Vejledning til formænd forFolketingets stående udvalg

Indhold

1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.12.13.14.FormålUdgangspunktUdvalgsformandens rolleSekretariatsbistand til udvalgUdvalgsmøderBeslutningsprocedurerUdvalgsbehandling af forslagSamrådDeputationerUdtalelser om EU-sagerUdvalgsberetningerStudierejser m.m.HøringerBesøg til udvalg

1. Formål

Præsidiet besluttede på et seminar den 11.-12. april 2011, at derskulle udarbejdes en trykt vejledning, som kan udleveres til nyeudvalgsformænd. På den baggrund er udarbejdet denne vejledning,som er godkendt af Folketingets formand.Formålet med vejledningen er at give udvalgsformænd – herunder ikkemindst nyvalgte udvalgsformænd – et godt grundlag for og et praktiskredskab til at kunne udføre arbejdet som udvalgsformand. Vejled-ningen kan samtidig medvirke til en vis ensartethed i udvalgenesarbejdsform. Vejledningen giver imidlertid også råderum for, at deenkelte udvalgsformænd kan sætte deres personlige præg på udvalgs-arbejdet, og at de enkelte udvalg inden for visse rammer kan træffenærmere beslutning om udvalgets procedurer og arbejdsform.

2. Udgangspunkt

Vejledningen tager udgangspunkt i denne overordnede beskrivelse afudvalgsformændenes arbejde:--Udvalgsformanden skal fremme udvalgsarbejdet mest muligt,jf. Folketingets forretningsorden, § 8 a, stk. 1.Udvalgsformanden har en væsentlig funktion i forhold til attilrettelægge og afvikle udvalgsarbejdet og udvalgsmøder,herunder at give de enkelte udvalgsmedlemmer mulighed forat udfolde det parlamentariske arbejde i udvalgene og imøde-komme mindretals ønsker til udvalgsarbejdet med respekt foret flertals beslutningsdygtighed.

Udvalgsformanden skal sikre, at udvalgsarbejdet foregår indenfor de gældende formelle rammer for udvalgsarbejdet.Udvalgsmanden har en væsentlig rolle i forhold til udvalgetsudadvendte aktiviteter, hvor udvalget er Folketingets ansigtudadtil. Det gælder f.eks. i forbindelse med rejser og besøg ogde dele af udvalgsmøderne, som offentligheden har adgang til,eller som indebærer gæster til udvalget, f.eks. åbne samråd,deputationer og høringer.

3. Udvalgsformandens rolle

Udvalgsformanden er overordnet ansvarlig for afviklingen af udvalgs-arbejdet.Udvalgsformandens opgaver består bl.a. i at være mødeleder og sørgefor, at udvalget træffer de formelle beslutninger, som er nødvendigefor at afvikle udvalgsarbejdet. Udvalgsformanden repræsenterer udval-get udadtil i udvalgsrelaterede anliggender, herunder over for minister,medier og offentlighed. Udvalgsformanden har en aktiv rolle i forholdtil udvalgets planlægning og drøftelse af prioriteringer og samledeaktiviteter i løbet af folketingsåret, herunder høringer og studierejser.Udvalgsformanden tager – bistået med råd og vejledning af udvalgs-sekretæren – stilling til sager af principiel eller politisk karakter, som

opstår i forbindelse med udvalgsarbejdet.I udvalgsformandens fravær fungerer næstformanden som formand.Hvis næstformanden også er fraværende, fungerer det først valgtemedlem i udvalget (den førstnævnte i det største valgforbund) somformand.Udvalget kan nedsætte et fast underudvalg til at forberede udvalgs-aktiviteter som f.eks. besøg, rejser, høringer, informationstiltag,procedurer m.m. Et underudvalg kan medvirke til at sikre sammenhængog overblik over aktiviteterne i udvalget samt bred opbakning til deinitiativer og beslutninger, udvalget iværksætter. Udvalget kan ogsånedsætte underudvalg til at følge en bestemt sag eller et bestemtemne. Underudvalg nedsættes efter almindelig flertalsbeslutning iudvalget, og udvalget bestemmer selv, hvor mange medlemmer derskal være i underudvalget. Et underudvalg kan f.eks. bestå af ord-førerne for folketingsgrupperne.

