IndholdIntroduktion – visioner baseret på erfaringer ................................................................................................... 3Genvej til handling ......................................................................................................................................... 31.Bygninger ................................................................................................................................................... 41.1 Alle bygningsrenoveringer skal være energirenoveringer ...................................................................... 41.1.1 Ejer/lejer-problematikken ................................................................................................................ 41.1.2 Landsbyggefonden skal også dække energirenovering .................................................................... 51.1.3 Økonomiske incitamenter til energirenovering ............................................................................... 51.22.Forsyning og bygninger i overgangstider .......................................................................................... 6

Industrien .................................................................................................................................................. 8Initiativer på tværs af sektorer .................................................................................................................. 94.1 Energibesparelser i driften ...................................................................................................................... 94.2 Manglende viden og opmærksomhed .................................................................................................. 104.2.1 Vi mangler et mål............................................................................................................................ 104.3 Ny viden og nye redskaber .................................................................................................................... 104.4 Markedet for energi og energibesparelser............................................................................................ 11Hvor er markedspladsen?........................................................................................................................ 11

Introduktion – visioner baseret på erfaringerDer er skrevet og sagt meget om energibesparelser i 2010: Klimakommissionens rapportanbefalede en 25 % reduktion af det endelige energiforbrug, der kom nyt bygningsreglementmed stramning af energikravene, der blev underskrevet en ny aftale med energiselskaberne,et nyt Center for Energibesparelser så dagens lys og ministeren etablerede et Energispareråd.Alligevel mangler vi stadig en overordnet handlingsplan for energibesparelser. En plan medpræcise mål, der giver plads til ambitiøse og konsekvente tiltag.

Genvej til handlingEn ny energiaftale kunne fungere som en sådan overordnet plan, men regeringens udspil tilaftalen er først offentliggjort den 24. februar 2011 i form af ”Energistrategi 2050”, og den vilnæppe blive udmøntet i en ny bred og langsigtet energipolitisk aftale inden det folketingsvalg,der senest skal afholdes til november. Det betyder, at det danske samfund kommer til at stå iet politisk vakuum uden mulighed for at vurdere hvilke mål de forskellige aktører, private såvelsom offentlige, skal styre efter. Det betyderogså, at Energiforum Danmark lige nu har enunik mulighed for at inspirere politikerne oganvise dem en række genveje til konkrethandling og gennemførte energibesparelser.Derfor har Energiforum Danmark blandt deknap 500 aktive medlemmer samlet godeideer til et katalog over initiativer der fremmerenergibesparelser. Et katalog vi stiller til friafbenyttelse for alle med interesse forenergibesparelser.Energiforum Danmark repræsenterer knap 500 energiansvarlige fagfolk fra mere end 350forskellige private og offentlige virksomheder. Fra Vesthimmerlands kommune til NovoNordisk.Vi har siden 1982 arbejdet professionelt med energibesparelser i praksis, og vores ideer ogvisioner bygger på næsten 30 års erfaringer.Som senest Klimakommissionen har fremført, er det muligt at opnå energibesparelser indenfor en lang række sektorer i samfundet. De forslag, der præsenteres i dette oplæg, er opdeltsektorvist.

1.1.1 Ejer/lejer-problematikkenI privat udlejningsbyggeri og i forbindelse mederhvervsudlejning har udlejer og lejer forskelligeinteresser. Det er typisk udlejer, der har udgiften tildet energiforbedrende tiltag, og lejer der opnårbesparelsen. Samtidig er der grænser for, hvormange udgifter udlejer kan overføre på lejer. Detmedfører, at udlejers interesse for at gennemføreekstra energitiltag er begrænset.Energiforum Danmark foreslår:-At der, som CONCITO foreslår, indføres mulighed for at lejer og udlejer kan aftaleenergirenovering af ejendomme uden for lejelovens normale bestemmelser, i stil medde muligheder der var i forbindelse med byfornyelsen i 1990´erne. og at der, f.eks.inden for rammerne af Grundejernes Investeringsfond, oprettes en garantipulje til atforsikre lejere mod huslejestigninger der, mod forventning, ikke modsvares afenergibesparelserat der arbejdes på at identificere en ESCO-lignende løsning, hvor en privat organisationovertager den energimæssige drift af bygningen, mens gevinsten ved gennemførteenergibesparelser i en aftalt periode og med en aftalt fordelingsnøgle deles med udlejerog lejereat der tilvejebringes offentlige støttemuligheder og/eller fordelagtigefinansieringsmodeller til energirenovering i privat boligbyggeri

