KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 131: Grund- og nærhedsnotat vedr. monitorering af drivhusgasemissioner, fra klima-, energi- og bygningsministeren

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALGEuropa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordningom en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapporte-ring af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-niveauKOM (2011)7891. ResuméResumé: Kommissionen har den 23. november 2011 fremsendt forslag til en ny forordning omen mekanisme for EU’s og medlemsstaternes overvågning og rapportering af drivhusgasemis-sioner og andre relevante oplysninger om klimaændringer. Forordningen erstatter og udbyg-ger de gældende rapporteringskrav under rådsbeslutning om en overvågningsmekanisme fra2004. Forordningen udbygger Danmarks og de øvrige EU-landes rapporteringsforpligtelse in-ternt i EU gennem et nyt krav om, at man skal udarbejde og rapportere en lav-kulstof-udviklings-strategi, regler der tager højde for nye rapporteringskrav under Klimakonventio-nen, nye regler der skal sikre overensstemmelse med anden rapportering, nye regler der bidra-ger til at implementere EU’s Klima- og Energipakke - herunder introduktion af årlig rapporte-rings-, evaluerings- og overholdelsescyklus for drivhusgasudledninger uden for EU’s kvotedi-rektiv, udbyggede regler for overvågning af udledninger og optag i forbindelse med arealan-vendelse, ændringer heri og skov (LULUCF), udbyggede regler for rapportering af CO2 fraskibstransport, nye regler for rapportering af non-CO2 effekter af lufttransport, udbyggederegler for rapportering af politikker, virkemidler og fremskrivninger, nye regler for rapporte-ring af oplysninger vedr. klimafinansiering og teknologioverførsel, nye regler for rapporteringaf oplysninger om klimatilpasning samt nye regler for rapportering af oplysninger om anven-delse af provenuet under ETS. Forordningen vil have umiddelbar retsvirkning for Danmark, ogvil i sig selv ikke kræve dansk lovgivning på området, ligesom det vurderes ikke at have væsent-lige statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelses-niveauet i Danmark. Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at forslaget kan støttes.På enkelte punkter skønnes yderligere opklaring og/eller præcisering nødvendig.

3. Formål og indholdKommissionens forordningsforslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr.280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgas-ser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen skal ifølge Kommissionen tjene føl-gende formål:-Forbedring af det eksisterende overvågnings- og rapporteringssystem, så det sikres, atden Europæiske Union og medlemsstaterne overholder eksisterende og fremtidige for-pligtelser i internationale klimaaftaler – herunder rapporteringsforpligtelserne underKlimakonventionen, Kyoto-protokollen samt efterfølgende beslutningerne truffet i medførheraf med hensyn til drivhusgasopgørelser samt økonomisk bistand og teknologioverfør-sel til u-landeHjælpe den Europæiske Union og medlemsstaterne med at leve op til klimaforpligtelserneog med at implementere EU’s Klima- og Energipakke, ogUnderstøtte udviklingen af nye instrumenter til klimaindsatsen og klimatilpasning.

Ud over disse formål tager forslaget ifølge Kommissionen udgangspunkt i:-Den eksisterende overvågningsmekanisme (280/2004/EF) med tilhørende implemente-rings-bestemmelser (2005/166/EF);Seks års erfaringer med rapporteringer under disse regelsæt samt øvrige regelsæt underFN’s Klimakonvention samt behovet for en forstærket klimaindsats i forhold nye interna-tionale og nationale forpligtelser – herunder Europa 2020-strategien;At den Europæiske Unions udvikling og iværksættelse af klimatiltag vil blive mere effektivmed et solidt overvågnings-, evaluerings-, rapporterings- og verificeringssystem, ligesomdet bedre vil kunne demonstreres, at EU lever op til sine forpligtelser;At den Europæiske Union og medlemsstaterne ved COP15 i København påtog sig en for-pligtelse til at øge klima-bistanden til ulandene både med hensyn til finansiering og tek-nologi-overførsel, som ved COP16 bl.a. førte til beslutninger om øget rapportering omøkonomisk bistand, teknologioverførsel og hjælp til kapacitetsopbygning i ulandene.

