KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 197: Grundnotat om Kommissionens grønbog:"Belysning i fremtiden - Hurtig udvikling af nye belysningsteknologier, fra klima- enerig- og bygningsministeren

Kommissionens Generaldirektorat for Informationssamfund og Medier har den15. december 2012 udsendt ovennævnte grønbog i høring. Fristen for høringener den 29. februar 2012.Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg har anmodet Klima-, Energi- ogBygningsministeriet om bidrag til besvarelse af høringen.Emnerne i grønbogen berører flere ministeriers ressort, og der er derfor til be-svarelse af de 8 spørgsmål i grønbogen indhentet bidrag fra Erhvervs- ogVækstministeriet og fra Ministeriet for Forskning, Innovation og VideregåendeUddannelser.1. Hvordan kan man løse de udfordringer, der er skitseret ovenfor, med hensyntil en bredere markedsgennemtrængning for faststofbelysning i Europa?Det er vigtigt at sikre, at forbrugerne får en lyskvalitet, som de kan regne med.Det er afgørende, at forbrugerne får tillid til produkterne. Forbrugertilliden bety-der mere for, at faststofbelysningen opnår markedsgennemtrængning, end atskiftet til de nye teknologier går hurtigt.I den sammenhæng er det, som også nævnt i grønbogen, vigtigt at prioritere etvelfungerende markedstilsyn. Både af hensyn til forbrugerens tillid til produkter-ne og for at forhindre, at udbredelsen af gode produkter generes af brugernesnegative erfaringer med ringe produkter.I EU-regi er det i denne forbindelse vigtigt, at der i de kommende forordningerom energieffektivitet og energimærkning af retningsbestemte lyskilder, som bl.a.dækker LED-lyskilder, stilles krav til lyskildernes kvalitet.2. Hvilke yderligere udfordringer ser De for en bredere markedsindtrængning forfaststofbelysning i Europa, og hvilke løsninger vil De foreslå til at imødegådem?1

Omkostninger ved anskaffelse af LED-lyskilder må reduceres samtidig med atlyskvaliteten fortsat forbedres.3. Hvad kan medlemsstaterne gøre for at forstærke markedstilsynet med pro-duktydeevne og –sikkerhed inden for faststofbelysningsprodukter?Det er vigtigt, at alle EU's medlemslande afsætter tilstrækkelige ressourcer tilgennemførelse af et effektivt markedstilsyn, og at der foretages kontrolmålingeraf lysskildernes effektivitet og kvalitetsparametre på anerkendte laboratorier.Medlemslandene kan samarbejde om sådanne kontrolmålinger og derved ned-bringe omkostningerne. Det er også nødvendigt, at Kommissionen i meget høje-re grad end det hidtil har været tilfældet er opmærksom på medlemslandenesomkostninger ved gennemførelse af kontrolmålinger, når den selv fastsætter el-ler overlader det til standardiseringsorganer at fastsætte forskrifter for, hvordanenergieffektiviteten og andre kvalitets parametre måles.

4. Hvad kan belysningsindustrien gøre for at sikre faststofbelysningsprodukter-nes ydeevne?Blandt de tekniske udfordringer, som industrien skal løse, er at udforme lyskil-der og armaturer, således at lyskilder baseret på faststofteknologi kan tåle var-men i armaturet. Alle lyskilder udvikler varme, når de er tændte, og armaturet(lampen) skal sikre et effektiv luftskifte omkring lyskilden, ellers forringes leveti-den, og dermed også forbrugernes vurdering af lyskildens kvalitet. LED-lyskilderer særligt følsomme, fordi elektronikken placeret i soklen udvikler varme, samti-dig med at elektronikken ikke kan tåle høje temperaturer.Selvom LED-lyskilder allerede er på markedet, er det nødvendigt, at industrienfortsætter udviklingsarbejdet med henblik på fortsat at forbedre kvaliteten.

5. Hvad kan man gøre for at øge forbrugeres og fagfolks opmærksomhed påfaststofbelysningsteknologier, og hvilke specifikke foranstaltninger vil De foreslåtil fremskyndelse af indførelsen af faststofbelysning på markedet?Information, oplysningskampagner, seminarer og workshops. Center for Energi-besparelser (Go’Energi) og tidligere Elsparefonden har ydet og yder fortsat envæsentlig oplysningsindsats om energieffektive belysningsteknologier, herunderom LED. Det kan overvejes på europæisk plan at udarbejde fælles oplysnings-materiale til private forbrugere.