1.1.2 Landsbyggefonden skal også dække energirenoveringI den almene boligsektor spares der gennem fortsat betaling af udamortiserede realkreditlånop til renoveringer gennem landsbyggefonden. Når landsbyggefonden støtter et størrerenoveringsprojekt, betragtes omkostninger til mange energitiltag som ekstraomkostninger,som landsbyggefonden ikke mener at kunne prioritere støtte til, fordi de samlede midler erbegrænsede i forhold til det faktiske renoveringsbehov. Det betyder, at boligorganisationerne imange tilfælde ikke kan få den ønskede støtte til den del af projektet, der er energirenovering.Til gengæld er der for den ældre del af den almene boligsektor, der er pålagt indbetaling afpligtmæssige bidrag til landsbyggefonden, mulighed for at trække en del af de indbetaltemidler tilbage i form af tilskud til forbedringsarbejder. Energieffektivisering og investeringer iVE-anlæg betragtes som forbedringsarbejder og kan efter beslutning i boligorganisationensbestyrelse dække op til to tredjedele af den forventede anlægsudgift. Der var ved udgangen af2009, jfr. BLF’s 2009-årsberetning, opsamlet en ikke-disponeret saldo påboligorganisationernes konti på knap 1,5 mia. kr., der kan bidrage til at iværksætte en langrække større og mindre energiprojekter til gavn for beskæftigelsen i byggesektoren, forbeboernes samlede boligudgift og for opfyldelse af klimamålsætningen.Energiforum Danmark foreslår:--at Landsbyggefondens reelle muligheder for at støtte energirenovering øgesat landsbyggefonden, f.eks. i samarbejde med Energiforum Danmark, iværksætter eninformationskampagne over for de berørte boligorganisationsbestyrelser ogafdelingsbestyrelser for at øge fokus på denne fordelagtige finansieringskilde tilenergiprojekterat Boligselskabernes Landsforening og netselskaberne, ikke mindst el- ogfjernvarmeselskaberne, indgår en strategisk samarbejdsaftale om at forbedre de ældrealmene boligafdelingers energimæssige niveau med mindst en kategori hvert tredje år,indtil mindst 75% af boligafdelingerne har opnået energimærke C eller bedre for bådeel og varme. Samarbejdsaftalen kan finansielt bygge på en kombination aflandsbyggefondens trækningsret og netselskabernes indkøb af gennemførteenergibesparelser. I tilrettelæggelsen og gennemførelsen af konkrete projekter bør derbåde benyttes netselskabernes egne rådgivere og eksterne rådgivere og installatører

1.1.3 Økonomiske incitamenter til energirenoveringRigtig mange energibesparelser i bygninger har lang tilbagebetalingstid, f.eks. 15-20 år, ogdermed længere investeringshorisont end den enkelte boligejer har. Derfor kan yderligereøkonomiske incitamenter være nødvendige.Energiforum Danmark foreslår:-at der indstiftes en fond, der tilbyder muligheder for økonomisk støtte til energirenoveringer.Det kan f.eks. være i form af tilskud til bestemte typer tiltag, en særlig fordelagtig rente tilenergirenoveringslån eller rabat på ejendomsskatten, hvis man gennem energirenoveringflytter sit hus til en bedre kategori på energimærkningen.

