KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 286: Samlenotat forud for energirådsmødet den 15/6-12, fra klima-, energi- og bygningsministeren

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om transeuropæisk infrastruk-tur og om ophævelse af Beslutning 1364/2006KOM(2011) 658 final.Opdateret notat.1. ResuméKommissionen offentliggjorde den 19. oktober 2011 sit forslag til forordning om transeuro-pæisk energiinfrastruktur. Forslaget lægger op til retningslinjer for prioritering og gennem-førelse af infrastrukturprojekter af fælles europæisk interesse. Forslaget vil strømline god-kendelsesprocedurer i medlemslandene for at reducere sagsbehandlingstiden for projekter affælles interesse samt at øge offentlighedens involvering og accept af vigtigheden af sådanneprojekter. Forslaget indeholder procedure for kontakt mellem medlemsstater vedrørende så-danne projekter, og omfatter videre udvælgelsesprocedurer for en strategisk liste over projek-ter af fælles europæisk interesse. Samtidig ophæves eksisterende forordning om retningslinjerfor de transeuropæiske net på energiområdet (TEN-E-program). Eventuel medfinansiering tilvisse projekter vil blive reguleret i et separat instrument, som er fremsat samtidig med infra-strukturforslaget. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 171 og 194. Rådet træfferafgørelse med kvalificeret flertal. Forslaget er sat på rådsmødets dagsorden med henblik påen statusorientering.2. BaggrundBaggrunden for Kommissionens forslag er, at der er behov for en større intensiv indsats for atmodernisere og udvide den europæiske energiinfrastruktur og for at sammenbinde netværkover grænser for at møde de fælles målsætninger for CO2-reduktion og vedvarende energisamt bidrager til forsyningssikkerhed og effektive energimarkeder.3. Formål og indholdKommissionens forslag til forordning lægger op til fælles retningslinjer for udbygning af eu-ropæisk infrastruktur, og til at Europa-kommissionen i perioden 2014-2020 kan yde økono-misk støtte til visse energiprojekter af fælles europæisk interesse.Forslaget giver prioritet til 12 strategiske trans-europæiske infrastrukturkorridorer og områ-der, idet der etableres en strategisk liste over projekter inden for el, gas, olie og CO2(lagring)af fælles europæisk interesse. I den sammenhæng foreslå etablering af en udvælgelsesprocesbaseret på regionale ekspertgrupper og en rådgivende rolle for Agenturet for Energiregulato-rernes Samarbejde (ACER), hvor en europæisk liste over projekter af fælles interesse opdate-res hvert andet år, og hvor den endelige beslutning om projekter tages af Kommissionen. Eks-pertgrupperne og ACER skal overvåge og evaluere implementeringen af projekterne. Kom-missionen kan udnævne koordinatorer til at bistå projekter med vanskeligheder.Forslaget etablerer et regime for godkendelse af projekter af fælles interesse. Det indebærerblandt andet udpegning af en national kompetent myndighed, der skal koordinere og oversegodkendelsesprocessen, sætte minimumsstandarder for gennemsigtighed og inddragelse af of-fentligheden samt fastsætte maksimal sagsbehandlingstid på 3 år. Forslaget indeholder ogsåbestemmelser som under særlige omstændigheder kan tillade projekter af fælles europæisk in-teresse at blive gennemført af grunde som vitale hensyn til offentlighedsinteresser selv om deberører habitat- og naturinteresser.Side 2

Forslaget indeholder en metode og en proces for udarbejdelse af harmoniserede cost-benefitanalyser for sådanne projekter. På grundlag heraf gives nationale myndigheder og ACER an-svaret for at allokere omkostninger for grænseoverskridende projekter i overensstemmelsemed de involverede medlemslandes fordele ved projektet. Nationale myndigheder pålæggesogså at yde passende incitamenter gennem tariffer for gennemførelse af sådanne projekter så-fremt de af gode grunde står over for højere risici.Endelig afgør forslaget betingelser for, at visse projekter af fælles interesse ville kunne opnåfinansiel bistand under Connecting Europe Faciliteten (fremsat som separat instrument).4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke afgivet sin udtalelse.5. NærhedsprincippetKommissionen argumenterer i forslaget for at energiinfrastruktur har trans-europæisk eller ialle tilfælde grænseoverskridende natur eller konsekvenser. Medlemslandenes reguleringer erikke indrettet på grænseoverskridende projekter og individuelle nationale administrationer harikke kompetence til at beskæftige sig med sådanne projekter i deres helhed. Ud fra et økono-misk perspektiv kan udvikling af energinetværk bedst opnås når det planlægges ud fra et eu-ropæisk perspektiv, som omfatter såvel EU som medlemslandenes aktiviteter med respekt forbegges respektive kompetencer. Således mener Kommissionen, at nærhedsprincippet er re-spekteret.Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, idet den nødvendige og væsentligeudbygning af grænseoverskridende energiinfrastruktur ikke kan gennemføres alene ved initia-tiver på medlemsstatsniveau, men kræver samordning på fællesskabsniveau. Samtidig bør derikke ændres afgørende ved medlemslandenes kompetence vedrørende godkendelse af place-ring mv. af infrastrukturprojekter.6. Gældende dansk retDe omhandlede emner er i dag i hovedsagen reguleret i Planloven, Elforsyningsloven, lov omenerginet.dk, lov om naturgasforsyning og Kontinentalsokkelloven.7. KonsekvenserEn vedtagelse af forslaget kan medføre tilpasning af dansk lovgivning.Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, men vurderes at kunne medføre visse admi-nistrative konsekvenser særligt når det gælder rapporteringsforpligtelser i forhold til projekteraf fælles interesse. Et separat instrument i Connecting Europe Facility-pakken til finansieringaf visse projekter har konsekvenser for EU’s budget.

8. HøringForslaget har været i høring hos en bred kreds.Der er modtaget høringssvar fra 7 eksterne høringsparter: Advokatrådet (ingen kommentarer),CO Industri (CO), Dansk Energi (DE), Dansk Industri (DI), Energinet.dk (ENDK), Miljøbe-vægelsen NOAH (NOAH), Verdensnaturfonden (WWF) og Vindmølleindustrien (VIND).Høringssvarene fra organisationerne er i det følgende resumeret efter emner.GenereltCO-industri tilslutter sig fuldt ud udkastet, som lægger op til en modernisering og udvidelseaf den europæiske energiinfrastruktur. I takt med at EU, herunder Danmark, skal satse mereambitiøst på vedvarende energi, bliver det afgørende at energiinfrastrukturen udvides, så detmest optimale energieffektivitet i EU kan optimeres.DE hilser Kommissionens forslag til forordning velkommen. DE er enig i, at der er behov formassive investeringer til at modernisere og udvikle den europæiske energiinfrastruktur for atsikre et velfungerende europæisk energimarked med konkurrence, høj forsyningssikkerhed ogintegrering af vedvarende energi.DI er grundlæggende positiv over for udkastet. DI finder det nødvendigt og godt, at EU sætterfokus på den strategiske betydning af grænseoverskridende energiinfrastruktur. DI fremhæver,at en udbygning af den grænseoverskridende energiinfrastruktur er en forudsætning for atskabe et reelt indre marked for energi. Et reelt indre marked for energi er en grundforudsæt-ning for at kunne sikre en omkostningseffektiv omstilling af det europæiske energisystem tilat være baseret på en langt højere andel af vedvarende energikilder samt opretholde forsy-ningssikkerheden under denne omstilling.ENDK betragter overordnet set den nye retsakt på energiinfrastrukturområdet, som en god op-følgning på sidste års infrastrukturpakke. Retsakten indeholder væsentlige elementer afENDK's prioriteter på infrastrukturområdet. Dette gælder særligt det store fokus på sam-fundsøkonomiske kriterier for udvælgelsen af projekter med primært grænseoverskridendefordele samt planlægningen af energiinfrastruktur baseret på regionale analyser.VIND ser meget positivt på EU’s retsakt om energiinfrastruktur, idet det er essentielt at sam-arbejdet mellem medlemslandene øges og procestiden for godkendelse af infrastrukturprojek-ter reduceres markant. VIND er enig i, at der i relation til udbygningen af infrastrukturen erbehov for fokus på planlægnings- og godkendelsesprocesserne, tilpasning af reguleringen, dådet bliver nemmere at gennemføre projekter, der involverer flere medlemslande, samt sikringaf det finansielle grundlag for projekterne fx via Connecting Europe Facility. VIND vil, medhenblik på styrkelsen af det europæiske elmarked og høj andel af vedvarende energi, herundervindkraft, opfordre den danske regering til at arbejde for:- Etableringen af et offshoregrid i Nordsøen, som skal binde Nordsølandene sammenmed et stort eltransmissionsnet. Offshoregrid’et skal endvidere have koblet havvind-kraftværker direkte på transmissionsnettet.

WWF finder det afgørende for såvel EU’s forsyningssikkerhed og opfyldelsen af EU’s klima-og energimål, at infrastrukturen i Europa opgraderes, så den nødvendige integration af vedva-rende energi frem mod 2050 muliggøres. Det vil have stor betydning såvel for de danske am-bitioner om 100 % vedvarende energi som for den grønne omlægning, der skal ske i resten afEuropa. WWF finder det positivt, at der lægges op til, at en af prioriteterne af fælles europæ-isk interesse er etableringen af et offshore-elnet i Nordsøen, der skal bane vejen for fremtidigeoffshore vindparker. Det er også positivt, at smart grid er et af de prioriterede tematiske områ-der.GodkendelsesprocedurerDE finder det positivt, at forordningen introducerer nye rammer for hurtig og smidig godken-delse og etablering af transmissionsforbindelser, som effektivt kan nedbringe de ofte lang-sommelige og ukoordinerede godkendelsesprocesser, som finder sted i Europa. DE udtrykkerhåbe for, at den særlige tilladelsesprocedure (one-stop-shop) kan få en afsmittende positiv ef-fekt på tilladelsesproceduren for øvrige projekter. DE opfordrer videre til, at forordningenkommer til at skabe klare retningslinjer for, hvilke EU-hensyn medlemsstaterne skal tage iforhold til godkendelse af udbygning på eget territorium, så den paneuropæiske tilgang til ud-bygningen ikke mistes på foranledning af nationale hensyn.ENDK støtter, at der sættes fokus på myndighedstilladelser og koordinering mellem de natio-nale myndigheder, da problemer på dette område har forsinket infrastruktur projekter i dele afEU. Særligt når det gælder samspillet mellem myndigheder i 2 lande vil det være fremmendemed en forenklet godkendelsesprocedure.Udvælgelse af projekter af fælles interesseDE er positive over for, at processen om udvælgelsen af forbindelser er adskilt fra processenom finansiering. DE finder det vigtigt at signalere, at kun projekter af ”fælleseuropæisk inte-resse” kan modtage EU-støtte, men samtidig bakke op om, at de resterende udbygningsplanerogså er vigtige og ikke må stagnere. DE finder det også væsentligt at sikre, at også forbindel-ser, der endnu ikke er på de systemansvarliges bruttoliste for udbygninger, kan komme i be-tragtning. DE opfordrer yderligere til, at der skabes klarere retningslinjer for Kommissionensendelige beslutning om en ”Union wide list”. DE finder, der mangler retningslinjer for i hvil-ke tilfælde, Kommissionen kan tilsidesætte anbefalingerne og selv redigere listen.DI fremfører, at processen til udvælgelse af ”projekter af fælles interesse” fremstår megetufleksibel, idet den tilsyneladende altovervejende er bundet op på ten-year network develop-ment plans (TYNDP). DI argumenterer, at der kan være projekter, som opfylder alle kriterierfor at være af fælles interesse, men som af den ene eller anden årsag ikke er på den senesteTYNDP. Desuden kan der være projekter, som forventeligt kommer på den næste TYNDP,men dermed også forsinkes indtil næste TYNDP udarbejdes. Dette er ikke hensigtsmæssigt,givet projekterne opfylder kriterierne af fælles interesse. Der bør derfor være en mulighed forat få dispensation eller lignende til projekter af fælles interesse i den periode, der ligger mel-Side 5

lem to TYNDP’er. DI opfordrer til, at kriterierne for projekter af fælles interesse (artikel 4)enten direkte eller indirekte bør henvise til European Energy Programme for Recovery(EEPR) for at sikre sammenhæng til de infrastrukturprojekter, der under EEPR er udpeget tilat bidrage til at nå vigtige EU-energi- og klimapolitiske målsætninger.ENDK noterer sig, at EU Kommissionen får den afgørende rolle i udvælgelse af projekter affælles europæisk interesse. Projekterne vil fremgå af en særlig EU liste, der opdateres hvertandet år. Uagtet at listen laves på baggrund af indstillinger fra medlemslande, TSOer og andrevigtige beslutningstagere sker der en forflytning af "governance" (beslutningskompetence) framedlemslandsniveau til EU niveau. ENDK mener imidlertid, at behovet for at skabe incita-menter til udvikling af vigtig infrastruktur berettiger EU Kommissionens forslag om særligerettigheder og procedurer for udvalgte projekter. Dette gælder specielt projekter, hvor om-kostninger fordeles skævt mellem to lande eller, hvor fordelene primært er regionale frem fornationale. ENDK støtter særligt, at de 10-årige netudviklingsplaner (TYNDP), der laves af deeuropæiske TSOer, er det afgørende udgangspunkt for indstillingen af projekter af fælles eu-ropæisk interesse. El- og gastransmissionsprojekter skal være en del af den senest offentlig-gjorte TYNDP for at kunne blive indstillet til de regionale koordinationsgrupper og videre tiloptagelse på EU Kommissionens liste over projekter af fælles europæisk interesse. Kravet omTYNDP blev indført som en del af 3. liberaliseringspakke, og ENDK betragter det som et op-lagt næste skridt, at EU Kommissionen nu gør TYNDP til det planlægningsmæssige grundlag,hvorudfra de vigtige europæiske projekter udpeges. Samtidig bliver betydningen af TYNDP idenne sammenhæng indirekte bindende, da projekter fjernes fra den særlige EU liste og der-med mister berettigelsen til støtte, hvis de ryger ud af TYNDP. Det store fokus på TYNDP ogherunder den regionale planlægning kan bidrage til, at medlemsstaterne i højere grad oriente-rer sig mod grænseoverskridende infrastrukturforbindelser.WWF finder ikke, at prioriteringen mellem vedvarende energi og fossile brændsler er så klar iforslaget, som EU’s klimamål lægger op til. WWF finder, at det med fordel kan fremgå tyde-ligere, at projekter der fremmer vedvarende energi skal prioriteres højt. Samtidig bør detfremhæves, at gas primært betragtes som et overgangsbrændsel i overgangen til et energisy-stem baseret på vedvarende energi, og at nye gasledninger derfor skal vurderes i det lys. Des-uden finder NOAH nye transnationale olieledninger og CCS-infrastrukturprojekter problema-tiske, da langsigtede investeringer heri arbejder imod målsætningerne om at omlægge energi-forsyningen til vedvarende energi.Omkostninger og Cost-benefit analyserDE finder, at den paneuropæiske tilgang med europæisk samfundsøkonomi som beregnings-og udvælgelsesgrundlag er helt essentielt for at sikre, at de mest gavnlige transmissionsfor-bindelser prioriteres.DI finder, at det er et nødvendigt skridt, at der sættes fokus på, hvordan omkostningerne skalfordeles mellem lande, der er med i grænseoverskridende projekter. Det vil formodentlig ipraksis vise sig at være en vanskelig øvelse. Det er derfor meget vigtigt, at der udvikles trans-parente metoder til at vurdere, hvordan berørte lande påvirkes af givne allokeringsbeslutnin-ger, og at der er en fælles forståelse af, hvordan dette gøres op. DI fremhæver videre, at udka-stet til forordning lægger op til, at omkostningerne til investeringerne i energiinfrastrukturenaltovervejende bæres af energiforbrugerne over nettariffer og flaskehalsbetalinger. Der er taleom betydelige omkostninger. Det bør derfor mere eksplicit fremgå, at cost-benefit-analyser afSide 6

