GRU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 12: Månedsindberetning for oktober 2011, fra Rigsombudsmanden i Grønland

Grundlovsdebat i InatsisartutGrønlands Landsting, Inatsisartut, førstebehandlede 6. oktober 2011 to forslag tilindledning af en forfatningsforberedende proces.Formanden for Naalakkersuisut lagde i sit svarnotat op til, at der bør udarbejdes en grundigredegørelse inden en egentlig proces igangsættes. Redegørelsen skal ifølge formandenhave til formål at afdække bl.a. målet med en ny forfatning, samt hvilke udfordringer ogproblemer et sådant arbejde kan give. Formanden vurderede at en sådan redegørelse kanligge klar ved udgangen af 2012.Den generelle politiske holdning til processen er, at arbejdet med en ny forfatning er etmeget langsigtet arbejde, og at det er et internt anliggende, som Grønland derfor selv sættertempoet for. Dog lægger man fra Siumuts side vægt på, at arbejdet for mereselvbestemmelse ikke kun er et ansvar, der ligger hos befolkningen i Grønland, men at deter anliggende for hele Riget.I en kronik i Politiken for 9. oktober 2011 adresserede formanden for Naalakkersuisut,Kuupik Kleist, en række bekymringer vedrørende processen, som var fremsat af lekotorJeppe Strandbjerg (jfr indberetning for september 2011):-Grønland er midt i en brydningstid med stadig større grad af deltagelse og mulighed for

indflydelse i det internationale samfund med de muligheder, der knopskyder i takt med (foreksempel) klimaforandringerne. Tiden er inde til at igangsætte en grundlæggende debatom, hvilke værdier og principper vort land fremover skal kendetegnes ved. Derfor er detvigtigt, at grundlovens beføjelser skal være gennemarbejdet, rimelige, retfærdige – menogså forståelige.Rigsombudsmanden i GrønlandIndaleeqqap Aqqutaa 3Postboks 10303900 NuukKalaallit Nunaanni RigsombudsmandiTelefon: (+299) 32 10 01Telefax: (+299) 32 41 71E-mail: [email protected]www.rigsombudsmanden.gl

Der er behov for debat! Det er dog vigtigt at slå fast, at spørgsmålet om en eventuelløsrivelse fra Danmark slet ikke er aktuelt på nuværende tidspunkt.Privatisering på den politiske dagsordenSpørgsmålet om privatisering af selvstyre-ejede virksomheder er atter på dagsordenen iInatsisartut.En lang række virksomheder – f.eks Royal Greenland, KNI, Royal Arctic Line, TeleGreenland, Air Greenland og Grønlandsbanken – er helt eller delvist ejet af selvstyret. 13.oktober gennemførtes derfor en redegørelsesdebat i Inatsisartut med afsæt iNaalakkersuisuts redegørelse:Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helteller delvist selvstyreejede aktieselskaber.1Nalakkersuisut lægger i redegørelsen vægt på, at der er tale om en overordnet kursændringpå længere sigt. Mens der var bred enighed i tinget om den overordnede målsætning, varder ikke enighed om tidsrammen. Siumut har således gjort sig til talsmand for en hurtigprivatisering af bl.a. Royal Greenland under den antagelse, at en privatisering vil betydebedring af fiskernes vilkår.Præsentation af Arktisk StrategiFra grønlandsk side føler man et betydeligt ejerskab i forhold til rigsfællesskabets arktiskstrategi. Ved et velbesøgt arrangement i kulturhuset Katuaq 19. oktober præsenteredeformanden for Naalakkersuisut således Arktisk Strategi for den grønlandske offentlighed.Landsstyreformanden sagde under præsentationen:- Personlig mener jeg, at den Arktiske Strategi er det vigtigste politiske omdrejningspunkti det hele taget. Vi har selv taget initiativ til, at vi i rigsfællesskabet fik udarbejdet en fællesstrategi for Arktis. Det har vi gjort, da vi har fundet det nødvendig, at understrege overforomverdenen at udviklingen i Arktis ikke skal ske henover hovedet på den arktiskebefolkning. Vi lever her og skal derfor være medspillere frem for at være tilskuere til destrategiske, økonomiske og energimæssige muligheder der bliver tydeligere i takt medklimaforandringerne. Her spiller Grønland en væsentlig rolle set i forhold til vor landsgeografiske placering

Erhverv og ØkonomiVelfærden og råstofsektorenI enkronik2om råstofprojekter som basis for udvikling af velfærdssamfundet behandlerlandsstyremedlemmet for erhverv og råstoffer, Ove Karl Berthelsen, behovet forfremadrettede forandringer, hvis Grønland ønsker at få andel i de muligesamfundsgevinster ved udnyttelse af råstofferne. Der peges særligt på behovet for at højneuddannelsesniveauet og tilpasse erhvervsstrukturen, så den afspejler kommendeudfordringer, idet det fremhæves, at anvendelse af veluddannet lokal arbejdskraft iråstofindustrien vil være en forudsætning for grønlandsk udbytte.Julemanden er dødTurismeselskabet Tikilluarit A/S, der siden 2006 har ejet og drevet Santa Claus ofGreenland Foundation, blev 11. oktober erklæret konkurs. Konkursen rammer selskabetNuuk Tourism og den aktivitet, som hidtil er udgået fra Julemandens værksted i Nuuksgamle bydel.Julemandens postkasse rummede ved konkursen 35.000 ubesvarede breve fra børn i heleverden. Kurator har henvendt sig til såvel Kommuneqarfik Sermersooq som til Selvstyretfor at sondere om det offentlige vil påtage sig at overtage julemandens korrespondance.Hverken Selvstyret eller kommunen har imidlertid ønsket at træde til, hvorfor det måforudses, at 35.000 børn endegyldigt vil miste troen på julemanden.

Sociale forholdBørnetopmøde i Ilulissat40 udvalgte unge fra hele Grønland deltog i uge 42 i børnetopmødet Nakuusa YouthForum i Ilulissat.Børnetopmødet var et element i samarbejdet mellem UNICEF og Grønlands Selvstyre,som indledtes i foråret 2011. Topmødets tema var et bedre børneliv, og mødetsslutdokument fokuserer på uddannelse, bedre skole, bedre arbejdsmiljø for børn i skolerneog bedre videreuddannelsesmuligheder. Selvstyrets videnscenter for børn og unge, MIPI,vil udarbejde en rapport og handlingsplan på baggrund af topmødets resultater.