KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 38: Lovudkast - udkast til forslag om lov om olieberedskab, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Lov om olieberedskab1)Kapitel 1Formål, anvendelsesområde, definitioner m.v.§ 1.Lovens formål er at sikre:1) et beredskab over for forsyningsafbrydelser på olieområdet, herunder at holde beredskabslagreaf råolie og olieprodukter, og over for andre hændelser, som kan medføre afbrydelser af sam-fundets olieforsyning,2) opfyldelse af internationale forpligtelser om beredskab som nævnt i nr. 1 samt3) indsamling af data om olieforhold i Danmark.§ 2.Loven finder anvendelse på følgende:1) Virksomheder med lagringspligt for råolie og olieprodukter efter § 6, stk. 1.2) En organisation udpeget efter § 5, stk. 1, som dansk central lagerenhed.3) Virksomheder som udlejer lagerkapacitet for råolie og olieprodukter, jf. § 14, stk. 2.4) Virksomheder i øvrigt med betydning for den danske forsyning af råolie og olieprodukter, jf. §14, stk. 3.§ 3.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser medhenblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der eromfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger.§ 4.I denne lov forstås ved følgende:1)Råolie:Mineralolie af naturlig oprindelse, der består af kulbrinter og forskellige urenheder så-som svovl. Råolie forekommer i flydende form ved normal temperatur og normalt tryk, og harvarierende fysiske egenskaber. Råolie omfatter også kondensat, der udvindes af associeret ogikkeassocieret gas i tilknytning til indvindingen og blandes med råolie, samt halvfabrikata, derhar gennemgået en raffineringsproces og skal gennemgå yderligere processer, inden det blivertil endelige olieprodukter.2)Olieprodukter:Produkter fremstillet ved raffinering af råolie samt additiver og biobrændstoffer,der er tilsat hertil.3)Produktkategori:Olieprodukter, som findes i mange forskellige varianter, inddeles i et mindreantal kategorier, således at olieprodukter inden for samme produktkategori håndteres samlet.4)Additiver:Andre stoffer end kulbrinter, som tilsættes eller iblandes et olieprodukt for at ændredets egenskaber.1)

5)Biobrændstoffer:Flydende eller gasformigt brændstof, der bruges til transport og fremstilles pågrundlag af biomasse, idet biomasse er den biologisk nedbrydelige del af produkter, affald ogrester fra landbrug (herunder vegetabilske og animalske stoffer), skovbrug og tilknyttede indu-strier samt den biologisk nedbrydelige del af affald fra industri og husholdninger.6)Olielagre:Lagerbeholdninger af råolie og olieprodukter.7)Beredskabslagre:Olielagre, der holdes som led i beredskabet over for større forsyningsafbry-delser for råolie eller nærmere angivne olieprodukter.8)A-lagre:Beredskabslagre, der opbevares i konventionelle anlæg.9)B-lagre:Beredskabslagre, der opbevares i særligt beskyttede anlæg.10)Specifikke lagre:Beredskabslagre, som opfylder betingelserne i § 7.11)Kommercielle lagre:Olielagre, som ikke er beredskabslagre, herunder lagre hos virksomhederuden lagringspligt.12)Lagringspligtige virksomheder:Virksomheder med lagringspligt for råolie eller olieprodukterefter § 6, stk. 1.13)Central lagerenhed (CLE):Organisation i en EU-medlemsstat, herunder Danmark, som af den-ne medlemsstat kan tildeles beføjelser til at handle med henblik på at erhverve, holde eller sæl-ge olielagre, herunder beredskabslagre og specifikke lagre.14)Den danske CLE:Organisation udpeget efter § 5, stk. 1, som dansk central lagerenhed.15)Fysisk tilgængelighed af beredskabslagre:Mekanismer til lokalisering og transport af bered-skabslagre for at sikre deres frigivelse eller faktiske levering til slutbrugere og markeder indenfor tidsrammer og på vilkår, der medvirker til at afhjælpe forsyningsafbrydelser og forsynings-vanskeligheder i øvrigt.16)Større forsyningsafbrydelse:Et stort og pludseligt fald i forsyningen af råolie eller olieproduk-ter til en eller flere medlemsstater i Det Internationale Energiagentur (IEA) eller EU.17)International beslutning om frigivelse af beredskabslagre m.m.:Enhver gældende beslutning,truffet af IEA eller af Kommissionen, om at gøre råolie eller olieprodukter tilgængelig for mar-kedet ved frigivelse af medlemsstaternes beredskabslagre eller ved yderligere foranstaltninger.Kapitel 2Den danske CLE§ 5.Klima-, energi- og bygningsministeren kan på nærmere angivne vilkår udpege ForeningenDanske Olieberedskabslagre (FDO) som den danske CLE.Stk. 2.Den danske CLE skal være en organisation, der ikke har fortjeneste som målsætning, ogsom handler i almenhedens interesse.Stk. 3.Den danske CLE har som sit vigtigste formål at erhverve, holde og sælge beredskabslagreog skal have de nødvendige lager- og transportanlæg hertil eller have rådighed herover.Stk. 4.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om FDO’s varetagelse af opga-ven som dansk CLE, herunder om tavshedspligt for bestyrelse, direktion og medarbejdere.Stk. 5.Klima-, energi- og bygningsministeren godkender FDO’s vedtægter og ændringer af disse.Kapitel 3Lagringspligt m.v.§ 6.Virksomheder skal efter regler fastsat i henhold til stk. 3 opretholde beredskabslagre af råolieeller olieprodukter, hvis de her i landet:1) importerer råolie eller olieprodukter, idet enhver indførsel til Danmark anses som import uansetden toldmæssige behandling,2) producerer råolie eller olieprodukter eller

3) lader producere råolie eller olieprodukter hos en anden virksomhed.Stk. 2.Beredskabslagre efter stk. 1 skal efter regler fastsat i henhold til stk. 3 holdes som A-lagreog B-lagre, jf. § 4, nr. 8 og 9.Stk. 3.Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om virksomhedernes lagringspligtefter stk. 1 og 2, herunder om beregning af og fritagelse for lagringspligt, anmeldelsespligt for nyevirksomheder, som omfattes af reglerne i stk. 1, lagringspligtens specificering på produktkategorier,lagringspligtens periodisering, lagringspligtens opdeling på A-lagre og B-lagre, ophør af lagrings-pligt, mulighed for dispensationer samt de forhold, som er nævnt i § 9.§ 7.En del af beredskabslagrene efter § 6, stk. 1, kan holdes som specifikke lagre, dvs. som olie-produkter der svarer til et konkret antal dages forbrug af nærmere fastsatte produktkategorier, somtilsammen udgør mindst 75 pct. af det danske årlige forbrug af olieprodukter.Stk. 2.Specifikke lagre skal ejes af den danske CLE og holdes her i landet.Stk. 3.Specifikke lagre, som holdes eller transporteres her i landet, kan ikke gøres til genstand forretsforfølgning. Dette gælder også specifikke lagre, som holdes for en anden medlemsstat.Stk. 4.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om specifikke lagre, herunderom deres størrelse og sammensætning på produktkategorier, deres overvågning samt deres bereg-ning, transport og administration.§ 8.Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter størrelsen af de samlede beredskabslagre,herunder de specifikke lagre, efter forudgående forelæggelse for et udvalg nedsat af Folketinget.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren kan dog for en begrænset periode, og når særligeforhold taler herfor, ændre størrelsen af den samlede lagringspligt, der er fastsat efter stk. 1.§ 9.Beredskabslagre skal til enhver tid være til rådighed og fysisk tilgængelige med henblik på atkunne frigives til slutbrugere og markeder i tilfælde af en større forsyningsafbrydelse. Beredskabs-lagre skal være identificerbare og bogførte og skal til enhver tid kunne kontrolleres. 1. og 2. pkt.gælder også for beredskabslagre, der er integreret med kommercielle lagre.Stk. 2.Behæftelse eller andre aftaledispositioner eller retsforfølgning vedrørende beredskabslagreskal respektere, at disse lagre skal være til rådighed og fysisk tilgængelige og skal kunne frigives ide tilfælde, som er nævnt i stk. 1.Stk. 3.I tilfælde af, at der iværksættes krisehåndtering efter § 19, kan der ikke foretages foran-staltninger, der forhindrer overførsel, anvendelse eller frigivelse af beredskabslagre, herunder speci-fikke lagre, der her i landet holdes på vegne af en anden medlemsstat i IEA eller EU. Tilsvarendegælder, hvis den pågældende medlemsstat iværksætter krisehåndtering.Kapitel 4Opfyldelse af lagringspligt og delegationer§ 10.Virksomheder kan opfylde deres lagringspligt ved:1) brug af virksomhedens egne lagre,2) delegation af lagringspligt til den danske CLE,3) delegation af lagringspligt til udenlandske virksomheder eller udenlandske centrale lagerenhe-der ved en international lagerdækningsaftale, jf. § 11, stk. 2, eller4) delegation af lagringspligt til andre lagringspligtige virksomheder ved en national lagerdæk-ningsaftale, jf. § 11, stk. 3.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte, at en konkret andel af virksomheder-nes lagringspligt efter § 6, stk. 1, skal opfyldes ved delegation til den danske CLE, og at den danskeCLE skal modtage sådanne delegationer. Lagringspligtige virksomheder skal dog opfylde de vilkår,

som den danske CLE har fastsat for opfyldelse af sådanne delegationer, og de vilkår, som er fastsatefter stk. 4.Stk. 3.Den danske CLE kan opfylde den lagringspligt, som den overtager ved delegationer efterstk. 1 og 2, ved brug af dels egne lagre og dels lagerdækningsaftaler efter § 11, stk. 2 og 4.Stk. 4.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om virksomhedernes opfyldelseaf lagringspligt efter stk. 1 og 2 og den danske CLE’s opfyldelse af lagringspligt efter stk. 3. Mini-steren kan herunder fastsætte regler om den konkrete beregning af beredskabslagres størrelse, ommedregning af lagre af biobrændstoffer og additiver ved opfyldelse af lagringspligt, om den danskeCLE’s vilkår for dækning af lagringspligt, som den har overtaget ved delegation, om begrænsningaf retten til delegation og om forhold om lagerdækningsaftaler efter § 11.§ 11.Klima-, energi- og bygningsministeren kan indgå aftaler med myndigheder i andre med-lemsstater i IEA eller EU om procedurer m.v. for godkendelse og administration i øvrigt af interna-tionale lagerdækningsaftaler, jf. stk. 2.Stk. 2.En international lagerdækningsaftale kan indgås mellem en lagringspligtig virksomhed el-ler den danske CLE (den danske part) på den ene side og på den anden side en udenlandsk virksom-hed eller central lagerenhed (den udenlandske part). Lagerdækningsaftalen skal være godkendt af deto medlemsstaters myndigheder. Aftalen samt ændringer eller forlængelser heraf har ikke virkninguden denne godkendelse. Sådanne lagerdækningsaftaler kan omhandle følgende:1) Hvis den danske parts egne olielagre overstiger dens lagringspligt, kan overskydende olielagremedregnes til opfyldelse af den udenlandske parts lagringspligt.2) Hvis den danske parts egne olielagre er mindre end dens lagringspligt, kan overskydende olie-lagre hos den udenlandske part medregnes til opfyldelse af den danske parts lagringspligt, jf. §10, stk. 1, nr. 3.Stk. 3.En national lagerdækningsaftale kan indgås mellem to lagringspligtige virksomheder, såle-des at en virksomhed, hvis egne olielagre overstiger dens lagringspligt, kan dække lagringspligt foren lagringspligtig virksomhed, hvis egne olielagre er mindre end dens lagringspligt, jf. § 10, stk. 1,nr. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren skal inden aftaleperiodens begyndelse underrettes omen sådan aftale. Aftalen har ikke virkning uden denne underretning.Stk. 4.En national lagerdækningsaftale kan ligeledes indgås mellem den danske CLE og en lag-ringspligtig virksomhed, således at overskydende olielagre hos den ene part kan anvendes til dæk-ning af lagringspligt hos den anden part.§ 12.Den danske CLE kan for en nærmere angivet periode delegere opgaver om forvaltning afberedskabslagre til:1) en anden EU-medlemsstat, på hvis område sådanne beredskabslagre er beliggende, eller dennemedlemsstats CLE eller2) en lagringspligtig virksomhed.Stk. 2.Delegation efter stk. 1 kan ikke omfatte køb og salg af specifikke lagre.Stk. 3.Delegerede opgaver efter stk. 1 kan ikke videredelegeres af de parter, som har modtaget de-legationerne.§ 13.Den danske CLE skal løbende offentliggøre fuldstændige oplysninger, fordelt på produktka-tegori, om de lagerbeholdninger, som den ved delegation kan påtage sig at holde for lagringspligtigevirksomheder samt virksomheder eller centrale lagerenheder i andre medlemsstater i IEA og EU.Stk. 2.Den danske CLE skal mindst 7 måneder i forvejen offentliggøre, på hvilke betingelser denved delegationer som nævnt i stk. 1 og § 10, stk. 2, kan yde lagerdækning for lagringspligtige virk-somheder. Disse betingelser kan gøres afhængige af konkrete forhold på det tidspunkt, hvor lager-dækningen ydes.

Stk. 3.Den danske CLE skal acceptere delegationer som nævnt i stk. 1 og i § 10, stk. 2, på objek-tive, gennemsigtige og ikkediskriminerende betingelser.Stk. 4.De vederlag, som de lagringspligtige virksomheder betaler for delegationer som nævnt istk. 1 og § 10, stk. 2, til den danske CLE, må ikke overstige de fulde omkostninger ved lagerdæk-ningen og må ikke opkræves, før de pågældende lagerbeholdninger er etableret. Den danske CLEkan gøre sin accept af en delegation betinget af, at den lagringspligtige virksomhed stiller garantieller anden form for sikkerhed for betalingen.Stk. 5.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der ernævnt i stk. 1-4 samt i § 12, stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om opgørelse af om-kostningerne ved den danske CLE’s lagerdækning, godkendelse af og tilsyn med den danske CLE’svederlag for lagerdækning, lagringspligtige virksomheders adgang til at klage over vederlaget ogbetaling af gebyr ved indgivelse af sådanne klager.Kapitel 5Oplysningspligt og fortegnelser over beredskabslagre og specifikke lagre§ 14.Lagringspligtige virksomheder og den danske CLE skal efter regler fastsat i henhold til stk.5 til klima-, energi- og bygningsministeren udarbejde og fremsende alle oplysninger, som er nød-vendig for varetagelsen af opgaver efter denne lov og regler udstedt i henhold til denne lov. Tilsva-rende gælder oplysninger til brug for den løbende udarbejdelse af olie- og energistatistik og forfremsendelse til andre myndigheder og internationale organisationer.Stk. 2.Virksomheder, som udlejer lagerkapacitet for råolie eller olieprodukter, skal efter anmod-ning give klima-, energi- og bygningsministeren alle oplysninger af relevans dels for at vurdere, omder oplagres råolie eller olieprodukter i Danmark, som er omfattet af lagringspligt, og dels for atunderstøtte den løbende kontrol af rapporteringen om beredskabslagrene.Stk. 3.Virksomheder med kommercielle lagre skal også udarbejde og fremsende oplysninger somangivet i stk. 1. Øvrige virksomheder med betydning for den danske olieforsyning skal efter an-modning give klima-, energi- og bygningsministeren oplysninger som supplement til oplysningerneefter stk. 1 for at sikre en korrekt olie- og energistatistik.Stk. 4.Klima-, energi- og bygningsministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, kanhos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollereoverholdelse af loven og regler, der er udstedt i medfør af loven, bl.a. med henblik på registersam-køring og sammenstilling af oplysninger til kontrolformål, herunder oplysninger om skatteforhold.Stk. 5.Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om virksomhedernes oplysnings-pligt efter stk. 1-3, herunder om dens omfang og opfyldelse, om muligheden for at kræve revisorer-klæring om rigtigheden af oplysninger fremsendt efter stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., samt om de to forteg-nelser efter § 15.§ 15.Klima-, energi- og bygningsministeren fører en løbende opdateret og detaljeret fortegnelseover alle beredskabslagre, som holdes for at dække lagringspligt efter § 6, stk. 1, og som ikke erspecifikke lagre. Fortegnelsen skal for den enkelte lagerbeholdning på opgørelsestidspunktet bl.a.indeholde følgende oplysninger:1) lagerbeholdningens geografiske placering i form af lagersted,2) lagerbeholdningens størrelse,3) lagerbeholdningens art i form af produktkategorier og4) lagerbeholdningens ejer.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren fører en løbende opdateret og detaljeret fortegnelseover alle specifikke lagre, som holdes her i landet. Fortegnelsen skal for den enkelte lagerbehold-ning på opgørelsestidspunktet bl.a. indeholde de oplysninger, som er angivet i stk. 1, nr. 1-3.

Kapitel 6Beredskab i øvrigt§ 16.Lagringspligtige virksomheder skal foretage nødvendig planlægning og træffe de nødvendi-ge foranstaltninger for at sikre forsyningen af råolie og olieprodukter i beredskabssituationer ogandre ekstraordinære situationer.Stk. 2.Den danske CLE skal varetage de overordnede, koordinerende planlægningsmæssige ogoperative opgaver vedrørende det beredskab, der er anført i stk. 1.Stk. 3.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om varetagelse af deopgaver, som er nævnt i stk. 1 og 2.Kapitel 7Tilsyn og påbud§ 17.Klima-, energi- og bygningsministeren fører tilsyn med, at denne lov og regler udstedt ihenhold til denne lov overholdes.Stk. 2.Enhver der efter denne lov er pålagt forpligtelser, skal efter anmodning give klima-, energi-og bygningsministeren alle oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af dennes opgaver, her-under opgaver i forbindelse med udøvelsen af tilsynet efter stk. 1 eller behandlingen af en klage.Stk. 3.En lagringspligtig virksomhed og den danske CLE skal medvirke i gennemførelse af tilsynaf beredskabslagre, som foretages af Kommissionen, og skal ved sådanne tilsyn give adgang til alledokumenter og fortegnelser vedrørende disse lagre og til de steder, hvor lagrene holdes, samt til alledokumenter herom.Stk. 4.Som led i tilsyn har klima-, energi- og bygningsministeren til enhver tid uden retskendelsemod behørig legitimation, i det omfang det er nødvendigt, adgang til alle dele af virksomheden.Stk. 5.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsyn efter stk. 1-4, herunder om fremsendelse af oplysninger til brug for tilsynet, om klima-, energi- og bygningsmi-nisterens mulighed for at få foretaget en fysisk opmåling af virksomhedens beholdninger for virk-somhedens regning og om virksomhedens nærmere medvirken i tilsyn efter stk. 3.§ 18.Klima-, energi- og bygningsministeren kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, atforhold, der strider mod denne lov eller mod regler og afgørelser i henhold til denne lov, skal brin-ges i orden straks eller inden for en nærmere angivet tidsfrist.Kapitel 8Krisehåndtering§ 19.Klima-, energi- og bygningsministeren sikrer, at der foreligger beredskabsplaner, som kantages i brug, hvis der opstår en større forsyningsafbrydelse, og fastsætter de nødvendige organisato-riske foranstaltninger for at gennemføre sådanne planer.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren træffer de nødvendige foranstaltninger for i tilfældeaf en større forsyningsafbrydelse at kunne frigive beredskabslagre hurtigt, effektivt og gennemsig-tigt og sikrer, at der er fastsat procedurer herfor. Klima-, energi- og bygningsministeren kan hervedtræffe beslutning om, at beredskabslagre skal frigives til slutbrugere og markeder, hvilke produktka-tegorier frigivelsen kan omfatte samt administrative forhold herom, herunder tidsrammer for lagre-nes genetablering.Stk. 3.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte generelle eller specifikke begrænsnin-ger af olieforbruget i forhold til den anslåede forsyningsmangel, bl.a. ved at give visse brugergrup-

per prioritet ved tildeling af olieprodukter, og skal sikre, at der foreligger hensigtsmæssige planerherfor.Stk. 4.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om håndtering af deforhold, der er anført i stk. 1-3.Kapitel 9Delegation af administrative opgaver§ 20.Klima-, energi- og bygningsministeren kan bemyndige en institution, oprettet under ministe-riet, til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren kan bemyndige den danske CLE til at varetagenærmere angivne administrative opgaver, herunder:1) modtagelse og behandling af oplysninger efter § 14, stk. 1-3, og anmodning om oplysningersamt forberedende kontrol af lagringspligt m.m. baseret herpå,2) administration af løbende opdaterede fortegnelser over beredskabslagre og specifikke lagre ef-ter § 15, og3) administration af lagerdækningsaftaler efter § 11, stk. 2 og 3.Stk. 3.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om opgavevaretagelsen efterstk. 2, herunder om tavshedspligt.Kapitel 10Klageadgang m.v.§ 21.Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og bygnings-ministeren efter denne lov eller regler udstedt i henhold til denne lov.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministerens afgørelser efter denne lov eller regler udstedt ihenhold til denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenæv-net. Afgørelser kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse fore-ligger.Stk. 3.Afgørelser truffet af den danske CLE, jf. § 20, stk. 2, kan indbringes for Energistyrelsen.Stk. 4.En klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet, jf. stk. 1, eller Energistyrelsen,jf. stk. 3, inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende.Stk. 5.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træf-fes af klima-, energi- og bygningsministeren, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne ind-bringes for Energiklagenævnet samt at afgørelser truffet af en institution under Klima-, Energi-og Bygningsministeriet, hvortil ministeren i henhold til § 20, stk. 1, har henlagt sine beføjelserefter loven, ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og bygningsministeren, og2) betaling af gebyr ved indbringelse af en klage efter stk. 2 og 3.Stk. 6.Ved Energiklagenævnets afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til lovenerstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling af Dansk Industri ogLandbrugsraadet, af 2 sagkyndige medlemmer, der udpeges af klima-, energi- og bygningsministe-ren efter indstilling fra Energi- og olieforum for 4 år ad gangen. Genudpegning kan finde sted.§ 22.Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter § 21 skal være anlagtinden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis afgørelsen er offentligt be-kendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsens tidspunkt.

