IndholdForordIndledIng og sammenfatnIngEl får en bærende rolle i fremtidensenergisystemElkunder bliver en ressourcei fremtidens elsystemFlytning af elforbrug mindskerfremtidige investeringerNy teknologi optimerer udnyttelsenaf netkapacitetenOpretholdelse af stabilitet og balancei et elsystem baseret på vedvarende energiAutomatisk styring af kunders elforbrugDetailmarked og innovation skal sikre eneffektiv flytning af elforbrugHurtig omstilling af elsystemetgiver større fordeleErhvervspotentialet i et Smart GridSamarbejde mellem mange aktører skalsikre et intelligent elsystem878766655Energiteknologi og it-teknologi er tæt forbundet 5535Behov for initiativer for at realisereudrulningen af et Smart Grid1. Hovedanbefaling - Prissignaler til kunderder afspejler værdien af forbrugsfleksibilitet2. Hovedanbefaling - Ny økonomisk reguleringaf netvirksomheders Smart Grid aktiviteter3. Hovedanbefaling - Afgifter derunderstøtter en effektiv elektrificering4. Hovedanbefaling - Effektiv aktiveringaf lager og decentral produktion5. Hovedanbefaling - Styrkelse afstandardisering og interoperabilitet6. Hovedanbefaling – Forskning ogudvikling som dynamo for grøn vækst7. Hovedanbefaling – Styrk forbrugernesengagement8. Hovedanbefaling - Minimer risikoen forelkunder og aktører9. Hovedanbefaling – Gør det nemmereat lave nye serviceydelser131212121111111098

ForordDet er regeringens mål, at Danmarks udledning afdrivhusgasser i 2020 reduceres med 40 pct. i for-hold til niveauet i 1990. Hele vores energiforsyningskal dækkes af vedvarende energi i 2050. Vores el-og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energii 2035. Kul udfases fra danske kraftværker og olie-fyr udfases senest i 2030. Samtidig skal halvdelen afDanmarks traditionelle el-forbrug komme fra vind i2020.Regeringens mål forudsætter en massiv indfas-ning af vedvarende energi – særligt vind – i ener-gisystemet. Kombineres det med, at elforbruget tilf.eks. elbiler og varmepumper øges markant, står vipå lang sigt overfor en stor udfordring for el-net-tet. Hvis vi vil undgå store investeringer til nye kab-ler, skal der gøres en markant indsats for at fremmesmart grid,det vil sige et smart elnet. Smart grid ernøglen til de udfordringer energisystemet står over-for, da det kan binde udsving i produktion og forbrugaf elektricitet sammen.Smart Grid Netværket blev nedsat sidste år af klima-og energiministeren. Smart Grid Netværket udgøresaf et bredt spektrum af centrale aktører, der fik tilopgave at udarbejde anbefalinger til fremtidige til-tag og initiativer, der gør det muligt at håndtere optil 50 procent el fra vindkraft i elsystemet i 2020. An-befalingerne fremgår af rapporten over netværketsarbejde.Jeg ser smart grid som en vigtig del af fremtidensenergisystem, og derfor vil regeringen udarbejde enstrategi for smart grid i Danmark. Netværkets anbe-falinger vil blive helt centrale input til udarbejdelsenaf denne strategi.Som nytiltrådt minister ser jeg frem til det vide-re samarbejde med alle aktører om udviklingen afsmart grid i Danmark. Jeg skylder en stor tak til allenetværkets medlemmer, og særligt formændene fornetværkets arbejdsgrupper, som har leveret en sær-lig arbejdsindsats.

