GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens Meddelelse om energiforsyningssikkerhed og internationalt samar-

bejde: ”EU’s energipolitik - samarbejde med partnere uden for vores grænser”

[Meddelelse om eksterne energirelationer]

KOM(2011)539 af 7. september 2011

Nyt notat

1. Resumé

Som begrundelse for meddelelsen anfører Kommissionen, at sikker og bæredygtig energi påkonkurrencedygtige vilkår er af fundamental betydning for EU's økonomi, industri og borgere og etvigtigt mål med EU's politik. Derfor har EU brug for redskaber til at realisere det indreenergimarked i EU og fremme EU's interesser i forhold til tredjelande. EU importerer over 60 %af sit gasforbrug og 80 % af olieforbruget. Der er stigende konkurrence om brændstofressourcerfra de nye vækstlande anført af Kina og fra energiproducerende lande. En voksende befolkning ogstigende levestandard kan få efterspørgslen efter energi til at stige med 40 % inden 2030. Der erbehov for internationale løsninger for at opfylde EU’s og globale målsætninger for nedbringelse afdrivhusgasemissioner.Kommissionens meddelelse vil medvirke til at sikre synergi i energipolitikken på EU-plan. Den vilbidrage til udvikling af en ekstern energipolitik og har følgende prioriteter: 1) Opbygning af deneksterne dimension af EU's indre marked for energi, 2) Styrkelse af partnerskaber for sikker,pålidelig, bæredygtig og konkurrencedygtig energi, 3) Forbedring af udviklingslandenes adgang tilbæredygtig energi og 4) Bedre fremme af EU's interesser i en globaliseret verden. Der er dermedtale om en meddelelse, som kan få betydning for sikring af fremtidig ernergiforsyning, samtidig somEU er i færd med omstilling til en mere bæredygtig energiforsyning og en grøn økonomi.Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Siden seneste meddelelse fra Kommissionen om eksterne energirelationer, KOM(2006)590af 12.10.2006, har de politiske og retlige rammer for EU’s energipolitik ændret sig på flerepunkter. Lissabon-traktatens energibestemmelser, jf. artikel 194, har sammen med EU’s2020 energi- og klimapakker opstillet overordnede målsætninger og prioriteter for energipo-litikken. Hertil kommer nye beføjelser mht. internationale aftaler og forbindelser med inter-nationale organisationer og tredjelande jf. traktatens art. 216-221. EU vil ikke kunne nå dis-se målsætninger uden at adressere den eksterne dimension. Medlemslandene og Europa-Parlamentet har gentagne gange opfordret EU til at tale med én stemme, når det drejer sigom internationale energirelationer, men dette har langtfra altid været tilfældet. Meddelelsener opfølgningen på det internationale område afKommissionens "Energi 2020 - En strategifor konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker energi", der blev fremlagt den 10. november2010.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at etablere det politiske grundlag for gensidigt nyttige energipart-nerskaber med nøgleaktører om emner af fælles interesse, inklusive forsyningssikkerhed,investeringer i bæredygtighed og miljøbeskyttelse, lavkarbon-teknologier, energieffektivitetog nuklear sikkerhed.På denne baggrund foreslår Kommissionen, at den eksterne energipolitik videreudvikles pågrundlag af følgende prioriteringer, som hver især ledsages af en række konkrete opfølg-ningstiltag:Opbygning af den eksterne dimension af EU’s indre energimarked (forslag til 16konkrete opfølgningstiltag, f.eks.infrastrukturprojekter som den Sydlige Korridorpå naturgasområdet1eller etablering af politiske og juridiske rammebetingelser,der skal gøre det muligt at importere vedvarende energi fra Nordafrika).Styrkelse af partnerskaber med centrale producentlande af energi, øvrige industri-lande og de store vækstøkonomier (forslag til 15 konkrete opfølgningstiltag, her-under bl.a. øget satsning på forskning indenfor grønne, dvs. kulstoffattige, tekno-logier).Forbedre udviklingslandes adgang til bæredygtig energi (forslag til fem konkreteopfølgningstiltag, herunder bl.a. mainstreaming af energi i udviklingspolitikken).Større vægt på at fremme EU’s politikker i tredjelande (forslag til syv konkreteopfølgningstiltag, bl.a. etablering af en gruppe for internationalt energisamarbejdei Kommissionsregi og en platform for vidensdeling).Kommissionens meddelelse kan resumeres således:

