KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 373: Orientering om Energistatistik 2011, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12
KEB Alm.del Bilag 373
Offentligt

Data, tabeller, statistikker og kort

ENERGISTATISTIK

2011

INDHOLD345711182025273134384446505558

Hurtigt overblikEnergibalance 2011Produktion af primær energi

www.ens.dkDu er velkommen på Energi-styrelsens statistik og datawebside”Energi i tal ogkort”.Her finder du energista-tistikken i en langt mere detal-jeret udgave end den herpublicerede. Den samledeenergistatistik med tabeller ogtidsserier om energiforbrug,emissioner og beregningsfor-udsætninger for perioden1972-2011 findes også under”Energi i tal og kort”og erlige til at downloade. Desudenfindes der beskrivelser af me-toder og foretagne revisioner.Talgrundlaget for samtligefigurer i den trykte udgavesamt en powerpoint præsenta-tion (.ppt) af figurerne findesogså på hjemmesiden.

Vedvarende energiEl og fjernvarmeForbrugsoversigt 2011Bruttoenergiforbrug og endeligt energiforbrugTransportProduktionserhvervHandels- og serviceerhvervHusholdningerEmissioner af CO2og andre drivhusgasserEnergi og økonomiEnergipriserInternationale forholdBegreber og definitionerNøgletal og energistatistikkens forudsætninger

Energistatistik 2011Udgivet i september 2012 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K.Tlf.: 33 92 67 00, Fax 33 11 47 43, E-mail:[email protected],Internethttp://www.ens.dkDesign og produktion: Energistyrelsen (Danuta Kestenbaum)ISBN 978-87-7844-942-9 wwwISSN 0906-4699Spørgsmål angående metode og beregning kan rettes til Energistyrelsen, Statistiksek-tionen, Tlf.: 33 92 67 00 eller[email protected].Energistyrelsen er en institution under Klima- og Energiministeriet.Publikationen kan citeres med kildeangivelse.

HURTIGT OVERBLIK

Energiforbruget og udledningen af drivhusgasser faldt i 2011Det faktiske energiforbrug faldt 6,4%Detfaktiske energiforbrugfaldt 6,4% fra 846 PJ i 2010til 792 PJ i 2011. Udviklingen skal ses på baggrund af etmarkant koldere vejr i 2010. Hertil kommer et skift franettoeksport af el i 2010 til nettoimport af el i 2011,hvilket førte til et fald i de danske kraftværkers brænd-selsforbrug. En større elproduktion fra vindkraft harligeledes bidraget til et lavere brændselsforbrug påkraftværkerne.Stigning i forbruget af vedvarende energiForbruget af vedvarende energi voksede fra 170 PJ i2010 til 174 PJ i 2011, hvilket svarer til en stigning på2,5%. Udviklingen kan forklares ved store stigninger iforbruget af vindkraft og biobrændstoffer samt et min-dre fald for fast biomasse som træ og halm.Opgjort efter EU’s beregningsmåde udgjorde vedvaren-de energi i 2011 23,6% af energiforbruget mod 22,1% i2010. Produktionen af el baseret på vedvarende energiudgjorde i 2011 40,7% af den indenlandske elforsyning.Heraf bidrog vindkraft med 28,1%.Det korrigerede bruttoenergiforbrug faldt 0,9%Energistyrelsen opgør udover detfaktiske energiforbrugetkorrigeret bruttoenergiforbrug,hvor der korrigeresfor brændsel knyttet til udenrigshandel med el og kli-maudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. For-målet med den korrigerede opgørelse er at få et billedeaf de underliggende tendenser i udviklingen. Detkorri-gerede bruttoenergiforbrugvar i 2011 807 PJ, hvilket er0,9% mindre end i 2010.Sammenholdt med en stigning i den økonomiske aktivi-tet målt ved bruttonationalproduktet (BNP) på 0,8%indebærer det en forbedring af energieffektiviteten i2011 på 1,7%. I forhold til 1990 er det korrigeredebruttoenergiforbrug faldet 1,4%. I samme periode erBNP i faste priser vokset 37,8%. Dermed krævede hverBNP-enhed i 2011 28,5% mindre energi end i 1990.Fald i udledning af CO2og andre drivhusgasserDe faktiske CO2-udledninger fra energiforbrug faldt i2011 med 10,6% til 44,3 mio. ton. Korrigeret forbrændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el ogklimaudsving faldt CO2-udledningerne 2,8%. Siden1990 er de korrigerede CO2-udledninger faldet 25,2%.En foreløbig opgørelse af Danmarks samlede faktiskeudledninger af drivhusgasser viser et fald fra 2010 til2011 på 8,6%. I forhold til basisåret (1990/95) har derværet et fald på 19,5%.Energiforbruget på de enkelte forbrugsområderEnergiforbrug tiltransportvar i 2011 0,9% højere endåret før. Energiforbruget til vejtransport var uændret,mens forbruget til udenrigsluftfart steg 2,7%.Produktionserhvervenessamlede klimakorrigeredeenergiforbrug var i 2011 0,3% højere end året før. Ifremstillingsvirksomhed steg energiforbruget 0,5%.Ihandels- og serviceerhvervoghusholdningervar detklimakorrigerede energiforbrug i 2011 henholdsvis 0,5%og 1,2% højere end i 2010.Energiproduktionen og selvforsyningsgraden faldtDen danske produktion af råolie, naturgas og vedvaren-de energi m.m. faldt 9,8% i 2011 til 887 PJ. Produktio-nen af råolie og naturgas faldt med henholdsvis 10,0%og 13,9%.Danmark var i 2011 det eneste land i EU, som var selv-forsynende med energi. Danmarks selvforsyningsgradfor energi var i 2011 110% mod 121% året før. Detbetyder, at energiproduktionen i 2011 var 10% højereend energiforbruget.Store valutaindtægterDanmark havde i 2011 et overskud på udenrigshandlenmed energivarer på 4,3 mia. kr. I 2010 var overskuddet12,1 mia. kr.Eksporten af energiteknologi og -udstyr var i 2011 63,4mia. kr. mod 53,7 mia. kr. i 2010. Eksporten af energi-produkter og -udstyr, herunder ikke mindst vindmøller,udgør dermed en stor andel af Danmarks samlede vare-eksport. Andelen var i 2011 10,5% mod 9,5% året før.

Faktisk energiforbrug og korrigeret bruttoenergiforbrugPJ10009008007006001990

'95Faktisk forbrug

'00

'05

'11

Korrigeret bruttoenergiforbrug

ENERGIBALANCE 2011

Energibalance 2011Råolie ogI alt halvfabri-kataDirekte energiindhold [TJ]Energiforbrug i alt- Primær produktion- Genbrug- Import- Eksport- Grænsehandel- Udenrigs bunkring- Lagertræk- Statistisk differenceEnergisektor- Udvinding og forgasning- Raffinaderiproduktion- Forbrug ved raffinaderiprod.- Forbrug ved distributionKonverteringssektor- Centrale anlæg- Vindmøller og vandkraftsanlæg- Decentrale anlæg- Fjernvarmeanlæg- Sekundære producenter- Bygasværker- Egetforbrug ved produktionDistributionstab m.m.Endeligt energiforbrug- Ikke energiformål- Transport- Produktionserhverv- Handels- og serviceerhverv- Husholdninger791 875887 19941640 476-716 007-7 518-29 4429 9837 142-46 018-25 064282 938-301 617-2 275-79 328-58 295--6 422-1 241-6 652-6-6 711-35 114-631 415-12 374-210 721-135 734-82 739-189 847285 616470 447-129 861-318 545--1 4402 413-285 616---285 616----------------17 117-41261 942-240 969-7 518-29 44230 3082 754268 702-282 938-14 236--7 009-3 053-- 90-1 842-2 024----278 810-12 374-203 739-42 841-2 467-17 390156 613264 632-13 803-117 051---5 744973-25 064-25 064----65 215-21 702--29 653-8 183-5 117- 560-- 119-66 216---31 092-9 229-25 895136 027--150 217-1---14 841652------130 012-129 314-- 478- 82- 137----6 016---5 986-- 2917 34717 347------------174 256134 774-42 405-2 092---1 180350-----4 746--42 095-37 349-----3 455---1 180-2 275120 36267 60835 24816 168- 2157 593--6 040-8 639152--152-----0- 586--- 586-131 52258 340-25 01325 84122 999-- 671-26 335--------------554-----554-- 22- 532--- 42- 39- 451

Olie-produk-ter

Natur-gas

Affald,Kul og ikke bio-koks nedbry-deligt

Vedva-rendeenergi

Fjern-varme

By-gas

-16 322 -113 207---4 036- 227-12 059----1 025--- 759- 266--30 174-35 248-13 345-16 533-17 907----61 049--5 554-11 137-1 742-42 617

-113 014 -104 753--1 429-37 191-37 994-36 401---6 685-31 003-67 065

Anm. Energibalancen giver et samlet overblik over forsyning, konvertering og forbrug af energi.En mere detaljeret opgørelse af tilgang (sorte tal) og afgang (røde tal) af de enkelte energivarer findes i tabellen Energiforsyning og –forbrug2011.

Selvforsyningsgrad250%200%150%100%50%0%1990'95Energi i alt'00Olie'05'11

Selvforsyningsgraden er opgjort som produktion afprimær energi sat i forhold til klimakorrigeret brut-toenergiforbrug. Selvforsyningen med olie opgøressom produktion af råolie sat i forhold til den del afbruttoenergiforbruget, der udgøres af olie.I 1997 producerede vi i Danmark for første gangmere energi, end vi forbrugte. I 2011 var selvforsy-ningsgraden 110% mod 121% året før. Selvforsy-ningsgraden var 52% i 1990 og toppede i 2004med 156%.Danmark har siden 1993 været mere end selvfor-synende med olie, hvilket giver sig udslag i en årlignettoeksport. I 2011 var selvforsyningsgraden forolie 155% mod 168% året før. Selvforsyningsgra-den for olie toppede ligeledes i 2004 og er faldet deseneste syv år.

PRO D U KTI O N A F PRIMÆR ENERGI

Produktion af primær energiÆndringDirekte energiindhold [TJ]Produktion i altRåolieNaturgasAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energi19801990199520002005200920102011'90-'11887 199470 447264 63217 347134 774109%84%128%149%195%

40 252 424 605 655 578 1 164 873 1 314 815 1 009 759 983 70512 724174 78722 724255 959115 9676 97545 705391 563196 85210 30856 854764 526310 30713 67676 365796 224392 86817 006108 717554 826314 91017 705122 318522 733307 49017 160136 322

Produktion og forbrug af vedvarende energiÆndringDirekte energiindhold [TJ]1980199045 7051002 1971019639 99612 4811 7248 7571 5756 1918 524744752-2 462----------345 702199556 8542134 2381099447 51113 0502 34011 4792 0995 69412 5982511 758-2 931233--233-----357 091200076 36533515 26810911654 03912 2202 74412 4322 9846 89516 715492 912-3 5852 466-3052 161-----178 8312005108 71741923 8108134473 54218 4856 08217 6673 2626 50020 7867613 8302 6324 05816 2861 9631 52112 802--2 632-2 632-0122 370200920102011134 774784'90-'11195%686%

Produktion af vedvarende energi 22 724SolenergiVindkraftVandkraftGeotermiBiomasse- Halm- Skovflis- Brænde- Træpiller- Træaffald- Affald, bionedbrydeligt- BioolieBiogasBiodieselVarmepumperImport af vedvarende energiBrændeSkovflisTræpillerBioethanolBiodieselEksport af vedvarende energiBioethanolBiodieselLagertræk, stat. difference m.m.Forbrug af vedvarende energi5038123-22 0234 840-7 621-3 7105 851-184-306----------22 724

122 318 136 32259124 1946848382 84117 3609 82323 0542 4326 91121 6391 6224 1713 2686 70324 2902 0054 21017 836204353 122-3 122-65728 1147442591 73923 58711 31923 7792 3947 73820 9731 9494 2782 8758 15936 4532 9394 85127 5351 118112 846-2 84639

35 1871 502%61-39,8%33183 43619 75611 29120 4692 4117 52321 2027844 1062 9657 90342 4053 3325 81727 7312 1093 4162 092961 996- 831174 256281%221%245%109%58,3%555%134%53,1%21,5%149%5,3%446%

143 485 169 968

PRODUKTION AF PRIMÆR ENERGI

Primær energiproduktionPJ14001200100080060040020001990Råolie'95Naturgas'00'05'11Vedvarende energi m.m.

Ved primær energi forstås råolie, naturgas, vedva-rende energi (herunder bionedbrydeligt affald) ogikke bionedbrydeligt affald.Produktionen af primær energi er vokset stærktsiden 1990, hvor produktionen af vedvarende ener-gi var dominerende. Råolieproduktionen har væretjævnt stigende indtil 2004, hvorefter den er faldet.Den primære energiproduktion var i 2011 887 PJmod 984 PJ i 2010, hvilket svarer til et fald på9,8%. Den primære energiproduktion toppede i2005 med 1315 PJ.I 2011 faldt produktionen af råolie og naturgashenholdsvis 10,0% og 13,9%, mens produktionenaf vedvarende energi m.m. faldt 0,9%.

Olie- og gasreserver300

200

Reserverne af olie og gas er indtil ultimo 2009 op-gjort som de mængder, der inden for en overordnetøkonomisk ramme kan indvindes med kendt tekno-logi fra kendte felter og fund. Reserverne er løben-de revurderet på grund af nye fund og ændringer iberegningsforudsætningerne.Energistyrelsen har ultimo 2009 ændret klassifikati-onssystemet for olie- og gasreserver og introduce-ret kategorien betingede ressourcer. For perioden2009 til 2011 er angivet summen af reserver ogbetingede ressourcer for at muliggøre sammenlig-ning med tidligere opgørelser.

100

01990 '00'04'05'06'07'08'09'10'11

Olie, mio. m3

Gas, mia. Nm3

Summen af reserver og betingede ressourcer erultimo 2011 opgjort til 181 mio. m3olie og 95 mia.Nm3gas svarende til 14 års olieproduktion og 15års gasproduktion med en aktivitet på 2011-niveau.Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion 2011.

Naturgasforbrug og flaringpå platforme i NordsøenPJ40

Udvindingen af råolie og naturgas er ledsaget af etforbrug af naturgas til produktion og ilandføring. I2011 var forbruget 24,9 PJ svarende til 15,9% afdet samlede naturgasforbrug i Danmark. I 2010 varforbruget på platformene 25,7 PJ.Ved produktionen i Nordsøfelterne foregår der tilligeflaring (afbrænding) af naturgas. Flaring medregnesikke i energiforbruget, men indgår i Danmarks in-ternationale opgørelse af drivhusgasser og er CO2-kvoteomfattet. Flaring af naturgas blev i 2011 op-gjort til 3,2 PJ mod 4,6 PJ i 2010.

01990'95'00Flaring'05'11Energiforbrug

VEDVARENDE ENERGI

Produktion af vedvarende energi fordelt påenergivarerPJ1401201008060402001990VindkraftTræAffald, bionedbrydeligt'95'00'05HalmBiogasVarmepumper m.m.'11

Under vedvarende energi medtages solenergi, vind-og vandkraft, geotermi, biomasse (herunder bio-nedbrydeligt affald), biodiesel, bioethanol, biogasog varmepumper.Produktionen af vedvarende energi er i 2011 op-gjort til 134,8 PJ, hvilket er et fald på 1,1% i for-hold til 2010. Set over perioden 1990-2011 er pro-duktionen af vedvarende energi vokset 195%.Produktionen af vindkraft var i 2011 35,2 PJ, hvilketer 25,2% mere end i 2010.Produktionen af biomasse var i 2011 83,4 PJ. Herafudgjorde halm 19,8 PJ, træ 41,7 PJ, bionedbrydeligtaffald 21,2 PJ og bioolie 0,8 PJ. I forhold til 2010 erproduktionen af biomasse faldet 9,1%.

Forbrug af affaldPJ504030201001990'95'00'05'11

Forbruget af affald til produktion af el og fjernvar-me er vokset betydeligt over tiden. Det samledeforbrug af affald var i 2011 38,5 PJ mod 38,1 PJåret før. I forhold til 1990 er forbruget af affald tilenergiformål steget 149%.I energi- og CO2-emissionsstatistik fordeles affald ito komponenter: Bionedbrydeligt affald og ikkebionedbrydeligt affald. Ifølge internationale konven-tioner er den bionedbrydelige del af affald regnetmed i vedvarende energi.I energistatistikken antages nu, at 55% af forbrugetaf affald er bionedbrydeligt. Det betyder, at affaldgiver et betydeligt bidrag til det samlede forbrug afvedvarende energi. Tidligere har andelen væretanslået til 58,8%.

Affald, bionedbrydeligt

Affald, ikke bionedbrydeligt

Forbrug af vedvarende energiPJ200

Produktion af vedvarende energi er vokset stærktsiden 1990. Hertil kommer en stigende nettoimport.I 2011 var nettoimporten (inkl. lagertræk m.m.) afvedvarende energi 39,5 PJ. Importen består især afbiomasse, mens der er eksport af biodiesel.I 2011 var forbruget af vedvarende energi 174,3 PJ,hvilket er 2,5% mere end året før. Det faktiskeforbrug af vedvarende energi var i 1990 45,7 PJ.Øget anvendelse af vedvarende energi giver etvæsentligt bidrag til at reducere den danske CO2-emission.

150

100

01990'95'00'05'11Nettoimport m.m. af vedvarende energiProduktion af vedvarende energi

VEDVARENDE ENERGI

Vedvarende energi - forbrug fordelt påenergivarerPJ1401201008060402001990'95'00'05BiomasseBiogas'11

Forbruget af vedvarende energi steg fra 170,0 PJ i2010 til 174,3 PJ i 2011. Udviklingen i det samledeforbrug dækker over et fald i forbruget af biomasseog stigninger i forbruget af vindkraft og flydendebiobrænstoffer.Forbruget af biomasse faldt i 2011 til 120,3 PJ mod127,1 PJ i 2010, mens vindkraft steg fra 28,1 PJ til35,2 PJ og forbruget af flydende biobrænstoffer blevmere end femdoblet da det steg fra 1.2 PJ i 2010 til6,4 PJ i 2011.

VindFlydende biobrændselAndet

Anvendelse af vedvarende energi i 2011PJ120100806040200El og fjernvarmeVindHalmTræBiogasEndeligt forbrugAffaldAnden VE

I 2011 var det samlede forbrug af vedvarendeenergi (produktion plus nettoimport) 174,3 PJ,hvoraf 113,2 PJ blev anvendt til produktion af el ogfjernvarme. I el- og fjernvarmeproduktionen varvindkraft, bionedbrydeligt affald og træpiller domi-nerende med henholdsvis 35,2 PJ, 19,9 PJ og 19,3PJ. Forbruget af træ i øvrigt, halm og biogas ud-gjorde henholdsvis 19,0 PJ, 14,9 PJ og 3,4 PJ.61,0 PJ vedvarende energi indgik i det endeligeenergiforbrug, dvs. til procesforbrug og opvarmningi produktionserhverv og handels- og serviceerhvervsamt rumopvarmning i husholdninger. I det endeli-ge forbrug vejer biomasse, især brænde, tungest.

Vedvarende energi - andel af samlet energi-forbrug25%20%15%10%5%0%1990

Det faktiske energiforbrug angiver det registreredeenergiforbrug i et kalenderår. I 2011 dækkede ved-varende energi 22,0% af det samlede faktiske ener-giforbrug mod 20,1% året før. I 1990 var andelen6,1%.Det korrigerede bruttoenergiforbrug fremkommerved at korrigere det faktiske energiforbrug forbrændselsforbrug tilknyttet til udenrigshandel medel og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt nor-malt år. I 2011 var vedvarende energis andel af detkorrigerede bruttoenergiforbrug 21,8% mod 20,2%året før. I 1990 var andelen 5,9%.Bortset fra år med stor nettoeksport af el har andlen af vedvarende energi beregnet på de to måderudviklet sig ens.

'95

'00

'05

'11

Andel af faktisk energiforbrugAndel af korrigeret bruttoenergiforbrug

VEDVARENDE ENERGI

Andel af vedvarende energi iflg.EU-opgørelse25%20%15%10%5%0%1990

I henhold til EU’s direktiv om vedvarende energiopgøres andelen af vedvarende energi på en andenmåde end ovenfor.Ved EU’s beregning tages udgangspunkt i det ende-lige energiforbrug, som udtrykker energiforbrugethos slutbrugerne, ekskl. grænsehandel og forbrug tilikke energiformål. Til det endelige energiforbruglægges distributionstab og egetforbrug ved el- ogfjernvarmeproduktion. Vedvarende energi er i EU-opgørelse defineret som slutforbruget af vedvarendeenergi samt el- og fjernvarmeproduktion baseret påvedvarende energi. EU mangler fortsat at få fastlagtnogle detaljer i opgørelsesmetoden.

'95

'00

'05

'11

Andel af vedvarende energi iflg. EU-opgørelse

I 2011 var andelen af vedvarende energi ifølge EU-opgørelsen 23,6% mod 22,1% året før, altså knap 2procentpoint højere end i opgørelserne vist ovenfor.

