Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12
KEB Alm.del Bilag 128
Offentligt
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 15.12.2011KOM(2011) 889 endelig
GRØNBOGBelysning i fremtidenHurtig udvikling af innovative belysningsteknologier
GRØNBOGBelysning i fremtidenHurtig udvikling af innovative belysningsteknologierBelysning udgør 19 % af elektricitetsforbruget på verdensplan og 14 % i EU1. Daglødelamper er under udfasning i Europa2, er de ved at blive erstattet af nyeenergieffektive og miljøvenlige belysningsteknologier. Faststofbelysning er den mestinnovative nye teknologi på markedet. Den er baseret på lysemitterendehalvledermaterialer, som omdanner elektricitet til lys, og omfatter belysning vedhjælp af lysdioder (LED) og organiske lysdioder (OLED)3.Faststofbelysning blev i første omgang anvendt til lyssignaler og billygter. Denanvendes allerede i vidt omfang til lysdisplays og tv-apparater og er nu på vej ind påmarkedet for almen belysning. I løbet af de kommende år bliver faststofbelysningden mest energieffektive og alsidige teknologi til almen belysning. Den giver lys afhøj kvalitet og høj visuel ydelse sammen med nye arkitektoniske og designmæssigemuligheder for øget komfort og velbefindende4.Indførelsen af faststofbelysning over en bred kam kunne i høj grad være med til atopfylde målene i Europa 2020-strategien om intelligent, bæredygtig og inklusivvækst og i særlig grad målet om større energieffektivitet5. En sådan indførelse vilhave en betydelig indvirkning på de europæiske brugere (både forbrugere og fagfolk)og på den europæiske belysningsindustris konkurrenceevne. De eksisterendefaststofbelysningsprodukter står imidlertid over for en række udfordringer iforbindelse med en bredere indførelse på markedet: De er dyre, brugerne er ikkebekendt med den nye teknologi og har derfor endnu ikke tillid til den, teknologien erunder konstant fornyelse, og der mangler standarder på området.Europa har allerede etableret en lang række politiske instrumenter, som skalstimulere indførelsen af energieffektive teknologier, herunder inden for belysning, ogde revurderes og opdateres jævnligt. Europa har også erkendt, at den offentligesektor kan spille en hovedrolle ved via offentlige indkøb at fremskynde disseteknologiers indtrængen på markedet6. Spørgsmålet er derfor, om nye eller yderligereforanstaltninger, som kan stimulere en hurtig indførelse af faststofbelysning, ernødvendige og mulige på europæisk plan. Og i bekræftende fald hvilke?
1
2
34
56
Guide on the Importance of Lighting, 2011 (Vejledning i vigtigheden af belysning, 2011),www.celma.orgKommissionens forordning (EF) nr. 244/2009. Udfasningen slutter den 1. september 2012. Ca. 8millioner elpærer i europæiske borgeres hjem ventes at skulle udskiftes i de kommende år.LED = lysemitterende diode, OLED = organisk LEDSecond Strategic Research Agenda of the European Technology Platform (Anden strategiskeforskningsdagsorden fra den europæiske teknologiplatform) PHOTONICS21, 2010I 2020: øge energieffektiviteten med 20 % (i forhold til 1990-niveauet)KOM(2011) 109 endelig
DA
2
DA
Europas belysningsindustri har en klar rolle at spille ved overgangen tilfaststofbelysning. Det er en stor industri i verdensklasse, og den er parat til at udnyttesin styrke inden for konventionel belysning til at drage fordel af den nye teknologi.Men det går langsomt med at indføre faststofbelysning på markedet i Europa, ogtilknyttede aktiviteter i forbindelse med forskning, innovation og samarbejde erfragmenterede4. Derimod sker der hurtige fremskridt inden for belysningsindustrien iandre dele af verden, især i Asien og USA, hvor der er en betydelig statsstøtte7.For at holde trit med teknologien, der udvikler sig lynhurtigt, og med den globalekonkurrence og for at løse de nævnte problemer er det nødvendigt at handle nu påeuropæisk plan for at nå to tæt forbundne mål:(1)med hensyn tilde europæiske brugere(efterspørgselssiden):skabeopmærksomhed og vise forbrugere, fagfolk og offentlige indkøbere, at dennenye belysningsteknologi er af høj kvalitet og sparer energi og penge i løbet afsin lange levetid, samtidig med at den hjælper Europa med at nå sineenergieffektivitetsmål, samt foreslå nye initiativer til hindring af et tidligtmarkedssvigtmed hensyn tilden europæiske belysningsindustri(udbudssiden):foreslåpolitikker, der støtter belysningsindustriens konkurrenceevne og globaleførerposition og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser i Europa.
(2)
Denne grønbog er en del af flagskibsinitiativet "En digital dagsorden for Europa"8under Europa 2020-strategien om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst9.Grønbogen anfører de hovedproblemstillinger, der skal behandles i en europæiskstrategi, hvis mål er at fremskynde indførelsen af faststofbelysning af høj kvalitet tilalmen belysning. Den har til formål at hjælpe Europa med at opnå sine vigtigstepolitiske mål i Europa 2020 med hensyn til energieffektivitet, industripolitik oginnovation.Grønbogen indeholder et forslag omlanceringaf en række nyepolitiske initiativerog en offentlig debati Europa med alle berørte parter for hurtigere at få indførtfaststofbelysning. Det er ambitionen med grønbogen proaktivt at fastlæggenoglesammenhængende strategiske mål i EU, som behandler både efterspørgsels- ogudbudssiden, samt at fastsætte de grundlæggende betingelser for at nå disse målsom basis for fremtidige aktiviteter for alle involverede aktører.Forsknings- og erhvervsinteressenter, regeringer, civilsamfund og borgere vilblive opfordret til at deltage i denne debat.Da den digitale dagsorden for Europa er et tværgående initiativ, har denne grønbogvigtige forbindelser til flere andre flagskibsinitiativer i Europa 2020. For eksempel
7
89
I 2009 iværksatte USA en langsigtet strategi for faststofbelysning (fra forskning til kommercialisering).Kina er i gang med at gennemføre et kommunalt prestigeprogram for LED-gadebelysning, som omfatterover 21 byer. Programmet giver betydelig støtte til LED-fabrikker og sigter mod at skabe 1 milliontilknyttede job i løbet af de næste tre år. Sydkorea har opstillet en national LED-strategi med henblik påat komme i top tre på verdensplan inden for LED-produktion i 2012KOM(2010) 245 endelig/2http://ec.europa.eu/europe2020/index_da.htm
DA
3
DA
indeholder den et forslag om at anvende flere af de generelle politikmål, som EU harfastlagt i sin nye innovations-10og industripolitik,11på faststofbelysningsområdet.Den foreslår også en handlingsramme i forbindelse med nogle af de mere specifikkeEU-initiativer, såsom "Energieffektivitetsplan 2011"6, det kommende nyerammeprogram for forskning og innovation, "Horisont 2020"12, temastrategien foraffaldsforebyggelse og genanvendelse13, initiativet vedrørende centralestøtteteknologier14og de regionalpolitiske fonde15.1.FASTSTOFBELYSNING:EN NY MÅDE AT BETRAGTE BELYSNING PÅFaststofbelysningsteknologier til almen belysning omfatter LED- og OLED-lyskilder, belysningsarmaturer16og kontroludstyr. De giver hvidt lys i forskelligefarvenuancer og -variationer, fra varm til kold hvid. LED-lamper og -belysningsarmaturer har indbyggede LED-punktlyskilder med høj lysintensitet.OLED-anordninger er baseret på organiske lyskilder (f.eks. polymerer), somudsender lys homogent fra en todimensionel overflade, og som kan fremstilles ivilkårlige former og størrelser, herunder som transparente paneler.LED er nu en moden teknologi. OLED-teknologien er endnu ikke moden,17og derfindes kun avancerede produkter i små partier på markedet. De vil få størrebetydning i løbet af de kommende år, når OLED-apparater kommer ind på markedetfor almen belysning, og det vil blive starten på en række nye anvendelsesområder forbelysning.Faststofbelysning er et gennembrud inden for almen belysning på flere vigtigeområder:•Energieffektivitet: Nye faststofbelysningsprodukter er lige så energieffektivesom deres mest avancerede modstykker (lysstofrør eller halogenlamper), somer tæt på det maksimale ydelsesniveau. I løbet af de kommende år vilfaststofbelysning overhale alle eksisterende belysningsteknologier med hensyntil energieffektivitet. Den vil muliggøre betydelige energibesparelser18i godt