Den eksterne dimension af EU’s indre energimarkedMedlemslandes bilaterale energiaftaler med tredjelande har store konsekvenser for udvik-ling af energiinfrastrukturen og det indre energimarked i EU. Det er derfor nødvendigt, ataftalerne harmonerer med EU’s lovgivning for det indre marked. Sammen med meddelelsenfremlægger Kommissionen forslag til beslutning om en informationsmekanisme for mel-lemstatslige aftaler med henblik på at skabe øget transparens2. Kommissionen ønsker kend-skab til bilaterale aftaler, der har indflydelse på EU’s indre marked. Derudover har man po-sitive erfaringer med assistance til medlemslande i forbindelse med vanskelige bilateraleforhandlinger med tredjelande, som har betydning for det indre marked.Med hensyn til fysiske links til tredjelande foreslås det, at der sker øget diversificering afforsyningskilder og -ruter, navnlig for naturgas. Nøgleprojekter - der blev defineret i Kom-missionens meddelelse (KOM(2010)677) om energiinfrastrukturprojekter for 2020 og deref-ter - vil skulle fremmes, og der skal gøres en forstærket indsats for at få gennemført DenSydlige Korridor-projektet. Funktionaliteten i den eksisterende olie- og gasinfrastruktur i denye østlige medlemslande skal sikres, det ukrainske gastransmissionsnet skal moderniseres,og samarbejdet om projekter inden for vedvarende energi med lande i det sydlige middel-havsområde skal fremmes.For at opnå et fuldt integreret energimarked med alle EU’s nabolande, baseret på lovgiv-ningsmæssig konvergens, skal der gøres en indsats for at udbrede gældende fællesskabsret,navnlig for så vidt angår indre-markedslovgivning. De vigtigste opfølgende konkrete foran-staltninger er indgåelse af aftale med Schweiz om integration af elmarkederne, optrapningaf energisamarbejdet med ansøgerlande, uddybning og udvidelse af Energifællesskabet udover 2016 og tilbud til nabolande i Middelhavsområdet om etablering senest i 2020 af etenergipartnerskab, der fokuserer på elektricitet og vedvarende energi.Rusland spiller en helt særlig rolle i forhold til EU’s energimarked. En målsætning om, atRuslands energimarked i højere grad skal konvergere med EU’s kræver et stærkt lovgrund-lag. Forhandlingerne vedrørende energikapitlet. De generelle handels- og investeringsafsniti en ny EU-Rusland aftale skal derfor adressere centrale emner, herunder adgang til energi-ressourcer, netadgang og eksportmarkeder, investeringsbeskyttelse, krisehåndtering, ligekonkurrencevilkår og prisfastsættelse af energiressourcer. Kommissionen foreslår, at dissemål indgår i den såkaldte moderniseringskøreplan mellem EU og Rusland. Den foreslårderudover en særlig EU-Rusland energi-køreplan, som skal forelægges i 2012.Mht. Øster-søområdet skal der forhandles en rammeaftale med Rusland og Hviderusland om synkroni-sering af de baltiske staters elsystem med EU’s elsystem.Styrkelse af partnerskaberEU er verdens største energiimportør og omfatter som bekendt mere end 500 millionermennesker. EU har dermed en væsentlig interesse i den energipolitiske udvikling hos deinternationale partnere. Meddelelsen fastslår, at det er i EU’s interesse at opbygge stabile og2

