GRU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 61: Rapport om CIA-overflyvninger over Grønland

� København 2012Dansk Institut for Internationale Studier, DIISStrandgade 56, 1401 København K, DanmarkTlf: +45 32 69 87 87Fax: +45 32 69 87 00E-mail: [email protected]Web: www.diis.dkOmslag: Anine KristensenTrykt i Danmark af Vesterkopi ASISBN 978-87-7605-500-4Rapportens webside: http://www.diis.dk/CIAflyvninger, gratisdownload og gratis bestilling af rapporten i bogform, så længelager haves. Oplag: 300 eksemplarer.Titlen er en omskrivning af et kendt citat fra Ludvig HolbergsDen politiske Kandestøber fra 1722. Holbergs oprindeligecitat lyder: ”Vi Øvrighed med Munden slaae. Kand dog selvintet giøre; Et er et Søe-Kort at forstaae. Et andet Skib at føre.Af en politisk Bog man kand vel lære at raisonnere. Men til atforstaae et Land Udfordres andet mere”.

Indholdsfortegnelse:Forord:............................................................................................................ 7Forfatterens forord: ........................................................................................ 71. Indledning ................................................................................................ 111.1 Hvorfor denne undersøgelse?................................................................. 111.2 Hvad skal og hvad kan DIIS undersøge? ............................................... 121.3 Verden efter 11. september 2001. .......................................................... 141.4 Danmarks udenrigspolitik under ministeriet Anders Fogh Rasmussen . 201.5 De centrale begreber .............................................................................. 211.6 Chicago-Konventionen .......................................................................... 232. Undersøgelsen.......................................................................................... 242.1. WikiLeaks og påstandene om aftalt spil ............................................... 242.2 Den danske regerings holdning før 2008 ............................................... 272.3 Perioden 30. januar 2008 – 23. oktober 2008 ........................................ 282.3.1 Den danske note af 31. juli 2008......................................................... 292.3.2 Den fremadrettede amerikanske garanti af 22. oktober 2008 ............. 332.3.3 Sammenfatning ................................................................................... 362.4 CIA-redegørelsens oplysninger vedrørende militære fangeflyvninger2001 – 2008.................................................................................................. 372.4.1 Grønlandsaftalen af 1951 .................................................................... 392.4.2 Overførsler af fanger med civile privatfly .......................................... 402.4.3 Kildeer og Landis................................................................................ 402.4.4 El Masri............................................................................................... 412.4.5 Reprieve .............................................................................................. 422.4.6 Sammenfatning ................................................................................... 462.5 Regler for transit med frihedsberøvede personer og danskmyndighedskendskab 2001 – 2008 .............................................................. 462.5.1 Politiets Efterretningstjenestes og Forsvarets Efterretningstjenesteskendskab til fangeflyvninger........................................................................ 512.5.2. Sammenfatning .................................................................................. 532.6 Den fremadrettede amerikanske garanti og mødet i UdenrigspolitiskNævn den 23. oktober 2008 ......................................................................... 543. Konklusion ............................................................................................... 593.1. Opsummering........................................................................................ 64Grønlandsk oversættelse………………………………...…………………67

Forfatterens forord:Jeg vil gerne takke fhv. chefudreder Svend Aage Christensen samtcand.mag., ph.d.-studerende Mikkel Runge Olesen og cand.mag., ph.d.-studerende Gry Thomasen.Svend Aage Christensen har til brug for undersøgelsen systematiseretWikiLeaks’ omfattende materiale. Desuden har han været en uvurderligrådgiver og en skarp læser. Mikkel Runge Olesen og Gry Thomasen harudarbejdet spørgetemaer og udførlige notater, som er anvendt iundersøgelsen. Begge bør fremhæves for en kompetent gennemgang af etomfattende arkivmateriale.Jeg vil gerne takke fhv. landsdommer Jørgen Jochimsen, der harudarbejdet et juridisk baggrundsnotat og kommenteret udkast til rapporten.Jeg retter en særlig tak til ledelsen ved Det Juridiske Fakultet,Københavns Universitet, for at have bevilget mig seks måneders orlov.Professor, dr.jur. et phil. & dr.jur. h.c. Ditlev Tamm skylder jeg ligeledes enstor tak.DIIS’ direktør Nanna Hvidt takkes for hendes uforbeholdne støtteunder hele forløbet.Endelig vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed over for dekolleger og eksperter, der har været behjælpelige med råd og vejledning.Morten Heiberg

1.1 Hvorfor denne undersøgelse?Den 30. januar 2008 bragte DR1 dokumentarprogrammet ”CIA’s danskeforbindelse” om CIA’s mulige overflyvninger i grønlandsk og danskluftrum. Udsendelsens pointe er, at private fly, som har fløjet i dansk oggrønlandsk luftrum, tilhører dækselskaber, der formentlig er kontrolleret afden amerikanske efterretningstjeneste CIA. I ét tilfælde har et formodetCIA-fly endda mellemlandet i lufthavnen i Narsarsuaq i Grønland. Enanalyse af disse flys samlede rutemønstre sandsynliggør ifølge DR1, at deindgår i CIA’s hemmelige fangeprogram. Endelig hævder udsendelsen, atflyene er lettet og landet fra lufthavne og baser, som kan forbindes medCIA.1Dokumentarprogrammet skal ses i sammenhæng med en efterhåndenårelang international debat om CIA’s hemmelige flyvninger medtilbageholdte personer, der muligvis udsættes for umenneskelig ellernedværdigende behandling. Den daværende VK-regering besluttede påbaggrund af DR1’s oplysninger omgående at nedsætte en tværministerielundersøgelsesgruppe med Udenrigsministeriet som formand og meddeltagelse af repræsentanter for Grønland og Færøerne. Dentværministerielle redegørelse, der blev offentliggjort den 23. oktober 2008,drager to overordnede konklusioner:••Danske, grønlandske og færøske myndigheder havde ikke viden omulovlige CIA-flyvninger eller mellemlandinger.Det kan hverken af- eller bekræftes, at der er gennemført ulovligefangetransporter i dansk, grønlandsk og færøsk luftrum.

luftrum eller territorium uden forudgående tilladelse fra danskemyndigheder. CIA-redegørelsen kunne med andre ord ikke kaste nærmerelys over tidligere formodede CIA-flyvninger, men et skridt blev taget iretning af at forhindre fremtidige suverænitetskrænkelser.I begyndelsen af 2011 blev der imidlertid rejst tvivl om 2008-redegørelsen og hele den kulegravning af sagen, som centrale ministerierhavde udført. Den 9. januar 2011 bragte dagbladet Politiken en kritiskartikel baseret på fem lækkede indberetninger fra den amerikanskeambassade i København. Artiklen konkluderer, at regeringen i 2008 havdegennemført aftalt spil med USA, eller ”dobbeltspil”, som avisen skrev i enstort opsat artikel: Udadtil havde den danske regering forklaret, at den villestille kritiske spørgsmål til USA i forbindelse med CIA-redegørelsen, men ivirkeligheden havde danske embedsmænd ladet amerikanerne forstå, at dendanske regering kun var interesseret i at lægge låg på sagen.2Offentliggørelsen af disse fem indberetninger, som WikiLeaksoprindeligt havde opsnappet, var en hovedårsag til, at der fra grønlandskside blev rejst fornyet krav om en uvildig undersøgelse af de påståedeulovlige CIA-flyvninger. Efter regeringsskiftet i september 2011 indgik dendanske regering og Grønland aftale om, at Dansk Institut for InternationaleStudier (DIIS) skulle forestå en sådan undersøgelse på Grønlands vegne.

1.2 Hvad skal og hvad kan DIIS undersøge?DIIS skal i henhold til kommissoriet vurdere de nævnte påstande om aftaltspil mellem USA og Danmark i forbindelse med udarbejdelsen af dentværministerielle redegørelse om hemmelige CIA-flyvninger i Danmark i2008.3Endvidere skal DIIS på baggrund af relevant materiale fra dendanske centraladministration foretage en uvildig kontrol af konklusionerne iden tværministerielle redegørelse.Det nævnes videre i undersøgelsens kommissorium, at DIIS’ adgangtil klassificerede akter sker på grundlag af myndighedernes samtykke. Detskal hertil bemærkes, at Udenrigsministeriet har stillet en betydelig mængdedokumenter til rådighed, ligesom Udenrigsministeriet har været behjælpeligtmed teknisk vejledning. Transportministeriet, herunder TrafikstyrelsensCenter for Luftfart og NAVIAIR, har forsynet DIIS med trafikinformationer

og ydet teknisk bistand. Forsvarsministeriet har ligeledes hastebehandlet enforespørgsel fra DIIS.Det nævnes som en forudsætning i DIIS’ brev til udenrigsministerVilly Søvndal af 5. december 2011, at DIIS gives adgang til referaterne fraRegeringens Sikkerhedsudvalg og Embedsmændenes Sikkerhedsudvalg.Denne forudsætning kan ikke siges at være ganske opfyldt, idet DIIS ikkeved selvsyn har kunnet foretage en samlet gennemgang af disse referater.DIIS har accepteret en fremgangsmåde, hvorefter undersøgelsesgruppen haranmodet Statsministeriet og Udenrigsministeriet om at oplyse, om der ireferaterne – inden for præcist afgrænsede perioder – findes oplysninger,som skønnes relevante for denne undersøgelse. Statsministeriet ogUdenrigsministeriet har som svar på DIIS’ konkrete anmodninger meddelt,at dette ikke er tilfældet.4DIIS har også anmodet Statsministeriet om materiale, der kan belyseudenrigsrådens samtaler med den herværende amerikanske ambassade i2008.5Statsministeriet har hertil svaret, at ministeriet ikke ses at ligge indemed sådanne oplysninger. DIIS har i stedet modtaget materiale, der lidtbredere kan belyse Statsministeriets håndtering af CIA-flyvningssagen i2008. Endelig bør nævnes, at Justitsministeriet som led i en tekniskvejledning har udleveret yderligere skriftligt materiale, der kan belyseJustitsministeriets opfattelse af de danske regler for transit medfrihedsberøvede personer i dansk luftrum.DIIS har ikke haft de samme muligheder for en tilbundsgåendeundersøgelse som en undersøgelseskommission. Den meget korte tidsfristsamt det forhold, at udlevering af dokumenter til DIIS kræver ministerieltsamtykke, kan nævnes som en væsentlig forskel. DIIS har heller ikke haftmulighed for at indhente vidneforklaringer fra relevante ministre ogembedsmænd, ligesom de pågældende ministre og embedsmænd heller ikkehar fået forelagt de resultater, som undersøgelsen er kommet frem til. Detforhold, at undersøgelsen vil kunne opfattes som en delvis kritik, er med tilat bestyrke opfattelsen af, at den valgte undersøgelsesform måske ikke harværet ideel.Det fremgår af kommissoriet, at relevante, tilgængelige akter fra andrelande skal kunne indgå i DIIS’ undersøgelse, men det skal hertil bemærkes,at det alene af tidsmæssige årsager ikke ville kunne lade sig gøre at anvendede relevante amerikanske regler for aktindsigt. Undersøgelsen er derfor i detvæsentlige tilrettelagt som en undersøgelse af danske myndigheder påbaggrund af danske dokumenter. At undersøgelsen dermed kaster alt sitkritiske lys på den danske centraladministration kan synes skævt, når det velisær er de amerikanske metoder i kampen mod terror, der er den egentligeårsag til den megen kritik og debat. DIIS har derfor fundet det45

1.3 Verden efter 11. september 2001Tirsdag den 11. september i 2001 fløj to passagerfly ind i World TradeCenters tvillingetårne, et tredje fly buldrede igennem Pentagons yderstemure, mens et fjerde fly styrtede ned i Pennsylvania. Al Qaeda havdeangrebet USA, og næsten 3.000 mennesker var blevet dræbt. Selv om deamerikanske efterretningstjenester hver især var på sporet af Al Qaedasplaner, havde de ikke koordineret deres viden. I stedet for at videregiverelevante informationer til andre dele af efterretningssystemet, havdetjenesterne nidkært vogtet over egne kilder. Et forhold der blev kritiseret iden efterfølgende amerikanske kommissionsrapport om 11. september.6Den 17. september 2001 underskrev USA’s præsident George W.Bush en hemmelig ordre, der gav efterretningstjenesterne vide beføjelser tilat bekæmpe Al Qaeda, og dagen efter bemyndigede Kongressenpræsidenten til at anvende al nødvendig magt mod stater, organisationer ogenkeltpersoner involveret i terrorangrebet.7Det er formentlig med dennepræsidentielle ordre og Kongressens efterfølgende bemyndigelse, at CIA’sudvidede fangeprogram tager sin begyndelse og dermed også de mangesager om ulovlige fangeflyvninger i europæisk luftrum. Efter to månederskamphandlinger i Afghanistan, der involverede hundredevis af CIA-agenter,dræbte eller tilbageholdt USA en fjerdedel af Talibans og Al Qaedasledende skikkelser.8USA anvendte fra 2002 betegnelsen ”ulovlige kombattanter” og ikke”krigsfanger” om de tilbageholdte i krigen mod terror. Afghansketalibanfanger tilbageholdtes typisk ud fra en begrundelse om, at de ikkelevede op til forudsætningerne i krigens regler, eftersom de ikke klartadskilte sig fra civilbefolkningen, ligesom Talibans uforbeholdne støtte tilAl Qaeda betragtedes som et brud på krigens love. Tilfangetagne Al Qaeda-6

krigere ansås som medlemmer af en international terrororganisation ogdermed uden videre for at være afskåret fra beskyttelse som krigsfanger.9Det vides fra officielt amerikansk hold, at CIA også havde etfangeprogram, ellerrendition programme,i Bill Clintons præsidentperiode.Uden for CIA har en lignende praksis dog været kendt endnu tidligere. I1986 bemyndigede Kongressen FBI til at undersøge terrorangreb modamerikanere uden for USA, og tre år senere fik tjenesten tilladelse til atforetage anholdelser i andre lande uden de pågældende landes accept.10I1995 blev et nyt fangeprogram under CIA taget i anvendelse, og derforeligger sikre oplysninger om, at USA efter ambassadebombninger iØstafrika i 1998 anvendte fangeprogrammet til at bekæmpe Bin Ladensterrorceller. Sammen med albanske myndigheder tilintetgjorde CIA i 1998en Al Qaeda-celle, der havde planlagt et attentat mod den amerikanskeambassade i Tirana. Denne operation blev fulgt op af anholdelser iAserbajdsjan, Italien og Storbritannien, og ifølge den officielle amerikanske9/11-Kommission blev flere tilbageholdte terrorister med tilknytning tilTirana-cellen sendt til et arabisk land til videre foranstaltning.11I Clintons præsidentperiode overførte CIA fanger til et andet landsvaretægt, hvorefter efterretningstjenesten modtog en kopi af deefterretninger, som fremkom under modtagerlandets afhøringer. CIAadvarede angiveligt præsident Clinton og Det Nationale Sikkerhedsråd om,at de tilbageholdte personer i så fald ville blive udleveret til lande, der ikkeoverholdt menneskerettighederne. Ifølge Michael Scheuers vidneforklaringfor Kongressens udenrigskomité i 2007 var det tilstrækkeligt for BillClinton, at USA fik en garanti fra de pågældende lande om, at de villerespektere egne love. Efter 2001 blev CIA – efter et udtrykkeligt ønske frapræsident George W. Bushs sikkerhedsrådgivere – selv ansvarlig forafhøringerne i udlandet, og Bush-administrationen udstedte retningslinjerfor, hvordan fangerne skulle behandles. Den ændrede procedure var ifølgeScheuer med til at øge kvaliteten af efterretningsarbejdet. Michael Scheuerledederendition-programmetfra 1995 til 1999 og fortsatte som konsulent iCIA frem til 2004.12I 2008 forklarede George Bush, at Det Hvide Hus i 2002 havdegodkendt en række kontroversielle forhørsteknikker, herunderwaterboarding.I august 2009 offentliggjorde det amerikanske justitsministeriumsom følge af en aktindsigtsbegæring fra The American Civil Liberties Unionnogle af de juridiske overvejelser, som den amerikanske administrationRytter, ”Fangerne på Guantánamo”, s. 364-65.The 9/11 Commission Report,s. 75.11Ibid., s. 127.12Statement before the House Committee on Foreign Affairs, April 17, 2007. Se:hhtp://foreignaffairs.house.gov/110/sch041707htm. Michael Scheuer er blandt andetforfatter tilImperial Hubris. Why the West is losing the War on Terror,Washington 2004.Scheuer udgav oprindelig bogen anonymt.109

havde gjort om fangeprogrammet. Et 40 sider langt notat fra detamerikanske justitsministerium til CIA fra 2005 konkluderer, at de særligeforhørsteknikker, benævntenhanced interrogation techniques,ikke er imodstrid med USA’s folkeretlige forpligtelser. Notatet bekræfter også, atafhøringerne – som nævnt af Scheuer – foretages af CIA uden foramerikansk jurisdiktion og alene er møntet på ledende Al Qaeda-medlemmer.13Den respekterede journalist fra New York Times, James Risen, giver ibogenState of War,der bygger på interviews med mange amerikanskeefterretningskilder, sit bud på, hvordan fangeprogrammet udviklede sigunder præsident Bush: I januar 2002 begyndte det amerikanske militær atflyve et større antal fanger fra krigsskuepladsen i Afghanistan til et nytfængsel ved Guantánamo-bugten i Cuba. Fængslet fik navnetCamp X-Ray.Præsident Bush besluttede samtidig at lade CIA og ikke FBI stå forafhøringerne af de fanger, der skønnedes at tilhøre Al Qaeda. FBI-agentermistede som følge af denne beslutning kontrollen med Al Qaeda-fangerne iAfghanistan og dermed også muligheden for at anvende dem som vidner iverserende amerikanske retssager. CIA oprettede på et tidspunkt et fængselved Guantánamo, adskilt fraCamp X-Ray,men lukkede det igen, daamerikanske domstole begyndte at vurdere spørgsmålet om, hvorvidtfangerne kunne få deres sag prøvet ved en føderal domstol. CIA ledteangiveligt efter alternative steder, der kunne benyttes som fængsler, og hvorder ikke var fare for, at fangerne ville komme under amerikanskjurisdiktion. CIA åbnede ifølge Risen flere hemmelige fængsler, herunder tostørre faciliteter benævntBright LightogSalt Pit.Sidstnævnte lå eftersigende i Afghanistan og husede kun fanger af ringere efterretningsmæssigværdi, mensBright Light,hvis beliggenhed er ukendt, husede de vigtigsteAl Qaeda-fanger, herunder Abu Zubaydah og Khalid Sheikh Mohammed –arkitekten bag 11. september-angrebet. Hvor de andre fængsler, derangiveligt også rummede HVD-fanger (HighValue Detainees)præcist varplaceret, vides ikke.14Ifølge Risen er det ikke muligt – heller ikke på baggrund af de mangeefterretningskilder han har talt med – at fastslå antallet af fanger i CIA’svaretægt. CIA havde på et tidspunkt muligvis omkring 100 fanger, hvoraf en”Based on CIA assurances, we understand that the CIA interrogation is not conducted inthe United States or ’territory under [United States] jurisdiction and that it is not authorizedfor use against United States persons. Accordingly, we conclude that the program does notimplicate Article 16. We also conclude that the CIA interrogation program, subject to itscareful screening, limits and medical monitoring, would not violate the substantivestandards applicable to the United States under Article 16 even if those standards extendedto the CIA interrogation program.” Dette og andre dokumenter, som er offentliggjort somfølge af en anmodning under den såkaldte Freedom of Information Act, ses bl.a. påAmerican Civil Liberties Union’s hjemmeside: http://aclu.org/accountability/olc.html.14James Risen,State of War. The Secret History of the CIA and the Bush Administration,London 2006, s. 24-35.13

fjerdedel eller en tredjedel var HVD-fanger. Af sikkerhedshensyn flyttedesfangerne konstant mellem de forskellige fængsler.15Tim Weiners kritiskestudie af CIA nævner med daværende CIA-chef George Tenet som kilde, at3.000 personer i 100 lande blev tilbageholdt af CIA i samarbejde med lokalemyndigheder. Hvor mange af disse 3.000 tilbageholdte, der blev overført tilCIA’s fangelokaliteter, vides ikke. Tim Weiner taler om ”hundreder”,hvoraf kun 14 personer var højtstående Al Qaeda-folk. Resten blev medWeiners ord ”spøgelsesfanger”, som den amerikanske administration ikkevidste, hvad den skulle stille op med.16I februar 2008 gjorde en højtstående repræsentant for den amerikanskeudenrigstjeneste Department of State den danske ambassadør i Washingtonopmærksom på, at de mange pressehistorier om, at USA foretog omfattendefangeflyvninger var stærkt overdrevne.17Det er indlysende, at denhøjtstående amerikanske repræsentant på dette tidspunkt, hvor CIA-sagenvar på sit højeste i Danmark, havde en klar interesse i at nedtone omfangetaf flyvningerne, men det er det gentagne mantra i de amerikanskeforsikringer, der er givet i fortrolige bilaterale og multilateralesammenhænge, at pressens dækning var fordrejet. Michael Scheuerunderstregede under den nævnte høring i 2007, at programmet kunomfattede ledende Al Qaeda-medlemmer.18Den intense debat om CIA’s fangeflyvninger kan ikke forståsuafhængigtafBush-administrationensmarkantemilitæreogudenrigspolitiske tiltag. Invasionen af Irak i 2003 splittede de vestligebefolkninger på en måde, som ikke var set siden Vietnamkrigen. Forud forinvasionen marcherede millioner af europæere for fred, mens andrefastholdt, at Bush grundlæggende havde ret: Verdens nationer måtte én gangfor alle vælge, om man støttede USA eller terroristerne. Argumentet var, atder i så vigtig en kamp ikke var plads til mellempositioner, som kun villegavne terrorismens og despoternes sag. Bush holdt sin mest markante talesom præsident, da han den 29. januar 2002 betegnede Iran, Irak ogNordkorea som ”ondskabens akse”.De forkerte efterretninger om kemiske våben forud for invasionen afIrak i 2003 fik CIA fra en mildest talt utroværdig kilde ved navn ”CurveBall”. Miseren gav fornyet styrke til de røster, der mente, at CIA varkommet ud på en moralsk glidebane. Efterretningstjenesten var ifølge denskritikere ukendelig fra det CIA, der umiddelbart efter 2. Verdenskrig blevdannet for at give præsidenten de bedste og mest pålidelige udenlandskeefterretninger. Daværende CIA-chef George Tenet forklarer i sineIbid., s. 35.Tim Weiner,CIA. Fra den kolde krig til krigen mod terror,Kbh. 2008, s. 447.17Indberetning fra ambassadøren i Washington, 5. februar 2008, aktnummer 24,Journalnummer 6.B.28.a.1. Udenrigsministeriet (UM).18Statement before the House Committee on Foreign Affairs, April 17, 2007. Se:hhtp://foreignaffairs.house.gov/110/sch041707htm.1615

erindringer, at ”Curve Ball”-affæren var en fejl, men også at det reelt ikkegjorde en forskel i forhold til beslutningen om at intervenere.19Irakkrigen bevirkede, at den europæiske offentlighed så med stigendeskepsis på Bushs politik. Den umenneskelige behandling af fanger i AbuGhraib samt de vedvarende rygter om CIA’s hårdhændede fangeprogramspillede en vigtig rolle for denne debat. Kritikken var særlig rettet mod, atUSA havde tilsidesat de grundrettigheder, som de vestlige forfatningerbygger på. Det er dog værd at bemærke, at den europæiske kritik tog afsæt ien oprindelig amerikansk debat, der siden 11. september 2001 havde satfokus på Bush-administrationens krigsførelse og efterretningstjenesternesudvidede beføjelser.Europarådets parlamentariske forsamling iværksatte i november 2005en undersøgelse med henblik at kortlægge spørgsmålet om ulovligefangetransporter og hemmelige CIA-fængsler. Rapportens forfatter, DickMarty, omtaler fangeprogrammet som et ”edderkoppespind”, der nok varskabt af CIA, men som kun kunne fungere gennem et bevidst samarbejdeeller stiltiende accept fra europæisk side.20Stærkt kritiske europæiskepolitikere og meningsdannere udtrykte samtidig deres bekymring over deafvigende amerikanske fortolkninger af internationale konventioner ogUSA’s behandling af de tilbageholdte. ”Guantánamo”, ”black sites”, og”Abu Ghraib” var nøgleordene i den forstærkede europæiske kritik, der ogsågav anledning til en ny bølge af antiamerikanisme, der dog ikke fængede iDanmark.21Den europæiske kritik gik ikke ubemærket hen i USA. CondoleezzaRice forsvarede for første gang USA’s fangeprogram i en tale den 5.december 2005: Amerikanerne var truet, og fjenden bestod blandt andre afstatsløse personer, som havde sværget troskab til den transnationaleterrorisme. I fangeprogrammet indgik dels fanger, som USA anså forfarlige, dels tilbageholdte, som havde informationer, der kunne bruges til athindre anslag mod Vesten. Det 21. århundredes terrorist faldt ifølge Riceuden for det traditionelle retssystem, og USA betragtede følgelig Al Qaeda-medlemmer som ”ulovlige kombattanter”. Rice forklarede, at det i mangesager ikke havde været muligt eller ønskeligt at anvende de normalejuridiske procedurer for udlevering af fanger, og som en særlig påmindelsetil sine europæiske kritikere understregede hun:”We allowed flawed information to be presented to Congress, the President, the UnitedNations, and the World. That should never have happened.”, s. 383 i George Tenet,At theCenter of the Storm. My Years at the CIA,New York 2007.20Parliamentary Assembly, Council of Europe, Doc. 10957, 12 June 2006, “Alleged secretdetentions and unlawful inter-state transfers of detainees involving Council of Europemember states”, s. 59.21Senest er denne kritik blevet gentaget af Lars Normann Jørgensen, generalsekretær forAmnesty International i ”Guantánamo gør ondt værre”, kronik i Morgenavisen Jyllands-Posten, 11. januar 2012.19

”Nogle regeringer vælger at samarbejde med USA iefterretningsøjemed og om retshåndhævelse og militæreforhold. Dette samarbejde går begge veje. Vi delerefterretninger, der har hjulpet med at beskytte europæiskelande mod angreb og redde europæiske liv.”Om dette udsagn skal tolkes som, at nogle europæiske regeringersamarbejder om fangeprogrammet til gengæld for værdifulde efterretninger,er usikkert. Det nævnte eksempel fra Tirana 1998, som er taget fra denofficielle amerikanske 9/11-rapport, viser, at flere europæiske lande måhave samarbejdet med USA omrenditionsallerede før 11. september 2001.Det er ofte blevet hævdet, at USA’s allierede i kampen mod terror harmulighed for at stille konkrete spørgsmål til de formodede terrorister, somUSA tilbageholder.22Selv om påstanden skulle vise sig at være rigtig,indebærer det ikke nødvendigvis, at de involverede europæiske tjenester harkonkret kendskab til specifikke CIA-fangeflyvninger i europæisk luftrum.Risen fremhæver i sin studie, at den fortrolighed og beskyttelse, somomgærder fangeprogrammet, bevirker, at selv inden for CIA har kun fåpersoner konkret viden om, hvad der foregår.23Materiale, som DIIS har haft adgang til, tyder på, at USA gradvistændrede opfattelse af, hvordan de tilbageholdte ”ulovlige kombattanter”skulle behandles. Den amerikanske administration så med stigende skepsispå de virkemidler til bekæmpelse af terror, som var blevet taget i anvendelseumiddelbart efter 11. september 2001. I Bushs anden præsidentperiodeudfoldede USA – også som følge af landets vedvarende dialog med sineallierede – således væsentlige bestræbelser for at sikre de tilbageholdtebedre forhold og lægeligt tilsyn. Det var i 2006 angiveligt den amerikanskeopfattelse, at den europæiske kritik var møntet på en virkelighed, der ikkelængere fandtes. Det må da også medgives, at de fleste kendte sager omwater boarding,som blot var en blandt flere kontroversielleforhørsteknikker, hidrører fra 2002 og 2003 og blev anvendt på de såkaldteHVD-fanger, herunder Khalid Sheikh Mohammed, arkitekten bag 11.september.I august 2009 beordrede præsident Barack Obama, som rapporteret afblandt andet New York Times, at rendition-programmet skulle fortsætte, omend de hemmelige CIA-fængsler skulle nedlægges. Obama ønskedetilsyneladende at vende tilbage til et fangeprogram, der svarede til det fraClintons præsidentperiode: CIA skulle fremover sende de fanger, somtjenesten ikke ønskede at placere under amerikansk jurisdiktion, til andrefortrinsvis arabiske lande. Obama skal dog have udtrykt et stærkere ønskeom at overvåge de tilbageholdtes forhold. En række organisationer hævder iSenest Claus Blok Thomsen, ”PET samarbejder med torturstater”, Politiken 13. marts2012.23Risen,State of War,s. 31.22

Dansk udenrigspolitik har siden 2. verdenskrig været forankret i et tætforhold til USA. Hvor regeringen umiddelbart efter 2. verdenskrig forholdtsig afventende i forhold til etableringen af nye internationale magt- ogretsforhold, konkluderede de danske efterretningstjenester, at der intetalternativ var til et udvidet sikkerhedspolitisk samarbejde med USA. En afarkitekterne bag dette samarbejde, P.A. Mørch, mente endda, at de militæreefterretningstjenester måtte agere ”militær Spydspids for den naturligtforsigtigeneutraleRegering.”PET,ellerRigspolitichefensEfterretningsafdeling, som den danske sikkerhedstjeneste hed umiddelbartefter krigen, etablerede også tætte kontakter til amerikanerne, og en viskonkurrencesituation mellem de to danske tjenester om, hvem der skullehave forbindelsen til CIA, opstod i de følgende år. Det betød imidlertid ikke,at de danske tjenester var enige med amerikanerne i et og alt. PET og FEdelte det grundlæggende amerikanske trusselsbillede, men reagerede skarptpå ensidige amerikanske efterretningstiltag i Danmark.25Det danskeefterretningssamarbejde med USA er dermed mere end 60 år gammelt ogfortsat en hjørnesten i det bilaterale samarbejde.Danmarks indtræden i NATO i 1949 betød, at dansk sikkerhedspolitikomsider fandt et stabilt leje i det bipolare system, som kom til at kendetegneden kolde krig. USA leveredehårdsikkerhed til Danmark, men danskemodydelser var der flere af. Grønland har historisk set indtaget en særligrolle i denne sammenhæng. Den 9. april 1941, på etårsdagen for den tyskebesættelse, indgik den danske gesandt i USA, Henrik Kauffmann,umiddelbart inden han brød med det danske udenrigsministerium, enoverenskomst med den amerikanske administration, som gav USA ret til atoprette baser i Grønland. Aftalen, som sikrede dansk suverænitet overGrønland, blev i 1951 afløst af en ny bilateral aftale. Den amerikansketilstedeværelse i Grønland var af stigende betydning for luftforsvaret afNordamerika og en forudsætning for, at USA kunne udøve kontrol medNordatlanten. Med det såkaldte ”H.C. Hansen-papir” af 16. november 1957

til den amerikanske ambassadør Val Petersen meddelte den danske regeringsin stiltiende accept af, at USA lagrede kernevåben i Grønland.26Efter den kolde krigs afslutning blev en militær aktivisme en del af enny dansk udenrigspolitisk dagsorden, og danske soldater blev blandt andetdeployeret på Balkan med henblik på at beskytte civilbefolkningen ogafvæbne parterne i borgerkrigen. Med terroranslagene i New York ogWashington den 11. september føjedes en ny og givet mere ideologiskdimension til den aktivistiske udenrigspolitik. Danmark blev i Anders FoghRasmussens regeringstid en af USA’s tætteste allierede i kampen modterror, og vi bidrog med tropper og materiel til den amerikanske krigsførelsei Afghanistan og Irak. Mindre gnidninger i forholdet til USA opstod iforbindelse med Muhammedkrisen i 2005, hvor den amerikanske opbakningtil den danske regering efter dansk opfattelse ikke kom tidligt nok i forløbet.Danmark har traditionelt lagt sig tæt op ad USA’s politiske prioriteringer,men den nærmest ubrydelige loyalitet mod USA, som statsminister AndersFogh Rasmussen stod for, forbedrede markant Danmarks adgang tilamerikanske beslutningstagere. Nyere forskning – baseret på interview medhøjtstående danske og udenlandske diplomater – stiller dog spørgsmål ved,om Danmark fik nok ud af den tætte tilknytning til USA.27Udenrigsminister i Fogh-regeringen var den konservative Per StigMøller. Under hans lederskab varetog Udenrigsministeriet formelt denaktivistiske udenrigspolitik, men det lå også inden for hans kompetence atrejse de spørgsmål, hvor Danmark var uenig med USA. Efter de første sagerom CIA-flyvninger i dansk luftrum dukkede op i pressen, udførteUdenrigsministeriet egentlige demarcher over for USA. Per Stig Møllersynes at have set med alvor på de fremførte påstande om amerikanskesuverænitetskrænkelser, og senere i forløbet lagde han personligt pres på sinamerikanske kollega Condoleezza Rice for at opnå indrømmelser i sagen.

Direkte oversat til dansk betyderrenditionudlevering ellerovergivelse. Selv om hverkenrenditionellerextraordinary renditionerjuridiske termer, anvendes udtrykkene alligevel af den amerikanskeadministration til at beskrive eller karakterisere bestemte former fortilbageholdelser og fangeoverførsler. Udtrykketextraordinary renditionsynes anvendt om de situationer, hvor der ikke synes at herske tvivl om, aten person er taget i forvaring i modstrid med gældende ret i den stat, hvorhan eller hun befandt sig på tilbageholdelsestidspunktet.28Det er imidlertidvigtigt at påpege, at også andre former forrenditionkan være i strid mednational lovgivning og folkeretlige bestemmelser.Den amerikanske administration synes især at anvende udtrykketrenditionom overførsler og tilbageholdelser af fanger, der ikke kanudleveres fra et land til et andet efter normal juridisk praksis, eksempelvisnår der er tale om formodede statsløse terrorister. Condoleezza Riceforklarer i sin markante tale af 5. december 2005, at i sådanne tilfælde kanet andet lands regering foretage det suveræne valg at deltage i enrendition.29Renditionbruges imidlertid også som en samlende betegnelse for alleformer for fangeoverførsler og dermed også for lovlige fangetransporter,herunder udlevering af fanger til retsforfølgning. Hvorvidt enrenditionerlovlig, vil dermed afhænge af lovene i de involverede stater og af derelevante folkeretlige regler, herunder menneskerettighedskonventionerne.30Den danske CIA-redegørelse fra 2008 anvender udtrykket ”ulovligefangeoverførsler”, og det understreges i redegørelsen, at man alene harundersøgt spørgsmålet omextraordinary rendition,som dog ikke sespræcist defineret. Det fremgår videre af redegørelsen, at den ikkebeskæftiger sig med fangetransporter af frihedsberøvede, som måtte havefundet sted i overensstemmelse med relevante nationale og internationaleregler. Denne vigtige oplysning må forstås som, at CIA-redegørelsenbeskæftiger sig med de flyvninger, herunder mellemlandinger, hvor derforeligger mistanke om overtrædelse af danske eller internationale regler.Uagtet at det kan være usikkert, hvilken betegnelse USA præcist villeanvende om den pågældende flyvning.31

1.6 Chicago-KonventionenEt centralt spørgsmål i CIA-redegørelsen vedrører den såkaldte Chicago-Konvention om international civil luftfart, der blev underskrevet i 1944 ogratificeret i 1947, og som førte til oprettelsen af den civileluftfartsorganisation International Civil Aviation Organisation (ICAO).Organisationen har til formål at fremme det internationaleluftfartssamarbejde og arbejde for en harmonisering af reglerne for civilluftfart. Trods ICAO’s årtier lange bestræbelser er der fortsat usikkerhed oguenighed om tolkningen af konventionens bestemmelser.Konventionen indeholder ikke nogen entydig definition på etstatsluftfartøj, og de undersøgte påstande i CIA-redegørelsen er netop, atCIA anvender private fly til at dække over, at der reelt er tale om flyvningermed statslige formål. Hvor civile privatfly i henhold til Chicago-konventionens artikel 5 uden tilladelse kan overflyve en kontraherende statog foretage tekniske mellemlandinger, må civile statsfly i henhold sammekonventions artikel 3c ikke overflyve eller lande på en kontraherende statsterritorium uden særlig tilladelse eller aftale. Efter konventionens artikel 4må staterne ikke bruge civil luftfart til formål, som ikke er ioverensstemmelse med konventionens formål.32DR1-dokumentarens grundlæggende påstand er, at Chicago-konventionens bestemmelser, der tillader friere bevægelighed til civileprivatfly, misbruges af CIA til bl.a. at transportere fanger, hvilket i dendanske forståelse af Chicago-konventionen kun kan være et statsligt formål.Dermed unddrager CIA sig angiveligt de krævede meddelelses- ogtilladelsesregimer for civile statsfly.

2. UndersøgelsenDIIS skal i henhold til kommissoriet sammenholde den tværministerielleredegørelse med den dokumentation, som foreligger hos de relevante danskemyndigheder, og som ligger til grund for redegørelsen. Endvidere skal DIISvurdere de beskyldninger om dobbeltspil i 2008, som er rejst mod dentidligere VK-regering. Analytisk er det svært at skelne de to opdrag frahinanden, idet CIA-redegørelsen beskyldes for at være et led i det aftaltepolitiske spil med USA. DIIS’ undersøgelsesgruppe har efter nærmereovervejelser fundet det hensigtsmæssigt at foretage følgende tematiskeinddeling af undersøgelsen:•••WikiLeaks og påstandene om aftalt spil mellem USA og Danmark,31. januar 2008 – 23. oktober 2008.CIA-redegørelsens oplysninger om ulovlige flyvninger, regler fortransit og myndighedskendskab, 2001 – 2008.Den fremadrettede amerikanske garanti af 22. oktober 2008 ogorienteringen herom i Udenrigspolitisk Nævn den 23. oktober 2008.

2.1. WikiLeaks og påstandene om aftalt spilDen 9. januar 2011 offentliggjorde dagbladet Politiken som nævnt ensensationel artikel om CIA-fangetransporter i dansk og grønlandsk luftrum.Artiklen, der bygger på WikiLeaks’ samling af hackede dokumenter fra denamerikanske udenrigstjeneste Department of State, hævder, at den danskeregering i 2008 spillede ”dobbeltspil”:”Mens regeringen måtte love Folketinget at stille kritiskespørgsmål til USA om flyvningerne, lod både Per Stig Møllerog daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) derestopembedsmænd sige det modsatte til den amerikanskeambassadør i København: Regeringen ønsker ikke svar, menstilhed, i håb om at sagen dør hen. Det fremgår af hidtil

Videre fremgår det af Politikens dækning, at Per Stig Møller havdetilkendegivet, at han var villig til på forhånd at diskutere de spørgsmål, somDanmark måtte ønske at rejse over for USA, og at han uger efter CIA-redegørelsens offentliggørelse den 23. oktober 2008 udtrykte sintaknemmelighed over at have modtaget den amerikanske fremadrettedeforsikring, som havde gjort det nemmere at håndtere sagen i pressen. Detantydes tillige, at formålet med redegørelsen slet ikke var at søge sagligesvar, og at den tværministerielle undersøgelse dermed alene tjente et politiskformål: at lægge sagen død.WikiLeaks-dokumenterne indeholder en række nye oplysninger, somdagbladet Politiken i form af oversatte citater lægger til grund forbeskyldningerne om dobbeltspil. Her følger et relevant uddrag:31. januar 2008: ”Danske embedsmænd har i fortrolighed gjortdet klart, at de gerne vil have sagen til at forsvinde så hurtigtog stilfærdigt som muligt…De arbejder hårdt på at dyssesituationen ned for at undgå en tvungen undersøgelse iFolketinget…[En højtstående embedsmand] erklærede ligeud,at den danske regering ikke kræver noget af USA i denne sag –i hvert fald ikke indtil videre.”7.februar2008:”Direktør[en]idetdanskeudenrigsministerium…forklarede vores viceambassadør, atdendanskeambassadørs…opringningtilUSA’sviceudenrigsminister for europæiske anliggender, Kurt Volker,var et led i den strategi, således at udenrigsminister Per StigMøller kunne sige til Folketinget, at regeringen havde drøftetsagen med os. [Direktøren]…understregede dog, atambassadør[en] ikke havde fået besked på at bede os omyderligere officielle kommentarer, idet officielle amerikanskeudtalelser kunne besværliggøre den danske indsats for at dyssestriden ned…Statsminister Anders Fogh Rasmussensforestående besøg i Crawford har også gjort danskerne mereJohn Hansen, Mads Zacho Teglskov og Lea Wind-Friis, ”Regeringen i dobbeltspil omCIA-fly”, Politiken 9. januar 2011. Vurderingen bygger på fem amerikanske indberetningerfra 2008, nærmere bestemt 31. januar, 7. februar, 10. juni og 25. november.Indberetningerne kan læses her: http://politiken.dk/indland/ECE1162579/regeringen-i-dobbeltspil--om-cia-fly/.Indberetningenaf24.oktobersespåhttp://www.cablegatesearch.net/cable.php.?id=08copenhagen569.33

nervøse; sagen kan ligefrem komme på statsministerensdagsorden, om end ikke andet for at han så kan sige, at han hardrøftet den med præsidenten.”10. juni 2008: ” [Under en konference i Ilulissat den 27. majbad] Udenrigsminister Per Stig Møller viceudenrigsministerJohn Negroponte om hjælp til den danske regeringsundersøgelse af presseforlydender om mulige amerikanskefangetransportergennemdanskluftrum.Viceudenrigsministeren bemærkede, at det ikke er amerikanskpolitik at kommentere denne sag offentligt, og foreslog, atamerikanske og danske juridiske rådgivere skulle mødes for atdrøfte sagen yderligere…Møller sagde dog, at den danskeregering er villig til at samarbejde med USA om, hvilkespørgsmål den skal stille.”24. oktober 2008: ”Per Stig Møller og andre har forståelse forvores udfordringer og sætter pris på de forsikringer, som denamerikanske udenrigsminister havde været i stand til atgive…[En højtstående embedsmand i Udenrigsministeriet]sagde, at det var tydeligt, at den amerikanskeudenrigsministers brev ’havde gjort en forskel’ med hensyn tilat styre offentlighedens holdning til sagen – tidligere har enhøjtstående medarbejder i Statsministeriet fortalt os nogetlignende.”25. november 2008: ”Deres [Condoleezza Rices] brev om depåståede fangetransporter gennem dansk luftrum viste sig atvære uvurderligt i bestræbelserne på at kontrollere denneomstridte sag i sidste måned.”Det er vigtigt at påpege, at der ikke er frigivet amerikanske dokumenter, dernærmere kan belyse troværdigheden af disse ambassadeindberetninger:Svarer indberetningerne til, hvad State Department har opfattet via deresdirekte kontakter med det danske udenrigsministerium? Er der andreindberetninger, mundtlige eller skriftlige, fra ambassaden i København, dernuancerer eller ændrer det billede, som de fem lækkede dokumenter tegner?Og endelig: Hvordan så State Department i Washington generelt på denamerikanske ambassade i Københavns indberetninger? Sådanne basalekildekritiske spørgsmål lader sig ikke besvare, og alene af den grund bør derudvises forsigtighed i fortolkningen. Ydermere er det en grundlæggendekildekritisk erkendelse, at et møde eller samtale mellem to landesrepræsentanter ofte tager sig vidt forskelligt ud, alt afhængigt af hvilketlands referat man lægger til grund.