101112131415161718
KOM(2010) 546 endeligKOM(2010) 614http://ec.europa.eu/research/horizon2020/index_en.cfmKOM(2011) 13 endeligKOM(2009) 512KOM(2011) 615 endeligdvs. lysarmaturer og lamperOLED-teknologien ventes at modne i løbet af de kommende 3 - 5 årI følge reference 4kan faststofbelysningskilder presse potentielle energibesparelser op på 50 %, ogkombineret med intelligente lysstyringssystemer op på 70 % sammenholdt med forbruget i dag
DA
4
DA
designede, installerede og styrede intelligente belysningsinstallationer19ogresultere i en betydelig reduktion af CO2på europæisk plan20.•Belysningskvalitet og visuel komfort: Faststofbelysning er belysning af højkvalitet,21og den giver visuel komfort med hensyn til farvegengivelse (belystegenstande har klare, mættede farver) og dynamisk styring (lysspektrum,øjeblikkelig omskiftning og dæmpning). Den har lang levetid22med færrevedligeholdelsesomkostninger og indeholder ikke kviksølv. Det er nemt atstyre intensitet og farve, så belysningen kan indstilles efter apparatets krav ellerbrugerens personlige ønsker. Igangværende forsøg viser også, at de omgivendebelysningsforhold, som nogle LED-lamper skaber, bidrager til øgetvelbefindende og bedre indlærings- og arbejdsbetingelser (f.eks. i skoler og påkontorer) og har en positiv indflydelse på menneskers vitalitet, koncentrationog opmærksomhed23.Design og æstetik: Faststofbelysningsteknologien giver designerne ogindustrien næsten ubegrænset frihed til at udvikle nye belysningskoncepter ogdesignparametre. Den giver mulighed for nye former for belysningsarmaturerog belysningssystemer, herunder fuld integrering i byggeelementer (vægge,lofter, vinduer). Især OLED-teknologien vil bane vejen for helt nyeanvendelsesområder for belysning og vil være et vigtigt led i udviklingen aftynde, højeffektive lyspaneler, som giver maksimal designfleksibilitet. Med enkombination af farve og form vil LED- og OLED-belysning skabe nyemuligheder for tilpasning af personlige omgivelser med lys og dermed bidragetil øget komfort og velbefindende.Innovation og nye forretningsmuligheder: Ved at kombinere og udnytte denlange række af egenskaber og fordele ved faststofbelysning kanbelysningsindustrien få mange nye forretningsmuligheder, og det vil føre til enændring i forretningsmodellerne: fra at sælge lyskilder og belysningsarmaturertil at integrere dem i møbler og bygninger, fra at sælge erstatningslamper til atsælge intelligente belysningssystemer og -løsninger og til at skabe nyeforsyningsvirksomhedslignende markeder for salg af belysning som enserviceydelse.
•
•
Med intensive fremstillings- og forskningsaktiviteter over hele verden tegner det tilen yderligere forbedring af faststofbelysningens ydeevne (dvs. energieffektivitet og
19
20
21
2223
Faststofbelysning kombineret med intelligente kontroller, der muliggør sporing af bevægelse,dagslysstyring osv. Faststofbelysning kan styres mere fleksibelt med hensyn til strålevinkel, lysfarve,dæmpning eller hurtige skift sammenlignet med andre energibesparende lamper såsom kompaktelysstofrør.I 2009 udgjorde det samlede elektricitetsforbrug i EU's 27 lande 2719 terawatttimer (Eurostat), heraf14 % til belysning. Op til 266 terawatttimer kan spares, hvis man antager en energibesparelse på op til70 %Belysningskvalitet omfatter: farvekvalitet (herunder udseende, farvegengivelse og farvefasthed),belysningsstyrkeniveau (den mængde lys en lyskilde giver til en opgave eller en overflade), fotometriskspredning af lyskilden i et armatur, levetid, vedligeholdelsesvenlighed og omkostningForventet LED-levetid er 25.000 - 50.000 timer (op til fem gange levetiden for kompakte lysstofrør)Se f.eks. rapport om "Lighting, Well-being and Performance at Work" (Belysning, velbefindende ogarbejdspræstation), J. Silvester and E. Konstantinou, Centre for Performance at Work ved CityUniversity i London (2011)
DA
5
DA
kvalitet) og til en betydelig reduktion af omkostningerne i de kommende år. Foreksempel er de nyeste hvide LED-lamper allerede oppe på 30 - 50 % effektivitet24,har et lysudbytte25på 100 - 150 lumen/watt (lm/W) og et farvegengivelsesindeks26på80. Målet for værdierne for varme hvide LED-lamper i de kommende 10 år erfølgende: 50 - 60 % effektivitet, mere end 200 lm/W lysudbytte og etfarvegengivelsesindeks på over 90. De mest avancerede OLED-produkter ligger idag på omkring 50 lm/W. Mens OLED-produkters lysudbytte forventes altid at villevære mindre end LED-produkters lysudbytte, ligger OLED-teknologiens merværdi idens størrelse, fleksibilitet og muligheder for nye anvendelsesmåder.I 2010 var den samlede globale omsætning på markedet for almen belysning 52milliarder euro, heraf næsten 30 % i Europa. I 2020 fremskrives verdensmarkedet tilat nå op på 88 milliarder euro og Europas andel til at falde til under 25 %27.Faststofbelysningens nuværende markedsgennemtrængen i Europa er meget lav:LED's markedsandel (i værdi) kom op på 6,2 % i 2010. Flere undersøgelserforudsiger, at faststofbelysning vil udgøre over 70 % af Europas marked for almenbelysning i 202027.Europa står over for en udfordring med at fjerne de eksisterende barrierer, såfaststofbelysningens potentiale kan udnyttes, samtidig med at Europasbelysningsindustri skal have hjælp til fortsat at være i forreste linje i den globalekonkurrence.2.2.1.FASTSTOFBELYSNING OG EUROPÆISKE BRUGEREEt stort potentiale for indførelse af faststofbelysning i EuropaBelysning er en essentiel ydelse til brug i hjemmet, i det offentlige rum og til andreanvendelsesområder, fra reklameskilte, billygter, lyssignaler og gadebelysning tiloffentlige kontorer og bygninger. I Europa udgør professionel belysning (bygninger,der ikke anvendes til beboelse, og gadebelysning) 52 % af den samledemarkedsomsætning, og belysning i beboelsesejendomme udgør resten27.Kontorbygninger anvender op til 50 % af deres samlede elforbrug til belysning, mensdenne andel er 20 - 30 % på hospitaler, 15 % på fabrikker, 10 - 15 % på skoler og 10- 12 % i beboelsesejendomme28.Mens LED-produkter er kommet ind på markedet for almen belysning i form afindbyggede loftspots og eftermonteringer som erstatning for elpærer, har de senesteLED-teknologiske fremskridt gjort det muligt at integrere og bruge dem i langt merekrævende sammenhænge: gadebelysning, indendørs- og udendørsbelysning med højlysintensitet, udstillingsvinduer, almindelig belysning af varer osv. Indkøbscentre har24
25
2627
28