langsigtede partnerskaber med såvel nuværende som potentielle forsyningslande. Dissepartnerskaber bør efter Kommissionens opfattelse dække et bredt spektrum af emner, såsomlovgivningsmæssigt samarbejde, markedsadgang, investeringsbeskyttelse, forskning og in-novation samt energisikkerhed. Partnerskaberne bør omfatte effektiv anvendelse af de for-håndenværende ressourcer ved hjælp af prismekanismer baseret på åbne markeder samt re-duktion af subsidier, såvel som fælles vurdering af langsigtede perspektiver på energiforsy-ning og -efterspørgsel. Kommissionen foreslår, at EU uddyber de eksisterende dialoger medde vigtigste energiproducerende lande og udvikler dialoger med nye producentlande. Dialo-gerne skal omfatte vedvarende energi og LNG. Endvidere foreslås større fokus på god ad-ministrativ praksis på energiområdet, inklusive energiinvesteringer, bæredygtig energi ogenergieffektivitet.Kommissionen foreslår, at EU skal invitere USA, Japan og andre industrialiserede lande tilat pulje indsatsen med EU med henblik på en hurtigere udvikling af lavkarbon og energief-fektive teknologier. Der bør etableres langsigtede køreplaner for samarbejdet med nøgle-partnere som USA og Japan for at støtte det teknologiske og industrielle samarbejde. Derbør etableres et trilateralt samarbejde med USA og Japan om kritiske materialer for energi-anvendelse.EU vil skulle fortsætte indsatsen for, at nøgleprincipperne for handel og investeringer, så-som ikke-diskrimination og markedsadgang, håndhæves ved hjælp af effektive tvistbilæg-gelsesprocedurer. Reglerne bør suppleres med regler om gensidig og lige adgang til energi-ressourcer og transmissionsnet. Kommissionen foreslår, at EU støtter Energicharteret medhenblik på, at charteret refokuserer på dets centrale mandat: handel og investering. Kom-missionen foreslår endvidere systematisk inddragelse af industrien i EU’s energidialog medsine strategiske partnerlande gennem etablering af særlige erhvervs-fora.EU’s regler om høj nuklear sikkerhed3bør klarere reflekteres i EU’s eksterne strategier. Enforstærket indsats på dette område er presserende ikke mindst i relation til kernekraftværkeri EU’s nabolande.Fremme adgang til bæredygtig energi i udviklingslandeneEnergiforsyning i udviklingslandene er ofte ineffektiv og upålidelig, og store befolknings-grupper har i dag ikke adgang til moderne energiformer som f.eks. elektricitet. Således leverca. 1,4 mia. mennesker uden adgang til elektricitet, og 2,7 mia. mennesker er afhængige afbrænde og anden biomasse til den daglige madlavning. Adgang til moderne energiformeranses i stigende grad som en afgørende forudsætning for økonomisk vækst, sociale forbed-ringer og opfyldelsen af 2015-målene, herunder især fattigdomsbekæmpelse. Hertil kom-mer, at de stigende priser på fossile brændstoffer, den voksende efterspørgsel efter energi og3

