KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 171: Samlenotat forud for samrådet den 9/2-12, op til rådsmøde (energi) den 14/2-12, fra klima-, energi- og bygningsministeren

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet ogom ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EFCOM(2011) 370 final, 22. juni 2011Nyt notat1. ResuméKommissionen har den 22. juni 2011 fremlagt forslag til direktiv om energieffektivisering.Forslaget er en opfølgning på Kommissionens plan om energieffektivisering af 8. marts 2011, ogdet udmønter mange af de forslag, som indgik i planen.Energieffektivitet er en central del af Kommissionens 2020-strategi for smart, bæredygtig oginklusiv vækst samt strategien for et ressourceeffektivt Europa. Forslaget skal bidrage til at indfriden indikative målsætning om 20 pct. energibesparelser i 2020 i forhold til en baseline.Forslaget til direktiv om energieffektivisering har til formål at styrke rammerne for EU'slangsigtede arbejde med energieffektivisering og -besparelser. De foreslåede initiativer og reglerhar til formål at fjerne hindringer på energimarkederne og rette nogle af de fejl ved markedet, somhindrer en effektiv forsyning og anvendelse af energi.Forslaget til direktiv indeholder en række konkrete initiativer til forhold til energieffektivitet ienergianvendelsen (bl.a. energieffektivisering i den offentlige sektor, energispareforpligtelser forenergiselskaberne, energisyn og energiledelsessystemer samt måling af energiforbrug og informativfakturering), energieffektivisering af energiforsyningen (bl.a. fremme af energieffektiv opvarmningog køling, energikonvertering samt energitransmission og distribution) og nogle tværgåendebestemmelser (bl.a. om certificeringsordninger og fremme af energitjenester).Forslaget har overvejende fokus på realisering af rentable energieffektiviseringer, hvor de øgedeinvesteringsudgifter, der i nogle tilfælde kan være betydelige, opvejes af de lavere energiudgifter.Forslaget vil dog på kort sigt betyde øgede udgifter for stat, regioner og kommuner. Et reduceretenergiforbrug vil medføre afgiftstab for staten.På nuværende tidspunkt foreligger der primært foreløbige overvejelser om andre landes holdningertil forslaget. En række toneangivende medlemslande har fortsat undersøgelsesforbehold. En rækkemedlemslande tilkendegiver, at de ønsker at opretholde et højt ambitionsniveau, men samtidig tydernoget på, at mange lande ønsker en opblødning af de centrale initiativer i forslaget.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (energi) med henblik på en uformel debat.2. BaggrundEU-Kommissionen har den 22. juni 2011 fremlagt forslag til direktiv om energieffektivisering.Forslaget til direktivet er en opfølgning af Kommissionens plan om energieffektivisering af 8. marts2011, og det udmønter mange af de forslag, som indgik i planen.Direktivforslaget indeholder en række konkrete nye initiativer til fremme af energieffektivitetensåvel hos energiforbrugerne som i energiforsyningen. De forskellige initiativer skal være med til atsikre, at EU som helhed når det indikative mål om energibesparelser i det primære energiforbrug på20 pct. i 2020 målt i forhold til en baseline, og bane vejen for yderligere forbedringer afenergieffektiviteten derefter.2

Forslaget til det nye direktiv erstatter det nuværende direktiv om energieffektivisering ogenergitjenesteydelser (2006/32/EC) (bortset fra artikel 4, stk. 1 til 4) og det nuværendekraftvarmedirektiv (2004/8/EC), som – efter Kommissionens opfattelse - ikke har leveret deforventede resultater.3. Formål og indholdEnergieffektivitet er en central del af Kommissionens 2020-strategi for smart, bæredygtig oginklusiv vækst samt strategien for et ressourceeffektivt Europa. Som led i denne strategi har EUvedtaget målsætninger om at realisere energibesparelser i det primære energiforbrug svarende til 20pct. set i forhold til en baseline i 2020. De seneste fremskrivninger viser dog, at der med deeksisterende virkemidler og initiativer kun vil opnås besparelser svarende til ca. halvdelen af denfastsatte målsætning.På den baggrund indeholder Kommissionens forslag til det nye direktiv om energieffektivisering enrække nye initiativer og en række opstramninger af initiativer, som indgår i de to eksisterendedirektiver. Ifølge Kommissionen vil de skitserede nye initiativer sikre, at målsætningen om 20 pct.højere energieffektivitet i 2020 nås. Hvis det medio 2014 vurderes, at målet ikke nås, vilKommissionen overveje at foreslå bindende nationale mål for energieffektivitet.Forslaget til direktiv om energieffektivisering har til formål at styrke rammerne for EU's langsigtedearbejde med energieffektivisering og -besparelser. De foreslåede initiativer og regler har til formålat fjerne hindringer på energimarkederne og rette nogle af de fejl ved markedet, som hindrer eneffektiv forsyning og anvendelse af energi.Det fremgår af forslaget til direktiv, at en øget realisering af energibesparelser kan påvirke CO2-kvoteprisen under EU’s- kvoteordning, og det fremgår derfor af direktivet, at Kommissionen skalovervåge disse konsekvenser for at fastholde EU’s emissionshandelssystems incitamenter til atgennemføre CO2-besparende investeringer, og for at forberede de kvotebelagte sektorer på denkommende tids nødvendige innovationer.Forslaget til direktiv indeholder konkrete initiativer i forhold til følgende områder:Anvendelsesområde og energieffektivitetsmål:Direktivet opstiller en fælles ramme for at fremme energieffektivitet med henblik på at sikre, atEU’s mål om 20 pct. energibesparelser i 2020 nås, og for at bane vejen for yderligere forbedringerderefter. Det fremgår, at direktivet fastsætter minimumskrav, og at de ikke er til hinder for, at deenkelte medlemslande opretholder eller indfører strengere foranstaltninger, som er forenelige medEU-lovgivningen.I henhold til forslaget skal medlemslandene fastsætte et nationalt energieffektivitetsmål udtrykt somet absolut tal for det primære energiforbrug i 2020. Ved fastsættelsen af disse mål skal der tageshensyn til EU’s 20 pct.-mål, foranstaltningerne i det nye direktiv og de foranstaltninger, sommedlemslandene har taget for at nå energisparemålet i energitjenestedirektivet (2006/32/EF).Energieffektivisering i den offentlige sektor:I henhold til forslaget skal medlemslandene sikre, at 3 pct. af det samlede etageareal, der ejes afoffentlige organer, fra 1. januar 2014 renoveres hvert år, så de som minimum opfylder demindstekrav til energimæssig ydeevne, som er fastsat i medfør af artikel 4 i EU’s bygningsdirektiv(2010/31/EU). Kravet gælder bygninger med et nettoetageareal på mere end 250 m2, som ejes afoffentlige organer (stat, regioner og kommuner), herunder den almene boligsektor. Som led i3

gennemførelsen heraf skal der udarbejdes og offentliggøres en fortegnelse over alle offentligt ejedebygninger med angivelse af etageareal og energimæssige ydeevne.Samtidig skal medlemsstaterne sikre, at offentlige organer kun køber produkter, tjenester ogbygninger, som opfylder høje krav til energieffektivitet, jf. et bilag til direktivforslaget.Energispareforpligtelser for energiselskaberne:I henhold til forslaget skal alle medlemslande indføre en energispareforpligtelse for entenenergidistributørerne eller energileverandørerne i detailleddet, svarende til 1,5 pct. af deresenergisalg målt i energimængder i det foregående år, ekskl. energi anvendt til transport.Energibesparelserne skal de forpligtende parter opnå blandt slutkunderne i det aktuellemedlemsland.Energisyn og energiledelsessystemer:I henhold til forslaget skal medlemslandene arbejde for, at alle slutkunder får mulighed for at fåudført et energisyn, og der skal tilrettelægges programmer, som tilskynder husholdninger og små ogmellemstore virksomheder til at få foretaget energisyn. Samtidig skal medlemslandende sikre, atstore virksomheder får foretaget energisyn på en uafhængig og omkostningseffektiv måde afkvalificerede eller akkrediterede eksperter senest den 30. juni 2014 og derefter med tre årsmellemrum.Måling af energiforbrug og informativ fakturering:Forslaget indeholder en række bestemmelser om, at medlemslandene skal sørge for, at slutkunder tilelektricitet, naturgas, fjernvarme og/eller fjernkøling samt varmt brugsvand skal udstyres medindividuelle målere, der nøjagtigt viser slutkundens faktiske energiforbrug og angiver oplysningerom det faktiske forbrugstidspunkt. Samtidig er der bestemmelser om, at der ved installation afintelligente målere tages fuldt hensyn til målsætningerne om energieffektivitet og slutkundefordele.Endelig er der en række bestemmelser om hyppig fakturering af det faktiske forbrug.Energieffektiv opvarmning og køling:I henhold til forslaget skal medlemslandene senest den 1. januar 2014 fastlægge en national varme-og køleplan og underrette Kommissionen om den. Formålet med planen er at udnytte mulighedernefor at anvende højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og fjernkøling. Planerneskal ajourføres hvert femte år. Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for atudbygge en effektiv fjernvarme- og fjernkøleinfrastruktur, som kan åbne for etablering afhøjeffektiv kraftvarmeproduktion og anvendelse af spildvarme og vedvarende energikilder tilopvarmning og køling. Som led heri indeholder forslaget en række forpligtelser i forbindelse medetablering af nye termiske kraftværker, ved en gennemgribende fornyelse af eksisterende størreelprododuktionsanlæg og for større industrianlæg, der tilvejebringer spildvarme.Energikonvertering:I henhold til forslaget skal medlemsstaterne hvert trejde år udarbejde en dataoversigt for alle anlæg,der foretager forbrænding af brændstoffer og har en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50MW eller derover, og for anlæg, der foretager raffinering af mineralsk olie og gas på deres område.Datene i oversigten skal på opfordring stilles til rådighed for Kommissionen.Energitransmission og distribution:Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at de nationale energitilsynsmyndigheder tager behørigthensyn til energieffektiviteten i deres beslutninger om driften af gas- og elinfrastrukturen. De skalnavnlig sikre, at nettakster og -regler tilskynder netoperatørerne til at tilbyde systemtjenester tilbrugerne af nettet, som gør det muligt for dem at gennemføre energieffektiviseringsforanstaltninger4

som led i den fortsatte udbygning af de intelligente net. Som led heri skal medlemsstaterne bl.a.inden 30. juni 2013 vedtage planer, der vurderer potentialet for energieffektivisering i deresinfrastrukturanlæg til gas, elektricitet, fjernvarme og fjernkøling, og udpeger konkreteforanstaltninger og investeringer for indførelse af omkostningseffektive forbedringer afenergieffektiviteten i netinfrastrukturen med en detaljeret tidsplan for deres gennemførelse.Certificeringsordninger:Det fremgår af forslaget, at medlemsstaterne – med henblik på at nå et højt niveau af tekniskkompetence, objektivitet og pålidelighed – skal sikre, at der inden 1. januar 2014 findesattesteringsordninger eller tilsvarende kvalifikationsordninger for leverandører af energitjenester,energisyn og energieffektiviseringsforanstaltninger, herunder installatører af bygningsdele.Medlemsstaterne skal offentliggøre disse ordninger og skal samarbejde indbyrdes og medKommissionen om sammenligning og anerkendelse af ordningerne.Fremme af energitjenester:Det fremgår af forslaget, at medlemsstaterne skal fremme markedet for energitjenester og små ogmellemstore virksomheders adgang til det bl.a. ved at udarbejde en liste over energitjenesteleve-randører; tilvejebringe standardkontrakter; formidle oplysninger om foreliggendeenergitjenestekontrakter; fremme udbredelsen af frivillige kvalitetsmærker samt formidleoplysninger om finansieringsinstrumenter mv.4. Europa-Parlamentets udtalelserDet ansvarlige udvalg er ITRE, men ENVI fremfører også sin holdning til direktivet.Seneste melding fra ITRE-udvalget er, at afstemningen om forslaget er udskudt fra den 24. januartil den 28. februar med mulighed for at indhente EP-mandat til trilogforhandling påplenarforsamlingen den 28. marts. Udskyldelse af afstemningen hænger primært sammen med detstore omfang af ændringsforslag til direktivet (det er stillet over 1800 ændringsforslag), som hargjort det vanskeligt at opnå kompromisser internt i EP og være klar til afstemningen ultimojanuar. En plenarafstemning vil resultere i, at EP må vente med at optage trilogforhandlinger medRådet til efter den 28. marts, ligesom Rådet ikke kan få et mandat til forhandlinger, før det er blevetklart, hvilken tekst EP har som udgangspunkt for forhandlingerne.

