KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 288: Kortlægning af offentlig grøn energiforskning, -udvikling og -demonstration, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Grøn omstilling skaber mulighederDen grønne omstilling udgør ikke bare en global udfordring, men er samtidig enstor mulighed for Danmark. En kombination af energi- og klimapolitiske målsæt-ninger og hensynet til forsyningssikkerhed gør, at der globalt forventes massiveinvesteringer i og efterspørgsel efter grøn energi og teknologi i de kommende årtier.Danmark står således over for et markant grønt vækstpotentiale, hvor der forskesi, udvikles og eksporteres nye grønne løsninger til gavn for klima, energisikkerhed,vækst og grønne arbejdspladser i Danmark.Hvis vi i Danmark også fremover skal udnytte vores erhvervsmæssige styrkeposi-tioner og stå stærkt i den stigende internationale konkurrence, kræver det et solidtfundament af grøn energiforskning, -udvikling og -demonstration (FU&D). Når viinvesterer i grønne idéer og nye teknologier, investerer vi samtidig i ny viden, derkan resultere i nye landevindinger og jobs, og dermed investerer vi i vores fremti-dige velstand.Regeringen har i 2012 sikret en fortsættelse af niveauet for den danske energirela-terede FU&D-indsats med bevillinger på over en mia. kr. Regeringen og de øvrigepartier bag Energiaftalen af 22. marts 2012 har samtidig tilkendegivet, at parternevil arbejde for et fortsat højt niveau for forsknings- og udviklingsmidlerne til klima-og grønne energiteknologier.

Investeringer i forskning, udvikling og demonstrationI den brede politiske aftale om den danske energipolitik 2012-2020 er det noteret,at investeringer i forskning, udvikling og demonstration er forudsætninger for, atdanske virksomheder også på længere sigt kan udvikle og sælge grønne løsningerog skabe grønne jobs i Danmark. Parterne i energiaftalen er enige om at arbejdefor et fortsat højt niveau for FU&D i energiteknologi. Dette skal støtte en fortsateffektivisering af energianvendelsen og fremme omkostningseffektive vedvarendeenergiteknologier, hvor der også er et erhvervs- og eksportpotentiale.Det er centralt, at energiforskningen understøtter såvel den danske grønne energi-omstilling som de vækst-politiske mål. Således ønsker regeringen en fokusering afden strategiske energiforskning på indsatsområder, der afspejler Danmarks styrke-positioner.

Vækstteam for energi og klimaRegeringen har nedsat et vækstteam for energi og klima. Vækstteamet skal udar-bejde anbefalinger om konkrete initiativer, der kan styrke vækstvilkårene inden forenergi og klima. Vækstteamet kan fx se på adgang til viden, herunder indsatsen forforskning og innovation samt intellektuel ejendomsret. Arbejdet skal også ses i rela-tion til regeringens kommende innovationsstrategi, der skal sikre, at investeringernei forskning, udvikling og uddannelse omsættes til konkrete løsninger, vækst og nyejobs.Nærværende kortlægning giver en faktuel status med nøgletal for den offentligegrønne energirelaterede FU&D.

Et godt dansk udgangspunkt for grøn FU&DStøttelandskabet på energiområdetForskning, udvikling og demonstration inden for energiteknologi er af energi- og kli-mapolitiske hensyn kommet i fokus i de senere år. De offentlige bevillinger til områ-det er steget markant, bl.a. som resultat af energiaftalens målsætning fra 2008 omat bruge 1 mia. kr. til FU&D på energiområdet i 2010. Regeringen har i 2012 valgtat prioritere de energiteknologiske FU&D-bevillinger således, at den samlede årligeindsats fortsætter på over en 1 mia. kr.De offentlige tilskudsordninger har fokus på energiteknologier i forskellige led afudviklingskæden. Fx har Det Strategiske Forskningsråd (DSF) bevillinger, der ermålrettet strategisk energiforskning. Andre har bevillinger, der særligt er målrettetudvikling og demonstration. Det gælder Energiteknologisk Udviklings- og Demon-strationsprogram (EUDP), Green Labs DK, et program for miljøvenlig elproduktion,ForskEL samt et program for effektiv energianvendelse, ELFORSK. Der er ogsåstøtteprogrammer med et bredere fokus, men hvor energiteknologi indgår i ind-satsområderne. Det gælder Højteknologifonden, Grønt Udviklings- og Demonstra-tionsprogram (GUDP) og Den nationale pulje for forskningsinfrastruktur. Endelig erder ordninger, med fokus på aktiviteter FU&D, og hvor markedsudbredelse indgår.Disse omfatter ForskVE, der er en ren energiordning, og Fornyelsesfonden, hvorenergi udgør en del af indsatsen. Endelig kan nævnes Rådet for Teknologi og Inno-vation, som også kan støtte innovation inden for energi, samt den statslige investe-ringsfond Vækstfonden.De programmer, der er i fokus, når der tales om energirelateret FU&D, omfattersåledes:

