GRU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 10: Ombudsmand for Inatsisartut beretning for 2010

Til InatsisartutEfter § 10, stk. 1, i den nye ombudsmandslov1, der trådte i kraft den 1. januar2010, afgiver ombudsmanden en årlig beretning til Inatsisartut om sin virksom-hed. Beretningen skal offentliggøres og bliver efter ombudsmandslovens § 10,stk. 1, andet led, behandlet af Inatsisartut på Inatsisartuts ordinære efterårssam-ling. De sager, der medtages i beretningen skal ledsages af oplysninger om, hvadpågældende myndighed, som undersøgelsen har været rettet mod, har anført til sitforsvar (ombudsmandslovens § 10, stk. 2). Loven med forarbejder er optrykt ba-gerst i denne beretning.I overensstemmelse med nævnte bestemmelser afgiver jeg hermed beretning foråret 2010.Jeg har på et møde med Lovudvalget i efteråret 2010 aftalt, at de sager, der er ud-taget til offentliggørelse, ikke længere trykkes i beretningen, men udkommer påcd-rom, der er lagt i en lomme bagerst i den trykte beretning. Inspektionsrappor-ter, udtalelser vedrørende egen drift sager samt inspektionsrapporter, som jeg af-giver i min egenskab af national forebyggende mekanisme i henhold til valgfriprotokol af 18. december 2002 til FN-konventionen om tortur og anden grusom,umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vil ligeledes fremoverudkomme på samme CD-rom.De sager, der udtages til offentliggørelse, vil som hidtil løbende blive udlagt påombudsmandens hjemmeside, www.ombudsmand.gl.Jeg har herudover valgt at bibeholde årets statistiske oplysninger i den trykte be-retning.Endvidere har jeg som noget nyt aftalt med Lovudvalget, at beretningerne frem-over skal indeholde orienteringer fra mig og mine medarbejdere i form af artiklerom organisatoriske spørgsmål og retsforhold, som Embedet i beretningsårets løbhar været særlig opmærksom på.Nuuk, juli 2011Vera Leth1) Inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombudsmanden for Inatsisartut3

IndholdsfortegnelseForord .....................................................................................................1. Embedets almindelige forhold ..........................................................1.1 Personale .......................................................................................1.2 Rejser besøg samt internationalt samarbejde ................................1.3 Ombudsmandens kompetence .......................................................1.4 Samarbejdsrelationer .....................................................................2. Statistiske oversigter..........................................................................3. Artikler ...............................................................................................3.1 Lejernes rettigheder er uklare, af Retschef Michael Mikkelsen3.2 Nye opgaver for Ombudsmanden, af specialkonsulent Line LanderMadsen ..................................4. Generelle bemærkninger vedrørende forvaltningsretlige spørgsmål4.1 Det Sociale Ankenævns pligt til at efterprøve en kommunes skøn ogpligt til at rette mangler i kommunernes begrundelse (j.nr. 2008-120-0007) ...............................................................................................4.2 Meddelelse af afslag på gældseftergivelse (j.nr. 2008-140-0001) .4.3 Klage over en kommunes sagsbehandling i forbindelse med enlærers afsked (j.nr. 2008-323-0011) ..............................................4.4 Arkiveringsreglernes for sager, som administreres af A/S Bolig-selskabet INI (j.nr. 2008-904-0002)................................................4.5 Kan borgere, som flytter fra kommunen, få anvist social bolig?(j.nr. 2009-519-0003).....................................................................4.6 Afgørelse af ansøgninger om omlægning af boligstøttelån og brugaf “tro og love erklæringer” (j.nr. 2009-520-0008) .......................4.7 Klage over en kommunes behandling af en sag om skadeserstatning(j.nr. 2009-860-0003).....................................................................5. Egen drift-sager og -projekter og kommunebesøg .........................5.1 Besøg i K Kommune (j.nr. 2010-901-0037) .................................5.2 Regelgrundlaget for kommunernes bevilling af ophold på Qaqiffik(j.nr. 2010-904-0005).....................................................................5.3 Sundhedsvæsenets behandling af en hjemløs og beruset kvinde,som søgte husly på et sygehus (j.nr. 2010-905-0013) ...................4

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde .....................6.1 Ulovlig opkrævning af boligsikring, som efter myndighedens opfat-telse var udbetalt med urette. Tillige spørgsmål om forståelsen afreglerne for betaling af leje i fremlejeforhold (j. nr. 2008-119-0001)6.2 Fejl og uklarheder om såvel sagsfaktum som den retlige kvalifikationheraf i forbindelse med ophør af ansættelse i sundhedsvæsenet.Tillige spørgsmål om kompetencemangler (j.nr. 2008-310-0001)6.3 Kommunal deltagelse i cafédrift (j.nr. 2008-711-0001) ................6.4 Spørgsmål om høringspligt og om definitionen af en selvstændigmyndighed (j.nr. 2008-820-0001)..................................................6.5 Flere fejl i behandlingen af en sag om hjælp efter landstingsforord-ningen om hjælp til børn og unge (j.nr. 2009-106-0001) ..............6.6 Det Sociale Ankenævns og Departementet for Sociale Anliggendersbehandling af en ansøgning om handicapstøtte (j.nr. 2009-146-0004) ..............................................................................................6.7 Støtte til betaling af børneinstitutionsplads under uddannelsesop-hold uden for den studerendes hjemkommune (j.nr. 2009-239-0001)6.8 Mangelfuld oplysning af sag om disciplinære advarsler (j.nr.2009-321-0003)..............................................................................6.9 Manglende iagttagelse af regler om partshøring og begrundelse iforbindelse med afskedigelse. Utilstrækkelig sagsoplysning i rekurs-myndigheden (j.nr. 2009-323-0019) ..............................................6.10 Krav om tilbagebetaling af en kommunes udgifter til borgernesbehandlingsophold på Qaqiffik (j.nr. 2008-901-0002) ..................6.11 Den retlige regulering af anvendelse af tvang i psykiatrien (j.nr.2009-905-0009) .............................................................................6.12 Naalakkersuisuts pålæg til cheferne for selvstyrets nettostyredevirksomheder om deres adgang til at udtale sig (j.nr. 2009-905-0012) ..............................................................................................7. Opfølgning af tidligere års beretninger - klagesager......................8. Opfølgning på tidligere års beretninger - egen drift-sager ............Bilag ........................................................................................................Inatsiartutlov om Ombudsmanden for Inatsisartut med forarbejder

1. Embedets almindelige forhold1.1 PersonaleJeg indgik 20. maj 2010 en aftale med Bureau for Inatsisartut om udlån af senior-rådgiver Kent Fridberg for en periode af 1 år regnet fra den 1. juni 2010.Erno Aronsen fratrådte med udgangen af maj måned 2010 sin stilling som tolk.Jens Aalkjær overgik pr. 1. april 2010 fra et vikariat til en fast ansættelse som ju-ridisk fuldmægtig ved Embedet.Jeg ansatte pr. 1. november 2010 Jakob Kristiansen i en stilling som tolk ved Em-bedet.Jeg ansatte pr. 1. december 2010 Maria Mikkelsen. Maria Mikkelsen er juridiskkandidat fra Aarhus Universitet.Embedet havde ved udgangen af 2010 følgende medarbejderstab:Retschef Michael MikkelsenCheftolk Jørgen HansenTolk Lars VahlSekretær Alice MøllerSpecialkonsulent Line Lander MadsenFuldmægtig Lili RasmussenFuldmægtig Jonna NordskovFuldmægtig Jens AalkjærSeniorrådgiver Kent FridbergTolk Jakob KristiansenFuldmægtig Maria Mikkelsen

Jeg deltog sammen med specialkonsulent Line Lander Madsen i internationalombudsmandsinstituts møde i Barcelona i september måned.Jeg deltog i vestnordisk ombudsmandsmøde i december måned i København.1.3 Ombudsmandens kompetenceEjendomsaktieselskabet Illuut A/S (under stiftelse). (J. nr. 2008-922-0001)Finansudvalgets sekretariat havde henledt min opmærksomhed på, at udvalget iforbindelse med behandlingen af en ansøgning fra Naalakkersuisut om godken-delse af apportindskud i Ejendomsaktieselskabet Illuut A/S (under stiftelse) hav-de henvist til muligheden for, at jeg erklærede mig kompetent i forhold til selska-bet.Jeg meddelte ved brev af 22. februar 2010 Finansudvalget, Lovudvalget og Na-alakkersuisut, at jeg på det foreliggende grundlag fandt, at jeg ikke havde mulig-hed for at lade Ejendomsaktieselskabet Illuut A/S (under stiftelse) omfatte af minkompetence, jf. inatsisartutloven om Ombudsmanden for Inatsisartut § 7, stk. 3,idet jeg udtalte:”[…]Det fremgår af Finansudvalgets beslutning:”[…]Udvalget har noteret sig – og lægger vægt på – at sagsbehandlingsloven og offentlighedslo-ven jfr. selskabets vedtægter § 1.5 skal være gældende for selskabet.[…]Udvalget er bekendt med, at disse selskabsvedtægter vil kunne ændres på en efterfølgende ge-neralforsamling.Det er imidlertid enforudsætningfor nærværende godkendelse i Finansudvalget, at egentli-ge ændringer i de ovenfor nævnte bestemmelser i vedtægterne ikke sker uden indhentning afFinansudvalgets forudgående tilsagn, inden Naalakkersuisut på FM10 søger de ovenfor an-førte bestemmelser kodificeret i et bindende regelsæt, jfr. nedenfor.Da Illuut A/S er omfattet af offentlighedsloven og sagsbehandlingsloven anser Finansudval-get det som naturligt følgende, at Inatsisartuts Ombudsmand via bestemmelsen i § 7, stk. 3, iden nye ombudsmandlov beslutter, at Illuut A/S skal være omfattet af Ombudsmandens virk-somhed.7

Jeg har på denne baggrund bedt Naalakkersuisut om nærmere oplysninger tilbrug for mine overvejelser om, hvorvidt jeg har grundlag for jf. inatsisartutlovnr. 8 af 3. december 2009 § 7, stk. 3, at inddrage Ejendomsaktieselskabet IlluutA/S under Ombudsmandens virksomhed.Ud fra de oplysninger, som jeg har modtaget, er det min opfattelse, at inatsis-artutloven om Ombudsmanden for Inatsisartut ikke giver mulighed for, at jegkan beslutte at inddrage Ejendomsaktieselskabet Illuut A/S og dette selskab un-der stiftelse under Ombudsmandens kompetence.Jeg har i forlængelse heraf fundet det relevant at pege på nogle problemstillin-ger som det vil være relevant at afklare, såfremt det overvejes ad lovgivnings-vejen eller administrativt at inddrage selskabet under forvaltningsrettens reg-ler helt eller delvist, se nærmere side 7 for neden og følgende sider.Jeg gør i det følgende nærmere rede for mine overvejelser.Jeg har til brug for min vurdering blandt andet fra Naalakkersuisut modtagetoplæg til Naalakkersuisut af 1. december 2009 fra Formanden for Naalakker-suisut og stiftelsesdokument af 22. december 2009.Jeg har noteret mig, at oplægget til Naalakkersuisut blandt andet indeholderfølgende:”Selskabets formål er, at opføre og eje, subsidiært sælge eller udleje fast ejendom, ligesomselskabet som led i sit virke kan sanere byggeri, som selskabet har i sin portefølje. Selskabetskal således ikke drive virksomhed ved administration og service vedrørende fast ejendom.På ingen områder er selskabet efter sin struktur opbygget tilsvarende de øvrige helt selvsty-reejede aktieselskaber. Selskabets bestyrelse og direktion udgøres af embedsmænd fra Selv-styrets administration. Disse modtager hverken løn eller vederlag fra selskabet. Der er såle-des ikke tale om et aktieselskab i traditionel forstand med »eget liv«, egen målsætning og8

1. Embedets almindelige forholddagsorden og egen administration, men et aktieselskab der ene og alene er oprettet som etfinansieringsteknisk redskab.Faktisk vil selskabet ikke engang råde over selvstændigt kontorlokale. Da selskabet såledespå mange måder har karakter af offentlig forvaltning og der ligeledes er personsammenfaldi hele ledelsen vil offentlighedsloven og sagsbehandlingsloven gælde for selskabet.[…]Bestyrelsen foreslås sammensat af de personer, der til enhver tid beklæder stillingerne somdepartementschefen for formandens departement, departementschefen for finans- og bevil-lingsområdet samt departementschefen for bolig- og ejendomsområdet. Denne direkte kon-struktion er begrundet med, at selskabets portefølje af aktiviteter og projekter er sager, somer behandlet og godkendt af såvel Naalakkersuisut som Inatsisartut. Selskabet kan således ik-ke, trods sin konstruktion som et A/S, uden aktioneres (Selvstyrets) godkendelse, igangsætteeller deltage i andre aktiviteter. Det er af altafgørende betydning for stiftelsen af selskabet,at der skal være meget høj grad af "slægtskab" mellem aktionæren, bestyrelsen og direktio-nen, med klare formelle referencestrukturer i og udenfor selskabet.[…]7. Finansudvalgets inddragelseFølgende fremgår af FL 2009, tekstanmærkninger til hovedkonto 87.72.13 Særlig renove-ring:"Nr. 2.Landsstyret bemyndiges til i forbindelse med en systematisk renovering af Radiofjeldet iNuuk, at oprette et boligaktieselskab og yde selskabet tilskud eller et rente- og afdragsfritlån på 5.400 kr. pr. m2 til opgaven. Samlet andrager renoveringen, der forventes at løbeover 4 år, 340 mio. kr."Af bemærkningen til tekstanmærkningen fremgår bl.a."Til løsning af renoverings opgaven på Radiofjeldets 7 blokke etableres et ejendomsaktie-selskab, hvis formål er at eje ejendommene.Ejendommene indskydes i selskabet. Boligerne administreres fortsat af A/S BoligselskabetINI."[…]”

1) Kuupik Kleist, Formand for Naalakkersuisut, og2) Peter Schultz, Departementschef,Grønlands Selvstyre, lmaneq 4, Postboks 1015, 3900 Nuukhar i dag afholdt stiftende generalforsamling i henhold til bemyndigelse fra Naalakkersuisutaf 7. december 2009 på grundlag af bemyndigelse i Landtingsfinanslov for 2009 hovedkonto87.72.13 og Landstingsfinanslov for 2010 tekstanmærkning til aktivitetsområde 80 - 89 An-lægs- og renoveringsområdet stiftet nedenstående aktieselskab på grundlag af nedenståendeudkast til vedtægter:[…]§1Selskabets navn, hjemsted og formål1.1Selskabets navn er Ejendomsaktieselskabet llluut A/S. Selskabet har følgende binavne: IlluutA/S.1.2Selskabets hjemsted er Kommuneqarfik Sermersooq.1.3Selskabets formål er, at opføre og eje, subsidiært sælge eller udleje fast ejendom, ligesom sel-skabet som led i sit virke kan sanere byggeri som selskabet har i sin portefølje. Selskabet skalsåledes ikke drive virksomhed ved administration og service vedrørende fast ejendom.1.4Selskabet er stiftet for at Grønlands Selvstyre kan opnå realkreditfinansiering til sin bygge-og anlægsprojekter, ved anvendelse af selskabet. Selskabet er således at betragte som et fi-nansieringsteknisk redskab for Grønlands Selvstyre. Denne direkte konstruktion er begrun-det med, at selskabets portefølje af aktiviteter og projekter er sager, som er behandlet og god-kendt af såvel Naalakkersuisut som Inatsisartut. Selskabet kan således ikke, trods sin kon-struktion som et A/S, uden aktioneres (Selvstyrets) godkendelse, igangsætte eller deltage i an-dre aktiviteter. Det er af altafgørende betydning for stiftelsen af selskabet, at der skal væremeget høj grad af "slægtskab" mellem aktionæren, bestyrelsen og direktionen, med klare for-melle reference strukturer i og udenfor selskabet.1.510

Ud fra de foreliggende oplysninger er selskabet fortsat under stiftelse og der-med ikke registreret.Efter aktieselskabslovens § 12, stk. 1, kan et selskab, der ikke er registreret, somsådant ikke erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser.Jeg finder derfor anledning til indledningsvis at bemærke, at jeg ikke kan havekompetence i forhold til selskabet fra et tidligere tidspunkt end registrerings-tidspunktet.Jeg bemærker i sammenhæng hermed, at det umiddelbart forekommer uklart,hvorvidt selskabet stiftes af Naalakkersuisut eller af fysiske personer, jf. aktie-selskabslovens § 3, stk. 2.Såfremt selskabet stiftes af Naalakkersuisut, vil jeg umiddelbart have kompe-tence i forhold til de dispositioner, som Naalakkersuisut træffer vedrørende sel-skabet frem til registreringstidspunktet, idet disse beslutninger således træffesaf en forvaltningsmyndighed, jf. inatsisartutloven om Ombudsmanden for Inat-sisartut § 7, stk. 1.Idet jeg går ud fra, at selskabet er anmeldt til registrering, foretager jeg migdog ikke yderligere vedrørende den foreliggende uklarhed om stifternes identi-tet, medmindre dette bliver aktuelt i forbindelse med en konkret sag.I relation til det stiftede selskab bemærker jeg, at inatsisartutloven om Ombuds-manden for Inatsisartut § 7, stk. 3, indeholder følgende bestemmelse:”Såfremt selskaber, institutioner, foreninger m.v. ved lov eller administrativ beslut-ning helt eller delvist inddrages under de regler eller principper, der gælder for denoffentlige forvaltning, kan Ombudsmanden bestemme, at de pågældende organer isamme omfang skal være omfattet af Ombudsmandens virksomhed.”

I forhold til Ejendomsaktieselskabet Illuut A/S er det min forståelse, at sagsbe-handlingsloven og landstingsloven om offentlighed i forvaltningen er sat i kraftfor selskabet ved en bestemmelse i selskabets vedtægter.Efter aktieselskabslovens § 3, stk. 1, skal udkast til selskabets vedtægter udar-bejdes som en del af stiftelsesdokumentet.Efter aktieselskabslovens § 9, stk. 1, træffes beslutning om selskabets stiftelsepå den konstituerende generalforsamling.Efter aktieselskabslovens 10, stk. 2, skal den konstituerende generalforsamlingafklare alle spørgsmål om vedtægternes affattelse.Efter aktieselskabslovens § 12, stk. 2, 2. pkt., overtager selskabet ved registre-ringen de forpligtelser, som følger af stiftelsesdokumentet.Selskabets vedtægter kan derfor ikke sidestilles med lov eller administrativ be-slutning, men er udtryk for en privatretlig beslutning truffet på selskabets kon-stituerende generalforsamling.Den omstændighed, at vedtægterne er godkendt af Naalakkersuisut giver ikkedisse status af en administrativ beslutning.Jeg henviser herved til, at der ikke er krav om lovhjemmel for vedtægterne, atde – medmindre lovregler foreskriver andet - kan ændres i overensstemmelsemed aktieselskabslovens regler herom og, at ansvaret for overholdelsen af ved-tægterne påhviler aktieselskabet.Jeg har derfor ikke mulighed for på det nu foreliggende grundlag efter inatsi-sartutloven om Ombudsmanden for Inatsisartut § 7, stk. 3, at inddrage Ejen-domsaktieselskabet Illuut A/S under min kompetence.En inddragelse under Ombudsmandens kompetence efter denne bestemmelsevil således forudsætte, at det ved lov eller administrativ beslutning fastslås ihvilket omfang, at de forvaltningsretlige regler skal gælde for selskabet.Jeg finder i den forbindelse anledning til at gøre opmærksom på nogle problem-stillinger, som bør afklares ved overvejelserne om at inddrage Ejendomsaktie-selskabet Illuut A/S under de forvaltningsretlige regler.12

Overordnet set er det min opfattelse, at det på grundlag af de aktiviteter, somdet er hensigten, at selskabet skal varetage, er påkrævet at foretage en nærmerekvalifikation af, hvorvidt disse aktiviteter ville være af forvaltningsretlig art,hvis de blev varetaget af en forvaltningsmyndighed og af, hvorvidt det i øvrigtvil være hensigtsmæssigt at lade aktiviteterne være omfattet af de forvaltnings-retlige regler.Denne vurdering vil som udgangspunkt ikke være retligt problematisk for såvidt angår spørgsmålet, om der er grundlag for at ikraftsætte de forvaltnings-retlige regler for selskabet, der ikke er knyttet til forvaltningsretlige afgørelses-sager, idet resultat her i overvejende grad vil afhænge af politiske hensyn ogadministrative hensigtsmæssighedshensyn.Der vil således ikke være afgørende retlige betænkeligheder knyttet til eksem-pelvis at sætte sagsbehandlingslovens regler om inhabilitet i kraft, idet disseregler i forvejen også gælder for forvaltningens aktiviteter på privatretligtgrundlag.Tilsvarende vil der formentlig heller ikke være afgørende retlige betænkelighe-der knyttet til at sætte landstingsloven om offentlighed i forvaltningen og lands-tingsloven om arkivvæsen i kraft for Ejendomsaktieselskabet Illuut A/S, idet dis-se love som udgangspunkt gælder for alle aktiviteter, som gælder for den offent-lige forvaltning.Jeg finder i relation til spørgsmålet om det forvaltningsretlige offentligheds-princip skal gælde for Ejendomsaktieselskabet Illuut A/S, at jeg også bør hen-lede opmærksomheden på, at en væsentlig udvidelse af selskabets aktiviteter,som indebærer, at selskabet i to på hinanden følgende regnskabsår på balance-tidspunktet overskrider to af følgende størrelser: a) En balancesum på 119 mio.kr., b) en nettoomsætning på 238 mio. kr. og c) et gennemsnitligt antal heltids-beskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250, efter bekendtgørelse for Grøn-land nr. 775 af 10. juli 2008 om anvendelse af reglerne for statslige aktieselska-ber § 1, stk. 1 og 2, skal følge de regler, der gælder for statslige aktieselskaber,herunder reglerne om øget offentlighed og kontrol med selskabets ledelse.I denne situation forekommer det nærliggende at overveje, om landstingslovenom offentlighed i forvaltningen skal gælde for selskabet.13

Overvejelser om at sætte hele sagsbehandlingsloven eller de, regler, der erknyttet til forvaltningsretlige afgørelsessager, i kraft for Ejendomsaktieselska-bet Illuut A/S, rejser derimod særlige retlige spørgsmål.Jeg bemærker, at sagsbehandlingsloven i § 2 sondrer mellem regler, der ikkeer knyttet specifikt til afgørelsessager, hvilket er reglerne om inhabilitet ogtavshedspligt, mens lovens øvrige regler (eksempelvis reglerne om partshøringog begrundelse) har til formål at regulere behandlingen af sager, hvor der ereller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.Efter sagsbehandlingslovens § 1, stk. 2, kan loven administrativt sættes i kraftfor blandt andet aktieselskaber i to situationer:Hvis udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af Grønlands Selv-styre eller en kommune, eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har fåettillagt beføjelse til at træffe afgørelser på selvstyrets eller en kommunes vegne.Uanset om det overvejes at sætte sagsbehandlingsloven i kraft for selskabet påadministrativt grundlag eller gennem særlig lovgivning, vil der opstå retligespørgsmål om anvendelsesområdet for reglerne vedrørende forvaltningsretligeafgørelsessager i tilknytning til selskabets aktiviteter.Såfremt det er tanken, at Ejendomsaktieselskabet Illuut A/S skal træffe afgørel-ser, der efter en retlig målestok kan kvalificeres som forvaltningsretlige, hvis deblev truffet af en forvaltningsmyndighed, vil det være nærliggende at sættesagsbehandlingsloven i kraft for selskabet.Jeg finder i denne sammenhæng, at jeg bør henlede opmærksomheden på, atmin kompetence i forhold A/S Boligselskabet INI og, i sammenhæng hermed,retsgrundlaget for det offentliges boligudlejning i almindelighed er særdelesuklar, for så vidt som reglerne ikke har taget stilling til, i hvilket omfang, at dersom led i A/S Boligselskabet INI’s boligadministration og i den offentlige bo-ligudlejningsvirksomhed i almindelighed træffes afgørelser, der er omfattet afeller vil kunne omfattes af forvaltningsrettens regler om afgørelsessager.Jeg henviser til mine bemærkninger herom i min årsberetning for 2005, side253 ff. (grønlandsksproget version) og side 201 ff. (dansksproget version) ogmin opfølgning på denne sag refereret i min årsberetning for 2007 side 351 ff.(grønlandsksproget version) og side 306 ff. (dansksproget version). De heri an-førte uklarheder er fortsat gældende2.14

Det er således min opfattelse, at det vil være meget problematisk at fastsætteregler om at inddrage Ejendomsaktieselskabet Illuut A/S under de forvaltnings-retlige regler alene ud fra en afgrænsning i forhold til det forvaltningsretligeafgørelsesbegreb, således som det skete i forbindelse med inddragelsen af A/SBoligselskabet INI under de forvaltningsretlige regler, jf. bekendtgørelse nr. 37af 19. december 1996 om sagsbehandling og offentlighed i A/S BoligselskabetINI.En sådan afgrænsning vil være uden reelt indhold, hvis det ikke samtidig fast-slås, hvornår selskabet træffer afgørelser.Inddragelse af Ejendomsaktieselskabet Illuut A/S under de regler, som er knyt-tet til forvaltningsretlige afgørelsessager, vil herefter forudsætte en konkretstillingtagen til, hvilke dele af selskabets virksomhed, der umiddelbart kan kva-lificeres som afgørelsessager eller bør sidestilles med afgørelsessager, såfremtdet skal give mening, at jeg med hjemmel i inatsisartutloven om Ombudsman-den for Inatsisartut § 7, stk. 3, inddrager selskabet under Ombudsmandenskompetence for så vidt.Jeg har i øvrigt noteret mig, at det fremgår af tekstanmærkningen til hovedkon-to 87.72.13 til landstingsfinansloven for 2009, som også er fremhævet i det op-læg til Naalakkersuisut, som dannede grundlag for indstillingen til Finansud-valget, at boligerne som er omfattet af tekstanmærkningen, fortsat administre-res af A/S Boligselskabet INI.Jeg bemærker, at A/S Boligselskabet INI alene er inddraget under de forvalt-ningsretlige regler og reglerne om ombudsmandskontrol i det omfang, de udfø-rer opgaver for Grønlands Selvstyre og kommunerne.Såfremt A/S Boligselskabet INI skal udføre opgaver for et andet aktieselskab(Ejendomsaktieselskabet Illuut A/S), er der ikke hjemmel i sagsbehandlingslo-ven, landstingsloven om offentlighed og landstingsloven om arkivvæsen til atsætte disse regler i kraft for den virksomhed, som A/S Boligselskabet INI måtteudføre efter aftale med det pågældende andet aktieselskab.2) Jeg har endvidere henledt opmærksomheden på disse problemer i min udtalelse til Naalakker-suisoq for Boliger, Infrastruktur og Trafik, som jeg har henvist til på min hjemmeside i sagenmed overskriften ”Mangler i retsgrundlaget for afdragsvis betaling af huslejerestancer”.15

Ønskes forvaltningsrettens regler sat i kraft for den virksomhed, som A/S Bolig-selskabet INI skal udføre for Ejendomsaktieselskabet Illuut A/S, måtte dette for-udsætte en særskilt lovregulering.Jeg bemærker også, at såfremt Ejendomsaktieselskabet Illuut A/S inddrages un-der Boligklagenævnets kompetence, vil det umiddelbart indebære, at der er om-budsmandskontrol med boligklagenævnets behandling af sagerne med den væ-sentlige begrænsning, at jeg ikke har kompetence til at tage stilling til, om på-klagede forhold kan give anledning til kritik af Ejendomsaktieselskabet Illuut A/S, såfremt de forvaltningsretlige regler ikke er sat i kraft for dette selskab.Medmindre Boligklagenævnet ændres til at blive et tvistnævn uden for min kom-petence, jf. inatsisartutloven om Ombudsmanden for Inatsisartut § 7, stk. 2, vildet derfor være hensigtsmæssigt i overvejelserne om inddragelse af Ejendoms-aktieselskabet Illuut A/S under Boligklagenævnets kompetence at overvejespørgsmålet, om de forvaltningsretlige regler skal sættes i kraft for selskabet.Såfremt det måtte ønskes af Inatsisartut eller Naalakkersuisut, medvirker jegnaturligvis gerne til en nærmere afklaring af, hvilke indholdsmæssige krav tilen eventuel kommende lovregulering eller administrativ regulering, som jegvurderer, bør være opfyldt, for at jeg kan træffe beslutning om at inddrageEjendomsaktieselskabet Illuut A/S under Ombudsmandens kompetence.”

1.4 SamarbejdsrelationerOmbudsmandsembedet blev ved Inatsisartuts vedtagelse af inatsisartutlov nr. 8 af3. december 2009 om Ombudsmanden for Inatsisartut udpeget til at varetage op-gaven som den nationale forebyggende mekanisme i henhold til valgfri protokolaf 18. december 2002 til FN-konventionen om tortur og anden grusom, umenne-skelig eller nedværdigende behandling eller straf i overensstemmelse med proto-kollens bestemmelser.Jeg mødtes ultimo september måned med Institut for Menneskerettigheder og Re-habiliterings- og Forskningscentret for Torturofre for at drøfte mulighederne forat indgå et samarbejde med henblik på at opfylde Embedets forpligtelser i hen-hold til den valgfrie protokol.Der var enighed om at indgå et sådant samarbejde og en aftale herom vil bliveindgået med Institut for Menneskerettigheder i løbet af 2011.Jeg forventer ligeledes i løbet af 2011 at indgå en hensigtserklæring med Rehabi-literings- og Forskningscentret for Torturofre om et samarbejde.Jeg henviser i øvrigt til artikel skrevet af specialkonsulent Line Lander Madsenom Embedets forpligtelser som national forebyggende mekanisme mod tortur oganden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

2. Statistiske oversigterI det følgende fremgår statistiske opgørelser over de sager, som mit embede harbehandlet i beretningsåret 2010. Til sammenligning opstilles endvidere tallenefra de to forudgående beretningsår.Antallet af de sager, som afsluttes, har bl.a. sammenhæng med antallet og artenaf de klager, som indkommer i årets løb. Embedets personalesituation samt øvri-ge aktiviteter kan også påvirke sagsbehandlingstiden og dermed det antal sager,som afsluttes et givent år.Desuden forekommer antallet af vejledninger og indkomne klager at have sam-menhæng med det antal kommunebesøg, som embedet har foretaget, samt hvor-vidt og i hvilket omfang embedet har været genstand for presseomtale.I beretningsåret 2010 (1. januar - 31. december 2010) har jeg oprettet 114 enkelt-sager på baggrund af indkomne klager. Herudover har jeg opstartet 2 sager afegen drift.I 2010 blev der desuden foretaget 63 vejledninger på baggrund af henvendelserfra borgere. Antallet af vejledninger foretaget i 2010 er faldet med 28 i forhold til2009, hvor jeg foretog 91 vejledninger. Til sammenligning foretog jeg i 2008 111vejledninger.De vejledninger, som jeg foretager, kan typisk inddeles i to grupper. Den enegruppe vedrører henvendelser, hvor en egentlig klage til mig ville have resultereti en afvisning. Disse vejledninger er ofte mundet ud i, at borgeren er henvist til atrette henvendelse til en anden myndighed. Den anden gruppe består af henven-delser, hvor sagen har været af en sådan karakter, at jeg har kunnet iværksætteegentlig sagsbehandling på baggrund af borgerens henvendelse.I 2010 foretog jeg 4 vejledninger på baggrund af henvendelser fra myndighederog virksomheder.De følgende opgørelser er baseret på de sager, som blev afsluttet i 2010. Opgø-relserne vedrører således afsluttede sager, som kan være modtaget i både indevæ-rende og forudgående beretningsår.Opgørelserne over afsluttede sager i 2010 er nedenfor opdelt i to hovedgrupper:18

Ikke-realitetsbehandlede sager:Sager henføres til denne kategori, når jeg af deanførte grunde ikke har kunnet behandle dem. I de tilfælde, hvor jeg har optageten sag til behandling, og myndigheden efterfølgende genoptager sagen og deref-ter giver klager helt eller delvist medhold, forinden jeg har afsluttet min undersø-gelse, medregnes klagen ligeledes under ikke-realitetsbehandlede klager som ensag, der er trukket tilbage af klager.Realitetsbehandlede sager:Sager henføres til denne kategori, når der i anledningaf en klage er taget stilling til sagsbehandlingen eller til sagens afgørelse.Ikke-realitetsbehandlede sagerI beretningsåret 2010 blev i alt 69 klager afvist. I tabellen nedenfor er afvisnings-grundene samt antal for årene 2010, 2009 og 2008 angivet (se procentvis opgø-relse i figur 1).2010104115090603369200960511700112019612008410214100002648

Realitetsbehandlede sagerTallene i dette afsnit er alene baseret på indgåede klager. Sager, som jeg har tagetop af egen drift og afsluttet i årets løb, er således ikke medregnet.Jeg kan hertil oplyse, at jeg i 2010 afsluttede 5 sager, som jeg havde opstartet påeget initiativ enten i forbindelse med mine besøg i de grønlandske kommuner el-ler som egentlige egen drift-sager. Disse er nærmere beskrevet i beretningens af-snit 4. I 2009 afsluttede jeg 12 og i 2008 12 sager af denne type.I beretningsåret 2010 blev der efter realitetsbehandling afsluttet 18 klager, somvar opstartet på baggrund af klager.Nedenstående opgørelser viser sagernes fordeling på myndighed, retsområde ogklagetema. I figurerne 2 - 4 angives tallene i procent af det samlede antal afslut-tede klager for det pågældende år.Klager afsluttet efter realitetsbehandling fordelt efter, hvilken myndighed derklages over (se procentvis opgørelse i figur 2):2010Selvstyremyndighed,centraladministrationenDet sociale AnkenævnSkatterådetAndreKommunerA/S Boligselskabet INII alt51001201820097100122222008300014219

3. Artikler3.1 Lejernes rettigheder er uklare, af Retschef Michael MikkelsenDe offentlige myndigheder, selvstyret og kommunerne, er langt de største bolig-udlejere i Grønland. Ifølge forslaget til den gældende landstingsforordning omleje af boliger, som blev vedtaget i 2005, findes der ca. 12.300 offentlige lejemål.På trods af, at boligudlejning er en væsentlig aktivitet i den offentlige sektor, erdet uklart, om lejerne har samme retsbeskyttelse mod fejl og forsømmelser framyndighedernes side, som borgerne har i andre sammenhænge, hvor de er ikonktakt med offentlige myndigheder eksempelvis undervisning, skatteopkræv-ning og socialvæsen.Det uklare er, om sagsbehandlingsloven og andre centrale regler for den offentli-ge forvaltning gælder for boligudlejningen.Manglende fokus på problemetDet er et problem, som har manglet sin løsning siden Grønlands Hjemmestyreovertog boligerne og ansvaret for boligforsyningen fra staten i 1987.Siden Grønland fik sin første lejeforordning i 1989, har lovgivningen fokuseretpå, at udlejningen skulle ske i form af lejeaftaler, selvom lovreguleringen samti-dig har indeholdt talrige særregler for den offentlige boligudlejning, som ikkegælder for privat boligudlejning, og selvom ansvaret for boligforsyningen i Grøn-land blev overdraget til Grønlands Hjemmestyre som en opgave for det offentligeved folketingslov nr. 944 af 23. december 1986.Af sådanne særregler kan eksempelvis nævnes reglerne om boliganvisning, be-boerdemokrati, lejefastsættelsesregler (ud fra et princip om, at udgifter og indtæ-ger skal balancere) og vedligeholdelsesregler.Man har med andre ord skabt et serviceområde, hvor de offentlige myndighederpå den ene side benytter sig af virkemidler, der er kendetegnet for den private sek-tor, nemlig indgåelse af aftaler, mens området på den anden side har været under-givet en intensiv politisk og administrativ styring efter særlige regler, der ikkekendes i den private sektor.29

Når en offentlig aktivitet skal styres gennem virkemidler, der gælder for den pri-vate sektor, opstår der automatisk et behov for at få afklaret og præciseret, hvor-vidt den offentlige myndighed i det hele kan sidestilles med en aktør på det pri-vate marked. Dette gælder naturligvis i særlig grad, når der vedtages særregler forden offentlige aktivitet på det pågældende område.I det omfang en offentlig aktivitet ikke kan sidestilles med en privat aktivitet, erudgangspunktet, at forvaltningsrettens regler, herunder sagsbehandlingslovengælder for aktivitetens udførelse.Selvstyrets og kommunernes opgaver som boligudlejere er ingen undtagelse fradette princip.Jeg må imidlertid konstatere, at en afklaring af, hvorvidt den offentlige boligud-lejning reguleres af forvaltningsrettens regler, herunder sagsbehandlingsloven,ikke foreligger i den lovgivning om boligudlejning, som gælder i dag.Den manglende afklaring gør umiddelbart, at det er usikkert i hvilket omfang, atden retssikkerhed for borgerne, som ligger i navnlig ombudsmandskontrollenmed forvaltningen, i retten til at klage til en højere administrativ myndighed og iretten til aktindsigt, gælder for lejere og boligsøgende. Det er samtidig usikkert,hvorvidt lejerne kan kræve at blive partshørt og at få en begrundelse i overens-stemmelse med sagsbehandlingslovens regler.Det overordnede billede af den offentlige boligudlejning er, at lovgivningen har"sat sig mellem to stole" ved på den en ene side at tilnærme boligudlejningen tilet privat boligmarked og samtidig at opretholde en betydelig politisk og admini-strativ styring af området uden at afklare regelgrundlaget for denne styring.Ombudsmanden modtager løbende klager over administrationen af selvstyrets ogkommunernes udlejningsboliger, og Ombudsmanden må på grund af uklarheder-ne i regelgrundlaget for boligudlejningen ofte vurdere, om klagerne angår for-hold, som hører under Ombudsmandens arbejdsfelt.Ombudsmandens centrale opgave er at være en sikkerhed for borgerne mod dår-lig og fejlbehæftet forvaltning, men Ombudsmanden kan kun med vanskelighedudfylde denne opgave, når regelgrundlaget for det offentliges boligudlejning,ikke klart gør op med, hvorvidt selvstyret og kommunerne skal handle i overens-stemmelse med de regler, som i almindelighed gælder for de offentlige myndig-heder.30

Ombudsmanden har gentagne gange inden for de seneste år givet Landsstyret/Naalakkersuisut meddelelse om det uafklarede problem om, hvorvidt forvalt-ningsretten gælder for boligudlejningen, dog indtil nu uden resultat.Ombudsmanden har senest den 26. oktober 2010 på baggrund af etableringen afIlluut A/S rykket formanden for Naalakkersuisut for en afklaring, og har nu mod-taget en tilkendegivelse om, at en problemløsning vil blive iværksat umiddelbartefter, at Skatte- og Velfærdskommissionen har afsluttet sit arbejde.Det er Ombudsmandens håb og forventning, at der bliver sat fokus på løsningenaf disse problemer.Jeg vil i de følgende afsnit komme nærmere ind på nogle centrale aspekter af denmanglende klarhed over retsgrundlaget for boligudlejningen.Udlægning af boligadministrationen til aktieselskaberDet skaber særlige problemer for retssikkerheden, når boligudlejningen overladestil aktieselskaber.Det gælder både i relation til den offentlige kontrol med, at disse aktieselskaberhandler i overensstemmelse med lovgivningen og i relation til afgrænsningen af,hvilke opgaver sådanne boligadministrationsselskaber kan tage sig af.Siden etableringen af A/S Boligselskabet INI ved landstingslov nr. 12 af 28. ok-tober 1993 med virkning fra 1. januar 1994, er der blevet etableret yderligere toaktieselskaber med opgaver inden for den offentlige boligforsyning.Nuup Kommunia, i dag Kommuneqarfik Sermersooq har etableret sig eget bolig-administrationsselskab, Iserit A/S, og selvstyret har senest oprettet selskabet Illu-ut A/S.Selve udlægningen af boligforsyningsopgaver til aktieselskaber kan være proble-matisk, hvis udlægningen ikke sker med klar lovhjemmel.Der gælder således begrænsninger i, hvilke opgaver, som offentlige myndighederkan overdrage til private aktører, hvis der ikke er tale om opgaver, som det offent-lige i forvejen løser på forretningsmæssigt grundlag.31

Udlægning af egentlige forvaltningsopgaver til private kræver således lovhjem-mel. Det er herudover tvivlsomt, om det selv med lovhjemmel kan lade sig gøreat privatisere sådanne myndighedsopgaver, hvor myndighederne kan anvendetvang over for borgerne.Det betyder umiddelbart, at lovligheden af overdragelsen af opgaver til Iserit A/S og Illuut A/S, som ikke stiftet ved lov, afhænger af en afklaring af, om de op-gaver, som selskaberne varetager, hviler på et forvaltningsretligt grundlag.For så vidt angår Ombudsmandens mulighed for at behandle klager over den bo-ligadministration, der varetages af aktieselskaber, forekommer Ombudsmandenskompetence umiddelbart at være noget vilkårligt afgrænset, idet Ombudsmandendefinitivt ikke kan behandle klager over Iserit A/S og Illuut A/S, mens Ombuds-manden i et ikke fuldt ud klarlagt omfang, jf. herom nedenfor, kan behandle kla-ger over A/S Boligselskabet INI.Særligt for så vidt angår A/S Boligselskabet INI er der problemer, som navnligknytter sig til, hvem borgerne kan klage over A/S Boligselskabet INI til.I det omfang boligselskabet løser opgaver med direkte mandat i loven, kan dernormalt ikke klages til en administrativ myndighed, medmindre en sådan klage-mulighed følger af loven.I det omfang boligselskabets opgaveløsning hviler på en aftale herom mellemNaalakkersuisuts myndigheder og selskabet, er udgangspunktet derimod, at lejer-ne kan klage til den myndighed, der har udlagt opgaven, da udlejer ikke ved atindgå aftale med en boligadministrator kan fralægge sig ansvaret for opgaveløs-ningen.Ser man nærmere på den aktuelle lovgivning om A/S Boligselskabet INI's opga-ver, landstingslov nr. 2 af 15. april 2003, er der i lovens § 2, stk. 3 og 4 være op-listet følgende opgaver, som boligselskabet kan løse på grundlag af aftaler:"Stk.3.Selskabet kan indgå servicekontrakt med Hjemmestyret om følgende opgaver:1) Varetagelse af hjemmestyrets bygherrefunktion i forbindelse med nybyggeri og renoveringaf boliger for midler, der stilles til rådighed på de årlige finanslove.2) Administration og drift af Hjemmestyrets administrationsbygninger.3) Administration og drift af Hjemmestyrets indkvartering, vakant- og personaleboliger.4) Administration af boligstøtteområdet i henhold til landstingsforordning om støtte til bolig-byggeri.5) Udøvelse af myndighedsopgaver på Hjemmestyrets vegne.32

Ombudsmanden kan alene behandle klager over aktieselskaber i det omfang, atdisse ved lov eller administrativ beslutning helt eller delvist inddrages under deregler eller principper, der gælder for den offentlige forvaltning.Den 1. januar 1994 overtog A/S Boligselskabet INI administrationen af hjemme-styrets og kommunernes udlejningsboliger uden, at lovgrundlaget for etablerin-gen af dette boligselskab (landstingsforordning nr. 12 af 28. oktober 1993) togstilling til fordelingen af ansvar og pligter mellem myndighederne og selskabet.Efter at Landstinget vedtog at styrke borgernes retssikkerhed i 1994 ved den lov-pakke, som bestod af sagsbehandlingsloven, offentlighedsloven og landstingslo-ven om Landstingets Ombudsmand, udstedte Landsstyret bekendtgørelse nr. 37af 19. december 1996 om sagsbehandling og offentlighed i A/S BoligselskabetINI.Denne bekendtgørelse satte de forvaltningsretlige regler i kraft for boligselskabet"i det omfang" selskabet "har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på Grøn-lands hjemmestyres eller en kommunes vegne."Begrebet "træffe afgørelse" er et forvaltningsretligt begreb, hvis anvendelse for-udsætter, at det i forvejen er klart, hvornår de offentlige myndigheder agerer påforvaltningsretligt grundlag.Inddragelsen af A/S Boligselskabet INI under sagsbehandlingsloven, offentlig-hedsloven og Ombudsmandens kompetence giver derfor ikke megen vejledningfor Ombudsmanden, når der ikke er forinden er taget stilling til, i hvilket omfang,at forvaltningsrettens regler, herunder sagsbehandlingsloven, gælder for den of-fentlige boligudlejning.Boligklagenævnet33

Etableringen af et boligklagenævn er isoleret set en retssikkerhedsmæssig gevinstfor lejerne i den offentlige boligmasse, men nævnets etablering giver i et omfanganledning til usikkerhed om klagevejene, fordi nævnets virksomhed ikke er ko-ordineret med andre kontrolformer.I forbindelse med revisionen af landstingsforordningen om leje af boliger i 2005blev der nedsat et boligklagenævn til behandling af klager fra lejerne i hjemme-styrets og kommunernes udlejningsboliger.Behovet for en lovgivningsmæssig afklaring og forbedring af retsgrundlaget forboligudlejningen er blevet aktualiseret af Boligklagenævnet.Et flertal i Boligklagenævnet har således i en afgørelse af 27. april 2010, som erbindende for såvel udlejer, som boligadministrator og lejer, blandt andet udtalt:"Af administrationsselskabets oplysninger fremgår, at man ikke hører sine lejere forinden dertræffes afgørelser vedrørende lejemålet (advarsler, påbud). Uanset Sagsbehandlingsloven ikkeer sat i kraft for Boligadministrationsselskabet A/S Iserit, følger det af god forvaltningsskik, atforinden der træffes (bebyrdende) afgørelser for lejere, skal der ske partshøring.Partshøringens resultat skal indgå som et naturligt element i den (efterfølgende) individuelle ogkomplette sagsbehandling frem mod en beslutning i sagen, som meddeles lejeren, og som eftersit indhold kan gå ud på enten at tildele lejeren en bebyrdende afgørelse, eller det modsatte.Hvor den individuelle og konkrete sagsbehandling føre til en beslutning om at tildele lejeren enbebyrdende afgørelse, skal den skriftlige afgørelse til lejeren være konkret begrundet."

3.2 Nye opgaver for Ombudsmanden, af specialkonsulent Line Lander Mad-senDen 1. januar 2010 trådte en ny ombudsmandslov3i kraft.De opgaver og kompetencer, som den nye lov giver Ombudsmanden, er i vidtomfang de samme, som Ombudsmanden hidtil har haft. Særligt på 2 områder harloven dog udvidet Ombudsmandens opgaver og kompetencer.Med den nye lov er hjemlen til, at Ombudsmanden foretager egentlige inspektio-ner af kommunekontorer, institutioner under sundhedsvæsenet, undervisningsin-stitutioner, sociale institutioner og offentlige kontorer mv. blevet præciseret4.Herudover er Ombudsmanden blevet udpeget som national forebyggende meka-nisme5i henhold til den valgfri protokol til FN's torturkonvention6.Ombudsmanden har derfor i 2010 arbejdet med at planlægge, hvordan inspektio-ner skal gennemføres og har taget skridt til at kunne udfylde opgaven som natio-nal forebyggende mekanisme.InspektionsvirksomhedDen nye ombudsmandslov præciserer Ombudsmandens hjemmel til at inspicereoffentlige institutioner m.v.Også efter de tidligere gældende regler har Ombudsmanden haft hjemmel til at”besigtige forvaltningens tjenestesteder”. I sin hidtidige praksis har Ombudsman-3) Inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombudsmanden for Inatsisartut.4) Jf. lovens § 16.5) Jf. lovens § 17.6) Protokol af 18. december 2002 til FN-konventionen om tortur og anden grusom, umenneske-lig eller nedværdigende behandling eller straf (OPCAT).35

den dog alene benyttet denne hjemmel i forbindelse med de såkaldte kommune-besøg, hvor Ombudsmanden på kommunekontoret foretager stikprøveudtagningog gennemgang af et antal sager.Med den nye lovs præcisering af Ombudsmandens hjemmel til inspektionsvirk-somhed, vil det kunne forventes, at Ombudsmanden i et vist omfang udvider den-ne virksomhed til at omfatte inspektion af f.eks. sociale institutioner og instituti-oner under sundhedsvæsenet.En inspektion kan gennemføres på Ombudsmandens eget initiativ, og supplerersåledes Ombudsmandens muligheder for i øvrigt at indlede egen-drift undersø-gelser.Formålet er at give Ombudsmanden mulighed for at undersøge forholdene på of-fentlige institutioner også på områder, hvor embedet normalt ikke modtager kla-ger, og dermed sikre en kontrol med lovligheden af myndighedsudøvelsen på dis-se områder.Bedømmelsesgrundlaget vil være bredere end det, der anvendes i andre undersø-gelser.Ved inspektionerne skal der ikke alene ses på, om gældende ret overholdes, ogom der er begået fejl og forsømmelser. I sin bedømmelse af forholdene vil Om-budsmanden også kunne inddrage ”almenmenneskelige og humanitære syns-punkter”.Det vil sige, at institutionerne vil blive undersøgt ud fra et krav om retssikkerhedog om hensynsfuld og menneskeværdig behandling. Herunder vil Ombudsman-den inddrage en vurdering af institutionens brugervenlighed.Ved udvælgelsen af, hvilke institutioner, der skal inspiceres, vil Ombudsmandeni starten særligt prioritere sociale institutioner, hvor borgerne opholder sig mereeller mindre ufrivilligt.Funktionen som National forebyggende mekanisme (NFM)Den valgfri protokol til FN's torturkonvention har til formål at forbygge tortur oganden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Denvalgfrie protokol pålægger med henblik herpå de lande, som har tiltrådt protokol-len, at udpege en National forebyggende mekaniske (NFM).36

I Grønland er Ombudsmanden for Inatsisartut udpeget som NFM med kompeten-ce over for Selvstyret og de grønlandske kommuner. Folketingets Ombudsmandvaretager funktionen som NFM i forhold til Rigsmyndighederne.Som NFM er det Ombudsmandens opgave at udføre regelmæssige inspektioner(de såkaldte OPCAT-inspektioner) på steder, hvor personer er berøvet deres fri-hed, eller kan blive det.Ud over gennemførelsen af disse OPCAT-inspektioner skal NFM også kommemed forslag og bemærkninger til eksisterende lovgivning og lovforslag.Funktionen som NFM adskiller sig på en række punkter fra Ombudsmandens øv-rige opgaver:•I sit virke som Ombudsmand skal Ombudsmanden undersøge, om myndighe-der har handlet i strid med gældende regler eller i øvrigt har gjort sig skyldigei fejl eller forsømmelser. I sit virke som NFM skal Ombudsmanden ikke blotkontrollere, at tortur m.v. ikke finder sted, men også medvirke til fremadrettetatforebyggetortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling.•I sit virke som Ombudsmand skal Ombudsmanden gøre opmærksom på even-tuelle fejl og mangler i gældende lovgivning. I sit virke som NFM skal Om-budsmanden ikke blot forholde sig til fejl og mangler i lovgivningen, menogså til reglernes hensigtsmæssighed i forhold til forebyggelsen af tortur.•Bedømmelsesgrundlaget vil i overvejende grad være relevante FN normer.•Udfyldelsen af funktionen som NFM vil kunne indebære behov for inddragel-se af menneskeretlig og lægefaglig specialviden.•Funktionen som NFM vil indebære et samarbejde med FN’s Underkomité tilForebyggelse af Tortur og anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigen-de Behandling eller Straf (forebyggelseskomiteen).Folketingets Ombudsmand varetager som nævnt funktionen som NFM i forholdtil Rigsmyndighederne, og vil derfor skulle stå for OPCAT-inspektioner af degrønlandske anstalter for domfældte.37

Ombudsmanden for Inatsisartut vil skulle stå for OPCAT-inspektioner af institu-tioner under Selvstyret og de grønlandske kommuner, hvor personer kan friheds-berøves.På nuværende tidspunkt er Ombudsmanden i færd med at afklare på hvilke insti-tutioner, Selvstyret og kommunerne kan frihedsberøve personer. Det forventes,at Ombudsmandens arbejde som NFM hovedsageligt vil være koncentreret om-kring psykiatriske patienter.Herudover har Ombudsmanden i 2010 arbejdet på at sikre, at det vil være muligtat indhente viden fra eksperter uden for embedet i det omfang, det bliver nødven-digt.For så vidt angår inddragelsen af menneskeretlig specialviden har Ombudsman-den indgået en aftale med Institut for Menneskerettigheder7om samarbejde i for-bindelse med NFM’s forpligtelse til at indgive forslag og bemærkninger vedrø-rende eksisterende og foreslået lovgivning.Med hensyn til behovet for at kunne trække på lægefaglig viden har den selvejen-de institution Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre8tilkendegivet,at Rehabiliterings- og Forskningscentret på visse vilkår vil stille eksperter til rå-dighed, når Ombudsmanden henvender sig med et behov herfor.To væsentlige forudsætninger for, at Ombudsmanden i de kommende år vil kunneudfylde rollen som NFM er dermed tilvejebragt.

En afgørelse bør derfor f.eks. ikke sendes til en anden offentlig myndighed med henblikpå, at denne anden myndighed videresender afgørelsen til parten. Dette gælder ogsåselvom den anden offentlige myndighed måtte have en interesse i at blive gjort bekendtmed den trufne afgørelse.Såfremt parten har valgt at lade sig repræsentere ved en anden, fraviges ovenståendedog, idet afgørelsen i sådanne situationer skal meddeles til partsrepræsentanten9.For så vidt angår A’s sag, er han som ansøger om eftergivelse af gæld adressat for denafgørelse, der træffes herom, hvorfor afgørelsen som udgangspunkt skulle have væretmeddelt direkte til ham.A’s ansøgningen blev indgivet efter § 23 i landstingsforordningen om udbetaling af un-derholdsbidrag mv.10:”Kapitel 8Eftergivelse af forskudsvis udbetalte underholdsbidrag til børn§ 23. Tildeles en bidragsskyldig pension, kan en eventuel bidragsrestance opståetforud for pensionstildelingen eftergives, hvis kommunalbestyrelsen i bidragsberetti-gedes hjemkommune skønner, at pensionisten ikke inden for en overskuelig fremtidvil kunne afdrage restancen.Stk. 2. Pensionistens hjemkommune skal være pensionisten behjælpelig med en even-tuel ansøgning om eftergivelse.”I henhold til forordningens § 23, stk. 2, skulle K1 som A’s hjemkommune således væreham behjælpelig med ansøgningen om gældseftergivelse, og kommunen videresendteogså ansøgningen for ham og gav i den forbindelse udtryk for, at det var kommunensopfattelse, at han burde få gældseftergivelse.At det er kommunen, der står som afsender, tilsiger dog ikke efter min opfattelse, at ud-gangspunktet om, at en afgørelse skal meddeles direkte til parten, kan fraviges ved an-søgninger om eftergivelse af A-bidragsgæld efter forordningens § 23.Da A endvidere ikke har ladet sig repræsentere ved en partsrepræsentant skulle K2derfor have meddelt sin afgørelse direkte til A. Jeg finder det kritisabelt, at dette ikkeskete i umiddelbar forlængelse af, at afgørelsen blev truffet.”9) Meddelelse af afgørelser er behandlet i Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2.udgave, 2002, side 602-615.10) Landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag mv. til børnsamt adoptionstilskud med senere ændring40

K Kommune havde i længere tid overvejet at afskedige en tjenestemandsansat læ-rer på grund af meget fravær. Da læreren efter sommerferien kom på skolen kon-staterede hun, at hendes dueslag var fjernet, således at hun ikke længere kunnemodtage post på skolen.Under en samtale med skolens leder opsagde læreren sin stilling på skolen, idethun havde fået tjenestemandsansættelse som lærer på en anden skole. K Kommu-ne godkendte hendes afskedsansøgning med forkortet varsel og fritstillede hendesamtidig i opsigelsesperioden.Jeg har ikke fundet grundlag for at kritisere, at der i forbindelse med kommunensgodkendelse af afskedsansøgningen ikke forud havde været foretaget partshøringeller at godkendelsen ikke havde været ledsaget af en begrundelse.Jeg har heller ikke fundet grundlag for at kritisere, at kommunen havde fritstilletlæreren i perioden, fra hun opsagde sin stilling, til hun fratrådte sit job på skolen.Jeg har dog fundet, at fritstillingen burde have været meddelt hende skriftligt, ogat det var kritisabelt, at man havde fjernet hendes dueslag på skolen før hun varfratrådt og uden i forvejen at have hørt hende herom.4-4Arkiveringsregler for sager, som administreres af A/S Boligselskabet INI(j. nr. 2008-904-0002)

I en sag, hvor en borger havde klaget over den tid, som en kommune brugte på atbehandle hendes ansøgning om anvisning af en social bolig, havde kommunenhenlagt sagen i forbindelse med, at ansøgeren rejste til Danmark for at gennem-føre en uddannelse. Kommunen havde forud herfor vurderet, at ansøgeren var be-rettiget til en akut boligtildeling. Efter at ansøgeren rejste tilbage til Grønland, fikhun tildelt en bolig efter en fornyet vurdering.Kommunen havde oplyst, at det var kommunens praksis, at borgere med bopæluden for kommunen ikke kunne ansøge om en social bolig.Jeg udtalte, at det ikke kunne give mig anledning til kritik, at kommunen vurde-rede, at den pågældende ansøger ikke havde noget akut boligbehov i kommunenefter, at hun var flyttet til Danmark.Jeg udtalte samtidig, at såfremt de forhold, som har begrundet, at kommunen harindstillet eller visiteret en borger til en social bolig, fortsat er gældende efter bor-gerens flytning fra kommunen, vil kommunen efter min opfattelse ikke lovligtkunne tillægge det betydning, at borgeren er frameldt folkeregisteret.Jeg henviste til min årsberetning for 1997, afsnit 5, sag 01-2 og min årsberetningfor 2000, afsnit 5, sag 04-4. Det fremgår heraf, at bopæl ikke i almindelighed eret lovligt kriterium.Jeg bad på denne baggrund kommunen overveje at tilrettelægge administrationenaf sociale boliganvisninger således, at ansøgninger om sociale boliger ikke afvi-ses alene som følge af ansøgerens flytning fra kommunen, såfremt ansøgerenfortsat opfylder kriterierne for anvisning af en sådan bolig.42

Ejerne (A) af et boligstøttehus havde klaget til mig over, at de havde fået afslagpå deres ansøgning om omlægning af restgæld og forfaldne ydelser på deres bo-ligstøttelån.I forbindelse med behandlingen af A’s klage over afslaget blev jeg opmærksompå, at A ved ansøgningen om omlægning af deres lån havde skrevet under ”på troog love”. Ud over at undersøge grundlaget for det meddelte afslag, gav sagen der-for også mig anledning til at fremkomme med bemærkninger til dette forhold.1. Omlægning af boligstøttelånDet fremgik af afslaget, at det var meddelt i medfør af § 27, stk. 2 og 3, i lands-tingsforordningen om støtte til boligbyggeri11, og at Departementet for Boliger,Infrastruktur og Trafik, Ejendoms- og Beredskabsstyrelsen, havde antaget, at Aikke havde udsigt til at kunne afvikle lånet.I den forbindelse var der lagt vægt på, at A’s nuværende månedlige ydelse på de-res boligstøttelån var lavere end den ydelse, som kunne tilbydes efter omlægningat lånet.Det fremgik af afslaget, at den månedlige ydelse, der kunne tilbydes efter omlæg-ning af lånet, var beregnet ud fra et udgangspunkt om, at 1/3 af husstandens må-nedlige bruttoindkomst skulle anvendes til boligudgifter.På baggrund af det materiale, som var modtaget i sagen, fandt jeg, at det måttelægges til grund:•at et omlægningslån kun ydes, hvis den fremtidige ydelse efter omlægning af bo-

nuværende, er, at styrelsen generelt lægger til grund, at en låntager ikke har udsigttil at kunne afvikle et lån, hvis ydelsen herpå hæves.Efter en gennemgang af regelgrundlaget for omlægning af boligstøttelån konklu-derede jeg, at der efter § 27, stk. 3, i landstingsforordningen om støtte til bolig-byggeri skal foretages et konkret skøn over, om låntager har udsigt til at kunneafvikle et omlagt lån.Det kan derfor ikke generelt og uden inddragelse af den enkelte låntagers forholdlægges til grund, at en låntager ikke har udsigt til at kunne afvikle et omlagt lån,hvis ydelsen på lånet hæves.For så vidt angår fastsættelsen af den fremtidige månedlige ydelse var det min op-fattelse, at dette efter forordningens § 29, stk. 3, skal ske på grundlag af et konkretskøn. Et ufravigeligt udgangspunkt, hvorefter den fremtidige nettoydelse, somkan tilbydes ved omlægning af et boligstøttelån, fastsættes til 1/3 af husstandensmånedlige bruttoindkomst fratrukket andre boligudgifter som el, vand, varmemv., er derfor ikke i overensstemmelse med forordningen.Samlet set fandt jeg, at afgørelsen om at meddele A afslag på ansøgningen omomlægning af lån ikke var truffet på grundlag af et konkret skøn, sådan som deter forudsat i landstingsforordningen om støtte til boligbyggeri. Afslaget fremstodderimod som truffet på grundlag af generelle antagelser om låntageres udsigter tilat kunne afdrage deres lån og en ufravigelige regel for fastsættelsen af den må-nedlige ydelse.Jeg fandt det kritisabelt, at der ikke var blevet foretaget det i forordningen forud-satte skøn, og henstillede, at Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafikgenoptager sagen med henblik på at træffe en ny afgørelse.2. ”Tro og love erklæringer”Med hensyn til det forhold, at A ved ansøgningen om omlægning af deres lånhavde skrevet under ”på tro og love” bemærkede jeg, at der ikke i den grønland-ske kriminallov findes regler om sanktioner for afgivelse af falske tro og love er-klæringer. Med mindre erklæringsformen er foreskrevet ved lov, giver det derforikke selvstændig mening at benytte den i Grønland.Jeg skrev derfor, at hun går ud fra, at Departementet for Boliger, Infrastruktur ogTrafik tager spørgsmålet op med A/S Boligselskabet INI.44

A havde klaget til mig over en kommunes sagsbehandling i forbindelse med etkrav om skadeserstatning, efter at A's barn var kommet til skade ved et fald på enkommunal legeplads.Jeg fandt ikke anledning til at fremkomme med bemærkninger til, at kommunenhavde uddelegeret sagsbehandlingen i forbindelse med privatretlige skadeserstat-ninger til kommunens forsikringsselskab, idet kommunen selv havde bibeholdtdet retlige ansvar for sagens behandling.Jeg fandt det dog meget kritisabelt, at der gik godt fem år fra den omhandlede ska-de indtraf, til der blev truffet en afgørelse om fastsættelse af méngraden, og jeghar i den forbindelse henstillet, at kommunen indfører procedurer, der sikrer, atder følges op på sager, som på kommunens vegne behandles af en ekstern sags-behandler.Jeg fandt det endvidere uheldigt, at kommunen ikke, i forbindelse med at A ud-fyldte skadesanmeldelsen, gav en bedre vejledning om sagsgangen og om, atkommunen umiddelbart ville henholde sig til forsikringsselskabets sagsbehand-ling vedrørende ansvarsgrundlaget og en eventuel erstatnings størrelse.Jeg fandt det i den forbindelse uheldigt, at kommunen ikke har søgt nærmere op-lysninger om omstændighederne omkring ulykken og herunder taget stilling til,hvorvidt der fra kommunens side havde været handlet ansvarspådragende og derdermed havde været tale om et ansvarserstatningsforhold og ikke blot et spørgs-mål om mulig erstatning, set ud fra bestemmelserne i den af kommunen tegnedekollektive ulykkesforsikring.Samtidig burde A have været orienteret om, at alternativet til at afvente kommu-nens forsikringsselskabs afgørelse herunder muligheden for at indbringe sagenfor Arbejdsskadestyrelsen, ville være, at A anlagde en erstatningssag ved dom-stolene.Jeg fandt det i den forbindelse uheldigt, hvis A efterfølgende var blevet fejlinfor-meret omkring omkostningerne i forbindelse med en klage til Arbejdsskadesty-relsen over den fastsatte méngrad.45

Retschef Michael Mikkelsen, cheftolk Jørgen Hansen og specialkonsulent LineLander Madsen foretog i perioden 30. januar til 6. februar 2010 besøg i Kommu-ne Kujalleq. Besøget omfattede Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq.Der er tale om Ombudsmandsembedets første kommunebesøg efter kommune-sammenlægningen, og kommunebesøget havde det overordnede formål at vurde-re muligheden for gennemførelse af fremtidige kommunebesøg under den nyekommunestruktur.Der blev under besøget foretaget samtaler med borgerne, samtaler med forvalt-ningen og foretaget stikprøvekontrol af sager inden for kategorierne sociale sa-ger, personalesager og andre sager (boligsikring, arealforvaltning og arbejdsmar-kedssager).Ved denne sagsgennemgang var opmærksomheden særligt rettet mod ændringeri sagsbehandlingen som var en konsekvens af kommunesammenlægningen.Jeg har derfor valgt ikke at gennemgå konkrete sager fra kommunebesøget i be-retningen i øvrigt.5-2Regelgrundlaget for kommunernes bevilling af ophold på Qaqiffik (j. nr.2010-904-0005)

Sundhedsvæsenets behandling af en hjemløs og beruset kvinde, som søgtehusly på et sygehus (j. nr. 2010-905-0013)Jeg blev opmærksom på en artikel i den landsdækkende presse om en angiveligtmeget beruset kvinde, som sundhedsvæsenet i X by havde afleveret utilstrække-ligt påklædt til den aktuelle udendørs temperatur på - 15× C uden for byens vand-rerhjem, som på dette tidspunkt var ubemandet. Det fremgik endvidere af presse-omtalen, at chefdistriktslægen havde iværksat en undersøgelse af sagen.Henset til de forpligtelser, som påhviler sundhedsvæsenet efter landstingsforord-ningen om sundhedsvæsenets ydelser § 1 og Den Europæiske Menneskerettig-hedskonventions artikel 2 (beskyttelse af ethvert menneskes ret til livet), bad jegDepartementet for Sundhed sende mig en redegørelse for gennemførelsen og re-sultatet af den igangsatte undersøgelse i sundhedsvæsenets regi.Jeg havde ikke afsluttet min behandling af sagen ved beretningsårets udløb.

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeAndet6.1 Ulovlig opkrævning af boligsikring, som efter myndighedens op-fattelse var udbetalt med urette. Tillige spørgsmål om forståelsen afreglerne for betaling af leje i fremlejeforholdA klagede over, at hun var kommet i huslejerestance på trods af, at hunhavde søgt boligsikring vedrørende hendes bolig. Restancen var opståetved, at K Kommune havde udbetalt boligsikring til en tidligere fremlejeraf boligen, og A/S Boligselskabet INI havde tilbagebetalt den fejlagtigtudbetalte boligsikring til kommunen, og debiteret tilbagebetalingen påA’s huslejekonto. Kommunens efterfølgende bevilling af boligsikring til Adækkede ikke den fejlagtige udbetaling.Ombudsmanden fandt det meget kritisabelt, at K Kommune ikke havdefulgt reglerne for gennemførelse af tilbagebetalingskrav, idet kommunenfejlagtigt overlod det til A/S Boligselskabet INI at opkræve et beløb på8.288 kr., som kommunen anså for at være fejlagtigt udbetalt boligsik-ring.I den forbindelse udtalte Ombudsmanden, at K Kommune bærer ansvaretfor de begåede fejl i forbindelse med opkrævningen af det opgjorte tilba-gebetalingskrav, idet A/S Boligselskabet INI ikke har administreret KKommunes boliger på egne vegne, men i det hele har været undergivetkommunens instruktion og tilsyn. Kommunen har således ikke uden vide-re kunnet henholde sig til den rådgivning, som kommunen modtog fra bo-ligselskabet.Ombudsmanden gav samtidig Inatsisartut og Naalakkersuisut meddelelseom, at landstingsforordningen om leje af boliger § 58, stk. 5, er uklar, idetden er affattet, så den giver anledning til tvivl om betalingspligten i frem-lejeforhold.Ombudsmanden fandt det på denne baggrund og ud fra de foreliggendeoplysninger om fremlejeforholdet uklart, hvorvidt der var sket en fejlud-betaling, og om kommunen havde et tilbagebetalingskrav (j. nr. 2008-119-0001)49

A lejede fra 1. oktober 1998 B nr. X i K Kommune. A/S Boligselskabet INI harpå min telefoniske forespørgsel oplyst, at der er tale om en kommunalt ejet udlej-ningsbolig.Den 7. august 2006 flyttede A til en anden by.Den 5. september 2006 søgte A A/S Boligselskabet INI om tilladelse til at frem-leje B nr. X i et år til fremlejetager F.Den 2. oktober 2006 underskrev F en fremlejeaftale for perioden 1. november2006 til 31. maj 2007. Aftalen er ikke underskrevet af A.Den 2. oktober 2006 underskrev A en fremlejeaftale for perioden 1. november2006 til 31. oktober 2007. Aftalen er ikke underskrevet af F.Den 13. december 2006 bevilgede K Kommune boligsikring til F vedrørende Bnr. X med 2.072 kr. pr. måned for hele 2007.I kommunens sagsakter findes en ansøgning af 11. februar 2007 fra A til K Kom-mune om boligsikring for boligen B nr. X.Der ligger endvidere i sagen en tilsvarende ansøgning underskrevet af A den 6.maj 2007.Den 9. maj 2007 blev A optaget på en uddannelse med uddannelsesstart den 13.august 2007.Den 11. juni 2007 skrev A til K Kommune:”Jeg anmoder herved om hjælp i forbindelse med min uddannelse, da jeg har personlige proble-mer.Problemer ligger i den uddannelsesstøtte jeg får udbetalt om måneden, som er på 2.100,- kr.Jeg har børn, som jeg stadigvæk skal forsørge, og jeg mener, at kommunen må støtte mig underden svære tid, og da min og min mands personlige situation er meget vanskeligt, fordi vi ikkekan støtte hinanden som før, da vi har samlivsproblemer. Det vil sige, at vi midlertidigt ikke kanforsørge hinanden økonomisk. Jeg håber, at I forstår mig klart, og at I kan hjælpe mig.Jeg har endnu ikke betalt husleje for vores lejlighed i K Kommune i denne juni måned, da jegikke har råd. Jeg vil være meget taknemmelig, hvis man kan hjælpe os med dette problem.”50

I sagen foreligger endvidere en ansøgning fra A om boligsikring fra 1. juni 2007til B nr. X. Ansøgningen er underskrevet den 6. maj 2007 og påtegnet som mod-taget i K Kommune den 5. oktober 2007. Ansøgningen er endvidere stemplet afA/S Boligselskabet INI den 5. oktober 2007.Af et brev af 19. oktober 2007 fra kommunen til A fremgår, at kommunen har be-vilget boligsikring til A på 572 kr. pr. måned for tidsrummet 1. juni til 31. decem-ber 2007 til B nr. X. Brevet er også sendt i kopi til A/S Boligselskabet INI.Den 20. oktober 2010 sendte A/S Boligselskabet INI et påkrav til A for manglen-de betaling af ”husleje, vand, varme og eventuelt afdrag på depositum m.v.” på11.861 kr.Af et indbetalingskort af 22. oktober 2007 på 12.152 kr. fra A/S BoligselskabetINI til A er følgende opgørelse oplyst:”HUSLEJE/INEQARNERMUT AKILIUTIT KR. 3573,00BOLIGSIKRING/INEQARNERMUT TAPIISSUT KR. -572,00BOLIGSIKRING/INEQARNERMUT TAPIISSUT KR. -2860,00RYKKERGEBYR /EQQAASITSISSUT KR. 150,00SALDO: KR. 11861,00PERIODE: 011107-301107”

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeKommunens revisorer har bemærket, at A ikke har søgt om boligsikring, og derfor har vi krævettilbagebetalt 4 x kr. 2.072,00, som oprindeligt var blevet bevilget til F, da hun var fremlejer afB NR. X i juni/september 2007, og som vi ved en fejl har fratrukket hos A.Jeg skal gøre opmærksom på, at det er kommunen, som sagsbehandler, har pligt til at føre tilsynmed sådanne lejeophør, men jeg var ellers i tvivl om, hvordan disse tilsyn skal føres.Jeg har rettet den nye bevilling af 19. oktober 2007 til at være gældende fra den 1. november2007.Men hvis denne bliver sat ud af kraft, vil jeg rette den igen, når I fremsender meddelelse herom.Jeg regner med, at A alligevel vil tilbagetage huset B NR. X, idet A er nødt til at betale diffe-rencen på boligsikringen i fire måneder; kr. 2.072,00 minus kr. 572,00 (kr. 1.500). Men somhun selv sagde, vil hun ikke være i stand til at betale kr. 6.000,- som uddannelsessøgende.Endvidere kan hun ikke fremleje huset, før hun har betalt ovennævnte beløb.Jeg afventer Jeres reaktion herpå.”