Virkningsgraden er den del af elektriciteten, som omdannes til synligt lys. For glødepærer er den 2 %og for kompakte lysstofrør ca. 25 %En lyskildes effekt er forholdet mellem lysudbyttet og den forbrugte elektriske kraft. Det er et mål foren lampes eller et belysningssystems energieffektivitetFarvegengivelsesindeks er et mål for, hvor godt en lyskilde gengiver farverF.eks. "Lighting the way: Perspectives on the global lighting market" (Kast lys over sagen: Perspektiverpå det globale belysningsmarked), McKinsey & Company (2011)Bilag 45 Guidebook on Energy Efficient Electric Lighting for Buildings (Vejledning til energieffektivbelysning i bygninger) (2010), Det internationale Energiagentur (IEA)
DA
6
DA
hurtigt fulgt tendensen, og nogle har opnået energibesparelser på 60 % og entilbagebetalingstid på omkring 3 år29. LED-belysning er også værdsat af hoteller,hvor renoveringer betyder op til 90 % større effektivitet i forhold til tidligereinstallationer30. Potentialet for indførelse af LED-teknologi i Europa er meget stort,da 75 % af de eksisterende belysningsinstallationer er over 25 år gamle31.De første undersøgelser af LED-belysningens fulde livscyklusindvirkning i forholdtil andre belysningsteknologier er allerede blevet gennemført28. Den fuldelivscyklusindvirkning skal overvåges yderligere, efterhånden som LED-teknologienudvikler sig. I fremtiden kan faststofbelysning anvendes til mere end bareudskiftning af eksisterende belysningssystemer, f.eks. til indbygning i møbler ellerbygninger. I det lange løb kan dette reducere de forventede energibesparelser pågrund af den såkaldteboomerangeffekt32.Belysning udgør 50 % af elektricitetsforbruget i europæiske byer33. Byer udarbejder istigende grad strategier for bæredygtig bybelysning, som integreres ibyudviklingspolitikker og implementeres i tæt samarbejde med belysningsdesignere,arkitekter og byplanlæggere. Faststofbelysningens potentiale for at bliveerstatningsteknologi for over 90 millioner traditionelle gadelygter i Europa og denshurtige udvikling motiverer mange europæiske byer34til at igangsætte pilotaktionerfor at lære teknologien at kende, opleve dens vigtigste fordele og forstå eventuelleulemper. Nogle medlemsstater finansierer pilotprojekter eller forskelligeinnovationsaktiviteter vedrørende faststofbelysning35. I andre tilfælde etableresoffentlige-private partnerskaber til at varetage gadebelysningen i en periode på 20 til30 år36.2.2.Problemer og udfordringer i forbindelse med europæiske brugeres anvendelseaf faststofbelysningDer findes allerede en lang række faststofbelysningsprodukter på markedet, der erskræddersyet til brugernes forskellige behov. Men der er stadig mange udfordringer iforbindelse med forbrugeres, fagfolks og byers anvendelse af faststofbelysning, ogder er derfor behov for en europæisk strategi. Følgende vigtige udfordringer skalløses:Problemer for forbrugere og fagfolk
29
30
3132
3334
35
36
"Lighting energy savings in 10 Shopping Malls" (Belysningsbesparelser i 10 indkøbscentre), LED-projekt UNIBAIL RODAMCO, (2011)"Det europæiske Grønt Lys-program - projekt om effektiv belysning, gennemførelseskatalog 2005-2009", Det Fælles Forskningscenterhttp://www.celma.org/archives/temp/CELMA_ELC_LSL_Presentation_D.Zembrot_EP_25012011.pdf"Addressing the rebound effect" (Håndtering af boomerangeffekten) – endelig rapport (2011), Europa-Kommissionens forskningskontrakt ENV.G.4/FRA/2008/0112"Énergie et patrimoine communal" (2005), ADEMEF.eks. Amsterdam, Berlin, Bremen, Bruxelles, Budapest, Eindhoven, Harlem, Leipzig, Lyon,Manchester, Oslo, Rotterdam, Tallinn, Tilburg, Toulouse mfl.F.eks. finansierer Tyskland en række pilotprojekter "Kommunen in neuem Licht", og Frankrig støtterCluster Lumière, som tilbyder en platform til LED-innovationF.eks. Birminghams byråd
DA
7
DA
–
LED-produkter af lav kvalitet:Der findes allerede nogle LED-produkter afgod kvalitet på markedet i EU, men mange af de LED-produkter, der udbydes,er dårligt designet og produceret, udsender koldt, hvidt lys af dårlig kvalitet ogtjener hovedsagelig som erstatningslamper. Forbrugerne oplever også en megetkortere faktisk levetid end den, der er angivet på emballagen37. Mindstekravenetil LED-produkters kvalitet ses som en vigtig forudsætning for at sikrekundetilfredshed inden for LED-belysning og for at skabe vækst på LED-markedet. Medlemsstaterne er ansvarlige for at overvåge ydeevnen ogsikkerheden for produkter, der sælges på markedet i EU, og som er CE-mærket(markedstilsyn). En effektiv markedstilsynsordning er en forudsætning forindførelse af LED-produkter af høj kvalitet på markedet i EU.Høje startomkostninger ved køb:Hurtige fremskridt inden for komponenter ogfremstillingsprocesser til faststofbelysningsteknologien og store investeringerfra forskellige virksomheder betyder, at omkostningerne i forbindelse medfaststofbelysning falder med 30 % om året. Inden for en overskuelig fremtid vilLED-lamper dog fortsat være dyrere end andre eksisterendebelysningsteknologier38. Da LED-produkter af høj kvalitet har lang levetid, ervedligeholdelsesomkostningerne lavere. Fagfolk bør træffe deres beslutningom køb af et belysningsprodukt på basis af produktets TCO-omkostninger(total cost of ownership)39.Brugerneergenereltikkefuldtudopmærksommepåfaststofbelysningsteknologiens fordele og kapacitet:De anser endnu ikkefaststofbelysning for at være en vigtig lav-CO2-teknologi og er ikke i stand tilat sammenholde omkostninger og fordele ved faststofbelysning.Utilstrækkelige eller ringe produktoplysninger:Når forbrugerne beslutter atkøbe faststofbelysningsprodukter, har de vanskeligt ved at købe det korrekteprodukt, fordi de skal forstå forskellige tekniske egenskaber, som enten ikkefindes eller er dårligt forklaret på produktemballagen (f.eks. misvisendesammenligninger af produktets lysudbytte mv.).Problemer med hensyn til biologisk sikkerhed ("blåt-lys-risikoen"):Der ervisse betænkeligheder med hensyn til LED-lys' sundhedsmæssige påvirkning afnethinden, som skyldes lysets blå spektrale komponent40. Men VKNNPS'41udkast til en rapport om sundhedspåvirkningen fra kunstigt lys (Health effectsof artificial light) anfører ikke noget bevis for, at blåt lys fra kunstig belysning(som omfatter LED-lamper til forbrugerne) vil udgøre en særlig risiko.VKNNPS' foreløbige anbefaling er ikke desto mindre at overvejeforanstaltninger mod misbrug af kunstig belysning generelt.
–
–
–
–
37
38
3940
41
"Consumer relevant Eco-design requirements for domestic lighting" (Forbrugerrelevante krav tilmiljøvenligt design af hjemmebelysning), BEUC – ANEC oplæg (2011), http://www.beuc.euDetailprisen for en 60 W glødelampe er mindre end 1 euro, mens prisen for et tilsvarende kompaktlysstofrør er ca. 5 euro og for en tilsvarende LED-lampe over 30 euro. Ifølge aktuelle prognoser vilmarkedsandelene for hhv. kompakte lysstofrør og LED først være lige store i 2015-16.TCO-omkostningerne omfatter køb, vedligeholdelse og udskiftning samt energiomkostninger"Lighting systems using light-emitting diodes: health issues to be considered" (Belysningssystemer medlysemitterende dioder: sundhedsproblemer, der skal tages i betragtning) (2010), ANSESDen Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici. Komitéen rådgiverKommissionen i videnskabelige spørgsmål vedrørende forbrugersikkerhed, folkesundhed og miljø.
