KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 298: Fremtidens forbrug - med respekt for natur og miljø, fra Dansk Naturfredningsforening

Vision for fremtiDensforBrug og ProDuktion• Det skal altid være billigst og nemmest at handle bæredygtigt.• Det nuværende forbrug af nye naturressourcer pr. dansker skal reduceres til en fjerdedel inden 2040.En bæredygtig fremtid er vort fælles, globale ansvar.I en tid med økonomiske kriser og naturkatastrofer,hvor jordens befolkning netop har rundet 7 mia. men-nesker, er det ekstra tydeligt, at noget helt grund-læggende skal ændres. I dag bruger de rigeste lande12 gange så mange ressourcer som de fattigste. Denvestlige verden har derfor et særligt ansvar for atnedbringe ressourceforbruget drastisk.Forbrugsvaner, økonomi og lovgivning er afgørendefor borgeres og virksomheders daglige valg. I dag ersituationen den, at de borgere, der ønsker at handlebæredygtigt i bred forstand, betaler og yder mest. Dermangler troværdig dokumentation og mærkninger, ogborgerne bliver ofte mødt af vildledende markedsfø-ring. DN ønsker, at de daglige frustrationer erstattes afen selvfølgelig bæredygtig adfærd ved at det fremoveraltid bliver billigst og nemmest at handle bæredygtigt.

Der er således brug for en omstilling til et ressource-bevidst forbrugs- og produktionsmønster. En sådanomstilling kræver ændringer af både økonomiske vir-kemidler, produktionsmetoder og ejerskabsmodeller.Men det kræver også en holdningsændring til forbrughos alle aktører, især forbrugere, virksomheder ogmyndigheder samt finansielle institutioner. Viden omressourcesituationen, det offentlige som rollemodelsamt innovative virksomheder er afgørende for, at fo-kus ændres fra overdrevent materielt forbrug til mereimmaterielt forbrug – altså fra nyt fladskærms-tvhvert tredje år til f.eks. oplevelser med kultur og natur.Brug-og-smid-væk-kulturen skal erstattes af en brug-igen-kultur, og privateje skal suppleres med fordelag-tige fællesskaber, dele- og leasingsordninger mv.DN mener, at Danmark har et ansvar for at forvaltenaturens ressourcer langt mere bæredygtigt enddet sker i dag. Det gælder både inden for de primæ-re erhverv landbrug, skovbrug og fiskeri og i andenproduktion. Danmark må også tage et medansvar forverdens samlede ressourcer ved at stille krav om, ategen produktion ikke forudsætter ødelæggende pro-duktion andre steder i verden.DN anser det som vejen frem at omdanne en del afdet intensive landbrug til natur og lægge det reste-rende landbrug om til økologi1. Desuden skal det sam-lede energiforbrug halveres og vores energiproduk-tion omlægges til vedvarende energi2og transportenomlægges overvejende til el, suppleret med biogasog biobrændsler.Endvidere mener DN, at Danmark bør gå foran medat skabe en efterspørgsel efter produkter, der kanrepareres og opgraderes, holder længere, kan gen-anvendes, når de er udtjente, og er produceret medminimalt brug af ressourcer – specielt de knappe res-sourcer.

Fra de levende naturressourcer samt vand, areal og luftfår vi økosystemtjenester som kulstoflagring, luftrens-ning og vandrensning. Desuden udvindes solenergi ogvindenergi samt i Danmark råstoffer i form af sten, grus,ler, kridt og kalk.Vandets kredsløb er centralt for en god natur- og mil-jøtilstand i Danmark men også for den enkelte borger,som skal bruge rent drikkevand hver eneste dag. Menvandressourcen er truet på næsten alle planer: grund-vandet forurenes med sprøjtegifte, søer og vandløb mednæringsstoffer og industrielle udledninger, og havet for-urenes med næringsstoffer og kemikalier og belastes afoverfiskeri og råstofudvinding.Foto: Tue Schmidt Rasmussen

Jorden er grundlag for både fødevarer, materialer til byg-ninger og anlæg, energi og andre produkter. Men jordenskal også danne grundlag for en rig natur og et velfunge-rende økosystem og er desuden i areal-forstand en knapressource i Danmark. Når 58% af Danmarks samledeareal er under plov, levnes der ikke meget plads til natur.Metaller udvindes i udlandet og indbygges – ofte i blan-dinger – i komponenter i produkterne. Men mange af dis-se ressourcer bliver mere og mere knappe, og det bliverderfor vigtigere og vigtigere at holde bedre hus med res-sourcerne: prioritere anvendelsen af dem, genbruge oggenanvende. Ved at nedbringe såvel ressourceforbrugetsom forureningstrykket, fås bedre natur og miljø og etforbrug i bedre balance med jordens ressource.

