Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner iFællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, EU-Tidende 2003, nr. L 275, side 32,som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/101/EF af 27. oktober 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 338, side 18, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/101/EF af 19. no-vember 2008, EU-Tidende 2009, nr. L 8, side 3, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/29/EF af 23. april 2009, EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 63, og bestemmelser, der gennem-fører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendel-sen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16. I loven er medtagetvisse bestemmelser fra Kommissionens Forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 omdet tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og an-dre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, EU-Tidende 2010, nr. L 302, side 1, Kommissionens forordning (EU) nr. 1193/2011 af 18. november2011 om oprettelse af et EU-register for handelsperioden, der starter den 1. januar 2013, og efter-følgende handelsperioder for EU’s emissionshandelsordning i henhold til Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF, EU-Tidende 2011, nr. L 315, side 1, Kommissionens Forordning (EU) Nr. …/… af XXX om overvåg-ning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/87/EF, EU-Tidende 2012, nr. L XXX, side X, og Kommissionens Forordning (EU) Nr. …/..af XXX om verifikation af rapporter om drivhusgasemissioner og rapporter om tonkilometer ogakkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, EU-Tidende 2012, nr. L XXX, side X. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umid-delbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende be-grundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.[1]

Høringsudkast af 3. juli 20123)Biomasse:Den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindel-se fra landbrug (herunder vegetabilske og animalske stoffer), skovbrug og tilknyttede industrier,herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af industriaffald og kommunaltaffald.4)Chicagokonventionen:Konventionen angående international civil luftfart, som blev undertegneti Chicago den 7. december 1944, der fastsætter minimumskrav med henblik på at varetage sik-kerhed inden for civil luftfart.5)CO2-ækvivalent:En mængde drivhusgas, der har samme effekt på den globale opvarmning som1 ton CO2set over en given periode.6)Driftsleder:Den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver pro-duktionsenheden for egen regning.7)Drivhusgasser:Kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), hydrofluorcarboner (HFC),perfluorcarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6) samt andre gasformige bestanddele af atmo-sfæren, både natur- og menneskeskabte, som optager og genudsender infrarød stråling.8)Elproducent:En produktionsenhed, som den 1. januar 2005 eller derefter har produceret el medhenblik på salg til tredjeparter, og hvor der ikke udføres andre af de aktiviteter, der er angivet i§§ 7-9, udover forbrænding af brændsel.9)Erhvervsmæssig luftfartstransportør:En operatør, der mod vederlag stiller rute- eller charter-flyvninger til rådighed for offentligheden med henblik på personbefordring, godstransport ellertransport af postforsendelser.10)Flydende biobrændsler:Flydende brændstof til energiformål, bortset fra transport, herunderelektricitet, opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse.11)Forbrænding:Enhver oxidering af brændsel, uanset hvorledes den varme og den elektriske el-ler mekaniske energi, der produceres ved denne proces, anvendes, og andre hermed direkte for-bundne aktiviteter, herunder røggasrensning.12)Indfyret termisk effekt:Den maksimale indfyrede brændselsmængde i MW, som kan tilføres etanlæg.13)Kapacitet:Den maksimale produktionsevne pr. tidsenhed, jf. § 8.14)Kvote:Bevis for retten til at udlede 1 ton CO2-ækvivalent i en nærmere angivet periode. Kvoter,der kun kan anvendes til dækning af udledninger fra luftfarten, betegnes sædvanligvis luftfarts-kvoter.15)Luftfartskvoter:Kvoter, der kun kan anvendes til dækning af udledninger fra luftfarten.16)Luftfartsoperatør:Den fysiske eller juridiske person, der driver et luftfartøj på det tidspunkt,hvor det udfører en af de luftfartsaktiviteter, der er nævnt i § 11, eller ejeren af luftfartøjet, hvisførstnævnte person er ukendt eller ikke er identificeret af ejeren.17)Procesudledning:Udledninger af drivhusgasser, som ikke er brændselsrelaterede, og som op-står som et resultat af tilsigtede eller utilsigtede reaktioner mellem materialer eller gennem de-res omdannelse i en proces.18)Produktionsenhed:En stationær teknisk enhed, der består af et eller flere anlæg beliggende påsamme lokalitet, hvorfra der udføres de af loven omfattede aktiviteter tillige med eventuelle an-dre direkte tilknyttede aktiviteter, der har en teknisk forbindelse med aktiviteterne på stedet, ogsom kan have indvirkning på udledninger og forurening.19)Tonkilometer:Flyvestrækning gange nyttelast, hvor flyvestrækning er storcirkelafstanden (greatcircle distance) mellem afgangsflyvepladsen og ankomstflyvepladsen plus et yderligere fast til-læg på 95 km, og nyttelast er den samlede mængde af transporteret fragt, post og passagerer.20)Udledning:Udledning af drivhusgasser i atmosfæren fra kilder i en produktionsenhed eller etluftfartøj af de gasser, der er anført for denne aktivitet i §§ 8-11.

Høringsudkast af 3. juli 2012

§ 3.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser medhenblik på at gennemføre eller anvende EU-retsakter om forhold omfattet af denne lov, jf. dog stk.2.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblikpå at gennemføre eller anvende EU-retsakter om forhold vedrørende EU-registeret, jf. § 21, ogKyoto-registeret, jf. § 22.Kapitel 2Anvendelsesområde

§ 4.

Loven omfatter produktionsenheder som på land- og søterritoriet og i den eksklusive økono-miske zone udfører de aktiviteter, der er angivet i §§ 8-10. Produktionsenheder eller dele af produk-tionsenheder, der benyttes til forskning, udvikling og testning af nye produkter, samt produktions-enheder, der udelukkende anvender biomasse, er dog ikke omfattet af loven.Stk. 2.Loven omfatter endvidere de luftfartsaktiviteter, som er nævnt i § 11.

§ 5.

Klima-, energi- og bygningsministeren træffer afgørelse om, hvorvidt en given produktions-enhed eller aktivitet er omfattet af loven, og offentliggør en liste over de produktionsenheder, der eromfattet af loven.Stk. 2.Aktiviteter, som har en betydelig teknisk forbindelse med aktiviteter nævnt i §§ 8-10, ogsom kan have indvirkning på udledning af drivhusgasser, er omfattet af loven.Stk. 3.Til afgørelse af, hvorvidt en given produktionsenhed eller aktivitet er omfattet af loven, kanklima-, energi- og bygningsministeren bestemme, at den fysiske eller juridiske person, som driver etanlæg, skal afgive enhver oplysning, herunder en tro og love-erklæring om anlæggets forhold ogindretning, som ministeren efter en rimelig vurdering finder nødvendig til at træffe afgørelse herom.

§ 6.

Hvis flere driftsledere på samme lokalitet i et samarbejde driver flere anlæg, som har en tætdriftsmæssig eller fysisk sammenhæng, kan klima-, energi- og bygningsministeren beslutte, at disseanlæg anses for at udgøre én produktionsenhed.Stk. 2.Hvis flere fysiske eller juridiske personer på samme lokalitet i et samarbejde driver flereanlæg, som har en tæt driftsmæssig eller fysisk sammenhæng, kan klima-, energi- og bygningsmini-steren beslutte, at disse anlæg anses for at udgøre én produktionsenhed.Stk. 3.Ministeren kan pålægge driftsledere for anlæg nævnt i stk. 2, driftsledere for andre produk-tionsenheder med flere driftsledere og fysiske og juridiske personer nævnt i stk. 3 at udpege énfuldmægtig, som på deres vegne varetager opgaverne i henhold til denne lov. Driftslederne og depersoner, der er nævnt i stk. 3, hæfter solidarisk for de økonomiske forpligtelser og andre forpligtel-ser, som følger af denne lov.

§ 7.

Tærskelværdierne i §§ 8-10 henviser generelt til produktionskapacitet eller produktionsom-fang. Hvis flere aktiviteter, der henhører under samme kategori, udføres i den samme produktions-enhed, lægges kapaciteten af sådanne aktiviteter sammen.Stk. 2.Når en produktionsenheds samlede nominelle indfyrede termiske effekt beregnes med hen-blik på at afgøre, hvorvidt den er omfattet af loven, sammenlægges den nominelle indfyrede termi-ske effekt i alle produktionsenhedens tekniske anlæg, der forbrænder brændsel. Disse anlæg kanbl.a. omfatte alle typer af kedler, brændere, turbiner, varmeaggregater, industriovne, forbrænding-sovne, sintringsovne, brændeovne, tørreovne, motorer, brændselsceller, kemisk looping forbræn-ding, gasflaring og termiske eller katalytiske efterbrændere. Anlæg med en nominel indfyret termiskeffekt på under 3 MW og anlæg, der udelukkende anvender biomasse, indgår ikke i denne bereg-

Høringsudkast af 3. juli 2012ning. Anlæg, der udelukkende anvender biomasse, omfatter anlæg, der kun anvender fossile brænd-stoffer under opstart og nedlukning.Stk. 3.Hvis et anlæg benyttes til en aktivitet, hvor tærskelværdien ikke udtrykkes i nominel indfy-ret termisk effekt, har tærskelværdien for denne aktivitet forrang ved beslutningen om, hvorvidtproduktionsenheden er omfattet af loven.Stk. 4.Hvis det fastslås, at tærskelkapaciteten for en aktivitet nævnt i §§ 8-10 overstiges i en pro-duktionsenhed, skal alle anlæg, hvori der forbrændes brændsel, bortset fra enheder der udelukkendehar til hovedformål at forbrænde farligt affald eller husholdningsaffald, medtages i udledningstilla-delsen.Stk. 5.Anlæg, som ikke er taget permanent ud af drift, medregnes ved fastlæggelse af produkti-onsenhedens samlede kapacitet, jf. §§ 8-10.

§ 8.

Loven omfatter følgende aktiviteter, for så vidt angår udledning af kuldioxid (CO2):1) Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20MW (undtagen i anlæg til forbrænding af farligt affald eller anlæg, der udelukkende har til for-mål at forbrænde kommunalt affald).2) Raffinering af mineralolie.3) Produktion af koks.4) Ristning eller sintring, herunder pelletering, af malm (herunder svovlholdigt malm).5) Produktion af råjern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbningog med en kapacitet på mere end 2,5 tons/time.6) Produktion eller forarbejdning af ferrometaller (herunder ferrolegeringer), hvor der drives fy-ringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW. Forarbejd-ningen omfatter bl.a. valseværker, genopvarmningsanlæg, glødningsovne, smedning, støbning,overfladebelægning og bejdsning.7) Produktion af primær aluminium.8) Produktion af sekundær aluminium, når der anvendes fyringsenheder med en samlet nominelindfyret termisk effekt på mere end 20 MW.9) Produktion eller forarbejdning af nonferrometaller, herunder produktion af legeringer, raffine-ring, støbning osv., hvor der anvendes fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termiskeffekt (herunder brændsel anvendt som reduktionsmiddel) på over 20 MW.10) Fremstilling af cementklinker i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 500tons/dag eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag.11) Fremstilling af kalk eller brænding af dolomit eller magnesit i roterovne eller i andre ovne meden produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag.12) Fremstilling af glas, herunder glasfiber, med en smeltekapacitet på over 20 tons/dag.13) Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fli-ser, stentøj og porcelæn, med en produktionskapacitet på mere end 75 tons/dag.14) Fremstilling af mineraluldsisoleringsmateriale ved hjælp af glas, sten eller slagger med en smel-tekapacitet på mere end 20 tons/dag.15) Tørring eller brænding af gips eller fremstilling af gipsplader og andre gipsprodukter, hvor fy-ringsanlægget har en total nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW.16) Fremstilling af papirmasse af træ eller andre fibermaterialer.17) Fremstilling af papir eller karton med en produktionskapacitet på mere end 20 tons/dag.18) Produktion af kønrøg, hvor organiske stoffer som olie, tjære og kraknings- og destillationsresterforkulles, og hvor der drives fyringsenheder med en samlet nominel indfyret termisk effekt påmere end 20 MW.19) Produktion af salpetersyre.20) Produktion af adipinsyre.

Høringsudkast af 3. juli 201221) Produktion af glyoxal og glyoxylsyre.22) Produktion af ammoniak.23) Produktion af organiske kemikalier ved krakning, reforming, delvis eller fuld oxidering ellerlignende processer, hvor produktionskapaciteten er større end 100 tons/dag.24) Produktion af brint (H2) og syntesegas ved reforming eller delvis oxidering, hvor produktions-kapaciteten er større end 25 tons/dag.25) Produktion af natriumkarbonat (Na2CO3) og natriumhydrogencarbonat (NaHCO3).26) Opsamling af drivhusgasser fra anlæg omfattet af denne lov med henblik på transport og geolo-gisk lagring i et lagringsanlæg med tilladelse i henhold til direktiv 2009/31/EF.27) Transport af drivhusgasser gennem rørledninger med henblik på geologisk lagring i et lagrings-anlæg med tilladelse i henhold til direktiv 2009/31/EF.28) Geologisk lagring af drivhusgasser i et lagringsanlæg med tilladelse i henhold til direktiv2009/31/EF.

§ 9.

Loven omfatter endvidere produktion af primær aluminium, for så vidt angår udledning afperfluorcarboner (PFC).

§ 10.

Loven omfatter endvidere følgende aktiviteter, for så vidt angår udledning af lattergas(N2O):1) Produktion af salpetersyre.2) Produktion af adipinsyre.3) Produktion af glyoxal og glyoxylsyre.

§ 11.

Loven omfatter alle flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads i en EU-medlemsstat, jf. dog stk. 2, for så vidt angår udledning af kuldioxid (CO2), hvis luftfartsoperatørener angivet på en liste over luftfartsoperatører, der har Danmark som administrerende medlemsstat.Listen offentliggøres af klima-, energi- og bygningsministeren.Stk. 2.Loven finder ikke anvendelse på flyvninger angivet i bilag 1.Stk. 3.Luftfartsoperatøren er forpligtet til at overvåge og rapportere verificerede CO2-udledningerfra flyvninger omfattet af stk. 1 fra den 1. januar 2010. Forpligtelsen til at returnere kvoter, jf. § 27,gælder for CO2-udledninger foretaget efter den 1. januar 2012.Kapitel 3Tilladelse til udledning af drivhusgasser, driftsforbud mv.

§ 12.

En produktionsenhed, som er omfattet af loven, må kun udlede de drivhusgasser, der relate-rer sig til produktionsenhedens aktiviteter, jf. §§ 8-10, hvis klima-, energi- og bygningsministerenhar meddelt produktionsenhedens driftsleder tilladelse hertil. Ministeren kan bestemme, at driftsle-deren skal søge om tilladelse på skemaer anvist af ministeren.Stk. 2.Uanset stk. 1 kan ministeren i særlige tilfælde beslutte, at en driftsleder, som har ansøgt omtilladelse, midlertidigt kan udlede drivhusgasser, indtil ministeren har taget stilling til ansøgningen.Stk. 3.Hvis flere driftsledere søger om tilladelse efter stk. 1 for samme produktionsenhed, tildelestilladelsen den, som ejer produktionsenheden.Stk. 4.Ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde:1) Identifikation af produktionsenheden, dennes ejer og driftsleder.2) En beskrivelse af produktionsenheden og dennes aktiviteter, herunder den anvendte teknologi,samt af de råstoffer og hjælpematerialer, hvis anvendelse kan forventes at føre til drivhusgasud-ledninger opført §§ 8-10.

Høringsudkast af 3. juli 20123) En beskrivelse af kilderne til produktionsenhedens drivhusgasudledninger og planlagte foran-staltninger til overvågning og rapportering af udledningerne, jf. kapitel 6.4) Et ikke-teknisk resumé af oplysningerne i nr. 2 og 3.

§ 13.

Klima-, energi- og bygningsministeren meddeler driftslederen tilladelse til udledning afdrivhusgasser, hvis ansøgningen indeholder oplysningerne nævnt i § 12 og der foreligger en planfor overvågning og rapportering af drivhusgasudledningen godkendt af ministeren, jf. dog § 15, stk.1.Stk. 2.Udledningstilladelsen skal indeholde følgende:1) driftslederens navn og adresse,2) en beskrivelse af aktiviteterne og udledningerne fra produktionsenheden,3) en plan godkendt af ministeren for overvågning af drivhusgasudledningen,4) rapporteringskrav, og5) en forpligtelse til at returnere kvoter svarende til produktionsenhedens samlede udledninger ihvert kalenderår, jf. § 27.Stk. 3.I en tilladelse og ved ændring af en tilladelse kan ministeren stille vilkår om, at driftslede-ren overholder nærmere angivne krav, som er begrundet i virksomhedens særlige forhold.Stk. 4.Senest 5 år efter meddelelse af tilladelsen nyvurderer ministeren tilladelsen og foretagerændringer efter behov.

§ 14.

Driftslederen skal underrette klima-, energi- og bygningsministeren om forhold af betydningfor udledningstilladelsen og for tildelingen af gratiskvoter, herunder alle planlagte ændringer i pro-duktionsenhedens art eller drift eller en eventuel udvidelse eller betydelig reduktion af dens kapaci-tet, som kan medføre, at tilladelsen eller tildelingen skal ændres.Stk. 2.Driftslederen kan ikke uden tilladelse fra ministeren overdrage en tilladelse.Stk. 3.Hvis ministeren ved underretning efter stk. 1 eller på anden vis bliver opmærksom på for-hold af betydning for en tilladelse, træffer ministeren afgørelse om, hvorvidt der kan ske en ændringaf tilladelsen, tilbagetrækning af tilladelsen eller om driftslederen skal pålægges at ansøge om en nytilladelse efter § 12. Den hidtidige tilladelse har gyldighed, indtil ministeren har taget stilling tilansøgningen om en ny tilladelse.Stk. 4.Ved overdragelse af tilladelsen til en ny driftsleder indtræder denne i enhver forpligtelsevedrørende produktionsenheden efter denne lov på det tidspunkt, hvor ministerens godkendelse afoverdragelsen er meddelt.

§ 15.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan afslå at give tilladelse til en driftsleder, som1) i forbindelse med ansøgning om tilladelse i væsentlig grad har givet urigtige eller vildledendeoplysninger,2) gentagne gange eller groft har overtrådt bestemmelser i denne lov, regler udstedt i medfør afloven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, eller3) har forfalden gæld til det offentlige, herunder afgiftsbetaling efter § 28, på mere end 100.000 kr.Stk. 2.En afgørelse truffet efter stk. 1 kan af driftslederen forlanges indbragt for domstolene. Af-gørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen her-for, jf. stk. 3.Stk. 3.Anmodning om domstolsprøvelse skal være modtaget af klima-, energi- og bygningsmini-steren senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt driftslederen. Sagen indbringes herefter for retteni den borgerlige retsplejes former af ministeren.

§ 16.

En tilladelse efter § 13 kan tilbagekaldes, hvis driftslederen1) har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat ihenhold til loven, EU-retsakter om forhold omfattet af loven, eller af vilkår for tilladelsen,[6]

Høringsudkast af 3. juli 20122) ikke er i stand til at antageliggøre at kunne varetage sine forpligtelser i forhold til denne lov påfuldt forsvarlig måde eller3) har forfalden gæld til det offentlige, herunder afgiftsbetaling efter § 28, på mere end 100.000 kr.Stk. 2.Afgørelse i sager omfattet af stk. 1, nr. 1, træffes af domstolene. Afgørelse i sager efter stk.1, nr. 2 og 3, træffes af klima-, energi- og bygningsministeren.Stk. 3.En afgørelse truffet efter stk. 1, nr. 2 og 3, kan af driftslederen forlanges indbragt for dom-stolene. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og omfristen herfor, jf. stk. 4.Stk. 4.Anmodning om domstolsprøvelse skal være modtaget af klima-, energi- og bygningsmini-steren senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt driftslederen. Sagen indbringes herefter for retteni den borgerlige retsplejes former af ministeren.Stk. 5.Hvis ministerens afgørelse efter stk. 2, 2. pkt., indbringes for domstolene, kan driftslederenfortsætte sin virksomhed, indtil domstolens afgørelse foreligger.

§ 17.

Hvis en luftfartsoperatør ikke opfylder kravene i denne lov og andre håndhævelsesforan-staltninger ikke har kunnet sikre opfyldelsen, kan klima-, energi- og bygningsministeren anmodeEuropa-Kommissionen om at træffe afgørelse om at nedlægge driftsforbud over for den pågældendeluftfartsoperatør.Stk. 2.En luftfartsoperatør kan forlange, at klima-, energi- og bygningsministerens beslutning omat anmode Europa-Kommissionen om at træffe beslutning som angivet i stk. 1 indbringes for dom-stolene som angivet i § 15, stk. 3, inden anmodningen fremsendes til Europa-Kommissionen. Med-delelse af en beslutning efter stk. 1 skal indeholde oplysninger om adgangen til at begære domstols-prøvelse og fristen herfor.Stk. 3.Klima-, energi- og bygningsministeren sikrer, at Europa-Kommissionens beslutning om atnedlægge driftsforbud over for en bestemt luftfartsoperatør håndhæves på dansk territorium.Kapitel 4Auktionering og gratistildeling af kvoter

§ 18.

Klima-, energi- og bygningsministeren auktionerer i henhold til de auktionsandele, som til-deles Danmark, alle kvoter, der ikke tildeles gratis efter §§ 19 og 20.Stk. 2.Indtægterne fra auktionering af kvoter med fradrag af omkostninger forbundet hermed til-falder statskassen.

§ 19.

