1. Indledning

1.1. Ved vedtagelsen af lov nr. 622 af 11. juni 2010 og lov nr. 577 af 18. juni 2012 ændredes klima-og energiministerens hjemmel i § 20, stk. 4, i lov om varmeforsyning, til at fastsætte regler om etprisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg. Ved ændringen blev det bl.a.tilføjet, at der i reglerne lægges vægt på at understøtte en økonomisk og miljømæssig effektiviseringaf affaldssektoren og forbrugerbeskyttelse. Desuden blev det fastlagt, at reglerne om et prisloft ikkefinder anvendelse på anlæg, der er godkendt til nyttiggørelse eller bortskaffelse af farligt affald somhovedaktivitet.1.2. Formålet med ændringen var at udvide den eksisterende hjemmel til at kunne rumme andreprisloftmodeller end den tidligere substitutionsmodel og at undtage anlæg til forbrænding af farligtaffald fra reglerne om et prisloft. Baggrunden for at muliggøre en anden prisloftmodel var bl.a. ar-bejdet med en ny organisering af affaldssektoren, som forventes at medføre en større konkurrence-udsættelse af affaldsforbrændingen. I den forbindelse har lovgiver villet sikre, at prisloftsmodellenikke kan føre til konkurrenceforvridning mellem affaldsforbrændingsanlæg. Baggrunden for undta-gelse af anlæg til forbrænding af farligt affald var, at det vurderedes urimeligt, at anlæg, der ud fraderes formål om at sikre forsvarlig destruktion af farligt affald har høje omkostninger og generelt enlavere energimæssig effektivitet, via prisloftet skulle konkurrere med anlæg, der udelukkende eretableret til at producere energi.1.3. Energistyrelsen udstedte den xx. xxx 2012 bekendtgørelse nr. xx om fastsættelse af prislofterog maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg. Bekendtgørelsen trådte i kraft xx.xxxx 2012, og erstatter prisloftbekendtgørelse nr. 234 af 23. marts 2006.1.4. Efter den hidtidige prisloftmodel skulle prisloftet afspejle den pris varmeforbrugerne alternativtville kunne få varme leveret til. På den måde opstod der efter de gamle regler tre prislofter: ét pris-loft for affaldsforbrændingsanlæg beliggende i naturgasforsynede områder, ét for affaldsforbræn-dingsanlæg beliggende i biomasseforsynede områder og ét for anlæg i centralt forsynede områder.Den nye bekendtgørelse indeholder kun ét prisloft for alle affaldsforbrændingsanlæg, og det er ba-seret på varmepriserne fra de centrale kraft-varme-anlæg.1.5. Den gældende bekendtgørelse indeholder en overgangsperiode indtil den 1. januar 2016, hvoraffaldsforbrændingsanlæg stadig kan levere varme til de gamle priser, dvs. enten prisen, jf. § 20 ilov om varmeforsyning, eller prisloftet beregnet efter den gamle prisloftsmodel. Efter den 1. januar2016 bliver prisloftet beregnet efter modellen i den nye prisloftbekendtgørelse.

2. Prisfastsættelse efter varmeforsyningsloven

2.1. De generelle regler for prisfastsættelse af fjernvarme findes i lov om varmeforsyning. Som ho-vedregel er de anlæg, der er omfattet af loven, bundet af hvile i sig selv-princippet ved fastsættelseaf priser for fjernvarme. De generelle regler medfører, at en varmeproducent i praksis kan afsættevarme til den laveste pris af enten den omkostningsbestemte pris eller substitutionsprisen. Disseregler gælder også for affaldsforbrændingsanlæg.2.2. Den omkostningsbestemte pris svarer til de udgifter, som har været nødvendige til varmepro-duktionen. Når et varmeproducerende anlæg afsætter varme til videredistribution, kan anlægget, imedfør af de almindelige prisfastsættelsesregler i lov om varmeforsyning, normalt maksimalt op-kræve den pris hos aftagerne, som det reelt koster for anlægget at producere varme, medmindresubstitutionsprisen er lavere.

2.3. Substitutionsprisen er den pris, en konkurrerende leverandør kan tilbyde varme til. Når dennepris er lavere end et anlægs omkostningsbestemte pris, vil anlægget i praksis kun kunne afsættevarme til en pris, der er lige med eller lavere end substitutionsprisen. Hvile i sig selv-princippetmedfører nemlig, at aftageren kun vil købe varmen til den billigste pris. Det skyldes, at varmefrem-føringsanlægget, som det varmeproducerende anlæg leverer til, ofte også er omfattet af hvile i sigselv-reguleringen, når det sælger varmen videre til forbrugerne. Det antages ikke at være en nød-vendig omkostning, der er indregningsberettiget, hvis der betales mere for varmen end den billigsteleverandør kan levere det til. I praksis vil et varmeproducerende anlæg derfor kun kunne afsættevarme til den laveste af enten den omkostningsbestemte pris eller substitutionsprisen.2.4. Når det varmeproducerende anlæg er et affaldsforbrændingsanlæg gælder der derudover et afEnergitilsynet udmeldt prisloft. Affaldsforbrændingsanlæg kan således afsætte varme til den lavesteaf enten den omkostningsbestemte pris, substitutionsprisen eller prisloftet. Hvordan prisloftet be-regnes er beskrevet i bekendtgørelse nr. xx. af xx. xxx 2012.