Den 7. november 2007 skrev A/S Boligselskabet INI til ”[…]”, at der var sketvandskade i huset.Den 13. november 2007 ophævede A/S Boligselskabet INI A’s lejemål med hen-visning til, at påkravet af 20. oktober 2007 ikke var efterkommet.Den 20. november 2007 bevilgede K Kommune boligsikring til A for B nr. X forperioden 1. juni til 31. december 2007 med 1.536 kr. pr. måned.A/S Boligselskabet INI anmodede ved brev af 30. november 2007 politiet om atudsætte A af lejemålet B nr. X.Brevet til politiet indeholdt blandt andet følgende passus:”Bemærk at lejerens gæld typisk vil fortsætte med at vokse for hver måned. Politiet må derforikke på egen hånd returnere sagen, selvom lejeren har betalt det beløb, som skyldes ifølge ved-lagte kontoudtog. Udsættelsesbegæringen gælder således, indtil INI selv har bedt om at stoppesagen.”

A skrev den 30. november 2007 til K Kommune:”Hej medarbejdere i Socialforvaltningen samt andre relaterede.Jeg har set mig nødsaget til at henvende mig til Jer, i lyset af mine vanskeligheder, da jeg mener,at min sag må føres igennem Jer.Min henvendelse går ud på følgende: Vi har fået et varsel om, at vi ville blive sat ud af voresbolig i K Kommune, hvis ikke jeg betalte husleje i denne uge, og hvis dette sker og vi bliverhusvilde, uden andre genhusningsmuligheder, prøver vi at føre sagen videre igennem Jer, da jegmener, at jeg som uddannelsessøgende, ikke er i stand til at betale denne udgift. Forholdene ersåledes, at vi selv betaler lommepenge til vores søn, som nu er på uddannelse i Danmark, og atjeg nu studerer i […]. Jeg har været nødt til at bruge dette sidste øjeblik på ansøgning om hjælp,på grund af, at jeg personligt har let ved at give op, og således hele tiden undgår afhjælpnings-mulighederne. Jeg henvender mig i sidste øjeblik på at søge hjælp, med et håb om forståelse.”

Jeg, som ellers meget sjældent skriver til dig, skriver herved med alvor vedrørende følgende:Jeg er kommet i restance med vores husleje vedrørende vores bolig i K Kommune, hvorfor vier blevet bedt om at flytte ud, og jeg kan ikke gøre noget herfra. Det er jo en vanskelig tanke athave, når man kun er under uddannelse, selv om jeg ellers også er under personlig bearbejdelse,og jeg føler mig trøstesløs. Der var ellers nogen, som ville fremleje huset under vores bortrejse,men de trak sig ud af det planlagte på grund af mine restancer. Vi ville meget gerne møde ophos INI de første somre, da vi trængte meget til familiebehandling, som er en tung byrde formig at tænke på under min fritid. Min familie trænger meget til bearbejdelse, hvorfor vi stadig-væk har et stort behov for at bibeholde vores bolig, da livet jo også er uforudsigeligt. Her tænkerjeg nærmere på, hvad vi må gøre for at komme tilbage, såfremt jeg skulle dumpe til eksamen.Jeg håber meget på, at jeg får medhold i og forstået for mine henvendelser til […] Kommune.Jeg skal samtidig tilføje, at jeg i disse dage gør alt for at betale af på min huslejerestance på11.861,00 samt til el på 2.646,00, samtidig med at jeg selv finansierer vores søns skolegang. Dajeg også har betalt hans juleferierejse til […], samt undervisningsmateriale og lommepenge, harjeg ekstra svært ved at betale restancerne. Jeg ønsker derfor inderligt, at jeg får en ekstraordinærstøtte.Restance til INI kr. 11.861,00Elregninger kr. 2.646,00Restancer i alt kr. 14.507,00./. Vedlagt A’s breve pr. mailBeslutning: Genafslag af ansøgningen.Socialudvalget fastholder sit tidligere afslag, som blev truffet i det forrige møde.Såfremt du er utilfreds med beslutningen, kan du inden der er gået 4 uger fra dette brevs mod-tagelse, indgive en klage til:Det Sociale AnkenævnPostboks 10153900 NuukHermed meddelt.”

Boligselskabet svarede samme dag:”For nuværende er restancerne på kr. 13.925,00 incl. januar 2008, se bilag. Heraf er der den13.11.2007 endvidere påløbet 1.840,00 for udskiftning af dørlåsen og den 01.10.2007 kr.8.288,00 som tilbagebetaling af boligsikring.Næste skridt er nu, at udsættelsen sker ved hjælp af politiet, på grundlag af restancerne.Efter frostsprængningen var der konstateret spild af vand i kælderrummet på Ca. 5 m3, og kon-sekvensen heraf er, at hele husets gulvbelægning fjernes, og at man bl.a. udskifter isoleringensamt lægning af nygulvbelægning. Du må regne med, at disse udgifter vil overstige kr. 100.000som udgifter til udbedring af gulvene, og disse vil blive regningsført til dig. Når vores teknikerkommer til K Kommune, vil pågældende konstatere, hvor meget skaden på gulvene omfatter.Vi vil prøve at anmelde skaden til forsikringsselskabet, vi er dog bekendt med, at forsikrings-selskabet for boligens ejer, her K Kommunes forsikringsselskab, ikke plejer at betale erstatning,når begrundelserne for skaderne er som nævnt.”

Et af punkterne i klagen angår spørgsmålet, om A har været berettiget til at fremleje boligen iK Kommune, mens hun var under uddannelse i […].Det fremgår af klagen og de vedlagte bilag, at A/S Boligselskabet INI overfor K Kommune hargivet udtryk for, at A har været afskåret fra at fremleje boligen som følge af, at hun skyldte bo-ligselskabet eller kommunen et beløb på 6.000 kr. i forbindelse med en fejlagtig beregning afboligsikring.Ombudsmanden har besluttet at undersøge, om boligselskabets opfattelse af, at den nævnte re-stance afskærer retten til fremleje, jf. lejeforordningens § 58, stk. 2 og stk. 3, er i overensstem-melse med reglerne.Ombudsmanden beder i den anledning boligselskabet om en redegørelse for det retsgrundlag,som boligselskabet støtter sin opfattelse på, og såfremt der er er tale om et konkret skøn, bederombudsmanden boligselskabet gøre rede for, hvilke forhold, som boligselskabet har tillagt be-tydning for sit skøn.Ombudsmanden beder samtidig boligselskabet oplyse, om boligselskabet har vejledt A om, atfremleje ikke kunne godkendes, eller om boligselskabet har afgjort ansøgninger fra A om frem-leje i forbindelse med A's uddannelse i […].Ombudsmanden ønsker yderligere en redegørelse for, hvorvidt boligselskabet har vejledt, ellerhar overvejet at vejlede, A om muligheden for opsigelse af lejemålet mod anvisningsgaranti, jf.lejeforordningens § 58, stk. 4.Det fremgår videre af klagen, at A’s restance på 6.000 kr. stammer fra en fejl, som er opstået iforbindelse med, at A’s husleje er blevet reguleret med et for stort boligsikringsbeløb.Ombudsmanden beder i den anledning boligselskabet gøre rede for, om der er tale om en re-stance, som boligselskabet opkræver vedrørende for lidt betalt husleje, eller om der er tale omet kommunalt krav på tilbagebetaling af for meget ydet boligsikring.Jeg beder endvidere boligselskabet sende ombudsmanden samtlige sagsakter vedrørende A’sleje af B NR. X, […], til gennemsyn.Jeg vedlægger til brug for boligselskabets behandling af sagen kopi af […] A’s klage og de bi-lag, som vedrører boligsikring og fremleje. Jeg vedlægger endvidere ombudsmandsembedetsoversættelse til dansk af klagen og bilagene.[…]”

Jeg modtog kommunens sagsakter pr. e-mail den 12. februar 2008.A/S Boligselskabet INI svarede mig den 14. februar 2008:”Som svar på Deres brev af 23. januar 2008 kan jeg oplyse flg.:A kan ikke fremleje sin lejlighed, så længe der er huslejerestance, jf. lejeforordningen § 58,hvilket hun er blevet orienteret om.A kan ikke få en boliggaranti, når hun har restance. Der gælder samme betingelser for at få enboliggaranti som for at kunne fremleje. Det har derfor ikke været relevant at vejlede om mulig-heden for boliggaranti.Ombudsmanden har som bekendt behandlet en lignende sag, hvor en restance opstod i forbin-delse med ændring af boligsikring. Ombudsmanden lagde dengang til grund, at der var tale omhuslejerestance og ikke opkrævning af et kommunalt krav på boligsikring. Det samme gør siggældende i denne sag.”59

Jeg skrev samtidig til K Kommune:”Jeg modtog den 12. februar 2008 kopi af kommunens sagsakter.Jeg bemærker, at jeg også har indhentet oplysninger fra A/S Boligselskabet INI den 20. februar2008.Jeg har sammenholdt kommunens oplysninger med boligselskabets oplysninger, og jeg forstårherefter sagsforløbet således, at kommunen i oktober 2007 blev opmærksom på, at A blev ydetet for stort beløb i boligsikring, hvorefter kommunen har tilbageført beløbet fra A/S Boligsel-skabet INI.Jeg har på denne baggrund besluttet at indlede en undersøgelse af kommunens sagsbehandling,i hvilken forbindelse jeg beder kommunen om en redegørelse for følgende forhold:1. Hvorledes kommunen blev opmærksom på, at kommunen ydede boligsikring til A med etfor højt beløb?2. Hvorledes har kommunen tilbageført det for meget udbetalte beløb fra A/S BoligselskabetINI (er tilbageførslen sket elektronisk eller har kommunen sendt en regning til boligselska-bet, og har boligselskabet over for kommunen godkendt tilbageførslen)?3. Har kommunen givet A en skriftlig afgørelse med klagevejledning om tilbagebetalingsbe-slutningen, og har kommunen partshørt A forud for afgørelsen?Jeg beder samtidig kommunen sende mig kommunens komplette originale sagsmateriale i so-cialforvaltningen vedrørende A til gennemsyn.Jeg har ved særskilt brev og ved kopi af dette brev orienteret A/S Boligselskabet INI om, ateventuelle yderligere undersøgelser af boligselskabets sagsbehandling afventer min undersø-gelse af kommunens sagsbehandling.Kommunens svar vil eventuelt blive forelagt A til partshøring.”62

Retschef Michael Mikkelsen foretog den 24. november 2008 en supplerende te-lefonisk høring af A/S Boligselskabet INI:”Jeg har i dag telefonisk drøftet boligselskabets høringssvar af 14. februar 2008 med selskabetsjuridiske konsulent […].Jeg spurgte, om høringssvaret skulle forstås således, at det var selskabets opfattelse, at regule-ringer som følge af for meget udbetalt husleje entydigt var et spørgsmål, som kunne henførestil reglerne om huslejerestancer.[…] bemærkede, at boligselskabets udtalelse, som henviste til en tidligere ombudsmandssagom spørgsmålet, angik behandlingen af sager om for lidt betalt husleje som følge for lidt udbe-talt boligsikring.Det er boligselskabets opfattelse, at sager, hvor en kommune har betalt for meget i boligsikring,ikke er sager, som involverer udlejer, men alene er et anliggende mellem kommunen og den på-gældende borger.[…] oplyste i øvrigt, at A fortsat boede i B NR. X, idet kommunens socialforvaltning havdedækket den opståede huslejerestance.Jeg oplyste, at jeg ville afvente modtagelsen af supplerende oplysninger fra kommunen forin-den, jeg tog stilling til, om jeg skulle foretage mig yderligere i forhold til A/S BoligselskabetINI.”

De sagskopier, som kommunen har sendt mig, er utilstrækkelige for min undersøgelse, som an-går det forhold, at der opstod en huslejerestance for A på grund tilbagebetaling af for meget ud-betalt boligsikring.Jeg beder derfor nu kommunen sende mig følgende:- Alle originale sagsmapper med alt indhold vedrørende A’s boligsikring.- En komplet udskrift af alt elektronisk opbevaret sagsmateriale vedrørende ovenstående.- Alle originale sagsakter vedrørende kommunens korrespondance med sin revision om bolig-sikringsspørgsmålet.- En komplet udskrift af alt elektronisk opbevaret sagsmateriale vedrørende ovenstående.- Alle originale sagsakter vedrørende kommunens korrespondance med A/S Boligselskabet INIom udbetaling af boligsikring til boligen B nr. X- En komplet udskrift af alt elektronisk opbevaret sagsmateriale vedrørende ovenstående.- Kopi af alle bogføringsbilag vedrørende boligsikring for årene 2006, 2007 og 2008 ydet til Bnr. X.Jeg henviser til landstingsloven om Landstingets Ombudsmand § 7, stk. 1, som lyder således:”De i § 4 nævnte forvaltninger er forpligtet til at meddele Ombudsmanden de oplysninger ogtil at fremlægge de dokumenter og protokoller, som ombudsmanden i sit hvervs medfør for-langer.”Jeg erindrer dernæst kommunen om, at jeg i min høring af kommunen af 10. juli 2008 stilledekommunen tre konkrete spørgsmål, som kommunen ikke har besvaret.Jeg erindrer hermed om et svar på disse spørgsmål.Jeg har i øvrigt gennemgået de oplysninger, som indtil nu foreligger på sagen, og jeg beder der-for også kommunen forklare følgende:- En beskrivelse af årsagerne til den fejlagtige udbetaling af boligsikring til A.- Har kommunen overvejet, om betingelserne for at kræve beløbet tilbagebetalt hos A var op-fyldt?- Hvad er årsagen til, at kommunen ikke krævede beløbet tilbagebetalt af A, men at kommuneni stedet valgte at kræve beløbet tilbage hos A/S Boligselskabet INI?Kommunens svar vil eventuelt blive forelagt A til partshøring.64

Ved brev af 12. maj 2009 orienterede jeg A om, at jeg afventede svar fra kommu-nen, idet jeg samtidig skrev til borgmester […]:”Jeg kontakter dig, idet jeg har betydelige problemer med at få oplysninger fra K Kommune ien sag, hvor en borger har klaget over sagsbehandlingen i K Kommune.Jeg henviser i den forbindelse til min seneste rykker af 5. januar 2009, som jeg vedlægger i kopitil din orientering.Kommunen har den 19. marts 2009 sendt mig følgende svar, som jeg ligeledes vedlægger i kopisammen med min oversættelse af svaret til dansk.Som det fremgår af kommunens svar, har kommunen slet ikke forholdt sig til indholdet af minehenvendelser, men har blot genfremsendt kopier af sagsakter, som jeg har meddelt K Kommunevar utilstrækkelige, ligesom kommunen ikke har besvaret de spørgsmål, som jeg har stillet.Jeg beder dig derfor sørge for, at jeg snarest modtager fyldestgørende svar på mine henvendel-ser.65

Kommunen svarede mig den 29. maj 2009:”Beretning fra socialforvaltningen vedrørende ovennævnte personer.Ovennævnte har den 11.03.2007 skrevet en ansøgning om hjælp til betaling af et hus, såledesstartede sagen ud fra henvendelsen. Den 28.08.2007 har Socialudvalget drøftet sagen som erindsat som pkt. 11 Herefter besluttedes at give afslag på ansøgningen pga. at det er uhensigts-mæssigt at betale husleje for et tomt hus.Dato: 30.11.2007. Idet A henvendte sig pr. e-mail til Socialchef […] tager man sagen op igen.Socialudvalget drøftede sagen den 18.12.2007 som er indsat som pkt. 15. Her besluttede manogså at give afslag på ansøgningen.Dato: 02.03.2008 Da A kontaktede igen Socialchefen […] pr. e-mail[ikkut] tog Socialudvalgetsagen op igen den 06.05.2008, som er indsat som pkt. 12, her stod man fast på også at følgebeslutningen fra de foregående drøftelser.Den 01. juni 2008 tog man sagen op igen gennem Borgmester […] og fg. Socialchef […] efterat A har klaget. Herefter har Borgmester […] imødeset ansøgningen og at man betaler13.267,00 kr. med krav på tilbagebetaling, og først efter A er indforstået og underskrevet doku-mentet.Således afsluttes sagen den 02. juni 2008.”

Jeg modtog kommunens redegørelse sammen med følgende brev fra borgmeste-ren:”Kære Vera LethMed henvisning til din skrivelse af 12. maj 2009, skal jeg indledningsvis beklage, at du ikke harfået svar på dine henvendelser til det nuværende områdekontor i K by.I forbindelse med kommunesammenlægningen afsætter vi ressourcer på hovedkontoret i […]med henblik på at få overblik over verserende sager af denne art, således at vi sikrer, at der skerbesvarelser og fremadrettet udarbejder interne forretningsgange for handling i sådanne sager.Af din henvendelse kan jeg se, at du har fået en række sagsakter, som du imidlertid anser forutilstrækkelige. Jeg har indskærpet overfor områdekontoret i K by, at de straks skal fremsendesamtlige sagens originale akter til Landstingets ombudsmand.Jeg kan endvidere oplyse embedet om, at mine embedsmænd har afkrævet områdekontoret, atde fremsender svar på ombudsmandens øvrige spørgsmål her til K by til videre foranstaltning.66

Jeg modtog herefter den 27. august 2009 følgende svar fra K Kommune:”Hermed vil undertegnede gerne fremkomme med et tilføjelse til Socialchefens svar til Om-budsmandens brev af den 12. Maj 2009 vedr. Brev nr.: 4712. af den 29. Maj 2009 brev til Om-budsmanden nr. 008174.Til Ombudsmandens brev af 5. Januar 2009 j. Nr. 2008-119-0001, spørgsmål som bedes besva-ret som beskrevet som nedenstående med nr. og det svar vi kan fremkomme med fra Ser-vicecenter K by.01: Alle originale sagsmapper med alt indhold vedrørende A's boligsikring.A’s ansøgning om boligsikring for årene 2006, 2007 og 2008.A’s ansøgning om boligsikring er godkendt af K Kommune for årene 2006, 2007 og 2008.02: En komplet udskrift af alt elektronisk opbevaret sagsmateriale vedrørende ovenstående.Jeg har vedlagt emailforvekslinger mellem INI A/S og K Kommune; Emailforvekslingerfra den 24. Oktober 2007 til den 9. Januar 2009.03: Alle originale sagsakter vedrørende kommunens korrespondance med sin revision om bo-ligsikringsspørgsmålet.Jeg har vedlagt emailforvekslinger mellem INI A/S og K Kommune; Emailforvekslingerfra den 24. Oktober 2007 til den 9. Januar 2009.04: En komplet udskrift af alt elektronisk opbevaret sagsmateriale vedrørende ovenstående.Jeg har vedlagt emailforvekslinger mellem INI A/S og K Kommune;Emailforvekslinger fra den 24. Oktober 2007 til den 9. Januar 2009.05: Alle originale sagsakter vedrørende kommunens korrespondance med sin revision om bo-ligsikringsspørgsmålet.67

Når revisorerne er på besøg, indkalder de personalet fra alle afdelinger for at kunne drøfteindividuelle personsager.(...) Kommunernes revisionsrapport nr. 75 punkt 2.1.4 sider er vedlagt.06: En komplet udskrift af alt elektronisk opbevaret sagsmateriale vedrørende ovenstående.Jeg har vedlagt emailforvekslinger mellem INI A/S og K Kommune.07: Alle originale sagsakter vedrørende kommunens korrespondance med A/S BoligselskabetINI om den udbetaling til boligen B NR. X, K by.Jeg har vedlagt emailforvekslinger mellem INI A/S og K Kommune.08: En komplet udskrift af alt elektronisk opbevaret sagsmateriale vedrørende ovenstående.Jeg har vedlagt emailforvekslinger mellem INI A/S og K Kommune.09: Kopi af alle bogføringsbilag vedrørende boligsikring for årene 2006, 2007 og 2008 ydet tilB NR. X, K by.Bogføringsjournaler for årene 2006, 2007 og 2008 er vedlagt.Jeg erindrer dernæst kommunen om, at jeg i min høring af kommunen af 10. Juli 2008 stilledekommunen tre konkrete spørgsmål, som kommunen ikke har svaret.Jeg erindrer hermed om et svar på disse spørgsmål.Jeg har i øvrigt gennemgået de oplysninger, som indtil nu foreligger på sagen, og jeg beder der-for også kommunen forklare følgende:1: En beskrivelse af årsagerne til den fejlartige udbetaling af boligsikring til A.Efter A stoppede med at udlejede sin bolig til F den 01. Juni 2007 at der er fejl i boligsikringen.Boligen er lejet ud fra 1. Januar 2007 til 31. Maj 2007 af A til F.F's boligsikring fra 1. Juni 2007 frem til 30. September 2007, er kørt som den er på kr. 2.072,00om måneden i A's bolig B NR. X.5. Oktober 2007 ansøgte A om boligsikring.20. November 2007 Teknisk afdelingen i K Kommune, godkendte man hendes ansøgning medtilbagevirkende kraft.Det der er godkendt den 19. Oktober 2007, er gældende fra 01. Juni 2007 til slutningen af året,og er på kr. 572,00 om måneden.68

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeDer er igen ansøgt om boligsikring, pga. ændring af årsindtægter. Dermed er boligsikring bragtpå plads. Og det ser nu sådan ud;Det der er godkendt den 20. November 2007, er gældende fra 01. Juni 2007 til slutningen afåret, og er på kr. 1.536,00 om måneden.A’s boligsikring blev ophævet for juni, juli, august og september 2007 i B. […], da boligen iføl-ge INI A/S stod under F indtil 01.10.2007. 7. Maj 2007 F flyttede til en anden bolig.Derfor sendte A en ny boligsikringsansøgning den 5. Oktober 2007 vedrørende B NR. X.2: Har kommunen overvejet, om betingelserne for at kræve beløbet tilbagebetalt hos A var op-fyldt?På nuværende tidspunkt kan vi desværre ikke se om der har været overvejelser i kommunekon-toret i K by om man vil lave en regning fra Kommunen.4. Hvad er årsagen til, at kommunen ikke krævede beløbet tilbagebetalt af A, men at kommuneni stedet valgte at kræve beløbet tilbage hos A/S Boligselskabet INI?Kommunen har ikke bedt INI A/S, om at lave en regning til A og […], sådan lød forklaringenved telefonsamtalen med […] fredag den 14.8.2009.Da jeg har forsøgt at få svar gentagne gange fra Boligselskabet INI A/S afdelingen K by udenheld, og da jeg ikke kan svare på vegne af INI A/S, kan jeg ikke sige mere om sagen.Jeg har vedlagt emailforvekslinger mellem INI A/S og K Kommune.”

Jeg skrev den 4. september 2009 til A/S Boligselskabet INI:"Jeg vender nu tilbage til sagen, hvor jeg senest skrev til boligselskabet den 10. juli 2008.Jeg har den 27. august 2009 modtaget en redegørelse fra K Kommune vedrørende den regule-ring af boligsikring, som har været medvirkende til, at A kom i huslejerestance.Kommunen har henvist til en e-mail korrespondance mellem A/S Boligselskabet INI og KKommune, og har endvidere sendt en redegørelse, som jeg vedlægger på grønlandsk og dansk.Det fremstår herefter fortsat uklart, hvorledes rettelsen af den fejl, som bestod i, at A fik god-skrevet for store boligsikringsbeløb, er resulteret i, at A blev belastet med en huslejerestance ogikke et tilbagebetalingskrav fra kommunen som administrator af boligsikringsordningen.Jeg beder derfor boligselskabet om en redegørelse for følgende spørgsmål:1) Hvorledes er de boligsikringsbeløb, som K Kommune fejlagtigt udbetalte til A for måneder-ne juni, juli, august og september 2007, blevet tilbageført:69

Boligselskabet svarede mig 14. september 2009:”Som svar på ombudsmandens seneste brev kan det oplyses, at omtalte boligsikringsbeløb de-biteredes lejerens lejerkonto, hvorefter beløbene blev krediteret kommunen i den efterfølgendeafregning af boligsikring.INI’s lokale kontor har oplyst, at man af kommunen blev orienteret om, at kommunens revisorhavde opdaget, at ejeren modtog boligsikring bevilget til fremlejeren. Da INI spurgte kommu-nen, om det betød, at boligsikringen skulle tilbagereguleres, svarede kommunen bekræftende.I øvrigt bemærkes det, at lejeren selv efterfølgende blev bevilget boligsikring, og at lejerens bo-ligsikring kort tid efter blev forhøjet, begge dele med tilbagevirkende kraft.Årsagen til, at ejeren var i restance, da hun klagede til ombudsmanden, var således ikke tilba-gereguleringen af boligsikring, men at hun ikke havde betalt huslejen i perioden oktober - janu-ar.”

leje sin bolig og, at K Kommune afslog at yde offentlig hjælp til betaling af hus-lejeudgifter under A’s uddannelse i […].Min undersøgelse på grundlag af klagen har omfattet sagsforløbet i forbindelsemed, at A/S Boligselskabet INI rettede den angiveligt fejlagtige udbetaling afboligsikring ved at tilbagebetale det fejlagtigt udbetalte beløb til K Kommune,hvorefter boligselskabet opkrævede beløbet som en huslejerestance for A.De to øvrige klagepunkter har jeg afvist at behandle, jf. landstingslov nr. 7 af13. juni 1994 om Landstingets Ombudsmand § 6, stk. 3, som finder anvendelsei sagen, jf. inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombudsmanden forInatsisartut § 30, stk. 3.Det følger af landstingslovens § 6, stk. 3, at jeg ikke kan behandle klager overforhold, der kan ændres af en højere administrativ myndighed, forinden den hø-jere myndighed har behandlet sagen. Bestemmelsen er udtryk for et almindeligtretsprincip, som går ud på, at Ombudsmanden ikke skal undersøge en sag, for-inden den administrative sagsbehandling er afsluttet.Klagen over kommunens afslag på at yde offentlig hjælp kan påklages til DetSociale Ankenævn, jf. landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om of-fentlig hjælp § 30.Afslag på at kunne fremleje boligen kan af lejer påklages til Boligklagenævnet,jf. landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger § 84, stk. 1, nr.6.For så vidt angår spørgsmålet om det økonomiske ansvar for frostsprængnin-gen af boligens varmeanlæg bemærker jeg, at afgørelsen af dette spørgsmålhviler på en erstatningsretlig vurdering, som jeg som udgangspunkt ikke harmulighed for at foretage. Denne vurdering afhænger blandt andet af bevismæs-sige og teknisk prægede vurderinger, som bør foretages af domstolene, som harmulighed for at foretage bevisførelse, herunder optagelse af syn og skøn.2. Sagsbehandlingen i forbindelse med gennemførelsen af det af kommunen op-gjorte tilbagebetalingskrav vedrørende for meget udbetalt boligsikringJeg lægger efter de modtagne høringssvar til grund, at K Kommune i september2007 i forbindelse med revision af kommunens regnskab blev opmærksom på,71

at der blev udbetalt boligsikring til B […] på grundlag af en bevilling til F, derhavde fremlejet huset, selvom fremlejemålet på dette tidspunkt var ophørt.Jeg lægger videre til grund, at A/S Boligselskabet INI, efter at have drøftetspørgsmålet med kommunen, tilbagebetalte de fejlagtigt udbetalte beløb tilkommunen, og at boligselskabet den 1. oktober 2007 debiterede tilbagebetalin-gen på 8.288 kr. på A’s huslejekonto således, at kontoen herefter viste, at hunhavde en restance på 11.861 kr. inkl. husleje for oktober.Jeg bemærker, at landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring ilejeboliger, som senest ændret ved landstingsforordning nr. 6 af 7. maj 2007,blandt andet indeholder følgende regler:"§ 11. Afgørelse om boligsikring træffes af kommunen.Stk. 2. I lejeboliger beregnes boligsikringen til et årligt beløb, hvoraf en tolvtedel modreg-nes månedsvis forud i lejerens huslejebetaling, således at lejeren kun afkræves forskellenmellem boligsikringen og huslejen. Boligsikringen betales direkte til udlejeren.§12. Kommunen træffer beslutning om tilbagebetaling af boligsikring, når en person harundladt at give oplysninger som krævet i § 7, stk. 2 og § 9, stk. 2 og derved har fået udbetaltfor meget i boligsikring, eller når der iøvrigt mod bedre vidende uberettiget er modtaget bo-ligsikring.Stk. 2. Såfremt kommunen træffer beslutning om tilbagebetaling, inddrives beløbet efterreglerne i Lov om rettens pleje i Grønland.[…]§14. Afgørelser, der er truffet efter reglerne i forordningen, kan påklages til Det SocialeAnkenævn efter reglerne i landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation."

Boligsikring er således en social ydelse administreret af kommunen med en le-jer som modtager.Det forhold, at boligsikring udbetales af socialforvaltningen direkte til udlejer,og at udlejer pålægges at modregne ydelsen i huslejeopkrævningen, gør ikkeudlejer til modtager af boligsikringen i den socialretlige forstand, som fremgåraf landstingsforordningen om boligsikring i lejeboliger.Kommunen har herefter været forpligtet til selv at foretage en vurdering af, omder i medfør af § 12 i landstingsforordningen om boligsikring i lejeboliger vargrundlag for at kræve tilbagebetaling hos A og at træffe en afgørelse i forholdtil hende, såfremt kommunen fandt, at hun skulle tilbagebetale noget beløb.Jeg finder, at det er meget kritisabelt, at K Kommune ikke har fulgt reglerne forgennemførelse af tilbagebetalingskrav.Sagen rejser i øvrigt betydelig tvivl om, hvorvidt den boligsikring, som kommu-nen havde bevilget til F overhovedet – altså også mens fremlejeforholdet bestod- burde have været udbetalt til A/S Boligselskabet INI.Efter landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger §11, stk. 2, betales boligsikring direkte til udlejer. Reglen er en uændret videre-førelse af landstingsforordning nr. 1 af 17. oktober 1983 om boligsikring.Grønlands Hjemmestyre overtog den 1. januar 1987 kompetencen til at lovgiveom lejeforhold jf. lov for Grønland om boligforsyning, boligstøtte, leje af boli-ger nr. 944 af 23. december 1986 § 2.Lovhjemmel til fremleje blev indført ved landstingsforordning nr. 3 af 29. okto-ber 1999 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger12§ 1, nr. 4, omændring af landstingsforordningens § 21.12) Landstingsforordning nr. 3 af 13. juni 1994 om leje af boliger som senest ændret ved lands-tingsforordning nr. 10 af 6. november 1997.73

Boligsikringsreglerne tager ikke højde for, hvorvidt fremlejer er udlejer i for-hold til fremlejetager.Spørgsmålet om, hvem der er den socialretlige modtager af boligsikring til le-jebetalingen i en fremlejet bolig, må derfor afgøres ud fra en fortolkning af,hvem der er udlejer og lejer i fremlejeforholdet.I bekendtgørelse nr. 2 af 6. marts 2007 om udlejning af ejendomme til beboelse,som den 1. april 2007 afløste bekendtgørelsen fra 2003, anvendes terminologi-en ”fremlejer” om den lejer, der fremlejer sin lejebolig til en fremlejetager:”§ 55. Ansøgning om fremleje skal indgives skriftligt af fremlejer til udlejer senest 1 månedfør fremlejeforholdet ønskes påbegyndt med angivelse af:1) Oplysninger om navn og cpr. nr. på fremlejetager og dennes husstand.2) Fremlejeperiodens længde.3) Fremlejens størrelse, herunder udgifter til husleje, varme, el, vand, rimelig betaling forbohave eller særlige ydelser med videre.4) Oplysninger om eventuel betaling af depositum.5) Oplysninger om fremlejers fremtidige adresse i fremlejeperioden.Stk. 2. Fremleje skal ske i et direkte og skriftligt kontraktforhold mellem fremlejer og frem-lejetager. Kontrakten skal indgås på fremlejekontrakter autoriseret af landsstyreområdet forboliger.Stk. 3. Fremlejer indestår for, at de i stk. 1 afgivne oplysninger er korrekte.Stk. 4. Fremlejeforholdet ophører automatisk, når fremlejeperioden udløber, medmindrefremlejer ansøger udlejer om forlængelse af fremlejeperioden og fortsat opfylder betingelser-ne for, at kunne fremleje sin bolig.”

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeeller indtil det skriftligt opsiges. Opsigelsesvarsel fra lejers side skal ske med mindst 3 måne-ders varsel til udgangen af en måned. Opsigelse fra fremlejetagers side skal ske med mindsten måneds varsel til udgangen af en måned, jf. landstingsforordning om leje af boliger.§ 3.Ifølge ovennævnte bekendtgørelse er det en forudsætning for tilladelsen til fremleje fra udle-jer v/A/S Boligselskabet INI, at fremlejetagers betaling til lejer højst udgør et beløb svarendetil lejers udgifter til husleje, varme, el og vand samt en rimelig betaling for bohave eller sær-lige ydelser m.v. Rimelig betaling for bohave eller særlige ydelser m.v. må maksimalt udgøre10 % af huslejen.Den årlige leje er kr. ________som betales af fremlejetager med en tolvtedel hver den 1. i måneden sammen med a contovarmebidrag.Fremlejetager betaler således:Lejekr.A conto varmebidragkr.A conto vandbidragkr.Evt. betaling for andetkr.I alt pr. måned kr.Ved aftalens underskrift er der betalt kr. ________ for tiden fra _____________ til_____________.Som depositum betales kr. ________ til sikkerhed for fremlejetagers forpligtelser over for le-jer.”_____________________

for udlejer gælder for den oprindelige lejer i fremlejeforholdet, og at lejefor-ordningens regler for lejer gælder for fremlejetager.Det fremgår herudover af den ovenfor citerede bekendtgørelse nr. 2 af 6. marts2007 om udlejning af ejendomme til beboelse § 55, stk. 2, at fremleje skal ske iet direkte kontraktforhold mellem lejer og fremlejetager.Det er således hverken i overensstemmelse med fremlejekontrakten eller oven-nævnte bekendtgørelsesregel, at K Kommune til den oprindelige udlejer har ud-betalt boligsikring bevilget til fremlejetager.Set på denne baggrund er der tillige tale om, at det er uberettiget, at boligsik-ringen til F, også for den periode hvor fremlejeforholdet bestod, er anvendt tilA’s huslejebetalinger til K Kommune ved A/S Boligselskabet INI, idet kommu-nen burde have udbetalt F’s boligsikring direkte til A.Jeg bemærker dog samtidig, at landstingsforordningen om leje af boliger § 58giver anledning til tvivl om, hvilke betalingsregler som gælder i fremlejefor-hold, jf. nærmere herom nedenfor, men jeg går ud fra, at kommunen ved sagensgenbehandling foretager en selvstændig vurdering af dette spørgsmål.På baggrund af ovenstående bemærkninger om1) kommunens forpligtelser i boligsikringssager, herunder reglerne for gen-nemførelse af tilbagebetalingskrav,2) kommunens udbetaling af F’s boligsikring til A/S Boligselskabet INI i stedetfor til A,3) den foreliggende uklarhed i lovgrundlaget,og på baggrund af,at det i øvrigt fremgår af sagen, at A den 11. februar og 6. maj 2007 havde søgtK Kommune om boligsikring,at disse ansøgninger ikke ses at være afgjort,henstillerjeg, at kommunen genoptager behandlingen af sagen om opkrævnin-gen af det boligsikringsbeløb på 8.288 kr., som A/S Boligselskabet INI efter af-76

tale med kommunen betalte til kommunen og herefter opkrævede hos A. Jeghenstiller i den forbindelse, at kommunen tager særskilt stilling til, hvorvidtkommunen fejlagtigt har udbetalt boligsikringsbeløb bevilget til F til A/S Bolig-selskabet INI som kommunens boligadministrator i stedet for til A som var ud-lejer i forhold til F, og hvorledes denne fejl i givet fald skal rettes.Jeghenstillerendvidere, at kommunen undersøger, hvorvidt A har været beret-tiget til boligsikring fra et tidligere tidspunkt end 1. juni 2007 og i givet fald medhvilket beløb.Jeg bemærker dernæst, at A den 5. september 2006 søgte A/S Boligselskabet omtilladelse til at fremleje B 496 til F i et år, at der i sagen foreligger to udkast tilfremlejeaftaler med to forskellige udløbsdatoer, 31. maj og 31. oktober 2007,og at K Kommune den 13. december 2006 bevilgede F boligsikring for kalen-deråret 2007 til B 496. Den 12. juni 2007 bevilgede kommunen boligsikring tilF til B 797 for perioden 1. maj til 31. december 2007.Der foreligger ikke i de oplysninger, som jeg har modtaget fra K Kommune ogA/S Boligselskabet INI, dokumentation for hvorvidt fremlejemålet blev opsagteller ophævet før det aftalte udløbstidspunkt. Men på grundlag af A’s ansøg-ning af 11. juni 2007 om hjælp fra K Kommune, må jeg imidlertid lægge tilgrund, at A modtog en huslejeopkrævning for juni måned 2007, som hun ikkefik dækket via fremlejeaftalen.Det kan imidlertid ikke alene på denne baggrund udledes, hvorvidt fremlejefor-holdet er ophørt på dette tidspunkt, idet bekendtgørelse nr. 2 af 6. marts 2007om udlejning af ejendomme til beboelse § 55, stk. 2, som jeg har citeret ovenfor,foreskriver, at fremlejeforholdet etableres ved en aftale mellem fremlejer ogfremlejetager. Fremlejeforholdet ophører således ikke alene ved, at fremlejeta-ger fraflytter, men forudsætter, at fremlejeaftalen er bragt til ophør med detforeskrevne varsel.Jeg finder således samlet set, at der umiddelbart hersker tvivl om hvorvidt Fover for A har hæftet for huslejebetalingen til B […] efter maj måned 2007.Jeghenstillerderfor yderligere, at kommunen foretager en særskilt vurderingaf, hvorvidt der reelt er sket en fejludbetaling af boligsikring.Såfremt kommunen herefter når frem til, at den havde et tilbagebetalingskravmod A,henstillerjeg også, at kommunen foretager en nærmere vurdering af,77

hvorvidt hun alene bør bære risikoen for fejludbetaling af boligsikring fra kom-munen, eller om risikoen helt eller delvist bør påhvile kommunen. Jeg henviserherved til, at afgørelser om at kræve tilbagebetaling af boligsikring er afgørel-ser omfattet af forvaltningsrettens sagsbehandlingsregler, og at kommunenderfor må supplere boligsikringsreglerne med en bredere vurdering af, hvemder er nærmest til at bære risikoen for den skete fejludbetaling13.3. Tvivl om fortolkningen lejeforordningens regler om fremlejeLandstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger § 58 er sålyden-de:”§ 58. Såfremt lejeren har overholdt lejekontrakten, har lejeren ret til at fremleje boligeni op til 12 måneder, når lejerens fravær fra boligen er midlertidigt. Der kan ikke ske fremlejefor kortere tidsrum end 3 måneder. Lejeren kan kun sammenlagt fremleje sin bolig i 12 må-neder indenfor en periode af 5 år, jf. dog stk. 2.Stk. 2. Uanset tidsbegrænsningen i stk. 1, kan lejeren søge om at fremleje boligen, når le-jerens fravær er midlertidigt og skyldes sygdom, uddannelse, anstaltsanbringelse eller mid-lertidig forflyttelse hos lejeren selv eller en person, der tilhører lejerens husstand. Der kanikke ske fremleje for kortere tidsrum end 3 måneder.Stk. 3. Udlejeren kan modsætte sig fremlejeforholdet, når1) boligen er anvist, jf. § 5, stk. 1, nr. 7,2) det samlede antal personer i boligen vil overstige antallet af beboelsesrum, eller3) udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig fremlejeforholdet.Stk. 4. I Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger har lejeren i stedet for fremlejeaf boligen ret til at opsige lejemålet mod garanti for at få anvist en anden bolig ved fraværs-periodens udløb, jf. § 5, stk. 1, nr. 3.Stk. 5. Det er en forudsætning for tilladelse til fremleje, at betalingen højst udgør et beløbsvarende til lejers samlede udgifter til husleje, varme, el, vand mv. Når særlige grunde talerderfor, f.eks. hvis bohave indgår i fremlejeforholdet, kan betalingen fastsættes til et højere be-løb. Fremlejer betaler husleje direkte til udlejer.Stk. 6. Lejer er berettiget til at opkræve et depositum fra fremlejetager til sikkerhed forfremlejetagers forpligtelser overfor lejer. Depositum og forudbetalt husleje må maksimaltsvare til 6 måneders leje.Stk. 7. Udlejer kan hæve fremlejeforholdet efter reglerne i § 7514.13) Landstingets Ombudsmands årsberetning for 2002, side 274 (grønlandsksproget version) ogside 215 (dansksproget version)14) ”§ 75. Udlejer kan straks hæve lejemålet, når lejeren udøver en adfærd, som er til alvorliggene for ejendommen, udlejer, dennes ansatte, andre lejere i ejendommen eller andre, derlovligt færdes i ejendommen, herunder når: 1) Lejeren udøver eller truer med fysisk voldover for de pågældende personer. 2) Lejerens adfærd kan være til fare for ejendommen ellerde pågældende personer, herunder på grund af anvendelse af våben eller opbevaring af far-lige materialer i det lejede.Stk. 2. Lejemålet kan hæves, uanset om den i stk. 1 beskrevne adfærd udøves af lejeren selv,lejerens husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til det lejede, jf. § 58.”

Der er i lovforslaget knyttet følgende bemærkninger til § 58:”Bestemmelsens stk. 1 indebærer, at en lejer, der har overholdt sin lejekontrakt, har ret til atfremleje boligen i indtil 12 måneder, når lejerens fravær fra boligen er midlertidigt. Lejerenhar ikke mulighed for at fremleje sin bolig for et kortere tidsrum end 3 måneder, hvilket skyl-des, at det er forbundet med en vis administration at udfærdige en fremlejekontrakt. Desudener der indsat en yderligere begrænsning, således at lejeren kun kan fremleje sin bolig i 12måneder i alt inden for en periode på 5 år. Bestemmelsen skal forhindre, at lejeren kontinu-erligt fremlejer sin bolig uden at have en reel tilknytning hertil. Retten til at fremleje sin boligi mellem 3 og 12 måneder er ny. Bestemmelsen er indsat for at give lejeren mere frihed, f.eks.til at prøve at bo sammen med en kæreste i en begrænset periode, samtidig med at retten tilat flytte tilbage til sin egen lejebolig bevares, hvis lejeren efter periodens udløb måtte ønskedet.[…]Lejeren må ikke modtage betaling fra fremlejer, der overstiger lejerens egne samlede udgiftertil boligen med tillæg af et mindre beløb for fremleje af møbleret bolig. Bestemmelsen er ind-sat for at hindre, at lejeren fremlejer sin bolig for at tjene penge herpå.Bestemmelsen indebærer desuden, at lejeren i stedet for tilladelse til fremleje kan opsige bo-ligen mod at få garanti for, at få anvist en anden bolig ved fraværsperiodens ophør.”

Ovenstående, navnlig § 58, stk. 5, efterlader tvivl om, hvorvidt det har væretlovgivers hensigt at foreskrive en betalingspligt for fremlejetager direkte i for-hold til den oprindelige udlejer.Det skaber således uklarhed om retstilstanden, at bestemmelsen i lejeforordnin-gens § 58, stk. 5, foreskriver en pligt for ”fremlejer” til ”direkte” betaling tiludlejer, hvilken bestemmelse ikke umiddelbart vil give selvstændig mening iforhold til den oprindelige lejer, som i forvejen har pligt til at betale husleje tiludlejer.Imod en fortolkning af § 58, stk. 5, som en bestemmelse der går ud på, at frem-lejetager har en betalingsforpligtelse direkte i forhold til udlejer taler umiddel-bart, at betalingsmisligholdelse i forhold til den oprindelige udlejer som ud-gangspunkt kan medføre ophævelse af lejeaftalen i forhold til den oprindeligelejer.Hertil kommer, at lejeforordningens § 63 foreskriver, at lejeren ikke kan giveafkald på sine rettigheder efter § 58.79

Ordlyden af § 58, stk. 5, 3. punktum efterlader herefter betydelig tvivl, om”fremlejer” skal forstås som lejer eller som fremlejetager.I den tidligere gældende landstingsforordning om leje af boliger, landstingsfor-ordning nr. 5 af 31. maj 2001 fandtes i § 39 følgende regler om fremleje:”§ 39. Såfremt lejeren har overholdt lejekontrakten, har lejeren ret at fremleje boligen, nårlejerens fravær er midlertidigt og skyldes sygdom, studieophold, midlertidig forflyttelse ellerlignende.Stk. 2. Udlejeren kan modsætte sig fremlejeforholdet, når1) det samlede antal personer i boligen vil overstige antallet af beboelsesrum, eller2) udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig fremlejeforholdet.Stk. 3. I Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger har lejeren i stedet for fremlejeaf boligen ret til at opsige lejemålet mod garanti for at få anvist en anden bolig ved fraværs-periodens udløb, jf. § 4, stk. 1, nr. 2.Stk. 4. Landsstyret fastsætter regler om fremleje og boliggaranti.”

Jeg har i forbindelse med mine overvejelser om dette spørgsmål taget udgangs-punkt i retsgrundlaget for boligselskabets varetagelse af opgaven som admini-strator af K Kommunes udlejningsboliger.Landstingsforordning nr. 12 af 28. oktober 1993 om etablering af et boligsel-skab som senest ændret ved landstingsforordning nr. 2 af 15. april 2003 beskri-ver boligselskabets opgaveløsning i relation til kommunale udlejningsboligersåledes:”§ 2. Selskabet har til formål at drive virksomhed ved administration og anden service ved-rørende fast ejendom.Stk. 2. Selskabet varetager primært følgende opgaver:1) Administration og drift af de hjemmestyreejede boliger, samt2) vedligeholdelse af de hjemmestyreejede boliger.Stk. 3. Selskabet kan indgå servicekontrakt med Hjemmestyret om følgende opgaver:[…]Stk. 4. Selskabet kan endvidere indgå aftaler om følgende opgaver:1) Administration og drift af de kommunalt ejede boliger.[…]”

Boligselskabets administration af kommunale boliger kan således alene ske ihenhold til en aftale med den pågældende kommune.Det følger endvidere af bestemmelsen, at ejendomsretten til boligerne forbliverhos kommunen, som derfor fortsat er udlejer.Det fremgår samtidig af landstingsforordningen om leje af boliger § 81, stk. 1-3:”§ 81. Har Hjemmestyret eller en kommune antaget ekstern boligadministrator, skalLandsstyret eller kommunalbestyrelsen påse, at boligadministrator varetager sin virksomhedi overensstemmelse med nærværende landstingsforordning og bestemmelser, der er udstedt imedfør af forordningen.Stk. 2. Varetager en kommune selv administrationen af sine boliger, skal kommunen vare-tage sin virksomhed i overensstemmelse med nærværende landstingsforordning og bestem-melser, der er udstedt i medfør af forordningen.Stk. 3. For at opfylde sin økonomiske tilsynsforpligtelse, jf. stk. 1, kan Hjemmestyret elleren kommune vælge at lade boligadministrators revisor udarbejde en erklæring om, at bolig-administrator varetager sin virksomhed i overensstemmelse med nærværende landstingsfor-ordning og bestemmelser, der er udstedt i medfør af forordningen.”

Ved lovforslagets anden behandling fremsatte Landsstyret forslag til ændringaf stk. 3, svarende til den vedtagne formulering og knyttede følgende bemærk-ninger til ændringsforslaget:”I stk. 3 er det præciseret, at Hjemmestyret og kommunen kan delegere den del af tilsynsfor-pligtelsen, der vedrører boligafdelingens økonomiske forhold til en ekstern boligadministra-tors revisor, der skal udarbejde en erklæring om, at boligadministrator varetager sin virk-somhed i overensstemmelse med landstingsforordning om leje af boliger og bestemmelser ud-stedt i medfør af forordningen. Formålet med bestemmelsen er således, at revisor varetagerdet økonomiske tilsyn, mens det øvrige tilsyn efter stk. 1 varetages af boligens ejer, hvilketsker såvel ved løbende kontrol som gennem modtagelse af klager fra lejere.”

håndtering af spørgsmålet om udbetaling af boligsikring til F, og at kommunensåledes ikke uden videre har kunnet henholde sig til den rådgivning, som kom-munen modtog fra A/S Boligselskabet INI.5. Ophævelsen af A’s lejemålA/S Boligselskabet INI har den 13. november 2007 ophævet A’s lejemål medhenvisning til manglende efterkommelse af påkravet af 20. oktober 2007.Da dette påkrav ikke blot omfattede det fejlagtigt bogførte tilbagebetalingskravfor uberettiget modtaget boligsikring, men tillige betaling af oktober månedshusleje, og da den efterfølgende bevilling af boligsikring til A ikke fuldt ud dæk-kede den månedlige huslejeudgift, har jeg ikke tilstrækkeligt grundlag for athenstille, at K Kommune genoptager behandlingen af sagen om ophævelsen aflejemålet.6. Mine afsluttende bemærkningerJeg afventer kommunens svar på min henstilling om genoptagelse af sagen ved-rørende opkrævning af kommunens tilbagebetalingskrav, men foretager mig iøvrigt ikke yderligere i sagen i forhold til A.Jeg afventer desuden Naalakkersuisuts svar på min meddelelse om uklarhederi landstingsforordningen om leje af boliger § 58, stk. 5.”

præcist udtalte, om sygehuset havde haft til hensigt at lade A’s ansættelsefortsætte, eller om sygehuset havde fastholdt, at ansættelsen udløb, og atsygehuset herefter ville ansætte A i en ny stilling.Ombudsmanden udtalte herudover kritik af, at sygehuset uden en til-strækkelig undersøgelse havde tilbudt A fortsat ansættelse eller genan-sættelse på betingelse af, at A forbedrede sit samarbejde med sygehuset.Ombudsmanden udtalte i den forbindelse, at opstillelse af ulovlige vilkårfor en afgørelse er en kritisabel fejl.Ombudsmanden kritiserede også sygehuset for fejl i forbindelse med be-handlingen af A’s fornyede stillingsansøgning på grundlag af sygehusetsvejledning om at indgive en ny ansøgning.Herudover henstillede Ombudsmanden på baggrund af modstridende op-lysninger om den personaleadministrative kompetence i sundhedsvæse-net, at Departementet for Sundhed tog stilling til, hvorvidt sygehuset hav-de haft kompetence til at afgøre A’s ønske om at tilbagekalde sin afskeds-ansøgning eller til at træffe afgørelse om A’s fornyede ansættelse i ved sy-gehuset.Såfremt departementet fandt, at sundhedsvæsenet har haft denne kompe-tence, henstillede Ombudsmanden samtidig, at departementet som over-ordnet myndighed genbehandlede sagen for at rette de fejl, som sygehusethade begået.Såfremt departementet fandt, at sygehuset ikke havde haft den fornødnesaglige kompetence, henstillede Ombudsmanden, at departementet be-handlede sagen med henblik på at træffe en gyldig og korrekt afgørelse.Ombudsmanden bad endvidere departementet generelt vurdere, hvorvidtder var grundlag for en præcisering eller ændring af de gældende kom-petenceregler for sundhedsvæsenets personaleadministration (j. nr.2008-310-0001)Ved brev af 1. oktober 2002 meddelte Grønlands Hjemmestyre, Administrations-direktoratet, A ansættelse med foreløbig placering ved sygehuset i X by med virk-ning fra 16. september 2002.Der var tale om en overenskomstansættelse.84

Den 21. november 2004 søgte A Sygehuset i Y by om ansættelse.Ved brev af 13. december 2004 traf Administrationsdirektoratet afgørelse om atomplacere A til en stilling ved sygehuset i Y by for perioden 15. januar til 14. juni2005 på i øvrigt uændrede ansættelsesvilkår.Ved brev af 10. januar 2006 til søgte A sin afsked med udgangen af januar 2006.Denne ansøgning videresendte sygehuset den 11. januar 2006 til Personaledirek-toratet med oplysning om, at afskedsbegæringen var indgivet med henblik på om-placering til anden funktion i sundhedsvæsenet.Ved brev af 23. januar 2006 meddelte Personaledirektoratet A, at hun efter ansøg-ning blev omplaceret til en ny funktion ved Sygehuset i X by pr. 1. februar 2006på i øvrigt uændrede ansættelsesvilkår.Ved brev af 30. april 2006 søgte A sin afsked pr. 31. maj 2006. Denne ansøgningvideresendte Sundhedsvæsenets kystledelse til Personaledirektoratet den 3. maj2006. Ligeledes den 3. maj 2006 søgte A en stilling ved sygehuset i Z by pr. 1.juni 2006.Den 9. maj 2006 meddelte Personaledirektoratet A ansøgt afsked.Den 29. juni 2006 meddelte Personaledirektoratet A, at hun med virkning fra 1.juni 2006 var omplaceret til ansættelse ved sygehuset i Z by på i øvrigt uændredeansættelsesvilkår.Den 12. april 2007 søgte A sygehuset i Z by om orlov fra slutningen af maj måned2007 og 3 måneder frem.Sygehuset svarede A den 16. april 2007:”Efter drøftelsen på ledelsesmødet idag, har vi besluttet. At vi i første omgang vil søge efter enafløser for dig, før vi giver dig endelig tilsagn om orlov.Jeg vil annoncere efter en vikar […] via next-jobgreenland.Vi håber at […] vikaren kan tiltræde pr. 1. juni — hvis ikke, kan vi først ansætte én pr.1.juli2007.Afhængig af ovenstående vil vi give dig tilsagn om orlov på 3 måneder.”85

Sygehuset besvarede e-mailen således (dato for besvarelsen fremgår ikke af sa-gen):”Jeg regnede også med, at du kigger ind i denne hjemmeside.Vi har søgt om vikarer med en sidste frist den 15. maj, og jeg har haft flere ansøgninger her påmit bord. Vi aftalte med [kystledelsen], at vi kun måtte nøjes med dem.Begrundelsen herfor er, at man ikke bryder sig om (også), at man har flere stillingsopslag i Nex-tjobgreenland.Desværre har de ansøgere jeg sad med meldt afbud med forskellige årsager, og andre ville ar-bejde her i andre tidspunkter.Derfor har jeg på det seneste (ellers) ønsket over for [kystledelsen], at hun måtte putte flere indi Nextjobgreenland, men det er ikke lykkedes endnu. Så sent som i morges har jeg skrevet tilhende flere gange, at hun måtte gøre det som en hastesag, og inden maj rinder ud.Hvis der ikke indgår ansøgninger senest 31. maj, må vi regne med, at du ikke kan få orlov indtil1. juli. Vi kan kun håbe på, at der indkommer ansøgninger.”

- at du arbejder med dine værdiggrundlag i forhold til at udtrykke dine meninger og respektereat andre kan have anden syn på sagen.- at du lærer at lytte til hvad andre udtrykker og siger- at du udviser større fleksibilitet ift. at varetage opgaver på sygehuset, som f.eks går på omgang.- at du — i lighed — med andre kollegaer udviser fleksibilitet i forhold til at dække vagtplanen,når der opstår kritiske situationer.Vi forventer, at du fremover bevidst og selvreflekterende arbejder med ovenstående forhold. Iden forbindelse vil du, ved behov, løbende kunne trække på din afdelings sygeplejerske.Udefra ovenstående problemstillinger, har vi besluttet at ansætte dig i et vikariat på 3 måneder,og inden de 3 måneder er gået, vil vi evaluere forløbet sammen med dig og undertegnede.Ved evalueringsmødet vil vi aftale en evt fastansættelse.Med venlig hilsen[…]ChefdistriktslægeDriftsleder[…][…]Forstander[…]A”

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdefølges, og det er her jeg ser et stort problem. Disse principper/rettigheder og pligter er forhandletmellem parterne og kan bl.a. findes i overenskomsterne. Når der bliver lavet ansættelsesaftaler(ansættelsesbreve) af den myndighed der har kompetencen til dette, og i det her tilfælde er detKL, skal der i disse aftaler fremgå konkrete aftalemæssige forhold vedr. løn- og ansættelsesvil-kår, og ikke personlige eller subjektive forhold som i den skrivelse der er lavet til A. Det frem-går heller ikke af overenskomsten at […] skal lade sig ansætte i vikariater på prøvetid.F kan som faglig organisation ikke gå med til at der laves såkaldte “ansættelsesaftaler” der sigernoget om adfærd, personlige forhold og vikariater på prøvetid mv..Ledelsen på [Z by] sygehus har to muligheder, enten vælger de at indstille A på almindeligevilkår eller også vælger de ikke at gøre det.Lad os lige tale sammen.”

Den 18. september 2007 sendte A en ny e-mail til […]:”Jeg har et par ord jeg gerne ville dele med dig, som jeg synes kystledelsen burde vide.Som du ved har jeg sagt op per 1. september. Men jeg har forsøgt at tilbagetrække min opsigel-se. Da jeg ikke kan tilbagetrække opsigelsen, har jeg forsøgt at ansøge påny, hvor jeg fik afslagmm.Det sidste brev jeg fik fra ledelsen på [Z by] sygehus, er fra den 17. september (igår), da de erblevet bedt om at lave en begrundelse for afslag.Jeg mener selv at det er en meget overfladisk begrundelse, jeg mangler dybere begrundelse. Derer heller ikke sendt en kopi til kystledelsen.Jeg mener også at det er en ændring omkring begrundelse, fordi sidst jeg fik et afslag begrun-dede forstanderen med, at min ansøgning er kommet for sent og derfor ikke kom i betragtning.Det jeg ikke forstår er, at jeg tror at jeg har været den eneste ansøger til [Z by] sygehus, fordide har sat stillingen op igen på nextjobgreenland.90

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeJeg må erkende at der har været samarbejdsproblemer med en kollega. Men jeg har et par gangeprøvet at tale med vedkommende angående faglig problemer. Men der har aldrig været nogenresultat. Det eneste man får tilbagemelding fra vedkommende er personlig angreb. Derfor harjeg et par gange taget det op til lederen […] og ledelsen […]. Jeg føler ikke at der er blevet gjortnoget ved sagen, føler at det er noget tys tys. Ledelse har spurgt mig flere gange, om jeg harnogle forslag til hvad der kan blive gjort, så det blev bedre. Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøreog sagde til ledelsen at det er derfor jeg kommer til dem, da jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre.Og så går man derfra uden et resultat.Jeg må også erkende at der har været problemer med lederen/ledelsen. Dette tror jeg det starte-de, da jeg kæmpede med tillæg mens jeg havde apotekerfunktion, hvor jeg har taget det op fleregange. Hvergang med et afslag. Og sagen sluttede faktisk efter jeg har kontaktet vores tillids-mand og fagforening. Hvor vi afsluttede sagen med ledelsen.Jeg kan skrive mange ting der er gået galt, siden vi kom til [Z by] sygehus, som jeg synes kyst-ledelsen burde få at vide.- Da vi skulle flytte til [Z by], fik vi at vide at de ingen vakantbolig havde. Så vi skulle prøve atfinde en bolig gennem min mands arbejde, hvilke vi brugte masser af tid til at finde en bolig.Så skulle vi betale selv for boligen, dette fandt vi ud af hen ad vejen. Faktisk havde jeg ret tilen vakantbolig ved ansættelse indtil vi fik en personalebolig, så vi ikke skulle betale for det.Dette blev ordnet efter jeg kontaktede fagforening, hvor vi fik pengene med tilbagevirkendekraft fra den dag vi kom hertil.- Jeg fik en stilling som […], hvor jeg skulle have 8-16 og fri hver weekend. Det blev ændretsenere (før jeg blev ansat, fik mange telefonisk opringninger af konstitueret forstander) hvor jegskulle starte på afdelingen alligevel, da det havde mangel på […]. Det gjorde jeg så, også medvagter hver anden weekend. Også startede […] funktion. Det skulle være til 1. september 2006.Så blev det september, havde ikke hørt noget fra ledelsen hvad der skulle ske med mig, jeg skul-le selv opsøge hvor jeg stod henne. Så blev det forlænget til 1. december 2006, så til 31. decem-ber. Så begyndte jeg at kræve et tillæg for det store arbejde. Der var stadig ingen […] ansøgere.Vores […] blev sygemeldt. Så skulle vi gå på omgang med […]funktion per 1. februar 2007,hvor jeg så havde ansvaret for […], selvom jeg har sagt fra (da det er udenfor min kompetence).- Jeg har siden jeg blev ansat på […], haft mange faglig problemer med en kollega på […], dettehar jeg taget op med vedkommende og da vi ikke kan finde løsning sammen og har jeg gået til[…] flere gange. Jeg føler ikke, at der bliver fulgt op på dette. Og jeg ved, at det ikke er kunmig, der har det sådan. Jeg har turde og sige det højt til […] samt forstander og chefsdistrikslæ-ge. Jeg har andre kollegaer, der har ellers bedt mig om at sige deres mening videre, men jeg si-ger fra, da de selv kan komme med deres frustrationer til ledelsen angående vedkommende kol-lega. Og det jeg oplever er, at mine kollegaer […] er bange for at tale med ledelsen omkringdette. Og nu føler jeg bare, at jeg er et stort problem for ledelsen, da jeg siger min mening om-kring et tabuemne. Jeg ved også godt at vi mennesker kan være meget forskellige, men at detskal gå ud over vores professionel faglighed og ende i personlig emner, ender det galt. Og deter det jeg ellers ville have væk og få et godt arbejdsmiljø på stedet.91

- Det jeg også ville nævne er at behandle alle lige og skal være fleksible. Hvorfor skal jeg gå idiverse vagter […], når forstanderen kan lave aftale med en […] hvor hun kun har 8-16 mandagtil fredag og fri hver weekend? Og en […] kun får […] når hun har weekendvagter? Er detteligeværdighed? Jeg føler jeg bliver forskelsbehandlet. Dette er uretfærdig behandling. Når jegsiger fra, er det fordi der bliver uligevægt hvis det skal gå på denne måde. Og der skal væregrænser, så man siger ja til alt.- Jeg har haft gode […]kollegaer, de er også rejst på grund af ledelse på sygehuset. Hvad er detder går galt? Hvordan finder vi ud af det sammen? Jeg ved godt det er svært at lave om på nogetså stort et problem. Hvor finder man hjælp at hente? O.s.v. Hvem bliver den næste der rejser?- Til sidst føler jeg at der er et stort problem omkring mobberi og bagtaleri. Dette har jeg ogsåtaget op flere gange til […] og forstander. Men bliver der gjort noget ved det? Nej. Hvad gørjeg? Hvor henter jeg hjælp?[...], jeg ved at det er en stor mundfuld for dig, men jeg føler at jeg havde brug for at læsse af.Jeg ved ikke hvordan jeg kan få ledelsen til at forstå mig omkring sagen.Jeg ville meget gerne høre snarest fra dig, når du har læst dette.”

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdemødet bliver der diskuteret forskellige forhold, bl.a. bliver der mundtligt udtrykt utilfredshedover at A benytter sin faglige organisation og tillidsrepræsentant, hvis hun har spørgsmål vedr.diverse løn- og ansættelsesvilkår og overenskomsthjemlede rettigheder. Ledelsen udtrykker, atde gerne vil ansætte A under visse forudsætninger, der fremgår af bilag 1, der udleveres undermødet.Efter mødet den 28. august, hvor A udstyres med bilag 1 i hånden, vælger hun således at kon-takte F, idet hun finder det utrygt, at skulle ansættes under de forudsætninger der fremgår af bi-lag 1, og stiller i øvrigt spørgsmål ved om sygehuset egenhændigt kan opstille sådanne forud-sætninger/regler der kun gælder for hende. F holder efterfølgende et møde med […] ved Kyst-ledelsen, som er ansættelsesmyndighed for bl.a. […] ved kystens sygehuse […]. F og […] ene-des om at ansættelsesaftale (bilag 1) trækkes tilbage idet denne er subjektiv, usaglig, og der ind-går forskelsbehandling mv., og sygehuset instrueres i at A skal lave en fornyet ansøgning, hvil-ket A gør den 31. august.A modtager efterfølgende den 3. september 2007 bilag 2 hvori der fremgår følgende: "Vi kanmeddele dig, at fristen for at søge […] stilling sluttede 28. august 2007. Da din ansøgning erindkommet for sent vil du ikke komme i betragtning". Herefter kontakter F […] igen, idet derer stor praksis for at ansætte […] i sundhedsvæsnet ud fra indkomne uopfordrede ansøgningerog udenfor evt. ansøgningsfrister, idet der praktisk taget altid er ledige stillinger i sundhedsvæs-net.Sygehuset bliver herefter igen instrueret af […] i, at de enten skal vælge at ansætte A eller givehende afslag herpå. Og hvis det er et afslag, skal dette naturligvis begrundes, hvilket gøres i bi-lag 3, hvori følgende fremgår: "Kystledelsen har ønsket at vi yderligere begrunder vores afslagtil sin ansøgning. Vi har erfaringer med, at der opstår samarbejdsvanskeligheder mellem dig ogkolleger samt ledelsen/lederen og ønsker derfor ikke at ansætte dig […]. Begrundelsen for ikke,at ansætte dig er således hensynet til sygehusets drift".På baggrund af hele proceduren i sagen og mangelfuld og udokumenteret begrundelse, hvorider fremgår, at der er samarbejdsvanskeligheder med A, vælger A således at søge om aktindsigti egen p-sag. Denne vedlægges som bilag 4. A kan oplyse at hun aldrig har været indkaldt tiltjenstlig samtale eller andet ifm. påståede samarbejdsvanskeligheder, og mener at dette forholdburde have været påtalt langt tidligere i forløbet, hvis det efterfølgende skal veje så tungt, og nuer begrundelsen for, at A ikke kan komme i betragtning til en […]stilling på [Z by] sygehus.Som […] har man ikke mange muligheder for at få job andre steder end sygehuset og enkeltestillinger på […]. Det bevirker derfor, at dette afslag har en stor og graverende effekt på A’sindtjeningsmuligheder samt muligheder for at gøre karriere.I A’s P-sag ligger der meget positive udtalelser fra andre arbejdspladser. Der er bl.a. en udtalel-se fra […] som slutter af med at ønske A tilbage en anden gang. Fælles for udtalelserne er, atde er meget positive og fortæller bla. at A er en meget kompetent og faglig dygtig […], hvilketledelsen på [Z by] sygehuse altså vælger at se bort fra som et vigtigt kriterium for ansættelse.Det skal ligeledes bemærkes, at der på landsplan mangler ansatte i sundhedsvæsnet, specieltmangler der […] der har den faglige uddannelse.”93

Min undersøgelse af sagenDen 15. oktober 2007 sendte jeg følgende høring til Personaledirektoratet:”Jeg har modtaget den i kopi vedlagte klage af 2. oktober 2007 fra F, som mandatar for A.Jeg forstår klagen således, at F ønsker at klage over begrundelsen for ikke at imødekomme A’sansøgning om genansættelse […] ved [Z by] Sygehus samt over forløbet af sagen forud herfor.Jeg har endnu ikke grundlag for at vurdere, i hvilket omfang F’s henvendelse giver anledningtil at iværksætte en undersøgelse. Jeg anmoder derfor foreløbig Personaledirektoratet om at ud-låne direktoratets originale sagsmappe i sin helhed vedrørende A’s ansættelsesforhold. Jeg an-moder endvidere direktoratet om at påse, at de relevante sagsmapper vedrørende sagen fra øv-rige myndigheder, herunder Direktoratet fra Sundhed samt [Z by] Sygehus, fremsendes tilmig.”

