KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 353: Grund- og nærhedsnotat om EU-Kommissionens ændringsforslag til forordning 443/2009 om personbiler samt grund- og nærhedsnotat om EU-Kommissionens ændringsforslag til forordning 510/2011 om varebiler, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Kommissionens ændringsforslag til forordning 510/2011 for at fastsættelsebetingelserne for opnåelse af 2020 reduktionsmålet for CO2-emissioner franye lette erhvervskøretøjerCOM(2012) 394, 11. juli 20111. ResuméÆndringsforslaget bekræfter, at det gennemsnitlige emissionsmål for nye lette erhvervskøre-tøjer på 147 g CO2/km i 2020 er gennemførligt, og det pålægges EU-Kommissionen at vurde-re mulige tiltag og reduktionsmål for perioden efter 2020.2. BaggrundEU-Kommissionen har den 11. juli 2012 fremlagt ændringsforslaget til forordning 510/2011.Forslaget er oversendt til Rådet den 11. juli 2012.Forslaget forventes behandlet første gang i Rådets arbejdsgruppe (miljø) ultimo september2012.3. Formål og indholdMed forordning 510/2011 blev der fastsat et bindende gennemsnitligt emissionsloft for samt-lige nyregistrerede lette erhvervskøretøjer på 175 g CO2/km fra 2017 og en målsætning om147 g CO2/km fra 2020.Emissionsloftet for det enkelte køretøj fastsættes på baggrund af dets egenvægt således, attunge køretøjer må udlede mere end 175 g CO2/km, mens lettere køretøjer må udlede mindre.Sammenholdes emissionerne ud fra denne fordeling mellem tunge og lette køretøjer, fås engennemsnitlig udledning på 175 g CO2/km i 2017. Såfremt emissionsloftet overskrides af denenkelte fabrikant, skal denne betale en bøde af pønal karakter, som fra 2019 udgør 95 eu-ro/gram gange antallet af køretøjer, der sælges i EU.Nærværende forslag bekræfter, at målet på 147 g CO2/km fra 2020 er opnåeligt og fastlæggerde tiltag og midler der skal sikre målet. Herudover pålægges EU-Kommissionen at vurderetiltag og nye emissionslofter for perioden efter 2020 inden udgangen af 2014.Forslaget lægger til grund, at der fortsat tages afsæt i bilens egenvægt ved fastsættelsen afemissionsloftet, og at bøden forbliver på 95 euro/gram gange antallet af køretøjer, der sælges iEU.Side 1

Forslaget undtager samtidig fabrikanter, der producerer op til 500 køretøjer om året, for for-slagets bestemmelser om emissionsloft, rapportering m.v.4. Europa-Parlamentets udtalelserDer foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.5. NærhedsprincippetIkke relevant, da der er tale om et ændringsforslag til en eksisterende retsakt, som er i over-ensstemmelse med nærhedsprincippet.6. Gældende dansk retOmrådet er reguleret ved tidligere EU-forordning 510/2011, som er umiddelbar gældende idansk lovgivning.7. KonsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserForslaget har ikke nogen umiddelbare lovgivningsmæssige konsekvenser, da der er tale om enretsakt, som er umiddelbart gældende.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserEU-Kommissionen anfører, at målet på 147 g CO2/km i 2020 vil medføre en brændstofbespa-relse på 16 pct. i forhold til målet i 2017 på 175 g CO2/km. For et gennemsnitligt køretøj be-tyder det en besparelse på ca. 3.000 kr. det første år og op til 34.000 kr. i hele køretøjets leve-tid (13 år). Fremstillingsomkostninger ved produktion af et køretøj forventes at stige med ca.3.400 kr.Sammenfattende vurderer EU-Kommissionen således en akkumuleret besparelse hos forbru-geren.Administrative konsekvenser for erhvervslivetDa Danmark ikke har nogen produktion af lette erhvervskøretøjer, vil der ikke være admini-strative konsekvenser som følge af forslaget.BeskyttelsesniveauetEU-Kommissionen anfører i materialet, der ledsager forslaget, at et bindende mål på 147 gCO2/km for lette erhvervskøretøjer og 95 g CO2/km for personbiler frem til 2030 vil give ensamlet besparelse på 420 mio. tons CO2. I opgørelsen sondres der ikke mellem personbiler oglette erhvervskøretøjer.8. HøringForslaget har været i høring blandt danske interessenter og ved fristens udløb var der modta-get kommentarer fra 8 interessenter:WWF, Det økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening og GreenpeaceOverordnet ses forslaget som et skridt i den rigtige retning, men der savnes et højere ambiti-onsniveau til gavn for klimaet, forsyningssikkerheden og samfundsøkonomien. Såfremt ambi-Side 2

