KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 45: Ekstern høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer m.m., fra klima-, energi- og bygningsministeren

Lov om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion afdrivhusgasser fra transport, lov om fremme af vedvarende energi og byggelo-ven(Tvungen iblanding af biobrændstoffer i al benzin og diesel, der sælges til landtransport iDanmark til slutbrugere, udpegning af områder til statsligt udbud til havvindmøller og præ-cisering af forsikringspligten når der etableres boligenheder ved om- og tilbygning)§1I lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 674 af 21. juni 2011, foretages følgende ændringer:1.Lovenstitelaffattes således:»Lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport(Biobrændstofloven)«.2.I§ 3indsættes efter stk. 1 som nye stykker:»Stk. 2.Benzin, der i Danmark sælges til landtransport til slutbrugere, skal indeholde mindst 4,8pct. biobrændstof målt efter volumen og overholde kravene til bæredygtige biobrændstoffer, jf. stk.1, 2. pkt. Diesel, der i Danmark sælges til landtransport til slutbrugere, skal indeholde mindst 1,08pct. biobrændstof målt efter volumen og overholde kravene til bæredygtige biobrændstoffer, jf. stk.1, 2. pkt. Alt brændstof, der i Danmark sælges til transport, dog ikke til landbrugs- og skovbrugs-traktorer, og fartøjer til sejlads, og som indeholder biobrændstoffer, skal anses som værende solgt tillandtransport.Stk. 3.Benzin på 98 oktan eller derover er undtaget fra kravet i stk. 2, men vil fortsat skulle indgåi forpligtelsen efter stk. 1.«Stk. 2-6 bliver herefter stk. 4-8.3.To steder i§ 3, stk. 2,der bliver stk. 4, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.4.I§ 3, stk. 4,der bliver stk. 6, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.5.I§ 3, stk. 6,der bliver stk. 8, ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.6.I§ 5, stk. 1,ændres »§ 3, stk. 5« til: »§ 3, stk. 7«.7.I§ 5, stk. 2,ændres »§ 3, stk. 4« til: »§ 3, stk. 6«.

8.Efter § 7 indsættes:»§ 7 a.Klima-, energi- og bygningsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i § 3, stk.2. Dette kan være i tilfælde af force majeure eller veldokumenterede tekniske nedbrud i blandings-anlæg.«9.I§ 8, stk. 1, nr. 1,indsættes efter »§ 3, stk. 1«: »eller § 3, stk. 2«.10.I§ 8, stk. 1,indsættes somnr. 8:»8) i erhvervsmæssigt øjemed forsætligt anvender brændstof uden iblandet biobrændstof til land-transport jf. § 3, stk. 2.«§2I lov nr. 1392 af 27. december 2008, om fremme af vedvarende energi, som ændret ved lov nr.509 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 1267 af 16. december 2009, § 13 i lov nr. 1384 af 21. december2009, § 6 i lov nr. 622 af 11. juni 2010 og § 5 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, foretages følgende æn-dring:1.I§ 22indsættes efter stk. 2 som nye stykker:»Stk. 3.Klima-, energi- og bygningsministeren kan udpege områder, der reserveres til statsligeudbud af arealer til havvindmøller. Områder, hvortil der allerede er meddelt tilladelse, kan ikke ud-peges.Stk. 4.Når et område udpeges efter stk. 3, eller når en udpegning ophæves, skal beslutningen her-om offentliggøres.Stk. 5.Når ministeren har udpeget et område efter stk. 3, kan der ikke indgives ansøgninger udenfor udbud, der helt eller delvis omfatter det udpegede område. Ansøgninger og klager over afslag påansøgninger, der verserer på tidspunktet for udpegningen, og som helt eller delvis omfatter det ud-pegede område, bortfalder.«Stk. 3-6 bliver herefter stk. 6-9.2.I§ 23, stk. 4,ændres »§ 22, stk. 3« til: »§ 22, stk. 6«.§3I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010, foretages følgende ændring:1.§ 25 A, stk. 1,affattes således:»En bygherre, der opfører ny bebyggelse, eller, som ved ombygning eller renovering af eller til-bygning til bestående bebyggelse, der ikke hidtil har været anvendt til beboelse, etablerer bebyggel-se, herunder køkken og bad, som hovedsageligt skal anvendes til beboelse, skal forsikre bebyggel-sen mod byggeskader, der har deres årsag i forhold ved opførelsen af byggeriet. Forsikringspræmi-en skal betales af bygherren.«§4Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. februar 2012, jf. dog stk. 3.Stk. 2.§ 1 får virkning fra den 1. januar 2012.Stk. 3.§ 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

1. Indledning2. Biobrændstofloven2.1 Lovforslagets baggrund2.2 Iblandingsforpligtelsen2.2.1 Gældende ret2.2.2 Lovforslagets udformning2.3 Indrapporteringsforpligtelsen2.3.1 Gældende ret2.3.2 Lovforslagets udformning3. Reservation af arealer til statsligt udbud af havvindmøller i lov om fremme af vedvarende energi.3.1 Lovforslagets baggrund3.1.1 Gældende ret3.2 Lovforslagets udformning4. Byggeloven4.1 Lovforslagets baggrund4.2 Lovforslagets udformning4.2.1. Gældende ret4.2.2. Lovforslagets indhold5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for borgerne8. Miljømæssige konsekvenser9. Forholdet til EU-retten10. Hørte virksomheder, organisationer, myndigheder m.v.11. Sammenfattende skema1. IndledningLovforslaget indeholder to emner, som begge vedrører mulighederne for øget anvendelse af vedvarendeenergi.Den ene del af lovforslaget skal sikre korrekt gennemførelse af dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2009/28 af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og omændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (herefter VE-direktivet) i lov nr. 468 af12. juni 2009 om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport (herefterbiobrændstofloven). Denne del af lovforslaget er nærmere beskrevet i punkerne 2.Lovforslagets anden del skal sikre en klarere afgrænsning mellem de arealer på havet, som reserveres tilstatslige udbud til havvindmøller og de arealer, hvor der kan søges efter den såkaldte åben dør procedureDenne del af lovforslaget er nærmere beskrevet i afsnit 3 om ændring af lov nr. 1392 af 27 december 2008om fremme af vedvarende energi (herefter VE-loven).Den del af lovforslaget, der vedrører byggeloven, præciserer i hvilket omfang reglerne om obligatoriskbyggeskadeforsikring finder anvendelse, når der ved om- eller tilbygning etableres nye boligenheder i be-byggelse, der ikke hidtil har været anvendt til beboelse. Indholdet af denne del af lovforslaget uddybes nær-mere under afsnit 4.