DA
8
DA
–
Hurtig forældelse af teknologien og manglende standarder:Brugerne tøvermed at investere i faststofbelysning på grund af faldende priser og hurtigteknologisk udvikling (LED-udbyttet fordobles i laboratorierne hver 18. - 24.måned). Der er mangler, herunder sikkerhedsmangler, i standardiseringen affaststofbelysningsteknologien.
Desuden er der behov for at løse følgende udfordringer for indførelsen affaststofbelysning i byer og private bygninger:Særlige udfordringer for indførelse af faststofbelysning i stort omfang i byer–Byer er ikke opmærksomme på, tøver med eller har ikke tilstrækkeligeincitamenter til at erstatte gamle udendørs belysningsteknologier med mereenergieffektive faststofbelysningsteknologier:I dag er mange byertilbageholdende med at anvende faststofbelysning i større omfang til udendørsbelysning især på grund af den relativt høje startinvestering, som ikkeharmonerer med de stramme kommunale budgetter (selv om den normaltmodsvares af betydeligt lavere levetidsomkostninger). Andre årsager er mangelpå tillid til kvalitetsgodkendelsesordninger og på standarder for udvikling afpassende specifikationer.
Særlige udfordringer for indførelse af faststofbelysning i private bygninger–Udlejer-lejerkonflikten:Det er den interessekonflikt, der er mellemejendomsejeren, som betaler startprisen for belysningen, og brugeren, somnormalt betaler driftsomkostningerne42. Denne konflikt vanskeliggørindførelsen af energieffektiv belysning og dermed opnåelsen af de tilknyttedeenergibesparelser6.
2.3.
Initiativer til indførelse af faststofbelysning hos forbrugere og brugereEU-politikker og lovgivningsinstrumenter, der vedrørerfaststofbelysningsprodukterDer findes allerede en lang række EU-instrumenter, både frivillige og påbudte, der errelevante for faststofbelysning, og som vil støtte denne teknologis videre indførelsevia mindstekrav til faststofbelysningsprodukters ydeevne og sikkerhed. De vigtigsteinstrumenter omfatter:miljøvenligt design43,energimærkning44,miljømærkning45,lavspændingsdirektivetellerdirektivet om produktsikkerhed46, direktiverne om
42
43
44
45
46
Kendes også som konflikten med "modsat rettede incitamenter" mellem investorer og energislutbrugereeller som "principal-agent"-konflikten. Når nutidens LED-lamper f.eks. sammenlignes med lysstofrør,vil deres TCO-omkostninger være bedst efter fem til seks års brug.Miljøvenligt design(http://ec.europa.eu/energy/efficiency/ecodesign/eco_design_en.htm) har til formålat reducere produkters miljømæssige indvirkning, herunder energiforbruget i hele deres livscyklusEnergimærkning(http://ec.europa.eu/energy/efficiency/labelling/energy_labelling_en.htm) fastlæggerrammen for udvikling af produktspecifikke energimærkningsforanstaltninger, som gør det muligt forslutbrugerne at vælge mere effektive produkter via standardoplysninger om produkters energiforbrugMiljømærkning(http://ec.europa.eu/environment/ecolabel/) er en frivillig ordning, der fremmerprodukter med høj miljøpræstationLavspændingsdirektivet(http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/electrical/lvd/) omhandler sikkerhedenaf elektriske produkter, der fungerer ved mindre end 50 volt og sikrer, at kun sikkert elektrisk udstyr
DA
9
DA
begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer(RoHS-direktivet) og omaffald afelektrisk og elektronisk udstyr(WEEE-direktivet)47,grønne offentlige indkøb48ogdenye retlige rammer49.Disse instrumenter revideres med regelmæssige mellemrum, så de afspejlerteknologiske fremskridt og eventuel nye EU-politik på områderne. Navnlig–Foranstaltninger til gennemførelse af direktiverne om miljøvenligt design ogenergimærkning samt forordningen om økomærkning for lyskilder er underrevidering eller udvikling: Kommissionen har til hensigt at vedtage en nyforordning om miljøvenligt design, som skal omhandle retningsbestemtelyskilder (reflektorlamper). Den vil indføre tvungen EU-lovgivning omretningsbestemte lamper med mindstekrav til funktionaliteten for alle LED-lamper (ikke-retningsbestemte LED-lamper skal allerede overholdemindstekravene til energieffektivitet i en eksisterende forordning ommiljøvenligt design50. I den reviderede forordning om energimærkning harKommissionen til hensigt at indbefatte LED-lamper og alle typerretningsbestemte lamper til erhvervsmæssig brug51.Lavspændingsdirektivet vil blive afstemt med den nye lovgivningsramme46.De nye EU-kriterier for grønne offentlige indkøb vil blive vedtaget forindendørs belysning inden udgangen af 2011, og de eksisterende kriterier forgadebelysning og trafiksignaler bliver ajourført.Det påtænkes at udarbejde reviderede økomærkningskriterier for lyskilder i2012, så de specifikt omfatter LED.
––
–
Herudover:
47
48
49
5051
kommer på markedet. For produkter, der fungerer ved mindre end 50 volt, er sikkerhedsspørgsmåldækketafdirektivetomproduktsikkerhedialmindelighed(http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32001L0095:DA:HTML)Direktivet ombegrænsning af farlige stofferhar til formål at begrænse anvendelsen af farlige stoffer ielektrisk og elektronisk udstyr, http://ec.europa.eu/environment/waste/rohs_eee/, mens direktivet omaffald af elektrisk og elektronisk udstyrhar til formål at fremme indsamlingen og genanvendelsen afsådant udstyr, http://ec.europa.eu/environment/waste/weee/Grønne offentlige indkøber en frivillig ordning på EU-niveau. Det er proces, hvorved offentligemyndigheder søger at købe varer og serviceydelser og indgå bygge- og anlægskontrakter med enreduceret miljømæssig indvirkning gennem hele deres livscyklus. KOM (2008) 400Siden 2010 kan der ved håndhævelsen af præstations- og sikkerhedskravene i de fleste af deovennævnte instrumenter anvendes denye retlige rammer.De nye retlige rammer består af tokomplementære instrumenter: en forordning og en afgørelse. Fra 2010 opstiller forordningen om de nyeretlige rammer en stærkere ramme for markedsovervågning af elektrisk udstyr og fastsætterbemyndigelser og opgaver for kompetente nationale myndigheder. De skal foretage kontrol afprodukter, både indenlandske og importerede, i tilstrækkeligt omfang og hindre, at produkter udgør enrisiko eller på anden måde ikke overholder gældende krav. Afgørelsen om de nye retlige rammerindeholder bestemmelser om økonomiske beslutningstageres forpligtelser, som kan anvendes somforbillede, og som produktharmoniseringslovgivning skal være i overensstemmelse med. Se også:http://ec.europa.eu/enterprise/policies/single-market-goods/regulatory-policies-common-rules-for-products/new-legislative-framework/http://ec.europa.eu/energy/efficiency/ecodesign/doc/meeting/ed_wd_dls_leds_hl_converter_v1.0.pdfhttp://ec.europa.eu/energy/efficiency/ecodesign/doc/meeting/el_wd2_-_draft_regulation_on_a_lamp_energy_label_v1.0.pdf
DA
10
DA
–
Grønt Lys52er et frivilligt initiativ, der opfordrer erhvervsmæssige elforbrugere(offentlige og private) til at sænke energiforbruget af belysning ved at installereenergieffektive belysningsteknologier i deres bygninger.Det Internationale Energiagentur (IEA) arbejder i øjeblikket på at løseproblemet med faststofbelysningens globale kvalitet ved at udvikle enkvalitetssikringsordning for faststofbelysning53, bidrage til harmonisering afafprøvning af ydeevne og udvikle godkendelsesinfrastrukturer54.
