GRU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 23: Endelige afrapportering om undersøgelserne af jordforurening efter flystyrtet i 1968 i Thule-området til udvalgets orientering, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser� Sundhedsstyrelsen, 2011SundhedsstyrelsenIslands Brygge 672300 København Swww.sst.dkEmneord: Grønland, Thule, plutonium, ulykke, forurening, stråledoser, risikovurderingKategori: Faglig rådgivningSprog: DanskVersion: 1.0Versionsdato: 1. november 2011Format: pdfForsidefoto: Svend K. OlsenTryk og layout: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S, Herstedvang 10, 2620 Albertslund

Undersøgelse af radioaktiv forurening pålandjorden ved thule og vurdering af stråledoserBaggrundI januar 1968 forulykkede et amerikansk B52bombefly på havisen i nærheden af Thulebasen iGrønland. Ved ulykken blev radioaktive stofferfra de ødelagte kernevåben spredt med røg fradet brændende flybrændstof. Hovedparten af deradioaktive stoffer faldt ned på isen omkringulykkesstedet og blev efter ulykken ryddet op afUSA. Mindre mængder af de radioaktive stofferblev båret af vinden mod syd ind over land. Iårene efter ulykken har Risø foretaget flereundersøgelser af havmiljøet og konstateret bety-delig forurening på havbunden under ulykkes-stedet med ringe overførsel til dyr og havplanter.I 2003 blev der konstateret forurening på land-jorden ved fangstpladsen Narsaarsuk, der liggerved kysten 8 km syd for ulykkesstedet. Det blevbesluttet at gennemføre undersøgelser af forure-ning på landjorden for at vurdere mulig risikofor mennesker ved at færdes i de undersøgteområder og indånde radioaktive partikler, somkan hvirvles op fra jorden af vind og støvendeaktiviteter.Resultaterne af undersøgelserne er samlet i enrapport fra Afdelingen for Strålingsforskning påRisø DTU og de tilhørende vurderinger af strå-ledoser er givet i en rapport fra Statens Institutfor Strålebeskyttelse under Sundhedsstyrelsen.Nedenfor er givet en fælles kort sammenfatningaf de to rapporter med tilhørende konklusionerog anbefalinger.

UndersøgelserUndersøgelserne foregik ved at indsamle jord-prøver og foretage målinger i Thule-området isommermånederne 2007 og 2008. Ud overNarsaarsuk omfattede de undersøgte områderThulebasen, Saunders Ø, Wolstenholme Ø,Kap Atholl (ved kysten 15 km syd forNarsaarsuk, benyttes i nogen grad til rekreativeformål), Grønnedal (fangstområde ved kysten

der blev undersøgelserne hovedsagelig foretagettil fods.Ved Narsaarsuk, hvor der tidligere var konstate-ret forurening, blev indsamlet et stort antaljordprøver samt prøver af luft, regn og partikleri luft og på jord. Opsamling af luft-, regn- ogpartikelprøver fandt sted over perioder på 2-8ugers varighed i 2007 og 2008. Desuden blevder foretaget supplerende målinger med bærbartudstyr af forurening på jorden på steder medforhøjede forureningsniveauer.De indsamlede prøver blev transporteret til RisøDTU og analyseret i laboratoriet for indhold afradioaktive stoffer. Analyserne omfattede isoto-per af plutonium samt americium, der stammerfra en urenhed i plutonium.

resultater af radioaktivitetsmålingerneAnalyser af jordprøver har vist stor variation afradioaktiv forurening i nærheden afNaarsaarsuk. Resultaterne varierer fra bag-grundsniveau for plutonium på 20-40 Bq m-2tilover 1 MBq m-2. Høje niveauer af forureningforekommer pletvis på steder, der vender modnord og er fugtige i sommerperioden, og skyldesformentlig aflejring og efterfølgende smeltning