Kapitel 11Straffebestemmelser og administrative bødeforlæg§ 23.Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der1) undlader at opfylde lagringspligt efter § 6, stk. 1, eller at opfylde forpligtelser modtaget veddelegation efter §§ 10-13,2) undlader at opfylde forpligtelsen efter § 9, stk. 1,3) afgiver urigtige eller ikkerettidige oplysninger eller undlader at fremsende oplysninger efter §14, stk. 1-3, eller4) undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 18.Stk. 2.I regler, som udstedes i henhold til denne lov, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelseaf bestemmelserne i reglerne eller vilkår fastsat i henhold til reglerne og for manglende overholdel-se af påbud meddelt i henhold til reglerne.Stk. 3.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-vens 5. kapitel.§ 24.Klima-, energi- og bygningsministeren kan i sager omfattet af § 23, stk. 1, nr. 3, i et bødefor-læg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklæ-rer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist at betale enbøde som angivet i bødeforlægget.Stk. 2.Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke erforpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforlæg.Stk. 3.Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.Kapitel 12Ikrafttræden m.v.§ 25.Loven træder i kraft den 31. maj 2012.Stk. 2.Lagringspligten og forpligtelser for lagringspligtige virksomheder og andre virksomhederm.v. efter loven og regler fastsat i henhold til loven har dog først virkning fra den 31. december2012. Forpligtelserne for den organisation, som klima-, energi- og bygningsministeren udpeger somdansk CLE, har dog virkning fra tidspunktet for udpegningen.Stk. 3.Lov nr. 1275 af 20. december 2000 om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieproduk-ter ophæves den 31. december 2012.Stk. 4.Regler, der er fastsat i henhold til lov nr. 1275 af 20. december 2000 om pligtige lagre afmineralolie og mineralolieprodukter, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fast-sat i henhold til denne lov.§ 26.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Indholdsfortegnelse1.2.2.12.22.32.43.3.13.23.33.43.53.63.73.83.93.103.113.123.133.144.4.14.24.34.44.54.64.74.85.5.15.25.35.45.4.15.4.25.4.35.55.65.75.8IndledningInternationalt samarbejde om olieberedskab og det danske olieberedskabIEA-samarbejde om olieberedskabEU-samarbejde om olieberedskabDet danske olieberedskabForeningen Danske Olieberedskabslagre og dets rolle i det danske olieberedskabDet nye direktiv om olieberedskabDirektivets formålBeregning af landenes lagringspligt over for EUBeregning af lagrenes størrelseLagrenes væren til rådighedCentrale lagerenhederDelegation foretaget af økonomiske aktørerSpecifikke lagreFortegnelser over beredskabslagre og specifikke lagre m.m.Statistiske opgørelser af lagreBiobrændstoffer og additiverKoordinationsgruppe for olie og olieprodukterGennemgange af beredskab og lagreBeredskabsprocedurer og krisehåndteringAndre bestemmelserGældende retOlie og olieprodukter omfattet af lagringspligtLagringspligtig virksomhedLagringspligtens periodiseringLagringspligtens beregningLagringspligtens opfyldelseMidlertidig nedsættelse af virksomhedernes lagringspligtOplysningspligtBeredskab i øvrigtLovforslagets hovedindholdFormål, anvendelsesområde, definitioner m.v.Central lagerenhedLagringspligtOpfyldelse af lagringspligt og delegationerOpfyldelse af lagringspligt genereltInternationale og nationale lagerdækningsaftalerDelegationer foretaget af den centrale lagerenhedOplysningspligtBeredskab i øvrigtTilsynKrisehåndtering

1. IndledningLovforslaget handler om samfundets beredskab over for oliekriser, dvs. situationer hvor der forsamfundet indtræffer en mangel på olie som følge af forsyningsafbrydelser eller opstår risiko herfor.Dette olieberedskab er baseret på to internationale regelsæt, dels regler fastsat af det InternationaleEnergiagentur (IEA) og dels regler fastsat af EU. Lovforslaget er en konsekvens af, at der er vedta-get nye EU-regler på området.Lovforslagets primære formål er således at gennemføre Rådets direktiv 2009/119/EF af 14. sep-tember 2009 om forpligtelse for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olie-produkter (herefter »det nye oliedirektiv«). Direktivet skal være gennemført senest den 31. decem-ber 2012.Lovforslaget skal samtidig sikre overholdelse af Danmarks forpligtelser om olieberedskab overfor IEA. Formålet er endvidere at opdatere lovgivningen med de erfaringer, som er opnået gennemde senere år, og at sikre nationale målsætninger for olieberedskabet.Udover disse forsyningsafbrydelser, der er af international karakter, skal lovforslaget endvideresikre et beredskab over for andre hændelser, som kan medføre afbrydelser af olieforsyningen til detdanske samfund.2. Internationalt samarbejde om olieberedskab og det danske olieberedskabOlie udgør en væsentlig del af det danske energiforbrug. Ca. 40 pct. af energiforbruget er såledesoliebaseret. Af olieforbruget er over 60 pct. i transportsektoren, hvor dette forbrug på kortere sigtvanskeligt kan erstattes af andre energiformer. Samfundets afhængighed af olieprodukter kommerderfor især fra transportsektoren.Samfundets olieforsyning er især sårbar over for forsyningsafbrydelser på det globale oliemarkedbåde for råolie og for olieprodukter. For råolie har Danmark dog i nogen grad en mindre sårbarhedsom følge af råolieproduktionen i den danske del af Nordsøen.Oliekriser - dvs. situationer med mangel på olie eller risiko herfor som følge af internationale for-syningsafbrydelser - har store økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser for den globale øko-nomi og for de enkelte lande. Der er derfor etableret et omfattende internationalt samarbejde omberedskab over for sådanne situationer, især gennem IEA og også gennem EU. Disse internationaleforpligtelser udgør rammerne for det danske olieberedskab, som derudover baseres på nationalemålsætninger. Beredskabet centrale elementer er regler og procedurer, værktøjer for krisehåndteringsamt sikring af et datagrundlag:

Lovforslaget handler om dette olieberedskab.2.1 IEA-samarbejde om olieberedskabSamarbejdet i IEA bygger på solidaritet mellem landene. Ingen lande kan klare en oliekrise alene.Medlemslandene samarbejder derfor om at klare en oliekrise, og i værste fald må man deles solida-risk om de foreliggende olieforsyninger. IEA-landene udgør ca. 50 pct. af verdens olieforbrug (til-svarende udgør EU's olieforbrug ca. 16 pct. af verdens olieforbrug). Denne bredde i IEA-samarbejdet har stor betydning for IEA’s evne til at håndtere en krisesituation.IEA’s beredskab omfatter de tidligere nævnte elementer med hovedvægt på muligheden for, atIEA-landene kan trække på betydelige beredskabslagre for olie. IEA’s medlemslande har således enlagringspligt for olie over for IEA svarende til 90 dages nettoimport.IEA’s krisehåndtering består især af en fælles og solidarisk aktion, foretaget af medlemslandeneog koordineret af IEA. Formålet hermed er at reducere en ubalance mellem udbud og efterspørgselpå oliemarkedet ved øge udbuddet af olie og mindske efterspørgslen efter olie. Sådanne aktionervedtages af IEA’s besluttende organer, hvor alle medlemslande deltager. I en sådan aktion beslutterde enkelte medlemslande selv, hvordan de vil fremskaffe deres andel af den samlede oliereduktionved brug af indgreb i form af lagertræk, forbrugsbegrænsende foranstaltninger, brændstofskift ogforøgelse af indenlandsk råolieproduktion:––––Lagertrækomfatter frigivelse af medlemslandenes olieberedskabslagre til markedet. Det er det centraleværktøj. Derfor handler store dele af lovforslaget om etablering af disse beredskabslagre.Forbrugsbegrænsende foranstaltningerkan omfatte et stort antal foranstaltninger, f.eks. informations-kampagner, henstillinger, afgiftsforhøjelser, rationeringer, forbud m.m.Brændstofskiftomfatter skift fra olie til andre typer brændstoffer for at reducere olieforbruget.Forøgelse af eventuel indenlandsk råolieproduktioner en principiel mulighed, som vil skulle vurdereskonkret i en krisesituation. Under normale forhold vil der dog ikke være overskudskapacitet, som mu-liggør en sådan forøgelse.

IEA’s krisehåndtering er baseret på markedet og forudsætter, at markedet foretager prisfastsættel-se og fordeling af olien ved den aktuelle markedspris. Krisehåndteringen har som primært formål atafhjælpe forsyningsafbrydelser og de deraf følgende konsekvenser, bl.a. for landenes økonomi ogfor borgernes velfærd. Formålet er således ikke at påvirke oliepriserne, men at øge udbuddet ogreducere efterspørgslen efter olie for, helt eller delvist, at kompensere for en forsyningsafbrydelse.Sådanne ændringer vil samtidig bidrage til at påvirke markedspriserne nedad, principielt på sammemåde som en underforsyning af markedet vil påvirke priserne opad. Selvom det derfor ikke er mu-ligt at afhjælpe en underforsyning på markedet uden at påvirke markedspriserne, så er det primæreformål med krisehåndteringen ikke at foretage prispåvirkning, men at afhjælpe konsekvenserne afen forsyningsafbrydelse.IEA’s krisehåndtering er således rettet mod forsyningsafbrydelser. Denne situation indebærer ikkeen afbrydelse af alle olieforsyninger i oliemarkedet. IEA’s beredskabslagre på mindst 90 dages net-toimport bør derfor vurderes efter, at en forsyningsafbrydelse typisk vil omfatte en mindre del af detglobale oliemarked. I tilfælde af en forsyningsafbrydelse kan frigivelse af IEA’s beredskabslagreeksempelvis - hvis oliemarkedet mister 10 pct. af de globale olieforsyninger og forudsat at nettoim-

porten til IEA-landene ligeledes reduceres med 10 pct. - kompensere for afbrydelsen i 900 dage forIEA-landene. Eksemplet er baseret på, at beredskabslagrenes størrelse svarer til mindst 90 dagesnettoimport.IEA’s krisehåndtering anvendes sjældent og er indtil nu kun blevet anvendt tre gange siden IEA’setablering i 1974. Den blev senest anvendt den 23. juni 2011, hvor den væbnede konflikt i Libyenhavde medført, at oliemarkedet i 1. halvår 2011 havde mistet olieforsyninger i væsentligt omfang. Idenne situation gennemførte IEA en koordineret, solidarisk aktion, hvor IEA-landene stillede 2,0millioner tønder olie pr. dag til rådighed for oliemarkedet i 30 dage. Det blev især opnået ved trækpå beredskabslagrene. Forud herfor blev krisehåndteringen anvendt efter orkanen Katrina i efteråret2005 og før da blev den anvendt i forbindelse med den første Golf-krig i 1991.Selvom Danmark i disse år har en nettoeksport af råolie, vil man i en krisesituation principielt ha-ve samme slags forsyningsproblemer som de lande, der har en nettoimport af olie. Selvom Danmarkhar eksport af råolie, er der samtidig en del import af råolie, blot væsentligt mindre end eksporten,og hvad angår olieprodukter er den danske import lidt større end eksporten.2.2 EU-samarbejde om olieberedskabEU har tilsvarende fastsat regler om de enkelte landes lagringspligt over for EU. Efter de gælden-de EU-regler skal medlemsstaterne have beredskabslagre svarende til mindst 90 dages indenlandskforbrug for nærmere angivne former for olieprodukter, dog med en reduktion af lagringspligten på25 pct. af den del af forbruget, som dækkes af indenlandsk olieproduktion.EU-samarbejdet er, sammenlignet med IEA-samarbejdet, især af regional karakter og fungerersom et værdifuldt supplement til IEA-samarbejdet. Ikke alle EU-medlemsstater er således medlemaf IEA, men disse lande kan gennem EU inddrages i en koordineret IEA-krisehåndtering.EU’s regelsæt om olieberedskab omfatter to direktiver og en rådsbeslutning, som med virkning fraden 31. december 2012 erstattes af det nye oliedirektiv. Disse EU-regler er følgende:–––Rådets direktiv 73/238/EØF af 24. juli 1973 om foranstaltninger, der kan mindske vanskelighederne vedforsyning med mineralolie og mineralolieprodukter.Rådets direktiv 2006/67/EF af 24. juli 2006 om forpligtelse for medlemsstaterne til at opretholde mini-mumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter (kodificeret udgave).Rådets beslutning 68/416/EØF af 20. december 1968 om afslutning og gennemførelse af særlige mel-lemfolkelige aftaler om medlemsstaternes forpligtelse til at opretholde minimumslagre af mineralolieog/eller mineralolieprodukter.

EU-reglerne er noget forskellige fra IEA-reglerne. Som eksempler kan nævnes, at beredskabslagreefter EU-reglerne for hovedpartens vedkommende skal foreligge i form af olieprodukter (og ikkeråolie), hvorimod IEA-reglerne ikke lægger vægt på, om beredskabslagrene foreligger som råolieeller som olieprodukter. En anden forskel er, at EU-lagringspligt p.t. beregnes på grundlag af lande-nes olieforbrug, hvorimod IEA-lagringspligt beregnes på grundlag af landenes nettoimport af olie.Andre væsentlige forskelle er de centrale lagerenheder (CLE) og de specifikke lagre, som begge erindført med det nye oliedirektiv, jf. afsnit 3.5 og 3.7.2.3 Det danske olieberedskabDet danske olieberedskab har til formål dels at opfylde de internationale forpligtelser i forhold tilIEA og EU og dels at etablere et hensigtsmæssigt nationalt beredskab.Danmarks internationale forpligtelser på dette område kan således sammenfattes således:–Deltagelse i koordineret, solidarisk krisehåndtering i IEA og EU i tilfælde af væsentlige forsyningsaf-brydelser.

Sammenligningen af lagringspligten i de to nugældende regelsæt vanskeliggøres af, at enheden»en dag« ikke er ens i de to regelsæt. Efter IEA-reglerne fratrækkes der således 10 pct. i alle lager-beholdninger - med den virkning at kun 90 pct. af en lagerbeholdning kan medregnes til dækning aflagringspligt. Et sådant fradrag indgår ikke i de gældende EU-regler. Dette harmoniseres i de nyeEU-regler, således at fradraget på 10 pct. fremover indgår i begge regelsæt.Størrelsen af Danmarks lagringspligt bestemmes derfor som det højeste af de to tal, dvs. som vo-res lagringspligt over for EU på 67,5 dages forbrug. Det danske olieberedskab har dog i en årrækkeværet baseret på, at man i forhold til EU-lagringspligten har en overdækning på 20 pct. svarende til81 dages forbrug for at sikre dansk fleksibilitet i en krisehåndtering. Denne lagringspligt over forEU opfyldes i Danmark ved, at olievirksomheder er pålagt en lagringspligt.Denne lagringspligt er pålagt virksomheder, som importerer råolie eller olieprodukter til Danmarkeller som i Danmark producerer eller lader producere råolie eller olieprodukter. Denne lagringspligtdækkes fuldt ud af de lagringspligtige virksomheder. For en mindre dels vedkommende dækkeslagringspligten af virksomhedernes egne arbejdslagre. For hovedpartens vedkommende (gennem-snitligt ca. 70 pct., men lidt forskelligt for forskellige kategorier af olie) dækkes lagringspligten afForeningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) på virksomhedernes vegne, jf. afsnit 2.4 nedenfor.Gennem denne lagringspligt opnås, at Danmark har beredskabslagre, som opfylder vores interna-tionale forpligtelser over for IEA og EU. De samlede beredskabslagre i Danmark er opdelt på føl-gende to former for beredskabslagre, hvilket for den enkelte virksomhed er specificeret i dens lag-ringspligt:––A-lagreer beredskabslagre, der opbevares i konventionelle tankanlæg. Alle lagringspligtige virksomhe-der har sådanne anlæg eller har mulighed for at kunne disponere over sådanne anlæg.B-lagreer beredskabslagre, der opbevares i særligt beskyttede tankanlæg. Da det alene er FDO, som harsådanne anlæg, holder FDO derfor sådanne beredskabslagre på virksomhedernes vegne.

heders egne beredskabslagre. Dette er baggrunden for, at det nye oliedirektiv har bestemmelser om,at medlemsstaterne kan etablere de såkaldte centrale lagerenheder (CLE), jf. afsnit 3.5.FDO’s dækning af lagringspligt for de lagringspligtige virksomheder har ligget stabilt på ca. 70pct. i en årrække. Det er således af stor betydning, at en organisation som FDO kan have en stabillagerdækning og derved kan holde omkostningsniveauet nede. En svingende lagerdækning kan så-ledes medføre betydelige transaktionsomkostninger og en dårlig kapacitetsudnyttelse, hvilket vilmedføre øgede omkostninger, som i sidste ende vil resultere i forhøjede forbrugerpriser.FDO er en selvejende institution. Rammerne for FDO’s virksomhed er fastlagt i organisationensvedtægter. Vedtægterne er godkendt af klima-, energi- og bygningsministeren og ændringer forud-sætter ligeledes ministerens godkendelse. Vedtægterne angiver bl.a. den kontingentbetaling, som delagringspligtige virksomheder skal betale til FDO som vederlag for den lagerdækning, som virk-somhederne modtager fra FDO.FDO omfatter som forening de lagringspligtige virksomheder, der producerer eller importererolieprodukter. Olieselskaber, som foretager efterforskning eller produktion af råolie, indgår normaltikke i foreningen. Alle virksomheder med lagringspligt i Danmark kan blive medlem af FDO på devilkår, som er fastsat i FDO’s vedtægter.FDO har følgende lagerfaciliteter:–15 beskyttede lagersteder forbundet i netværk, især i Jylland og på Sjælland. Hvert lagersted omfatterflere lagertanke, som er af beton, nedgravede og dermed beskyttet mod angreb. De har en samlet kapaci-tet på ca. 850.000 m3(til benzin og gas/dieselolie). Flere lagersteder planlægges lukket som FDO-lagreinden for en kort årrække for at tilpasse kapaciteten til behovet.To konventionelle lagersteder ved de to raffinaderier (i Fredericia og Kalundborg) med en samlet kapa-citet på ca. 1.130.000 m3(til gas/dieselolie, fuel olie m.m.).Ca. 200 km produktrørledninger, som forbinder lagersteder. FDO har desuden et samarbejde med For-svaret om gensidig brug af rørledninger.

FDO har aktiver bogført til ca. 2,7 mia. kr., hvoraf hovedparten er oliebeholdninger og derudoverer der en væsentlig del i form af tankanlæg, rørledninger, bygninger m.m. En del aktiver er placereti værdipapirer og giver et afkast, der i væsentligt omfang bidrager til årsresultatet. For 2010, hvorformueafkastet var væsentligt mindre end året før, var årsresultatet på -21,8 mio. kr. (mod +8,0 mio.kr. året før). Det var i 2010 - som i en række tidligere år - muligt for FDO at dække et driftsunder-skud ved forbrug af formuen, således at det ikke var nødvendigt at opkræve kontingentbetaling framedlemmerne for den ydede lagerdækning.Sammenligninger, som er foretaget af olielagerorganisationer fra en række lande, herunder FDO,har vist, at FDO’s omkostninger klart ligger i den lave ende. Det skyldes bl.a., at FDO - som blevetableret i 1964 - ikke er belastet af nyere, høje etableringsomkostninger og af anskaffelser af olie-beholdninger til nutidens oliepriser. Dertil kommer, at hovedparten af FDO’s lagre er integreret i dekommercielle oliekredsløb, hvilket bl.a. indebærer lavere udgifter til friskning af olieprodukter.

3. Det nye direktiv om olieberedskabLovforslaget har især til formål at gennemføre Rådets direktiv 2009/119/EF af 14. september2009 om forpligtelse for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olieproduk-ter. Det nye oliedirektiv, der skal gennemføres senest den 31. december 2012, gennemgås i detteafsnit.3.1. Direktivets formål (artikel 1)Direktivet har til formål at sikre et højt niveau for forsyningssikkerhed for olie i EU ved hjælp afpålidelige og gennemsigtige mekanismer baseret på solidaritet mellem medlemsstaterne. Direktivetsformål er endvidere at sikre, at medlemsstaterne som beredskab holder et minimumsniveau af lagreaf råolie eller olieprodukter. Direktivet skal også sikre, at der etableres nødvendige procedurer til atkunne håndtere en alvorlig knaphed af olie.Det har desuden været et formål at tilnærme dele af EU-reglerne med de tilsvarende IEA-regler,således at forskellene mellem de to regelsæt reduceres. En sådan tilnærmelse er gennemført på nog-le områder, hvorimod der på andre områder er foretaget ændringer i modsat retning.3.2. Beregning af landenes lagringspligt over for EU (artikel 3)Medlemsstaternes lagringspligt over for EU harmoniseres delvist med IEA-reglerne og fastsættesi direktivet som den højeste mængde af––90 dages gennemsnitlig daglig nettoimport; eller61 dages gennemsnitligt dagligt indenlandsk forbrug.

De 61 dages forbrug i det nye direktiv svarer nogenlunde til de 67,5 dages forbrug i det nugæl-dende direktiv, idet det nye direktiv for alle lagerbeholdninger, der bruges til dækning af lagrings-pligt, har indført et fradrag på 10 pct., således at kun 90 pct. af en lagerbeholdning kan medregnestil dækning af lagringspligt. Dette fradrag har hidtil været gældende i IEA-reglerne og indføres nuogså i EU-reglerne. Ændringen indebærer, at de »nye dage« kræver mere lagerbeholdning end de»gamle dage« og derfor er lagringspligten for producentlande nedsat næsten tilsvarende.Danmarks hidtidige lagringspligt på 67,5 dage - som følge af Danmarks status som nettoeksportøraf olie - er derfor med det nye oliedirektiv blevet reduceret med knap 10 pct. til 61 dage. Reelt erDanmarks lagringspligt således lidt større end hidtil, nu blot beregnet efter den nye beregningsme-tode med fradraget på 10 pct.Efter disse regler vil Danmarks lagringspligt over for EU således svare til 61 dages forbrug, sålænge Danmark er nettoeksportør af olie. Ved ophør heraf vil Danmarks lagringspligt gradvis bliveøget til det generelle niveau på 90 dages gennemsnitlig daglig nettoimport. Det nye direktiv inde-holder således en større »rabat« på lagringspligten for et land, som er nettoeksportør af olie, end dettidligere direktiv - nu 32 pct. mod før 25 pct.I en krisehåndtering er der imidlertid ikke - hverken i IEA eller i EU - en »rabat« for et land mednettoeksport af olie. Et sådant land skal således deltage i krisehåndteringen på lige fod med de andrelande med 90 dages lagringspligt og skal bidrage i samme omfang. Det betyder, at Danmark - medet lavere niveau af beredskabslagre - ikke vil kunne frigive olielagre i samme størrelsesorden somde andre lande. Konsekvensen er, at Danmark i en krisehåndtering vil skulle bidrage med indførelseaf forbrugsbegrænsende foranstaltninger på et tidligere tidspunkt end de lande, som har beredskabs-lagre svarende til 90 dages forbrug. Det er derfor ikke en ubetinget fordel for Danmark at have enreduceret lagringspligt over for EU. Dette er medvirkende til, at Danmark hidtil har valgt at have enoverdækning på 20 pct.

Landenes lagringspligt beregnes fremover i enheden råolieækvivalent, således at de forskelligeolieprodukter, som indgår i olieforbruget, samt råolie omregnes til og sammenlægges i denne enhed.3.3. Beregning af lagrenes størrelse (artikel 4)Direktivet indeholder detaljerede regler om, hvilke lagerbeholdninger der kan medregnes til dæk-ning af lagringspligten, og hvilke lagerbeholdninger, der ikke kan medregnes hertil, samt regler omberegning af lagerbeholdningernes størrelse. Disse regler er også tilpasset de tilsvarende IEA-regler.For hovedpartens vedkommende svarer reglerne til de hidtidige regler.I disse beregningsregler indgår også det ovennævnte fradrag på 10 pct. i lagerbeholdningerne, dvs.at de opgjorte lagerbeholdninger skal reduceres med 10 pct. for at beregne, hvilken del af lagreneder kan anvendes til dækning af lagringspligt. Dette fradrag er nyt i EU-reglerne, men har hele tidenindgået i IEA-reglerne. For EU-lande, som også er medlem af IEA, indebærer fradragets indførelsei EU’s regelsæt således ingen ændring af landenes lagringspligt over for IEA/EU set under ét.3.4. Lagrenes væren til rådighed (artikel 5)Direktivet angiver, at medlemsstaterne til enhver tid skal sørge for, at beredskabslagre og speci-fikke lagre er til rådighed og fysisk tilgængelige. Disse lagre er det centrale værktøj til håndtering afkrisesituationer og skal naturligvis være til rådighed, enten omgående eller med et rimeligt varsel.Medlemsstaterne skal desuden fastsætte nærmere regler om identifikation, bogføring og kontrol afdisse lagre, så de til enhver tid kan kontrolleres.Medlemsstaterne skal endvidere træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forebygge enhverhindring eller behæftelse, som kan være til hinder for, at beredskabslagre og specifikke lagre er tilrådighed i en krisesituation, hvor de skal kunne anvendes. Olieprodukter tilhørende virksomheder,der har en betydelig risiko for, at deres aktiver gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse, bør ikkemedregnes som beredskabslagre. Indledning af en konkurs- eller akkordsag kan være tegn på ensådan risikosituation.I krisesituationer skal medlemsstaterne forbyde og afstå fra enhver foranstaltning, der forhindreren overførsel, anvendelse eller frigivelse af de beredskabslagre eller specifikke lagre, der holdes påderes område på vegne af en anden medlemsstat. Der vil normalt være sådanne olielagre i Danmark,som dækker lagringspligt for et andet land, og disse lagre skal også i en krisesituation være til rå-dighed for dette land. Tilsvarende er der normalt olielagre i andre medlemsstater, som dækker lag-ringspligt i Danmark, og i en krisesituation skal disse lagre ligeledes være til rådighed for Danmark.3.5. Centrale lagerenheder (artikel 7)Direktivet angiver, at en medlemsstat kan oprette en central lagerenhed (CLE). Ingen medlemsstatmå oprette mere end én CLE eller anden tilsvarende organisation. En CLE kan oprettes overalt iEU. Der er dog ikke pligt for medlemsstaterne til at oprette en CLE. En CLE er reelt en formalise-ring af de olielagerorganisationer, som i årenes løb er etableret i en række lande.Hvis en medlemsstat opretter en CLE, skal den være en organisation, der ikke har fortjeneste sommålsætning og som handler i almenhedens interesse. En CLE betragtes ikke som en økonomisk ak-tør efter direktivet. Det vigtigste formål for en CLE er at erhverve, holde og sælge beredskabslagre.Kun en CLE kan erhverve og sælge specifikke lagre, jf. afsnit 3.7.Det er således medlemsstatens egen beslutning, om den vil oprette en CLE. Det forventes dog, athovedparten af medlemsstaterne vil oprette en national CLE, idet disse lande allerede har en sådanolielagerorganisation. Det gælder også Danmark.

