Høringsnotat vedr. ny bekendtgørelse om energimærkning af bygningerUdkast til ny bekendtgørelse om energimærkning af bygninger har været udsendt i høring til72 høringsparter fra den 16.-30. maj 2012.30.Energistyrelsen har modtaget 20 hhøringssvar til udkastet. Heraf har 9 svaret, at de ingen bbe-mærkninger havde. 11 høringssvar har bemærkninger til udkastet. Det fremgår af vedlagte lsvarli-ste, hvem bekendtgørelsen har været i høring hos, og hvem, der har svaret. Alle modtagne hhø-ringssvar er endvidere vedlagt.Generelt er udkastet blevet godt modtaget, f.eks. fra Danske Ejendomsmæglerforening og fraEjendomsmæglerforeningBoligselskabernes Landsforening. Bortset fra nogle få lovtekniske ændringer har de modtagnehøringssvar ikke givet anledning til ændringer af de forslag, som blev sendt i høring.Der er herudover foretaget en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniskeændringer i lovforslaget.Siden høringen er der indsat en undtagelsesbestemmelse i bestemmelsen om energimærkningaf nybyggeri (se § 18, stk. 3). Der er tale om at undtage visse nye bygninger med et meget lil-le energiforbrug fra energimærkning, da det ikke giver mening at energimærke disse bygnibygnin-ger. Grundet en konkret sag er Energistyrelsen blevet opmærksom på behovet for en undtundta-gelse her.I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til bekendtgørelsen. Energistyrelsenskommentarer hertil er anført i kursiv. For yderligere detaljer henvises til de vedlagte høringommentarerhørings-svar fra høringsparterne.Det primære formål med den nye bekendtgørelse er at få udmøntet bemyndigelse indeholdt ietbemyndigelsenlovændring om fremme af energibesparelser i bygninger m.v. (lov nr. 389 af 2. maj 2012) tilat fastsætte bødestraf over for bygningsejere for overtrædelse af de regler, der udstedes i me,med-før af loven. Loven implementere EU’s Bygningsdirektiv fra 2010. For at direktivet kan aimplementereroran-ses for at være opfyldt i relation til energimærkning af bygninger, er det derfor nødvendigt atvedtage og offentliggøre bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af bestemmelser i bbe-kendtgørelsen inden den 9. juli 2012, som er direktivets implementeringsfrist.gsfrist.Der er tale om få bestemmelser i bekendtgørelsen der nu pålægges bødestraf, idet hovedpabekendtgørelsen,hovedpar-ten af de sanktionsbelagte bestemmelser er indeholdt i selve loven. Det er få høringsparter,der har kommenteret på disse bestemmelser. Svarene vedrører således mere enten forhold,åledesSide 1