Den 30. november 2007 modtog jeg kopi af Personaledirektoratets sagsakter ogunderretning om, at Personaledirektoratet havde bedt Direktoratet for Sundhedom at sende mig direktoratets sagsakter og akterne fra Sygehuset i Z by.Jeg skrev igen til Personaledirektoratet den 18. december 2007:”Ved brev af 15. oktober 2007 anmodede jeg første gang Personaledirektoratet om at fremsendedirektoratets originale sagsmappe i sin helhed vedrørende A’s ansættelsesforhold. Jeg anmode-de endvidere direktoratet om at påse, at de relevante sagsmapper fra øvrige myndigheder, her-under fra Direktoratet for Sundhed samt [Z by] sygehus, fremsendtes til embedet.Da jeg ikke havde modtaget den udbedte sagsdokumentation, rykkede jeg ved brev af 20. no-vember 2007 direktoratet for svar.Jeg modtog den 30. november 2007 fra Personaledirektoratet et antal kopier/udskrifter vedrø-rende sagen. Jeg kontaktede derfor den 4. december 2007 direktoratet telefonisk med fornyetanmodning om at få tilsendt direktoratets originale sagsmappe i sin helhed vedrørende sagen.Den pågældende sagsbehandler oplyste hertil, at direktoratet er overgået til elektronisk sagsbe-handling, og at han var usikker på, hvorvidt der fortsat forefindes egentlige sagsmapper vedrø-rende direktoratets verserende sager. Vedkommende tilkendegav at ville undersøge sagen nær-mere og herefter vende tilbage.Da jeg endnu ikke har modtaget svar, bringes sagen igen i erindring.Jeg antager i den forbindelse, at direktoratet som minimum er i besiddelse af de originaldoku-menter, som er tilgået sagerne i form af breve udefra, samt af oversigter, der kan udskrives, overde dokumenter, som er oprettet og indgået på de elektroniske sager, hvorfor dette materiale uan-set er omfattet af min anmodning.94

Jeg svarede Personaledirektoratet den 20. februar 2008:”Jeg har modtaget Personaledirektoratets brev af 15. februar 2008 vedrørende ovennævnte sag,hvortil var vedlagt:- Tre sagsmapper vedrørende A’s ansættelsesforhold. Jeg lægger til grund, at der er tale om hen-holdsvis Personaledirektoratets, Sundhedsdirektoratets og […]s sagsmapper.- Et antal dokumenter i faxkopi fra […].- Et antal dokumenter i faxkopi fra […].Jeg anmodede i min oprindelige høring til Personaledirektoratet af 15. oktober 2007 om at mod-tage myndighedernes originale sagsmapper i deres helhed. Ved breve af 20. november 2007,18. december 2007 og af 15. januar 2008 rykkede jeg for fremsendelsen.De dele af det nu fremsendte materiale, der vedrører […] samt […], foreligger alene som(fax)kopier, hvilket ikke er i overensstemmelse med min anmodning om at modtage myndighe-dernes originale sagsmateriale.Til min anmodning om at påse, at sagsmappen vedrørende A’s ansættelsesforhold fra [Z by] Sy-gehus fremsendtes til mit kontor, anfører Personaledirektoratet:"Samtlige akter fra sygehuset i [Z by] skulle være tilgået LOM gennem A i forbindelse med, athun har bedt om og fået aktindsigt derfra."95

Det forhold, at en klager er givet aktindsigt i materiale vedrørende en sag, hvor jeg beder om atmodtage myndighedens sagsakter, er min anmodning uvedkommende og fritager ikke myndig-heden for at fremsende originalmaterialet til mig.Jeg erindrer endnu en gang om, at forvaltningsmyndighederne efter § 7, stk. 1, i Landstingslovnr. 7 af 13. juni 1994 om Landstingets Ombudsmand er forpligtet til at meddele mig de oplys-ninger og til at fremlægge de dokumenter og protokoller, som jeg i mit hvervs medfør forlanger.Det er afgørende for ombudsmandskontrollen, at myndighederne overholder denne pligt. Deter samtidig en forudsætning for en effektiv kontrol, at det fremsendte sagsmateriale fremstår ioriginal og er fuldstændigt, hvilket bl.a. har baggrund i, at jeg skal have et sikkert grundlag forat udlede, hvorvidt sagsdokumentationen lever op til de krav, som gælder hertil, og at det ikkeer op til myndigheden at vurdere, hvilke dokumenter der er relevante i en sag, hvor myndighe-den selv er indklaget.Hvis en myndighed ikke fuldt ud efterkommer en anmodning om at fremlægge, herunder udle-vere eller udlåne, dokumenter m.v., skabes der usikkerhed omkring det grundlag, som jeg skalvurdere sagen på.Jeg beder herefter Personaledirektoratet om at påse, at de sagsakter, som alene er fremsendt ikopi, og de akter, der endnu ikke er fremsendt, uden yderligere forsinkelse modtages ved mitkontor i original. I det omfang materialet foreligger samlet i sagsomslag eller sagsmapper bedesdisse medsendes.Såfremt direktoratet fortsat ikke efterkommer mine anmodninger vil jeg realisere mine overve-jelser om at indberette til Landstingets Lovudvalg og Grønlands Landsstyre, at jeg i forhold tilPersonaledirektoratet ikke ser mig i stand til at udføre det hverv, som Landstinget har pålagtmig at varetage.”

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeAt A indkaldes til ansættelsessamtale, hvor der indgår visse forudsætninger, som betingelse forevt. ansættelse. Disse betingelser udleveres skriftligt samme dag. Det skriftlige materiale træk-kes dog tilbage, på baggrund af klage fra A.Efterfølgende får A meddelelse om, at ansøgningsfristen er udløbet og ansøgning dermed ind-kommet for sent.Der meddeles A, at der tidligere har været samarbejdsproblemer. A anmoder om aktindsigt,hvoraf fremgår, at der intet foreligger vedr. samarbejdsvanskeligheder i personalesagen.På Sundhedsledelsens vegne skal meddeles, at den pågåede procedure/sagsbehandling, fra le-delsen på [Z by] sygehus, ikke har været hensigtmæssig, hvilket beklages. Der er efterfølgendetaget hånd om denne problematik.Herudover skal tilføjes, at det til enhver tid er den stedlige ledelses ret og kompetence, at an-sætte de personer, der skønnes velegnet til at indgå i sygehusets samlede team, dette af hensyntil sygehusets drift.”

Den 14. januar 2009 hørte jeg Landsstyreformandens Departement:”Forskellige myndigheder har været indblandet i ovennævnte klagesag. Det står derfor ikkeklart for mig, hvilken myndighed der har kompetencen i forhold til A’s klage.Med henvisning til § 4, stk. 3, i landstingsloven om Landsting og Landsstyre, hvorefter det erlandsstyreformanden, der fordeler sagerne mellem landsstyremedlemmerne, stiler jeg den for-nyede høring til landsstyreformanden.Jeg skrev den 18. august 2008 således til Økonomi- og Personalestyrelsen:”Jeg har efter modtagelse og gennemgang af sagsmapperne fra Personaledirektoratet, Sund-hedsdirektoratet, Sygehuset i [Z by], […] samt […] vedrørende A’s ansættelsesforhold be-sluttet at behandle F’s klage på vegne af A, som tidligere er fremsendt til Personaledirektora-tet i kopi.Jeg anmoder Økonomi- og Personalestyrelsen om en udtalelse til klagen.Styrelsens svar forventes at blive forelagt for F, før jeg afslutter min behandling af sagen.Den grønlandske oversættelse af dette brev eftersendes, når den foreligger.”Den 24. september 2008 modtog jeg følgende svar fra Sundhedsledelsen:”Der klages specifikt over følgende forhold:97

At A indkaldes til ansættelsessamtale, hvor der indgår visse forudsætninger, som betingelsefor evt. ansættelse. Disse betingelser udleveres skriftligt samme dag. Det skriftlige materialetrækkes dog tilbage, på baggrund af klage fra A.Efterfølgende får A meddelelse om, at ansøgningsfristen er udløbet og ansøgning dermedindkommet for sent.Der meddeles A, at der tidligere har været samarbejdsproblemer. A anmoder om aktindsigt,hvoraf fremgår, at der intet foreligger vedr. samarbejdsvanskeligheder i personalesagen.På Sundhedsledelsens vegne skal meddeles, at den pågåede procedure/ sagsbehandling, fraledelsen på [Z by] sygehus, ikke har været hensigtmæssig, hvilket beklages. Der er efterføl-gende taget hånd om denne problematik.Herudover skal tilføjes, at det til enhver tid er den stedlige ledelses ret og kompetence, at an-sætte de personer, der skønnes velegnet til at indgå i sygehusets samlede team, dette af hensyntil sygehusets drift.”Jeg finder det ovenfor citerede svar fra Sundhedsledelsen ufyldestgørende. Jeg beder på dennebaggrund departementet om på ny at komme med en udtalelse til klagen, herunder komme meden redegørelse for følgende:- Departementet bedes komme med en udtalelse om klagen vedrørende forløbet af sagen forudfor [Z by] Sygehus’ afslag på A’s ansøgning om genansættelse.- Departementet bedes komme med en udtalelse til klagen vedrørende det forhold, at ledelsenpå [Z by] sygehus til ansættelsessamtalen med A udtrykker utilfredshed over, at A benytter sigaf sin faglige organisation og tillidsrepræsentant til afklaring spørgsmål vedrørende diverseløn- og ansættelsesvilkår samt overenskomsthjemlede rettigheder.- Departementet bedes komme med en udtalelse til klagen vedrørende begrundelsen for ikke atimødekomme A’s ansøgning om genansættelse.- Departementet bedes redegøre for det forhold, at A i sin tid blev ansat af Personaledirektoratet,at afgørelsen om at imødekomme A’s opsigelse er truffet af Direktoratet for Sundhed og, atafgørelsen om ikke at genansætte A er truffet lokalt af ledelsen på sygehuset i [Z by].- Departementet bedes komme med en udtalelse til det forhold, at A’s sag behandles som enansættelsessag og ikke som en sag om det forhold, at A ønsker at søge om tilbagekaldelse afen ansøgt afsked.Departementets svar forventes at blive forelagt for F, før jeg afslutter min behandling af sagen.F er orienteret om ovenstående ved kopi af dette brev.”

Den 6. marts 2009 erindrede jeg Landsstyreformandens Departement om svar påmin seneste høring, og jeg orienterede F herom.Jeg modtog den 11. marts 2009 følgende svar fra Departementet for Finanser ogUdenrigsanliggender, Økonomi- og Personalestyrelsen:”Landstingets Ombudsmand har ved skrivelse af 14. januar 2009 fremsendt Sags nr. anmodningom en fornyet høring til Landsstyreformandens Departement.“Landstingets Ombudsmand ønsker en udtalelse vedrørende forløbet af sagen forud for [Zby] Sygehus’ afslag på A’s ansøgning om genansættelse.”A ønskede at tilbagekalde sin opsigelse af 31. juli 2007 i uge 34. Ledelsen på [Z by] Sygehustilbyder efterfølgende på et møde den 28. august 2007 genansættelse af A under visse forudsæt-ninger, under hensyn til [Z by] Sygehus drift. A accepterede ikke tilbuddet, hvorfor der ikkeblev indgået nogen ansættelsesaftale.“Landstingets Ombudsmand ønsker en udtalelse til klagen vedrørende det forhold, at ledelsenpå [Z by] Sygehus til ansættelsessamtalen med A udtrykker utilfredshed over, at A benyttersig af sin faglige organisation og tillidsrepræsentant til at afklare spørgsmål vedrørende de di-verse løn- og ansættelsesvilkår samt overenskomsthjemlede rettigheder”.Økonomi- og Personalestyrelsen finder det helt naturligt at medarbejdere drøfter løn- og ansæt-telsesvilkår med deres faglige organisation.“Landstingets Ombudsmand ønsker en udtalelse til klagen vedrørende begrundelsen for ikkeat imødekomme A's ansøgning om genansættelse”.Da A siger sin stilling op pr. 31. juli 2007 bevirker det, at ledelsen på [Z by] Sygehus den 15.august 2007 slår stillingen op på job portalen www.nextjobgreenland.gl. Ledelsen har på bag-grund af A’s opsigelse indrettet sig i forhold til den nye situation. Når en stilling er slået op, haroffentlige arbejdsgivere en klar forpligtelse, for at overholde retsgrundsætningen om ansættelseaf den bedst kvalificerede ansøger som har ansøgt indenfor ansøgningsfristen.“Landstingets Ombudsmand ønsker en redegørelse for det forhold, at A i sin tid blev ansat afPersonaledirektoratet, at afgørelsen om at imødekomme A’s opsigelse er truffet af Direkto-ratet for Sundhed og, at afgørelsen om ikke at genansætte A er truffet lokalt af ledelsen på [Zby] Sygehus”.Det er Grønlands Hjemmestyres prærogativ, at lede og fordele arbejdet indenfor Hjemmestyretsamt de underliggende institutioner.“Landstingets Ombudsmand ønsker desuden en udtalelse til det forhold, at A’s sag behandlessom en ansættelsessag og ikke som en sag om det forhold, at A ønsker at søge om tilbagekal-delse af en ansøgt afsked”.99

Den 24. april 2009 skrev jeg til Departementet for Finanser og Udenrigsanliggen-der, Økonomi- og Personalestyrelsen:”Jeg har den 11. marts 2009 modtaget sålydende svar fra Departementet for Finanser og Uden-rigsanliggender, Økonomi- og Personalestyrelsen:”[…]”Jeg finder det ovenfor citerede svar fra Økonomi- og Personalestyrelsen ufyldestgørende.Forinden jeg kan afslutte sagen, finder jeg behov for en uddybning af Økonomi- og Personale-styrelsens svar. Jeg anmoder derfor Økonomi- og Personalestyrelsen om at redegøre for følgen-de:1) Jeg anmoder Økonomi- og Personalestyrelsen oplyse mig, hvorvidt styrelsen har yderligereat bemærke til forløbet forud for [Z by] Sygehus’ afslag på A's ansøgning om genansættelse.2) Jeg anmoder om Økonomi- og Personalestyrelsens udtalelse til forholdet i den konkrete sag,hvor ledelsen på [Z by] Sygehus har udtrykt utilfredshed over at A benytter sig af sin fagligeorganisation og tillidsrepræsentant til at afklare spørgsmål vedrørende de diverse løn- og an-sættelsesvilkår samt overenskomsthjemlede rettigheder.3) Jeg finder ikke, at Økonomi- og Personalestyrelsens svar om, at det er ”Det er GrønlandsHjemmestyres prærogativ, at lede og fordele arbejdet indenfor Hjemmestyret samt de under-liggende institutioner.” afklarer mit spørgsmål om kompetencefordelingen mellem [Z by]Sygehus og de daværende direktorater; Personaledirektoratet og Direktoratet for Sundhed.Jeg anmoder derfor Økonomi- og Personalestyrelsen om at redegøre for kompetenceforde-lingen mellem de ovenfor nævnte myndigheder. Og i den forbindelse oplyse mig, hvilkenmyndighed der har kompetence til at ansætte, genansætte og afskedige […]personale.Jeg anmoder endvidere om en redegørelse for personaledirektoratets, den nuværende Øko-nomi- og Personalestyrelse, beføjelser i forhold til de øvrige hjemmestyremyndigheder.4) Jeg finder ikke, at Økonomi- og Personalestyrelsens svar afklarer mit spørgsmål om, at A’ssag behandles som en ansættelsessag og ikke som en sag om det forhold, at A ønsker at søgeom tilbagekaldelse af en ansøgt afsked.100

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeJeg anmoder derfor Økonomi- og Personalestyrelsen oplyse mig, begrundelsen for, at A’ssag behandles som en ansættelsessag og ikke som en sag om det forhold, at A ønsker at søgeom tilbagekaldelse af en ansøgt afsked.Økonomi- og Personalestyrelsens svar forventes at blive forelagt for F, før jeg afslutter min be-handling af sagen.Da jeg tidligere har modtaget et høringssvar fra Sundhedsledelsen, har jeg tillige anmodet omDepartementet for Familie og Sundheds udtalelse til klagesagen. Kopi af dette brev er dags datosendt til Økonomi- og Personalestyrelsen til orientering.Departementet for Familie og Sundhed er dags dato orienteret om ovenstående ved kopi af nær-værende brev.F er dags dato orienteret om ovenstående ved kopi af nærværende brev.”

Jeg skrev samme dag til Departementet for Familie og Sundhed:”På baggrund af ovennævnte klage stilede jeg en anmodning om fornyet høring af nogle forholdi klagesagen til Landsstyreformandens Departement. Jeg skrev således den 14. januar 2009 tilLandsstyreformandens Departement:”[…]”Jeg modtog den 11. marts 2009 følgende svar fra Departementet for Finanser og Udenrigsan-liggender, Økonomi- og Personalestyrelsen:”[…]”Jeg finder ikke, at det ovenfor citerede svar fra Økonomi- og Personalestyrelsen afklarer minespørgsmål.Jeg har tidligere modtaget høringssvar fra Sundhedsledelsen, jf. det ovenfor citerede brev af 24.september 2008. Forinden jeg kan afslutte min behandling af sagen, anmoder jeg derfor Depar-tementet for Familie og Sundhed om at komme med en udtalelse til klagen, herunder redegørefor følgende:1) Departementet bedes komme med en udtalelse om klagen vedrørende forløbet af sagen forudfor [Z by] Sygehus’ afslag på A’s ansøgning om genansættelse.2) Departementet bedes komme med en udtalelse til klagen vedrørende det forhold, at ledelsenpå [Z by] Sygehus til ansættelsessamtalen med A udtrykker utilfredshed med, at A benyttersig af sin faglige organisation og tillidsrepræsentant til afklaring af spørgsmål vedrørende di-verse løn- og ansættelsesvilkår samt overenskomsthjemlede rettigheder.101

3) Departementet bedes komme med en udtalelse til klagen vedrørende begrundelsen for ikkeat imødekomme A’s ansøgning om genansættelse.4) Departementet bedes komme med en udtalelse til det forhold, at A’s sag behandles som enansættelsessag og ikke som en tilbagekaldelse af en ansøgt afsked.5) Departementet bedes redegøre for det forhold, at A i sin tid blev ansat af Personaledirekto-ratet, at afgørelsen om at imødekomme A’s opsigelse er truffet af Direktoratet for Sundhedog, at afgørelsen om ikke at genansætte A er truffet lokalt af ledelsen på [Z by] Sygehus.6) Det fremgår af Sundhedsledelsens svar ved brev af 24. september 2008, at ”Herudover skaltilføjes, at det til enhver tid er den stedlige ledelses ret og kompetence, at ansætte de personer,der skønnes velegnet til at indgå i sygehusets samlede team, dette af hensyn til sygehusetsdrift.”Departementet bedes redegøre for, hvilket grundlag den af [Z by] Sygehus trufne afgørelseer truffet i forhold til. Samt hvorvidt afgørelsen er truffet på baggrund af en delegation. Og iså fald nærmere redegøre for delegationen samt for spørgsmålet om rekurs af den af [Z by]trufne afgørelse.Jeg anmoder i den forbindelse Departementet om at redegøre for kompetenceforholdet mel-lem Departementet for Familie og Sundhed, Sundhedsledelsen og [Z by] Sygehus. Herunderfor hvilken myndighed der har kompetencen til at ansætte, genansætte og afskedige […]per-sonale.Departementets svar forventes at blive forelagt for F, før jeg afslutter min behandling af sagen.Jeg har ved særskilt brev anmodet Økonomi- og Personalestyrelsen om uddybning af styrelsenssvar. Kopi af dette brev er dags dato sendt til Departementet for Familie og Sundhed til orien-tering.Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, Økonomi- og Personalestyrelsen er dagsdato orienteret om ovenstående ved kopi af nærværende brev.F er dags dato orienteret om ovenstående ved kopi af nærværende brev.”

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeDen 15. august slog ledelsen på [Z by] Sygehus stillingen op på jobportalen www.nextjobgreen-land.gl. med ansøgningsfrist den 28. august 2007.Ledelsen på [Z by] Sygehus tilbød på et møde den 28. august 2007 A genansættelse under visseforudsætninger af hensyn til [Z by] Sygehus’ drift. A accepterede ikke tilbuddet, hvorfor derikke blev indgået nogen ansættelsesaftale.A’s ønske om at tilbagetrække sin opsigelse blev således behandlet, men der kunne ikke opnåsenighed om på hvilke vilkår.Efter ansøgningsfristens udløb fremsendte A en ansøgning til den opslåede stilling. Ansøgnin-gen var dateret den 31. august 2007. A blev meddelt, at ansøgningsfristen var udløbet og ansøg-ningen dermed var indkommet for sent.Det skal bemærkes, at ledelsen på [Z by] Sygehus reelt overvejede ansættelsen af A og det fak-tum, at hendes ansøgning var kommet rettidigt ikke ville have garanteret hende ansættelse.Ad. 2 Udtalelse til det forhold, at ledelsen på [Z by] Sygehus har udtrykt utilfredshed over, atA benytter sig af sin faglige organisationSåvel økonomi- og Personalestyrelsen som ledelsen på [Z by] Sygehus finder det helt naturligt,at medarbejdere drøfter løn- og ansættelsesvilkår med deres faglige organisation.Ledelsen på [Z by] Sygehus har derimod henstillet A til at søge at afklare ledelsesmæssige for-hold, som hun synes bør ændres, med ledelsen på [Z by] Sygehus, inden hun henvender sig tilsin organisation herom.Ad. 3 Kompetencefordelingen mellem de berørte myndigheder i sagenDa A blev ansat ved [Z by] Sygehus var det Personaledirektoratet, der havde ansættelseskom-petencen. Pr. 1. januar 2007 er ansættelseskompetencen overdraget til Personaleadministratio-nen i Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Ansættelser og afskedigelser sker imidlertid på bag-grund af indstillinger fra de lokale sygehus ledelser til Personaleadministrationen.Det var Sundhedsvæsenets Personaleadministrationen der bekræftede modtagelsen af A’s op-sigelse. Ledelsen på [Z by] Sygehus valgte ikke indstille A til ansættelse, hvilket skete i samrådmed Kystledelsen, hvor den faglige ledelse for […] på kysten lå.Ad. 4 Begrundelsen for, at A’s sag behandles som en ansættelsessagA opsagde sin stilling, hvilket efterfølgende blev bekræftet at Direktoratet for Sundhed med enfratrædelsesskrivelse. Herefter valgte A — efter ansøgningsfristens udløb — at fremsende enny ansøgning. Dette er begrundelsen for, at A’s sag er blevet behandlet som en ansættelsessag.Økonomi- og Personalestyrelsen, Overenskomstafdelingen, håber hermed fyldestgørende athave besvaret Landstingets Ombudsmand.”103

Den 1. september 2009 modtog jeg svar fra Departementet for Sundhed:”Departementet for Sundhed har ved brev af den 24. april 2009, som bragt i erindring ved brevaf den 5. juni 2009, modtaget Landstingets Ombudsmands kommentarer til Sundhedsledelsenssvar af den 19. september 2008.Landstingets Ombudsmand finder Sundhedsledelsens svar ufyldestgørende. Departementet forSundhed skal på denne baggrund komme med vores uddybende bemærkninger til sagen:Punkt 3 angående begrundelsen for ikke at imødekomme A’s ansøgning om genansættelse.[…] har ved breve af hhv. den 20. februar 2009 og den 19. september 2008 beskrevet baggrun-den for ikke at imødekomme A’s ansøgning om genansættelse.Departementet for Sundhed har ikke yderligere bemærkninger til begrundelsen herudover, ogskal derfor henvise til disse to breve vedrørende uddybende bemærkninger til begrundelsen.Punkt 6 angående kompetencen til at ansætte, genansætte og afskedige sundhedspersonale[Z by] Sygehus hørte i 2007 organisatorisk ind under Kystledelsen.Det følger af de interne regler, at Kystledelsen har det overordnede personaleansvar for perso-nale ansat i sundhedsdistrikterne, herunder kompetencen til at ansætte, genansætte og afskedigesundhedspersonale.I praksis er denne kompetence delegeret til det ledende sundhedspersonale i de enkelte sund-hedsdistrikter.Det er således […] i det enkelte sundhedsdistrikt, der har kompetencen til at ansætte, genansæt-te og afskedige […].Punkt 1,2,4 og 5Økonomi- og Personalestyrelsen kom ved brev af den 8. juni 2009 med deres uddybende be-mærkninger til forholdene i punkterne 1, 2, 4 og 5.Departementet for Sundhed kan fuldt ud tilslutte sig økonomi- og Personalstyrelsens uddyben-de bemærkninger til disse punkter, og skal derfor her henvise til Økonomi- og Personalestyrel-sens brev af den 8. juni 2009.Departementet for Sundhed har ikke yderligere bemærkninger til sagen, og håber hermed fyl-destgørende at have besvaret Landstingets Ombudsmand.”

A blev ansat af Personaledirektoratet, som også traf afgørelse om stillingsæn-dringer for A til og med 29. juni 2006.Sagsbehandlingen i forbindelse med A’s orlovsansøgning af 12. april 2007 ogsenere sagsbehandling er foretaget af Sygehuset i Z by og Direktoratet forSundhed.Hvilken myndighed, som havde afgørelseskompetence i spørgsmål knyttet tilA’s ansættelse […] har betydning både i forhold til min egen kompetence til atbehandle F’s klage og i forhold til de trufne afgørelsers lovlighed.Efter landstingslov nr. 7 af 13. juni 1994 om Landstingets Ombudsmand § 6,stk. 3, som efter 1. januar 2010 fortsat finder anvendelse i forbindelse med kla-ger indgivet til Ombudsmanden inden denne dato, jf. inatsisartutlov om Om-budsmanden for Inatsisartut § 30, stk. 3, kan jeg ikke behandle klager over for-hold, der kan indbringes for en højere administrativ myndighed.Hvis en forvaltningsmyndigheds kompetence hviler på delegation fra en andenforvaltningsmyndighed, vil der normalt være klageadgang til den oprindeligtkompetente myndighed15.Det gælder endvidere, at en afgørelse truffet af en sagligt inkompetent myndig-hed som udgangspunkt er ugyldig16.Jeg har på denne baggrund følgende bemærkninger til sagens spørgsmål ommyndighedskompetence:Det fremgår af Departementet for Finanser og Udenrigsanliggenders hørings-svar, som jeg modtog den 9. juni 2009, at den personaleadministrative kompe-tence i sundhedsvæsenet den 1. januar 2007 overgik fra Personaledirektoratettil ”personaleadministrationen i Det Grønlandske Sundhedsvæsen”.Det hedder i tekstanmærkningerne til landstingsfinansloven for 2007, konto32.01.01, Direktoratet for Sundhed, administration (driftsbevilling):”Direktoratet for Sundhed varetager tilrettelæggelse og administration af det grønlandskesundhedsvæsen, i henhold til Landstingsforordning nr. 3 af 23. maj 2000 om sundhedsvæse-nets styrelse og organisation.”15) Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret 2. udgave, 2002, side 958.16) Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret 2. udgave, 2002, side 858f.105

Beslutninger, som Landsstyreformanden træffer med hjemmel i denne bestem-melse er ikke udtryk for delegation, men angår en fordeling af centraladmini-strationens opgaver.For så vidt angår spørgsmålet om afgørelseskompetencen i Direktoratet forSundhed bemærker jeg, at afgørelsen om at imødekomme A’s afskedsansøgninger truffet af Direktoratet for Sundhed, mens øvrige afgørelser i sagen er truffetaf Sygehuset i Z by.Det er herefter spørgsmålet, om sygehuset i Z by er en anden myndighed endDirektoratet for Sundhed, og om sygehuset har haft kompetence til at træffepersonaleadministrative afgørelser.Jeg bemærker, at de foreliggende oplysninger om retsgrundlaget for udøvelseaf personaleadministrativ kompetence i sundhedsvæsenet forekommer mig atvære behæftet med en generel usikkerhed om lovligheden og hensigtsmæssig-heden af den eksisterende opgavefordeling. Jeg tager herved udgangspunkt ifølgende:Landstingsforordning nr. 3 af 23. maj 2000 om sundhedsvæsenets styrelse ogorganisation indeholder blandt andet følgende bestemmelser:”Den centrale ledelse§1. Landsstyret leder, tilrettelægger og fører tilsyn med sundhedsvæsenets virksomhed.[…]Sundhedsvæsenets organisation§4. Landet inddeles i sundhedsdistrikter.Stk. 2. Dronning Ingrids Hospital er landshospital.Stk. 3. Landsstyret fastsætter regler for sundhedsdistrikternes inddeling, opbygning ogfunktion samt for Dronning Ingrids Hospitals landsdækkende funktioner.”

I bemærkningerne til lovforslaget § 4 hedder det blandt andet:”Bestemmelsen erstatter den tidligere § 15.Ifølge den tidligere § 15 er landet inddelt i sundhedsdistrikter, hvis antal og område følgerden kommunale inddeling, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende.Stk. 1 angiver, at landet inddeles i sundhedsdistrikter. Kravet om, at sundhedsdistrikternesom udgangspunkt skal følge den kommunale inddeling, foreslås ophævet. Der gives dermedmulighed for at sundhedsdistrikternes inddeling kan gå på tværs af kommunegrænserne elleromfatte en eller flere kommuner.Ændring af bestemmelsen om sundhedsdistrikterne er begrundet i den kommende struktur-ændring indenfor sundhedsvæsenet, idet den hidtidige inddeling af landet i sundhedsdistrik-ter, der i hovedreglen skal svare til den kommunale inddeling, kan vise sig uhensigtsmæssigi takt med regionalisering af visse af sundhedsvæsenets ydelser. For til stadighed at kunneforbedre de sundhedsmæssige ydelser til gavn for landets borgere, er det nødvendigt at havemulighed for at inddele landet i sundhedsdistrikter, der svarer til landets og borgernes behovog ikke er bundet af, hvad der gælder for andre forvaltningsgrene/væsener.”

En sådan bestemmelse ville ikke give mening, såfremt de afgørelser, der kunnepåklages, blev truffet på vegne af Direktoratet for Sundhed.Ordlyden af landstingsforordningen om sundhedsvæsenets styrelse og organi-sation § 1 taler ikke imod at anse sundhedsdistrikterne som andre myndighederend Departementet for Sundhed, idet ordlyden alene angiver, at administratio-nen af sundhedsvæsenet ikke hører under kommunerne.Bemærkningerne til § 1 taler heller ikke imod en sådan fortolkning, idet be-mærkningerne alene angiver, at sundhedsvæsenets drift foregår på Landssty-rets ansvar, og at Direktoratet for Sundhed kan udstede tjenestebefalinger tilsundhedsdistrikterne. Adgangen til at udstede tjenestebefalinger gælder bådeinternt i en myndighed, hvor myndighedens ledelse kan instruere underordnedemedarbejdere, og i forholdet mellem overordnede og underordnede myndighe-der i en hierarkisk opbygget myndighedsstruktur.Jeg finder på denne baggrund, at den gældende lov- og bekendtgørelsesregule-ring af det organisatoriske forhold mellem departementet og sundhedsdistrik-terne beskriver en centraladministrativ myndighed placeret i departementet ogsærlige, underordnede sundhedsmyndigheder.Det forekommer mig ud fra de modtagne høringssvar umiddelbart at væreuklart, hvorvidt de enkelte sygehuse er tillagt afgørelseskompetence i persona-lesager.Det fremgår således af Departementet for Finansers ovenfor citerede hørings-svar, som jeg modtog den 9. juni 2009, at afgørelser om afskedigelse og ansæt-telse af personale i sundhedsvæsenet træffes af sundhedsvæsenets personalead-ministration på baggrund af indstilling fra det lokale sygehus.Det fremgår derimod af det høringssvar, som jeg modtog fra Departementet forSundhed den 1. september 2009, at afgørelseskompetencen er uddelegeret tildet ledende sundhedspersonale i de enkelte sundhedsdistrikter.Jeg kan ikke ud fra de modtagne høringssvar og de offentliggjorte regler omsundhedsvæsenets organisation vurdere, hvilken af de to opfattelser, der er denrigtige.Der er imidlertid tale om, at det forvaltningsretlige udgangspunkt er, at afgø-relser truffet af en sagligt inkompetent myndighed, er ugyldige, idet tilsidesæt-109

telse af saglige kompetencekrav er udtryk for en generelt væsentlig mangel vedafgørelsen17.Det forhold, at den kompetente myndighed har udtalt sig til den besluttende (ik-ke kompetente) myndighed, afhjælper ikke nødvendigvis den foreliggende man-gel, jf. herved dommen omtalt i UfR 1989.451H.I forhold til A fremgår det af de sagsakter, som jeg har modtaget, at den cen-trale sundhedsmyndighed, Kystledelsen, i et omfang har udtalt sig til Sygehuseti Z by om sygehusets overvejelser om fortsat ansættelse eller genansættelse afA, men det fremgår hverken af sagen, at Kystledelsen har udtalt sig om sagenpå grundlag af A’s ønske om at tilbagekalde sin afskedsansøgning, eller atKystledelsen har forholdt sig fyldestgørende til, om der forelå samarbejdsvan-skeligheder mellem sygehuset og A.Jeg finder på denne baggrund, at Kystledelsens involvering i sagen ikke i sigselv kan afhjælpe en eventuel foreliggende kompetencemangel.Hvis A’s ønske om fortsat ansættelse eller genansættelse ikke er afgjort af denkompetente myndighed, er konsekvensen, at der fortsat ikke er truffet en gyldigafgørelse af A’s ansøgninger.Jeg henstiller på baggrund af de foreliggende modstridende oplysninger omden personaleadministrative kompetence i sundhedsvæsenet, at Departementetfor Sundhed tager stilling til, hvorvidt sygehuset har haft kompetence til at af-gøre A’s ønske om at tilbagekalde sin afskedsansøgning eller til at træffe afgø-relse om hendes fornyede ansættelse i ved sygehuset.Såfremt departementet finder, at sygehuset har haft denne kompetence, henstil-ler jeg videre, at Departementet som overordnet myndighed genbehandler sa-gen for at rette de nedenfor i udtalelsens del 2 beskrevne fejl, som sygehuset harbegået.Såfremt departementet finder, at sygehuset ikke har haft den fornødne sagligekompetence, henstiller jeg, at departementet behandler sagen med henblik påat træffe en gyldig og korrekt afgørelse.17) Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret 2. udgave, 2002, side 858110

Jeg finder herefter anledning til fremsætte nogle generelle bemærkninger tilspørgsmålet om delegation af personaleadministrativ kompetence fra Departe-mentet for Sundhed til de enkelte sygehuse.Delegation af personaleadministrativ afgørelseskompetence fra en centralmyndighed til underordnede myndigheder kan ofte være hensigtsmæssig.Opdelingen af sundhedsvæsenet i en centraladministrativ myndighed under le-delse af et ansvarligt medlem af Naalakkersuisut og underordnede sundhedsdi-strikter med sundhedsfaglige opgaver medfører imidlertid, at en sådan delega-tion kan være forbundet med betænkeligheder.Der vil således kunne opstå situationer, hvor de juridiske og andre spørgsmål,der ofte opstår som led i personaleadministrationen, ikke kan løses alene af detsundhedsfaglige personale, der er tilknyttet sundhedsdistrikterne, som derfor iet omfang får behov for at indhente instruktion og vejledning hos departemen-tet.Der opstår herved en risiko for, at den retssikkerhed, som normalt ligger i enborgers mulighed for at kunne påklage en underordnet myndigheds afgørelsertil en overordnet myndighed, udhules, idet der vil kunne opstå situationer, hvordepartementet har involveret sig i sagen på en sådan måde, at departementetsom myndighed eller den pågældende medarbejder i departementet bliver inha-bil i forhold til en klage over sundhedsdistriktets personaleadministrative afgø-relser.Samtidig gælder der nogle forvaltningsretlige begrænsninger i adgangen til de-legation på ulovbestemt grundlag, som principielt ikke afhænger af, om der ertale om intern delegation, det vil sige delegation til et underordnet niveau in-denfor samme myndighed, eller om der er tale om delegation til en anden, her-under en underordnet myndighed.I almindelighed kan der lægges vægt på forskellige kriterier når tilladelighedenaf den ulovbestemte delegation skal afgøres18:1) hvem (hvilken myndighed eller hvilket led inden for en myndighed) der dele-geres fra og til (og herunder modtagerens kvalifikationer),18) Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret 2. udgave, 2002, side 139.111

2) om den der afgiver opgaven, har udnyttet en eventuel styrings- (og herunderinstruktions-) beføjelse over for opgavemodtageren,3) om delegationen af praktiske og arbejdsmæssige grunde er nødvendig, og4) den delegerede opgaves art (for eksempel faktisk forvaltningsvirksomhed,sagsforberedelse, afgørelse af enkle og for borgeren ikke indgribende sagereller afgørelse af komplicerede sager af indgribende og vidtrækkende betyd-ning).Jeg beder på denne baggrund departementet vurdere, hvorvidt der er grundlagfor en præcisering eller ændring af de gældende kompetenceregler for sund-hedsvæsenets personaleadministration.2. Behandlingen af A’s ønske om at tilbagekalde sin afskedsansøgningSom det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, søgte A den 31. juli 2007 syge-huset i Z by om afsked pr. 1. september 2007.Ved brev af 9. august 2007 imødekom Direktoratet for Sundhed ansøgningen.Ifølge sygehusets e-mail af 27. august 2007 til direktoratet havde sygehuset tilhensigt at genansætte A i et tre måneders vikariat.Den 28. august 2007 tilbød sygehuset med henvisning til, at A ønskede at tilba-gekalde sin afskedsansøgning, at ansætte hende i et tre måneders vikariat på enrække bebyrdende vilkår, og at sygehuset herefter ville overveje en fastansæt-telse.Efter at F havde rettet henvendelse til direktoratet og tilkendegivet, at de be-byrdende vilkår var overenskomststridige, og at […] ikke kunne prøveansættesi vikarstillinger, skrev sygehuset den 30. august 2007 til A, at sygehuset medhenvisning til F’s drøftelser med direktoratet tilbagekaldte udkastet til ansæt-telsesbrev, og at ny ansættelse fordrede en ny ansøgning.Det antages, at en ansat kan tilbagekalde sin opsigelse eller afskedsansøgning,indtil opsigelsen eller ansøgningen har virket bestemmende på arbejdsgiverenshandlemåde19.19) Se fra retspraksis dommen gengivet i UfR 2007.1263H.112

For offentligt ansatte, der som udgangspunkt ikke selv kan bringe ansættelsentil ophør, gælder det anførte princip for tjenestemænds vedkommende således,at tjenestemanden må kunne tilbagekalde ansøgningen indtil den er imødekom-met og måske indtil, en afskedsafgørelse er meddelt tjenestemanden20.For overenskomstansattes vedkommende antages det, at den ansatte i hvert faldkan tilbagekalde sin opsigelse eller afskedsansøgning, indtil den er kommet tilforvaltningens kundskab21.I forhold til A er der tale om, at hun den 31. juli 2007 gav sin arbejdsplads med-delelse om, at hun ønskede at fratræde pr. 1. september 2007, og at Direktoratetfor Sundhed ved brev af 9. august 2007 imødekom hendes afskedsansøgning.Ifølge Departementet for Finanser og Udenrigsanliggenders høringssvar, somjeg modtog den 11. marts 2009, fremsatte A ønske om at tilbagekalde sin opsi-gelse i uge 34, det vil sige i perioden fra den 20. til den 26. august 2007, og detfremgår af det høringssvar, som jeg modtog fra dette departement den 9. juni2009, at sygehuset i [Z by] den 15. august 2007 slog hendes stilling op påjobportalen www.nextjobgreenland.gl.Under de foreliggende omstændigheder, hvor direktoratet har meddelt A af-sked, og stillingen er opslået ledig, inden hun fremsatte ønske om at tilbagekal-de opsigelsen eller afskedsansøgningen, er det min opfattelse, at A ikke kunnekræve, at afskedigelsen af hende blev tilbagekaldt.Sygehuset har imidlertid i sit brev af 28. august 2007, det vil sige (kort tid) førhendes ansættelse var ophørt, henvist til A’s ønske om at trække sin opsigelsetilbage. Sygehuset har herved udtrykt sig på en måde, som var egnet til at giveA den opfattelse, at sygehuset var villig til at se bort fra hendes opsigelse, udenat være forpligtet hertil.Der ses ikke at foreligge ansættelsesretlige eller forvaltningsretlige regler, somforhindrer, at arbejdsgiveren i denne situation vælger at stille den ansatte bed-re, end myndigheden er retligt forpligtet til.Sygehusets brev af 28. august 2007 efterlader umiddelbart betydelig tvivl om,hvorvidt det var sygehusets hensigt, at A på de i brevet nærmere angivne vilkår20) Poul Andersen, Dansk Forvaltningsret, 3. udgave, 1956, side 194 og Hans Gammeltoft-Han-sen m.fl., Forvaltningsret 2. udgave, 2002, side 149 samt fra retspraksis dommen gengivet iUfR 2001.603H.21) Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret 2. udgave, 2002, side 149.113

kunne fortsætte i sin gamle stilling, eller om sygehuset havde til hensigt at an-sætte hende i en ny stilling.En imødekommelse af A’s ønske om at tilbagekalde sin afskedsansøgning vilnødvendigvis indebære, at A skulle fortsætte i sin gamle stilling, som ikke vartidsbegrænset.Samtidig med at sygehuset i brevet har henvist til A’s ønske om at tilbagekaldesin opsigelse, har sygehuset i brevet af 28. august 2007 omtalt ”din kommendeansættelsesperiode” og, at hun tilbydes ansættelse i en tidsbegrænset stilling,hvilket peger i retning af, at sygehuset har haft til hensigt at etablere et nyt an-sættelsesforhold.Jeg bemærker, at en afgørelse først får retsvirkning for dens adressat, når dener meddelt adressaten.Det er en forudsætning for, at afgørelsen kan anses for behørigt meddelt og for,at myndigheden kan opfylde sin begrundelsespligt, jf. sagsbehandlingslovenskapitel 6, at det fremgår af afgørelsen, hvad den går ud på.Jeg finder det derfor kritisabelt, at sygehusets brev af 28. august 2007 til A ikkepræcist angiver, om sygehuset har haft til hensigt at lade A’s ansættelse fort-sætte, eller om sygehuset har fastholdt, at ansættelsen udløb ved udgangen afaugust, og at sygehuset ville ansætte hende i en ny stilling.Såfremt sygehuset har haft til hensigt at lade A’s ansættelse fortsætte, har jegfølgende bemærkninger til sygehusets afgørelser:Det er min opfattelse, at sundhedsvæsenet ved at tilkendegive, at A kunne fort-sætte sin ansættelse, har været forpligtet til at stille A som om, hun ikke var af-skediget ansøgt.Det er herefter relevant at fastslå retsvirkningen af, at sygehuset fastsatte enrække bebyrdende vilkår for A’s fortsatte ansættelse.Jeg kan, i det tilfælde, at det var hensigten at lade A fortsætte i sin gamle stil-ling, ikke tilslutte mig F’s opfattelse af, at vilkårenes lovlighed skal vurderes iforhold til de overenskomstmæssige rammer for en nyansættelse. Det er min op-fattelse, at vilkårenes lovlighed i stedet i givet fald må vurderes som vilkår forA’s fortsatte ansættelse.114

I den situation, hvor myndigheden inden opsigelsesfristens udløb er indstilletpå at fortsætte et ansættelsesforhold, som ellers var opsagt, er det imidlertidmin opfattelse, at myndigheden ikke kan fastsætte bebyrdende vilkår for denfortsatte ansættelse i videre omfang, end det vil være muligt for myndighedenat afskedige den ansatte uansøgt begrundet i de hensyn, som vilkårene vareta-ger.Jeg finder således, at myndigheden må følge de regler, som gælder for uansøgtafsked, idet myndigheden ikke ved at fastsætte vilkår for fortsat ansættelse børkunne fravige de ufravigelige hjemmelskrav og sagsbehandlingskrav, der gæl-der for uansøgt afskedigelse af offentligt ansatte.De opstillede vilkår for den fortsatte ansættelse er således kun lovlige, såfremten overtrædelse af vilkårene kunne udgøre et selvstændigt grundlag for at af-skedige A uansøgt.De 5 vilkår, som er specificeret i sygehusets brev af 28. august 2007, angår sy-gehusets og dets personales samarbejde med A.Samarbejdsvanskeligheder som grundlag for uansøgt afskedigelse forudsætteren nærmere kvalifikation22.Det kræves for det første, at samarbejdsproblemerne har en betydelig negativindflydelse på udførelsen af opgaverne det pågældende ansættelsessted.Der skal endvidere foreligge en klar forbindelse mellem samarbejdsproblemer-ne og den person, som søges afskediget.Hovedskylden for problemerne må ikke kunne tilskrives en anden end den, somsøges afskediget.Af den almindelige grundsætning om proportionalitet følger yderligere, at derfra den afskedigende myndigheds side skal være udfoldet bestræbelser på atløse problemerne ved mindre vidtgående skridt end afskedigelse.Afskedigelsesbeslutningens alvorlige karakter tilsiger samtidig, at det bevis-mæssige grundlag for tilstedeværelsen af afskedsbegrundende samarbejdsvan-skeligheder er særlig sikkert.22) Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret 2. udgave, 2002, side 240f.115

I forhold til A’s ansættelse indeholder sagsakterne fra Personaledirektoratet ogDirektoratet for Sundhed ikke oplysninger om samarbejdsvanskeligheder forudfor brevet af 28. august 2007, og brevet konkretiserer ikke de problemer, somvilkårene henviser til.Hertil kommer, at A ikke er partshørt forud for brevet af 28. august 2007.Jeg finder på denne baggrund, at de retlige betingelser for at bringe A’s ansæt-telse til ophør på grund af samarbejdsvanskeligheder, ikke har været opfyldtved brevet af 28. august 2007, hvilket er en kritisabel fejl ved sagens afgørelse.Jeg har noteret mig, at A i sin e-mail af 18. september 2007 til […] i Direkto-ratet for Sundhed har redegjort for samarbejdsproblemer i forbindelse medhendes ansættelse […]. A’s fremstilling understøtter imidlertid ikke, at hunskulle være skyld i de opståede problemer, og da direktoratet i øvrigt ikke harfundet anledning til at genoptage sagen om A’s ønske om fortsat ansættelse pågrundlag af denne henvendelse, finder jeg ikke, at disse oplysninger kan tillæg-ges betydning for min vurdering af, at der ikke forelå et afskedigelsesgrundlag,som kunne begrunde de stillede vilkår for fortsat ansættelse.For så vidt angår vilkåret om tidsbegrænset ansættelse, bemærker jeg, at dettevilkår er i strid med en afgørelse om at lade A’s ikke tidsbegrænsede ansættelsefortsætte, og dette vilkår må allerede derfor i givet fald anses som uberettiget.Såfremt sygehuset ved brevet af 28. august 2007 har stillet A i udsigt, at hendesansættelse kunne fortsætte, og der ikke på dette tidspunkt har været grundlagfor at opstille bebyrdende vilkår knyttet til A’s samarbejdsvilje, er det min op-fattelse, at sygehuset ikke alene som følge af, at vilkårene bortfaldt, har væretberettiget til at kræve, at A’s ansættelse beroede på en ansøgning.Jeg finder det i givet fald uberettiget og kritisabelt, at sygehuset den 30. august2007 meddelte A, at hendes ansættelse beroede på en ny ansøgning.Såfremt sygehusets brev var udtryk for et tilbud om nyansættelse af A i entidsbegrænset stilling, giver sygehusets sagsbehandling anledning til følgen-de bemærkninger:Ved besættelse af stillinger i den offentlige forvaltning skal ansættelsesmyndig-heden besætte stillingen med den mest kvalificerede ansøger.116

Det falder uden for rammerne af denne undersøgelse, som er iværksat pågrundlag af A’s og hendes faglige organisations klage til mig, at tage stillingtil, om sundhedsvæsenet har haft pligt til at besætte den stilling som sygehuseti [Z by] overvejede at ansætte A i, efter offentligt opslag.Jeg har imidlertid noteret mig, at Kystledelsen overfor Sygehuset i [Z by] haranført, at sygehuset til stadighed mangler […].Forvaltningsrettens almindelige regler om sagsoplysning og partsmedvirkengælder for sager om ansættelse i det offentlige.Dette indebærer for det første, at almindelige regler om sagsoplysning skaloverholdes.Jeg bemærker, at der ikke i de sagsakter om A’s hidtidige ansættelse i det of-fentlige, som jeg har modtaget, er oplysninger om samarbejdsvanskeligheder.De betingelser for ansættelsen, som fremgår af brevet af 28. august 2007 måderfor bygge på mundtlige vurderinger og tilkendegivelser fra sygehusets per-sonale, som det har formodningen mod sig, at A har kendskab til som problemerknyttet til grundlaget for hendes ansættelse.Efter sagsbehandlingslovens § 19, stk. 1, skal der ske partshøring, forinden dertræffes afgørelse:”Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse afbestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgø-relse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighedtil at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst forden pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kanfastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.”

I sygehusets brev af 28. august 2007 til A, er de samarbejdsvanskeligheder, somsygehuset anser for en hindring for ansættelse af A ikke nærmere konkretiseretog kvalificeret, jf. også mine bemærkninger ovenfor om kvalifikation af samar-bejdsvanskeligheder som afskedigelsesgrundlag.Jeg finder derfor, at sygehuset ikke lovligt uden nærmere at kvalificere de på-beråbte samarbejdsvanskeligheder og uden at partshøre A har kunnet opstillede beskrevne vilkår for ansættelse af A, og jeg må i denne situation finde syge-husets sagsbehandling kritisabel.Såfremt der er tale om betingelser eller vilkår knyttet til et kommende ansættel-sesforhold, er det tillige min opfattelse, at såfremt vilkårene eller betingelserne,som anført i F’s svar af 29. august 2007 til Kystledelsen er overenskomststridi-ge, kan der yderligere være tale om, at vilkårene eller betingelserne slet ikkeville kunne stilles, selvom de samarbejdsvanskeligheder, der lå til grund for vil-kårene kunne dokumenteres. Opstillelse af ulovlige vilkår for en afgørelse er enkritisabel fejl.Det vil, således som F også har anført det, betyde, at myndigheden måtte an-sætte A uden vilkårene eller slet ikke ansætte hende. Jeg bemærker, at det somudgangspunkt falder uden for min virksomhed at afgøre fortolkningstvistermellem fagforeningerne og de offentlige arbejdsgivere og fortolkning af indgå-ede aftaler og overenskomster, idet jeg kun har kompetence i forhold til den ene(den offentlige) overenskomstpart.Jeg bemærker generelt, at betydningen af, at der opstilles ulovlige vilkår for enafgørelse, som udgangspunkt er, at vilkårene bliver ugyldige, mens afgørelsenshovedindhold opretholdes. Er vilkårene knyttet som en betingelse til hovedaf-gørelsen, kan vilkårenes bortfald efter omstændighederne føre til at, selve ho-vedafgørelsen også bliver ugyldig på samme måde, som når vilkårene ikke erbibestemmelser men en integreret del af retsfølgen23.Såfremt alene de opstillede vilkår for A’s kommende ansættelsesperiode bort-falder, er det min opfattelse, at sygehuset ved brevet af 28. august 2007 til A hartruffet en bindende afgørelse om at ville ansætte hende, og sygehusets efterføl-23) Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret 2. udgave, 2002, side 853f.118

gende brev af 30. august 2007 til hende får i givet fald karakter af en uhjemlettilbagekaldelse af en begunstigende afgørelse.Jeg henviser til, at jeg ovenfor i udtalelsens del 1 har henstillet, at Departemen-tet for Sundhed sørger for, at der træffes en gyldig og korrekt afgørelse i sagen,og at dette indebærer, at departementet skal rette sygehusets sagsbehandlings-fejl.3. Behandlingen af A’s ansøgning af 31. august 2007Som det fremgår af ovenstående afsnit, er det min opfattelse, at der ikke vargrundlag for at kræve en fornyet stillingsansøgning fra A.Mine bemærkninger i det følgende vedrørende behandlingen af A’s ansøgningaf 31. august 2007, angår derfor alene overholdelsen af de forvaltningsproces-suelle regler, og jeg har således ikke fundet det fornødent at udtale mig om,hvorvidt stillingsansøgningen burde have været imødekommet.A søgte den 31. august 2007 en stilling […] ved sygehuset i [Z by].Ansøgningen henviste ikke til noget konkret stillingsopslag, og angav alene, athun søgte ansættelse pr. 10. september 2007.Jeg finder allerede derfor, at det var en fejl, at sygehuset afslog ansøgningenalene med henvisning til udløbet af en ansøgningsfrist i et bestemt stillingsop-slag, idet sygehuset på dette grundlag burde have behandlet ansøgningen somen generel ansøgning.Sagsbehandlingen giver mig også anledning til at fremkomme med bemærknin-ger til afslagets begrundelse.Det fremgår således af Direktoratet for Sundheds brev af 11. september 2007til sygehuset i [Z by], at den reelle begrundelse for at afslå A’s ansøgning ikkevar overskridelse af en ansøgningsfrist, men samarbejdsvanskeligheder fra tid-ligere ansættelsesforhold.Den reelle begrundelse meddelte sygehuset A ved brev af 17. september 2007.Jeg bemærker, at i sagsbehandlingslovens § 24 stilles der følgende minimums-krav til begrundelse af skriftlige afgørelser:119

Ombudsmanden fandt, at kommunen lovligt kunne huse en café i bygnin-gen under den forudsætning, at driften blev bortforpagtet på markedsvil-kår med et varesortiment, som understøttede husets øvrige funktioner.Ombudsmanden fandt dog, at kommunen ikke lovligt kunne kræve en for-pagtningsafgift som blev fastsat som en procentdel af caféens overskud.Ombudsmanden fandt det dernæst beklageligt, at kommunens sagsakterikke indeholdt skriftlig dokumentation for, hvorledes kommunen havdeført tilsyn med, at caféens sortiment var i overensstemmelse med forpagt-ningsaftalen.Det var også beklageligt, at kommunen i forpagtningsvilkårene havde an-ført muligheden for, at forpagteren kunne opnå spiritusbevilling i stridmed kommunens forudsætninger for caféens etablering.Ombudsmanden var samtidig af den opfattelse, at borgmesteren villehave været inhabil ved behandlingen af sagen om bortforpagtningen afcafédriften til forpagter F, men at der ikke efter det oplyste om sagsbe-handlingen er grundlag for at kritisere sagsforløbet, idet borgmesterenud fra sagens oplysninger ikke havde været involveret i sagsbehandlin-gen. Kommunalbestyrelsen og ikke administrationen burde have besvaretTilsynsrådets høring om inhabilitetsspørgsmålet (j. nr. 2008-711-0001)K Kommune åbnede i juni 2005 en kommunal institution med udstillinger, og ak-tiviteter med sociale og sundhedsrelaterede formål.Bygningen, som Ombudsmandsembedet besigtigede som led i sagens behand-ling, består af en udstillingssal med en åben trappeopgang til 1. sals niveau, somfrem til begyndelsen af februar 2010 rummede den café, som sagen drejer sig om.Udstillingslokale og café fremstår som ét samlet rum fordelt på forskudte plan.Herudover rummer bygningen kontorer for kommunens museumschef og kom-munens forebyggelseskonsulent samt yderligere lokaler, der benyttes til socialtrelaterede aktiviteter for byens borgere, herunder et kommunalt beskæftigelses-projekt.Ifølge kommunens hjemmeside er kommunens forebyggelsesopgaver og muse-umsopgaver bestyret af et stående udvalg benævnt kultur- fritids- og forebyggel-121

sesudvalget, ligesom kommunen har en forvaltningsgren inden for samme områ-der.Ligeledes ifølge kommunens hjemmeside, hører bygningen under forebyggelses-området.Det fremgår af sagens oplysninger, at ”planerne om indretning af café i [huset] erførste gang præsenteret i foråret 2005 på MKI ledermøde, og der kom ikke ind-vendinger men støtte til ideen.”Af en udateret pressemeddelelse, som K Kommune sendte til Tilsynsrådet for deGrønlandske Kommuner den 1. oktober 2007, åbnede caféen i 2005, jf. nærmereherom nedenfor.De tidligste skriftlige oplysninger om cafédriften, som jeg har modtaget, fremgåraf referat af K Kommunes børne- og kulturudvalgs møde den 16. marts 2006.Det fremgår af referatet:”Henvendelse fra museet omkring forpagtning af café drift.Godkendt i henhold forpagtningsforslag med 15 % som forpagtningsafgift.”

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeForpagter kan sælge madrelaterede souvenirs i caféen udenom forpagtningsafgiften.Forpagter sørger selv for rengøring i caféområdet.Vi tilbyder:[Huset] indgår som en naturlig del af [byens] turistseværdigheder med udstillinger og foredrag.Vi forventer derfor at huset vil blive brugt af både byens egne beboere og gæster i sæsonen.[Huset] tilbyder behageligt cafélokale med siddeplads til omkr. 30 personer og mulighed forudendørs servering. Særskilt personaletoilet.Køkkenet er udstyret med nyt komfur og opvaskemaskine. To ældre køleskabe, det ene meddybfryser. Genbrugsservice.Der må mindst påregnes udgifter til anskaffelse af kogekar og evt. glas/bestik.[Kommunen] sørger for sundhedsgodkendelse.Forpagtningsafgiften udgør 15 % af caféens overskud.Forpagtningsaftalen tages op til vurdering af begge parter efter afslutning af sæsonen og en evt.fortsættelse af aftalen forhandles på grundlag af denne evaluering.[…]”

Det påhviler forpagter til enhver tid at holde lokalerne rengjorte og ryddelige samt sikre, at dissealtid opfylder sundhedsmyndighedernes krav til cafédrift.Forpagter forpligter sig til at tilbyde et ikke-fastfood sortiment, hvor hovedvægten ligger påsund mad, som bygger på grønlandske råvarer.Spiritus kan kun udskænkes i forbindelse med køb af mad og forudsætter bevilling.4. Forpagters rettigheder.Foruden ovennævnte salg kan forpagter sælge mad relaterede souvenirs i cafeen udenom afgif-ten.5. Forpagtningsafgiften.Denne udgør 15 % af cafeens overskud. De mad relaterede souvenirs under pkt. 4 holdes uden-for dette regnskab.6. Skatter, afgifter og forsikring.Skatter og afgifter sker efter gældende regler. Forpagter sørger selv for arbejdsskadeforsikring,ansvarsforsikring for erhverv, samt produktansvar.8. Misligholdelse.Ved væsentlig misligholdelse af denne kontrakt kan parterne reagere i overensstemmelse meddansk rets almindelige bestemmelser om ophævelse mv.Kontrakten kan til enhver til opsiges af parterne med et varsel på 3 måneder til en måneds ud-gang.9. Ophør.Kontrakten og forpagtningsforholdet tages op til overvejelse og genforhandling ved sæsonaf-slutning senest inden udgangen af september 2006.Såfremt forpagtningsforholdet fortsættes gælder det for eet år ad gangen med respekt af det un-der pkt. 8 nævnte.[…]”

Jeg har fra kommunen modtaget følgende udaterede opslag eller udbudsvilkår:”[Huset] søger caféforpagterVi ønsker at bortforpagte cafedriften i [huset] i 2007 på følgende betingelser:Caféen holdes åbent alle ugens dage min. i perioden midt juni til midt sept.Åbningstid min. kl. 12.00 – 17.00 – gerne længere.[Huset]s personale kan efter aftale disponere over cafélokalet til arrangementer efter aftale medforpagter.Sortiment:Sund mad med hovedvægten lagt på grønlandske råvarer. Ikke fastfood.Forpagteren har ansvar for at drive caféen i overensstemmelse med levnedsmiddellovgivnin-gen, herunder sørge for egenkontrol.Forpagter kan sælge madrelaterede souvenirs i caféen udenom forpagtningsafgiften.Hvis forpagter ønsker det, kan også skolemad tilberedes i caféens lokaler.Drift:Forpagter sørger selv for rengøring i caféområdet.Afgift:Der betales forpagtningsafgift på kr. 500,- pr. mdr.Vi tilbyder:[Huset] indgår som en naturlig del af K’s turistseværdigheder med udstillinger og foredrag. Viforventer derfor at huset vil blive brugt af både byens egne beboere og gæster i sæsonen.[Huset] tilbyder behageligt cafélokale med siddeplads til omkr. 30 personer og mulighed forudendørs servering. Særskilt personaletoilet.Køkkenet er udstyret med komfur og opvaskemaskine. Stort køleskab og stor ny dybfryser.Genbrugsservice.125

Kommunen har sendt mig følgende forpagtningsaftale, som ”K Museum/K Kom-mune” den 10. maj 2007 indgik med F:”1. Forpagtningens genstand.Aftalen omfatter caféen i kulturhuset […] med tilhørende inventar: komfur, opvaskemaskine.Køleskab og fryser samt forskelligt løsøre, som opgøres i bilag.2. Adgang.Museets leder og andre kommunalt ansatte med tjenstlig tilknytning til huset […] har til enhvertid adgang til de forpagtede lokaler.Cafeens åbningstid er alle ugens dage i 12.00-17.00 i som minimum perioden 15. juni til 1. sep-tember.Øvrige åbningstider aftales særskilt mellem forpagter og kommunen/ museumslederen.3. Forpagters pligter.Det påhviler forpagter til enhver tid at holde lokalerne rengjorte og ryddelige samt sikre, at dissealtid opfylder sundhedsmyndighedernes krav til cafédrift.Forpagter forpligter sig til at tilbyde et ikke-fastfood sortiment, hvor hovedvægten ligger påsund mad, som bygger på grønlandske råvarer.Spiritus kan kun udskænkes i forbindelse med køb af mad og forudsætter bevilling.4. Forpagters rettigheder.Foruden ovennævnte salg kan forpagter sælge mad relaterede souvenirs i cafeen udenom afgif-ten.5. Forpagtningsafgiften.126

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeDenne udgør kr. 500.- pr. mdr. De mad relaterede souvenirs under pkt. 4 holdes udenfor detteregnskab.6. Skatter, afgifter og forsikring.Skatter og afgifter sker efter gældende regler. Forpagter sørger selv for arbejdsskadeforsikring,ansvarsforsikring for erhverv, samt produktansvar.8. Misligholdelse.Ved væsentlig misligholdelse af denne kontrakt kan parterne reagere i overensstemmelse meddansk rets almindelige bestemmelser om ophævelse mv.Kontrakten kan til enhver til opsiges af parterne med et varsel på 3 måneder til en måneds ud-gang.9. Ophør.Kontrakten og forpagtningsforholdet tages op til overvejelse og genforhandling ved sæsonaf-slutning senest inden udgangen af oktober 2007.Såfremt forpagtningsforholdet fortsættes gælder det for eet år ad gangen med respekt af det un-der pkt. 8 nævnte.[…]”

Kommunen har i sit høringssvar af 12. marts 2010 oplyst, at F af personlige årsa-ger opsagde forpagtningsaftalen, og at der blev indgået aftale med en ny forpagterden 19. marts 2008.Under Ombudsmandsembedets besøg i kommunen blev det endvidere oplyst, atden nye bortforpagter også har opsagt forpagtningsaftalen, og at caféen nu er luk-ket, og at kommunen overvejer, om cafédriften skal indstilles permanent.De erhvervsdrivende klagere skrev den 13. august 2007 til kommunalbestyrelsen:”Vedr.:Det offentliges konkurrence med det private erhvervsliv i K by.Vi har erfaret, at Centret i K by tilhørende K Kommune, beliggende […] og som indeholderMuseums- og Forebyggelseskontorer har opstartet Café drift med menukort, indeholdende da-gens retter - lette retter, madretter, smørrebrød, drikkevarer m.m., hvilket deres åbningstidersamt menukort der er i opslag i byen vedlægges.Det er vores opfattelse, at dette er i strid med gældende lovgivning/regler for området, idet detoffentlige ikke må udøve konkurrencevirksomhed, som forringer det private erhvervsliv's mu-127

Børne- og Kulturforvaltningen i K Kommune svarede i brev af 27. august 2007:”Omkringklage over det offentliges konkurrence med det private erhvervslivI henhold til Deres skrivelse omkring cafè […] har der været høring hos implicerede omkringudarbejdelse af caféen, hvorfor K Kommune også tager dette med i besvarelsesskrivelsen.Planerne om indretning af café i [huset] er første gang præsenteret i foråret 2005 på MKI leder-møde, og der kom ikke indvendinger men støtte til ideen.Café [...] åbnede med ny forpagter d. 8. maj 2007. Forinden havde den været ude af drift sidenårsskiftet 2006/07, idet daværende forpagter fik andet arbejde.Den åbnede først sin første sæson 21. juni 2006. Ved begge lejligheder har der været opslag ibyen, hvor forpagter er søgt, men forinden opslaget har man forsøgt at headhunte evt. interes-serede til ansøgninger. Herunder [en af de klagende erhvervsdrivende], der dog foretrak […]cafeteria.Forpagter er begge år godkendt af Børne- Kulturudvalget (MKA), og forpagtningsaftalen er ud-færdiget af tidl. kom.dir., […].Sortimentet i [huset] baseres på fortrinsvis grønlandske råvarer, ingen fastfood. Der er hellerikke udskænkning. Således i begge sæsoner. Dette i overensstemmelse med husets grønne ogsundhedsfremmende profil.På baggrund af disse forhold afvises klagen og det undrer også initiativtagerne at klagen førstkommer nu og ikke ved sæsonens start eller i forbindelse med åbning 2006, hvis man havdeskønnet at der var urimelig konkurrence.Café [...] tilbyder væsentligt andre varer end i klagernes sortement, hvorfor der ikke kan væretale om konkurrence. Og der har været rigelig mulighed for alle byens borgere på at byde indpå driften.128

Besvarelsen var vedlagt kopi af det ovenfor citerede udaterede opslag med ansøg-ningsfrist den ”1. maj”.5. september 2007 skrev K til kommunen:”Vedr.:Det offentliges konkurrence med det private erhvervsliv i K by.Vi har modtaget K Kommunes skrivelse af 27. august 2007, og henviser til skrivelsens afsnit 1,hvor det anføres, at opstarten på en Café i [huset] har været til høring hos implicerede parter,hvilket absolut må afvises, idet vi ikke har modtaget nogen som helst orientering om dette tid-ligere.Herefter fremkommes oplysninger, som er sagen absolut uvedkommende, idet spørgsmålet velnok som nævnt har været til behandling på MKI ledermøde, hvilket ledermøde jo afholdes kunaf kommunale embedsmænd og som følge deraf ikke kommer til offentlighedens kendskab.Det skal ligeledes oplyses, at der fra [de erhvervsdrivendes] side uopfordret har været rettet hen-vendelse til K Kommune med anmodning om forpagtning af caféen, og ikke som nævnt i Jeresskrivelse, at det var personalet fra [huset] der havde rettet henvendelse.Herefter oplyses det, at forpagtningsaftalen er udarbejdet af tidligere kommunaldirektør […],hvilket efter vores opfattelse er komplet ligegyldig i forbindelse med sagens sammenhæng.Derudover meddeles det, at sortimentet i [huset]'s Café er baseret fortrinsvis på grønlandske rå-varer, ingen fastfood, ligesom der ikke er udskænkning på nogen måde i caféen.Der henvises i den forbindelse til menuopslaget, som vi er i besiddelse af, og denne indeholder:1.Lette retter -suppe, omelet med rejesalat, burger med fiskefilet og rejer, pitabrød med krydrethvalkød, Café [...] specialpizza for børn, skinketoast, sandwich, frokostsalat, franskbrød medrøræg, pølser og bacon2.129

Madretter, indbagt laks med nudelsalat, lammekød med bagekartoffel og salat, Spaghetti medkødsovs og saftevand.3.Smørrebrød og andet, franskbrød med rejer eller røget fisk, rugbrød med pålæg, dagens kage,dessert.4.Platte med tørrede specialiteter, tørret fisk og hvalkød med spæk og ammassetter.5.Andet godt -vafler med flormelis og marmelade, sun lolly is, frugt.6.Drikkevarer - Iskaffe, almindelig kaffe, te, saft, varm kakao med flødeskum, sodavand 0,5 ltr.,øl - Tuborg eller Carlsberg-, Rødvin eller hvidvin, Café [...] specialkaffe (med whisky ogbailey).Til meddelelsen om, at der er tale om fortrinsvise grønlandske råvarer (INGEN FASTFOOD)må vi sige, at dette overhovedet ikke passer, idet 80-90 % af varesortimentet er i lighed med detvi begge kan levere, ligesom meddelelsen om, at der IKKE ER UDSKÆNKNING ikke stem-mer overens med Cafe 'ens menukort.Ud fra kommunens besvarelse og ovennævnte "redegørelse" fra vores side, fastholder vi kla-gen, som er sendt til kommunalbestyrelsen og som følge deraf også burde besvares af kommu-nalbestyrelsen og ikke som tilfældet er her, af den fungerende forvaltningschef.Vi fastholder samtidig, at vi aldrig har set det fremsendte opslag nogen steder på byens opslags-tavler.Endelig er vi forundrede over, at det er borgmesterens meget gode veninde, der er valgt somforebyggelseskonsulent og som cafe'ens forpagter, samt at der i det hele taget er meddelt spiri-tusbevilling til en café i en kommunal bygning, som indeholder både forebyggelses- og muse-umskontorer.[..]”

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeDet er besluttet under Børne- Kulturudvalgsmøde at fremsende en forespørgsel omkring kom-munens forpagtning af vores såkaldte cafè [...], for at være sikker på at der ikke er konkurren-ceforvridning. Udvalget har godkendt og støtter ideen omkring forpagtningsaftalen.Børne- Kulturforvaltningen har modtaget en samlet klageskrivelse med underskrift fra K om-kring forpagtningen i [huset].Klagernes skrivelse citeres her: Det offentliges konkurrence med det private erhvervsliv i K.Det er vores (klagernes) opfattelse at dette er i strid med gældende lovgivning/regler for områ-det, idet det offentlige ikke må udøve konkurrencevirksomhed, som forringer det private er-hvervsliv's muligheder for eksistens, ligesom det ikke er vores (klagernes) opfattelse, at driftenaf Cafèen, såfremt denne er forpagtet til anden side, skal udbydes i offentlig licitation, hvilketikke har været tilfældet. På baggrund af dette skal vi, som private virksomheder, som har inve-steret i vores virksomhed uden nogen form for offentlig hjælp eller tilskud, anmode om, at Cafè-virksomheden i den kommunale bygning [huset], lukkes med øjeblikkelig virkning, således atvi, som private erhvervsvirksomheder har en mulighed for at få denne indtjening til vore virk-somheder. Vi gør samtidig opmærksom på, at kopi af nærværende skrivelse er fremsendt KA-NUKOKA, postbox 10, 3900 Nuuk samt til Konkurrencenævnet, c/o Fællessekretariatet, post-box 689, 3900 Nuuk. Med venlighilsen....Børne- Kulturforvaltningen har svaret med forklaring til følgende:[Caféen] har været kørende siden 2005 og sagen har været til høring inden realisering af cafèen.Planerne om indretning af café i [huset] er første gang præsenteret i foråret 2005 på Børne- Kul-turforvaltningens (MKI's) ledermøde, og der kom ikke indvendinger, men samtlige ledere ogpolitikere støttede til ideen.Café [...] åbnede med ny forpagter i år d. 8. maj 2007. Forinden havde den været ude af driftsiden årsskiftet 2006/07, idet daværende forpagter fik andet arbejde.Den åbnede først sin første sæson 21. juni 2006. Ved begge lejligheder har der været opslag ibyen, hvor forpagter er søgt, men forinden opslaget har man forsøgt at headhunte evt., interes-serede til ansøgninger. Herunder K, der dog foretrak [et andet] cafeteria.Forpagter er begge år godkendt af Børne- Kulturudvalget (MKA), og forpagtningsaftalen er ud-færdiget af tidl. kom.dir., […].Sortimentet i [huset] baseres på fortrinsvis grønlandske råvarer, ingen fastfood. Der er hellerikke udskænkning. Således i begge sæsoner. Dette i overensstemmelse med husets grønne ogsundhedsfremmende profil.På baggrund af disse forhold har forvaltningen afvist klagen, hvor det også undrer initiativta-gerne at klagen først kommer nu og ikke ved sæsonens start eller i forbindelse med åbning 2006,hvis man havde skønnet at der var urimelig konkurrence Café [...] tilbyder væsentligt andre va-131

Indenrigskontoret i Landsstyrets Sekretariat svarede kommunen den 3. oktober2007, og svaret er citeret i kommunens nedenfor citerede svar af 15. oktober2007 til K:”Omkringklage over det offentliges konkurrence med det private erhvervslivI henhold til deres skrivelse omkring café [...] og for at imødese jeres klage har MKA besluttetat fremsende en høring hos Tilsynsrådet for at sikre sig kommunens sagsbehandling af sagen.Tilsynsrådet svarede tilbage den 5.oktober 2007 med følgende:”Børne- Kulturudvalget ønsker at sikre sig, at kommunens forpagtning af Café [...], ikke er kon-kurrenceforvridende. Udvalget har godkendt og støtter ideen omkring forpagtningsaftalen.Denne beslutning er efterfølgende blevet påklaget af 2 erhvervsdrivende i kommunen med på-stand om, at kommunens forpagtning er konkurrenceforvridende i forhold til […].Tilsynsmyndigheden har vurderet sagen. Det er vurderingen, at kommunen har handlet korrekti sagen.Det bemærkes herunder, at kommunen ved opslag i byen offentligt har udbudt forpagtningen.Samtlige interesserede, herunder også klagerne, har derfor på lige vilkår haft mulighed for atbyde på forpagtningen.Det bemærkes videre, at kravene i forpagtningsaftalen, herunder at forpagter er forpligtiget tilat tilbyde et ikke-fastfood sortiment, hvor hovedvægten ligger på sund mad, som bygger pågrønlandske råvarer, sammenholdt med betalingen for forpagtningen, ikke på særlig måde fore-kommer begunstigende for forpagter.Tilsynsmyndigheden anses på denne baggrund ikke forpagtningsaftalen for konkurrenceforvri-dende".”

