Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12
KEB Alm.del Bilag 15
Offentligt
Energistatistik
2010
INDHOLDHurtigt overblikEnergibalance 2010Produktion af primær energi34571016182325293236424446505558
www.ens.dk
Vedvarende energiEl og fjernvarmeForbrugsoversigt 2010Bruttoenergiforbrug og endeligt energiforbrugTransportProduktionserhvervHandels- og serviceerhvervHusholdningerEmissioner af CO2og andre drivhusgasserFremskrivning af energiforbrugEnergi og økonomiEnergipriserInternationale forholdBegreber og definitionerNøgletal og energistatistikkens forudsætninger
Du er velkommen på Energi-styrelsens statistik og datawebside”Energi i tal ogkort”.Her finder du energista-tistikken i en langt mere detal-jeret udgave end den herpublicerede. Den samledeenergistatistik med tabeller ogtidsserier om energiforbrug,emissioner og beregningsfor-udsætninger for perioden1972-2010 findes også under”Energi i tal og kort”og erlige til at downloade. Desudenfindes der beskrivelser af me-toder og foretagne revisioner.”Energi i tal og kort”inde-holder en database, som gørdet muligt at designe tabellerog grafer efter eget ønske.Talgrundlaget for samtligefigurer i den trykte udgavesamt en powerpoint præsenta-tion (.ppt) af figurerne findesogså på hjemmesiden.
Energistatistik 2010Udgivet i september 2011 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K.Tlf.: 33 92 67 00, Fax 33 11 47 43, E-mail:[email protected],Internethttp://www.ens.dkDesign og produktion: Energistyrelsen (Danuta Kestenbaum)ISBN 978-87-7844-908-5 wwwISSN 0906-4699Spørgsmål angående metode og beregning kan rettes til Energistyrelsen, Statistiksek-tionen, Tlf.: 33 92 67 00 eller[email protected].Energistyrelsen er en institution under Klima- og Energiministeriet.Publikationen kan citeres med kildeangivelse.
2
HURTIGT OVERBLIK
Stor stigning i forbruget af vedvarende energi i 2010Det faktiske energiforbrug voksede 4,5%Detfaktiske energiforbrugvoksede 4,5% fra 810 PJ i2009 til 846 PJ i 2010. Udviklingen skal ses på bag-grund af et markant koldere vejr i 2010 end året før.Hertil kommer i stigning i den økonomiske aktivitet, idetdet danske bruttonationalprodukt (BNP) voksede 1,7%.Stor stigning i forbruget af vedvarende energiForbruget af vedvarende energi voksede fra 145 PJ i2009 til 170 PJ i 2010, hvilket svarer til en stigning på17,4%. Udviklingen skyldes især en markant forøgelseaf biomasse til el- og fjernvarmeproduktion i 2010.Opgjort efter EU’s beregningsmåde steg andelen afvedvarende energi fra 20,1% i 2009 til 22,3% i 2010.Produktionen af el baseret på vedvarende energi ud-gjorde i 2010 33,1% af den indenlandske elforsyning.Heraf bidrog vindkraft med 20,7%.Det korrigerede energiforbrug var uændretEnergistyrelsen opgør udover detfaktiske energiforbrugetkorrigeret bruttoenergiforbrug,hvor der korrigeresfor brændsel knyttet til udenrigshandel med el og kli-maudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. For-målet med den korrigerede opgørelse er at få et billedeaf de underliggende tendenser i udviklingen. Detkorri-gerede bruttoenergiforbrugvar i 2010 815 PJ, hvilket eruændret i forhold 2009.Sammenholdt med en stigning i den økonomiske aktivi-tet målt ved BNP på 1,7% indebærer det en forbedringaf energieffektiviteten i 2010. Energiintensiteten var i2010 1,7% lavere end i 2009. I forhold til 1990 er detkorrigerede bruttoenergiforbrug faldet 0,5%. I sammeperiode er BNP i faste priser vokset 37,8%. Dermedkrævede hver BNP-enhed i 2010 27,8% mindre energiend i 1990.Udledning af CO2fra energiforbrug og samlet ud-ledning af drivhusgasserDe faktiske CO2-udledninger fra energiforbrug steg i2010 med 0,8%. Korrigeret for brændselsforbrug knyt-tet til udenrigshandel med el og klimaudsving faldtCO2-udledningerne 4,9%.Siden 1990 er de korrigerede danske CO2-udledningerfra energiforbrug faldet 23,2%.En foreløbig opgørelse af Danmarks samlede faktiskeudledninger af drivhusgasser viser en stigning fra 2009til 2010 på 0,7%. I forhold til basisåret har der været etfald på 11,4%.Energiforbruget på de enkelte forbrugsområderEnergiforbrug tiltransportvar i 2010 uændret i forholdtil året før. Energiforbruget til persontransport voksede1,1%, mens forbruget til godstransport faldt 1,2%.Produktionserhvervenessamlede klimakorrigeredeenergiforbrug var i 2010 1,0% højere end året før. Ifremstillingsvirksomhed steg energiforbruget 2,9%.Ihandels- og serviceerhvervoghusholdningervar detklimakorrigerede energiforbrug i 2010 henholdsvis 1,9%højere og 0,4% lavere end i 2009.Energiproduktionen og selvforsyningsgraden faldtDen danske produktion af råolie, naturgas og vedvaren-de energi m.m. faldt 2,6% i 2010 til 983 PJ. Produktio-nen af råolie og naturgas faldt henholdsvis 5,8% og2,4%.Danmark var i 2010 det eneste land i EU, som var selv-forsynende med energi. Danmarks selvforsyningsgradfor energi var i 2010 121% mod 124% året før. Detbetyder, at energiproduktionen i 2010 var 21% højereend energiforbrugetFortsat store valutaindtægterDanmark havde i 2010 et overskud på udenrigshandlenmed energivarer på 12,1 mia. kr. I 2009 var overskud-det 11,5 mia. kr.Eksporten af energiteknologi og -udstyr var i 2010 52,2mia. kr. mod 58,5 mia. kr. i 2009. Trods faldet udgøreksporten af energiprodukter og -udstyr, herunder ikkemindst vindmøller, fortsat en stor andel af Danmarkssamlede vareeksport. Andelen var i 2010 9,5% mod11,7% året før.
Faktiske energiforbrug og korrigeret bruttoenergiforbrugPJ10009008007006001980
'85
'90
'95
'00Korrigeret forbrug *)
'05
'10
Faktisk forbrug
3
ENERGIBALANCE 2010
Energibalance 2010I altDirekte energiindhold [TJ]Energiforbrug i alt- Primær produktion- Genbrug- Import- Eksport- Grænsehandel- Udenrigs bunkring- Lagertræk- Statistisk differenceEnergisektor- Udvinding og forgasning- Raffinaderiproduktion- Forbrug ved raffinaderiprod.- Forbrug ved distributionKonverteringssektor- Centrale anlæg- Vindmøller og vandkraftsanlæg- Decentrale anlæg- Fjernvarmeanlæg- Sekundære producenter- Bygasværker- Egetforbrug ved produktionDistributionstab m.m.Endeligt energiforbrug- Ikke energiformål- Transport- Produktionserhverv- Handels- og serviceerhverv- Husholdninger846 427982 90339589 025-736 368-7 518-29 08744 7402 693-46 787-26 027300 926-319 187-2 499-98 318-74 007--7 397-1 453-7 074- 68-8 319-39 159-662 163-11 127-209 129-140 233-90 510-211 165304 900522 733-116 911-335 375--2 795-2 165-304 900---304 900----------------9 796-39279 956-221 946-7 518-29 087-11 113- 535288 374-300 926-12 552--12 049-6 758-- 227-2 909-2 154-1---286 120-11 127-206 540-45 111-2 898-20 444186 820307 488-5 695-132 209--4 2301 616-26 026-26 026----86 120-32 801--36 472-9 502-6 732- 614-- 118-74 555---31 724-11 839-30 993163 253--112 396-1 748--48 8283 777------157 375-156 638-- 565- 134- 38----5 878---5 847-- 3115 67915 679------------169 892137 003-35 735-2 846---0------4 086--38 158-42 244-----3 648-0--1 149-2 499132 39084 16828 18819 218- 1058 039--7 118-9 219174--174-----0- 586--- 586-148 82769 668-29 12229 03322 204--1 200-29 800--------------546-----546-- 22- 524--- 42- 39- 444
Råolie oghalvfabri-kata
Olie-produk-ter
Natur-gas
Affald,Kul og ikke bio-koks nedbry-deligt
Vedva-rendeenergi
El
Fjern-varme
By-gas
-14 810 -109 726---4 040- 231-10 539---- 869--- 695- 174--31.646-28.188-14.432-17.605-17.854----60 166--1 134-11 694-1 749-45 589
-115 436 -118 615--1 455-38 023-38 558-37 401---7 097-35 254-76 263
Anm. Energibalancen giver et samlet overblik over forsyning, konvertering og forbrug af energi.En mere detaljeret opgørelse af tilgang (sorte tal) og afgang (røde tal) af de enkelte energivarer findes i tabellen Energiforsyning og –forbrug2010.
Selvforsyningsgrad250%200%150%100%50%0%1980
Selvforsyningsgraden er opgjort som produktion afprimær energi sat i forhold til klimakorrigeret brut-toenergiforbrug. Selvforsyningen med olie opgøressom produktion af råolie sat i forhold til den del afbruttoenergiforbruget, der udgøres af olie.I 1997 producerede vi i Danmark for første gangmere energi, end vi forbrugte. I 2010 var selvforsy-ningsgraden 121% mod 52% i 1990 og kun 5% i1980. Selvforsyningsgraden toppede i 2004 med156%.Danmark har siden 1993 været mere end selvfor-synende med olie, hvilket giver sig udslag i en årlignettoeksport. I 2010 var selvforsyningsgraden forolie 168%. Selvforsyningsgraden for olie toppedeligeledes i 2004 og er faldet de seneste seks år.
'85
'90
'95Olie
'00
'05
'10
Energi i alt
4
PRO DUKT IO N A F PRIMÆR ENERGI
Produktion af primær energiÆndringDirekte energiindhold [TJ]Produktion i altRåolieNaturgasAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energi19801990199520002005200820092010'90-'10982 903522 733307 48815 679137 003131%104%165%214%187%
40 252 424 605 655 578 1 164 873 1 314 815 1 121 528 1 009 27812 724173 42624 085255 959115 9674 99147 688391 563196 8529 00258 160764 526310 30712 52177 519796 224392 86815 570110 153603 525377 43717 102123 464554 826314 89816 182123 371
Produktion og forbrug af vedvarende energiÆndringDirekte energiindhold [TJ]Produktion af vedvarendeenergiSolenergiVindkraftVandkraftGeotermiBiomasse- Halm- Skovflis- Brænde- Træpiller- Træaffald- Affald, bionedbrydeligt- BioolieBiogasBiodieselVarmepumperImport af vedvarendeenergiBrændeSkovflisTræpillerBioethanolBiodieselEksport af vedvarendeenergiBiodieselForbrug af vedvarendeenergi198024 0855038123-23 3844 840-7 621-3 7107 213-184-306--------24 085199047 6881002 1971019641 98012 4811 7248 7571 5756 19110 508744752-2 462--------47 688199558 1602134 2381099448 81713 0502 34011 4792 0995 69413 9042511 758-2 931233--233----58 393200077 51933515 26810911655 19412 2202 74412 4322 9846 89517 870492 912-3 5852 466-3052 161----79 9852005110 15341923 8108134474 97818 4856 08217 6673 2626 50022 2227613 8302 6324 05816 2861 9631 52112 802--2 6322 632123 8072008123 46451924 9409349984 02915 8538 23724 0382 4107 28924 4081 7943 9283 7135 74321 9622 0903 53016 131210-3 6613 661141 76520092010'90-'10187%554%1 180%-26,3%342%123%88,9%549%181%52,8%22,8%113%153%469%
123 371 137 00358524 1946848384 25517 3549 79823 0542 4526 87923 0951 6224 1713 2686 34824 4282 0054 19917 984204353 1223 12265328 1147442593 61823 58111 18424 5802 4077 60422 3771 8864 2782 8756 96635 7352 1374 79327 6761 118112 8462 846
•183%
••••••••256%
144 677 169 892
5
PRODUKTION AF PRIMÆR ENERGI
Primær energiproduktionPJ14001200100080060040020001980Råolie'85'90Naturgas'95'00'05'10
Ved primær energi forstås råolie, naturgas, vedva-rende energi (herunder bionedbrydeligt affald) ogikke bionedbrydeligt affald.Produktionen af primær energi er vokset stærktsiden 1980, hvor produktionen af vedvarende ener-gi var dominerende. Råolieproduktionen har væretjævnt stigende indtil 2004, hvorefter der er indtrådtet fald. Produktionen af naturgas tog fart fra 1984.I 2010 var produktionen af råolie, naturgas ogvedvarende energi m.m. (inkl. ikke bionedbrydeligtaffald) 983 PJ mod 425 PJ i 1990 og 40 PJ i 1980. Iforhold til 2009 faldt produktionen 2,6%.I 2010 faldt produktionen af råolie og naturgashenholdsvis 5,8% og 2,4%. Produktionen af vedva-rende energi m.m. steg i 2010 med 9,4%.
Vedvarende energi m.m.
Olie- og gasreserver300
200
Reserverne af råolie og naturgas er opgjort som demængder, der inden for en overordnet økonomiskramme kan indvindes med kendt teknologi. Reser-verne revurderes løbende i takt med nye fund ogændringer i beregningsforudsætningerne. Såledeser råoliereserven i dag vurderet højere end i 1990uanset en betydelig produktion siden da.Energistyrelsen har i 2010 ændret klassifikationssy-stemet for olie- og gasreserver. 2010-Opgørelsenfølger det nye klassifikationssystem.De samlede reserver af råolie og naturgas er pr.ultimo 2010 opgjort til henholdsvis 185 mio. m3og101 mia. Nm3svarende til 10 års råolieproduktionog 7 års naturgasproduktion med en aktivitet på2010-niveau.Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion 2010.
100
0198220042007Naturgas, mia. Nm32010Råolie, mio. m3
Naturgasforbrug og flaringpå platforme i NordsøenPJ40
Udvindingen af råolie og naturgas er ledsaget af etforbrug af naturgas til produktion og ilandføring. I2010 var forbruget 24,0 PJ svarende til 15,9% afdet samlede naturgasforbrug i Danmark. I 2009 varforbruget på platformene 26,2 PJ.Ved produktionen på nordsøfelterne foregår dertillige flaring (afbrænding) af naturgas. Flaringmedregnes ikke i energiforbruget, men indgår iDanmarks internationale opgørelse af drivhusgasserog er CO2-kvoteomfattet. Flaring af naturgas blev i2010 opgjort til 4,8 PJ mod 3,4 PJ i 2009.
30
20
10
01980
'85
'90
'95Flaring
'00
'05
'10
Energiforbrug
6
VEDVARENDE ENERGI
Produktion af vedvarende energi fordelt påenergivarerPJ1401201008060402001980VindTræAffald, bionedbrydeligt'85'90'95HalmBiogasVarmepumper m.m.'00'05'10
Under vedvarende energi medtages solenergi, vind-og vandkraft, geotermi, biomasse (herunder bio-nedbrydeligt affald), biodiesel, bioethanol, biogasog varmepumper.Produktionen af vedvarende energi er i 2010 op-gjort til 137,0 PJ, hvilket er 11,0% mere end åretfør. Produktionen af vedvarende energi er i perio-den 1990-2010 vokset 187%.Produktionen af vindkraft var i 2010 28,1 PJ, hvilketer 16,2% mere end i 2009.Produktionen af biomasse var i 2010 93,6 PJ. Herafudgjorde halm 23,6 PJ, træ 45,8 PJ, bionedbrydeligtaffald 22,4 PJ og bioolie 1,9 PJ. I forhold til 2009 erproduktionen af biomasse vokset 11,1%.
Forbrug af affaldPJ504030201001990'95'00'05'10
Forbruget af affald til produktion af el og fjernvar-me er vokset betydeligt over tiden. Det samledeforbrug af affald er fra 1990 til 2010 vokset fra 15,5PJ til 38,1 PJ svarende til en stigning på 146%.I energi- og CO2-emissionsstatistik fordeles affald ito komponenter: Bionedbrydeligt affald og ikkebionedbrydeligt affald. Ifølge internationale konven-tioner er den bionedbrydelige del af affald regnetmed i vedvarende energi.I energistatistikken antages, at 58,8% af forbrugetaf affald er bionedbrydeligt. Det betyder, at affaldgiver et betydeligt bidrag til det samlede forbrug afvedvarende energi.
Affald, bionedbrydeligt
Affald, ikke bionedbrydeligt
Forbrug af vedvarende energiPJ20017515012510075502501980'85'90'95'00'05'10
Produktion af vedvarende energi er vokset stærktsiden 1980. Hertil kommer en stigende nettoimport.I 2010 var nettoimporten af vedvarende energi32,9 PJ, idet der blev importeret 35,7 PJ (hovedsa-gelig biomasse) og eksporteret 2,8 PJ (biodiesel).I 2010 blev der i alt forbrugt 169,9 PJ vedvarendeenergi mod 144,7 PJ i 2009 og 47,7 PJ i 1990. Detfaktiske forbrug af vedvarende energi var i 201017,4 % højere end året før.Øget anvendelse af vedvarende energi giver etvæsentligt bidrag til at reducere den danske CO2-emission.
Nettoimport af vedvarende energiProduktion af vedvarende energi
7
VEDVARENDE ENERGI
Anvendelse af vedvarende energi i 2010PJ120100806040200El og fjernvarmeVindBiogasHalmAffaldEndeligt forbrugTræAnden VE
I 2010 var det samlede forbrug af vedvarendeenergi (produktion plus nettoimport) 169,9 PJ,hvoraf 109,6 PJ blev anvendt til produktion af el ogfjernvarme. I el- og fjernvarmeproduktionen varvindkraft, bionedbrydeligt affald og træpiller domi-nerende med henholdsvis 28,1 PJ, 21,1 PJ og 18,2PJ. Forbruget af træ i øvrigt, halm og biogas ud-gjorde henholdsvis 17,7 PJ, 18,8 PJ og 3,3 PJ.60,3 PJ vedvarende energi indgik i det endeligeenergiforbrug, dvs. til procesforbrug og opvarmningi produktionserhverv og handels- og serviceerhvervsamt rumopvarmning i husholdninger. I det endeli-ge forbrug vejer biomasse, især brænde, tungest.
Vedvarende energi - andel af samlet energi-forbrug%25201510501980
Det faktiske energiforbrug angiver det registreredeenergiforbrug i et kalenderår. I 2010 dækkedevedvarende energi 20,1% af det samlede faktiskeenergiforbrug mod 17,9% året før. I 1990 var an-delen 6,3%.Det korrigerede bruttoenergiforbrug fremkommerved at korrigere det faktiske energiforbrug forbrændselsforbrug tilknyttet til udenrigshandel medel og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt nor-malt år. I 2010 var vedvarende energis andel af detkorrigerede bruttoenergiforbrug 20,2% mod 17,8%året før. I 1990 var andelen 6,1%.Bortset fra år med stor nettoeksport af el har ande-len af vedvarende energi beregnet på de to måderudviklet sig ens.
'85
'90
'95
'00
'05
'10
Andel af faktisk energiforbrugAndel af korrigeret bruttoenergiforbrug
Andel af vedvarende energi iflg.EU-opgørelse%25201510501990
I henhold til EU’s direktiv om vedvarende energiopgøres andelen af vedvarende energi på en andenmåde end ovenfor.Ved EU’s beregning tages udgangspunkt i det ende-lige energiforbrug, som udtrykker energiforbrugethos slutbrugerne, ekskl. grænsehandel og forbrugtil ikke energiformål. Til det endelige energiforbruglægges distributionstab og egetforbrug ved el- ogfjernvarmeproduktion. Vedvarende energi er i EU-opgørelse defineret som slutforbruget af vedvaren-de energi samt el- og fjernvarmeproduktion baseretpå vedvarende energi. EU mangler fortsat at fåfastlagt nogle detaljer i opgørelsesmetoden.I 2010 var andelen af vedvarende energi ifølge EU-opgørelsen 22,3% mod 20,1% året før, altså ca. toprocentpoint højere end i de nationale opgørelser.
'95
'00
'05
'10
Andel af vedvarende energi iflg. EU-opgørelse
8
VEDVARENDE ENERGI
Antal vindmøller og vindkraftkapacitet fordelt på størrelse19801990Land-møller6 2153 6722 28425182 3405331 513279162000Hav-møller411110-205055-40I alt6 2563 6832 294251282 3905371 51827956Land-møller4 7991 7162 5863661312 8213101 7584513032009Hav-møller3141110-29366155-651I alt5 1131 7272 5963664243 4823151 763451954Land-møller4 6321 4962 5853661852 9342681 7584514582010Hav-møller4041110-38386855-858I alt5 0361 5072 5953665683 8022731 7634511 315
Land- Land-møller møllerAntal vindmøller i alt499 kW500 - 999 kW1 000 - 1 999 kW2 000 -kW68 2 66368---33---2 65382-32631763-
Vindkraftkapacitet i alt [MW]-499 kW500 - 999 kW1 000 - 1 999 kW2 000 -kW
Vindkraftkapacitet fordelt efter møllernesstørrelsekW4000
Det samlede antal vindmøller var næsten uændretfra 2009 til 2010. Der blev idriftsat 90 nye havmøl-ler, mens der var 167 færre landmøller. Den samle-de installerede vindkraftkapacitet voksede 362 MW.Udviklingen har i en årrække gået mod færre, menstørre vindmøller. Således var der i 2010 1220 færremøller end i 2000, hvilket dækker over et fald i an-tallet af møller op til 999 kW på 1875 og en stigningi antallet af større møller på 655.Af samme grund stod vindmøller med en kapacitetmindre end 500 kW i 2010 for blot 7,2% af densamlede kapacitet, mens andelen i 2000 var 22,5%.
