GRU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 39: Indberetning februar 2012, fra Rigsombudsmanden i Grønland

Indberetning februar 2012Politiske forholdKleist i Al-JazeeraFormanden for Naalakkersuisut, Kuupik Kleist, blev medio februar interviewet i Al-Jazeera-programmetCounting the Cost.Interviewet fokuserede på råstoffer, herundersærligt olieudvinding i Grønland. Kleist understregede, at Grønland er i konkurrence medresten af verden, når det gælder om at tiltrække selskaber, hvorfor man fra grønlandsk sidesøger at placere sig på gennemsnittet med hensyn til afgifter, krav til miljøbeskyttelse mv.Der blev i interviewet særligt spurgt til Kinas interesse for Arktis. Kleist svarede hertil, atman var bekendt med, at Grønland og Arktisk havde kinesisk bevågenhed, men at manendnu ikke havde modtaget konkrete henvendelser fra Kina.

Demokrati, høringsprocesser, storskalaprojekterEfter en længere pause genoptog Grønlands landsstyre, Naalakkersuisut, i februar deregelmæssige pressemøder. Temaet for første møde var forhold relateret tilstorskalaprojekter, herunder fortrinsvis høringsprocesser og borgerinddragelse samtGrønlands muligheder for skatte- og afgiftsinddrivelse ifm storskalaprojekter.Formanden for Naalakkersuisut tegnede et ganske dystert billede af den økonomiskesituation, som nødvendiggjorde, at man satsede på storskalaprojekter. Herefter fremførteNaalakkersuisoq for bl.a råstoffer, Ove Karl Berthelsen, landsstyrets planer for øgettransparens og bedre borgerinddragelse gennem en forbedret høringsstruktur. Disse planeromfatter bl.a. en ændring af råstofloven, som ventes fremsat på Inatsisartutsefterårssamling 2012, om en udskillelse af miljø-delen fra Råstofdirektoratet samt bedreinddragelse af Inatsisartut. Pressemødet omfattede endvidere en gennemgang af forskelligemodeller for indkomst- og royaltybeskatning af råstofaktiviteter.

Ved et tilfælde afholdtes pressemødet dagen efter at Grønlands Arbejdsgiverforening GAhavde afholdt et åbent og meget velbesøgt møde om demokratisk legitimitet ihøringsprocesser i forbindelse med storskalaprojekter i Grønland. På dette mødepræsenterede cand.scient.pol Sara Bjørn Aaen en rapport om problematikken, som hun harudarbejdet for GA. Rapporten påpeger en række problematiske elementer i deneksisterende struktur, herunder manglende transparens og fokus på proaktiv informering,manglende tillid i befolkningen til høringsprocessen og de styrende myndigheder og dårligtiming/for lidt tid til grundige høringer. Samlet rettede rapporten en behersket kritik afSelvstyrets Råstofdirektorats mange roller, idet Råstofdirektoratet både behandlerefterforsknings- og udnyttelsesansøgninger fra selskaberne, behandler miljøvurderinger ogstår for at afholde høringer. GAs rapport kan findes på hjemmesiden ga.gl.

Dundas-bygninger overdraget til Qaasuitsup KommuniaMedlem af Naalakkersuisut for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø Anthon Frederiksenog borgmester i Qaasuitsup Kommunia Jess Svane underskrev 7. februar etoverdragelsesdokument vedrørende anlæg og bygninger i Dundas.Ved Dundas-aftalen af 20. februar 2003 udskiltes Dundas af forsvarsområdet ved Thule.Statens ejendomme og anlæg i Dundas blev ved den lejlighed overdraget til det daværendeGrønlands Hjemmestyre. Naalakkersuisut har imidlertid vurderet, at det i højere grad vilkunne sikres, at anvendelsen af bygninger og anlæg imødekommer lokale ønsker, hvisejerskabet overgår til Qaasuitsup Kommunia.