Vindkraftkapacitet og vindkraftens an-del af indenlandsk elforsyningMW400035003000250020001500100050001990'95'00'05Kapacitet, havvindmøller [MW]Kapacitet, landvindmøller [MW]Vindkraft i pct. af indenlandsk elforsyning'115%0%20%15%10%30%25%

I 2011 svarede produktionen af vindkraft til28,1% af den indenlandske elforsyning mod21,9% i 2010 og kun 1,9% i 1990.Vindkraftkapaciteten var i 2011 3952 MW mod3802 MW året før. Land- og havvindmøllerneskapacitet var i 2011 henholdsvis 3081 MW og 872MW. I 1990 var den samlede vindkraftkapacitet326 MW.Udviklingen i vindkraftanlægenes kapacitet ogproduktion følges ikke altid ad, idet produktionenaf vindkraft i de enkelte år i høj grad afhænger afvindforholdene, som kan være svingende. Nårkapaciteten forøges, afspejles det endvidere førstfuldt ud i produktion i det følgende år, da produk-tion fra ny kapacitet naturligvis begrænser sig tilden del af året, hvor anlæggene er i drift. Sidst-nævnte forhold er udtalt i 2009 og 2010, hvor enstor del af den nye kapacitet blev idriftsat i åretssidste måneder.Vindkraftproduktionen var i 2011 på 35,2 PJ.Heraf stod anlæg på land for 65,4% og anlæg påhavet for 34,6%.Vindkraftproduktionen fra anlæg på land er ikkejævn fordelt over Danmark. Særligt i kommunerved vestvendte kyste er der opstillet mange vind-kraftanlæg, og gunstige vindforhold bidrager til enhøj produktion fra disse.Anlæggene opstillet i de fem kommuner med denstørste vindkraftproduktion tegnede sig således i2011 for en samlet produktion på 6,6 PJ eller28,3% af den samlede vindkraftproduktion fralandbaserede anlæg.

Vindkraft på land fordelt på kommuner

VEDVARENDE ENERGI

Vindkraft - antal anlæg og kapacitet fordelt på størrelse1980LandAntal anlæg i alt499 kW500 - 999 kW1 000 - 1 999 kW2 000 -kWVindkraftkapacitet i alt[MW]1)-499 kW500 - 999 kW1 000 - 1 999 kW2 000 -kW1990LandLand6 2193 6772 28325182 3405331 512279162000Hav411110-205055-40I alt6 2603 6882 293251282 3905381 51727956Land4 6311 4952 5853661852 9352681 7584514582010Hav4041110-38386855-858I alt5 0351 5062 5953665683 8022731 7634511 316Land4 5631 3742 5723652523 0812431 7494496402011Hav4051110-38487255-862I alt4 9681 3852 5823656363 9522481 7544491 501

68 2 66668---33---2 65682-32631763-

Vindkapacitet efter anlægsstørrelseMW400030002000100001990- 499 kW1000 - 1999 kW20002011500 - 999 kW2000 - kW

Det samlede antal vindkraftanlæg faldt en smule fra2010 til 2011, mens den samlede installerede vind-kraftkapacitet voksede 150 MW.Udviklingen har i en årrække gået mod færre, menstørre vindkraftanlæg. Således var der i 2011 1292færre vindkraftanlæg end i 2000, hvilket dækkerover et fald i antallet af anlæg op til 999 kW på 2014og en stigning i antallet af større anlæg på 722.Tilsvarende stod vindkraftanlæg med en kapacitetmindre end 500 kW i 2011 for blot 6,3% af densamlede kapacitet, mens andelen i 2000 var 22,5%.

Vindkraftproduktion efter anlægsstørrelseTJ4000030000200001000001990- 499 kW1000 - 1999 kW20002011500 - 999 kW2000 - kW

Udviklingen mod større anlæg slår endnu kraftigereigennem på vindkraftproduktionen.Hvor anlæg større end 2 MW således tegnede sig for38% af den installerede vindkraftkapacitet, produce-rede disse anlæg i 2011 mere end 48% af den sam-lede energi fra vindkraftanlæg.Tilsvarende stod vindkraftanlæg med en kapacitetmindre end 500 kW i 2011 for blot 5,6% af densamlede produktion.Den væsentligste årsag hertil er, at den overvejendedel af anlæggene etableret på havet er anlæg størreend 2 MW.

EL OG FJERNVARME

Elproduktion fordelt efter produktionsanlægÆndringDirekte energiindhold [TJ]Elproduktion i alt (brutto)Centrale elprod. anlægCentrale kraftvarmeanlæg- heraf separat elproduktionDecentrale kraftvarmeanlægSekundære producenter- Elproducerende anlæg- KraftvarmeanlægVindkraftanlægVandkraftanlæg1)1)1)

198097 50844 15552 05636 026181 118-1 11838123-5 731- 2 787- 2 944-91 777-4 45387 323-- 7 49779 827- 1 25678 571

199093 5187 49480 63950 1579882 099-2 0992 197101-6 118- 590- 5 509- 1987 40025 373112 773-- 8 886103 887- 1 784102 103

1995131 98715 11996 21661 38311 8694 436174 4194 238109-7 372- 774- 6 576- 23124 615-2 858121 757- 11- 8 476113 270- 2 095111 174

2000129 7768 87173 80941 58421 54710 1721410 15815 268109-5 776- 312- 4 993- 472123 9992 394126 393-1- 7 650118 742- 1 911116 831

2005130 4694974 93238 40221 25410 3441510 32823 81081-6 599-2- 6 033- 564123 8704 932128 802-- 5 573123 228- 2 760120 469

2009130 98419782 45747 98516 5007 568187 54924 19468-6 917- 44- 6 424- 449124 0671 200125 267- 20- 8 571116 676- 3 471113 205

2010139 65133683 83243 11419 1928 103278 07628 11474-7 117- 17- 6 602- 499132 534- 4 086128 448- 110- 9 237119 101- 3 455115 646

2011126 61724667 36233 34616 1687 593587 53635 18761-6 040- 14- 5 570- 456120 5764 746125 323- 215- 8 639116 469- 3 455113 014

'90 -'1135,4%-96,7%-16,5%-33,5%1 536%262%•259%1 502%-39,8%-1,3%- 98%1,1%2 300%38%-81,3%11,1%•-2,8%12,1%93,7%10,8%

Egetforbrug ved produktionCentrale elprod. anlægCentrale kraftvarmeanlægDecentrale kraftvarmeanlægElproduktion i alt (netto)NettoelimportIndenlandsk elforsyningForbrug ved konverteringDistributionstab m.m.2)

Indenlandsk elforbrugForbrug i energisektorenEndeligt elforbrug1)2)

Brutto- og nettoproduktionen er pr. definition identiske.Bestemmes som forskellen mellem forsyning og forbrug.

Elproduktion fordelt efter produktionsformPJ200150

Elproduktionen var i 2011 126,6 PJ, hvilket er etfald på 9,3% i forhold til 2010. Baggrunden er delset fald i den indenlandske elforsyning, dels atDanmark i 2011 havde nettoimport i modsætningtil nettoeksport i 2010.Produktionen af el foregår på centrale anlæg, de-centrale kraftvarmeanlæg, vindkraftanlæg og hossekundære producenter (dvs. producenter, hvorhovedproduktet ikke er energi).På centrale anlæg sker elproduktionen som separatelproduktion eller som kombineret el- og varmepro-duktion. Af den samlede elproduktion på 126,6 PJkom 67,6 PJ (53%) fra centrale anlæg - heraf 33,6PJ som separat produktion. Den separate elproduk-tion varierer meget fra år til år som følge af udsvingi udenrigshandelen med el. Elproduktionen fra de-centrale anlæg og sekundære producenter var hhv.16,2 PJ og 7,6 PJ. Vindkraftanlæg producerede 35,2PJ el, en stigning på 25% i forhold til 2010.

1005001990'95'00'05Centrale anlæg, separat produktionCentrale anlæg, kraftvarmeproduktionDecentrale kraftvarmeanlægSekundære producenterVind- og vandkraftanlæg'11

EL OG FJERNVARME

Elproduktion fordelt efter anvendt brændselÆndringDirekte energiindhold [TJ]Elproduktion i alt (brutto)Olie- heraf orimulsionNaturgasKulOverskudsvarmeAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiSolenergiVindkraftVandkraftBiomasse- Halm- Træ- Affald, bionedbrydeligtBiogas1994144 7089 547-8 206119 844-8366 27504 0931171 7432934291 0213212000129 77615 96413 46731 58960 0221392 00220 060415 2681093 9286548282 4477512003166 2468 44577635 14991 102682 40629 077520 019767 9822 7062 3362 9409942005130 4694 933-31 60655 666-2 93835 326823 8108110 4093 0883 7303 5911 0172008131 8184 036-25 49262 865-3 07736 348924 9409310 2522 1454 3463 7611 0532009130 9844 214-24 01563 676-2 85136 2281424 1946810 6392 4194 7343 4851 3142010139 6512 765-28 38261 114-2 68944 7012228 1147415 2143 9677 9613 2861 2772011126 6161 626-20 91750 278-2 80250 9935435 1876114 4552 8188 2133 4241 236'94 - '11-12,5%- 83,0%•155%-58,0%•235%713%18 575%760%-48,3%729%863%1 812%235%285%

El fra vedvarende energi: Andel af indenlandsk elforsyningÆndring[%]Vedvarende energiSolenergiVindkraftVandkraftBiomasse- Halm- Træ- Affald, bionedbrydeligtBiogas19945,30,03,40,11,50,20,40,90,3200015,90,012,10,13,10,50,71,90,6200322,90,015,80,16,32,11,82,30,8200527,40,018,50,18,12,42,92,80,8200827,80,019,10,17,81,63,32,90,8200928,90,019,30,18,51,93,82,81,0201034,80,021,90,111,83,16,22,61,0201140,70,028,10,011,52,26,62,71,0'94 - '11671%•716%50,9%687%814%1 715%218%266%

Elproduktion fordelt efter anvendtbrændselPJ200

150

I 2011 blev 50,3 PJ (39,7%) af den samlede elpro-duktion produceret ved brug af kul, hvilket svarer tilet fald på 17,7% i forhold til 2010. Naturgas tegne-de sig for 20,9 PJ (16,5%) af elproduktionen, hvil-ket svarer til et fald på 26,3%. Olie og ikke bioned-brydeligt affald tegnede sig for hhv. 1,6 PJ (1,3%)og 2,8 PJ (2,2%) af elproduktionen.Elproduktionen baseret på vedvarende energi var i2011 på 51,0 PJ, hvilket svarer til en stigning på14,1% i forhold til 2010.Vindkraftanlæg gav med 35,2 PJ det største bidragtil elproduktionen baseret på vedvarende energi.Elproduktionen baseret på biomasse bidrog med14,5 PJ, hvilken er 5,0% mindre end i 2010.

100

01994KulNaturgas'00OlieVindkraft'05'11

Anden vedvarende energi m.m.

EL OG FJERNVARME

Brændselsforbrug til elproduktionÆndringDirekte energiindhold [TJ]Brændselsforbrug i altOlie- heraf orimulsionNaturgasKulAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiSolenergiVindkraftVandkraftBiomasse- Halm- Træ- Affald, bionedbrydeligtBiogas1980261 83547 533--214 012-290-3812390-90-391990227 0019 215-6 181207 1732624 170-2 1971011 4283637453204441995304 74133 04919 67230 413226 8532 94411 48204 2381096 0121 5059093 5981 1222000276 97440 35633 50368 868134 2055 29428 251415 26810911 0092 0212 5186 4701 8612005265 33011 867-65 912127 1197 65052 783823 8108126 4697 7159 4059 3502 4152009272 03010 866-48 890146 1509 49256 6311424 1946829 6056 43211 57111 6022 7512010285 3998 044-57 152139 4119 08571 7072228 1147440 68610 20719 37411 1042 8112011247 6694 470-42 606114 4849 23676 8745435 1876138 8917 46720 13511 2882 681'90 - '119,1%-51,5%•589%-44,7%3 427%1 744%•1 502%-39,8%2 623%1 957%2 603%3 427%504%

Andre brændsler end kul til elproduktion60%50%40%30%20%10%0%1990Olie'95Naturgas'00'05'11Vedvarende energi m.m.

Frem til begyndelsen af 1990’erne har kul været dethelt dominerende brændsel ved produktion af el. I1990 udgjorde andre brændsler end kul således8,7% af det samlede brændselsforbrug.Andelen steg i de følgende år og har siden slutnin-gen af 1990’erne udgjort ca. 40-50 %.I 2011 udgjorde olie, naturgas og vedvarendeenergi m.m. tilsammen 53,8% af brændselsforbru-get til elproduktion. Dette er en stigning på 2,6%-point i forhold til 2010 og dækker over en stigning iandelen af vedvarende energi m.m. (fra 28,3% til34,8%) og fald i andelene af naturgas og olie.

Nettoeksport af el fordelt på landePJ6040200-20-401990I alt'95'00Tyskland'05Norge'11Sverige

Danmarks udenrigshandel med el varierer mere endi noget andet europæisk land. Udenrigshandlenpåvirkes kraftigt af prisudviklingen på den nordiskeelbørs Nordpool, som igen er under væsentlig ind-flydelse af de varierende nedbørsforhold i Norge ogSverige, hvor elproduktionen er domineret af vand-kraft.Nogle år resulterer udenrigshandlen i stor nettoud-veksling, andre år, bl.a. de seneste, er den for-holdsvis beskeden, selvom udvekslingen med deenkelte nabolande er stor. I 2011 havde Danmarken samlet nettoimport af el på 4,7 PJ. Dette varresultatet af en nettoimport fra Norge og Sverige påhenholdsvis 4,3 PJ og 8,8 PJ og en nettoeksport tilTyskland på 8,3 PJ.

EL OG FJERNVARME

Elkapacitet, ultimo åretÆndring[MW]TotalCentrale anlæg- Elproducerende- El og varmeproducerendeDecentrale anlægSekundære producenterSolenergiVindkraftVandkraft199410 7749 1262 1866 94077333905279200012 5988 1601 4296 7311 46257422 39010200513 0917 7104447 2671 57566433 12711200713 1297 6348506 7841 68867133 1249200813 0047 4068386 5691 76765533 1639200913 3957 4468386 6081 80864653 4829201013 4387 1738386 3351 81663273 8029201113 5867 1738386 3351 811626173 9519'94 - '1126,1%-21,4%-61,7%-8,7%134%84,4%16 500%650%•

ElkapacitetMW140001200010000800060004000200001990'95'00'05Decentrale anlægVindkraft'11

Elproduktionskapacitet var frem til begyndelsen af1990’erne domineret af de centrale anlæg. Op gen-nem 1990’erne voksede elkapaciteten på decentraleanlæg og sekundære anlæg, og den svarede vedårtusindskiftet til en fjerdedel af kapaciteten på decentrale anlæg.Elkapaciteten på de centrale anlæg har de seneste10 år været svagt faldende og kapaciteten på de-centrale anlæg har modsat været svagt stigende.Den decentrale kapacitet svarer nu til en tredjedelaf kapaciteten på de centrale anlæg.Vindkraftkapaciteten er ligeledes vokset og udgjor-de i 2011 3951 MW, - en stigning på 149 MW eller4% i forhold til 2010.

Centrale anlægSekundære producenter

Kraftvarmeandel af termisk el- ogfjernvarmeproduktion100%80%60%40%20%0%1990'95Fjernvarme'00El'05'11

Ved at fremstille el og fjernvarme i forenet produk-tion er det muligt at udnytte den store mængdevarme, der fremkommer ved termisk elproduktion.I 2011 blev 63,2% af den termiske elproduktion(dvs. produktionen i alt ekskl. vindkraft og vand-kraft) produceret sammen med varme. Dette er enstigning på 2,2%-point i forhold til 2010. I år 2000var andelen 55,9%, mens den i 1990 var 36,8%.I 2011 blev 76,3% af fjernvarmen produceretsammen med el. I år 2000 var andelen 81,6 % og i1990 55,8%.

EL OG FJERNVARME

Varmeproducerende anlæg opdelt på aktørerAndel af samletvarmelevering[%]44,318,719,4

AntalCentrale kraftvarmeanlægDecentrale kraftvarmeanlægFjernvarmeanlægSekundære producenter- kraftvarmeanlæg- varmeproducerende anlæg3081082 201355371 213

Elkapacitet[MW]6 3351 8190

Varmekapacitet[MJ/s]6 4392 21811 882

59608 750

1 6411 14323 323

13,44,3100,0

Varmeproducerende anlæg opdelt på anlæggenes primære brændsel

El- og varmeproducerende anlægAnlæggenes primærbrændselAntalElkapacitet[MW]4 0862 159563298729960005768 750Varmekapacitet[MJ/s]3 4963 371443881981 48800051110 288Andel afsamletvarmelevering[%]23,717,80,317,00,617,10,00,00,00,076,4

KulNaturgasOlieAffaldBiogasBiomasseOverskudsvarmeSolvarmeVarmepumper og elpatronerIngen produktion i 2011

14506392514021000135880

Varmeproducerende anlægAndel afAntalvarmekapacitetsamletvarmelevering[MJ/s][%]3720,1408269152328515222325813214 7594 119166551 9952571091691 33513 0356,40,92,30,211,22,30,10,20,023,6

Varmelevering opdelt på anlæggenesprimære brændselTJ806040200KraftvarmeanlægKulBiomasseNaturgasAndetFjernvarmeanlægAffald

Produktionen af fjernvarme sker dels på kraft-varmeanlæg dels på anlæg, der alene produce-rer fjernvarme. Kraftvarmeanlæg producerede76,4%, hvoraf de centrale kraftvarmeanlægbidrog med 44,3%, de decentrale kraftvarmean-læg med 18,7% og kraftvarmeanlæg hos sekun-dære producenter med 13,4%.På en del kraftvarme- og fjernvarmeanlæg be-nyttes flere brændsler. Inddeles anlæggeneefter hvilket brændsel, der i 2011 var det pri-mære, ses, at kraftvarmeanlæg med kul som detprimære brændsel stod for knapt 24% afvarmeleveringen, mens anlæg, hvor det primærebrændsel var naturgas, affald eller biomasse,hver stod for 17-18% af den samlede fjernvar-melevering.For anlæg, der alene producerer fjernvarme,bidrog anlæg der primært fyrer med biomassemed 11% og naturgasanlæg med 6% af densamlede fjernvarmelevering.

EL OG FJERNVARME

Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlægÆndringDirekte energiindhold [TJ]Produktion i alt (brutto)Centrale kraftvarmeanlægDecentrale kraftvarmeanlægFjernvarmeanlægSekundære producenter- Kraftvarmeanlæg1)

198079 01630 7573043 655

199092 41151 5112 14527 755

1995119 09064 38819 66520 393

2000119 72556 27133 02712 539

2005128 46858 24832 72716 707

2009130 17358 18625 24224 293

2010150 09669 66828 63129 422

2011132 19358 34025 01325 841

'90 - '1143,0%13,3%1 066%-6,9%

1301)

69410 306----92 41112292 533- 428-18 50773 599

3 85710 787-1 438-1 156- 152- 130117 652141117 793- 380-23 55993 854

8 3759 513-1 533- 866- 637- 30118 192144118 336- 275-23 66794 393

14 8845 901-1 303- 384- 656- 262127 165153127 318- 355-25 464101 499

17 1545 298-1 199- 313- 743- 143128 974153129 127- 586-25 825102 716

17 1375 238-1 132- 331- 562- 239148 964174149 138- 586-29 828118 725

17 5635 436- 671-0- 465- 206131 522152131 674- 586-26 339104 753

2 431%-47,3%••••42,3%24,2%42,3%36,9%42,3%42,3%

- Varmeproducerende anlægForbrug ved produktionCentrale kraftvarmeanlægDecentrale kraftvarmeanlægFjernvarmeanlægProduktion i alt (netto)NettoimportIndenlandsk forsyningForbrug på raffinaderierDistributionstabEndeligt forbrug1)

4 444----79 016-79 016--19 75459 262

Brutto- og nettoproduktion er pr. definition identiske.

Fjernvarmeproduktion fordelt efterproduktionsanlægPJ1601401201008060402001990'95'00'05'11Sekundære producenter, varmeproducerendeSekundære producenter, kraftvarmeanlægFjernvarmeanlægDecentrale kraftvarmeanlægCentrale kraftvarmeanlæg

Produktionen af fjernvarme foregår på store cen-trale kraftvarmeanlæg, på decentrale kraftvarme-anlæg, fjernvarmeværker og hos sekundære produ-center som fx industrivirksomheder, gartnerier ogaffaldsbehandlingsvirksomheder.Det største bidrag til fjernvarmeproduktionenkommer fra centrale kraftvarmeanlæg. Op gennem1990’erne voksede den andel, der produceres pådecentrale anlæg, i takt med, at rene varmeprodu-cerende fjernvarmeværker blev bygget om til de-central kraftvarmeproduktion. I samme periodesteg produktionen ligeledes fra kraftvarmeanlæg påaffaldsanlæg, i industrien og på gartnerier mv.Den samlede fjernvarmeproduktion var i 2011 på132,2 PJ. Et fald på 11,9% i forhold til 2010, somvar præget af betydelig koldere vejr. I forhold til2000 er produktionen af fjernvarme vokset 10,4%og i forhold til 1990 er stigningen på 43,0%.

