Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12
KEB Alm.del Bilag 108
Offentligt
DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGIBaggrundsnotat - udarbejdet november 2011
1
Fakta om aktørerne:
HedeDanmark a/ser Danmarks største selskab inden for udvikling og levering afserviceydelser til skove, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne.HedeDanmark har ca. 1.000 medarbejdere i Danmark og internationalt og havde i 2010en omsætning på 1,2 mia. kroner opnået gennem samhandel med kunder ogleverandører i mere end 40 lande. HedeDanmark er Danmarks største leverandør afbiomasse fra skov til danske kraftværker og varmeværker.Læs mere på www.hededanmark.dk
De Danske Skovdyrkerforeningerer koordinerende organ for 7 lokale, selvstændigeskovdyrkerforeninger, der repræsenterer ca. en tredjedel af Danmarks skovejeresvarende til op mod 6.000 medlemmer. Foreningerne er tilsammen involveret i driften af75.000 ha skov. Herudover samarbejder De Danske Skovdyrkerforeninger med bådekommunale og private virksomheder om pasning af grønne arealer.Læs mere på www.skovdyrkerne.dk
Dansk Skovforeninger brancheorganisation for en række private og offentlige skovejereog herunder privatpersoner, selskaber, fonde og kommuner. Desuden er en rækkepersoner, virksomheder og organisationer, der ikke ejer skov, medlemmer.Dansk Skovforening arbejder for at fremme danske skov- og naturejereserhvervsmæssige og faglige interesser og ejernes mulighed for at bevare og udviklenaturværdier.Læs mere påwww.skovforeningen.dk
2
IndholdIntroduktion ................................................................................................................................................................4Stort uudnyttet potentiale for bæredygtig dyrkning af biomasse .............................................................................5Danske skove kan fordoble produktionen af træ til bæredygtig energi ................................................................5Skovenes nuværende skovdyrkningsmodel udnytter ikke potentialet fuldt ud ....................................................5En ny skovdyrkningsmodel kan øge leverancerne af energitræ ............................................................................7Hvorfor går skovejerne ikke bare i gang? ...............................................................................................................9Hvad bliver effekterne? ............................................................................................................................................10Bæredygtig biomasseproduktion .........................................................................................................................10Betydning for klimaet ...........................................................................................................................................10Betydning for forsyningssikkerhed og fleksibilitet ...............................................................................................11Betydning for natur og miljø ................................................................................................................................11Økonomi og erhverv .............................................................................................................................................11Anbefalinger .............................................................................................................................................................121. Udarbejdelse af dansk biomasseplan ...............................................................................................................122. Gennemføre forslag om konjunkturudligningsordning ....................................................................................12En række mulige virkemidler ................................................................................................................................13Virkemidler i de private skove ..........................................................................................................................13Virkemidler ved skovrejsning ...........................................................................................................................13Kontaktinformation ..................................................................................................................................................13
3
IntroduktionDanske skove kan fordoble produktionen af træ til energiDe danske skove har et stort potentiale for at dyrke bæredygtig biomasse, der kan bidrage tilomstillingen af Danmark til et samfund fri af fossile brændsler.På den baggrund nedsatte dansk skovbrug i 2010 en arbejdsgruppe med det formål at undersøgemulighederne for at øge produktion og afsætning af træ til energi.Gruppen har repræsentanter fra Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningerne, HedeDanmark ogKøbenhavns Universitet, Skov & Landskab. Endvidere deltager Naturstyrelsen som observatør.Gruppen overvejer i øjeblikket, om den skal anbefale skovbrugserhvervet at påbegynde en egentligdyrkning af træ til energi. En sådan anbefaling vil dog kræve konkret politisk opbakning og handling.På det seneste er Danmarks Naturfredningsforening også inddraget i arbejdet. DanmarksNaturfredningsforening mener, at forslaget til at øge produktionen af træ til energi ved at plante fleretræer pr. areal i form af hjælpetræer er fornuftigt og kan gennemføres uden negative effekter påskovens øvrige værdier. Danmarks Naturfredningsforening mener dog overordnet set, at arbejdet medat sikre og udvikle skovenes vigtigste områder for den biologiske mangfoldighed er mere presserende.Det danske samfund vil kunne opnå store gevinster ved at fremme en målrettet dyrkning af biomasse iskovene. Først og fremmest vil der være tale om en betydelig vedvarende energikilde med storforsyningssikkerhed, idet Danmark selv kontrollerer ressourcerne. Desuden vil biomasseproduktionenkunne øges markant, og det vil kunne ske på bæredygtige vilkår uden negative konsekvenser formulighederne for at drive et flersidigt skovbrug, hvor der tages hensyn til naturværdier,publikumsinteresser og træproduktion.For skovbruget vil det give mulighed for at fastholde en markedsandel i et voksende marked forbrændselsflis.Sammenlignet med andre energiafgrøder er produktionstiden imidlertid lang, så det haster med at øgepotentialet, hvis vi i Danmark vil være med i de kommende års vækst i markedet. Sagt mere jordnært:Hvis vi skal høste mere biomasse i skovene om 15 år, så skal træerne plantes nu.Dette notat beskriver, hvordan opgaven praktisk kan gribes an. Effekterne af initiativet beskrives bredt,og samtidig giver vi nogle få, konkrete anbefalinger til, hvad Folketinget og regeringen kan gøre, for atDanmark på sigt kan få udbytte af et stort, uudnyttet potentiale for bæredygtig biomasse fra de danskeskove.