tionsniveauet skulle svare til EU reguleringen for personbiler skulle det langsigtede mål værepå 118 g CO2/km og interessenterne vurderer at et mål på 110 g CO2/km fra 2020 er indenfor rækkevidde.Endvidere ser interessenterne gerne, at der med forslaget sættes et emissionsmål for lette er-hvervskøretøjer for 2025 og samtidig en frist for opstilling af et mål for 2030.Dansk Transport og LogistikBestræbelserne og måltalene for at reducere klimabelastningen fra transportsektoren anerken-des. Der lægges vægt på at tiltagene holder fokus på omkostningseffektivitet og minimeringaf omkostninger for bilproducenterne.Dansk Elbil Alliance (DEA)DEA ser gerne, at der sættes strammere mål for CO2-udledningen fra 2020 og, at forslaget in-deholder fremtidige langsigtede mål. Endvidere så gerne at bøden ved overskridelse af emis-sionsloftet øges fra de nuværende 95 EURO pr. g/CO2 og endelig at der stilles krav til bilfa-brikanter om at producere nul-emissions køretøjer.Københavns KommuneKommunen efterlyser reduktionskrav, der svarer til reduktionskravene for personbiler. Endvi-dere foreslås, at reguleringen indeholder andre reduktionstiltag som fx et pointsystem, der be-lønner yderligere CO2-reduktioner og, at der stilles CO2 krav til brugte biler.3FMålet på 147 g CO2/km støttes.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet må forventes, at lande med betydelige interesser i produktionen af lette erhvervskøretøjervil anse EU-Kommissionens forslag for at være ambitiøst.10. Regeringens foreløbige holdningRegeringen anser transportsektoren som en af de store udfordringer for at nå klima- og ener-gimålene. Samtidig konstaterer regeringen, at fabrikanterne med vedtagelsen af EU-emissionsnormer for køretøjer – særligt personbiler – har formået at reducere udledningen be-tragteligt. Dette viser, at systemet, hvor bilfabrikanterne skal betale bøder, hvis bilerne udle-der for meget CO2, virker efter hensigten. Bilfabrikanterne har udviklet biler, der overholderEU’s CO2-målsætninger, i stedet for at betale bøder.Med vedtagelsen af forslaget vil Europa samtidig have de skrappeste krav til CO2-udledningen fra lette erhvervskøretøjer og herigennem understøtte forskning og udvikling in-den for grønne teknologier, hvilket anses som en investering i en grøn økonomi.Regeringen noterer sig, at EU-Kommissionen parallelt med nærværende forslag har fremsat etforslag om et emissionsloft for personbiler i 2020, svarende til en reduktion på 27 pct. i for-hold i 2015. For lette erhvervskøretøjer sættes et mål, der svarer til en reduktion på 16 pct. iforhold til 2017. Regeringen ser gerne, at man øger ambitionerne for reduktionsniveauet medafsæt i ambitionsniveauet for personbiler. Således kunne reduktionsmålet fra 2020 sættes til

eksempelvis højst 135 g CO2/km svarende til EU-Kommissionens oprindelige forslag til denoprindelige forordning.Ambitiøse målsætninger for de langsigtede CO2 emissioner skal også bidrage til at fastholdeden positive udvikling. Fra dansk side ser man således gerne, at EU-Kommissionens vurde-ring af fremtidige tiltag og emissionslofter fremrykkes fra den nuværende frist den 31. de-cember 2014.Forslaget om et emissionsloft for personbiler, som er fremlagt parallelt med dette forslag, in-deholder en såkaldt superkreditmekanisme, der i en treårig periode tilgodeser køretøjer, derudleder op til 35 g CO2/km, ved, at de må indregnes med større vægt i opgørelsen af bilfabri-kantens gennemsnitlige CO2-udledning.Den større vægtning i bilfabrikanterens gennemsnitlige CO2-udledning betyder, at disse su-perkreditter på den ene side anses for indirekte at begunstige køretøjer med en højere udled-ning end gennemsnittet, mens de på den anden side giver et incitament til at producere køretø-jer med lave emissioner.Det er regeringens vurdering, at et gennembrud i udbredelsen af lavemissionskøretøjer, somelbiler, plug-in hybridbiler, brintbiler m.fl., forudsætter storskala drift. Med personbilsforsla-get gives der et incitament til storskala, såfremt superkreditterne udnyttes. Herigennem bidra-ges til en grøn omstilling af transportsektoren.Danmark vil i de kommende forhandlinger af forslaget for lette erhvervskøretøjer være positivover for tiltag som superkreditter, der kan fremme grønne køretøjers markedsandele, såfremtdisse indgår som element i fastlæggelsen af et øget reduktionsmål i 2020.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget til forordningen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.