GRU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 6: Indberetning september 2011, fra Rigsombudsmanden i Grønland

Indberetning september 2011Politiske forholdNyt politisk arbejdsår indledtGrønlands landsting, Inatsisartut, indledte sit arbejdsår fredag den 16. september 2011.Inatsisartuts formandskab genvalgtes og udgøres som tidligere af følgende:Formand Josef Motzfeldt (IA)Suppleant Aqqaluaq B. Egede (IA)1. næstformand Per Berthelsen (S)Suppleant Malik Berthelsen (S)2. næstformand Olga P. Berthelsen (IA) Suppleant Debora Kleist (IA)3. næstformand Finn Karlsen (S)Suppleant Karl Lyberth (S)4. næstformand Justus Hansen (D)Suppleant Astrid Fleischer Rex (D)Efterårssamlingen 2011 er planlagt med i alt 24 mødedage og forventes afsluttet 15.november 2011.Efter ændring i forretningsordenen er der sket sammenlægning af flere af Inatsisartutsudvalg, således at der nu er nedsat 10 udvalg. Udvalg og udvalgsmedlemmer fremgår afvedhæftede bilag.Der henvises til særskilte indberetninger af 16. september og 20. september omInatsisartuts arbejdsprogram og åbningsdebat, samt til løbende indberetninger frasamlingen.

- Arbejdet med en grundlov kan også være en god måde at gøre sig klart, hvad det er forværdier, ens samfund skal hvile på. Vi står midt i enorme forandringer i Grønland, så detvil være nyttigt at få præciseret, hvad vi f.eks. mener om magtens forvaltning, ommenneskerettigheder, børns rettigheder, folkets suverænitet og en række andrefundamentale forhold.Lektor ved Copenhagen Business School, Jeppe Strandsbjerg har udtalt til KNR, atspørgsmålet om en grønlandsk grundlov ikke primært drejer sig om tilknytningsforholdettil Danmark, men i højere grad om muligheden for at definere sig selv som samfund i enbrydningstid. Grønland har behov for at forholde sig til, hvordan man forener identitetensom et oprindeligt folk med i stadig højere grad at være en statslignende aktør, der forsøgerat vinde fodfæste på den internationale politiske og økonomiske scene.Formandsvalg i AtassutPartiet Atassut genvalgte på sin generalforsamling den hidtidige formand, GerhardtPetersen, Qaqortoq. Generalforsamlingen fandt sted i lyset af det magre resultat for Atassuttil folketingsvalget og under indtryk af en årelang tilbagegang for partiet. Derfor var derforud for generalforsamlingen en del kritik af formanden, og det var ventet, at partietsspidskandidat til Folketinget, Steen Lynge, ville udfordre Gerhardt Petersen. Steen Lyngetrak dog sit kandidatur umiddelbart inden generalforsamlingen, og Gerhardt Petersen blevgenvalgt.Uro om nul-toleranceSamtlige partiet i Inatsisartut på nær Siumut indgik i juli 2010 den såkaldte Qoornoq-aftale, der fastslår en nul-tolerance overfor udvinding af radioaktive stoffer. Af aftalenfremgår det også, at råstofloven skal tages op til revision i denne valgperiode, og i denforbindelse skal de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser ved en ophævelse af nul-tolerancen belyses. Aftalen indebærer i praksis, at der ikke på nuværende tidspunkt kan skeefterforskning og udvinding af en stor gruppe af jordarter og mineraler, fx sjældnejordarter.Partiet Demokraterne har derfor lagt pres på Naalakkersuisut for at afklaret, om der findesgode grunde til at fastholde den stærkt omdiskuterede politik. Man finder, at debatten erfølelses- snarere end vidensbaseret, og man efterlyser den aftalte tilpasning af råstofloven.Demokraternes udmelding vækker positiv genklang hos Siumut, der ikke er part i aftalen.Formanden for Naalakkersuisut besøger HollandFormand for Naalakkersuisut besøgte primo september Holland. Kuupik Kleist mødteunder besøget den hollandske Kronprins Willem-Alexander, indenrigsminister Piet HeinDonner og udenrigsmininister Uri Rosenthal. Besøget kom i stand på invitation afKronprins Willem-Alexander efter dennes besøg i Ilulissat i foråret.Med indenrigsminister Peit Hein Donner drøftedes spørgsmål vedrørende EU´s OversøiskeLande Territorier, OLT-lande. Også spørgsmål om Grønlands relationer med EU blevdrøftet med Hollands udenrigsminister Uri Rosenthal. Kleist og udenrigsministerendrøftede yderligere Danmarks verbalnote til Holland om Greenpeace´s aktioner mod de

