SammenfatningNOAH-Friends of the Earth Denmark1mener, at den danske regering skal arbejde for, at følgendeområder fjernes fra forordningens Bilag I omhandlende prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og–områder: Prioriterede oliekorridorer (område 3) og Elmotorveje (område 4. 2)) ogGrænseoverskridende kuldioxidnet (område 4. 3)).Tilsvarende i Bilag II over energiinfrastrukturkategorier mener vi, at regeringen skal arbejde for, atfølgende prioriterede energiinfrastrukturer fjernes:1) b) om elmotorveje3) a), b), c) om olie4) a), b), c) om kuldioxidI det følgende vil vi kort begrunde, hvorfor vi ønsker de nævnte punkter i Bilag I og II fjernet.Indledende bemærkningerI den danske tradition for udarbejdelse af energiscenarier (TeknologiNævnet, NOAH, GP, IDA,flere politiske partier, Klimakommissionen m.fl.) har der været en national/regional afgrænsning,hvor Danmark gradvist gøres selvforsynende med vedvarende energi. Der er med årene kommetstor vished for, at det er teknisk muligt og samfundsøkonomisk fornuftigt, at etablere et fleksibeltdansk energisystem, med lavt energiforbrug, med høj fjernvarmeandel og udbredt brug afvarmepumper, en energiforsyning udelukkende baseret på vind og andre vedvarende energikilder ogmed mulighed for lagring af el og varme og konvertering mellem el og varme. Med enelektrificering af vej- og banetransporten kan transportsektoren også integreres. En sådan tilgangforhindrer ikke udveksling af el mellem nabolande, men har ikke udveksling og fjerntransport af elsom en forudsætning for en velfungerende energiforsyning.1

En hurtig og målrettet realisering af et dansk vedvarende energisystem over de næste 20 år kan skegennem vedtagelse af en dansk klimalov med 3-årlige drivhusgasbudgetter og tilhørende årligrapportering, der forpligter regeringen og de relevante ministerier til at holde omstillingsprocessenpå sporet gennem vedtagelse og implementering af de nødvendige politikker i de forskellige dele afsamfundet.At kunne demonstrere, hvordan et velfærdssamfund kan udvikles og samtidig omstilleenergiforsyningen til at være 100 % vedvarende og baseret på bæredygtige hjemlige ressourcer, vilvære det fornemste bidrag et lille land som Danmark kan yde til løsningen af den aktuelleklimakrise. Eksemplets magt vil betyde langt mere end de konkrete drivhusgasreduktioner,omstillingen vil medføre.Klimaloven med dens drivhusgasbudgetter, vil give erhvervslivet vished om udviklingsretningen,og dermed mod til at udvikle de nødvendige teknologier og den viden, der kan optimere et 100 %vedvarende energisystem. De erhvervede erfaringer og teknologier vil blive en efterspurgt vareglobalt.Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om retningslinjer for den transeuropæiskeenergiinfrastruktur peger derimod på flere områder i en helt anden retning. Ambitionen i forslagetog den tilhørende meddelelse om energiinfrastrukturprioriteter for 2020 og frem (KOM(2010) 677)handler ikke om en hurtig lokal/national omstilling i EU´s medlemslande med udgangspunkt i delokale vedvarende energiressourcer, men er derimod en vision om et Europa som étsammenhængende energisystem, hvor billig transport af energi over landegrænser og nord-syd vianye elmotorveje skal balancere en asymmetrisk udvikling i VE og mindske behovet fornational/regional kapacitet for lagring og konvertering af el og varme.Et grundlæggende problem ved forslaget til forordning er, at der forudsættes en meget langsomomstilling, der er helt ude af proportion med det globale 2-graders drivhusgasbudget på istørrelsesordenen 830 Gt CO2e fra nu og frem til 2050. Set i det lys, er der behov for lande, der gårforan og skaber dynamik og eksempler til hurtig efterfølgelse. Hvis målet samtidig er øget grad afforsyningssikkerhed er en europæisk skala heller ikke den rette – tænk f.eks. på den aktuelleøkonomiske krise med tilhørende ustabilitet og usikkerhed. At lægge danskenergiforsyningssikkerhed og klimapolitik i hænderne på en forventet udvikling af et fremtidigt EU-energisystem, vil være uklogt.CO