3000
2000
1000
01990- 499 kW1000 - 1999 kW20002010500 - 999 kW2000 - kWI 2010 svarede produktionen af vindkraft til 21,9%af den indenlandske elforsyning mod 19,3% i 2009og kun 1,9% i 1990.Vindkraftkapaciteten var i 2010 3802 MW mod 3482MW året før. Land- og havvindmøllernes kapacitetvar i 2010 henholdsvis 2934 MW og 868 MW. I 1990var den samlede vindkraftkapacitet 326 MW.Udviklingen i vindmøllernes kapacitet og produktionfølges ikke altid ad, idet produktionen af vindkraft ide enkelte år i høj grad afhænger af vindforholdene,som kan være svingende. Når kapaciteten forøges,afspejles det endvidere først fuldt ud i produktion idet følgende år, da produktion fra ny kapacitet na-turligvis begrænser sig til den del af året, hvor an-læggene er i drift. Sidstnævnte forhold er udtalt i2009 og 2010, hvor en stor del af den nye kapacitetblev idriftsat i årets sidste måneder.
Vindkraftkapacitet og vindkrafts andel afindenlandsk elforsyningMW400025%20%15%200010%10005%0%'85'90'95'00'05'10Kapacitet, havvindmøller [MW]Kapacitet, landvindmøller [MW]Vindkraft i pct. af indenlandsk elforsyning
3000
01980
9
EL OG FJERNVARME
Elproduktion fordelt efter produktionsanlægÆndringDirekte energiindhold [TJ]Elproduktion i alt (brutto)Centrale elprod. anlægCentrale kraftvarmeanlæg- heraf separat elproduktionDecentrale kraftvarmeanlægSekundære producenter- Elproducerende anlæg- KraftvarmeanlægVindmøller1)1)1)
198097 50844 15552 05636 026181 118-1 11838
199093 5187 49480 63950 1579882 099-2 0992 197101-6 118- 590- 5 509- 1987 400- 25 373112 773-- 8 886103 887- 1 784102 103
1995131 98715 11996 21661 38311 8694 436174 4194 238109-7 372- 774- 6 576- 23124 6152 858121 757- 11- 8 476113 270- 2 095111 174
2000129 7768 87173 80941 58421 54710 1721410 15815 268109-5 776- 312- 4 993- 472123 999- 2 394126 393-1- 7 650118 742- 1 911116 831
2005130 4694974 93238 40221 25410 3441510 32823 81081-6 599-2- 6 033- 564123 870- 4 932128 802-- 5 573123 228- 2 760120 469
2008131 81821480 60447 14817 6988 269158 25424 94093-6 353- 30- 5 800- 523125 465- 5 234130 699-- 7 894122 805- 3 581119 225
2009130 97219782 45747 98516 4137 643187 62424 19468-6 917- 44- 6 424- 449124 055- 1 200125 255- 20- 8 576116 660- 3 648113 118
2010139 61333683 83243 11419 2188 039278 01228 11474-7 118- 18- 6 602- 499132 4954 086128 409- 105- 9 219119 084- 3 648115 436
'90 -'1049,3%-95,5%4,0%-14,0%1 845%283%•282%1 180%26,3%16,4%-96,9%19,8%2 524%51,6%-116%13,9%•3,8%14,6%105%13,1%
Vandkraftanlæg
1)
123-5 731- 2 787- 2 944-91 7774 45387 323-- 7 49779 827- 1 25678 571
Egetforbrug ved produktionCentrale elprod. anlægCentrale kraftvarmeanlægDecentrale kraftvarmeanlægElproduktion i alt (netto)NettoeleksportIndenlandsk elforsyningForbrug ved konverteringDistributionstab m.m.2)
Indenlandsk elforbrugForbrug i energisektorenEndeligt elforbrug1)2)
Brutto- og nettoproduktionen er pr. definition identiske.Bestemmes som forskellen mellem forsyning og forbrug.
Elproduktion fordelt efter produktionsformPJ200
Elproduktionen var i 2010 139,6 PJ, hvilket er enstigning på 6,6% i forhold til 2009. Baggrunden erdels en stigning i den indenlandske elforsyning,dels at 2010 havde nettoeksport af el efter flere årmed nettoimport.Produktionen af el foregår på centrale anlæg, de-centrale kraftvarmeanlæg, vindkraftanlæg og hossekundære producenter (dvs. producenter, hvorhovedproduktet ikke er energi).På centrale anlæg sker elproduktionen som separatelproduktion eller som kombineret el- og varmepro-duktion. Af den samlede elproduktion på 139,6 PJkom 83,8 PJ (60%) fra centrale anlæg - heraf 43,4PJ som separat produktion. Den separate elproduk-tion varierer meget fra år til år som følge af udsvingi udenrigshandelen med el. Elproduktionen fra de-centrale anlæg og sekundære producenter var hhv.19,2 PJ og 8,0 PJ. Vindkraftanlæg producerede 28,1PJ el.
150
100
50
01980
'85
'90
'95
'00
'05
'10
Centrale anlæg, separat produktionCentrale kraftvarmeanlægDecentrale kraftvarmeanlægSekundære producenterVindmøller og vandkraftanlæg10
EL OG FJERNVARME
Elproduktion fordelt efter anvendt brændselÆndringDirekte energiindhold [TJ]Elproduktion i alt (brutto)Olie- heraf orimulsionNaturgasKulOverskudsvarmeAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiSolenergiVindkraftVandkraftBiomasse- Halm- Træ- Affald, bionedbrydeligtBiogas1994144 7089 547-8 206119 844-6856 42504 0931171 8942934291 1723212000129 77615 96413 46731 58960 0221391 83320 229415 2681094 0976548282 6167512003166 2468 44577635 14991 102682 20229 280520 019768 1852 7062 3363 1439942005130 4694 933-31 60655 666-2 69035 574823 8108110 6573 0883 7303 8401 0172007141 5364 625-25 33471 608-2 62237 346925 81610210 3233 1853 3953 7421 0972008131 8184 036-25 49262 865-2 81736 608924 9409310 5122 1454 3464 0211 0532009130 9724 124-24 22063 676-2 61136 3421424 1946810 9132 4194 7683 7261 1532010139 6132 680-28 47161 114-2 46244 8852228 1147415 4783 9677 9973 5141 198'94 - '10-3,5%-71,9%•247%-49,0%•259%599%7 434%587%-36,7%717%1 255%1 762%200%273%
El fra vedvarende energi: Andel af indenlandsk elforsyning1 )Ændring[%]Vedv. energiSolenergiVindkraftVandkraftBiomasse- Halm- Træ- Affald, bionedbrydeligtBiogas19945,00,03,20,11,50,20,30,90,3200015,30,011,60,13,10,50,62,00,6200317,80,012,20,05,01,61,41,90,6200526,30,017,60,17,92,32,82,80,8200732,00,022,10,18,92,72,93,20,9200826,70,018,20,17,71,63,22,90,8200927,50,018,30,18,31,83,62,80,9201033,10,020,70,111,42,95,92,60,9'94 - '10556%•545%-41%667%1 173%1 649%182%251%
1) Opgjort i overensstemmelse med EU’s VE-el-direktiv, dvs. at VE-andelen er beregnet ift. samlet bruttoproduktion af el tillagt nettoimport af el.
Elproduktion fordelt efter anvendtbrændselPJ200
150
I 2010 blev 61,1 PJ (43,8%) af den samlede elpro-duktion produceret ved brug af kul, hvilket svarer tilet fald på 4% i forhold til 2009. Naturgas tegnedesig for 28,5 PJ (20,4%) af elproduktionen, hvilketsvarer til en stigning på 17,6%. Olie og ikke bio-nedbrydeligt affald tegnede sig for hhv. 2,7 PJ(1,9%) og 2,5 PJ (1,8%) af elproduktionen.Elproduktionen baseret på vedvarende energi var i2010 på 44,9 PJ (32,1%), hvilket svarer til en stig-ning på 23,5% i forhold til 2009.Vindkraftanlæg gav med 28,1 PJ det største bidragtil elproduktionen baseret på vedvarende energi.Elproduktionen baseret på biomasse bidrog med15,5 PJ, hvilken er 41,8% mere end i 2009.
100
50
01994VindkraftNaturgas'00'05OlieKul'10Anden vedvarende energi m.m.
11
EL OG FJERNVARME
Brændselsforbrug til elproduktionÆndringDirekte energiindhold [TJ]Brændselsforbrug i altOlie- heraf orimulsionNaturgasKulAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiSolenergiVindkraftVandkraftBiomasse- Halm- Træ- Affald, bionedbrydeligtBiogas1980261 83547 533--214 012-290-3812390-90-391990227 0019 215-6 181207 1731874 244-2 1971011 5033637453954441995304 74133 04919 67230 413226 8532 57111 85504 2381096 3851 5059093 9711 1222000276 97440 35633 50368 868134 2054 84728 698415 26810911 4562 0212 5186 9171 8612005265 33011 867-65 912127 1197 00453 429823 8108127 1157 7159 4059 9962 4152008273 9729 597-53 341145 8439 09356 098924 9409328 6795 52710 17412 9782 3772009271 68710 593-49 216146 0588 63957 1801424 1946830 3196 42011 56912 3302 5852010283 9947 757-57 156139 2738 27271 5362228 1147440 69510 16818 72111 8062 631'90 - '1025,1%-15,8%•825%-32,8%4 314%1 585%•1 180%-26,3%2 608%2 701%2 413%2 892%493%
Andre brændsler end kul til elproduktion60%50%40%30%20%10%0%1980Olie
Frem til begyndelsen af 1990’erne har kul været dethelt dominerende brændsel ved produktion af el. I1990 udgjorde andre brændsler end kul således8,7% af det samlede brændselsforbrug.Andelen steg i de følgende år og har siden slutnin-gen af 1990’erne udgjort ca. 40-50 %.I 2010 udgjorde olie, naturgas og vedvarendeenergi m.m. tilsammen 51,0% af brændselsforbru-get til elproduktion. Dette er en stigning på 4,7%-point i forhold til 2009 og dækker bl.a. over stig-ninger i andelen af vedvarende energi m.m. (fra24,2% til 28,1%) og naturgas (fra 18,1% til20,1%).
'85
'90
'95
'00
'05
'10
Naturgas
Vedvarende energi m.m.
Nettoeksport af el fordelt på landePJ6040200-20-401990I alt'95Tyskland'00'05Norge'10Sverige
Danmarks udenrigshandel med el varierer mere endi noget andet europæisk land. Udenrigshandlenpåvirkes kraftigt af prisudviklingen på den nordiskeelbørs Nordpool, som igen er under væsentlig ind-flydelse af de varierende nedbørsforhold i Norge ogSverige, hvor elproduktionen er domineret af vand-kraft, brændselspriser og prisen på CO2-kvoter.Efter to år med nettoimport af el, havde Danmark i2010 en samlet nettoeksport af el på 4,1 PJ. Dettevar resultatet af en nettoeksport til Norge og Sveri-ge på henholdsvis 9,3 PJ og 8,1 PJ og en nettoim-port fra Tyskland på 13,3 PJ.
12
EL OG FJERNVARME
ElkapacitetÆndring[MW]TotalCentrale anlæg- Elproducerende- El og varmeproducerendeDecentrale anlægSekundære producenterSolenergiVindkraftVandkraft199410 7749 1262 1866 94077333905279199611 0458 5752 1886 3871 255382082210199812 1878 7831 4297 3541 41253411 44611200012 6008 1601 4296 7311 46257422 39010200513 0917 7104447 2671 57566433 12711200813 0007 4068386 5691 73568333 1639200913 3927 4468386 6081 77467753 4829201013 7287 4468386 6081 78468073 8029'94 - '1027,4%-18,4%-61,7%-4,8%130%100%4 470%561%•
ElkapacitetMW140001200010000800060004000200001983'85'90'95'00'05'10
Elproduktionskapacitet var frem til slutningen af1980’erne helt domineret af de centrale anlæg. Opgennem 1990’erne voksede elkapaciteten på decen-trale anlæg og sekundære anlæg og den svaredeved årtusindskiftet til en fjerdedel af kapaciteten påde centrale anlæg.Elkapaciteten på de centrale anlæg har de seneste10 år været svagt faldende og kapaciteten på de-centrale anlæg har modsat været svagt stigende ogden decentrale kapacitet svarer nu til en tredjedelaf kapaciteten på de centrale anlæg.Vindkraftkapaciteten er ligeledes vokset og udgjor-de i 2010 3802 MW, - en stigning på 320 MW eller9,2% i forhold til 2009.
Centrale anlægSekundære producenter
Decentrale anlægVindkraft
Kraftvarmeandel af termisk el- ogfjernvarmeproduktion100%80%60%40%20%0%1980'85'90'95El'00'05'10Fjernvarme
Ved at fremstille el og fjernvarme i forenet produk-tion er det muligt at udnytte den store mængdevarme, der fremkommer ved termisk elproduktion.I 2010 blev 61,0% af den termiske elproduktion(dvs. produktionen i alt ekskl. vindkraft og vand-kraft) produceret sammen med varme. Dette er enstigning på 6%-point i forhold til 2009, hvilket bla.skyldes det kolde vejr og den deraf større fjernvar-meproduktion i 2010. I 1990 var andelen 36,8%,mens den i 1980 var 17,6%.I 2010 blev 77,2% af fjernvarmen produceretsammen med el. I 1990 var andelen 58,8% og i1980 39,1%.
13
EL OG FJERNVARME
Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlægÆndringDirekte energiindhold [TJ]Produktion i alt (brutto)Centrale kraftvarmeanlægDecentrale kraftvarmeanlægFjernvarmeanlægSekundære producenter- Kraftvarmeanlæg1)
198079 01630 7573043 655
199092 41151 5112 14527 755
1995119 09064 38819 66520 393
2000119 72556 27133 02712 539
2005128 46858 24832 72716 707
2008127 30055 28027 29621 018
2009130 58258 18625 47624 293
2010150 02769 66829 12229 033
'90 - '1062,3%35,2%1 258%4,6%
1301)
69410 306----92 41112292 533- 428-18 50773 599
3 85710 787-1 438-1 156- 152- 130117 652141117 793- 380-23 55993 854
8 3759 513-1 533- 866- 637- 30118 192144118 336- 275-23 66794 393
14 8845 901-1 303- 384- 656- 262127 165153127 318- 355-25 464101 499
16 9396 767-1 275- 297- 783- 195126 026153126 179- 586-25 236100 357
17 2085 419-1 214- 313- 795- 106129 368153129 521- 586-25 904103 031
17 0155 189-1 200- 331- 639- 231148 827174149 000- 586-29 800118 615
2 352%-49,7%
- Varmeproducerende anlægForbrug ved produktionCentrale kraftvarmeanlægDecentrale kraftvarmeanlægFjernvarmeanlægProduktion i alt (netto)NettoimportIndenlandsk forsyningForbrug på raffinaderierDistributionstabEndeligt forbrug1)
4 444----79 016-79 016--19 75459 262
•••61,0%42,2%61,0%36,9%61,0%61,2%
Brutto- og nettoproduktion er pr. definition identiske.
Fjernvarmeproduktion fordelt efterproduktionsanlægPJ1601401201008060402001980'85'90'95'00'05'10
Produktionen af fjernvarme foregår på store cen-trale kraftvarmeanlæg, på decentrale kraftvarme-anlæg, fjernvarmeværker og hos sekundære produ-center som fx industrivirksomheder, gartnerier ogaffaldsbehandlingsvirksomheder.Hovedparten af fjernvarmeproduktionen kommerfra centrale kraftvarmeanlæg. Fra slutningen af1980’erne og op gennem 1990’erne voksede denandel, der produceres på decentrale anlæg i taktmed at rene varmeproducerende fjernvarme-værker blev bygget om til decentral kraftvarmepro-duktion. I samme periode steg produktionen ligele-des fra private kraftvarmeanlæg.Den samlede fjernvarmeproduktion var i 2010 på150,0 PJ. En stigning på 14,9% i forhold til 2009,pga. det betydelig koldere vejr. I forhold til 1990 erproduktionen af fjernvarme vokset 62,3% og i for-hold til 1980 er stigningen på 90%.
Sekundæ re producenter,varmeproducerendeSekundæ re producenter,kraftvarmeanlægFjernvarmeanlægD ecentrale kraftvarmeanlægCentrale kraftvarmeanlæg
14
EL OG FJERNVARME
Fjernvarmeproduktion fordelt efter anvendt brændselDirekte energiindhold [TJ]Produktion i alt (brutto)Olie- heraf orimulsionNaturgasKulOverskudsvarmeAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiSolenergiGeotermiBiomasse- Halm- Træ- Bioolie- Affald, bionedbrydeligtBiogasVarmepumper1994113 0926 335-25 37055 7482 6764 98917 97464217 3994 3184 3272238 5323481782000119 7254 4331 29141 62038 8733 6227 92123 256245822 1935 6965 1533911 304903782003130 4488 1074241 85536 9353 3299 40530 817518229 6546 8089 05936513 422966642005128 4686 103-39 37734 1893 1109 80835 8805317234 4147 68112 08665013 9981 169722007124 3744 480-35 78732 9263 21510 44537 5215628736 0117 60312 4191 08114 9071 077892008127 3004 384-37 22832 9892 68710 80739 2066725037 8056 72714 2161 43915 4231 020642009130 5825 819-35 88134 1382 54210 30041 90210024140 3667 72816 5031 43514 7001 118772010150 0274 499-44 62836 0512 4629 80852 57913921251 03111 85823 5521 62513 9971 054142Ændring'94 - '1032,7%-29,0%•75,9%-35,3%-8,0%96,6%193%2 323%401%193%175%444%629%64,1%203%-20,2%
Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktionDirekte energiindhold [TJ]Brændselsforbrug i altOlie- heraf orimulsionNaturgasKulOverskudsvarmeAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiSolenergiGeotermiBiomasse- Halm- Træ- Bioolie- Affald, bionedbrydeligtBiogasVarmepumper198075 44351 304--13 527-3 2157 397--7 382290324-6 76815-199069 8784 766-12 13130 898-4 50017 58369617 4003 6403 5417449 47581-199577 8235 07624118 88328 701-5 91919 24469418 7534 7534 6062519 14233457200073 2863 72664622 20319 459-7 02720 8712411620 0735 0134 9834910 02858275200578 9304 322-22 04417 121-7 45027 9925334426 8125 9349 48476110 63370776200879 0743 230-22 35316 547-6 99629 9486749928 6675 48411 4041 7949 98565163200983 2534 240-23 66917 126-6 68631 5319948330 1906 09312 9341 6229 54268377201095 6174 292-28 35018 102-6 53838 33513942536 9908 61017 1641 8869 331637145Ændring'90 - '1026,7%-9,9%•134%-41,4%•45,3%118%2 212%342%113%137%385%153%-1,5%686%•
Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion,procentvis fordeling100%80%60%40%20%0%1980Olie
I perioden 1980 til 2010 er der sket en betydeligbrændselsomlægning i produktionen af fjernvar-me. I 2010 var sammensætningen: 46,9% vedva-rende energi m.m. (heraf ikke bionedbrydeligtaffald 6,8%, biomasse 38,7% og øvrigt vedva-rende energi 1,4%), naturgas 29,6%, kul 18,9%og olie 4,5%.Forbruget af naturgas og vedvarende energi m.m.er vokset år for år. I 1990 var andelene for natur-gas og vedvarende energi m.m. henholdsvis 17,4%og 31,6% (heraf biomasse 24,9%).Oliens andel faldt stærkt fra 1980 til 1990, hvoref-ter den har været nogenlunde konstant. Der har fra1990 til 2010 været et markant fald i forbruget afkul, som i 1990 udgjorde 44,2% af det samledebrændselsforbrug til fjernvarme.
'85
'90Kul
'95
'00
'05
'10
Naturgas
Vedvarende energi m.m.
15
FORBRUGSOVERSIGT 2010
Energiforsyning og -forbrug 2010Direkte energiindhold [TJ]I altRåolieHalv-fabri-kataRaf-finade-rigasLPGLVNFly-benzinMotor-benzinPetro-leumJP1Gas-/diesel-olieFuelolieSpild-oliePetro-leums-koksOri-mul-sion
Energiforsyning- Primær produktion- Genbrug- Import- Eksport- Grænsehandel- Udenrigs bunkring- Tilgang ved blanding- LagertrækStatistisk differenceUdvinding og forgasningRaffinaderier- Råvareforbrug og produktion- Forbrug ved produktionForbrug ved distributionCentrale elproducerende anlæg- Brændselsforbrug og produktion- Egetforbrug ved produktionCentrale el- og varmeprod. anlæg- Brændselsforbrug og produktion- Egetforbrug ved produktionVindmøllerVandkraftanlægDecentrale kraftvarmeanlæg- Brændselsforbrug og produktion- Egetforbrug ved produktionFjernvarmeværker- Brændselsforbrug og produktion- Egetforbrug ved produktionSekundære producenter- Elproducerende anlæg- Kraftvarmeanlæg- Varmeproducerende anlægBygasværkerDistributionstab m.m.Endeligt forbrug- Ikke energiformål- Vejtransport- Banetransport- Søtransport, indenrigs- Udenrigsluftfart- Indenrigsluftfart- Forsvarets transport- Landbrug og skovbrug- Gartneri- Fiskeri- Fremstillingsvirksomhed- Byggeri- og anlægsvirksomhed- Engroshandel- Detailhandel- Privat service- Offentlig service- Énfamiliehuse- Etageboliger-3 974 -311 588-14 287-2 499-- 823- 18--73 184-6 932----7 397-1 138--1 453- 231-- 11-8 5891 487- 68-39 120--11 127-160 603-4 728-6 533-34 174-1 620-1 470-24 439-6 288-6 049-96 237-7 220-13 068-10 954-40 436-26 053-155 966-55 198------------------------------------------------3------ 126- 13- 12-----------------------1- 69-6-------------66 749-0---1-6- 31-3-1- 84- 22-----1 016---0------3---4-1-1-0-3-5- 30-8-----34 174-1 551- 862-------------92 718-3 273-5 665--- 596-14 471- 513-6 037-6 244-5 341- 332- 40- 922-1 252-16 536-1 460---- 868---- 43- 543--5 281--0-0- 30-4--5----------- 33----0--------------5 122--0-0-0-0- 628-0------------------------------1 594----------------------------------- 29-0-1--- 527-----3-0-------------------------------2 517-- 390--3------------------------ 96-- 132--------------------0---------------------------------- 427-5 173---------------------- 995- 164--------6 688--13 680-12 086-6 977 1 803-------79 591-----17 687 129 331--- 11-51 858- 455----------982 90339589 025-736 368-7 518-29 08758044 7402 113-26 027522 733-116 617-331 207--2 4433 475-2 472---294-4 168---2 129- 679-6------334-----109-2--- 303-5---31 006-41 816821-692- 329-2 054-------54--0---35 349-15 120---1 275- 738683------39----------3 745- 403628--1 837- 55-----------
94 777 103 036-43 679 -113 922-8 967-11 493687- 255- 925---17 49396-11 3741 415-
--5 028 -1 721-----0---403450----- 82-0-
--1 093-------- 94- 40-2- 210- 54- 528- 232
16
FORBRUGSOVERSIGT 2010
Ter-pentin,smøre-olie ogbitumen
Natur-gas
Stenkul
Koksm.m.
