KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 27: Publikation fra Det Økologiske Råd: Klimavenlige energiløsninger

ISBN: 978-87-92044-32-7Forfatter: Søren Dyck-Madsen – Det Økologiske Råd1. udgave september 2011Layout: Birgitte Fjord | Gra sk DesignTryk: ØkotrykFotos: Forside Carlo Bergonzoni; s. 6 mammamaart;s. 7 Energisparebolig.dk; s. 8 Dansk Fjernvarme/ JørgenSchytte; s. 9 EnergiMidt; s. 10 øv. Velux Solenergi, ned. U eP. Nielsen; s. 11 Middelgrundens Vindmøllelaug; s. 12 SamsøHavvind; s. 13 Vindmøllelaug Århus Bugt; s. 14 Branche-foreningen for Biogas, s. 15 Nordjysk Elhandel; s. 20 GinoCrescoli.Dette er andet opdaterede hæfte om ’Klimavenlige ener-giløsninger’. Første hæfte – udgave 2010 - blev udgivetoktober 2010.Da markedet for klimavenlige energiløsninger fortsat for-ventes at være dynamisk, planlægger Det Økologiske Råd atudsende yderligere reviderede udgaver for herved at holdeanalyser og anbefalinger så opdaterede som muligt.

KLIMAPROBLEMERNEKlimaproblemerne bliver stadig tydeligere. Vi ser det snart hver dag i aviser og ern-syn. Oversvømmelser og hedebølger er naturlige følger af et varmere klima, da var-mere luft har mere energi og mere vanddamp og derfor kan forårsage stadigt værrekatastrofer. Vi ved godt, at vi hastigt nærmer os et punkt, hvor det kan være for senthelt at afværge problemet. Og vi ved, at de rige lande har skabt klimaproblemet, mensdet er de fattige lande, som allerede nu rammes hårdest.Vi har kendt til årsager og virkninger af klimaforandringer i årtier. Vi har diskuteretog forsøgt at nå til enighed mellem landene om en indsats. For vi ved godt, at dethaster, og vi ved godt, at jo tidligere vi handler jo billigere bliver det. Og vi ved faktiskogså, at handlinger som at spare på energien vil gavne vores økonomi snarere end atbelaste den.Men det går den gale vej. 2010 blev sammen med 2005 det varmeste år siden indu-strialiseringens begyndelse, og udledningerne af drivhusgasser satte en ny stig-ningsrekord i stedet for at aftage med globalt toppunkt i 2015, som eksperterne i FN’sklimapanel anser for nødvendigt.Især politikerne har ikke formået at handle. De diskuterer og diskuterer globalt,regionalt og nationalt. For desværre tænker mange politikere ofte mere i kortsigtedeindenrigspolitiske interesser end langsigtet globalt ansvar, de tænker i nationalkonkurrenceevne og de opfatter stadig verden med en traditionel opdeling mellem rigog fattig.Kommer løsningerne ikke frivilligt og modigt fra politikerne, så må samfundet læggepres på. Virksomheder må kræve politisk vedtagelse af standarder og økonomiskerammer, så energispild stra es og klimavenlig adfærd belønnes. Borgere må bådehandle selv, støtte de ansvarlige virksomheder og kræve, at de nationale og regionalepolitikere faktisk tager fat nu uden at afvente de globale aftaler. Ydermere er der be-hov for, at virksomheder, byer, kommuner og borgere faktisk handler efter klimapoli-tiske retningslinjer.Vi er alle nødt til at tænke os om og i det små hver især bidrage til, at der sker en om-stilling af samfundet, så klimaproblemet delvis a jælpes nedefra, mens der snakkesovenfra.

OMSTILLING FRA FOSSILE BRÆNDSLERTIL VE I DANMARKDer er stort set enighed om, at Danmark skal gøre sig fri af fossile brændsler, og atdette skal være sket senest år 2050. Klimakommissionen fremlagde deres rapport i2010, og enigheden breder sig nu helt fra miljøorganisationerne over energiorganisa-tionerne til industriorganisationerne – og langt ind i de este af Folketingets partier.Men det kniber med at omsætte dette til handling – at erkende, at målet i 2050 kunkan nås, hvis vi går i gang nu.For at gennemføre denne omstilling vil det være nødvendigt at gennemføre allepotentielle energibesparelser. Herefter skal det tilbageværende energibehov dækkes

af vedvarende energi (VE) i form af vind, sol, geotermi, biomasse, bølgekraft m.v.Omstillingen til VE bliver langt sværere, hvis ikke vi får reduceret det nuværendeenergispild.Skal omstillingen lykkes, så er det vigtigt, at politikerne opstiller økonomiske betin-gelser, som gør, at det er billigere for både producenter og forbrugere at medvirke tilomstillingen snarere end at modvirke den. Herved styrker vi de danske virksomhe-der, som får et forbedret hjemmemarked at udvikle energie ektive produkter til. Vistyrker den danske økonomi, når vi ikke i nær fremtid skal importere olie, kul og gas– og vi styrker vores sikkerhed for at have en velfungerende energiforsyning, når viikke er a ængige af ustabile regimer rundt om i Verden.Skal det lykkes, så skal forbrugerne og virksomhederne gøre en aktiv indsats i detdaglige.

CO2NEUTRALITETFlere og ere virksomheder og kommuner opstiller mål for at blive CO2neutrale, menikke alle formår at sætte egne handlinger for at opnå egen CO2neutralitet ind i enstørre sammenhæng. I stedet vælges for ofte isolerede handlinger, som kun har lilleeller slet ingen e ekt på de samlede CO2-udledninger eller på omstilling til 100 % VEforsyning.I de handlingsforslag, som opstilles og gennemgås i dette hæfte, fokuserer vi derforpå handlinger, som har mening og faktisk e ekt i en samlet dansk og europæisk sam-menhæng.

DET SVÆRE KRAV OM ADDITIONALITETInitiativer til at sænke udslip af drivhusgasser skal føre til reduktioner, som liggerudover, hvad der alligevel ville være sket – det kalder man, at reduktionerne er ad-ditionelle. Populært sagt handler additionalitetskravet om, at handlinger skal gøre enpositiv forskel.Klima- og energiområdet er præget af store politiske rammer for landes maksimaleudslip af drivhusgasser og landes andel af vedvarende energi. Rammerne skal udfyl-des af handlinger – nogle handlinger kommer fra staten selv gennem lovgivning m.v.og andre fra husholdningerne, virksomhederne og det o entlige i form af frivilligindsats.I princippet vil de frivillige handlinger fra kommuner, virksomheder og borgere med-virke til at staten opfylder sine forpligtelser, som er aftalt med de øvrige EU-lande.I praksis er der dog store fordele for det danske samfund, hvis vi alle er fælles omomstillingen til vedvarende energi.EU har indført et system for handel med CO2-udslip fra de energitunge virksomhederinden for en politisk fastsat ramme for en maksimal CO2-udledning. I princippet skaldenne handel med CO2-kvoter eller udledningsrettigheder begrænse EU’s samledeCO2-udslip. Men loftet for udledning er alt for slapt, så for tiden virker EU’s kvote-handel næsten ikke. Der er masser af ubrugte udledningsrettigheder/CO2-kvoter på

markedet, som kan bruges til at opfylde fremtidens reduktionskrav. Og en kommendevedtagelse af et ambitiøst direktiv for energibesparelser vil yderligere reducere ef-fekten af EU’s kvotehandelsordning til ulempe for den pris på CO2udledning, som ernødvendig for at ’guide’ investeringer fra sort over til grønt.Det betyder, at udledningerne for øjeblikket stort set ikke bliver reduceret med deslappe politisk fastsatte rammer. Kun faktiske handlinger som besparelser på energieller fortrængning af fossilt baseret energi til fordel for mere vedvarende energi haren direkte e ekt.Der vil endvidere være en langsigtet positiv e ekt af frivillige handlinger. De vil gøredet lettere for staten at påtage sig yderligere ambitiøse politiske forpligtelser, og deviser en klar opbakning til, at staten faktisk sikrer en omstilling, der gør det danskesamfund mindre energiforbrugende og ua ængig af fossile brændsler.Man kunne også styrke den direkte e ekt på kort sigt, hvis staten accepterede, atprivat opsat vedvarende energi uden statslige tilskud skal tælle ud over statens for-pligtelser – altså at staten ikke slækkede på sine reduktionsforpligtelser, selv om derer private aktører, som gør en ekstra indsats uden tilskud.Derfor gælder det om at gøre en fælles indsats. Nogle skal selvfølgelig bidrage mereend andre, som i alle fælles indsatser. Den samlede e ekt er vigtigere, end at denenkelte kan sige: ”Nu har jeg gjort min helt egen indsats”.Det Økologiske Råd anbefaler derfor, at både kommuner, virksomheder og forbru-gere vælger at gennemføre handlinger, som samlet set har en sikker e ekt for entenklimaet eller opstilling af VE-anlæg. Sådanne handlinger kan både forbedre ens egetCO2-regnskab og medvirke til at omstille Danmark til fossilfrit samfund. Og det kanman være stolt af.Der er heldigvis ofte en økonomisk gevinst ved at gennemføre handlinger med reele ekt. Både direkte men også via de fordele, der er, når virksomheder åbent kan be-rette om en e ektiv, ærlig og reel indsats for klima eller for mere vedvarende energi.Disse virksomheder har ofte et positivt image i befolkningen og har typisk medarbej-dere, som er stolte over virksomhedens indsats. Med en moderne ledelse giver dettebåde større produktivitet, større salg og gladere medarbejdere.I det følgende gennemgår vi anbefalinger til handlinger for både store og små energi-forbrugere, som giver en reel e ekt, og som derfor kan anbefales.