5. NærhedsprincippetKommissionen anfører i forslaget, at medlemslandene ikke er på vej til at opfylde EU's mål om 20% forbedret energieffektivitet i 2020, og at opfyldelsen bedre nås på EU-plan vha. nyeenergibesparelsesforanstaltninger. Det er regeringens vurdering, at mulige problemer i forhold tilsubsidiaritet, som påpeget af flere lande, kan imødekommes ved øget fleksibilitet formedlemslandene, især i forhold til kravet om energirenovering af offentlige bygninger.6. Gældende dansk retForslaget vedrører en række danske love og bekendtgørelser, herunder bl.a.:Flere bestemmelser i el-, naturgas- og varmeforsyningslovene med tilhørende bekendtgørelser.De indeholder bl.a. de gældende bestemmelser om energiselskabernes energispareforpligtelser,om måling og regninger, om varmeplanlægning og om transmission og distribution af energi.Lov om energibesparelser i bygninger og lov om fremme af besparelser i energiforbruget, somindeholder bestemmelser om energibesparelser i den offentlige sektor.Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand og varme.5

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserUdgangspunktet er, at forslaget til direktiv alene lægger op til realisering af energibesparelser, somer samfundsøkonomisk rentable, og som samtidig understøtter målsætningen om at blive uafhængigaf fossile brændsler. I Kommissionens konsekvensanalyse estimeres, at forslagene generelt vil havepositive samfundsøkonomiske effekter, herunder for BNP, beskæftigelse privat forbrug. Forslagetvil dog kræve betydelige investeringer, der potentielt kan have betydelige statsfinansiellekonsekvenser. Reducerede energiudgifter vil kunne opveje en endnu ikke kendt del afinvesteringsudgifterne.Forslaget om energieffektiv renovering af offentlige bygninger kræver betragtelige investeringer. Iforbindelse med kravene til den offentlige sektor vil der også være udgifter forbundet medetablering og løbende opdatering af en oversigt over den offentlige bygningsbestand i både stat,kommuner og regioner. Forslaget kan endvidere kræve betragtelige investeringer i den almeneboligsektor. I det omfang de reducerede energiudgifter ikke opvejer investeringsudgifterne, vil detmedføre højere boligbetaling for lejerne og/eller fortrængning af andre renoveringstiltag underLandsbyggefondens renoveringsramme.Forslaget vil medføre et mindre energiforbrug, hvilket alt andet lige vil medføre et lavereafgiftsprovenu for staten.Administrative konsekvenser for erhvervslivetKommissionens forslag om obligatorisk energisyn for større industrivirksomheder vil isoleret setmedføre øgede omkostninger for erhvervslivet, men hvis de giver anledning til energibesparelser idet omfang, det fremgår af Kommissionens konsekvensanalyse, vil dette kunne dækkeomkostningerne til energisynet.BeskyttelsesniveauetForslaget vil have positive energi- og klimamæssige konsekvenser gennem reducering afenergiforbruget og nedbringelse af udledninger af drivhusgasser.8. HøringForslaget til direktiv om energieffektivisering, som Kommissionen fremlagde den 22. juni 2011,blev den 29. juni 2011 sendt i høring hos en bred kreds af organisationer og interessenter med fristden 19. august 2011. Nedenfor er de mange modtagne høringssvar sammenfattet.

Generelle kommentarerDI anfører, at en øget indsats for energieffektivisering kan bidrage til, at CO2-målene nås mereomkostningseffektivt samtidig med, at forsyningssikkerheden og konkurrenceevnen styrkes. FRIanfører, at en øget indsats for energieffektivisering og -besparelser kan bidrage til, at CO2-målenenås på samfundsøkonomisk bedst vis, uden at forsyningssikkerheden og konkurrenceevnen ændres.Landbrug & Fødevarer støtter direktivets mål om, at energieffektivisering skal have en central pladsi EU’s klima- og energipolitik, og anfører, at energieffektivisering kan medvirke til både bedrekonkurrenceevne for virksomhederne og en omkostningseffektiv opfyldelse af CO2-målene.Håndværksrådet bakker generelt op om målsætningerne i forslaget, og hæfter sig særligt ved, at desmå og mellemstore virksomheder skal gives ”teknisk bistand”, hvilket de ser som en klarforudsætning for, at energisparepotentialet i denne målgruppe lader sig realisere.TEKNIQ støtter, at energibesparelser bør have en central rolle af hensyn til klima,forsyningssikkerhed og beskæftigelse og er enig i, at det er en af de mest omkostningseffektivemåder til at opnå de opstillede mål. VELTEK er tilhænger af, at man i EU-regi stiller krav tilnational energieffektivisering, men de finder, at den danske organisering af energispareindsatsen eruambitiøs.Dansk Energi er positivt indstillet over for direktivforslaget og ser forslaget som et yderligere skridti retning af at sikre EU’s reduktionsmål i energiforbruget med 20 pct. i 2020, og finder det positivtat der med sammensmeltning af de to direktiver kommer mere fokus på kraftvarme. DONG Energyer grundlæggende positivt indstillet over for Kommissionens forslag, som kommer til at udgøre etvigtigt instrument i energieffektiviseringsindsatsen i EU, og noterer med tilfredshed, atKommissionen har spejlet sig i erfaringerne med den danske energispareindsats.Energiforum Danmark er grundlæggende positive overfor direktivet og de mange forslag heri. Deter bydende nødvendigt med flere energispareaktiviteter, hvis målet om 20 pct. besparelser skal nås i2020. WWF finder forslaget positivt, da energieffektiviseringer er et af de vigtigste og billigsteredskaber til at opnå CO2 reduktioner. De finder at bindende mål burde have været en del afdirektivet.Rockwool finder, at forslaget langt fra lever op til hvad man kunne forvente set i lyset af, at EU-landene kun er på vej mod at levere halvdelen af EU’s mål om 20 pct. energibesparelser i 2020.BAT-kartellet finder det positivt, at Kommissionen forsøger at opstille en fælles ramme forenergieffektivisering i EU, og anfører at konsekvensanalysen viser, at de ekstra omkostninger ved atopnå 20 pct. målet er beskedne i forhold til fordelene. De finder det positivt at muligheden forbindende mål, hvis der ikke opnås tilfredsstillende resultater, fastholdes. CO-industri er enig ibehovet for et nyt og revideret direktiv for energieffektivisering.Sammenhæng med CO2-kvoteordningenI forhold til direktivets betydning for kvoteprisen opfordrer DI til, at reglerne for EU’s kvotesystemfrem til 2020 bliver implementeret, som det allerede er politisk besluttet. Der bør ikke skabesusikkerhed om rammebetingelserne for systemet. Landbrug & Fødevarer finder, at direktivetskonsekvenser for CO2-kvoteprisen ikke er tilstrækkeligt belyst, og opfordrer til at der fra danskside arbejder for at dette bliver belyst hurtigst muligt.Dansk Energi ser med bekymring på, at der i Kommissionens forslag ikke er taget højde for denmeget negative effekt på CO2-kvoteprisen, og opfordrer regeringen til at få dette konkretiseret iforhandlingerne. DONG Energy noterer med bekymring, at Kommissionens forslag ikke tagerbehørigt højde for den meget negative effekt på CO2-kvoteprisen, som implementeringen af7

direktivet må forventes at få. Det risikerer at underminere den rolle kvoteprisen bør spille somstimulans for klimavenlige investeringer i kvotesektorerne.Mål for energieffektiviseringDI finder det uhensigtsmæssigt, at Kommissionen allerede i 2014 vil vurdere om der skal fastsættesnationale mål. Det kan ikke forventes, at direktivet vil være slået igennem allerede i 2014. Landbrug& Fødevarer mener ikke, at der i første omgang er brug for bindende mål på nationalt plan, og deter for tidligt og derfor uhensigtsmæssigt allerede i 2014 at foretage en revurdering af dette. DONGEnergy mener, at den nuværende indsats for energieffektivisering i EU ikke har været en succes,bl.a. som følge af at EU’s 20-procent mål ikke har haft et tilstrækkeligt stærkt juridisk grundlag.Derfor støtter de forslaget om med dette direktiv at opstille en række bindende foranstaltninger, derreducerer energiforbruget.Det Økologiske Råd anfører, at de helst havde set bindende mål for forbruget af primær energifordelt på medlemslandene efter potentiale, ekspertise og økonomisk formåen. Når der ikke eropbakning hertil bør der fastlægges en række bindende virkemidler, som kan sikre at 20 pct. målet i2020 nås og som peger hen mod omtrent en halvering af EU’s primære energiforbrug i 2050.Rockwool finder det positivt, at Kommissionen er klar til at fremsætte forslag om bindendenationale mål, såfremt deres evaluering i 2014 viser, at man ikke når målet i 2020.Energieffektivisering i den offentlige sektorDI og FRI er enige i, at det offentlige har en rolle i at gå forrest, og de anfører, at der for at sikrekvalitet og omkostningseffektivitet, i højere grad bør tænkes i grundige renoveringer (dyberenoveringer) ved energioptimering af de offentlige bygninger. På grund af bygningernes langelevetid bør der kunne accepteres længere tilbagebetalingstider. Dansk Byggeri finder, at det er afstor betydning, at det offentlige går forrest i energirenoveringen og på den måde bidrager til atskabe et marked for energirenoveringer, og de støtter derfor de konkrete forslag tilenergirenoveringskrav for offentlige bygninger. De finder at det offentlige bør stilleenergieffektivitetskrav til de bygninger, som de fremover køber eller lejer. Landbrug & Fødevarerer af den opfattelse, at den største indsats for energieffektiviseringer i de kommende år bør være iden offentlige sektor, da der her er et stort potentiale, herunder behovet for meget grundigerenoveringer.KL finder det uklart om det er om det er undersøgt, hvorvidt reglen om årlig energirenovering af 3pct. af det samlede etageareal er den bedste måde at opgøre energieffektiviseringen af dekommunale bygninger. Forslaget medfører en ekstra administrativ byrde, og går for vidt i sindetaljeringsgrad. I forhold til energieffektive indkøb anbefaler KL, at der udelukkende bliver taleom vejledninger, redskaber og opfordringer til frivillige initiativer. København Kommune anfører,at løbende renovering af offentlige bygninger med krav om energirenovering som integreretelement vil være den mest effektive måde til at opnå store energibesparelser i den offentligebygningsmasse, og de tilføjer, at den foreslåede renoveringstakt med renovering af 3 pct. årligt(større renoveringer med 33 års mellemrum) modsvarer de tekniske levetider for mange af devæsentlige bygningsdele med energimæssige betydning, f.eks. tag, vinduer og større tekniskeanlæg, hvis levetid typisk ligger mellem 20 og 50 år. Der er imidlertid få offentlige organer(herunder kommuner), der set over længere perioder, har afsat så store midler til renovering afbygninger, som renovering af 3 pct. af bygningsmassen årligt forudsætter, og konsekvensen erderfor, at store dele af især den kommunale bygningsmasse er nedslidt og forfalder. Konkret anførerde, at en eventuel regulering af renoveringstakten bør rumme væsentlig større tidsmæssigfleksibilitet, og at det vil være hensigtsmæssigt, at der indføres en differentieret strategi, der tagerhøjde for muligheder og potentialer i de forskellige bygningselementer. I forhold til bestemmelsen8

om synliggørelse af offentlige bygningers energiforbrug bør der indarbejdes forpligtelser for privateejere af bygninger anvendt til kommunalt brug.BL – Boligselskabernes Landsforening anfører, at det ikke forekommer velovervejet at sættealmene boliger i samme ramme som skoler, hospitaler og offentlige administrationsbygninger, mensandre boligformer ikke berøres af kravene. Hermed skabes en markant og uhensigtsmæssigforskelsbehandling. De anfører, at der intet sagligt grundlag er for at lægge et særligt pres påenergirenovering af almene boliger, og at kravet om energirenovering af 3 pct. af boligerne årligtumuligt kan finansieres inden for de nuværende rammer. De finder, at kravene om indkøb afenergirigtige produkter, bygninger og tjenester kan medføre lejeforhøjelser i det omfang kraveneikke tjener sig ind ved en tilsvarende energibesparelse, og de anfører, at det er uklart om kraveneogså gælder for byggematerialer ved nybyggeri.Energiforum Danmark bakker op om, at den offentlige sektor skal gå foran både når det gælderenergieffektive indkøb, energiledelse og energirenovering, og de finder at en årligenergirenoveringsrate på 3 pct. fra 2014 er ambitiøs men realistisk. Det Økologiske Råd støtter enforpligtelse for det offentlige til at renovere deres bygninger, og de finder et niveau på 3 pct. årligtvil være nødvendigt for at sikre at det offentlige yder sin indsats frem til 2050. De foreslår, atforpligtelsen ændres til et meget simplere krav om at gennemføre en absolut reduktion i detoffentlige energiforbrug svarende til det forventede effekt i Kommissionens impact assesment.WWF finder forpligtelsen til at renovere 3 pct. af de offentlige bygninger årligt fornuftigt, men detbør også gælde for de små bygninger, og det skal sikres, at der er tale om dybe renoveringer.Rockwool finder, at det er fint at bruge den offentlige sektor som foregangssektor. Etrenoveringsmål på 3 pct. per år af arealet svarer til den nødvendige renoveringsrate, hvis hele deneksisterende bygningsmasse skal renoveres inden 2050. De anfører, at forslaget desværre kunomfatter offentlige bygninger, og det bør præciseres, at den almene boligsektor og andet offentligtstøttet byggeri er omfattet af kravet. Grænsen på 250 kvadratmeter bør fjernes, og der bør defineresen ambitiøs, national lav-energi klasse for renovering.BAT-kartellet er glade for, at offentlige organer på nationalt, regionalt og lokalt niveau skal danneeksempel med hensyn til energieffektivitet. De bakker op om forslaget om årlig renovering af 3 pct.af de offentlige bygninger. De støtter forslaget om en fortegnelse over alle bygninger, som kandanne grundlag for en energieffektivitetsplan for alle offentlige organer. CO-industri ser isærforslaget om, at 3 pct. af den offentligt ejede bygningsmasse skal renoveres hvert år som positivt.De tilslutter sig også, at energieffektivitet skal indgå med større vægt i offentlige indkøb.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste anfører, at forslaget om årlig renovering af 3 pct. afbygningsarealet kan medføre ikke uvæsentlige omkostninger for forsvaret, og tilsvarende gælder forkravet om energieffektive indkøb. De anfører også, at der kan være militære/forsvarsmæssigehensyn, der vejer tungere.Energispareforpligtelser for energiselskaberneDI og FRI anfører, at det er positivt, at Kommissionen har været inspireret af de gode erfaringer iDanmark, og de anfører, at der i de nationale ordninger bør sættes krav til gennemskuelighed,additionalitet og for tredje part til at levere besparelserne. Dansk Byggeri finder, at det er for tidligtat konkludere om den danske model for energibesparelser via energidistributionsselskaberne er ensucces. Den danske model bør derfor kun være en af flere mulige modeller i direktivet. De finder, atstaterne bør sikre økonomisk støtte til gennemgribende energirenoveringer. Landbrug & Fødevarerkan støtte en model, hvor energiselskaberne pålægges konkrete energisparemål. Indsatsen skalbygge på markedsmæssige principper, og der skal være fuld gennemsigtighed med hensyn til9