Sol-ener-gi
Vind-kraft
Vandkraft
Geo-termi
Halm
Skovflis
Bræn-de
Træ-piller
Træ-affald
Bio-gas
Affald
Bio-olieVarme-og-pumperdieselm.m.
El
Fjern-varme
Bygas
--11 601- 255-- 1013- 21089-
307 488-5 695-132 209---4 2301 616-26 026
--111 700-1 745---48 7973 796-
--696-4---31- 18-
653---------
28 114---------
74---------
425---------
23 581---------
11 184-4 793-----0-
24 580-
2 407-
7 604---------
4 278---------
38 057--
4 761-1 129
6 966--------0-
--38 158-42 244------0
--174------0-
---------0-
2 137 27 676--------------
--2 846----0-----0-
---
---
---
---
---
---
---
---
---
---
---
---
---
---
---
---
---
--1 149-2 499
-- 586-
---
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
336- 18
--
--
-
-32 801
-156 638
-
-
-
-
--10 287
-5 105
--15 179
-1 043
- 32
-
-
-
83 832-6 602
69 668- 331--
----
--
--
--
--
--28 114--
-- 74
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
28 11474
--
-36 472-
- 565-
--
--
--
--
--
-3 529-
-2 648-
--
- 153-
- 450 -1 887--
-9 805-
--
--
19 218- 499
29 122- 639
--
--
-9 502-
- 134-
-- 139--
--
--
- 425-
-4 923-
-6 364-
--2 861--
- 581-
- 97-
- 561 -1 886--
--
- 105-
29 033- 231
--
-----
--6 453- 279- 614- 118
-- 38---
-----
- 22----
-----
-----
-----
--- 39--
-- 578- 10--
-----
-----
-
- 17
-
-----
-----
278 012- 40-
-17 0155 189-
---546- 22
- 423 -1 151 -22 821- 491--- 84---2 759--
-9 179 -29 800
-11 127-----------------
-------- 903-1 009--29 421- 390-1 797-1 154-5 508-3 380-26 309-4 683
-------- 120-1 209--3 841------0-3
----------- 678-----
---------------- 74
------------------
------------------
------------------
--------1 921---------2 882-
-------- 27---1 020----0- 146
----------------
----------- 951----- 832
--------- 92--4 512---- 12---
-------- 445--- 129---- 437---
-
-
-------- 377---1 228------5 361-
---1 455-----5 974- 922--29 755-1 372-5 719-6 520
---------1 985--5 112--5 177-3 238
----------- 42---- 14- 24- 241- 203
--1 134---------1 687---- 422------------------ 24-
-17 071 -15 805-9 247 -11 034-27 927 -37 221-9 473 -39 042
- 14 - 345- 14- 74
- 81 -26 718 -10 105---
17
BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGTENERGIFORBRUG
BruttoenergiforbrugÆndring1980Korrigeret bruttoenergiforbrugi alt. Brændselsækvivalent [PJ]Fordelt på brændslerOlieNaturgasKul og koksAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiFordelt på energivarerOlieNaturgasKul og koksAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiElFjernvarmeBygasFordelt på anvendelserEnergisektorenIkke energiformålTransportProduktionserhvervHandels- og serviceerhvervHusholdningerFaktisk energiforbrug i alt [PJ]OlieNaturgasKul og koksAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiUdenrigshandel med elUdenrigshandel med fjernvarme17161442281302778305550252324-4-2813172227132248753343762555482503813186233127243841372133272958-304413203227125227817370186166138020521221821412722983534818815516124505111223208134236844336172172171425044102111871312318103151651681614510461121118713122984631518716316170-4063,0%-14,4%23,0%-17,5%-0,7%-7,8%12,5%-8,4%145%-35,9%214%256%-116%42,2%44602201624973733859170282977823358316128298791329981213328679133310011144279811325989159288841300925157275841300966155272861-11,3%61,1%-67,0%153%95,2%-8,5%10,8%-69,7%8145460241324199081935582327650199584037413426595920008393761921751382200585135219216616125200886433817718718145200981531516617216145201081531117814715165'90-'10-0,5%-12,4%117%-55,1%171%230%
Faktisk energiforbrug og korrigeretbruttoenergiforbrugPJ1000
900
Det faktiske energiforbrug angiver det registreredeenergiforbrug i et kalenderår. Bruttoenergiforbrugetfremkommer ved at korrigere det faktiske energi-forbrug for brændselsforbrug knyttet til udenrigs-handel med el. Det korrigerede bruttoenergi-forbrug er desuden korrigeret for klimaudsving iforhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet her-med er at få et klarere billede af udviklingen i detindenlandske energiforbrug.Det korrigerede bruttoenergiforbrug var i 2010 815PJ, hvilket er uændret i forhold til 2009. I forhold til1990 er forbruget faldet 0,5%.Det faktiske energiforbrug var i 2010 846 PJ, hvil-ket er 4,5% højere end i 2009. Målt i forhold til1990 er det faktiske energiforbrug 12,5% højere.Dette skal ses på baggrund af en usædvanlig stornettoimport af el i 1990, hvilket i 1990 førte til etlavt brændselsforbrug til elproduktion. Hertil kom-mer at vejret var meget koldere i 2010 end i 1990.
800
700
6001980
'85
'90
'95
'00
'05
'10
Faktisk forbrugKorrigeret forbrug *)*)
Nettoeleksport- og klimakorrigeret forbrug
18
BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG
Bruttoenergiforbrug fordelt på brændslerPJ900Korrigeret
Det korrigerede bruttoenergiforbrug var 0,5% lave-re i 2010 end i 1990; men forbruget af de enkeltebrændsler har udviklet sig meget forskelligt.Forbruget af olie faldt stærkt frem til 1993, hvor-efter det steg igen og stabiliserede sig omkringførst 380 PJ og siden 350 PJ. Herefter er der igenindtrådt et fald. Fra 1990 til 2010 er olieforbrugetfaldet 12,4%. Forbruget af kul, som især foregår påkraftvarmeværkerne, er siden 1990 faldet 55,1%.Forbruget af naturgas og vedvarende energi m.m.(dvs. vedvarende energi og ikke bionedbrydeligtaffald) er i perioden vokset 117% og 224%.
600
300
01980Olie
'85
'90
'95
'00
'05
'10
NaturgasVedvarende energi m.m.
Kul og koks
I 2010 faldt forbruget af olie og kul henholdsvis1,4% og 14,6% i forhold til året før. Forbruget afnaturgas og vedvarende energi m.m. voksede hen-holdsvis 6,9% og 11.1%.Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarer angiverbruttoenergiforbruget, efter at en del af brændsler-ne er omformet til el, fjernvarme og bygas. Dvs. atforbruget af olie, naturgas, kul og vedvarendeenergi m.m. her angiver, hvad der er anvendt afdisse brændsler uden for konverteringssektoren.Brændselsforbruget til elproduktion var i 2010 272PJ, hvilket er 1,1% mindre end i 2009. I forhold til1990 er brændselsforbruget faldet 8,5% pga. enmere effektiv elproduktion og en voksende andelvindkraft.Brændselsforbruget til fjernvarme var i 2010 86 PJ,hvilket er 1,8% mere end i 2009. I forhold til 1990er brændselsforbruget vokset 10,8%. Også her erproduktionen blevet mere effektiv, idet fjernvarme-produktionen siden 1990 er vokset 62,3%.
Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarerefter konverteringPJ900Korrigeret
600
300
01980Olie
'85
'90
'95
'00
'05
'10
NaturgasVedvarende energi m.m.Fjernvarme
Kul og koksElBygas
Bruttoenergiforbrug fordelt på anvendelserPJ900Korrigeret
Ved fordeling af bruttoenergiforbruget på anvendel-ser skal man være opmærksom på, at el, fjernvar-me og bygas indgår med deres tilknyttede brænd-selsforbrug.Bruttoenergiforbruget til transport var i 2010uændret i forhold til året før, mens det i produkti-onserhverv steg 0,2%. I handels- og serviceerhvervog husholdninger faldt bruttoenergiforbruget hen-holdsvis 0,2% og 1,2%, I energisektoren (platformei Nordsøen og olieraffinaderier) steg bruttoenergi-forbruget 4,3%.Sammenlignet med 1990 er bruttoenergiforbrugettil transport vokset 23,0%. I handels- og serviceer-hverv er bruttoenergiforbruget faldet 0,7%, mensdet i produktionserhverv og husholdninger er faldethenholdsvis 17,5% og 7,8%. Udviklingen fra 1990til 2010 er meget påvirket af, at det har væretmuligt at producere el og fjernvarme med et stadigtmindre brændselsforbrug.
600
300
01980
'85
'90
'95
'00
'05
'10
EnergisektorenTransportHandels- og serviceerhverv
Ikke energiformålProduktionserhvervHusholdninger
19
BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG
Endeligt energiforbrugDirekte energiindhold [TJ]Klimakorrigeret forbrugEndeligt energiforbrug i altFordelt på energivarerOlieNaturgasKul og koksAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiElFjernvarmeBygasFordelt på anvendelserIkke energiformålTransport i altVejtransportJernbanetransportSøtransport, indenrigsLuftfartForsvarets transportProduktionserhverv i altLandbrug og skovbrugGartneriFiskeriFremstillingsvirksomhedBygge- og anlægsvirksomhedHandels- og serviceerhverv i altEngroshandelDetailhandelPrivat serviceOffentlig serviceHusholdninger i altEenfamiliehuseEtageboligerFaktisk forbrugEndeligt energiforbrug i alt16 253143 337100 9455 0165 58823 6428 145167 71218 48411 3387 312124 5865 99278 31419 0459 70225 95523 612203 969155 65748 31213 004170 216129 9434 7656 34427 5151 649159 45322 58410 54010 785109 2506 29577 04713 7958 88328 81225 557184 479136 82347 65613 403184 358139 6074 9577 62528 7203 449167 79422 0839 8218 324120 2357 33177 69813 3078 72831 23924 423191 913141 79850 11512 619201 209153 6664 3396 85734 8221 525167 60624 1108 5889 451117 8067 65180 60713 8959 32432 90424 484189 052139 33749 71512 064215 789161 9234 4888 02637 6273 726158 65622 1977 4127 488113 4068 15285 06712 9109 99336 24725 917194 690144 19450 49611 034221 554168 3864 5598 11339 0191 477152 17023 7697 1216 286106 5058 48986 80712 88810 41538 72824 776199 277148 40850 86910 498209 160160 6044 5337 53534 2972 191136 07424 1686 2256 10592 2977 28083 51612 12810 12137 16924 099193 234143 59449 640430 738-21 62320616 03678 33657 7154 930321 94650 06017 24333628 106103 17681 6791 654312 65570 19216 18652027 698111 34695 2971 271312 35472 67412 38969832 563117 572102 152691312 29072 41510 8261 13543 646120 732104 675547305 52770 2349 3291 02958 545119 636106 095446285 90065 6795 32086056 699113 113104 4254861980609 5851990604 2001995635 1652000651 0932005666 2662008670 8412009632 4822010635 372
Ændring'90-'105,2%
283 063-12,1%69 40638,6%
5 696-67,0%85154 869114 514106 487153%95,2%11,0%30,4%
485-70,7%
11 127-14,4%209 12922,9%160 6034 7286 53335 79523,6%-0,8%3,0%30,1%
1 470-10,8%137 498-13,8%23 8245,5%
5 540-47,4%6 049-43,9%94 946-13,1%7 14013,4%
85 13410,5%12 399-10,1%10 47537 99824 263192 483142 12450 35917,9%31,9%-5,1%4,3%3,9%5,7%
616 980
580 617
631 471
632 823
658 852
657 558
629 335
662 16314,0%
20
BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG
Endeligt energiforbrug fordelt påanvendelserPJ250200150100500Ikke energiformålTransportProduktions-Handels-Husholdningererhvervog serviceerhverv
Klimakorrigeret
Det endelige energiforbrug består af energiforbrugtil transport og ikke energiformål (fx smøreolie ogasfalt) samt energiforbrug til produktion og op-varmning i produktionserhverv, handels- og ser-viceerhverv samt forbrug i husholdninger.Det endelige energiforbrug var i 2010 635 PJ, hvil-ket er 0,5% højere end i 2009. Sammenlignet med1990 er det endelige forbrug 5,2% højere.Energiforbruget til transport er vokset støt over detmeste af perioden. Dog faldt forbruget i 2008 og2009 og var uændret fra 2009 til 2010. I periodenfra 1990 til 2010 er forbruget vokset 22,9%. Ener-giforbruget i produktionserhverv er fra 1990 til2010 faldet 13,8%, mens forbruget i handels- ogserviceerhverv og husholdninger er vokset hen-holdsvis 10,5% og 4,3%.
1980
1990
2000
2010Det endelige energiforbrug steg 0,5% fra 2009 til2010. Forbruget af olie faldt 1,0%, mens forbrugetaf naturgas og kul (til andet end produktion af el ogfjernvarme) steg henholdsvis 5,7% og 7,1%. Elfor-bruget og forbruget af fjernvarme var henholdsvis1,2% og 2,0% højre end året før.Siden 1990 er det endelige forbrug af naturgasvokset 38,6%, mens forbruget af el og fjernvarmeer vokset henholdsvis 11,0% og 30,4%. I sammeperiode er forbruget af olie og kul reduceret hen-holdsvis 12,1% og 67,0%.Det endelige forbrug af vedvarende energi m.m. vari 2010 3,2% lavere end året før. Siden 1990 er for-bruget af vedvarende energi m.m. vokset 95,9%.
Endeligt energiforbrug fordelt påenergivarerPJ70060050040030020010001980OlieKul og koksElBygas'85'90'95'00NaturgasVedvarende energi m.m.Fjernvarme'05'10Korrigeret
Bruttoenergiforbrug og endeligt energifor-brug pr. mio. BNPKorrigeretTJ pr. mio. BNP (2000-priser)1,2
Den økonomiske aktivitet i Danmark målt vedbruttonationalproduktet (BNP) i 2000-priser, kæ-dede værdier, er siden 1980 vokset betydeligthurtigere end energiforbruget.I 2010 var der knyttet et bruttoenergiforbrug på0,591 TJ til hver mio. BNP (opgjort i 2000-priser,kædede værdier) mod 0,818 TJ i 1990 - dvs. atbrændselsintensiteten i perioden er reduceret27,8%. Intensiteten faldt i 2010 med 1,7% i forholdtil året før.Sammenholdes udviklingen i BNP i stedet medudviklingen i det endelige energiforbrug fås et fald ienergiintensiteten på 23,7% fra 1990 til 2010.Reduktionen er her mindre, fordi effektiviseringernei konverteringssektoren ikke regnes med. Intensite-ten faldt i 2010 med 1,3% i forhold til året før.
0,8
0,4
0,01980
'85
'90
'95
'00
'05
'10
BruttoenergiforbrugEndeligt energiforbrug
21
BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG
Endeligt elforbrugDirekte energiindhold [TJ]Klimakorrigeret forbrugEndeligt elforbrug i altJernbanetransportProduktionserhvervLandbrugGartneriFremstillingsvirksomhedBygge- og anlægsvirksomhedHandels- og serviceerhvervEngroshandelDetailhandelPrivat serviceOffentlig serviceHusholdningerEnfamiliehuseEtageboligerFaktisk forbrug198078 33647927 6825 08646721 36276721 7883 5993 7848 3476 05828 38821 4316 95778 5711990103 17673636 5975 45768629 4001 05430 1475 4515 20211 7157 77835 69627 0118 686102 1031995111 34685440 4445 52296032 8541 10732 8475 3055 13413 3919 01637 20228 2218 980111 1742000117 5721 25343 2655 9681 07935 0041 21435 7155 9365 74214 9039 13437 33928 2109 129116 8312005120 7321 35144 0935 90497135 9441 27437 4795 9736 26015 8669 38037 81028 2799 530120 4692008119 6361 36041 6785 9241 03433 1531 56739 3076 0816 49717 4929 23837 29027 7839 507119 2252009113 1131 42237 1865 82893029 0851 34238 0865 7436 30716 8969 13936 41927 1919 227113 0122010114 5141 45537 9145 92092029 7021 37238 4075 7066 50416 9929 20436 73827 3359 403115 441
Ændring'90-'1011,0%97,7%3,6%8,5%34,2%1,0%30,1%27,4%4,7%25,0%45,0%18,3%2,9%1,2%8,3%13,1%
Endeligt elforbrug på anvendelsesområderPJ4035302520151980Klimakorrigeret
Elforbruget i fremstillingsvirksomhed var i 200912,3% lavere end i 2008. Det store fald betyder, atelforbruget er næsten uændret i forhold til 1990(fald på 0,3%).Handels- og serviceerhverv har været kendetegnetved et fortsat stigende elforbrug. Fra 1990 til 2009er elforbruget således vokset 27,9%. I 2009 varelforbruget 2,5% lavere end året før.Efter en stærk stigning i husholdningers elforbrugfra 1980 til 1990 er elforbruget frem til 2006 voksetsvagt. De seneste tre år er elforbruget faldet; i2009 faldt det 2,3%. I forhold til 1990 er elforbru-get vokset 2,0%.
'85
'90
'95
'00
'05
'10
FremstillingsvirksomhedHandels -og serviceerhverv
Husholdninger
Elforbrugets andel af det samledeenergiforbrug%504030201001980Klimakorrigeret
Fra 1980 til 1990 voksede elforbrugets andel af detsamlede energiforbrug ganske betydeligt for alleanvendelsesområder, når der ses bort fra trans-portområdet. Siden er andelen først vokset meremoderat frem til slutningen af 1990’erne for sidenhen at stagnere. Andelen var i 1980 12,9%, i 199017,1%, i 2000 18,1% og i 2009 18,0%.I handels- og serviceerhverv har elforbrugets andelværet stigende frem til 2001, hvorefter den harværet næsten uændret. I 2009 udgjorde elforbru-get 46,1% af det samlede energiforbrug. I fremstil-lingsvirksomhed og husholdninger var andelen af eli 2009 henholdsvis 31,8% og 19,0%. I husholdnin-ger var andelen lavere i 2009 end i 1990.
'85I alt
'90
'95
'00
'05Andet
'10
Husholdninger22
FremstillingsvirksomhedHandels -og serviceerhverv
TRANSPORT
Energiforbrug til transport fordelt påtransportformPJ2502001501005001980
Energiforbrug til transport er i 2010 opgjort til209,1 PJ, hvilket er uændret i forhold til året før.Energiforbruget har været støt stigende fra 2002 til2007, men faldt i 2008 og 2009. I forhold til 1990er energiforbruget til transport vokset 22,9%.I 2010 var energiforbruget til vejtransport 160,6 PJ,hvilket ligeledes er uændret i forhold til 2009. Ener-giforbruget til vejtransport opgøres som salg iDanmark korrigeret for grænsehandel. Grænsehan-delen med dieselolie, som er et fradrag i det danskesalg af dieselolie, var i 2010 9,0 PJ, mens grænse-handelen med benzin, som er et tillæg til det dan-ske salg af benzin, var 0,8 PJ.
'85
'90
'95
'00
'05
'10
VejtransportSøtransport, indenrigsLufttransport, udenrigs
JernbanetransportLufttransport, indenrigsForsvarets transport
Forbruget til udenrigsluftfart har i næsten heleperioden 1990-2010 været støt stigende kun af-brudt af fald i 2002 og 2009. Efter et fald i 2009 på12,6% voksede forbruget i 2010 med 4,2%.
Energiforbrug til transport fordelt pådrivmidlerPJ2502001501005001980'85'90'95DieselolieAndre drivmidler'00'05'10MotorbenzinFlybrændstoffer
Forbruget af motorbenzin faldt 6,9% fra 2009 til2010, mens forbruget af dieselolie voksede 3,1%.Betragter man udviklingen i de enkelte drivmidler tiltransport fra 1990 til 2010 er forbruget af dieselolievokset 65,8%, mens forbruget af motorbenzin erfaldet 10,2%. Forbruget af flybrændstoffer er vok-set 26,5%.Forbruget af andre drivmidler er i samme periodefaldet 33,7%. Andre drivmidler omfatter autogas(LPG) til vejtransport, fuelolie til søtransport ogjernbanernes elforbrug. Sidstnævnte er fordobletsiden 1990, men udgør kun en beskeden andel afdet samlede energiforbrug til transport. Forbrugetaf andre drivmidler omfatter også bioethanol ogbiodiesel, som i 2010 tilsammen var 1,1 PJ.
Energiforbrug til vejtransport80%60%40%20%0%1980
Energiforbruget til vejtransport er den klart størstebidragsyder til det samlede energiforbrug til trans-port. I næsten hele perioden 1980-2002 har ande-len været støt stigende. Men i 2004 og 2005 faldtandelen pga. store stigninger i forbruget til uden-rigsluftfart. I 2010 var vejtransportens andel 76,8%mod 76,3% i 1990.Forbruget af dieselolie er vokset stærkt, og siden2006 har dieselolie været det mest anvendte driv-middel inden for vejtransport. I 2010 var dieseloli-ens andel 57,7%. I årene 1980 og 1990 var diesel-oliens andel henholdsvis 32,3% og 42,1%.