–
I lyset af de udfordringer, der er konstateret, vil yderligere tiltag værenødvendige for at fremskynde indførelsen af faststofbelysning i Europa:Forbrugernes synspunkt–Belysningsinteressenterne og/eller forbrugerorganisationerne opfordres til atorganisere oplysningskampagner for at skabe opmærksomhed blandt brugerneom faststofbelysningsprodukter og for at få forbrugerne til at forstå, hvordan devælger de faststofbelysningsprodukter, de har brug for.Medlemsstaterneogbelysningsindustrienskalsikre,atdefaststofbelysningsprodukter, der sælges i Europa, overholder EU-regler omydeevne og sikkerhedskrav.Kommissionen vil fortsat overvåge udviklingen med hensyn til LED-belysningsteknologiens mulige indvirkning på forbrugernes sundhed.
–
–
Spørgsmål:(1)(2)Hvordan kan man løse de udfordringer, der er skitseret ovenfor, med hensyn tilen bredere markedsindtrængning for faststofbelysning i Europa?Hvilke yderligere udfordringer ser De for en bredere markedsindtrængning forfaststofbelysning i Europa, og hvilke løsninger vil De foreslå til at imødegådem?Hvad kan medlemsstaterne gøre for at forstærke markedstilsynet medproduktydeevne og -sikkerhed inden for faststofbelysningsprodukter?Hvad kan belysningsindustrien gøre for at sikre faststofbelysningsprodukternesydeevne?Hvad kan man gøre for at øge forbrugeres og fagfolks opmærksomhed påfaststofbelysningsteknologier, og hvilke specifikke foranstaltninger og
(3)(4)(5)
52
53
54
Over 650 offentlige og private organisationer har underskrevet Grønt Lys-programmets forpligtelsesiden dets lancering af Europa-Kommissionen i 2000, http://www.eu-greenlight.orgOrdningen omfatter produktkategorier, mindsteværdi for præstation og produktdeklareringsmærkersamt rapportering af testede værdier"Implementing Agreement for a Co-operative Programme on Efficient Electrical End-Use Equipment(4E)" (Gennemførelse af aftale om et samarbejdsprogram vedrørende effektivt elektriskslutanvendelsesudstyr), Det internationale Energiagenturs årsrapport for 2010, bilag omfaststofbelysning
DA
11
DA
incitamenter vil De foreslå til fremskyndelse af indførelsen af faststofbelysningpå markedet?Etablering af pionermarkeder for faststofbelysning til byerGrønne offentlige indkøb kan anvendes af offentlige myndigheder til støtte for enbredere indførelse af energieffektiv belysning i byer eller bygninger. Mangemedlemsstater har på nationalt niveau vedtaget deres egen tilgang til støtte af grønneindkøb.Der findes allerede flere finansielle instrumenter, som byer kan anvende tilfinansiering af forundersøgelser for investeringer i bæredygtig energi, herunderbelysning, på lokalt niveau. Eksempelvis den tekniske bistandsfacilitet ELENA55eller den europæiske energieffektivitetsfond56.Hvis byer fik mulighed for at indføre faststofbelysning på et tidligt stadium, kunnede bliveførende markederfor faststofbelysningsprodukter i Europa. Dette ville dogkræve et tæt samarbejde mellem de ansvarlige kommunale myndigheder ogbelysningsindustrien. Byer ville få mulighed for at forstå fordelene vedfaststofbelysning og den række valgmuligheder, de har, som er skræddersyet til deresbehov, de ville kunne drage nytte af bedste praksis-erfaringer og fastlægge passendeinstrumenter til hurtig indførelse af faststofbelysning.Med henblik på at forberede etableringen af pionermarkeder for faststofbelysning ieuropæiske byerovervejer Kommissionen følgende tiltag:–Opfordre repræsentanter for byer, faststofbelysningsindustrien og andrerelevante aktører til at oprette en særlig taskforce, som får mandat til at foreslåen køreplan og en gennemførelsesplan for etableringen af et pilotmarked forfaststofbelysning i europæiske byer. Et sådant mandat kan omfatte etablering afinnovative finansielle ordninger og offentlige-private partnerskaber samtmekanismer til deling af information og bedste-praksis-erfaringer.Opfordre byer til at anvende ELENA og energieffektivitetsfonden, deeksisterende strukturfonde og andre finansieringsmekanismer til planlægningaf en omfattende indførelse af faststofbelysning.Fra 2012 tilrettelægge en række målrettede oplysningsarrangementer henvendttil europæiske byer57, i tæt samarbejde med CIP-pilotaktionerne forfaststofbelysning58og med de medlemsstater og regioner, der støtterpilotaktionerne for udendørs belysning, samt alle andre berørte parter.
–
–
55
5657
58
ELENA (EuropeanLocal ENergy Assistance)er oprettet af Kommissionen og Den EuropæiskeInvesteringsbankhttp://ec.europa.eu/energy/eepr/eeef/eeef_en.htm</cfMulige kanaler til videreformidling: Borgmesterpagten, Eurocities, Grønt Lys-programmet, LUCIAssociation mfl.Under CIP-IKT-arbejdsprogrammet for 2011 fandt der en indkaldelse sted af pilotaktioner med etbudget på op til 10 millioner euro. Som følge af denne indkaldelse vil der blive iværksat nogle fåpilotaktioner i begyndelsen af 2012
DA
12
DA
–
Søge efter nye mekanismer, der kan anvendes til gennemførelse af storepilotprojekter, demonstrations- og implementeringsaktioner, som involvererintelligente belysningssystemer i europæiske byer og regioner. Disse aktionerer indbefattet i investeringsprioriteringerne i den nye samhørighedspolitik(2014-2020) og kan danne basis for opbygningen af et potentielt europæiskinnovationspartnerskab vedrørende intelligente byer10.
Etablering af pionermarkeder for faststofbelysning til bygningerMed hensyn tiloffentlige bygningerfindes der politiske og lovgivningsmæssigeinstrumenter, der også kan støtte indførelsen af faststofbelysning, eller de trædersnart i kraft.––Grønne offentlige indkøb kan anvendes af offentlige myndigheder til støtte foren bredere indførelse af energieffektiv belysning i offentlige bygninger59.Kommissionens forslag til etdirektiv om energieffektivitet60, som omsættervigtige dele af energieffektivitetsplanen til praksis, indeholder flere elementer,som kan fremme indførelsen af faststofbelysningsteknologi ogbelysningsserviceydelser i offentlige bygninger. Det foreslås især, at offentligemyndigheder normalt kun skal købe produkter, herunder belysningsprodukter,som hører til i højeste energieffektivitetsklasse, som det snart vil være tilfældetmed LED-produkter. Indførelsen af energieffektive belysningsteknologier ibygninger vil også blive fremmet via forsyningsselskabernes forpligtelse til atgennemføre energibesparelser for slutbrugerne og den offentlige sektorsforpligtelse til at renovere offentligt ejede bygninger.Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne61kræver, at alle nyeoffentlige bygninger skal være næsten-energineutrale i 2019, og dette kravudvides til at omfatte alle nye bygninger i 2021. I følge direktivet ermedlemsstaterne ansvarlige for at opstille mindstekrav til bygningersenergieffektivitet. Der er ved at blive udarbejdet en forordning, som fastsætteren metode til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav tilenergiydeevne for nye og eksisterende bygninger (både beboelses- ogerhvervsejendomme). Forordningen opfordrer også medlemsstaterne til atberegne og opstille krav om omkostningsoptimering påsystemniveauforbelysningssystemer til eksisterende erhvervsejendomme eller at udlede dem afberegninger på bygningsniveau.