af sne forurenet efter ulykken. Forureningenfindes hovedsagelig i de øverste jordlag 0-2 cm.Den samlede mængde plutonium i jorden vedNarsaarsuk er skønnet til 0,1 kg, hvilket kansammenholdes med en skønnet mængde påhavbunden på 1 kg ud af en samlet mængde på7-8 kg, som bomberne fra det forulykkede B52fly er vurderet at indeholde.Området ved fangstpladsen Narsaarsuk er blevetopmålt systematisk for radioaktiv forurening,men det var ikke muligt at foretage en systema-tisk undersøgelse af hele regionen for forhøjedeniveauer. Det kan derfor ikke udelukkes, at derfindes flere steder end de, der nu er fundet medforhøjede niveauer af forurening.Analyser af jordprøver fra Kap Atholl ogGrønnedal viste forureningsniveauer lavere endved Narsaarsuk, men tydeligt over baggrundsni-veau. Analyser af jordprøver fra Thulebasen,Moriusaq, Saunders Ø og Wolstenholme Øviste indhold af radioaktivitet på baggrundsni-veau, dvs. uden tegn på forurening fra flyulyk-ken i 1968.Ved Narsaarsuk blev der fundet ganske småmængder plutonium i luftpartikler opsamlet på

luftfiltre og klæbefolier. For begge prøvetypersvedkommende svarer mængderne til luftkon-centrationer af samme lave niveauer, som manfinder i Europa. Regnprøverne opsamlet vedNarsaarsuk indeholdt ligeledes små mængder afplutonium, som svarede til meget lave luftkon-centrationer. Ingen af luft- og regnprøverne fraNarsaarsuk viste tegn på partikler med forhøjetindhold af plutonium.Rapporterne om landforureningen i Thulethule-2007 – investigation of radioactive pollutionon land, risø dtU 2011, risø-r-1781(en), http://www.risoe.dtu.dk/knowledge_base/publications/reports/ris-r-1781.aspxthule-ulykken, vurdering af stråledoser fra radioaktivforurening af landjorden, statens institut forstrålebeskyttelse 2011, www.sst.dk/publ2011/sis/thule/sis_thule_rapport_2011_da.pdf

måde er de tilhørende stråledoser beregnet udfra de målte forureningsniveauer og en rækkeantagelser om ophold i området og lignende.De forurenende radioaktive stoffer i Thuleudsender ikke gennemtrængende stråling afbetydning, hvorfor ophold i områderne ikkemedfører, at man bestråles udefra, som det ken-des fx fra en røntgenundersøgelse. Bestrålingkan derfor kun ske, hvis man får de radioaktivestoffer ind i kroppen, så denne bliver bestråletindefra. Dette kan ske, hvis de radioaktive stof-fer forekommer på en form, hvor de enten kanindtages i kroppen ved indånding, ved spisningaf forurenede fødevarer eller gennem sår og rif-ter i huden.Som reference for vurdering af beregningerne erdet på baggrund af internationale anbefalingervalgt at sammenholde de beregnede årlige stråle-doser med en stråledosis på 1 mSv pr. år. DetteThule-referenceniveau danner udgangspunkt forvurderingen af, om der er behov for særligekontrol- eller beskyttelsesforanstaltninger somfølge af landforureningen i Thule-området. Tilsammenligning med Thule-referenceniveauetkan det nævnes, at grønlændere og danskeremodtager ca. 1 mSv pr. år fra naturligt forekom-mende strålekilder i form af kosmisk stråling fraverdensrummet og naturligt forekommende

radioaktive stoffer i jord, byggematerialer ogfødevarer (naturlig baggrundsstråling).Endvidere er den danske dosisgrænse for enkelt-personer i befolkningen for planlagt bestrålingfra alle strålekilder også 1 mSv pr. år. En stråle-dosis på 1 mSv pr. år er uden helbredsmæssigbetydning.Stråledosis fra indåndingStråledosis fra indånding af radioaktive stofferved ophold i området er beregnet ud fra demålte koncentrationer af plutonium i luften foren person, der antages at opholde sig 14 dageom året i området. Resultatet er en stråledosispå 0,000.000.1 mSv pr. år. Dette er en ekstremtlille stråledosis.Stråledosis fra spisning af moskusoksekødKød fra moskusokser udgør den væsentligste delaf landpattedyr i kosten for den lokale befolk-ning fra Thule-området. Der er ikke foretagetmålinger af plutonium og americium i moskus-oksekød fra Thule-området eller andre steder iGrønland. Generelt gælder dog, at plutoniumoptages meget dårligt fra fordøjelsessystemet hosbåde mennesker og dyr, herunder drøvtyggere,som moskusokserne tilhører. Muligheden forforurening af moskusoksekød er derfor vurderetud fra overordnede betragtninger og viden om

