Resumé

Den overordnede målsætning med Energikøreplanen 2050 er at undersøge metoder tildekarbonisering af energisystemet i EU og i denne forbindelse undersøge deudfordringer, der er forbundet med at opfylde EU’s langsigtede dekarboniseringsmål ogsamtidig garantere energiforsyningssikkerheden og konkurrenceevnen. Baggrunden formeddelelsen er således EU’s forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne med 80-95 pct. i forhold til 1990-niveauerne inden 2050.De centrale budskaber i meddelelsen er.:-at dekarbonisering af energisektoren er mulig, og på lang sigt kan være billigere endde nuværende politikker;-at usikkerhed er en væsentlig hindring for investeringer, at det haster med atudarbejde strategier for tiden efter 2020, hvis man vil undgå dyre omstillinger senere;-at medlemsstater og investorerer har brug for konkrete milepæle, hvorfor næste skridter at fastlægge den politiske ramme for 2030, som med rimelighed kan forudses, ogsom står i fokus for de fleste nuværende investorer;-at bl.a. betydelige energibesparelser og en betydelig stigning i andelen af vedvarendeenergikilder er karakterisisk for samtlige dekarboniseringsscenarier, og-at Europas tilgang til energiudfordringen vil øge sikkerheden og solidariteten ogsænke omkostningerne sammenlignet med parallelle nationale ordninger.Meddelelsen har i første omgang ingen direkte konsekvenser for dansk lov. Det erdog muligt, at Energikøreplan 2050 vil afføde en EU-proces, hvor der tages yderli-gere lovgivningsmæssige skridt med henblik på at fremme opfyldelse af EU’s deka r-boniseringsmål.

1. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 15. december 2011 offentliggjort sin meddelelse om en nyenergikøreplan – ”Energikøreplanen 2050”, (KOM(2011) 885).Baggrunden for meddelelsen er EU’s forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionernemed 80-95 pct. i forhold til 1990-niveauerne inden 2050 i forbindelse med de nødvendigereduktioner, som de udviklede lande skal foretage som gruppe. Energikøreplanen 2050opstiller en række scenarier for udviklingen af den europæiske energisektor og bidrager tilat skitsere udfordringerne i forhold til at nå EU´s langsigtede drivhusgasreduktionsmål ienergisektoren under hensyn til energiforsyningssikkerhed og konkurrenceevne.Der er tale om et sektorspecifikt bidrag til EU-Kommissionens 2020 flagskibsinitiativ forbæredygtig vækst. Energikøreplanen 2050 skal ses i sammenhæng med:EU´s køreplan for omstilling til en lav-emissionsøkonomi i 2050 – ”Low CarbonEconomy Roadmap 2050” offentliggjort i marts 2011, med det overordnede for-mål, at identificere en omkostningseffektiv vej til at reducere EU’s udledninger afdrivhusgasser med de 80-95 pct. i 2050. Dette mål tilsluttede Det Europæiske Rådsig i oktober 2009, og det svarer til den reduktion, der kræves af i-landene, hvisverdens middeltemperatur ikke skal stige mere end 2 grader.EU’s hvidbog om transport ”Transport 2050” offentliggjort i marts 2011.Energieffektiviseringsplanen for 2020 offentliggjort i marts 2011.EU’s køreplan for et ressourceeffektivt Europa offentliggjort i september 2011.Meddelelsen påpeger, at 2020-målsætningerne for vedvarende energi, energieffekti-visering og drivhusgasreduktion ikke er tilstrækkelige til at nå 2050 -dekarboniseringsmålet. Det skaber usikkerhed om, hvad der skal følge efter 2020 -dagsordenen, såvel hos investorer, offentlige myndigheder som borgere, og denneusikkerhed er en væsentlig hindring for de nødvendige investeringer.

2. Formål og indhold

ScenarierStatus quo (fælles referencescenarium) Anvendes også i ”Køreplan for omstilling tilen konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050” og i hvidbogen ”Transport2050”.Scenarium for aktuelle politiske initiativer (opdateret referencescenarium)Scenarium for høj energieffektivitetScenarium for diversificerede forsyningsteknologier (Er en gengivelse af scenariet"Effektive og bredt anerkendte teknologier" i køreplanen frem mod en lavemission-søkonomi og i hvidbogen om transport på baggrund af scenarium 1a.)Scenarium for en stor andel af vedvarende energikilderScenarium for forsinket CCS (CO2-opsamling og –lagring) og høj atomkraft andel.Scenarium for en lille andel af atomenergi og høj CCS andel

Alle dekarboniseringsscenarier medfører en reduktion af drivhusgasemissionerne på80 pct. og en reduktion af de energirelaterede CO2-emissioner på 85 pct. inden 2050sammenlignet med 1990. Desuden forudsættes de samme kumulative emissioner i løbetaf beregningsperioden. I 2030 er de energirelaterede CO2-emissioner 38-41 pct. lavere, ogde samlede drivhusgasemissioner er 40-41 pct. lavere.Meddelelsen fremhæver, at den gennemførte analyse af scenarier er vejledende ogundersøger virkningerne, udfordringerne og mulighederne ved mulige metoder tilmodernisering af energisystemet. Der er ikke tale om "enten-eller"-løsningsmodeller, mender fokuseres på fælles elementer, som er i fremvækst og støtter en mere langsigtetinvesteringshorisont.Det understreges, at en omstilling af det europæiske energisystem til at nådekarboniseringsmålene er afgørende af hensyn til klimaet, sikkerheden og økonomien.Beslutninger, som træffes i dag, former allerede nu energisystemet for 2050. For atforetage den nødvendige omstilling af energisystemet i tide skal EU ifølge meddelelsenhave meget større politiske ambitioner og en større følelse af, at det haster.Den modelbaserede analyse viser, at dekarboniseringen af energisektoren kangennemføres ved forskellige kombinationer af energieffektivitet, vedvarende energikilder,atomenergi og CCS, og at dekarbonisering af energisektoren er mulig, og på lang sigtsvarer til eller er billigere end de nuværende politikker.Analysen bygger på en række generelle forudsætninger, hvoraf en af de væsentligste er, atder iværksættes en global klimaindsats. Desuden antages det, at A-kraft fortsat eracceptabel i enkelte EU-lande, og at CCS kommercialiseres over tid. Skifergas og andreukonventionelle gaskilder ses endvidere som potentielle vigtige nye forsyningskilder iEuropa, om end der hermed er forbundet megen usikkerhed.