SPARPÅ ENERGIENSkal vi udfase defossile brændsler kanvi ikke tillade os atspilde energien somvi gør i dagDe daglige nødvendigheder kan i stort set alle tilfælde klares med et betydeligt lavereenergiforbrug uden, at det går ud over hverken komfort eller e ektivitet. Energifor-bedrer du din bygning, kan det endda ende med betydelige forbedringer i indeklima,sundhed og komfort, ligesom skolernes forbedring af indeklimaet kan øge indlæ-ringsevnen hos eleverne og give færre sygedage hos lærerne. Virksomheder opnårofte en større og bedre arbejdsindsats fra deres medarbejdere, hvis de skaber etbedre indeklima gennem energiforbedring af deres bygning.Også elforbruget kan du reducere ved kun at investere i nødvendige apparater, ved atkøbe de mest energie ektive både i drift og i stand by, og ved at slukke dem, når dufaktisk ikke bruger dem.Virksomheder med produktion eller kontorarbejdspladser og kommunale arbejds-pladser kan med stor fordel gennemgå sit elforbrug (eller få hjælp til det f.eks. afenergiselskaberne). Det viser sig ofte, at der er meget betydelige energibesparelserat hente med meget lille investering.Energidistributionsselskaberne har i Danmark en forpligtelse til at medvirke til en vismængde energibesparelser. Udgiften hertil må de opkræve over energitari erne. Ogdet kan komme dig til gavn, da en del af pengene gives som tilskud til gennemførelseaf energibesparelser. Nogle selskaber etablerer faste samarbejdspartnere, andresamarbejder bredt med håndværkere og installatører. Se dig derfor godt for inden duvælger samarbejdspartner, der kan være penge at tjene på at vælge den rigtige.Den nye fradragsmulighed for privatpersoners anvendelse af visse formerfor arbejdskraft omfatter også lønandelen ved energirenoveringer, såsørg for at få opdelt din regning, så du kan udnytte skattefradraget bedstmuligt – og dermed gøre det billigere at hjælpe både klima og dig selv vedat energirenovere dit hus.Energiforbruget til transport er meget stort og kan nedsættes ved f.eks.at vælge en energie ektiv transportform som cykel, gang eller kollektivtransport. Hvis det er nødvendigt med en bil, så vælg en energie ektiv bil,lær miljøvenlig kørsel og kør sammen, når der køres.

Der er fortsat 300.000 oliefyr i Danmark, hvoraf en hel del er tjenlige til udskiftningbl.a. på grund af en meget dårlig virkningsgrad. Olie er en ressource, der allerede i dager knaphed på. Det er en meget klimaskadende opvarmningsform, og det kan bliveen stadig dyrere opvarmningsform, når olieprisen som forventet fortsætter med atstige. Fremtidens krav til opvarmning vil derfor udelukke oliefyr.Som konsekvens heraf foreslog Klimakommisionen, at man forbyder installation afnye oliefyr, og at man også efter en årrække kræver at eksisterende oliefyr udskiftesmed mere klimavenlige alternativer. VK-regeringen foreslog i sit udspil til energistra-tegi fra februar 2011, at det fra 2012 blev forbudt at installere oliefyr i nye bygninger,og fra 2017 i eksisterende bygninger. Dette blev varmt støttet af oppositionen, derdog gerne så forbuddet mod oliefyr i eksisterende bygninger rykket frem til 2015.Vi anbefaler, at man sætter en snarlig slutdato for lovlig installation af nye oliefyr tilopvarmning og en slutdato for brug af oliefyr – om allersenest 10-15 år, så ejerne kanafskrive det oliefyr, de har.Den danske naturgas er også ved at slippe op. DONG har allerede indgået aftale omlevering af russisk gas. Der vil derfor være fordele ved at a oble private bygningerfra naturgasnettet og over ytte dem til ernvarmenettet eller til opsætning afvarmepumper. Den naturgas, der er til rådighed i de kommende år, vil med fordel ihøjere grad kunne anvendes til produktion af både el og varme, til at a alancereden stigende andel af vindenergi samt i dele af transportsektoren til at forberedeovergang til biogas.Vi vil derfor også kunne forvente krav om forbud mod installation af naturgas, lige-som krav om udskiftning i eksisterende bygninger kan forventes – simpelthen fordidet er en omkostningse ektiv indsats, og fordi en fremtid uden fossile brændsler joikke kan bygge på naturgas.Kan du ikke tilsluttes en effektivfjernvarme, er det en rigtig god ideat vælge jordvarme – gerne meden lagertank til det varme vandog solvarme til at supplere i som-merperioden

UDSKIFTOLIEFYRET ELLER NATURGASFYRETVed at udskifte oliefyret eller naturgasfyret og installere en varmepumpe kan byg-ningsejeren både fremtidssikre sin bygning og gøre gavn for klima og miljø. Man kanendda medvirke til at gøre det lettere at omstille den danske energisektor til i stadighøjere grad at anvende vedvarende energi ved at installere en lille lagertank til varmtvand, så varmepumpen kan slukkes, når der er knaphed på vedvarende energi, ogstartes, når vinden blæser, og der er rigelig og billig el til rådighed.Det bedste er at vælge et jordvarmeanlæg, selv om det umiddelbart er dyrere. Hvisdu alligevel vælger en luftvarmepumpe er det ekstra vigtigt at nde den bedste. Dukan se en oversigt over de bedste varmepumper her:www.goenergi.dk/forbruger/produkter/varmeanlaeg/varmepumper/ nd-varmepumpeNår du skifter til en jordvarmepumpe skal du være opmærksom på, at du med fordelogså kan installere solvarme, da solvarme supplerer jordvarmepumpen fortrinligt.Og du kan endvidere spørge til kombi-anlæg, hvor anlæggene er integreret med enhøjere varmeydelse til følge.

Vælger du en luft-luft varmepumpe, så er et solvarmeanlæg ikke lige så oplagt tilhelårshuse. Er du i gang med at forbedre dit sommerhus, så skal du vælge en varme-pumpe, som er egnet til sommerhuse. Og dernæst kan du med fordel også skifte dinopvarmning af det varme vand fra el til solvarme.Vær opmærksom på, at du med fordel kan efterisolere og energiforbedre din bygning,før du skifter til varmepumpe. Herved undgår du at skifte til en for stor og dermedmindre e ektiv varmepumpe – eller at risikere at den faktisk ikke kan opvarme husetpå den koldeste vinterdag.Det kan dog være endnu bedre at skifte til ernvarme, hvis muligheden er til stede.Se nedenfor.

TILSLUTTIL FJERNVARMETilslut til klimavenligfjernvarme, hvis deter muligtMange af de naturgasforsynede og en mindre del af de olieopvarmede bygninger lig-ger tæt på et nuværende eller planlagt ernvarmesystem.Mange ernvarmesystemer bliver i dag brugt til at opsamle spildvarme, a aldsvarmeog vedvarende energi fra solen og kan derfor forsyne bygninger med en ganskemiljøvenlig energi.Endvidere kan ernvarmesystemerne via centrale varmepumper m.v. medvirke tilat udligne den voksende produktion af vedvarende energi især fra vindmøller, ogsåledes medvirke til at optimere det danske energisystem, så en udfasning af fossilebrændsler kan gennemføres.Mange kommuner er i disse år ved at revidere deres varmeplaner netop for at fast-lægge, hvor det er optimalt både klima- og miljømæssigt og økonomisk at udbyggeernvarmenettet, og hvor der vil være en fordel i at anvende individuelle varmepum-per med varmelager.Ligger din bygning i eller tæt ved et ernvarmeområde meden miljørigtig forsyning, så tilslut dig denne.