3. Affaldsforbrændingsanlæggenes situation

3.1. Affaldsforbrændingsanlæggene modtager affald, som de kan sortere til genanvendelse, afbræn-ding eller deponering. Ved afbrænding af affaldet kan der produceres elektricitet og/eller opvarmetvand eller damp.3.2. Da affaldsforbrændingsanlæggene er afskåret fra at kræve en højere pris for varme end de nød-vendige varmeproduktionsomkostninger, må affaldsforbrændingsanlæggene lave en omkostnings-fordeling af deres udgifter. De skal således opgøre, hvilke udgifter de har i forbindelse med indsam-ling og forbrænding af affald, hvilke udgifter der kan knyttes til elproduktion, og hvilke omkostnin-ger der alene berører varmeproduktion. Energitilsynet har ikke haft indvending imod, at der ikkelaves en fordeling mellem omkostninger til el- og varmeproduktion, men der skal altid laves en om-kostningsfordeling mellem affald og el/varme. I så fald skal fordeling af omkostningerne mellem detre ydelser, el, affald og varme, på affaldsforbrændingsanlæg ske ved at fratrække elindtægterne fraanlæggets samlede omkostninger ud fra en formodning om, at elindtægterne dækker omkostninger-ne til elproduktion. De resterende omkostninger fordeles herefter i særomkostninger til affaldsbort-skaffelse, særomkostninger til varmeproduktion og fællesomkostninger til affald og varme. Fælles-omkostninger skal fordeles via en fordelingsnøgle.3.3. Erfaringerne viser, at der er store vanskeligheder forbundet med at lave en omkostningsforde-ling mellem omkostninger, der kan henføres til henholdsvis affaldsbortskaffelse, elproduktion ogvarmeproduktion. Mange af de udgifter som affaldsforbrændingsanlæggene afholder, er udgifter derknytter sig både til bortskaffelsen af affald og til kraft-varme-produktionen. Forsøg på at finde engenerelt anvendelig fordelingsnøgle for disse fællesomkostninger har ikke båret frugt. Dette harskabt en risiko for, at udgifter, der reelt henhører til affaldssiden eller elsiden, overføres på varmesi-den og dermed bliver indregnet i den pris varmeforbrugerne betaler.3.4. Samtidig etableres og drives affaldsforbrændingsanlæggene oftest primært ud fra affaldsinte-resser, som ikke nødvendigvis er sammenfaldende med fjernvarmeværkernes interesser. Eksempel-vis er det de fælleskommunale affaldsforbrændingsanlægs hovedinteresse at bortskaffe affaldet bil-ligst muligt. Endvidere kan et lokalt fjernvarmeværk være forpligtet, som følge af en pligt til at for-syne varmeforbrugerne med den billigste varme, til at aftage affaldsvarme, som er baseret på af-faldsleverancer fra en større region. Dette medfører, at et mindre antal varmeforbrugere, der erknyttet til det pågældende fjernvarmenet, kan risikere at få øgede udgifter til fjernvarme, hvorimoddet store antal affaldskunder kan få bortskaffet deres affald billigere hvis en større del af fællesom-kostningerne bliver overført til varmesiden.

3.5. På denne baggrund er det blevet besluttet at indføre en prisloftregulering for levering af opvar-met vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg.

4. Baggrund for den nye prisloftmodel og undtagelse af anlæg til forbrænding af farligt affald

4.1. Efter den nye hjemmel for fastsættelse af regler om et prisloft for affaldsforbrændingsanlæg erformålet med prisloftreguleringen stadig at sikre, at varmeforbrugerne alene skal bære de omkost-ninger, der kan henføres til varmeproduktionen. Derudover skal prisloftreguleringen understøtte enøkonomisk og miljømæssig effektivisering af affaldssektoren.4.2. Efter den gamle prisloftmodel skulle prisloftet afspejle den pris, varmeforbrugerne alternativtvil kunne få varme leveret til. Denne model kaldtes også substitutionsmodellen. Princippet for be-regningen af prisloftet efter substitutionsmodellen tog udgangspunkt i, hvordan prisen ville have setud, hvis der ikke var et affaldsforbrændingsanlæg i den pågældende by, og der i stedet var blevetetableret et varmeproducerende anlæg i overensstemmelse med de energipolitiske retningslinjer. Påden måde opstod der efter de gamle regler tre prislofter: ét prisloft for affaldsforbrændingsanlægbeliggende i naturgasforsynede områder, ét for affaldsforbrændingsanlæg beliggende i biomassefor-synede områder og ét for anlæg i centralt forsynede områder. Prisloftene blev beregnet efter særligeregler som en gennemsnitspris for opvarmet vand produceret på henholdsvis et naturgasbaseretfjernvarmeværk, et biomassebaseret fjernvarmeværk og et centralt kraft-varme-anlæg. For affalds-forbrændingsanlæg i de naturgasforsynede områder var prisloftet typisk betydelig højere end foraffaldsforbrændingsanlæg i de andre områder.4.3. Lovbemærkningerne til den nye hjemmel for fastsættelse af prisloftbekendtgørelsen nævnerulemperne ved den gamle substitutionsmodel:»Beregningen af prisloftet bygger på et relativt usik-kert datagrundlag (beregningen af, hvad prisen ville have været, hvis der ikke havde været etableretet affaldsforbrændingsanlæg). Det medfører økonomisk usikkerhed for varmeforbrugerne og et af-faldsforbrændingsanlæg.Som eksempel kan nævnes, at prisloftet for affaldsforbrændingsanlæg, der leverer varme til fjern-varmenet, der ellers ville være forsynet af et decentralt naturgasforsynet kraft-varme-værk, gennemde senere år er steget voldsomt i forhold til stigningen i prisloftet for affaldsforbrændingsanlæg, derleverer varme til et fjernvarmenet, der ellers ville være forsynet af et centralt kulfyret kraft-varme-værk. Denne stigning i prisloftet for anlæg, der leverer varme til fjernvarmenet, der ellers ville væreforsynet af et decentralt naturgasforsynet kraft-varme-værk, kan henføres til de stigende priser pånaturgas og er således ikke begrundet i, at affaldsforbrændingsanlægget har fået en større stigningi driftsomkostninger.Resultatet er, at affaldsforbrændingsanlæg, der leverer varme til fjernvarmenet, der ellers ville væ-re forsynet af et decentralt naturgasforsynet kraft-varme-værk, kan få mulighed at lade varmefor-brugerne dække en større del af omkostningerne til forbrænding af affald.Omvendt gælder det for affaldsforbrændingsanlæg, der leverer varme til fjernvarmenet, der ellersville være forsynet af et decentralt naturgasforsynet kraft-varme-værk, at affaldsforbrændingsan-lægget risikerer en voldsom reduktion af prisloftet, hvis fjernvarmenettet skifter karakter, f.eks. vederstatning af naturgas med biomasse-kraftvarme eller etablering af store varmepumper i det på-gældende fjernvarmenet.I forbindelse med det tværministerielle arbejde om ny organisering af affaldssektoren vurderes for-skellige former for konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingen. En prisloftsmodel, der som dennuværende giver store konkurrencemæssige fordele gennem mulighed for højere varmesalgsprisertil forbrændingsanlæg, der leverer varme til fjernvarmenet, der ellers ville være forsynet af et de-