Analysen viser:At de samlede energisystemomkostninger, under de givne forudsætninger, idekarboniseringsscenarierne ikke er højere end i reference-scenarierne.Dekarboniseringsscenarierne har væsentlig lavere priser på og udgifter til fossilebrændsler, men omvendt væsentlig højere investeringsomkostninger.Dekarboniserings-scenarierne giver samme eller bedre energiforsyningssikkerhedend reference-scenarierne. EU's eksterne energiudgifter til import af olie, gas ogkul vil blive væsentligt lavere under dekarboniseringen som følge af et væsentligtfald i importmængderne og -priserne.Der er behov for en integreret tilgang, og det er muligt at opnå et sikkert,konkurrencedygtigt og dekarboniseret energisystem i 2050.At dekarboniseringsscenarierne har en række elementer, såkaldte ”no regrets”-muligheder, som kan reducere emissionerne på en effektiv og økonomiskforsvarlig måde.Alle dekarboniseringsscenarierne omfatter betydelige forbedringer afenergieffektiviteten.Alle dekarboniseringsscenarierne indebærer, at andelen af vedvarende energi i2030 vil stige til ca. 30 pct. af det samlede bruttoenergiforbrug, og når op påmindst 55 pct. af det samlede bruttoenergiforbrug inden 2050.Den øgede anvendelse af vedvarende energikilder samt forbedringerne afenergieffektiviteten kræver en moderne, pålidelig og intelligent infrastruktur,herunder lagring af elektricitet.Med tilstrækkelig transmissionskapacitet og et mere intelligent forsyningsnet kanhåndteringen af den varierende vind- og solenergi i visse lokalområder ogsåimødekommes gennem vedvarende energikilder andre steder i Europa. Derved kanbehovet for og omkostninger til lagring, reserve- og grundlastkapacitet reduceres.At atomenergi bidrager til lavere systemomkostninger og priser på elektricitet.Atomenergi er mest udbredt i scenariet for forsinket CCS.CCS bidrager betragteligt til dekarbonisering i nogle af dekarboniserings-scenarierne og er mest udbredt i scenariet med atomenergibegrænsninger.Forudsat, at udviklingen af CCS-teknologien lykkes, vurderes kul fortsat at spilleen vigtig rolle i forhold til en bæredygtig og sikker forsyning i fremtiden.Olie forbliver sandsynligvis en del af energimikset, også i 2050, og vil primærtforsyne dele af passager- og godstrafikken over store afstande.Elektricitet vil udgøre en væsentlig større del af det endelige energiforbrug i alledekarboniseringsscenarierne med en andel på 36-39 pct. inden 2050.Omkostningerne er ujævnt fordelt på tværs af sektorerne, idet den størsteomkostningsstigning for husholdningerne stammer fra højere omkostninger tildirekte udgifter til energieffektivitet i forbindelse med udstyr, køretøjer ogisolering.Emissioner af andre miljø- og sundhedsskadelige stoffer reduceres væsentligt idekarboniseringsscenarierne. Besparelserne opnået herved er ikke indregnet iomkostningsberegningerne.Meddelelsen fremhæver, at der fortsat kan være brug for støtte (f.eks. energisubsidier)efter 2020 for at sikre, at udviklingen og udbredelsen af nye teknologier fremmes påmarkedet, og den skal udfases, efterhånden som teknologierne og forsyningskæderneSide 4

modnes, og svaghederne på markedet afhjælpes. Offentlige støtteordninger imedlemsstaterne skal være målrettede, forudsigelige, begrænsede i deresanvendelsesområde og afbalancerede og omfatte udfasningsbestemmelser.Meddelelsen peger desuden på, at den sociale dimension af køreplanerne fordekarbonisering er afgørende, da overgangen til en lavemissionsøkonomi vil kræve entilbundsgående ændring i flere sektorer, hvilket påvirker virksomheder, beskæftigelse ogarbejdsvilkår. Der skal tages fat på almen og faglig uddannelse på et tidligt tidspunkt forat undgå arbejdsløshed i visse sektorer og mangel på arbejdskraft i andre.Meddelelsens klare budskab er, at investeringer kan betale sig, for så vidt angår vækst,beskæftigelse, energisikkerhed og lavere brændstofomkostninger. Omdannelsen skaber etnyt grundlag for den europæiske industri og kan øge konkurrenceevnen. Det fremhæves,at for at opnå dette nye energisystem skal 10 forhold være opfyldt:1. Energi 2020 strategien skal opfyldes fuldt ud.2. Energisystemet og samfundet som helhed skal være meget mere energieffektivt.3. Der skal fortsat lægges særlig vægt på at udvikle vedvarende energi. EU’smålsætning om 20 pct. vedvarende energi har indtil videre vist sig at være eneffektiv drivkraft for udviklingen af vedvarende energi i EU, og der skal tagesrettidigt hensyn til mulighederne for milepæle for 2030.4. Større offentlige og private investeringer i F&U og teknologisk innovation erafgørende for at fremskynde markedsføringen af alle CO2-besparende løsninger.5. Det indre energimarked skal gennemføres fuldt ud inden 2014.6. Energipriserne skal afspejle omkostningerne bedre, navnlig til de nyeinvesteringer, der er nødvendige i hele energisystemet.7. Der skal hurtigst muligt udvikles en ny energiinfrastruktur og -lagringskapacitet iEU og dens nabolande.8. Sikkerheden for alle energiformer skal fortsat være i top.9. Der skal gennemføres en bredere og mere koordineret EU-tilgang til internationaleenergirelationer.10. Medlemsstaterne og investorerne har brug for konkrete milepæle. Køreplanen fremmodenlavemissionsøkonomiindeholderalleredemilepælefordrivhusgasemissionerne. Næste skridt er at fastlægge den politiske ramme for 2030som med rimelighed kan forudses, og som står i fokus for de fleste nuværendeinvestorer.Kommissionen vil på denne baggrund iværksætte initiativer, begyndende med omfattendeforslag om det indre marked, vedvarende nergi og nuklear sikkerhed i 2012.Køreplanen vil blive opdateret regelmæssigt under hensyntagen til den seneste udvikling.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget vil blive behandlet i ITRE -udvalget. Der er endnu ikke udpeget en ordfører. Desuden forventes ENVI-udvalgetat have interesse grundet kobling til klimakøreplanen.

4. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, da der er tale om en meddelelse fra Ko m-missionen.

5. Gældende dansk ret

Meddelelsen har i første omgang ingen direkte konsekvenser for dansk lov. Det erdog muligt, at Energikøreplanen vil afføde en EU-proces, hvor der tages yderligerelovgivningsmæssige skridt i EU med henblik på at fremme opfyldelse af EU’s dekar-boniseringsmål.

6. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet el-

ler beskyttelsesniveauet

Meddelelsen baserer sig på en analyse og har derfor i sig selv ingen konsekvenser forstatsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller klima. En evt. udmøntning af målog konklusioner som opfølgning på køreplanen kan have betydelige statsfinansielleog samfundsøkonomiske konsekvenser.

7. Høring

Energistyrelsen sendte den 16. december 2011, Kommissionens meddelelse om Energikø-replanen 2050, KOM(2011) 885, i høring med svarfrist den 6. januar 2012.Den danske sprogversion af meddelelsen blev eftersendt den 22. december 2011.Der blev modtaget svar fra Dansk Industri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, CO-industri,DONG Energy, Energinet.dk, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening,TEKNIQ Installatørernes Organisation, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden,Greenpeace, NOAH, Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening, 3F-FagligtFælles Forbund, Dansk Fjernvarme og Organisationen Vedvarende Energi, mens Advo-katrådet og Forbrugerrådet meddelte, at de ingen bemærkninger havde.De indkomne høringssvar er generelt positive overfor Kommissionens meddelelse, mender peges på en række forhold som kan opdeles i nogle overordnede temaer:

Mål, milepæle og sammenhæng med stramning af EU’s emissionshandelssystem -

ETS

Flere høringssvar peger samstemmende på, at meddelelsen burde have foreslået konkretemålsætninger eller milepæle for en grøn omstilling.Side 6

Dansk Industri (DI) havde gerne set, at køreplanen var mere specifik i forhold til at opsæt-te milepæle for 2030. Det samme gør sig ifølge DI gældende i forhold til diskussionen afvidereførelse af den nuværende regulering i EU’s energi- og klimapakke frem mod især2030.DONG Energy peger på, at Kommission ikke nævner bindende energipolitiske målsæt-ninger i meddelelsen, men konstaterer, at ”næste skridt er at fastlægge den politiske ram-me for 2030”. Det er ifølge Dong Energy skuffende, når det set fra et investorperspektiv erafgørende at eliminere denne usikkerhed i markedet. Det foreslås, at det danske EU-formandskab tager opfordringen til sig om nye vedtagne bindende VE-mål i 2014 og ar-bejder for, at det næste skridt bliver taget under dansk EU-formandskab.Landbrug & Fødevarer fremhæver, at der bør indledes drøftelser af rammerne efter 2020,herunder i første omgang med politikker, mål og milepæle for perioden 2020-2030.Danmarks Naturfredningsforening (DN) understreger, at investorerne har behov for at vi-de mål, retning og udviklingshastighed. Helt konkret peges på et behov for at fastsætteklare mål, som rækker udover 2020. Der bør ifølge DN fastsættes mål for andelen af ved-varende energi i 2025, 2030 osv. samt for energieffektiviseringsmål efter 2020. Endviderepeges på, at rammerne for investeringer bør sikres, således at vind, sol og geotermi i frem-tiden udgør grundstammen i et kommende europæisk energisystem.TEKNIQ Installatørernes Organisation er enige i behovet for allerede nu at udstikke delangsigtede mål for udviklingen i energisektoren med henvisning til, at dette er af afgø-rende betydning for investeringsklimaet i energisektoren. Ligeledes sætter TEKNIQ prispå den høje prioritering af energieffektiviseringVindmølleindustrien opfordrer til, at Danmark arbejder for, at der opstilles bindende mål-sætninger, herunder en klar køreplan for den beslutningsproces, der i 2014 resulterer ivedtagelse af bindende VE-mål på 45 pct. i perioden fra 2021 – 2030. Det foreslås endvi-dere, at det danske formandskab arbejder for at sikre, at 2020-målsætningerne for de en-kelte EU-lande realiseres frem mod 2020, idet disse målsætninger er afgørende for den vi-dere proces frem mod et lavemissionssamfund i Europa i 2050.WWF Verdensnaturfonden synes, at der på europæisk plan bør gås efter 100 % vedvaren-de energi i 2050. Det påpeges, at dette både er teknisk og økonomisk muligt – og nødven-digt ud fra et klimavidenskabeligt synspunkt, men vil kræve en klar politisk forpligtelseog en stærk indsats i årene frem mod 2020 og 2030. Samtidig understreges vigtigheden af,at der ikke som resultat af en 2030-proces mistes fokus på 2020, med risiko for at udskydede nødvendige tiltag. Særligt peges på energibesparelsesområdet, som et område, hvor EUer langt fra at nå målsætningerne – og hvor der er stærkt brug for en øget indsats på denkorte bane frem mod 2020.Energinet.dk understreger, at Energikøreplanen 2050 bør være en mulighed for at indlededrøftelser af nye bindende EU mål for vedvarende energi i 2030.Greenpeace finder, at 30 % VE i 2030 ikke er tilstrækkeligt ambitiøst og peger på, at an-dre studier viser, at mere end 40 % vil kunne være realistisk, ligesom det skitserede ener-Side 7

