Solcelle-boom i DanmarkSolceller er gået fra at være noget for idealistiske pionerer til at være en hyldevare i Bilka. Antallet af solcel-ler i Danmark er fordoblet de sidste tre måneder, og privatøkonomien ser kun ud til at blive bedre. Denpopulære nettomålerordning og udviklingen i solcelleteknologien har gjort det særdeles attraktiv for denalmindelige dansker at investere i solcelleanlæg. En del af den økonomiske gevinst kommer dog af, at sol-celleejerne er fritaget for at betale til det fælles elnet, hvorved det bliver dyrere for de øvrige forbrugere.Den nuværende ordning betyder også, at de mange nye solcelleejere ikke behøver reagere på fremtidenselpriser, som vil variere over døgnet. Det er en udfordring i forhold til indpasningen af de store mængdervindstrøm i fremtiden.Af Karsten Capion, konsulent, Dansk Energis analyseenhedMarked, produktion, økonomiInden for de sidste to år har der været en eksplosiv forøgelse i antallet af solcelleanlæg, der tilsluttes elnet-tet. Der var ultimo 2010 ca. 750 solcelleanlæg i Danmark med en samlet installeret kapacitet på 2,4 MW.Ved udgangen af april 2012 var der installeret ca. 6500 anlæg med en kapacitet på 30 MW. I 2012 er udvik-lingen accelereret og markedet fordobles i øjeblikket hver tredje måned. Selvom farten tager lidt af, er detikke usandsynligt, at vi passerer 100 MW før årsskiftet. Så mange solceller kan producere, hvad der svarertil 22.000 parcelhuses elforbrug.

den store stigning er en kombination af den attraktive nettomålerordning og den teknologiske udvikling,der har medført betydelige prisfald på solcelleanlæg. Herudover findes en række andre ordninger, der øgerincitamenterne til investering i solceller. Det gælder servicefradraget, virksomhedsskatteordningen og byg-ningsreglementet.Idet elprisen fortsat forventes at stige over tid, og solceller forventes at falde yderligere i pris, er der udsigttil, at en investering i solceller vil blive en endnu bedre forretning i fremtiden.

Hvad er nettomålerordningen?Nettomålerordningen blev oprindeligt indført som en forsøgsordning, der alene gjaldt solceller. Senere erordningen indført som en permanent ordning, gældende en række teknologier, men i praksis rammer denstort set kun solceller og husstandsvindmøller. Nettoafregning betyder, kort fortalt, at måleren ”løber bag-læns”. Det er således kun anlægsejere, som samtidig har et forbrug hen over året, der kan indgå i nettomå-lerordningen.Den økonomiske fordel ved at indgå i nettomålerordningen er, at solcelleejeren får en væsentlig højere prisfor den del af produktionen, der modregnes i forbruget. Et solcelleanlæg, der ikke er med i nettomålerord-ningen, modtager det almindelige VE-pristillæg og får derved 60 øre/kWh for sin producerede elektricitetde første 10 år. Herefter falder støtten til 40 øre/kWh. Når produktionen i stedet modregnes i forbrugetmed nettomålerordningen, sparer solcelleejeren hele elprisen (inkl. nettariffer, PSO-afgifter, energisparebi-drag, moms og andre afgifter).Det svarer til, at producenten får lidt over 2 kr./kWh for den elektricitet, som vedkommende selv forbrugereller mere end tre til fem gange så meget som det almindelige VE-pristillæg. Der er således en væsentligforskel på støtten til nettoafregnede solcelleanlæg og solcelleanlæg, der sælger den producerede elektrici-tet på markedet med VE-pristillæg, som finansieres af elkunderne via den såkaldte PSO-tarif.De helt små husstandsanlæg (med en produktionskapacitet under 6 kW) og anlæg på ikke-erhvervsmæssigtbyggeri (under 6 kW per 100 m2) bliver nettoafregnet på årsbasis. Det vil sige, at hele produktionen i løbetaf et år modregnes i forbruget i samme år. Der er således ikke noget krav om samtidighed mellem forbrugog produktion. Hvis der evt. produceres mere end der forbruges, får producenten det normale VE-pristillægfor overskudsproduktionen.

Omkostningerne betales af naboenDer er to ulemper ved nettomålerordningen. Den ene er, at elselskaberne mister nettariffer og dermedmindskes det økonomiske grundlag for at vedligeholde elnettet og foretage de nødvendige investeringer. Isidste ende har det omkostninger, og det vil være de andre kunder, som kommer til at betale mere somkonsekvens af nettomålerordningen. Endvidere vil selskaberne ikke have samme økonomi til at investere iinfrastruktur, der muliggør den politisk ønskede indpasning af elbiler, varmepumper og solceller i fremti-dens intelligente energisystem.Den anden ulempe ved nettoafregningen er, at det politisk ønskede incitament til at bruge el, når prisen erlav, sættes ud af kraft. I dag giver det ikke de store tekniske udfordringer. Men om få år vil el blive afregnetpå timebasis og den store andel af vind i elsystemet vil betyde prissvingninger for forbrugerne. Her vil det

