Indberetning juni 2012Politiske forholdUsikkerhed om nultolerancePartierne i landsstyrekoalitionen – IA, Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat –knæsatte med den såkaldte Qoornoq-aftale af 31. juli 2010 den herskende politik om, at derikke må ske udvinding af mineraler med radioaktivt indhold, førend der foreliggertilstrækkelige oplysninger om de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af en sådanudvinding.Efter udtalelser til de grønlandske medier fra landsstyremedlemmet for råstofområdet, OveKarl Berthelsen, opstod der imidlertid usikkerhed om landsstyrets holdning tilnultolerance-spørgsmålet. Det fremgik af en artikel i avisen AG, at landsstyret ville væreparat til at vurdere ændringer i nultolerance-politikken, hvis relevante data viste, atudvinding kunne ske på forsvarlig vis. Berthelsens udtalelser relaterede sig konkret til detaustralske selskab Greenland Minerals and Energy, som ventes at ville ansøge omtilladelse til at udvinde sjældne jordarters metaller og uran i Kvanefjeldet ved Narsaq.Fastholdes nultolerancepolitikken, vil det ikke være muligt for selskabet at opnå tilladelse.Det menes dog ikke, at selskabet vil have ressourcer til at indgive ansøgning i år, ogspørgsmålet er derfor indtil videre af teoretisk karakter.Berthelsens udtalelser gav anledning til betydeligt røre. Koalitionspartiet Demokraternebød en opblødning i nultolerancepolitikken velkommen, mens partiet IAs politiskeordfører, Aqqaluaq B. Egede, i en pressemeddelelse slog fast, at partiets holdning varuændret. Heroverfor stod udtalelser fra MF for IA Sara Olsvig, som mente, at det pålængere sigt ville være vanskeligt at fastholde nultolerancepolitikken. OppositionspartietSiumut, som ikke er med i Qoornoq-aftalen, benyttede anledningen til dels at fremstille IAog hele koalitionen som værende i splid med sig selv, dels at rette fornyet kritik modlandsstyrekoalitionens generelle politik på råstofområdet.

Ved et hastigt indkaldt pressemøde 29.juni afviste landsstyreformanden, at der var tale omændringer i nultolerancepolitikken. Han hæftede sig dog ved, at Qoornoq-aftalen lægger optil, at der sker løbende vurdering af spørgsmålet. Han ville således ikke afvise, atspørgsmålet ville blive taget op, hvis der indkom en konkret ansøgning, som gav anledninghertil. Landsstyreformandens udtalelser markerede en foreløbig afslutning på denophedede debat.En læserundersøgelse på Sermitsiaq online antyder, at uroen har skabt tvivl hos vælgerne.Til spørgsmålet ”Svækker polemikken om nultolerancepolitikken IA?” har 62 % af de 436deltagende svaret, at IA er svækket.Kina-Grønland: Utilfredshed med manglende inddragelse i Hu-besøgI forbindelse med Kinas præsident Hu Jintaos officielle besøg i Danmark udtryktelandsstyreformand Kuupik Kleist utilfredshed med, at Grønland ikke var inddraget ibesøget, idet han forudsatte, at spørgsmål vedrørende Arktis og Grønland ville indgå i depolitiske drøftelser. Sagen medførte endvidere betydelig kritik af den danske holdning i degrønlandske medier og på de sociale medier, idet det var opfattelsen at Kinas primærebevæggrund for at besøge Danmark måtte være kinesisk interesse i Grønland og Arktis.Denne opfattelse understøttedes af en række artikler i danske medier, som spekulerede i, atden kinesiske præsidents besøg i Danmark bl.a. ville føre til konkrete aftaler med kinesiskeinvestorer i den grønlandske infrastruktur for million- eller endog millardbeløb.Såvel landsstyreformanden som landsstyremedlemmet for finanser har afvist, at der harværet tale om henvendelser fra kinesiske eller andre udenlandske investorer. Kleist kaldteved et pressemøde 29. juni disse forlydender for ‘lystløgner-historier’ og mente, at ’der ergået selvsving i det hele’. Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen fastslog i enpressemeddelelse, at der ikke er truffet beslutninger om udenlandske investeringer i dengrønlandske infrastruktur, men at landsstyret aktuelt forhandlede et lån på 350 mio DKKmed Nordisk Investeringsbank til finansiering af et vandkraftværk i Ilulissat (se endviderenedenfor). Også landsstyremedlem for infrastruktur, Jens B. Frederiksen, tog afstand fraspekulationerne. Han påpegede, at det beløb – 1,3 mia DKK – som kinesiske investorerifølge en artikel i Berlingske Business skulle være parate til at investere i Grønland, er detsamme tal som fremgår af Transportkommissionens betænkning som den samlede pris fortilpasninger i Grønlands infrastruktur. Landsstyremedlemmet afviste ligeledes, at derhavde været drøftelser om kinesiske investeringer under besøg af Kinas minister for jordog ressourcer (jfr indberetning for april 2012) under dennes besøg i Grønland.EU-Grønland: Kommissær-besøg, hensigtserklæringEU-kommisær for maritime anliggender og fiskeri Maria Damanaki besøgte Grønland idagene 7.-9. juni. Besøget fandt sted på baggrund af vellykkede forhandlinger om en nyfiskeriprotokol, der træder i kraft næste år. Besøget, der omfattede besøg i Ilulissat ogmøder på politisk niveau i Nuuk, havde fokus på mulige samarbejdsflader inden forforskning, miljø og bæredygtig udvikling. Under opholdet i Nuuk besøgte kommissærenGrønlands Naturinstitut, ligesom hun mødtes med Inuit Circumpolar Conference omudfordringer og muligheder for oprindelige folk i Arktis i lyset af klimaforandringerne.