gieffektivitetsscenarium ikke er på ambitionsmæssig højde med 20 % målet i 2020, somEU allerede har forpligtet sig til.KvotehandelssystemetFlere høringssvar finder, at meddelelsen skal vurderes i lyset af behovet for at reformereeller justere EU’s kvotehandelssystem.Dansk Energi ser et behov for bindende EU-mål for CO2-udledningen i 2030 og 2040frem til 2050, hvis målet om 80-95 pct. CO2-reduktion og ønsket om en grøn omstilling afden europæiske energisektor skal indfries. Samtidig bør det nuværende CO2-mål i 2020øges til 30 pct., ifølge Dansk Energi, med henblik på at sikre en tilstrækkelig pris på CO2-udledningen, så investeringer i CO2-neutrale teknologier også realiseres, som var forudsattilbage i 2009 med beslutningen om CO2-reduktionsmålet på 20 pct. Dette vil ifølgeDansk Energi give en rimelig sikkerhed for, at der er en CO2-pris fremover i levetiden afkraftværkerne - hvad enten det er vind eller kul. Samtidig foreslås sikret, at udsvingene iCO2-prisen reduceres, som vi kender det fra den danske krones tilknytning til euroen, hvorkursen følger et fastlagt bånd. Dette vil ifølge Dansk Energi sikre investeringerne i CO2-neutrale teknologier i hele EU, og ikke kun i de få områder, hvor der gives tilstrækkeligesubsidier som kompensation for den nuværende politiske usikkerhed.DONG Energy understreger, at Energikøreplanen 2050 bør starte en proces, der munderud iCO2- reduktionsmål for perioden efter 2020, som sikrer en tilstrækkelig høj pris påudledning afCO2. En mulighed eksisterer i forbindelse med lovbehandlingen af direktivetom energieffektivisering. Her er det muligt at ændre auktioneringsforordningen i henholdtil direktiv 2003/87/EF (kvotehandelsdirektivet) og tilbageholde en passende mængdekvoter for derigennem at reetablere de oprindeligt tilsigtede incitamenter til investeringer iCO2-fri energiproduktion. Dong Energy mener, at en model, der kan sikre en minimums-pris påCO2, som afspejler den nødvendige marginalpris for den langsigtede omstilling afenergisystemet, bør overvejes.WWF Verdensnaturfonden fremfører, at det længe har været klart, at EU’s CO2-reduktionsmål for 2020 er alt for lavt sat. Et 2030-fokus må ifølge WWF Verdensnatur-fonden aldrig blive en undskyldning for ikke at gøre nok frem mod 2020, og det er afgø-rende, at nye 2030-mål bliver tilstrækkeligt ambitiøse. Derfor er det ifølge WWF Ver-densnaturfonden også vigtigt at undgå, at der på baggrund af energikøreplanen opstår enidé i de europæiske lande om, at vedvarende energi maksimalt kan dække ca. 30 % af deneuropæiske energiforsyning i 2030. For det vil ifølge WWF Verdensnaturfonden ikke væ-re ambitiøst nok i et 2050-perspektiv.NOAH understreger, at der er stor forskel på 80 og 95 % CO2-reduktion i 2050, og at det-te fjerne mål ikke siger noget om, hvor store drivhusgasudledningerne sammenlagt vil bli-ve fra nu og til 2050.Det Økologiske Råd mener, at udgangspunktet i 80 % reduktion af de totale udslip afdrivhusgasser i 2050 er for lavt og bør hæves til mindst 95 %. Planens anvendte reduktio-ner i udledning af CO2fra energisektoren på 85 % bør ifølge Det Økologiske Råd hævestil 100 %. Målet for 2020 ønskes hævet til 25 % i rene hjemlige reduktioner – og for 2030til 60 % i alt, herunder mindst 45 % ved hjemlige reduktioner. Det fremhæves også, atSide 8

EU’s kvotesystem kun kan bringes på fode ved at reducere kvotetildelingen væsentligt, atudtage kvoter fra auktionering og reducere overførselsretten af ubrugte kvoter til næsteperiode til næsten nul.Danmarks Naturfredningsforening - (DN) fremhæver, at Energikøreplanen 2050 efterladerindtryk af, at der i kommissionen stadig er stor tillid til EU’s kvotesystem. EU’s kvotesy-stem har dog ifølge DN langt fra indfriet forventningerne, da kvoteprisen i lange perioderer alt for lav. Problemet med kvotepriserne og hele kvotesystemet er ikke adresseret i rap-porten. Den lave kvotepris betyder, ifølge DN, at incitamentet til at investere i energief-fektive teknologier eller anden vedvarende energi er ikke-eksisterende på nuværende tids-punkt. DN mener, at dette problem skal løses, hvis EU’s kvotesystem stadig skal udgøreen central del af energi- og klimapolitikken. DN peger endvidere på, at EU’s energipolitikudgør en vigtig del af EU’s klimapolitik, det er således gennem energipolitikken, at EUskal hente store dele at sine CO2-reduktioner. Desværre fremgår denne sammenhæng ikketydeligt, ifølge DN, idet der ingen klare målsætninger er for energi eller klima efter 2020,og det således ikke er beskrevet, hvilken effekt de enkelte scenarier har for CO2-reduktioner.