Kapitel 3: Rapportering af historiske drivhusgasudledninger og -optag-Krav om koordinering af data rapporteret i andre sammenhænge (ETS, F-gas, EPRTR,energistatistik)Krav om at inkludere flere drivhusgasser - herunder NF3Bemyndigelse til Kommissionen til at lave ”delegations-akter” vedrørende:oændringer af listen over drivhusgasser,onye overvågningsregler for LULUCF i henhold til en ny international aftale eller enretsakt vedtaget under Klima- og Energipakkens non-ETS byrdefordeling (ESD),onye krav om rapportering af oplysninger om intentioner i forhold til salg/køb afoverskud/underskud af de såkaldte årlige udledningsrettigheder under byrdeforde-lingsaftalen uden for kvote (AEA'er under ESD) senest 1 år efter ikrafttrædelse samtefterfølgende årlig rapportering af transaktioner med AEA'er,onye overvågnings- og rapporteringsregler for søfartens CO2-udledninger,-Krav om årligt at fremsende et proxy-estimat den 31. juli for drivhusgasudledningerne idet forudgående kalenderår,

Kapitel 5: Rapportering af politikker og virkemidler samt fremskrivninger af menneskeskabteudledninger og optag af drivhusgasser-Krav om etablering og drift af et ”nationalt system” for politikker, virkemidler og frem-skrivninger,Krav om at rapporteringen vedrørende politikker, virkemidler og fremskrivninger udbyg-ges med:oBeskrivelse af det ”nationale system” for politikker, virkemidler og fremskrivninger,oYderligere oplysninger og opdateringer vedrørende lav-kulstof-udviklings-strategien,oIndikatorer til overvågning og evaluering af fremskridt,oKvantificering af effekterne på udledningen og optaget af drivhusgasser opgjort:som ex-ante vurdering af effekten af hvert virkemiddel opdelt påETS/nonETS, ogsom ex-post vurdering af effekten af hvert virkemiddel opdelt påETS/nonETS, hvor sådanne vurderinger foreligger,

oEstimater af de forventede omkostninger af virkemidlerne og – hvor det er passen-de - også de realiserede omkostninger,oReferencer til evalueringer og relevante baggrundsrapporter,oOplysninger om iværksatte eller planlagte virkemidler, der implementerer relevantEU-lovgivning samt oplysninger om nationale overholdelses- og håndhævelsespro-cedurer,oOplysninger under Art. 6(1)(d) i ESD (”Oplysninger om planlagte supplerende nati-onale politikker og foranstaltninger, der har til formål at begrænse drivhusgasemis-sioner ud over deres forpligtelser i henhold til denne beslutning, og med henblik pågennemførelse af en international klimaaftale, jf. artikel 8.”),oOplysninger om hvordan man lever op til supplementaritetskravet,-Krav om, at alle oplysninger skal gøres offentligt tilgængelige (omkostninger, effekter, im-plementering af EU-lovgivning, tekniske rapporter, model- og metode-beskrivelser, defi-nitioner og underliggende antagelser)

Kapitel 6: Rapportering af andre klima-relevante oplysninger-Krav om, at den nye årlige rapportering pr. 15. marts også skal omfatte rapportering afiværksatte eller planlagte klimatilpasningstiltag, navnlig om nationale eller regionale til-pasningsstrategier og om tilpasningsforanstaltninger. Disse oplysninger skal omfatte af-satte midler til hvert politik-område/sektor, samt for hvert tilpasningstiltag: formål, typeaf tiltag, status for implementering samt kategorien af klimaforandringseffekt (såsomoversvømmelse, havstigning, ekstreme temperaturer, tørke, ekstremvejr),Krav om, at den nye årlige rapportering pr. 15. marts også skal omfatte rapportering af op-lysninger om finansiel støtte til ulande – herunder:oOplysning om støtten er ny og additionel samt i givet fald, hvordan dette er bereg-net,oOplysning om, på hvilken måde støtten er givet (bilateralt, regionalt eller multilate-ralt),