forurening af kød fra andre drøvtyggere vedophold i plutoniumforurenede områder andresteder i verden, hvor græsningsforholdene givet-vis har været anderledes end i Grønland. Baseresen sådan foreløbig vurdering på undersøgelser afkvæg i USA og får i England, og antages det, aten person spiser 15 kg moskusoksekød om året,fås en stråledosis fra spisning på 0,000.1 mSvpr. år. Selvom denne stråledosis er større endindåndingsdosis må den stadig betegnes somværende ekstremt lille.Anvendte begreberPlutonium og americium:de radioaktive stoffer plutonium-239 og ameri-cium-241.Bq (becquerel):enheden for aktivitet, dvs. mængden af et radioaktivtstof.1 MBq (megabecquerel) = 1.000.000 BqBq m-2(becquerel pr. kvadratmeter)mSv (millisievert):enheden for stråledosisAfrundet størrelsesorden:stråledoser angives i spring med en faktor 10,fx 1 – 0,1 – 0,01 – 0,001 – …..

En bedre vurdering af stråledosis fra spisningkan kun fås ved indsamling af og måling påprøver af kød fra moskusokser fanget i Thule-området. Statens Institut for Strålebeskyttelseforventer ikke, at sådanne målinger skulle visekoncentrationer af plutonium i kødet, der afvi-ger ekstremt, fx en faktor 100 – 1000, fra detskønnede indhold af plutonium i kødet, der lig-ger til grund for den foreløbige dosisberegning.Dosisvurderingen for spisning kan derforbetragtes som værende robust indenfor megetvide rammer ved sammenligning med reference-niveauet på 1 mSv pr. år.Stråledosis fra forurening af sårVed ophold i de forurenede områder kan sår ogrifter i huden bliver forurenet med støv, jordeller små partikler. Sår og rifter vil normalt blivevasket og renset grundigt for jord og andrefremmedstoffer. Forbliver der imidlertid jordeller en partikel i huden efter rensning, vil dissekunne optages i kroppen, og er jorden eller par-tiklen forurenet med radioaktive stoffer vil dissekunne give anledning til bestråling af kroppenindefra. Sandsynligheden for at en sårforureningvil indeholde radioaktive stoffer fra Thule-ulykken er meget lille, og sandsynligheden for,at en person skulle udsættes for en sådan sårfor-

urening mere end én gang i livet, er derfor sær-deles lille.Skulle der på trods af den lille sandsynlighedforekomme en sådan forurening af et sår medradioaktive stoffer, er stråledosis beregnet ud frade målte koncentrationer af plutonium i jordenog partikler under antagelse af, at der er afsat ialt 0,1 g jord i et sår eller en partikel med enstørrelse, der netop vil give den største stråledo-sis. Resultatet er en stråledosis på 0,001 mSv pr.år for jord i såret og 0,1 mSv pr. år for en parti-kel i såret. Disse stråledoser er meget små.Samlet stråledosisDe gennemførte beregninger og vurderinger afstråledosis er foretaget med meget konservativeantagelser, der vil overvurdere de faktiske stråle-doser, men beregninger og vurderinger er natur-ligvis forbundet med usikkerheder og begræns-ninger. Af samme grund er resultaterne anførtsom afrundede størrelsesordener af stråledosis,og resultaterne vil være gældende for alle perso-ner (fra grønlandske fangere til ”turister”), dermåtte opholde sig i de undersøgte områder, lige-som de også gælder for alle aldersgrupper (voks-ne som børn).

Sammenholdes resultaterne fra de 3 bestrålings-måder (indånding, spisning og gennem sår) erdet vurderingen, at den samlede stråledosis tilpersoner i Thule-området fra plutoniumforure-ningen efter Thule-ulykken i 1968 selv underekstreme betingelser og forudsætninger er min-dre end det anvendte referenceniveau for vurde-ringen på 1 mSv pr. år og dermed uden hel-bredsmæssig betydning.