Direktivet indeholder endvidere regler om, at en sådan CLE kan delegere opgaver i forbindelsemed forvaltning af beredskabslagre dels til en anden medlemsstat eller dennes CLE og dels til virk-somheder. I begge tilfælde kan delegerede opgaver ikke videredelegeres. Desuden indeholder direk-tivet bestemmelser om, at en CLE skal offentliggøre oplysninger om de lagerbeholdninger, som denkan påtage sig at holde for virksomheder eller for andre landes CLE’er. Efter direktivet skal med-lemsstatens CLE acceptere sådanne delegationer på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende betingelser.3.6. Delegation foretaget af økonomiske aktører (artikel 8)Direktivet angiver, at medlemsstaterne skal sikre, at de økonomiske aktører - i Danmark er det delagringspligtige virksomheder - har ret til at delegere en del af deres lagringspligt til følgende par-ter:––Den centrale lagerenhed (CLE) i den pågældende medlemsstat, hvis en sådan CLE er etableret.En eller flere andre CLE’er i andre medlemsstater, forudsat at de på forhånd har tilkendegivet, at de errede til at acceptere en sådan delegation, og forudsat at delegationen på forhånd er godkendt af myndig-hederne i de to involverede medlemsstater.Andre økonomiske aktører med overskydende lagerbeholdninger eller med ledig lagerkapacitet i andremedlemsstater, forudsat at delegationen på forhånd er godkendt af myndighederne i de to involveredemedlemsstater.Andre økonomiske aktører med overskydende lagerbeholdninger eller ledig lagerkapacitet i den sammemedlemsstat, forudsat at medlemsstaten på forhånd er underrettet om delegationen.

Lagringspligt, som er delegeret efter de to sidste punkter, kan ikke videredelegeres. En ændringeller forlængelse af en delegation efter det sidste punkt skal behandles som en ny delegation.En medlemsstat kan begrænse den økonomiske aktørs ret til at delegere sin lagringspligt, men ik-ke helt. Direktivet angiver således, at retten til at delegere ikke kan reduceres til under 10 pct. og atdenne andel i øvrigt øges til 30 pct. med virkning fra den 31. december 2017.Direktivet angiver endvidere, at uanset de ovennævnte bestemmelser, kan medlemsstaten pålæggeen økonomisk aktør en forpligtelse til at delegere en konkret andel af sin lagringspligt til medlems-statens CLE. Denne bestemmelse har til formål at muliggøre, at en CLE kan fastholde en stabil,ikke-svingende lagerdækning. En sådan stabil lagerdækning er således af afgørende betydning for,at en CLE kan drives økonomisk hensigtsmæssigt, idet der i modsat fald kan fremkomme dels bety-delige transaktionsomkostninger og dels en dårlig kapacitetsudnyttelse, hvilket generelt vil indebæ-re et samfundsmæssigt spild og i sidste ende medføre forhøjede forbrugerpriser. Dette hensyn ergenerelt for lagerdækningsorganisationer, uanset om de er i statsligt eller i privat regi. Der er derfori direktivet lagt vægt på, at myndighederne har denne centrale mulighed.Direktivet angiver også, at medlemsstaterne skal sørge for, at de økonomiske aktører underrettesom de metoder, som anvendes til at beregne deres lagringspligt, senest 200 dage før begyndelsen afden periode, som lagringspligten vedrører. Forudsat at denne betingelse er opfyldt, skal en økono-misk aktør udøve sin ret til at delegere lagringspligt til CLE’er senest 170 dage før begyndelsen afden periode, som lagringspligten vedrører.3.7. Specifikke lagre (artikel 9)Direktivet indeholder detaljerede bestemmelser om de såkaldte specifikke lagre. Disse lagre er etnyt begreb og er i direktivet defineret bl.a. som lagre af olieprodukter sammensat af produktkatego-rier, der tilsammen dækker mindst 75 pct. af den pågældende medlemsstats indenlandske oliefor-brug og som ejes af den pågældende CLE.Bestemmelserne må ses i sammenhæng med, at de nye EU-regler om dækning af lagringspligt in-debærer, at hele lagringspligten i princippet kan dækkes af råolie eller af ét konkret olieprodukt,

f.eks. fuel olie. En sådan fleksibilitet for lagringspligtens dækning er imidlertid ikke hensigtsmæssigvurderet i forhold til, at det er olieberedskabets centrale formål at sikre, at der i tilfælde af en forsy-ningsafbrydelse - og en deraf følgende mangelsituation - er olielagre til rådighed eller kan fremskaf-fes sådanne oliebeholdninger, som kan dække samfundets behov for olie. Sådanne olielagre skalderfor nogenlunde svare til det aktuelle forbrugsmønster af olieprodukter, hvilket ikke vil være til-fældet, hvis de foreligger som råolie eller som ét enkelt olieprodukt. De specifikke lagre er såledesindført for at sikre, at der er et minimumsniveau af lagre af relevante olieprodukter.De specifikke lagre kan kun ejes, erhverves og sælges af medlemsstatens CLE.De specifikke lagre skal holdes på et niveau, der svarer til et konkret antal dage.Det er ikke et krav efter direktivet, at alle medlemsstater skal have specifikke lagre eller at disseolielagre skal have et bestemt omfang. Men hvis en medlemsstat ikke har specifikke lagre svarendetil mindst 30 dages forbrug, skal medlemsstaten i stedet holde mindst en tredjedel af sin lagrings-pligt i form af lagre af olieprodukter sammensat på samme måde som de specifikke lagre. Dennebestemmelse må ses i sammenhæng med, at det forventes, at nogle lande ikke vil oprette en CLE ogikke vil holde specifikke lagre. Der er derfor i direktivet etableret det beskrevne alternativ hertil forat sikre, at der vil være et minimumsniveau af beredskabslagre af olieprodukter sammensat på enmåde, som nogenlunde svarer til medlemsstatens olieforbrug.Bestemmelsen om at de specifikke lagre - eller alternativet hertil - skal være sammensat af olie-produkter, der tilsammen dækker mindst 75 pct. af medlemsstatens indenlandske olieforbrug, inde-bærer, at der ikke er sikkerhed for, at der i en krisesituation vil være beredskabslagre, som kan dæk-ke alle dele af en medlemsstats olieforbrug. Olieprodukter som f.eks. flybrændstof (af petroleums-typen), der udgør en mindre del af samfundets olieforbrug og som indebærer højere lageromkost-ninger end andre olieprodukter, vil således typisk ikke være dækket af beredskabslagre.3.8. Fortegnelser over beredskabslagre og specifikke lagre m.m. (artikel 6 og 10)Direktivet indeholder bestemmelser om, at medlemsstaten skal føre en løbende opdateret og detal-jeret fortegnelse over alle beredskabslagre, som ikke er specifikke lagre, og en tilsvarende forteg-nelse over alle specifikke lagre.Fortegnelserne skal bl.a. indeholde de oplysninger, som er nødvendige for, at man for den enkeltelagerbeholdning kan identificere lagersted, størrelse, ejer og art.Hvert år skal medlemsstaten til Kommissionen fremsende en sammenfattende kopi af denne for-tegnelse. Samtidig kan Kommissionen når som helst anmode om en kopi af fortegnelsen for enhvilken som helst periode, dog højst 5 år tilbage i tiden.For specifikke lagre, som er integreret med andre olielagre, skal medlemsstaten sikre, at den del afde pågældende integrerede produkter, som er specifikke lagre, ikke kan flyttes uden forudgåendeskriftlig godkendelse fra ejeren af de specifikke lagre og fra myndighederne eller CLE’en i denmedlemsstat, på hvis område lagrene er placeret.Medlemsstaterne skal endvidere træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der tildelesubetinget immunitet over for tvangsfuldbyrdelse for alle specifikke lagre, der holdes eller transpor-teres på deres område, hvad enten disse specifikke lagre ejes af dem eller af andre medlemsstater(og disses CLE’er).

3.9. Statistiske opgørelser af lagre (artikel 12-14)Direktivet indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne løbende skal fremsende statistiskeopgørelser til Kommissionen om størrelse, karakter m.m. af beredskabslagre, specifikke lagre ogkommercielle lagre.For specifikke lagre skal det endvidere angives, om de holdes uden for medlemsstatens område ogi så fald deres ejerforhold.Kommercielle lagre kan også holdes af virksomheder på olieområdet, som ikke har lagringspligt.Derfor medfører bestemmelsen om fremsendelse af oplysninger om kommercielle olielagre, at så-danne data løbende skal fremsendes også af andre virksomheder på olieområdet end de lagrings-pligtige virksomheder.3.10. Biobrændstoffer og additiver (artikel 16)Direktivet indeholder bestemmelser om, at biobrændstoffer og additiver medregnes ved beregningaf medlemsstaternes lagringspligt i det omfang, de er iblandet de pågældende olieprodukter. DaDanmarks lagringspligt beregnes på grundlag af det danske forbrug af olieprodukter - hvoribiobrændstoffer og additiver er iblandet - indebærer det, at biobrændstoffer og additiver indgår iberegningsgrundlaget for den danske lagringspligt.Ved beregning af størrelsen af de lagerbeholdninger, der kan medregnes til dækning af lagrings-pligt, medregnes biobrændstoffer og additiver dog kun i følgende tilfælde:––når biobrændstoffer og additiver er iblandet med de relevante olieprodukter, ellernår biobrændstoffer og additiver ikke er iblandet olieprodukter og er lagret på medlemsstatens område,forudsat at medlemsstaten har vedtaget regler, som sikrer, at de skal blandes med olieprodukter, der ind-går i beredskabslagre, og at de skal bruges til transport.

3.11. Koordinationsgruppe for olie og olieprodukter (artikel 17)Direktivet indeholder bestemmelser om, at Kommissionen opretter en koordinationsgruppe forolie og olieprodukter. Koordinationsgruppen er en rådgivende gruppe, der bidrager til at analysereEU’s forsyningssikkerhed for olie og olieprodukter, og som fremmer samordning og gennemførelseaf foranstaltninger på området. Gruppen har deltagere fra medlemsstaterne. Kommissionen vareta-ger formandskabet. Repræsentative organisationer fra den berørte sektor kan deltage i gruppensarbejde efter opfordring fra Kommissionen.3.12. Gennemgange af beredskab og lagre (artikel 18)Direktivet indeholder bestemmelser om, at Kommissionen i samråd med medlemsstaterne kan fo-retage gennemgange af (tilsyn med) deres olieberedskab for at kontrollere dette og de dertil hørendelagre. Ved forberedelse af en sådan gennemgang tager Kommissionen hensyn til tilsvarende arbej-de, som udføres af andre institutioner og internationale organisationer, f.eks. IEA, og konsultererkoordinationsgruppen herom.Koordinationsgruppen kan tilslutte sig, at befuldmægtigede personer og repræsentanter fra andremedlemsstater deltager i disse gennemgange. Udpegede nationale embedsmænd fra den gennemgå-ede medlemsstat kan ledsage de personer, der foretager gennemgangen. Medlemsstaten skal indenfor en uge efter meddelelsen om en planlagt gennemgang stille oplysninger til rådighed for Kom-missionen, medmindre disse oplysninger allerede er fremsendt til Kommissionen.Medlemsstaterne skal sikre, at deres myndigheder og de ansvarlige for at holde og forvalte bered-skabslagre og specifikke lagre indvilliger i gennemgange og bistår de personer, der af Kommissio-nen er bemyndiget til at foretage disse gennemgange. Medlemsstaterne skal især sikre, at disse per-

soner får ret til at se alle dokumenter og fortegnelser vedrørende disse lagre og får adgang til desteder, hvor lagrene holdes, samt til alle dokumenter herom.Resultatet af sådanne gennemgange skal meddeles den medlemsstat, som er blevet gennemgået,og kan videregives til koordinationsgruppen.Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at alle oplysninger, bilag, opgørelser og dokumenter omberedskabslagre og specifikke lagre skal opbevares i en periode på mindst 5 år.3.13. Beredskabsprocedurer og krisehåndtering (artikel 20)Direktivet indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne skal sikre, at de har fastsat procedu-rer, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at deres myndigheder i tilfælde af enstørre forsyningsafbrydelse hurtigt, effektivt og gennemsigtigt dels kan frigive dele af eller alle de-res beredskabslagre og specifikke lagre og dels kan fastsætte generelle eller specifikke begrænsnin-ger af olieforbruget i forhold til den anslåede forsyningsmangel, bl.a. ved at give visse brugergrup-per prioritet ved tildeling af olieprodukter.Medlemsstaterne skal når som helst have beredskabsplaner klar, som kan tages i anvendelse, hvisder opstår en større forsyningsafbrydelse, og de skal sørge for at fastsætte de organisatoriske foran-staltninger, der skal træffes for at sikre iværksættelsen af sådanne planer. Medlemsstaterne oriente-rer på opfordring Kommissionen om deres beredskabsplaner og organisatoriske forhold i den for-bindelse.I tilfælde af at der foreligger en international beslutning om frigivelse af beredskabslagre, hvilket idirektivet er defineret som en IEA-beslutning herom, kan de berørte medlemsstater bruge deres be-redskabslagre og specifikke lagre til at opfylde de deraf følgende internationale forpligtelser, og i såfald underrettes Kommissionen, der kan indkalde koordinationsgruppen - eller på anden måde høregruppen - især for at vurdere virkningerne af frigivelsen. Kommissionen bør anbefale medlemssta-terne at frigive deres beredskabslagre og specifikke lagre eller at træffe andre hensigtsmæssige for-anstaltninger med tilsvarende virkning, dog således at Kommissionen inden da skal høre koordina-tionsgruppen.I tilfælde af at der ikke foreligger en sådan IEA-beslutning om frigivelse af beredskabslagre, mener opstået forsyningsvanskeligheder for olie til EU eller en medlemsstat, underretter KommissionenIEA, hvor det er relevant, og samordner med IEA, hvor det er hensigtsmæssigt, og tilrettelæggerhurtigst muligt en høring af koordinationsgruppen. På grundlag af koordinationsgruppens vurderingaf situationen fastsætter Kommissionen, om der er indtruffet en større forsyningsafbrydelse. Hvisdet vurderes, at der er indtruffet en større forsyningsafbrydelse, godkender Kommissionen delviseller hel frigivelse af de mængder af beredskabslagre og specifikke lagre, som de berørte medlems-stater har foreslået.Ved anvendelse af beredskabslagre i de ovennævnte situationer kan medlemsstaterne midlertidigtholde lagerbeholdninger, som er mindre end deres lagringspligt. I så fald fastsætter Kommissionen -på grundlag af resultaterne af høringen af koordinationsgruppen og hvor relevant i samordning medIEA og især under hensyntagen til situationen på det internationale oliemarked - en rimelig frist,inden for hvilken medlemsstaterne skal genetablere beredskabslagrene til deres normale niveau.3.14. Andre bestemmelser (artikel 21-25)Udover de ovennævnte forhold angiver direktivet bl.a., at medlemsstaterne skal fastsætte reglerfor, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, som gen-nemfører direktivet, og skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes.

Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkendevirkning. Kommissionen skal underrettes herom senest den 31. december 2012.Endvidere skal Kommissionen foretage en evaluering af direktivets virkemåde og gennemførelsesenest den 31. december 2015.Direktivet trådte i kraft i oktober 2009. De tidligere direktiver og rådsbeslutninger gælder til den31. december 2012. Medlemsstaterne skal gennemføre direktivet senest den 31. december 2012.4. Gældende retGældende ret om beredskabet over for oliekriser omfatter primært dels lov nr. 1275 af 20. decem-ber 2000 om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter og dels den tilhørende bekendt-gørelse nr. 318 af 12. maj 2005 om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter. Lovenophæves ved ikrafttræden af den nye lov. De væsentligste elementer i loven og bekendtgørelsengennemgås i afsnit 4.1-4.8 nedenfor.Gældende ret omfatter endvidere dels lov nr. 165 af 7. maj 1975 om oplysnings- og salgspligtvedrørende kulbrinter og dels lov om forsyningsmæssige foranstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr.88 af 26. februar 1986. Disse to love ændres ikke som følge af den foreslåede lov.4.1 Olie og olieprodukter omfattet af lagringspligtLagringspligten omfatter mineralolie, defineret som råolie og kondensat, og mineralolieprodukter,defineret som produkter fremstillet ved raffinering af mineralolie. Ikke alle former for olieprodukterer dog omfattet af lovgivningen, men alene følgende tre produktgrupper (kategorier), jf. bekendtgø-relsens § 2, stk. 2:–––Kategori 1omfatter motorbenzin, flybenzin og jetbrændstof af benzintypen.Kategori 2omfatter gasolie, dieselolie, petroleum og jetbrændstof af petroleumstypen.Kategori 3omfatter fuel olie.

kalenderår, der er afsluttet 6 måneder før lagerårets start. Lagringspligten for lageråret fra 1. juli2011 til 30. juni 2012 er således baseret på virksomhedernes salg i kalenderåret 2010.4.4 Lagringspligtens beregningLagringspligtens størrelse beregnes for hver af de tre produktkategorier (se afsnit 4.1) som 22,2pct. af virksomhedens lagringspligtige omsætning for referenceåret (kalenderåret), hvilket svarer tildet danske olieforbrug i denne periode opgjort efter nærmere regler, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1,og § 9. Denne beregning indebærer, at virksomhedernes lagringspligt samlet set svarer til 81 dagesforbrug, hvilket opfylder Danmarks lagringspligt over for EU på 67,5 dages forbrug og samtidiggiver en overdækning på 20 pct. som tidligere beskrevet.Den beregnede lagringspligt opdeles på A- og B-lagre for olieprodukter i kategori 1 og 2 efter ennærmere angivet procentfordeling, der er forskellig for de to produktkategorier, jf. bekendtgørelsens§ 8, stk. 2 og 3. Der holdes ikke B-lagre for olieprodukter i kategori 3.Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter, efter forudgående forelæggelse for et udvalg,nedsat af Folketinget, størrelsen af de samlede beredskabslagre hos de lagringspligtige virksomhe-der, jf. lovens § 4, stk. 1.4.5 Lagringspligtens opfyldelseEn virksomhed kan opfylde sin lagringspligt på følgende måder, jf. bekendtgørelsens §§ 9-14:–––Ved brug af egne lagre af mineralolie eller olieprodukter, opgjort efter nærmere angivne regler.Ved medlemskab af Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO), som dækker en stor del af virk-somhedens lagringspligt, jf. afsnit 2.3 og 2.4.Ved lagerdækningsaftaler med udenlandske olievirksomheder, hvorved sådanne virksomheder med egneolielagre, der overstiger deres lagringspligt, påtager sig at dække lagringspligt i Danmark med en kon-kret mængde af et konkret olieprodukt for en konkret periode. Sådanne internationale lagerdækningsaf-taler skal på forhånd godkendes af myndighederne i de to involverede lande.Ved lagerdækningsaftaler med indenlandske olievirksomheder, hvorved sådanne virksomheder medegne olielagre, der overstiger deres lagringspligt, påtager sig at dække lagringspligt i Danmark med enkonkret mængde af et konkret olieprodukt for en konkret periode. Sådanne nationale lagerdækningsafta-ler skal ikke godkendes og forudsætter i stedet en efterfølgende underretning til Energistyrelsen, hvilketindgår i den månedlige rapportering (jf. afsnit 4.7).

Enhver lagringspligtig virksomhed har ret til at blive medlem af FDO. Efter FDO’s vedtægter skalFDO årligt fremsende godkendt årsrapport og bestyrelsens beretning til orientering af klima-, ener-gi- og bygningsministeren og ændringer af FDO’s vedtægter skal godkendes af klima-, energi- ogbygningsministeren.Virksomheder kan indgå internationale og nationale lagerdækningsaftaler med andre virksomhe-der. Tilsvarende gælder for FDO. Virksomheder med lagringspligt i Danmark kan dels få deres lag-ringspligt dækket (hvis de har underskud af egne olielagre) og kan dels yde dækning af lagringspligt(hvis de har overskud af egne olielagre). Som grundlag for myndighedernes behandling af de inter-nationale lagerdækningsaftaler mellem virksomheder (og FDO) er der indgået et antal bilateraleaftaler mellem myndigheder i Danmark og andre EU-lande. Disse bilaterale aftaler mellem myn-digheder regulerer administrative forhold om lagerdækningsaftalerne.Beholdninger af råolie kan medregnes til dækning af lagringspligt for mineralolieprodukter, dogkun i det forhold hvori råolien ved raffineringen medfører produktion af olieprodukter. Dette for-hold beregnes af Energistyrelsen forud for hvert lagerår og varierer typisk omkring ca. 91-92 pct.Lagre af råolie kan medregnes til opfyldelse af lagringspligten med højst 40 pct. af lagringspligten ikategori 1 og 2 og med højst 50 pct. af lagringspligten i kategori 3.

Lagre af blandingskomponenter, der er bestemt til fremstilling af lagringspligtige produkter, kan istedet for disse anvendes til dækning af lagringspligt.4.6 Midlertidig nedsættelse af virksomhedernes lagringspligtI en krisehåndtering, hvor det besluttes at frigive beredskabslagre, kan dette f.eks. foretages ved atnedsætte virksomhedernes lagringspligt midlertidigt, idet sådanne lagre derved bliver til rådighedfor oliemarkedet. Med henblik på en sådan situation er det muligt for klima-, energi- og bygnings-ministeren at ændre virksomhedernes lagringspligt for en begrænset periode, og når særlige forholdtaler herfor, jf. lovens § 4, stk. 2.4.7 OplysningspligtLagringspligtige virksomheder har pligt til løbende at fremsende oplysninger om transaktioner ogbeholdninger, jf. lovens § 5, stk. 2, og bekendtgørelsens §§ 16-18. Disse oplysninger anvendes tiltre hovedformål:–––Oplysningerne er det væsentligste grundlag for Energistyrelsens kontrol i løbet af lageråret med, at virk-somhederne opfylder dels deres lagringspligt og dels indgåede lagerdækningsaftaler.Oplysningerne anvendes til beregning af virksomhedernes lagringspligt for det næste lagerår.Oplysningerne indgår i international (i IEA og EU) og dansk olie- og energistatistik.

Oplysningerne fra de lagringspligtige virksomheder omfatter månedlige oplysninger om transak-tioner og beholdninger af relevans, en årlig revisorerklæring som bekræftelse af, at de månedligtfremsendte oplysninger er korrekte, samt oplysninger på ad hoc basis, f.eks. til kontrol med regler-nes overholdelse eller til brug i en krisesituation.Klima-, energi- og bygningsministeren kan til disse formål, efter aftale med told- og skatteforvalt-ningen (SKAT), få udleveret registeroplysninger om virksomheder, der foretager import af mineral-olie og mineralolieprodukter, jf. lovens § 5, stk. 3.4.8 Beredskab i øvrigtDet olieberedskab, som er beskrevet i afsnit 4.1-4.7, handler om internationale forsyningsafbry-delser. Derudover er der etableret et beredskab over for andre hændelser, som kan medføre afbry-delser af olieforsyningen til det danske samfund, jf. lovens § 5 a.De lagringspligtige virksomheder skal således foretage nødvendig planlægning og træffe de nød-vendige foranstaltninger for at sikre forsyningen af mineralolie og mineralolieprodukter i bered-skabssituationer og andre ekstraordinære situationer. Klima-, energi- og bygningsministeren kanfastsætte regler om varetagelse af disse opgaver samt om varetagelse af de overordnede, koordine-rende planlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende beredskabet på dette olieområde. Ihenhold hertil er det fastsat, at Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) varetager de over-ordnede, koordinerende planlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende beredskabet pådette olieområde.5. Lovforslagets hovedindholdLovforslaget skal gennemføre det nye oliedirektiv og skal samtidig sikre overholdelse af Dan-marks forpligtelser om olieberedskab over for IEA. Lovforslaget er baseret på videreførelse af den idag gældende lovgivning i det omfang, hvor dette er muligt i forhold til det nye oliedirektiv.5.1. Formål, anvendelsesområde, definitioner m.v.Lovens formål er at sikre et beredskab over for krisesituationer i form af internationale forsy-ningsafbrydelser for olie og et mere generelt beredskab over for andre hændelser, der kan medføre

afbrydelser af samfundets olieforsyning, herunder beredskabsplanlægning og krisehåndtering, hvoriet centralt element er at opretholde beredskabslagre af råolie og olieprodukter.Derudover skal loven sikre opfyldelse af Danmarks internationale forpligtelser om et sådant be-redskab over for IEA og EU samt sikre indsamling af relevante, rettidige og præcise data om olie-forhold i Danmark, som kan indgå i dels international olie- og energistatistik (i IEA og EU) og delsdansk olie- og energistatistik.Det foreslås, at loven finder anvendelse på følgende virksomheder og organisationer:––Virksomheder med lagringspligt i Danmark for råolie og olieprodukter. Lovforslaget omfatter primærtdisse virksomheder.En organisation udpeget af klima-, energi- og bygningsministeren som dansk central lagerenhed (CLE).Dette begreb er indført med det nye EU-direktiv og svarer til de olielagerorganisationer, som har væretetableret i mange år i en del lande - i Danmark således Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO),etableret af olieindustrien i 1964. Den eneste realistiske mulighed for at udpege en dansk CLE er derforat udpege FDO hertil, jf. afsnit 5.2.Virksomheder der udlejer lagerkapacitet for råolie og olieprodukter.Virksomheder med kommercielle lagre og virksomheder i øvrigt med væsentlig betydning for den dan-ske olieforsyning.

