KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 31: Henvendelse af 24/10-11 fra Danmarks Vindmølleforening vedrørende vindkraft i en ny energiplan

Kære politikereJeg tillader mig hermed at fremsende en række forslag fra DanmarksVindmølleforening til den kommende energipolitiske aftale.I Danmark er der tradition for brede energipolitiske aftaler. Det givertroværdighed og stabilitet som er det nødvendige grundlag for langsigtetplanlægning og store investeringer. Vi håber det vil være muligt at etablereen aftale om en langsigtet og robust ramme for energipolitikken, gerne meden energiplan rækkende mindst til 2020.Vindmøller placeret på land er den billigste form for VE-baseret elproduktion.Der er brug for mange typer af VE-teknologier, men i en anstrengt økonomisksituation er det vigtigt, at omkostningseffektivitet og fornuftigsamfundsøkonomi bliver en afgørende parameter i den nye energipolitiskeaftale. Vi anbefaler derfor at der frem mod 2020 fastlægges ambitiøse ogklare mål for udbygningen med vindkraft og herunder specifikke måltal forlandbaserede vindmøller og vindmøller på havet.Kommunerne har i den seneste opdatering af kommuneplanerne udpeget enlang række mulige nye vindmølleområder. Det giver et godt grundlag for enfortsat og langsigtet vindmølleplanlægning.Der er plads nok til de nye vindmøller, også med den nødvendige storehensyntagen til naboer og natur. Faktisk vil der samlet set blive betydeligtfærre vindmøller i det danske landskab i takt med at de gamle vindmøllerudtjenes og erstattes af nye og mere effektive vindmøller.Desværre har en del af den seneste tids offentlige debat om vindmøller inogle enkelte kommuner været præget af usaglige og udokumenteredeudsagn om virkningen af nye vindmøller. Kommunernes politikere er tætpå borgerne og følsomme over for indsigelser. Samtidigt harkommunerne et medansvar for udviklingen af et bæredygtigtenergisystem, hvor vindmøller er en nødvendig del af infrastrukturen.

Det er vores indtryk, at langt de fleste kommuner arbejder sagligt ogprofessionelt med vindmølleplanlægningen, men ikke desto mindre er derbehov for at understøtte det faglige og langsigtede planlægningsarbejde ikommunerne. Dette er baggrunden for at vi anbefaler at NaturstyrelsensVindmøllesekretariat kan fortsætte sit arbejde.Vi foreslår sekretariatets arbejdsområde udvidet til også at omfatte meregenerelt informationsarbejde om vindkraft i samarbejde med Energinet.dk.For at sikre et bredt lokalt engagement i de nye vindmølleprojekter er detvigtigt at den nye køberetsordning under VE-loven styrkes og præciseressåledes, at det lokale medejerskab i nye vindmøller kan udbygges.En anden af VE-lovens nye ordninger, nemlig den såkaldte værditabsordningbidrager derimod ikke til noget godt. Det er vores vurdering at ordningentværtimod mistænkeliggør en ellers efterspurgt grøn teknologi.I Energistyrelsens evaluering konkluderes, at det ikke er muligt at fastslå ihvilket omfang ordningen selvstændigt har fremmet vindmølleopstillingen.Ordningen bør afskaffes, hvilket i øvrigt er et synspunkt som deles af heleenergibranchen.Disse forslag og flere andre er nærmere beskrevet i vedlagte notat. Viuddyber naturligvis meget gerne.Omlægningen til vedvarende energi forudsætter også beslutninger på andrepolitikområder end det snævert energipolitiske.Afgiftssystemet bør ændres således at det ikke som i dag modvirkeromstillingen til VE, men fremmer den. En mulighed er lavere afgifter på el,særligt den grønne el, og højere afgifter på fossile brændsler.Den samfundsøkonomiske diskonteringsrente bør sættes ned.En høj diskonteringsrente fastsat på et forældet grundlag undervurderergevinsterne ved langsigtede energiinvesteringerSådanne tværsektorielle tiltag såvel som forslaget i det nye regeringsgrundlagom en klimalov vil understøtte en langsigtet og ambitiøs energiplan.