Hensyn til konkurrenceevne

Dansk Industri lægger vægt på, at den politiske og tekniske diskussion om rammerne forEU’s energi- og klimapolitik efter 2020 tager højde dels for udviklingen i de internationa-le klimaforhandlinger, dels for mulighederne for at opnå forsyningssikkerhed og adgangtil konkurrencedygtige energipriser.Dansk Energi peger på, at der ingen kvantificering eller opgørelse er af, hvilke industriellemuligheder der er i en grøn omstilling. På dette punkt er Energikøreplanen ifølge DanskEnergi skuffende læsning og særdeles ufuldstændig som et seriøst beslutningsgrundlag forfremtidige energi- og klimapolitiske målsætninger.Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at fastholdelsen af europæisk konkurrenceevne ienergiintensive industrier beror på en global klimaindsats. Det er derfor ifølge Landbrug& Fødevarer afgørende, at EU ikke fastlægger sin politik isoleret, men at der løbende ta-ges hensyn til den internationale udvikling, f.eks. i forhold til CO2-emissioner og negativefølger for konkurrenceevnen. EU bør samtidigt ifølge Landbrug & Fødevarer arbejde ved-varende for et styrket globalt niveau i klimaindsatsen.TEKNIQ Installatørernes Organisation finder, at Kommissionen har en vigtig opgave medat skabe forståelse for, at forandringerne ikke kommer af sig selv eller er gratis.

3F finder, at det er vigtigt at sikre, at medarbejderne på de enkelte virksomheder inddragesi forbindelse med energieffektiviseringer for herigennem at mindske energiforbruget yder-ligere.Dansk Fjernvarme savner en nærmere analyse af potentialet for energieffektivitet i forbin-delse med energikonvertering og transmission. Der er ifølge Dansk Fjernvarme en for en-sidig fokus på energieffektivitet i slutforbruget i Energikøreplanen. En række af initiati-verne i det kommende energieffektivitetsdirektiv burde ifølge Dansk Fjernvarme væremere fremtrædende i Energikøreplanen, herunder f.eks. kraftvarmepligt.Greenpeace finder, at energieffektivitetsscenariet bør være mere ambitiøst, da det ikke en-gang er på højde med 20 % målet i 2020 som EU allerede har forpligtet sig til.Vedvarende energi3F synes der mangler fokus på f.eks. bølgeenergi og 2. generations bioethanol samt demuligheder, der ligger i bioraffinering. En produktion af bølgeenergi vil ifølge 3F alene iDanmark kunne medføre op til 15.000 nye arbejdspladser, 2. generations bioethanol mel-lem 4.000 og 10.000 arbejdspladser og bioraffinering op til 30.000 arbejdspladser. Og påeuropæisk plan vil disse beskæftigelsesmuligheder, ifølge 3F, være meget større. Ligele-des fremhæves bedre udnyttelse og genbrug af affald som vigtig.Vindmølleindustrien ser positivt på EU-kommissionens robuste anerkendelse af vindkraftsom den bærende energikilde i fremtidens europæiske energisektor.BiomasseLandbrug & Fødevarer peger på, at Danmark har klare styrkepositioner i forhold til an-vendelsen af restprodukter fra landbruget, og Danmark bør derfor have et særligt ansvarog interesse i at fremme dette område. Det er ifølge Landbrug & Fødevarer vigtigt at sik-re, at den stigende mængde vedvarende energi tilvejebringes på en bæredygtig måde,hvorfor der bør etableres bæredygtighedskriterier for fast biomasse - som minimum på eu-ropæisk plan.Danmarks Naturfredningsforening, peger på, hvis en øget satsning på biomasse ikke skalmedføre uoverskuelige negative konsekvenser for natur, miljø og fødevareproduktion, erdet meget vigtigt at udarbejde gode kriterier for bæredygtig biomasse. I denne forbindelseunderstreges vigtigheden af at adressere problemerne omkring ”ILUC” (Indirect landusechange), men også den faktiske CO2-gevinst ved brug af biomasse skal inddrages.Energinet.dk peger på, at det er væsentligt at sikre udviklingen af et marked for biogas ogandre VE-gasser. Dette kan ifølge Energinet.dk ske via virtuel handel på baggrund af cer-tifikater, der kan handles på det indre marked. Sideløbende ønskes sikret mulighed for, atbiogas kan transporteres via den eksisterende gasinfrastruktur, når den har den rettegaskvalitet. Samtidig peges på, at forgasning vil sikre bedre mulighed for genanvendelseaf fosfor og knappe metaller.GasSide 10

