Til Folketingets udvalg: FIU, KEB, MIU, TRU og SAUVi retter denne henvendelse i anledning af de bebudede forhandlinger om CO2-reduktioner påtransportområdet og forhandlinger på skatte- og afgiftsområdetVi mener, at Leasingsagen kun var toppen af isbjerget med hensyn til afgiftstab. Pengene fosser stadigud af statskassen, fordi bilafgifterne er voldsomt nedsat siden 1990. Der må en genopretning til, både afhensyn til miljøet og samfundsøkonomien. Beskatningen af en Peugeot 107 er eksempelvis nedsat med72.346 kr. (fra 92.639 kr. til 20.293 kr.) sammenlignet med beskatningsreglerne i 1990.Transportsektoren er den store synder i energi- og miljøsammenhæng. Fra 1990 til 2010 ertransportsektorens udledning således steget med 23 %. Årsagen til dette er primært, at denne sektorgennem 2 årtier er blevet begunstiget med stadig lavere afgifter på indkøb af biler. Også afgifter påbenzin og dieselolie er holdt nede. Denne begunstigelse har fremmet et kraftigt forbrug af ressourcer itransportsektoren. Samfundet har alene i de seneste 2 år mistet 8-9 milliarderårligt,fordiregistreringsafgiften på personbiler er nedsat voldsomt. Set over en periode på 21 år drejer det sig om ettab på 57 milliarder kr. på grund af forhøjelse af skalaknækket. Dette beløb vedrører kun personbiler påhvide plader. Også beskatningen af ”gulpladebiler” er nedsat markant. Dertil kommer andre storeafgiftslettelser, som omtales nedenfor.

Beskatning af en Peugeot 107 nedsat fra 92.639 kr. til 20.293 kr.På basis af oplysninger fra Peugeot har vi udarbejdet denne analyse, der viser hvordan beskatningen afen Peugeot 107 er nu og hvordan den ville være, hvis ikke bilbeskatningen var nedsat siden 1990.Sammenligningen drejer sig om denne bil, med en importpris inklusiv moms på 59.696 kr. . Pris hosforhandler: kr. 79.900.Prisen er sammensat således:Beskatning efter reglerne pr.28. marts 2012Peugeot 107. Importpris inklusiv moms:Fradrag i afgiftspligtig pris for diversenutidigt standardudstyrAfgiftspligtig prisRegistreringsafgift59.696 kr.12.370 kr.47.326 kr.49.693 kr.59.696 kr.92.639 kr.Beskatning efter reglernepr. 15. februar 199059.696 kr.

Siden 1990 er ”skalaknækket” forhøjet fra 19.750 kr. til nu 79.000 kr. Der er derved sket en kraftigreduktion af registreringsafgiften for personbiler. Kun det beløb, der evt. ligger over 79.000 kr.beskattes med den høje takst. Alle biler, der har en importpris plus moms på under 79.000 kr. - altsåunder skalaknækket – betaler kun den lave takst. Når skalaknækket sættes i vejret, falderregistreringsafgiften for alle biler - store som små. For hver krone skalaknækketforhøjes,er detensbetydende med, at afgiftensænkesmed 75 øre.Denne ændring fra 1990 til 2012 betyder, at en bil, hvor importprisen inklusiv moms udgør mere end79.000 kr. får nedsat registreringsafgiften med hele 44.475 kr. Selv købere af de største og mestforslugne biler får denne gave fra samfundet. Det er hverken godt for samfundsøkonomien eller miljøet.