4. Sekretariatsbistand til udvalg

Alle udvalg har tilknyttet en udvalgssekretær og en udvalgsassistent,som er ansat i Folketingets Administration.Udvalgssekretærerne bistår udvalget, udvalgsformanden og de enkelteudvalgsmedlemmer og varetager den løbende daglige drift af udvalgs-arbejdet efter faste indarbejdede forretningsgange.Udvalgsformanden aftaler hovedlinjerne i tilrettelæggelsen af udvalgs-

arbejdet med udvalgssekretæren, herunder hvilke sager udvalgsforman-den ønsker forelagt, og hvilke sager der delegeres til udvalgssekretæren.En stor del af udvalgsarbejdet foregår i skriftlig form uden drøftelse påudvalgsmøder, og uden at udvalgsformanden normalt bliver involveret.Det gælder f.eks. udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse og modta-gelse af skriftlige henvendelser.Udvalgssekretæren har også til opgave at give individuel bistand ogrådgivning til de enkelte udvalgsmedlemmer (og andre folketingsmed-lemmer) om det parlamentariske arbejde inden for udvalgets sags-område. Denne bistand foregår typisk på det pågældende medlemsinitiativ og i fortrolighed mellem medlemmet og udvalgssekretæren,uden at udvalgsformanden bliver inddraget.

5. Udvalgsmøder

Udvalgsmøderne danner grundlaget for arbejdet i udvalgene, selv omen stor del af udvalgsarbejdet foregår i skriftlig form.De stående udvalg har et fast ugentligt mødetidspunkt, hvor der nor-malt afholdes udvalgsmøde i Folketingets mødeperioder. Udvalgsse-kretæren inddrager udvalgsformanden, hvis det viser sig nødvendigt atfravige det faste mødetidspunkt, f.eks. ved hastende sager og i travleperioder.Udvalgssekretariatet udarbejder og udgiver dagsordener for udvalgs-møderne. Dagsordenen indeholder de sager, som er klar til behandling

i udvalget, f.eks. afholdelse af samråd, modtagelse af deputationerog behandling af lov- og beslutningsforslag. Første udgave af dags-ordenen bliver som hovedregel udgivet senest fredag i ugen indenudvalgsmødet. Udvalgssekretæren inddrager udvalgsformanden, indenvæsentlige eller principielle dagsordenspunkter bliver optaget pådagsordenen. Det kan f.eks. være en sag, som et udvalgsmedlemønsker drøftet i udvalget, eller andre sager, som udvalgsformandenikke allerede er bekendt med.Udvalgssekretæren orienterer forud for udvalgsmødet udvalgsforman-den om sagerne på dagsordenen. Det sker typisk, ved at udvalgssekre-tæren sender en kommenteret dagsorden til udvalgsformanden dagenfør udvalgsmødet. Den kommenterede dagsorden kan f.eks. indeholdeen kort beskrivelse af eventuelle problemstillinger vedrørende dagsor-denspunkter, udkast til talepunkter samt forslag til udvalgskonklusio-ner. Det kan også være nyttigt, at udvalgsformanden før udvalgsmødetholder et kort møde med udvalgssekretæren, hvor de sammen gennem-går dagsordenen.Udvalgsformanden leder udvalgsmøderne, fordeler ordet og konkluderer.Udvalgssekretæren sørger for, at der efter udvalgsmødet finder denopfølgning sted, som er besluttet på udvalgsmødet, f.eks. at der stillesopfølgende skriftlige spørgsmål til ministeren.Udvalgsmøderne foregår som udgangspunkt for lukkede døre. Det vilsige, at kun udvalgsmedlemmer, udvalgets sekretariat og – hvis der ersamråd – ministeren med eventuelle embedsmænd må være til stede.Udvalget kan beslutte at holde åbne møder, hvor offentligheden,