Indledningog sammenfatningEl får en bærende rollei fremtidens energisystemRealiseringen af Danmarks ambitiøse klima- og ener-gipolitiske målsætninger om reduceret CO2-udled-ning, større andel af vedvarende energi samt for-bedring af energieffektiviteten betyder, at el vil fåen endnu mere central og bærende rolle i fremtidensenergisystem, end det har i dag.El, der i stigende grad produceres ved hjælp af vedva-rende energi, især fra vindkraft, kan med fordel erstat-te fossile brændsler i varme- og transportsektorerneog derigennem levere et betydeligt bidrag til opnåel-sen af klimamålene. Det betyder, at det danske ener-gisystem skal tilpasses, og at der skal ske væsentligeændringer i elsystemet – både i forhold til den måde,der produceres el på, og til brugen af el hos elkunder-ne.rater ud fra tidsafhængige prissignaler. Elkunderne vilherved kunne opnå gevinster ved at tilbyde forbrugs-fleksibilitet som ressourcer for elsystemet.

Energiteknologi og it-teknologi er tæt forbundetSmart Grid bygger på kombinationen af energitekno-logi og it-teknologi. For at Smart Grid kan realiseres,er det en forudsætning, at der etableres et digitaltfundament, som sikrer kommunikationsmæssig in-teroperabilitet mellem apparater, sensorer, systemerm.v. De relaterede standardiseringer og tilgrundlig-gende forsknings-, udviklings- og demonstrations-

Elkunder bliver en ressourcei fremtidens elsystemIndtil nu har elsektoren tilpasset elsystemet ved atlægge flere og større kabler i jorden, opstille fleretransformerstationer og sikret adgang til tilstrækkeligproduktionskapacitet. Elkunderne har primært været’passive’ elkunder med et forudsigeligt og regelmæs-sigt forbrugsmønster. Dette vil, med et væsentligtstigende elforbrug til blandt andet varmepumper ogelbiler, ikke være den samfunds-økonomisk mest ef-fektive løsning i fremtiden. Det vil være mere øko-nomisk effektivt at begrænse behovet for traditioneludbygning af distributionsnettene ved at sikre, at endel af elforbruget tilpasser sig den varierende elpro-duktion fra den vedvarende energi. For at det kan ladesig gøre, er der behov for et intelligent elsystem – etSmart Grid. Elkunderne vil dermed kunne interageremed elsystemet og produktionen. Det skal bl.a. ske viaautomatiseret og intelligent styring af deres elappa-

Flytning af elforbrugmindsker fremtidige investeringerEn anden forudsætning for, at Smart Grid kan funge-re, er, at elkunderne tilbydes en elpris, der reflekte-rer den aktuelle produktions- og distributionskapaci-tet, sådan at prisen er højere, når der er begrænsetkapacitet, og lavere når der er rigelig kapacitet. Derskal med andre ord etableres mulighed for at tilby-de timeafregning af forbruget og tariffer for eldi-

stribution, der varierer over døgnet svarende til ka-pacitetsknapheden i distributionsnettet. Samtidigskal kunderne gøres mere bevidste om værdien af atflytte deres elforbrug over døgnet, sådan at forbru-get i fremtiden i højere grad tilpasses kapaciteten.Når elforbrug på den måde kan flyttes til tidspunktermed rådig kapacitet og stor produktion af vedvaren-de energi, vil det bidrage til en mere effektiv samletudnyttelse af elsystemets ressourcer.Gevinsten ved at tilskynde til at flytte elforbrugettil tidspunkter med fri kapacitet i elnettet og der-ved mindske investeringer til kapacitetsudbygninger vist i figur 1.

produktion, hvilket en hurtig reaktion hos elforbru-get kan hjælpe med til - billigere og mere miljøeffek-tivt end kraftværker.En anden helt afgørende funktionalitet i elsystemeter de såkaldte systembærende egenskaber. Dissetekniske egenskaber skal til enhver tid være til stedefor at opretholde stabiliteten i elsystemet.Elsystemet virker altså kun, hvis der altid er tilstræk-kelig kapacitet til levering af de såkaldte system-bærende tekniske ydelser. Store kulkraftværker harhidtil leveret de fleste af disse nødvendige tekniskeydelser. I takt med at kulkraftværkerne udfases, skaldisse egenskaber sikres på anden måde. På langtsigt har Smart Grid teknologierne potentiale for atkunne levere dele af disse ydelser til elnettet.