Først kan der dog være grund til at overveje, om WikiLeaks-citaterneoverhovedet giver belæg for at tale om ”aftalt spil”. En anden måde at læsede fem indberetninger på kunne være følgende: Det var magtpåliggende forden danske regering at bringe en pressehistorie, der kunne belaste båderegeringen og det dansk-amerikanske forhold, under kontrol. Skiftendedanske regeringer har således altid gjort, hvad der stod i deres magt for atforhindreparlamentariskeelleruafhængigeundersøgelserafsikkerhedspolitisk ømtålelige spørgsmål. Derfor ønskede VK-regeringenden 31. januar 2008 – dagen efter DR-dokumentaren blev vist – ikke nogenmarkante amerikanske tiltag, der kunne vanskeliggøre regeringens forsøg påat inddæmme krisen. Det er ligeledes normal diplomatisk praksis, at man iforbindelse med noteudvekslinger forinden orienterer modparten nærmereom de forhold, man ønsker at få belyst. Endelig er det kutyme, at man iforbindelse med en prekær sags afslutning takker den involverede part for athave været den danske regering behjælpelig. Læses citaterne i det lys,antager de en mindre kontroversiel karakter. Den danske regering haroffentligt og i Udenrigspolitisk Nævn forklaret, at oplysningerne iWikiLeaks skulle forstås i en sådan sammenhæng.34Med andre ord siger indberetningerne ikke meget i sig selv, men –som det vil fremgå – kan Udenrigsministeriets omfattende materiale belyseden nærmere kontekst.2.2 Den danske regerings holdning før 2008De diplomatiske kontakter mellem København og Washington i 2008analyseres udførligt nedenfor. Dog er det formålstjenstligt først at belyseden danske regerings holdning til CIA’s fangeprogram i de forudgående år.Det danske udenrigsministerium udførte i perioden 2005-7 fleredemarcher over for de amerikanske myndigheder. Baggrunden var de førstepresseforlydender og rapporter om fangefly, der havde krydset danskluftrum. Den danske regering understregede, at dansk luftrum ikke måtteanvendes til formål, der var i strid med internationale konventioner, ligesomden ved flere lejligheder kritiserede forholdene i Guantánamo. USAbesvarede den 8. juli 2005 en dansk demarche med, at dansk luftrum ikkeblev anvendt i strid med folkeretten. Da sagen senere blev taget op af enhøjtstående embedsmand fra Udenrigsministeriet, forsikrede denamerikanske ambassaderåd om, at ingen af ambassadens afdelinger iKøbenhavn var i besiddelse af oplysninger om eventuelle amerikanskeoverflyvninger.Ifebruar2007understregededetdanskeudenrigsministerium under politiske drøftelser i Washington, at selv om enUdenrigspolitisk Nævn, optegnelser fra mødet 14. januar 2011 samt kørenotits af 17.januar 2011, aktnummer 880, journalnummer 6.B.28.a.1. UM.34

del af kritikken af USA’s kamp mod terror var grundløs, var den danskeregering uenig med USA i ”aspekter af den amerikanske politik”, herunderGuantánamo og de hemmelige CIA-fængsler: ”De mange sager risikereruundgåeligt at føre til vanskeligheder i det bilaterale forhold”. Videreunderstregedes, at det på grund af disse sager var vanskeligt at opretholdebilledet i den danske offentlighed af et værdifællesskab med USA. Endeligoverrakte Danmark i forbindelse med demarcherne lister med fly, sompressen kædede sammen med overflyvninger af dansk luftrum, og som dendanske regering derfor ønskede at få belyst.35DIIS bemærker således, at Udenrigsministeriet ved flere lejlighederfør 2008 havde betonet, at dansk suverænitet ikke måtte krænkes, og atDanmark ønskede, at USA respekterede de almindelige folkeretligebestemmelser.2.3 Perioden 30. januar 2008 – 23. oktober 2008DIIS’ undersøgelse kan bekræfte dagbladet Politikens påstand om, at det ibegyndelsen af 2008 lå Udenrigsministeriet på sinde at ”lukke sagen” omCIA-flyvningerne. Det fremgår af flere notitser, som DIIS har fået adgangtil. Dog er det vigtigt at se på den sammenhæng, som denne og lignendeformuleringer indgår i.I maj 2008 anfører Udenrigsministeriet eksempelvis i en notits, derblev rundsendt til de andre involverede ministerier, at redegørelsen helleremåtte udsættes frem for at blive hastet igennem. Begrundelsen var, at enforhastet redegørelse ikke ville være tilbundsgående nok, ej heller indeholdede nødvendige svar fra amerikansk side:”Det er derfor vurderingen, at dette alternativ ikke vil bidrage til atlukke sagen på samme måde som en mere fyldestgørenderedegørelse.”36Citatet viser, at det er væsentligt at kende WikiLeaks-dokumenternesophavssituation. Der er nemlig ikke noget fordækt i at ville lukke en sag,hvis det sker på grundlag af en grundig gennemgang af alle relevanteforhold.En forudsætning for at kunne ”lukke sagen” var – som anført – at Danmarkmodtog tilfredsstillende svar fra USA. Det fremgår af Udenrigsministerietsmateriale, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen togDemarcher, indberetninger, talepinde og referater 2005-7 vedhæftet UM til MortenHeiberg, 13. marts 2012.36Notits: ”CIA-redegørelsen: Udsættelse af færdiggørelse”, 23. maj 2008, aktnummer 187,journalnummer 6.B.28.a.1. UM.35

spørgsmålet om amerikansk bistand til CIA-undersøgelsen op under et mødemed præsident Bush i Crawford den 1. marts 2008. Om Anders FoghRasmussen – som hævdet i WikiLeaks-dokumentet af 7. februar 2008 – kunville nævne spørgsmålet for efterfølgende at kunne sige, at han havde sagtdet, forholder Udenrigsministeriets materiale sig ikke til.DIIS har fra Statsministeriet modtaget referatet fra mødet med denamerikanske præsident, som der imidlertid ikke må refereres fra. DIIS’undersøgelse af Udenrigsministeriets materialesamling kan dog bekræfte, atmødet i Crawford ikke var uden betydning: Danske diplomater betonedeover for de amerikanske forhandlere, at sagen havde været drøftet påpræsident- og udenrigsministerniveau. I maj 2008 rejste den danskeudenrigsminister sagen for John Negroponte, der på det tidspunkt varamerikansk viceudenrigsminister, og senere på året rejste Per Stig Møllersagen direkte for den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice.37Det er vanskeligt at forestille sig, at Udenrigsministeriet havde fået deindrømmelser, som man senere fik i sagen, havde det ikke været for dissehøjtstående politiske kontakter.

2.3.1 Den danske note af 31. juli 2008Den danske regering kritiseres for, at den på forhånd valgte at diskutere dedanske spørgsmål med USA.38Det er imidlertid værd at citere deovervejelser, som Udenrigsministeriet gjorde sig i den forbindelse. Uddrageter fra en notits fra den 23. maj 2008:”…[Et allieret lands] erfaringer med en tilsvarende procestilsiger endvidere, at der er afgørende behov for enforudgående uformel dialog med USA om spørgsmålene medhenblik på at sikre, at der i det mindste vil blive svaret pånogle af spørgsmålene. Dette skal selv sagt ikke indebære, atder er nødvendige spørgsmål, som ikke bliver stillet, men enspørgsmål/svar udveksling med USA, uden at der fraamerikansk side positivt søges bidraget til regeringens CIA-redegørelse, har ingen værdi i sig selv og vil – såfremt eneventuel amerikansk modvilje imod at medvirke til processenbliver kendt på trods af de tidligere afgivne løfter fra Bush –

potentielt kunne underminere hele formålet med udarbejdelseaf redegørelsen.”39Videre hedder det i en notits af 28. juli 2008:”På baggrund af de foreløbige kontakter mellem JuridiskTjeneste [i Udenrigsministeriet] og det amerikanskeudenrigsministeriums jurister er det forventningen, at man fraamerikansk side vil vægre sig ved i særlig præcise vendingerat adressere de rejste problemstillinger. Dette skyldes ikkemindst en betydelig uvilje… mod at udtale sig på en måde, derkanforhindreellervanskeliggørefremtidigehandlemuligheder. I besvarelsen af den tidligere parallelle…henvendelse [fra et allieret land] vedrørende sagskompleksetvalgte…[en amerikansk myndighed] imidlertid – i lyset af deti øvrigt tætte samarbejde med…[det pågældende land] –delvist at imødekomme…[det allierede lands] ønsker. Det ervurderingen, herunder fra Juridisk Tjenestes amerikanskesamarbejdspartnere, at der fra dansk side skal udvirkes etbetydeligt politisk pres for blot at opnå en tilsvarende delvisimødekommenhed. I det lys bør der med henblik på at sikreamerikansk opfølgning på de rejste spørgsmål følges op på denindledende danske demarche med et brev fraudenrigsministeren til Condoleezza Rice primo augustefterfulgt af en telefonisk kontakt mellem udenrigsministerenog John Negroponte. Det bemærkes, at det amerikanskeudenrigsministerium under de uformelle kontakter medJuridisk Tjeneste netop har peget på viceudenrigsministerNegroponte som en central aktør…”40Det må herefter stå klart, at de indledende danske kontakter til USAvedrørende udformningen af den danske note var velovervejede. SkulleDanmark have et brugbart svar, var man nødt til at samarbejde med USA ogi øvrigt lære af de erfaringer, som en anden allieret nation havde gjort sig.Ydermere var det Udenrigsministeriets vurdering, at der skulle udvirkes etbetydeligt politisk pres for overhovedet at få et svar. En opgave, somudenrigsminister Per Stig Møller påtog sig.De danske regerings note blev i sin endelige form overrakt til denamerikanske ambassadør James P. Cain den 31. juli 2008. Formelt indeholdtnoten tre spørgsmål: For det første forespurgte Danmark, om USA kunne”Notits: CIA-redegørelsen: Udsættelse af færdiggørelse”, 23. maj 2008, aktnummer 187,journalnummer 6.B.28.a.1. UM.40Notits: ”CIA-redegørelsen: kontakt til USA”, 28. juli 2008, aktnummer 336,journalnummer 6.B.28.a.1. UM.39

bekræfte, at der ikke havde været fanger om bord på et antal formodedeCIA-flyvninger i dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum. Videre ønskedeDanmark, at USA skulle forklare sin opfattelse af begreberne ”civilt fly” og”statsfly” i lyset af den usikkerhed, der hersker om tolkningen af Chicago-konventionen. Som et tredje punkt ønskede Danmark, at amerikanernebekræftede den danske forståelse af NATO-aftalen af 4. oktober 2001,hvorefter aftalens punkt om en generel amerikansk overflyvningstilladelseikke kunne anvendes af USA til at foretage efterretningsflyvninger i dansk,grønlandsk eller færøsk luftrum. Et fjerde punkt, som ikke kom med i denformelle henvendelse og i stedet blev drøftet uformelt, drejede sig om,hvorvidt USA kunne bekræfte, at grønlandsaftalen af 1951 ikke blevanvendt som hjemmel eller påskud for efterretningsflyvninger i grønlandskluftrum. Det må konstateres, at den danske regerings note indeholdt despørgsmål, der med rimelighed kunne stilles i sagen.Udenrigsministeriets opgave med efterfølgende at indhente defornødne svar forekommer at have været en vanskelig diplomatisk aktion.Der var – som anført i de to lange citater – stærke kræfter i den amerikanskestatsadministration, der fortsat mente, at det var ”en glidebane” atsamarbejde om de danske spørgsmål. Kritikernes rationale var, at der vartale om efterretningsmæssige emner, som man i USA havde tradition forikke at ville besvare. Dette argument blev gentaget i den amerikanskeviceudenrigsministers samtale med den danske udenrigsminister så sent somden 29. august 2008.41Negroponte tilføjede, at det mest sandsynlige var, atDanmark kun ville modtage et ”delvis tilfredsstillende svar”. Per StigMøller svarede hertil:”En kun delvis tilfredsstillende besvarelse ville straks rejse envoldsom debat i DK og regeringen ville være nødt til at reagere medkritik af USA og formodentlig kontrolmekanismer ift fly undermistanke. Det var ikke acceptabelt for hverken USA eller DK.”42Negroponte lovede dernæst, at han ville drøfte sagen igen medudenrigsminister Condoleezza Rice og orientere hende om den danskeudenrigsministers synspunkter. Herefter – fremgår det af samtalereferatet –”…måtte man så tage en beslutning om, hvorvidt…[en i sammenhængensærlig relevant amerikansk myndighed] skulle bedes om yderligereoplysninger henset til den tætte alliance mellem USA og DK.”43Den 16. september 2008 modtog Udenrigsministeriet det amerikanskesvar på den danske note. Svarene på de enkelte spørgsmål var, som

Negroponte havde varslet, kun delvis tilfredsstillende for den danskeregering.44Udenrigsministeriet opfattede de amerikanske svar på spørgsmål 3 og4 som ”tilfredsstillende”, idet USA her påpegede, at de hverken anvendteNATO-aftalen eller grønlandsaftalen som hjemmel til at foretageefterretningsaktiviteter i dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum. Svaret påspørgsmål 2 betragtedes som ”forventeligt”, idet amerikanerne her henholdtsig til, at der i international ret ikke var enighed om definitionerne på et”civilt luftfartøj” og ”statsligt luftfartøj”, ligesom det oplystes, at detamerikanske forsvarsministerium normalt ikke betegner privatfly[”commercial aircraft”] beregnet på transport af militært personel og godssom statsfly. Det kan ikke ganske afvises, at den danske regering fra etbekvemmelighedssynspunkt ikke var utilfreds med den amerikanskebekræftelse af, at USA fortolkede Chicago-konventionen anderledes. HavdeUSA foretaget flyvninger på dette grundlag, kunne det i hvert fald ikkelægges den danske regering til last. Svaret på spørgsmål 1 var derimod enskuffelse for udenrigsminister Per Stig Møller og embedsmændene iUdenrigsministeriet, der havde haft forventninger om et mere konstruktivtamerikansk samarbejde:”Det er således ikke muligt på grundlag af svaret at afvise, atder har og fortsat finder ulovlige amerikanske fangetransportersted i dansk og grønlandsk luftrum. Dette er særligt skuffendei lyset af den positive [amerikanske] afkræftelse overfor…[enanden allieret nation].”45Især hæftede Udenrigsministeriet sig ved den næstsidste sætning i detamerikanske svar på spørgsmål 1:”The United States confirms that in conducting anyintelligence flights with detainees on board, the United Stateshas respected the sovereignty of Denmark, and will continue todo so.”Chefen for den tværministerielle embedsmandsgruppe konstaterede, atsætningen sprogligt kunne udlægges, som om der havde været gennemførtfangetransporter i dansk luftrum, hvad der kunne føre til ”et betydeligt presfra oppositionen og fra Grønland for mere markante tiltag end de, somarbejdsgruppen for indeværende lægger op til.”46Han kunne dog supplereSpørgsmål og svar er optrykt som bilag til CIA-redegørelsen fra 2008.Notits: ”Redegørelse vedrørende Hemmelige CIA-flyvninger i Danmark, Grønland ogFærøerne: Svar fra USA”, 17. september 2008, aktnummer 388, journalnummer 6.B.28.a.1.UM.46Ibid.4544

med en væsentlig bemærkning fra den danske ambassadør i Washington: Iforbindelse med overrækkelsen af den amerikanske note var ambassadørenblevet informeret om, ”…at svaret ikke skulle læses som en bekræftelse af,at der har fundet ulovlige transporter sted.”47Chefen for dentværministerielle CIA-gruppe udtrykte samtidig bevidsthed om, at”Næstsidste sætning kan ellers læses sådan, men en sådan læsning kanimødegås, idet fangetransport uden dansk vidende vil være ensuverænitetskrænkelse og dermed – også efter amerikansk opfattelse – ikkekan finde sted.”48Hermed kan spørgsmålet om baggrunden for den danske note afsluttesmed følgende konstatering: Ja, der var et dansk ønske, endda etvelbegrundet dansk ønske om at forhandle spørgsmålene på plads medamerikanerne inden noteoverrækkelsen den 31. juli 2008. Men det var ikke”aftalt spil” i den negative betydning. Den danske udenrigsministerudvirkede både før og efter noteoverrækkelsen et pres for at få de stilledespørgsmål belyst. Havde den danske regering ikke på forhånd drøftet decentrale spørgsmål med USA, havde man formentlig slet ikke fået nogetsvar. Andet end et ligegyldigt og generelt ”neither confirm – nor deny”. Denvalgte fremgangsmåde betød, at man fik belyst væsentlige amerikanskeopfattelser i sagen. Endelig bør det erindres, at den danske fremgangsmådeligger i udmærket forlængelse af de foretagne demarcher i 2005-2007.2.3.2 Den fremadrettede amerikanske garanti af 22. oktober 2008Forløbet efter modtagelsen af de amerikanske svar den 16. september 2008vidner om et vedvarende dansk diplomatisk pres, om endUdenrigsministeriet gjorde sig ringe forhåbninger om, at State Departmentaf den grund ville levere yderligere indrømmelser:”Det er Juridisk Tjenestes vurdering, at det amerikanske svarer endeligt. Svaret har været genstand for mere end 6 ugersintense forhandlinger i Washington mellem...[en rækkeamerikanske myndigheder]. Juridisk Tjeneste har i denneperiode løbende været i uformel kontakt med det juridiskekontor i State Department for at følge den inter-departementaledrøftelse om tilbagemeldingen på den danske henvendelse.Der er i den forbindelse ikke blevet lagt skjul på, at især…[énamerikansk myndighed] har været lodret imod nogen form forsubstantiel amerikansk tilbagemelding eller forpligtelse påområdet, og at det kun er på grund af det massive pres fra State4748

Department, at det amerikanske svar trods alt forholder sig sådirekte til flere af de rejste spørgsmål. Dette synes at være enforståelse, der deles af den amerikanske ambassadør iDanmark, der på et møde med direktøren den 17. september2008 regnede det for usandsynligt, at man skulle forventeyderligere imødekommenhed i sagen fra den nuværendeamerikanske administration.”49Man ønskede alligevel fra dansk side at gøre det klart, at den formelledanske reaktion som følge af de uklare svar ville blive skarpere, end hvisUSA havde valgt at forholde sig til spørgsmålet om de konkreteflyvninger.50Udenrigsministeren lagde i forbindelse med et møde iregeringens koordinationsudvalg også op til, at den manglende amerikanskesamarbejdsvilje burde medføre en klar og utvetydig dansk reaktion. Afudenrigsministerens talepapir fremgår i hvert fald, at ”man ikke burdeinvestere yderligere politiske ressourcer i at forklare eller forsvare USA’shemmeligefangeprogrammerellerefterretningsaktiviteter.”Ogunderstregedes det ”…især ikke, såfremt de er blevet gennemført i danskluftrum uden vores samtykke.”51DIIS har haft adgang til optegnelserne framødet i regeringens koordinationsudvalg, men det fremgår ikke, hvad derpræcist er blevet sagt i sagen.52I en efterfølgende ti minutter lang telefonsamtale med denamerikanske udenrigsminister den 17. oktober 2008 forklarede CondoleezzaRice, at hun desværre ikke var i stand til hverken at be- eller afkræfte dekonkrete flyvninger. State Department agtede dog at fortsætte sinebestræbelser for, at Danmark i denne sag kunne få et mere klart svar, somdog næppe ville være klart inden offentliggørelsen af CIA-redegørelsen denfølgende torsdag. Den danske udenrigsminister lod forstå, at den danskeregerings holdning som følge af de upræcise amerikanske svar kunne blive”markant”, hvilket den amerikanske udenrigsminister ifølge referatetudtrykte forståelse for.Per Stig Møller forsøgte undervejs i samtalen at introduceremuligheden for i stedet at nå til enighed om en fremadrettet amerikanskgaranti, der kunne supplere det uklare amerikanske svar vedrørende de

tidligere påståede fangeflyvninger i dansk og grønlandsk luftrum.53Rice varikke afvisende, og sagen blev herefter overdraget til de juridisk ansvarlige ide respektive ministerier. Allerede dagen efter, den 18. oktober 2008,bemærkede Udenrigsministeriet, at State Department havde bevæget sig.Den manglende amerikanske be- eller afkræftelse af de påståede flyvningeri dansk luftrum stod fast, men USA var nu indstillet på at afgive enfremadrettet garanti. Det danske Udenrigsministerium foreslog følgendeordlyd af den amerikanske garanti:”The United States of America confirms, that no transport ofdetainees will take place through the airspace or territory ofthe Kingdom of Denmark by or on behalf of any USauthorities without prior explicit permission by Danishauthorities.”54Usikkerhedenom,hvorvidtUSAvilleacceptere,prægerUdenrigsministeriets notitser og mails fra de følgende to dage, men sent omaftenen den 21. oktober indløb meddelelse om, at State Department havdeaccepteret, at Danmark fik den fremadrettede garanti. Dog med detforbehold, at indstillingen først skulle godkendes i Det Hvide Hus. To og enhalv time senere kunne chefen for den tværministerielleembedsmandsgruppemeddeleministersekretariatetsamtUdenrigsministeriets direktion følgende:”MoD [skalformentlig være DoD: Department of Defense]og…[en særlig relevant amerikansk myndighed] har godkendttekst, men det amerikanske justitsministerium afviste megetbestemt at godkende en tekst om, at alle ”transfer of detainees”krævede forudgående tilladelse fra de danske myndigheder. Defandt ikke, at andre transporter end det, som vi betegner somulovlige transporter (extraordinary renditions) kunne væreomfattet, herunder traditionelle transporter af tilbageholdte tilf.eks. retsforfølgelse i USA.”55Fra et dansk synspunkt var problemet, at det amerikanske justitsministeriumhavde udtrykt ønske om at tilføje følgende bisætning til det dansketekstforslag til en amerikansk garanti: ”except in cases of criminalprosecution”, hvilket måtte siges at udgøre en markant undtagelse. Ifølgechefen for den tværministerielle embedsmandsgruppe ville dette dels være i”UM’ens samtale med Rice.”, notits af 17. oktober 2008, aktnummer 442,journalnummer 6.B.28.a.1. UM.54Ibid.55Mail af 22. oktober 2008 kl. 01:28, aktnummer 454, journalnummer 6.B.28.a.1. UM.53

modstrid med det danske justitsministeriums bidrag til CIA-redegørelsen,som ikke indeholder sådanne indskrænkninger, dels åbne en ”vanskeligflanke” i den danske debat, hvorfor han i stedet foreslog amerikanerne:”…vi erstatter ”transport of detainees” med ”renditions”.Dermed ville garantien ordret komme til at svare til dengaranti, som USA gav…[en anden allieret nation]... Efter endel intern forhandling i Washington accepterede detamerikanske justitsministerium dette, selv om de [detamerikanske justitsministerium]ikke fandt, at det i realitetengjorde en forskel (garantien til…[den anden allierede nation]var angiveligt ikke godkendt af Justitsministeriet).”56Den ændrede formulering betød, at Danmark nu fik en garanti svarende tilden, som en fælles allieret nation tidligere havde fået:”Dette betyder, at garantien nu er på plads. Da den svarer tilden…[som en anden allieret nation har fået], er der ingenflanke at forsvare i relation til ordvalget. Samtidig er det klart,at ”renditions” under alle omstændigheder omfatter CIA’sulovlige fangetransporter. Og at vi vil kunne gøre gældende, atdet omfatter alle de transporter, som efter dansk ret forudsættertilladelse.”57Senere den 22. oktober 2008 sendte Condoleezza Rice følgende officielleskriftlige garanti til sin danske kollega Per Stig Møller:”Specifically, the United States of America confirms that norendition will take place through the airspace or territory of theKingdom of Denmark by or on behalf of any U.S. authoritieswithout the prior explicit permission of Danish authorities.”58Hermed var garantien, der ifølge chefen for den tværministerielle gruppe ihvert fald dækkede CIA’s ulovlige fangetransporter, faldet på plads.2.3.3 SammenfatningOvenstående gennemgang viser, at regeringens og embedsmændenes tilgangtil forhandlingerne med USA i perioden 31. januar 2008 – 23. oktober 20085657

var båret af saglige argumenter. Udenrigsministeriet valgte at forfølge denmulighed, der efter ministeriets opfattelse ville give flest amerikanskeindrømmelser i sagen. Strategien indebar, at man drøftede med USA, hvilkespørgsmål der skulle stilles fra dansk side. Dette indebar imidlertid ikke, atvæsentlige spørgsmål ikke skulle stilles, hvilket den endelige formulering afden danske note og det uformelle punkt om grønlandsaftalen af 1951 vidnerom. Danmark fik den 16. september 2008 væsentlige svar på de stilledespørgsmål, om end det viste sig umuligt at få amerikanerne til at besvarespørgsmålet om konkrete CIA-overflyvninger af dansk luftrum. Men det erværd at bemærke, at spørgsmålet blev stillet, selv om USA lod forstå, atman ikke kunne være imødekommende på netop det punkt. I stedet pressedeudenrigsminister Per Stig Møller for, at Danmark skulle have enfremadrettet garanti, som Danmark modtog den 22. oktober 2008 efterbilaterale forhandlinger og seks uger lange diskussioner internt i denamerikanske statsadministration. Der var med andre ord ikke tale omdobbeltspil eller forhandling på skrømt. Påstanden om ”dobbeltspil” savnerethvert grundlag.

De i offentligheden fremsatte påstande om amerikanske fangeflyvningerangår ikke alene fanger, der transporteres i civile fly. Fra flere sider hævdes,at overførsler af fanger også sker i militære transportfly. Den schweiziskerapportør for Europarådets Parlamentariske Forsamling, Dick Marty, anføreri sin kritiske rapport fra 2006, at fanger i stort omfang er blevet overførtmed militærfly til Guantánamo, og at disse derfor også indgår iEuroparådets undersøgelse.59I dansk sammenhæng kan det nævnes, atmilitære flyvninger også er omtalt i en række kritiske danske avisartikler.60Det er alligevel vurderingen, at der – som anført i CIA-redegørelsen –kan være god grund til at udskille de militære overførsler. For det førstevedrører de flyvninger, der blev omtalt i DR1’s dokumentarudsendelse ogsom var baggrunden for CIA-redegørelsen, civile privatfly. For det andetsynes de militært overførte fanger ikke at indgå i et fangeprogram, hvor de”It should also be noted that ‘rendition’ flights by the CIA are not the only means oftransporting detainees between different points on the [spider’s] web. Particularly in thecontext of transfers to Guantanamo Bay, detainees have been moved extensively onmilitary aircraft, including large cargo planes. Accordingly military flights have also fallenwithin the ambit of my inquiry.”, i Dick Martys rapport af 7. juni 2006 (bilag 25 tilCIA-redegørelsen),s. 12.60Se fx John Hansen, ”Folketinget misinformeret om flyaftale”, Morgenavisen Jyllands-posten 25. april 2008 og Matias Seidelin og Jakob Sorgenfri Kjær, ”Europas carte blanchetil USA”, Politiken 17. juni 2007.59

af sikkerhedsmæssige årsager konstant flyves mellem forskellige lokalitetermed fare for krænkelse af dansk luftrum. Den tredje og nok vigtigste grunder, at USA i forbindelse med de militære overflyvninger har indhentettilladelse hos de involverede europæiske lande. Flyvningerne ses især atvære foregået over Middelhavsområdet, og der foreligger troværdigeoplysninger om bilaterale militære flyveaftaler med eksempelvis Tyrkiet ogSpanien. Amerikanernes egne offentliggjorte optegnelser fra 2002 over deallierede partneres militære bidrag til krigen mod terror nævner blandt andetgenerelle overflyvningstilladelser fra disse to lande.61Oplysninger fraWikiLeaks og avisen El País kan kun bestyrke opfattelsen af, at USA harsøgt en række lande ommilitærelandings- og overflyvningstilladelser.62Danmark er ikke nævnt på Pentagons liste fra 2002, og det er nokheller ikke sandsynligt, at amerikansk militær har haft et behov for atforetage militære fangeflyvninger i dansk luftrum. Alligevel kan det ikke påbaggrund af Pentagons liste udelukkes, at Danmark har haft et samarbejdeom militære fangeflyvninger. Det fremgår således, at ikke alle lande harønsket at oplyse om det fulde omfang af deres militære samarbejde medUSA i kampen mod terror.En særlig omstændighed er, at Danmark såvel som de øvrige NATO-lande på et møde den 4. oktober 2001 meddelte USA en genereloverflyvningstilladelse (”blanket overflight clearance”). Af NATO-aftalenfremgår også, at tilladelsen skal være i overensstemmelse med nationaleprocedurer og bestemmelser for afvikling af overflyvninger.63I den tredjerapport fra Europarådet fra 2007 nævnes det ellers som en oplagt mulighed– rapportøren Dick Marty hævder endda at have NATO-kilder, der anonymtkan bekræfte det – at USA som følge af aftalen frit kan transportere fanger ieuropæisk luftrum.64Martys analyse bygger på en grov forenkling, idet hani sin gengivelse af NATO-aftalen udelader den centrale passage om, attilladelsen skal være i overensstemmelse med nationale procedurer foroverflyvning.Om den danske nationale procedure ved vi følgende:”Fremgangsmåden for fremmede statslige militærflys adgangtil dansk område i den Kongelige Anordning nr. 224 (omfremmede orlogsfartøjers og militære luftfartøjers adgang tildansk område under fredsforhold) af 16. april 1999. Det følgerhttp://defense.gov/news/jun2002/d20020607contributions.pdf.“Aznar dio vía libre al paso por España de presos hacia Guantánamo y lo ocultó”, ElPaís, 1. december 2008. Avisen har opsnappet de amerikanske anmodninger.63Den nærmere ordlyd er, at staterne skulle ”provide blanket overflight clearances for theUnited States and other Allies’ aircraft, in accordance with the necessary air trafficarrangements and national procedures, for military flights related to operations againstterrorism”. Se http://www.nato.int/docu/speech/2001/s011004b.htm, aktnummer 219,journalnummer 6.B.28.a.1. UM.64Dick Martys rapport af 7. juni 2007 (CIA-redegørelsen, bilag 26), s. 17.6261

af Anordningen, at der er mulighed for at udstede generelleoverflyvningstilladelser til statslige militærfly. Dette er ipraksis sket ved, at der årligt udstedes overflyvnings- oglandingstilladelse til amerikanske statslige militærfly påbaggrund af en årlig amerikansk ansøgning herom. Over forandre lande eksisterer der en lignende praksis.”65Dermed er det relevant at undersøge, hvilke 1-årige tilladelser, som USA erblevet tildelt. DIIS’ undersøgelse viser, at USA har ansøgt om at foretageoverflyvninger med bestemte typer fly, der ikke kan anvendes tilfangetransport. Interessant er dog den amerikanske ambassades ansøgning i2004 om også at måtte inkludere ”efterretningsfly”, men det fremgår af detunderliggende materiale til CIA-redegørelsen samt af oplysninger, som DIIShar indhentet i Forsvarsministeriet i 2012, at der ikke er tale om fly, deranvendes til fangetransport, men derimod om fly til tekniskefterretningsindhentning.66Hertil bør lægges det officielle amerikanske svartil Danmark af 16. september 2008, hvor USA bekræfter, at NATO-aftalenkun angår militære fly, og at USA ikke anvender NATO-aftalens generelleoverflyvningstilladelse til at foretage CIA-flyvninger i dansk, grønlandskeller færøsk luftrum.67

2.4.1 Grønlandsaftalen af 1951En bestemmelse i grønlandsaftalen af 1951 giver ligesom NATO-aftalen af2002 USA vide beføjelser. Det fremhæves i CIA-redegørelsen:”Selvom denne bestemmelse efter sin ordlyd giver USA enmeget bred adgang til at overflyve Grønland, er der intet iselve aftalen i øvrigt eller i forbindelse med forhandlingerne afde efterfølgende tillægsaftaler, der giver grundlag for athævde, at man fra dansk og grønlandsk side i medfør af dennebestemmelse har accepteret, at USA i Grønland gennemførtehemmelige fangetransporter eller andre operationer, der måttevære i strid med Danmarks eller USA’s folkeretsligeforpligtelser.”68Besvarelse af spørgsmål nr. 105 af 29. april 2008 til udenrigsministeren fra Folketinget –Udenrigsudvalget (URU – alm. del).66Besvarelse af spørgsmål nr. 124 af 14. maj 2008 til udenrigsministeren fra Folketinget –Udenrigsudvalget (URU – alm. del) aktnummer 242. Mail fra Forsvarsministeriet tilMorten Heiberg af 1. marts 2012.67“Diplomatic Note”, Washington 2008, aktnummer 32, journalnummer 6.B.28.a.1. UM.68CIA-redegørelsen,s. 27.65

2.4.2 Overførsler af fanger med civile privatflyCIA-redegørelsen behandler især spørgsmålet om fangetransporter i civileprivatfly, og en omfattende flyliste er vedhæftet redegørelsen som bilag.Bilagene indeholder 132 forskellige flys mulige overflyvninger af dansk,grønlandsk og færøsk luftrum.Der er tale om fly, som har været nævnt i pressen og i forskelligeinternationale og nationale undersøgelser. Kendetegnende er, at de nævnteflyafgange ikke direkte kan kædes sammen med de fangetransporter, der eromtalt i diverse nationale og internationale undersøgelser. Typisk er der taleom, at kritiske rapporter eller avisartikler sammenholder usikre oplysningerom, hvornår en bestemt person menes at være blevet transporteret af CIA fraen lokalitet til en anden, med lige så usikre oplysninger om et fly, der isamme periode skal have fløjet til for eksempel Guantánamo, Polen ellerThailand. Det vil sige lokaliteter, der især forbindes med CIA’sfangeprogram. Disse oplysninger sammenholdes igen med oplysninger om,at det pågældende fly har været under kontrakt med private selskaber, sompåstås kontrolleret eller anvendt af CIA. Der er med andre ord tale omindicier.Endelig bør det erindres, at mange af de flylister, som pressen ogEuroparådets parlamentariske forsamling har lagt til grund for, at der erforetaget ulovlige fangeflyvninger i dansk, grønlandsk og færøsk luftrum,ikke er uproblematiske. Transportministeriet har allerede i 2006 tagetforbehold for kvaliteten af de anvendte flylister grundet tekniskeusikkerheder og arbejdsgange i Naviair og Eurocontrol.702.4.3 Kildeer og LandisCIA-redegørelsen bekræfter de specifikke overflyvninger af Grønland, derer omtalt i DR1’s dokumentar. Det bekræftes videre, at enTwin OtterDHC6med registreringsnummer N6161Q landede i Narsarsuaq lufthavn iGrønland den 19. februar 2003, og at to personer, der var om bord på detteMail, 17. september 2008, aktnummer 386, journalnummer 6.B.28.a.1. UM.De nærmere tekniske årsager skal ikke gennemgås her, idet der i stedet henvises til detrelevante og udtømmende ministersvar: Flemming Hansens svar til Frank Aaen, SpørgsmålS 4266, 29/9 2006.7069

fly, indskrev sig på det lokale lufthavnshotel under navnene L.W. Kildeerog Deyer/Dexter Landis. Det nævnes videre i den tværministerielleredegørelse, at udsendelsens oplysninger om de pågældende personerstyrker indicierne for, at de kan have forbindelse til CIA.71AfCIA-redegørelsenfremgår,atdentværministerielleembedsmandsgruppe – som offentlige myndigheder i øvrigt – ikke harmulighed for på egen hånd at indhente oplysninger i andre lande. Såfremtoplysninger indhentes uden den pågældende stats vidende og accept kan dervære tale om en suverænitetskrænkelse. Det skal tilsvarende understreges, atDIIS’ undersøgelsesgruppe heller ikke har mulighed for at foretage enselvstændig efterforskning af de spor, som DR1 har forfulgt, men at DIIS’undersøgelsesgruppe konstaterer, at DR1’s oplysninger sandsynliggør, at denævnte flyvninger kan have forbindelse til CIA.DIIS har til brug for sin undersøgelse i stedet valgt at fokusere påandre fangesager:2.4.4 El MasriEl Masri-sagen har tidligere været omtalt i danske medier, idet flyetN982RK, der skal have bragt den tyske statsborger og formodede terroristEl Masri til Albanien den 28. maj 2004, dagen efter krydsede grønlandskluftrum. Frank Aaen (EL) har i 2008 stillet spørgsmål om denne flyvning,hvortil udenrigsminister Per Stig Møller har svaret:”De mistanker, som er blevet beskrevet i pressen omanvendelse af dansk og grønlandsk luftrum til ulovligefangetransporter, herunder vedrørende N982RK, vil indgå iregeringens kommende redegørelse om sagen.”72Flyvningen er anført i CIA-redegørelsens bilagsmateriale, men ses ikkebehandlet i selve redegørelsen, hvor kun selve fangesagen ses omtalt. Detmå siges at være en mangel, når der henses til udenrigsministerens svar.Hvad der derimod pointeres i CIA-redegørelsen er en anden og megetoplagt fejlkilde i de mange påstande om CIA-flyvninger, nemlig at flyundertiden sælges, og at det derfor ikke er givet, at et specifikt fly, der i foreksempel 2001 måtte have været opereret af et CIA-selskab, også i 2003blev opereret af samme selskab. Det hedder videre i redegørelsen: ”Flyetkan være overdraget til et andet selskab i mellemtiden eller solgt til et andetland og dermed registreret i det nye hjemland.”73Redegørelsen konkluderer,7172

at det i mange sager ikke kan afgøres, om der var tale om uanmeldtestatsflyvninger.Det utvivlsomt korrekte i dette svar ændrer dog ikke ved selve kerneni el Masri-sagen, som er, at et fly, der hævdes at være opereret af CIA den28. maj 2004, allerede dagen efter – ifølge Statens Luftfartsvæsens egneundersøgelser – overfløj Grønland og dermed muligvis stadigvæk var underkontrakt med den amerikanske efterretningstjeneste.74Påstanden er således,at det korte tidsinterval sandsynliggør, at der var tale om en flyvning igrønlandsk luftrum med et statsligt formål, hvilket – det videre hævdes –ville kræve, at USA indhentede tilladelse hos danske myndigheder til denpågældende flyvning.Der er som nævnt usikkerheder forbundet med denne slutningskæde,men det må betragtes som en mangel, at CIA-redegørelsen ikke mereindgående behandler flyvningen, når udenrigsministeren havde stillet dette iudsigt, og SLV samtidig bekræfter, at flyet har været i grønlandsk luftrum.Samme indvending kan fremføres i sagen om Mohamed Bashmilah, hvordet anvendte transportfly (N379P) ifølge CIA-redegørelsens eget bilag 4skal have krydset dansk luftrum den 25. oktober 2003. Denne sags muligelink til dansk luftrum ses heller ikke omtalt i selve CIA-redegørelsen.2.4.5 ReprieveI det følgende gennemgås en række nye oplysninger om mulige CIA-overflyvninger af grønlandsk luftrum, som er kommet for dagen efter CIA-redegørelsens offentliggørelse i 2008. Spørgsmålet er, om disse nyeoplysninger kan siges at ændre ved CIA-redegørelsens overordnedekonklusion om, at det hverken kan af- eller bekræftes, at der er foretagetCIA-flyvninger i dansk, grønlandsk og færøsk luftrum:DIIS har via menneskerettighedsorganisationen Reprieve, der yderadvokatbistand til fanger på Guantánamo, modtaget dokumenter vedrørendeoverflyvninger af dansk luftrum, herunder kopier af afgiftsbetalinger tilNATS eller af opkrævninger mellem amerikanske selskaber forafgiftsbetalinger til NATS for overflyvning af dansk luftrum i Nordatlanten.NATS er en engelskservice provider,der i henhold til aftale med Danmarkog Island opkræver afgifter for overflyvninger til og fra Færøerne, Island ogGrønland.75Pådemodtagnefakturaereranførtenten”DENMARK/ICELAND NAV FEE” eller ”EN ROUTE NAVIGATIONCIA-redegørelsen,bilag 6.Se “Memorandum of understanding between the government of the kingdom of Denmarkand the government of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland regardingthe billing and collection by the United Kingdom of air navigation charges levyed byDenmark”, 24. oktober 2001. Vedhæftet Trafikstyrelsen til Morten Heiberg, 12. april 2012.7574

SERVICE CHARGES RAISED ON BEHALF OF THE GOVERNMENTSOF DENMARK AND ICELAND”. Det er ikke oplyst, hvordan Reprievehar fået fat i disse dokumenter, som sættes i forbindelse med CIA’sfangeoverførsler.76Trafikstyrelsen har på vegne af DIIS forelagt fakturaernefor NATS, som bekræfter ægtheden.77Det er vigtigt at påpege, at sådannefakturaer eller ”charges” kun opkræves på grundlag af konkrete flyvningerog ikke alene på baggrund af en indleveret flyveplan.78Der er med andreord tale om reelt foretagne flyvninger, som Reprieve mener at kunneforbinde med fangetransporter i dansk og grønlandsk luftrum.Af de 13 ruteplaner, som Reprieve forbinder med fangeoverførsler, ertre tidligere omtalt og undersøgt i CIA-redegørelsens bilag. I de resterende10 ruteplaner optræder tre flynumre, som ikke tidligere har været undersøgtaf danske myndigheder. Det drejer sig om flyet N614RD, som ifølgeReprieve har transporteret HVD-fangen Mohammed Farik Bin Amin (aliasZubair), samt fly N727PX og fly N70HS. Der er således i det første tilfældetale om en af de mere markante fangesager. Zubair bliver af CIA betragtetsom et højtplaceret Al Qaeda-medlem.DIIS har forelagt de pågældende tre flynumre for Trafikstyrelsen, derhar rettet henvendelse til canadiske og islandske myndigheder med henblikpå at få klarlagt, om disse fly – som det fremgår af afgiftsbetalingerne – harværet i grønlandsk luftrum i Nordatlanten. I svarene afvises, at de treflyvninger har fundet sted i dansk luftrum.79De 7 resterende fly har ifølgeCenter for Luftfarts tidligere undersøgelser heller ikke været i danskluftrum.80Der er med andre ord tale om modstridende informationer: Islandskeog canadiske flydata viser, at flyene ikke har været i grønlandsk luftrum.Det islandske luftfartsvæsen oplyser tilmed, at flyene hverken er fløjetgennem Sønder Strømfjord FIR eller Reykjavik FIR. Samtidig står det klart,at de udstedte fakturaer eller ”charges” fra NATS er ægte og udstedtpåvegneaf Danmark og Island, og at sådanne kun udstedes efter konkreteflyvninger inden for det område, hvor NATS opkræver afgift. Hvordanforklares denne umiddelbare modsætning?DIIS har via Trafikstyrelsen forelagt disse spørgsmål for de islandskemyndigheder, ligesom Trafikstyrelsen på DIIS’ foranledning har udarbejdetet notat, som til fulde belyser sagen: Forklaringen er, at flyene har krydsetReprieve har også fremsendt omfattende flydata fra 2006. Da disse fly ikke påstås direkteforbundet til ulovlige fangetransporter i dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum, vil de ikkeblive behandlet her. Alle dokumenter fra Reprieve hidrører fra materialesamlingenDocuments on file with Reprieve.77Mailkorrespondance NATS/Trafikstyrelsen vedhæftet mail til Morten Heiberg af 10.april 2012.78Mailkorrespondance ISAVIA/Trafikstyrelsen vedhæftet mail til Morten Heiberg af 12.april 2012.79Mail fra Trafikstyrelsen, 21. februar 2012.80Der henvises her til baggrundsnotat udarbejdet af Mikkel Runge Olesen.76

områderne Shanwick Oceanic FIR eller Gander Oceanic FIR, som varetagesaf henholdsvis Storbritannien og Canada, og at flyselskaberne i henhold tilen fælles aftale faktureres for såkaldte ”MET charges” og ”COM charges”.Afgifter til kommunikation opkræves for alle fly, der flyver igennemReykjavik, Søndre Strømfjord og Shanwick FIR, mens meteorologiskeafgifter opkræves for alle fly, der flyver i området nord for 45 grader nordog mellem 15 grader vest og 40 grader vest. En del af den afgift, somdækker omkostningerne for ydelser i det grønlandske luftrum, opkrævessåledes også for flyvninger i såvel Shanwick Oceanic FIR og GanderOceanic FIR. Dermed registreres flyvningerne ikke i den islandske database,idet de som nævnt ikke er foregået i grønlandsk luftrum.81Trafikstyrelsenhenviser til nedenstående kort, hvor FIR-grænserne er vist.