2

-transportnetForordningens forslag om prioritering af udviklingen af CCS (Carbon Capture and Storage = CO2-fangst og lagring i undergrunden) med et tilhørende CO2-transportnet på størrelse med detnuværende naturgasnet, er efter NOAHs mening en helt forkert udvikling, der sender et signal om,at man fortsat vil satse på fossil energi frem for EE og VE. Prioritering af og investering i CO2-transportnet fjerner fokus og midler fra de reelle løsninger på klimaudfordringen: Hurtigimplementering af energibesparelser og energieffektivisering af el- og varmeforbruget, hurtigudbygning med vedvarende energi samt etablering af et fleksibelt energisystem, der er i stand til atlagre og konvertere el til varme og omvendt.Det forslåede net af CO2-pipelines for flydende CO2er blot et element i CCS-kæden af ikke-bæredygtige elementer, som vil forlænge perioden med anvendelse af fossile brændsler – først og

fremmest kul. Hvis de påtænkte investeringer på 18,6 mia. kr. frem til 2020 til undersøgelser oganlægsarbejder på CO2-transportnet skal give mening, skal man være sikker på, at de andreelementer i CCS-kæden også er funktionsklare til tiden. Det skal være muligt at foretage CO2-opsamling fra kraftværker og industri (fuldskalaforsøg er kun lige begyndt) samt have vished for, atdet er muligt at lagre de enorme mængder CO2i undergrunden på sikker vis – af hensyn til deberørte befolkninger eller miljøet til lands og til vands.For alle CCS-elementer gælder, at der hersker stor usikkerhed vedr. den tekniske gennemførelse ogikke mindst vedr. den sociale accept blandt de berørte befolkninger. (Hvem vil bo oven på enkæmpe CO2-losseplads? Og hvordan kan vi være sikre på, at den lagrede superkritiske CO2bliver,hvor vi forventer det?). Se i øvrigtwww.ccs-info.dk.Det er slående, at der i forslagets Bilag IV, der omhandler ”regler og indikatorer vedrørendekriterier for projekter af fælles interesse”, slet intet står om CO2-net. Der gælder tilsyneladendeingen kriterier for at prioritere netop CO2-net, og det er en god supplerende formel grund til atkræve CO2-net fjernet fra forslaget.Tilsvarende i Bilag V vedr. ”cost-benefit-analyse for energisystemet som helhed” står der helleringen krav til eller rammebetingelser for gennemførelse af en cost-benefitanalyse for et CO2-nets ogCCS´ betydning for energisystemet som helhed. Det ville sikkert heller ikke se godt ud, hvis manforsøgte beregningerne, idet de nuværende prospekter for CO2-reduktion via CCS på markedsvilkårrækker frem til senere end 2030 (McKensie 2008) eller endnu senere, såfremt den nuværende laveCO2-kvotepris på ca. 10 Euro som ventet forbliver lav i mange år frem.Selv med de enorme investeringer som CCS inkl. CO2-transportnet vil kræve, forventerKommissionen i KOM(2010) 677, at kun 36 Mt CO2vil blive opsamlet og transporteret i 2020 ogmed et CO2-transportnet på 2000 km. I 2030 forventes 272 Mt opsamlet og transporteret. Dissestørrelsesordener skal sammenholdes med de aktuelle udslip af drivhusgasser i EU-27. I 2010 vardisse ifølge EU´s Miljøagentur på 4724 Mt CO2ehttp://www.eea.europa.eu/publications/ghg-trends-and-projections-2011s. 80, svarende til drivhusgasreduktioner på kun 0,8 % og 5,7 % i hhv.2020 og 2030. CO2-transportnetværket forventes i 2050 at nå op på 8800 km længde – dvs. sammeomfang som det nuværende naturgassystem.NOAH mener, at dette er en syg vision, der slet ikke giver mening, når Europa af hensyn til detglobale drivhusgasbudget allerede i perioden 2030-2050 helt skal have udfaset de fossile brændsler.