Selv om opstilling af mere vedvarende energi som følge af kvotesystemet i princippetikke umiddelbart har en e ekt på udledningen af drivhusgasser til atmosfæren, hardet alligevel en e ekt i praksis. Dels medvirker det til, at en større del af landenes for-pligtelse opfyldes på hjemmebane frem for via kvotekøb uden for EU – som er påvistat have langt ringere klimae ekt end indenlandske tiltag. Dels er der en langsigtete ekt, idet en succesrig opfyldelse vil gøre det lettere for regeringerne at acceptere etlavere loft ved næste kvotetildeling.EU-landene har en forpligtelse til at opstille mere vedvarende energi i kraft af EU’skrav om 20 % vedvarende energi i 2020. Frivillig opstilling gør det lettere for EU-landene at nå deres målsætning, og vil herved gøre det billigere for alle forbrugere,ligesom en frivillig opstilling vil påvirke politikerne til at indgå mere vidtgåendeaftaler fremover.Tilmed er opstilling af vedvarende energi for det meste en god investering.Der er nu en ny frivillig lavenergiklasse 2020 på vej for bygninger. For at opføre byg-ninger med et så lavt nettoenergiforbrug vil det formentlig være nødvendigt at an-vende VE. Og for klasse 2020 behøver denne VE ikke at være opsat på selve matriklenfor at blive medregnet i bygningens energiramme, men kan være opsat tæt ved, f.eks.i form af fælles solvarmeanlæg tilknyttet ernvarmen, hvilket vil gøre installationenbilligere.

SÆTSOLCELLER OPSolceller bliver – også under danske forhold – for øjeblikket en bedre ogbedre investering for de private bygningsejere og det o entlige, som betalerenergiafgifter.I Danmark bliver produktionen af strøm på solceller placeret på egenbygning støttet ved, at den producerede strøm modregnes bygningensstrømforbrug på årsbasis. Herved undgår man at skulle betale energiafgift,nettarif og moms m.v. af egen solcellestrøm. Det betyder, at investeringeni solcellerne er betalt tilbage i løbet af omkring 10 - 15 år, mens solcellerneholder i mindst 25 - 30 år. Man kan derfor opleve et overskud i sin økonomiallerede fra første år.Samtidig ser vi en udvikling på det danske marked, hvor standardløsninger er blevetmere almindelige. Det gælder både de påsatte løsninger og de løsninger, som integre-res i bygningens tag, hvis du skal bygge nyt eller renovere taget.Solceller har den fordel, at de producerer strøm om dagen, hvor der ofte er mest brugfor strømmen. Og de producerer mest om sommeren, hvor det er nt at lade de storekraftvarmeværker stå stille, da der jo ikke er meget brug for varmen herfra om som-meren.Find evt. sammen med naboerne og andre i bebyggelsen om at få et konkret tilbud påopstilling af solceller. Det gør investeringen pr bygning lavere.

SÆTSOLVARME OPDet er stort set altid privatøkonomisk rentabelt at opsættesolvarme – både for private, virksomheder og det o entlige.Men for at opsætningen skal have en reel miljø- og kli-mae ekt skal man undersøge bygningens tilknytning tilernvarmesystemet. Det er samfundsmæssigt urentabeltog miljømæssigt uhensigtsmæssigt, hvis solfangerens pro-duktion af varmt vand og opvarmning betyder, at der bliverskabt et ekstra varmeoverskud andetsteds i ernvarmesy-stemet, hvor der så skal bruges el på at køle varme bort.Det kan gælde, hvor der er kraftvarmeværker enten på biomasse eller fortsat påkulbasis, som også kører om sommeren for at producere el. Det kan også gælde af-faldsforbrænding, som producerer mere varme end der skal bruges til varmt vand isommerhalvåret.I takt med, at vind overtager stadig mere af elproduktionen – uden samtidig produk-tion af varme - vil der dog gradvist blive mere fornuft i også at anvende solpaneler i deernvarmeområder, der i dag leverer varmeoverskud i sommerhalvåret.Mange ernvarmeværker bl.a. baseret på biomasse eller naturgas kan drosles nedeller slukkes om sommeren og dermed spare på brændslet, hvorfor der i sådannesystemer kan være god miljømæssig fornuft i opsætning af solpaneler på bygninger.Spørg dig for lokalt.I sådanne ernvarmesystemer vil der være klart bedre økonomi i etablering af fællessolvarmeanlæg frem for individuel opsætning, men det kan være vanskeligt at ndepladsen hertil, hvorimod der stort set altid vil være tilgængelige og brugbare tag a-der til rådighed på bygninger.

KØBEN EL-BILDe generelle råd til at reducere klimapåvirkningen fra transporten er stadig desamme. Sørg for at bruge energie ektive biler, der kører langt på literen, når alterna-tivet med at gå, cykle eller bruge den kollektive transport ikke er nok. Forsøg på atreducere kørselsbehovet ved f.eks. at køre ere sammen, ved at nå ere mål på en tur,og ved at vælge mål tæt på arbejde eller bopæl.Herudover er 2011 året, hvor de rigtige el-biler for alvor kommer til Danmark. Hervedåbnes en ny mulighed for at reducere påvirkning af klima og forbrug af benzin ogdiesel og reducere sin påvirkning af det lokale miljø ved at skifte til en el-bil.Elbiler er en fordel for det danske energisystem, forudsat at opladningen af el-bilerfortrinsvis sker om natten, hvor der ofte er mere vedvarende energi fra vindmøller idet strømmiks, som kommer ud af stikkontakten. Det er derfor helt afgørende, at man

ANVENDBIOMASSE MED OMTANKESkift fra fossile brændsler til anvendelse af biomasse vil reducere mængden af fossilebrændsler. E ekten er naturligvis størst, hvor den mest CO2-tunge energi fortrænges– dvs. først og fremmest kul. Og da biomasse allerede er eller i løbet af kort tid vil bliveen knap ressource, så skal den anvendes med omtanke og f.eks. ikke i ernvarmeom-råder eller områder, der er optimale for installation af en e ektiv jordvarmepumpe.Man skal også sikre sig, at røgen med helbredsskadelige partikler fra a rændingen afbiomassen ikke er til gene for nærtboende naboer.Biomasse er endvidere mange ting. De lettest anvendelige former for biomasse såsomtræpiller eller is kan ret let fyres ind i eksisterende kulfyrede kraftvarmeværkerog medvirke til at fortrænge kul og dermed have maksimal klimae ekt. Anvendesdisse fraktioner af biomasse til opvarmning af en bygning bliver CO2-e ekten megetringere end ved anvendelse i kraftværker.Til simpel opvarmning af en bygning bør der derfor kun anvendes biomasse, som ikkekan håndteres erhvervsmæssigt til produktion af el og varme i store anlæg. Det kanvære træ fra sankning i skov eller overskudstræ fra egen grund.Hvis du bor uden for ernvarmeområderne og ikke generer dine naboer med røg, erdet herefter vigtigt at vælge de mest e ektive og mindst forurenende ovntyper. Herer det især nt at vælge masseovne og dernæst de svanemærkede brændeovne. Ogendelig er det bedst, hvis du fyrer med sanket brænde eller overskudstræ, idet dette ipraksis ikke kan anvendes mere energie ektivt andre steder.

KØBANDELE I NYE VINDMØLLEPROJEKTER –SOM IKKE ER I STATSLIGT UDBUDFra tid til anden bliver der udbudt nye VE projekter på andelsbasis eller i såkaldtevindmøllelaug, hvor en lang række private småinvestorer sammen ska er kapital tilopstilling af en stor vindmølle.Køb af andele i sådanne projekter vil medføre, at der hurti-gere bliver etableret mere vedvarende energi i Danmark. Forejerskab med en årlig indtjening fra salg af strøm på under7.000 kr. som typisk opnås ved ejerskab af 13 - 14 andele,svarende til en produktion på ca. 13 -14.000 kWh, er derskattefrihed og dermed en særlig god økonomi for privateinvestorer – herefter betales skat af en del af indtægten vedsalg af el fra vindmøllen.Ofte er problemet at ska e en egnet opstillingsplads på land-jorden og få organiseret varetagelsen af projektet. Det kanderfor være en fordel for sådanne vindmøllelaug at indgå etsamarbejde med f.eks. kommuner og virksomheder om en

OPRETKOMMUNALT SELSKAB, SOM OPSTILLER MERE VEKommunerne har mulighed for at gøre en ekstra indsats ved selv at investere i f.eks.opstilling af vindmøller. Kommunerne skal her oprette et særligt kommunalt ejetandels- eller aktieselskab, som herefter foretager optagelse af lån uden for kommu-nernes almindelige låneramme og gennemfører projektet.Kan en kommune nde fornuftige og gerne lokale opstillingssteder for disse vindmøl-ler, kan den herved styrke sin miljømæssige pro l samtidig med, at investeringensandsynligvis vil give overskud. Kommunen kan anvende de herved skabte oprindel-sesgarantier til at forbedre sit CO2-regnskab. (Se afsnit om oprindelsesgarantier).Overskuddet i det kommunalt ejede vindmølleselskab kan anvendes til samme formålsom overskud i kommunalt ejede energiforsyningsselskaber, til f.eks. energibespa-relsesindsats, energie ektivisering af vejbelysning o. lign. Overskuddet kan ikkeanvendes til f.eks. drift i kommunen eller anlægsopgaver uden for energiområdetuden, at der skal betales en afgift på hhv. 40 % eller 60 % i henhold til NESA-loven.Kommunerne kan med fordel udnytte og styrke sin troværdighed over for borgerneved at indbyde til samarbejde om investeringsprojekter og dermed forstærke indsat-sen for opstilling af vedvarende energi i kommunen eller andre steder.Desuden har kommunerne som myndighed opgaven med at udpege egnede place-ringer til nye vindmøller på land – hvilket giver dem særlige muligheder for også atigangsætte en udnyttelse af de udpegede placeringer ved at opstarte projekter ogholde dem åbne for yderligere investorer.Fem kommuner har i 2010 ansøgt om at få et forøget tilskud til opstilling af vindmøl-leparker nær land uden statsligt udbud. Såfremt dette lykkes, er der tegn på, at dissekommuner vil indbyde både virksomheder, private investorer og vindmøllelaug til atdeltage i investeringen og ejerskabet.