herunder journalister, har adgang, eller lade dele af møder være åbne,f.eks. samråd.Forhandlingerne i lukkede udvalgsmøder er fortrolige, og det er ikketilladt at referere synspunkter, vurderinger og argumenter, som andreudvalgsmedlemmer eller ministeren har fremført på udvalgets møde.Et udvalgsmedlem kan dog referere, hvad medlemmet selv har sagt påmødet. Det accepteres som udgangspunkt også, at et udvalgsmedlemrefererer udvalgets forhandlinger over for andre medlemmer af sinfolketingsgruppe.Der bliver ikke skrevet referat af udvalgsmøder (undtagen i Europaud-valget), men udvalgssekretæren fører protokol over udvalgets beslut-ninger. Tv- eller lydoptagelse af åbne samråd bliver lagt ud på Folke-tingets hjemmeside.Udvalgssekretæren sender efter et udvalgsmøde et opfølgningsre-sumé til udvalgets medlemmer til orientering. Resumeet indeholderkortfattet information om mødets afvikling og trufne beslutninger.Fortrolige oplysninger fremgår dog kun af protokollen, som kun udval-gets medlemmer har adgang til.

i udvalgene. I så fald er det almindelig praksis, at man acceptererstemmer afgivet af udvalgsmedlemmer, der ikke fysisk er til stede(det kaldes, at ”stolene tæller”). Det vil sige, at et medlem – oftestordføreren i den pågældende sag – der er til stede, kan tegne alle sinfolketingsgruppes medlemmer i udvalget. Og det vil normalt også bliveaccepteret, at et medlem fra et regeringsparti repræsenterer de øvrigeregeringspartiers medlemmer i udvalget. Normalt accepteres ogsåtilkendegivelser fra fraværende medlemmer, f.eks. hvis de er givet tiludvalgsformanden før mødet. Denne uformelle regel anvendes, med-mindre nogen gør indsigelse mod, at der træffes beslutning på dennemåde.Hvis der gøres indsigelse mod den uformelle afstemningsform – hvadder i praksis sker yderst sjældent – må der foretages afstemning ioverensstemmelse med forretningsordenens § 8, stk. 4, hvorefter etudvalg er beslutningsdygtigt, når over halvdelen af dets medlemmerer til stede. En beslutning er herefter taget, når flere har stemt for endimod (det vil sige, at ”hovederne tæller”).Udvalget kan, hvis det viser sig nødvendigt (f.eks. i mødefri perioder),træffe beslutning efter skriftlig procedure. Det sker i så fald normalt,ved at udvalgsformandens indstilling til beslutning udsendes til ud-valget med en frist for eventuelle bemærkninger og indsigelser.

en hensigtsmæssig måde og i overensstemmelse med de frister, derfremgår af forretningsordenen. Så vidt muligt skal der sikres en grun-dig udvalgsbehandling og tages hensyn til ministerens henholdsvisforslagsstillernes ønsker og organisationers og andres mulighed for atorientere udvalget om deres synspunkter på forslag.Udvalget drøfter og fastlægger normalt en tidsplan for udvalgsbehand-lingen på det første udvalgsmøde efter første behandling af forslaget.Det sker på baggrund af et udkast udarbejdet af udvalgssekretæren.Tidsplaner kan variere fra forslag til forslag. En tidsplan omfatter typisken frist for udvalgsmedlemmerne til at stille spørgsmål til ministeren,en frist for ministeren til at svare og en frist for at stille ændringsfor-slag. Tidsplanen indeholder oftest også en dato for udvalgets politiskedrøftelse af forslaget, en frist for aflevering af skriftlige bidrag(betænkningsbidrag), som udvalgsmedlemmer ønsker med i betænknin-gen, samt en dato for, hvornår udvalget forventer at afgive betænkning.Ved fastlæggelse af tidsplanen tager udvalget normalt hensyn tileventuelle tilkendegivelser om processen fra ministeren, når det drejersig om regeringens lovforslag, og forslagsstillerne, når det drejer sigom private forslag.Udvalget vil under drøftelsen af tidsplanen også kunne drøfte eventu-elle forslag om særlige initiativer under udvalgsbehandlingen, f.eks.teknisk gennemgang ved ministeren og embedsmænd fra ministeriet,høring eller studiebesøg.