oKvantitative oplysninger om pengestrømmene efter de såkaldte ”Rio-markører”støtter klimaindsats (mitigation) eller tilpasning (adaptation) samt metode-oplysninger i forbindelse hermed,oDetaljerede oplysninger om offentlig og privat bistand til klimatilpasning i særligtsårbare ulande,oDetaljerede oplysninger om offentlig og privat bistand til klimaindsats i ulande,-Krav om, at den nye årlige rapportering pr. 15. marts også skal omfatte rapportering af op-lysninger om teknologioverførsel til ulandene – herunder oplysninger om:oTeknologien overført skulle anvendes til klimatiltag eller klimatilpasning,oModtagerland,oOmfanget af støtte givet, ogoTypen af teknologi, der overførtes,-Krav om, at den nye årlige rapportering pr. 15. marts også skal omfatte rapportering af op-lysninger om auktioneringsprovenu og projektkreditter – herunder:oDetaljeret begrundelse for anvendelse af projektkreditter jf. ESD art. 6(2)oOplysninger om anvendelsen af provenuet fra auktionering under kvotedirektivet,oOplysninger om anvendelsen af provenuet fra auktionering af kvoter til luftfart,oOplysninger under Art. 6(1)(b) i ESD (”anvendelsen, den geografiske fordeling ogtyperne af kreditter, der er anvendt i overensstemmelse med artikel 5, samt de kva-litative kriterier, der er anvendt på disse”) samt oplysninger om, hvordan indkøbs-politikken underbygger vedtagelsen af en ny international klimaaftale,-Krav om, at man, hvis man vælge at benytte beløb svarende til auktioneringsprovenuet tilformål i henhold til Artikel 3d(4) og 10(3) i kvotedirektivet, så skal man også medtageoplysninger om anvendelsen af provenuet fra auktionering under kvotedirektivet og op-lysninger om anvendelsen af provenuet fra auktionering af kvoter til luftfart,Krav om, at oplysninger om auktioneringsprovenuer, der ikke er anvendt på rapporte-ringstidspunktet, skal kvantificeres og rapporteres i det følgende års rapportering,Krav om, at rapporterede oplysninger om auktioneringsprovenuer skal offentliggøres,Krav om, at man skal fremsende bienniale rapporter og nationale kommunikationer tilUNFCCC og Kommissionen,

Kapitel 7: Vedrører Kommissionens initiale ekspert-evaluering og årlige ekspert-evalueringer aflandenes drivhusgasopgørelser fra og med opgørelsesåret 2013 med henblik på at overvåge med-lemsstaternes målopfyldelse under ESDKapitel 8: Vedrører Kommissionens bedømmelse af EU’s og medlemsstaternes fremskridt ift. må-lene under Kyoto-protokollen og ESD, som Kommissionen skal rapportere til Rådet og EP hvertår senest den 31. oktober – inkl. resultatet af en evaluering af luftfartens non-CO2-klimapåvirkning, som skal gennemføres hvert andet år.Kapitel 9: Vedrører samarbejdet i Unionen mellem medlemsstaterne og Kommissionen samt detEuropæiske Miljøagenturs rolle i den forbindelse.Kapitel 10: Indeholder bestemmelserne for delegation af bemyndigelse til Kommissionen til atfastsætte nærmere regler om rapportering og nationale systemer for drivhusgasopgørelser, poli-tikker og virkemidler samt fremskrivninger.Kapitel 11: Indeholder bestemmelser om en Klimakomité, opdatering af forordningen, annulle-ring af gældende bestemmelser (280/2004/EF) og om ikrafttrædelse af forordningen.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 289 høres. Der foreligger endnu ikke en udtalel-se, og det vides ikke, hvornår Europa-Parlamentet forventes at behandle sagen på sin samling.5. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at den tværnationale karakter af klimaændringer er et vigtigt element ivurderingen af, om en indsats på Unionens niveau er nødvendig. Hjemlige foranstaltninger aleneville ikke opnå overensstemmelse med internationalt aftalte forpligtelser og ikke ville være til-strækkeligt til at opfylde målene i henhold til beslutningen om byrdefordeling. Hertil kommer, atKommissionen anfører, at det vil være mere effektivt at udvikle de krævede rapporteringsinstru-menter på EU-plan, og at erfaring, især med rapportering om drivhusgasemissioner til UNFCCC,har vist, at overvågningsmekanismen på afgørende vis har bidraget væsentligt til at lette og hånd-hæve rapportering af høj kvalitet. Det er Kommissionens vurdering, at de ekstra kontroller oganalyser af medlemsstaternes data i henhold til Beslutning om overvågningsmekanismen har førttil bedre kvalitet i rapporteringen til UNFCCC, har aktivt bistået medlemsstaterne med at opfyldederes forpligtelser, og har også i høj grad bidraget til at reducere antallet af ikke-overholdelses-sager under UNFCCC. Kommissionens mulighed for at indlede en traktatkrænkelsesprocedurehar også været medvirkende til den øgede grad af overholdelse.Regeringen er enig med Kommissionen i, at forslaget opfylder kravet om overholdelse af nær-hedsprincippet.6. Gældende dansk retForordningen vil have umiddelbar retsvirkning for Danmark, og vil i sig selv ikke kræve dansklovgivning på området. Det vil blive vurderet, om der til brug for data-indsamling mv. vil værebehov for danske lovinitiativer.Side 7

7. KonsekvenserLovmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget har ingen direkte lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenserForslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for detoffentlige eller konsekvenser for EU’s budget.Afhængigt af den mere detaljerede udformning af rapporteringskravene, som Kommissionen medforslaget får delegeret bemyndigelse til at vedtage, skønnes det, at efterlevelse af kravene vil kun-ne medføre øgede administrative omkostninger for staten i størrelsesordenen 1-4 mio. kr. årligt.En sammenregning af Kommissionens maksimale omkostningsestimater for Danmark giver 1,5mio. kr. i øget årlig udgift forbundet med de udvidede rapporteringsforpligtelser. De øgede admi-nistrative omkostninger afholdes inden for den allerede eksisterende ramme.Det forventes, at forslaget også vil kunne medføre øgede administrative omkostninger for EU.Imidlertid er det Kommissionens vurdering, at ændringerne vil kunne holdes inden for den nuvæ-rende flerårige økonomiske budgetramme.Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.BeskyttelsesniveauetEn vedtagelse af forslaget skønnes ikke i sig selv at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.En vedtagelse af forslaget vil dog udbygge overvågning, rapportering og evaluering af klimaind-satsen i Danmark og de øvrige EU-lande. En troværdig og veldokumenteret klimaindsats i Dan-mark og de øvrige EU-lande vil i global sammenhæng kunne bidrage til, at også lande uden forEU vil forstærke deres indsats for at imødegå klimaforandringer, og derigennem påvirke beskyt-telsesniveauet positivt i Danmark.8. HøringForslaget har været sendt i bred høring, herunder hos DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi(tidl. DMU) under Aarhus Universitet og Skov og Landskab under Københavns Universitet, somer de to eksterne institutioner, der efter aftale står for rapporteringerne af drivhusgasopgørelser-ne til EU under den gældende overvågningsmekanisme. Høringsfristen var fastsat til den 19. de-cember 2011.

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi (tidl. DMU) under Aarhus Universitet - havde følgen-de bemærkninger til forslaget: Som en generel bemærkning kan anføres, at der er en række para-graffer, hvor det først vil være muligt fuldt at vurdere konsekvenserne af forslaget, når gennemfø-relsesbestemmelserne ligger klar. DCE er ifølge aftale med Miljøministeriet/Klima-, Energi- ogBygningsministeriet ansvarlig for rapportering af den samlede drivhusgasopgørelse, men ikke foralle delelementer herunder opgørelsen af f-gasser. Forslaget til ny forordning indeholder øgedekrav til hele opgørelsen, herunder også til opgørelsen af f-gasser, DCE har kun kommenteret påelementer af rapporteringen, som udføres af DCE.Herunder følger DCEs specifikke kommentarer til enkelte paragraffer i forslaget til forordningen.Artikel 7, paragraf 1b: Den nye forordning lægger implicit op til at data rapporteret under NEC di-rektivet (2001/81/EC) skal være identiske med data rapporteret under den nye forordning. Hertilskal det bemærkes, at definitionen af luftfart er forskellig mellem NECD (2001/81/EC) i forholdtil UNFCCC samt den nuværende MMD. Under NECD (og CLRTAP) defineres national luftfartsom al LTO, mens det under UNFCCC og MMD er defineret som al indenrigs både LTO og cruise.Derudover skal det bemærkes at Miljøstyrelsen i forbindelse med rapportering til NECD ikkemedregner NMVOC emissioner fra afgrøder. Disse forhold gør at emissionerne rapporteret underNECD og den nye MMR vil være forskellige.Artikel 7, paragraf 1f: Det er ikke i forslaget til forordning nærmere beskrevet omfanget af de indi-katorer, der skal rapporteres. Under den eksisterende MMD har DCE stået for udarbejdelsen ograpporteringen af indikatorer. Såfremt der i gennemførselsbestemmelserne ændres væsentligt iomfanget og/eller naturen af de indikatorer, der skal rapporteres vil dette kunne medføre et øgetressourcebehov.Artikel 7, paragraf 1k: Der stilles krav om at der 15/1 skal rapporteres en sammenligning mellememissioner rapporteret under EU ETS og i den nationale opgørelse på detaljeret kildeniveau, ogratioen mellem ETS og non-ETS emissioner skal beregnes for hver kategori. Dette har ikke tidli-gere været udført, og vil medføre et øget ressourcebehov.Artikel 7, paragraf 1l (ii): Der indføres krav om konsistenscheck mellem emis-sioner rapporteretunder PRTR (Regulation (EC) No 166/2006) og opgørelserne rapporteret 15/1 under MMR. Deter Miljøstyrelsen, der er ansvarlig for PRTR ordningen. DCE’s erfaringer med PRTR data er at derofte er fejl og uforklarlige værdier, hvilket reducerer værdien af en sådan sammenligning, da deryderligere ikke er aktivitetsdata inkluderet i PRTR rapporteringen er det meget svært at sporeeventuelle mistænkelige værdier. Det er ikke helt klart, om det kun er drivhusgasemissioner, derskal foretages en sammenligning for eller om det er alle stoffer rapporteret, dvs. også SO2, NOx,NMVOC og CO, hvis det sidste er tilfældet vil arbejdsbyrden stige væsentligt. Derudover er derogså et problem i forhold til timing, PRTR data for 2010 er endnu ikke tilgængelige via Miljøsty-relsens hjemmeside, hvilket i praksis umuliggør en sammenligning af data i en rapportering d.15/1. For at en sådan sammenligning skal kunne udføres og eventuelle problemer løses skal PRTRdata være fuldt offentliggjort senest d. 1/10. Baseret på DCE’s nuværende erfaring med PRTR da-ta vil dette være en betydelig ekstra arbejdsopgave, hvilket vil medføre et øget ressourcebehov.Derudover er der også et vigtigt spørgsmål i forhold til timing, som bør afklares med Miljøstyrel-sen.