centralt naturgasforsynet kraft-varme-værk, vil føre til konkurrenceforvridning mellem anlæg be-liggende ved forskellige typer af fjernvarmenet.Derudover kan den gældende prisloftsmodel have nogle utilsigtede miljøeffekter. Det økonomiskeincitament vil nemlig være størst til at etablere forbrændingsanlæg, hvor der fortrænges dyr, meneffektiv, naturgas, hvilket er i modstrid med den miljømæssigt fordelagtige fortrængning af kul.«4.4. Lovgiver mente på den baggrund, at der kunne være brug for indførelse af en anden prisloft-model. Af lovbemærkningerne fremgår det, hvilke kriterier en evt. ny model skal opfylde:»Vedforslaget beholdes hjemlen for klima- og energiministeren til at fastsætte regler om et prisloft foropvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg, men det tilføjes, at der ved prisloftsregu-leringen lægges vægt på at understøtte en økonomisk og miljømæssig effektivisering af affaldssekto-ren, og på at sikre forbrugerne rimelige varmepriser.Prisreguleringen skal således fremme en økonomisk effektivisering af sektoren. Der er alleredeigangsat initiativer for at give incitament til økonomisk effektivisering i sektoren, som prisloftsmo-dellen således skal understøtte. Eksempelvis fastlægger miljøbeskyttelseslovens § 50 b, at affalds-forbrændingsanlæg årligt skal benchmarkes. Desuden skal der ved udarbejdelsen af en ny pris-loftsmodel tages hensyn til mulig fremtidig ændring af miljøbeskyttelsesloven, som følge af dettværministerielle arbejde om ny organisering af affaldssektoren, der undersøger former for konkur-renceudsættelse i sektoren. En substitutionsmodel, hvor affaldsforbrændingsanlæggets priser regu-leres på basis af de lokale forhold, vil f.eks. kunne vurderes mindre passende i en situation, hvoraffaldsforbrændingsanlæggene skal sammenlignes eller konkurrere med hinanden.Som det fremgår af forslaget, skal reglerne endvidere understøtte miljømæssigt hensigtsmæssigeløsninger. Reglerne skal således eksempelvis sikre, at der ikke er en økonomisk fordel ved at for-trænge naturgas frem for kul eller lignende forhold, som giver forkerte incitamenter set ud fra dengældende klima- og miljøpolitik.Endeligt skal reglerne tilstræbe at sikre, at varmeforbrugerne alene skal bære de omkostninger, derkan henføres til varmeproduktionen. Der skal således sikres, at affaldsforbrændingssektoren ikkehar incitamenter til at lade varmeforbrugerne bære omkostninger, der rettelig hører hjemme hoselforbrugerne eller omkostninger, der kan henføres til affaldshåndtering og affaldsbortskaffelsen.«4.5. Den gældende prisloftbekendtgørelse fastlægger en prisloftmodel med ét prisloft for alle af-faldsforbrændingsanlæg, uanset beliggenhed. Prisloftet fastlægges til gennemsnitsprisen for opvar-met vand produceret på et centralt kraft-varme-anlæg. Prisloftet er således ens for alle og rimeliglavt idet de centrale kraft-varme-anlæg generelt har lave varmepriser. Dermed opfyldes de i lovbe-mærkningerne nævnte kriterier, at modellen skal a) fremme en økonomisk effektivisering af sekto-ren, b) indebære fair konkurrencemuligheder mellem affaldsforbrændingsanlæg, c) understøtte mil-jømæssigt hensigtsmæssige løsninger, og d) tilstræbe at sikre, at varmeforbrugerne alene skal bærede omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen.4.6. Lov nr. 577 af 18. juni 2012 ændrede desuden hjemlen for fastsættelse af prisloftbekendtgørel-sen således, at reglerne om et prisloft ikke finder anvendelse på anlæg til forbrænding af farligt af-fald. Undtaget fra reglerne om et prisloft er anlæg, der efter regler i bekendtgørelse om godkendelseaf listevirksomhed er godkendt til nyttiggørelse eller bortskaffelse af farligt affald som hovedaktivi-tet, og som er indrettet og drevet med henblik på hovedsageligt at forbrænde farligt affald. Bag-grunden for undtagelsen er efter lovbemærkningerne, at:»Det vurderes urimeligt, at anlæg, hvishovedaktivitet er forbrænding af farligt affald, bliver underlagt et prisloft. Disse anlægs omkostnin-ger er nødvendigvis højere end omkostningerne for forbrænding af affald på konventionelle affalds-forbrændingsanlæg samtidig med at anlæggene har en lavere energimæssig effektivitet. Det skyldes,at der stilles specifikke krav til forsvarlig destruktion af farligt affald, at affaldets brændværdi er

lav og at rensning af røgen og spildevand fra forbrændingsprocessen er mere krævende. Det gørdet svært at holde prisen for udnyttelse af overskudsvarme fra processen for forbrænding af farligtaffald under et prisloft, som udgøres af en gennemsnitspris for fremstilling af opvarmet vand ellerdamp ved forbrænding af brændsler med en høj brændværdi, som f.eks. kul og biomasse, på anlæg,der udelukkende er etableret til at producere energi.«4.7. Ved samme lov fik klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmereregler om, hvornår et anlæg kan betragtes som indrettet og drevet med henblik på hovedsageligt atforbrænde farligt affald. Denne hjemmel er udmøntet i bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