2. Biobrændstofloven.2.1 Lovforslagets baggrund.VE-direktivet fastlægger blandt andet, at der skal være mindst 10 pct. vedvarende energi i transportsekto-ren i 2020. Denne forpligtelse forventes i Danmark, som i resten af EU, opfyldt primært ved brug afbiobrændstoffer.I maj 2011 blev bekendtgørelse nr. 366 af 15. april 2011 om kvaliteten af benzin, dieselolie og gasolie tilbrug i motorkøretøjer m.v., (herefter brændstofbekendtgørelsen) ændret. Ændringen var foranlediget af Eu-ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for såvidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågningog reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt an-går specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse afdirektiv 93/12/EØF (herefter brændstofkvalitetsdirektivet). Blandt andet blev de tekniske specifikationskravtil diesel anvendt i nonroadsektoren (primært entreprenørmaskiner i bygge- og anlægssektoren) ændret.Det blev herefter muligt at anvende diesel uden biodiesel til landtransport (biler, busser, lastbiler m.v.),hvilket er mod intentionerne i biobrændstofloven, der er en udmøntning af den energipolitiske aftale fra 21.februar 2008. Samtidig ville ændringen kunne give Danmark vanskeligheder i forhold til overholdelse af sineEU-retlige forpligtelser, herunder opfyldelse af forpligtelsen om 10 pct. vedvarende energi i transportsekto-ren i 2020. På den baggrund foreslås en ændring af biobrændstofloven. Ændringen behandles særskilt i afsnit2.2 og 2.3.Den gældende lov blev vedtaget i juni 2009. Efter ønske fra blandt andet branchens side blev der indførtmetodefrihed til, hvorledes iblandingsforpligtelsen på 5,75 pct. skulle gennemføres. Der blev således ikke satspecifikke krav om iblanding i de forskellige sektorer inden for branchen.Loven implementerede VE-direktivet fra april 2009 samtidigt med at den udmøntede den energipolitiskeaftale fra 21. februar 2008.På tidspunktet for lovens vedtagelse var der markant forskel på specifikationerne af den diesel, der kunneanvendes til henholdsvis landtransport (biler, lastbiler og busser) og nonroadsektoren (blandt andet entrepre-nørmaskiner i bygge- og anlægssektoren). Konsekvensen af denne forskel var blandt andet, at diesel til non-roadsektoren ikke lovligt kunne anvendes til landtransportsektoren. Med implementeringen af brændstofkva-litetsdirektivet i maj 2011 ved brændstofbekendtgørelsen blev der ændret på specifikationerne for diesel tilde to sektorer, således at der fra den 1. maj 2011 ikke var nævneværdig forskel på de to typer diesel.En konsekvens af den begrænsede forskel er, at olieselskaberne nu kun markedsfører én type diesel, derkan anvendes i begge sektorer. Dette muliggør, at der lovligt vil kunne anvendes nonroad diesel til land-transportsektoren. Nonroad diesel skal ikke iblandes biodiesel, hvorfor det er ca. 20-25 øre billigere pr. literend biodiesel (med de nuværende priser på fossilt- og biodiesel). Denne prisdifference vil kunne blive udnyt-tet ved, at der sælges nonroad diesel til brug i landtransportsektoren.Det vil således være økonomisk rentabelt for mellemhandlere at købe diesel uden iblandet biodiesel, sombruges i nonroadsektoren, og videresælge dette til landtransportsektoren. Mellemhandleren overtræder ikkegældende lovgivning ved denne fremgangsmåde. Det forhold, at der ikke er biobrændstoffer i landtransport-sektoren, er i strid med intentionerne bag den gældende lov, og vil potentielt kunne vanskeliggøre Danmarksmulighed for at leve op til VE-direktivets krav om mindst 10 pct. vedvarende energi i landtransportsektoren i2020.Endvidere har ændringen af brændstofbekendtgørelsen betydet, at de virksomheder der er omfattet af dengældende lov, vil kunne få problemer med at overholde deres samlede iblandingsforpligtelse på 5,75 pct., dadieselsalget skal være med til at sikre den generelle iblandingsforpligtelse på 5,75 pct. Fordelingen af salgetaf diesel og benzin til transport i Danmark er ca. 60/40, og iblandingsprocenten (målt efter energi) er hen-holdsvis 6,3 og 3,1 pct. ved de såkaldte E5 (benzin) og B7 (diesel) blandinger. Olieselskaberne har oplyst, atal benzin, der sælges til landtransport i Danmark indeholder bioethanol (E5), og en stor del af den diesel, dersælges til samme sektor indeholder biodiesel. Et lavere dieselsalg iblandet biodiesel vil derfor medføre, at deforpligtede kan få problemer med at leve op til deres iblandingsforpligtelse.Endelig har flere af de virksomheder, der er omfattet af den gældende lov, siden lovens vedtagelse ændretderes selskabsstruktur, således, at de har delt sig op i flere af hinanden uafhængige selskaber. Ændringen i

selskabsstrukturen kan have som konsekvens, at det ene selskab (selskab 1) har iblandings- og rapporterings-forpligtelsen, men kan have svært ved at overholde denne, da det kan være det andet selskab (selskab 2), derhar viden om til hvem brændstofferne er solgt, og dermed om brændstoffet er solgt til landtransport (der eromfattet af iblandingsforpligtelsen) eller til nonroadsektoren (der ikke har en iblandingsforpligtelse efter dengældende lov). Selskab 1 vil derfor kunne have vanskeligheder ved at sikre en korrekt iblandingsprocent, dadet kan være vanskeligt at få det fornødne kendskab til, hvilken sektor brændstoffet er solgt til. Dette vilsamtidig medføre vanskeligheder med at foretage en korrekt indrapportering af iblandingsprocenter til Ener-gistyrelsen. Mindst to selskaber har foretaget denne ændring i selskabsstrukturen.2.2. Iblandingsforpligtelsen2.2.1 Gældende retEfter den gældende lovs § 3 er der ikke krav om, at der skal være iblandet biobrændstoffer i alle brændstof-fer til transport i Danmark. Efter den gældende lov gælder det derimod, at en virksomhed (et olieselskab) harpligt til at sikre, at biobrændstoffer udgør mindst 5,75 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af brænd-stoffer til landtransport målt efter energiindhold.Der består således ikke en pligt for en virksomhed til at iblande biobrændstoffer i alt det brændstof, somsælges i Danmark til landtransport. Det er efter den gældende lov overladt til olieselskaberne selv at tilrette-lægge iblandingen af biobrændstoffer i Danmark. De skal blot nå et endeligt mål på 5,75 pct. af det samledesalg.2.2.2 Lovforslagets udformningSom redegjort for under punkt 2.1 oven for har implementeringen af brændstofkvalitetsdirektivet ændret påde forudsætninger, der lå til grund for tilblivelsen af den gældende lov, hvilket har resulteret i, at der i daglovligt kan benyttes brændstoffer uden tilsætning af biobrændstoffer til landtransport, hvilket ikke var hen-sigten med den gældende lov.Det har været overvejet også at lade leverandører være omfattet af iblandings- og rapporteringsforpligtel-sen. Ved også at lade leverandører være omfattet af forpligtelsen ville de mellemhandlere, der i øjeblikkethar mulighed for at sælge nonroad diesel til landtransport, også blive omfattet af iblandings- og rapporte-ringsforpligtelsen. Dette ville være en bibeholdelse af den gældende biobrændstofforpligtelse, men villemedføre en administrativ byrde i sektoren og i Energistyrelsen. Energi- og Olieforum har skønnet, at der kanvære op mod 100 nye virksomheder, der ville kunne blive omfattet af en sådan udvidelse af iblandings- ograpporteringsforpligtelsen.Med den nuværende lovgivning er der i størrelsesordenen 6-8 virksomheder, som producerer eller importe-rer olieprodukter, der skal iblandes biodiesel, og som der skal føres kontrol og tilsyn med. Udvides iblan-dings- og rapporteringsforpligtelsen til at omfatte alle leverandører, ville kontrol- og tilsynsopgaven såledesblive udvidet markant.Med lovforslaget foreslås det, at der fastsættes minimumskrav til indholdet af biobrændstof i brændstof tillandtransport, således at benzin skal indeholde mindst 3,1 pct. biobrændstof og diesel mindst 1 pct.biobrændstof (målt efter energi) svarende til E5 for benzin og B1 for diesel. Der fastsættes ikke minimums-krav til indholdet af biobrændstof i benzin med mindst 98 oktan. Samtidigt bibeholdes det generelle iblan-dingskrav på 5,75 pct. Endvidere gives der ministeren mulighed for i helt særlige tilfælde at dispensere frakravet om, at der altid skal iblandes biobrændstoffer i brændstoffer til landtransport. Denne snævre dispensa-tionsmulighed tænkes brugt i force majeure situationer og vil også kunne finde anvendelse, hvor der eksem-pelvis har været et veldokumenteret nedbrud på et blandingsanlæg hos et olieselskab, der har medført, at det ien kort periode ikke har været muligt at iblande biobrændstoffer i brændstoffer. Denne dispensationsmulig-hed vil ikke kunne anvendes til at dispensere fra det generelle iblandingskrav på 5,75 pct.De foreslåede minimumskrav vil gøre det ulovligt for mellemhandlere at sælge brændstof uden iblandingaf biobrændstof til brug i landtransportsektoren. Hvis forslaget vedtages, vil handelsselskaber og andre mel-lemhandlere ikke længere have mulighed for lovligt at købe nonroad diesel med henblik på videresalg tillandtransport, og det må derfor forventes, at importørernes og producenternes salgstal for henholdsvis non-road diesel og diesel til landtransport vil afspejle den faktiske anvendelse hos slutforbrugerne.