Energinet.dk støtter EU Kommissionens betragtninger om, at naturgas vil komme til atspille en vigtig rolle i forbindelse med en europæisk udfasning af olie og kul. Samlet set erdet ifølge Energinet.dk derfor vigtigt at fastholde et sammenhængende syn på energisekto-ren, hvor forskellige energiformer anvendes komplementært frem for konkurrerende. Ek-sempelvis peges på, at gassystemet og elsystemet kan understøtte hinanden, da gassenbl.a. giver mulighed for at opbevare energi fra vindmøller over tid og flytte energien overstore afstande uden spændingstab.DONG Energy deler opfattelsen af, at gassens rolle er afgørende for ”dekarboniseringen”af energisystemet som erstatning for kul og som komplementær produktionskapacitet forvariable vedvarende energikilder.Det Økologiske Råd mener, at naturgas skal spille en rolle frem mod 2030, men skal her-efter gradvist erstattes af biogas. Anvendelse til ren opvarmning bør ifølge Det Økologi-ske Råd afvikles.WWF Verdensnaturfonden mener, at naturgas primært spiller en rolle i den fremtidige eu-ropæiske energipolitik som et overgangsbrændsel, og at anvendelsen derfor er kraftigt af-tagende på længere sigt.AtomkraftDanmarks Naturfredningsforening mener ikke, at atomkraft bør spille nogen rolle i frem-tidens energiforsyning, eftersom atomkraft er forbundet med meget farligt affald, som skaldeponeres mange år frem i tiden, samt at atomkraft drives af uran, som langt fra er envedvarende ressource. Derudover udgør atomkraft ifølge Danmarks Naturfredningsfor-ening et sikkerhedsmæssigt problem med uoverskuelige konsekvenser til følge, hvis detgår galt.Organisationen Vedvarende Energi mener ikke atomkraft vil være en væsentlig kilde tilreduktion af drivhusgasudslip. Udover atombrændselskædens forbrug af fossilt brændsel,gør atomkraftens omkostninger og sikkerhedsproblemer, ifølge Organisationen Vedvaren-de Energi, den uegnet som erstatning for fossil energi.NOAH fremhæver, at atomkraft er en falsk løsning på klimaproblemet, fordi den for detførste slet ikke er CO2-neutral, som det tit hævdes, og for det andet fordi den medføreruacceptabel risiko mange generationer frem.Det Økologiske Råd fremfører, at planens fokus på atomkraftteknologi bør fjernes, bl.a.fordi atomkraft skaber sikkerhedsproblemer.Greenpeace er glade for, at køreplanen viser, at Europa kan klare sig uden atomkraft.CO2-opsamling og –lagring (CCS)Dansk Energi mener, at der bør satses stærkt på kombinationen af CCS og biomasse påtermiske anlæg, hvilket for alvor vil kunne reducere CO2-udledningen.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener ikke, at CCS er en løsning, der skal satsespå i Europa. DN betragter CCS som affaldsdeponering; og investering i CCS er en inve-stering i en fossil energiform, som i stedet skal udfases.NOAH fremhæver, at CCS møder næsten lige så stor folkelig modstand i Tyskland, Hol-land og Danmark som atomkraften. Og CCS mangler stadigvæk at blive demonstreret istor skala. Men selv hvis modstanden kunne overvindes og teknologien kunne blive tildet, man lover, så står der ifølge NOAH tilbage, at CCS kommer alt for sent til at kunnelevere de nødvendige reduktioner. Derfor er CCS, ifølge NOAH stadigvæk alene en planfor at bevare kul- og gasindustriens position; og CO2-udledningerne fra de fossile brænds-ler vil helt sprænge CO2-budgettet.Det Økologiske Råd fremfører, at planens fokus på CCS teknologi bør fjernes, bl.a. fordiCCS øger brændselsforbruget.WWF Verdensnaturfonden er stærkt kritiske over for CCS og formuleringer i Energikøre-planen om, at”der er behov for en CO2-infrastruktur, som ikke findes for øjeblikket, ogplanlægningen skal snart sættes i gang.”Greenpeace er glade for, at køreplanen viser, at Europa kan klare sig uden kul med CCS.

Det indre marked og infrastruktur

Energinet.dk foreslår med henvisnings til Infrastrukturpakken, at eventuelle rådskonklu-sioner bør have et særligt fokus på grænseoverskridende infrastruktur, der kan sikre ud-nyttelse af de komparative fordele inden for det indre marked og understøtte den europæi-ske energieffektivitet.Vindmølleindustrien foreslår, at det danske formandskab sikrer den videre fremdrift i rea-liseringen af et reelt indre marked for handlen med el i 2014, idet et integreret fysisk ogøkonomisk europæisk el-marked vil sikre en samfundsøkonomisk og forsyningssikker-hedsmæssig gevinst på tværs af EU-landene i takt med den øgede VE-udbygning. Vind-mølleindustrien foreslår, at det danske EU-formandskab tager initiativ til en trepartsdrøf-telse mellem kommissionen, parlamentet og energiministre i juni 2012 med fokus påfremdriften på infrastrukturområdet.Organisationen Vedvarende Energi – (OVE) mener ikke, at meget lange forsyningsled-ninger eller afhængighed af import af el fra vedvarende energi fra f.eks. Nordafrika er enlangsigtet, økonomisk løsning. OVE mener, at rollen for gas som et overgangsbrændsel erovervurderet, og at udfasningen af fossil gas bør starte senest i 2025 og ikke som foreslåetomkring 2035. OVE mener heller ikke, at EU bør fremme gastransmissionsledninger, somforeslået med "Southern Corridor".

F&U og den sociale dimension

Energinet.dk støtter køreplanens betragtninger om, at der i betydeligt omfang bør satses påforskning i bæredygtig energi, samt skabes incitamenter til etablering af forsøgsprojekter,der kan demonstrere de praktiske muligheder ved nye teknologier samt disses samspilSide 12