5. Bekendtgørelsens anvendelsesområde (§§ 1 og 2)

5.1. Bekendtgørelsen regulerer afregningspriserne for opvarmet vand eller damp produceret vedaffaldsforbrænding mellem et affaldsforbrændingsanlæg og et varmeproduktions- eller fremførings-anlæg. Som varmeproducerende anlæg betragtes også kraft-varme-producerende anlæg. Ved varme-fremføringsanlæg forstås såvel et varmetransmissions- som et varmedristributionsanlæg.5.2. De affaldsforbrændingsanlæg, der reguleres af bekendtgørelsen, er anlæg som er godkendt, dvs.klassificeret, som affaldsforbrændingsanlæg på baggrund af reglerne i lov om miljøbeskyttelse ellerregler udstedt i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Det er Miljøstyrelsen, der overordnet admini-strerer reglerne i (medfør af) lov om miljøbeskyttelse.5.3. Ikke omfattet af bekendtgørelsen er anlæg, der efter regler i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj2012 om godkendelse af listevirksomhed er godkendt til nyttiggørelse eller bortskaffelse af farligtaffald som hovedaktivitet, og der er indrettet og drevet med henblik på hovedsageligt at forbrændefarligt affald.5.4. Et anlæg betragtes som indrettet og drevet med henblik på hovedsageligt at forbrænde farligtaffald, når mere end 50 pct. af det modtagne affald er farligt affald som defineret i § 3, nr. 23, i be-kendtgørelse nr. 1415 af 12. december 2011 om affald. Desuden skal anlægget have etableret særli-ge fysiske modtagefaciliteter samt har skriftlige procedurer for og gennemfører modtagekontrolmed henblik på at opfylde kravene i artikel 52, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (EU-Tidende: L 334 af 17. december2010, s. 17). Direktivets krav vil blive implementeret i bekendtgørelsen om anlæg, der forbrænderfarligt affald.5.5. Maksimalprisen, som bekendtgørelsen fastsætter, gælder for levering af opvarmet vand ellerdamp, som er omfattet af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning og som er produceret ved affaldsfor-brænding. Når et affaldsforbrændingsanlæg også producerer opvarmet vand eller damp på andrebrændsler, er denne producerede varme ikke omfattet af bekendtgørelsen. Se dog 5.7.5.6. Når bekendtgørelsen ikke finder anvendelse, vil varmen kunne leveres til prisen, jf. § 20, stk. 1,i lov om varmeforsyning, medmindre leveringen heller ikke er omfattet af den almindelige prisregu-lering, såsom f.eks. levering af opvarmet vand eller damp til procesformål.5.7. På kombianlæg, dvs. anlæg der producerer varme på både affald og andet brændsel, f.eks. na-turgas, vil prisloftet kun dække affaldsvarmen, mens den naturgasbaserede varme skal afregnes tilprisen, jf. § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning. Dog vil prisloftet indirekte kunne påvirke naturgas-varmeprisen, når affaldsvarme er en reel substitutionsmulighed for køberen. I dette tilfælde kan af-faldsvarme danne substitutionsprisen for naturgasvarmeleverancen. I så fald og under forudsætningaf, at affaldsvarmens maksimalpris er prisloftet, vil naturgasvarmen i praksis alligevel ikke kunneleveres til en pris, der er højere end prisloftet.

5.8. I øvrigt skal fællesomkostningerne i et varmeproducerende anlæg, der både anvender affald ogandet brændsel, fordeles med samme forhold som brændselsfordelingen. Når der f.eks. anvendes 90pct. affald og 10 pct. naturgas, skal fællesomkostningerne også fordeles med 90/10. Dvs. at 90 pct.af fællesomkostningerne indgår i beregning af den omkostningsbestemte pris for affaldsbaseretvarme (og el) og 10 pct. indgår i beregning af den omkostningsbestemte pris for naturgasbaseretvarme (og el). Alene i forhold til prisen for affaldsvarme vil der gælde et prisloft.5.9. Prisloftet skal efter den ved lov nr. 622 af 11. juni 2010 ændrede hjemmel i § 20, stk. 4, i lovom varmeforsyning, bl.a. sikre, at reglerne ikke kan føre til konkurrenceforvridning mellem affalds-forbrændingsanlæg. Forbrugerbeskyttelsen er således ikke længere det eneste formål med prisloft-bekendtgørelsen. Derfor er den gamle undtagelse fra reglerne i prisloftbekendtgørelsen for leveringaf opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg, hvor distributionsnettet udøver be-stemmende indflydelse på varmeprisfastsættelsen, ikke videreført i den gældende bekendtgørelse.