1.2 Forsyning og bygninger i overgangstiderKlimakommissionens analyser viser, at 40-70 % af det samlede energiforbrug i 2050 skaldækkes af el, mod 20 % i dag.Danmark vil over de næste 40 år gå fra strøm, der primært produceres på anlæg medoverskudsvarme til, at hovedparten af strømmen produceres på vindmøller, solceller m.v. udenvarme som overskudsprodukt.Det betyder, at bygninger i kraftvarmeområderne over de næste 40 år skal reducere deresvarmeforbrug betydeligt, hvis vi skal undgå at holde kraftvarmeanlæggene kørendeudelukkende for varmens skyld. I den forbindelse er timing vigtig. På den ene side skal vi ikkesmide overskudsvarme i havet og samtidig bruge mange penge på energibesparelser. På denanden side kan vi ikke bygge og renovere bygninger til en forsyningssituation, der er forældetom 20 år, når renoveringen skal holde i 40 år.Det er derfor nødvendigt at se mere udogmatisk på energibesparelser i kraftvarmeområder,samt undersøge hvordan fjernvarmen kan bruges mere fleksibelt.Kommunerne får som planlægningsmyndighed en afgørende rolle for, at timingen mellembygningsrenovering og udbygning og omlægning af forsyning bliver optimal.Energiforum Danmark foreslår:-at der stilles krav om, at kommunerneudarbejder strategiske energiplaner, derforholder sig til samspillet mellem forsyningog energibesparelser med behørigt hensyntil de landsdækkende, langsigtede mål omhhv. besparelser ogforsyningssammensætning.Energistyrelsen og KL tilvejebringer enrække værktøjer for strategiskenergiplanlægning til kommunerne

2. Den offentlige sektor2.1 De grundlæggende betingelser for energibesparelserDer er allerede iværksat rigtig mange gode energibesparende initiativer i stat, regioner ogkommuner, men der er også en række uhensigtsmæssigheder i indsatsen.I staten er der klare besparelsesmål, menikke afsat tilstrækkelige midler til ativærksætte de nødvendige tiltag, og mangeministerier halter langt efter det fastsatte målom en 10 % reduktion i perioden 2006-2011,især hvad angår elforbruget.Regioner og kommuner kan lånefinansierederes energi-initiativer, men mangleroverordnede målsætninger for indsatsen, ogen række kommuner mangler derudover ogsåoverblik både over deres samledeenergiforbrug og i de enkelte bygninger.Dertil kommer, at nogle kommuner har vanskeligt ved at finansiere den del afvedligeholdelsen, som ligger ud over energioptimeringen.Endelig tages der ikke altid nok hensyn til totaløkonomi og energieffektivtiet i forhold til demange kommende anlægsopgaver. Særligt i forbindelse med de store sygehusbyggerier errammerne for den samlede anlægsøkonomi for snævre til at indtænke energieffektivitet ogdermed sikre den mest optimale driftsøkonomi.Energiforum Danmark foreslår:-at kommuner og regioner, der ikke har indgået kurveknækkeraftale med Center forEnergibesparelser eller klimaaftale med DN, får klare energibesparelsesmål, der skaloffentliggøres og løbende afrapporteres på kommunernes og regionernes hjemmesider,samt Center For Energibesparelsers hjemmesideat energiregistrering og energistyring bliver et lovkrav i offentlige bygninger med etforbrug over 15.000 kWh om åretat der afsættes et engangsbeløb i form af en pulje til finansiering af energibesparendetiltag i staten, hvis provenu fra besparelserne i en årrække går tilbage til puljen, så nyetiltag løbende kan finansieres uden yderligere bevillingerat kravene til totaløkonomiske betragtninger i forbindelse med offentligt byggeriskærpes, og at der indføres budgetmekanismer, der muliggør overførsel af midler fradriftsfasen til anlægsfasen.