Midler til energiforskningDe statslige midler til grøn forskning, udvikling, innovation og demonstration erøget fra knap 200 mio. kr. i 2002 til over 1 milliard kr. i 2010, 2011 og 2012, jf.figur 1. Der var således afsat 1,242 mia. kr. til forskning, udvikling, innovation ogdemonstration i 2012. Der skete i 2010 en markant stigning i bevillingerne til DetStrategiske Forskningsråd (DSF), Rådet for Teknologi og Udvikling (RTI) samt tilEnergiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Stigningen erbl.a. et resultat af udmøntningen af globaliserings-aftalen fra 2006 samt regerin-gens målsætning om at bruge 1 mia. kr. til forskning, demonstration og udvikling påenergiområdet fra 2010. På fødevareområdet blev det i 2009 besluttet at oprette etGrønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). I 2010 er der desuden afsatmidler til initiativerne Green Labs DK og Center for grøn transport.Figur 1: Offentlige FU&D bevillinger til grøn energiforskning (mio. kr.)

Kvaliteten af den danske energiforskningDer er i dag i Danmark flere indikatorer på, at kvaliteten af dansk forskning pågrønne områder er god og dermed giver et godt udgangspunkt for at bidrage til atomstille Danmark til et grønt vækstsamfund uden fossile brændstoffer.Der er sammenhæng mellem den danske indsats i form af investeringer i energiFU&D og den samfundsmæssige nytteværdi. Den internationale forskning viser fx,at der er en stærk sammenhæng mellem offentlig forskning og udvikling og bådeudtagne patenter og private investeringer i grøn energi.1Den danske publicerings- og citationsprofil inden for energi- og miljøområderviser, at Danmark ligger i top 5 i OECD. Det gælder både antallet af publiceringer,og hvor meget publiceringerne bliver citeret af andre forskere, jf. figur 3 og 4.Figur 3: OECD-top 15 citationer inden for energi, miljø og økologi (citationerper publikation, 2006-2010)9876543210