Jeg skrev den 6. november 2007 følgende til Tilsynsrådet for De GrønlandskeKommuner:”Under ombudsmandens seneste besøg i K Kommune havde jeg en samtale med [de erhvervs-drivende], som ønskede at klage over, at K Kommune havde involveret sig i cafédrift.Jeg vedlægger en kopi af mit notat om min samtale med de pågældende, ligesom jeg vedlæggeren oversættelse til grønlandsk af notatet.Jeg vedlægger endvidere kopi af de bilag, som [de erhvervsdrivende] udleverede til mig.Jeg beder i den anledning Tilsynsrådet om at gøre rede for, hvilke undersøgelser, som rådet harforetaget i forbindelse med kommunens henvendelse.Jeg beder endvidere Tilsynsrådet sende mig den pågældende sag til gennemsyn.Når Tilsynsrådet har svaret, forventer jeg, at ombudsmanden kan tage stilling til, om ombuds-manden skal indlede en undersøgelse af kommunens sagsbehandling.”

Jeg modtog den 15. november 2007 følgende høringssvar fra Indenrigskontoret,Landsstyrets Sekretariat:”Klageover K Kommunes deltagelse i café-drift[…]Tilsynsrådets Sekretariat modtog den 1. oktober 2007 pr. mail en forespørgsel fra K Kommunevedrørende kommunens forpagtning af [huset]. Kommunen ønskede, at sikre sig, at forpagtnin-gen ikke var konkurrenceforvridende.Kommunes udkast til forpagtningsaftale, kommunens offentlige udbud heraf, samt en presse-meddelelse om indgåelse af forpagtningsaftalen var vedlagt mailen som filer.Regeludstedelse og godkendelsesprocedurer ligger i Landsstyret som en "indenrigsministeriel"funktion, mens legalitetstilsynet (omgørelser af beslutninger, tvangsbøder og retsforfølgning)ligger i Tilsynsrådet. lndenrigskontoret, som også er sekretariat for Tilsynsrådet, vurderede athenvendelsen skulle behandles af lndenrigskontoret som en vurdering/godkendelse af en kom-munal aktivitet. Sagen er således ikke behandlet af Tilsynsrådet.Det fremgik af sagen, at kommunen i 2005 havde bortforpagtet caféen […] i kommunens kul-tur- miljø og forebyggelseshus. Ved årsskiftet 2006/07 havde den oprindelige forpagter opgivetforpagtningen. Kommunen forsøgte efterfølgende ved personlige henvendelser bl.a. til den nu-værende forpagter af [caféen], at bortforpagte [huset] men uden resultat.133

Kommunen ønskede, at caféen skulle tilbyde et særligt sortiment baseret på fortrinsvis grøn-landske råvarer. Kommunens daværende direktør havde udfærdiget en forpagtningsaftale hvordette var specificeret.Kommunen udbød herefter i foråret 2007 forpagtningen ved offentligt opslag. Der blev efter-følgende indgået en forpagtningsaftale. Dette blev efterfølgende påklaget til kommunen af toerhvervsdrivende i kommunen med påstand om, at kommunens forpagtningsaftale var konkur-renceforvridende i forhold til [de erhvervsdrivende].lndenrigskontoret meddelte i skrivelse af 3. oktober 2007 til kommunen, at det var vurderingenat kommunen havde handlet korrekt i sagen.Under sagens vurdering lagde lndenrigskontoret til grund, at en kommune indenfor kommunal-fuldmagten kan bortforpagte bespisning i kommunens ejendomme, herunder f.eks. kantinedriftpå rådhuse, caféer i sportshaller, kulturhuse osv., og at en kommune herunder også kan stillesærlige vilkår til udbuddet af varer.lndenrigskontoret fandt, at det var dokumenteret at kommunen havde sikret, at lighedsprincip-pet blev overholdt ved at udbyde forpagtningen offentligt, således at alle borgere, herunder ogsåklagerne, var blevet sikret lige adgang til at byde på forpagtningen.Videre fandt lndenrigskontoret, at kravene i forpagtningsaftalen, herunder betalingen for for-pagtningen sammenholdt med vilkåret om at forpagter var forpligtiget til at tilbyde et ikke-fast-food sortiment, hvor hovedvægten skulle ligge på sund mad, som skulle bygge på grønlandskeråvarer, ikke på særlig måde forekom begunstigende for forpagteren, hvorfor den samlede vur-dering var, at lndenrigskontoret ikke anså forpagtningsaftalen for konkurrenceforvridende.Vurderingen blev foretaget på grundlag af det foreliggende materiale.Det skal i denne forbindelse bemærkes, at sagen ikke er behandlet i henhold til Landstingslovnr. 23 af 18. december 2003 om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudviklinggennem investering i erhvervsmæssig virksomhed mv. Dette skyldes, at kommunen ikke delta-ger i caféens drift. Kommunen har alene bortforpagtet driften af caféen.Kommunen har således ikke i henhold til Landstingslov nr. 23 af 18. december 2003 om kom-munernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssigvirksomhed mv. ydet tilskud til eller deltaget eller deltager med ansvarlig kapital i [caféen].”

Den 28. april 2008 foretog jeg en supplerende høring af Tilsynsrådet for De Grøn-landske Kommuner. Jeg skrev:”Jeg har nu gennemgået Indenrigskontorets høringssvar af 14. november 2007 med j. nr.03.38.00.Jeg finder på denne baggrund anledning til på ny at høre Tilsynsrådet.1. Det fremgår af Indenrigskontorets svar, at Indenrigskontoret vurderede, at sagen ikke hørteunder Tilsynsrådets myndighed, idet sagen drejede sig om ”vurdering/godkendelse af enkommunal aktivitet”.Jeg beder i den anledning Tilsynsrådet om at vurdere, om Tilsynsrådet finder anledning tilat undersøge, om habilitetsreglerne er overholdt, idet [de erhvervsdrivende] under deressamtale med mig udtalte, at K Kommune har bortforpagtet [caféen] til en af borgmesterensnære bekendte.Jeg henviser til mit notat af 5. november 2007, som jeg sendte i kopi til Tilsynsrådet den 6.november 2007.2. Jeg beder dernæst Tilsynsrådet eller Indenrigskontoret vurdere, om en af de to myndighedervil undersøge, om kommunens etablering af caféen i 2005 skal undersøges nærmere efterkommunalfuldmagtsreglerne eller landstingslov nr. 23 af 18. december 2003 om kommuner-nes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virk-somhed m.v.3. Jeg beder yderligere om en redegørelse for, på hvilket grundlag, at Indenrigskontoret har vur-deret, at [caféen] falder ind under begrebet ”kantinedrift”.4. Jeg beder endelig Tilsynsrådet eller Indenrigskontoret gøre nærmere rede for, på hvilketgrundlag, at Tilsynsrådet eller Indenrigskontoret har vurderet, at den fastsatte forpagtnings-afgift ikke indebærer et kommunalt erhvervstilskud.”

Landsstyreformandens Departement, Indenrigs- og bestyrelsesafdelingen, svare-de den 30. april 2008:”Klageover K Kommunes forpagtning af caféIndenrigs- og Bestyrelsesafdelingen har den 29. april 2008 modtaget Ombudsmandens anmod-ning om besvarelser af en række spørgsmål vedrørende K Kommunes forpagtning af café.Ad 1). Indenrigs- og Bestyrelsesafdelingen finder anledning til at undersøge, om habilitetsreg-lerne er overholdt, set i lyset af oplysningerne om at borgmesteren er en nær bekendt af forpag-teren. Indenrigs- og Bestyrelsesafdelingen vil anmode kommunen om en redegørelse forspørgsmålet og vil herefter vurdere sagen.Ad 2). Indenrigs- og Bestyrelsesafdelingen finder ikke grundlag for, at vurdere kommunens for-pagtning af [caféen] i henhold til landstingslov nr. 23 af 18. december 2003 om kommunernes135

mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhedm.v.Årsagen hertil er, som anført i indenrigskontorets skrivelse af 14. november 2007, at det er vur-deringen, at kommunen ikke deltager i caféens drift. Kommunen har alene bortforpagtet driftenaf caféen. Det bemærkes herunder, at kommunen ikke i forhold til forpagtningen af [caféen] ihenhold til lovens § 3, stk. 1 har:1) Ydet tilskud til eller deltage med ansvarlig kapital i organisationer, selskaber eller andre sam-menslutninger, som har til formål at fremme erhvervsudviklingen i kommunen eller i flere kom-muner gennem rådgivning om projektudvikling m. v.2) Tegnet eller købt aktier eller anparter i erhvervsdrivende selskaber.3) Stille garanti for lån optaget i godkendte finansieringsinstitutter m. v. af virksomheder, orga-nisationer eller foreninger.4) Yde tilskud til produktudvikling af varer og tjenesteydelser til personer, virksomheder, orga-nisationer eller foreninger.…Det er vurderingen, at kommunen i henhold til kommunalfuldmagten lovligt kan etablere encafe i kommunens kultur- miljø og forebyggelseshus som en del af kommunens infrastruktur-foranstaltninger, og Indenrigs- og bestyrelsesafdelingen finder ikke anledning til at vurdere lov-ligheden af den skete etablering yderligere.Ad 3). Indenrigs- og Bestyrelsesafdelingen har ikke vurderet, at [caféen] falder ind under be-grebet "kantinedrift".lndenrigskontoret har derimod lagt til grund, at en kommune indenfor kommunalfuldmagtenkan vælge at bortforpagte bespisning i kommunens ejendomme, herunder f.eks:- kantinedrift på rådhuse,- caféer i sportshaller,- kulturhuse osv.,og at en kommune herunder også kan stille særlige vilkår til udbuddet af varer.Ad 4). Indenrigs- og Bestyrelsesafdelingen har ikke vurderet om der foreligger kommunal er-hvervsstøtte. Indenrigs- og Bestyrelsesafdelingen finder som udgangspunkt, at kommunengodt lovligt kan yde støtte til drift af en cafe i kommunens kultur- miljø og forebyggelseshus,da kommunes hensyn er at fremme borgernes fritidsinteresse, og herunder sikre borgerne et ud-bud af sund mad med hovedvægten lagt på grønlandske råvarer, og ikke at tjene et erhvervs-økonomisk formål.136

Jeg skrev den 8. maj 2008 til Tilsynsrådet for De Grønlandske Kommuner:”Jeg modtog den 2. maj 2008 indenrigs- og bestyrelsesafdelingens svar på min høring af 28.april 2008.Jeg tager til efterretning, at indenrigs- og bestyrelsesafdelingen vil foretage en undersøgelse af,om habilitetsreglerne har været overholdt i forbindelse med bortforpagtningen af [caféen].Jeg tager videre til efterretning, at indenrigs- og bestyrelsesafdelingen ikke finder grundlag forat undersøge etableringen og bortforpagtningen af [caféen] nærmere.Jeg beder indenrigs- og bestyrelsesafdelingen orientere mig om udfaldet af undersøgelsen af ha-bilitetsspørgsmålet.Når jeg har modtaget indenrigs- og bestyrelsesafdelingens orientering, vil jeg tage stilling til,om jeg skal undersøge de yderligere spørgsmål i sagen.”

”K Kommune skal hermed orientere omkring klage og forespørgsel omkring habilitetsreglernehar været overholdt i forbindelse med forpagtningen af [caféen], da [de erhvervsdrivende] harudtalt, at K Kommune har bortforpagtet [caféen] til en af borgmesterens nære bekendte.-skal fgl. meddeles:K Kommunes beslutning omkring forpagtning skete i 2007 efter offentligt udbud. Selve beslut-ningen skete på Børne- Undervisnings- Kulturudvalget med følgende medlemmer:[…]Det vil i en lille by som K være vanskeligt at finde kandidater, som ikke på en eller anden mådeer i forbindelse med hinanden. F blev forpagter fordi hun var den eneste ansøger - og heldigvisogså kvalificeret. - Der kan derfor ikke hævdes habilitetsproblemer.Indstillingen blev lavet af museumsleder og denne var meget let eftersom der kun var 1 ansøgerpå daværende tidspunkt. - Herfor er der givet rigeligt dokumentation til klageinstanserne.Med hensyn til klagen omkring at der er valgt en forebyggelseskonsulent som er en meget godveninde til borgmester skal Børne- Undervisning- Kulturforvaltningen påpege at K Kommunesforebyggelseskonsulent blev ansat i 1996, og borgmesteren blev valgt i 2005, så der kan sletikke være sammenhænge på nogen måder.Det skal i øvrigt bemærkes at en henvendelse og klage omkring bagvaskelse og injurier somdisse skulle man mene ikke hørte hjemme på dette niveau (konkurrencenævnet og ombudsman-den) og det må i øvrigt vække undren, at denne usaglige sag stadig skal have lov til tage kom-munalt ansattes tid.Håber hermed at have besvaret henvendelsen og ønsker jer fortsat god arbejdslyst”

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde3. Hvorledes kommunen følger op på, om vilkårene i forpagtningsaftalens 3. punkt overholdes(vilkåret om et ikke-fastfood sortiment, hvor hovedvægten ligger på sund mad, som byggerpå grønlandske råvarer).4. Om det er kommunens vurdering, at sortimentet, som det fremstod på det menukort, som kla-gerne udleverede til mig i 2007 (Bilag A), lever op til vilkårene i forpagtningsaftalens punkt3.5. Hvad resultatet af den genvurdering, som fremgår af forpagtningsaftalens punkt 9, har væreti årene 2007 og 2008, herunder særligt om genvurderingen har ført til ændringer af forpagt-ningsaftalen.6. Om der er udstedt spiritusbevilling til cafe [...] og i bekræftende fald, hvornår denne bevillinger udstedt.Jeg beder kommunen om, at jeg får tilsendt kopi af referatet fra det Børne- Undervisnings- ogKulturudvalgsmøde, hvor beslutningen om forpagtningen blev truffet.Jeg beder endvidere om at få tilsendt de sagsmapper til gennemsyn, som indeholder oplysningerom etablering og bortforpagtning af cafeen. I det omfang at sagernes dokumenter kun findes ielektronisk form, beder jeg om at modtage en komplet udskrift af de elektroniske dokumentersammen med sagsmapperne.”

Jeg erindrede kommunen om min henvendelse ved brev af 1. september 2009.Kommunen svarede ved brev af 8. september 2009, som jeg modtog den 17. sep-tember 2009:”[…]I henhold til deres skrivelse omkring cafè [...] har der været høring hos de implicerede omkringarbejdet med cafeen, hvorfor følgende skal stå som svar til Deres forespørgsler.Det var besluttet i henhold til daværende K Kommune under Børne- Kulturudvalgsmøde god-kendelse af kommunens forpagtning af vores såkaldte cafè [...].1.Hvilke overvejelser kommunen gjorde forud for cafeens etablering for så vidt angår hjemmels-grundlaget for etableringen af cafeen. 1a:Hvis det ikke fremgår af sagens øvrige dokumenter,bedes kommunen kort beskrive, hvilke aktiviteter der i øvrigt finder sted i bygning, og om derer offentlig adgang til disse aktiviteter.Svar: Alt er beskrevet i bilag som er vedhæftet, og som står til grund for kommunens svar - derforeligger ikke andet.139

1a: Huset [...] er et hus, hvor Kultur, Miljø og Sundhed er hovedpunkter af bruget af huset, ogderfor har adgang for offentlige i vores daglige arbejde.Næsten hele året har Museet K udstillinger i den stor sal, og derudover er der møder, konferen-cer, undervisning, forebyggelse forskellige grupper hvorfor der er flere folk fra både lokale ogudefra kommende, som benytter sig af huset.Vi har ikke direkte daglige samarbejder med Cáfe [...] ud over at lokalet er forpagtet, og at deskal køre efter aftalen. Cáfe [...] forpagterne kører og bruger kun køkken og spiselokal i det dag-lige hverdage, hvor de kun har åben i bestemte tider og kun i sommertid (maj - september).2. Hvorledes kommunen har sikret sig, at lighedsprincippet blev overholdt i forbindelse med,at forpagtningen af cafe [...] blev udbudt. Kommunen bedes bl.a. redegøre forHvilke og hvor mange steder opslaget om udbuddet har været opsatHvilke dato opslagene blev sat op.Svar: Der har være 10 stk. på hhv. grønlandsk og dansk til offentlig opslag - om de har væretlaminerede sammen med to sprog på hvert af de 10 eks. således i foiloformat, eller om de er satop 10 x 21 A-4 erindres ikke af museet - som også stod for etableringen.Opslaget var opsat 3 uger forinden svarfrist.3. Hvorledes kommunen følger op på, om vilkårene i forpagtningsaftalens 3, punkt overholdes(vilkåret om et ikke-fastfood sortiment, hvor hovedvægten ligger på sund mad, som bygger pågrønlandske råvarer.Svar: Vi (Museum og Forebyggelse) som har kontor heri [huset] har kontrol over at der ikkesælges fastfood, da en af huset's mål er, at befolkningen skal live sundt. Da det er en af forebyg-gelses sundhedsområdet omkring sundt mad.4. Om det er kommunens vurdering, at sortimentet, som det fremstod på det menukort, som kla-gerne udleverede til mig i 2007 (bilag A) lever op til vilkårene i forpagtningsaftens punkt 3.Svar: Menukort fra 2007 er ikke i brug, og har ikke været det. Det er således som i henhold tilsvar til spørgsmål nr. 3 samme svar, til at man lever op til vilkårene.5. Hvad resultatet af den genvurdering, som fremgår af forpagtningsaftens punkt 9, har været iårene 2007 og 2008, herunder særligt om genvurderingen har ført til ændringer af forpagtnings-aftalen.Svar: Pkt. 5. har fået ny forpagter siden 2007, hvor man derfra har lave en ny forpagtningsaftale.Kopi vedlægges.6. Om der er udstedt spiritusbevilling til cafe [...] og i bekræftende fald, hvornår denne bevillinger udstedt:140

Den vedlagte forpagtningsaftale var aftalen af 19. marts 2008.Jeg sendte den 30. september 2009 kommunens svar (inklusive de nævnte bilag)til høring hos klagerne. Jeg modtog ingen kommentarer til det fremsendte.Den 28. oktober 2009 sendte jeg en supplerende høring til kommunen.Jeg modtog kommunens udaterede svar den 23. november 2009.Høringen og svaret er udeladt af beretningen, da de ikke indeholder oplysninger,som ikke fremgår af sagsfremstillingen i øvrigt.Ombudsmandsembedet besigtigede herefter [huset].Jeg har endvidere via e-mail rekvireret yderligere oplysninger fra kommunen den12. marts 2010:Samtlige opslag om udbud af forpagtningen af [caféen] og de indgåede forpagt-ningsaftaler og en redegørelse for årsagerne til forpagtningernes ophør:”[…] opsagde sin aftale, da hun overgik til andet arbejde i byen. F, idet hun ikke kunne få ar-bejdet til at hænge sammen med sine familieforpligtelser og […] p.g.a. fraflytning fra byen. Deførste to opsagde aftalen / undlod at søge fornyelse i efteråret samme år. Da aftalen lægger optil drift i turistsæsonen, er nyt udbud først givet i foråret det kommende år. Den sidste forpagteropsagde først sin forpagtning i begyndelsen af 2010, formodentligt fordi familien fraflytningenfra byen kom pludseligt.”

Har K Kommune i fornødent omfang ført tilsyn med overholdelsen af forpagt-ningsvilkårene?Har K Kommune overholdt habilitetsreglerne i forbindelse med, at kommunenindgik forpagtningsaftale med F?Den tidsmæssige afgrænsning af min undersøgelseEfter landstingsloven om Landstingets Ombudsmand § 6, stk. 2, 2. pkt., skal enklage til Ombudsmanden indgives inden 1 år efter, at forholdet er begået.[De erhvervsdrivende] klagede den 1. november 2007.Jeg kan således ikke inden for klagesagens rammer tage stilling til spørgsmålom kommunens sagsbehandling forud for 1. november 2006.Jeg har derfor ikke fundet grundlag for at vurdere, om K Kommune ved etable-ringen af caféen har foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af aktivitetens lov-lighed.Jeg har herefter vurderet sagen på grundlag af 1) om driften af caféen i [huset]kan kvalificeres som et lovligt accessorium til husets øvrige aktiviteter, 2) for-pagtningsaftalen af 20. juni 2006, som jeg lægger til grund blev opsagt ellerhævet på et tidspunkt i 2007 forud for børne- og kulturudvalgets møde den 15.marts og 3) K Kommunes indgåelse af forpagtningsaftalen af 10. maj 2007 ogkommunens sagsbehandling i tilknytning til indgåelsen af denne aftale.Retsgrundlaget for K Kommunes adgang til at tillade cafédrift i sine bygninger[De erhvervsdrivende] har klaget til mig over, at K Kommune havde involveretsig i cafédrift i konkurrence med private virksomheder i byen.Jeg bemærker hertil, at det retlige udgangspunkt for afgrænsning af kommuner-nes virksomhed i forhold til det private erhvervsliv er, at kommunerne ikke måyde støtte til enkelte virksomheder og, at den kommunale aktivitet ikke må be-virke en væsentlig konkurrenceforvridning på det private marked.Dette udgangspunkt er suppleret af landstingslov nr. 23 af 18. december 2003om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem inves-tering i erhvervsmæssig virksomhed m.v. Denne landstingslov tillader dog142

hverken kommunal drift af erhvervsvirksomheder eller, at kommunerne yderdriftstilskud til virksomhederne.Jeg er derfor – i lighed med Indenrigskontoret – af den opfattelse, at K Kom-munes opgaver i forhold til [caféen] skal bedømmes ud fra kommunalfuldmag-tens generelle principper for kommunernes adgang til uden lovhjemmel at på-tage sig opgaver.Ved min bedømmelse af sagen, har jeg taget udgangspunkt i, at selve det for-hold, at en erhvervsaktivitet foregår i en af kommunens bygninger ikke i sig selvindebærer kommunal erhvervsstøtte, eller at kommunen foretager en konkur-renceforvridende aktivitet.Det afgørende for, om kommunen ved at tillade, at en privat virksomhed har ca-fédrift i en af kommunens bygninger, påfører byens øvrige erhvervsdrivendeutilbørlig konkurrence, må derfor være, om caféen drives i overensstemmelsemed de begrænsninger, som gælder for kommunernes mulighed for at deltage ierhvervsvirksomhed.Spørgsmålet, om der foreligger ulovlig konkurrenceforvridning, er dog ikkeeneafgørende for, om en erhvervsaktivitet kan foregå i en kommunal bygning.Jeg bemærker således, at drift af caféer som udgangspunkt ikke er en lovligkommunal aktivitet.I de danske kommunale tilsynsmyndigheders praksis24er det imidlertid antaget,at en kommune lovligt i tilknytning til for eksempel en teatersal, et medborger-hus eller en sportshal, som et accessorium kan etablere caféer og cafeteriaerog lignende.Det kommunale engagement kan imidlertid ikke udstrækkes videre, end hensy-net bag kommunens varetagelse af hovedopgaven nødvendiggør.Det antages således, at cafédrift som accessorisk virksomhed til en kommunalaktivitet skal bortforpagtes på markedsvilkår.Det er min opfattelse, at tilsvarende synspunkter kan gøres gældende i forholdtil grønlandske kommuner, hvor der er private virksomheder, inden for samme24) Inger Mogensen og Dario Silic, Kommunalfuldmagtsreglerne i praksis, Nyt Nordisk Forlag2004, side 168 ff. med henvisninger til praksis.143

branche som den accessoriske virksomhed, og hvor det er muligt at vurderemarkedsvilkårene.Med dette udgangspunkt finder jeg, at K Kommune har været berettiget til athuse cafédrift i sine bygninger under den forudsætning, at cafédriften er et na-turligt accessorium til den kommunale hovedaktivitet, og at driften er bortfor-pagtet på markedsmæssige vilkår.Lovligt accessoriumDet er en betingelse for lovligheden af drift af en café i en kommunal bygningsom accessorium til den kommunale hovedaktivitet, at caféen knytter sig natur-ligt til bygningens øvrige aktiviteter.Kommunen har i sine svar til mig oplyst, at [caféen] i øvrigt anvendes til udstil-linger, foredrag og aktiviteter knyttet til kultur, sundhed og forebyggelse, og atcafédriften er bortforpagtet på vilkår, der sikrer en drift i overensstemmelsemed disse formål.Ombudsmandsembedet har ved besigtigelsen af [huset] vurderet, at caféen ind-går som en integreret del af bygningens udstillings- og foredragslokale.Jeg har på denne baggrund ikke fundet anledning til at tilsidesætte kommunensog tilsynsmyndighedens vurdering af, at caféen lovligt kunne drives i [huset]’slokaler.Forpagtning på markedsmæssige vilkårForpagtningsafgiften var i den første forpagtningsaftale fastsat til 15 % af ca-féens overskud. Som tidligere nævnt, er cafédrift som udgangspunkt ikke en lov-lig kommunal aktivitet, og kommunen kan derfor heller ikke lovlig tjene pengei forbindelse med cafédrift. Det er derfor min opfattelse, at fastsættelse af for-pagtningsafgiften som en procentdel af caféens overskud indebærer, at kommu-nen herved får en fortjeneste, som kommunen ikke selv lovligt ville kunne opnå.Forpagtningsafgiften burde i stedet have været fastsat ud fra et skøn over mar-kedslejen.Forpagtningsafgiften har efterfølgende været fastsat til et bestemt beløb, oghenset til kommunens særlige krav til varesortiment og åbningstider, finder jeg144

ikke tilstrækkelig anledning til at efterprøve det skøn, som ligger til grund forfastsættelsen af forpagtningsafgiften.K Kommunes tilsyn med det bortforpagtedeSom anført ovenfor vedrørende spørgsmålet, om cafédriften var lovlig accesso-risk virksomhed til [huset]’s øvrige aktiviteter, er det min opfattelse, at lovlig-heden af cafédriften i bygningen afhænger af, at caféen har en naturlig fysiskog driftsmæssig sammenhæng med bygningens øvrige aktiviteter.I de driftsmæssige vilkår i forpagtningsaftalerne indgår, at forpagter forpligtersig til at tilbyde et ”ikke-fastfood sortiment, hvor hovedvægten ligger på sundmad, som bygger på grønlandske råvarer”.Dette vilkår kan herefter ikke give mig anledning til bemærkninger.Det er imidlertid også min opfattelse, at kommunen ikke blot som kontraktpart,men også på forvaltningsretligt grundlag har haft en pligt til at påse, at dettevilkår blev overholdt af forpagteren, idet en tilsidesættelse ville forpligte kom-munen til at søge forholdet rettet eller at bringe forpagtningsaftalen til ophør.Kommunen har i sit høringssvar af 8. september 2009 oplyst, at den har ”kon-trol over, at der ikke sælges fastfood”.Henset til de særlige pligter, som påhviler kommunen i tilknytning til cafédrif-ten, er det min opfattelse, at kommunen har haft pligt til løbende at kontrollere,hvilket varer, som caféen udbød, og til i fornødent omfang at tilvejebringeskriftlig dokumentation for denne kontrol. Dette kunne eksempelvis foregå ved,at caféens menukort indgik i kommunens sagsakter vedrørende bortforpagtnin-gen eller ved, at kommunens ansatte i bygningen noterede og indberettede mu-lige overtrædelser til kommunalbestyrelsen.Vedrørende det menukort, som [de erhvervsdrivende] udleverede under mit be-søg i K Kommune i 2007, bemærker jeg, at kommunen har oplyst, at menukortetikke har været benyttet.Jeg har ikke inden for rammerne af min virksomhed, som er retlig kontrol medmyndighederne, mulighed for at foretage en bevismæssig kontrol af rigtighedenaf kommunens oplysning.145

Selve det forhold, at menukortet er fremstillet og har været tilgængeligt for by-ens borgere tilsiger imidlertid, at kommunen har været forpligtet til sikre sig, atforpagterne overholdt forpagtningsvilkårene.[De erhvervsdrivende] har i deres brev af 5. september 2007 specifikt henvisttil dette menukort, og jeg finder det på denne baggrund beklageligt, at kommu-nens sagsakter ikke indeholder skriftlig dokumentation for, hvorledes kommu-nen har sikret sig, at caféens sortiment var i overensstemmelse med forpagt-ningsaftalen.Herudover finder jeg det problematisk, at såvel opslagene om udbud af forpagt-ningen som forpagtningsaftalerne indeholder oplysning om, at spiritus kan ud-skænkes i caféen under forudsætning af bevilling, når det samtidig fremgår afkommunens svar af 27. august 2007, at udskænkning af spiritus ikke er i over-ensstemmelse med husets ”grønne og sundhedsfremmende profil”.Det er således min opfattelse, at det er uheldigt, hvis kommunen giver potentiel-le og aktuelle forpagtere det indtryk, at spiritusbevilling er en mulighed, hviskommunen samtidig vurderer, at spiritusbevilling ikke kan meddeles inden forrammerne caféens driftsgrundlag.Jeg finder det på denne baggrund beklageligt, at kommunen i forpagtningsvil-kårene har anført muligheden for at forpagteren kunne opnå spiritusbevilling.Henset til, at cafédriften nu er ophørt, foretager jeg mig dog ikke yderligerevedrørende kommunens tilsyn med forpagtningen.Habilitetsreglerne[De erhvervsdrivende] har i deres klage til mig gjort gældende, at caféen erbortforpagtet til en af borgmesterens nære bekendte.Tilsynsrådet har på baggrund af min henvendelse af 28. april 2008 undersøgt,om habilitetsreglerne har været overholdt i forbindelse med kommunens bort-forpagtning af cafédriften til F.Tilsynsrådet har i brev af 9. december 2008 meddelt mig, at Tilsynsrådet ikkefandt anledning til at foretage sig yderligere om habilitetsspørgsmålet pågrundlag af K Kommunes udtalelse af 15. august 2008 til Tilsynsrådet.146

Kommunen har i sit svar til Tilsynsrådet oplyst:”K Kommune's beslutning omkring forpagtning skete i 2007 efter offentligt udbud. Selve be-slutningen skete på Børne- Undervisnings- Kulturudvalget med følgende medlemmer:[…]Det vil i en lille by som K være vanskeligt at finde kandidater, som ikke på en eller andenmåde er i forbindelse med hinanden. F blev forpagter fordi hun var den eneste ansøger - ogheldigvis også kvalificeret. Der kan derfor ikke hævdes habilitetsproblemer.Indstillingen blev lavet af museumsleder og denne var meget let eftersom der kun var i ansø-ger på daværende tidspunkt. Herfor er der givet rigeligt dokumentation til klageinstanserne.Med hensyn til klagen omkring at der er valgt en forebyggelses-konsulent som er en megetgod veninde til borgmester skal Børne- Undervisnings- og Kulturforvaltningen påpege at KKommunes forebyggelseskonsulent blev ansat i 1996, og borgmesteren blev valgt i 2005, såder kan slet ikke være sammenhænge på nogen måder.”

For det første finder jeg, at kommunens udtalelse om forebyggelseskonsulen-tens personlige relation til borgmesteren forekommer uklar i forhold til den ak-tuelle sag, idet det i forbindelse med klagen blev gjort gældende, at forpagterenaf caféen var borgmesterens nære bekendte.Jeg bemærker herefter, at sagsbehandlingsloven blandt andet indeholder føl-gende regler om inhabilitet:"§ 2. Loven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelseaf en forvaltningsmyndighed.Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 2 om inhabilitet gælder også for behandlingen af sager omindgåelse af kontraktforhold eller lignende privatretlige dispositioner.[…]Kapitel 2.Inhabilitet§3. Den, der virker indenfor den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemtsag, hvis1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald el-ler er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådaninteresse,2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie elleri sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærtstående har en særlig personlig147

eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en så-dan interesse,3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, enforening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens ud-fald,4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for enanden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har med-virket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår,eller5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommen-des upartiskhed.Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke,sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikkekan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommendehensyn.Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen,eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.§4. Bestemmelserne i § 3 gælder ikke, hvis det vil være umuligt eller forbundet med væ-sentlige vanskeligheder at lade en anden træde i den pågældendes sted under sagens behand-ling.Stk. 2. For medlemmerne af en kollegial forvaltningsmyndighed gælder bestemmelserne i§ 3, selv om en stedfortræder ikke kan indkaldes. Bestemmelsen gælder dog ikke, hvis myn-digheden ville miste sin beslutningsdygtighed eller det af hensyn til myndighedens sammen-sætning ville give væsentlig betænkelighed, dersom medlemmet ikke kunne deltage i sagensbehandling, og behandlingen ikke kan udsættes uden væsentlig skade for offentlige eller pri-vate interesser.Stk. 3. Ved kollegiale forvaltningsmyndigheders valg af medlemmer til hverv kan et medlemuanset bestemmelserne i § 3 deltage, selv om medlemmet er bragt i forslag. Bestemmelsernei § 3 gælder ikke for kommunalbestyrelsers beslutninger om vederlag m.v. til medlemmer.”

Disse regler suppleredes frem til 1. januar 2009 af landstingslov nr. 20 af 3. no-vember 1994 om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v. § 15:"§ 15. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan inte-resse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og af-stemning om sagen.Stk. 2. Et medlem skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis der foreligger forhold, derkan give anledning til tvivl om hans habilitet.Stk. 3. Når et medlem må forventes at blive erklæret inhabil i forhold til en sag, kan de med-lemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, herunder også enkeltkandidater, kræ-ve stedfortræderen indkaldt til at deltage i sagens behandling.Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning om et medlems inhabilitet, uden atstedfortræderen er indkaldt, kan de medlemmer der er valgt på den pågældende kandidatli-ste, og hvis vedkommende er valgt som enkeltkandidat, medlemmet selv, kræve sagen udsattil det efterfølgende møde. Udsættelse kan dog ikke ske, hvis 2/3 af de tilstedeværende med-148

Konsekvensen af inhabilitet er som udgangspunkt, at den pågældende afgørelseeller aftale bliver ugyldig.Således som sagen foreligger oplyst for mig, er det min opfattelse, at borgme-steren ikke har deltaget i sagsbehandlingen vedrørende indgåelsen af forpagt-ningsaftalen, men at borgmesteren ville have været inhabil, hvis [borgmeste-ren] havde medvirket ved sagens behandling.Jeg finder tilsvarende, at der ikke er dokumenterede holdepunkter for, at kom-munens administration, som behandlede sagen, har været opmærksomme påproblemet ved forpagtningsaftalens indgåelse.Jeg finder herefter ikke tilstrækkelig anledning til at kritisere kommunens be-handling af sagen i forhold til habilitetsreglerne.Såvel sagsbehandlingslovens § 6, stk. 3, som landstingsloven om den kommu-nale styrelse § 57, stk. 1, som pålægger kommunalbestyrelsen oplysningspligtover for Naalakkersuisut, indebærer, at kommunalbestyrelsen og ikke admini-strationen skulle have besvaret Tilsynsrådets høring.Jeg finder derfor, at kommunen begik en fejl ved at lade sin administration be-svare Tilsynsrådets høring om spørgsmålet.Afsluttende bemærkningerJeg foretager mig herefter ikke yderligere i sagen, […]”

merne af en arbejdsgruppe nedsat af Landsstyret var blevet pålagt tavs-hedspligt.Ombudsmanden kritiserede, at Departementet for Fiskeri, Fangst ogLandbrug undlod at høre organisationen forud for ændringerne af be-kendtgørelserne, og at departementet gennemførte en høring i forbindel-se med udstedelsen af en af bekendtgørelserne med en tidsfrist på kun cir-ka 4 timer. Ombudsmanden fandt det også kritisabelt, at bekendtgørelser-nes ikrafttrædelsesdatoer lå tidligere end bekendtgørelsernes kundgørel-ser.Ombudsmanden fandt herudover anledning til at kritisere formuleringenaf en e-mail af 18. maj 2008 vedrørende en arbejdsgruppes medlemmersret til at udtale sig.Ombudsmanden bemærkede i den forbindelse, at Departementet for Fi-skeri, Fangst og Landbrug ikke kunne pålægge deltagerne i arbejdsgrup-pen tavshedspligt med selvstændig retsvirkning for offentlighedens ad-gang til aktindsigt. Ombudsmanden fandt endvidere, at arbejdsgruppenikke kunne anses som en selvstændig myndighed, men som et samarbejdemellem myndigheder, hvori også deltog private organisationer.Ombudsmanden henstillede, at Naalakkersuisut fremover ved nedsættel-se af arbejdsgrupper med deltagelse af private eksperter, virksomhedereller organisationer, tager konkret stilling til, hvorledes arbejdsgruppenskal organiseres med henblik på at afklare dens status i forhold til denmyndighed, der har nedsat arbejdsgruppen, og at det på forhånd overve-jes, om formålet med inddragelse af private deltagere vil kunne tilgodesesgennem en høringsprocedure.Ombudsmanden påtalte i øvrigt, at Departementet for Fiskeri, Fangst ogLandbrug på nogle punkter havde tilsidesat god forvaltningsskik (j. nr.2008-820-0001)Timmiaq, Fugleforeningen i Grønland25, skrev til mig den 6. juli 2008:25) Af hensyn til udtalelsens tilgængelighed og til, at sagen har været omtalt i pressen, har jegmed Timmiaq’s samtykke ikke anonymiseret foreningen i forbindelse med sagens optagelse imin årsberetning.150

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde”Vedr.Landsstyrets høringsrunde og beslutningsgrundlag i forbindelse med ændring afFuglebekendtgørelsen den 29. februar 2008, samt pålagt tavshedspligt i forbindelse medarbejdet i arbejdsgruppen vedr. ændring af Fuglebekendtgørelsen.Timmiaq skal hermed klage over Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs høringspro-cedure i forbindelse med ændringen af Hjemmestyrets Bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008om beskyttelse af fugle og det ensidige og mangelfulde grundlag, der har ligget til grund for densagsbehandling, der dannede grundlag for Landsstyrets vedtagelse, idet det er Timmiaqs opfat-telse1. at den foretagne høring ikke har fulgt tidligere praksis2. at den foretagne høring ikke har fulgt lighedsprincippet ved en ensidig udvælgelse af hørings-parter,3. at den foretagne høring udviser mangel på god forvaltningsskik ved en uhørt kort hørings-frist, således at høringsparten ikke har kunnet udfærdige et seriøst høringssvar,4. at høringssvarene er udfærdiget på et så usikkert grundlag pga. den korte tidsfrist, at det erdårlig forvaltningsskik, at lægge disse til grund for en ændring af den eksisterende bekendt-gørelse (Hjemmestyrets Bekendtgørelse nr. i af 21. januar 2004 om beskyttelse af fugle).5. at beslutningsgrundlaget bygger på et så spinkelt grundlag, at det er brud på tidligere praksisog ikke foreneligt med god forvaltningsskik.Ad. 1Ved tidligere ændringer af Fuglebekendtgørelsen er der givet en behørig tidsfrist til såvel fan-gerorganisationerne som naturorganisationerne herunder Timmiaq, hvilket ikke var tilfældetved denne ændring, idet Timmiaq ikke har været hørt ved denne ændring.Ad. 2Ved kun at vælge at høre fangerorganisationerne og ikke de resterende NGOorganisationerneheriblandt Timmiaq, får man et svar der ensidigt varetager fangernes interesser, og ikke den delaf befolkningen der repræsenteres af disse organisationer.Timmiaq, som sad med i den arbejdsgruppe, der forberedte bekendtgørelse nr. 38 af 6. decem-ber 2001, og som har været høringspart ved efterfølgende ændringer, er ikke blevet hørt i for-bindelse med udfærdigelsen af ovennævnte bekendtgørelse af 29. februar 2008.Ad. 3.Det fremgår af de høringssvar Departementet har modtaget, at udvalgte høringsparter kun harhaft nogle få timer til at udfærdige et høringssvar, hvilket efter Timmiaq opfattelse er en uhørtkort tidsfrist.151

Ad. 4.Hjemmestyrets egne forskere ved Naturinstituttet har i sit høringssvar udtrykkeligt givet udtrykfor, at man finder tidsfristen for høringssvar uacceptabel, og for kort til udarbejdelse af en sagligredegørelse.Ad. 5.Ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen i 2001 var der forud herfor nedsat en arbejdsgruppe be-stående af KAN[U]KOKA, diverse direktorater, Naturinstituttet, fangerorganisationerne ogTimmiaq. Efter udarbejdelsen af Bekendtgørelsen blev denne sendt i høring ved de samme par-ter og med en passende tidsfrist, hvor alle fik tilstrækkelig tid til at kunne udarbejde hørings-svar. Den samme grundige høring blev iværksat ved den senere bekendtgørelse nr. 1 af 21. ja-nuar 2004. Set i lyset af, at Landsstyret har lovet et grundigt forarbejde forud for en ændring afbekendtgørelsen i 2008, er det efter Timmiaqs opfattelse dårlig forvaltningsskik og i strid medtidligere praksis, at haste en ensidig høring igennem, hvor man reelt udelukker en seriøs og al-sidig høringsrunde.Timmiaq skal endvidere klage over at en så ensidig, mangelfuld og total tilsidesættelse af godforvaltningsskik medfører en beslutning, der strider mod det grundlag, som Landstinget i sinbeslutning for en ændring af Fuglebekendtgørelsen mente, der skulle indgå i beslutningen, idetudvidelsen af jagten på fugle, ikke lever op til anbefalingerne fra Landstingets Frednings- ogMiljøudvalg, der i sin betænkning af 20. oktober 2007 har fastsat følgende bærende elementeri forvaltningen af fuglevildtet:- Bæredygtighedsprincippet fastholdes lokalt og nationalt.- Sikring af bedst mulig succes for fuglenes yngledygtighed.- Fuglene skal have absolut fred i yngletiden.- Forsigtighedsprincippet skal håndhæves.Det er Timmiaqs opfattelse, at der ikke forligger dokumentation for,- at den fastlagte ændring af fuglebekendtgørelsen er bæredygtig, idet den tilbagegang i bestan-dene, der blev konstateret ved udfærdigelsen af bekendtgørelsen i 2001 kun er vendt for ed-derfugle, men ikke for de øvrige fuglebestande- at den udvidede fangstperiode sikre bedst mulig succes for fuglenes yngledygtighed, idet enfortsatte nedgang i visse bestande tværtimod dokumenterer det modsatte- at den udvidede fangstperiode sikrer fuglene absolut fred i yngletiden, idet yngletiden for flerefuglearter begynder ved pardannelsen i februar-marts måned152

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde- at en udvidet fangstperiode følger forsigtighedsprincippet, idet det kun er edderfuglene der erkonstateret i fremgang, uden dog at være tilbage på tidligere bestandsstørrelse. De øvrige be-stande er der ikke konstateret hverken fremgang eller bar stagnation i bestandsstørrelsen.Til slut skal Timmiaq klage over, at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i forbindel-se med arbejdet i Fuglearbejdsgruppen, har meddelt arbejdsgruppens medlemmer, at mødedo-kumenter/referater er interne arbejdsdokumenter, samt at arbejdsgruppens medlemmer ikke måudtale sig til pressen. I e-brev af 14. maj 2008 meddeler Departementet følgende: citat: ”Jeg måminde om, at mødedokumenter/referater er interne arbejdsdokumenter. Ligeledes skal evt. hen-vendelse fra pressen rettes til DFFL, der svarer samlet, når gruppens arbejde er færdigt." citatslut.Det er Timmiaqs opfattelse, at der i sagsbehandlingslovens § 27 ikke er noget der begrunder ensådan tavshedspligt, ligesom der ikke i offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser er nogetder kunne begrunde et sådan pålæg. Undtagelsesbestemmelserne i Offentlighedslovens § 7 me-ner Timmiaq ikke kan bringes i anvendelse, da disse kun omfatter interne arbejdsdokumenter,der er udarbejdet af en myndighed til eget brug eller anvendt til brevveksling mellem enheder isamme forvaltning eller mellem en kommunalbestyrelse og dennes udvalg, afdelinger og andreorganer. Det er således Timmiaqs opfattelse, at der ikke er hjemmel for at pålægge NGO-orga-nisationerne tavshedspligt, og at et sådan pålæg endvidere strider imod Århuskonventionen.”

Den 21. juli 2008 sendte jeg klagen fra Timmiaq, Fugleforeningen i Grønland, tilhøring hos Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, og jeg bad departe-mentet om at sende mig sagen vedrørende udarbejdelsen af bekendtgørelsen tilgennemsyn.Jeg modtog Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs svar af 13. august2008 den 18. august 2008. Departementet skriver blandt andet følgende i sit svartil mig:”[..]Departementets udtalelse vedr. klage over Landsstyrets høringsrunde og beslutningsgrundlag iforbindelse med ændring af Fuglebekendtgørelsen den 29. februar 2008:Ændringen af "Landsstyrets bekendtgørelse nr. 1 af 21. januar 2004 om beskyttelse af fugle"tog sit udgangspunkt i et svarnotat til Landstinget (Em 2007/73 og 102) samt anbefalinger fraden efterfølgende udvalgsbetænkning af 20. oktober 2007. Endvidere ansporede det nyligt af-holdte Fangerseminar i uge 8 med høring af fangerne og inddragelse af deres brugerviden enudvikling i retning af en midlertidig udvidelse af jagtperioden. Landsstyret havde på baggrundaf dette en række møder i uge 9, hvor det blev besluttet at udvide jagtperioden på fangst af toudvalgte fuglearter hhv. edderfugl og ride, gældende for jagtperioden i 2008 (der skulle stoppe28/29. februar for de pågældende områder og fuglearter), for personer med henholdsvis er-hvervs - og fritidsjagtbevis. Dette krævede en ændring af ovennævnte bekendtgørelse, der der-for blev fremsendt i høring med meget kort varsel.153

Departementet blev meddelt Landsstyrets beslutning om ændringen af bekendtgørelsen d. 29.februar 2008 og krav om ikrafttrædelse til den 1. marts 2008 efter forudgående kundgørelse d.29. februar. Kundgørelsen skete ved offentlig rundsendelse af bekendtgørelsen samt ved enpressemeddelelse.Fuglebekendtgørelsen har været i intern høring og debat i Departementets Fangst og Jagtafde-ling (bilag I). Herefter blev den sendt i ekstern høring (bilag II) med redegørelse for forlængel-sen af jagtperioden gældende for 2008 i henhold til § 5, stk. 3 i Naturbeskyttelsesloven ogFangst- og Jagtlovens § 16, stk. 2 jf. §§ 2 og 8.Vedlagte høringsbrev blev sendt i ekstern høring fredag d. 29. februar med høringsfrist kl. 12samme dag hos følgende institutioner og organisationer:• KANUKOKA• KNAPK• Fangstrådet• Grønlands Naturinstitut• Departementet for lnfrastruktur og MiljøAf vedlagte høringsbrev valgte kun KANUKOKA ikke at svare grundet den stramme tidsplan.Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har fulgt høringssvarene i det omfang, det harværet hensigtsmæssigt ud fra bekendtgørelsens intention og dens afstukne rammer. En samletvurdering af høringssvarene viser tilfredshed med ændringerne i fuglebekendtgørelsen fraKNAPK og Fangstrådet, idet fuglebekendtgørelsen har fulgt interesseorganisationernes ønskerom forlængelse af jagtperioden. Grønlands Naturinstitut og DIM har dog været kritiske f.s.v.angår udvidelse af jagtperioden på edderfugl og ride.Landsstyrets Lovkontor fandt anledning til en enkelt teknisk rettelse, som er blevet indarbejdeti bekendtgørelsen. Ved den lovtekniske gennemgang fandt man ikke, at bekendtgørelsen ellerfremgangsmåden ved dens tilblivelse, gav anledning til yderligere bemærkninger.Udvidelsen af vinterjagten vil kun være gældende i indeværende års jagtperiode for 2008, hvor-efter de gamle jagttider automatisk vil være gældende, medmindre andet vedtages. Der var pådenne måde lagt op til en midlertidig udvidelse af jagtperioden, indtil den nedsatte fuglearbejds-gruppes (hvor i Timmiaq er deltager) anbefalinger foreligger i første halvdel af 2008. Dennerapport fremføres for Landsstyret i uge 34/35.Vedlagt denne udtalelse er følgende dokumenter af relevans for sagen og udarbejdelsen af be-kendtgørelsen:Formandsbeslutning 265/2008 dk, grlOplæg til Landsstyret dk, grl154

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeHøringsbrev Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug dk, grlHøringssvar Pinngor[titaleriffik]tilariffik Grønlands Naturinstitut dkHøringssvar Departementet for lnfrastruktur og Miljø dkHøringssvar Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit/Fangstrådet dk, grlHøringssvar KNAPK dk, grlHøringssvar KANUKOKA dk, grlBetænkning EM 2007/73 og EM 2007/102 dk, grlDepartementets udtalelse vedr. klage over pålagt tavshedspligt i forbindelse med arbejdet i"fuglearbejdsgruppens anbefalinger til landsstyret angående mulig revidering af gældende fug-lebekendtgørelseI forbindelse med EM2007/102 blev det besluttet, at der skal nedsættes en bredt sammensat ar-bejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til eventuelle ændringer af den gældende fug-lebekendtgørelse.Den nedsatte arbejdsgruppe er bestående af Departementet for lnfrastruktur og Miljø, Grøn-lands Naturinstitut, KNAPK - Sammenslutningen af Fiskere og Fangere i Grønland, TPAK -Sammenslutningen af fritidsfangere og fiskere, Timmiaq, Avataq samt Departementet for Fi-skeri, Fangst og Landbrug. KANUKOKA så sig desværre ikke i stand til at deltage.Arbejdsgruppen har haft tre møder hhv. d. 13 marts på DFFL og d. 28-29. april samt d. 26. majpå Grønlands Naturinstitut. Dette har været særdeles konstruktive møder, der ud fra gruppenskommissorium, inddragelse af den nyeste viden fra Grønlands Naturinstitut i form af nye dataog nypubliceret rapport på hhv. edderfugl og ride/lomvie samt inddragelse af høringssvar fra ennyligt afholdt høringsrunde af lokale KNAPK foreninger har gennemarbejdet og diskuteret be-stemmelserne i den nuværende fuglebekendtgørelse Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29.februar 2008 om beskyttelse af fugle for at nå frem til gruppens anbefalinger.Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (DFFL) modtog i uge 19 anmodning fra ThorHjarsen, EcoAdvise & Communication om aktindsigt i den af Landstinget nedsatte fuglear-bejdsgruppes igangværende arbejde, hvor ansøgeren henviser til loven om offentlighed i for-valtningen og Århuskonventionen af 1998. DFFL gav et afslag til ovennævnte anmodning, dadet drejer sig om interne arbejdsdokumenter i henhold til Landstingsloven nr. 9 af 13. juni 1994om offentlighed i forvaltningen, kapitel 3, § 7, stk. 1.Ansporet af denne ansøgning besluttede DFFL at opfriske de gældende instrukser, som rådenesom Fiskeriråd, Landbrugsråd og Fangstråd via forretningsorden ligeledes er underlagt for Fug-learbejdsgruppen i den omtalte mail af 14. maj.155

Jeg gengiver her alene de dele af bilagene som var vedlagt Departementet for Fi-skeri, Fangst og Landbrugs svar til mig, som berører departementets sagsbehand-ling. Gengivelsen tjener primært til at belyse tidsforløbet og valget af høringspar-ter. De dele af bilagene, som er udeladt, vedrører hovedsagligt parternes vurde-ring af det faglige indhold i fuglebekendtgørelsen, og er derfor ikke relevante formin undersøgelse.Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs svar af 13. august 2008 til migvar bilagt eksternt høringsbrev fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugdateret 28. februar 2008:”Høringom ændring af jagttider i FuglebekendtgørelsenMed udgangspunkt i svarnotat til Landstinget (EM 2007/73 og 102) samt den efterfølgende ud-valgsbetænkning af 20. oktober 2007 med anbefalinger, har Landsstyret på baggrund af en ræk-ke møder i uge 9 besluttet, at udvide jagtperioden på fangst af to udvalgte fuglearter, gældendefor jagtperioden i 2008, for personer med henholdsvis erhvervs - og fritidsjagtbevis, hvorfor enændring af ovennævnte bekendtgørelse hermed fremsættes i høring.Den nugældende bekendtgørelse samt forslag til den nye bekendtgørelse er vedlagt som bilagsamt udvalgsbetænkningen til orientering.Indholdet af ændringen omfatter følgende:[..]lkrafttrædelse af ændringen af bekendtgørelsen er sat til den 1. marts 2008 efter forudgåendekundgørelse. Kundgørelsen sker ved offentlig rundsendelse af bekendtgørelsen samt ved enpressemeddelelse.Nærværende høringsbrev er sendt i ekstern høring hos følgende institutioner og organisationer:• KANUKOKA• KNAPK156

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs svar af 13. august 2008 til migvar herudover bilagt- udateret høringssvar fra Grønlands Naturinstitut, hvoraf det blandt andet frem-går, at Grønlands Naturinstitut undrer sig over tidsrammen for høringsrunden.Instituttet finder, at tre til fire timer ikke er tilstrækkelig tid til at udarbejde ettilfredsstillende svar- høringssvar dateret 29. februar 2008 fra Departementet for Infrastruktur og Mil-jø. Departementet forespørger i svaret til Departementet for Fiskeri, Fangst ogLandbrug, om Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har haft overve-jelser om at høre TPAK, Timmiaq og Avataq.- høringssvar dateret 29. februar 2008 fra Fangstrådet. Det fremgår, at et medlemhar afgivet svar ”inden for den meget korte tidsfrist”- høringssvar dateret 29. februar 2008 fra KANUKOKA, som ingen bemærknin-ger har ”pga. al for utilstrækkelig tidsfrist”.Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs svar af 13. august 2008 til migvar bilagt kommissorium af 21. april 2008 vedr. fuglearbejdsgruppen:”Med udgangspunkt i Landstingets Frednings- og Miljøudvalgs betænkning af 20. oktober2007, skal Arbejdsgruppen i lyset af ovenstående komme med anbefalinger til Landsstyret omden fremtidige mulige revidering af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 ombeskyttelse af fugle.Arbejdsgruppen skal inddrage den nyeste viden fra Grønlands Naturinstitut i form af nye dataog nypubliceret rapport på hhv. edderfugl og ride/lomvie samt drage brug af den til arbejdsgrup-pens formål sammensatte litteraturliste (bilag).Arbejdsgruppen skal endvidere inddrage høringssvar fra en nyligt afholdt høringsrunde af lo-kale KNAPK foreninger.157

Anbefalingerne skal fastholde og være grundet i følgende fire hovedprincipper, som Landstin-gets Frednings- og Miljøudvalg i sin betænkning af 20. oktober 2007 har fastsat som bærendeelementer i forvaltningen af fuglevildtet:• Bæredygtighedsprincippet fastholdes lokalt og nationalt.• Sikring af bedst mulig succes for fuglenes yngledygtighed.• Fuglene skal have absolut fred i yngletiden.• Forsigtighedsprincippet skal håndhæves.Arbejdsgruppen skal foretage en analyse af, hvorvidt der er grundlag for at revidere bestemmel-serne i den nuværende fuglebekendtgørelse, herunder:1) Identificere hvilke fuglearter, der ønskes ændringer på fra fangerside og hvilke argumenter,der kan være for og imod sådanne ønsker.2) Identificere forvaltningsområder. Skal de nuværende 3 områder/grænser ændres, så ønsketom fleksibel forvaltning af bekendtgørelsen bedre opfyldes.3) Ændring i jagtperioder/fredningstider og kvoter mhp. dels at opnå en bedre beskyttelse af ar-ter, der har behov herfor, dels at imødekomme ønsker om udvidet jagttid, hvor dette kan skeunder respekt for de bærende principper for forvaltningen.4) Gennemgang af fredningsområder, herunder forslag til evt. nye fuglebeskyttelsesområdermhp. at udvikle forvaltningsmæssige redskaber, der ud fra en samlet betragtning fremover kansikre en forvaltning på et bæredygtigt grundlag og samtidig opnå en effektiv udbygning af denaturlige ressourser.5) Ændring i ægsamlingstider og vilkår mhp. at vurdere hvordan indsamling af æg harmonerermed de to bærende principper til fugleforvaltningen - sikring af bedst mulig succes for fuglenesyngledygtighed og fuglene skal have absolut fred i yngletiden.6) Ændring i muligheder for jagt for hhv. erhvervsfanger og fritidsfanger, og opstille principperherfor, herunder mulighed for at forvalte dette decentralt.7) Drøfte muligheder for uddelegering af forvaltningen lokalt og opstille principperne herfor.8) Vurdere ravne, måge og affaldsproblematikken mhp., om en løsning kræver ændringer i fug-lebekendtgørelsen, eller om det alene er et spørgsmål om affaldshåndtering eller en kombinati-on af disse muligheder.10) Gennemgang af jagtmetoder, herunder hvilke våben og ammunition der må benyttes.11) Vurdere hvorvidt ændring i reglerne om handel med og udførsel af fugle og produkter herafhar indflydelse på en bæredygtig fugleforvaltning.158

Efter gennemgang af brevet af 13. august 2008 til mig fra Departementet for Fi-skeri, Fangst og Landbrug foretog jeg den 22. september 2008 en supplerende hø-ring af departementet. Jeg skrev:”Jeg modtog den 18. august 2008 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs svar på minhøring af 21. juli 2008. Departementets svar giver mig dog anledning til at anmode om yderli-gere oplysninger.Ændring af fuglebekendtgørelsenJeg skal for det første bede om at få oplyst, hvilke overvejelser der lå til grund for udpegningenaf de institutioner og organisationer, der den 29. februar 2008 blev hørt over forslaget til æn-dring af fuglebekendtgørelsen, og særligt hvorfor bl.a. Timmiaq ikke blev hørt.Jeg skal endvidere anmode om nærmere oplysninger om, hvilke forhold det var, der nødvendig-gjorde en så hurtig ændring af fuglebekendtgørelsen, at høringen af de pågældende institutionerog organisationer blev foretaget med en meget kort svarfrist.159

Pålagt tavshedspligt i forbindelse med arbejdet i "fuglearbejdsgruppen”Med hensyn til spørgsmålet om pålæggelse af tavshedspligt fremgår det af departementets hø-ringssvar til mig: ”… besluttede DFFL at opfriske de gældende instrukser, som rådene som Fi-skeriråd, Landbrugsråd og Fangstråd via forretningsorden ligeledes er underlagt for Fuglear-bejdsgruppen i den omtalte mail af 14. maj.”. Jeg skal i den forbindelse anmode departementetom at oplyse mig om, 1) Hvorvidt deltagerne i arbejdsgruppen tidligere end ved e-mailen af14. maj 2008 er blevet orienteret om, at de har tavshedspligt vedrørende arbejdet i gruppen, 2)Hvad rækkevidden af denne tavshedspligt efter departementets opfattelse er, herunder i hvilketomfang deltagerne efter afgivelse af den endelige rapport kan udtale sig til pressen, og 3) Medhvilken hjemmel tavshedspligten er blevet pålagt.Jeg skal endelig bede departementet om at sende mig sagen vedrørende udarbejdelsen af æn-dringsbekendtgørelsen til gennemsyn.Departementets høringssvar vil eventuelt blive forelagt Timmiaq, Fugleforeningen i Grønland,til partshøring.”

Jeg modtog den 7. oktober 2008 følgende svar, som var dateret 1. oktober 2008,fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug:”[..]Udpegning af høringsparterDepartementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (DFFL) anvendte de under Fangst og Jagtlovenaf 1999 bestemte høringsparter samt tidligere anvendte høringsparter for DFFL. Timmiaq haraldrig været høringspart hos DFFL.Baggrund for kort høringsfristSom nævnt i svar af 13. august afholdte Landsstyret en række møder i uge 9, hvor det blev be-sluttet at udvide jagtperioden på fangst af to udvalgte fuglearter hhv. edderfugl og ride, gælden-de for jagtperioden i 2008 (der skulle stoppe 28/29. februar for de pågældende områder og fug-learter), for personer med henholdsvis erhvervs - og fritidsjagtbevis. Dette krævede en ændringaf ovennævnte bekendtgørelse, der derfor blev fremsendt i høring med meget kort varsel.Departementet blev meddelt Landsstyrets beslutning om ændringen af bekendtgørelsen d. 29.februar 2008 og krav om ikrafttrædelse til den 1. marts 2008 efter forudgående kundgørelse d.29. februar, hvilket ikke efterlod tid til overholdelse af gængse høringsfrister.Forretningsorden i arbejdsgrupper i Hjemmestyret1) DFFL havde ikke under de første par møde anset det for nødvendigt at opridse forretnings-ordenen for arbejdsgrupper under Hjemmestyret, men ansporet af en forespørgelse om aktind-160

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdesigt besluttede DFFL at opfriske de gældende instrukser, som råd som Fiskeriråd, Landbrugsrådog Fangstråd via forretningsorden er underlagt.2) Deltagerne i arbejdsgruppen er ikke underlagt tavshedspligt efter Landsstyrets godkendelseog offentliggørelse af arbejdsgruppens rapport. Men der var henvisning til gældende anvendtforretningsorden i lignende situationer.3) DFFL vurderede, at det drejede sig om interne arbejdsdokumenter i henhold til Landstings-loven nr. 9 af 13. juni 1994 om offentlighed i forvaltningen, kapitel 3, § 7, stk. 1.Mht. udlevering af sagen vil denne blive eftersendt med intern post, så snart den er modtaget afjournalmedarbejderen i begyndelsen af uge 41.Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer til det skrevne skal, skal De være meget velkom-men til at rette henvendelse til undertegnede.”

Den 5. november 2008 skrev jeg til Timmiaq, Fugleforeningen i Grønland, ogforelagde de af departementet fremsendte høringssvar.Timmiaq, Fugleforeningen i Grønland, besvarede mit brev den 2. december2008:”Vedr.høringssvar i forbindelsen med Timmiaqs klage.Ombudsmanden har ved skrivelse af 5. november 2008 fremsendt Departementet for Fiskeri,Fangst og Landbrugs svarskrivelser af 13. august 2008 og 1. oktober 2008 på Timmiaqs klageog anmodet om Timmiaqs bemærkninger til svarene samt oplyse i hvilket omfang foreningentidligere er blevet hørt i forbindelse med udstedelsen af regler, der berører Timmiaqs interesse-områder.Timmiaq skal til det sidste oplyse, at foreningen på et møde i 2001 med det daværende Direk-torat for Miljø og Natur officiel blev udpeget til høringspart i spørgsmål, der vedrører de grøn-landske fuglebestande. Siden har foreningen været hørt i alle spørgsmål vedr. fugleforvaltning,og andre spørgsmål, hvor Timmiaq måtte have interesser. Timmiaq deltog således i arbejds-gruppen vedr. Fuglebekendtgørelsen af 2001, og har siden været hørt ved alle efterfølgende æn-dringer til bekendtgørelsen, ligesom foreningen har været hørt i forbindelse med Naturbeskyt-telsesloven, naturvejlederordningen, diverse fredninger mv. Aktuelt er Timmiaq med i Råstof-direktoratets høringsrunde vedr. nomineringsareal i forbindelse med en eventuel kommendeolieudbudsrunde. Timmiaq har således været og er fortsat en anerkendt høringspart i flere afHjemmestyrets direktorater og departementer. Timmiaq stiller sig derfor undrende over, at De-partementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug efter overtagelsen af ressortområdet fra Direktora-tet for Miljø og Natur ikke har fundet anledning til at følge Hjemmestyrets hidtidige praksis vedat høre foreningen i forbindelse med ændringen af Fuglebekendtgørelsen af 29. februar 2008.Det er Timmiaqs opfattelse at dette forhold ikke stemmer overens med at Departementet for Fi-skeri, Fangst og Landbrug i foråret 2008 inviterede foreningen til at deltage ved Fangersemina-161

ret i uge 8 og i arbejdsgruppen vedr. ændring af Fuglebekendtgørelsen og dermed anerkenderforeningens interesse på området.Endvidere havde jeg under Fangerseminariet en kort drøftelse af spørgsmålet vedrørende denforventede forestående arbejdsgruppe om Fuglebekendtgørelsen med [departementschef], idetjeg var i tvivl om fuglearbejdsgruppens placering efter ressortændringerne i Hjemmestyret, ogfandt fuglearbejdsgruppens forestående arbejde vigtig set i lyset af de udmeldinger, der var fal-det under seminariet. [Departementschefen] gav her udtryk for, at der var sket nogle tekniskemisforståelser som bevirkede, at man ikke var kommet i gang med planlægningen af fuglear-bejdsgruppens arbejde, men der blev ikke på noget tidspunkt udtrykt tvivl om Timmiaqs statussom aktiv part i fugleforvaltningen.Timmiaq er ikke på noget tidspunkt blevet informeret om, at man ikke længere er høringspart ispørgsmål vedrørende foreningens interesseområder. Timmiaq formoder, at årsagen til at manikke tidligere er blevet hørt af Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug alene skyldes detforhold, at departementet og det tidligere direktorat ikke har udfærdiget bestemmelser, der be-rørte foreningens interesseområde.Men i og med at der sker ressortændring i Hjemmestyret, og et forvaltningsområde flyttes fraen forvaltning (Direktoratet for Miljø og Natur) til en anden (Departementet for Fiskeri, Fangstog Landbrug) inden for Hjemmestyret er det efter Timmiaqs opfattelse ikke ensbetydende medat Timmiaq ikke længere er høringspart for Hjemmestyret.Angående Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs høringssvar af 13. august 2008 og1. oktober 2008 vedrørende høringen i forbindelse med udstedelsen af Fuglebekendtgørelsen af29. februar 2008 skal Timmiaq bemærke følgende:• Timmiaq mener ikke, at en ændring der alene bygger på inddragelse af fangernes brugervidenuden at give Naturinstituttets forskere og den hidtidige ressortforvaltning den nødvendige tidtil at fremkomme med et kvalificeret høringssvar, samt bevidst undlader de grønlandske na-turorganisationer herunder Timmiaq mfl. er udtryk for en god forvaltningsskik ved en æn-dring af Fuglebekendtgørelsen.• Timmiaq noterer sig, at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug erkender, at hørings-perioden var med meget kort varsel. Det er dog fortsat Timmiaqs opfattelse, at denne høringvar ekstrem kort og fuldstændig uhørt, idet materialet, som det fremgår af Departementetssvar, blev sendt i høring den 29. februar 2008 med en høringsfrist samme dag kl. 12.00.• Når Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug skriver, at kun KANUKOKA valgte ikkeat svare, er det en sandhed med visse modifikationer, idet flere af høringssvarene indeholdtbemærkninger om, at man med den korte svarfrist ikke kunne udfærdige et høringssvar ellergive et kvalificeret svar, hvilket anstændigt vis må tolkes som det samme som ikke at afgivehøringssvar.Vedr. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs høringssvar af 13. august 2008 og 1. ok-tober 2008 om arbejdsgruppens tavshedspligt skal Timmiaq bemærke følgende:162

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde• Timmiaq skal på trods af Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs påstand om at ar-bejdsgruppens dokumenter er interne arbejdsdokumenter fastholde, at man ikke kan se, at deri Sagsbehandlingsloven og Offentlighedsloven er hjemmel for at pålægge medlemmerne i ar-bejdsgruppen tavshedspligt, da dokumenterne ikke kan anses for interne arbejdsdokumenter.Alene det forhold at dokumenterne er afsendt fra Departementet til foreningerne er i sig selvtilstrækkeligt til, at de i almindelighed vil være omfattet af offentlighedens aktindsigt.• Timmiaq ønsker derfor at få oplyst med hvilken hjemmel Departementet for Fiskeri, Fangstog Landbrug mener at kunne udfærdige en instruks, der pålægger NGOer tavshedspligt?• Timmiaq Ønsker ligeledes at få oplyst, hvordan en sådan instruks er i overensstemmelse medbestemmelserne i Århuskonventionen?• Timmiaq er ikke bekendt med den'gældende anvendt forretningsorden i lignende situationer',da denne ikke kendes eller forefindes på tryk og ej heller har været bragt i anvendelse i de tid-ligere arbejdsgrupper omkring de øvrige Fuglebekendtgørelser.”