Klima-, energi- og bygningsministeren tildeler gratiskvoter til produktionsenheder baseretpå benchmarks fastsat af Europa-Kommissionen.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling af gratis-kvoter til produktionsenheder, herunder til nytilkomne.Stk. 3.Tildeling i et givent år er betinget af, at driftslederen er i besiddelse af en gyldig udled-ningstilladelse efter § 13, at nødvendige tilladelser efter anden lovgivning foreligger, og at de op-lysninger af betydning for kvotetildelingen, som driftslederen har meddelt, er korrekte.Stk. 4.Hvis en driftsleder ikke har opfyldt sin forpligtelse til at returnere kvoter efter § 27, stk. 1,fradrages den skyldige mængde kvoter i efterfølgende kvotetildelinger til driftslederen.Stk. 5.Hvis tildelingen er baseret på urigtige data eller oplysninger, kan der ske en justering afkvotetildelingen i følgende år.Stk. 6.Klima-, energi- og bygningsministeren kan beslutte, at en driftsleder, der er tildelt kvoterpå baggrund af urigtige data eller oplysninger, eller uden at betingelserne i denne lov herfor i øvrigter opfyldt, skal tilbagelevere kvoter svarende til de uretmæssigt modtagne.

Høringsudkast af 3. juli 2012

§ 20.

Klima-, energi- og bygningsministeren tildeler gratis luftfartskvoter baseret på benchmarkspr. verificeret tonkilometer fastsat af Europa-Kommissionen.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling af gratis-kvoter til luftfartsoperatører.Stk. 3.Tildelingen er betinget af, at luftfartsoperatøren senest den 31. marts 2011 ansøgte om til-deling af gratis luftfartskvoter ved at indsende deres verificerede tonkilometerdata for 2010 for deluftfartsaktiviteter, der er nævnt i § 11, jf. dog stk. 4.Stk. 4.Luftfartsoperatører, der påbegynder en luftfartsaktivitet som nævnt i § 11 efter den 31. de-cember 2010, og luftfartsoperatører, hvis tonkilometerdata i gennemsnit stiger med mere end 18 pct.om året mellem 2010 og 2014, kan ansøge om tildeling af gratis luftfartskvoter ved at indsende de-res verificerede tonkilometerdata for 2014 for de luftfartsaktiviteter, der er nævnt i § 11. En ansøg-ning skal indgives senest den 30. juni 2015 på et ansøgningsskema anvist af ministeren.Stk. 5.De tonkilometerdata, som er nævnt i stk. 4, skal overvåges i overensstemmelse med § 24og verificeres i overensstemmelse med § 25.Stk. 6.Det er en forudsætning for tildeling af luftfartskvoter efter stk. 4, at aktiviteten ikke helt el-ler delvis er en fortsættelse af en luftfartsaktivitet, som tidligere blev udført af en anden luftfartsope-ratør. Tildelingen kan endvidere ikke overstige 1.000.000 luftfartskvoter.Stk. 7.Hvis en luftfartsoperatør ikke har opfyldt sin forpligtelse til at returnere kvoter efter § 27,stk. 1, fradrages den skyldige mængde kvoter i efterfølgende kvotetildelinger til luftfartsoperatøren.Stk. 8.Hvis tildelingen er baseret på urigtige data eller oplysninger, kan der ske en justering afkvotetildelingen i følgende år.Stk. 9.Klima-, energi- og bygningsministeren kan beslutte, at en luftfartsoperatør, der er tildeltkvoter på baggrund af urigtige data eller oplysninger, eller uden at betingelserne i denne lov herfor iøvrigt er opfyldt, skal tilbagelevere kvoter svarende til de uretmæssigt modtagne.Kapitel 5EU-registeret, Kyoto-registeret og kreditter

§ 21.

Erhvervs- og vækstministeren administrerer danske konti i EU-registeret, herunder konti til-hørende driftsledere og luftfartsoperatører efter denne lov.Stk. 2.Kvoter registreres i EU-registeret med henblik på gennemførelse af processer vedrørendeajourføring af konti og tildeling, returnering og annullering af kvoter. Tildeling af gratiskvoter efterkapitel 4 sker ved, at erhvervs- og vækstministeren årligt senest den 28. februar indsætter kvoternepå de berettigedes konti i EU-registeret.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for konti i EU-registeret, somadministreres af ministeren, herunder om adgang til at oprette konti, dokumentationskrav for konto-havere, vilkår for brug af registeret samt ministerens adgang til at blokere og lukke konti.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for kontohavere iEU-registeret, som administreres af ministeren.Stk. 5.Skatteministeren har adgang til enhver oplysning om konti i EU-registeret, der administre-res af erhvervs- og vækstministeren, som er nødvendig for varetagelsen af skatteministerens opga-ver.

§ 22.

Erhvervs- og vækstministeren administrerer et elektronisk register, som indeholder oplys-ninger om kreditter mv. udstedt i henhold til FN’s klimakonvention og Kyotoprotokollen.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for konti i Kyoto-registeret,herunder om adgang til at oprette konti, dokumentationskrav for kontohavere, vilkår for brug afregisteret samt ministerens adgang til at blokere og lukke konti.

Høringsudkast af 3. juli 2012Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for kontohavere iKyoto-registeret.Stk. 4.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler, der begrænser adgangen til atoverføre kreditter fra en forpligtelsesperiode til næste periode i henhold til Kyotoprotokollen, ogregler om, at visse kreditter mister deres gyldighed eller ikke må indsættes i konti i Kyoto-registret.Stk. 5.Skatteministeren har adgang til enhver oplysning om konti i Kyoto-registeret, som er nød-vendig for varetagelsen af skatteministerens opgaver.

§ 23.

Projekter, der reducerer drivhusgasudledninger med henblik på at generere kreditter uden forDanmark i overensstemmelse med FN’s klimakonvention og Kyotoprotokollen, må kun igangsætteseller gennemføres af juridiske eller fysiske personer hjemmehørende i Danmark efter tilladelse fraklima-, energi- og bygningsministeren.Stk. 2.JI-projekter, som påtænkes udført i Danmark, må kun igangsættes efter tilladelse fra klima-, energi- og bygningsministeren.Stk.3.Tilladelse efter stk. 1 og 2 kan gives hvis projektet skønnes at være i overensstemmelse meddansk lovgivning, EU-retten og internationale forpligtelser, herunder retningslinjer og procedurervedtaget i henhold til FN’s klimakonvention og Kyotoprotokollen.Stk. 4.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler for tildeling af tilla-delse, herunder regler for specifikke projekttyper i henhold til EU-retten eller FN’s klimakonventi-on og Kyotoprotokollen samt om betaling af gebyr for behandling af ansøgninger.Kapitel 6Overvågning, verifikation og rapportering

§ 24.

Driftslederen og luftfartsoperatøren skal i overensstemmelse med en overvågningsplan god-kendt af klima-, energi- og bygningsministeren løbende overvåge udledningen af drivhusgasser ellertonkilometerne fra produktionsenheder eller luftfartsaktiviteter, som denne er ansvarlig for.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om overvågning.Stk. 3.Driftslederen og luftfartsoperatøren forelægger ministeren eventuelle ajourførte overvåg-ningsplaner til godkendelse. Ministeren kan tillade driftsledere at ajourføre overvågningsplanerneuden at ændre tilladelsen.

§ 25.

Driftslederen eller luftfartsoperatøren skal sørge for, at overvågning af drivhusgasudlednin-gen efter § 24 årligt verificeres af en uafhængig virksomhed (verifikator).Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om verifikation.

§ 26.

Driftslederen eller luftfartsoperatøren er ansvarlig for årligt senest den 31. marts at rapporte-re verificerede udledninger af drivhusgasser for det foregående år fra produktionsenheder eller luft-fartsaktiviteter, som denne er ansvarlig for, til klima-, energi- og bygningsministeren.Stk. 2.Driftslederen eller luftfartsoperatøren er endvidere ansvarlig for, at rapporteringen registre-res i EU-registeret inden for fristen i stk. 1.Stk. 3.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om rapportering.Stk. 4.Biobrændstoffer og flydende biobrændsler anses udelukkende for at være biomasse og be-rettiget til at anvende en emissionsfaktor på nul, hvis det er dokumenteret bæredygtigt. Klima-,energi- og bygningsministeren fastsætter regler om biobrændstoffer og flydende biobrændslers bæ-redygtighed, herunder om dokumentation af biobrændstoffers og flydende biobrændslers bæredyg-tighed.Stk. 5.Hvis en driftsleder eller en luftfartsoperatør ikke rapporterer efter stk. 1, eller hvis driftsle-derens eller luftfartsoperatørens rapportering efter stk. 1 ikke er foretaget i overensstemmelse med

Høringsudkast af 3. juli 2012EU-retsakter om forhold omfattet af denne lov, kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætteproduktionsenhedens eller luftfartsaktivitetens drivhusgasudledning. Ministerens fastsættelse afudledningen har samme retsvirkning som en verificeret rapportering efter § 25. Ministerens om-kostninger i forbindelse med arbejde vedrørende fastsættelsen, herunder omkostninger til ministe-rens indledende arbejde og eventuel sagkyndig bistand, påhviler driftslederen eller luftfartsoperatø-ren.Stk. 6.Klima-, energi- og bygningsministeren kan videregive de indrapporterede oplysninger tilen anden offentlig myndighed med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.Kapitel 7Returnering af kvoter

§ 27.

Driftslederen for en produktionsenhed og luftfartsoperatøren for en luftfartsaktivitet omfattetaf loven skal i EU-registeret hvert år senest den 30. april returnere et antal kvoter svarende til detforegående års verificerede og rapporterede drivhusgasudledning fra produktionsenheden eller fraluftfartsaktiviteten, jf. dog stk. 2. En driftsleder kan ikke returnere luftfartskvoter.Stk. 2.En forpligtelse til at returnere kvoter gælder ikke for udledninger, der er verificeret somopsamlede og transporteret med henblik på permanent lagring til et anlæg, der er omfattet af en gyl-dig tilladelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23.april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid.

§ 28.

Hvis en driftsleder eller en luftfartsoperatør ikke har overholdt sin forpligtelse efter § 27, på-lægger klima-, energi- og bygningsministeren driftslederen eller luftfartsoperatøren at betale en af-gift til statskassen. Afgiften udgør et beløb svarende til 100 euro for hvert udledt ton CO2-ækvivalent, for hvilket driftslederen eller luftfartøjsoperatøren ikke har returneret kvoter, jf. § 27.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren offentliggør afgørelser om driftslederes og luftfarts-operatørers betaling af afgift efter stk. 1.Stk. 3.Det skyldige beløb opgøres pr. 1. maj i det pågældende år og indeksreguleres i henhold tiludviklingen af det europæiske forbrugerprisindeks.Stk. 4.Det skyldige beløb er forfaldent til betaling senest 14 dage efter påkrav.Stk. 5.Betales det skyldige beløb ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hverpåbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af driftslederen eller luft-fartsoperatøren, dog mindst 50 kr.Stk. 6.Afgiftsbetalingen efter stk. 1 fritager ikke driftslederen eller luftfartsoperatøren for forplig-telsen til at returnere kvoter i EU-registeret svarende til de kvoteoverskridende udledninger, nårvedkommende returnerer kvoter for det følgende kalenderår.Stk. 7.For betaling af afgift efter loven hæfter driftslederen eller luftfartsoperatøren. Hvis denneikke er ejer af produktionsenheden eller luftfartøjet, hæfter ejeren solidarisk med driftslederen ellerluftfartsoperatøren for afgiftens betaling. Hvis driftslederen eller luftfartsoperatøren ikke driverproduktionsenheden eller luftfartøjet for egen regning, hæfter den, der driver aktiviteten for egenregning, solidarisk med driftslederen eller luftfartsoperatøren for afgiftens betaling.Kapitel 8Tilsyn og oplysningspligt mv.

§ 29.

Klima-, energi- og bygningsministeren fører tilsyn med driftsledernes og luftfartsoperatører-nes overholdelse af loven, regler udstedt i medfør loven og EU-retsakter om forhold omfattet afloven samt vilkår og afgørelser truffet i medfør heraf, jf. dog stk. 2.

Høringsudkast af 3. juli 2012Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren fører i forhold til EU-registeret, jf. § 21, og Kyoto-registeret,jf. § 22, tilsyn med overholdelse af loven, regler udstedt i medfør af loven og EU-retsakter om for-hold omfattet af loven samt afgørelser truffet i medfør heraf.Stk. 3.Driftsledere og luftfartsoperatører, som udfører aktiviteter omfattet af denne lov, skal efteranmodning fra klima-, energi- og bygningsministeren eller erhvervs- og vækstministeren afgiveenhver oplysning, som vedkommende minister efter en rimelig vurdering finder nødvendig til vare-tagelse af vedkommendes opgaver efter denne lov, herunder opgaver i forbindelse med udøvelsen aftilsynet efter stk. 1 eller 2.Stk. 4.Klima-, energi- og bygningsministeren samt erhvervs- og vækstministeren kan, eventueltpå nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod loven, regler udstedt i henhold tilloven, EU-retsakter om forhold omfattet af loven eller afgørelser truffet i medfør heraf, skal bringesi overensstemmelse med reglerne inden for en nærmere angivet frist.Stk. 5.Til brug ved administrationen af denne lov kan klima-, energi- og bygningsministeren samterhvervs- og vækstministeren indhente oplysninger fra den statslige told- og skatteforvaltning, her-under i elektronisk form. Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere ved administratio-nen af denne lov indhente miljøoplysninger fra miljøministeren, herunder i elektronisk form.

§ 30.

Klima-, energi- og bygningsministerens udgifter til tildeling af tilladelser efter §§ 13-16, til-deling af kvoter efter § 19, behandling og afgørelse af sager vedrørende overvågning, verifikationog rapportering efter §§ 24-26, afgørelse om afgiftsbetaling efter § 28 og tilsyn efter § 29, stk. 1,påhviler driftslederen af produktionsenheder omfattet af loven.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministerens udgifter til tildeling af kvoter til luftfartsoperatørerefter § 20, behandling og afgørelse af sager vedrørende overvågning, verifikation og rapporteringvedrørende luftfartsoperatører efter §§ 24-26, afgørelse om afgiftsbetaling efter § 28 og tilsyn efter§ 29, stk. 1, påhviler luftfartsoperatører omfattet af loven.Stk. 3.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om driftslederens og luftfarts-operatørens betaling af udgifter nævnt i stk. 1 og 2.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministerens udgifter til tilsyn efter § 29, stk. 2, påhviler kontohavere iEU-registeret, jf. § 21, og Kyoto-registeret, jf. § 22. Ministeren kan fastsætte regler om kontohaver-nes betaling af disse udgifter.Kapitel 9Klage- og straffebestemmelser

§ 31.

Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og bygnings-ministeren samt erhvervs- og vækstministeren efter denne lov, regler udstedt i henhold til loveneller EU-retsakter om forhold omfattet af denne lov. Afgørelserne kan ikke indbringes for domsto-lene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.Stk. 2.Ved afgørelser af klager efter denne lov består Energiklagenævnet af de medlemmer, somafgør klager efter lov om elforsyning. Hvis klagen giver baggrund herfor, kan nævnets formandbeslutte, at nævnet ved klagens afgørelse skal bestå af de medlemmer, som afgør klager efter lovom varmeforsyning.Stk. 3.Følgende afgørelser kan ikke indbringes for Energiklagenævnet:1) Ministerens afgørelser efter § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 17, stk. 1.2) Ministerens afgørelser efter § 19, stk. 1, 3 og 4, og § 20, stk. 1, 4 og 7.3) Ministerens afgørelser efter § 26, stk. 5.Stk. 4.Uanset stk. 3 kan klager over retlige spørgsmål i forbindelse med ministerens afgørelserindbringes for Energiklagenævnet.Stk. 5.Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Høringsudkast af 3. juli 2012Stk. 6.Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse pånævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.Stk. 7.Klima-, energi- og bygningsministeren samt erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven, regler udstedt i henhold til loveneller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, træffes af vedkommende minister, herunder at vis-se afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet.Stk. 8.Klima-, energi- og bygningsministeren samt erhvervs- og vækstministeren kan endviderefastsætte regler om, at afgørelser truffet af en institution under vedkommende minister eller en an-den myndighed, som vedkommende minister i henhold til § 33 har henlagt sine beføjelser til, ikkeskal kunne indbringes for ministeren.Stk. 9.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr ved ind-bringelse af klage for Energiklagenævnet.

§ 32.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der1) undlader at give oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger påkrævet efter§ 5, stk. 3, herunder i forbindelse med en tro og love-erklæring,2) undlader at udpege en fuldmægtig som nævnt i § 6, stk. 3,3) udleder drivhusgasser uden fornøden gyldig tilladelse efter § 13, jf. dog § 12, stk. 2,4) overtræder vilkår i en tilladelse meddelt efter § 13,5) undlader at underrette om forhold af betydning for udledningstilladelsen og for tildelingen afgratiskvoter, jf. § 14, stk. 1,6) overtræder forpligtelsen til at tilbagelevere kvoter i henhold til beslutning efter § 19, stk. 6, eller§ 20, stk. 9,7) overtræder vilkår i en overvågningsplan godkendt efter § 24, stk. 1,8) overtræder indberetningsforpligtelsen efter § 26, stk. 1 eller 2, ved ikke at rapportere rettidigteller fyldestgørende,9) undlader at give oplysninger efter § 29, stk. 1-3,10) ikke efterkommer påbud eller forbud efter § 29, stk. 4, eller11) fortier oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, der har betydning formyndighedernes sagsbehandling efter loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, el-ler som har indflydelse på myndighedernes afgørelser efter loven eller EU-retsakter om forholdomfattet af loven eller har betydning for afgiftskontrollen.Stk. 2.I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for den, derovertræder reglerne.Stk. 3.Den, der begår en af overtrædelserne i stk. 1 eller 2 med forsæt til at unddrage statskassenafgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter andenlovgivning.Stk. 4.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-vens 5. kapitel.Kapitel 10Øvrige bestemmelserBemyndigelse

§ 35.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation i forbin-delse med ansøgning om udledningstilladelse, jf. § 12, fremsendelse af oplysninger om forhold afbetydning for udledningstilladelsen, jf. § 14, ansøgning om gratistildeling, jf. § 20, stk. 4, forelæg-gelse af ajourførte overvågningsplaner, jf. § 24, rapportering af verificerede udledninger, jf. § 26, ogandre oplysninger, som ministeren modtager efter denne lov, regler udstedt i medfør af denne loveller EU-retsakter om forhold omfattet af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommuni-kation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signaturel.lign.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.Stk. 4.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at ministeren eller den, mi-nisteren efter § 33 bemyndiger hertil, kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov,regler udstedt i medfør af denne lov eller EU-retsakter om forhold omfattet af denne lov uden un-derskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af enteknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådan-ne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 5.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre do-kumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med angivelse af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet eller den, ministeren efter§ 32 bemyndiger hertil, som afsender.

§ 36.

Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation i forbindelse medindberetning til EU-registeret, jf. § 21, og Kyoto-registeret, jf. § 22, efter regler udstedt i medfør afdenne lov eller EU-retsakter om forhold omfattet af denne lov skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signaturel.lign.

Høringsudkast af 3. juli 2012Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at ministeren eller den, ministerenefter § 33 bemyndiger hertil, kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov, reglerudstedt i medfør af denne lov eller EU-retsakter om forhold omfattet af denne lov uden underskrift,med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik,der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgø-relser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 5.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Erhvervs- og Vækstministeriet eller den, ministeren efter § 33 bemyndigerhertil, som afsender.Undtagelse fra indførelse i Lovtidende af tekniske specifikationer m.v.