'85
'90
'95
'00
'05
'10
Vejtransport, andel af energiforbrug til transportDieselolie, andel af vejtransport
23
TRANSPORT
Energiforbrug fordelt på person- oggodstransportPJ2502001501005001980
Ved fordelingen af energiforbrug til transport påperson- og godstransport er varebiler under 2 tonmedtaget under persontransport, mens varebiler på2-6 ton er medtaget under godstransport.Generelt gælder at 2010-tallene skal betragtes somforeløbige.Af det samlede energiforbrug til transport i 2010 på209,1 PJ var forbruget til persontransport 139,9 PJsvarende til 66,9%. Energiforbruget til godstrans-port var 67,7 PJ, hvilket svarer til 32,4%, mensforsvarets energiforbrug til transport var 1,5 PJ.Energiforbruget til persontransport voksede fra2009 til 2010 med 1,1%, mens energiforbruget tilgodstransport faldt 1,2%. Ses på udviklingen fra1990 til 2010 er energiforbruget til persontransportvokset 23,7%, mens energiforbruget til godstrans-port er vokset 22,2%.
'85
'90
'95
'00
'05
'10
PersontransportForsvarets transport
Godstransport
Energiforbrug til persontransport fordelt påtransportmidlerPJ150
Energiforbrug til persontransport anvendes hoved-sagligt til bilkørsel og udenrigs luftfart. I 2010 ud-gjorde energiforbruget hertil henholdsvis 66,9% og21,4%.Energiforbruget til personbiler og varebiler (under 2ton) faldt fra 2009 til 2010 0,3%, mens energifor-bruget til udenrigs luftfart var 6,1% højere. Fra1990 til 2010 voksede energiforbruget til personbi-ler og varebiler 23,9%, mens energiforbruget tiludenrigs luftfart voksede 49,1%.
100
50
01980
'85
'90
'95
'00Busser
'05
'10
Personbiler og varebiler u. 2 tonTohjulere (mc og knallert)Lufttransport, indenrigsSøfart, indenrigs
Tog, S-tog og metroLufttransport,udenrigsEnergiforbruget til godstransport sker hovedsage-ligt i lastbiler og varebiler (2-6 ton). I 2010 ud-gjorde disse køretøjers energiforbrug henholdsvis31,1% og 57,6% af det samlede energiforbrug tilgodstransport.Energiforbruget til lastbiler steg fra 2009 til 2010med 0,7%, mens energiforbruget til varebiler steg0,6%. Fra 1990 til 2010 er energiforbruget tillastbiler faldet 9,3%, mens energiforbruget tilvarebiler er vokset 63,5%.
Energiforbrug til godstransport fordelt påtransportmidlerPJ90807060504030201001980'85'90'95Tog'00'05'10
LastbilerSøtransport (indenrigs)Luftfart
Varebiler 2-6 ton
24
TRANSPORT / PRODUKTIONSERHVERV
Endeligt energiforbrug i transportÆndringDirekte energiindhold [TJ]Faktisk forbrugTransport i altLPGFlybenzinMotorbenzinJP4PetroleumJP1Gas/dieselolieFuelolieBioethanolBiodieselEl4797368541 2531 3511980143 33788020167 8307 50012923 47341 0531 791-1990170 21646415574 327-46228 82861 6853 560-1995184 3584115380 998-5230 18970 4971 573-2000201 20942511988 976-3935 81073 0771 509-2005215 78932310782 126-1439 95990 5291 379-2008221 5541829974 557-239 753104 2201 159210101 3602009209 1601198271 698-035 29799 1531 0452041391 4222010209 12937666 755-036 586102 2528681 118161 455'90-'1022,9%-99,4%-51,1%-10,2%•-99,9%26,9%65,8%-75,6%••97,7%
VejtransportJernbanetransportSøtransport, indenrigsIndenrigsluftfartUdenrigsluftfartForsvarets transport
100 9455 0165 5882 10321 5408 145
129 9434 7656 3443 13324 3811 649
139 6074 9577 6252 48826 2323 449
153 6664 3396 8571 72233 1001 525
161 9234 4888 0261 20736 4203 726
168 3864 5598 1131 49837 5201 477
160 6044 5337 5351 50932 7882 191
160 6034 7286 5331 62034 1741 470
23,6%-0,8%3,0%-48,3%40,2%-10,8%
PersontransportGodstransportForsvarets transport
96 12239 0708 145
113 10555 4621 649
121 60159 3083 449
134 31565 3701 525
137 91174 1533 726
143 62276 4551 477
138 41368 5562 191
139 91067 7491 470
23,7%22,2%-10,8%
Endeligt energiforbrug i produktionserhvervÆndringDirekte energiindhold [TJ]Klimakorrigeret forbrugProduktionserhverv i altEnergivarer:OlieNaturgasKul og koksAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiElFjernvarmeBygasAnvendelser:Landbrug og skovbrugGartneriFiskeriFremstillingsvirksomhedBygge- og anlægsvirksomhed18 48411 3387 312124 5865 99222 58410 54010 785109 2506 29522 0839 8218 324120 2357 33124 1108 5889 451117 8067 65122 1977 4127 488113 4068 15223 7697 1216 286106 5058 48924 1686 2256 10592 2977 28023 8245 5406 04994 9467 1405,5%-47,4%-43,9%-13,1%13,4%112 269-19 126185 25627 6822 94941365 61325 28116 315910 08036 5975 40914961 22435 37515 623118 55540 4446 39916458 46035 60612 339668 61543 2659 2104553 74332 43310 8175418 22144 0938 7881948 97932 0329 31073211 87541 6787 5224244 75629 2755 29969511 65837 1867 1634244 31930 9565 66869511 30337 9146 60141-32,5%22,4%-65,3%•12,1%3,6%22,0%-72,5%1980167 7121990159 4531995167 7942000167 6062005158 6562008152 1702009136 0742010137 498'90-'10-13,8%
25
PRODUKTIONSERHVERV
Energi- og elforbrug i produktionserhvervPJ2001501005001980Klimakorrigeret
Produktionserhverv omfatter landbrug (inkl.maskinstationer og skovbrug), gartneri, fiskeri,fremstillingsvirksomhed (ekskl. raffinaderier)samt bygge- og anlægsvirksomhed. Fremstil-lingsvirksomhed står for omkring 70% af produk-tionserhvervenes samlede energiforbrug.Det klimakorrigerede energiforbrug i produkti-onserhverv var i 2010 137,5 PJ, hvilket er 1,0%højere end året før. Målt i forhold til 1990 erenergiforbruget faldet 13,8%.Elforbruget var i 2010 efter korrektion for klima-forskelle 37,9 PJ, hvilket er 2,0% højere end åretfør. I forhold til 1990 er elforbruget vokset 3,6%.
'85
'90
'95
'00
'05
'10
Energiforbrug i alt
Heraf elforbrug
Energiforbrug i produktionserhverv fordelt påenergivarerPJ1801601401201008060402001980OlieEl'85'90'95'00NaturgasFjernvarme'05'10Klimakorrigeret
Siden 1980 er udviklingen i produktionserhver-venes energiforbrug kendetegnet ved et faldendeolieforbrug og et stigende forbrug af el. Fra 1985er der desuden sket et skift fra olie og kul tilnaturgas.Forbruget af naturgas er i perioden 1990-2010vokset 22,4%, mens forbruget af olie og kul erfaldet henholdsvis 32,5% og 65,3%. Forbrugetaf vedvarende energi m.m. er vokset 18,9%.Forbruget af el og fjernvarme er siden 1990vokset henholdsvis 3,6% og 22,0%.I 2010 steg produktionserhvervenes forbrug afnaturgas og kul henholdsvis 5,7% og 7,0% iforhold til 2009, mens forbruget af olie, vedva-rende energi m.m. og fjernvarme faldt henholds-vis 1,0%, 2,9% og 7,9%. Forbruget af el var i2010 2,0% højere end året før.
Kul og koks
Vedvarende energi m.m.
Energiforbrug fordelt på produktionserhvervPJ1801601401201008060402001980'85'90'95'00GartneriFremstillings-virksomhed'05'10Klimakorrigeret
Energiforbruget i landbrug faldt i 2010 med1,4%. I gartneri og fiskeri faldt energiforbrugethenholdsvis 11,0% og 0,9%. Energiforbruget ifremstillingsvirksomhed steg 2,9%, mens det ibygge- og anlægsvirksomhed faldt 1,9%.Fra 1990 til 2010 er energiforbruget i landbrugvokset 5,5%, mens det i bygge- og anlægsvirk-somhed er vokset 13,4%. I gartneri, fiskeri ogfremstillingsvirksomhed er energiforbruget faldethenholdsvis 47,4%, 43,9% og 13,1%.I forhold til 1990 er landbrugets andel af produk-tionserhvervenes samlede energiforbrug voksetfra 14,2% til 17,3%, mens fremstillingsvirksom-heds andel er vokset fra 68,5% til 69,1%. Deøvrige produktionserhverv tegnede sig hver for4% til 5% af energiforbruget i 2010.
Landbrug og skovbrugFiskeriBygge- og anlægs-virksomhed
26
PRODUKTIONSERHVERV
Elforbrugets andel af det samledeenergiforbrugKlimakorrigeret40%30%20%10%0%1980
Elforbrugets andel af det samlede energiforbrug iproduktionserhverv er fra 1990 til 2010 vokset fra23,0% til 27,6%.I fremstillingsvirksomhed er elandelen vokset fra26,9% i 1990 til 31,3% i 2010.I landbrug var elandelen i 2010 24,9% mod 24,2%1990. Elandelen har været stærkt stigende i gartne-rier. I 2010 var andelen 16,6% mod 6,5% i 1990.
'85
'90
'95
'00
'05
'10
Produktionserhverv i altGartneri
Landbrug ogskovbrugFremstillings-virksomhedDet klimakorrigerede energiforbrug i fremstillings-virksomhed steg fra 92,3 PJ i 2009 til 94,9 PJ i2010 svarende til en stigning på 2,9%. Målt i for-hold til 1990 er energiforbruget faldet 13,1%.Elforbruget var i 2010 29,7 PJ, hvilket er 2,1%højere end året før. Siden 1990 er elforbruget vok-set 1,0%.Udviklingen i forbruget af de enkelte energivarersvarer til udviklingen i energiforbruget i produkti-onserhverv taget under ét.
Energi- og elforbrug i fremstillings-virksomhedPJ15012510075502501980Klimakorrigeret
'85
'90
'95
'00
'05
'10
Energiforbrug i alt
Heraf elforbrug
Energiforbrugets sammensætning ifremstillingsvirksomhedKlimakorrigeret100%80%60%40%20%0%1980OlieKul og koksEl19902000NaturgasVedvarende energi m.m.Fjernvarme2010
Sammensætningen af energiforbruget i fremstil-lingsvirksomhed har ændret sig markant siden1980, hvor forbruget af olie var helt dominerende.Fra 1980 til 1990 er oliens andel halveret fra 62,2%til 31,3%. Frem til 2010 er andelen faldet yderligeretil 18,5%.Naturgas udgør en stadig stigende andel af energi-forbruget i fremstillingsvirksomhed. Andelen var i2010 30,4% mod 20,7% i 1990. I 1980 var natur-gas endnu ikke markedsført.Kuls andel er faldet fra 15,1% i 1980 til 12,3% i1990 og 4,8% i 2010. Andelene af vedvarendeenergi m.m. og fjernvarme er fra 1980 til 2010mere end fordoblet, så de nu udgør henholdsvis9,9% og 5,2%.Elforbrugets andel er vokset fra 17,1% i 1980 til26,9% i 1990 og 31,3% i 2010.
27
PRODUKTIONSERHVERV
Energiintensitet i produktionserhvervKlimakorrigeretTJ pr. mio. kr. BVT (2000-priser)2,01,51,00,50,01990
Energiintensiteten er opgjort som klimakorrigeretenergiforbrug sat i forhold til bruttoværditilvæksten(BVT) målt i faste 2000-priser, kædede værdier.Energiintensiteten i produktionserhverv er fra 1990til 2010 faldet 23,5%. Frem til 1993 steg intensite-ten, hvorefter der indtrådte et fald. Energiintensite-ten var i 2010 0,541 – dvs. at for hver mio. kr. BVTi produktionserhvervene blev der brugt 0,541 TJenergi. Det er 0,5% lavere end året før.I fremstillingsvirksomhed steg energiintensiteten fra1990 til 1993 10,1%, mens den fra 1993 til 2010faldt 31,0%. I 2010 steg energiintensiteten 0,3%.I 2010 faldt energiintensiteten i landbrug og gart-neri med 16,3%. Siden 1990 er den faldet 52,3%.Siden 2005 er udviklingen påvirket af markantefluktuationer i opgørelsen af landbrugets BVT.
'95Produktionserhvervi altLandbrug og gartneri
'00
'05Fremstillings-virksomhed
'10
Bygge- og anlægs-virksomhedElintensiteten er opgjort som klimakorrigeret elfor-brug sat i forhold til bruttoværditilvæksten (BVT)målt i faste 2000-priser, kædede værdier.Elintensiteten har ligesom energiintensiteten udvik-let sig forskelligt før og efter 1993. Frem til 1993steg elintensiteten 11,4%, mens den fra 1993 til2010 faldt 17,6%. Elintensiteten var i 2010 0,149 -dvs. at der for hver mio. kr. BVT i produktionser-hvervene blev brugt 0,149 TJ el (svarende til41.474 kWh). I 2010 steg elintensiteten 0,4%.Elintensiteten i fremstillingsvirksomhed faldt i 2010med 0,4%. I landbrug og gartneri faldt den 12,3%.Også her er udviklingen siden 2005 påvirket afmarkante fluktuationer i landbrugets BVT.
Elintensitet i produktionserhvervTJ pr. mio. kr. BVT (2000-priser)0,40,30,20,10,01990
'95Produktionserhvervi altLandbrug og gartneri
'00
'05
'10
Fremstillings-virksomhedBygge- og anlægs-virksomhedEnergi- og elforbruget pr. beskæftiget i fremstil-lingsvirksomhed har over tiden udviklet sig ander-ledes end intensiteterne vist ovenfor. Det skyldesen betydelig stigning i produktiviteten målt somBVT pr. beskæftiget.Energiforbruget pr. beskæftiget var i 2010 285,8 GJmod 257,6 GJ året før. Det svarer til en stigning på10,9%. Sammenlignet med 1990 er energiforbrugetpr. beskæftiget vokset 31,0%.Elforbruget pr. beskæftiget var i 2010 89,4 GJ,hvilket er 10,1% højere end året før. I forhold til1990 er elforbruget pr. beskæftiget vokset 52,3%.
Energiforbrug pr. beskæftiget i fremstil-lingsvirksomhedGJ pr. beskæftiget3503002502001501005001980Klimakorrigeret
'85Energi i alt
'90
'95El
'00
'05
'10
28
HANDELS- OG SERVICEERHVERV
Energi- og elforbrug i handels- ogserviceerhvervPJ1008060402001980Klimakorrigeret
Handels- og serviceerhverv omfatter engroshandel,detailhandel, privat service og offentlig service.Sidstnævnte er snævert afgrænset som forvaltningog serviceydelser, der stilles til rådighed for sam-fundet på ikke-markedsmæssige vilkår.Det klimakorrigerede energiforbrug var i 2010 85,1PJ, hvilket er 1,9% højere end året før. I forhold til1990 er forbruget vokset 10,5%.Elforbruget var i 2010 efter klimakorrektion 38,4 PJ,hvilket er 0,8% højere end året før. I forhold til1990 er elforbruget vokset 27,4%.
'85
'90
'95
'00
'05
'10
Energiforbrug i alt
Heraf elforbrug
Energiforbrug fordelt på energivarerPJ1008060402001980OlieKul, koks og bygasElKlimakorrigeret
Siden 1980 har handels- og serviceerhverv haft etstærkt faldende olieforbrug og et stigende forbrugaf el og fjernvarme. Siden midten af 1980’erne harder yderligere været et skift fra olie til naturgas.Vedvarende energi m.m. udgør – ud over det derindgår i el og fjernvarme – kun en beskeden andelaf det samlede energiforbrug.Forbruget af olie faldt i 2010 med 17,5%, mensforbruget af naturgas steg 11,5% og dermed nåedeop på niveauet i årene før 2009. Forbruget af el ogfjernvarme, som er de dominerende energikilder,steg i 2010 henholdsvis 0,8% og 2,8%.I forhold til 1990 er olieforbruget faldet 82,2%,mens naturgasforbruget er vokset 55,1%. Forbru-get af el og fjernvarme var i 2010 henholdsvis27,4% og 34,8% højere end i 1990.
'85
'90
'95
'00
'05
'10
NaturgasVedvarende energi m.m.Fjernvarme
Energiforbrugets sammensætning ihandels- og serviceerhvervKlimakorrigeret100%80%60%40%20%0%1980OlieKul, koks og bygasEl19902000NaturgasVedvarende energi m.m.Fjernvarme2010
I perioden 1980-2010 er der sket store forskydnin-ger i de enkelte energivarers relative størrelse.I 1980 udgjorde olie ca. halvdelen af det samledeenergiforbrug. Den anden halvdel bestod af el(28%) og fjernvarme (22%).I 2010 ser billedet helt anderledes ud. Vigtigsteenergivare er nu el med 45,1% af det samledeenergiforbrug efterfulgt af fjernvarme med 37,1%.Naturgas og olie udgør henholdsvis 12,6% og3,1%. Andelen af vedvarende energi m.m. i han-dels- og serviceerhverv er 2,0%.
29
HANDELS- OG SERVICEERHVERV
Energiforbrug fordelt på erhvervPJ4030201001980Klimakorrigeret
I 2010 fandt 73% af energiforbruget i handels- ogserviceerhverv sted inden for privat og offentligservice, mens engros- og detailhandel tegnede sigfor de resterende 27%.Fra 2009 til 2010 steg energiforbruget i engroshan-del og detailhandel henholdsvis 2,2% og 3,5%. Iprivat service og offentlig service faldt energifor-bruget henholdsvis 2,2% og 0,7%.I forhold til 1990 er energiforbruget i engroshandelfaldet 10,1%, mens forbruget i detailhandel ervokset 17,9%.Energiforbruget i privat service er betydeligt større idag end i 1990. Siden 1990 har der været i vækstpå 31,9%. I offentlig service er energiforbruget5,1% lavere end i 1990.
'85
'90
'95
'00
'05
'10
EngroshandelPrivat service
DetailhandelOffentlig service
Energiforbrug til opvarmning i handels- ogserviceerhvervPJ60504030201001980Klimakorrigeret
Energiforbruget til opvarmning (rumopvarmning ogvarmt brugsvand) kan opgøres på forskellig måde.Mensendeligt energiforbrugangiver den mængdeenergi, der betales for, udtrykkernettoenergifor-brugetden mængde energi, der er nyttiggjort.Forskellen er lokale tab hos de enkelte forbrugere fxi olie- og naturgasfyr.Det endelige energiforbrug til rumopvarmning ihandels- og serviceerhverv var i 2010 46,0 PJ,hvilket er 2,7% højere end året før. I forhold til1990 er det steget 2,4%.Nettoenergiforbruget var i 2010 42,4 PJ, hvilket er3,0% højere end året før. Sammenlignet med 1990er nettoenergiforbruget vokset 10,0%. Den størrestigning her skyldes skift fra olie til naturgas ogfjernvarme, hvor de lokale tab er betydeligt mindre.
'85
'90
'95
'00
'05
'10
Nettoenergiforbrug
Lokalt tab
Elforbrug fordelt på erhvervPJ1816141210864201980'85'90'95'00DetailhandelOffentlig service'05'10Klimakorrigeret
Elforbruget har været stigende inden for handels-og serviceerhverv til og med 2008, hvorefter detfaldt i 2009. I 2010 var elforbruget i engroshandelog detailhandel henholdsvis 0,7% lavere og 3,1%højere end i 2009. I privat service og offentlig ser-vice steg elforbruget henholdsvis 0,6% og 0,7%.Fra 1990 til 2010 er elforbruget i engroshandel ogdetailhandel vokset henholdsvis 4,7% og 25,0%.Elforbruget i offentlig service er vokset 18,3%. Iprivat service har væksten været betydeligt større,idet stigningen her er 45,0%.
EngroshandelPrivat service
30
HANDELS- OG SERVICEERHVERV
Energiintensitet i handels- og service-erhvervKlimakorrigeretTJ pr. mio. kr. BVT i 2000-priser0,300,250,200,150,100,050,001990'95'00'05Handels- og serviceerhverv i altEngroshandelDetailhandelPrivat serviceOffentlig service'10
Energiintensiteterne er opgjort som klimakorrigeretenergiforbrug sat i forhold til bruttoværditilvækst(BVT) målt i faste 2000-priser, kædede værdier.Energiintensiteten var i 2010 0,108, dvs. at for hvermio. BVT i handels- og serviceerhverv blev derforbrugt 0,108 TJ energi. Det er 0,3% lavere endåret før.Energiintensiteten i handels- og serviceerhverv erfra 1990 til 2010 faldet 25,0%. I engroshandel ogdetailhandel er energiintensiteterne faldet hen-holdsvis 51,1% og 20,0%. I privat service og of-fentlig service er intensiteterne faldet henholdsvis16,2% og 24,5%.
Elintensitet i handels- og serviceerhvervKlimakorrigeretTJ pr. mio. kr. BVT i 2000-priser0,180,160,140,120,100,080,060,040,020,001990
Elintensiteterne er opgjort som klimakorrigeretelforbrug sat i forhold til bruttoværditilvæksten(BVT) målt i faste 2000-priser, kædede værdier.I 2010 var elintensiteten 0,049, dvs. at for hvermio. BVT i handels- og serviceerhverv blev derbrugt 0,049 TJ el (svarende til 13.500 kWh). Elin-tensiteten er faldet 1,4% i forhold til året før.Elintensiteten i handels- og serviceerhverv er fra1990 til 2010 faldet 13,5%. I engroshandel ogdetailhandel er elintensiteterne faldet henholdsvis43,1%, og 15,2%. I privat service og offentlig ser-vice er elintensiteterne faldet henholdsvis 7,9%og 5,9%.
'95'00'05Handels- og serviceerhverv i altEngroshandelDetailhandelPrivat serviceOffentlig service
'10
Energiforbrug pr. beskæftiget i handels- ogserviceerhvervKlimakorrigeretGJ pr. beskæftiget60504030201001980
Energi- og elforbruget pr. beskæftiget i handels- ogserviceerhverv har over tiden udviklet sig anderle-des end intensiteterne vist ovenfor. Det skyldes enbetydelig stigning i produktiviteten målt som BVTpr. beskæftiget.Energiforbruget pr. beskæftiget var i 2010 39,4 GJmod 38,2 GJ året før. Det svarer til en stigning på3,1%. Sammenlignet med 1990 er energiforbrugetpr. beskæftiget faldet 8,7%.Elforbruget pr. beskæftiget var i 2010 17,8 GJ mod17,4 GJ året før svarende til en stigning på 2,0%. Iforhold til 1990 er elforbruget pr. beskæftiget vok-set 5,3%.