Endvidere vil forslaget sikre, at slutbrugerne i landtransportsektoren anvender diesel med biodiesel.Forslaget vil give olieselskaberne lidt mindre fleksibilitet i forhold til den måde, hvorpå de vælger at leveop til iblandingskravet på 5,75 pct. De vil dog fortsat være frit stillet i forhold til at øge iblandingsprocenter-ne ud over mindstekravene i takt med, at de tekniske brændstofspecifikationer giver mulighed herfor, lige-som de fortsat vil have muligheder for at søge særlige segmenter, hvor der kan afsættes brændstoffer med etsærligt højt indhold af biobrændstoffer. Det skal endvidere bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer meget påden faktiske fleksibilitet i forhold til olieselskabernes ageren i dag, da de allerede i dag iblanderbiobrændstoffer i brændstoffer, der sælges til slutbrugere.Benzin med et oktanindhold på 98 fritages for kravet om tvungen iblanding af biobrændstof. Dette skyldes,at benzin med et oktanindhold på 98 eller mere ikke umiddelbart er egnet til iblanding af biobrændstoffer.Det er alene kravet om tvungen iblanding af biobrændstoffer, denne type benzin fritages for. Denne typebenzin vil fortsat skulle indgå i forpligtelsen efter den gældende lovs § 3, stk. 1, den såkaldte iblandingsfor-pligtelse på 5,75 pct. Dette indebærer, at de virksomheder, der sælger 98 oktan, sandsynligvis må finde andresegmenter, hvor de kan foretage en højere iblanding eller benytte 2. generations biobrændstoffer.Endvidere fastlægges det, at den såkaldte dobbelttællingsbestemmelse også finder anvendelse i forhold tilforpligtelsen i den foreslåede § 3, stk. 2 om tvungen iblanding af biobrændstoffer. Dette indebærer, at vedbrug af 2. generations biobrændstoffer, som nævnt i den gældende lovs § 3, stk. 2, vil lovens bestemmelsevære opfyldt ved en iblanding på 2,4 pct. i benzin og 0,54 pct. i diesel.2.3 Indrapporteringsforpligtelsen2.3.1 Gældende retFlere af de virksomheder, der er omfattet af den gældende lov, har siden lovens vedtagelse splittet sig op iflere af hinanden uafhængige selskaber. Eksempelvis har et tidligere selskab nu delt sig op i to selskaber:Selskab 1 importerer brændstof til Danmark, og er derved omfattet af lovens iblandings- og rapporterings-forpligtelse. Selskab 2 køber brændstoffer af selskab 1 og videreformidler/sælger brændstoffet til tankstatio-ner og andre aftagere. Selskab 2 er ikke omfattet af lovens iblandings- og rapporteringsforpligtelse, da detikke importerer eller producerer brændstof. Begge selskaber er aktieselskaber, der er helt uafhængige af hin-anden. Denne selskabskonstruktion har som konsekvens, at selskab 1 kan have svært ved at overholde siniblandings- og rapporteringsforpligtelse, da det er selskab 2, der har viden om til hvem brændstofferne ersolgt, og dermed om brændstoffet er solgt til landtransport (der er omfattet af iblandingsforpligtelsen) eller tilnonroadsektoren (der ikke har en iblandingsforpligtelse efter den gældende lov). Selskab 1 vil derfor kunnehave vanskeligheder ved at sikre en korrekt iblandingsprocent, da det kan være vanskeligt at få det fornødnekendskab til, hvilken sektor brændstoffet er solgt til. Dette vil samtidig medføre vanskeligheder med at fore-tage en korrekt indrapportering af iblandingsprocenten til Energistyrelsen.2.3.2 Lovforslagets udformningMed forslaget imødegås konsekvenserne af den ændrede selskabsstruktur på markedet, da det vil være ty-deligere for de forpligtede selskaber i hvilken sektor, det brændstof de sælger til mellemhandlere, vil bliveanvendt. Som følge af lovforslaget vil mellemhandlere ikke lovligt kunne købe nonroad diesel hos de for-pligtede selskaber og derefter sælge det til anvendelse i landtransportsektoren. Endvidere fastslås det medlovforslaget, at alt brændstof, der i Danmark sælges til transport, dog ikke til landbrugs- og skovbrugstrakto-rer og fartøjer til sejlads, og som indeholder biobrændstoffer, anses som solgt til landtransport. Denne be-stemmelse foreslås indført for at sikre soliditeten af de oplysninger, der afgives om mængden af solgtebiobrændstoffer i Danmark. Det bemærkes i den forbindelse, at biobrændstoffer er dyrere end fossile brænd-stoffer, hvorfor der vil være et økonomisk incitament for aktørerne på markedet til at sondre mellem de fossi-le brændstoffer og biobrændstoffer, når de sælger brændstoffer til markedet.3. Reservation af arealer til statsligt udbud af havvindmøller – ændring af VE-loven3.1 Lovforslagets baggrund3.1.1 Gældende ret

På det Europæiske Råds møde den 6. april 2009 blev Danmark ved vedtagelsen af direktiverne i den så-kaldte klima- og energipakke forpligtet til at øge sin udbygning med vedvarende energi (VE) til 30 pct. af detendelige bruttoenergiforbrug i 2020. I dag dækker den vedvarende energi ca. 22,3 pct. af det endelige brutto-energiforbrug.Det er regeringens mål, at Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 pct. i forhold til ni-veauet i 1990. Regeringen ønsker derfor, at halvdelen af Danmarks traditionelle elforbrug skal komme fravind i 2020. En væsentlig del af udbygningen med vindkraft forventes at ske på havet.For at sikre den samfundsmæssigt mest hensigtsmæssige udbygning med havvindmøller, bør der alleredenu ske arealreservationer til mulige fremtidige udbud af havvindmøller. Der er imidlertid ikke i loven en klarafgrænsning mellem områder, der reserveres til statsligt udbud og områder, hvor der kan ansøges efter ensåkaldt åben dør procedure, hvor der ansøges uden for udbudsrunder. Lovforslaget har til formål at afklaredette.Lovforslaget sigter på at reservere egnede arealer til store havvindmølleparker så som Kriegers Flak ogHorns Rev, samt de øvrige 7-8 arealer, der er identificeret i Havmølleudvalgets rapport som de mest veleg-nede arealer ud fra en samfundsøkonomisk vurdering til opførelse af store havvindmølleparker. Ingen afdisse arealer ligger tættere på land end 12,5 km.De konkrete områder, der kan reserveres via lovforslaget, ligger således så langt ude i havet, at de normaltikke vil være i konkurrence med mindre såkaldte kystnære havmølleprojekter, for hvilke åben dør procedu-ren ikke ændres med dette lovforslag.Regeringen ønsker fortsat at fremme udbygningen af havvindmøller uden for udbud via åben dør procedu-ren, men ønsker, at det i lovgivningen præciseres, at der ikke er fri adgang til at imødekomme ansøgningergennem åben dør proceduren i områder, som staten har reserveret til nuværende og kommende havvindmøl-leudbud. Med forslaget præciseres, at klima-, energi- og bygningsministeren kan afslå ansøgninger, hvisdette vurderes hensigtsmæssigt for gennemførelse af et kommende statsligt udbud i det udpegede område.3.2 Lovforslagets udformningOpførelse af havvindmøller på søterritoriet kræver tilladelse, og klima-, energi- og bygningsministerenadministrerer på dette område statens højhedsret over søterritoriet. Dette fremgår af bestemmelserne i §§ 22-29 i VE-loven. Bestemmelserne regulerer bl.a. muligheden for at opnå tilladelse til forundersøgelser og etab-lering af havvindmøller via den såkaldte åben dør procedureLovforslaget indebærer, at klima-, energi- og bygningsministeren kan udpege områder, der reserveres tilstatslige udbud af arealer til havvindmøller.Der er i dag mulighed for at ansøge om forundersøgelses- og etableringstilladelse til havvindmøller på alledanske havområder, hvor der ikke allerede foreligger et udbud. Ministeren kan i dag meddele tilladelse, så-fremt ministeren finder, at udnyttelse af energi på det pågældende område kan være relevant. Lovbemærk-ningerne til denne bestemmelse nævner imidlertid primært forhold som miljø, sikkerhed, skibsfart og fiskerisom grunde, der kan indgå i ministerens vurdering af, om udnyttelse af energien skønnes at være relevant.Det må dog antages, at der alene tale om eksempler på forhold, der kan indgå i vurderingen, idet ordlyden»relevant« i selve lovbestemmelsen også rummer mulighed for, at andre forhold kan indgå i vurderingen.Afslag kan i øvrigt meddeles, såfremt ansøgeren ikke skønnes at have den fornødne tekniske eller finan-sielle kapacitet, jf. bestemmelsen i § 23, stk. 4.Der er navnlig behov for en præcisering af retstilstanden i den situation, hvor regeringens planlægnings-overvejelser viser, at et område synes at være velegnet til opstilling af havvindmøller, f.eks. etablering afstore havvindmølleparker, men hvor der endnu ikke er foretaget et udbud. En eventuel udbygning af disseområder vil ofte mest hensigtsmæssigt kunne ske via et statsligt udbud, som alt andet lige må forventes atgive den mest økonomiske udbygning og dermed den billigste omstilling til vedvarende energi.Efter de gældende regler er der adgang til at søge om tilladelser i disse områder indtil det tidspunkt, hvor etstatsligt udbud faktisk sættes i værk. Det er ved administrationen af statens højhedsret på dette område dogblevet lagt til grund, at et planlagt statsligt udbud har forrang frem for åben dør proceduren, og at der såledeskan gives afslag på en åben dør ansøgning i områder, hvor et statsligt udbud er i spil, idet åben dør procedu-ren ikke er relevant i forhold til udnyttelse af vindenergien, jf. relevanskravet i § 22, stk. 3.