projekter af fælles interesse i bred forstand skal tage højde for erhvervslivets konkurrenceevne– herunder særligt konsekvenserne for arbejdspladser og den energiforbrugende, konkurren-ceudsatte industri. Ligeledes bør det eksplicit fremgå, at cost-benefit-analyserne skal adresse-re ændringer i konkurrenceevnen inden for EU mellem lande som følge af omkostnings-allokeringen (som går i tarifferne) af specifikke projekter. Lande, der er længere fremme iskoene, får højere omkostninger, som skader de specifikke landes energiforbrugende industri.I forhold til investeringer i energiinfrastruktur og Smart Grid bør det af forordningen fremgå,at investeringer i Smart Grid bør ske under en samfundsøkonomisk afvejning i forhold til in-vesteringer i øget netkapacitet.ENDK opfatter den finansielle del af de nye EU retsakter som et positivt forsøg på at adresse-re den aktuelle udfordring med udbygning af vigtig europæisk energiinfrastruktur. Dog mådet stadig være førsteprioritet at arbejde for stabil og gennemsigtig national regulering på eu-ropæisk plan, der giver mulighed for et rimeligt afkast og en planlægning baseret på sam-fundsøkonomiske kriterier. Hermed sikres en mere ensartet incitamentsstruktur for investe-ringsbeslutninger på europæisk plan. ENDK understreger, at EU Kommissionen bør væreopmærksom på ikke at erstatte behovet for vigtig ny regulering med en økonomisk støtteord-ning, der potentielt set kan accelerere kampen om støttemidler på europæisk plan. Dette bety-der også, at det må være en forudsætning for tildeling af økonomisk støtte til infrastrukturpro-jekter (via CEF), at støttemidlerne ikke modregnes af nationale myndigheder i form af be-skatning eller gennem skærpede krav til forrentningen af den foretagne investering. ENDKanfører videre, at EU Kommissionen lægger op til, at ENTSOE og ENTSOG1skal udvikle demetodiske værktøjer, der i sidste ende er med til at afgøre, hvornår et projekt er af europæiskinteresse og hvornår det vurderes ikke at være kommercielt attraktivt - og dermed kan blivestøtteberettiget. ENDK vurderer, at dette arbejde vil blive en stor udfordring for de europæi-ske TSOer, men er samtidig enig i EU Kommissionens tilgang og store fokus på TSOerneskompetencer som det grundlæggende fundament for planlægningen. ENDK finder det viderepositivt, at cost-benefit analyse metoden danner grundlaget for bestemmelsen af omkostnings-allokeringen ved grænseoverskridende investeringer. Hermed kan det sikres, at omkostningeri højere grad fordeles efter, hvor projekterne udgør de største fordele. ENDK noterer sig, atkommercielle investorer betragtes som mulige "project promoters", der ligesom TSOer,DSOer m.fl. kan søge om at få optaget et projekt på EU Kommissionens liste. Dette sker viaen ansøgning til den regionale gruppe. I lyset af denne mulighed og det øgede handlerum forprivate/kommercielle aktører finder ENDK det særligt vigtigt, at retsakten understreger, at etprojekt skal være en del af den seneste TYNDP, for at det kan blive indstillet til at blive opta-get på EU Kommissionens liste over projekter af europæisk interesse. ENDK finder, at det erhelt afgørende at bevare dette udgangspunkt i TYNDP, da det er en garant for, at der ligger enregional samfundsøkonomisk analyse bag projektindstillingen. ENDK forventer, at netop det-te udgangspunkt i TYNDP fremover kan skabe et forøget pres på TSOerne for at optage nyeprojekter i TYNDP. Der vil blive behov for transparens omkring både den nationale indmel-ding af projekter til de regionale investeringsplaner og selve TYNDP processen på ENTSOplan. ENDK noterer sig også, at et medlemsland skal godkende de investeringer der findersted inden for grænserne af et medlemsland. ENDK bemærker yderligere, at ACER2kan sætteretningslinjerne for fordelingen af omkostningerne ved grænseoverskridende investeringer så-fremt de regionale myndigheder ikke kan blive enige. Dette giver en ny stærk rolle til ACERog kan forhåbentlig reducere risikoen for, at langvarige forsinkelser af projekter pga. uenig-12

hed om omkostningsfordelingen kan undgås. En forudsætning for dette er dog, at ACER tilde-les tilstrækkelige ressourcer til at opfylde den stigende mængder opgaver, som de tildeles.RegulatorerneDE vil gerne fremhæve, at de ser et behov for at sikre, at regulatorernes kompetencer er til-strækkelige i forhold til deres rolle i de regionale arbejder samt tilstrækkelige i forhold til om-kostningsallokering af forbindelser af fælles interesse.De Regionale GrupperDE finder ikke, at forordningen er så eksplicit om rolle- og ansvarsfordelingen for de Regio-nale Grupper. DE opfordrer derfor til, at rolle- og ansvarsfordelingen i disse grupper samtgruppernes egentlige mandat klarlægges yderligere, så arbejdet ikke i praksis kommer til athvile på de systemansvarlige alene, men er et homogent samarbejde mellem systemansvarlige,regulatorer, myndigheder og projektiværksættere.DI opfordrer til, at der i Annex III, i forhold til arbejdet i de regionale grupper, tilføjes ettekststykke, der lægger op til, at der i regi af hver gruppe er mulighed for at vurdere alternati-ve transmissionsforbindelser, der ikke er omfattet af TYNDP’en.ENDK betragter det som positivt, at TSOerne er med i de vigtige regionale grupper, der rang-ordner og indstiller projekter af europæisk interesse til EU Kommissionen. Denne gruppe af"stakeholders" er ifølge ENDK særligt vigtige, når det kommer til den samlede proces vedr.planlægning, godkendelser og investeringer i energiinfrastruktur i Europa. Derfor forventerENDK, at de regionale grupper i høj grad kan være med til at sætte skub i den regionale euro-pæiske planlægning.Dækning af infrastruktur til olie og CO2 samt elmotorvejeCO-industri glæder sig over, at Carbon Capture and Storage (CCS) nævnes i relation til detteudkast. CO-industri ser CCS som en god teknologi, som led i at reducere EU´s samlede CO2-udslip. En teknologi som også Danmark bør satse på ift. at reducerer sit CO2-udspil.NOAH anfører, at den danske regering bør arbejde for, at oliekorridorer, elmotorveje oggrænseoverskridende kuldioxidnet fjernes fra forordningen. NOAH argumenterer, at det atkunne demonstrere, hvordan et velfærdssamfund kan udvikles og samtidig omstille energifor-syningen til at være 100 % vedvarende og baseret på bæredygtige hjemlige ressourcer, vil væ-re det fornemste bidrag et lille land som Danmark kan yde til løsningen af den aktuelle klima-krise. NOAH anfører videre at ambitionen i forslaget ikke handler om en hurtig lokal/nationalomstilling i EU´s medlemslande med udgangspunkt i de lokale vedvarende energiressourcer,men er derimod en vision om et Europa som ét sammenhængende energisystem, hvor billigtransport af energi over landegrænser og nord-syd via nye elmotorveje skal balancere enasymmetrisk udvikling i VE og mindske behovet for national/regional kapacitet for lagring ogkonvertering af el og varme. Et grundlæggende problem ved forslaget til forordning er, at derforudsættes en meget langsom omstilling, der er helt ude af proportion med det globale 2-graders drivhusgasbudget på i størrelsesordenen 830 Gt CO2e fra nu og frem til 2050. NOAHfinder det yderligere slående, at der i forslagets Bilag IV, der omhandler ”regler og indikatorervedrørende kriterier for projekter af fælles interesse”, slet intet står om CO2-net. Der gældertilsyneladende ingen kriterier for at prioritere netop CO2-net. Tilsvarende i Bilag V vedr.”cost-benefit-analyse for energisystemet som helhed” står der heller ingen krav til eller ram-Side 8

mebetingelser for gennemførelse af en cost-benefitanalyse for et CO2-nets og CCS´ betydningfor energisystemet som helhed. NOAH er imod visionen om EU som et samlet energisystem,hvor de enkelte lande ikke bliver selvforsynende med vedvarende energi og hvor elmotorvejeudveksler a-kraft-el, CCS-kulkraft-el, solcelle-el fra syd og vind-el fra nord i et ikke-bæredygtigt europæisk energi-mix. NOAH er ikke imod regional udveksling af el over lande-grænser, når spidssituationer kræver dette, men landene skal som udgangspunkt netto væreselvforsynende og med 100 % vedvarende bæredygtig energi. NOAH mener, at den danskeregering skal arbejde for, at europæiske elmotorveje fjernes fra forslagets bilag I og II. Slutte-lig anfører NOAH at olie er snart fortid og pipelines for råolie fortjener efter NOAH’s meningikke særlig EU-støtte.EU-2050-mål og allokering af midlerDE anfører, at med EU’s mål om 80-95 % reduktioner i drivhusgasemissionerne i 2050 børindpasning af VE-kapacitet til havs og sammenkoblingen af det europæiske el-transmissionsnet være en hel central karakter. Investeringshorisonten for energiinfrastrukturer af en længde, som gør, at de investeringer markedet foretager nu, er afgørende for opfyldel-sen af 2050-målene.DI finder det meget positivt, at der rent økonomisk med Connecting Europe Facility, som eren del af udspillet, sker en markant opprioritering af energiinfrastrukturen (i forhold til denhidtidige TEN-E).WWF anfører, at Kommissionens samlede nye infrastrukturpakke ikke i tilstrækkelig grad af-spejler Europas langsigtede klimamål om en 80-95 % reduktion af drivhus-gasserne i 2050. Etklarere fokus på 2050-målet vil tydeliggøre, i hvilken retning de nødvendige investeringerskal gå. Det gælder i prioriteringen imellem udbygning af de forskellige transnationale el-,gas- og olieledninger. Men det gælder også i prioritering af EU-midler til henholdsvis energi-og transportinfrastruktur, hvor der i den samtidigt udsendte finansielle retsaktConnecting Eu-rope Facilitylægges op til at allokeres langt flere midler til transportinfrastruktur. Dette selvom en omfattende udbygning af vejinfrastrukturen strider direkte imod målet om at reduceredrivhusgasudledningerne betragteligt og samtidig udgør en trussel mod biodiversitet og natur-interesser. WWF opfordrer til at arbejde for, at der – bl.a. med en klar reference til EU’s re-duktionsmål for 2050 – tydeligere lægges op til, at infrastrukturprojekter, der understøtter engrøn omlægning af energisystemet, skal prioriteres højere, samt for at der skabes en bedre ba-lance i prioriteringen af EU’s budgetmidler til udviklingen af hhv. energi- og transportinfra-struktur.Forslagets bestemmelser vedrørende høring af interessenterDI anfører, at forordningen lægger op til en procedure for offentlig høring, hvoraf det ekspli-cit bør fremgå, dels at der skal ske formel skriftlig høring af relevante interessenter, dels at in-dustrien og dens organisationer er blandt relevante interessenter. Specifikt i forhold til arbej-det i de regionale grupper, skal der opfordres til, at der skabes en mere fast procedure for dehøringer, der skal finde sted og herunder muligheden for at vurdere alternative transmissions-forbindelser, der ikke er omfattet af TYNDP’en.ENDK fremhæver, at det er positivt, at der er stor fokus på transparens og tidlig offentlig in-volvering for at sikre offentlig accept af energiinfrastrukturprojekter, hvilket er i tråd med er-

faringerne i ENDK. Dette vil især blive vigtigt, når beslutningerne i højere grad flyttes til EU-niveau.Sagen blev behandlet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 3. november 2011. Føl-gende bemærkninger blev fremført:NOAH påpeger, at formuleringen omkring ”grønne elementer” bør være mere fokuseret, idetformuleringen alene er for svag. NOAH mener desuden, at forslagets inddragelse af olie, el-motorveje og CO2 oplagring er udtryk for forkert prioritering. I et fossilfrit samfund er olie ogCO2 oplagring overflødigt. Elmotorveje kan mod intentionerne styrke kul og atomkraft sombærende energigrundlag og derved undergrave VE og 100% fossilfrihed.Dansk Naturfredningsforening spurgte til forslagets pkt 3. om habitat- og naturinteresser er enhenvisning til Habitatsdirektivet (art. 6, stk. 4)Det Økologiske Råd tilslutter sig synspunkterne omkring Olie og CO2 fremført af NOAH.Gas bør kun ses som en midlertidig løsning. Eludbygningen er positiv, så længe fokus er påfossilfrihed. I den sammenhæng mener ØR generelt, at forslaget mangler en tydeligere hen-visning til 2050 mål.Dansk Energi påpeger, at investeringshorisonten for infrastruktur bør tage udgangspunkt i2050. Dansk Energi påpeger desuden, at også projekter uden for det ti-årige planlægningspro-gram (TYNDP) bør kunne inddrages. Samtidig er det vigtigt, at det er de helt overordnedesamfundsmæssige økonomiske hensyn, driver beslutningen, også udover TSO´erne. Balancenmellem bureaukrati og transparens skal afvejes, idet Skandinavien måske er eksempel på ubu-reaukratisk tilgang, men ikke på transparens. Bureaukrati er således nødvendigt for at sikretransparens. Dansk Energi påpeger afslutningsvis, at DK bør arbejde for flere penge til energiuagtet, at der samlet set er risiko for, at det samlede beløb til alle tre sektorer bliver skåret iforhandlingerne.Greenpeace støtter holdningerne fremført af Det Økologiske Råd omkring for stor fokus påcarbonbaseret (gas, olie og CCS) infrastruktur og understreger 2050 og reduktionen af GHGsom det styrende mål.WWF støtter Det Økologiske Råd mht. olie og CO2 og Dansk Energi i forhold til at få flerepenge til energiinfrastruktur.Sagen blev behandlet i Klima,- Energi, og Bygningspolitisk Specialudvalg den 26. januar2012. Følgende bemærkninger blev fremført:Greenpeace: Anførte at inklusionen af CCS i infrastrukturforslaget står i kontrast til VE mål,og også regeringens mål om først at tage stilling til CCS i 2020. Derfor bør CCS ikke kunnemodtage finansiel støtte. Det vides endvidere ikke endnu om CCS bliver kommercielt bære-dygtigt, hvorfor det under alle omstændigheder er for prematurt at investere i CCS. Under-stregede vigtigheden af fokus på 2050 reduktionsmål.NOAH: Anførte, at det var uklart at Regeringen anføre det som positivt at blive transitland,når transport over lange afstande på generelt plan bør minimeres.Side 10