EU-kommissær for erhverv Antonio Tajani underskrev 14. juni sammen medlandsstyreformand Kuupik Kleist en hensigtserklæring om samarbejde om Grønlandsråstoffer. Aftalen, som af kommissær Tajani blev betegnet som indledningen til ’et godtægteskab’, omfatter endvidere analyse af infrastruktur og investeringsbehov i Grønland iforbindelse med udnyttelse af råstofferne, samarbejde om geologisk viden, opbygning afkompetencer og analyse af miljømæssige spørgsmål og sociale effekter relateret tilminedrift.Hensigtserklæringen er første skridt mod en egentlig samarbejdsaftale mellem EU ogGrønland på mineralområdet. Aftalen indebærer tilførsel af betydelige midler tilsamarbejdsområderne – EU-Kommissionens forslag er 218 mio euro – i perioden 2014-20.På et pressemøde i forbindelse med underskrivelsen lagde kommisær Tajani vægt på, atsamarbejdet mellem EU og Grønland på området medvirkede til at sikre den fritilgængelighed af råstoffer på verdensmarkedet. Landsstyreformanden mente, atsamarbejdet styrkede Grønlands position: -Vi placerer os rigtig godt i forhold til deninternationale konkurrence. Snakker vi forholdet til Kina og til EU, så er vores kontaktermed EU en styrkelse i forhold til vores eventuelle samarbejde med Kina og omvendt, fordinår vi har flere som bejler, og som konkurrerer om at komme ind i den grønlandskemineralsektor, er det klart en styrkelse af Grønlands position.Samarbejdsaftalen forventes at være udarbejdet indenfor et års tid.

Erhverv og Økonomi

NIB-lån til vandkraft

Landsstyremedlem for finanser underskrev ultimo juli en låneaftale på 350 mio DKKmellem Nordisk Investeringsbank og Grønlands Selvstyre. Lånet har en løbetid på 15 år,og renten er låst fast i de første 7 år. Lånet skal anvendes til anlæggelse af et vandkraftværkved Ilulissat. Når værket bliver færdiggjort i 2013 vil der være vandkraftforsyning iGrønlands 4 største byer og derudover også i Narsaq og Tasiilaq.Landsstyremedlemmet lagde i en udtalelse vægt på, at det ny vandkraftværk lever op tilprincipperne i landsstyrets gælds- og investeringsstrategi og er et eksempel på, atfinanspolitisk holdbarhed og miljømæssig bæredygtighed kan gå hånd i hånd.