som allerede gælder, og som der ikke stilles forslag om at ændre, eller nogle af de ændringer,som i øvrigt er medtaget.GenereltAdvokatsamfundet har fundet det beklageligt, at bekendtgørelsen er udsendt med en hørings-frist på kun 15 dage, idet det påpeges, at en sådan kort høringsfrist i realiteten udelukker hø-ringsparternes nærmere stillingtagen til de forslag, der er indeholdt i høringen. Advokatsam-fundet henviser desuden til, at regeringen i sit regeringsgrundlag under overskriften ”god re-geringsførelse” har henvist til, at regeringen vil sikre rimelige høringsfrister.Energistyrelsen skal hertil for det første bemærke, at der var kort tid til at udarbejde bekendt-gørelsen, som på den ene side skulle afvente lovens vedtagelse den 17. april og på den andenside tage højde for, at bekendtgørelsen skal være vedtaget og offentliggjort inden den 9. juli2012, som er EU’s frist for notifikation af bestemmelser, der gennemfører det omarbejdedebygningsdirektiv. For det andet var der, som det fremgik af det medfølgende notat til hørin-gen, kun tale om få ændringer af bekendtgørelsen, som notatet var en hjælp for høringspar-terne til hurtigt at få et overblik over. Ingen af de øvrige høringsparter har tilkendegivet util-fredshed med fristen.1. Sanktioner for overtrædelse af energimærkningsreglerneCO-Industri finder, at det er et fremskridt med strafsanktionering i form af bøder af en rækkebestemmelser i overensstemmelse med bygningsdirektivet, men mener også at strafsanktione-ringen bør omfatte de certificerede energimærkningsfirmaer for at sikre størst mulig præven-tiv effekt, og for at stille de der måtte overtræde lovgivningen lige.Dansk Ejendomsmæglerforening efterlyser regler for, hvordan proceduren vil være med hen-syn til at udstede administrative bødeforelæg.DI tager skarpt afstand fra at indføre administrative bødeforelæg, da virksomheders retssik-kerhed bliver svækket, hvis det er en administrativ instans og ikke anklagemyndighed ogdomstolene, der tager stilling til, om en mulig overtrædelse af loven skal strafsanktioneres.Energistyrelsen skal bemærke, at der allerede i lovgivningen er fastsat sanktioner over forenergimærkningsfirmaer, der overtræder bestemmelser og forpligtelser. Således har Energi-styrelsen mulighed for at meddele pålæg om berigtigelse ved fejlbehæftede energimærker,samt at afgive udtalelser og påtaler ved alvorlige fejl. Det certificerende organ kan fratage envirksomhed dens certificering. Endelig har Energistyrelsen mulighed for at offentliggøre enliste over de firmaer, der gives påtaler. Det er Energistyrelsens vurdering, at de sanktioner,som energimærkningsfirmaerne er underlagt er effektive.Energistyrelsen forventer i løbet af efteråret 2012 at have proceduren klar for udstedelse afadministrative bødeforelæg, herunder en ny bekendtgørelse herom, hvorfor bemyndigelsen tiludstedelse af administrative bødeforelæg ikke udmøntes ved denne bekendtgørelse.Energistyrelsen finder ikke, at der er grundlag for de af DI anførte betænkeligheder ved ad-ministrative bødeforelæg. Energistyrelsen skal herved henvise til høringsnotat af 2. februar2011 til selve lov nr. 389 af 2. maj 2012 (dvs. lovforslag L 84), hvoraf følgende bl.a. fremgår:”Som det fremgår af lovforslaget, vil der kun være tale om at udstede administrative bødefo-relæg i førstegangstilfælde efter principperne i retsplejelovens § 832 om anklagemyndighe-dens bødeforelæg. Bemyndigelsesbestemmelsen vil kun kunne anvendes efter forhandlingmed justitsministeren, som således også skal sikre, at betingelserne om, at der skal være taleSide 2

om sager, der er enkle, ukomplicerede og uden bevistvivl eller tvivl om sanktionsniveau, eropfyldt. Med dette lovforslag fastsættes der ydermere et fast niveau for normalbøder i første-gangstilfælde i forskellige situationer.”De modtagne kommentarer giver således ikke anledning til ændring af forslaget.2. Ophævelse af krav om månedlige registreringerCO-Industri, Dansk Energi, Energiforum Danmark og Tekniq finder det beklageligt, at kravetom månedlige registreringer af energiforbrug i større bygninger ophæves. CO-Industri anførerbl.a., at registrering af energiforbrug er nødvendig for at kunne identificere potentialet i inve-steringer i forbedringer i energi. Det er i betragtning af regeringens store fokus på klima ogenergi især kritisabelt, at det offentlige ikke går i spidsen med registrering af energiforbruget ibygninger. Dansk Energi finder, at registrering af energiforbruget er en vigtig forudsætningfor, at energikonsulenter kan hjælpe bygningsejere med at implementere et energiledelsessy-stem, men er dog samtidig opmærksom på, at kravet i bekendtgørelsen mest har karakter af et”godt råd”. Energiforum Danmark fremhæver, at netop dette krav har givet anledning til, at enrække bygningsadministratorer rent faktisk har indført systematisk energiregistrering til gavnfor den almindelige energioptimering i driften. Tekniq anfører, at den løbende registrering eret effektivt virkemiddel i forbindelse med løbende optimering af større bygningers energifor-brug. Dansk Byggeri foreslår at beholde krav om månedlige energiregistreringer for bygnin-ger med et særligt stort energiforbrug og et energimærke, der ligger lavt på skalaen, fordi der idisse bygninger ofte vil være et særligt potentiale for at hente energibesparelser.Danmarks Almene Boliger (BL) er derimod meget tilfreds med, at kravet ophæves, men eruforstående overfor, at kravet opretholdes, hvis man ønsker at basere sin energimærkning pådet målte forbrug. BL henviser til, at dette krav ikke har været formidlet tidligere, hvorfor detikke vil være muligt at udarbejde energimærke efter målt forbrug, da registreringerne ikke kanudføres med tilbagevirkende kraft. Bygningsejerne vil således reelt først om et år kunne påbe-gynde energimærkningen efter målt forbrug.Energistyrelsen skal hertil bemærke, at kravet om månedlige registreringer er et levn fra tid-ligere energimærkningsordninger, og det er nu taget ud, fordi det mest har karakter af ”etgodt råd”. Hensigten med at tage det ud har været at indskrænke de håndfaste myndigheds-krav til bygningsejere til de forhold, der direkte er relateret til udarbejdelsen af energimærk-ninger. Det vil sige tidspunkter for, hvornår der skal udarbejdes energimærkninger, hvordandette skal ske, gyldigheden af mærkningerne og annonceringen heraf. Energistyrelsen er ge-nerelt af den opfattelse, at det er meget fornuftigt, at bygningsejerne gennemfører energile-delse og som led heri følger deres energiforbrug måned for måned. Men det er ikke et myn-dighedskrav, at det gennemføres, og derfor er kravet om målinger taget ud. Der er derfor hel-ler ikke tale om, at Energistyrelsen vurderer, at der ikke længere er behov herfor, men det eralene et udtryk for, at det ønskes præciseret, på hvilke områder myndighederne sætter krav tilborgerne.I forhold til CO-Industri og Dansk Energis ønske om at beholde kravet i forhold til offentligeinstitutioner, som bør gå foran, skal det nævnes, at statslige institutioner i henhold til ”cirku-lære om energieffektivisering i statens institutioner” allerede er forpligtet til årligt at indbe-rette deres energi- og vandforbrug til en central database. Ligeledes fremgår det af aftalermellem den tidligere regering og hhv. KL og Danske Regioner, at kommuner og regioner skalimplementere energiledelse, hvor en registrering af energi- og vandforbrug alt andet lige vilindgå som en naturlig del. Der findes derfor ikke behov for også at have bestemmelser heromi bekendtgørelsen.Side 3