'85
'90
'95El
'00
'05
'10
Energi i alt
31
HANDELS- OG SERVICEERHVERV/HUSHOLDNINGER
Endeligt energiforbrug i handels- og serviceerhvervÆndringKlimakorrigeret forbrug [TJ]Handels- og serviceerhverv i altOlieNaturgasKul og koksAffald, ikke bionedbrydeligtVedvarende energiElFjernvarmeBygas198078 31438 337--18852321 78817 117361199077 04714 8506 902983271 15230 14723 449121199577 6987 6608 468685091 26432 84726 79489200080 6075 8747 739-6332 13635 71528 45852200585 0674 4289 989-5932 23337 47930 30342200886 8073 49310 498-2972 03639 30731 14332200983 5163 2109 601-1651 67638 08630 74336201085 1342 64910 703-1561 57438 40731 61135'90-'1010,5%-82,2%55,1%-100%-52,4%36,6%27,4%34,8%-70,7%
EngroshandelDetailhandelPrivat serviceOffentlig service
19 0459 70225 95523 612
13 7958 88328 81225 557
13 3078 72831 23924 423
13 8959 32432 90424 484
12 9109 99336 24725 917
12 88810 41538 72824 776
12 12810 12137 16924 099
12 39910 47537 99824 263
-10,1%17,9%31,9%-5,1%
Endeligt energiforbrug i husholdningerÆndringKlimakorrigeret forbrug [TJ]Husholdninger i altOlieNaturgasKul og koksVedvarende energiElFjernvarmeBygasEenfamiliehuseOlieNaturgasKul og koksVedvarende energiElFjernvarmeBygasEtageboligerOlieNaturgasKul og koksVedvarende energiElFjernvarmeBygas19801990199520002005200820092010'90-'104,3%-68,8%55,2%-96,6%142%2,9%29,3%-70,5%3,9%-67,7%55,5%-90,8%142%1,2%35,0%-70,6%5,7%-77,3%53,4%-97,8%425%8,3%24,2%-70,3%
203 969 184 479 191 913 189 052 194 690 199 277 193 234 192 483121 022-2 49810 25628 38837 6494 15758 99817 87783016 87435 69652 8201 38446 86326 34949617 88037 20262 1041 01935 44429 3294921 81237 33964 48459427 61729 993833 19237 81065 58448622 04927 7051944 41337 29067 42937220 04226 8032143 02136 41966 51840918 42827 7472840 85836 73868 276408
155 657 136 823 141 798 139 337 144 194 148 408 143 594 142 124102 281-1 24910 24921 43118 1902 25848 31218 740-1 24986 95719 4591 89952 23315 14313616 86027 01124 68575447 6566 7662 733693148 68628 13563043 23222 50817917 84928 22129 25455450 1153 6313 841317318 98032 85146532 74124 9071721 76628 21031 37232349 7152 7034 42232469 12933 11227125 03225 472033 13828 27932 00926450 4962 5854 5228549 53033 57522220 05423 106744 34727 78332 90920250 8691 9954 59912669 50734 52016918 13922 620642 95127 19132 46522249 6401 9034 18315719 22734 05318716 89523 5541340 78527 33533 32222150 3591 5344 19315749 40334 953187
32
HUSHOLDNINGER
Energiforbrug i husholdningerPJ2502001501005001980
Husholdningernes energiforbrug påvirkes meget afvejrliget. Af figuren kan udledes, at 1989-90 og2000 var meget varme år med lave energiforbrug,mens 1996 og 2010 var usædvanligt kolde år.I 2010 var husholdningernes klimakorrigeredeenergiforbrug 192,5 PJ og udgjorde dermed 30% afdet samlede endelige energiforbrug i Danmark. Afde 192,5 PJ gik 160,1 PJ til opvarmning og 32,4 PJtil elapparater m.m.Husholdningernes klimakorrigerede energiforbrugfaldt fra 2009 til 2010 med 0,4%. Sammenlignetmed 1990 er energiforbruget vokset 4,3%. Detteskal ses på baggrund af en stigning i antallet afhusholdninger på 14,0%.
'85Faktisk
'90
'95
'00
'05
'10
Klimakorrigeret
Husholdningers forbrug fordelt påenergiarterPJ2502001501005001980OlieVedvarende energiBygasKlimakorrigeret
Der er i husholdningerne sket betydelige ændringeri energiforbrugets sammensætning siden 1980. For-bruget af olie er i hele den viste periode faldet mar-kant som følge af overgang til fjernvarme og sidenmidten af 1980’erne tillige til naturgas. Siden 2000er forbruget af brænde og træpiller steget stærkt.I 2010 udgjorde fjernvarme 35,5% af husholdnin-gernes energiforbrug, herefter kom vedvarendeenergi og el med henholdsvis 21,2% og 19,1%.Forbruget af naturgas, olie og bygas udgjorde hen-holdsvis 14,4%, 9,6% og 0,1%.Husholdningernes elforbrug voksede stærkt fra1980 til begyndelsen af 1990’erne, hvorefter detvar nogenlunde konstant til 2000. Efter at elforbru-get viste tendens til stigning fra 2001 til 2006, fal-der det nu igen. I 2010 steg elforbruget dog 0,9%.
'85
'90
'95NaturgasEl
'00
'05
'10
Kul og koksFjernvarme
Energiforbrug pr. husholdningGJ1008060402001980Klimakorrigeret
I 2010 var det gennemsnitlige energiforbrug pr.husholdning 75,2 GJ, hvilket er 0,8% lavere endåret før. Heraf blev 62,6 GJ - svarende til energi-indholdet i 1750 liter fyringsolie - anvendt til rum-opvarmning og varmt brugsvand. I forhold til 1990er energiforbruget pr. husholdning faldet 8,4%.Det gennemsnitlige elforbrug pr. husholdning tilapparater og lys var i 2010 12,3 GJ svarende til3430 kWh. Det er 1,0% mere end året før og 5,7%mere end i 1990.Herudover er der i husholdningerne et lille forbrugaf motorbenzin til haveredskaber o.l., LPG (flaske-gas) og bygas til andre formål. Forbrug af benzin ogdieselolie til husholdningernes køretøjer er medta-get under vejtransport.
'85
'90
'95
'00
'05
'10
Opvarmning
Apparatforbrug m.m.
33
HUSHOLDNINGER
Varmeinstallationer i boliger1000 stk.3000250020001500100050001981OliefyrFjernvarmeinstallation19902000NaturgasfyrAnden2011
De betydelige ændringer i energiforbrugets sam-mensætning på energiarter afspejler ændringer isammensætningen af boligernes varmeinstallatio-ner over tiden. Frem til midt i 1980’erne var oliefyrklart dominerende, hvorefter fjernvarme blev denmest udbredte varmekilde. I slutningen af1980’erne og op gennem 1990’erne har der væreten fortsat stigning i antallet af fjernvarmeinstallati-oner og naturgasfyr på bekostning af oliefyr.Pr. 1. januar 2011 fordelte de i alt 2,75 millionervarmeinstallationer sig således: Fjernvarmeinstal-lationer 61,7%, naturgasfyr 15,2%, oliefyr 13,3%,og andre, herunder brændefyr og elvarme, 9,8%.Kilde: Danmarks Statistik
Energiforbrug til opvarmning i boligerIndeks 1980=100150Klimakorrigeret
100
Energiforbruget til opvarmning (rumopvarmning ogvarmt brugsvand) er faldet fra 179,8 PJ i 1980 til160,1 PJ i 2010 svarende til et fald på 10,9%. Fal-det er indtruffet, selv om det opvarmede areal isamme periode er vokset 33,0%. Faldet i energifor-bruget skete fra 1980 til 1990. Efter en stigendetendens frem til 2007 er forbruget til opvarmningfaldet igen. Fra 2009 til 2010 faldt det 0,3%.Energiforbruget til opvarmning pr. m2er i perioden1980 til 2010 faldet 33,0%. Faldet kan forklaresdels ved forbedring af ældre boligers isolering, delsved udskiftning af gamle oliefyr med mere effektivenaturgasfyr og fjernvarmeinstallationer. Hertilkommer, at nye boliger i henhold til bygningsreg-lementet har et lavere energiforbrug pr. m2endeksisterende boliger. Energiforbruget til opvarmningpr. m2er siden 1990 faldet 14,2%.
50
01980
'85
'90
'95
'00
'05
'10
Opvarmet arealEndeligt energiforbrug til opvarmningEndeligt energiforbrug pr. m2
Nettoenergiforbrug og tab vedopvarmning i boligerPJ200150Klimakorrigeret
Ved nettoenergiforbrug forstås den nyttiggjorteenergi. Forskellen mellem endeligt energiforbrug ognettoenergiforbrug er det lokale tab, som findersted hos forbrugerne, fx i olie- og naturgasfyr.Mens det endelige forbrug til opvarmning somnævnt ovenfor er faldet 10,9% fra 1980 til 2010, ernettoenergiforbruget til husholdningernes rumop-varmning og opvarmning af brugsvand i sammeperiode vokset 7,3%. Den forskellige udviklingskyldes det meget store skift fra oliefyring til førstfjernvarme og siden tillige naturgasfyring, hvor delokale tab er betydeligt mindre.De seneste års store stigninger i forbruget af bræn-de og træpiller trækker udviklingen den anden vej.Således er både det endelige energiforbrug og net-toenergiforbruget til opvarmning vokset siden 2000.
1005001980
'85
'90
'95
'00Lokalt tab
'05
'10
Nettoenergiforbrug
34
HUSHOLDNINGER
Privat forbrug og elforbrug i husholdningerIndeks 1980=100180160140120100801980
Husholdningernes samlede elforbrug er i perioden1990-2010 vokset med 2,9%, mens elforbruget tilapparater og lys m.m. er vokset 17,3%. Den storeforskel skyldes en betydelig nedgang i forbruget afel til opvarmning.I samme periode er det private konsum steget39,4% - altså væsentlig mere end elforbruget tilapparater og lys m.m. Dette kan umiddelbart virkeoverraskende, når man tager den store stigning iantallet af elapparater, der er sket i perioden, ibetragtning. Forklaringen er signifikante fald i el-apparaternes specifikke elforbrug, jf. nedenfor.
'85
'90
'95
'00
'05
'10
Elforbrug, klimakorrigeretElforbrug, apparater og lys m.m.Privat konsum, faste priser
Fra 1998 til 2003 har udviklingen i privat konsumog elforbrug til apparater og lys m.m. næsten fulg-tes ad. Fra 2004 til 2010 har stigningen i det priva-te forbrug været større end stigningen i elforbrugettil apparater og lys m.m.
Husholdningernes bestand af elapparater1000 stk.6.0005.0004.0003.0002.0001.00001980
Der har over de seneste 30 år været en markantforøgelse i bestanden af stort set alle elforbrugen-de husholdningsapparater.Siden 1990 er eksempelvis antallet af mikrobølge-ovne steget mere end 340%, mens antallet aftørretumblere og opvaskemaskiner er vokset medhenholdsvis 224% og 194%. Der har også væretstore stigninger i udbredelsen af tv-apparater,vaskemaskiner og køleskabe. Antallet af separatefrysere har med en stigning på 27% haft en meremoderat vækst.Kilde: ElmodelBOLIG
'85TVFrysere
'90
'95
'00
'05
'10
KøleskabeOpvaskemaskinerVaskemaskiner
MikrobølgeovneTørretumblere
Husholdningsapparaters specifikkeelforbrugkWh/år800600
Alt andet lige skulle udviklingen i bestanden afapparater føre en ganske betydelig stigning i elfor-bruget med sig. At dette ikke er sket, skyldes isæren signifikant forbedring af apparaternes gennem-snitlige specifikke elforbrug (kWh pr. år) i densamme periode.Således er det gennemsnitlige årlige elforbrug til enfryser faldet fra 605 kWh i 1990 til 313 kWh i 2010,dvs. med 48,2%. For en vaskemaskine er elforbru-get faldet 37,8%, mens faldet for en tørretumbler isamme periode har været 29,8%. Bortset fra TVhar der for de øvrige elapparater ligeledes væretbetydelige reduktioner i det gennemsnitlige speci-fikke årsforbrug.
40020001980
'85TVFrysere
'90
'95
'00Køleskabe
'05
'10
Kilde: ElmodelBOLIG
OpvaskemaskinerTørretumblere
Vaskemaskiner
35
EMISSIONER AF CO2OG ANDRE DRIVHUSGASSER
Opgørelse af CO2og andre drivhusgasserCO2-opgørelser anvendes sammen med opgørelser afudledningerne af de øvrige drivhusgasser til bl.a. atfølge udviklingen i forhold til de internationale mål forreduktion af drivhusgasudledninger. Danmarks inter-nationale klimaforpligtelse betyder, at Danmark i hen-hold til EU’s byrdefordeling af EU’s samlede redukti-onsforpligtigelse ved Kyoto-protokollens ratifikationskal reducere den gennemsnitlige emission af drivhus-gasser i perioden 2008-2012 med 21% i forhold tilbasisåret. Basisåret blev i 2007 fastlagt i forhold tilemissionerne i 1990 for CO2, CH4og N2O og 1995 forde fluorholdige drivhusgasser (f-gasserne).I 2009 var desamlede emissioner af drivhusgas-ser(uden korrektioner) på 61,0 mio. ton CO2-ækvivalent, hvilket er 12,0% lavere end emissionen ibasisåret på 69,3 mio. ton CO2-ækvivalent. Med ener-gistatistikkens korrektioner for temperaturudsving ogudsving i nettoeksporten af el var niveauet i 2009 på
61,4 mio. ton CO2-ækvivalent svarende til et fald på20,6% i forhold til et korrigeret basisår.Drivhusgasopgørelsen for 2010 foreligger først i 2012.I de samlede drivhusgasopgørelser indgår dels CO2-emission fra energianvendelse (hvor emissioner fraudenrigsluftfart samt effekten af grænsehandel medbenzin og dieselolie - til forskel for energistatistikkenssærskilte CO2-opgørelser - dog ikke indgår), dels CO2-emission fra andre kilder (flaring af gas i Nordsøen ogvisse industriprocesser). Derudover indgår emissioneraf 5 andre drivhusgasser i forpligtelsen (metan (CH4),lattergas (N2O), hydrofluorkarboner (HFC’er), perfluor-karboner (PFC’er) og svovlhexafluorid (SF6)), somomregnes til CO2-ækvivalent. Til indfrielsen af forplig-telsen 2008-2012 vil reduktioner opnået i forbindelsemed visse CO2-optag i skove og jorde samt projekter iandre lande (de såkaldte JI- og CDM-projekter) desu-den blive indregnet.Kilde: Energistyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser
CO2-emissioner fra energiforbrugMio. ton CO280
Energistyrelsen opgør både faktiske CO2-emissio-ner og korrigerede CO2-emissioner, der tager højdefor årlige temperaturforskelle og udenrigshandelmed el, jf. opgørelsen af energiforbruget side 18.Formålet med den korrigerede opgørelse er at få etbillede af de underliggende tendenser i udviklingen.I 2010 var de faktiske CO2-emissioner fra energi-forbrug 49,4 mio. ton, hvilket er 0,8% mere end i2009. I forhold til 1990 er de faktiske CO2-emissioner faldet 7,0%. Dette uanset at Danmark i1990 havde en stor nettoimport af el, mens der varen lille nettoeksport af el i 2010.De korrigerede CO2-emissioner fra energiforbrugfaldt i 2010 med 4,9% til 47,0 mio. ton. Sammen-lignet med 1990 har der været et fald på 23,2%.
70
60
50
401990Faktisk'95'00Korrigeret'05'10
CO2-emissioner fordelt på brændslerMio. ton CO27060504030201001990OlieNaturgas1995Kul20002010Affald, ikke bionedbrydeligtKorrigeret
Der har siden 1990 været et markant skift i energi-forbrugets fordeling på brændsler. Forbruget afnaturgas og vedvarende energi er forøget på be-kostning af forbruget af olie og kul.Brændselsskiftet har ført til en nedgang i CO2-emissionerne, idet forbrug af olie og kul medførerstørre CO2-emissioner end forbrug af naturgas ogvedvarende energi. Mens bruttoenergiforbrugetsiden 1990 er faldet 0,5%, er CO2-emissionernefaldet 23,2%.
36
EMISSIONER AF CO2OG ANDRE DRIVHUSGASSER
CO2-emissioner pr. brændselsenhed ogpr. kWh elKg pr. GJ807570656055501990KorrigeretGram pr. kWh120010008006004002000'95'00'05'10CO2-emission pr. brændselsenhedCO2-emission pr. kWh el
Bruttoenergiforbruget er i 2010 næsten uændret iforhold til 1990, hvorimod fordelingen på brændslerhar ændret sig markant. Brændselsskiftet fra olie ogkul til naturgas og vedvarende energi har betydet, atder knyttes stadig mindre CO2pr. forbrugt enhedbrændsel. I 2010 var der til hver GJ korrigeret brut-toenergiforbrug knyttet 57,7 kg CO2mod 74,7 kg i1990. Det svarer til en reduktion på 22,8%.Efter at CO2-emissionen pr. kWh solgt el har væretnogenlunde konstant i nogle år, faldt den igen i2010. En kWh solgt el i Danmark førte i 2010 til enCO2-emission på 505 gram. I 1990 var CO2-emissionen 937 gram pr. kWh solgt el. Det svarer tilen reduktion på 46,1%. Årsagerne til den storereduktion er brændselsomlægninger i elproduktionensamt den stadig større betydning af kraftvarmepro-duktion og vindkraft.
CO2-emissioner fordelt på sektorerMio. ton CO27060504030201001990EnergisektorEndeligt forbrug199520002010Konverteringssektor
Energisystemet er her opdelt i tre sektorer:Energi-sektoren(udvinding og raffinaderier),konverterings-sektoren(produktion af el, fjernvarme og bygas) ogendeligt forbrug(transport samt forbrug i hushold-ninger og erhverv).Den samlede faktiske CO2-emission var i 1990 på53,1 mio. ton. Heraf kom 25,2 mio. ton fra konver-teringssektoren og 26,5 fra endeligt energiforbrug,mens energisektoren udledte 1,4 mio. ton.I 2010 var den samlede faktiske CO2-emission 49,4mio. ton, hvoraf 21,9 mio. ton kom fra konverte-ringssektoren, 25,2 mio. ton fra endeligt energifor-brug og 2,3 mio. ton fra energisektoren. I konverte-ringssektoren har der fra 1990 til 2010 været et faldpå 3,3 mio. ton, selvom el- og fjernvarmeproduktio-nen i denne periode er vokset markant.
CO2-emissioner ved slutforbrug af energiMio. ton CO27060504030201001990'95'00'05TransportHandels- og service-erhverv'10EnergisektorProduktionserhvervHusholdningerKorrigeret
Fordeles CO2fra produktion af el, fjernvarme ogbygas ud på slutforbrugerne fås et billede af, hvor-dan de samlede udledninger af CO2fordeler sig påenergisektor, transport, erhverv og husholdninger.Transport og produktionserhverv tegnede sig i 2010for de største andele af de samlede CO2-emissionermed henholdsvis 32,7% og 24,2%. Husholdningersog handels- og serviceerhvervs andele var henholds-vis 22,2% og 15,6%, mens energisektoren stod for5,3% af CO2-emissionerne.I forhold til 1990 er CO2-emissioner fra transportvokset 21,8%. For erhvervene og husholdninger harder derimod været tale om markante fald. I produk-tionserhverv og handels- og serviceerhverv faldtCO2-emissionerne henholdsvis 36,4% og 32,6%,mens de i husholdninger faldt 42,5%.
37
EMISSIONER AF CO2OG ANDRE DRIVHUSGASSER
CO2-emissioner fra energiforbrug, faktiske1000 tonCO2-emissioner,faktiskeEmissioner i altEmissioner fordelt påbrændslerOlieNaturgasKulAffald, ikke bionedbrydeligtEmissioner fordelt på an-vendelserEnergisektorKonverteringssektorElproduktionFjernvarmeproduktionBygasproduktionEndeligt energiforbrugTransportProduktionserhvervHandels- og serviceerhvervHusholdninger198064 29464 29440 048123 97527064 29488030 14724 0385 53957033 26710 44010 4252 9609 442199053 11753 11724 1784 32324 22239453 1171 39125 20120 7564 34410126 52512 4197 7881 3954 924199560 27760 27726 1977 54625 82471060 2771 88430 81326 0704 6657827 58113 4448 1281 0704 939200053 59153 59126 20510 62415 77498853 5912 31224 23420 2383 9544227 04514 6387 5788623 967200550 82750 82724 18710 67614 7371 22850 8272 42921 11017 2773 8013327 28815 7097 0219163 642200850 92750 92723 4179 84716 3131 34950 9272 47821 98618 3163 6383226 46216 1276 4648343 037200948 98148 98122 2629 42816 0151 27748 9812 39821 98618 1353 8183324 59715 2085 6387832 969201049 38449 38421 95410 67515 5181 23749 3842 30521 89517 6964 1653525 18315 1475 8618973 278Ændring'90-'10-7,0%-7,0%-9,2%147%-35,9%214%-7,0%65,7%-13,1%-14,7%-4,1%-65,4%-5,1%22,0%-24,7%-35,7%-33,4%
Faktiske CO2-emissionerberegnes ud fra det fakti-ske energiforbrug, som ses i energibalancen side 4.Ved hjælp af brændselsspecifikke emissionsfaktorer
omregnes energiforbruget til CO2-emissioner. De an-vendte faktorer ses side 59. Vedv. energi, herunderbionedbrydeligt affald, tillægges ingen CO2-emission.