prisfastsættelse. Samtidig er det helt afgørende, at modellen udformes således at nogle aktører ikkekan misbruge deres stilling. Håndværksrådet anfører, at energiselskabernes indsats i meget storudstrækning er rettet mod de store virksomheder. Denne skævhed skyldes bl.a. at en rækkeenergiselskaber sammenblander deres energispareforpligtelser og deres kommerciellesalgsaktiviteter, og den forstærkes af, at man fra myndighedernes side stiller krav om flest muligebesparelser for færrest mulige midler.TEKNIQ finder, at man i Danmark har set nogle uheldige konsekvenser af at pålæggeenergiselskaberne energispareforpligtelser. Bl.a. anvender nogle af selskaberne midlerne til atskaffe sig en konkurrencefordel i forhold til andre aktører. De finder, at markedet bør være åbent ogtransparent for alle aktører. VELTEK mener, at selskaberne på elområdet får allokeret ressourcer,som beklageligvis i 80 pct. af tilfældene ender i deres egne forbundne virksomheder, og atselskabernes rådgivere ikke er klædt ordentlig på til den vigtige opgave.Dansk Energi støtter, at distributions- og handelsselskaberne får en betydelig rolle ienergispareindsatsen, og de finder at en forpligtelse til energiselskaberne er det stærkestevirkemiddel til at reducere energiforbruget. De anfører, at det er en forudsætning, atenergiselskaberne kan få deres omkostninger i forbindelse med opfyldelse af forpligtelsen dækketvia tarifferne, og at det er afgørende, at selskaberne har metodefrihed til at skaffe de bedstebesparelser for færrest omkostninger. De finder, at alle selskaber uanset størrelse skal haveforpligtelser; at transportsektoren skal indgå i direktivet, og at indsatsen skal være rettet mod detendelige energiforbrug. De mener, at det bør være medlemslandene som fastlægger retningslinjerfor opgørelse af besparelser, levetider, standardværdier mv. på baggrund af guidelines fraKommissionen, og de anfører, at bestemmelsen om at medlemslandene kan få godkendt alternativertil energispareforpligtelser bør udgå. De er positive overfor et system med gensidig anerkendelse afenergibesparelser på tværs af medlemslandene.HMN Naturgas finder, at de anførte krav til data og dokumentation for de realiserede besparelser erunødigt omfattende og bureaukratisk. DONG Energy støtter forslaget om, at medlemslandene skalindføre energispareforpligtelser for energiselskaberne. De finder, at det er vigtigt at de nationalemarkeder bliver så åbne som muligt for tredje parter, der ønsker at levere energitjenester til deforpligtende selskaber, og de anfører, at det er uhensigtsmæssigt at transport ikke er omfattet.Energi- og Olieforum støtter op om sigtet med direktivet, og finder det afgørende, at det ikkeændrer på muligheden for at nationalstaterne kan beholde deres nuværende frivillige ordninger.Energiforum Danmark finder at energispareforpligtelserne også skal gælde for leverandører af olietil slutkunder, og at der bør stilles krav om fuldstændig transparens i forhold til finansieringen afindsatsen og brugen af midlerne. De nævner også, at man havde stillet tredjepartsaktører bedre, hvisman havde forpligtet energiselskaberne til at inddrage sådanne aktører.Det Økologiske Råd støtter anvendelsen af energispareforpligtelser for energiselskaberne, menindsatsen må forstærkes ved enten ikke at fritage de små selskaber eller ved at indfase en øgning afmålet op til 2,5 pct. årligt i 2020. Forpligtelserne bør udtrykkes i besparelser i slutforbruget, og deanfører at der er klare fordele ved økonomien til spareindsatsen kommer direkte fraenergiselskaberne/energiforbrugerne. De finder, at der ikke bør være mulighed for at handle medbesparelser over grænserne, og anfører at artikel 6, pkt. 9, som giver Kommissionen mulighed for atfastsætte regler om energibesparelser kan handles over landegrænserne, bør udgå. Endelig anførerde, at det er afgørende, at energiselskabernes indsats fokuserer på dybe renoveringer af bygninger,og at det er en dårlig idé at udarbejde fælles standardværdier for hele EU. WWF finder atenergispareforpligtelser for energiselskaberne er det mest bindende og effektive virkemiddel, nårbindende mål aktuelt ikke er politisk realistisk. De finder, at forslaget bør styrkes på en række10

områder. F.eks. bør de små selskaber ikke friholdes, målet bør gradvis øges og der bør være fokuspå dybe renoveringer. De er desuden bekymrede over undtagelsesbestemmelserne i artikel 6, pkt. 9.Rockwool finder, at det er vigtigt, at energiselskabernes forpligtelser bliver formuleret både i finalog primær energiforbrug for at undgå at besparelserne realiseres i form af brændselssubstitution.Der bør være sikkerhed for fri konkurrence, og besparelser med lang levetid bør tilgodeses. BAT-kartellet er positiv overfor at pålægge energiselskaberne en energispareforpligtelse, og de nævner idenne sammenhæng, at det kan være hensigtsmæssigt at se på størrelsen af de faste tariffer.Energisyn og energiledelseDI mener, at direktivet bør ændres så der er ikke er krav om at større virksomheder skal havegennemført et energisyn hvert tredje år. I stedet bør medlemslandene tilskynde de størrevirksomheder til at indføre energisyn. Landbrug & Fødevarer er imod at der skal være tvungneenergisyn. Der bør anvendes mere fleksible tiltag, der passer til de enkelte virksomheders behov.FRI støtter et fokus på energibesparelser i de mindre og mellemstore virksomheder, hvor det kanvære en særlig udfordring at høste energibesparelser. Og de finder, at direktivet bør ændres såmedlemslandene i stedet skal tilskynde de større virksomheder til at indføre energisyn – og samtidigskal der være fokus på gennemførelse af de identificerede besparelser. TEKNIQ finder at direktivetmed fordel kunne åbne for, at installatører og andre håndværkere får en større rolle i forbindelsemed identifikation og gennemførelse af energibesparelser.Dansk Energi ser positivt på, at slutkunder skal have muligheder for energisyn, men finder at det vilvære mere hensigtsmæssigt at større virksomheder i stedet indfører energiledelse. HMN Naturgasanfører, at erfaringerne viser at energisyn ikke nødvendigvis fører til energibesparelser, og at detderfor er vigtigt, at der fastsættes krav om hvem og hvornår der skal foretages opfølgning for atfremme realisering af de anviste besparelser.Københavns Kommune foreslår, at de periodiske energisyn suppleres med krav, der sikrer højkvalitet og anvendelige resultater, herunder let tilgængelige data, og de finder at det ikke vil væreomkostningseffektivt at gennemføre disse med tre års mellemrum. Energiforum Danmark finder, atideen med energisyn og energiledelse i store virksomheder er god, og de undrer sig over at der ikkerefereres til den europæiske standard for energiledelse (DS/EN16001). De finder, at det bør værenok at de eksperter, som skal foretage energisyn er certificeret.Det Økologiske Råd nævner, at energiselskabernes indsats er vigtig i forhold til realisering afenergibesparelser i virksomhederne, og de finder at det er en svaghed, at der i forbindelse medenergisyn ikke er krav om gennemførelse af de identificerede besparelser. Dansk Standard finderdet hensigtsmæssigt, at Kommissionen foreslår anvendelse af energiledelsessystemer, energisyn,energitjenster mv., men de finder at direktivet er svagt når det handler om at indføre energiledelse,som kan give betydelige besparelser. Det er ikke nok at anbefale, tilskynde, osv. Der er brug formere håndfaste formuleringer.BAT-kartellet vurderer, at et omkostningseffektivt energisyn, der illustrerer den mulige besparelse,kan være et være et incitament, der kan være med til at trække markedet for energirenovering igang.Måling og informativ faktureringDI finder, at udrulning af fjernaflæste målere bør vurderes i forhold til om omkostningerne står målmed de opnåede besparelser. Der bør være fokus på de kunder, der har et potentiale for et merefleksibelt forbrug, så som husholdninger med elbiler og/eller varmepumper. De finder, at der ikke i11

tilstrækkelig grad skelnes mellem gas- og elsystemer. FRI støtter, at forbrugere, der er fjernaflæste,skal kunne delegere adgang til data videre til 3. part, som kan handle på vegne af forbrugeren.Dansk Byggeri anfører, at faktureringen for varme i højst muligt omfang skal væreforbrugsafhængig og proportional med det faktiske forbrug, og der bør derfor stilles krav om, atslutforbrugernes faste forbrugsafhængige betalinger kun undtagelsesvis må udgøre mere end 10 pct.af den samlede varmeregning. BL - Boligselskabernes Landsforening anfører, at der med reglerneom måling lægges op til en betydelig skærpelse i forhold til i dag, og der er behov for en nøjegranskning af de økonomiske konsekvenser. KL anfører, at der fortsat bør være mulighed for årligafregning i forbindelse med nettoafregningsformer for solceller.Dansk Energi anfører at forslagene i artikel 8 ikke harmonerer med de øvrige EU-beslutninger påområdet, herunder den netop gennemførte evaluering af Måleinstrumentdirektivet (MID-direktivet),hvor alle de foreslåede ændringer af elmålerens funktionalitet blev afvist. De finder derfor, atkravene til elmålere bør udgå af direktivet. De finder, at en hyppigere faktureringsfrekvens vil væreomkostningstungt, og indebære øgede omkostninger, som i sidste ende vil skulle betales afkunderne. Hvis kunderne vælger en hyppigere fakturering bør de betale de faktiske omkostningerforbundet med dette. De anfører, at de allerede installerede fjernaflæste målere ikke kan sende datatil kunden og til tredjemand, og at prisoplysninger normalt ikke vil være tilgængelige på måleren.HMN Naturgas og Naturgas Fyn anfører, at forslagene vil betyde at de skal etablere fjernaflæsningaf alle forbrugere og månedsfakturering af alle de forbrugere, der i dag bliver acontofaktureret. Detvil kræve meget betydelige investeringer og store løbende driftsudgifter, og efter deres vurdering vileffekten i form af reduceret energiforbrug været begrænset. De anbefaler derfor, at bestemmelserneom måling og fakturering – for så vidt angår naturgas – udgår af direktivet eller at det klart kommertil at fremgå, at de kun skal implementeres i de enkelte medlemslande i det omfang cost-benefitanalyser viser fordele.DONG Energy bemærker, at bestemmelserne de facto indebærer timeafregning og fjernaflæsning,hvilket vil være en kraftig skærpelse af 3. elmarkedsdirektiv, hvor der kun skulle etableresfjernaflæsning for mindst 80 pct. af kundemassen, såfremt der var en samfundsmæssig gevinst. Forforbrugere med et normalt husholdningselforbrug kan fjernaflæsning ikke genere tilstrækkelig storeenergibesparelser og fleksibilitet til at dække udgifterne til obligatorisk udrulning af fjernaflæstemålere. De anfører, at der er markant forskel på el- og gassystemerne, og kravene mellem disse 2områder differentieres yderligere, og at månedfakturering af el- og gaskunder ikke eromkostningseffektivt.Dansk Fjernvarme anfører, at månedlige slutafregninger af varme må forudses at betyde forøget”brændeovnseffekt” i de kolde måneder, og dette er uhensigtsmæssigt. Energiforum Danmarkfinder at information om forbrug skal kobles med handlingsanvisninger og forklaringer, og definder at månedlige regninger baseret på faktisk forbrug vil skabe store problemer for socialt dårligtstillede familier. De nævner også, at det er tvivlsomt om omkostningerne ved de langt flereafregninger og aflæsninger kan opvejes af gevinsten ved tiltaget.Det Økologiske Råd mener, at de opgjorte effekter af fjernaflæste målere og månedlige regninger erkraftigt overvurderet, og de finder at fokus bør flyttes til de bagvedliggende styringssystemer, somskal sikre, at et fleksibelt forbrug, som f.eks. opladning af elbiler, individuelle varmepumper ogcentrale varmepumper, kan medvirke til at optimere EU’s energisystem.Sikkerhedsstyrelsen anfører, at bestemmelserne reelt betyder stop for mekaniske målere. Det er itråd med udviklingen inden for el, fjernvarme og fjernkøling, men på gasområdet er det anderledes,idet der bruges mekaniske målere langt de fleste steder. De målere, der bruges i dag, opfylder12