Bin Ladens nære allierede Abu Zubaydah. Flyvningen har tidligere væretundersøgt af danske myndigheder.Ifølge den udstedte faktura skal flyet N63MU have passeret nord for45 nordlig bredde den 6. december 2002.82Fakturaen drejer sig omkompensationsbetaling til firmaetUniversal Aviation,som har betaltoverflyvningsafgift for nævnte N63MU.83Fakturaen kan med fordel læses isammenhæng med to andre dokumenter fra 2010: et notat fra en polskanklagemyndighed, der hævder, at Zubaydah skulle have været om bord pådette fly, samt en skeptisk FN-rapport.84En tredje og lige så skeptiskrapport fra Røde Kors anfører, at Zubaydah skal have været i Afghanistan iden periode, hvor flyvningen foregik.85På denne baggrund synes fakturaen hverken at kunne tjene somdokumentation for, at det pågældende fly har fløjet i nævnte tidsrum i danskluftrum eller har haft Zubaydah om bord. Endelig anføres i den del afmaterialet, der placerer Zubaydah på N63MU, at han på rejsen fra Thailandblev sat af i Polen. Dermed ville flyet, også selv om vi antager, at det harfløjet i grønlandsk luftrum (hvad det ikke har!), med stor sandsynlighedhave været tømt for fanger. Reprieves materiale er med andre ord ganskeillustrativt for de bevismæssige problemer, som er knyttet til spørgsmåletom CIA’s fangeflyvninger i europæisk luftrum.DIIS har også undersøgt en række flyvninger, der af partietEnhedslisten opfattes som mistænkelige, og som derfor blev inddraget i enskriftlig forespørgsel til udenrigsministeren den 24. oktober 2008, dagenefter offentliggørelsen af CIA-redegørelsen.86Her er problemet tilsvarende,at indicierne ikke er stærke nok til at forbinde de nævnte fanger med de fly,der påstås at have krydset dansk luftrum.87

Ifølge bilag 3-7 i CIA-redegørelsen har flyet også ved andre lejligheder i perioden 2001-2007 været i enten grønlandsk eller dansk luftrum.83Invoice detail udstedt af Universal Aviation UK Limited #37717 trip #102111876, 9.april 2003.84Jankowsi, Bartolomiej (Appeal prosecution office in Warszaw V’th Department ForCombating Organized Crime and Corruption), “Attorney in fact application with the motionto enclose victim status in proceeding and notification on suspicion of criminal offences”,Case reference number: Ap V Ds. 37/09, 2010. ”Joint study on global practices in relationto secret detention in the context of countering terrorism of the Special Rapporteur on thepromotion and protection of human rights and fundamental freedoms while counteringterrorism, the Special Rapporteur on torture and other cruel, inhuman or degradingtreatment or punishment; the Working Group on Arbitrary Detention, and the WorkingGroup on Enforced or Involuntary Disappearances”.85”ICRC report on the treatment of fourteen ‘high value detainees’ in CIA custody”, 14.februar 2007, s. 28.86Aaen, Frank: ”Til udenrigsministeren. Vedr. CIA-redegørelse”, 24. oktober 2008,aktnummer 486, journalnummer 6.B.28.a.1. UM.87Der henvises her til DIIS’ baggrundsnotater.

2.4.6 SammenfatningPå det foreliggende grundlag må det antages, at USA’s militæreoverflyvninger i forbindelse med kampen mod terror – også efteramerikansk opfattelse – skal cleares bilateralt. Ydermere har USA forklaret,at man deler den danske opfattelse af, at hverken NATO-aftalens ellergrønlandsaftalens flyvebestemmelser kan anvendes af USA til at foretageefterretningsflyvninger med fanger i dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum.Der er ikke belæg for at hævde, at sådanne militære flyvninger med fangerer foregået i dansk luftrum, og der ses ej heller at have foreligget etamerikansk ønske om at foretage sådanne militære flyvninger. Det er derforvurderingen, at den danske CIA-redegørelses oplysninger om militæreflyvninger er troværdige, mens oplysningerne i Europarådets rapporter omden generelle overflyvningstilladelse forekommer mindre troværdige ellerligefrem utroværdige.88Med hensyn til fangeoverførsler i private civilfly kan det hverken af-eller bekræftes, at CIA har gennemfløjet dansk luftrum eller mellemlandetpå dansk, grønlandsk eller færøsk territorium, selv om DR1’s dokumentarmå siges at indeholde flere holdepunkter for den antagelse. Reprievesmateriale kan heller ikke lægges til grund for, at sådanne overflyvninger idansk, grønlandsk eller færøsk luftrum har fundet sted. Tværtimod fremgårdet af canadiske og islandske flydata, at flyene ikke har været i grønlandskluftrum. CIA-redegørelsens konklusioner må – på det foreliggende grundlag– siges at være korrekte. Dog burde CIA-redegørelsen – når der henses tilministerens løfte om en nærmere granskning – have behandlet El Masri-sagen mere indgående.2.5 Regler for transit med frihedsberøvede personer og danskmyndighedskendskab 2001 – 2008CIA-redegørelsen afviser, at danske myndigheder har haft kendskab tilulovlige fangeflyvninger i dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum:”Der foreligger ikke oplysninger, der sandsynliggør, at danske,grønlandske eller færøske myndigheder skulle have haft eller har enDet bemærkes, at Europarådsundersøgelsen hæfter sig ved to angiveligt militæreflyvninger med fanger fra Bosnien til Guantánamo. Se Dick Martys tidligere citeredeundersøgelse, s. 34. For fuldstændighedens skyld har DIIS derfor forespurgtForsvarsministeriet, om to militære fly (C-130 fragtfly) med flynumrene UJM166301019og UQU09Z10L019 eventuelt skulle være fløjet over Danmark, Grønland eller Færøerne iet tidsrum som Marty forbinder med specifikke fangeoverførsler. Forsvarsministeriet harmeddelt, at det ikke har oplysninger om disse flyvninger. Mail fra Forsvarsministeriet tilMorten Heiberg, 1. marts 2012.88

viden om eventuelle ulovlige CIA-flyvninger, herunder ulovligefangetransporter. Den danske regering har derfor ikke og har ikke haftet medansvar for sådanne flyvninger.”89Videre hedder det i CIA-redegørelsen:”Regeringen har tidligere meddelt, at den ikke er i besiddelse afkonkrete oplysninger om ulovlige fangetransporter i dansk,grønlandsk og færøsk luftrum eller territorium efter 11. september, ogat ingen danske myndigheder eller embedspersoner i denne periodehar været involveret i ulovlige aktiviteter af den karakter, somsagskomplekset vedrører.”90Efter at have præsenteret en række departementers og styrelsers manglendekendskab konkluderer CIA-redegørelsen:”På ovenstående grundlag foreligger der ikke oplysninger, der giverarbejdsgruppen anledning til at konkludere, at danske, grønlandskeeller færøske myndigheder har haft kendskab til ulovligefangetransporter gennemført af CIA i dansk, grønlandsk eller færøskluftrum.”En række modstridende oplysninger i det underliggende materiale harimidlertid givet DIIS’ undersøgelsesgruppe anledning til at overvejefølgende: CIA-redegørelsen indledes med en bemærkning om, at den alenebeskæftiger sig med ulovlige fangetransporter. Det konkluderesefterfølgende, at danske myndigheder ikke har haft konkret kendskab tilulovlige flyvninger, men er CIA’s fangetransporter nødvendigvisulovligeefter dansk retsopfattelse? Hvad nu, hvis amerikanske myndigheder ikkebehøver at ansøge danske myndigheder om tilladelse til at føre fangergennem dansk luftrum? Det ville forklare to forhold: dels et manglendedansk myndighedskendskab tilulovligeoverflyvninger, dels den gentagneamerikanske opfattelse af, at man respekterer dansk suverænitet.Justitsministeriets oplysninger til CIA-redegørelsen skønnes i dennesammenhæng særlig relevante, da Justitsministeriet administrererudleveringslovens bestemmelser om transit af frihedsberøvede personergennem dansk territorium. Kompetencen til at tillade, at en person føresgennem riget, ligger således hos Justitsministeriet.Oplysningerne fra Justitsministeriet kan til formålet inddeles i to dele:De oplysninger, der kom med i CIA-redegørelsen, og de oplysninger, som

det var under overvejelse at medtage, men som alligevel ikke kom med iden endelige udgave af CIA-redegørelsen.IdenoffentliggjorteCIA-redegørelsebeskriveskortudleveringslovens § 21, stk. 1, om såkaldte transittilladelser, og atjustitsministeren, eller den han eller hun bemyndiger dertil, kan tillade, at enperson, der udleveres fra en fremmed stat til en anden, føres gennem riget,såfremt de øvrige bestemmelser i udleveringsloven ikke er til hinder for, atder skete udlevering her fra landet for den pågældende handling. Entilsvarende bestemmelse finder anvendelse for Færøerne og Grønland imedfør af udleveringsloven, som den gælder for de to Rigsdele.91Videre fremhæves det i redegørelsen, at transit kan tillades medmindre den pågældende person er dansk statsborger eller den pågældendeperson er dømt for en handling, som ikke er strafbar efter dansk ret, jf. lovom international fuldbyrdelse af straf m.v. og artikel 16, stk. 7 i Deneuropæiske konvention af 21. marts 1983 om overførsel af domfældte.Loven er ikke sat i kraft for Grønland, men det følger i alle tilfælde affolkeretten – fremgår det af CIA-redegørelsen – at det vil være ulovligt forudenlandske myndigheder at føre frihedsberøvede personer gennemGrønland uden tilladelse fra de danske myndigheder.Videre bemærker CIA-redegørelsen, at bliver en person ført gennemdansk territorium, uden at der foreligger transittilladelse, vil der efteromstændighederne kunne indledes en strafferetlig efterforskning. Endeligslår CIA-redegørelsen fast, at Justitsministeriet siden 11. september 2001ikke har modtaget anmodninger fra amerikanske myndigheder om transit affrihedsberøvede personer med henblik på udlevering til strafforfølgningeller straffuldbyrdelse.92Det er bemærkelsesværdigt, at en væsentlig fortolkning afudleveringslovens § 21 ikke er medtaget i redegørelsen og kun ses i detunderliggende materiale: Sker transit ad luftvejen – hvad fangeflyvninger isagens natur gør – skal Justitsministeriet ikke anmodes om tilladelse til atgennemflyve dansk luftrum. Kun såfremt der er planlagt mellemlanding,skal Justitsministeriet modtage en anmodning. Transport ad luftvejen er medandre ord undtaget.Justitsministeriets retsopfattelse med hensyn til transit ad luftvejen erikke ekspliciteret i CIA-redegørelsen, og læseren af denne officielleudredning står uvægerligt tilbage med en opfattelse af, at transit medfrihedsberøvede personer uden forudgående ansøgning til Justitsministerietville være i strid med danske regler og dermed udgøre enulovligfangeflyvning. Læseren bestyrkes yderligere i denne opfattelse, når det iredegørelsen tilmed fremhæves som en særlig omstændighed, at

Justitsministeriet ikke har modtaget ansøgninger om transit affrihedsberøvede personer siden 2001.DIIS har rettet henvendelse til Justitsministeriet med henblik pånærmere at få belyst Justitsministeriets retsopfattelse og har efterfølgendemodtaget en række fortolkningsbidrag, der skulle understøtte den opfattelse,at transit ad luftvejen, såfremt der ikke foretages mellemlanding på danskterritorium, kan foretages uden at indhente forudgående tilladelse fraJustitsministeriet. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 21 i Forslag tilLov om udlevering af lovovertrædere, fremsat den 28. februar 1967 afjustitsministeren (sp. 255-2555).93Denne fortolkning gælder tilsvarende forGrønland.94Et andet vigtigt forhold er, at Danmark i 2005 indgik enudleveringsaftale med USA, som indeholder følgende bestemmelse: ”Derkræves ikke tilladelse, hvis vedkommende overgives med fly, og det ikke erplanlagt at lande på transitstatens område”. Aftalen trådte i kraft i 2010, mengælder ikke for Grønland og Færøerne.95Aftalen med USA skete påbaggrund af USA-EU-udleveringsaftalen fra 2003, hvor en tilsvarendetransitbestemmelse er anført. Det er således ikke en formulering, som erbestemt af danske myndigheder og USA. Hvorfor 2005-udleveringsaftalen,som formelt blev indgået af det danske udenrigsministerium, eller for densags skyld 2003-aftalen, heller ikke inddrages i CIA-redegørelsen, har DIISikke nærmere kunnet afklare.Udenrigsministeriet synes som formand for den tværministerielleredegørelse at have haft en anden opfattelse af transitreglerne endJustitsministeriet. Chefen for den tværministerielle arbejdsgruppe forklarer ien mail af 5. oktober 2008, at ”…transport af fanger gennem dansk luftrumkrævertilladelsefra Justitsministeriet.” Det fremgår af samme mail, atStatsministeriet havde ændret syn på sagen og nu var af samme opfattelsesom Udenrigsministeriet.96At Statsministeriet tilsyneladende havde ændretopfattelse er centralt, men vil af analytiske grunde blive behandlet i afsnit2.6.Det tilkommer ikke DIIS at vurdere den retsopfattelse, ifølge hvilkentransit ad luftvejen ikke kræver tilladelse fra Justitsministeriet, men DIIS’Møde mellem afdelingschefen for Civil- og politiafdelingen i JM og Morten Heiberg ogSvend Aage Christensen, DIIS, 23. marts 2012.94Lov nr. 249 af 9. juni 1967 om udlevering af lovovertrædere indeholder i § 23bestemmelse om, at loven har gyldighed for Færøerne og Grønland med de afvigelser, somfølger af særlige retsplejelove, der gælder for disse rigsdele. Bestemmelsen er identisk med§ 23 i LFF nr. 122 af 28. februar 1967. Ved fortolkning af loven må lovforslagetsalmindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser findeanvendelse som fortolkningsbidrag også ved lovens anvendelse på Grønland og Færøerne.Jf. notat af Jørgen Jochimsen af 22. april 2012.95Artikel 18 i Bekendtgørelse af aftale af 23. juni 2005 med Amerikas Forenede Stater omudlevering, BKI nr. 25 af 13. april 2010. Aftalen trådte i kraft den 1. februar 2010.96Mail af 5. oktober 2008, fra chefen for den tværm. gruppe til direktøren for UM ogdirektionssekr. aktnummer 425, journalnummer 6.B.28.a.1. UM. Min kursivering.93

undersøgelsesgruppe har bemærket den manglende omtale af dette forhold iCIA-redegørelsen. Justitsministeriets retsopfattelse af 2008, som skalsammenholdes dels med bemærkningerne til udleveringsloven dels medformuleringen af transitbestemmelsen i artikel 18, stk. 3 i den i 2005indgåede men i 2008 endnu ikke ikrafttrådte udleveringsaftale med USA, ercentral og kan have konsekvenser for, hvad USA lovligt må foretage sig idansk luftrum.Det skal dog understreges, at DIIS ikke er vidende om, hvorvidt CIAhar benyttet sig af denne transitregel, men det bemærkes i afsnit 2.3.2, at detamerikanske justitsministerium i 2008 udtrykte en lignende eller tilsvarendeopfattelse. Det er ligeledes vigtigt at påpege, at CIA – selv om det lægges tilgrund, at efterretningstjenesten ikke behøver at ansøge Justitsministeriet omtransittilladelse – fortsat efter dansk opfattelse skal oplyse om, at der er taleom en statsflyvning i dansk luftrum, men som nævnt i afsnit 2.3.1 delerUSA ikke den danske fortolkning af Chicago-konventionen på dette punkt.DIIS’ undersøgelsesgruppe har bemærket, at Justitsministerietsretsopfattelse med hensyn til transit ad luftvejen kun kommer til udtryk i detoprindelige skriftlige bidrag fra Justitsministeriet til den tværministerielleembedsmandsgruppe.97I de efterfølgende bidrag og i den efterfølgendeoffentliggjorte redegørelse er Justitsministeriets bemærkninger om transitikke medtaget.98Dette har ledt til en overvejelse i DIIS’undersøgelsesgruppe om, hvorvidt der kan have hersket usikkerhed iJustitsministeriet med hensyn til dette spørgsmål, men dels skulle en sådanretsopfattelse have støtte i det supplerende materiale, som Justitsministeriethar udleveret til DIIS, dels fremgår det af justitsministerens særskilteberedskabstalepunkter i forbindelse med offentliggørelsen af CIA-redegørelsen den 23. oktober 2008, at det efter Justitsministeriets opfattelseikke er nødvendigt med tilladelse fra Justitsministeriet til transit medfrihedsberøvede i dansk luftrum, når der ikke foretages mellemlanding.99I en mail til Udenrigsministeriet samme dag, 23. oktober 2008,fremhæver Justitsministeriet imidlertid, at detikkeer meningen, atjustitsministeren skal komme ind på spørgsmålet om transit, men at der – foralle eventualiteters skyld – er udarbejdet et supplerende beredskabstalepunktherom. Under mødet i Udenrigspolitisk Nævn indleder udenrigsminister PerStig Møller med en bemærkning om, at justitsministeren vil komme ind påspørgsmålet om transit, men af de optegnelser fra mødet, som DIIS har haft”Justitsministeriets bidrag til udkast til redegørelse vedrørende hemmelige CIA-flyvninger”, 2. juni 2008, aktnummer 204, j.nr. 6.B.28.a.1. JM. Retsopfattelsen mht. transitfremgår også af ”Beredskabstalepunkt til brug for besvarelsen af F14 om CIA-flyvningerden 6. februar 2008”, aktnummer 59, journalnummer 6.B.28.a.1. UM. Talepunktet blevikke anvendt af justitsministeren i Folketinget.98”Revideret bidrag fra Justitsministeriet til CIA-rapport”, 17. juli 2008, aktnummer 331,j.nr. 6.B.28.a.1. UM. Se ogsåCIA-redegørelsen,s. 54-55.99Beredskabet er vedhæftet JM til Morten Heiberg af 23. marts 2012.97

Justitsministeriets bidrag til den tværministerielle CIA-arbejdsgruppe harsom nævnt undergået markante ændringer i perioden maj-oktober 2008. Detgælder også i spørgsmålet om PET’s kendskab til CIA’s påståedefangeflyvninger i dansk luftrum. I førsteudkastet til CIA-redegørelsen af 16.maj 2008 ses følgende bemærkning:”[Det]…kunne være muligt, at tjenesten enten tilfældigt gennem deresvirksomhed eller direkte fra de amerikanske myndigheder, kunne værekommet i besiddelse af oplysninger eller have modtaget direkteunderretning om et særligt CIA-program vedrørende frihedsberøvelseog afhøring af personer i udlandet eller direkte om, at CIA ulovligtbenyttede dansk luftrum vedrørende den omhandlede typeflyvninger”.100I de senere nævnte bidrag fra Justitsministeriet af 2. juni og 17. juli 2008 erdenne passus gledet ud. I stedet er indsat følgende sætning, som svarer tiljustitsministerens udtalelser i Folketinget den 6. februar 2008 og ministerenstalepapir fra mødet i Retsudvalget den 7. februar 2008 om PET’s kendskab:”Justitsministeriet har heller ikke forud for den offentlige omtale afspørgsmålet haft kendskab til et særligt fangeprogram vedrørendefrihedsberøvelse og afhøring af personer i udlandet”.101En tilsvarende formulering, som også inddrager PET, er indsat i denendelige CIA-redegørelse, s. 88. PET’s kendskab til fangeprogram ogoverflyvninger har dermed bevæget sig fra, at man i maj 2008 ikke kunneafvise et direkte kendskab til både fangeprogram og fangeflyvninger i danskluftrum til ovennævnte formulering om, at man ikke forud for den offentligeomtale af spørgsmålet har haft kendskab til et særligt CIA-programvedrørende frihedsberøvelse og afhøring af personer i udlandet.

Tilsvarende har Forsvarsministeriet i sine løbende bidrag til CIA-redegørelsen, eksempelvis den 3. april 2008, fremhævet, at det ikke villekunne udelukkes, at FE ”…tilfældigt gennem deres virksomhed rettet modforhold i udlandet kunne være kommet i besiddelse af oplysningervedrørende den omhandlede type flyvninger i dansk luftrum”.102I denendelige CIA-redegørelse anføres s. 87 alene, at ”tjenesten ikke ligger indemed oplysninger om hemmelige CIA-flyvninger af dansk luftrum, inklusiveluftrummet over Færøerne og Grønland, herunder oplysninger ommellemlandinger.”Hvad ligger til grund for disse ændringer? Forsvarsministeriet har medden oprindelige formulering formentlig blot ønsket at tilkendegive, at FEtilfældigt kunne være kommet i besiddelse af relevante oplysninger, hvorfordet betragtedes som særlig relevant at inddrage FE i en undersøgelse af etdansk myndighedskendskab. Tolkningen synes underbygget af overskrifteni notatet, som er ”Hvilke myndigheder er relevante og hvorfor”. Sætningener således ikke i modstrid med den endelige formulering i redegørelsen, omat tjenesten ikke ligger inde med oplysninger om hemmelige CIA-flyvningeri dansk luftrum.103Det kan på denne baggrund ikke afvises, atJustitsministeriets oprindelige formulering om PET’s mulige kendskab skalforstås på en lignende måde.Det bemærkes imidlertid, at der er en kvalitativ forskel i de respektivebidrag fra PET og FE. Hvor Forsvarsministeriet i den endelige CIA-redegørelse tager stilling til FE’s eventuelle kendskab til CIA-flyvninger idansk luftrum, gør Justitsministeriet ikke noget tilsvarende i sit bidrag.Justitsministeriet forholder sig alene til PET’s kendskab til et CIA-fangeprogram og således ikke til tjenestens eventuelle kendskab til konkreteCIA-flyvninger i dansk luftrum, som ellers er kernen i den tværministerielleredegørelse.At ordvalget ikke er tilfældigt fremgår af senere – forgæves – forsøgfra Udenrigsministeriets side på at få Justitsministeriet til at ændreformuleringen. Både i september 2008 og i januar 2011 – i forbindelse medWikiLeaks-afsløringerne – tog Udenrigsministeriet initiativ til, atJustitsministeriet tydeliggjorde sit ”ikke-kendskab” til sagen.104Justitsministeriets uvilje mod at ændre formuleringen erbemærkelsesværdig – især når den sammenholdes med den daværendejustitsminister Brian Mikkelsens kommentarer til CIA-redegørelsen i

Udenrigspolitisk Nævn den 23. oktober 2008. Ifølge optegnelserne sagdehan følgende:”Som det fremgik af redegørelsen, havde hverken Justitsministeriet,PET eller det øvrige politi kendskab til, at der skulle være foregåethemmelige CIA-flyvninger eller mellemlandinger i Danmark,Grønland eller Færøerne.”At der ikke er tale om en fortalelse synes klart, da formuleringen ogsåfremgår af ministerens beredskabstalepunkter. Det har ikke været muligt forDIIS’ undersøgelsesgruppe nærmere at få belyst baggrunden for dennediskrepans og justitsministerens i øvrigt fejlagtige gengivelse af CIA-redegørelsens konklusioner. Iøjnefaldende er den i hvert fald. Ikke mindst,når man tager i betragtning, at Udenrigsministeriet forgæves forsøgte at fåJustitsministeriet til at ændre formuleringen om PET’s kendskab i præcissamme retning.Det fremgår i øvrigt af det undersøgte materiale, atUdenrigsministeriet den 14. januar 2011, samme dag som det stod klart, atJustitsministeriet fortsat var uvillig til at ændre formuleringen om PET’skendskab, indføjede en passus i udenrigsministerens presseberedskaber om,at man ”selv sagt” lagde til grund, at oplysningerne ommyndighedskendskab – herunder fra PET og FE – var korrekte. Om der eren sammenhæng, fremgår ikke.1052.5.2. SammenfatningCIA-redegørelsen fra 2008 konkluderer, at der ikke er fundet oplysninger,der giver arbejdsgruppen anledning til at konkludere, at danske, grønlandskeeller færøske myndigheder har haft kendskab tilulovligefangetransportergennemført af CIA i dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum. Dennekonklusion må fortsat vurderes som korrekt, men CIA-redegørelsen burdehave inddraget Justitsministeriets opfattelse af, at transit medfrihedsberøvede personer ad luftvejenikkekræver forudgående tilladelse,idet forholdet er af væsentlig betydning for, hvornår der kan formodes atvære tale om enulovligfangeflyvning i dansk luftrum. Det bemærkesvidere, at man flere gange i forløbet forpassede muligheden for at oplyse omdenne væsentlige opfattelse: i CIA-redegørelsen, i Udenrigspolitisk Nævnog formentlig også i forbindelse med pressemødet den 23. oktober 2008.106

Justitsministeriets oplysninger med hensyn til myndighedskendskab tilfangeflyvninger er ligeledes bemærkelsesværdige, idet de ikke forholder sigtil PET’s kendskab til fangeflyvninger i dansk luftrum, hvad man ellershavde gjort i tidligere udkast til CIA-redegørelsen.2.6 Den fremadrettede amerikanske garanti og mødet i UdenrigspolitiskNævn den 23. oktober 2008I diplomatiet er det nok mere regelen end undtagelsen, at enerklæring,somer blevet til efter fælles forhandling, fortolkes forskelligt af de involveredestater. De uklarheder eller tvetydigheder, som en kortfattet erklæring kanindeholde, vil nemlig ofte være af afgørende betydning for, at manoverhovedet kan nå til politisk enighed. At hver part kan hævde, at man fik,hvad man stræbte efter, også selv om man udmærket kender modpartensforbehold og reelle hensigter. Uklarhed er ikke sjældent det konstruktiveelement i udenrigspolitikken, der sikrer fredelig sameksistens og samarbejdemellem stater. Sådanne erklæringer kan med andre ord betegnes sompolitiske erklæringer.De diplomatiske bestræbelser på at løse sagen om CIA’s påståedefangeflyvninger mundede den 22. oktober 2008 ud i en ensidig og kortfattetamerikansk erklæring til Kongeriget Danmark:”Specifically, the United States of America confirms that norenditionwill take place through the airspace or territory of the Kingdom ofDenmark by or on behalf of any U.S. authorities without the priorexplicit permission of Danish authorities.”107Som det fremgår af beskrivelsen i afsnit 2.3.2, var garantien et udslag af etforhandlingsforløb, hvor både Washington og København fremførte enrække forbehold og krav til, hvad garantien kunne eller burde indeholde.Et oprindeligt dansk tekstforslag, der inkluderede alle ”transport ofdetainees”, dvs. fangeoverførsler generelt, blev ifølge Udenrigsministerietsmateriale ”meget bestemt” afvist af det amerikanske justitsministerium, deri stedet foreslog, at man tilføjede en undtagelsesbestemmelse om ”except incases of criminal prosecution”.Det amerikanske justitsministerium fandt ikke, at andre transporterend dem, som det danske udenrigsministerium betegner som ulovligetransporter (extraordinary renditions), kunne være omfattet, herunder

traditionelle transporter af tilbageholdte til f.eks. retsforfølgning i USA.108Det danske udenrigsministerium foreslog i stedet, at ”transport of detainees”erstattedes med ”renditions”, hvorved garantien ordret ville komme til atsvare til den garanti, som USA tidligere havde givet en anden allieret nation.Washington accepterede, selv om det amerikanske justitsministerium”…ikke fandt, at det i realiteten gjorde en forskel...”109Ifølge den danskechef for den tværministerielle gruppe betød aftalen, at:”renditions under alle omstændigheder omfatter CIA’s ulovligefangetransporter. Og at vi vil kunne gøre gældende, at det omfatteralle de transporter, som efter dansk ret forudsætter tilladelse.”110At USA – efter dansk pres – indvilgede i at udstede en sådan erklæring, deromfatter CIA’s ulovlige fangetransporter, er et bemærkelsesværdigtudenrigspolitisk resultat og vidner om en veludført dansk diplomatiskaktion.Det bemærkes, at den danske udenrigsminister efterfølgende iUdenrigspolitisk Nævn anlagde en meget bred fortolkning af denfremadrettede amerikanske garanti:”Udenrigsministerens kritik havde tydeligvis gjort indtryk. Sent denforegående dag havde udenrigsminister Rice således ringet tilbage ogmeddelt, at USA forsikrede, at der ikke ville blive gennemførttransport af tilbageholdte gennem dansk, grønlandsk og færøskluftrum uden udtrykkelig, forudgående tilladelse fra de danskemyndigheder. Udenrigsminister Rice havde fremhævet, at dette var enofficiel amerikansk holdning. Den bad udenrigsministeren så om at fåpå skrift, og det havde man så modtaget natten inden nævnsmødet.Dette betød, at der fremover ikke ville være nogen uklarhed: USA villeikke gennemføre fangetransporter gennem dansk luftrum uden dansktilladelse. Og dette, uanset om man kaldte flyene det ene eller detandet.”111Udtalelserne – på nær sidste sætning – bekræftes af deberedskabstalepunkter, der blev udarbejdet til mødet.Garantien var ikke uden effekt. Mogens Lykketoft (S), der havdekritiseret det generelle forløb i sagen, udtrykte sig nu positivt:

”Havde man taget kontakt tidligere, havde meget kunnet væreafværget. Men de fremadrettede elementer i det amerikanske svar varpositive.”112.Det samme gjorde Niels Helveg Petersen (R):”Det fremadrettede så godt ud. Den pyntelige erklæring fraudenrigsminister Rice så håndfast ud.”113.Også transportminister Lars Barfoed (K) bekræftede den brede tolkning afden amerikanske garanti i sit svar til Holger K. Nielsen (SF), der havde bedtom, at de amerikanske overflyvningsansøgninger blev forelagt for Nævnet:”I forhold til Nævnet ville der selvfølgelig kunne blive orienteret i detomfang, Nævnet bad om det, men han så ikke nogen grund til, atNævnet skulle orienteres hver gang, man modtog en amerikanskanmodning om statsflyvning. Udenrigsminister Rice havde jo netop ibrevet til udenrigsministeren slået fast, at man ikke ville gennemførefangetransporter gennem dansk luftrum uden forudgående eksplicittilladelse fra de danske myndigheder.”114I en mail til direktøren for det grønlandske selvstyres udenrigsdirektoratredegjorde en repræsentant for UM ligeledes for behandlingen i nævnet:”Bred støtte til den af regeringen opnåede fremadrettede garanti for, atder ikke vil blive gennemført transport af tilbageholdte gennem dansk,grønlandsk eller færøsk luftrum.”115Garantien – i denne brede fortolkning – bidrog givet til at moderereoppositionens og Grønlands spørgelyst i sagen.Hvordan kunne den danske regering gentagne gange hævde, at denamerikanske garanti, som ifølge det oplyste dækkede ”extraordinaryrendition”, omfattede alle fangetransporter i dansk luftrum?I afsnit 1.5 forklares, at ordet ”rendition”, det centrale ord i denamerikanske garanti, ikke er en juridisk term og snarere skal forståsdeskriptivt. Ordet kan – som det fremgår af Venedigkommissionensfortolkning – både opfattes som en delmængde bestående af ulovlige ellerproblematiske udleveringsflyvninger, der falder uden for de normale112113

juridiske procedurer, og som en helmængde bestående af både lovlige ogulovlige udleveringsflyvninger.Den danske regering fortolkede formentlig begrebet ”rendition” somen helmængde svarende til det oprindeligt foreslåede ”transport ofdetainees”. Der er muligvis flere slutningsmåder, som kan føre frem til ensådan dansk forståelse af den ensidige amerikanske erklæring.Ræsonnementet har formentlig været følgende:••USA havde tilkendegivet, at de fangetransporter, somDanmark opfattede som ”extraordinary rendition”, i hvert faldvar omfattet af garantien.Da alle fangetransporter efter det danske udenrigsministeriumsopfattelse kræver tilladelse, dels til statsflyvningen, dels tilfangetransporten, ville en uanmeldt amerikansk statsflyvningmed fanger om bord udgøre en dobbeltkrænkelse svarende tilen dansk forståelse af ”extraordinary rendition”.USA har som nævnt lovet ikke at foretage ”Extraordinaryrenditions”, som er omfattet af garantien.Ergo har USA – i den danske forståelse – indvilget i kun atforetage lovlige flyvninger, som efter Udenrigsministerietsopfattelse kræver tilladelse dels til flyvningen dels tilfangetransporten.

Som nævnt i indledningen til dette afsnit kan en erklæring let fortolkesanderledes, hvis man anlægger modpartens perspektiv. Overhovedet er dettvivlsomt, hvad amerikanerne ville lægge i ordet ”rendition”. StateDepartment, der traditionelt er et svagt ministerium, synes at have væretindstillet på at imødekomme et oprindeligt dansk ønske om en bred garanti.En i sammenhængen særlig relevant amerikansk myndighed havde ligeledesaccepteret det oprindelige danske forslag om en bred garanti. Iovervejelserne bør imidlertid også indgå, at det magtfulde amerikanskejustitsministerium ifølge Udenrigsministeriets oplysninger ”meget bestemt”afviste, at alle former for fangeoverførsler kunne være omfattet af garantien.Senere i forløbet oplyste det amerikanske justitsministerium, at det irealiteten ikke gjorde en forskel, om man erstattede udtrykket ”transport ofdetainees” med ”renditions”.På denne baggrund er det muligt, at den danske regerings udlægningaf den fremadrettede amerikanske garanti er forskellig fra, hvad dele af denamerikanske administration selv ville lægge i den. Men det er måske ogsåher, at nøglen til forståelsen ligger. Uden denne uklarhed ville derformentlig ikke have været nogen amerikansk garanti.Det danske ønske om en fremadrettet amerikansk garanti kan ogsåhave tjent det ikke uvæsentlige formål at afslutte sagen på enhensigtsmæssig måde, hvor regeringen over for en kritisk opinion og

opposition i Folketinget kunne fremvise en udenrigspolitisk sejr. Uagtet atdet ikke kan afvises, at USA i forbindelse med mulig fremtidigfangeflyvning i dansk luftrum måske ville udlægge garantien på en andenmåde.I sit svar af 4. november 2008 på spørgsmål nr. S162 stillet afsocialdemokraten Jeppe Kofod, anførte statsminister Anders FoghRasmussen:”Jeg finder det samtidig positivt, at USA den 22. oktober 2008 harfremsendt en skriftlig garanti for, at der ikke i fremtiden vil blivegennemført transport af tilbageholdte gennem dansk, grønlandsk ogfærøsk luftrum uden udtrykkelig, forudgående tilladelse fra danskemyndigheder.”Statsministeren stod dermed bag udenrigsministerens opfattelse.Regeringens udlægning af garantien kan isoleret set opfattes som korrekt,men det fremgår ikke af materialet, hvad regeringens tolkning afudleveringsreglerne bygger på. Et springende punkt synes imidlertid at væredet danske justitsministeriums opfattelse af, at transit med frihedsberøvedepersoner ad luftvejen kan foretages uden at ansøge Justitsministeriet omtilladelse. Justitsministeriets fortolkning af udleveringslovens § 21 synessvært foreneligt med regeringens officielle udlægning af garantien, som er,at USA skal have ”udtrykkelig, forudgående tilladelse” til fangetransport idansk luftrum. Det samme kan siges om Danmarks udleveringsaftale medUSA fra 2005, hvorefter der ikke kræves tilladelse, hvis den pågældendefange overgives med fly, og det ikke er planlagt at lande på transitstatensområde. Aftalen var ikke trådt i kraft i 2008, men det kunne forventes at skeinden for en meget kort tidshorisont med mulige konsekvenser forrækkevidden af den amerikanske fremadrettede garanti.116Det er sombekendt Justitsministeriet, og ikke Udenrigsministeriet, der harkompetencen til at tillade, at en person, der udleveres fra en stat til en anden,føres gennem det danske rige.Som nævnt i afsnit 2.5. overbeviste Udenrigsministeriet den 5. oktober2008 tilsyneladende Statsministeriet om det korrekte i sin opfattelse,hvorefter Justitsministeriet skulle ansøges om tilladelse. Om den manglendenævnelse af Justitsministeriets tolkning af transitreglerne i CIA-redegørelsen og i Udenrigspolitisk Nævn den 23. oktober 2008 skal ses isammenhæng med regeringens ønske om at præsentere en så bred garantisom muligt, vides ikke. Det bemærkes imidlertid, at garantien næppe villefungere som en bred garanti, hvis man skulle inddrage Justitsministerietsretsopfattelse og den eventuelle betydning af indholdet af116

transitbestemmelsen i den i 2005 indgåede udleveringsaftale med USA, derdog ikke gælder for Grønland, og som i 2008 ikke var trådt i kraft, men sommåtte forventes at træde i kraft inden for kort tid.Endelig bemærkes, at det amerikanske justitsministeriumsretsopfattelse, ifølge hvilken udlevering af fanger til strafforfølgning ikkekræver tilladelse, synes at være i udmærket overensstemmelse med detdanske justitsministeriums regler. Hvorvidt USA i årene efter garantiensafgivelse i 2008 ville henholde sig til det amerikanske justitsministeriumsforbehold, det danske justitsministeriums regler samt den med Danmarkindgåede udleveringsaftale fra 2005, vides ikke. Det ville dog efteramerikansk opfattelse formentlig fortsat være muligt for USA at foretage enuanmeldt fangetransport, såfremt der er tale om transit gennem danskluftrum. Og det vel og mærke uden at dansk suverænitet – trods denensidige amerikanske erklæring – ville blive krænket.

3. KonklusionDet fremhæves i indledningen til denne rapport, at DIIS ikke har haft desamme muligheder for en tilbundsgående undersøgelse som enundersøgelseskommission. Den meget korte tidsfrist samt det forhold, atudlevering af dokumenter til DIIS kræver ministerielt samtykke, blev nævntsom en væsentlig forskel. Endvidere nævnes, at DIIS heller ikke har haftmulighed for at indhente vidneforklaringer fra relevante ministre ogembedsmænd, ligesom de pågældende ministre og embedsmænd heller ikkeer blevet forelagt de resultater, som undersøgelsen er kommet frem til. Detteindebærer, at DIIS’ undersøgelsesgruppe må udvise en vis forsigtighed isine konklusioner. Følgende kan konstateres på baggrund af DIIS’undersøgelse:Særligt om det påståede dobbeltspil:De fem indberetninger fra State Department fra 2008, som WikiLeaks haropsnappet, kan ikke begrunde en antagelse om et dansk ”dobbeltspil”. Den31. januar 2008 ønskede Danmark som nævnt i den amerikanskeindberetning af samme dato ikke noget i sagen ”for nuværende”, men iløbet af foråret og sommeren 2008 blev de danske forventninger til USAformuleret: Danmark ønskede amerikansk bistand og svar på fire væsentligespørgsmål.Tidligt i forløbet tog Danmark kontakt til USA på højeste niveau, idetstatsminister Anders Fogh Rasmussen rejste sagen på et møde medpræsident George W. Bush i Crawford den 1. marts 2008. Ydermere

forhandlede den danske udenrigsminister under forløbet med denamerikanske udenrigsminister og viceudenrigsminister. Det danskediplomati forsøgte sideløbende at udnytte de muligheder, som dissehøjtstående politiske kontakter gav. De forskellige diplomatiske og politiskekontakter bidrog samlet til, at Danmark fik svar på tre ud af de fire stilledespørgsmål og tillige modtog en fremadrettet amerikansk garanti. De danskeholdninger og bestræbelser i sagen i hele 2008 harmonerer med de udførtedemarcher over for USA i perioden 2005-2007.Det er misforståelse, når det med udgangspunkt i de amerikanskeindberetninger, som WikiLeaks har opsnappet, fremstilles som fordækt ellersuspekt, at den danske regering på forhånd ønskede at drøfte med USA,hvilke spørgsmål, der skulle stilles. Udenrigsministeriet var af den –formentlig korrekte – opfattelse, at de danske spørgsmål til USA kun villeblive besvaret, hvis de blev til i dialog med USA. Dette var imidlertid ikkeensbetydende med, at de rigtige spørgsmål ikke skulle stilles, hvad bådeUdenrigsministeriets underliggende materiale samt den endelige note af 31.juli 2008, der indeholdt tre væsentlige spørgsmål, da også vidner om. Etfjerde og lige så væsentligt spørgsmål om grønlandsaftalen af 1951drøftedes separat. Det må konstateres, at Udenrigsministeriet stillede despørgsmål, som offentligheden og Folketinget kunne forvente i sagen.De amerikanske svar viste sig at være ”delvis tilfredsstillende”,hvilket var skuffende, om end også forventeligt. USA ville afefterretningsmæssige hensyn ikke forholde sig til konkrete flyvninger idansk, grønlandsk eller færøsk luftrum. Særlig én amerikansk myndighedhavde angiveligt været lodret imod enhver form for indrømmelse på dettepunkt. Til gengæld fik den danske regering nyttige oplysninger om dendivergerende amerikanske fortolkning af Chicago-konventionen og om, atUSA ikke anvendte hverken NATO-aftalen af 4. oktober 2001 ellergrønlandsaftalen af 1951 som hjemmel eller påskud til at gennemføreefterretningsflyvninger i dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum. Efter etfornyet pres fik Danmark en indrømmelse i form af en fremadrettet garanti:USA erklærede, at amerikanske myndigheder ikke ville gennemføre”renditions” i dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum uden forudgåendeudtrykkelig tilladelse.Det er den samlede vurdering, at Udenrigsministeriets håndtering afsagen om CIA’s formodede fangeflyvninger i dansk, grønlandsk og færøskluftrum var korrekt. Det er ydermere vurderingen, at den opnåedefremadrettede garanti var et væsentligt udenrigspolitisk resultat, der kanbidrage til at sikre Danmark imod ulovlige CIA-overflyvninger. Påstandenom dobbeltspil savner ethvert grundlag.

Særligt om den tværministerielle CIA-redegørelse fra 2008:CIA-redegørelsens overordnede konklusioner må anses for korrekte:Danske, grønlandske og færøske myndigheder har ikke haft viden omulovlige CIA-flyvninger eller mellemlandinger. Videre kan det hverken af-eller bekræftes, at der er gennemført ulovlige fangetransporter i dansk,grønlandskogfærøskluftrum.Nyedokumenterframenneskerettighedsorganisationen Reprieve, der blandt andet indeholderafgiftsbetalinger til danske myndigheder for overflyvninger i Nordatlanten,har heller ikke kunnet ændre ved denne opfattelse.Særligt om CIA-redegørelsens oplysninger vedrørende Justitsministeriets ogPET’s kendskab til CIA-flyvninger i dansk, grønlandsk og færøsk luftrum:DIIS’ undersøgelse viser, at Justitsministeriets bidrag til CIA-redegørelsenalene forholder sig til PET’s kendskab til CIA’s fangeprogram. I denendelige redegørelse anføres således, at Justitsministeriet og PET ikkeforud for den offentlige omtale af spørgsmålet har haft kendskab til etsærligt fangeprogram vedrørende frihedsberøvelse og afhøringer iudlandet. Efterretningstjenestens kendskab eller manglende kendskab tilCIA-flyvninger i dansk, grønlandsk og færøsk luftrum omtales derimod ikkei redegørelsen. Hvad der ligger til grund for den manglende omtale videsikke. Det bemærkes, at Udenrigsministeriet både i 2008 og i forbindelsemed WikiLeaks-sagen i januar 2011 forgæves forsøgte at fåJustitsministeriet til at tydeliggøre PET’s ”ikke-kendskab” tiloverflyvningerne.Særligt om CIA-redegørelsens gennemgang af de danske regler for transitad luftvejen med frihedsberøvede personer:CIA-redegørelsens gennemgang af reglerne for transit med frihedsberøvedepersoner ad luftvejen synes ikke fyldestgørende. Justitsministeriet var i 2008og er – så vidt det kan bedømmes – fortsat af den opfattelse, at transit medfrihedsberøvede personer ad luftvejen ikke kræver tilladelse fraJustitsministeriet. Denne retsopfattelse, der også gælder for grønlandsk ogfærøsk luftrum, er imidlertid ikke medtaget i CIA-redegørelsen, menfremgår alene af det underliggende materiale.Justitsministeriets fortolkning må antages at have væsentlig ellerafgørende betydning for, hvornår der er tale om en lovlig eller ulovligfangeflyvning i dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum. Det er således ikkeuden betydning at få belyst i en CIA-redegørelse, at amerikanskefangeflyvninger i dansk, grønlandsk og færøsk luftrum, som måtte foregå

uden tilladelse fra Justitsministeriet, efter Justitsministeriets egen opfattelsevil kunne opfattes som lovlige, hvis de foregår i transit ad luftvejen og udenmellemlanding. Det bemærkes videre i DIIS’ undersøgelse, at dettilsyneladende var en opfattelse i Justitsministeriet, at man i forbindelsemed fremlæggelsen af CIA-redegørelsen den 23. oktober 2008 ikke skullekomme ind på Justitsministeriets opfattelse af transitreglerne.Det bemærkes også, at Danmark i 2005, på baggrund af en aftalemellem EU og USA fra 2003, indgik en udleveringsaftale med USA, som i2008 kunne forventes at træde i kraft i løbet af kort tid. Ifølge aftalen, somblev underskrevet af den senere udenrigsminister Lene Espersen, ”…krævesikke tilladelse, hvis vedkommende overgives med fly, og det ikke er planlagtat lande på transitstatens område”. Udleveringsaftalen trådte i kraft i 2010,men gælder ikke for Grønland.At udleveringsaftalen fra 2005 heller ikke inddrages i CIA-redegørelsen er bemærkelsesværdigt. Dels indeholder aftalen enbestemmelse, som har betydning for, hvad USA lovligt kan foretage i danskluftrum, dels er bestemmelsen, som det fremgår, ikke umiddelbart foreneligmed den danske regerings brede udlægning af den fremadrettedeamerikanske garanti fra 2008, hvorefter der ikke vil blive gennemførttransport af tilbageholdte personer gennem dansk luftrum uden udtrykkelig,forudgående tilladelse fra danske myndigheder.Der findes ingen formelle krav til, hvad en officiel redegørelse somCIA-redegørelsen skal indeholde, men det kan forventes, at en officielredegørelse forklarer, hvad gældende ret er, og at særlig relevantebestemmelser, aftaler og lovfortolkninger inddrages i beskrivelsen.Særligt om den fremadrettede amerikanske garanti af 22. oktober 2008:I den fremadrettede garanti erklærer USA kun at ville foretage ”rendition” idansk, grønlandsk og færøsk luftrum efter forudgående udtrykkeligtilladelse fra danske myndigheder. Denne ensidige amerikanske erklæringskal formentlig forstås som en politisk erklæring, og det er derfor ikke givet,at erklæringen fortolkes ens fra dansk og amerikansk side. Man kunneendda hævde, at den definitoriske usikkerhed, som omgærder udtrykket”rendition”, var en forudsætning for enighed om garantien.Et oprindeligt dansk forslag om, at garantien skulle omfatte alle”transfer of detainees” blev ”meget bestemt” afvist af det amerikanskejustitsministerium. Efterfølgende blev ”transport of detainees” udskiftetmed ”rendition”, hvilket accepteredes af begge parter.Den danske regering fortolkede begrebet ”rendition” som enhelmængde svarende til det oprindeligt foreslåede ”transport of detainees”.Hvordan den danske regering er nået frem til, at ”rendition” erensbetydende med en så bredt dækkende amerikansk garanti, fremgår ikke

klart af det underliggende materiale, som DIIS har haft adgang til.Ræsonnementet har sandsynligvis været følgende:••USA havde tilkendegivet, at de fangetransporter, som Danmarkopfattede som ”extraordinary rendition” eller ”ulovligefangeflyvninger”, var omfattet af garantien.Da alle fangetransporter efter det danske udenrigsministeriumsopfattelse kræver tilladelse, dels til statsflyvningen, dels tilfangetransporten, ville en ikke-erklæret amerikansk statsflyvningmed fanger om bord udgøre en dobbeltkrænkelse svarende til endansk forståelse af ”extraordinary rendition”, som er omfattet afgarantien.Ergo havde USA – i den danske fortolkning af den fremadrettedeerklæring – indvilget i kun at foretage lovlige flyvninger, som efterUdenrigsministeriets opfattelse altid vil kræve tilladelse dels tilflyvningen, dels til fangetransporten.