Høringsudkast af 3. juli 2012Bilag 1Følgende flyvninger er ikke omfattet af denne lov, jf. § 10:a) Flyvninger, der udføres udelukkende med det formål at transportere en regerende monarkog dennes nærmeste familie, statsoverhoveder, regeringschefer eller ministre fra et tredje-land på officiel tjenesterejse, når dette formål fremgår af en relevant statusindikator i flyve-planen.b) Militære flyvninger, der udføres af militærfly, og toldmyndighedernes og politiets flyvnin-ger.c) Eftersøgnings- og redningsflyvninger, brandslukningsflyvninger, humanitære flyvninger ogmedicinske nødflyvninger, der er godkendt af den relevante kompetente myndighed.d) Flyvninger, der udelukkende udføres efter visuelflyvereglerne som defineret i bilag 2 tilChicagokonventionen.e) Flyvninger, der afsluttes på den flyveplads, hvorfra luftfartøjet er startet, og som ikke inde-bærer nogen mellemlanding.f) Træningsflyvninger, der udføres udelukkende med det formål at opnå et certifikat eller,hvis der er tale om flyvebesætningsmedlemmer, en rating af certifikat, når dette fremgår afen passende bemærkning i flyveplanen, forudsat at flyvningen ikke tjener til transport afpassagerer eller fragt eller til positionering eller transport af luftfartøjet.g) Flyvninger, der udføres udelukkende som led i videnskabelig forskning eller med det for-mål at kontrollere, afprøve eller certificere et luftfartøj eller udstyr, uanset om dette er luft-båret eller jordbaseret.h) Flyvninger, der udføres med luftfartøjer med en højst tilladt startmasse på under 5.700 kg.i) Flyvninger, der udføres inden for rammerne af forpligtelser til offentlig tjeneste, som i hen-hold til forordning (EØF) nr. 2408/92 pålægges ruter i regionerne i den yderste periferi somdefineret i artikel 299, stk. 2, i EF-traktaten, eller på ruter, hvor den udbudte kapacitet ikkeoverstiger 30.000 sæder pr. år.j) Flyvninger, som, hvis det ikke var for dette litra, ville falde ind under denne aktivitet, ogsom foretages af en erhvervsmæssig lufttransportoperatør, der enten– i tre på hinanden følgende perioder på 4 måneder foretager under 243 flyvninger pr. periodeeller– foretager flyvninger med samlede årlige emissioner på under 10.000 t.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledende bemærkninger2. Lovforslagets hovedindhold3. Lovforslagets baggrunda. Fra nationale kvotelofter til ét samlet EU-kvoteloftb. Sektorer og gasser omfattet af direktivetc. Auktioneringd. Tildeling af gratiskvotere. Overvågning, rapportering, verifikation og akkreditering4. Forholdet mellem EU's kvoteordning og Kyotoprotokollen5. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for borgere8. Miljømæssige konsekvenser9. Forholdet til EU-retten10. Hørte myndigheder og organisationer mv.11. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget1. Indledende bemærkningerLovforslaget fremsættes for at tilpasse den gældende lov om CO2-kvoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1222 af15. oktober 2010, til tredje kvotehandelsperiode, der løber fra 2013 til 2020, og efterfølgende 8-års-handelsperioder. Lovforslaget gennemfører således Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af23. april 2009 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for han-del med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (herefter ændringsdirektivet) i dansk ret. Eftersomændringsdirektivet nødvendiggør omfattende ændringer i den gældende lov om CO2-kvoter, fremsættes for-slag til en ny hovedlov. Ændringsdirektivet medfører, at en række regler harmoniseres gennem EU-retsakter,og det er derfor ikke længere nødvendigt at regulere en række områder i national lovgivning.Ændringsdirektivet indfører bl.a. ændrede regler for fastsættelse af en samlet kvotemængde i EU, tildelingaf gratiskvoter og statens auktionering af kvoter, så de fremover er fælles for alle medlemslande.Kvoteordningen indebærer, at de omfattede virksomheder skal returnere CO2-kvoter til staten svarende tilderes udledning af de omfattede drivhusgasser. Kvoteordningen sikrer, at der er et samlet loft for drivhus-gasudledningen i EU. Omsætteligheden af kvoterne sikrer, at loftet overholdes billigst muligt. Kvoteordnin-gen er fleksibel på den måde, at der gennemføres reduktioner, når det er den billigste eller mest hensigts-mæssige mulighed, mens der købes kvoter, når det er billigst eller mere hensigtsmæssigt. Tilsvarende kanoverskydende kvoter sælges på markedet. Kvotehandelen sikrer omkostningseffektivitet i den samlede re-duktionsindsats, så reduktionstiltag foretages i de brancher og i de lande, hvor det er billigst at gennemføredem.

Høringsudkast af 3. juli 20122. Lovforslagets hovedindholdLovforslaget fastlægger i forlængelse af den gældende kvotelov, at produktionsenheder omfattet af lovenkun må udlede drivhusgasser, hvis de har en tilladelse hertil fra klima-, energi- og bygningsministeren. Pro-duktionsenhedens driftsleder har krav på at få en sådan tilladelse, hvis denne ansøger herom og opfylderlovens krav. Tilladelsen giver ret til udledning af drivhusgasser fra produktionsenheden, og er en forudsæt-ning for, at den pågældende driftsleder kan modtage gratiskvoter i det omfang, der følger af EU-reglerneherom. Tilladelsen identificerer endvidere den eller de, der ifølge loven er ansvarlige for produktionsenhe-den, og angiver de omfattede anlæg på produktionsenheden og kilder til udledning af drivhusgasser. I tilla-delsen forpligter den ansvarlige sig til kravene om overvågning, verifikation og rapportering af drivhusgas-udledning samt til årligt at returnere et tilstrækkeligt antal kvoter.Lovforslaget forpligter endvidere en række operatører af luftfartøjer til årligt at overvåge og rapportereCO2-udledninger for alle deres flyvninger. Luftfarten blev inkluderet i kvoteordningen fra 2012 og skal såle-des første gang i april 2013 returnere kvoter svarende til deres CO2-udledning i 2012.Efter lovforslaget er det centrale element, at driftslederne og luftfartøjsoperatørerne årligt på en bestemtopgørelsesdato skal returnere CO2-kvoter til staten, der svarer til deres drivhusgasudledning. Fremover skalmange af de omfattede virksomheder som udgangspunkt købe de nødvendige kvoter på kvotehandelsmarke-det. En række virksomheder og luftfartsoperatører tildeles dog gratis CO2-kvoter i henhold til nye, harmoni-serede EU-regler herom. CO2-kvoter er frit omsættelige, og EU’s CO2-kvoteregister registrerer transaktionerog umiddelbart ejerskab til kvoter mv.Efter lovforslaget kan udledninger fra luftfarten dækkes med kvoter tildelt øvrige kvoteomfattede virksom-heder. På denne måde vil en stigning i luftfartens CO2-udledning føre til en tilsvarende reduktion i de øvrigekvotevirksomheders mulighed for at udlede drivhusgasser. De øvrige kvoteomfattede virksomheder kan der-imod ikke dække deres drivhusgasudledning med kvoter fra luftfarten. Dermed vil en reduktion af luftfartensCO2-udledning ikke føre til en forøgelse af de øvrige kvoteomfattede virksomheders mulighed for at udlededrivhusgasser.Udleder en produktionsenhed eller et luftfartøj flere drivhusgasser, end der årligt er returneret kvoter sva-rende til, ifalder driftslederen eller luftfartsoperatøren en afgift til statskassen på 100 euro i 2012-niveau (ca.750 kr.) pr. kvote, som ikke er returneret rettidigt. På grund af den høje afgift har driftslederne og luftfarts-operatørerne stor tilskyndelse til rettidigt at returnere det rigtige antal kvoter, og afgiftsbetaling forventesderfor kun undtagelsesvis at blive aktuel. Hvis driftsledere og luftfartsoperatørerne ikke har et tilstrækkeligtantal kvoter stående på deres konto i EU-registeret, har de mulighed for at købe kvoter på markedet til enpris, der forventes at være betydeligt lavere end afgiften. Betaling af afgiften fritager i øvrigt ikke driftslede-ren eller luftfartsoperatøren fra at skulle returnere kvoter til at dække udledningen af drivhusgasser.3. Lovforslagets baggrundEU's kvotehandelssystem har siden 2005 været et vigtigt virkemiddel i EU's klimapolitik. Ændringsdirek-tivets formål er at udvide og effektivisere kvoteordningen, herunder ved at rette op på en række problemer,der er identificeret i den første handelsperiode (2005-2007), samt ved forberedelsen af den anden handelspe-riode (2008-2012).Ændringsdirektivet gælder for fremtidige 8-års-perioder i EU’s kvoteordning fra og med 2013. Den første8-års-periode er fra 2013-2020. Direktivet bygger videre på den eksisterende kvoteordning, som følger af detoprindelige kvotedirektiv (direktiv 2003/87/EF), men er på mange områder betydelig ændret.Der er følgende hovedelementer i ændringsdirektivet:a. Fra nationale kvotelofter til ét samlet EU-kvoteloftMiljøeffekten af at indføre et kvotesystem afhænger af det samlede antal kvoter, som er til rådighed for devirksomheder, som er omfattet af systemet. Ændringsdirektivet medfører, at den samlede CO2-kvotemængdei tredje kvotehandelsperiode (2013-2020) og efterfølgende 8-års-perioder fastlægges på EU-niveau, og atkvotemængden gradvist reduceres med henblik på, at de kvotebelagte sektorer bidrager til, at EU reducererdrivhusgasudledningen med 20 pct. i 2020.

Høringsudkast af 3. juli 2012Hidtil har medlemslandene fastlagt nationale kvotelofter i nationale allokeringsplaner, som har skulletgodkendes af Kommissionen. Hovedbegrundelsen for ét samlet EU-loft er, at den hidtidige procedure forfastlæggelse af det tilladte udledningsniveau har vist sig ineffektiv og meget konfliktfyldt – nationalt og iforholdet mellem medlemslandene og Kommissionen. Ved fastsættelse af kvoteloftet på EU-niveau opnåsbedre mulighed for at afstemme den samlede kvotemængde, og herunder adgangen til at anvende JI- ogCDM-kreditter, i forhold til EU's overordnede målsætninger for brug af vedvarende energi og reduktion afdrivhusgasudledningen.For første handelsperiode (2005-2007) gennemtvang Kommissionen betydelige reduktioner i en række fo-reslåede nationale kvotelofter. På trods heraf viste det sig, at stort set alle medlemslandene havde udstedtflere kvoter, end deres virksomheder fik behov for. Det fik kvoteprisen til at falde til næsten nul, og dermedhavde det oprindelige kvotedirektiv formentlig ikke en særlig stor effekt på drivhusgasudledningen. Undergodkendelsen af nationale allokeringsplaner for anden handelsperiode (2008-2012) måtte Kommissionenigen gennemtvinge betydelige reduktioner af i alt 23 medlemslandes forslag til nationale kvotelofter for atsikre, at det samlede antal kvoter reelt blev reduceret tilstrækkeligt til at sandsynliggøre en vis knaphed påkvotemarkedet.Ændringsdirektivet medfører, at kvoteloftet skæres gradvist ned år for år frem til 2020 og i alt med 21 pct. iforhold til de verificerede udledninger i 2005 (inkl. udvidelsen af direktivets dækning med nye medlemslan-de, sektorer og gasser). Hidtil har loftet været fastsat for en hel handelsperiode ad gangen, men ændringsdi-rektivet foreslår en fast årlig reduktion af loftet på 1,74 pct. af den gennemsnitlige kvotemængde i perioden2008-2012 udover udløbet af tredje handelsperiode (2013-2020).Det totale antal af CO2-kvoter specifikt til luftfarten i hele EU er fra 2013 fastsat til 95 pct. af de gennem-snitlige historiske emissioner pr. år i 2004-2006. Fremtidig vækst i luftfarten kan dermed ikke føre til en øgetsamlet udledning af CO2i EU, da luftfartsoperatører er forpligtede til at købe CO2-kvoter fra de øvrige kvo-teomfattede virksomheder, eller JI- og CDM-kreditter op til et fastsat loft, til at dække en eventuel stigning iudledningen.b. Sektorer og gasser omfattet af direktivetDen gældende kvoteordning regulerer CO2-udledningen fra større anlæg inden for el- og varmeproduktion,industri og offshore. Fra 2012 blev luftfartsaktiviteter også underlagt kvoteordningen. På baggrund af æn-dringsdirektivet udvides kvotehandelsordningen fra 2013 sådan, at flere sektorer og drivhusgasser inklude-res, herunder udledninger af PFC fra produktion af aluminium, udledninger af lattergas fra produktion afsalpetersyre, glyoxalsyre og adipinsyre samt CO2-udledninger fra produktion af visse basiskemikalier. Desu-den vil anlæg til optag, transport og lagring af CO2(CCS-anlæg) også blive omfattet. Omvendt gives der ikvotedirektivet mulighed for at undtage anlæg med en kapacitet under 25 MW og med udledninger under25.000 t/år, hvor administrationsomkostningerne kan overstige fordelene ved at deltage i ordningen. I Dan-mark har man ikke vurderet, at der var behov for at benytte denne mulighed.c. AuktioneringFra 2013 skal alle kvoter, som ikke tildeles som gratiskvoter, jf. nedenfor, bortauktioneres af medlemslan-dene efter harmoniserede regler. Auktionering af kvoter vil skabe et betydeligt årligt provenu til medlems-landene. En andel på 88 pct. af kvoterne til auktionering fordeles mellem medlemslandene i forhold til lan-denes andel af de verificerede emissioner i 2005 fra de kvotebelagte områder - eller gennemsnitlige udled-ninger i perioden 2005-2007, hvis disse er højere. De resterende 12 pct. af auktionsrettighederne fordelesmellem de fattigste medlemslande ift. BNP pr. capita og vækstforventninger samt til visse lande med særligthøje omkostninger under klima- og energipakken, som Det Europæiske Råd vedtog i december 2008.For så vidt angår luftfart, skal 15 pct. af den samlede mængde kvoter til luftfarten omsættes ved auktion.Den totale mængde kvoter, som skal auktioneres, vil blive bestemt, når den totale mængde kvoter, som til-deles gratis, er fastlagt.Der er i Kommissionens Forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og ad-ministrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med

Høringsudkast af 3. juli 2012sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handelmed kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (auktioneringsforordningen) fastlagt fælles EU-reglerfor timing, administration m.v. i forbindelse med auktionerne, ligesom Kommissionen og 24 medlemslande,herunder Danmark, er gået sammen om ved udbud at finde en fælles auktionsplatform. Polen, Storbritannienog Tyskland har valgt at etablere egne auktionsplatforme.d. Tildeling af gratiskvoterÆndringsdirektivet lægger op til, at medlemslandene i højere grad auktionerer CO2-kvoter frem for at til-dele gratiskvoter. I de to første handelsperioder har næsten alle kvoter været tildelt gratis. Tildelingen af gra-tiskvoter nedbringes således gradvist fra 2013 frem mod 2027, hvor gratistildelingen udfases helt; bortset fratil virksomheder, der i særlig grad vurderes at være udsat for konkurrence fra tredjelande, jf. nedenfor.Ændringsdirektivet medfører overordnet set væsentlige ændringer i måden at tildele gratiskvoter til omfat-tede virksomheder. Tildeling af gratiskvoter sker fra 2013 i henhold til harmoniserede EU-kriterier og så vidtmuligt efter benchmarks, jf. Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011 om fastlæggelse afmidlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10 a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (benchmark-afgørelsen). Dette indebærer, at europæiske virk-somheder vil være omfattet af de samme tildelingsregler uafhængig af, i hvilket land de er placeret. Med-lemslandenes kompetente myndigheder, i Danmark Energistyrelsen, forestår fortsat det praktiske arbejdeknyttet til tildelingen, og skal desuden sende Kommissionen en liste over virksomheder, som omfattes afdirektivet, og en beregning af hvor mange gratiskvoter, som på baggrund af de harmoniserede EU-regler skaltildeles hver virksomhed - den såkaldte nationale implementeringsplan (NIM-listen). Danmarks NIM-listemed foreløbige kvotetildelinger for perioden 2013-2020 blev sendt til Kommissionen den 15. marts 2012.Listen er tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside.Fra 2013 skal elproducenter og aktiviteter til CO2-lagring (CCS) købe 100 pct. af deres kvotebehov, med-mindre de er omfattet af ændringsdirektivets artikel 10 c. Denne artikel tillader, at medlemslande, der opfyl-der visse betingelser, midlertidigt kan tildele visse elproduktionsanlæg en mængde gratiskvoter. Industripro-duktion, som ikke tilhører brancher udsat for carbon leakage, herunder også varmeproduktion fra kraft-varme- og fjernvarmeværker, får som udgangspunkt 80 pct. gratiskvoter i 2013, ift. et sektorbenchmark.Denne tildeling udfases lineært, således at der er 30 pct. gratistildeling i 2020. Fra 2027 skal der ikke længeretildeles gratiskvoterSektorer eller delsektorer, som er særlig udsat for konkurrence fra tredjelande uden klimapolitiske be-grænsninger på deres udslip (carbon leakage), jf. Kommissionens afgørelse 2010/2/EU af 24. december 2009om opstilling af en list over, hvilke sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en betydelig risikofor carbon leakage, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, med sene-re ændringer, (carbon leakage-afgørelsen), vil dog få tildelt gratiskvoter på 100 pct. af benchmarket i hen-hold til benchmark-afgørelsen.5 pct. af den totale mængde CO2-kvoter i perioden 2013-2020 afsættes i en fælles EU-reserve til nye virk-somheder og kapacitetsudvidelser med fradrag af 300 mio. kvoter til medfinansiering af demonstrationsan-læg vedrørende CO2-optag og lagring (CCS) samt vedvarende energi-teknologier. Tildeling fra den fælleseu-ropæiske reserve sker løbende efter først til mølle-princippet. Eventuelt overskydende kvoter i reserven skalauktioneres af medlemslandene. Tildeling til eventuelle nye aktiviteter eller gasser, som inkluderes efter kvo-tedirektivets artikel 24 sker ved, at Europa-Kommissionen udsteder nye kvoter.Det er også muligt for luftfartsoperatører at få tildelt gratiskvoter. Tildelingen af gratiskvoter er baseret pået fælles europæisk benchmark, som fastsættes af Europa-Kommissionen. Fra 2013 til 2020 uddeles gratis-kvoter svarende til 82 pct. af luftfartens kvoteloft. Operatører med kraftig vækst og operatører, som starterefter 2010, har mulighed for at få tildelt gratis kvoter fra en særlig fælles EU-reserve på 3 pct. af luftfartenskvoteloft.e. Overvågning, rapportering, verifikation og akkrediteringRegler vedrørende overvågning, rapportering og verifikation af udledninger samt akkreditering af verifika-torer fastsættes fra 2013 i EU-forordninger, jf. Kommissionens Forordning (EU) Nr. …/… af XXX om over-

Høringsudkast af 3. juli 2012vågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/87/EF (overvågnings- og rapporteringsforordningen) og Kommissionens Forordning (EU) Nr. …/.. afXXX om verifikation af rapporter om drivhusgasemissioner og rapporter om tonkilometer og akkrediteringaf verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (verifikations- og akkredite-ringsforordningen). Forordningerne sigter mod større harmonisering af kravene på EU-plan. Regler heromhar hidtil været fastlagt i national lovgivning. For så vidt angår overvågning og rapportering har reglerneværet administreret på baggrund af retningslinjer fra Kommissionen. De overordnede principper for over-vågning og rapportering er videreført i Kommissionens nye forordning. Reglerne er dog ændret på en rækkepunkter. Blandt andet er kravene til beskrivelsen af produktionsenhedens interne procedurer for kvalitetssik-ring blevet mere specifikke. EU-reglerne indebærer, at de kvoteomfattede virksomheder skal udarbejde nyeovervågningsplaner for den nye periode. For at lette dette arbejde og minimere tidsforbrug hermed udviklerEnergistyrelsen et nyt online-værktøj for overvågningsplanerne. For verifikation og akkreditering har derikke tidligere været fælles EU-regler. De nye regler svarer i hovedtræk til de gældende danske regler forperioden 2008-2012.4. Forholdet mellem EU's kvoteordning og KyotoprotokollenI perioden 2008-2012 er der en direkte kobling mellem EU’s kvoteordning og Kyotoprotokollen. HverCO2-kvote i EU-ordningen (EUA) er direkte koblet til en Kyoto-kvote (AAU), der dækker statens udled-ningsforpligtelse i henhold til Kyotoprotokollen.På FN’s klimakonference i Durban i december 2011 blev det besluttet, at der vil blive en ny forpligtelses-periode under Kyotoprotokollen fra den 1. januar 2013. En ny forpligtelsesperiode skal formelt vedtages i2012. Det er derfor endnu uklart, om og eventuelt hvordan EU’s kvoteordning skal kobles sammen med enny forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen.Hvorvidt EU’s kvoteordning er koblet sammen med Kyotoprotokollen eller ej, har ingen konsekvenser forde virksomheder, som er omfattet af lovforslaget.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommunerAndelen af kvoter, som auktioneres, medfører indtægter for EU’s medlemslande, og for Danmark forven-tes indtægterne foreløbigt i årene 2012-2016 samlet at udgøre 4.220 mio. kr. Dette er baseret på en kvotepris,der er fastsat som en lineær overgang mellem den nuværende kvotepris på ca. 7,50 euro i 2012 samt 2013 ogen kvotepris på ca. 23,50 euro i 2020, der stammer fra IEAs ”New Policy”-scenarie. Usikkerheden vedrø-rende provenuets størrelse er meget stor. Dels er den fremtidige kvotepris meget usikker. Dels er beregnings-grundlaget endnu ikke fuldt ud til rådighed. Lovforslaget har ingen konsekvenser for kvoteprisen, eftersomder er tale om gennemførelse af direktiv 2009/29/EF, hvis indvirkning på kvoteprisen allerede er reflekteret imarkedet.Hvis en driftsleder eller luftfartsoperatør ikke returnerer de kvoter, som vedkommende er forpligtet til, skalder som hidtil svares afgift til statskassen. Da virksomhederne har mulighed for at undgå afgiften ved at købekvoter til en pris, der forventes at være betydeligt lavere end afgiften, forventes der ikke noget provenu tilstatskassen.Administrationen af kvoteordningen holdes inden for den nuværende ramme og ændrer ikke væsentligt vedde administrative opgaver i forhold til administrationen af den gældende kvotelov. Energistyrelsen og Er-hvervsstyrelsen varetager fortsat administrationen, og de administrative omkostninger dækkes som hidtil vedgebyr fra de omfattede driftsledere og luftfartsoperatører.Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget medfører væsentlige, erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske virksomheder, eftersomvirksomhederne fremover skal købe en højere del af de nødvendige CO2-kvoter frem for at få dem tildeltgratis. Omfanget afhænger umiddelbart især af to parametre: 1) Kvotepris: Kvoteprisen fastlægges på detsamlede EU-marked og afhænger af samlet udbud og efterspørgsel. 2) Auktionering: Hovedparten af dansk