næppe kravene, hvorfor de fleste af de nuværende målere skal udskiftes. De mener, at detformentlig ikke vil være et større problem at udvikle elektroniske målere, som kan leve op tilkravene. De forudser, at kravene til varmefordelingsmålere kan give store problemer, og de anførerat nogle af kravene ikke er i overensstemmelse med de europæiske standarder.Fremme af effektiv opvarmning og kølingDI finder at det er positivt, at der stilles krav om nationale varme- og køleplaner. Planerne bør tagehøjde for det langsigtede perspektiv for energiforsyningen mod uafhængighed af fossile brændsler.DI og FRI understreger, at det skal indskærpes, at medlemslandeneskaludarbejdeundtagelsesbestemmelser, hvis cost-benefit analysen viser, at en installation ikke er rentabel.Landbrug & Fødevarer finder det fornuftigt, at der skal opstilles nationale varme- og køleplaner,men virkningen for forbrugerpriserne bør vurderes nøje, og det bør være op til de enkelte lande atafgøre de konkrete energisystemer.Dansk Energi anfører, at forslagene næppe vil få den store påvirkning for det danske energisystem,idet Danmark allerede har et udbredt fjernvarme- og kraftvarmesystem. De finder, at etablering afkraftvarme primært bør ske på baggrund af cost-benefit analyser, og at der bør tages hensyn til denøgede andel af vindbaseret elproduktion. DONG Energy finder, at ordlyden omkraftvarmeproduktion fra alle nye eller fornyede værker på mere end 20 MW er for rigid. Iforbindelse med cost-benefit analyser skal der tages højde for den fleksibilitet, som udviklingenmed et energisystem med en stor andel fluktuerende vedvarende energi fordrer.Dansk Fjernvarme finder, at det er meget positivt, at Kommissionen foreslår at vende bevisbyrdenvedrørende fjernvarme. Med forslaget skabes en situation hvor kraftvarme er normen, hvorfra derkan gøres undtagelser, såfremt de er berettigede og saglige. De finder, at Danmark skal arbejde for,at undtagelser fra denne norm alene bevilges når det er sagligt og velbegrundet. De finder, athensyntagen til lagring af CO2 i undergrunden ikke bør være en berettiget undtagelse. Endeliganfører de, at cost-benefit analyserne skal være en reel analyse, som dybtgående demonstrerer desamfundsøkonomiske og energieffektivitetsmæssige virkninger af de alternative muligheder vedetablering af ny kapacitet.KL anfører, at det bør overvejes hvordan udarbejdelsen af nationale varme- og køleplaner kanpasses ind i det danske plansystem, hvor der arbejdes med revisioner hvert fjerde år, og atudarbejdelsen skal ske i tæt samarbejde med det kommunale niveau. Energiforum Danmark finderat kravet om planer for effektiv opvarmning og køling er en god idé, men de havde gerne set, atplanlægningen i høj grad også omfattede energibesparelser. Det Økologiske Råd finder, at derprimært bør være fokus mod etablering af fjernvarme- og fjernkølingssystemer, og tilgangen idirektivet derfor er for snæver. Der er ikke plads til flere termiske kraftværker med levetider på over40 år, hvis EU’s målsætning om reduktion af udledningen af drivhusgasser med 80-95 pct. i 2050tages i betragtning. WWF finder, at der bør fastsættes krav om, at ny kraftværkskapacitet er baseretpå biomasse eller affald, og at det bør præciseres at prioriteringen af el fra kraftvarme skalunderlægges prioritet for el fra VE.Rockwool anfører, at det det er centralt at den strategiske energiplanlægning først fokuserer på atnedbringe energiforbruget gennem langsigtede planer for energirenovering, og at der er et stortbehov for at tilvejebringe de fornødne, økonomiske ressourcer til gennemgribende renovering afbygningsmassen.Rambøll anfører, at forslaget er godt, og at det er i overensstemmelse med andre direktiver. Deanfører, at ny kraftværkskapacitet kun bør kunne etableres på pladser, hvor det er muligt at udnytteoverskudsvarmen.13

Energitransmission og -distributionDI støtter forslaget om at tilsynsmyndighederne skal sikre muligheden for dynamisk prissætning afnettariffer, og de nævner at det bør undersøges om bestemmelserne om, at der skal udarbejdesplaner om energieffektivisering af netinfrastrukturen harmonerer med at det er netselskabernes somhar kompetencen til at beslutte investeringer i infrastrukturen.Dansk Energi opponerer meget imod forslaget om at yde prioriteret eller garanteret adgang - ellerpå anden måde skaffe forrang - til elnettet for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion. Deter ugunstigt for elmarkedet. Produktionen bør afsættes på markedsvilkår. Dansk Energi og DONGEnergy støtter, at der skal være mulighed for at anvende tidsdifferentierede tariffer, men der er ikkegrundlag for at indarbejde en udtømmende liste over mulighederne herfor. De finder også, atforbedringer af energieffektiviteten i distributionsnettet bedst foretages af de enkelte netselskaberud fra driftsøkonomiske principper.Rockwool anfører, at der inden for alle forsyningsformer bør etableres en prisstruktur, som sikrermotivation til energibesparelser. Høje, faste tariffer er ikke motiverende.Attesteringsordninger og energitjenesterDI støtter op om understøttelse af energitjenester og energiydelseskontrakter. Håndværksrådetfinder, at det er vigtigt at attesteringsordninger og/eller kvalifikationsordninger udformes på ensådan måde, at de let tilgængelige og håndterbare, da sådanne ordninger typisk er megetomkostningskrævende for de berørte virksomheder. De anfører også, at optagelsen på listen overenergitjenesteleverandører bør tage afsæt i objektive kriterier. TEKNIQ advarer mod, at derindføres krav om akkreditering, certificering eller lignende, idet sådanne krav vil medføre envæsentlig omkostning for den enkelte virksomhed, og de anbefaler, at branchen inddrages iudarbejdelse af lister over energitjenesteleverandører.HMN Naturgas forudsætter, at naturgasdistributionsselskabernes indsats er omfattet således atselskabernes rådgivere kan blive attesteret efter de pågældende ordninger. DONG Energy er enig i,at certificeringsordninger for leverandører af energitjenester og energisyn kan være med til at sikreen endnu højere grad af teknisk kompetence og pålidelighed i det udførte arbejde.Andre kommentarerDansk Energi finder at konverteringsfaktorerne for beregning af primær energi, herunder faktorenpå 2,5 for el, bør tages ud af direktivet. En større andel af elproduktionen fra VE vil betyde atfaktoren falder. Dansk Fjernvarme anfører, at primærenergifaktoren for fjernvarme højst bør være0,8.Energi- og Olieforum understreger, at det skal sikres, at bestemmelserne i artikel 11 ikke betyder, atolieraffinaderierne pålægges yderligere administrative byrder, som stiller dem dårligere ikonkurrence med deres ikke europæiske konkurrenter.HMN Naturgas kan tilslutte sig, at ejer/lejer problematikken bliver løst. EjendomsforeningenDanmark støtter fuldt ud, at der bliver taget initiativ til, at det såkaldte paradoksproblem – detforhold, at en udlejer af en fast ejendom har et begrænset incitament til at udføre energibesparendeforanstaltninger – skal løses. De anfører at den nuværende udformning af lejelovgivningen udgør envæsentlig barriere for at skabe rentabilitet ved energibesparende foranstaltninger. BAT-kartelletforeslår en forøgelse af Landsbyggefondens årlige ramme til støtte til energirenoveringer, og debeklager, at forslaget ikke indeholder konkrete tiltag til at løse ejer/lejer-problematikken. De nævnerogså, at der er et stort behov for videreuddannelse.14

Dansk Transport og Logistik henviser til deres kommentarer til Kommissionens hvidbog om denfælles transportpolitik, og har ikke specifikke bemærkninger til forslaget.Sagen blev behandlet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 3. november 2011. Følgendebemærkninger blev fremført:TEKNIQ henviste til det generelle høringssvar og påpegede, at det er uhensigtsmæssigtudelukkende at lade energiselskaberne få en energispareforpligtelse, da det forhindrer et åbent ogtransparent marked og dermed lige muligheder for alle aktører.DI påpegede, at der kun skal være krav om etablering af kraftvarme og nyttiggørelse afoverskudsvarme, hvis det er omkostningseffektivt for de enkelte virksomheder.Dansk Energi støttede den danske holdning til energispareforpligtelsen for energiselskaber, da derbør være fokus på selve målet og ikke på, hvem der konkret skal gennemføre energibesparelserne.Desuden burde regeringen støtte en set-aside som led i direktivet, hvilket vil være i tråd medregeringens mål om en øgning af EU's mål om CO2-reduktioner til 30 % i 2020. Det ØkologiskeRåd støttede synspunktet om at holde fokus på, at den rigtige tekst vedrørende energisparemålet forenergiselskaberne skal ind i direktivet. Efterfølgende må man i en dansk sammenhæng se på,hvordan det bedst implementeres.Greenpeace støttede regeringens holdning om, at evalueringen af direktivet fremrykkes til 2013 ogmente, at ikrafttrædelsestidspunktet også burde fremrykkes for energirenovering af offentligebygninger, tvungne energisyn for store virksomheder og udarbejdning af nationale varme- ogkøleplaner. Greenpeace støttede regeringens holdning om, at der ikke skulle være mulighed forenergibesparelser handles mellem medlemslandene. I forhold til sammenhængen med ETS varproblemet dog for stort til blot at blive overvåget, som foreslået af Kommissionen. I forhold tiludbredelse af kraftvarme ønskede Greenpeace, at Regeringens mål om 100 % VE i 2050 blevreflekteret under dansk holdning i stedet for målet om uafhængighed af fossile brændstoffer, hvilketindbefatter A-kraft.Sagen blev behandlet igen på Klima- Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 26. januar2012. Følgende bemærkninger blev fremført:Det Økologiske Råd fremhævede, at de generelt mente, at Danmark med fordel kunne fokusere påKommissionens nylige forslag om set-aside ift ETS-systemet, for at hæve kvoteprisen og dermedincitamentet til blandt andet energieffektiviseringstiltag. Greenpeace og NOAH støttede op omdette.Greenpeace fremhævede desuden, at det var oplagt, at staten gik forrest ved hjælp af bl.a. offentligeindkøb. Greeanpeace henviste desuden til deres tidligere kommentarer.Dansk Energi fremhævede, at der også ville være statsfinansielle konsekvenser ved det faldendeprovenu på kvoter.9. ForhandlingssituationenPå nuværende tidspunkt foreligger der primært foreløbige overvejelser om andre landes holdningertil forslaget til direktiv om energieffektivisering. En række toneangivende medlemslande har fortsatundersøgelsesforbehold over for forslaget. Hvis ikke især de store medlemslande får fastlagt15

positioner senest i januar/februar 2012, kan det blive vanskeligt at opnå en hurtig enighed omdirektivet, hvilket Det Europæiske Råds konklusioner fra 9. december 2011 opfordrer til.Drøftelserne af rådskonklusioner i forhold til Kommissionens plan om energieffektivisering, somblev vedtaget på rådsmødet (energi) den 10. juni 2011, afspejler dog, at selv om mange landeprioriterer energieffektivisering højt, så er der en generel skeptisk holdning over for nye detaljeredeEU-krav.I energiarbejdsgruppen er mange medlemslande skeptiske i forhold til kravene til den offentligesektor, ligesom energispareforpligtelser for energiselskaberne møder modstand. Ligeledes harkravene til nye kraftværker, herunder om kraftvarme skal fremmes, mødt betydeligt modstand fraen række lande. Der er desuden betydelig usikkerhed i forhold til bestemmelsen om, atmedlemslandende skal indmelde vejledende nationale mål til Kommissionen, og at Kommissionenpå baggrund heraf skal vurdere om 20 pct.-målet i 2020 nås. Dette er imidlertid i overensstemmelsemed beslutningerne i forbindelse med de nationale reformprogrammer i Europa 2020. Endeligmelder samtlige medlemslande i energiarbejdsgruppen, at forhandlinger om at indføre fleksibilitetpå de centrale artikler går i den rigtige retning. Det drejer sig særligt om artikel 4 ’energirenoveringaf offentlige bygninger’, artikel 5 ’krav til offentlige indkøb’, artikel 6 ’indførelse afenergispareforpligtelser for energiselskaberne’ samt artikel 10 ’om fremme af udnyttelse afkraftvarme og industriel overskudsvarme’. De ønskede ændringer kan betyde en svækkelse afeffekten af de forskellige initiativer, men samtidig tilkendegiver en række medlemslande, at deønsker at opretholde et højt ambitionsniveau.10. Regeringens generelle holdningRegeringen prioriterer energieffektivisering højt og finder, at det er vigtigt med fælles EU-rammerog initiativer på områder, hvor det kan fremme omkostningseffektive besparelser. På dennebaggrund er regeringen generelt positiv over for Kommissionens forslag til direktiv omenergieffektivisering. Det er dog vigtigt, at der fastholdes mulighed for fleksibel tilpasning tilnationale forhold, hvor det er nødvendigt.Det er vigtigt for regeringen, at direktivets initiativer lukker mankoen til EU’s 20 pct. målsætning,hvilket ifølge Kommissionens seneste beregninger svarer til 368 mtoe i forhold til en baseline. Hvisét initiativ i det nye forslag ikke leverer så meget, som Kommissionen forventer, bør der derfor somudgangspunkt strammes mere i forhold til andre initiativer eller indføres nye.Danmark er enig i, at de nationale mål om energieffektivitet skal fastsættes som et absolut tal for detprimære energiforbrug i 2020, som det allerede sker i en dansk sammenhæng. Regeringen noterersig med tilfredshed, at Kommissionen fastholder bindende mål som en mulighed, hvis det viser sig,at man ikke kan nå det aggregerede EU mål om 20 % energieffektivisering. Der udestår dog enmetodisk afklaring af, hvordan de bindende mål i givet fald skal udformes. Hvis Kommissionensevaluering af resultaterne skal have effekt frem til 2020, bør denne vurdering dog søges fremrykketfra 2014 til 2013 i tråd med konklusionerne fra Det Europæiske Råd og Rådet (Energi) hhv. 4.februar og 10. juni 2011.Det er endvidere helt essentielt, at CO2-kvotemarkedet ikke undermineres af initiativerne iforslaget, og kvotemarkedet fortsat understøtter udviklingen af lav-emissionsteknologier. Danmarkstøtter derfor, at Kommissionen overvåger effekten på kvotesystemet – herunder at denneovervågning skal fortsætte efter første supplerende overvågningsrapport. Regeringen arbejder for, atEU unilateralt øger sit reduktionsmål for drivhusgasser fra 20 % til 30% i 2020 ifht 1990.