6. Hvad kan man gøre for at komme uden om udlejer-lejer-konflikten?Tiltag, som kan fjerne eller formindske lejer-udlejer paradokset indgår i rege-ringsgrundlaget, ”Et Danmark, Der Står Sammen”. Ministeren for By, Bolig ogLanddistrikter vil i 2012 fremlæge et lovforslag om ændring af lejeloven. Lov-forslaget øger både udlejers og lejers incitament til gennemførelse af energifor-bedringer af eksisterende udlejningsejendomme til beboelse. Udskiftning af ek-2

7. Hvilke yderligere foranstaltninger kunne være med til at fremskynde anven-delsen af faststofbelysning i bygninger?Det offentlige kan gå foran og etablere lysinstallationer baseret på LED-lyskilderaf god kvalitet. Sådanne offentlige demonstrationsprojekter kan tilskynde priva-te brugere til også at anvende faststofbelysning.Reguleringen af energiforbruget i nye bygninger sker gennem energirammer,som fastsættes i Bygningsreglementet. Gennem skærpelse af energirammernefremmes energieffektive teknologier, herunder energieffektive belysningssyste-mer baseret på LED-teknologi.

8. Hvilke foranstaltninger kan, udover de nævnte, yderligere støtte forskning oginnovation og forstærke faststofbelysningsværdikæden i Europa?I Danmark er der siden 2005 ydet offentlig forskningsstøtte til udvikling af LED-baseret belysning gennem den PSO-finansierede forskningsfond ELFORSK. Si-den 2005 er de ydet mere end 30 mill. kr. i støtte til forskningsprojekter indenfor lysdioder.Fra det energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram, EUDP, er dersiden 2010 ydet 22 mill. kr. i støtte til demonstrationsprojekter med faststofbe-lysning.Det vurderes, at der fortsat er behov for støtte både til forsknings- og demon-strationsprojekter for at sikre et markedsgennembrud for belysning baseret påfaststofteknologi.9. Hvilke andre tiltag kan industrien iværksætte for at styrke en bæredygtigfremstillingskapacitet for faststofbelysning i Europa?Dette spørgsmål vurderes primært at være rettet til industrien selv.

10. Hvilke yderlige tiltag kan styrke samarbejdet i værdikæden, især med arki-tekter og belysningsdesignere, elinstallatører og med bygge- og anlægssekto-ren? Hvilken rolle bør medlemsstaterne og EU spille i realiseringen heraf?Allokeringen af midler inden for støtte- og industriteknologi, herunder fremtidens be-lysningsindustri, bør koncentreres om aktiviteter, som har et tydeligt kommercialise-rings- og markedsfokus samt aktiviteter, der inddrager deltagelse af førende europæ-iske virksomheder og forskningsmiljøer inden for de udvalgte teknologiområder. Derbør være et tydeligt iværksætterfokus i alle aktiviteter under dette indsatsområde, fx

ved at støtte etableringen af spin-off-/spin-out-programmer eller fremme udviklingenaf økosystemer for iværksætteri i eksisterende europæiske erhvervsklynger.Det bør desuden understreges, at aktiviteter under dette indsatsområde også kanunderstøtte ikke-teknologidreven innovation i virksomheder, fx brug af designkompe-tencer og brugerinddragelse til udviklingen af innovative produkter, services og pro-cesser relateret til de udvalgte områder.

11. Er der mangler i standardiseringen i dag, som besværliggør inno-vation og indførelse af faststofbelysning? I bekræftende fald, hvorfindes disse mangler, og hvordan kan de håndteres?For at sikre et velfungerende indre marked til gavn for europæiske virksomheder ogforbrugere er det vigtigt, at man i EU-sammenhænge arbejder for at fjerne barrierer,som kan hindre den frie bevægelighed for bl.a. grønne produkter, teknologier og tje-nesteydelser. De lovgivningsmæssige rammer, der anvendes og udvikles for grønneprodukter, teknologier og tjenesteydelser, bør desuden være teknologineutrale, flek-sible og innovationsvenlige. Dvs. der bør i høj grad anvendes reguleringsmetoder(f.eks. New Legislative Framework), der ikke detaljeret regulerer, hvilke krav der skalgælde, men som alene regulerer det nødvendige minimumsniveau for beskyttelsen afsikkerheden, forbrugerne og miljøet og overlader mere detaljerede regler til harmoni-serede standarder. Hermed sikres fleksibiliteten i relation til den teknologiske ogstrukturelle udvikling, ligesom inddragelsen af branchen m.v. sikres via standardise-ringsprocessen.12. Hvilke tiltag bør medlemsstaterne og industrien gennemføre for at støtte uddan-nelse, erhvervsfaglig og livslang læring og uddannelse i faststofbelysning og for athåndtere tilpasning af uddannelsespensum, så det omfatter de seneste belysnings-teknologier?Uddannelsesministeriet kan ikke pålægge de nationale uddannelsesinstitutionerat indføre et specifikt teknologisk emne i curriculum (som f.eks. Solid State Light-ning). Derimod skal uddannelsesinstitutionerne løbende sikre, at tekniske uddannel-ser generelt er baseret på den nyeste forskning og teknologi. Dette sikres bl.a. vedakkreditering af uddannelserne.

Bidrag til Folketingets svar på Kommissionens høring af grøn-

bogen ”Belysning i fremtiden – Hurtig udvikling af nye belys-

ningsteknologier”. KOM (2011)889.