Solceller bliver billigere og billigereDet er glædeligt nyt, at prisen på solceller er styrtdykket de seneste år, og at udviklingen ser ud til at fort-sætte. Omstillingen til en elforsyning baseret på vedvarende energi bliver kun mulig, hvis der fortsat skerteknologiske gennembrud. Anlæg, der for få år siden var alt for dyre for den almindelige dansker, kan nukøbes for omkring 100.000 kr.Bloomberg New Energy Finance, der laver markedsanalyser på energiområdet, har i starten af året lavet enfremskrivning af priserne på solcelleanlæg, der forudser at prisen falder markant. I deres prognose når in-vesteringen ned på en tredjedel af den nuværende pris frem til 2030. Alene arbejdslønnen vil gøre detsvært at realisere så store prisfald i Danmark og derfor forudsættes det mere konservativt i nedenståendeberegning, at prisen i Danmark falder halvt så hurtigt fra 2013 og lander på 66.000 kr. for et 6 kW anlæg i2030 (i faste 2011-priser).

Store privatøkonomiske mulighederEn investering i solceller bliver tilmed yderligere interessant af, at elprisen stiger. Det gør besparelsen påelregningen ved at eje et solcelleanlæg større og større over tid. Historisk (1995 til nu) er elpriserne inkl.afgifter for husstande steget med ca. 3,8 % p.a. i løbende priser. Skat, afgifter og PSO-betaling fylder langtmest i forbrugerens pris. Her forudsættes det at stigningstakten fremover vil aftage til 2,6 % p.a., hvilketsvarer til, at den grønne omstilling fortsætter og elafgifterne ikke øges yderligere i faste priser.Hvor den simple tilbagebetalingstid i dag ligger på lige omkring 10 års simpel tilbagebetalingstid (uden an-vendelse af andre ordninger) vil den i 2015 komme ned på 8 år og i 2020 være under 7 år. Da anlæggenehar en forventet teknisk levetid på mindst 20 år er der med andre ord tale om en endog meget god forret-ning.

Denne simple tilbagebetalingstid svarer til et internt afkast på 7-10 % i dag, 12 % i 2015 og 15 % i 2020. Detinterne afkast er den forrentning der opnås ved at investere. Det kan sammenlignes med renten på f.eks.obligationer eller på at sætte penge i banken. Da det interne afkast er større end lånerenten, er det tilmedmuligt med den nuværende ordning at tjene penge på et solcelleanlæg fra dag ét ved f.eks. at finansiereanlægget via et realkreditlån.

Andre ordninger gør det endnu mere attraktivtFor husejere kan man desuden opnå servicefradrag for arbejdslønnen ved installation af anlægget, hvilkethar en værdi af ca. 7000 kr. (der forudsættes en arbejdsløn på 21.000 kr. ekskl. moms og en skatteværdi affradraget på 33,5 %). for et ægtepar, der investerer i et 6 kW anlæg. Dette skærer et halvt til et helt år aftilbagebetalingstiden.Alternativt til den simple model (der benævnes skematisk ordning), kan man vælge at anvende en udvidetselvangivelse og afskrive anlægget (inkl. installations-omkostninger) ved brug af virksomhedsskatteordnin-

gen. Dette er særligt attraktivt for topskattebetalere med en marginalskat på ca. 50 %. Det er muligt at af-skrive 25 % af anlæggets restværdi hvert år (ved brug af saldometoden) mod at blive beskattet af elproduk-tionen, som var den afregnet til det almindelige tilskud på 60 øre/kWh i de første 10 år og herefter 40øre/kWh. I praksis betyder det at det interne afkast øges med ca. 4 % for topskattebetalere (se figurenovenfor) og tilbagebetalingstiden forkortes væsentligt (med 2-3 år), da der opnås meget store skattemæs-sige besparelser i de første år.For nybyggeri er det muligt at etablere solcelleanlæg på bygningen og lade dem bidrage til opfyldelse afenergirammen. Da solceller under nettomålerordningen er en god forrentning for eksisterende byggeri, erdet oplagt for bygherrer at vælge solceller frem for mere isolering og andre løsninger, der kan nedbringeenergiforbruget i nye bygninger.Økonomisk eksempelHr. & Fru Svendsen har et sydvendt tag og vælger i 2013 at investere 100.000 kr. i et solcellean-læg på 6 kW. De kunne vælge at bruge den simple skematiske ordning og håndværkerfradrag. Såville de have betalt anlægget af efter 9 år og får et overskud på ca. 170.000 kr. i løbende priser.Da de betaler topskat, vælger de i stedet at bruge virksomhedsskatteordningen, og så er der plusallerede efter 7 år og det samlede overskud bliver ca. 190.000 kr. i løbende priser.

Konklusion

Den nuværende nettomålerordning og den faldende pris på solcelleanlæg er allerede i dag årsag til en mar-kant vækst i antallet af solceller på danske hustage. Det giver fordele i forhold til at skabe et mere varieretenergimiks i et energisystem præget af vedvarende energi. På den anden side medfører nettomålerordnin-gen faldende indtægter til netselskaberne og til staten, og dermed en større regning til de øvrige elkunderog skatteyderne. Samtidig fører nettoafregningen til at solcelleejere ikke har samme incitament til at agereefter skiftende priser på el i fremtidens energisystem.