I forbindelse med reduktion af forbruget af fossile brændsler bør den offentlige sektor gå foran.Som led heri bør energiforbruget i de offentlige bygninger reduceres gennem løbendeenergirenoveringer, men kravet om årlig renovering af 3 pct. af bygningsmassen kan ikke støttes iden form, det er formuleret i Kommissionens forslag. Danmark kan dog støtte tilsvarende bindendenationale mål i perioden frem mod 2020 forudsat to forhold. For det første, at målene ikke er merevidtgående, end hvad der kan gennemføres i takt med den løbende renovering mhp. at sikre, atrentabiliteten er så høj som mulig og for det andet, at det enkelte land ved udmøntningen af målenekan tage højde for den hidtidige indsats og allerede eksisterende nationale tiltag, herunder at det ermuligt at medregne energibesparelser i hele bygningsmassen, og at der sikres fleksibilitet til at nåmålet over en årrække, ligesom det er tilfældet med 3 % målet.Det er derfor centralt, at der bliver mulighed for, at medlemslandene kan vælge en alternativ model.Den alternative model skal kunne rumme en model i overensstemmelse med den danskeenergistrategi, der forhandles på nuværende tidspunkt.Danmark skal arbejde for at der alene skal fastsættes krav for de statslige bygninger. I forhold tilkommunale og regionale bygninger skal medlemslandene arbejde for, at også de relevantemyndigheder/organisationer foretager en tilsvarende indsats. Den almene boligsektor skal ikke væreomfattet af direktivets krav, men også her skal medlemslandene fremme en ambitiøs indsats.Danmark støtter krav til at inkludere energieffektiviseringsstandarder for produkter, bygninger ogservices i tråd med DER konklusionerne fra den 4. februar 2011, idet omkostningseffektivitetenheraf tages i betragtning af hensyn til den generelle økonomi. For statens vedkommende skal der iDanmark allerede i dag lægges vægt på energieffektivitet ved offentlige indkøb, og siden er derindgået aftaler med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om at kommunerne ogregionerne frivilligt gennemfører tilsvarende krav. For bygninger vil en lavenergiklasse 2020, somlever op til kravet om et energiforbrug på næsten nul, blive indføjet i bygningsreglementet i løbet af2011, og den vil herefter på frivillig basis kunne anvendes af de offentlige myndigheder.Derudover skal det undersøges, om der tillige kan lægges vægt på energieffektivitet, når detoffentlige køber nye biler og transportydelser.Danmark har gode erfaringer med energispareforpligtelser for energiselskaberne, der herigennemyder bistand til den konkrete realisering af energibesparelser. Samtidig sikres der en stabilfinansiering af indsatsen. Danmark støtter derfor forslaget om, at alle lande indfører forpligtelser forenergiselskaberne. De nuværende ordninger med energispareforpligtelser er meget forskellige. Bl.a.er metoderne til opgørelse af besparelserne forskellige. Der er derfor ikke på nuværende tidspunktgrundlag for en harmonisering med mulighed for handel af energibesparelser mellemmedlemslandene, og det er centralt, at Kommissionen ikke får mulighed for at fastsætte reglerherom gennem en delegeret retsakt. Samtidig lægger regeringen vægt på, at energiselskabernesenergibesparelser, som betales af forbrugerne, opnås i Danmark og dermed kommer danskeforbrugere og virksomheder til gavn. Kun derved medvirker de til opfyldelsen af de danskeenergipolitiske målsætninger, herunder reduktion af forbruget af fossile brændsler.Kravene om tvungne energisyn for større virksomheder bør erstattes af mere fleksible ordninger tilat fremme energieffektiviseringer, evt. i form af indførelse af energiledelse, med henblik på ikke atpålægge erhvervslivet uforholdsmæssigt store omkostninger.I forhold til kravene om måling af energiforbrug og informative regninger lægger regeringen vægtpå, at der ikke med dette direktiv bliver stillet nye krav om indførelse af intelligente målere og omafregning, som ikke er omkostningseffektivt. En række af kravene bl.a. om månedlige afregninger17

baseret på faktisk forbrug kan reelt kun opfyldes, hvis der er installeret intelligente målere, og selvom sådanne findes, vurderes kravene ikke at være omkostningseffektive, da det kun i megetbeskedent omfang vil medføre energibesparelser.Forslagene om fremme af fjernvarmeudbygning i områder, hvor der er en stor varmetæthed, og omøget udnyttelse af overskudsvarme fra elproduktion (kraftvarme) er grundlæggende fornuftige, ogafspejler den udvikling, der har været i Danmark i de sidste 30 år. Regeringen støtter derfor, atplanlægningssystemer som fremmer energieffektiv fjernvarmeproduktion og fjernvarmedistribution- baseret på samfundsøkonomiske kriterier - udbredes i EU gennem udarbejdelse af de foreslåedenationale planer. Det bør sikres, at planerne understøtter langsigtede 2050-mål i EU om omstillingtil en low carbon økonomi og et energisystem, der er uafhængigt af fossile brændsler og i langthøjere grad er baseret på vedvarende energi. Som led heri bør planerne også inddrageenergibesparelser i bygningerne. I hvor høj grad kraftvarme eller overskudsvarme skal nyttiggøresbør også baseres på samfundsøkonomiske analyser (cost-benefit analyser), og det skalsammentænkes med andre energieffektive teknologier så som varmepumper og med VE-udbygningen.Regeringen finder, at det er fornuftigt, at den økonomiske regulering af netselskaberne ogsåinddrager effektiv drift af nettene. Danmark ser dog ikke noget behov for udarbejdelse af planer foreffektivisering af el- og gasnettet. Der kunne i stedet stilles krav om energieffektivisering iforbindelse med nyanlæg af net. For så vidt angår fjernvarme og fjernkøling er det fornuftigt at laveen planlægning, men det må være op til de enkelte lande selv at strukturere, hvordan planlægningenskal foregå. Bestemmelser som sigter på minimering af transport af elektricitet vurderes ikke athænge sammen med ønsket om at foretage væsentlige udbygninger af det europæisketransmissionsnet, herunder Danmarks rolle som fremme af VE og udveksling, mellem detvandkraft-baserede Skandinavien og det vind- /fossil-baserede Nordeuropa, hvilket giver storesamfundsøkonomiske gevinster for de involverede lande. Danmark kan støtte, at CHP-anlæg får enlovfæstet ret til at tilbyde balanceringsydelser.Regeringen er enig i, at der er behov for opkvalificering af de forskellige aktører i forbindelse medrealisering af energibesparelser og for at fremme anvendelsen af Energy Service Companies(ESCOs) i forhold til den offentlige sektor og større forbrugere. Reglerne bør dog give mulighed forat tilpasse kravene til de nationale behov.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. november 2011 tilorientering forud for rådsmøde (energi) den 24. november 2011.

2. Forslag til forordning om energiinfrastrukturKOM(2011) 658 final.Nyt notat.1. ResuméKommissionen offentliggjorde den 19. oktober 2011 sit forslag til forordning omEnergiinfrastruktur. Forslaget lægger op til retningslinjer for prioritering og gennemførelse afenergiinfrastrukturprojekter af fælles europæisk interesse. Forslaget vil strømlinegodkendelsesprocedurer i medlemslandene for at reducere sagsbehandlingstiden for projekter affælles interesse samt at øge offentlighedens involvering og accept af vigtigheden af sådanneprojekter. Forslaget indeholder procedure for kontakt mellem medlemsstater vedrørende sådanneprojekter, og omfatter videre udvælgelsesprocedurer for en strategisk liste over projekter af fælleseuropæisk interesse. Samtidig ophæves eksisterende forordning om retningslinjer for detranseuropæiske net på energiområdet (TEN-E-program). Eventuel medfinansiering til visseprojekter vil blive reguleret i et separat instrument, som er fremsat samtidig medenergiinfrastrukturforslaget.. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 171 og 194. Rådettræffer afgørelse med kvalificeret flertal.Medlemslandene afgav deres første umiddelbare kommentarer til forslaget på energigruppemødeden 7. december 2011. Der er nogen reservation, særligt omkring afgivelse af suverænitet igodkendelsesprocessen.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (energi) med henblik på en orienterende debat.2. BaggrundBaggrunden for Kommissionens forslag er, at der er behov for en større intensiv indsats for atmodernisere og udvide den europæiske energiinfrastruktur og for at sammenbinde netværk overgrænser for at møde de fælles målsætninger for CO2-reduktion og vedvarende energi samt bidragertil forsyningssikkerhed og effektive energimarkeder.3. Formål og indholdKommissionens forslag til forordning lægger op til fælles retningslinjer for udbygning af europæiskenergiinfrastruktur, og til at Europa-kommissionen i perioden 2014-2020 kan yde økonomisk støttetil visse energiprojekter af fælles europæisk interesse.Forslaget giver prioritet til 12 strategiske trans-europæiske energiinfrastrukturkorridorer ogområder, idet der etableres en strategisk liste over projekter inden for el, gas, olie og CO2(lagring)af fælles europæisk interesse. I den sammenhæng foreslå etablering af en udvælgelsesproces baseretpå regionale ekspertgrupper og en rådgivende rolle for Agenturet for EnergiregulatorernesSamarbejde (ACER), hvor en europæisk liste over projekter af fælles interesse opdateres hvertandet år, og hvor den endelige beslutning om projekter tages af Kommissionen. Ekspertgrupperneog ACER skal overvåge og evaluere implementeringen af projekterne. Kommissionen kan udnævnekoordinatorer til at bistå projekter med vanskeligheder.Forslaget etablerer et regime for godkendelse af projekter af fælles interesse. Det indebærer blandtandet udpegning af en national kompetent myndighed, der skal koordinere og oversegodkendelsesprocessen, sætte minimumsstandarder for gennemsigtighed og inddragelse afoffentligheden samt fastsætte maksimal sagsbehandlingstid på 3 år. Forslaget indeholder ogsåbestemmelser som under særlige omstændigheder kan tillade projekter af fælles europæisk interesse19

at blive gennemført af grunde som vitale hensyn til offentlighedsinteresser selv om de berørerhabitat- og naturinteresser.Forslaget indeholder en metode og en proces for udarbejdelse af harmoniserede cost-benefitanalyser for sådanne projekter. På grundlag heraf gives nationale myndigheder og ACER ansvaretfor at allokere omkostninger for grænseoverskridende projekter i overensstemmelse med deinvolverede medlemslandes fordele ved projektet. Nationale myndigheder pålægges også at ydepassende incitamenter gennem tariffer for gennemførelse af sådanne projekter såfremt de af godegrunde står over for højere risici.Endelig afgør forslaget betingelser for, at visse projekter af fælles interesse ville kunne opnåfinansiel bistand under Connecting Europe Faciliteten (fremsat som separat instrument).4. Europa-Parlamentets udtalelserDet er ikke besluttet endnu, hvornår Europa-Parlamentet sigter på at afgive sin udtalelse.5. NærhedsprincippetKommissionen argumenterer i forslaget for at energiinfrastruktur har trans-europæisk eller i alletilfælde grænseoverskridende natur eller konsekvenser. Medlemslandenes reguleringer er ikke indrettetpå grænseoverskridende projekter og individuelle nationale administrationer har ikke kompetence til atbeskæftige sig med sådanne projekter i deres helhed. Ud fra et økonomisk perspektiv kan udvikling afenerginetværk bedst opnås når det planlægges ud fra et europæisk perspektiv, som omfatter såvel EUsom medlemslandenes aktiviteter med respekt for begges respektive kompetencer. Således menerKommissionen, at nærhedsprincippet er respekteret.Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, idet den nødvendige og væsentlige udbygningaf grænseoverskridende energiinfrastruktur ikke kan gennemføres alene ved initiativer påmedlemsstatsniveau, men kræver samordning på fællesskabsniveau. Samtidig bør der ikke ændresafgørende ved medlemslandenes kompetence vedrørende godkendelse af placering mv. afenergiinfrastrukturprojekter.6. Gældende dansk retDe omhandlede emner er i dag i hovedsagen reguleret i Planloven, Elforsyningsloven, lov omenerginet.dk, lov om naturgasforsyning og Kontinentalsokkelloven.7. KonsekvenserEn vedtagelse af forslaget kan medføre tilpasning af dansk lovgivning.Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative konsekvenser. Et separatinstrument i Connecting Europe Facility-pakken til finansiering af visse projekter har konsekvenserfor EU’s budget.Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.8. HøringForslaget er sendt i høring hos en bred kreds. Høringsfristen var fastsat til den 7. november 2011.Forslaget har været i høring hos en bred kreds.20