CO2-emissioner fra energiforbrug, korrigerede*)1000 tonKorrigerede emissionEmissioner i altEmissioner fordelt påbrændslerOlieNaturgasKulAffald, ikke bionedbrydeligtEmissioner fordelt på an-vendelserEnergisektorKonverteringssektorElproduktionFjernvarmeproduktionBygasproduktionEndeligt energiforbrugTransportProduktionserhvervHandels- og serviceerhvervHusholdninger*)
Ændring198062 57062 57039 384122 91626962 57088028 80922 8685 38255932 88110 44010 3602 8909 191199061 18161 18125 0344 64631 10040061 1811 39132 41027 3304 97210827 37912 4197 9671 5315 463199559 83959 83926 3757 60325 14971259 8391 88430 25725 4214 7587827 69813 4448 1541 0855 015200055 35455 35426 72410 95516 67799855 3542 31225 48921 0464 3984527 55314 6387 6909274 298200552 38652 38624 46110 95515 7381 23252 3862 42922 48718 4683 9863327 47015 7097 0629433 757200852 81852 81823 60510 12617 7321 35552 8182 47823 59319 5833 9773426 74616 1276 5328773 211200949 42349 42322 3059 49416 3461 27849 4232 39822 36318 4273 9033424 66115 2085 6527923 009201046 98846 98821 65810 14813 9561 22646 9882 30520 03716 5863 4183224 64515 1475 7428132 943'90-'10-23,2%-23,2%-13,5%118%-55,1%206%-23,2%65,7%-38,2%-39,3%-31,2%-70,2%-10,0%22,0%-27,9%-46,9%-46,1%
Korrigeret for brændselsforbrug til nettoeksport af el og for temperaturudsving.
Korrigerede CO2-emissionerberegnes ud fra detkorrigerede bruttoenergiforbrug, som ses i tabellenside 18. I denne opgørelse er energiforbruget korri-geret for temperaturudsving i forhold til et vejrmæs-38
sigt normalt år og brændselsforbrug knyttet til uden-rigshandel med el. I kolde år eller år med netto-eleksport er korrektionen således negativ, mens den ivarme år eller år med nettoimport af el er positiv.
EMISSIONER AF CO2OG ANDRE DRIVHUSGASSER
Emissioner af drivhusgasserÆndring1000 ton CO2-ækvivalentFaktiske emissioner i alt1)
Basisår
1)
199068 00771 16171 16151 55426 04825 50610 9055 4729 128
199575 65577 33177 33159 53232 39727 13412 3925 8818 861
200067 84770 76270 76251 92725 83226 09512 4776 0227 596
200563 63467 22467 22449 50222 93626 56713 6135 4997 455
200863 65461 53961 53949 62124 03025 59114 2024 9596 431
200960 98559 86759 86747 79323 99723 79513 4213 9606 414
Basisår-'09-12,0%-13,6%-13,6%-7,8%-8,8%-6,7%26,0%-27,9%-31,5%
69 32369 32369 32351 81726 31525 50210 6505 4939 359
Faktiske nettoemissioner i altFaktiske nettoemissioner i altEmissioner fra energiforbrugEnergi- og konverteringssektorEndeligt energiforbrug- Transport- Industri- Handels- og serviceerhverv oghusholdningerIndustrielle processer, flaringm.m.Flygtige udledninger og flaringIndustrielle processerOpløsningsmidler og produktanven-delseEmissioner fra landbrugDyrenes fordøjelseHusdyrgødningLandbrugsjordeAndre emissionerDeponi af affaldSpildevandsrensningAndet affaldSkov og arealanvendelseSkovArealanvendelse
2 9113042 47013713 0483 2591 4378 3521 5471 334213
2 7203442 24013612 3843 2491 5807 5551 3491 11117663
3 3214862 72710911 4363 1191 6346 6831 3661 104184781 676- 9502 626
4 2387473 38810210 3132 8521 6715 7901 3701 0691721292 9155382 376
3 1406072 442919 6822 7111 7325 2391 3101 0191681233 590- 523 641
2 8555042 257959 7972 7961 6685 3331 3811 057186138-2 115-4 8622 747
2 2423751 7661029 6062 8591 6545 0921 3441 039156149-1 118-2 7241 606
-23,0%23,3%-28,5%-25,8%-26,4%-12,3%15,1%-39,0%-13,1%-22,1%-27,0%-
---
3 155- 6993 854
Anm.: Tabellen omfatter alene Danmarks udledning og optag af drivhusgasser. Ved det samlede klimaregnskab i forhold til Danmarksklimaforpligtelse for 2008-2012 skal kreditter fra en del af CO2-optagene under ”Skov og arealanvendelse”, kreditter fra reduktioner opnåetgennem projekter i andre lande og kvotekøb også indregnes.1)2)
Samlet emission uden bidraget fra ”Skov og arealanvendelse”, da kun en del af dette skal indregnes i klimaregnskabet for 2008-2012.Samlet emission med bidraget fra ”Skov og arealanvendelse”.
Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
Faktiske og korrigerede emissioner af drivhusgasserÆndring1000 ton CO2- ækvivalentFaktiske emissioner i alt1)1)
Basisår69 32377 386
199068 00776 070
199575 65575 217
200067 84769 611
200563 63465 193
200863 65465 545
200960 98561 426
2010*Basisår -'1061 38758 991-11,4%-23,8%
Korrigerede emissioner i altAnm. 1: Se anm. ovenfor.
Anm. 2: Danmarks reduktionsforpligtelse på 21 pct. under Kyoto-protokollen skal ses i forhold til et basisår uden korrektioner for klima-udsving og brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el. De korrigerede drivhusgasopgørelserne kan alene anvendes til illustrationaf effekten af tiltag og andre nationale effekter, der påvirker CO2-udledningen knyttet til Danmarks eget energiforbrug.1)
Se ovenfor.
* Den foreløbige emissionsopgørelse for 2010 er alene baseret på CO2-emissionerne fra energiforbrug og flaring, som de er opgjort iEnergistatistik 2010. De samlede emissioner af drivhusgasser er beregnet ved at antage, at alle andre emissioner end CO2fra energifor-brug og flaring er konstante med værdierne for 2009 opgjort af Danmarks Miljøundersøgelser.
39
EMISSIONER AF CO2OG ANDRE DRIVHUSGASSER
Emissioner af drivhusgasserMio. ton CO2-ækvivalent
Figuren viser emissioner af drivhusgasser ekskl.effekterne af CO2optag i skov og arealanvendelse.De faktiske emissioner af drivhusgasser var i 200961,0 mio. ton CO2-ækvivalent, hvilket er 4,2% min-dre end i 2008. I forhold til basisåret har der væretet fald på 12,0%.Korrigeret for klimaudsving og brændselsforbrugknyttet til udenrigshandel med el var emissionerne afdrivhusgasser i 2009 61,4 mio. ton CO2-ækvivalent,hvilket er 6,3% mindre end i 2008. I forhold til ba-sisåret har der været et fald på 20,6%.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
1009080706050401990
'95Faktiske emissioner
'00
'05
'09
www.dmu.dk
Korrigerede emissioner
Faktiske nettoemissioner afdrivhusgasser fordelt på oprindelseMio. ton CO2-ækvivalent
9070503010-101990'95'00'05'09Emissioner fra energiforbrugEmissioner fra landbrugSkov og arealanvendelseIndustrielle processer,flaring m.m.Andre emissioner
Emissioner fra energiforbrug giver det største bidragtil den samlede nettoemission af drivhusgasser.Disse emissioner kommer fra energi- og konverte-ringssektoren samt endelig energiforbrug. Næststør-ste bidrag kommer fra landbruget.I 2009 fordelte de faktiske emissioner sig således:Emissioner fra energiforbrug 79,8%, emissioner fralandbrug 16,0%, industrielle processer, flaring m.m.3,7%, skov og arealanvendelse -1,9% og andreemissioner 2,2%.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
www.dmu.dk
Faktiske emissioner fordelt på typer afdrivhusgasser i 20091,4%9,5%9,9%
De drivhusgasser, der indgår i opgørelsen af densamlede emission, bidrager meget forskelligt. I 2009var CO2med 79,2% den drivhusgas, der stod for denstørste del af den samlede drivhusgasudledning.Lattergas (N2O) var den næststørste bidragyder tilden samlede emission med 9,9% efterfulgt af metan(CH4) med 9,5% og F-gasser med 1,4%.Den absolut vigtigste kilde til CO2-emission erbrændselsforbrug til energiformål. Den vigtigste kildetil både metan- og lattergasudledning er landbrug;men affaldsbehandling bidrager også væsentligt tiludledningen af metan.Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
79,2%F-gasserCH4N2OCO2
www.dmu.dk
40
EMISSIONER AF CO2OG ANDRE DRIVHUSGASSER
Kvote- og ikke kvoteomfattede CO2-emissioner fra energiforbrug 2008 - 2010Faktiske CO2-emissioner fra energiforbrug1000 ton2008Total50 927I alt200948 981201049 384Kvoteomfattet200824 863200924 336201024 154Ikke kvoteomfattet200826 063200924 646201025 230
EnergisektorKonverteringssektorEndeligt energiforbrugTransportProduktionserhverv- gartneri- fremstillingsvirksomhed- andre produktionserhvervHandels- og serviceerhvervHusholdninger
2 47921 98526 46216 1276 4642854 1262 0538343 037
2 42821 95624 59715 2085 6382413 3802 0177832 969
2 32321 87725 18315 1475 8612533 5872 0208973 278
2 47919 7582 627-2 627102 616---
2 42819 8342 073-2 073152 058---
2 32319 6922 138-2 138182 120---
-2 22723 83516 1273 8372751 5092 0538343 037
-2 12222 52415 2083 5652261 3222 0177832 969
-2 18523 04515 1473 7222351 4672 0208973 278
Anm.: De tre første talkolonner omfatter CO2-emissioner fra olie, naturgas, kul og ikke bionedbrydeligt affald, mens CO2- emissioner fra ikke bionedbrydeligtaffald ikke er medtaget i de kvoteomfattede emissioner.
Faktiske CO2-emissioner fra energiforbrugi 2010, kvote- og ikke kvoteomfattetMio. ton CO2302520151050EnergisektorKonverterings-sektorKvoteomfattetEndeligtenergiforbrugIkke kvoteomfattet
EU’s kvoteordning for CO2omfatter omkring halvde-len af CO2-udledningen fra energiforbruget. Andelenvarierer dog meget mellem de forskellige sektorer.I energisektoren, der omfatter raffinaderier og olie-og gasproduktionsanlæg i Nordsøen, er alle udled-ninger omfattet af kvoteordningen. I konverterings-sektoren, der omfatter kraftværker og fjernvarme-værker, er billedet – når der ses bort fra ikke bio-nedbrydeligt affald – næsten det samme.Når det kommer til udledninger knyttet til det ende-lige energiforbrug, dvs. udledninger fra forbrændingaf olie, naturgas og kul i virksomheder, husholdnin-ger og transportmidler, er mindre end 10% omfat-tet af kvoteordningen. Denne omfatter næsten ude-lukkende udledninger fra fremstillingsvirksomheder.
I alt
Samlede faktiske emissioner af drivhusgasser kvote- og ikke kvoteomfattet1000 ton CO2-ækvivalent20092010I alt60 98561 387*)
Kvoteomfattet,fra energiforbrug24 33624 154
Kvoteomfattet,fra processer ogflaring1 1251 113
Ikke kvoteomfattet35 52436 120*)
Anm. Den foreløbige emissionsopgørelse for 2010 er alene baseret på CO2-emissionerne fra energiforbrug og flaring, som de er opgjorti Energistatistik 2010. De samlede emissioner af drivhusgasser er beregnet ved at antage, at alle andre emissioner end CO2fra energi-forbrug og flaring er konstante med værdierne for 2009 opgjort af Danmarks Miljøundersøgelser.*)Foreløbige tal
41
FRE MSKRIVN IN GE R AF E NE RGIFO RBRUG
Energiforbrug frem til 2025Energistyrelsen udarbejder årligt en basisfremskrivning af energiproduktion, energiforbrug og energirelaterededrivhusgasudledninger på basis af forventninger til økonomisk vækst, brændselspriser mv. Forløbet svarer til ensituation uden nye politiske tiltag, men med implementering af allerede vedtagne virkemidler. Nedenfor præsente-res fremskrivningen, som er opstillet under forudsætning om en oliepris på 99 USD pr. tønde i 2020 samt en lang-sigtet CO2-kvotepris på 213 DKK pr. ton i 2020 (begge målt i 2009-prisniveau). Figurerne bygger på Energistatistik-ken for 2009 og fremskrivningen fra april 2011. Det skal understreges, at der er tale om en fremskrivning under enrække forudsætninger ogikkeen prognose.De makroøkonomiske forudsætninger og valutakursforudsætningerne er baseret på en foreløbig udgave af grund-forløbet fra Finansministeriets Reformpakke 2020. Antagelserne om priserne på fossile brændsler er baseret påIEA’s seneste fremskrivning af verdensmarkedspriserne i World Energy Outlook 2010. Det skal bemærkes, at frem-skrivninger af natur er forbundet med stor usikkerhed. Yderligere information om fremskrivningen kan findes påhttp://www.ens.dk/DA-DK/INFO/TALOGKORT/FREMSKRIVNINGER/Sider/Forside.aspx
Bruttoenergiforbrug fordelt på brændslerPJ100080060040020001995Klimakorrigeret
Fremskrivning af bruttoenergiforbruget til 2025,korrigeret for brændsler til eleksport, udviser etnogenlunde konstant forløb med en svagt stigendetendens sidst i perioden. Udviklingen skal ses påbaggrund af det øgede ambitionsniveau for ener-gibesparelser og udbygning af energiproduktionbaseret på vedvarende energikilder.I fremskrivningen reduceres forbruget af fossilebrændsler med 8% fra 2010 til 2025.
'00
'05Olie
'10
'15
'20
'25
Kul og koks
Naturgas
VE m.m.
Vedvarende energi – andel af brutto-energiforbrug30%
I Energiaftalen af 21. februar 2008 indgår der enmålsætning om, at andelen af vedvarende energiskal øges til 20% af bruttoenergiforbruget i 2011.I fremskrivningen er VE-andelen på 20,1% i 2011.Forbruget af vedvarende energi stiger jævnt overhele fremskrivningsperioden, først og fremmestgennem en stigning i anvendelse af fast biomassetil el- og varmeproduktion. Derudover kommer derbidrag fra en øget vindkraftproduktion, biogas,solvarme og biobrændstoffer i transportsektoren.Den store stigning i 2013 kommer hovedsageligtfra den planlagte havvindmøllepark ved Anholt,der forventes at være i drift fra 2013.
20%
10%
0%1995
'00
'05
'10
'15
'20
'25
42
FRE M SKRIVN IN GER AF E N ERGIFO RBRUG
Endeligt energiforbrug fordelt påanvendelserPJ70060050040030020010001995'00'05'10'15'20'25Klimakorrigeret
Det endelige energiforbrug stiger en smule i frem-skrivningen fra 641 PJ i 2010 til 674 PJ i 2025,hvilket svarer til en samlet stigning på 5%.Dette kan for størstedelen henføres til en stigning itransportsektorens energiforbrug, mens hushold-ningernes energiforbrug falder over hele perioden.Reduktionen i husholdningernes energiforbrug er ihøj grad en konsekvens af besparelsesindsatsen.Det endelige energiforbrug ekskl. transport er detsamme i 2025 som i 2010, idet husholdningernesenergiforbrug falder med 15 PJ i perioden, menserhvervenes forbrug stiger med 15 PJ.
TransportHandels- og serviceerhverv
ProduktionserhvervHusholdningerBruttonationalproduktet (BNP) er forudsat at vok-se med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 1,6%fra 2010 til 2025.Det endelige energiforbrug forventes at stige meden gennemsnitlig årlig vækstrate på 0,3% om åretfrem til 2025.
BNP og samlet endeligt energiforbrugIndeks 2000=100140Klimakorrigeret
120
100
80
601995
'00BNP
'05
'10
'15
'20
'25
Endeligt energiforbrugEnergiintensiteten viser forbruget af energi i for-hold til den økonomiske aktivitet. For erhverveneer bruttoværditilvæksten (BVT) brugt som aktivi-tetsmål og for husholdningerne det samlede priva-te forbrug i faste priser.Der forventes fortsat faldende energiintensiteter ibåde erhverv og husholdninger.
EnergiintensiteterKlimakorrigeretTJ pr. mio. kr. BVT i 2000-priser0,8
0,6
0,4
0,2
0,01995
'00'05ProduktionserhvervHusholdninger
'10
'15
'20
'25
Handel- og serviceerhverv
43
ENERGI OG ØKONOMI
Energiudgifter i erhverv og husholdningerMia. kr., løbende priser200150
Udgifter til energi er opgjort i årets købspriser inkl.afgifter og moms. For erhvervene gælder som ho-vedregel, at energiafgifter (men ikke CO2-afgifter)og moms efterfølgende refunderes fuldt ud.De samlede udgifter til energi var i 2009 155,3 mia.kr., hvilket er 14,7% lavere end året før. Hushold-ningerne betalte 68,7 mia. kr., produktionserhverv38,7 mia. kr., mens handels- og serviceerhverv,inkl. offentlig service, betalte 38,9 mia. kr.Udgifterne til energi voksede i perioden 1980-85 fra61 til 89 mia. kr., hvorefter der indtrådte et faldpga. faldende energipriser på verdensmarkedet.Siden har udgifterne igen været stigende frem til2008. Faldet fra 2008 til 2009 skyldes nedgang ienergiforbruget i såvel erhverv som husholdninger.Kilde: Danmarks Statistik
1005001980
'85
'90
'95
'00
'05
'09
HusholdningerForsyningsvirksomhed i alt
ProduktionserhvervHandels- og service-erhverv
Provenu af energi-, CO2- og svovlafgifterMia. kr., løbende priser4540353025201510501980KulSvovl'85'90El'95'00CO2'05Naturgas'10
Provenuet af energiafgifter opgjort i årets priservar i 2010 40,3 mia. kr., hvilket er 8,7% mere endi 2009. Provenuet omfatter ud over energiafgifterogså CO2- og svovlafgifter. De største bidrag tilprovenuet i 2010 kommer fra el (10,2 mia. kr.),gas-/dieselolie (8,6 mia. kr.), motorbenzin (8,0mia. kr.) og CO2-afgifter (5,8 mia. kr.).Provenuet er i fht. 1990, hvor der ikke var CO2- ogsvovlafgifter, vokset med 189%. For gas-/diesel,el og motorbenzin har der siden 1990 været envækst på henholdsvis 175%, 136% og 42%.I 2010 udgjorde energi-, CO2- og svovlafgifterne4,8% af det samlede skatte- og afgiftsprovenu iDanmark mod 4,6% i 2009.Kilde: Danmarks Statistik
Motorbenzin
Gas-/dieselolie
Udgifter til Public Service Obligations (PSO)på elområdetMia. kr.5432102001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Andet (forskning- og udvikling, miljøundersøgelser m.m.)ForsyningssikkerhedStøtte til miljøvenlig el m.m.Decentral kraftvarmeBiomasse mv.Vindkraft44
De samlede omkostninger til Public Service Obliga-tions (PSO) var i 2010 på 2,5 mia. kr. mod 3,5 mia.kr. i 2009.For 2010 var den samlede støtte til miljøvenligelproduktion 2,1 mia. kr., som fordelte sig med 1,1mia. kr. til vindkraft, 0,5 mia. kr. til biomasse mv.og 0,6 mia. kr. til decentral kraftvarme. I forhold til2009 er der tale om et fald på 0,8 mia. kr., hvilketprimært skyldes, at elprisen i 2010 var højere end i2009.
ENERGI OG ØKONOMI
Handelsoverskud fra energivarerMia. kr., løbende priser403020100-10-20-301980'85I altKul'90'95OlieEl'00'05'10NaturgasBiomasse
Overskuddet på udenrigshandelen med energivarervar i 2010 på 12,1 mia. kr. Der var overskud påhandelen med olie, naturgas og el, mens der varunderskud på handelen med kul og biomasse. I2009 var det samlede overskud 11,5 mia. kr.Udenrigshandelen med energivarer forventes også ide kommende år at give et positivt bidrag til Dan-marks handelsbalance, fordi vi producerer mereenergi, end vi forbruger. Men der forventes et fort-sat fald i overskuddetI første halvdel af 1980’erne var forholdene heltanderledes, idet der årligt var et underskud i uden-rigshandelen med energivarer på 20-25 mia. kr.Det svarede stort set til det samlede underskud påbetalingsbalancen.Kilde: Danmarks Statistik
Værdi af råolie- og naturgasproduktionMia. kr., løbende priser7060504030201001980Råolie
Værdien af den producerede råolie og naturgas fraNordsøen i 2010 er opgjort til 51,0 mia. kr. mod43,3 mia. kr. året før. Værdien af råolie steg fra31,3 til 40,4 mia. kr., mens værdien af naturgasfaldt fra 12,0 til 10,6 mia. kr.Værdien af Nordsøproduktionen afhænger af såvelproduktionens størrelse som priserne på verdens-markedet. Stigningen i produktionsværdien i 2010fremkom udelukkende som følge af højere energi-priser, idet produktionen af råolie og naturgas faldt.I forhold til 1990 er værdien af Nordsø-produktionen mere end femdoblet.Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion 2010.
