Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12
KEB Alm.del Bilag 48
Offentligt
Den. 9. april 2010
Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0
Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Derer i alt 139.000 beskæftigede i branchen fordelt med 77.000 i landbruget og 62.000 ifødevareerhvervet. Erhvervet skaber herudover ikke bare beskæftigelse og vækst ifødevaresektoren, men også i energisektoren, agroindustrien og i en række følgeindustrier, herunderi bygge- og anlægsbranchen. Denne beskæftigelse er i særdeleshed væsentlig for livet iyderkantsområderne og er derfor med til at skabe et Danmark i balance. Erhvervet står imidlertid ien svær økonomisk situation på grund af den økonomiske krise, der blandt andet har givet sigudtryk i lave afregningspriser.Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om at iværksætte en række initiativer, der forbedrerlandbruget og fødevaresektorens vækstvilkår og dermed bidrager til at sikre beskæftigelsen påbedrifterne, i fødevareindustrien og i følgeindustrierne. Initiativerne bidrager endvidere til atunderstøtte Danmarks målsætning om 30 pct. vedvarende energi i 2020.Der er enighed om at forbedre vandmiljø og naturtilstand, og målsætningen om en reduktion på19.000 tons kvælstof i 2015 fra landbruget står fast. Der er endvidere enighed om, at det er vigtigt atsikre beskæftigelsen i landbruget og fødevareerhvervet og dermed også i yderkantsområderne.Initiativerne ligger således i forlængelse af Grøn Vækst aftalens formål om et grønt landbrugs- ogfødevareerhverv, der skaber vækst parallelt med, at miljø- og klimamålsætninger understøttes.Hensigten er således, at landbruget og fødevareindustrien skal bidrage til at løse udfordringerneindenfor miljø og klima samtidig med, at erhvervet understøtter beskæftigelsen ogudviklingsmulighederne i alle dele af Danmark.Der er enighed om følgende initiativer:•Vandplaner og kvælstofreduktion:Der igangsættes et analysearbejde om vandplanerneskonsekvenser for beskæftigelsen og udviklingsmuligheder i visse egne af landet for at få skabtyderligere klarhed om konsekvenserne af den forudsatte indsats. Vandrammedirektivetsendelige implementering skal ske under hensyntagen til en fortsat mulighed for at drivelandbrug i hele Danmark. Analysen vil supplere det i Grøn Vækst besluttedeudredningsarbejde vedrørende et system med omsættelige kvælstofkvoter, herunder medbelysning af fordele og ulemper ved en kvotemodel i forhold til alternativer med henblik påfastlæggelse af resterende indsatsbehov og valg af konkrete virkemidler. Den samlede analyseskal være færdig i 2011.Analysen vil vurdere konsekvenserne for dansk landbrug i forhold til opfyldelse afVandrammedirektivets mål i forhold til kvælstof, blandt andet set i forhold til andre landesfaktiske implementering af Vandrammedirektivet, herunder deres reduktionsmål og tidsplanherfor.
Analysearbejdet skal munde ud i et samlet forslag til at leve op til Vandrammedirektivetskrav, herunder med forslag til tidsplan for implementering og en gennemgang af deanbefalede virkemidlers omkostningseffektivitet. Analysen berører ikke de allerede besluttedevirkemidler om vådområder, efterafgrøder mv. i aftale om Grøn Vækst, der samlet giver enkvælstofreduktion på 9.000 tons frem mod 2015.På baggrund af analysen vil regeringen og Dansk Folkeparti drøfte tidsplanen for defremadrettede krav til kvælstofreduktionen, herunder muligheden for yderligere anvendelse afundtagelsesbestemmelserne i EU's Vandrammedirektiv, hvor det vurderes relevant medhenblik på at opretholde beskæftigelsen og udviklingsmulighederne i hele landet.
•
Jordskat:Der er enighed om, at skatten på produktionsjord nedsættes med 500 mio. kr. årligti 2011 og frem. Formålet er at understøtte de enkelte bedrifter. Nedsættelsen betyder, atgrundskyldspromillen på produktionsjord i gennemsnit reduceres fra 11,9 i 2010 til 6,9 i2011. Nedsættelsen finansieres af:a)b)c)en fremrykning til 2011 af den forøgelse af lønsumsafgiften for finansiellevirksomheder, der er aftalt i forbindelse med Forårspakke 2.0.en forhøjet pesticidafgift fra 2011, jf. Aftale om Grøn Vækst.en ny grøn kvælstofregulering fra 2013 og frem, jf. Aftale om Grøn Vækst.