Der er modtaget høringssvar fra 7 eksterne høringsparter: Advokatrådet (ingen kommentarer), COIndustri (CO), Dansk Energi (DE), Dansk Industri (DI), Energinet.dk (ENDK), MiljøbevægelsenNOAH (NOAH), Verdensnaturfonden (WWF) og Vindmølleindustrien (VIND).Høringssvarene fra organisationerne er i det følgende resumeret efter emner.GenereltCO-industri tilslutter sig fuldt ud udkastet, som lægger op til en modernisering og udvidelse af deneuropæiske energiinfrastruktur. I takt med at EU, herunder Danmark, skal satse mere ambitiøst påvedvarende energi, bliver det afgørende at energiinfrastrukturen udvides, så det mest optimaleenergieffektivitet i EU kan optimeres.DE hilser Kommissionens forslag til forordning velkommen. DE er enig i, at der er behov formassive investeringer til at modernisere og udvikle den europæiske energiinfrastruktur for at sikreet velfungerende europæisk energimarked med konkurrence, høj forsyningssikkerhed og integreringaf vedvarende energi.DI er grundlæggende positiv over for udkastet. DI finder det nødvendigt og godt, at EU sætter fokuspå den strategiske betydning af grænseoverskridende energiinfrastruktur. DI fremhæver, at enudbygning af den grænseoverskridende energiinfrastruktur er en forudsætning for at skabe et reeltindre marked for energi. Et reelt indre marked for energi er en grundforudsætning for at kunne sikreen omkostningseffektiv omstilling af det europæiske energisystem til at være baseret på en langthøjere andel af vedvarende energikilder samt opretholde forsyningssikkerheden under denneomstilling.ENDK betragter overordnet set den nye retsakt på energiinfrastrukturområdet, som en godopfølgning på sidste års infrastrukturpakke. Retsakten indeholder væsentlige elementer af ENDK'sprioriteter på infrastrukturområdet. Dette gælder særligt det store fokus på samfundsøkonomiskekriterier for udvælgelsen af projekter med primært grænseoverskridende fordele samtplanlægningen af energiinfrastruktur baseret på regionale analyser.VIND ser meget positivt på EU’s retsakt om energiinfrastruktur, idet det er essentielt at samarbejdetmellem medlemslandene øges og procestiden for godkendelse af infrastrukturprojekter reduceresmarkant. VIND er enig i, at der i relation til udbygningen af infrastrukturen er behov for fokus påplanlægnings- og godkendelsesprocesserne, tilpasning af reguleringen, då det bliver nemmere atgennemføre projekter, der involverer flere medlemslande, samt sikring af det finansielle grundlagfor projekterne fx via Connecting Europe Facility. VIND vil, med henblik på styrkelsen af deteuropæiske elmarked og høj andel af vedvarende energi, herunder vindkraft, opfordre den danskeregering til at arbejde for:- Etableringen af et offshoregrid i Nordsøen, som skal binde Nordsølandene sammen med etstort eltransmissionsnet. Offshoregrid’et skal endvidere have koblet havvindkraftværkerdirekte på transmissionsnettet.- I relation til planlægningsarbejdet af offshoregrid i Nordsøen, at inddrage aspektet om, atden danske del af Nordsøen har de mest omkostningseffektive sites til udbygning afhavvindkraft i Nordsøen.- Forbedring af de nuværende flaskehalse i eltransmissionen fra hele det nordlige Tyskland ogsydpå til de store forbrugscentre i det centrale Europa.WWF finder det afgørende for såvel EU’s forsyningssikkerhed og opfyldelsen af EU’s klima- ogenergimål, at infrastrukturen i Europa opgraderes, så den nødvendige integration af vedvarendeenergi frem mod 2050 muliggøres. Det vil have stor betydning såvel for de danske ambitioner om100 % vedvarende energi som for den grønne omlægning, der skal ske i resten af Europa. WWF21

finder det positivt, at der lægges op til, at en af prioriteterne af fælles europæisk interesse eretableringen af et offshore-elnet i Nordsøen, der skal bane vejen for fremtidige offshore vindparker.Det er også positivt, at smart grid er et af de prioriterede tematiske områder.GodkendelsesprocedurerDE finder det positivt, at forordningen introducerer nye rammer for hurtig og smidig godkendelseog etablering af transmissionsforbindelser, som effektivt kan nedbringe de ofte langsommelige ogukoordinerede godkendelsesprocesser, som finder sted i Europa. DE udtrykker håbe for, at densærlige tilladelsesprocedure (one-stop-shop) kan få en afsmittende positiv effekt påtilladelsesproceduren for øvrige projekter. DE opfordrer videre til, at forordningen kommer til atskabe klare retningslinjer for, hvilke EU-hensyn medlemsstaterne skal tage i forhold til godkendelseaf udbygning på eget territorium, så den paneuropæiske tilgang til udbygningen ikke mistes påforanledning af nationale hensyn.ENDK støtter, at der sættes fokus på myndighedstilladelser og koordinering mellem de nationalemyndigheder, da problemer på dette område har forsinket infrastruktur projekter i dele af EU.Særligt når det gælder samspillet mellem myndigheder i 2 lande vil det være fremmende med enforenklet godkendelsesprocedure.Udvælgelse af projekter af fælles interesseDE er positive over for, at processen om udvælgelsen af forbindelser er adskilt fra processen omfinansiering. DE finder det vigtigt at signalere, at kun projekter af ”fælleseuropæisk interesse” kanmodtage EU-støtte, men samtidig bakke op om, at de resterende udbygningsplaner også er vigtigeog ikke må stagnere. DE finder det også væsentligt at sikre, at også forbindelser, der endnu ikke erpå de systemansvarliges bruttoliste for udbygninger, kan komme i betragtning. DE opfordreryderligere til, at der skabes klarere retningslinjer for Kommissionens endelige beslutning om en”Union wide list”. DE finder, der mangler retningslinjer for i hvilke tilfælde, Kommissionen kantilsidesætte anbefalingerne og selv redigere listen.DI fremfører, at processen til udvælgelse af ”projekter af fælles interesse” fremstår megetufleksibel, idet den tilsyneladende altovervejende er bundet op på ten-year network develop-mentplans (TYNDP). DI argumenterer, at der kan være projekter, som opfylder alle kriterier for at væreaf fælles interesse, men som af den ene eller anden årsag ikke er på den seneste TYNDP. Desudenkan der være projekter, som forventeligt kommer på den næste TYNDP, men dermed også forsinkesindtil næste TYNDP udarbejdes. Dette er ikke hensigtsmæssigt, givet projekterne opfylderkriterierne af fælles interesse. Der bør derfor være en mulighed for at få dispensation eller lignendetil projekter af fælles interesse i den periode, der ligger mellem to TYNDP’er. DI opfordrer til, atkriterierne for projekter af fælles interesse (artikel 4) enten direkte eller indirekte bør henvise tilEuropean Energy Programme for Recovery (EEPR) for at sikre sammenhæng til deinfrastrukturprojekter, der under EEPR er udpeget til at bidrage til at nå vigtige EU-energi- ogklimapolitiske målsætninger.ENDK noterer sig, at EU Kommissionen får den afgørende rolle i udvælgelse af projekter af fælleseuropæisk interesse. Projekterne vil fremgå af en særlig EU liste, der opdateres hvert andet år.Uagtet at listen laves på baggrund af indstillinger fra medlemslande, TSOer og andre vigtigebeslutningstagere sker der en forflytning af "governance" (beslutningskompetence) framedlemslandsniveau til EU niveau. ENDK mener imidlertid, at behovet for at skabe incitamenter tiludvikling af vigtig infrastruktur berettiger EU Kommissionens forslag om særlige rettigheder ogprocedurer for udvalgte projekter. Dette gælder specielt projekter, hvor omkostninger fordelesskævt mellem to lande eller, hvor fordelene primært er regionale frem for nationale. ENDK støttersærligt, at de 10-årige netudviklingsplaner (TYNDP), der laves af de europæiske TSOer, er detafgørende udgangspunkt for indstillingen af projekter af fælles europæisk interesse. El- og22

gastransmissionsprojekter skal være en del af den senest offentliggjorte TYNDP for at kunne bliveindstillet til de regionale koordinationsgrupper og videre til optagelse på EU Kommissionens listeover projekter af fælles europæisk interesse. Kravet om TYNDP blev indført som en del af 3.liberaliseringspakke, og ENDK betragter det som et oplagt næste skridt, at EU Kommissionen nugør TYNDP til det planlægningsmæssige grundlag, hvorudfra de vigtige europæiske projekterudpeges. Samtidig bliver betydningen af TYNDP i denne sammenhæng indirekte bindende, daprojekter fjernes fra den særlige EU liste og dermed mister berettigelsen til støtte, hvis de ryger udaf TYNDP. Det store fokus på TYNDP og herunder den regionale planlægning kan bidrage til, atmedlemsstaterne i højere grad orienterer sig mod grænseoverskridende infrastrukturforbindelser.WWF finder ikke, at prioriteringen mellem vedvarende energi og fossile brændsler er så klar iforslaget, som EU’s klimamål lægger op til. WWF finder, at det med fordel kan fremgå tydeligere,at projekter der fremmer vedvarende energi skal prioriteres højt. Samtidig bør det fremhæves, at gasprimært betragtes som et overgangsbrændsel i overgangen til et energisystem baseret på vedvarendeenergi, og at nye gasledninger derfor skal vurderes i det lys. Desuden finder NOAH nyetransnationale olieledninger og CCS-infrastrukturprojekter problematiske, da langsigtedeinvesteringer heri arbejder imod målsætningerne om at omlægge energiforsyningen til vedvarendeenergi.Omkostninger og Cost-benefit analyserDE finder, at den paneuropæiske tilgang med europæisk samfundsøkonomi som beregnings- ogudvælgelsesgrundlag er helt essentielt for at sikre, at de mest gavnlige transmissionsforbindelserprioriteres.DI finder, at det er et nødvendigt skridt, at der sættes fokus på, hvordan omkostningerne skalfordeles mellem lande, der er med i grænseoverskridende projekter. Det vil formodentlig i praksisvise sig at være en vanskelig øvelse. Det er derfor meget vigtigt, at der udvikles transparentemetoder til at vurdere, hvordan berørte lande påvirkes af givne allokeringsbeslutninger, og at der eren fælles forståelse af, hvordan dette gøres op. DI fremhæver videre, at udkastet til forordninglægger op til, at omkostningerne til investeringerne i energiinfrastrukturen altovervejende bæres afenergiforbrugerne over nettariffer og flaskehalsbetalinger. Der er tale om betydelige omkostninger.Det bør derfor mere eksplicit fremgå, at cost-benefit-analyser af projekter af fælles interesse i bredforstand skal tage højde for erhvervslivets konkurrenceevne – herunder særligt konsekvenserne forarbejdspladser og den energiforbrugende, konkurrenceudsatte industri. Ligeledes bør det eksplicitfremgå, at cost-benefit-analyserne skal adressere ændringer i konkurrenceevnen inden for EUmellem lande som følge af omkostnings-allokeringen (som går i tarifferne) af specifikke projekter.Lande, der er længere fremme i skoene, får højere omkostninger, som skader de specifikke landesenergiforbrugende industri.I forhold til investeringer i energiinfrastruktur og Smart Grid bør det af forordningen fremgå, atinvesteringer i Smart Grid bør ske under en samfundsøkonomisk afvejning i forhold tilinvesteringer i øget netkapacitet.ENDK opfatter den finansielle del af de nye EU retsakter som et positivt forsøg på at adressere denaktuelle udfordring med udbygning af vigtig europæisk energiinfrastruktur. Dog må det stadig væreførsteprioritet at arbejde for stabil og gennemsigtig national regulering på europæisk plan, der givermulighed for et rimeligt afkast og en planlægning baseret på samfundsøkonomiske kriterier.Hermed sikres en mere ensartet incitamentsstruktur for investeringsbeslutninger på europæisk plan.ENDK understreger, at EU Kommissionen bør være opmærksom på ikke at erstatte behovet forvigtig ny regulering med en økonomisk støtteordning, der potentielt set kan accelerere kampen omstøttemidler på europæisk plan. Dette betyder også, at det må være en forudsætning for tildeling aføkonomisk støtte til infrastrukturprojekter (via CEF), at støttemidlerne ikke modregnes af nationalemyndigheder i form af beskatning eller gennem skærpede krav til forrentningen af den foretagne23