6. Maksimalpriser for varme leveret fra et affaldsforbrændingsanlæg (§ 3)

6.1. Som tidligere forklaret i afsnit 2, er maksimalprisen for opvarmet vand eller damp produceretved affaldsforbrænding, og som leveres fra et affaldsforbrændingsanlæg til et varmeproduktions-eller fremføringsanlæg, den laveste af enten prisen fastsat efter § 20 i lov om varmeforsyning, ellerefter prisloftet. Prisloftet kan således ikke anvendes til at opkræve en højere pris for varmen, endhvad det reelt koster for et affaldsforbrændingsanlæg at producere varmen eller end hvad en alterna-tiv leverandør i området kan levere til.6.2. Hvis varmeaftageren efterspørger en større varmemængde eller f.eks. damp, som affaldsfor-brændingsanlægget kun kan levere, hvis anlægget reducerer elproduktionen, vil de manglende ind-tægter fra salg af el kunne indregnes som en særomkostning til varmesiden. I dette tilfælde vil denomkostningsbestemte pris, jf. § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, således indeholde en ekstraomkostning til kompensation for de manglende elindtægter. Denne forhøjelse af den omkostnings-bestemte pris kan dog medføre, at prisloftet bliver den laveste pris og varmen således skal afregnestil prisloftet. Det betyder i så fald, at elsiden ikke eller kun delvis kan få godtgjort de manglendeelindtægter. For at forebygge det, er det fastlagt i § 3, stk. 2, at der for en vurdering af hvilken pris,der er lavest, altid skal tages udgangspunkt i prisen, jf. § 20, stk. 1, eksklusiv den eventuelle ekstrasæromkostning til kompensation for de manglende elindtægter, som normalt vil være indregnings-berettiget, når et kraftvarmeanlæg af hensyn til varmeproduktionen reducerer elprodukionen.6.3. Det er kun ved vurdering af den laveste pris, jf. § 3, stk. 1, at der skal ses bort fra kompensatio-nen for manglende elindtægter. Hvis det på denne måde bliver vurderet, at den omkostningsbestem-te pris er den laveste pris, kan den faktiske levering af det opvarmede vand eller dampen fortsat sketil en omkostningsbestemt pris inklusiv kompensationen for de manglende elindtægter, også nårdenne afregningspris er højere end prisloftet.6.4. Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem affaldsforbrændingsanlægget og varmefremfø-rings- eller -produktionsanlægget om maksimalprisen, kan sagen indbringes for Energitilsynet, jf.bekendtgørelsens § 3, stk. 3.

7. Fastsættelse af prisloftet - beregningsgrundlag og -metode (§ 4)

7.1. Prisloftet for opvarmet vand produceret ved affaldsforbrænding på et affaldsforbrændingsanlægfastsættes til den vægtede gennemsnitspris for opvarmet vand produceret på de centrale kraft-varme-anlæg inklusiv eventuelle senere afgiftsændringer.7.2. De centrale kraft-varme-anlæg bliver opsummeret i kraftværksbekendtgørelsens § 12 (bekendt-gørelse nr. 493 af 12. juni 2003) og omfatter: Amagerværket, Asnæsværket. Avedøreværket. H.C.

Ørstedsværket, Kyndbyværket, Svanemølleværket. Stigsnæsværket. Rønneværket. Enstedværket.Esbjergværket, Fynsværket, Herningværket, Randersværket, Skærbækværket, Studstrupvæket ogÅlborgværket, herunder Nordjyllandsværket.7.3. I beregningen af gennemsnitsprisen indgår ikke varmeproduktionsprisen fra de to kraft-varme-anlæg med de højeste produktionsomkostninger per energienhed. Dette sker for at fremme en øko-nomisk effektivisering af sektoren og for at undgå, at særlige forhold får indflydelse på beregningenaf gennemsnitsprisen. Efter den gamle beregningsmodel fastsat prisloftet af denne grund til gen-nemsnitsprisen for varme produceret af de 50 pct. billigste værker. I den nye model er det alene decentrale kraft-varme-anlægs varmeproduktionspriser, der danner grundlaget for prisloftet, og der eri alt kun 16 centrale kraft-varme-anlæg. For at have et tilstrækkeligt grundlag for beregning af gen-nemsnitsprisen, er dette ændret således, at kun de to kraft-varme-anlæg med de højeste produkti-onsomkostninger ikke indgår i beregningen. . Dermed undgås det desuden, at f.eks. specielle lokaleforhold, der ikke er udtryk for de generelle vilkår på varmemarkedet, og som gør, at varmeafreg-ningsprisen for enkelte kraftvarme-anlæg er særlig høj, ikke får indflydelse på gennemsnitsprisen.7.4. I beregningen af gennemsnitsprisen indgår derudover kun varmeproduktionspriser fra centralekraft-varme-værker med en væsentlig produktion af varmt vand eller damp til opvarmningsformålDet er derfor fastlagt, at varmepriserne fra kraft-varme-anlæg, der i det pågældende år havde envarmeleverance på mindre end 1000 TJ, ikke indgår i beregningen af gennemsnitsprisen.7.5. Ved produktionsomkostningerne forstås nettoomkostninger fastlagt som alle udgifter til varme-produktionen fratrukket alle indtægter, herunder salg af el og støtte til elproduktionen.7.6. Beregningsmetoden anvender et vægtet gennemsnit af varmeprisen i forhold til antallet af solg-te varmeenheder.7.7. For beregningen af prisloftet tages der udgangspunkt i varmeprodukionspriserne efter de senestanmeldte priseftervisninger. Eksempelvis bliver prisloftet for 2013, som bliver udmeldt i 2012, be-regnet på regnskabstal fra 2010. Når omkostningerne for varmeproduktion fra de centrale kraftvar-meanlæg i mellemtiden er steget betydelige, vil dette dog ikke blive afspejlet i prisloftet. Det kanfor eksempel ske, når afgifterne bliver forhøjet. Derfor er det fastlagt, at Energitilsynet ved bereg-ningen af prisloftet skal tillægge eller fratrække eventuelle senere afgiftsændringer, jf. § 4, stk. 3.7.8. Prisloftet skal alene aktualiseres for afgiftsændringer, der gælder for de centrale kraft-varme-anlæg og tilhører varmesiden. Desuden skal der være tale om afgiftsændringer, der er bekendtgjortfør 1. september og som er trådt i kraft eller vil træde i kraft i det år, som prisloftet gælder for. Der-med vil Energitilsynet kunne høre parterne om prisloftet inkl. afgiftstillæg eller -fradrag inden pris-loftet skal udmeldes den 15. oktober.7.9. Det er varmeproduktionsprisen på det pågældende affaldsforbrændingsanlæg inkl. de faktuelleafgifter, der afholdes af varmesiden, der skal holdes under prisloftet.7.10. For affaldsforbrændingsanlæg, der leverer damp, er det ikke hensigtsmæssigt at fastsætte etprisloft på samme måde som prisloftet for opvarmet vand produceret på et affaldsforbrændingsan-læg, idet der ikke er et prissættende marked for salg af damp fra centrale kraft-varme-anlæg til tred-jepart. Derfor fastsætter Energitilsynet et prisloftet for damp, der svarer til prisloftet for levering afopvarmet vand, samt dokumenterede meromkostninger for produktion af damp i forhold til produk-tion af varmt vand. F.eks. vil produktion af damp i nogle tilfælde alene kunne ske på bekostning afelproduktionen. I så fald er det rimeligt, at de mistede elindtægter som følge af dampprodukionenkan godtgøres via prisloftet. Hvis dampprodukionen ikke går udover elproduktionen, kan der allige-vel være tale om meromkostninger, f.eks. som følge af højere anlægsinvesteringer, som i så fald vilkunne dækkes af en forhøjelse af vandprisloftet. I denne situation vil meromkostningerne også kun-ne angives inden for en ramme, idet det i praksis ikke altid er muligt med en helt konkret udskillelse