Jeg sendte den 4. december 2008 ovenstående svar til mig fra Timmiaq, Fugle-foreningen i Grønland, til høring hos Departementet for Fiskeri, Fangst og Land-brug.Jeg bad samtidig departementet om at sende mig sagen vedrørende udarbejdelsenaf ændringsbekendtgørelsen til gennemsyn, samt en kopi af den forretningsordenfor arbejdsgrupper under Hjemmestyret, som departementet henviser til i sit brevaf 1. oktober 2008.Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug oplyste i e-mail den 21. december2008, at jeg kunne forvente svar i januar 2009.Den 26. februar 2009 modtog jeg en ny klage fra Timmiaq, Fugleforeningen iGrønland:”Vedr.Landsstyrets høringsrunde og beslutningsgrundlag i forbindelse med ændring afFuglebekendtgørelsen til ikrafttrædelse den 1. marts 2009.Timmiaq har ved skrivelse af 19. juni 2008 klaget over Departementet for Fiskeri, Fangst ogLandbrugs høringsprocedure i forbindelse med ændringen af Hjemmestyrets Bekendtgørelsenr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle og det ensidige og mangelfulde grundlag, derhar ligget til grund for den sagsbehandling, der dannede grundlag for Landsstyrets vedtagelse.I forlængelse heraf, skal Timmiaq hermed klage over den manglende høring i forbindelse medbehandlingen af Hjemmestyrets Bekendtgørelse om beskyttelse af fugle, som forventes at trædei kraft den 1. marts 2009, idet vi ønsker oplyst, om klagen kan få opsættende virkning på be-kendtgørelsens ikrafttræden?163

Timmiaq fik ved e-brev af 10. februar 2009 en indkaldelse til et møde med to dages varsel vedr.en ny Fuglebekendtgørelse med ikrafttrædelse den 1. marts 2009. Formålet med mødet var, atpræsentere forslaget til den nye fuglebekendtgørelse. Det blev over for Timmiaq telefonisk op-lyst, at der ikke ville blive gennemført en høring af udkastet til bekendtgørelsen, hvorfor mødetskulle betragtes som eneste mulighed for at kommentere forslaget.I forbindelse med 1. behandlingen af punkt EM 2007/102"Forslag til landstingsbeslutning omat Landssyret pålægges at tilvejebringe en vurdering af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af21. januar 2004 om beskyttelse af fugle, og såfremt der er grundlag dertil, at tilpasse bekendt-gørelsen de faktiske forhold",var der flertal for at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle foreta-ge en grundig vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at foretage en revision af den daværen-de gældende fugtebekendtgørelse.Under 2. behandlingen af punkt EM 2007/102 oplyste Landsstyret, at man ikke ville være istand til at følge tidsrammen for arbejdsgruppens arbejde jf. Frednings- og Miljøudvalgets be-tænkning, idet der i foråret 2008 forventedes at foreligge nye relevante biologiske undersøgel-ser omkring lomvie og edderfuglebestandene i Nordgrønland, hvorfor arbejdsgruppens anbefa-linger derfor først forventedes at kunne foreligge så sent, at en eventuel revision af bekendtgø-relsen ikke kunne få virkning allerede fra foråret 2008."Hertil kom at sådanne ændringer alenekan ske ved at følge fastlagte procedurer, herunder at eventuelle ændringer skal i høring hosalle relevante aktører, og dette tager som bekendt tid",var Landsstyrets udmelding i svarnotatettil Landstingets 2. behandling.Timmiaq var derfor uforstående over, at Landsstyret på trods af meddelelsen i Landstinget al-ligevel med et urimeligt hastværk vedtog en fuglebekendtgørelse den 29. februar 2008 som stortset ikke havde været i høring jf. Timmiaqs skrivelse af 19. juni 2008.Timmiaq er derfor stærkt kritisk overfor, at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug atteri forbindelse med bekendtgørelsen for 2009 undlader at gennemfører en høring i forbindelsemed ændringen af Fuglebekendtgørelsen. Timmiaq har over for Departementet for Fiskeri,Fangst og Landbrug uden virkning på det kraftigste protesteret over, at en høring ikke findersted, og at en så væsentlig bekendtgørelse som fuglebekendtgørelsen ikke får den fornødnegrundige sagsbehandling.Timmiaq har ligeledes over for Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug protesteret overde ringe arbejdsvilkår, der har været budt arbejdsgruppen, idet arbejdet har været præget af etunødigt tidspres og urimelige korte svarfrister.Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har over for Timmiaq oplyst, at man ikke finderdet nødvendigt at høre Timmiaq, idet Timmiaq har været med i arbejdsgruppen og derfor harhaft de fornødne muligheder for at fremkomme med sine holdninger og synspunkter til sagen,og at bekendtgørelsen alene vil komme til høring i Fangstudvalget.Det er Timmiaqs opfattelse1. at den manglende offentlige høring af Fuglebekendtgørelsen ikke har fulgt tidligere praksis,164

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde2. at den manglende almene høring ikke har fulgt lighedsprincippet ved en ensidig udvælgelseaf høringspart,3. at sagsbehandlingen udviser mangel på god forvaltningsskik ved helt urimelige korte svarfri-ster, således at parterne ikke har kunnet udfærdige seriøse svar.4. at der trods Timmiaq's forsøg på at kommentere udkast til bekendtgørelsen ikke har været tidtil at tage hensyn til disse.5. At der har været urimelig kort tid mellem bekendtgørelsens kundgørelse og dens ikrafttræ-den, hvilket medfører at muligheden for at informere befolkningen tilstrækkeligt om bestem-melserne ikke har været muligt.Ad 1) Ved tidligere ændringer i 2001 og 2004 af Fuglebekendtgørelsen er der givet en behørigtidsfrist til såvel fangerorganisationerne som naturorganisationerne herunder Timmiaq, hvilketikke er tilfældet ved denne ændring, idet der ikke har været foretaget en egentlig høring af Tim-miaq.Ad 2) Ved kun at vælge at høre Fangstrådet og ikke de resterende NGO-organisationerne heri-blandt Timmiaq, får man et svar der ensidigt varetager fangernes interesser, og ikke den del afbefolkningen der repræsenteres af disse organisationer. Timmiaq, som sad med i den arbejds-gruppe, der forberedte bekendtgørelse nr. 38 af 6. december 2001, og som har været høringspartved efterfølgende ændringer, samt været med i den seneste arbejdsgruppe er ikke blevet hørt iforbindelse med udfærdigelsen af ovennævnte bekendtgørelse af 29. februar 2008.Ad 3) I forbindelse med arbejdet i arbejdsgruppen er referater mv. fremsendt til kommenteringmed korte tidsfrister og på et tidspunkt, hvor arbejdsgruppens medarbejdere var på ferie elleroptaget af feltarbejde og andet arbejde. Udkastet til bekendtgørelsen blev fremsendt pr. ebrevmed to dages varsel, forud for et møde, hvor arbejdsgruppens bemærkninger skulle forelægges,hvilket efter Timmiaqs opfattelse er en uhørt kort tidsfrist.Ad 4) En reel høring forudsætter, at der er tid til at foretage ændringer i bekendtgørelsen.Ad 5) En ændring af en bekendtgørelse, forudsætter at der er tilstrækkelig tid til at informerebredt om indholdet og ændringerne. Ellers er offentligheden helt afhængig af en ofte fragmen-tarisk omtale i offentlige medier af omfanget af ændringer. I betragtning af, at Fuglebekendtgø-relsen har betydning for fangeres erhverv og fritidsjægeres aktiviteter spredt rundt i hele Grøn-land, er denne gennemførelse helt utilfredsstillende, og kan i vidt omfang give anledning tilovertrædelse af bestemmelserne.Timmiaq skal anmode om at få bekræftet modtagelsen af denne klage og ønsker oplyst, hvornårvi kan forvente svar herpå.”

”Ved brev af 26. februar 2009 har Timmiaq, Fugleforeningen i Grønland, på ny rettet henven-delse til mig og klaget over den manglende høring i forbindelse med behandlingen af Hjemme-styrets bekendtgørelse om beskyttelse af fugle, som forventes at træde i kraft den 1. marts 2009.Jeg har på den baggrund besluttet at udvide min undersøgelse vedrørende Departementet for Fi-skeri, Fangst og Landbrugs sagsbehandling i forbindelse med udarbejdelsen af Landsstyrets be-kendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle til også at omfatte udstedelsen afen ny bekendtgørelse herom i år.Jeg har derfor dags dato sendt den i kopi vedlagte høring til Departementet for Fiskeri, Fangstog Landbrug.I Timmiaq, Fugleforeningen i Grønlands, henvendelse til mig spørges der endvidere til, om for-eningens klage kan tillægges opsættende virkning således, at bekendtgørelsens ikrafttræden ud-sættes, indtil jeg har afsluttet min behandling af sagen. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at kla-ger til ombudsmanden ikke har opsættende virkning.Med hensyn til spørgsmålet om hvornår foreningen kan forvente, at jeg afslutter min behand-ling af sagen, kan jeg oplyse, at der må forventes at gå en længere periode afhængigt af, hvornårjeg modtager oplysninger fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og hvordan denpersonale- og sagsmæssige situation udvikler sig hos mit embede.”

Samme dag skrev jeg til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og erin-drede om min henvendelse af 4. december 2008. Jeg skrev desuden:”Ved brev af 26. februar 2009 har Timmiaq, Fugleforeningen i Grønland, på ny rettet henven-delse til mig og klaget over den manglende høring i forbindelse med behandlingen af Hjemme-styrets bekendtgørelse om beskyttelse af fugle, som forventes at træde i kraft den 1. marts 2009.En kopi af klagen vedlægges.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at jeg har besluttet at udvide min undersøgelse vedrørende De-partementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs sagsbehandling i forbindelse med udarbejdelsenaf Landsstyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle til også at om-fatte udstedelsen af en ny bekendtgørelse herom i år.Jeg beder derfor departementet om at kommentere de enkelte punkter, som Timmiaq, Fuglefor-eningen i Grønland, har fremført i sin nye klage af 26. februar 2009.Herudover anmoder jeg departementet om at fremsende mig sagen vedrørende udarbejdelsenaf den nye bekendtgørelse til gennemsyn.Endvidere ønsker jeg en kopi af rapporten fra fuglearbejdsgruppen samt oplysninger om, hvor-når denne blev offentliggjort, og om rapporten har været sendt i offentlig høring.”166

Departementet kvitterede for modtagelsen den 26. marts 2009, og oplyste, at jegkunne forvente svar i starten af uge 14. Jeg modtog svaret den 21. april 2009. De-partementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug svarede således:”Vedr.:Klage fra Timmiaq, [..].Ombudsmandens henvendelse nr. tre (brev nr. 2286) dateret 4. december 2008 vedr. klage frafugleforeningen Timmiaq over departementets sagsbehandling i forbindelse med udarbejdelsenaf "Landsstyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle" samt henven-delse nr. fire (brev nr. 3594) dateret 10. marts 2009 vedr. klage fra fugleforeningen Timmiaqover departementets sagsbehandling i forbindelse med udarbejdelsen af "Landsstyrets bekendt-gørelse nr. 8 af 2. marts 2009 om beskyttelse og fangst af fugle".DFFL meddelte den 21. december 2008 at grundet personalemangel og presserende arbejdsop-gaver ved årets afslutning måtte det føre til en tvunget udsættelse for besvarelse af ombudsman-dens henvendelse. DFFL svarer hermed samlet på de to henvendelser.Under henvisning til DFFL skrivelser til Landstingets Ombudsmand at hhv. 13. august 2008 og1. oktober 2008 skal departementet fremsætte følgende tilføjelser.Brev 2286:Fremsendelse af sagen vedrørende udarbejdelsen af ændringsbekendtgørelsener tidligerefremsendt Ombudsmanden i DFFL's besvarelse af henvendelse nr. to (brev 757).Fremsendelse af forretningsorden for arbejdsgrupper under Hjemmestyret hhv. Fiskerirådetsamt Fangstrådet.Ombudsmanden har allerede disse, da de blev fremsendt i henvendelse nr. tre (brev 2286).Pålæggelse af tavshedspligt i forbindelse med arbejde i Fuglearbejdsgruppen.DFFL må først og fremmest påpege, at der ikke blev pålagt en tavshedspligt for nogen specifikti arbejdsgruppen, det være sig hverken forvaltningen eller NGO organisation, men der blevmindet om forretningsorden i arbejdsgrupper under Hjemmestyret, hvor det er arbejdskutyme,at kun formanden udtalte sig på vegne af gruppen.Interne dokumenter, der udveksles og udarbejdes i en af Landstinget/Landsstyret nedsat ar-bejdsgruppe, er i såvel den forvaltningsretlige teori som praksis længe blevet anerkendte somfortrolige, hvorfor de i alm. undtages fra partsaktindsigt. Set i forhold til formålet bag arbejds-gruppens dannelse, gør DFFL tillige gældende, at arbejdsgruppens dokumenter omfattes af §13, nr. 4 i Landstingslov nr. 9 af 13. juni 1994 om offentlighed i forvaltningen.Der findes endvidere en hævdvunden uskreven regel for så vidt angår arbejdsgrupper underHjemmestyret af denne art, hvorefter det alene er formanden, der udtaler sig på gruppens vegneudadtil, indtil det tidspunkt, hvor Landsstyret har godkendt gruppens rapport og rapportens of-167

fentliggørelse, jf. § 2 i Fangstrådets forretningsorden. Herefter er den enkelte deltager i arbejds-gruppen frit stillet til at udtale sig om det endelige dokuments indhold. DFFL har i e-mail af 14.maj 2008 alene opfrisket de enkelte deltagere i arbejdsgruppen denne retstradition, som ogsåfindes i såvel Fiskerirådets som Landbrugsrådets forretningsordensmæssige traditioner samt dearbejdsgrupper, som er tilknyttede dem.En anden rimelig begrundelse herfor er, som nævnt i departementets skrivelse af 13. august2008, den af hr. […] modtagne afslag om aktindsigt i dokumenter vedr. arbejdsgruppens igang-værende arbejde, jf. tillige § 10, nr.1 og 3 i Landstingslov nr. 9 af 13. juni 1994 om offentlighedi forvaltningen.Der var således en overhængende fare for, at vedkommende i kølvandet på afslaget om aktind-sigt ad bagdøren evt. kunne ty til et eller flere af arbejdsgruppens deltager for at få tilfredsstilletsin nysgerrighed, hvad indholdet af fuglearbejdsgruppens interne dokumenter angår. Departe-mentets ærende med ovennævnte påmindelse er således mhp. at afværge mulige omgåelse afdenne forretningsordensmæssige regel. Ikke mindst fordi der i denne konkrete sag ikke forelig-ger tungevejende grunde til at fravige reglen.Tavshedspligt jf. ÅrhuskonventionenDFFL bestrider gyldigheden af denne anklage: En forening, som har deltaget i fuglearbejds-gruppens arbejde fra begyndelsen kan efterfølgende ikke bruge beskyldninger om brud på År-huskonventionen. Timmiaq har haft rimelige muligheder i sin tid for at gøre brug af sine parts-beføjelser efter denne konvention.Gældende forretningsorden ved arbejde i arbejdsgruppe under Landsstyret.Se venligst også besvarelse af ovenstående spørgsmål.Brev 3594:Manglende offentlige høring af Fuglebekendtgørelsen har ikke fulgt tidligere praksis.Er tidligere fremsendt Ombudsmanden i DFFL's besvarelse af henvendelse nr. to (brev 757).DFFL ønsker at fremhæve, at den eneste lovpligtige høringspart er Fangstrådet jf. § 16, Lands-tingslov nr. 12 at 29. oktober 1999 om fangst og jagt med senere ændringer, og at der ikke erfastsat høringsfrist med defineret ugeantal. Det er dog sædvane, at man ved ny bekendtgørelseforsøger at bruge en høringsfrist på 2-4 uger. Ingen grønlandske NGO'er er en lovpligtig hø-ringspart, men DFFL benytter ofte diverse NGO'er ved høring af DFFL's arbejde ud fra god for-valtningsskik.Departementet skal tilføje, at øvrige forvaltningsenheder under Hjemmestyrets interne politikhar i alm. ingen indflydelse på DFFLs interne politik - ej heller tager departementet ansvaretherfor. Derfor blander departementet sig i alm. ikke i disse øvrige forvaltningsenheders internepolitik på den ene eller den anden måde.168

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeArbejdsgruppens godkendte redegørelse vedrørende anbefalinger til Landsstyret blev fulgtpunkt for punkt af DFFL ved udarbejdelsen af den bekendtgørelse, som blev drøftet ved "faceto face"-mødet 12. februar 2009. Da der således ikke var nogen ændringer i bekendtgørelsen,jf. hvad arbejdsgruppen allerede havde godkendt i rapporten fra august, blev det vurderet at etmøde, hvor bekendtgørelsen blev gennemgået var en opfyldelse af god forvaltningsskik. Evt.ændringer, der er fremkommet i bekendtgørelsen siden mødet, er Landsstyrets beslutning ogligger herved udenfor arbejdsgruppens område.Manglende almene høring har ikke fulgt lighedsprincippet ved en ensidig udvælgelse af hø-ringspart.DFFL skal for det første bestride fugleforeningen Timmiaqs berettigelse til erhvervelse af parts-status i ovennævnte sager, jf. Landstingslov nr. 8. at 13. juni 1994 om sagsbehandling i den of-fentlige forvaltning, kap. 4 og 5.Dette hænger sammen med, at DFFL ikke anser fugleforeningen Timmiaq for en forening, deropfylder de gældende forvaltningsretlige betingelser, som skal opfyldes for at opnå partsstatus.Foreningen har således hverken fremsat dokumentation for eller sandsynliggjort, at dets med-lemskab omfatter et flertal eller dog det overvejende flertal af de berørte. Den berørte person-kreds er således ubestemt, hvorfor foreningen hverken i forvaltningsretlig teori eller praksis kantildeles formel partsstatus på grundlag af det forvaltningsretlige kumulations princip, jf. tilligeDeres danske kollegas perspektiveringer herom i F0B1989.100 og F0B1996.252. Altså, i mod-sætning til DFFLs formelle høringsparter i sagen.Det er i den forbindelse værd at nævne, at forvaltningen af fugleområdet havde indtil de senesteressortændringer indenfor Hjemmestyret, sorteret under Departementet for lnfrastruktur ogMiljø. Dette departement har hidtil haft en anden politik i forhold til NGO'ere, end DFFL mhttildeling af formelt (hørings)partsstatus til foreninger og organisationer af denne art.DFFL har ikke desto mindre fra tid til anden tildelt foreninger som fugleforeningen Timmiaqpartsstatus på ulovbestemt grundlag i medfør af DFFLs almindelige forvaltningsretlige beføjel-ser til, at indrømme meroffentlighed i forvaltningen, når tid og den konkrete sags omstændig-heder taler herfor. Det er således klart, at der her er tale om tiltag, som er i fint overensstemmel-se med gængse god forvaltningsskikprincipper, såsom fairness og hensynsfuldhed.Er tillige tidligere fremsendt Ombudsmanden i DFFL's besvarelse af henvendelse nr. to (brev757). Se venligst også besvarelse af ovenstående spørgsmål.Sagsbehandlingen udviser mangel på god forvaltningsskik ved helt urimelige korte svarfrister,således at parterne ikke har kunnet udfærdige seriøse svar.Som en forening, der ikke har formelt partsstatus, selvom foreninger fra tid til anden tildelespartsstatus efter en konkret vurdering, gør departementet gældende, at den indrømmede hø-ringsfrist, der fremgår af DFFLs skrivelse af 13. august 2008, er forsvarligt. Ikke mindst hensettil den korte frist som departementet i sin tid selv fik af Landsstyret til at foretage de midlerti-dige ændringer til den dagældende bekendtgørelse, med henblik på udvidelsen af år 2008's vin-terjagtperiode. Departementets fastholder derfor at undladelsen i, at tildele fugleforeningen169

Timmiaq partsstatus, hvad disse midlertidige ændringer angår, er sagligt begrundet, sagens øv-rige omstændigheder taget i betragtning.DFFL havde til opgave at varetage sekretariatsfunktionen i gruppens arbejde, hvorfor departe-mentet af gode grunde heller ikke har nogen kontrol over, hvad de enkelte medlemmer foretagersig i perioderne mellem de enkelte møder eller udarbejdelse af dokumenter. Ej heller arbejds-belastningen i deres respektive arbejdsplader er DFFL som udgangspunkt forpligtiget til at tagehensyn til, når departementet udfører sin funktion i den forbindelse.DFFL arbejder ud fra og skal overholde de til hver en tid af Landstyret fastlagte prioriteringerog kan ikke tage hensyn til arbejdsbelastning i organisationer udenfor Hjemmestyret selvomDFFL anerkender, at det i nogen tilfælde er frivilligt arbejde, der udføres.DFFL har siden opdeling i departement og styrelse været ekstremt underbemandet og underlagtmange hasteopgaver. Rundsendelse af diverse dokumenter for godkendelse etc. er udsendt, såsnart det var muligt fra DFFL's side.Fugleforeningen Timmiaqs kritik af departementet hvad disse forhold angår, afvises derfor.Se venligst også besvarelse af ovenstående spørgsmål.At der trods fugle foreningen Timmiaq's forsøg på at kommentere udkast til bekendtgørelsenikke har været tid til at tage hensyn til disse.Under mødet d. 12. februar 2009 blev der fra DFFL's side lagt vægt på, at rapporten havde førttil to former for anbefalinger: dem, der kunne gå direkte ind i bekendtgørelsen og dem, der blevbenævnt langsigtede anbefalinger, som arbejdsgruppen skulle fortsætte sit arbejde med i året,der kommer.Fugleforeningen Timmiaq gik i mødet d. 12. februar 2009 imod nogle af de i rapporten god-kendte anbefalinger, og disse kunne der af gode grunde ikke tages hensyn til. Departementetgør i øvrigt gældende, at fugleforeningen Timmiaq har chikanøse ærende i forbindelse med deindgivne klager, når foreningen hårdnakket insisterer på, at rapportens langsigtede anbefalingeruden videre skal indgå i Landsstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 2. marts 2009. Altså i modsætningtil flertallet.At der har været urimelig kort tid mellem bekendtgørelsens kundgørelse og dens ikrafttræden,hvilket medfører at muligheden for at informere befolkningen tilstrækkeligt om bestemmelsenikke har været muligt.DFFL har allerede i januar 2009 under Jagtbetjentenes årlige informationsmøde i Nuuk præsen-teret rapportens anbefalinger, således at disse var velinformeret om den kommende bekendtgø-relses ændringer i forhold til tidligere bekendtgørelse.DFFL har, som sædvane er, udsendt pressemeddelelse ved ikrafttrædelsen af den nye fuglebe-kendtgørelse, hvilket følger normal stadfæstelse for nye bekendtgørelser. Herunder er kommu-170

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdenernes landsorganisation informeret, således at KANUKOKA videreformidler oplysningernevidere til offentligheden.Fremsendelse af sagen vedrørende udarbejdelsen af den nye bekendtgørelse.Er vedlagt denne besvarelse.Fremsendelse af Fuglearbejdsgruppens rapport 2008.1) Er vedlagt denne besvarelse.2) Rapporten blev offentliggjort ved pressemeddelelse af 21. august 2008 samt tilgængelig påHjemmestyrets hjemmeside www.nanoq.gl efter behandling og godkendelse på Landsstyretsmøde af 21. august 2008.3) Da den bredt sammensatte arbejdsgruppe jf. kommissorium af 21. april 2008 var blevet ned-sat på foranledning af efterårssamlingen 2007 og bedt om at komme med en redegørelsevedr. anbefalinger til Landsstyret ang. eventuel revidering af gældende fuglebekendtgørelse,blev rapporten udarbejdet som et internt arbejdsdokument, der før offentliggørelse skullegodkendes af Landsstyret.Rapporten blev udarbejdet som et fælles godkendt dokument af arbejdsgruppen, før den blevfremlagt for Landsstyret for godkendelse.”

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs svar til mig af 21. april 2009 varbilagt et brev fra Grønlands Naturinstitut dateret 23. februar 2009. Det fremgårblandt andet af brevet fra Grønlands Naturinstitut til Departementet for Fiskeri,Fangst og Landbrug, at Grønlands Naturinstitut finder det yderst beklageligt, atfuglebekendtgørelsen i 2008 blev ændret efter en høringsprocedure med en halvdags høringsfrist, og at fuglebekendtgørelsen i 2009 blev ”indstillet til land[s]sty-ret uden en formel høringsprocedure”.Grønlands Naturinstitut tilføjer, at instituttet finder den måde høringsprocessen erforegået på yderst beklagelig.Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs svar til mig af 21. april 2009 varyderligere bilagt referat af møde dateret 15. februar 2009 med følgende deltagere:Miljø- og Naturstyrelsen ved A, Grønlands Naturinstitut ved B og C, KNAPKved D, Timmiaq ved E og DFFL ved F og G.Referatet indledes således:”Alle de inviterede parter ønskede at gøre opmærksom på utilfredshed med processen omkringfærdiggørelsen af den nye fuglebekendtgørelse, da den ikke kommer i høring. På trods af mø-171

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs svar til mig af 21. april 2009 varbilagt brev fra Fangstrådet dateret 23. februar 2009 til Departementet for Fiskeri,Fangst og Landbrug. Brevet indledes således:”Vedrørendehøring af bekendtgørelses udkastet til Grønlands Hjemmestyres bekendtgø-relse om beskyttelse og fangst af fugleHøringen af bekendtgørelses udkastet til Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse om beskyt-telse og fangst af fugle modtog Fangstrådet udkastet torsdag den 19. februar, hvor tidsfristenfor besvarelse er sat til 23. februar.Vedrørende opfordringer fra fugle arbejdsgruppen der er medtaget i den danske udgave af hø-ringsudkastet er ikke blevet medtaget i den grønlandske udgave. I den forbindelse bliver detpræciseret at samtlige der bliver sendt til Fangstrådet, skal være afsendt på grønlandsk.Endvidere beklager Fangstrådet sig over at det ikke fik mulighed til at debattere bekendtgørel-sesudkastet grundet at høringsfristen var for kort, ikke mindst med hensyn til, at fugle arbejds-gruppens rapport var blevet færdigbehandlet allerede i efteråret. Fangstrådet regner med, at mani det fremtidige høringer får tildelt en længere frist.”

Samme dag skrev jeg til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, og erin-drede om, at jeg fortsat ikke havde modtaget en kopi af den forretningsorden forarbejdsgrupper under Hjemmestyret, som departementet henviser til i sit brev af1. oktober 2008.Efter at være blevet opmærksom på en uoverensstemmelse i de fremsendte sags-akter, skrev jeg den 30. juli 2009 til Departementet for Fiskeri, Fangst og Land-brug:”Klagefra Timmiaq, Fugleforeningen i Grønland vedrørende fuglebekendtgørelserne i2008 og 2009Datoer i eksternt høringsbrev 2008Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs brev til mig af 18. august 2008 var bilagt bl.a.”Høringsbrev Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug”. Brevet blev efter det oplystebrugt som høringsbrev i forbindelse med den eksterne høring vedrørende ændring af ”fuglebe-kendtgørelsen” i 2008. Kopi af brevet er vedlagt.Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug oplyser i høringssvaret af 18. august 2008, athøringsbrevet (vedrørende bekendtgørelsen) blev sendt ud den 29. februar 2008. Den fremsend-te kopi er dateret den 28. februar 2009.Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug oplyser i høringssvaret til mig, at høringsfristvar fastsat til samme dag klokken 12.00. Dette stemmer overens med sagens øvrige materiale.Den fremsendte kopi af det eksterne høringsbrev angiver imidlertid, at høringsfristen er den 29.marts 2008. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug bedes redegøre for uoverensstem-melserne.Udlån af sagsmappen vedrørende bekendtgørelsen i 2008Jeg bad i mit brev (nr. 13929) af 21. juli 2008 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugom, at sende mig sagen vedrørende udarbejdelsen af bekendtgørelsen (i 2008) til gennemsyn.Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug oplyste i brev (uden brevnummer) til mig den1. oktober 2008, at sagen ville blive eftersendt med intern post, så snart den var modtaget afjournalmedarbejderen i uge 41.Jeg erindrede i mine breve af 4. december 2008 og 10. marts 2009 om, at jeg forsat ønskede atfå tilsendt sagen vedrørende ændringsbekendtgørelsen til gennemsyn.Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug skriver i brev (uden brevnummer) til mig den21. april 2008, at sagen er sendt til mig i henvendelse nr. to (brev 757).173

Departementet svarede i e-mail af 5. august 2009:”Hermed fremsendes forretningsorden for hhv. Fiskeri- og Fangstrådet som ønsket i brev nr.5926.Grundet ressortændring samt udskiftning i medarbejderstaben kan APNN ikke svare på, hvor-for der er forskellig godkendelsesdato for Fangstrådets forretningsorden i hhv. den danske oggrønlandske version.APNN kan af samme årsag ikke svare på spørgsmål stillet i brev nr. 6065 "Datoer i eksternt hø-ringsbrev 2008". APNN vurderer, at det kunne være godkendelsesprocedure fra dokumentet erudformet til udsendt samt/eller om slåfejl.Ang. henvisninger til brevnr. er det til Landstingets Ombudsmands egne anvendte brevnr. DaAPNN endnu ikke er overgået til Captia anvendes journalnr. Kopi af sagsmappe blev sendt iforbindelse med første brev dateret 13/8 2008 samt tilsyneladende også i brev dateret 1/10 2008.Ud fra tidligere tilsendte breves oversigt over sagsdokumenter bør Landstingets Ombudsmandhave modtaget mindst 13 dokumenter både i dansk og grønlandsk version. I fald disse ikke ermodtaget, kan de evt. genfremsendes på digital form.”

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeLandsstyremedlem Finn Karlsen anfører "at der ikke blev pålagt en tavshedspligt for nogen spe-cifikt i arbejdsgruppen, det være sig hverken forvaltningen eller NGO organisation, men derblev mindet om forretningsordenen i arbejdsgrupper under Hjemmestyret, hvor det er arbejds-kutyme, at kun formanden udtalte sig på vegne af gruppen."Timmiaq vil fastholde, at et e-brev til arbejdsgruppens medlemmer med følgende tekst: citat:"Jeg må minde om, at mødedokumenter/referater er interne arbejdsdokumenter. Ligeledes skalevt. henvendelse fra pressen rettes til DFFL, der svarer samlet, når gruppens arbejde er fær-digt."citat slut, efter Timmiaq opfattelse kun kan tolkes som et forsøg på at pålægge medlem-merne ikke at udtale sig til pressen - altså en form for tavshedspligt.Landsstyremedlem Finn Karlsen anfører endvidere, at set"i forhold til formålet bag arbejds-gruppens dannelse, gør DFFL tillige gældende, at arbejdsgruppens dokumenter omfattes af §13, nr. 4 i Landstingslov nr. 9 af 13. juni 1994 om offentlighed i forvaltningen."Timmiaq kan på ingen måde se, at denne bestemmelse om atretten til aktindsigt kan begrænsesi det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til gennemførelse af offentligkontrol, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i hen-hold til skatte- og afgiftslovgivningenkan anvendes til at pålægge arbejdsgruppe tavshedspligt.Timmiaq kan ikke se, at formålet bag arbejdsgruppens dannelse og arbejdet i arbejdsgruppenpå nogen måde har et sådan omfang, at væsentlige hensyn til gennemførelse af den offentligekontrol mv. bringes i fare.Landsstyremedlem Finn Karlsen anfører ligeledes, at"der findes en hævdvundne uskrevne reg-ler for så vidt angår arbejdsgrupper under Hjemmestyret af denne art, hvorefter det alene erformanden, der udtaler sig på gruppens vegne udadtil, indtil det tidspunkt, hvor Landsstyret hargodkendt gruppens rapport og rapportens offentliggøre, jf. § 2 i Fangstrådets forretningsor-den."Timmiaq deler ikke den opfattelse, at der er uskrevne regler for arbejdsgrupper under Hjemme-styret, hvorefter det alene er formanden, der udtaler sig på gruppens vegne udadtil, indtil dettidspunkt, hvor Landsstyret har godkendt gruppens rapport og rapportens offentliggøre, idetdette ikke har været gældende praksis i de arbejdsgrupper under Grønlands Hjemmestyre, somTimmiaq tidligere har deltaget i.At der er udarbejdet en forretningsorden for Fangstrådet, kan efter Timmiaqs opfattelse ikke be-tyde, at denne gælder for alle arbejdsgrupper under Grønlands Hjemmestyre.At landsstyremedlem Finn Karlsen endvidere begrunder tavshedspligten med, at man har givetafslag på aktindsigt over for hr. […], og at "der var en overhængende fare for, at vedkommendei kølvandet på afslaget om aktindsigt ad bagdøren evt. kunne ty til et eller flere af arbejdsgrup-pens deltager for at få tilfredsstillet sin nysgerrighed, hvad indholdet af fuglearbejdsgruppensinterne dokumenter angår" finder Timmiaq absurd og tendentiøs.Tavshedspligt jf. Århuskonventionen.175

Landsstyremedlem Finn Karlsen anfører, at"DFFL bestrider gyldigheden af denne anklage: Enforening, som har deltaget i fuglearbejdsgruppens arbejde fra begyndelsen, kan efterfølgendeikke bruge beskyldninger om brud på Århuskonventionen. Timmiaq har haft rimelige mulighe-der i sin tid for at gøre brug af sine partsbeføjelser efter denne konvention."Timmiaq skal indledningsvis notere sig, at landsstyremedlem Finn Karlsen her anerkender or-ganisationens part i sagen, hvilket strider mod det Finn Karlsen efterfølgende bestrider i afsnit-tet om 'Manglende almene høring har ikke fulgt lighedsprincippet ved en ensidig udvælgelse afhøringspart', ved at anføre, at"DFFL skal for det første bestride fugleforeningen Timmiaqs be-rettigelse til erhvervelse af partsstatus i ovennævnte sager.Dernæst skal Timmiaq fastholde, at man er af den opfattelse, at et forsøg på at pålægge NGO-organisationerne i fuglearbejdsgruppen tavshed over for pressen strider imod Århuskonventio-nen.Manglende offentlige høring af Fuglebekendtgørelsen har ikke fulgt tidligere praksis.Landsstyremedlem Finn Karlsen anfører, at"DFFL ønsker at fremhæve, at den eneste lovplig-tige høringspart er Fangstrådet ... og at der ikke er fastsat høringsfrist med defineret ugeantal."Selv om Fangstrådet er den eneste lovpligtige høringspart, er det fortsat Timmiaqs holdning, attidligere praksis ikke er fulgt, ligesom lighedsprincippet ikke er overholdt ved en ensidig ud-vælgelse afhøringsparter, og den foretagne høring efter Timmiaqs mening udviser mangel pågod forvaltningsskik ved en uhørt kort høringsfrist, hvorved høringsparten ikke har kunnet ud-færdige et seriøst høringssvar. At der ikke er fastsat en tidsnorm på en høringsfrist er det almin-delig forvaltningsretslige principper, at der skal være den fornødne tid, til udfærdigelse af et hø-ringssvar, således at store komplicerede sager har en længere tidsfrist end korte enkle sager.Men en tidsfrist på nogle få timer til at udfærdige et høringssvar på en fuglebekendtgørelse erikke efter Timmiaqs opfattelse god forvaltningsskik.Landsstyremedlem Finn Karlsen anfører tillige, at"Arbejdsgruppens godkendte redegørelsevedrørende anbefalinger til Landsstyret blev fulgt punkt for punkt af DFFL ved udarbejdelsenaf den bekendtgørelse, som blev drøftet ved ’face to face'-mødet 12. februar 2009."Dette er ikke korrekt, idet fuglearbejdsgruppen bl.a. ikke havde anbefalet en udvidelse af jagt-tiden på ride.Manglende almene høring har ikke fulgt lighedsprincippet ved en ensidig udvælgelse af hø-ringspartSom tidligere nævnt bestrider landsstyremedlem Finn Karlsen i dette afsnit Timmiaqs beretti-gelse til erhvervelse af partsstatus, til trods for at dette tidligere indrømmes.Timmiaq skal hertil fastholde, at foreningen på et møde i 2001 med det daværende Direktoratfor Miljø og Natur officiel blev udpeget til høringspart i spørgsmål, der vedrører de grønlandskefuglebestande. Foreningen har efterfølgende af Landsstyret opnået anerkendelse til at kunnerejse fredningssager i.h.t. § 12 i Landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse.176

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeTimmiaq er derfor fortsat af den opfattelse at foreningen er høringspart i disse sager.Endvidere skal det bemærke, at en bekendtgørelse retter sig mod borgerne, hvorfor alle borgerei princippet er part i sagen. Bekendtgørelsen burde således efter Timmiaqs opfattelse have væreti offentlig høring.Landsstyremedlem Finn Karlsen nævner tillige, at”forvaltningen af fugleområdet havde indtilde seneste ressortændringer indenfor Hjemmestyret sorteret under Departementet for Infra-struktur og Miljø. Dette departement har hidtil haft en anden politik i forhold til NGO'ere, endDFFL mht. tildeling af formelt (hørings)partsstatus til foreninger og organisationer af denneart."Timmiaq stiller sig undrende over denne bemærkning, idet det er Timmiaqs opfattelse, at det tilenhver tid, er departementernes opgave at forvalte sagsbehandlingen i overensstemmelse medlandes love og Landsstyrets politik. Det ene departement kan vel ikke have en anden politik endde øvrige departementer, da det er Landsstyrets politik Departementerne repræsenterer. Der måderfor forventes en rimelig ensartet sagsbehandling i de enkelte departementer.Timmiaq skal til slut bemærke, at det fortsat er Timmiaqs holdning, at en svarfrist på nogle fåtimer til en ændring af en fuglebekendtgørelse ikke er forsvarligt, hvorfor Timmiaq fortsat er afden opfattelse, at den foretagne høring i forbindelse med ændringen af Fuglebekendtgørelsen ifebruar 2008 udviser mangel på god forvaltningsskik ved en uhørt kort høringsfrist, således athøringsparten ikke har kunnet udfærdige et seriøst høringssvar.Endvidere skal Timmiaq afslutningsvis understrege, at foreningen ikke som anført af landssty-remedlem Finn Karlsenhar chikanøse ærende i forbindelse med de indgivne klager.”

Jeg besluttede den 14. oktober 2009 at sende et høringsbrev til Landsstyreforman-dens Departement, Lovkontoret, vedrørende spørgsmålet om bekendtgørelserneskundgørelse:”Jeg redegør her for min opfattelse af dette spørgsmål, og beder på grundlag heraf Lovkontoretom at redegøre for sin opfattelse af sagen.Om bekendtgørelsers kundgørelse:Efter landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om Landstinget og Landsstyret, § 25, stk. 1, jf. §25, stk. 2, er fremsendelse til Rigsombudet, Politiet, kommunerne og domstolene den bindendebekendtgørelsesform.Landstingslov om Landstinget og Landsstyret er en almindelig lov, som kan ændres af en se-nere lov. En anden kundgørelsesform end den foreskrevne forudsætter således, at kundgørel-sesformen for den pågældende retsforskrift bestemmes ved lov26.26) Se tilsvarende om offentliggørelse af bekendtgørelser i Danmark i ”Dansk Forfatningsret I ”af Henrik Zahle, side 349 nederst.177

Da der ikke i forbindelse med udstedelsen af fuglebekendtgørelserne i 2008 eller i 2009 blevvedtaget en landstingslov, som foreskrev en undtagelse til den sædvanlige kundgørelsesform,blev fuglebekendtgørelserne således kundgjort ved fremsendelse til Rigsombudet, Politiet,kommunerne og domstolene, uanset, at de tillige blev meddelt offentligheden ved en presse-meddelelse.Kundgørelse af fuglebekendtgørelsen i 2008:Det fremgår af et brev fra Landsstyrets Sekretariat, som er dateret 5. marts 2008, at fuglebe-kendtgørelsen i 2008 ved fremsendelse til ovennævnte instanser er offentliggjort denne dato.Kopi af brevet er vedlagt til Lovkontorets orientering.Datoen for bekendtgørelsens kundgørelse er derfor i det konkrete tilfælde den 5. marts 2008.Bekendtgørelsen træder efter sin ordlyd i kraft den 1. marts 2008.Det fremgår af Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs oplæg til Landsstyret (J. nr.66.01/13), at ”LABU´s lovkontor” (jeg lægger til grund, at der er tale om Lovkontoret i For-mandens Departement) ved den lovtekniske gennemgang ikke fandt, at bekendtgørelsen ellerfremgangsmåden ved dens tilblivelse, gav anledning til yderligere bemærkninger. Kopi af op-lægget er vedlagt til Lovkontorets orientering.Kundgørelse af fuglebekendtgørelsen i 2009:Bekendtgørelsen træder efter sin ordlyd i kraft den 2. marts 2009. Den er underskrevet den 2.marts 2009.Lovkontoret bedes oplyse til mig, hvilken dato fuglebekendtgørelsen i 2009 er kundgjort vedfremsendelse til Rigsombudet, Politiet, kommunerne og domstolene.Jeg beder på denne baggrund også Lovkontoret gøre rede for:- om det er Lovkontorets opfattelse, at bekendtgørelserne har haft retskraft, inden de blev kund-gjort eller om ikrafttrædelsestidspunktet alene henviser til bekendtgørelsernes gyldighed• herunder, om det er Lovkontorets opfattelse, at foranstaltningerne i § 23 (bøde) kan hånd-hæves fra ikrafttrædelsestidspunktet.”.

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeGenerelt er det Lov- og Justitsafdelingens opfattelse, at bekendtgørelser træder i kraft på to -ugers dagen (14 dage) efter kundgørelse jf. landstingslov om Landstinget og Landsstyret § 25,stk. 1, med mindre andet ikrafttrædelsestidspunkt fremgår af bekendtgørelsen.Herunder også i de tilfælde hvor et ikrafttrædelsestidspunkt fastsættes før udløbet af to - ugersdagen. I den forbindelse kan det oplyses at det er Lov- og Justitsafdelingens anbefaling, at derved fastlæggelse af ikrafttrædelsestidspunkt i en forskrift tages højde for kundgørelsesproces-sen. I praksis anbefales det, at de enkelte departementer indlægger op til en måned til kundgø-relse. I overensstemmelse med almindelig statsretlig teori er det samtidig Lov- og Justitsafde-lingens opfattelse, at et ikrafttrædelsestidspunkt forud for kundgørelsestidspunktet kræver sær-lig lovhjemmel i bemyndigelsesloven. I visse tilfælde vil regler fastsat i bekendtgørelsesformdog kunne finde anvendelse, hvis disse regler er optaget som vilkår i en tilladelse.Det er således Lov- og Justitsafdelingens opfattelse at bekendtgørelsers retsvirkning som detklare udgangspunkt er styret af tidspunktet for kundgørelse i overensstemmelse med landstings-lov om Landstinget og Landsstyret. Det er på denne baggrund også Lov og Justitsafdelingensopfattelse, at foranstaltninger fastsat i bekendtgørelser som udgangspunkt først kan håndhævesefter kundgørelsestidspunktet, med mindre disse foranstaltninger er fastsat som vilkår i en til-ladelse.I forhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 2. marts 2009 kan det oplyses, at denne be-kendtgørelse blev kundgjort ved skrivelse af 9. marts 2009. Kundgørelsesskrivelsen er vedlagtsom kopi.Til brug for udarbejdelse af denne skrivelse er henvendelsen fra Inatsisartut Ombudsmandiatforelagt Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Departementet har oplyst, at bekendtgø-relserne blev hastet igennem det administrative system efter ønske fra det tidligere landsstyre.På baggrund af ovenstående er det således Lov- og Justitsafdelingens opfattelse, at Hjemme-styrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 henholdsvis nr. 8 af 2. marts 2009 fik retsvirk-ning ved kundgørelse.Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug er ved kopi af denne skrivelse gjort bekendt medLov- og Justitsafdelingens opfattelse.Lov- og Justitsafdelingen har samtidig, på baggrund af henvendelse fra Inatsisartut Ombuds-mandiat, fundet anledning til, at indskærpe fremgangsmåden ved udstedelse af Selvstyrets be-kendtgørelser, overfor samtlige departementer i Grønlands Selvstyre.”

2004, således at befolkningen i Nordgrønland fik mulighed for at jage fugle, ogat den tilpassede bekendtgørelse skulle træde i kraft i 2008.Atassut fremsatte på samme landstingssamling et forslag (EM102/2007) om atpålægge Landsstyret at tilvejebringe en vurdering af fuglebekendtgørelsen fra2004, og såfremt der var grundlag derfor, at tilpasse bekendtgørelsen til de fak-tiske forhold.Efter 1. behandlingen arbejdede Landstingets Frednings- og Miljøudvalg vide-re med forslagene. Udvalget indstillede i enighed, at forslag nr. 73 skulle for-kastes i den foreliggende form, og at forslag nr. 102 skulle vedtages i den fore-liggende form.Beslutningsforslag nr. 73 blev forkastet af Landstinget ved 2. behandlingen,mens beslutningsforslag nr. 102 blev vedtaget.Der kan ikke af ordlyden af beslutningsforslag nr. 102 udledes nogen specifiktidsplan for arbejdet med at vurdere grundlaget for en eventuelt ændring af fug-lebekendtgørelsen eller for ikrafttrædelsen af en eventuelt revideret fuglebe-kendtgørelse.Jeg har i nærværende undersøgelse ikke forholdt mig til, hvorvidt Landsstyretsbehandling af sagen skete i overensstemmelse med Landstingets flertal.Min undersøgelse omfatter desuden ikke spørgsmålet om, hvorvidt Departe-mentet for Fiskeri, Fangst og Landbrug begik fejl i forbindelse med sagsbe-handlingen af […] anmodning om aktindsigt i fuglearbejdsgruppens dokumen-ter i 2008.Jeg har (i afsnit 2.1) undersøgt, om Departementet for Fiskeri, Fangst og Land-brug har begået fejl ved ikke at høre Timmiaq, Fugleforeningen i Grønland, iforbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelserne.Jeg har (i afsnit 2.2) undersøgt, hvorvidt Departementet for Fiskeri, Fangst ogLandbrug var berettiget til at opfordre en privat forening til at udtale sig om enpåtænkt lovgivning af omfattende karakter med en svarfrist på cirka 4 timer.Jeg har (i afsnit 3) undersøgt, om de to bekendtgørelsers kundgørelse giver an-ledning til kritik.180

Jeg har desuden (i afsnit 4) undersøgt i hvilket omfang, der kunne pålægges del-tagere, som ikke var ansat i Hjemmestyret, tavshedspligt i forbindelse med del-tagelse i den af hjemmestyret nedsatte fuglearbejdsgruppe.Jeg har afslutningsvis (i afsnit 5) fundet anledning til kort at omtalte departe-mentets datering af udgående post m.v. og (i afsnit 6) departementets sprog-brug.2. Høring ved udstedelse af bekendtgørelserTimmiaq, Fugleforeningen i Grønland, har i dens klage til mig anført, at fugle-bekendtgørelserne efter foreningens opfattelse burde have været sendt i offent-lig høring.Hertil bemærker jeg, at der ikke findes almindelige regler om procedurer forudstedelse af bekendtgørelser, og at Naalakkersuisut som følge heraf ikke erretligt forpligtet til at sende bekendtgørelser i offentlig høring. En offentlig hø-ring vil dog efter min opfattelse kunne bidrage til den demokratiske proces ogdesuden udgøre et forberedende skridt til lovens implementering i praksis.Naalakkersuisut er retligt forpligtet til at sende bekendtgørelser i høring i detomfang, forholdet er reguleret i lovgivningen.Fangstrådet er obligatorisk høringspart ved udstedelse af ny fuglebekendtgø-relse jf. landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt § 8, stk. 1, jf.§ 16, stk. 3 og landstingsloven om naturbeskyttelse § 5, stk. 1, jf. § 5, stk. 3.Ingen af de to landstingslove angiver andre obligatoriske høringsparter.Jeg finder derfor, at en høring af Timmiaq ikke er lovpligtig, men i det forelig-gende tilfælde kunne have været gennemført som et led i sagsoplysningen.I Lovkontorets ”Retningslinier for udarbejdelse af regler i Grønlands Hjemme-styre” fra februar 2009, fremgår følgende om valg af høringsparter ved udar-bejdelse af lovforslag:”2.3. Høringens parterListen over høringsparterne udarbejdes individuelt fra lovforslag til lovforslag. Der indgåret betydeligt skønselement i dette arbejde, hvorfor det ikke er muligt at opstille entydige ogudtømmende regler til bedømmelse af en høringsparts relevans under lovforberedelsen.181

Høringsparterne skal grundlæggende vælges på baggrund af deres rolle i forhold til den på-tænkte lovgivning. En høringspart bør derimod normalt hverken til- eller fravælges alene udfra en forventning om, hvorvidt eller hvordan parten vil svare. Det er med andre ord ikke af-gørende, at man af den ene eller anden årsag på forhånd kender til holdningerne hos en be-stemt høringspart, eller at en bestemt myndighed, hvis sagsområde berøres af forslaget, ikkehar besvaret høringsanmodninger i tidligere sager.[..]Der opregnes i det følgende en række ”tommelfingerregler” for, hvem der som regel børovervejes inddraget i en høringsrunde:[..]11) Berørte virksomheder og interesserede borgere kan inddrages gennem relevante sam-menslutninger, så som branche-, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, foreninger,interesseorganisationer osv.På en række områder vil situationen her i landet ofte være den, at borgerne ikke har organi-seret sig, eller at organisationerne er små og løst struktureret. Selv små organisationer kanimidlertid komme i betragtning som høringspart, såfremt de arbejder med en vis stabilitet oghar viljen til at påtage sig opgaven. På sigt kan det være i Hjemmestyrets interesse at opmun-tre den private organisering i interessegrupper på en række sagsområder, hvor der i dagmangler en sparringspartner for det offentlige.[..]”

Jeg kan tilslutte mig det af Lovkontoret ovenfor anførte, og jeg finder, at det til-lige har gyldighed ved valg af høringsparter i forbindelse med udstedelse af be-kendtgørelser.Jeg bemærker i forlængelse heraf, at det i relation til valget af høringsparterefter min opfattelse er uden selvstændig betydning, hvorvidt en høringspart vilkunne tillægges partsbeføjelser efter sagsbehandlingsloven, og at det forhold,at en part har deltaget i en arbejdsgruppe ikke i sig selv overflødiggør en høringaf den pågældende part.En forening kan udvælges som høringspart, hvis forvaltningen vurderer, at for-eningen kan bidrage med viden, erfaringer eller synspunkter, som vil have be-tydning for bekendtgørelsens kvalitet og anvendelighed.Timmiaq, Fugleforeningen i Grønland, blev hørt ved udarbejdelsen af fuglebe-kendtgørelsen i 2001 og ved udstedelsen af fuglebekendtgørelsen i 2004. Tim-miaq, Fugleforeningen i Grønland, blev af Landsstyret udpeget som deltager i182

”fuglearbejdsgruppen”, hvis formål var at komme med indstillinger til Lands-styret om ændringer i fuglebekendtgørelsen.Jeg må heraf udlede, at Naalakkersuisut anerkender, at Timmiaq, Fuglefor-eningen i Grønland, repræsenterer relevant viden, erfaringer eller synspunkteri forhold til udarbejdelsen af en ny fuglebekendtgørelse.Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug skriver i departementets svartil mig af 21. april 2009: ”Ikke mindst henset til den korte frist som departemen-tet i sin tid selv fik af Landsstyret til at foretage de midlertidige ændringer tilden dagældende bekendtgørelse, med henblik på udvidelsen af år 2008's vinter-jagtperiode. Departementets fastholder derfor at undladelsen i, at tildele fugle-foreningen Timmiaq partsstatus, hvad disse midlertidige ændringer angår, ersagligt begrundet, sagens øvrige omstændigheder taget i betragtning.”Hertil bemærker jeg, at departementet er en del af Landsstyret, og at udsagnetderfor savner mening.Henset til at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug ikke har angivetnogen saglig grund til at undlade at høre Timmiaq, Fugleforeningen i Grøn-land, finder jeg det kritisabelt, at departementet undlod at høre Timmiaq, Fug-leforeningen i Grønland, forud for ændringerne af fuglebekendtgørelserne i2008 og 2009.2.2. Høringsfristens længdeTimmiaq, Fugleforeningen i Grønland, har klaget til mig over længden af hø-ringsfristen i 2008. Som det fremgår af ovenstående havde Departementet forFiskeri, Fangst og Landbrug udeladt Timmiaq, Fugleforeningen i Grønland,som høringspart i den konkrete høring. Jeg finder trods dette, at det er relevant– og inden for min kompetence – at vurdere, om høringsfristen kan give anled-ning til kritik. Jeg har ved min beslutning lagt vægt på, at høringsbrevet blevsendt til blandt andre KNAPK, Sammenslutningen af Fiskere og Fangere iGrønland, som også er en privat forening.Jeg lægger til grund, at høringsbrevet i 2008 blev sendt til høringsparterne ommorgenen den 29. februar 2008, og at høringsfristen var fastsat til den 29. fe-bruar 2008, kl. 12.00. Svaret skulle derfor udfærdiges inden for cirka 4 timer.183

Lovkontoret angiver i ”Retningslinier for udarbejdelse af regler i GrønlandsHjemmestyre” fra februar 2009, pkt. 2.4., at hovedreglen er en høringsfrist på4 uger.Jeg har tidligere udtalt mig generelt (om blandt andet frister) i ikke lovpligtigehøringer i lovgivningssager. Undersøgelsen i 2004 rettede sig mod Landssty-rets sekretariat og angik ikraftsættelse i Grønland af rigslovgivning27.Min udtalelse fra 2004 citeres her, idet udtalelsen ikke indgår i beretningen fra2004:”Generelle bemærkninger om høringer i lovgivningssager.For så vidt angår gennemførelsen af ikke lovpligtige høringer af private borgere og virksom-heder, bemærker jeg mere generelt:Det er Landsstyrets ansvar, at Landstinget forelægges tilstrækkelige og korrekte oplysningerfor at kunne tage stilling til forslag fra Landsstyret om lovgivning, herunder om ikraftsættelsei Grønland af rigslovgivning.Høringer i det lovforberedende arbejde tjener således et formål i Landsstyrets oplysning afsagen over for Landstinget.Der gælder i forbindelse med Landsstyrets høringer af private nogle ulovregulerede princip-per for sagsbehandlingen, som Landsstyret er forpligtet til at overholde, uanset om høringensker som led i administrativ virksomhed eller som led i Landsstyrets lovforberedende arbej-de:Landsstyret er således for det første forpligtet til at vurdere, hvilke høringer, som er påkræ-vede, idet Landsstyret ikke bør besvære borgerne med henvendelser, som ikke kan forventesat få betydning for Landsstyrets sagsbehandling.I det omfang Landsstyret finder det påkrævet at indhente private borgeres og virksomhedersstillingtagen til bestemte spørgsmål bør Landsstyret give de hørte en svarfrist, som er afpas-set efter karakteren og omfanget af de spørgsmål, som søges afklaret med høringen.Såfremt Landsstyret undtagelsesvist finder det påkrævet at fastsætte en svarfrist, som giverhøringsparterne kortere tid til at forholde sig til mere komplicerede eller omfattende pro-blemstillinger, er det min opfattelse, at Landsstyret bør ledsage høringen af et fyldestgørendereferat eller en fyldestgørende oversigt over det sagsmateriale, som sendes i høring.”

forhånd er bekendt med dele af sagens indhold nedsætter som udgangspunktbehovet for en lang frist.Jeg finder dog, at 4 timer i almindelighed må anses for at være under mini-mumsgrænsen, idet høringsparten må gives en reel mulighed for at forholde sigtil indholdet og formulere et svar.Jeg finder det derfor meget kritisabelt, at Departementet for Fiskeri, Fangst ogLandbrug har gennemført en høring i forbindelse med udstedelsen af fuglebe-kendtgørelsen i 2008 med en tidsfrist på kun cirka 4 timer.Jeg bemærker i øvrigt, at høringsfristen var fastsat til den 29. februar 2008, kl.12.00, og at det var planlagt, at bekendtgørelsen skulle offentliggøres den 29.februar 2008, og at den skulle træde i kraft den 1. marts 2008.Det er min opfattelse, at den fastlagte tidsplan ikke levner tid til en saglig gen-nemgang af de indkomne høringssvar, eller til eventuelt at ændre bekendtgørel-sen som følge af de indkomne svar. På denne baggrund må den gennemførte hø-ring reelt anses for værende uden betydning, og jeg finder derfor tidsplanen iden af Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug iværksatte høringspro-cedure kritisabel.3. Om kundgørelse af bekendtgørelserDet fremgår af Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs oplæg tilLandsstyret i februar 2008, at bekendtgørelsen skulle kundgøres ved en offent-lig rundsendelse samt ved en pressemeddelelse den 29. februar 2008, og at be-kendtgørelsen skulle træde i kraft den 1. marts 2008. Det fremgår af oplægget,at Lovkontoret ved den lovtekniske gennemgang ikke fandt, at bekendtgørelseneller fremgangsmåden ved dens tilblivelse, gav anledning til yderligere be-mærkninger.Efter landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om Landstinget og Landsstyret,§ 25, stk. 1, jf. § 25, stk. 2, er fremsendelse til Rigsombudet, Politiet, kommu-nerne og domstolene den bindende bekendtgørelsesform. Landstingslov omLandstinget og Landsstyret er en almindelig lov, som kan ændres af en senerelov. En anden kundgørelsesform end den foreskrevne forudsætter således, atkundgørelsesformen for den pågældende retsforskrift bestemmes ved lov28.28) Se tilsvarende om offentliggørelse af bekendtgørelser i Danmark i ”Dansk Forfatningsret I ”af Henrik Zahle, side 349 nederst.185

Da der ikke i forbindelse med udstedelsen af fuglebekendtgørelsen blev vedta-get en landstingslov, som foreskrev en undtagelse til den sædvanlige kundgø-relsesform, blev fuglebekendtgørelsen således først kundgjort ved fremsendelsetil Rigsombudet, Politiet, kommunerne og domstolene, uanset, at den tillige blevmeddelt offentligheden ved en pressemeddelelse den 29. februar 2008.Det forhold, at en borger er bekendt med (eller som følge af pressemeddelelsenburde være bekendt med) bekendtgørelsen, kan ikke erstatte en korrekt offent-liggørelse29. Jeg finder det kritisabelt, at Departementet for Fiskeri, Fangst ogLandbrug udadtil har givet indtryk af, at bekendtgørelserne blev kundgjort veden offentlig rundsendelse og en pressemeddelelse.2008-bekendtgørelsen træder efter sin ordlyd i kraft den 1. marts 2008. Den erunderskrevet den 2. marts 2008, og kundgjort den 5. marts 2008.2009-bekendtgørelsen træder efter sin ordlyd i kraft den 2. marts 2009. Den erunderskrevet den 2. marts 2009 og kundgjort den 9. marts 2009.Jeg finder, at det forhold, at bekendtgørelsernes ikrafttrædelsesdato ligger hen-holdsvis 5 og 7 dage tidligere end den dato bekendtgørelserne blev kundgjort,kan skabe usikkerhed hos borgerne om bekendtgørelsernes håndhævelse i tids-rummet fra ikrafttrædelsesdatoen til kundgørelsen.Det er min opfattelse, at håndhævelse af bekendtgørelsernes foranstaltninger itidsrummet fra ikrafttrædelse til kundgørelse ville være i strid med Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 7 om forbud mod kriminalise-ring med tilbagevirkende kraft.Jeg finder det derfor kritisabelt, at bekendtgørelsernes ikrafttrædelsesdatoerligger tidligere end bekendtgørelsernes kundgørelser.Lov- og Justitsafdelingen tilslutter sig i deres brev til mig af 19. november 2009ovenstående fortolkning af landstingsloven om Landstinget og Landsstyret, §25, stk. 1, jf. § 25, stk. 2.Det fremgår tillige af svaret fra Lov- og Justitsafdelingen til mig, at det er Lov-og Justitsafdelingens opfattelse, at bekendtgørelserne (først) får retsvirkning,når de kundgøres i overensstemmelse med landstingsloven om Landstinget og29) Jf. Zahle, Dansk Forfatningsret 1, side 355 og U.1948.294Ø186

Landsstyret, § 25, stk. 1, jf. § 25, stk. 2, og at bekendtgørelsernes foranstaltnin-ger som udgangspunkt først kan håndhæves efter kundgørelsestidspunktet.Lov- og Justitsafdelingen oplyser i brev til mig af 19. november 2009, at det erderes anbefaling, at der ved fastlæggelse af ikrafttrædelsestidspunkt i en for-skrift tages højde for kundgørelsesprocessen, og at Lov- og Justitsafdelingen ipraksis anbefaler, at de enkelte departementer indlægger op til en måned tilkundgørelse.Det havde været ønskeligt, om Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrughavde fulgt denne anvisning, og det havde været ønskeligt, om Lovkontoret hav-de indskærpet denne anbefaling overfor Departementet for Fiskeri, Fangst ogLandbrug, f.eks. i forbindelse med den lovtekniske gennemgang.Jeg tager til efterretning, at Lov- og Justitsafdelingen på baggrund af min hen-vendelse nu har fundet anledning til at indskærpe fremgangsmåden ved udste-delse af Selvstyrets bekendtgørelser, overfor samtlige departementer i Grøn-lands Selvstyre.4. TavshedspålægDepartementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug skrev i e-mail af 14. maj 2008til Timmiaq, Fugleforeningen i Grønland: ”Jeg må minde om, at mødedoku-menter/referater er interne arbejdsdokumenter. Ligeledes skal eventuel hen-vendelse fra pressen rettes til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug,der svarer samlet, når gruppens arbejde er færdigt”.Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har oplyst til mig i brev af 1.oktober 2008, at deltagerne i arbejdsgruppen ikke er underlagt tavshedspligtefter Landsstyrets godkendelse og offentliggørelse af arbejdsgruppens rapport.Henset til dette svar finder jeg, at Departementet for Fiskeri, Fangst og Land-brugs formulering af e-mailen er uheldig, idet den kan give modtageren anled-ning til at tro, at kun Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug må kom-mentere den færdige rapport.Den 21. april 2009 skriver Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug tilmig, at ”der ikke blev pålagt en tavshedspligt for nogen specifikt i arbejdsgrup-pen, det være sig hverken forvaltningen eller NGO organisation, men der blev187

mindet om forretningsorden i arbejdsgrupper under Hjemmestyret, hvor det erarbejdskutyme, at kun formanden udtaler sig på vegne af gruppen”.Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har ikke fremsendt kopi af no-gen generel forretningsorden for ”arbejdsgrupper under Hjemmestyret”.Jeg lægger til grund, at en sådan forretningsorden ikke eksisterer, og jeg finderdet misvisende, at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i svaret tilmig anvender en formulering, der er egnet til at give indtryk af, at der er udar-bejdet en generel forretningsorden for arbejdsgrupper under Hjemmestyret.Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug oplyser i brevet af 1. oktober2008 til mig, at hensigten med e-mailen, som blev sendt til bl.a. Timmiaq, Fug-leforeningen i Grønland, var at ”opfriske de gældende instrukser, som råd somFiskeriråd, Landbrugsråd og Fangstråd via forretningsorden er underlagt”.Jeg finder ingen holdepunkter for at antage, at arbejdet i fuglearbejdsgruppenvar reguleret af forretningsordenen for hverken Fiskeriråd eller Fangstråd,hvorfor jeg finder det misvisende, at Departementet for Fiskeri, Fangst ogLandbrug i e-mailen til Timmiaq, Fugleforeningen i Grønland, henviste til disseregler på en måde, som kunne give indtryk af, at reglerne var gældende for fug-learbejdsgruppen.Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug skrev i brev til mig af 13.august 2008 og 21. april 2009, at departementet i uge 19 i 2008 gav afslag påaktindsigt til […] vedrørende gruppens igangværende arbejde med henvisningtil landstingslov nr. 9 af 13. juni 1994 om offentlighed i forvaltningen § 7, stk.1. Det fremgår af svaret af 21. april 2009, at der var en ”fare” for, at […] ”adbagdøren evt. kunne ty til et eller flere af arbejdsgruppens deltagere for at fåtilfredsstillet sin nysgerrighed, hvad indholdet af fuglearbejdsgruppens internedokumenter angår.”E-mailen har således også haft til formål at imødegå, at borgere, som efter de-partementets opfattelse ikke havde ret til aktindsigt, kunne få de ønskede oplys-ninger ved at henvende sig til arbejdsgruppens medlemmer.Jeg bemærker til dette synspunkt, at det principielt er uden betydning for om-fanget af retten til aktindsigt, om der efter sagsbehandlingslovens § 27 er tavs-hedspligt.188

Det følger heraf, at spørgsmålet om en borger har ret til aktindsigt afgøres uaf-hængigt af eksistensen af en tavshedspligt efter sagsbehandlingsloven.Det falder uden for rammerne af nærværende undersøgelse, at jeg foretager ennærmere prøvelse af, om det konkrete afslag på aktindsigt har været berettiget.Da der imidlertid samtidig er tale om, at personer, der virker i forvaltningen,ikke kan have tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som er undergivet akt-indsigt efter landstingsloven om offentlighed i forvaltningen, har jeg fundet an-ledning til overordnet at bemærke:Landstingsloven om offentlighed i forvaltningen § 7 er sålydende:”§ 7. Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som in-terne arbejdsdokumenter anses1) dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug,2) brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed, og3) brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes udvalg, afdelinger og andre or-ganer eller mellem disse organer indbyrdes.”

forhold til fuglearbejdsgruppen, idet landstingsloven om offentlighed i forvalt-ningen § 7, svarer til den danske offentlighedslovs § 7.Folketingets Ombudsmand har i sin udtalelse blandt andet anført:”For at en arbejdsgruppe overhovedet kan anses for en selvstændig myndighed, må det eftermin opfattelse være en implicit forudsætning ved vurderingen af de ovenfor anførte hovedkri-terier, at arbejdsgruppen har en relativ uafhængig og selvstændig ledelse, typisk en formandeller et formandskab, og at gruppens ledelse i et vist omfang har instruktionsbeføjelser overfor medlemmerne af arbejdsgruppen. Forudsætningen om ledelsens relative selvstændighedog uafhængighed gælder også i forhold til den eller de myndigheder, som har udpeget ledel-sen, og som eventuelt sekretariatsbetjener denne.[…]Det fremgår således at arbejdsgruppen var sammensat af repræsentanter for forskellige myn-digheder, og at formandskabet af arbejdsgruppen blev varetaget af Udenrigsministeriet.[…]Ved vurderingen af om arbejdsgruppen i sig selv kan anses for en selvstændig myndighed,eller om der blot er tale om et samarbejde mellem flere myndigheder, har jeg bl.a. lagt vægtpå at formandskabet var en myndighed som sådan, nemlig Udenrigsministeriet. Den omstæn-dighed at ledelsen af en arbejdsgruppe varetages af en myndighed og ikke af en bestemt ud-peget person – f.eks. en arbejdsgruppeformand – taler efter min opfattelse imod at arbejds-gruppen kan anses for en selvstændig myndighed.I relation til vurderingen af om arbejdsgruppen kan anses for en selvstændig myndighed, harjeg også noteret mig at Udenrigsministeriet (formandskabet) ikke har oprettet et særskiltjournalnummer til arbejdsgruppens dokumenter, og at Udenrigsministeriets dokumenter/journalsystem i princippet er tilgængeligt for samtlige medarbejdere i ministeriet.[…]Desuden har jeg lagt vægt på oplysningerne om arbejdsgruppens tilrettelæggelse af arbejdet,herunder formandskabets funktion. Jeg henviser bl.a. til Udenrigsministeriets akt nr. 83. Mi-nisteriet har undtaget dokumentet fra aktindsigt, men overordnet kan jeg oplyse, at det er enoversigt over de forventede afsnit i redegørelsen udarbejdet af Udenrigsministeriet og sendttil de myndigheder, der deltog i arbejdsgruppen. Ud for de enkelte afsnit som redegørelsenskulle indeholde, er det anført, hvilken ansvarlig ressortmyndighed (og altså ikke den navn-givne person fra arbejdsgruppen) der skulle levere arbejdet. Det er også oplyst, at den an-svarlige ressortmyndighed havde ansvaret for at indhente bidrag fra deres underordnedemyndigheder. Det vil sige, at bidragene blev leveret af de respektive ansvarlige ressortmyn-digheder, som hver især havde ansvaret for indholdet af det, de leverede, og deres underord-nede myndigheder.190

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeUdenrigsministeriet har om formandsfunktionen i udtalelserne af 25. marts 2009 til mig bl.a.anført:”Redegørelsen og de dokumenter, der relaterede sig til redegørelsen, blev til under in-struktion af og ansvar overfor Udenrigsministeriet, der var formand for CIA-arbejdsgrup-pen. Formandskabet har karakter af en sekretariatsfunktion, der var ledet af chefen forFolkeretskontoret i Udenrigsministeriet, med henblik på at føre tilsyn med arbejdet i ar-bejdsgruppen samt at sammenskrive og færdiggøre redegørelsen”Udenrigsministeriet anfører således at formandskabet havde karakter af en sekretariatsfunk-tion, der skulle føre tilsyn med om de ansvarlige ressortmyndigheder leverede deres bidrag,herunder sørge for at indhente og sammenskrive de leverede bidrag til den fælles redegørel-se.Jeg har også forstået på den tilsendte aktoversigt at det var Udenrigsministeriets opgave atforelægge arbejdsgruppens samlede udkast til redegørelse for regeringens koordinationsud-valg (f.eks. akt nr. 429, nr. 430, nr. 431), og at ministeriet tillige har stået for tilrettelæggelsenaf offentliggørelse af redegørelsen (f.eks. akt nr. 461, nr.469, nr. 472, nr. 474).[…]”

For så vidt angår fuglearbejdsgruppen er der tale om, at Departementet for Fi-skeri, Fangst og Landbrug i kommissoriet for arbejdsgruppen er omtalt som”tovholder”, ligesom arbejdsgruppens anbefalinger til Landsstyret fra august2008 er udarbejdet af dette departement med forord af landsstyremedlemmet,som blandt andet heri skriver:”Allerede i forbindelse med Landstingets efterårssamling i 2007 (EM2007/l 02) blev det be-sluttet at nedsætte en bredt sammensat arbejdsgruppe, som skulle komme med anbefalingertil eventuelle ændringer af den på det tidspunkt gældende fuglebekendtgørelse.Denne arbejdsgruppe blev nedsat i marts 2008 og har repræsentanter fra Departementet forInfrastruktur og Miljø (DIM - mødeleder), Grønlands Naturinstitut (GN), Sammenslutningenaf Fiskere og Fangere i Grønland (KNAPK), Fritidsjægerforeningen (TPAK), Fugleforenin-gen Timmiaq, Miljøforeningen AvataQ samt Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug(DFFL - referent og rapportansvarlig). De Grønlandske Kommuners Landsforening (KANU-KOKA) var indbudt, men meldte afbud.”

At der ikke var udpeget en egentlig leder af arbejdsgruppen, hvis møder blevledet af Departementet for Infrastruktur og Miljø.At Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug iøvrigt forestod sekretari-atsopgaverne for arbejdsgruppen og udarbejdede arbejdsgruppens rapport.At det forvaltningsretlige udgangspunkt er, at en arbejdsgruppe er en del af denmyndighed, der har nedsat den31.At Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har afgjort ansøgninger omaktindsigt i dokumenter vedrørende arbejdsgruppen.Det er på denne baggrund også min opfattelse, at dokumenter vedrørende ar-bejdsgruppen, som er udvekslet mellem de involverede myndigheder eller mel-lem disse og de i arbejdsgruppen deltagende organisationer, ikke har kunnetundtages fra aktindsigt som interne arbejdsdokumenter efter landstingslovenom offentlighed i forvaltningen § 7.Udveksling af dokumenter og oplysninger mellem arbejdsgruppens deltagendemyndigheder og organisationer er derfor som udgangspunkt undergivet aktind-sigt efter hovedreglen i landstingsloven om offentlighed i forvaltningen § 4, stk.1.Jeg bemærker samtidig, at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i sithøringssvar af 21. april 2009 har henvist til, at aktindsigt kunne nægtes efterlandstingsloven om offentlighed i forvaltningen § 10, nr. 1 og 3, som har føl-gende indhold:”§ 10. Retten til aktindsigt omfatter ikke:1) Referater af landsstyremøder og dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brugfor sådanne møder.2) […]3) Dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsop-gaver for en anden myndighed.”