vælge at donere pengene til en fond, som angivet i kapitel 5, men denne løsning erofte betydeligt dyrere for virksomheden.Investering i vedvarende energi kan give en lille, men væsentlig indtægt til virksom-heden. Hvorimod anvendelse af andre virkemidler til forbedring af CO2regnskabetsom kreditannullering (se kapitel 4) eller evt. køb af de bedste oprindelsesgarantier(se kapitel 5) er en omkostning. Samtidig kan virksomhederne med god samvittighedbruge de oprindelsesgarantier, som skabes gennem egen investering, i eget CO2-regnskab.Mange virksomheder vil nemlig gerne bidrage med en klimaindsats med reel e ektfor vedvarende energi og medvirke til omstillingen af den danske energisektor frafossile brændsler til vedvarende energi.Virksomhederne kan foretage investeringen i samarbejde med f.eks. kommuner og/el-ler vindmøllelaug. Det kan give med både administrativ og pro leringsmæssig fordel.Vælger virksomhederne derimod at medinvestere i statsligt besluttede udbud afhavvindmøller, kan virksomhederne ikke på samme måde fortælle en historie om,at de selv har været med til at sikre yderligere vedvarende energi. Havvindmøllerneville nemlig under alle omstændigheder blive opstillet på alles vegne, som følge af detstatslige udbud.Ønsker man alligevel at investere enten direkte i havvind i statsligt udbud eller vedat overtage andele efter opførelsen af havvind i statsligt udbud, så kan det også havepositive e ekter. Her skal man dog påse, at den kapital, som frigives ved at man med-investerer, anvendes direkte til investering i yderligere VE. Se mere herom i afsnittetom investeringer.

ANVENDOPRINDELSESGARANTIER FRA EGNEINVESTERINGER I VE UDEN STATSLIGT UDBUDYderligere VE-produktion (i Danmark) vil medvirke til at udfase fossile brændsler ogdermed til at reducere CO2-indholdet pr kWh i dansk produceret strøm.Private investeringer i mere vedvarende energi uden statsligt udbud vil medvirke tilen hurtigere opstilling af vedvarende energi – og vil medføre udstedelse af oprindel-sesgarantier fra denne VE-produktion.Virksomheder og kommuner kan uden problemer anvende oprindelsesgarantiernefra egne investeringer i VE til at forbedre deres eget CO2-regnskab. Se mere i afsnittetom oprindelsesgarantier.

ANVENDBIOGAS-CERTIFIKATERI 2011 vil det første danske opgraderingsanlæg for biogas blive taget i brug. Hervedkan biogassen distribueres via naturgasnettet. Denne proces udgør en ekstraomkost-ning, men gør samtidig biogassen anvendelig for kunder, som ikke ligger klods op adbiogasanlægget. Desuden kan den opgraderede biogas også anvendes i transportsek-toren. For at kunne garantere, at der kun kan sælges så meget biogas, som der tilføresnaturgasnettet, introducerer energinet.dk et certi kat for opgraderet biogas – ogsåkaldet bionaturgas – distribueret via naturgasnettet.Certi katet knytter køber og producent af biogassen sammen, selv om biogassenblandes op med naturgas i rørnettet. Hvis en kunde derfor ønsker at købe biogasleveret gennem naturgasnettet, så må han erhverve sig certi kater svarende tildet aftalte køb. Så kan han dokumentere at have gjort en forskel ved at medvirke tilproduktion af biogas til naturgasnettet og kan anvende de erhvervede certi katertil på en ærlig måde at reducere sin udledning af klimagasser. Herved gives biogascerti katerne en handelsværdi, som kan være med til at dække ekstraomkostningenved produktion og opgradering af biogas til erstatning af den fossile naturgas.Energinet.dk,som udsteder biogas-certi katerne, sikrer, at der ikke udstedes erecerti kater end der produceres biogas for, og de enkelte naturgasselskaber skal sikre,at når biogassen 'købes' af enkeltkunder, så kan den ikke samtidig bruges til reduk-tion i andre kunders udledning af klimagasser.I første omgang kan det ikke ses på certi katerne, om biogassen kommer fra biofor-gasset gylle, slam eller husholdningsa ald og anden biomasse. Dette forventes atkomme, når markedet for biogas leveret gennem naturgasnettet har vokset sig større.Biogas-certi katerne kan f.eks. anvendes afprivatkunder, som gerne vil aftage biomassetil naturgasfyret eller af transportvirk-somheder, som ønsker at anvende biogas istedet for naturgas til sine køretøjer. Dervedreducerer de deres udledning af CO2.Formentlig kan kraftvarmeværker også an-vende biogas certi katerne til at dokumen-tere, at der anvendes vedvarende energi/biogas til produktion af el og varme, og derfor kan få udstedt oprindelsesgarantier forden producerede strøm.Biogas-certi katerne adskiller sig fra oprindelsesgarantier på strøm (se afsnit herom)ved, at der ikke i dag fødes biogas ind i naturgasnettet. Investeringer i bionaturgasindfødt i naturgasnettet og de tilhørende certi kater kan altså betragtes som additio-nelle investeringer.

Du kan betale for reduktioner af udledning af drivhusgasser enten via reduktioner pådet frivillige kreditmarked eller – mere tvivlsomt – i EU’s kvotesystem. Herved kan duhelt lovligt, men på mere eller mindre troværdige måder udligne din personlige ellerdin virksomheds udledning af drivhusgasser fra dele af eller hele forbruget af energi,transport, køb af varer m.v.Man kan typisk annullere kvoter gennem el-selskaberne, men også via enkelteorganisationer, som tilbyder denne service. Typisk for anvendelsen af det frivilligekreditmarked er der kun få danske udbydere, men et væld af udenlandske udbydere,hvor man dog skal se sig godt for, før man vælger udbyder.

KREDITTERFRA FRIVILLIGE PROJEKTER UDEN FORFN-SYSTEMETForbrugere, som gerne vil udligne det CO2-udslip, som deres hjemlige aktivite-ter er årsag til, kan med fordel anvende de bedste projekttyper på det frivilligemarked. Ved at annullere kreditter fra det frivillige kreditmarked (VER’s –Voluntary Emission Reductions) sikrer man sig, at reduktionerne ikke (somved CDM-projekter – se næste afsnit) giver anledning til, at andre kan undladeat reducere i de rige lande. Dvs. at enhver reduktion, der gennemføres frivilligti princippet vil være ekstra i forhold til de allerede pålagte forpligtelser.Dog er ikke alle projekter lige gode. Amerikanske forbrugere er meget gladefor at anvende kreditter, som stammer fra sparet CO2-udledning ved at undlade atfælde regnskov. Umiddelbart ser det ud som en god ide, da der er mange gode grundetil at bevare regnskoven. Men ser man lidt grundigere på CO2-reduktionen, så er dermassiv risiko for, at skovningen blot ytter til naboskoven eller nabolandet, og der erheller ikke altid garanti for at en fældning ikke vil nde sted efter et par år.Derfor er det tvivlsomt, om en faktisk CO2-reduktion nder sted. I FN regi arbejdesfortsat på at fastlægge regler til bevarelse af skov, men en international løsning hardesværre lange udsigter.Det er derfor bedst at anvende reduktioner, som kommer fra energibesparelser, ge-nerel energie ektivisering og fra etablering af vedvarende energi. Her er det vigtigtat tage hensyn til, at nogle u-lande selv har vedtaget mål for udbygningen med VE– det gælder især Kina. Investering i VE via frivillige reduktionsprojekter i Kina vilderfor heller ikke give den ønskede additionalitet /ekstra e ekt, da Kina nok selv skalopfylde sine mål.Fokus bør derfor være på de fattigste lande, som Afrika, fattige små ø-stater og enkel-te lande i Asien og Caribien m. ., hvor enhver reduktion vil være ekstra. Ydermere vilreduktionsprojekter i disse lande oftest give sidee ekter i form af teknologioverførsel,jobskabelse og miljøforbedringer, som kan bruges i virksomhedens miljørapportering.Frivillige reduktionsprojekter certi ceres ved en lang række certi ceringssystemermed forskellig troværdighed og forskellig sikkerhed for reduktioner. Nogle certi ce-ringssystemer kan vi umiddelbart anbefale at overveje. Det er Gold Standard, hvorWWF har været involveret, Social Carbon og Plan Vivo.Køb af frivillige kreditter fraprojektet ’Shimba Hills’, hvorgamle brændekomfurer udskiftestil nye komfurer med det halvebrændeforbrug er med til at sikrereduktioner i CO2udledning

Under alle omstændigheder er det vigtigt at bede om en udførlig projektbeskrivelseog en garanti for, at de købte reduktioner er forpligtet til at nde sted andetsteds,hvis det valgte projekt af en eller anden grund skulle fejle med reduktionerne.Endelig ndes også tilbud om at anvende frivillige reduktionskreditter fra projekter,som er under godkendelse som CDM-projekter i FN-regi, men som er begyndt at ’pro-ducere’ reduktioner, før de er endeligt godkendt.Sådanne ’frivillige’ kreditter kan anvendes, men vi skal advare om, at FN’s godkend-else af projekter som additionelle IKKE er den bedste sikring for additionalitet. Reg-lerne, der er indskrevet i Kyoto-protokollen, er nemlig for dårlige. Hvis virksomhedenønsker at anvende disse frivillige kreditter, så er det i særlig grad vigtigt at undersøgekvaliteten af det projekt, som de kommer fra – også selv om FN efterfølgende skulleblåstemple det.