Artikel 8: Der indføres et nyt krav om rapportering af en foreløbig drivhusgasopgørelse. Det er ik-ke klart ud fra forslaget, hvilket detaljeringsniveau disse data skal rapporteres på. Såfremt denhidtidige praksis med at det kun er den foreløbige energistatistik, der indarbejdes og alle andrekilder/optag antages konstant med året før, vil det ikke medføre øgede ressourcekrav.Artikel 10: Det er ikke klart, hvad der menes i denne artikel. Hvis der stilles øgede krav i forholdtil den nuværende rapportering under UNFCCC, må det forventes, at det vil øge ressourcebeho-vet. En egentlig vurdering må dog afvente en eventuel delegeret retsakt fra Kommissionen.Artikel 15: DCE har hidtil stået for den officielle fremskrivning af drivhusgasser (ex. skov og f-gasser) på en ad hoc basis for Energistyrelsen. Det nye formaliserede krav til årlig rapportering affremskrivning af drivhusgasemissioner vil betyde et øget behov for planlægning/ressourcer afhensyn til de mange deadlines i foråret. Det skal bemærkes, at der ikke tidligere har været foreta-get følsomhedsanalyser (som angivet i punkt d), og at dette afhængig af detaljeringsgraden kanvære en væsentlig opgave.Artikel 20: Der lægges i forslaget til forordning op til, at der årligt skal foretages review af rappor-teringen under MMR. Omfanget af dette review er ikke klart på baggrund af den fremlagte tekst.Hvis der sigtes mod et review i stil med review foretaget under UNFCCC vil dette kunne medføreekstra arbejds-opgaver. DCE vil gerne fremhæve, at for at undgå unødige byrder bør det tilstræ-bes at et EU review i videst muligt omfang baseres på det eksisterende FN review, og mængden afdobbeltarbejde derfor minimeres.Dansk Fjernvarme havde følgende bemærkninger i forhold til forslaget: Da den danske fjernvar-mesektor også består af et antal små og mindre varmeforsyninger er det vigtigt at sikre, at øgetkrav til rapportering ikke giver sig udslag i forøget administrative bryder for disse mindre virk-somheder. Med hensyn til kravet om en udviklingsstrategi med lav CO2-udledning anføres det atdet bør sikres, at der ikke ensidigt fokuseres på lav CO2-udledning uden hensyntagen til det sam-lede forbrug af primær energi, hvor Carbon Capture and Storage nævnes som et eksempel, der vilmedføre et betydeligt forøget forbrug af primær energi. Øvrige miljø- og energipolitiske målsæt-ninger, f.eks. øget energieffektivitet i overensstemmelse med Energieffektiviseringsdirektivetsmålsætninger og virkemidler bør også tilgodeses med instrumenterne i en sådan strategi, anføresdet i svaret. Med hensyn til LULUCF – emissioner fra skovbrug mv. anføres det, at der bør stilleskrav til bæredygtighed af faste biobrændsler, for at sikre at anvendelse af faste biobrændsler ikkefører til langsigtet øgning af drivhusgasemissioner. I den forbindelse er det foreslået, at kontrollenaf overholdelse af bæredygtighedskrav eventuelt kan tænkes ind som uvildig 3. parts kontrol, somdet f.eks. kendes fra PEFC og FSC, ligesom det er anført, at det er vigtig, at der inden for kort tidetableres generelt anerkendte, gennemskuelige og administrerbare krav til bæredygtighed, såle-des at uklarhed herom ikke bliver en barriere for anvendelse af bæredygtigt produceret biomasse iblandt andet varmeforsyningen. Med hensyn til ETS finder Dansk Fjernvarme at kvotesystemetskaber gennemskuelighed og som system kan sikre hensigtsmæssig allokering af indsatsen for re-duktion af klimagasser. Systemet er dog efter Dansk Fjernvarmes opfattelse endnu ikke tilstræk-keligt effektivt til at nå målene, formentlig grundet for mange kvoter i systemet bredt set.Landbrug & Fødevarer har i sit høringssvar understreget behovet for, at forordningen tager defornødne hensyn til andre forpligtelser under UNFCCC og ligger i tråd med beslutningerne her-under, samt at der ikke pålægges ekstra byrder til afrapportering mv. i forhold til, hvad der erstrengt nødvendige. Landbrug & Fødevarer har endvidere anført, at man antager, at den videreSide 10