Automatisk styring afkunders elforbrugEtableringen af et Smart Grid vil øge digitaliseringenaf de danske husstande. Der vil komme mere måle-,styre og kommunikationselektronik i husene. Det vilgive elkunderne overblik over deres forbrug og mu-lighed for at opnå et automatisk styret elforbrug, dérhvor kapaciteten er stor og prisen lavere. En ekstragevinst ved udstyret vil være, at elkunderne vil kun-ne købe en række relaterede ydelser. Man kan for ek-sempel forestille sig, at elkunderne vil kunne mod-tage en SMS, hvis deres varmepumpe bryder ned,mens de er på vinterferie. De vil kunne vælge auto-matisk slukning af standby-forbrug i hjemmet, nårde ikke er hjemme, og de vil kunne styre tempera-turen i huset langvejs fra via telefon eller pc. Hen advejen kan det forventes, at der kommer nye og in-novative produkter til, der vil udnytte den nye infra-struktur, ligesom det er sket indenfor mobiltelefoniog internettet.Smart Grid vil desuden sikre, at ejere af elbiler kan fåderes energiforbrug til transport dækket individueltog fleksibelt afhængig af hvor hurtig en opladning,de har behov for, og hvornår på døgnet, det skal ske.bilens batteri vil således kunne lades op til forskel-lige elpriser. Samtidig vil elkunder med automati-ske energispareløsninger få mulighed for at reduce-re elregningen ved at lade deres elapparater fungereautomatisk ud fra priser og krav til komfort - til gavnfor kunden og for elsystemet.

lings- og demonstrationsindsats for at sikre en ved-varende effektiv modernisering af elsystemet. Det erafgørende, at alle aktører trækker i samme retningfor at holde fokus på en effektiv udbygning af elsy-stemet. Det kræver et tæt samarbejde mellem man-ge aktører. Strukturen i et intelligent elsystem og enkort beskrivelse af de forskellige funktioner er vist ifigur 3.

Erhvervspotentialet i et Smart GridDet er overordnet set vurderingen, at kombinationenaf stærke systemløsninger, markedsløsninger og stor-skala testmiljøer gør Danmark til et unikt marked forinternationale virksomheder at placere deres udvik-lingsprojekter i. ligeledes giver disse styrkepositioneren unik platform for danske rådgivningsvirksomhederved udrulning af internationale Smart Grid projekter.En accelereret udrulning af et dansk Smart Grid og enmålrettet satsning på forskning og udvikling vil un-derstøtte dette.

Behov for initiativer for at realisereudrulningen af et Smart GridSmart Grid vil ikke kunne realiseres uden at sikre for-nuftige rammebetingelser for aktørerne i elsyste-met.Det er afgørende, at der etableres en klar markedsmo-del med klare roller og ansvarsområder. Derudover erder behov for udvikling og implementering af et frem-tidigt kommunikations- og styringskoncept, som gørdet muligt at opnå det bedst mulige samspil mellemstyringen af elsystemet, elproduktionen og elforbru-get. Fremtiden stiller krav om, at såvel de kommer-cielle som de tekniske datakommunikationsveje og-systemer bliver udvidet og suppleret med mulighedfor tilslutning af markant mere vedvarende energipro-duktion på alle niveauer i elnettet. Og nok så vigtigtskal der etableres helt nye interoperable kommunika-tionsstrukturer for både kommerciel og teknisk nyt-tiggørelse af forbrugssiden i elsystemet.

Det bør således være udgangspunktet, at alle nu-værende og kommende kunder med et fleksibili-tetspotentiale så vidt muligt afregnes på minimumtimebasis. Det er særligt små/mellemstore proces-virksomheder samt kunder med elbil og/eller varme-pumpe, der forventes at kunne agere prisfleksibelt.timebaseret afregning er en central forudsætningfor at kunderne og sektorens aktører kan realisereSmart Grid gevinsterne ved det fleksible forbrug.Det ville imidlertid medføre høje ekstraomkostnin-ger for kunder med et lavere forbrug at indføre dentype timeafregning, som i dag anvendes for store el-