–
Med hensyn tilbeboelsesejendommeer der også behov for at etablere finansielle ogandre incitamenter, så brugerne køber og installerer faststofbelysningsteknologier.Innovative kontraheringsmodeller kan også etableres, hvor f.eks. belysning købessom en serviceydelse fra virksomheder, der bærer investeringen tilfaststofbelysningsinstallationen, og hvis afkast er baseret på de energibesparelser,som opnås med den nye belysningsinstallation62. Det foreslåede direktiv omenergieffektivitet fremmer sådanne kontraheringsmodeller baseret på energiydeevne.
59606162
12 % af alle eksisterende bygninger i Europa administreres af offentlige myndighederKOM(2011) 370 endeligDirektiv 2010/31/EULignende modeller er allerede indført for erhvervsmæssige bygninger og gadebelysning
DA
13
DA
Følgende tiltag kan fremskynde etableringen af pilotmarkederfaststofbelysning i offentlige bygninger og beboelsesejendomme:––
for
Offentlige myndigheder opfordres til at fremme en bred anvendelse affaststofbelysningsteknologier, når de renoverer offentlige bygninger.Medlemsstaterne opfordres til at give individuelle forbrugere incitamenter til atudskifte de nuværende belysningssystemer i deres hjem med faststofbelysning.
Spørgsmål:(6)(7)Hvad kan man gøre for at komme uden om udlejer-lejer-konflikten?Hvilke yderligere foranstaltninger kunne være med til at fremskyndeanvendelsen af faststofbelysning i bygninger?
3.3.1.
FASTSTOFBELYSNING OG DEN EUROPÆISKE BELYSNINGSINDUSTRIDen europæiske belysningsindustri og udfordringer i forbindelse med densvidere udviklingEuropas belysningsindustri er stor og i verdensklasse: den beskæftiger 150.000mennesker og har en årlig omsætning på 20 milliarder euro. Sektoren er særdelesinnovativ, men samtidig meget fragmenteret i hele værdikæden4. Foruden en rækkestore globale aktører består den af flere tusinde små og mellemstore virksomheder,som især beskæftiger sig med belysningsarmaturer.Inden for faststofbelysning er Europa hjemsted for to af verdens fire største LED-producenter4, selv om den egentlige produktion kun finder sted i Europa i begrænsetomfang63. Europa har også et godt grundlag inden for den nye OLED-belysningsteknologi, men kæmper med at få omsat førerpositionen inden forforskning og udvikling til en vellykket forretning og markedsfører innovativeprodukter, som kunne masseproduceres i Europa ved hjælp af processer tilfremstilling af store løsninger.Den brede indførelse af faststofbelysning vil påvirkebelysning som forretning.I dekommende 3 - 5 år ventes eftermonteringsbranchen64at dominere markedet forfaststofbelysning støttet af den igangværende udfasning af konventionelleglødelamper. Efterhånden som LED-lamper kommer til at være fremherskende, vilder ske et gradvist forretningsskift frasalg af erstatningslampertilsalg afbelysningsarmaturer, og især til salgaf intelligente belysningssystemer ogbelysningsserviceydelser.Muligheden for attilpasse belysningens egenskaber tilbestemte brugeres kravvil betyde nye forretningsmuligheder som følge afudfordringen med en aktiv og rask aldrende befolkning. På grund af de højestartomkostninger vil faststofbelysningssystemer og -serviceydelser bane vejen forinnovative finansieringsmodeller såsom leasing eller kontrahering, i første omgangtil store bygningsinstallationer og udendørs belysning. Intelligente systemer og
6364
I dag er mindre end 10 % af produktionen af LED-chip placeret i EuropaLED-lamper, der erstatter konventionelle glødelamper, lysstofrør og halogenlamper
DA
14
DA
kommunikationssystemervil gradvist ændre industrien, så virksomhederne bliverbelysningssystem- og serviceleverandører.Dette skift til intelligente belysningssystemer og serviceydelser vil få stor indflydelsepå markedet for belysningsarmaturer og serviceydelser. Større aktører ibelysningsindustrien kommer i stigende grand ind på markedet forbelysningsserviceydelser og skaber dermed en konsolidering af belysningsindustrien.Ydermere vil skræddersyede løsninger blive en vækstmulighed forbelysningsindustrien, som især kan drage fordel af LED-teknologiens potentiale, nården kombineres med intelligente lysstyringssystemer til kreativt belysningsdesign, ogopnå store omkostningsbesparelser65.Dette skift i forretningsmodellen vil kræve et tættere samarbejde mellem europæiskeproducenter af belysning og belysningsarmaturer og mange andre aktører idenudvidede værdikæde,herunder: grossister og detailhandlende, byplanlæggere,arkitekter og belysningsdesignere, producenter og installatører af elektriskekomponenter/systemer, driftsafviklings- og bygningskonstruktionsindustrien, samtbelysningsservicevirksomheder. Europa er førende i konkurrencen inden forbygningskontrolsystemer og belysningsserviceydelser og kan drage fordel af et stort,dynamisk og hæderkronet fællesskab inden for belysningsarkitektur og -design. Dersker allerede en vertikal integrering i hele værdikæden, og den ventes at fortsætte.De kommende 3 - 5 år vil være afgørende med hensyn til etablering af førendeaktører på markedet for faststofbelysning. Den europæiske industri har i princippetvirkelig gode muligheder for at bruge sin eksisterende styrke til at drage fordel af dennye faststofbelysningsteknologi. Den europæiske belysningsindustri er dog alleredeunder betydeligt pres, fordi nye – især asiatiske – aktører fra LED-baggrundsbelysningsindustrien for fladskærme og tv-apparater kommer ind påmarkedet for almen LED-belysning. Alle disse faktorer vil ændre den globalebelysningsindustri betydeligt i de kommende årtier.3.2.Eneuropæiskstrategisktilgangfaststofbelysningsindustri i Europatilenkonkurrencedygtig
Det er på denne baggrund, at der er behov for en europæisk strategisk tilgang til enkonkurrencedygtig faststofbelysningsindustri. Især er det nødvendigt at løse følgendevigtige problemstillinger i forbindelse med udviklingen og konkurrencedygtigheden iden europæiske faststofbelysningsindustri.–"Dødens dal":Faststofbelysning indgår i fotonik, encentral støtteteknologi.En højniveauekspertgruppe66vedrørende centrale støtteteknologier haridentificeret de største vanskeligheder, Europa har i forbindelse medomsætning af ideer til salgbare produkter67. For at komme igennem denne"dødens dal" anbefaler gruppen en strategi, som omfatter tre søjler med fokuspå: (i) teknologisk forskning, (ii) produktudvikling og -demonstration, (iii)
65
6667
"The European Lighting Industry’s Considerations Regarding the need for an EU Green Paper on SolidState Lighting" (Den europæiske belysningsindustris overvejelser med hensyn til en EU-grønbog omfaststofbelysning), ELC/CELMA 2011, www.celma.orghttp://ec.europa.eu/enterprise/sectors/ict/key_technologies/kets_high_level_group_en.htmhttp://ec.europa.eu/enterprise/sectors/ict/files/kets/hlg_report_final_en.pdf
DA
15
DA
avanceret fremstilling i verdensklasse. På basis af denne bromodel med tresøjler har ekspertgruppen givet en række specifikke politiske anbefalinger tilmere effektiv industriel udvikling og indførelse af centrale støtteteknologier iEuropa.–Styrkelse af værdikæden for faststofbelysning(fra råmaterialer overfremstilling til færdige produkter, herunder leverandører af komponenter ogudstyr): dette er nødvendigt for at imødegå den nuværende fragmentering ibelysningsindustrien. OLED-produkter vil udviske grænsen mellemproducenter af lyskilder og belysningsarmaturer yderligere og sætte skub i denigangværende konsolidering i belysningssektoren.Fremme af samarbejdet mellem faststofbelysningsindustrien og de andreberørte aktører i hele den udvidede værdikæde.Et tættere samarbejde erafgørende for udvikling af nye forretningsmodeller og for overgangen frabelysningsprodukter til belysningssystemer og -serviceydelser, hvor Europa harmange aktiver og kan blive førende på det globale marked.Fremtiden for fremstilling af faststofbelysning i Europa:Den europæiskefaststofbelysningsindustri vil være nødt til at træffe strategiske beslutninger omfremtiden for fremstilling af faststofbelysning i Europa med hensyn både tilLED og især den nye OLED-belysningsteknologi.Sikring af forsyningen af knappe råmaterialer og genanvendelse af udtjentefaststofbelysningsprodukter:I de kommende år vil europæisk industri stå overfor en udfordring med sikring af forsyningen af knappe råmaterialer68, som ernødvendige til produktion af faststofbelysning, men er til rådighed i begrænsetpå grund af eksisterende kvasimonopoler og eksportrestriktioner69. Detteafspejles i udfordringen om forbedring af teknologien for at reducere forbrugetaf knappe ressourcer og i udfordringen om genanvendelse af dem i tråd medflagskibsinitiativet vedrørende råmaterialer70og den tilknyttede køreplan71.