Grøn vækst via eksport af energiteknologiGrønt vækstpotentiale på energiområdetEksporten af grøn energiteknologi spiller allerede i dag en stigende og stadig merecentral rolle i den samlede produktion og eksport. Danmark eksporterede i 2011energiteknologi og -udstyr for en værdi af 63,4 mia. kr. Dette er en stigning på 18procent i forhold til 2010. Til sammenligning voksede den øvrige danske vareeks-port med 10 procent. Danmark er det land i EU, hvor energiteknologi udgør denstørste andel (10,5 procent) af den samlede vareeksport. I det sidste årti er denenergiteknologiske branche således steget i betydning for den danske økonomi.Siden 2000 er dansk eksport af energiteknologi øget med 140 procent og energi-teknologiens andel af den samlede danske industris omsætning er vokset fra 8,6 til15,8 procent.2De internationale markeder satser allerede i dag på klimavenlige energiløsninger,og markederne forventes at vokse markant i fremtiden. Det Internationale Energi-agentur vurderer, at efterspørgslen efter vedvarende energikilder vil firedobles fremmod 2035, hvis verden skal forhindre temperaturstigninger på over 2 grader, og atdet samlede globale behov for investeringer i vedvarende energi i perioden 2010-2035 udgør 6 billioner dollars, forudsat at landene realiserer eksisterende klima- ogenergipolitiske mål.Globalt set er de samlede investeringer i FU&D til vedvarende energi steget med40 procent fra 2009 til 2010, og væksten skyldes ikke mindst udviklingen i Asien.3I en række lande er der de seneste år sket en markant oprustning på det grønneområde. Det gælder fx Sydkorea, Kina og USA, hvor der er foretaget betydeligeinvesteringer i FU&D i forbindelse med genopretningspakkerne efter den globaleøkonomiske krise. Kina afsætter ca. 28 procent af sit største strategiske forsknings-program til energi, miljø og naturressourcer, og i landets seneste femårsplan afsæt-tes markante midler til innovation inden for energiteknologier.I EU, der er det største marked for dansk energiteknologi, indebærer medlems-staternes nationale handlingsplaner for vedvarende energi frem mod 2020, atvedvarende energi forventes at udgøre 37 procent af EU’s elforbrug i 2020. Sam-tidig forventes udbygningen med vedvarende energi i vækstøkonomier som Kina,Indien og Brasilien at stige markant. Det gælder ikke mindst Kina, der har som målat reducere CO2-udledningen i forhold til BNP med 40-50 procent i 2020, og at 15procent af energiforbruget i 2020 skal komme fra ikke-fossile brændsler.I 2010 var investeringerne inden for vedvarende energi størst i vind, sol og bio-energi. Ifølge vurderingen fra den finansielle institution HSBC vil de største tek-nologiområder i 2020 på globalt plan være el- og hybridbiler, energieffektivisering,vindenergi samt solceller, smart grids og energilagring, jf. figur tabel 5. En internmarkedsanalyse fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet viser ligeledes et gan-ske markant eksportpotentiale på en række centrale markeder inden for netop vind,bio, energieffektivisering og smart grids.23

Match af danske styrkepositioner, indsatsområder og det glo-bale markedspotentialeSom det fremgår af forrige afsnit, er der vækst i behovet for energiteknologi. I vidudstrækning er der match mellem de områder, der globalt set bliver efterspurgt istadigt stigende omfang og de områder, hvor vi i Danmark har et solidt udgangs-punkt i forhold til vores erhvervsliv og forskning. Det betyder alt andet lige, at disseområder er centrale på flere fronter.For det første vil en række kendte teknologier og indsatsområder efter alt atdømme stå centralt i et omkostningseffektivt energisystem baseret på vedvarendeenergi. De energiteknologier der har betydning for energisystemet i dag, har såle-des været kendt og anvendt i mere end 40 år. Teknologierne vil naturligvis udviklesig, men det er sandsynligt, at energisystemet i 2050 ’bæres’ af teknologier, der erkendte i dag. Regeringens energiudspil, ”Vores energi”, fra november 2011 og denbrede politiske energiaftale fra marts 2012 viser, at de særligt centrale indsatsområ-der i omstillingen af energisystemet er effektivisering af energiforbruget, elektrifice-ring og omlægning til vedvarede energi i el- og varmeproduktionen.På trods af fraværet af systematiske internationale sammenligninger peger statistik-kerne for det andet på flere danske FU&D styrkepositioner. Figurerne 6 og 7 viser,at vi på en række energiteknologiske områder i Danmark er særlig stærke. Detgælder især energieffektiviseringer, bioenergi, vindenergi, smart grids samt brint ogbrændselsceller.

Den offentlige støtte til energiteknologiEn sammenhængende indsats i udviklingskæden– fra forskning til markedDansk energi FU&D finansieres i dag af en vifte af forskellige programmer og råd,der primært er organiseret under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet eller Mini-steriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Programmerne harforskelligt fokus og understøtter forskellige faser i energiteknologiernes udviklings-kæde. Som led i grøn vækstpolitikken er endvidere etableret flere nye programmer,som sigter mod tests, innovation, markedsmodning og videnspredning generelt,men med et væsentligt islæt af energi.Størrelsen af de projekter der er nødvendige for at kunne tilvejebringe en tilfreds-stillende fremdrift i udviklingen af teknologien, varierer betydeligt. Helt generelt vildet ofte være sådan, at omkostningerne til at bringe en konkret teknologi fremad iudviklingskæden vil være stigende, jo nærmere det pågældende projekt kommermarkedet. Samtidig vil der her være en større kommerciel interesse og dermed mu-lighed for betydeligt større privat medfinansiering. Forskningsprojekter vil såledesofte være mindre omfattende budgetmæssigt end demonstrationsprojekter, somi nogle tilfælde kan være overordentligt kostbare. Den gennemsnitlige bevillings-størrelse i Det Strategiske Forskningsråd er på 20 mio.kr. I EUDP er det gennem-snitlige tilsagn i perioden 2008-2011 på 5 mio. kr., men det dækker over tilsagn afmeget varierende størrelse fra store demonstrationsprojekter til meget små tilsagnom internationalt samarbejde.