kunder. Idet der gælder særlige krav til datakvalitetog frister for dataformidling for de store timeafreg-nede kunder.Der bør derfor i elmarkedsforskrifterne specificeresen ny selvstændig afregningsgruppe, hvor justeredekrav til validering og frister kan nedbringe ekstraom-kostningerne ved timebaseret afregning for nuvæ-rende såkaldte skabelonkunder - dvs. kunder med etforbrug på under 100.000 kWh pr. år.Det vil gøre det økonomisk attraktivt for kunder medet fleksibelt forbrug at efterspørge timeaf-regning,så de kan agere efter døgnvariationer i priser og tarif-fer. Samtidig vil det holde de kunder skadesløse, der

Der bør udformes en ny, moderne regulering af net-virksomhederne, som lægger vægt på at etablerebalancerede og positive investeringsincitamentertil udrulning af Smart Grid løsninger i distributions-systemet.Reguleringen skal give tilskyndelse til og mulighedfor, at netvirksomhederne introducerer ny teknolo-gi i optimeringen og udnyttelsen af netkapaciteten(fx via forbedret måling, overvågning og automati-

sering), herunder engagerer sig i forsknings-, udvik-lings- og demonstrationsaktiviteter.Netvirksomheder skal desuden tilskyndes til at fore-tage en effektiv afvejning mellem anlægsløsningerog driftsløsninger, som indebærer aktiv involveringaf aktører på kommercielle vilkår. Reguleringen skalsamtidig understøtte, at netvirksomhederne oppe-bærer et normalt afkast af aktiviteter og derigennemkan tiltrække den fornødne kapital til Smart Grid in-vesteringer.Derudover må reguleringen sikre de kunder, der ikkehar et fleksibilitetspotentiale, mod at skulle betalemere for at finansiere andre kunders udnyttelse afderes fleksibilitetspotentiale.3. Hovedanbefaling - Afgifter derunderstøtter en effektiv elektrificering

bærer, at de ikke opkræves en rådighedsbetaling,der dækker den netkapacitet, som egenproducen-terne benytter, når de ikke selv producerer elektrici-tet. Rammerne for egenproducenter bør derfor har-moniseres på tværs af produktionsteknologier ogproduktionskapacitet, sådan at de vilkår, der gælderfor egenproducenter med nettoafregnede anlæg påover 6 kW, udvides til også at omfatte mindre anlæg.Derudover skal det sikres, at relevante kommercielleaktører kan afsætte systemstabiliserende ydelser tilsåvel transmisionssystemet som til distributionssy-stemet. Det indebærer, at der skal åbnes mulighedfor, at netvirksomheder kan optimere deres drift vedat indkøbe disse ydelser på markedsvilkår.5. Hovedanbefaling - Styrkelse afstandardisering og interoperabilitet

Afgiftssystemet skal tilrettelægges, så elkundernegives en balanceret tilskyndelse til at omstille ener-giforbrug i varme- og transportsektoren fra olie, gasog benzin til fleksibel anvendelse af elektricitet.Det anbefales at gennemføre en yderligere afgifts-nedsættelse for elektricitet anvendt til transportog til opvarmning af helårsboliger (varmekilder medfleksibilitetsmulighed) inkl. elforbrug til varmefrem-stilling i momsregistrerede virksomheder, så der op-står balance mellem afgiftsniveauet på henholdsviselektricitet og øvrige fossile brændsler. En reduktion iafgifter på el vil forbedre økonomien i varmepumperog eldrevne transportmidler.4. Hovedanbefaling - Effektiv aktiveringaf lager og decentral produktion

Der skal iværksættes et målrettet arbejde for atetablere og implementere standarder for kom-munikation mellem udstyr hos henholdsvis elkun-derne og elsystemets aktører. Målsætningen er enplug-and-play-fremtid, hvor standarderne er såudbredte, at kunderne nemt kan tilslutte nyt ud-styr, herunder både forbrugsapparater og mindreproduktionsanlæg.Udrulningen af Smart Grid er i særlig grad afhæn-gig af, at der bliver indgået internationale aftalerom standarder for kommunikation mellem udstyretog elsystemets aktører. Arbejdet foregår i en rækkestandardiseringsorganer med dansk deltagelse. Dendanske position er, at standarderne skal være åbneog tillade, at kunderne ubesværet kan skifte leve-randører og udstyr uden at være bundet af bestemteproducenter.