den øgede opmærksomhed omkring menneskeskabte klimaforandringer har skabt usikker-hed om den fremtidige energiforsyning.Kommissionen foreslår i meddelelsen, at der gives øget prioritet til at gennemføre målenefor EU-Afrika energipartnerskabet, som fokuserer på øget adgang til bæredygtig og pålide-lig energiforsyning i Afrika. Endvidere vil man med fokus på det regionale niveau arbejdefor, at der lokalt sættes mere fart på reform af lovmæssige rammevilkår, der vil gøre det mu-ligt at tiltrække flere private investeringer til energiområdet og øge mulighederne for regio-nal handel med energi. Endelig foreslår man energihensyn indarbejdet i alle EU’s udvik-lingspolitiske instrumenter.Større vægt på at fremme EU’s politikker ud over dens grænserGennemførelse af strategier og prioriteringer som beskrevet ovenfor kræver yderligereskridt til at styrke sammenhængen i EU-indsatsen, og at man konvergererforanstaltningerne,herunder de økonomiske, til at fremme EU’s og medlemsstaternes fælles interesser og prio-riteringer. Dette kræver efter Kommissionens vurdering et nyt system for energipartnerska-ber med de vigtigste EU-partnere. Kommissionen foreslår, at der etableres en StrategiskGruppe for Internationalt Energisamarbejde med henblik på at forbedre koordinationen(kommissionsregi) mellem medlemslandenes eksterne strategier. Gruppen vil skulle samlemedlemsstaternes ekspertise på området og forestå regelmæssige fælles vurderinger af EU-samarbejdet med tredjelande på landebasis eller regionalt.Kommissionen anfører, at inden for vigtige internationale fora må EU gøre det til en regel attale med én stemme om spørgsmål inden for dens kompetence. Dette er relevant i forbindel-se med Det Internationale Energiagentur (IEA) samt Det Internationale Energiforum (IEF),Det Internationale Partnerskab for Samarbejde om Energieffektivitet (IPEEC) og Det Inter-nationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA). I sådanne tilfælde bør Kommissionensikre en passende repræsentation af EU.Da G8 og G20 bliver mere og mere involveret i at fastlægge overordnede energipolitiskeprioriteringer, er det endvidere vigtigt for EU at markere europæiske interesser i dennesammenhæng, der kan vedrøre strategiske emner såsom offshore sikkerhed vedrørende olie-og gasaktiviteter, nuklear sikkerhed, oliepris volatilitet, markedsstyring og subsidiering affossile brændsler.Endelig bør EU’s udviklingsbistand på energiområdet koordineres bedre med medlemslan-denes tilsvarende programmer og med de internationale finansielle institutioner som DenEuropæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling(EBRD), andre europæiske udviklingsbanker og Verdensbanken.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fraKommissionen.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

7. Konsekvenser

Meddelelsen indebærer ikke i sig selv konsekvenser for dansk lovgivning eller væsentligestatsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige. Såfremt eteller flere initiativer fra meddelelsen implementeres på et senere tidspunkt, kan det forven-tes at føre til konsekvenser for EU’s budget. Meddelelsen vurderes ikke at berøre beskyttel-sesniveauet i Danmark. Der vil blive redegjort for eventuelle konsekvenser af opfølgendelovgivning baseret på grundige analyser, når disse er blevet fremlagt. For så vidt angårKommissionens forslag til beslutning om en informationsudvekslingsmekanisme,KOM(2011)540, henvises til særskilt grund- og nærhedsnotat.