'85
'90Naturgas
'95
'00
'05
'10
Eksport af energiteknologi og -udstyrMia. kr., løbende priser7060504010%30201001996'00'05'10Eksport af energiteknologi og -udstyrAndel af Danmarks samlede eksport (højre akse)0%5%15%20%
Eksporten af energiteknologi og -udstyr som fx.vindmøller, fjernvarmerør, termostatventiler, pum-per m.m. har været stærkt stigende frem til 2008,hvorefter der har været tilbagegang - senest medet fald på 10,8% fra 2009 til 2010. I 2008 nåedeeksporten et foreløbigt højdepunkt med 65,8 mia.kr., hvilket er 150% mere end i 2000. I 2010 vareksporten af energiteknologi og udstyr 52,2 mia.kr., hvilket svarer til 9,5% af Danmarks samledevareeksport. I 2009 var andelen 11,7%.Energistyrelsen, DI Energibranchen og Erhvervs- ogByggestyrelsen samarbejder om en statistik fordansk energiteknologi med fokus på eksport- ogerhvervsudvikling. Flere oplysninger findes påEnergistyrelsens hjemmeside, seEksport af energiteknologi og -udstyr
45
ENERGIPRISER
Spotmarkedspriser på råolie$ pr. tønde, gennemsnitlige årspriser (halvårspris i 2011)1201008060402001970
Efter et stærkt fald i 2009 er prisen på råolie igensteget i 2010 og første halvår af 2011, hvor prisenhar svinget mellem 94 $ og 127 $ pr. tønde.Historisk har olieprisen svinget meget, og ved års-skiftet 1998/1999 faldt prisen til ca. 13 $ pr. tøndebl.a. forårsaget af den økonomiske krise i Asien. Fra2000 til 2008 steg det globale behov for olie mar-kant og skabte et pres på oliemarkedet, som skub-bede råolieprisen op. I 2010 førte politisk uro i Mel-lemøsten og Nordafrika til en stigning af olieprisen.Den gennemsnitlige råoliepris i 2010 var 79 $ pr.tønde. Målt i faste 2010-priser er dette lavere endsidst i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne, hvorden var 97 $ pr. tønde. Baggrunden for de højeoliepriser var dengang konflikter i Mellemøsten.Kilde: BP og Financial Times (2010-priser)
'80Brent, $ pr. tønde
'90
'00
'11
Brent, $ pr. tønde 2010 prisniveauPriserne for 2011 dækker alene første halvår
Spotmarkedspriser på elØre pr. kWh70605040302019992002 20032001200420052007200620082010
Systemprisen på el på Nord Pool fastlægges timefor time på baggrund af udbud og efterspørgsel.Prisen præges af en række faktorer, herunder ned-bør og temperatur. Fx var vinteren 2002/2003 og2005/2006 præget af frygt for vandmangel og etstigende elforbrug i Norge pga. lave temperaturer,hvilket resulterede i høje priser.Den gennemsnitlige systempris på el pr. kWh ersteget fra 17 øre i 2001 til 40 øre i 2010. I 2010steg prisen markant i forhold året før, hvor prisenvar 26 øre pr. kWh. Denne stigning skyldtes isærfaldende vandstand i de nordiske magasiner.I første halvår af 2011 var den gennemsnitligesystempris 44 øre pr. kWh.Kilde: Nord Pool
2009
10
2000
0'99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 '09 '10 '11Nord Pool systempris, (månedsgennemsnit)Nord Pool systempris, (årsniveau)
Elpriser for husholdninger 1997-2011(pr. 1. januar)Øre pr. kWh2502001501005001997'98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 '09 '10 '11AbonnementElafgiftElsparebidragSO2-afgiftEnergi, eltransmission, PSOEldistributionsafgiftEnergispareafgiftMoms i alt
Den gennemsnitlige elpris for husholdningskundermed et årsforbrug på 4000 kWh var primo 20112,15 kr. pr. kWh, hvilket er 8,9% højere end åretfør. Siden 2001 er elprisen steget 39,5%.Samlet var afgifterne til staten pr. kWh i 2011 1,22kr. mod 0,96 kr. i 2001. Statsafgifterne på el beståraf: Elafgift, eldistributionsafgift, elsparebidrag,energispareafgift (tidligere CO2-afgift) og moms.Betaling for selve energien pr. kWh (inkl. PSO ogeltransmission) var i 2011 0,74 kr. mod 0,46 kr. i2001, mens betaling for abonnement pr. kWh var0,18 kr. i 2011 mod 0,12 kr. i 2001.Kilde: Dansk Energi
46
ENERGIPRISER
Energipriser for husholdningerKr., løbende priser1210864201980
De viste energipriser er årsgennemsnit af løbendeforbrugerpriser, dvs. inkl. energi- og CO2-afgiftersamt moms.Prisen på fyringsolie var i 2010 9,38 kr. pr. litermod 7,56 kr. pr. liter året før svarende til en stig-ning på 24,1%. I perioden 1990-2010 er prisenvokset 121%.Prisen på naturgas til husholdninger var i 20108,72 kr. pr. m3mod 7,82 kr. pr. m3året før sva-rende til en stigning på 11,5%.Afgiften på motorbenzin har over tiden varieretbetydeligt, hvilket har påvirket prisen. Prisen påen liter motorbenzin var i 2010 11,02 kr. mod9,78 kr. i 2009 svarende til en stigning på 12,7%.Prisen på en kWh el var i 2010 2,00 kr. mod 1,96kr. i 2009 svarende en stigning på 2,4%.
'85
'90
'95
'00
'05
'10
Motorbenzin, kr. pr. literNaturgas, kr. pr. Nm3
Fyringsolie, kr. pr. literElektricitet, kr. pr. kWh
Energipriser for husholdningerKr., faste 2010-priser141210864201980'85'90'95'00'05'10
Husholdningernes energipriser er her opgjort ifaste 2010-priser, som er fremkommet ved atrense de løbende priser for udviklingen i det gene-relle prisniveau angivet ved forbrugerprisindekset.Målt i faste 2010-priser er priserne pr. liter påmotorbenzin faldet fra 12,93 kr. i 1980 til 7,63 kr.i 1993. Herefter er prisen igen steget og har deseneste fem år ligget mellem 10 og 11 kr.Prisen på fyringsolie har i en lang periode fluktue-ret omkring 6 kr. pr. liter; men siden 2000 harprisen været over dette niveau, og i 2010 var den9,38 kr. pr. liter, hvilket er 21,2% højere end åretfør. Prisen på naturgas var i 2010 8,9% højereend i 2009.Elprisen i faste 2010-priser var i 2010 uændret iforhold til 2009.
Motorbenzin, kr. pr. literNaturgas, kr. pr. Nm3
Fyringsolie, kr. pr. literElektricitet, kr. pr. kWh
Forbrugerprisens sammensætning,husholdninger100%80%60%40%20%0%Benzin Fyrings- ElolieBenzin Fyrings- ElolieBenzin Fyrings- ElolieBenzinFyrings- Elolie
Forbrugerprisen kan opdeles i komponenterne:Energipris ekskl. afgifter og moms, afgifter samtmoms. Afgifterne er gennem årene forhøjet i flereomgange, hvilket har medført, at de har fået stadigstørre betydning.Prisen på motorbenzin i 2010 på 11,02 kr. pr. litervar fordelt således: Pris ekskl. afgifter og moms42%, afgifter 38% og moms 20%. I 1980, 1990 og2000 udgjorde afgifterne henholdsvis 34%, 63% og45% af forbrugerprisen.Prisen på fyringsolie i 2010 på 9,38 kr. pr. liter varfordelt således: Pris ekskl. afgifter og moms 52%,afgifter 28% og moms 20%. I 1980, 1990 og 2000udgjorde afgifterne henholdsvis 13%, 42% og 34%.Elprisen i 2010 på 2,00 kr. pr. kWh var fordelt såle-des: Pris ekskl. afgifter og moms 44%, afgifter 36%og moms 20%. I 1980, 1990 og 2000 udgjordeafgifterne henholdsvis 21%, 31% og 43%.
1980
1990
2000Afgifter
2010Moms
Pris uden afgifterog moms
47
ENERGIPRISER
Elpriser for erhvervskunderKr. pr. kWh1,00,80,60,40,20,0ESTBGRFRFINOSEROGRSVNLTUPlPTEUDELVANLUKDKBEESIECZHNGSVK
Elpriserne er vist i løbende priser (kr. pr. kWh)ekskl. skatter og afgifter for erhvervskunder med etårsforbrug på 2 GWh.I 2010 varierede elprisen pr. kWh i EU-landene (EU27) fra 0,39 kr. i Estland til 0,86 kr. i Slovakiet.Den danske elpris i 2010 på 0,64 kr. var 5,3%højere end den gennemsnitlige EU 27-pris, som var0,60 kr. Den danske elpris steg i 2010 med 12,4%.I EU 27 var den gennemsnitlige elpris uændret.Kilde: Eurostat
2009
2010
Naturgaspriser for erhvervskunderKr. pr. m33,53,02,52,01,51,00,50,0ESTNLDKBGBEITIEESLVAEUFIPTPlHNCZLTUFRSVDESVSEROUK
Naturgasprisen er vist i løbende priser (kr. pr. m3)ekskl. skatter og afgifter for erhvervskunder medårsforbrug på 10.000 GJ - 100.000 GJ.I 2010 varierede naturgasprisen pr. m3i EU 27-landene fra 1,2 kr. i Rumænien til 3,2 kr. i Sverige.Den danske pris var i 2010 2,2 kr., mens den gen-nemsnitlige EU 27-pris var 2,4 kr.Den danske naturgaspris var i 2010 17,3% højereend i 2009, mens den gennemsnitlige EU 27-prisfaldt 3,6%.Kilde: Eurostat
2009
2010
BenzinpriserKr. pr. liter121086420FREUGRLVPLDKNLSEHUBELTATITPTUKESPLRODEFIIE
Benzinpriserne i uge 1 i henholdsvis 2010 og 2011er vist i løbende priser (kr. pr. liter). Priserne gæl-der for motorbenzin 95 blyfri, inkl. afgifter. Gen-nemsnittet for EU 27 er et vægtet gennemsnit.I 2011 var den laveste pris 8,5 kr. i Rumænien,mens Grækenlands pris på 12,0 kr. var den højeste.I Danmark var prisen pr. liter 11,6 kr., mens dengennemsnitlige pris i EU 27 var 10,8 kr.Prisen på benzin er steget i samtlige EU 27-landefra 2010 til 2011. Den største stigning er sket iGrækenland, hvor prisen på et år er steget 49,3%.Den mindste prisstigning fandt sted i Irland, hvorprisen var 10,1% højere. I Danmark steg benzinpri-sen 13,7%.Kilde: Oil Bulletin, EU-Kommissionen
2010
2011
48
ENERGIPRISER
EnergipriserÆndringKr., løbende priser (årsgennemsnit)Spotmarkedspriser- råolie (Brent), kr. pr. tønde- el (Nord Pool Systempris), kr. pr. MWh- el (Nord Pool øst), kr. pr. MWh- el (Nord Pool vest, kr. pr. MWhUdenrigshandelspriser- råolie, kr. pr. ton- kul, kr. pr. tonEnergipriser for industri- fuelolie, kr. pr. kg.- elektricitet, øre pr. kWh (årsforbrug: 0,16 GWh)Energipriser for husholdninger- motorbenzin, kr. pr. liter- fyringsolie, kr. pr. liter- naturgas, kr. pr. Nm (villakunder)- parcelhuse (årsforbrug: 3500 kWh)1)2)3
1980201---1 363276--4,632,41-0,49
1990147---1 0052850,9244,525,824,244,711,06
199595---7382160,7534,895,943,994,381,11
2000232941321231 8072581,2939,498,365,906,351,46
20053282182522782 4363821,7551,008,897,567,991,73
20084873404264243 8756373,7068,1010,549,198,242,02
20093272602722932 6135103,3661,009,787,567,821,96
20104473953484243 4945313,3068,6711,029,388,722,00
'00 - '1093%322%163%244%93%106%157%74%32%59%37%37%
Ekskl. energi- og CO2-afgifter samt momsInkl. energi- og CO2-afgifter samt moms
CO2-priser (Euro/ton)3530252015105020052005-07
20062008-12
2007
2008
2009
2010
2011
Prisen på kvoter i EU's kvotehandelssystem har varieret meget siden starten i 2005. I maj 2006 faldt prisen kraftigt,da opgørelsen af emissioner for 2005 viste, at mængden af faktiske emissioner ville være væsentlig lavere end detildelte udledningsrettigheder for perioden 2005-07. Kvoteprisen for perioden 2008-12, som også reflekter forventnin-ger frem til 2020, faldt også betydeligt fra sommeren 2008 i takt med, at finanskrisen førte til forventninger om lavereenergiforbrug og emissioner i de kommende år. Kvoteprisen har været relativt stabil siden april 2009.Kilde: Point Carbon
49
INTERNATIONALE FORHOLD
Bruttoenergiforbrug i EU 27 m.fl. 2009 – rangordnet efter andel af vedvarende energi
Andele i procentVedv.energiogaffald36362823191915141310101099887766654443304353Herafbiomas-se ogaffald222914201512111369346656645434214220521
Bruttoenergi-forbrug, PJ
Olie
Natur-gas
Kul
A-kraft
Andet
SverigeLetlandØstrigFinlandDanmarkPortugalRumænienEstlandSlovenienLitauenItalienSpanienTysklandEU27FrankrigUngarnPolenSlovakietTjekkietBulgarienGrækenlandHollandIrlandCypernBelgienLuxembourgUKMaltaNorgeUSAJapan
1 8971841 3491 4258161 0601 4752182973577 0525 43913 58371 14810 9171 0533 9697001 8177341 2873 4566211162 4691868 682401 19092 84619 084
283040304050261937304349353734292621222555415296436236100393941
32822102017301012263824242515361326151210432902625380192418
4291521112159202882216410542340372791515114022222
3000180090213301011144116022162301002109001016
051313-1-2-2-12-1-10-21000-322002800-400
Kilde: Eurostat og IEA (tal for USA og Japan)
50
INTERNATIONALE FORHOLD
Forbrug af vedvarende energi i EU 27 m.fl. i 2009Andele i procentForbrug afvedv.energi ogaffald, PJSverigeLetlandØstrigFinlandDanmarkPortugalRumænienEstlandSlovenienLitauenItalienSpanienTysklandEU27FrankrigUngarnPolenSlovakietTjekkietBulgarienGrækenlandHollandIrlandCypernBelgienLuxembourgUKMaltaNorgeUSAJapan680663753341522022213037377005201 2456 68587880267521034678163274110627305174 892638
Vand-kraft
Vind-kraft
Sol-energi
Geo-termi
Biomasse,inkl. affald
Biobrænd-stoffer
34,819,038,713,70,014,725,30,445,74,225,318,25,417,623,41,03,230,48,527,424,30,211,90,01,16,26,90,087,920,342,4
1,30,31,90,316,013,50,02,30,01,63,426,211,27,23,31,51,50,01,01,911,710,138,90,03,33,712,30,00,75,51,7
0,10,01,40,00,41,10,00,00,00,00,45,53,31,50,30,20,00,00,50,010,00,70,759,61,01,51,10,00,01,54,8
0,00,00,40,00,33,70,40,00,00,628,80,11,63,70,55,10,20,70,03,01,20,10,00,40,20,00,00,00,07,017,6
60,380,551,584,183,062,571,097,350,987,739,941,465,661,460,782,484,755,282,167,348,578,137,124,678,760,864,80,010,647,033,5
3,40,36,22,00,34,53,20,03,46,08,88,612,98,711,79,810,413,67,90,44,210,811,515,415,927,714,90,00,818,80,0
51
INTERNATIONALE FORHOLD
Energinøgletal 2009 – rangordnet efter selvforsyningsgradEnergiintensitet,bruttoenergiforbrugi toe pr. 1 mio. EUR(2000 priser)
Selvforsyningsgrader, pct.
Energiforbrug pr.indbygger, GJ
I alt
Olie
Naturgas
Bruttoenergi-forbrug1476916520714116910520897144171143267104801061671301621142271199811814014737083252296156
Endeligtenergi-forbrug1124386128939767143479610193189557268109821327613481728411110134645158199103
2000
2009
DanmarkRumænienEstlandHollandUKTjekkietPolenSverigeBulgarienSlovenienFrankrigEU27FinlandLitauenLetlandUngarnTysklandSlovakietØstrigGrækenlandBelgienSpanienPortugalItalienIrlandCypernLuxembourgMaltaNorgeUSAJapan
1238079777674716555504948484848433934353325232016103217487820
1695107933301011715017418010171011991390
19384116169231010237000251522000011070011 651904
1149068061831456714841781333300179187248576440492167815141205235197198148135237163189143211103
10757760717411451436414884325216416522244635441315149713616820616818714010921215216813517490
Kilde: Eurostat og IEA (tal for Norge, Japan og USA)
52
INTERNATIONALE FORHOLD
Reserver, produktion, lagre og forbrug af olie fordelt på regionerÆndring1980Oliereserver*), 1000 Mio. tonHele verdenNordamerikaSyd- og centralamerikaEuropa og EurasienMellemøstenAfrikaAsien og StillehavsområdetOlieproduktion, Mio. tonHele verdenNordamerikaSyd- og centralamerikaEuropa og EurasienMellemøstenAfrikaAsien og StillehavsområdetOlielagre*), Mio. tonHele OECDNordamerikaEuropaStillehavsområdetOlieforbrug, Mio. tonHele verdenNordamerikaSyd- og centralamerikaEuropa og EurasienMellemøstenAfrikaAsien og StillehavsområdetEnergiforbrug i alt, MtoeHele verdenNordamerikaSyd- og centralamerikaEuropa og EurasienMellemøstenAfrikaAsien og Stillehavsområdet6 6302 1102532 8231361411 1668 0952 3143273 1882552231 7888 5382 5073932 7623332472 2969 3822 7574642 8214162722 65111 3982 8705703 0266013443 98811 5362 8185903 0376453544 09111 3632 6845852 8546653604 21612 0022 7716122 9727013734 57448,3%19,8%87,2%-6,8%175%67,1%156%2711161312321187103212037510424210741092721381108242148011123217841112221586108222,0%-1,4%4,7%2,6%3 0896711937479343012443 1726562307888523213253 2836462966699793393543 6126513457251 1413713793 9046413338601 2064843803 9346193358511 2574853863 8316323388561 1644593813 9146483508531 18547839923,4%-1,1%51,9%8,2%39,1%49,0%22,9%9213413497513713101190851401211119010515191315951361699152010316618210271910317618810321910318618910331910318637,9%-22,8%235%73,7%14,1%125%23,5%1990199520002007200820092010'90 - '10
2 9759331601 19710266516
3 1459291671 12916994657
3 253961194937204104854
3 5721 060227939239117991
4 0071 1252619643141411 202
3 9961 0702719723351471 202
3 9091 0192699223441511 204
4 0281 0402829233601551 268
28,1%11,9%68,9%-18,2%114%65,7%92,9%
Olieforbrug - andel af energiforbrug i alt, Pct.Hele verdenNordamerikaSyd- og centralamerikaEuropa og EurasienMellemøstenAfrikaAsien og Stillehavsområdet*)
45446342754744
39405135664237
38384934614237
38384933574337
35394632524130
35384632524129
34384632524229
34384631514228
Ultimo året
Kilder: BP Statistical Review of World EnergyIEA, International Energy Agency, Paris
53
INTERNATIONALE FORHOLD
Påviste oliereserver ved udgangen af 2010Mia. tønder
Ved udgangen af 2010 var de samlede påvisteoliereserver i verden 1383 mia. tønder.54% af råoliereserverne findes i området omkringDen Persiske Golf, hvor felterne er relativt storeog geologisk lettilgængelige og produktionsom-kostningerne dermed lave.Sættes de påviste regionale oliereserver i relationtil den aktuelle regionale olieproduktion, har Euro-pa & Eurasien reserver til 22,3 års uændret pro-duktion, mens Nordamerika har til 15,6 år. Samlethar verden oliereserver til 48,2 års uændret pro-duktion. Der bliver dog løbende påvist nye reser-ver og i 2010 er oliereserven steget med 7 mia.tønder pga. nye fund.Kilde: BP Statistical Review of World Energy
Nordamerika74
Europa &Euroasien140Mellem-østen753
Syd- & Central-amerika239
Afrika132
Asien &Stillehavsområdet45
Forbrug af olie fordelt på regionerMio. tønder pr. dag1008060402001980
2010 var verdens olieforbrug 87,4 mio. tønder pr.dag, hvilket er 3,2% mere end året før. 26,8% afolien blev forbrugt i Nordamerika, som står for16,6% af verdens råolieproduktion. Europa & Eura-sien tegnede sig for 22,3% af olieforbruget, menssamme region står for 21,8% af råolieproduktionen.Hverken Nordamerika eller Europa & Eurasien erselvforsynende med olie, da forbruget er større endproduktionen.Asien og Stillehavsområdets forbrugsandel var31,2%, Mellemøstens andel 9,0%, Syd- og Central-amerikas andel 7,0%, mens Afrikas andel var 3,8%.
'85
'90
'95
2000
'05
'10
NordamerikaEuropa & EurasienAfrika
Syd- og CentralamerikaMellemøstenAsien og Stillehavsområdet
På verdensplan udgjorde olieforbruget i 201033,6% af det samlede energiforbrug mod 34,4% i2009. For Europa & Eurasien var tallet 31,1% mod32,3% i 2009.Kilde: BP Statistical Review of World Energy
Energiforbrug fordelt på regionerMio. ton olieækvivalent140001200010000800060004000200001980'85'90'952000'05'10
Verdens energiforbrug voksede fra 2009 til 2010med 5,6%. Forbruget har været jævnt stigendesiden starten af 1980’erne med en enkelt undtagel-se i 2009. Faldet i energiforbruget fra 2008 til 2009skyldes økonomisk tilbagegang, især i Nordamerikaog Europa & Eurasien.I 2010 steg energiforbruget i Nordamerika, Europa& Eurasien og Afrika med henholdsvis 3,3%, 4,1%og 3,4%.Energiforbruget voksede i 2010 med 5,4% i Mel-lemøsten, der tegner sig for 5,8% af verdens sam-lede energiforbrug.
NordamerikaEuropa & EurasienAfrika
Syd- og CentralamerikaMellemøstenAsien og Stillehavsområdet
Den største procentvise stigning i energiforbrugetfra 2009 til 2010 var i Asien og Stillehavsområdet,hvor energiforbruget voksede 8,5%.Kilde: BP Statistical Review of World Energy
54
BEGREBER OG DEFINITIONER
Bitumen
Et tjæreagtigt olieprodukt, som er den tungeste del af destillationsresten ved raffinering. Bitumenanvendes som bindemiddel i vejasfalt og som tætningsmiddel i byggeindustrien.Fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug knyttet til udenrigs-handel med el.