Udvalget kan på et senere tidspunkt justere tidsplanen, hvis det blivernødvendigt.En stor del af udvalgsbehandingen af lov- og beslutningsforslag fore-går i skriftlig form uden drøftelse på udvalgsmøder, og uden at ud-valgsformanden bliver involveret. Det gælder f.eks. udvalgsspørgsmåltil skriftlig besvarelse og modtagelse af skriftlige henvendelser.Afgivelse af betænkning over et forslag sættes på dagsordenen for etudvalgsmøde i overensstemmelse med den fastlagte tidsplan. Forudfor dette møde har Udvalgssekretariat udarbejdet et udkast til be-tænkning.Udvalget imødekommer som hovedregel ønsker fra udvalgsmedlemmerom at udsætte betænkningsafgivelsen, som f.eks. begrundes med, atmedlemmerne har brug for mere tid til at arbejde med forslaget, ellerat en folketingsgruppe endnu ikke har truffet beslutning om sin indstil-ling til forslaget.Det er som hovedregel en forudsætning for, at udvalget afgiverbetænkning, at alle spørgsmål stillet til forslaget inden for spørgs-målsfristen er besvaret, og at eventuelle ændringsforslag, der ønskesstillet, er indarbejdet i betænkningsudkastet.Udvalgets afgivelse af betænkning er ofte opdelt i to dele: En politiskdrøftelse og selve betænkningsafgivelsen. På det første møde fore-tager udvalget en politisk drøftelse, og på det efterfølgende møde

afgiver udvalget formelt betænkningen. Andre gange foregår den poli-tiske drøftelse og betænkningsafgivelsen dog på samme møde undersamme dagsordenspunkt.Udvalgets politiske drøftelse kan spænde vidt: Fra på den ende side atvære en reel politisk drøftelse/forhandling om lovforslagets indhold,herunder formuleringen af politiske bemærkninger og ændringsforslag,til på den anden side blot at være en konstatering af, at udvalget erklar til at afgive betænkning.Udvalgsformanden spørger under selve betænkningsafgivelsen folke-tingsgrupperne i rækkefølge efter størrelse om gruppernes indstillingtil eventuelle ændringsforslag og herefter om indstillingen til lovfor-slaget i dets helhed.Hvis ikke alle indstillinger og politiske bemærkninger er modtagetinden eller på udvalgsmødet, kan udvalget fastsætte en kort frist –typisk til senere samme dag eller den følgende dag – for at aflevereindstillinger og/eller politiske bemærkninger (betænkningsbidrag) tiludvalgssekretæren.Betænkningen anses for at være afgivet, når de ordførere, som er tilstede på udvalgsmødet, har meddelt udvalgsformanden deres indstil-linger til forslaget og eventuelle ændringsforlag.Udvalgssekretariatet færdiggør herefter betænkningen og offentliggørden med henblik på anden behandling af forslaget.

8. Samråd

Udvalg kan bede en minister om at besvare spørgsmål mundtligt underet samråd i et udvalgsmøde.Det er udvalgsformandens opgave at sørge for, at et samråd afviklesså effektivt som muligt for såvel udvalget som ministeren, således atspørgeren får svar på samrådsspørgsmålet, og (ved åbne samråd) attilhørere og seere får et godt udbytte af samrådet.Samrådsspørgsmål kan kun stilles af udvalgets medlemmer.Samrådsspørgsmål skal som udgangspunkt være af holdningsmæssigkarakter. Faktuelle forhold kan ofte med fordel afklares ved spørgsmåltil skriftlig besvarelse, før der indkaldes til samråd.Spørgeren kan efter ønske få sit navn angivet som spørger på samråds-spørgsmål.Spørgeren angiver, om samrådet ønskes afholdt for lukkede eller åbnedøre. Et mindretal på 3 udvalgsmedlemmer har adgang til at få gen-nemført et samråd for åbne døre. I praksis afholdes langt hovedpartenaf samråd for åbne døre.