Målene er:• Det skal altid være billigst og nemmest at handle bæredygtigt. Med ”handle” forstås adfærd i bredforstand.• Det nuværende forbrug af nye naturressourcer pr. dansker skal reduceres til en fjerdedel inden2040. Der skal opstilles indikatorer, så udviklingenkan følges. Jo mere, vi genanvender ressourcerne,desto mindre behov får vi for at udvinde nye, såmålet kan nås med en blanding af øget genanven-delse og reduktion i brugen af ressourcer.

EUs Europa 2020-plan, som bl.a. fokuserer på ressour-ceeffektivitet, konkretiseres i en række strategier i løbetaf 2011-2012. Planen fokuserer ret ensidigt på optime-ring og stort set ikke på forbrugsmønstre eller alterna-tive økonomiske tilgange.2010 var biodiversitetsår, og topmødet i Nagoya resulte-rede i en global strategisk plan for at stoppe tilbagegan-gen i iodiversitet. Planen indeholder bl.a. en række målom bæredygtig produktion og forbrug, som understøttesi DNs politik.

VækST, BNP oG ET BæreDygtigt forBrugVækst er et centralt begreb i den gængse forståelse afsamfundsudviklingen. DN mener, det er på tide at stillespørgsmålstegn ved den gængse væksttilgang. I ste-det for at tale om, hvor meget vækst, samfundet kanskabe, bør politikerne i stedet fokusere på spørgsmålet:”Vækst i hvad?”. Nu og her ser DN gerne vækst i f.eks.energiproduktion, hvis den er baseret på sol og vind, bøl-ger og tidevand. DN ser også gerne vækst i fællesska-ber, uddannelse, genanvendelse og immaterielt forbrug.Frem for at gå efter kendt kvalitet til den lavest mu-lige pris bør Danmark udvikle, producere og efterspør-ge det nye, det holdbare, det bæredygtige produktud-valg. Alle væsentlige aktører (borgere, detailhandlen,producenter, den finansielle sektor, osv.) skal involve-res, så det bliver attraktivt for erhvervslivet at skabedenne omstilling, og det bliver nemmest og billigst atvære en bæredygtig borger.De eneste ressourcer, som findes i rigelige mængderer sol- og vindenergi. Alle andre ressourcer end solensenergi koster i princippet samfundet – om ikke andetså et tab af ressourcen til brug for senere generatio-ner. Derfor er det helt centralt, at en ressource bru-ges og genanvendes så effektivt, det overhovedetkan lade sig gøre.Ifølge de gængse økonomiske modeller har en res-source ikke en værdi i sig selv, men den får det først,når nogen forarbejder den og sælger den videre. Bl.a.derfor er det som regel billigere at udvinde den jom-fruelige ressource end at skaffe den ved genanven-delse. Det skyldes også, at de jomfruelige ressourceri høj grad udvindes i områder af verden, hvor hensynettil miljø og natur ignoreres, og lønnen er lav.

BNP-begrebet blev udviklet i starten af det tyvende år-hundrede som et mål for økonomisk aktivitet i produktio-nen i et land. Begrebet er udelukkende snævert økono-misk, men i dag bruges det som et langt bredere udtrykfor landets generelle tilstand. Det svarer til at aflæseelmåleren i et hus og på den baggrund udtale sig om,hvordan beboerne har det. DN mener, at det haster atimplementere supplerende opgørelser, som giver dæk-kende indikatorer og mål for et bæredygtigt samfund.

Happy Planet Index er én af de modeller, der kan supple-re BNP i vurderingen af, hvor godt det går for Danmark.Indexet er udviklet af det britiske New Economic Founda-tion og udregnes som: HPI = (tilfredshed med livet * for-ventet levetid) / økologisk fodaftryk og afspejler altså,at mange års lykkefølelse trækker op, mens miljøbelast-ningen fra vores samlede forbrug og dermed ressource-træk og forurening trækker ned.Danmark ligger i seneste HPI-opgørelse på en 105’teplads ud af 143 lande, fordi vi på trods af, at vi måskeopfatter os selv som lykkelige, trækker voldsomt på klo-dens ressourcer for at nå denne lykke. I toppen liggerCosta Rica – her ser befolkningen også sig selv som retlykkelige men med et langt lavere fodaftryk.