UNDGÅANNULLERING AF UDLEDNINGSRETTIGHEDER IEU’S KVOTEHANDELSSYSTEMMed indførelsen af et kvotehandelssystem for de energitunge virksomheder i EU fra2008 blev der i teorien lagt et loft over den samlede udledning af drivhusgasser fraEU. Der udstedes således rettigheder til udledning, de såkaldte kvoter, inden for detteloft. Det har derfor været muligt at købe kvoter og annullere dem, så virksomhedernei EU k reduceret deres mulighed for udledning.I princippet skulle dette system fungere og annullering af kvoter betyde, at der skeren mindre udledning. I praksis er det desværre ikke helt så enkelt.

Virksomhederne er blevet tildelt for mange gratis kvoter for perioden 2008-12 (førrecessionen). De har ydermere fået vide muligheder for at erstatte deres egne hjem-lige reduktionsforpligtelser ved at gennemføre reduktionsprojekter (CDM – CleanDevelopment Mechanism) i u-lande, som ikke har reduktionsforpligtelser. DisseCDM-projekter har alt for ofte omfattet reduktioner, som ville have været gennemførtunder alle omstændigheder (specielt i Kina), men har alligevel givet ret til at undladereduktioner i de rige lande. Et sådant system skader klimaet.Endvidere vil vedtagelsen af et stærkt Energisparedirektiv betyde, at der sker enforstærket reduktion af behovet for energi frem til 2020, hvilket medfører endnumindre behov for udledningsrettigheder, og det vil give et endnu større overskud afubrugte kvoter.Det betyder, at EU’s kvotemarked for øjeblikket svømmer over med ubrugte kvoter ogubrugte muligheder for at gennemføre CDM-projekter. Virksomhederne har tilmedret til at overføre de ubrugte kvoter og CDM-projekter fra perioden 2008-12 til perio-den 2013-20.Derfor vil EU’s virksomheder, som er omfattet af kvotehandelsordningen, ikke følebehov for faktiske reduktioner før tidligst op mod 2020. Dette har selvfølgelig ført tilet drastisk fald i prisen for EU kvoterne, og dermed er det økonomiske incitament tilat reducere udledninger internt i EU faldet betragteligt.

Det betyder også, at der som minimum vil være en tidsforskydning på omkring 10 årfra det tidspunkt, hvor forbrugeren udleder CO2og annullerer en kvote svarende der-til – frem til det tidspunkt, hvor virksomhederne faktisk kommer til at mangle dissekvoter og dermed kan blive tvunget til at reducere egne CO2-udledninger. I værstefald vil de nødvendige politiske beslutninger om at sænke loftet for kvoter omkring2020 indregne den forudgående annullering af kvoter, hvorfor der ingen faktisk ef-fekt vil være af den frivillige betaling for annullering af kvoterne i dag.Kan EU landene og deres politikere derimod blive enige om en markant opstramningaf EU’s kvotehandelssystem, så dette igen bringes til at have en klimae ekt, så vil an-befalingerne måske ændres. Desværre tyder intet på, at dette vil ske de nærmeste år.Derfor er det i dag og indtil en markant opstramning har fundet sted ingen god ide,hverken for kommuner, virksomheder eller borgere at betale for annullering af CO2-kvoter i EU, da e ekten er meget tvivlsom eller helt fraværende. Vælg derfor et andetvirkemiddel med en reel reduktion.

STRØMKØBMED REDUKTION AF UDLEDNINGStrømkøb med reduk-tion af udledning afCO2bør baseres påkøb af kreditter fraprojekter uden omFN’s og EU’s systemerDenne type strømprodukter baserer sig på, at der sammen med strømkøbet indgåret køb og annullering af kreditter anska et via det frivillige kreditmarked (eller tidli-gere også via EU’s kvotemarked).Ved at knytte strømkøb og annullering sammen lægges prisen for annulleringen påel-regningen. Annulleringen kan dog lige så godt foretages ua ængigt af strømkøbet.I det forudgående kapitel er gennemgået fordele og ulemper ved de to typer annul-lering. Samme fordele og ulemper går igen, når kvote- eller kreditannulleringen er endel af strømkøbet.Vælger du en CO2-kompensation i forbindelse med strømkøbet, må annulleringen skevia det frivillige kreditmarked. I hvert fald så længe EU’s kvotemarked fungerer sådårligt, som det gør.

STRØMKØBMED OPSTILLING AF MERE VEVed strømkøb med opstilling af VE foretages der en donation fra forbrugeren, sombetyder, at der kan opstilles ny VE med en produktion i anlæggets levetid, som svarertil det foretagne strømkøb.Den måde kan med fordel bruges, når forbrugeren ikke selv ønsker at investere i nyVE. Den egner sig ikke helt så godt til de største forbrugere som kommuner og størrevirksomheder, som med økonomisk fordel selv kan investere i opstilling af mere VE.Vælger en el-forbruger denne løsning er hun med til at sikre det danske skift frafossile brændsler til vedvarende energi – og er med til at fremrykke (eller overgå) denudbygning med vedvarende energi, som den danske stat er forpligtet til at gennem-føre frem til 2020.Ydermere er el-forbrugeren med til at sætte sit præg på det danske energisystemsudformning og andel af VE således, at det vil være lettere for Danmark at påtagesig yderligere VE-mål efter 2020 og medvirke til, at Danmark kan blive helt fri fora ængighed af fossile brændsler.El-forbrugeren er i teorien ikke med til umiddelbart at nedsætte det samlede udslipaf CO2, da selve udslippets størrelse frem til 2020 er fastlagt gennem vedtagelsen afet samlet udslip i EU i 2020. Men da kvotesystemet ikke fungerer ret godt for øjeblik-ket (Se afsnit herom), så vil det i praksis betyde, at enhver ekstra eller fremrykketinvestering i vedvarende energi vil fortrænge fossile brændsler og dermed i praksisvære med til at reducere udledningen af CO2.Investeringen i strømkøb med opstilling af VE kan udløse udstedelse af oprindelses-garantier, som de donerende forbrugere kan få overdraget og hermed forbedre deresCO2-regnskab. Se afsnit herom.

Vælg en fondsløsning snarere end en adskilt juridisk enhedTypisk kan indbetalingen til mere vedvarende energi foretages til el-selskaber somenten benytter en selvstændig juridisk enhed eller en almennyttig eller erhvervs-mæssig fond til at foretage investeringen i vedvarende energi.Den almennyttige fond er klart den bedste løsning, da en sådan fond er sikret mak-simalt mod, at de indbetalte penge bliver inddraget f.eks. i en evt. konkurs. Ligele-des vil den almennyttige fond have en selvstændig bestyrelse, den vil kun kunneanvende pengene efter fondens fundats – og den vil kunne sikre skattefradrag eftergavebidragsreglerne, hvor indbetalinger over 500 kr. op til 15.000 kr. pr år kan træk-kes fra i skat.