behandling af forslaget vil tage højde for udviklingen i UNFCCC-processen. Landbrug & Fødeva-rer anbefaler derfor, at det bestræbes at opretholde et væsentligt element af fleksibilitet i forord-ningen, således at der også fremover er mulighed for tilpasning til beslutningerne herunder.Bryggeriforeningen har i sit høringssvar anført, at det er overordentlig uoverskueligt, hvad derlægges op til, og af den korte beskrivelse i den ledsagende tekst synes der også at blive lagt op tilrigtig mange nye krav.WWF Verdensnaturfonden har i deres høringssvar anført, at de finder det positivt, at der læggesop til at styrke overvågnings- og rapporteringsmekanismerne ifm. drivhusgasemissioner, da deter væsentligt, at de er så stærke, klare og gennemsigtige som muligt, så de kan fungere som effek-tive værktøjer i bestræbelserne på at nedbringe udledningerne. WWF Verdensnaturfonden frem-hæver to ting: 1) I forbindelse med artikel 18 i kapitel 6 om anvendelsen af auktionsindtægternemener de, at det bør markeres, at øremærkningen af 50% af indtægterne er et minimum, samt atpengene skal anvendes til at støtte nye og/eller additionelle aktiviteter; 2) WWF Verdensnatur-fonden støtter i princippet kapitel 2, artikel 4 om low carbon development strategies, men mener,at der også bør fokuseres på konkrete politikker og tiltag – udover på begrebet “strategier“ – dadisse er helt afgørende for, at strategierne fører til reelle reduktioner.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerGennemgående er der ikke detaljeret kendskab til andre landes holdninger til forslaget. Det mådog forventes, at der fra flere landes side vil være en vis skepsis over for rapporteringsforpligtigel-ser, der adskiller sig væsentligt fra eksisterende forpligtelser og dermed pålægger landene nyebyrder i forhold til rapportering.Det gælder både i forhold til rapportering af drivhusgasopgørelser, virkemidler og deres effektsamt i forhold til rapporteringen af finansiel støtte til ulandene. Med hensyn til det sidste er deteksempelvis blevet fremført, at der allerede i dag rapporteres visse oplysninger til OECD DAC ogfrivilligt gennem EU til UNFCCC.Endvidere må det forventes, at en række lande vil være tilbageholdende i forhold til at rapportere,hvad der er ny og yderligere ("new and additional") støtte i medfør af forslagets Artikel 17 (a)(i),da der ikke er en entydig definition i EU. Derudover er der også betydelig uklarhed om definitio-nen af, hvad der kan tælles med som den private sektors bidrag til klimafinansiering, hvorfor detkan forventes, at en række lande vil søge afklaring heraf, for at sikre en fælles linje.For så vidt angår klimatilpasning, kan det anføres, at der i forbindelse med etableringen af detfælles europæiske clearing house for klimatilpasning, vil blive udarbejdet såkaldte National Pages,der giver en beskrivelse af klimatilpasningstiltag i medlemsstaterne. Informationerne i NationalPages vil blive opdateret efter behov og dermed ikke én gang årligt. Idet ikke alle medlemsstaterer nået lige langt i forhold til klimatilpasning, vil der formodentligt være delte holdninger til enrapportering, der af nogle vil kunne betragtes som et benchmark.10. Regeringens foreløbige generelle holdningDet er regeringens foreløbige generelle holdning, at forslaget bidrager til en styrket håndtering afEU og medlemsstaternes eksisterende, nye og fremtidige rapporteringsforpligtelser under bl.a.Side 11

