KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 100: Talepapir fra samrådet den 1/12-11 om den danske regerings linje ved COP17, fra klima-, energi- og bygningsministeren

[Indledning]Den danske regering rejser til Sydafrika med enmålsætning om, at COP17 leverer fremdrift i deinternationale klimaforhandlinger. Hvad betyderdet? Ja, det betyder i korthed en balanceretaftalepakke, der hviler på tre ben:1) En proces i retning af en samlet klimaaftalemed reduktionsforpligtelser for både ilande ogulande;2) Håndtering af spørgsmålet om en andenforpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen;3) Implementering af den aftale, der blev indgåetpå COP16 i Cancun.Vi rejser til Durban som medlem af EU - ogihukommende, at vi fra nytår overtagerformandskabet i EU. Derfor vil vi fra dansk side iDurban være ekstra opmærksomme og gørehvad vi kan for at sikre fremdrift.1

Der er anlagt en dobbeltstrategi, der på den eneside sigter på "oppefra" at fastholde perspektivetom en juridisk bindende aftale, og samtidig"nedefra" gør København og Cancun-rammeværkets delelementer så operationelle,robuste og ambitiøse som muligt.Disse elementer har en selvstændig værdi sombidrag til konkret handling på kort sigt, samtidigmed at de leverer vigtige byggeklodser til eneventuel kommende samlet klimaaftale.Kyotoprotokollen har til gengæld det regelværk,som vi ønsker, at en ny aftale skal bygge ovenpå.

[1. Balancen mellem en samlet aftale vsKyotoprotokollen]Den centrale udfordring i Durban bliver at findebalancen mellem spørgsmålet om fremskridt iretning af en ny global aftale over for en nyforpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen.Det skyldes, at der blandt flere af de store aktørerikke er politisk vilje til at lande den storeforkromede aftale her og nu.Selv Sydafrika, der er værter forpartskonferencen, har meddelt, at det ikke bliver iår, at en ny samlet klimaaftale skal indgås. Til2

gengæld har sydafrikanerne signaleret, at manønsker konkrete skridt i den retning.Det vi kan håbe på er, at parterne i Durban kanenes om et konkret mandat til en handlingsplanfor at forhandle en juridisk bindende aftale. Menselve forhandlingsprocessen vil tage flere år, ogvedtagelsen af en mulig ny klimaaftale placeresaf de fleste tidsmæssigt tidligst i 2015 – dvs. efterafslutningen af det review af klimaindsatsen somblev aftalt i København og Cancun.I den transitionsfase vil både implementering i eteller andet omfang af Kyotoprotokollens regelsætsamt udbygning og udmøntning af Cancunaftalenfortsætte.

[2. Kyotoprotokollens fremtid]EU har med rådskonklusionerne fra den 10.oktober valgt at signalere åbenhed med hensyntil at indgå i en ny forpligtelsesperiode underKyotoprotokollen. Men under klar forudsætningaf, at der opnås en aftale om at forhandle ensamlet juridisk bindende ramme, hvor alle størreudledere har forpligtelser, herunder både aftaleom tidsplanen og principperne for en fremtidigaftale.Konkret arbejder Danmark i EU og med en rækkeaf de progressive ulande med såkaldte3

mellemoptioner, hvor der tages skridt i retning af enny forpligtelsesperiode i lyset af, hvor langt mankommer med rammen for en samlet aftale.Det kan man også udtrykke sådan: At jo længere vii EU vil gå i mod en ny forpligtelsesperiode underKyotoprotokollen, jo længere skal de andre landeudlederlande gå i retning af en ny robust aftale.Det vigtigste i den sammenhæng er at understrege,at vi ønsker en fortsættelse af det regelbaseredemultilaterale rammeværk, som Kyotoprotokollen erudtryk for. Her har vi langt hen ad vejen allerede deregler, som en fremtidig aftale bør bygge videre på.Samtidig er der dog også grund til at gøre det klart,at EU i dag kun står for ca. 11 % af de globaleudledninger. I 2020 vil det tal falde til under 8 %.Dermed vil en ny forpligtelsesperiode med kun EU -og måske Norge - ikke løse det globaleklimaproblem.[3. Operationalisering af Cancunaftalen]I denne geopolitiske virkelighed, er det helt centralt,at vi ikke glemmer de fremskridt, der blev aftalt iCancun for kun ét år siden, herunder oprettelse afinstitutioner som f.eks. Den Grønne Fond og reglerfor MRV.

Netop fraværet af det globale juridiske rammeværkgør, at der er behov for at kickstarte den globaleomstilling ad anden vej. Cancunaftalen leverer flereaf de nødvendige elementer hertil.Det er disse mindre, men kloge fremskridt iindretningen af nye klimamekanismer oginstrumenter, der kan sikre den globale omstillingpå kort sigt. Det er jo det, som er vigtigt: At vi fårhjulpet den globale omstilling i gang. Og her harFN-forhandlingerne en vigtig rolle – også på kortsigt.For vi arbejder imod tiden for at undgå de værstekonsekvenser af klimaforandringerne. WorldEnergy Outlook udgav for nyligt en rapport, derviser, at nuværende investeringer ienergiinfrastruktur er helt uholdbare. Uden etgrundlæggende kursskrifte i klima- ogenergipolitikken vil det fra 2017 være nødvendigt, atalle nye energiinvesteringer er karbonneutrale, hvisvi skal overholde 2-graders målsætningen.Derfor er Cancunaftalens små fremskridt vigtige.De nye klimamekanismer og instrumenter, somCancunaftalen blandt andet har leveret, vil gødejorden for en transparent reduktionsindsats på kortsigt og for en robust og ambitiøs samlet juridiskbindende aftale, når tiden er politisk moden.