Offentlig finansiering af dansk energi FU&DI den brede politiske Energiaftale af februar 2008 blev der aftalt en ”markant styr-kelse af indsatsen af FU&D på energiområdet”, og dermed var der reelt indgået enbred politisk aftale om ”energimilliarden.” Den forstærkede FU&D indsats indebar,at den offentlige støtte i 2010 udgjorde godt 1 mia. kr., svarende til en fordoblingaf indsatsen siden 2005-06. Regeringen har også i 2012 fastholdt et højt niveau tilenergi FU&D på 1,242 mia. kr.De økonomiske rammer for grøn innovation der er opbygget over de seneste år,og den indsats der ydes i erhvervslivet og i forskningsinstitutionerne med støtte fraFU&D-programmerne, er med til at understøtte udviklingen af ny energiteknologi oggrøn vækst i Danmark.

Det er således målet, at de offentlige bevillinger bruges som løftestang for privateinvesteringer i teknologi, innovation og ny viden. Et konkret redskab er at sikre enhøj privat medfinansiering i de offentlige FU&D-programmer. Den private medfi-nansiering i de nærkommercielle programmer er i dag ca. 50 procent i gennemsnit.Hver gang for eksempel EUDP støtter et projekt, investerer private virksomhedermindst et tilsvarende beløb i form af enten timer, udstyr eller penge. Over perioden2008-11 er der fra 793 projektforslag ansøgt om tilskud på i alt 5 mia. kr. med entilhørende egenfinansiering på knap 5,4 mia. kr. Samlet har ansøgerne såledesopstillet projektforslag med samlede budgetter på ca. 10,4 mia. kr.I den strategiske forskningsindsats er der tale om grundlagsskabende og anvendel-sesorienteret forskning, som typisk udføres på universiteterne og derfor er længerefra markedet. Medfinansieringen er derfor naturligt lavere her, men der er delta-gelse fra private virksomheder eller offentlige myndigheder i alle bevillingerne. I DetStrategiske Forskningsråds energibevillinger i 2011 deltog 28 store virksomhederog 26 små- og mellemstore virksomheder som partnere sammen med 30 uden-landske forskningsinstitutioner. Graden af medfinansiering fra private virksomhedervarierer fra år til år og har typisk ligget på 5 til 10 procent. Energiforskningen eraf høj international kvalitet og er et af de største områder i Det Strategiske Forsk-ningsråd. Rådet imødekommer typisk ansøgninger for 15 - 20 procent af det an-søgte beløb.

Kilder til finansieringDanske FU&D-programmer har en række forskellige finansieringskilder. Finansie-ringen af det offentlige budget på godt 1 mia. kr. udgøres af finanslovsmidler, her-under tidligere de særlige globaliseringsmidler, samt af PSO-midler (Public ServiceObligation), der finansieres direkte af elforbrugerne uden om finansloven. Hertilkommer et betydeligt hjemtag fra EU. Programmerne er vist i figur 8.Nogle programmer er finansieret via finansloven med flerårige budgetoverslagsår(Højteknologifonden) eller via flerårige bevillinger fra globaliseringspuljen (GreenLabs DK). Andre er overvejende finansieret via 1-årige udmøntninger af puljer medrelativt kortere planlægningshorisonter. Langt størstedelen af EUDP er siden pro-grammets oprettelse i 2007 blevet finansieret af globaliseringsmidler, og herudoverkommer størstedelen af Det Strategiske Forskningsråd midler til energiforskning fraglobaliseringspuljen. Endeligt er nogle programmer finansieret af PSO-midler (For-skEL og ELFORSK), hvis puljer fastlægges på årlig basis eller via politiske aftaler.En række analyser har påpeget, at bevillingssøgende aktører på området ofte haren lang investeringshorisont. De efterspørger derfor etablering af offentlig/privateforskningssamarbejder med relativt lange planlægningshorisonter. Det er f.eks.imødekommet med bevillingen fra Det Strategiske Forskningsråd og Rådet forTeknologi og Innovation til et SPIR (Strategic Platform for Innovation and Research)inden for smartgrid (iPower). Demonstration af ny teknologi indebærer kapitaltungeinvesteringer, og dette gælder navnlig inden for energiinfrastruktur. Dette hensyngælder ikke alene danske virksomheder og universiteter, men også for udenland-ske virksomheder og forskere.