Med hensyn til BL’s kritik, om hvorfor kravet opretholdes ved det målte forbrug, skal Energi-styrelsen anføre, at kravet om månedlige registreringer over mindst ét år som forudsætningfor at vælge at basere energimærkningen på det målte forbrug allerede står i reglerne og harsåledes været gældende siden 1. februar 2011, hvor den gældende bekendtgørelse nr. 61 tråd-te i kraft, jf. dennes § 11, stk. 1. Selvom det først var muligt at basere energimærkning på detmålte forbrug fra 1. oktober 2011, har betingelsen om de månedlige registreringer såledesstået i bekendtgørelsen siden 1. februar 2011. BL har derfor ikke ret i sin påstand, og de mod-tagne bemærkninger giver ikke anledning til at ændre i det foreslåede.3. Øvrige bemærkninger til bekendtgørelsenVisse høringsparter har desuden med den givne lejlighed kommenteret på forhold, som allere-de gælder, og som der ikke med denne nye bekendtgørelse foreslås ændret. Nogle af de væ-sentligste forhold er beskrevet her:-Bygning cfr. ejendom

Dansk Energi finder det uhensigtsmæssigt, at hver enkel bygning på en ejendom nu skal havehvert sit energimærkeAndelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) anfører, at det hidtil har været praksis,at en andelsboligforening kunne bestemme, om der skulle udarbejdes energimærkning for densamlede ejendom eller for en enkelt række af sammenhængende boligenheder. ABF henvisertil, at ”hjemlen” hertil har været i Håndbogen for Energikonsulenter, men anbefaler, at dennehjemmel indsættes i bekendtgørelsen.Energistyrelsen skal hertil bemærke, at reglen om, at energimærkning skal udarbejdes for denenkelte bygning blev indført ved den tidligere revision af energimærkningsbekendtgørelsen(bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar 2011) og har været udgangspunktet siden 1. februar2011. Baggrunden var bl.a., at det havde vist sig uhensigtsmæssigt, at energimærkning knyt-ter sig til hele ejendommen, når de begivenheder, der udløser krav om energimærkning knyt-ter sig til den enkelte bygning. Ved at udarbejde energimærkning for den enkelte bygning, erdet muligt for borgeren, der køber, lejer eller bebor et rækkehus eller lejlighed i en samletbebyggelse, at bruge energimærkningen til at danne sig et overblik over energistandarden afden pågældende bygning.Til ABF’s kommentar skal Energistyrelsen bemærke, at det må bero på en misforståelse, ideten andelsboligforening ikke kan vælge som anført af ABF. Dog har det været teknisk muligt atindberette flere rækkehuse i en samlet rapport, men i det underliggende datamateriale indgårde enkelte boligenheder som bygninger, og der vil være et energimærke for hver rækkehusen-hed/bygning i rapporten. Det nye, der forslås, er, at der kan vælges en fælles energimærkningfor flere bygninger ved energimærkning af nyopførte række-, kæde- og dobbelthuse (BBR ko-de 130), hvis der ved færdigmeldingen foreligger en fælles energiramme.Energistyrelsen finder derfor ikke anledning til at ændre bekendtgørelsen på dette punkt.-BBR-koder

