KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 292: Afrapportering fra UNFCCC-forhandlingsmødet, d. 14.-25. maj 2012, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Bonn-sessionen i årets FN-klimaforhandlinger bar præg af træghed i forhold til demere højpolitiske spørgsmål. I det mere tekniske arbejde i Bonn var der visse frem-skridt.De første forhandlinger i den nye langsigtede aftaleramme med forpligtelser for allelande – under den såkaldte Durban Platform (forkortet ADP) – skulle finde sted iBonn. Det blev i Durban på COP17 aftalt, at den nye langsigtede aftaleramme skullefærdigforhandles i 2015 med ikrafttrædelse fra 2020. Samtidig blev det i Durban aftaltat iværksætte et arbejdsprogram på kort sigt med henblik på at øge den globalereduktionsindsats før 2020.Fremgangen i Bonn var begrænset, men det lykkedes at opnå enighed om, hvem derskal være formænd for ADP-forhandlingerne under den nye Durban Platform frem til2015. Det lykkedes ligeledes at blive enige om en dagsorden for forhandlingerne.Omvendt lykkedes det ikke at skabe markant fremdrift i relation til arbejdsprogram-met for at øge den globale reduktionsindsats før 2020. I modsætning til forståelsen iDurban fremførtes således af nogle parter i Bonn, at dette ikke hørte hjemme i for-handlingerne om den nye globale aftale, der vil omfatte alle lande, men at man istedet fortsat burde operere med en skarp opdeling mellem i- og ulande. Der var dogi alt væsentligt ikke tale om mere end 20-25 ulande med denne agenda, og stadig fle-re ulande efterlyser handling, der reelt søger at håndtere klimaudfordringen.På COP17 blev det aftalt, at de to allerede eksisterende spor i UNFCCC-forhandlingerne – Kyotosporet (KP) og Konventionssporet (LCA) – lukkes ned efterendt arbejde med udgangen af 2012. Det var et vigtigt resultat, da det baner vejen forfokus på og fremdrift i det nye ADP-forhandlingsspor. Forhandlingerne i Bonn i detsåkaldte LCA-spor skred dog kun langsomt frem, hvilket gjorde det vanskeligt at øgeforståelsen for den mulige aftale på COP18 i Doha til december.I Durban tilkendegav EU og enkelte andre ilande sin villighed til at indgå i en andenforpligtelsesperiode af Kyotoprotokollen i umiddelbar forlængelse af den første, dvs.fra 1. januar 2013. I det såkaldte KP-spor var der i Bonn en række konstruktive tekni-ske diskussioner af de udestående regler i forbindelse med Kyotoprotokollens andenforpligtelsesperiode - dog uden afgørende gennembrud. Det var godt hjulpet på vej afEU’s indmelding af information om sit emissionsbudget for anden forpligtelsesperiode(såkaldt QELRO) i slutningen af april. De sidste udeståender regler forventes at kun-ne håndteres i Doha med henblik på endelig vedtagelse af en anden forpligtelsespe-riode.Forhandlingerne i Bonn var mere positive under de permanente subsidiære organer(de såkaldte SBI- og SBSTA-spor). Samlet var der her tale om en mere konstruktivtilgang afspejlende arbejdet i et mere fagligt præget ”maskinrum”, om end fremskrid-tene på de rapporteringsrelaterede emner (MRV) fortrinsvist rettede sig mod ilande-nes forpligtelser frem for ulandenes tilsvarende.EU arbejdede i Bonn aktivt sammen med ligesindede i- og ulande på at skabe frem-drift i forhandlingerne om den nye globale aftale med ikrafttrædelse fra 2020.Det afgående COP-formandskab, Sydafrika, arbejder fortsat både aktivt og konstruk-tivt på videreførelsen af de globale klimaforhandlinger efter det positive resultat iDurban. Samtidig tager det kommende COP-formandskab, Qatar, gradvist mere an-svar, men der vil være behov for at træde mere i karakter i takt med, at COP18 i Do-ha nærmer sig.