Hovedformålet med lovændringen er derfor at præcisere, at ministeren har mulighed for at afslå ansøgnin-ger med den begrundelse, at det pågældende areal er reserveret til et muligt statsligt udbud.Energistyrelsen har i de seneste år modtaget en række åben dør ansøgninger, herunder ansøgninger, hvordet må vurderes, at opførelse af havvindmøller på den pågældende placering ikke ville være økonomisk mu-ligt under de givne rammebetingelser for støtte hertil. Interessen for alligevel at indgive ansøgning vurderesat have sammenhæng med, at ansøgere efter de gældende åben dør bestemmelser har mulighed for at reser-vere et areal, idet rettighederne efter åben dør tildeles efter et først til mølle princip til kvalificerede ansøgere.Flere ansøgere har ønsket at opretholde ansøgning med henblik på at sikre sig arealet, såfremt de økonomi-ske vilkår for opførelse af havvindmøller skulle blive forbedret. De fleste af disse ansøgninger vedrører om-råder, hvor der ikke er planer om statslige udbud, og berøres derfor ikke af lovforslaget, men Energistyrelsenhar eksempelvis modtaget en ansøgning om åben dør tilladelse for området ved Kriegers Flak.Efter forslaget indebærer en beslutning om at udpege et område, der reserveres til statsligt udbud, at der ik-ke kan ansøges efter åben dør proceduren, og at eventuelle verserende ansøgninger vedrørende havvindmøl-ler i området efter åben dør proceduren bortfalder. Meddelte tilladelser berøres derimod ikke af forslaget, ogder er således ikke tale om, at rettighedshavere, der i tillid til en given tilladelse har investeret i et projekt,kan blive udsat for et formuetab.Lovforslaget indebærer derimod, at alle ansøgninger i de reserverede områder, herunder afslåede ansøg-ninger, bortfalder i de situationer, hvor der endnu ikke er meddelt en tilladelse til forundersøgelser eller etab-lering af anlæg.Udpegningen af de områder, der efter forslaget reserveres til muligt statsligt udbud, skal efter forslaget of-fentliggøres, således at der på intet tidspunkt er tvivl om hvilke områder, der er udpeget hertil.4. Byggeloven4.1. Lovforslagets baggrundDen 1. april 2008 trådte den ændring af byggeloven i kraft, der indførte reglerne om obligatorisk bygge-skadeforsikring af bebyggelse, som hovedsageligt skal anvendes til beboelse.Hensigten med loven er at styrke bygningsejerens, herunder særligt forbrugerens, retsstilling ved at givebygningsejeren adgang til en mere enkel proces og adgang til skadesudbedring eller erstatning fra forsik-ringsselskabet, såfremt der konstateres en alvorlig byggeskade på en nyopført ejendom.Efter lovens § 25 A, stk. 1, er en bygherre, der opfører ny bebyggelse, som hovedsageligt skal anvendes tilbeboelse, forpligtet til at forsikre bebyggelsen mod byggeskader, der har deres årsag i forhold ved opførelsenaf byggeriet. Umiddelbart efter lovens ikrafttræden, førte bestemmelsen til spørgsmål om rækkevidden afbestemmelsen. Der var især fokus på, om der var pligt til at tegne en forsikring, når der skulle etableres nyeboligenheder ved at foretage om- eller tilbygning af bebyggelse, der ikke var beboelse.Erhvervs- og Byggestyrelsen, der på daværende tidspunkt havde ansvaret ordningen, udtalte vejledende ijuni 2008, at det alene er i de situationer, hvor der sker ombygning, renovering eller tilbygning til beståendebeboelse, at der ikke er krav om forsikring.Hensigten med de forbrugerbeskyttende regler har hele tiden været, at der skal tegnes byggeskadeforsik-ring når der etableres ny beboelse, herunder når det sker ved at ombygge eller tilbygge til eksisterende be-byggelse, der ikke allerede anvendes til beboelse. Denne fortolkning af bestemmelsen er videreført i Er-hvervs- og Byggestyrelsens vejledning fra august 2010.Kommunernes administration af ordningen er på linje med den forståelse af reglerne, der er kommet til ud-tryk i vejledningen. Det har imidlertid vist sig, at der blandt statsforvaltningerne har udviklet sig en uensartetpraksis, der fører til, at reglerne fortolkes forskelligt, afhængigt af hvilken landsdel reglerne finder anvendel-se i. Det er statsforvaltningerne, der som klageinstans efter byggeloven, er øverste administrative organ forsager om byggeskadeforsikring, og det er derfor af afgørende betydning for tilliden til ordningen, at der ikkeblandt klageorganerne kan herske tvivl om reglernes rækkevidde, og at reglerne udformes således, at de fo-rebygger tvivl og sikrer ensartet administration.

4.2. Lovforslagets udformning - byggeskadeforsikring, når der ved om- eller tilbygning etableres nye bo-ligenheder4.2.1. Gældende retIfølge byggelovens § 25A, stk. 1, skal en bygherre, der opfører ny bebyggelse, som hovedsageligt skal an-vendes til beboelse, forsikre bebyggelsen mod byggeskader, der har deres årsag i forhold ved opførelsen afbyggeriet.4.2.2. Lovforslagets indholdMed forslaget præciseres det, at pligten til at tegne en byggeskadeforsikring påhviler bygherren ved såvelnybyggeri som om- og tilbygning, hvorved der etableres nye boligenheder. Der er dog den modifikation tilden del af bestemmelsen, der omhandler ombygning og tilbygning, at bygherren kun omfattes af forsikrings-pligten, hvis der i forbindelse med ombygningen eller tilbygningen sker etablering af køkken og bad. For atom- eller tilbygning omfattes af kravet om byggeskadeforsikring, skal der altså være tale om bygningsmæs-sige ændringer af en vis karakter og værdi.Der vil kunne opstå situationer, hvor en boligenhed kan etableres uden nævneværdige bygningsmæssigeændringer, men hvor anvendelsesændringen fører til, at der skal ske byggesagsbehandling i kommunen. Dervil i denne situation kun være pligt til at tegne en forsikring, hvis der etableres køkken og bad.Som eksempel kan nævnes etablering af en boligenhed i en lægeklinik, der er indrettet i en gammel lejlig-hed, hvor der er etableret køkken og bad, og hvor eneste bygningsmæssige forudsætning før bebyggelsen kananvendes til beboelse er blænding af en dør eller lignende. I dette tilfælde vil selve anvendelsesændringenkunne føre til krav om byggetilladelse, uden at det dermed omfattes af forsikringspligten.Hvis der i forbindelse med ombygning alene etableres køkken fordi der allerede er etableret bad, vil derheller ikke være krav om byggeskadeforsikring.Sker der imidlertid ombygning af f. eks en skole til bolig, hvor der i den forbindelse skal etableres køkkenog bad på steder, hvor der ikke tidligere har været køkken og bad, så vil ombygningen være omfattet af for-sikringspligten.Afgørende for, om bestemmelsen finder anvendelse, er således på den ene side om der med opførelsen afbebyggelsen etableres nye boligenheder i byggeri, der ellers ikke er anvendt til beboelse, og på den andenside, om der i den forbindelse etableres såvel køkken som bad.De øvrige elementer i bestemmelsen ændres ikke med forslaget, men videreføres som hidtil.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerForslaget om ændring af biobrændstofloven giver ikke øgede økonomiske og administrative konsekvenserfor staten, da kredsen af selskaber, der er omfattet af iblandingsforpligtelsen, og kredsen af indberetningsfor-pligtede og omfanget af deres indberetninger ikke forøges. Forslaget har således ikke statsfinansielle konse-kvenser som følge af grænsehandel og reducerede indtægter fra CO2-afgift, da disse allerede er indregnet iforbindelse med vedtagelsen af den gældende lov i 2009. Forslaget medvirker alene til, at det forudsatteiblandingskrav på 5,75 pct. kan realiseres og ikke formindskes ved anvendelse af diesel uden biodiesel ilandtransportsektoren.Forslaget om ændring af VE-loven har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regio-ner og kommuner.Forslaget om ændring af byggeloven er alene udtryk for en kodificering af den måde, reglerne har væretfortolket på hidtil. Forslaget har således ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regionerog kommuner.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDa forslaget om ændring af biobrændstofloven lov er en afspejling af den måde, som markedet har indret-tet sig på, og som er forudsat i den gældende lov, giver forslaget ikke anledning til økonomiske eller admini-strative byrder for erhvervslivet. idet iblandings- og indberetningsforpligtelserne fortsat er uændrede og på-