Andre afgiftslettelserLUPO-Loven fra 2000 til 2007Fra 2000 til 2007 havde vi i Danmark den såkaldte ”LUPO-Lov” , der gav afgiftslettelser for biler derkørte mere end 28,5 km/liter. VW- LUPO 3 L kørte 33 km/l. Det må siges at være en pænbrændstoføkonomi. Det var derfor et rimeligt tiltag.”2007-loven”. L 217. Lov om ændring af registreringsloven og vægtafgiftsloven. Her slås et storthul i statskassen.I 2007 blev ”LUPO- loven” overraskende erstattet med nye regler, der betød, at der allerede ved køb afbiler, der kører mere end 16 km/l (diesel 18 km/l), blev givet fradrag i selve registreringsafgiften på4.000 kr. for hver kilometer bilen kører længere på literen. Biler der kørte mindre på literen end denævnte antal kilometer fik en ekstraafgift på kun 1000 kr. pr. km. de kørte mindre på literenDenne ændring har drænet statskassen ekstraordinært og betydet en kraftig billiggørelse af personbilerog derfor betydet en stadig større bilpark. Mange har købt bil nr.2 i husstandene. Disse ekstra bilererstatter som oftest brug af cykel og kollektive transportmidler og giver altså ingen miljøfordel –tværtimod. 375.250 husstande har nu mere end én bil. I 1960 var der i alt kun 408.000 personbiler iDanmark. Se bilag3.Her et eksempel:Fradrag i

selve registreringsafgiften

Lavere brændstofforbrug, f.eks. 26 km pr. liter benzinSelealarmer f.eks. 3 stk.Kilde: SkatteministerietKr:-40.000-600

Den voldsomme forhøjelse af skalaknækket mellem1990 og 2012 - fra 19.750 kr. til 79.000 kr. svarendetil 300 % - og den deraf følgende afgiftslettelse ersket i en periode med langt lavere stigninger iimportpriserne. Som man kan se af tabellen til venstreer den gennemsnitlige importværdi af nye personbilerkun steget moderat gennem de seneste 21 år. Derveder beskatningen udhulet voldsomt.Fra 1990 til 2011 var stigningen i den gennemsnitligeimportpris kun på ca . 76 %Hvis man tilmed tager i betragtning, hvilke storeforbedringer der er sket med hensyn til komfort, fart ogenergiforbrug er der tale om meget beskednestigninger i importpriserne. Bilister får langt mere forpengene nu end tidligere og slipper tilmed med langtmindre betaling til samfundets fælles kasse.Når priserne ikke er steget mere, bliver der flere ogflere biler (op til en importpris plus moms, minusfradrag i afgiftspligtig værdi for diverse udstyr, på79.000 kr.), som kun beskattes med 105 %. Det erfaktisk de fleste. Fra dette beskatningsbeløb fratrækkesså tilmed 4.000 kr. pr. kilometer bilen (på papiret) kankøre længere end 16 km/l (diesel 18 km/l)

Politikken med stadig billigere biler og benzin har stået på siden omkring 1980. Biltidsskriftet”Bilmagasinet” bragte i februar 1999 en analyse af udviklingen fra 1980 til 1998 (se Bilag 4). Analysenviste, at personbiler i nævnte periode var blevet ca. 48 % billigere og benzinen 82 % billigere set iforhold til udviklingen i danskernes disponible indkomst.Vi vil opfordre regeringen til at lave en opdateret undersøgelse indtil 2012 i forbindelse med arbejdetmed at flytte beskatningen fra arbejde til ressourcer.Når man taler om ressourcer, er det også værd at bemærke, at hver ekstra bil, som tommelfingerregelskaber behov for 3 parkeringspladser, én ved hjemmet, én ved arbejdspladsen og én i alt i gennemsnitved butikker, biografer, sports- fitness- og oplevelsescentre, kirker m.m.En parkeringsplads er ofte dyr – dog ikke på bar mark. De dyreste i København er i automatiskeunderjordiske anlæg. I sådanne anlæg koster hver p-plads omkring 650.000 kr. En almindelig p-plads iparkeringskælder i tætte byområder koster ofte omkring 500.000 kr.Afgiftslettelserne har betydet meget billige biler:DANMARKS 4 BILLIGSTE BILER – udsalgspris hos forhandler.1) Citroën C1: 78.990 kr.2) Peugeot 107: 79.990 kr.3) Toyota Aygo: 79.990 kr. og 4) Hyundai i10: 79.995 kr.Kilde:http://www.bilzonen.dk/test-og-artikler/nyheder/ta/2012/03/ny-peugeot-107-nu-er-der-fire-under-80000-kr/

