KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 254: Lovforslag om ændring af varmeforsyningsloven og byggeloven - ekstra høring om undtagelse af anlæg til farligt affald fra prislofterne, fra klima-, energi- og bygningsministeren

§1I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14. december 2011, foretages følgendeændringer:1.I§ 5indsættes somstk. 2:»Stk. 2.Klima, energi- og bygningsministeren skal ved fastsættelse af regler, jf. stk. 1, om anven-delse af brændsler på et varmeproduktionsanlæg samtidig inddrage overordnede samfundsmæssigehensyn, herunder hensyn til brugerøkonomi. Dette skal ske, hvis1) det pågældende varmeproduktionsanlæg skal levere opvarmet vand til et fremføringsanlæg, jf. §2, stk. 1, nr. 2,2) fremføringsanlæggets varmepris er blandt de 30 højeste per 8. december 2010, jf. Energitilsy-nets varmeprisstatistik, eller blandt de 30 højeste i gennemsnit, jf. Energitilsynets varmeprissta-tistik over årene 2009, 2010 og 2011, og3) de produktionsanlæg, der leverer biomassebaseret opvarmet vand til det pågældende fremfø-ringsanlæg, sammenlagt har en kapacitet på maksimalt 1 MW.«2.§ 20, stk. 1,affattes således:»Kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraft-varme-anlæg med en eleffektover 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. kan i priserne for levering til det indenlandske marked afopvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas med det formål at levere energi til bygningersopvarmning og forsyning med varmt vand højst indregne nødvendige udgifter til energi, lønningerog andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af på-lagte offentlige forpligtelser, herunder omkostninger til energispareaktiviteter efter §§ 28 a, 28 b og29, samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i for-bindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. dog stk. 7-17, § 20 a,stk. 7, og § 20 b.3.§ 20, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om et prisloft for opvarmetvand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg. I reglerne lægges vægt på at understøtte en økono-

misk og miljømæssig effektivisering af affaldssektoren og på at sikre, at varmeforbrugerne aleneskal bære de omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen. Reglerne om et prisloft finderikke anvendelse på anlæg, der efter regler i medfør af § 35 i lov om miljøbeskyttelse er godkendt tilnyttiggørelse eller bortskaffelse af farligt affald som hovedaktivitet, og der er indrettet og drevetmed henblik på hovedsageligt at forbrænde farligt affald. Klima-, energi- og bygningsministerenkan fastsætte nærmere regler om, hvornår et anlæg kan betragtes som indrettet og drevet med hen-blik på hovedsageligt at forbrænde farligt affald. Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvi-dere fastsætte regler om fordelingen af omkostningerne til behandling af affald og produktion afvarme på affaldsforbrændingsanlæg.«4.I§ 20indsættes somstk. 15-17:»Stk. 15.Stk. 1 gælder ikke for levering af opvarmet vand eller damp fra et centralt kraft-varme-anlæg, jf. § 10, stk. 6, i lov om elforsyning, når1) det opvarmede vand eller dampen er produceret på biomasse og leveres til et kollektivt varme-forsyningsanlæg, jf. § 2,2) prisen for levering af det opvarmede vand eller dampen er fastsat på grundlag af en aftale mel-lem det centrale kraft-varme-anlæg og det kollektive varmeforsyningsanlæg og3) det kollektive varmeforsyningsanlæg på tidspunktet for aftalens indgåelse er ejet af en eller fle-re kommuner, af de forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet det pågældende anlæg, eller afkommuner og forbrugere i forening.Stk. 16.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om et loft for den pris, der kanaftales, jf. stk. 15, nr. 2. Reglerne tager udgangspunkt i den pris, som efter det kollektive varmefor-syningsanlægs regnskab er betalt for levering af opvarmet vand eller damp fra det pågældende cen-trale kraft-varme-anlæg i året 2010. Loftet vil alene kunne gælde for den aftalte pris i årene 2012 tilog med 2017 og vil kunne reguleres årligt for prisudviklinger.Stk. 17.Aftalen nævnt i stk. 15, nr. 2, skal forelægges Energitilsynet til godkendelse med doku-mentation for, at forudsætningerne nævnt i stk. 15 og reglerne i medfør af stk. 16 er opfyldt.«5.I21, stk. 1,ændres »§ 20 og § 20 b« til: »§§ 20 eller 20 b«.6.I21, stk. 4,indsættes efter »eller betingelser«: », jf. dog stk. 5«.7.I§ 21indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:»Stk. 5.Når Energitilsynet har vurderet, at tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser forydelser omfattet af §§ 20 eller 20 b, er fastsat efter en aftale i overensstemmelse med § 20, stk. 15,kan beføjelserne nævnt i stk. 4 og 5 ikke anvendes, såfremt den aftalte pris ikke overstiger loftetfastsat efter reglerne i medfør af § 20, stk. 16, i lov om varmeforsyning.«Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.8.I22 aændres »af §§ 20 og 20 b omfattede ydelser« til: »ydelser omfattet af §§ 20 eller 20 b«.9.I§ 23 m, stk. 2,indsættes som2. pkt.:»Tilsvarende finder bestemmelsen i stk. 1 ikke anvendelse i det omfang, aktiviteten vedrører ud-vinding af geotermisk energi omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund.«10.I§ 23 m,indsættes somstk. 8:»Stk. 8.Klima-, energi- og bygningsministeren kan dispensere fra kravet i stk. 4, såfremt særligehensyn tilsiger det.«

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledende bemærkningerLovforslaget udmønter dele af energiaftalen af 22. marts 2012 i lov om varmeforsyning og i byggeloven.Forslagets formål er at fremme omstilling til biomasse på de centrale kraft-varme-anlæg og at muliggøreetablering af en biomassekedel på maksimalt 1 MW til forsyning af udvalgte fjernvarmenet. Lovforslagetskal desuden gøre det muligt at fastsætte regler med henblik på at begrænse installation af olie- og naturgas-fyr til bygningsopvarmning.1.1. Ændring af lov om varmeforsyningMed forslaget forbedrer regeringen de økonomiske rammevilkår for de centrale kraft-varme-anlæg medhenblik på yderligere omstilling til biomasse. Som led i de nye rammevilkår gives de store aktører, dvs. decentrale kraft-varme-anlæg og de kollektive varmeforsyningsanlæg, de leverer til, frihed til at indgå aftaler,som fremmer omstilling til biomasse.Forslaget muliggør, at de centrale kraft-varme-anlæg kan fastsætte en anden pris end den omkostningsbe-stemte pris, når visse forudsætninger herfor er opfyldt. For det første skal der være tale om levering af bio-massebaseret opvarmet vand eller damp. For det andet skal prisfastsættelsen i så fald ske på grundlag af enaftale mellem det centrale kraft-varme-anlæg og dets varmeaftager. For det tredje kan parterne kun indgå enaftale og fravælge den omkostningsbestemte pris, når varmeaftageren er et kommunalt eller forbrugerejetkollektivt varmeforsyningsanlæg.Forslaget giver incitament til øget biomasseomstilling på de centrale kraft-varme-anlæg. Det er regeringensmålsætning, at hele energiforsyningen skal dækkes af vedvarende energi i 2035. Kul skal dog allerede væreudfaset fra de centrale værker i 2030. Derfor er omstillingen til biomasse på de centrale kraft-varme-anlæg etvæsentligt indsatsområde. Forslagets incitament til omstillingen ligger i, at parterne konkret kan aftale at deleden afgiftsfordel, som biomassebaseret kraftvarme medfører. Muligheden for at aftale en fordeling af denafgiftsmæssige fordel ved omlægningen til biomasse vil gøre investeringerne i sådanne omlægninger mererentable og giver de centrale kraft-varme-anlæg et større incitament til at omstille til biomasse, mens varme-aftagerne får varme baseret på vedvarende energikilder.Varmeprisen og brændselsskift vil således afhænge af en aftale mellem varmeaftager og varmeproducent.Det må forventes, at varmeaftageren kun vil indgå en frivillig aftale, hvis den samlet set ser fornuftig ud iforhold til i dag. Varmeaftagerne kan altid falde tilbage på den omkostningsbestemte pris, hvis parterne ikkebliver enige. Heri ligger fortsat beskyttelse af varmeforbrugernes stilling. At varmeaftageren skal være etkommunalt eller forbrugerejet kollektivt varmeforsyningsanlæg er desuden med til at sikre, at forbrugernesinteresser bliver varetaget ved aftaleindgåelse, og at substitutionsprisen fungerer som et loft for den pris, derkan aftales.I nogle tilfælde kan den nuværende substitutionspris være meget høj. Derfor vil klima-, energi- og byg-ningsministeren kunne fastsætte regler om et loft for den pris, der kan aftales. Det vil være en ekstra sikker-hed for, at varmeforbrugerne ikke kommer til at betale for meget for den biomassebaserede varme. Loftet vilalene kunne gælde i den første periode, i årene 2012 til og med 2017. I denne periode vil der kunne gennem-føres ændringer på de eksisterende anlæg eller etableres nye anlæg i de områder, hvor substitutionsprisen idag er meget høj.For så vidt angår anvendelse af biomasse på de såkaldte barmarksværker m.v. muliggør forslaget, at forsy-ning af de 35 fjernvarmenet med de højeste forbrugerpriser vil kunne ske med biomassebaseret varme fraproduktionsanlæg op til 1 MW. Disse fjernvarmenet er i dag overvejende forsynet med decentral naturgasba-seret (kraft)varmeproduktion og forslaget vil således muliggøre, at denne produktion vil kunne erstattes medbiomassevarme op til 1 MW. Formålet hermed er at opnå en bedre brugerøkonomi på disse anlæg.

Dette forudsætter, at § 5 i lov om varmeforsyning bliver ændret, således at klima-, energi- og bygningsmi-nisteren, efter forhandling med de kommunale organisationer, får adgang til at inddrage overordnende sam-fundsmæssige hensyn, herunder hensyn til brugerøkonomi, ved fastsættelse af regler for den kommunalebehandling af sager vedrørende etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelse af størreændringer i eksisterende anlæg. For varmeforbrugerne vil en omstilling til biomasse normalt medføre, atpriserne falder i forhold til priserne for den naturgasbaserede varme. Dette på grund af afgiftsfordelen vedanvendelse af biomasse til varmeproduktion. Ordningen vil blive evalueret inden udgangen af 2014.Regeringen understøtter med lovforslaget et initiativ fra de to brancheorganisationer, Dansk Fjernvarme ogForeningen af Danske Kraftvarmeværker, som den 7. september 2011 offentliggjorde rapporten »Rednings-plan – små dyre naturgasfyrede fjernvarmeværker«. Hovedkonklusionen i rapporten er, at mindre biomasse-kedler kombineret med solvarmeanlæg er det vigtigste tiltag til at opnå lavere varmepriser. Med lovforslagetvil mulige barrierer i reguleringen for gennemførelse af redningsplanen kunne fjernes.Lovforslaget indeholder endvidere enkelte ændringer, som foretages med henblik på bl.a. præcisering afprisbestemmelsernes anvendelsesområde, undtagelse af anlæg til forbrænding af farligt affald fra reglerneom et prisloft og administrativ regelforenkling.1.2 Ændring af byggelovenDet er regeringens målsætning, at den danske el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i2035. Som et led i denne målsætning skal anvendelsen af olie og naturgas til bygningsopvarmning gradvistudfases. Lovforslaget skal tilvejebringe hjemmel i byggeloven til, at der i bygningsreglementet kan fastsættesregler for installation af olie- og naturgasfyr til bygningsopvarmning. På denne måde vil der kunne fastsættesregler, der forbyder installation af olie- og naturgasfyr i nye bygninger fra 2013 samt installation af oliefyr ieksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller individuel naturgasforsyning som alternativ fra 2016.Beregninger viser, at det ved flere alternativer til opvarmning med olie eller naturgas er muligt at nedbrin-ge energiudgiften med 30-50 pct. Øgede udgifter til etablering af alternativer til bygningsopvarmning, somfølge af stoppet for installation af olie- og naturgasfyr i nye bygninger samt stoppet for installation af oliefyri eksisterende bygninger i områder med kollektiv varmeforsyning som alternativ, vil således forventeligtblive modsvaret af lavere udgifter til bygningsopvarmningen.2. Lovforslagets baggrund2.1. Gældende ret2.1.1. Prisregulering i lov om varmeforsyning2.1.1.1. Prisbestemmelsen indebærer regnskabsmæssig adskillelseElproduktion handles i dag på almindelige konkurrenceudsatte markedsvilkår. Produktion og levering afvarme er derimod underlagt reglerne i kapitel 4 i lov om varmeforsyning, der handler om priser. Af § 20, stk.1, i lov om varmeforsyning fremgår det, at varmeforsyningsvirksomheder kun må indregne nødvendige om-kostninger i varmeprisen. Denne pris kaldes også den omkostningsbestemte pris. Prisbestemmelserne inde-bærer, at produktion og levering af opvarmet vand eller damp skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra even-tuelle andre ydelser, som virksomheden leverer, således, at der kan ske en kontrol af om prisfastsættelsen forvarmen er sket i overensstemmelsen med prisbestemmelserne. Energitilsynet er den myndighed, der holdertilsyn med at prisbestemmelserne i lov om varmeforsyning bliver overholdt.På kraft-varme-anlæg eller anlæg betyder prisreguleringen for levering af opvarmet vand og damp konkret,at omkostninger til produktionen skal fordeles mellem el og varme. Der vil således være særomkostninger tilelproduktion, særomkostninger til varmeproduktion og fællesomkostninger, der skal fordeles.Energitilsynet har en praksis for, at produktion og levering af opvarmet vand eller damp ikke skal holdesregnskabsmæssigt adskilt fra eventuelle andre aktiviteter, hvis indtægterne fra disse aktiviteter anvendes til atnedsætte varmeprisen. Muligheden for ikke at foretage regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteter ændresifølge Energitilsynet ikke af det forhold, at det ikke kan udelukkes, at den enkelte aktivitet isoleret set i peri-