4
Stort uudnyttet potentiale for bæredygtig dyrkning afbiomasseDanske skove kan fordoble produktionen af træ til bæredygtig energiDe danske skove har potentiale til mere end en fordobling af produktionen af træ til bæredygtig energi.Københavns Universitet, Skov & Landskab har på grundlag af beregninger udarbejdet for SkovpolitiskUdvalg vurderet, at man med enkle og velkendte dyrkningsmetoder kan øge tilvæksten og dermedhugstpotentialet for træ til energi fra ca. 11 PJ i dag til ca. 26-33 PJ om året i 2050. Det anførte spænddækker over forskellige prisrelationer mellem træ til industri og træ til energi.Potentialet er baseret på ændrede dyrkningsprincipper både i nye skovbevoksninger i de eksisterendeskove samt på ændrede dyrkningsprincipper ved skovrejsning.Gennemføres en plan om at udnytte potentialet, vil forøgelsen i produktionen af biomasse fra skovenekunne mærkes allerede omkring år 2020.
Skovenes nuværende skovdyrkningsmodel udnytter ikke potentialet fuldt udSkovenes aktuelle skovdyrkningsmodel bevirker, at produktionspotentialet ikke udnyttes fuldt ud i deførste 20 år af bevoksningernes liv. I praksis indebærer det, at den årlige forøgelse af træbiomassen(vedmassetilvæksten) ikke er optimal på 20-25 % af skovenes areal.Et skovbrug er baseret på, at afsætningen af træ til savværkerne bærer økonomien. Kun savværkernebetaler en pris, der kan yde et bidrag af betydning til at dække skovenes omkostninger til etablering afnye bevoksninger og til skovejendommens fællesomkostninger.De træer, der ikke har plads i bevoksningen til at udvikle sig til en dimension, som et savværk kanudnytte, sælges som en art biprodukt til papir- og pladeindustrien eller som energitræ (flis). Træernetyndes ud af bevoksningerne af hensyn til de træer, der senere kan sælges som tømmer. Hidtil harsalget af træer, der ikke havde nået tømmerstørrelse, i bedste fald kunnet dækkehugstomkostningerne, men det har ikke kunnet betale sig at plante for senere at sælge træerne tilpapirindustrien e.l.Et af de vigtigste fokusområder i skovbruget har derfor gennem mange år været at nedbringeomkostningerne til etablering af nye bevoksninger, bl.a. ved at reducere antallet af planter. Omkring1960 var det normalt at plante omkring 6.000 planter i en nåletræsbevoksning. I dag planter mantypisk det halve. I løvtræbevoksninger er plantetallet normalt højere, men udviklingstendensen er densamme.Det lave antal planter er godt for skovbrugets likviditet, og da indtægten ved traditionelt skovbrugfalder langt ude i fremtiden (40-140 år) og er helt uforudsigelig, er det fornuftigt at minimere anlægs-5
omkostningen. I flere europæiske lande er det da også kutyme at plante endnu færre planter end iDanmark.Ulempen ved denne produktionsstrategi er, at det lave plantetal og andre spareforanstaltningerindebærer en øget risiko for, at skovplantningen mislykkes. Der må så startes forfra og tilmed på etlangt vanskeligere grundlag, fordi konkurrerende vegetation har etableret sig. Kemisk ukrudts-bekæmpelse kan i disse tilfælde komme på tale.Billedet er fra en skovplantning. Alder:ca. 1 år fra plantning. Det blivendetræ (bøgen i rød oval) er skadet afnattefrost, mens hjælpetræet (birk) ibaggrunden er i frodig vækst.Afstanden mellem hjælpetræet ogbøgen er for stor til at give bøgentilstrækkelig beskyttelse, og den vilsandsynligvis ikke overleve.Med skovens nyeskovdyrkningsmodel, hvornyplantninger indeholder et højt antalhjælpetræer, falder risikoenbetydeligt, for at skovplantningenmislykkes, og samtidig producererarealet større mængder træ til energi.