Bruttoenergiforbrug
Bruttoenergiforbrug (korrigeret)Bruttoenergiforbrug korrigeret for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år.Bruttonationalprodukt (BNP)Fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra den samlede produktion i markedspriser attrække den totale værdi af forbrug i produktionen i købspriser. Kan også opgøres fra indkomst- oganvendelsessiden.Er lig med BNP i basispriser og opgøres for det enkelte erhverv som produktionen i basispriserminus forbrug i produktionen i købspriser.Energiindholdet i den mængde brændsel, der medgår til produktion af en given mængde el, fjern-varme eller bygas. For olie, kul, naturgas samt vedvarende energi m.m. er der ingen forskel på enenergimængde angivet i direkte energiindhold og i brændselsækvivalent.Den energimængde, som frigøres ved forbrænding af et brændbart stof. Man skelner mellem denøvre og den nedre brændværdi.Denøvre brændværdier den varmemængde, som frigøres, hvis forbrændingsprodukterne køles såmeget, at deres vanddampindhold kondenserer fuldstændigt. Vanddampen kommer dels frabrændslets egentlige vandindhold, dels fra forbrændingen af brændslets indhold af hydrogenfor-bindelser. Dennedre brændværdier den varmemængde, som fås, når vandet forbliver pådampform. I den danske energistatistik anvendes nedre brændværdi.Gas produceret på bygasværker. Tidligere blev bygas produceret på grundlag af kul og olie, mensiden 1990 er produktionen næsten udelukkende sket ved konvertering af naturgas.Anlæg på 18 navngivne værker. Vest for Storebælt: Nordjyllandsværket, Aalborgværket (2001sidste driftsår for elproduktionsanlæg), Studstrupværket, Århusværket (1995 sidste driftsår forelproduktionsanlæg), Randersværket, Skærbækværket, Esbjergværket, Herningværket, Ensted-værket og Fynsværket. Øst for Storebælt: Amagerværket, H.C. Ørstedsværket, Svanemøllevær-ket, Asnæsværket, Avedøreværket, Kyndbyværket, Stigsnæsværket og Østkraft.Udledning af kuldioxid fortrinsvis fra energianvendelse. Desuden foregår der udledning fra enrække andre kilder (flaring af gas i Nordsøen, plast i affald til forbrænding og visse industriproces-ser). I energistatistikken medtages kun emissioner fra forbrug af olie, naturgas og kul.Anlæg på værker, der ikke er nævnt under centrale værker, og hvor produktion af el og varme eren hovedaktivitet.Den mængde energi, som en energivare indeholder. Det direkte energiindhold opgøres på grund-lag af brændværdi pr. vægt- eller rumenhed for de forskellige energivarer og som den leveredeenergi for el, fjernvarme og bygas.Forskellen mellem forsyning og endeligt forbrug af en energivare. For elproduktion beregnes distri-butionstabet som forskellen mellem forsyning af el og salg af el. For fjernvarme anslås distribu-tionstabet at udgøre 20% af fjernvarme leveret til net. For bygas anslås tabet at være 4%. For na-turgas estimeres distributionstabet fra år til år.Elforbrug sat i forhold til bruttonationalprodukt (BNP) eller bruttoværditilvækst (BVT) målt i fastepriser (p.t. 2000-priser, kædede værdier).Den maksimale, øjeblikkelige elproduktion fra et kraftværk, kraftvarmeværk, vindmølle eller lig-nende. Elkapaciteten måles i MW (megawatt) eller kW (kilowatt). Elkapaciteten udtrykker ikke etværks aktuelle produktion, men hvad værket maksimalt kan producere i et givet øjeblik.Stenkul anvendt på danske kraftværker.Endeligt energiforbrug udtrykker energiforbruget leveret til slut-brugerne, dvs. private og offentli-ge erhverv samt husholdninger. Formålene med energianvendelsen er fremstilling af varer og tje-nester, rumopvarmning, belysning og andet apparatforbrug samt transport. Hertil kommer forbrugtil ikke energiformål, dvs. smøring, rensning og bitumen (asfalt) til asfaltering. Energiforbrug i for-bindelse med udvinding af energi, raffinering og konvertering er ikke inkluderet i endeligt energi-forbrug.Afgrænsningen og opdelingen af endeligt energiforbrug følger retningslinjerne hos InternationalEnergy Agency (IEA) og Eurostat. Herefter skal energiforbrug til transport på vej, bane, til søs, iluften og i rør - uanset forbruger - udskilles som en særlig hovedkategori. Det betyder, at energi-forbrug i erhverv og husholdninger opgøres ekskl. forbrug til transportformål.Den totale energiforsyning er opgjort som primær produktion af energi reguleret for import ogeksport (herunder grænsehandel med olieprodukter), udenrigs bunkring og lagerændringer.Forskellen mellemEnergiforsyning i altogFaktisk energiforbruger postenStatistisk difference.
Bruttoværditilvækst (BVT)
Brændselsækvivalent
Brændværdi
Bygas
Centrale anlæg
CO2-emissioner
Decentrale kraftvarmeanlæg
Direkte energiindhold
Distributionstab
Elintensitet
Elkapacitet
ElværkskulEndeligt energiforbrug
Energiforsyning i alt
55
BEGREBER OG DEFINITIONEREnergiintensitetEnergiforbrug sat i forhold til bruttonationalprodukt (BNP) eller bruttoværditilvækst (BVT) målt ifaste priser (p.t. 2000-priser, kædede værdier).Angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår.Forbrug af el i forbindelse med el-, fjernvarme- og gasforsyning.Forskellen mellem bruttoproduktion og nettoproduktion af en energivare. Forbrug ved produktionudgøres af naturgas ved udvinding (på platforme), olieprodukter, el og fjernvarme ved raffineringsamt elektricitet og fjernvarme ved konvertering.Fremstillingsvirksomhed er afgrænset anderledes end hos Danmark Statistik. I Energistyrelsensstatistik er fremstillingsvirksomhed uden raffinaderier, som er udskilt i en særlig forbrugskategori,mens branchen udvinding af grus, sten, ler og salt m.v. er medtaget.Gasolie og dieselolie tilhører samme kogepunktsinterval i raffineringsprocessen og kan i vidt om-fang anvendes til de samme formål, hvorfor der ikke skelnes mellem de to produkter i energistati-stikken. Typisk stiller man strengere miljø- og sikkerhedsmæssige krav til autodieselolie end til fy-ringsgasolie. Til marinediesel stilles der mindre strenge krav.Herved forstås energivarer, som for anden gang medtages i energibalancen. Aktuelt drejer det sigom smøreolie, der tidligere er medtaget under endeligt energiforbrug til ikke energiformål, og somefterfølgende medtages som spildolie.Varmeenergi fra jordens indre. Energien bruges til at varme vand op med, som derefter bruges tilenten at producere fjernvarme eller strøm. I Danmark benyttes geotermi kun til produktion affjernvarme. Effektiviteten forudsættes at være 50%.
Faktisk energiforbrugForbrug ved distributionForbrug ved prod./Eget forbrug
Fremstillingsvirksomhed
Gas-/dieselolie
Genanvendelse (Recycling)
Geotermi
Grænsehandel m. olieprodukterDen mængde motorbenzin, gas-/dieselolie og petroleumskoks, der som følge af forskelle i prisenindkøbes af privatpersoner og vognmænd m.fl. på den ene side af grænsen og forbruges på denanden side af grænsen. I international statistik medtages grænsehandel ikke.Handels- og serviceerhvervOmfatter engroshandel, detailhandel, privat service og offentlig service. Sidstnævnte er snævertafgrænset som forvaltning og serviceydelser, der stilles til rådighed for samfundet på ikke mar-kedsmæssige vilkår.Olieprodukter som i produktionen befinder sig på et stadium mellem råvare og færdigprodukt.Energivarer, der indgår i energiforbrug i alt under endeligt forbrug, men ikke anvendes til energi-mæssige formål. Kategorien omfatter mineralsk terpentin, smøreolie og bitumen.Import og eksport angiver varebevægelser, der krydser en landegrænse. Grønland og Færøernebetragtes som udland.Måleenhed for energi. I den danske energistatistik anvendes følgende enheder: 1 PJ (Peta Joule)= 103TJ (Tera) = 106GJ (Giga).Jet Petroleum 1. En petroleumskvalitet, som adskiller sig fra anden petroleum ved strenge krav tillavt indhold af vand og umættede forbindelser. Anvendes til luftfart.Energiforbruget til opvarmning afhænger delvist af udeklimaet, som varierer fra år til år. Et målherfor er graddagetallet, som opgøres af Dansk Meteorologisk Institut (DMI). Antallet af graddageopgøres som summen af de dage, hvor middel af udelufttemperaturen er under 17�C ganget medforskellen mellem de 17�C og døgnets middeltemperatur. Det klimakorrigerede energiforbrug tilopvarmningsformål er således det forbrug, man ville have haft såfremt året havde været et nor-malår. Normalårets graddagetal er fra og med 2005-statistikken fastlagt som glidende gennemsnitaf graddagene i de seneste tyve år.En del af brændselsforbruget til opvarmningsformål er dog uafhængig af udeklimaet, fx opvarm-ning af vand, varmetab fra installationer og ledningsnet mv. Denne del varierer fra branche tilbranche og fra brændsel til brændsel. Som hovedregel er det forudsat, at af brændselsforbruget tilopvarmning er 65% i husholdninger, handel og service samt 50% i fremstillingserhverv graddage-afhængigt. For de enkelte brændsler er det for hver branche fastlagt, hvor stor en del der anven-des til opvarmningsformål.Samtidig produktion af el og varme.Ved kondensproduktion af el på centrale værker forstås en produktionsform, hvor overskudsvar-men fra elproduktionen bortkøles. I Danmark foregår denne bortkøling typisk ved udledning afvarmen til havet.Produktion af el, fjernvarme og bygas.Forskellen på det samlede input og output i konverteringsprocessen.Liquified Petroleum Gas (flydende gas, flaskegas). Betegnelsen for propan, butan og blandingerheraf. Anvendes i industri samt til opvarmning, madlavning og som drivmiddel. Tidligere anvendtesLPG også som råstof i produktion af bygas.
HalvfabrikataIkke energiformål
Import og eksport
Joule
JP1
Klimakorrektion
Kraftvarmeproduktion (CHP)Kondensproduktion af el
KonverteringKonverteringsstabLPG
56
BEGREBER OG DEFINITIONERLVNLight Virgin Naphtha (letbenzin). Anvendes som benzinkomponent og som råstof for den petroke-miske industri. Tidligere anvendtes LVN endvidere til produktion af bygas.En tung olietype opslemmet i vand. Kommer fra egnen omkring Orinocofloden i Venezuela.Restvarme fra erhvervsmæssig produktion. Private producenter sælger i stort omfang overskuds-varme fra deres processer til fjernvarmenettet. Fjernvarme, som stammer fra overskudsvarme, til-knyttes ikke brændsel i energistatistikken, da brændslet indgår under den primære produktion.Ved fjernvarmeproduktion fra private producenter fremkommer derfor en konverteringsgevinst.Et fast olieprodukt, som fremkommer ved raffinering af fuelolie i en såkaldt coker. Omkring 10% afmaterialet afsætter sig i cokeren som petroleumskoks. Anvendes især i industrien.Produktion af råolie, kul, naturgas samt vedvarende energi m.m.Omfatter landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri, fremstillingsvirksomhed samt bygge- og an-lægsvirsksomhed.Betegnelsen på de letteste fraktioner, som fremkommer ved råoliedestillation. Raffinaderigas erluftformig ved atmosfærisk tryk. Anvendes hovedsageligt som raffinaderibrændsel.Energistatistikken bygger på oplysninger fra flere kilder og på en række forudsætninger. Såfremtder forekommer nye oplysninger om energiforsyning eller -forbrug for et givet år, vil statistikkenblive revideret i overensstemmelse hermed. Fx sker der hvert år en revision af energiforbruget ifremstillingsvirksomhed, idet opgørelsen delvist bygger på skøn, som året efter kan erstattes affaktuelle oplysninger fra Danmarks Statistik. Der kan også fremkomme nye oplysninger om pro-duktion og forbrug af vedvarende energi, herunder biomasse. Endelig kan revision af statistikkenfremkomme ved, at der ændres i afgrænsninger og beregningsforudsætninger.PSO er omkostninger til offentlige forpligtelser i forbindelse med elforsyning. Disse omkostningerskal afholdes af alle elforbrugere. PSO omfatter støtte til produktion af miljøvenlig el, nettilslutningaf decentrale kraftvarmeværker og vindmøller, forsyningssikkerhed, miljøundersøgelser vedrøren-de havvindmøller samt forskning og udvikling i miljøvenlig elproduktion.Selvforsyningsgraden opgøres i den danske energistatistik som produktion af primær energi sat iforhold til det klimakorrigerede energiforbrug. I international statistik sættes produktionen i forholdtil det faktiske energiforbrug.Producenter af el og/eller fjernvarme, hvis hovedaktivitet ikke er konvertering, dvs. energiprodu-center, hvor produktionen af energi ikke er den primære aktivitet. Fx industrivirksomheder, gart-nerier eller affaldsbehandlingsvirksomheder. Tidlige benævnt ”Private producenter”Olie, der anvendes som brændsel i industrien og ved konvertering, og som tidligere er indgået ienergistatistikken som smøreolie.Difference ved opgørelser af energiforbrug baseret på forskellige kilder, som i teorien burde føre tilidentiske resultater.Ændring af energiforbrug som skyldes en forskydning i erhvervsstrukturen.Ved termisk produktion forstås el produceret ved forbrænding af brændsler. Dvs. elproduktion somikke foregår ved vindkraft, vandkraft, bølgekraft eller solceller.Al transportaktivitet bortset fra intern transport på virksomhedsarealer. Energiforbruget til vej-transport er i den danske statistik korrigeret for grænsehandel. I international statistik korrigeresder ikke for grænsehandel, idet international statistik alene bygger på salgsoplysninger.Omfatter leverancer af energivarer (olie) i Danmark til skibe i udenrigsfart af alle nationaliteterinkl. krigsskibe samt udenlandske fiskefartøjer. Leveringer til indenrigs søfart og danske fiskefartø-jer medregnes ikke. Udenrigs marine bunkring indgår ikke i det nationale energiforbrug.Produktion af råolie og naturgas samt raffinering af råolie og halvfabrikata.Et energiproducerende apparat placeret under vedvarende energi. Energimængden produceret afvarmepumper beregnes som forskellen mellem den mængde energi, som varmepumpen leverer,og varmepumpens elforbrug.Defineres som solenergi, vindkraft, vandkraft, geotermi, biomasse (halm, skovflis, brænde, træpil-ler, træaffald, bioolie og bionedbrydeligt affald), biogas, bioethanol og biodiesel og varmepumper.Defineres som vedvarende energi med tillæg af ikke bionedbrydeligt affald.Forholdet mellem vægten af et vist rumfang væske og vægten af et lige så stort rumfang vand ved4 graders celsius, måles fx i ton/m3.
OrimulsionOverskudsvarme
Petroleumskoks
Primær energiproduktionProduktionserhverv
Raffinaderigas
Revision af energistatistikken
PSO
Selvforsyningsgrad
Sekundære producenter
Spildolie
Statistisk difference
StruktureffektTermisk el-produktion
Transport
Udenrigs marine bunkring
Udvinding og raffineringVarmepumper
Vedvarende energi
Vedvarende energi m.m.Vægtfylde
57
NØGLETAL OG ENERGISTATISTIKKENS FORUDSÆTNINGER
Danske energinøgletalÆndringDanmarkEnergiintensitet, bruttoenergiforbrug [TJ pr. mio. BNP]19800,99819900,8180,60316011819950,7480,56516112220000,6490,50315712220050,6180,48415712320080,6040,46915812320090,6010,46714811520100,5910,461147115'90-'10-27,8%-23,7%-7,7%-2,4%
Energiintensitet, endeligt energiforbrug [TJ pr. mio. BNP] 0,748Bruttoenergiforbrug pr. indbygger [GJ]Endeligt energiforbrug pr. indbygger [GJ]159119
Selvforsyningsgrad [pct.]Olieafhængighed [pct.]Vedvarende energi - andel af bruttoenergiforbrug [pct.]Raffinaderikapacitet [mio. ton pr. år]Elkapacitet [MW]Vindkraftkapacitet – andel af samlet elkapacitet [pct.]Nettoeleksport - andel af indenlandsk forsyning [pct.]Kraftvarmeandel, termisk elproduktion [pct.]Kraftvarmeandel, fjernvarmeproduktion[pct.]El fra vedv. energi - andel af samlet elforsyning [pct.]
5672,99,06 618-5,118390,0
52436,19,0
78457,011,7
139459,89,2
1554114,79,0
1303916,79,0
1243917,89,0
1213820,29,0
133%-11,9%232%-50,2%638%•65,7%31,2%1 556%
9 142 11 0453,8-22,537592,05,72,340745,9
12 598 13 091 13 00019,0-1,9568215,323,9-3,8648217,824,3-4,0567826,7
13 392 13 72826,0-1,0557727,527,73,2617733,1
CO2-emission pr. indbygger [ton]CO2-emission pr. solgt kWh [gram pr. kWh]CO2-emission pr. forbrugt enhed fjernvarme [kg pr. GJ]CO2-emission pr. bruttoenergiforbrug [ton pr. mio. BNP ]
12,21 0349177
11,99376861
11,58075153
10,46344743
9,75383938
9,65724037
9,05683836
8,55052934
-28,7%-46,1%-57,3%-44,2%
Anm.: Oplysningerne om energiforbrug og emissionerne er korrigeret for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el og klima-udsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år.1)
Opgjort i overensstemmelse med EU’s direktiv om elproduktion fra vedvarende energi, dvs. at VE-andelen er beregnet i forhold tilsamlet bruttoproduktion af el tillagt nettoimport af el.
Energistyrelsens metode til korrektion for klimaforskelleKlimakorrektion sker ved at korrigere - for hvert enkelt af statistikkens forbrugsområder - den andel af energiforbru-get, som består af rumopvarmning, og som er afhængig af klimaet. Korrektionen sker ved at sætte årets graddagetal iforhold til graddagetallet i et normalår. Et i forhold til normalåret varmt år giver et lille graddagetal, hvilket fører til enkorrektion af energiforbruget i opadgående retning. Det modsatte gælder for et relativt koldt år. Graddagene opgøresaf DMI.Ideelt set skulle graddage for de forskellige år fordele sig nogenlunde jævnt omkring normalåret. Graddagetallet siden1988 har imidlertid med tre undtagelser (1993, 1996 og 2010) været lavere end ”normalen”. For at få en korrektion,der tager højde for, af klimaet er blevet stadigt varmere, har Energistyrelsen valgt at benytte et normalår dannet vedat tage et glidende gennemsnit af de seneste 20 års graddagetal.
58
NØGLETAL OG ENERGISTATISTIKKENS FORUDSÆTNINGER
Brændværdier og CO2-indhold i 2010BrændværdiGJ/tonRåolie, NordsøHalvfabrikataRaffinaderigasLPGLVNMotorbenzinFlybenzinJP4PetroleumJP1Gas-/dieselolieFuelolieOrimulsionPetroleumskoksSpildolieMineralsk terpentinBitumenSmøreolieNaturgas, GJ/1000 NmBygas, GJ/1000 mElværkskulStenkul i øvrigtKoksBrunkulsbriketterHalmSkovflis, GJ/rummeterBrænde, løvtræ, GJ/m3Brænde, nåletræ, GJ/m3TræpillerTræaffaldTræaffald, GJ/rummeterBiogas, GJ/1000 m3AffaldBiodieselBioethanolBioolie, GJ/m333
Afgiftssatser i 2010EnergiafgiftKr./GJTransportMotorbenzinLet dieselolieSvovlfattig dieselolieAndre formålLPG (flaskegas)PetroleumFyringsgasolieFueloliePetroleumskoksNaturgasStenkulKoksBrunkulsbriketterElEl til opvarmning1)1)
CO2-indholdKg./GJ--56,9065,0065,0073,0073,0072,0072,0072,0074,0078,0080,0092,0078,00---56,74-95,0095,00108,0094,60--------32,50---1 kilo Joule1 Mega Joule1 Giga Joule1 Tera Joule1 Peta Joule1 kWhGraddage1 MWh1 GWh1 Btu (British thermal unit)1 tønde (barrel, bbl)32713261322431883136312031273171OmregningstabelMotorbenzinFlybenzinJP4PetroleumJP1Gas-/dieselolieBioethanolVægtfylder i 2010
CO2-afgiftKr./GJ
43,0042,7052,0046,0044,5043,8043,8043,8043,5043,5042,7040,6527,6531,4041,9043,5039,8041,9039,4621,2924,4424,4429,3018,3014,502,8010,407,6017,5014,703,2023,0010,5037,6026,7034,30
119,1274,4169,1157,3359,0857,6157,3265,0057,5361,0065,0060,00183,06151,39
11,3511,5111,5110,1111,8712,2012,1316,118,9015,6016,1115,3317,2217,22
Ved forbrug over 4000 kWh/år i husholdninger
Kilde: Skattemi nisteri et
ton/m30,750,710,760,800,800,840,79
For at lette sammenligninger er alle tal om energiforbrugangivet i Tera Joule (TJ) eller Peta Joule (PJ).===========1000 J1000 kJ1000 MJ1000 GJ1000 TJ3,6 MJ3,6 GJ3,6 TJ1055,66 J158 liter41,868 PJ
KlimakorrektionÅr20032004200520062007200820092010Årets31503113306829082807285330613742Normalår
1 mtoe (mio. ton olieækvivalent)
Note: Den klimaafhængige andel af rumvarme i de forskelligeforbrugsområder klimakorrigeres på grundlag af graddage fraDanmarks Meteorologiske Institut.
Formålet med klimakorrektion er at vise energiforbruget uaf-hængigt af klimaudsving mellem de enkelte år. Et højt antalgraddage i forhold til et normalår angiver at det har været etforholdsvis koldt år, og årets faktiske energiforbrug korrigeresderfor ned som udtryk for hvad energiforbruget ville have væreti et normalt år. Et lavt antal graddage medfører omvendt at detfaktiske energiforbrug korrigeres op.
59
Har du brug for flere data?http://www.ens.dk/talogkortHer kan du finde:Energistatistik 2010
----Publikationen Energistatistik 2010Figurerne i PowerpointTidsserier og tabellerDanmarks energistrømme 2010
Data
- Månedlig energistatistik- Månedlig elforsyningsstatistik- Stamdataregister for vindkraftKort
- Varmeplanlægning i Danmark- Placering af værker og vindmøller- og meget mereknivværktøjet
EnergistyrelsenAmaliegade 441256 København K.Tlf: 33 92 67 00Fax: 33 11 47 43[email protected]www.ens.dkCVR: 59778714