af meromkostningerne, idet såvel anlæg som løbende drift kan være fælles for produktion af dampog varmt vand. Når et affaldsforbrændingsanlæg ikke kan dokumentere, at der er meromkostningerved produktion af damp i forhold til produktion af opvarmet vand, vil dampprisloftet fastsættes tilprisloftet for levering af opvarmet vand, jf. § 4, stk. 1-3.7.11. Ifølge bekendtgørelsens § 4, stk. 5, kan Energistyrelsen hæve prisloftet, når hensyn til forsy-ningssikkerheden tilsiger det. For at Energistyrelsen kan hæve prisloftet, skal der foreligge en an-søgning herom fra det pågældende affaldsforbrændingsanlæg med dokumentation for, at forsy-ningssikkerheden er truet. Herved forstås en situation, hvor der er risiko for, at et område ikke bli-ver forsynet med varme.7.12. Når eksempelvis aftalen om en ny organisering af affaldsforbrændingssektoren bliver gen-nemført, vil affaldsforbrændingsanlæggene skulle byde på affaldsmængderne. Hvis et affaldsfor-brændingsanlæg ikke kan tilbyde en tilstrækkelig lav pris, kan det ikke få affald og dermed ikkelevere varme. Når et affaldsforbrændingsanlæg ikke kan klare konkurrencen, vil konsekvensen væ-re, at anlægget går konkurs og skal nedlægges. I nogle tilfælde vil der ikke være en alternativ forsy-ningsmulighed i området, der kan erstatte varmeleverancen fra affaldsforbrændingsanlægget. I så-dant et tilfælde vil varmeforbrugerne ikke kunne få varme, når affaldsforbrændingsanlægget ned-lægges før forsyning til fremføringsanlægget er sikret på anden vis, f.eks. ved at affaldsforbræn-dingsanlægget omstilles til flis, at der etableres en transmissionsledning til et andet varmeproduce-rende anlæg eller at der etableres et nyt varmeproducerende anlæg.7.13. I dette tilfælde kan Energistyrelsen midlertidigt hæve prisloftet til maksimalt prisen, jf. § 20,stk. 1, i lov om varmeforsyning. På denne måde kan affaldsforbrændingsanlægget blive ved med atlevere varme indtil forsyning af fjernvarmenettet er sikret på anden vis.7.14. I ansøgningen om hævelse af prisloftet, skal det dokumenteres, at forsyningssikkerheden ertruet. I de fleste situationer vil der dog være et reserveanlæg, der kan forsyne området indtil affalds-forbrændingsanlægget er omstillet til andet brændsel, eller der er etableret en ny produktionskapaci-tet. Der kan dog være tilfælde, hvor forsyningssikkerheden kan vurderes at være truet, selv om derer et reserveanlæg til stede. Når fremføringsanlægget f.eks. råder over gamle oliebaserede reserve-kedler, der kan levere varme til 130 kr. pr. GJ, mens prisloftet er 80 kr. pr. GJ og affaldsforbræn-dingsanlægget kan levere varme ved at hæve prisloftet til 100 kr. pr. GJ, er det muligt, at fremfø-ringsanlægget agter det mere hensigtsmæssigt, at affaldsforbrændingsanlægget fortsætter med atlevere indtil der er sikret en alternativ forsyning. I dette tilfælde kan beføjelsen også anvendes for atundgå, at der skal produceres varmt vand på gamle, dyre og miljømæssigt set dårlige kedler, indtilen mere sikre og miljømæssigt set bedre forsyningsmulighed er etableret.7.15. Hævelse af prisloftet vil kun kunne tillades for den periode, som der er brug for til at sikrealternativ forsyning af fremføringsanlægget. Dvs. indtil der er forsyningsmulighed fra f.eks. en nykedel, via en ny transmissionsledning eller et nyt varmeproducerende anlæg. Der kan således kunvære tale om en midlertidig hævelse af prisloftet. Beføjelsen kan ikke anvendes til at sikre forsyningfra affaldsforbrændingsanlægget permanent eller over en længere periode end nødvendig for at sikreforsyning på anden vis. For at begrænse den periode, hvor prisloftet bliver hævet, mest muligt, vilEnergistyrelsen som udgangspunkt hæve prisloftet for makimalt et år ad gangen. Efter et år, skal dersåledes igen ansøges om at få hævet prisloftet, hvorved det kan vurderes om forsyningssikkerhedenstadig er truet.7.16. I den nye bekendtgørelse er bemyndigelsen til at give dispensation lagt hos Energistyrelsen istedet for Energitilsynet, idet Energistyrelsen har bedre kompetencer for at vurdere om forsynings-sikkerheden er truet.

7.17. For anvendelse af § 4, stk. 5, gælder derudover, at de forhold, der lægges vægt på i vurderin-gen af, hvorvidt der kan ske en hævelse af prisloftet, ikke må være forhold, som gør sig gældende,eller på sigt vil gøre sig gældende, for alle eller for størstedelen af affaldsforbrændings-, varmepro-duktions- eller fremføringsanlæg.7.18. § 4, stk. 5, kan alene anvendes til at hæve prisloftet. Bestemmelsen kan således ikke anvendestil at tillade en højere varmeafregningspris end prisen fastsat efter § 20, stk. 1, i lov om varmeforsy-ning.