EL OG FJERNVARME

Fjernvarmeproduktion fordelt efter anvendt brændselDirekte energiindhold [TJ]Produktion i alt (brutto)Olie- heraf orimulsionNaturgasKulOverskudsvarmeAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiSolenergiGeotermiBiomasse- Halm- Træ- Bioolie- Affald, bionedbrydeligtBiogasVarmepumper1994113 0926 335-25 37055 7482 6766 08416 87864216 3044 3184 3272237 4363481782000119 7254 4331 29141 62038 8733 6228 65122 526245821 4625 6965 1533910 574903782003130 4488 1074241 85536 9353 32910 27229 950518228 7876 8089 05936512 555966642005128 4686 103-39 37734 1893 11010 71334 9755317233 5097 68112 08665013 0931 169722008127 4164 461-37 26732 9892 68711 80338 2096725036 8096 72714 2161 43914 4261 020642009130 1735 892-35 80034 1382 54011 12940 67410024139 0377 71016 2971 42813 6021 219772010150 0964 580-44 64136 0512 45810 62951 73713921250 07611 78623 6131 68512 9911 1621472011132 1932 437-34 79130 9592 67310 86050 47221216648 6209 73824 94066913 2741 215260Ændring'94 - '1116,9%-61,5%•37%-44,5%-0,1%78,5%199%3 584%291%198%126%476%200%78%249%46%

Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktionDirekte energiindhold [TJ]Brændselsforbrug i altOlie- heraf orimulsionNaturgasKulOverskudsvarmeAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiSolenergiGeotermiBiomasse- Halm- Træ- Bioolie- Affald, bionedbrydeligtBiogasVarmepumper198075 44351 304--13 527-4 4926 120--6 105290324-5 49115-199069 8784 766-12 13130 898-6 28915 79469615 6113 6403 5417447 68681-199577 8235 07624118 88328 701-6 77818 38669417 8944 7534 6062518 28433457200073 2863 72664622 20319 459-7 67520 2232411619 4255 0134 983499 38058275200578 9304 322-22 04417 121-8 13827 3055334426 1255 9349 4847619 94670776200982 7894 225-23 32017 126-7 26930 85010548329 4516 08612 8591 6228 88473477201096 0524 516-28 37918 102-7 12237 93414342536 5068 57717 2761 9498 705710149201183 7942 540-22 04915 528-7 08636 59221233135 0577 45218 1617848 661733258Ændring'90 - '1111,1%-46,7%•81,8%-49,7%•12,7%132%3 434%245%125%105%413%5,3%12,7%804%•

Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion,procentvis fordeling100%80%60%40%20%0%1990Olie'95Naturgas'00Kul'05'11Vedvarende energi m.m.

I perioden 1990 til 2010 er der sket en betydeligbrændselsomlægning i produktionen af fjernvar-me. I 2011 var sammensætningen: 52,1% vedva-rende energi m.m. (heraf ikke bionedbrydeligtaffald 8,5%, biomasse 41,8% og øvrigt vedva-rende energi 1,8%), naturgas 26,3%, kul 18,5%og olie 3,0%.Forbruget af naturgas og vedvarende energi m.m.er vokset år for år. I 1990 var andelene for natur-gas og vedvarende energi m.m. henholdsvis 17,4%og 31,6% (heraf biomasse 22,3%).Der har fra 1990 til 2011 været et markant fald iforbruget af kul, som i 1990 udgjorde 44,2% af detsamlede brændselsforbrug til fjernvarme.

FORBRUGSOVERSIGT 2011

Energiforsyning og -forbrug 2011Direkte energiindhold [TJ]I altRåolieHalv-fabri-kataRaf-finade-rigasLPGLVNFly-benzinMotor-benzinPetro-leumJP1Gas-/diesel-olieFuelolieSpild-oliePetro-leums-koksOri-mul-sion

Energiforsyning- Primær produktion- Genbrug- Import- Eksport- Grænsehandel- Udenrigs bunkring- Tilgang ved blanding- LagertrækStatistisk differenceUdvinding og forgasningRaffinaderier- Råvareforbrug og produktion- Forbrug ved produktionForbrug ved distributionCentrale elproducerende anlæg- Brændselsforbrug og produktion- Egetforbrug ved produktionCentrale el- og varmeprod. anlæg- Brændselsforbrug og produktion- Egetforbrug ved produktionVindmøllerVandkraftanlægDecentrale kraftvarmeanlæg- Brændselsforbrug og produktion- Egetforbrug ved produktionFjernvarmeværker- Brændselsforbrug og produktion- Egetforbrug ved produktionSekundære producenter- Elproducerende anlæg- Kraftvarmeanlæg- Varmeproducerende anlægBygasværkerDistributionstab m.m.Endeligt forbrug- Ikke energiformål- Vejtransport- Banetransport- Søtransport, indenrigs- Udenrigsluftfart- Indenrigsluftfart- Forsvarets transport- Landbrug og skovbrug- Gartneri- Fiskeri- Fremstillingsvirksomhed- Byggeri- og anlægsvirksomhed- Engroshandel- Detailhandel- Privat service- Offentlig service- Énfamiliehuse- Etageboliger-2 678 -292 886-16 001-2 275-- 635- 14--57 660-5 570----6 422- 921--1 241- 206-- 13-8 2091 527-6-35 071--12 374-160 248-4 799-6 385-35 167-1 470-2 652-23 582-5 149-5 751-94 049-7 203-11 938-10 239-37 016-23 545-140 379-49 468-------------------------------------------------------------- 129- 13- 11- 986- 98- 41-2- 211- 55- 530- 235-----------------------4- 57-4-------------62 003-0---1-- 25-2-1- 118- 21----- 944---0------2---3- 18-1-0-2-2- 18-4-----35 163-1 411-1 603-------------92 691-3 370-5 654---1 045-14 226- 383-5 739-4 904-5 370- 279- 34- 757-1 051-13 698-1 305---- 732---- 31- 395--3 844--0-0- 13- 20-- 28----------- 33----0--------------6 488--0-0-0-0- 628-0------------------------------1 232----------------------------------- 34- 11---- 741-----5-1-------------------0------------1 579-- 260--3------------------------ 88--2--------------------0---------------------------------- 257-1 915---------------------- 876-4--------7 270--14 958-13 725-6 063--------81 340-----11 952 122 018----46 606- 510----------887 19941640 476-716 007-7 518-29 4421 3769 9835 766-25 064470 447-129 861-311 846--8441 4712 109-----6 700--- 493- 30- 48-------------357-4 280----------53----214-1---28 163-46 431821-1 987-1 688-1 075-------50--1---36 272-19 150--6048 886- 387---93 540-53 150-8 967-10 432-2 41210 2482 503---82 919-117 313--18 90988813 574732--------41----8 014- 319628---1 198-8-----------

- 35 - 29013193-290--

FORBRUGSOVERSIGT 2011

Ter-pentin,smøre-olie ogbitumen

Natur-gas

Stenkul

Koksm.m.

Sol-ener-gi

Vind-kraft

Vandkraft

Geo-termi

Halm

Skovflis

Bræn-de

Træ-piller

Træ-affald

Bio-gas

Affald

Bio-olieVarme-og-pumperdieselm.m.

Fjern-varme

Bygas

--12 624- 327-- 1019168-1-

264 632-13 803-117 051----5 744973-25 064

--149 600-----14 924649-

--617-1---834-

784--------0-

35 187---------

61---------

331---------

19 756-------5-

11 291-5 817-------

20 469-

2 411-

7 523--------0-

4 106---------

38 550--

3 748-5 525

7 903---------

--42 095-37 349------

--152------0-

---------0-

3 332 27 731--------------

--2 092-----225

--1 180-0-120-

---

--1 180-2 275

-- 586-

---

246- 14

-21 702

-129 314

-7 462

-5 170

--16 740

- 765

- 36

67 362-5 570

58 340-0--

----

--35 187--

-- 61

35 18761

-29 653-

- 478-

-2 718-

- 838 -2 137--

-8 969-

16 168- 456

25 013- 465

-8 183-

- 82-

-- 212--

- 331-

-4 734-

-7 086-

--2 524--

- 490-

- 94-

- 505-

- 784-

- 215-

25 841- 206

-----

--4 845- 272- 560- 119

-- 137---

-----

- 54----

-----

---5--

-- 945- 42--

-----

- 17

-----

587 536- 43--8 595

-17 5635 436--26 335

---554- 22

- 587 -1 022 -23 758- 389--- 107---3 039--

-12 374-----------------

-------- 792- 649--29 241- 410-1 400- 899-4 228-2 701-21 997-3 898

-------- 107-1 084--4 113-------9

----------- 682-----

---------------- 78

------------------

--------1 937---------2 905-

-------- 27--- 891----2- 146

----------------

----------- 951----- 832

--------- 135--4 317----1---

-------- 181--- 153---- 358---

-------- 381---1 237------6 286-

---1 429-----5 744- 903--29 258-1 286-5 665-6 456-16 941-8 932-27 039-9 362

---------1 585--5 100--4 553-2 847-13 899-9 704-32 732-34 334

----------- 42---- 15- 24- 245- 206

--5 554---------1 687---- 591------------------9-

- 10 - 363- 10- 78

- 81 -23 801 -9 095---

BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUGENERGIFORB

BruttoenergiforbrugÆndring1980Korrigeret bruttoenergiforbrugi alt. Brændselsækvivalent [PJ]Fordelt på brændslerOlieNaturgasKul og koksAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiFordelt på energivarerOlieNaturgasKul og koksAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiElFjernvarmeBygasFordelt på anvendelserEnergisektorenIkke energiformålTransportProduktionserhvervHandels- og serviceerhvervHusholdningerFaktisk energiforbrug i alt [PJ]OlieNaturgasKul og koksAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiUdenrigshandel med elUdenrigshandel med fjernvarme814814546024152281444602201624973781417161442281302778305550252523-4-199081981935582327848819338591702829778281928131722271322487533437625574625019958408403741342651057840335831612829879184038131862331272438413721332721057-302000839839376192175148183932998121332867918394413203227125227817370186166147920200585185135219216617124851333100111442798118515212218214127229835348188155171225020098158153151661721814481530093515727584181544102111871322318113151651681814310201081581531117614716165815299946155273861815461121118613023084631518516317170-4020118078073041601491817680729793616326087180745122131831262287923031571361717450'90-'11-1,4%-1,4%-14,3%95,9%-54,4%129%268%-1,4%-12,2%56,8%-64,7%120%125%-12,5%12,3%-69,3%-1,4%59,9%-4,8%23,9%-19,6%-4,1%-7,9%5,2%-11,9%106%-46,6%149%281%-81,3%24,6%

Faktisk energiforbrug og korrigeretbruttoenergiforbrugPJ1000

900

Det faktiske energiforbrug angiver det registreredeenergiforbrug i et kalenderår. Bruttoenergiforbrugetfremkommer ved at korrigere det faktiske energi-forbrug for brændselsforbrug knyttet til udenrigs-handel med el. Det korrigerede bruttoenergi-forbrug er desuden korrigeret for klimaudsving iforhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet her-med er at få et klarere billede af udviklingen i detindenlandske energiforbrug.Det korrigerede bruttoenergiforbrug var i 2011 807PJ, hvilket er 0,9% mindre end i 2010. I forhold til1990 er forbruget faldet 1,4%.Det faktiske energiforbrug var i 2011 792 PJ, hvil-ket er 6,4% lavere end i 2010, hvor vejret varmeget koldt. Målt i forhold til 1990 er det faktiskeenergiforbrug 5,2,% højere. Dette skal ses på bag-grund af en usædvanlig stor nettoimport af el i1990, hvilket i 1990 førte til et lavt brændselsfor-brug til elproduktion.

800

700

6001990

'95Faktisk forbrug

'00

'05

'11

Korrigeret bruttoenergiforbrug

BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG

Bruttoenergiforbrug fordelt på brændslerPJ900Korrigeret

Det korrigerede bruttoenergiforbrug var 1,4% lave-re i 2011 end i 1990; men forbruget af de enkeltebrændsler har udviklet sig meget forskelligt.Forbruget af olie faldt stærkt frem til 1993, hvor-efter det steg igen og stabiliserede sig omkringførst 380 PJ og siden 350 PJ. Herefter er der igenindtrådt et fald. Fra 1990 til 2011 er olieforbrugetfaldet 14,2%. Forbruget af kul, som især foregår påkraftvarmeværkerne, er siden 1990 faldet 54,4%.Forbruget af naturgas og vedvarende energi m.m.(dvs. vedvarende energi og ikke bionedbrydeligtaffald) er i perioden vokset 95,9% og 249%.

600

300

01990OlieKul og koks'95'00NaturgasVedvarende energi m.m.'05'11

I 2011 faldt forbruget af olie og naturgas henholds-vis 2,1% og 9,0% i forhold til året før. Forbruget afkul og vedvarende energi m.m. voksede henholds-vis 1,4% og 7,1%.Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarer angiverbruttoenergiforbruget, efter at en del af brændsler-ne er omformet til el, fjernvarme og bygas. Dvs. atforbruget af olie, naturgas, kul og vedvarendeenergi m.m. her angiver, hvad der er anvendt afdisse brændsler uden for konverteringssektoren.Brændselsforbruget til elproduktion var i 2011 260PJ, hvilket er 4,8% mindre end i 2010. I forhold til1990 er brændselsforbruget faldet 12,5% pga. enmere effektiv elproduktion og en voksende andelvindkraft.Brændselsforbruget til fjernvarme var i 2011 87 PJ,hvilket er 0,8% mere end i 2010. I forhold til 1990er brændselsforbruget vokset 12,3%. Også her erproduktionen blevet mere effektiv, idet fjernvarme-produktionen siden 1990 er vokset 43,0%.

Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarerefter konverteringPJ900Korrigeret

600

300

01990OlieElBygas'95'00'05NaturgasFjernvarme'11

Kul og koks

Vedvarende energi m.m.

Bruttoenergiforbrug fordelt på anvendelserPJ900Korrigeret

Ved fordeling af bruttoenergiforbruget på anvendel-ser skal man være opmærksom på, at el, fjernvar-me og bygas indgår med deres tilknyttede brænd-selsforbrug.Bruttoenergiforbruget til transport var i 2011 0,9%højere end året før, mens det i produktionserhvervfaldt 2,0%. I handels- og serviceerhverv og hus-holdninger faldt bruttoenergiforbruget henholdsvis3,1% og 0,8%, I energisektoren (platforme i Nord-søen og olieraffinaderier) faldt bruttoenergiforbru-get 1,5%.Sammenlignet med 1990 er bruttoenergiforbrugettil transport vokset 23,9%. I produktionserhverv erbruttoenergiforbruget faldet 19,6%, mens det ihandels- og serviceerhverv og husholdninger erfaldet henholdsvis 4,1% og 7,9%. Udviklingen fra1990 til 2011 er meget påvirket af, at det har væretmuligt at producere el og fjernvarme med et stadigtmindre brændselsforbrug.

600

300

01990TransportHandels- og serviceerhverv'95'00'05Ikke energiformålProduktionserhvervHusholdninger'11Energisektoren

BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG

Endeligt energiforbrugÆndringDirekte energiindhold [TJ]Klimakorrigeret forbrugEndeligt energiforbrug i altFordelt på energivarerOlieNaturgasKul og koksAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiElFjernvarmeBygasFordelt på anvendelserIkke energiformålTransport i altVejtransportJernbanetransportSøtransport, indenrigsLuftfartForsvarets transportProduktionserhverv i altLandbrug og skovbrugGartneriFiskeriFremstillingsvirksomhedBygge- og anlægsvirksomhedHandels- og serviceerhverv i altEngroshandelDetailhandelPrivat serviceOffentlig serviceHusholdninger i altEnfamiliehuseEtageboligerFaktisk forbrugEndeligt energiforbrug i alt16 253143 337100 9455 0165 58823 6428 145167 71218 48411 3387 312124 5865 99278 31419 0459 70225 95523 612203 969155 65748 31213 004170 216129 9434 7656 34427 5151 649159 45322 58410 54010 785109 2506 29577 04713 7958 88328 81225 557184 479136 82347 65613 403184 358139 6074 9577 62528 7203 449167 79422 0839 8218 324120 2357 33177 69813 3078 72831 23924 423191 913141 79850 11512 619201 209153 6664 3396 85734 8221 525167 60624 1108 5889 451117 8067 65180 60713 8959 32432 90424 484189 052139 33749 71512 064215 789161 9234 4888 02637 6273 726158 65622 1977 4127 488113 4068 15285 06712 9109 99336 24725 917194 690144 19450 49610 498209 160160 6044 5337 53534 2972 191135 73323 9136 1956 10592 2407 28084 18412 21410 19037 39924 380193 233143 85049 38311 026208 770160 2454 7286 53335 7951 470136 22323 6155 4396 04993 9817 14084 09912 24610 38637 38424 083193 681143 25050 43112 374210 721160 2484 7996 38536 6372 652-4,8%23,8%23,3%0,7%0,6%33,2%60,8%430 738-21 62328815 95478 33657 7154 930321 94650 06017 24347027 972103 17681 6791 654312 65570 19216 18659527 623111 34695 2971 271312 35472 67412 38976332 499117 572102 152691312 29072 41510 8261 23943 541120 732104 675547285 61966 3755 22894756 739113 307104 105486282 64167 7765 55993355 099114 723106 585485279 77067 8226 0801 03662 920113 305108 797546-13,1%35,5%-64,7%120%125%9,8%33,2%-67,0%1980609 5851990604 2001995635 1652000651 0932005666 2662009632 8072010633 7992011640 277'90-'116,0%

136 608-14,3%23 7825 3875 75194 4577 23184 48912 15110 39437 80924 134196 085145 01151 0735,3%-48,9%-46,7%-13,5%14,9%9,7%-11,9%17,0%31,2%-5,6%6,3%6,0%7,2%

616 980

580 617

631 471

632 823

658 852

629 657

660 538

631 415

8,7%

BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG

Endeligt energiforbrug fordelt påanvendelserPJ250200150100500Klimakorrigeret

Det endelige energiforbrug består af energiforbrugtil transport og ikke energiformål (fx smøreolie ogasfalt) samt energiforbrug til produktion og op-varmning i produktionserhverv, handels- og ser-viceerhverv samt forbrug i husholdninger.Det endelige energiforbrug var i 2011 640 PJ, hvil-ket er 1,0% højere end i 2010. Sammenlignet med1990 er det endelige forbrug 6,0% højere.Energiforbruget til transport er vokset støt over detmeste af perioden. Dog faldt det i 2008 og 2009.Fra 1990 til 2011 er forbruget vokset 23,8%. Ener-giforbruget i produktionserhverv er fra 1990 til2011 faldet 14,3%, mens forbruget i handels- ogserviceerhverv og husholdninger er vokset hen-holdsvis 9,7% og 6,3%.

Ikke energiformål

Transport

Produktions-erhverv

Handels-og service-erhverv

Husholdninger

1980

1990

2000

2011Det endelige energiforbrug steg 1,0% fra 2010 til2011. Forbruget af olie faldt 1,0%, mens forbrugetaf naturgas og kul (til andet end produktion af el ogfjernvarme) steg henholdsvis 0,1% og 9,4%. Elfor-bruget og forbruget af fjernvarme var henholdsvis1,2% lavere og 2,1% højere end året før.Siden 1990 er det endelige forbrug af naturgasvokset 35,5%, mens forbruget af el og fjernvarmeer vokset henholdsvis 9,8% og 33,2%. I sammeperiode er forbruget af olie og kul reduceret hen-holdsvis 13,1% og 64,7%.Det endelige forbrug af vedvarende energi m.m. vari 2011 14,1% højere end i 2010. Siden 1990 er for-bruget af vedvarende energi m.m. vokset 125%.

Endeligt energiforbrug fordelt påenergivarerPJ70060050040030020010001990OlieKul og koksElBygas'95'00'05NaturgasVedvarende energi m.m.Fjernvarme'11Klimakorrigeret

Bruttoenergiforbrug og endeligt energifor-brug pr. mio. BNPTJ pr. mio. BNP (2005-priser)1,00,80,60,40,20,01990

Den økonomiske aktivitet i Danmark målt vedbruttonationalproduktet (BNP) i 2005-priser, kæ-dede værdier, er vokset betydeligt hurtigere endenergiforbruget.I 2011 var der knyttet et bruttoenergiforbrug på0,522 TJ til hver mio. BNP (opgjort i 2005-priser,kædede værdier) mod 0,729 TJ i 1990 - dvs. atbrændselsintensiteten i perioden er reduceret28,5%. Intensiteten faldt i 2011 med 1,7% i forholdtil året før.Sammenholdes udviklingen i BNP i stedet medudviklingen i det endelige energiforbrug fås et fald ienergiintensiteten på 23,1% fra 1990 til 2011.Reduktionen er her mindre, fordi effektiviseringernei konverteringssektoren ikke regnes med. Intensite-ten voksede i 2011 med 0,3% i forhold til året før.

'95

'00

'05

'11

Bruttoenergiforbrug, korrigeretEndeligt energiforbrug, klimakorrigeret

BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG

Endeligt elforbrugÆndringDirekte energiindhold [TJ]Klimakorrigeret forbrugEndeligt elforbrug i altJernbanetransportProduktionserhvervLandbrugGartneriFremstillingsvirksomhedBygge- og anlægsvirksomhedHandels- og serviceerhvervEngroshandelDetailhandelPrivat serviceOffentlig serviceHusholdningerEnfamiliehuseEtageboligerFaktisk elforbrug198078 33647927 6825 08646721 36276721 7883 5993 7848 3476 05828 38821 4316 95778 5711990103 17673636 5975 45768629 4001 05430 1475 4515 20211 7157 77835 69627 0118 686102 1031995111 34685440 4445 52296032 8541 10732 8475 3055 13413 3919 01637 20228 2218 980111 1742000117 5721 25343 2655 9681 07935 0041 21435 7155 9365 74214 9039 13437 33928 2109 129116 8312005120 7321 35144 0935 90497135 9441 27437 4795 9736 26015 8669 38037 81028 2799 530120 4692009113 3071 42237 1985 82893029 0971 34238 2685 7716 33816 9739 18636 41927 1919 227113 2052010114 7231 45537 8995 92092129 6861 37238 6315 7406 54317 0879 26236 73827 3359 403115 6462011113 3051 42937 2265 76190329 2751 28638 0435 6696 46116 9678 94636 60827 2269 382113 014'90-'119,8%94,2%1,7%5,6%31,7%-0,4%22,0%26,2%4,0%24,2%44,8%15,0%2,6%0,8%8,0%10,7%

Endeligt elforbrug på anvendelsesområderPJ45Klimakorrigeret

Elforbruget i fremstillingsvirksomhed var i 20111,4% lavere end i 2010. I forhold til 1990 var elfor-bruget næsten uændret (fald på 0,4%).Handels- og serviceerhverv har været kendetegnetved et fortsat stigende elforbrug frem til 2008,hvorefter det er faldet. I 2011 var elforbruget 1,5%lavere end året før. Fra 1990 til 2011 er elforbrugetvokset 26,2%.Husholdningers elforbrug er vokset svagt fra 1990til 2006, men har i de seneste år været næstenuændret. I 2011 faldt elforbruget 0,4%. I forhold til1990 er det vokset 2,6%.