Der er brug for fælles værktøjer for at kunne skabetransparens og sammenlignelighed mellemnationale tiltag og målsætninger. Det erforudsætningen for at kunne presse uambitiøselande til højere reduktioner og få vished for, atandre yder en reel indsats.(1) Det betyder, at vi for det første vil arbejde på,at Durban kan levere yderligere byggesten til enny international klimaarkitektur.Det gælder operationalisering af Den GrønneFond, hvor den såkaldte Transitional Committeehar udarbejdet et konkret forslag til fondensdesign. Danmark har siddet centralt placeret her,da nationalbankdirektør Per Callesen har haftsæde i komitéen.Vi har fra dansk side arbejdet intensivt for, atFondens midler skal fordeles efterresultatbaserede principper, så klimafinansieringtilført fonden anvendes effektivt og sikrerreduktioner af CO2 i ulande.Vi er derfor godt tilfredse med det endeligedesigndokument, der afspejler både danskeprioriteter og udgør et fornuftigt kompromismellem i- og ulande.Danmark vil arbejde for, at designdokumentetbliver vedtaget på COP17, så den konkrete6

operationalisering af Fonden kan påbegyndes i2012. Der vil dog fortsat være en rækkeudestående spørgsmål, som det er forhåbningen,at Parterne vil overlade til Den Grønne Fondsbestyrelse. Hvis ikke Parterne kan blive enige omdet, er der udsigt til komplicerede politiskeforhandlinger i Durban.Herudover arbejdes der hen imod etableringen afen ny teknologimekanisme. Forhåbningen er, atman i Durban kan blive enige om en rækkedetaljer i teknologimekanismens elementer, såmekanismen kan blive fuldt operationel i 2012.Endelig pågår der også arbejde medimplementering af rammeværket for tilpasning.Det indebærer bl.a. oprettelsen af entilpasningskomité og en proces for styrkelse af demindst udviklede landes nationaletilpasningsindsatser.Håbet er, at man på COP17 kan blive enige omtilpasningskomitéens sammensætning,arbejdsgang og relation til andre institutionersamt retningslinjer for processen med at styrketilpasningsindsatserne i de mindst udvikledelande.(2) For det andet indebærer operationaliseringenaf Cancun-aftalen, at man skal komme videre7

med en række elementer i det fremtidigeregelværk.Det indebærer bl.a., at der forhåbentlig kankomme en særskilt beslutning om indsatsen modafskovning mv. (REDD+) med afklaring af enrække tekniske og metodiske spørgsmål.Herudover skal der forhandles om en fortsættelseog forbedring af eksisterendemarkedsmekanismer, samt etablering af nyesektorbaserede mekanismer.Markedsmekanismerne er et vigtigt redskab til atsikre, at verdens drivhusgasudledninger kanreduceres mest omkostningseffektivt.Etableringen af nye markedsmekanismer vilindebære en betydelig nettoreduktion af CO2 fraulandene - en reduktion, der går ud over det reneoffset-element for de ilande, der "køber sig" tilkreditten.Det forventes dog ikke, at man bliver færdigemed diskussionerne af markedsmekanismer påCOP17, da de hænger snævert sammen meddrøftelsen af Kyotoprotokollens fremtid.[3) Endelig er der for det tredje spørgsmålet omMRV (overvågning, rapportering og verifikation).Cancunaftalen indeholdt nogle væsentligekompromisser om MRV, og det er håbet, at der8

kan ske fremdrift i Durban med hensyn til at fåudformet retningslinjer for nye krav tilrapporteringen for både i- og ulande.[Afslutning]Alt i alt vil regeringen arbejde for, at vi kommerfrem til et resultat i Durban, som bringer deinternationale klimaforhandlinger videre, dels iforhold til den overordnede ambition om enproces hen imod en samlet klimaaftale. Dels iforhold til den konkrete implementering afaftalerne fra København og Cancun.Danmark og EU har en ambitiøs strategi, derplacerer os centralt i Durban i forhold til devanskelige forhandlinger om en ny aftale og omKyotoprotokollen.Det er afgørende, at EU her er i stand til at brugetilbuddet om en evt. anden forpligtelsesperiodesom en løftestang for at få skabt pres på deandre store udledere.Selvom fokus for i dag er partskonferencen ogFN forhandlingerne, må vi derfor også erkende,at UNFCCC kun kan levere en del af løsningen.Svaret på klimaudfordringen fordrer handling pålokalt, nationalt og regionalt niveau. Handling, derbeviser, at grøn omstilling og CO2 reduktioner9

Talenotits

Samråd om den danske regerings linje

ved COP17 i Klima-, Energi- og

Bygningsudvalget den 1. december 2011