Dansk Energi bemærker, at energimærkning uden bygningsgennemgang også var en mulig-hed i den nuværende bekendtgørelse, men ikke er en succes. Dansk Energi efterlyser, at det iden forbindelse præciseres i bekendtgørelsen, hvad der menes med, at ejer skal garantere, atder ”ikke er gennemført bygningsændringer, der væsentligt har forringet bygningens energi-mæssige ydeevne”.Energistyrelsen skal hertil bemærke, at denne mulighed blev indført ved den nuværende be-kendtgørelse fra 2011, og der foreslås ikke ændringer hertil. Baggrunden for at indføre ener-gimærkning uden bygningsgennemgang var, at der i henhold til EU’s direktiv skal udarbejdesen energimærkning af nyere enfamiliehuse, samtidigt med at erfaringen viser, at energimærk-ningen af disse bygninger kun afdækker få energibesparelser. Formålet med ordningen varsåledes at reducere omkostningerne til energimærkningen for disse bygninger. Baggrundenfor indførslen af energimærkningen uden bygningsgennemgang har ikke ændret sig, og Ener-gistyrelsen ser derfor ingen grund til at ændre på dette ved denne lejlighed.Det skal i øvrigt oplyses, at det af den erklæring, som ejeren skal udfylde for at kunne anven-de energimærkning uden bygningsgennemgang, fremgår, hvornår der er tale om en væsentligforringelse af bygningens energimæssige ydeevne. Således skal der være gennemført bygning-sændringer, der indebærer, at bygningen ikke længere lever op til de krav, som lovgivningenstillede til bygningens energimæssige ydeevne, da denne blev opført. Som eksempel er nævntforøgelse af vinduesarealet ved indbygning af nye vinduer, opførelse af opvarmet udestue,nedtrædning eller fjernelse af isolering på loft, udvidelse af det beboede areal ved installeringaf opvarmning i oprindeligt uopvarmede loft eller kælder, elektrisk gulvvarme i nyindrettetbadeværelse, ny pejs eller tilbygning. De modtagne bemærkninger giver ikke anledning til atændre i det foreslåede.-Undtagelsesmulighed for statslige institutioner fra krav om synlig opsætning faenergi mærket

Liste over hørte virksomheder, organisationer m.v., som er blevet hørt om ny bekendt-gørelse vedr. energimærkning fa bygninger

forår 2012:

De kursiverede har afgivet høringssvar3F Fagligt Fælles ForbundABF Andelsboligforeningernes FællessekretariatAdvokatsamfundetAltinex Oil DenmarkArbejderbevægelsens erhvervsrådBAT-kartelletBoligselskabernes LandsforeningBOSAM - Boligforeningernes Sammenslutning i DanmarkBrancheforeningen for bygningssagkyndige og energikonsulenter (ingen bemærkninger)Brancheforeningen for Decentral KraftvarmeByggecentrumByggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse (ingen bemærkninger)Bygherreforeningen(ingen bemærkninger)CO-industriConcitoDANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond)Danmarks LejerforeningerDansk ByggeriDansk EjendomsmæglerforeningDansk EnergiDansk Energi BrancheforeningDansk ErhvervDansk Fjernvarmeforening (ingen bemærkninger)Dansk Gasteknisk CenterDansk IndustriDansk Industri ByggematerialerDansk MetalDanske AdvokaterDanske ARKDanske RegionerDanske UdlejereDatatilsynetDe GrønneDet økologiske rådDong EnergyDS Håndværk og IndustriEjendomsforeningen DanmarkEnergi E2Energiforum DanmarkEnergiklagenævnetEnergitilsynetSide 6

EnergitjenestenEon Denmark A/SErhvervslejernes LandsorganisationForbrugerrådetForce TechnologyForeningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) (ingen bemærkninger)FUBEFællessekretariatet for Hovedstadens Naturgas I/S og Naturgas Midt-NordGreenpeaceHMNHåndværksrådetIngeniørforeningen i Danmark (IDA)Jydske GrundejerforeningKL - Økonomisk SekretariatKommunernes LandsforeningKonstruktørforeningenKøbenhavns KommuneKøbenhavns Kommune - Teknik og Miljøforvaltningen (ingen bemærkninger)Københavns Kommune - ØkonomiforvaltningenLandsbyggefondenLejernes Landsorganisation (LLO)LONaturgas FynNOAHNordisk Folkecenter for Vedvarende EnergiOrganisationen for Vedvarende EnergiParcelhusejernes Landsforening (ingen bemærkninger)RealkreditforeningenSamvirkende Energi- og MiljøforeningerSpar Nord v. C. Conradsen (ingen bemærkninger)Statens Byggeforsknings Institut (SBi)TekniqTeknologisk Institut