Sproglov i høringNaalakkersuisut har sendt et ændringsforslag til den gældende sproglov i høring.Ændringsforslaget indebærer bl.a., at offentlige myndigheder skal anvende grønlandsk somhovedsprog i kommunikation med borgerne og at annoncer og reklamer skal væregrønlandsksprogede. I bemærkninger til lovforslaget anføres, at "Detkan forventes, atændringsforslaget vil øge kunde- og forbrugerpriserne på varer og tjenester, der udbydesaf en betydelig gruppe mindre virksomheder over hele landet, og dermed stigendeleveomkostninger for landets borgere".Såvel landsstyre som opposition har tilkendegivet,at sprogspørgsmålet har en sådan vægt, at økonomiske hensyn må være sekundære.

RåstofferGodt resultat for NUNAOILDet selvstyreejede olieselskab NUNAOIL ser fortsat optimistisk på potentialet forolieudvinding i grønlandske farvande trods det seneste års magre resultater.NUNAOIL's administrerende direktør Hans Chr. Olsen skriver i en pressemeddelelse, atder sidste år er fundet spor af olie og gas og samtidig oparbejdet en omfattende geologiskviden, der betyder, at NUNAOIL for andet år i træk kan fremvise et overskud iårsregnskabet på 1,2 millioner kroner. Overskuddet, der er bedre end budgetteret, er

baseret på selskabets salg af efterforskningsdata. Det betegnes i pressemeddelelsen somsærdeles positivt, at mængden af efterforskningsdata er stadigt stigende.NUNAOIL er partner i 20 aktive efterforskningslicenser, som udgør et areal på godt201.000 kvadratkilometer. Selskabets aktiekapital er på 10 millioner kroner, mensegenkapitalen er på 56 millioner kroner.Information om råstofudvindingGrønlands radio- og TV-station KNR har i februar vist en serie på 6 udsendelser ommineral efterforskning og –udnyttelse i Grønland. Udsendelsesrækken skal ses som udtrykfor Naalakkersuisuts satsning på øget information til borgerne om råstofudvinding iGrønland. Emnerne for de enkelte udsendelser var samfundsøkonomiske konsekvenser ogde lovgivningsmæssige rammer, ligesom der blev rapporteret fra konkrete aktiviteter.London Mining søger samarbejdspartnere i KinaDet britiske mineselskab London Minings administrerende direktør Graeme Hossie har tilbusinessweek.com oplyst, at selskabet forhandler med flere kinesiske stålproducenter ogkapitalfonde om strategisk og økonomisk samarbejde om udvikling af et jernmalms-projektved Isukasia i Godthåbsfjorden. Investeringerne i mineprojektet iGodthåbsfjorden forudses at beløbe sig til ca. 2 mia USD. Minen forventes åbnet i 2015med en årlig produktion på 15 millioner tons malm.Businessweek.com oplyser i øvrigt, at London Mining netop har foretaget en aktieemissionpå børsen i London. Der blev solgt for knap 7 milliarder kroner nye aktier til uændret kurs.Offshore-branchen ramt af lavt aktivitetsniveauIngen af de selskaber, der har efterforskningslicens, vil foretage prøveboringer vedGrønland i den kommende sæson. Det rammer offshore-branchen i Grønland, der må sefrem til en betydeligt lavere omsætning i 2012 end i 2011. Selskabet Arctic Base Supply,der i højsæsonen 2011 havde mere end 50 mand beskæftiget som bl.a. fiskeriobservatører,terminalarbejdere og vagter, har således skåret bemandingen ned til tre medarbejdere.Qaasuitsup Kommunia har i de forgangne sæsoner haft øget beskæftigelse i forbindelsemed Cairn Energys aktiviteter i Diskobugten. Kommunens råstofkoordinator har til KNRudtalt, at man vil bruge dette års pause til yderligere opkvalificering på området.