Det kan ikke afvises, at også andre slutningsmåder vil føre til et lignenderesultat.Anlægges modpartens perspektiv, kan den ensidige amerikanskeerklæring tage sig anderledes ud. Overhovedet er det tvivlsomt, hvad USAville lægge i ordet ”rendition”. Udenrigsministeriets materiale tyder på, atdet amerikanske justitsministerium ville anvende en smallere definition, somikke inkluderer alle former for fangeflyvninger. Det amerikanskejustitsministerium tog ifølge Udenrigsministeriets materiale således noglekonkrete forbehold om bl.a. udlevering af fanger til retsforfølgning i USA.Både i Udenrigspolitisk Nævn, i Folketinget og i offentligheden blevden ensidige amerikanske erklæring – formentlig på baggrund afovenstående slutningskæde – udlagt som en bred garanti om, at USA ikkeville gennemføre fangetransporter gennem dansk, grønlandsk eller færøskluftrum uden forudgående udtrykkelig dansk tilladelse. Derved kunneregeringen ikke alene fremvise en udenrigspolitisk sejr, der kunne afsluttesagen indenrigspolitisk, men også sende et politisk signal til Folketinget,offentligheden og ikke mindst amerikanerne om, at man fra dansk side stodfast på, at USA skulle respektere dansk suverænitet.Justitsministeriets opfattelse af gældende ret, således som den kommertil udtryk i det underliggende skriftlige materiale til CIA-redegørelsen, samtudleveringsaftalen med USA fra 2005, der i 2008 kunne forventes at træde ikraft inden for kort tid, harmonerer ikke umiddelbart medUdenrigsministeriets og de ansvarlige ministres udlægning af denfremadrettede amerikanske garanti. Er der tale om transit ad luftvejen, udenmellemlanding, behøves tilladelse fra Justitsministeriet ikke. Det bemærkes,at kompetencen til at tillade, at en person føres gennem riget, ligger iJustitsministeriet.

Undersøgelsesgruppens vurdering af den fremadrettede amerikanske garantifra 2008 er følgende:•Den fremadrettede amerikanske garanti er en politisk garanti, sommå antages at sikre Danmark mod ulovlige CIA-fangeflyvninger(extraordinary renditions).DIIS’ undersøgelse bemærker, at den danske regering udlagde denamerikanske garanti som mere end et værn mod ulovligefangeflyvninger, nemlig som en meget bred garanti, der omfatter, atalle amerikanske fangetransporter i dansk, grønlandsk og færøskluftrum kræver forudgående udtrykkelig tilladelse.Den fremadrettede amerikanske garanti kan imidlertid ikke fungeresom en bred garanti, der omfatter alle fangetransporter i dansk,grønlandsk og færøsk luftrum, hvis man inddrager Justitsministerietsopfattelse af gældende ret.

Imaasa allassimaffiat:Siulequt: ....................................................................................................... 73Nalunaarusiortup siulequsiaa: ...................................................................... 741. Aallarniut ................................................................................................. 771.1 Sooq misissuineq una? ........................................................................... 771.2 DIIS-p suna misissussavaa, sunalu misissorsinnaavaa?......................... 791.3 Silarsuaq 11. september 2001-ip kingorna............................................. 811.4 Danmark-ip nunanut allanut politikkia Anders Fogh Rasmussen-ipnaalakkersuisuunerata nalaani...................................................................... 891.5 Isummat qitiusut..................................................................................... 911.6 Chicago-mi isumaqatigiissut - konventioni ........................................... 922.1. WikiLeaks aamma suliani pineqartuni isumaqatigiissuteqareerlunipisuusaartoqarsimaneragaaneq..................................................................... 942.2 Danskit naalakkersuisuisa isumaat 2008 sioqqullugu............................ 982.3 Piffissaq 30. januar 2008-miit – 23. oktober 2008-mut ......................... 992.3.1 Danskit allagaataat 31. juli 2008-meersoq ........................................ 1012.3.2 Siumut sammisumik amerikarmiut neriorsuinerat oktobarip 22-iani2008-meersoq............................................................................................. 1062.3.3 Eqikkaaneq........................................................................................ 1102.4 CIA pillugu nassuiaasip sakkutuut tigusanik timmisartuussisarneratpillugu paasissutissaatai 2001 – 2008 ........................................................ 1112.4.1 Kalaallit Nunaannut tunngasumik isumaqatigiissut 1951-imeersoq. 1142.4.2 Tigusanik inuinnaat timmisartui atorlugit angallassisarneq.............. 1152.4.3 Kildeer aamma Landis ...................................................................... 1162.4.4 El Masri............................................................................................. 1162.4.5 Reprieve ............................................................................................ 1182.4.6 Eqikkaaneq........................................................................................ 1222.5 Inunnik kiffaanngissusiagaasimasunik aqqusaarussilluniangallassisarnernut atatillugu maleruagassat danskillu oqartussaasuisa 2001– 2008-mut tunngatllugu ilisimasaat.......................................................... 1242.5.1 Politiit kilitissiaqarfiata (PET) aamma Illersornissamut qullersaqarfiupkilitissiaqarfiata (FE) tigusanik angallassisarnernut tunngasumik ilisimasaat.................................................................................................................... 1302.5.2. Eqikkaaneq....................................................................................... 1332.6 Siunissamut sammisumik amerikarmiut qularnaveeqqusiinerat aammaUdenrigspolitisk Næv-imi ataatsimiinneq ulloq 23. oktober 2008 ............ 1343. Inerniliineq ............................................................................................. 1403.1. Eqikkaaneq.......................................................................................... 147

Siulequt:Nunanut allanut ministerip Villy Søvndal-ip CIA isortortumiktimmisartuussisarsimaneragaaneraaammatamatumunngadanskitikiuussimanerat pillugit 2008-imi nalunaarusiamut tunngasumik apeqqutitassigiinngitsutsaqqummersutKalaallitNunaatsinnerlugumisissuisoqarnissaanik noqqaassutaa tigugakku siunnersortit pisortaat, pd.d.Morten Heiberg qinnuigaara misissuineq isumageqqullugu. Morten Heibergoqaluttuarisaaneq pillugu ilisimatuujuvoq, København-illu Universitet-ianiatorfeqarluni, Det Juridiske Fakultet-imi. Nunanut allanut tunngasumikpolitikkikilitissiaqarnermilusullissiviitpillugitarlaqartunikatuakkiaqarluni.Matumuunalunuannaarutigaarasaqqummiussinnaagakkit.Nanna HvidtDirektørmisissuinerupinerneri

Nalunaarusiortup siulequsiaa:Nalunaarusiortartuni pisortaasimasoq - fhv. chefudreder Svend AageChristensen - kiisalu cand.mag., ph.d.-mik ilinniagartuunngorniartoq MikkelRunge Olesen aamma cand.mag., ph.d.-mik ilinniagartuunngorniartoq GryThomasen qutsaviginiarpakka.Svend Aage Christensen-ip misissuinermi atugassatut WikiLeaks-ippaasissutissaatai annertuut aaqqissuuppai. Tamatumalu saniatigutnalilerneqarsinnaanngitsumik siunnersortitut sulisimavoq, allassimasunilluarajutsisaqassanani atuarsimalluni. Mikkel Runge Olesen aamma GryThomasen apeqqutigineqartussat nalunaarsorsimavaat peqqissaartumillumisissuinermi atorneqartunik nalunaarsuisimallutik. Marluullutik immikkutoqaatigineqartariaqarputpiginnaaneqarluarlutikpappialaatiniktoqqortaatinik misissuisimanerat pillugu.Landsdomme-riusimasoq Jørgen Jochimsen qutsaviginiarparainatsisinik tunngaveqartumik tunuliaqutaasumik allakkiorsimammat,aammalu nalunaarusiassatut missingersuusiaq oqaaseqarfigisarsimammagu.Immikkut qujassuteqarfiginiarpakka Det Juridiske Fakultet-imi,København-ip Universitet-iani pisortaasut, qaammatini arfinilinnisulinngiffeqarnissannik akuerisimammannga. Professor, dr.jur. et phil. &dr.jur. h.c. Ditlev Tamm immikkut angisuumillu qutsavigaara.DIIS’-ip pisortaa, direktør Nanna Hvidt suliap ingerlanneqarneranipiffissaq tamaat killeqanngitsumik tapersersuisimaneranut qujavunga.Kiisalu qujaniutiga aamma apuukkusuppara suleqatinut immikkulluilisimasalinnutsiunnersuinermikkutsiunnersuuteqartarnermikkulluikiuussimasunut.Morten Heiberg

1.1 Sooq misissuineq una?Ulloq 30. januar 2008 DR1-imi piviusulersaarut ”CIA-p danskini attavii”aallakaatinneqarpoq, tassani pineqarluni CIA-p kalaallit danskillusilaannartaataqqusaarlugittimmisartuussisarsimasinnaanera.Aallakaatitassasiami oqariartuutigineqarpoq timmisartut namminersortunitpigineqartut danskit kalaallillu silaannartaannik aqqusaarisarsimasut,amerika-rmiutkilitissiaqarfianitCIA-imitnakkutigineqartutingerlatseqatigiiffiit pigisaat atorneqartarsimagunartut. Ataasiarlunilu CIA-ptimmisartuatut ilimagineqartoq allaat Kalaallit Nunaanni Narsarsuarmimittarfimmut akunnissimalluni. Timmisartut pineqartut aqqummikingerlaarfigisartagaannik nalilersuinerit takutippaat - DR1 naapertorlugu -timmisartutpineqartutCIA-ptigusanikangallassisarneranutisortuussaasumut ilaasuut. Kiisalu aallakaatitami oqaatiginiarneqarpoqtimmisartut pineqartut timmisartut mittarfiiniit sakkutooqarfinniillu CIA117-mut attuumassuteqartuniit tingisarsimallutillu mittarsimasut.Aallakaatitassiaq piviusulersaarutaasoq maanna ukiuni arlaqaleqisuninunarsuaq tamaat CIA inunnik tigusanik naalliutsinneqartarsimasinnaasunikinuppalaanngilluinnartumillupineqartarsinasinnaasunikisortortumiktimmisartuussisarsimanerapilluguoqallinnermutatatilluguisiginiagassaavoq. Taamani VK-kut naalakkersuisuusut DR1-imipaasissutissat saqqumiussorneqartut tunngavigalugu sukkanerpaamikministeriaqarfiitakornannisuleqatigiinnikmisissuisussanikpilersitsisoqassasoq aalajangiuppaat, nunanut allanut ministeriaqarfimmitsiulittaasuuffigineqartumik, aammalu Kalaallit Nunaanniit Savalimmiuniillusinniisoqartitsiviusumik. Ministeriaqarfiit akornani ataatsimoorussamiknassuiaasiaq oktobarip 23-iani 2008 avamut saqqumiunneqartoq marlunnikeqikkaanernik imaqarpoq:•Danskit,kalaallitaammailisimasaqanngillatinatsisiniktimmisartuussisarsimaneraniknunnittarsimaneranik.savalimmiormiutpisortaatunioqqutitsisumikCIA-pimaluunniitakunnilluni

Immikkoortumut kingullermut tunngatillugu nalornineq ingammiktunngaveqarpoq amerikarmiut danskit diplomatiisa saaffiginnissutaannutakissutaat Nunanut Allanut ministeriaqarfimmiit naammanngitsututisigineqarmat.Immikkut ittumik pissusiusutut oqaatigisariaqarpoq taamanikkutdanskit nunanut allanut ministererisaat Per Stig Møller ulloq 22. oktober2008, Udenrigspolitisk nævn-imi nassuiaatip saqqummiunneqarnissaaullormikataatsimiksioqqullugusiumutsammisumikqularnaveeqqussummik taamanikkut amerikarmiut nunanut allanutministerianniit Condoleezza Rice-imiit tigusaqarmat. Allaganngorluguoqaaseqaataasumi pineqartumi USA tigusanik danskit, kalaallit aammasavalimmiut silaannartaatigut nunataatigulluunniit angallassisarnianngillat,siumoortumik danskit pisortaanniit akuerineqareersimanngitsunik. CIA-psuliai pillugu nassuiaasiaq taamaasilluni allatut oqaatigalugu CIA-ptimmisartuussisarsimasinnaaneranuttunngasumikqaammarsaasinnaanngilaq, kisiannili siumut sammisumik alloriarnermiktigusisoqarluni,naalagaaffiupkiffaanngissuseqarneranikinnarliisoqannginnissaa eqqarsaatigalugu.Kisiannili 2011-ip aallartisimalernerani 2008-mi nassuiaasiaqnalornissutigineqalerpoq, tassunga aamma atatillugu ministeriaqarfiitqitiusumik inissisimasut qulaajaasimanerat. Ulloq 9. januar 2011 danskitaviisiat ullormut saqqummersartoq Politiken allaaserisaqarpoq amerikarmiutKøbenhavn-imi aallartitaqarfianniit nalunaarusiat tallimat avammutsaqqummertoorsimasutpillugit.Allaaserisamieqikkaanermioqaatigineqarpoq danskit naalakkersuisui 2008 USA-mut isortortumikisumaqatigiissutaasut naapertorlugit ”marloqiusamik” pissusilersorsimasut,aviisip allaaserisami angisuunik qulequtsikkami allagai naapertorlugit:Danskit naalakkersuisui avammut oqaaseqartarnerminni nassuiaasimapputUSA-mutapeqqutinikisorinnittumiknipeqartinneqartunikapeqquteqartarniarlutik, CIA pillugu nalunaarusiamut atatillugu, kisiannilipiviusut tassaapput danskit atorfilittaasa amerikarmiunut paasitissimagaatdanskit naalakkersuisuisa suliap matuneqarnissaa kisiat soqutigisarigaat.118Nalunaarusiat pineqartut tallimat tamanut saqqummiunneqarnerat,aallaqqaammut WikiLeaks-imit pissarsiarineqarsimasut, annerusutigutpissutaasimavoq kalaallit tungaanniit nutaamik piumasaqartoqalerneranut,arlaannaannulluunniit atanngitsumik CIA-p inatsisit atuuttut unioqqutillugit118

timmisartuussisarsimanerinut tunngatillugu. Naalakkersuisut septembarimi2011 nikinnerisa kingunerisaanik danskit naalakkersuisa Kalaallit Nunaataluismaqatigiissutigaat Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)Kalaallit Nunaat sinnerlugu misissuinermik ingertsisuussasoq.1.2 DIIS-p suna misissussavaa, sunalu misissorsinnaavaa?Misissuinissamut suliassat allassimaffiat – kommissorium – naapertorluguDIIS-ipnalilersussavaiUSA-ipDanmark-illuakornanniisumaqatigeereerlunioqariartuuteqartarneragaaneq,ministeriaqarfiitakornannisuleqatigiilluniCIA-ipisortortumik2008-imitimmisartuussisarsimaneragaanerapillugunalunaarusiornermut119atatillugu.Kiisalu DIIS-p danskit pisortaqarfiisa allaffissornikkutpappialaataatsuliamutattuumassuteqartutaallaavigalugitarlaannaannulluunniitatanngitsututeqikkaanerusimasuniknalileeqqinnermik suliaqassaaq.MisissuinissamutsuliassatallassimaffianniaammailanngullugueqqaaneqarpoqDIIS-ipsulianutisertuussassatutnalunaarsorneqarsimasunut toqqortaatigineqartunullu isersinnaatitaanerapisortat oqartussaasut akuersinerisigut pisassasoq. Tamatumunngaluatatillugu oqaatigineqassaaq Nunanut allanut ministeriaqarfiup pappialaatitannertuut atugassiissutigisimammagit, soorluttaaq Nunanut allanutministeriaqarfikteknikkikkutsiunnersuinermikikiorsiissuteqartoq.Angallannermut ministeriaqarfik, tassunga aamma ilaalluni Trafikstyrelse-mi timmersartornermut qitiusumik ingerlatsivik – Center for Luftfart, -aammaluNAVIAIRangallanermutpaasissutissaniktunniussaqarsimammata,teknikkikkulluikiorsiisimallutik.KiisaluIllersornissamut ministeriaqarfik DIIS-imiit apeqqutinik tuvaviuussamiksuliaqarsimavoq.DIIS-imiit Nunanut allanut ministerimut Villy Søvndal-imut allakkani5. december 2011-iminngaaneersuni eqqaaneqarpoq misissuinissamitunngaviusoq DIIS Naalakkersuisut Sillimaniarnermut Ataatsimiititaliaataataatsimiinnerniit imaqarniliaanik aamma Atorfillit SillimaniarnermutAtaatsimiititaliaataimaqarniliaaniktakunnissinnaatinneqassasoq.Tunngaviusoq taanna oqaatigineqarsinnaanngilaq eqqortinneqarsimasoq,tassami DIIS nammineerluni takunnilluni ataatsimoortumik imaqarnialianikmisissuisinnaasimanngimat. DIIS-p akuerisimavaa periaaseq, - tassalumisissuisoqatigiit Statsministeriamut aamma Nunanut Allanut ministeriamut119

ilisimatitsissutigeqquneqartassasoq imaqarniliani pineqartuni piffisamiaalajangersimasumi paasissutissanik peqarnersoq, misissuinermut atatilluguatorneqarsinnaasutut nalilerneqartunik. Statsministeriap aamma NunanutAllanut Ministeriaqarfiup akissutitut DIIS-p apeqqutaanut tigussaasunutnalunaarutigisarpaa taamaattoqanngitsoq.120DIIS-p aamma Statsministeria qinnuigisimavaa paasissutissanikudenrigsråd-ip maani amerikarmiut aallartitaqarfianik 2008121-mioqaloqateqartarsmaneranutqaammarsaataasinnaasunikpiumalluni.Statsministeria akivoq ministeria paasissutissanik tamatumunngatunngasunik toqqortaateqarneranut takussutissaqanngitsoq.DIIS-iptamatumunnga taarsiullugu paasissutissat tiguai Statsministeriap CIA-ptimmisartuussisarsimaneranut tunngatillugu suliami siammasinerulaartumik2008-mut tunngatillugu paasissutissaatai. Kiisalu oqaatigisariaqarpoqInatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfik teknikkikkut siunnersuinermutatatillugusiammasinnerusumiknaliliinermipaasissutissatersersitsisinnaasut,inatsisinikatortitsinermutministeriaqarfiuppaasinninneranaapertorlugudanskitmaleruagassaataatinuitkiffaanngissusiiarneqarsimasutdanskitsilaannartaatsigutassartorneqartarnerannuttunngatilluguqaammarsaataasinnaasuttunniussimammatigit.DIIS periarfissaqarsimanngilaq kommissionitut misissuitinneqartututkillissaa tikillugu misissuinissamut. Piffissaliussap sivikitsuaraanera, kiisalupappialaatinikDIIS-imuttunniussisinnaanerupministeriaqarfinniitakuerineqaqqaartussaanera assigiinngissutaasutut oqaatigisariaqarput. DIISaamma periarfissaqarsimanngilaq ministeriniit atorfilinniillu ilisimannittututoqaluttuartitsinissanut, soorluttaaq aamma ministerit atorfillillu pineqartutmisissuinerupinerneriniksaqqummiussivigineqarsimanngitsut.Misissuinerupisornartorsiuinertutisigineqarsinaanerataaammasakkortusarpaaisumaqartoqarmatmisissueriaaseqatorneqartoqtorrallataanngitsoq.Misissuinermi suliassat allassimaffianni ersippoq suliamutattuumassuteqartutpaasissutissatnunanitallaneersutpissarsiarineqarsinnaasullu DIIS-ip misissuinerani atorneqarsinnaasut,tamatumunngalitunngatilluguoqaatigineqassaaqpiffissaliussatpissutigiinnarlugilluunniitamerikarmiutpaasissutissanikpissarsiniartarnermutmaleruagassaatsuliamiiluaqutigineqarsinnaangimmata.Taamaattumillumisissuineqannertunerusutigut danskit pappialaataat paasissutissat aallaavigalugitsuliaavoq. Misissuinerup danskit qitiusumik allaffissornikkut sullissisuinutisornartorsiuinertutisikkoqalernerataamaasilluequngasutut120

isigineqarluarsinnaavoq, annerusutigut amerikarmiut pinerliiniartartunutteroristinut sorsunneranni periuserisaat oqallinnermi isornartorsiuinermilusammineqarniaraluartillugit.TaamaattumilluDIIS-ipnaleqquttututisigisimavaa misissuinerup aamma naalakkersuinikkut – politikkikkut –ileqqulersornikkullu – moralsk – pissusilersuutaasut tikkuartornissaat,amerikarmiuttigusanikangallassisarsimaneranniperiusaasunutprogramminut tunngatillugu atorneqartartut.Tunuarsimaarutaasuteqqaaneqareersuteqqaassanngikkaannimisissuisoqatigiitisumaqarputpeqqissaartumikmisissuinissaqiluatsinneqartoq, inernerusullu kinguliini eqikkarneqarput. Kisiannilitamanna tikitsinnagu CIA-p tigusanik angallassinarsinera naatsumikoqaluttuarisaanermiit ilisaritinneqassaaq.

1.3 Silarsuaq 11. september 2001-ip kingornaMarlunngorneq septembarip 11-iat 2001 timmisartut ilaasunikangallassissutit marluk Wold Trade Centerip quleriiaanik illorsuartaanutmarluusunut timmillutik aporput, timmisartoq alla – pingajuat – Pentagon-ipsilataata qammaanut aamma aporpoq, timmisartorlu alla – sisamaat –Pensylvania-mi nakkarluni. Al Qaeda-p USA saassuppaa, inuillu 3000-ingajaviit toqunneqarput. Naallu amerikarmiut kilitissaqarfiisa tamarmikimmikkut Al Qaeda-p pilersaarutai annerusumik minnerusumilluunniitilisimasaqarfigigaluaraat,ilisimasatataqatigiissaarneqarsimanngillat.Kilitissaqarfiit ilisimasat pigisatik atorfissaqartullu naalagaaffiup iluanikilitissaqarfinnutaallanutatugassanngortinnagit,paasissutissanikpissarsiffigisatikisortuunniarnermikpaasissutissatallanuttoqqortorluarsimavaat.Pissutsittaamaanneratamerikarmiutkommissioniannit septembarip aqqarnata 2001 nalunaarusiami tamannaisornartorsiorneqarpoq.122Ulloq 17. september 2001 USA-p præsidentiata George W. Bush-ipatsiorpaanaalakkiutisortortoq,kilitissiaqarfinnutanertuumikpisinnaatitaaffiliisoq Al Qaeda-p akiorneqarnissaanut, aqaguanilu USA-miKongressep præsidenti pisinnaatitaaffilerpaa pissaaneq pisariaqartoq tamaatatorsinnaagaa naalagaaffinnut, kattuffinnut imaluunniit inuiannarnutataasiakkaanut pinerliinernut – terroristit saassussinerinut, - annertuunutingerlanneqarsinasunutpeqataasimasunuttunngatillugu.123122

Ilimagineqarsinnaavoq præsidentimit naalakkiut taanna aammaluKongressep pisinnaatitsissutaa kingornatigut takkuttoq atorlugit CIA-pakeqqanik tigusanik pinninnissamut pilersaarutaa aallartinneqartoq, taamalusuliat amerlasuut inatsisinik unioqqutitsilluni akeqqanik tigusanikeuropamiut silaannartaatigut angallassisalernerit aallartittut. Afghanistan-imi qaammatini marlunni sorsuuttoqareerneratigut CIA-mi kilitissiathunnorujulikkaat akuuffigisaat ingerlanneqareersoq USA-p Taliban-ikkut AlQaeda-kkullu ittuisa sisamararterutaat toquppaat tigusaralugilluunniit.124USA-p 2002-miit taaguut ”ulovlige kombattanter” kalaallisut”inatsisinik unioqqutitsillutik sortuttut” atulerpaa, ”krigsfanger” kalaallisut”sorsunnermi tigusat” atornagu, terroristit akiorniarlugit sorsunnermutatatillugu.Tigusat taliban-it Afghanistannimiut nalinginaasumikkiffaanngissusiiaarneqartarputsorsunnermiinatsisinikmalinnissimanngitsutut,inuiannarnitersarissumikimmikkoortinneqarsinnaannginnerat tunngavigalugu, soorluttaaq Tabiban-ikkut Al Qaeda-mut killeqanngitsumik tapersersuisuunerat sorsunnermiinatsisinik unioqqutitsinertut isigineqartoq. Al Qaeda-p sorsuttartui tigusatnunarsuaq tamakkerlugu pinerliiniaqatigiinnut ilaasortatut isigineqartarput,taamaasillutillusorsunnermitigusatutillersorneqarsinnaanerup125avataaniittutut.Amerikarmiut pisortatigoortumik oqartussaasuinit ilisimaneqarpoqCIA aamma tigusanut iliuusissanik pilersaaruteqartoq, imaluunniitrenditionprogramme,Bill Clinton-ip præsidentiunerata nalaani. CIA-lli avataanitamatumunnga assingusumik periaatsit suli piffissami siusinnerusumiilisimaneqarput.1986-imiKongressipFBIpisinnaatitaaffilerpaaamerikarmiunutUSA-pavataaniterroristitsaassussisarnerinutmisissuisinnaanernut, ukiullu pingasut qaangiuttut aamma FBIpisinnaatinneqalerpoq nunani allani nunap nammineq akuerinngisaanikparnaarussassatut tigusaqarsinnaanermut.1261995-imi tigusanut pilersaarutnutaaq CIA-p oqartussaaffigisaa atortinneqalerpoq, aammalu qularnaatsunikpaasissutissanik peqarpoq USA-p 1998-imi Afrika-p kangianiaallartitaqarfiit qaartartumeerneqarsinerisa kingornagut Bin Laden-ipsorsuttartoqatigiivisaakiorneqarnerannuttigusatiliuuseqarfigineqarnissaannutatorai.Albaniamiutoqartussaasuisuleqatigalugit CIA-p 1998-imi Al Qaeda-qatigiit suujunnaarsippaat,taakkua amerikarmiut Tirana-mi aallartitaqarfiannut saassussinissamikpilersaarusiorsimagaluarmata. Iliuuseqarneq taanna Aserbajdjan-imi,ItaliamiaammaTuluitNunaannitigusaasoqarneranikaammakinguneqarpoq, aammalu amerikarmiut pisortatigoortumik 9/11-Kommissioniannit nalunaarutigineqartut naapertorlugit terroristit arlaqartut124125

Tirana-mipinerlunniaqatigiitarabiaminunatilaannut127iliuuseqarfigineqartussanngorlugit ingerlanneqarput.Clinton-ip præsidentiunerata nalaani CIA-p tigusat nunami allamiparnaarusimaneqartussatutingerlattarpai,kilitissiaqarfiullununamitigusisumi killisiuinerit allassimaffiisa assilineqarnerinik tigusaqartarlutik.CIA-p præsident Clinton aamma Naalagaaffiup sillimaniarnermutsiunnersuisoqatigiivi–DetNationaleSikkerhedsråd–mianersoqqusimagunavippai, inuit tigusarineqartartut nunanut inuiaatpisinnaatitaaffiinik malinninngitsunut tunniunneqartarmata.MichaelScheuers-ip uppernarsaasutut USA-mi Kongress-ip nunanut allanutkomitéanut sassartinneqarnerani oqaatigineqarpoq Bill Clinton-imutnaammassimasoq nunat pineqartut inatsisiminnik ataqqinninniarlutikuppernarsaasarnerat. 2001-ip kingorna CIA – præsident George W. Bush-ipsillimaniarnermutsiunnersortaasaersarissumikkissaateqarneratunngavigalugu,-namminneqnunaniallanikillisiuinernutakisussaasunngorpoq, aammalu Bush-ip allaffissornikkut ingerlatsisuimaleruagassiorput tigusat qanoq pissusilersorfigineqartarnissaat pillugu.Scheuer naapertorlugu periaatsinik allannguineq taanna kilitissiaqarnikkutsulinerup pitsanngoriaateqarneranik kinguneqarpoq. Michael Scheuer-iprendition-programmi1995-imiit 1999-imut pisortaaffigaa, tamatumalukingorna 2004 tikillugu CIA-mi siunnersortitut ingerlaqqilluni.1282008-mi George Bush-ip nassuiarpaa præsidentip illorsuanit DetHvide Hus-imit 2002-mi killisiusisarnermi periaatsit qassiiliuutaaqisutakuersissutigineqarsimasut, taakkununnga ilaalluniwater boarding.2009-miaggustiqaammatamerikarmiutinatsisinikatortitsinermutministeriaqarfiata The American Civil Liberties Union-imit paasissutissanikinatsisit naapertorlugit ilisimatinneqarnissamik piumasaqaat tunngavigaluguavammutsaqqummiuppaainatsisilerinermiisumaliutaasimasutallattorsimaffiisailaat,amerikarmiutpisortaqarfiisatigusanikkillisiuisarnermi allatigullu tigusanut sammisumik isumaliutersuutaasimasutilaat. Allakkiami 40-nik quppernilimmi amerikarmiut inatsisinikatortitsinermut ministeriaqarfianniit CIA-mut ingerlatsinneqarsimasumi2005-imi eqikkarneqarpoq killisiuisarnermi teknikkit atorneqartut immikkutittutenhanced interrogation techniques-imillutaagorneqartut USA-p inuiaatakornannipisussaaffiinutakerliunngitsut.Allakkiamiaammauppernarsarneqarpoq, killisiuisarnerit – Scheuer-imit eqqaaneqartutut –CIA-mit ingerlanneqartartut, amerikarmiut inatsisitigut oqartussaaffigisaasa

avataanni, aamma periaatsit pineqartut taamaallaat Al Qaeda-miqulliunerusunut sammitinneqartuusut.129New York Times-imi aviisiliortoq ataqqisaasoq James RisenatuakkamiState of Warkilitissiaqarfinni suliaqartunik ilisimasalinniktunuliaqutaqarluni eqqoriaavoq tigusanut pissusilersuutaasartut præsidentBush-ip atuunnerani qanoq ineriartorsimanersut pillugit: 2002-mi jannuariqaammat amerikarmiut sakkutuuisa tigusat amerlasuut Afghanistan-imisorsuffiusumiitCuba-miittumutGuantánamo-pkangerliumarnaniparnaarussuvimmut nutaamut timmisartuussulerpaat. ParnaarussivikateqalerpoqCamp X-Ray.Tamatumunnga ilutigitillugu Præsident Bushaalajangerpoq tigusat killisiorneqartarnerat CIA-mit, taamalu FBI-imiunngitsoq ingerlanneqalissasoq, tigusat Al Qaeda-mut ilaasututnalilerneqartuteqqarsaatigalugit.FBI-imiagentittaamatutaalajangertoqarneratakingunerisaaniktigusatAlQaedakkuusutnakkutigineratisumagisariunnaarpaat,taamaluamerikarmiuteqqartuussiviini eqqartuussinermi uppernarsaasutut atorsinnaajunnaarlugit.CIA piffissap ingerlanerani Guantánamo-mi parnaarussiviliorpoqCamp X-Ray-imitavissaaqqatinneqartumik, kisiannili taanna matuaat amerikarmiuteqqartuussiviisa nalilersulermassuk apeqquserlugulu tigusat pineqartutamerikarmiuteqqartuussiviinutsassartinneqarsinnaanersut.CIAilimanarluinnartumik ujaasivoq parnaarussivittut atorneqarsinnaasumik,tigusat parnaarunneqartartut amerikami inatsisit atuuttut iluinipineqaatissinneqarfigisinnaanngisaanniinissisimasussanik.Risennaapertorlugu CIA parnaarussuvinnik isortortunik arlaqartunik ammaavoq,taakkununngailaallutikparnaarussuviitannertuutmarluk,taaguuteqartinneqartutBright LightaammaSalt Pit.Kingulleqoqaatigineqartut naapertorlugit Afghanistan-imi inissisimanerarneqarpoq,taamaallaallutigusatkilitissiaqarnikkutpaasissutissanikpissarsiffigineqarsinnaannginnerusut tassani parnaarussaallutik, taavaluBright Lightsumiiffia ilisimaneqanngitsoq tigusanik Al Qaeda-sunikpingaaruteqartumillu inissisimasimasunik inuttaqartoq, taakkununngailaallutik Abu Zubaydah aamma Khalid Sheikh Mohammed, - kingulleqseptembaripaqqarnannisaassussinermipilersaarusiortuusoq.Parnaarussiviit allat aamma tigusanik HVD-nik (HighValue Detainees)

”Based on CIA assurances, we understand that the CIA interrogation is not conducted inthe United States or ’territory under [United States] jurisdiction and that it is not authorizedfor use against United States persons. Accordingly, we conclude that the program does notimplicate Article 16. We also conclude that the CIA interrogation program, subject to itscareful screening, limits and medical monitoring, would not violate the substantivestandards applicable to the United States under Article 16 even if those standards extendedto the CIA interrogation program.” Ukua aamma pappialaatit allat tamanutsaqqummiunneqarnikuupput Freedom of Information Act. Piumasaqarneratigut ilaatigutuani: American Civil Liberties Union’s hjemmeside: http://aclu.org/accountability/olc.html.

taagorneqartunikinuttaqartinneqartutsumiinissisimaneri130ilisimaneqanngillat.Risen naapertorlugu periarfissaqanngilaq – aamma kilitissiaqarfinnikilisimasaqartut amerlasuut oqaloqatigisimasani tunuliaqutaralugit -aalajangissallugu tigusat parnaarussaasut CIA-p nakkutigisai qassiunersut.Immaqa CIA piffissap ilaani tigusanik parnaarussaasunik 100-utmissaaniittunik tigummisaqarsimassaaq, taakkualu pingajorarterutaat HVD-ullutik. Sillimaniarneq pissutigalugu tigusat parnaarusimaneqartutparnaarussuviit assigiinngitsut akornanni nuttartinneqartuartarput.131TimWeiners-ip CIA-mik isorinnittumik misissuinerani CIA-mi pisortaasimasoqGeorge Tenet tunuliaqutaralugu oqaatigineqarpoq inuit 3000-it nunani 100tigusatut parnaarusimaneqarsimasut, nunani pineqartuni oqartussaasutsuleqatigalugit.Ilisimaneqanngilaq tigusanit 3000-init qassit CIA-pnammineq parnaarussiviini tigummineqarsimanersut. Tim Weiner-ipeqqartorpai hunnorujulikkaat, taakkunanngali taamaallat inuit 14-it AlQaeda-meersuullutik qaffasissumik inissisimasut.Sinneri Weiners-ipnammineqoqarneratut”parnaarussataliortukkat”amerikarmiut132oqartussaasuisa qanoq pissallugit nalusimavaat.2008-mi februari qaammat amerikarmiut nunanut allanuttunngassumik ingerlatsiviani Department of State-imi atorfillipqaffasissumik inissisimasup danskit Washington-imi ambassadøriaterseqqissaateqarfigivaa tigusanik timmisartuussisarnermik tusagassiorfinniarlaaserisarpassuitassutingasattajaartuusut.133Paasinarluarpoqamerikarmiut atorfilittaata qaffasissumik inissisimasup CIA-muttunngasumiksuliapDanmark-imioqallisaaleruttorfianisoqutigisarilluinnarmagu timmisartuussisarsimanerit pillugit oqaluttuatilungersunannginnerusutut isigineqarnissaat, kisiannili tassa amerikarmiututeqattaartumik uppernarsarniarlugu oqaatiguarpaat tusagassiorfiit suliamiksaqqummiussuinerat ingasatajaartuusoq. Michael Scheuer-ip tusarniaanermioqaatigineqareersutut 2007-imi ngerlanneqartumi erseqqssaatigivaa sulianiuani pineqartuni Al Qaeda-rmiut ittui kisimik pineqartut.134CIA-p tigusanik timmarsartuussisarnera pillugu annertuumikoqallinneq Bush-ip naalakkersuisoqarfiisa sakkutooqarnikkut nunanulluallanutsammisumiksuliniutaaniitimmikkoortillugupaasineqarsinnaangillat.Irak-imik2003-mitiguaaneqinuiannikkitaamiuusunik avissaartuuttitsivoq, Vietman-imi sorsunnerup nalaaniliJames Risen,State of War. The Secret History of the CIA and the Bush Administration,London 2006, s. 24-35.131Ibid., s. 35.132Tim Weiner,CIA. Fra den kolde krig til krigen mod terror,Kbh. 2008, s. 447.133Indberetning fra ambassadøren i Washington, 5. februar 2008, aktnummer, 24,Journalnummer 6.B.28.a.1. Udenrigsministeriet (UM).134Statement before the House Committee on Foreign Affairs, April 17, 2007. Se:hhtp://foreignaffairs.house.gov/110/sch041707htm.130

pisunut taamaallaat assersuunneqarsinnaasumik. Nunami tiguaaneqsioqqullugu europamiut innuttaasut millionilikkaat ingerlaarput eqqissinerupaqqani, allallu aalajangiusimallugu Bush tunngaviusumik eqqortuliortoq:Nunarsuarmi naalagaaffiit qinertariaqarpaat USA tapersersornerluguimaluunnit terroristit. Tunngavilersutaasoq tassaavoq sorsunnermi taamakpingaaruteqartigisumiaqqummikallamiknassaarniarnissamutinissaqanngitsoq, taamaaliornerup terroristit kisermaassisullu kisiisailuaqusissammagit.Bush-ippræsitentiunerminalaanimalunnaateqarnerpaamik oqalugiarpoq ulloq jannuarip 29-iat 2002, tassanioqalugiarnermini Iran, Irak aamma Nordkorea taagamigit ”ajortorsuitqiteraattut”.Sakkut kemiskiusut pillugit paasissutissat kukkusut Isak-imik 2003-mitiguaaneqsioqqullugupissarsiarineqartutCIA-ptusarfimmittatiginanngilluinnartumit ”Curve Ball”-imik taagorneqartumit pissarsiarai.KukkuneqtaannasakkortusaasuuvoqoqariartortunutCIAileqqurissaarnissamutungasilliartulersimasoq.Kilitissiaqarfikisornartorsiuisut naapertorlugit sorsunnersuit aappaata kinguninngua CIA-mik pilersinneqartumiit ilisarnarunnaavissimavoq, taamani pilersitsinermisiunertarineqarmatpræsidentinunanitallaniitpaasissutissaniktatiginarnerpaanik pissaqartinneqartassasoq. CIA-mi pisortaasimasoqGeorge Tenet nammineq eqqaamasalikkersaarusiamini nassuiaavoq ”CurveBall”-imik atuineq kukkunerusoq, kisiannili tamanna tunngaviusutiguttiguaanissamik aalajangernermik allanngortitsinngitsoq.135Irak-imi sorsunnerup kingunerisaanik europamiut innuttaasa Buch-ippolitikkianut isiginninnerat isorinnittungoriartorpoq. Abu Ghraib-imiinuppalaanngilluinnartumik tigusanut periaaseqarneq aammalu ataavartumiktusaamaneqarmat CIA tigusanut periaatsit atugai sakkortulluinnartuusut,taakkua tamarmik oqallinnermut sunniuteqarput. Isornartorsiuineqingammik sammitinneqarpoq USA-p tunngaviusumik pisinnaatitaaffiitkitaamiuttunngaviusumikinatsiseqarnerminniaallaavigisaatsaneqqutaarneqarnerannik. Pingaaruteqarporli aamma oqaatigissallugueuropamiut isornartorsiuinerat aallaqqaammut amerikarmiut nammineqoqallinnerannit aallaaveqarmat, Bush-ip naalakkersuinikkut ingerlatsisuisa2001-imi septembarip aqqarnata kingorna sorsunnermik ingerlatsinerannutkilitissiaqarnermiluannertusisanikpisinnaatitaaffiliisimanermikaallaaveqartumik pissutsit pillugit oqallinnerugami.Europarådip inatsisartuisa ataatsimiititaasa novembarimi 2005misissuisitsineq aallartisippaat, inatsisinik unioqqutitsisumik sorsunnermitigusanik aamma CIA-p isortortumik parnaarussiveqarneranut tunngasutqulaajarniarlugit. Nalunaarusiami atuakkiortuusup, Dick Marty-ipsorsunnermi tigusanut pilersaarutaasut ”pulateriaarsuup qassutaanut”135

assersuuppai, pilersaarusiaq CIA-mit pilersinneqarsimasoq, kisiannilitaamaallaatingerlanneqarsinnaasoqeuropamiutipummiinnarlutik136suleqataallunillu akuersaarnerat pissutigalugu.Europamiut politikkeriiisummersornermilusiuttuusutinuittamatumunngailutigitilluguamerikarmiut allaanerusumik nunarsuarmioqatigiit isumaqatigiissutaannuttunngasumik paasinnittalernerat ernummatigalugu oqaaseqarfigisalerpaat,tassunga aamma ilanngullugu amerikarmiut sorsunnermi tigusaminnutpissusilersoriaasii. ”Guantánamo”, ”black sites”, aamma ”Abu Ghraib”europamiut sakkortusiartortumik isornartorsiuineranni oqaasiulerputqitiulluinnartut, tamakkulu pissutaallutik amerikarmiunut akerliuneqnutaamik ikummarissarneqarpoq, kisianni tamanna Danmark-imiilalersorneqarnani.137Europamiut isornartorsiuinerat USA-mi naluginngitsoorneqanngilaq.Condoleezza Rice-ip siullermeerluni USA-p tigusanut tunngasumiksuliniutai illersorlugit oqaaseqarpoq decembarip tallimaanni 2005oqalugiarnermini: Amerikarmiut ulorianartorsiortinneqarput akeqqalluilaatigut tassaallutik inuit naalagaaffimmik angerlarsimaffeqanngitsut,nunarsuaq tamakkerlugu terroristit sorsunnerannut ilumoornissamikneriorsuuteqarsimasut. Sorsunnermi tassani tigusanut suliniutini ilaapputinuit USA-mit uloranaatilittut isigineqartut, aammali tigusat nunanutkillernutsaassussisoqarsinnaaneratapinngitsoortinneqarsinnaaneraniilisimasaqartut. Ukiuni 21 hunnorujukkuni terroristit Rice naapertorlugueqqartuussiveqarnerup nalinginnaasup avataani inissisimasuupput, USA-lluAl Qaeda-mut ilaasortat ”inatsisinik unuioqqutitsilluni sorsuttartutut” isigai.Rice-ip nassuiarpaa suliani amerlasuuni periarfissaqartanngitsoq imaluunniitaamma kissaataanngitsoq inatsisit nalinginnaasumik atorneqartutnaapertorlugittigusanikparnaarussassanikiliuuseqarfiginnittarneq,aammalu iliminut europamiunut immikkut eqqaasitissutitut oqaatigalugu:”Kilitissiaqarnikkut sulinermi, inatsisinik atortitsinermisakkutooqarnikkullu pissutsini naalakkersuisut ilaasa USAsuleqatiginiarlugu aalajangertarput. Suleqatigiinneq taannaillugiinnut sammiveqarpoq. Kilitissiaqarnermi paasisat tamattailuaqutigisarpagut, - agguaattarpagut, - tassuunakkullueuropami nunat illersorneqartarput europamiullu inuuneriniktaamaasilluta annaassisarpugut.”