oder ikke dækker omkostningerne forbunden med netop denne aktivitet. Aktiviteten skal dog efter Energitil-synets vurdering kunne betragtes som en sædvanlig aktivitet for en varmeforsyningsvirksomhed. Det bety-der, at virksomheder, der ikke har fortjeneste for øje, som for eksempel kommunalt eller forbrugerejedekraft-varme-anlæg, ikke skal lave en fordeling af omkostninger mellem el og varme, når Energitilsynet hargivet tilladelse hertil.Virksomheder, som producerer elektricitet ved forbrænding af affald, skal økonomisk hvile i sig selv, jf. §75, stk. 3, i lov om elforsyning. Efter Energitilsynets praksis skal fordeling af omkostningerne mellem de treydelser, el, affald og varme, på disse anlæg ske ved at fratrække elindtægterne fra anlæggets særomkostnin-ger til elproduktion samt fællesomkostningerne. De resterende omkostninger fordeles herefter i særomkost-ninger til affaldsbortskaffelse, særomkostninger til varmeproduktion og fællesomkostninger til affald ogvarme. Fællesomkostningerne skal fordeles via en fordelingsnøgle. Omkostningsfordelingen skal være rime-lig og Energitilsynet vil, jf. § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning, have mulighed for at ændre fordelingen,hvis dette ikke er tilfældet. Affaldsforbrændingsanlæg med en el-effekt på mere end 25 MW er desuden un-derlagt rimelighedskravet i § 75, stk. 2, i lov om elforsyning, som fastlægger, at ejere af kraft-varme-produktionsanlæg ved fastsættelsen af priser og leveringsbetingelser for fjernvarme ikke må udnytte deresstilling til at fordele deres omkostninger på en måde, der må anses for urimelig for fjernvarmeforbrugerne.2.1.1.2. Prisbestemmelsernes anvendelsesområdeFormål i lov om varmeforsyning er bl.a. at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige,anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.Lov om varmeforsyning gælder generelt kollektive varmeforsyningsanlæg. Ved kollektive varmeforsy-ningsanlæg forstås efter § 2 i lov om varmeforsyning »virksomhed, der driver anlæg med det formål at levereenergi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand«. De anlæg, der er omfattet, er: biogas- ogbrintanlæg, varmefremføringsanlæg (dvs. varmetransmissions- og -distributionsanlæg), varmeproduktionsan-læg, herunder kraft-varme-anlæg med en eleffekt på op til 25 MW, og blokvarmecentraler.Anlæg, der producerer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas, som bliver anvendt til andreformål end rumopvarmning eller forsyning med varmt brugsvand, er ikke kollektive varmeforsyningsanlæg,og er således generelt ikke omfattet af lovens bestemmelser. Procesanlæg, som producerer eller leverer tilprocesformål, er f.eks. ikke kollektive varmeforsyningsanlæg.Kapitel 4 i lov om varmeforsyning, der handler om priser, har imidlertid et særligt anvendelsesområde,som er bredere end anvendelsesområdet for de andre kapitler i lov om varmeforsyning. Prisbestemmelsernesanvendelsesområde er fastlagt i § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning. Forpligtelsen om at håndtere en om-kostningsbestemt pris gælder efter § 20, stk. 1, for »kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder,kraft-varme-værker med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v.«, i tilfældet af »levering tildet indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas«.Energitilsynet har ved tilkendegivelse af 23. juni 2010 bestemt, at prisbestemmelsen gælder alle leveringeraf opvarmet vand, damp eller gas fra de omfattede virksomheder uanset formålet hermed. Dvs. at såvel leve-ring med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand som leveringtil andre formål, som i øvrigt ikke falder under lovens anvendelsesområde, skal ske efter reglerne i lovenskapitel 4.2.1.1.3. SubstitutionsprincippetPrisreguleringen i lov om varmeforsyning indebærer, at virksomheder, som er omfattet af § 20, stk. 1, i lovom varmeforsyning kun må indregne nødvendige omkostninger i priserne. Begrebet »nødvendige omkost-ninger« betyder i praksis, at opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas kan leveres til den laveste afenten den omkostningsbestemte pris eller substitutionsprisen.Efter den af Energitilsynet fastlagte praksis om princippet med substitutionsprisen, antages omkostningerforbunden med køb af varme til videredistribution ikke at være nødvendige omkostninger, i tilfældet af, atdet ville have kostet mindre at købe varmen hos en anden leverandør eller at producere selv. I så fald må deri prisen til videredistribution højst indregnes den pris, varmen kunne have været købt til hos den anden leve-

randør eller højst de omkostninger, der ville have været forbunden med at producere varmen selv. Denne priskaldes substitutionsprisen.Det er således ikke i strid med prisreguleringen, at opvarmet vand, damp eller gas købes til en højere pris,men det vil være i strid med § 20, stk. 1, at indregne den højere pris i prisen til videredistribution. Substituti-onsprisen fungerer således ikke som et absolut loft, men vil i praksis medføre, at en varmeaftager, der selv erunderlagt prisbestemmelserne, ikke vil betale den omkostningsbestemte pris, når substitutionsprisen er lave-re.2.1.1.4. Prislofter og maksimalpriser for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlægPrisen, jf. § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning gælder også affaldsforbrændingsanlæg. Affaldsforbræn-dingsanlæg er dog derudover underlagt et prisloft, der fastsættes i medfør af reglerne fastsat af klima-, ener-gi- og bygningsministeren, jf. § 20, stk. 4, 1. pkt. Affaldsforbrændingsanlæg kan derfor i praksis afsættevarme til den laveste af enten den omkostningsbestemte pris, substitutionsprisen eller prisloftet. Regulerin-gen med prislofter og maksimalpriser for affaldsforbrændingsanlæg er fastsat i bekendtgørelse nr. 234 af 23.marts 2006 (prisloftbekendtgørelsen), som er ændret ved bekendtgørelse nr. 713 af 2. juli 2009. Prisloftbe-kendtgørelsen gælder for affaldsforbrændingsanlæg, der er godkendt til forbrænding af affald efter lov ommiljøbeskyttelse.Efter den nuværende prisloftmodel skal prisloftet afspejle den pris, som varmeforbrugerne alternativt vilkunne få varme leveret til, hvis der ikke var et affaldsforbrændingsanlæg. Princippet for beregningen af pris-loftet tager i dag udgangspunkt i, hvordan prisen ville have set ud, hvis der ikke var et affaldsforbrændings-anlæg i den pågældende by, og der i stedet var blevet etableret et varmeproducerende anlæg i overensstem-melse med de energipolitiske retningslinjer. På denne måde opstår der tre prislofter: ét prisloft for affaldsfor-brændingsanlæg beliggende i decentrale naturgasforsynede områder, ét for affaldsforbrændingsanlæg belig-gende i decentrale områder forsynet med andet end naturgas og ét for anlæg i centralt forsynede områder.Prislofterne fastlægges til gennemsnitsprisen for opvarmet vand produceret på henholdsvis et naturgasbaseretfjernvarmeværk, et biomassebaseret fjernvarmeværk og et centralt kraft-varme-anlæg. Prislofterne beregnesaf Energitilsynet og bliver udmeldt årligt i oktober.Ved vedtagelsen af lov nr. 622 af 11. juni 2010 ændres hjemlen i § 20, stk. 1, 1. pkt., for klima-, energi- ogbygningsministeren til at fastsætte regler om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbræn-dingsanlæg. Ved ændringen er det bl.a. tilføjet, at der i reglerne lægges vægt på at understøtte en økonomiskog miljømæssig effektivisering af affaldssektoren og forbrugerbeskyttelse. Efter bemærkningerne til dennelovændring skal den fremtidige model for at fastsætte et prisloft for affaldsvarme opfylder følgende kriterier.Modellen skal a) fremme en økonomisk effektivisering af sektoren, b) indebære fair konkurrencemulighedermellem affaldsforbrændingsanlæg, c) understøtte miljømæssigt hensigtsmæssige løsninger, og d) tilstræbe atsikre, at varmeforbrugerne alene skal bære de omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen. Ener-gistyrelsen arbejder i samarbejde med Energitilsynet og branchen pt. på udvikling af en ny model med étprisloft for alle affaldsforbrændingsanlæg, uanset beliggenhed, og hvor prisloftet fastlægges til gennemsnits-prisen for opvarmet vand produceret på et centralt kraft-varme-anlæg.2.1.1.5. Prisen jf. § 20, stk. 1, er maksimum- og minimumprisDen omkostningsbestemte pris, jf. § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, er efter Energiklagenævnets prak-sis både en maksimum- og minimumpris. Energiklagenævnet har ved afgørelse af 24. marts 2011 afgjort, at:»Ordlyden af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, hvorefter nødvendige udgifter kan indregnes i varmepri-sen, samt hvile-i-sig-selv-princippet, fører efter Energiklagenævnets opfattelse til, at en eventuel aftale mel-lem et varmeproduktionsselskab og et varmedistributionsselskab om en nærmere bestemt pris som udgangs-punkt er uden betydning ved vurderingen af, om varmeproduktionsselskabet i henhold til varmeforsynings-loven kan indregne en udgift i prisen for varmeleverancer overfor varmedistributionsselskabet.«Energiklagenævnets praksis medfører, at § 20, stk. 1, kan tilsidesætte en prisaftale vedrørende levering afopvarmet vand, damp eller gas, der er indgået mellem en produktionsvirksomhed og dens aftager, hvis denaftalte pris afviger fra prisen, jf. § 20, stk. 1. Dette gælder ikke alene for tilfælde, hvor den aftalte pris er hø-jere end den omkostningsbestemte pris, men også for tilfælde, hvor den aftalte pris er lavere.

2.1.2. KraftvarmebeskatningEfter de almindelige regler for kraftvarmebeskatning er afgiftsbelagte brændsler, der bruges til at fremstilleopvarmet vand eller damp, pålagt fuld afgift, mens brændsler til fremstilling af el er fritaget for afgift, jf. § 7,stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas.Fordelingen af brændselsforbruget til el og varme sker efter særlige regler.Der betales afgifter af fossile brændsler i varmeproduktionen, jf. § 1 i lov om afgift af stenkul, brunkul ogkoks m.v. og § 1 i lov om afgift af naturgas og bygas, mens anvendelse af biomasse til varmeproduktionenikke er pålagt energi- og CO2-afgifter. Dette bevirker, at varmesiden oppebærer et indirekte tilskud, der kanbetale meromkostningen ved anvendelse af biobrændsler i forhold til afgiftsbelagte fossile brændsler såsomolie, kul og naturgas.Kraft-varme-anlæggene modtager i medfør af § 45, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi et direktetilskud til elproduktionen på 15 øre pr. kWh som kompensation for de øgede omkostninger, der påføreselproduktionen baseret på biomasse i forhold til produktionen på fossile brændsler. Efter ikrafttrædelse af lovnr. 461 af 12. juni 2009, som forhøjede energiafgifterne af afgiftsbelagte brændsler til varmeproduktionen, erværdien af afgiftsfritagelsen for biobrændsler i varmeproduktionen steget relativt, idet 15-øres tilskuddet pr.kWh til elproduktionen ligger fast.2.1.3. Konsekvenser af en omstilling til biomasse efter gældende retEt kraft-varme-anlæg, der hidtil har anvendt fossile brændsler, vil, i forbindelse med en omlægning tilbiomasse, formentlig have øgede produktions- og vedligeholdelsesomkostningerne som følge af omlægnin-gen. På el-siden dækkes nogle af disse omkostninger ved tilskuddet til elproduktionen.På varmesiden vil de øgede omkostninger indgå i den omkostningsbestemte pris og dermed umiddelbartføre til en prisforhøjelse. Imidlertid vil en af særomkostningerne til varmesiden, brændselsafgiften, faldebort, fordi biomasse ikke er pålagt energi og CO2-afgifter, hvilket reducerer varmeomkostningerne. Prisbe-stemmelserne i lov om varmeforsyning fører dermed til et omkostningsbestemt prisfald på varmesiden – altandet lige – ved omlægning af kraftvarmeproduktionen til biomasse.2.1.4. Gældende ret for anvendelse af brændsler på kollektive varmeforsyningsanlægVarmeforsyningslovgivningen giver ikke umiddelbart mulighed for at lade de mindre kraft-varme-anlægeller fjernvarmenet, der i flere år haft høje varmepriser, og som i dag overvejende bliver forsynet med decen-tral naturgasbaseret (kraft)varmeproduktion, erstatte denne produktion med biomassebaseret varmeprodukti-on.Af § 1 i lov om varmeforsyning fremgår det, at lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske,herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.Kommunalbestyrelsen skal godkende projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg efter de regler, der erfastlagt herfor i bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektivevarmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen). Kravet om god samfundsøkonomi er fastlagt i projektbe-kendtgørelsens § 6, som det afgørende kriterium, der skal iagttages i forbindelse med godkendelse af projek-ter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Brugerøkonomien, dvs. varmeprisen for forbrugeren, indgår ikke iden samfundsøkonomiske vurdering af et projekt. Det vil sige, at det er uden betydning for kommunalbesty-relsens vurdering af et projekt, om omstilling til biomasse på de pågældende anlæg er godt for brugerøkono-mien.Desuden indeholder projektbekendtgørelsens § 15 et direkte forbud mod etablering af biomassekedler i dedecentrale naturgasforsynede områder. Efter § 15 kan kommunalbestyrelsen nemlig ved etablering af varme-produktionsanlæg til levering af varme til et fjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decentralt natur-gasbaseret kraft-varme-anlæg eller varmeanlæg, kun godkende brændslerne naturgas og mineralsk olie.Jf. projektbekendtgørelsens § 28 kan Energistyrelsen dispensere fra reglerne i projektbekendtgørelsen, her-iblandt fra kravet om god samfundsøkonomi, ved udviklings- og demonstrationsprojekter. En sådan dispen-sation vurderes dog normalt stadig at være i overensstemmelse med formålsbestemmelsen i lov om varme-