investering. ENDK anfører videre, at EU Kommissionen lægger op til, at ENTSOE og ENTSOG1skal udvikle de metodiske værktøjer, der i sidste ende er med til at afgøre, hvornår et projekt er afeuropæisk interesse og hvornår det vurderes ikke at være kommercielt attraktivt - og dermed kanblive støtteberettiget. ENDK vurderer, at dette arbejde vil blive en stor udfordring for de europæiskeTSOer, men er samtidig enig i EU Kommissionens tilgang og store fokus på TSOerneskompetencer som det grundlæggende fundament for planlægningen. ENDK finder det viderepositivt, at cost-benefit analyse metoden danner grundlaget for bestemmelsen afomkostningsallokeringen ved grænseoverskridende investeringer. Hermed kan det sikres, atomkostninger i højere grad fordeles efter, hvor projekterne udgør de største fordele. ENDK noterersig, at kommercielle investorer betragtes som mulige "project promoters", der ligesom TSOer,DSOer m.fl. kan søge om at få optaget et projekt på EU Kommissionens liste. Dette sker via enansøgning til den regionale gruppe. I lyset af denne mulighed og det øgede handlerum forprivate/kommercielle aktører finder ENDK det særligt vigtigt, at retsakten understreger, at etprojekt skal være en del af den seneste TYNDP, for at det kan blive indstillet til at blive optaget påEU Kommissionens liste over projekter af europæisk interesse. ENDK finder, at det er heltafgørende at bevare dette udgangspunkt i TYNDP, da det er en garant for, at der ligger en regionalsamfundsøkonomisk analyse bag projektindstillingen. ENDK forventer, at netop detteudgangspunkt i TYNDP fremover kan skabe et forøget pres på TSOerne for at optage nye projekteri TYNDP. Der vil blive behov for transparens omkring både den nationale indmelding af projektertil de regionale investeringsplaner og selve TYNDP processen på ENTSO plan. ENDK noterer sigogså, at et medlemsland skal godkende de investeringer der finder sted inden for grænserne af etmedlemsland. ENDK bemærker yderligere, at ACER2kan sætte retningslinjerne for fordelingen afomkostningerne ved grænseoverskridende investeringer såfremt de regionale myndigheder ikke kanblive enige. Dette giver en ny stærk rolle til ACER og kan forhåbentlig reducere risikoen for, atlangvarige forsinkelser af projekter pga. uenighed om omkostningsfordelingen kan undgås. Enforudsætning for dette er dog, at ACER tildeles tilstrækkelige ressourcer til at opfylde den stigendemængder opgaver, som de tildeles.RegulatorerneDE vil gerne fremhæve, at de ser et behov for at sikre, at regulatorernes kompetencer ertilstrækkelige i forhold til deres rolle i de regionale arbejder samt tilstrækkelige i forhold tilomkostningsallokering af forbindelser af fælles interesse.De Regionale GrupperDE finder ikke, at forordningen er så eksplicit om rolle- og ansvarsfordelingen for de RegionaleGrupper. DE opfordrer derfor til, at rolle- og ansvarsfordelingen i disse grupper samt gruppernesegentlige mandat klarlægges yderligere, så arbejdet ikke i praksis kommer til at hvile på desystemansvarlige alene, men er et homogent samarbejde mellem systemansvarlige, regulatorer,myndigheder og projektiværksættere.DIopfordrer til, at der i Annex III, i forhold til arbejdet i de regionale grupper, tilføjes et tekststykke, derlægger op til, at der i regi af hver gruppe er mulighed for at vurdere alternative transmissionsforbindelser, derikke er omfattet af TYNDP’en.

Dækning af infrastruktur til olie og CO2 samt elmotorvejeCO-industri glæder sig over, at Carbon Capture and Storage (CCS) nævnes i relation til dette udkast.CO-industri ser CCS som en god teknologi, som led i at reducere EU´s samlede CO2-udslip. Enteknologi som også Danmark bør satse på ift. at reducerer sit CO2-udspil.NOAH anfører, at den danske regering bør arbejde for, at oliekorridorer, elmotorveje oggrænseoverskridende kuldioxidnet fjernes fra forordningen. NOAH argumenterer, at det at kunnedemonstrere, hvordan et velfærdssamfund kan udvikles og samtidig omstille energiforsyningen til atvære 100 % vedvarende og baseret på bæredygtige hjemlige ressourcer, vil være det fornemstebidrag et lille land som Danmark kan yde til løsningen af den aktuelle klimakrise. NOAH anførervidere at ambitionen i forslaget ikke handler om en hurtig lokal/national omstilling i EU´smedlemslande med udgangspunkt i de lokale vedvarende energiressourcer, men er derimod envision om et Europa som ét sammenhængende energisystem, hvor billig transport af energi overlandegrænser og nord-syd via nye elmotorveje skal balancere en asymmetrisk udvikling i VE ogmindske behovet for national/regional kapacitet for lagring og konvertering af el og varme. Etgrundlæggende problem ved forslaget til forordning er, at der forudsættes en meget langsomomstilling, der er helt ude af proportion med det globale 2-graders drivhusgasbudget på istørrelsesordenen 830 Gt CO2e fra nu og frem til 2050. NOAH finder det yderligere slående, at deri forslagets Bilag IV, der omhandler ”regler og indikatorer vedrørende kriterier for projekter affælles interesse”, slet intet står om CO2-net. Der gælder tilsyneladende ingen kriterier for atprioritere netop CO2-net. Tilsvarende i Bilag V vedr. ”cost-benefit-analyse for energisystemet somhelhed” står der heller ingen krav til eller rammebetingelser for gennemførelse af en cost-benefitanalyse for et CO2-nets og CCS´ betydning for energisystemet som helhed. NOAH er imodvisionen om EU som et samlet energisystem, hvor de enkelte lande ikke bliver selvforsynende medvedvarende energi og hvor elmotorveje udveksler a-kraft-el, CCS-kulkraft-el, solcelle-el fra syd ogvind-el fra nord i et ikke-bæredygtigt europæisk energi-mix. NOAH er ikke imod regionaludveksling af el over landegrænser, når spidssituationer kræver dette, men landene skal somudgangspunkt netto være selvforsynende og med 100 % vedvarende bæredygtig energi. NOAHmener, at den danske regering skal arbejde for, at europæiske elmotorveje fjernes fra forslagetsbilag I og II. Sluttelig anfører NOAH at olie er snart fortid og pipelines for råolie fortjener efterNOAH’s mening ikke særlig EU-støtte.EU-2050-mål og allokering af midlerDE anfører, at med EU’s mål om 80-95 % reduktioner i drivhusgasemissionerne i 2050 børindpasning af VE-kapacitet til havs og sammenkoblingen af det europæiske el-transmissionsnetvære en hel central karakter. Investeringshorisonten for energiinfrastruktur er af en længde, somgør, at de investeringer markedet foretager nu, er afgørende for opfyldelsen af 2050-målene.DI finder det meget positivt, at der rent økonomisk med Connecting Europe Facility, som er en delaf udspillet, sker en markant opprioritering af energiinfrastrukturen (i forhold til den hidtidige TEN-E).WWF anfører, at Kommissionens samlede nye infrastrukturpakke ikke i tilstrækkelig grad afspejlerEuropas langsigtede klimamål om en 80-95 % reduktion af drivhus-gasserne i 2050. Et klarerefokus på 2050-målet vil tydeliggøre, i hvilken retning de nødvendige investeringer skal gå. Detgælder i prioriteringen imellem udbygning af de forskellige transnationale el-, gas- og olieledninger.Men det gælder også i prioritering af EU-midler til henholdsvis energi- og transportinfrastruktur,hvor der i den samtidigt udsendte finansielle retsaktConnecting Europe Facilitylægges op til atallokeres langt flere midler til transportinfrastruktur. Dette selv om en omfattende udbygning afvejinfrastrukturen strider direkte imod målet om at reducere drivhusgasudledningerne betragteligtog samtidig udgør en trussel mod biodiversitet og naturinteresser. WWF opfordrer til at arbejde for,25

at der – bl.a. med en klar reference til EU’s reduktionsmål for 2050 – tydeligere lægges op til, atinfrastrukturprojekter, der understøtter en grøn omlægning af energisystemet, skal prioritereshøjere, samt for at der skabes en bedre balance i prioriteringen af EU’s budgetmidler til udviklingenaf hhv. energi- og transportinfrastruktur.Høring af interessenterDI anfører, at forordningen lægger op til en procedure for offentlig høring, hvoraf det eksplicit børfremgå, dels at der skal ske formel skriftlig høring af relevante interessenter, dels at industrien ogdens organisationer er blandt relevante interessenter. Specifikt i forhold til arbejdet i de regionalegrupper, skal der opfordres til, at der skabes en mere fast procedure for de høringer, der skal findested og herunder muligheden for at vurdere alternative transmissionsforbindelser, der ikke eromfattet af TYNDP’en.ENDK fremhæver, at det er positivt, at der er stor fokus på transparens og tidlig offentliginvolvering for at sikre offentlig accept af energiinfrastrukturprojekter, hvilket er i tråd mederfaringerne i ENDK. Dette vil især blive vigtigt, når beslutningerne i højere grad flyttes til EU-niveau.Sagen blev behandlet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 3. november 2011. Følgendebemærkninger blev fremført:NOAH påpeger, at formuleringen omkring ”grønne elementer” bør være mere fokuseret, idetformuleringen alene er for svag. NOAH mener desuden, at forslagets inddragelse af olie,elmotorveje og CO2 oplagring er udtryk for forkert prioritering. I et fossilfrit samfund er olie ogCO2 oplagring overflødigt, Elmotorveje kan mod intentionerne styrke kul og atomkraft sombærende energigrundlag og derved undergrave VE og 100% fossilfrihed.Dansk Naturfredningsforening spurgte til forslagets pkt 3. om habitat- og naturinteresser er enhenvisning til Habitatsdirektivet (art. 6, stk. 4)Det Økologiske Råd tilslutter sig synpunkterne omkring Olie og CO2 fremført af NOAH. Gas børkun ses som en midlertidig løsning. Eludbygningen er positiv så længe fokus er på fossilfrihed. Iden sammenhæng mener ØR generelt, at forslaget mangler en tydeligere henvisning til 2050 mål.Dansk Energi påpeger, at investeringshorisonten for energiinfrastruktur bør tage udgangspunkt i2050. Dansk Energi påpeger desuden, at også projekter uden for det ti-årige planlægningsprogram(TYNDP) bør kunne inddrages. Samtidig er det vigtigt, at det er de helt overordnedesamfundsmæssige økonomiske hensyn, driver beslutningen, også udover TSO´erne. Balancenmellem bureakrati og transparens skal afvejes, idet Skandinavien måske er eksempel påubureakratisk tilgang, men ikke på transparens. Bureakrati er således nødvendigt for at sikretransparens. Dansk Energi påpeger afslutningsvis, at DK bør arbejde for flere penge til energiuagtet, at der samlet set er risiko for at det samlede uagtet, at der samlet set er risiko for, at detsamlede beløb til alle tre sektorer bliver skåret i forhandlingerne.Greenpeace støtter holdningerne fremført af Det Økologiske Råd omkring for stor fokus påcarbonbaseret (gas, olie og CCS) infrastruktur og understreger 2050 og reduktionen af GHG somdet styrende mål.WWF støtter Det Økologiske Råd mht. olie og CO2 og Dansk Energi i forhold til at få flere pengetil energiinfrastruktur.

Sagen blev behandlet i Klima,- Energi, og Bygningspolitisk Specialudvalg den 26. januar 2012.Følgende bemærkninger blev fremført:Greenpeace anførte at inklusionen af CCS i infrastrukturforslaget står i kontrast til VE-mål, og ogsåregeringens mål om først at tage stilling til CCS i 2020. Derfor bør CCS ikke kunne modtagefinansiel støtte. Det vides endvidere ikke endnu, om CCS bliver kommercielt bæredygtigt, hvorfordet under alle omstændigheder er for tidligt at investere i CCS. Understregede vigtigheden af fokuspå 2050 reduktionsmål.NOAH anførte, at det var uklart, at Regeringen anfører det som positivt at blive transitland, nårtransport over lange afstande på generelt plan bør minimeres.Det Økologiske Råd påpegede, at der tilsyneladende var et problem i transmissionen af el iTyskland. Tyskland er ét prisområde, men der er flaskehalse i Nord-Syd retning.Dansk Energi støttede DØR i, at der er flaskehalsproblemer i Tyskland, og at det går ud overkapacitetsudvekslingen mellem DK og DE. Derfor meget vigtigt, at PCI-projekter også kan udpegesuden for TYNDP-regi.

9. ForhandlingssituationUnder drøftelser inden fremsættelsen af selve forslaget understregede en række lande, hvor følsomtspørgsmålet om godkendelsesprocedurer er. Flere medlemslande har udtrykt en vis bekymring mht.finansiering. Set i lyset af behovet for fiskal konsolidering finder disse lande det nødvendigt atbegrænse antallet af projekter, der kan gøre sig berettiget til EU-finansiering.Visse medlemslande støtter en moderniseret energiinfrastruktur, men savner forslag til forbedring aframmebetingelserne med henblik på styrkelse af virksomheders investeringslyst. Man finder detregionale fokus i forslaget positivt, men understreger nødvendigheden af at benytte eksisterenderegionale samarbejdsfora for at undgå overlappende foranstaltninger. Samtidig bør udvælgelsen skepå et ensartet grundlag, og medlemslandene bør være aktivt involveret i udvælgelsesprocessen,ligesom den endelige afgørelse ikke bør ligge hos regulatorerne.I forbindelse med godkendelsesprocedurer mener en række medlemslande, at godkendelse afenergiinfrastruktur er et nationalt anliggende, og at forslaget ikke er i overensstemmelse medsubsidiaritetsprincippet. Endvidere har en række medlemslande meddelt, at tidsfristen for strømligningaf godkendelsesprocedure er for snæver. Endelig har en række medlemslande påpegetproblemstillinger i relation til at sikre overholdelse af EU-krav om miljøbeskyttelse (VVM, Habitat ogfuglebeskyttelse) i forbindelse med forslag om nationale ’ons-stop-shops’.10. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark ser positivt på, at der nu lægges op til at prioritere de europæiske el- oggasinfrastrukturprojekter af hensyn til Europas energiforsyningssikkerhed, velfungerendeenergimarkeder og indpasning af vedvarende energi.I udvælgelsen af projekter indgår en række kriterier, som er i god overensstemmelse med danskenergipolitik. Overordnet set forekommer forslaget at være administrativt tungt, herunder med enlang række rapporteringsforpligtelser for medlemslandene, hvoraf flere forekommer unødvendige.