grønlandske olieaktiviteter, da Greenpeaces skibe har Holland som flagstat.Udenrigsministeren udtrykte ønske om uddybende informationer vedrørende aktionerne.Ydermere var der drøftelser om råstof-aktiviteter i Grønland og her udtrykteudenrigsministeren særlig interesse for sjældne jordarter, olie og gas.Islands præsident i NuukIslands præsiden, dr. Ólafur Ragnar Grímsson besøgte i september Nuuk i forbindelse medsin deltagelse i Polar Law Symposium.Præsidenten havde under besøget møde med formanden for Inatsisartut, Josef Motzfeldt.Parterne lagde særlig vægt på at der udover de mere formelle relationer mellem landene,skabes tættere videnskabelige bånd i samarbejdet mellem Island og Grønland.Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt og Præsidenten for Island Dr. Ólafur RagnarGrímsson så store muligheder for en videreudvikling af samarbejdet mellem Grønland ogIsland. Det aftaltes at fortsætte drøftelser herom i nær fremtid.Polar Law Symposium er et årligt tilbagevendende arrangement, som befatter sig med deretlige aspekter af bl.a. beredskab, sikkerhed, oprindelige folks rettigheder samt de arktiskeaktørers rolle i et Arktis under forandring. På dette års symposium, som arrangeredes isamarbejde mellem Polar Law Institute i Akureyri, Akureyri Universitet og GrønlandsUniversitet Ilisimatusarfik, deltog 48 forskere og embedsmænd fra Grønland, Island,Færøerne, Norge, Finland, Holland, Canada, Frankrig, USA, England, Danmark, Tyskland,Belgien og Rusland.

Erhverv og ØkonomiIngen olie i septemberOlieselskabet Cairn Energy opgav i løbet af september tre olieefterforskningsboringer.Cairn Energy meddeler på sin hjemmeside, at prøveboringerne med boreplatformen LeivEiriksson i Napariaq-blokken ca. 400 km ud for Aasiaat er indstillet. Det oplyses, atboreriggen nåede ned i 2.977 meters dybde uden at finde tegn på olieforekomster.Endvidere oplyses det, at en dybtvandsboring i Eqqua-blokken vest for Aasiaat forsegletog forladt, da boreskibet Ocean Rig Corcovado her hverken har fundet olie eller spor eftergas, ligesom en boring ud for Nuuk har været resultatløs.Ifølge tidsskriftet Ingeniøren koster Cairn Energys boreprogram i Grønland i år selskabetca. tre milliarder kroner. Den skuffende sæson har haft en negativ indvirkning påselskabets markedsværdi, som er faldet med 19 milliarder kroner siden maj måned.

Råstofkonference i NuukVed en konference arrangeret af Kommuneqarfik Sermersooq, Råstofdirektoratet ogGrønlands Arbejdsgiverforening under titlen ’Joining Forces’ drøftede repræsentanter framineral- og olieselskaber og fra lokale grønlandske og udenlandske virksomheder de nyeopgaver som Grønlands virksomheder og arbejdsstyrke står overfor. Medlem afNaalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer, Ove Karl Berthelsen, sagde i sin tale vedåbningen:- Det er målet, at vores grønlandske virksomheder i stigende omfang skal værekonkurrencedygtige leverandører og partnere i forbindelse med efterforsknings- ogudnyttelsesaktiviteter i Grønland. Det er derfor vigtigt, at vi i Grønland er lydhøre overforhvad selskaberne efterspørger.Det er vigtigt at erkende, at vi ikke kan alting – endnu. Men vi er godt på vej – en rækkegrønlandske selskaber leverer allerede varer og serviceydelser til mineral- ogolieselskaberne i form af entreprenøropgaver, boringer, transport, serviceleverancer mm.En forudsætning for at vi kan varetage endnu flere opgaver, er dog, at vi indgår denødvendige alliancer og samarbejdsaftaler. Samarbejde er en forudsætning for, at vi kanløfte de store og komplicerede opgaver knyttet til opbygning og drift af miner og tilolieefterforskningsopgaver.