forsyning, idet den samfundsøkonomiske vurdering af et projekt ikke inkluderer den mulige fremtidige værdiaf forsknings- og udviklingsarbejde eller værdien af at demonstrere nye teknologier. Et udviklings- og de-monstrationsprojekt som i sig selv er dyrere end en traditionel løsning kan føre til, at den danske varmefor-syning som helhed i fremtiden kan blive samfundsøkonomisk bedre.Den gældende dispensationsbestemmelse i projektbekendtgørelsen tillader imidlertid ikke, at der afvigesfra kravet om god samfundsøkonomi med henblik på at forbedre brugerøkonomien på et kollektivt varmefor-syningsanlæg. Det vil sige, at der efter gældende ret ikke kan fastlægges regler, der muliggør, at de 35 ud-valgte fjernvarmenet bliver forsynet med biomassevarme. Dette vil kræve lovhjemmel.2.1.5. Tilladelse for væsentlige nye aktiviteter og krav om selskabsmæssig adskillelse i § 23 mKommuner må ikke uden tilladelse fra klima-, energi- og bygningsministeren bevare ejerandele i virksom-heder, der ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet varmefremføringsanlæg eller virksomhe-der, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet andele i sådanne virk-somheder, når der i disse virksomheder påbegyndes væsentlige nye aktiviteter. Aktiviteter, der omfattet afbl.a. forsyningslovene, er undtaget fra dette krav om ministerens tilladelse for påbegyndelse af væsentligenye aktiviteter. Geotermiaktiviteter skal normalt betragtes som væsentlige. Det betyder, at de nævnte virk-somheder skal indhente tilladelse for at kunne påbegynde aktiviteter med henblik på udvinding af geotermiskenergi.Når der i virksomheder, der ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet varmefremføringsanlægeller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet andele isådanne virksomheder, udøves vand- eller spildevandaktiviteter skal disse aktiviteter være selskabsmæssigtadskilt fra aktiviteterne omfattet af forsyningslovene.2.1.6. Gældende ret for byggeriByggelovens § 6, stk. 1, giver i dag mulighed for, at der i bygningsreglementet kan fastsættes regler omudførelse og indretning af bebyggelse med hensyn til en lang række forhold, herunder varetagelse af sikker-heds-, brand- og sundhedsmæssige hensyn, udførelse af tekniske installationer, foranstaltninger til modvirk-ning af unødvendigt energiforbrug og foranstaltninger, der kan medvirke til en rationel drift, vedligeholdelseog fornyelse af bygningsdele og installationer m.v.Den gældende byggelov giver derimod ikke mulighed for, at der i bygningsreglementet kan fastsættes reg-ler, der forbyder installation af bestemte opvarmningsformer i bebyggelse som f.eks. anvendelse af olie- ognaturgasfyr til bygningsopvarmning.Kommunerne har med hjemmel i planloven og lov om varmeforsyning i dag mulighed for henholdsvis ilokalplaner eller via godkendelse af et tilslutningsprojekt at stille krav om, at nye bygninger skal tilsluttesfjernvarme- eller naturgasnettet. Med hjemmel i lov om varmeforsyning kan der også gives påbud om tilslut-ning af eksisterende bygninger til kollektiv forsyning. Et påbud om tilslutningspligt vil dog ikke medføre enaftagepligt. Det betyder, at der i bygninger beliggende i et område med tilslutningspligt til kollektiv forsy-ning stadig kan installeres oliefyr. Kommunerne har ikke mulighed for at stille krav om, at bygninger samti-dig ikke må anvende f.eks. olie til bygningsopvarmning.2.2. Overvejelser2.2.1. Biomassebaseret varmeproduktion på centrale kraft-varme-anlægRegeringens langsigtede mål er en omstilling til et energi- og transportsystem, der er 100 pct. baseret påvedvarende energi. Delmålsætninger er, at kul er udfaset fra kraft-varme-anlæggene i 2030. I 2035 skal heleel- og varmeforsyningen være dækket af vedvarende energi.Biomasse skal efter den danske VE-handlingsplan dække en væsentlig del af udbygningen af vedvarendeenergi frem mod 2020. Udbygningen forventes for en stor del at ske på de centrale kraft-varme-anlæg, hvorbiomasse vil fortrænge kul til gavn for især miljøet.

Kraft-varme-anlæg er i henhold til biomasseaftalen (aftalerne af 14. juni 1993 og 1. juli 1997) forpligtet tilat etablere en given kapacitet til biomasse. Denne kapacitet er etableret i dag. Kapaciteten giver mulighed foren given biomasseanvendelse. Men aftalen forpligter kraft-varme-anlæggene ikke til at anvende en givenmængde biomasse.Det samlede årlige forbrug af biomasse i kraftvarmesektoren udgør i dag ca. 38 PJ. Allerede igangsatte ini-tiativer vil øge anvendelsen af biomasse således, at det samlede forbrug af biomasse til kraftvarmeproduktioni 2020 skønnes at udgøre ca. 45 PJ, jf. Energistyrelsens basisfremskrivning af april 2011. Med de nuværendeøkonomiske rammevilkår kan mindre ændringer i forholdet mellem priserne på kul og biomasse imidlertidmedføre en betydelig ændring i brændselsanvendelsen på værkerne. Dette taler for at styrke forholdene medhenblik på at sikre den forudsatte anvendelse af biomasse, som f.eks. VE-handlingsplan er baseret på. Desu-den er det, med henblik på målsætningen om udbygning af vedvarende energi, vigtigt, at der omstilles yder-ligere til biomasse.De centrale kraft-varme-anlæg har tilkendegivet, at de økonomiske rammevilkår for anvendelse af biomas-se er for dårlige til, at omstillingen vil ske i fuldt omfang. De nuværende rammevilkår kan efter kraft-varme-anlæggenes vurdering heller ikke sikre en fortsat anvendelse af den biomasse, der anvendes i dag. Kraft-varme-anlæggets beslutning om brændselsvalg er i dag nemlig upåvirket af eventuelle fordele for varmefor-brugere af at skifte til afgiftsfritaget biomasse, når varmepriser efter prisreguleringen alligevel skal væreomkostningsbestemte.Mange kommuner har fastlagt en politik om at blive mere klima- og miljøvenlige. De kommunale varme-transmissions- og varmedistributionsanlæg vil kunne opnå den ønskede grønne profil ved at forhandle meddet centrale kraft-varme-anlæg om levering af biomassebaseret varme. Nogle af varmetransmissionsselska-berne omkring de større byer har meddelt, at de er indstillede på at afgive noget af afgiftsfordelen på varme-siden, hvis de dermed kan påvirke deres forsyningsselskab til at anvende biomasse.Af energiaftalen af 22. marts 2012 fremgår det blandet andet, at: »Der gennemføres ændring af varmefor-syningsloven med henblik på at fremme omlægning til biomasse på de centrale kraftvarmeværker. El- ogvarmeproducenter og varmeaftagere får mulighed for at indgå frivillige aftaler, hvor den afgiftsmæssige for-del ved at skifte fra fossile brændsler til biomasse til varmeproduktion kan fordeles mellem de to parter.«Muligheden for at aftale en fordeling af den afgiftsmæssige fordel ved omlægningen til biomasse vil gøreinvesteringerne i sådanne omlægninger mere rentable og giver de centrale kraft-varme-anlæg et større inci-tament til at omstille til biomasse, mens varmeaftagerne får varme baseret på vedvarende energikilder.Af energiaftalen fremgår det, at afgiftsfordelen kan deles mellem parterne. Det betyder, at afgiftsfordelenkan deles lige over, men energiaftalens ordlyd forhindrer ikke en fordeling, hvorved den ene part får en stør-re del af fordelen end den anden part. Det har imidlertid ikke været meningen, at den aftalte pris for biomas-sebaseret varme – alt andet lige – overstiger prisen for varme baseret på fossile brændsler. Iagttagelse af deovennævnte lokalpolitiske målsætninger må således ikke ske med forbigåelse af forbrugernes interesser.2.2.2. Biomassebaseret varmeproduktion til forsyning af udvalgte fjernvarmenetAf energiaftalen af 22. marts 2012 fremgår blandt andet følgende: »For at hjælpe de mindre nødlidendebarmarksværker, der kæmper med høje varmepriser, gennemføres ændring af reglerne, således at de 35kraftvarmeværker med de højeste varmepriser ved dispensationsansøgning kan få lov til at installere en mak-simalt 1 MW biomassefyret kedel til ren varmeproduktion.«Nogle mindre fjernvarmenet, der i dag overvejende bliver forsynet med decentral naturgasbaseret(kraft)varme, har i flere år haft relativt høje varmepriser. Der er gennemført tre statslige hjælpepakker, enstøttepulje fra naturgasselskaberne og andre initiativer. To tredjedele af disse fjernvarmenet har fået gennem-snitligt 5,3 mio. kr. i tilskud, dvs. 21.000 kr. per husstand. På trods af den økonomiske støtte har nogle afdisse anlæg stadig høje varmepriser.Brancheorganisationerne Dansk Fjernvarme og Foreningen af Danske Kraftvarmeværker har den 7. sep-tember 2011 offentliggjort rapporten »Redningsplan – små dyre naturgasfyrede fjernvarmeværker«. Herfremsættes der konkrete løsningsforslag til de 30 virksomheder med fjernvarmenet, der har de højeste var-mepriser ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik per den 8. december 2010. Hovedkonklusionen i rapporten

er, at mindre biomassekedler kombineret med solvarmeanlæg er det vigtigste tiltag til at opnå lavere varme-priser.Der har været opmærksomhed på, at man ved at tage udgangspunkt i én bestemt dato kan komme frem tilen lidt tilfældig liste over de fjernvarmenet, hvor forsyning med biomassebaseret varme fra produktionsan-læg op til 1 MW således vil blive tilladt. Derfor er det besluttet også at se på de fjernvarmenet, der over enlængere periode, nemlig i årene 2009, 2010 og 2011, jf. Energitilsynets varmeprisstatistik, gennemsnitlig harhaft de højeste varmepriser. Fordelen ved at anvende en 3-årig periode for udvælgelsen af fjernvarmenetteneer endvidere, at der dermed sker en udjævning af den over- eller underdækning, som et anlæg måtte have, ogsom skal udlignes i det efterfølgende varmeår.Det viste sig, at der var stor sammenfald mellem listen over de 30 virksomheder med fjernvarmenet, derhavde de højeste priser per 8. december 2010 og listen over de 30 virksomheder med fjernvarmenet, der igennemsnit havde de højeste priser i perioden 2009-2011. Hvis tiltaget med en biomassekedel på 1 MW ogsåskal gælde for de 30 virksomheder med fjernvarmenet, der i gennemsnit havde de højeste varmepriser i dennævnte periode vil det resultere i, at der kommer 5 ekstra virksomheder på listen udover de 30 anlæg, som deto brancheforeninger har karakteriseret som nødlidende.Det er derfor besluttet i den energipolitiske aftale, at i alt 35 virksomheder med fjernvarmenet skal tilbydesmulighed for at installere en biomassefyret varmekedel på maksimalt 1 MW. Mindst to af disse fjernvarme-net er i løbet af 2011 og 2012 blevet overtaget af andre virksomheder, som dermed også overtager mulighe-den for at blive forsynet med biomassebaseret varme fra produktionsanlæg op til 1 MW.Den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i § 5 i lov om varmeforsyning tillader ikke, at der fastsættesregler, der giver de 35 virksomheder med fjernvarmenet mulighed for at anvende biomassebaseret opvarmetvand, når dette ikke er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt. Dette på grund af lovens formål i § 1 i lov omvarmeforsyning, at den mest samfundsøkonomiske anvendelse af energi fremmes. Derfor ændres bemyndi-gelsesbestemmelsen i § 5 således, at der under visse forudsætninger ved fastsættelse af regler kan tages hen-syn til overordnede samfundsmæssige hensyn, særligt hensynet til lavere forbrugspriser.2.2.3. Ændring af prisbestemmelserneMed forslaget ønskes desuden prisbestemmelsernes anvendelsesområde afgrænset til kun at omfatte leve-ring af varme og gas til rumopvarmning og forsyning med varmt brugsvand. Dermed ses prisbestemmelsen i§ 20, stk. 1, i sammenhæng med lovens § 1, der fastlægger lovens formål til bl.a. at være »at fremme denmest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og for-syning med varmt vand«.Energitilsynet har ved tilkendegivelsen af den 23. juni 2010 fastlagt praksis om at prisbestemmelserne ogsågælder levering af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til andre formål. Samtidig hermed harEnergitilsynets sekretariat angivet, at problemstillingen ikke er hensigtsmæssig, og at der skal arbejdes moden løsning, der skal sikre, at der ikke indføres mere regulering end absolut nødvendigt. Dette er udgangs-punktet for forslaget om at begrænse prisbestemmelsernes anvendelsesområde til at omfatte alene levering afopvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas med det formål at levere energi til bygningers opvarm-ning og forsyning med varmt vand.Det vurderes urimeligt, at anlæg, hvis hovedformål er forbrænding af farligt affald, bliver underlagt et pris-loft. Disse anlægs omkostninger er nødvendigvis højere end omkostningerne for forbrænding af affald påkonventionelle affaldsforbrændingsanlæg samtidig med at anlæggene har en lavere energimæssig effektivi-tet. Det skyldes, at der stilles specifikke krav til forsvarlig destruktion af farligt affald, at affaldets brænd-værdi er lav og at rensning af røgen og spildevand fra forbrændingsprocessen er mere krævende. Det gør detsvært at holde prisen for udnyttelse af overskudsvarme fra processen for forbrænding af farligt affald underet prisloft, som udgøres af en gennemsnitspris for fremstilling af opvarmet vand eller damp ved forbrændingaf brændsler med en høj brændværdi, som f.eks. kul og biomasse, på anlæg, der udelukkende er etableret tilat producere energi.Desuden vurderes det uhensigtsmæssigt, at § 20, stk. 1, både er maksimum- og minimumpris, hvilket kanmedføre, at virksomheder, der leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas, ikke skal overhol-de deres prisaftaler, også når disse er fordelagtige for forbrugerne.