251990

'95

'00

'05

'11Husholdninger

FremstillingsvirksomhedHandels -og serviceerhverv

Elforbrugets andel af det samledeenergiforbrugKlimakorrigeret50%40%30%20%10%0%1990

Fra 1980 til 1990 voksede elforbrugets andel af detsamlede energiforbrug ganske betydeligt for alleanvendelsesområder, når der ses bort fra trans-portområdet. Siden er andelen først vokset meremoderat frem til slutningen af 1990’erne for sidenhen at stagnere. Andelen var i 1990 17,1%, i 200018,1% og i 2011 17,7%.I handels- og serviceerhverv har elforbrugets andelværet stigende frem til 2001, hvorefter den harværet næsten uændret. I 2011 udgjorde elforbru-get 45,0% af sektorens samlede energiforbrug. Ifremstillingsvirksomhed og husholdninger var ande-len af el i 2011 31,0% og 18,7%. I husholdningervar andelen lavere i 2011 end i 1990.

'95

'00

'05

I altFremstillingsvirksomhedHandels -og serviceerhverv

'11HusholdningerAndet24

TRANSPORT

Energiforbrug til transport fordelt påtransportformPJ2502001501005001990'95'00'05JernbanetransportLufttransport, indenrigsForsvarets transport'11VejtransportSøtransport, indenrigsLufttransport, udenrigs

Energiforbruget til transport har været stigendefrem til 2007, men faldt i 2008 og 2009. I 2011 erenergiforbruget opgjort til 210,7 PJ, hvilket er 0,9%højere end året før. I forhold til 1990 er energifor-bruget til transport vokset 23,8%.I 2011 var energiforbruget til vejtransport 160,2 PJ,hvilket er uændret i forhold til 2010. Energiforbru-get til vejtransport opgøres som salg i Danmarkkorrigeret for grænsehandel. Grænsehandelen meddieselolie, som er et fradrag i det danske salg afdieselolie, var i 2010 9,0 PJ, mens grænsehandelenmed benzin, som er et tillæg til det danske salg afbenzin, var 0,8 PJ.Energiforbruget til udenrigsluftfart har i næstenhele perioden 1990-2011 været støt stigende kunafbrudt af fald i 2002 og 2009. I 2011 voksedeforbruget med 2,7%.

Energiforbrug til transport fordelt pådrivmidlerPJ2502001501005001990'95'00DieselolieAndre drivmidler'05'11MotorbenzinFlybrændstoffer

Forbruget af motorbenzin (inkl. bioethanol) faldt5,6% fra 2010 til 2011, mens forbruget af dieselolie(inkl. biodiesel) voksede 4,3%. Forbruget af bio-ethanol og biodiesel er tilsammen vokset fra 1,1 PJi 2010 til 5,6 PJ i 2011.Betragter man udviklingen fra 1990 til 2011 erforbruget af motorbenzin (inkl. bioethanol) faldet13,8%, mens forbruget af dieselolie (inkl. biodiesel)er vokset 72,2%. Forbruget af flybrændstoffer ervokset 31,9%.Forbruget af andre drivmidler er i samme periodefaldet 58,6%. Andre drivmidler omfatter autogas(LPG) til vejtransport, fuelolie til søtransport ogjernbanernes elforbrug.

Energiforbrug til vejtransport80%60%40%20%0%1990'95'00'05'11Vejtransport, andel af energiforbrug til transportDieselolie, andel af vejtransport

Energiforbruget til vejtransport er den klart størstebidragsyder til det samlede energiforbrug til trans-port. Andelen har været næsten uændret fra 1990til 2011. I 2011 var vejtransportens andel 76,0%.Forbruget af dieselolie er vokset stærkt, og siden2006 har dieselolie været det mest anvendte driv-middel inden for vejtransport. I 2011 var dieseloli-ens andel (inkl. biodiesel) af det samlede energifor-brug til transport 60,0% mod 42,1% 1990.

TRANSPORT

Energiforbrug fordelt på person- oggodstransportPJ2502001501005001990'95'00'05Godstransport'11PersontransportForsvarets transport

Ved fordelingen af energiforbrug til transport påperson- og godstransport er varebiler under 2 tonmedtaget under persontransport, mens varebiler på2-6 ton er medtaget under godstransport. Opgørel-sen er i år revideret pga. nye oplysninger fra Vejdi-rektoratet og Danmarks Statistik.Af det samlede energiforbrug til transport i 2011 på210,7 PJ var forbruget til persontransport 147,1 PJsvarende til 69,8%. Energiforbruget til godstrans-port var 61,0 PJ, hvilket svarer til 28,9%, mensforsvarets energiforbrug til transport var 2,7 PJ.Energiforbruget til persontransport voksede fra2010 til 2011 med 0,7%, mens energiforbruget tilgodstransport faldt 0,4%. Ses på udviklingen fra1990 til 2011 er energiforbruget til persontransportvokset 24,7%, mens energiforbruget til godstrans-port er vokset 20,4%.

Energiforbrug til persontransport fordelt påtransportmidlerPJ150

Energiforbrug til persontransport anvendes hoved-sagligt til bilkørsel og udenrigs luftfart. I 2011 ud-gjorde energiforbruget hertil henholdsvis 67,4% og21,0% af det samlede energiforbrug til person-transport.Energiforbruget til personbiler og varebiler (under 2ton) steg fra 2010 til 2011 med 0,5%, mens energi-forbruget til udenrigs luftfart var 2,8% højere. Fra1990 til 2011 voksede energiforbruget til personbi-ler og varebiler 25,9%, mens energiforbruget tiludenrigs luftfart voksede 53,5%.

100

01990'95'00Personbiler og varebiler u. 2 tonTohjulere (mc og knallert)Lufttransport, indenrigsSøfart, indenrigs'05BusserLufttransport,udenrigsEnergiforbruget til godstransport sker hovedsage-ligt i lastbiler og varebiler (2-6 ton). I 2011 ud-gjorde disse køretøjers energiforbrug henholdsvis38,3% og 48,9% af det samlede energiforbrug tilgodstransport.Energiforbruget til lastbiler steg fra 2010 til 2011med 3,6%, mens energiforbruget til varebiler faldt3,8%. Fra 1990 til 2011 er energiforbruget tillastbiler steget 0,7%, mens energiforbruget tilvarebiler er vokset 56,3%.'11

Tog,S-tog og metro

Energiforbrug til godstransport fordelt påtransportmidlerPJ80

01990'95'00LastbilerSøtransport (indenrigs)Luftfart'05Varebiler 2-6 tonTog'11

TRANSPORT / PRODUKTIONSERHVERV

Endeligt energiforbrug i transportÆndringDirekte energiindhold [TJ]Faktisk forbrugTransport i altLPGFlybenzinMotorbenzinJP4PetroleumJP1Gas/dieselolieFuelolieBioethanolBiodieselEl4797368541 2531 3511980143 33788020167 8307 50012923 47341 0531 791-1990170 21646415574 327-46228 82861 6853 560-1995184 3584115380 998-5230 18970 4971 573-2000201 20942511988 976-3935 81073 0771 509-2005215 78932310782 126-1439 95990 5291 379-2009209 1601198271 698-035 29799 1531 0452041391 4222010208 77037666 755-036 586101 8938681 118161 4552011210 721-6562 004-038 178102 7607322 0623 4921 429'90-'1123,8%-100%-58,0%-16,6%•-99,9%32,4%66,6%-79,4%••94,2%

VejtransportJernbanetransportSøtransport, indenrigsIndenrigsluftfartUdenrigsluftfartForsvarets transport

100 9455 0165 5882 10321 5408 145

129 9434 7656 3443 13324 3811 649

139 6074 9577 6252 48826 2323 449

153 6664 3396 8571 72233 1001 525

161 9234 4888 0261 20736 4203 726

160 6044 5337 5351 46932 8282 191

160 2454 7286 5331 55634 2391 470

160 2484 7996 3851 47035 1672 652

23,3%0,7%0,6%-53,1%44,2%60,8%

PersontransportGodstransportForsvarets transport

97 84037 3528 145

117 92150 6471 649

126 63254 2783 449

139 96259 7231 525

144 75267 3113 726

144 92462 0442 191

146 08561 2151 470

147 08060 9902 652

24,7%20,4%61%

Endeligt energiforbrug i produktionserhvervÆndringDirekte energiindhold [TJ]Klimakorrigeret forbrugProduktionserhverv i altEnergivarer:OlieNaturgasKul og koksAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiElFjernvarmeBygasAnvendelser:Landbrug og skovbrugGartneriFiskeriFremstillingsvirksomhedBygge- og anlægsvirksomhed18 48411 3387 312124 5865 99222 58410 54010 785109 2506 29522 0839 8218 324120 2357 33124 1108 5889 451117 8067 65122 1977 4127 488113 4068 15223 9136 1956 10592 2407 28023 6155 4396 04993 9817 14023 7825 3875 75194 4577 2315,3%-48,9%-46,7%-13,5%14,9%112 269-19 126255 24927 6822 94941365 61325 28116 3151310 07636 5975 40914961 22435 37515 623138 55340 4446 39916458 46035 60612 339728 60943 2659 2104553 74332 43310 8175918 17144 0938 7881944 51529 5175 20775911 34037 1987 1554244 07230 7985 53175910 53337 8996 5894143 07731 3386 05075911 26637 2266 85042-34,3%24,0%-62,9%•11,8%1,7%26,6%-71,7%1980167 7121990159 4531995167 7942000167 6062005158 6562009135 7332010136 2232011136 608'90-'11-14,3%

PRODUKTIONSERHVERV

Energi- og elforbrug i produktionserhvervPJ2001501005001990'95Energiforbrug i alt'00'05Elforbrug'11Klimakorrigeret

Produktionserhverv omfatter landbrug (inkl.maskinstationer og skovbrug), gartneri, fiskeri,fremstillingsvirksomhed (ekskl. raffinaderier)samt bygge- og anlægsvirksomhed. Fremstil-lingsvirksomhed står for omkring 70% af produk-tionserhvervenes samlede energiforbrug.Det klimakorrigerede energiforbrug i produkti-onserhverv var i 2011 136,6 PJ, hvilket er 0,3%højere end året før. Målt i forhold til 1990 erenergiforbruget faldet 14,3%.Elforbruget var i 2011 efter korrektion for klima-forskelle 37,2 PJ, hvilket er 1,8% lavere end åretfør. I forhold til 1990 er elforbruget vokset 1,7%.

Energiforbrug i produktionserhverv fordelt påenergivarerPJ1801601401201008060402001900OlieEl'95'00'05NaturgasFjernvarme'11Klimakorrigeret

I 2011 steg produktionserhvervenes forbrug afnaturgas, kul og vedvarende energi m.m. hen-holdsvis 1,8%, 9,4% og 6,5% i forhold til 2010,mens olieforbruget faldt 2,3%. Forbruget af elfaldt 1,8%, mens forbruget af fjernvarme i 2011var 4,0% højere end året før.Forbruget af naturgas er i perioden 1990-2011vokset 24,0%, mens forbruget af olie og kul erfaldet henholdsvis 34,3% og 62,9%. Forbrugetaf vedvarende energi m.m. er vokset 19,2%.Forbruget af el og fjernvarme er siden 1990vokset henholdsvis 1,7% og 26,6%.

Kul og koks

Vedvarende energi m.m.

Energiforbrug fordelt på produktionserhvervPJ1801601401201008060402001990'95'00'05GartneriLandbrug og skovbrug'11Bygge- og anlægsvirksomhedFremstillingsvirksomhedFiskeriKlimakorrigeret

Energiforbruget i landbrug steg i 2011 med0,7%. I gartneri og fiskeri faldt energiforbrugethenholdsvis 1,0% og 4,9%. Energiforbruget ifremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægs-virksomhed steg henholdsvis 0,5% og 1,3%.Fra 1990 til 2011 er energiforbruget i landbrugvokset 5,3%, mens det i bygge- og anlægsvirk-somhed er vokset 14,9%. I gartneri, fiskeri ogfremstillingsvirksomhed er energiforbruget faldethenholdsvis 48,9%, 46,7% og 13,5%.I forhold til 1990 er landbrugets andel af produk-tionserhvervenes samlede energiforbrug voksetfra 14,2% til 17,4%, mens fremstillingsvirksom-heds andel er vokset fra 68,5% til 69,1%. Deøvrige produktionserhverv tegnede sig hver for4% til 5% af energiforbruget i 2011.

PRODUKTIONSERHVERV

Elforbrugets andel af det samledeenergiforbrugKlimakorrigeret40%30%20%10%0%1990

Elforbrugets andel af det samlede energiforbrug iproduktionserhverv er vokset fra 23,0% i 1990 til27,2% i 2011.I fremstillingsvirksomhed er elandelen vokset fra26,9% i 1990 til 31,0% i 2011.I landbrug var elandelen 24,2% i såvel 1990 som2011. Elandelen har været stærkt stigende i gartne-rier. I 2011 var andelen 16,8% mod 6,5% i 1990.

'95

'00

'05Landbrug ogskovbrug

'11

Produktionserhverv i altGartneri

Fremstillingsvirks-omhedDet klimakorrigerede energiforbrug i fremstillings-virksomhed voksede fra 94,0 PJ i 2010 til 94,5 PJ i2011 svarende til en stigning på 0,5%. Målt i for-hold til 1990 er energiforbruget faldet 13,5%.Elforbruget var i 2011 29,3 PJ, hvilket er 1,4%lavere end året før. Siden 1990 er elforbruget faldet0,4%.Udviklingen i forbruget af de enkelte energivarersvarer til udviklingen i energiforbruget i produkti-onserhverv taget under ét.

Energi- og elforbrug i fremstillings-virksomhedPJ12510075502501990'95Energiforbrug i alt'00'05Elforbrug'11Klimakorrigeret

Energiforbrugets sammensætning ifremstillingsvirksomhedKlimakorrigeret100%80%60%40%20%0%1980OlieKul og koksEl19902000NaturgasVedvarende energi m.m.Fjernvarme2011

Sammensætningen af energiforbruget i fremstil-lingsvirksomhed har ændret sig markant siden1990, hvor forbruget af olie var dominerende. I1990 tegnede olieforbruget sig for næsten en tred-jedel af det samlede energiforbrug. I 2011 varandelen 17,4%.Naturgas udgør en stadig stigende andel af energi-forbruget i fremstillingsvirksomhed. Andelen var31,1% i 2011 mod 20,7% i 1990.Kulforbrugets andel er faldet fra 12,3% i 1990 til5,1% i 2011. Andelene af vedvarende energi m.m.og fjernvarme er vokset fra 1990 til 2011 og ud-gjorde i 2011 henholdsvis 9,8% og 5,5%.Elforbrugets andel er vokset fra 26,9% i 1990 til31,0% i 2011.

PRODUKTIONSERHVERV

Energiintensitet i produktionserhvervKlimakorrigeretTJ pr. mio. kr. BVT (2005-priser)1,21,00,80,60,40,20,019903,02,52,01,51,00,50,0'11

Energiintensiteten er opgjort som klimakorrigeretenergiforbrug sat i forhold til bruttoværditilvæksten(BVT) målt i faste 2005-priser, kædede værdier.Energiintensiteten i produktionserhverv er fra 1990til 2011 faldet 19,6%. Frem til 1993 steg intensite-ten, hvorefter der indtrådte et fald. Energiintensite-ten var i 2011 0,557 – dvs. at for hver mio. kr. BVTi produktionserhvervene blev der brugt 0,557 TJenergi. Det er 1,5% mindre end året før.I fremstillingsvirksomhed steg energiintensiteten9,2% fra 1990 til 1993, mens den fra 1993 til 2011faldt 28,2%. I 2011 faldt energiintensiteten 1,0%.I 2011 faldt energiintensiteten i landbrug og gart-neri 0,9%. Siden 1990 er intensiteten faldet 27,9%.Siden 2005 er udviklingen påvirket af markantefluktuationer i landbrugets BVT.

'95

'00

'05

Produktionserhvervi altBygge- og anlægs-virksomhed

Fremstillings-virksomhedLandbrug og gartneri(højre akse)

Elintensitet i produktionserhvervTJ pr. mio. kr. BVT (2005-priser)0,60,50,40,30,20,10,01990

Elintensiteten er opgjort som klimakorrigeret elfor-brug sat i forhold til bruttoværditilvæksten (BVT)målt i faste 2005-priser, kædede værdier.Elintensiteten har ligesom energiintensiteten udvik-let sig forskelligt før og efter 1993. Frem til 1993steg elintensiteten 12,2%, mens den fra 1993 til2011 er faldet 14,9%. Elintensiteten var i 20110,152 - dvs. at der for hver mio. kr. BVT i produkti-onserhvervene blev brugt 0,152 TJ el (svarende til42.195 kWh). I 2011 faldt elintensiteten 3,5%.Elintensiteten i fremstillingsvirksomhed faldt i 2011med 2,9%. I landbrug og gartneri faldt den 3,8%.

'95

'00

'05Fremstillings-virksomhed

'11

Produktionserhvervi altLandbrug og gartneri

Bygge- og anlægs-virksomhedEnergi- og elforbruget pr. beskæftiget i fremstil-lingsvirksomhed har over tiden udviklet sig ander-ledes end intensiteterne vist ovenfor. Det skyldesen betydelig stigning i produktiviteten målt somBVT pr. beskæftiget.Energiforbruget pr. beskæftiget var i 2011 302,4 GJmod 298,2 GJ året før. Det svarer til en stigning på1,4%. Sammenlignet med 1990 er energiforbrugetpr. beskæftiget vokset 30,4%.Elforbruget pr. beskæftiget var i 2011 93,7 GJ,hvilket er 0,5% lavere end året før. I forhold til1990 er elforbruget pr. beskæftiget vokset 50,2%.

Energiforbrug pr. beskæftiget i fremstil-lingsvirksomhedGJ pr. beskæftiget3503002502001501005001990Klimakorrigeret

'95Energi i alt

'00El

'05

'11

HANDELS- OG SERVICEERHVERV

Energi- og elforbrug i handels- ogserviceerhvervPJ1008060402001990'95Energiforbrug i alt'00'05Elforbrug'11Klimakorrigeret

Handels- og serviceerhverv omfatter engroshandel,detailhandel, privat service og offentlig service.Sidstnævnte er snævert afgrænset som forvaltningog serviceydelser, der stilles til rådighed for sam-fundet på ikke-markedsmæssige vilkår.Det klimakorrigerede energiforbrug var i 2011 84,5PJ, hvilket er 0,5% højere end året før. I forhold til1990 er forbruget vokset 9,7%.Elforbruget var i 2011 efter klimakorrektion 38,0 PJ,hvilket er 1,5% lavere end året før. I forhold til1990 er elforbruget vokset 26,2%.

Energiforbrug fordelt på energivarerPJ1008060402001990OlieEl'95'00'05NaturgasVedvarende energi m.m.Fjernvarme'11Klimakorrigeret

Forbruget af olie faldt i 2011 med 8,5%, mensforbruget af naturgas steg 2,3%. Forbruget af el ogfjernvarme er de dominerende energikilder i han-dels- og serviceerhverv. I 2011 faldt elforbruget1,5%, mens forbruget af fjernvarme var 1,8%højere end i 2010.I forhold til 1990 er olieforbruget faldet 82,9%,mens naturgasforbruget er vokset 38,5%. Forbru-get af el og fjernvarme var i 2011 henholdsvis26,2% og 37,4% højere end i 1990.

Kul, koks og bygas

Energiforbrugets sammensætning ihandels- og serviceerhvervKlimakorrigeret100%80%60%40%20%0%19801990OlieKul, koks og bygasEl2000NaturgasFjernvarme2011

I 1990 udgjorde el og fjernvarme i alt 70% af detsamlede energiforbrug i handels- og serviceerhverv(el 39% og fjernvarme 30%). Andelen af olie ognaturgas var henholdsvis 19% og 9%, mens for-bruget af vedvarende energi m.m. udgjorde 2%.I 2011 udgjorde el- og fjernvarmeforbruget i alt83% af det samlede energiforbrug (el 45% ogfjernvarme 38%). Andelen af olie var faldet til 3%,mens andelen af naturgas var 11% og forbruget afvedvarende energi m.m. uændret 2%.

Vedvarende energi m.m.

HANDELS- OG SERVICEERHVERV

Energiforbrug fordelt på erhvervPJ4030201001990Klimakorrigeret

I 2011 fandt 73% af energiforbruget i handels- ogserviceerhverv sted inden for privat og offentligservice, mens engros- og detailhandel tegnede sigfor de resterende 27%.Fra 2010 til 2011 faldt energiforbruget i engroshan-del 0,8%, mens forbruget steg 0,1% i detailhandel.I privat service og offentlig service steg energifor-bruget henholdsvis 1,1% og 0,2%.I forhold til 1990 er energiforbruget i engroshandelfaldet 11,9%, mens forbruget i detailhandel ervokset 17,0%.Energiforbruget i privat service er betydeligt større idag end i 1990. Siden 1990 har der været i vækstpå 31,2%. I offentlig service er energiforbruget5,6% lavere end i 1990.