Erhverv og ØkonomiArbejdsgiverne tilfredse med ny fiskeriaftale EU-GrønlandGrønlands Arbejdsgiverforening har udtrykt tilfredshed med den ny fiskeriaftale EU-Grønønland, der træder i kraft 1. januar 2013. GA hæfter sig i en udtalelse ved, at EU’skvoter i grønlandske farvande reduceres, og at Grønland samtidig opnår højere priser forde kvoter, der indgår i den nye aftale. Det anføres yderligere, at aftalen bidrager til atforbedre Grønlands gode relationer til EU forud for fornyelsen af partnerskabsaftalen.

Veterinæraftale EU-GrønlandNaalakkersuisut har godkendt en finansieringsmodel for de kommende veterinæregrænsekontrolposter i Grønland. Der vil blive oprettet en grænsekontrolpost i Nuuk og en iSisimiut. Grænsekontrolposternes anlæggelse og drift finansieres af fiskerieksporterhvervetog af brugerne. Baggrunden er, at der i 2011 blev truffet aftale mellem Grønland, Danmarkog EU om at indlemme Grønland i EU’s veterinærkontrolområde for fisk og marineskaldyr. Det betyder, at de grønlandske fiskeprodukter ikke længere skal kontrolleres vedindførslen i EU, hvilket vil medføre betydelige besparelser for erhvervet, som forventeslangt at overstige omkostningerne.For at aftalen kan træde i kraft, er det dog et krav, at der opføres som minimum énveterinær grænsekontrolpost, som kan kontrollere fiskeprodukter landet i Grønland aflande som ikke er en del af EU’s veterinærkontrolområde. EU’s veterinærkontrolområdebestår ud over medlemslandene bl.a. af Norge, Island og Færøerne, men ikke Canada ogRusland.Royal Arctic Line A/S oplyser, at der i 2010 var 39 fartøjer fra tredjelande, der landedederes fangst i Grønland. 19 af disse landede deres fangst i Nuuk og 20 i Sisimiut. Skulleder imidlertid opstå behov for yderligere veterinære grænsekontrolsteder i Grønland, kanen operatør anmode Selvstyret om tilladelse til dette.Beslutningen om at anlægge en hovedgrænsekontrolpost i Nuuk – som kan modtagefødevarer og biprodukter – og en regional grænsekontrolpost i Sisimiut – som kun kanmodtage fødevarer – er blevet truffet af fiskeeksporterhvervet og operatørerne i fællesskabi samråd med Selvstyret.

Ekstraordinær generalforsamling i Great Greenland A/SSælskindsvirksomheden Great Greenland A/S, der er en selvstyreejet virksomhed, er iforbindelse med en ekstraordinær generalforsamling blevet tilført et kapitalindskud på 8mio kr. Kapitalindskuddet har hjemmel i den grønlandske finanslov for 2011.I forbindelse med den ekstraordinære generalforsamling skete der udskiftning ibestyrelsen, der fremover består af Bruno Olesen (formand), Miki Nicolajsen og AajaChemnitz Larsen. Naalakkersuisut har pålagt bestyrelsen at udforme en langsigtethandlingsplan for selskabet.

Retsvæsen mvPh.D.-afhandling rejser kritik af indsattes vilkårEn Ph.D.-afhandling med titlen "Anstalten - frihedsberøvelse i Grønland" har sat fokus påvilkårene for indsatte i de åbne anstalter i Grønland. Ph.D. Annemette Nyborg Lauritsensafhandling er baseret på et længerevarende feltarbejde ved anstalterne i Nuuk og Ilulissat.Afhandlingen gør op med den forestilling, at frihedsberøvelse i Grønland i højere grad endi Danmark skulle virke som støtte til resocialisering, og at forholdene skulle være mere’humane’ end i Danmark. Der peges i afhandlingen på, at de åbne anstalter i Grønland ikkehar faciliteter til langvarig frihedsberøvelse; men da flertallet af fanger ikke er ibeskæftigelse, og da en stor del ikke har udgangstilladelse, fungerer anstalterne de factosom lukkede fængsler uden at være gearet hertil.Afhandlingen tegner videre et billede af omfattende sociale problemer i anstalterne. Derbeskrives et stærkt og med vold håndhævet hierarki blandt de indsatte, organiseret hash-handel og overgreb mod de kvindelige indsatte i anstalterne.Afhandlingen kan findes på Ilisimatusarfiks hjemmeside uni.gl.