Det Økologiske Råd: Påpegede, at der tilsyneladende var et problem i transmissionen af el iTyskland. Tyskland er ét prisområde, men der er flaskehalse i Nord-Syd retning.Dansk Energi: Støttede DØR i, at der er flaskehalsproblemer i Tyskland og, at det går ud overkapacitetsudvekslingen mellem DK og DE. Derfor meget vigtigt, at PCI projekter også kanudpeges uden for TYNDP-regi.Sagen blev behandlet i Klima,- Energi, og Bygningspolitisk Specialudvalg den 22. maj 2012.Følgende bemærkninger blev fremført:DØR: Mente, at regeringens holdning kunne strammes op i forhold til ønsket om at fremme afgrønne elementer. DØR savnede en klarere målbeskrivelse i stedet for instrumenter som”markedet” og ”markedsregler”.WWF: Støttede DØR omkring en klarere målsætning og reference til 2050 målsætning.NOAH: Anførte, at der med markedsdrevet også kunne lægges, at man ikke aktivt støtter CCSfinansielt, derfor et fleksibelt udgangspunkt. Vigtigt at cost-benefit analysegrundlag indgår såtidligt som muligt i projektudvælgelsesproces.Greenpeace: Støttede DØR og spurgte ind til omfanget af ”grønne elementer”, og om detkunne specificeres nærmere, hvad der menes med det. Evt. kan der i stedet skrives ”fremme afVE”. Netudbygning bør i alle tilfælde kun foretages i begrænset omfang.Dansk Energi: Positive overfor, at regeringen støtter inklusion af projekter uden for TYNDP,og understregede vigtigheden af et europæiske og ikke kun regionalt perspektiv for prioritere-de projekter.Dansk Fjernvarme: anførte, at der er risiko for, at lokale initiativer, herunder energispareind-satser, vil blive overset ved en stor udbygning af infrastrukturen og de deraf forøgede im-portmuligheder. Lokale initiativer bør derfor indgå i et beregningsgrundlag, således at importikke svækker lokalindsatser på f.eks. energieffektiviseringsområdet.Vedvarende Energi: Støttede Dansk Fjernvarme og foreslog, at fokus ikke er importinfra-struktur, men blot infrastruktur. VE foreslog endvidere, at lokalindsats og den lokale dimensi-on indgår i den cost-benefit analyse som relevant alternativ til nye forbindelser. Støttede end-videre DØR omkring en kobling til målet om et lavemissionssamfund.Vindmølleindustrien: Pointerede, at såvel det lokale såvel som det transnationale logisk setmå indgå i en samlet vurdering og, at beskrivelsen evt. kunne udvides i forhold til detteaspekt.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerEn række lande har understreget hvor følsomt spørgsmålet om godkendelsesprocedurer er.Flere lande har udtrykt en vis bekymring mht. finansiering. Set i lyset af behovet for fiskalkonsolidering finder disse lande det nødvendigt at begrænse antallet af projekter, der kan gøresig berettiget til EU-finansiering.Side 11

Visse lande støtter en moderniseret infrastruktur, men savner forslag til forbedring af ramme-betingelserne mhp. styrkelse af virksomheders investeringslyst. Man finder det er godt med etregionalt fokus, men det er nødvendigt også at henvise til eksisterende regionale samarbejds-fora som fx det pentalaterale samarbejde3, for derved at undgå overlappende foranstaltninger.Andre lande ønsker en uddybende analyse af, hvordan VE-udbygningen vil påvirke nettet somhelhed. Der er tilfredshed med, at olie er blevet medtaget i pakken. Et enkelt medlemslandfinder desuden, at der også er behov for investeringer internt i medlemsstaterne.De fleste lande har fortsat undersøgelsesforbehold på store dele af forslaget. Det endelige bil-lede har således endnu ikke har tegnet sig i forhold til landenes interesser. Der har genereltværet givet udtryk for, at markedet skal bære infrastrukturprojekterne.Det danske formandskab har koncentreret indsatsen omkring drøftelse af forslagets udvælgel-seskriterier for særligt prioriterede projekter og sammensætningen af de regionale grupper.Der fokuseres i drøftelserne på landenes indflydelse på udvælgelsen af projekter, idet Kom-missionen deltager i alle regionale grupper, og efterfølgende får indflydelse på eventuelt at til-føje nødvendige projekter på listen over europæiske infrastrukturprojekter. Der har særligtværet fokus på, hvorvidt Kommissionen går ind og foretager prioriteringen af de projekter,som de regionale grupper indstiller.Forslagets bestemmelser omkring den juridiske gyldighed af lister over prioriterede projekter(PCI) har været drøftet mellem Rådets og Kommissionens juridiske tjenester. Således menerRådets jurister ikke, at PCI-listerne kan være juridisk gyldige i forhold til traktaten med min-dre listerne godkendes ikke kun af de udpegende regionale grupper og Kommissionen, menogså af Rådet og EP. Der er derfor valgt en løsning med delegerede retsakter for PCI-listen.Forslagets bestemmelser omkring tilladelser til infrastrukturprojekter er forslagets mest ud-fordrende. Bestemmelserne har kun summarisk været berørt endnu, men flere lande har til-kendegivet, at de har problemer af forfatningsmæssig karakter i forhold til bestemmelserne.Derudover efterspørges der mere fleksibilitet omkring Kommissionens forslag om tidsfristerog rollen for én udpeget kompetent myndighed i et nationalt one-stop shop setup.I forbindelse med anvendelse af cost-benefit analyser og samfundsøkonomisk tilgang ved ud-vælgelse af projekter af fælles europæisk interesse er der generelt enighed om vigtigheden aftransparens. Der er dog forskellige holdninger til, hvornår cost-benefit analysen skal foreligge– skal det være før udvælgelse af projekter i de regionale grupper, før Kommissionens endeli-ge indføjning på liste over projekter, eller efter godkendelse men før evt. vurdering af medfi-nansiering. Der indgår drøftelser om tarifpåvirkning samt om omkostningsdeling mellem deinvolverede lande, idet en cost-benefit analyse teoretisk set kan vise, at infrastruktur kommerandre egne mere til gode, end dér hvor forbindelserne etableres.Endelig drøftes mulighederne for støtte og finansiering af projekterne i det tilhørende forslagtil forordning om ”Connecting Europe Facility” (CEF). som forhandles i Rådets arbejdsgrup-pe for budgetspørgsmål.

10. Regeringens generelle holdningDanmark ser positivt på, at der nu lægges op til at prioritere de europæiske el- og gasin-frastrukturprojekter af hensyn til Europas energiforsyningssikkerhed, velfungerende energi-markeder og indpasning af vedvarende energi. Danmark lægger vægt på, at infrastrukturfor-slaget understøtter EU´s køreplan for omstilling til en lav-emissionsøkonomi i 2050.Omstillingen af det europæiske energisystem er nødvendigt for at nå EU’s langsigtede målom drivhusgasreduktioner.I udvælgelsen af projekter indgår en række kriterier, som er i god overensstemmelse meddansk energipolitik. Overordnet set forekommer forslaget at være administrativt tungt, herun-der med en lang række rapporteringsforpligtelser for medlemslandene, hvoraf flere forekom-mer unødvendige.I de skandinaviske lande er der en lang tradition for ubureaukratisk samarbejde mellem lande-ne, ligesom der er en lang erfaring med udvikling af det nordiske elmarked. Erfaringer herfravil Danmark bruge i forbindelse med de kommende forhandlinger om forslaget.Forslaget tilsigter bl.a. at væsentligt reducere den tid, der medgår til godkendelsesprocedurer-ne for PCI-projekter. Hensigten med hurtigere godkendelsesprocedurer støttes derfor i sit ud-gangspunkt, men udformningen af bestemmelser vedrørende den administrative godkendel-sesprocedure for PCI-projekter bør tage fornødent hensyn til den ofte vanskelige politiskeproces i medlemsstaterne.Fra dansk side vil der lægges vægt på at fremme prioriteringer af grønne elementer, somfremmer vedvarende energi, der bidrager til opfyldelsen af EU´s 2020 såvel som 2050 klima-og energimålsætninger.Det er endvidere holdningen, at investeringer i infrastruktur som udgangspunkt skal være dre-vet af markedet under hensyn til udbygningen af vedvarende energi og forsyningssikkerhed.En forudsætning er imidlertid, at indre markedsreglerne fungerer effektivt. Der kan være til-fælde, hvor reglerne ikke er helt tilstrækkelige, for eksempel i forhold til at sikre, at også storevertikalt integrerede selskaber tager de nødvendige initiativer til udbygning af energiinfra-struktur, som kan skabe mere sammenhængende markeder og åbne op for større konkurrence.Fra dansk side ønsker man ikke, at forordningen skal kunne føre til, at projekter med en i øv-rigt god projektøkonomi skal kunne komme i betragtning til at modtage støtte. Danmark erdog opmærksom på, at der kan være et begrænset antal projekter af strategisk regionalpolitiskinteresse, særligt af hensyn til integration af vedvarende energi og forsyningssikkerheden,som har behov for støtte. Udvælgelsen af projekter bør baseres på anvendelse af cost-benefitanalyser og samfundsøkonomisk tilgang på regionalt niveau, og som så vidt muligt også om-fatter relevante lokale alternativer og et europæisk perspektiv.Endelig finder man fra dansk side, at det også bør være muligt at udpege projekter af fællesinteresse uden for TSO’ernes tiårige netinvesteringsplan (TYNDP).11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 14. november2011 til orientering.

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sikkerhed ved offshore olieog gas prospekterings-, efterforsknings- og produktionsaktiviteter.KOM(2011) 688 FinalOpdateret notat1. ResuméPå baggrund af bl. a. ulykken på boreplatformen ”Deepwater Horizon” i Den MexicanskeGolf, hvor 11 personer omkom og der skete en omfattende olieforurening af havet og kyster-ne, Montara hændelsen i Australien i august 2009, hvor der skete forurening af havet, samt tohændelser i Nordsøen (Gullfaks C i maj 2010 og Gannet F i 2011), der havde potentiale foren større ulykke, har Kommissionen udsendt forslag til forordning om sikkerhed ved offshoreolie- og gasaktiviteter. Forslaget til forordning supplerer eksisterende EU-lovgivning. For-slaget har baggrund i en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 10. oktober 2010:”Facing the challenge of the safety of offshore oil and gas activities”. I forslaget foreslås enrække initiativer på EU-niveau til at reducere risikoen for større ulykker offshore og forbedreforureningsberedskabet samt om selskabernes miljøansvar. Endvidere indeholder forslagetkrav til en national kompetent myndighed, herunder dens funktion og uafhængighed af inte-ressekonflikter med den myndighed, som varetager den økonomiske udvikling i medlemssta-ten, specielt for så vidt angår udstedelse af koncessioner og opkrævning af afgifter, gebyrerm.v. Endelig indeholder forslaget krav om offentlig deltagelse i forbindelse med behandling afansøgninger om koncessioner offshore svarende til, hvad der er gældende på miljøområdet.Forslaget vil medføre en række ændringer af den danske lovgivning om sikkerhed og miljø iforbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Forslaget kan have statsfinansielle konse-kvenser til etablering af den nationale kompetente myndighed, til udførelse af nye opgaver,der forventes pålagt myndigheden i forordningen samt til det lovgivningsarbejde, der forven-tes at blive en konsekvens af forordningen. Formandskabet lægger op til at præsentere enfremskridtsrapport på energirådsmødet den 15. juni 2011.2. BaggrundForslaget til lovgivning er fremsat på baggrund af en række nylige større ulykker ved offshoreboreoperationer (boreplatformen ”Deepwater Horizon” i Den Mexicanske Golf, hvor 11 per-soner omkom og der skete en omfattende olieforurening af havet og kysterne, Montara hæn-delsen i Australien i august 2009, hvor der skete forurening af havet, og Usumacinta i Mexicoi 2007, hvor 22 omkom), samt to hændelser i Nordsøen (Gullfaks C i maj 2010 og Gannet F i2011), der begge havde potentiale for en større ulykke.Kommissionen udsendte på baggrund af Deepwater Horizon ulykken i april 2010 den 10. ok-tober 2010 en meddelelse: ”Facing the challenge of the safety of offshore oil and gas activi-ties”. Heri foreslås en række initiativer på EU-niveau til at forbedre sikkerhedsniveauet ogforureningsberedskabet samt om selskabernes ansvar. Initiativerne omfatter både forslag tilEU-lovgivning og en række administrative tiltag. Nogle af initiativerne er ændringer af pro-duktsikkerhedsdirektiverne (maskindirektivet, trykudstyrsdirektivet og ATEX-direktivet) tilogså at omfatte udstyr på mobile boreplatforme og brøndkontroludstyr generelt.Rådet har den 3. december 2010 vedtaget rådskonklusioner, der er overvejende positive over-for skitseforslagene i meddelelsen.Side 14

Endvidere har Europa-Parlamentet vedtaget resolutioner vedr. offshoresikkerhed den 10. ok-tober 2010 og den 13. september 2011.Efterfølgende er der udsendt en række rapporter fra de amerikanske myndigheder, de involve-rede selskaber og de britiske og norske sikkerhedsmyndigheder, som redegør for mulige årsa-ger til ulykken.Endvidere er der afholdt en række møder mellem Kommissionen med Nordsølandene sommedvært og de øvrige medlemsstater, der har offshore olie- og gasaktiviteter, herunder Dan-mark.Forslaget til lovgivning er i form af en forordning med hjemmel i artikel 192 og 194 i Trakta-ten om EU's Funktionsmåde (TEUF) og tager udgangspunkt i meddelelsen, rådskonklusioner-ne, parlamentsresolutionerne, konklusioner og anbefalinger i de udsendte rapporter samt ikkemindst de ovennævnte møder mellem Kommissionen og offshorelandene. Dog er initiativernevedrørende ændring af produktsikkerhedsdirektiverne ikke medtaget i forslaget, idet arbejdethermed antages at finde sted i den del af Kommissionen, der har ansvaret for disse initiativer(DG Enterprise).Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådettræffer afgørelse med kvalificeret flertal.Forslaget indeholder nogle bilag, der uddyber en række af forordningens artikler. Der foreslåsen procedure, hvorved bilagene løbende opdateres af Kommissionen ved delegerede akter og isamarbejde med medlemsstaterne.Forslaget har været behandlet på en række arbejdsgruppemøder i rådsregi, senest den 24. april2012, hvor en 2. revision af forslaget blev behandlet. På baggrund heraf er der udarbejdet enfremskridtsrapport, som forelægges af formandskabet på rådsmødet den 15. juni 2012.3. Formål og indholdFormålet med forslaget til forordning er at reducere risikoen for større ulykker ved offshoreolie- og gasaktiviteter i EU og at begrænse konsekvenserne, hvis en sådan ulykke alligevelfinder sted.Forslaget pålægger operatørerne en række tiltag til imødegåelse af større ulykker ved offshoreolie- og gasoperationer, samt etablering af et beredskab til håndtering af konsekvenserne, hvisulykken alligevel er sket. Tiltagene omfatter bl.a. anvendelse af tredjepartsvurdering af nær-mere angivne sikkerhedsmæssige forhold. Endvidere stilles der krav om miljøansvar og sam-tykkeprocedurer. Der stilles også krav om en national kompetent myndighed til udførelse afopgaver i henhold til forslaget. Den kompetente myndighed skal i sine funktioner være uaf-hængig af interessekonflikter med den myndighed, der varetager den økonomiske udvikling imedlemsstaten, specielt for så vidt angår udstedelse af koncessioner og opkrævning af afgif-ter, gebyrer m.v.Forslaget indeholder ikke bestemmelser, der ændrer produktsikkerhedsdirektiverne til at om-fatte mobile boreplatforme og brøndkontroludstyr, som det var nævnt i meddelelsen af 10. ok-Side 15

tober 2010. Kommissionen forventes i stedet at igangsætte udarbejdelse af sådanne ændringermed tilhørende harmoniserede standarder efter de sædvanlige procedurer herfor.Derudover er der krav om de nationale myndigheders indrapportering til Kommissionen omulykker og andre hændelser og anden deling af information.Endvidere stilles der krav om transparens i form af offentliggørelse af forskellig form for in-formation, som nærmere bestemmes ved delegerede akter til Kommissionen.Endelig er der krav om en offentlig deltagelse i procedurerne for tildeling af koncessioner off-shore. Retningslinjerne herfor er de samme som gælder for offentlig deltagelse i forbindelsemed udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet.Kommissionen har ved en beslutning af 19. januar 2012 oprettet et EU Offshore Myndig-hedsudvalg, der skal rådgive Kommissionen. Udvalget består af repræsentanter fra medlems-landenes offshoremyndigheder og mødtes første gang den 8. maj 2012.Der tillægges beføjelser til Kommissionen i form af delegerede retsakter til at opdatere bilagtil forordningen i takt med den tekniske udvikling. Disse forventes udstedt efter en høring afmedlemsstaternes eksperter via EU Offshore Myndighedsudvalget.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om den kommende lovgivning. Europa-Parlamentet er medlovgiver og behandlingen af forslaget er delt mellem udvalget vedrørendeindustri, forskning og energi, ITRE (Industry, Research and Energy), udvalget vedr. miljø, of-fentlig sundhed og fødevaresikkerhed, ENVI (Environment, Public Health and Food Safety)og juridisk udvalg, JURI (Legal Affairs). Det vides endnu ikke, hvornår forslaget vil blive satpå udvalgenes dagsorden.5. NærhedsprincippetFor så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, begrunder Kommissionen lovgivning påEU-niveau med bl.a. at offshoreindustrien opererer på tværs af landegrænser, at lovgivningeni de forskellige medlemsstater er på forskelligt niveau og så forskellige, at sammenligning afselskabernes præstationer og deling af information er vanskelig og fortsat vil være det, samt atden nationale udvikling ikke vil være tilstrækkelig til at mindske den ikke uvæsentlige sand-synlighed for og konsekvenserne af en større ulykke i EU. Endelig anfører Kommissionen athandling alene fra medlemsstaternes side vil være utilstrækkeligt til at opnå tilstrækkelig be-skyttelse (herunder forureningsansvar) af miljøet og opfylde forpligtelser i henhold til havstra-tegidirektivet.Regeringen finder, at en fælles EU-regulering af området efter de principper, der er indeholdti forslaget, vil være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.6. Gældende dansk retDanmark har gennemført følgende direktiver på offshoreområdet:Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger tilforbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.Side 16

Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbed-ring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindu-stri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser fortildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion afkulbrinter.Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og pri-vate projekters indvirkning på miljøet, som ændret senest ved Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse iforbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes til-nærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til anven-delse i eksplosionsfarlig atmosfære, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes til-nærmelse af medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr, som ændret vedEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner ogom ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning) (EØS-relevant tekst).Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvarfor så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7. september 2005 om forure-ning fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser.Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyrog planter, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.1882/2003 af 29. september 2003.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om straffe-retlig beskyttelse af miljøet.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om be-skyttelse af vilde fugle.Direktiverne er gennemført vedlov om anvendelse af Danmarks undergrund (lovbekendtgørelse nr. 889 af 4. juli 2007med senere ændringer) med tilhørende bekendtgørelser,lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport afkulbrinter (offshoresikkerhedslov) (lov nr. 1424 af 21. december 2005 med senere æn-dringer) med 34 tilhørende bekendtgørelser, samtlov om beskyttelse af havmiljøet (lovbekendtgørelse nr. 929 af 24. september 2009med senere ændringer) med tilhørende bekendtgørelser.7. KonsekvenserForslaget kan have betydelig indvirkning på den danske myndighedsstruktur. I Danmark ertilsynet med sikkerhed og sundhed forankret i en særlig enhed i Energistyrelsen, Offshoresik-kerhedsenheden, der er funktionsmæssigt adskilt fra den enhed, Ressourceenheden, der fore-tager indstilling om tildeling af koncessioner til ministeren, fører tilsyn medolie/gasressourcer og opkræver rørledningsafgift. Øvrige afgifter opkræves af SKAT. Disse toSide 17

enheder refererer til hver sin vicedirektør, men samme direktør og minister. Forhold vedrø-rende udledning til havet og oliespildsberedskab varetages af Miljøstyrelsen, mens admini-stration af vurderinger af virkninger på miljøet (VVM) i forbindelse med udbygningsgodken-delser og boringer varetages af Offshoresikkerhedsenheden i samarbejde med Miljøstyrelsen.Principielle sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål, de overordnede linjer for forståelsenaf sikkerheds- og sundhedslovgivningen offshore, samt udarbejdelsen af regler og vejlednin-ger på området varetages endvidere i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre myn-digheder på offshoreområdet, herunder Miljøstyrelsen, i Offshoresikkerhedsrådet.Lovmæssige konsekvenser.Gennemføres Kommissionens forslag til EU-regulering i form af en forordning vil det nød-vendiggøre ændringer af lovgivningen, der er nævnt i afsnit 6. Selvom dansk lovgivning ind-holdsmæssigt allerede i dag lever op til forordningens krav, vil det på grund af, at en forord-ning er direkte gældende, være nødvendigt at tilpasse lovgivningen til forordningen. Dennetilpasning vil formentlig være omfattende, idet det vil kræve ændring af tre love og mere end34 bekendtgørelser, herunder skal bestemmelser i lovgivningen vedrørende forordningensindhold ophæves.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget kan have statsfinansielle konsekvenser, da der kan være omkostninger forbundetmed eventuelle ændringer af den eksisterende myndighedsfunktion for at opfylde kravene tilden nationale kompetente myndighed. Der vil være behov for nærmere vurdering af de stats-finansielle konsekvenser af forslaget. Som udgangspunkt afholdes evt. additionelle udgifterinden for allerede eksisterende ramme.Forslaget forventes ikke at medføre samfundsøkonomiske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget forventes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for offshorein-dustrien, idet de forventede administrative byrder i forslaget overordnet set svarer til den nu-gældende nationale lovgivning.BeskyttelsesniveauetForslaget forventes ikke at ændre beskyttelsesniveauet for sikkerhed og miljø i Danmark, ideteksisterende dansk national lovgivning allerede indeholder samme beskyttelsesniveau. I EUsom helhed forventes forslaget at øge beskyttelsesniveauet for sikkerhed og miljø i form af enreduktion af sandsynligheden for større ulykker ifølge Kommissionens udmeldinger.8. HøringForslaget blev sendt i offentlig høring den 1. november 2011 med frist den 15. november2011. Følgende bemærkninger blev afgivet:Danish Operators finder, at Kommissionens begrundelse for at foreslå en omfattende forord-ning på visse områder er upræcis og baseret på en række forudsætninger, som der antageligkan stilles spørgsmålstegn ved.Danish Operators er af den opfattelse, at en fælles lovgivning på EU-plan bør være i form afdirektiver i stedet for en forordning, hvilket vil give mulighed for, at hvert af medlemslande-Side 18

ne, i det omfang det er nødvendigt, kan tilpasse sin allerede meget effektive og omfattende na-tionale lovgivning.Danish Operators udtrykker bekymring for, at forslaget kan have en negativ effekt på de sik-kerhedsstandarder, der er opbygget gennem årene, og som er baseret på en funktionsrettetlovgivning og krav om kontinuert forbedring af sikkerheden. Overgangen fra at indføre EU-direktiver og national lovgivning i en forordning og dermed nødvendigheden af at ophævenæsten hele den nationale lovgivning vil svække den kompetence, der er opbygget hos de na-tionale myndigheder såvel som det arbejde, der udføres i trepartsarbejdssamarbejdet mellemindustrien, arbejdstagere og myndigheder i Offshoresikkerhedsrådet.Bilagene i forordningsforslaget efterlader et indtryk af en meget detaljeret regulering af præ-skriptiv karakter, hvilket, kombineret med delegationen til Kommissionen, reducerer værdienaf den funktionsrettede lovgivning i Danmark.Danish Operators mener endelig at miljøansvarsdirektivet ikke skal udvides udover territori-algrænsen. I stedet håndteres olieudslip i internatonalt farvand bedst i et internationalt regi,som f.eks. Den Internationale Maritime Organisation, IMO.DONG E&P udtaler, at sikkerhed har høj prioritet og at DONG E&P til stadighed ønsker atmedvirke til at bidrage til forbedringer, både indenfor sikker drift og miljøforhold i olie- gas-industrien. DONG E&P værdsætter EU's nuværende initiativ, men deler den øvrige olie- oggasindustris bekymring omkring form og indhold i forslaget til forordningen, som det tidlige-re bl.a. er fremført af OGP, Danish Operators og Danmarks Rederiforening. DONG E&P øn-sker, at den danske model for lovgivningsarbejdet bibeholdes også i dette tilfælde.DONG E&P foreslår derfor, at EU's initiativ udformes som et direktiv, der vil give mulighedfor at bevare den danske model, samt bibeholde de gennemarbejdede lovgivning, som alleredeer implementeret. I den sammenhæng giver DONG E&P udtryk for bekymring over, at der iforslaget delegeres yderligere myndighed til EU-Kommissionen, hvilket kan underminere dendanske model og dansk praksis uden at dette vil føre til en forbedring for sikkerhed og miljø-forhold.DONG E&P har konstateret, at forslaget forsøger at detailregulere en lang række områder,hvoraf størstedelen er på plads i den danske lovgivning. Dette medvirker til, at en del forholder beskrevet upræcist, eller i direkte modsætning til de nuværende regler uden at det synes atmedvirke til forbedring af sikkerheds- og miljøforholdene. DONG E&P forudser et stort ogtidskrævende arbejde for at få dette på plads, hvis EU ønsker at bibeholde det præskriptiveformat og kan derfor også af disse grunde ikke anbefale denne fremgangsmåde.DONG E&P finder, at den verifikation, som foreslås i forslaget at skulle udføres af en tredje-part, kan foregå indenfor den enkelte operatørs organisation, hvis det i organisationen sikres,at verifikationen er uafhængig af den øvrige operation.Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) har på vegne af en række rådgivende ingeniørfir-maer, hvoraf nogle arbejder i offshorebranchen, udtalt, at man som udgangspunkt ikke mener,set med danske øjne, at der er behov for en fælles EU lovgivning på området, specielt ikkemed specifik udgangspunkt i ”Macondo” ulykken sidste år i Den Mexicanske Golf. Begrun-Side 19

delsen herfor er at de betingelser som førte til Macondo ulykken, såsom store vanddybder, erså ganske forskellige fra betingelserne i den danske Nordsø, og at områder nær Danmark,hvor der findes f.eks. store havdybder, er områder udenfor EU, bl.a. Nordatlanten, NorskeHavet og Barentshavet.FRI udtaler, at det, i stedet for at drage forhastede konklusioner på basis af enkeltulykker ogimplementere ny lovgivning, der adresserer specifikke ulykker, findes mere rigtigt at samleerfaringer fra store ulykker, såvel sikkerheds- og miljømæssigt, fra land og offshore ved revi-dering af eksisterende lovgivning for alle relevante industriområder.FRI foretrækker, at man baserer reguleringen offshore på internationale standarder og at EUskal presse på for at få disse opdateret, så erfaringer og generelle konklusioner fra nyere ulyk-ker implementeres. Med hensyn til lovgivning og anvendelse af accepterede standarder, serman en klar tendens til, at lovgivning og standarder bliver mindre og mindre præskriptive ogmere og mere ”funktionsbaserede” og rettede mod specifikke mindstemål for f.eks. sikkerhedog miljø. Dette princip synes ikke implementeret i forslaget.På sigt finder FRI det fornuftigt at implementere en fælles europæisk sikkerhedstilsynsmyn-dighed og tilhørende fælles europæisk, harmoniseret ramme-lovgivning. Et sådant tiltag børdog implementeres helt sammenhængende, og ikke på basis af enkelt-ulykker.FRI finder, at hvis man alligevel ønsker at implementere forslaget, bør det overvejes om for-slaget kan kortes kraftigt ned og gøre det til en ren rammelovgivning, samt om forordningenikke burde kombineres med det eksisterende Seveso II direktiv omhandlende storulykker pålandanlæg og f.eks. Borehulsdirektivet og om man kan lade andre direktiver udgå, således atregelværkerne ikke blot vokser og dermed bliver mere og mere uoverskuelige.Man bør også overveje om det for olie- og gasaktiviteter er fornuftigt at skelne mellem on- ogoffshore, da mange operationer i forbindelse med olie og gas foregår onshore, men ganskekystnært.Med hensyn til virkninger på miljø er disse installationer imidlertid klart mere kritiske end defleste egentlige offshore anlæg langt til havs. Ydermere ser man visse steder olie- og gasbrøn-de på land, som ligger i egentlig bymæssig bebyggelse, hvilket er kritisk såvel sikkerheds-som miljømæssigt.FRI er af den opfattelse, at den i forslaget omtalte uafhængige 3. parts verifikation ikke kunbør fokusere på sikkerhedskritiske elementer, men mere bredt på elementer i processikkerhe-den.FRI finder, at det virker vidtrækkende at forsøge at få EU baserede firmaer til at arbejde ihenhold til EU lovgivning, når de opererer udenfor EU området.Vedrørende forslagets bestemmelser om transparens mener FRI, at man bør overveje kraveneom transparens for så vidt angår beredskabsplaner i forbindelse med terror mod offshorean-læg.Generelt bør det være så få personer som muligt, der har kendskab til sådanne forholdsregler,såvel på operatørside som på myndighedsside.