Der henvises til bilag 1 for en oversigt over finansieringen af nedsættelsen af skatten påproduktionsjord.Lønsumsafgift:Som led i finansieringen afForårspakke 2.0indgår en forhøjelse aflønsumsafgiften for finansielle virksomheder med virkning fra 2013. Det umiddelbaremerprovenu udgør cirka 500 mio. kr. årligt. Parterne er enige om, at indfasningen heraffremrykkes, således at forhøjelsen får virkning fra 2011 og bidrager til finansieringen afjordskattelettelsen.Forhøjelse af pesticidafgiften jf. Aftale om Grøn Vækst:Parterne er enige om, at der iefteråret 2010 fremsættes lovforslag vedrørende en grøn omlægning af pesticidafgiften, somfra 2011 indebærer et merprovenu på ca. 75 mio. kr. i 2011 og 150 mio. kr. årligt herefter.Parterne noterer sig, at der ved omlægningen skal tages hensyn til special- oghøjværdiafgrøder, således at udflagning af disse afgrøder modvirkes. Merprovenuet frapesticidafgiften bidrager til finansiering af jordskattenedsættelsen fra 2011.Kommunerne vil individuelt blive kompenseret for det provenutab, der følger af lettelsen ijordskatten.•Biomasse:Brugen af biomasse i energiforsyningen skal styrkes, hvilket bl.a. er afspejlet vedforhøjelsen af støtten til biomassebaseret elproduktion ved seneste energiaftale og øgedeafgifter på fossile brændsler ved forårspakke 2.0. I forlængelse heraf er der enighed om atsøge tilslutning blandt parterne i energiforligskredsen til at udbrede det frie brændselsvalg tilkraftvarmeværker på op til 2 MW gennem ophævelse af forbuddet mod anvendelse afafgiftsfrie brændsler til varmeproduktion. Initiativet vil øge efterspørgslen efter biomasse,
herunder bl.a. halm, og dermed understøtte Danmarks målsætning om 30 pct. vedvarendeenergi i 2020 og opfyldelsen af Danmarks klimamål.•Biobrændstoffer:Der er enighed om at undersøge mulighederne for og de økonomiskekonsekvenser af at styrke produktionen af især 2. generations biobrændstoffer i Danmark,herunder undersøge tekniske muligheder for at øge iblandingskravet. Undersøgelsen skal ses isammenhæng med krav om iblanding af 5,75 pct. biobrændstoffer som indfases i 2010-12. Enstyrket produktion af biobrændstoffer forventes at fremme udviklingen og anvendelsen afklimavenlige brændsler i transportsektoren. 2. generation biobrændstoffer udnytterrestproduktet fra afgrøder, og anvender således ikke den del af afgrøderne, der typisk finderanvendelse til fødevarer mv., til produktionen af biobrændstoffer.Biogas:Der er enighed om hurtigst muligt at indføre støtte til afsætning af biogas tilnaturgasnettet, således at støtten ligestilles med den nuværende støtte til afbrænding af biogasi de decentrale kraftvarmeværker. Hermed sikres bredere og mere stabil afsætning af biogas.Initiativet vil understøtte Danmarks målsætning om 30 pct. vedvarende energi i 2020, ligesomdet vil øge efterspørgslen efter biogas og husdyrgødning. Initiativet finansieres indenfor detaftalte PSO-loft.Spildevand:Der er enighed om at igangsætte et udredningsarbejde af betalingsreglerne forspildevandsafledningen, hvor mulighederne for at lette betalingen for store vandforbrugere,herunder fødevarevirksomheder undersøges. Formålet er at sikre en større grad afsammenhæng mellem, hvad der betales i spildevandsafgift, og hvilke omkostninger detpågældende vandforbrug reelt giver anledning til.Miljøklagenævnet:Regeringen og Dansk Folkeparti har af flere omgange taget initiativer,der skal understøtte en smidig og hurtig behandling af klager i Miljøklagenævnet, hvilket harfået produktiviteten til at stige og nedbragt sagspuklen.Det kan nu konstateres, at der er indbragt flere sager på husdyrområdet for Miljøklagenævnetend forventet. Derfor er der enighed om at afsætte 25 mio. kr. ekstra til at fremrykke og styrkeindsatsen for at nedbringe sagsbehandlingstiderne på husdyrlovsområdet i Miljøklagenævnet,så landmænd hurtigere kan komme videre med deres ønskede investeringer og ikke påføresunødige omkostninger til deres investeringer. Indsatsen for at nedbringesagsbehandlingstiderne i Miljøklagenævnet finansieres af Miljømilliard II.•Husdyrloven:Husdyrloven er i dag indrettet, så den enkelte landmand i visse tilfælde skalsøge om en ny miljøgodkendelse ved selv små ændringer på sin bedrift. Dette kan unødigtforsinke selv mindre og nødvendige ændringer i at blive foretaget og skaber et unødigt trækpå de offentlige ressourcer.For at understøtte muligheden for en smidig, ubureaukratisk og fleksibel drift af de enkeltelandbrugsbedrifter er der enighed om at tage initiativ til, at der gennemføres enanmeldeordning, der giver mulighed for, at nogle husdyrproducenter kan udvide antal årligtproducerede dyr uden bygningsmæssige ændringer med op til 10 % svarende til den reduktionaf miljøpåvirkningen fra dyrene, der har været i de seneste år. Der vil blivefastsat kriterier, som sikrer, at der ikke sker en negativ påvirkning af miljøet.