Forslaget indeholder en række definitioner, som for en dels vedkommende svarer til definitioner-ne i det nye oliedirektiv. Nogle af direktivets definitioner henviser til Europa-Parlamentets og Rå-dets Forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik og disse ret tekniske de-finitioner vil også være gældende.5.2. Central lagerenhedDet foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren på nærmere angivne vilkår kan udpegeForeningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) som dansk CLE. Det forudsættes, at ministeren kunudpeger FDO som dansk CLE, hvis FDO er indforstået med at påtage sig opgaven.Det foreslås, at den danske CLE skal være en organisation, der ikke har fortjeneste som målsæt-ning og som handler i almenhedens interesse, og at den som sit vigtigste formål skal have at erhver-ve, holde og sælge beredskabslagre. Disse bestemmelser er baseret på det nye oliedirektivs be-stemmelser om en central lagerenhed.Det er en forudsætning for FDO, at FDO som dansk CLE fortsat skal dække en andel af virksom-hedernes lagringspligt på ca. 70 pct. og at dette opnås ved brug af den foreslåede bestemmelse ilovforslagets § 10, stk. 2. Denne bestemmelse muliggør, at den danske CLE fortsat kan holde enstabil, ikke-svingende lagerdækning, hvilket har afgørende betydning for, at FDO fortsat kan drivesøkonomisk hensigtsmæssigt.Energistyrelsen har haft drøftelser med FDO om udpegning af FDO som dansk CLE, og FDO harerklæret sig villig til at påtage sig opgaven.5.3. LagringspligtDet foreslås, at virksomheder som hidtil skal opretholde beredskabslagre af råolie eller oliepro-dukter - dvs. får en lagringspligt - i følgende situationer:––Hvis virksomheden importerer råolie eller olieprodukter til Danmark. Dette er den mest almindeligemåde, hvorpå virksomheder får en lagringspligt i Danmark.Hvis virksomheden producerer råolie eller olieprodukter. Denne bestemmelse omfatter et lille antal rå-olieproducerende virksomheder samt de to virksomheder med raffinaderi i Danmark (Shell i Fredericiaog Statoil i Kalundborg).

Dette niveau vil være gældende, så længe Danmark er nettoeksportør af olie. Ved ophør heraføges Danmarks lagringspligt gradvist fra de 61 dage til det generelle niveau på 90 dages lagrings-pligt. I takt hermed kan det overvejes, om den nævnte overdækning skal reduceres.Det foreslås, at en del af beredskabslagrene kan holdes som specifikke lagre, dvs. som olieproduk-ter der svarer til et konkret antal dages forbrug af nærmere fastsatte produktkategorier, der tilsam-men udgør mindst 75 pct. af det danske årlige olieforbrug. Sådanne specifikke lagre skal holdes afden danske CLE. Specifikke lagre, som holdes eller transporteres her i landet, skal have ubetingetimmunitet over for tvangsfuldbyrdelse. Dette gælder også specifikke lagre, som holdes for en andenmedlemsstat. Disse bestemmelser svarer til bestemmelser i det nye oliedirektiv.Efter forslaget kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte nærmere regler dels om denlagringspligt, som påhviler virksomhederne, og dels om de specifikke lagre. Det er hensigten at an-vende den sidstnævnte hjemmel til at fastsætte, at der i Danmark skal holdes specifikke lagre sva-rende til 30 dages forbrug. Der er således allerede i dag tilstrækkelige beredskabslagre i Danmark afrelevante olieprodukter til at kunne opfylde bestemmelsen om specifikke lagre og det påregnes, atmængden af lagre af olieprodukter ikke skal reduceres forholdsmæssigt efter lovforslagets vedtagel-se. De specifikke lagre kan således holdes inden for rammerne af de eksisterende beredskabslagreog vil ikke forudsætte en særskilt lageropbygning.Det foreslås endvidere, at klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter størrelsen af de samle-de beredskabslagre efter forudgående forelæggelse for et udvalg nedsat af Folketinget. Endvidereforeslås, at klima-, energi- og bygningsministeren for en begrænset periode, og når særlige forholdtaler herfor, kan ændre størrelsen af den samlede lagringspligt som led i håndteringen af en forsy-ningsafbrydelse, hvor det besluttes at frigive beredskabslagre. Begge bestemmelser svarer til be-stemmelser i den nugældende lovgivning.Det foreslås desuden, at beredskabslagre til enhver tid skal være til rådighed og skal være fysisktilgængelige med henblik på at kunne frigives i tilfælde af en forsyningsafbrydelse. Endvidere skalberedskabslagre være identificerbare og bogførte og de skal til enhver tid kunne kontrolleres. Dissekrav gælder også beredskabslagre, der er integreret med kommercielle lagre. Bestemmelsen svarertil en bestemmelse i direktivet.Hvis beredskabslagre er omfattet af behæftelse eller andre dispositioner, foreslås det, at disse skalrespektere, at beredskabslagrene skal være til rådighed og fysisk tilgængelige og skal kunne frigivessom beskrevet ovenfor. Sådanne behæftelser m.m. skal således ikke kunne hindre frigivelse af be-redskabslagre - hvilket jo er formålet med disse lagre. Bestemmelsen svarer til en tilsvarende be-stemmelse i direktivet.

Endelig foreslås det, at beredskabslagre i Danmark, som holdes på vegne af et andet land i hen-hold til en lagerdækningsaftale, skal være til rådighed for dette land uden begrænsninger. Bestem-melsen svarer til en bestemmelse i direktivet.5.4. Opfyldelse af lagringspligt og delegationerSom i dag vil der med forslaget være flere måder, hvorpå de lagringspligtige virksomheder kandække deres lagringspligt. Et centralt begreb i denne sammenhæng er begrebet »delegationer«,hvorved forstås, at en virksomhed eller en CLE, der delegerer en del af sin lagringspligt til en andenvirksomhed eller CLE, ikke behøver at dække med egne lagerbeholdninger, men får den delegeredelagringspligt dækket af denne anden virksomhed eller CLE.5.4.1 Opfyldelse af lagringspligt genereltDet foreslås, at virksomheder fortsat kan opfylde deres lagringspligt på flere måder, som fremgåraf det nye oliedirektiv, for at tilvejebringe fleksibilitet herom:––––Dækning ved brug af virksomhedens egne lagre.Denne dækning vil udgøre en mindre del af virksomhe-dernes samlede dækning.Dækning ved delegation af lagringspligt til den danske CLE.Denne dækning påregnes som hidtil atudgøre den største del af virksomhedernes samlede dækning.Dækning ved delegation af lagringspligt til udenlandske virksomheder eller udenlandske centrale lager-enheder.Denne dækning påregnes at udgøre en lille del af virksomhedernes samlede dækning.Dækning ved delegation af lagringspligt til andre virksomheder med lagringspligt i Danmark.Dennedækning har en supplerende karakter i forhold til de tre andre muligheder.

Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte, at en konkret andel af virk-somhedernes lagringspligt skal opfyldes ved delegation til den danske CLE. En sådan fastsættelseforetages på grundlag af forudgående aftale med den danske CLE. I så fald skal den lagringspligtigevirksomhed opfylde vilkårene for den ydelse i form af lagerdækning, som virksomheden modtagerfra den danske CLE.Klima-, energi- og bygningsministeren vil forud for anvendelsen af bestemmelsen og ved ændringaf størrelsen af andelen af virksomhedernes lagringspligt, der skal opfyldes ved delegation til dendanske CLE, drøfte spørgsmålet med den danske CLE og kun fastsætte andelen til en størrelse, somden danske CLE er indforstået med. Det er hensigten at anvende denne bestemmelse til at fastsætte,at den danske CLE fortsat skal dække en andel af virksomhedernes lagringspligt på ca. 70 pct. Derer således tale om en videreførelse af hidtidig praksis, jf. afsnit 2.4. Andelen vil kunne variere fra årtil år, men påregnes dog i de nærmeste år at være ret stabil.Desuden foreslås, at den danske CLE kan opfylde den lagringspligt, som den overtager ved dele-gation fra de lagringspligtige virksomheder, dels ved brug af dens egne lagre og dels ved brug afinternationale og nationale lagerdækningsaftaler.Endvidere foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om virksomhe-dernes opfyldelse af lagringspligt og tilsvarende om den danske CLE’s opfyldelse af lagringspligt,som er overtaget ved delegationer.5.4.2 Internationale og nationale lagerdækningsaftalerEn lagerdækningsaftale - også kaldet en ticket - går ud på, at en virksomhed, hvis egne lagre erstørre end dens lagringspligt, kan »udleje« det overskydende lager til en virksomhed med underskudi sin lagerdækning, der således anvender den »lejede« mængde til at dække egen lagringspligt. Dis-se lagerdækningsaftaler findes dels som internationale lagerdækningsaftaler mellem to virksomhe-

der (eller CLE’er) i to medlemsstater og dels som nationale lagerdækningsaftaler mellem to virk-somheder (eller CLE’en) i Danmark.Lagerdækningsaftaler kan ses som en supplerende mulighed for virksomhederne til at opfylde de-res lagringspligt ved brug af en markedsmekanisme.For de internationale lagerdækningsaftaler gælder, at to EU-medlemsstater efter de nugældendeEU-regler kan indgås såkaldte bilaterale aftaler om oplagring af olie i den ene medlemsstat på veg-ne af den anden medlemsstat. Inden for denne ramme kan to virksomheder m.fl. i de to lande indgåkonkrete lagerdækningsaftaler, forudsat at de godkendes af de to landes myndigheder.Dette er baggrunden for lovforslagets bestemmelse, om indgåelse af aftaler med myndigheder iandre medlemsstater i EU og IEA om procedurer m.v. og lovforslagets bestemmelse, om indgåelseaf internationale lagerdækningsaftaler mellem to virksomheder eller CLE’er i to forskellige lande.I Danmark bliver kun en lille del af virksomhedernes lagringspligt i dag dækket af lagre i udlan-det. Det omvendte gælder i større omfang, idet lagringspligtige virksomheder i Danmark med over-skydende olielagre i noget større omfang dækker lagringspligt i andre lande.For de nationale lagerdækningsaftaler foreslås, at sådanne lagerdækningsaftaler forudsætter, atklima-, energi- og bygningsministeren på forhånd er underrettet om aftalen.Hverken internationale og nationale lagerdækningsaftaler mellem virksomheder kan videredelege-res af de virksomheder, som har modtaget delegationerne. Den dækning, som en virksomhed ydertil en anden virksomhed, kan således kun ydes ved brug af virksomhedens egne lagre og kun underden forudsætning, at der er overskud af disse lagre efter, at de er anvendt til dækning af virksomhe-dens lagringspligt.5.4.3 Delegationer foretaget af den centrale lagerenhedDen centrale lagerenhed vil stå for hovedparten af den samlede dækning af lagringspligt i Dan-mark. Der foreslås herom særskilte bestemmelser.Det foreslås således, at den danske CLE for en nærmere angivet periode kan delegere opgaver omforvaltning af beredskabslagre, dog ikke køb og salg af specifikke lagre, til en anden EU medlems-stat, på hvis område sådanne beredskabslagre er beliggende, eller den CLE, som denne medlemsstathar etableret; eller til en virksomhed med lagringspligt i Danmark. Delegerede opgaver kan ikkevideredelegeres af de parter, som har modtaget delegationerne. Bestemmelsen svarer til en tilsva-rende bestemmelse i direktivet.Endvidere foreslås en række forhold om den centrale lagerenheds administration af delegationeraf lagringspligt og det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren, efter drøftelse med dendanske CLE, kan fastsætte regler om disse forhold:–Den danske CLE skal løbende offentliggøre fuldstændige oplysninger, fordelt på produktkategori, om delagerbeholdninger, som den danske CLE ved delegation kan påtage sig at holde for lagringspligtigevirksomheder (eller CLE’er) i andre lande.Den danske CLE skal mindst syv måneder i forvejen offentliggøre, på hvilke betingelser den ved delega-tion kan yde lagerdækning for lagringspligtige virksomheder. Disse vilkår kan gøres betinget af konkreteforhold på det tidspunkt, hvor lagerdækningen ydes.Den danske CLE skal acceptere sådanne delegationer på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende betingelser.De vederlag, som de lagringspligtige virksomheder betaler til den danske CLE for sådanne delegationer,må ikke overstige de fulde omkostninger ved lagerdækningen.Den danske CLE kan gøre sin accept af en delegation betinget af, at den lagringspligtige virksomhedstiller garanti eller anden form for sikkerhed for betalingen.

5.5. OplysningspligtOplysningspligt har til formål at sikre, at der indsamles relevante, præcise og rettidige data omolieforhold i Danmark. Oplysningerne anvendes til kontrolformål, til beredskabsformål og til stati-stikformål. Oplysninger skal omfatte beredskabslagre, specifikke lagre og kommercielle lagre.Oplysninger fra de lagringspligtige virksomheder og den centrale lagerenhedudgør fundamentetfor datagrundlaget på området. Det gælder under den gældende lovgivning og også efter forslaget.Det foreslås, at lagringspligtige virksomheder og den danske CLE skal udarbejde og fremsende al-le oplysninger, som er nødvendig for varetagelsen af opgaver efter denne lov og regler udstedt ihenhold til denne lov, og til brug for den løbende udarbejdelse af energistatistik og for fremsendelsetil andre myndigheder og internationale organisationer.Oplysninger fra virksomheder som udlejer lagerkapacitethar en supplerende karakter. Baggrun-den er, at et stigende antal olievirksomheder importerer olie til Danmark, hvor den bliver oplagret ikortere eller længere perioder, inden olien videresælges, som oftest til eksport. Disse virksomhederopererer ikke på det danske marked og har i varierende omfang kontakt med Energistyrelsen. Detkan således ikke udelukkes, at der er oliemængder i Danmark, som ikke rapporteres til Energistyrel-sen. Energistyrelsen har derfor behov for at kunne få oplysninger om sådanne forhold fra virksom-heder, som udlejer lagerkapacitet, hvorefter Energistyrelsen vil tage direkte kontakt til de pågæl-dende virksomheder.Det foreslås derfor, at virksomheder, som udlejer lagerkapacitet for råolie og olieprodukter, efteranmodning skal give klima-, energi- og bygningsministeren oplysninger af relevans dels for at vur-dere, om der oplagres råolie og olieprodukter i Danmark, som er omfattet af lagringspligt, og delsfor at kunne supplere den løbende kontrol af beredskabslagrene.Oplysninger fra andre relevante virksomhedervedrører data om kommercielle lagre, som er delshos de lagringspligtige virksomheder og dels hos virksomheder uden lagringspligt.De lagringspligtige virksomheder - der importerer eller producerer olie - udgør en ret lille gruppevirksomheder. Også andre virksomheder på olieområdet er relevante for at få et retvisende data-grundlag om olieforhold i Danmark. Uden mulighed for at indhente supplerende data fra disse virk-somheder kan der opstå uhensigtsmæssige mangler i olie- og energistatistikken.Derfor foreslås, at virksomheder med kommercielle lagre også skal udarbejde og fremsende lø-bende oplysninger lige som de lagringspligtige virksomheder og at andre virksomheder af betyd-ning for den danske olieforsyning efter anmodning skal give klima-, energi- og bygningsministerenoplysninger, der er nødvendige som supplement til de nævnte oplysningerne med henblik på at få enkorrekt energistatistik og korrekt fremsendelse af statistiske oplysninger til internationale organisa-tioner.Oplysninger fra told- og skatteforvaltningen (SKAT)har til hensigt at supplere de ovennævnte op-lysninger for at sikre mulighed for en hensigtsmæssig kontrol af virksomhedernes data og af, omEnergistyrelsen modtager data fra alle relevante virksomheder.Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren til dette formål, efter aftale med told- ogskatteforvaltningen (SKAT), kan få udleveret registeroplysninger om virksomheder, der foretagerimport og eksport af råolie og olieprodukter. Denne bestemmelse svarer nogenlunde til en bestem-melse i den gældende lovgivning.Løbende opdaterede og detaljerede fortegnelser over beredskabslagre og specifikke lagreskal fø-res efter det nye oliedirektiv. Fortegnelsen over beredskabslagrene skal omfatte alle beredskabslag-re, som anvendes til dækning af Danmarks lagringspligt, uanset om de holdes i Danmark eller i ud-landet. Fortegnelsen over de specifikke lagre skal omfatte alle specifikke lagre, som holdes i Dan-

mark, uanset om de anvendes til dækning af lagringspligt for Danmark eller for en anden medlems-stat.Fortegnelserne skal bl.a. indeholde de oplysninger, som er nødvendige for, at man for den enkeltelagerbeholdning kan identificere lagersted, størrelse, ejer og art. Medlemsstaten skal årligt fremsen-de en sammenfattende kopi af disse fortegnelser til Kommissionen.Kravene om disse fortegnelser gennemføres med forslaget.5.6. Beredskab i øvrigtDet generelle beredskab er baseret på beredskabslovens § 24, hvorefter de enkelte ministre, hverinden for deres område, skal planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioneri tilfælde af ulykker og katastrofer. Beredskabet på energiområdet varetages således af klima-, ener-gi- og bygningsministeren. Olieberedskabet er en delmængde heraf, rettet mod internationale forsy-ningsafbrydelser, hvorimod det generelle beredskab også omfatter andre situationer, som kan påvir-ke samfundets olieforsyning.Forslaget om dette beredskab svarer som til den gældende lovgivning. De foreslåede bestemmel-ser svarer også til tilsvarende bestemmelser om beredskab i el- og naturgasforsyningslovene.5.7. TilsynDet foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren fører tilsyn med overholdelse af denne lovog regler udstedt i henhold til denne lov. Endvidere foreslås, at virksomheder omfattet af loven efteranmodning skal give klima-, energi- og bygningsministeren alle oplysninger, som er nødvendige forat vurdere virksomheden efter denne lov. Desuden foreslås, at lagringspligtige virksomheder og dendanske CLE skal medvirke i tilsyn af beredskabslagre, som foretages af Kommissionen. Yderligereforeslås, at klima-, energi- og bygningsministeren som led i tilsyn til enhver tid uden retskendelsemod behørig legitimation, i det omfang det er nødvendigt, har adgang til alle dele af virksomheden.5.8. KrisehåndteringDer foreslås en række bestemmelser om myndighedernes krisehåndtering i tilfælde af en størreforsyningsafbrydelse, baseret på bestemmelser herom i det nye oliedirektiv:–Klima-, energi- og bygningsministeren skal sikre, at der foreligger beredskabsplaner, som kan tages ibrug, hvis der opstår en større forsyningsafbrydelse, og fastsætter de nødvendige organisatoriske foran-staltninger for at gennemføre sådanne planer.Klima-, energi- og bygningsministeren skal træffe de nødvendige foranstaltninger for i tilfælde af enstørre forsyningsafbrydelse at kunne frigive beredskabslagre hurtigt, effektivt og gennemsigtigt og skalsikre, at der er fastsat procedurer herfor.Klima-, energi- og bygningsministeren kan i tilfælde af en større forsyningsafbrydelse fastsætte, at derskal iværksættes frigivelse af beredskabslagre, hvilke produktkategorier det kan omfatte samt admini-strative forhold herom, herunder en tidsramme for beredskabslagrenes genetablering.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte generelle eller specifikke begrænsninger af oliefor-bruget i forhold til den anslåede forsyningsmangel og skal sikre, at der foreligger hensigtsmæssige pla-ner herfor.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om håndtering af de nævnte forhold.

for administrationen om olieberedskab - og at det derfor kan være nødvendigt at overveje dels bru-gerbetaling for administrationen om olieberedskab og dels udlicitering af dele af disse opgaver.Denne problemstilling er drøftet mellem Energistyrelsen og Foreningen Danske Olieberedskabs-lagre (FDO) i tilknytning til spørgsmålet om udpegning af FDO som dansk CLE. På dette grundlager der principiel enighed om - som alternativ til den ovennævnte fremgangsmåde - at arbejde mod,at konkrete administrative opgaver fremover varetages af den danske CLE, finansieret af denne ogdermed af olieindustrien. Energistyrelsen og FDO lægger i den forbindelse vægt på, at virksomhe-derne i højere grad, end det er tilfældet i dag, foretager korrekt og rettidig indberetning af oplysnin-ger. Som det fremgår af afsnit 5.10 nedenfor, fastsættes der med henblik på at sikre, at virksomhe-derne overholder reglerne om oplysningspligt efter § 14, et bødeniveau for overtrædelse af reglerne,og det foreslås, at sager om overtrædelse af reglerne skal kunne afgøres ved bødeforelæg.De administrative opgaver, der på denne måde overvejes varetaget af den danske CLE på vegne afklima-, energi- og bygningsministeren, omfatter især datarapportering, administration af de løbendeopdaterede fortegnelser samt administration af internationale og nationale lagerdækningsaftaler.En sådan opgavevaretagelse vil blive nærmere beskrevet i en bekendtgørelse.5.10. Bødestraf for overtrædelse af oplysningspligt og administrative bødeforelægDet foreslås, at afgivelse af urigtige eller ikkerettidige oplysninger eller undladelse af at fremsen-de oplysninger efter § 14, stk. 1-3, i lovforslaget straffes med bøde. Sådan afgivelse af urigtige ellerikkerettidige oplysninger eller undladelse af at afgive oplysninger, som der er pligt til at afgive,straffes også efter de gældende regler med bøde. Dog er der i gældende regler ingen hjemmel til atgive administrativt bødeforlæg. Der er i dag virksomheder, der ikke rettidigt eller korrekt afgiver deoplysninger, som de har pligt til at afgive.Oplysningerne er nødvendige for at sikre et velfungerende olieberedskab og for, at Danmark kanopfylde sine forpligtelser i forhold til EU og IEA, herunder pligten til løbende at fremsende statisti-ske opgørelser til Kommissionen. Det er derfor af væsentlig betydning, at reglerne om oplysnings-pligt overholdes.Det tilsigtes med lovforslaget, at straffen for overtrædelse af reglerne om oplysningspligt frem-over som udgangspunkt bliver en bøde på 5.000 kr. Fastsættelsen af bødestraffen i de konkrete sa-ger om overtrædelse af reglerne om oplysningspligt vil dog fortsat i sidste ende bero på domstole-nes vurdering i det enkelte tilfælde, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller ned-adgående retning, hvis der i den konkrete sag er omstændigheder, der taler herfor, f.eks. hvis der ertale om gentagne tilfælde af overtrædelser.De overtrædelser, som der kan blive tale om, omfatter især de oplysninger, som fremsendes af delagringspligtige virksomheder i henhold til lovforslagets § 14, stk. 1, og den tilsvarende rapporte-ring, som fremsendes af andre virksomheder om kommercielle lagre i henhold til lovforslagets § 14,stk. 3. For disse oplysninger vil overtrædelser bestå i afgivelse af urigtige eller ikkerettidige oplys-ninger eller undladelse af at fremsende sådanne oplysninger.Det vil i mange tilfælde være enkelt at konstatere, om fremsendte oplysninger er urigtige, f.eks.hvis oplysningerne ikke har overensstemmelse med oplysninger fremsendt af andre virksomhedereller med oplysninger, som virksomheden selv har fremsendt på et tidligere tidspunkt. Tilsvarendekan der blive tale om, at virksomheden selv efterfølgende korrigerer oplysningerne. Endvidere vildet være enkelt at konstatere, om oplysninger fremsendes rettidigt, da der i de regler, som fastsættesefter forslagets § 14, stk. 3, vil blive fastsat klare frister for oplysningernes fremsendelse.

