Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12
KEB Alm.del Bilag 378
Offentligt
1160950_0001.png
1160950_0002.png
1160950_0003.png
Bekendtgørelse om varetagelse af naturgasforsyningssikkerheden1)I medfør af § 12, stk. 3, og § 52, nr. 1, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af13. oktober 2011, fastsættes:Kapitel 1Bekendtgørelsens formål

§ 1.

Bekendtgørelsen har til formål at fastlægge ansvar og opgaver for varetagelse af landets na-turgasforsyningssikkerhed, herunder efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstalt-ninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden.Stk. 2.Bekendtgørelsen har endvidere til formål at fastsætte, hvilke gasforbrugere der er beskytte-de kunder i henhold til forordningens artikel 2, nr. 1, og hvilke gasforbrugere der ikke kan sikresgasforsyninger i de tilfælde nævnt i forordningens artikel 8.Kapitel 2Energinet.dk’s opgaver

§ 2.

Energinet.dk varetager de overordnede planlægningsmæssige og operative opgaver i forbin-delse med varetagelsen af naturgasforsyningssikkerheden efter Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden.

§ 3.

Energinet.dk overvåger naturgasforsyningssikkerheden. Til dette formål udarbejder og ind-sender Energinet.dk hvert år en forsyningssikkerhedsrapport til Energistyrelsen.Stk. 2.Forsyningssikkerhedsrapporten skal indeholde en beskrivelse af udbud og efterspørgsel,den forventede fremtidige efterspørgsel og det disponible udbud, den påtænkte supplerende kapaci-tet, der er under planlægning eller etablering, nettenes kvalitet og vedligeholdelsesniveau samt for-anstaltninger til dækning af perioder med særlig høj efterspørgsel og til afhjælpning af bortfald afforsyninger fra en eller flere leverandører. Forsyningssikkerhedsrapporten udarbejdes med en tids-horisont på 10 år.Stk. 3.I forsyningssikkerhedsrapporten skal indgå en beskrivelse af, hvorledes forsyningssikker-heden er blevet opfyldt i den foregående 1-årige periode. Rapporten skal endvidere indeholde enprognose i henhold til den forventede udvikling af den i § 5, stk. 1, nævnte kubikmetergrænse forden kommende 1-årige periode.Stk. 4.Rapporteringen efter stk. 1 kan indgå i den planlægning som gennemføres i medfør af be-kendtgørelse om anvendelse af naturgasforsyningsnettet og planer for det fremtidige behov forgastransmissionskapacitet, og som udmøntes i en eller flere årlige planer, som indsendes til Energi-styrelsen, jf. denne bekendtgørelses § 7, stk. 3.
1)
I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 994 2010/EUaf 20. oktober 2010 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden, EU-Tidende 2010, nr. L295, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen afdisse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordnin-gens umiddelbare gyldighed i Danmark.
Kapitel 3Beskyttede kunder m.v.

§ 4.

Beskyttede kunder i henhold til artikel 2, nr. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets forordningom foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden er følgende:1) Alle privatkunder, som er tilsluttet et gasdistributions- eller bygasnet.2) Forbrugere, der yder væsentlige sociale tjenester og som er tilsluttet et gasdistributions-, bygas-eller transmissionsnet.3) Virksomheder, der er tilsluttet et gasdistributions- eller bygasnet, og hvis årlige naturgasforbrugikke overstiger den efter § 5, stk. 1, offentliggjorte kubikmetergrænse.4) Fjernvarmeinstallationer i det omfang, de leverer varme til privatkunder omhandlet i nr. 1, og tilkunder omhandlet i nr. 2 og 3, hvis disse installationer ikke kan skifte til andre brændsler og ertilsluttet et gasdistributions-, bygas- eller transmissionsnet.Stk. 2.Virksomheder, der leverer overskudsvarme til et kollektivt varmeforsyningsnet, er omfattetaf § 4, stk. 1, nr. 3.

§ 5.