Manglende pristalsregulering af benzin- og dieselafgifterne siden 2001, gav alene i2011 et indtægtstab på 3,4 mia. kr.Som ekstra bonus til biltrafikken, udover billiggørelse af biler på grund af afgiftssænkninger, er såkommet, at benzinafgiften igennem årtier er blevet holdt nede. Fra 2001 har afgiften tilmed væretfastlåst i løbende priser. Det stimulerer naturligvis til ubetænksom brug af bil i alle situationer.Hvis afgifter på benzin og diesel siden 2001 blot var blevet pristalsreguleret, ville staten i 2011 havefået en merindtægt på 1,6 mia. kr. på benzinafgiften og 1,8 mia. kr. på dieselafgiften. (Der blev i 2011solgt 2,1 mia. liter benzin og 3,4 mia. liter autodiesel). Hvis man ikke havde givet bilisterne dennemiljøskadelige begunstigelse ville samfundet alene i 2011 altså have haft 3,4 mia. kr. mere i kassen tilsamfundsnyttige formål.Hvis benzinafgiften siden 1980 var blevet reguleret så benzinprisen havde fulgt udviklingen i prisen pået ”gult klip” ville benzinprisen i dag være ca. 39 kr. pr. liter. Den koster ca 13-14 kr. pr. liter.Benzinprisen i Danmark er samtidig den billigste blandt 15 EU-lande, set i forhold til arbejdslønnen.En undersøgelse fra Finansdepartementet i Norge viser, at man i Danmark får flest liter benzin for enarbejdstime blandt 15 undersøgte lande i EU. (Se bilag 1)5

Genopretning af bilbeskatningenDet at bilkøb og bilbrug er blevet så meget billigere, giver en total skævvridning af transportsektoren,idet de mest ressourcekrævende transportmidler har fået bedre og bedre forhold, mens den meremiljøvenlige trafik er blevet forsømt. Fra 1990 til 2010 steg antallet af personbiler i Danmark derformed 563.000 stk. (Bilag 3)Udviklingen har været drevet frem gennem målrettet og dygtigt lobbyarbejde udført af bl.a. ForenedeDanske Motorejere, De Danske Bilimportører, Danmarks Automobilhandler Forening og DanskVejforening. De har haft de dygtigste medierådgivere til at bistå sig med arbejdet. Det er dervedlykkedes dem at få Folketinget til gang på gang at lette bilbeskatningen. Branchen har fået diskussionentil alene at dreje sig omnedsættelseeller evt.omlægningaf afgifter. Strategien er lykkedes.Der har gennem mange mange år været utallige undersøgelser og diskussioner vedrørendebilbeskatningen og den er blevet ændret mange gange. Desværre altid efter bilbranchens model, hvorder ikke må komme flere penge i samfundskassen. Der er tilmed kommet færre og færre penge ind.Men nu er tiden kommet til at flytte skatten væk fra arbejde til brug af ressourcer. Derfor måbiltrafikken komme i centrum, idet den er storforbruger af energi, metaller, areal og andre ressourcer.Hvis trafikbelastningen skal dæmpes må beskatningsniveauet hæves. Ellers opnår man ikke nogetpositivt med hensyn til at begrænse CO2-udslippet, miljøforringelserne og trængslen. Bl.a. fordi bilerog brug af biler er blevet så billigt er trængslen stigende og gennemsnitsbelægningen på indfaldsvejenemod København i myldretiden er nu i gennemsnit nede på 1,1 person pr. bil.Tidligere miljøminister, nu afdøde Svend Auken, advarede allerede i Information den 26. september1995 mod billigere biler:”Ingen kategorier af biler må blive billigere end i dag. Så får vi tobilfamilienmed det samme”.Desværre skete det alligevel.Det helt afgørende spring i energiforbrug og CO2-belastning ved transport, sker når privatbil anskaffes ien husstand. Det næste store spring sker når bil nr. 2 anskaffes.”Én person i en én-bilshusstand forårsager 3 gange så stort et CO2 udslip og en person i enflerbilhusstand 5 gange så stort CO2 udslip som en person uden bilrådighed".Kilde: Bilisme og miljø. Rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser.