Sager om overtrædelse af reglerne om oplysningspligt vil således i almindelighed - navnlig efterindførelsen af et fast bødeniveau - være ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål.Overtrædelserne vil i almindelighed være umiddelbart konstaterbare, og sagernes afgørelse, herun-der fastsættelsen af bødens størrelse, vil være uden skønsmæssige elementer af betydning.Det er derfor Klima-, Energi- og Bygningsministeriets vurdering, at sager om overtrædelse af reg-lerne om oplysningspligt - i lighed med, hvad der gælder på en række andre særlovsområder - eregnede til at kunne afgøres ved bødeforelæg udstedt af ministeren. Det indebærer, at sagen - i stedetfor at skulle behandles ved politi og anklagemyndigheden og eventuelt domstolene - kan afgøresved, at ministeren over for den pågældende virksomhed tilkendegiver, at sagen kan afgøres udenretssag, hvis virksomheden erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden ennærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Hvis virksomheden ikke kanerklære sig skyldig, kan den pågældende undlade at vedtage bøden, hvorefter sagen vil overgå tilbehandling ved politi og anklagemyndigheden og domstolene.Hvis den enkelte sag om bødeforelæg ikke opfylder kravet om at være ukompliceret og uden be-vismæssige tvivlspørgsmål, eller hvis der er tvivl om bødens størrelse, vil klima-, energi- og byg-ningsministeren overgive sagen til politi og anklagemyndighed til videre foranstaltning frem for atudstede et bødeforelæg.De foreslåede regler om bødeforelæg vil indebære en hurtig og smidig behandling af sager omovertrædelse af reglerne om oplysningspligt i lovforslagets § 14. Reglerne om bødeforelæg vil såle-des give mulighed for, at ministeren som tilsynsmyndighed kan reagere hurtigt, når der konstateresen overtrædelse af reglerne om oplysningspligt.Hvis opgaven med modtagelse, behandling mv. af oplysninger, der indgives i medfør af reglerneom oplysningspligt i § 14, delegeres til den danske CLE, vil udstedelse af bødeforelæg i praksiskomme på tale, når den danske CLE har meddelt ministeren, at oplysninger ikke er modtaget retti-digt mv. Ministeren vil herefter - hvis der er grundlag herfor - udstede et bødeforelæg til virksom-heden.Betaling af bøde fritager selvsagt ikke virksomheden for at fremsende de pågældende oplysninger.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommunerLovforslaget forventes at indebære en væsentlig forøgelse af statens administrative opgaver, isærom følgende opgaver:–Den løbende rapportering fra de lagringspligtige virksomheder om oliebeholdninger og transaktioner.Det nye oliedirektiv indebærer således, at der for alle beredskabslagre skal være oplyst den fysiske pla-cering (lagersted), hvilket ikke i dag indgår i rapporteringen.Den løbende rapportering udvides til også at omfatte andre relevante virksomheder på olieområdet, isærfor at fremskaffe oplysninger om kommercielle olielagre hos virksomheder uden lagringspligt. Disse op-lysninger indgår ikke i dag i rapporteringen.Den løbende rapportering udvides til at omfatte biobrændstoffer.Kontrol- og tilsynsarbejde med opfyldelse af forpligtelser efter loven, som udvides betydeligt.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDa Danmarks lagringspligt over for EU kun er lidt øget, vurderes det, at den øgede lagringspligtikke vil indebære væsentlige meromkostninger for de lagringspligtige virksomheder og den danskeCLE.7.1. Konsekvenser for den danske centrale lagerenhed (CLE)Forslaget kan potentielt medføre store økonomiske konsekvenser for den centrale lagerenhed -dvs. for Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO), der ventes udpeget som den danske CLE -hvis der fremkommer en situation, hvor de lagringspligtige virksomheder får ret til at delegere dereslagringspligt til den danske CLE på en varierende måde og efter virksomhedernes egen beslutning.Det er således af afgørende betydning for den danske CLE, at der også fremover opnås en stabil,ikke-varierende lagerdækning i lighed med den situation, som i mange år har været gældende forFDO’s virksomhed.Med forslaget kan de lagringspligtige virksomheder forpligtes til at delegere en konkret andel (p.t.ca. 70 pct.) af deres lagringspligt til den danske CLE. I så fald vil dette svare til den nuværende si-tuation og ikke indebære de ovennævnte økonomiske konsekvenser for den danske CLE.En sådan anvendelse af forslaget er en forudsætning for, at FDO vil påtage sig opgaven somdansk CLE.Forslaget vil have administrative og dermed økonomiske konsekvenser for den danske CLE(FDO), idet en udpegning vil indebære en ændret rolle for FDO og øgede administrative opgaver.Derudover vil de administrative opgaver, der fremgår af afsnit 5 og som for hovedpartens vedkom-mende forventes delegeret til den danske CLE, indebære administrative opgaver for CLE’en.7.2. Konsekvenser for de lagringspligtige virksomhederDa Danmarks lagringspligt over for EU kun er øget lidt, vurderes det, at den øgede lagringspligtikke vil indebære væsentlige meromkostninger for de lagringspligtige virksomheder.Lovforslaget indebærer - i overensstemmelse med det nye oliedirektiv - at der fremover er forbudmod at videredelegere forpligtelser, som en virksomhed har påtaget sig gennem lagerdækningsafta-ler. Dette forbud medfører en mindre fleksibilitet for virksomhederne og kan, for nogle virksomhe-ders vedkommende, medføre øgede omkostninger eller reducerede indtægter.Forslaget vil have administrative konsekvenser for de lagringspligtige virksomheder, især om dearbejdsopgaver om rapportering og tilsyn.7.3. Konsekvenser for virksomheder på olieområdet uden lagringspligtForslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for disse virksomheder, men kan i mindre om-fang indebære øgede administrative opgaver om rapportering.8. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.9. Miljømæssige konsekvenserForslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget gennemfører de nye EU-regler på området, dvs. Rådets direktiv 2009/119/EF af 14.september 2009 om forpligtelse for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie og/ellerolieprodukter. Direktivet skal gennemføres senest den 31. december 2012.11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.xx12. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser /mindre udgifterIngenNegative konsekvenser /merudgifterForslaget vurderes at medføreoffentlige administrative byr-der i Energistyrelsen svarendetil tre årsværk. Hovedparten afdisse opgaver forventes dogdelegeret til den centrale la-gerenhed - dvs. ForeningenDanskeOlieberedskabslagre(FDO) - og forslaget forventesderfor alligevel ikke at medføredenne administrative konse-kvens.Derudover påregnes forslagetat medføre en engangsomkost-ning på ca. 0,7 mio. kr. forEnergistyrelsen, primært tiludbygning af det nuværenderapporterings- og behandlings-system for oliedata.Forslaget har ikke administra-tive konsekvenser for regionerog kommunerØgede administrative konse-kvenser for den danske centralelagerenhed, de lagringspligtigevirksomheder og andre rele-vante virksomheder på olieom-rådet, sidstnævnte dog i mindreomfang.IngenIngen

Det danske olieberedskab er rettet mod situationer, hvor der indtræffer en mangel på olie som føl-ge af forsyningsafbrydelser eller opstår risiko herfor. Olieberedskabet er baseret på to internationaleregelsæt fastsat af dels IEA og dels EU. Der henvises herom til afsnit 2.1-2.2 i lovforslagets almin-delige bemærkninger.De ovenfor nævnte forsyningsafbrydelser er af international karakter og vil ramme det internatio-nale oliemarked. Dette beredskab er derfor forankret i et internationalt samarbejde gennem IEA ogEU. Derudover er der behov for et mere generelt beredskab rettet mod andre former for hændelseraf mere national karakter, som potentielt kan medføre afbrydelser af den danske olieforsyning.Til § 2Den foreslåede bestemmelse angiver lovens anvendelsesområde. Det foretages ved en angivelse afde omfattede virksomheder.Det foreslås, at loven finder anvendelse på virksomheder med lagringspligt for råolie og oliepro-dukter efter § 6, stk. 1. Lovforslaget omfatter især disse virksomheder.Endvidere foreslås, at loven finder anvendelse på en organisation, der af klima-, energi- og byg-ningsministeren udpeges som dansk CLE efter § 5, stk. 1. Denne organisation vil være et centraltelement i olieberedskabet. Lovforslaget er baseret på, at Foreningen Danske Olieberedskabslagre(FDO) udpeges som dansk CLE, således at FDO fortsat kan foretage lagerdækning for de lagrings-pligtige virksomheder. Udpegning af FDO som dansk CLE er den eneste realistiske mulighed for atkunne etablere en sådan CLE i Danmark, jf. afsnit 5.2 i de almindelige bemærkninger.Desuden foreslås, at loven finder anvendelse på virksomheder, som udlejer lagerkapacitet for rå-olie og olieprodukter efter § 15, stk. 2. Det foreslås, at disse virksomheder på ad hoc basis og efteranmodning skal meddele oplysninger af relevans for olieberedskabet, jf. det foreslåede § 14, stk. 2.Endelig vil virksomheder med kommercielle lagre og virksomheder i øvrigt med betydning forden danske forsyning af råolie og olieprodukter være omfattet af lovens anvendelsesområde. Detforeslås, at sådanne virksomheder skal meddele oplysninger af relevans for olieberedskabet, jf. detforeslåede § 14, stk. 3.

Til § 3Den foreslåede bestemmelse svarer til § 5 b i den gældende lov. Bemyndigelsen blev i 2011 an-vendt til at udstede en bekendtgørelse.Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at klima-, energi- og bygningsministeren har hjemmel tilat fastsætte regler om dels at gennemføre eller anvende EU-retlige regler, herunder direktiver, for-ordninger og beslutninger, om forhold omfattet af denne lov, dels at opfylde internationale konven-tioner om forhold omfattet af loven. Bemyndigelsen tænkes anvendt ved mindre ændringer ellerjusteringer af direktivet eller gennemførelse af andre retsakter, der overvejende er af teknisk karak-ter eller hvis det viser sig, at der er behov for yderligere regler for at gennemføre eksisterende rets-akter.Bestemmelsen svarer til bestemmelser i en række andre love på energiområdet, hvor klima-, ener-gi- og bygningsministeren har en tilsvarende hjemmel til at gennemføre eller anvende internationaleregler om forhold, der er omfattet af den pågældende lov.Til § 4De foreslåede bestemmelser i § 4 indeholder definitioner af centrale begreber, der anvendes i lo-ven, dels definitioner der svarer til definitioner i det nye oliedirektiv og dels definitioner af relevansfor den danske udformning af olieberedskabet. Nogle definitioner er omskrevet for at tydeliggøre deret tekniske begreber.Nr. 1,der definerer »råolie«, er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr.1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik, som der generelt henvises til i det nye oliedirek-tiv.Nr. 2,der definerer »olieprodukter«, er baseret på det nye oliedirektiv (bilag II). Definitionen om-fatter NGL, raffinaderiråmaterialer, andre kulbrinter, raffinaderigas (ikke flydendegjort), ethan,LPG, naphtha, motorbenzin, flybenzin, jetbrændstof (af naphtha- eller JP-4-typen), jetbrændstof (afpetroleumstypen), anden petroleum, gas- og dieselolie (destilleret brændselsolie), fuel olie (med lavtog højt svovlindhold), mineralsk terpentin og ekstraktionsbenzin, smøremidler, bitumen, paraffin-vokser og jordoliekoks. Denne definition er meget bred og omfatter bl.a. en del olieprodukter, forhvilke der ikke er fastsat lagringspligt. Definitionen omfatter også additiver og biobrændstoffer, derer tilsat til disse olieprodukter og således udgør en del af disse.Nr. 3,der definerer »produktkategori«, er medtaget for at tydeliggøre begreberne. Produktkatego-rier er baseret på begrebet »olieprodukter« og grupperer disse produkter i kategorier. De vigtigsteproduktkategorier i relation til lagringspligt i Danmark er motorbenzin, jetbrændstof (af petroleums-typen), gas- og dieselolie samt brændselsolie.Nr. 4,der definerer »additiver«, er baseret på det nye oliedirektiv (artikel 2, litra b). Additiver erikke kulbrinter, men indgår i de færdige olieprodukter.Nr. 5,der definerer »biobrændstoffer«, er baseret på det nye oliedirektiv (artikel 2, litra c).Biobrændstoffer er ikke kulbrinter, men indgår i de færdige olieprodukter.Nr. 6,der definerer »olielagre«, er baseret på det nye oliedirektiv (artikel 2, litra i). Olielagre kangenerelt opdeles i beredskabslagre, herunder specifikke lagre, og kommercielle lagre.Nr. 7,der definerer »beredskabslagre«, er baseret på det nye oliedirektiv (artikel 2, litra j). Bered-skabslagre opdeles i det danske olieberedskab i A- og B-lagre, jf. definitionerne i nr. 8 og 9. En an-den opdeling af beredskabslagre er på specifikke lagre og ikkespecifikke lagre, jf. definitionen i nr.10. De to opdelinger har ikke sammenhæng.

Nr. 8,der definerer »A-lagre«, er relevant for den danske udformning af olieberedskabet. Defini-tionen svarer til de gældende regler.Nr. 9,der definerer »B-lagre«, er relevant for den danske udformning af olieberedskabet. Defini-tionen svarer til de gældende regler.Nr. 10,der definerer »specifikke lagre«, er baseret på det nye oliedirektiv (artikel 2, litra l). Disselagre er i forslagets § 7, stk. 1, defineret bl.a. som lagerbeholdninger af olieprodukter, der svarer tilet konkret antal dages forbrug af nærmere fastsatte produktkategorier, som tilsammen udgør mindst75 pct. af det danske årlige forbrug af olieprodukter.Nr. 11,der definerer »kommercielle lagre«, er baseret på det nye oliedirektiv (artikel 2, litra k).Kommercielle lagre er olielagre, som ikke er beredskabslagre. Kommercielle lagre er således olie-lagre, der ikke anvendes til at dække lagringspligt. Hvis kommercielle lagre anvendes til dækning aflagringspligt, f.eks. ved brug til lagerdækningsaftaler, bliver de derved til beredskabslagre.Nr. 12,der definerer »lagringspligtig virksomhed«, er relevant for den danske udformning af olie-beredskabet. I øvrigt henvises til lovforslagets § 6, stk. 1.Nr. 13,der definerer »central lagerenhed (CLE) «, er baseret på det nye oliedirektiv (artikel 2, litraf). Denne definition gælder generelt for en CLE, både i Danmark og i andre EU-medlemsstater. Iøvrigt henvises til lovforslagets § 5.Nr. 14,der definerer »den danske CLE«, er relevant for den danske udformning af olieberedska-bet. Denne definition gælder således alene den danske CLE.Nr. 15,der definerer »fysisk tilgængelighed af beredskabslagre«, er baseret på det nye oliedirektiv(artikel 2, litra m). Definitionen skal ses i sammenhæng med forslagets § 9, stk. 1.Nr. 16,der definerer »større forsyningsafbrydelse«, er baseret på det nye oliedirektiv (artikel 2,litra g). Definitionen forudsætter ikke, at der er truffet en international beslutning om frigivelse afolielagre m.m., jf. nr. 17.Nr. 17,der definerer »international beslutning om frigivelse af beredskabslagre m.m.«, er baseretpå det nye oliedirektiv (artikel 2, litra e). En sådan beslutning vil primært blive truffet af IEA, menkan også træffes af Kommissionen.Til kapitel 2Den danske CLETil § 5Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1-4, har til hensigt at gennemføre det nye oliedirektivs ar-tikel 7, stk. 1 og 2, der handler om muligheden for, at en medlemsstat kan oprette en central la-gerenhed (CLE).Det foreslås istk. 1,at klima-, energi- og bygningsministeren på nærmere angivne vilkår kan ud-pege Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) som dansk CLE.Som anført i afsnit 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger indebærer direktivet ikke pligt tilat oprette en CLE, men direktivet indeholder en tilskyndelse hertil. Sådanne olielagerorganisationerer over tid etableret i en del IEA- og EU-lande og de vurderes generelt af både IEA og EU som væ-rende en betydelig styrke for olieberedskabet, da deres lagre anses for at være til rådighed i en kri-sesituation i højere grad end de lagringspligtige virksomheders beredskabslagre, som i vidt omfangbestår af arbejdslagre. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) er allerede en sådan oliela-gerorganisation, jf. afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. FDO holder således ca. 70

pct. af de danske beredskabslagre for olie og er en central del af det danske olieberedskab. FDO vilikke have status som dansk CLE, medmindre FDO udpeges hertil i henhold til lovforslagets § 5, stk.1.Det forudsættes, at ministeren kun udpeger Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO), hvisFDO er indforstået med at påtage sig opgaven som dansk CLE.Der er for tiden ikke realistisk mulighed for at udpege andre organisationer end FDO som CLE,idet ingen andre parter i Danmark har olielagre, lagerfaciliteter, rørledninger, organisation m.m. tilat kunne varetage denne opgave. En etablering af en ny organisation som dansk CLE vil indebæreet stort finansieringsbehov, jf. afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Udpegning somCLE er en forudsætning for, at FDO’s virksomhed kan fortsætte nogenlunde som hidtil. Udpegningaf en CLE er også en forudsætning for, at Danmark kan have specifikke lagre. En sådan udpegningvurderes endvidere at give bedst mulighed for at kunne foretage en hensigtsmæssig gennemførelseaf direktivet i forhold til den danske olieforsyning. Energistyrelsen har derfor ført drøftelser medFDO om udpegning som CLE, og FDO har erklæret sig villig til at påtage sig opgaven som danskCLE.Det foreslås istk. 2,at den danske CLE skal være en organisation, der ikke har fortjeneste sommålsætning, og som handler i almenhedens interesse. Denne overordnede målsætning svarer tilFDO’s hidtidige målsætning og er en del af baggrunden for, at FDO f.eks. gennem en årrække harværet fritaget for skattepligt. Bestemmelsen gælder for FDO som sådan og den er ikke til hinder for,at FDO f.eks. i konkrete samarbejdsaftaler med andre parter om beredskabslagre samt køb og salgaf logistiske ydelser baserer sådanne dispositioner på markedsvilkår, når blot FDO’s samlede virk-somhed ikke har til formål at opnå fortjeneste.Det er vurderingen, at en udpegning af FDO som den danske CLE ikke er til hinder for, at FDO’svirksomhed i væsentligt omfang kan fortsætte som hidtil med de justeringer, som følger af dennelov, regler fastsat i medfør af loven og vilkår for udpegningen. Det er således bl.a. hensigten, atFDO som hidtil skal drives og finansieres ved, at de lagringspligtige virksomheder afholder om-kostningerne ved lagerdækningen.Det er hensigten, at klima-, energi- og bygningsministeren snarest efter lovforslagets vedtagelsevil udpege FDO som den danske CLE. Der vil ved udpegningen bl.a. kunne stilles vilkår, som hartil formål–at præcisere, hvad lovens mere overordnede krav til den danske CLE indebærer for FDO, herunder denovennævnte bestemmelse om, at FDO ikke må have fortjeneste som målsætning og skal handle i almen-hedens interesse,nærmere at fastlægge FDO's opgaver som den danske CLE,at styre FDO's overgang til den nye status som den danske CLE,at understøtte FDO's varetagelse af opgaven som den danske CLE,at opstille retningslinjer for forholdet mellem FDO og Energistyrelsen, ogat opstille retningslinjer for FDO's eventuelle ophør som den danske CLE.

af beredskabslagre og logistik i forbindelse hermed. FDO har også sådanne samarbejder med andrelagringspligtige virksomheder i Danmark. Alle FDO’s forretningsområder har i dag tilknytning tilden kommende opgave som dansk CLE. Der vil også fremover være grænser for FDO’s mulighedfor at åbne nye forretningsområder, som ikke har tilknytning til opgaven som dansk CLE.Det foreslås istk. 4,at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om FDO’s vare-tagelse af opgaven som dansk CLE, herunder om tavshedspligt for bestyrelse, direktion og medar-bejdere. Den danske CLE vil varetage en væsentlig samfundsmæssig opgave ved at sikre et godtolieberedskab. Den væsentligste regulering af den danske CLE vil ske ved vilkår ved udpegningenog ved regler, udstedt i medfør af forslagets § 13, stk. 5. Der kan dog efter forslaget til stk. 4 udste-des regler i bekendtgørelsesform, hvis regulering ved vilkår viser sig utilstrækkeligt. Den danskeCLE og medarbejderne kan bl.a. få indsigt i fortrolige oplysninger og der er derfor i hvert fald be-hov for regler om tavshedspligt for de medarbejdere hos CLE'en, der har adgang til sådanne oplys-ninger.Det foreslås istk. 5,at klima-, energi- og bygningsministeren godkender FDO's vedtægter og æn-dringer af disse. Et sådant krav gælder allerede i dag for FDO, jf. § 12, stk. 3, i bekendtgørelse nr.318 af 12. maj 2005 om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter. Bestemmelsen erbaseret på tilsvarende bestemmelser i FDO’s vedtægter, som angiver, at FDO hvert år skal fremsen-de godkendt årsrapport og bestyrelsens beretning til orientering af klima-, energi- og bygningsmini-steren og at ændringer i FDO's vedtægter skal godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren.Det er, bl.a. som følge af de samfundsmæssigt betydningsfulde opgaver, som FDO løser, fundetnødvendigt at videreføre disse regler i lovforslaget.Til kapitel 3LagringspligtTil § 6Den foreslåede bestemmelse i § 6 har til hensigt at fastsætte den generelle bestemmelse om lag-ringspligt i Danmark. Det overordnede formål hermed er at sikre, at Danmark opfylder sin lagrings-pligt over for både EU og IEA.Forslaget istk. 1svarer til § 3, stk. 1, i loven og i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 318 af 12. maj2005 om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter. Bestemmelsen angiver, at lagrings-pligten påhviler følgende virksomheder:–Virksomheder, der importerer råolie eller olieprodukter til Danmark, idet enhver indførsel til Danmarkanses som import uanset den toldmæssige behandling. En indførsel til toldoplag anses således som ensådan import.Virksomheder, som i Danmark producerer råolie eller olieprodukter. Sådan produktion af olieprodukterforegår primært på de to raffinaderier i Danmark.Virksomheder, som i Danmark lader producere råolie eller olieprodukter hos en anden virksomhed (leje-raffinering). Det gælder en situation, hvor en sådan produktion foretages af en raffinaderivirksomhed påvegne af en anden virksomhed og er således en variant af situationen, hvor en virksomhed selv produce-rer olieprodukter ved raffinering.

Forslaget istk. 3giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmereregler om virksomhedernes lagringspligt. Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 2, i den gældende lov.Det er hensigten at anvende hjemlen til at fastsætte regler om bl.a. følgende forhold:–Lagringspligtens størrelse.Det er hensigten at fastsætte lagringspligtens størrelse og beregning eftersamme principper som i dag. Efter de gældende regler beregnes lagringspligten som en andel på 22,2pct. af den lagringspligtige omsætning i referenceåret, dvs. kalenderåret. Denne lagringspligtige omsæt-ning beregnes efter nærmere angivne regler, som ikke påregnes ændret, herunder at den lagringspligtigeomsætning - ved handel mellem to lagringspligtige virksomheder - placeres hos den virksomhed, somkøber olieprodukter m.m. fra en anden lagringspligtig virksomhed. Den konkrete andel på 22,2 pct. på-regnes øget lidt, da Danmarks lagringspligt over for EU er øget lidt, jf. afsnit 3.2 i lovforslagets alminde-lige bemærkninger. Som beskrevet heri er det hensigten at videreføre den hidtidige fastsættelse af dendanske lagringspligt som EU-lagringspligten med tillæg af en overdækning på 20 pct., hvilket giver enmarginal forøgelse af de 22,2 pct.Fritagelse for lagringspligt.Efter de gældende regler er virksomheder fritaget for lagringspligt, hvisderes lagringspligtige omsætning i et referenceår er mindre end 1.000 tons råolieækvivalent. Det er hen-sigten at videreføre en sådan minimumsgrænse, idet det dog er hensigten at revurdere, om dette mini-mum kan øges væsentligt til f.eks. 10.000 tons råolieækvivalent. Efter de gældende regler er virksomhe-der, der fremstiller olieprodukter ved raffinering af spildolie til genbrug, ikke omfattet af lagringspligt.Det er hensigten at revurdere denne bestemmelse i sammenhæng med en eventuel forhøjelse af mini-mumsgrænsen.Anmeldelsespligt for lagringspligt.Efter de gældende regler skal en virksomhed give Energistyrelsenbesked om forhold, der ændrer dens status vedrørende lagringspligt senest ved statusændringens begyn-delse. Det er hensigten at videreføre en sådan bestemmelse og at tydeliggøre de situationer, hvor Energi-styrelsen skal underrettes. Ved fastsættelse af straf for overtrædelse af anmeldelsespligten vil beføjelsensudøvelse skulle foretages inden for rammerne af lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved for-valtningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.Lagringspligtens specificering på produktkategorier.Det er hensigten fortsat at specificere lagringsplig-ten på en række produktkategorier. Efter de gældende regler anvendes der tre produktkategorier, mendette antal vil blive øget, da det nye oliedirektiv anvender en del flere kategorier. Efter direktivets bilagII anvendes således følgende produktkategorier ved beregning af lagringspligt: motorbenzin, flybenzin,jetbrændstof (af naphtha- eller JP-4-typen), jetbrændstof (af petroleumstypen), anden petroleum, gas- ogdieselolie (destilleret brændselsolie) samt fuel olie (med lavt og højt svovlindhold). Det er hensigten atforetage forenklinger ved at udelade eller sammenlægge produktkategorier, som har ingen eller mindrerelevans i forhold til det danske olieforbrug.Lagringspligtens periodisering.Efter de gældende regler fastsættes lagringspligten for lageråret fra 1.juli til 30. juni. Det er hensigten at ændre lageråret, således at det fremover varer fra 1. april til 31. marts,idet denne periodisering følger af det nye oliedirektiv.Lagringspligtens opdeling på A-lagre og B-lagre.Efter de gældende regler skal en del af lagringspligtenopfyldes i form af B-lagre. Det er hensigten at fastsætte omfanget af B-lagre på nogenlunde samme ni-veau som i dag for de samme produktkategorier som hidtil. De øvrige beredskabslagre holdes fortsatsom A-lagre.