2.2.4. Administrativ regelforenkling § 23 m§ 23 m i lov om varmeforsyning indeholder enkelte krav, som kan gøre det unødigt administrativt bela-stende for kommunale varmefremføringsanlæg at påbegynde geotermiaktiviteter og for vandselskaber atudnytte energien fra behandling af spildevandsslam. Med forslaget skal det blive lettere for et kommunaltfremføringsanlæg at deltage i geotermiaktiviteter og for et vandselskab at udnytte overskudsvarme.2.2.5. Fastsættelse af regler for installation af olie- og naturgasfyr til bygningsopvarmningDet er regeringens målsætning, at den danske el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i2035. Som et led i denne målsætning, skal anvendelsen af olie og naturgas til bygningsopvarmning gradvistudfases.Af energiaftalen af 22. marts 2012 fremgår det blandt andet, at: »Parterne er enige om at understøtte udfas-ning af oliefyr i eksisterende bygninger, da der findes økonomisk rentable alternativer. På den baggrundiværksættes følgende initiativer:Fra 2013 indføres et stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger. Der vil være mulig-hed for undtagelse, hvor der ikke er egnede alternativer til rådighed.Parterne er enige om, at det fra 2016 ikke længere skal være muligt at installere oliefyr i eksisterendebygninger i områder med fjernvarme eller naturgas som alternativ, og at det fortsat skal være muligtat installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder uden disse alternativer.«

Energiaftalen betyder, at der fra 2013 ikke må installeres olie- eller naturgasfyr i nye bygninger. Dissebygninger vil i stedet skulle opvarmes med et alternativ til olie- eller naturgas. Hvis bygningen ligger i etfjernvarmeområde kan der f.eks. installeres fjernvarme, eller der kan installeres f.eks. varmepumpe ellerbiomassefyr. Hvis der ikke er egnede alternativer til installation af olie- eller naturgasfyr i en ny bygning,kan bygningsejeren søge kommunen om dispensation fra kravet.Dispensation kan gives ud fra en konkret vurdering af, om der foreligger forhold, der gør alternativer tilolie- eller naturgasfyr uegnede ved det konkrete byggeri. Eksempelvis følgende:Grundstørrelse.Bygningens placering på grunden.Nabohensyn.Lokale udbygningsplaner for fjernvarme.Bygningens udformning.Bygningens påtænkte anvendelse.Energiaftalen betyder endvidere, at der fra 2016 ikke må installeres oliefyr i eksisterende bygninger, derligger i områder med fjernvarme eller individuel naturgasforsyning som alternativ. I forbindelse med ud-skiftning af et oliefyr i disse bygninger, vil der ligeledes skulle vælges et alternativ til oliefyr.Lov om varmeforsyning giver de enkelte kommunalbestyrelser mulighed for at udlægge områder til kollek-tiv varmeforsyning, dvs. til fjernvarme eller individuel naturgasforsyning. I et område, der er udlagt til kol-lektiv varmeforsyning, kan kommunalbestyrelsen give påbud om tilslutningspligt til den kollektive forsyningefter lov om varmeforsyning eller planloven. Lovforslaget ændrer ikke herved. Tilslutningspligt indebæreralene, at en bygningsejer skal bidrage økonomisk til det kollektive varmeforsyningsanlæg. Pligten indebærerikke, at bygningen også skal aftage fjernvarme eller naturgasforsyning. Derfor vil forbuddet mod installationaf olie- og naturgasfyr også være relevant i områder med tilslutningspligt til den kollektive varmeforsyning.Samtidig med indførelse af forbuddet skal reglerne for tilslutningspligt ændres således, at ejere af bygninger,hvor der er forbud mod at installere naturgasfyr, ikke alligevel økonomisk skal bidrage til naturgasforsynin-gen.Forbuddet mod installation af oliefyr i eksisterende bygninger vil efter energiaftalen alene gælde for byg-ninger med fjernvarme eller individuel naturgasforsyning som alternativ. Bygninger, som ligger inden for etområde, som kommunalbestyrelsen har udlagt til fjernvarme eller individuel naturgasforsyning efter lov om

varmeforsyning vil som udgangspunkt have fjernvarme henholdsvis naturgas som alternativ. Hvis den kol-lektive varmeforsyning ikke er et reelt alternativ for den pågældende bygning, vil der kunne gives dispensa-tion fra forbuddet. Betingelserne for dispensation vil blive beskrevet nærmere i bygningsreglementet.Med henblik på implementering af ovenstående skal der tilvejebringes en hjemmelsbestemmelse i bygge-loven, som gør det muligt for klima-, energi- og bygningsministeren at fastsætte regler om installation afolie- og naturgasfyr.Omfattet af den foreslåede hjemmelsbestemmelse er fyr, der anvendes til grundlast og spidslast til byg-ningsopvarmning og opvarmning af brugsvand. Det er ikke hensigten, at den nye bestemmelse skal omfattenødstrømsanlæg, der anvender olie eller naturgas.Bestemmelsen har endvidere alene til hensigt at finde anvendelse ved fyr, som anvender fossil olie eller na-turgas som brændsel.Den nærmere udmøntning vil ske i bygningsreglementet med ikrafttræden i 2013 for så vidt angår reglerom forbud mod installation af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og ikrafttræden i 2016 for så vidt angårregler om forbud mod installation af oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller indivi-duel naturgasforsyning som alternativ. Der vil ved udmøntningen i bygningsreglementet blive taget højde forden situation, hvor kommunalbestyrelsen inden bygningsreglementets ikrafttræden har truffet beslutning om,at et område skal forsynes med individuel naturgasforsyning således, at nye bygninger i dette område ikkebliver omfattet af forbuddet.3. Lovforslagets hovedindholdForslaget muliggør, at de centrale kraft-varme-anlæg kan fastsætte en anden pris end den omkostningsbe-stemte pris. Et centralt kraft-varme-anlæg kan benytte sig af denne mulighed ved levering af biomassebaseretkraftvarme, under forudsætning af, at varmen leveres til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der er kommu-nalt eller forbrugerejet, og at prisfastsættelsen sker på grundlag af en aftale mellem kraft-varme-anlægget ogdet kollektive varmeforsyningsanlæg. Der kan fastsættes regler om et loft for den pris, der kan aftales. Loftetvil alene kunne gælde til og med 2017. Substitutionsprisen vil i praksis til enhver tid fungere som et loft forden pris, der kan aftales. Hvis der ikke indgås en aftale, gælder den omkostningsbestemte pris.§ 5 i lov om varmeforsyning foreslås ændret, således at klima-, energi- og bygningsministeren efter for-handling med de kommunale organisationer får adgang til at inddrage overordnede samfundsmæssige hen-syn, herunder hensyn til brugerøkonomi, ved fastsættelse af regler for den kommunale behandling af sagervedrørende etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelse af større ændringer i eksiste-rende anlæg. Det er hensigten at muliggøre, at udvalgte fjernvarmenet kan blive forsynet med biomassevar-me og dermed opnå lavere varmepriser.Med den foreslåede hjemmel vil ministeren kunne ændre regler i projektbekendtgørelsen således, at kom-munalbestyrelsen i de decentrale naturgasforsynede områder vil kunne godkende, at der anvendes andrebrændsler end naturgas og mineralsk olie til produktion af varme, under forudsætning af, at det pågældendevarmeproduktionsanlæg skal levere varme til en af de 35 virksomheder med fjernvarmenet, der har de høje-ste varmepriser, og som er opremset i bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, og at varmeproduktionskapa-citeten på biomasse til forsyning af det pågældende net er maksimalt 1 MW.Derudover bliver det præciseret, at prisreguleringen gælder levering af opvarmet vand, damp eller gas bort-set fra naturgas med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.Levering af varme eller gas til andre formål, f.eks. til procesformål, vil således med forslaget ikke være om-fattet af prisbestemmelserne. Prisreguleringen vil desuden blive ændret således, at den vil fungere som enregulering med en maksimalpris.Forslaget undtager anlæg til forbrænding af farligt affald fra reglerne om et prisloft for affaldsforbræn-dingsanlæg. Disse anlæg vil således kunne levere opvarmet vand eller damp til prisen, jf. § 20, stk. 1.Endvidere vil kommunalt ejede varmefremføringsanlæg kunne påbegynde aktiviteter med henblik på ud-vinding af geotermisk energi uden at indhente klima-, energi og bygningsministerens tilladelse hertil. Forsla-

get muliggør herudover, at overskudsenergi fra vandselskaber kan udnyttes uden opfyldelse af kravet omselskabsmæssig adskillelse.Endelig foreslås byggelovens § 6 ændret, således at det bliver muligt at fastsætte regler i bygningsregle-mentet om installation af olie- og naturgasfyr til bygningsopvarmning. Det er hensigten hermed, at bygnings-reglementet ændres, så der indføres et forbud mod installation af olie- og naturgasfyr i nye bygninger fra2013 og mod installation af oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller individuel natur-gasforsyning som alternativ fra 2016. Der vil være mulighed for at dispensere fra reglerne, hvis forhold gøralternativer til olie- eller naturgasfyr uegnede ved det konkrete byggeri. Det er ikke hensigten, at reglerneskal omfatte nødstrømsanlæg, der anvender olie eller naturgas.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner4.1. Konsekvenser som følge af ændringer i lov om varmeforsyning og lov om elforsyningDet samlede årlige forbrug af biomasse i kraftvarmesektoren udgør i dag ca. 38 PJ. Allerede igangsatte ini-tiativer vil øge anvendelsen af biomasse således, at det samlede forbrug af biomasse til kraftvarmeproduktioni 2020 skønnes at udgøre knap 45 PJ, jf. Energistyrelsens basisfremskrivning af april 2011. Afgiftsfritagelsenaf biomasse til værkernes varmeproduktion kan opgøres til ca. 900 mio. kr. i 2020.Som følge af forslaget til fremme af omstilling til biomasse på centrale kraft-varme-anlæg forventes det, atanvendelse af biomasse i kraftvarmesektoren vil stige fra ca. 45 PJ årligt til ca. 55 PJ årligt i 2020. Underforudsætning af at biomassen anvendes til fuld erstatning af kul til kraftvarmeproduktion, forventes forslagetat medføre et afgiftsprovenutab på ca. 300 mio. kr. i 2020. Såfremt biomassen delvis anvendes til kondens-produktion af el, vil provenutabet reduceres.Den del af lovforslaget, der vil muliggøre forsyning af udvalgte fjernvarmenet med biomassebaseret varmefra produktionsanlæg op til MW, vil medføre et afgiftsprovenutab for staten, som andrages at være ca. 30mio. kr., hvis alle de 35 virksomheder med fjernvarmenet, der er opremset i bemærkninger til forslagets § 1,nr. 1, vælger at omstille til biomasse.Afgiftsprovenutabet som følge af ændringer i lov om varmeforsyning skønnes således i alt at være 330mio. kr. Tabet vil dækkes via den kommende forsyningssikkerhedsafgift.Regelændringen vedrørende biomassebaseret varmeproduktion på centrale kraft-varme-værker og udvalgtefjernvarmenet vil medføre meget begrænsede administrative konsekvenser for Energistyrelsen i forbindelsemed udarbejdelse af reglerne og vejledning af kommunerne, som afholdes inden for den eksisterende bevil-lingsmæssige ramme. Desuden vil forslaget vedrørende de centrale kraft-varme-anlæg medføre begrænsedeadministrative konsekvenser for Energitilsynet, hvor aftaler, jf. den foreslåede § 20, stk. 15, nr. 2, skal an-meldes til for en kontrol af om forudsætningerne for at måtte fravælge den omkostningsbestemte pris eroverholdt. Konsekvenserne vurderes at være meget begrænsede, idet omstilling til biomasse forventes atkunne blive aktuel på ikke mere end 10 kraft-varme-anlæg. I alt vil det højst kunne dreje sig om 16 anlæg.Forslagets tekniske ændringer af § 23 m i lov om varmeforsyning vil medføre en administrativ regelforenk-ling for kommunalt ejede fremføringsanlæg, idet kommunen ikke skal indhente en tilladelse for at kunnebevare ejerandele i en virksomhed, der påbegynder aktiviteter med henblik på udvinding af geotermisk ener-gi. Forslaget vil desuden muliggøre, at der kan opnås dispensation således, at vand- og spildevandsaktiviteterikke skal adskilles selskabsmæssigt fra varmeaktiviteter.Ændringerne af lov om varmeforsyning har ikke nogen økonomiske eller administrative konsekvenser forregioner.Ændring af prisreguleringen til en regulering med maksimalpris og til begrænsning af anvendelsesområdetsamt ændringen af lov om elforsyning forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenserfor staten, regioner eller kommuner.

4.2. Konsekvenser som følge af ændringer i byggelovenHjemlen til at fastsætte regler i bygningsreglementet for installation af olie- og naturgasfyr til bygningsop-varmning vurderes at ville have yderst begrænsede negative økonomiske konsekvenser for kommunerne iforbindelse med deres byggesagsbehandling. Ved bl.a. nybyggeri og større ombygninger skal der søges ombyggetilladelse hos kommunen, som herefter vil byggesagsbehandle ansøgningen.Kommunerne er i deres byggesagsbehandling fritaget for byggesagsbehandling af andre forhold end de be-byggelsesregulerende ved byggerier med begrænset kompleksitet (herunder fritliggende enfamiliehuse). Veddisse byggerier skal kommunerne dermed ikke kontrollere f.eks. bygningens opvarmningsform. Ved andetbyggeri som f.eks. etageejendomme, institutioner, kontorejendomme m.v. skal kommunen foretage bygge-sagsbehandling af samtlige forhold i bygningsreglementet, herunder også bygningens opvarmningsform.Uanset om kommunen udfører byggesagsbehandling eller ej på byggeriet, er det til enhver tid bygningseje-rens ansvar, at byggeloven, og derigennem også bygningsreglementets bestemmelser, efterleves.Efter gældende regler har kommunerne mulighed for at opkræve gebyr for behandlingen af byggesager ogansøgninger om dispensation fra bygningsreglementets bestemmelser. Kommunerne vil i den forbindelsehave mulighed for at tilpasse deres byggesagsgebyrer. Opkrævningen af byggesagsgebyrer skal følge dealmindeligt gældende regler om gebyrer.For så vidt angår kommunerne som bygherrer og bygningsejere vil forslaget ikke medføre negative øko-nomiske konsekvenser, da kommunerne vil opnå en besparelse i de løbende udgifter til bygningsopvarmning,som vurderes over tid at kunne tilbagebetale evt. øgede etableringsudgifter til alternativer til bygningsop-varmning med olie- eller naturgasfyr.Regelændringen vil medføre begrænsede økonomiske konsekvenser for Energistyrelsen i form af udgiftertil vejleding til kommunerne og udarbejdelse af vejledningsmateriale i forbindelse med ændringerne i byg-ningsreglementet, som afholdes inden for den eksisterende bevillingsmæssige ramme.Forslag til ændring af byggeloven forventes ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenserfor regionerne.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetKraft-varme-anlæg kan i praksis aftale en varmepris med varmefremføringsanlægget, som er højere endden omkostningsbestemte pris, såfremt den ikke overstiger det af ministeren fastsætte loft eller substitutions-prisen. Varmefremføringsanlægget kan ved at indgå en aftale om at betale en merpris for den biomassebase-rede varme påvirke kraft-varme-anlæggets brændselsvalg.De 35 virksomheder med fjernvarmenet, der er opremset i bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, vilkunne blive forsynet af biomassebaserede varmeanlæg op til 1 MW til erstatning af den eksisterende natur-gasbaserede forsyning og dermed kunne få nedbragt deres omkostninger. Efter § 20 i lov om varmeforsyningskal afgiftsfordelen komme varmeforbrugerne til gode. Derfor vil forslaget til ændring af § 5 ikke have øko-nomiske konsekvenser for produktionsanlæggene. I tilfældet af, at det biomassebaserede produktionsanlægogså producerer varme, der leveres til procesformål, som ikke er omfattet af prisbestemmelsen, vil forslagetkunne have positive konsekvenser for erhvervslivet, idet det nedsætter omkostningerne for produktion afvarmen.Forslaget vil dog medføre en stigning af PSO-tariffen for elforbrugerne. Under forudsætning af, at biomas-sen anvendes til fuld erstatning af kul til kraftvarmeproduktion, forventes PSO-tariffen forbundet hermed atvære ca. 200 mio. kr. i 2020.Med forslaget vil levering af opvarmet vand, damp og gas bortset fra naturgas til andre formål end rumop-varmning og forsyning med varmt brugsvand ikke længere være omfattet af prisreguleringen. Det betyder, atvirksomheder, der f.eks. producerer varme til procesformål eller biogas til transportformål, vil kunne fast-lægge deres priser efter markedsvilkår.Undtagelsen af anlæg til forbrænding af farligt affald fra reglerne om et prisloft for affaldsforbrændingsan-læg vil ikke medføre en stigning af de nuværende varmepriser, idet de to anlæg, der i dag forbrænder farligtaffald i Danmark, Kommunekemi A/S og Special Waste System A/S, ikke leverer varme til prisloftet, men til