Energistyrelsen fastlægger og offentliggør hvert år senest den 31. marts efter indstilling fraEnerginet.dk en kubikmetergrænse for, hvilke virksomheder der er beskyttede kunder i henhold til §4, stk. 1, nr. 3. Kubikmetergrænsen er gældende fra den førstkommende 1. oktober, efter den erudmeldt, til den 30. september det efterfølgende år.Stk. 2.Virksomheder med et årligt naturgas- eller bygasforbrug, der overstiger den offentliggjortekubikmetergrænse, jf. stk. 1, kan ikke sikres gasforsyninger i de tilfælde nævnt i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssik-kerheden, jf. dog stk. 6.Stk. 3.På baggrund af Energistyrelsens offentliggørelse efter stk. 1, offentliggør Energinet.dkhvert år senest den 1. maj hvilke virksomheder, der er omfattet af stk. 2 i den efterfølgende periodefra 1. oktober til 30. september. På baggrund af offentliggørelsen efter 1. pkt. orienterer Energi-net.dk, distributions- og bygasselskaberne de pågældende virksomheder herom.Stk. 4.Energinet.dk’s offentliggørelse efter stk. 3 sker på baggrund af gasforbrugernes gennem-snitlige seneste tre kalenderårs forbrug, og baseres på det af Energinet.dk’s eller det relevante di-stributions- eller bygasselskab målte gasforbrug på de målersteder, som Energinet.dk eller det rele-vante distributions- eller bygasselskab har registreret som hørende til et forbrugssted. Distributions-og bygasselskaberne stiller de relevante måledata til rådighed for Energinet.dk.Stk. 5.I de tilfælde, hvor de seneste tre kalenderårs forbrugsdata ikke er fuldt tilgængelige, ek-sempelvis hvis forbrugsstedet er nyetableret inden for de seneste 3 år, beregnes det gennemsnitligeforbrug over det antal kalenderår, som der foreligger forbrugsdata for. Foreligger der ingen histori-ske forbrugsdata, lægges Energinet.dk’s eller det relevante distributions- eller bygasselskabs for-ventning til fremtidigt forbrug, på baggrund af dokumenterede oplysninger, som det pågældendeselskab modtager fra gasforbrugeren, til grund for offentliggørelsen efter stk. 3.Stk. 6.Virksomheder omfattet af stk. 2, der kan dokumentere, at det fremtidige årlige gasforbrug iforhold til de seneste 3 års forbrugsdata vil blive væsentligt reduceret som følge af ændrede produk-tionsforhold eller virksomhedens overgang til andre energikilder, kan efter anmodning meddelesstatus som beskyttede kunder. Anmodningen rettes til Energinet.dk, som træffer afgørelse. Anmod-ningen fremsendes til Energinet.dk senest den 1. august.Kapitel 4Tilsyn og klage

§ 6.

Energistyrelsen fører tilsyn med Energinet.dk’s opgavevaretagelse efter § 2.

§ 7.

Afgørelser, som Energinet.dk træffer efter § 5, stk. 6, kan påklages til Energistyrelsen. Klageindgives skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.Stk. 2.Afgørelser truffet af Energistyrelsen i klagesager efter stk. 1 kan ikke indbringes for andenadministrativ myndighed.Kapitel 5Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 8.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2012.Stk. 2.Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 884 af 21. august 2006 om varetagelse af naturgas-forsyningssikkerheden.

§ 9.

For perioden 1. oktober 2012 til 30. september 2013 er kubikmetergrænsen jf. § 5, stk. 1, fast-sat til 2 mio. Nm3natur- eller bygas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3.Stk. 2.For perioden 1. oktober 2012 til 30. september 2013 sker offentliggørelsen i henhold til § 5,stk. 3, den 1. oktober 2012. De omfattede virksomheder nyder status af beskyttede kunder indtil den1. december 2012.Stk. 3.For perioden 1. oktober 2012 til 30. september 2013, fremsendes anmodninger efter § 5,stk. 6, senest den 1. november 2012 til Energinet.dk.Energistyrelsen, den
Ib Larsen
/Thomas
Bastholm Bille