Til nr. 3 bemærker jeg, at henset til de foreliggende beskrivelser af arbejdsgan-gen i arbejdsgruppen jf. citatet ovenfor fra forordet til arbejdsgruppens rede-gørelse til Landsstyret og kommissoriet for arbejdsgruppen, forekommer detikke klart, at en offentlig myndighed skulle have udført sekretariatsopgaver foren anden myndighed i forbindelse med samarbejdet.Jeg bemærker dernæst, at der kan være relevante og saglige grunde til at be-skytte den interne arbejdsproces i arbejdsgrupper med deltagere fra privateeksperter, organisationer og virksomheder, idet udgangspunktet må være, atsådanne eksterne deltagere i arbejdsgrupperne må have mulighed for at ud-veksle synspunkter og indgå kompromiser som led arbejdsgruppens afgivelse afindstillinger og anbefalinger uden, at de herved i offentligheden udsættes forunødigt pres og kritik i den forbindelse.Landstingsloven om offentlighed i forvaltningen § 13 tager i et omfang højdefor dette behov.Imidlertid fremgår det af fuglearbejdsgruppens anbefalinger til Landsstyret, atde er afgivet af Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, ligesomsærstandpunkter fra de organisationer og myndigheder, som har deltaget i ar-bejdsgruppen, er fremhævet således, at arbejdsgruppens redegørelse i et om-fang fremstår mere som høringssvar fra arbejdsgruppedeltagerne end somsamlede anbefalinger fra arbejdsgruppen.Jeg finder det på denne baggrund tvivlsomt, hvorvidt der i forbindelse med ar-bejdsgruppens arbejde har været tilvejebragt oplysninger og dokumenter, somkunne undtages fra aktindsigt.Det er efter min opfattelse en kritisabel fejl, at Departementet for Fiskeri,Fangst og Landbrug ikke foretog en selvstændig vurdering af, hvorvidt arbejds-gruppen var undergivet aktindsigt, forinden departementet instruerede grup-pens medlemmer om begrænsningerne i deres adgang til at udtale sig om ar-bejdsgruppens arbejde.Timmiaq, Fugleforeningen i Grønland, anfører også i deres klage til mig, at ettavshedspålæg ville stride mod Århuskonventionen. Dette bestrider Departe-mentet for Fiskeri, Fangst og Landbrug med henvisning til, at Timmiaq, Fugle-foreningen i Grønland, har haft rimelige muligheder for at gøre brug af sinepartsbeføjelser efter konventionen.193

Jeg bemærker hertil, at konventionen er tiltrådt af Danmark med forbehold forGrønland. Konventionen er således ikke gældende i Grønland.Jeg bemærker dernæst, at berettigelsen af den e-mail fra Departementet for Fi-skeri, Fangst og Landbrug, som Timmiaq har klaget over, i øvrigt afhænger af,om Timmiaq og foreningens repræsentanter i arbejdsgruppen er omfattet afsagsbehandlingslovens almindelige regler om tavshedspligt.Sagsbehandlingslovens § 27 er sålydende:”§ 27. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. kriminal-lovens § 29, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortro-lig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hen-syn til offentlige eller private interesser, herunder navnlig til1) rigets sikkerhed eller forsvar,2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet tilfremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,3) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt fuldbyrdelse af kri-minalretlige domme og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om kriminalret-lig eller disciplinær forfølgning,4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller afpåtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretnings-virksomhed,6) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplys-ninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold, eller7) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers økonomiske interesse i at be-skytte oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- ellerforretningsforhold.Stk. 2. Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges tavshedspligt med hensyntil en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hen-syn til bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1.Stk. 3. En forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en person uden for den offentlige for-valtning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som myndigheden videregi-ver til den pågældende uden at være forpligtet hertil.Stk. 4. Fastsættes der i henhold til § 1, stk. 2, regler om tavshedspligt, eller pålægges dertavshedspligt efter stk. 3, finder kriminallovens § 29 tilsvarende anvendelse på overtrædelseaf sådanne regler eller pålæg.”

Af forarbejderne til den danske forvaltningslov fremgår det, at lovens tavsheds-pligtsregler er udarbejdet med udgangspunkt i betænkning 998 af 25. oktober1983 (betænkning 998/1984) om tavshedspligt.Jeg har derfor ved min vurdering af sagen inddraget disse retskilder.Landstingsloven om sagsbehandlingen i det offentlige § 27, stk. 1, anvender ud-trykket ”Den der virker inden for den offentlige forvaltning”.Om baggrunden for denne formulering henviser jeg til betænkning 998/1984side 198f.:”Den grundlæggende tavshedspligt efter straffelovsbestemmelsen gælder for personer, dervirker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, samt for personer, der i øvrigt er ellerhar været beskæftiget med opgaver, som udføres i henhold til aftale med en offentlig myndig-hed.Som nævnt i afsnit 4 om gældende ret kan det imidlertid give anledning til tvivl, om udtrykket"personer i offentlig tjeneste eller hverv" dækker alle, der virker i den offentlige forvaltning.Der tænkes herved specielt på personer, som virker i de selvstændige forvaltningsenheder,der som Danmarks Nationalbank og Danmarks Radio har karakter af selvstændige retssub-jekter, samt i institutioner, der er organiseret på privatretligt grundlag, men som på afgøren-de måde er under offentlig indflydelse og kontrol. For at sikre, at enhver, der virker i den of-fentlige forvaltning, og som dermed er omfattet af den nyere almindelige forvaltningslovgiv-ning, også er undergivet den generelle tavshedspligt, har udvalgets flertal fundet det rigtigst,at det i udkastet til § 6 a, stk. 1, 1. pkt., præciseres, at tavshedspligten for personer i offentligtjeneste eller hverv omfatter enhver, der virker i den offentlige forvaltning.”

Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger til det forslag til en for-valtningslov, som blev fremsat for Folketinget den 2. oktober 1985:”Bestemmelserne i lovforslagets kapitel 8 om tavshedspligt m.v. er udarbejdet med udgangs-punkt i Betænkningen om tavshedspligt (nr. 998/1984) og straffelovrådets udtalelse af 13.maj 1985 om straffelovens regler om krænkelse af tavshedspligt. Udtalelsen fra straffelovrå-det er optrykt som bilag til det samtidigt hermed fremsatte forslag til ændring af straffelovensregler om tavshedspligt.Ud over nogle ændringer af straffelovens regler om tavshedspligt foreslog tavshedspligtsud-valget, at der i en generel forvaltningslov fastsættes bestemmelser om tavshedspligt og omudveksling af oplysninger mellem myndigheder.Med hensyn til spørgsmålet om tavshedspligt foreslog udvalgets flertal (hele udvalget medundtagelse af 1 medlem) efter en gennemgang af de gældende regler om tavshedspligt, at det195

i forvaltningsloven præciseres, at alle i den offentlige forvaltning umiddelbart er omfattet aftavshedspligten for personer i offentlig tjeneste eller hverv efter straffelovens § 152.Flertallet foreslog endvidere, at der gives mulighed for ved bekendtgørelse eller forvaltnings-akt at inddrage nærmere angivne grupper af personer - som uden at være i offentlig tjenesteeller hverv beskæftiger sig med forvaltningsvirksomhed eller får adgang til forvaltningensoplysninger - under straffelovens bestemmelser om tavshedspligt.Justitsministeriet er enig med udvalget i, at der i forvaltningsloven bør fastsættes regler, sompræciserer, at straffelovens almindelige bestemmelser om tavshedspligt omfatter alle i denoffentlige forvaltning. Justitsministeriet er endvidere enig i, at der i forvaltningsloven fast-sættes hjemmel til at udvide tavshedspligten til at omfatte visse nærmere angivne grupper afpersoner uden for den offentlige forvaltning.”

I bemærkningerne til lovforslagets § 27, som svarer til sagsbehandlingslovens§ 27, hedder det:”I stk. 1 præciseres det, at straffelovens bestemmelser om tavshedspligt i offentlig tjeneste el-ler hverv omfatter alle inden for den offentlige forvaltning, hvad enten de er tilknyttet denstatslige eller den kommunale forvaltning, og hvad enten der er tale om almindelige forvalt-ningsmyndigheder, særlige nævn eller råd, eller de såkaldte særlige forvaltningsenheder så-som Danmarks Nationalbank, Danmarks Radio og ATP. Personer, som er tilknyttet selvejen-de institutioner, vil også umiddelbart kunne være omfattet af straffelovens bestemmelser omtavshedspligt, såfremt institutionen udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakterog derved er undergivet intensiv offentlig regulering, tilsyn og kontrol, jfr. bemærkningernetil § 1 i forslaget til lov om offentlighed i forvaltningen. Også personale tilknyttet kommunalefællesskaber, som skal godkendes efter § 60 i den kommunale styrelseslov, vil således umid-delbart være omfattet af loven.Tavshedspligten gælder såvel tjenestemænd som overenskomstansatte, og uanset om der ertale om midlertidig ansættelse eller deltidsbeskæftigelse. Tavshedspligten påhviler endvide-re de, der varetager offentlige hverv. Det gælder, hvadenten hvervet er varigt eller forbigå-ende, lønnet eller ulønnet, frivilligt eller pligtmæssigt (ombud), og hvad enten det beror påbeskikkelse eller valg. Tavshedspligten omfatter også personer, der er udpeget som stedfor-trædere for nævnsmedlemmer m.v., f.eks. når de pågældende løbende modtager orienteringom, hvad der foregår i det organ, de eventuelt med kort varsel skal indtræde i. Der henvisesi øvrigt til betænkningen om tavshedspligt (nr. 998/1984), s. 198-99.”

Det er min opfattelse, at i det samarbejde, som blev betegnet fuglearbejdsgrup-pen, hvori Timmiaq deltog, må repræsentanterne for Timmiaq og de andre pri-vate organisationer siges at udføre et offentligt hverv og dermed ”virke indenfor den offentlige forvaltning”, jf. sagsbehandlingslovens § 27, stk. 1.Det er dog samtidig min opfattelse, at der af selve det forhold, at arbejdsgrup-pens medlemmer er undergivet tavshedspligt, ikke kan udledes, at de private in-teresserepræsentanter i samarbejdet i almindelighed har været afskåret fra atudtale sig om arbejdsgruppens arbejde.For det første gælder tavshedspligten kun i det omfang, det fremgår af sagsbe-handlingslovens § 27, stk. 1.For det andet vil de private organisationers repræsentanter i samarbejdet somudgangspunkt ikke være afskåret fra at videregive oplysninger til deres organi-satoriske bagland. Jeg henviser herom til betænkning 998/1984, side 97:”Hvem der kan anses for "uvedkommende" i relation til medlemmer af råd og nævn m.v., derer udpeget (efter indstilling) af interesseorganisationer, kan give anledning til tvivl, og i BentChristensen: Råd og nævn (1958) side 170, note 21, anføres da også, at en tidligere udtalelseom, at medlemmer af sådanne råd og nævn er undergivet tavshedspligt i nogenlunde sammeomfang som tjenestemænd, hér ikke kan fastholdes konsekvent. I råd, hvor der diskuteres al-mindelige problemer, gælder der således næppe uden videre nogen tavshedspligt over for or-ganisationerne.”

Uafhængigt af spørgsmålet om tavshedspligt, finder jeg grund til at udtale, atden omstændighed, at Landsstyret har gjort Timmiaq og andre organisationertil deltagere i fuglearbejdsgruppen således, at der ikke blev stillet krav om, atde pågældende organisationer udpegede bestemte repræsentanter til samarbej-det, har været egnet til at skabe tvivl om, hvorvidt organisationernes deltagelsereelt alene havde karakter af en høring og ikke et bredere, forpligtende samar-bejde.Arbejdsgruppens redegørelse til Landsstyret bidrager også til denne tvivl, jf.mine bemærkninger ovenfor.Jeg henstiller på denne baggrund, at Naalakkersuisut fremover ved nedsættelseaf arbejdsgrupper med deltagelse af private eksperter, virksomheder eller or-ganisationer, tager konkret stilling til, hvorledes arbejdsgruppen skal organi-seres med henblik på at afklare dens status i forhold til den nedsættende myn-dighed, og at det på forhånd overvejes, om formålet med inddragelse af privatedeltagere vil kunne tilgodeses gennem en høringsprocedure.5. Datering af breve - god forvaltningsskikDepartementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har oplyst til mig, at hørings-brevet vedrørende 2008-bekendtgørelsen blev sendt ud den 29. februar 2008.Den fremsendte kopi er dateret den 28. februar 2009.Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har ikke kunnet redegøre foruoverensstemmelserne.Det er min opfattelse at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug - ikkemindst af bevismæssige årsager og kontrolhensyn - bør sørge for, at dateringenaf departementets breve er entydig.Jeg henstiller derfor, at departementet fremover er opmærksom på, at det skalfremgå entydigt af sagen, hvilken dato et brev eller en e-mail er afsendt fra de-partementet. Såfremt departementet afsender e-mails med vedhæftede breve,bør brevet som hovedregel være dateret samme dag som brevet fremsendes pr.e-mail. Er dette ikke tilfældet, bør det ved opslag i sagen være muligt efterføl-gende – af kontrolhensyn - at konstatere, at datoerne ikke stemmer overens.198

Departementet har oplyst til mig, at høringsfristen var fastsat den 29. februar2008. Den fremsendte kopi af det eksterne høringsbrev angiver imidlertid, athøringsfristen er den 29. marts 2008.Det hører til god forvaltningsskik, at forvaltningen iagttager god orden i sager-ne. Sagerne bør ikke indeholde overflødigt stof, og jeg henstiller, at departe-mentet fremover iagttager en bedre orden i sagerne, og herunder er opmærk-som på, at der på en sag alene beror den version af et brev, som er sendt ud afhuset.6. Forvaltningen skal optræde høfligt og hensynsfuldtDepartementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug skriver i sit brev til mig af 21.april 2009, at ”fugleforeningen har chikanøse ærende i forbindelse med de ind-givne klager”.Det er et grundlæggende princip i god forvaltningsskik, at forvaltningen skaloptræde høfligt og hensynsfuldt. Forvaltningens besvarelse af kritik fra en bor-ger, skal formuleres på en saglig og hensynsfuld måde.Jeg finder det kritisabelt, at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugved at anvende ordet ”chikanøse” tillægger fugleforeningen udokumenterede,negative motiver.7. Sagens afslutningJeg beder departementet meddele mig, hvad mine bemærkninger giver depar-tementet anledning til at foretage.Jeg har ved særskilt brev og ved kopi af dette brev orienteret Timmiaq, Fugle-foreningen i Grønland, om min opfattelse.Jeg har endvidere sendt kopier af dette brev til Departementet for Indenrigsan-liggender, Natur og Miljø og til Formandens Departement, Lov- og Justitsafde-lingen.Jeg foretager mig i øvrigt ikke yderligere i sagen.”Jeg havde ved beretningsårets udløb ikke hørt fra departementet.199

Grundprincipper og god forvaltningsskik6.5 Flere fejl i behandlingen af en sag om hjælp efter landstingsfor-ordningen om hjælp til børn og ungeA og A’s samlever klagede over K Kommunes behandling af deres hen-vendelser til kommunen om hjælp, herunder familiebehandling, til A’sdatter.Ombudsmanden udtalte kritik af kommunens behandling af sagen på flerepunkter:For det første fulgte kommunen ikke op på A’s og A’s samlevers førstehenvendelse til kommunen. For det andet forsømte kommunen at under-søge, om A’s samlever var partsrepræsentant for A. For det tredje afslogkommunen mundtligt at yde familiebehandling uden at vejlede A om kla-geadgangen og retten til en skriftlig begrundelse. For det fjerde var kom-munens sagsdokumentation utilstrækkelig (j. nr. 2009-106-0001).Jeg modtog den 31. juli 2007 en klage fra A’s samlever over, at K Kommune ikkebesvarede hendes henvendelser om hendes samlevers, datter, D’s, behov for fa-miliebehandling og anden støtte.Jeg modtog efterfølgende, den 18. november 2009 meddelelse fra A om, at A’ssamlever kunne repræsentere ham i spørgsmålet om kommunens sagsbehandlingi forhold til D.Sagen drejede sig om følgende:Den 18. maj 2006 skrev A og A’s samlever til socialforvaltningen i K Kommune:”Vi er blevet foranlediget til at skrive vedrørende D.Siden hun kom tilbage fra [bygd], har vi gjort flere forskellige indsatser. D er et barn på 13 år,som har udviklet sig i sit ydre. Jeg skal nævne, at D ikke er et ulydigt barn, men som kræveropmærksomhed omkring sine ubearbejdede personlige traumer, f.eks. mistede hun et nært fa-miliemedlem, som hun opvoksede hos, ved dennes bortgang ved døden. Hun har i sin nuværen-de barndom bl.a. mistet forsørgelse, kærlighed, understøttelse og omsorg. Hun har også mistettillid og selvværd, og angst, frygtfølelse, tilbageholdenhed, sorg, afmagt, skam og generthed vi-ser sig også, som følge af en seksuel blufærdighedskrænkelse hun har været igennem. D føler200

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdesig fristet til at begå selvmord med udgangspunkt at de pinsler og sorger i sit indre og de trau-matiske forhold hun var igennem. Hun har et forståeligt indre vrede, er indelukket og frustreret,samt har psykiske smerter og sår, samtidig med, at hun er i pubertetsalderen med deraf følgendeindre kaos. D har alligevel haft en mindre fremgang, hvor i vores hjem understøtter hende ogjeg lærte hende at kunne stå op om morgenen, som hun senere kunne bruge under sin uddannel-se og arbejde, det er hun blevet fortrolig med. Vi har alle god gavn af og er taknemmelige for,at hun, med sin tillid til mig, har nedfældet og giver mig sine egne meninger om, hvor vigtigden personlige soignering og hygiejne er. Vi har gjort indsatser for, at D stadigvæk tænker, le-ger og befinder sig psykisk i et barns verden, da hun er meget tidligt udviklet. Vi gør plads forhende og har en tæt kontakt med hende, og søger at opnå det meste af tiden, at hun opfører sigsom et barn og samtidig prøver at få hende op på samme niveau med hendes jævnaldrende i sko-lekundskaber. Hun er meget uvant med disse ting.Siden hun boede i [bygd] startede man at indlære hende i at opnå resultater, begrænsninger ogevnen til at kunne sige nej. Det er altid hårdt at skulle arbejde med personlig udvikling og denkropslige vigtighed. Hendes behov for min opmærksomhed, vedvarende omsorg, pleje og be-skyttelse viser sig på forskellige måder. Hun oplever mange skuffelser i forbindelse med sinkontakt til andre mennesker og hendes stadige efterlysning af den perfekte handling og sine be-hov for al ting, misbrug af en eller anden art, prøver hun at fremskaffe via henladen til indkøb,trøstespisning, fremskaffelse af penge og tøj, og hvis hun ikke får det hun mest har brug for,prøver hun at fremskaffe ved hjælp af denne adfærd. D har også mistet sin identitet, fordi huner blevet seksuelt misbrugt. Skyldfølelse er det smerteligste man kan opleve, fordi vi alle har enidentitet og vi prøver at identificere os med den person, som har gjort os ondt. D har en indreforestilling af en følelse af tomhed, da hun ikke er fuldt udviklet, og hun kommer følelsesmæs-sigt i tvivl, og det medfører, at hun bliver meget mismodig og selvisk og samtidig får en storselvmedlidenhed og signalerer; Hør stakkels mig. D er bange for at miste andre ved døden, oghun har en frygt for at have et for nært forhold med mig og samtidig er bange for at blive forladtaf mig. Det er sandt, at D besidder angst. Hun har vanskeligheder med fysisk anspændthed, ån-denød, hjerteflimmer, hovedpine og psykisk angstfølelse = jeg kan ikke klare det og jeg kanikke styre mig selv = hun får stor mismodighed og skyldfølelse i samvittigheden. Vi understøt-ter D ved at have kontakt med hende, hjælper og støtter hende, og heraf udspringer hendes frem-gang. Hun har manglet støtte, forsorg, pleje, at gå til ro sammen med andre samt bøn. Oplæs-ning og sang af salmer fylder hende godt. Vi har krævet for os selv at skulle gøre en indsats forD, at hun får et barns behov, beskyttelse, kærlighed og alle følelsesmæssige behov. Det er hårdtog svært at skulle komme igennem alle gode og mindre gode vilkår, og vi bestræber os, om endlangsomt, at kunne opnå vores formål. D er så småt begyndt at fortrænge sine byrder og følel-sesmæssige plager ved at udtrykke sig, via åbenhed, ved at nedfælde dem samt ved at dele demmed andre. Hun er også ved at komme over sin sorg og vrede, som hun havde i starten. De eralle sammen med hjælp og hun er begyndt at fortælle om de ting hun skammer sig over, somhun havde før og indtil dato, og de er samtidig en gavn for mig. Hun giver mig ressourcemæs-sige midler til bekæmpelse, og D selv gør en indsats dygtigt og til glæde for hende selv. D harjo vanskeligheder ved at blive pådraget både fysiske, psykiske og personlige skader, og har pro-blemer med sin pleje, dårlige oplevelser samt sin stilling indenfor familien, med udgangspunkti det tab hun har lidt.”

Den 13. februar 2007 skrev A’s samlever til Det Sociale Ankenævn:”Undertegnede har flere gange henvendt sig til Socialforvaltningen i K Kommune, samt Byg-dekontoret i [bygd], uden reaktion fra deres side vedr, min samlevers plejebarn D [cpr.nr.].Både skolen samt forskellige læger har gentagne gange henvendt sig til Socialforvaltningen i KKommune vedr. D, da hun fungerer dårligt i sin hverdag, samt sendt støtteskrivelser, uden re-aktion.D’s problemer bunder ud i, at D er blevet seksuelt misbrugt og senere seksuelt krænket, hvorsagen ellers er meldt til politiet, som senere ikke kan rejse tiltale mod krænkeren pga. manglen-de beviser, dette i sig selv er meget uheldigt, idet D er begyndt at tro, at andre ikke tror på hende,samt tror at alle andre får hjælp, undtagen hende.D selv har råbt om hjælp flere gange, uden reaktion fra både skolen og Socialforvaltningen,hvor det nu har resulteret i, at hun ikke har tillid til andre.Der er tegn på, at D er blevet seksuelt misbrugt, men den nødvendige hjælp til at klare sin hver-dag i fremtiden, har K Kommune undladt at gøre noget ved.Undertegnede har da også henvendt sig til både Bygdekontoret samt K Kommune og efterlysthjælp til D, samt anmodet om aktindsigt, hvor undertegnede har fået oplyst, at sagsakterne erforsvundet????Samt har undertegnede fået at vide, at man ikke skriver journalnotater, da de har det hele i dereshoved?????Undertegnede mener, at D må have hjælp til at komme videre og få noget hjælp til bearbejdelseaf de trauma hun har været udsat for, idet undertegnede er vidende om, at D ellers er henvist til[…] samt Familiebehandling, uden at det er blevet til noget.202

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeDer er ingen tvivl om, at D skal have hjælp til at bearbejde de traumer hun har været igennem,og jeg mener ikke, at det skal være så besværligt at få noget hjælp til et barn, idet der i Lands-tingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge bl.a. står:§ 1. […]§ 4. […]§ 6. […]§ 7. […]§ 8. […]§ 9. […]Undertegnede er meget i tvivl om K Kommune har fulgt lovgivningen, hvor der tydeligt står, atet barn skal være i Centrum????Undertegnede anmoder om, at få en skriftlig afgørelse/tilbagemelding i denne sag, da familienfør ikke har fået skriftlige tilbagemeldinger omkring de mange henvendelser.Hvis der ikke sker noget for at hjælpe D, vil undertegnede klage til Det Sociale Ankenævn, ogom nødvendigt melde K Kommune for omsorgssvigt af et barn, som i mange år har råbt omhjælp pga. sine traumer, uden at K Kommune har reageret, ej heller tilbudt nogen form for hjælptil barnet og dennes familie.Jeg vedlægger bilag på nogen af de breve der er sendt til K Kommune.”

Den 10. april 2007 videresendte ankenævnet A’s samlevers klage til mig sammenmed følgende bemærkninger:”Det Sociale Ankenævn oversender hermed klagen til Landstingets Ombudsmand.A’s samlever klager på vegne af sin samlevers plejedatter D, over K Kommunes sagsbehand-ling.D er seksuelt misbrugt, og har som følge deraf behov for hjælp. Flere forskellige personer, her-under D’s skoleleder, har rettet henvendelse til K Kommune, uden at kommunen har reageret.A’s samlever har ikke partsstatus i sagen og er derfor ikke klageberettiget. Ankenævnet vurde-rer, at eftersom D selv har skrevet, at hun har behov for hjælp, kan klagen vurderes som en klagefra D.Ankenævnet kan ikke behandle klage, idet K Kommune ikke har truffet afgørelse i sagen, ogdet derfor drejer sig om selve sagsbehandlingen.203

Den 13. april 2007 skrev jeg til Det Sociale Ankenævn:”Ombudsmanden har fra Det Sociale Ankenævn modtaget A’s samlevers klage med bilag tilankenævnet.Det fremgår af det modtagne sagsmateriale, at A’s samlever har klaget til ankenævnet over, atK Kommune ikke har iværksat hjælpeforanstaltninger over for A’s samlevers plejedatter, D,[cpr. nr.], på trods af flere henvendelser om, at D har behov for hjælp.Ankenævnet har afvist at behandle klagen, idet kommunen ikke har truffet en afgørelse, somkan påklages.Efter landstingsloven om Landstingets Ombudsmand § 6, stk. 3, kan ombudsmanden ikke be-handle klager over afgørelser, der kan ændres af en højere administrativ myndighed.Bestemmelsen er udtryk for det principielle synspunkt, at konflikter mellem forvaltningen ogen borger bør søges løst inden for forvaltningen, forinden ombudsmanden, som er et eksterntkontrolorgan, inddrages i sagen.Der er samtidig tale om, at det ikke fremgår af den klage, som ankenævnet har sendt til mig, omA’s samlever ønsker at klage til ombudsmanden.Herudover bemærker jeg, at reglen i landstingsloven om Landstingets Ombudsmand § 6, stk. 3,indebærer, at ombudsmanden alene kan tage stilling til kommunens sagsbehandlingstid ogeventuelle andre spørgsmål, som ikke har betydning for afgørelsen af, om kommunen har haftpligt til at iværksætte hjælpeforanstaltninger, så længe Det Sociale Ankenævn ikke har truffetafgørelse i sagen.Jeg har på denne baggrund fundet det mest korrekt at anmode Familiedirektoratet som sektor-tilsyn, jf. landstingsforordningen om socialvæsenets styrelse og organisation § 1, stk. 1, om atvurdere, om direktoratet vil undersøge de forhold, som klagen til ankenævnet angår, forindenjeg tager stilling til, om der kan være grundlag for at rette henvendelse til A’s samlever medhenblik på at afklare, om hun ønsker at klage til ombudsmanden.Jeg har derfor sendt Familiedirektoratet en kopi af dette brev og af de sagsakter, som ankenæv-net har sendt mig.Jeg har samtidig sendt kopi af dette brev til A’s samlever.Når jeg har modtaget Familiedirektoratets svar, vil jeg orientere ankenævnet om, hvorvidt sa-gen giver mig anledning til at foretage yderligere.”204

Den 16. april 2007 modtog jeg fra Rigsombudsmanden i Grønland en kopi af A’ssamlevers klage, som Det Sociale Ankenævn havde sendt mig. Det fremgik afRigsombudsmandens følgebrev, at A’s samlever også havde sendt brevet til Rigs-ombudsmanden.Jeg modtog den 23. maj 2007 følgende svar fra Familiedirektoratet:”Familiedirektoratet har den 16. april 2007 modtaget forespørgsel fra Landstingets Ombuds-mand vedrørende direktoratets tilsyn med det sociale område.Det er Familiedirektoratet opfattelse, at A’s samlever i sin henvendelse til Det Sociale Anke-nævn klager over manglende eller langsommelig sagsbehandling.Familiedirektoratets opfattelse understøttes af ankenævnets beslutning om at afvise klagen, idetder ikke er truffet en afgørelse.Familiedirektoratets tilsynspligt indeholder en forpligtelse til at føre generelle tilsyn med over-holdelsen og forvaltningen af det sociale regelsæt i kommunerne. Som sagen, i det konkrete til-fælde, er forelagt Familiedirektoratet, giver det således ikke anledning til videre handling. Kla-ger over langsommelig eller manglende sagsbehandling i konkrete sager hører ind under om-budsmandens naturlige arbejdsområde, hvorfor sagen med rette kan realitetsbehandles af om-budsmanden.”

Jeg har den 16. april 2007 fra Rigsombudsmanden fået tilsendt et brev, som du havde sendt tilRigsombudsmanden. Brevet til Rigsombudsmanden er identisk med din klage til ankenævnet.Jeg har endvidere den 24. maj 2007 modtaget svar fra Familiedirektoratet, som ikke finder, atder er oplysninger i sagen, som gør at direktoratet har grundlag for at behandle sagen.Jeg overvejer herefter, om jeg skal tage sagen under behandling.Det er imidlertid en forudsætning, at du meddeler mig, at du ønsker, at dine breve til Det SocialeAnkenævn og til Rigsombudsmanden også udgør en klage til Landstingets Ombudsmand, idetLandstingets Ombudsmand, som er et eksternt kontrolorgan uden for den offentlige forvaltning,ikke kan behandle sager på foranledning af de administrative myndigheder.Såfremt du meddeler mig, at du ønsker at klage til Landstingets Ombudsmand, vil jeg være ind-stillet på at undersøge, at kommunen ikke har svaret på dine henvendelser om hjælp til D.Hører jeg ikke fra dig inden for 6 uger fra i dag, går jeg ud fra, at du ikke ønsker at klage tilLandstingets Ombudsmand over kommunens manglende besvarelse af din henvendelser, og jegvil i givet fald afslutte sagen uden at foretage mig yderligere.Jeg bemærker i den forbindelse, at Landstingets Ombudsmand ikke kan behandle en klage over,at kommunen ikke vil yde hjælp til D, idet kommunens afgørelse om ikke at yde hjælp kan på-klages til Det Sociale Ankenævn. Det følger af landstingsloven om Landstingets Ombudsmand§ 6, stk. 3, at Landstingets Ombudsmand ikke kan behandle klager over afgørelser, som kan æn-dres af en højere administrativ myndighed, forinden den højere myndighed har truffet afgørelsei sagen.Såfremt du mener, at kommunen har afslået at yde hjælp til D, vil jeg foreslå, at du på ny retterhenvendelse til det Sociale Ankenævn. Jeg går ud fra, at Det Sociale Ankenævn vil være villigtil at genoptage sagen, såfremt du er i besiddelse af oplysninger, om at kommunen har truffeten afgørelse i sagen.”

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdePå samme måde bliver jeg deprimeret kommer i tvivl, hvad jeg skal gøre videre. Det sker, nårjeg på intet tidspunkt ikke hører noget fra K Kommune. Det trøster mig, at jeg dog gør nogetfor D’s fremtid.Derudover vil jeg nævnte, at min samlever ikke ønsker at gøre noget for D. Jeg ved ikke, omhan ikke tør eller er usikker. Det er endvidere meget ressourcekrævende at være sammen medD i K by, da hun hele tiden møder sin seksuelle krænker i K by. Selvfølgelig er hun meget bangeog ræd. Da min viden er begrænset, føler jeg mange gange meget magtesløs.Det er en stor trøst, at du med interesse vil gøre noget i sagen. Jeg håber, at du med din pligt vilhjælpe os på det bedste. Det drejer sig jo om et barn i udvikling, og som har været udsat foralvorlig krænkelse.God arbejdslyst. Du kan til hver en tid rette henvendelse til mig for yderligere oplysninger […]”

Jeg modtog endvidere den 31. juli 2007 det samme brev fra A’s samlever.Jeg svarede A’s samlever den 16. august 2007:”Jeg har nu gennemgået din henvendelse, som du sendte mig pr. e-mail den 9. juli 2007.Efter dine oplysninger i klagen og i dit brev til Rigsombudsmanden, som Rigsombudsmandensendte videre til Landstingets Ombudsmand den 11. april 2007, har jeg besluttet at undersøge,at K Kommune ikke har besvaret dit brev af 18. maj 2006, som du sendte via kommunens fili-alkontor i … bygd.Jeg har derfor, jf. vedlagte kopi bedt kommunen om en udtalelse til sagen og om at låne migsagens akter til gennemsyn.Når jeg har modtaget kommunens svar, vil jeg vende tilbage til sagen.For så vidt angår din klage over, at kommunen ikke har iværksat familiebehandling ud fra D’sbehov, bemærker jeg, at jeg ikke kan behandle dette spørgsmål, før der foreligger en endeligadministrativ afgørelse af dette spørgsmål i Det Sociale Ankenævn. Dette følger af landstings-loven om Landstingets Ombudsmand § 6, stk. 3, som jeg har henvist til i mit brev til dig af 13.juni 2007.Jeg bemærker videre, at jeg ikke vil kunne behandle en klage fra dig over kommunens eller an-kenævnets afgørelse om ikke at yde hjælp til D uden, at du kan forevise en fuldmagt fra D selveller hendes værge.Det er således normalt en forudsætning for, at ombudsmanden kan foretage en fyldestgørendeundersøgelse af en klagesag, at den person som klager til ombudsmanden, også er part i sageneller har fuldmagt til at handle på partens vegne.207

Det skyldes, at ombudsmanden som led i sin undersøgelse indhenter fortrolige oplysninger fraden myndighed, som klagen angår, og at ombudsmanden forelægger klageren disse oplysningertil partshøring, ligesom ombudsmanden i sin afsluttende udtalelse af sagen, som sendes til kla-geren, vil gengive dele af den påklagede myndigheds sagsmateriale.Ombudsmanden har efter landstingsloven om Landstingets Ombudsmand § 8 tavshedspligtmed hensyn til sådanne oplysninger, hvor hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet.Ombudsmanden vil derfor ikke kunne foretage de nødvendige sagsbehandlingsskridt, hvis kla-geren hverken er part i sagen eller har fuldmagt fra den, på hvis vegne klagen er indgivet.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det ikke er en betingelse for at klage til ombudsmanden, atklageren er myndig, men at en mindreårig kan klage til ombudsmanden over forhold, hvori denmindreårige selv er part.Jeg henviser i øvrigt til vedlagte kopi af mit brev sendt samtidig hermed til Familiedirektoratet,hvori jeg orienterer direktoratet om, at jeg har taget din klage over kommunens sagsbehand-lingstid under behandling.Jeg har gjort direktoratet opmærksom på, at jeg umiddelbart finder det tvivlsomt, om direkto-ratets afvisning af at undersøge sagen, er korrekt.”

Mit samtidige brev til Familiedirektoratet er sålydende:”I fortsættelse af mit brev af 13. juni 2007 til A’s samlever, som jeg kopiorienterede direktoratetom, kan jeg oplyse, at jeg nu har modtaget en klage fra A’s samlever, som jeg har besluttet atrealitetsbehandle for så vidt angår det forhold, at K Kommune ikke har besvaret en skriftlig hen-vendelse af 18. maj 2006 fra A’s samlever.Jeg har samtidig vejledt A’s samlever om, at jeg ikke kan behandle en klage over spørgsmåletom, hvorvidt kommunen skal iværksætte hjælpeforanstaltninger over for D, forinden der fore-ligger en endelig administrativ afgørelse truffet af Det Sociale Ankenævn, jf. ombudsmandslo-vens § 6, stk. 3.Jeg finder i øvrigt anledning til at bemærke, at jeg ikke umiddelbart kan tilslutte mig direktora-tets begrundelse for ikke at behandle sagen, som direktoratet oplyste i sit brev af 23. maj 2007til mig.Der er for det første tale om, at direktoratets tilsyn med kommunernes sagsbehandling i socialesager efter min opfattelse også omfatter sagsbehandlingsspørgsmål, som er reguleret i de almin-delige forvaltningsretlige regler, herunder sagsbehandlingsloven. Når en kommune behandlersociale sager, indgår de almindelige forvaltningsretlige regler som en del af det retsgrundlag,som kommunen skal administrere efter, og må derfor anskues som en del af det sociale regelsæt,som således både omhandler de specielle forvaltningsretlige regler, som findes i sociallovgiv-ningen og den almindelige forvaltningsret.208

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeSamtidig er der tale om, at tilsynet med kommunernes socialforvaltning ikke er fordelt mellemdirektoratet og ombudsmanden.Dette skyldes, at ombudsmanden ikke er en administrativ klageinstans.Det vil således kunne forekomme, at en sag hverken vil kunne behandles af ombudsmanden el-ler af direktoratet, ligesom det modsatte vil kunne forekomme, at en sag både kan behandles afombudsmanden og af direktoratet.Reguleringen af tilsynsbeføjelsen i de tilfælde, hvor både direktoratet og ombudsmanden erkompetent til at undersøge en klage, følger af ombudsmandslovens § 6, stk. 3, som er udtrykfor det generelle princip, at den administrative sagsbehandling, herunder sagsbehandlingen veden administrativ tilsynsmyndighed, skal være afsluttet, forinden et eksternt kontrolorgan somombudsmanden undersøger sagen.I relation til A’s samlevers sag var der tale om, at Det Sociale Ankenævn ved en fejl sendte sa-gen til behandling hos ombudsmanden uden at det var oplyst, om A’s samlever ønskede at klagetil ombudsmanden.Jeg fandt det derfor naturligt at afklare, om Familiedirektoratet ville behandle sagen forinden,jeg eventuelt tog initiativ til at spørge A’s samlever, om hun ville klage til ombudsmanden.Da direktoratet imidlertid nu har meddelt ombudsmanden, at direktoratet ikke vil behandle sa-gen, og da A’s samlever efterfølgende har klaget til ombudsmanden, har jeg besluttet at under-søge den del af klagen som angår K Kommunes manglende besvarelse af A’s samlevers brevaf 18. maj 2006.Jeg foretager mig på denne baggrund ikke yderligere i anledning af direktoratets brev af 23. maj2007 til ombudsmanden.”

af D og opstart af samtaler med […] samt vedrørende et initiativ til Socialforvaltningens sam-arbejde og udarbejdelse af handlingsplan med dem. Idet A’s samlever i tidspunktet under tje-nesterejsen var rejst til en anden by, har vi ikke kunnet orientere A’s samlever om sagsforløbet,men kun kunnet give oplysninger til forældremyndighedsindehaveren, da vi kun kunne kontak-te barnets far, af hensyn til tavshedspligten.Der har været ført opfølgning med D og hendes far i […], med udgangspunkt i henvendelserne,og henvendelserne er blevet besvaret gennem samtaler med D alene samt ved orienteringer tilfaderen. Besvarelserne har vist sig at være tilfredsstillende, det vil også sige, at K Kommuneunder tidspunktet for henvendelserne ikke har haft planer om at betale udgifter til familiebe-handling, under prioriteringen af udgifterne samt på grundlag af antallet af ansøgerne. Dette eroplyst overfor pågældende. Da ventelisten til behandling i […] er lang, har vi fra kommunensside ikke haft planer om at sende børn og unge til […], idet samtaler med de relevante myndig-heder skal føres her i kommunen og i filialerne, som f.eks. skolevæsenet.Behandlingen af sagen vedrørende D og hendes far er blevet afsluttet i november 2006 i sam-arbejde med de pågældende.”

Den 10. oktober 2007 bad jeg kommunen om en præciserende udtalelse, og jegrykkede samtidig for modtagelse af sagsakterne:”Jeg har den 13. september 2007 modtaget kommunens svar på min høring af 16. august 2007.Jeg forstår kommunens svar således, at kommunen ved sin behandling af A’s samlevers hen-vendelse har taget kontakt til D’s far, som er indehaver af forældremyndigheden, men at kom-munen ikke har underrettet A’s samlever om sagens behandling som en konsekvens af kommu-nens tavshedspligt.Jeg beder på denne baggrund kommunen gøre supplerende rede for, om kommunens svar skalforstås således, at kommunen hverken har bekræftet modtagelsen af A’s samlevers klage overfor A’s samlever eller har orienteret A’s samlever om, hvorvidt hendes klage var taget underbehandling.Jeg erindrer samtidig kommunen om, at jeg i min høring af 16. august 2007 bad om at få sendtkommunens sag vedrørende D til gennemsyn.Når jeg har modtaget kommunens supplerende redegørelse, og jeg har gennemgået sagsmappenvedrørende D, forventer jeg, at jeg kan tage stilling til, om jeg skal foretage mig yderligere isagen.”

Den 28. april 2008 modtog jeg via Det Sociale Ankenævn følgende henvendelseaf 5. april 2008 fra skoleleder […]:”Vedr. D, født […]Opsummering:D er misbrugt som Ca. 4-årig. Som Ca. 8-årig fortalte hun det til en timelærer ved skolen. Ti-melæreren tog ikke sagen alvorligt. D fortalte sin stedmoder om misbruget. Stedmoderen arbej-dede på kommunens filialkontor, og hun gik ikke videre med sagen. Som 9-årig gjorde D et nytforsøg til en anden timelærer, som fortalte mig om sagen. Jeg skrev derpå breve til K Kommu-nes socialvæsen og til kommunaldirektøren - uden at få svar. Det drejer sig om Ca. 50 breve,som jeg desværre havde liggende på en nu sammenbrudt computer. Jeg forsøgte at nå kommu-nen ved at involvere sygehusvæsenet i […] via Sundhedshjælpen og PPR i […]. Efterhåndenresignerede jeg. I 2004 tog jeg sagen op igen, opmuntret af PIP, som dengang anmeldte Nanor-talik Kommune for omsorgssvigt. Jeg tænkte, at der var en mulighed af denne vej, og fik så etsamarbejde med PIP, Nuuk. Jeg ville have involveret Landstingets ombudsmand, men da jegikke kunne fremskaffe beviser for at jeg havde rettet en eneste henvendelse til K Kommune,regnede jeg med, at et forsøg på at gøre Landstingets ombudsmand interesseret ville være for-målsløs. Jeg forsøgte nu at fremskaffe kopier af mine henvendelser til K Kommune med det for-mål at overgive sagen til PIP’s advokat. Mundtligt fik jeg at vide, at der ikke forelå et enestebrev fra mig ang. D i K Kommune.211

3 gange var der en repræsentant for socialforvaltningen på besøg i bygden, men hver gang varsagsbehandlingen udelukkende mundtlig.Under 1. besøg var socialforvaltningen (pt. Kommunaldirektør) optaget af afdække mine moti-ver for at gå ind i sagen. Jeg fik spørgsmålet: “Vil du da tage pigen?”2. gang socialforvaltningen besøgte os, lovede medarbejderen […] at nu skulle der nok ske no-get.3. En socialrådgiver besøgte skolen og hjemmet og holdt et møde med mig. Igen var der intetreferat, men lovning om behandling.4. Gang kom en repræsentant fra socialvæsenet og fjernede uanmeldt D fra hendes hjem medbeskeden om, at “...det er nødvendigt, når du ikke kan være ordentlig i skolen!”Derpå resignerede jeg som skoleleder og opgav ethvert samarbejde med K Kommunes social-væsen. Jeg vil fortsat opfylde den skærpede indberetningspligt; men jeg vil ikke følge sagerneop. Det har intet formål at skade børnene yderligere.Vedlagt:10. dec. 2006 A’s samlever25. april 2004 Socialchefen, K Kommune7. september 2004 Socialforvaltningen, K Kommune26. november 2004 Socialforvaltningen, K Kommune26. november 2004 Landsstyremedlem Asii Chemnitz Narup1. december 2004 Socialforvaltningen, K Kommune3. december 2004 Socialforvaltningen, K Kommune13. december 2004 Socialforvaltningen, K KommuneUden dato Socialforvaltningen, K Kommune13. maj 2005 Socialforvaltningen, K Kommune”

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde”[…]Jeg er umiddelbart i tvivl om formålet med skolens brev, idet jeg i forbindelse med en klage harmodtaget et høringssvar fra kommunens socialforvaltning den 18. februar 2008. Klagesagendrejede sig om en henvendelse fra en borger, som ikke havde fået svar fra kommunen på enskriftlig henvendelse til kommunen vedrørende D.Der synes ikke umiddelbart at være sammenhæng mellem skolens brev til ombudsmanden ogden klagesag, som jeg behandler.Jeg bemærker dernæst, at skolens brev til ombudsmanden, som er underskrevet af skolelederen,indeholder en klage over, at kommunens socialforvaltning ikke har reageret på henvendelser fraskolen vedrørende D.Det fremgår af landstingsforordningen om hjælp til børn og unge § 5, stk. 2, at blandt andet per-soner ansat i skolevæsenet har en skærpet pligt til at underrette kommunalbestyrelsen, når debliver bekendt med, at et barn har behov for hjælp.Denne pligt påhviler således ikke skolelederen som privat borger men som et led i de tjeneste-lige pligter.Såfremt skolen eller skolens leder er af den opfattelse, at kommunalbestyrelsen ikke reagerertilfredsstillende på en indberetning i medfør af landstingsforordningen om hjælp til børn ogunge § 5, stk. 2, påhviler det efter min opfattelse skolen som en forvaltningsretlig pligt at ind-berette den utilfredsstillende reaktion for den sociale tilsynsmyndighed, som er Landsstyret(Departementet for Familie og Sundhed) jf. landstingsforordningen om socialvæsenets styrelseog organisation § 1, stk. 1.Ombudsmanden, som ikke er en del af den offentlige forvaltning, kan som udgangspunkt ikkemedvirke til at løse konflikter mellem forvaltningsmyndigheder eller inden for den enkelte for-valtning.Ombudsmanden har derfor ikke umiddelbart grundlag for at behandle skolens henvendelse somen klage til ombudsmanden.Jeg beder på denne baggrund skolen overveje at indberette sagen for Departementet for Familieog Sundhed, såfremt skolen (fortsat) mener, at kommunalbestyrelsens behandling af skolenshenvendelser vedrørende D bør give anledning til kritik.Såfremt skolens eventuelle indberetning til den ansvarlige tilsynsmyndighed ikke giver et til-fredsstillende resultat, er skolen dog velkommen til at kontakte ombudsmanden på ny, idet om-budsmanden i givet fald vil overveje, om ombudsmanden af egen drift bør indlede en undersø-gelse af tilsynsmyndighedens eller kommunens sagsbehandling.Jeg foretager mig på det foreliggende grundlag ikke yderligere i anledning af skolens henven-delse til ombudsmanden.”213

Jeg skrev samtidig til A’s samlever:”Jeg vender nu tilbage til sagen, hvor jeg senest orienterede dig om min høring af K Kommuneden 10. oktober 2007 og min efterfølgende rykker til kommunen den 18. december 2007.Jeg modtog den 18. februar 2008 K Kommunes svar i sagen.Det fremgår blandt andet af kommunens svar:”På grundlag af A’s samlevers henvendelse i forbindelse med D’s påtænkte deltagelse i fa-miliebehandling samt i samtaler ved […], har man ført samtaler med D og forældremyndig-hedsindehaveren under en tjenesterejse til bygden […] i 2006, vedrørende etablering af etsamarbejde samt opstart af en handlingsplan med socialforvaltningen i K Kommune. Vi harendvidere kun kunnet orientere og handlet overfor forældremyndighedsindehaveren om sa-gens forløb, idet D’s fars tidligere samlever A’s samlever er rejst til en anden by i samme tids-rum, og da vi kun kan have kontakt til faderen under hensyn til tavshedspligten.”Jeg beder dig i den anledning meddele mig, om du har bemærkninger til kommunens redegø-relse for ikke at have besvaret det brev af 18. maj 2006 til kommunen, som du skrev under påsammen med indehaveren af forældremyndigheden over D.Såfremt du har bemærkninger til kommunens svar, bedes du venligst sende mig dine bemærk-ninger inden for 6 uger.Hører jeg ikke fra dig, må du påregne, at ombudsmanden afslutter sagen på det foreliggendegrundlag.”

Den 13. august 2008 modtog jeg følgende svar fra A’s samlever:”Først vil jeg sige tak for dit brev.Jeg vil indlede mit brev med en rettelse. Jeg lever stadigvæk sammen med D’s far A, og at jegikke er ekssamlever.Henvendelsen er hele familiens beslutning i enighed, med andre ord: Henvendelsen er etablereti enig beslutning mellem forældremyndighedsindehaver A og ovennævnte barn D.Det beklagelige ved sagen er, at sagen endnu ikke er afsluttet siden sagsoprettelsens begyndelsefor tre år siden. Sagsbehandlingen i K Kommune er trukket i langdrag, og der er vist opståetvisse tvivl pga. alt for megen udskiftning i personalet.Samtidig vil jeg oplyse, at min samlever forældremyndighedsindehaver A, har overdraget fuld-magten til mig pga., at han hele tiden er på fart. Det er beklageligt, at vi ikke har videresendtdette skriftligt.214

Jeg skrev den 30. januar 2009 til A’s samlever:”Jeg vender nu tilbage til sagen, hvor du den 12. august 2008 fremkom med dine bemærkningertil K Kommunes høringssvar af 7. juli 2008.Indledningsvist vil jeg gerne beklage det lange tidsrum, som er forløbet inden, jeg kan fortsættemin undersøgelse. Embedets flytning til nye lokaler i august 2008, indførelse af et nyt edb-sy-stem i september 2008 og flere medarbejderes fratræden i efteråret 2008 har medført forsinkel-ser i embedets sagsbehandling.Jeg er imidlertid tæt på at kunne afslutte min undersøgelse, og i den forbindelse har jeg på nygennemgået det komplette sagsmateriale, som jeg har modtaget fra dig og fra K Kommune.Jeg er ved denne gennemgang blevet opmærksom på , at du den 28. august 2006 skrev til KKommune, og søgte om familiebehandling for D. Kommunens svar på dette brev ligger ikke isagen.Jeg har derfor valgt at bede K232Kommune om en redegørelse for, om dit brev af 28. august2006 er besvaret og, hvis brevet ikke er besvaret, om årsagen hertil.Jeg vedlægger en kopi af mit brev til K2 Kommune.”

Mit samtidige brev til K2 Kommune er sålydende:”I forbindelse med at jeg er ved at afslutte min undersøgelse, er jeg ved gennemgang af de sags-akter, som jeg har modtaget fra A’s samlever, blevet opmærksom på, at der foreligger et brevaf 28. august 2006 fra A’s samlever til K Kommunes socialforvaltning, hvori A’s samlever sø-ger K Kommune om familiebehandling for D.Jeg vedlægger en kopi af brevet og af min oversættelse af brevet til dansk.Jeg kan ikke ud fra de sagsakter, som jeg modtog fra K Kommune den 18. februar 2008, se, atbrevet 28. august 2006 er besvaret.Jeg beder kommunen om en redegørelse for, om A’s samlever har fået svar på sidst nævntebrev, og hvis dette ikke er tilfældet, beder jeg kommunen gøre rede for årsagen til, at brevet ikkeer besvaret.”32) Den sammenlagte kommune.215

Jeg skrev til A’s samlever den 8. november 2009:”Jeg vender nu tilbage til sagen, hvor jeg senest den 7. juli 2009 orienterede dig om min rykkertil K2 Kommune for svar på min høring af 30. januar 2009.Kommunen har den 22. juli 2009 svaret mig vedrørende spørgsmålet om opfølgning på din an-søgning af 28. august 2006 om familiebehandling til D.Kommunens svar går ud på, at K Kommune (og muligvis K2 Kommune) har behandlet sageni forhold til indehaveren af forældremyndigheden over D. Jeg forstår dette således, at kommu-nen ikke har besvaret din henvendelse.Ombudsmanden overvejer herefter, om hun kan afgive udtalelse i sagen, som jf. mit brev til digaf 16. august 2007, angår spørgsmålet, om du har modtaget svar på dine henvendelser til KKommune.Jeg er imidlertid blevet opmærksom på, at du i dit seneste brev til mig af 12. august 2008 haroplyst, at du har fuldmagt fra A (indehaver af forældremyndigheden over D) til at klage til Om-budsmanden over K Kommunes behandling af dine henvendelser til kommunen om iværksæt-telse af hjælpeforanstaltninger over for D.Såfremt du kan fremsende en skriftlig fuldmagt fra A vil Ombudsmanden være indstillet på atudvide sin undersøgelse af sagen til også at angå kommunens behandling af og stillingtagen tildine henvendelser, navnlig med henblik på at afklare om, kommunen har truffet afgørelser, sombør behandles i Det Sociale Ankenævn.Modtager jeg ikke en sådan fuldmagt fra A inden for 8 uger fra i dag, må du være indstillet på,at Ombudsmanden alene afgiver udtalelse om, hvorvidt kommunen har opfyldt sin forvalt-ningsretlige pligt til at besvare dine henvendelser, men at Ombudsmanden ikke vil tage stillingtil, om behandlingen af dine henvendelser kan anses for afsluttet af de administrative myndig-heder.”216

Jeg udtalte herefter:”1. Afgrænsning af min undersøgelseMin undersøgelse har omfattet en undersøgelse af K Kommunes behandling afA’s og A’s samlevers brev af 18. maj 2006, og kommunens behandling af A’ssamlevers ansøgning af 28. august 2006 om iværksættelse af familiebehandlingfor D, idet jeg har lagt til grund, at klagefristen til Ombudsmanden skal regnesi forhold til den 16. april 2007, da jeg modtog A’s samlevers brev af 13. februar2007 fra Rigsombudsmanden, og A’s samlever ved e-mail af 9. juli 2007 be-kræftede, at hun ønskede at klage til Ombudsmanden.Jeg har i den forbindelse, efter at jeg modtog fuldmagt fra A, undersøgt sagensom en klage indgivet på A’s vegne.For så vidt angår Det Sociale Ankenævns behandling af sagen, har jeg vurde-ret, om kommunen har truffet en afgørelse, som kan påklages til ankenævnet.Det er efter min opfattelse tilfældet, jf. mine bemærkninger nedenfor i afsnit 3.2,og ankenævnet har derfor ikke haft grundlag for at afvise at behandle sagen.Det falder uden for rammerne af nærværende undersøgelse at vurdere, om an-kenævnets undersøgelse af, om sagen skulle afvises, kan give anledning til kri-tik.For så vidt angår Familiedirektoratets afvisning af som tilsynsmyndighed atundersøge sagen, henviser jeg til mine bemærkninger til dette direktorat i mitbrev af 16. august 2007, hvori jeg blandt andet gjorde opmærksom på, at jegikke var enig med direktoratet i, at det ikke havde grundlag for at undersøge sa-gen.2. K Kommunes behandling af A’s og A’s samlevers brev af 18. maj 2006Brevet indeholder ikke konkrete ansøgninger til kommunen, men en generel be-skrivelse af, at D har behov for støtte.217

Bestemmelsen eller dens forarbejder angiver ikke, hvornår undersøgelsen skalindledes.Det fremgår imidlertid af de almindelige bemærkninger til landstingsforord-ningen:”Behovsprincippet skal være grundlaget for hjælp til børn og unge, således at det er barnets/den unges behov, der er afgørende for hvilke hjælpeforanstaltninger, der sættes i værk, i ste-det for det nuværende princip hvor der alene fokuseres på familiens samlede behov. Derforsætter forordningen barnets basale behov i fokus. En umiddelbar konsekvens er, at der kanog skal sættes ind på et tidligt tidspunkt i børnefamilier med sociale problemer. En tidlig ind-sats giver mulighed for, at problemerne ikke bliver for omfattende for barnet eller den unge,og at problemerne ikke får lov at blive større og mere komplekse.En tidlig indgriben og obligatorisk udarbejdelse af handleplaner kan være med til at forebyg-ge, at problemerne i børnefamilien vokser, og samtidig bevirke et mindsket behov for eksem-pelvis en behandlingsanbringelse af et barn. Derfor er der forslag til bestemmelser om hand-leplaner for tiltag i hjemmet, ved anbringelser med præcisering af formålet, og ved ophøretaf anbringelsen (efterværn), så der tages hånd om barnets eller den unges fremtid.”

Jeg er derfor af den opfattelse, at K Kommune ved ikke umiddelbart at reagerepå A’s og A’s samlevers fælles henvendelse har begået en meget kritisabel for-sømmelse af de pligter, som påhvilede kommunen efter landstingsforordningenom hjælp til børn og unge.3. K Kommunes behandling af A’s samlevers brev af 28. august 2006, hvori hunsøgte om iværksættelse af familiebehandling for D3.1. Spørgsmålet om partsrepræsentationJeg lægger efter K Kommunes høringssvar, som jeg modtog den 13. september2007, til grund, at kommunen ikke har truffet afgørelse i sagen i forhold til A’ssamlever, idet kommunen var af den opfattelse, at hun ikke var part i sagen.Dette synspunkt kan ikke give mig anledning til kritik.Der er imidlertid samtidig tale om, at kommunen, som anført, havde modtageten fælles henvendelse af 18. maj 2006 fra A og A’s samlever om D.Dette burde efter min opfattelse i sig selv have givet kommunen anledning tilnærmere at undersøge, om A’s samlever optrådte som partsrepræsentant for Aeller eventuelt D selv.Sagsbehandlingslovens § 8 er sålydende:”§8.Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig re-præsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt,når det er af betydning for sagens afgørelse.Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1,1. pkt., gælder ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sigrepræsentere eller bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller privateinteresser, eller hvor andet er fastsat ved lov.”

Det følger imidlertid allerede i dag af reglerne om god forvaltningsskik, således som dissebl.a. er kommet til udtryk i ombudsmandens praksis, at forvaltningsmyndighederne i et vistomfang bør vejlede personer, der retter henvendelse til myndighederne. Tilsvarende gælderdet som en almindelig regel, at den, der er part i en sag under behandling i den offentligeforvaltning, i almindelighed har adgang til at lade sig bistå eller repræsentere under sagensbehandling.Der har i de seneste år været lagt stadig større vægt på, at offentlige myndigheder informererborgerne om deres rettigheder og pligter, og at myndighederne giver borgerne den fornødneservice.På den baggrund er det nærliggende i en generel forvaltningslov at optage en udtrykkelig be-stemmelse om forvaltningsmyndighedernes vejledningspligt over for borgerne. Under retsud-valgets behandling af lovforslaget i sidste folketingssamling blev der som nævnt ovenfor un-der pkt. 1 a givet udtryk for, at der i forvaltningsloven bør indsættes udtrykkelige regler omvejledning og repræsentation i lighed med, hvad der gælder efter den finske og norske for-valtningslov og et udkast til en ny svensk forvaltningslov. Justitsministeriet har derfor i detnu fremsatte lovforslag medtaget regler herom.”

En myndighed, der modtager en ansøgning fra en borger, der ikke er part i sa-gen, bør derfor i relevant omfang undersøge, hvorvidt ansøgeren er partsre-præsentant. Til denne undersøgelse hører efter omstændighederne mulighedenfor at kræve dokumentation for repræsentationsforholdet.Jeg finder på denne baggrund, at K Kommune begik en kritisabel fejl ved ikkeat undersøge, om A’s samlever var partsrepræsentant for A (eller D).Denne fejl kan efter min opfattelse have haft betydning for sagens videre forløb,idet kommunen efter det oplyste først tog spørgsmålet om familiebehandling opmed A under et besøg i [bygd].Såfremt kommunen havde anerkendt A’s samlever som partsrepræsentant, hav-de kommunen i øvrigt været forpligtet til at afgøre hendes ansøgning skriftligti overensstemmelse med sagsbehandlingslovens regler om begrundelse og pligttil at give klagevejledning, hvorved det havde stået klart, at kommunen havdetruffet en afgørelse, der kunne påklages til det Sociale Ankenævn.Jeg bemærker yderligere, at kommunens brev af 8. februar 2008 til A’s samle-ver, hvori kommunen bekræfter modtagelsen af hendes ansøgning, ikke har væ-ret en tilstrækkelig sagsbehandling i forhold til A’s samlever, såfremt hun op-fyldte sagsbehandlingslovens regler for at kunne optræde som partsrepræsen-tant.220

3.2 Spørgsmålet om sagsbehandlingen i forhold til D og ASom anført, drøftede K Kommunes socialforvaltning spørgsmålet om iværksæt-telse af familiebehandling for D med A under forvaltningens besøg i … bygd pået ikke nærmere oplyst tidspunkt i 2006. Det fremgår af K Kommunes hørings-svar, at kommunen tog kontakt til A på grund af A’s samlevers ansøgning omfamiliebehandling.Jeg lægger efter de modtagne høringssvar til grund, at K Kommune har forbe-redt en familiebehandling af D, men at kommunen over for A har tilkendegivet,at kommunen alligevel ikke ville tilbyde familiebehandling, og at dette skyldtesen økonomisk prioritering af kommunens midler og venteliste til den relevantebehandlingsinstitution.Kommunen har i stedet for selv gennemført samtaler med D og A.Det er herefter spørgsmålet, om K Kommunes tilkendegivelse om ikke at villeyde familiebehandling, er en afgørelse, der kan påklages til Det Sociale Anke-nævn.Jeg bemærker, at følgende bestemmelser i landstingsforordningen om hjælp tilbørn og unge er relevante for denne vurdering:§ 6, stk. 1:”Når en kommunalbestyrelse bliver bekendt med at et barn trænger til særlig støtte, herunderpå grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen sørge for atforholdene undersøges.”

1) at yde socialfaglig bistand med hensyn til barnets forhold,2) at barnet skal deltage i et dagtilbud, en ungdomsklub, en uddannelse eller lignende,3) at yde praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet,4) at yde familiebehandling eller lignende støtte,5) at tilbyde døgnophold for både barnet, indehaveren af forældremyndigheden og andre fa-miliemedlemmer på en døgninstitution, i en plejefamilie eller lignende,6) at tilbyde aflastningsophold på en døgninstitution, i en plejefamilie eller lignende,7) at tilbyde indehaveren af forældremyndigheden en støtteperson i forbindelse med anbrin-gelse af barnet uden for hjemmet,8) at tilbyde en personlig rådgiver, jf. § 16,9) at yde økonomisk støtte til ophold på kost- eller efterskole,10) at anbringe barnet uden for hjemmet, for eksempel på en døgninstitution, eller i en ple-jefamilie, som må anses for egnet til at dække barnets særlige behov eller11) at yde efterværn.Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde økonomisk støtte til udgifter, der følger afhjælpeforanstaltninger nævnt i stk. 2, når indehaveren af forældremyndigheden ikke selv harmidler dertil.”

forarbejderne til landstingsforordningen om socialvæsenets styrelse og organi-sation holdepunkter for en antagelse om, at der er tale om et andet afgørelses-begreb end den almindelige forvaltningsrets afgørelsesbegreb.Samtidig fremgår det blandt andet af de almindelige bemærkninger til forslagettil landstingsforordning nr.1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge:”Forholdet til anden lovgivning[…]Sagsbehandlingsloven:Forslagets bestemmelser om sagsbehandling suppleres naturligvis af sagsbehandlingsloven,der indeholder detaljerede bestemmelser om vejledning, aktindsigt, retten til at udtale sig ogpartshøring m.v. Det er vigtigt at sagsbehandleren under hele sagens forløb iagttager sags-behandlingsloven og i sin sagsbehandling medtager de særlige regler der er anført i enkelteparagraffer.”

Det er således i landstingsforordningen om hjælp til børn og unge forudsat, atder som led i behandlingen af sager omfattet af denne landstingsforordning,træffes afgørelser i forvaltningsretlig forstand.Det er derfor min opfattelse, at en kommune har truffet en ”beslutning” efterlandstingsforordningen om hjælp til børn og unge, som kan påklages til Det So-ciale Ankenævn, hvis beslutningen er omfattet af det forvaltningsretlige afgø-relsesbegreb.For så vidt angår K Kommunes beslutning om ikke at tilbyde familiebehand-ling, bemærker jeg herefter, at beslutningen er udtryk for, at kommunen hervedhar taget stilling til, at D havde brug for hjælp efter landstingsforordningen omhjælp til børn og unge, og at kommunen har besluttet at hjælpen skulle ydes iform af samtaler med hende og hendes far.Ved min vurdering af, om kommunen herved har truffet en afgørelse, som D el-ler hendes far kunne påklage til Det Sociale Ankenævn, har jeg for det førstelagt vægt på, at kommunens stillingtagen til ydelse af hjælpeforanstaltningeroverordnet set er udtryk for ydelse af en service til barnet eller barnets foræl-dre.223

En beslutning om, at en kommune slet ikke vil yde hjælp, jf. landstingsforord-ningen om hjælp til børn og unge § 7, stk. 1, er derfor utvivlsomt en afgørelse iforvaltningsretlig forstand i forhold til barnet og dets forældre.Hvilken service, kommunen konkret skal yde blandt de i landstingsforordningenom hjælp til børn og unge § 9 opregnede muligheder (eller andre hjælpeforan-staltninger), afhænger, jf. § 9, stk. 1, af hvilken hjælpeforanstaltning, der bedststemmer overens med barnets særlige behov.Det er endvidere min opfattelse, at landstingsforordningen om hjælp til børn ogunge § 9, stk. 1, sammenholdt med § 7, indebærer, at kommunerne er forpligtettil at overveje valget af hjælpeforanstaltninger uafhængigt af, om der foreliggeren ansøgning om en bestemt hjælpeforanstaltning.Betydningen af en ansøgning er umiddelbart, at et eventuelt afslag på det an-søgte er en afgørelse i forhold til ansøgeren eller den person, som ansøgningenangår, jf. også mine bemærkninger ovenfor under 3.1 om A’s samlevers ansøg-ning.Men det kan ikke alene af landstingsforordningen om hjælp til børn og unge ud-ledes, hvorvidt valget af en bestemt hjælpeform og fravalg af andre hjælpefor-mer er forvaltningsretlige afgørelser.Det afgørende i denne henseende er en vurdering af beslutningens væsentlighedog betydning for de berørte borgere33, konkret D og hendes far.Da jeg tillige må forstå K Kommunes stillingtagen til spørgsmålet om ydelse afhjælp til D således, at kommunen har vurderet, at en passende hjælpeforan-staltning var samtaler med D og A, indebærer kommunens stillingtagen umid-delbart, at kommunen samtidig har besluttet hverken at yde familiebehandlingeller andre af de hjælpeformer, der er opregnet i § 9, stk. 2, i landstingsforord-ningen om hjælp til børn og unge.Der er derfor efter min mening tale om en så vidtrækkende beslutning for D, atden må anses for en forvaltningsretlig afgørelse i forhold til hende. Hvorvidtbeslutningen tillige er en forvaltningsretlig afgørelse i forhold til A må afhængeaf, hvorvidt den overvejede familiebehandling også skulle omfatte ham.33) Forvaltningsret, Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., 2. udgave, 2002, side 36ff.224

Jeg finder således, at K Kommune har truffet en afgørelse, som D eller hendesværge kunne påklage til Det Sociale Ankenævn.Jeg har ikke herved taget stilling til, om kommunen burde have truffet en skrift-lig afgørelse med begrundelse og klagevejledning, men jeg finder, at det er enbeklagelig fejl, at kommunen under de foreliggende omstændigheder, hvor Atidligere havde henvendt sig skriftligt til kommunen om sin datter, og afgørelsenom familiebehandling var truffet på baggrund af en skriftlig ansøgning (fra A’ssamlever), ikke vejledte A om klagemuligheden og om adgangen til at kræve enskriftlig afgørelse, jf. sagsbehandlingslovens § 23.Da D og A ikke ses at være vejledt om klageadgangen til Det Sociale Ankenævn,kan K Kommunes afslag på at yde familiebehandling (eller andre former forhjælp) som udgangspunkt fortsat påklages til ankenævnet, idet klagefristen idenne situation ikke er begyndt at løbe.Henset til det tidsrum, som nu er forløbet, siden K Kommune meddelte A, atkommunen, af blandt andet økonomiske årsager, ikke ville tilbyde D familiebe-handling, har jeg dog valgt ikke selv at sende sagen til ankenævnet. Derimodhar jeg ved særskilt brev og kopi af dette brev til A’s samlever som partsrepræ-sentant for A orienteret om, at klagemuligheden fortsat består, såfremt D fort-sat har brug for familiebehandling inden for rammerne af landstingsforordnin-gen om hjælp til børn og unge, og at klageadgangen omfatter både valget afhjælpeforanstaltning, og at kommunen har taget finansielle hensyn ved afgørel-sen af sagen.4. K Kommunes sagsdokumentationJeg har i det sagsmateriale, som K Kommune har sendt mig, ikke kunnet findedokumentation for kommunens undersøgelse af sagen om kommunens drøftel-ser af spørgsmålet om hjælpeforanstaltninger med D og A.Jeg bemærker, at K Kommune har haft ansvaret for sags-oplysningen, og atkommunen derfor efter almindelige principper for god forvaltningsskik har haftpligt til at sikre sig et forsvarligt skriftligt dokumentationsgrundlag for sagensforløb.Herudover er notatpligten fastslået i landstingsloven om offentlighed i forvalt-ningen § 6, stk. 1:225

K Kommune har efter denne bestemmelse været forpligtet til at notere indholdetaf kommunens drøftelser med D og A.Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge forudsætter herudover i § 7,som jeg har citeret ovenfor, at den del af sagsbehandlingen, der angår fastlæg-gelse af forældrenes og barnets stillingtagen til påtænkte hjælpeforanstaltnin-ger, skal foregå skriftligt, idet kommunen skal udarbejde en indstilling med dis-se oplysninger.Jeg finder det herefter kritisabelt, at K Kommune og K2 Kommune ikke er i be-siddelse af fyldestgørende skriftlig dokumentation for sagsforløbet.5. Min undersøgelse på grundlag af A’s samlevers klageMin undersøgelse af sagen var frem til 17. november 2009 begrænset til atangå spørgsmålet, om K Kommune havde svaret A’s samlever på hendes brevaf 28. august 2006.Min baggrund for ikke tidligere at have udvidet undersøgelsen til også at angåkommunens behandling af sagen efter landstingsforordningen om hjælp til børnog unge var, at det af de breve, som jeg modtog den 10. og 31. juli 2007 fra A’ssamlever, som jeg har citeret ovenfor under sagsfremstillingen fremgik, at hen-des samlever, A ikke ønskede gå ind i sagen.Jeg havde således ikke anledning til på dette tidspunkt at anse A’s samlever sompartsrepræsentant for A.Jeg beklager imidlertid, at jeg ikke har kunne færdiggøre min udtalelse på ettidligere tidspunkt i år.[…]”

6.6 Det Sociale Ankenævns og Departementet for Sociale Anliggen-ders behandling af en ansøgning om handicapstøtteA, der var hjerneskadet og lammet fra halsen og nedefter som følge af enhjerneblødning, klagede ved sin værge til Ombudsmanden over, at det da-værende Direktorat for Familie og Sundhed havde afslået at yde støtte-persontimer og betaling af et træningsophold ved en dansk institution. Aklagede samtidig over Det Sociale Ankenævns sagsbehandlingstid. Anke-nævnet traf efterfølgende afgørelse om at imødekomme ansøgningerne.Ombudsmanden kritiserede det Sociale Ankenævn for ikke at have oppri-oriteret sagen og for, at sagen i en periode havde været bortkommet i an-kenævnet.Ombudsmanden kritiserede Departementet for Sociale Anliggender for,at Direktoratet for Familie og Sundheds afgørelse om at afslå et træ-ningsophold på en dansk institution var begrundet i, at A ikke var færdig-behandlet i sundhedsvæsenet.Ombudsmanden henstillede i øvrigt, at Departementet for Sociale Anlig-gender ikke behandlede den kommune, der afgav indstilling om handi-capstøtte, som part i sagen, men derimod den handicappede selv (j. nr.2009-146-0004)A’s værge klagede den 11. maj 2007 over K Kommune, Familiedirektoratet ogDet Sociale Ankenævn.A blev den 17. september 2006 indlagt i bevidstløs tilstand på sygehuset i K by,og blev overført til Dronning Ingrids Hospital, hvor der ved CT-scanning konsta-teredes hjerneblødning (subarachnoidal blødning). A blev den 25. september2006 tilbageflyttet til sygehuset i K by, og var fortsat bevidstløs og lammet frahalsen og nedefter.Familiedirektoratet traf den 13. november 2006 afgørelse om, at A var omfattetaf retten til hjælp efter landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgå-ende handicap:”Familiedirektoratet har d. 3 november 2006, modtaget en ansøgning om omfattelse afLandstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående han-dicap, for A, samt ansøgning om takstbetaling for ophold på plejeafdelingen på sygehuset el-227

Sundhedsvæsenet, Kystledelsen, skrev den 6. december 2006 til K Kommune:”Vedr. A, […]Ovennævnte har siden d. 17. september 2006 været indlagt på grund af en hjerneblødning, somhar medført lammelse fra halsen og nedover kroppen samt betydelig bevidsthedssvækkelse. Til-standen, har været stationær nogle måneder og der er ingen udsigt til væsentlig forbedring attilstanden. Egentlig behandling er indstillet, således som sygehuset har meddelt det i sit brev tilkommunen af 17. oktober 2006. Igen i brev til kommunen af 23. oktober 2006 er patientens si-tuation og plejebehov nøje beskrevet.Patienten modtager nu vedligeholdelsesøvelser og får omfattende personlig pleje i alle døgnets24 timer. Der er således tale om en svært handicappet person med et betydeligt plejebehov.Det fremgår af sygehusets seneste brev at 6. december 2006 til kommunen, at kommunen harforanstaltet fysiurgisk behandling på sygehuset og at patienten nu er handicapregistreret.Kystledelsen vil derfor understrege, at selvom denne patient er så dårlig, at der er behov for ple-je under forhold som er hospitalslignende, så hører patienten ikke hjemme på sygehuset i K byog at ansvaret for patientens fortsatte pleje er kommunens Der er ikke tilstrækkelige personale-mæssige ressourcer på sygehuset til at varetage funktioner, der ligger udover de områder, somer sundhedsvæsenets ansvar.Kystledelsen skal gøre kommunen opmærksom på, at der dels foreligger en betalingsforpligtel-se for kommunen til sundhedsvæsenet for den allerede udførte pleje og for den evt. fremtidige.Derudover, at der er et klart behov for, at der af kommunen udarbejdes en handleplan for plejenaf denne patient. En handleplan, som kan udarbejdes i et samarbejde med sygehusets personaleog hvis indhold bør være acceptabel for alle parter.228

K Kommune skrev den 20. december 2006 til Familiedirektoratet:”K Kommune ansøger på vegne af A’s kone […] om et træningsophold i [Danmark] i foreløbigi halvt år med henblik på at A herefter taget ophold i eget hjem hos konen.Sygehuset i K by har meddelt at A hører til på en speciel institution og kystledelse under sund-hedsvæsenet i Grønland har anmodet K Kommune om at lave handleplan for A, da han ikke kanforblive plejepatient på sygehuset i K by.K Kommune finder ikke, at der p.t. er andre relevante tilbud for A i K by, da han endnu er forplejekrævende til at tage ophold i eget hjem. Der findes p.t. ikke en institution i K by der vilkunne modtage A og give ham den nødvendige genoptræning og pleje.A har p.t. en bevilling til takstbetaling som plejepatient fra familiedirektoratet med 917 kr. prdøgn i h.t. LF nr 7 om hjælp til personer med vidtgående handicap.En takstbetaling for ophold i [Danmark], vil ifølge centerets takster koste kr. 895,00 pr. døgn.Da K Kommune er i tvivl om hvorvidt sagen hører under Sundhedsvæsenet eller Socialvæsenet,anmodes Familiedirektoratet koordinere med kystledelsen under sundhedsvæsenet hvilken in-stans, der skal behandle sagen. […] er ikke formelt kontaktet herfra, men K Kommune vil tagekontakt dertil, såfremt det afgøres at sagen skal behandles i socialvæsenet. Der vil herefter bliveudarbejdet en egentlig handleplan og ansøgning om takstbetaling til Familiedirektoratet. End-videre vil der blive søgt om bevilling af rejseudgifter i forbindelse med opholdet, samt udgiftertil ledsager. Det eksakte beløb vil blive ansøgt når der foreligger en afgørelse af om opholdetskal bevilges af de sociale myndigheder eller af sundhedsvæsenet.Hvis det afgøres, at sagen henhører under socialvæsenet, og Familiedirektoratet ikke skønner,at den foreslåede foranstaltning vil blive bevilget, ønsker K Kommune konsulentbistand til ud-arbejdelse af en anden relevant handleplan for A.P.g.a. sagens hastende karakter anmodes om et hurtigt svar.”