8. Udmelding af prisloftet (§ 5)

8.1. Det er Energitilsynet, der udmelder prisloftet. Dette sker på baggrund af de varmeproduktions-priser, som indberettes årligt af de centrale kraft-varme-anlæg. Disse indberetninger vil blive an-vendt som basis for beregning af prisloftet. Energitilsynet kan, jf. § 21, stk. 1, i lov om varmeforsy-ning, fastsætte regler for, hvilke oplysninger – og i hvilken form – der er behov for således, at gen-nemsnitsprisen kan beregnes med tilstrækkelig nøjagtighed.8.2. Ved varmeproduktionspris forstås prisen for produktion af opvarmet vand efter priseftervis-ning. De priser, som varmeproduktions- og distributionsanlæg opkræver af deres aftagere er budget-terede priser (også kaldt varmepriser). Når regnskabsåret afsluttes, kan det fastslås, hvad det reelthar kostet at producere eller distribuere varmen. Forskellen mellem denne såkaldte varmeprodukti-onspris og den budgetterede varmepris bliver normalt indregnet i næste års budgetterede priser.8.3. Regnskabsoplysningerne til eftervisning af fastsættelse af varmeproduktionsprisen (prisefter-visning) skal jf. § 2, stk. 2, i anmeldelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse om anmeldelse af priser,omkostningsfordeling og andre betingelser for transport og levering af fjernvarme samt produkti-onsomkostninger til brug for fastsættelse af prislofter) anmeldes til Energitilsynet. Anmeldelse skalske enten senest den 15. marts for anlæg, der anvender et regnskabsår, der udløber mellem 1. juniog 30. november, eller senest den 15. september for anlæg, der anvender et regnskabsår til udløbmellem 1. december og 31. maj.8.4. Prisloftet udmeldes af Energitilsynet hvert år den 15. oktober. Det vil muliggøre det for Energi-tilsynet at få de senest anmeldte varmeproduktionspriser med i beregningen af prisloftet. Det ud-meldte prisloft gælder som en del af maksimalprisfastsættelsen for det kalenderår, der følger efterdet år, prisloftet blev udmeldt i. Det betyder, at prisloftet for f.eks. år 2013 udmeldes i år 2012, menberegnes på basis af varmeproduktionspriserne for år 2011.8.5. Prisloftet skal aktualiseres for afgiftsændringer, der er bekendtgjort før 1. september og som ertrådt i kraft eller vil træde i kraft i det år, som prisloftet gælder for. Dermed vil Energitilsynet kunnehøre parterne om prisloftet inkl. afgiftstillæg eller -fradrag inden prisloftet skal udmeldes den 15.oktober.

9. Anmeldelse af leveringsaftaler til Energitilsynet (§ 6)

Ifølge § 21 i lov om varmeforsyning skal tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser for deydelser, der er omfattet af § 20 i lov om varmeforsyning (levering til det indenlandske marked afopvarmet vand, damp m.v.) anmeldes til Energitilsynet. § 20 i lov om varmeforsyning fastsætter,hvilke udgifter kollektive varmeforsyningsanlæg kan indregne i varmeafregningsprisen. Leverings-aftalerne anses som omfattet af § 21 i lov om varmeforsyning, og derfor skal leveringsaftalerne ind-sendes til Energitilsynet.

10. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser (§§ 7 og 8)

10.1. Bemærkninger til bekendtgørelsens § 7 - ikrafttræden

10.1.1. Reglerne i bekendtgørelsen gælder både for nye og eksisterende leveringsaftaler.10.1.2. Alle nye leveringsaftaler, dvs. de aftaler der indgås efter bekendtgørelsens ikrafttræden, bli-ver ved indgåelsen i medfør af bekendtgørelsens § 7, stk. 1, omfattet af reglerne i bekendtgørelsen.En leveringsaftale anses for indgået fra tidspunktet, hvor det er aftalt, at aftalen træder i kraft. Vedmangel af en konkret aftale om det tidspunkt, hvor aftalen gælder fra, vil det tidspunkt, hvor aftalener blevet underskrevet af parterne, være afgørende for en vurdering af om der er tale om en aftale,der skal reguleres efter den nye prisloftmodel.10.1.3. Prisloftbekendtgørelse nr. xx af xx.xxx 2012 ophæver bekendtgørelse nr. 234 af 23. marts2006. Prisloftet efter den nye bekendtgørelse vil blive udmeldt den 15. oktober 2012. Et prisloftudmeldt efter den gamle bekendtgørelse opretholdes efter § 7, stk. 2, indtil det afløses af et prisloftudmeldt efter den nye bekendtgørelse. Herved forstås såvel det prisloft for nye aftaler, der beregnesefter den nye model, som de indekserede prislofter, der i overgangsperioden, jf. § 7, stk. 4, gælderfor eksisterende aftaler (se afsnit 10.1.4).10.1.4. I de år, hvor prislofterne udmeldt efter den gamle bekendtgørelse stadig er gældende, bereg-ner Energitilsynet de gamle prislofter på baggrund af det for 2012 gældende prisloft, reguleret medet indeks, jf. § 7, stk. 4. Baggrund for denne bestemmelse er at formindske den administrative be-lastning for Energitilsynet i overgangsperioden, hvor der skal udmeldes både prislofter efter dengamle model, som i forvejen er administrativ meget tung, og prisloftet efter den nye model.10.1.5. Indekset beregnes på basis af de varmepriser fra de centrale kraft-varme-anlæg, som i 2011og de efterfølgende år forud for året, hvor prisloftet skal gælde, er anmeldt efter lov om varmefor-syning. Der vil således alene gælde indekserede prislofter i 2013, 2014 og 2015.