Oqariartuut taanna europamiut naalakkersuisuisa ilaasa tigusanikisumaginninnikut suleqataanerattut paasisariaqarnersoq, tamatumunngalutaarsiullukilitissiaqarnikkutpaasissutissanikpissarsiaqartarnermikimaqarnersoq nalorninarpoq. Tirana-miit assersuut 1998-imeersoq,amerikarmiut9/11-rapport-iannit–9/11-imuttunngasumiknalunaarusiaanneersoq, - naapertorlugu erserpoq europami nunat arlaqartutUSArenditionspillugu suleqatigereeraat septembarip aqqarnat 2001-ilisioqqullugu. Arlaleriarluni oqaatiginiarneqatarpoq USA-p iligisaasaterroristitpasisaasutUSA-mittigusaaqqasuttigussaasunik138Taamatulluisummersortarneqapeqquteqarfigisarsinnaagaat.ilumoorsimassagaluarpalluunniittamannaisumaqartariaqanngilaqeuropamiut kilitissiaqarnikkut ingerlatsiviisa CIA tigusanik europamiutsilaannartaatigutangallassisarneqilisimasaqarfigigaat.Risen-ipmisissuinermini erseqqissarpaa isortuussineq illersornerlu sorsunnermitigusanik pinninnermi atuuttoq naapertorlugu CIA-p nammineq iluani inuitikittuaraannaat susoqarnersoq ilisimasaqarfigisaraat.139Paasissutissat DIIS-imit takuneqarsinnaasimasut ilimanarsisippaatUSApiffissapingerlaneranisorsunnermitigusat”inatsisinikunioqqutitsillutik sorsuttartut” qanoq pineqartarnissaat pillugu USA-mioqartussat isummaminnik allannguiartuaarsimasut. Amerikarmiut pisortaasaannertusiartortumik apeqqusersulerpaat periutsit terroristinut sorsunnermi2001-imi septembarip aqqarnata kingorna periaaserilersimasatik. Bush-ippræsidentitutqinigaaffiataaappaaniiligisaminikoqalliseqateqarnerulernermigut USA annertusiartortumik sorsunnermitigusat nakorsanit nakkutigineqarnissaat isumagilerpaa. 2006-imiamerikarmiut isumaat tassaalerunarpoq europamiut isornartorsiuineratpissutinut atuuttuujunnaareersunut tunngasuusoq. Ilalertariaqarporlumiwarter boarding-imuttunngasumik suliat, killisiueriaatsit ilisimaneqartutarlaqartullu oqallisaaqisut ilagiinnarmassuk, taakkualu 2002-mit aamma2003-mi atorneqartuullutik, aammalu periaatsit pineqartut tigusanut HVD-mik taaneqartunut atorneqarsimallutik, taakkununnga ilaalluni KhalidSheikhMohammed,septembaripaqqarnannuttunngasumikpilersaarusiortoq.Aggustimi 2009 præsident Barack Obama-p naalakkiutigaa – ilaatigutNew York Times-imit allaaserineqartumik – rendition-programmimiktaagorneqartoq ingerlatiinnarneqassasoq, kisiannili CIA-p isortortumikparnaarussivii atorunnaarsinneqassasut. Obama-p kissaatigisimarpasippaatigusanutperiaatsitClinton-ippræsitentiuneratanalaaneersututerfigeqqinneqassasut: CIA-p siunissami tigusat amerikap inatsisitigutoqartussaaffigisaaniinnissamut kissaatigineqanngitsut nunanut allanut,amerlanertigut arabiami nunanut inissinneqartassasut. Obama-lli138

1.4 Danmark-ip nunanut allanut politikkia Anders Fogh Rasmussen-ipnaalakkersuisuunerata nalaaniDanskit nunanut allanut tunngasumik politikkiat sorsunnersuit aappaatalinalaani USA-mut qanittumik qileruteqarpoq. Sorsunnersuit aappaatanaaneratakinguninnguatigutnaalakkersuisuusututaqqimaartumikinissisimapputnunarsuarmioqatigiitpissaaneqarnikkutinatsisinilluatortitsinikkutqanoqaaqqissuussiniarnerannut,kilitissiaqarfiilliinerniliillutik eqikkaapput allamik periarfissaqanngitsoq sillimaniarnikkutUSA-mikannertusisamiksuleqatigiinnermutsanilliullugu.Suleqatigiinnermi tassani sanarfinnittuusut ilaat P.A. Mørch allaatisummersorpoqsakkutuutkilitissiaqarnikkutingerlatsiviat”sakkotooqarnikkutqarsututinissittariaqartoq,Naalakkersuisunutarlaannannulluunniit illersuisuunngitsumik inissisimaniartunut”. PET,imaluunniit Rigspolitichef-ip kilitissiaqarnikkut immikkoortortaqarfiadanskit sorsunnersuup kinguninnguatigut sillimaniarnermi ingerlatsiviattaamanikkuttaamatutateqartoq,amerikarmiunutqanittunikattaveqaateqarpoq, danskillu kilitissiaqarnikkut ingerlatsivii marluusutunammillertututimminnutinissipput,kikkutCIA-mutattaveqaataasussaanersuteqqarsaatigalugu.Kisiannilitamannaisumaqanngilaq danskit kilitissiaqarnikkut ingerlatsiviisa amerikarmiutsutigut tamatigut isumaqatigisaraat. PET-ip aamma FE-p amerikarmiutsiooranartututisigineqartunutisiginninnerataassinganikisiginnittaaseqarput,kisianniliamerikarmiutDanmark-imikilitissiaqarnikkutiliuusaannutilluinnaasiortunutsakkortuumik141qisuariartarlutik.Danskit kilitissiaqarnikkut USA-mik suleqateqarnerattaamaasilluni ukiut 60-it sinnerlugit ingerlareersimalerpoq, aammalu nunatakornanni suleqatigiinnermi suli qitiusumik inissisimalluni.Danmark-ip 1949-mi NATO-mut ilaasortanngornerata kinguneraadanskit sillimaniarnikkut politikkiat nunarsuup avannaani aalajaatsumikinissisimaffeqalernera, sorsunnerup nillertumik taagorneqartup ukiuini.”US says Renditions to Continue, but With more Oversight”, New York Times, 24.August 2009.141Morten Heiberg,Stay-Behind og Firmaet. PET-Kommissionens beretning,bind 5, Kbh.2009, kap. 1.140

USA Danmark-imutsakkortuumikisumannaallisaanermik tunniussaqarpoq,danskillu tamatumunnga akiliutaat arlaqarput. Kalaallit Nunaatoqaluttuarisaanermi tamatumunnga atatillugu immikkut pisussaaffeqarpoq, -immikkut inissisimavoq. Ulloq apriilip qulingiluaat 1941, tyskit Danmark-imik tiguaaneranit ukioq ataasinngortoq, danskit USA-mi aallartitaat –gesandt-iat Henrik Kauffman amerikarmiunut isumaqatigiissuteqarpoq,danskitnunanutallanutministeriaqarfiannutattaveqarnerminikunititsinngitiartilluni,tassaniluisumaqatigiissummiUSApisinnaatitaaffilerneqarpoqKalaallitNunaannisakkutooqarfinnikpilersitsinissaminut. Isumaqatigiissut danskit Kalaallit Nunaannutoqartussaasuunerannik isumannaarisoq 1951-imi nunat marluk akornanniisumaqatigiissummik nutaamik taarserneqarpoq. Amerikarmiut KalaallitNunaanniineratigutAmerikapavannarliupsilaannakkutillersorneqarsinnaanera annertunerujartortumik pingaaruteqalerpoq, aammatunngaviusumikaallaaviulluniAtlantikupavannaataUSA-mitnakutigineqarsinnaaneranut.”H.C.Hansen-ippappialaataaniktaaneqartukkut” novembarip 16-iani 1957-imeersukkut amerikarmiutambasadøriannutValPetersen-imutnassiunneqartukkutnalunaarutigineqarpoq danskit naalakkersuisuisa nipaatsumik akuerigaatUSA Kalaallit Nunaanni atomip nukinganik qaartartorsuaateqarnera.142Sorsunnerup nillertup naanerata kingorna danskit nunanut allanutpolitikkiata ilagilerpaa sakkutooqarnikkut akuleruttarneq, taamalu qallunaatsakkutuui ilaatigut Balkan-imut aallartinneqarput, inuttaasut inuinnaatillersorniarlugitinuiaalluimminnutsorsuunneranniakerleriitsakkuiarniarlugit. Terroristit New York-imut aamma Washington-imut ulloq11. september saassussinerisigut danskit nunanut allanut politikkianniakuleruttarnerup pissusaalernera nutaamik annertussuseqalerpoq. DanmarkAnders Fogh Rasmussen-ip naalakkersuisuunerata nalaani USA-p iligisaatutqaninnerpaat ilaattut inissippoq iligiit terroristinut akiuunneranni, uagullusakkutuut sakkullu atorlugit amerikarmiut Afghanistan-imi aamma Isak-imisorsunneranni peqataalerpugut. USA-p tungaanut isumaqatigiinngissutitminnerusut pilerput Muamaat pillugu saqitsaanneq 2005-imi pilermat,amerikarmiut danskinut illersuinerat danskit isumaat naapertorlugusukkanerusumikersersinneqanngimmat.Danmarkipileqqorivaapolitikkikkut tulleriiaarinermini USA-mut qanittumik inissittarnini,kisiannili Anders Fogh Rasmussen.ip statsministeriunerata nalaanipitarneqarsinnaanngiusartumik tatiginassuseqarluni USA-mut iliusututinissisimavoq,StatsministerAndersFoghRasmussen-ipakisussaaffigisaanik, taamalu Danmark-ip USA-mi aalajangiisartunutattaveqarnera annertuumik pitsaanerulersinneqarluni. Ilisimatusarnerullinutaanerusup, - diplomatinik danskinik nunani allamiunillu apersuinertigut142

erserpoqapeqquserneqartoqDanmark-ipUSA-mutiliusututqanilluinnartumik inissisimalernini naammattumik pissarsiffigisimaneraa.143Fogh-ipnaalakkersuisuininunatallanutministeriuvoqkonservativiusoq Per Stig Møller. Taassuma nunanut allanut tunngasutigutaqutsisuunerata nalaani Nunanut allanut ministeriaqarfiup nunanut allanutpolitikkikkut akuleruttarneq annertusisaq akisussaaffigaa, kisiannili aammataassuma pisinnaatitaaffianiippoq apeqqutit Danmark-ip USA-lluassigiinngitsunik isumaqarfigisaat qaqittarnissaat. CIA-p danskitsilaannartaatigut timmisartuussisarnerinut tunngasut tusagassiorfitsiguttakkuteqqaarmatali Nunanut allanut ministeriaqarfik pineqartut pillugitUSA-mut apeqqusiisoqarpoq. Per Stig Møller-ip oqariaqartuutigineqartutilungersunassusiattakusimagunarlugununapnamminersortupkiffaanngissusianikinnarliinertutisikkulikiliuuseqarfigaa,kingusinnerusukkut suliap ingerlanerani suleqatini amerikarmiut nunanutallanutministeriatCondoleezzaRicenammineqinuttutanneruniarfigigamiuk suliami paasissutissiinissaa anguniarlugu.1.5 Isummat qitiusutRenditionaammaextraordinary renditiontassaapput taagutit imaluunniitisummat amerikarmiut pisortaqarfiisa atortagaat CIA tigusanutpilersaarutaanutatatillugu.TaaguutitqitiulluinnarputdanskitnaalakkersuisuisaamerikarmiutCIAtigusaniktimmisartuussisarsimaneranikpasinninnermutatatillugusuliamikingerlatsinerannut, danskit, kalaallit aamma savalimmiut silaannartaanni.Renditionnutserlugu isumaqarpoq tunniussineq imaluunniittunniutiinnarneq. Naallurenditionimaluunniitextraordinary renditioninatsisilerinermi oqaasiunngikkaluartut, taamaattoq oqaatsit taakkuaamerikarmiut tigusaqartarnermut aammalu tigusanik nuussisarnernuttunngatillugu oqaatsit taakkua atortarpaat. Oqaaseqextraordinary renditionatorneqartutut isikkoqarpoq inatsit pineqartup nunami tigusaaffigisaaniatorneqartutuniooqqutillugitkiffaanngissusiiaasoqartillugu.144Taamaakkaluartoq pingaaruteqarpoq tikkuassallugu periaatsitrendition-miktaaneqartut allat aamma nunani pineqartuni inuiaallu akornanniaalajangersakkanik unioqqutitsinerusinnaammata.Amerikarmiut naalakkersuisoqarfiisa taaguutrenditionannerusumikatortutut ippaat tigusanik nunat akornanni nuussinernut, nunamiit numamutAnders Henriksen og Jens Ringsmose: “Hvad fik Danmark ud af det? Irak, Afghanistanog forholdet til Washington, DIIS Report 2011: 14.144European Commission for Democracy through Law (Venice Commission),Opinion onthe International Legal Obligations of Council of Europe Member States in Respect ofSecret Detention Facilities and Inter-State Transport of Prisoners,Opinion no. 363/2005,Strasbourg, 17 March 2006.143

allamut inatsisitigut aalajangersakkat iluini ingerlanneqarsinnaangitsunut,assersuutigaluguterroristitnunamiaalajangersimasumiinuttaassuseqanngitsut pineqartillugit. Condoleezza Rice 5. december 2005oqalugiaammini immikkut malunnaateqartumi nassuiaavoq pissutsit siulianieqqartorneqartutut itsillugit nunami allami naalakkersuisut nammineerlutikaalajangersinnaagaatrendition-imikingerlatsinermut peqataanissatik.145Rendition-imillitaaguusersuineq aamma tigusanik nuussisarnernuttamanut taaguutitut atorneqartarpoq, taamaasillunilu aamma inatsisitatuuttut iluini akuerisaasumik tigusanik angallassinernut, tassungailanngullugit tigusanik tunniussisarnernut eqqartuussivitsigoortumikmalersorneqartussanik.Taaguut atorneqartartoqrenditioninatsisinikunioqqutitsinerunnginnersoqtaamaasilluninaalagaaffiitpineqartutinuiaassutsimutqanoqinatsiseqarneranikaalajangerneqartarpoq,tamatumunnga ilanngullugu inuiaat akornanni pisinnaatitaaffiit pillugitkonvention-inik–ismaqatigiissutinik–malinninnissamut146pisussaaffeqarnermit.Danskit CIA pillugu nassuiaasiaanni 2008-meersumi taaguut”inatsisinik unioqqutitsilluni tigusanik nuussisarneq” atorneqarpoq,aammalu nassuiaasiami erseqqissarneqarpoq taamaallaat apeqqutitextraordinary rendition-ipiluaniittut misissorneqarsimasut, taaguulli taannaitinerusumik nassuiarneqarsimanngilaq. Kiisalu nassuiaasiami aammaersippoqnassuiaatiptigusanikkiffaanngissusiiarneqarsimasunikangallassisarneq nunami pineqartumi nunarsuarmioqatigiillu akornanniinatsisaasutisumaqatigiissutaasulluiluiniingerlanneqartartutpineqanngimmata. Paasissutissapingaaruteqartoqtaannataamaasilluni paasisariaqarpoq CIA pillugu nassuiaasiami pineqartuttassaasuttimmisartuussinerupingerlanneqarneraniaqqutaasuminunnikkallartarnerit, pineqartunut taakkununnga tunngatillugu danskitnunarsuarmioqatigiilluunniitinatsisaatunioqqutinneqarsimasinnaanissaannutpasinartoqartuni.NaaknalorninarsinnaagaluartoqtaaguutitqanoqittutUSA-p147timmisartuussisarnernut pineqartunut atussagaluarneraat.

Nunarsuaqtamakkerluguilaasuniktimmisartuussisarnermisuleqatigiiffimmi kattuffimmik International Civil Aviation-imikpilersitsinermik kinguneqarpoq (ICAO). Kattuffik siunertaqarpoq nunarsuaqtamakkerluguilaasuniktimmisartuussisarnermiaaqqissuussineritsuleqatigiissutineqarnissaannik,ilaasunillutimmisartuussisarnermimaleruagassat assigiissaarneqarnerannik kinguneqarluni. Naallu ICAO-ipukiuni qulikkaani arlaqartuni ilungersuutigisimagaluaraa suli ulloq mannatikillugunalornissutigineqarlutilluisumaqatigiinngissutaapputisumaqatigiissumi aalajangersakkat qanoq paasineqarnissaat.Isumaqatigiissumminalorninaatsumiknassuiarneqanngilaqnaalagaaffiup silaannakkut angallassissutaa qanoq paasineqartariaqarnersoq,CIA-lu pillugu misissuinermi oqaatiginiarneqartoq tassaavoq CIA-ptimmisartuutitnamminersortutatortaraiersigunnaarsinniarlugutimmisartuussinerit naalagaaffimmit ingerlanneqarnerat. Timmisartutnamminersortut inuinnarnik angallassissutigineqartartut Chicago-miisumaqatigiissutip artikel 5-ia naapertorlugu akuerineqaqqaaratiknaalagaaffik suliassiisoq qulaavaasinnaagaat, timmisartut namminersortunitpigineqartut naalagaaffinnik kiffartuussisut isumaqatigiissummi artikel 3cnaapertorluguimmikkutakuersissuteqanngitsumikisumaqatigiissuteqareersimanngikkaannilluunniitnaalagaaffiupsilaannartaanik aqqusaarinnissinnaanngillat. Isumaqatigiissummi artikel 4naapertorlugunaalagaaffiitnamminersortuttimmisartuutaatatorsinnaanngilaatsiunertanutisumaqatigiissutip(konvention-ip)148avataaniittunut.DR1—ip piviusulersaarutitut aallakaatitassiaani tunngaviusumikoqaatiginiarneqartoq tassaavoq Chicago-mi isumaqatigiissutip inuinnarnuttimmisartuussisarnermi timmisartunit namminersortunit pigineqartunitingerlanneqartunikileqannginnerusumikangallassisinnaanermutperiarfissaqartitsisumi aalajangersakkat CIA-miit atornerlunneqartut,ilaatigut tigusanik assartuinermut, tamannalu danskit paasinninneratnaapertorlugu Chicago-mi isumaqatigiissut naapertorlugu naalagaaffimmiksullissinermik timmisartuussinerulluni. Taamaaliornikkullu ilimanarpoqCIA-p naalagaaffiit inuinnaat (namminersortut) timmisartuutaannikingerlatsinermi nalunaaruteqartarnissanut akuersissuteqartitsisarnissanullupiumasaqaatinik sumiginnaasimassalluni.

2. MisissuineqDIIS-ip suliassat allassimaffiat – kommissoria – naapertorluguministeriaqarfiit ataatsimoorussamik nassuiaasiaat sanilliuttussaavaapappialaatinut paasissutissanut danskit oqartussaasuinit suliamutsussassaqartunit pigineqartunut, nassuiaasiornermullu matumunngatunngaviusunut.Ilanngullugulu DIIS-p nalilersussavaa marloqiusanikisummertarlunipisuusaarsimanermutunnerluussinerit,siornatigutnaalakkersuisuusimasunut VK-kunnut tutsinneqarsimasut. Nalilersuinermiajornakusoorpoq suliassiissutit pineqartut taakkua marluk avissaartissallugit,tassami CIA pillugu nassuiaasiaq unnerluutigineqarmat USA-luisumaqatigiissutigineqareersumikpolitikkikkutpisuusaarnermiktunngavilimmiksuliaasutut.DIIS-ipmisissuisitaisuleqatigiitisumaliorluartereerlugu pissusissamisoortutut isigisimavaat misissuineqsammiveqagigiiaanut immikkoortitsissallugu:•••WikiLeaks aamma pasinninneq USA-p Danmark-illu akornanniisumaqatigeereernikkutpisuusaartumikpissusilersorsimaneragaanerat 31. januar 2008 – 23. oktober 2008.CIApillugunassuiaasiamipaasissutissatinatsisinikunioqqutitsisarlunitimmisartuussisarsimanerit,nunnittarnernutmalittarisassat aamma pisortat ilisimasaat, 2001 – 2008.Siumut sammisumik amerikarmiut neriorsuutaat 22. oktober 2008-meersoq, tamannalu pillugu Udenrigspolitisk Nævn-imi ulloq 23.oktober 2008 ilisimatitsineq.

Naallu paasissutissat katersorneqarsimasut inuiaqatigiit akornanniapeqqutigineqartunuttamanutakissutissarsinngikkaluartut,isumaqavippugut immikkoortunik pingasunik siulianiittunik misissuinerupsuliamut pineqartumut atatillugu danskit naalakkersuisuisa CIA-p danskitsilaannartaatiguttimmisartuussisarsimaneragaaneranuttunngatillugusuleriaaserisimasaat pillugit misissuineq nutaanik paasissutissiissasoq.2.1. WikiLeaks aamma suliani pineqartuni isumaqatigiissuteqareerlunipisuusaartoqarsimaneragaaneqUlloq 9. januar 2011 danskit aviisiat ullormut saqqummersartoq Politikenallaaserisamik persuarsiutaaqisumik saqqummiussivoq, CIA-p tigusanikdanskit kalaallillu silaannartaasigut angallassisarsimanerat pillugu.Allaaserisaq WikiLeaks’-ip pappialaatinik – dokumentinik – amerikarmiutnunanut allanut ministeriaqarfianit Department of State-imit qarasaasianutisortortumikiserlunipissarsiarineqarsimaneragaasutigut

pasilliutiguneqarpoq danskit naalakkersuisui 2008-mi ”pisuusaarnermik”pissusilersorsimasut:”Naalakkersuisut folketingimut neriorsuereersullu USA-ptimmisartuussisarsimaneripillugitisorinnittumikpissusilimmik apeqquteqartarniarlutik, taava Per Stig Mølleraamma taamanikkut statsministeriusoq Anders FoghRasmussen (V) atorfilittatik qaffasissumik inissisimasutaqqutigalugitamerikarmiunuttamatumunngailluatungiliuttunik oqariartuuteqartarsimapput, amerikarmiutKøbenhavn-imiaallartitaqarfiannut:Naalakkersuisutakissuteqartoqarnissaakissaatiginngilaat,kisiannilinipaallisimaneq kissaatigaat, neriuutigineqarmat suliaqnipangiunneqaannassasoq. Tamanna erserpoq pappialaatiniUSA-pKøbenhavn-imiaallartitaqarfianimaannamut149isortuunneqarsimasuni.”Ilanngullugu aamma Politiken-ip suliamik samminninnerani erserpoq PerStig Møller-ip oqaatigisimagaa siumoortumik apeqqutit suliamuttunngassuteqartut oqaloqatigiissutigereersinnaallugit, apeqqutit Danmark-ipUSA-mut saqqummiukkusussinnaasai eqqarsaatigalugit, aammalu CIApillugu nassuiaatsip 23. oktober 2008 saqqummerneraniit sapaatip akunneriqaangiuttutamerikarmiunutqujamasunninierseqqissaatigisimagaa,amerikarmiut siumut sammisumik neriorsuuteqarnerat pillugu, tamannamisuliaptusagassiorfinnutsammisumiksammineranikajornanginnerulersitsisimammat. Tamatumunnga ilanngullugu allaatoqamissutigineqarpoq nassuiaatsip siunertarisimanngikkaa tigussaasunikakissutissanik pissarsiniarnissaq, aammalu ministeriaqarfiit akornannisuleqatigiilluni misissuineq taamaallat politikkikkut siunertaqartoq: suliaqnipangiunneqartinniassallugu.WikiLeaks—ip pappialaatai arlalitsigut paasissutissanik nutaanikimaqarput, aviisip ullormut saqqummersartup Politiken-ip nutserlugitissuaavigisaanik,taakkualutunngavigalugitmarloqiusamikpissusilersortoqarnerarlugu unnerluutiginninnerminut. Tulliutumi issuaaneqsuliamut attuumassuteqartoq saqqummiunneqassaaq:

31. januar 2008: ”Danskit atorfilittaasa isortuussassamikerseqqissaatigivaatnammineqkissaatigigitsiksuliapsapinngisamiknipaatsumikpissusilersornikkutnipangiunneqarnissaa…Taakkuailungersorlutik anguniarpaatsuliapsammineqarunnaarnissaa,folketingimitpingitsaaliissutaasumikmisissuititsisoqarnissaapinngitsoorniarlugu… (Atorfilik qaffasissumik inissisimasoq)isortuaatsumik nalunaaruteqarpoq danskit naalakkersuisuisuliamiuaniUSA-miitpiumasaqaateqanngitsut–minnerpaamik maannakkuugallartoq.”7. februar 2008: ”Nunanut allanut ministeriaqarfiup pisortaatanassuiarpaa…..ambassadørimuttullersortaasumutnassuiaavoq….danskitambassadøriata…USA-pviceudenrigsminsterianuteuropamuttunngassutilinniksuliaqartumut Kurt Volker-imut sianernera tassaavoqanguniagaqarnermiksiunnerfilereerluniiliuusaasoq,taamaalioreernikkut nunanut allanut ministeri Per Stig MøllerFolketingimut oqarsinnaammat Naalakkersuisut suliaquagutsinnutoqaloqatiginnissutigisimagaat.[Direktørilli]…erseqqissaatigivaaambassadøriqinnuigineqarsimanngitsoqilassutaasunikoqaaseqaateqartoqarnissaanik,tassamiamerikarmiutpisortatigoortumik oqaaseqaateqassappata danskit suliaminipangersaaniarneratinnarlerneqarsinnaammat,….Statsministerillu Anders Fog Rasmussen-ip Crawford-imuttikeraangajalerneratigut danskit ernummateqalersimapput;suliarmiallaatstatsminsteripoqaluuserisassaanutilaalerataannaavoq, minnerpaatut oqarsinnaajumalluni suliaqpræsidentimut oqaloqaitiginnissutigisimagini.”10. juni 2008: ” [Ilulissani 27. maj ataatsimeeqatigiinnermi]NunanutallanutministeripPerStigMølleripviceudenrigsminister John Negroponte qinnuigaa danskitnaalakkersuisuisa tusagassiorfitsigut amerikarmiut tigusanikdanskitsilaannartaatigutangallassisarneratpilluguoqaatigineqartumut tunngatillugu misissuinerani ikioqqulluni.Viceudenrigsminister-ipoqaatigaaamerikarmiutpolitikkerinngikkaatsuliaqpineqartoqpillugupisortatigoortumik oqaaseqaateqartarneq, siunnersuutigaluguluamerikarmiut danskillu inatsisilerituuvisa naapillutik suliaqannertunerusumik eqqartussagaat… …Møller-illi oqaatigaadanskit naalakkersuisuisa ammaffigigaat apeqqutit qanoq ittut

24. oktober 2008: ”Per Stig Møller-ip allallu uagutunammilligassagut qanoq ittuunersut paasilluarsinnaavaat,aammaluiluarisimaarpaalluqularnaveeqqusiineritamerikarmiut udenrigsministeriata tunniussinnaasimasai…[Nunanut allanut minsteriaqarfimmi atorfilik qaffasissumikinissisimasoq] oqarpoq, ersarilluinnartoq amerikarmiutnunanutallanutministeriataallagai”pissutsinikallannguisimasut” inuit akornanni oqallinnerup aqunniarneraeqqarsaatigalugu – siusinnerusukkullu Statsministeriamiatorfilik qaffasissumik inissisimasoq uagutsinnut aammataamatut oqaluttarpoq.”25. november 2008: ”Illit [Condoleezza Rices] tigusanikdanskit silaannartaatigut angallassissasimaneraaneq pilluguallakkatit paasinarpoq naleqanngitsumik iluaqusiisimasut,qaammammikingullermisuliapqassiiliuutaaqisupnakkutiginiarneranut atatillugu.”Pingaaruteqarpoq erseqqissassallugu amerikarmiut pappialaataanniktamanut saqqummiussisoqanngimmat, aallartitaqarfinnut nalunaarutaasartutuppernassusiannutqaammarsaataasinnaasunik:Nalunaarutaasartutnaapertuunnerlutik State Department-ip paasinninneranut, danskit nunanutallanut ministeriaqarfianni toqqaannartumik attavigisartik aqqutigalugu?Nalunaarutaasartunik allanik peqarsimanerluni, oqaasiinnakkut imaluunniitallaganngorlugit, København-imi aallaartitaqarfimmiit, pappialaatit tallimatavammutanillattsinneqarsimasutallaanerusumikqalipaasersuutigisinnaasannik? Kiisalu aamma: State Department-ipWashington-imi qanoq isigivai København-imi aallartitaqarfimminniitnalunaarutisiarisartakkatik? Apeqqutit aalajangiisuusut taama ittutakissutissarsinneqarsinnaanngillat, taamaattumillu tamannaannarluunniitpissutigaluguqanoqpaasinninnissamutnalilersuinissaqmianersuuttariaqarpoq. Kiisalu aamma paasissutissat allanit tusakkat pillugitnassuerutigisariaqarpoq ataatsimiinneq imaluunniit oqaloqatigiinneq, nunatmarluk sinniisaasa akornanni ingerlanneqartoq assigiinngitsorujussuarmikpaasineqarsinnaasarmat, apeqqutaalluni nunap sorliup imaqarniliaaaallaaviunersoq.Siullermilli pissutissaqarsinnaavoq isumaliutigissallugu WikiLeaks-imiit issuakkat ilumut pissutissaqarnersoq tunngaviginiassallugit”isumaqatigeereerluniiliuuseqartoqarpoqpasilliutigissallugu”.Nalunaarutaasartut tallimat allatut aamma paasineqarniarsinnaapput,imaattumik:Danskitnaalakkersuisuinutassutpingaaruteqarpoq

tusagassiorfitsigut oqaluttuartoqarnissaa naalakkersuisunik aammalu danskitamerikarmiulluakornannipissutsinikiperterisunik,nakkutigineqarsinnaasumilli.Danskitnaalakkersuisuitaarseraattutsapinngisaq tamaat pissaanertik atorlugu pinngitsoortinniartarpaatinatsisartutigoortumik imaluunniit arlaannaannulluunniit atanngitsunitsillimaniarnermut tunngasumik apeqqutit mianernartut qaqilerneqarnissaat.Taamaattumik Naalakkersuisut VK-kut ulloq 31. januar 2008, DR-ippiviusulersaarutaata takutinneqarnerata aqaguani, - kissaatiginngilaatamerikarmiut pisut annertuuliuutigissagaat, taamalu naalakkersuisutajornartorsiummikpuumutmattussiniarneratajornarnerulersillugu.Aammattaaq aallartitaqarfinni sulisut – diplomatit – akornanni ileqquuvoqnalinginnaasoq, allakkatigut attaveqaqatigiinnissat sioqqullugit illuatungeriitimminnut ilisimateqatigiittarnerat, suliaq qaammarsaaviginiagaq suunersoqpillugu. Kiisalu ileqquuvoq suliani qassiiliuutaaqqajaasuni suliapnaammassineranisuleqatigisimasatqutsavigineqartarneri,danskitnaalakkersuisuinut ikiorsiissuteqarsimanerat pillugu. Issuaanerit pineqartuttamatuminngatunngavilinnikissaqarluniisigigaanni,sammisaqannertuuliuutaanissaminutpissutissaqannginnerulissaaq.Danskitnaalakkersuisui tamanut ammasumik aamma Udenrigspolitisk nævn-iminassuiaapput WikiLeaks-ip paasissutissaatai taamatut isikkulimmikpaasineqassasut.150Allatutoqaatigalugunalunaarutaasartutnamminneqoqariartuutilissuunngillat, kisianni – atuarneqarsinnaajumaartutut – Nunanutallanut ministeriaqarfiup pappialaatai annertuut pisut qanoq ataqatigiinneratersarinnerusumik qaammarsaavigissavaa.2.2 Danskit naalakkersuisuisa isumaat 2008 sioqqulluguKøbenhavn-ipWashington-illuakornanniaallartitaqarnikkutattaveqaqatigiinneq 2008-mi ingerlanneqartoq ataani annertuumikmisissorneqassaaq.Kisiannipissusissamisuussaqqaammarsaavigeqqaassallugu danskit naalakkersuisuisa CIA tigusaniktimmisartuussisarneranut isumaa ukiuni siuliini.Danskit nunanut allanut ministeriaqarfiat piffissami 2005-7-imiaallartitaqarnikkutarlaleriarluniiliuuseqartarpoqamerikarmiutpisortaqarfiinut sammisumik. Tunuliaqutaasoq tassaavoq tusagassiorfitsiguttusatsiagaqartoqartalermat nalunaaruteqartoqartalerlunilu timmisartuniktigusanik danskit silaannartaat aqqusaarlugit angallassisoqartalersoq.Danskit naalakkersuisuisa erseqqissaatigaat danskit silaannartaatnunarsuarmioqatigiit isumaqatigiissutaat uniorlugit atorneqassanngitsoq,150

soorluttaaq arlaleriarluni Guantánamo-mi pissutsit isornartorsiorneqartartut.USA-ip danskit aallartitaqarnikkut saaffiginnissutaat – demarche – 8. juli2005 akissuteqarfigaat nalunaarlutik danskit silaannartaat inuiaatinatsisaannut uniuuttumik atorneqartanngitsoq.Nunanut allanutministeriaqarfimmi atorfilimmit qaffasissumik inissisimasut suliaqsaqqummiunneqarmatamerikarmiutambassaderåd-iataqularutigeqqunngilaa amerikarmiut aallartitaqarfianni immikkoortortaqarfiitarlaannaataluunniit ilisimasaqarfiginngikkaa amerikarmiut tigusanikangallassinerminni timmisartorlutik qulaassisarnersut. Danskit nunanutallanutministeriaqarfiatapolitikkimuttunngassuteqartunikoqaloqatigiinnerni Washington-imi februar-imi 2007-imi ingerlanneqartunierseqqissaatigivaa USA-p pinerliiniartartunut – terroristinut – sorsunnerataisornartorsiorneqartarnerata ilaa tunngavissaqanngikkaluartoq, danskitnaalakkersuisuisaUSA”amerikarmiutpolitikkiatailaani”isumaqatiginngikkaat, tamatumunnga ilanngullugu Guantánamo aammaluCIAisortortunikparnaarussiveqarnerapillugu:”Pissutsitoqallisigineqartualersutamerlasuutnunatmarlukakornannisusassareqatigiinneq innarlersinnaagaat oqaatigineqarpoq. Ilanngulluguluerseqqissaatigineqarpoqsuliatqaqqaqqalaarutaasutamerlanerisakingunerisaannik ajornakusoortoq danskini inuiaqatigiinni USA-miknaleqartitaqarnikkut ataatsimoorussaqarnerup attatiinnarnissaa. KiisaluDanmark-ip amerikarmiunut aallartitaqarnikkut attaveqaqatigiinnermutatatillugu timmisartut allassimaffiat, tusagassiorfinnit atassuserneqartoqdanskit silaannartaannik qulaavaasarsimanernut, danskillu naalakkersuisuisatamatuma qaammarsaavigineqarnissaa kissaatigigaat oqaatigineqarluni.151DIIS-iptaamaasillunimaluginiarpaaNunanutallanutministeriaqarfiup 2008 sioqqullugu periarfissat arlallit atorlugitersarissaavigisarsimagaadanskitnamminersortuuneratinnarlerneqassanngitsoq, aammalu Danmark-ip kissaatigigaa USA-p inuiaatakornanni aalajangersakkanik ataqqinninnissaa.2.3 Piffissaq 30. januar 2008-miit – 23. oktober 2008-mutDIIS-ip misissuinermigut uppernarsarsinnaavaa aviisip ullormutsaqqummersartupPolitiken-ipoqariaqartuutaaNunanutallanutministeriaqarfiup 2008-p aallartisimalernerani siunertarisimagaluaraa”suliaq matuniarlugu”, - CIA timmisartuussisarsimanerinut tunngatillugu.Tamanna erserpoq nalunaarusiatut allagaatini arlaqartuni, DIIS-pmisissiuffigisinnaasimasaani. Taamaattoq pingaaruteqarpoq oqariaqartuutit

pineqartutallallutassungaassingusutsumutatatilluguoqariartuutigineqarneri aamma isiginiassallugu.Maaji qaammat 2008 nunanut allanut ministeriaqarfiup allakkiami –notis – ministeriaqarfinnut suliami susassaqartunut nassiunneqartumioqaatigaatnassuiaasiaqtuvaviuunneqarnissamuttaarsiullugukinguartiinnaraanni pitsaanerussasoq. Tunngavilersuutaavoq nassuiaasiaqtuvaviuussaqtamakkiisuusinnaanngimmat,aammaluamerikarmiutakissutaannik imaqarsinnaanani:”Taamaattumillu nalilerneqarpoq periarfissaq taanna atorlugu suliaqmatuneqarnavianngitsoq,tamakkiisumiknalunaarusiornermut152sanilliullugu.”Issuaanerup ersersippaa pingaaruteqartoq WikiLeaks—ip pappialaataasaaallaaviat ilisimasaqarfigisallugu. Eqqumiitsortaqanngilarmi suliamikmatusinissaq, tamanna suliap peqqissaartumik misissorneqarneratunngavigalugu, pissutsillu tamakkiisumik isiginiarlugit ingerlanneqarpat.Suliap ”matuneqarnissaanut” tunngaviusoq tassaavoq – eqqaaneqareersutut– Danmark-ip USA-miit naammaginartunik akissutisinissaa. Nunanutallanut ministeriaqarfiup paasissutissaataani ersippoq taamanikkutstatsministeriusup Anders Fogh Rasmussen-ip amerikarmiut CIA pillugumisissuinerannut tunngasumik ikiuunnissaa pillugu apeqqut præsidentBush-imik Crawford-imi ulloq 1. marts 2008 ataatsimeeqateqarnerminisaqqummiussimagaa. Anders Fogh Rasmussen-ip apeqqut taannaqaqissimaneraa kingusinnerusukkut eqqaasimallugu oqarsinnaajumalluni -WikiLeaks-p pappialaataani 7. februar 2008 oqaatigineqartutut, - Nunanutallanut ministeriaqarfiup pappialaataani atuarneqarsinnaanngilaq.DIIS-ip Statsministeriaminngaaniit amerikarmiut præsident-iannikataatsimeeqateqarnermit imaqarniliaq pissarsiarisimavaa, tassanngaaniilliissuaasoqaqqusaanngilaq. DIIS-illi Nunanut allanut ministeriaqarfiuppappialaataanikkatersanikmisissuinermigutuppernarsarsinnaavaaCrawford-imi ataatsimiinneq naleqarluarsimasoq: Danskit aallartitaasa –diplomatit – amerikarmiut isumaqatigiinniartuinut ersersippaat suliaqpræsident-imutaammanunanutallanutministeritakornannioqaloqatigiissutigineqarsimasoq. Maaji qaammat 2008 danskit nunanutallanut ministeriata suliaq taamanikkut amerikarmiut nunanut allanutministeriannut tullersortaasumut – viceudenrigsministerimut – JohnNegroponte-imut saqqummiuppaa, ukiullu ingerlanerani kingusinnerusukkutPer Stig Møller-ip suliaq amerikarmiut nunanut allanut ministeriannut