”Familiedirektoratet har modtaget en række skrivelser fra K Kommune, vedr. ansøgning om ettræningsophold i [Danmark], i foreløbig et halvt år, for A.K Kommune er i tvivl om, hvorvidt sagen hører under Sundhedsvæsenet eller Socialvæsenet,og anmoder derfor Familiedirektoratet om at koordinerer med kystledelsen under Sundhedsvæ-senet, hvilken instans der skal behandle sagen.Familiedirektoratet har henvendt sig til Sundhedsdirektoratets ledelse.Direktør […] udtaler, at det principielt er Sundhedsvæsenet, der har ansvaret for genoptrænin-gen, så længe der er progression i optræningsforløbet.Familiedirektoratet giver derfor afslag på ansøgningen.Familiedirektoratet finder ikke denne patient er færdigbehandlet indenfor sundhedsvæsenets re-gi.Af Kystledelsen brev afd. 7. december 2006 fremgår det, at egentlig behandling er indstilletsamt at tilstanden er stationær og der ingen udsigt er til væsentlig forbedring af tilstanden.Af de funktionsrapporter ergo- og fysioterapeuten har vedlagt materialet fremgår tydeligt, at derved daglig træning af 1-2 timers varighed, er opnået betydelig fremgang, indenfor den sidste tid.Status fra fysioterapeuten d. 22. december 2006 beretter, at A har siddet i lænestol, støttet afhovedpuder, lændepude samt let sidestøtte. Han retter sig op i løbet af de 20 minutter og endermed at sidde med meget lidt støtte af puderne.Ergoterapeuten træner F.O.T.T. spisefunktion, børstning og kompression af alle hans led. Træ-ningen er af en timers varighed og her er der ligeledes fremgang.Det er sundhedsvæsenets ansvar at træne patienten, indtil der er opnået en færdigbehandlet sta-tus, dvs, så langt man kan nå optræningsmæssigt.Det er derefter Familiedirektoratets forpligtigelse, at sørge for hjælpeforanstaltninger ved ud-skrivelse til hjemmet.Konklusion:Familiedirektoratet finder ikke, at A er færdigbehandlet af sundhedsvæsenet. Der fremgår af te-rapeuternes statusrapporter, at der pågår stadige fremskridt.Den ansøgte betalingsgaranti for et træningsophold i Danmark, påhviler derfor sundhedsvæse-net.Med henvisning til udtalelsen fra Sundhedsvæsenets Direktør […], er det derfor Sundhedsvæ-senet der har ansvaret, så længe der er progression.230

Den 8. februar 2007 skrev K Kommune til Familiedirektoratet og Kystledelsen.Brevet er underskrevet af kommunens socialchef og af en chefdistriktslæge.”Under henvisning til tidligere korrespondance vedr. A, senest skrivelse fra Kystledelsen d. 6.februar 2007, og skrivelse af 15. januar 2007 fra Familiedirektoratet.K Kommune skal hermed gøre opmærksom på, at kommunens alderdomshjem, […], ikke kanbruges som passende anbringelsessted for A, og at K Kommune og Sundhedsvæsenet i K bysamstemmende fraråder udskrivning af A til hjemmet.Der lægges ved denne afgørelse vægt på;1. [Alderdomshjemmet] har kun én sygeplejerske ansat. Sygeplejersken er leder af institutio-nen. Det har ikke været muligt at få besat den anden normerede sygeplejerskestilling, trods flereopslag.2. Der er p.t. ingen ledige pladser på [alderdomshjemmet], og der er en længere venteliste.3. A falder ikke ind under den persongruppe, der kan anbringes på [alderdomshjemmet]. Det vilkræve en dispensation fra Socialudvalget at indskrive en så ung mand på alderdomshjemmet,der er indrettet som ældreinstitution, dvs., hvis målgruppe er alderspensionister, der ikke kanklare sig i eget hjem.4. A’s plejebehov overstiger klart niveauet for pleje på en kommunal ældreinstitution, der eranlagt i h.t. Landstingsforordning nr. 11 af 30. oktober 1998 om Ældreinstitutioner, m.v.5. Det er vores vurdering, at der bør ydes hjælp til anbringelse af A på en egnet institution, jf.landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap§ 13, jf. 7 stk. 2 nr. 8. I h.t. forordningens § 16 er det Hjemmestyrets ansvar at vælge hvilkendøgninstitution vedkommende skal anbringes på.6. K Kommune og K by sygehus mener samstemmende, at det ikke er forsvarligt at udskrive Atil hjemmet, da det ikke vil være muligt at etablere den nødvendige intensive pleje i hjemmet.231

Den 19. februar 2007 traf Familiedirektoratet følgende afgørelse med K Kommu-ne som adressat:”Familiedirektoratet har d. 8. februar, 2007 modtaget en fornyet henvendelse fra K KommunesSocialchef og Distriktslægen, K by Sygehus, hvor Familiedirektoratet i samarbejde med Kyst-ledelsen anmodes om, hurtigst muligt at afklare, hvilken instans der skal afholde de nødvendigeudgifter i forbindelse med iværksættelse af en foranstaltning for A samt hvilken foranstaltning,der skal iværksættes.Det anføres, at kommunens Alderdomshjem, ikke er egnet til at rumme klienten, dels pga.manglende fag personale dels pga. lang venteliste. Det anføres endvidere, at A’s plejebehovoverstiger niveauet for pleje på byens kommunal ældreinstitution.Sygehuset og kommunen vurderer, at det ikke er forsvarligt at udskrive klienten til hjemmet, dadet ikke vil være muligt at etablere den nødvendige intensive pleje i hjemmet.Det tidligere fremsatte forslag om midlertidig ophold på […] opretholdes.Af medsendte notat fra visitationsnævnet fremgår det, at klienten betragtes af nævnet som fær-digbehandlet og dermed ikke vil yde kaution for et ophold på […].Det anføres endvidere, at med de oplysninger om hans nuværende tilstand, besøg i hjemmet,ingen akutte livstruende episoder, sonde til ernæring, mener Distriktslægen i Kystledelsen,[…], at klienten må kunne udskrives til alderdomshjemmet efter grundig information til perso-nalet der mhp. hudpleje, vendinger og ernæring pr. sonde mv.Når visitationsnævnet har truffet denne beslutning om ikke at yde kautionsbetaling for et opholdi Danmark, bør det tages i betragtning, at det er et nævn sammensat at ekspertfagfolk. Det frem-går, at klienten er færdigbehandlet og der dermed ikke er udsigt til ændringer i hans tilstand,ved et træningsophold i Danmark.232

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeFamiliedirektoratet kan kun bevilge ophold udenfor Grønland, jf. § 44 i Hjemmestyrets be-kendtgørelse nr. 28 af 22. december 2000 om hjælp til personer med vidtgående handicap, nårbehandlingsmulighederne i Grønland er udtømte.Da A er færdigbehandlet, er der således ikke mulighed for at bevilge ophold på […].Familiedirektoratet finder stadig, at placering på K by Alderdomshjem vil være det optimale,uanset normering og venteliste og aldersgruppering.Familiedirektoratet kan derudover foreslå følgende andre løsninger:1. K Kommune rådes til at tage kontakt til […], hvor der er andre yngre handicappede samt etterapeut personale.2. […] har et plejeafsnit, hvor der har været 3 yngre handicappede. Der er for tiden kun én til-bage. Huset har ligeledes en fysioterapeut.3. Endelig er der mulighed for […], hvor flere handicappede er fast indskrevet på plejeafsnittet.Her er ligeledes fysioterapeut tilknyttet.4. Ved ibrugtagning af […] er det planlagt, at […] skal ombygges til at rumme yngre voksnehandicappede.I de tre første tilfælde vil der være mulighed for at yde økonomisk dækning for ophold i format takstbetaling, jf. § 20 i Cirkulære om gældende sociale kontantydelser nr. 250.Mulighed nr. 4, vil blive en døgninstitution for voksne handicappede med en takstbetaling fi-nansieret over finansloven.”

Familiedirektoratet traf den 27. marts 2007 følgende afgørelse adresseret til KKommune:”Familiedirektoratet har den 22. marts, 2007 modtaget en ansøgning fra K Kommune, om 160støttepersonstimer til A, i perioden fra d. 01.04.07.- 31.12.07.Der søges efter LTF nr. 7 § 7. stk. 2, punkt 2, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 § 11-14.A, har siden sin hjerneblødning opholdt sig på sygehusets plejeafdeling, med bevilget takstbe-taling.K Kommune oplyser, at der nu er ledig plads til A på [alderdomshjem] fra 1. april 2007. Maner nødsaget til at placere ham der, da andre placeringshjælpeforanstaltninger ikke har været mu-lige at gennemføre. Sygehuset i […] meddeler, at de ikke har ledig plads på deres plejeafdelingog har ikke resourcer i deres distrikt om at pleje og passe ham.Sygehuset i K by meddeler skriftligt, at A er sundhedsmæssigt færdigbehandlet og har ikkeyderlige planer om hans ophold der.Der vedlægges fysioterapeutisk status på A af d. 22.01.07, samt ergoterapeutisk statusrapportafd. 18. december 2006.Udfra disse oplysninger er der sket en langsomt forbedring af A’s tilstand m.h.t. hans trænings-forløb, hvor han nu kan sidde oppe i ca. 1 1/2 time af gangen, flere gange dagligt med under-støttelse af puder under hans arme. Ligeledes kan han dreje hovedet, virker mere vågen og kankigge opmærksomt ved bevægelser og lyde med korte interval.K Kommune søger 160 støttetimer om ugen til A under hans ophold på alderdomshjemmetsplejeafdeling og fremkommer ikke med en dokumenteret handleplan, som underbygger deresargumentation for ansøgningen.Familiedirektoratet giver afslag på ansøgning om støttepersonstildeling på 160 timer om ugen,til pasning og pleje af A.Det er urealistisk at udføre pædagogisk opgaver med hans nuværende opnåede færdigheder,som drejer sig om fortsatte fysioterapeutiske tiltag.Takstbetalingen dækker udover kost og logi, også personalet til pasning og pleje af klienten påbaggrund af personens vidtgående handicap.Der henvises til vejledning om hjælp til personer med vidtgående handicap afsnit 3.7, side 38:Når man bor på alderdomshjemmet.Ankevejledning:234

K Kommune skrev den 28. marts 2007 til landsstyremedlemmerne for familie ogsundhed:”Åbent brev til Landsstyret, til Landstyremedlem for Familier Aleqa Hammond og Landsstyre-medlem for Sundhed Agathe Fontain.I forbindelse med en konkret sag, vil K Kommune skrive følgende klage til Det Sociale Anke-nævn:"I efteråret 2006 fik en på daværende tidspunkt 39 årig mand en massiv hjerneblødning, derhar medført større hjerneskade.Manden har siden hjerneblødningen været indlagt på sygehus, først på Sana og senere på detlokale sygehus. Det lokale sygehus har ikke plejeressourcer til den omfattende pleje af man-den, selvom der betales plejetakst fra Hjemmestyret. Sygehuset har bebudet, at manden bliverudskrevet d. 1. april 2007.Familiedirektoratet har gennem længere tid forsøgt at presse K Kommunes sociale myndig-heder til at indskrive manden på det lokale alderdomshjem.K Kommune har i stedet ansøgt om indlæggelse på […], hvilket ikke vil medføre betydeligthøjere døgnplejetakst end et ophold på det lokale alderdomshjem.Der er givet afslag på denne ansøgning af både Sundhedsvæsenet og Familiedirektoratet, dabegge instanser henviser til, at den anden instans skal betale et evt. ophold.Kommunen har nægtet at medvirke til indskrivning på det lokale alderdomshjem, da man fin-der en indskrivning dybt uansvarlig og uetisk, dels da alderdomshjemmet i K by er forbeholdtfor alderspensionister, der ikke kan klare sig i eget hjem, og dels da der er tale om en yngremand, hvor familien er meget imod en anbringelse på alderdomshjemmet.Alderdomshjemmet er ikke indrettet til at varetage pleje af tunge plejepatienter, og er ikkenormeret til at varetage plejen af en så tung plejepatient. Der er en længere venteliste til op-tagelse på institutionen, ligesom der er personalemangel, især mangles der sygeplejefagligtpersonale.K Kommune har, efter vejledning fra Familiedirektoratet, forsøgt at få manden indskrevet påplejehjemmet i […], Sygehuset i […] plejeafdeling og […]. Alle tre institutioner har givet af-slag på ansøgningen. Endvidere har K Kommune forsøgt at få manden indskrevet på sygehu-set i […], men også derfra er der givet afslag.Da sygehuset i K by nu har oplyst, at manden BLIVER udskrevet d. 1. april 2007, SKAL derfindes et andet sted, hvor manden kan få pleje. Det skønnes, at der skal være døgnbemanding235

omkring manden, ligesom der skal være dagligt sygeplejefagligt tilsyn. Endvidere har man-den behov for genoptræning, hvilket kun er forsøgt i stærkt begrænset omfang.Tvunget af omstændighederne arbejder K Kommune nu på, at manden midlertidigt får opholdpå det lokale alderdomshjem på en plads, der i h.t. ventelisten burde være tildelt en 92 årigmand, der nu bor i egen bolig, men har hårdt brug for pladsen på alderdomshjemmet.Kommunen har søgt om 160 støttepersontimer ugentligt til at varetage plejen af manden fra1. april og indtil en bedre løsning kan findes. D.d. har Familiedirektoratet givet afslag på an-søgningen, med den begrundelse at nu er der plads på alderdomshjemmet og at der med denplads følger massiv pleje uden ekstra tilførsel af ressourcer.Det almindelige personalegruppe på alderdomshjemmet, er ikke uddannet og normeret til atvaretage massiv pleje og genoptræning af en nu 40 årig mand. En sådan opgave vil kræve fle-re ressourcer end muligt på en almindelig alderdomshjemsplads.K Kommune skal gøre opmærksom på, at i h.t. Landstingsforordning nr. 7 af 3. november1994, med senere ændringer, om hjælp til personer med vidtgående handicap § 13 kan en han-dicappet med behov for behandling og pleje hele døgnet indskrives på døgninstitution, og ih.t. forordningens § 14 skal Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender (P.t. Landsstyre-medlemmet for familier) påse, at der er det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner forvidtgående handicappede, ligesom landsstyremedlemmet i h.t. samme bestemmelses stk. 2skal koordinere oprettelsen og driften af sådanne institutioner og stk. 3 pålægger landsstyre-medlemmet at varetage administrationen heraf. I h.t. landstingsforordningens § 26 afholdesudgifterne i henhold til forordningen, (bortset fra nogle undtagelser der ikke er relevante idenne sammenhæng,) af Grønlands Hjemmestyre.K Kommune kan derfor ikke acceptere, at man ved Familiedirektoratets afgørelse af 27.marts 2007 afslår at afholde de udgifter der ifølge de fagpersoner, der kender manden må an-ses som nødvendige."Afslutningsvis til Landsstyret:Da de anbringelsessteder Familiedirektoratet har anvist ikke vil modtage manden, og Familie-direktoratet ikke kan anvise en plads på en relevant døgninstitution, mener K Kommune, at mu-lighederne for korrekt behandling af manden i Grønland er udtømte.Hjemmestyret nu må visitere ham til ophold på […], eller anvise kommunen en anden institu-tion, hvor manden kan få fornøden genoptræning og pleje - og Hjemmestyret må afholde alleudgifterne i forbindelse med mandens ophold og pleje indtil han kan sendes til en passendedøgninstitution.Vi håber på en hurtig reaktion, da sagen haster.”

Den 2. april 2007 skrev K Kommune til Familiedirektoratet:”K Kommune vil hermed klage over Familiedirektoratets afgørelse af 27. marts 2007 ifm. an-søgning om 160 støttetimer i anledning af anbringelse af A […] på alderdomshjemmet i K by.A fik i september måned 2006 en massiv hjerneblødning, og har siden hjerneblødningen væretindlagt på sygehus, først på Sana og senere på det lokale sygehus. Det lokale sygehus har ikkeplejeressourcer til den omfattende pleje af manden, selvom der betales plejetakst fra Hjemme-styret.Sygehuset har bebudet, at manden bliver udskrevet d. 1. april 2007.Familiedirektoratet har gennem længere tid forsøgt at presse K Kommune til at indskrive A pådet lokale alderdomshjem.K Kommune har i stedet ansøgt om indlæggelse på […], da det stadigvæk skønnes at han harpotentiale til fremgang i færdighederne hvis han får den rigtige behandling på en speciel insti-tution. Et ophold på […] vil endvidere ikke medføre betydeligt højere døgnplejetakst end et op-hold på det lokale alderdomshjem.Der er givet afslag på denne ansøgning af både Sundhedsvæsenet og Familiedirektoratet, dabegge instanser henviser til, at den anden instans skal betale et evt. ophold.Kommunen har nægtet at medvirke til indskrivning på det lokale alderdomshjem, da man finderen indskrivning dybt uansvarlig og uetisk, dels da alderdomshjemmet i K by er forbeholdt al-derspensionister, der ikke kan klare sig i eget hjem, og dels da der er tale om en yngre mand,hvor familien er meget imod en anbringelse på alderdomshjemmet.Alderdomshjemmet er ikke indrettet til at varetage pleje af tunge plejepatienter, og er ikke nor-meret til at varetage plejen af en så tung plejepatient. Der er en længere venteliste til optagelsepå institutionen, ligesom der er personalemangel, især mangles der sygeplejefagligt personale.K Kommune har, efter vejledning fra Familiedirektoratet, forsøgt at få manden indskrevet påplejehjemmet i […], Sygehuset i […] og […]. Alle tre institutioner har givet afslag på ansøg-ningen.Endvidere har K Kommune forsøgt at få manden indskrevet på sygehuset i […], men også der-fra er der givet afslag.Da sygehuset i K by oplyste, at A udskrives d. 1. april 2007, skulle der findes et andet sted, hvorA kan få pleje inden denne dato. Det skønnes, at der skal være døgnbemanding omkring A, li-gesom der skal være dagligt sygeplejefagligt tilsyn. Endvidere har A behov for genoptræning,hvilket kun er forsøgt tilgodeset i stærkt begrænset omfang.Tvunget af omstændighederne har K Kommune nu midlertidigt givet A ophold på det lokalealderdomshjem på en plads, der i h.t. ventelisten burde være tildelt en 92 årig mand, der har237

hårdt brug for pladsen på alderdomshjemmet. Endvidere er der yderligere to andre alderspensi-onister på ventelisten, der har været opskrevet til en plads på alderdomshjemmet i længere tid.Kommunen har søgt om 160 støttepersontimer ugentligt til at varetage plejen af A fra 1. aprilog indtil en bedre løsning kan findes. Den 27. marts 2007 har Familiedirektoratet givet afslagpå ansøgningen, med den begrundelse at nu er der plads på alderdomshjemmet og at der medden plads følger massiv pleje uden ekstra tilførsel af ressourcer.Den almindelige personalegruppe på alderdomshjemmet, er ikke uddannet og normeret til at va-retage massiv pleje og genoptræning af en nu 40 årig mand. En sådan opgave vil kræve flereressourcer end muligt på en almindelig alderdomshjemsplads.A er så plejekrævende, at alderdomshjemmet ikke har den nødvendige normering. Selvom derer bevilget takstbetaling for opholdet på alderdomshjemmet, kan det ikke dække de ekstra ud-gifter der vil være til ekstra personale. Der skal ansættes en ekstra nattevagt, ligesom der skalafsættes ekstra ressourcer til vending, pasning af sonde, kateder m.v., hvilket vil kræve en ekstraansættelse af to yderligere medarbejder. Skal der derudover gives genoptræning, vil det kræveyderligere personale, skønnet til yderligere to ansættelser. Hvis K Kommune skal blot tilnær-melsesvist tilgodse A's behov under et ophold på alderdomshjemmet, vil det kræve 160 støtte-timer, pr. uge.Endvidere skal kommunen gøre opmærksom på, at ved at tvinge kommunen til at tage A ind påen andens plads på alderdomshjemmet, påføres kommunen en ekstra udgift til pleje af den 92årige mand i dennes eget hjem, da han nu ikke har faet den plads på alderdomshjemmet, somhan rettelig burde have haft.K Kommune skal gøre opmærksom på, at i h.t. Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994,med senere ændringer, om hjælp til personer med vidtgående handicap § 13 kan en handicappetmed behov for behandling og pleje hele døgnet indskrives på døgninstitution, og i h.t. forord-ningens § 14 skal Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender (P.t. Landsstyremedlemmetfor familier) påse, at der er det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner for vidtgåendehandicappede, ligesom landsstyremedlemmet i h.t. samme bestemmelses stk. 2 skal koordinereoprettelsen og driften af sådanne institutioner og stk. 3 pålægger landsstyremedlemmet at vare-tage administrationen heraf. I h.t. landstingsforordningens § 26 afholdes udgifterne i henholdtil forordningen, (bortset fra nogle undtagelser der ikke er relevante i denne sammenhæng,) afGrønlands Hjemmestyre.K Kommune kan derfor ikke acceptere, at man ved Familiedirektoratets afgørelse af 27. marts2007 afslår at afholde de udgifter der ifølge de fagpersoner, der kender A må anses som nød-vendige, ligesom K Kommune vil anke over, at Familiedirektoratet, uden egentligt kendskab tilA, har vurderet at han ikke vil have udbytte af pædagogisk genoptræning.K Kommune ønsker derfor principielt Familiedirektoratets afgørelse af 27. marts 2007 ophæ-vet, og sagen sendt til realitetsbehandling i Hjemmestyret. Subsidiært ønskes Familiedirektora-tets afgørelse ændret, således at der tildeles A 160 støttepersontimer ugentligt under hans op-hold på alderdomshjemmet.”238

Den 10. april 2007 skrev Det Sociale Ankenævn til K Kommune:”Det Sociale Ankenævn har modtaget Deres klage, dateret den 28. marts 2007. Vi kan meddeleDem, at sagen nu er under behandling.Til orientering skal det nævnes, at medlemmerne af Ankenævnet afholder 3-4 møder om året.Endvidere skal Ankenævnet indhente oplysninger fra den myndighed som har truffet afgørelsei sagen, og fra eventuelle andre myndigheder.Ankenævnet har i øjeblikket en sagsbehandlingstid på 12-18 måneder.Klager omkring tvangsfjernelse af børn prioriteres først, mens øvrige klager behandles i denrækkefølge de indkommer. Når Ankenævnet har behandlet klagen, vil De modtage en skriftligkendelse.De kan i øvrigt kontakte Det Sociale Ankenævn, hvis De har yderligere oplysninger i sagen.[…]Kopi til: Familiedirektoratet, der anmodes om kopi af sagsakter, og en redegørelse fremsendttil Det Sociale Ankenævnet senest den 11. maj 2007. Kopi af klagen er vedlagt.”

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde”Familiedirektoratet har d. 19. juni 2007 modtaget en rykkerskrivelse fra Det Sociale Anke-nævn hvor man anmoder om en redegørelse samt kopi af sagens akter.Historik:A […] er omfattet af landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994, d. 13. november 2006.Diagnosen er: Hjerneskade efter voldsom subaraknoidal blødning, tetraplegiker.Familiedirektoratet modtager d. 20. december 2006 en ansøgning om træningsophold til A på[…] i Danmark.Familiedirektoratet gav afslag på det ansøgte d. 15. januar 2007.Begrundelse for afslag:Familiedirektoratet henholder sig til § 44 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 22. decem-ber 2000: Socialdirektoratet, nu Familiedirektoratet, kan yde hjælp til behandlingsophold udenfor Grønland, når behandlingsmulighederne i Grønland er udtømte.Familiedirektoratet har ud fra de oplysninger der er fremkommet fra forskellige fagpersoner,læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter, samlet vurderet, at A ville kunne få den vedligehol-delses træning som fysioterapeuterne ved i statusrapport af 22.december 2006 angiver det, atdet er tydeligt, at der ved daglig træning af 1-2 timers varighed er opnået betydelig fremgang,inden for den sidste tid.Familiedirektoratet yder takstbetaling, jf. takstcirkulære nr. 525 § 20 til Alderdomshjemmet,der dækker ophold på plejeafsnit inden for sundhedsvæsnet, ældreinstitutioner eller lignendebesluttet på baggrund af personens vidtgående handicap.Takstbetalingen dækker ophold, kost og personaleomkostninger.Derfor vurderer Familiedirektoratet at behandlingsmulighederne i Grønland, ikke er udtømte.I brev af 8. februar 2007 til Familiedirektoratet angiver K Kommune, at der kun er en sygeple-jerske ansat på alderdomshjemmet, og at denne er leder af institutionen, og at klienten ikke fal-der ind under den persongruppe, der kan anbringes på et alderdomshjem.Efter § 16 i landstingforordning nr. 7. af 3. november 1994: Direktoratet for Sociale Anliggen-der, nu Familiedirektoratet, beslutter efter indstilling fra den handicappedes hjemkommune, omden handicappede kan optages på en døgninstitution.Direktoratet for Sociale Anliggender beslutter endvidere, hvilken døgninstitution den handicap-pede skal forsøges indskrevet på.Konklusion:241

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeJeg har umiddelbart vanskeligt ved at danne mig et overblik over ankenævnets hidtidige sags-behandling ud fra de kopier, som ankenævnet har sendt mig, idet sagsmaterialet ikke er ordnetkronologisk, og der tilsyneladende mangler dele af sagen, herunder ankenævnets høringer af KKommune og Familiedirektoratet og eventuelle orienteringer af K Kommune og […] om sa-gens gang.Jeg finder derfor ikke anledning til at fravige det almindelige udgangspunkt for ombudsman-dens undersøgelser, som går ud på, at ombudsmanden ønsker at få tilsendt den originale sags-mappe med alt indhold.Jeg beder derfor nævnet sende mig den originale sagsmappe til gennemsyn.Jeg beder herudover ankenævnet besvare følgende spørgsmål:Har ankenævnet indledt sin behandling af sagen på grundlag af K Kommunes åbne brev af 28.marts 2007 til Landsstyret?I bekræftende fald beder jeg ankenævnet gøre rede for, om nævnet har undersøgt, om kommu-nen er klageberettiget, og om ankenævnet har overvejet at indhente en fuldmagt fra [...]?Har ankenævnet modtaget svar fra Familiedirektoratet?Har ankenævnet ikke modtaget svar fra Familiedirektoratet, beder jeg ankenævnet gøre redefor, hvad ankenævnet herefter vil foretage sig.Det fremgår af de kopier, som ankenævnet har sendt mig, at ankenævnet ved rykker af 18. juni2007 meddelte familiedirektoratet, at sagen ville blive afgjort ud fra de foreliggende oplysnin-ger, hvis ankenævnet ikke modtog direktoratets sagsakter senest den 2. juli 2007.Jeg beder ankenævnet gøre rede for, hvorledes ankenævnet mener, at sagen kan afsluttes, hvisankenævnet ikke modtager sagsakterne fra den indklagede myndighed.Ankenævnet har i sit brev af 1. august 2007 til mig gjort rede for nævnets generelle priorite-ringspraksis.Jeg beder derfor ankenævnet gøre rede for, hvorvidt ankenævnet har foretaget en konkret vur-dering af, om klagen over Familiedirektoratets afgørelse eller afgørelser vedrørende støtte til Askulle opprioriteres.Jeg henviser herved til, at det fremgår af kommunens åbne brev af 28. marts 2007 til Landssty-ret, at K Kommune ønsker sagen hastebehandlet.Har nævnet foretaget en konkret vurdering af prioriteringsspørgsmålet, beder jeg ankenævnetgøre rede for, hvilke konkrete forhold som nævnet bygger sin opfattelse af prioriteringsspørgs-målet på.”

”Det kan som ved skrivelse af 1. august 2007 bekræftes, at sagen er i Det Sociale Ankenævn.Landstingets ombudsmand har anmodet om at få tilsendt den originale sagsmappe med alt ind-hold.Det Sociale Ankenævn skal bemærke, at Landstingets Ombudsmand har modtaget kopi af samt-lige sagsakter, liggende i den rækkefølge som det ligger i Det Sociale Ankenævns sagsmappe.Hvis Landstingets Ombudsmand ønsker sagen forelagt i kronologisk rækkefølge, når sagenkommer under behandling bedes De meddele dette.For god ordens skyld sendes kopi af samtlige sagsakter igen i den række følge som de ligger iDet Sociale Ankenævn. Det anses således ikke for nødvendigt at tilsende Landstingets ombuds-mand den originale sagsmappe.I ovennævnte kopi er også medtaget Det Sociale Ankenævns korrespondence med henholdsvisK Kommune og Familiedirektoratet.Det skal bemærkes, at kommunerne er tillagt klageadgang indenfor handicapområdet og da deter kommunen der har klaget betyder det, at korrespondencen tilgår K Kommune, der så har enunderretningspligt overfor borgerne.I sager om optagelse på døgninstitutioner er kommunerne tillagt klageadgang på borgerne veg-ne jf. Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgåendehandicap:§ 16. Direktoratet for Sociale Anliggender beslutter, efter indstilling fra den handicappedeshjemkommune, om den handicappede kan optages på en døgninstitution. Direktoratet for So-ciale Anliggender beslutter endvidere, hvilken døgninstitution den handicappede skal forsø-ges indskrevet på.§ 17. Direktoratet for Sociale Anliggender nedsætter et stående visitationsudvalg for hverdøgninstitution, der skal tage stilling til ind- og udskrivninger på institutionen.Stk. 2. Klage over afgørelser truffet af et visitationsudvalg kan inden 4 uger efter afgørelsenaf den handicappede eller dennes hjemkommune eller af et medlem af visitationsudvalgetindbringes for landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender.Kommunerne er ligeledes tillagt klageadgang i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 22. de-cember 2000 om hjælp til personer med vidtgående handicap.§ 14. Antallet af støttetimer til hver enkelt person med vidtgående handicap godkendes afSocialdirektoratets regionalkontorer efter indstilling fra kommunerne.Stk. 2. Socialdirektoratets regionalkontorer kan tildele et samlet antal støttetimer til brugfor flere personer med vidtgående handicap i en kommune.Stk. 3. Socialdirektoratets regionalkontorer kan meddele kommunerne en ramme for støt-tetimer. Kommunerne fordeler støttetimerne efter behov.Stk. 4. Støttetimer tildeles normalt for en periode af seks måneder.

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeIdet lovgivningen har tillagt kommunerne klageadgang, anmoder Det Sociale Ankenævn ikkeom fuldmagt fra borgerne. Det anses for kommunerne ansvar, at informerer borgerne om sager-ne.Det skal bekræftes, at Det Sociale Ankenævn har modtaget K Kommunes åbne brev af 28. marts2007. På baggrund af dette brev, har Det Sociale Ankenævn anmodet Familiedirektoratet omsagsoplysninger ved skrivelse af 10. april 2007, 24. maj 2007 samt 18. juni 2007. Se venligstkopi af hele sagsmappen. hvori kopier af nævnte breve også er vedlagt. Det Sociale Ankenævnhar modtaget sagsoplysninger fra Familiedirektoratet d 15 juni 2006 se venligst kopi i vedlagtesagsmappe.Som vedlagt i kopi af sagsmappen oversendt d. 1. august 2007 har Det Sociale Ankenævn mod-taget svar fra Familiedirektoratet d. 16. juni 2007.Som skrevet i skrivelse af 1. august 2008, har Det Sociale Ankenævn desværre en sagsbehand-lingstid på ca. 2 år. Det Sociale Ankenævn prioriterer børnesager, medens resterende sager pri-mært behandles i kronologisk rækkefølge. Som nævn i skrivelse af 1. august 2007, ville andenprioritering give en markant forøgelse af sagsbehandlingstiden for andre grupper.Det er vurderet at nærværende sag ikke skal hastebehandles.I forbindelse med spørgsmål om opprioritering af nærværende sag skal bemærkes, at samtligesager gennemlæses når de er modtaget - og oversat, hvilket betyder en sagsbehandlingstid påca. 4 uger fra sagen er modtaget. Herunder vurderer Ankenævnet også om sagen skal oppriori-teres. Dette gælder for alle indkomne sager. Det skal bemærkes, at Det Sociale Ankenævn pågrund af den nuværende arbejdsbyrde, desværre ikke har været i stand til at afvise sager udenfor Ankenævnets kompetence ved indgåelsen af sagerne.Der anmodes om en redegørelse for, hvorledes ankenævnet mener, at sagen kan afsluttes, hvisankenævnet ikke modtager sagsakterne fra den indklagede myndighed.Det Sociale Ankenævn har på grund af problemer med indhentelse af oplysninger fra offentligeinstanser, fastlagt den procedure, at sagerne behandles uden disse oplysninger, hvis sagen kanafgøres til fordel for klager.”

Idet […] er en ren sundhedsfaglig institution, er det sundhedsvæsenet v. lægelig ekspertise, derindstiller og indskriver patienter til ophold på […]. Det fremgår også af medsendte sagsakter,at det er sundhedsvæsenets visitationsudvalg, der har givet afslag på ophold på […].Det Sociale Ankenævn kan ikke behandle denne del af klagen, da det er et sundhedsfaglig skønder er udøvet. Det Sociale Ankenævn skal således henvise til Sundhedsvæsenets klagesystem,med henblik på vurdering af optagelse på institutionen […].Det Skal beklages, at der ikke har været givet korrekt klagevejledning med henblik på dette kla-gepunkt.Klage over at mulighederne for korrekt behandling i Grønland er udtømte.Denne del af klagen behandles snarest muligt. Dvs., at klagerne behandles i den rækkefølge deer indkommet.Klage over afslag på støttepersontimer.K Kommune har ansøgt om 160 støttepersontimer, og har ifølge åbent brev af 28. marts 2007fået afslag på dette.Der skal anmodes om relevante sagsoplysninger (mindst ansøgning, afslag, handleplan, støtte-personrapport).Denne del af klagen behandles snarest muligt, dvs., at klagerne behandles i den rækkefølge deer indkommet.Det skal for god orden skyld bemærkes, at genoptræning er en sundhedsfaglig opgave, der på-hviler sundhedsvæsenet og ikke det sociale system. Ansøgninger om direkte genoptræning skalsåledes stiles til sundhedsvæsenet.”

Jeg skrev igen til ankenævnet den 19. maj 2009:”Den 14. april 2009 bad jeg Ankenævnet om en supplerende redegørelse til brug for min be-handling af sagen.Jeg har den 18. maj 2009 rettet telefonisk henvendelse til Ankenævnets sekretariat, da jeg ikkehavde modtaget svar på mit brev af 14. april 2009.Ankenævnets sekretariat oplyste, at min henvendelse havde givet anledning til at eftersøge sa-gen, da den ikke umiddelbart havde kunnet lokaliseres.Ankenævnet har meddelt mig, at det fortsat ikke har været muligt at finde sagen.På denne baggrund fremsender jeg, efter telefonisk aftale med Ankenævnets sekretariat, kopiaf de kopier af Ankenævnets sagsakter, som jeg modtog den 13. september 2007, og som jeggår ud fra, udgjorde ankenævnets komplette sagsmateriale på dette tidspunkt.Jeg beder herefter Ankenævnet fremskynde besvarelsen af mit brev af 14. april 2009 mest mu-ligt.”

Ankenævnet traf den 26. juni 2009 følgende afgørelse:”Det Sociale Ankenævn har den 26. juni 2009 behandlet K Kommunes klage over afgørelserfra Familiedirektoratet, nu Departementet for Familie af henholdsvis 1) 19. februar 2007 om af-slag på udgifter ved A’s ophold på […], og 2) 23. marts 2007 vedrørende støttepersontimer, oghar afsagt følgendeKENDELSERAd 1) Familiedirektoratets afgørelse af 19. februar 2007 ændres.Det betyder, at Familiedirektoratets afgørelse er forkert, og at kommunen får medhold i sin kla-ge vedrørende denne afgørelse. Familiedirektoratet, nu Departementet for Familie, skal såledesbetale for et ophold på […] for A af minimum 1/2 års varighed.Ad 2) Familiedirektoratets afgørelse af 23. marts 2007 ændres.Det betyder, at Familiedirektoratets afgørelse er forkert, og at kommunen får medhold i sin kla-ge vedrørende denne afgørelse. Familiedirektoratet, nu Departementet for Familie, skal såledesbetale for 160 ugentlige til støttepersontimer til A i perioden fra 1. april 2007 og indtil opholdetpå […] påbegyndes.I brev af 28. marts 2007 har K Kommune påklaget afgørelserne.Sagen afgøres i overensstemmelse med Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 omhjælp til personer med vidtgående handicap og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 22. de-cember 2000 om hjælp til personer med vidtgående handicap.[…]Vurdering:1) Vedrørende ophold på Neurocenter […]Det Sociale Ankenævn finder, at Familiedirektoratet ikke kan tilsidesætte en anden myndighedsafgørelse, truffet på dennes område.I det omfang Familiedirektoratet har fundet, ikke at kunne lægge sundhedsmyndighedernes af-gørelse til grund, finder Det Sociale Ankenævn, at Familiedirektoratet skulle have søgt uenig-heden afklaret med Direktoratet for Sundhed, forinden afgørelse i nærværende sag blev truffet.248

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeDa dette ikke er sket, finder Det Sociale Ankenævn at måtte lægge sundhedsmyndighedernesafgørelser til grund.Det fremgår heraf, at A må anses for færdigbehandlet efter grønlandske forhold. Det er såledesFamiliedirektoratets ansvar, at A tildeles den hjælp, der er mest hensigtsmæssig med henblik påat sikre ham en tilværelse så nær det normale, som muligt.Det fremgår af cheflæge […]s brev af 5. januar 2007, at patienten anses at tilhøre en patient-gruppe, der falder indenfor […]’s målgrupper.Ifølge udateret notat (udarbejdet i foråret 2007) fra socialchefen i K Kommune til borgmesterenfremgår: "Fysioterapeuten skønner, og har hele tiden skønnet, at A kan opnå nogle færdigheder,hvis han modtager den rette genoptræning. Derfor har der tidligere været søgt om hjælp til gen-optræning i Danmark, da der ikke er genoptræningstilbud i Grønland. I K by kan hverken syge-huset eller alderdomshjemmet give genoptræning.K Kommune har ikke ønsket A indskrevet på kommunens alderdomshjem, dels da han ikke kanfå optimal genoptræning der, og dels da det er uetisk at indskrive en mand på 39 (nu 40) år pået alderdomshjem."På baggrund af ovenstående vurderer Det Sociale Ankenævn, at A’s behov ikke kan tilgodesesi Grønland; men at han vil have gavn af et ophold på […].Det Sociale Ankenævn bestemmer derfor, at et ophold på […] for A skal etableres snarest mu-ligt.2) Vedrørende støttepersontimerI det ovenfor anførte notat er anført: ”De involverede støttepersoner har sammen vurderet, atder skal ansættes en ekstra nattevagt, når A indskrives, og dertil kommer, at han er plejekræ-vende at der generelt skal afsættes flere personale ressourcer til ham end til en almindelig be-boer på alderdomshjemmet. Lederen har skønnet at der i alt bliver tale om oprettelse af 2 ekstrafuldtids stillinger til varetagelse af plejen af A, udover hvad der i forvejen er beregnet af perso-naleressourcer pr. beboer på alderdomshjemmet.”Det Sociale Ankenævn finder, at direktoratet, nu Departementet for Sundhed skal bevilge ud-gifterne til 160 timers støtteperson til A ugentligt i perioden fra 1. april 2007 og indtil et opholdpå Neurocenter … etableres.Det Sociale Ankenævn har ved afgørelsen lagt vægt på, at K by alderdomshjem ikke kan tilgo-dese A’s behov, at der skal ansættes personale i et omfang, der ligger langt ud over det, der ernødvendigt til alderdomshjemmets sædvanlige beboere, samt at direktoratet (nu Departemen-tet) ikke har kunnet anvise et andet sted.Afgørelse:249

Den 3. juli 2009 modtog jeg følgende redegørelse fra ankenævnet:”Den 28. marts 2007 har K Kommune skrevet et - ifølge sin ordlyd – åbent brev til GrønlandsHjemmestyre, Landsstyret, ved Landsstyremedlem for Familier Aleqa Hammond og Landssty-remedlem for Sundhed Agathe Fontain.I brevet har kommunen bl.a. skrevet følgende:[…]I dette brev er der ikke, da det er et åbent brev, anført hverken navn eller cpr.-nummer.Hjemmestyrets sekretariat har den 29. marts 2007 oversendt brevet til bl.a. Det Sociale Anke-nævn med henblik på behandling.I brev af 10. april 2007 har Det Sociale Ankenævns sekretariat skrevet følgende til K Kommu-ne:[…]Det Sociale Ankenævns sekretariat indfordrede samtidig akter fra Familiedirektoratet.Landstingets Ombudsmand har i brev af 22. maj 2007 anmodet om en udtalelse til […]s klage,samt den pågældende klagesag til gennemsyn.I brev af 24. maj 2007 til K Kommune har Det Sociale Ankenævn skrevet følgende:[…]Det Sociale Ankenævns sekretariat erindrede samtidig Familiedirektoratet om sagen.Da Det Sociale Ankenævn fortsat ikke modtog akter m.m. fra Familiedirektoratet, rykkede DetSociale Ankenævn den 18. juni 2007 for disse.Det Sociale Ankenævns sekretariat har i brev af 5. juni 2007 besvaret Ombudsmandens brev af22. maj 2007 således:[…]250

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeFamiliedirektoratet har i brev dateret 15. juni 2007 til Det Sociale Ankenævn redegjort for sa-gen samt sendt akter i sagen. Brevet henviser til rykker af 19. juni 2007 fra Det Sociale Anke-nævn, og må derfor være skrevet efter denne dato.Brevet ses stemplet ind den 3. juni 2007. Dette må formodes at være en fejl, og at der retteligskulle have stået 3. juli 2007. Brevet er derefter registreret, og først på daværende tidspunkt erDet Sociale Ankenævns sekretariat blevet bekendt med navn og cpr-nummer på A.Det Sociale Ankenævns sekretariat har i brev af 1. august 2007 til Landstingets Ombudsmandskrevet således:[…]Brevet var bilagt kopi af sagens akter.I brev af 26. august 2007 har Landstingets Ombudsmand på ny rettet henvendelse til Det Socia-le Ankenævn om sagen, bl.a. med forespørgsel om, hvornår sagen ville blive behandlet, om be-handlingen burde fremskyndes samt spørgsmål om fuldmagt og repræsentation.I brev af 12. september 2007 til K Kommune har Det Sociale Ankenævns sekretariat anført føl-gende:[…]I brev af samme dato, altså 12. september 2007 fra Det Sociale Ankenævns sekretariat til Lands-tingets Ombudsmand har sekretariatet redegjort for kommunernes selvstændige klageadgang ivisse sager om hjælp til personer med vidtgående handicap. Det Sociale Ankenævns sekretariathar endvidere redegjort for praksis vedrørende prioritering af sager.I brev af 6. december 2007 fra Landstingets Ombudsmand til Grønlands Landsstyre har Om-budsmanden stillet forskellige spørgsmål til Landsstyret, […]I brev af 14. april 2009 fra Landstingets Ombudsmand til Det Sociale Ankenævn har Ombuds-manden bl.a. skrevet:[…]I brev af 19. maj 2009 fra Ombudsmanden til Det Sociale Ankenævn blev ankenævnet anmodetom at fremme besvarelsen af de tidligere stillede spørgsmål mest muligt. Ombudsmanden til-sendte endvidere nævnet kopi af sagens akter, idet disse på daværende tidspunkt var bortkom-met. De er dog senere fundet.I brev af 18. juni 2009 orienterede Det Sociale Ankenævns sekretariat Landstingets Ombuds-mand om, at sagen var under behandling og forventedes forelagt nævnsmedlemmerne senest påankenævnets møde i september 2009.251

Sagen blev dog hastebehandlet på et ekstraordinært nævnsmøde den 26. juni 2009. Nævnetskendelse blev straks tilsendt Landstingets Ombudsmand, A, K Kommune samt Departementetfor Familie. Den grønlandske oversættelse af kendelsen vil blive tilsendt, når den foreligger.Det Sociale Ankenævns sekretariat kan i øvrigt oplyse, at der nu indhentes fuldmagt i alle han-dicapsager, hvor kommunen har klaget, dvs., i klager, modtaget efter 1. januar 2009.I sagen vedrørende A har Det Sociale Ankenævns sekretariat ikke straks ved modtagelsen ind-fordret fuldmagt, men tilkendegivet, at sagen var taget under behandling. Dels på grund af dette,dels på grund af den ikke helt utvetydige praksis, der da var på dette område, dels på grund afden lange tid, der er forløbet siden modtagelsen af klagen, og dels fordi værgen […] klagede tilLandstingets Ombudsmand på A’s vegne, har Det Sociale Ankenævns sekretariat i denne sagkonkret vurderet, at der ikke var behov for at indhente fuldmagt.For så vidt angår prioritering af sager kan Det Sociale Ankenævns sekretariat oplyse, at praksistidligere har været således, at sager vedrørende tvangsfjernelse af børn blev hastebehandlet,mens andre sager stort set altid blev behandlet i kronologisk rækkefølge.Det Sociale Ankenævns sekretariat har i efteråret 2008 ændret denne praksis, således at der nuforetages en mere individuel vurdering af et eventuelt behov for hastebehandling af en sag. Pågrund af ankernes formulering vil det dog ikke altid være muligt at blive opmærksom på, omen sag bør hastebehandles. Endvidere vil det på grund af sekretariatets personalemangel ikkefor øjeblikket være muligt konkret at hastebehandle et større antal sager.For så vidt angår A’s sag kan Det Sociale Ankenævns sekretariat oplyse, at det ikke ville haveværet muligt at påbegynde en sagsbehandling straks, da det af kommunens åbne brev ikke frem-gik, hvilken person det drejede sig om, ligesom hverken værgen eller kommunen rettede hen-vendelse direkte til ankenævnet. På grund af sekretariatets mangel på personale i 2007, i 2008og stadig, har der ikke tidligere kunnet finde en nøjere gennemgang af sagen sted.Efter en nøjere gennemgang af sagen i juni 2009 vurderede Det Sociale Ankenævns sekretariat,at sagen burde hastebehandles, hvilket derefter fandt sted.Det Sociale Ankenævns sekretariat skal beklage, at det ud fra nævnets tidligere breve har væretuklart, om sagen var under konkret behandling.Det Sociale Ankenævns sekretariat tillader sig i øvrigt at henvise til kendelsen af 26. juni 2009.Det Sociale Ankenævns sekretariat skal endelig beklage det lange sagsforløb.”

Den 28. september 2009 meddelte K Kommune mig, at A havde fået en ny værgebeskikket.Jeg udtalte herefter:1. Struktureringen af min undersøgelseMin undersøgelse er indledt på baggrund af den klage, som værgen for A ind-gav […] den 11. maj 2007.[…] var utilfreds med den sagsbehandlingstid, som Det Sociale Ankenævnetregnede med til behandlingen af to afgørelser fra Familiedirektoratet.I nærværende udtalelse forholder jeg mig til, hvorvidt behandlingen af den kon-krete klagesag har levet op til forvaltningsrettens krav til sagsbehandlingstid,idet jeg således ikke har vurderet, hvilken betydning de generelle årsager tilforsinkelser i ankenævnets sagsbehandling har haft for sagen. Disse spørgsmålhar jeg behandlet generelt i den sag, hvor jeg afgav udtalelse til ankenævnetden 2. marts 2009. Udtalelsen er i øvrigt tilgængelig på min hjemmeside,www.ombudsmand.gl.Sagen har herudover rejst spørgsmålet, om K Kommune var adressat for Fami-liedirektoratets afgørelser, om kommunen kunne klage til ankenævnet og omkompetenceafgrænsningen mellem de sociale myndigheder og sundhedsmyn-dighederne.Henset til, at […]s klage til mig er indgivet med det formål at udvirke en hurtigadministrativ prøvelse af de trufne afgørelser, og da A utvivlsomt er part i sa-gen om, hvorvidt han er berettiget til hjælp efter landstingsforordningen om253

hjælp til personer med vidtgående handicap, finder jeg det ikke påkrævet i nær-værende udtalelse at vurdere, hvorvidt kommunen har været berettiget til atklage til ankenævnet.Jeg har dog fundet anledning til afslutningsvis at fremkomme med nogle gene-relle bemærkninger til dette spørgsmål.Jeg har som led i nærværende sag hørt Landsstyret om de problemer i sagen,som har været affødt af tvivl om kompetenceafgrænsningen mellem Familiedi-rektoratet (nu Departementet for Sociale Anliggender) og sundhedsvæsenet.Ankenævnet har i sin afgørelse af 26. juni 2009 taget stilling til disse spørgs-mål, og jeg har i tilslutning hertil vurderet Familiedirektoratets sagsbehand-ling, som har givet mig anledning til bemærkninger, men jeg foretager mig, somfølge af ankenævnets afgørelse, ikke yderligere i den anledning.2. Sagsbehandlingstiden i forbindelse med behandlingen af klagerne over af-slag på handicapstøtte til AFamiliestyrelsens afgørelser, som ankenævnet tog under behandling, er truffetden 19. februar og 23. marts 2007.Ankenævnet tog sagerne under behandling i forbindelse med, at LandsstyretsSekretariat den 29. marts 2007 videresendte et åbent brev af 28. marts 2007 fraK Kommune til Landsstyret.Ankenævnet har den 10. april 2007 anmodet Familiedirektoratet om at få sags-akterne til gennemsyn. Ankenævnet har samtidig meddelt K Kommune, at sagenville blive behandlet inden for 12 – 18 måneder på grundlag af ankenævnets ge-nerelle prioriteringspraksis, som gik ud på, at sager om tvangsfjernelse af børnblev prioriteret forud for andre sager, som blev prioriteret i tidsrækkefølge.Jeg har i sagen, som er refereret i min årsberetning for 2006, afsnit 5, sag11.73.19, udtalt, at denne prioriteringspraksis ikke kunne give mig anledningtil bemærkninger i det omfang, at den blev brugt som et udgangspunkt, men atankenævnet måtte være opmærksom på, om der i den enkelte sag var forhold,som kunne tale for en fravigelse af prioriteringspraksis.254

Dette synspunkt gælder også i forhold til nærværende sag, og jeg finder, at detforhold, at sagen drejede sig om hjælp til en svært handicappet borger, med be-tydelig vægt talte for, at ankenævnet havde opprioriteret sagen.Jeg finder det således kritisabelt, at ankenævnet ikke på eget initiativ fraveg sinprioriteringspraksis i den konkrete sag.Jeg bemærker dernæst, at det fremgik af det åbne brev af 28. marts 2007 tilLandsstyret, at K Kommune fandt, at sagen hastede, og det fremgår af min hø-ring af 22. maj 2007 af ankenævnet, at A’s værge ønskede sagsbehandlingenfremskyndet i ankenævnet.Jeg finder, at ankenævnet burde have vurderet prioriteringsspørgsmålet, da enpart i sagen fremsatte ønske om sagens opprioritering.Henset til, at ankenævnet i sit høringssvar af 2. juli 2009 har oplyst mig om, atnævnet siden efteråret 2008 har foretaget en mere individuel vurdering af be-hovet for, at en sag skal opprioriteres, foretager jeg mig dog ikke yderligerevedrørende dette spørgsmål.Om sagens videre forløb, lægger jeg efter ankenævnets høringssvar af 2. juli2009 til grund, at ankenævnet den 3. juli 2007 modtog høringssvar fra Familie-direktoratet, og at K Kommune den 27. juni 2007 sendte ankenævnet oplysnin-ger i sagen.Ankenævnet har herefter truffet afgørelse den 26. juni 2009.Der er således tale om, at ankenævnets samlede sagsbehandlingstid har straktsig over 2 år og 3 måneder.Dette må sammenholdes med, at ankenævnet i sit brev af 10. april 2007 til KKommune oplyste, at sagsbehandlingstiden var op til 18 måneder.Sagen er således trukket væsentlig længere ud, end ankenævnet havde tilkende-givet, da sagen blev taget under behandling.Det hører til god forvaltningsskik, at myndighederne orienterer en sags parter,når behandlingen af en sag trækker længere ud, end det på forhånd er stilletparterne i udsigt. Jeg henviser herved også til Lovkontorets vejledning til sags-behandlingsloven af december 1994 pkt. 206.255

Jeg finder derfor, at ankenævnet burde have orienteret A ved dennes værge ogK Kommune, da det stod klart, at sagen ikke kunne afsluttes inden for 18 måne-der efter sagens modtagelse.Det fremgår i øvrigt af sagen, at ankenævnet i to tilfælde har meddelt mig atsagen ikke kunne findes i ankenævnet. Det drejer sig om ankenævnets brev af 7.juni 2007 og ankenævnets telefoniske oplysning til mig af 18. maj 2009.Det er naturligvis en meget uheldig fejl, at en sag bortkommer hos en myndig-hed.Jeg bemærker i tilknytning til ovenstående, at effektive erindringssystemer vedmyndigheden er et egnet middel til at modvirke, at sagerne bliver glemt, jf. her-ved vejledningen til sagsbehandlingsloven pkt. 204.Jeg har i en tidligere sag, som er optaget i min årsberetning for 2006, afsnit 5,sag 11.01-11.09.09.1, fastslået ankenævnets pligt til at overholde disse princip-per, og jeg finder det derfor utilfredsstillende, at det igen er forekommet at ensag blevet glemt i ankenævnet.Jeg beder derfor ankenævnet gøre rede for, hvilke metoder, som ankenævnet idag benytter med henblik på at sikre, at sager ikke bliver glemt.Jeg foretager mig i øvrigt ikke yderligere vedrørende ankenævnets sagsbehand-ling.3. Betydningen for sagens forløb af uenighed mellem Familiedirektoratet ogSundhedsdirektoratet om, hvorvidt A var færdigbehandlet i sundhedsvæsenetDet fremgår af ankenævnets afgørelse af 26. juni 2009, at ankenævnet har kri-tiseret, at Familiedirektoratet har tilsidesat Direktoratet for Sundheds vurde-ring af, at A var færdigbehandlet i Sundhedsvæsenet.Ankenævnet har anført, at Familiedirektoratet skulle have søgt uenigheden af-klaret med Direktoratet for Sundhed, forinden afgørelse blev truffet.Jeg er enig i ankenævnets konklusion, idet jeg supplerende bemærker, at Fami-liedirektoratets (nu Departementet for Sociale Anliggenders) opgaver i handi-capsager og sundhedsvæsenets opgaver i patientbehandlingen er udtryk for ensaglig kompetencefordeling, som er fastlagt af formanden for Naalakkersuisut256

(tidligere Landsstyreformanden) i medfør af landstingsloven om Landstinget ogLandsstyret § 4, stk. 3.Jeg bemærker dernæst, at Familiedirektoratet den 13. november 2006 beslutte-de, at A var berettiget til hjælp efter landstingsforordning nr. 7 af 3. november1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap og bekendtgørelse nr. 28af 22. december 2000 om hjælp til personer med vidtgående handicap.Beslutningen blev truffet på grund af oplysninger om ”at A er dybt bevidstløsog er svært hjerneskadet og tetraplegiker, og hans tilstand betegnes som kro-nisk og er pt. multihandicappet plejepatient.”Landstingsforordning nr. nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer medvidtgående handicap, som ændret ved landstingsforordning nr. 13 af 31. okto-ber 1996 og landstingsforordning nr. 1 af 23. maj 2000 indeholdt34i §§ 3, 4, 6og 22 følgende bestemmelser:”§3.Personer under 63 år, med fast bopæl i Grønland, der på grund af vidtgående psykiskeller fysisk handicap har behov for specielle ydelser, kan få hjælp efter reglerne i denne for-ordning.Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om hvilke handicap, samt hvilket funktionsniveau,der berettiger til hjælp.§ 4.Der kan ikke ydes hjælp efter denne forordning til forsørgelse af den handicappede.Stk. 2. Såfremt en handicappet kan ydes tilstrækkelig hjælp efter andre retsregler, vil derikke kunne ydes hjælp i henhold til denne forordning.[…]§ 6.Hjælp kan ydes i form af rådgivning, vejledning og støtte, optræning, institutionsan-bringelse, samt tildeling af økonomisk hjælp til væsentlige merudgifter i forbindelse med han-dicappet.[…]§ 22.Direktoratet for Sociale Anliggender træffer beslutning om hvorvidt en handicappetkan modtage hjælp efter denne forordning, og om hjælpens art og omfang.”

[…]Der forventes udfærdiget en bekendtgørelse, der fastsætter hvilken personkreds der kan fåhjælp i henhold til forordningen.Bekendtgørelsen forventes at definere begrebet "vidtgående handicappet" således, at derbåde skal indgå en objektiv vurdering af om personen har et væsentligt handicap, f.eks.mangler et ben, og om personen subjektivt har et større hjælp behov end andre personer isamme aldersgruppe, altså har et lavere funktionsniveau.Reglerne vil således ikke længere blive administreret ud fra en i forvejen afgrænset person-kreds, men ud fra ansøgerens konkrete henvendelse til sin hjemkommune om hjælp. Det be-tyder, at selvom Direktoratet for Sociale Anliggender tidligere har bevilget en hjælpeforan-staltning, vil det ikke automatisk medføre, at den følgende ansøgning vil blive imødekommet.Det beror på en vurdering på ansøgningstidspunktet.En lægeligt fastsat diagnose på en lidelse, der normalt er invaliderende, vil - sammenholdtmed oplysninger fra f.eks. skole, PPR og institutioner - føre til at ansøgeren kan betragtessom vidtgående handicappet.Som eksempel på lidelser, der anses for vidtgående handicaps, kan nævnes intelligensretar-dering, alvorlige fysiske og psykiske lidelser.Funktionsniveauet fastlægges ud fra en lægelig og social helhedsvurdering, i forhold til enikke-handicappet person.Som eksempel kan nævnes, at en kontoruddannet person, som i forbindelse med en ulykke harmistet det ene ben, normalt vil kunne klare sig både i hjemmet og på arbejdspladsen efter athave fået benprotese. En håndværker i samme situation kan sandsynligvis kun klare sit hid-tidige arbejde, hvis han får stillet en række hjælpemidler til rådighed. I dette eksempel vil denkontoruddannede, på trods af at han vitterligt er handicappet, ikke blive betragtet som vidt-gående handicappet. Det vil håndværkeren derimod.Skønnet om en person kan få hjælp efter forordningen foretages af Direktoratet for SocialeAnliggender.Ad § 4.Som nævnt i de generelle bemærkninger, er hjælp efter disse regler subsidiær i forhold tilhjælp efter de "almindelige" regler, d.v.s. de regler der også er gældende for ikke-handicap-pede personer, f.eks. hjælp efter reglerne om hjælp fra det offentlige, hjælp til børn og unge,pension (herunder personlige tillæg), sundhedsvæsenets ydelser, eller undervisningsmateri-aler til brug i folkeskolen eller under et uddannelsesforløb.Der kan således ikke ydes hjælp til pleje af alvorligt syge.258

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeDer kan endvidere ikke ydes hjælp under hospitalsindlæggelse, selvom den pågældende ervidtgående handicappet. Her tænkes på bl.a. kræftpatienter, AIDS-patienter, og andre pa-tienter med livstruende sygdom, der p.g.a. sygdommen er vidtgående handicappede.Denne personkreds vil dog kunne ydes hjælp til væsentlige merudgifter som følge af handi-cappet, efter sygehusopholdet.Hjælp til genoptræning m.v. under hospitalsophold p.g.a et vidtgående handicap kan ikkeydes efter denne forordning, men må ydes i henhold til sundhedsvæsenets regler.Grænsen er dog ikke skarp, da der kan tænkes bevilget enkelte hjælpemidler og hjælpeforan-staltninger under hospitalsindlæggelse, hvis der er tale om ydelser der ikke vedrører den læ-gelige behandling.”

Landsstyret har i bekendtgørelse nr. 28 af 22. december 2000 om hjælp til per-soner med vidtgående handicap fastsat følgende regler om, hvilke former forhandicap, der berettiger til hjælp efter landstingsforordningen:”§1.En person har et vidtgående handicap, når personens funktionsniveau er væsentligtnedsat. Den væsentlige funktionsnedsættelse kan opstå som følge af længerevarende ellervedblivende fysiske eller psykiske lidelser, samt lidelser der kan eller vil medføre fejludvik-ling eller udviklingshæmning.§ 2.En persons funktionsniveau er væsentligt nedsat, når personen på grund af handicap-pet enten1) ikke kan varetage egne personlige behov som for eksempel personlig hygiejne, påklæd-ning, spisning og lignende, eller2) ikke ved egen hjælp kan færdes inde og ude, herunder tage på indkøb, besøge andre men-nesker, deltage i sociale aktiviteter og lignende, eller3) ikke kan kommunikere med andre mennesker.§ 3.Ved fysisk lidelse forstås medfødte eller senere opståede skader eller mangler, for ek-sempel manglende eller nedsat syn eller hørelse, spasticitet eller andre former for lammelse,epilepsi, talebesvær, manglende legemsdele, følgerne af hjerte-, kar-, nyre- og leverlidelser,gigtlidelser og kromosomdefekter.”