4-årig horisont, økonomiske virkemidler• At gennemgå hele afgiftssystemet og revidere det, så alle afgifter og tilskud kommer til at understøtte,at det bliver nemmest og billigst at vælge og produ-cere bæredygtigt. Der skal eksempelvis større afgif-ter på energiforbrugende produkter og produktermed knappe materialer, og lavere afgifter på solcel-lepaneler og økologiske grøntsager.• At indføre eller justere grøn beskatning på: ejendom-me, køretøjer, energiforbrug osv. Læg grønne afgifterpå materielt forbrug og fjern afgifter på immaterieltforbrug.• At overveje inddragelsen af momsdifferentiering i afgiftssystemet. Man kan reducere momsen på pro-dukter, mærket med økologimærket, svanemærketeller blomstmærket og forøge momsen på de tilsva-rende ”grå” produkter. Også oplagte miljøteknologi-ske produkter som vandsparehoveder, varmepum-per og solcellepaneler kan momsreduceres.• At afprøve et supplerende, nationalt regnskab, som trækker de bedste erfaringer fra BNP-alternativemodeller ind i et praktisk system med tilknyttedeindikatorer, som eksempelvis afspejler biodiversitet,forureningsgrad, ressourcetræk og sundhed.• At parcelhuse energimærkes med faste interval-ler og ejendomsbeskatningen fastsættes på dettegrundlag. Dermed indføres et incitament for huseje-re til at investere i energirenovering.

For at det kan blive nemmest og billigst for forbruge-ren at træffe de mest bæredygtige valg, er en rækkeforbrugerpolitiske virkemidler også en del af løsningen.DN anbefaler regering og folketing:• At undersøge fordelene ved fælles forbrug (delebiler, delecykler, delesommerhuse, deleboremaskiner, de-letrailere) og leasingmodeller samt skabe incitamen-ter til at fremme disse (produkt-service-systemer,leasing-modeller).• At stille krav til produkternes levetid, reparérbarhed og opgradérbarhed. Denne udvikling kan understøt-tes af lejeordninger i stedet for ejerskab af produkterog af udbud med fokus på totale levetidsomkostnin-ger.• At skabe gennemsigtighed i produkters ressource-træk gennem tvungen dokumentation og mærkning,f.eks. i form af miljøvaredeklarationer, miljømærkningeller anden certificering, som viser produktets res-sourcetræk og miljøbelastning. Formidlingen af disseskal pålægges i reklamer, og det offentlige Danmarkskal gå foran ved at efterspørge i indkøb.Da mange af vore ressourcer nærmer sig knaphed ermålet på længere sigt:• At arbejde for at alle ressourcer på sigt kommer til-bage i en materialecyklus frem for at blive deponereteller brændt efter brug. Start med øget genindvin-ding af de mest knappe ressourcer, som f.eks. me-tallerne fra elektronikprodukter.• At indføre en langt mere omfattende beskatning af ressourcer, f.eks. i form af en gradueret punkt-beskatning af varer efter deres træk på nye knapperessourcer.

Økonomiske virkemidler er f.eks. skatter, afgifter og til-skud. Et eksempel på en skat er den generelle moms på25%, som gælder for alle varer. En afgift kan pålæggesen enkelt produkttype, f.eks. som vi kender det fra bilereller plastikposer. Skatter og afgifter er statens indtægtog indgår som sådan i den årlige Finanslov. Nogle af mid-lerne på Finansloven kan Folketinget vælge at bruge påat yde tilskud til f.eks. en fast pris på el fra vindmøllereller til håndværkere, som opsætter solcelleanlæg.Der er imidlertid et skisma ved de økonomiske virke-midler. Hvis en afgift er høj nok, giver den en ændringi forbrugernes adfærd, men det betyder også, at denforventede indtægt fra afgiften bliver lavere. Personbilerbeskattes f.eks. i dag efter udledningen af CO2 pr. ki-lometer. Alle biler er mærket efter deres CO2-udledningog denne information skal være tilgængelig ved salg.Mærkningen kan bruges i andre sammenhænge, f.eks.en gradueret pris for at passere en trængselsring. Sæt-tes afgiften derimod for lavt, vil den ikke give anledningtil den ønskede ændring i adfærd hos befolkningen, mentil gengæld giver den en ret forudsigelig indtægt til sta-ten og bliver dermed en ”skjult” skat. Det så vi med par-tikelfilterafgiften på 1000 kr/år, som har haft meget laveffekt, fordi det koster 7000 kr at få monteret et parti-kelfilter.Tilskudsordninger har på samme måde en suboptime-rende effekt i form af forhøjede priser fra markedet somreaktion på faste tilskud på standardløsninger. Sådanneordninger fungerer derfor bedst som udviklingsordningereller meget tidsbegrænsede og velovervågede ordninger.På trods af udfordringerne ved økonomiske virkemidler an-befaler DN, at disse bruges langt mere målrettet i arbejdetfor en mere bæredygtig fremtid.