Ved Narsaarsuk blev der fundet et antalmindre områder med høje niveauer af pluto-nium i overfladejord. Der er behov for atklarlægge, om der er flere delområder i regi-onen med væsentligt forhøjede niveauer afradioaktivitet fra ulykken.Forekomst af flere områder ved Narsaarsukmed forhøjede niveauer af radioaktivitettyder på, at en betydelig omfordeling af for-urening fra ulykken i 1968 har fundet sted.Det er sandsynligt, at radioaktive partikler er

ført med nedbør og smeltevand til det lokalevandløb og transporteret videre og bundfæl-det i sedimenterne ved Narsaarsuk, hvorvandløbet udmunder i havet. Disse sedimen-ter bør undersøges for indhold af eventuellehøje niveauer af radioaktivitet fra ulykken.Oplysning om forhøjede niveauer i sedimen-terne er relevante i forhold til den samledemængde plutonium, der blev spredt vedulykken i 1968.�

Ud fra en strålebeskyttelsesmæssig vurderinger der med det nuværende ”brugsmønster” afdet forurenede område i Thule ikke behovfor restriktioner for ophold m.m. i områdeteller for oprensende foranstaltninger.Som nævnt i forbindelse med vurderingen afstråledosis fra spisning af fødevarer foreliggerder i dag ikke egentlige direkte målinger afplutonium i moskusokser fra Thule-områdeteller andre områder i Grønland, og der erderfor ved vurderingen anvendt modellerbaseret på erfaringerne fra andre forurenedeområder i verden, der har klimatiske ogandre forhold, der afviger fra forholdene iThule-området. Beregningerne af stråledosisfra spisning kan kvalificeres bedre gennem etmindre måleprogram for prøver fra moskus-okser og andre landpattedyr fra Thule-området. De indsamlede prøver burde sam-tidigt måles for indhold af det naturligt fore-kommende radioaktive stof polonium-210,der skønnes at give anledning til væsentligthøjere stråledoser end plutonium-forurenin-gen.Vurderingen af stråledosis til personer iThule-området fra plutonium-forureningener baseret på Risø DTU’s undersøgelser frem

Vilde dyr i området kan blive forurenet medradioaktivitet, især fra delområder vedNarsaarsuk med forhøjede niveauer. Der børgennemføres et screeningsprogram for ind-hold af radioaktive stoffer i fangstdyr fraområdet. Relevante fangstdyr kan bl.a.omfatte moskusokser, arktiske harer og fugle.

På baggrund af Risø DTU’s undersøgelser samtde gennemførte beregninger og vurderinger afstråledoserne kan Statens Institut forStrålebeskyttelse ud fra et strålebeskyttelses- ogsundhedsmæssigt synspunkt give følgende anbe-falinger med hensyn til behov for opfølgning påde gennemførte målinger og vurderinger, herun-der vurdering af behov for yderligere fremtidigemålinger:

andre hensyn end strålebeskyttelsesmæssigevil ikke influere på Statens Institut forStrålebeskyttelses vurdering af den samledestråledosis til personer i Thule-området, her-under vurdering af stråledosis til personer,der måtte opsætte eller vedligeholde ensådan skiltning eller afspærring.�

De vurderede stråledoser til personer iThule-området er væsentlig mindre end detanbefalede Thule-referenceniveau, og der erderfor i et dosisovervågningsperspektiv ikkebehov for at gennemføre målinger af pluto-niumindholdet i personer bosat i området pålinje med de målinger, der blev gennemført i1989 af udskillelsen af plutonium i urin fratidligere beboere i Narsaarsuk.Opstår der planer for en ændret anvendelseaf området, fx i form af planer om opførelseaf bygningsværker eller andre installationerherunder et egentlig ophold eller beboelse iområdet, bør behovet for restriktioner forophold m.m. i området eller for oprensendeforanstaltninger tages op til fornyet vurde-ring som en del af detailplanlægningen førsådanne planer realiseres.Foranstaltninger i form af skiltning ellerafspærring af udvalgte områder fastsat af

Oprensende foranstaltninger vil kunne giveanledning til mulighed for ophvirvling afplutonium under gennemførelse af oprens-ningen og dermed mulighed for en forøgetstråleudsættelse af både personer, der udføreroprensningsarbejdet, og den lokale befolk-ning. Et oprensningsarbejde bør derfor igivet fald ikke besluttes og iværksættes, førder er gennemført og taget hensyn til enfuldt dækkende strålebeskyttelsesmæssig sik-kerhedsvurdering af et sådant oprensnings-projekt.