Høringsudkast af 3. juli 2012elproduktion baseret på fossile brændsler skal købe alle deres kvoter fra 2013, mens andelen af gratiskvoterfor de øvrige virksomheder og varmeproduktion aftrappes gradvist; dog med mulighed for gratiskvoter tilsærligt konkurrenceudsatte virksomheder. Mange af virksomhederne under kvotesystemet forventes i vidudstrækning at kunne overføre udgifter til kvotekøb til deres salgspriser. Det vil derfor i høj grad være slut-forbrugerne, der i sidste ende vil komme til at bære omkostningerne.I lovforslaget videreføres i forlængelse af den gældende kvotelov, at myndighedernes omkostninger vedadministration af ordningens ydelser finansieres ved gebyrer. Der er tale om et ikkefiskalt gebyr til dækningaf omkostningerne ved kvotetildeling, tildeling af tilladelse og kontrol- og tilsynsopgaver mv.Den gældende kvotelov og regler udstedt i medfør heraf er af Erhvervsstyrelsen vurderet til at medføre er-hvervsadministrative konsekvenser på ca. 7,2 mio. kr. om året. Lovforslaget er en videreførelse af den gæl-dende lov med de ændringer, som følger af direktiv 2009/29/EF.Overordnet set vurderes lovforslagets erhvervsadministrative konsekvenser at være uændrede i forhold tilden gældende lov. Det ændrede regelsæt vil dog medføre mindre omstillingsbyrder for de allerede omfattedevirksomheder, ligesom lovforslaget åbner op for at medtage yderligere virksomheder i ordningen.Der pålægges i lovforslaget ikke administrative byrder udover, hvad der følger af EU-reguleringen.7. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget forventes ikke at medføre nogen administrative konsekvenser for borgere.8. Miljømæssige konsekvenserCO2-kvoteordningen er i sig selv et miljøtiltag og et styringsinstrument af drivhusgasudledningen fra enrække af de største danske udledere af drivhusgasser. Med fastsættelse af en fast kvotemængde (kvoteloft),som i alt kan auktioneres eller tildeles under kvoteordningen, vil der være sikkerhed for, at den ønskede re-duktion af drivhusgasudledningen bliver opnået. Der er ikke sikkerhed for, at reduktionen sker i Danmark,men kvoterne vil sikre virkningen i forhold til opgørelsen i det danske klimaregnskab. Da drivhusgasudled-ningen er et globalt miljøproblem, hvor det ikke har betydning for miljøvirkningen, hvor udledningen fore-går, vil det være uden betydning for klimavirkningen, om ordningen fører til reduktioner i Danmark eller iandre lande. Det afgørende er, at udledningen vil reduceres der, hvor det er økonomisk mest fordelagtigt.Lovforslaget skønnes i forhold til den gældende kvotelov at forbedre beskyttelsesniveauet, idet det må for-ventes, at kvoteordningen i tredje periode (2013-2020) og efterfølgende perioder med de foreslåede ændrin-ger vil fungere væsentlig mere effektivt, bl.a. i form af sikring af reelle stramninger af det samlede EU-kvoteloft. Desuden vil de nye regler for tildeling af gratiskvoter fjerne en række uheldige incitamenter i an-den kvotehandelsperiode (2008-2012).9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget er en videreførelse af den gældende kvotelov med de ændringer, der følger af direktiv2009/29/EF. Lovforslaget gennemfører således Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændringaf Rådets direktiv 96/61/EF, EU-Tidende 2003, nr. L 275, side 32, som ændret ved Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2004/101/EF af 27. oktober 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 338, side 18, Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2008/101/EF af 19. november 2008, EU-Tidende 2009, nr. L 8, side 3, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23. april 2009, EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 63.Lovforslaget indeholder endvidere i § 26, stk. 4, bestemmelser, som gennemfører Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikil-der (VE-direktivet).Herudover er i loven medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens Forordning (EU) nr. 1031/2010 af12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgas-emissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, EU-

Høringsudkast af 3. juli 2012Tidende 2010, nr. L 302, side 1, Kommissionens forordning (EU) nr. 1193/2011 af 18. november 2011 omoprettelse af et EU-register for handelsperioden, der starter den 1. januar 2013, og efterfølgende handelsperi-oder for EU’s emissionshandelsordning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF ogEuropa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF, EU-Tidende 2011, nr. L 315, side 1, Kommissi-onens Forordning (EU) Nr. …/… af XXX om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medføraf Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, EU-Tidende 2012, nr. L XXX, side X, og Kommis-sionens Forordning (EU) Nr. …/.. af XXX om verifikation af rapporter om drivhusgasemissioner og rappor-ter om tonkilometer og akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/87/EF, EU-Tidende 2012, nr. L XXX, side X. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordningumiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrun-det i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.10. Hørte myndigheder og organisationer mv.Lovforslaget har fra den 3. juli 2012 til den 15. august 2012 været sendt i høring hos:[Høringsparter].Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketinget ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne måtte giveanledning til.11. Vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositiveKonsekvenser/mindreudgifterAuktionsprovenuet udgør enmerindtægt for staten. Provenuetforventes foreløbigt samlet atudgøre 4.220 mio. kr. i 2012-2016. Usikkerheden vedr. prove-nuets størrelse er meget stor.Ingen.Tildeling af gratiskvoter udgøren økonomisk fordel for de om-fattede virksomheder i det om-fang disse ikke fuldt ud modsva-res af udgifter til kvoteordnin-gen.NegativeKonsekvenser/merudgifterIngen.

Til § 4Loven medtager aktiviteter på stationære produktionsenheder på søterritoriet og i den eksklusive økonomi-ske zone, hvis disse er nævnt i §§ 8-10, eller har en væsentlig teknisk forbindelse med sådanne aktiviteter, jf.§ 5, stk. 2. Ved stationære produktionsenheder forstås enheder, der - bortset fra under transport - ikke flyttesfra det sted, hvorfra de producerer. Loven omfatter således ikke skibe eller andre transportmidler.Produktionsenheder på offshoreanlæg, som anvendes til indvinding af kulbrinter, på søterritoriet og i deneksklusive økonomiske zone er også reguleret af loven, hvis produktionsenheden foretager én af de aktivite-ter, der er nævnt i §§ 8-10, typisk § 8, nr. 1. Flydende anlæg til produktion af kulbrinter, som er placeret påen fast position med henblik på produktion, er omfattet af loven.Loven omfatter ikke produktionsenheder eller dele heraf, som anvendes til forskning, udvikling og testningaf nye produkter. Baggrunden herfor er bl.a. aktiviteternes begrænsede tidsmæssige karakter. Det er alene deanlæg, der specifikt anvendes til de nævnte formål, som er undtaget. Det forhold, at en virksomhed som led isit almindelige virke driver forskning eller udvikling, indebærer ikke, at produktionsenheden som sådan bli-ver undtaget. Et energiproducerende anlæg, som leverer energi til en bygning eller til en aktivitet, som an-vendes til forskningsformål, vil således ikke være undtaget fra loven.Produktionsenheder, der udelukkende anvender biomasse, er endvidere ikke omfattet af loven. Dette inklu-derer anlæg, der kun anvender fossile brændstoffer under opstart og nedlukning.Stk. 2præciserer hvilke luftfartsaktiviteter, som i henhold til § 11, er omfattet af loven.

Til § 5Klima-, energi-, og bygningsministeren offentliggør en liste med de produktionsenheder, der omfattes afloven. Listen, den såkaldte nationale implementeringsplan (NIM-listen), opdateres løbende, og vil samtidigindeholde informationer om tildelingen af gratis CO2-kvoter til hver enkelt produktionsenhed. DanmarksNIM-liste med foreløbige kvotetildelinger for perioden 2013-2020 er tilgængelig på Energistyrelsens hjem-meside.Afgørelse af, hvorvidt en given produktionsenhed eller aktivitet er omfattet af loven, træffes af klima-,energi- og bygningsministeren. Dette indebærer, at det i tilfælde af tvivl eller uenighed er ministeren, dertræffer afgørelse om, hvorvidt en given produktionsenhed, dele heraf eller aktiviteter er omfattet af loven,eller fra hvilket tidspunkt en produktionsenhed eller dele heraf må anses for at være i drift. Driftslederen afen produktionsenhed vil således kunne få afgjort, om produktionsenheden er omfattet af loven og fra hvilkettidspunkt og hermed bindende besked om, hvorvidt denne kan udlede drivhusgasser uden at skulle indhenteudledningstilladelse efter § 13.

Høringsudkast af 3. juli 2012Aktiviteter, som har en betydelig teknisk forbindelse med aktiviteter nævnt i §§ 8-10, og som kan haveindvirkning på udledning af drivhusgasser, er tillige omfattet af loven, jf.stk. 2.Fastlæggelsen af hvilke akti-viteter, der har en teknisk forbindelse, kan have betydning i forhold til kapacitetsgrænserne, nævnt i §§ 8-10,og i forhold til opgørelsen af produktionsenhedens samlede drivhusgasudledning.For produktionsenheder omfattet af § 8, nr. 1, er det alene aktiviteter, der har en direkte og snæver tekniskforbindelse med f.eks. selve energiproduktionen, der omfattes af loven. På eksempelvis et kraftværk betrag-tes afsvovlingsanlægget som havende en direkte teknisk forbindelse med selve energiproduktionen. For an-læg til indvinding af kulbrinter betyder det tilsvarende, at anlæg i henhold til § 8, nr. 1, omfatter gasturbiner,diesel- og benzindrevne maskiner og ethvert andet anlæg på en platform, som har en betydelig teknisk for-bindelse med de energiproducerende anlæg og derfor kan have betydning for udledningerne fra disse anlæg,herunder anlæg til afbrænding af kulbrinter (flaring) uden energiudnyttelse.For produktionsenheder, der omfattes af §§ 8-10, er enhver udledning af henholdsvis CO2, PFC og N2Oomfattet fra samtlige stationære anlæg inden for produktionsenheden omfattet af loven, uanset at den pågæl-dende drivhusgas stammer fra aktiviteter, der ikke er omfattet af §§ 8-10. For teglværker betyder det eksem-pelvis, at såvel de brændselsrelaterede udledninger som udledninger fra kalkspaltning under fremstillings-processen er omfattet af loven. Tilsvarende gælder for cementfremstilling, hvor der, udover de brændselsre-laterede udledninger, også indgår udledninger fra calcineringsprocessen. Det gælder dog kun for udledningeraf den bestemte drivhusgas, som produktionsenheden er omfattet af loven for. Produktionsenheder, som pro-ducerer primær aluminium, og er omfattet af loven i medfør af § 9 for PFC, er således ikke også omfattet forså vidt angår eventuelle udledninger af N2O fra andre aktiviteter på produktionsenheden, mens andre aktivi-teters udledning af CO2vil være omfattet, da produktion af primær aluminium også er omfattet af § 8, nr. 7,for så vidt angår CO2-udledninger.Hvis der på en produktionsenhed omfattet af §§ 8-10 eksempelvis er opført et industrielt kraft-varme-anlæg på mindre end 20 MW, hvor alene varmen anvendes i produktionsprocessen, så betragtes den kraft-varme-bundne elektricitet (som ikke anvendes i produktionsprocessen) som havende en direkte teknisk for-bindelse med varmeproduktionen til den industrielle proces. Derfor er hele det industrielle kraft-varme-anlægomfattet.For så vidt angår afgrænsningen af aktiviteter omfattet af §§ 8-10 henvises til bemærkningerne til §§ 8-10.Stk. 3om afgivelse oplysninger, herunder en tro og love-erklæring, kan f.eks. tænkes anvendt i den situati-on, hvor en produktionsenhed, som udelukkende anvender biomasse, udgår kvoteordningen i medfør af § 4,stk. 1. For at ministeren kan føre tilsyn med, at anlægget fortsat udelukkende anvender biomasse, kan mini-steren i medfør af denne bestemmelse stille krav om, at den fysiske eller juridiske person, som driver anlæg-get, skal afgive enhver oplysning, herunder en tro og love-erklæring om anlæggets forhold og indretning,som ministeren efter en rimelig vurdering finder nødvendig. Oplysninger, herunder en tro og love-erklæring,kan også kræves i andre tilfælde til afklaring af, hvorvidt en produktionsenhed eller aktivitet er omfattet afloven. Erklæringen skal således kun vedrøre forhold, som er relevante for kvoteordningen. Manglende afgi-velse af tro og love-erklæring eller afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i en tro og love-erklæring kan straffes i medfør af § 32, stk. 1, nr. 2.

Til § 6Den foreslåedestk. 1vedrører situationen, hvor anlæg drives af flere personer, som er driftsledere i lovensforstand. Efter bestemmelsen kan klima-, energi- og bygningsministeren beslutte, at anlæg, herunder kulbrin-teindvindingsanlæg og kraftværker, der har en tæt driftsmæssig eller fysisk sammenhæng, men som drives afflere driftsledere på samme lokalitet i et samarbejde, skal anses for at udgøre én produktionsenhed. Anlæg-gene kan hermed blive betragtet som én produktionsenhed, selvom de har flere driftsledere. Det er en forud-sætning for anvendelse af bestemmelsen, at de pågældende anlæg drives af driftsledere i et samarbejde. Be-stemmelsen vil eksempelvis være aktuel, hvis et kraftværk med flere blokke på samme kraftværksplads dri-ves af flere driftsledere.Stk. 2vedrører den situation, hvor anlæg drives af flere juridiske personer, som ikke - eller ikke alle - eromfattet af lovens driftslederbegreb. Efter bestemmelsen kan klima-, energi- og bygningsministeren beslutte,

Høringsudkast af 3. juli 2012at anlæg, der har en tæt driftsmæssig eller fysisk sammenhæng, men som drives af flere fysiske eller juridi-ske personer på samme lokalitet i et samarbejde, skal anses for at udgøre en produktionsenhed. Forudsætnin-gen for anvendelse af bestemmelsen er således, at anlæggene tilsammen har en kapacitet, der gør, at de til-sammen udgør en produktionsenhed omfattet af loven. Bestemmelsen kan eksempelvis være aktuel, hvorenheder, drevet af flere i et samarbejde, hver for sig er under lovens kapacitetsgrænse, men tilsammen over-skrider denne. Bestemmelsen hindrer således, at produktionsenheder holdes ude fra lovens anvendelsesom-råde ved selskabsmæssige eller lignende organisatoriske tiltag. Det er en forudsætning for anvendelse af be-stemmelsen, at de pågældende anlæg drives i et samarbejde på samme lokalitet, således at der også reelt ertale om én produktionsenhed.Ministeren kan anvende stk. 1 og 2, hvis formålet f.eks. er at holde eller bringe produktionsenheden underkapacitetsgrænsen ved udsædvanlige kapacitetsbegrænsninger eller overdragelser, der har proformalignendekarakter mellem indbyrdes forbundne selskaber, familiemedlemmer m.m., men vil ikke anvende bestemmel-sen, hvis flere anlæg eller produktionsenheder ønsker at udgøre én produktionsenhed med bl.a. den konse-kvens, at der vil blive tildelt uforholdsmæssig mange gratiskvoter.Efterstk. 3kan ministeren beslutte, at driftsledere for anlæg nævnt i stk. 1, driftsledere for andre produkti-onsenheder med flere driftsledere og fysiske og juridiske personer nævnt i stk. 2 skal udpege én fuldmægtig,som på deres vegne varetager opgaverne i henhold loven. I denne situation hæfter driftslederne og de perso-ner, der er nævnt i stk. 2, solidarisk for de økonomiske forpligtelser og de øvrige forpligtelser, der følger afdenne lov. Det er derfor også disse, som eksempelvis kan pålægges et eventuelt ansvar for manglende over-holdelse af lovens forpligtelser. Bestemmelsen er nødvendig for at sikre, at det altid kan klarlægges hvem,der på vegne af driftslederne skal overholde lovens forpligtelser i forhold til en given produktionsenhed, oghvem der er bemyndiget til at træffe beslutninger for produktionsenheden om forhold, som vedrører loven.Det er sædvanligt, at offshoreanlæg til kulbrinteindvinding ejes af flere selskaber i forening med nærmereaftalte andele. Efter definitionen af driftsleder i § 2 er disse selskaber i forening driftsledere for produktions-enheder, som omfattes af §§ 8-10, på sådanne anlæg. Hvis driftslederne ikke selv inden en rimelig frist harudpeget den befuldmægtigede person, kan ministeren pålægge de omfattede selskaber at udpege en fuld-mægtig, som i forhold til myndighederne er bemyndiget til at træffe beslutninger vedrørende forhold i dennelov. Det forventes, at den udpegede fuldmægtig normalt vil være samme selskab, som udøver operatørfunk-tionen i relation til den tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter, som er meddelt efter lov omanvendelse af Danmarks undergrund, der ligger til grund for driften af anlægget. Dette selskab behøver ikkevære ejer af nogen del af det pågældende anlæg eller i øvrigt være driftsleder.

Til § 7Afgrænsningen af lovens anvendelsesområde i §§ 7-11 følger kvotedirektivets artikel 2, der henviser tilkvotedirektivets bilag 1. En nærmere fortolkning af anvendelsesområdet for så vidt angår produktionsenhe-der følger af Europa-Kommissionens ”Guidance on Interpretation of Annex I of the EU ETS Directive (excl.aviation activities)” af 18. marts 2010. Vejledningen er tilgængelig på Europa-Kommissionens hjemmeside.Kapaciteten for de enkelte anlæg skal efterstk. 1kun sammenlægges ved beregningen af den samlede ka-pacitet, hvis der er tale om aktiviteter, som er nævnt under samme nummer i §§ 8-10, eksempelvis i § 8, nr.1. Således betragtes et kraftværk bestående af tre blokke på samme kraftværksplads og med samme driftsle-der som én produktionsenhed. Den indfyrede termiske effekt fra de tre blokke skal derfor adderes ved vurde-ringen af, om produktionsenheden er på mere end 20 MW indfyret termisk effekt. Omvendt indebærer be-stemmelsen, at hvis en af de tre blokke sælges og herefter drives af en ny driftsleder uafhængigt af de to an-dre blokke, så vil der herefter være tale om to forskellige produktionsenheder, jf. dog § 6, stk. 2.Hvis der som led i en af aktiviteterne omfattet af §§ 8-10 indgår et energiproducerende anlæg mindre end20 MW i produktionsprocessen, vil dette være omfattet af loven. Det betyder eksempelvis for en papirfabrik,jf. § 8, nr. 17, at det mindre energiproducerende anlæg vil være omfattet, hvis det direkte er forbundet medproduktionsprocessen. Er det energiproducerende anlæg isoleret fra produktionsprocessen og således fysiskadskilt, vil anlægget ikke være omfattet.

Høringsudkast af 3. juli 2012Det følger endvidere at i tilfælde, hvor det mindre energiproducerende anlæg direkte er forbundet med pro-duktionsprocessen og hele energiproduktionen ikke anvendes i processen, vil hele udledningen fra energi-produktionen være omfattet. Der tages således ikke hensyn til f.eks. et eventuelt salg af energiproduktionentil nettet. Dette stemmer overens med forståelsen af § 8, nr. 1, - forbrænding af brændsel i anlæg med ennominel termisk indfyret effekt på mere end 20 MW - hvor anvendelsen af brændslets energi ikke har betyd-ning for, om produktionsenheden er omfattet af loven.For aktiviteter, hvor kapacitetsgrænsen er 20 MW indfyret effekt, indgår anlæg under 3 MW og anlæg, derudelukkende anvender biomasse, ikke i opgørelsen af den indfyrede effekt. Hvis grænseværdien overskrides,skal drivhusgasudledningen fra alle anlæg på produktionsenheden overvåges og rapporteres efter §§ 24 og26.Vurderingen af, hvorvidt et anlæg anses for udelukkende at anvende biomasse, kan f.eks. baseres på speci-fikationer fra leverandøren og den gældende miljøtilladelse, således at det lægges til grund for afgørelsen omanlægget udelukkende kan anvende biomasse inden for de tekniske specifikationer og gældende tilladelserefter anden lovgivning. Et anlæg anses for udelukkende at anvende biomasse, selv om der anvendes fossilebrændsler under opstart og nedlukning.Alle anlæg til indvinding af kulbrinter på et felt vil som udgangspunkt udgøre en produktionsenhed, ogsåselv om de ikke befinder sig på samme platform, på indbyrdes broforbundne platforme eller behandler kul-brinter fra flere felter. Ved et felt forstås afgrænsningen af en kulbrinteforekomst i henhold til bestemmelser-ne i tilladelser eller aftaler, der er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. For andre fore-komster udgøres feltet af det areal, som forekomsten omfatter.Stk. 4undtager forbrænding af affald på produktionsenheder, der har som hovedformål at forbrænde farligtaffald og husholdningsaffald. Bestemmelsen undtager således forbrænding på affaldsforbrændingsanlæg,som er opført med det hovedformål at afbrænde affald, samt anlæg, som er opført med det hovedformål atforgasse eller på anden lignende måde behandle affald. Afbrænding af affald, hvor energiproduktion er ethovedformål, er ikke undtaget. Ligeledes skal industrielle procesanlæg m.m., der indfyrer affald i forbræn-dingsprocesser, medtage affaldet ved fastlæggelsen af, om anlægget er omfattet af § 8, nr. 1. Lovens affalds-begreb er det samme som det EU-retlige.Stk. 5fastslår, at anlæg, som ikke er taget permanent ud af drift, medregnes ved fastlæggelse af produkti-onsenhedens samlede kapacitet. Anlæg, som ikke anvendes, men som kan bringes til at fungere, er såledesomfattet. Hvis de pågældende anlæg permanent er taget ud af drift, og ikke kan bringes til at fungere, med-regnes disse dog ikke, selvom en egentlig demontering af anlægget ikke er foretaget. Der kan eksempelvisvære tale om anlæg til energiproduktion, hvor vitale dele er helt ødelagte eller fjernet, men hvor andre delefortsat befinder sig på virksomheden.