6
En ny skovdyrkningsmodel kan øge leverancerne af energitræSelv om flis er et biprodukt, har salg af brændselsflis allerede meget stor betydning for dansk skovbrug.Udviklingen af rationelle høstprocesser har gjort det muligt, at der nu ofte opnås et beskedent positivtdækningsbidrag på udtyndinger, der nødvendigvis skal gennemføres, og som tidligere var forbundetmed omkostninger.Det årlige salg af brændselsflis andrager over 1million m3eller 43 % af den samlede hugst (2009).Dansk skovbrug har i højere grad end andre landesskovbrug taget den nye afsætningsmulighed til sig.De rationelle høstmetoder på flis og de allerseneste års stigende priser bringer det nu indenfor økonomisk rækkevidde at opbygge en nyskovdyrkningsmodel, der vil gøre det muligt for dedanske skove at fordoble leverancerne afenergitræ. Skovdyrkningsmodellen er baseret på,at skovejerne begynder at udnytte de første 20 åraf bevoksningernes levetid til en målrettetdyrkning af træ til energi.Det vil kunne ske, ved at skovejeren øger antalletaf hjælpetræer i de nyetablerede bevoksninger. Endel af bestandstræerne erstattes medhjælpetræer, og samtidig øges plantetæthedenved bl.a. at plante hjælpetræer, hvor dekommende kørespor skal forløbe.Hjælpetræerne har den egenskab, at de vokserhurtigt i de første 20-30 år efter plantning, mensbestandstræerne først begynder at få fart påvæksten efter 20-30 år.Efter ca. 10-20 år skal skovejeren begynde attynde ud i hjælpetræerne for at give plads tilfortsat vækst hos bestandstræerne. Detudtyndede træ kan udnyttes som eksempelvistræflis til energiproduktion.Et øget antal træer i den nyetableredeskovbevoksning koster skovejeren en ekstra
Hvad er hjælpetræer ogbestandstræer?I det naturlige skovøkosystem kalder manhjælpetræerne forpionertræer.Deresspeciale er at erobre/generobre åbnearealer. De klarer sig godt i konkurrencemed græsserne i etableringsfasen og vokserfra starten meget hurtigt. Efter få årovertager de arealet og skygger græssetihjel. På de mest udprægedepionertræarter går væksten meget tidligt istå, og bevoksningen bliver gradvis merelysåben. Bestandstræerne begynder nu atså sig ind under pionererne, vokserigennem deres krone-tag og overtagerscenen.Bestandstræernekan klare sig i – og giverselv – stærk skygge. De første år af træetslevetid er væksten relativ langsom, og dennår først sit maksimale niveau, når træet er30-40 år gammelt. Bestandstræerne opnårstor højde (kan løfte løvet op i lyset) og kanblive gamle. Det er derfor bestandstræerne,der er det primære grundlag for produktionaf råvarer til savværkerne. De udprægedebestandstræer har svært ved at etablere sigpå åbne arealer.Det nye skovdyrkningssystem er baseret påat optimere produktion og dyrknings-sikkerhed ved i højere grad at udnytte de togrundtypers stærke sider.Skovbrugerne kender samspillet ogudnytter det, men speeder processen opved at plante både pionertræer ogbestandstræer samtidig.7
investering i forhold til i dag. Til gengæld får skovejeren en større sikkerhed for, at den nyetableredeskovbevoksning får en god start, fordi et større antal hjælpetræer beskytter bestandstræerne bedre.Risikoen for at stå med en beplantning, der ikke er lykkedes, men må laves om, er således blevetmindre.Den øgede brug af hurtigtvoksende hjælpetræer indebærer imidlertid også en risiko. Hvishjælpetræerne først er plantet, såskalde udtyndes inden for ca. 10-20 år. Såfremt afsætningen forbrændselsflis på det tidspunkt er forringet eller faldet bort, kan det medføre meget betydeligeomkostninger for skovejeren. Fjernes hjælpetræerne ikke, ødelægges bestandstræerne, som fortsatforventes at levere den væsentligste del af dækningsbidraget til skoven.Tilvækst for japansk lærk og gran20