prisen, jf. § 20, stk. 1. Kommunekemi A/S har en midlertidig dispensation fra prisloftbekendtgørelsen til2015 og leverer opvarmet vand og damp til den omkostningsbestemte pris. Special Waste System A/S leve-rer til substitutionsprisen, som er lavere end prisloftet.I det omfang kommunerne i anledning af forslaget vedrørende ændring af byggeloven og udmøntning herafi bygningsreglementet vælger at tilpasse deres byggesagsgebyrer i forhold til eventuel øget byggesagsbe-handling af byggesager og behandling af dispensationsansøgninger, vil dette have økonomiske konsekvenserfor erhvervslivet i form af øget gebyrbetaling.Virksomhederne vil opnå en besparelse i de løbende udgifter til bygningsopvarmning, som vurderes overtid at kunne tilbagebetale evt. øgede etableringsudgifter til alternativer til bygningsopvarmning med olie-eller naturgasfyr.6. Miljømæssige konsekvenserMed forslaget forventes en stigning i anvendelse af biomasse i kraftvarmesektoren fra ca. 45 PJ årligt til ca.55 PJ årligt i 2020. CO2-fortrængningen ved at skifte fra kul til træpiller er 95.000 ton for 1 PJ, dvs. tiltagetkan, hvis biomasse erstatter kul, isoleret set fortrænge ca. 1 mio. ton CO2. Da initiativet omfatter energian-læg, der er kvotebelagte, vil forslaget ikke bidrage til opfyldelsen af Danmarks internationale CO2redukti-onsforpligtelser. Øget biomasseanvendelse på de centrale kraft-varme-anlæg vil dog bidrage til regeringensmålsætning om en 40 pct. reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2020 sammenlignet med 1990.Forslaget vil herudover bidrage til Danmarks forpligtelse vedrørende udbygning af vedvarende energi. Ini-tiativet vil således betyde en forøgelse af VE-andelen af det udvidede endelige energiforbrug på ca. 1,2 pct. i2020 i forhold til hidtidige forventninger.Forslaget om ændring af § 5 i lov om varmeforsyning vedrørende mulighed for forsyning af udvalgtefjernvarmenet med biomassevarme fra anlæg op til 1 MW vurderes ikke at have væsentlige miljømæssigekonsekvenser. Forslaget vedrører en meget begrænset mængde biomasse. Forslaget vil føre til erstatning afnaturgasbaseret kraftvarme med biomassebaseret varme. Den øgede anvendelse af biomasse vil medførenedsættelse af CO2-udledning. Det forventes, at biomassen vil øge VE-procenten med ca. 0,06 procentpoint i2020. Elproduktionen vil flytte til de store kraft-varme-anlæg, som er kvotebelagt og dermed vil dette ikkemedføre øget CO2-udledning.Forslaget om ændringen af byggeloven vil bidrage til at sikre, at der for omfattede bygninger vælges et al-ternativ til olie- eller naturgasfyr. Forslaget vil dermed medføre en mindre lokal luftforurening fra afbræn-ding af olie eller naturgas. Endvidere vil lovforslaget til ændring af byggeloven medvirke til at nedbringeCO2-udledning.7. Administrative konsekvenser for borgerneMed hensyn til de centrale kraft-varme-anlæg forventes det ikke, at forslaget i sig selv vil medføre, at var-mepriserne stiger ved omstilling til biomasse. Priserne for biomassebaseret varme er normalt, på grund afafgiftsfordelen, lavere end priserne for varme produceret på fossile brændsler. De forudsætninger, der erstillet for at der kan fraviges fra den omkostningsbestemte pris, er med til at sikre, at forbrugernes interesserbliver varetaget ved aftaleindgåelse og at der vil være et loft for den pris, der kan aftales. Hvis fremførings-anlægget ikke vil indgå en aftale, gælder den omkostningsbestemte pris.Forslaget vil dog medføre en stigning af PSO-tariffen for elforbrugerne. Under forudsætning af, at biomas-sen anvendes til fuld erstatning af kul til kraftvarmeproduktion, forventes PSO-tariffen forbundet hermed atvære ca. 200 mio. kr. i 2020.Formålet med forslag om mulighed for biomasseforsyning af fjernvarmenet udvalgt efter de kriterier, derer nævnt i de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.2.2., er at give disse fjernvarmenet mulighed for at redu-cere varmeprisen. Det forventes således, at forslaget om ændring af § 5 i lov om varmeforsyning vil føre tilpositive økonomiske konsekvenser for borgerne, idet den biomasse, der anvendes til fremstilling af varmeikke er afgiftsbelagt og derfor vil en omstilling – alt andet lige – medføre lavere varmeforbrugerpriser. For-slaget om ændring af § 5 i lov om varmeforsyning har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

For aftagere af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas, som skal anvendes til andre formål endrumopvarmning og forsyning med varmt vand, vil priserne kunne stige, fordi de vil kunne fastlægges eftermarkedsvilkår.Undtagelsen af anlæg til forbrænding af farligt affald fra reglerne om et prisloft for affaldsforbrændingsan-læg vil ikke medføre en stigning af de nuværende varmepriser, idet de to anlæg, der i dag forbrænder farligtaffald i Danmark, Kommunekemi A/S og Special Waste System A/S, ikke leverer varme til prisloftet, men tilprisen, jf. § 20, stk. 1. Kommunekemi A/S har en midlertidig dispensation fra prisloftbekendtgørelsen til2015 og leverer opvarmet vand og damp til den omkostningsbestemte pris. Special Waste System A/S leve-rer til substitutionsprisen, som er lavere end prisloftet.I det omfang kommunerne vælger at tilpasse deres byggesagsgebyrer i forhold til eventuel øget byggesags-behandling af byggesager og behandling af dispensationsansøgninger, vil dette have økonomiske konsekven-ser for borgere i form af øget gebyrbetaling.Borgerne vil opnå en besparelse i de løbende udgifter til bygningsopvarmning, som vurderes over tid atkunne tilbagebetale evt. øgede etableringsudgifter til alternativer til bygningsopvarmning med olie- ellernaturgasfyr.8. Forholdet til EU-rettenDet foreslås, at klima-, energi og bygningsministeren gives hjemmel til at fastsætte regler om installation afolie- og naturgasfyr til bygningsopvarmning. Bestemmelsen vil senere blive udmøntet i en bekendtgørelse(bygningsreglementet). Ved udfærdigelsen af bekendtgørelsen vil det skulle overvejes, om der skal ske noti-fikation hos Kommissionen efter den særlige informationsprocedure for indberetning af oplysninger om tek-niske forskrifter.9. HøringLovforslaget er den 11. april 2012 sendt i høring hos:3F Fagligt Fælles Forbund, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Aalborg Portland A/S, Advokat-rådet – Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Akademisk Arkitektforening, Affald Danmark, Auto-riserede Kølefirmaers Brancheforening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraft-varme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Bygge-, Anlægs- ogTrækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Center for Energibesparelser CO-industri, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danish Offshore Industry (Esben Mor-tensen), Danish Operators, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederi-forening, Danmarks Teknisk Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening(DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Energi, Dansk Energibranche forening(DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), DanskGeotermi Aps, Dansk Standard, A/S Dansk Shell, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk VarefaktaNævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Regi-oner, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), Datatilsynet, De Grønne, DELTADansk Elektronik, Det økologiske Råd, DI ITEK, DI – Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S,Dong E&P, DS Håndværk & Industri, DTU – Afdelingen for myndighedsbetjening, EjendomsforeningenDanmark, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energi-tilsynet, Energitjenesten, E. ON Danmark A/S, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvar-meværker, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen affabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører(FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Frederiks-berg Kommune, Frie Elforbrugere, FSR Danske revisorer, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk ser-vice), Hess ApS, HMN Naturgas I/S, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniør-foreningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk ogTeglværksforeningen, KOOPERATIONEN, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL(Kommunernes Landsforening), Københavns Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1(§ 5, stk. 2)Med forslaget skal klima-, energi- og bygningsministeren, jf. § 5, stk. 2, efter forhandling med de kommu-nale organisationer, fastlægge regler om anvendelse af brændsler, som vil gælde for den kommunale behand-ling af sager vedrørende etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelse af større ændrin-ger i eksisterende anlæg. Fastsættelse af reglerne skal ske med samtidig inddragelse af overordnede sam-fundsmæssige hensyn, herunder hensyn til brugerøkonomi. Dette skal ske under visse betingelser, som ernævnt i § 5, stk. 2, nr. 1-3.For det første skal det pågældende varmeproduktionsanlæg levere opvarmet vand eller damp til et fremfø-ringsanlæg, jf. § 2, stk. 1, nr. 2 (et fjernvarmenet). For det andet skal fremføringsanlæggets varmepris væreblandt de 30 højeste per 8. december 2010, jf. Energitilsynets varmeprisstatistik, eller blandt de 30 højeste igennemsnit, jf. Energitilsynets varmeprisstatistik over årene 2009, 2010 og 2011. For det tredje skal de pro-duktionsanlæg, der leverer biomassebaseret varme til fremføringsanlægget, sammenlagt have en kapacitet påmaksimalt 1 MW.

Baggrunden herfor er beslutningen i den energipolitiske aftale af 22. marts 2012, jf. de almindelige be-mærkningers afsnit 2.2.2., hvorefter det vil blive muligt at etablere en biomassefyret kedel på maksimalt 1MW til forsyning af i alt 35 udvalgte virksomheder, der driver fjernvarmenet. Ordlyden af § 5, stk. 2, mulig-gøre også, at forsyningen af de udvalgte fjernvarmenet sker ved levering af biomassebaseret varme fra eteksisterende produktionsanlæg. Hvis eksisterende produktionsanlæg kan anvendes til at forsyne nettet medbiomassevarme, vil det normalt være samfundsøkonomisk mere fornuftigt end at etablere et nyt anlæg. Pådenne måde vil det således være muligt at udnytte varme fra procesanlæg, f.eks. anlæg til korntørring, somnormalt kun bruges enkelte måneder om året. Fordi der vil skulle anvendes ekstra brændsel til forsyning affjernvarmenettet, kan forsyning fra disse anlæg ikke kvalificeres som udnyttelse af overskudsvarme, somnormalt ikke er omfattet af forbuddet i projektbekendtgørelsens § 15.Den biomassebaserede varmeproduktionskapacitet til levering til det pågældende fjernvarmenet må mak-simalt være 1 MW. Der kan således være flere biomassebaserede varmeproduktionsanlæg, der leverer tilnettet, såfremt kapaciteten på disse anlæg sammenlagt ikke overstiger 1 MW.De kriterier, der er anvendt til udvælgelsen af de 35 nødlidende virksomheder med fjernvarmenet, og som ividest muligt omfang kan forebygge, at antallet varierer i forhold til opgørelsestidspunkt, og kriteriernesfordele er nævnt under almindelige bemærkninger, jf. de almindelige bemærkningers afsnit 2.2.2.Energiaftalen af 22. marts 2012 henviser til en mulighed for de udvalgte fjernvarmenet for at få dispensati-on. § 5, stk. 2, vil dog også kunne anvendes til at undtage de udvalgte fjernvarmenet direkte fra kravet i pro-jektbekendtgørelsens § 6 om god samfundsøkonomi og forbuddet i projektbekendtgørelsens § 15 mod etable-ring af biomassebaserede varmeproduktionsanlæg. Ved at undtage fjernvarmenettene fra de pågældendebestemmelser frem for at lade dem søge om dispensation opnås samme formål med en mindre administrativbelastning for nettene.Forslaget til § 5, stk. 2, vil således skulle sikre, at der i medfør af § 5, stk. 1, fastsættes regler om, at kom-munalbestyrelsen kan godkende, at der anvendes andre brændsler end naturgas eller mineralsk olie på renvarmeproducerende anlæg, der skal levere varme til et fjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decen-tralt naturgasbaseret kraft-varme- eller varmeanlæg, såfremt produktionskapaciteten for biomassevarme tilnettet er maksimalt 1 MW og det pågældende anlæg leverer varme til et fjernvarmenet, der drives af en virk-somhed, hvis varmepriser er blandt de 30 højeste per 8. december 2010, jf. Energitilsynets varmeprisstatistik,eller blandt de 30 højeste i gennemsnit, jf. Energitilsynets varmeprisstatistik over årene 2009, 2010 og 2011.Der vil være i alt 35 virksomheder, der driver fremføringsanlæg, der enten er blandt de 30 med de højestepriser per 8. december 2010 eller er blandt de 30 med de højeste gennemsnitlige priser i perioden 2009-2011.Der er tale om følgende virksomheder:Hjortekær, Østermarie Fjernvarmenet, Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk, Skævinge KommunesFjernvarmeforsyning, Kelleris Hegn, Slagslunde Fjernvarme, Meløse-St.Lyngby Energiselskab, HvalpsundKraftvarmeværk, Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk, Gørløse Fjernvarme, Ørslev-Terslev Kraftvarmeforsy-ning, Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk, Blenstrup Kraftvarmeværk, Brøns Kraftvarme, Hyllinge-Menstrup Kraftvarme, Ådum Kraftvarmeværk, Ulbjerg Kraftvarme, Sdr. Herreds Kraftvarmeværker, Ro-strup Kraftvarmeværk, Annebergparken, Sønderholm Varmeværk, Mellerup Kraftvarme, Oue Kraftvarme-værk, Hvam Gl. Hvam Kraftvarmeværk, Præstbro Kraftvarmeværk, Præstø Fjernvarme, Rejsby Kraftvarme,Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk, Øster Hurup Kraftvarme, Ejsing Fjernvarmeforsyning, Astrup Kraftvar-meværk, Øland Kraftvarmeværk, Lendum Kraftvarmeværk, Mørkøv Kraftvarmeværk og Thorshøj Kraft-varmeværk.Kommunalbestyrelsen kan godkende levering af biomassevarme til fjernvarmenet, der drives af en af deovennævnte virksomheder, men kravet om maksimumkapaciteten på 1 MW gælder det fysiske fjernvarme-net. Hvis en af ovennævnte virksomheder således driver flere fremføringsanlæg, der fysisk ikke er forbundenmed hinanden, kan disse anlæg hvert for sig forsynes med biomassevarme fra produktionsanlæg op til 1 MWper fremføringsanlæg. Det gælder dog kun fremføringsanlæg, hvis priser er indgået i de prisstatistikker, somhar dannet grundlag for udvælgelsen af virksomhederne.I alt 35 virksomheder vil kunne blive undtaget fra reglerne i projektbekendtgørelsen for at kunne få god-kendt levering af biomassevarme til deres fjernvarmenet, såfremt disse nettenes priser er indgået i de prissta-