10.2. Bemærkninger til bekendtgørelsens § 8 - overgangsregulering

10.2.1. For eksisterende aftaler, dvs. aftaler, der er indgået før den nye bekendtgørelsens ikrafttræ-den, dvs. både de aftaler, der genforhandles, og de aftaler, der ikke genforhandles, er der indsatovergangsbestemmelser. Dette sker for at tage hensyn til kontraktretlige vilkår og andre vilkår, derhar betydning for en økonomisk forsvarlig drift af affaldsforbrændingsanlægget.10.2.3. For eksisterende leveringsaftaler, som ikke genforhandles, gælder, jf. bekendtgørelsens § 8,stk. 1, at disse omfattes af reglerne i bekendtgørelsen fra og med 1. januar 2016. Det betyder, at deleveringsaftaler, som indsendes til Energitilsynet efter reglerne i lov om varmeforsyning (se be-kendtgørelsens § 6) fra 1. januar 2016 skal indeholde prisfastsættelsesbestemmelser i overensstem-melse med bekendtgørelsens § 3, hvor prisloftet bliver beregnet efter den nye beregningsmodel.10.2.4. For eksisterende leveringsaftaler, der genforhandles, gælder den nye bekendtgørelse fratidspunktet for genforhandlingen. Herved forstås, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2, leveringsaftaler-nes ophør eller det i leveringsaftalerne fastsatte ophørstidspunkt. Som udgangspunkt gælder maksi-malprisen efter bekendtgørelsens § 3 med prisloftet efter den nye beregningsmodel straks.10.2.5. Et affaldsforbrændingsanlæg og et varmefremførings- eller produktionsanlæg kan dog ioverensstemmelse med § 8, stk. 3, aftale en overgangsordning. Dette er muligt i tilfælde, hvor denhidtil gældende maksimalpris ligger væsentligt over den maksimalpris, der følger af den nye be-kendtgørelse.10.2.6. § 8, stk. 3, medfører, at parterne kan aftale, at den tidligere aftalte pris kan fastholdes til be-gyndelsen af det følgende kalenderår. Herefter kan den nye varmeafregningspris årligt fastsættes tilden tidligere aftalte pris minus hvert år en lige del af forskellen mellem denne pris og maksimalpri-

sen på genforhandlingstidspunktet, fordelt over de kalenderår, der er tilbage til den 12. januar 2016.Fra den 1. januar 2016 gælder maksimalprisen efter bekendtgørelsens § 3.10.2.7. Hvis f.eks. det »gamle« prisloft for 2013 lå på 110 kr. per GJ, og det »nye« prisloft for 2013ligger på 86 kr. per GJ, så kan prisloftet gradvis nedsættes til 86 kr., hvis aftalen skal genforhandlesden 1. marts 2013. Til 1. januar 2014 kan prisloftet fastholdes på 110 kr. per GJ. Fra 2014 til 2016skal prisloftet nedsættes med 110 minus 86 divideret med 3, som giver 8 kr. per GJ per år. Dvs. atprisloftet for 2014 er 102 kr. per GJ og for 2015 94 kr. per GJ. I 2016 vil man være kommet ned på86 kr. per GJ. Det gældende prisloft i 2016 vil dog være det prisloft, som Energitilsynet udmelder i2015.10.2.8. Der skal være tale om en »væsentlig forskel« mellem den hidtil gældende pris og maksimal-prisen for at § 8, stk.3, kan anvendes. Ved »væsentlig forskel« forstås som udgangspunkt, at denhidtidige aftalte varmeafregningspris ligger minimum 5 pct. over maksimalprisen (set i forhold tilden hidtidige afregningspris). Forskelle på under 5 pct. anses således ikke umiddelbart som at værevæsentlige. Hvorvidt forskelle anses som væsentlige afgøres dog konkret. Såfremt en øjeblikkelignedsættelse til maksimalprisen utvivlsomt vil medføre lukning af affaldsforbrændingsanlægget in-den for en kort årrække, vil varmeafregningsprisens afvigelse fra maksimalprisen også kunne ansessom væsentlig. I tilfælde af tvister foretages væsentlighedsvurderingen af Energitilsynet.10.2.9. § 8, stk. 3, giver kun mulighed for, at de omfattede anlægaftaleren overgangsordning.Overgangsordningen træder ikke automatisk i kraft. Aftales der ikke en overgangsordning, skal reg-lerne i bekendtgørelsen anvendes straks fra tidspunktet for genforhandlingen, jf. § 8, stk. 2.10.2.10. Kan parterne ikke blive enige om en overgangsordning efter § 8, stk. 3, kan sagen indbrin-ges for Energitilsynet, jf. § 8, stk. 4, som i de tilfælde fastsætter varmeafregningsprisen.10.2.11. Der er i bekendtgørelsens § 8, stk. 5, mulighed for, at Energistyrelsen kan forlænge over-gangsperioderne, jf. § 8, stk. 1-3.10.2.12. Energistyrelsen kan således give adgang til, at bekendtgørelsen først får virkning fra etsenere tidspunkt end det, der er nævnt i § 8, og at leveringsaftalen derfor først skal være i overens-stemmelse med maksimalprisbestemmelserne fra et senere tidspunkt end det stk. 1-3 anførte. Derkan dog kun dispenseres i tilfælde, hvor særlige forhold af hensyn til forsyningssikkerheden talerfor det. Der henvises for yderligere vejledning om begrebet forsyningssikkerheden til afsnit 7.11-7.18.

11. Tilsyn, klage og straf

11.1. Energitilsynet fører, som myndighed for tariffer eller andre betingelser i forbindelse med leve-ring af varme, i henhold til de almindelige regler i lov om varmeforsyning tilsyn med overholdelseaf reglerne i bekendtgørelsen.11.2. Da bekendtgørelsen er en del af prisfastsættelsesbestemmelserne i lov om varmeforsyning,finder også de almindelige regler om straf for overtrædelse i §§ 33 og 34 i lov om varmeforsyninganvendelse.11.3. Energiklagenævnet behandler, i medfør af bestemmelserne i lov om varmeforsyning, klagerover de afgørelser, som bliver truffet i medfør af bekendtgørelsen.

Indhold