med den eksisterende infrastruktur. Private investorer bør ifølge Energinet.dk spille envæsentlig rolle i den sammenhæng.3F fremhæver behov for investering i F&U samt andre teknologiske innovationer, da detteer et meget vigtigt område, og at der kunne ses på de finansieringsmuligheder, der ligger ipensionsselskaberne. 3F synes også, at det er vigtigt, at der i den sociale dimension indgårbåde beskæftigelsesmuligheder og tab af arbejdspladser, uddannelse af medarbejderstyr-ken - så den er gearet til fremtidens krav - samt arbejdsmiljøpåvirkninger ved nye energi-former m.m.Landbrug & Fødevarer fremhæver, at der er brug for en styrket indsats for forskning, ud-vikling, demonstration og markedsmodning. Særligt bør der investeres i nye teknologiersom anden- og tredjegenerationens biobrændstoffer. Danmark har ifølge Landbrug & Fø-devarer klare styrkepositioner i forhold til anvendelsen af restprodukter fra landbruget, ogDanmark bør derfor have et særligt ansvar – og interesse – i at fremme dette område.Landbrug & Fødevarer fremhæver også, at beskæftigelse, borgerinddragelse og lokal ogregional udvikling utvivlsomt er vægtige emner, der kan styrkes gennem en intelligentenergipolitik. Det bør bare aldrig være energipolitikkens primære ærinde ifølge Landbrug& Fødevarer. Det fremhæves i forlængelse heraf, at den danske regering derfor bør værefast i holdningen på, at europæisk energipolitik ikke er, og ikke bør være, europæisk soci-alpolitik. Energipolitik bør således ikke være et middel til socialpolitisk omfordeling, iføl-ge Landbrug & Fødevarer.Det Økologiske Råd mener, at der bør tages afstand fra at undtage fattige husholdningerog konkurrenceudsatte virksomheder fra energiafgifter. Disse bør i stedet støttes via hhv.industripolitikken og de sociale systemer.Vindmølleindustrien foreslår, at det danske EU-formandskab arbejder for en effektivise-ring af de offentlige planlægningsprocesser angående etablering af ny infrastruktur og op-stilling af ny vedvarende energiproduktionskapacitet.

Valg af scenarium og modeltekniske begrænsninger

Flere høringssvar finder, at de valgte scenarier ikke formår at tegne et tilstrækkeligt retvi-sende billede af Europas mulige udviklingsspor. Der rejses endvidere en del kritik afKommissionens modelberegninger i Energikøreplanen 2050. Dels en række forbehold fortolkningen af resultaterne fra Primes modellen, dels kritik af de anvendte forudsætningerherunder antagelsen om et globalt marked for CO2samt forudsætninger for brændselspri-ser og teknologiudvikling mv.Dansk Erhverv kan overordnet støtte bestræbelserne på at skabe en teknologineutral ram-me for de forskellige landes politikker på området, og Dansk Erhverv kan derfor generelttilslutte sig de mål, der sættes op af Kommissionen.Dansk Industri – (DI) mener, at omstillingen af energisektoren skal drives på markedsvil-kår og af de mest omkostningseffektive løsninger. Som skitseret i energikøreplanen er DIenig i, at energieffektivisering, øget elektrificering, mere vedvarende energi og decentralenergiforsyning vil være helt centrale elementer i en omstilling af energiforsyningen til atSide 13

udlede langt mindre CO2. Efter DI’s opfattelse er et stort fokus på energieffektiviseringendvidere forudsætningen for en omfattende indfasning af vedvarende energi, hvorfor deenkelte scenarier ikke kan stå alene.DONG Energy savner en kombination af de enkelte scenarier. Det er således, ifølge DongEnergy, ikke urealistisk, at vejen frem mod 2050 vil være kendetegnet af både markantVE-udbygning og betydelige energibesparelser. Den mulighed forfølges ifølge DongEnergy ikke i analysen.CO-industri fremhæver, at det er vigtigt at sikre fleksibilitet mellem de forskellige katego-rier. F.eks. bør indsatser vedrørende energibesparelser eller energirenovering også kunnerumme visse VE-initiativer, som ligeledes føres til reduktion af fossilt energiforbrug somf.eks. udvikling og installation af lokal VE-produktion på virksomheder og i privatboliger.Det Økologiske Råd synes, at der skal satses på scenariet med høj fokus på energieffekti-vitet og vedvarende energi – kun dette opfylder kravene.WWF Verdensnaturfonden mener, at det kunne have været hensigtsmæssigt at have udar-bejdet et scenarium med såvel store energibesparelser og en høj andel vedvarende energi.Antagelsen om et globalt marked for CO2Dansk Industri mener, at scenarierne for omstilling også skal vurderes i forhold til den si-tuation, hvor der først på længere sigt indgås en global klimaaftale – eller hvor der er enfragmenteret situation med regionsvise fremskridt.CO-industri peger på, at det antages, at der opnås enighed om en global klimaaftale inden2020, hvilket kan gøre energikøreplanen skrøbelig.Dansk Energi peger på, at det er meget besynderligt, at der ikke er lavet nogen scenarier,der viser en omstilling i EU, hvor resten af verden ikke gør det, og hvor priserne og forsy-ningerne med fossile brændsler er markant mere pressede.DONG Energy savner beregninger, der kombinerer ”dekarboniseringsscenarierne” medmindre optimistiske antagelser om en fælles global indsats mod klimaforandringer.Forudsætninger for brændselspriser og teknologiudvikling mv.Dansk Industri (DI) har forstået på kritikere af PRIMES-modellen, at investeringsomkost-ninger (up front omstillingsomkostninger) ofte undervurderes i modeller af den type, somPRIMES tilhører. DI kan være bekymret for, at der fokuseres for meget på konklusionenom, at det på langt sigt ikke vil være dyrere at omstille økonomien, set i forhold til at fåtilstrækkeligt afdækket, hvordan fordelingen af den økonomiske byrde for sektorerne vilvære på kort- og mellemlangt sigt. DI anerkender, at det er vanskeligt så langt ud i fremti-den at opstille scenarier og estimere omkostningerne. Alligevel er det ifølge DI bemærkel-sesværdigt, at alle scenarier vurderes at koste det samme. Disse pointer illustrerer om ikkeandet, at man skal være varsom med at overfortolke resultatet af PRIMES-analyserne.Derfor er energikøreplanen ifølge DI netop også et analytisk input til en kommende poli-tisk og teknisk diskussion og ikke en færdig facitliste for en grøn omstilling.Side 14