Lagringspligtens ophør.Der skal fortsat fastsættes regler, som sikrer, at hvis en lagringspligtig virksom-hed ophører med at have lagringspligt, så opfyldes denne lagringspligt, uanset de periodiseringsproble-mer, som det kan indebære.Dispensationsmuligheder.Det er hensigten at fastsætte, at Energistyrelsen som hidtil efter ansøgningkan dispensere fra bestemmelser om lagringspligt, hvor sådanne dispensationer har mindre betydning forden samlede mængde og tilgængelighed af lagrene eller når særlige forhold taler derfor. Desuden skalder kunne gives dispensation til at foretage friskninger - dvs. udskiftning til nyere produkter eller til nye-re produktspecifikationer - såfremt friskninger ikke kan foretages uden midlertidig nedsættelse af lag-ringspligten. Det er endvidere hensigten at være positiv over for at give virksomheder, som ikke umid-delbart opfylder kravene i § 6, stk. 1, en lagringspligt på 0, hvis de konkret anmoder herom, således at dederved ligestilles med de lagringspligtige virksomheder.Beredskabslagre skal være til rådighed og fysisk tilgængelige.Dette krav fremgår af lovforslagets § 9,stk. 1-2. Det er hensigten at tydeliggøre dette i muligt omfang i de kommende regler. Det er således ikkenødvendigt, at alle beredskabslagre skal være til rådighed når som helst, da man ikke vil anvende alleberedskabslagre inden for en kortere periode, men omvendt er det nødvendigt, dels at en rimelig del afberedskabslagrene kan være til rådighed umiddelbart og dels at Energistyrelsen har viden om, hvilke be-redskabslagre der ikke umiddelbart er til rådighed og de nærmere forhold, der gælder herfor.Beredskabslagre skal være identificerbare, bogførte og kontrollerbare.Dette krav fremgår af lovforsla-gets § 9, stk. 1, og vil blive indarbejdet i reglerne.

Til § 7Den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1-3, har til hensigt at gennemføre det nye oliedirektivs ar-tikel 9, stk. 1-3, og artikel 10, stk. 3.Som anført i afsnit 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger angiver det nye oliedirektiv, atEU-medlemsstater kan forpligte sig til at holde såkaldte specifikke lagre. Disse lagre er en del-mængde af beredskabslagrene. De specifikke lagre er i direktivet defineret som lagre af olieproduk-ter sammensat af produktkategorier, der tilsammen dækker mindst 75 pct. af den pågældende med-lemsstats indenlandske olieforbrug. Det er i princippet frivilligt, om medlemsstaten vil holde sådan-ne specifikke lagre, men hvis en medlemsstat beslutter ikke at holde specifikke lagre, skal med-lemsstaten i stedet holde andre produktlagre. Hensigten er at sikre, at beredskabslagrene indeholderet minimumsniveau af relevante olieprodukter, som nogenlunde afspejler medlemsstatens for-brugsmønster, således at lagrene i tilfælde af forsyningsafbrydelser kan anvendes til at dække sam-fundets behov for olieprodukter.Begrebet specifikke lagre er et nyt begreb, som ikke findes i IEA-reglerne. Reelt omfatter de spe-cifikke lagre dog blot produktlagre, som der også i dag er krav om efter EU-reglerne. Der er såledesikke tale om et nyt krav. Danmark har derfor allerede i dag sådanne produktlagre og vil uden mer-omkostninger kunne opfylde direktivets krav om specifikke lagre. Hovedparten af disse produktlag-re holdes af FDO og da specifikke lagre kun kan ejes af medlemsstaten selv eller dens CLE, kanDanmark kun holde specifikke lagre, hvis FDO udpeges som dansk CLE. Dette indebærer, at direk-tivets bestemmelse om specifikke lagre umiddelbart kan opfyldes ved udpegning af FDO som danskCLE.Dette er baggrunden for forslaget istk. 1,hvorefter en del af beredskabslagrene kan holdes somspecifikke lagre, ogstk. 2,hvorefter sådanne specifikke lagre skal ejes af den danske CLE og holdesher i landet.Forslaget istk. 3indebærer, at specifikke lagre, som holdes eller transporteres her i landet, harubetinget immunitet over for tvangsfuldbyrdelse. Dette gælder også specifikke lagre, som holdes foren anden medlemsstat eller dennes CLE. Bestemmelsen, der gennemfører det nye oliedirektivs arti-kel 10, stk. 3, afskærer enhver form for tvangsfuldbyrdelse i de specifikke lagre, herunder bl.a. ud-

læg og arrest. Lagrene kan - så længe de udgør specifikke lagre - heller ikke indgå i konkursbehand-ling.Forslaget påregnes ikke at få væsentlig praktisk betydning i forhold til de danske lagre, idetFDO’s lagre - som vil udgøre de danske specifikke lagre - hverken er belånt eller påregnes belånt.Andre medlemsstater i IEA eller EU kan holde eller transportere specifikke lagre i Danmark medEnergistyrelsens godkendelse og bestemmelsen vil i så fald også gælde for sådanne lagre. Det for-hold at sådanne specifikke lagre ejes af den pågældende medlemsstat eller dennes CLE, indebærerdog, at det må antages at være mindre sandsynligt, at tvangsfuldbyrdelse i lagrene bliver aktuel.Forslaget istk. 4giver klima- og energiministeren hjemmel til at fastsætte regler om specifikkelagre. Det er hensigten at anvende hjemlen til at fastsætte regler om bl.a. følgende forhold:––Specifikke lagre.Det er hensigten at fastsætte, at Danmark skal holde specifikke lagre, forudsat at FDOudpeges som dansk CLE.De specifikke lagres størrelse.Det er hensigten at fastsætte størrelsen af de specifikke lagre til direkti-vets minimumsniveau svarende til 30 dages dansk forbrug af de pågældende produktkategorier. Udoverde specifikke lagre vil der i de danske beredskabslagre være en del produktlagre, men der vil ikke værefordele ved at fastsætte et højere niveau for de specifikke lagre end direktivets minimumsniveau (artikel9, stk. 5, nr. 1). Der skal fastsættes det samme antal dage for alle de produktkategorier, som indgår i despecifikke lagre, og der kan således ikke foretages differentieringer af antallet af dages forbrug.De specifikke lagres sammensætning.Det er hensigten at sammensætte de specifikke lagre af følgendeproduktkategorier: motorbenzin, gas- og dieselolie samt fuel olie. Disse produktkategorier udgør til-sammen mere end 75 pct. af det nuværende indenlandske olieforbrug i Danmark. De specifikke lagredækker således ikke hele det danske olieforbrug og der vil være produktkategorier, som ikke er dækketpå denne måde. Det gælder især jetbrændstof (af petroleumstypen), som p.t. udgør ca. 12,5 pct. af detdanske olieforbrug. I de senere år har der imidlertid været store mængder af andre lagre af denne formfor jetbrændstof og så længe den situation foreligger, vurderes det derfor ikke at være nødvendigt atmedtage dette olieprodukt i sammensætningen af de specifikke lagre.Vurdering af produktkategorier, der ikke indgår i de specifikke lagre.Det er hensigten at foretage enløbende vurdering af de pågældende produktkategorier, primært om udviklingen af lagerbeholdningerneaf disse produkter. Det gælder især jetbrændstof (af petroleumstypen) som beskrevet ovenfor.Årlig revurdering af de specifikke lagres størrelse og sammensætning.Det er hensigten at foretage enårlig revurdering af størrelse og sammensætning af de specifikke lagre under hensyntagen til udviklin-gen i det danske olieforbrug og dettes sammensætning. Der sker således løbende ændringer af forbrugs-mønstret og dette bør afspejles i de specifikke lagre.Midlertidig nedsættelse af de specifikke lagres størrelse.Efter det nye oliedirektiv kan medlemsstatenmidlertidigt nedsætte størrelsen af de specifikke lagre i forbindelse med udskiftning (dvs. friskning) afde enkelte lagerbeholdninger (artikel 9, stk. 4, nr. 2). Sådanne friskninger kan skyldes behov for udskift-ning til nyere produkter eller til nyere produktspecifikationer. Det er hensigten at fastsætte regler omEnergistyrelsens godkendelse af varigheden af sådanne midlertidige nedsættelser.Flytning af specifikke lagre.Efter det nye oliedirektiv skal medlemsstaten - for specifikke lagre der erintegreret med andre olielagre - sikre, at den del af de integrerede lagre, der er specifikke lagre, ikke kanflyttes uden forudgående skriftlig godkendelse fra ejeren af de specifikke lagre og fra myndighederne el-ler CLE’en i den medlemsstat, på hvis område lagrene er placeret (artikel 10, stk. 2). Sådanne flytningeromfatter også den situation, hvor en anden medlemsstat eller dens CLE holder specifikke lagre i Dan-mark. Det er hensigten at bemyndige den danske CLE til at godkende sådanne flytninger på dansk om-råde.

Til § 8Den foreslåede bestemmelse svarer til § 4 i den gældende lov.Forslaget istk. 1svarer til den gældende lovs forpligtelse for klima-, energi- og bygningsministe-ren til at fastsætte størrelsen af de samlede beredskabslagre, efter at et udvalg nedsat af Folketingethar fået sagen forelagt til orientering. I denne forelæggelse vil også indgå størrelsen af de specifikkelagre og disses sammensætning samt sammensætningen på A-lagre og B-lagre.Forslaget istk. 2fastsætter i lighed med den gældende lov, at når særlige forhold taler herfor, kanministeren for en begrænset periode ændre omfanget af den samlede lagringspligt uden forudgåendeforelæggelse for det af Folketinget nedsatte udvalg. Denne bestemmelse påregnes for eksempel an-vendt i tilfælde af en forsyningsafbrydelse for olie, hvor der med kort varsel skal frigives bered-skabslagre som følge af beslutninger truffet af IEA eller EU. I så fald kan det være nødvendigt atnedsætte virksomhedernes lagringspligt tilsvarende for en konkret periode. Det af Folketinget ned-satte udvalg vil i sådanne tilfælde blive orienteret snarest muligt derefter.Til § 9Den foreslåede bestemmelse i § 9 har til hensigt at gennemføre det nye oliedirektivs artikel 5, stk.1 og 2.Som anført i afsnit 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger indeholder det nye oliedirektiven række bestemmelser, som alle har til formål at sikre, at beredskabslagre, herunder specifikkelagre, er til rådighed og fysisk tilgængelige.Forslaget istk. 1angiver, at beredskabslagre til enhver tid skal være til rådighed og fysisk tilgæn-gelige med henblik på at kunne frigives i tilfælde af en større forsyningsafbrydelse. Det er hensigtenat fastsætte nærmere regler herom. Der henvises herom til bemærkningerne til § 6, stk. 3.Forslaget angiver endvidere, at beredskabslagre skal være identificerbare og bogførte og til enhvertid skal kunne kontrolleres og at disse krav også gælder beredskabslagre, der er integreret medkommercielle lagre. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler herom. Der henvises herom tilbemærkningerne til § 6, stk. 3.Forslaget istk. 2indebærer, at behæftelse eller andre former for ejendomsretlige dispositioner, deromfatter et beredskabslager, skal respektere, at beredskabslagrene til enhver tid skal være til rådig-hed og fysisk tilgængelige og at de skal kunne frigives i tilfælde af en større forsyningsafbrydelse.Bestemmelsen, der gennemfører det nye oliedirektivs artikel 5, stk. 1, 2. led, gælder lagre fra dettidspunkt, hvor de anvendes til dækning af lagringspligt for egen eller anden virksomhed, og fremtil, at de ikke længere anvendes til dette formål.Bestemmelsen indebærer, at lagrene til enhver tid i de tilfælde, som fremgår af stk. 1, skal kunnefrigives til den, som lageret holdes for, uden hensyn til modstående aftale mellem ejeren og tredje-mand. Bestemmelsen indebærer endvidere, at enhver retsforfølgning, herunder bestemmelse omudlæg, arrest eller konkursbehandling vedrørende ejeren af lageret må respektere rådigheds- og fri-givelsespligten. De beredskabslagre, der ikke er omfattet af forslagets § 7, stk. 3, om specifikkelagre, er således ikke afskåret fra at være genstand for tvangsfuldbyrdelse, men et udlæg, en arresteller en konkursbehandling må gennemføres med respekt for, at lagrene til enhver tid skal være tilrådighed og skal kunne frigives, så længe de anvendes til dækning af lagringspligt.Forslaget istk. 3skal gennemføre det nye oliedirektivs artikel 5, stk. 2, og angiver, at hvis deriværksættes krisehåndtering efter § 19, kan der ikke foretages foranstaltninger, der forhindrer over-førsel, anvendelse eller frigivelse af beredskabslagre, herunder specifikke lagre, der her i landetholdes på vegne af en anden medlemsstat i EU eller IEA, forudsat at oplagringen er godkendt i hen-

hold til en aftale efter det foreslåede § 11, stk. 1. Denne pligt, der primært gælder for staten, vil væ-re opfyldt, da sådanne lagre vil være godkendt i henhold til en bilateral aftale (eller anden tilsvaren-de aftale) efter lovforslagets § 11, stk. 1, og Energistyrelsen vil derfor have kendskab til sådannelagre og relevante forhold om lagrene.Til kapitel 4Opfyldelse af lagringspligt og delegationerTil § 10Den foreslåede bestemmelse i § 10 har til hensigt at gennemføre det nye oliedirektivs artikel 8,stk. 1-3.Som anført i afsnit 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger angiver det nye oliedirektiv, atdet skal sikres, at de lagringspligtige virksomheder kan delegere en del af deres lagringspligt til enrække nærmere angivne parter.Forslaget istk. 1angiver derfor, at en virksomhed kan opfylde sin lagringspligt på følgende må-der:–––––Ved brug af egne lagre af mineralolie eller olieprodukter, opgjort efter nærmere angivne regler.Ved at blive dækket af den danske CLE efter § 10, stk. 2, eller § 11, stk. 4.Ved indgåelse af en international lagerdækningsaftale med en udenlandsk virksomhed eller CLE, jf. §11, stk. 2.Ved indgåelse af en national lagerdækningsaftale med en indenlandsk virksomhed, jf. § 11, stk. 3.Ved indgåelse af en national lagerdækningsaftale med den danske CLE, jf. § 11, stk. 4.

Forslaget istk. 2angiver, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte, at en konkretandel af virksomhedernes lagringspligt skal opfyldes ved delegation til den danske CLE. Den dan-ske CLE skal i så fald dække en del af virksomhedernes lagringspligt og skal kunne opkræve veder-lag herfor. Der henvises herom til afsnit 2.3-2.4, 3.6 og 5.4.1 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Det forudsættes, at klima-, energi- og bygningsministeren forud for, at det fastsættes, at en kon-kret andel af virksomhedernes lagringspligt skal opfyldes ved delegation til den danske CLE, ogved ændring af størrelsen af denne andel, drøfter spørgsmålet med den danske CLE og kun fastsæt-ter andelen til en størrelse, som den danske CLE på forhånd er indforstået med.Det er hensigten at anvende stk. 2 til at fastsætte, at FDO som dansk CLE fortsat skal dække enandel af virksomhedernes lagringspligt på ca. 70 pct. Andelen kan variere fra år til år, men påregnesdog inden for de nærmeste år at være ret stabil. Denne dækning indebærer, at den lagringspligtigevirksomhed skal opfylde de vilkår, som gælder for den danske CLE’s dækning efter denne bestem-melse. Dækningen kan ikke fravælges af de lagringspligtige virksomheder.En sådan dækning har til formål at videreføre den hidtidige situation, idet FDO i en årrække hardækket ca. 70 pct. af de lagringspligtige virksomheders lagringspligt. Det har således været muligtfor FDO at fastholde en stabil, ikke-svingende lagerdækning. Som nævnt i afsnit 2.4 i de almindeli-ge bemærkninger har sammenligninger, som er foretaget af olielagerorganisationer fra en rækkelande (herunder FDO), vist, at FDO’s omkostninger ligger i den lave ende. Der lægges derfor vægtpå at kunne videreføre denne situation gennem anvendelse af bestemmelsen i stk. 2.Forslaget istk. 3angiver, at den danske CLE kan dække den lagringspligt, som den overtager veddelegation efter stk. 2, på følgende måder:

Forslaget istk. 4giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmereregler dels om virksomhedernes opfyldelse af lagringspligt efter stk. 1 og 2 og dels den danskeCLE’s opfyldelse af lagringspligt efter stk. 3. Det er hensigten at anvende hjemlen til at fastsætteregler om bl.a. følgende forhold:–Medregning af lagerbeholdninger til dækning af lagringspligt.Det er hensigten at fastsætte regler om,hvilke lagerbeholdninger der kan medregnes til dækning af lagringspligt, efter samme principper som idag, idet denne del af de gældende regler ikke er ændret af det nye oliedirektiv. Det vil dog blive vurde-ret, om det er hensigtsmæssigt at foretage en ændring, således at koncernforbundne virksomheder kandække deres lagringspligt ved brug af virksomhedernes samlede lagerbeholdninger og i givet fald hvor-dan det mest hensigtsmæssigt kan foretages.Medregning af beholdninger af additiver og biobrændstoffer.Det er hensigten at fastsætte, at lagerbe-holdninger af additiver og biobrændstoffer kan medregnes, når de er iblandet de pågældende olieproduk-ter. Det svarer til den gældende situation. Det er endvidere hensigten at fastsætte, at lagerbeholdninger afadditiver og biobrændstoffer kan medregnes, når de ikke er iblandet olieprodukter, forudsat at disse la-gerbeholdninger skal blandes med olieprodukter, der indgår i beredskabslagre, og forudsat at de færdigeolieprodukter skal bruges til transportformål. Dette svarer i hovedsagen til den nuværende situation. Iøvrigt henvises til afsnit 3.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Beregning af lagerbeholdningernes størrelse til dækning af lagringspligt.Efter det nye oliedirektiv erder indført et fradrag på 10 pct. i lagerbeholdningerne, dvs. at de opgjorte lagerbeholdninger skal redu-ceres med 10 pct. for at beregne, hvilken del af lagrene der kan anvendes til dækning af lagringspligt.Det er hensigten at fastsætte bestemmelser om dette fradrag. I øvrigt henvises til afsnit 3.3 i lovforsla-gets almindelige bemærkninger.Medregning af gæld og tilgodehavender mellem de lagringspligtige virksomheder (samt den danskeCLE).Inden for rammerne af de gældende regler er der løbende en del gæld og tilgodehavender mellemde lagringspligtige virksomheder indbyrdes. Det skyldes, at der er et betydeligt logistisk samarbejdemellem virksomhederne, som samlet set indebærer virksomheds- og samfundsøkonomiske fordele. FDOindgår i dette logistiske samarbejde og har derfor ligeledes gæld og tilgodehavender i forhold til de lag-ringspligtige virksomheder. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om sådan gæld og tilgodeha-vende, herunder om at de skal være identificerbare og bogførte og til enhver tid skal kunne kontrolleres,således at virksomhedernes egenbeholdninger af olieprodukter og råolie kan opgøres korrekt.Den danske CLE’s generelle dækning af lagringspligt for de lagringspligtige virksomheder.Det er hen-sigten at fastsætte regler om denne dækning efter det foreslåede § 10, stk. 2, og om de lagringspligtigevirksomheders vilkår for at modtage denne dækning. Reglerne vil blive afstemt med den danske CLE.Den danske CLE’s opfyldelse af den lagringspligt, som den overtager ved delegationer.Det er hensigtenat fastsætte regler om denne dækning efter det foreslåede § 10, stk. 3. For internationale lagerdæknings-aftaler påregnes det, at den danske CLE skal følge samme regler som de lagringspligtige virksomheder.For de nationale lagerdækningsaftaler fastsætter det nye oliedirektiv enklere regler for CLE’er end for delagringspligtige virksomheder og det påregnes derfor, at sådanne forenklinger tilsvarende skal gælde forden danske CLE.Begrænsning af retten til delegation.Efter det nye oliedirektiv kan en medlemsstat fastsætte begræns-ninger i den lagringspligtige virksomheds ret til at delegere sin lagringspligt til andre parter. Direktivetangiver dog, at denne ret til at delegere ikke kan begrænses til mindre end 10 pct. og at denne andel i øv-rigt øges til 30 pct. fra udgangen af 2017. Med den planlagte generelle delegering på ca. 70 pct. efter detforeslåede § 10, stk. 2, vil disse undtagelser være opfyldt.Internationale lagerdækningsaftaler.Det er hensigten at fastsætte nærmere regler for disse lagerdæk-ningsaftaler efter det foreslåede § 11, stk. 2, herunder procedurer om forudgående ansøgning og god-kendelse og om fremsendelse af oplysninger om aftalerne. I disse regler vil bl.a. indgå, at de lagrings-pligtige virksomheder ikke kan videredelegere sådanne lagerdækningsaftaler, at lagerdækningen skal

være til stede i hele dækningsperioden og at lagerdækningsaftalerne kan ophæves i tilfælde af ikke-overholdelse.Begrænsning om internationale lagerdækningsaftaler.Efter det nye oliedirektiv kan en medlemsstatfastsætte begrænsninger eller yderligere betingelser for, at dens beredskabslagre, herunder specifikkelagre, holdes i andre lande. Det er i dag praksis i Danmark, at en virksomhed højst kan dække 10 pct. afsin lagringspligt ved brug af beredskabslagre i andre EU-medlemsstater. Denne begrænsning har ikkegivet anledning til problemer og påregnes opretholdt i de nye regler. Begrænsningen påregnes beregnetseparat dels for den danske CLE (for den del af lagringspligten, som denne dækker) og dels for den lag-ringspligtige virksomhed (for den resterende del af lagringspligten, som den selv dækker).Nationale lagerdækningsaftaler.Det er hensigten at fastsætte nærmere regler for disse lagerdækningsaf-taler efter det foreslåede § 11, stk. 3, herunder procedurer om forudgående underretning og om fremsen-delse af oplysninger om aftalerne. I disse regler vil bl.a. indgå, at de lagringspligtige virksomheder ikkekan videredelegere sådanne lagerdækningsaftaler, at lagerdækningen skal være til stede i hele dæk-ningsperioden og at lagerdækningsaftalerne kan ophæves i tilfælde af ikke-overholdelse.