hviler importører og producenter. Dette understreges af, at kredsen af selskaber, der er omfattet af iblan-dingsforpligtelsen, og kredsen af indberetningsforpligtede og omfanget af deres indberetninger ikke forøges.Den potentielle fleksibilitet indskrænkes en smule med dette lovforslag, da der fastsættes et minimum foriblanding af biobrændstoffer i brændstoffer til landtransport, men det vurderes, at det ikke vil have konse-kvenser for de virksomheder, der er omfattet af lovforslaget, da virksomhederne i høj grad allerede har ind-rettet sig på den måde som lovforslaget afspejler. Endvidere er minimumskravet til diesel fastsat til 1,08 pct.således, at der fortsat er mulighed for virksomhederne til at justere på iblandingsprocenten, således at lovkra-vet på 5,75 pct. kan opfyldes.Leverandørerne pålægges ikke indberetningsforpligtelser eller andre administrative byrder. Det vil fortsatvære muligt for bygge- og anlægsvirksomheder at købe diesel uden biodiesel.Mellemhandlere vil ikke kunne opnå økonomisk fordel ved at sælge diesel uden biodiesel til landtransport-sektoren, men dette har heller aldrig været intentionen med biobrændstofloven, og er alene blevet muliggjortpå grund af den gennemførsel af brændstofkvalitetsdirektivet, der fandt sted efter den gældende lovs vedta-gelse.Forslaget om ændring af VE-loven har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervsli-vet.Forslaget om ændring af byggeloven ændrer ikke på den måde, som reglerne er administreret på hidtil,hvorfor der ikke være ændrede økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet som følge afreglerne.7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.8. Miljømæssige konsekvenserDa forslaget om ændring af biobrændstofloven er en afspejling af den måde, som markedet har indrettet sigpå, og som er forudsat i den gældende lov, vil lovforslaget ikke have miljømæssige konsekvenser.Forslaget om ændring af VE-loven giver mulighed for at sikre den mest samfundsøkonomiske udbygningaf vedvarende energi på havet via statslige udbud. Herved kan der for færre midler opnås en omstilling tilvedvarende energi. Opstilling af vindmøller har til formål at beskytte miljøet, idet opsætning af vindmøllerreducerer anvendelsen af fossile brændstoffer. Forslaget har derfor en positiv miljømæssig effekt.Forslaget om ændring af byggeloven har ingen miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenDen del af VE-direktivet, der vedrører biobrændstoffer, blev gennemført i dansk ret i juni 2009.Gennemførslen af brændstofkvalitetsdirektivet har som beskrevet i afsnit 2.1, medført, at der er mulighedfor at intentionerne bag biobrændstofloven ikke sikres.Lovforslaget sikrer, at der ikke kan rejses tvivl om dansk rets gennemførelse af den del af VE-direktivet,der vedrører biobrændstoffer.Lovforslaget vedrørende ændring af VE-loven vurderes at være foreneligt med EU-retten. Øget konkurren-ce om arealer til udbygning med havvindmøller sikres bedst gennem åbne og gennemsigtige statslige udbud.Forslaget om ændring af byggeloven indeholder ingen EU-retlige aspekter.

industri, Concito, Dajolka, Daka, Dakofo, Danisco – Genencor, DANAK (Den Danske Akkrediterings- ogMetrologifond), Danish biofuel, Danish Offshore Industry, Danish Operators, Danmarks Naturfredningsfor-ening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vindmølleforening, DanskArbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Energi, Dansk Er-hverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Industri, DanskLandbrug, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Shell, Dansk Metal, Dansk Skovforening, Dansk Standard,Danske Regioner, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Danske Arkitektvirksomheder, De Danske Bilim-portører, De Grønne, Det Økologiske Råd, DONG Energy A/S, Dong E&P, DS Håndværk & Industri, DTU– Afdelingen for myndighedsbetjening, Ejendomsforsikringen Danmark, Emmelev Mølle, Energi- og Oliefo-rum, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarme-værker, Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Forenin-gen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune, Frie El-forbrugere, Fællessekretariatet for Hovedstadsregionens, HMN Naturgas I/S, Greenpeace, GTS (GodkendtTeknologisk service), Haahr benzin, Håndværksrådet, Inbicon, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), KL(Kommunernes Landsforening), KL - Økonomisk sekretariat, Kommunalteknisk Chefforening, KøbenhavnsKommune, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomifor-valtningen, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Mellemfolkeligt Samvirke, Mil-jøbevægelsen NOAH, Mærsk Olie og Gas AS, Nephentes, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, No-vozymes, Odense kommune, Organisationen for Vedvarende Energi, Parcelhusejernes Landsforening, Reno-Sam, Rigsrevisionen, SDE - Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøfor-eninger, Statoil Gazelle A/S, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland, Statsforvalt-ningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, Tekniq, Teknologisk Institut, Vattenfall A/S, Vindmøllein-dustrien, WWF Verdensnaturfonden, Østkraft, Aalborg Kommune, Aalborg Universitet, Århus Kommune.11. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterIngen.Ingen.Ingen.Ingen.Negative konsekven-ser/merudgifterIngen.Ingen.Ingen.Ingen.

2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for såvidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indfø-relse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne afdrivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidtangår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejladspå indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF, ved be-kendtgørelse nr. 366 af 15. april 2011 om kvaliteten af benzin, diesel-olie og gasolie til brug i motorkøretøjer m.v. har som beskrevet ovenfor, medført, at der er mulighed for at intentionerne bag lov nr. 468 af12. juni 2009 om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion afdrivhusgasser fra transport ikke sikres.Lovforslaget sikrer, at der ikke kan rejses tvivl om dansk rets gen-nemførelse af den del af VE-direktivet, der vedrører biobrændstofferLovforslaget om ændring af VE-loven skønnes at være foreneligtmed EU-retten. Øget konkurrence om arealer til udbygning med hav-vindmøller sikres bedst gennem åbne og gennemsigtige statslige ud-bud.Den del af lovforslaget, der vedrører byggeloven indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1(Lovens titel)Lovens titel foreslås tilføjet en populær titel. Loven titel, der er dækkende for lovens indhold, er blevet re-lativ lang, og anvendes ikke i daglig tale. I daglig tale omtales loven som biobrændstofloven, hvorfor detforeslås, at lovens titel tilføjes en populærtitel. »Biobrændstofloven,« der synes dækkende for lovens hoved-indhold, da loven omhandler reduktion af udledning af drivhusgasser ved brug af biobrændstoffer, foreslåsderfor som lovens populærtitel.Til nr. 2(§ 3, stk. 2-3)Ifølge den gældende lov skal der samlet være iblandet 5,75 pct. biobrændstoffer i mængden af brændstofsolgt til landtransportsektoren. Den såkaldte nonroadsektor (byggeri og anlæg, landbrug m.v.) er ikke omfat-tet af iblandingsforpligtelsen.Den gældende lov forpligter importører og producenter af brændstoffer til at iblande biobrændstoffer ogindberette oplysninger herom til Energistyrelsen, der fører tilsyn med overholdelse af loven. Leverandører ogbrugere af brændstoffer er ikke omfattet af loven.Det foreslås istk. 2,at der fastsættes minimumskrav til indholdet af biobrændstoffer i brændstoffer til land-transport, således at benzin skal indeholde mindst 3,1 pct. biobrændstof og diesel mindst 1 pct. biodiesel(målt efter energiindhold). Dette svarer for benzins vedkommende til den blanding som markedsføres pånuværende tidspunkt (E5). Det er i bestemmelsen fastsat, at disse biobrændstoffer, på samme måde sombiobrændstoffer omfattet af den gældende lovs § 3, stk. 1, også skal være bæredygtige efter den gældendelovs § 4.