'95EngroshandelPrivat service

'00

'05DetailhandelOffentlig service

'11

Energiforbrug til opvarmning i handels- ogserviceerhvervPJ504030201001990'95'00'05Lokalt tab'11NettoenergiforbrugKlimakorrigeret

Energiforbruget til opvarmning (rumopvarmning ogvarmt brugsvand) kan opgøres på forskellig måde.Mens endeligt energiforbrug angiver den mængdeenergi, der betales for, udtrykker nettoenergifor-bruget den mængde energi, der er nyttiggjort.Forskellen er lokale tab hos de enkelte forbrugere fxi olie- og naturgasfyr.Det endelige energiforbrug til rumopvarmning ihandels- og serviceerhverv var i 2011 45,9 PJ,hvilket er 2,2% højere end året før. I forhold til1990 er det steget 2,0%.Nettoenergiforbruget var i 2011 42,3 PJ, hvilketligeledes er 2,2% højere end året før. Sammenlig-net med 1990 er nettoenergiforbruget vokset 9,8%.Den større stigning her skyldes skift fra olie til na-turgas og fjernvarme, hvor de lokale tab er betyde-ligt mindre.

Elforbrug fordelt på erhvervPJ1816141210864201990'95EngroshandelPrivat service'00'05DetailhandelOffentlig service'11Klimakorrigeret

Elforbruget har været stigende inden for handels-og serviceerhverv til og med 2008, hvorefter det erfaldet. I 2011 var elforbruget i både engroshandelog detailhandel 1,2% lavere end i 2010. I privatservice og offentlig service faldt elforbruget hen-holdsvis 0,7% og 3,4%.Fra 1990 til 2011 er elforbruget i engroshandel ogdetailhandel vokset henholdsvis 4,0% og 24,2%.Elforbruget i offentlig service er vokset 15,0%. Iprivat service har væksten været betydeligt større,idet stigningen her var 44,8%.

HANDELS- OG SERVICEERHVERV

Energiintensitet i handels- og service-erhvervKlimakorrigeretTJ pr. mio. kr. BVT i 2005-priser0,300,250,200,150,100,050,001990

Energiintensiteterne er opgjort som klimakorrigeretenergiforbrug sat i forhold til bruttoværditilvækst(BVT) målt i faste 2005-priser, kædede værdier.Energiintensiteten var i 2011 0,082, dvs. at for hvermio. BVT i handels- og serviceerhverv blev derforbrugt 0,082 TJ energi. Det er 0,8% lavere endåret før.Energiintensiteten i handels- og serviceerhverv erfra 1990 til 2011 faldet 21,9%. I engroshandel ogdetailhandel er energiintensiteterne faldet hen-holdsvis 48,9% og 16,0%. I privat service og of-fentlig service er intensiteterne faldet henholdsvis9,6% og 23,9%.

'95Privat serviceEngroshandelDetailhandel

'00

'05

'11

Handels- og service-Erhverv i altOffentlig service

Elintensitet i handels- og serviceerhvervKlimakorrigeretTJ pr. mio. kr. BVT i 2005-priser0,180,160,140,120,100,080,060,040,020,001990

Elintensiteterne er opgjort som klimakorrigeretelforbrug sat i forhold til bruttoværditilvæksten(BVT) målt i faste 2005-priser, kædede værdier.I 2011 var elintensiteten 0,037, dvs. at for hvermio. BVT i handels- og serviceerhverv blev derbrugt 0,037 TJ el (svarende til 12.260 kWh). Elin-tensiteten er faldet 2,8% i forhold til året før.Elintensiteten i handels- og serviceerhverv er fra1990 til 2011 faldet 10,1%. I engroshandel ogdetailhandel er elintensiteterne faldet henholdsvis39,6%, og 10,9%. I privat service og offentlig ser-vice er elintensiteterne faldet 0,2% og 7,3%.

'95Privat serviceEngroshandelDetailhandel

'00

'05

'11

Handels- og service-Erhverv i altOffentlig service

Energiforbrug pr. beskæftiget i handels- ogserviceerhvervGJ pr. beskæftiget60504030201001990Klimakorrigeret

Energi- og elforbruget pr. beskæftiget i handels- ogserviceerhverv har over tiden udviklet sig anderle-des end intensiteterne vist ovenfor. Det skyldes enbetydelig stigning i produktiviteten målt som BVTpr. beskæftiget.Energiforbruget pr. beskæftiget var i 2011 38,4 GJmod 38,1 GJ året før. Det svarer til en stigning på0,7%. Sammenlignet med 1990 er energiforbrugetpr. beskæftiget faldet 8,5%.Elforbruget pr. beskæftiget var i 2011 17,3 GJ mod17,5 GJ året før svarende til et fald på 1,3%. Iforhold til 1990 er elforbruget pr. beskæftiget vok-set 5,3%.

'95Energi i alt

'00El

'05

'11

HANDELS- OG SERVICEERHVERV/HUSHOLDNINGER

Endeligt energiforbrug i handels- og serviceerhvervÆndringKlimakorrigeret forbrug [TJ]Handels- og serviceerhverv i altOlieNaturgasKul og koksAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiElFjernvarmeBygas198078 31438 337--26344821 78817 117361199077 04714 8506 902984571 02230 14723 449121199577 6987 6608 468685831 19032 84726 79489200080 6075 8747 739-6912 07835 71528 45852200585 0674 4289 989-6482 17837 47930 30342200984 1843 16910 202-1871 67638 26830 64536201084 0992 7819 348-1731 48538 63131 64635201184 4892 5459 561-2761 80838 04332 21640'90-'119,7%-82,9%38,5%-100%-39,5%76,9%26,2%37,4%-66,6%

EngroshandelDetailhandelPrivat serviceOffentlig service

19 0459 70225 95523 612

13 7958 88328 81225 557

13 3078 72831 23924 423

13 8959 32432 90424 484

12 9109 99336 24725 917

12 21410 19037 39924 380

12 24610 38637 38424 083

12 15110 39437 80924 134

-11,9%17,0%31,2%-5,6%

Endeligt energiforbrug i husholdningerÆndringKlimakorrigeret forbrug [TJ]Husholdninger i altOlieNaturgasKul og koksVedvarende energiElFjernvarmeBygasEenfamiliehuseOlieNaturgasKul og koksVedvarende energiElFjernvarmeBygasEtageboligerOlieNaturgasKul og koksVedvarende energiElFjernvarmeBygas19801990199520002005200920102011'90-'116,3%-69,4%50,6%-96,4%162,5%2,6%32,0%-66,5%6,0%-68,6%51,0%-92,3%162%0,8%37,9%-66,6%7,2%-75,9%48,3%-97,2%452,5%8,0%26,9%-66,4%

203 969 184 479 191 913 189 052 194 690 193 233 193 681 196 085121 022-2 49810 25628 38837 6494 15758 99817 87783016 87435 69652 8201 38446 86326 34949617 88037 20262 1041 01935 44429 3294921 81237 33964 48459427 61729 993833 19237 81065 58448620 04226 6562143 38136 41966 30540918 58027 6302841 94736 73868 35040818 03626 9243044 29336 60869 731464

155 657 136 823 141 798 139 337 144 194 143 850 143 250 145 011102 281-1 24910 24921 43118 1902 25848 31218 740-1 24986 95719 4591 89952 23315 14313616 86027 01124 68575447 6566 7662 733693148 68628 13563043 23222 50817917 84928 22129 25455450 1153 6313 841317318 98032 85146532 74124 9071721 76628 21031 37232349 7152 7034 42232469 12933 11227125 03225 472033 13828 27932 00926450 4962 5854 5228549 53033 57522218 13922 620643 31027 19132 36122249 3831 9034 03615719 22733 94418716 89523 5541341 87327 33533 35922150 4311 6854 07615749 40334 99118716 40422 8711044 21527 22634 03325251 0731 6324 05320789 38235 698211

HUSHOLDNINGER

Energiforbrug i husholdningerPJ2502001501005001990'95Faktisk'00Klimakorrigeret'05'11

Husholdningernes energiforbrug påvirkes meget afvejrliget. Af figuren kan udledes, at 1990 og 2000var meget varme år med lave energiforbrug, mens1996 og 2010 var usædvanligt kolde år.I 2011 var husholdningernes klimakorrigeredeenergiforbrug 196,1 PJ og udgjorde dermed 31% afdet samlede endelige energiforbrug i Danmark. Afde 196,1 PJ gik 163,6 PJ til opvarmning og 32,4 PJtil elapparater m.m.Husholdningernes klimakorrigerede energiforbrugvar 1,2% højere i 2011 end året før. Sammenlignetmed 1990 er energiforbruget vokset 6,3%. Detteskal ses på baggrund af en stigning i antallet afhusholdninger på 14,6%.

Husholdningers forbrug fordelt påenergiarterPJ2502001501005001990Olie'95'00NaturgasEl'05'11Kul og koksFjernvarmeKlimakorrigeret

Der er i husholdningerne sket betydelige ændringeri energiforbrugets sammensætning siden 1990. For-bruget af olie er i hele den viste periode været støtfaldende som følge af overgang til fjernvarme ognaturgas. Siden 2000 er forbruget af brænde ogtræpiller steget stærkt.I 2011 udgjorde fjernvarme 35,6% af husholdnin-gernes energiforbrug, herefter kom vedvarendeenergi og el med henholdsvis 22,6% og 18,7%.Forbruget af naturgas, olie og bygas udgjorde hen-holdsvis 13,7%, 9,2% og 0,2%.Husholdningernes elforbrug voksede stærkt fra1980 til begyndelsen af 1990’erne, hvorefter detvar nogenlunde konstant til 2000. Efter at elforbru-get viste tendens til stigning fra 2001 til 2006, fal-der det nu igen. I 2011 faldt elforbruget 0,4%.

Vedvarende energiBygas

Energiforbrug pr. husholdningGJ1008060402001990'95'00'05'11OpvarmningApparatforbrug m.m.Klimakorrigeret

I 2011 var det gennemsnitlige energiforbrug pr.husholdning 76,2 GJ, hvilket er 0,7% højere endåret før. Heraf blev 63,6 GJ - svarende til energi-indholdet i 1773 liter fyringsolie - anvendt til rum-opvarmning og varmt brugsvand. I forhold til 1990er energiforbruget pr. husholdning faldet 8,4%.Det gennemsnitlige elforbrug pr. husholdning tilapparater og lys var i 2011 12,1 GJ svarende til3347 kWh. Det er 2,5% mindre end året før, men3,1% mere end i 1990.Herudover er der i husholdningerne et lille forbrugaf motorbenzin til haveredskaber o.l., LPG (flaske-gas) og bygas til andre formål. Forbrug af benzin ogdieselolie til husholdningernes køretøjer er medta-get under vejtransport.

HUSHOLDNINGER

Varmeinstallationer i boliger1000 stk.3000250020001500100050001981OliefyrFjernvarmeinstallation19902000NaturgasfyrAnden2011

De betydelige ændringer i energiforbrugets sam-mensætning på energiarter afspejler ændringer isammensætningen af boligernes varmeinstallatio-ner over tiden. Frem til midt i 1980’erne var oliefyrklart dominerende, hvorefter fjernvarme blev denmest udbredte varmekilde. I slutningen af1980’erne og op gennem 1990’erne har der væreten fortsat stigning i antallet af fjernvarmeinstallati-oner og naturgasfyr på bekostning af oliefyr.Pr. 1. januar 2011 fordelte de i alt 2,75 millionervarmeinstallationer sig således: Fjernvarmeinstal-lationer 61,7%, naturgasfyr 15,2%, oliefyr 13,3%,og andre, herunder brændefyr og elvarme, 9,8%.Kilde: Danmarks Statistik

Energiforbrug til opvarmning i boligerIndeks 1990=10015012510075502501990'95Opvarmet arealEndeligt energiforbrugEndeligt energiforbrug pr. m2'00'05'11Klimakorrigeret

Energiforbruget til opvarmning (rumopvarmning ogvarmt brugsvand) er vokset fra 155,9 PJ i 1990 til163,6 PJ i 2011 svarende til en stigning på 5,0%.Dette skal ses i sammenhæng med, at det opvar-mede areal i samme periode er vokset 20,3%. Fra2010 til 2011 steg energiforbruget til opvarmningmed 1,4%.Energiforbruget til opvarmning pr. m2er i perioden1990 til 2010 faldet 12,8%. Faldet kan forklaresdels ved forbedring af ældre boligers isolering, delsved udskiftning af gamle oliefyr med mere effektivenaturgasfyr og fjernvarmeinstallationer. Hertilkommer, at nye boliger i henhold til bygningsreg-lementet har et lavere energiforbrug pr. m2endeksisterende boliger.

Nettoenergiforbrug og tab vedopvarmning i boligerPJ2001501005001990'95'00'05Lokalt tab'11NettoenergiforbrugKlimakorrigeret

Ved nettoenergiforbrug forstås den nyttiggjorteenergi. Forskellen mellem endeligt energiforbrug ognettoenergiforbrug er det lokale tab, som findersted hos forbrugerne, fx i olie- og naturgasfyr.Mens det endelige forbrug til opvarmning somnævnt ovenfor er vokset 5,0% fra 1990 til 2011, ernettoenergiforbruget til husholdningernes rumop-varmning og opvarmning af brugsvand i sammeperiode vokset 12,8%.Den forskellige udvikling skyldes det meget storeskift fra oliefyring til først fjernvarme og siden tilligenaturgasfyring, hvor de lokale tab er betydeligtmindre. De seneste års store stigninger i forbrugetaf brænde og træpiller trækker udviklingen denanden vej.

HUSHOLDNINGER

Privat forbrug og elforbrug i husholdningerIndeks 1990=100160140120100801990

Husholdningernes samlede elforbrug er i perioden1990-2011 vokset med 2,6%, mens elforbruget tilapparater og lys m.m. er vokset 16,0%. Den storeforskel skyldes en betydelig nedgang i forbruget afel til opvarmning.I samme periode er det private konsum steget38,6% - altså væsentlig mere end elforbruget tilapparater og lys m.m. Dette kan umiddelbart virkeoverraskende, når man tager den store stigning iantallet af elapparater, der er sket i perioden, ibetragtning. Forklaringen er signifikante fald i el-apparaternes specifikke elforbrug, jf. nedenfor.

'95

'00

'05

'11

Elforbrug, klimakorrigeretElforbrug, apparater og lys m.m.Privat forbrug, faste priser

Husholdningernes bestand af elapparater1000 stk.6.0005.0004.0003.0002.0001.00001990TVFrysereMikrobølgeovneTørretumblere

Der har over de seneste godt 30 år været en mar-kant forøgelse i bestanden af stort set alle el-forbrugende husholdningsapparater.Siden 1990 er eksempelvis antallet af mikrobølge-ovne steget mere end 350%, mens antallet aftørretumblere og opvaskemaskiner er vokset medhenholdsvis 205% og 208%. Der har også væretstore stigninger i udbredelsen af tv-apparater,vaskemaskiner og køleskabe. Antallet af separatefrysere har med en stigning på 23,7% haft enmere moderat vækst.Kilde: ElmodelBOLIG

'95

'00

'05KøleskabeVaskemaskiner

'11

Opvaskemaskiner

Husholdningsapparaters specifikkeelforbrugkWh/år80060040020001990TVFrysereVaskemaskiner

Alt andet lige skulle udviklingen i bestanden afapparater føre en ganske betydelig stigning i elfor-bruget med sig. At dette ikke er sket, skyldes isæren signifikant forbedring af apparaternes gennem-snitlige specifikke elforbrug (kWh pr. år) i densamme periode.Således er det gennemsnitlige årlige elforbrug til etkøleskab faldet fra 336 kWh i 1990 til 201 kWh i2011, dvs. med 40,2%. For en separat fryser erelforbruget faldet 49,2%, mens faldet for en va-skemaskine i samme periode har været 40,2%.Bortset fra tv-apparater har der for de øvrige elap-parater ligeledes været betydelige reduktioner i detgennemsnitlige specifikke årsforbrug.

'95

'00

'05KøleskabeOpvaskemaskinerTørretumblere

'11

Kilde: ElmodelBOLIG

EMISSIONER AF CO2OG ANDRE DRIVHUSGASSER

Opgørelse af CO2og andre drivhusgasserCO2-opgørelser anvendes sammen med opgørelser afudledningerne af de øvrige drivhusgasser til bl.a. atfølge udviklingen i forhold til de internationale mål forreduktion af drivhusgasudledninger. Danmarks inter-nationale klimaforpligtelse betyder, at Danmark i hen-hold til EU’s byrdefordeling af EU’s samlede redukti-onsforpligtigelse ved Kyoto-protokollens ratifikationskal reducere den gennemsnitlige emission af drivhus-gasser i perioden 2008-2012 med 21% i forhold tilbasisåret. Basisåret blev i 2007 fastlagt i forhold tilemissionerne i 1990 for CO2, CH4og N2O og 1995 forde fluorholdige drivhusgasser (f-gasserne).I 2010 var desamlede emissioner af drivhusgas-ser(uden korrektioner) på 61,1 mio. ton CO2-ækvivalent, hvilket er 11,9% lavere end emissionen ibasisåret på 69,3 mio. ton CO2-ækvivalent. Med ener-gistatistikkens korrektioner for temperaturudsving ogudsving i nettoeksporten af el var niveauet i 2010 på

58,7 mio. ton CO2-ækvivalent svarende til et fald på24,2% i forhold til et korrigeret basisår.Drivhusgasopgørelsen for 2011 foreligger først i 2013.I de samlede drivhusgasopgørelser indgår dels CO2-emission fra energianvendelse (hvor emissioner fraudenrigsluftfart samt effekten af grænsehandel medbenzin og dieselolie - til forskel for energistatistikkenssærskilte CO2-opgørelser - dog ikke indgår), dels CO2-emission fra andre kilder (flaring af gas i Nordsøen ogvisse industriprocesser). Derudover indgår emissioneraf 5 andre drivhusgasser i forpligtelsen (metan (CH4),lattergas (N2O), hydrofluorkarboner (HFC’er),perfluorkarboner (PFC’er) og svovlhexafluorid (SF6)),som omregnes til CO2-ækvivalent. Til indfrielsen afforpligtelsen 2008-2012 vil reduktioner opnået i for-bindelse med visse CO2-optag i skove og jorde samtprojekter i andre lande (de såkaldte JI- og CDM-projekter) desuden blive indregnet.Kilde: Energistyrelsen og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

CO2-emissioner fra energiforbrugMio. ton CO280

Energistyrelsen opgør både faktiske CO2-emissio-ner og korrigerede CO2-emissioner, der tager højdefor årlige temperaturforskelle og udenrigshandelmed el, jf. opgørelsen af energiforbruget side 18.Formålet med den korrigerede opgørelse er at få etbillede af de underliggende tendenser i udviklingen.I 2011 var de faktiske CO2-emissioner fra energi-forbrug 44,3 mio. ton, hvilket er 10,6% mindre endi 2010. I forhold til 1990 er de faktiske CO2-emissioner faldet 16,8%. Dette uanset at Danmarkhavde en usædvanlig stor nettoimport af el i 1990mod en lille nettoimport af el i 2011.De korrigerede CO2-emissioner fra energiforbrugfaldt i 2011 med 2,8% til 45,9 mio. ton. Sammen-lignet med 1990 har der været et fald på 25,2%.

401990

'95

'00

'05

'11

Faktiske emissioner

Korrigerede emissioner

CO2-emissioner fordelt på brændslerMio. ton CO27060504030201001990OlieNaturgas1995Kul20002011Affald, ikke bionedbrydeligtKorrigeret

Der har siden 1990 været et markant skift i energi-forbrugets fordeling på brændsler. Forbruget afnaturgas og vedvarende energi er forøget på be-kostning af forbruget af olie og kul.Brændselsskiftet har ført til en nedgang i CO2-emissionerne, idet forbrug af olie og kul medførerstørre CO2-emissioner end forbrug af naturgas ogvedvarende energi. Mens bruttoenergiforbrugetsiden 1990 er faldet 1,4%, er CO2-emissionernefaldet 25,2%.

EMISSIONER AF CO2OG ANDRE DRIVHUSGASSER

CO2-emissioner pr. brændselsenhed ogpr. kWh elKg pr. GJ1009080706050401990Korrigeret

Bruttoenergiforbruget er i 2011 næsten uændret iforhold til 1990, hvorimod fordelingen på brændslerhar ændret sig markant. Brændselsskiftet fra olie ogGram pr. kWhkul til naturgas og vedvarende energi har betydet, at1000der knyttes stadig mindre CO2pr. forbrugt enhedbrændsel. I 2011 var der til hver GJ korrigeret brut-900toenergiforbrug knyttet 56,8 kg CO2mod 74,9 kg i8001990. Det svarer til en reduktion på 24,1%.700600500400Efter at CO2-emissionen pr. kWh solgt el har væretnogenlunde konstant i nogle år, faldt den igen i2011. En kWh solgt el i Danmark førte i 2011 til enCO2-emission på 478 gram. I 1990 var CO2-emissionen 938 gram pr. kWh solgt el. Det svarer tilnæsten en halvering. Årsagerne til den store reduk-tion er brændselsomlægninger i elproduktionen samtden stadig større betydning af vindkraft.

'95

'00

'05

'11

CO2-emission pr. brændselsenhedCO2-emission pr. kWh el

CO2-emissioner fordelt på sektorerMio. ton CO27060504030201001990EnergisektorEndeligt forbrug199520002011Konverteringssektor

Energisystemet er her opdelt i tre sektorer:Energi-sektoren(udvinding og raffinaderier),konverterings-sektoren(produktion af el, fjernvarme og bygas) ogendeligt forbrug(transport samt forbrug i hushold-ninger og erhverv).Den samlede faktiske CO2-emission var i 1990 på53,3 mio. ton. Heraf kom 25,4 mio. ton fra konver-teringssektoren og 26,5 mio. ton fra endeligt energi-forbrug, mens energisektoren udledte 1,4 mio. ton.I 2011 var den samlede faktiske CO2-emission 44,3mio. ton, hvoraf 17,9 mio. ton kom fra konverte-ringssektoren, 24,1 mio. ton fra endeligt energifor-brug og 2,3 mio. ton fra energisektoren. I konverte-ringssektoren har der fra 1990 til 2011 været et faldpå 7,5 mio. ton, selvom el- og fjernvarmeproduktio-nen i denne periode er vokset markant.