2.3.1 Danskit allagaataat 31. juli 2008-meersoqDanskit naalakkersuisui isornartorsiorneqarput siumoortumik qanoq ittunikapeqquteqartoqassanersoq USA-mut oqaloqatiginnissutigisimam-massuk.154Pissusissamisuussaarli Nunanut allanut ministeriaqarfiup suliamutpineqartumut tunngatillugu isumaliutersuutigisimasai issuaavigissallugit.Issuaaneq una allakkiami 23- maj 2008-imersumeersuuvoq:”…[Nunap iligisap] suliani matumunnga assingusuniingerlanneqartartuni misilittakkat aamma pisariaqartippaatsiumoortumikpersuarsiornanngitsumilluUSA-mikoqaloqateqareernissaq,apeqqutigineqartussatpillugit,isumannaarniarlugu apeqqutigineqarumaartut ilaannaalluunniitakineqarumaartut.Tamannalikinguneqassanngilaqapeqqutigineqartariaqartutilaasaapeqqutigineqangitsoornerannik,kisianniliapeqqutinik/akissutinikUSA-lupaarlaasseqatigiinnikkutamerikarmiut suliap aaqqiissutissarsinissaanut NaalakkersuisutCIA pillugu nassuiaasiannut ajunngitsumik peqataanerannikkinguneqartoq isumaqassanngilaq – amerikarmiut suliamiikiorsiinissaminnut tunuarsimaalissagaluarpata, naak Bushneriorsuuteqareersimagaluartoq,-nalunaarusiornerupsiunertaa iluatsinngitsoortinneqarsinnaagaluarmat.”155Ingerlaqqillunilu allakkiami 28. juli 2008-meersumi allassimavoq:”Inatsisilerinikkutsullissivimmiit(nunanutallanutministeriaqarfimmi) maannamut amerikarmiut nunanut allanutministeriaqarfianniinatsisilerituunikattaveqarallarnerminaatsorsuutigineqarpoqamerikarmiuttungaanniittunuarsimaarfigineqassasoq ajornartorsiummi pineqartumi153

oqariaatsitersarissutatorneqarnissaat,ajornartorsiutitqaqinneqarsimasutpillugit.Tamatumunngaminnerunngitsumikassuttunuarsimaarneq…siunissamiperiaaserineqarsinnaasunikkillilersuisoqarnissaapinngitsoorniarneqarmat.Apeqqutipuanipineqartupassigisaatasaqqmmiunneqartup…(nunamitiligisamit)suliamutmatumunngatunngatillugu…(amerikarmiutoqartussaasuat)suleqatigiinnerupqanimutingerlanneqarneranik tunuliaquteqartumik… (nunamik uanipineqartumik) – ilaannakuusumik naapigiaasoqarpoq (nunapiligisap) kissaataanut. Naliliisoqarpoq, tassani aammainatsisilerinikkut sullissiviup amerikarmiuni suleqatigisaanniit,danskittunngaanniitpolitikkikkutannertuumikpissusilersortoqartariaqassasoqsiulianiqanillattornermutassingusumikqanillatortitsiniassagaanni.Tamannaaallaavigaluguamerikarmiutapeqqutinutsaqqummiunneqarsimasunuttunngatillugumalersueqqinnissaat isumannaarumallugu danskit tunngaanniitaallarniutitutapeqquteqaataasimasutmalitseqartinneqartariaqarput, Nunanut allanut ministerimutCondoleezzaRice-imutallagaqarnikkut,aggustipaallartisimalernerani tamannalu nunanut allanut ministeripJohn Negroponte-imut oqarasuaatikkut attaveqarneranikilallugu. Tikkuarneqassaaq amerikarmiut nunanut allanutministeriaqarfiatapisortatigoortuunngitsumikinatsisilerinermutallattoqarfimmutattaveqarnermitikkuarsimammagu nunanut allanut ministerip tullersortaaNegroponte suliami qitiusumik inissisimasuusoq…”156Taamaasillunilu oqaatigisariaqarpoq ersarissisoq danskit USA-mutaallarniutigalugu attaveqarnerat allakkiassap qanoq isikkortinneqarnissaaniksiunertaqartoqisumaliutigilluagaasimasoq.Danmark-iluatorneqarsinnaasumikakissummikpissarsiniassaguniUSA-miksuleqateqartariaqarpoq, aammalu tamatumunnga ilanngullugu nunap allapiligisap misilittagaanik ilinniuteqarluni. Kiisalu nunanut allanutministeriaqarfiupnaliliinerisimavaa,politikkikkutannertuumikiliuuseqartoqartariaqartoq, akissutissarsisinnaajumalluni. Suliassarlu taannanunanut allanut ministerip Per Stig Møller-ip suliassamisut isumagisimavaa.Danskit naalakkersuisuisa allakkiaat - note – naammassineqaramiamerikarmiutaallartitaannutambassadørJamesP.Cain-imuttunniunneqarpoq ulloq 31. juli 2008. Pisortatigoortumik allakkiaq156

apeqqutinik pingasunik imaqarpoq: Danmark-ip apeqqutigaa USA-puppernarsarsinnaanera CIA-p timmisartuussisimanerisut paasineqartutingerlanneqarnerini arlaqartuni, danskit, kalaallit imaluunniit savalimmiutsilaannartaatigut pisuni tigusanik timmisartut ilaasoqarsimanngitsut.Ingerlaqqilluni Danmark-ip kissaatigaa USA-p nassuiassagaa ”inuinnaattimmisartui” aamma ”naalagaaffiit timmisartui” qanoq paasisarnerlugit,Chicago-mi isumaqatigiissutip qanoq paasineqarnissaanut tunngassumiknalornissutaasut tunngavigalugit. Pingajuattullu Danmark-ip kissaatigaaamerikarmiut uppernarsassagaat danskit NATO-mi isumaqatigiissummikoktobarip sisamaanni 2001-imeersumik paasinninnerat, tamatumalukingunerisaanik nalinginnaasumik USA-p nunanik qulaavaasinnaanermutimmikkoortortaq danskit, kalaallit imaluunniit savalimmiut silaannartaannikkilitissiaqarnikkuttimmisartuussinernitunngavigisinnaanngikkaat.Sisamaat,apeqqutpisortatigoortumikapeqqutigineqartumiilanngunneqanngitsoq,pisortatigoortuunngitsumilluoqaloqatigiissutigineqartoq tassaavoq USA-p uppernarsarsinnaaneraatKalaallit Nunaat pillugu 1951-imi isumaqatigiissut atortinneqanngitsoqpatsisigineqanngitsorluunniitkilitissiaqarnikkuttimmisartuussinernikalaallit nunaata silaannartaatigut. Maluginiartariaqarpoq danskitnaalakkersuisuisaallakkiaatapeqqutinikakineqarnissaannutnaatsorsuutigneqarsinnaasunik imaqarsimasut.Nunanutallanutministeriaqarfiupkingornatigutsuliaa,apeqqutigineqartut akitinniarnerat, oqaatigisariaqarpoq aallartitaqarnikkutdiplomatit suliaattut ajornakusoortuusimasoq. Pissutsimmi imaassimapput –soorlu issuaanerni takisuuni marlunni atuarneqarsinnaasoq – inuitpissaanillit arlaqartut amerikarmiut allaffissornikkut ingerlatsiviiniinissisimasut suli isumaqartuarsimammata ”quatsisaarnerusoq” danskitapeqquteqaataatsuleqatigiilluniakissuteqarfigissallugit.Isornartorsiuisummi oqariartuutaat tassaasimammata kilitissiaqarnikkutsulineq eqqartorneqartoq, USA-milu ileqquunani apeqqutit taamatut ittutakissuteqarfigineqartarnerat. Tunngavilersuut taanna amerikarmiut nunanutallanut ministeriata tullersortaanit danskit nunanut allanut ministeriannikkingusinnerpaamik29.august2008oqaloqateqarnermi157oqaatigineqaqqippoq.Negroponte-pilanngulluguoqaatigaailimanarnerusoqDanmark-ip”tamakkiisuunngitsumiknaammaginassuseqartumik” akissutissarsiumaartoq.” Tamatumunnga PerStig Møller-i akivoq:”Tamakkiisumik naammaginassuseqarnerup DK-mi oqallinneqsakkortooqannertoorluaallartissavaa,naalakkersuisulluqisuariartariaqassapputUSA-mutisorinnittumik,aammalu157

timmisartunutpasineqartunuttungatillugunakkutilliinernikpilersitsisoqartariaqarsinnaassagunarluni. Tamanna USA-mut DK-mulluunniit naammaginanngilaq.”158Negroponte-p tulliullugu neriorsuutigaa nammineq suliaq nunanut allanutministerimutCondoleezzaRice-mutoqaloqatiginnissutiginiarini,namminerlu Rice oqaluttuunniarini danskit nunanut allanut ministeriataisumaanik. Tamatuma kingorna – oqaloqatigiinnerup imaqarniliorneraniersippoq – ”…taava aalajangiiffigisariaqarpoq qanoq…[amerikamitamatumunnga tunngasumik oqartussaasut] qinnuigineqartariaqassasutpaasissutissanik annertunerusunik USA-p aamma DK-p illersoqatigiinniqanimut suleqatigiittuunerat aallaavigalugu.”159Ulloq 16. september 2008 nunanut allanut ministeriaqarfiup danskitallakkiaannut akissut tiguaa. Apeqqutinut ataasiakkaanut akissutaasutNegroponte-p ilisimasaarutigereersimasaatut danskit naalakkersuisuinutilaannakuusumik naammaginassuseqarput.160Nunanut allanut ministeriaqarfiup amerikarmiut apeqqummut 3-mutaamma 4-mut akissutaat ”naammaginartutut” tiguaat, taakkunani USA-ptikkuarmagu NATO-mi isumaqatigiissulluunniit imaluunniit KalaallitNunaannuttunngasumikisumaqatigiissutaallaviunngimmatakilitissiaqarnikkutdanskit,kalaallitimaluunniitsavalimmiutsilaannartaasigut sulianik ingerlatsinissamut. Apeqqutit aappaannut akissutit”naatsorsuutigisariaqartutut” ippoq, tassami amerikarmiut tikkuarmassuknunarsuarmioqatigiitinatsiseqarnikkutaaqqissuussineriisumaqatigiinngissutaasut, ”inuinnarnik timmisartuussinerit” aamma”naalagaaffiuptimmisartuussineri”eqqarsaatigalugit,soorluttaaqilisimatitsissutigineqartoq amerikarmiut illersornissamut ministeriaqarfiatanalinginnaasumikinuinnarniknamminersortuttimmisartuiniktimmisartuussinerit [”commercial aircraft”] sakkutooqarfinni sulisuniknassatanilluingerlatsinerusutnaalagaaffiittimmisartuussinerisut.Nalornissutaasinnaavoq danskit naalakkersuisuisa ilorrisimaarnissamiktunngaveqartumikiluariinnarsimannginneraatamerikarmiutuppernarsarmassuk USA-p Chicago-mi isumaqatigiissut allaanerusumikpaasisaraa. USA-p tamanna tunuliaqutaralugu timmisartuussineritingerlassimagaluarpagit,tamannadanskitnaalakkersuisuinuttutsinneqarsinnaassanngikkaluarmat. Apeqqummut siullermut akissutnunanut allanut ministerimut Per Stig Møller-imut ministeriaqarfimmiluatorfilinnut pakatsissutaavoq, taakkuami naatsorsuutigisimagaluarmassukamerikarmiut eqaannerusumik suleqatiginissaat:

”Taamaasilluniluakissutigineqartuttunngavigalugittunuartiinnarneqarsinnaanngilaq suli amerikarmiut tigusanikinatsisinik unioqqutitsillutik danskit aamma kalaallitsilaannartaasigut angallassisarsinnaanerat. Tamanna assutpakatsinarpoq, isiginiaraanni inussiarnersumik (amerikarmiut)ilumuunnginnerarmassuktaamaaliortoqartarsinnaanera…161(nunamut iligisamut allamut).”Ingammiknunanutallanutministeriaqarfimmituniffigineqarputamerikarmiut apeqqummut siullermut akissutaanni oqaaseqatigiit kingulliittullii:”The United States confirms that in conducting anyintelligence flights with detainees on board, the United Stateshas respected the sovereignty of Denmark, and will continue todo so.”Ministeriaqarfiit akornanni atorfilinnik suleqatigiissitat pisortaatamaluginiarpaa oqaatsit atorneqartut atuarneqarsinnaasut soorlulusooqtigusanik timmarsartuussisoqartarsimassasoq danskit silaannartaatigut,tamannalu ”illuatungiliuttuniit Kalaallit Nunaanniillu suleqatigiissitapiliuusaasussatutsiunnerfigisaanutsanilliullugusakkortuumik162piumasaqalernermik kinguneqarsinnaasoq.”Taassumali oqaaseqaatpingaaruteqartoqilassutigisinnaasimavaa,danskitWashington-imiambasadøriannitoqaatigineqarmat:Amerikarmiutallakkiaatatunniunneqarneranut atatillugu ambassadøri ilisimatinneqarpoq ”…akissutatuarneqarsinnaanngitsoq uppernarsaatitut inatsit uniorlugit tigusanikangallassisoqartarsimasoq.”163Ministeriaqarfiit akornanni suleqatigiissitatpisortaata oqaatigaa ilisimaneqalersoq ”oqaaseqatigiit kingulliit tulliitaamatutatuarneqarsinnaasut,taamatullipaasinnilluniatuarneqassortorneqarsinnaavoq,tassamitigusanikangallassineqdanskitilisimateqqaarnagit pisoq danskit silaannartaannik unioqqutitsilluniatuinerussammat, taamalu – aamma amerikarmiut isumaat paasinnittaasiatnaapertorlugu – pisimasinnaanani.”164Taamaasillunilu danskit allakkiaannut tunuliaqutaasut pillugit apeqqutimaattumik paasinninnermik tunngavilerneqarsinnaavoq: Aap, danskitkissaatigisarivaat, ilami kissaatigisaavoq danskinit tunngavilersorluagaq, -tassalu allakkiap 31. juli 2008 tunniunneqannginnerani apeqqutitamerikarmiunut isumaqatigiinniutigeqqaarnissaat. Kisiannili tamanna161

”isumaqatigiissutigereerlugu” pissusilersornerunngilaq, ajortumik isumaapaasillugu. Danskit nunanut allanut ministeriata allakkiap tuniunneqarnissaasioqqullugu aammalumi kingornatigut annertuumik sunniiniarnermigutapeqqutit saqqummiunneqartut akineqarnissaat anguniarpaa. DanskitnaalakkersuisuisasiumoortumikapeqqutitUSA-mutoqaloqatigiissutigisimanngikkaluarunikkittaavaakissutissarsisimassanngikkaluarpulluunniitimmaqa.Taamaallaalluakissutaasimasinnaagaluarput ”neither confirm – nor deny”. Suleriaaseqatorneqartoq kinguneqarpoq suliamut tunngatillugu amerikarmiutisumaannik pingaaruteqartunik saqqummersoqarmat. Kiisalu aammaeqqaamasariaqarpoqdanskitperiaatsitatugaatajunngivissumikaallartitaqarnikkut 2005-2007-imi periaaserineqartunut naapertuulluarmata.2.3.2 Siumut sammisumik amerikarmiut neriorsuinerat oktobarip 22-iani 2008-meersoqAmerikarmiut akissutaannik septembarip 16-ianni 2008 tigusaqareernerupkingornagut suliat ingerlanerat ersersitsivoq ingerlaavartumik danskitaallartitaqarnikkut uteriisersimasut, naak nunanut allanut ministeriaqarfiupannikitsuinnarmik isumalluarfigisimagaluaraa State Department tamannauteriiserneq pissutigalugu annerusunik paasissutissiissanersoq:”Inatsiseqarnikkut sullissiviup nalilerpaa amerikarmiutakissutaat suliami tamaanga killeqassasut, inaarutaasut.AkissutsapaatipakunneriarfinillitsinnerlugitsivisussuseqartumiksakkortuumikWashington-imipisortaqarfiit akornani isumaqatigiinniutigineqarsimavoq…(amerikarmiut oqartussaasui assigiinngitsut). Inatsiseqarnikkutsullissivik piffissami tassani ingerlaavartumik StateDepartment-imiinatsisilerinermutallaffimmutpisortatiguunngitsumikattaveqarsimavoq,tassuunanaalakkersuisoqarfiit pineqartut akornanni suliaq pillugudanskit saaffiginissutaannut utimoortumik isummiussassatoqaloqatigiissutigisinnaajumallugit. Tassungalu atatilluguisortuunniarneqarsimanngilaq, minnerunngitsumik… [ameri-karmiut pisortaqarfiat ataaseq] akerliulluinnarsimavoqsutigulluunniitamerikarmiutakissuteqarnissaannutpisussaaffilersornissaannulluunniitsuliassaqarfimmutpineqartumut tunngatillugu, taamaattumillu State Department-imiit sakkortuuliortoqarnera pissutigalugu amerikarmiutakissutaat apeqqutigineqartunut toqqaannartunut arlaqartunutisummersorsimasut. Paasinninneq taanna amerikarmiutDanmark-imi ambassadør-iannit aamma pigineqartutut

isikkoqarpoq, taassumami direktørimik ulloq 17. september2008ataatsimeeqateqarnerminaatsorsuutigineqarsinnaa-sorinngilaamaannamutqisuariaataasimasuniitannertunerusunikamerikarmiutpisortaqarfiiniit165akissutissarsisoqarnissaa.”Taamaakkaluartoqdanskittunngaanniitkissaatigineqarpoqerseqqissarneqassasoqdanskitpisortatigoortumikqisuariarneratsakkortunerussasoq, USA-p timmisartuussisimanersut tunngatillugutigussaanerusumik isummersorsimagaluarnerannut sanilliullugu.166Nunanutallanutministeripnaalakkersuisutataqatigiissaarinermutataatsimiititaliaanniaammasiunnerfigineqartussatutisumagivaaamerikarmiutsuleqatigiinnissamutpiumassuseqannginneratpaatsoorneqarsinnaanngitsumik danskit tunngaanniit qisuariarnermikkinguneqartariaqartoq. Nunanullu allanut ministerip saqqummiussinissaminitunngavissaatut oqaasissanut allassimaffik ersarissumik imaqarpoq”pisariaaaruttoq politikkikkut nukinnik suliami atueqqinnissamut USA-pisortortumik tigusanik timmisartuussisarneranut kilitissiaqarnikkulluunniitsuliaanuttunngasuniknassuiaalluniillersuilluniluunniitpissusilersornissamut.”Aamma,-erseqqissaatigineqarporlu”…minnerunngitsumik danskit silaannartaatigut ingerlanneqartarsimappata,uagutakuerinngisatsinnik”.167DIIS-ipnaalakkersuisutataqatigiissaarinermutataatsimiititaliaatanalunaarsugaataiatuarsinnaasimavai, kisiannili taakkunani ersittoqanngilaq suliamuttunngatillugu qanorpiaq oqaluttoqarsimanersoq pillugu.168Tamatuma kingornatigut oqarasuaatikkut minutsinik quliniksivisussusilimmiamerikarmiutnunanutallanutministeriannikoqaloqateqarnermi oktobarip 17-iani 2008 ingerlanneqartumi CondoleezzaRice nassuiaavoq nammineq ajoraluartumik timmisartuussinerit ataasiakkaatpillugit uppernarsaasinnaananilu ilumuunnginneraasinnaanani. StateDepartment-illi suli anguniarniarpaa Danmark-ip suli ersarinnerusumikakissutissarsisinneqarnissaa,kisianniliajornakusoortussaallunisisamanngornermi tuliuttumi CIA pillugu nassuiaatip tamanutsaqqummiunneqarnissaasioqqullugutamatuma165

Tunuliaqutaasutut allakkiaq, 7. oktober 2008, aktnummer 427, journalnummer6.B.28.a.1. UM.166Oqaasissanut allassimaffik: ”Nunanut allanut ministerip Secretary of State CondoleezzaRice-imik oqaloqateqarnera, amerikarmiut CIA-p timmisartuussisarsimaneri pillugitakissutaannut atatillugu”, 7. oktober 2008, aktnummer 427, journalnummer 6.B.28.a.1.UM.167”Allakkiaq: Nassuiaasiaq CIA isortortumik timmisartuussisarsimaneri Danmark-imi,Kalaallit Nunaanni aamma Savalimmiuni: Oqaasissat allassimaffiat ataatsimiititaliami K-mi saqqummiussassat”, 7. oktober 2008, aktnummer 429, journalnummer 6.B.28.a.1. UM.168Ataatsimiinneq ataasinngorneq 26. marts 2012 Morten Heiberg-ip aammaStatsministeriami atorfillit marluk.

naammassineqarsinnaanissa. Danskit nunanut allanut ministeriatapaasinarsisippaa danskit naalakkersuisuisa amerikarmiut ersernerluttumikakissuteqarnerisa kingunerisaannik pissusilersornerat sakkortusinnaasoq,tamannalu imaqarniliaq naapertorlugu amerikarmiut nunanut allanutministeriata paasinarnerarpaa.OqaloqatigiinnerupingerlaneraniPerStigMøller-ipperiarfissaasinnaasututmisilillugusaqqummiuppaasiunissamutsammisumik amerikarmiut sillimmatitut ittumik neriorsuisinnaanersut,maannamutamerikarmiutersernerluttunikakissutigisartagaannutilassutaasinnaasumik,danskitaammakalaallitsilaannartaatigutsiusinnerusukkullitigusanikangallassisarsimaneragaanermutamerikarmiuniit ersernerluttumik akineqartunut ilassutaasinnaasumik.169Ricetamatumunngaitigartitsinngilaq,suliarluinatsisilerinikkutministeriaqarfiup immikkoortuinut ingerlatseqqinneqarpoq. Aqaguanilu 18.oktober 2008, Nunanut allanut ministeriaqarfiup maluginiarpaa StateDepartmentnikereersimasoq.Danskitsilaannartaatiguttimmisartuussisarsimanerit pillugit amerikarmiut ilumoorneraajumanatilluilumuunnginneraajumannginnerat amigaataasoq aalajangiusimaneqarpoq,kisiannili USA-li maanna piareersimavoq siunissamut sammisumikqularnaveeqqusiissalluni. Danskit nunanut allanut ministeriaqarfiatasiunnersuutigaaamerikarmiutqularnaveeqqusiineratimatutoqaasertalerneqassasoq:”The United States of America confirms, that no transport ofdetainees will take place through the airspace or territory ofthe Kingdom of Denmark by or on behalf of any USauthorities without prior explicit permission by Danishauthorities.”170USAakuersaarniarnersoqpillugunalornineqnunanutallanutministeriaqarfiup allakkiaani mail-iinilu ulluni tullerni marlunnimalugineqarsinnaavoq,kisiannilioktobarip21-ianiunnukkutkingusissukkut nalunaarut State Department-imiit takkuppoq, tassanilunalunaarutigineqarluni akuerineqartoq Danmark siumut sammisumikqularnaveeqqummik tunineqarsinnaasoq. Taamaattoq nalunaarutigineqarpoqtamanna aatsaat pisinnaasoq Det Hvide Hus akuersereerpat. Nalunaaquttalluakunneri marluk affarlu qaangiuttullu ministeriaqarfiit akornanni atorfillitsuleqatigiissitat pisortaata ministersekretariati aamma nunanut allanutministeriaqarfiup direktion-ia imaattumik nalunaarfigisinnaanngorpai:169

”MoD [ilimanarpoqimaassagaluartoq DoD: Department ofDefense]aamma …[amerikarmiut oqartussaasuat uanisusassaqartoq] oqaaseqatigiinnik allagaasunik akuersipput,kisianniliamerikarmiutinatsisinikatortitsinermutministeriaqarfiata aalajagersimarpasittumik pissuseqartumikakueriumanngilaa oqaaseqatigiinni allassimasut ”transfer ofdetainees” siumoortumik danskit oqartussaasuinit tamarmikakuerineqaqqaartassasut. Tassami pissusissamisoortinngilaatinatsisinik unioqqutitsilluni angallassinertut taaneqartut(extraordinary renditions) eqqaassanngikkaanni angallassineritallatpineqarnissaat,tamatumunngailanngullugitassersuutigalugu nalinginnaasumik angallassinerit inunnikUSA eqqartuussivinni malersorneqartussat pineqanngimmata.”171

Danskit isaannit isigalugu ajornartorsiutaavoq amerikarmiut inatsisinikatortitsinermut ministeriaqarfiata kissaatitut nalunaarutigisimammaguilassutit oqaatsinik danskit amerikarmiut qularnaveeqqusiinissaannutsiunnersuutaat ilaneqassasoq: ”except in cases of criminal prosecution”,taamatullu ilassusiineq annertuumik killiliissaaq. Ministeriaqarfiit akornannisuleqatigiissitap pisortaa naapertorlugu taamaaliorneq toqqaannartumikinatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfiup CIA pillugu nassuiaammutilassutaanut akerliussaaq, taannami killilersuinernik imaqanngimmat,aammali danskit oqallinneranni sammivimmik ”saassussiffiusinnaasumikammaannartumik” pilersitsissalluni, taamaattumillu amerikarmiunutsiunnersuutigaa imaattoq:”…oqaasertaq ”transport of detainees” taarsissavarput”renditions”-imik. Taamaasillunilu qularnaveeqqusiineq USA-ipqularnaveeqqusiinertuttunniuterigaanut…[naalagaaffimmiut iligisaminut allamut]... Washington-imisusassaqartutnammineqiluminniisumaqatigiinniareernerisigutamerikarmiutinatsisinutatortitsinermut ministeriaqarfiata tamanna akueraat, naak[amerikarmiutinatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfiat]isumaqaraluartut tamanna pissutsinut allannguutaassanngitsoq…[naalagaaffik iligisaq alla] imaassimagunarpoq inatsisinikatortitsinermut ministeriaqarfimmit akuerisaanngitsoq).”172

”Tamannaisumaqarpoqqularnaveeqqutmaannainissaminiilersoq. Taassuma assigimmagu …[naalagaaffiupiligisapallappissarsiarisimasaa],taamalunalornissutissartaarulluni,oqaaseqatigiitinissinnerisigut.Tamannalu ilutigitillugu ersarissivoq ”renditions”-imipinngitsooraniCIA-ptigusaniktimmisartuussisarneriilanngullugiteqqartorneqartut.Aammalupiumasarisinnaaleripput assartuussinerit tamarmik danskitinatsisaatnaapertorlugitakuersissuteqaqqaarluni173ingerlanneqarsinnaasut pineqarnerat.”Oktobarip 22-iani 2008 kingusinnerusukkut Condoleezza RicepisortatigoortumikqularnaveeqqusiinermikallaganngorluguministereqatiminutPerStigMøllerimutnassiussivoq,imatutoqaasertaqartumik:”Specifically, the United States of America confirms that norendition will take place through the airspace or territory of theKingdom of Denmark by or on behalf of any U.S. authoritieswithout the prior explicit permission of Danish authorities.”174Taamaasillunilu qularnaveeqqusiineq ministeriaqarfiit akornanni suleqatigiitpisortaatnaapertorluguCIAinatsisinikunioqqutitsisumiktimmisartuussisarnerinut attuumassuteqartut inissaminut inissippoq.2.3.3 EqikkaaneqQulaanisuliapingerlanneqarsimanerapillugunassuiaataasutsaqqummiussorneqarnerisigut erserpoq naalakkersuisut atorfilittallu USA-mik isumaqatigiinniarnermi piffissami 31. januar 2008 – 23. oktober 2008ingerlanneqartumitunngavilersorluakkanikpiviusorsiortunilluoqariartuuteqartarsimasut. Nunanut allanut ministeriaqarfiup periarfissaqqinerpaat ministeriaqarfiup isumaa naapertorlugu amerikarmiut suliamiqanillattornissaannut periarfissaqarnerpaaq. Suleriaaseq atorneqartoqkinguneqarpoq USA-mut oqaloqatiginnissutigineqarmata apeqqutit qanoqittutdanskittungaanniitapeqqutigineqassanersut.Tamatumali173174

kingunerinngilaaapeqqutigineqartussatpingaaruteqartutapeqqutigineqannginnerat, soorlu tamanna ersertoq danskit allakkiassaatainaarutaasumikoqaasertalerneqarneraniersertoqaammalupisortatiguunngitsumik Kalaallit Nunaannut tunngasumik 1051-imiisumaqatigiissutip eqqaaneqarnerisa ersersikkaat. Danmark-i 16. september2008 apeqqutigineqartunut akissutinik pingaaruteqartunik pissarsivoq, naakersarissigaluartoq USA-p ajornavissoq danskit silaannartaasigut CIAqulaavaasarsimanersoqpilluguapeqqutitakineqarsinnaanerat.Pingaaruteqarporli oqaatigissallugu apeqqutissaq apeqqutigineqarmat, naakamerikarmiutpaasisikkaluaraat apeqqummut tassunga atatilluguinussiarnisaarsinnaanatik. Tamatumungali taarsiullugu nunanut allanutministerip Per Stig Møller-ip ilungersorneratigut anguneqarpoq Danmarkqularnaveeqqusiivigineqassasoq siunissamut sammisumik, taannaluqularnaveeqqusiineq Danmark-ip oktobarip 22-ianni 2008 pissarsiarivaanaalagaaffiit akornanni isumaqatigiinniareernikkut aammalu sapaatipakunnerinik arfinilinnik sivisussuseqartumik amerikarmiut pisortaqarfiisaakornanniiluminnioqallisereernerisigut.Allatutoqaatigaluguisumaqatigiissuteqareerlunipisuusaartoqarsimanngilaq,imaluunniitisumaqatigiinnartusaartoqarsimanani.Marloqiusamikpissusilersortoqarneranik oqalunneq tunngavissaqanngilluinnarpoq.

2.4CIApillugunassuiaasiapsakkutuuttigusaniktimmisartuussisarnerat pillugu paasissutissaatai 2001 – 2008Inuittamatakornannioqallisaasoqamerikarmiuttigusaniktimmisartuussisarsimanerannut tunngasoq tigusanut inuinnarnut timmisartutatorlugit timmisartuussisarnerinnarmut tunngasuunngilaq. Arlalinniitoqaatiginiarneqartarpoq tigusanik nuussisarnerit aamma sakkutuuttimmisartuinitingerlanneqartartut.Schweiz-imioqEuroparåd-ipParlamentariskeForsamling-ianutnalunaartartoq,DickMarty,nalunaarusiamini isorinnittumi2006-imeersumiallappoq tigusatamerlasuukkaarlugitsakkutuuttimmisartuinitGuantánamo-mutnuunneqartarsimasut, taamaattumillu tamakkua aamma Europaråd-ipmisissuinerani ilaatinneqartut.175Danskit oqallinnerannut atatillugu aamma

oqaatigineqassaaq sakkutuut timmisartui atorlugit assartuisarnerit aammadanskit aviisini isorinnittumik allaaserisani arlalinni ilaammata.176Taamaakkaluartorli naliliisoqarpoq – aamma CIA pillugunassuiaammipissutissaqarluarsinnaasoqsakkutuuttimmisartuisaassartuisarnerisailanngunneqannginnissaannut.Siullertut;timmisartuussinerit DR1-p piviusulersaarutaani eqqartorneqartut aammaluCIA pillugu nassuiaasiornermut tunngaviusut inuinnaat timmisartoraat.Aappassaanik; sakkutuunit tigusanik angallassinerit pineqartut tigusaniktimmisartuussisarnernut sillimaniarnermik pissuteqartumik sumiiffimmiitsumiiffimmutingerlassinerusartunutdanskitsilaannartaannikakuerineqanngitsumikqulaassisinnaanernutattuumassuteqanngillat.Pissutaasut pingajuat pissutaasunilu pingaarnersaasinnaasoq tassaavoq,USA sakkutooqarnikkut timmisartuussinerni pineqartuni nunanikqulaavaanertaqartuninunanuteuropa-miittuniqulaanneqartussanutakuerineqarnissamik qinnuteqartarpoq. Timmisartuussinerit pineqartuttakuneqarsinnaasut naapertorlugit amerlanertigut imaq akullersuaqqulaallugu ingerlanneqarnerusarput, aammalu uppernassuseqartunikpaasissutissaqarpoq sakkutuut timmisartuussisarnerini assersuutigaluguTyrkia-mutaammaSpania-mutisumaqatigiissuteqartoqarsimasoq.Amerikarmiut nammineq nalunaarsugaataat tamanut takusassiarineqartut2002-meersut iligiit peqataasut sakkutooqarnikkut peqataassutigisaasanalunaarsorneqarfianni ilaatigut ersersinneqarpoq nalinginnaasumikqulaavaalluni timmisartorsinnaanermut akuersissuteqartoqartoq nunanittaakkunannga marlunniit.177Paasissutissat WikiLeaks-imeersut aammaaviisimit El País-imeersut taamaallaat sakkortusarsinnaavaat paasinninneqUSA-p nunat arlaqartutsakkutooqarnikkutqulaavaannissinnaanermutnunnittarsinnaanermullu atasumik qinnuteqarfigisimagai.178Danmark eqqaaneqanngilaq Pentagon-ip allassimaffiutaani 2002-meersumi, aammalu ilimanaateqarpallaanngilaq amerikarmiut sakkutuuisatigusanikangallassillutikdanskitsilaannartaannikaqqusaarisariaqarsimanissaat.TaamaakkaluartorliPentagon-ipallassimaffiutaa aallaavigalugu mattutivinneqarsinnaanngilaq Danmark-ipsuleqataasimasinnaanera,sakkutooqarnikkuttigusaniktimmisartuussisarsimanernut. Tassami takuneqarsinnaavoq nunat tamarmikkissaatigisimanngikkaat USA-mik pinerliinianut terroristunut sorsunnermisakkutooqarnikkutsuleqateqarnermiannertussusiatapaasissutissiissutigineqarnissaa.

Immikkut isigineqartariaqartoq tassaavoq Danmark-ip aammalu nunatNATO-mut ilaasortaasut allat ataatsimiinnermi oktobarip sisamaanni 2001ingerlanneqartumi USA nalunaarfigimmassuk qulaavaasinnaanermutakuersissuteqarlutik ataatsimut atuuttumik (”blanket overflight clearance”).NATO-mi isumaqatigiissummi aamma ersippoq akuersissutit nunanipineqartuni timmisartornikkut qulaavaasinnaanermut nalinginnaasumikatugassarititaasut assigigaat.179Europaråd-imiit nalunaarusiat pingajuanni2007-imeersumieqqaaneqarpoqtamannaperiarfissaalluartoq,-nalunaartartup Dick Marty-ip miserratiginngilaa paasissutissat NATO-meersuunerat,isortuussamilluuppernarsarneqarnerarluguUSAisumaqatigiissutpissutigalugueuropamiutsilaannartaatigut180killeqanngitsumik tigusanik angallassisinnaasoq.Marty-p nalilersuineraassorsuaq pisariillisaaneruvoq, tassami NATO-imi isumaqatigiissummikissuaanermini immikkoortoq pingaaruteqartoq avaqqutiinnaramiuk, tassaniuffaoqaatigineqartoqakuersissutitnunamipineqartumiqulaavaasinnaanermut ileqquusunik tunngavilimmik ingerlanneqartassasut.Danskit naalagaaffittut ileqqui tamatumunnga tunngasutpillugitilisimavagut imaattut:”Naalagaaffiitallatsakkutooqarnikkuttimmisartuussisarneranni periusiusussat Kongelig Anordningnr. 224 (Sakkutuut umiarsuaasa aamma sakkutuuttimmisartuisa nunanit allaneersut danskit oqartussaaffiannutisersinnaanerat piffissami eqqissisimaffiusumi) ulloq 16. april1999-imeersoq.Anordningimi–peqqussummi–aalajangersakkat naapertorlugit periarfissaqarpoq naalagaaffiitsakkutooqarnikkuttimmisartuisanalinginnaasumikqulaavaasinnaanerannut akuersissuteqartarnissamut. Tamannaileqquusut naapertorlugit aaqqissuussaavoq ukiut tamaasaqulaavaasinnaanermutmissinnaanernulluakuersissuteqartoqartarnerisigut, amerikarmiut ukiumoortumikqinnuteqaateqarnerat tunngavigalugu. Nunanut allanuttunngatillugutamatumunngaassingusumik181aaqqissuussisoqarsimavoq.”

Taamaattumillu pissusissamisoorpoq misissussallugu qanoq ittunikukimoortunik akuersissutinik USA tunineqartarsimanersoq. DIIS-ipmisissuinerisaersersippaatUSAqinnuteqarsimasoqtimmisartutaalajangersimasut atorlugit qulaavaasinnaanermut, taakkualu tigusanikangallassissutaasinnaanngillat.Soqutiginarporliamerikarmiutaallartitaqarfiata 2004-mi qinnuteqaataa, tassani qinnutigineqarmat aammakilitissiaqarnikkut timmisartut akuersissummut ilanngunneqassasut,kisiannili paasissutissani pigineqartuni CIA pillugu nassuiaammut atatilluguatorneqartuni,aammalupaasissutissaniDIIS-pIllersornissamutministeriaqarfimmit 2012-imi pissarsiarisaani timmisartut tigusanikangallassissutit pineqanngitsut, kisiannili kilitissiaqarnikkut teknikkikkutTamatumunngaluaammapissarsiniartarnermiatortorineqartut.182ilannguttariaqarput pisortatigoortumik amerikarmiut Danmark-imutakissutaat septembarip 16-ianiit 2008-meersut, tassani USA-puppernarsarmagu NATO-mut isumaqatigiissummi taamaallaat timmisartutsakutooqarnermi atorneqartartut pineqartut, aammalu USA-p NATO-miisumaqatigiissut atortanngimmagu ataatsimut isigalugu qulaavaallunitimmisartortarnermutakuersissutinuttunngatillugu,CIA-ptimmisartuussisarnerinut danskit, kalaallit imaluunnit savalimmiutsilaannartaatigut.183

2.4.1 Kalaallit Nunaannut tunngasumik isumaqatigiissut 1951-imeersoqKalaallit Nunaannut tunngasumik isumaqatigiissummi 1951-imeersumiNATO-mi isumaqatigiissutitulli 2002-meersutut USA annertuunikpisinnaatitaaffilerneqarpoq. CIA pillugu nassuiaasiami ersippoq:”Naak aalajangersakkap taassuma oqaasertamigut USAKalaallit Nunaat qulaallugu timmisartorsinnaatikkaluaraaannertuumik, taamaattoq isumaqatigiissummi namminermi,imaluunniitkingusinnerusukkutilassutitutisumaqatigiissutaasartuni, tunngavissaqanngilaq oqassallunidanskit kalaallillu tunngaanniit aalajangersagaq taannatunngavigalugu akuersisimasut USA Kalaallit Nunaanniisortortumik ingerlanneqartunik tigusanik timmisartut atorlugitassartuisinnaasoq, ingerlatanilluuniit allanik suliaqarsinnaasoq

Danmark-ipUSA-lluunniitinuiaatakornanniisumaqatigiissutaasuni pisussaaffigisaannut akerliusunik.”184DIIS-ipmisissuineratataamatutoqariartuuteqarnequppernarsaannarsinnaavaa. Siusinnerusukkut eqqaaneqareersutut USA-ppisortatigoortuunngitsumikseptembarimi2008-miakissutiminninalunaarpaatKalaallitNunaannuttunngasumikisumaqatigiissutkilitissiaqarnikkut timmisartuussisarnerni tunngavigineqartanngitsoq.1852.4.2 Tigusanik inuinnaat timmisartui atorlugit angallassisarneqCIA pillugu nassuiaatip ingammik sammivaa inuinnaat timmisartui (aammataaneqarsinnaapput namminersortut timmisartui) atorlugut tigusanikangallassisarnermut tunngasumik apeqqutit, aammalu nassuiaammutilanngussatut ilaavoq timmisartut allassimaffiat annertooq. Ilanngussatnalunaarsuutaanni timmisartut assigiinngitsut 132-it pineqarput, danskit,kalaallit aamma savalimmiut silaannartaannik qulaassisarsimasinnaasututsammineqarput.Pineqarput timmisartut tusagassiorfinni aammalu nunarsuarmioqatigiitakornanninaalagaaffinnilumisissuinerniassigiinngitsunieqqaaneqartarsimapput. Assigiissutigisaattullu ilisarnaataalluni timmisartutpineqartut aallartarneri toqqaannartumik tigusanik angallassinernutnunarsuarmioqatigiit akornanni aamma naalagaaffinni ataasiakkaanimisissuinernieqqaaneqartartunutatassuserneqarsinnaanginnerat.Nalinginnaasuvoqnalunaaruteqartoqartarneraimaluunniitaviisiniallaaserinnittoqartarnerapaasissutissaniknalorninartulinniktunngaveqartunik, inuk aalajangersimasoq CIA-mit sumiiffimmiitsumiiffimmutallanutangallanneqarsimagunartoq,taamatuttaaqpaasissutissatnalorninartuttunngavigalugitoqaatigineqarlunitimmisartuaraq piffissami pineqartumi assersuutigalugu Guantánamo-mut,Polen-imut imaluunniit Thailand-imut ingerlasimasoq. Tassa sumiiffinnutCIA-pingammiktigusaminiksuliaqarneraniatorneqartartunut.Paasissutissat taakkua aamma pituutterneqartarput paasissutissanut allanut,timmisartorooq pineqartoq namminersortunit pigineqartoq, CIA-mitnakkutigineqartoq imaluunniit CIA-miit atorneqartoq. Allatut oqaatigalugupasilliutit pineqarput.Kiisalueqqaasitsissutigineqassaaqtimmisartuussisarnernutallassimaffiit pineqartut amerlasuut tusagassiorfinnit aamma Europaråd-ipinatsisartuisakatersuuttarfiatatunngavigisarsimasaat,inatsisinikunioqqutitsilluni tigusanik danskit, kalaallit aamma savalimmiut184185

silaannartaasigut angallassisarsimaneraanerni ajornartorsiutitaqarmata.Transportministeriap 2006-imili tikkuarsimavaa nalorninartoq Naviair-imiaammaEurocontrol-imisuleriaatsitpissutigalugitpaasissutissat186nalorninartoqartut.2.4.3 Kildeer aamma LandisCIA pillugu nassuiaatip uppernarsarpai Kalaallit Nunaat qulaallugutimmisartorneritaalajangersimasut,DR1-ppiviusulersaarusiaanieqqartorneqartut. Ilanngullugu uppernarsarneqarpoqTwin Otter DHC6ilisarnaatilik N6161Q Kalaallit Nunaanni Narsarsuarmi mittarfimmutmissimasoq ulloq 19. februar 2003, aammalu inuit marluktimmisartumeersut mittarfiup hotel-ianut allatissimasut atit L.W. Kildeeraamma Deyer/Dexter Landis atorlugit. Ilanngullugu ministeriaqarfiitakornanni suleqatigiissitat nassuiaasiaanni eqqaaneqarpoq aallakaatitap inuitpineqartut pillugit paasissutissaataasa pasinarnerulersikkaat inuit pineqartutCIA-mut attaveqartuusinnaanerat.187CIA pillugu nassuiaasiami ersippoq ministeriaqarfiit akornannisuleqatigiissitaq – pisortatut allatulli – paasissutissanik nunanit allanitnammineerluni pissarsiniarsinnaangitsoq. Paasissutissat naalagaaffiuppineqartoqavaqqutiinnarlugupissarsiariniarneqarpatatamannanaalagaaffiup namminersorneranik innarliinerusinnaammat. Ilanngulluguluerseqqissarneqassaaq DIIS-p misissuinera aamma nammineerlunipaasissutissanikDR1-pmalersorsimasaanikmisissueqqinnissamutperiarfissaqartitsinngimmat,kisianniliDIIS-pmisissuisoqatigiivisamaluginiarpaatDR1-ppaasissutissaataasailimanarsisikkaat,timmisartuussisarnerit eqqaaneqartut CIA-mut atassuteqarsinnaasut.DIIS-p nammineq misissuinerminut atatillugu tigusanut tunngasutallat sammisimavai:2.4.4 El MasriSuliaq El Masri-mut tunngasoq danskit tusagassiorfiisigut siusinnerusukkuteqqartorneqartarsimavoq, tassami timmisartoq N982RK, torroristitutpasisaasumik tyskisut innuttaassusilimmik El Masri 28. maj 2004Albaniamut assartuisimammat, aqaguanilu kalaallit silaannartaat qulaalluguingerlasimalluni. Frank Aaen (EL) 2008-mi nunanut allanut ministerimut