Årlig løbende tilvækst18
M3stammemasse
16
14
LærkGran
12
10
8151719212325272931333537394143454749
AlderFiguren viser, hvordan pionertræarten (hjælpetræet), japansk lærk, har en høj biomasseproduktion(vedmassetilvækst), mens bevoksningen har en ung alder. Denne vedmassetilvækst kan udnyttes til atfrembringe betydelige mængder biomasse til en vedvarende energiproduktion i Danmark. Efter ca. 20år begynder pionertræernes vedmassetilvækst at falde, og efter ca. 25 år har bestandstræerne (gran)en højere vedmassetilvækst end pionertræerne. Et tilsvarende billede tegner sig for løvtræbevoksninger.
8
Nuværende skovdyrkningsmodelUng bevoksning med få hjælpetræerBevoksningen efter 20 årHjælpetræerne høstes til energi
Den nye skovdyrkningsmodelUng bevoksning med mange hjælpetræerBevoksningen efter 20 årStor vedmasse høstes til energi
Den nye skovdyrkningsmodel giver en forøgelse af den samlede vedmasseproduktion i skovene.Københavns Universitet, Skov & Landskab har beregnet, at man med velkendte dyrkningsmetoder kan øge mængden af trætil energi fra ca. 11 PJ i dag til ca. 26-33 PJ om året i 2050 uden at reducere udbuddet af råvarer til træindustrien ellerbegrænse mulighederne for at bevare og udvikle skovenes biodiversitet.
Beregningerne af potentialet fra Københavns Universitet, Skov & Landskab forudsætter, at metodenmed at øge antallet af hjælpetræer anvendes ved skovrejsning (1.900 ha/år) samt på 50 % af det areal,hvor der etableres nye bevoksninger i skovene hvert år. Forudsætningerne tager således højde for, atdele af skovarealet forynges ved selvforyngelse, samt at ikke alle skovejere kan motiveres til at brugemodellen. Skov & Landskab har kalkuleret med poppel som hjælpetræer (625 planter/ha), og attræerne høstes over en 20-årig periode.
Hvorfor går skovejerne ikke bare i gang?Hvilken udbredelse, skovdyrkningsmodellen vil få i praksis, afhænger helt af, i hvor høj grad de privateskovejere følger forslaget. Særligt to forhold vil blive afgørende for ejernes beslutning:1. Usikkerheden om pris og afsætningsmulighed, når hjælpetræerne skal fjernes.2. Likviditeten på plantetidspunktet.Derfor står og falder skovejerens beslutning om at investere i et større antal hjælpetræer med, om haneller hun forventer et positivt dækningsbidrag på salget af træflisen fra hjælpetræerne om 10-20 år. Erdette tilfældet, vil muligheden for en større sikkerhed i etableringen af bevoksningen tiltale mangeskovejere.
9
Hvad bliver effekterne?Bæredygtig biomasseproduktionEt af de væsentlige spørgsmål i den aktuelle energiplanlægning handler om, at biomasse med storsandsynlighed bliver en eftertragtet ressource, og at det bliver vigtigt at producere biomasse påbæredygtige betingelser, så vi ikke overbelaster natur og miljø i bestræbelserne på at løseklimaproblemet.Den fremlagte model indebærer bæredygtig produktion af biomasse. Sammenlignet med andre typeraf biomasseafgrøder kan skovene vokse på alle typer jord. Det vil sige, at de bedste jorder kananvendes til fødevareproduktion med denne model.Som energikilde betragtet er træer blandt de mest effektive planter til at udnytte fotosyntesen, ogdermed sker der en høj biomasseproduktion pr. ha.Transportmæssigt og forbrændingsteknisk er træ desuden det bedste biobrændsel, da det har denhøjeste massefylde, mest lignin og mindst salt. Det er derfor efterspurgt af kraftværkerne.Lokal produktion – tæt på den danske forbruger – medvirker til et usædvanligt lavt forbrug af energi iforsyningskæden og dermed en meget lav miljøbelastning.
