KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 328: Kopi af grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens meddelelse: 'Vedvarende energi: en stor aktør på det europæiske energimarked', fra klima-, energi og bygningsminister

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OGREGIONSUDVALGETVedvarende energi: en stor aktør på det europæiske energimarkedCOM (2012) 271 final1. ResumeKommissionen offentliggjorde den 6. juni 2012 en meddelelse om vedvarende energi i EU.Meddelelsen fastslår, at mange medlemsstater gør gode fremskridt i forhold til at opfylde de-res målsætninger for vedvarende energi i 2020. Meddelelsen peger samtidig på, at der er be-hov for en forbedring af de støtteordninger, medlemsstaterne anvender for at sikre udbygnin-gen af vedvarende energi samt af de samarbejdsmekanismer om vedvarede energi mellemmedlemsstaterne, der er indeholdt i direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af vedva-rende energikilder. Kommissionen forventer herudover som opfølgning på meddelelsen atlancere en politik for vedvarende energi for perioden efter 2020. Meddelelsen har i førsteomgang ingen direkte konsekvenser for dansk lov.2. BaggrundDet fremgår af artikel 23 i direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af vedvarendeenergikilder, at Kommissionen senest 2018 skal fremlægge en køreplan for vedvarende energifor perioden efter 2020. Som en del af forberedelsen af en sådan køreplan har Kommissionenuarbejdet en meddelelse om perspektiverne for EU’s politik for vedvarende energi efter 2020.Meddelelsen er samtidig en opfølgning på Kommissionens Energikøreplan 2050.3. Formål og indholdI meddelelsen beskrives en række indsatser, der vil blive sat i gang af Kommissionen i for-længelse af offentliggørelsen af meddelelsen. Disse gennemgås nedenfor.Side 1

Fremme integrationen af vedvarende energi i det indre marked for energiDet europæiske elmarked er under ændring i kraft af den stigende andel af el produceret medvedvarende energi. Samtidig skal elmarkederne medvirke til at sikre de nødvendigeinvesteringer i produktion af vedvarende energi. Markedsordningerne skal udvikles ogforbedres i den henseende samt være i overensstemmelse med det indre marked. Dette vilblive drøftet yderligere og analyseret i Kommissionens kommende meddelelse om det indremarked for energi.Udarbejde vejledning om bedste praksis og erfaringer om støtteordninger til vedvarendeenergiEnkle administrative ordninger, stabile og troværdige støtteordninger og lettere adgang tilkapital (f.eks. gennem offentlige støtteordninger) bidrager til at styrke konkurrenceevnen forvedvarende energi. Derfor påtænker Kommissionen at udarbejde en vejledning om bedstepraksis og erfaringer med disse spørgsmål og om fornødent om en reform af støtteordningernefor at sikre større sammenhæng i de nationale fremgangsmåder og undgå opsplitning af detindre marked.Fremme og vejlede om en øget anvendelse af samarbejdsmekanismerI direktivet om vedvarende energi blev der skabt samarbejdsmekanismer, således atvedvarende energi, der produceres i én medlemsstat, kan bidrage til målopfyldelsen i en andenmedlemsstat, blandt andet med henblik på at minimere omkostningerne ved opfyldelsen afnationale mål for vedvarende energi. Disse muligheder er endnu ikke blevet udnyttet i størreomfang. Blot to medlemsstater har oplyst, at de vil benytte samarbejdsmekanismer til atopfylde deres mål for 2020. Ud fra de hidtidige erfaringer vil Kommissionen udarbejderetningslinjer for at lette handelen med vedvarende energi.Lancere forslag til en politik for vedvarende energi for perioden efter 2020I 2007 satte Den Europæiske Union sig det mål, at 20 pct af det samlede energiforbrug og10 pct. af transportsektorens energiforbrug skal dækkes af vedvarende energikilder i 2020. Ibegyndelsen af 2012 begynder resultaterne af disse politikker at komme til syne, og EU er iøjeblikket på rette spor til at nå sit mål.EU-kommissionen anfører dog samtidig i meddelelsen, at den økonomiske krise har medført,at investorerne er tilbageholdende med langsigtede investeringer i energisektoren. Der erderfor ifølge Kommissionen behov for klarhed på længere sigt for at sikre, at de nødvendigeinvesteringer foretages. Kommissionens fremskrivninger i Energikøreplan 2050 viser således,at sektorens vækst vil falde fra 6 pct. årligt til 1 pct. årligt efter 2020, hvis der ikke etableresnye politiske rammer for anvendelsen af vedvarende energi i EU.Med henblik på at indlede denne proces gennemgås tre politiske valgmuligheder imeddelelsens ledsagende konsekvensanalyse. Disse er