Vedrørende forslagets bestemmelser om efterforskning af store ulykker finder FRI, at det ervæsentligt, at efterforskning af store ulykker omfatter svigt på alle niveauer helt fra det lokaleniveau, hos eventuelt verificerende tredje part, hos myndigheder, det politiske system og påoverordnet samfundsniveau.Greenpeace anerkender, at hensigten med forordningen er prisværdig, men desværre er for-slaget i dets nuværende form utilstrækkeligt og kun en skygge af, hvad der blev stillet i udsigtefter oliekatastrofen i den Mexicanske Golf.Greenpeace understreger, at hvis EU og Danmarks målsætning om at begrænse den globaletemperaturstigning til maksimalt to grader skal overholdes, er der ikke råd til en fortsat udvi-delse af de globale fossile reserver. Hvis den allerede opdagede mængde fossile brændstofferafbrændes, vil det resultere i en temperaturstigning på langt over de to grader. Den danske re-gering bør arbejde for, at dette kommer til udtryk i forordningen.Greenpeace vil på det kraftigste anbefale, at den danske regering arbejder for at forordningenogså kommer til at omfatte europæiske olie- og gasselskaber, der opererer i andre regioner.Sikkerhedskravene bør være ensartede for europæiske virksomheder overalt, hvor end de ope-rerer. Greenpeace finder det beklageligt, at forordningen i den nuværende form tillader, at eu-ropæisk baserede olieselskaber fortsat foretager særligt risikable boringer i ekstremt udsatteområder såsom Arktis.Greenpeace konstaterer, at den statslige myndighed stadig ifølge forslaget skal fastholde detoverordnede ansvar for at regulere olie- og gasplatforme uden overnationalt tilsyn eller kon-trol. Forslaget fastslår endvidere, at uafhængigheden fra økonomiske interesser skal sikres.For vitterligt at sikre dette, vil Greenpeace kraftigt anbefale, at der i EU-regi etableres enmyndighed, der skal kontrollere de nationale kontrolmyndigheder. Dette vil bidrage til, at na-tionaløkonomiske hensyn ikke tilsidesætter sikkerheden.Greenpeace finder, at forslaget overser nødvendigheden af finansielle garantier, der skal sikre,at operatørerne har de økonomiske midler til at opfylde den fulde erstatningspligt, der vil bli-ve indført med forordningen. Hvis ikke der stilles krav om en sådan garanti, vil der altid væreen reel risiko for, at udgifterne i sidste ende skal betales af skatteyderne.Greenpeace anbefaler på det kraftigste, at den danske regering arbejder for at krav om VVM-redegørelser med forordningen udvides til at blive obligatoriske for alle offshore olie- og ga-saktiviteter og ikke som nu, hvor operatører kun er påkrævet at udarbejde en VVM-redegørelse, såfremt mængden af olie og gas overstiger en forud defineret daglig mængde.Selvom offshoreaktiviteterne ikke når produktionsgrænsen i VVM-direktivet, kan boringenstadig have signifikant miljøpåvirkning.Greenpeace finder det vigtigt, at der sikres den bredest mulige adgang til informationer. Dettebør inkludere adgang til olieselskabets beredskabsplan, den uafhængige tredjepartsvurderingog den af selskabet stillede økonomiske garanti.Endelig finder Greenpeace, at såfremt en konkret boring potentielt kan have negative, græn-seoverskridende påvirkninger, bør det kræves at en høringsproces finder sted i alle potentieltberørte lande – og at disse initieres sideløbende med høringsprocessen i det medlemsland,hvor operationen skal finde sted.Side 21

Advokatrådet konstaterer, at forslaget stiller krav om, at hver enkelt medlemsstat etablerer en”whistleblower”-ordning, som kan tage imod anonyme henvendelser vedrørende sikkerheds-eller miljørisici. Fordelene ved en sådan ordning er i sagens natur, at sådanne ordninger kanforhindre risici i at have uønskede konsekvenser. Ulemperne ved sådanne ordninger er om-vendt den mangel på retssikkerhed en indrapporteret virksomhed vil kunne opleve som følgeaf de anonyme henvendelser. Advokatrådet har fremsendt forslag til en ordlyd, der kan ind-sættes i forslaget, således at virksomheder sikres mod at blive unødigt begrænset i deres virk-somhed som følge af ubegrundede eller chikanøse rapporteringer til whistleblower-ordningen.Sagen blev desuden behandlet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 3. november2011. Følgende bemærkninger blev fremført:Greenpeace gav udtryk for, at samlenotatet kunne forstås sådan, at der i Kommissionens for-slag ikke blev stillet spørgsmålstegn ved sikkerheden i Nordsøen. Greenpeace savnede enhenvisning til Gullfaks C hændelsen i 2010 og gav dermed udtryk for, at sikkerheden i Nord-søregionen er langt fra tilfredsstillende, og vi skal passe på med ikke at være for selvtilfredse.Derudover påpegede de en interesse i at sikre mest mulig transparens omkring bl.a. bered-skabsplaner. Energistyrelsen oplyste, at der i forklaringsteksten til forordningsforslaget ogsåer refereret til Gullfaks C samt endnu en hændelse i 2011, hvilket nu er reflekteret i samleno-tatet.Danish Operators understregede som reaktion på Greenpeaces kommentar, at der allerede ermeget høj sikkerhed i Nordsøen, men at man selvfølgelig fra deres side også var villig til atbygge videre på denne. Danish Operators støttede det danske notat og gav udtryk for, at ope-ratørerne altid er indstillet på den højest mulige sikkerhed.Danmarks Rederiforening var tilfredse med det danske notat. De udtrykte dog en vis bekym-ring for, om der på et senere tidspunkt ville komme et forordningskrav for 3. lande-operationer. Afslutningsvist var de tilfredse med punktet omkring de offentlige procedurer, sålænge disse ikke forsinkede processerne unødigt.Sagen blev behandlet i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 22. maj 2012.Følgende bemærkninger blev fremsendt til mødet fra Dansk Metal på vegne af CO-Industri:Dansk Metal finder, at Kommissionens begrundelse for at foreslå en omfattende forordning påvisse områder er upræcis og baseret på en række forudsætninger, som der antagelig kan stillesspørgsmålstegn ved.Dansk Metal er af den opfattelse, at en fælles lovgivning på EU-plan bør være i form af direk-tiver i stedet for en forordning, for at give mulighed for, at hvert af medlemslandene, i det om-fang det er nødvendigt, kan tilpasse sin i forvejen detaillerede og omfattende nationale lov-givning.Dansk Metal udtrykker ligeledes bekymring for, at forslaget får en negativ effekt på de sik-kerhedsstandarder, der er opbygget gennem årene, baseret på en funktionsrettet lovgivningmed krav om kontinuerlig regulering i forhold til den teknologiske og sociale lovgivning.

Overgangen fra den indførte lovgivning på baggrund af direktiver til en blanding med forord-ninger vil medføre en nødvendighed med at ophæve næsten hele den nationale lovgivning, vilsvække den kompetence der er opbygget hos de nationale myndigheder, og besværliggøre detarbejde der udføres i trepartssamarbejdet mellem myndigheden og industrien, med arbejdsgi-vere og arbejdstagere under Offshoresikkerhedsrådet.Bilagene i forordningsforslaget efterlader et indtryk af meget detailleret præskriptiv regule-ring, hvilket sammen med delegationen til Kommissionen, reducerer værdien af vor funk-tionsrettede lovgivning i Danmark.Dansk Metal finder at man bør overveje om miljødelen kan kombineres med andre eksiste-rende direktiver og lade de anlægsrettede dele af forordningen indgå sammen med revisionenaf borehulsdirektivet så regelværket ikke blot vokser og bliver mere og mere uoverskueligt.Dansk Metal kan ligeledes følge den indstilling som kommer fra RMT, Oil&Gas UK ogUNITE ved joint UK Industry and Trade Union Position Paper, af 18 april 2012 og OGP Po-sition paper on EU Commission proposal for a Regulation of Safety on Offshore oil and gasprospection, exploration and production activities (COM (2011) 688 Final) med deres anbefa-linger om regulering ved implementering ved direktiv frem for forordning.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionen lægger vægt på en forordning for at få en ensartet lovgivning i EU og for atkunne gennemføre lovgivningen hurtigt. Et klart flertal af medlemsstaterne, herunder hoved-parten af Nordsølandene, er imod en forordning, bl.a. fordi det, som for Danmarks vedkom-mende, vil medføre omfattende ændringer af en veletableret og velfungerende national lov-givning. Disse lande peger på et direktiv som et bedre instrument, idet implementeringen her-af vil kunne tilpasses eksisterende national lovgivning. Landene har fremhævet, at argumentetfor en forordning gående på, at lovgivningen kan indføres hurtigt, i praksis ikke vil have denønskede effekt, idet tilpasningen af den nationale lovgivning i praksis vil have samme varig-hed som implementeringen af et direktiv. I den mellemliggende periode indtil lovgivningen erpå plads, kan reguleringen af sikkerhed og miljø offshore medføre uklare forhold på grund afforskellene i forordningens begreber og den nationale lovgivning.Nordsølandene står for langt den største del af produktionen af olie og gas i EØS, ca. 85 pct.Blandt disse lande er der ét land der har givet udtryk for, at der er så stor modstand mod enforordning hos medlemsstaterne, at det er sandsynligt, at der ikke kan opnås enighed om den-ne sag i den nuværende Kommissions funktionsperiode, medmindre der sker en ændring til etdirektiv. Et andet land har tilkendegivet, at hvis en forordning fastholdes, vil man benytte sigaf retten i EØS-traktaten til ikke at lade forordningen gælde med den begrundelse, at den ikkehar betydning for samhandlen.Endvidere er der ikke enighed om forslagets bestemmelser om den nationale kompetentemyndighed. Flertallet af lande finder bestemmelserne om den nationale kompetente myndig-hed unødig omfattende og ønsker, at organiseringen af den kompetente myndighed overladestil medlemsstaterne selv. Medlemsstaterne har en forskellig opbygning af deres myndigheds-funktioner, f.eks. har lande med en lille offshoresektor typisk en simpel opbygget myndig-hedsstruktur.

Endelig er de fleste medlemsstater imod forslagets vidtgående hjemmel til brug af delegerederetsakter, idet denne bør indskrænkes til kun at omfatte bestemmelser om krav til information.10. Regeringens generelle holdningMed henblik på fortsat at udnytte forekomsterne af olie og gas i EU i lyset af Montara og Ma-condo ulykkerne byder regeringen Kommissionens forslag til lovgivning med henblik på atopnå et øget niveau for offshore sikkerhed og miljøbeskyttelse i de europæiske farvande vel-kommen. Regeringen støttede Rådets vedtagelse af rådskonklusionerne om opfølgning påmeddelelsen fra oktober 2010.Regeringen har dog samme holdning som flertallet af de øvrige Nordsølande til valg af lov-givningsinstrument, således at et direktiv vil være en mere hensigtsmæssig form. Begrundel-serne er de samme som er fremsat af de øvrige Nordsølande, jf. pkt. 9.Regeringen er enig i, at målet er at sikre, at de højeste standarder anvendes i forbindelse medoffshore olie- og gasaktiviteter i hele Europa, hvilket afspejles i det foreliggende forslag.Regeringen hilser forslagets princip om, at operatørerne har ansvaret for at imødegå størreulykker og at forureneren betaler, velkommen. Dette svarer til gældende dansk lovgivning.Endvidere hilses kravet om, at der ved tildeling af koncessioner tages hensyn til ansøgerneskapacitet til at kunne efterleve de myndighedskrav, der stilles til de konkrete aktiviteter i for-bindelse med udnyttelsen af koncessionen, velkommen.Endelig hilses kravene om en kvalificeret myndighed velkommen under forudsætning af, atorganiseringen af myndighedernes funktion overlades til medlemsstaterne under hensyntagentil de nationale forhold, herunder at undgå unødvendige omkostninger for medlemsstaterne.Regeringen støtter Kommissionens forventede initiativ til at revidere produktsikkerhedsdirek-tiverne efter de procedurer, der gælder for disse.Regeringen støtter initiativer til at stimulere samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndig-heder og Kommissionen med henblik på, at viden på nationalt og EU niveau kombineres forat opnå en styrket indsats for at imødegå større ulykker i EU.Endvidere støtter regeringen, at EU samarbejder med internationale fora såsom InternationalRegulators Forum (IRF) og at EU drager nytte af regionalt samarbejde mellem lande medoffshoreaktiviteter, som f.eks North Sea Offshore Authorities Forum (NSOAF). Danmark ermedlem af begge fora.myndighedernes funktion overlades til medlemsstaterne under hensyntagen til de nationaleforhold, herunder for at undgå unødvendige omkostninger for medlemsstaterne.Sagen skønnes at burde forelægges Folketingets Europaudvalg med henblik på orientering.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering på udvalgets møde den18. november 2011.Side 24

3.Kommissionens meddelelse om Energikøreplanen 2050KOM (2011) 885Nyt notat1. ResuméEnergikøreplanen 2050 er en analyse, som undersøger metoder til dekarbonisering afenergisystemet i EU i lyset af de udfordringer, der er forbundet med at opfylde EU’slangsigtede dekarboniseringsmål under hensyntagen til energiforsyningssikkerheden ogkonkurrenceevnen. Baggrunden for meddelelsen er således EU’s mål om at reducere drivhus-gasemissionerne med 80-95 pct. i forhold til 1990-niveauerne inden 2050.Centrale budskaber i meddelelsen er bl.a.:-at dekarbonisering af energisektoren er mulig og på lang sigt muligvis billigere end denuværende politikker;-at usikkerhed er en væsentlig hindring for investeringer, at det haster med at udarbejdestrategier for tiden efter 2020, hvis man vil undgå dyre omstillinger senere;-at medlemsstater og investorerer har brug for konkrete milepæle, hvorfor næste skridt erat fastlægge den politiske ramme for 2030, som med rimelighed kan forudses, og som ståri fokus for de fleste nuværende investorer;-at bl.a. betydelige energibesparelser og en betydelig stigning i andelen af vedvarendeenergikilder er karakterisisk for samtlige dekarboniseringsscenarier, og-at europæisk tilgang til energiudfordringen ifølge meddelelsen vil øge sikkerheden ogsolidariteten og sænke omkostningerne sammenlignet med parallelle nationale ordninger.Meddelelsen har i første omgang ingen direkte konsekvenser for dansk lov. Det er doghensigten, at Energikøreplanen vil afføde en EU-proces, hvor der tages yderligere lov-givningsmæssige skridt i EU med henblik på at fremme opfyldelse af EU’s dekarbonis e-ringsmål. På grundlag af meddelelsen har formandskabet udarbejdet et sæt rådskonkl u-sioner med henblik på vedtagelse på rådsmødet den 14. juni 2012.2. BaggrundEuropa-Kommissionen har den 15. december 2011 offentliggjort sin meddelelse om en nyenergikøreplan – ”Energikøreplanen 2050”, (KOM(2011) 885).Baggrunden for meddelelsen er EU’s forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne med80-95 pct. i forhold til 1990-niveauerne inden 2050 i forbindelse med de nødvendige redukti-oner, som de udviklede lande skal foretage som gruppe. Energikøreplanen 2050 opstiller enrække scenarier for udviklingen af den europæiske energisektor og bidrager til at skitsere ud-fordringerne i forhold til at nå EU´s langsigtede drivhusgasreduktionsmål i energisektorenunder hensyn til energiforsyningssikkerhed og konkurrenceevne.Der er tale om et sektorspecifikt bidrag til EU-Kommissionens 2020 flagskibsinitiativ for bæ-redygtig vækst. Energikøreplanen 2050 skal ses i sammenhæng med:EU´s køreplan for omstilling til en lav-emissionsøkonomi i 2050 – ”Low Carbon Eco-nomy Roadmap 2050” offentliggjort i marts 2011, med det overordnede formål, atidentificere en omkostningseffektiv vej til at reducere EU’s udledninger af drivhusgas-Side 25

ser med de 80-95 pct. i 2050. Dette mål tilsluttede Det Europæiske Råd sig i oktober2009, og det svarer til den reduktion, der kræves af i-landene, hvis verdens middel-temperatur ikke skal stige mere end 2 grader.EU’s hvidbog om transport ”Transport 2050” offentliggjort i marts 2011.Energieffektiviseringsplanen for 2020 offentliggjort i marts 2011.EU’s køreplan for et ressourceeffektivt Europa offentliggjort i september 2011.Meddelelsen påpeger, at 2020-målsætningerne for vedvarende energi, energieffektivise-ring og drivhusgasreduktion ikke er tilstrækkelige til at nå 2050 -dekarboniseringsmålet.Det skaber usikkerhed om, hvad der skal følge efter 2020-dagsordenen, såvel hos inve-storer, offentlige myndigheder som borgere, og denne usikkerhed er en væsentlig hin-dring for de nødvendige investeringer.Meddelelsen er oversendt til Rådet den 22. december 2011 i dansk sprogversion. Europa-Parlamentet skal ikke høres, men det forlyder, at der vil blive udarbejdet en egeninitiativrap-port.3. Formål og indholdDen overordnede målsætning med Energikøreplanen 2050 er at undersøge metoder tildekarbonisering af energisystemet i EU og i denne forbindelse undersøge de udfordringer, derer forbundet med at opfylde EU’s langsigtede dekarboniseringsmål og samtidig garantereenergiforsyningssikkerheden og konkurrenceevnen.Der analyseres 5 reduktionsscenarier (2,3,4,5 og 6) knyttet til målet om et kulstoffattigt ogressourceeffektivt energisystem i 2050 (80-95 pct. reduktion i udledningen i forhold til 1990).Alle reduktionsscenarier forudsætter en global klimaaftale og et velfungerende globalt markedfor CO2. Der sammenlignes med 2 referencescenarier (hhv. (1) et scenarium med fuld imple-mentering af EU´s klima- og energipakke og (2) et scenarium, der derudover omfatter effek-ten af forslagene til energieffektivitetsdirektiv og energibeskatningsdirektiv). Se nedenståendeskema.