tistikker, som har dannet grundlag for udvælgelsen af virksomhederne. Afgørende er, at disse nets omkost-ninger og dermed deres varmepriser kan nedsættes som følge af afgiftsfordelen ved brændselsskift fra fossilebrændsler til biomasse. Hvis en af de ovennævnte virksomheder således i mellemtiden er overtaget af enanden virksomhed, vil denne virksomhed kunne få mulighed for at blive undtaget i stedet for den virksom-hed, der tidligere drev nettene.Ordningen vil blive evalueret inden udgangen af 2014.Til nr. 2(§ 20, stk. 1)Med forslaget ændres for det første prisbestemmelsernes anvendelsesområde, som det er blevet fortolket afEnergitilsynet ved tilkendegivelse af 23. juni 2010. Herved har Energitilsynet fastlagt, at prisbestemmelsernei lov om varmeforsyning finder anvendelse på alle leveringer af opvarmet vand, damp eller gas til det inden-landske marked. Prisbestemmelsernes anvendelsesområde er fastlagt i § 20, stk. 1.Energitilsynet har tilkendegivet, at lovgrundlaget omkring prisbestemmelsernes anvendelsesområde eruklart, samtidig hermed har der været konkrete sager om procesvarme, hvor prisbestemmelserne har fundetanvendelse. Derfor finder Energitilsynet, at procesvarme i medfør af praksis er omfattet af prisbestemmel-serne. Energitilsynet konkluderer imidlertid, at det er relevant at præcisere prisbestemmelsernes anvendel-sesområde, idet lovgrundlaget ikke er klart. Ved præciseringen bør målsætningen efter Energitilsynets vurde-ring være, at der ikke indføres mere regulering end absolut nødvendigt.Forslaget tager udgangspunkt i Energitilsynets tilkendegivelse, og ændrer § 20, stk. 1, således, at prisbe-stemmelsernes anvendelsesområde bliver begrænset til levering af opvarmet vand, damp eller gas bortset franaturgas til det indenlandske marked med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyningmed varmt vand. Prisbestemmelsernes anvendelsesområde skal således ses i sammenhæng med lovens for-målsbestemmelse, som er fastlagt i § 1, hvoraf det fremgår, at lovens formål bl.a. er »at fremme den mestsamfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyningmed varmt vand«.Levering til procesformål eller andre formål, som ikke i øvrigt er omfattet af loven, er således heller ikkeomfattet af prisbestemmelserne i kapitel 4 i lov om varmeforsyning.For det andet understreger ændringen i § 20, stk. 1, at prisreguleringen alene gælder levering af opvarmetvand, damp eller gas bortset fra naturgas til de nævnte formål. Når en virksomhed omfattet af § 20, stk. 1,også leverer til andre formål eller leverer helt andre ydelser, f.eks. el eller affaldsbortskaffelse, er disse ydel-ser ikke underlagt prisreguleringen i stk. 1.Prisreguleringen for opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til bygningers opvarmning og for-syning med varmt vand indebærer, at aktiviteter vedrørende levering af varme og gas til disse formål holdesregnskabsmæssigt adskilt fra eventuelle andre aktiviteter således, at der kan holdes tilsyn med, at der kun erindregnet nødvendige omkostninger i prisen. Energitilsynet kan dog godt tillade, at virksomheder omfattet afstk. 1 ikke holder aktiviteter vedrørende levering af varme og gas til de nævnte formål regnskabsmæssigtadskilt fra de andre aktiviteter under forudsætning af, at indtægterne fra de andre ydelser anvendes til at ned-sætte prisen for varme eller gas til rumopvarmning og varmt brugsvand. På denne måde kan kommunalt ellerforbrugerejede værker, der alligevel ikke vil være interesserede i at optjene profit, slippe for den administra-tive byrde, en regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteter medfører.Hvis levering af varme til procesformål sker med det formål at indtjene overskud til virksomheden ejere,må denne aktivitet som minimum holdes regnskabsmæssigt adskilt fra levering af varme til bygningers op-varmning og forsyning med varmt vand. På anlæg, der leverer både varme, der er omfattet af § 20, stk. 1, ogf.eks. procesvarme, betyder en sådan regnskabsmæssig adskillelse konkret, at omkostninger til produktionenskal fordeles mellem procesvarme og varme omfattet af stk. 1. I så fald skal der for fordeling af fællesom-kostninger anvendes fordelingsnøgler, f.eks. med udgangspunkt i fordelingen af varmemængden til hen-holdsvis rum- og procesvarme.

Hvis gas bortset fra naturgas produceres for at blive anvendt til at fremstille opvarmet vand eller damp meddet formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, f.eks. som brændsel i etkraft-varme-anlæg, er denne gaslevering omfattet af § 20, stk. 1.For det andet ændrer forslaget § 20, stk. 1, således, at den omkostningsbestemte pris er en maksimumpris.§ 20, stk. 1, opremser udtømmende de omkostninger, der kan indregnes i priserne, såfremt disse er nødven-dige. Med forslaget bliver det tilføjet, at disse omkostninger højst kan indregnes i priserne. Dvs. at prisregu-leringen ikke er til hinder for, at der aftales en pris, der er lavere end prisen, jf. § 20, stk. 1. At prisen efter §20, stk. 1, er en maksimumpris forhindrer ikke, at der kan prisdifferentieres, jf. § 20, stk. 5. Det forhindrerheller ikke, at en virksomhed indregner omkostninger til aktiviteter med henblik at fremme tilslutning, her-iblandt eksempelvis ved at give rabat, i samtlige forbrugernes priser, såfremt disse aktiviteter kan gavne alleforbrugere. Det er Energitilsynet, der i konkrete tilfælde afgør, hvilke omkostninger, der kan indregnes i pri-serne.Ordene »Inden for de i § 20 a nævnte indtægtsrammer« er ikke videreført i den nyaffattede § 20, stk. 1.Ordene vurderes overflødige, idet der i slutning af bestemmelsen også henvises til § 20 a.Til nr. 3(§ 20, stk. 4.)Forslaget indskrænker hjemlen i § 20, stk. 4, for klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte reg-ler om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg. Ændringen medfører, at reg-lerne om et prisloft ikke finder anvendelse på anlæg, der efter regler i medfør af § 35 i lov om miljøbeskyt-telse er godkendt til nyttiggørelse eller bortskaffelse af farligt affald som hovedaktivitet, og der er indrettetog drevet med henblik på hovedsageligt at forbrænde farligt affald. Anlæg til forbrænding af farligt affald vilsåledes fremover kunne levere opvarmet vand eller damp til prisen, jf. § 20, stk. 1. Ministeren kan fastsættenærmere regler om, hvornår et anlæg kan betragtes som indrettet og drevet med henblik på hovedsageligt atforbrænde farligt affald.Bekendtgørelse nr. 1415 af 12. december 2011 om affald (affaldsbekendtgørelsen) definerer begrebet far-ligt affald. Herved forstås, jf. affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 23: »Affald, som er opført på og markeret somfarligt affald på listen over affald i bilag 2, og som udviser én eller flere af de farlige egenskaber, som erangivet i bilag 4. Som farligt affald anses endvidere affald, som udviser egenskaber, som er angivet i bilag4.«Det vurderes urimeligt, at anlæg, hvis hovedformål er forbrænding af farligt affald, bliver underlagt et pris-loft. Disse anlægs omkostninger er nødvendigvis højere end omkostningerne for forbrænding af affald påkonventionelle affaldsforbrændingsanlæg, samtidig med at anlæggene har en lavere energimæssig effektivi-tet. Det skyldes, at der stilles specifikke krav til forsvarlig destruktion af farligt affald, at affaldets brænd-værdi er lav, og at rensning af røgen og spildevandet fra forbrændingsprocessen er mere krævende.For det første vil miljøkravene for anlæg, der som hovedaktivitet forbrænder farligt affald, medføre størreinvesteringer.Forbrænding af farligt affald kræver investering i forskellige støtteanlæg til forbehandling af affaldet og forat holde de forskellige affaldsfraktioner adskilt. Desuden vil nogle affaldskategorier, såsom klinisk risikoaf-fald, kræver et særligt indfyringsarrangement. Derudover vil forbrænding af store mængder farligt affaldkræve et højtemperaturanlæg. Forbrændingen af nogle farlige affaldsstoffer, f.eks. PCB, skal ske ved 1.100grader, hvorimod anlæg, der forbrænder dagrenovation, kan gøre det ved en temperatur på 850 grader. For-brænding af farligt affald kræver således en rotérovn, som sikrer en længere forbrændingsproces til destruk-tion af de farlige affaldsstoffer, og som er god til flydende affald. I en almindelig risteovn vil forbrændingenvære for kortvarig til destruktion af farligt affald, og en risteovn er derudover uegnet til forbrænding af fly-dende affald. Rotérovnen skal desuden til beskyttelse af anlægget indvendigt mures med specielle mursten,der kan klare de høje temperaturer og de aggressive affaldsfraktioner. Disse mursten skal skiftes jævnligtmed øgede omkostninger til følge.

For det andet har dele af det affald, der kvalificeres som farligt affald, en lav brændværdi. Der er f.eks. taleom smittefarligt affald fra sygehuse, såsom blodposer, og behandling af spildevand, der indeholder farligestoffer. Brændværdien af det affald, der forbrændes på anlæg til forbrænding af farligt affald, vil såledesgenerelt ligge i den lave ende sammenlignet med brændværdien af det affald, der forbrændes på konventio-nelle anlæg.De specifikke krav til anlægget og affaldets lave brandværdi medfører, at anlæg til forbrænding af farligtaffald generelt har en lavere energimæssig effektivitet. En rotérovn er velegnet til destruktion af farligt af-fald, men i forhold til et risteanlæg er den energimæssigt mindre effektiv. Desuden vil anlægget på grund afkorrosionsrisikoen, som er større ved forbrænding af farligt affald, ikke kunne køre med så høj damptempe-ratur og -tryk. Dette medfører ringere effektivitet i turbineanlægget. Støtteanlæggene bruger desuden megetel således, at der er et stort internt energiforbrug. Det betyder desuden, at en del af den producerende el gårtabt som indtægtskilde.For det tredje er anlæg til forbrænding af farligt affald underlagt samme emissionskrav som konventionelleforbrændingsanlæg, men røgen og spildevandet fra forbrænding af farligt affald er mere forurenede end fraforbrænding af almindeligt affald. Derfor vil rensning af røgen og spildevandet være mere krævende. Desu-den gælder der for anlæg med forbrænding af farligt affald som hovedaktivitet skrappere krav til dokumenta-tion af overholdelse af kravene til emissionerne i luft og vand over for myndighederne end for anlæg, somalene forbrænder farligt affald som biaktivitet.Af de tre nævnte grunde er det for anlæg, hvis hovedformål er forbrænding af farligt affald, svært at holdeprisen for udnyttelse af overskudsvarme under et prisloft, når dette beregnes som en gennemsnitspris forfremstilling af opvarmet vand eller damp ved forbrænding af brændsler med høj brændværdi, som f.eks. kulog biomasse på anlæg, der udelukkende er etableret til at producere energi. Risikoen for at prisen ikke kanholdes under prisloftet bliver større, når modellen med ét prisloft for alle affaldsforbrændingsanlæg, sombliver baseret på prisen for opvarmet vand fra de store højeffektive centrale kraft-varme-anlæg, bliver ud-møntet i prisloftbekendtgørelsen.Alene anlæg, der efter regler i medfør af § 35 i lov om miljøbeskyttelse er godkendt til nyttiggørelse ellerbortskaffelse af farligt affald som hovedaktivitet, og der er indrettet og drevet med henblik på hovedsageligtat forbrænde farligt affald, undtages fra reglerne om et prisloft for levering af opvarmet vand eller damp.Ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om de anlæg, der er undtaget fra reglerne om et prisloft. Disseregler vil f.eks. kunne indeholde en nærmere præcisering af, hvornår et anlæg kan betragtes som indrettet ogdrevet med henblik på hovedsageligt af forbrænde farligt affald.Konventionelle affaldsforbrændingsanlæg kan efter lov om miljøbeskyttelse blive godkendt til at forbræn-de udvalgte fraktioner af farligt affald, dvs. som biaktivitet. Disse anlæg vil ikke have forbrænding af farligtaffald som hovedaktivitet og vil dermed ikke være undtaget fra reglerne om et prisloft i medfør af lov omvarmeforsyning. Konventionelle affaldsforbrændingsanlæg, der er godkendt til at forbrænde udvalgte frakti-oner af farligt affald som biaktivitet, vil normalt ikke være specifikt indrettet til forbrænding af farligt affaldog vil således ikke kunne forbrænde store mængder uden at overskride kravene efter lov om miljøbeskyttel-se. På disse anlæg er der således ikke foretaget de nødvendige investeringer for at kunne modtage aggressiveaffaldsfraktioner i store mængder, som bl.a. medfører de høje omkostninger på anlæg, hvis hovedformål erforbrænding af farligt affald. Konventionelle affaldsforbrændingsanlæg, der også forbrænder farligt affald,men ikke som hovedformål, vil således fortsat være omfattet af reglerne om et prisloft for levering af opvar-met vand eller damp.Der er i dag to virksomheder i Danmark, der hovedsageligt forbrænder farligt affald. Det er KommunekemiA/S og Special Waste System A/S. Forslaget vil ikke medføre en stigning af de nuværende varmepriser fradisse anlæg, idet virksomhederne i dag ikke leverer opvarmet vand til prisloftet, men til prisen, jf. § 20, stk.1.Til nr. 4(§ 20, stk. 15-17)