Til § 11Istk. 1foreslås hvilke luftfartsaktiviteter og dermed hvilke luftfartsoperatører, der er omfattet af loven. Al-le flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads i EU, og som har Danmark som administrerendemedlemsstat, er omfattet af lovforslaget. Ved en flyveplads forstås et defineret areal på land eller vand, in-klusiv bygninger, installationer og udstyr, der helt eller delvist er tiltænkt ankomst, afgang eller kørsel påland med et luftfartøj.Om en operatør har Danmark som administrerende medlemsstat afhænger af følgende forhold:1) Hvis operatøren har fået sin operationstilladelse udstedt af den relevante danske myndighed, har ved-kommende automatisk Danmark som administrerende medlemsstat.2) Hvis operatøren ikke har en tilladelse udstedt fra en EU-medlemsstat tilskrives vedkommende den EU-medlemsstat, i hvilken der udledes den største mænge CO2-udledninger fra operatørens luftfartøjer.Klima-, energi- og bygningsministeren vil løbende offentliggøre en liste med de luftfartsoperatører, derhar Danmark som administrerende medlemsstat. Denne liste vil være baseret på en liste udarbejdet af Euro-pa-Kommissionen i samarbejde med den internationale luftfartskoordinator Eurocontrol. Det er ikke en for-udsætning at stå på listen for at være omfattet af EU's kvotehandelssystem, men den pågældende luftfarts-operatør er først omfattet af den danske kvotelov fra det tidspunkt, hvor denne har modtaget meddelelse omat være optaget på den danske liste.Stk. 2præciserer hvilke flyvninger, der ikke er omfattet af loven. Undtagelserne er specificeret i bilag 1.Kommissionen har vedtaget et sæt detaljerede retningslinjer til fortolkning af de enkelte undtagelser i bilaget.Der kan henvises til: »Detailed interpretation of the aviation activities listed in Annex I to Directive2003/87/EC.« Dokumentet findes på Kommissionens hjemmeside.Stk. 3fastsætter det tidspunkt, fra hvilket de omfattede luftfartsoperatørers forpligtigelser begynder. Plig-ten til overvågning og rapportering i forhold til lovens bestemmelser begyndte den 1. januar 2010, hvorimodforpligtigelsen til at returnere kvoter først gjaldt for udledninger foretaget efter den 1. januar 2012.

Til § 12Tilladelsessystemets primære formål er at foretage en præcis registrering af de produktionsenheder, der eromfattet af loven, og at skabe forudsætningen for lovlig udledning af drivhusgasser under kvoteordningen,samt for tildeling af kvoter. Efter § 32 er det strafbart at udlede drivhusgasser uden den fornødne tilladelseefter § 13.En driftsleder, som udfører aktiviteter omfattet af loven, skal altså have en tilladelse til udledning af driv-husgasser for at kunne producere. Det er driftslederen, som er ansvarlig for opfyldelsen af de forpligtelser,som følger af denne lov. Hvis en produktionsenhed har flere driftsledere, er det fuldmægtigen for disse, jf. §6, stk. 3, der ansøger om tilladelsen.Klima-, energi- og bygningsministeren kan beslutte, at bestemte skemaer skal anvendes ved ansøgningen,jf. bemærkninger til stk. 4.Istk. 2bemyndiges ministeren til at beslutte, at driftslederen for en produktionsenhed, som har ansøgt omtilladelse efter stk. 1, midlertidigt kan foretage udledning af drivhusgasser. Bestemmelsen forudsættes isæranvendt i tilfælde, hvor behandlingen af ansøgningen af uforudsete grunde ikke har kunnet afsluttes som

Høringsudkast af 3. juli 2012planlagt, eller hvor afslag på tilladelse indbringes for domstolene, jf. § 15. Bestemmelsen vil dog også kunneanvendes i situationer, hvor der er behov for at videreføre produktionsenheden, mens forholdene omkring entilladelse afklares. Adgang til midlertidig udledning af drivhusgasser uden formel udledningstilladelse vilogså kunne benyttes for at sikre forsat produktion i tilfælde af konkurs, betalingsstandsning m.v.Stk. 4angiver de oplysninger, som ansøgningen skal indeholde. Europa-Kommissionen har til støtte formedlemslandene udarbejdet et skema til overvågningsplaner, som i store træk kan anvendes til at angive deoplysninger, som skal indeholdes i ansøgningen om tilladelse til udledning af drivhusgasser.For at minimere virksomhedernes arbejde i forbindelse med ansøgning om udledningstilladelse, herunderarbejde med at udfylde og udarbejde en overvågningsplan, planlægges udarbejdet en tilpasset elektroniskudgave af Kommissionens skema indeholdende de oplysninger, som ministeren allerede er i besiddelse af.Denne elektroniske udgave af skemaet forventes at kunne anvendes af størstedelen af de omfattede virksom-heder. Virksomheden kan blive pålagt at udarbejde et nyt forslag til overvågningsplan, hvis virksomhedensforslag til plan ikke vurderes at opfylde kravene hertil. Ved denne vurdering vil der blive taget udgangspunkti Kommissionens Forordning (EU) Nr. …/… af XXX om overvågning og rapportering af drivhusgasemissi-oner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (overvågnings- og rapporteringsforord-ningen).

Til § 13Det følger af stk. 1, at klima-, energi- og bygningsministeren vurderer, om ansøgningen indeholder de på-krævede oplysninger efter § 12, stk. 4, og om der foreligger en plan for overvågning og rapportering af driv-husgasudledningen, som kan godkendes efter § 24. Er dette tilfældet, udstedes en tilladelse til driftslederenfor produktionsenheden, jf. dog § 15, stk. 1.Tilladelsen skal angive hvilke dele af produktionsenheden, der er omfattet af tilladelsen. Ved tilladelsenbliver det tillige fastlagt, hvem der er driftsleder for produktionsenheden, og dermed hvem der er ansvarligfor produktionsenhedens forhold i relation til loven. Dette er baggrunden for, at klima-, energi- og byg-ningsministeren skal underrette erhvervs- og vækstministeren og dermed EU-registeret, nævnt i § 21, om,hvem der som driftsleder har modtaget tilladelse efter § 13.Hvis en produktionsenhed har flere driftsledere, er det disse i forening, der modtager tilladelsen. Den viltypisk blive givet til fuldmægtigen på vegne af produktionsenheden, jf. § 6, stk. 4.Stk. 2fastlægger nærmere krav til udledningstilladelsens indhold.Hvis der efter § 6, stk. 3 er udpeget én fuldmægtig, som på flere driftslederes vegne varetager opgaver ihenhold til loven, skal denne underrette om ændringer for den driftslederkreds, som denne er befuldmægtigetfor.Da tilladelsen ikke er begrænset til en bestemt tidsperiode, er det istk. 4fastsat, at tilladelsen nyvurderessenest 5 år efter meddelelse af tilladelsen. I den forbindelse kan ministeren fastsættes nye krav i en tilladelse.Der kan kun stilles sådanne nye vilkår, som ligger inden for rammerne i lovgivningen. Det vil fremgå af til-ladelsen fra hvilken dato, denne gælder. Ministeren vil i forbindelse med ministerens løbende godkendelse afdriftsleders reviderede overvågningsplaner, jf. § 13, stk. 2, nr. 3, kunne stille vilkår til denne.

Til § 14Hvis en driftsleder planlægger ændringer af betydning for tilladelsen, herunder i planen for overvågning afdrivhusgasudledninger og af betydning for den fremtidige gratistildeling af kvoter, skal disse meddeles tilklima-, energi- og bygningsministeren. Om en ændring er så betydelig, at den skal meddeles uden unødigforsinkelse, beror på en konkret vurdering fra ministeren. Kommissionens Forordning (EU) Nr. …/… afXXX om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2003/87/EF (overvågnings- og rapporteringsforordningen) indeholder bestemmelse om, hvad bety-delige ændringer af en overvågningsplan kan være. Ligeledes fremgår af Kommissionens afgørelse2011/278/EU af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling ihenhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (benchmark-afgørelsen), hvadder er nødvendigt at indberette i forhold til tildelingen af gratiskvoter. Betydelige ændringer kan f.eks. være,

Høringsudkast af 3. juli 2012hvis der udføres ny aktivitet omfattet af §§ 8-10, som ikke blev udført på tilladelsestidspunktet, ændringer ibrændsler, større ændringer i produktionen, som har betydning for kvotetildeling og overvågningsplan. Æn-dringer i kapacitetsudvidelse eller kapacitetsindskrænkning skal også indberettes. Planlagt skrotning af anlægomfattet af tilladelsen eller etablering af nye drivhusgasudledende anlæg, f.eks. en kedel, skal også meddelesministeren.Ændringer er også væsentlige, hvis de medfører, at produktionsenheden ikke længere er omfattet af loven,f.eks. hvis et anlæg overgår til udelukkende at anvende biomasse, og den samlede indfyrede effekt dervedkommer under 20 MW, fordi anlæg, der udelukkende anvender ren biomasse, ikke tælles med i MW-grænsen.Ændring af de bagvedliggende ejerforhold i en produktionsenhed skal som udgangspunkt ikke meddeles,men driftslederen har pligt til at oplyse om ændringerne på anmodning fra ministeren, jf. den generelle ad-gang til at indhente nødvendige oplysninger fra driftslederen efter § 29.Som det fremgår afstk. 2,kan en driftsleder ikke uden ministerens godkendelse overdrage en tilladelse tilen anden driftsleder. Dette krav er nødvendigt for at sikre, at tilladelsen giver fuld klarhed over, hvem der erden ansvarlige driftsleder, som har pligt til at overholde lovens bestemmelser, herunder pligt til at returnerekvoter i overensstemmelse med udledningen. Overdrages tilladelsen uden ministerens godkendelse, har den-ne ingen virkning i forhold til loven, og det er fortsat den overdragende driftsleder, der hæfter for forpligtel-ser i forhold til loven, ligesom en ny driftsleder ikke lovligt kan udlede drivhusgasser, før overdragelsen aftilladelsen er godkendt af ministeren.I tilfælde af at produktionsenheden ændres væsentligt, tager klima-, energi- og bygningsministeren efterstk. 3stilling til, om der skal ske en ændring eller tilbagetrækning af den eksisterende tilladelse, f. eks. hvisproduktionsenheden ikke længere er omfattet af loven, eller om driftslederen skal pålægges at ansøge om enny tilladelse efter § 12. En ny tilladelse vil navnlig være påkrævet, hvis der efter ministerens opfattelse erbehov for at udarbejde og godkende en ny overvågningsplan efter § 24. Da der kun vil være behov herfor isærlige tilfælde, og da tilladelsen primært har karakter af en registrering af faktiske forhold, forventes dernormalt ikke at være behov for udstedelse af en helt ny tilladelse. Hvis ministeren finder, at en helt ny tilla-delse er påkrævet, skal ansøgeren opfylde de krav, som stilles til en driftsleder ved ansøgning efter § 12.Stk. 4indebærer, at rettigheder og pligter efter denne lov overgår til den nye driftsleder på tidspunktet formeddelelsen af ministerens godkendelse af overdragelsen. Fra dette tidspunkt hæfter den nye driftsleder så-ledes eksempelvis for forpligtelsen til at returnere kvoter, svarende til udledningen i tiden fra sidste gangkvoter blev returneret. Driftslederen hæfter endvidere for ubetalte afgifter for manglende returnering af kvo-ter og eventuelle forpligtelser til at returnere kvoter, som skyldes manglende returnering af kvoter fra tidlige-re perioder, jf. § 28, stk. 6. I forbindelse med ændring af driftsleder må parterne derfor aftale, i hvilket om-fang allerede tildelte gratiskvoter skal overdrages til den nye driftsleder.

Til § 15Bestemmelsen giver klima-, energi- og bygningsministeren mulighed for i helt særlige tilfælde at afslå atudstede en tilladelse til en driftsleder. Bestemmelsen forudsættes anvendt meget restriktivt. Afslag på ansøg-ning om tilladelse kan af driftslederen forlanges indbragt for domstolene af ministeren.Hvis der er tale om, at flere driftsledere i forening ejer en produktionsenhed, jf. § 6, stk. 1 og 2, kan be-stemmelsen anvendes, når én af driftslederne opfylder én af betingelserne i stk. 1. Bestemmelsen kan ogsåtænkes anvendt i tilfælde, hvor tilladelsen ønskes overdraget til ny driftsleder, jf. § 14, stk. 2.Indbringes afslaget på ansøgning om tilladelse ikke for domstolene, står ministerens afgørelse ved magtved udløbet af den 4 ugers ankefrist efter stk. 3.På grund af den særlige adgang til domstolsprøvelse kan ministerens afgørelser efter bestemmelsen ikkeindbringes for Energiklagenævnet, men indbringes direkte for domstolene, jf. § 31, stk. 3.

Høringsudkast af 3. juli 2012tid tale om et meget alvorligt skridt, som kun vil kunne komme på tale i de situationer, som udtrykkeligt ernævnt i bestemmelsen.Som det fremgår afstk. 2,er det domstolene, der træffer afgørelse i sager, hvor ministeren finder, at tilla-delse bør tilbagekaldes pga., at driftslederen skønnes at have gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtræ-delse af loven, bestemmelser fastsat i henhold til loven, EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov,eller vilkår for tilladelsen. Hvis driftslederen ikke skønnes at kunne varetage sine forpligtelser på fuldt for-svarlig måde, eller har forfalden gæld til det offentlige på mere end 100.000 kr. træffes afgørelsen af ministe-ren, men ministeren har i disse tilfælde pligt til at indbringe spørgsmålet for domstolene, hvis driftslederenanmoder herom, inden 4 uger fra afgørelsen er meddelt. Indbringes sagen for domstolene, kan driftslederenfortsætte sin virksomhed, indtil domstolenes afgørelse foreligger, jf.stk. 5.Indbringes tilbagekaldelses-spørgsmålet ikke for domstolene, står ministerens afgørelse ved magt, og tilladelsen bortfalder ved udløbet afden 4 ugers ankefrist efterstk. 4.På grund af den særlige adgang til domstolsprøvelse kan ministerens afgørelser efter bestemmelsen ikkeindbringes for Energiklagenævnet, men indbringes direkte for domstolene, jf. § 31, stk. 3.

Til § 17Kvotedirektivet indeholder i artikel 16 c, nr. 5-12, bestemmelser, der skal sikre, at der i særlige tilfælde påfællesskabsplan kan nedlægges driftsforbud over for luftfartsoperatører, som ikke opfylder de forpligtelser,som fremgår af direktivet. Her findes endvidere bestemmelser, der forpligter de enkelte medlemslande til athåndhæve en Kommissionsbeslutning om driftsforbud på de respektive medlemslandes territorium.Nationale beslutninger om landingsforbud over for luftfartsoperatører skønnes ikke at være hensigtsmæssi-ge og effektive. For det første ville en sådan beslutning kunne udløse negative reaktioner fra det land, hvorden pågældende luftfartsoperatør har hjemsted, f.eks. i form af et parallelt landingsforbud over for det udste-dende lands luftfartsoperatører. For det andet ville en sådan sanktion ikke være effektiv, da den pågældendeoperatør ville kunne anvende andre landingspladser i EU.Direktivets artikel 16 c, nr. 6-10, indeholder nærmere regler for de procedurer, der skal anvendes i forbin-delse med Kommissionens beslutningsproces for en anmodning fra en medlemsstat om nedlæggelse af drifts-forbud. Endvidere forudsætter direktivets artikel 16 c, nr. 12, at Kommissionen udsteder en forordning her-om.Som det fremgår af § 17, kan adgangen til at anmode Kommissionen om at nedlægge driftsforbud kun an-vendes, hvis andre håndhævelsesforanstaltninger ikke har kunnet sikre, at luftfartsoperatøren opfylder sineforpligtelser. Der skal således være tale om, at lovens øvrige håndhævelsesmuligheder, herunder afgiftsbeta-ling, bøde m.v. har været bragt i anvendelse uden resultat.Luftfartsoperatører skal - i modsætning til driftsledere for virksomheder omfattet af loven - ikke have entilladelse til at udlede CO2. Det er derfor heller ikke muligt ved overtrædelser af kvoteloven at fratage luft-fartsoperatører en udledningstilladelse. Driftsforbuddet træder i stedet for denne mulighed. Det er derforfundet hensigtsmæssigt at give luftfartsoperatører samme mulighed for domstolsprøvelse, som gælder fordriftsledere, jf. § 16, stk. 2 og 3. Dette indebærer, jf. forslaget tilstk. 2,at luftfartsoperatører har mulighed forat forlange, at en ministers beslutning om at indstille til Kommissionen, at der nedlægges driftsforbud, kanforlanges indbragt for danske domstole. Disse vil kunne tage stilling til, om betingelserne for at anmode omdriftsforbud er opfyldt, dvs. at den pågældende ikke opfylder lovens krav, og at andre håndhævelsesmidlerikke har kunnet sikre opfyldelsen.

Høringsudkast af 3. juli 20122010/634/EU af 22. oktober 2010 fastsat det samlede antal kvoter i 2013 til 2.039.152.882 kvoter. Dette sam-lede antal reduceres med 1,74 pct. årligt af det gennemsnitlige antal kvoter 2008-12, jf. kvotedirektivets arti-kel 9. Europa-Kommissionen har desuden med afgørelse 2011/389/EU af 30. juni 2011 fastsat det samledeantal luftfartskvoter i 2012 til 212.892.053 luftfartskvoter og det samlede antal luftfartskvoter i 2013 og ef-terfølgende år til 208.502.526 luftfartskvoter.Gratistildelingen af almindelige kvoter finder sted i henhold til regler fastsat i kvotedirektivets artikel 10a.Disse regler er nærmere præciseret i benchmark-afgørelsen, se nærmere herom bemærkningerne til § 19.Hver medlemsstat fremsender en såkaldt NIM-liste til Europa-Kommissionen med foreløbige gratis kvotetil-delinger til de enkelte omfattede virksomheder. Når alle lister er sendt til og godkendt af Europa-Kommissionen, kendes omfanget af gratiskvotetildelingen. Danmarks NIM-liste blev sendt til Europa-Kommissionen den 15. marts 2012. Listen er tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside.Der afsættes en fælles EU-pulje af kvoter til nye virksomheder og væsentlige udvidelser af eksisterendevirksomheder. Puljen udgør 5 pct. af den samlede kvotemængde og tildelingen sker løbende efter først-til-mølle-princippet.Antallet af almindelige kvoter til auktion bliver antallet af kvoter i alt fratrukket gratiskvoter og kvoter af-sat i puljen til nye virksomheder og udvidelser.Danmarks andel af almindelige kvoter til auktionering fastlægges med udgangspunkt i kvotedirektivets ar-tikel 10, hvorefter 88 pct. af den samlede mængde kvoter til auktion fordeles til medlemsstaterne i form afandele, som for hver medlemsstat er lig med dens andel af de verificerede udledninger for 2005 eller gen-nemsnittet af 2005-7, alt efter hvilket tal der er det højeste. De resterende 12 pct. af auktionsprovenuet forde-les til andre medlemsstater end Danmark, jf. kvotedirektivets artikel 10, stk. 2 litra b) og c). Andelen af detsamlede kvoteauktionsprovenu er for Danmarks vedkommende af Kommissionen foreløbigt opgjort til 1,23pct.For luftfartskvoter auktioneres 15 pct. af det samlede antal kvoter.Danmarks andel af luftfartskvoteauktionsprovenuet fastlægges med udgangspunkt i kvotedirektivets artikel3d, hvorefter hver medlemsstats andel er proportional med andelen af tilskrevne luftfartsemissioner i refe-renceåret 2010. Denne andel er ikke endeligt fastsat for de enkelte medlemsstater men fastlægges i en kom-mende forordning.Det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner fastlægges i Kommissionens Forordning (EU) nr.1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter fordrivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner iFællesskabet (auktioneringsforordningen). I forordningen bestemmes blandt andet oprettelsen af en centralauktionsplatform, hvor auktionering af kvoter finder sted. Medlemsstaterne kan vælge at stå uden for dencentrale platform. Det har Polen, Storbritannien og Tyskland valgt at gøre, mens de resterende 24 medlems-stater deltager i den centrale auktionsplatform, der findes ved et fælles udbud.Det følger af auktionsforordningens artikel 20, at hver medlemsstat skal udpege en kvoteudbyder, dvs. denperson eller myndighed, som på medlemsstatens vegne formelt auktionerer kvotemængderne og tager imoddet auktionsprovenu, der tilkommer medlemsstaten. Eftersom det ifølge stk. 1 er klima-, energi- og byg-ningsministeren, som auktionerer CO2-kvoter, er ministeren som udgangspunkt kvoteudbyder for Danmark.Ministeren kan i medfør af § 33 bemyndige en institution oprettet under ministeriet eller en anden offentligmyndighed til at varetage denne funktion.Stk. 2fastsætter, at indtægterne fra auktionering af kvoter tilfalder statskassen, dog med fradrag af omkost-ninger forbundet hermed. Det vil primært være omkostninger relateret til anvendelsen af den centrale aukti-onsplatform samt omkostninger til den fælleseuropæiske auktionstilsynsførende, som udpeges i medfør afauktionsforordningens artikel 24.