CO2-emissioner ved slutforbrug af energiMio. ton CO27060504030201001990'95'00'05TransportHandels- og serviceerhverv'11EnergisektorProduktionserhvervHusholdningerKorrigeret

Fordeles CO2fra produktion af el, fjernvarme ogbygas ud på slutforbrugerne fås et billede af, hvor-dan de samlede udledninger af CO2fordeler sig påenergisektor, transport, erhverv og husholdninger.Transport og produktionserhverv tegnede sig i 2011for de største andele af de samlede CO2-emissionermed henholdsvis 33,0% og 24,0%. Husholdningersog handels- og serviceerhvervs andele var henholds-vis 22,3% og 15,3%, mens energisektoren stod for5,4% af CO2-emissionerne.I forhold til 1990 er CO2-emissioner fra transportvokset 20,0%. For erhvervene og husholdninger harder derimod været tale om markante fald. I produk-tionserhverv og handels- og serviceerhverv faldtCO2-emissionerne henholdsvis 38,6% og 35,9%,mens de i husholdninger faldt 43,8%.

EMISSIONER AF CO2OG ANDRE DRIVHUSGASSER

CO2-emissioner fra energiforbrug, faktiske1000 tonCO2-emissioner,faktiskeEmissioner i altEmissioner fordelt påbrændslerOlieNaturgasKulAffald, ikke bionedbrydeligtEmissioner fordelt på an-vendelserEnergisektorKonverteringssektorElproduktionFjernvarmeproduktionBygasproduktionEndeligt energiforbrugTransportProduktionserhvervHandels- og serviceerhvervHusholdninger198064 41764 41740 048123 97539464 41788030 26224 0385 65557033 27510 44010 4252 9679 442199053 29753 29724 1784 32324 22257353 2971 39125 37020 7634 50610126 53612 4197 7881 4064 924199560 41560 41526 1977 54625 82484860 4151 88430 94226 1104 7557827 58813 4448 1281 0784 939200053 72753 72726 20510 62415 7741 12453 7272 31224 36320 2914 0304227 05214 6387 5798683 967200550 99750 99724 18710 67614 7371 39850 9972 42921 26817 3533 8823327 30015 7097 0279223 642200949 18949 18922 2889 42916 0151 45649 1892 42822 14518 2453 8673324 61615 2085 6328162 960201049 60049 60022 10010 57115 5181 41149 6002 43222 11317 8254 2533525 05515 1215 8268253 283201144 35044 35021 0058 98712 9311 42644 3502 29117 91814 3833 5033224 14114 9415 7047282 768Ændring'90-'11-16,8%-16,8%-13,2%108%-46,6%149%-16,8%64,7%-29,4%-30,7%-22,3%-68,4%-9,0%20,3%-26,8%-48,2%-43,8%

Faktiske CO2-emissionerberegnes ud fra det fakti-ske energiforbrug, som ses i energibalancen side 4.Ved hjælp af brændselsspecifikke emissionsfaktorer

omregnes energiforbruget til CO2-emissioner. De an-vendte faktorer ses side 59. Vedv. energi, herunderbionedbrydeligt affald, tillægges ingen CO2-emission.

CO2-emissioner fra energiforbrug, korrigerede*)1000 tonKorrigerede emissionEmissioner i altEmissioner fordelt påbrændslerOlieNaturgasKulAffald, ikke bionedbrydeligtEmissioner fordelt på an-vendelserEnergisektorKonverteringssektorElproduktionFjernvarmeproduktionBygasproduktionEndeligt energiforbrugTransportProduktionserhvervHandels- og serviceerhvervHusholdninger*)

Ændring198062 69662 69639 384122 92039262 69688028 92822 8685 50155932 88910 44010 3602 8969 191199061 34561 34525 0344 64631 08158361 3451 39132 56227 3375 11710827 39112 4197 9671 5435 463199559 97559 97526 3757 60325 14884959 9751 88430 38625 4604 8477827 70613 4448 1541 0935 015200055 48755 48726 72410 95516 6721 13655 4872 31225 61421 0994 4704527 56114 6387 6919344 298200552 55552 55524 46110 95515 7361 40352 5552 42922 64318 5444 0653327 48315 7097 0689493 757200949 62949 62922 3329 49616 3451 45749 6292 42822 52118 5373 9513424 68015 2085 6468263 000201047 21247 21221 80010 05413 9601 39947 2122 43220 25516 7153 5083224 52515 1215 7087482 948201145 89745 89721 1219 18614 1591 43145 8972 29119 29515 5133 7503324 31114 9415 7427532 875'90-'11-25,2%-25,2%-15,6%97,7%-54,4%145%-25,2%64,7%-40,7%-43,3%-26,7%-69,8%-11,2%20,3%-27,9%-51,2%-47,4%

Korrigeret for brændselsforbrug til nettoeksport af el og for temperaturudsving.

Korrigerede CO2-emissionerberegnes ud fra detkorrigerede bruttoenergiforbrug, som ses i tabellenside 18. I denne opgørelse er energiforbruget korri-geret for temperaturudsving i forhold til et vejrmæs-40

sigt normalt år og brændselsforbrug knyttet til uden-rigshandel med el. I kolde år eller år med netto-eleksport er korrektionen således negativ, mens den ivarme år eller år med nettoimport af el er positiv.

EMISSIONER AF CO2OG ANDRE DRIVHUSGASSER

Emissioner af drivhusgasserÆndring1000 ton CO2-ækvivalentFaktiske emissioner i alt1)2)

Basisår69 32369 32369 32351 81726 31525 50210 6505 4939 359

199068 60473 02873 02851 72926 24625 48310 9055 4469 132

199576 05079 46379 46359 66032 51527 14512 3925 9098 844

200068 09073 98473 98452 05425 96226 09212 4776 0337 582

200563 74068 37768 37749 64423 20426 44013 6145 5197 306

200960 68359 80659 80647 85324 12323 73113 4544 0286 249

201061 06558 89558 89548 32523 91524 41013 3564 4536 600

Basisår-'10-11,9%-15,0%-15,0%-6,7%-9,1%-4,3%25,4%-18,9%-29,5%

Faktiske nettoemissioner i altFaktiske nettoemissioner i altEmissioner fra energiforbrugEnergi- og konverteringssektorEndeligt energiforbrug- Transport- Industri- Handels- og serviceerhverv oghusholdningerIndustrielle processer, flaringm.m.Flygtige udledninger og flaringIndustrielle processer

2 9113042 470137

2 7023692 24093

3 3585222 727109

4 2988083 388102

3 1836532 44288

2 2323841 76582

2 2264651 68576

-23,5%52,9%-31,8%-44,2%

Opløsningsmidler og produktanven-delseEmissioner fra landbrugDyrenes fordøjelseHusdyrgødningLandbrugsjordeAndre emissionerDeponi af affaldSpildevandsrensningAndet affaldSkov og arealanvendelseSkovArealanvendelse

13 0483 2591 4378 3521 5471 334213

12 4623 2471 5937 6221 7111 47717658

11 5153 1341 6696 7121 5171 261184723 413- 9014 315

10 3942 8611 7225 8111 3441 0501731225 8941 9283 965

9 7832 7371 8165 2301 1308461681164 6361 0813 555

9 5402 8231 6935 0241 058765156137- 876-3 5902 714

9 5202 8561 7094 954995693159143-2 171-5 6773 506

-27,0%-12,4%18,9%-40,7%-35,7%-48,1%-25,2%-

---

4 423- 8195 243

Anm.: Tabellen omfatter alene Danmarks udledning og optag af drivhusgasser. Ved det samlede klimaregnskab i forhold til Danmarksklimaforpligtelse for 2008-2012 skal kreditter fra en del af CO2-optagene under ”Skov og arealanvendelse”, kreditter fra reduktioner opnå-et gennem projekter i andre lande og kvotekøb også indregnes.1)2)

Samlet emission uden bidraget fra ”Skov og arealanvendelse”, da kun en del af dette skal indregnes i klimaregnskabet for 2008-2012.Samlet emission med bidraget fra ”Skov og arealanvendelse”.

Kilde: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Faktiske og korrigerede emissioner af drivhusgasserÆndring1000 ton CO2-ækvivalentFaktiske emissioner i alt1)1)

Basisår69 32377 386

199068 60476 652

199576 05075 610

200068 09069 850

200563 74065 298

200960 68361 124

201061 06558 678

2011*Basisår -'1155 81557 362-19,5%-25,9%

Korrigerede emissioner i altAnm. 1: Se anm. ovenfor.

Anm. 2: Danmarks reduktionsforpligtelse på 21 pct. under Kyoto-protokollen skal ses i forhold til et basisår uden korrektioner for klima-udsving og brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el. De korrigerede drivhusgasopgørelserne kan alene anvendes til illustrationaf effekten af tiltag og andre nationale effekter, der påvirker CO2-udledningen knyttet til Danmarks eget energiforbrug.1)

Se ovenfor.

* Den foreløbige emissionsopgørelse for 2011 er alene baseret på CO2-emissionerne fra energiforbrug og flaring, som de er opgjort iEnergistatistik 2011. De samlede emissioner af drivhusgasser er beregnet ved at antage, at alle andre emissioner end CO2fra energifor-brug og flaring er konstante med værdierne for 2010 opgjort af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

EMISSIONER AF CO2OG ANDRE DRIVHUSGASSER

Emissioner af drivhusgasserMio. ton CO2-ækvivalent

Figuren viser emissioner af drivhusgasser ekskl.effekterne af CO2optag i skov og arealanvendelse.De faktiske emissioner af drivhusgasser var i 201061,1 mio. ton CO2-ækvivalent, hvilket er 0,6% høje-re end i 2009. I forhold til basisåret har der været etfald på 11,9%.Korrigeret for klimaudsving og brændselsforbrugknyttet til udenrigshandel med el var emissionerne afdrivhusgasser i 2010 58,7 mio. ton CO2-ækvivalent,hvilket er 4,0% mindre end i 2009. I forhold til ba-sisåret har der været et fald på 24,2%.Kilde: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

1009080706050401990

'95Faktiske emissioner

'00

'05

'10

www.dmu.dk

Korrigerede emissioner

Faktiske nettoemissioner afdrivhusgasser fordelt på oprindelseMio. ton CO2-ækvivalent

9070503010-101990'95'00Emissioner fra energiforbrugEmissioner fra landbrugSkov og arealanvendelse'05'10Industrielle processer,flaring m.m.Andre emissioner

Emissioner fra energiforbrug giver det største bidragtil den samlede nettoemission af drivhusgasser.Disse emissioner kommer fra energi- og konverte-ringssektoren samt endelig energiforbrug. Næststør-ste bidrag kommer fra landbruget.I 2010 fordelte de faktiske emissioner sig således:Emissioner fra energiforbrug 82,1%, emissioner fralandbrug 16,2%, industrielle processer, flaring m.m.3,8%, skov og arealanvendelse -3,7% og andreemissioner 1,7%.Kilde: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

www.dmu.dk

Faktiske emissioner fordelt på typer afdrivhusgasser i 20101,4%10,0%9,4%

De drivhusgasser, der indgår i opgørelsen af densamlede emission, bidrager meget forskelligt. I 2010var CO2med 79,1% den drivhusgas, der stod for denstørste del af den samlede drivhusgasudledning.Metan (CH4) med 10,0% var næststørste bidragydertil den samlede emission efterfulgt af Lattergas(N2O) med 9,4% og F-gasser med 1,4%.Den absolut vigtigste kilde til CO2-emission erbrændselsforbrug til energiformål. Den vigtigste kildetil både metan- og lattergasudledning er landbrug;men affaldsbehandling bidrager også væsentligt tiludledningen af metan.Kilde: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

79,1%F-gasserCH4N2OCO2

www.dmu.dk

EMISSIONER AF CO2OG ANDRE DRIVHUSGASSER

Kvote- og ikke kvoteomfattede CO2-emissioner fra energiforbrug 2009 - 2011Faktiske CO2-emissioner fra energiforbrug1000 ton2009Total49 189I alt201049 600201144 350Kvoteomfattet200924 336201024 154201120 268Ikke kvoteomfattet200924 853201025 445201124 082

EnergisektorKonverteringssektorEndeligt energiforbrugTransportProduktionserhverv- gartneri- fremstillingsvirksomhed- andre produktionserhvervHandels- og serviceerhvervHusholdninger

2 42822 14524 61615 2085 6322373 3782 0178162 960

2 43222 11325 05515 1215 8262443 5612 0208253 283

2 29117 91824 14114 9415 7042003 5281 9767282 768

2 42819 8382 069-2 069112 058---

2 43219 5922 130-2 13092 120---

2 29115 9192 058-2 058102 0471--

-2 30722 54715 2083 5632261 3202 0178162 960

-2 52122 92515 1213 6962351 4412 0208253 283

-1 99922 08314 9413 6461901 4811 9757282 768

Anm.: De tre første talkolonner omfatter CO2-emissioner fra olie, naturgas, kul og ikke bionedbrydeligt affald, mens CO2- emissioner fra ikke bionedbrydeligtaffald ikke er medtaget i de kvoteomfattede emissioner.

Faktiske CO2-emissioner fra energiforbrugi 2011, kvote- og ikke kvoteomfattetMio. ton CO2302520151050EnergisektorI altKonverterings-sektorEndeligtenergiforbrugIkke kvoteomfattet

EU’s kvoteordning for CO2omfatter næsten halvde-len af CO2-udledningen fra energiforbruget. Ande-len varierer dog meget mellem de forskellige sekto-rer.I energisektoren, der omfatter raffinaderier og olie-og gasproduktionsanlæg i Nordsøen, er alle udled-ninger omfattet af kvoteordningen. I konverterings-sektoren, der omfatter kraftværker og fjernvarme-værker, er billedet – når der ses bort fra ikke bio-nedbrydeligt affald – næsten det samme.Når det kommer til udledninger knyttet til det ende-lige energiforbrug, dvs. udledninger fra forbrændingaf olie, naturgas og kul i virksomheder, husholdnin-ger og transportmidler, er mindre end 10% omfat-tet af kvoteordningen. Her kan næsten al udledninghenføres til fremstillingsvirksomhed.

Kvoteomfattet

Samlede faktiske emissioner af drivhusgasser kvote- og ikke kvoteomfattet1000 ton CO2-ækvivalent20102011I alt61 06555 815*Kvoteomfattet,fra energiforbrug24 15420 268Kvoteomfattet,fra processer ogflaring1 1131 199Ikke kvoteomfattet35 79934 348*

Anm. Den foreløbige emissionsopgørelse for 2011 er alene baseret på CO2-emissionerne fra energiforbrug og flaring, som de er opgjorti Energistatistik 2011. De samlede emissioner af drivhusgasser er beregnet ved at antage, at alle andre emissioner end CO2fra energi-forbrug og flaring er konstante med værdierne for 2010 opgjort af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.*)Foreløbige tal

ENERGI OG ØKONOMI

Energiudgifter i erhverv og husholdningerMia. kr., løbende priser2001501005001990'95'00'05'10HusholdningerForsyningsvirksomhed i altProduktionserhvervHandels- og service-erhverv

Udgifter til energi er opgjort i årets købspriser inkl.afgifter og moms. For erhvervene gælder som ho-vedregel, at energiafgifter (men ikke CO2-afgifter)og moms efterfølgende refunderes fuldt ud.De samlede udgifter til energi var i 2010 180,1 mia.kr., hvilket er 16,6% højere end året før. Hushold-ningerne betalte 77,6 mia. kr., produktionserhverv44,7 mia. kr., mens handels- og serviceerhverv,inkl. offentlig service, betalte 46,9 mia. kr.Fra 1990 frem til 2008 har udgifterne til energiværet stigende. Faldet fra 2008 til 2009 skyldesnedgang i energiforbruget - først og fremmest iproduktionserhverv. Stigningen i 2010 betød, atenergiudgifterne var tilbage på niveauet i 2008.Kilde: Danmarks Statistik

Provenu af energi-, CO2- og svovlafgifterMia. kr., løbende priser4540353025201510501990KulSvovl'95El'00Gas-/dieselolie'05NaturgasCO2'11Motorbenzin

Provenuet af energiafgifter opgjort i årets priservar i 2011 41,8 mia. kr., hvilket er 5,1% mere endi 2010. Provenuet omfatter ud over energiafgifterogså CO2- og svovlafgifter. De største bidrag tilprovenuet i 2011 kommer fra el (11,9 mia. kr.),gas-/dieselolie (9,6 mia. kr.), motorbenzin (7,7mia. kr.) og CO2-afgifter (5,9 mia. kr.).Provenuet er i forhold til 1990, hvor der ikke varCO2- og svovlafgifter, vokset med 200%. For gas-/dieselolie, el og motorbenzin har der siden 1990været en vækst på henholdsvis 205%, 178% og37,1%.I 2011 udgjorde energi-, CO2- og svovlafgifterne4,9% af det samlede skatte- og afgiftsprovenu iDanmark mod 4,8% i 2010.Kilde: Danmarks Statistik

Udgifter til Public Service Obligations (PSO)på elområdetMia. kr., løbende priser543210'01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 '09 '10 '11Andet (forskning- og udvikling, miljøundersøgelser m.m.)Kompensation for CO2-afgiftForsyningssikkerhedStøtte til miljøvenlig el m.m.Decentral kraftvarmeBiomasse mv.Vindkraft44

De samlede omkostninger til Public Service Obliga-tions (PSO) var i 2011 på 3,3 mia. kr. mod 2,6 mia.kr. året før. Stigning på 0,7 mia. kr. skyldes pri-mært, at produktionen af el fra vindkraftanlæg ogbiomasse var højere i 2011 end i 2010. Hertil kom-mer en lavere markedspris på el i 2011.For 2011 var den samlede støtte til miljøvenligelproduktion 2,6 mia. kr., som fordelte sig med 1,5mia. kr. til vindkraft, 0,6 mia. kr. til biomasse mv.og 0,5 mia. kr. til decentral kraftvarme.I 2010 blev der indført kompensation for CO2-afgift.Kompensationen beløb sig i 2011 til 0,4 mia. kr.

ENERGI OG ØKONOMI

Handelsoverskud fra energivarerMia. kr., løbende priser403020100-101990I altKul'95'00OlieEl'05NaturgasBiomasse'11

Overskuddet på udenrigshandelen med energivarervar i 2011 på 4,3 mia. kr. mod 12,1 mia. kr. åretfør. Der var overskud på handelen med olie ognaturgas på henholdsvis 7,4 mia. kr. og 4,0 mia.kr. Udenrigshandelen med kul, el og biomasse re-sulterede i 2011 i underskud på henholdsvis 4,4mia. kr., 0,2 mia. kr. og 2,6 mia. kr.Udenrigshandelen med energivarer forventes også ide kommende år at give et positivt bidrag til Dan-marks handelsbalance, fordi vi producerer mereenergi, end vi forbruger. Men der forventes et fort-sat fald i overskuddetKilde: Danmarks Statistik

Værdi af råolie- og naturgasproduktionMia. kr., løbende priser7060504030201001990Råolie'95Naturgas'00'05'11

Værdien af den producerede råolie og naturgas fraNordsøen i 2011 er opgjort til 58,2 mia. kr. mod50,5 mia. kr. året før. Værdien af råolie steg fra39,9 til 48,3 mia. kr., mens værdien af naturgasfaldt fra 10,6 til 9,9 mia. kr.Værdien af Nordsøproduktionen afhænger af såvelproduktionens størrelse som priserne på verdens-markedet. Stigningen i produktionsværdien i 2011fremkom udelukkende som følge af højere energi-priser, idet produktionen af råolie og naturgas faldt.I forhold til 1990 er værdien af Nordsøproduk-tionen mere end seksdoblet.Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion 2011.