varer fra den danske natur, f.eks. vildt, fisk, urter ogbær. Afgrøder fra den tredje verden bør som minimumvære økologisk certificerede. Derved understøttervi en bæredygtig udvikling i udviklingslande. Til gen-gæld skal al import af f.eks. gensplejset soja, der læg-ger beslag på store landområder i syd, helt undgås ifremtiden.DN mener, at der bør eksperimenteres med alterna-tive løsninger inden for fødevareproduktion, som op-timerer ressourceudnyttelsen f.eks. brugen af energiog næringsstoffer.Der er endvidere behov for en ændring af madkulturenfra mange billige fødevarer med en høj grad af indu-striel forarbejdning, til overvejende sunde, økologiskegrøntsager og frugt, suppleret med mindre mængderaf økologisk kød eller kød fra dyr, der afgræsser na-turområder.Også havet som ressource for fiskeri skal forvalteslangt mere bæredygtigt end tilfældet er i dag. Fiske-riet skal justeres, så det sker i respekt for naturen.Overfiskeri skal stoppes, og fiskeri med skrabendefiskeredskaber som f.eks. bundtrawl, muslinge- ogøstersskrabere skal udfases.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at vores fødevarer skal produceres mere bæredygtigt, end det sker i dag. Årstidens fødevarer og minimeret va-retransport skal have større vægt i det daglige føde-vareforbrug.Den danske fødevareproduktion, baseret på industri-landbrug med brug af sprøjtegifte og kunstgødning,dominerer det danske landskab og levner alt for lidtplads til naturen. DN mener, at produktionen skalomlægges til 100 % økologi. Desuden skal arealet,som anvendes til produktion, reduceres for at skabebedre plads til naturen og skåne miljøet. Dette skalfølges op af en nødvendig reduktion i produktionog forbrug af kød, og en udvikling og udbredelse afplanteproduktion, der er direkte egnet til menneske-føde. Målet er en fødevareproduktion med en højerekvalitet og større respekt for natur og miljø, samtidigmed, at landbrugsarealet kan blive brugt til natur.Der er ikke mangel på fødevarer i verden, men derer et fordelingsproblem. Svind, spild og spekulationbetyder, at der sløses med verdens fødevareproduk-tion, og at der sker en skævfordeling. Spild forekom-mer både i forbindelse med høst og fangst, forar-bejdning, indkøb og brug. Derfor er der behov for, atder bliver strammet op i reglerne for fødevareerhver-vene, så ressourceudnyttelsen bliver bedre.Fødevarer bør primært dyrkes til forbrug i nærområ-det, og miljøbelastning fra fødevaretransporten børafspejles i priserne. Lagring og transport af fødeva-rer bruger meget energi, som kan nedbringes ved etstørre fokus på brug af årstidens fødevarer og føde-

4-årig horisont• At forøge afgifterne på sprøjtegifte og kunstgødning og kanalisere dem til forskning og udvikling indenforøkologisk landbrug. At pålægge produkter, der erdyrket med brug af sprøjtegifte en punktafgift.• At omlægge til økologisk, lokal, årstidsbestemt, min-dre kød-domineret offentlig bespisning (institutionerog andre offentlige arbejdspladser) og nedbringemadspild i denne sammenhæng. Det giver størreøkologisk areal og sundere kost.• At opprioritere økologisk drift i landbrugsuddannel-serne bl.a. i form af mere obligatorisk økologiunder-visning.• At stimulere markedet for de naturlige, danske råva-rer i form af vildt, naturplejedyr, fisk, skaldyr, urter,bær, rødder osv. ved f.eks. at indføre en certificeringaf danske naturprodukter.Længere horisont• At indføre differentieret beskatning af kød, grønt-sager og andre fødevarer efter produkternes miljø-belastning.• At stille krav til, at fisk og skaldyr ikke må fanges med skrabende redskaber og på truede bestande.

