Torsdag den 29. september havde TV-programmet Operation X fokus på E.ON-koncernen og densvarmeforsyningsselskaber. Baggrunden var den, at E.ON ligger helt i top med sine varmepriser.Ifølge Energitilsynets seneste oversigt over varmepriser for hele landet tegner E.ON sig for dendyreste varmeregning på 39.955 kr. for et standardhus på 130 m2. Den laveste varmeregning på7.333 kr. for samme hus tegner Ishøj Varmeværk sig for.

Hvad er årsagen?

Det er den ganske enkle, at E.ON's fornemste opgave som et privat selskab er at tjene penge.Det skulle varmeforsyningsloven ellers kunne forhindre, fordi der ikke hos forbrugerne må opkræ-ves mere end det, der dækker varmeforsyningernes nødvendige omkostninger.Varmevirksomhederne skal være non-profit virksomheder.

Hvordan kan der så tjenes penge?

Operation X viste med al tydelighed, hvor let det kan lade sig gøre at omgå de bestemmelser i var-meforsyningsloven, der oprindeligt var tænkt som en garanti for, at forbrugerne ikke kommer til atbetale mere for varmen, end hvad det koster at fremstille og distribuere den. Det såkaldte hvile-i-sig-selv princip.Varmen fremstilles af E.ON Produktion A/S, og distributionen foretages af E.ON Varme ApS, derbegge er datterselskaber af E.ON Danmark A/S. Men ingen af de to datterselskaber har ansatte, idetdet er moderselskabet, der forestår al administration, reparations- og vedligeholdelsesarbejde forproduktion og distribution. Alle medarbejdere er derfor ansat i E.ON Danmark A/S, der så pågrundlag af koncerninterne aftaler fakturerer alle ydelser til datterselskaberne til priser, som moder-selskabet bestemmer. I en af sine redegørelser til Energitilsynet lægger E.ON da heller ikke skjul på,at der er lagt fortjeneste på ydelserne. Bl.a. har E.ON siden 2005, hvor det generelle renteniveau el-lers har været ekstremt lavt, lånt penge af sig selv til en rente på 6,5 %. Derfor bliver omkostnings-niveauet ekstremt højt, sammenlignet med andre varmeforsyningsselskaber af tilsvarende størrelse,således som det også blev vist i Operation X.Datterselskaberne indregner nemlig ydelsesomkostningerne i forbrugernes varmepriser, så udgifterog indtægter balancerer. Varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv princip er overholdt, mens profittener kanaliseret ind i moderselskabet, således som det også blev vist i Operation X.Men det stopper ikke her. Omkostningsniveauet har igennem årene været sat så højt, at det - tiltrods for at E.ON har landets højeste varmepriser – samtidig er lykkedes E.ON's varmeforsyningogså at oparbejde et underskud, således at varmeforsyningen fremstår som ”nødlidende”.Vi er vidende om, at der har været kræfter i gang for at få dannet nogle puljer for ”nødlidende vær-ker”, der skulle afhjælpe dette problem. Men uanset hvad E.ON påstår, så er E.ON ikke ”nødliden-de”, og det burde deres værker heller ikke være. Fik E.ON del i en sådan en pulje, ville det kommeE.ON-koncernen til gode, ikke forbrugerne.Det er grotesk, at E.ON's varmekunder må tåle disse manipulationer. Især når det tages i betragt-ning, at en så stor koncern som E.ON i modsætning til mindre varmeforsyningsvirksomheder i kraft

af sine muligheder for stordriftsfordele skulle have alle betingelser for at kunne servicere sine kun-der med konkurrencedygtige priser. Det viser kun alt for klart, at varmeforsyningsloven, der skullebeskytte forbrugerne, i stedet kan bruges til at leverandøren kan berige sig selv.I juni 2009 skrev Energitilsynet på sin hjemmeside, at ”Beslutningerne fra Energitilsynet betyder, atE.ON fremadrettet skal sænke sine priser og ændre sine leveringsbetingelser.” Men priserne stigerstadig. Vi har mange gange siden da henvendt os til Energitilsynet om denne fortsatte himmelflugtaf E.ON's varmepriser og det stadigt stigende underskud, som E.ON mener, vi forbrugere skal beta-le over varmepriserne. Men Energitilsynet mener ikke, vi forbrugere kan anses for at være part isagen, ligesom man med henvisning til undtagelsesreglerne i offentlighedsloven forholder os de op-lysninger om E.ON's regnskabstal, der skulle gøre det muligt for os forbrugere at gennemskue om-kostningsniveauet.E.ON's varmekunder har således gennem flere år søgt at råbe såvel politikere som myndigheder op.Det har ganske vist også resulteret i en ændring af varmeforsyningsloven i 2010, der skulle skabemere gennemsigtighed i de regnskaber, der ligger til grund for varmepriserne. Desværre har Energi-tilsynet måttet erkende, at lovændringen ikke har været tilstrækkelig. Det er stadig ikke muligt forEnergitilsynet at føre kontrol med, hvilke omkostninger der viderefaktureres af moderselskabet tilfjernvarmeforsyningen. Det konkluderer konsulentfirmaet Grant Thornton i en af Energitilsynet be-stilt undersøgelse af E.ON-koncernens interne fakturering.Den gennemsigtighed, det var meningen, lovændringen skulle give mulighed for, gælder – som detfremgår – i øvrigt ikke for forbrugerne. Vi har absolut ingen adgang til at kigge E.ON i kortene, ogdermed heller ingen mulighed for at dokumentere den begrundede mistanke vi har om E.ON's mis-brug af varmeforsyningsloven, til trods for de vidtrækkende konsekvenser det har for den enkelteforbruger. Som E.ON-kunde er man nærmest stavnsbundet på grund af E.ON's monopolstilling.Mange E.ON-kunder har ikke mulighed for at træde ud, fordi de er bundet af en tilslutningspligt.Andre må droppe sådanne overvejelser, fordi E.ON udover et opsigelsesvarsel på minimum 18 må-neder ved udtræden også kræver udtrædelsesgodtgørelser i størrelsesordenen 70-120.000 kr. E.ON-kunden må derfor erkende det paradoks, at hans hus på den ene side er usælgeligt, på den andenside at han heller ikke har råd til at bo i det.