•
•
•
Anmeldeordningen skal virke i samspil med den øvrige regulering og generelt sikre et højtbeskyttelsesniveau.Herudover drøfter parterne muligheden for at etablere yderligere anmeldeordninger medhenblik på, at landbruget også i andre situationer ikke behøver en ny miljøgodkendelse ellertilladelse, når der skal foretages ændringer på en husdyrbedrift. Disse anmeldeordninger vil igivet fald også blive udformet, så der ikke sker en negativ påvirkning af miljøet og de vil ikkeændre ved hovedprincippet i husdyrgodkendelsesloven om, at udvidelser og ændringer afproduktionen, som giver anledning til en væsentlig påvirkning af miljøet, kræver godkendelseeller tilladelse.Der søges indgået aftale med partierne bag forliget om miljøgodkendelsesordningen forhusdyrbrug om de nævnte initiativer på området.•Udvalg om husdyrreguleringen.Udover ovenstående anmelderordninger nedsættes etudvalg, der ultimo 2010 skal komme med forslag til en yderligere forenkling afhusdyrreguleringen, herunder se på mulighederne for at adskille bygninger og areal iforbindelse med godkendelsen.Kødkontrollen:Der er enighed om, at det er vigtigt, at reguleringen af landbruget ogfødevareerhvervet gøres mere enkel og smidig. Det er samtidig afgørende for parterne, athensynet til dyrevelfærd, sunde fødevarer og forbrugerbeskyttelse fastholdes på et højt niveau,ligesom unødige administrative byrder skal fjernes.Det noteres derfor, at fødevareministeren fortsætter arbejdet med handlingsplanen forkødkontrollen, hvor målet er at effektivisere kødkontrollen for 113 mio. kr. i 2011 i forhold til2008-niveauet. Handlingsplanen skrider frem efter planen og målet forventes at blive nået.Herudover drøfter parterne en konsulentundersøgelse, der anviser yderligere effektiviserings-og forbedringsmuligheder for kødkontrollen. Hvor det er muligt og foreneligt med hensynettil fødevaresikkerheden gennemføres disse anbefalinger med henblik på at nedbringeomkostningerne yderligere.•Plantedirektoratet:Det noteres endvidere, at fødevareministeren fortsætter detigangværende arbejde med at lette erhvervets udgifter til foderkontrollerne i Plantedirektoratetmed 25 pct. i 2014 svarende til 12 mio. kr. i forhold til 2008-niveauet. Arbejdet skrider fremefter planen. Der vil blive gennemført en analyse af effektiviseringsmuligheder i forhold tilPlantedirektoratet øvrige kontrolområder (frø og sædekorn samt planter og kartofler).Økologi.Med henblik på yderligere at understøtte initiativerne i Aftale om Grøn Vækst medhenblik på mere end en fordobling af det økologiske areal i 2020 er der enighed om atforetage følgende yderligere tiltag:a)b)Yderligere afløftning af gebyrerne for økologiske storkøkkenerIgangsættelse af en række pilotprojekter, der skal bane vej for udvikling afskræddersyede økologiske biomasseløsninger. Der afsættes 4 mio. kr. årligt i 2011-2013
•
•
til pilotprojekterne, som finansieres indenfor den økonomiske ramme for Aftale omGrøn Vækst.•Sporing af GMO’er.Parterne er enige om at undersøge mulighederne for at styrke indsatsenmed kontrol på GMO-området, herunder i forbindelse med import af fødevarer.
Der er endvidere enighed om fremadrettet at følge udviklingen i landbruget og fødevareerhvervetsrammevilkår med henblik på at understøtte de danske styrkepositioner på det globale marked.Konkret iværksættes en analyse af erhvervets produktivitetsudvikling og konkurrenceevne i forholdtil bl.a. de relevante EU-lande, som erhvervet konkurrerer med.Endvidere vil landbrugs- og fødevareerhvervets rammer være en del af den styrkede indsats for atreducere de administrative byrder og mindske bureaukratiet i den offentlige sektor jf. Danmark2020 Viden>vækst>velstand>velfærd.Det noteres afslutningsvist, at EU-kommissionen har godkendt udmøntningen af Erhvervspakkensvindue II, der indeholder en vækstkautionsordning på 750 mio. kr. for lån til opførelse af fastejendom og andet, der kan realkreditfinansieres. Efter godkendelse i Finansudvalget vil landbrugetpå lige fod med andre erhverv kunne søge om kaution for lån via penge- og realkreditinstitutterunder ordningen.
Bilag 1Tabel 1: Finansiering af nedsættelsen af skatten på produktionsjordMio. kr. –JordskattenedsættelseFinansiering af jordskattelettelsen- Lønsumsafgift- Forhøjet pesticidafgift- Provenu ved grøn kvælstofregulering (kvælstofkvoter)Reserve*7515050075500150150350015035002011500201250020135002014-500
*Drøftes i forbindelse med opfølgning på Forårspakke 2.0.