KRAVTIL ANVENDELSE AF STRØMPRODUKTER MEDOPRINDELSESCERTIFIKATER FOR VENår der produceres elektricitet fra vedvarende energianlæg, så kan ejeren af anlæg-get få udstedt de såkaldte oprindelsesgarantier (også kaldet GoO’s - Guarantee of Ori-gin – eller RECS-certi kater). De dokumenterer, at der er produceret en vis mængde elfra det vedvarende energianlæg.Disse oprindelsesgarantier kan sælges/købes på et marked, hvor der er et meget stortudbud af oprindelsesgarantier, men en meget lille efterspørgsel. Derfor er de billige.Men derfor skal man også tænke sig godt om for at anvende disse, da særlige forholdbør være opfyldt for, at anvendelsen af oprindelsesgarantier kan siges at være ad-ditionel og dermed bidrage til enten forbedringer for klimaet eller opførelse af merevedvarende energi.Køb og annullering af oprindelsesgarantier er på grund af det store udbud og den lavepris umiddelbart tiltrækkende for store energiforbrugere, som har indgået aftaler omreduktion af CO2-udledning. Det er nemlig tilladt at beregne sin CO2-udledning, somom virksomheden k leveret strøm direkte fra den VE-producent, som har udstedtoprindelsesgarantierne.Virksomhederne opnår desværre ofte kun, at deres eget CO2-regnskab ser pænereud, mens alle andres CO2-regnskab bliver en lille smule forværret med samlet setnøjagtig samme mængde CO2.Energistyrelsen har således den 31.5. 2011 godkendt retningslinjer1for, hvordanEnerginet.dk skal trække de anvendte oprindelsesgarantier ud af det danske gen-nemsnit for CO2pr kWh el til brug for opgørelsen for 2010. Herved bliver mængden afCO2pr kWh forøget en smule for alle elkunder i Danmark pga. enkelte virksomhedersbrug af oprindelsesgarantier.Oprindelsesgarantier har i et stykke tid været udbudt på markedet som såkaldt ’grønstrøm’, der oftest stammede fra gamle vandkraftværker eller ’gamle’ vindmøller (i2009 2/3 fra vand og 1/3 fra vind). Køb af sådanne oprindelsesgarantier har ingenreel e ekt, hverken for klima eller for den vedvarende energi, da strømproduktionenfra disse VE-anlæg altid vil sælges til nettet på grund af meget små driftsomkostnin-ger ved produktion. Sådanne produkter bør ikke anvendes.1Find Energinet.dk’s ’Retningslinjer for udarbejdelsen af den generelle deklaration’ på deres hjemmeside:www.energinet.dk

Herudover er der eller har været el-selskaber, som tilbyder oprindelsesgarantierfra vedvarende energianlæg, som staten har udbudt i konkurrence for at få billigstetilbud. Her optræder Staten som initiativtager til mere VE, mens el-selskabet kunoptræder som entreprenør. De virksomheder, som opkøber de herved fremkomneoprindelsesgarantier, har intet gjort direkte for hverken klima eller mere vedvarendeenergi – og kan derfor med rette anklages for at smykke sig med ’lånte er’. Vedstatsligt udbud bør det som hovedregel ikke være muligt at videresælge og anvendeoprindelsesgarantierne.Produkter, der har oprindelsesgarantier som er højst to år gamle, kan dog have en ef-fekt i form af en faktisk prisdannelse, men vil kun give økonomisk tilskud til det pågæl-dende vedvarende energianlæg i 2 år. Dette vil have en (formentlig) begrænset e ektpå den økonomiske kalkule bag beslutningen om at opføre mere vedvarende energi.Anderledes forholder det sig, hvis private forbrugere, kommuner eller virksomhederselv frivilligt har investeret i opstilling af ny vedvarende energi uden statsligt udbud.Herved har de investerende energiforbrugere selv bidraget til, at der kommer mereproduktion af vedvarende energi og hermed til udfasningen af fossil energiprodukti-on. De har (ved opstilling i Danmark) ligeledes bidraget til, at el-produktionen samlethar givet et mindre indhold af CO2pr forbrugt kWh for de danske forbrugere.I sådanne tilfælde vil der naturligvis også kunne udstedes oprindelsesgarantier,Men fordi energiforbrugerne selv har foretaget en aktiv handling/investering, somhar en faktisk e ekt for indholdet afCO2pr kWh, så er det her rimeligt nok, at deninvesterende energiforbruger anvender oprindelsesgarantierne til at nedbringe egenCO2i deres regnskab. Den CO2reduktion, som virksomheder eller kommuner selv harbidraget til via investeringer, kommer således dem selv til gode.Vi anbefaler, at virksomheder eller kommuner i stedet for at købe ’dårlige’ oprindel-sesgarantier på et over odsmarked anvender den ekstra kapital, som de er villige tilat bruge på formålet, til at gennemføre energibesparelser og til at opføre yderligerevedvarende energi – enten i eget regi eller (mest for mindre virksomheder) gennemdonation til en fond, som så opstiller yderligere vedvarende energi.Investering i VE kan være en økonomisk sund investering, og det giver anledning tilselv at skabe de oprindelsesgarantier, som energiforbrugerne skal bruge for regn-skabsmæssigt at reducere deres CO2udledning.

KOMBINATIONERAF HANDLINGEREnkelte el-handelsselskaber tilbyder en pakke af løsninger, hvor både køb af strøm,indsats for energibesparelser og eventuelt indsats for VE er ’pakket sammen’. Typiskomhandler ’pakken’:> Køb af strøm fra det pågældende selskab> En særlig indsats for energibesparelser fra el-selskabets side – udover hvadelnetselskaberne i forvejen er forpligtet til via aftalen med staten. Dette kan væreudlevering af el-spareskinne, gennemgang af virksomhedens produktion medhenblik på at nde energibesparelser – eller hjælp til gennemførelse af adfærds-kampagne> Køb af (gode eller mindre gode) oprindelsesgarantier typisk fra allerede opstilletvedvarende energiproduktionTypisk er der ingen klar opdeling af, hvilke beløb der bliver anvendt til hvilke dele afpakken.Pakkeløsningen kan være hensigtsmæssig og nem at indgå aftale om for især størrevirksomheder eller andre større el-kunder. Især da resultatet af energispareindsatsenbetyder, at energi-besparelserne typisk kan nansiere betalingen for indsatsen forVE eller EE og derved gå i nul for forbrugeren.Vi anbefaler de forbrugere, der evt. går ind i en sådan aftale at kræve dokumentationfor, at overpris for strøm gøres synlig, og at beløbene øremærkes og overføres tilselvstændig juridisk enhed eller fond med det formål at opføre yderligere vedvarendeenergi. Herved er der rimelig sikring for, at de indbetalte ekstrabeløb faktisk bidragertil mere vedvarende energiproduktion.Vi anbefaler, at forbrugerne undgår produkter, hvori der indgår oprindelsesgarantierfra gamle VE-anlæg og fra opstilling af VE foranlediget af statsligt udbud.

(1)Solvarme anbefales uden for ernvarmeområder. I ernvarmeområder kun, hvis der kan lukkes ned forproduktionen af overskudsvarme, når der produceres varme fra solpaneler. Fjernvarmeområder er megetforskellige i den henseende og e ekten af indsatsen må vurderes fra sted til sted.(2)Biomasse (brænde, træpiller m.v.) bør generelt anvendes på store e ektive anlæg med el og varmepro-duktion. Anvendes biomasse i små anlæg bør det sikres, at der ikke er røggener for naboer. Der skal helstkun anvendes biomasse, som ikke umiddelbart kan anvendes kommercielt på de store anlæg.(3)For mellemstore virksomheder kan egeninvestering i mere VE være en økonomisk fordel i stedet for atdonere pengene til en fond, som så foretager investeringen i VE.(4)Der er i dag ingen e ekt af køb af oprindelsesgarantier (GoO’s – Guarantee of Origin) fra gammel VE ellerved statslige udbud. Hvis udstedelsen af oprindelsesgarantier følger af egen frivillig investering i ny VEkan de anvendes i CO2regnskabet.(5)Før indgåelse af aftaler om kombinationer skal det sikres, at en eventuel overpris på køb af strøm indsæt-tes i en særskilt juridisk enhed eller endnu bedre i en fond, som har til formål at opstille mere vedvarendeenergi.(6)Anvendelse af bionaturgas via naturgasnettet via certi kat-ordningen kan særligt anbefales til erstat-ning af brug af diesel til tung transport.

BELPRISTAVLENElpristavlen er oprindeligt oprettet for at give forbrugerne information om, hvilkenpris de kan købe el til, når der tages hensyn til deres forbrugsmønster.Elpristavlen har et modul, hvor du kan søge på el-selskaber, som kan levere strømpro-dukter med e ekt for klima eller vedvarende energi.Du skal blot indtaste dit forbrug og dit el-selskab, så kommer der en oversigt op, hvorder til højre er et blåt felt, hvor du kan markere et kryds ud for ’Klimavalg’.Herefter kommer så de el-produkter frem, som har en eller ere af de ønskede egen-skaber. Desværre er søgningen ikke logisk, idet alle el-produkter, som opfylder bareet enkelt af søgekriterierne kommer frem, hvis du søger på en kombination af erekriterier samtidig. Det logiske ville være, at jo ere kriterier du taster ind, jo færreprodukter, vil der være at vælge imellem. Desværre er det ikke sådan, hvilket gør’Elpristavlen’ svær at anvende ved direkte søgninger. Du kan dog stadig godt nde deel-produkter, som har elementer af ’Strøm med klimavalg’, men du er selv nødt til atdykke ned i hvert enkelt produkt for at nde ud af, hvor mange kriterier, produktetopfylder, og hvor stor en CO2-e ekt produktet har.

