KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 352: Havforskningsstrategi for Danmark, Færøerne og Grønland, fra Dansk Nationalråd for Oceanologi

Havets betydning for Danmark kan ikke overvurderes. Gen·nem tiderne har havet haft afgørende indflydelse på Danmarkshistorie, identitet og økonomiske udvikling. Havets ressourcerog samspil med atmosfæren og landjorden gør livet på jordenenestående: Den luft vi indånder; det vand vi drikker; madenvi spiser og det klima vi bebor, afhænger alt sammen af havet.Havet bidrager økonomisk, kulturelt og økologisk til detdanske samfund. Det påvirker vores klima lokalt så vel somglobalt. Det er vigtigt at udforske samspillet mellem havet ogatmosfæren for at forstå og forudse hvordan fremtidigt vejrog klima vil påvirke vores samfund og økonomi. Vi udnytterhavet til produktion af fødevarer og energi, til transport og tilturisme. For at sikre det i fremtiden og for at formindske voresaftryk på miljøet, kræves der en forsat udvikling af vores vi·denskabelige forståelse af havets tilstand, funktion og udnyt·telse.I juli 2010 offentliggjorde regeringen ”En Samlet Maritim Stra·tegi” for Danmark som identificerer vækst potentiale indenfordet maritime område. For at implementere den fuldt ud mang·ler der imidlertid en samlet havforskningsstrategi. En strategider kan koordinere den danske marine forskning, forvaltning,industri, uddannelse og udvikling – en strategi, der sigter modat forbedre havenes tilstand, befolkningens livskvalitet og detlangsigtede økonomiske udbytte af en af Jordens vigtigste res·sourcer – havet.Det er derfor vigtigt at en kommende havforskningsstrategifor kongeriget Danmark udgør en integreret del af den danskeregerings politik.

En samlet havforskningsstrategi skal skabe rammen for at forme,støtte og koordinere den danske havforskningsindsats, således atfremtidens muligheder og udfordringer kan håndteres på en struk·tureret, effektiv og ansvarlig måde, nationalt såvel som internatio·nalt. Havet er under øget anvendelsespres og de accelererendeklimaforandringer ændrer løbende både mulighederne og betin·gelserne for udnyttelse af havets mange ressourcer (fødevarer ogenergi) og anvendelsesmuligheder (transport og turisme). Det kræ·ver politisk beslutningstagen på både nationalt og internationaltniveau. En målrettet havforskningsstrategi skal føre til et beslut·ningsgrundlag baseret på forskningsresultater af høj internationalkvalitet og bidrage til en øget forståelse af de mange komplekseproblemstillinger i verdenshavene, som endnu ikke er fuldt forstået.Forståelsen er nødvendig for at sikre en ansvarlig og bæredygtigforvaltning af havet og dets mange ressourcer, så havet i fremtidenkan være rent, sundt, produktivt og biologisk mangfoldigt.Danmark har underskrevet en række internationale aftaler ogkonventioner som forpligtiger til særlige forvaltningsindsatser1.Opfyldelse af disse forpligtigelser kræver ofte at ny viden tilveje·bringes for at fastlægge en hensigtsmæssig, nationalt koordineretforvaltning og overvågning. Der er således en direkte kobling mel·lem internationale forpligtigelser og specifikke behov for havforsk·ning. Derudover deltager Danmark i internationalt samarbejde omglobale havobservationssystemer og havforskning gennem UNES·COs Intergovernmental Oceanographic Commission, gennem detNordatlantiske samarbejde i International Council for Explorationof the Sea og via EU’s forskellige rammeprogrammer. Gennem dette

1) Det drejer sig blandt andet om vores deltagelse i: EUs havstrategidirektiv, EU’sfælles fiskeripolitik; FNs Kyoto·klimaaftale; FNs konventioner om biologisk mangfol·dighed og kontrol af håndtering af skibes ballastvand; Oslo· og Pariskonventionenom beskyttelse af Nordøstatlanten (inkl. Nordsøen og Kattegat) mod forurening frakilder på land, og Helsingforskonventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersø·området.