Der skal etableres rammebetingelser, der sikrer ef-fektiv udnyttelse af lagerfaciliteter og decentralproduktion.Det skal sikres, at elbaserede energilagre (batteriermv.) afgiftsmæssigt håndteres så afgifts-pålæggelseførst sker ved slutanvendelse af energi. I modsat faldvil elbaserede energilagre reelt blive dobbeltbeskat-tet, det vil sige, at afgifter vil svares både ved oplag-ring og forbrug. I praksis bør elbaserede energilagrederfor afgiftsmæssigt håndteres efter gældende reg-ler for oplagshavere af brændsler, hvor afgiften førstsvares ved slutanvendelse af brændslet.Flere og flere kunder opsætter og tilslutter mindreVE-anlæg (under 6 kW) og eksisterende regler inde-

indflydelse på standardiseringsarbejdet. Der er brugfor national opmærksomhed og politiske initiativerom standardisering på områder som ladestanderefor elbiler, elmålere, testfaciliteter til eftervisning afSmart Grid funktionalitet m.m. for at fremme udvik-lingen og sikre Danmarks position i Smart Grid ud-viklingen.Samtidig skal interoperabiliteten i Smart Grid løs-ninger fremmes. Ved hjælp af fælles Open Sourcesoftware skal integrationsomkostningerne for sam-menhængende Smart Grid løsninger sænkes for så-vel eksisterende som for nye standarder. Herudoverskal interoperabilitet med elforbrugende og elprodu-cerende apparater i bygninger fremmes ved at stillekrav om, at disse skal kunne kommunikere med eks-terne styringssignaler, herunder prissignaler.6. Hovedanbefaling – Forskning ogudvikling som dynamo for grøn vækst

Elkundernes engagement skal styrkes ved at øgeopmærksomhed og viden om Smart Grid. Detteskal ske ved at iværksætte en lærings- og informa-tionsindsats om Smart Grid.For at elkunderne kan og vil være tilskyndet til atudfylde rollen som fleksible elforbrugere og decen-trale elproducenter, med den omlægning af dagligerutiner det indebærer, er det afgørende, at de har op-mærksomhed på og viden om Smart Grid. Et vigtigtelement heri er elkundernes viden om deres handle-muligheder, og om hvilke fordele og ulemper dissekan indebære for deres private eller deres virksom-heds økonomi samt for klimaet og det samlede el-system.8. Hovedanbefaling - Minimerrisikoen for elkunder og aktører

Der skal fastlægges en fælles vision og roadmap forforskningsinstitutioner, energiselskaber og industriomkring forskning, udvikling og demonstration afSmart Grid, som kan fastholde og udbygge Dan-marks globale førerposition indenfor Smart Grid.Danmark har en unik international position, som kanudnyttes til en grøn vækst med nye værdiskaben-de jobs og eksport af teknologi og viden. Intensive-ret forskning, udvikling og demonstration er en for-udsætning for udnyttelse af dette potentiale og forfastholdelse af Danmarks førerposition. Som led herier der behov for at styrke og markedsføre forsknings-infrastrukturer, som kan gøre Danmark til en global