En international dimension af dansk FU&DDen danske indsats skal ses i global sammenhæng. Behovet for grøn innovation erenormt på verdensplan, hvilket også fremhæves af det Internationale Energiagen-tur (IEA).4Der er generelt stor interesse og behov for internationalt samarbejde om demon-strationsprojekter fx med støtte fra EU og den såkaldte NER300 pulje. Det skyldes,at storskala demonstration af ny energiteknologi ofte er meget investeringstungt.Europæisk samarbejde er et væsentligt element i dansk FU&D, og regeringen vilderfor arbejde for en fordobling af midlerne på EU’s kommende budget til FU&Dfrem mod 2020 inden for områderne energi og klimaforandringer, særligt til vedva-rende energi, smart grids og energieffektivitet.I Vores energi lægger regeringen bl.a. vægt på, at der skal arbejdes for, at EUvæsentligt øger indsatsen under rammeprogrammet med hensyn til finansiering afFU&D vedr. energiteknologier. På det nære plan kan de danske programmer prio-ritere projekter højt, når disse samtidig opnår medfinansiering fra et EU-program.Tankegangen er på linje med EU’s SET-plan, der søger at etablere tættere sam-menhæng mellem national- og EU-finansiering af projekter gennem eksempelvisfælles indkaldelser.Også i forhold til lande uden for EU er der stærke samarbejdsrelationer. Det Stra-tegiske Forskningsråd har bl.a. indgået en bilateral aftale med Kina om støtte tilfælles energiforskningsprojekter og har i maj 2012 indgået en aftale med Sydkoreaom fælles projekter inden for det grønne område.4

I de nordiske lande er der samarbejde om energiforskning, men pt. ikke egentligtsamarbejde om demonstrationsprojekter. Netop et sådan samarbejde har Danmarkderfor sat på dagsorden for de nordiske statsministre.En anden international dimension er regionale midler. De regionale vækstfora harblandt andet til opgave at fremme erhvervsudviklingen og afgive indstilling ommedfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter. Vækstforane råder overto finansieringskilder, de regionale udviklingsmidler (nationale) og strukturfondsmid-lerne (EU). De to typer af midler frigives henholdsvis efter indstilling til Regionsrå-det og Erhvervsstyrelsen.

Privat finansiering af dansk energiforskningDanmark nåede i 2011 Barcelonamålsætningen om at anvende tre procent af BNPpå forskning og udvikling (FoU), hvoraf godt to procent stammer fra erhvervslivetog ca. en procent fra det offentlige. Det er en ambitiøs målsætning, som kun femandre lande indtil nu har formået at indfri. Af de lande, som har nået treprocents-målsætningen, viser det sig, at erhvervslivet bidrager med mere end de godt toprocent, som det danske erhvervsliv bidrager med.5En stærk FU&D-indsats, derkan bevare de danske styrkepositioner inden for grøn FU&D, synes derfor ogsåafhængig af en oprustning af erhvervslivet forskningsbidrag.De bedste udenlandske universiteter tiltrækker store andele af privat finansiering tilderes aktiviteter. Udviklingen i Danmark er gået i samme retning, og det er vigtigt,at denne tendens fortsætter – også på energiområdet. Vækst i midler fra privatevirksomheder og fonde er på en og samme tid et væsentligt økonomisk bidrag tiludviklingen af miljøer i den internationale top inden for uddannelse og forskning ogen meget vigtig indikator på kvaliteten og relevansen af den forskning, der findersted på universiteterne.Danmark er karakteriseret ved en erhvervsstruktur med mange små og mellem-store virksomheder. Det betyder, at virksomhederne ofte er afhængige af eksternfinansiering af forskning og uddannelse, som i høj grad kommer fra fonde og storevirksomheder. Det gælder også på energiområdet, hvor fondsdonationer kan havestor betydning for at understøtte forskningen. Eksempelvis gav Novo Nordisk Fon-den i 2010 en donation på 700 millioner til et nyt forskningscenter i bioteknologi,Center for Biosustainability, der skal have hovedsæde på DTU. Det styrker per-spektiverne for netop den danske bioteknologiske forskning.5