internationale samarbejde fastsættes der prioriteter for koordine·rede indsatser for bedre observationer, dybere indsigt og forbedretforvaltning af havmiljøet, som også bør afspejles i en dansk strategifor at Danmark både kan bidrage til og nyde godt af disse interna·tionalt samordnede indsatser.En betydelig del af dansk havforsknings finansielle fundament ermidler fra især EU. En klar national havforskningsstrategi kan dannegrundlag for en velkoordineret dansk påvirkning af prioriteringerneindenfor EU’s rammeprogrammer til gavn for både det danske ogeuropæiske havforskningsmiljø.Dansk havforskning er internationalt respekteret i kraft af en rækkestærke og kompetente forskere og forskningsmiljøer; men detdanske havforskningsmiljø er fragmenteret med mange små en·heder på universiteter, offentlige institutioner, regioner og privateorganisationer. En national havforskningsstrategi vil skabe en bedresynergi i det danske havforskningsmiljø til gavn for samfundetsudnyttelse af den danske havforskningskompetence.

Hvad skal en havforskningsstrategi indeholde?En havforskningsstrategi bør som et minimum omfatte både grund·forskning og anvendt forskning indenfor havets fysik, kemi, geologiog biologi, og i menneskets udnyttelse og påvirkning af havet,herunder klimaændringer og klimatilpasning, havet som fødevare·ressource, som recipient, transportvej, energikilde og som rekreativtområde.Havets nuværende tilstand er resultatet af en lang udviklingshisto·rie over geologiske, evolutionære og historiske tidsskalaer. Indsigtog forståelse af denne historie er grundlag for fremtidig bæredygtigbrug af og samliv med havet. Vand har egenskaber som bidrager tilat regulere Jordens klima. Vind, vandets saltindhold og temperaturpåvirker havstrømmene, og havstrømmene spreder varme fra solenover hele kloden. Havet optager store mængder CO2fra atmosfæ·ren – ca. en fjerdedel af det CO2mennesket producerer ved afbræn·ding af fossile brændstoffer optages i havet i et samspil mellemfysiske, kemiske, og biologiske processer. Havet bidrager således tilat reducere den globale opvarmning. For at kunne forudsige frem·tidens klima er det vigtigt at forstå, hvordan oplagring af kulstof ogvarme i verdenshavene vil udvikle sig med tiden. Vores forståelseaf havet som en del af Jordens klimasystem er grundlæggende forforudsigelser af og tilpasning til klimaforandringer. Stabile og arts·rige økosystemer er en forudsætning for havet som livsgrundlag ogressource for mennesket og er afgørende for økosystemernes mod·standsdygtighed på lokalt og globalt plan. Modstandsdygtighed erudtryk for et økosystems evne til genetablering efter store forstyr·relser og til at minimere virkningerne af naturlige eller menneske·skabte variationer. En grundlæggende viden om økosystemernes

funktion er nødvendig for en bæredygtig havforvaltning og for atopretholde et sundt havmiljø i bredere forstand. For at forbedrevores forståelse af økosystemprocesser og for at udvikle praktiskeredskaber til økosystembaseret forvaltning er der behov for udvik·ling af nye økosystemmodeller, som kan testes ved at sammenlignemodelberegninger med observationer. Samlet set er det påkrævetmed ny forskning og nye metoder til undersøgelse af samspilletmellem havets fysik, kemi, geologi og biologi for at udvide voresforståelse af havmiljøets struktur, funktion, kompleksitet, og stabi·litet.Et vigtigt element i en national marin forskningsstrategi er at ind·tænke såvel uddannelse på kandidat· og forskerniveau som infra·struktur. Danmark har højt kvalificerede forskere og undervisere ialle relevante fagdiscipliner men mangler en national koordineretmarin uddannelse med adgang til den nødvendige infrastruktur iform af et oceangående forskningsskib, laboratoriefaciliteter ogmåleinstrumenter.