r økologiskemåltideri Lejre omlægger til økologi• Kirkens jorder drives økologisk• Lejres skoleelever kendersammenhængen mellem øk• Kommunenologi, natur ogs grønne areamiljøler er frodigeog fri for sprø• Samarbejdejtegiftemellem landbrug og erhverv øger afsætn• Lokalt prodingen af lokaucerede, økolle, økologiskeogiske fødevafødevarerrer er nemt til• Lejres privagængelige fote haver dyrkr Lejres borgeres naturligt ogeer fri for sprø• Lejre Kommjtegifteune er Danmarks økologidestination nu• Projekt Lejremmer etdokumenterer, at økologi skaber større biodiversitet

Danmarks Naturfredningsforening mener, at Danmark må tage ansvar for eget energiforbrug. Det er en forud-sætning for vækst med respekt for natur og miljø, at energiforbruget halveres i 2040 og at energiforsynin-gen baseres på 100% vedvarende energi i 2040.Danmark har gode muligheder for at prioritere en mål-rettet omstilling til vedvarende energi. Teknologier oginfrastrukturbehov er kendte og kan implementeresover det næste årti. Men der er brug for politiske be-slutninger om at lukke ned for fossile energikilder ogi stedet sætte alt ind på sol, vind, geotermi, bølger,tidevand og andre vedvarende energikilder.Havne og havet bør bl.a. udnyttes til energiproduktioni form af vindmøller, solceller, bølgeenergi, energilagreosv.

Biomassen bliver fremtidens olie – dvs. den ressour-ce, som vil møde store efterspørgsel, og som derforvil være præget af stigende og svingende priser ogustabil forsyning. Derfor skal biomassen reserveres tilde anvendelser, hvor der ikke kan konverteres til el,f.eks. biogas i store lastbiler og skibe samt biobrænd-sel i fly. Derfor er det bl.a. vigtigt at dæmpe kraftvær-kernes overgang til biomasse og i stedet sætte eks-tra skub i geotermi-efterforskningen.Biomasse skal produceres lokalt – f.eks. ved omlæg-ning af landbrugsjord til energiskov3– frem for importaf træpiller fra Canada og Sydamerika. Fremtidensenergiforsyning skal ikke bindes til produktion af gyl-le, men afgasning af gylle skal primært ses som etbidrag til næringsbalancen i økologisk landbrug. Bio-gas fra afgasning af gylle er således et supplementtil fremtidens vedvarende energisystem, ofte i sam-menhæng med den grønne affaldsfraktion.Mængderne af husholdningsaffald skal nedbringesved en målrettet indsats for forebyggelse, genbrugog genanvendelse. På denne måde reduceres el- og

varmeproduktionen fra affald i takt hermed og er-stattes af sol, vind, geotermi, varmepumper osv. Deneksisterende praksis med forbrænding af hushold-ningsaffald skal erstattes af andre behandlingsfor-mer, som giver en højere grad af genanvendelse afmaterialer og større nytteværdi, f.eks. som SolumsAikan-proces til det organiske affald, genanvendelseaf visse plasttyper i nye produkter samt direkte gen-brug af malingrester.Energibesparelser kan hentes i bygninger men ogsåi høj grad i pumper og tekniske anlæg. Adskillelse afsort spildevand fra regnvand vil umiddelbart nedbrin-ge pumpebehov og desuden skabe færre overløb afspildevand og dermed forbedre vandmiljøet.Fremtidens energisystem er baseret på el.I fremtidens vedvarende energisystem er kilderne tilenergi langt mere uforudsigelige end kul, olie og gas.Derfor er det vigtigt, at solceller, der giver mest el omsommeren og om dagen, installeres i takt med flerevindmøller, der giver mest el om vinteren og om natten.For at udligne forskellene i energiproduktion bliver deret øget behov for lagring af energi. Elbilerne er en vigtigbrik i dette spil, for de kan lagre el i batterierne og indstil-les til at lade op om natten, hvor der er overskud af el-produktion. Men el kan f.eks. også lagres i udtjente hav-nebassiner, hvor vandet pumpes ind og ud efter behov.Endelig kan energien oplagres i bygningers varmesy-stemer. Når der installeres varmepumpe i et hus, me-ner DN, at der skal indføres krav om installering af etstort varmelager i form af en velisoleret varmetank,som kan indeholde varmt vand, svarende til mindst etdøgns forbrug. Varmepumpen kan så indstilles til atkøre, når der er overskud af el og være slukket, nårder er rift om energien; den vil i øvrigt spille godt sam-men med solceller på taget. På den måde vil hver en-kel bygning også bidrage til balancen i det fremtidigeenergisystem.