Konkrete og langsigtede måltalKlare landspolitiske udmeldinger om mål og delmål er nødvendige for atsikre ro og kvalitet i kommunernes planlægning, stabilitet og dermedbilliggørelse af Energinet.dk´s planlægning og tillid hos investorerne.Mindst 50 % af elforbruget i 2020 skal dækkes med vind.Det kan realiseres med udbygning af landvindmøller – som er den billigsteform for VE-baseret elproduktion – suppleret med nye havmøller vedKriegers Flak, en efterfølgende ny stor havmøllepark og kystnære møller.Kapacitet og vinddækningLand, MWHav, MWKystnær, MWKapacitet i alt MWVinddækning, %3768ca. 252011ca. 2900868202032502150400580050

Baseret på beregningerne i ”Energistrategi 2050”, jf. vedlagte notat.Den nye landbaserede kapacitet svarer til en nettoforøgelse fra i dag påca. 350 MW og erstatning af udtjent kapacitet med ca. 1300 nye MW.Den nødvendige udbygning på land betyder at der i perioden 2012-20rejses nye møller svarende til en kapacitet på årligt 240 MW.Med en gennemsnitlig levetid på 20 år vil der i samme periode blivenedtaget over 3.000 ældre vindmøller.Målet for udnyttelse af landbaseret vindkraft frem mod 2020 skal derforvære mindst 3.250 MW. Den nødvendige udbygning og kommunernesplanlægning vurderes løbende.2.Stabile afregningsforhold. Sikkerhed for investeringsøkonomien.Et stort flertal i Folketinget har gennem det seneste år meldt ud, at derikke ændres på den gældende lovgivning om pristillæg til vindmøller påland før tidligst i 2014.Da planlægning af vindmøller er en proces, der tager flere år, er detvigtigt med en snarlig afklaring af afregningen fra 2014 og fremad,således at investorerne kender de fremtidige afregningsforhold. Der børsåledes udvikles en langtidsholdbar model for pristillæg for møller på land.

Der er også brug for en hurtig afklaring af afregningsforholdene forkystnære mindre havmøllegrupper. Den indledende planlægning for enrække projekter for kystnære møller er allerede igangsat med stort lokaltengagement fra kommuner, elselskaber og lokale møllelav.I den forbindelse bør en model for lokalt medejerskab / køberet forbefolkningen i nærliggende kommuner besluttes.Det præciseres at kommuner med naboskab til kystnære møller ikke kanundlade at planlægge for møller på land.Endelig anbefales det at udarbejde en gennemtænkt udbudsmodel forkommende store havmølleparker.3.Forbedringer af VE-lovenDet er nødvendigt med en meget kraftig præcisering af rammerne forkøberetsordningen, således at den kan fungere i henhold til de politiskeintentioner med ordningen og give bedre muligheder for lokal opbakninggennem lokalt ansvar og ejerskab.Værditabsordningen, som fra sin fødsel var unødvendig, ulogisk ogurimelig – og oven i det et lovgivningsmæssigt misfoster – bør afskaffes.Ordningen skader mere end den gavner. Vindmøller er en vigtig ognødvendig del af infrastrukturen i et nyt grønt energisystem og skal ikkehave negativ særbehandling i forhold til andre tekniske anlæg.De ønskede afstands- og støjkrav i forhold til naboer bør ligesom ved alleandre typer anlæg fastlægges gennem miljølovgivning og planlægning,hvor det er Folketinget der her som på andre områder tager ansvar for ogbeslutter nødvendige rimelige tålegrænser for naboer.Hvis ordningen ikke afskaffes bør den som minimum indskrænkes ogpræciseres.Puljen til garantiordningen til støtte for lokale initiativgrupper bør hæves.Halvdelen af det nuværende garantibeløb er allerede nu i arbejde og ensikring af, at garantiordningen også kan virke de næste år er en relativgratis foranstaltning.Rammerne for den grønne ordning strammes, således at midlerneovervejende anvendes til helt lokale energi- og miljørelaterede formål.4.Indpasning af vindkraft i energisystemetSideløbende med vindkraftudbygningen skal der ske en indpasning afvindkraft i energisystemet, således at vindkraften kan anvendes fornuftigtbåde af hensyn til samfundsøkonomien og således at forbrugerne fårbilligst muligt el og energi. Rettidig indpasning er desuden forudsætningenfor en stabil markedssituation for vindmøllestrøm, hvilket er vigtigt forprivate investeringer i vindkraft.Både markedsmulighederne med robuste transmissionslinjer ogudlandsforbindelser og de indenlandske reguleringsværktøjer udbygges.Et North Sea Offshore Grid med transmissionsforbindelser til vorenabolande rundt om Nordsøen skal etableres. Da planlægning ogetablering af sådanne transmissionsforbindelser er en kompliceret ogtidskrævende proces bør Energinet.dk’s indsats på dette områdeprioriteres højt.