Hvad kan der gøres?

Forbrugerne er magtesløse over for en så vældig koncern som E.ON, der tilsyneladende er i stand tilat skaffe sig tilstrækkelig beskyttelse til ikke at blive kigget for nøje i kortene. Vi må afmægtigt setil, at det er muligt for E.ON med varmeforsyningsloven i hånden at drive en lukrativ og ”no-risk”forretning, der finansieres af forbrugernes varmeregninger.Det er ikke rimeligt, at man som forbruger ikke har mulighed for at efterkontrollere korrektheden afden utåleligt store regning, som E.ON's varmeforsyning præsenterer forbrugeren for.Det er vort håb, at påvisningen i Operation X af E.ON's urimelige varmepriser vil give anledning tilen større lydhørhed over for disse problemer og føre til overvejelser i regeringen om, hvad der kanog bør gøres for, at der også skabes gennemsigtighed i regnskaberne for forbrugerne.Så vidt vi er orienteret, er det energipolitisk hensigten, at en stor del af individuel naturgasfyring skalerstattes med fjernvarme. En af de forudsætninger denne beslutning hviler på, er, at varmeforsyninger-ne er non-profit virksomheder. Private varmeforsyninger, som eksempelvis E.ON, burde derfor ikkevære omfattet af varmeforsyningsloven. Det harmonerer nu engang ikke med varmeforsyningsloven, aten varmeforsyning drives af en privat virksomhed, hvis formål det er at tjene penge på driften.Det giver varmeforsyningslovens § 2, stk. 4, imidlertid mulighed for at ændre. § 2, stk. 4, siger, at øko-

nomi- og erhvervsministeren (nu energiministeren) kan fastsætte regler om, at visse former for kol-lektive varmeforsyningsanlæg ikke skal være omfattet af loven. En beslutning om at private varmefors-yningsvirksomheder ikke er omfattet af varmeforsyningsloven, kræver således ikke engang en lovæn-dring. Hvis E.ON ikke var omfattet af varmeforsyningsloven, og kunderne dermed frit kunne træde udog ind, ville det betyde, at E.ON måtte drive sine varmevirksomheder i reel konkurrence med andreopvarmningsformer og dermed være tvunget til at sætte sine priser ned til et konkurrencedygtigt ni-veau.Varmeforsyningsloven er i sin art en god lov, baseret på forbrugerejede eller kommunalt ejede fjern-varmeværker. Koncerner som E.ON hører derfor ikke hjemme i en sektor, reguleret af en lov fornon-profit virksomheder.Vi håber, at du vil tage denne henvendelse med i dine overvejelser om, hvordan der politisk kan sættesind til hjælp for de forbrugere af fjernvarme, der bliver groft udnyttet af et kommercielt foretagende.De svar vi har fået på tidligere henvendelser til den forrige energiminister har desværre været megetutilfredsstillende. Henvendelserne blev videresendt til Energistyrelsen, hvor svarene var, at Energitilsy-net er i gang med en undersøgelse, som styrelsen vil følge, men ikke kan blande sig i. Desuden har deændringer af varmeforsyningsloven der skete i 2010 hverken ført til større gennemsigtighed eller la-vere priser, men kun til yderligere at trække Energitilsynets undersøgelse i langdrag.Nu da du er blevet energiminister, håber vi på en mere konstruktiv behandling. Vi forbrugere kan ikkeklare den utålelige situation ret meget længere. Vi forventer derfor, at der hurtigst muligt findes enpolitisk løsning, således som også både Ole Hækkerup og Margrethe Vestager i interviewene medOperation X gav udtryk for, måtte ske.Vi skal i øvrigt henvise til hjemmesidernehttp://sflinfo.dk,http://www.terslev.info/der givermange informationer, ligesom vi gerne står til rådighed med flere oplysninger.Den 5. oktober 2011 på vegne af utilfredse E.ON-kunder i Slagslunde, Ørslev-Terslev, Skævinge ogAnnebergparkenMarie Louise AllerslevEgetoften 7, Slagslunde3660 StenløseTlf. 4818 3884E-mail.[email protected]Øvrige kontaktpersoner:Kim Hendry, Skævinge Fjernvarmelaug[email protected]Kåre Christensen, Ørslev-Terslev[email protected]Ivan Magnussen, E/F Fjordhus[email protected]Per Jørn Olsen, E/F Fjordparken[email protected]

Åbent brev til klima- og energi- og bygningsminister Martin Lidegaard

Hvad er årsagen?

Hvordan kan der så tjenes penge?

Hvad kan der gøres?