Udvalgssekretæren orienterer udvalgsformanden om samrådsspørgs-mål, da disse indebærer, at udvalget anmoder ministeren om at mødefrem for udvalget i et samråd. Hvis udvalgssekretæren vurderer, at etsamrådsspørgsmål giver anledning til principiel overvejelse, inddragerudvalgssekretæren udvalgsformanden, før samrådsspørgsmålet stilles.Udvalgssekretæren aftaler tidspunktet for samrådet med minister-sekretariatet og spørgeren. Samråd afholdes som udgangspunkt påudvalgets sædvanlige mødetidspunkt. Ressortministeren for et udvalgbør som udgangspunkt være indstillet på at møde i samråd i udvalgetpå udvalgets sædvanlige mødetidspunkt, senest 2-3 uger efter et sam-rådsspørgsmål er stillet, således at sagen ikke mister aktualitet.Udvalgssekretæren inddrager udvalgsformanden, hvis der ikke kanopnås enighed om tidspunktet for samrådet, eller hvis det viser signødvendigt at afholde samrådet uden for udvalgets normale mødetids-punkt.Det kan være hensigtsmæssigt – generelt eller konkret – at afstemmetidsrammen for samråd mellem udvalg, minister og spørger med hen-blik på at udnytte tiden så effektivt som muligt.Det enkelte udvalg kan eventuelt træffe beslutning om procedurer iudvalget under åbne samråd, så de er tilpasset udvalgets arbejdsformog de emner, der behandles i udvalget.Udvalgssekretariatet udgiver en nyhed om samrådet på Folketingetshjemmeside, når tidspunktet for samrådet er fastlagt. Nyheden inde-

holder en gengivelse af samrådsspørgsmålet og en række praktiskeoplysninger vedrørende afholdelsen af samrådet.Udvalgsformanden leder afviklingen af samrådet på udvalgsmødet ogfordeler ordet.Ved åbne samråd oplyser udvalgsformanden indledningsvis kort omemnet for samrådet, og hvem der har indkaldt til samrådet, og atsamrådet bliver tv-transmitteret. Samrådet kan dermed følges direktepå Folketingets tv-kanal og internettet. Hvis der ikke er tv-kapacitet tilsamrådet, bliver det kun lydoptaget.Udvalgsformanden bør tilstræbe, at tiltaleformen under de åbne sam-råd nærmer sig tiltaleformerne i Folketingssalen. Udvalgsmedlemmerbør omtales ved fornavn og efternavn og ministre ved deres minister-titel.Udvalgsformanden giver først det udvalgsmedlem, som har indkaldt tilsamrådet, mulighed for kort at begrunde samrådet.Udvalgsformanden giver herefter ministeren ordet for besvarelse afsamrådsspørgsmålet. Hvis der er stillet flere samrådsspørgsmål tilsamme samråd, vil udvalgssekretæren forud for samrådet have aftaltmed spørgeren og ministersekretariatet, om ministeren skal besvaresamrådsspørgsmål et ad gangen eller kan besvare samrådsspørgsmå-lene samlet. Tilsvarende gælder, hvis et samrådsspørgsmål er stillet tilflere ministre.

Efter ministerens indledende besvarelse af samrådsspørgsmålet styrerudvalgsformanden afviklingen af opfølgende spørgsmål fra udval-gets medlemmer. Udvalgsmedlemmernes indlæg under samrådet børsom udgangspunkt formuleres som et spørgsmål til ministeren, menkommentarer, som ikke indeholder spørgsmål, kan også forekomme.Spørgsmål skal holdes inden for emnet for samrådsspørgsmålet.Udvalgsformanden kan tillade, at flere (f.eks. 3) udvalgsmedlemmerstiller spørgsmål, før udvalgsformanden giver ministeren ordet forbesvarelse.Samrådet forsætter, indtil der ikke er flere udvalgsmedlemmer, sombeder om ordet, og ministeren har besvaret de stillede spørgsmål. Ud-valgsformanden bør dog tilstræbe at afslutte samrådet, hvis udvalgs-medlemmers spørgsmål eller ministerens svar ikke bidrager med nyt tilsamrådet.Udvalgsformanden spørger efter samrådet – når ministeren og tilhø-rerne har forladt lokalet – om samrådet giver udvalget anledning tilbemærkninger eller ønsker om opfølgning i udvalget, f.eks. i form afspørgsmål til ministeren. Udvalgssekretæren sørger for, at eventuel af-talt opfølgning sker, herunder at der stilles spørgsmål, hvor ministerenanmodes om at oversende et eventuelt talepapir til brug for samrådet.Samråd er som udgangspunkt af orienterende karakter. Hvis udvalget –hvad der i praksis sker yderst sjældent – efter ønske fra ministeren el-ler et eller flere udvalgsmedlemmer træffer en beslutning i tilknytningtil samrådet, skal udvalget orientere ministeren herom og beslutningenføres ind i udvalgsprotokollen. Folketingets Ombudsmand kan ikke