På det indenlandske område skal både markedsvirkningen oglovgivningsmæssige styringsværktøjer styrkes således at indpasningoptimeres.Der skal tages beslutning om samspillet mellem energianvendelsen i el-,varme- og transportsektoren. Herved etableres fleksibilitet i samspilletmellem forbrug og produktion.Udvikling af smart-grid modeller, brug af intelligente elmålere, flerevarmepumper og elbiler kan - udover at sikre Danmarksenergiforsyningssikkerhed - sammen med de danskeindpasningserfaringer blive en ny dansk eksportmulighed.Generelt skal Energinet.dk´s systemudvikling og indpasningsinitiativerprioriteres og have kraftig politisk opbakning.5.Undersøgelse af nye placeringsmuligheder og videreførelse afVindmøllesekretariatet.Der bliver brug for meget ny vindkraft både på land og hav de kommendeår. Der er derfor behov for at revurdere planlægningsanbefalinger ogplaceringsmuligheder. Sideløbende med den nuværende planlægning skalnye og mere fleksible placeringsmuligheder undersøges. En tværgåendearbejdsgruppe under Naturstyrelsen er udpeget, men har endnu ikkeigangsat arbejdet. Dette bør ske snarest. Det skal understreges, at derikke lægges op til at ændre planloven og at kommunernes nuværende ogfortsatte vindmølleplanlægning er uhyre vigtig for den kommendeenergiforsyning.Kommunernes hidtidige arbejde med nye vindmølleplaner har fået godstøtte fra Vindmøllesekretariatet under Miljøministeriet.Vindmølleplanlægning er en langsigtet og fortløbende proces, som børunderstøttes ved bl.a. fortsatte bevillinger til Vindmøllesekretariatet.

Statslig information om vindkraftDer er behov for at regering og folketing bruger kræfter på eninformationsindsats om den vindkraftudbygning, der er nødvendig for atomstille fra fossile brændsler til vedvarende energi.Nye vindmøller er nødvendig infrastruktur og vindkraftudbygningen børderfor understøttes ved etablering af en central sagliginformationsvirksomhed. Den statslige informationsvirksomhed er i dagstort set ikke-eksisterende og det giver alt for let spil for usagligeskræmmekampagner fra vindmøllemodstandere.Vi foreslår en ny offentlig informationsvirksomhed opbygget i etsamarbejde mellem Energistyrelsen, Energinet.dk, Miljøstyrelsen,Naturstyrelsen og Miljøministeriets vindmøllesekretariat (rejseholdet) medudgangspunkt i et nyt informationssekretariat placeret hos Energinet.dk.Som et led i denne informationsvirksomhed skal Energinet.dk´s FrontOffice, der allerede har opgaven med at administrere og informere om VE-lovens fire ordninger, have som opgave – og have ressourcer til – isamarbejde med kommunerne aktivt at informere om køberetsordningenog VE-lovgivningen, hvor nye vindmølleplaceringer er under forberedelse.