Alle dekarboniseringsscenarier medfører en reduktion af drivhusgasemissionerne på 80 pct.og en reduktion af de energirelaterede CO2-emissioner på 85 pct. inden 2050 sammenlignetmed 1990. Desuden forudsættes de samme kumulative emissioner i løbet afberegningsperioden. I 2030 er de energirelaterede CO2-emissioner 38-41 pct. lavere, og desamlede drivhusgasemissioner er 40-41 pct. lavere.Meddelelsen fremhæver, at den gennemførte analyse af scenarier er vejledende og undersøgervirkningerne, udfordringerne og mulighederne ved mulige metoder til modernisering afenergisystemet. Der er ikke tale om "enten-eller"-løsningsmodeller, men der fokuseres påfælles elementer, som er i fremvækst og støtter en mere langsigtet investeringshorisont.Det understreges, at en omstilling af det europæiske energisystem til at nådekarboniseringsmålene er afgørende af hensyn til klimaet, sikkerheden og økonomien.Beslutninger, som træffes i dag, former allerede nu energisystemet for 2050. For at foretageden nødvendige omstilling af energisystemet i tide skal EU ifølge meddelelsen have megetstørre politiske ambitioner og en større følelse af, at det haster.Den modelbaserede analyse viser, at dekarboniseringen af energisektoren kan gennemføresved forskellige kombinationer af energieffektivitet, vedvarende energikilder, atomenergi ogCO2-opsamling og –lagring (CCS), og at dekarbonisering af energisektoren er mulig, og pålang sigt muligvis billigere end de nuværende politikker.Analysen bygger på en række generelle forudsætninger, hvoraf en af de væsentligste er, at deriværksættes en global klimaindsats. Desuden antages det, at atomkraft fortsat er acceptabel ienkelte EU-lande, og at CCS kommercialiseres over tid.Analysen viser:At de samlede energisystemomkostninger, under de givne forudsætninger, idekarboniseringsscenarierne ikke er højere end i reference-scenarierne.Dekarboniseringsscenarierne har væsentlig lavere priser på og udgifter til fossilebrændsler, men omvendt væsentlig højere investeringsomkostninger.Dekarboniseringsscenarierne giver samme eller bedre energiforsyningssikkerhed endreferencescenarierne. EU's eksterne energiudgifter til import af olie, gas og kul vilblive væsentligt lavere under dekarboniseringen som følge af et væsentligt fald iimportmængderne og -priserne.Der er behov for en integreret tilgang, og det er muligt at opnå et sikkert,konkurrencedygtigt og dekarboniseret energisystem i 2050.At dekarboniseringsscenarierne har en række elementer, såkaldte ”no regrets”-muligheder, som kan reducere emissionerne på en effektiv og økonomisk forsvarligmåde.Alle dekarboniseringsscenarierne omfatter betydelige forbedringer afenergieffektiviteten.Alle dekarboniseringsscenarierne indebærer, at andelen af vedvarende energi i 2030vil stige til ca. 30 pct. af det samlede bruttoenergiforbrug, og når op på mindst 55 pct.af det samlede bruttoenergiforbrug inden 2050.Den øgede anvendelse af vedvarende energikilder samt forbedringerne afenergieffektiviteten kræver en moderne, pålidelig og intelligent infrastruktur, herunderlagring af elektricitet.Side 27

Med tilstrækkelig transmissionskapacitet og et mere intelligent forsyningsnet kanhåndteringen af den varierende vind- og solenergi i visse lokalområder ogsåimødekommes gennem vedvarende energikilder andre steder i Europa. Derved kanbehovet for og omkostninger til lagring, reserve- og grundlastkapacitet reduceres.At atomenergi bidrager til lavere systemomkostninger og priser på elektricitet.Atomenergi er mest udbredt i scenariet for forsinket CCS.CCS bidrager betragteligt til dekarbonisering i nogle af dekarboniserings-scenarierneog er mest udbredt i scenariet med atomenergibegrænsninger.Forudsat, at udviklingen af CCS-teknologien lykkes, vurderes kul fortsat at spille envigtig rolle i forhold til en bæredygtig og sikker forsyning i fremtiden.Olie forbliver sandsynligvis en del af energimikset, også i 2050, og vil primærtforsyne dele af passager- og godstrafikken over store afstande.Elektricitet vil udgøre en væsentlig større del af det endelige energiforbrug i alledekarboniseringsscenarierne med en andel på 36-39 pct. inden 2050.Omkostningerne er ujævnt fordelt på tværs af sektorerne, idet den størsteomkostningsstigning for husholdningerne stammer fra højere omkostninger til direkteudgifter til energieffektivitet i forbindelse med udstyr, køretøjer og isolering.Emissioner af andre miljø- og sundhedsskadelige stoffer reduceres væsentligt idekarboniseringsscenarierne. Besparelserne opnået herved er ikke indregnet iomkostningsberegningerne.Meddelelsen fremhæver, at der fortsat kan være brug for støtte (f.eks. energisubsidier)efter 2020 for at sikre, at udviklingen og udbredelsen af nye teknologier fremmes påmarkedet, og den skal udfases, efterhånden som teknologierne og forsyningskædernemodnes, og svaghederne på markedet afhjælpes. Offentlige støtteordninger imedlemsstaterne skal være målrettede, forudsigelige, begrænsede i deresanvendelsesområde og afbalancerede og omfatte udfasningsbestemmelser.Meddelelsen peger desuden på, at den sociale dimension af køreplanerne fordekarbonisering er afgørende, da overgangen til en lavemissionsøkonomi vil kræve entilbundsgående ændring i flere sektorer, hvilket påvirker virksomheder, beskæftigelse ogarbejdsvilkår. Der skal tages fat på almen og faglig uddannelse på et tidligt tidspunkt forat undgå arbejdsløshed i visse sektorer og mangel på arbejdskraft i andre.Meddelelsens klare budskab er, at investeringer kan betale sig, for så vidt angår vækst,beskæftigelse, energisikkerhed og lavere brændstofomkostninger. Omdannelsen skaber etnyt grundlag for den europæiske industri og kan øge konkurrenceevnen. Det fremhæves,at for at opnå dette nye energisystem skal 10 forhold være opfyldt:1. Energi 2020 strategien skal opfyldes fuldt ud.2. Energisystemet og samfundet som helhed skal være meget mere energieffektivt.3. Der skal fortsat lægges særlig vægt på at udvikle vedvarende energi. EU’smålsætning om 20 pct. vedvarende energi har indtil videre vist sig at være eneffektiv drivkraft for udviklingen af vedvarende energi i EU, og der skal tagesrettidigt hensyn til mulighederne for at nå milepælene for 2030.4. Større offentlige og private investeringer i F&U og teknologisk innovation erafgørende for at fremskynde markedsføringen af alle CO2-besparende løsninger.Side 28

5. Det indre energimarked skal gennemføres fuldt ud inden 2014.6. Energipriserne skal afspejle omkostningerne bedre, navnlig til de nyeinvesteringer, der er nødvendige i hele energisystemet.7. Der skal hurtigst muligt udvikles en ny energiinfrastruktur og -lagringskapacitet iEU og dens nabolande.8. Sikkerheden for alle energiformer skal fortsat være i top.9. Der skal gennemføres en bredere og mere koordineret EU-tilgang til internationaleenergirelationer.10. Medlemsstaterne og investorerne har brug for konkrete milepæle. Køreplanen fremmod en lavemissionsøkonomi indeholder allerede milepæle fordrivhusgasemissionerne. Næste skridt er at fastlægge den politiske ramme for 2030som med rimelighed kan forudses, og som står i fokus for de fleste nuværendeinvestorer.Køreplanen vil blive opdateret regelmæssigt under hensyntagen til den seneste udvikling.Energikommissær, Günther Oettinger fremhævede på pressekonferencen for offentliggørelsenaf Energy Roadmap den 15. december 2011, at den fremlagte meddelelse skal ses som et di-skussionsoplæg, og at en samlet langsigtet strategi gerne skulle være forhandlet på plads i lø-bet af de næste 2 år. Der er således fra Kommissionens side lagt op til, at meddelelsen er be-gyndelse på en længerevarende forhandlingsproces. I den forbindelse planlægger Kommissio-nen en VE-meddelelse for vedvarende energi i 2. kvartal, og det er fortsat uklart, om der herivil blive foreslået mere konkrete tiltag. Endvidere planlægger Kommissionen en meddelelseom status for det ”Indre marked”, ligeledes i 2. kvartal, som også kommer til at spille en væ-sentlig rolle.På baggrund af meddelelsen har formandskabet udarbejdet et udkast til et sæt rådskonklusio-ner.Et centralt element i konklusionerne er en invitation til Kommissionen om at udarbejde et for-slag til en politisk ramme for 2030. Endvidere fremgår som centralt element at disse bl.a. ba-seres på de energipolitiske elementer fra energikøreplan 2050 som under alle omstændighedervil kunne svare sig at forfølge, dvs. de såkaldte ”no-regrets optioner”. Der er her tale omfremme af energieffektivitet, vedvarende energi og infrastruktur. I tillæg til disse ”no-regretsoptioner” foreslår konklusionsteksten også som element i en 2030 ramme at bidrage til atfremme bæredygtige lavkulstofteknologier - "low carbon technologies”.Der foreslås endvidere en henvisning til, at det haster med at omstille energisektoren, samt tilat bl.a. en pris på co2, herunder gennem EU's kvotehandelssystem ETS, er et centralt og ef-fektivt instrument til at opnå CO2-reduktioner, under hensyntagen til hvad der sker i tredje-lande.Endelig fremhæves gas som spillende en rolle i omstillingen, behovet for optimal og bære-dygtig udnyttelse af nationale energiressourcer ("domestic energy ressources"), implemente-ring af det indre marked og en generel understregning af medlemslandenes suverænitet i for-hold til national energiforsyning og behov for særligt fokus på at fremme konkurrenceevne ogenergisikkerhed på linje med bæredygtighed.Side 29

4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget vil blive behandlet i ITRE-udvalget.ITRE forventes også at udarbejde en egen initiativrapport, men givet det sene tidspunkt for enførste behandling i EP, vil resultaterne heraf næppe kunne foreligge så betids, at de vil kunnepåvirke udformningen af rådskonklusionerne i juni.ENVI forventes desuden at have interesse grundet koblingen til klimakøreplanen.5. NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet, da der kun er tale om en meddelelse fraKommissionen.6. Gældende dansk retMeddelelsen har i første omgang ingen direkte konsekvenser for dansk lov. Det er dogmuligt, at Energikøreplanen vil afføde en EU-proces, hvor der tages yderligere lovgiv-ningsmæssige skridt i EU med henblik på at fremme opfyldelse af EU’s dekarbonis e-ringsmål.7. KonsekvenserMeddelelsen baserer sig på en analyse og har derfor i sig selv ingen konsekvenser forstatsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller klima. En evt. udmøntning af mål ogkonklusioner som opfølgning på køreplanen kan have signifikante statsfinansielle ogsamfundsøkonomiske konsekvenser.Lovmæssige konsekvenserMeddelelsen har i første omgang ingen direkte konsekvenser for dansk lov. Det er dogmuligt, at Energikøreplanen vil afføde en EU-proces, hvor der tages yderligere lovgiv-ningsmæssige skridt i EU med henblik på at fremme opfyldelse af EU’s dekarbonis e-ringsmål.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserMeddelelsen medfører ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, administrative konse-kvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. De forudsætninger, der opstil-les i meddelelsen, for at nyskabe EU's energisystem i forlængelse af de skitserede scenarier,kan have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.Meddelelsen har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang elementeraf målsætningerne i meddelelsen på et senere tidspunkt gennemføres, kan dette medføre signi-fikante samfundsøkonomiske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetMeddelelsen medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.BeskyttelsesniveauetMeddelelsen skønnes ikke i sig selv at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.8. Høring

Energistyrelsen sendte den 16. december 2011 Kommissionens meddelelse om Energikøre-planen 2050, KOM(2011) 885, i høring med svarfrist den 6. januar 2012. Den danske sprog-version af meddelelsen blev eftersendt den 22. december 2011.Der blev modtaget svar fra Dansk Industri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, CO-industri,DONG Energy, Energinet.dk, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening,TEKNIQ Installatørernes Organisation, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden,Greenpeace, NOAH, Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening, 3F-FagligtFælles Forbund, Dansk Fjernvarme og Organisationen Vedvarende Energi, mens Advokatrå-det og Forbrugerrådet meddelte, at de ingen bemærkninger havde.De indkomne høringssvar er generelt positive overfor Kommissionens meddelelse, men derpeges på en række forhold som kan opdeles i nogle overordnede temaer:Mål, milepæle og sammenhæng med stramning af EU’s emissionshandelssystem - ETSFlere høringssvar peger samstemmende på, at meddelelsen burde have foreslået konkrete mål-sætninger eller milepæle for en grøn omstilling.Dansk Industri (DI) havde gerne set, at køreplanen var mere specifik i forhold til at opsættemilepæle for 2030. Det samme gør sig ifølge DI gældende i forhold til diskussionen af videre-førelse af den nuværende regulering i EU’s energi- og klimapakke frem mod især 2030.DONG Energy peger på, at Kommission ikke nævner bindende energipolitiske målsætninger imeddelelsen, men konstaterer, at ”næste skridt er at fastlægge den politiske ramme for 2030”.Det er ifølge Dong Energy skuffende, når det set fra et investorperspektiv er afgørende at eli-minere denne usikkerhed i markedet. Det foreslås, at det danske EU-formandskab tager op-fordringen til sig om nye vedtagne bindende VE-mål i 2014 og arbejder for, at det næsteskridt bliver taget under dansk EU-formandskab.Landbrug & Fødevarer fremhæver, at der bør indledes drøftelser af rammerne efter 2020, her-under i første omgang med politikker, mål og milepæle for perioden 2020-2030.Danmarks Naturfredningsforening (DN) understreger, at investorerne har behov for at videmål, retning og udviklingshastighed. Helt konkret peges på et behov for at fastsætte klare mål,som rækker udover 2020. Der bør ifølge DN fastsættes mål for andelen af vedvarende energi i2025, 2030 osv. samt for energieffektiviseringsmål efter 2020. Endvidere peges på, at ram-merne for investeringer bør sikres, således at vind, sol og geotermi i fremtiden udgør grund-stammen i et kommende europæisk energisystem.TEKNIQ Installatørernes Organisation er enige i behovet for allerede nu at udstikke de lang-sigtede mål for udviklingen i energisektoren med henvisning til, at dette er af afgørende be-tydning for investeringsklimaet i energisektoren. Ligeledes sætter TEKNIQ pris på den højeprioritering af energieffektiviseringVindmølleindustrien opfordrer til, at Danmark arbejder for, at der opstilles bindende målsæt-ninger, herunder en klar køreplan for den beslutningsproces, der i 2014 resulterer i vedtagelseaf bindende VE-mål på 45 pct. i perioden fra 2021 – 2030. Det foreslås endvidere, at det dan-ske formandskab arbejder for at sikre, at 2020-målsætningerne for de enkelte EU-lande reali-Side 31