2.2 Kommuner og regioner som VE-producenter?Mange kommuner og regioner har i tilknytning til egne bygninger VE-anlæg, som producererenergi. I den forbindelse kan de anvende netto-afregnings-ordningen, der fritager dem forenergiafgifter, såfremt produktionen ikke netto overstiger forbruget i den pågældendebygning.Afregningsbetingelserne og afgiftsreglerne skal sikre mod kommerciel udnyttelse afafgiftsfritagelsen, men forhindrer samtidig en mere eksperimentel brug af VE-anlæg eller brugaf fleksible modeller, hvor anlæg producerer strøm til nettet og udligner forbrug på flereoffentlige brugssteder.Et eksempel fra Skive Kommune:Kommunen ønsker at bygge en solcellepark der forsyner byens gadebelysning.Gadebelysningen har flere målere og brugssteder og derfor kan ét anlæg ikke forsynegadebelysningen og samtidig leve op til de regler i nettoafregningsordningen for solceller. Idette tilfælde skulle hvert brugssted have et særskilt anlæg for at opfylde reglerne, hvilketøkonomisk og arkitektonisk ville have været besværligt og fordyrendeFlere kommuner og regioner ønsker at investere i vedvarende energi til eget forbrug, menbremses af reglerne om energiafgifterne.Energiforum Danmark foreslår:-at der åbnes op for at netto-afregnings-ordningen også kan gælde for regionale ogkommunale anlæg, der forsyner flere forbrugssteder, ejet af den enkelte region ellerkommune.

3. IndustrienKlimakommissionens analyser viser, at 23 % af samfundets energiforbrug anvendes iindustrien, og primært til procesformål.Potentialet for energibesparelser i industrien er stort. Energistyrelsen vurderer, atbesparelsespotentialet udgør 10 % med en tilbagebetalingstid på bare to år, og sætter mantilbagebetalingstiden op til 10 år, kan der spares 32%. Samtidig er disse besparelser ofte langtbilligere både privatøkonomisk ogsamfundsøkonomisk end de energibesparelser,vi kan opnå i f.eks. boliger.For de fleste industrivirksomheder erenergiudgifterne marginale omkostninger, ogmotivationen til at prioritere energibesparendetiltag er derfor begrænset. De øgedeenergiafgifter øger dog gradvistvirksomhedernes økonomiske motivation til atspare på energien.

For en række energitunge virksomheder er der med øgede energiafgifter en risiko for, atproduktionen flyttes til andre lande af konkurrencehensyn. Det medfører ofte øgetenergiforbrug globalt set og tabte arbejdspladser i Danmark.Derfor bør det sikres, at en del af provenuet fra afgifterne tilbageføres til energibesparendeaktiviteter i industrien, således at den tabte konkurrenceevne modsvares af øget energi- ogproduktionseffektivitet.Energiforum Danmark foreslår:-at aftale-konceptet, hvor energitunge virksomheder slipper for udvalgte afgifter mod ensystematisk og certificeret indsats for energibesparelser, udvides til at dække flerevirksomhederat investeringer i energibesparende tiltag giver rabat på energiafgifter i en periodeat en del af energiafgifterne øremærkes til energibesparende aktiviteter i industrien

4. Initiativer på tværs af sektorer4.1 Energibesparelser i driftenLangt de billigste energibesparelser opnås gennem justeringer i driften og gennemadfærdsændringer, og samtidig ligger op mod 50 % af energibesparelsespotentialet der.Derfor er det ekstra ærgerligt, at der ikke er større fokus på dette område. Det burde f.eks.være en aktiv del af energimærkningen i store bygninger.Energiforum Danmark foreslår:-at der stilles krav om energiregistrering ogenergistyring i forbindelse medenergiforbrug i den enkelte bygning på over20.000 kWh/årat man i forbindelse med ibrugtagning afnyt byggeri og nye installationer stiller kravom, at installationerne er afprøvet isammenhæng, og at de forskelligeinstallationer virker sammen(commissioning)at der satses massivt på efteruddannelse afdriftspersonale, evt. som en del af Center for Energibesparelsers aktiviteterat netselskaberne som en del af deres energispareforpligtelser igangsætter forsøgs- ogdemonstrationsaktiviteter inden for energieffektive driftsstrategier for et sundtindeklima.