Dansk Energi (DE) fremhæver, at der kan stilles, og bliver stillet mange spørgsmål vedom selve modellen, der bruges til fremskrivningerne og scenarierne, nu også er anvende-lig. F.eks. virker det, ifølge DE, som om energieffektiviseringer generelt ses som mereomkostningskrævende end hvad andre modeller og DE´s erfaringer tilsiger. DE finderendvidere, at Kommissionens fremskrivninger af olieprisen synes besynderlig. En langsig-tet oliepris fra 2030 og frem til 2050 på 109$ virker meget optimistisk, hvilket også harstor betydning for gaspriserne, og dermed på omkostninger ved CO2-opsamling og –lagring (CCS), al den stund gas stadig forventet handlet indekseret i forhold til olieprisen ien rum tid fremover. En lav oliepris øger omkostningerne ved en grøn omstilling særligt itransportsektoren. Derfor kommer de meget sparsomme økonomiske oplysninger ud medet misvisende billede, der undervurderer de positive effekter ved en CO2-neutral omstil-ling. DE peger også på, at der ingen kvantificering af omkostninger er ved de forskelligescenarier. Det angives, at infrastrukturomkostningerne er på mellem 1.500-2.200 mia. €frem til 2050 alt efter hvor meget vedvarende energi, der kommer ind i energisystemet.Hvorvidt dette er korrekt skal, ifølge DE, ikke kunne siges, men det alternative tal for om-kostninger til importeret brændsel og øget energiafhængighed af andre regioner bør ogsåfremgå.Vindmølleindustrien foreslår, at der igangsættes en form for ”Cost-roadmap” for de for-skellige energiteknologier, der viser et sammenligneligt billede af "Cost of Energy" for deforskellige teknologier.WWF Verdensnaturfonden fremfører, at omkostningsforventningerne for den vedvarendeenergi er meget konservative, især vindkraft og geotermi. I energikøreplanen forventes så-ledes kun langsomme, begrænsede omkostningsreduktioner for de vedvarende energikil-der, bortset fra solenergi. Dermed afviger energikøreplanens beregninger, ifølge WWFVerdensnaturfonden, fra andre modelberegninger og lærekurver for VE-teknologier, derpeger i retning af langt større forventelige omkostningsreduktioner, bl.a. for vindkraft. Imodsætning hertil står energikøreplanens forventninger til omkostningsreduktioner foratomkraft og CO2-opsamling og –lagring (CCS). Da CCS fortsat er på et tidligt udvik-lingsniveau, må forudsigelser om omkostningsudvikling behandles med forsigtighed, iføl-ge WWF Verdensnaturfonden, hvorfor forventningen om en 45 % reduktion for CCS-teknologi frem mod 2050 virker højt sat. Tilsvarende peges på, at der kan stilles spørgs-målstegn ved, om der er empirisk grundlag for antagelserne om omkostningsreduktionerpå næsten 20 % for atomkraft frem mod 2050, specielt når øgede sikkerhedskrav tagesmed i betragtning. WWF Verdensnaturfonden fremfører også, at energikøreplanen efter alsandsynlighed undervurderer olieprisudviklingen.Greenpeace finder, at flere antagelser i Energikøreplanen særligt favoriserer fossilebrændsler og atomkraft, herunder:VE omkostninger antages at være for høje, f.eks. solceller.De forventede omkostningsreduktioner for vindmøller og geotermi er for forsigti-ge.Atomkrafts omkostningsreduktioner er for optimistiske set i forhold til hvad mar-kedet viser, og der er endvidere ikke taget højde for de fulde omkostninger herun-der affaldsbortskaffelse, afvikling og forsikring.Optimistiske antagelser om omkostningsreduktioner for CO2-opsamling og –lagring (CCS).Side 15

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

Meddelelsen blev første gang præsenteret i Rådets arbejdsgruppe for energi den 10. januar2012. Generelt modtog medlemslandene køreplanen ganske positivt. I de videre drøftelser,forventes, at flere medlemslande vil pege på et behov for en snarlig fastlæggelse af nyeklima- og energimål eller milepæle for 2030. Samtidig forventes flere lande at være skep-tisk indstillede over for udgiftskrævende politikopfølgning. En gruppe af lande synes atforetrække en teknologineutral sti mod en dekarboniseret energisektor i 2050, mens andrelande fremhæver ønske om mere vægt på energieffektivisering kombineret med en høj an-del af vedvarende energi.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil arbejde for en ambitiøs grøn vækst dagsorden i Europa, der kan bidrage tilat skabe ny vækst og beskæftigelse i Europa og til bæredygtig og effektiv brug af ressour-cer. Regeringen lægger vægt på, at EU lever op til målet om at reducere udledningerne afdrivhusgasser med 80-95% i 2050. Regeringen hilser Energikøreplan 2050 velkommensom et godt udgangspunkt for at bidrage til denne dagsorden og iværksætte drøftelser ommuligheder for at sikre en langsigtet udvikling mod en dekarboniseret energisektor karak-teriseret ved ressourceeffektivitet, bæredygtighed, energisikkerhed, konkurrenceevne, ogsolide offentlige finanser. Regeringen vil arbejde for, at meddelelsen bidrager til at frem-me, at EU når sine langsigtede klima- og energimål og bidrager til at understøtte arbejdetfor, at der i EU fastlægges bindende mål for energibesparelser og vedvarende energi – og-så efter 2020 – og at EU’s målsætning for reduktion af CO2-udledningen i 2020 sættes opfra 20 pct. til 30 pct. Den private sektor og herunder offentlig private-partnerskaber har envigtig rolle i forhold til at finansiere denne omstillingsproces.

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETIN-

GETS EUROPAUDVALG

Kommissionens meddelelse Energikøreplanen 2050,

KOM (2011) 885 endelig

Revideret notat