Til § 11Den foreslåede bestemmelse i § 11 har til hensigt at gennemføre det nye oliedirektivs artikel 8,stk. 1, litra c og d, der handler om lagerdækningsaftaler. Sådanne internationale og nationale lager-dækningsaftaler er en mulighed for de lagringspligtige virksomheder (og for den danske CLE) medhenblik på at dække deres lagringspligt. Der er nærmere redegjort herfor i afsnit 5.4.2 i lovforsla-gets almindelige bemærkninger.For de internationale lagerdækningsaftaler gælder, at der efter de gældende regler kan indgås så-kaldte bilaterale aftaler mellem medlemsstater om oplagring af olie i den ene medlemsstat på vegneaf den anden medlemsstat. Inden for denne ramme kan to virksomheder m.fl. indgå konkrete lager-dækningsaftaler, forudsat at de godkendes af de to medlemsstaters myndigheder.Forslaget istk. 1giver derfor klima-, energi- og bygningsministeren bemyndigelse til at indgå af-taler med myndigheder i andre medlemsstater om procedurer m.v. for, at beredskabslagre i det eneland på nærmere angivne vilkår kan anvendes til opfyldelse af lagringspligt i det andet land.Forslaget istk. 2angiver, at der kan indgås internationale lagerdækningsaftaler.Forslaget istk. 3angiver, at der kan indgås nationale lagerdækningsaftaler mellem de lagrings-pligtige virksomheder.Forslaget istk. 4angiver tilsvarende, at der kan indgås nationale lagerdækningsaftaler mellem dendanske CLE og en lagringspligtig virksomhed.Til § 12Den foreslåede bestemmelse i § 12 har til hensigt at gennemføre det nye oliedirektivs artikel 7,stk. 3, der handler om en central lagerenheds mulighed for at delegere opgaver i forbindelse medforvaltning af beredskabslagre, jf. afsnit 5.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Forslaget istk. 1angiver således, at den danske CLE kan delegere opgaver om forvaltning af be-redskabslagre til en anden EU-medlemsstat, på hvis område sådanne beredskabslagre er beliggende,eller til den CLE, som denne medlemsstat har etableret, eller en virksomhed med lagringspligt iDanmark. Bestemmelsen omfatter ikke administrative opgaver som nævnt i forslagets § 20, stk. 2.Forslaget istk. 2angiver, at en delegation efter stk. 1 ikke kan omfatte erhvervelse og salg af spe-cifikke lagre.Forslaget istk. 3angiver, at en delegation efter stk. 1 ikke kan videredelegeres af de parter, somhar modtaget delegationerne.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 påregnes ikke at medføre begrænsninger for den danske CLE, idetFDO’s virksomhed udføres af FDO selv og i samarbejde med lagringspligtige virksomheder, menuden videredelegation af den nævnte karakter.Til § 13Den foreslåede bestemmelse i § 13 har til hensigt at gennemføre det nye oliedirektivs artikel 7,stk. 4, der handler om den centrale lagerenheds offentliggørelse af oplysninger om potentielle dele-gationer, som den kan påtage sig, og om dens accept af sådanne delegationer samt betingelser her-for, jf. afsnit 5.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Forslaget istk. 1angiver, at den danske CLE løbende skal offentliggøre fuldstændige oplysninger,fordelt på produktkategori, om de lagerbeholdninger, som den centrale lagerenhed ved delegationkan påtage sig at holde for lagringspligtige virksomheder (eller CLE’er) i andre medlemsstater i EUog IEA. Dette gælder også bytning af lagerdækning for forskellige produktkategorier.Den danske CLE er således ikke forpligtet til at acceptere sådanne delegationer, dvs. til at give la-gerdækning udover den generelle lagerdækning efter lovforslagets § 10, stk. 2. Men hvis det er mu-ligt for den danske CLE at give yderligere lagerdækning, skal CLE’en løbende offentliggøre oplys-ninger herom. Dette foretages formentlig mest hensigtsmæssigt på den danske CLE’s webside og daoplysningerne i nogle situationer kan ændres med kort varsel, vil det være nødvendigt med hyppigeopdateringer af disse oplysninger.Forslaget istk. 2angiver, at den danske CLE mindst 7 måneder i forvejen skal offentliggøre, påhvilke betingelser den ved delegation kan yde lagerdækning for lagringspligtige virksomheder. Dis-se vilkår kan gøres betinget af konkrete forhold på det tidspunkt, hvor lagerdækningen ydes.Mens stk. 1 handler om at få oplyst, om den danske CLE har mulighed for at yde en sådan lager-dækning - hvilke mængder, hvilke produktkategorier, hvilke perioder - så handler stk. 2 om i givetfald at få oplyst vilkårene for en sådan lagerdækning.Disse vilkår må påregnes at være helt forskellige efter, om der er tale om en generel lagerdækningefter lovforslagets § 10, stk. 2, eller om en individuel lagerdækningsaftale efter § 11, stk. 2 og 4.Forslaget istk. 3angiver, at den danske CLE skal acceptere delegationer som anført i stk. 1 og §10, stk. 2, på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende betingelser. Alle relevante parterskal således behandles ens ved håndteringen af anmodninger fra disse parter om delegation.Forslaget istk. 4angiver, at de vederlag, som de lagringspligtige virksomheder skal betale til dendanske CLE for sådan lagerdækning, ikke må overstige de fulde omkostninger ved lagerdækningenog ikke må opkræves, før de pågældende lagerbeholdninger er etableret. Bestemmelsen gælder bådepligtmæssig og frivillig delegation til den danske CLE. Forslaget angiver endvidere, at den danskeCLE kan gøre sin accept af en delegation betinget af, at den lagringspligtige virksomhed stiller ga-ranti eller anden form for sikkerhed for betalingen.Bestemmelsen vil ikke have stor praktisk betydning for den danske CLE, som på nuværende tids-punkt påregner at videreføre de senere års praksis om ikke at opkræve vederlag for den pligtmæs-sigt delegerede lagerdækning efter § 10, stk. 2 (i dag ca. 70 pct.). Derimod vil der blive opkrævet etvederlag mellem virksomhederne og den danske CLE efter forslagets § 11, stk. 2 og 4. Et sådantvederlag må ikke overstige de fulde omkostninger ved lagerdækningen, men kan inden for denneramme fastsættes på f.eks. markedsvilkår. Ligeledes påregner den danske CLE ikke at etablere nyelagerbeholdninger til dækning af en konkret virksomheds lagringspligt, men hvis dette bliver tilfæl-det, vil etableringen indgå som en omkostning i vederlaget svarende til udgifterne til finansieringheraf.

Forslaget i stk. 5 giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til, efter drøftelse med dendanske CLE, at fastsætte regler om de forhold, der er anført i de foreslåede § 13, stk. 1-4, og § 12,stk. 1. Det er hensigten til at anvende hjemlen til at fastsætte regler om bl.a. følgende forhold:–Den danske CLE’s offentliggørelse af oplysninger.Det er hensigten at fastsætte regler for, hvordan disseoplysninger skal offentliggøres, og hvor ofte de skal opdateres, således at det sikres, at de relevante par-ter har adgang til oplysningerne. I den forbindelse vil det blive overvejet, om det kan være hensigtsmæs-sigt, at den danske CLE etablerer en ordning, hvorefter relevante parter kan tilmelde sig til at modtageopdaterede oplysninger pr. e-mail, således at oplysningerne målrettes de relevante brugere.Den danske CLE’s offentliggørelse af dens betingelser.Det er hensigten at fastsætte regler for at sikre, atden danske CLE offentliggør sine betingelser for delegationer på en måde, som giver et rimeligt grund-lag for de lagringspligtige virksomheder eller andre landes virksomheder og CLE’er for at tage stillingtil, om man vil anvende den danske CLE’s muligheder for at påtage sig lagerdækning. Det skal samtidigsikres, at betingelserne løbende er tidssvarende, også hvis markedet for delegationer på kort tid ændresvæsentligt. Det er derfor en mulighed, at betingelserne kan gøres afhængige af konkrete forhold på dettidspunkt, hvor lagerdækningen ydes.Den danske CLE’s behandling og accept af ønsker om delegationer fra virksomheder og CLE’er.Det erhensigten at fastsætte regler for at sikre, at de ønsker om delegationer, som fremkommer fra lagrings-pligtige virksomheder eller andre landes virksomheder og CLE’er, behandles og accepteres på objektive,gennemsigtige og ikke-diskriminerende betingelser.Den danske CLE’s delegation af opgaver om forvaltning af beredskabslagre.Det er hensigten at fastsæt-te nærmere rammer for sådanne delegationer.Den danske CLE's vederlag for lagerdækning.Det er hensigten at fastsætte regler, der har til formål atsikre, at den danske CLE’s vederlag for lagerdækning - herunder lagerdækning efter forslagets § 10, stk.2 - ikke overstiger de fulde omkostninger herved, dog under hensyntagen til at vederlag for lagerdæk-ning i størst muligt omfang som hidtil inden for denne ramme kan fastsættes af CLE'en på markedsvil-kår. Det er herved bl.a. hensigten at kunne fastsætte regler om opgørelse af de fulde omkostninger, tilsynmed den danske CLE’s vederlag, udarbejdelse af produktregnskaber og lagringspligtige virksomhedersadgang til at klage over vederlaget. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om, at ministeren årligtskal godkende vederlagene i form af en prisliste o.lign. Indtil videre er det dog ikke hensigten at indsæt-te en sådan bestemmelse om godkendelse af vederlag, men det anses for hensigtsmæssigt, at denne mu-lighed foreligger.

Til kapitel 5Oplysningspligtog fortegnelser over beredskabslagre og specifikke lagreTil § 14Den foreslåede bestemmelse i § 14 har til hensigt at fremskaffe de data og oplysninger i øvrigt,som er nødvendige af hensyn til dels administration af olieberedskabet og dels national og internati-onal olie- og energistatistik. Bestemmelsen omfatter dels beredskabslagre (herunder specifikke lag-re) og dels kommercielle lagre.Forslaget istk. 1angiver, at de lagringspligtige virksomheder og den danske CLE som hidtil tilklima-, energi- og bygningsministeren skal udarbejde og fremsende alle oplysninger, som er nød-vendig for dels varetagelsen af opgaver efter denne lov og regler udstedt efter loven og dels denløbende udarbejdelse af olie- og energistatistik og fremsendelse af data til andre myndigheder oginternationale organisationer, herunder IEA og EU.Disse oplysninger fremsendes normalt månedligt og de omfatter varebevægelser og beholdningerspecificeret på olieprodukter og produktkategorier. I krisesituationer kan oplysningerne indhenteshurtigere, oftere og med større detaljeringsgrad.

Der er tale om omfattende og detaljerede oplysninger, som er fastsat af IEA og EU. Virksomhe-dernes rapportering foretages elektronisk og det er hensigten, at der i størst muligt omfang skalkunne foretages web-baseret rapportering, således at virksomhedernes arbejde forenkles.Forslaget istk. 2angiver, at det skal være muligt for klima-, energi- og bygningsministeren atindhente oplysninger på ad hoc basis fra virksomheder, som udlejer lagerkapacitet for råolie ogolieprodukter. Baggrunden herfor er, at der i Danmark i betydeligt omfang importeres og oplagresolie i Danmark, hvorefter olien efter en periode videresælges, som oftest til eksport. Disse virksom-heder opererer ikke på det danske marked og det kan derfor i nogle tilfælde være nødvendigt at gørevirksomhederne opmærksom på, at denne aktivitet indebærer lagringspligt.Energistyrelsen har derfor behov for at kunne indhente oplysninger om sådanne forhold fra virk-somheder, som udlejer lagerkapacitet, hvorefter Energistyrelsen vil tage direkte kontakt til de på-gældende olievirksomheder. Der er tale om oplysninger på ad hoc basis og ikke regelmæssig frem-sendelse af data og formålet hermed er dels at vurdere, om der oplagres råolie og olieprodukter iDanmark, som er omfattet af lagringspligt, og dels at kunne supplere den løbende kontrol af bered-skabslagrene.Forslaget istk. 3angiver, at virksomheder, der alene har kommercielle olielagre, også skal udar-bejde og fremsende rapportering i henhold til lovforslagets stk. 1. Årsagen hertil er, at rapporterin-gen til IEA og EU også skal omfatte de kommercielle olielagre. Langt hovedparten af de kommer-cielle olielagre i Danmark holdes af de lagringspligtige virksomheder, så bestemmelsen i stk. 3 eralene rettet mod meget få ikke-lagringspligtige virksomheder på olieområdet.Forslaget i stk. 3 angiver endvidere, at det også skal være muligt for klima-, energi- og bygnings-ministeren at indhente oplysninger fra andre virksomheder med betydning for den danske forsyningaf råolie og olieprodukter. Disse oplysninger vil blive indhentet efter anmodning. Baggrunden her-for er, at selskabskonstruktioner i nogle tilfælde indebærer behov for rapportering fra ikke-lagringspligtige virksomheder på olieområdet, der ikke er omfattet af de øvrige bestemmelser. Derer således tale om en bestemmelse, der kun påregnes anvendt i få tilfælde.Forslaget istk. 4angiver, at klima-, energi- og bygningsministeren eller den, som ministeren be-myndiger dertil, til kontrolformål kan indhente oplysninger hos andre offentlige myndigheder. Derkan herunder foretages registersamkøring og sammenstilling af data til kontrolformål. Hensigtenhermed er at opnå mulighed for en mere effektiv kontrol med de oplysninger, der modtages efterforslagets § 14, stk. 1 og 3. Disse oplysninger anvendes dels til kontrol af overholdelse af udmeldtlagringspligt og indgåede lagerdækningsaftaler og dels til myndighedernes fastsættelse af virksom-hedernes lagringspligt for den næste lagerperiode. Oplysningerne anvendes endvidere til internatio-nal og national energistatistik. Oplysningerne er således centrale for olieberedskabet og for over-holdelsen af internationale aftaler på området.De virksomheder, som fremsender oplysninger efter § 14, stk. 1 og 3, vil normalt ikke være per-sonligt drevne virksomheder (enkeltmandsejede virksomheder), men det kan ikke udelukkes, at så-danne virksomheder vil kunne forekomme.Det er hensigten at tilrettelægge administrationen således, at de virksomheder, der omfattes afkontrolopgaver, i almindelighed gøres opmærksom på adgangen til at foretage samkøring til kon-trolformål, inden kontrollen foretages.I henhold til denne bestemmelse er det hensigten at indgå en aftale med told- og skatteforvaltnin-gen (SKAT) om indhentning af register- og stamoplysninger om virksomheder, der foretager importog eksport af råolie og olieprodukter til og fra Danmark og de oplysninger, der afgives i forbindelsehermed, herunder også oplysninger om toldoplag. Det er hensigten at sammenholde disse oplysnin-ger med de oplysninger om varebevægelser og oliebeholdninger, specificeret på olieprodukter og

produktkategorier, som modtages efter § 14, stk. 1 og 3. Da SKAT har nogenlunde samme oplys-ninger, kan det gøre kontrollen med kvaliteten af de data, som modtages efter forslagets § 14, stk. 1og 3, mere effektiv, hvis de sammenholdes med de tilsvarende data, som er indberettet til SKAT.Dertil kommer, at Energistyrelsen ønsker at kunne få oplysning om virksomheder, som foretagerimport og eksport af råolie og olieprodukter til og fra Danmark for at sikre, at Energistyrelsen harkontakt til alle virksomheder, som er omfattet af § 14, stk. 1 og 3.Forslaget istk. 5giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler omoplysningspligten efter § 14, stk. 1-3. Det er hensigten til at anvende hjemlen til at fastsætte reglerom bl.a. følgende forhold:–Månedlig fremsendelse af data om beredskabslagre (herunder specifikke lagre) og kommercielle lagre.Det er hensigten at fastsætte regler om denne datafremsendelse, som dels viderefører den hidtidige prak-sis herfor og dels i muligt omfang tilpasser denne med henblik på størst mulig udnyttelse af muligheder-ne for forenklinger. De fremsendte data skal opfylde kravene fra IEA og EU, hvilket lægger betydeligebegrænsninger på mulighederne for at reducere omfang og detaljeringsgrad af de fremsendte data. Såle-des skal der efter det nye oliedirektiv fremover indføres geografisk lagersted i den løbende rapportering,jf. § 14, hvilket ventes at indebære øget arbejde med udarbejdelse og fremsendelse af de månedlige data.Intensiveret fremsendelse af data i krisesituationer.Det er hensigten at fastsætte regler, som muliggør, atder i krisesituationer kan foretages en hurtigere og udbygget fremsendelse af data. Bestemmelsen vilnødvendigvis skulle være fleksibel, da det ikke er hensigtsmæssigt at udarbejde regler herom efter kon-krete krisesituationer.Tidsfrister for den fremsendelse af data.Det er hensigten at fastsætte regler, som viderefører de hidtidi-ge tidsfrister, dels med tilpasninger som følge af lagerårets ændring til fremover at vare fra 1. april til 31.marts og dels med tilpasning til IEA’s og EU’s regelsæt.Egenkontrol forud for fremsendelse af data.Det er hensigten at fastsætte regler, som tydeliggør, at devirksomheder, som fremsender data, skal foretage en rimelig grad af egenkontrol for at sikre, at de frem-sendte data er korrekte, fyldestgørende og endelige. Virksomhederne skal således have indbyrdes kon-takt, således at de sikrer, at deres indbyrdes aftaler om varebevægelser og beholdninger indgår på sam-me måde i virksomhedernes fremsendelse af data. Eksempelvis, hvis virksomhed A har et tilgodehaven-de på 50.000 m3gas- og dieselolie hos virksomhed B, skal de to virksomheder fremsende data herom påsamme måde, idet der ellers vil opstå problemer i den efterfølgende krydsvalidering af de fremsendte da-ta.Håndtering af ikke-korrekt og ikke-rettidig fremsendelse af data.Det er hensigten at fastsætte regler,som sikrer, at virksomhedernes fremsendelse af ikke-korrekte og ikke-rettidige data fremover reduceresi forhold til i dag, hvor der for nogle virksomheders vedkommende er en del af den form for problemer.Det er således hensigten at registrere virksomhedernes fremsendelse af data i højere grad end i dag for atkunne følge op på ikke-korrekt datafremsendelse.Årlig revisorerklæring om rigtigheden af månedlige oplysninger.Efter de gældende regler skal lagrings-pligtige virksomheder og FDO én gang årligt fremsende en revisorerklæring, hvorved rigtigheden af demånedligt fremsendte data bekræftes. Det er hensigten at videreføre og modernisere denne fremgangs-måde, som er et væsentligt led i virksomhedernes egenkontrol og som forventes at kunne bidrage til enforbedring af datakvaliteten.Fremsendelse af oplysninger på ad hoc basis.Det er hensigten at fastsætte regler herom, bl.a. om enrimelig svarfrist. Derudover er det hensigten at søge etableret en god dialog med disse virksomheder.Løbende opdaterede og detaljerede fortegnelser over beredskabslagre, herunder specifikke lagre.Efterdet nye oliedirektiv skal medlemsstaterne føre disse to fortegnelser. Det er hensigten at fastsætte reglerherom, bl.a. om deres opdatering, som forudsættes foretaget ved brug af den månedlige fremsendelse afdata og de supplerende oplysninger, der modtages. Endvidere skal der fastsættes regler om fortegnelser-nes detaljeringsgrad og om deres opbevaring, herunder sikring af dataene samt den periode, hvori for-tegnelserne skal opbevares.

Udøvelsen af beføjelsen om oplysningspligt efter § 14 skal foretages inden for rammerne af lovnr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplys-ningspligter.Til § 15Den foreslåede bestemmelse i § 15 har til hensigt at gennemføre det nye olie direktivs artikel 6,stk. 1, og artikel 10, stk. 1, der handler om de nye fortegnelser over beredskabslagre og specifikkelagre, der skal føres af medlemsstaterne.Som anført i afsnit 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger skal en medlemsstat såledesfremover føre en løbende opdateret og detaljeret fortegnelse over alle beredskabslagre, som ikke erspecifikke lagre, og en anden fortegnelse over alle specifikke lagre.Efterstk. 1skal klima-, energi- og bygningsministeren føre en løbende opdateret og detaljeret for-tegnelse over alle beredskabslagre, som anvendes til dækning af Danmarks lagringspligt, uanset omde holdes i Danmark eller i udlandet. Opdatering af fortegnelsen påregnes foretaget ved brug af deoplysninger, som fremsendes månedligt om beredskabslagre, og de supplerende oplysninger, sommodtages, jf. bemærkningerne til § 14, stk. 5. Endvidere vil det være nødvendigt at indarbejde dataom de lagre i udlandet, som anvendes til dækning af dansk lagringspligt. Fortegnelsen skal bl.a.indeholde de oplysninger, som er nødvendige for, at man for den enkelte lagerbeholdning kan iden-tificere lagersted, størrelse, ejer og art.Forslaget istk. 2vedrører fortegnelsen over de specifikke lagre, som holdes i Danmark, uanset omde anvendes til dækning af lagringspligt for Danmark eller for en anden medlemsstat. Denne for-tegnelse skal omfatte dels lagre, som ejes af den danske CLE, og dels lagre, som ejes af udenland-ske CLE’er eller medlemsstater.De to fortegnelser har således forskellig dækning og selvom der er en betydelig overlapning, vildatastrømmene til de to fortegnelser være forskellige. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at sam-ordne de to fortegnelser til én fælles fortegnelse.For begge fortegnelser gælder, at klima-, energi- og bygningsministeren årligt skal fremsende ensammenfattende kopi af fortegnelserne til Kommissionen, som desuden når som helst kan anmodeom en kopi af fortegnelserne for en hvilken som helst periode, dog højst 5 år tilbage i tiden.Til kapitel 6Beredskab i øvrigtTil § 16Den foreslåede bestemmelse i § 16 har til hensigt at sikre et mere generelt beredskab over for an-dre hændelser end internationale forsyningsafbrydelser, som kan medføre afbrydelser af olieforsy-ningen til det danske samfund. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 5 a i dengældende lov, jf. afsnit 4.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.De lagringspligtige virksomheder skal således foretage nødvendig planlægning og træffe de nød-vendige foranstaltninger for at sikre forsyningen af mineralolie og mineralolieprodukter i bered-skabssituationer og andre ekstraordinære situationer. FDO varetager de overordnede, koordinerendeplanlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende dette beredskab. Dette beredskab påregnesvidereført som hidtil.Efterstk. 1skal de lagringspligtige virksomheder således, som efter de gældende regler, foretagenødvendig planlægning og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre forsyningen af råolie

og olieprodukter i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer. Dette beredskab ersåledes rettet mod de samme parter og de samme olieprodukter som det olieberedskab, der er rettetmod internationale forsyningsafbrydelser. Det er således de olieprodukter - motorbenzin, jetbrænd-stof af petroleumstypen, gas- og dieselolie samt fuel olie - som tilsammen udgør langt hovedpartenaf det danske olieforbrug.Forslaget istk. 2angiver, at den danske CLE som hidtil skal varetage de overordnede, koordine-rende planlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende denne del af olieberedskabet.Forslaget istk. 3giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmereregler om varetagelse af de opgaver, som er anført i stk. 1 og 2. Der er ikke hidtil fastsat regler her-om, da det har været muligt at håndtere dette beredskabsarbejde på ad hoc basis, men i takt med atberedskabet udbygges, kan det blive nødvendigt at fastsætte sådanne regler.Til kapitel 7Tilsyn og påbudTil § 17Den foreslåede bestemmelse i § 17 har til hensigt at sikre et hensigtsmæssigt tilsyn med, at lovenog regler udstedt i henhold til loven overholdes. Dette tilsyn omfatter også bestemmelserne om dendanske CLE efter det foreslåede § 5 og dens varetagelse af administrative opgaver efter det foreslå-ede § 20, stk. 2.Som anført i afsnit 3.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger angiver det nye oliedirektiv, atKommissionen i samråd med medlemsstaterne kan foretage gennemgange af (tilsyn med) deresolieberedskab for at kontrollere dette og de dertil hørende lagre. I så fald skal medlemsstaten indenfor en uge efter meddelelsen om et planlagt tilsyn stille oplysninger til rådighed for Kommissionen,medmindre disse oplysninger allerede er fremsendt til Kommissionen. I en dansk sammenhæng skaldet sikres,––at Energistyrelsen, den danske CLE samt de lagringspligtige virksomheder indvilliger i tilsynet og bistårKommissionens tilsynsførende; ogat Kommissionens tilsynsførende får ret til at se alle dokumenter og fortegnelser om beredskabslagre,herunder specifikke lagre, og får adgang til de lagersteder, hvor lagrene holdes, samt til alle dokumenterherom.