Betydning for klimaetModellen vil medføre, at skovene først bidrager til at absorbere flere drivhusgasser på grund af dentotale øgning af biomassen, og derefter fortrænges fossilt brændsel, når biomassen udnyttes til energi.Ifølge beregninger fra Københavns Universitet, Skov & Landskab vil kulstofpuljen i skovene blive øgetfra 108 mio. ton i 2010 til 128 mio. ton i 2050. Puljen af CO2vil blive øget fra i dag 396 mio. ton til 470mio. ton i år 2050.Samtidig vil en forøgelse af leverancerne af vedvarende energi fra 11 PJ til 26 PJ betyde, at derfortrænges fossilt brændsel, hvilket medfører en reduktion i CO2-udledningerne.Det er en kompliceret sag at udregne den konkrete CO2-reduktionseffekt, men hvis man forenkletantager, at energiindholdet i flisen erstatter det tilsvarende energiindhold i naturgas eller kul, så får vifølgende regnestykke:Naturgas udleder 57 kg CO2pr. GJ (ifølge www.naturgasfakta.dk). Dermed vil en forøgelse på 14 PJ flismedføre en reduktion på ca. 790.000 ton CO2, hvis det er naturgas, der erstattes.Kul indeholder 95 kg CO2pr. GJ, og hvis samme mængde flis erstatter kul, vil det give en reduktion på1.300.000 ton CO2.
10
Betydning for forsyningssikkerhed og fleksibilitetDen nye model vil sikre Danmark en højere grad af både forsyningssikkerhed og fleksibilitet.Først og fremmest ligger forsyningssikkerheden i, at træet befinder sig på dansk grund, og at Danmarkderfor har fuld kontrol over ressourcerne.Både forsyningssikkerhed og fleksibilitet ligger desuden i, at træet kan høstes og anvendes til energi,når der er behov for det. Høsten af træet kan tilpasses sæsonvariationer hen over året, men også devariationer, der er i energibehov fra det ene år til det næste.
Betydning for natur og miljøEn skovdyrkningsmodel, der er baseret på en højere andel af hjælpetræer, vil kunne gennemføres,uden at mulighederne for at dyrke et flersidigt og publikumsvenligt skovbrug reduceres. Skovenesnaturværdier og rekreative værdier bevares. Den øgede biomasseproduktion vil udelukkende ske påarealer, der i forvejen er dedikeret til træproduktion. Modellen ændrer ikke ved skovejernesmuligheder for på sigt at styre udviklingen af deres skov hen imod en større anvendelse afselvforyngelser (hvor nye træer sår sig selv og vokser op under de gamle træer). Modellen omfatterikkeproduktion på eller tilplantning af arealer, der eksempelvis er henlagt som åbne naturarealer ellerurørt skov.Modellen vil ligeledes kunne gennemføres uden brug af gødning. Skovbrugets forbrug af sprøjtemidlerer generelt meget beskedent. Den nye produktionsmodel vil ikke indebære et forøget forbrug afsprøjtemidler, idet der er tale om en mere sikker start for de nye skovbeplantninger med mindreukrudt.
Økonomi og erhvervEn gennemførelse af planen vil betyde ca. 700 nye blivende jobs i og omkring den direkteforsyningskæde fra plante til levering af flis på kraftvarmeværket. Det vil bringe den samledebeskæftigelse på produktion og levering af flis fra skovene op på ca. 1.200 årsværk. Hertil kommer evt.en mer-beskæftigelse på kraftvarmeværket, afhængigt af hvilket brændsel de skifter fra.I opbygningsfasen vil der endvidere genereres 1.500-2.000 årsværk med fremstilling og installation afkedelanlæg mv. på værkerne inkl. nye bygninger og med fremstilling af produktionsudstyr tilskoventreprenørerne. Tallet er ekskl. fremstilling af materialer og maskinkomponenter (motorer,transmissioner, pumper, ventiler osv.). En betydelig del af fremstillingen vil foregå i Danmark.Størrelsen på tallet er naturligvis afhængig af, hvilken type og størrelse af anlæg flisen anvendes på.Der er god grund til at formode, at en øget hjemlig efterspørgsel på udstyr vil betyde et boost for dedanske eksportvirksomheder inden for branchen og således gavne eksporten.Endelig er det vigtigt at understrege, at planen ikke reducerer den allerede eksisterende produktion aftræ til savværkerne.