Mennesket og havetKlima og klimatilpasningKlimaet er under forandring, og der er en generel accept af, athavets betydning for Jordens klima og økologi er stor. Havvand·stemperaturen vil stige på verdensplan, og luftens indhold af CO2vil næsten fordobles over de næste hundrede år. Det vil medføreen forsuring af oceanerne i almindelighed og af de indre danskefarvande i særdeleshed. De store udfordringer for Danmark ligger ien afsmeltning af isen på Grønland og en markant vandstandshæv·ning. De ændrede temperaturer, pH·forhold og vandstande i vorefarvande kan have betydelige konsekvenser for det marine økosy·stem, og derved have uønskede konsekvenser for vores eksistens.Disse ændringer i Jordens system udfordrer alle dele af marinforskning og kræver viden om, hvordan økosystemer og organismervil reagere, og hvordan vi bedst kan afværge disse reaktioner, hvisde er ugunstige for mennesket. Derfor er der behov for en særligfokuseret indsats, som bygger videre på den grundviden om havetsnaturlige variabilitet og økosystems respons, som er opbygget deseneste 100 år.

Havet som føderessourcePå verdensplan har fiskefangsterne stabiliseret sig, mens akvakulturaf fisk, rejer, muslinger o.a. er i vækst. Indenfor rigsfællesskabet for·ventes akvakultur at vokse betydeligt. Dette vil resultere i en rækkeudfordringer med hensyn til at minimere effekterne på havmiljøet.Der vil også fortsat være behov for forskning i økonomisk vigtigealger, skalddyr og fiskearter for at kunne optimere vækstbetingelserfor arter i kultur. I takt med at temperaturen i havet stiger, må detforventes at nye arter af alger og dyr vil indvandre både til Danmarkog til Nordatlanten. Et særligt problem er giftige alger, hvor isærfiske·dræbende arter er dårligt undersøgt.

To vigtige komponenter er næringssalte og miljøfremmede stofferfra husholdningen, industrien og landbruget. Der er klar sammen·hæng mellem belastning og miljøtilstand og en serie af nationaleog internationale indsatser som de danske vandplaner og EU’svandrammedirektiv og marine strategi·rammedirektiv har væretimplementeret for at reducere forurening og forbedre økologisktilstand og for at kunne sammenligne miljømål på tværs af lande·grænser og økosystemer. Men sammenhæng mellem en reduktioni belastning og en returnering til den ønskede miljøtilstand kom·pliceres af andre faktorer som klimaændringer og transport overinternationale grænser. En yderligere international indsats er derfornødvendig for at præcisere, hvordan vi bedst forvalter havmiljøetbåde lokalt og regionalt.

Havet som transportvejDen øgede globale samhandel har ført til en øget skibstrafik medstigende luftforurening og risiko for bl.a. olieudslip og spredning afalger og dyr, der utilsigtet transporteres til vores farvande fasthæf·tet til skibenes yderside eller i ballastvandet. Det må formodes atballastvandsproblematikken løses i form af ændret internationallovgivning for behandling af ballastvand i ballasttanke ombord.Temperaturstigningen i havet vil på ret kort sigt resultere i øgetskibstrafik i Arktis, hvor et olieudslip på kysten vil resultere i, at dyrog planter skades. De lave havvandstemperaturer på Grønland gørdet vanskeligt at vurdere, hvor lang tid der går inden miljøet rege·nererer. Støjen fra skibsmotorer og offshore aktiviteter indvirker pådyr, kommunikation og velfærd. Alt i alt er der en samfundsmæs·sig interesse i forskning i marine transportteknologier til gavn forfremtidens havmiljø.

Havet som energi- og mineralsk råstof kildeDe fossile brændstoffer, kul, olie og naturgas, hentes i vid udstræk·ning op fra havbunden. I takt med at disse ressourcer bliver færre,sværere tilgængelige samt som følge af ønske om lavere CO2·udslip, er der er udbredt optimisme omkring havets potentiale tilat levere vedvarende energi i form af biomasse, bølgekraft, tide·vandskraft, eller vindenergi. Alger har som andre planter evnen tilat assimilere kuldioxid og binde det som organisk kulstof i f.eks.vegetabilske olier, som kan raffineres til brændstof. Dyrkning afmarine alger til biobrændsel har derfor stort fokus. Udfordringen erat producere i en skala, hvor det er rentabelt i forhold til ikke·for·nybare brændstoffer. Der er behov for langsigtet forskning i dissepotentialer, som endvidere vil understøtte regeringens ”Strategi forgrøn forskning, udvikling og demonstration 2011”. Desuden viserdybhavshavbunden store potentialer for at hente en del megetværdifulde metaller, som er yderst sjældne på land. Mere lavvan·dede havområder har vist sig at indeholde attraktive indvindings·områder for sand, grus og sten, hvor byggeindustrien på land haroplevet stort pres fra miljø· og natursektoren.

