Miljøudvalget 2011-12, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12
MIU Alm.del Bilag 241, KEB Alm.del Bilag 201
Offentligt
1086383_0001.png
1086383_0002.png
1086383_0003.png
1086383_0004.png
1086383_0005.png
1086383_0006.png
1086383_0007.png
1086383_0008.png
1086383_0009.png
1086383_0010.png
1086383_0011.png
1086383_0012.png
1086383_0013.png
1086383_0014.png
1086383_0015.png
1086383_0016.png
1086383_0017.png
1086383_0018.png
1086383_0019.png
1086383_0020.png
1086383_0021.png
1086383_0022.png
1086383_0023.png
Økonomi og Miljø 2012Det Miljøøkonomiske Rådsformandskab28. februar 2012
Dansk miljøpolitik2000-2010
Luftforurening - udledningerIndeks: Mål = 10060050040030020010001985SO2NH3PAHCO2NOXNMVOCMål (2010)
1990
1995
2000
2005
2010
Luftforurening – koncentrationVærste måling hvert årIndeks: Mål = 100200NO2PM2.5Ozon150
PM10Mål (2010, PM10: 2005)
100
501985
1990
1995
2000
2005
2010
Vandmiljø - udledningIndeks: Mål = 100300N-UdvaskningP-Overskud250Mål (2015)200150100500
1985
1990
1995
2000
2005
2010
Vandmiljø – tilstand, opgjort 2011Pct.120100806040200VandløbKilde: Naturstyrelsen, 2011
Dårlig, ringe og moderat
God og høj
Ukendt
Søer
Grundvand, højtKystvandeGrundvand, dybt
Udvikling i naturtyper
Rød:Tilbagegang
Grøn:Fremgang
Grå:Ukendt status
Kilde: DMU, 2011
PesticiderIndeks: Mål = 100250BehandlingshyppighedMål (2009)200
150
100
50
1985
1990
1995
2000
2005
2010
Miljøtilstand og målopfyldelseFremskridtLuft og klimaGenerel reduktion i luftforurening,13 ud af 16 mål er opfyldtProblemerNOX-udledning, NO2- koncentrationsamt PAH-udledning.Målopfyldelse for CO2fra ikke-kvotesektor i 2020Kvælstofforurening ikke nedbragt siden2003, mål for kvælstof aflyst/udskudt.Langt fra god økologisk tilstand ogusandsynligt at målet om god tilstandnås inden 2015Tilbagegang for mange naturtyper.Tab af biodiversitet ikke standset inden2010 – udsat til 2020Mål for pesticidanvendelse ikke nået.Støjgener i byerne
Vandmiljø
Mindsket udledning af kvælstof ogfosfor over langt forløb, genereltbedre tilstand i søer og vandløb
Natur ogBiodiversitetKemikalier, affaldog støj
Vanskeligt at vurdere på grund afmanglende mål og dataMål for genanvendelse af affaldopfyldt
Dansk miljøpolitik 2000-2010• Hovedprincipper: Miljøpolitikken skal– målrettes direkte mod markedsfejl– reducere forurening til samfundsøkonomisk optimalt punkt– benytte omkostningseffektive indsatser
• Behov for at genoverveje nogle danske målsætninger:– Fordobling af skovarealet• Ikke præcist målrettet (biodiversitet, rekreative områder, grundvand?)
– Fordobling af det økologiske areal• Manglende målretning – hvilke markedsfejl skal korrigeres?
– Reduktion af bruttoenergiforbruget• Ingen markedsfejl knyttet til energiforbrug som sådan
– Behandlingshyppighed for pesticider• Baseret på driftsøkonomiske, ikke samfundsøkonomiske overvejelser
– VE-mål i energiforsyningen …
Dansk miljøpolitik 2000-2010• Dansk energipolitik skal ses i sammenhæng med EU’skvotesystem– Dårlig idé at udbygge VE inden for kvotesektoren udover det,som kvoteprisen tilskynder til– Strammere reduktionsmål bør sættes internationalt, f.eks. vedreduktion i antallet af kvoter i EU– EU-systemet er godt, men samspil mellem kvote- og ikke-kvote-sektor bør forbedres
• Miljøpolitik bør føres for miljøets skyld og ikke for atskaffe grøn beskæftigelse og eksport– Dårlig idé med ekstraordinær støtte til energiforskning og støttetil markedsmodning af grøn teknologi
Biodiversitet
Baggrund• Biodiversiteten truet både globalt og nationalt:32.000 arter i Danmark, ca. 20 pct. truede og flere i tilbagegang
• FN-målsætning og EU-handlingsplan:Stands tilbagegangen i biodiversiteten inden 2020
• Værdier ved biodiversitet– Økosystemydelser: Naturens stabiliserende funktioner mv.– “Eksistensværdier”– Bevarelse af genmateriale til forskning mv.Forsikringsværdi: Potentielt meget høj værdi af biodiversitet, hvisder er “tærskel-niveau”, hvorfra ukendte katastrofer sætter ind
• Behov for regulering– Markedet sikrer ikke biodiversitet– Usikkerhed og irreversibilitet taler for forsigtighedsprincip
IndsatsanalyseHvad skal der til for at beskytte arterne?Hvor store er omkostningerne herved?• Udpege hvor levevilkårene skalsikres, så alle arter omfattes tresteder billigst muligt• Udbredelse af ca. 900 arter fordeltpå skov , åben natur, agerland ogby opgjort i alle kvadrater• Tiltag for at sikre levesteder i hhv.skov, åbne naturtyper og agerland• Omkostninger ved implementeringSkovAgerlandÅbennatur
By
Analyse udarbejdet i samarbejde med Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, KU, ledet afprofessor Carsten Rahbek
Udpegede indsatsområder
Naturtyper og omkostninger• Behov for at beskytte levesteder i 47.000 ha skov og79.000 ha åben naturInvolverer arealudvidelse og bufferzoner for åben natur
• Omkostning: 0,8 mia. kr. pr. årSandsynligvis underkantsskøn, da ikke alle arter indgår