9. Deputationer

Udvalg kan modtage en eller flere personer (en deputation), f.eks. re-præsentanter for en forening eller en organisation, i foretræde i forbin-delse med et udvalgsmøde, jf. forretningsordenens § 8, stk. 5. Formåletmed et foretræde er at påvirke udvalget i forbindelse med udvalgetsbehandling af et lov- eller beslutningsforslag eller at gøre udvalgetopmærksom på et anliggende inden for udvalgets sagsområde.Udvalgsformanden skal sikre, at foretræder afvikles i overensstemmel-se med de retningslinjer, som er fastsat af Præsidiet, jf. forretningsor-denens § 8, stk. 5.Udvalgsformanden skal overordnet tilstræbe, at foretræder afviklespå en effektiv måde set fra udvalgets side. Samtidig bør formandentilstræbe, at deputationer får mulighed for og tid til inden for de givnerammer at afgive deres synspunkter og informationer til udvalget ogefterlades med et indtryk af at være godt modtaget af Folketinget. Derbør under foretræder være et rimeligt fremmøde i udvalget.

Folketingets udvalg imødekommer som udgangspunkt anmodninger omforetræde for udvalget. Udvalg kan dog generelt eller konkret træffebeslutning om at afslå anmodning om foretræde, eksempelvis hvis etforetræde vedrører en konkret verserende sag.Udvalgssekretariatet behandler anmodninger om foretræde og aftalertidspunkt for disse. Udvalgssekretæren inddrager normalt kun ud-valgsformanden, hvis en anmodning om foretræde giver anledning tilprincipiel overvejelse.Forud for foretrædet orienterer Udvalgssekretariatet skriftligt deputa-tionen om retningslinjerne for foretræder.Udvalget modtager deputationer på udvalgets sædvanlige mødetids-punkt.Udvalget modtager deputationer for lukkede døre.Udvalgsformanden byder indledningsvis deputationen velkommen oganmoder den om at præsentere deltagerne i deputationen.Udvalgsformanden giver herefter deputationen adgang til at afgive enkortfattet redegørelse for deputationens synspunkter.Udvalgsformanden skal tilstræbe, at modtagelsen af en deputationikke overstiger 15 minutter. Deputationen er allerede på forhånd gjortopmærksom på denne tidsramme i forbindelse med bekræftelsen afforetrædet.

Udvalgsformanden kan afbryde deputationen, hvis deputationensredegørelse trækker så langt ud, at der ikke bliver tid til spørgsmål fraudvalget.Efter deputationens indledende redegørelse styrer udvalgsformandenafviklingen af spørgsmål fra udvalget til deputationen. Spørgsmå-lene stilles normalt i spørgerunder, det vil sige, at der kan stilles flerespørgsmål fra udvalgets medlemmer, før deputationen får lejlighed tilat svare. Udvalgsformanden kan afskære yderligere spørgsmål, hvisforetrædet samlet set overskrider 15 minutter.Der finder ikke forhandling sted under foretrædet. Deputationen kanikke stille spørgsmål til udvalget. De synspunkter, som deputationenfremfører, indgår i udvalgets fortsatte arbejde og udvalgsmedlemmer-nes overvejelser.Når deputationen har forladt lokalet, spørger udvalgsformanden, omforetrædet giver anledning til bemærkninger eller ønsker om opfølg-ning i udvalget, f.eks. i form af spørgsmål til ministeren. Udvalgssekre-tæren sørger for, at eventuel aftalt opfølgning sker.