Danmark skal tage ansvar for eget energiforbrug, dvs. producere minimum samme mængde energi,som vi bruger.Vi skal omlægge til 100 % VE i 2040. Det kræver en halvering af energiforbruget, udvikling af det intel-ligente elnet og lagringsteknologier, yderligere ud-vikling af fjernvarme baseret på vedvarende ener-gikilder, udfasning af olie- og gasfyr samt massivsatsning på vind, sol og geotermi. Biogas, baseret påforskellige affaldstyper, skal supplere energiproduk-tionen.En del af bioenergien skal komme fra ny skov og fra pleje og genopretning af naturarealer. Energiproduk-tionen i Danmark skal således kombineres med nyenergiskov, som drives efter FSC-kravene.

4-årig horisont• At sætte præcise mål for energirenovering af hele bygningsmassen i Danmark, kombineret med økono-miske virkemidler som f.eks. fradragsberettigelse tilenergirenovering, grøn ejendomsbeskatning og til-skud til omstilling fra olie- og gasfyr til fjernvarme ogjordvarme.• At skabe optimale betingelser for fremme af geoter-mien ved at afgiftsfritage el til drift af geotermivar-mepumper, støtte og etablere forsikringsordningerfor efterforskningen og gøre økonomien i geotermiuafhængig af konkurrerende, fossile teknologier.• At fjerne barrierer for opstilling af vindmøller og an-dre vedvarende energianlæg på havne og langs mo-torveje.• At skabe langt større folkeligt medejerskab af land-møller og andre vedvarende energianlæg.• At indføje i lovgivningen, at jordvarmeanlæg altid skal installeres med varmelager, der modsvarermindst eet døgns forbrug.• At forøge loftet for afgiftsfri solcelleinstallation på private boliger for huse med jordvarme. Skab øko-nomiske incitamenter for installation af solceller påstore tagflader hos landbrug og andre erhvervsbyg-ninger. Det kan være ejerskabsmodeller, som invol-verer ejere og energiselskaber samt evt. andelsha-vere.• At gennemføre adskillelse af regnvand og spilde-vand, så det kun er spildevandet, der skal brugesenergi på at pumpe væk.

goDstransPortog infrastrukturDanmarks Naturfredningsforening mener, at gods-transportarbejdet skal nedbringes væsentligt. Det betyder øget fokus på varens transportbelastning og lokal produktion. Transportsektorens mange negative påvirkninger af natur, miljø og klima skal minimeres. Transportsektorens ressourceforbrug handler omfossile brændstoffer, arealanvendelse og materialertil selve transportmidlerne og infrastrukturanlæg-gene. Derudover forurener sektoren især med CO2,partikler, NOx og støj.Udviklingen indenfor produktion og forbrug har be-tydet, at varer i dag transporteres længere og læn-gere. Der er en forventning om, at alle slags varer kankøbes alle steder hele året. Resultatet er øget vare-transport og dermed et stort forbrug af ressourcer.

Der er behov for at ændre på det nuværende globalemønster for transport af varer. Helt overordnet hand-ler det om, at miljøbelastningen fra en vares trans-port, bør afspejles i prisen. Hermed vil det blive merefordelagtigt at købe og bruge lokalt producerede va-rer med et minimalt transportforbrug.Transportmønstret for transport af gods bør ændresradikalt i de kommende år. Varerne bør transporte-res smartere og mere bæredygtigt. På den ene sideskal kapacitetsudnyttelsen forbedres, således athalvtomme transportmidler bliver et særsyn. På denanden side er der behov for at flytte gods fra lastbilog fly til tog og skib og dermed nedsætte CO2-udled-ningen. Og sidst men ikke mindst skal størstedelen aftransportsystemet omstilles til el-drift på både vej ogbane men suppleres med biogas i store lastbiler ogskibe samt biobrændsler i fly.