Globalt gennembrud gennem tætoffentlig-privat samarbejdePartnerskaber om udvikling, demonstration og markeds-modning af grøn teknologiForpligtende og strategisk samarbejde mellem virksomheder og offentlige forsk-ningsinstitutioner er afgørende for at understøtte eksisterende – og opbygge nye –stærke videnmiljøer på energiområdet.Den offentlige og private forskning stimulerer gensidigt hinanden. Viden der gene-reres i regi af universiteter og andre offentlige videninstitutioner, skaber grundlagfor kommercielle aktiviteter hos virksomheder samt yderligere private investeringeri forskning og udvikling. Omvendt kan erhvervslivets kommercielle FU&D-aktiviteterhave en tilbagevirkende påvirkning på den offentlige forskning, herunder identifika-tion af nye forskningsområder og nye efterspurgte problemstillinger. Denne vek-selvirkning er helt central for Danmarks evne til at tiltrække internationale investe-ringer, de dygtigste forskere og i sidste ende for at være først med nye innovativeløsninger, der efterspørges globalt.Virksomheder med forsknings- og udviklingsaktiviteter – og i særlig grad dem, dersamarbejder med offentlige videninstitutioner – har en højere produktivitet end an-dre virksomheder. En analyse fra Uddannelsesministeriet viser, hvor meget forsk-ningssamarbejde betyder for virksomhedernes bundlinje. I analysen fremgår det, atforskningsaktive virksomheder, som indgår i forskningssamarbejde med universite-ter eller GTS-institutter, oplever en signifikant årlig merproduktivitet per medarbej-der. I analysen vurderes denne merproduktivitet at være knap 50.000 kroner værdårligt per medarbejder.6En del af historikken bag den danske grønne erhvervssucces har således ogsåpartnerskaber om grøn forskning og forskningssamarbejde som omdrejningspunkt.Blandt danske cleantech-virksomheder arbejder fx 40 procent sammen med DTURisø, og 26 procent af dem har haft samarbejde med Aalborg Universitet. I etfremadrettet perspektiv ønsker 90 procent af virksomhederne at indgå i udviklings-partnerskaber. Ca. hver sjette danske cleantechvirksomhed oplyser, at de ønskeryderligere forsknings- og udviklingssamarbejde med danske offentlige videninstitu-tioner.7”Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner”(2011).7Cleantech – guldægget i dansk økonomi, Brøndum & Fliess, oktober 2009.6

Eksempler på offentlig-private samarbejder påenergiområdetVindmølleindustrien indgår i MEGAvind partnerskabet, og derer mange eksempler på offentlig-privat samarbejde på vindom-rådet. Vestas, Siemens og andre vindmølleaktører er vigtigesamarbejdspartnere i Det Strategiske Forskningsråds centre”CORPE” om effektelektronik forankret på Aalborg Universitetog REWIND om vindmøllers pålidelighed forankret på DTU.Vestas og IBM er også med i SPIR.Partnerskabet for Biobrændstoffer med sekretariat hos DanskBiotek har Dong Energy, BioGasol, Novozymes og Daniscosamt bl.a. brancheorganisationer som medlemmer.Innovationsnetværket VE-Net blev etableret i 2006 og er ennational platform, hvor nye energiteknologiske løsninger forvedvarende energi udvikles. I netværket deltager virksomheder,deres underleverandører, organisationer samt fremstillingsvirk-somheder. Aktørerne på området har en bred sammensætningaf forsknings- og videninstitutioner, organisationer, virksom-heder samt offentlige institutioner med erfaring, knowhow ogkompetencer på tværs af energisystemer og energiteknologier. IVE-Nets kompetencedatabase står 513 virksomheder og orga-nisationer, hvoraf 300 er SMV’ere inden for energisektoren.