8. Høring

Meddelelsen har været i høring i en bred kreds.Der er modtaget svar fra 7 høringsparter:Dansk Fjernvarme (DF), Det Økologiske Råd (DØR), Greenpeace og Verdensnaturfonden(WWF), TEKNIQ, Arbejdstilsynet og Advokatsamfundet. De tre sidstnævnte angiver, at deikke har bemærkninger. Greenpeace og WWF tilslutter sig DØRs bemærkninger.Høringssvarene fra Det Økologiske Råd og Dansk Fjernvarme kan sammenfattes således:Der mangler fremhævelse af energieffektivisering som et grundlæggende redskab til at øgeenergiforsyningssikkerheden. Dansk Fjernvarme finder, at der bør stilles økonomisk støttetil rådighed for løsninger, der reducerer energiimporten, herunder især ved brug af kraft-varme og fjernvarme. Efter DØR’s opfattelse virker meddelelsen løsrevet i forhold til EU’sinterne vedtagelser. Endvidere nævner meddelelsen ikke klimahensyn som pejlemærke forEU’s eksterne energirelationer.Alle disse interne indsatser må og skal lægges til grund forudformningen af en fælles politik for de eksterne energirelationer. DØR finder, at klimahen-syn bør stå centralt i meddelelsen om eksterne energirelationer, hvilket man ikke mener ertilstrækkeligt reflekteret. Derudover understreger man, at a) Middelhavslandene ikke kunhar brug for investeringer i ren energiproduktion og lavemissionsteknologier, men ogsåenergieffektivitet og energibesparelser, b)Lettere adgang til klimafinansiering for de mindstudviklede lande er nødvendig – og EU bør modsat hidtil bidrage hertil mednyepenge.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Under en første drøftelse på det uformelle energiministermøde den 19. september 2011 blevmeddelelsen budt velkommen af de fleste lande. Samtidig bemærkede flere delegationer, atder er brug for at meddelelsen i højere grad afspejler EUs grønne dagsorden samt at der erbrug for større grad af samarbejde blandt EU-institutionerne, dvs. Kommissionen og DenFælles Udenrigstjeneste i særdeleshed.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet til Kommissionens meddelelse, som man finderkanmedvirke til at sikre EU’s forsyningssikkerhed og styrke integration og transparens på ener-gimarkederne.Grundlæggende er man fra dansk side af den opfattelse, at EU’s strategi for energisikkerhedskal vægte interne tiltag, herunder forbedring af energieffektiviteten, etablering af et åbentog velintegreret indre marked for energi og udbygning med vedvarende energi, der på langtsigt vil kunne gøre EU-landene uafhængige af fossile brændstoffer. Et centralt fokus foreksterne energirelationer bør være udfasning af subsidier til fossile brændsler med særligtfokus på de mest miljøskadelige samt fremme af global omstilling til et energisystem base-ret på vedvarende energi, der kan imødegå udfordringen fra klimaforandringer, samt på enindsats for at udnytte potentialet for omkostningseffektiv energieffektivisering. Man finderdermed, at EU’s ambitioner om at blive en lavemissions økonomi bør afspejles klarere iEU’s eksterne energipolitik i forhold til samtlige EU’s internationale samarbejdspartnere.Det står imidlertid klart, at EU’s energiforsyning på kort og mellemlangt sigt vil være megetafhængig af import af fossile brændstoffer. Samtidig er der en stigende global efterspørgselog konkurrence om primærenergi. På den baggrund støtter man fra dansk side bestræbelserpå at diversificere EU’s energiimport gennem strategisk udbygning af naturgas og elektrici-tetsinfrastrukturen og øget samarbejde med vigtige producent- og transitlande.Regeringen finder, at en af forudsætningerne for en styrkelse af EU’s eksterne energipolitiker, at der opnås en mere præcis afklaring af rollefordelingen mellem Kommissionen, uden-rigsrepræsentanten og formandskabet/Rådet.Kommissionen alene har ikke tilstrækkeligeinstrumenter til at virkeliggøre EU's målsætninger på energiområdet. Den fælles udenrigs-tjeneste har omvendt ikke ressourcer til at skulle varetage eksterne sektorrelationer. En ef-fektiv energipolitik vil dermed først kunne etableres, når der findes en model for styrketsamarbejde mellem institutionerne og medlemslandene. Danmark lægger vægt på, at EU'sudenrigsrepræsentant sammen med Kommissionen får en stærkere rolle i forbindelse medsikring af sammenhæng i EU’s eksterne energipolitik. Regeringen ønsker således mere in-formation om mandatet for den Strategiske Gruppe for Internationalt Energisamarbejde in-den stillingtagen hertil.Endvidere støtter man fra dansk side eksplicit, at EU's energisamarbejde med tredjelandestyrkes i forbindelse med udvidelsesprocessen, naboskabspolitikken og ved at udvide deteuropæiske energifællesskab.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Klima- og Energiministeriet

Udenrigsministeriet

14. oktober 2011