sentlige nye forslag til EU-lovgivning og reformer af EU-politikker. Detkan også dreje sig om kontrol med at overholde nærhedsprincippet.Udvalget er herefter forpligtet til at afgive en udtalelse om sageninden for den frist, der er fastsat af Europaudvalget.Udvalgssekretæren sætter sagen på dagsordenen for et udvalgsmøde,med henblik på at udvalget kan drøfte sagen og udvalgets behandlingaf sagen. I forbindelse med behandlingen af sagen kan udvalget an-mode Folketingets EU-konsulent om at præsentere sagen for udvalgetpå et udvalgsmøde.På samme eller et senere møde afgiver udvalget en udtalelse, somindeholder politiske tilkendegivelser fra udvalget eller et flertal hen-holdsvis mindretal i udvalget.Udvalget kan udpege et medlem til at fremlægge udvalgets udtalelsefor Europaudvalget.Udvalg kan også af egen drift behandle EU-sager og afgive udtalelserom disse.

Udvalgssekretariatet sætter efter aftale med udvalgsformandensådanne sager på dagsordenen for et udvalgsmøde, så udvalget kandrøfte sagen og ønsket om at afgive en beretning. På samme eller etsenere møde kan udvalget afgive beretning, hvis der er flertal for det.En beretning indeholder politiske tilkendegivelser om den pågældendesag fra udvalget eller et flertal henholdsvis mindretal i udvalget.Tilkendegivelserne kan f.eks. være udformet som en opfordring til denpågældende minister om at tage nærmere beskrevne initiativer m.m.

12. Studierejser m.m.

Udvalgsformanden kan f.eks. i begyndelsen af folketingsåret tage ini-tiativ til, at udvalget drøfter udvalgets samlede prioritering og aktivi-teter i det kommende år.Udvalgsformanden kan herunder tage initiativ til, at udvalget drøfterforslag til indenlandske og udenlandske studierejser og -besøg.Udvalgsformanden kan sammen med udvalgssekretæren udarbejdekonkrete forslag eller opfordre udvalgsmedlemmer til at fremkommemed forslag til studieture.Forud for beslutninger om studierejser bør udvalgsformanden sikre, atder sker en grundig drøftelse i udvalget af formål og forventet udbytte.Udvalget skal i den indledende fase af planlægningen af en studieturdrøfte og tage stilling til det faglige indhold af, formålet med og det

forventede udbytte af studieturen. Det vil sige, hvad emnerne forstudieturen er, hvilke møder og besøg udvalget ønsker gennemført, oghvad udvalget vil opnå med studieturen. Udvalgets ressortministeriumvil ofte være behjælpeligt med faglig bistand til brug for disse beslut-ninger og til brug for den videre planlægning af studieturen. Udvalgetskal også tage stilling til, hvor studierejsen skal gå til og på hvilkettidspunkt, deltagerantallet og forventede udgifter for studieturensammenholdt med udvalgets rejsebevilling.De fleste stående udvalg har et årligt dispositionsbeløb til uden-landske studieture m.m. på 220.000 kr. (2012). Udvalgene har ikke påtilsvarende vis selvstændige bevillinger til indenlandske studieturem.m. Udvalgene kan gennemføre sådanne, men hvis de budgetteredeudgifter til en indenlandsk studietur overstiger 50.000 kr., skal tilla-delse gives af Folketingets formand.Udvalgsformanden kan tage initiativ til, at udvalget nedsætter etunderudvalg til at forberede studieturen sammen med udvalgssekre-tæren.Udvalgsformanden bør endvidere forsøge at sikre, at der er en for-holdsvis bred tilslutning i udvalget til beslutninger om studieture, atstudieture gennemføres med deltagelse af et rimeligt antal udvalgs-medlemmer, der repræsenterer det politiske spektrum i Folketinget,og at afbud fra tilmeldte udvalgsmedlemmer søges begrænset mestmuligt.Udvalgssekretariatet står for den praktiske planlægning og koordine-