elkundernes engagementskal styrkes vedat øge opmærksomhed ogviden om Smart Gridaf dårlig kvalitet kan afholde elkunderne fra delta-gelse i Smart Grid. Kompetencer indenfor Smart Gridskal derfor udbygges hos de professionelle aktører.Derudover kan Smart Grid rumme it-sikkerhedsmæs-sige risici som følge af nye koblinger og informations-strømme baseret på informationsteknologi. Der skalderfor laves en samlet risikovurdering af sikkerhedenved Smart Grid, som kan give basis for at etablere enfælles ramme for sikkerheden.9. Hovedanbefaling – Gør detnemmere at lave nye serviceydelserblandt de nye serviceudbydere er såkaldte aggre-gatorer, som kan håndtere fleksibelt elforbrug ellerelproduktion på vegne af individuelle elkunder. Detanbefales, at udgifter til installation af ekstra elmå-lere reduceres ved at tillade, at elmålere, som aggre-gatorer leverer og aflæser som en del af deres ydel-se, også kan anvendes til forbrugsafregning. Endeligkan særligt små og mellemstore virksomheder påSmart Grid området have behov for en test- og de-monstrationsplatform, hvor de over for potentiellekunder kan vise, at deres produkter eller løsningervirker tilfredsstillende under realistiske forhold.Det anbefales endvidere, at der etableres testlabo-ratorier, hvor små og mellemstore virksomheder kanteste produkter og løsninger under forhold, som lig-ner det faktiske elforsyningssystem.

Det anbefales, at Smart Grid data skal være tilgæn-gelige for serviceudbyderne i passende form og un-der passende betingelser.I visionen om fremtidens Smart Grid leveres energiy-delser ikke blot af et traditionelt energiselskab, menaf en række aktører, som har udviklet forskellige for-retningsmodeller relateret til kundens individuelleenergiforbrug. Nye serviceydelser i Smart Grid skalblandt andet basere sig på udnyttelsen af energi-forbrugsdata og øvrige data, og Smart Grid data skalderfor være tilgængelige for serviceudbyderne i pas-sende form og under passende betingelser.En del af de nye serviceydelser forudsætter endvide-re, at elkundernes bygninger er forberedt til SmartGrid. Det anbefales, at der vejledes om, hvordan det-te sikres, herunder med en grundlæggende digitalinfrastruktur i både nye og eksisterende bygninger iform af datakommunikationsmuligheder og digitalbygningsstyring.

Deltagerne i klima-, energi- og bygningsministerens Smart Grid netværker udpeget af ministeren efter indstilling fra nedenstående organisationer.Energinet.dkDorthe Vinther,Udviklingsdirektør, Energinet.dkDansk EnergiLars Aagaard, Dansk EnergiDONG EnergyAnna-Grethe Hjortkjær,Senior Manager, Dong EnergyDistributionKøbenhavns KommuneJørgen Abildgaard, Klimaprojektchef, KøbenhavnsKommuneBornholms RegionkommuneMaja Felicia Bendtsen,Civilingeniør, ØstkraftHolding A/SVindmølleindustrienSune Strøm, ØkonomDI EnegibranchenHans Peter Slente,Branchedirektør,DI EnergibranchenForbrugerrådetMartin Salamon,Chefkonsulent, ForbrugerrådetDansk ITPeter Dreyer,BestyrelsesmedlemDansk FjernvarmeJohn Tang, Tekniskkonsulent, Dansk FjernvarmeSIEMENS Danmark A/SAndreea Balasiu, Salgschef,Smart Grid og e-cars,Siemens A/SABB A/SClaus Madsen, Adm. direktør,ABB A/SIBM Denmark ApSPia Grynderup, Direktør, Energi-området, IBM Denmark ApSAlstom GridKim Andersen, Sales Manager,Alstom Grid DenmarkRisø DTUAnders Troi, Programleder,Intelligent Energy Systems,Risø DTUIT & TelestyrelsenSøren-Peter Nielsen,Chefkonsulent, CivilingeniørSara Gøtske, ChefkonsulentBy & LandskabsstyrelsenHans J. Høyer, vicedirektør,By og Landskabsstyrelsen

solar danmark a/s

Bent Ole Jonsen, Salgsdirektør

amplex

Jens Hørup Jensen,Adm. direktør

dI Itek

Tom Togsverd, Direktør

It-branchen

Birger Hauge, CEO, VillaWatt

solar danmark a/s

amplex

dI Itek

It-branchen

udenrigsministeriet

dansk standard