Høringsudkast af 3. juli 2012Til § 19Tildelingen af gratis CO2-kvoter (kvotetildelingen) har til formål at mindske virksomhedernes udgift vedkvotehandelssystemet, uden at forringe virksomhedernes incitament til at reducere drivhusgasudledningen. Ide første to handelsperioder har hvert medlemsland fastlagt sine egne regler for kvotetildeling. De danskeregler for kvotetildeling i 2. kvotehandelsperiode (2008-2012) fremgår af den gældende kvotelovs kapitel 4og er hovedsageligt baseret på tildeling ift. de omfattede anlægs historiske CO2-udledninger.I tredje handelsperiode (2013-2020) harmoniseres kvotetildelingen, således at alle kvoteomfattede anlæg ihele EU tildeles kvoter efter de samme principper. Samtidig betyder kvotedirektivets overordnede principperfor harmoniseret kvotetildeling, at den årlige kvotetildeling fra 2013, for langt de fleste anlæg i EU, vil liggebetydeligt under niveauet for tildeling i årene 2008-2012.Kvotetildelingen skal ifølge kvotedirektivet, så vidt muligt, fremover fastlægges som såkaldte ex-antebenchmarks baseret på de omfattede anlægs historiske produktion. Af praktiske hensyn har Kommissionenkun foreslået særskilte benchmarks for de godt 50 industriprodukter med størst produktionsvolumen, mensøvrige produkter dækkes af benchmarks for varme eller brændsel anvendt i produktionen. Kvotetildelingenfastlægges for hele handelsperioden (2013-2020) før periodens start (ex-ante), men med visse modifikatio-ner.Installationer, der er udsat for betydelig risiko for udflytning fra EU på grund af udgifter til CO2-kvoter(carbon leakage), tildeles 100 pct. af de kvoter, som er resultat af beregningen efter ovenstående foreslåedeprincipper. Installationer, der ikke er udsat for betydelig risiko for carbon leakage, tildeles 80 pct. af de såle-des beregnede kvoter i 2013, faldende til 30 pct. heraf i 2020 og med henblik på, at gratistildelingen skalvære nul pct. i 2027.Tildelingen af gratiskvoter følger Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011 om fastlæggel-se af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2003/87/EF (benchmark-afgørelsen).Listen over sektorer, der er udsat for betydelig risiko for carbon leakage, følger af Kommissionens afgørel-se 2010/2/EU af 24. december 2009 om opstilling af en liste over, hvilke sektorer og delsektorer der ansesfor at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2003/87/EF, med senere ændringer, (carbon leakage-afgørelsen).Gratiskvoterne tildeles af klima-, energi- og bygningsministeren i henhold til ovenstående EU-retsakter.Stk. 2giver ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler herom. Hjemlen vil blive benyttet til at inkor-porere benchmark-afgørelsen og carbon leakage-afgørelsen i dansk ret; samt til at fastsætte evt. supplerederegler, som er nødvendige for, at kvotetildelingen foretages i overensstemmelse med kvotedirektivets be-stemmelser.Afstk. 3fremgår det, at driftslederen udover en gyldig udledningstilladelse tillige skal have evt. fornødnetilladelser til drift af produktionsenheden efter anden lovgivning, inden kvotetildeling kan finde sted. I førsteperiode (2005-2007) var der eksempler på, at driftsledere rejste krav om kvoter til anlæg, hvor den nødven-dige tilladelse efter el- eller varmeforsyningsloven ikke var indhentet. Der kan imidlertid ikke tildeles kvotertil anlæg, hvor idriftsættelsen ikke er baseret på de nødvendige tilladelser efter anden lovgivning.Kvoterne tildeles årligt senest den 28. februar, og driftslederen skal returnere kvoter senest den 30. april.Driftslederen kunne derfor i princippet sælge alle de tildelte kvoter og undlade at returnere kvoter pr. 30.april. For i videst muligt omfang at sikre, at kvotereturneringen for en udledning i et givent år kan finde stedsenest den 30. april det følgende år, som angivet i § 27, foreslås det istk. 4at sikre, at restancer med hensyntil kvotereturnering efter § 27, stk. 1, modregnes, inden driftslederen får tildelt gratiskvoter året efter denmanglende returnering samt i evt. efterfølgende år, hvis antallet af gratiskvoter ikke overstiger restancen. Derkan alene modregnes det antal kvoter, som er forfaldet til returnering og ikke blev returneret rettidigt. Dermodregnes således kun i situationer, hvor en driftsleder ikke overholder loven.Det foreslås istk. 5,at der kan ske justeringer i den fremtidige kvotetildeling, hvis tildelingen har været ba-seret på urigtige data eller oplysninger. Der kan være tale om såvel op- som nedjustering.

Til § 20§ 20 indeholder tildelingsregler rettet mod luftfart og luftfartsoperatører. Bestemmelsen gennemfører kvo-tedirektivets artikler om ansøgning, fastsættelse og tildeling af kvoter til luftfart. Direktivet har i vidt omfangharmoniseret procedurerne for luftfartsoperatørernes ansøgning om gratiskvoter, ligesom direktivet fastsætterharmoniserede tildelingsprincipper til alle luftfartsoperatører, der er omfattet af direktivet.I 2012 udgør den samlede mængde luftfartskvoter i EU 97 pct. af de historiske luftfartsemissioner i EU. Idirektivet er de historiske luftfartsudledninger i EU defineret til den gennemsnitlige middelværdi af de årligeudledninger i kalenderårene 2004, 2005 og 2006 fra luftfartøjer, der udfører en af de luftfartsaktiviteter, derer nævnt i direktivets bilag 1. 85 pct. af denne samlede mængde tildeles som gratiskvoter til de luftfartsope-ratører, der efter stk. 3 har søgt om gratiskvoter for perioden 2012. De resterende 15 pct. af den samledemængde bortauktioneres i 2012. I perioden fra 2013 udgør den årlige samlede mængde 95 pct. af de histori-ske luftfartsemissioner i EU. Fra 2013 tildeles 82 pct. af den samlede mængde som gratiskvoter til de luft-fartsoperatører, der efter stk. 3 har søgt om gratiskvoter for perioden fra 2013. 15 pct. af den samlede mæng-de bortauktioneres, og de resterende 3 pct. sættes til side til en særlig reserve til nye operatører og operatørermed kraftig vækst. Eventuelle ikke-tildelte kvoter i den særlige reserve bortauktioneres af medlemsstaterne.Efterstk. 3kan luftfartsoperatører ansøge om tildeling af gratis kvoter for perioden 1. januar 2012 til 31.december 2012 og for perioden, der starter den 1. januar 2013. De tildelte mængder efter stk. 3 er meddelt deoperatører, der har indsendt tonkilometerdata. Tildelingen er desuden offentliggjort på Energistyrelsenshjemmeside. Ministerens tildeling af gratiskvoter til luftfartsoperatørerne sker efter benchmarks pr. verifice-ret tonkilometer. Europa-Kommissionen beregner og vedtager benchmarks til både eksisterende og nye luft-fartsoperatører og til luftfartsoperatører, hvis tonkilometerdata i gennemsnit stiger med mere end 18 pct. omåret mellem 2010 og 2014. For de eksisterende luftfartsoperatører vil benchmarket blive beregnet ved at di-videre den samlede mængde gratiskvoter i EU med summen af de verificerede tonkilometerdata. Direktivetindeholder nærmere retningslinjer for beregningen. Benchmark for tildeling efter stk. 3 fremgår af Kommis-sionens afgørelse 2011/638/EU af 26. september 2011 om benchmarks med henblik på tildeling af gratisdrivhusgasemissionskvoter til luftfartøjsoperatører i henhold til artikel 3e i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2003/87/EF (luftfartsbenchmark-afgørelsen). Ud over det benchmark, som Europa-Kommissionenhar beregnet, afhænger den gratis kvotetildeling af luftfartsoperatørens verificerede data for tonkilometer.Det fremgår afstk. 4at luftfartsoperatører, der efter den 31. december 2010 påbegynder luftfartsaktiviteteromfattet af loven, og luftfartsoperatører, hvis tonkilometerdata i gennemsnit stiger med mere end 18 pct. omåret mellem 2010 og 2014, kan ansøge om tildeling af gratiskvoter efter den særlige reserve i kvotedirekti-vets artikel 3f. Ansøgningen skal indgives senest den 30. juni 2015 på et ansøgningsskema anvist af ministe-ren. Herved sikres, at direktivets krav til, hvilke oplysninger m.v. ansøgningen skal indeholde, overholdes.Ansøgningsmaterialet skal for begge typer af luftfartsoperatører indeholde tonkilometerdata for 2014, der erovervåget i overensstemmelse med § 24, og verificeret i overensstemmelse med § 25. Det betyder bl.a., atovervågningen af tonkilometerdata skal ske i henhold til en plan, der er godkendt af ministeren.Senest den 31. december 2015 skal ministeren sende modtagne ansøgninger til Kommissionen, hvorefterdenne senest den 30. juni 2016 træffer beslutning om det benchmark, der skal anvendes for gratistildeling afkvoter til luftfartsoperatører, hvis ansøgning er indgivet i overensstemmelse med reglerne. Benchmarketberegnes ved at dividere antallet af kvoter i den særlige reserve med summen af verificerede tonkilometerda-ta fra henholdsvis nye operatører og operatører, hvis tonkilometerdata i gennemsnit stiger med mere end 18pct. om året mellem 2010 og 2014. Benchmarket er udtrykt som kvoter pr. verificeret tonkilometer. Senest 3

Høringsudkast af 3. juli 2012måneder efter Kommissionens beslutning beregner og offentliggør ministeren tildelingen af kvoter fra densærlige reserve til luftfartsoperatører, der er berettiget til at få tildelt kvoter.For at sikre at der ikke både gives kvoter til en luftfartsoperatør, der er ophørt med en luftfartsaktivitet om-fattet af loven, og til en anden luftfartsoperatør, der helt eller delvist fortsætter denne aktivitet, bestemmerstk. 6,at det er en forudsætning for tildeling af kvoter efter stk. 4, at luftfartsaktiviteten ikke helt eller delvistmå være en fortsættelse af en aktivitet, der tidligere blev udført af en anden luftfartsoperatør. Europa-Kommissionen forventes at udstede retningslinjer for, hvorledes det skal dokumenteres, at en luftfartsaktivi-tet ikke er en hel eller delvis fortsættelse af en eksisterende aktivitet. Det er ministeren, der afgør, om der helteller delvist er tale om en fortsættelse af en luftfartsaktivitet, som tidligere blev udført af en anden luftfarts-operatør. At luftfartsoperatører med vækst på mere end 18 pct. er berettiget til gratiskvoter fra den særligereserve, skal dokumenteres ved at angive den procentvise stigning i tonkilometer mellem overvågningsåretfor en ny periode og andet kalenderår i denne. Ligeledes skal den samlede stigning i tonkilometer i absoluttetal for samme periode dokumenteres. Derudover skal den stigning i tonkilometer, der ligger over de 18 pct.,angives i absolutte tal. En anden begrænsning i kvotetildelingen efter stk. 4 ligger i, at en luftfartsoperatør,hvis tonkilometerdata i gennemsnit stiger med mere end 18 pct. om året mellem 2010 og 2014, maksimaltkan få tildelt 1.000.000 gratiskvoter fra den særlige reserve.Det foreslås istk. 7,at der kan ske justeringer i den fremtidige kvotetildeling, hvis tildelingen har været ba-seret på urigtige data eller oplysninger. Der kan være tale om såvel op- som nedjustering.Efter det foreslåedestk. 8har ministeren parallelt med § 19, stk. 6, mulighed for at beslutte, at en luftfarts-operatør, der er tildelt kvoter på baggrund af urigtige data eller oplysninger, eller uden at betingelserne herfori øvrigt er opfyldt, herunder også af registertekniske årsager, skal tilbagelevere kvoter svarende til de uret-mæssigt modtagne. Bestemmelsen kan især blive aktuel i en situation, hvor luftfartsoperatøren er udtrådt afkvoteordningen, og hvor der derfor ikke kan ske justering eller modregning i den fremtidige tildeling. Mang-lende tilbagelevering af kvoter er strafsanktioneret, jf. § 32, stk. 1, nr. 4.

Til § 21I henhold til kvotedirektivets artikel 19, stk. 1, skal alle kvoter, som udstedes fra den 1. januar 2012 ogfremefter, registreres i et EU-register på konti, som forvaltes af medlemsstaterne. Kommissionen stiller der-for et EU-register til rådighed for medlemslandene, hvori erhvervs- og vækstministeren, i praksis Erhvervs-styrelsen, administrerer de danske konti, herunder konti, som tilhører driftsledere og luftfartsoperatører ihenhold til denne lov. Der åbnes en konto for hver produktionsenhed og luftfartøj i henhold til denne lov.Herudover kan driftsledere og luftfartsoperatører ansøge om at oprette yderligere konti, fx til brug for handelmed kvoter, ligesom enhver fysisk og juridisk person kan ansøge erhvervs- og vækstministeren om at få enkonto i EU-registeret.EU-registerets hovedformål er at holde regnskab med, at de virksomheder, der er omfattet af kvotedirekti-vet, overholder deres forpligtelser. Administrationen af EU’s CO2-kvoteregister reguleres hovedsageligt afKommissionens forordning (EU) nr. 1193/2011 af 18. november 2011 om oprettelse af et EU-register forhandelsperioden, der starter den 1. januar 2013, og efterfølgende handelsperioder for EU's emissionshandels-ordning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådetsbeslutning nr. 280/2004/EF (registerforordningen). Forordningen indeholder bl.a. bestemmelser om åbningog lukning af konti, udnævnelse af bemyndigede repræsentanter, dokumentationskrav, gennemførelse aftransaktioner, rapportering af verificerede udledningsdata, overførsel af tildelte gratiskvoter, returnering afkvoter mv.Det følger af registerforordningen, at klima-, energi- og bygningsministeren bl.a. meddeler erhvervs- ogvækstministeren, når der skal åbnes, ajourføres eller lukkes driftsleder- eller luftfartsoperatørkonti i registe-ret.Tildeling af gratiskvoter sker ved, at erhvervs- og vækstministeren årligt overfører det antal gratiskvoter,som driftslederen eller luftfartsoperatøren er tildelt af klima-, energi- og bygningsministeren, til driftslede-rens eller luftfartsoperatørens konto EU-registeret. Dette sker i henhold til registerforordningens artikel 51(driftsledere) og artikel 55 (luftfartsoperatører). I henhold til kvotedirektivets artikel 11, stk. 2, skal den årli-ge overførsel af gratiskvoter ske inden den 28. februar i det pågældende år. Hvis der er udestående spørgsmål

Høringsudkast af 3. juli 2012vedrørende driftslederens eller luftfartsoperatørens gratistildeling, kan tildelingen dog ske senere, når forhol-det er afklaret. Tildelingen af gratiskvoter senest den 28. februar til nye driftsledere og luftfartsoperatører erbetinget af, at disse tidsnok har leveret den dokumentation til erhvervs- og vækstministeren, der i medfør afregisterforordningen og regler fastsat i medfør af stk. 3 er påkrævet for at oprette en driftslederbeholdnings-eller luftfartøjsoperatørbeholdningskonto. I modsat fald vil tildelingen ske umiddelbart efter, at kontoen op-rettes.En CO2-kvote er frit omsættelig. Da den kun findes i elektronisk form, forudsætter omsætningen af kvotereksistensen af elektroniske registre, hvori kvoterne opbevares og ejerskabet registreres. Enhver CO2-kvotekan identificeres entydigt, men det unikke serienummer er fortroligt og er derfor ikke tilgængeligt for drifts-ledere, luftfartsoperatører og andre kontohavere.CO2-kvoters juridiske karakter uddybes i registerforordningens artikel 37, hvor det beskrives, at en kvoteer et instrument i papirløs form, som er ombytteligt og kan handles på markedet. At kvoter er i papirløs formindebærer, at registreringen i EU-registret er et umiddelbart og tilstrækkeligt bevis for retten til en kvote. Atkvoter er ombyttelige indebærer, at enhver omstødelse eller tilbageleveringsforpligtelse, som kan opstå ihenhold til national ret i tilknytning til en kvote, kun gælder for kvoten af samme art. En opkøber og indeha-ver af en kvote, der handler i god tro, erhverver retten til kvoten uanset eventuelle mangler, der måtte være ioverdragerens ret.Enhver, der besidder kvoter, kan forlange disse annulleret. Det er således ikke en forudsætning for anven-delse af kvoter, at de anvendes til at dække udledninger af drivhusgasser.Det følger af registerforordningens artikel 83, at alle oplysninger i EU-registeret, som ikke er offentligttilgængelige, betragtes som fortrolige. Data om danske konti i EU-registeret kan således kun indhentes af enrække myndigheder, som oplistes i forordningen, bl.a. danske retshåndhævende myndigheder og skattemyn-digheder, danske tilsynsmyndigheder og andre landes nationale registeradministratorer. Data kan endvidereudleveres i henhold til andre EU-regler eller bestemmelser i dansk ret, som forfølger et lovligt mål, som erforeneligt med registerforordningen, og er rimelig i forhold til målet.Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges istk. 3til at fastsætte nærmere regler for konti i registeret, her-under regler der supplerer registerforordningen i forhold til dokumentationskrav for kontooprettelser ogajourføring af konti, adgang til at blokere og lukke konti ved misligholdelse samt vilkår for brug af EU-registeret, herunder sikkerhedskrav.Til dækning af erhvervs- og vækstministerens udgifter til administration af konti i EU-registeret fastsæt-tes istk. 4,at der opkræves gebyrer fra registerets kontohavere.Skatteministeren får i medfør afstk. 5adgang til at se alle oplysninger i registret. Dette skønnes at værenødvendigt for at sikre effektiv ligningsmæssig kontrol.

Til § 22For at holde regnskab med Danmarks klimaforpligtelser i henhold til Kyotoprotokollen er det i medfør afprotokollen fastsat, at hver aftalepart skal etablere og vedligeholde et nationalt register for at sikre nøjagtigopgørelse af udstedelse, beholdning, overførsel, køb, annullering og tilbagetrækning af enheder i henhold tilprotokollen. I Danmark administreres dette register af erhvervs- og vækstministeren, i praksis Erhvervssty-relsen. Kyoto-registeret er et selvstændigt register, der er adskilt fra EU-registeret. I praksis driver Kommis-sionen for de lande, som er omfattet af kvotedirektivet, de nationale Kyoto-registre på samme måde som EU-registeret. Selv om EU-registeret er adskilt fra de nationale Kyoto-registre, opleves registrene hovedsageligtsom ét register.Det er muligt for driftsledere, luftfartsoperatører og andre fysiske eller juridiske personer at oprette konti iDet Danske Kyoto-register med henblik på at besidde kreditter og andre Kyoto-enheder. Kreditter kan dogogså under nærmere betingelser besiddes på konti i EU-registeret.Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges istk. 2til at fastsætte nærmere regler for konti i registeret, her-under regler i forhold til dokumentationskrav for kontooprettelser og ajourføring af konti, adgang til at blo-kere og lukke konti ved misligholdelse samt vilkår for brug af Kyoto-registeret, herunder sikkerhedskrav.Til dækning af erhvervs- og vækstministerens udgifter til administration Kyoto-registeret fastsættes i stk.

Høringsudkast af 3. juli 20123, at der opkræves gebyrer fra registerets kontohavere.Beslutninger under Kyotoprotokollen fastsætter grænser for overførsel af kreditter fra en forpligtigelsespe-riode til en anden. De gældende beslutninger medfører, at højest 5 pct. af et lands tildeling kan overføres. Enrevision af overførselsregler er under forhandling i FN’s klimasekretariat UNFCCC.Stk. 4giver klima-,energi- og bygningsministeren mulighed for at fastsætte regler, der afgør, hvorvidt kontohavere i Kyoto-registeret har adgang til at overføre kreditter fra en forpligtelsesperiode til næste periode i henhold til Kyoto-protokollen. Bestemmelsen i anden led giver ministeren mulighed for at forbyde visse typer af kreditter iKyoto-registret og fastsætte regler om, at visse kreditter mister deres gyldighed eller annulleres ved udgan-gen af en periode. Den lignende bestemmelse i den gældende kvotelov er blevet anvendt til at forbyde mid-lertidige skovkreditter i Kyoto-registret, da disse indebærer et erstatningsansvar for den danske stat, hviskreditterne ikke bliver erstattet af andre kreditter, for eksempel i tilfælde af skovbrand.Skatteministeren får i medfør afstk. 5adgang til at se alle oplysninger i registret. Dette skønnes at værenødvendigt for at sikre effektiv ligningsmæssig kontrol.

Til § 24Overvågning af drivhusgasudledning fra produktionsenheder og luftfartsoperatører reguleres af Kommissi-onens Forordning (EU) Nr. …/… af XXX om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medføraf Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (overvågnings- og rapporteringsforordningen).Forordningen sikrer harmoniseret overvågning og rapportering af drivhusgasudledningerne fra enhederomfattet af CO2-kvoteordningen i hele EU. Forordningen definerer krav for overvågning og rapportering frastationære installationer og fra luftfartssektoren.Hovedelementerne i forordningen er beskrivelse af krav til udledernes overvågningsplan, regler for måle-og analysemetoder samt usikkerhed for udledere af forskellig størrelse, særlige regler for overvågning afudledninger fra luftfartsektoren, krav til databehandling og kontrol af data, samt regler for rapportering tilmyndighederne.§ 24 opsummerer driftsledernes og luftfartsoperatørernes hovedforpligtelser efter forordningen og bemyn-diger klima-, energi-, og bygningsministeren til at fastsætte supplerende regler om overvågning, hvis de er ioverensstemmelse med forordningen og nødvendige for at sikre overholdelsen af kvotedirektivet. Det kanf.eks. være gennem fastsættelse af straf for overtrædelse af konkrete bestemmelser i overvågnings- og rap-porteringsforordningen.