Varer rejser langt i dag når de produceres – fra råstof-udvindingen til butikken. Den tendens giver anledning tilen masse godstransport. Som forbruger kan man læggestørre vægt på nærhedsprincippet, altså gå efter varer,der er produceret i nærheden og dermed være med til atnedbringe transportbehovet. Men også virksomhedernehar mulighed for at lægge vægt på at nedbringe densamlede transport, og i sidste ende er det myndigheder-nes ansvar igennem virkemidler at gøre det attraktivt forborgere og virksomheder at træffe de bæredygtige valg.Der skal altså udvikles virkemidler, der sikrer, at varergenerelt afsættes så nært ved produktionskæden sommuligt, og at produktionskæder bliver så lokale sommuligt. Eet af de vigtigste virkemidler er at pålæggetransportarbejdet afgifter, som afspejler transportensmiljø- og samfundspåvirkning i form af forurening og are-albeslaglæggelse samt sundhedsaspekter som ulykker,astma, lungekræft og støjgener.Den højere pris på transport som følge af de øgede af-gifter vil gøre lokalt producerede varer mere konkurren-cedygtige, og understøtte en udvikling fra store, tungeprodukter til små, lette produkter og mere immaterieltforbrug.Samme principper vil være gældende for affald, som ikkebør transporteres langt men behandles regionalt. Her børogså arbejdes med virkemidler som sikrer, at ordinærtaffald behandles lokalt, mens farligt affald håndteres påsærlige anlæg, dog indenfor det regionale område.

4-årig horisont• At beslutte en fuld elektrificering af den danske jern-bane.• At fastsætte ambitiøse mål for omstilling af det me-ste af vejtransporten til el-drift. Dette bør understøt-tes af økonomiske virkemidler og infrastruktur.• At beslutte at reservere biogas og biobrændstoffer til brug i store lastbiler, busser, fly og skibe, hvor el-drift ikke ligger lige for.• At klima- og miljøbelastningen, afledt fra varens transport, afspejles i varens pris f.eks. via afgifter påressourcetræk og forurening.• At indføre kørselsafgifter for godstransport på vej-nettet i stil med den tyske kilometerafgift. Det vilgøre transport af gods på jernbane mere konkurren-cedygtigt.• At fastsætte ambitiøse mål om godsandel på bane og understøtte målene med økonomiske virkemidlersamt infrastruktur og tekniske/logistiske løsninger.Længere horisont• At gennemføre en omstilling til fuldt elektrificeret jernbane over en 20-årig periode i takt med omstil-lingen af energisystemet til el.• At prioritere og udvikle udvalgte havne til i højere grad at kunne omlaste gods fra international skibs-fart til gods på jernbane i stedet for lastbiler og der-med fungere som effektive transportcentre.• Arbejde videre med udbredelsen af miljøzoner, road-pricing og trængselsringe.• At stille krav om montering af partikelfiltre og ka-talysatorer på alle skibe der anløber danske havne,eksempelvis i form af miljøzoner for havne.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at gen-anvendelse af metaller, plastik, glas og andre res-sourcer skal sikres bl.a. gennem krav til produkters levetid, samt større mulighed for at blive repareret og genanvendt. Miljøbelastningen fra transport af varer skal minimeres i handel med produkter, og nye ejer-former kan skabe grundlag for et mere bæredygtigt forbrug.Livet i den vestlige verden handler i overdreven gradom forbrug, og samtidig står udviklingslandenes be-folkninger i kø for at komme til at nå samme forbrugs-niveau. Derfor er det afgørende, at forbrugskulturenbliver vendt fra den gældende brug-og-smid-væk-kul-tur af i dag til en kultur med respekt for natur og miljøog klodens ressourcer. Mange af verdens ressourcernærmer sig knaphed, og der er i dag meget langt til enbæredygtig ressourceanvendelse.

En indsats omkring produktion, forbrug og håndteringaf affald handler derfor på den ene side om teknik ogpraktiske løsninger og på den anden side om hold-ningsændringer. Mange tekniske løsninger trækkeri den bæredygtige retning – f.eks. udskiftningen afoliefyr med varmepumper og benzinbiler med elbiler. Men elbilerne løser f.eks. ikke trængselsproblemer-ne, og de store fordele ved dem kommer først, når detvedvarende energisystem bliver yderligere udbygget.

Derfor er der samtidig med de tekniske løsninger be-hov for en indsats overfor holdninger. f.eks. er detsvært at gennemføre en konsekvent energiplanlæg-ning, hvis den enkelte husejer har fri ret til at vælgeopvarmningsform. Det er også svært at indføre ud-videt producentansvar, hvis forbrugeren fortsat kankøbe ny mobiltelefon hvert halve år på det frie markedog smide den gamle i skraldespanden under køkken-vasken.