ring af studieture og -besøg og sørger herunder for, at studieturen fore-går i overensstemmelse med Folketingets rejseregler og praksis m.m.Udvalgssekretæren inddrager udvalgsformanden, hvis der opstår væ-sentlige problemer eller spørgsmål under planlægningen.Udvalget får forelagt programudkastet, når det er udarbejdet.Udvalgssekretæren udgiver efter nærmere aftale med udvalgsforman-den en nyhed om studieturen, som beskriver formålet med studieturenog indeholder oplysninger om program, deltagere og budget. Tilsva-rende oplysninger og (efterfølgende) regnskabstal fremgår endvidereaf oversigten over udvalgsrejser på Folketingets hjemmeside.Udvalgsformanden fungerer – bistået af udvalgssekretæren – somdelegationsleder under udenlandske og indenlandske studieture.Udvalgsformanden medvirker herunder til, at de enkelte møder ogbesøg afvikles på en hensigtsmæssig måde, så udvalget får et godtudbytte af studieturen. Udvalgsformanden bør på behørig vis takkeværter og overrække de gaver, som ”protokollen” i Folketinget foreskri-ver. Udvalgsformanden tager også stilling til væsentlige spørgsmål ogproblemer, som måtte opstå under afviklingen af studieture.Udvalget drøfter normalt udbyttet af studieture og -besøg på et efter-følgende udvalgsmøde.Ved studieture til udlandet udarbejder udvalgssekretæren et udkast tilet kort resumé af studieturen. Udvalget drøfter og godkender resume-

13. Høringer

Udvalgene kan afholde høringer med henblik på at få belyst en sag, etforslag eller en relevant problemstilling, når udvalgene vurderer, at derer et behov herfor.Udvalgsformanden eller et underudvalg sikrer, at udvalget i den indle-dende fase så vidt muligt tager stilling til de væsentligste spørgsmålvedrørende en høring, bl.a. formål, form og hovedindhold, herunderprogrampunkter og oplægsholdere, og tidspunktet for høringen.Udvalgsformanden tilstræber, at der i udvalget er en forholdsvis bredtilslutning til beslutninger om høringer, at høringer gennemføres meddeltagelse af et passende stort antal udvalgsmedlemmer, der repræ-senterer det politiske spektrum i Folketinget, og at afbud fra tilmeldteudvalgsmedlemmer begrænses mest muligt.Udvalgssekretariatet står herefter for at arrangere høringen. Udvalgs-sekretæren inddrager udvalgsformanden eller et underudvalg, hvis deropstår væsentlige spørgsmål og problemer under tilrettelæggelsen afhøringen.Udvalget får forelagt et programudkast til godkendelse.Udvalgssekretariatet udgiver efter nærmere aftale med udvalgsfor-

manden en nyhed om høringen, som beskriver formålet med høringen,program og oplægsholdere m.v.Under høringen fungerer udvalgsformanden bistået af udvalgsse-kretæren som mødeleder, medmindre andet er besluttet i udvalget.Udvalgsformanden bør herunder medvirke til, at høringen afvikles påen hensigtsmæssig måde, så udvalget får et godt udbytte af høringen,at inviterede oplægsholdere kommer ordentligt til orde, og at tilhørere(og eventuelle seere) efterlades med et godt indtryk af høringen.Udvalget evaluerer normalt høringen på et efterfølgende udvalgsmøde.En eventuel tv-optagelse af høringen eller anden dokumentation afhøringen bliver efterfølgende lagt ud på Folketingets hjemmeside.

14. Besøg til udvalg

Udvalgsformanden bør være indstillet på – eventuelt sammen medandre udvalgsmedlemmer – at afholde møder med udenlandske parla-mentarikere m.v., som gerne vil besøge Folketinget og møde repræsen-tanter for udvalget. Udvalgssekretariatet står for den nærmere koordi-nering og planlægning af sådanne besøg og bistår udvalgsformandenunder møderne.