Til § 25Verifikation af drivhusgasudledninger og akkreditering af verifikatorer til denne verifikation reguleres afKommissionens Forordning (EU) Nr. …/.. af XXX om verifikation af rapporter om drivhusgasemissioner ograpporter om tonkilometer og akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2003/87/EF (verifikations- og akkrediteringsforordningen).Hovedelementerne i forordningen er beskrivelse af procedurer for, hvordan verifikator sikrer sig, at de rap-porterede drivhusgasudledninger svarer til de faktiske, samt regler for, hvordan verifikatorer kan opnå akkre-ditering fra de nationale akkrediteringsinstitutioner.Forordningen definerer krav for akkreditering af og tilsyn med verifikatorer og for verifikation af udled-ningsrapporter for drivhusgasudledningerne fra stationære produktionsenheder og fra luftfartssektoren. Denangiver de nøjere vilkår for akkreditering og tilbagekaldelse af akkrediteringen, for gensidig anerkendelse og

Til § 26Stk. 1fastslår, at det foregående års verificerede udledninger, jf. § 25, af drivhusgasser fra de produktions-enheder eller luftfartøjer, som driftslederen eller luftfartsoperatøren er ansvarlig for, skal rapporteres til kli-ma-, energi- og bygningsministeren senest den 31. marts. Dette skal ske med verifikators påtegning. Reglerfor verifikators påtegning er fastlagt i Kommissionens Forordning (EU) Nr. …/.. af XXX om verifikation afrapporter om drivhusgasemissioner og rapporter om tonkilometer og akkreditering af verifikatorer i medføraf Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (verifikations- og akkrediteringsforordningen).Stk. 2fastslår, at driftslederen eller luftfartsoperatøren endvidere er forpligtet til at registrere det foregåendeårs verificerede udledning i EU-registeret senest den 31. marts.Stk. 3bemyndiger klima-, energi-, og bygningsministeren til at fastsætte supplerende regler om rapporte-ring, hvis de er i overensstemmelse med overvågnings- og rapporteringsforordningen samt verifikations- ogakkrediteringsforordningen og nødvendige for at sikre overholdelsen af kvotedirektivet. Det kan f.eks. væregennem fastsættelse af straf for overtrædelse af konkrete bestemmelser i overvågnings- og rapporteringsfor-ordningen samt verifikations- og akkrediteringsforordningen.Stk. 4giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler for bæredygtigebiobrændstoffer og flydende biobrændsler. Det følger af artikel 38, stk. 2, i overvågnings- og rapporterings-forordningen, at kvoteomfattede virksomheder og luftfartsoperatører for biomasse kan anvende en udled-ningsfaktor på nul. Forordningens præampel præciserer dog, at der med biomasse i forordningen menes bio-masse, biobrændstoffer og flydende biobrændsler som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (VE-direktivet).Samtidig har forordningen præciseret at, fortrinsbehandlingen med hensyn til kvotereturneringsforpligtel-ser under kvoteordningen udgør en støtteordning, som anført i artikel 2, litra k) i og dermed finansiel støtte ihenhold til artikel 17, stk.1, litra c) i samme direktiv. Det indebærer derfor, at man for biobrændstoffer ogflydende biobrændsler kun kan anvende en udledningsfaktor på nul, hvis disse opfylder EU’s krav om bære-dygtighed, dvs. bæredygtighedskriterierne i VE-direktivet.Med baggrund i bestemmelsen kan ministeren gennemføre VE-direktivets bestemmelser om bæredygtigebiobrændstoffer og flydende biobrændsler i forhold til de kvoteomfattede virksomheder og luftfartsoperatø-rer ved at fastsætte regler om bæredygtighedskriterier, opfyldelse af bæredygtighedskriterier, herunder rap-portering, dokumentation, form, indhold, opgørelsesmetoder, verifikation og frister for aflevering af doku-mentation. Bæredygtighedskriterierne i VE-direktivet fastsætter minimumskrav til dels den samlede for-trængning af drivhusgasser, som biobrændslerne og brændstofferne giver anledning til i hele produktionskæ-den fra dyrkning af råstoffet til anvendelse, og dels oprindelsen af råmaterialet, herunder at det som ud-gangspunkt ikke må opdyrkes i våd- eller skovområder eller områder med høj biodiversitet.Efterstk. 5har klima-, energi- og bygningsministeren mulighed for at fastsætte udledningen, hvis 1) drifts-leder eller luftfartsoperatøren ikke rapporterer verificerede udledninger inden for rapporteringsfristen og 2)hvis den verificerede årlige udledningsrapport ikke er i overensstemmelse med overvågnings- og rapporte-ringsforordningen.

Høringsudkast af 3. juli 2012Situation 1) gælder både i den situation, hvor udledningsrapporten ikke er verificeret i henhold til verifika-tions- og akkrediteringsforordningen og i den situation, hvor driftslederen eller luftfartsoperatøren udviserpassivitet ved slet ikke at indsende årlig verificeret udledningsrapport inden for fristen.I situation 2) underretter ministeren verifikator om afgørelsen. Det er ikke med bestemmelsen tilsigtet, atministerens fastsættelse af udledningen skal have en anden retsvirkning end den verifikation, som verifikatorforetager, hvilket udtrykkeligt fremgår af 2. pkt. Dette har bl.a. betydning i relation til § 27. Af overvåg-nings- og rapporteringsforordningen fremgår af artikel 70, at ministeren skal anlægge et konservativt skønover udledningsmængden.Endelig fastsættes det i stk. 5, at eventuelle omkostninger ved at ministeren skal fastsætte udledningstallet,afholdes af den pågældende driftsleder eller luftfartsoperatør. Det gælder også selv om den endelige afgørel-se om udledningen ikke bliver fremsendt, fordi den pågældende driftsleder eller luftfartsoperatør først rap-porterer verificerede udledning efter den frist, der er nævnt i stk. 1, eftersom ministeren kan have påbegyndtsagsbehandling af fastsættelse af udledningen. Det gælder også omkostninger til nødvendig sagkyndig bi-stand fra konsulenter eller andre.Efterstk. 6kan klima-, energi- og bygningsministeren videregive de indrapporterede data til andre offentli-ge myndigheder. Der kan således være behov for at videregive data til andre myndigheder, der arbejder medklimaspørgsmål og til statistiske formål. Videregivelse skal ske under overholdelse af den fornødne fortro-lighed for så vist angår oplysninger, som kan have kommerciel betydning.

Til § 27Bestemmelsensstk. 1fastslår, at enhver driftsleder og luftfartsoperatør én gang årligt skal returnere et antalkvoter svarende til foregående års verificerede drivhusgasudledning fra de produktionsenheder eller luftfartø-jer, som driftslederen eller luftfartsoperatøren er ansvarlig for, jf. § 26. Dette skal ske senest den 30. april.Returneringen foretages i EU-registeret efter § 21 i overensstemmelse med registerforordningen.Hvis driftslederen eller luftfartsoperatøren har en manko fra tidligere år, fordi driftslederen eller luftfarts-operatøren ikke har returneret et tilstrækkeligt antal kvoter, følger det endvidere af § 28, stk. 6, at driftslede-ren skal udligne denne manko senest den 30. april hvert år. Bestemmelsen forpligter således driftsledereneller luftfartsoperatøren til årligt at returnere det tilstrækkelige antal kvoter.Hvis driftslederen eller luftfartsoperatøren ikke har returneret et tilstrækkeligt antal kvoter senest på opgø-relsesdatoen den 30. april, indberetter erhvervs- og vækstministeren dette til klima-, energi- og bygningsmi-nisteren. Klima-, energi- og bygningsministeren træffer på baggrund heraf afgørelse om afgiftsbetaling efter§ 28.Hvis der er udpeget en fuldmægtig i henhold til § 6, stk. 1 og 2, skal denne på vegne af driftslederne over-holde forpligtelserne i § 27.Hvis rapporteringen udebliver eller er mangelfuld, f.eks. ved negativ verifikationserklæring ved tidsfristensudløb, overtrædes § 26 og § 13, stk. 2, nr. 4. Driftslederen skal også i tilfælde, hvor udledningen ikke er veri-ficeret eller fastlagt af ministeren efter § 26, stk. 5, returnere kvoter i EU-registeret senest den 30. april. Deter således op til driftslederen selv at vurdere antallet af kvoter, der skal returneres, og driftslederen har, dadet endelige udledningstal ikke er kendt, ingen garanti for at undgå afgift efter § 28. Det følger af register-forordningen, at den kompetente myndighed skal fastsætte det skønsmæssige udledningstal, hvis der den 1.maj ikke er blevet registeret en verificeret rapportering for det foregående år, eller det verificerede udled-ningstal er ukorrekt. Tallet beregnes så nøjagtig som muligt i overensstemmelse med EU-reglerne om over-vågning og rapportering, jf. også bemærkningerne til § 26, stk. 5.Det følger afstk. 2,at en forpligtelse til at returnere kvoter ikke gælder for udledninger, der er verificeretsom opsamlede og transporteret med henblik på permanent lagring (Carbon Capture and Storage) til et an-læg, der er omfattet af en gyldig tilladelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid (CCS-direktivet). I dansk ret er CCS-direktivet gennemført i lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Det vigtigste langsigtede incitament forat investere i CCS-teknologier er, at der ikke skal returneres kvoter for drivhusgasudledninger, som lagres

Til § 28Stk. 1retter sig mod situationer, hvor en driftsleder eller luftfartsoperatør pr. 30. april ikke har returneretkvoter svarende til forrige års verificerede udledning fra de produktionsenheder eller luftfartøjer, som drifts-lederen eller luftfartsoperatøren er ansvarlig for. På baggrund af rapporteringen pålægger klima-, energi- ogbygningsministeren driftslederen eller luftfartsoperatøren at betale en afgift til statskassen for hvert ton CO2-ækvivalent, som den verificerede udledning for det foregående år fra de produktionsenheder eller luftfartøjer,driftslederen eller luftfartsoperatøren er ansvarlig for, overskrider de kvoter, som driftslederen har returnereti EU-registeret i henhold til § 27.I medfør afstk. 2skal klima-, energi- og bygningsministeren offentliggøre afgørelser om driftslederes ogluftfartsoperatørers betaling af afgift efter stk. 1. Offentliggørelsen forventes at ske på EU-registerets hjem-meside, Energistyrelsens hjemmeside eller lignende. Denne offentliggørelse er et krav i kvotedirektivet. Detkan ikke udelukkes, at § 28, stk. 2, i visse situationer kan være en fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 1.Det fremgår afstk. 3,at det skyldige beløb opgøres pr. 1. maj i det pågældende år. Hermed menes, at kurs-omregning fra euro til kroner foretages i henhold til dagskursen på denne dato; men ikke at opgørelsen nød-vendigvis i praksis skal foreligge allerede 1. maj i det pågældende år. Det skyldige beløb indeksreguleres ihenhold til udviklingen af det europæiske forbrugerprisindeks med året 2012 som udgangspunkt.Stk. 4 og 5indeholder bestemmelser om påkrav, forrentning og rykkergebyrer. Bestemmelserne om påkravog rykkergebyrer svarer til de tilsvarende bestemmelser i lov om opkrævning af skatter og afgifter. Rentensvarer til den tilsvarende bestemmelse i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i vissevirksomheder med et stort energiforbrug.Udover afgiftsbetalingen skal driftslederen eller luftfartsoperatøren hurtigst muligt og senest den 30. aprildet følgende kalenderår, foruden kvoter svarende til det foregående års verificerede udledning, returnerekvoter svarende til en eventuel manko for tidligere år, jf.stk. 6.Hvis driftslederen eller luftfartsoperatørendet følgende år stadig ikke har returneret kvoter svarende til denne manko, skal der (igen) betales afgift afdenne overskridelse, ligesom driftslederen eller luftfartsoperatøren fortsat er forpligtet til at returnere kvote-differencen. Da driftslederen eller luftfartsoperatøren både skal betale afgift og returnere kvoter for de over-skridende udledninger, forventes afgiftsprovenuet at blive yderst begrænset set i lyset af, at udgiften til købaf kvoter er billigere end afgiften.I forbindelse med afslutningen af en af otteårsperioderne, f.eks. ved afslutningen af den otteårsperiode, somløber fra 2013 til 2020, kan driftslederen eller luftfartsoperatøren dog ikke vente op til et år med at returnerede kvoter, som den 30. april 2021 ikke er returneret for at dække drivhusgasudledninger for 2020 eller tidli-gere mankoer. Driftslederen eller luftfartsoperatøren må derfor straks returnere det manglende antal kvoter,som skal være gyldige for den otteårsperiode, som udledningerne vedrører.Det er ifølgestk. 7som udgangspunkt driftslederen eller luftfartsoperatøren, der hæfter for betaling af af-giften. Da driftslederen eller luftfartsoperatøren kan være en anden end den, der ejer produktionsenhedeneller luftfartøjet; eller være en anden end den, der driver produktionsenheden eller luftfartøjet for egen reg-ning, hæfter disse interessenter efter bestemmelsen solidarisk med driftslederen eller luftfartsoperatøren forafgiftens betaling. Bestemmelsen søger at sikre, at de interessenter, der har en væsentlig økonomisk interessei produktionsenhedens eller luftfartøjets drift, også hæfter for afgiftsbetalingen, således at afgiftsbetalingenikke alene påhviler en driftsleder eller luftfartsoperatør, der evt. ikke er i stand til at betale afgiften.

Høringsudkast af 3. juli 2012Stk. 2fastslår, at erhvervs- og vækstministeren fører tilsyn med forhold relateret til EU-registeret og Kyo-to-registeret, jf. §§ 21 og 22.Stk. 3giver ministrene mulighed for at få de fornødne oplysninger fra driftslederen eller luftfartsoperatø-ren til varetagelse af deres opgaver efter loven, herunder til tilsynet efter stk. 1 og 2. Det kan eksempelvisvære oplysninger af relevans for vurdering af, om vilkår i en tilladelse overholdes, eller oplysninger af be-tydning for kvotetildelingen.Stk. 4giver klima, energi og bygningsministeren samt erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at påby-de, at forhold, der strider mod denne lov, regler udstedt i henhold til denne lov, EU-retsakter om forhold, derer omfattet af denne lov, eller afgørelser truffet efter denne lov, regler udstedt i medfør heraf eller efter EU-retsakter, der er omfattet af denne lov, skal bringes i overensstemmelse med reglerne inden for en nærmereangivet frist.Stk. 5fastlægger, at klima-, energi- og bygningsministeren samt erhvervs- og vækstministeren kan indhen-te oplysninger fra den statslige told- og skatteforvaltning, herunder i elektronisk form. Det følger af kvotelo-vens §§ 15 og 16, at klima-, energi- og bygningsministeren kan afslå at give tilladelse eller tilbagekalde entilladelse, hvis en driftsleder har forfalden gæld til det offentlige, herunder afgiftsbetaling efter lovens § 28,på mere end 100.000 kr. Til brug for administrationen i medfør af disse bestemmelser kan ministeren indhen-te oplysninger i elektronisk form bl.a. hos SKAT.Erhvervs- og vækstministeren kan hos SKAT indhente oplysninger i elektronisk form til brug for kontrolaf kontohavere og dokumentation, der modtages i forbindelse med ansøgning om og ajourføring af konti,efter regler udstedt i henhold til denne lov og EU-retsakter om forhold, der er omfattet af denne lov.Stk. 5 fastslår endvidere, at klima-, energi- og bygningsministeren kan indhente miljøoplysninger, herun-der i elektronisk form, fra miljøministeren til brug for administrationen af denne lov. Med miljøoplysningertænkes særligt på oplysninger vedrørende miljøgodkendelser.

Til § 30Stk. 1 og 2fastslår, at udgifter ved administration af nærmere angivne aktiviteter i loven skal dækkes afdriftslederen for den produktionsenhed, hvis aktiviteter er omfattet af §§ 8-10, eller af luftfartsoperatøren foren luftfartsaktivitet, som omfattes af § 11. Administration heraf indebærer således hverken indtægter ellerudgifter for statskassen, idet ydelserne forudsættes fuldt ud at være brugerfinansieret. Klima-, energi- ogbygningsministerens opgaver, som foreslås gebyrfinansieret, er især:– Udstedelse af udledningstilladelser, jf. § 13, til ca. 375 produktionsenheder og til nye enheder, jf. § 13.– Behandling af sager om overholdelse af vilkår for tilladelse efter § 13.– Behandling af sager om ændring, overdragelser eller tilbagetrækning af tilladelser efter § 14.– Fastlæggelse og godkendelse af overvågningsplan og ændringer af overvågningsplaner samt kontrol afoverholdelsen heraf, jf. § 24, og overvågnings- og rapporteringsforordningen.– Behandling af ansøgninger om midlertidig tildeling af gratiskvoter efter §§ 19 og 20.– Behandling af de årlige rapporteringer fra ca. 375 virksomheder og ca. 20 luftfartsoperatører (antal kanløbende ændre sig), jf. §§ 26 og 28.– Opgaver vedr. akkrediteringsorganer og verifikatorer, jf. akkrediterings- og verifikationsforordningensamt lovens § 25.– Klima, energi- og bygningsministerens tilsyn efter § 29.– Administration af gebyropkrævning, jf. § 30.Hertil kommer revision, videreudvikling og vedligeholdelse af digitalt indberetningssystem og vedlige-holdelse af vejledningsmateriale til ordningen til brug for de konkrete sager samt sagsbehandling af konkretesager og henvendelser vedrørende loven.Uden for gebyrfinansieringen falder arbejde med udstedelse af regler, herunder lovændringer og alminde-lig ministerbetjening. Udgifterne hertil forudsættes finansieret indenfor Klima-, Energi- og Bygningsministe-riets eksisterende ramme.Efterstk. 3bemyndiges klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler om betaling af om-kostningerne ved administration af de aktiviteter i loven, som er angivet i stk. 1 og 2. Det forventes, at ud-gangspunktet for gebyropkrævningen er, at alle driftsledere og luftfartsoperatører betaler det samme gebyrfor statens administrationsomkostninger.

Til § 31Bestemmelsen foreslår i forlængelse af den gældende kvotelov, at det uafhængige Energiklagenævn skalvære 2. instans for afgørelser truffet i henhold til loven af klima-, energi- og bygningsministeren eller er-hvervs- og vækstministeren. Energiklagenævnet behandler herudover sager i henhold til lov om statstilskudtil dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, lov om tilskud tilelproduktion, lov om elforsyning, lov om varmeforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om fremme af be-sparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, lov om anvendelse af Danmarksundergrund, lov om kontinentalsoklen og lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produk-tion og transport af kulbrinter, jf. bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om forretningsorden for Energikla-genævnet.Nævnets sammensætning afhænger af efter hvilken lovgivning, nævnet træffer afgørelse. Baggrunden her-for er, at der ved afgørelse af visse sager er behov for særlig sagkundskab.Stk. 2indebærer, at nævnets sam-mensætning ved afgørelser efter denne lov er identisk med den sammensætning, som fremgår af elforsy-ningslovens § 91.Stk. 3opregner de afgørelser, som ikke kan indbringes for Energiklagenævnet. Afgørelser om afslag på an-søgning om udledningstilladelser, tilbagekaldelse af udledningstilladelser og nedlæggelse af driftsforbud, jf.nr. 1, kan ikke indbringes for Energiklagenævnet, fordi afgørelserne i stedet skal påklages direkte til domsto-lene.Afgørelser om tildeling af gratiskvoter, jf. nr. 2, kan som udgangspunkt heller ikke indbringes for Energi-klagenævnet. Tildelingen af gratiskvoter sker på baggrund af benchmarks, som er fastsat af Europa-Kommissionen, og der vil derfor ikke være et materielt indhold i ministerens afgørelse, som det kan værerelevant at klage over. Det foreslås dog, at der kan klages over ministerens afgørelser om, hvorvidt der kanske en justering af kvotetildelingen, hvis den har været baseret på urigtige data eller oplysninger, og ministe-rens afgørelser om, at kvoter skal tilbageleveres, hvis de er modtaget uretmæssigt. I forhold til § 20, stk. 4,betyder klageafskæringen også, at der ikke kan klages over ministerens afgørelser om, hvorvidt det nævnteansøgningsskema er indsendt rettidigt eller udfyldt korrekt.Det foreslås endvidere, jf. nr. 3, at udledningstal for produktionsenheden fastsat af ministeren efter § 26,stk. 5, heller ikke kan påklages til Energiklagenævnet. Ministerens fastsættelse af en produktionsenheds ud-ledning efter denne bestemmelse vil kun finde sted, hvor udledningen ikke kan verificeres og kun i disse heltsærlige situationer, er det nødvendigt, at der sker en administrativ fastsættelse af udledningen.Uanset at visse afgørelser i henhold til stk. 3 ikke kan påklages til Energiklagenævnet, er der, jf.stk. 4,kla-geadgang til Energiklagenævnet over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelserne nævnt i stk. 3. Bag-grunden er den ekstra retssikkerhedsgaranti, der ligger i det forvaltningsretlige toinstansprincip. Der kansåledes klages over spørgsmål vedrørende forvaltningsretlige regler, f.eks. forvaltningslovens regler om in-habilitet, vejledning, partshøring, begrundelse og klagevejledning.En stor del af lovens beføjelser til klima-, energi- og bygningsministeren forventes delegeret til Energisty-relsen, ligesom lovens beføjelser til erhvervs- og vækstministeren forventes delegeret til Erhvervsstyrelsen.Med hjemmel istk. 7 og 8kan det i den forbindelse bestemmes, at visse af Energistyrelsens eller Erhvervs-styrelsens afgørelser ikke kan indbringes for hhv. Energiklagenævnet eller ministeren.Stk. 9giver mulighed for, at der kan opkræves et gebyr ved indbringelse af klage. Tilsvarende bestemmelsefindes bl.a. i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stortelforbrug, hvor gebyret er fastsat til 4.000 kr. Hvis klima-, energi- og bygningsministeren beslutter at indføreregler om gebyr for indgivelse af klage til Energiklagenævnet, forventes gebyrets størrelse at ville ligge på ettilsvarende niveau. Der findes en tilsvarende hjemmel i den gældende kvotelov, men hjemlen er ikke udnyt-tet, og der betales derfor ikke et gebyr i forbindelse med indgivelse af klager over afgørelser truffet efter dengældende kvotelov. Klima-, energi- og bygningsministeren kan med hjemmel i stk. 9 beslutte at indføre reg-