CKYOTO PROTOKOLLEN OG EU’S KVOTEHANDELSORDNINGSÆTTER BEGRÆNSNINGERLangt de este forbrugere ønsker at yde deres eget helt særlige bidrag enten forklimaet og/eller for opstilling af mere vedvarende energi.Reduktioner af udledninger af drivhusgasser er imidlertid omfattet af politiske be-slutninger i Kyoto protokollen, hvor de rige lande er forpligtet til at reducere med godt5 % i 2012 i forhold til 1990, de 15 gamle EU-lande er forpligtet til at reducere med 8%, og Danmark er forpligtet til at reducere med 21 %. I princippet betyder det, at allehandlinger tæller med i Danmarks reduktionsforpligtelse. I praksis betyder det, at joere forbrugere, som bidrager med handlinger med e ekt for klima eller VE, jo lettereog jo billigere vil det være for os alle sammen at opfylde forpligtelserne og evt. gåvidere end det.EU har vedtaget en såkaldt kvotehandelsordning, hvor de energitunge virksomhedersamlet set er forpligtet til at reducere deres udledninger. Hertil har de fået tildeltgratis udledningskvoter frem til 2012, som de skal levere tilbage til landene svarendetil den udledning af drivhusgasser, som virksomhederne er årsag til.Hvis virksomhederne reducerer mere end beregnet, så har de kvoter til overs, som dekan sælge til andre virksomheder og omvendt.

Mange af disse reduktionsprojekter i udlandet ville imidlertid være gennemført selvuden de vestlige virksomheders betaling, mens reduktionen alligevel kan undlades ide rige lande. Herved virker systemet til skade for klimaet.I teorien betyder det, at hvis man gør en ekstra indsats for at hjælpe klimaet ud overdet, som lande og virksomheder allerede er forpligtet til, er der blot andre, som kangøre mindre. Det har været fremført, at så var det ligegyldigt, om nogen gjorde nogetekstra. Men det er en kortsigtret betragtning. Jo mere der gennemføres på hjem-mebane, jo bedre står landet rustet til næste kvoteperiode, og jo lettere bliver det atgennemføre stramning af kvoterne.Dertil kommer, at de sidste års recession og et alt for lavt reduktionsmål i EU har bety-det, at der er alt for mange udledningsrettigheder til rådighed, hvorfor der ikke er etreelt reduktionspres på hverken lande eller virksomheder før tidligst hen imod 2020.Når dette tages i betragtning vil en indsats for færre udledninger alligevel have envirkning, også på kort sigt. Det gælder f.eks. ved gennemførsel af energibesparelsereller opstilling af mere vedvarende energi, som fortrænger fossile brændsler.

DSAMMENHÆNG MELLEM ENERGIBESPARELSER OGEU’S KVOTEHANDELSSYSTEMHvis der bliver gennemført ere energibesparelser inden for områder som el og ern-varme, så vil der i princippet blive ere udledningskvoter til overs, kvoter der kanblive brugt til at udlede ere drivhusgasser andetsteds. Derfor virker kvotesystemetkun, hvis der er mangel på kvoter.I dag er der ikke mangel på kvoter på grund af et lavt EU reduktionsmål, for stor tilde-ling af udledningsrettigheder og for store muligheder for at gennemføre (tvivlsom-me) reduktioner i u-lande i stedet for at reducere i EU. Og besparelser fører i princip-pet til, at der bliver endnu ere udledningskvoter til overs. Så falder prisen på dissekvoter og hermed også energiprisen, hvilket betyder, at både energispareindsatsenog produktion på VE-anlæg får en dårligere rentabilitet.Kvotesystemet virker derfor ikke i dag som incitament for CO2-reduktion. Alligevelmå det forventes, at det bliver lettere politisk at beslutte at sænke loftet for næsteperiode, når der er foretaget CO2-reduktioner i indeværende kvoteperiode, En opju-stering af EU’s udmelding om reduktioner i udledningen fra de nuværende 20 % til30 % vil være et incitament for CO2-reduktion. Udspillet fra EU-Kommissionen ’LowCarbon Roadmap 2050’ fra 2010 viste, at hvis de omkostningse ektive energibespa-relser blev gennemført, så ville EU reducere udledningen af drivhusgasser med 25 %inden for EU på en omkostningse ektiv måde.Eller med andre ord – mindre end 25 % CO2-reduktion i 2020 internt i EU vil være enuansvarlig politik, som vil svække den økonomiske udvikling.Disse 25 % inden for EU skal sammenlignes med EU’s nuværende mål for reduktion i2020 med 20 % hvoraf kun de 10 % skal foregå inden for EU’s grænser og med debat-ten om at gå til 30 %, hvoraf kun de 15 % skal foregå inden for EU.

Der er derfor stort behov for en stramning af EU’s mål, hvis kvotesystemet skal haveen gavnlig e ekt for en omstilling af det europæiske energisystem, og dermed ogsåfor EU’s fremtidige konkurrenceevne.Og der er måske håb for fremtiden. I indledningen til Kommissionens udspil til etdirektiv for Energie ektivitet fremstilles netop problemerne for kvotehandelssyste-met og kvoteprisen samt det skrigende behov for en markant justering. For der er såmange kvoter til overs allerede nu, at der må en politisk stramning af kvoteloftet tilfor at få systemet til at virke.Mange virksomheder og private kan allerede i dag tjene penge på at investere i ener-gie ektivitet, trods det manglende incitament fra kvotesystemet. Der kan ydermereopnås ekstra økonomiske fordele ved en forbedret energie ektivitet gennem f.eks.forbedrede bygninger, som er bedre og sundere at bo og arbejde i.Hertil kommer, at en reduktion af energiforbruget gennem energibesparelser skaberen masse lokale job i EU, og der spares penge på faldende import af fossile brændsler.Dette skaber ere job i EU, forbedrer betalingsbalancen og mindsker a ængighedenaf udenlandske fossile brændsler.Så uanset at energibesparelser inden for kvotesystemet fra en teoretisk betragtningikke fører til klimafordele, så er der masser af praktiske grunde til, at det alligevel vilvære tilfældet.

EEU’S DIREKTIV OM 20 % VEDVARENDE ENERGIEU har vedtaget en målsætning om, at 20 % af EU’s samlede energiforbrug skal kom-me fra vedvarende energi i 2020. Forpligtelsen til at producere vedvarende energi erfastsat for hvert EU-land efter deres potentiale og formåen. Det betyder, at Danmarkhar en forpligtelse til i 2020 at producere 30 % af det danske forbrug af energi påvedvarende energikilder. I praksis forventer vi i 2020, at op mod 50 % af den danskeelektricitet produceres på vedvarende energi, fortrinsvis vindmøller, mens især VEandelen i transporten forventes meget mindre.Den danske stat har en forpligtelse til at sikre, at de 30 % bliver overholdt ved enkombination af energibesparelser og udbygning af vedvarende energianlæg. I rege-ringens 'Energistrategi 2050’ forudsiges en VE-andel på 33 % i 2020, en andel somoppositionen ønsker hævet til 35 % i 2020.Enhver ikke-statslig beslutning om investering i vedvarende energi tæller med iopfyldelsen af EU’s krav. Derfor kan private investeringer i yderligere vedvarendeenergi ikke ses som direkte additionelle (altså udover statens forpligtelser) før disseevt. overskrider de 30 % i 2020. Og selv her har staten endda ret til (men ikke pligt til)at ’sælge’ den overskydende vedvarende energiproduktion til EU-lande, som ikke nårderes VE-mål.Men det er ikke nødvendigvis staten, som med udbud af havvindmøller skal sikre helegennemførelsen af EU’s VE-krav. Især ikke, da havvindmølleparker er en dyrere mådeat producere nødvendig vedvarende energi på end f.eks. vindmøller på land. En del afforpligtelsen må faktisk forventes at skulle ske frivilligt og opfyldes af private.

Foretager man selv en investering i vedvarende energi kan man således med rettesige, at man er med til at:>>>>>Fremrykke opfyldelsen af den danske forpligtelse til 30 % vedvarende energii 2020Evt. at overopfylde den danske forpligtelse i 2020Gøre opfyldelsen af 30 % VE kravet billigere for alle forbrugereMedvirke til den danske omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energiSikre, at Danmark lettere kan opfylde yderligere målsætninger fra EU til andelenaf vedvarende energi f.eks. i 2030 – og dermed lette vejen for at politikerne tørpåtage sig en større reduktionsforpligtelse.

Det bedste ville være, at private initiativer i ustøttet vedvarende energi tages ud afregnskabet for opfyldelsen af den danske forpligtelse - og dermed gøres additionelletil statens forpligtelse, så de tæller over de 30 %. Desværre har den danske regeringindtil nu ikke tilladt dette. Det har den ellers mulighed for ifølge EU’s VE-direktiv.Hvis regeringen ændrer holdning, vil der blive åbnet op for at private, virksomhederog kommuner kan fortælle, at de faktisk har gjort en meget direkte forskel for mere VEved investering i vedvarende energi uden statsstøtte.