Ejerskab til forbrugsgoder udgør en væsentlig drivkraftfor at vise status og overlegenhed i dagens forbrugs-samfund. Mobiltelefoner er et godt eksempel; disseudskiftes i snit hvert 1½ år, selvom den tekniske levetidnok er omkring 10 år. Problemet med ejerskab er, at nårforbrugeren skifter sin telefon ud, så ender den gamleenten som et ekstra apparat – altså et ekstra forbrug –eller bliver smidt i skraldespanden under vasken. Dermedøger den emissionerne fra affaldsforbrændingsanlæg-get og fjerner materialerne endeligt fra mulig genanven-delse.Hvis man i langt højere grad går over til at lease ellerindgå i abonnementsordninger omkring produkter, såvil det blive meget nemmere for producenterne at ind-samle egne, udtjente produkter. Hvis der samtidig erskrappe krav til graden af materialegenanvendelse, såvil virksomhederne begynde at designe og producereprodukter, der kan repareres, opgraderes og adskilles imaterialer mhp. genanvendelse i nye produkter. Princip-pet hedder ”direkte producentansvar”.Forbrugeren vil så skulle vælge en abonnementsordningf.eks. hos en producent af mobiltelefoner. Mod en må-nedlig betaling på f.eks. 40 kr. får hun en bestemt type aftelefon stillet til rådighed. Forbrugeren betaler desudenpant på 200 kr. ved modtagelsen af den første telefon ogskal sende sin telefon tilbage til producenten, når dennesender den næste model eller opgradering. Ønsker abon-nenten at udtræde af abonnementet, afleverer hun tele-fonen og får panten tilbage.Den sociale status kommer så til at handle om, hvilketabonnement, man har og dermed hvor hurtigt, man mod-tager de nye modeller, hvilke modeller, man får, samt omtillægsprodukter i abonnementet.

Vi skal have drejet samfundet væk fra den overdrevnefokus på materielt forbrug til større fokus på fællesskabog værdier, der kræver lavere ressourceforbrug. Det kanf.eks. være naturoplevelser, foreningsliv, kulturoplevel-ser, sport, lokalt engagement osv.DN anbefaler regering og folketing:4-årig horisont• At skabe incitamenter til genbrug, reparation og opgradering af produkter5. Det kan f.eks. værepantsystemer, direkte producentansvar, støtte tilreparation, støtte til opgradering af produkter og in-frastrukturudvikling.• At opprioritere træ og andre naturmaterialer samt genanvendte materialer som byggematerialer. Dettevil kunne understøttes via afgifter, der baseres påmaterialers ressourceforbrug og miljøbelastning seti et livscyklusperspektiv.• At forøge råstofafgifter på danske og udenlandske råstoffer.• At sikre en ambitiøs og troværdig miljømærkning som hjælpes meget mere på vej i form af økonomiskevirkemidler og information. Forbrugeren skal kunnese produkternes bæredygtighedsprofil i købssitua-tionen.• At indføre afgifter baseret på materialers knaphed, energimærkning, miljømærkning og et livscyklusper-spektiv.• At skabe et marked for højere grad af leasing og leje af produkter i stedet for ejerskab, fordi det så blivernemmere for virksomhederne at reparere og gen-anvende. Dette kan understøttes af direkte produ-centansvar og pantordninger for langt flere typer afprodukter.• At skabe incitamenter til ejerfællesskaber til store forbrugsgoder som f.eks. vedvarende energianlæg,sommerhuse, biler og hårde hvidevarer.• At indføre ”Reklamer – Ja tak”, så borgerne i Danmark slipper for reklamer i postkassen, med mindre de selvbeder om at få dem.

Længere horisont• At sikre, at forbrænding er sidste udvej for udtjente produkter, og at det kun er forbrændingsegnedeprodukter, der forbrændes. Der skal ikke investeresså massivt og ensidigt i affaldsforbrændingsanlæg,som skal drives de næste 40 år. I stedet skal derinvesteres i genanvendelse på alle områder, og af-faldsforbrændingen skal nedbringes til kun at omfat-te de fraktioner, der absolut ikke kan genanvendes.• At styrke standardiseringen, så flere produkter kan ”tale sammen”. Eksempelvis er der vedtaget stan-dard for mobiltelefonopladere, så hver telefon ikkebehøver sin egen oplader.

Med direkte producentansvar har virksomheden ansvaret for produktet- også når forbrugeren er færdig med det. Dermed er der klare incitamen-ter til at designe produktet, så det kan repareres, genanvendes og op-graderes. Konceptet kan understøttes af pant og abonnement/leasing-ordninger, og kunden og virksomheden bliver knyttet tættere sammenomkring ydelsen. Frem for at eje og kassere, skal vi altså vende os til atbetale for en ydelse - f.eks. en spisegruppe til 8 personer - som vi så teg-ner abonnement på - lige som vi kender det fra mobiltelefoner.

Miljømærkning