Klimakonventionen og Kyoto-protokollen. Regeringen finder, at forslaget vil hjælpe EU og med-lemsstaterne med at opfylde reduktionsforpligtelser og gennemføre EUs Klima- og Energipakke.Endelig vil forslaget styrke udviklingen af EU's nye instrumenter til modvirkning af og tilpasningtil klimaændringer. Regeringen er derfor generelt positiv over for forslaget. Yderligere opklaringog/eller præcisering skønnes dog nødvendig på flere punkter.Eksempelvis kan forordningens præambel om skibsfart, læses som udtryk for, at overvågningenog rapporteringen har til formål at bidrage til at klarlægge behov og virkemidler i forhold til frem-tidig regulering af international skibsfarts emissioner, selvom EU-Kommissionen forventes atfremsætte et reguleringsforslag om skibsfart, inden nærværende forordning træder i kraft. Fradansk side er der generel forståelse for behovet for at indsamle viden mhp. at kvalificere kom-mende EU-regulering, men grundet den forventede kadence for det egentlige reguleringsforslagfor international skibsfart, lægger Danmark til grund, at den overvågning, som der lægges op til inærværende forslag, alene knytter sig til de krav, som eventuel anden fremtidig regulering måttemedføre. Af samme grund synes der for indeværende ikke at være et tvingende behov for at ladeinternational skibsfart omfatte af forordningsforslaget. I det omfang skibsfart medtages bør EU-Kommissionen delegeres beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter (komitologi).Generelt ser man fra dansk side gerne, at rapporteringskravene strømlines mest muligt med an-dre overlappende rapporterings- og evalueringskrav – bl.a. under Klimakonventionen og Kyoto-protokollen og øvrige FN-organisationer. Herunder bør også tilstræbes en rimelig balance mellemen øget transparens og åbenhed om medlemslandenes klimaindsatser og detaljeringsgraden irapporteringskrav ud over krav i medfør af Klimakonventionen og Kyoto-protokollen. Dette bur-de sikre en omkostningseffektiv rapportering og evaluering af de oplysninger, EU-kommissionenhar behov for til arbejdet med at sikre, at EU samlet kan leve op til sine klimaforpligtelser.Regeringen er positiv overfor forslaget om at Kommissionen udformer, og EU-landene udformerog indsender, lav-kulstof-udviklings-strategier (såkaldtelow-carbon development strategies)ogser gerne, at indholdskravene hertil bliver mere ambitiøse. Det forventes, at en kommende danskklimaplan vil kunne udgøre et sådant medlemsstatsbidrag.Danmark arbejder for fuld transparens og størst mulig åbenhed i forhold til rapportering omkringklimafinansiering og opstartsfinansiering. Vedtagelse af artikel 17 vil være en formalisering af enallerede eksisterende praksis ifm. EUs bidrag til opstartsfinansieringen i 2010-2012. EU-landenesrapportering af opstartsfinansiering har været præget af betydelig divergens i indrapportering,hvorfor en ensartning af EU-landenes rapportering er ønskværdig. Danmark kan derfor støtte art.17, omkring rapportering af finansiel og teknologisk støtte til udviklingslande.Generelt vil rapporteringen af klimatilpasningstiltag med en årlig frekvens være hensigtsmæssigt,for at sikre, at der er overblik over klimatilpasningsindsatsen. Det bør sikres, at der er passendesammenhæng mellem de informationer medlemsstaterne skal rapportere og den viden, der tæn-kes forankret i det fælles europæiske clearing house for klimatilpasning.