–
–
–
Den videre udvikling af den europæiske faststofbelysningsindustri, dens innovativekapacitet og globale konkurrenceevne vil også være dybt afhængig af følgendefaktorer:–Standardisering:Strategisk udvikling og anvendelse af standardisering samteffektiv promovering af relevante standarder på verdensplan72kan være med tilat give europæisk industri førerpositionen på de globale markeder.IPR og innovation:Adgang til intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) er encentral faktor for konkurrence og innovation inden for faststofbelysning, bådefor industrielle sværvægtere og små og mellemstore virksomheder. Globale
–
68
69
707172
Disse omfatter især gallium og indium samt sjældne jordarter, der anvendes i lysstoffer (yttrium,cerium, europium)Kina kontrollerer i øjeblikket 95 % af verdens beholdning af sjældne jordarter og har taget skridt til atbegrænse eksporten af dem betydeligtKOM (2011) 21KOM (2011) 571 endeligSe overbliksrapporten "Joint CELMA/ELC Guide on LED related standards" (Fælles CELMA/ELC-vejledning om LED-relaterede standarder) (2011), www.celma.org
DA
16
DA
aktører inden for faststofbelysning plejer at indgå i IPR-krydslicensaftaler påfavorable vilkår. Et tættere samarbejde mellem store industrivirksomheder ogsmå og mellemstore virksomheder vil sætte skub i udviklingen af innovativefaststofbelysningsprodukter i Europa.–Adgang til investeringsveje med lave omkostninger:Innovative små ogmellemstore virksomheder mangler ofte adgang til investeringsveje med laveomkostninger, som kan give dem mulighed for at vokse og udnytte deresteknologiske knowhow. Det har betydelige konsekvenser for Europa på langsigt, fordi mange små og mellemstore virksomheder ikke vil kunne investerehurtigt i nye faststofbelysningsteknologier, som er afgørende for etablering afen varig, dynamisk forsyningskæde med en så uregerlig teknologi.Læring og uddannelse:Det er et øget behov for, at belysningssektorentiltrækker og uddanner nye videnskabsfolk og ingeniører for at imødegå detforudsigelige problem med mangel på kvalificerede medarbejdere73. På denerhvervsmæssigebrugersidekræversmåogmellemstorebelysningsarmaturvirksomheder,elinstallatører,forhandlere,bybelysningsdesignere og -planlæggere og mere generelt offentlige indkøbereaf belysning målrettet læring og uddannelse i faststofbelysning, så de ved,hvordan de installerer eller anvender produkterne bedst muligt.
–
3.3.
Initiativer til styrkelse af faststofbelysningsværdikædenEt forsknings- og innovationssynspunktEU-forsknings- og innovationsfinansiering og -initiativeri den aktuelle programmeringsperiode (2007-2013)Det syvende rammeprogram74(RP7) bidrager med over 90 millioner euro i støtte tilforskning i faststofbelysning på tværs af EU. Aktiviteterne omfatter forskning i LED-og OLED-produkter og i de tilhørende fremstillingsprocesser. NMP-temaet støtterforskning i materialer til mere effektive lyskilder. IKT-temaet støtter forskning medhenblik på betydelige forbedringer af funktionaliteten, kvaliteten og ydeevnen ifaststofbaseret belysning. Fællesforetagendet ENIAC75finansierer forskning ogudvikling med henblik på overkommelige faststofbelysningsløsninger på tværs afhele værdikæden. Yderligere forsknings- og udviklingsmuligheder forfaststofbelysning findes i disse temaers respektive arbejdsprogrammer for 2011-12.Rammeprogrammet for Konkurrenceevne og Innovation (CIP)76støtter bl.a.belysningsrelaterede innovationsaktiviteter og sørger for bedre adgang tilfinansiering. Programmet CIP Intelligent Energi i Europa77finansierer flerestøtteforanstaltninger i forbindelse med faststofbelysning for at øge forbrugernesopmærksomhed, støtte medlemsstaternes i deres markedstilsynsaktiviteter og hjælpedem med at implementere intelligente belysningsløsninger. I 2012 vil CIP-
7374757677
Se også ELECTRA-initiativet, KOM (2009) 594 endelighttp://ec.europa.eu/research/fp7/index_en.cfmhttp://www.eniac.eu/web/index.phphttp://ec.europa.eu/cip/index_da.htmhttp://ec.europa.eu/energy/intelligent/
DA
17
DA
støtteprogrammet for ikt-politik78støtte flere pilotaktioner i forbindelse medfaststofbelysning med ca. syv millioner euro med det formål at demonstrere deseneste faststofbelysningsteknologier og formidle resultaterne bredt i Europa.Via samhørighedspolitikken79anvendes strukturfondene af flere europæiske regionertil at øge deres evne til forandring og innovation inden for faststofbelysning80. Deresinvesteringerharfokuspåforskning,udviklingoginnovation,pilotfremstillingsprocesser og udvikling af menneskelig kapital, f.eks. inden for detnye OLED-område.Kommissionen overvejer følgende tiltag:–Et mandat til de europæiske standardorganisationer til udvikling af standarder81sammen med industrien og relevante interessenter og i samarbejde medinternationale standardorganisationer.Pilotaktioner inden for faststofbelysning, der har til formål at øgeopmærksomheden om faststofbelysningsteknologier i hele EU ved atdemonstrere deres innovative karakter i offentlige og kommercielle rum.Pilotaktionerne skal efter planen lanceres i starten af 2012 og vil fungere i tætsynergi med lignende aktioner, der lanceres af nogle medlemsstater for atmaksimere virkningen.Flere initiativer af relevans for støtteteknologiindustrien (herunderfaststofbelysning), som ventes lanceret i 2011 - 2013. Som eksempler kannævnes:. Horisont 2020, det nye rammeprogram for forskning og innovation(se nedenfor), den nye samhørighedspolitik for perioden 2014 - 200 (senedenfor), ændringen af reglerne for statsstøtte, etableringen af nye finansielleinstrumenter til støtte for centrale støtteteknologier og etableringen af enordning til overvågning af fremskridt i implementeringen af centralestøtteteknologier.I de sidste to år af RP7 vil NMP- og IKT-temaerne fortsat finansiere forskningog udvikling inden for nye belysningskilder og -systemer samt inden for nyematerialer til erstatning af knappe råmaterialer såsom lysstoffer82eller indenfor fulde trefarvede hvide LED-lamper. Der vil også være særligt fokus påstandardisering og forskning vedrørende levetid, bortskaffelse oggenanvendelighed for organisk belysning.I det sidste år af RP7 IKT-temaet kan der indføres en målrettet aktion for småog mellemstore virksomheder med henblik på at støtte innovationsaktiviteter i
–
–
–
–
78798081
82