Det foreslås istk. 1,at klima-, energi- og bygningsministeren fører tilsyn med overholdelse afdenne lov og regler udstedt i henhold til denne lov. Bestemmelsen svarer til § 5, stk. 1, i den gæl-dende lov.Efterstk. 2skal virksomheder omfattet af loven efter anmodning give klima- og energiministerenalle oplysninger, som er nødvendige for at vurdere virksomheden efter denne lov. Bestemmelsensvarer til § 5, stk. 2, i den gældende lov.Efterstk. 3skal lagringspligtige virksomheder og den danske CLE medvirke i tilsyn med bered-skabslagre, som foretages af Kommissionen. Bestemmelsen har til hensigt at gennemføre det nyeoliedirektivs artikel 18, stk. 1-3.Som led i tilsynet foreslås det istk. 4,at klima-, energi- og bygningsministeren til enhver tid udenretskendelse mod behørig legitimation, i det omfang det er nødvendigt, har adgang til alle dele afvirksomheden. Udøvelsen af beføjelsen efter stk. 4 skal foretages inden for rammerne af lov nr. 442af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningsplig-ter.

Forslaget istk. 5giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler omtilsyn efter stk. 1-4. Det er hensigten at anvende hjemlen til at fastsætte regler om bl.a. følgendeforhold:––Fremsendelse af oplysninger til brug for tilsynet.Det er hensigten at fastsætte regler herom, herunderogså om virksomhedernes pligt til at kunne dokumentere forhold vedrørende tidligere år.Klima-, energi- og bygningsministerens mulighed for at få foretaget en fysisk opmåling af virksomhe-dens beholdninger for virksomhedens regning.Det er hensigten at fastsætte regler herom, men det ersamtidig hensigten, at en sådan opmåling kun iværksættes, hvis der foreligger et grundlag for at antage,at de oplyste beholdningsopgørelser ikke er korrekte. En sådan opmåling vil blive foretaget af Energisty-relsen ved brug af et eksternt konsulentfirma med speciale på dette område og udgifterne hertil forud-sættes i så fald refunderet af den pågældende virksomhed.Virksomhedens nærmere medvirken i tilsyn efter stk. 3.Det er hensigten at fastsætte regler herom, her-under om virksomhedens afholdelse af alle udgifter, som er forbundet med at fremskaffe de oplysninger,som ønskes fremskaffet ved tilsynet.

Til § 18Forslaget giver tilsynsmyndigheden mulighed for at påbyde, at forhold skal bringes i orden indenfor en nærmere angivet frist, hvis forholdene strider mod denne lov eller regler og afgørelser i med-før af loven. Bestemmelsen svarer til tilsvarende bestemmelser i andre love på energiområdet, f.eks.§ 64, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven.Til kapitel 8KrisehåndteringTil § 19Den foreslåede bestemmelse i § 19 har til hensigt at gennemføre det nye oliedirektivs artikel 20,der handler om krisehåndtering.Som anført i afsnit 3.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger skal en medlemsstat når somhelst have beredskabsplaner klar til brug, hvis der opstår en større forsyningsafbrydelse, og med-lemsstaten skal sørge for at fastsætte de organisatoriske foranstaltninger for at sikre sådanne planersgennemførelse. Medlemsstaten skal have fastsat procedurer og skal træffe alle nødvendige foran-staltninger for at sikre,––at den i tilfælde af en større forsyningsafbrydelse hurtigt, effektivt og gennemsigtigt kan frigive dele afeller alle dens beredskabslagre, herunder specifikke lagre; ogat den kan fastsætte generelle eller specifikke begrænsninger af olieforbruget i forhold til den anslåedeforsyningsmangel, bl.a. ved at give visse brugergrupper prioritet ved tildeling af olieprodukter.

Medstk. 1foreslås det derfor, at klima-, energi- og bygningsministeren skal sikre, at der forelig-ger beredskabsplaner, som kan tages i brug, hvis der opstår en større forsyningsafbrydelse, og fast-sætter de nødvendige organisatoriske foranstaltninger for at gennemføre sådanne planer.Det centrale værktøj i krisesituationer er at kunne trække på beredskabslagrene, hvilket vil kunnedække langt de fleste krisesituationer, og alene i tilfælde af større, langvarige oliekriser kan det bli-ve nødvendigt at overveje indførelse af forbrugsbegrænsende foranstaltninger.Træk på beredskabslagrene er en forholdsvis enkel foranstaltning, som kan gennemføres i løbet afkort tid af Energistyrelsen i tæt samarbejde med FDO og olieindustrien i øvrigt. Træk på bered-skabslagrene indebærer, at krisesituationen ikke forplanter sig til samfundet som en mangelsituationog reelt ikke opleves af forbrugerne som en mangelsituation.

Forslaget istk. 2handler alene om muligheden for træk på beredskabslagrene. Bestemmelsen an-giver, at klima-, energi- og bygningsministeren i tilfælde af en større forsyningsafbrydelse kan fast-sætte, at beredskabslagre skal frigives, hvilke mængder og produktkategorier det kan omfatte, hvil-ke dele af beredskabslagrene der skal anvendes hertil samt eventuelt nærmere forhold herom. End-videre vil der skulle tages stilling til nedsættelse af virksomhedernes lagringspligt, herunder perio-den herfor, hvilket samtidig angiver inden for hvilken periode lagrene skal genetableres.Bestemmelsen må ses i sammenhæng med direktivets bestemmelse om, at der i tilfælde af, at derforeligger en international beslutning om frigivelse af beredskabslagre - defineret som en IEA-beslutning herom - skal være mulighed for,–at de berørte medlemsstater kan bruge deres beredskabslagre og specifikke lagre til at opfylde de deraffølgende internationale forpligtelser, og i så fald underrettes Kommissionen, der kan indkalde koordina-tionsgruppen - eller på anden måde høre gruppen - især for at vurdere virkningerne af frigivelsen; ogat Kommissionen anbefaler medlemsstaterne at frigive deres beredskabslagre og specifikke lagre eller attræffe andre hensigtsmæssige foranstaltninger med tilsvarende virkning, dog således at Kommissioneninden da skal høre koordinationsgruppen.

I tilfælde af at der ikke foreligger en sådan IEA-beslutning om frigivelse af beredskabslagre, menderimod er opstået forsyningsvanskeligheder for olie til EU eller en enkelt EU-medlemsstat, under-retter Kommissionen IEA, hvor relevant, og samordner med IEA, hvor hensigtsmæssigt, og fastsæt-ter - efter drøftelse med medlemsstaterne - om der er indtruffet en større forsyningsafbrydelse og igivet fald, om der skal foretages frigivelse af beredskabslagre, jf. afsnit 3.12 i lovforslagets almin-delige bemærkninger.Forslaget istk. 3handler alene om muligheden for at indføre forbrugsbegrænsende foranstaltnin-ger. Bestemmelsen angiver, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte generelle ellerspecifikke begrænsninger af olieforbruget i forhold til den anslåede forsyningsmangel, bl.a. ved atgive visse brugergrupper prioritet ved tildeling af olieprodukter, og skal sikre, at der foreligger hen-sigtsmæssige planer herfor.Indførelse af forbrugsbegrænsende foranstaltninger indebærer, at en mangelsituation ikke kanundgås, men at det kan forsøges at koncentrere formindskelsen af olieforbruget i muligt omfang påområder, hvor den samfundsmæssige skade er mindre. Da krisesituationer kan være meget forskel-lige og da de situationer, hvor de kan indtræffe, kan være meget forskellige, er det næppe hensigts-mæssigt at udarbejde egentlige planer for indførelse af forbrugsbegrænsende foranstaltninger, somumiddelbart kan iværksættes. Der vil således primært være behov for en situationsbestemt krise-håndtering, hvor der foreligger et antal værktøjer, hvis eventuelle anvendelse myndighederne i situ-ationen kan tage konkret stilling til. Disse værktøjer - rettet mod at reducere det danske olieforbrug- kan være–––bløde værktøjer som henstillinger samt brede eller smallere informationskampagner;etablering af incitamenter til adfærd, som reducerer olieforbruget, f.eks. foranstaltninger som reducerervejtransportens olieforbrug, eller afgiftsforhøjelser; samthårde værktøjer som forbud og rationeringer.

Til kapitel 9Delegation af administrative opgaverTil § 20Forslaget istk. 1svarer til § 6, stk. 1, i den gældende lov. Det er hensigten at anvende denne be-stemmelse til som hidtil at delegere opgaver om olieberedskab til Energistyrelsen.Forslaget istk. 2angiver, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte, at nærmere an-givne administrative opgaver skal varetages af den danske CLE på nærmere angivne vilkår. En så-dan fastsættelse vil blive foretaget, hvis den danske CLE er indforstået hermed.Som beskrevet i afsnit 5.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger er der ved drøftelser mellemEnergistyrelsen og FDO - i sammenhæng med spørgsmålet om udpegning af FDO som den danskeCLE - principiel enighed om at arbejde mod, at konkrete administrative opgaver varetages af dendanske CLE. Udgifterne ved opgavernes varetagelse afholdes af den danske CLE. Energistyrelsenog FDO lægger i den forbindelse vægt på, at virksomhederne i højere grad, end det er tilfældet idag, foretager korrekt og rettidig indberetning af oplysninger. Med henblik på at sikre, at virksom-hederne i højere grad overholder reglerne om oplysningspligt i § 14, fastsættes der med lovforsla-gets § 23 et bødeniveau for overtrædelse af reglerne, og det foreslås med § 24, at sager om overtræ-delse af reglerne skal kunne afgøres ved bødeforelæg.Opgaverne varetages af den danske CLE på Energistyrelsens vegne og i tæt kontakt med Energi-styrelsen, som skal anvende de endelige data og resultaterne af disse.Forslaget istk. 3giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmereregler om den danske CLE’s opgavevaretagelse efter stk. 2. Det er hensigten at anvende hjemlen tilat fastsætte regler om bl.a. følgende forhold:–Den danske CLE’s modtagelse af data og andre oplysninger.Der er tale om data og andre oplysninger,som modtages efter bestemmelserne i det foreslåede § 14, stk. 1-3. Der er således tale om dels månedli-ge data fra lagringspligtige virksomheder og fra andre virksomheder med kommercielle lagre, dels op-lysninger på ad hoc basis som modtages efter anmodning. Disse data og oplysninger skal modtages kor-rekt. Deres modtagelse skal registreres og alle ændringer af de fremsendte data skal ligeledes registreres.Den danske CLE’s behandling af den månedlige datarapportering.Denne behandling har til formål atsikre, at den månedlige datarapportering er korrekt og rettidig. En korrekt datarapportering indebærerogså, at de data, som fremsendes af forskellige virksomheder, er indbyrdes konsistente. Det omfatterisær angivelse af mængder og produkttype for transaktioner mellem virksomhederne samt periodiseringaf sådanne transaktioner. Det omfatter endvidere gæld og tilgodehavender mellem virksomhederne. Be-handlingen omfatter derfor en krydsvalidering af de modtagne data som led i en kvalitetskontrol af data-ene.Den danske CLE’s indhentning og behandling af oplysninger, der modtages på ad hoc basis.Der er taleom oplysninger dels fra virksomheder, som udlejer lagerkapacitet for olie, dels fra virksomheder medbetydning for den danske olieforsyning, som ikke er omfattet af den månedlige rapportering. Den danskeCLE skal på Energistyrelsens vegne kunne anmode om sådanne oplysninger efter det foreslåede § 14,stk. 2 og 3, som supplement til den månedlige rapportering. Oplysningernes behandling vil især omfattecheck af, om oplysningerne er konsistente med de øvrige modtagne data, og om de giver anledning til atkontakte konkrete virksomheder om deres forhold.Den danske CLE’s forberedende kontrol af lagringspligt m.m. baseret på den månedlige datarapporte-ring.Der er tale om en forberedende kontrol af virksomhedernes lagringspligt og af den yderligere lag-ringspligt, de kan have påtaget sig gennem indgåelse af lagerdækningsaftaler. Denne forberedende kon-trol rapporteres af den danske CLE til Energistyrelsen, som skal foretage den endelige kontrol. Energi-styrelsen skal endvidere - i tilfælde af ikke-overholdelse af lagringspligt og lagerdækningsaftaler - fore-tage opfølgning heraf og herunder tage stilling til eventuel anvendelse af sanktioner efter det foreslåede§ 23.

Den danske CLE’s etablering og administration af løbende opdaterede og detaljerede fortegnelser overberedskabslagre og specifikke lagre efter § 15.Den danske CLE vil varetage denne opgave på Energi-styrelsens vegne og vil skulle sikre, at kravene herom i det nye oliedirektiv opfyldes. For fortegnelsenover beredskabslagre efter det foreslåede § 15, stk. 1, vil den løbende opdatering blive foretaget gennemden månedlige rapportering. For fortegnelsen over specifikke lagre efter det foreslåede § 15, stk. 2, somalene holdes af den danske CLE, kan den løbende opdatering blive foretaget oftere.Den danske CLE’s administration af lagerdækningsaftaler.Den danske CLE vil modtage og behandleansøgninger om lagerdækningsaftaler, herunder også aftaler med andre landes CLE’er, og vil godkendedisse inden for de kriterier herfor, som fastsættes i disse regler. Ansøgninger om godkendelse af lager-dækningsaftaler, hvor den danske CLE indgår som den ene part, vil skulle godkendes af Energistyrelsen.Den danske CLE vil endvidere foretage kontrol af, om disse lagerdækningsaftaler og vilkårene for deresgodkendelse er opfyldt. Behandlingen af disse ansøgninger og vilkårene for deres godkendelse er stan-dardiseret og vil blive tilpasset til, at denne opgave varetages af den danske CLE.Den danske CLE’s tavshedspligt om modtagne oplysninger.Den danske CLE vil have tavshedspligt omdata og andre oplysninger, som modtages eller fremsendes ved varetagelsen af opgaver, som henlæggesefter det foreslåede § 20, stk. 2. Den danske CLE vil således ikke kunne bruge disse oplysninger til an-dre formål uden aftale herom med Energistyrelsen. Som i dag vil oplysninger om enkeltvirksomhederikke være til rådighed for FDO’s bestyrelse.

Det er hensigten, at klima-, energi- og bygningsministeren i medfør af forvaltningslovens § 1, stk.2, og offentlighedslovens § 1, stk. 3 - efter forhandling med justitsministeren - vil fastsætte, at for-valtningsloven og offentlighedsloven, i det omfang der træffes afgørelse, finder anvendelse ved dendanske CLE’s varetagelse af administrative opgaver, som klima-, energi- og bygningsministeren imedfør af § 20, stk. 2, har bemyndiget den danske CLE til at varetage. Den danske CLE vil f.eks.træffe afgørelser i forbindelse med administrationen af lagerdækningsaftaler.Endvidere er det hensigten, at klima-, energi- og bygningsministeren i medfør af § 1, stk. 4 i lovnr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplys-ningspligter - efter forhandling med justitsministeren - vil fastsætte, at retssikkerhedsloven finderanvendelse ved den danske CLE’s varetagelse af administrative opgaver i henhold til § 20, stk. 2, idet omfang den danske CLE i forbindelse med denne opgavevaretagelse har beføjelse til at anvendeoplysningspligter efter forslagets § 14.I konsekvens af at de nævnte administrative opgaver varetages af den danske CLE på Energisty-relsens vegne, skal Energistyrelsen føre tilsyn med, at den danske CLE varetager disse opgaver ioverensstemmelse med det fastsatte grundlag for opgavevaretagelsen, jf. bemærkningerne til § 17,stk. 1.Til kapitel 10Klageadgang m.v.Til § 21I medfør af § 6, stk. 2, i den gældende lov kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætteregler om, at afgørelser truffet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven ikke kan ind-bringes for anden administrativ myndighed.Med lovforslaget er det hensigten, at klager over Energistyrelsens afgørelser om olieberedskabetskal kunne indbringes for Energiklagenævnet. Energiklagenævnet er således klagemyndighed efterde fleste love på energiområdet, f.eks. elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven og offshoresik-kerhedsloven. Det er derfor naturligt, at Energiklagenævnet også bliver klageinstans for myndig-hedsafgørelser efter den foreslåede lov eller regler udstedt i henhold hertil.

Det foreslås istk. 1,at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-,energi- og bygningsministeren efter denne lov eller regler udstedt i henhold til denne lov.Forslaget istk. 2angiver, at afgørelser truffet af Energistyrelsen ikke kan indbringes for andenadministrativ myndighed end Energiklagenævnet og at der ikke er mulighed for at indbringe afgø-relser for domstolene, før den endelige administrative afgørelse - dvs. Energiklagenævnets afgørelse- foreligger.Forslaget istk. 3angiver, at afgørelser truffet af den danske CLE, jf. § 20, stk. 2, kan indbringesfor Energistyrelsen, og at Energistyrelsens afgørelse derefter kan indbringes for Energiklagenævnetsom 2. instans. Der kan f.eks. være tale om afgørelser truffet af den danske CLE i forbindelse medadministrationen af lagerdækningsaftaler, jf. § 20, stk. 2, nr. 3.Forslaget istk. 4angiver, at en klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet henholds-vis Energistyrelsen, jf. det foreslåede stk. 3, inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddeltden pågældende. Klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor meddelelsen er kommet frem. Klager tilEnergiklagenævnet vil blive behandlet i henhold til nævnets forretningsorden.Forslaget istk. 5giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmereregler om adgangen til at klage over afgørelser der efter loven eller regler udstedt i henhold til loventræffes af klima-, energi- og bygningsministeren, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne ind-bringes for Energiklagenævnet samt at afgørelser truffet af en institution under Klima-, Energi- ogBygningsministeriet eller den danske CLE, jf. § 20, stk. 2, ikke skal kunne indbringes for klima- ogenergiministeren.Forslaget i stk. 5 giver endvidere klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætteregler om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage. Gebyret for indbringelse af en klage forEnergiklagenævnet skal afspejle omkostningerne ved nævnets administration af klagen. Gebyret erp.t. 500 kr. På nuværende tidspunkt påregnes der ikke fastsat gebyr for indbringelse af klager forEnergistyrelsen efter lovforslagets stk. 3.Forslaget istk. 6fastsætter Energiklagenævnets sammensætning. Energiklagenævnet er oprindelignedsat i henhold til § 5, stk. 2, i energiaftaleloven, hvor sammensætningen af nævnets medlemmerer fastsat på grundlag af de sagstyper, som nævnet skal behandle efter denne lov. Der er behov foren anden sammensætning af nævnet ved behandling af klager efter dette lovforslag. Det foreslåsderfor i stk. 6, at nævnet ved behandling af klager i henhold til den foreslåede lov sammensættessåledes, at repræsentanter i nævnet udpeget efter indstilling af Dansk Industri og Landbrugsraadeterstattes af to sagkyndige medlemmer, der udpeges af klima-, energi- og bygningsministeren efterindstilling fra Energi- og olieforum. Disse medlemmer udpeges for fire år ad gangen. Det vil væremuligt at foretage genudpegning.Til § 22Den foreslåede bestemmelse i § 22 svarer til tilsvarende bestemmelser i andre love på energiom-rådet, f.eks. offshoresikkerhedslovens § 68. Bestemmelsen angiver, at søgsmål til prøvelse af afgø-relser truffet af Energiklagenævnet efter § 21 skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsener meddelt den pågældende.

Istk. 1foretages en angivelse af de bestemmelser i loven, som ved en overtrædelse vil kunnemedføre bødestraf. Bestemmelsen skal medvirke til at sikre lovens overholdelse. Bestemmelsernebygger på samme principper for strafbestemmelser som andre love på energiområdet.Særligt for så vidt angår den foreslåede bestemmelse istk. 1, nr. 3,bemærkes, at det tilsigtes, atbøden for at afgive urigtige eller ikkerettidige oplysninger eller at undlade at fremsende sådanneoplysninger efter § 14, stk. 1-3, fremover som udgangspunkt bliver på 5.000 kr.Det bemærkes, at straffen, uanset denne retningslinje for bødens fastsættelse, fortsat i sidste endevil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af sagens omstændigheder, og detangivne bødeniveau vil således kunne fraviges i både op- og nedadgående retning, hvis der i denkonkrete sag er omstændigheder, der taler herfor, herunder i gentagelsestilfælde.Medstk. 2fastsættes det, at der i regler, som udstedes i henhold til loven, kan fastsættes bødestraffor overtrædelse af bestemmelserne i reglerne eller vilkår fastsat i henhold til reglerne og for mang-lende overholdelse af påbud meddelt i henhold til reglerne.Medstk. 3sikres det, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reg-lerne i straffelovens 5. kapitel.Til § 24

Det foreslås i § 24, stk. 1, at klima-, energi- og bygningsministeren i sager omfattet af § 23, stk. 1,nr. 3, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begåetovertrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angi-ven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Hvis bøden vedtages, vil videre forfølg-ning bortfalde, jf. det foreslåede stk. 3.Ministeren vil alene anvende adgangen til at udstede bødeforelæg i sager, der er ukomplicerede oguden bevismæssige tvivlspørgsmål, og hvor der ikke kan rejses tvivl om bødens størrelse. Hvis be-stemmelsen således ikke kan anvendes, vil ministeren overgive sagen til politi og anklagemyndig-heden til videre foranstaltning.Det foreslås i § 24, stk. 2, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om,at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, skal finde tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efterdet foreslåede stk. 1.Reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysnings-pligter vil skulle iagttages ved administrationen af loven. Det følger af § 10 i denne lov, at de fore-slåede regler om oplysningspligt ikke vil gælde i forhold til virksomheder, hvor der er konkret mis-tanke om, at virksomheden har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre detkan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen afden formodede lovovertrædelse.

Til § 25Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 31. maj 2012. Gennemførelsesfristen for det nyeoliedirektiv er den 31. december 2012, hvor lagringspligten efter direktivet indtræder. Direktivetforudsætter, at de berørte virksomheder senest 7 måneder før gøres bekendt med deres lagringsfor-pligtelser og deres muligheder for at dække denne gennem delegationer til den danske CLE. Direk-tivet forudsætter endvidere, at virksomhederne udøver deres ret til at delegere lagringsforpligtelsertil CLE'er senest 170 dage før lagringspligtens indtræden.Istk. 2foreslås, at lagringspligten og forpligtelser for lagringspligtige virksomheder og andrevirksomheder m.v. omfattet af loven først skal have virkning fra den 1. januar 2013. Det foreslåsdog, at forpligtelserne for den organisation, som klima-, energi- og bygningsministeren udpegersom dansk CLE efter forslagets § 5, stk. 1, skal have virkning fra tidspunktet for udpegningen.Efter lovens ikrafttræden den 31. maj 2012 vil ministeren udpege FDO som dansk CLE. CLE'envil herefter efter det foreslåede stk. 2 skulle offentliggøre de oplysninger, der er nævnt i lovforsla-gets § 13.Forslaget om, at lagringspligten og forpligtelserne for de lagringspligtige virksomheder og andrevirksomheder m.v. først skal have virkning fra den 31. december 2012 - datoen er valgt for at sikreoverensstemmelse med implementeringsfristen i det nye oliedirektiv - indebærer, at forpligtelserne ibl.a. §§ 6, 9, 14, 16 og 17 først får virkning den 31. december 2012. Omvendt indebærer forslagetbl.a., at virksomhederne allerede efter udpegningen af FDO som CLE vil kunne delegere lagrings-forpligtelser til CLE'en, således at delegationen får virkning, når virksomhedernes lagringspligt ind-træder den 1. januar 2013. Ved sådanne delegationer vil reglerne i lovforslagets § 13 eller reglerfastsat i henhold hertil om bl.a. størrelsen af det vederlag, som CLE'en kræver for delegationerne,finde anvendelse, jf. det foreslåede stk. 2, 2. pkt.Klima-, energi- og bygningsministeren vil føre de fortegnelser, der er nævnt i lovforslagets § 15,fra den 31. december 2012, hvor lagringspligten efter loven får virkning, således at fortegnelserneindeholder de lagerbeholdninger, som findes ultimo december 2012, hvilket svarer til lagerbehold-ningerne primo januar 2013.Indtil den 31. december 2012 vil de hidtil gældende regler i lov om pligtige lagre af mineralolieog mineralolieprodukter finde anvendelse for virksomhederne, der således vil skulle holde bered-skabslagre i overensstemmelse med denne lovs bestemmelser - herunder som hidtil gennem delega-tion til FDO.Det foreslås istk. 3,at lov nr. 1275 af 20. december 2000 om pligtige lagre af mineralolie og mi-neralolieprodukter ophæves den 31. december 2012.Det foreslås dog istk. 4,at de gældende regler udstedt i medfør af den gældende lov om pligtigelagre af mineralolie og mineralolieprodukter opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af reglerfastsat i henhold til den foreslåede lov.