Råd, programmer & ordninger på energiområdetDet Strategiske Forskningsråd (DSF)blev oprettet i 2004 og harindtil nu uddelt godt ca. 1 mia. kr. til energiforskning. I 2010 blev deruddelt ca. 300 mio. kr. til forskningsprojekter inden for energiområdet.EU:FP7-Energy Energitemaetstøtter forskning, der kan forbedreog medvirke til at omlægge det nuværende energisystem til et merebæredygtigt energisystem med fokus på vedvarende energikilder,-effektivitet og -lagring samt forsyningssikkerhed. Målet er at øge deneuropæiske energisektors konkurrenceevne. Der er afsat 2,3 milliar-der euro til energiforskning i perioden 2007-2013.

EU’s Intelligent Energi– Europa. EU’s rammeprogram for konkur-rence og innovation (CIP) ”Intelligent Energi – Europa II” kan givetilskud til forbedring af markedsbetingelserne for vedvarende energiog energibesparelser. De regionale midler under EU’s strukturfondkan yde tilskud til støtte til demonstrationsaktiviteter mv.ForskELstøtter forskning, udvikling og demonstration af miljøvenligeelproduktionsteknologier med en årlig ramme på 130 mio. kr., somfinansieres af PSO-afgiften. ForskEL administreres af Energinet.dk,som er en offentlig virksomhed, der har ansvaret for den overordnedeenergiinfrastruktur.Green LabsDK-programmet blev oprettet i 2010 og giver frem til2012 tilskud til investeringer i test- og laboratoriefaciliteter, der gørdet muligt at få afprøvet klimateknologier under realistiske omstæn-digheder i stor skala. Green Labs ledes af EUDP-bestyrelsen ogråder over en bevilling på 210 mio. kr. over tre år.ELFORSKer et PSO-finansieret program for forskning, udvikling ogdemonstration i effektiv energianvendelse med en årlig økonomiskramme på 25 mio. kr., som finansieres af PSO afgiften. ELFORSKadministreres af Dansk Energi.ForskVE-ordningener anlægs- og afregningsstøtte til små elpro-ducerende VE-teknologier som f.eks. bølgeenergi, bioforgasning ogsolceller. Ordningen finansieres via PSO-afgiften og udløb i 2011,men er med energiaftalen af marts 2012 forlænget i 4 år med 25 mio.kr. årligt sammen med en række andre puljer.Fornyelsesfondenhar til formål er at understøtte grøn omstilling ogerhvervsmæssig fornyelse, særligt i små og mellemstore virksomhe-der. Fonden råder over 760 mio. kr. i perioden 2010- 2012. Fordelin-gen af midler på Fornyesesfondens indsatsområder drøftes politiskfra år til år. Bestyrelsen for fornyelsesfonden sekretariatsbetjenes afErhvervsstyrelsen.Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP)har tilformål at skabe bedre sammenhæng mellem anvendt forskning,udvikling og demonstration af viden inden for områderne fødevarer,jordbrug, fiskeri og akvakultur. Et af fokusområderne er klima ogenergi såsom anvendelse af biomasse til energiformål. Der er i 2012en bevilling på omkring 214 mio. kr. til programmet.Højteknologifondenledes af en bestyrelse med et selvstændigt se-kretariat. Den samlede bevilling til Højteknologifonden er på ca. 640mio. kr. i 2012, men fonden har ikke på forhånd reserveret et beløb tilenergiprojekter. Det anslås, at ca. 25 procent af bevillingerne anven-des inden for dette område.

Rådet for Teknologi og Innovation (RTI)har til formål at styrke denfremtidige vækst og innovation i erhvervslivet gennem teknologi- oginnovationspolitiske initiativer, herunder også på energiområdet. RTIsekretariatsbetjenes af Styrelsen for Forskning og Innovation.Nordisk Energiforskningfinansieres af de nordiske lande. Det dan-ske bidrag er ca. 6 mio. kr. årligt.Nordisk Topforskningsinitiativfinansieres af de nordiske landesammen. På foranledning af de nordiske statsministres beslutning i2007 om at fremme nordisk topforskning i samarbejde med erhvervs-livet er der iværksat et nordisk topforskningsprogram inden for energi,klima og miljø. Nordisk Topforskningsinitiativ bevilger i Danmark ca. 15mio. kr. årligt.