4.2.1 Vi mangler et målSkal Danmarks ”fælles energimåler” løbe baglæns, kræver det, at de enkelte private ogoffentlige virksomheder kender deres energiforbrug samt målene for hvor meget, der kan ogskal spares. For at vurdere om f.eks. en klimakommune aftale på 2 % reduktion afenergiforbruget er ambitiøst eller utilstrækkelig, skal man kende de overordnede mål, samthave en ide om, hvem der skal løfte hvilken del af opgaven.I dag vurderes, at der er en renoveringsrate i den eksisterende bygningsmasse på lidt over 1%. Analyser viser, at hvis energi- og klimapolitiske mål skal nås, er det nødvendigt at øgedette til 3 %. En indsats kunne oplagt starte med mål for den offentlige sektor, således somman har set det i udlandet.Energiforum Danmark foreslår:-at en kommende energiaftale indeholder konkrete målsætninger for energibesparelser iforskellige sektorerat en kommende energiaftale lægger op til en løbende evaluering og udvikling afmålsætningerne

4.3 Ny viden og nye redskaberVi har i dag en række videncentre, der stiller viden til rådighed for virksomheder ogforbrugere, og denne indsats skal selvfølgelig fortsættes og styrkes.Det er vigtigt at lære af tidligere erfaringer, både når det gælder tekniske og organisatoriskeløsninger. F.eks. bør der på ESCO-området efterhånden være så mange erfaringer, at der kanuddrages en lære og nogle koncepter, der kan lette vejen for fremtidige brugere af ESCO-modellen.Energiforum Danmark foreslår:-at der udarbejdes guidelines og standard materiale omkring ESCO, OPP og andrekoncepter der fremmer energibesparelsesindsatsenat der undervises i samlede energiløsninger og gode koncepter der virker på detekniske skoler og på de tekniske universiteterat erfaringerne fra videncenter for energibesparelser i bygninger inddrages mere aktivt iefteruddannelserne på AMU, VUC m.v.at den finansielle sektor pålægges at udarbejde standardkoncepter for finansiering afenergirenovering i den private sektor.

Hvor er markedspladsen?Energiselskaberne har en forpligtigelse til at medvirke til besparelser på 6,1 PJ om året, og iregeringens Energistrategi 2050 lægges op til, at denne forpligtelse gradvis skærpes frem mod2020. Til det formål må de over energiregningen opkræve ca. 850 mio. kr. Energiselskabernehar metodefrihed i fht., hvordan de skaffer de 6,1 PJ, og det giver en dynamisk og varieretindsats med fokus på de billigste energibesparelser.Indsatsen er dog ikke uden problemer. Trods lancering af digitale markedspladser,informationsmøder m.v. er der stadig er en stor uigennemsigtighed på markedet forenergibesparelser. Hvilke selskaber giver tilskud eller støtte til hvad og på hvilke betingelser?Samtidig er der en tendens til, at en del af deenergibesparelser der registreres ikke er ekstraenergibesparelser, men besparelser der alligevelville blive gennemført som følge af krav ibygningsreglement, lovkrav eller andrestøtteordninger (f.eks. skrotningsordning foroliefyr), eller blot fordi det var en god forretningunder alle omstændigheder. Man kan sige, at vibetaler for noget, vi havde fået alligevel udenudgift, i stedet for at motivere til nye, ekstraenergibesparelser.Et eksempel er et fjernvarmeselskab, som manglede besparelser i forhold til sin forpligtelse ogderfor købte elbesparelser på en tankstation (LED lys). Projektet ville øjensynligt være blevetgennemført under alle omstændigheder.

Energiforum Danmark foreslår:

-at kriterierne for, hvilke aktiviteter der kan opnå støtte via energiselskabernesaktiviteter, skærpes således, at vi undgår dobbelt støtte og støtte til tiltag som skullevære gennemført alligevel som følge af love, regler og aftalerat reglerne for opgørelse af energiselskabernes gennemførte energibesparelserjusteres, så det bliver mere attraktivt for netselskaberne at medvirke til at gennemføreenergibesparelser med relativt lang tilbagebetalingstid, f.eks. klimaskærm-arbejder,således som det kendes fra f.eks. Storbritannienatalleenergiselskaber beskriver deres aktiviteter og tilbud på den digitalemarkedsplads (www.energisparesiden.dk)