Forslaget muliggør, at der for levering af opvarmet vand eller damp fra de centrale kraft-varme-anlæg kanfastsættes en anden pris end den omkostningsbestemte pris. De centrale kraft-varme-anlæg bliver i medfør af§ 10, stk. 6, i lov om elforsyning opsummeret i § 12 i bekendtgørelse nr. 493 af 12. juni 2003 om betingelserog procedurer for meddelelse af tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringeri bestående anlæg.Stk. 15 undtager varmelevering fra et centralt kraft-varme-anlæg fra stk. 1, når visse forudsætninger herforer opfyldt. For det første kan et centralt kraft-varme-anlæg kun benytte sig af muligheden for at fastsætte enanden pris end den omkostningsbestemte, når der er tale om levering af biomassebaseret opvarmet vand ellerdamp til et kollektivt varmeforsyningsanlæg. For det andet skal prisfastsættelsen i så fald ske på grundlag afen aftale mellem kraft-varme-anlægget og det kollektive varmeforsyningsanlæg. For det tredje kan mulighe-den kun benyttes, når varmen leveres til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der på tidspunktet for aftaleind-gåelse er ejet af en eller flere kommuner, af de forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet det pågældende an-læg, eller af kommuner og forbrugere i forening. For det fjerde må den aftalte pris ikke overstige det loft,som klima-, energi og bygningsministeren kan fastsætte regler om, i medfør af den foreslåede § 20, stk. 16.Når der indgås en aftale, skal denne, jf. den foreslåede stk. 17, forelægges Energitilsynet for en kontrol af,at forudsætningerne er opfyldt.Forslaget skal give incitament til udskiftning af fossile brændsler med biomasse på de centrale kraft-varme-anlæg. Derfor kan den omkostningsbestemte pris kun fravælges ved levering af opvarmet vand ellerdamp, der er produceret på biomasse.Ved kravet om, at prisfastsættelsen skal ske på grundlag af en aftale mellem parterne sikres det, at varme-aftageren er med i beslutningen om, at muligheden for at fastsætte en anden pris end den omkostningsbe-stemte, udnyttes. Herved lægges der vægt på, at det kan være til gavn for varmeaftageren at kunne påvirkekraft-varme-anlæggets anvendelse af biomasse og at kunne købe varme baseret på vedvarende energikilder,f.eks. med henblik på opnåelse af en grøn profil. Det må forventes, at varmeaftageren kun vil indgå en prisaf-tale for den biomassebaserede varme, hvis den samlet set ser fornuftig ud i forhold til i dag.Varmeaftageren vil typisk være et varmefremføringsanlæg, dvs. et varmetransmissions- eller -distributionsanlæg. Ved at kræve at varmefremføringsanlægget er kommunalt eller forbrugerejet, sikres det,at forbrugernes interesser bliver varetaget ved aftaleindgåelse. Kravet om at muligheden for at aftale en priskun kan benyttes ved levering til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, dvs. et anlæg, der er omfattet af prisre-guleringen i stk. 1, sikrer desuden, at substitutionsprisen i praksis fungerer som et loft for den pris, der kanaftales.Substitutionsprisen er den pris, som et varmefremføringsanlæg alternativt kan få varmen til, f.eks. hos enanden leverandør eller ved at producere selv. Der henvises til de almindelige bemærkningers afsnit 2.1.1.3.Det er efter Energitilsynets praksis ikke i strid med prisreguleringen, at varmen købes til en højere pris, mendet vil ikke være i overensstemmelse med § 20, stk. 1, at indregne den højere pris i varmeprisen til videredi-stribution. Dette gælder såvel varme, der er købt til den omkostningsbestemte pris, som varme, der er købt tilen aftalt pris. Forskellen mellem den omkostningsbestemte eller aftalte pris og substitutionsprisen vil ikkebetragtes som en nødvendig omkostning og vil således ikke kunne indregnes i prisen til videredistribution afvarmen. Substitutionsprisen fungerer således ikke som et absolut loft, men vil i praksis medføre, at en var-meaftager, der selv er underlagt prisbestemmelsen, ikke vil være parat til at købe varme til en pris, der erhøjere end substitutionsprisen.Efter de gældende regler i projektbekendtgørelsen vil priserne på såvel grundlastanlæg, som i de centraleområder skal etableres som kraft-varme-anlæg når de er over 1 MW, som spids- og reservelastkedler kunnefungere som substitutionspris. Efter Vejledning til Bekendtgørelse nr. 1295 af 13/12/2005 om godkendelse afprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, udgivet af Energistyrelsen i december 2007, kan driften af etspids- og reservelastanlæg nemlig fastlægges frit på baggrund af markedssituationen, bl.a. priser på brænd-sel, elprisen etc. Det er Energitilsynet, der afgør, hvad substitutionsprisen er i det konkrete tilfælde.I nogle tilfælde kan substitutionsprisen være meget høj. Derfor kan klima-, energi- og bygningsministerenfastsætte regler om et loft for den pris, der kan aftales. Det vil være en ekstra sikkerhed for, at varmeforbru-gerne ikke kommer til at betale for meget for den biomassebaserede varme. Loftet vil alene kunne gælde til

og med 2017. Det vil give mulighed for at gennemføre ændringer på de eksisterende anlæg eller etablere nyeanlæg i de områder, hvor substitutionsprisen i dag er meget høj.Med forslaget til stk. 16 er der taget hensyn til, at omstilling af biomasse på de centrale kraft-varme-anlægbl.a. afhænger af, at der er sikkerhed omkring de fremtidige økonomiske rammer. Omstillingen til biomassekræver betydelige investeringer. En beslutning om at foretage en sådan investering vil normalt kun træffes,når der er gode forventninger om, at investeringen kan betale sig. Usikkerhed om de fremtidige økonomiskerammer vil kunne udgøre en risiko herfor og vil således kunne medføre, at de centrale kraft-varme-anlægikke er parat til at investere i biomassekraftvarme. Derfor skal der på forhånd, dvs. på aftaletidspunkt, væremest mulig klarhed om loftets højde og udviklinger heri over aftalens løbetid således, at loftet ikke indirektekan medføre, at de aftalte rammer løbende kan blive ændret, f.eks. ved Energitilsynets indgriben.Det har været baggrunden for at bestemme, at der ved fastsættelse af reglerne om et loft, jf. stk. 16, skal ta-ges udgangspunkt i den pris, som efter det kollektive varmeforsyningsanlægs regnskab er betalt for leveringaf opvarmet vand eller damp fra det pågældende centrale kraft-varme-anlæg i året 2010. Det vil dog genereltikke være i de centrale kraft-varme-anlægs interesser, hvis loftet skulle fastholdes på prisniveauet fra 2010.Derfor vil loftet kunne reguleres årligt for prisudviklinger, eksempelvis som følge af ændring af energiafgif-terne. Desuden skal der i reglerne tages højde for tvangskørselsomkostninger, når el-prisen er lav og produk-tionen alene sker af hensyn til varmeforsyningen. Det vil være muligt at dispensere fra reglerne om et loft,når særlige hensyn tilsiger det, f.eks. af hensyn til forsyningssikkerheden.Substitutionsprincippet i medfør af stk. 1 samt reguleringen med et loft i medfør af stk. 16 indebærer, atvarmetransmissionsvirksomheden risikerer at få et underskud, hvis virksomheden ikke i den aftale, der ind-gås med det centrale kraft-varme-anlæg, tager højde for de grænser, som substitutionsprincippet eller loftetfastsat i medfør at stk. 16 sætter. Begge parter i aftalen, såvel produktionsanlægget som transmissionsanlæg-get, vil således have ansvaret for, at den aftalte pris ligger inden for de rammer, som lovgivningen fastlæg-ger. For transmissionsnettet vil risikoen for, at aftalen ikke er i overensstemmelse med lovgivningen, imidler-tid kunne være mere indgribende end for det centrale kraft-varme-anlæg, fordi et kommunalt eller forbruger-ejet net normalt ikke vil have indtægter fra andre ydelser, som vil kunne dække et eventuelt underskud. Detcentrale kraft-varme-anlæg vil kunne dække et eventuelt underskud på varme via el-indtægterne.Forudsætningen om, at det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det centrale kraft-varme-anlæg levererden biomassebaserede varme til, er kommunalt eller forbrugerejet gælder kun på tidspunktet for aftaleindgå-else. Det er afgørende, at der tages hensyn til forbrugernes interesser ved aftaleindgåelse. Derefter vil detikke længere være relevant om det anlæg, som det centrale kraft-varme-anlæg leverer til, er kommunalt ellerforbrugerejet. Hvis anlægget inden for aftalens udløb skifter ejer, og som følge deraf ikke længere er kom-munalt eller forbrugerejet, vil dette således ikke have konsekvenser for den eksisterende aftale. Det vil dogikke være muligt for den nye ejer at ændre den eksisterende aftale eller indgå en ny aftale med det centralekraft-varme-anlæg.Muligheden for at aftale en anden pris end den omkostningsbestemte er ikke forbeholdt centrale kraft-varme-anlæg, som er 100 pct. omstillet til biomasse. Også kombi-anlæg, dvs. anlæg der kan producere op-varmet vand eller damp på såvel fossile som biomasse, kan aftale prisen med varmeaftageren for den bio-massebaserede andel af varmen. Ved levering fra kombi-anlæg vil også prisen på den varme, der er baseretpå fossile brændsler, kunne fungere som substitutionsprisen.Hvis parterne ikke kan blive enige om prisen for den biomassebaserede varme og således ikke indgår en af-tale herom, gælder den omkostningsbestemte pris.Til nr. 5(§ 21, stk. 1)Der er tale om en lovteknisk ændring.Til nr. 6(§ 21, stk. 4)

Der indsættes en henvisning til den foreslåede § 21, stk. 5, jf. bemærkningerne til nr. 6.Til nr. 7(§ 21, stk. 5)Med forslaget indsættes et nyt stykke i § 21 i lov om varmeforsyning. Efter forslaget skal Energitilsynetholde tilsyn med om forudsætningerne for udnyttelse af den foreslåede § 20, stk. 15, er opfyldt. Det vil sige,at tilsynet skal kontrollere at der er tale om levering af opvarmet vand eller damp produceret på biomasse fraet centralt kraft-varme-anlæg til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, at der ligger en aftale til grunde forprisen og at det kollektive varmeforsyningsanlæg på aftaletidspunktet var kommunalt eller forbrugerejet.Når forudsætningerne er opfyldt, vil prisfastsættelsen for levering af biomassevarme fra det centrale kraft-varme-anlæg til den pågældende varmeaftager ikke længere være underlagt Energitilsynets kontrol, såfremtden aftalte pris ikke overstiger det loft, som kan blive fastsat efter reglerne i medfør af § 20, stk. 16.Med hensyn til substitutionsprisen vil de sager, der kan blive forelagt Energitilsynet, ikke kunne vedrørelevering af opvarmet vand eller damp fra det centrale kraft-varme-anlæg. Spørgsmål om substitutionsprisenvil nemlig alene kunne opstå ved videredistribution af den af et centralt anlæg købte varme til et varmedistri-butionsanlæg eller til slutforbrugere. Hvis det centrale anlægs varmeaftager har købt varmen til en højere prisend substitutionsprisen, medfører prisreguleringen, at varmeaftageren højst kan indregne substitutionsprisenfor den købte varme i priserne til videredistribution og ikke den faktisk betalte pris.Til nr. 8(§ 22 a)Der er tale om en lovteknisk ændring.Til nr. 9(§ 23 m, stk. 2, 2. pkt.)Med forslaget til at tilføje et 2. pkt. i § 23 m, stk. 2, i lov om varmeforsyning, vil aktiviteter, der vedrørerudvinding af geotermisk energi, være undtaget fra kravet, jf. § 23, stk. 1, om at indhente klima, - energi- ogbygningsministerens tilladelse for påbegyndelse af sådanne aktiviteter.Kommuner må ikke uden tilladelse fra klima-, energi- og bygningsministeren bevare ejerandele i virksom-heder, der ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet varmefremføringsanlæg eller virksomhe-der, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet andele i sådanne virk-somheder, når der i disse virksomheder påbegyndes væsentlige nye aktiviteter.Geotermiaktiviteter skal normalt betragtes som væsentlige, idet omkostningerne forbunden med udvindingaf geotermisk varme på grund af boringerne har et vist omfang. Udvinding af geotermisk varme er desudenen produktionsform, der adskiller sig teknisk set fuldstændig fra varmeproduktion ved forbrænding. Dermedskal udvinding af geotermisk energi typisk betragtes som en ny aktivitet i forhold til en varmeproduktionsan-lægs eksisterende aktiviteter. Det betyder, at de nævnte virksomheder normalt vil skulle indhente en tilladel-se for påbegyndelse af geotermiaktiviteter.Formålet med § 23 m, stk. 1, er at undgå, at der i helt eller delvist kommunalt ejede virksomheder opsam-les kapital, der stammer fra el- eller varmeforsyningsvirksomhed, som derefter anvendes til andre kommuna-le aktiviteter, uden at der sker reduktion i tilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud tilkommuner. Dette hensyn er imidlertid mindre relevant i forhold til aktiviteter forbunden med udvinding afgeotermisk energi, fordi omkostninger hertil efter § 20, stk. 1, kan indregnes i varmepriserne.§ 23 m, stk. 2, indeholder en undtagelse fra kravet om tilladelse for aktiviteter omfattet af bl.a. forsynings-lovene, som dog ikke gælder for geotermiaktiviteter. En virksomhed, der driver et anlæg til udvinding afgeotermisk energi er nemlig, jf. § 2, stk. 4, i lov om varmeforsyning ikke omfattet af lov om varmeforsyning,men af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Baggrunden for at undtage geotermianlæg fra lov om