Politi og retsvæsenHåb om flere kommunefogeder efter forbedrede vilkårRigspolitiet har med virkning fra 1. juli gennemført en forbedring i vederlæggelsen afkommunefogeder i Grønland. Dette medfører hos Politiet i Grønland en forventning om, atdet vil være muligt at besætte de mange tomme kommunefogedstillinger. Der er aktuelt 19bygder, som ikke har en kommunefoged.Foruden timelønnen har kommunefogederne indtil nu modtaget mellem 7.300 og 50.000kr. i vederlag om året, men fremover vil vederlaget stige til en fast sats på 75.000 kr. omåret. Ved fuld bemanding vil ændringen betyde en samlet merudgift på 5 mio kr.Politiet i Grønland oplyser, at man agter at tilbyde mere uddannelse, såkommunefogederne bliver bedre rustet til at varetage deres opgaver i bygderne. Endviderevil man se på muligheder for forbedring af arbejdsforholdene.

NavneDødsfaldTidligere formand for Grønlands Landsting, fangerBendt Frederiksen,afgik 8. juni veddøden i en alder af 72 år. Bendt Frederiksen var medlem af Landsrådet fra 1975 og frem tilindførelsen af hjemmestyret. Han var herefter medlem af Landstinget fra 1979 og frem til1995, hvoraf han bestred posten som Landstingets formand i fire år.Journalist, forfatter, politiker og samfundsdebattørJørgen Fleischerdøde 27. juni, dagenfør sin 88-års fødselsdag. Jørgen Fleischer var i en årrække redaktør forAtuagagdliutit/Grønlandsposten og var desuden med til at grundlægge avisen Sermitsiaq.Han har i alle årene aktivt deltaget i samfundsdebatten og var bl.a. medstifter af Grønlandsførste egentlige politiske parti, Inuit-partiet, i 1963. Derudover har han skrevet flere bøgerog var i 2000 nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Jørgen Fleischer har indtil detallersidste skrevet skarptskårne klummer og kommentarer for Sermitsiaq.

Kai Holst Andersen har tidligere været ansat i A.P.Møller-Maersk Air, på Risø, fra 2001-2008 i Europakommissionen i forskellige funktioner, og i perioden 2009-2010afdelingschef i Udenrigsdirektoratet, Grønlands Selvstyre. Kai Holst Andersen er i dagansat i EU’s fælles udenrigstjeneste, som særlig rådgiver for en af generaldirektørerne iEU's fælles udenrigstjeneste med ansvar for globale og multilaterale spørgsmål.Udenrigsdirektoratet´s hidtidige direktør, Inuuteq Holm Olsen, der ikke har ønsket at søgeom forlænget åremålsansættelse, fortsætter frem til 1. januar 2013.DekoreringerVed en højtidelighed på Grønlands Repræsentation i København tildeltes ceremonimester,kammerherreChristian Eugen-Olsenlandstingets hæderstegn Nersornaat i sølv.Formanden for Grønlands Landsting Josef Motzfeldt motiverede tildelingen med, atEugen-Olsen har bidraget til det moderne Grønlands kulturelle og uddannelsesmæssigeudvikling.Landstingets formandskab har endvidere tildelt korleder mmGerth PîvâtNersornaat isølv for fortjenstfuld indsats på kulturområdet, herunder i særlig grad for Pîvâts arbejde forsikring af den særlige østgrønlandske kulturarv.Ny bestyrelsesformand for Grønlands NaturinstitutLandsstyret har udpeget lægeGert Mulvadsom ny bestyrelsesformand for GrønlandsNaturinstitut, Pinngortitaleriffik pr. 1. juni 2012 og tre år frem.Gert Mulvad er ansat som læge på Dronning Ingrids Hospital. Som mangeårigt medlem afKommissionen for Videnskabelige undersøgelser i Grønland har han fulgt udviklingen afGrønlands Naturinstitut og Klimaforskningscenteret, bl.a. fordi flere forsknings- og PhDbevillinger til Naturinstituttet er givet gennem KVUG. Som medlem af Arktisk Rådsarbejdsgruppe AMAP Human Health og formand for Grønlands Ernæringsråd har GertMulvad ligeledes haft en tæt relation til Naturinstituttet.Gert Mulvad afløser Lene Kielsen Holm på posten som bestyrelsesformand.Uddeling af Selvstyrets kulturprisGrønlands Selvstyres kulturpris blev uddelt på Grønlands nationaldag den 21. juni 2012.Kulturprisen gik i år til billedkunstnerenAnne-Birthe Hoveog musikerenOleKristiansen.Med venlig hilsen