Det skal bemærkes, at de 3,1 pct. biobrændstof for benzin, der som nævnt svarer til E5, ikke er helt retvi-sende for E5. Dette skyldes, at for at sikre at standarderne for benzin og diesel ikke overskrides, har oliesel-skaberne valgt at iblande de nævnte 3,1 pct. biobrændstoffer i brændstofferne. Denne iblandingsprocent sva-rer til 4,8 pct. målt efter volumen. Olieselskaberne har valgt denne marginalt lavere iblandingsprocent på ca.3,1 pct. for biobrændstoffer i brændstofferne for at være sikre på ikke, at de ikke overskrider de nævntegrænseværdier, da der kan være en mindre usikkerhed på blandingsanlæggene. Der tolereres en variation på+/- 0,2 pct. målt efter volumen.De foreslåede minimumskrav vil gøre det ulovligt for mellemhandlere at sælge brændstof uden iblandingaf biobrændstof til brug i landtransportsektoren. Handelsselskaber og andre mellemhandlere vil derfor ikkehave mulighed for lovligt at købe nonroad diesel med henblik på videresalg til landtransport.Med lovforslaget fastslås det samtidigt, at alt brændstof, der i Danmark sælges til transport (jf. definitioneni den gældende lovs § 2, nr. 8), dog ikke til landbrugs- og skovbrugstraktorer og fartøjer til sejlads, og somindeholder biobrændstoffer, anses som solgt til landtransport. Ved opgørelsen af iblandingsprocenten for salgaf brændstoffer til landtransport vil der således, når der sælges brændstoffer, der indeholder biobrændstoffer,skulle indgå både den mængde biobrændstof, der er solgt plus den mængde fossilt brændstof sombiobrændstoffet har været iblandet. Mængderne af solgt brændstof vil altså skulle indgå i 5,75 brøkens tællerog nævner i opgørelsen. Bestemmelsen tager primært sigte på brændstof indeholdende biobrændstoffer tilnonroadsektoren (primært entreprenørmaskiner i bygge- og anlægssektoren), og undtager brændstof indehol-dende biobrændstoffer til landbrug, skovbrug, flytrafik og skibsfart. Bestemmelsen indføres for at sikre soli-diteten af de oplysninger, der afgives om mængden af solgte biobrændstoffer i Danmark. Det bemærkes i denforbindelse, at biobrændstoffer er dyrere end fossile brændstoffer, hvorfor der vil være et økonomisk incita-ment for aktørerne på markedet til at sondre mellem de fossile brændstoffer og biobrændstoffer, når de sæl-ger brændstoffer til markedet.Af hensyn til at sikre fleksibiliteten for de virksomheder, der er omfattet af den gældende lov, foreslås det,at minimumskravet til benzin fastsættes til de nævnte 3,1 pct. da der ikke sælges benzin i Danmark udendenne iblanding. Dette salg indebærer, at den benzinbase, der benyttes i Danmark er lavet til en 3,1 pct.iblanding. En anden iblanding vil medføre, at produktet ikke overholder de specifikationer, der gælder forbenzin.For så vidt angår diesel er omstændighederne anderledes, da der i forhold til dieselbasen er et større råde-rum i forhold til iblandingsprocenten. For at bibeholde fleksibiliteten foreslås det, at minimumsiblandingenfastsættes til 1 pct. Den overordnede samlede iblandingsforpligtelse på 5,75 pct. vil fortsat skulle overholdes.Endvidere vil forslaget sikre, at slutbrugerne i landtransport anvender diesel med biodiesel.Forslaget vil give olieselskaberne lidt mindre fleksibilitet i forhold til den måde, hvorpå de vælger at leveop til iblandingskravet på 5,75 pct. Olieselskaberne har dog allerede i dag valgt at iblande de nævnte 3,1 pct.i benzin som med lovændringen bliver et mindstekrav, og det vurderes ikke, at selskaberne har nogen inte-resse i at sælge benzin til landtransport med en lavere iblandingsprocent. Det skyldes, at selv med iblan-dingsprocenter svarende til mindstekravene vil det være nødvendigt for olieselskaberne at tage yderligereinitiativer for at opfylde det samlede krav på 5,75 pct. for benzin og diesel under et. Endvidere skyldes det,som nævnt oven for, at der kræves en specifik benzinbase til den iblandingsprocent, der bruges, og det for-ventes ikke at være rentabelt for selskaberne at benytte flere forskellige benzinbaser.Hvad angår diesel indskrænkes fleksibiliteten også en anelse. Allerede i dag blandes der 6,3 pct. biodiesel istørstedelen af den diesel, der sælges i Danmark i landtransportsektoren. Med forslaget gøres det obligato-risk, at der altid er minimum 1 pct. biobrændstof i den diesel, der sælges til landtransport. Selskaberne vilderfor fortsat have en høj grad af fleksibilitet i forhold til tilpasningen af den iblandingsprocent, der måttevære nødvendig for det enkelte selskab.Selskaberne vil også efter lovændringen være frit stillet i forhold til at vælge supplerende metoder til op-fyldelse af den samlede iblandingsforpligtelse på 5,75 pct. Det enkelte selskab kan f.eks. vælge at afsættebrændstoffer med højere iblandingsprocenter end mindstekravet til særlige flåder, som kan anvende sådanneblandinger, eller anvende 2. generations biobrændstoffer, som tæller dobbelt ved målopfyldelsen, eller even-tuelt en kombination af begge, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt for selskabet.Medstk. 3fastsættes der ikke minimumskrav til biobrændstoffer i oktan 98 benzin. Dette skyldes, at ben-zin med et oktanindhold på 98 eller mere umiddelbart ikke er egnet til iblanding af biobrændstoffer, da de

additiver, der tilsættes højoktan benzin umiddelbart fordyrer tilsættelsen af biobrændstoffer. Det er alenekravet om tvungen iblanding af biobrændstoffer, denne type benzin fritages for. Denne type benzin vil fortsatskulle indgå i forpligtelsen efter den gældende lovs § 3, stk. 1, den såkaldte iblandingsforpligtelse på 5,75pct. Dette indebærer, at de virksomheder, der sælger 98 oktan, sandsynligvis må finde andre segmenter, hvorde kan foretage en højere iblanding eller benytte 2. generations biobrændstoffer.Til nr. 3(§ 3, stk. 4)Med den foreslåede ændring fastlægges det, at den såkaldte dobbelttællingsbestemmelse også finder an-vendelse i forhold til den forslåede forpligtelse i lovens § 3, stk. 2 om tvungen iblanding af biobrændstoffer.Dette indebærer, at ved brug af 2. generations biobrændstoffer, som nævnt i den gældende lovs § 3, stk. 2, villovens bestemmelse være opfyldt ved en iblanding på 2,4 pct. i benzin og 0,54 pct. i diesel. Det vil med lov-forslaget fortsat være muligt, som det er tilfældet efter den gældende lov, at kombinere 1. og 2. generationsbiobrændstoffer, således af forpligtelsen er overholdt ved en iblanding af f.eks. 2 pct. 1. generations og 1,4pct. 2. generations biobrændstof i benzin.Til nr. 4(§ 3, stk. 6)Der foretages en konsekvensrettelse i § 3, stk. 4, der bliver stk. 6, som følge af forslag til ændring af § 3.Til nr. 5(§ 3, stk. 8)Der foretages en konsekvensrettelse i § 3, stk. 6, der bliver stk. 8, som følge af forslag til ændring af § 3.Til nr. 6(§ 5, stk. 1)Der foretages en konsekvensrettelse i § 5, stk. 1 som følge af forslag til ændring af § 3.Til nr. 7(§ 5, stk. 2)Der foretages en konsekvensrettelse i § 5, stk. 2 som følge af forslag til ændring af § 3.Til nr. 8(§ 7 a)I forhold til den gældende lov indføres der med lovforslaget en bestemmelse om, at der altid skal værebiobrændstoffer i alt brændstof, der i Danmark sælges til slutbrugere til landstransport. Der vil kunne opståsituationer, hvor de af loven forpligtede uden egen skyld overtræder den nye bestemmelse. Ministeren fårmed den foreslåede bestemmelse adgang til i helt særlige tilfælde at dispensere fra kravet om, at der altidskal iblandes biobrændstoffer i brændstoffer til landtransport. Denne snævre dispensationsadgang tænkesbrugt i force majeure lignende situationer og vil også kunne finde anvendelse, hvor der eksempelvis har væ-ret et veldokumenteret nedbrud på et blandingsanlæg hos et olieselskab, der har medført, at det i en kort pe-riode ikke har været muligt at iblande biobrændstoffer i brændstoffer. Et sådant teknisk nedbrud vil kunnegive kortvarige leveringsproblemer til en begrænset kreds af aftagere, og det er ikke hensigten at straffe isådanne tilfælde. Et yderligere eksempel på bestemmelsens anvendelse vil kunne være i tilfælde af periodermed ekstrem kulde – lavere end minus 24 grader celsius. Biodiesel er kuldefølsomt, og særligt ekstrem kuldekan gøre, at biodieselen størkner, hvilket gør, at den ikke kan anvendes. Indtil markedet har indrettet sig påde ekstreme kuldeforhold, kan det være nødvendigt at iblande mindre eller ingen biodiesel i dieselen.Med hensyn til force majeure situationer skal der i det konkrete tilfælde være tale om, at de indtrufne begi-venheder hindrer opfyldelse af forpligtelsen i § 3, stk. 2, og at den forpligtede ikke uden uforholdsmæssige