”Pasilliinerit tusagassiorfitsigut eqqartorneqartut danskitkalaallillu silaannartaannik atuisimanermut tunngasuusut,tamatumunnga ilanngullugu N982RK naalakkersuisutnassuiaasiassaanni ilaatinneqarumaarpoq.”188Timmisartorneq CIA pillugu nassuiaasiap ilanngussanut - bilag-inut -immikkoortuani nalunaarneqarsimavoq, kisiannili nassuiaasiami immikkutsammineqarsimarpasigani, tassani tigusamut pineqartumut sammisortaaeqqaaneqarsimalluni. Tamanna amigaatitut oqaatigisariaqarpoq, nunanutallanut ministerip akissutaanut innersuussisoqarmat.CIA pillugu nassuiaasiamili erseqqissaatigineqartoq CIA-ptimmisartuussisarneragaanerinutamerlasuunutatatillugukukkunerusinnaasunut pissutaasinnaasoq tassaavoq timmisartut allanutpisiaritinneqartarmata, taamaattumillu timmisartoq aalajangersimasoq 2001-imi CIA ingerlatseqatigiiffianit atorneqarsimasoq, aamma 2003-miingerlatseqatigiiffimmitpineqartumitaammaatorneqarsimanersoqnalorninarsinnaasoq.Nassuiaasiamiingerlaqqilluniallassimavoq:”Timmisartoqingerlatseqatigiiffimmutallanuttunniunneqarnikuusimasinnaavoq,imaluunniitnunamutallamuttunineqarsimalluni,taamaasillunilununamiallami189nalunaarsorneqarsimasunngorluni.”Nassuiaasiap inernilerpaa sulianiamerlasuuniaalajangerneqarsinnaasanngitsoqnaalagaaffiitnalunaarutigineqanngitsumik timmisartuussinertut ingerlatsinerineraat.Akissutsip taassuma qularnangitsumik eqqortuunerata suliami Masri-imuttunngasumiqitiusoq,tassalutimmisartoqCIA-miksullissisuuneragaasoq ulloq 24. maj 2004 pisimasup aqaguani –Naalagaaffiup Timmisartuussisarnernut Qullersaqarfiata - StatensLuftfartsvæsen-ip – nammineq misissuinera naapertorlugu KalaallitNunaannik qulaatsisimasoq, taamalu ilimanarluni suli amerikarmiutkilitissiaqarfiannik sullissisoq.190Ilimagineqartutut oqaatigineqartoqtaamaasilluni tassaalerpoq piffissap sivikitsup iluani pisimasuuneratunngavigalugu ilimanaateqartoq kalaallit silaannartaatigut naalagaaffimmipissutsinuttunngassutilimmiktimmisartuussinerusimassasoq,taamaasillunilu oqaatiginiarneqarluni USA-p danskit oqartussaasuinutakuersissuteqartoqarnissaa qinnutigisimassagaluaraat, timmisartuussinermuttassungarpiaq tunngatillugu.Oqaatigineqareersutulli taamatut inerniliineq nalorninartortaqarpoq,kisiannili amigaataasutut isigisariaqarpoq CIA pillugu nassuiaasiami188189

timmisartornerup taassuma annertunerusumik sammineqannginnera,nunanut allanut ministerip tamanna neriorsuutigereersimappagu, aammaluSLV-ip tamatumunnga ilutigitillugu uppernarsarmagu timmisartoqpineqartoq kalaallit silaannartaannik aqqusaarisimasoq. Uparuaaneqtamatuma assigisaa suliamut Mohamed Bashmilah-mut tunngatilluguatorneqarsinnaavoq,timmisartoqassartuut(N379P)tamatumaniatorneqartoq CIA pillugu nassuiaatip ilanngussatut 4-tut pappialaaninalunaarsorneqarsimammat, danskit silaannartaannik oktobarip 25-ianni2003 aqqusaarinnissimasutut. Suliap taassuma danskit silaannartaannutattavilerneqarsinnaassusia CIA pillugu nassuiaasiami eqqaaneqanngilaq.2.4.5 ReprieveTulliuttumi paasissutissat assigiinngitsut nutaat CIA kalaallit silaannartaanikqulaavaasarsimaneranut tunngassuteqartut CIA pillugu nassuiaasiap 2008-mi saqqummiunneqareernerata kingorna saqqummersut sammineqassapput.Apeqqutaasoqtassaavoqpaasissutissattaakkuanutaatoqaatigineqarsinnaanersut CIA pillugu nassuiaasiami inerniliinernikallanguisutut,tassaluuppernarsarneqarsinnaananiluilumoornerarneqarsinnaanngitsoq CIA-p timmisartuussinerinik danskit,kalaallit aamma savalimmiut silaannartaasigut ingerlatsisoqartarsimasoq:DIIS-p inuit pisinnaatitaaffiinut suleqatigiiffik Reprieve, Guantánamo-mitigusanut inatsisilerinikkut ikiorsiissuteqartartoq aqqutigalugu pappialatpaasissutissattigusimavai,danskitsilaannartaatqulaallugutimmisartuussisarsimanernut tunngasut, tassunga ilanngullugit NATS-imutnunnittarnernut akitsuutit assilineqarneri, imaluunniit amerikarmiutingerlatseqatigiiffiinut Atlantikup avannaani danskit silaannartaanikaqqusaarisarnermi akitsuutinut akileeqqusissutaasut. NATS tassaavoq tuluitservice provider-iat,Danmark-imut aamma Island-imut isumaqatigiissutitnaapertorlugit Savalimmiut, Island-ip aamma Kalaallit Nunaatasilaannartaanik aqqusaarinninnerni akiliutaasussanik isumaginnittartoq.191Akileeqqusissutini–fakturani–tiguneqarsimasuninalunaarneqarsimasarpoq ”DENMARK/ICELAND NAV FEE” imaluunniit”EN ROUTE NAVIGATION SERVICE CHARGES RAISED ONBEHALF OF THE GOVERNMENTS OF DENMARK AND ICELAND”.Ilisimatitsissutigineqangilaq qanoq ililluni Reprieve-p CIA-p tigusaniktimmisartuussisarsimaneranut tapitartuunneqartut pappialaatit pineqartut191

pissarsiarisimanerai.192Trafikstyrelse-p DIIS sinnerlugit akiligassiissutitNATS-imutsaqqummiussimavai,tassanngaaniilluilumoortuunerat193uppernarsarneqarpoq.Pingaaruteqarpoq tikkuassallugu akiligassiissutitpineqartututittuttaamaallaattimmisartuussisoqareernerisigutakiligassiissutigineqartarmata,aammalutimmisartuussinissamutpilersaarutit tunniunneqartut kisiisa tunngavigalugit suliarineqartarnatik.194Allatut oqaatigalugu timmisartuussinerit pineqartut piviusuupput, Reprieve-p isumaa naapertorlugu tigusanik danskit kalaallillu silaannartaasigutangallassisarsimanernut qileruserneqarsinnaasutut.Timmisartut ingerlavissaattut pilersaarutit 13-it Reprieve-p tigusanikangallassinernut attuumassuteqartutut isigisaani pingasut siusinnerusukkuteqqaaneqareernikuupput CIA pillugu nassuiaasiap ilanngussartaani.Timmisartut ingerlaarfissaattut pilersaarutini sinneruttuni qulini timmisartutnormuipingasutdanskitoqartussaasuisamisissuinerinieqqaaneqaarnikuunngitsut ilaapput. Tassaapput timmisartoq N614RD,Reprieve naapertorlugu tigusamik HVD-mik Mohammed Farik Bin Amin(alias Zubair), angallassisoq, kiisalu timmisartoq N727PX aammatimmisartoq N70HS. Siullernut tunngatillugu tigusat tusaamaneqartutpineqarput. Zubair CIA-mit Al-Qaeda-mi ilaasortatut nuimasututisigineqarpoq.DIIS-p timmisartut pineqartut pingasut normui Trafikstyrelse-imutsaqqmmiussimavai, taannalu Canada-mi aamma Island-mi oqartussanutsaaffiginnissuteqarsimavoq,paasiniarlugutimmisartutpineqartutakiliutaasut allassimaffiani nalunaarneqarsimasutut kalaallit silaannartaaniAtlantikup avannaaniissimanersut.Akissutaasuni itigartinneqarpoqtimmisartuussinerit pineqartut danskit silaannartaatigoorsimasinnaanerat.195Timmisartut sinneri arfineq marluk Center for Luftfart-ip siusinnerusukkutmisissuineri naapertorlugit aamma danskit silaannartaatigoorsimangillat.196Allatut oqaatigalugu paasissutissat imminnut assortuuttut pineqarput:Island-imut Canada-miullu timmisartut ingerlaarnerinut paasissutissaataasaersersippaat timmisartut pineqartut kalaallit silaannartaatigoorsimanngitsut.Island-imiut timmisartornermut oqartussaasuisa ilanngullugu allaatilisimatitsissutigivaattimmisartutpineqartutKangerlussuup(SønderstrømfjordFIR)Reykjavik-illuunniit(ReykjavikFIR)192

silaannartaatigoorsimanngitsut. Tamatumunngali ilutigitillugu ersarissivoqakiligassiissutit nassiunneqarsimasut imaluunniit ”charges”-it NATS-ameersut ilumoortuusut, aammalu Danmark Islaand-ilu sinnerlugitsuliaallutik, aammalu akiligassiissutit taamatut ittut taamaallaattimmisartuussinerit tigussaasut kisiisa tunngavigalugit suliarineqartarlutik.Pissutsit assortuuttut piulersut qanoq nassuiarneqassappat?DIIS-ip Trafikstyrelse aqqutigalugu apeqqutit taamaattut Island-imiutoqartussaasuinut saqqummiussimavaat, soorluttaaq Trafikstyrelse DIIS-piliuuseqarnera tunngavigalugu allakkiorsimasoq, naammattumik suliamuttunngasumikersarissaasumik:Nassuiaattassaavoqtimmisartutaqqusaarsimagaat sumiiffiit Shanwick Oceanic FIR imaluunniit GanderOceanic FIR, Storbritania-mit aamma Canada-mit isumagineqartut,timmisartortitseqatigiiffiilluataatsimoortumikisumaqatigiissutaasutnaapertorlugit akiligassiissutinik ”MET charges” aamma ”COM charges”-muttunngasuniknassinneqarsimasut.Akiligassiissutitattaveqaqatigiinnermut tunngasumik akiligassaasut timmisartunut tamanutReykjavik-ip, Kangerlussuup (Søndre Strømfjord) aamma Shanwick FIRatornerannutakiligassiissutigineqartartut,aammalusilasiornermuttunngasumik akitsuutit akiligassiissutaasut timmisartunut tamanutavannarpasissuseq 45 avannaqqullugu ingerlasunut, aamma kipparsissuseq15 grader aamma kippasissuseq 40 grader kitaallugu ingerlasunut.Akiligassiissutipilaakalaallitsilaannartaatigutingerlaarnermuttunngasuuvoq, akileqquneqatarlunilu aamma Shanwick Oceanic FIR aammaGander Oceanic FIR aqqusaarinermut. Taamaasillutillu timmisartut Island-imiut qarasaasiaanni nalunaarneqartanngillat, kalaallit silaannartaataqqusaarneqanngimmat.197Trafikstyrelse-pnunapassingaunainnersuussutigaa, FIR-imut killeqarfiit nalunaarsimaffigisaat.

Pissutsitqanoqissimaneranutilassutaasumikerseqqissaatitutoqaatigisariaqarportaaqpaasissutissatpigineqartuttunngavigalugitoqaatigineqarsinnaanngimmat timmisartuussinerit pineqartut akitsuutinikakiliuteqarfiusimasut tigusanik ilaasoqarluni ingerlanneqarsimanersut.Tamatumunngaerseqqissaateqarnermitunngavilersuutaasinnaavoqtimmisartumut N63MU-mut tunngatillugu nalilersuineq, tigusamikangallassisimanermut attuumassuteqartinneqartoq, taanna terroristitutnuimasuutut ilimagineqartumik Osama Bin Laden-illu qanilluinnartumikiligisaatut nalilerneqartoq tassaavoq Abu Zubaydah. Timmisartuussineqtaanna siusinnerusukkut danskit pisortaanit misissuiffigineqareernikuuvoq.Akileeqqusissut–faktura–akiligassiissutigineqarsimasoqnaapertorlugu timmisartoq N63MU avannarpasissutsimik 45-mikavannaqqutsisimavoq ulloq decembarip arfernat 2002.198Akiligassiissuttassaavoq taarsiissutitut akiliut suliffeqarfimmutUniversal Aviation,timmisartupN63MU-psumiiffimmikpineqartumikaqqusaarinnissimaneranut atatillugu akiliutaasussaq: allakkiaq Polen-imiunnerluussisuutitamit,tassanioqaatiginiarneqarluniZubaydah198

timmisartumut tassunga ilaasimasoq, kiisalu aamma FN-mi nalunaarusiaqnalornissuteqartoq.199Nalunaarutitpingajuattaamatullinalornissuteqartigisoq Røde Kors-imeersoq naapertorlugu Zubaydahpiffissami timmisartup ingerlaarfigisaani Afghanistan-imiissimassaaq.200Tamannatunuliaqutaraluguakiligassiissutuppernarsaatitutatoruminaassinnaavoq, timmisartup pineqartup piffissami pineqartumidanskitsilaannartaatigoorsimaneranut,imaluunniitZubaydah-mikilaasoqarsimaneranut atatillugu. Kiisalu paasissutissat pigineqartut ilaanniZubaydah-miktimmisartumiN63MU-miilaasoqarneraasuminalunaarneqarsimavoq, angut pineqartoq Thailand-imiit angallanneqartoq,aammalu Polen-imi niuneqartoq. Taamaasillunilu timmisartoq, - aammailimagigutsigu kalaallit silaannartaatigoorsimasoq (taamaattoqanngilarli!),taamaalinerani tigusanik imaarussimassaaq. Reprieve-p paasissutissatpigisai allatut oqaatigalugu CIA-p europamiut silaannartaatiguttimmisartuussisarsimaneranuttunngatilluguuppernarsaaniarnerupajornartorsiutitaqassusianik ersersitsivoq.DIIS-iptimmisartuussineritallatarlaqartutaammamisissuiffigisimavai,partiimitEnhedsliste-mitpasinartututisumaqarfigineqartut, taamaattumillu nunanut allanut ministerimutallaganngorlugu apeqquteqaateqarnermut atatillugu eqqartorneqartut, ulloqoktobarip 24-iat 2008, CIA pillugu nassuiaasiap saqqummiunneqarnerataaqaguani.201Tassani aamma ajornartorsiutaasut siulianisuut ipput,pasilliissutit naammattumik tigussaassuseqanngillat tigusat pineqartuttimmisartuni danskit silaannartaatigut ingerlaarsimanerarneqartunutatassusernissaannut.2022.4.6 EqikkaaneqPissutsit atuuttut tunngavigalugit naatsorsuutigisariaqarpoq USA-psakkutooqarnikkut timmisartunik qulaavaasarneri terroristinut sorsunnermut199

Jankowsi, Bartolomiej (Appeal prosecution office in Warszaw V’th Department ForCombating Organized Crime and Corruption), “Attorney in fact application with the motionto enclose victim status in proceeding and notification on suspicion of criminal offences”,Case reference number: Ap V Ds. 37/09, 2010. ”Joint study on global practices in relationto secret detention in the context of countering terrorism of the Special Rapporteur on thepromotion and protection of human rights and fundamental freedoms while counteringterrorism, the Special Rapporteur on torture and other cruel, inhuman or degradingtreatment or punishment; the Working Group on Arbitrary Detention, and the WorkingGroup on Enforced or Involuntary Disappearances”.200”ICRC report on the treatment of fourteen ‘high value detainees’ in CIA custody”, 14.februar 2007, s. 28.201Aaen, Frank: ”Til udenrigsministeren. Vedr. CIA-redegørelse”, 24. oktober 2008,aktnummer 486, journalnummer 6.B.28.a.1. UM.202DIIS-p tunuliaqutaasumik allattugaatai innersuunneqarput.

atatillugususassaqartutakornanniillugiimmikpaaseqatigiissutigineqartartussaasut.IlanngulluguluUSA-mitnassuiarneqarpoq NATO-mi isumaqatigiissut Kalaallit NunaannulluunniittunngatilluguisumaqatigiissutUSA-mitatorneqarsinnaanngitsutkilitissiaqarnikkutdanskit,kalaallitimaluunniitsavalimmiutsilaannartaasiguttimmisartumikingerlaarnernutatatillugu.Tunngavissaqanngilaq oqassalluni tigusanik timmisartuussinerit taamaattutdanskit silaannartaatigut ingerlanneqartarsimasut, takussutissaqanngilarluamerikarmiutkissaateqarsimaneranniksakkutooqarnikkuttimmisartuussinernik pineqartutut ittunik ingerlatsinissamut. Taamaattumiknalilerneqarpoq danskit CIA pillugu nassuiaasiaanni sakkutooqarnikkuttimmisartuussisarnernut tunngasumik paasissutissat uppernartuusut,illuanilliEuroparåd-ipnalunaartartuataataatsimutisigalugutimmisartuussisisarnernut akuersissuteqartoqaanera uppernarpallaanngitsoqimaluunniit ilumoortortaqangivissoq.203Tigusanik inuinnaat timmisartui atorlugit angallassisarsimaneraaneqilumuunnginnerarneqarsinnaananilu uppernarsarneqarsinnaanngilaq, soorluDR1-imi piviusulersaarusiami oqaatiginiarneqartoq CIA-p tigusanikangallassisarnermini danskit, kalaallit aamma savalimmiut silaannartaannikaqqusaarinnittarsimanerapilluguoqariaqartuuteqartoqaraluartoq,aallakaatitamilupineqartumitigussaasuniktunngaviusinnaasututisikkulinnik saqqumiisoqaraluartoq. Reprieve-p paasisutissaatai aammatunngaviginiarneqarsinnaanngillat timmisartuussisarnerit eqqartorneqartutdanskit,kalaallitaammasavalimmiutsilaannartaatigutingerlanneqartarsimanerarlugit oqassalluni. Illuatungaatigulli Canada-miutaammaIsland-imiuttimmisartuussisarnernutpaasissutissaataatnaapertorlugittimmisartutpineqartutkalaallitsilaannartaatigoortarsimanngillat. CIA pillugu nassuiaasiap eqikkaanera –paasissutissat pigineqartut tunngavigalugit - taamaasilluni ilumoortuusutoqaatigisariaqarpoq. Taamaattorli CIA pillugu nassuiaasiami – ministeripneriorsuutigisimasaa eqqaamallugu ersarinnerusumik El Masri pillugusuliaq qaqilerneqarsimasariaqaraluarpoq.

Malugineqarpoq Europa Råd-ip misissuinermini sakkutuut tigusanik timmisartuussinerimarluk Bosniamiit Guantánamo-mut maluginiarai. Se Dick Martys tidligere citeredeundersøgelse, s. 34. Tamakkiisumik qaammarsaanissaq pillugu DIIS-p IllersornissamutMinisteriaqarfik paasiniaavigisimavaa sakkutuut timmisartui marluk (C-130 fragtfly)normoqartut UJM166301019 aamma UQU09Z10L019 immaqa Danmark, Kalaallit Nunaatimaluunniit Savalimmiut qulaallugit piffissami Marty-p tigusanik angallassinernuttunngatitaanitakuneqarsinnaanersutpillugu.IllersornissamutMinisteriaqarfikilisimatitsivoq timmisartuussinerit pineqartut pillugit ilisimasaqaratik. E-mailIllersornissamut Ministeriaqarfimmiit Morten Heiberg-imut, 1. marts 2012.

2.5Inunnikkiffaanngissusiagaasimasunikaqqusaarussilluniangallassisarnernut atatillugu maleruagassat danskillu oqartussaasuisa2001 – 2008-mut tunngatillugu ilisimasaat.CIA pillugu nassuiaasiami itigartinneqarpoq danskit pisortaqarfiisainatsisinik unioqqutitsisunik danskit, kalaallit aamma savalimmiutsilaannartaasiguttigusaniktimmisartuussisoqartarsimanerapilluguilisimasaqarnerarlugit ilimaginninneq:”Paasissutissanik peqanngilaq uppernarsaataasinnaasunik, danskit,kalaallitimaluunniitsavalimmiutoqartussaasuisailisimasimasinnaagaatilisimagaalluunniitCIA-pinatsisinikunioqqutitsisuniktimmisartuussisarsimasinnaanerapillugu,tamatumunnga ilanngullugu inatsisinik unioqqutitsilluni tigusanikangallassinernik.Danskitnaalakkersuisuitaamaattumikakisussaanngillat akisussaaqataanatilluunniit timmisartuussinernuttaamatut ittunut tunngatillugu.”204Ingerlaqqilluni CIA pillugu nassuiaasiami oqaatigineqarpoq:”Naalakkersuisutsiusinnerusukkutilisimatitsissutigereerpaat,nammineq ilisimasaqarfiginagit danskit, kalaallit aamma savalimmiutsilaannartaasigut tigusanik angallassisarsimanerit septembaripaqqarnata 2001-ip kingorna. Aammalu danskit oqartussaasuinikpiffissamipineqartumipeqataasoqarsimananiluakuusoqarsimanngitsoq, inatsisinik unioqqutitsilluni suliniutinutsuliami uani eqqartorneqartunut.”205Naalakkersuisoqarfiit aqutsisoqarfiillu arlaqartut ilisimasaqannginneratilisaritereerlugu CIA pillugu nassuiaat inerniliivoq:”Suliamut tunngassuteqartut pineqartut siuliani eqqartorneqartuttunngavigalugitpaasissutissaqanngilaqsuleqatigiissitapinerniliinissaanut, danskit, kalaallit imaluunniit savalimmiormiutoqartussaasuisailisimasaqarfigisimassagaatinatsisinikunioqqutitsilluni tigusanik CIA angallassisarsimasinnaanera, danskit,kalaallitimaluunniitsavalimmiutsilaannartaatigutingerlanneqartunik.”Paasissutissat imminnut assortuuttut arlaqartut pappialaatini nassaassaasutpissutigalugitDIIS-pmississuisuutitaiimaattunik204205

isumaliuteqatariaqalersimapput: CIA pillugu nassuiaasiaq aallarnerneqarpoqoqaaseqaammik,inatsisinikunioqqutitsillunitigusaniktimmisartuussisarnerit kisimik misissuiffigineqarnerarlugit. Tamatumunngaatatillugu kingornatigut inerniliunneqarpoq danskit oqartussaasuisatigussaasunik ilisimasaqarfigisimanngikkaat inatsisinik unioqqutitsillunitimmisartuussisarnerit, kisiannili CIA-p tigusanik angallassisarnera danskitinatsisitigutisummertarnerattunngavigaluguinatsisinikunioqqutitsinerugami?Taavami,imaassimappatamerikarmiutoqartussaasuisa danskit oqartussaasui qinnuteqarfigisariaqanngikkaattigusanik danskit silaannartaatigut ingerlassinissanut tunngatillugu?Taamaattoqarpat pissutsit arlariit nassuiaatissaqassapput: danskitoqartussaasuisainatsisinik unioqqutitsillunitimmisartuussisarsimanernikilisimasaqannginnerat,kiisaluamerikarmiutarlaleriarlutikoqaatigisarmammassukisumaqarlutiknamminneqdanskitnammineersinnaassusiat ataqqiuvaannaritsik.InatsisinikatortitsinermutministeriaqarfiupCIApillugunassuiaammut paasissutissiissutaat tamatumunnga atatillugu nalilerneqarputimmikkut attuumassuteqartutut, Inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfiupnunanitallaneersutnunaaqqusaarluguingerlanneqartuttunniunneqarsinnaanerannut tunngasumik inatsit aqutarimmassuk. Inuitnaalagaaffik aqqusaarlugu ingerlanneqarsinnaanerannut aalajangersakkatInatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfimmiipput.Inatsisinikatortitsinermutministeriaqarfimmiitpaasissutissatimmikkoortunut marlunnut avinneqarsinnaapput: Paasissutissat CIA pillugunassuiaasiami ilaatinneqartut, aamma paasissutissat ilanngunneqarnissaatisumaliutigineqarsimasoq,kisianniliCIApillugunassuiaammutilanngunneqanngitsoortut.CIA pillugu nassuiaasiami tamanut saqqummiunneqartumi inunniknunanut allanut tunniussisinnaanermut inatsimmi § 21 imm. 1, naatsumiknassuiarneqarpoq, tassani pineqarlutik aqqusaarussisarnermut akuersissutit,aammalu inatsisinut atortitsinermut ministerip imaluunniit taassumapisinnaatitaataakuerisinnaagaainuknaalagaaffimmiitallamiitnaalagaaffimmutallamutdanskitnaalagaaffiataqqusaarluguingerlanneqarsinnaasoq, tamatumunnga atatillugu inatsimmi pineqartumiaalajangersakkatallattamannaakornutissaqartinngippassuk.Aalajangersakkap assinga aamma atortinneqarpoq Savalimmiunut aammaKalaallit Nunaannut tunniussisinnaanermut inatsit naapertorlugu,naalagaaffiup ilaanut taakkununnga marlunnut atuuttutut.206Ingerlaqqillunilu nassuiaasiami ersarissarneqarpoq, aqqusaarussineqakuerineqarsinnaasoq, inuk pineqartoq danskisut innuttaassuseqanngippat,imaluunniiteqqartuunneqarsimanngippat,danskitinnuttaannutpineqaatissiissutaasinnaanngitsumik, danskit inatsisaat naapertorlugit,206

nunarsuarmioqatigiitakornannipineqaatissiinernikatortuulersinneqarsinnaasutut - Den europæiske konvention – naapertorluguartikel 16, imm. 7 naapertorlugu aalajangersagaq 21. marts 1083-imeersumieqqartuussanik nuussisinnaaneq pillugu aalajangersagaasoq naapertorlugu.Inatsit Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarsimanngilaq, kisiannili”folkeretten” naapertorlugu – soorlu CIA pillugu nassuiaasiamiallassimasoq – inatsisinik unioqqutitsinerussaaq nunani allani oqartussaasutinuk kiffaanngissusiiarneqarsimasoq Kalaallit Nunaat aqqusaarluguingerlatissappassuk danskit oqartussaasuinit akuerineqanngitsumik.Ingerlaqqillunilu CIA pillugu nassuiaasiami oqaatigineqarpoq, inukdanskitoqartussaaffiatigutingerlanneqarpat,aqqusaarussinissamutakuersissutitaqangitsumik,pissutsitatuuttuttunngavigalugitpineqaatissiinissamik siunertaqartumik misissuisoqalersinnaasoq. KiisaluCIA pillugu nassuiaasiami aalajangiunneqarpoq Inatsisinut atortitsinermutministeriaqarfik septembarip 11-iata 2001-ip kingorna amerikamioqartussaasuniitqinnuteqarfigineqarsimanngitsoqinummikkiffaanngissusiiarneqarsimasumikeqqartuussivitsigutmalersorneqartussamikimaluunniitinaarutaasumik207pineqaatissinneqartussamik aqqusaarussisoqarnissaa pillugu.Maluginiagassaavoq tunniussisinnaanermut inatsip § 21-iata qanoqpaasineqarnissaa pillugu nassuiaammik taamak pingaaruteqartigisumiknalunaarusiami ilanngussisoqarsimanngimmat, taamaallaalli paasissutissaniappasinnerusumik inissisimasuni. Aqqusaarussineq silaannakkut pippat –tigusanilluangallassisarneritnalinginnaasumiktaamatutingerlanneqartarput, - taava Inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfikqinnuigineqartussaanngilaq danskit silaannartaanik aqqusaarinissamutakuersissuteqartoqarnissaa pillugu. Taamaallaat akunnilluni mittoqarnissaapineqartillugu,taavaInatsisinikatortitsinermutministeriaqarfikqinnuigineqassaaq. Allatut oqaatigalugu silaannakkuinnaq angallassineqaalajangiiffigisassanut ilaanngilaq.Inatsisinikatortitsinermutministeriaqarfiupsilaannakkutangallassilluni aqqutaani unikkallartarnernut tungatillugu inatsisinikatuuttunikpaasinninneraCIApillugunassuiaasiamiassersuusiorneqanngilaq, pisortatigoortumillu matuminnga nalunaarusiamikatuartup inatsisinut atortitsinermut ministeriaqarfimmut qinnuteqaqqaaraniingerlanneqartuttamarmikdanskitmalittarisassaannikunioqqutitsinerussasut, taamaasilluniluinatsisinik unioqqutitsillunitigusaniktimmisartuussinerussalluni. Atuartorlu suli taamatut isummernissamutikiorserneqartutut issaaq, nalunaarusiami allaat ersarissarneqarmatInatsisinikatortitsinermutministeriaqarfikinunnikkiffaanngissusiiagaasimasunik angallassisarnernut tunngatillugu 2001-ipkingorna qinnuteqaatinik tigusaqartarsimanngitsoq.207

DIISInatsisinikatortitsinermutministeriaqarfimmutsaaffiginnissimavoq,ministeriaqarfiupinatsisinikpaasinninneraqaammarsaaviginiarlugu, tamatumalu kingorna inatsisinik paasinninnernutnalunaarsuutinikarlaqartuniktigusaqarsimalluni,danskitoqartussaaffigisaatigutsilaannakkutnunninnaniaqqusaarinernisiumoortumikInatsisinikatortitsinermutministeriaqarfimmiitakuersissuteqartoqartariaqanngitsoq.IlaatigulluInunnikinatsisinikunioqqutitsisuniktunniussisarnermutinatsisissatutsiunnersuutipnassuiaatitut oqaaseqaatitaani § 21-mut tunngatillugu 28. februar 1967-imeersumi tamanna pillugu allassimasoqarpoq.208Paasinninneq taannataamatuttaaq Kalaallit Nunaannut atuuppoq.209Pissutaasoq allapingaaruteqartoq tassaavoq Danmark-i 2005-imi USA-mut inunniktunniussisinnaanermut isumaqatigiissuteqarmat, tassanilu imaattumikaalajangersagaqarluni: ”Akuersissuteqartoqarnissaa piumasaqaataanngilaq,pineqartoq timmisartukkut tunniunneqarpat, aammalu pilersaarutaananinunat qulaanneqartut nunniffigineqarnissaat”. Isumaqatigiissut 2010-miatortuulerpoq, kisiannili Kalaallit Nunaannut aamma Savalimmiunutatuunnani.210USA-mik isumaqatigiissuteqarneq pivoq USA-p EU-llutigusanik tunniussisinnaanermut 2003-mi isumaqatigiissuteqarnerattunuliaqutaralugu,taassumaluassigisaanikaqqusaarinninnernuttunngasumik aalajangersagaliortoqarluni. Tassalu oqaaseqatigiit pineqartutUSA-p Danmark-illu akornanni aalajangigaanngillat. Sooq tigusaniktunniussisinnaanermut isumaqatigiissut 2005-imeersoq, pisortatigoortumikdanskit Nunanut allanut ministeriaqarfianniit isumaqatigiissutigineqartoq,imaluunniimmi aamma isumaqatigiissut 2003-meersoq, tamarmik CIApillugu nassuiaasiami ilaatinneqannginnersut DIIS-ip ersarinnerusumikqulaajarsinnaasimanngilaa.Nunanut allanut ministeriaqarfik ministeriaqarfiit akornannisuleqatigiissitaliap siulittaasuatulli akunnittarnernut tunngatillugu Inatsisinikatortitsinermutministeriaqarfimmiitallaanerusunikpaasinnittaaseqarsimagunarput.Ministeriaqarfiitakornannisuleqatigiissitaliap siulittaasua e-mail-imi oktobarip tallimaanni 2008-208

Immikkoortortami pisortaanerup Inuinnarnut aamma politiinut immikkoortortami,Inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfimmi aamma Morten Heiberg-ip Svend AageChristensen-illu ataatsimiinnerat, 23. marts 2012.209Inatsit nr. 249, 9. juni 1967-meersoq, inatsisinik unioqqutitsisunik tunniussisarneqpillugu inatsit, § 23-imi aalajangersagartaqarpoq inatsit Savalimmiunut aamma KalaallitNunaannut atuuttoq, allaassuteqarlunili naalagaaffiup immikkoortuini taakkunanipineqaatissiisarnikkut immikkut aalajangersagaqarneratigut. Aalajangersakkap § 23 LFF-imiittoq 28. februar 1967-imeersoq assigivaa. Inatsisip qanoq paasineqarnissaanut atatillugunassuiaatit immikkoortunullu ataasiakkaanut nassuiaatit atuupput aamma KalaallitNunaanni Savalimmiunilu. Allakkiaq Jørgen Jochimsen-meersoq 22. april 2012naapertorlugu.210Artikel 18 i Bekendtgørelse af aftale af 23. juni 2005 med Amerikas Forenede Stater omudlevering, BKI nr. 25 af 13. april 2010. Aftalen trådte i kraft den 1. februar 2010.

meersuminassuiaavoq,”…tigusanikangallassineritdanskitsilaannartaatigut ingerlanneqartut pillugit Inatsisinik atortitsinermutministeriaqarfimmiitakuersissuteqartoqartarnissaapiumasaqaataavoq.” E-mail-imi uani pineqartumi aamma ersippoq Statsministeria suliamiisummaminikallanngortitsisimasoq,maannaluNunanutallanut211ministeriaqarfittullipaasinnilersimalluni.Statsministeriapaasinninnerminik allannguisimarpasinnera qitiulluinnarpoq, kisiannilinalilersuineq pissutigalugu immikkoortoq 2.6-imi sammineqassalluni.DIIS-ippisussaaffiginngilaainatsisinikpaasinninneqnalilersussallugu, silaannakkut nunamik qulaassilluni ingerlaarneritInatsisinikatortitsinermutministeriaqarfimmiitakuerineqaqqaartariaqannginnerannikimaqartoq,kisianniDIISmisissuisitaasa maluginiarpaat tamatuma CIA pillugu nassuiaasiamieqqaaneqannginnera.Inatsisinikatortitsinermutministeriaqarfiupeqqartuussiveqarnermut tunngasunik 2008-mi paasinninnera, tigusaniknunanut allanut tunniussisinnaanernut inatsimmut atassusigassaasoq, kiisaluaqqusaarinnittarnernut aalajangersakkami artikel 18, imm. 3-mut 2005-imiisumaqatigiissutigineqartumut,kisiannili2008-misuliatortuulersinneqarsimanngitsumutUSA-muttigusaniktunniussisinnaanermut isumaqatigiissutaasoq qitiusumik inissisimavoq,USA-llu danskit silaannartaanni inatsisit iluini qanoq iliorsinnaaneranutsunniuteqarsinnaalluni.Taamaattoq erseqqissarneqassaaq, DIIS-ip ilisimanngimmagu CIAaqqusaarsinnaanermut aalajangersagaq taanna atortarsimaneraa, kisianniliimmikkoortoq 2.3.2-mi oqaatigineqarpoq amerikarmiut inatsisinikatortitsinermut ministeriaqarfiata 2008-mi tamatumunnga assingusumiktamatumaluunniit assinganik paasinninnertik ersersissimagaat. Aammattaaqpingaaruteqarpoq tikkuassallugu CIA, naak kilitissiaqarfik Inatsisinikatortitsinermut ministeriaqarfimmut qinnuteqaqqaartariaqanngikkaluartoq,aqqusaarluni angallassisinnaanernut akuersissutit pillugit, - suli danskitpaasinninneratnaapertorluguilisimatitsissutigisussaammassuknaalagaaffiup timmisartornerigai, danskit silaannartaatigut ingerlanneqartut,kisiannili immikkoortoq 2.3.1.-imi eqqaaneqartut USA-p isumaqatiginngilaadanskit Chicago-mi isumaqatigiissummik paasinninnerat, immikkoortumuttassunga tunngatillugu.DIIS-ip mississuititaasa maluginiarpaat Inatsisinik atortitsinermutministeriaqarfiup silaannakkut aqqusaarisarnernut inatsisinik paasinninnerattaamaallaat ersersinneqartoq aallaqqaataasumik Inatsisinut atortitsinermutministeriaqarfiup allakkatigut ministeriaqarfiit akornanni suleqatigiissitamut

ilanngussaani.212Ilanngussami kingusinnerusumi aammalu nassuiaasiamitamanut saqqummiunneqartumi Inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfiupakunnittarnernuttunngasumikoqaaseqaataiilaanngillat.213TaamaattoqarneraDIIS-ipmisissuisuutitaanisuleqatigiinniisumaliulersitsivoqInatsisinikatortitsinermutministeriaqarfimmiapeqqummut tassunga tunngatillugu nalornisoqarsimasinnaanersoq pillugu,kisiannili inatsisinik taamatut paasinninneq Inatsisinik atortitsinermutministeriaqarfiup ilassutitut pappialaataani DIIS-imut tunniunneqartuniilalersorneqarsimassagaluarpoq, kiisalu aamma Inatsisinik atortitsinermutministeriaqarfiup sillimaniarnermut tunngatillugu nalunaarsugaataani, CIApillugu nassuiaasiamik oktobarip 23-ani 2008 saqqummiussinermutattuumassuteqartuni Inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfiup isumaanaapertorluguministeriaqarfimmiitakuersissuteqartoqarnissaapisariaqartanngitsoqinunnikkiffaanngissusiiakkanikdanskitsilaannartaatigutakunnilluninunninnertaqanngitsumik214assartuisoqassatillugu.E-mail-imi ulloq taanna oktobarip 23-iani 2008 Inatsisinikatortitsinermut ministeriaqarfimmiit Nunanut allanut ministeriaqarfimmutnassiunneqartumiInatsisinikatortitsinermutministeriaqarfiuperseqqissarpaasiunertaanngitsoqInatsisinutatortitsinermutministeriaqarfiupaqqusaarinnittarnermuttunngasumikapeqqutsammissagaa, kisiannili – nalorninartut tamaasa eqqarsaatigalugit –ilassutaasumik sillimaniarnermi allakkiamik tamatumunnga tunngatillugusuliaqartoqarsimasoq.UdenrigspolitiskNævn-imiataatsimiinnermiaallarniutigalugu Nunanut allanut ministerip Per Stig Møller-ip oqaatigaaInatsisinik atortitsinermut ministeri aqqusaarinnittarnermut tunngasumikapeqqut pillugu eqqaasaqarumaartoq, kisiannili nalunaarsuiffinni DIIS-ipmisissorsinnaasimasaani takuneqarsinnaanngilaq Inatsisinik atortitsinermutministerip ataatsimiinnermi periarfissaq atorsimanera ataatsimiititaliaqilisimatissallugu, Inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfiup tigusanikangallassinermi danskit silaannartaatigut aqqussaarinermi inatsisinuttunngasumik ministeriaqarfiup isumaanik saqqummiussisimasoq. Aammatigusanik tunniussisinnaanermut isumaqatigiissummi maj-ip 26-iani 2005-”Inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfiup ilanngussaa CIA-p timmisartuussisarneripillugit nassuiaatissamut missingersuummut”, 2. juni 2008, aktnummer 204, j.nr.6.B.28.a.1.JM.Aqqusaarussisarnermutinatsisinikpaasinninneqaammatakuneqarsinnaavoq uani ”Beredskabstalepunkt til brug for besvarelsen af F14 om CIA-flyvninger den 6. februar 2008”, aktnummer 59, journalnummer 6.B.28.a.1. UM.Oqaasissat allassimaffiat inatsisinik atortitsinermut ministerimut Folketin-miatorneqanngilaq.213”Inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfimmiit CIA pillugu nassuiaasiamutilanngussassaq, kukkunersiugaq”, 17. juli 2008, aktnummer 331, j.nr. 6.B.28.a.1. UM.Aamma takuukCIA-redegørelsen,s. 54-55.214Sillimmatitut allakkiaq ilanngussatut nassiunneqarpoq JM Morten Heiberg-imut ulloq23. marts 2012.212

2.5.1 Politiit kilitissiaqarfiata (PET) aamma Illersornissamutqullersaqarfiup kilitissiaqarfiata (FE) tigusanik angallassisarnernuttunngasumik ilisimasaatInatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfiup CIA pillugu ministeriaqarfiitakornanni suleqatigiissitaliamut atugassatut allakkiaa oqaatigineqareersututannertuutigut allannguuteqartinneqarpoq piffissami maj-oktober 2008-mi.Tamanna aamma atuuppoq PET-ip CIA-p danskit silaannartaatigut tigusaniktimmisartuussisarsimaneragaaneranut atatillugu ilisimasaanut tunngatillugu.CIA pillugu nassuiaasiassatut missingersuusiami siullermi maajip 16-ianni2008-meersumi oqaaseqaat imaattoq takuneqarsinnaavoq:”[Taakkua]…imaassimasinnaavoqkilitissiaqarfiuppiaarinaatsoornikkut sulinerminni imaluunniit toqqaannartumikamerikami oqartussaasuniit paasissutissanik pigisaqalersimasut,imaluunniit toqqaannartumik paasissutissanik tigusaqarsimasut CIA-ptigusanik kiffaanngissusiiakkanut suleriaasia killisiuisarneralu pillugitnunanit allanit paasissutissinneqarsimasoq, CIA-p inatsisinikunioqqutitsisunikdanskitsilaannartaannikatuinertaqartuniktimmisartuussinernut eqqartorneqartunut tunngatillugu”.215Inatsisinikatortitsinermutministeriaqarfimmiitilanngussamikingusinnerusumi ulloq juunip aappaat aamma juunip 17-ianni 2008-meersuni oqaaseqatigiit taakkua peerneqarsimapput. Tamatumunngataarsiullugu oqaaseqatigiit tulliuttumiittut, Inatsisinik atortitsinermutministerip Folketing-imi februarip ulluisa arfernani 2008 oqaaseqaataiaamma ministerip oqaasissaatut allakkiamit Retsudvalg-iimi februarip 7-ianni 2008 PET-ip ilisimasai pillugit oqaaseqatigiit imaattutilanngunneqarsimapput:”Inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfik aamma tamanutammasumik eqqartuisoqalernera sioqqullugu ilisimasaqarsimanngilaqtigusanik isumaginneriaatsimut immikkut ittumut tunngatillugu,aammalu inuit nunanit allaneersut killisiorneqartarnerat pillugu.”.216

Oqaaseqatigiiliat matuma assigisaat, aamma PET-imik akulerussisoq CIApillugu nassuiaasiami inaarutaasumi ilanngunneqarsimavoq qupperneq 88-imi. PET-ip ilisimasai, tigusanik pinnittarnermut pilersaarutit pillugit,aammalu timmisartut silaannartakkut aqqusaarisarnerat pillugu, maajiqaammatilisimasaqarsinnaanerupassortoruminaassinnaaneraniittoqqaannartumikilisimasaqannginnermutallanngorpoq,siulianioqaatigineqartutut tamanut ammasumik apeqqutit eqqartorneqarneratsioqqullugu CIA-p periaasii tigusanik kiffaanngissusiiaanerit aamma nunaniallani killisiusarnerit pillugit ilisimasaqannginnermut allannguuteqarpoq.Tamatuma ilutigisaanik Illersornissamut ministeriaqarfik CIA pillugunassuiaasiap suliarineqarnerani ilassuteqartarsimavoq, assersuutigaluguluapriilippingajuanni2008erseqqissaatigineqarpoq,mattunneqarsinnaanngitsoq FE-p ”…piarinaatsornikkut nunani allanisuliaqarnerminut atatillugu paasissutissanik pissarsiaqarsimasinnaanera,timmisartuussinernuteqqartorneqartunutassingusunikdanskit217silaannartaatigut ingerlatsisoqartarsimanera pillugu”.CIA pillugunassuiaasiap inaarutaasumik suliarineqarnerani qupperneq 87-imitaamaallaat allassimavoq ”kilitissiaqarfik paasissutissanik peqanngitsoqCIA-p isortortumik danskit silaannartaatigut, tamatumunnga ilanngullugitSavalimmiutaammaKalaallitNunaatasilaannartaasiguttimmisartuussisarsimanernuttunngatillugu,aammatamatumunngailanngullugu akunnilluni mittarsimasinnaanernut tunngatillugu.”Allannguutinut taakkununnga suna pissutaava? IllersornissamutministeriaqarfiupsiullermikoqaasertaliussaminiilimanarsinnaavoqersersinniaannarsimagaaFEnalaatsornerinnakkutpaasissutissaniktamatumunngaattuumassuteqartunikpissarsiaqarsimasinnaasoq,taamaattumillupisariaqartututisigineqarsimalluniFE-pakulerunneqarnissaa,danskitpisortaasailisimasaqarsinnaanerannikmisissuinermi.Paasinninneqilalersorneqarunarpoqallakkiamiqulequtsiussami, imaattumi ”Pisortat sorliit attuumassuteqarsinnaappatimaluunniit ilisimasaqarsinnaappat, aamma sooq”. Oqaaseqatigiittaamaasillutik nassuiaasiami inaarutaasumik oqaasertaliunneqartumutakerliunngillat,kilitissiaqarfikCIA-pdanskitsilaannartaatiguttimmisartuussisarsimanerinut tunngasunik paasissutissaateqanngitsoq...218Tamannalu tunuliaqutaqaralugu assortoruminaassinnaavoq Inatsisinikatortitsinermut ministeriaqarfik aallaqqaammut oqaasertaliussaa, tassaluPET-p immaqa ilisimasaqarsinnaanera tamatumunnga qanittumikpaasisassaasinnaavoq.Kisiannili malugineqassaaq pingaaruteqartumik pitsaassutsimikkutassigiinngissuseqarmataPET-imiitaammaFE-miitilanngussat.Illersornissamut ministeriaqarfiup CIA pillugu nassuiaasiap inaarutaasumik217

suliarineqarneraniFE-pCIA-pdanskitsilaannartaatiguttimmisartuussisarneri immaqa ilisimasaqarsinnaanera isummerfigigaa,Inatsisinut atortitsinermut ministeriaqarfik tamatumunnga assingusumikilanngussamini iliunngilaq. Inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfiktaamaallaat PET-ip sorsunnermi tigusanut CIA iliuuserisartagai kisiisasammigai, taamalu kilitissiaqarfiup CIA-p timmisartuussisarsimanerinuttigussaasunik ilisimasaqarsinnaanera samminngilaa, naak tamannaministeriaqarfiit akornanni nassuiaammi qitiugaluartoq.Oqaasertaliussat isumaliutigilluakkamik suliaasimanerat erserpoqkingusinnerusukkut – iluatsinneqanngitsumik – Nunanut allanutministeriaqarfimmiit anguniarneqaraluarmat Inatsisinik atortitsinermutministeriaqarfiup oqaasertaliussaata allanngortinneqarnissaa. Septembarimi2008 aammalu jannuarimi 2011 – WikiLeaks qulaajaammat – Nunanutallanut ministeriaqarfiup misilikkaluarpaa Inatsisinik atortitsinermutministeriaqarfik ”ilisimasaqannginnermik” oqaaseqarsimanera pilluguersarissaateqartinniarlugu.219Inatsisinikatortitsinermutministeriaqarfiupoqaasertaliutereersimasaminikallannguinissamutpinaaserneramaluginiagassarujussuuvoq – minnerunngitsumik Inatsisinut atortitsinermuttaamanikkut ministeriusup Brian Mikkelsen-ip Udenrigspolitisk Nævn-imiulloq 23. oktober 2008 CIA pillugu nassuiaasiamut tunngatillugunassuiaataanut sanilliukkaanni. Nalunaarsukkat naapertorlugit imatutoqaaseqarpoq:”Soorlunassuiaasiamiersertoq,Inatsisinutatortitsinermutministeriaqarfik,PETimaluunniitpolitiitsinnerisailisimasaqarfiginngilaatCIA-pisortuussaniktimmisartuussisarsimasinnaanera, Danmark-imi, Kalaallit Nunaanniimaluunniit Savalimmiuni.”Oqartoornerunnginnera ersarilluinnartutut ippoq, tassami oqaaseqatigiitatorneqartut aamma ministerip oqaaseqarnissaanut sillimmatitut allagaatinitaamakallassimasoqarpoq.PeriarfissaqarsimanngilaqDIIS-ipmisissuisoqatigiivinut qaninnerusumik qaammarsaavigissallugu nikingassuttaanna aammalu Inatsisinik atortitsinermut ministerip kukkusumik CIApillugunassuiaasiamiinerniliinermikissuaanera.Kisianniliqularutissaanngitsumik ersareqaaq. Minnerunngitsumik isiginiaraanniNunanutallanutministeriaqarfiupilungersuutigigaluarmagu–

iluatsinngitsumik – Inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfiup PET-ipilisimasaasa sammivimmut ataatsimut sangutinniarnerat.Aammali paasissutissani misissuiffigineqarsimasuni ersippoq,Nunanut allanut ministeriaqarfiup ulloq 14. januar 2011, ullormi aammatassaniersarissisoqInatsisinutatortitsinermutministeriaqarfiuppinaaserfiani PET-ip ilisimasaanut tunngasumik oqaasertaliussapallanngortinnissaanut, Nunanut allanut ministerip tusagassiorfinnutnalunaarutaani immikkoortumik nutaamik ilanngussimmat ”soorunami”tunngavigineqartoq pisortat ilisimasaannut tunngasumik paasissutissat, -tassunga aamma ilanngullugit PET-imiit aamma FE-miit eqqortuusut.Taakkua imminnut atassuteqarnersut ersinngilaq.2202.5.2. EqikkaaneqCIA pillugu nassuiaat 2008-meersumi inerniliivoq paasissutissaniknassaartoqanngitsoq, suleqatigiissitap eq ikkaanissaanut pissutissaqartitsisu-nik danskit, kalaallit imaluunniit savalimmiormiut oqartussaasuiilisimasaqarsimasutinatsisinikunioqqutitsisuniktigusaniktimmisartuussisoqartarsimanerapillugu.Inerniliineqtaannasuliingerlaqqittumik eqqortuusutut nalilerneqartariaqarpoq, kisianni CIApillugunassuiaasiapilanngussimasariaqaraluarpaaInatsisinikatortitsinermutministeriaqarfiuppaasinninnera,inunnikkiffaangissusiagaasimasuniksilaannakkoorussamikaqqusaarussinernisiumoortumikakuersissusiisoqatariaqanngitsoq,tassamipissutsittaamaannerat immikkut pingaaruteqartumik sunniuteqarmat, qaqugukkutinatsisitunioqqutillugittigusanikdanskitsilaannartaatigutangallassisoqarneratanalilerneqarnissaani.Ingerlaqqillunimaluginiarneqarpoq suliap ingerlanneqarnerani periarfissat arlaqartutmaangaannartinneqartarsimasut,paasinninneruppingaaruteqartupqaammarsaatiginissaanut: CIA pillugu nassuiaasiami, UdenrigspolitiskNævn-imi aamma ilimanarpoq tusagassiortunik katersortitsinermutatatillugu oktobarip 23-ianni 2008.221Inatsisinik atortitsinermutministeriaqarfiuppaasissutissaatai,pisortaqarfittuttigusaniktimmisartuussisarsimanernutilisimasaqarneqaammaimmikkutmaluginiagassaavoq, tassami PET-ip danskit silaannartaatigut tigusaniktimmisartukkut angallassisarsimanernut tunngasumik ilisimasaqarneq220