Eksport af energiteknologi og -udstyrMia. kr., løbende priser7060504030201001996'00'05'11Eksport af energiteknologi og -udstyr

Eksporten af energiteknologi og -udstyr som fx.vindmøller, fjernvarmerør, termostatventiler, pum-per m.m. har været stærkt stigende frem til 2008,20% hvor eksporten nåede et foreløbigt højdepunkt med65,8 mia. kr.15% Efter tilbagegang i 2009 og 2010 voksede ekspor-ten igen i 2011 og var 18,1% højere end året før. I2011 var eksporten af energiteknologi og udstyr10% 63,4 mia. kr., hvilket svarer til 10,5% af Danmarkssamlede vareeksport. I 2010 var andelen 9,5%.5%Energistyrelsen, DI Energibranchen og Erhvervs- ogByggestyrelsen samarbejder om en statistik fordansk energiteknologi med fokus på eksport- ogerhvervsudvikling. Flere oplysninger findes påEnergistyrelsens hjemmeside, seEksport af energiteknologi og -udstyr

Andel af Danmarks samlede eksport (højre akse)

ENERGIPRISER

Spotmarkedspriser på råolie$ pr. tønde, gennemsnitlige årspriser (halvårspris i 2012)1201008060402001970

Efter et usædvanligt og stort fald i 2009 steg prisenpå råolie hurtigt igen. Siden 2009 har prisen svingetmellem 89 og 129 US$ pr. tønde.Olieprisen er historisk høj, også målt i faste priser,til trods for de senere års økonomiske afmatning.Det globale behov for olie er stigende, omkostnin-gerne ved olieproduktion er stigende og omlægningfra olie til andre energiformer er begrænset globaltset. Dertil kommer politisk uro, især i Mellemøsten.Det er alt sammen medvirkende til, at prisniveaueter forholdsvis højt og stærkt svingende.Den gennemsnitlige råoliepris i 2011 var 111 US$pr. tønde. Målt i faste 2011-priser er dette højereend sidst i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne,'10'12 hvor den var 100 US$ pr. tønde. Baggrunden for dehøje oliepriser var dengang konflikter i Mellem-østen.Kilde: BP og Financial Times (2011-priser)

'75'80'85Brent, $ pr. tønde

'90

'95

'00

'05

Brent, $ pr. tønde 2011 prisniveauPriserne for 2012 dækker alene første halvår

Spotmarkedspriser på elØre pr. kWh7060504030201020011999200020022003200420052007200920122006200820102011

Systemprisen på el på Nord Pool fastlægges timefor time på baggrund af udbud og efterspørgsel.Prisen præges af en række faktorer, herunder ned-bør og temperatur. Fx var vinteren 2010/2011præget af frygt for vandmangel og et stigendeelforbrug i Norge pga. lave temperaturer, hvilketresulterede i høje priser.Den gennemsnitlige systempris på el pr. kWh var35 øre i 2011 mod 40 øre pr. kWh i 2010. Faldetskyldtes især stigende vandstand i de nordiskemagasiner.I første halvår af 2012 er den gennemsnitlige sy-stempris faldet yderligere til 25 øre pr. kWh. Pris-faldet skyldes dels overflod af vandkraftressourcer iNorge og Sverige og dels lav CO2- kvotepris.Kilde: Nord Pool

01999'00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 '09 '10 '11 '12Nord Pool systempris, øre/kWh (månedsgennemsnit)Nord Pool systempris, øre/kWh (årsniveau)

Elpriser for husholdninger 1997-2011(pr. 1. januar)Øre pr. kWh2502001501005001997'98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 '09 '10 '11 '12AbonnementElafgiftElsparebidragSO2-afgiftEnergi, eltransmission, PSOEldistributionsafgiftCO2-afgiftMoms i alt

Den gennemsnitlige elpris for husholdningskundermed et årsforbrug på 4000 kWh var primo 20122,25 kr. pr. kWh, hvilket er 4,8% højere end åretfør. Siden 2001 er elprisen steget 46,2%.Samlet var afgifterne pr. kWh til staten i 2012 1,26kr. mod 0,96 kr. i 2001. Disse afgifter består af:Elafgift, eldistributionsafgift, elsparebidrag, energi-spareafgift (tidligere CO2-afgift) og moms.Betaling for selve energien pr. kWh (inkl. PSO ogeltransmission) var i 2012 0,81 kr. mod 0,46 kr. i2001, mens betaling for abonnement pr. kWh var0,19 kr. i 2012 mod 0,12 kr. i 2001.Kilde: Dansk Energi

ENERGIPRISER

Energipriser for husholdningerKr., løbende priser141210864201990'95'00'05'11

De viste energipriser er årsgennemsnit af løbendeforbrugerpriser, dvs. inkl. energi- og CO2-afgiftersamt moms.Prisen på fyringsolie var i 2011 10,96 kr. pr. litermod 9,38 kr. pr. liter året før svarende til en stig-ning på 16,8%. I perioden 1990-2011 er prisensteget 158%.Prisen på naturgas til husholdninger var i 20119,23 kr. pr. Nm3mod 8,72 kr. pr. Nm3året førsvarende til en stigning på 5,9%.Afgiften på motorbenzin har over tiden varieretbetydeligt, hvilket har påvirket prisen. Prisen påen liter motorbenzin var i 2011 12,33 kr. mod11,02 kr. i 2010 svarende til en stigning på11,9%.Prisen på en kWh el var i 2011 2,19 kr. mod 2,00kr. i 2010 svarende en stigning på 9,4%.

Motorbenzin, kr. pr. literNaturgas, kr. pr. Nm3

Fyringsolie, kr. pr. literElektricitet, kr. pr. kWh

Energipriser for husholdningerKr., faste 2011-priser16141210864201990'95'00'05'11

Husholdningernes energipriser er her opgjort ifaste 2011-priser, som er fremkommet ved atrense de løbende priser for udviklingen i det gene-relle prisniveau angivet ved forbrugerprisindekset.Målt i faste 2011-priser er prisen pr. liter motor-benzin steget de seneste to år. I 2011 var stignin-gen 8,8%.Prisen på fyringsolie har i en lang periode fluktue-ret omkring 6 kr. pr. liter; men siden 2000 harprisen været over dette niveau, og i 2011 var den10,96 kr. pr. liter, hvilket er 13,6% højere endåret før. Prisen på naturgas var i 2011 9,23 kr. pr.Nm3, hvilket er 2,9% højere end i 2010.

Motorbenzin, kr. pr. literNaturgas, kr. pr. Nm3

Fyringsolie, kr. pr. literElektricitet, kr. pr. kWh

Elprisen i faste 2011-priser var i 2011 6,4% højereend året før.

Forbrugerprisens sammensætning,husholdninger100%80%60%40%20%0%Benzin Fyrings- ElolieBenzin Fyrings- ElolieBenzinFyrings- ElolieBenzin Fyrings- Elolie

Forbrugerprisen kan opdeles i komponenterne:Energipris ekskl. afgifter og moms, afgifter samtmoms. Afgifterne er gennem årene forhøjet i flereomgange, hvilket har medført, at de har fået stadigstørre betydning.Prisen på motorbenzin i 2011 på 12,33 kr. pr. litervar fordelt således: Pris ekskl. afgifter og moms46%, afgifter 34% og moms 20%. I 1990 og 2000udgjorde afgifterne henholdsvis 63% og 45% afforbrugerprisen.Prisen på fyringsolie i 2011 på 10,96 kr. pr. liter varfordelt således: Pris ekskl. afgifter og moms 56%,afgifter 24% og moms 20%. I 1990 og 2000 ud-gjorde afgifterne henholdsvis 42% og 34%.Elprisen i 2011 på 2,19 kr. pr. kWh var fordelt såle-des: Pris ekskl. afgifter og moms 44%, afgifter 36%og moms 20%. I 1990 og 2000 udgjorde afgifternehenholdsvis 31% og 43%.

1980

1990

2000Afgifter

2011Moms

Pris uden afgifter og moms

ENERGIPRISER

Elpriser for erhvervskunderKr. pr. kWh

1,00,80,60,40,20,0BGRESTFRFIRONOSENLSVNGRPlDEHNESUKBEIELVACZLTUSVKPT

Elpriserne er vist i løbende priser (kr. pr. kWh)ekskl. skatter og afgifter for erhvervskunder med etårsforbrug på 2 GWh.I 2011 varierede elprisen pr. kWh i EU-landene (EU27) fra 0,43 kr. i Bulgarien til 0,84 kr. i Slovakiet.Den danske elpris i 2011 på 0,62 kr. var 1,6%højere end den gennemsnitlige EU 27-pris, som var0,61 kr. Den danske elpris faldt i 2011 med 1,8%. IEU 27 var den gennemsnitlige elpris næstenuændret.Kilde: Eurostat

2010

2011

Naturgaspriser for erhvervskunderKr. pr. m3

4,03,53,02,52,01,51,00,50,0

Naturgasprisen er vist i løbende priser (kr. pr. m3)ekskl. skatter og afgifter for erhvervskunder medårsforbrug på 10.000 GJ - 100.000 GJ.I 2011 varierede naturgasprisen pr. m3i EU 27-landene fra 1,3 kr. i Rumænien til 3,6 kr. i Sverige.Den danske pris var i 2011 2,7 kr., mens den gen-nemsnitlige EU 27-pris var 2,6 kr.Den danske naturgaspris var i 2011 22,6% højereend i 2010, mens den gennemsnitlige EU 27-prisvar 8,0% højere.Kilde: Eurostat

BenzinpriserKr. pr. liter

ROUKNLESTESBGLVAITBECZEUHNPlDKFRFIPTIESVKLTUDESVSE20102011Benzinpriserne i uge 1 i henholdsvis 2011 og 2012er vist i løbende priser (kr. pr. liter). Priserne gæl-der for motorbenzin 95 blyfri, inkl. afgifter. Gen-nemsnittet for EU 27 er et vægtet gennemsnit.I 2012 var den laveste pris 9,2 kr. i Polen, mensItaliens pris på 12,6 kr. var den højeste. I Danmarkvar prisen pr. liter 12,4 kr., mens den gennemsnit-lige pris i EU 27 var 11,1 kr.Prisen på benzin er steget fra 2011 til 2012 i samt-lige EU 27-lande på nær i Ungarn, hvor prisen varuændret. Den største stigning er sket i Italien, hvorprisen på et år er steget 16,6%. I Danmark stegbenzinprisen 7,2%.

14121086420PLRESHULTSVLVATEUIEFRBEFIPTDEUKSEDKGRNLIT

Kilde: Oil Bulletin, EU-Kommissionen

2011

2012

ENERGIPRISER

EnergipriserÆndringKr., løbende priser (årsgennemsnit)Spotmarkedspriser- råolie (Brent), kr. pr. tønde- el (Nord Pool Systempris), kr. pr. MWh- el (Nord Pool øst), kr. pr. MWh- el (Nord Pool vest, kr. pr. MWhUdenrigshandelspriser- råolie, kr. pr. ton- kul, kr. pr. tonEnergipriser for industri- fuelolie, kr. pr. kg.- elektricitet, øre pr. kWh (årsforbrug: 0,16 GWh)Energipriser for husholdninger2)- motorbenzin, kr. pr. liter- fyringsolie, kr. pr. liter- naturgas, kr. pr. Nm (villakunder)- parcelhuse (årsforbrug: 4000 kWh)1)2)31)

1980

1990

1995

2000

2005

2009

2010

2011

'00 - '11

201---1 363276--4,632,41-0,49

147---1 0052850,9244,525,824,244,711,06

95---7382160,7534,895,943,994,381,11

232941321231 8072581,2939,498,365,906,351,46

3282182522782 4363821,7551,008,897,567,991,73

3272602722932 6135103,3661,009,787,567,821,96

4473953484243 4945313,3068,6711,029,388,722,00

5963513573684 7246674,3268,2212,3310,969,232,19

157%275%171%199%161%159%236%73%47%86%45%50%

Ekskl. energi- og CO2-afgifter samt momsInkl. energi- og CO2-afgifter samt moms

CO2-priser (Euro/ton)353025201510502005

20062005-07

20072008-12

2008

2009

2010

2011

2012

Prisen på kvoter i EU's kvotehandelssystem har varieret meget siden starten i 2005. I maj 2006 faldt prisen kraftigt,da opgørelsen af emissioner for 2005 viste, at mængden af faktiske emissioner ville være væsentlig lavere end detildelte udledningsrettigheder for perioden 2005-07. Kvoteprisen for perioden 2008-12, som også reflekter forventnin-ger frem til 2020, faldt også betydeligt fra sommeren 2008 i takt med, at finanskrisen førte til forventninger om lavereenergiforbrug og emissioner i de kommende år. Kvoteprisen var relativ stabil fra april 2009 frem til juni 2011. Herefterer den faldet yderligere.Kilde: Point Carbon

INTERNATIONALE FORHOLD

Bruttoenergiforbrug i EU 27 m.fl. 2010 – rangordnet efter andel af vedvarende energi

Andele i procentVedv.energiogaffald3534262522201616151412101010888877644433303564Herafbiomas-se ogaffald2822162112171114913547855574752413320531

Bruttoenergi-forbrug, PJLetlandSverigeØstrigFinlandPortugalDanmarkRumænienLitauenSlovenienEstlandSpanienItalienEU27TysklandBulgarienSlovakietFrankrigUngarnGrækenlandPolenTjekkietIrlandBelgienCypernHollandUKLuxembourgMaltaNorgeUSAJapan1902 1501 4491 5481 0208131 4952873042555 4527 34873 63414 07274774011 2451 0881 2084 2581 8746322 5731143 6398 902195381 40393 57520 720

Olie

Natur-gas3232410182330361292439252213281638111318312804540260192517

Kul

A-kraft

Andet

282838285135263835174740353423213126522621504295403562100413641

2510197202032064681623392141127544114519141032323

029016008020012013112222411600160200180001015

21232208-2-50311-41-1221-20101080200

Kilde: Eurostat og IEA (tal for USA og Japan)

INTERNATIONALE FORHOLD

Forbrug af vedvarende energi i EU 27 m.fl. i 2010Andele i procentForbrug afvedv.energi ogaffald, PJLetlandSverigeØstrigFinlandPortugalDanmarkRumænienLitauenSlovenienEstlandSpanienItalienEU27TysklandBulgarienSlovakietFrankrigUngarnGrækenlandPolenTjekkietIrlandBelgienCypernHollandUKLuxembourgMaltaNorgeUSAJapan667293803792291642444545356317557 207136360588778390305116281074124284604955 187666

Vand-kraft

Vind-kraft

Sol-energi

Geo-termi

Biomasse,inkl. affald

Biobrænd-stoffer

19,332,836,412,325,30,028,84,436,30,324,124,418,35,430,432,625,50,829,73,48,67,81,10,00,34,67,00,085,518,040,1

0,31,72,00,314,417,20,51,80,02,825,24,47,410,04,10,04,12,310,82,01,036,84,42,711,612,93,60,00,76,62,1

0,00,11,90,01,40,40,00,00,60,06,81,72,14,50,80,00,50,39,10,02,20,82,461,01,01,32,00,00,01,54,6

0,00,00,40,03,50,30,40,42,60,00,126,43,41,62,30,60,45,01,30,20,00,00,20,80,30,00,00,00,06,815,5

78,761,853,686,849,481,468,389,256,396,934,331,859,765,061,454,957,881,242,482,279,840,875,620,683,964,656,80,011,946,637,6

1,83,65,70,65,90,72,04,24,20,09,511,49,013,50,911,911,610,56,612,28,313,716,415,02,916,630,60,01,920,60,0

INTERNATIONALE FORHOLD

Energinøgletal 2010 – rangordnet efter selvforsyningsgradEnergiintensitet,bruttoenergiforbrugi toe pr. 1 mio. EUR(2000 priser)

Selvforsyningsgrader, pct.

Energiforbrug pr.indbygger, GJ

I alt

Olie

Naturgas

Bruttoenergi-forbrug147191220701781441122309914917414785289109172136173107237119968612214214238892289302163

Endeligtenergi-forbrug118911364410296731544910210396802077011189140701418271608711010035946170202107

2000

2010

DanmarkEstlandHollandRumænienTjekkietUKPolenSverigeBulgarienSlovenienFrankrigEU27LetlandFinlandUngarnTysklandSlovakietØstrigGrækenlandBelgienSpanienPortugalLitauenItalienIrlandCypernLuxembourgMaltaNorgeUSAJapan

1208180787069666458515047474642393434332526231917133326247819

1810347281300011410112071202572122678400

16601618026129001235002313218000001070001 502894

1148061839066711454841781333300179187440249492167815141205235197198578148136237165189144211103

104679182589532115374157854259167168373234420150509143165213168180362144112204157180158--

Kilde: Eurostat og IEA (tal for Norge, Japan og USA)

INTERNATIONALE FORHOLD

Reserver, produktion, lagre og forbrug af olie fordelt på regionerÆndring1980Oliereserver1), 1000 Mio. tonHele verdenNordamerikaSyd- og CentralamerikaEuropa og EurasienMellemøstenAfrikaAsien og StillehavsområdetOlieproduktion, Mio. tonHele verdenNordamerikaSyd- og CentralamerikaEuropa og EurasienMellemøstenAfrikaAsien og StillehavsområdetOlielagre*), Mio. tonHele OECDNordamerikaEuropaStillehavsområdetOlieforbrug, Mio. tonHele verdenNordamerikaSyd- og CentralamerikaEuropa og EurasienMellemøstenAfrikaAsien og StillehavsområdetEnergiforbrug i alt, MtoeHele verdenNordamerikaSyd- og CentralamerikaEuropa og EurasienMellemøstenAfrikaAsien og Stillehavsområdet6 6312 1072522 8251381441 1668 1052 3263263 1952662201 7718 5642 5173972 7833472442 2769 3562 7574662 8104212742 62711 4932 8195873 0076523684 06011 3912 6875832 8316713664 25411 9782 7646192 9397163824 55812 2752 7736432 9237483854 80351,6%19,9%96,6%-8,3%193%72,4%169%2711161312321187103212037510424208732610921781241122198323113217852311021382231080,8%-5,9%-77,5%405%3 0926711957479353012453 1756552347888523213263 2866463006699793393523 6186513527251 1413713803 9656183668511 2584883843 8696323728571 1674633793 9456513758541 1914793963 9966703808391 30141738825,8%2,4%62,4%6,4%52,8%30,1%19,1%6831232784362533410281257276660593610661278481663723912582329898697934014752171991367541284215182192381377531304216222183251397661334216532173251417951324160,8%73,4%355%85,9%20,5%126%13,7%1990199520002008200920102011'90 - '11

2 9759331601 19710266516

3 1459291671 12916994657

3 253961194937204104854

3 5721 060227929243118994

3 9871 0702699563421501 202

3 9091 0192669083501541 211

4 0321 0412819033641611 282

4 0591 0262898983711581 316

29,1%10,4%73,2%-20,4%120%68,8%100%

Olieforbrug - andel af energiforbrug i alt, Pct.Hele verdenNordamerikaSyd- og CentralamerikaEuropa og EurasienMellemøstenAfrikaAsien og Stillehavsområdet1)

45446442744644

39405135634337

38384934594238

38384933584338

35384632524130

34384632524228

34384531514228

33374531504127

Råolie, ultimo året

Kilder: BP Statistical Review of World EnergyIEA, International Energy Agency, Paris

INTERNATIONALE FORHOLD

Påviste oliereserver ved udgangen af 2011Mia. tønder

Ved udgangen af 2011 var de samlede påvisteoliereserver i verden 1653 mia. tønder.48% af råoliereserverne findes i området omkringDen Persiske Golf, hvor felterne er relativt storeog geologisk lettilgængelige, og produktionsom-kostningerne dermed lave.Sættes de påviste regionale oliereserver i relationtil den aktuelle regionale olieproduktion, har Euro-pa & Eurasien reserver til 22,3 års uændret pro-duktion, mens Nordamerika har reserver til 41,7år. Samlet har verden oliereserver til 54,2 årsuændret produktion. Der bliver dog løbende påvistnye reserver, og i 2011 er oliereserven steget med1,9% pga. nye fund.Kilde: BP Statistical Review of World Energy

Nordamerika217

Europa &Eurasien141Mellem-østen795

Syd- & Central-amerika325

Afrika132

Asien &Stillehavsområdet41

Forbrug af olie fordelt på regionerMio. ton4500400035003000250020001500100050001990'95'00'05'11NordamerikaEuropa & EurasienAfrikaSyd- og CentralamerikaMellemøstenAsien og Stillehavsområdet

I 2011 var verdens olieforbrug 4,059 mia. ton,hvilket er 0,7% mere end året før. 25,3% af olienblev forbrugt i Nordamerika, som står for 16,8% afverdens råolieproduktion. Europa & Eurasien tegne-de sig for 22,1% af olieforbruget, mens sammeregion står for 21,0% af råolieproduktionen. Hver-ken Nordamerika eller Europa & Eurasien er selvfor-synende med olie, da forbruget er større end pro-duktionen.Asien og Stillehavsområdets forbrugsandel var32,4%, Mellemøstens andel 9,1%, Syd- og Central-amerikas andel 7,1%, mens Afrikas andel var 3,9%.På verdensplan udgjorde olieforbruget i 201133,1% af det samlede energiforbrug mod 33,7% i2010. For Europa & Eurasien var tallet 30,7%,hvilket er uændret i forhold til det foregående år.Kilde: BP Statistical Review of World Energy

Energiforbrug fordelt på regionerMio. ton olieækvivalent140001200010000800060004000200001990'95'00'05'11NordamerikaEuropa & EurasienAfrikaSyd- og CentralamerikaMellemøstenAsien og Stillehavsområdet

Verdens energiforbrug var i 2011 12,275 mia. tonolieækvivalent, hvilket er 2,5% højere end i 2010.Forbruget har været jævnt stigende over årenebortset fra i 2009. Faldet fra 2008 til 2009 skyldesøkonomisk tilbagegang, især i Nordamerika ogEuropa & Eurasien.I 2011 steg energiforbruget i Nordamerika, og Afri-ka med henholdsvis 0,3% og 0,6%, mens energi-forbruget i Europa & Eurasien faldt 0,5%.Energiforbruget voksede i 2011 med 4,3% i Mel-lemøsten, der tegner sig for 6,1% af verdens sam-lede energiforbrug.Den største procentvise stigning i energiforbrugetfra 2010 til 2011 var i Asien og Stillehavsområdet,hvor energiforbruget voksede 5,4%.Kilde: BP Statistical Review of World Energy

BEGREBER OG DEFINITIONER

Bitumen

Et tjæreagtigt olieprodukt, som er den tungeste del af destillationsresten ved raffinering. Bitumenanvendes som bindemiddel i vejasfalt og som tætningsmiddel i byggeindustrien.Fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug knyttet til udenrigs-handel med el.

