Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12
KEB Alm.del Bilag 302
Offentligt
Teknisk gennemgangMikkel Aarø-Hansen, Miljøministeriet, International MiljødirektørHenrik Bramsen Hahn, Udenrigsministeriet, KontorchefAnnette Samuelsen, Klima- Energi og Bygnings ministeriet, Chefkonsulent
Fra 1992 til 2012Rio 1992Erklæringen om Bæredygtig Udvikling – 27 principperAgenda 213 konventioner (Ørken, Biodiversitet, Klima)Kommissionen for bæredygtig udvikling dannes (CSD)
Johannesborg 2002JPOI – The Johannesburg Plan of Implementation med mål og handlinger
Rio 2012 :Grøn ØkonomiFN’s institutionelle struktur for bæredygtig udvikling
SIDE 2
KontekstenHvad gør det svært?••Timing – den økonomiske situationTiden – 5 måneder til at forhandle alt
•••
New York – FN byen med mange dagsordnerEU-27 – fastlægge én positionG77 – betydelige interne interesse-modsætninger
•••
Forhandlingernes struktur“Notanother Copenhagen”Status: enighed om 21% af paragrafferne – og kun få dage tilbage
SIDE 3
KontekstenHvad hjælper ?•••••EU stærk aktør når position er fastlagtNye alliancer blandt de lande der ønsker fremdriftEU, Afrika, AOSIS, LDC, og andre, feks. Australien (oceaner)Værtslandet ønsker et godt, og anvendeligt resultat.Nu forhandles…Presset stiger: NGO’er, presse, byer , erhvervsliv, fagforeninger m.fl. stærkttil stede i Rio
SIDE 4
Forhandlingsteksten•••••Afsnit I: Vores vision (2 sider)Afsnit II: Fornyelse af politiske forpligtelser (8 sider)Afsnit III: Grøn Økonomi i sammenhæng med bæredygtig udvikling, ogfattigdomsudryddelse (6 sider)Afsnit IV: Institutionelle rammer for bæredygtig udvikling (9 sider)Afsnit V: Rammer for handling og opfølgning
•••
a: Tematiske områder og tværgående emner (38 sider)b: Bæredygtighedsmål og måling af fremskridt udover BNP (2 s.)Afsnit VI: Midler til gennemførelse (10 sider)
SIDE 5
Afsnit III: Grøn Økonomi
HovedindholdGrøn Økonomi er et middel til bæredygtig udvikling og skal:rumme alle dimensioner af bæredygtig udviklingtilpasses de enkelte landes situation og behovstimuleres gennem internationalt samarbejdestimuleres gennem inddragelse af civilsamfundstimuleres gennem partnerskaber med privatsektor
SIDE 6
Afsnit III: Grøn ØkonomiHovedudeståenderGrøn økonomi vs. bæredygtig udviklingMiljøbeskyttelse vs. stærkere fokus på sociale og økonomiske udfordringerKonkrete politikker og strategier vs. frivillige ordninger oghensigtserklæringerStat vs. MarkedDemokratisk inddragelse af offentligheden i beslutningsprocesser vs. statensom eneaktør
SIDE 7
Afsnit IV: Institutionel Struktur
HovedindholdDer er opnået enighed om flere dele af teksten, herunder beskrivelse af deoverordnede principper (som bedre sammenhæng mellem de tredimensioner af bæredygtig udvikling) for institutionelle reformer.Hovedudeståender*Uenighed vedhørende oprettelse af et bæredygtighedsråd eller en reform afECOSOC.* Fælles erkendelse af, at CSD ikke har virket.* For EU har det været en hovedprioritet at UNEP opgraderes til ensærorganisation UNEO . De afrikanske lande er en tæt alliancepartner idenne sag. Andre lande ønsker et styrket UNEP+ uden traktatændring.
SIDE 8
Afsnit V: Tematiske områder ogBæredygtighedsmålV.A (38 sider):Fattigdomsudrydelse (1 side)Bæredygtigt landbrug , fødevaresikkerhedog ernæring (3-4 sider) *Vand (1-2 s) *Energi: SE4ALL og subsidier (2 s) *Bæredygtig turisme, bæredygtig transport (1 s)Bæredygtige byer (1s)Sundhed og befolkning og grønne jobs (4s)Oceaner (5 s) *Klimaforandringer, Skove (2s) *Biodiversitet, ørkendannelse, bjergregioner(4s) *Kemikalier og affald *Bæredygtig Produktion og Forbrug *MinedriftUddannelse, ligestilling
V.B (2 sider)Bæredygtigheds mål (SDG)BNP+ (beyond GDP)Måling af fremskridt.
*) her har EU ønsket indsatser med milepæleSIDE 9
Afsnit VHovedudeståender
V.a:Tidsrammer for indsatser på udvalgte ressourceområder(2020/2030)V.b:Temaer for bæredygtighedsmålProces for udvikling af bæredygtigheds mål : hvem styrer ?BNP+ : G77 ønsker det helt væk.
SIDE 10
Afsnit VI. Midler til gennemførelse
HovedindholdHandler om mobilisering af midler fra forskellige finansieringskilder til brugfor den grønne omstilling og udmøntningen af Rio+20 slutdokumentet.HovedudeståenderG-77 ønsker primært efterlevelse af tidligere afgivne løfter om bistand (ODA)samt øgede forpligtelser og teknologioverførsler. De vestlige lande lægger vægtpå mobilisering af nationale midler og midler fra innovativefinansieringskilder.
SIDE 11
Hvad kan vi opnå ?•••••Anerkendelse af potentialet i grøn økonomi – en ny dagsordenBeslutning om at udvikle bæredygtighedsmål ( SDG’er ), måske medbeslutning om prioriterede områderEn beslutning om at SDG’er udvikles sammen med revisionen af MDG’erBeslutning om styrket handling for prioriterede resourcer (måske medtidsfrister)Beslutning om at udvikle BNP+ indikatorer (“Beyond GDP”)
••••
Beslutning om 10 årigt rammeprogram for Bæredygtig produktion ogforbrugBeslutning om at opgradere CSD samt særlig repræsentantBeslutning om at opgradere UNEPMere aktiv rolle for den private sektor (incl. CSR) og civilsamfundet i øvrigt,herunder byer
SIDE 12
Hvad sker der i Rio ?13-15 juni PrepCom-IIIForhandlinger fortsætter fra NY16.-19. juniDialogdage (”Sandwichdage”)Civilsamfund –roundtables, NGO-ForumErhvervsliv – StandeSide-events20-22. Juni. Highlevel SummitStats- og regeringsledere vedtagererklæringLokaliteter
Rio-Centro
AthletesPark
HotelWindsorBarra
..NN
SIDE 13
SIDE 14