I de skandinaviske lande er der en lang tradition for ubureaukratisk samarbejde mellem landene,ligesom der er en lang erfaring med udvikling af det nordiske elmarked. Erfaringer herfra vilDanmark bruge i forbindelse med de kommende forhandlinger om forslaget.Fra dansk side vil der blive peget på, at det vil være ønskeligt, hvis der i højere grad lægges vægt påprioriteringer af såkaldt grønne elementer som f.eks. vedvarende energi, der bidrager til opfyldelsenaf 2020-målene.Det er endvidere holdningen, at investeringer i energiinfrastruktur som udgangspunkt skal væredrevet af markedet. Danmark er dog opmærksom på, at der kan være et begrænset antal projekter afstrategisk regionalpolitisk interesse, særligt af hensyn til integration af vedvarende energi ogforsyningssikkerheden, som har behov for støtte.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. november 2011 tilorientering forud for rådsmøde (energi) den 24. november 2011.

3. Europa 2020-Strategien1. BaggrundPå baggrund af Kommissionens meddelelse af 12. maj 2010 (KOM (2010) 250) har Rådet vedtagetbl.a. at introducere et ”Europæisk semester”, som indebærer en årlig cyklus med afrapportering afstabilitets- og konvergensprogrammerne samt de nationale reformprogrammer i løbet afforårssemesteret. Heri indgår de nationale programmer for opnåelsen af de såkaldte “headlinetargets”, herunder målet om 20 % energieffektiviseringsforbedring, 20 % vedvarende energi og 20% reduktion af drivhusgasudledningerne i 2020. Det Europæiske Semester indebærer samtidig, atde berørte rådsformationer i løbet af foråret tager en drøftelse af de nationale programmer pågrundlag af Kommissionens vurdering.2. Formål og indholdFormandskabet har indikeret, at der under dette dagsordenspunkt vil blive gennemført en generelpolicy debat med henblik på at præcisere energipolitikkens bidrag til Europa 2020 Strategiensmålsætninger om vækst og beskæftigelse. Der foreligger ikke noget dokument til punktet endnu.3. Europa-Parlamentets udtalelseEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig.4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Gældende dansk retIkke relevant.6. KonsekvenserIkke relevant.7. HøringSagen blev taget op på Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 26. januar 2012.Følgende bemærkninger blev fremført:Danish Operators bemærker, at regeringen skal holde det overordnede hensyn tilforsyningssikkerhed for øje, og at olieindustrien i transitionsfasen frem mod fossil uafhængighed eren vigtig spiller, der er med til at skabe vækst og jobs i Europa.Greenpeace bemærker, at det er korrekt, at olien spiller en rolle fortsat, men for at nå 2-gradersmålsætningen, er det kun 1/4 af de kendte oliereserver, der kan udnyttes. Dette bør dedanske aktører i branchen anerkende.WWF bemærker, at drøftelserne om Europa 2020-strategiens energi- og klimakomponenter børsammenkædes til de flerårige finansielle perspektiver (MFF), og de greeningskomponenter, derligger heri, og som kan give et meget væsentligt skub til vækst i Europa.8. ForhandlingssituationenSagen har ikke været drøftet endnu.9. Regeringens generelle holdningRegeringen ser positivt på formandskabets forslag om en policy debat om energipolitikkens bidragtil vækst og beskæftigelse. Regeringen finder, at en ambitiøs energipolitik, der sigter på at gøre EUuafhængig af fossile brændsler på længere sigt, vil kunne bidrage væsentligt til vækst og29

4. Kommissionens beslutningsforslag om indførelse af en mekanisme forudveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellemmedlemsstaterne og tredje lande på energiområdet.KOM(2011) 540 endeligRevideret notat1. ResuméDet Europæiske Råd konkluderede på sit møde den 4. februar 2011, at der er behov for en bedrekoordinering om eksisterende og kommende mellemstatslige aftaler i forhold til tredjelande ogmellem medlemsstaterne, der kan have indvirkning på det indre energimarkeds konkrete virkemådeeller funktion eller forsyningssikkerheden i EU. Formålet med forslaget er at etablere en detaljeretmekanisme, der kan sikre de nødvendige procedurer for udveksling af oplysninger mellemmedlemsstaterne og Kommissionen om mellemstatslige aftaler. Forslaget indeholder bl.a.bestemmelser om notifikation af eksisterende og forventede aftaler på energiområdet tilKommissionen med henblik på tjek for overensstemmelse med EU- retten, og mulighed forKommissionen til at deltage som observatør i forhandlinger om sådanne aftaler. Forslaget ledsagerKommissionens meddelelse om energiforsyningssikkerhed og internationalt samarbejde – ”EU’senergipolitik: Samarbejde med partnere uden for vores grænse” (KOM (2011) 539 endelig).Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.2. BaggrundDe politiske og retlige rammer for EU’s energipolitik har ændret sig væsentligt med Lissabon-traktatens energibestemmelser, jfr. artikel 194. For at sikre det indre energimarkeds funktionsmådeog forsyningssikkerheden i EU, opfordrede Det Europæiske Råd derfor på sit møde den 4. februar2011 medlemsstaterne til at informere Kommissionen om alle eksisterende og kommende bilateraleenergiaftaler med tredjelande, som Kommissionen efterfølgende kunne gøre tilgængelige formedlemslandene. Dette skulle være i en form, der sikrede beskyttelse af sensitive oplysninger, ogske fra den 1. januar 2012.I takt med EU’s stigende afhængighed af importeret energi må medlemsstaterne ogenergiselskaberne i stigende grad indgå aftaler med energileverandører fra tredjelande. Disse aftalerkan være uforenelige med EU’s energilovgivning. Kommissionen er ikke bekendt med detnøjagtige antal af mellemstatslige aftaler, men skønner, at der eksisterer omkring 30 mellemstatsligeaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande vedrørende olie og omkring 60 vedrørende gas. Medhensyn til aftaler omkring levering af elektricitet, skønnes det samlede antal at være lavere.Kommissionen nævner dog, at den manglende gennemsigtighed betyder, at der ikke kan foretageskoordinering på EU-plan, og det kan være svært at vurdere, om aftalerne truer EU’s indreenergimarkeds funktion og virkemåde.

Formålet med forslaget er at etablere en mekanisme med detaljerede procedurer for udveksling afoplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen om mellemstatslige aftaler, dvs. retligtbindende aftaler mellem medlemsstater og tredjelande. Dette skal ske med henblik på at lettesamordningen på EU-niveau og for at sikre forsyningssikkerheden og EU’s indre energimarked. Detskal også ske med henblik på at skabe retssikkerhed omkring de investeringsbeslutninger, somforetages.Kommissionen foreslår i den forbindelse, at forslaget omfatter alle eksisterende, foreløbigt anvendteog nye mellemstatslige aftaler, der kan have indvirkning på det indre markeds funktion ellervirkemåde eller på EU’s forsyningssikkerhed. Afgørelsen vedrører alle aftaler, som har indflydelsepå forsyningen med gas, olie eller elektricitet gennem faste energiinfrastrukturer (f.eks. rørledningereller net) eller på de samlede mængder af energi, der importeres til EU.For at opnå disse forhold indeholder afgørelsen følgende:En pligt for medlemsstaterne til at sende alle eksisterende og foreløbigt anvendtemellemstatslige aftaler til Kommissionen senest tre måneder efter afgørelsens ikrafttræden.Kommissionen skal desuden hurtigst muligt underrettes om medlemsstaternes eventuellehensigt om at indlede forhandlinger om kommende mellemstatslige aftaler.Kommissionen skal på anmodning deltage som observatør i forhandlingerne, og kan, hvisden anmodes derom, give bistand i forbindelse med forhandlingerne.Kommissionen skal på eget initiativ senest fire uger efter, at forhandlingerne er afsluttet,eller efter anmodning fra den medlemsstat, som har forhandlet den mellemstatslige aftale,kunne vurdere, at aftalen er i overensstemmelse med EU-retten. Kommissionen vurderesikke at have gjort indsigelse, hvis den inden for en periode på 4 måneder ikke har udtalt sig.Når den mellemstatslige aftale er ratificeret, skal den ratificerede tekst, herunder bilag m.m.,sendes til Kommissionen, som vil stille oplysningerne til rådighed for medlemsstaterne viaen database. Fortrolige oplysninger vil ikke blive viderebragt, men Kommissionen forventerat have adgang til dem.Kommissionen skal lette koordineringen mellem medlemsstaterne. Dette skal ske ved atundersøge udviklingen i mellemstatslige aftaler, påvise problemer og overveje passendeforanstaltninger til at løse disse og medvirke til at udvikle standardbestemmelser for atsikre, at fremtidige aftaler er i overensstemmelse med EU-retten på energiområdet.Forslaget vil skulle revideres fire år efter dets ikrafttræden.

4. Europa-Parlamentets udtalelserSagen var på ITRE’s dagsorden den 12. januar 2012. Ordføreren i Udvalget for Industri, Forskningog Energi, ITRE, afgav sit udkast til betænkning den 13. december 2011. Betænkningsudkastetindeholder 19 ændringsforslag, hvoraf de fleste sigter på at præcisere og klargøre Kommissionensforslag. Navnlig bestemmelserne vedrørende Kommissionens ex ante-kontrol af mellemstatsligeaftaler og de bestemmelser, der skal sikre at aftaler er i overensstemmelse med EU’s acquis,foreslås strammet op.5. NærhedsprincippetKommissionen understreger vigtigheden af at sikre en samordning af mellemstatslige aftaler for atsikre forsyningssikkerhed og EU’s indre energimarkeds konkrete virkemåde og funktion.Kommissionen påpeger, at det er vanskeligt for medlemsstaterne at sikre opfyldelsen af dissemålsætninger, samtidig med medlemsstaterne mangler tilstrækkeligt med oplysninger til at kunnevurdere, hvilke konsekvenser deres aftaler har for forsyningssikkerheden i EU. Desuden giver demellemstatslige aftaler heller ikke nødvendigvis tilstrækkelig sikkerhed for investorerne. Derfor erder ifølge Kommissionen brug for koordinering på EU-plan for at sikre gennemførelsen af EU’s32

regler og politikker og den kollektive forsyningssikkerhed i EU. Kommissionen nævner desuden, atproportionalitetsprincippet er overholdt, da en række undersøgte frivillige alternativer forinformationsudveksling ikke sikrer en tilstrækkelig udveksling af informationer, der medvirker til atde politiske mål opfyldes.Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, idet den finder, at de enkelte landes sikringaf opfyldelsen af målsætningerne om et fælles indre energimarked og energiforsyningssikkerhed påEU-niveau i forbindelse med indgåelse af mellemstatslige aftaler, i stigende grad er blevetvanskeliggjort i takt med integrationen af energimarkederne. Regeringen finder derfor, at ensamordning af de mellemstatslige aftaler er berettiget og nødvendig.6. Gældende dansk retSpørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.7. KonsekvenserLovmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser eller administrative konsekvenser.Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for EU’s budget.Administrative konsekvenserForslaget vurderes ikke at medføre administrative byrder for erhvervslivet, da forslaget alenevedrører mellemstatslige aftaler. Den begrænsede administrative byrde for Kommissionen vurderesikke at indebære ekstra omkostninger.BeskyttelsesniveauetEn vedtagelse af meddelelsen vil ikke berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.8. HøringForslaget blev sendt i høring den 13. september 2011.Der er indkommet høringssvar fra Advokatsamfundet, Arbejdstilsynet, Dansk Fjernvarme ogTEKNIQ. Alle oplyser, at de ingen bemærkninger har til forslaget.9. ForhandlingssituationenForslaget har været drøftet på arbejdsgruppeniveau med start den 12. september 2011. Forslaget ergenerelt blevet mødt med skepsis, og det har primært været de Østeuropæiske lande, der har givetopbakning til det. Reservationerne fra en række medlemslande drejer sig generelt om, at forslagetvurderes at gå længere end mandatet fra DER berettiger til. Navnlig har flere af de store lande iEU12-kredsen været afvisende for ex ante-kontrollen, diverse notifikationskrav og øget pligt til atinddrage Kommissionen.Efter en første gennemlæsning og en række justeringer er disse elementer nu blødt væsentligt op.Kommissionen finder dette problematisk, da de finder, at formålet med forslaget nu risikerer at lideskade. Rådets position er nu i store træk følgende: Et flertal af medlemsstaterne stiller sig megettøvende overfor bestemmelserne om udveksling af informationer ml. medlemsstaterne ogKommissionen om forhandlinger og indgåede aftaler, og et stort flertal afviser en obligatorisk exante-kontrol ved Kommissionen.10. Regeringens generelle holdning33

Regeringen er generelt positivt indstillet til Kommissionens forslag, som man finderkan medvirke til at sikre en bedre koordinering og informationsudveksling mellem EU ogmedlemsstaterne vedrørende indgåelse af mellemstatslige aftaler, som kan have indvirkning på detindre energimarked eller forsyningssikkerheden i EU. Forslaget kan samtidig medvirke til at sikreEU’s forsyningssikkerhed og en generel transparens og dermed et mere velfungerende indreenergimarked.Dog finder regeringen, at den foreslåede mekanisme for informationsudveksling ikke bør havevæsentlige administrative og økonomiske omkostninger og bør tilrettelægges på en fleksibel oglettilgængelig måde, der sikrer balance imellem behovet for transparens, fleksibilitet ogmanøvrerum for medlemslandene samt beskyttelse af følsomme virksomhedsoplysninger.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Udvalget har modtaget grund-og nærhedsnotat i sagen den 17. oktober, 2011.