Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12
KEB Alm.del Bilag 269
Offentligt
Talepapir, åbent samråd, spørgsmål F (afholdes 10. maj 2012).Ministeren bedes redegøre for, hvordan han vil sikre, at lave ogfaldende priser på CO2-kvoter ikke fører til færre investeringer ivedvarende energi og mere anvendelse af kul i EU-landene.IntroLad mig allerførst understrege, at jeg naturligvis ogsåer bekymret over de lave kvotepriser. De fremmerikke den grønne omstilling, som regeringen arbejderså hårdt for i Danmark OG i Europa.CO2-kvotesystemets opgave er at lægge et loft overCO2-udledningen fra de fossile brændsler – og dermedgive incitament til energibesparelser og VE-udbygning.Gennem kvoteprisen opstår et incitament til, at VEerstatter fossil energiStørrelsen af incitamentet er i sagens natur afhængigaf kvoteprisen. Den økonomiske krise har medførtlavere efterspørgsel efter kvoter – og dermed laverepris. Det er her, vi er nu.Det er uholdbart med de nuværende lave kvotepriser,hvis ETS fortsat skal være rygraden i EUs klimapolitik.Fra dansk side bør vi derfor arbejde for allemuligheder for at stramme kvotesystemet ogstabilisere kvoteprisen.Vi kan ikke i Danmark med nationale virkemidlerpåvirke kvoteprisen ret meget – vi er simpelthen for
små. Kun godt en procent af EU's kvoter ligger iDanmark.
EUSå det afgørende spørgsmål er, hvad det er realistiskat komme igennem med i EU?Lad mig nævne nogle af de overvejelser, der er om atstramme EU's kvotehandelssystem:For det første arbejder regeringen for det såkaldte”step-up”. Dvs. at EU’s CO2-reduktionsmål øges fra 20til 30 pct. i 2020 ift. 1990. Det giver mindre udbud afCO2-kvoter og dermed højere pris.Danmark har samarbejdet tæt med bl.a. UK om atsøge at opbakning blandt medlemslandene tilforøgelse af EU's reduktionsmål. Desværre er derindtil videre kun regeringsopbakning fra Danmark, UK,Sverige og Belgien. Især er en række østeuropæiskelande imod.For det andet har regeringen under det danskeformandskab opnået opbakning fra 26 medlemslandetil milepæle for EUs drivhusgasudledning i 2030 og2040 samt en konkret opfordring til Kommissionenom at komme med ”policy proposals” for tiden fremtil 2030. Sådanne milepæle kunne være et førsteskridt på vejen mod vedtagelse af nye bindende
reduktionsmål, som ville medføre en opstramning afEU's kvotehandelssystem.Desværre har et enkelt medlemsland to år i trækblokeret for vedtagelse af miljørådskonklusioner omøgede mål og milepæle i hhv. 2020 og 2030/40, såendnu er intet vedtaget. Men signalet fra de øvrige 26medlemslande burde give Kommissionen mandat til atfremlægge nye forslag til opstramning af EU'sklimapolitik.For det tredje arbejder bl.a. EU-parlamentet for atgennemføre en såkaldtset-asideaf CO2-kvoter ved attilbageholde en del af de kvoter, der ellers skulle væreauktioneret i 2013-2020. Også det møder betydeligmodstand blandt medlemslandene.For det fjerde er der mulighed for at forsinkeauktioneringen af CO2-kvoter i perioden 2013-20, såen del af kvoterne tilbageholdes indtil slutningen afperioden.Det kan formentlig forhøje kvoteprisen på det korteresigt - og kræver alene en ændring af den såkaldteauktionsforordning.Jeg glæder mig da også over den enighed, der var pådet uformelle møde i Horsens, hvor vi imiljøministerkredsen havde en jomfruelig diskussionaf, om EUs kvotehandelssystem giver tilstrækkeligtincitament til investeringer i klimatiltag.
Vi var i ministerkredsen enige om, at ETS er enhjørnesten i strategien mod et Europa, der stort setikke udleder CO2 i 2050. Og klimakommissærenkunne på den baggrund umiddelbart efter drøftelsenannoncere, at Kommissionen vil overveje et forslagom at reducere (forsinke) antallet af kvoter, dersælges på kvotemarkedet i de første år af denkommende kvotehandelsperiode 2013-20. Jeg serfrem til, at Kommissionen hurtigst muligt kommermed et forslag.Regeringen forventer at kunne støtte op om et sådantforslag, der på fornuftig vis retter op påkvotemarkedet.
NationaltNår kvoteprisen er alt for lav, så bliver det ekstravigtigt, hvad vi foretager os nationalt.Når kvoteprisen ikke kan drive den grønne omstilling,så må Danmark ikke lade stå til og håbe på bedre tideri EU. Det er vigtigt, at vi selv tager fat.Regeringen har med regeringsgrundlaget vedtaget enmålsætning om, at udledningen af drivhusgasser skalreduceres 40 % i 2020 i forhold til 1990.I Danmark har vi med energiaftalen fastlagt denramme, der frem til 2020 skal sætte skub i de danskeVE-investeringer og vise vejen i forhold til en situation
med færre kvoter og lavere anvendelse af fossilenergi.Med energiaftalen giver Danmark et eksempel på,hvordan den grønne omstilling kan sikres til gavn forvækst, arbejdspladser og forsyningssikkerhed.Det er ved eksemplets magt - og ikke vores størrelse -at vi har vores internationale gennemslagskraft.
AfslutningDet afgørende er – og det skal være minslutbemærkning – at vi heldigvis ikke er afhængige afkvoterne som det eneste ”drivmiddel” i klima- ogenergipolitikken.Det er derfor, vi har særskilte politikker til fremme afVE og grønne investeringer – både i EU og i Danmark.Men selvfølgelig ønsker jeg en opstramning af EU'skvotehandelssystem, med færre kvoter, så systemetmere effektivt skaber et incitament til grønneinvesteringer i hele EU.