opofrelse kunne have sikret sig herimod. Ministeren vil i disse tilfælde have mulighed for at dispensere fraden foreslåede bestemmelse.Dispensationsadgangen finder alene anvendelse på de situationer, der er foreslået i § 3, stk. 2. Hvis der gi-ves en dispensation efter den foreslåede bestemmelse gælder den alene i forhold til § 3, stk. 2. Detbiobrændstof der er givet dispensation for vil således stadig skulle indgå i 5,75 pct. forpligtelsen efter dengældende lovs § 3, stk. 1.Til nr. 9(§ 8, stk. 1)Med forslaget i § 8, stk. 1 indsættes muligheden for at give bødestraf, såfremt en virksomhed overtræderbestemmelsen i § 3, stk. 2 om, at der skal iblandes biobrændstoffer i alle brændstoffer, der sælges i Danmarktil slutbrugere til brug for landtransport.Det vil derimod ikke være strafbart at sælge brændstoffer til nonroadsektoren uden iblandet biobrændstof,da denne sektor ikke er omfattet af iblandingsforpligtelsen.Til nr. 10(§ 8, stk. 1, nr. 8)Med forslaget til denne bestemmelse fastlægges det, at det ikke er lovligt, hvis erhvervsdrivende forsætligtanvender brændstof uden iblandet biobrændstof i landtransportsektoren. Indholdet af biobrændstoffer skalsom minimum svare til de mængder, der er anført i § 3, stk. 2, hvorefter benzin, der i Danmark sælges tillandtransport til slutbrugere, skal indeholde mindst 4,8 pct. biobrændstof målt efter volumen og diesel skalindeholde mindst 1,08 pct. biobrændstof ligeledes målt efter volumen.Det er med bestemmelsen ikke hensigten at straffe privatbilister, der tanker brændstof uden iblandetbiobrændstof til deres køretøj. Denne situation kunne f.eks. opstå, hvor der har været en teknisk fejl på entankstation, eller hvor skiltningen om indholdet af biobrændstoffer på tankstationen er forkert.Bestemmelsen foreslås anvendt i tilfælde, hvor der i erhvervsmæssigt øjemed og til brug for landtransportforsætligt tankes brændstof uden iblandet biobrændstof, der som minimum svarer til de mængder, der eranført i § 3, stk. 2.

Til § 2Til nr. 1(§ 22, stk. 3-5)Den foreslåede ændring er udtryk for en teknisk præcisering af hjemmelsgrundlaget for, at klima-, energi-og bygningsministeren kan udpege områder på statens søterritorium, der reserveres til brug for kommendestatslige udbud til havvindmøller, og hvor der i overensstemmelse med den hidtidige fortolkning af lovenderfor ikke kan imødekommes ansøgninger om forundersøgelsestilladelse uden for udbud (den såkaldte åbendør proces).Den foreslåede bestemmelse istk. 3indebærer, at klima-, energi- og bygningsministeren kan udpege områ-der, der reserveres til statslige udbud af arealer til havvindmøller. I begrebet reservation ligger, at det på tids-punktet for reservationen ikke er endeligt besluttet, hvornår der vil blive afholdt et statsligt udbud over detudpegede område, eller om dette overhovedet vil blive afholdt, men at dette dog er meget sandsynligt, hvor-for det ikke er relevant at udarbejde og indsende ansøgninger uden for udbud for disse områder. Besluttes detpå et senere tidspunkt, at et udpeget område ikke ønskes brugt til statsligt udbud kan ministeren ophæve re-servationen over det udpegede område. Beslutning om at ophæve reservationen på et udpeget område skalogså offentliggøres, jf. forslaget til stk. 4.Bestemmelsen fastslår endvidere, at ministeren ikke kan udpege områder, hvortil der allerede er meddelttilladelse til forundersøgelse eller etablering af havvindmøller, da disse tilladelser gives som en eneret for etnærmere angivet område og tidsrum, jf. den gældende stk. 3, som med forslaget bliver stk. 6. Udnyttes en

forundersøgelsestilladelse ikke inden for tilladelsens gyldighedsperiode, der fastsættes konkret, men somudgangspunkt er ét år, kan ministeren udpege området.Den foreslåede bestemmelse istk. 4indebærer, at når klima-, energi- og bygningsministeren udpeger etområde efter forslaget til stk. 3, skal beslutningen herom offentliggøres, så det til enhver tid står klart forpotentielle ansøgere hvilke områder, der er reserveret. Da kredsen af virksomheder eller personer, der harinteresse i en sådan udpegning er begrænset, skønnes der ikke at være behov for en bredere offentliggørelseaf reservationen. Offentliggørelse af udpegningen på internettet f.eks. på Energistyrelsens hjemmeside(www.ens.dk) på dansk og engelsk kan være en relevant form for offentliggørelse. Senest samtidig med of-fentliggørelsen af udpegningen skal der endvidere gives meddelelse om udpegningen til ansøgere, der måttehave verserende sager om ansøgning til forundersøgelsestilladelse i det udpegede område jf. forslaget til stk.5.Den foreslåede bestemmelse istk.5 indebærer, at der ikke kan indgives ansøgninger uden for udbud, dvs.efter åben dør proceduren, der helt eller delvis omfatter et område, der er blevet udpeget. Dette indebærerbl.a., at også eventuelle ansøgninger, der modtages uden for udbud, og som kun for en begrænset dels ved-kommende omfatter det udpegede område, afvises.Endelig fastsættes det, at ansøgninger og klager over afslag på ansøgninger, der verserer på tidspunktet forudpegningen, og som helt eller delvis omfatter det udpegede område, bortfalder. Bestemmelsen medfører, atEnergistyrelsen skal meddele afslag på verserende ansøgninger om forundersøgelsestilladelse, der omfatterdet udpegede område helt eller delvis. Tilsvarende kan Energiklagenævnet, der behandler klager over Ener-gistyrelsens afgørelser om tilladelse til forundersøgelser, ikke tildele eventuelle klagere ret til forundersøgel-sestilladelse, hvis et område er udpeget til statsligt udbud, uanset om udpegningen var foretaget på tidspunk-tet for klagens indgivelse, men skal meddele klagere afslag under henvisning til udpegningen.Ansøgninger, der er bortfaldet efter forslaget til stk. 5, bliver ikke retskraftige igen, hvis ministeren senereophæver reservationen på området, og bevarer med andre ord ikke deres placering i rækkefølgen blandt an-dre eventuelle ansøgninger om tilladelse for samme område, jf. § først til mølle princippet i § 23, stk. 4, 2.pkt.Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.Til nr. 2(§ 23, stk. 4)Der foretages en konsekvensrettelse i § 23, stk. 4, som følge af forslag til ændring af § 22.

Til § 3Til nr. 1(§ 25 A, stk. 1)Ifølge byggelovens § 25A, stk. 1, skal en bygherre, der opfører ny bebyggelse, som hovedsageligt skal an-vendes til beboelse, forsikre bebyggelsen mod byggeskader, der har deres årsag i forhold ved opførelsen afbyggeriet. Lovens formål er at beskytte den forbruger, der flytter ind i en ny bolig. Hensigten med reglerneom byggeskadeforsikring er at sikre, at der tegnes byggeskadeforsikring, når der etableres nye boligenheder.For at imødegå uvished om bestemmelses rækkevidde, foreslås det, at ordlyden istk. 1,ændres således, atdet præciseres, at der skal tegnes en forsikring i såvel de situationer, hvor der opføres helt ny bebyggelse, derhovedsageligt skal anvendes til beboelsesformål, som i de situationer, hvor der etableres nye boligenheder,hvor der ikke før har været beboelse, men hvor der efter endt ombygning til ny boligenhed er etableret såvelkøkken som bad, hvor sådant ikke har været etableret hidtil. Hvis der i forbindelse med ombygning af er-hvervsbyggeri, hvor installationer til såvel køkken og bad allerede forefindes og genanvendes, er der ikkepligt til at tegne en forsikring.I forbindelse med tegning af byggeskadeforsikring ved ombygning eller tilbygning, hvor der etableres nyeboligenheder, vil alene de elementer, der omfattes af entreprisen, være omfattet af byggeskadeforsikringen.