seres frem mod 2020, idet disse målsætninger er afgørende for den videre proces frem mod etlavemissionssamfund i Europa i 2050.WWF Verdensnaturfonden synes, at der på europæisk plan bør gås efter 100 % vedvarendeenergi i 2050. Det påpeges, at dette både er teknisk og økonomisk muligt – og nødvendigt udfra et klimavidenskabeligt synspunkt, men vil kræve en klar politisk forpligtelse og en stærkindsats i årene frem mod 2020 og 2030. Samtidig understreges vigtigheden af, at der ikke somresultat af en 2030-proces mistes fokus på 2020, med risiko for at udskyde de nødvendige til-tag. Særligt peges på energibesparelsesområdet, som et område, hvor EU er langt fra at nåmålsætningerne – og hvor der er stærkt brug for en øget indsats på den korte bane frem mod2020.Energinet.dk understreger, at Energikøreplanen 2050 bør være en mulighed for at indlededrøftelser af nye bindende EU mål for vedvarende energi i 2030.Greenpeace finder, at 30 % VE i 2030 ikke er tilstrækkeligt ambitiøst og peger på, at andrestudier viser, at mere end 40 % vil kunne være realistisk, ligesom det skitserede energieffekti-vitetsscenarium ikke er på ambitionsmæssig højde med 20 % målet i 2020, som EU alleredehar forpligtet sig til.KvotehandelssystemetFlere høringssvar finder, at meddelelsen skal vurderes i lyset af behovet for at reformere ellerjustere EU’s kvotehandelssystem.Dansk Energi ser et behov for bindende EU-mål for CO2-udledningen i 2030 og 2040 frem til2050, hvis målet om 80-95 pct. CO2-reduktion og ønsket om en grøn omstilling af den euro-pæiske energisektor skal indfries. Samtidig bør det nuværende CO2-mål i 2020 øges til 30pct., ifølge Dansk Energi, med henblik på at sikre en tilstrækkelig pris på CO2-udledningen,så investeringer i CO2-neutrale teknologier også realiseres, som var forudsat tilbage i 2009med beslutningen om CO2-reduktionsmålet på 20 pct. Dette vil ifølge Dansk Energi give enrimelig sikkerhed for, at der er en CO2-pris fremover i levetiden af kraftværkerne - hvad entendet er vind eller kul. Samtidig foreslås sikret, at udsvingene i CO2-prisen reduceres, som vikender det fra den danske krones tilknytning til euroen, hvor kursen følger et fastlagt bånd.Dette vil ifølge Dansk Energi sikre investeringerne i CO2-neutrale teknologier i hele EU, ogikke kun i de få områder, hvor der gives tilstrækkelige subsidier som kompensation for dennuværende politiske usikkerhed.DONG Energy understreger, at Energikøreplanen 2050 bør starte en proces, der munder ud iCO2- reduktionsmål for perioden efter 2020, som sikrer en tilstrækkelig høj pris på udledningafCO2. En mulighed eksisterer i forbindelse med lovbehandlingen af direktivet om energief-fektivisering. Her er det muligt at ændre auktioneringsforordningen i henhold til direktiv2003/87/EF (kvotehandelsdirektivet) og tilbageholde en passende mængde kvoter for der-igennem at reetablere de oprindeligt tilsigtede incitamenter til investeringer iCO2-fri energi-produktion. Dong Energy mener, at en model, der kan sikre en minimumspris påCO2, somafspejler den nødvendige marginalpris for den langsigtede omstilling af energisystemet, børovervejes.

WWF Verdensnaturfonden fremfører, at det længe har været klart, at EU’s CO2-reduktionsmål for 2020 er alt for lavt sat. Et 2030-fokus må ifølge WWF Verdensnaturfondenaldrig blive en undskyldning for ikke at gøre nok frem mod 2020, og det er afgørende, at nye2030-mål bliver tilstrækkeligt ambitiøse. Derfor er det ifølge WWF Verdensnaturfonden ogsåvigtigt at undgå, at der på baggrund af energikøreplanen opstår en idé i de europæiske landeom, at vedvarende energi maksimalt kan dække ca. 30 % af den europæiske energiforsyning i2030. For det vil ifølge WWF Verdensnaturfonden ikke være ambitiøst nok i et 2050-perspektiv.NOAH understreger, at der er stor forskel på 80 og 95 % CO2-reduktion i 2050, og at dettefjerne mål ikke siger noget om, hvor store drivhusgasudledningerne sammenlagt vil blive franu og til 2050.Det Økologiske Råd mener, at udgangspunktet i 80 % reduktion af de totale udslip af driv-husgasser i 2050 er for lavt og bør hæves til mindst 95 %. Planens anvendte reduktioner i ud-ledning af CO2fra energisektoren på 85 % bør ifølge Det Økologiske Råd hæves til 100 %.Målet for 2020 ønskes hævet til 25 % i rene hjemlige reduktioner – og for 2030 til 60 % i alt,herunder mindst 45 % ved hjemlige reduktioner. Det fremhæves også, at EU’s kvotesystemkun kan bringes på fode ved at reducere kvotetildelingen væsentligt, at udtage kvoter fra auk-tionering og reducere overførselsretten af ubrugte kvoter til næste periode til næsten nul.Danmarks Naturfredningsforening - (DN) fremhæver, at Energikøreplanen 2050 efterladerindtryk af, at der i kommissionen stadig er stor tillid til EU’s kvotesystem. EU’s kvotesystemhar dog ifølge DN langt fra indfriet forventningerne, da kvoteprisen i lange perioder er alt forlav. Problemet med kvotepriserne og hele kvotesystemet er ikke adresseret i rapporten. Denlave kvotepris betyder, ifølge DN, at incitamentet til at investere i energieffektive teknologiereller anden vedvarende energi er ikke-eksisterende på nuværende tidspunkt. DN mener, atdette problem skal løses, hvis EU’s kvotesystem stadig skal udgøre en central del af energi-og klimapolitikken. DN peger endvidere på, at EU’s energipolitik udgør en vigtig del af EU’sklimapolitik, det er således gennem energipolitikken, at EU skal hente store dele at sine CO2-reduktioner. Desværre fremgår denne sammenhæng ikke tydeligt, ifølge DN, idet der ingenklare målsætninger er for energi eller klima efter 2020, og det således ikke er beskrevet, hvil-ken effekt de enkelte scenarier har for CO2-reduktioner.Hensyn til konkurrenceevneDansk Industri lægger vægt på, at den politiske og tekniske diskussion om rammerne for EU’senergi- og klimapolitik efter 2020 tager højde dels for udviklingen i de internationale klima-forhandlinger, dels for mulighederne for at opnå forsyningssikkerhed og adgang til konkur-rencedygtige energipriser.Dansk Energi peger på, at der ingen kvantificering eller opgørelse er af, hvilke industriellemuligheder der er i en grøn omstilling. På dette punkt er Energikøreplanen ifølge DanskEnergi skuffende læsning og særdeles ufuldstændig som et seriøst beslutningsgrundlag forfremtidige energi- og klimapolitiske målsætninger.Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at fastholdelsen af europæisk konkurrenceevne ienergiintensive industrier beror på en global klimaindsats. Det er derfor ifølge Landbrug &Fødevarer afgørende, at EU ikke fastlægger sin politik isoleret, men at der løbende tages hen-Side 33

Teknologi valgDer peges i en stor del af høringssvarene på enkelte teknologier eller forsyningsformer somenten bør op- eller nedprioriteres, herunder energieffektivitet, vedvarende energi, gas, atom-kraft og CO2-opsamling og –lagring (CCS).Energi effektivitet3F finder, at det er vigtigt at sikre, at medarbejderne på de enkelte virksomheder inddrages iforbindelse med energieffektiviseringer for herigennem at mindske energiforbruget yderlige-re.Dansk Fjernvarme savner en nærmere analyse af potentialet for energieffektivitet i forbindelsemed energikonvertering og transmission. Der er ifølge Dansk Fjernvarme en for ensidig fokuspå energieffektivitet i slutforbruget i Energikøreplanen. En række af initiativerne i det kom-mende energieffektivitetsdirektiv burde ifølge Dansk Fjernvarme være mere fremtrædende iEnergikøreplanen, herunder f.eks. kraftvarmepligt.Greenpeace finder, at energieffektivitetsscenariet bør være mere ambitiøst, da det ikke enganger på højde med 20 % målet i 2020 som EU allerede har forpligtet sig til.Vedvarende energi3F synes der mangler fokus på f.eks. bølgeenergi og 2. generations bioethanol samt de mulig-heder, der ligger i bioraffinering. En produktion af bølgeenergi vil ifølge 3F alene i Danmarkkunne medføre op til 15.000 nye arbejdspladser, 2. generations bioethanol mellem 4.000 og10.000 arbejdspladser og bioraffinering op til 30.000 arbejdspladser. Og på europæisk plan vildisse beskæftigelsesmuligheder, ifølge 3F, være meget større. Ligeledes fremhæves bedre ud-nyttelse og genbrug af affald som vigtig.Vindmølleindustrien ser positivt på EU-kommissionens robuste anerkendelse af vindkraftsom den bærende energikilde i fremtidens europæiske energisektor.BiomasseLandbrug & Fødevarer peger på, at Danmark har klare styrkepositioner i forhold til anvendel-sen af restprodukter fra landbruget, og Danmark bør derfor have et særligt ansvar og interessei at fremme dette område. Det er ifølge Landbrug & Fødevarer vigtigt at sikre, at den stigendemængde vedvarende energi tilvejebringes på en bæredygtig måde, hvorfor der bør etableresbæredygtighedskriterier for fast biomasse - som minimum på europæisk plan.Side 34

Danmarks Naturfredningsforening, peger på, hvis en øget satsning på biomasse ikke skalmedføre uoverskuelige negative konsekvenser for natur, miljø og fødevareproduktion, er detmeget vigtigt at udarbejde gode kriterier for bæredygtig biomasse. I denne forbindelse under-streges vigtigheden af at adressere problemerne omkring ”ILUC” (Indirect landuse change),men også den faktiske CO2-gevinst ved brug af biomasse skal inddrages.Energinet.dk peger på, at det er væsentligt at sikre udviklingen af et marked for biogas og an-dre VE-gasser. Dette kan ifølge Energinet.dk ske via virtuel handel på baggrund af certifika-ter, der kan handles på det indre marked. Sideløbende ønskes sikret mulighed for, at biogaskan transporteres via den eksisterende gasinfrastruktur, når den har den rette gaskvalitet. Sam-tidig peges på, at forgasning vil sikre bedre mulighed for genanvendelse af fosfor og knappemetaller.GasEnerginet.dk støtter EU Kommissionens betragtninger om, at naturgas vil komme til at spilleen vigtig rolle i forbindelse med en europæisk udfasning af olie og kul. Samlet set er det iføl-ge Energinet.dk derfor vigtigt at fastholde et sammenhængende syn på energisektoren, hvorforskellige energiformer anvendes komplementært frem for konkurrerende. Eksempelvis pe-ges på, at gassystemet og elsystemet kan understøtte hinanden, da gassen bl.a. giver mulighedfor at opbevare energi fra vindmøller over tid og flytte energien over store afstande udenspændingstab.DONG Energy deler opfattelsen af, at gassens rolle er afgørende for ”dekarboniseringen” afenergisystemet som erstatning for kul og som komplementær produktionskapacitet for variab-le vedvarende energikilder.Det Økologiske Råd mener, at naturgas skal spille en rolle frem mod 2030, men skal hereftergradvist erstattes af biogas. Anvendelse til ren opvarmning bør ifølge Det Økologiske Råd af-vikles.WWF Verdensnaturfonden mener, at naturgas primært spiller en rolle i den fremtidige euro-pæiske energipolitik som et overgangsbrændsel, og at anvendelsen derfor er kraftigt aftagendepå længere sigt.AtomkraftDanmarks Naturfredningsforening mener ikke, at atomkraft bør spille nogen rolle i fremtidensenergiforsyning, eftersom atomkraft er forbundet med meget farligt affald, som skal depone-res mange år frem i tiden, samt at atomkraft drives af uran, som langt fra er en vedvarenderessource. Derudover udgør atomkraft ifølge Danmarks Naturfredningsforening et sikker-hedsmæssigt problem med uoverskuelige konsekvenser til følge, hvis det går galt.Organisationen Vedvarende Energi mener ikke atomkraft vil være en væsentlig kilde til re-duktion af drivhusgasudslip. Udover atombrændselskædens forbrug af fossilt brændsel, gøratomkraftens omkostninger og sikkerhedsproblemer, ifølge Organisationen Vedvarende Ener-gi, den uegnet som erstatning for fossil energi.

NOAH fremhæver, at atomkraft er en falsk løsning på klimaproblemet, fordi den for det førsteslet ikke er CO2-neutral, som det tit hævdes, og for det andet fordi den medfører uacceptabelrisiko mange generationer frem.Det Økologiske Råd fremfører, at planens fokus på atomkraftteknologi bør fjernes, bl.a. fordiatomkraft skaber sikkerhedsproblemer.Greenpeace er glade for, at køreplanen viser, at Europa kan klare sig uden atomkraft.CO2-opsamling og –lagring (CCS)Dansk Energi mener, at der bør satses stærkt på kombinationen af CCS og biomasse på termi-ske anlæg, hvilket for alvor vil kunne reducere CO2-udledningen.Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener ikke, at CCS er en løsning, der skal satses på iEuropa. DN betragter CCS som affaldsdeponering; og investering i CCS er en investering i enfossil energiform, som i stedet skal udfases.NOAH fremhæver, at CCS møder næsten lige så stor folkelig modstand i Tyskland, Hollandog Danmark som atomkraften. Og CCS mangler stadigvæk at blive demonstreret i stor skala.Men selv hvis modstanden kunne overvindes og teknologien kunne blive til det, man lover, såstår der ifølge NOAH tilbage, at CCS kommer alt for sent til at kunne levere de nødvendigereduktioner. Derfor er CCS, ifølge NOAH stadigvæk alene en plan for at bevare kul- og gas-industriens position; og CO2-udledningerne fra de fossile brændsler vil helt sprænge CO2-budgettet.Det Økologiske Råd fremfører, at planens fokus på CCS teknologi bør fjernes, bl.a. fordi CCSøger brændselsforbruget.WWF Verdensnaturfonden er stærkt kritiske over for CCS og formuleringer i Energikørepla-nen om, at”der er behov for en CO2-infrastruktur, som ikke findes for øjeblikket, og planlæg-ningen skal snart sættes i gang.”Greenpeace er glade for, at køreplanen viser, at Europa kan klare sig uden kul med CCS.Det indre marked og infrastrukturEnerginet.dk foreslår med henvisnings til Infrastrukturpakken, at eventuelle rådskonklusionerbør have et særligt fokus på grænseoverskridende infrastruktur, der kan sikre udnyttelse af dekomparative fordele inden for det indre marked og understøtte den europæiske energieffekti-vitet.Vindmølleindustrien foreslår, at det danske formandskab sikrer den videre fremdrift i realise-ringen af et reelt indre marked for handlen med el i 2014, idet et integreret fysisk og økono-misk europæisk el-marked vil sikre en samfundsøkonomisk og forsyningssikkerhedsmæssiggevinst på tværs af EU-landene i takt med den øgede VE-udbygning. Vindmølleindustrien fo-reslår, at det danske EU-formandskab tager initiativ til en trepartsdrøftelse mellem kommissi-onen, parlamentet og energiministre i juni 2012 med fokus på fremdriften på infrastrukturom-rådet.Side 36