varmeforsyning var at undgå, at disse anlæg både skulle indhente en tilladelse efter lov om anvendelse afDanmarks undergrund og en godkendelse efter lov om varmeforsyning. Konsekvensen heraf er imidlertid, atgeotermiaktiviteter ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 23 m, stk. 2, og således er omfattet afkravet om at indhente en tilladelse for påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter, jf. § 23 m, stk. 1.Formålet med undtagelsesbestemmelsen har været at sikre, at kommunerne ikke skulle indhente tilladelsetil påbegyndelse af aktiviteter omfattet af forsyningslovene, uanset aktivitetens omfang. Baggrunden herforvar, at de pågældende aktiviteter har en naturlig sammenhæng med eller samme karakter som de aktiviteter,som har resulteret i, at der er oparbejdet værdier i de af § 23 m, stk. 1, omfattede virksomheder. Dette gælderogså for aktiviteter udøvet af et geotermianlæg, som vil have samme formål som andre varmeproduktionsan-læg, nemlig at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.Det foreslås på denne baggrund, at udvide undtagelsesbestemmelse i § 23 m, stk. 2, således, at bestemmel-sen også omfatter aktiviteter vedrørende udvinding af geotermisk energi omfattet af lov om anvendelse afDanmarks undergrund. Geotermiaktiviteter har en naturlig sammenhæng med andre varmeproducerendeaktiviteter og er alene af administrative grunde ikke omfattet af lov om varmeforsyning. Desuden er det efterprisreguleringen tilladt, at der anvendes varmemidler til geotermiaktiviteter. Dette taler for at muliggøre, atder i de pågældende virksomheder kan påbegyndes aktiviteter med henblik på udvinding af geotermisk ener-gi uden, at der skal indhentes en tilladelse hos klima-, energi- og bygningsministeren.Til nr. 10(§ 23 m, stk. 8)Med forslaget til § 23 m, stk. 8, får klima-, energi- og bygningsministeren mulighed for at dispensere frakravet i § 23 m, stk. 4, om adskillelse af vand- eller spildevandsaktiviteter fra energiaktiviteter. Dette vilmuliggøre, at der udnyttes overskudsvarme fra vand- og spildevandsselskaber uden opfyldelse af udskillel-seskravet.Når der i virksomheder, der ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet varmefremføringsanlægeller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet andele isådanne virksomheder, udøves aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, i lov om vandsektorens organiseringog økonomiske forhold (vandsektorloven) skal disse aktiviteter, jf. § 23 m, stk. 4, være selskabsmæssigt ad-skilt fra aktiviteterne omfattet af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og lov om gasforsyning.I tilfældet af, at varmeproduktionen har et begrænset omfang og en nær tilknytning til hovedaktiviteten,som f.eks. ved udnyttelse af energien fra behandling af spildevandsslam på vandselskaber, vil det ikke værerationelt at udskille varmeproduktionsaktiviteterne i et særskilt selskab. De ekstra omkostninger og admini-strative byrder, der er forbundet med stiftelsen og driften af et selvstændigt selskab, kan gøre udnyttelse afoverskudsvarme uattraktivt. Efter § 20, stk. 1, vil som udgangspunkt alle nødvendige omkostninger til udnyt-telse af overskudsvarme, heriblandt omkostninger til etablering og driften af et særskilt selskab, kunne ind-regnes i varmeprisen. Prisen på overskudsvarme vil i så fald dog kunne blive for høj i forhold til substituti-onsprisen for et fjernvarmenet for at kunne anvende overskudsvarmen. Det vil medføre at overskudsvarmenikke udnyttes, som vil være i strid med formålet, nedlagt i § 1 i lov om varmeforsyning, samt Danmarks ge-nerelle klima- og energipolitiske målsætninger.Med den foreslåede bestemmelse i § 23 m, stk. 8, får klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til atdispensere fra kravet om selskabsmæssig adskillelse af vand- eller spildevandsaktiviteter fra energiaktivite-ter, såfremt særlige hensyn tilsiger det. Formålet hermed er at gøre det lettere at udnytte overskudsvarme fravandselskaberne, som generelt vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt.Forslaget skal ses i sammenhæng med miljøministerens lovforslag L 149, som blev fremsat den 29. marts2012. Miljøministerens lovforslag ændrer bl.a. vandsektorlovens krav om selskabsmæssig adskillelse afvand- eller spildevandsaktiviteter fra energiaktiviteter til et krav om regnskabsmæssig adskillelse. Formålethermed er at gøre det administrativt lettere for vandselskaber at udnytte energien fra behandling af spilde-vandsslam.

Kravet om selskabsmæssig adskillelse af vand- eller spildevandsaktiviteter fra energiaktiviteter er ogsåfastlagt i § 37 a, stk. 4, i lov om elforsyning. Lov om elforsyning indeholder i § 2, stk. 4, allerede en hjemmelfor ministeren til at undtage mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter fra bestemmelser i lov omelforsyning.Hvis klima-, energi- og bygningsministeren har givet dispensation fra udskillelseskravet i § 23 m, stk. 4,vil aktiviteter omfattet af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning stadig skulle holdes regnskabsmæssigt adskiltfra andre aktiviteter, medmindre Energitilsynet har givet tilladelse til ikke at holde aktiviteterne regnskabs-mæssigt adskilt. Det kan Energitilsynet eksempelvis gøre, når virksomheden ikke har fortjeneste for øje ogvil anvende eventuelle indtægter fra andre aktiviteter til at nedsætte varmeprisen. Der henvises til de almin-delige bemærkningers afsnit 2.1.1.1. Energitilsynet vil i øvrigt kunne gøre det samme i tilfælde, hvor virk-somheden er omfattet af kravet om selskabsmæssig adskillelse i lov om elforsyning og er dispenseret fradette krav.Til § 2Til nr. 1(§ 75, stk. 2)Ændringen er en konsekvens af den foreslåede § 20, stk. 15, i lov om varmeforsyning, hvorefter den om-kostningsbestemte pris, jf. § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, under visse forudsætninger kan fravælges. Iså fald skal prisen fastlægges på grundlag af en aftale mellem kraftvarmeproduktionsanlægget og dets var-meaftager og der vil således ikke nødvendigvis ske en fordeling af omkostninger på den måde, som det skalske efter § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning.Til § 3Til nr. 1 og 2(§ 6, stk. 1, litra h og i,)Ændringerne er alene en konsekvens af, at der indsættes et litra j i § 6, stk. 1.Til nr. 3(§ 6, stk. 1, litra j)Med forslaget kan ministeren fastsætte regler i bygningsreglementet om installation af oliefyr og naturgas-fyr i såvel nye bygninger, uanset beliggenhed, som i eksisterende bygninger, der ligger i et område forsynetmed kollektiv varmeforsyning, dvs. med fjernvarme eller individuel naturgasforsyning.Med forslaget bliver det muligt at fastsætte regler om forbud mod installation af olie- og naturgasfyr i nyebygninger. Disse bygninger vil i stedet skulle opvarmes med et alternativ til olie- eller naturgas. Hvis byg-ningen ligger i et fjernvarmeområde, kan der f.eks. installeres fjernvarme, eller der kan installeres f.eks. var-mepumpe eller biomassefyr. Hvis en bygningsejer finder, at der ikke er egnede alternativer til installation afolie- eller naturgasfyr i en ny bygning, skal der søges om dispensation fra kravet hos kommunen.Ved nybyggeri kan der gives dispensation fra forbuddet ud fra en konkret vurdering af, om der foreliggerforhold, der gør alternativer til olie- eller naturgasfyr uegnede ved det konkrete byggeri. Eksempelvis føl-gende forhold:Grundstørrelse.Bygningens placering på grunden.Nabohensyn.Lokale udbygningsplaner for fjernvarme.Bygningens udformningBygningens påtænkte anvendelse.

Ændringen betyder endvidere, at ministeren får mulighed for at forbyde installation af oliefyr i eksisteren-de bygninger, der ligger i områder med fjernvarme eller individuel naturgasforsyning som alternativ. Det vilsige bygninger, som ligger i et område, der af kommunalbestyrelsen efter lov om varmeforsyning er udlagttil kollektiv varmeforsyning.Hvis den kollektive varmeforsyning ikke er et reelt alternativ, vil der kunne gives dispensation fra forbud-det. Betingelserne for dispensation vil blive beskrevet nærmere i bygningsreglementet.Der vil ved udmøntningen i bygningsreglementet blive taget højde for den situation, hvor kommunalbesty-relsen inden bygningsreglementets ikrafttræden har truffet beslutning om, at et område skal forsynes medindividuel naturgasforsyning således, at nye bygninger i dette område ikke bliver omfattet af forbuddet.Omfattet af den nye bestemmelse er fyr, der anvendes til grundlast og spidslast til bygningsopvarmning ogopvarmning af brugsvand. Det er ikke hensigten, at den nye bestemmelse skal omfatte nødstrømsanlæg, deranvender olie eller naturgas.Bestemmelsen har endvidere alene til hensigt at finde anvendelse i forhold til fyr, som anvender fossil olieeller naturgas som brændsel. Det vil således fortsat være tilladt at installere oliefyr, der udelukkende anven-der vedvarende energi, f.eks. oliefyr, der anvender biobrændsel.Til § 4Det foreslås, at loven træder i kraft den xx. xxx 2012.

§1I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørel-se nr. 1184 af 14. december 2011, foretagesfølgende ændringer:§ 5.Klima-, energi- og bygningsministerenkan efter forhandling med de kommunale orga-nisationer fastsætte regler om planlægningenefter § 3, stk. 1, og behandlingen af sager efter§ 4.1.I§ 5indsættes somstk. 2:»Stk. 2.Klima, energi- og bygningsministerenskal ved fastsættelse af regler, jf. stk. 1, omanvendelse af brændsler på et varmeprodukti-onsanlæg samtidig inddrage overordnede sam-fundsmæssige hensyn, herunder hensyn til bru-gerøkonomi. Dette skal ske, hvis1) det pågældende varmeproduktionsanlægskal levere opvarmet vand eller damp til etfremføringsanlæg, jf. § 2, stk. 1, nr. 2,2) fremføringsanlæggets varmepris er blandtde 30 højeste per 8. december 2010, jf.Energitilsynets varmeprisstatistik, ellerblandt de 30 højeste i gennemsnit, jf. Ener-gitilsynets varmeprisstatistik over årene2009, 2010 og 2011, og3) de produktionsanlæg, der leverer biomas-sebaseret opvarmet vand eller damp til detpågældende fremføringsanlæg, sammenlagtvil have en kapacitet på maksimalt 1 MW.«2.§ 20, stk. 1,affattes således:§ 20.Inden for de i § 20 a nævnte indtægts-rammer kan kollektive varmeforsyningsanlæg,industrivirksomheder, kraft-varme-værker meden eleffekt over 25 MW samt geotermiske an-læg m.v. i priserne for levering til det inden-landske marked af opvarmet vand, damp ellergas bortset fra naturgas indregne nødvendigeudgifter til energi, lønninger og andre driftsom-kostninger, efterforskning, administration ogsalg, omkostninger som følge af pålagte offent-lige forpligtelser, herunder omkostninger tilenergispareaktiviteter efter §§ 28 a, 28 b og 29,samt finansieringsudgifter ved fremmedkapitalog underskud fra tidligere perioder opstået i»Kollektive varmeforsyningsanlæg, industri-virksomheder, kraft-varme-anlæg med en elef-fekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v.kan i priserne for levering til det indenlandskemarked af opvarmet vand, damp eller gas bort-set fra naturgas med det formål at levere energitil bygningers opvarmning og forsyning medvarmt vand højst indregne nødvendige udgiftertil energi, lønninger og andre driftsomkostnin-ger, efterforskning, administration og salg, om-kostninger som følge af pålagte offentlige for-pligtelser, herunder omkostninger til energispa-reaktiviteter efter §§ 28 a, 28 b og 29, samt fi-

nansieringsudgifter ved fremmedkapital og un-derskud fra tidligere perioder opstået i forbin-delse med etablering og væsentlig udbygning afforsyningssystemerne, jf. dog stk. 7-17, § 20 a,stk. 7, og § 20 b.3.I§ 20, stk. 4, 1. pkt.,indsættes efter »af-faldsforbrændingsanlæg«: »bortset fra anlæg,hvis hovedformål er forbrænding af farligt af-fald«.4.I§ 20indsættes somstk. 15-17:»Stk. 15.Stk. 1 gælder ikke for levering afopvarmet vand eller damp fra et centralt kraft-varme-anlæg, jf. § 10, stk. 6, i lov om elforsy-ning, når1) det opvarmede vand eller dampen er pro-duceret på biomasse og leveres til et kollek-tivt varmeforsyningsanlæg, jf. § 2,2) prisen for levering af det opvarmede vandeller dampen er fastsat på grundlag af enaftale mellem det centrale kraft-varme-anlæg og det kollektive varmeforsynings-anlæg og3) det kollektive varmeforsyningsanlæg er påtidspunktet for aftalens indgåelse ejet af eneller flere kommuner, af de forbrugere, hvisejendomme er tilsluttet det pågældende an-læg, eller af kommuner og forbrugere i for-ening.Stk. 16.Klima-, energi- og bygningsministe-ren kan fastsætte regler om et loft for den pris,der kan aftales, jf. stk. 15, nr. 2. Reglerne tagerudgangspunkt i den pris, som efter det kollekti-ve varmeforsyningsanlægs regnskab er betaltfor levering af opvarmet vand eller damp fradet pågældende centrale kraft-varme-anlæg iåret 2010. Loftet vil alene kunne gælde for denaftalte pris i årene 2012 til og med 2017 og vilkunne reguleres årligt for prisudviklinger.Stk. 17.Aftalen nævnt i stk. 15, nr. 2, skal fo-relægges Energitilsynet til godkendelse meddokumentation for, at forudsætningerne nævnt istk. 15 og reglerne i medfør af stk. 16 er op-fyldt.«

Bilag 1