En hurtig udskiftningstakt for biler, som mange taler om, gør derfor ondt værre. Det hjælper kunbilbranchen. Det miljømæssigt ideelle, er at satse på cyklisme og kollektive transportmidler og så haveen så lille bilpark som muligt, sørge for at vedligeholde bilerne bedst muligt og køre mindst muligt idem og med moderat hastighed.Hvis man derfor for alvor skal sørge for at holde energiforbruget og CO2 udslippet i ave, skal mantopforkæle de billøse husstande, så de ikke fristes til at anskaffe sig bil - hverken en eller flere. Det skalderfor gøres sikkert, trygt at bevæge sig på cykel og billigt og attraktivt at køre kollektivt – bådeøkonomisk og servicemæssigt. Bilbrug må endvidere gøres så dyr at man tænker sig om før man vælgerat benytte bil til en tur. Handicappede bilister skal naturligvis fortsat tilgodeses.Det er ikke rimeligt, som nu, at give afgiftslettelser for standardudstyr som ABS-bremser, ESP, airbags,m.m. Den slags udstyr skal være påbudt, hvis sagkundskaben garanterer effekten deraf. Det skal ikkevære ”afgiftstømmere”.På samme skal maks. NCAP-stjerner ikke give afgiftslettelser, men sikkerhedsniveauet skal påbydeseller bilerudenskal pålægges ekstra afgift.Bilbranchen kommer til stadighed med nye ønsker om afgiftslettelser for diverse udstyr. Her måpolitikken være, at udstyret skalpåbydes,hvis effekten er sikker. Ikke flere afgiftslettelser for udstyr.Forhøjelsen af ”skalaknækket” fra 19.750 kr. i 1990 til nu 79.000 kr. er urimeligt. Det må gradvistsænkes, for at tilskynde folk til at købe færre og mindre biler.På samme måde er der ingen rimelighed i at givefradragi registreringsafgiften blot fordi en benzinbileller dieselbil kører mere end henholdsvis 16 km/l og 18 km/l. Det er meget kort på literen i forhold tilde tekniske muligheder, som bilfabrikkerne let kan realisere og gør det i stor udstrækning.Samme bilmodel, f.eks. en VW Golf, sælges i dag med motorer, der udleder fra 99 – 199 g CO2 pr. km.Selv den “mindste” af disse motorer giver motorkraft nok til at overskride alle fartgrænser. Man kankomme meget længere ned i forbrug, men bilfabrikkerne vil hellere sælge så mange og så store bilersom muligt.EU-kravene, hvad angår CO2-udslip fra biler indebærer, at disse fra 2020 i gennemsnit ikke må udledemere end 95 gram CO2 pr. kilometer. Udslip på 95 gram pr. kilometer svarer til at bilen skal kunne køre24,42 km/l benzin.Disse regler, der træder i kraft om små 8 år må indtænkes i bilbeskatningen. Det er ikke rimeligt, somnu at lette afgiften med 4.000 kr. så tidligt som nu. Hvis der fortsat skal være en lettelse skal den starteved biler, der udleder mindre end gennemsnitskravet for 2020 – altså 95 gram CO2/km. Det nemmestevar at afskaffe 2007-loven og genindføre ”LUPO-Loven” med den ændring, at afgiften blev forhøjetklækkeligt for biler der udledermereend 95 gram CO2/km.Ny energimærkning af privatbilerTrafikstyrelsen er fornylig kommet med forslag om ny energimærkning. Den gamle er mere end 10 årgammel og betyder, at alt for mange biler sættes i energiklasse A Se det nye forslag og kommentarer ogforslag fra NOAH-Trafik i Bilag 5.7