Til § 32Stk. 1, nr. 1,gør det strafbart for fysiske og juridiske personer at undlade at give oplysninger eller afgiveurigtige eller vildledende oplysninger, som er påkrævet efter § 5, stk. 3.Stk. 1, nr. 2,gør det strafbart for driftsledere ikke at efterkomme klima-, energi- og bygningsministerenspålæg om at udnævne én fuldmægtig, jf. § 6, stk. 3.Stk. 1, nr. 3,gør det strafbart at udlede drivhusgasser uden fornøden tilladelse efter § 13. Straffastsættelsenbør i dette tilfælde reflektere, at virksomheden typisk i denne situation vil have unddraget sig afgiftsbetalingefter § 28, jf. § 32, stk. 3.Stk. 1, nr. 4,gør det strafbart at overtræde vilkår i en udledningstilladelse.Stk. 1, nr. 5,gør det strafbart, hvis driftslederen undlader at underrette klima-, energi- og bygningsministe-ren om forhold af betydning for udledningstilladelsen og for tildelingen af gratiskvoter. Ved straffastsættel-sen bør det tages i betragtning, hvorvidt overtrædelsen er sket med fortsæt til at opretholde en højere tildelingaf gratiskvoter, end driftslederen reelt er berettiget til.Stk. 1, nr. 6,gør det strafbart for en driftsleder eller luftfartsoperatør ikke at tilbagelevere kvoter, som ihenhold til klima-, energi- og bygningsministerens afgørelser herom skal tilbageleveres, fordi kvoterne ertildelt på baggrund af urigtige data eller oplysninger, eller uden at betingelserne i denne lov herfor i øvrigt eropfyldt.Stk. 1, nr. 7,gør det muligt at pålægge straf til driftsledere, der ikke overholder en godkendt overvågnings-plan eller vilkår heri, også i de tilfælde, hvor overtrædelsen ikke har medført, at de indberettede udled-ningstal bedømmes som forkerte. Det kan f.eks. dreje sig om overtrædelse af pligt til arkivering af data i 10år, manglende eller helt utilstrækkeligt beskrivelse af systemet for afvigelseshåndtering eller manglende do-kumentation af ansvarsplacering for efterlevelse af overvågningsplanen. Bestemmelsen foreslås indført bl.a.på baggrund af EU-reglerne om overvågning og rapportering af drivhusgasudledninger, hvorefter medlems-staterne har pligt til at sikre, at driftslederen retter op på uoverensstemmelser og ukorrekte angivelser. Det erderfor nødvendigt, at medlemsstaten har mulighed for at sikre overholdelse af overvågningsplanen - om for-nødent ved pålæg af straf. Initiativ til straffesag vil kun blive foretaget som en sidste udvej, hvor det ikkemed andre midler er lykkedes at formå driftslederen til at overholde overvågningsplanen.Stk. 1, nr. 8,gør det strafbart, hvis driftslederen eller luftfartsoperatøren ikke overholder indrapporterings-forpligtelsen i § 26, stk. 1 og 2, ved ikke at indberette, ved ikke at indberette rettidigt eller ved at foretage enmangelfuld indberetning. Ved straffastsættelse bør det tages i betragtning, om driftslederen på grund af over-trædelsen får frataget sin tilladelse. Ligeledes må der tages hensyn til, om overtrædelsen har haft betydningfor driftslederens eller luftfartsoperatørens afgiftsbetaling efter § 28, jf. § 31, stk. 3.Stk. 1, nr. 9,gør det strafbart for driftslederne, luftfartsoperatører og andre, som er omfattet af loven, atundlade at give oplysninger, som klima-, energi- og bygningsministeren eller erhvervs- og vækstministerenhar anmodet om efter § 29, stk. 1-3.Stk. 1, nr. 10,gør det strafbart ikke at efterkomme påbud eller forbud, som klima-, energi- og bygningsmi-nisteren har udstedt, jf. § 29, stk. 4.Stk. 1, nr. 11,gør det strafbart i øvrigt at fortie og afgive urigtige eller vildledende oplysninger forudsat atdette har betydning for myndighedernes sagsbehandling efter loven, eller har indflydelse på myndighedernesafgørelser efter loven, eller hvis forholdet har betydning for afgiftskontrollen. Ved straffastsættelsen bør dettages i betragtning, om overtrædelsen har haft betydning for driftslederens eller luftfartsoperatørens afgifts-betaling efter § 28, jf. § 32, stk. 3, eller om overtrædelsen er sket med fortsæt til at opretholde en højere tilde-ling af gratiskvoter, end driftslederen eller luftfartsoperatøren reelt er berettiget til.

Høringsudkast af 3. juli 2012Til § 33Stk. 1indeholder en beføjelse for klima-, energi- og bygningsministeren til at bemyndige en institution op-rettet under ministeriet eller anden offentlig myndighed til at udøve de beføjelser, der efter loven er tillagtministeren. Det forventes, at klima-, energi- og bygningsministeren i vid ustrækning som efter den gældendekvotelov vil delegere beføjelser efter loven til Energistyrelsen.Erhvervs- og vækstministeren har efterstk. 2på tilsvarende måde mulighed for at bemyndige en institutionoprettet under ministeriet eller anden offentlig myndighed til at udøve de beføjelser, der efter loven er tillagtministeren. Det forventes, at erhvervs- og vækstministeren i vid udstrækning vil delegere beføjelser efterloven, som relaterer sig til driften af EU-registeret og Kyoto-registeret, til Erhvervsstyrelsen.Stk. 1 og 2 fastsætter endvidere, at klima-, energi- og bygningsministeren skal udpege en kompetent myn-dighed i forhold til kvotedirektivet; bortset fra en kompetent myndighed i forhold til visse aspekter af driftenaf EU-registeret, hvor erhvervs- og vækstministeren i stedet udpeger en kompetent myndighed. Det forven-tes, at ministrene vil udpege henholdsvis Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen som kompetente myndighe-der. Spørgsmålet har relevans i forhold til registerforordningen, jf. Kommissionens forordning (EU) nr.1193/2011 af 18. november 2011 om oprettelse af et EU-register for handelsperioden, der starter den 1. janu-ar 2013, og efterfølgende handelsperioder for EU's emissionshandelsordning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF.I forhold til systematikken i registerforordningen er Erhvervsstyrelsen som udgangspunkt national admini-strator, mens Energistyrelsen er kompetent myndighed. Registerforordningen regulerer dog en række for-hold, hvor det er mere hensigtsmæssigt, at Erhvervsstyrelsen også er kompetent myndighed, f.eks. sagsbe-handling i forhold til dokumentation indleveret i forbindelse med oprettelse eller ajourføring af registerkonti,afvisning af at åbne konti eller ajourføre konti, suspendering af konti, lukning af person- og handelskonti,suspendering af adgang til kvoter mv. I medfør af stk. 2 kan erhvervs- og vækstministeren således udpege enkompetent myndighed i relation til alle forhold, som vedrører administration af danske konti i EU-registeret;bortset fra forhold vedrørende tildeling af udledningstilladelser og gratiskvoter, rapportering af verificeredeudledninger og returnering af kvoter, jf. lovens kapitel 3, 4, 6 og 7. Sidstnævnte medfører, at Energistyrelsenfortsat er kompetent myndighed i forhold til registerforordningens bestemmelser om meddelelse til den nati-onale administrator om tildeling og tilbagekaldelse af udledningstilladelser, tildeling af gratiskvoter, lukningaf driftsleder-, luftfartsoperatør- og verifikatorkonti, rapportering af verificerede udledninger, returnering afCO2-kvoter mv.

Høringsudkast af 3. juli 2012Ved henvendelser kan myndigheden stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som ved-kommende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse til myndig-heden. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligt til at underrette myndigheden om eneventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindree-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nye selvbetjeningsløsninger ogindberetningssystemer, til brug for administration og kommunikation om forhold, som er omfattet af loven,forskrifter udstedt i medfør heraf eller EU-retsakter om forhold, der er omfattet af denne lov. Sådanne løs-ninger kan tænkes gjort obligatoriske at anvende for de omfattede driftsledere, luftfartsoperatører, verifikato-rer mv. Bemyndigelsen vil først blive udnyttet, når der foreligger et gennemprøvet og driftsikkert system.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættes regler om,at myndigheden kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser m.v., til virksomhedens digitale postkassemed de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post. Dette vil dog først ske, når det er blevetobligatorisk for de pågældende at være tilsluttet den digitale postkasse.Bestemmelsen giver ikke bemyndigelse til at indføre nye oplysningskrav eller mere detaljerede oplys-ningskrav, end der følger af loven, regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om forhold, der er om-fattet af loven.Kravet om digital indberetning gælder såvel driftsledere, luftfartsoperatører, verifikatorer som andre, derindsender oplysninger på deres vegne, f.eks. en eventuel konsulent eller advokat. Derimod kan bemyndigel-sen ikke anvendes til at stille krav om anvendelse af digital kommunikation i forbindelse med f.eks. høring afandre parter end den person, som ifølge loven mv. skal indsende ansøgning, indberette oplysninger mv.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes undtagelser fra pligten til at anvende digital kommunikation.Undtagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital signatur,og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, atden pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op tilden pågældende selv at overvinde, kan ikke føre til undtagelse fra pligten til digital kommunikation. I så faldmå den pågældende f.eks. anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Retsvirkningen af at undlade at indsende oplysningerne via det digitale system vil være, at oplysningerneikke kan anses for modtaget og dermed ikke kan behandles af myndigheden. Hvis oplysninger m.v. sendes tilmyndigheden på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den al-mindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at myndigheden må vejlede om reglerne på området,herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.Bemyndigelsen i det foreslåedestk. 2til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemte it-systemerm.v. forventes udnyttet til bl.a. at fastsætte krav om brug af bestemte ansøgnings- og kommunikationssyste-mer.Istk. 3fastsættes det, at digitale meddelelser anses for at være kommet frem til adressaten, når den er til-gængelig for meddelelsens adressat. Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligtsendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt. Bestemmelsen vil have betyd-ning for beregning af, hvornår eventuelle tidsfrister begynder at løbe, f.eks. fastsatte frister for fremsendelseaf yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen eller starttidspunktet for beregning af klagefristen.Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adres-saten for meddelelsen, dvs. fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdetaf meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet afmeddelelsen.En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndigheden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan be-handle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning elleret datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget dendag, hvor meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges

Høringsudkast af 3. juli 2012som følge af problemer med it-systemet eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at værekommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysnin-ger om afsendelsestidspunktet.IT-problemer (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kanafleveres til myndigheden. Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan proble-merne føre til, at fristen med rimelighed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet freminden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringener ophørt.Det bemærkes endelig, at uanset de mere detaljerede bestemmelser, som denne bestemmelse indeholderom digitaliseringskrav m.v., indebærer dette ingen ændring i rækkevidden af øvrige bestemmelser i lovfors-laget, som f.eks. indeholder bemyndigelser til klima-, energi- og bygningsministeren til at anvise skemaer tilbrug for ansøgninger om udledningstilladelser mv.Bemyndigelsen istk. 4forventes udnyttet til at udstede og udsende standarddokumenter og afgørelser framyndigheden digitalt. Omfattet er alle dokumenter, som myndigheden udsteder på lovens område, således atdokumenterne kan udstedes uden underskrift eller med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet under-skrift, eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumen-tet. Det er væsentligt, at den person, som er ansvarlig for afgørelsen, kan identificeres entydigt.Bemyndigelsen istk. 5til at fastsætte regler om, at dokumenter, der udelukkende er udstedt på grundlag afelektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af myndigheden som afsender, kunne tænkesanvendt til at fastsætte regler om f.eks. maskinel udsendelse af kvittering for modtagelse af ansøgninger elleroplysninger.Til § 36§ 36giver erhvervs- og vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt til at anvende digitalkommunikation i forbindelse med den kommunikation, som driftsledere, luftfartsoperatører, verifikatorer ogandre fysiske og juridiske personer, har med myndigheden i forbindelse med driften af EU-registeret ogKyoto-registeret.Ved henvendelser til myndigheden kan ministeren stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som vedkommende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag ellerhenvendelse til myndigheden. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligt til at under-rette ministeren om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendel-sen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.Registerforordningen kræver allerede, at visse oplysninger oplyses og ansøgninger sker digitalt i form af,at kontohaveren eller ansøgeren indsender de relevante oplysninger gennem EU-registeret. Bemyndigelsenkan endvidere tænkes anvendt til at fastsætte, at tilsvarende regler gælder for Kyoto-registeretPå sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nye selvbetjeningsløsninger ogindberetningssystemer, til brug for administration af og kommunikation om forhold, som er omfattet af lo-ven, forskrifter udstedt i medfør heraf eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, f. eks. indsendelse afrelevante selskabs- og personoplysninger i forbindelse med ansøgninger om kontooprettelser og kontoajour-føringer. Sådanne løsninger kan tænkes gjort obligatoriske at anvende for de omfattede ansøgere, kontohave-re, bemyndigede repræsentanter mv. Bemyndigelsen vil først blive udnyttet, når der foreligger et gennem-prøvet og driftsikkert system.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættes regler om,at myndigheden kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser m.v., til virksomhedens digitale postkassemed de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post. Dette vil dog først ske, når det er blevetobligatorisk for de pågældende at være tilsluttet den digitale postkasse.Bestemmelsen giver ikke bemyndigelse til at indføre nye oplysningskrav eller mere detaljerede oplys-ningskrav, end der følger af loven, regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om forhold, der er om-fattet af loven.

Høringsudkast af 3. juli 2012Kravet om digital indberetning gælder såvel ansøgere og kontohavere såvel som andre, der indsender op-lysninger på deres vegne, f.eks. en eventuel konsulent eller advokat. Derimod kan bemyndigelsen ikke an-vendes til at stille krav om anvendelse af digital kommunikation i forbindelse med f.eks. høring af andreparter end den person, som ifølge loven eller registerforordningen mv. skal indsende ansøgning, indberetteoplysninger mv.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes undtagelser fra pligten til at anvende digital kommunikation.Undtagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital signatur,og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, atden pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op tilden pågældende at overvinde, kan ikke føre til undtagelse fra pligten til digital kommunikation. I så fald måden pågældende f.eks. anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Retsvirkningen af at undlade at indsende oplysningerne via det digitale system vil være, at oplysningerneikke kan anses for modtaget og dermed ikke kan behandles af myndigheden. Hvis oplysninger m.v. sendes tilmyndigheden på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den al-mindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at myndigheden må vejlede om reglerne på området,herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.Bemyndigelsen i det foreslåedestk. 2til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemte it-systemerm.v. forventes udnyttet til bl.a. at fastsætte krav om brug af bestemte ansøgnings- eller kommunikationssy-stemer.Istk. 3fastsættes det, at digitale meddelelser anses for at være kommet frem til adressaten, når den er til-gængelig for meddelelsens adressat. Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligtsendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt. Bestemmelsen vil have betyd-ning for beregning af, hvornår eventuelle tidsfrister begynder at løbe, f.eks. fastsatte frister for fremsendelseaf yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen eller starttidspunktet for beregning af klagefristen.Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adres-saten for meddelelsen, dvs. fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdetaf meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet afmeddelelsen.En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndigheden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan be-handle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning elleret datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget dendag, hvor meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlæggessom følge af problemer med it-systemet eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at værekommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysnin-ger om afsendelsestidspunktet.IT-problemer (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kanafleveres til myndigheden. Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan proble-merne føre til, at fristen med rimelighed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet freminden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringener ophørt.Det bemærkes endelig, at uanset de mere detaljerede bestemmelser, som denne bestemmelse indeholderom digitaliseringskrav m.v., indebærer dette ingen ændring i rækkevidden af øvrige bestemmelser i lovfors-laget.Bemyndigelsen istk. 4forventes udnyttet til at udstede og udsende standarddokumenter og afgørelser framyndigheden digitalt. Omfattet er alle dokumenter, som myndigheden udsteder på lovens område, således atdokumenterne kan udstedes uden underskrift eller med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet under-skrift, eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumen-tet. Det er væsentligt, at den person, som er ansvarlig for afgørelsen, kan identificeres entydigt.

Til § 37I § 37 bemyndiges klima-, energi- og bygningsministeren samt erhvervs- og vækstministeren til hver forsig efter en konkret vurdering at kunne undtage visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniskespecifikationer, som der henvises til i regler udstedt i medfør af loven, fra kravet om indførelse i Lovtidende.Det foreslås i tilknytning hertil, at klima-, energi- og bygningsministeren og erhvervs- og vækstministerenbemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale vedtagelser ogtekniske specifikationer i stedet kan fås.Stk. 1er udformet således, at klima-, energi- og bygningsministeren samt erhvervs- og vækstministeren fo-reslås bemyndiget til at fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske speci-fikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger m.v. eller betingelser for tildeling m.v. afkreditter eller kvoter, som der henvises til i regler udstedt i medfør af loven, ikke indføres i Lovtidende. Be-stemmelsen tilstræber herved at dække lovens anvendelsesområde. Bestemmelsen er udformet som en be-myndigelse til klima-, energi- og bygningsministeren samt erhvervs- og vækstministeren, og det forudsættes,at afgørelsen af, hvorvidt en forskrift skal undtages fra indførelse i Lovtidende, i hvert enkelt tilfælde berorpå en konkret vurdering, som foretages i forbindelse med udarbejdelsen af den konkrete bekendtgørelse,hvori henvisningen til forskriften findes.Det foreslås i tilknytning hertil istk. 2,at klima-, energi- og bygningsministeren samt erhvervs- og vækst-ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale ved-tagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås. Stk. 2 indebærer, at det i alle tilfælde, hvor internationalevedtagelser eller tekniske specifikationer undtages fra indførelse i Lovtidende, skal angives, hvorledes op-lysning om indholdet af forskrifterne i stedet kan fås. Bestemmelsen er udformet som en bemyndigelse tilklima-, energi- og bygningsministeren samt erhvervs- og vækstministeren, og det forudsættes, at det i hvertenkelt tilfælde vil blive overvejet, på hvilken måde oplysning om indholdet af forskrifterne mest hensigts-mæssigt kan gives. Ophavsretlige aspekter fører til, at det hovedsageligt, men ikke nødvendigvis udelukken-de, vil ske ved gennemsyn hos den myndighed, der administrerer ordningen.Ved tekniske specifikationer forstås især standarder, guidelines, normer, klassificeringer, forskrifter, ret-ningslinjer eller tekniske definitioner udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer somf.eks. Dansk Standard (DS), European Committee for Standardization (CEN) og International Organisationfor Standardization (ISO), af nationale eller internationale akkrediteringsorganer eller af brancheorganisatio-ner m.v.Foruden de tekniske specifikationer indeholder bestemmelsen mulighed for at undtage visse internationalevedtagelser fra kravet om indførelse i Lovtidende. Ved internationale vedtagelser forstås f.eks. beslutninger,rapporter, resolutioner, kodekser, guidelines m.v. fra FN, OECD eller andre internationale organisationer. Ivisse tilfælde kan en forskrift være både en international vedtagelse og en teknisk specifikation.

Høringsudkast af 3. juli 2012Til § 39Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2013, hvor tredje kvotehandelsperiode (2013-2020) be-gynder. Ændringsdirektivet, som loven gennemfører, skal være gennemført senest den 31. december 2012.Alle forhold vedr. tredje kvotehandelsperioder, fx udstedelse og ajourføring af udledningstilladelser, kvote-tildeling mv. behandles pr. 1. januar 2013 efter bestemmelserne i lovforslaget. Eftersom rapportering af CO2-udledning og returnering af kvoter for 2012, som er det sidste år i anden kvotehandelsperiode (2008-2012),skal ske i foråret 2013, foreslås det dog, at dette foretages i henhold til den gældende kvotelov, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1222 af 15. oktober 2010. De relevante bestemmelser herom i den gældende kvotelov for-bliver derfor i kraft indtil 1. juli 2013, jf. stk. 3, ligesom lovforslagets §§ 25-28 først har virkning fra sammedato, jf. stk. 1.Istk. 4fastsættes, at udledningstilladelser, som er udstedt med hjemmel i den gældende kvotelov, forbliveri kraft indtil de afløses af udledningstilladelser udstedt i henhold til lovforslaget. I de eksisterende udled-ningstilladelser er der fastsat vilkår om, at tilladelserne først kan ændres 5 år efter udstedelsen og med etforudgående varsel på 1 år. Dette vilkår bortfalder, sådan at de eksisterende udledningstilladelser efter lovensikrafttræden umiddelbart kan erstattes af nye udledningstilladelser, som lever op til de regler, som gælder fortredje kvotehandelsperiode. Ændringerne vil ikke være af indgribende karakter for driftslederne, og det erderfor ikke betænkeligt at ophæve varslet på 1 år. En manglende ajourføring af udledningstilladelserne vilendvidere være en overtrædelse af kvotedirektivet, eftersom udledningstilladelserne skal bringes i overens-stemmelse med de krav, som gælder for tredje kvotehandelsperiode.

§ 1.

§ 2.