Sociale forholdTragedie i bygden NutaarmiutDet berørte alle i Grønland dybt, at en 22-årig mand i bygden Nutaarmiut ved Upernavik ien voldsrus dræbte tre og sårede to personer. Ofrene var i alderen 8 til 81. Den 22-årige ersigtet for drab og drabsforsøg og har erkendt forholdene, men har ikke kunnet give nogenforklaring på sin handling. Nutaarmiut har ca. 50 indbyggere og er ikke normeret til enkommunefoged. Bygdens beboere måtte derfor, efter at forbrydelsen var opdaget, afventepolitiets ankomst pr helikopter fra Upernavik, som ligger 90 km mod syd, før mandenkunne pågribes.Der blev straks efter hændelsen aktiveret et kriseberedskab for bygden og nabobygderne.Naalakkersuisut aflyste al mødeaktivitet og udsendte en opfordring til afholdelse af 2minutters stilhed samt flagning på halv.Ny børnerettighedsinstitutionPå Inatsisartuts efterårssamling 2011 blev det vedtaget at etablere enbørnerettighedsinstitution. Institutionen opsuger det hidtidige MIPI - Videnscenteret omBørn og Unge – der således nedlægges.MIPIs funktion som videnscenter vil fortsætte under Børnetalsmanden. En vigtig opgavefor videnscenterfunktionen bliver at understøtte det arbejde, der allerede pågår med at leveop til målsætningerne i FNs Børnekonvention, bl.a. via samarbejdet med UNICEF.

Kultur og uddannelseDimission og årsfest på Grønlands Universitet, IlisimatusarfikI forbindelse med Ilisimatusarfiks årsfest modtog fire kandidater, 17 bachelorer frauniversitetets seks afdelinger, 10 socialrådgivere og én journalist bevis for afsluttetuddannelse. Endvidere modtog to studerende ph.d.-graden. Rektor Tine Pars hæftede sig isin tale bl.a. ved, at der i år var en del mænd blandt modtagerne af eksamensbevis, idet deti øvrigt fortrinsvis er kvinder, der tager videregående uddannelser i Grønland.I forbindelse med universitetets årsfest udnævntes to æresdoktorer, nemlig musiketnologenMichael Hauser, der har forsket i trommesang, og præsten cand. theol. Henrik Wilhjelm,der ud over at have været præst i Kangaatsiaq, også var knyttet til Ilisimatusarfik i enårrække.

NavneHenrik Lethtræder tilbage som direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening, GA, og sættersig senest ved udgangen af maj i stedet i stolen som bestyrelsesformand for en afforeningens store medlemmer, Polar Seafood. Leth har været direktør i GA i fire år. Der erendnu ikke udpeget en efterfølger.ForfatterenMâliâraq Vebæker død i en alder af 94 år. Mâliâraq Vebæk havde sitgennembrud 1981 med romanen ’Bussimi naapinneq’, da. ’Historien om Katrine’, derbeskæftiger sig med negative konsekvenser af det dansk-grønlandske kulturmøde.Mâliâraq Vebæks forfatterskab fokuserede i øvrigt på grønlandske kvinders vilkår i fortidog nutid.Tidligere landsstyremedlemAlfred Jakobsener tiltrådt som direktør i ICC (InuitCircumpolar Council). Alfred Jakobsen fratrådte under uklare omstændigheder somdirektør for fisker- og fangerorganisationen KNAPK i november 2011. Han er nu afløst pådenne post afPetrus Biilmann,der siden 1984 har bestredet en række topposter inden forfiskeriet og har blandt andet været direktør for Polar Seafood, Direktoratet for Fiskeri ogFangst samt APK - De Havgående Trawleres organisation.Med venlig hilsenMikaela Engell