Omkostning

Mia. kr. pr. år

Areal

1000 ha

Skov

Åben

natur

Urørt løvskov mv.Pleje på eksisterende arealerInddragelse af agerlandKvælstofbufferzoner
0,10,20,30,20,8
477944202

I alt

Konklusioner• Skov er underprioriteret - i nuværende og planlagt indsats• Nødvendigt med indsats også udenfor Natura 2000• Begrænset fleksibilitet mht. hvor indsatsen skal være“Command and control”, fleksible virkemidler kun supplement
• Indsats skal være langvarig/permanent med prioritering:1. Primært skal eksisterende natur, som dækker mange arter, sikres2. Ny natur har begrænset effekt på biodiversiteten
• Helhedsorienteret indsats, frem for fokus på enkeltarter og“hot-spots”
Ægte opsparing
Ægte opsparing• Ændring i nationalformuen i bredest mulige forstand:––––positive bidrag fra fysisk og finansiel kapitalpositive bidrag fra investeringer i uddannelse og forskningnegativt bidrag fra forringelser af “miljøkapitalen”negativt bidrag fra nedbrydning af naturressourcer, f.eks. olie
• Mål for de fremtidige muligheder for velfærd– Bæredygtighed: “Opfyldelse af nulevende generationers behovsker ikke på bekostning af fremtidige generationers mulighed forat opfylde deres behov”
• Godt supplement til traditionelle økonomiske indikatorer
Positiv ægte opsparingPct. af BNP109876541990
1995
2000
2005
2010
Ægte opsparing, 1990-2009Gennemsnit pr. år, pct. af BNP12840-4-8LuftforureningUddannelseNordsøTraditionel opsparingKlimaskaderForskning og udviklng
Traditionel opsparing, uddannelseog klimaskader betyder mest• Traditionel opsparing i fysisk og finansiel kapital: 5,4 pct. afBNP pr. år• Investeringer i humankapital: 10,4 pct. af BNP pr. år• Negativt bidrag fra forringelse af naturkapital: 9,1 pct. afBNP pr år– Klima små 6 pct., anden luftforurening 1½ pct.– Nordsøressourcer små 2 pct.
• Danske udledninger af drivhusgasser har negligibel effektpå den ægte opsparing i DanmarkDanmark bør arbejde for ambitiøsinternationalklimapolitik
Nordsøbeskatning for lav• Nordsøressourcerne er samfundets ejendom: Denovernormale profit (ressourcerenten), bør principielttilfalde samfundet (staten)• Afkastetefterskat i Nordsøen er tre gange så højt somafkastetførskat i industrien• Regelbaseret beregning indikerer lav beskatning i DK:– I Norge får staten ca. 85 pct. af ressourcerenten– I Danmark får staten kun ca. 71 pct.
• Neutral beskatning af ressourcerenten principielt bedst– Anbefalet af Kulbrinteskatteudvalget – ikke fulgt konsekvent iNordsø-aftale