Bruttoenergiforbrug

Bruttoenergiforbrug (korrigeret)Bruttoenergiforbrug korrigeret for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år.Bruttonationalprodukt (BNP)Fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra den samlede produktion i markedspriser attrække den totale værdi af forbrug i produktionen i købspriser. Kan også opgøres fra indkomst- oganvendelsessiden.Er lig med BNP i basispriser og opgøres for det enkelte erhverv som produktionen i basispriserminus forbrug i produktionen i købspriser.Energiindholdet i den mængde brændsel, der medgår til produktion af en given mængde el, fjern-varme eller bygas. For olie, kul, naturgas samt vedvarende energi m.m. er der ingen forskel på enenergimængde angivet i direkte energiindhold og i brændselsækvivalent.Den energimængde, som frigøres ved forbrænding af et brændbart stof. Man skelner mellem denøvre og den nedre brændværdi.Denøvre brændværdier den varmemængde, som frigøres, hvis forbrændingsprodukterne køles såmeget, at deres vanddampindhold kondenserer fuldstændigt. Vanddampen kommer dels frabrændslets egentlige vandindhold, dels fra forbrændingen af brændslets indhold af hydrogenfor-bindelser. Dennedre brændværdier den varmemængde, som fås, når vandet forbliver pådampform. I den danske energistatistik anvendes nedre brændværdi.Gas produceret på bygasværker. Tidligere blev bygas produceret på grundlag af kul og olie, mensiden 1990 er produktionen næsten udelukkende sket ved konvertering af naturgas.Anlæg på 18 navngivne værker. Vest for Storebælt: Nordjyllandsværket, Aalborgværket (2001sidste driftsår for elproduktionsanlæg), Studstrupværket, Århusværket (1995 sidste driftsår forelproduktionsanlæg), Randersværket, Skærbækværket, Esbjergværket, Herningværket, Ensted-værket og Fynsværket. Øst for Storebælt: Amagerværket, H.C. Ørstedsværket, Svanemøllevær-ket, Asnæsværket, Avedøreværket, Kyndbyværket, Stigsnæsværket og Østkraft (til og med 2002).Udledning af kuldioxid fortrinsvis fra energianvendelse. Desuden foregår der udledning fra enrække andre kilder (flaring af gas i Nordsøen, plast i affald til forbrænding og visse industriproces-ser). I energistatistikken medtages kun emissioner fra forbrug af olie, naturgas og kul.Anlæg på værker, der ikke er nævnt under centrale værker, og hvor produktion af el og varme eren hovedaktivitet.Den mængde energi, som en energivare indeholder. Det direkte energiindhold opgøres på grund-lag af brændværdi pr. vægt- eller rumenhed for de forskellige energivarer og som den leveredeenergi for el, fjernvarme og bygas.Forskellen mellem forsyning og endeligt forbrug af en energivare. For elproduktion beregnes distri-butionstabet som forskellen mellem forsyning af el og salg af el. For fjernvarme anslås distribu-tionstabet at udgøre 20% af fjernvarme leveret til net. For bygas anslås tabet at være 4%. For na-turgas estimeres distributionstabet fra år til år.Elforbrug sat i forhold til bruttonationalprodukt (BNP) eller bruttoværditilvækst (BVT) målt i fastepriser (p.t. 2005-priser, kædede værdier).Den maksimale, øjeblikkelige elproduktion fra et kraftværk, kraftvarmeværk, vindmølle eller lig-nende. Elkapaciteten måles i MW (megawatt) eller kW (kilowatt). Elkapaciteten udtrykker ikke etværks aktuelle produktion, men hvad værket maksimalt kan producere i et givet øjeblik.Stenkul anvendt på danske kraftværker.Endeligt energiforbrug udtrykker energiforbruget leveret til slut-brugerne, dvs. private og offentli-ge erhverv samt husholdninger. Formålene med energianvendelsen er fremstilling af varer og tje-nester, rumopvarmning, belysning og andet apparatforbrug samt transport. Hertil kommer forbrugtil ikke energiformål, dvs. smøring, rensning og bitumen (asfalt) til asfaltering. Energiforbrug i for-bindelse med udvinding af energi, raffinering og konvertering er ikke inkluderet i endeligt energi-forbrug.Afgrænsningen og opdelingen af endeligt energiforbrug følger retningslinjerne hos InternationalEnergy Agency (IEA) og Eurostat. Herefter skal energiforbrug til transport på vej, bane, til søs, iluften og i rør - uanset forbruger - udskilles som en særlig hovedkategori. Det betyder, at energi-forbrug i erhverv og husholdninger opgøres ekskl. forbrug til transportformål.Den totale energiforsyning er opgjort som primær produktion af energi reguleret for import ogeksport (herunder grænsehandel med olieprodukter), udenrigs bunkring og lagerændringer.Forskellen mellemEnergiforsyning i altogFaktisk energiforbruger postenStatistisk difference.

Bruttoværditilvækst (BVT)

Brændselsækvivalent

Brændværdi

Bygas

Centrale anlæg

CO2-emissioner

Decentrale kraftvarmeanlæg

Direkte energiindhold

Distributionstab

Elintensitet

Elkapacitet

ElværkskulEndeligt energiforbrug

Energiforsyning i alt

BEGREBER OG DEFINITIONEREnergiintensitetEnergiforbrug sat i forhold til bruttonationalprodukt (BNP) eller bruttoværditilvækst (BVT) målt ifaste priser (p.t. 2005-priser, kædede værdier).Angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår.Forbrug af el i forbindelse med el-, fjernvarme- og gasforsyning.Forskellen mellem bruttoproduktion og nettoproduktion af en energivare. Forbrug ved produktionudgøres af naturgas ved udvinding (på platforme), olieprodukter, el og fjernvarme ved raffineringsamt elektricitet og fjernvarme ved konvertering.Fremstillingsvirksomhed er afgrænset anderledes end hos Danmark Statistik. I Energistyrelsensstatistik er fremstillingsvirksomhed uden raffinaderier, som er udskilt i en særlig forbrugskategori,mens branchen udvinding af grus, sten, ler og salt m.v. er medtaget.Gasolie og dieselolie tilhører samme kogepunktsinterval i raffineringsprocessen og kan i vidt om-fang anvendes til de samme formål, hvorfor der ikke skelnes mellem de to produkter i energistati-stikken. Typisk stiller man strengere miljø- og sikkerhedsmæssige krav til autodieselolie end til fy-ringsgasolie. Til marinediesel stilles der mindre strenge krav.Herved forstås energivarer, som for anden gang medtages i energibalancen. Aktuelt drejer det sigom smøreolie, der tidligere er medtaget under endeligt energiforbrug til ikke energiformål, og somefterfølgende medtages som spildolie.Varmeenergi fra jordens indre. Energien bruges til at varme vand op med, som derefter bruges tilenten at producere fjernvarme eller strøm. I Danmark benyttes geotermi kun til produktion affjernvarme.

Faktisk energiforbrugForbrug ved distributionForbrug ved prod./Eget forbrug

Fremstillingsvirksomhed

Gas-/dieselolie

Genanvendelse (Recycling)

Geotermi

Grænsehandel m. olieprodukterDen mængde motorbenzin, gas-/dieselolie og petroleumskoks, der som følge af forskelle i prisenindkøbes af privatpersoner og vognmænd m.fl. på den ene side af grænsen og forbruges på denanden side af grænsen. I international statistik medtages grænsehandel ikke.Handels- og serviceerhvervOmfatter engroshandel, detailhandel, privat service og offentlig service. Sidstnævnte er snævertafgrænset som forvaltning og serviceydelser, der stilles til rådighed for samfundet på ikke mar-kedsmæssige vilkår.Olieprodukter som i produktionen befinder sig på et stadium mellem råvare og færdigprodukt.Energivarer, der indgår i energiforbrug i alt under endeligt forbrug, men ikke anvendes til energi-mæssige formål. Kategorien omfatter mineralsk terpentin, smøreolie og bitumen.Import og eksport angiver varebevægelser, der krydser en landegrænse. Grønland og Færøernebetragtes som udland.Måleenhed for energi. I den danske energistatistik anvendes følgende enheder: 1 PJ (Peta Joule)= 103TJ (Tera) = 106GJ (Giga).Jet Petroleum 1. En petroleumskvalitet, som adskiller sig fra anden petroleum ved strenge krav tillavt indhold af vand og umættede forbindelser. Anvendes til luftfart.Energiforbruget til opvarmning afhænger delvist af udeklimaet, som varierer fra år til år. Et målherfor er graddagetallet, som opgøres af Dansk Meteorologisk Institut (DMI). Antallet af graddageopgøres som summen af de dage, hvor middel af udelufttemperaturen er under 17�C ganget medforskellen mellem de 17�C og døgnets middeltemperatur. Det klimakorrigerede energiforbrug tilopvarmningsformål er således det forbrug, man ville have haft såfremt året havde været et nor-malår. Normalårets graddagetal er fra og med 2005-statistikken fastlagt som glidende gennemsnitaf graddagene i de seneste tyve år.En del af brændselsforbruget til opvarmningsformål er dog uafhængig af udeklimaet, fx opvarm-ning af vand, varmetab fra installationer og ledningsnet mv. Denne del varierer fra branche tilbranche og fra brændsel til brændsel. Som hovedregel er det forudsat, at af brændselsforbruget tilopvarmning er 65% i husholdninger, handel og service samt 50% i fremstillingserhverv graddage-afhængigt. For de enkelte brændsler er det for hver branche fastlagt, hvor stor en del der anven-des til opvarmningsformål.Samtidig produktion af el og varme.Ved kondensproduktion af el på centrale værker forstås en produktionsform, hvor overskudsvar-men fra elproduktionen bortkøles. I Danmark foregår denne bortkøling typisk ved udledning afvarmen til havet.Produktion af el, fjernvarme og bygas.Forskellen på det samlede input og output i konverteringsprocessen.Liquified Petroleum Gas (flydende gas, flaskegas). Betegnelsen for propan, butan og blandingerheraf. Anvendes i industri samt til opvarmning, madlavning og som drivmiddel. Tidligere anvendtesLPG også som råstof i produktion af bygas.

HalvfabrikataIkke energiformål

Import og eksport

Joule

JP1

Klimakorrektion

Kraftvarmeproduktion (CHP)Kondensproduktion af el

KonverteringKonverteringsstabLPG

BEGREBER OG DEFINITIONERLVNLight Virgin Naphtha (letbenzin). Anvendes som benzinkomponent og som råstof for den petroke-miske industri. Tidligere anvendtes LVN endvidere til produktion af bygas.En tung olietype opslemmet i vand. Kommer fra egnen omkring Orinocofloden i Venezuela.Restvarme fra erhvervsmæssig produktion. Private producenter sælger i stort omfang overskuds-varme fra deres processer til fjernvarmenettet. Fjernvarme, som stammer fra overskudsvarme, til-knyttes ikke brændsel i energistatistikken, da brændslet indgår under den primære produktion.Ved fjernvarmeproduktion fra private producenter fremkommer derfor en konverteringsgevinst.Et fast olieprodukt, som fremkommer ved raffinering af fuelolie i en såkaldt coker. Omkring 10% afmaterialet afsætter sig i cokeren som petroleumskoks. Anvendes især i industrien.Produktion af råolie, kul, naturgas samt vedvarende energi m.m.Omfatter landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri, fremstillingsvirksomhed samt bygge- og an-lægsvirsksomhed.Betegnelsen på de letteste fraktioner, som fremkommer ved råoliedestillation. Raffinaderigas erluftformig ved atmosfærisk tryk. Anvendes hovedsageligt som raffinaderibrændsel.Energistatistikken bygger på oplysninger fra flere kilder og på en række forudsætninger. Såfremtder forekommer nye oplysninger om energiforsyning eller -forbrug for et givet år, vil statistikkenblive revideret i overensstemmelse hermed. Fx sker der hvert år en revision af energiforbruget ifremstillingsvirksomhed, idet opgørelsen delvist bygger på skøn, som året efter kan erstattes affaktuelle oplysninger fra Danmarks Statistik. Der kan også fremkomme nye oplysninger om pro-duktion og forbrug af vedvarende energi, herunder biomasse. Endelig kan revision af statistikkenfremkomme ved, at der ændres i afgrænsninger og beregningsforudsætninger.PSO er omkostninger til offentlige forpligtelser i forbindelse med elforsyning, som skal afholdes afalle elforbrugere. PSO omfatter støtte til produktion af miljøvenlig el, nettilslutning af decentralekraftvarmeværker og vindmøller, forsyningssikkerhed, miljøundersøgelser vedrørende havvindmøl-ler, forskning og udvikling i miljøvenlig elproduktion samt kompensation for CO2-afgift.Selvforsyningsgraden opgøres i den danske energistatistik som produktion af primær energi sat iforhold til det klimakorrigerede energiforbrug. I international statistik sættes produktionen i forholdtil det faktiske energiforbrug.Producenter af el og/eller fjernvarme, hvis hovedaktivitet ikke er konvertering, dvs. energiprodu-center, hvor produktionen af energi ikke er den primære aktivitet. Fx industrivirksomheder, gart-nerier eller affaldsbehandlingsvirksomheder. Tidlige benævnt ”Private producenter”Olie, der anvendes som brændsel i industrien og ved konvertering, og som tidligere er indgået ienergistatistikken som smøreolie.Difference ved opgørelser af energiforbrug baseret på forskellige kilder, som i teorien burde føre tilidentiske resultater.Ændring af energiforbrug som skyldes en forskydning i erhvervsstrukturen.Ved termisk produktion forstås el produceret ved forbrænding af brændsler. Dvs. elproduktion somikke foregår ved vindkraft, vandkraft, bølgekraft eller solceller.Al transportaktivitet bortset fra intern transport på virksomhedsarealer. Energiforbruget til vej-transport er i den danske statistik korrigeret for grænsehandel. I international statistik korrigeresder ikke for grænsehandel, idet international statistik alene bygger på salgsoplysninger.Omfatter leverancer af energivarer (olie) i Danmark til skibe i udenrigsfart af alle nationaliteterinkl. krigsskibe samt udenlandske fiskefartøjer. Leveringer til indenrigs søfart og danske fiskefartø-jer medregnes ikke. Udenrigs marine bunkring indgår ikke i det nationale energiforbrug.Produktion af råolie og naturgas samt raffinering af råolie og halvfabrikata.Et energiproducerende apparat placeret under vedvarende energi. Energimængden produceret afvarmepumper beregnes som forskellen mellem den mængde energi, som varmepumpen leverer,og varmepumpens elforbrug.Defineres som solenergi, vindkraft, vandkraft, geotermi, biomasse (halm, skovflis, brænde, træpil-ler, træaffald, bioolie og bionedbrydeligt affald), biogas, bioethanol og biodiesel og varmepumper.Defineres som vedvarende energi med tillæg af ikke bionedbrydeligt affald.Forholdet mellem vægten af et vist rumfang væske og vægten af et lige så stort rumfang vand ved4 graders celsius, måles fx i ton/m3.

OrimulsionOverskudsvarme

Petroleumskoks

Primær energiproduktionProduktionserhverv

Raffinaderigas

Revision af energistatistikken

PSO

Selvforsyningsgrad

Sekundære producenter

Spildolie

Statistisk difference

StruktureffektTermisk el-produktion

Transport

Udenrigs marine bunkring

Udvinding og raffineringVarmepumper

Vedvarende energi

Vedvarende energi m.m.Vægtfylde

NØGLETAL OG ENERGISTATISTIKKENS FORUDSÆTNINGER

Danske energi- og emissionsnøgletalÆndringDanmarkEnergiintensitet, bruttoenergiforbrug [TJ pr. mio. BNP]19800,88919900,7290,53816011852435,99,09 1423,822,537592,619950,6660,50416112278456,811,720000,5780,448157122139459,69,220050,5510,4311571231554114,59,020090,5380,4171481151243917,79,020100,5300,4131471151213820,29,013 43828,3-3,2617734,820110,5220,4141451151103821,89,013 58629,13,8637640,7'90-'11-28,5%-23,1%-9,0%-2,1%112%-13,0%273%•48,6%675%•71,7%29,8%1 934%

Energiintensitet, endeligt energiforbrug [TJ pr. mio. BNP] 0,666Bruttoenergiforbrug pr. indbygger [GJ]Endeligt energiforbrug pr. indbygger [GJ]Selvforsyningsgrad [pct.]Olieforbrug - andel af bruttoenergiforbrug [pct.]Vedvarende energi - andel af bruttoenergiforbrug [pct.]Raffinaderikapacitet [mio. ton pr. år]Elkapacitet [MW]Vindkraftkapacitet – andel af samlet elkapacitet [pct.]Nettoelimport - andel af indenlandsk elforsyning [pct.]Kraftvarmeandel, termisk elproduktion [pct.]Kraftvarmeandel, fjernvarmeproduktion [pct.]El fra vedvarende energi - andel af indenlandskelforsyning [pct.]CO2-emission pr. indbygger [ton]CO2-emission pr. BNP-enhed [ton pr. mio. BNP]CO2-emission pr. brændselsenhed [kg pr. GJ]CO2-emission pr. solgt kWh [gram pr. kWh]CO2-emission pr. forbrugt enhed fjernvarme [kg pr. GJ]1591195672,79,06 618--5,118390,1

10 777 12 5985,7-2,340745,519,01,9568215,9

13 091 13 39523,93,8648227,426,01,0557728,9

12,269771 03495

11,9557593862

11,5487180851

10,4386663644

9,7346254139

9,0336157138

8,5315850933

8,3305747834

-30,9%-45,7%-24,1%-49,0%-45,0%

Anm. 1: Oplysningerne om energiforbrug og emissionerne er korrigeret for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el ogklimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år.Anm. 2: Bruttonationalproduktet (BNP) er i år opgjort i 2005-priser.

Energistyrelsens metode til korrektion for klimaforskelleKlimakorrektion sker ved at korrigere - for hvert enkelt af statistikkens forbrugsområder - den andel af energiforbru-get, som består af rumopvarmning, og som er afhængig af klimaet. Korrektionen sker ved at sætte årets graddagetal iforhold til graddagetallet i et normalår. Et i forhold til normalåret varmt år giver et lille graddagetal, hvilket fører til enkorrektion af energiforbruget i opadgående retning. Det modsatte gælder for et relativt koldt år. Graddagene opgøresaf DMI.Ideelt set skulle graddage for de forskellige år fordele sig nogenlunde jævnt omkring normalåret. Siden 1988 hargraddagetallet imidlertid med tre undtagelser (1993, 1996 og 2010) været lavere end ”normalen”. For at få en korrek-tion, der tager højde for, af klimaet er blevet stadigt varmere, har Energistyrelsen valgt at benytte et normalår dannetved at tage et glidende gennemsnit af de seneste 20 års graddagetal.

NØGLETAL OG ENERGISTATISTIKKENS FORUDSÆTNINGER

Brændværdier og CO2-indhold i 2011BrændværdiGJ/tonRåolie, NordsøHalvfabrikataRaffinaderigasLPGLVNMotorbenzinFlybenzinJP4PetroleumJP1Gas-/dieselolieFuelolieOrimulsionPetroleumskoksSpildolieMineralsk terpentinBitumenSmøreolieNaturgas, GJ/1000 Nm3Bygas, GJ/1000 m3ElværkskulStenkul i øvrigtKoksBrunkulsbriketterHalmSkovflisBrænde, løvtræ, GJ/mTræpillerTræaffaldTræaffald, GJ/rummeterBiogas, GJ/1000 m3AffaldBiodieselBioethanolBioolie, GJ/m33

Afgiftssatser i 2011EnergiafgiftKr./GJTransportMotorbenzinLet dieselolieSvovlfattig dieselolieAndre formålLPG (flaskegas)PetroleumFyringsgasolieFueloliePetroleumskoksNaturgasStenkulKoksBrunkulsbriketterElEl til opvarmning1)

CO2-indholdKg./GJ--56,9065,0065,0073,0073,0072,0072,0072,0074,0078,0080,0092,0078,00---56,97-95,0095,00108,0094,60--------37,00---1 kilo Joule1 Mega Joule1 Giga Joule1 Tera Joule1 Peta JouleGraddage1 kWh1 MWh1 GWh1 Btu (British thermal unit)1 tønde (barrel, bbl)32613224318831363120312731713156MotorbenzinFlybenzinJP4PetroleumJP1Gas-/dieselolieBioethanolBiodieselVægtfylder i 2011

CO2-afgiftKr./GJ

43,0042,7052,0046,0044,5043,8043,8043,8043,5043,5042,7040,6527,6531,4041,9043,5039,8041,9039,5121,3724,3824,3829,3018,3014,509,3010,407,6017,5014,703,2023,0010,5037,5026,7034,30

140,3378,2978,2958,3559,8058,6558,3565,7358,4966,8665,7360,60202,781)

11,5411,7110,7310,2812,0712,4212,3516,409,0416,2216,4015,6117,5017,50

170,56

Ved forbrug over 4000 kWh/år i husholdninger

Kilde: Skatteministeriet

ton/m30,750,710,760,800,800,840,790,88

Brænde, nåletræ, GJ/m3

OmregningstabelFor at lette sammenligninger er alle tal om energiforbrugangivet i Tera Joule (TJ) eller Peta Joule (PJ).===========1000 J1000 kJ1000 MJ1000 GJ1000 TJ3,6 MJ3,6 GJ3,6 TJ1055,66 J158 liter41,868 PJ

KlimakorrektionÅr20042005200620072008200920102011Årets31133068290828072853306137422970Normalår

1 mtoe (mio. ton olieækvivalent)

Note: Den klimaafhængige andel af rumvarme i de forskelligeforbrugsområder klimakorrigeres på grundlag af graddage fraDanmarks Meteorologiske Institut.

Formålet med klimakorrektion er at vise energiforbruget uaf-hængigt af klimaudsving mellem de enkelte år. Et højt antalgraddage i forhold til et normalår angiver at det har været etforholdsvis koldt år, og årets faktiske energiforbrug korrigeresderfor ned som udtryk for, hvad energiforbruget ville haveværet i et normalt år. Et lavt antal graddage medfører omvendt,at det faktiske energiforbrug korrigeres op.

Har du brug for flere data?www.ens.dk/talogkortHer kan du bl.a. finde:

Energistatistik 2011••••Publikationen som pdfFigurer i PowerpointTidsserier og tabellerDanmarks energistrømme 2011

Data• Månedlig energistatistik• Månedlig elforsyningsstatistik• Stamdataregister for vindkraft

Kort• Varmeplanlægning i Danmark• Placering af værker og vindmøller

EnergistyrelsenAmaliegade 441256 København KTlf 33 92 67 00[email protected]www.ens.dkCVR-nr: 59 77 87 14