Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12
KEB Alm.del Bilag 187
Offentligt
Batteritog- en idé til diskussion
Konceptet er gammelt:De følgende billeder viser en række billeder af tyske batteritog ikronologisk rækkefølge
•••••••
Først dog en københavnsk batterisporvognDernæst nogle tyske tog fra 1890erneSå første generations Wittfelt fra 1908Dermæst anden generations Wittfelt fra 1926ETA 176 fra 1952ETA 150 fra 1954Det aldrig realiserede ELTO-projekt
Københavnsk Batterisporvogn
Københavnsk batterisporvogn
En tidlig konstruktion før Wittfeld – batterier under vognenFra 1890erne
En tidlig konstruktion før Wittfeld – batterier under vognen
Første generations Wittfelt med mellemvogn fra 1908Batterierne er anbragt i ”snuden”
Anden generations Wittfelt.Batterier er nu under vognen – ”snuden” er forkortet
ETA 176
Indretning ETA 176
ETA 150 tv og ETA 176 th
ETA 150 og 176
ETA 150
Indretning af ETA 150
Et tog bestående af ETA og ETS 150
Et tog bestående af fire ETA/ETS 150 og en postvogn
ETA 150 i ny bemaling
I 1981 arbejdede man med en femte generation ETA. Elektriskedrivvogne (Triebwagen) med lademulighed fra overledning, desåkaldte ETLO
Historien fik et efterspil, da Nokia overtog de sidste ETA 150 og brugtedem til batteriforskning.De kørte i Bochum og betjente blandt andetNokias fabrik uden for Bochum. De blev taget ud af drift i 1995 ogafsluttede 101 års kørsel med batteritog i Tyskland
Stationen Bochum - Nokia
En første generations Wittfelt havnede i Polen efter krigen og varendnu i drift i 1996 – næsten 90 år gemmel
De følgende billeder viser en række tekniske detaljer fra tyskebatteritog af forskellige generationer
Vognkassen til ETA 150 bemærk pladsen til batterier
Et batteri
Plads til batterier
Der lades op – bemærk standeren med strøm
ETA 150
Opladning
Opladning
Batteri udskiftes
Batteritender
Mobil opladevogn
Nice-sporvognKøreledning- og batteridrift ihybridformat
Erfaringer fra analyse afmulighed for implementering afdanske batteri-togomsat til letbanetog
BeregningsforudsætningerAarhus letbane - Energiforbrug og ladestand
••••=>Et IR4-tog bruger 7 kWh pr. km (gns.)Et IR4-tog vejer 97 tonsEt letbanetog vejer 63,4Ergo: Et letbanetog bruger 4,58 kwh pr. km (gns.) og før regenerering
•••••
Batteristørrelse 700 kWhLadningsintensitet 2 CLadningseffekt 500 kWLadetid 30 sekunder=> energioverførsel pr. stop: 4,17 kWh
Ladestandsprocent Lystrup-Grenå.Lystrup HovmarkenHovmarken-HjortshøjHjortshøj-SkodstrupSkodstrup-LøgtenLøgten-HornsletHornslet-MørkeMørke-RyomgårdRymgård-KolindKolind-TrustrupTrustrup-GrenåForbrug5,959,1513,734,5827,4527,4541,1827,4554,9050,33Opladning4,174,174,174,174,174,174,174,174,174,17Ladestand primo Ladestand ultimo450444,05448,22439,07443,23429,51433,68429,10433,27405,82409,98382,53386,70345,52349,69322,24326,40271,50275,67225,34Ladestandsprocent63%63%61%61%58%55%49%46%39%32%
Ladestandsprocent Grenå-Lystrup.Grenå-TrustrupTrustrup-KolindKolind-RyomgårdRyomgård-MørkeMørke-HornsletHornslet-LøgtenLøgten-SkodstrupSkodstrup-HjortshøjHjortshøj-HovmarkenHovmarken-LystrupForbrug50,3354,9027,4541,1827,4527,454,5813,739,155,95Opladning4,174,174,174,174,174,174,174,174,174,17Ladestand primo Ladestand ultimo450399,67403,84348,94353,10325,65329,82288,64292,81265,36269,52242,07246,24241,66245,83232,10236,27227,12231,29225,3457%50%47%41%38%35%35%33%32%32%
Ladestandsudsving.70%60%50%40%30%20%10%0%12345678910 11Ladningsudsving modGrenåLadningsudsving fraGrenå
Konklusion 1: Batterier kan trække toget til endestation ved "sjat-ladning" undervejs i ved 30 sekunders stationsopholdKonklusion 2: Genopladning ved endestation fordrer længere ophold og/eller højere ladeeffekt . Ved fulde 2C (i eksemplet = 1,4MW) vil ophold i Grenå kunne holdes under 10 minutter. (Der skal tilføres 225 kWh. Der flyttes 1400 kWh/3600sek = 0,39kWh pr. sek. Ergo kræves 225 kWh/0,39 kwh/sek = 579 sek. = 9,6 minutter)