Samarbejdsaftale med Cairn EnergyI medfør af den grønlandske råstoflov skal der i forbindelse med efterforskningsboringerforetages en Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB), og på baggrund herafindgås en Impact Benefit Agreement (IBA-aftale). Samarbejdsaftalen fastsætter mål for detøkonomiske afkast til Grønland, anvendelse af grønlandsk arbejdskraft og for inddragelseaf grønlandske virksomheder (køb af serviceydelser og brug af lokale tekniske operatørerog leverandører).Som følge af dette har Grønlands Selvstyre, Kommuneqarfik Sermersooq, QeqqataKommunia, Qaasuitsup Kommunia og olieselskabet Cairn Energy indgået ensamarbejdsaftale for 2011. Samarbejdsaftalen ligger i forlængelse af sidste års aftale ogomfatter øgede krav til anvendelse af grønlandsk arbejdskraft og underleverandører ogfastlagte krav om vidensoverførsel til lokale. Endvidere omfatter aftalen enUddannelsesfond, hvor der er afsat ca. 2,6 mio. kr. til kompetenceudvikling af grønlandskarbejdskraft, samt en Sports- og Kulturfond på ca. 375.000 kr.

Økonomiske problemer i de grønlandske kommunerKommunernes tilsynsråd har i en rapport gennemgået Kommune Kujalleqs økonomi. Detfremgår, at kommunens kasse i perioder siden 2009 reelt har været tom, således atkommunen ikke har været i stand til at honorere sine forpligtelser. Tilsynsrådet noterer, atde budgetterede overskud har ikke været store nok til at opbygge en tilstrækkeligkassebeholdning. Situationen forværres af, at kommunens restance-tilgodehavender er øgetfra 51,3 mio. kr. i 2009 til 57,1 mio. kr i 2011.En af grundene til kommunens dårlige økonomi er, at Kommune Kujalleq med accept fraSelvstyret i begyndelsen af 2010 optog et lån på 37,5 mio. kr. Lånet, der i følgeTilsynsrådet må betragtes som et rent driftslån, blev brugt til at betale kommunensskatterestancer til Skattestyrelsen.I både 2009 og 2010 overholdt Kommune Kujalleq ikke Selvstyrets bekendtgørelse om enkassebeholdning på 5 procent af drifts- og anlægsbudgetterne. Kassebeholdningen var den31. december 2010 på kun 1,0 % af de samlede drifts- og anlægsudgifter.Også Qaasuitsup Kommunia kæmper med økonomiske problemer. Kommunen har pånuværende tidspunkt overskredet årets budget med 15 millioner kroner og trækkes medstigende udgifter på socialområdet pga stigende arbejdsløshed.

Uenighed om prisundersøgelseFisker- og fangerorganisationen KNAPK har ladet udføre en prisanalyse for de vigtigstekommercielle fiskearter fra Grønland. Analysen, der er udarbejdet af det danskeanalyseselskab Gemba Seafood Consulting, beskriver prisudviklingen på blandt andet rejerog hellefisk. Undersøgelsen viser en markant forskel mellem den pris, som fiskerne fårudbetalt og den pris, som bliver tjent ind ved videreeksport fra Danmark og fastslår, at degrønlandske priser ligger væsentligt lavere end verdensmarkedspriserne. Formanden forKNAPK, Leif Fontaine, finder at undersøgelsen blot bekræfter, hvad man længe har vidst.Heroverfor står, at Grønlands Arbejdsgiverforening kritiserer undersøgelsen for atsammenligne æbler og pærer. Arbejdsgiverforeningens kritik bakkes op af fiskeriøkonomog professor ved Syddansk Universitet, Niels Vestergaard, som har betegnet analysen somoverfladisk og dens resultater som ikke anvendelige.

Fyringsrunde i Grønlands Radio KNRPublic service-stationen Kalaallit Nunaata Radioa (KNR) har gennemgået den størstefyringsrunde i stationens historie. KNR fik i 2010 en negativ budgetregulering på 400.000kr., og i 2011 har der været to negative budgetreguleringer på i alt 950.000 kr. En nyjournalistoverenskomst har belastet KNR’s økonomi over forventning i 2010 og 11.De økonomiske problemer har givet anledning til, at radiofonichef Ivalo Egede harefterlyst en bred og langsigtet mediepolitik, der tilgodeser samfundets behov for kritiskjournalistik og og for dækning og reportager fra hele landet.Tre modtagere af NersornaatFormanden for Inatsisartut, Josef Motzfeldt, har i september tildelt Grønlands Selvstyresfortjenstmedalje Nersornaat i sølv til følgende personer:Elisa Nukomed den begrundelse, at hun over en længere periode og i en væsentlig gradhar ydet en fortjenstfuld indsats for Grønland på det kulturelle område.Torben Harald Alnemed den begrundelse, at han over en længere periode og i envæsentlig grad har ydet en fortjenstfuld indsats for Grønland indenfor forståelsen af dengrønlandske kultur gennem socialpædagogisk arbejde.Frederik Kristensen (Kunngi)med den begrundelse, at han over en længere periode og i envæsentlig grad har ydet en fortjenstfuld indsats for Grønland på det kulturelle område.