Til § 4Det foreslås, at forslaget om ændring af byggeloven træder i kraft den 1. februar 2012.Istk.2 foreslås det dog, at den del af lovforslaget, der vedrører biobrændstofloven får virkning allerede fraden 1. januar 2012, som vil være før lovens vedtagelse, stadfæstelse og kundgørelse, men efter lovens frem-sættelse. Hovedreglen for en lovs ikrafttræden er, at ikrafttrædelsen først kan ske efter vedtagelse, stadfæstel-se og kundgørelse, således at loven ikke gives tilbagevirkende kraft. Det tidlige virkningstidspunkt foreslåsfor at lette de administrative byrder, der er for de, der er omfattet af biobrændstofloven, og for tilsynsmyn-digheden. Indberetninger til tilsynsmyndigheden skal følge kalenderåret. Med lovforslaget ændres princip-perne for indberetninger til tilsynsmyndigheden, og det vurderes at være behæftet med ikke ubetydelige ad-ministrative byrder at skulle foretage indberetninger efter to forskellige love inden for det samme kalenderår.Ændringerne af VE-loven foreslås at træde i kraft snarest muligt, dvs. dagen efter bekendtgørelse i Lovti-dende, jf.stk. 3.

§1I lov om bæredygtige biobrændstoffer og omreduktion af drivhusgasser fra transport, jf.lovbekendtgørelse nr. 674 af 21. juni 2011foretages følgende ændringer:Lov om bæredygtige biobrændstoffer og omreduktion af drivhusgasser fra transport1.Lovenstitelaffattes således:Lov om bæredygtige biobrændstoffer og omreduktion af drivhusgasser fra transport(Biobrændstofloven)2.I§ 3indsættes efter stk. 1 som nye styk-ker:»Stk. 2.Benzin, der i Danmark sælges tillandtransport til slutbrugere, skal indeholdemindst 4,8 pct. biobrændstof målt efter vo-lumen og overholde kravene til bæredygtigebiobrændstoffer, jf. stk. 1, 2. pkt. Diesel, der iDanmark sælges til landtransport til slutbru-gere, skal indeholde mindst 1,08 pct.biobrændstof målt efter volumen og overhol-de kravene til bæredygtige biobrændstoffer,jf. stk. 1, 2. pkt. Alt brændstof, der i Dan-mark sælges til transport, dog ikke til land-brugs- og skovbrugsmaskiner og fartøjer tilsejlads, og som indeholder biobrændstoffer,skal anses som værende solgt til landtrans-port.Stk. 3.Benzin på 98 oktan eller derover erundtaget fra kravet i stk. 2, men vil fortsatskulle indgå i forpligtelsen efter stk. 1.«Stk. 2-6 bliver herefter stk. 4-8.

§ 3.Enhver virksomhed har pligt til at sikre,at biobrændstoffer udgør mindst 5,75 pct. afvirksomhedens samlede årlige salg af brænd-stoffer til landtransport målt efter energiind-hold, jf. dog stk. 2. Virksomheden kan alenemedregne biobrændstoffer, der overholderkrav til biobrændstoffers bæredygtighed fast-sat i medfør af § 4. Forpligtelsen skal væreopfyldt ved udgangen af hvert kalenderår.Stk. 2.Ved opgørelsen af en virksomhedsforpligtelse efter stk. 1 anses bidraget til op-fyldelse af forpligtelsen efter stk. 1 frabiobrændstoffer fremstillet på basis af affald,restprodukter, celluloseholdige materialer,der ikke er beregnet til fødevarer, og ligno-cellulose for at være dobbelt så stort sombidraget fra andre biobrændstoffer.Stk. 3.Forpligtelsen efter stk. 1 gælder ikkeved salg til eksport og salg til andre virksom-heder.Stk. 4.En virksomhed kan opfylde sin for-pligtelse efter stk. 1 eller regler udstedt imedfør af stk. 5 ved aftale med en eller flerevirksomheder om, at de helt eller delvis op-fylder forpligtelsen efter stk. 1.Stk. 5.Klima-, energi- og bygningsministerenkan fastsætte regler om en andenbiobrændstofandel, der ikke overstiger 5,75pct., såfremt særlige hensyn gør sig gælden-de, herunder1) en krise, hvor der er behov for træk påberedskabslagrene,2) mangel på bæredygtige biobrændstoffereller

3) brug af andre vedvarende energiteknologi-er i landtransportsektoren end anvendelsen afbiobrændstoffer.Stk. 6.Klima-, energi- og bygningsministerenkan fastsætte regler om definition og doku-mentation af biobrændstoffer nævnt i stk. 2.§ 3…Stk. 2.Ved opgørelsen af en virksomhedsforpligtelse efter stk. 1 anses bidraget til op-fyldelse af forpligtelsen efter stk. 1 frabiobrændstoffer fremstillet på basis af affald,restprodukter, celluloseholdige materialer,der ikke er beregnet til fødevarer, og ligno-cellulose for at være dobbelt så stort sombidraget fra andre biobrændstoffer.§ 3…Stk. 4.En virksomhed kan opfylde sin for-pligtelse efter stk. 1 eller regler udstedt imedfør af stk. 5 ved aftale med en eller flerevirksomheder om, at de helt eller delvis op-fylder forpligtelsen efter stk. 1.§ 3…Stk. 6.Klima-, energi- og bygningsministerenkan fastsætte regler om definition og doku-mentation af biobrændstoffer nævnt i stk. 2.§ 5.Virksomheden sender årligt en rapport tilklima-, energi- og bygningsministeren somdokumentation for, at virksomheden det fo-regående kalenderår har opfyldt forpligtelsenefter § 3,stk. 1, eller § 3 b, stk. 1, eller regler udstedt imedfør af § 3, stk. 5, § 3 b, stk. 2-4, eller §11.§ 5…Stk. 2.Er der indgået aftale mellem virksom-heder som nævnt i § 3, stk. 4, eller § 3 c, skaldet fremgå af de rapporter, som de pågæl-dende virksomheder årligt sender til klima-og energiministeren efter stk. 1.

10.I§ 8, stk. 1,indsættes somnr. 8:»8) ierhvervsmæssigt øjemed forsætligt anvenderbrændstof uden iblandet biobrændstof tillandtransport jf. § 3, stk. 2.«§2I lov nr. 1392 af 27. december 2008, omfremme af vedvarende energi, som ændretved lov nr. 509 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr.1267 af 16. december 2009, § 13 i lov nr.1384 af 21. december 2009, § 6 i lov nr. 622af 11. juni 2010 og § 5 i lov nr. 466 af 18.maj 2011, foretages følgende ændring:§ 22.Adgangen til at udnytte energi fra vandog vind på søterritoriet og i den eksklusiveøkonomiske zone tilkommer alene den dan-ske stat. Forundersøgelser og efterfølgendeudnyttelse af energi kan kun finde sted eftertilladelse fra klima-, energi- og bygningsmi-nisteren.Stk. 2.Tilladelse til forundersøgelser givesenten efter indkaldelse af ansøgninger ved etudbud eller efter modtagelse af ansøgning.1.I§ 22indsættes efter stk. 2 som nye styk-ker:»Stk. 3.Klima-, energi- og bygningsmini-steren kan udpege områder, der reserveres tilstatslige udbud af arealer til havvindmøller.Områder, hvortil der allerede er meddelt til-ladelse, kan ikke udpeges.Stk. 4.Når et område udpeges efter stk. 3,eller når en udpegning ophæves, skal beslut-

Stk. 3.Tilladelse til forundersøgelser gives tilområder, hvor klima-, energi- og bygnings-ministeren finder, at udnyttelse af energi kanvære relevant. Tilladelsen gives som en ene-ret for et nærmere angivet område og tids-rum.Stk. 4.Klima-, energi- og bygningsministerenkan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunderom de forhold, som skal undersøges, om rap-portering, om forundersøgelsernes forløb ogresultater, om ministerens adgang til at be-nytte forundersøgelsens resultater, jf. § 24,stk. 4, og om overholdelse af miljø- og sik-kerhedskrav og lign.Stk. 5.Klima-, energi- og bygningsministerenkan træffe afgørelse om tilladelser efterstk. 2-4.Stk. 6.Klima-, energi- og bygningsministerenkan fastsætte nærmere regler om forhold om-fattet af stk. 4.§ 23…Stk. 4.Ved ansøgning uden for udbud gi-ves tilladelse til forundersøgelser efter § 22til ansøgere, der skønnes at have den fornød-ne tekniske og finansielle kapacitet til at gen-nemføre forundersøgelserne, jf. dog § 22,stk. 3. Søger flere tilladelse for samme områ-de, gives tilladelse til den, som først frem-sender en ansøgning, der dokumenterer op-fyldelse af betingelserne herfor.