Organisationen Vedvarende Energi – (OVE) mener ikke, at meget lange forsyningsledningereller afhængighed af import af el fra vedvarende energi fra f.eks. Nordafrika er en langsigtet,økonomisk løsning. OVE mener, at rollen for gas som et overgangsbrændsel er overvurderet,og at udfasningen af fossil gas bør starte senest i 2025 og ikke som foreslået omkring 2035.OVE mener heller ikke, at EU bør fremme gastransmissionsledninger, som foreslået med"Southern Corridor".F&U og den sociale dimensionEnerginet.dk støtter køreplanens betragtninger om, at der i betydeligt omfang bør satses påforskning i bæredygtig energi, samt skabes incitamenter til etablering af forsøgsprojekter, derkan demonstrere de praktiske muligheder ved nye teknologier samt disses samspil med deneksisterende infrastruktur. Private investorer bør ifølge Energinet.dk spille en væsentlig rolle iden sammenhæng.3F fremhæver behov for investering i F&U samt andre teknologiske innovationer, da dette eret meget vigtigt område, og at der kunne ses på de finansieringsmuligheder, der ligger i pensi-onsselskaberne. 3F synes også, at det er vigtigt, at der i den sociale dimension indgår både be-skæftigelsesmuligheder og tab af arbejdspladser, uddannelse af medarbejderstyrken - så dener gearet til fremtidens krav - samt arbejdsmiljøpåvirkninger ved nye energiformer m.m.Landbrug & Fødevarer fremhæver, at der er brug for en styrket indsats for forskning, udvik-ling, demonstration og markedsmodning. Særligt bør der investeres i nye teknologier som an-den- og tredjegenerationens biobrændstoffer. Danmark har ifølge Landbrug & Fødevarer klarestyrkepositioner i forhold til anvendelsen af restprodukter fra landbruget, og Danmark børderfor have et særligt ansvar – og interesse – i at fremme dette område. Landbrug & Fødeva-rer fremhæver også, at beskæftigelse, borgerinddragelse og lokal og regional udvikling utvivl-somt er vægtige emner, der kan styrkes gennem en intelligent energipolitik. Det bør bare al-drig være energipolitikkens primære ærinde ifølge Landbrug & Fødevarer. Det fremhæves iforlængelse heraf, at den danske regering derfor bør være fast i holdningen på, at europæiskenergipolitik ikke er, og ikke bør være, europæisk socialpolitik. Energipolitik bør således ikkevære et middel til socialpolitisk omfordeling, ifølge Landbrug & Fødevarer.Det Økologiske Råd mener, at der bør tages afstand fra at undtage fattige husholdninger ogkonkurrenceudsatte virksomheder fra energiafgifter. Disse bør i stedet støttes via hhv. indu-stripolitikken og de sociale systemer.Vindmølleindustrien foreslår, at det danske EU-formandskab arbejder for en effektivisering afde offentlige planlægningsprocesser angående etablering af ny infrastruktur og opstilling af nyvedvarende energiproduktionskapacitet.

sen om et globalt marked for CO2samt forudsætninger for brændselspriser og teknologiudvik-ling mv.Dansk Erhverv kan overordnet støtte bestræbelserne på at skabe en teknologineutral rammefor de forskellige landes politikker på området, og Dansk Erhverv kan derfor generelt tilsluttesig de mål, der sættes op af Kommissionen.Dansk Industri – (DI) mener, at omstillingen af energisektoren skal drives på markedsvilkårog af de mest omkostningseffektive løsninger. Som skitseret i energikøreplanen er DI enig i,at energieffektivisering, øget elektrificering, mere vedvarende energi og decentral energifor-syning vil være helt centrale elementer i en omstilling af energiforsyningen til at udlede langtmindre CO2. Efter DI’s opfattelse er et stort fokus på energieffektivisering endvidere forud-sætningen for en omfattende indfasning af vedvarende energi, hvorfor de enkelte scenarier ik-ke kan stå alene.DONG Energy savner en kombination af de enkelte scenarier. Det er således, ifølge DongEnergy, ikke urealistisk, at vejen frem mod 2050 vil være kendetegnet af både markant VE-udbygning og betydelige energibesparelser. Den mulighed forfølges ifølge Dong Energy ikkei analysen.CO-industri fremhæver, at det er vigtigt at sikre fleksibilitet mellem de forskellige kategorier.F.eks. bør indsatser vedrørende energibesparelser eller energirenovering også kunne rummevisse VE-initiativer, som ligeledes føres til reduktion af fossilt energiforbrug som f.eks. ud-vikling og installation af lokal VE-produktion på virksomheder og i privatboliger.Det Økologiske Råd synes, at der skal satses på scenariet med høj fokus på energieffektivitetog vedvarende energi – kun dette opfylder kravene.WWF Verdensnaturfonden mener, at det kunne have været hensigtsmæssigt at have udarbej-det et scenarium med såvel store energibesparelser og en høj andel vedvarende energi.Antagelsen om et globalt marked for CO2Dansk Industri mener, at scenarierne for omstilling også skal vurderes i forhold til den situati-on, hvor der først på længere sigt indgås en global klimaaftale – eller hvor der er en fragmen-teret situation med regionsvise fremskridt.CO-industri peger på, at det antages, at der opnås enighed om en global klimaaftale inden2020, hvilket kan gøre energikøreplanen skrøbelig.Dansk Energi peger på, at det er meget besynderligt, at der ikke er lavet nogen scenarier, derviser en omstilling i EU, hvor resten af verden ikke gør det, og hvor priserne og forsyningernemed fossile brændsler er markant mere pressede.DONG Energy savner beregninger, der kombinerer ”dekarboniseringsscenarierne” med min-dre optimistiske antagelser om en fælles global indsats mod klimaforandringer.Forudsætninger for brændselspriser og teknologiudvikling mv.Side 38

Dansk Industri (DI) har forstået på kritikere af PRIMES-modellen, at investeringsomkostnin-ger (up front omstillingsomkostninger) ofte undervurderes i modeller af den type, som PRI-MES tilhører. DI kan være bekymret for, at der fokuseres for meget på konklusionen om, atdet på langt sigt ikke vil være dyrere at omstille økonomien, set i forhold til at få tilstrækkeligtafdækket, hvordan fordelingen af den økonomiske byrde for sektorerne vil være på kort- ogmellemlangt sigt. DI anerkender, at det er vanskeligt så langt ud i fremtiden at opstille scena-rier og estimere omkostningerne. Alligevel er det ifølge DI bemærkelsesværdigt, at alle scena-rier vurderes at koste det samme. Disse pointer illustrerer om ikke andet, at man skal værevarsom med at overfortolke resultatet af PRIMES-analyserne. Derfor er energikøreplanenifølge DI netop også et analytisk input til en kommende politisk og teknisk diskussion og ikkeen færdig facitliste for en grøn omstilling.Dansk Energi (DE) fremhæver, at der kan stilles, og bliver stillet mange spørgsmål ved omselve modellen, der bruges til fremskrivningerne og scenarierne, nu også er anvendelig. F.eks.virker det, ifølge DE, som om energieffektiviseringer generelt ses som mere omkostnings-krævende end hvad andre modeller og DE´s erfaringer tilsiger. DE finder endvidere, at Kom-missionens fremskrivninger af olieprisen synes besynderlig. En langsigtet oliepris fra 2030 ogfrem til 2050 på 109$ virker meget optimistisk, hvilket også har stor betydning for gaspriser-ne, og dermed på omkostninger ved CO2-opsamling og –lagring (CCS), al den stund gas sta-dig forventet handlet indekseret i forhold til olieprisen i en rum tid fremover. En lav olieprisøger omkostningerne ved en grøn omstilling særligt i transportsektoren. Derfor kommer demeget sparsomme økonomiske oplysninger ud med et misvisende billede, der undervurdererde positive effekter ved en CO2-neutral omstilling. DE peger også på, at der ingen kvantifice-ring af omkostninger er ved de forskellige scenarier. Det angives, at infrastrukturomkostnin-gerne er på mellem 1.500-2.200 mia. € frem til 2050 alt efter hvor meget vedvarende energi,der kommer ind i energisystemet. Hvorvidt dette er korrekt skal, ifølge DE, ikke kunne siges,men det alternative tal for omkostninger til importeret brændsel og øget energiafhængighed afandre regioner bør også fremgå.Vindmølleindustrien foreslår, at der igangsættes en form for ”Cost-roadmap” for de forskelli-ge energiteknologier, der viser et sammenligneligt billede af "Cost of Energy" for de forskel-lige teknologier.WWF Verdensnaturfonden fremfører, at omkostningsforventningerne for den vedvarendeenergi er meget konservative, især vindkraft og geotermi. I energikøreplanen forventes såle-des kun langsomme, begrænsede omkostningsreduktioner for de vedvarende energikilder,bortset fra solenergi. Dermed afviger energikøreplanens beregninger, ifølge WWF Verdensna-turfonden, fra andre modelberegninger og lærekurver for VE-teknologier, der peger i retningaf langt større forventelige omkostningsreduktioner, bl.a. for vindkraft. I modsætning hertilstår energikøreplanens forventninger til omkostningsreduktioner for atomkraft og CO2-opsamling og –lagring (CCS). Da CCS fortsat er på et tidligt udviklingsniveau, må forudsi-gelser om omkostningsudvikling behandles med forsigtighed, ifølge WWF Verdensnaturfon-den, hvorfor forventningen om en 45 % reduktion for CCS-teknologi frem mod 2050 virkerhøjt sat. Tilsvarende peges på, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om der er empiriskgrundlag for antagelserne om omkostningsreduktioner på næsten 20 % for atomkraft fremmod 2050, specielt når øgede sikkerhedskrav tages med i betragtning. WWF Verdensnatur-fonden fremfører også, at energikøreplanen efter al sandsynlighed undervurderer olieprisud-viklingen.Side 39

Greenpeace finder, at flere antagelser i Energikøreplanen særligt favoriserer fossile brændslerog atomkraft, herunder:VE omkostninger antages at være for høje, f.eks. solceller.De forventede omkostningsreduktioner for vindmøller og geotermi er for forsigtige.Atomkrafts omkostningsreduktioner er for optimistiske set i forhold til hvad markedetviser, og der er endvidere ikke taget højde for de fulde omkostninger herunder affalds-bortskaffelse, afvikling og forsikring.Optimistiske antagelser om omkostningsreduktioner for CO2-opsamling og –lagring(CCS).CO2reduktioner i forbindelse med CCS udgør kun 80-90 %. (IPCC)Optimistiske antagelser om olie- og kulprisudviklingen.Organisationen Vedvarende Energi gør opmærksom på at beregningernes forudsætninger serud til at være til ugunst for vedvarende energi.Sagen blev desuden behandlet i Klima-, Energi og Bygningspolitisk Specialudvalg den 22.maj 2012. Følgende bemærkninger blev fremført:WWF understregede, at det var meget vigtigt, at der ikke kommer mål, der fokuserer på la-vemission i stedet for vedvarende energi, da dette ville åbne døren for en række uheldige tek-nologier der absolut ikke er vedvarende. Dette synspunkt støttede Det Økologiske Råd,Greenpeace og Vedvarende Energi.NOAH nævnte, at det ville være gavnligt, hvis målet om at reducere udledningerne af driv-husgasser med 80 – 95 % i 2050 blev præciseret, således at man fokuserede på den høje endeaf dette spektrum.Organisationen Vedvarende Energi efterlyste analyser, der viser hvad konsekvenserne villevære på nationalt plan, da de tror der er stor forskel i hvordan de enkelte lande analyserer po-tentialet.Dansk Fjernvarme mente, at nye analyser med fordel kunne inkluderer varmesektoren, da denikke var medregnet i nogle af de modeller, der blev brugt for tiden.

9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er en generelt konstruktiv tilgang til formandskabets forslag til rådskonklusioner fra med-lemsstaternes side. Kommissionen har også generelt støttet formandskabet. Kommissionenlægger vægt på sit ønske om at præsentere en ramme for 2030 ultimo 2013 eller primo 2014.Hvor der generelt synes bred støtte til ”no-regrets” optionerne, tegner sig der imidlertid ensplittelse mellem hovedparten af landene, der stiller sig positivt i forhold til at acceptere Ener-gy Roadmap 2050 som udgangspunkt for videre drøftelser og analyser om EU’s strategi forenergisektoren efter 2020, og de medlemsstater, som forholder sig kritisk hertil og som bl.a.kobler fremskridt på en post-2020 ramme til fremskridt på en global klimaaftale og resultatetaf nye analyser, der skal sættes i gang. Et medlemsland synes særligt afvisende og må forven-Side 40

tes at blive særligt vanskeligt at overtale til at støtte at arbejdet med en 2030 ramme skydesigang.En større gruppe af lande synes desuden at foretrække en teknologineutral sti mod en dekar-boniseret energisektor i 2050, mens enkelte lande fremhæver ønsket om mere vægt på energi-effektivisering kombineret med en høj andel af vedvarende energi.Det kan heller ikke afvises, at andre medlemsstater vil kunne volde besvær, ud fra det syns-punkt at der ikke kan træffes beslutning om igangsættelsen af arbejdet med en post-2020ramme på baggrund af Energy Roadmap alene, og at der skal flere analyser til.Særligt værd at bemærke fra forhandlingerne er, at der har været pres fra flere medlemsstaterfor at fjerne eller revidere centrale elementer, herunder tekstens fremhævelse af at det hastermed at beslutte en politisk ramme efter 2020 med et fokus på 2030, samt henvisningen til atalle scenarier i Energy Roadmap 2050 peger i retning af ca. 30 % VE i 2030.Hovedparten af medlemslandene står bag en reference til gassens vigtige rolle i omstillingen,ligesom der synes bred opbakning til en reference til behovet for optimal og bæredygtig ud-nyttelse af nationale energiressourcer. Det bemærkes i øvrigt, at flere medlemsstater fremhæ-ver medlemslandenes suverænitet i forhold til national energiforsyning og behovet for at tagehånd om konkurrenceevne, herunder at adressere carbon lækage spørgsmål.I de videre drøftelser forventes kun få medlemslande at ville pege på et behov for en snarligfastlæggelse af nye klima- og energimål eller milepæle for 2030.10. Regeringens generelle holdningRegeringen vil arbejde for en ambitiøs grøn vækst dagsorden i Europa, der kan bidrage til atskabe ny vækst og beskæftigelse i Europa og til bæredygtig og effektiv brug af ressourcer. Ilyset af den økonomiske situation er det afgørende, at det sker på en måde, der understøtterden økonomiske genopretning og understøtter konsolidering af de offentlige finanser. Løsnin-gen skal være omkostningseffektiv og tage hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne.Regeringen lægger vægt på, at EU lever op til målet om at reducere udledningerne af drivhus-gasser med 80-95% i 2050. Regeringen hilser Energikøreplan 2050 velkommen som et godtudgangspunkt for at bidrage til denne dagsorden og iværksætte drøftelser om muligheder forat sikre en langsigtet udvikling mod en dekarboniseret energisektor karakteriseret ved res-sourceeffektivitet, bæredygtighed, energisikkerhed, konkurrenceevne, og solide offentlige fi-nanser.Regeringen vil arbejde for, at meddelelsen bidrager til at fremme, at EU når sine langsigtedeklima- og energimål og bidrager til at understøtte arbejdet for, at der i EU fastlægges binden-de mål for drivhusgasudledning, energibesparelser og vedvarende energi – også efter 2020 –og at der arbejdes for at denne bl.a. skal baseres på at fremme energieffektivitet, udbygningmed vedvarende energi, reduktions af drivhusgasudledningen og infrastrukturudbygning efter2020. Desuden arbejder regeringen for at EU’s målsætning for reduktion af CO2-udledningeni 2020 sættes op fra 20 pct. til 30 pct. Den private sektor og herunder offentlig private-partnerskaber har en vigtig rolle i forhold til at finansiere denne omstillingsproces. Inden, derSide 41