11
AnbefalingerDe danske skove kan levere større mængder vedvarende energi end i dag med en høj grad afforsyningssikkerhed. Det træ, der skal udnyttes til energi i perioden 2025-2040 skal imidlertid plantes iløbet af de kommende ca. 5-10 år. Så det haster med politisk handling.Knap 70 % af det danske skovareal ejes af private skovejere. Det er derfor afgørende at motivere demtil at søge mod den nye skovdyrkningsmodel og øge antallet af hjælpetræer i nyetableredeskovbeplantninger.Derfor vil vi anbefale, at politikerne på Christiansborg hurtigst muligt gør det klart for skovejerne, at dekan forvente, at der vil være en afsætning for træflisen, når hjælpetræerne skal tyndes ud. På denbaggrund har vi følgende anbefalinger:
1. Udarbejdelse af dansk biomasseplanUdarbejdelse af en dansk biomasseplan, hvori der sættes mål og rammer for energiproduktionen fra dedanske skovarealer, og som indeholder:Mål for øgningen af energi- og træproduktionen på eksisterende danske skovarealer.Konkrete mål for skovrejsningen i både privat og statsligt regi.Modelbeskrivelser til dansk skovbrug, der beskriver, hvordan man kan øge produktionen,samtidig med at man ikke forringer andre hensyn i skovdriften.Beskrivelse af konkrete områder, som ved øget forskningsindsats kan bidrage yderligere tiludviklingen af skovenes biomasseproduktion.Overblik over de lovgivningsmæssige rammer, som bør ændres for at opnå den ønskede effekt.Overblik over de tilskudsmæssige tiltag, som kan understøtte udviklingen.Klare politiske signaler til skovejerne om, at man både forventer og kræver, at de også bidragertil at gøre Danmark fri af fossile brændsler.Klare anvisninger til, hvor den danskproducerede biomasse fra skoven skal anvendes på kort,mellemlang og lang sigt.Klare anvisninger til en afgifts- og tilskudsstruktur i energisektoren, som understøtterafsætningen af dansk biomasse til de ønskede formål.
2. Gennemføre forslag om konjunkturudligningsordningVi anbefaler, ligesom Skovpolitisk Udvalg, at indføre en konjunkturudligningsordning, der sikrerstabilitet i skovdriften, og som sikrer, at eksempelvis hugst ikke sker af hensyn til likviditet ellerskattemæssige forhold. Udligningsordningen skal kunne bruges i både den almindelige drift og istormfaldssituationer, således at indtægter, der indsættes på en særlig skovkonto, først indgår i denskattepligtige indkomstopgørelse i det år, hvor pengene hæves på kontoen. Udligningen vil kunnestyrke skovejernes likviditetsmæssige muligheder for at investere i et øget plantetal ved etableringenaf nye bevoksninger i skovene.12
En række mulige virkemidlerHerudover anbefaler vi en række mulige virkemidler, der kan bruges til at stimulere produktionen afbiomasse i skovene:Virkemidler i de private skove
Genindfør tilskud til grønne driftsplaner, der hidtil har dannet et effektivt grundlag forskovcertificering og dermed dokumentation af bæredygtig træproduktion.Konsulentordning, der omfatter skovenergitjek og skovdyrkningsrådgivning.Målrettede tilskud til øget antal hjælpetræer ved etablering af nye bevoksninger.Virkemidler ved skovrejsning
Tillæg til skovrejsningstilskuddet, der motiverer til at plante skov med tidlig tynding tilenergiproduktion.
Kontaktinformation
Ebbe LeerKonsulentHedeDanmark a/sKlostermarken 12, 8800 ViborgTlf.:+45 20 45 39 19[email protected]
Marie-Louise BretnerForstfuldmægtigDansk SkovforeningAmalievej 20, 1875 Frederiksberg CTlf.:+45 33 24 42 66[email protected]
13