Havet som bioteknologisk ressourceHavet rummer en mangfoldighed af organismer, hvoraf hovedpar·ten ikke er kommercielt udnyttede. De, der er i brug, kan udnyttesdirekte til konsum eller som ingredienser til fødevarer, kosmetikeller farmaceutiske produkter. Nogle af de biologiske processer, derfungerer i og mellem havets organismer, vil også kunne anvendesindenfor såvel industriel som medicinsk forskning og udvikling.Levende organismer findes i alle nicher i havet og har udviklet enrække specielle mekanismer for at kunne eksistere i disse forskel·

Havet som rekreativt områdeDe indre farvande og kysten udgør et af de allervigtigste og mestudnyttede rekreative naturområder i Danmark. Sejlads, dykningog lystfiskeri er blot nogle af de mange fritidsaktiviteter, der erafhængige af havet og kysten. Turisme i forbindelse med adgang tilstrand og hav er en vigtig indtægtskilde, men anvendelse af havetog kysten til rekreative formål og den samfundsmæssige og økono·miske værdi heraf afhænger af et sundt og rent hav. Der er løbendebrug for viden om rekreative aktiviteters indvirkning på miljøet, forvurderinger af, hvor megen belastning et givent område kan bære,samt for at nytænke måder at forvalte adgangen til havets rekrea·tive ressourcer.

En dansk havforskningskompetence på højt internationalt niveauog bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer kræver en koordi·neret national marin uddannelse og viden om økonomi, sociologiog forvaltning. Udfordringen er at udvikle effektive og demokratisklegitime forvaltningssystemer der kan fremme bæredygtighed,medvirke til konfliktløsning mellem diverse interessenter, mini·mere udgifterne til overvågning og kontrol, og føre til den ønskedebalance mellem økonomisk vækst og naturbeskyttelse. I relation tilEU’s og den danske regerings maritime politik er der behov for ensamfundsvidenskabelig forskningsindsats der kan udvikle de nød·vendige tværsektorielle forvaltningsredskaber og indikatorer, somkan sikre at målene nås.

Det er vigtigt at en Havforskningsstrategi for Danmark, Færøerne ogGrønland er forankret som en del af den danske regerings politik ogat de berørte ministerier tager ejerskab for formulering, implemen·tering og anvendelse, som kan skabe det videnskabelige grundlagfor gennemførelse af den danske Maritime Strategi.Selve formuleringen af strategien foreslås uddelegeret til DanskNationalråd for Oceanologi (DNO2) , Dansk Center for Havforskning(DCH) samt repræsenter fra Grønlands Naturinstitut og FærøernesFiskeriundersøgelser, under DNOs lederskab.

2) DNO blev oprettet i marts 1959 på foranledning af Videnskabernes Selskab. DNOer et råd under Videnskabernes Selskab med ansvar for at repræsentere danskeinteresser i FN’s Intergovernmental Oceanographic Commission (IOC), ScientificCommission for Ocean Research – SCOR. Desuden har DNO siden 1980 stået fororganiseringen og afholdelsen af de Danske Havforskermøder hvert andet år. Rådetbestår af repræsentanter for de førende danske havforskningsinstitutioner og rådgi·vende firmaer.

DNO vil her foreslå et kommissorium samt en tidsplan for det viderearbejde med den nationale strategi:– DNO foreslår, at DNO og DCH varetager udarbejdelsen afden første skitse til en national strategi. Denne skitse for·ventes færdig1. maj 2012– Efter skitsens aflevering vil DNO og DCH afholde et halv·dagsseminar om emnet hvor relevante institutioner ogorganer inviteres til at bidrage med deres input til proces·sen og indholdet af strategien. Dette arrangement forventesafholdtjuni 2012– Dernæst vil DNO og DCH opdatere dokumentet og sørgefor, at relevante institutioner og organer får mulighed for atkommentere dokumentet i en 4·ugers høringsfase– Strategien skal offentliggøres ved en mediedækket begiven·hed i Videnskabernes Selskaboktober 2012

Layout

Illustrationer