FEFFEKTEN AF STATSLIGE UDBUD AF VEEn del af den danske udbygning med vedvarende energi vil ske gennem statsligeudbud af og støtte til havvindmølleprojekter. Herved sikrer Staten, at den nødvendigevedvarende energi bliver opført, selvom prisen for strømmen er ukendt.Opførslen af havvindmølleparkerne bliver hovedsageligt gennemført af større inve-storer, typisk de store energiselskaber i Danmark og EU, hvorfor disse investorer ikkekan tillægges en egentlig additionel handling for deres engagement.Det betyder, at eventuelle virksomheders eller andre privates med nansiering enteni form af medinvestering eller betaling af overpris for strømmen fra nuværende ogkommende havvindmølleparker, heller ikke kan dokumenteres at have nogen direktebetydning for udbygningen med vedvarende energi.Det betyder også, at de oprindelsesgarantier, som kan udstedes ved produktion fradisse anlæg bør forblive i Statens eje. De bør ikke tilfalde investoren, som efterføl-gende heller ikke bør kunne sælge disse videre til virksomheder, som uden egenindsats kan forbedre deres CO2-regnskab, så alle andre forbrugere får forværret deresCO2-regnskab. Statens indsats bør komme alle til gode.

GBEHOV FOR INVESTERINGER I VEDer er brug for massive investeringer i vedvarende energi. Ellers vil Danmark og EUikke lykkes med den omstilling fra fossile brændsler til VE, som er nødvendig for at nåden vedtagne reduktionsforpligtelse på 80 – 95 % i 2050 i forhold til 1990.Heldigvis er der mange borgere, private virksomheder og o entlige instanser, derønsker at investere i enten energibesparelser, klimatiltag eller udbygningen med ved-varende energi som en del af deres bæredygtighedsstrategier. Det er derfor afgørende

HEU’S OPRINDELSESCERTIFIKATER FOR VEDVARENDEENERGIEU’s system med oprindelsescerti kater for VE produktion er det helt store problemfor at sikre, at investeringer til gavn for klimaet eller for mere VE har en reel e ekt.Problemet er, at der udstedes masser af oprindelsesgarantier, som kan anvendes afvirksomhederne til at ’pynte’ på deres CO2 -regnskab, uden at dette har nogen somhelst positiv e ekt hverken for klima eller mere VE.Da EU vedtog direktivet om 20 % vedvarende energi i 2020 blev de såkaldte oprindel-sesgarantier for produktion af vedvarende energi medtænkt. Der udstedes således etcerti kat, som dokumenterer, at der er produceret en vis mængde el til el-nettet fravedvarende energi anlæg.Tanken var – op til kort før EU-Kommissionen fremlagde sit endelige forslag – atoprindelsesgarantierne skulle danne rygraden i et kvotesystem meget lig EU’s kvo-tehandelssystem for udledninger af drivhusgasser. El-handlerne skulle købe og af-levere oprindelsesgarantier svarende til den krævede VE-andel af el-salget. Hermedskulle de dokumentere, at en tilstrækkelig del af den solgte strøm kom fra vedvaren-de energikilder for at overholde EU’s mål om 20 % vedvarende energi i 2020. I dettesystem var der indtænkt en balance mellem udbud og efterspørgsel.Det endelige forslag indeholdt, at alle landene k deres egen nationale VE-forpligtel-se, så EU samlet kan nå 20 % i 2020. Danmark har fået en forpligtelse på 30 %.Med denne ændring faldt efterspørgslen på oprindelsesgarantier væk. Derfor ser vinu et ’marked’, hvor garantierne nok kan udstedes som dokumentation for, at der erproduceret el med vedvarende energi. Men der er ikke et tilsvarende krav eller særligtincitament til at købe oprindelsesgarantierne.Det betyder, at der er mange ere oprindelsesgarantier på markedet end der er kø-bere til. Efterspørgslen er alene overladt til frivilligt initiativ, og er derfor meget lillesammenholdt med det store faktiske udbud af oprindelsesgarantier.Det betyder samtidig, at annullering af en lille del af de mange oprindelsesgarantierikke har nogen som helst e ekt i den virkelige verden. Og det betyder, at prisen forannullering stort set kun omfatter omkostningen ved at udstede garantierne og an-nullere dem igen. Det er en meget billig form for ’handling’, som køberne kan gribe til,men som er uden reel e ekt.Især oprindelsesgarantier fra norsk vandkraft, som bliver produceret til nettet underalle omstændigheder, anvendes af europæiske virksomheder til at ’dokumentere’ atde har reduceret deres CO2-udledning. Hvilket de altså ikke har i praksis.

Oprindelsesgarantierne blev tidligere i vid udstrækning udbudt som ’Grønstrøm’. Produkterne havde ingen e ekt for klima eller mere VE, og var urimeligtoveranbefalet som værende klimavenlige. Så længe systemet fungerer uden enegentlig ’købspligt’ som matcher udbuddet, kan vi ikke anbefale ure ekteret atefterspørge oprindelsesgarantier.Men hvis man anvender oprindelsesgarantier fra vedvarende energianlæg, somhøjst er 2 år gamle, kan det dog skabe en mangelsituation og dermed en egent-lig pris. Sker dette vil køb af disse oprindelsesgarantier være med til at skabe etøkonomisk incitament til at opstille mere VE og kan med rimelighed indregnes iCO2-regnskabet. Dette er beskrevet i ’Branchedeklareringen for strøm med klima-valg’, se nedenfor.Den bedste løsning er imidlertid, hvis forbrugere, virksomheder eller kommunerm. . indregner de oprindelsesgarantier, som fremkommer via deres egen aktiveinvestering i ere vedvarende energi anlæg.

I’BRANCHEDEKLARERING FOR STRØM MED KLIMAVALG’For at rydde op i markedet for misvisende strømprodukter har et udvalg, nedsataf klima- og energiministeren udarbejdet en såkaldt ’Branchedeklarering2’. Heropstilles en række minimumskrav til strømprodukter, samt en række e ekt-beskrivelser og dokumentationskrav. Branchedeklareringen er således ikke enegentlig anbefaling af strømprodukter og omfatter i sagens natur kun muligehandlinger med klimavalg, som hænger sammen med strømkøbet. Branchede-klareringen revideres efter behov. Seneste udgave er fra 31.1. 2011.Arbejdet er gennemført af 6 organisationer: Energistyrelsen, Dansk Energi, Energi-net.dk, Forbrugerrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd.Gennem arbejdet med branchedeklareringen er det lykkedes at få udryddeten række af de værste misvisende produkter og få en række el-handlere til atudbyde nye elprodukter, som er langt bedre og har en reel positiv e ekt på entenklimaet eller opstilling af mere vedvarende energi.Branchedeklareringen omfatter tre typer strøm-produkter (se også afsnit 5):1)Strøm med annullering af kvoter eller kreditter. Her anbefales klog brug afdet frivillige marked, dvs. investering i projekter uden for FN-systemet, hvorder ikke er rige lande, som får lov at øge deres udledning til gengæld.Strøm med indbetaling til opførelse af mere vedvarende energi. Der anbe-fales produkter, der er oprettet med en almennyttig fond. Oprindelsegaran-tier herfra kan uden problemer anvendes i indbetalerens eget CO2-regnskab.Strøm med annullering af oprindelsesgarantier fra eksisterende VE-anlægog via statslige udbud frarådes generelt. Hvis du alligevel vælger produk-tet, bør du vælge at annullere oprindelsesgarantier fra højst to år gamleanlæg udstedt for produktion på VE uden statsligt udbud.

Er det en god ide for min virksomhed eller kommune at investere i opstilling af merevedvarende energi? Hvilket strømprodukt skal vi vælge, hvis vi gerne vil gøre enpositiv indsats for klimaet? Eller skal vi satse på at hente CO2-besparelser via detfrivillige kreditmarked?Flere og ere virksomheder og kommuner sætter mål om at blive CO2-neutrale.Efterfølgende har mange svært ved at vælge de rigtige virkemidler med en reel ef-fekt for klimaet eller for mere vedvarende energi. Der er risiko for, at der for oftevælges handlinger, som ikke har e ekt på de samlede CO2-udledninger.I dette hæfte giver Det Økologiske Råd anbefalinger til både små og store forbru-gere af energi. Det er muligt at gennemføre handlinger, som samlet set har enreel e ekt for enten klimaet eller for opstilling af vedvarende energi anlæg. Vedat vælge de rigtige virkemidler kan virksomheder og kommuner både forbedreeget CO2-regnskab og samtidig medvirke til at omstille det danske energisystem tilvedvarende energi.Ud over helt konkrete handlemuligheder får du også baggrundsviden om sammen-hængen mellem for eksempel energibesparelser og EU’s kvotehandelssystem. Og dufår viden om tilbud, som ikke har en reel CO2e ekt. Det gælder køb af oprindelses-garantier fra gammel vandkraft eller vindmøller fra statslige udbud af havvind.