2.6 Siunissamut sammisumik amerikarmiut qularnaveeqqusiinerataamma Udenrigspolitisk Nævn-imi ataatsimiinneq ulloq 23. oktober2008Aallartitaqarnikkut - diplomatiet – ilimanarpoq ileqquunerusoqqaqutigoortuunerminiitnalunaarutillugiilluni isumaqatigiinniareernikkutpinngortoq naalagaaffinnit suliami peqataasunit assigiinngitsunikpaasineqartarmat.Ersernerluttoqimaluunniitmarloqiusamikpaasineqarsinnaasoq, nalunaarusiaq naatsumik imaqartoq, amerlasuutigutpissutaasarpoq politikkikkut isumaqatigiittoqarsinnaaneranut. Illuatunngeriittamaannarmik oqarsinnaanerat, anguniakkaminnik angusaqarsimallutik,uffali illuatungerisap tunuarsimaarutai isumavigisaalu ilisimagaluarlugit.Ersernerluttuliorneq qaqutiguunngitsumik nunanut allanut politikkimiksuliaqarnerni tassaasarpoq nipinneqqut pitsaasoq, eqqisseqatigiiffiusumikpeqatigiinnissamut aammalu naalagaaffiit akornanni suleqatigiinnermutaqqutaalluni. Oqaaseqaatit imaluunniit nalunaarusiatpolitikkikkutoqaaseqaatinik taaneqarsinnaapput.CIA-ptigusaniktimmisartuussisarsimaneragaanerapilluguaallartitaqarnikkutilungersuuteqarneqoktobarip22-ianni2008illuinnaasiortumik naatsukullammillu amerikarmiut KunngeqarfimmutDanmark-imut nalunaarummik tunniussaqarnerannik kinguneqarpoq:”Specifically, the United States of America confirms that norenditionwill take place through the airspace or territory of the Kingdom ofDenmark by or on behalf of any U.S. authorities without the priorexplicit permission of Danish authorities.”222Soorluimmikkoortumi2.3.2-miallaaserineqartumiersittoqqularnaveeqqusiineq isumaqatigiinniarnerit kingunerivaat, tassaniluWashington aamma København tunuarsimaarutaasunik arlaqartuniksaqqummiipput piumasaqaateqarlutillu, qularnaveeqqusiinerup qanoqkinguneqarsinnaaneranik imaqarsinnaaneranillu.Danskit oqaasertassatut siunnersuutigisimasaat angallassinerniktamanik ilanngussisoq ”transport of detainees”, tassa imaappoq tigusaniknuussinerit ataatsimut, Nunanut allanut ministeriaqarfik naapertorlugu”aalajangersimasumik pissusilimmik” itigartinneqarput, amerikarmiut222

inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfianniit, taarsiullugulu taakunanngasiunnersuutigineqarluniilanngunneqartussaanngitsunuttunngasumikoqaasertaliisoqarnissaanik, ”except in cases of criminal prosecution”.Amerikarmiutinatsisinikatortitsinermutministeriaqarfiatisumaqarpoq danskit nunanut allanut ministeriaqarfiata inatsisinikunioqqutitsisumik angallassinerit eqqartugai kisimik pineqassasut(extraordinary renditions), tassunga ilaallutik ileqquusut naapertorlugitangallassinerit assersuutigalugu inunnik eqqartuussiveqarnikkut USA-mimalersorneqartussat.223Danskit nunanut allanut ministeriaqarfiatataarsiullugu siunnersuutigaa ”transport of detainees” taarserneqassasoq”renditions”-imik,taamaasilluniqularnaveeqqusiissutUSA-psiusinnerusukkut nunamut iligisamut allanut tunniussaata assigilissallugu.Washington-ip akueraa, naak amerikarmiut inatsisinik atortitsinermutministeriaqarfiata ”… isumaqarfiginngikkaluaraa pissusiviusuni tamannaallannguutaanngikkaluartoq…”224Ministeriaqarfiit akornanni pisortaasoqnaapertorlugu isumaqatigiissut isumaqarpoq:”renditions-ip sutigut tamatigut CIA inatsisinik unioqqutitsisumiktigusanikangallassisarneriilaatippai.Aammaluerseqqissaatigisinnaagipput angallassinerit tamarmik pineqartut,danskitinatsisaatnaapertorlugitakuersissuteqarnissaq225tunngaviusoq.”USA-ip – danskit ilungersuuteqarnerat aallaavigalugu – akuerimmagunalunaarummikimaluunniitoqaaseqaammiktaamaattumiknalunaaruteqarnissaq, CIA-p inatsisinik unioqqutitsisumik tigusanikangallassisarnerinik ilaatitsisumik, tassaavoq nunanut allanut sammisumiksuliaqarnermi naammassisaq imaannaangitsoq aammalu ersersitsillunidanskit aallartitaqarnikkut – diplomatisk – pitsaalluinnartumiksuliaqarsimasut.Malugineqarpoq danskit nunanut allanut ministeriat Udenrigspolitisk Nævn-imi tamatuma kingorna assut silittumik amerikarmiut qularnaveeqqusiineratpillugu paasinninnerminik saqqummiisoq:”Nunanut allanut ministerip isornartorsiuinera ersarissumikpaasineqarsimarpasippoq. Ippassaammat kingusissukkut nunanutallanut ministeri Rice sianeqqissimavoq nalunaarutigalugulu USA-pqulareqqunngikkaa tigusanik angallassisoqarnavianngitsoq, danskit,kalaallit aamma savalimmiut silaannartaasigut, ersarilluinnartumik223

siumoortumillu danskit oqartussaasuinit akuersissutitaqanngitsunik.Nunanut allanut ministerip Rice-p erseqqissarsimavaa tamannaamerikarmiut pisortatigoortumik politikkerigaat. Taassumalu nunanutallanut ministerimut qinnutigaa nalunaarutip tiguneqarsimaneraallaganngorluguuppernarsarneqassasoqataatsimiititaliapataatsimiinnissaata unnuaani nalunaarut tiguneqartoq.Tamannaluisumaqarpoq siunissami nalornissutissaqartoqanngitsoq: USAtigusanik danskit silaannartaatigut angallassinianngilaq danskinitakuersissutitaqangitsunik.Tamannaluatuuttoqtimmisartut226qanorluunniit ittunik taaguuserneqaraluarpata.”Oqaaseqaatit–oqaaseqatigiitkingullitkisiisapinnagit–uppernarsarneqarputataatsimiinnissamutatatilluguoqaasissatutsillimmataasuni.Qularnaveeqqusiineq sunniuteqanngitsuunngilaq. Mogens Lykketoft-p(S),suliapingerlanneqarnerapilluguisorinnittartupmaannainussiarnersumik oqaaseqarfigaa:”Siusinnersukkutattaveqarsimasuugaannipinngitsoortinneqarsimassagaluarput.Kisiannisammisumikamerikarmiutakissutaata227iluarisimaarnarpoq” .Aamma Niels Helveg Petersen (R) taamatut:”Siunissamut tunngasut pitsaasutut isikkoqarput. Nunanut allanutministerimit Rice-imit nalunaarut kusanartoq aalajaappasippoq.”228.AammatransportministerLarsBarfoed-ip(K)amerikarmiutqularnaveeqqusiinerata siammasissumik paasineqarnera Holger K. Nielsen-imut (SF) akissummini uppernarsapaa, taassuma kissaatigisimammaguamerikarmiut timmisartunik qulaavaasinnaanermut qinnuteqaataasaNævnet-imut saqqummiunneqartarnissat:”Ataatsimiititaliamut – Nævn-imut – tunngatillugu soorunamiilisimatitsisoqartarsinnaavoq,ataatsimiititaliaptamannaqinnutigippagu,kisiannilipissutissaqartututisiginngilaaAmerikarmiunitnaalagaaffiuptimmisartuussinissaanutqinnuteqaammiktigusaqarnerittamaasaataatsimiititaliap226

”Amerlanerulluartunit tapersersorneqarpoq naalakkersuisut angusaat,siunissamut sammisumik neriorsuutigineqarmat danskit, kalaallitimaluunniitsavalimmiutsilaannartaatigut230angallassisoqassanngitsoq.”Qularnaveeqqusiineq tamatigoortumik paasinninneq tunngavigalugu –qularutissaanngitsumik illuatungiliuttut aamma Kalaallit Nunaataapererusussusiannik annikillisitsivoq.Sunatunngavigalugudanskitnaalakkersuisuisaarlaleriarlutikoqaatigisinnaavaatamerikarmiutqularnaveeqqusiineratpaasissutissiissutigineqartut naapertorlugit ”extraordinary rendition”-imuttunngasumik atuuttoq, taamalu tigusanik danskit silaanartaatigutangallassinernut tamanut tunngasuusoq?Immikkoortumi 1.5 nassuiarneqarpoq, oqaaseq ”rendition”,amerikarmiut qularnaveeqqusiineranni oqaaseq qitiusoq, inatsisilerinikkutoqaasiunngitsoq, paasisassaanerusorlu oqaloriaatsitut. Oqaaseq - soorluVenedigkommission-ippaasinnittaatsinutnassuiaataatut–paasineqarsinnaavoq ilivitsup ilaatut inatsisinik unioqqutitsinernikimaluunniit ajornartorsiutitaqartumik tunniussassanik timmisartuussinertut,inatsisilerinikkut periaatsit avataaniittutut, ataatsimoortumillu isigigaannitigusanik tunniunneqartussanik inatsisit iluini inatsisinillu unioqqutitsisumiktimmisartuussinertut.Danskit naalakkersuisuisa ilimanarpoq oqaaseq ”rendition”paasiniarsimagaat aallaqqaammut siunnersuutaasutut ”transport ofdetainees”-itut. Inerniliisinnaanerit ilimanarpoq arlaqartuusut, amerikarmiutoqaaseqaataannut atatillugu danskit paasinninnerannut taamaattumut.Inerniliineq ilimanarpoq imaassimassasoq:•USA-ip ersersissimavaa tigusanik angallassisarnerit Danmark-ip ”extraordinary rendition”-itut isigisai, soorunamiqularnaveeqqummut ilaasut.

Tigusanikangallassineritdanskitnunanutallanutministeriaqarfiata paasinninnera naapertorlugu tamarmikakuersissuteqaqqaarluniingerlanneqarsinnaammata,naalagaaffiit timmisartuussinerisut, tigusanik angallassinertut,amerikarmiutsiumoortumiknalunaarutigineqangitsumiknaalagaaffittut tigusanik ilaasoqarluni timmisartuussinerimarloriaammik innarliinerussapput danskit ”extraordinaryrendition”-imik paasinninnerata assigisaanik.OqaatigineqareersututUSA-pniorsuutigisimavaat”Extraordinaryrenditions”-inikingerlataqarniaratik,qularnaveeqqummut ilaasutut.Taamaattumillu USA – danskit paasinninnerat naapertorlugu –akuerisimavaattaamaallaatinatsisinikunioqqutitsinerunngitsunik timmisartortarniarlutik, nunanutallanutministeriaqarfiuppaasinninneranaapertorlugutigusanik timmisartuussinissani akuersissuteqartoqarnissaannikpiumasaqaatitaqartunik.

Immikkoortup matuma aallaqqaataani oqaatigineqartutut oqaaseqaat allatutpaasineqarsinnaalluartarpoq,illuatungiliuttupissiavianutisigalugu.Qularutissaanngilaq nalorninartuusoq amerikarmiut oqaatsimut ”rendition-imut” paasinninnerat qanoq ittuunersoq. State Department-imi pissusiusutnaapertorlugit naalakkersuisoqarfiusoq sanngiitsoq, inissisimarpasippoqdanskitaallaqqaammutqularnaveeqqusiinissamutkissaataannutnaapigiaanissamut piareersimasutut. Suliamut tassunga atatilluguamerikarmiutoqartussaasuatattuumassuteqartoqallaaammaakuersisimagaluarpoqdanskitsiunnersuutaannut,ataatsimoortumikqularnaveeqqusiinissamut. Isumaliutersornermili aamma ilaasariaqarpoqamerikarmiut inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfiat pissaaneqarluartoqnunanut allanut ministeriaqarfik naapertorlugu ”aalajangersimarpaluttumik”itigartitsimmat, tigusanik angallassinerit suulluunniit qularnaveeqqusiinermiilaassasut. Suliap ingerlanerani kingusinnerusukkut amerikarmiut inatsisinikatortitsinermut ministeriaqarfiata ilisimatitsissutigivaa tunngaviusumikallannguinerussanngimmat oqaaseq ”transport of detainees” oqaatsimik”renditions”-imik taarserneqaraluarpat.Tamanna tunuliaqutaralugu imaassinnaavoq danskit naalakkersuisuisaamerikarmiutsiunissamutisigisumikqularnaveeqqusiinerannuttunngassumik nassuiaataat allaanerusinnaasoq amerikarmiut namminneqpaasinninneranniit.Kisianniliimmaqatassaniippoqpineqartuppaasineqarnissaanut matuersaat. Suliap paasiuminaatsortaqanngitsuuppatilisimanarpoq amerikarmiut qularnaveeqqusiisimassanngikkaluartut.Danskit siunissamut sammivilimmik qularnaveeqqusiisoqarnissaanikkissaateqarnerat imaassinnaavoq pingaaruteqaqisumik siunertaqarsimasoq,suliappissusissamisoortumiknaammassineqarnissaanut

aqqutissiuussisuugami, taamaaliornikkullu naalakkersuisut Folketing-imiilluatungiliuttunut isorinnittunut inuiaqatigiinnullu nunanut allanutsammisumik ajugaanermik saqqummiussisinnaalersikkkamigit. Naakitigartivinneqarsinnaanngikkaluartoq USA siunissami tigusanik danskitsilaannartaatigut timmisartuussinernut atatillugu qularnaveeqqut allanutpaasissagaluarneraa.Akissummini novembarip ulluisa sisamaanni 2008-meersumiapeqqummut nr. S162-imut, socialdemokratimit Jeppe Kofod-imitsaqqummiunneqartumut statsminister Anders Fogh Rasmussen-ipersersippaa:”Iluarisimaarnartutut nalilerpara USA ulloq oktobarip 22-iat 2008nassiussaqarmat allakkatigut qularnaveeqqusiinermik, siunissamikiffaanngissusiiakkanik danskit, kalaallit aamma savalimmiutsilaannartaasigut,siumoortumikdanskitoqartussaasuinitakuersissutitaqanngitsunik.”Taamasilluni Statsminister-i Nunanut allanut ministerip paasinnineranuttunuliaqutaavoq. Naalakkersuisut qularnaveeqqummik paasinninneratimmikkoortillugu isigigaanni ilimoornerarneqarsinnaavoq, kisiannilipaasissutissanitakuneqarsinnaanngilaqnaalakkersuisuttigusaniktunniussisinnaanernut maleruagassat pillugu paasinninnerat qanoqtunngavilersugaanersoq.Kisianniliimmikkutmalugisariaqartututtunngaviusoq tassaasorinarpoq inatsisinik atortitsinermi ministeriaqarfiuppaasinninnera, tassalu inunnik kiffaanngissusiiagaasimasunik silaannakkutangallassineqingerlanneqarsinnaasoqinatsisinikatortitsinermutministeriaqarfimmutqinnuteqaqqaarani.Inatsisinikatortitsinermutministeriaqarfiup tigusanik tunniussisinnaanermut inatsisaasup § 21-ianikpaasinninnera assut naalakkersuisut pisortatigoortumik qularnaveeqqummutnassuiaanerannut ataqatigiissikuminaappoq, tassalu naalakkersuisutnassuiaaneratnaapertorluguUSA”siumoortumikersarissumilluakuerineqarsimasariaqartut”tigusanikdanskitsilaannartaatigutangallassissagunik.TaamatutaammaoqaaseqarfigineqarsinnaavoqDanmark-ip tigusanik USA-mut tunniussisinnaaneranut isumaqatigiissut2005-imeersoq, taamaattuni akuersissut pisariaqanngimmat, tigusaqpineqartoq timmisartukkut tunniunneqarpat, pilersaarutaasimanngippat nunaqulaanneqartoq miffigineqassasoq. Isumaqatigiissut 2008-mi suliatortuulersimanngilaq, kisiannili naatsorsuutigineqarsinnaalluni piffissapsivikitsuinnnaap ingerlanerani, amerikarmiullu qularnaveeqqusiinerataannertussusianutsunniuteqarsinnaagunarluni.231Ilisimaneqartututinatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfik taannaavoq, - nunanut allanut231

ministeriaqarfiunngitsoq, - pisinnaatitaaffeqartoq akuersissuteqarnissamut,inuup naalagaaffimmit ataatsimiit allamut tunniunneqartussap danskitnaalagaaffiatigut ingerlanneqarsinnaaneranut.Immikkoortoq2.5-imieqqaaneqartututnunanutallanutministeriaqarfiup Statsministeria ulloq oktobarip tallimaat 2008killissimarpasippaaeqqortuusoqinatsisinikatortitsinermutministeriaqarfimmut qinnuteqartoqaqqaartassasoq pillugu. Inatsisinikatortitsinermutministeriaqarfiupaqqusaarussillunitigusanikangallassinermutmalittarisassanikpaasinninneqpillugueqqaasaqannginnera CIA pillugu nassuiaasiami aammalu UdenrigspolitiskNævn-imiulloqoktobarip23-iat2008naalakkersuisutqularnaveeqqusiinerupnerutuumikpaasineqartussatutsaqqummiusserusunneranniktunngaveqartututpaasisariaqarnersoqilisimaneqanngilaq. Kisianni malugineqarpoq qularnaveeqqut nerutuututatortinneqarsinnaanavianngitsoq,inatsisinikatortitsinermutministeriaqarfiup inatsisinik paasinninnera ilaliutissagaanni, aammaluaqqusaarussisarnerit pillugit aalajangersakkat 2005-imi tunniussarnernutUSA-mut isumaqatigiissutip qanoq paasineqarnissaa eqqarsaatigigaanni,taannali Kalaallit Nunaannut atuutinngilaq, aammalu 2008-mi suliatortuulersimanani, kisiannili piffissap sivisunngitsumik ingerlaneraniatortuulersussatut ilimagineqarluni.Kiisalu maluginiarneqarpoq amerikarmiut inatsisinik atortitsinermutministeriaqarfiatainatsisinikpaasinninnera,tassaasoqtigusanikeqqartuussiveqarnikkutmalersorneqartussaniktunniussineritakuersissuteqartoqarnissaanik pisariaqartitsiffiunngitsut, taakkualu danskitinatsisinikatortitsinermutministeriaqarfiannimaleruagaasunutnaapertuulluartutut isikkoqarput. USA-p 2008-mi qularnaveeqqusiineratakingorna amerikarmiut inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfiatatunuarsimaarutaanik tunngavilimmik ingerlatsissanersut, danskit inatsisinikatortitsinermut maleruagassaannik tunngaveqartumik, kiisalu Danmark-iptigusaniktunniussisarnernutmaleruagassaataannikaammatunngaveqartumikilisimaneqanngilaq.AmerikarmiulliisumaatnaapertorlugusuliperiarfissaqassagunarpoqUSA-ptigusanikangallassisinnaaneri siumut ilisimatitseqqaarani ingerlanneqarsinnaasut,danskit silaannartaannik aqqusaarinninnerusimappat. Taamalu aammadanskit naalagaaffittut namminersortuunerannik innarliinerunngitsumik –naak amerikarmiut illuinnaasiortumik nalunaarutaat atuukkaluartoq.

tikillugu misissuisinnaanissaminut. Piffissap sivikilluinnarnera kiisalupappiallaatinik pissarsiniartarnerni ministeriaqarfiit akuerseqqaartussaaneratassigiinngissutaasututannertuteqqaaneqarput.Ingerlaqqillunieqqaaneqarpoq DIIS aamma periarfissaqarsimanngitsoq uppernarsaasututministerit atorfillillu susassaqartut oqaaseqartinnissaannut, soorluttaaqministerit atorfillillu pineqartut misissuinermi inerniliinerit pillugitsaqqummiivigineqarsimanngitsut. Tamatuma kingunerisaanik DIIS-ipmisissuititai inerniliinerminni mianersortariaqarsimapput. Tulliuttutpaasisaapput DIIS-p misissuinerani:Immikkut marloqiusamik pissusilersortoqarsimaneraaneq pillugu:Nalunaarsuutit tallimat 2008-mi State Department-imeersut WikiLeaks-ippissarsiarisimasai,tunngavilersuutigineqarsinnaanngilaqdanskitmarloqiusamik iliorsimanerarnerannut. Ulloq jannuarip 31-iat 2008amerikarmiut naluaarsuutaanni eqqaaneqareersutut, suliami ullormiaamma tassanngaaneersumi Danmark ”maannangaaq” iliortoqarnissaanikkissaateqanngilaq, kisiannili upernaap aasallu ingerlanerani danskitsuliamut tunngasumik neriuutaat oqaasertalersorneqarput: Danmarkikissaateqarpoq amerikarmiut ikiorsiissasut apeqqutinullu pingaartunutsisamanut tunngasunik akissuteqassasut.Suliap ingerlanerani siusissukkut Danmark USA-mut attaveqarpoq,qaffasissumi, tassami statsminister Anders Fogh Rasmussen-ip suliaqpræsident George W. Bush-imik Crawford-imi ulloq marsip aallaqqaataa2008 ataatsimeeqateqarnermini qaqippaa. Ilanngullugulu suliapingerlanerani danskit nunanut allanut ministeriata amerikarmiut nunanutallanut ministeriat aamma nunanut allanut ministerip tulliaisumaqatigiinniarfigai. Danskillu aallartitaasa – diplomaatit – tamatumailutigisaanik politikkikkut qaffasissumik attaveqaatit iluaqutiginiarlugitilungersuuteqarput. Aallartitat assigiinngitsut politikkikkullu attaviitataatsimut isigalugu peqataapput Danmark apeqqutigineqartunitsisamaasunit pingasutigut akissutisineranut, aammalu siunissamuttunngasumik qularnaveeqqusiinermik amerikarmiuniit tigusaqarnermik.Danskit isummersuutaat ilungersuuteqarnerallu 2008 tamaat naapertuupputUSA-mut piffissami 2005-2007-imi aallartitat attaveqartarnerannipaasisaasunut.Paatsoorneruvoq, amerikarmiut nalunaarsuutaannik WikiLeaks-imitpissarsiarineqarsimasuniktunngavilimmikoqaatiginiarneqarmatilimanapiluttutut pasinapiluttutulluunniit danskit naalakkersuisuisasiumoortumik apeqqutit sorliit saqqummiunneqarsinnaanersut pillugit USA-mik oqaloqatiginninniarnerat eqqartorneqarmat. Nunanut allanutministeriaqarfik isumaqarpoq – ilimanarporlu ilumoortumik – danskitamerikarmiunutapeqqutaattaamaallaatakineqassasutUSA

oqaloqatigigalugu suliarineqarunik. Tamannali isumaqanngilaq apeqqutiteqqortut saqqummiuneqarsinnaannginnerannik, soorlu nunanut allanutministeriaqarfiup paasissutissaataasa kiisalu allakkiap – note –inaarutaasup ulloq juulip 31-iat 2008-meersup uppernarsaraat. Apeqqutitsisamaat, taamatulli pingaaruteqartigisoq kalaallit nunaannut tunngasumik1951-imi isumaqatigiissummut tunngasoq immikkut oqaluuserineqarpoq.Paasinarpoq nunanut allanut ministeriaqarfiup apeqqutit inuiaqatigigiinniaammalu Folketing-imi apeqqutigineqartussatut naatsorsuutigineqartutapeqqutigisimagai.Amerikarmiut akissutaat ”ilaannakuusumik naammaginartutut”isigineqarpoq,tamannalupakatsinarpoq,aammalinaatsorsuutigineqarsinnaalluni.USAkilitissiaqarnikkutupalungaasimaffigisassat pissutigalugit danskit, kalaallit imaluunniitsavalimmiutsilaannartaatiguttimmisartuussinernuttigussaasunuttunngasunik isummerfeqarumanngilaq.Tamatumunngali taarsiullugudanskit naalakkersuisuisa paasissutissat iluaqutaasinnaasut pissarsiaraat,amerikarmiut Chicago-mi isumaqatigiissummut assigiinngiiaartumikismmertarnerannut tunngasuusut paasisaqarfigigamikkit, aammalu USA-pNATO-mi isumaqatigiissut oktobarip sisamaanni 2001-imeersoqimaluunniit Kalaallit Nunaannut tunngasumik isumaqatigiissut 1951-imeersoqatunngikkaattunngavittutimaluunniitpatsisigisatutkilitissiaqarnikkutdanskit,kalaallitimaluunniitsavalimmiutsilaannartaatigut ingerlatsinernut. Danmark-ip tungaaniit aammaloorluniuteriisertoqareerneratigut Danmark siunissami timmisartuussisarnissanuttunngasumikqularnaveeqqusiivigineqarpoq:USAnalunaarpoqamerikarmiut oqartussaasuisa ”renditions” danskit, kalaallit imaluunniitsavalimmiutsilaannartaatigutatornianngikkaat,siumoortumikersarissumillu akuersissutitaqangitsumik.Ataatsimoortumik naliliinerusumik oqaatigineqarsinnaavoq Nunanutallanut ministeriaqarfiup suliamik ingerlatsinera, CIA-p tigusanik danskit,kalaallitaammasavalimmiutsilaannartaatiguttimmisartuussisarsimasinnaaneranut tunngasoq pissusissamisoortuusoq.Ilanngulluguluaammanaliliineruvoqsiunissamuttunngatilluguqularnaveeqqummik angusaqarneq nunanut allanut tunngasumik sulianiangusaasoqpingaaruteqartoq,taamaasilluniluDanmark-imiteqqanaarneqartoqinatsisinikunioqqutitsisunikCIAtimmisartuussisannginnissaa. Marloqiusamik iliortoqarsimanerarlugupasilliinerit tunngavissaqanngivipput.Immikkut ministeriaqarfiit akornannitnassuiaasiamut 2008-meersumut:suliaasumikCIApillugu

CIA pillugu nassuiaasiap pingaarnertut inerniliinera eqqortuusututisigisariaqarpoq: Danskit, kalaallit aamma savalimmiormiut oqartussaasuiilisimasaqarsimanngillat inatsisinik unioqqutitsilluni CIA timmisartunikakunnilluninunnittarsimaneripillugit,imaluunniitakunnillunimittarsimasinnaanerinut.Ingerlaqqilluniluilumuunnginnerarne-qarsinnaananiluuppernarsarneqarsinnaanngilaqinatsisinikunioqqutitsisumik danskit, kalaallit aamma savalimmiut silaannartaasiguttimmisartuussisoqartarsimasinnaanera pillugu. Pappialaatit nutaat inuitpisinnaatitaaffii pillugit kattuffiup Reprieve-ip pissarsiarisimasai, ilaatigutakitsuutinik atlantikup avannaani timmisartornerit pillugit danskitoqartussaasuinutakiliuteqartarsimanermuttunngasutaammapaasinninnernik taakkuninnga allanguinngilaq.Immikkut CIA pillugu nassuiaasiap paasissutissaatai Inatsisinikatortitsinermut ministeriaqarfiup aamma PET-ip CIA-p danskit, kalaallit,aamma savalimmiut silaannartaatigut timmisartuussisarsimaneri pillugit:DIIS-ipmisissuinerataersersippaaInatsisinikatortitsinermutministeriaqarfiup CIA pillugu nassuiaammut ilanngussaa taamaallaat PET-ip CIA-p tigusanut tunngasumik suliniutaanut ilisimasaqarnermuttunngasuusut.Nassuiaasiapinaarutaasumiksuliarineqarneraninalunaarneqarpoq Inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfik aamma PET-iinuit tamat akornanni apeqqut pillugu eqqartuisoqalernera sioqqulluguilisimasaqarfigisimanngikkaattigusanutimmikkutpilersaaruteqartoqarnera, kiffaanngissusiiaalluni tigusanik nunani allanikillisiusarneritpillugit.Kilitissiaqarfiupilisimasaiimaluunniitilisimasaqannginnera CIA-p danskit, kalaallit aamma savalimmiutsilaannartaasigut timmisartuussisarnernut tunngatillugu nassuiaasiamieqqartorneqanngillat. Suna eqqartuinnginnermut tunngaviusimanersoqilisimaneqanngilaq. Maluginiarneqarpoq Nunanut allanut ministeriaqarfiup2008-mi aammalu WikiLeaks-imut tunngasunut jannuarimi 2011-imiiluatitsiffiunngitsumikInatsisinutatortitsinermutministeriaqarfikerseqqissaatinniaraluarmagu PET-ip ”ilisimasaqannginera” qulaavaallunitimmisartuussisarsimanernut tunngasuni.Immikkut CIA pillugu nassuiaasiami kiffaanngissusiiarneqarsimasunikdanskit silaannartaatigut aqqusaarussinernut tunngatillugu maleruagassaat.CIA pillugu nassuiaasiami kiffaanngissusiiakkanik silaannakkut aqqutitatorlugitaqqussaarussisarnernutmaleruagassatnaammattumiktamatigoortoorpasinngillat. Inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfik2008-mi – aammalu naliliisinnaaneq naapertorlugu suli – isumaqarpoq

kiffaanngissusiiakkaniksilaannakkutaqqussaarussineritakuersissuteqartoqarnissaanik pisariaqartitsinngitsut. Inatsisinik taamatutpaasinninneq, aamma kalaallit savalimmiullu mittarfiinut atuuttoq,taamaattoq CIA pillugu nassuiaasiami ilaatinneqanngilaq, taamaallaallupaasissutissani ataaniittuni nassaassaalluni.Inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfiup inatsisinik paasinninneranaatsorsuutigisariaqarpoq annertuumik imaluunniit aalajangiisumikpingaaruteqartoq, qaqugukkut inatsisit eqqortillugit unioqqutillugilluunniitdanskit,kalaallitimaluunniitsavalimmiutsilaannartaasiguttimmisartuussisoqarnersoqeqqarsaatigalugu.Taamasillunipingaaruteqanngitsuunngilaq CIA pillugu nassuiaasiami, amerikarmiuttigusanik danskit, kalaallit aamma savalimmiut silaannartaasigut,Inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfiup akuerisimanngisaanik,Inatsisinikatortitsinermutministeriaqarfiupnammineqisumaanaapertorlugu inatsisit iluini pinersoq, silaannakkut aqqusaarneqpineqarpatakunninnertaqanngitsumik.DIIS-pmisissuineraniingerlaqqillunimaluginiarneqarpoqInatsisinikatortitsinermutministeriaqarfiup isumaa naapertorlugu CIA pillugu nassuiaasiapsaqqummiunneqarneranut atatillugu ulloq oktobarip 23-iat 2008, Inatsisinikatortitsinermutministeriaqarfiupaqqussarussinernuttunngasumikpaasinninnerata pulaffigineqarnissaa.Aammattaaq malugineqarpoq Danmarki 2005-imi EU aamma USA-iptunniusisinnaanermut isumaqatigiissutaat tunuliaqutaralugu 2003-miittunniusisinnaanermut tunngasumik USA-mut isumaqatigiissuteqartoq,2008-milu naatsorsuutigineqarsinnaasoq piffissap sivikitsup ingerlaneranitaanna atortuulersinneqassasoq. Isumaqatigiissut naapertorlugu, -kingusinnerusukkut nunanut allanut ministeriusumit Lene Espersen-imit –atsiorneqartumi, ”…akuersissut piumasaqaataanngilaq, pineqartoqtimmisartukkut tunniunneqarpat, pilersaarutaasimanngippallu nunamiqulaanneqartumi nunninnissaq”. Tunniussisinnaanermut isumaqatigiissut2010-mi atortuulerpoq, kisianni Kalaallit Nunaannut atuutinngilaq.Tunniussisarnermut isumaqatigiissutip 2005-imeersup aamma CIApillugu nassuiaasiami akulerunneqannginnera maluginiagassaavoq.Ilaatigut isumaqatigiissut aalajangersagartaqarpoq pingaaruteqartumikUSA-p inatsisit iluini danskit silaannartaanni qanoq iliorsinnaanersutpillugu,aammaluaalajangersagartaqarlunitakuneqarsinnaasututimaaliallaannaq danskit naalakkersuisuisa siunissamut sammisumikamerikarmiut qularnaveeqqusiinerannut atatillugu paasinninnermiknalunaarutigisaannut2008-meersumut,taamaasillunilutigusanikkiffaanngissusiiakkanikdanskitsilaanartaatigutsiumoortumikersarissumillu akuersissutitaqangitsumik angallassisoqartussaanani.Aalajangersimasunik piumasaqaateqanngilaq pisortatigoortumiknassuiaasiap (nalunaarusiap) CIA pillugu nassuiaasiap imaqarnissaanik,kisianni naatsorsuutigineqarsinnaavoq pisortatigoortumik nassuiaasiap

nassuiassagaa inatsisit atuuttut suunersut, aammalu aalajangersakkatattuumassuteqarsinnaasut, isumaqatigiissutit aamma inatsisit qanoqpaasineqarnissaat nassuiaasiornermi ilaatinneqassasut.Immikkut siunissamut sammisumik amerikarmiut qularnaveeqqutaatoktobarip 22-iannit 2008:Siunissamut sammisumi qularnaveeqqusiinermi USA nalunaarpoqtaamaallat ”rendition” ingerlattarniarlugu, danskit, kalaallit aammasavalimmiut silaannartaasigut, siumoortumik ersarissumillu danskitoqartussaasuiniit akuerineqarnermik tunngaveqartumik. Illuinnaasiortumikamerikarmiutnalunaarutaattaannailimanarpoqpolitikkikkutoqariaqartuutitut paasineqartussaasoq, taamaattumillu paasinninneqdanskiniitamerikarmiunilluassigiissasoqsiumutnaatsorsuutigineqarsinnaanngilaq. Allaallumi oqaatiginiarneqarsinnaavoqoqaatsip atorneqartup ”rendition”-ip nalorninartutut inissisimaneraqularnaveeqqusiisinnaanermut tunngaviusimasoq.Danskit aallaqqaammut siunnersuutaat, qularnaveeqqusiinermi”transferofdetainess”-ittamarmikpineqassasut,”aalajangersimarpaloqisumik” amerikarmiut inatsisinut atortitsinermutministeriaqarfianniit itigartinneqarpoq. Kingornatigullu ”transport ofdetainees” taarserneqarluni ”rendition”-imik, taannalu illuatungeriinniitakuerineqarpoq.Danskit naalakkersuisuisa taaguut ”rendition” nassuiaaserpaatpaasinninnermik tamakkiisumik, aallaqqaammut siunnersuutigineqartututnaleqartinneqartumik, ”transport of detainees”-itut. Qanoq iliornikkutdanskit naalakkersuisuisa paasinninneq aalajangiutartik angusimaneraat, -tassalu ”rendition”-i taamak tamakkiitigusumik qularnaveeqqusiinertutpaasineqarsinnaasoq ersarissumik paasissutissani ataatungaaniittuni DIIS-p misissorsinnaasimasaani takussutissaqangilaq. Isumaliutersuutigineqar-toq imaassimasinnaavoq:••USA-p ersersissimavaa tigusanik angallassisarnerit Danmark-ip”extraordinary rendition” imaluunniit ”inatsisinik unioqqutitsillunitigusanik angallassinerit”, qularnaveeqqummi ilaasut.Tigusanik angallassinerit danskit inatsisinik atortitsinermutministeriaqarfiatapaasinninneranaapertorlugutamarmikakuersissuteqaqqaarluni ingerlanneqarsinnaammata, naalagaaffiuptimmisartuussinerisutingerlanneqartutaammatigusaniktimmisartuussinerit amerikarmiut nalunaarutigineqanngitsumiknaalagaaffittuttimmisartuussineritigusanikilaasoqarluniingerlanneqartut marloriaammik unioqqutitsinerussaaq, danskit”extraordinaryrendition”-imikpaasinninnerattut,qularnaveeqqusiinermit pineqartutut.

Itigartinneqarsinnaangilaq naggasiinerit allat aamma tamatumunngaassingusumik inerneqarsinnaasut.Illuatungerisapisikkivianiitisikkivileraanniamerikarmiutilluinnaasiortumiknalunaarutaatallatutisikkoqarsinnaavoq.Nalunarluinnarpoq USA-p oqaaseq ”rendition” qanoq imaqartissaneraat.Nunanut allanut ministeriaqarfiup paasissutissaataasa ilimanarsisippaatamerikarmiut inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfiata paasinninneqannikinnerusoq toqqassagaat, tigusanik angallassinernik tamanikilanngussinngitsoq.Amerikarmiutinatsisinikatortitsinermutministeriaqarfiata nunanut allanut ministeriaqarfik naapertorlugutigussaasunik tunuarsimaassuteqarput ilaatigut tigusanik USA-miinatsisitigut malersorneqartussanut tunngatillugu.Udenrigspolitisk Nævn-imi, Folketing-imi aammalu inuiaqatigiitakornanniamerikarmiutilluinnaasiortumikqularnaveeqqusiineratilimanarpoq siuliani inerniliinerit ataqatigiinneri, - annertuumikqularnaveeqqusiinertut, USA-p tigusanik danskit, kalaallit imalunniitsavalimmiormiutsilaannartaasigutsiumoortumikdanskitakuersissutitaqartinnagit ingerlanneqartassanngitsut. Taamaasillunilunaalakkersuisutnunanutallanuttunngasumikpolitikkimiajugaanerinnaanngitsumiksaqqummiussisinnaapput,suliapnunapnammineq iluani naggaserneqarneranik kinguneqartumik, kisiannili aammafolketing-imut,inuiaqatigiinnutaammaluminnerunngitsumilluamerikarmiunut politikkikkut ersarissarsinnaallugu danskit isummaminnikaalajangiusimannittut,USA-pdanskitnammineersinnaassusiatataqqissagaa.Inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfiup inatsisinik atuuttunikpaasinninnera, soorlu CIA pillugu nassuiaasiami ersersinneqartoq, kiisaluUSA-imik tigusanik tunniussisinnaanermut isumaqatigiissut 2005-imeersoq,2008-mi naatsorsuutigineqartoq piffissap sivisunngitsup ingerlaneraniatortuulertussatut, Nunanut allanut ministeriaqarfiup kiisalu ministeritakisussaasut saqqummiisarnerinut amerikarmiut qularnaveqqusiineratpillugu. Silaannakkut minnani qulaassineq pineqarpat, Inatsisinikatortitsinermutministeriaqarfimmitakuersissutpisariaqanngilaq.Malugineqassaaqinuupnaalagaaffimmikaqqusaaraluniingerlanneqarsinnaaneranut oqartussaaffik Inatsisinut atortitsinermutministeriaqarfimmiimmat.

Danskit naalakkersuisuisa amerikarmiut qularnaveeqqusiinerannutatatillugu 2008-mi paasinninnerat aalajangersimarpasittorujussuuvoqimaluunniitsiammasissorujussuulluni,imaassinnaavorlidanskitpaasinninneratatuuffigisinnaanngisaatutaalajangersakkateqqarsaatigigaanni,aammauppernarsarneqartutpappialaatinitunuliaqutaasuni – Washington-imi ajornartorsiutitut isigineqanngitsut3.1. EqikkaaneqDanskit naalakkersuisuisa CIA-p danskit silaannartaatigut 2008-mitimmisartuussisarsimasinnaanerinik isumaginninnerannut ataatsimoortumikpaasinninneq imaappoq:••Nunanut allanut ministeriaqarfiup USA-p tungaanut suliamik 2008-mi isumaginninnera eqqortuuvoq.Amerikarmiut siunissamut sammisumik oktobarip 22-iani 2008qularnaveeqqusiinerat, taamaasillunilu ”rendition” inunniktigusanik danskit, kalaallit aamma savalimmiut silaannartaasigutangallassisinnaaneqsiumoortumikakuersissuteqarnikkutpisinnaasoq, tassaavoq nunanut allanut tunngasumik angusaqpingaarutilik.Marloqiusamikpissusilersorsimanermiktunngavissaqangilluinnarpoq.pasilliinneq

CIA pillugu nassuiaasiamik 2008-meersumik paasinninneq ataatsimoortoqimaappoq:•CIA pillugu nassuiaasiami inerniliineq – DIIS-ip paasissutissanikallagaataasunik tunuliaqutaasunik misissuinera tunngavigalugueqqortuusutut isigisariaqarpoq.CIA pillugu nassuiaasiami immikkoortup ataatsip – tigusanikaqqusaaralunidanskit,kalaallitaammasavalimmiutsilaannartaannik qulaassisarnermut tunngasoq tamakkiisuunngilaq.Inatsisinik atortitsinermut ministeriaqarfiup 2008-mi inatsisinikatuuttunik paasinninneraa, akunnilluni nunnittoqangippat taavakiffaangissusiiakkanik aqqusaarussineq danskit, kalaallit aammasavalimmiutsilaannartaasigutpisinnaavoqInatsisinikatortitsinermut ministeriaqarfimmit akuersissummik peqqaarani.

Siunissamut sammisumik amerikarmiut qularnaveeqqusiinerattassaavoqpolitikkikkutqularnaveeqqusiineq,naatsorsuutigisariaqarporluqularnaveeqqusiinerupDanmarkeqqanaarukkaaCIAinatsisitunioqqutillugittigusaniktimmisartuussisinnaanerinut (extraordinary renditions).DIIS-ip misissuinerata maluginiarpaa danskit naalakkersuisuisaamerikarmiut qularnaveeqqusiinerat inatsisinik unioqqutitsillunitigusanik angallassisinnaanermiit annertunerusutut takutinniaraat,tassalu qularnaveeqqusiinertut tamatigoortutut, amerikarmiuttigusanik danskit, kalaallit aamma savalimmiut silaannartaasigutangallassisinnaanerinuttunngasuttamarmiksiumoortumikersarissumilluakuersinikkuttaamaallaatingerlanneqarsinnaanerattut.Amerikarmiullu siunissamut sammititamik qularnaveeqqusiinerattamatigoortumik qularnaveeqqusiinertut atortinneqarsinnaanngilaq,danskit, kalaallit aamma savalimmiut silaannartaasigut tigusaniktimmisartuussinernuttamanuttunngatillugu,Inatsisinikatortitsinermutministeriaqarfiupinatsisinikatuuttunikpaasinninnera akulerukkaanni.