Trafik- og miljømålsætningerHvis det ikke lykkes at begynde at tæmme trafikken, vil Danmark slet ikke kunne leve op til sine mål-sætninger på områder som luftforurening, støj, energiforbrug, arealforbrug, ressourceforbrug m.m.I 1990 stod et stort flertal i Folketinget bag en målsætning om, at der på trafikområdet skulle ske enstabilisering af CO2-udslippet på 1988-niveau inden år 2005. Frem til år 2030 skulle der ske enreduktion på 25% i forhold til niveauet i 1988. Denne målsætning er desværre for længst opgivet ogudviklingen er gået helt skævt.Fra 1990 til 2010 er transportsektorens udledning såledesstegetmed 23 %.Den nye regering har en målsætning om at Danmarks samlede udslip af drivhusgasser i 2020 skal redu-ceres med 40% i forhold til niveauet i 1990. I regeringsgrundlaget skrives om transportsektoren:”Transporten er årsag til en betydelig del af Danmarks samlede CO2-udledning og en væsentlig del afden CO-2-udledning, der stammer fra ikke-kvote sektoren. Hertil kommer partikler, NOx’er, og støj,som har sundhedsmæssige og miljøskadelige virkninger. Det er nødvendigt at nedbringe forureningenfra transportsektoren. Det er herunder nødvendigt at lavere CO2-udslip fra sektoren bidrager markanttil at nå klimamålsætningerne”Det nye energiforlig angives at sikre en reduktion på 34 % inden 2020. Der mangler derfor 6 %, somskal skaffes fra ikke-kvote sektorer. Vi synes, at transportsektoren som minimum skal opfylde dettemål. Ikke for at friholde landbruget, men vi mener, at transportsektoren kunne bidrage med langt mere ibetragtning af den nævnte stigning i udledningen på 23 % fra 1990 til 2010. Målene må derfor hæves.Vi håber, at Folketinget på basis af de voldsomme lettelser af bilbeskatningen gennem mere end 20 år,vil gennemføre en genopretning af beskatningen af personbiler og genoprette beskatningen af benzin ogdieselolie. Genopretningen skal gælde for alle biltyper og i særlig grad for de meget energiforbrugendebiltyper. Det skal også omfatte ”gulpladebiler”, som der betales meget lille afgift for, selvom bilerneofte bruges til privat persontransport i luksusklassen.En sådan ”genopretningspolitik”vil få folk til at købe færre og mindre biler, samt til at køre færrekilometer og langsommere. En yderst vigtig sidegevinst ved fordyrelse af biltransport er bedre bymiljø,renere luft, færre ulykker, mindre bilpres, bedre udnyttelse af bilparken og flere kollektive trafikanter.Samtidig vil man kunne spare milliarder ved at skrinlægge alle planer om nye og bredere motorveje.Dertil kommer den positive effekt, det vil give for folkesundheden, hvis folk bevægede sig mere når deikke brugte bil i så stor udstrækning som mange gør nu.Samtidig med genopretning af bilbeskatningen må man målrettet begynde at udbygge den kollektivetrafik, så det for alle bliver endnu nemmere at klare sig uden bil i så store dele af landet som muligt.På vegne afNOAH-TrafikIvan Lund Pedersen

Bilag 5Ny energimærkning af privatbilerTrafikstyrelsen er kommet med forslag om ny energimærkning. De gamle regler er mere end 10 årgamle og betyder, at alt for mange biler sættes i energiklasse A. Trafikstyrelsen forslår opdeling afenergiklasse A i 3 sektioner (se skema nedenfor til højre). Vi mener, at en rimelig fremtidssikring skalindebære, at energimærkningen bliver som i vores forslag til venstre i skemaet nedenfor. Det er langtmere pædagogisk og vil i højere grad stimulere folk til at vælge de mest energiøkonomiske biler.Forslag fra NOAH-Trafik, hvor Forslag fra Trafikstyrelsen om ny energimærkning af biler.man benævner energiklasserne i Høring afsluttet den 27. marts 2012.skemaet til højre fra A og såfremdeles. Ikke noget med +,++

selve registreringsafgiften

i beskattet værdi