en valgmulighed bestående af dekarbonisering uden mål for vedvarende energi, derbygger på CO2-markedet og en revideret emissionshandelsordning (direktiv2009/29/EF);alternativt videreføres den nuværende ordning med mål for vedvarende energi,emissionsreduktion og energieffektivitet og øget koordination af støttesystemerdertil kommer en valgmulighed med et mål for vedvarende energi på EU-plan ogharmoniserede støttesystemer og elmarkeder.En skærpet regulering af anvendelsen af biomasse til energi og transport med henblik på øgetbæredygtighed indgår i alle tre valgmuligheder.I konsekvensanalysen undersøges det, hvor effektivt de forskellige valgmuligheder tagerhøjde for de mange målsætninger.Det vurderes, at valgmuligheden med et forstærket CO2-marked ville kunne skabe øget sik-kerhed for investeringer i vedvarende energi. Det vurderes endvidere, at der vil kunne bliveskabt øgede investeringer i infrastruktur og øget integration af energimarkederne. Det anføressamtidig, at der er en risiko for, at der vil blive igangsat mindre energiteknologisk innovationend ved de to øvrige valgmuligheder.Valgmuligheden, hvor den nuværende ramme videreføres med et øget mål for vedvarendeenergi og tættere koordinering af nationale støttesystemer, vurderes at kunne skabe stor sik-kerhed for investorer i vedvarende energi ved at fastsætte det fremtidige markedsvolumensamt til at kunne føre til en mere omkostningseffektiv indretning af støttesystemerne. Herud-over vurderes den at kunne sikre et højt niveau af energiteknologisk innovation.Valgmuligheden med et bindende mål for vedvarende energi på EU-niveau og harmoniseredeteknologineutrale støttesystemer vurderes at kunne medføre en øget integration af energimar-kederne og øget sikkerhed for investorerne. Det fremhæves dog også, at muligheden vil kunneføre til centralisering af produktion af vedvarende energi i relativ stor afstand for de størsteforbrugscentre og overkompensation til de billigste teknologier med mulig afledte øgede om-kostninger til støttesystemer og infrastruktur.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig endnu.5. NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kom-missionen.6. Gældende dansk retMeddelelsen har i første omgang ingen direkte konsekvenser for dansk lov. Det er dog muligt,at meddelelsen vil afføde en EU-proces, hvor der tages yderligere lovgivningsmæssige skridt iEU med henblik på at fremme opfyldelse af nye mål for vedvarende energi.Side 3

7. KonsekvenserMeddelelsen er primært et oplæg til igangsættelse af en debat om de politiske rammer for ud-bygningen af vedvarende energi efter 2020 og har derfor i sig selv ingen konsekvenser. Enevt. udmøntning af mål og konklusioner som opfølgning på meddelelsen kan have signifikan-te statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.Lovmæssige konsekvenserMeddelelsen har i første omgang ingen direkte konsekvenser for dansk lov. Det er dog muligt,at meddelelsen vil afføde en EU-proces, hvor der tages yderligere lovgivningsmæssige skridt iEU.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserMeddelelsen medfører ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, administrative konse-kvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. De politiske valgmulighederfor perioden efter 2020, der opstilles i meddelelsen, kan have væsentlige statsfinansielle kon-sekvenser.Meddelelsen har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang elementeraf målsætningerne i meddelelsen på et senere tidspunkt gennemføres, kan dette medføre signi-fikante samfundsøkonomiske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetMeddelelsen medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.BeskyttelsesniveauetMeddelelsen skønnes ikke i sig selv at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.8. HøringForslaget er sendt i høring. Høringsfristen er fastsat til den 30. juli 2012. Der vil blive frem-sendt et supplerede notat om resultatet af høringen.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre landes holdning til meddelelsen kendes ikke. Det forventes, at det kommende cyprioti-ske formandskab vil lægge op til en proces, hvor der opnås enighed om rådskonklusioner ommeddelelsen ultimo 2012.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for en ambitiøs grøn vækstdagsorden i Europa, der kan bidrage til atskabe ny vækst og beskæftigelse i Europa og til bæredygtig og effektiv brug af ressourcer.Regeringen lægger derfor vægt på, at EU øger anvendelsen af vedvarende energi i periodenefter 2020 blandt andet med henblik på, at EU lever op til målet om at reducere udledningerneaf drivhusgasser med 80 til 95 pct. i 2050 og øger sin fremtidige forsyningssikkerhed. Rege-ringen hilser det derfor velkommen, at Kommissionen med meddelelsen igangsætter en debatSide 4

blandt medlemsstaterne om perspektiverne for EU’s politik for vedvarende energi i periodenefter 2020.Regeringen vil arbejde for, at meddelelsen bidrager til at fremme, at EU når sine langsigtedeklima- og energimål og bidrager til at understøtte arbejdet for, at der i EU fastlægges binden-de mål for drivhusgasudledning, energibesparelser og vedvarende energi – også efter 2020.Fastsættelsen af konkrete mål skal ske på en måde, der understøtter den økonomiske genop-retning og understøtter konsolidering af de offentlige finanser, er omkostningseffektiv og ta-ger hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne. I den forbindelse vil det være nødvendigtmed grundige økonomiske analyser.