http://ec.europa.eu/information_society/activities/ict_psphttp://ec.europa.eu/regional_policy/themes/research/index_en.htmF.eks. Baden-Württemberg og Sachsen i Tyskland, Rhône-Alperne i Frankrig, Oulu i FinlandF.eks. håndtering af eksisterende sikkerheds- og interfacemangler, metoder til måling af ydeevne oglevetid for faststofbelysningsprodukter og -systemer, kommunikation mellem enkeltståendefaststofbelysningsprodukter og -systemer indbyrdes og med andre energisystemerIoverensstemmelsemedKOM(2008)699ogKOM(2011)25,http://ec.europa.eu/enterprise/policies/raw-materials/index_da.htm
DA
18
DA
disse virksomheder (herunder små og mellemstore belysningsvirksomheder) oglette deres adgang til ny viden og fremstillingskapacitet.–Med Horisont 2020 foreslås en trinvis ændring af Europas forsknings- oginnovationsindsats inden for fotonik i almindelighed og faststofbelysning isærdeleshed. I følge Horisont 2020 skal Kommissionen overveje at støtteetableringen af et offentligt-privat partnerskab (OPP) inden for fotonik. Etsådant OPP vil klart fokusere på hele forsknings- og innovationskæden framaterialer til pilotaktioner. Kommissionen opfordrer berørte parter påfaststofbelysningsområdet til at deltage i udarbejdelsen af OPP'ets hovedfokusog strategiske mål, dets ledelsesstruktur og rolle og de deltagende partersansvarsområder samt det erhvervsmæssige fokus og overvågningen af detseffekt via relevante indikatorer.I investeringsprioriteringerne i den nye samhørighedspolitik (2014-2020)foreslår Kommissionen, at der indføres centrale støtteteknologier (herunderfaststofbelysning) som led i regionale intelligente specialiseringsstrategier83.Det vil indbefatte mekanismer, der kan anvendes af de europæiske regioner tilfor centrale støtteteknologier at understøtte teknologisk og anvendt forskning,pilotprojekter, tidlig produktvalidering og storstilede demonstrationsaktionersamt avanceret fremstillingskapacitet.
–
Spørgsmål:(8)Hvilke foranstaltninger kan, ud over ovennævnte, yderligere støtte forskningog innovation og forstærke faststofbelysningsværdikæden i Europa?
Belysningsindustriens synspunktFor at imødegå ovennævnte udfordringer og mangler, især overgangen til en samlettilgang til værdikæden, må hele den europæiske faststofbelysningsindustri ogsåskride til handling. Industrien opfordres især til:–at lancere sine egne erhvervsinitiativer, der udvider det nuværendeanvendelsesområde og eksisterende forretningsalliancer; den bør især tilstræbeat skabe win-win-samarbejdsplatforme både i værdikæden for konventionelbelysning(herunderettætteresamarbejdemellemstorebelysningsvirksomheder og små og mellemstore virksomheder) og i denudvidede værdikædeat modsvare offentlig støtte til et fotonik-OPP i følge "Horisont 2020" med enindsats for at investere i Europa, herunder investering i fremstilling affaststofbelysningat arbejde sammen med forbrugerne om at udvikle nye funktionaliteter forbelysning, som kan fremme hurtigere indførelse og påvirke folks velbefindendeat arbejde sammen med de europæiske standardorganisationer om at besvareåbne spørgsmål i forbindelse med standardisering af faststofbelysning,
–
––
83
KOM (2011) 614 og KOM (2011) 615 endelig
DA
19
DA
herunder sikkerhedsproblemer, miljømæssige aspekter og procedurer ogalmindelige metoder til måling af faststofbelysningsprodukters og -systemersydeevne––at involvere sig yderligere i vurderingen af faststofbelysningsprodukters fuldelivscyklusindvirkningat bruge alle eksisterende mekanismer til lancering af erhvervsfaglig oglivslang læring og uddannelse af elinstallatører og forhandlere og andre fagfolkog offentlige brugere samt at arbejde hen mod en ændring af universiteternespensum inden for belysningsteknologier.
Spørgsmål:(9)Hvilke andre tiltag kan industrien iværksætte for at styrke en bæredygtigfremstillingskapacitet for faststofbelysning i Europa?
(10) Hvilke yderligere tiltag kan styrke samarbejdet i værdikæden, især medarkitekter og belysningsdesignere, elinstallatører og med bygge-oganlægssektoren? Hvilken rolle bør medlemsstaterne og EU spille irealiseringen heraf?(11) Er der mangler i standardiseringen i dag, som besværliggør innovation ogindførelse af faststofbelysning? I bekræftende fald, hvor findes disse mangler,og hvordan kan de håndteres?(12) Hvilke tiltag bør medlemsstaterne og industrien gennemføre for at støtteuddannelse, erhvervsfaglig og livslang læring og uddannelse i faststofbelysningog for at håndtere tilpasningen af uddannelsespensum, så det omfatter deseneste belysningsteknologier?Yderligere samarbejde om EU's tilgang til faststofbelysning–En tættere koordinering af indsatsen på området mellem Kommissionen ogrepræsentanterfrafaststofbelysningsindustrienogdenudvidedefaststofbelysningsværdikæde ville være en fordel. Kommissionen opfordrerderfor de repræsentative berørte parter inden for faststofbelysning til at arbejdetæt sammen med Kommissionen for regelmæssigt at vurdere de fremskridt, derer opnået, og foreslå lancering af nye tiltag for at nå de ambitiøse mål, der eropstillet i denne grønbog.
4.
OFFENTLIG DEBAT OG YDERLIGERE SKRIDTKommissionen mener, at de initiativer, problemstillinger og spørgsmål, der er nævntovenfor, er de vigtigste aspekter, som skal overvejes i lyset af det politiske mål om atfremskynde indførelsen af faststofbelysning af høj kvalitet.Medlemsstaterne, Parlamentet og andre lande opfordres til at indlede en debat herommed de berørte parter. Til at fremme debatten om disse spørgsmål vil der væremange forskellige medier til rådighed, blandt andet et netsted for den åbne høring:http://ec.europa.eu/information_society/digital-agenda/actions/ssl-
DA
20
DA
consultation/index_en.htmKommissionen opfordrer alle berørte parter til at sende deres indlæg inden den29.februar 2012.Indlæggene behøver ikke at omfatte alle spørgsmål, der er stillet idenne grønbog. De kan være begrænset til spørgsmål af særlig interesse for Dem.Angiv venligst tydeligt de spørgsmål, Deres indlæg drejer sig om.Modtagne indlæg bliver sammen med indlæggets ophavsmand offentliggjort påinternettet, medmindre ophavsmanden anmoder om, at dette ikke sker. Det er vigtigtat læse den særlige fortrolighedserklæring, der er vedhæftet denne grønbog, elleroplysninger om, hvordan Deres personlige data og indlæg behandles.Resultaterne af den åbne høring offentliggøres på internettet. De vil indgå iovervejelsen af, hvorvidt det er nødvendigt, at Kommissionen træffer nyeforanstaltninger fremover.
DA
21
DA