Nuværende koordinering mellem energiordningerneKoordinering på bestyrelsesniveauDer foregår i dag en bred koordinering på tværs af de forskellige energiforsknings-ordninger på forskellige niveauer. Med oprettelse af EUDP i 2007, som følge afregeringens energiaftale i 2008, er der i dag to store aktører i bevillingsuddelin-gen på energiområdet, Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram(EUDP) og Det Strategiske Forskningsråd (DSF). Aktiviteter inden for rammerne afEUDP koordineres med andre ordninger, initiativer og myndigheder, der støtter ellerfremmer forskning, udvikling, demonstration, innovation og erhvervsudvikling påenergiområdet eller energi- og miljøområdet. Med loven om EUDP er der kommeten klarere arbejdsdeling mellem EUDP og DSF, og det fremgår af lovens bemærk-ninger, at EUDP forventes at bygge videre på de forskningsresultater, der udviklesinden for rammerne af DSF. For at sikre denne koordinering holdes der et årligt fæl-les møde med deltagelse af DSF, EUDP, Green Labs, Højteknologifonden, ForskELog ELFORSK.Koordinering af kvalitetsvurderingDet fremgår af loven om EUDP, at bestyrelsen skal indhente forskningsfaglig råd-givning hos DSF i det omfang ansøgningerne indeholder forskning. Det er tilfældetfor en mindre del af ansøgningerne. Efter denne vurdering kan EUDP´s bestyrelsebeslutte, hvilke ansøgninger der skal have bevilling. DSF foretager også efter aftalemed Energinet.dk forskningsfaglig vurdering af de ansøgninger, som indeholderforskning.Højteknologifondens ansøgninger kvalitetsvurderes af enkeltforskere udpeget afDet Frie Forskningsråd.

Koordinering mellem sekretariaterneDer er en løbende koordinering mellem de seks danske programmer, der formidlerhovedparten af de offentlige midler til ny energiteknologi. Koordineringen omfattereksempelvis koordination mellem sekretariater samt Energinet.dk, Dansk Energiog Højteknologifonden, rådgivning af potentielle ansøgere, afholdelse af offentligearrangementer og tilrettelæggelse af møder og ansøgningsfrister samt koordineringmed hensyn til afgrænsning mellem ordningernes indsatsområder. Endvidere hen-vises til øvrige ordninger, hvis det er relevant.Drøftelsen af mere principielle spørgsmål af relevans for sekretariaterne foregårpå et årligt 1½ dags seminar med deltagelse fra sekretariaterne for DSF, EUDP,Green Labs DK, Højteknologifonden, ForskEL//ForskVE og ELFORSK samt Nor-disk Energiforskning. På nogle møder har også sekretariaterne for henholdsvisGUDP og Fornyelsesfondenden deltaget. Der er etableret en koordineringsgruppe,som igangsætter de enkelte koordineringsopgaver og aftaler økonomisk fordeling.Gruppen har skabt overblik og drøftet muligheder, forenkling og harmonisering afadministrative krav m.v. samt skabt overblik over de enkelte ordningers deltagelsei internationale opslag, ERA-net, Joint Programming, IEAs´s teknologiske samar-bejdsaftaler (Implementing Agreements m.v.).

Koordinering af informationsvirksomhedFor at give forskere, virksomheder og beslutningstagere et overblik over igangsatteaktiviteter er der siden 2007 udgivet en årlig energipublikation. Publikationen er pådansk og engelsk, og den indeholder en beskrivelse af alle igangsatte energiprojek-ter, herunder projektets start- og sluttidspunkt, støttebeløb og deltagere. Endvidereer der oversigter over bevillinger til forskellige teknologier og beskrivelse af nogle afudfordringerne på energiområdet, hvor de enkelte støtteordninger via deres støttehar bidraget til en væsentlig udvikling på området.Publikationen offentliggøres i juni på den årlige EnergiForsk-konference, hvor alleenergiprogrammerne deltager og har informationsstande. Rapporten får i 2012-ud-gaven et nyt format, idet de nævnte ordninger i fællesskab har udviklet en hjem-meside, hvor alle interesserede kan hente information om både igangværende ogafsluttede projekter: www.energiforskning.dk. Der udgives fortsat en kortere tryktrapport.