En afgørelse om at afslå en ansøgning om hjælp, herunder genoptræning, medhenvisning til, at behandlingen i sundhedsvæsenet ikke er afsluttet, indebærerderimod en tilbagekaldelse af den tidligere trufne afgørelse om, at A opfyldtebetingelserne for hjælp i landstingsforordningens §§ 3 og 4.Jeg bemærker om denne problemstilling i forhold til den konkrete sag, at derved Familiedirektoratets afgørelse af 15. januar 2007 om at afslå at yde A ettræningsophold på [...] ikke ses at være oplyst væsentlige ændringer i A’s hel-bredstilstand i forhold til afgørelsen af 13. november 2006 om at anse A somberettiget til hjælp efter landstingsforordningen om hjælp til personer med vidt-gående handicap.Jeg bemærker også, at A var hospitalsindlagt både ved afgørelsen af 13. no-vember 2006 og på tidspunktet for ansøgningen om genoptræning, og at sund-hedsvæsenet den 17. oktober 2006 havde meddelt K Kommune at behandlingeni sundhedsvæsenet var indstillet. Hospitalsindlæggelsen skyldtes herefter ikke,at A modtog behandling i sundhedsvæsenet, men indlæggelsen var alene be-grundet i, at han ikke kunne udskrives, som følge af, at han havde et betydeligtplejebehov, og ingen andre institutioner på dette tidspunkt havde givet tilsagnom at modtage ham.Betingelserne for at tilbagekalde afgørelsen af 13. november 2006 har derforikke været opfyldt ved afgørelsen om at afslå at yde A genoptræning på Neuro-center […].Jeg mener på denne baggrund, at det er en kritisabel fejl, at Familiedirektoratetafslog at bevilge A et træningsophold på […] med henvisning til, at han ikke varfærdigbehandlet i sundhedsvæsenet, idet en vurdering af, at han ikke var fær-digbehandlet i sundhedsvæsenet under disse omstændigheder var sagen uved-kommende.4. Kommunernes rolle i handicapsagerSagsforløbet vedrørende A har givet mig anledning til at fremkomme med noglemere generelle bemærkninger til kommunernes rolle i handicapsager.Det fremgår således af sagen, at Familiedirektoratet har truffet afgørelser påbaggrund af ansøgninger fra K Kommune, og at Det Sociale Ankenævn har be-handlet sagen på grundlag af en klage fra K Kommune.260

Det er endvidere i lovforslagets generelle bemærkninger anført:”Som ny bestemmelse i forordningssammenhæng kan nævnes, at en handicappet, der ønskerhjælp i henhold til denne forordning skal søge herom via sin hjemkommune, også selvom denhandicappede bor på døgninstitution. Reglen er en videreførsel af den hidtil gældende admi-nistrative praksis på området. Reglen er medtaget for at understrege, at de enkelte kommunerhar et ansvar overfor alle personer, der er hjemmehørende i kommunen, uanset om de er han-dicappede eller ej.Tidligere praksis har i et vist omfang medført, at nogle udgifter, som var en ren kommunaludgift, er blevet til udgifter afholdt efter forordningen, det vil sige landskassen.Ligeledes har udvikling af praksis medført, at handicappede, i en vis udstrækning, har fåettildelt hjælp til udgifter, som ikke-handicappede selv må afholde.Der er således ikke tale om en ændring af byrdefordelingen mellem kommunerne og Hjem-mestyret, men netop en præcisering af også tidligere gældende principper.261

Forordningens tekst sammenholdt med bemærkningerne til lovforslaget beskri-ver en funktionel kompetencefordeling mellem kommunerne og afgørelsesmyn-digheden i hjemmestyret (selvstyret), hvor kommunerne modtager ansøgningerog afgiver indstillinger til den myndighed, som træffer afgørelse.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med denne kompe-tencefordeling er at sikre, at hjemmestyret (selvstyret) ikke afholder udgifter tilhandicappede på det sociale område, som påhviler kommunerne, og at der ikkeydes hjælp, der er socialvæsenet uvedkommende.Efter landstingsforordningens § 27, stk. 1, kan afgørelser truffet efter lands-tingsforordningen påklages efter de almindelige klageregler i landstingsfor-ordningen om socialvæsenets styrelse og organisation.Kommunernes opgaver er yderligere beskrevet i bemærkningerne i lovforslagettil sidstnævnte bestemmelse:”Der kan klages over afgørelser truffet efter forordningen efter de almindelige regler heromi Landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation.Undtaget herfra er afgørelser truffet af et visitationsudvalg, der kun kan anke til Landsstyre-medlemmet for Sociale Anliggender.F.eks. vil en handicappet kunne klage til kommunalbestyrelsen35over det sociale udvalgs be-slutning om ikke at indsende en indstilling til Direktoratet for Sociale Anliggender.Den handicappede kan indbringe kommunalbestyrelsens afgørelse for Det sociale Anke-nævn.Den handicappede kan indbringe Direktoratet for Sociale Anliggenders afgørelser til Det so-ciale Ankenævn.”35) Denne klageadgang fulgte af landstingsforordning nr. 8 af 10. oktober 1979 om socialvæse-nets styrelse og organisation § 7, stk. 1, 1. pkt.262

I det tilfælde, at kommunen ikke finder grundlag for at indstille, at der ydeshjælp, er der således tillige tale om en saglig kompetencefordeling mellemhjemmestyret (selvstyret) og kommunerne, idet den pågældende kommune i det-te tilfælde har afgørelseskompetencen således, at den handicappede kan påkla-ge afslaget til Det Sociale Ankenævn.Der er under alle omstændigheder tale om, at kommunernes medvirken i han-dicapsagerne har karakter af myndighedsbehandling.Udgangspunktet er, at offentlige myndigheder ikke har forvaltningsretlig parts-status i de sager, de som myndigheder beskæftiger sig med36.Den omstændighed, at den handicappede skal indgive ansøgning via sin kom-mune, giver ikke i sig selv kommunen partsstatus, herunder adgang til at klageover et afslag på ansøgningen.Opretholdelsen af dette udgangspunkt i handicapsager understøttes tillige af,at det er den handicappede, der er klageberettiget.Det forekommer mig derfor at være problematisk, at kommunen gøres til adres-sat for Familiedirektoratets (Departementet for Sociale Anliggenders) afgørel-ser af indstillinger fra kommunerne om at yde hjælp til handicappede, idet kom-munen herved overlades ansvaret for at videreformidle afgørelsen og dens be-grundelse og – ved afslag – vejledning om klageadgangen til den handicappe-de.Der ses ikke i landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgåendehandicap og i landstingsforordningens forarbejder at være holdepunkter for enantagelse om, at kommunerne skulle have medansvar for de dele af sagsbe-handlingen, som funktionelt og sagligt hører hjemme i hjemmestyret (selvsty-ret).Jeg henstiller derfor, at Departementet for Sociale Anliggender indtil videre37stiler sine afgørelser til den handicappede som primær adressat, og at departe-mentet i øvrigt sørger for, at inddragelse af den handicappede i sagsbehandlin-36) Forvaltningsret af Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., 2. udgave 2002, side 62.37) I medfør af inatsisartutforordning nr. 10 af 31. maj 2010 om ændring af landstingsforordningom hjælp til personer med vidtgående handicap overgår afgørelseskompetencen til kommu-nerne den 1. januar 2011.263

Andet6.7 Støtte til betaling for en børnesinstitutionsplads under uddannel-sesophold uden for den studerendes hjemkommuneA klagede ved e-mail af 28. april 2009 til Ombudsmanden over, at KKommune ved brev af 22. april 2009 havde meddelt hende afslag på hen-des ansøgning om støtte til betaling af en børneinstitutionsplads på kol-legiebørnepasningsordningen Meeqqerivik Tikiusaaq under hendes fore-stående uddannelsesophold i Nuuk.A oplyste i sin henvendelse, at hun tidligere i forbindelse med et studie-ophold i Nuuk i 2007 havde fået støtte til betaling af en børneinstitutions-plads under opholdet, men at den daværende K Kommune 1. januar 2008havde ændret praksis på området, og at hun siden da havde fået afslag påsine ansøgninger om sådan støtte.A’s klage gav Ombudsmanden anledning til at foretage en undersøgelseaf mulighederne for at anvende forordningen om hjælp til børn og ungesom hjemmel til at yde støtte til betaling af en børneinstitutionsplads påMeeqqerivik Tikiusaaq, og af om K Kommune burde have taget denneforordning i betragtning i A’s sag.Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere, at K Kommune ikkeinddrog forordningen om hjælp til børn og unge og vejledte om denne vedbehandling af A’s ansøgning om støtte til betaling af en børneinstitutions-plads på kollegiebørnepasningsordningen Meeqqerivik Tikiusaaq (j. nr.2009-239-0001)I begrundelsen for sit afslag af 22. april 2009 skrev K Kommune, at kommunenikke fandt, at A opfylder betingelserne for at opnå hjælp efter landstingsforord-264

ningen om offentlig hjælp38. Kommunen oplyste endvidere, at A kunne påklageafgørelsen til Det Sociale Ankenævn inden for 4 uger efter modtagelsen af den.På den baggrund oplyste jeg ved brev af 7. maj 2009 A om, at jeg efter § 6, stk.3, i ombudsmandsloven39ikke kan behandle en klage over et afslag, som kan æn-dres af højere administrativ myndighed, før den højere myndighed har truffet af-gørelse i sagen. Jeg kunne derfor ikke behandle A’s henvendelse, for så vidt angikspørgsmålet om K Kommunes afslag af 22. april 2009, og jeg henviste hende der-for til at påklage afgørelsen til Det Sociale Ankenævn.I mit brev af 7. maj 2009 skrev jeg dog endvidere:”[…]Jeg kan til din orientering oplyse, at jeg i forbindelse med en anden klage, som jeg har modtaget,er ved at undersøge spørgsmålet om lovligheden af oprettelsen af kollegiebørnepasningsordnin-gen Meeqqerivik Tikiusaaq i Nuuk og af fastsættelsen af en brugerbetaling på 5.000 kr. pr. barnpr. måned.Jeg er endvidere bekendt med, at Landstinget i 2008 har behandlet spørgsmålet om støtte til be-taling for en børneinstitutionsplads under uddannelsesophold uden for den studerendes hjem-kommune. Der blev således stillet et beslutningsforslag om, ”at Landsstyret pålægges at ændreforholdene for uddannelsessøgende med børn, således at disse hjælpes økonomisk ved ændringaf støtteforanstaltningerne for forældre, der i tidsbegrænsede tidspunkter må tage til andre byerog må betale for pasning af deres børn på børneinstitutioner”. Dette forslag blev vedtaget underefterårssamlingen i 2008. Jeg vedlægger til din orientering en kopi af de relevante dokumenterfra Landstinget om sagen.Det fremgår af debatten i Landstinget, at Departementet for Familie og Sundhed ved brev af 8.januar 2008 har oplyst kommunerne om, at de frem for at yde støtte efter reglerne om offentlighjælp i stedet anvender landstingsforordningen om hjælp til børn og unge.Med henblik på at undersøge om der er forhold i din sag, som jeg kan undersøge til trods for, atdu kan påklage K Kommunes afgørelse til Det Sociale Ankenævn, har jeg bedt Departementetfor Familie og Sundhed om at sende mig en kopi af departementets brev af 8. januar 2008.Jeg vender tilbage til din sag, når jeg har modtaget svar fra Departementet for Familie og Sund-hed. […]”

blevet meddelt afslag på støtte til betaling af en børneinstitutionsplads påMeeqqerivik Tikiusaaq.Da kendelsen fra Det Sociale Ankenævn i det væsentlige vedrørte samme spørgs-mål som den senere afgørelse fra K Kommune, som A klagede over til mig, be-sluttede jeg at behandle hendes henvendelse som en klage over det Det SocialeAnkenævns kendelse af 15. januar 2009.Jeg skrev derfor den 19. august 2009 til A:”[…]Jeg har derfor gennemgået Det Sociale Ankenævns kendelse, hvori det konkluderes:”[…]Efter § 7 i Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om hjælp fra det offentlige kanKommunalbestyrelsen yde offentlig hjælp ved akut trang, hvis ansøgeren har været ude foren social begivenhed i form af sygdom, barsel, ledighed, samlivsophør eller lignende, og ikkehar mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen og familiens forsørgelse og til faste ud-gifter.Efter § 8 i samme forordning kan kommunalbestyrelsen yde offentlig hjælp til forsørgelse ogtil faste udgifter samt til enkeltudgifter, hvis ansøgeren opfylder betingelserne i § 7, og er le-dig og ikke har et rimeligt tilbud om arbejde og aktivt søger at udnytte sine arbejdsmulighe-der.Det fremgår af sagens akter, at familien består af dig og din datter. Det fremgår ligeledes afsagens akter, at du er under uddannelse og således ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.Det Sociale Ankenævn finder herefter ikke grundlag for at ændre [den daværende] K Kom-munes afgørelser af henholdsvis 15. juli 2008 og 29. juli 2008.Det Sociale Ankenævn kan i øvrigt tiltræde [den daværende] K Kommunes afgørelse af 8.september 2008.Det Sociale Ankenævn skal bemærke, at kommunen kun kan yde offentlig hjælp mod tilba-gebetaling, hvis betingelserne for at modtage offentlig hjælp i øvrigt er til stede tillige medvisse i forordningen nærmere beskrevne betingelser.[…] Kommunes afgørelser opretholdes derfor.”Det er min opfattelse, at gældende ret vedrørende ydelse af støtte efter forordningen om offent-lig hjælp er korrekt gengivet i Det Sociale Ankenævns kendelse. Jeg finder derfor ikke grundlagfor at kritisere kendelsen, og jeg kan tilslutte mig konklusionen i denne.266

Samme dag skrev jeg til Departementet for Sociale Anliggender:”Jeg anmodede ved brev af 7. maj 2009 det daværende Departement for Familie og Sundhedom at sende mig en kopi af departementets brev af 8. januar 2008.Baggrunden for min anmodning var, at jeg har modtaget en henvendelse fra en borger, som harfået afslag på sin ansøgning til hjemkommunen om støtte til betaling af en børneinstitutions-plads under borgerens forestående midlertidige uddannelsesophold i Nuuk.I min anmodning henviste jeg til, at det omhandlede brev blev inddraget under Landstingets de-bat i 2008 vedrørende et beslutningsforslag om, ”at Landsstyret pålægges at ændre forholdenefor uddannelsessøgende med børn, således at disse hjælpes økonomisk ved ændring af støtte-foranstaltningerne for forældre, der i tidsbegrænsede tidspunkter må tage til andre byer og måbetale for pasning af deres børn på børneinstitutioner” (FM 2008/61 og EM 2008/16).Jeg modtog den 24. juni 2009 en kopi af Familiedirektoratets brev af 8. januar 2007 vedrørendehjælp til studerende efter landstingsforordning om offentlig hjælp. Det er min forståelse, at deter dette brev, som der har været henvist til under landstingsdebatten.Jeg har nu haft lejlighed til at gennemgå brevet og sammenholde indholdet af det med de op-lysninger, jeg har modtaget i forbindelse med min behandling af en anden sag. Dette giver miganledning til at stille en række supplerende spørgsmål, jf. neden for.Familiedirektoratets brev af 8. januar 2007 har følgende ordlyd:”Vedrørendehjælp til studerende efter landstingsforordning om offentlig hjælpFamiliedirektoratet har erfaret, at kommunerne er i tvivl om, hvorvidt der kan ydes økono-misk hjælp til betaling af daginstitution for studerende med barn/børn, der i en kortere periodeer på uddannelsesophold udenfor hjemkommunen. De studerende har ikke råd til selv at be-tale for pasning i daginstitution.267

Den 1. april 2007 trådte landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælpi kraft. Landstingsforordningen er en opdatering af det gamle regelsæt på området, og sætterfokus på motivation og fremme af arbejdsmarkedsparathed hos modtagere af offentlig hjælp.Studerende vil som udgangspunkt ikke kunne modtage hjælp efter landstingsforordning nr.15 om offentlig hjælp, da det er et krav, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet jf. § 8.Det har dog ikke været meningen, at man skulle fjerne muligheden for at yde støtte til stude-rende i omtalte situation.De studerende vil efter en vurdering fra kommunen kunne modtage økonomisk hjælp til be-taling af daginstitution som hjælpeforanstaltning jf. § 9 i landstingsforordning nr. 1 af 15.april 2003 om hjælp til børn og unge. Hjælpeforanstaltningerne i § 9, stk. 2 er ikke udtøm-mende. Det er således afgørende, om kommunen vurderer, at det er nødvendigt for barnetstarv, at der betales daginstitutionsplads, således at barnet kan følge med forælderen på studie-ophold.”Af den betænkning af 6. oktober 2008 som Landstingets Erhvervsudvalg afgav til anden be-handlingen af ovennævnte beslutningsforslag fremgår følgende vedrørende brevet af 8. januar2007:

”[…]Det fremgår af Landsstyrets svarnotat, at sagen er søgt løst og præciseret overfor kommuner-ne, og Landsstyret oplyser videre i deres svarnotat FMO8/61:"Departementet for Familie og Sundhed præciserer i brev til kommunerne af 8. januar2008, at det ikke har været hensigten at fjerne udligningsmuligheden for de uddannelses-søgende i den omtalte situation. Departementet henviser kommunerne til i stedet at udligneudgiften efter Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge.Uddannelsessøgende, som opfylder betingelserne for at medbringe børn på skoleophold,skulle således igen kunne medbringe deres børn uden at dette medfører yderligere omkost-ninger end i hjembyen.Familieudvalget har i skrivelse af 14. marts gjort opmærksom på, at udvalget ikke finderovenstående løsning holdbar. Det drøftes i Landsstyret om der skal ske en ændring af nu-værende praksis. Landsstyret vil løbende holde Familieudvalget underrettet."Landstingets Erhvervsudvalg noterer sig, at det ikke har været hensigten at forringe de ud-dannelsessøgendes vilkår med ændringen af forordningen om offentlig hjælp. Ligesom Er-hvervsudvalget noterer sig som det fremgår af svarnotatet at Departementet for Familier harhenvendt sig med en skrivelse til Kommunerne herom og at sagen dermed synes at have fun-det sin løsning.268

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeErhvervsudvalget skal anmode Landsstyret om at denne rettighed for de uddannelsessøgendeindarbejdes i reglerne for uddannelsesstøtten, så der ikke for fremtiden hersker tvivl om denuddannelsessøgende rettigheder uanset ændringer i lov om offentlig hjælp.[…]”Den anden sag, som jeg har omtalt, vedrører ligeledes spørgsmålet om støtte til betaling af in-stitutionsplads under midlertidigt studieophold i Nuuk. Jeg har på foranledning af klagen fore-taget en undersøgelse af hjemmelsgrundlaget for oprettelsen af kollegiebørnepasningsordnin-gen Meeqqerivik Tikiusaaq i Nuuk og for fastsættelsen af en brugerbetaling på 5.000 kr. pr.barn pr. måned. Jeg har netop afgivet en udtalelse i sagen, og jeg kan til orientering oplyse, atjeg har fundet, at der er den fornødne hjemmel til at oprette kollegiebørnepasningsordningenMeeqqerivik Tikiusaaq i Nuuk, mens der ikke på det for denne sag relevante tidspunkt varhjemmel til at fastsætte en brugerbetaling på 5.000 kr.I de høringssvar, som jeg har modtaget i denne anden sag, har jeg fået oplyst følgende vedrø-rende Familiedirektoratets brev af 8. januar 2007:Departementet for Erhverv Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser skrev den 7. april 2008:”[…]Endelig bør det i forhold til betalingsbyrden bemærkes, at denne ikke nødvendigvis skal ud-redes af den uddannelsessøgende, men derimod af den uddannelsessøgendes hjemkommune,jf. vedlagte skrivelse af 8. januar 2007 fra det daværende Familiedirektorat, hvori kommuner-ne orienteres om hjemlen i landstingsforordning om hjælp til børn og unge til at dække deuddannelsessøgendes udgifter i forbindelse med benyttelsen af børnepasningsordningen, hviskommunen vurderer, at det er nødvendigt for barnets tarv, at børnepasningsordningen benyt-tes, således at barnet kan være sammen med forældrene i uddannelsesbyen.[…]”Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke skrev den 19. juni 2009:"[…]Departementet finder det i øvrigt også rigtigst at bemærke, at der efter Departementets oplys-ninger ikke har været problemer i forhold til selve betalingen i forbindelse med benyttelse afbørnepasningsordningen for udefrakommende brancheskoleelever med børn, idet det altså erden kommune, som den uddannelsessøgende kommer fra, der afholder udgifterne. Departe-mentets erfaringer omfatter imidlertid ikke [den daværende] K Kommune og nu K Kommu-ne, der på trods af Departementet for Families udmelding om at benytte den gældende lov-givning om hjælp til børn og unge som hjemmelsinstrument for støtte til kommunens uddan-nelsessøgende med børn, der skal på brancheskoleophold uden for kommunen, ikke som deøvrige kommuner har valgt at følge Departementet for Families indstilling. [den daværende]K Kommunes og nu K Kommunes praksis har derfor afstedkommet en række problemer forkommunens uddannelsessøgende med børn, der som led i disses uddannelse har behov for at269

komme på brancheskoleophold uden for kommunen, hvilket altså er en problemstilling, manikke har oplevet i forhold til landets øvrige kommuner. [Den daværende] K Kommune og nuK Kommunes beslutning relaterer sig til et argument om, at kommunen ikke har lovgivnings-mæssig hjemmel til at støtte de af kommunens uddannelsessøgende med børn, der i forbin-delse med uddannelsesophold udenfor kommunen har behov for hjælp i forbindelse med bør-nepasning.[…]”Der synes således at være en forventning om, at støtte til betaling af institutionsplads under mid-lertidigt studieophold i Nuuk kan ydes i samme omfang efter forordningen om hjælp til børn ogunge, som det tidligere var tilfældet efter forordningen om offentlig hjælp.Jeg beder derfor Departementet for Sociale Anliggender om at oplyse, om det er departementetsopfattelse, at forordningen om hjælp til børn og unge giver kommunerne samme muligheder forat yde støtte i de omhandlede tilfælde, som forordningen om offentlig hjælp tidligere gjorde.Det vil sige om de studerende, der efter tidligere praksis blev bevilliget støtte til betaling af in-stitutionsplads under midlertidigt studieophold, befandt sig i en situation, der medfører, at deresbørn har særlige behov som nødvendiggør iværksættelse af hjælpeforanstaltninger.Jeg ønsker i den forbindelse oplyst, om der forud for udarbejdelsen af Familiedirektoratets brevaf 8. januar 2007 er foretaget en nærmere undersøgelse af kommunernes tidligere praksis ved-rørende ydelse af støtte til betaling af institutionsplads under midlertidigt studieophold.”

Departementet for Sociale Anliggender besvarede min henvendelse ved brev af4. november 2009:”Henvendelseom støtte til betaling for en børneinstitutionsplads under uddannelsesop-hold uden for den studerendes hjemkommuneVed brev af 19. august 2009 har Inatsisartuts Ombudsmand anmodet Departementet for SocialeAnliggender oplyse, om det er departementets opfattelse, at forordningen om hjælp til børn ogunge giver kommunerne samme muligheder for at yde støtte i de omhandlede tilfælde, som for-ordningen om offentlig hjælp tidligere gjorde.Departementet for Sociale Anliggender kan oplyse, at muligheden for at yde støtte efter den tid-ligere forordning om offentlig hjælp udelukkende var betinget af kommunernes skøn. Departe-mentet har ikke kendskab til hvilke betingelser, kommunerne har lagt til grund for tildelingenaf støtte.Kommunernes mulighed for at yde hjælpeforanstaltninger efter forordningen om hjælp til børnog unge er betinget af, at der er nødvendigt af hensyn til barnets tarv, at barnet kan følge medforælderen på studieophold.270

Jeg udtaler herefter:1. Min undersøgelseSom det fremgår af den ovenfor citerede korrespondance har spørgsmålet omydelse af støtte til betaling af børneinstitutionsplads under midlertidige studie-ophold i Nuuk givet anledning til debat i Landstinget under 2008-samlingerne.Baggrunden for denne debat var, at den mulighed som den tidligere gældendeforordning om offentlig hjælp40gav kommunerne for at yde sådan støtte er bort-faldet i forbindelse med udstedelsen af den nu gældende forordning på området.Den 1. april 2007 trådte landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 omoffentlig hjælp i kraft. I henhold til landstingsforordningen er det et krav for atmodtage offentlig hjælp til forsørgelse, faste udgifter og enkeltudgifter, at manstår til rådighed for arbejdsmarkedet jf. forordningens § 8, hvorfor studerendeikke kan ydes hjælp efter forordningen.Som det fremgår af brevvekslingen ovenfor, er det derfor min opfattelse, at dennye forordning om offentlig hjælp ikke gav K Kommune mulighed for at ydestøtte til A til betaling af en børneinstitutionsplads på Meeqqerivik Tikiusaaqunder hendes forestående uddannelsesophold i Nuuk i efteråret 2009.Min undersøgelse i det følgende vedrører derfor ikke spørgsmålet, om anven-delsesområdet for den gældende forordning om offentlig hjælp.Det daværende Familiedirektorat har derimod i det ovenfor citerede brev af 8.januar 2007 til kommunerne oplyst, at det ikke har været hensigten at fjernemuligheden for at yde støtte til studerende i den omhandlede situation. Fami-liedirektoratet har endvidere i samme brev henledt kommunernes opmærksom-hed på muligheden for at yde hjælp efter § 9 i forordningen om hjælp til børnog unge41.40) Landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige med senereændringer.41) Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge med senere ændrin-ger.271

Dette har givet mig anledning til at foretage en undersøgelse af mulighedernefor at anvende forordningen om hjælp til børn og unge som hjemmel til at ydestøtte til betaling af en børneinstitutionsplads på Meeqqerivik Tikiusaaq, og omK Kommune burde have taget denne forordning i betragtning i A’s sag.Jeg bemærker i den forbindelse, at K Kommune har en pligt til at vejlede deborgere, der henvender sig til kommunen for at få hjælp, om hvilke mulighederborgeren har for at opnå den ønskede hjælp, jf. sagsbehandlingslovens42§ 7,stk. 1. Såfremt A kunne få hjælp til betaling af en børneinstitutionsplads påMeeqqerivik Tikiusaaq efter forordningen om hjælp til børn og unge, skulle KKommune således have vejledt hende herom.Jeg finder endvidere anledning til at gøre opmærksom på, at den tidligere KKommune har rejst spørgsmålet om anvendelsen af forordningen om hjælp tilbørn og unge som grundlag for at yde støtte til betaling af en børneinstitutions-plads på Meeqqerivik Tikiusaaq. Kommunen rettede således henvendelse tilmig i forbindelse med den anden klagesag, som jeg har omtalt i brevvekslingenovenfor, hvor jeg undersøgte spørgsmålet om lovligheden af oprettelsen af kol-legiebørnepasningsordningen Meeqqerivik Tikiusaaq i Nuuk og lovligheden affastsættelsen af en brugerbetaling på 5.000 kr. pr. barn pr. måned. Jeg oplystei den forbindelse, at jeg ville vende tilbage til spørgsmålet, når jeg havde afslut-tet min behandling af hjemmelsspørgsmålet.2. Støtte til betaling af institutionsplads på Meeqqerivik TikiusaaqForordningen om hjælp til børn og unge har efter bestemmelserne i §§ 1 og 2følgende formål:”§1.Formålet med denne Landstingsforordning er at sætte barnet i centrum, og alle tiltagi henhold til forordningen skal ske med udgangspunkt i barnets behov.Stk. 2. Børn og unge defineres som personer indtil det fyldte 18. år, medmindre andet ernævnt.§ 2.Det påhviler kommunalbestyrelsen at skabe opvækstvilkår, som fremmer børn og un-ges udvikling, trivsel og selvstændighed.Stk. 2. […]Stk. 3. Der skal ske en tidlig og målrettet indsats over for børn og unge med nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne eller med særligt behov for støtte.”42) Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning medsenere ændringer.272

Af bemærkningerne til bestemmelserne fremgår:”Til § 1Forordningen indledes med at fastslå formålet, herunder at barnet skal være i centrum.Den gældende forordning er blevet administreret ud fra et princip, hvor det er forældrenesret til deres barn, der har været afgørende for den hjælp, der ydes til barnet og familien somhelhed. Der skal fortsat tages højde for hele familiens behov og at de får tilbudt hjælp, mendet skal ikke overskygge barnets individuelle behov, der ofte er begrundet i forældrenes om-sorgssvigt. Udgangspunktet er barnets eller den unges behov for en tryg opvækst.Til § 2Efter formålet skal der skabes de bedst mulige opvækstvilkår for alle børn og unge. Kommu-nerne har i forhold til de børn og unge, der ikke har særligt behov for hjælp, pligter i henholdtil dagtilbud, skole m.v.Disse tilbud suppleres for børn og unge med særlige behov af bestemmelserne i denne for-ordning. Blandt de muligheder, som forordningen giver kommunen mulighed for at iværksæt-te, skal vælges de tiltag, der er mest hensigtsmæssige for det enkelte barn eller den enkelteunge i det konkrete tilfælde. Der bør derfor med det samme satses på den hjælpemulighed,som efter en indledende undersøgelse af barnets eller den unges forhold må anses for den ret-te til opfyldelse af det konstaterede behov.[…]”

Forordningens bestemmelser finder således anvendelse for børn med særligebehov og de forpligtelser for kommunerne, der følger heraf, er angivet som væ-rende et supplement til de forpligtelser kommunerne generelt har over for allebørn. Ved vurderingen af, om der skal ydes hjælp efter forordningen, er det end-videre barnets behov, der er i fokus, og ikke forældrenes.§ 9 i landstingsforordningen om hjælp til børn og unge, som Familiedirektora-tet henviser til i brevet af 8. januar 2007 lyder:”Hjælpeforanstaltninger§ 9.Kommunalbestyrelsen skal med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og bar-net, der er fyldt 15 år, vælge den hjælpeforanstaltning, der bedst stemmer overens med bar-nets særlige behov.Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for eksempel beslutte1) at yde socialfaglig bistand med hensyn til barnets forhold,2) at barnet skal deltage i et dagtilbud, en ungdomsklub, en uddannelse eller lignende,3) at yde praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet,4) at yde familiebehandling eller lignende støtte,273

5) at tilbyde døgnophold for både barnet, indehaveren af forældremyndigheden og andrefamiliemedlemmer på en døgninstitution, i en plejefamilie eller lignende,6) at tilbyde aflastningsophold på en døgninstitution, i en plejefamilie eller lignende,7) at tilbyde indehaveren af forældremyndigheden en støtteperson i forbindelse med an-bringelse af barnet uden for hjemmet,8) at tilbyde en personlig rådgiver, jf. § 16,9) at yde økonomisk støtte til ophold på kost- eller efterskole,10) at anbringe barnet uden for hjemmet, for eksempel på en døgninstitution, eller i en ple-jefamilie, som må anses for egnet til at dække barnets særlige behov eller11) at yde efterværn.Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde økonomisk støtte til udgifter, der følger afhjælpeforanstaltninger nævnt i stk. 2, når indehaveren af forældremyndigheden ikke selv harmidler dertil.”

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forordningens bestemmelser om un-dersøgelse:”Undersøgelse§ 6.Når en kommunalbestyrelse bliver bekendt med at et barn trænger til særlig støtte, her-under på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen sørgefor at forholdene undersøges.Stk. 2. Undersøgelsen skal ske med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og bar-net, der er fyldt 15 år.Stk. 3. Hvis det er nødvendigt at foretage undersøgelsen for at afgøre om der er risiko foralvorlig skade på et barns sundhed eller udvikling, kan kommunalbestyrelsen uden samtykkefra indehaveren af forældremyndigheden og barnet, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføreundersøgelsen.Stk. 4. Undersøgelsen foretages i samarbejde med lokale fagfolk fra social-, sundheds- ogskolevæsen. Om nødvendigt kan undersøgelsen ske under ophold på en institution eller vedindlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling.§ 7.Undersøgelsen skal resultere i en stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksættehjælpeforanstaltninger og i så fald hvilke hjælpeforanstaltninger, der anbefales.Stk. 2. Det skal fremgå af indstillingen, hvordan forældremyndighedsindehaveren og bar-net stiller sig til hjælpeforanstaltningen. Det skal ligeledes fremgå hvilke menneskelige res-sourcer der findes i familien og dens omgivelser.§ 8.Inden der træffes afgørelse i en sag om et barn, der er fyldt 10 år, skal der i videst muligomfang finde en samtale sted med barnet. Barnets synspunkter skal inddrages og tillæggespassende vægt i forhold til alder og modenhed.Stk. 2. For børn under 10 år skal der i det omfang barnets modenhed og sagens art tilsigerdet, i videst mulig omfang foreligge oplysning om barnets holdning til den påtænkte hjælpe-foranstaltning.[…]”

§ 9 i landstingsforordningen om hjælp til børn og unge vedrører således hjæl-peforanstaltninger til børn med særlige behov, og det er til udgifter, der følgeraf sådanne hjælpeforanstaltninger, at kommunerne kan yde økonomisk støtteefter bestemmelsens stk. 3. Afgørelse om iværksættelse af hjælpeforanstaltnin-ger skal efter forordningen træffes på grundlag af en undersøgelse af barnetsforhold i overensstemmelse med §§ 6-8.Til sammenligning fremgik det af § 16, stk. 1, i landstingsforordning nr. 10 af1. november 1982 om hjælp fra det offentlige:”§ 16. Under de forhold, der er nævnt i kapitel 5 og 6, kan der særskilt eller i forbindelsemed underholdshjælp ydes eengangshjælp til hel eller delvis dækning af rimeligt begrundedeudgifter, når egen afholdelse af disse udgifter vil være en alvorlig belastning for pågældendei den aktuelle økonomiske situation, og når afholdelse af disse udgifter vil være af væsentligbetydning for pågældendes mulighed for fremover at klare sig selv.”

Ved afgørelse af om støtte kunne ydes efter denne forordning skulle der såledesforetages et skøn på baggrund af hensynet til at sikre modtageren af offentlighjælps fremtidige muligheder for at klare sig selv.Det var derfor i forhold til studerende, der ønskede støtte til betaling af en mid-lertidig børneinstitutionsplads på Meeqqerivik Tikiusaaq, den studerendes be-hov, der skulle tages udgangspunkt i.Formålet med ydelsen af økonomisk hjælp efter de citerede bestemmelser i dentidligere gældende forordning om offentlig hjælp og forordningen om hjælp tilbørn og unge er dermed forskelligt, og forordningernes anvendelsesområderadskiller sig derfor fra hinanden.Forskellen i anvendelsesområderne for de to omhandlede forordninger bevir-ker, at en kommune ikke umiddelbart kan yde støtte til betaling af institutions-plads på Meeqqerivik Tikiusaaq alene fordi denne i tilsvarende tilfælde har væ-ret ydet efter den tidligere gældende forordning om offentlig hjælp.275

Begrebet særlige behov er ikke nærmere defineret i forordningen om hjælp tilbørn og unge eller forarbejderne til denne. Som nævnt ovenfor fremgår det dog,at de forpligtelser, som forordningen pålægger kommunerne, er et supplementtil de forpligtelser kommunerne generelt har over for alle børn.Særlige behov står altså i modsætning til opfyldelsen af børns almindelige be-hov.Som et eksempel på pligter, som kommunerne har over for børn, der ikke harsærlige behov, nævnes i bemærkningerne til forordningens § 2, som er citeretoven for, pligter i henhold til dagtilbud, skole m.v.Behovet for pasningstilbud til børn, må således anses for at være et almindeligtbehov. I det omfang forældrene alene har et praktisk behov for at få deres børnpasset, finder jeg således ikke, at et pasningstilbud til et barn kan betragtes somen hjælpeforanstaltning efter § 9 i forordningen om børn og unge. Skal en be-slutning om, at barnet skal deltage i et dagtilbud, en ungdomsklub, en uddan-nelse eller lignende anses for en hjælpeforanstaltning efter forordningens § 9,stk. 2, nr. 2, må det således forudsætte, at deltagelsen heri skal afhjælpe andreproblemer for barnet end blot et pasningsbehov.Det forhold, at studerende, der skal på et midlertidigt studieophold i Nuuk, øn-sker deres børn passet uden for hjembyen, ændrer ikke karakteren af pasnings-behovet på en måde der gør, at dette kan betragtes som særligt. En institutions-plads i Meeqqerivik Tikiusaaq skal således løse et pasningsbehov for forældre-ne, og er ikke et middel til at løse andre problemer hos barnet.Jeg har dog overvejet, om karakteren af pasningsbehovet ændrer sig i de situ-ationer, hvor den studerende ikke har mulighed for at lade barnet blive i hjem-byen sammen med den anden forælder eller f.eks. hos bedsteforældrene. Det vilsige, hvor den studerende ikke har anden mulighed end at tage barnet med tilNuuk.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at jeg i forbindelse med min behandling af denovenfor omtalte anden sag vedrørende støtte til betaling af institutionsplads iMeeqqerivik Tikiusaaq har modtaget en kopi af den ansøgning, som den pågæl-dende klager havde sendt til den daværende K Kommune. Ansøgningen var ind-givet på en standardblanket, som har følgende tekst fortrykt:”ANSØGNINGSSKEMA276

Det afgørende for den studerendes mulighed for at få opfyldt pasningsbehoveter herefter den studerendes økonomiske situation.Hvis alene den studerendes manglende midler til at tage barnet med til Nuuk ogfå det passet her anses for at medføre et særligt behov hos den studerendesbarn, vil det være en meget udvidende fortolkning af forordningen om hjælp tilbørn og unge og indebære inddragelse af kriterier, som er administrationen afforordningen uvedkommende.Denne udvidende fortolkning er kommet på tale fordi forordningen om offentlighjælp er blevet ændret med den konsekvens, at de studerende ikke længere kanfå hjælp efter denne forordning.Jeg bemærker i den forbindelse, at forordningen om hjælp til børn og unge ikkeer blevet ændret som konsekvens af vedtagelsen af den nye forordning om of-fentlig hjælp. Anvendelsesområdet for forordningen om hjælp til børn og ungehar derimod været uændret siden forordningens vedtagelse.Jeg finder på baggrund af ovenstående ikke, at det forhold, at en studerendeskal på et midlertidigt studieophold i Nuuk, i sig selv indebærer, at den stude-rendes i øvrigt velfungerende barn kan anses for at have særlige behov.Kommunen må derfor, hvor det er relevant, foretage et konkret skøn over, omdet eller de børn, som en ansøger ønsker at tage med på et studieophold i Nuuk,har særlige behov, som nødvendiggør iværksættelsen af hjælpeforanstaltnin-ger. Denne vurdering skal som nævnt foretages på grundlag af en undersøgelseaf barnets forhold, jf. §§ 6-8 i forordningen om hjælp til børn og unge.Hvorvidt det er relevant for kommunen at inddrage forordningen om hjælp tilbørn og unge og vejlede om denne forordning, når en borger henvender sig an-gående en institutionsplads på Meeqqerivik Tikiusaaq, vil derfor afhænge afomstændighederne i den konkrete sag.Medmindre der foreligger forhold, som indikerer, at barnet til den studerende,der ansøger om støtte til en institutionsplads på Meeqqerivik Tikiusaaq, harsærlige behov, som i sig selv kan give grundlag for at undersøge om hjælpefor-anstaltninger skal iværksættes, finder jeg ikke, at kommunen er forpligtet til atbehandle ansøgningen efter forordningen om hjælp til børn og unge. Jeg finderendvidere ikke, at kommunen i en sådan situation har anledning til at vejlededen studerende om hjælpeforanstaltninger efter denne forordning.278

For så vidt angår A’s sag er jeg ikke bekendt med forhold, som indikerer, athendes barn har særlige behov. Jeg finder derfor ikke grundlag for at kritisere,at K Kommune ikke inddrog forordningen om hjælp til børn og unge og vejledteom denne ved behandling af A’s ansøgning om støtte til betaling af en børnein-stitutionsplads på kollegiebørnepasningsordningen Meeqqerivik Tikiusaaq.Jeg har ved særskilt brev og kopi af dette brev gjort A bekendt med resultatet afmin undersøgelse. Jeg har endvidere sendt en kopi af brevet til Inatsisartut,Lovudvalget, og Det Sociale Ankenævn.Herudover vil jeg sende en anonymiseret version af brevet til Departementet forSociale Anliggender og Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning ogKirke til orientering.Henset til, at min udtalelse angår problemstillinger, som har betydning for allelandets kommuner, har jeg samtidig valgt at sende KANUKOKA en anonymi-seret version af denne udtalelse til orientering.Jeg foretager mig herefter ikke yderligere i anledning af A’s klage."

Advarsel6.8 Mangelfuld oplysning af sag om disciplinære advarslerEn fagforening klagede over, at et af dens medlemmer, A, var blevet til-delt to disciplinære advarsler og over sagsbehandlingen i den forbindel-se. Ombudsmanden fandt, at Departementet for Finanser, som havdetruffet afgørelserne, i forhold til den første advarsel havde truffet afgørel-se på grundlag af en summarisk og klart utilstrækkelig sagsbehandling,og at den anden advarsel ikke var en proportionalreaktion på det sankti-onerede forhold. Ombudsmanden henstillede, at advarslerne blev tilba-gekaldt, eller – for så vidt angår den første af advarslerne – at sagen blevgenoptaget for at rette de begåede fejl.Departementet meddelte Ombudsmanden, at advarslerne blev tilbage-kaldt, og at departementet tog min opfattelse til efterretning (j. nr. 2009-321-0003).279

Den 24. juli 2007 sendte A en ansøgning til de daværende direktorat for Familieog Sundhed om overførelse af uforbrugte budgetmidler for 2007 til 2008 medhenblik på finansiering af et uddannelses- og udviklingsprojekt for den døgnin-stitution, som A var forstander for.Den 25. august 2008 anmodede direktoratet døgninstitutionen om en redegørelsefor institutionens forbrug i årets først 7 måneder.Sagsakterne fra Departementet for Finanser og Departementet for Sociale Anlig-gender indeholder en udateret redegørelse fra institutionen for forbruget.Den 16. oktober 2006 anmodede direktoratet A om at redegøre for sine tjeneste-rejser i 2008.A svarede den 20. oktober 2008, at han ville svare hurtigst muligt, og bad samti-dig om at få oplyst baggrunden for henvendelsen.Den 27. oktober 2008 stillede A nogle spørgsmål til direktoratet i forbindelse medansættelse af en medarbejder.Ved svar samme dag bad direktoratet om yderligere oplysninger om denne ansæt-telse og om institutionens uddannelsesprojekt og rykkede samtidig for redegørel-sen for tjenesterejserne.Ligeledes samme dag svarede A, hvor oplysninger om tjenesterejserne kunnehentes, og A svarede samtidig på de yderligere spørgsmål.Dette affødte yderligere udveksling af e-mails den 27. og 28. oktober 2008 mel-lem A og direktoratet.Den 3. december 2008 skrev A til direktoratet om godkendelse af udgifter til om-bygning af døgninstitutionen og tilkendegav samtidig, at han ikke var klar over,hvor meget der kunne dækkes af den såkaldte fælleskonto.Den 11. december 2008 rykkede A for svar, og oplyste, at hvis han ikke hørte an-det senest den følgende dag, ville han gå videre med udarbejdelse af lejekontrak-ter.Direktoratet svarede den 12. december 2008, at A først kunne forvente svar denfølgende uge.280

A svarede samme dag:Det glæder mig, at vi nu er enige om at vi er professionelle, her på [institutionen] og at det ergode planer vi har lagt. På nær lokaliteten for pigeprojektet, er både denne her plan og den øv-rige genhusningsplan nemlig fuldstændig den samme plan, som den jeg skrev til dig om, førstegang d. 3/12 sidste år.Det kan så undre mig, at døgninstitutionsafdelingen valgte at skabe så megen postyr og forvir-ring om vores dispositioner, inden vi nåede hertil... Jeg vil foreslå, at hvis du en anden gang eruenig i mine dispositioner, i stedet kontakter mig med henblik på en dialog i stedet for blot athandle hen over hovedet på os. Jeg er sikker på at det vil kunne spare os begge for mange fru-strationer og spildte kræfter, hvis vi løser problemerne i et gensidigt respektfuldt samarbejde.Det var hermed en invitation!”

Den 28. januar 2009 erindrede A departementet om svar på e-mailen af 13. januar2009.Den 29. januar 2009 lovede A at sende det foreliggende materiale i den kommen-de uge.Ifølge klagen til mig modtog institutionen den 3. februar 2009 tilsagn om at kunneafholde udgifterne til genhusningen over fælleskontoen.Departementet for Familie og Sundhed sendte den 19. februar 2009 følgende brevtil A:”Du indkaldes hermed til tjenstlig samtale i Forebyggelsesstyrelsen, Samuel Kleinschmidtsvej11, i uge 1243, du bedes meddele præcis hvilken dag det vil være muligt for dig at være i Nuuk,hvorefter der aftales det endelige tidspunkt.Denne går ud på at få yderligere oplysninger med udgangspunkt i følgende punkter:• Økonomiske overforbrug• Manglende efterlevelse af tjenstlige ordre• Din adfærd genereltDu er velkommen til tage en bisidder med til mødet efter eget valg.”

Ligeledes ifølge oplysninger fra advokaten, som ikke er i de sagsakter, som De-partementet for Finanser har sendt mig, har der endvidere den 11. marts 2009 væ-ret udveksling af e-mails den 11. marts 2009 mellem Departementet for Familieog Sundhed og A om tidspunkt for afholdelsen af samtalen. Resultatet blev, attidspunktet blev den 23. marts 2009.Advokaten for A’s fagforening sendte den 11. marts 2009 følgende e-mail til De-partementet for Familie og Sundhed:”Kære […]I ovennævnte sag, har A’s fagforening, anmodet mig om min bistand. I den forbindelse skal jegvenligst anmode om, at mødet som anmodet af A bliver udsat af de grunde som A har anført.Dette skyldes, at jeg til dels er afskåret fra at deltage i mødet den 17.3. og dels og ikke mindst,at A naturligvis skal konkret have en viden om emnerne ligesom han skal have mulighed for atforberede sig til mødet. Det er et ansættelsesretligt princip, der ikke kan fraviges og slet ikke tilskade for medarbejderen. Jeg skal derfor genfremsætte A’s anmodning om uddybning og spe-cificering af punkterne.Jeg ser frem til at høre fra dig.”

tjenstlige ordre" og 3. "Din adfærd generelt", agter styrelsen ikke at uddybe emnerne inden mø-det, hvorved afhøringen risikerer at få en inkvisitorisk karakter, al den stund A tidligere i enmail har meddelt, at han ikke selv var bekendt med at have undladt at efterleve en tjenstlig or-dre,- ligesom Styrelsen inden mødet bevidst undlader at informere om på hvilke grundlag, sty-relsen finder anledning til at skulle drøfte "din adfærd". Hvis der har været klager, er det etgrundlæggende forvaltningsretligt princip, at A skal have adgang til forholde sig til dem. Jegmå desværre konstatere, at med de meldinger Styrelsen har udmeldt, er der stor risiko for, atsagen kommer til at trække i langdrag, da A vil ganske uforberedt på emnerne. Dermed risikererHjemmestyret også at skulle bruge unødig mange personalemæssige timer og økonomiske res-sourcer i en sag, som højst sandsynligt kunne være klaret hurtige og billige, hvis A havde fåetmulighed for at vide, hvad der menes med punkterne 1 og 2.”

Mødet blev herefter afholdt den 23. marts 2009, og der foreligger i de sagsakter,som jeg har modtaget fra P, følgende udaterede og ikke underskrevne referat framødet, som ej heller angiver, hvilken myndighed, der har udarbejdet referatet:”Referatvedr. Tjenstlig samtale, den 23. marts 2009, med ATil stede: ABisidder: advokat […]Fg. Styrelseschef […], Familie - og Forebyggelsesstyrelsen[…], PersonalestyrelsenA er blevet indkaldt til tjenstlig samtale med henblik på, at få yderligere oplysninger med ud-gangspunkt i følgende punkter:• økonomisk overforbrug• Manglende efterlevelse af tjenstlig ordre• Adfærd genereltIndledningsvis blev der orienteret om de strukturændringer, der er sket pr. 1. februar: Døgnin-stitutionsafdelingen og Handicapafdelingen, som hidtil har ligget som afdelinger i Departemen-tet for Familie og Sundhed, er blevet flyttet over i styrelsen, som nu består af: Døgninstitutions-afdelingen, Handicapafdelingen, Paarisa, MIN og Sekretariatet for Ligestillingsrådet.[…] er fungerende styrelseschef og står i denne egenskab som indkalder til denne tjenstligesamtale.Baggrunden for indkaldelsen skal ses i lyset af at Styrelsen i sin gennemgang af de økonomiskeforhold på alle døgninstitutionerne, har kunnet konstatere, at specielt [institutionen] har haft etmeget stort overforbrug.284

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeI en gennemgang af sagen, har det kunnet konstateres, at Departementet for Familie - og Sund-hed v. […] i en skrivelse af 25. august 2008 gjorde A opmærksom på, at økonomiafdelingensbudgetopfølgning efter de første 7 måneder havde vist et væsentligt og uacceptabelt overfor-brug på [institutionens konto] konto. Overforbruget lå på 40 %. Økonomiafdelingen vurderede,at der omgående måtte sættes fokus på at minimere udgifterne resten af året, hvor det var muligt.Der peges på tjenesterejser og forbrug af konsulenter. På trods af departementets pålæg om, atforstanderen måtte stoppe forbruget på tjenesterejser og konsulenter, fulgte A ikke dette pålæg.A forklarer under samtalen, at han havde troet, at den efterfølgende redegørelse han havde sendttil departementet var blevet taget til efterretning og forbruget var blevet accepteret.Det er specielt forbruget af eksterne konsulenter, der har givet det store overforbrug. A har satet uddannelsesprojekt i gang for personalet på [institutionen], som strækker sig over en fire-årigperiode. A gøres opmærksom på, at der i princippet ikke kan indgås bindende aftaler, som gårudover et finansår. Et projekt der økonomisk rækker så langt, som det A har sat i gang, skal ind-arbejdes i finansloven, før det kan startes op.A er blevet bedt om at sende kopi af kontrakterne, han har indgået med de eksterne konsulenter,og et budget for projektet. Der er af det materiale, som A hidtil har udleveret ikke fremgået no-get konkret om aftalerne eller budgettet.Det pålægges A at sende oplysningerne til [Departementet for Familie og Sundhed].Styrelsen sætter spørgsmål ved, om det i det aktuelle uddannelsesprojekt også er nødvendigt, atskulle have så mange "eksperter" fra Danmark, som oven i købet kræver tolkning, til at under-vise staben på [institutionen]. […] ligger i samme by og burde være en mulighed, især når detses i lyset af, at det for en dels vedkommende drejer sig om ufaglærte, som skal have nogetgrundlæggende undervisning.[Institutionen] er under ombygning. I den forbindelse har der været ekstra udgifter, som til delser blevet dækket af døgninstitutionernes fælleskonto. A er i flere tilfælde blevet bedt om, at fin-de billigere løsninger end dem, som er blevet brugt. Tilbagemeldingerne fra A har generelt væ-ret, at der ikke kunne findes billigere løsninger.A har været på en del tjenesterejser. Der bliver efterlyst oplysninger om formålet med flere afrejserne, da A ikke har fundet det nødvendigt, at informere om det til sin nærmeste overordnede,afdelingschefen i døgninstitutionsafdeling og i perioden hvor stillingen var vacant til departe-mentchefen.Det pålægges A, at han sender en redegørelse på sine tjenesterejser inden for det sidste halve årtil [Departementet for Familie og Sundhed].Det sidste kvartal viser, at [institutionens] tendens til at bruge mere end institutionens budgetkan holde til fortsætter, i det der kan konstateres et overforbrug ½ mio. kr. de sidste tre måneder.A gøres opmærksom på, at han skal holde forbruget inden for de økonomiske rammer der er satfor institutionen.285

Det fremgår af advokatens klage, om mødet og opfølgningen herpå:”Det var A’s og min opfattelse, at der under mødet blev aftalt følgende,1. Der skulle udarbejdes et udkast til et referat, der skulle gennemgåes og godkendes af beggeparter for derefter at blive underskrevet.2. A skulle fremsende redegørelse for sine tjenesterejser for perioden oktober 2008 til ultimomarts 2009, samt3. A skulle udarbejde status for Institutionens økonomiske situation.Under mødet sad fungerende Styrelseschef […] med en stak dokumenter som tilsyneladendedannede grundlag for den tjenstlige samtale, idet [styrelseschefen] under hele mødet støttedesig til de af hende medbragte papirer.Dagen efter mødet fremsendte jeg en aktindsigtsskrivelse, hvori der står:"I ovennævnte sag henviser jeg til tjenstlig samtale afholdt g.d. med deltagelse af Dem, […],A og undertegnede som bisidder for A. Derudover henviser jeg til min mail af 12. og 11. d.s.samt til P’s mail af 12 ds.Under mødet sad De med stak dokumenter, som tilsyneladende dannede grundlag for samta-len. Som advokat for A skal jeg venligst anmode om aktindsigt i de af Dem til mødet med-bragte dokumenter samt det øvrige materiale, der måtte vedrøre min klient. Jeg henviser i denforbindelse til SBL § 9, stk. 1 samt til 16, stk. 2, 1. pkt."”

P sendte den 16. april 2009 følgende brev til A:"Partshøringvedrørende påtænkt advarselEfter indstilling til økonomi- og Personalestyrelsen påtænkes det, at tildele dig en skriftlig ad-varsel på baggrund af den formodede økonomiske uansvarlighed i styringen af institutionen[…] økonomi i forhold til din funktion som forstander.Sagens faktum:Du blev den 23. marts 2009 indkaldt til en tjenestlig samtale, da ledelsen ønskede en uddybningaf din regnskabsforklaring.På trods af at du tilbage i august 2008 fik klar besked på, at du skulle holde igen med forbrugetaf tjenesterejser og konsulenter fortsætter du med overforbruget.Derudover fik du den 16. oktober 2008, ordre om, at du skulle indberette dine tjenesterejsersamt hvor meget du havde brugt på konsulentbistand for året 2008 - dette gjorde du ikke.Du har iværksat et uddannelsesprojekt for personalet, som løber over fire år og dermed over fle-re finansår - et projekt, som økonomisk ikke kan dækkes indenfor institutionens egne økonomi-ske rammer. Da der ikke på finansloven er afsat midler til uddannelsesprojekt er dette en om-gåelse af budgetlovgivningen, da der kun kan disponeres indenfor den afgivende bevilling i detenkelte bevillingsår - derudover er projekt er ikke godkendt.Den aktuelle status på institutionens økonomi viser et forbrug på 40,17% af årsbudgettet, hvornormen er 28,49%.Ledelsens begrundelse for den påtænkte advarsel:Det er ledelsens opfattelse, at du har udvist og fortsat udviser stor uansvarlighed i forhold tilstyringen af institutionen […] økonomi.Du er over flere omgange blevet bedt om at udvise tilbageholdenhed i forhold til brugen af tje-nesterejser og konsulentbistand - disse henstillinger er ikke blevet fulgt.Det er desuden ledelsens opfattelse, at du bevist har omgået budgetlovgivningen, samt at du hartilsidesat din pligt til loyalt at informere din nærmeste leder vedrørende dine dispositioner i for-hold til institutionens økonomi.288

P sendte den 7. maj 2009 følgende afgørelse til A:"Afgørelsevedrørende skriftlig advarselEfter indstilling til Økonom- og Personalestyrelsen er det besluttet, at tildele dig en skriftlig ad-varsel på baggrund af din økonomiske uansvarlighed i styringen af institutionen […] økonomii forhold til din funktion som forstander.Sagens faktum:Du blev den 23. marts 2009 indkaldt til en tjenstlig samtale, da ledelsen ønskede en uddybningaf din regnskabsforklaring.På trods af at du tilbage i august 2008 klart fik besked på, at du skulle holde igen med forbrugaf tjenesterejser og konsulenter fortsatte du med overforbruget.Derudover fik du den 16. oktober 2008 ordre om, at du skulle indberette dine tjenesterejser samthvor meget du havde brugt på konsulentbistand for året 2008 - dette gjorde du ikke.Du har iværksat et uddannelsesprojekt for personalet, som forløber over fire år og dermed overflere finansår - et projekt, som økonomisk ikke kan dækkes indenfor institutionens egne økono-miske rammer. Da der ikke på Finanslovens er afsat midler til uddannelsesprojektet er dette enomgåelse af budgetlovgivningen, da der kun kan disponeres indenfor den afgivne bevilling i detenkelte bevillingsår - derudover er projekt ikke godkendt.Den aktuelle status på institutionens økonomi viser et forbrug på 40,17% af årsbudgettet, hvornormen er 28,49%.Din vurdering af sagen:Du har ikke benyttet dig af din indsigelsesret.Dog har din partsrepræsentant den 29. april 2009 anmodet om udsættelse af svarfristen på ikkemindre end 14 dage. Onsdag den 6. maj 2009 anmodede din partsrepræsentant igen om en nyudsættelse af svarfristen pga. hendes "andre presserende sager og retsmøder”.Ledelsens begrundelse for den skriftlige advarsel:290

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeDet er ledelsens opfattelse, at du har udvist og fortsat udviser stor uansvarlighed i forhold tilstyringen af institutionen […] økonomi.Du er over flere omgang blevet bedt om at vise tilbageholdenhed i forhold til brugen af tjene-sterejser og konsulentbistand - disse henstillinger er ikke blevet fulgt.Det er desuden ledelsens opfattelse, at du bevist har omgået budgetlovgivningen, samt at du hartilsidesat din pligt til loyalt at informere din nærmeste leder vedrørende dine dispositioner i for-hold til institutionens økonomi.På denne baggrund er det ledelsens opfattelse, at du har misligholdt dit ansættelsesforhold, oggentagelse vil få yderligere ansættelsesmæssige konsekvenser for dig.Alle "aftaler" med diverse konsulenter, samt andre økonomiske tiltag som du på nuværendetidspunkt har gang i, skal stoppes med det samme. Herefter skal alle økonomiske tiltag, samttjenesterejser godkendes af din nærmeste foresatte, inden de kan sættes i kraft.Retsregler:En skriftlig advarsel har hjemmel i den almindelige ledelsesret.Du har mulighed for at fremkomme med en evt, indsigelse vedr, grundlaget for denne skrivelsejf. sagsbehandlingslovens § 19.Du har fået udsættelse på svarfristen fra den 30. april 2009 kl. 12. 00 til den 7. maj 2009 kl.12.00 jf. sagsbehandlingslovens § 21, stk 1."Afslutning:Denne afgørelse vil også blive sendt til din partsrepræsentant jf. sagsbehandlingslovens § 8,stk. 1.”

- Jeg vil bede dig om at godkende at vi kan købe ind (mad og almindelige dagligdags fornøden-heder) til vores beboere. Butikkerne har bededagslukket i morgen og vi er derfor nødt til athave en afgørelse på dette allerede i dag. Da jeg ikke konkret ved, hvad der mangler i husene,kan jeg desværre ikke lige nu oplyse, hvor meget der skal købes ind for.- Vores nattevagt skulle gerne kunne bruge bilen (hvis han skal ud efter bortløbne børn og nårhan skal rundt og se til husene) i de kommende fridage. Derfor er jeg nødt til at bede om god-kendelse til at bilen kan tankes op.- I løbet af en lang weekend, som den kommende, kan vi risikere at få sygemeldinger fra per-sonalet. Som det fremgår af tidligere skrivelser, er den døgnmæssige normering så stram, athvis vi skal opretholde en rimelig ansvarlig personaledækning i forhold til de børn vi har, ernødt til at tilkalde vikarer ved sygdom blandt det faste personale. Jeg skal derfor bede om dingodkende/se til dette.-Jeg skal anmode om at du svarer vedr. ovenstående inden kl. 16 d.d., ellers er jeg nødttil på egen hånd at give medarbejderne tilladelse til at de kan købe ind og tanke bil samtringe vikarer ind ved sygdom.Derudover er der en række løbende driftsmæssige udgifter, som vi hurtigst muligt er nødt til atbede om godkendelse til:- I forbindelse med den igangværende renovering har vi løbende behov for at vores lT-supporter[…], justerer og tilpasser vores system, så det virker. Ellers kan vi ikke kommunikere via e-mails, bogføre på XAL og des lignende. Jeg skal derfor anmode om at få lov til fortsat at be-nytte firmaet, så vi kan opretholde forbindelsen med omverdenen- Vi har flere forskellige serviceaftaler, abonnementer og forbrugsaftaler med diverse firmaer,der hidtil bare har kørt automatisk. Det gælder f.eks. renovation, slamsugning, oliepåfyldning,vand og el, telefon og data, IT-support, medlemskab af bådlaug, så vores båd kan få en pladsi havnen til sommer. Disse er jeg også nødt til at bede om godkendelse til.- Vores pedel er i gang med at sommerklargøre vores båd. I den forbindelse har han ind i mellembrug for smådele, skruer, møtrikker og lign., samt forskellige rengøringsartikler. Jeg skal der-for søge om godkendelse til ovenstående kan fortsætte/iværksættes"

Det næste dokument i sagen er følgende brev af 11. maj 2009 fra P til A:”Partshøringvedr. skriftlig advarselEfter indstilling til økonomi- og personalestyrelsen påtænkes det, at tildele dig en skriftlig ad-varsel på baggrund af din adfærd samt din manglende vilje til et positivt samarbejde mellem digog din nærmeste ledelse.Sagens faktumDu blev den 23. marts 2009 indkaldt til en tjenstlig samtale, hvor et af punkterne var din adfærdoverfor din nærmeste ledelse.Du modtog den 7. maj 2009 en skriftlig advarsel på baggrund af din uansvarlighed i forhold tilstyring af institutionen […] økonomi, samt at du har tilsidesat din pligt til loyalt at informeredin nærmeste leder vedr. dine økonomiske dispositioner i forhold til institutionen.Da du modtog den skriftlige advarsel den 7. maj 2009, sendte du umiddelbart en mail til [De-partementet for Familie og Sundhed] hvor du kræver svar på en masse unødvendige driftmæs-sige spørgsmål vedr. indkøb af madvarer og andre dagligdagens fornødenheder til institutionen,som jo er naturlige i forhold til den almindelige drift.Ledelsens begrundelse for den påtænkte advarselDet er ledelsens opfattelse, at du mangler vilje til at medvirke til en fornuftig løsning af de fore-liggende arbejdsopgaver på institutionen.Det er desuden ledelsens opfattelse, at du mangler vilje til et positivt samarbejde mellem dig ogdin nærmeste ledelse, derudover fordrer din uhensigtsmæssige adfærd heller ikke for et godtsamarbejde mellem dig og din nærmeste ledelse.Derudover er det ledelsens opfattelse, at du mangler seriøsitet og ikke har forstået sagens alvor,når du sender en mail af denne karakter til din ledelse.Hvis du ikke ændrer på din manglende vilje til positivt at medvirke til løsning af de foreliggendearbejdsopgaver på institutionen, i et fornuftigt samarbejde med din nærmeste ledelse, vil det fåyderligere ansættelsesmæssige konsekvenser for dig.RetsreglerEn påtænkt skriftlig advarsel har hjemmel i den almindelige ledelsesret.293

Advokaten sendte den 25. maj 2009 følgende svar på partshøringen:"I ovennævnte sag henvises til doknr. 176232 af 11. ds., hvori der meddeles, at det påtænkes attildele A en skriftlig advarsel på baggrund af "[…]" A’s faglige organisation, […], der er man-datar for A, har anmodet om min bistand i sagen, hvorfor jeg herved fremsender partsskrivelsen,se hertil SBL § 8, stk. 1.Styrelsen henviser i partshøringsskrivelsen til den skriftlige advarsel af 7. ds. En afgørelse, derblev truffet på trods af at jeg, der repræsenterede A også på daværende tidspunkt og på trods afat Styrelsen var velvidende derom, havde fremsat anmodning om udsættelse af indsendelse afpartshøringsskrivelsen, som Personalestyrelsen var pligtig til at efterkomme i medfør af be-stemmelsen i SBL § 21, stk. 1, 1. pkt. I den sammenhæng må det anses for at være en skærpendeomstændighed, at Styrelsen i sin skrivelse anfører. "Du har ikke benyttet dig af den indsigelses-ret." Denne afgørelse er ved at blive indbragt for Landstingets Ombudsmand med påstand omugyldighed på grund af en eller flere væsentlige sagsbehandlingsfejl.Afgørelsen om skriftlig advarsel led ydermere af uklarhed og manglende bestemthed, der ikkekan anses for at være uvæsentlige fejl, i det der bl.a. anføres:"Alle "aftaler" med diverse konsulenter, samt økonomiske tiltag som du nuværende tidspunkthar gang i, skal stoppes med det samme. Herefter skalalleøkonomiske tiltag, samt tjenerejsergodkendes af din nærmeste foresatte, inden de kan sættes i kraft." (Styrelsens egne fremhæ-velser og stavefejl)Formuleringen afstedkom en usikkerhed vedrørende A’s beføjelser som forstander og resulte-rede i en mailhenvendelse til fg. Styrelseschef […] den 7. ds. kl. 15:09, dvs, umiddelbart førStore Bededagsferien. I skrivelsen anmoder A om godkendelse af samtlige økonomiske tiltag,idet A samtidig anfører at, jeg imidlertid nødt til at efterkomme advarslens påbud, hvilket bla.indebærer at jeg er blevet på budt at søge godkendelse af samtlige økonomiske tiltagHenvendelsen skal derfor alene tages som udtryk for, at A ikke ønsker, at han ganske utilsigtetigen bringer sig selv i en situation, hvor han af styrelsen beskyldes for”at du mangler vilje til at medvirke til en fornuftig løsning af de foreliggende arbejdsopgaverpå institutionen",”at du mangler vilje til et positivt samarbejde mellem dig og din nærmeste ledelse, derudoverfordrer din uhensigtsmæssige adfærd heller ikke for et godt samarbejde mellem dig og dinnærmeste ledelse" samt294

P sendte den 26. maj 2009 følgende afgørelse til A:"Afgørelsevedrørende skriftlig advarselEfter Indstilling til økonomi- og Personalestyrelsen er det besluttet, at til dig en skriftlig advar-sel på baggrund af din adfærd, samt din manglende vilje til et positivt samarbejde mellem digog din nærmeste ledelse.Sagens faktum:Du blev den 23. marts 2009 indkaldt til tjenstlig samtale, hvor et af punkterne var din adfærdoverfor din nærmeste ledelse.Du modtog den 7. maj 2009 en skriftlig advarsel på baggrund af din uansvarlighed i forhold tilstyringen af institutionen […] økonomi, samt at du har tilsidesat din pligt til loyalt at informeredin nærmeste leder vedrørende dine økonomiske dispositioner i forhold til institutionen.Da du modtog den skriftlige advarsel den 7. maj 2009, sendte du umiddelbart en mail til [De-partementet for Familie og Sundhed] hvor du kræver svar på en masse unødvendige driftsmæs-sige spørgsmål vedr. indkøb af madvarer og andre af dagligdagens fornødenheder til institutio-nen som jo er naturlige i forhold til den almindelige drift.Din vurdering af sagen:Der er den 26. maj pr. mail fremsendt indsigelse i sagen vedr. partshøringen af 11. maj 2009Ledelsens begrundelse for den skriftlige advarsel:Ledelsen har vurderet indsigelsen, men fastholder afgørelsen medfølgende begrundelse:Det er stadig ledelsens opfattelse, at du mangler vilje til at medvirke til en fornuftig løsning afde foreliggende arbejdsopgaver på institutionen.Det er desuden ledelsens opfattelse, at du mangler vilje til et positivt samarbejde, og derudoverfordrer din uhensigtsmæssige adfærd heller ikke for et godt samarbejde mellem dig og din nær-meste ledelse.295

A klagede herefter til mig.Jeg skrev den 19. august 2009 til P:”Ombudsmanden modtog den 6. juli 2009 en klage fra advokat […], som jeg vedlægger i kopitil orientering. Jeg vedlægger samtidig min oversættelse af klagen til grønlandsk.Jeg forstår klagen således, at advokat […] klager over to afgørelser af 7. og 26. maj 2009, somdet daværende Departement for Finanser og Udenrigsanliggender ved Økonomi- og Personale-styrelsen har truffet om at tildele forstander A disciplinære advarsler.Jeg forstår desuden klagen således, at den herudover angår konkrete forhold i sagsbehandlingenforud for de to advarsler.Jeg beder Departementet om en udtalelse til klagepunkterne vedrørende de to afgørelser og depåklagede forhold i sagsbehandlingen.Jeg beder samtidig Departementet sende mig A’s originale personalesag i Departementet tilgennemsyn. I det omfang, at sagen består af sagsakter, som udelukkende findes i elektroniskform, beder jeg om at modtage en komplet udskrift af disse akter.Derudover angår klagen sagsbehandlingen i forbindelse med en tjenestlig samtale afholdt den23. marts 2009.Det fremgår af klagen, at der under denne samtale deltog repræsentanter fra det daværende De-partement for Familie og Sundhed og fra det daværende Departement for Finanser og Udenrigs-anliggender, Løn- og personalestyrelsen.Jeg kan ikke ud fra de foreliggende oplysninger vurdere, under hvilken myndigheds ansvar, atsamtalen blev afholdt.296

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeJeg beder Departementet om en udtalelse til denne del af klagen, og såfremt samtalen ikke erafholdt med Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender som ansvarlig myndighed, be-der jeg Departementet udvirke, at jeg modtager en udtalelse til denne del af klagen fra Depar-tementet for Sociale Anliggender og dette departements komplette og originale sagsmaterialevedrørende denne samtale.Ud over de forhold, som advokat […] konkret har anført i klagen, beder jeg Departementet omat gøre rede for følgende forhold:- Såfremt Departementet ikke var ansvarlig myndighed for afholdelsen af den tjenstlige samtaleden 23. marts 2009, beder jeg Departementet gøre rede for årsagen til, at Departementet deltogi samtalen og at Departementet besvarede henvendelser fra advokat […] vedrørende dennesamtale og vedrørende en efterfølgende begæring om aktindsigt.- Det fremgår af klagen, at Departementet den 30. marts 2009 afslog en anmodning fra advokat[…] om aktindsigt efter sagsbehandlingsloven med henvisning til, at denne landstingslov kunangår afgørelsessager. Jeg beder Departementet gøre rede for, om afvisningen af at give akt-indsigt efter sagsbehandlingslovens regler skal forstås således, at oplysningerne, som frem-kom under den tjenstlige samtale den 23. marts 2009 ikke er indgået i grundlaget for afgørel-serne af 7. og 26. maj 2009.- Årsagen til, at Departementet den 29. april 2009 traf afgørelse om forlængelse af fristen forafgivelse af partshøringssvar med henvisning til sagsbehandlingslovens § 21, stk. 1.- Hvorvidt Departementet i forbindelse med afgørelsen af advokat […] anmodninger om akt-indsigt og forlængelse af fristen for afgivelse af partshøringssvar forud for afgørelsen af 7. maj2009 har overvejet på eget initiativ at udsætte sagens afgørelse i medfør af sagsbehandlings-lovens § 11.- Årsagen til, at A i forbindelse med de to advarsler alene er partshørt efter sagsbehandlingslo-vens § 19, men ikke efter den pligt, som gælder i sager om bebyrdende personaleadministra-tive afgørelser, til at høre parten over sagens retlige elementer.[…]- Årsagen til at partshøringerne og afgørelserne i sagen er sendt til A, selvom Departementetvar bekendt med, at A var repræsenteret af sin faglige organisation ved dennes advokat.Departementets (og – såfremt en sådan udarbejdes – Departementet for Sociale Anliggenders)udtalelse vil eventuelt blive forelagt advokat […] til partshøring.”

Indledningsvis skal økonomi- og Personalestyrelsen, Overenskomstafdelingen beklage den lan-ge sagsbehandlingstid, hvilket hovedsagelig skyldes Overenskomstafdelingens personalemæs-sige ressourcer, særlig henset til klagens omfang.Sammen med besvarelsen fremsendes kopi af samtlige sagsakter vedr. A fra såvel Departemen-tet fra Finanser og Departementet for Sociale Anliggender.Besvarelsen er inddelt således, at først redegøres for de forhold som Landstingets Ombudsmandønsker belyst og efterfølgende kommenteres de forhold, som advokat […] konkret har anført.Nærværende besvarelse er affattet i samarbejde med Departementet for Sociale Anliggendersom er ansvarlig myndighed i sagen. […] forestod den tjenstlige samtale med A i sin egenskabsom fungerende styrelseschef i Styrelsen for Familie- og Forebyggelse. Styrelsen blev imidler-tid nedlagt den 31. juli 2009. […] er tilbagevendt til sin stilling som afdelingschef i Handicap-afdelingen.Departementet for Finanser, økonomi- og Personalestyrelsen har under hele forløbet udeluk-kende haft en rådgivende funktion for Departementet for Sociale Anliggender. Direkte svar isagen fra økonomi- og Personalestyrelsen er sket efter indstilling fra Departementet for SocialeAnliggender.Deltagelsen fra økonomi- og Personalestyrelsen i den tjenstlige samtale den 23. marts 2009 varsåledes tilsvarende at udelukkende rådgivende karakter for daværende Styrelsen for Familie-og Forebyggelse.Økonomi- og Personalestyrelsens besvarelse af henvendelser fra advokat […] var på vegne afDepartementet for Sociale Anliggender og skete direkte til advokat […] for at forkorte sagsbe-handlingstiden, hvor det var muligt.Økonomi- og Personalestyrelsens afviste på vegne af Departementet for Sociale Anliggenderadvokat […] anmodning om aktindsigt efter sagsbehandlingsloven, idet det blev opfattet såle-des, at aktindsigtsbegæringen var på baggrund af den tjenstlige samtale, som ikke betragtes somen afgørelse efter sagsbehandlingsloven. Hvorimod advarslerne af 7. og 26. maj begge betragtessom afgørelser i forvaltningsretlig forstand.Forlængelsen af fristen for afgivelse af partshøringssvar skete på vegne af Departementet forSociale Anliggender økonomi og Personalestyrelsen beklager at det ikke fremgik at fristforlæn-gelsen, at den skete efter bemyndigelse fra Departementet for Sociale Anliggender.Departementet for Sociale Anliggender i samråd med Økonomi- og Personalestyrelsen overve-jede ikke på egen hånd at udsætte sagens afgørelse i medfør af sagsbehandlingslovens § 11.Det står Økonomi- og Personalestyrelsen uklart, hvad Landstingets Ombudsmand henviser til,når det spørges til årsagen, at A ikke blev partshørt efter den pligt, som gælder i sager om be-byrdende personaleadministrative afgørelser, idet der er tale om to skriftlige advarsler.[…]298

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeDet fremstod uklart, hvorvidt advokat […] blot var bisidder til den tjenstlige samtale eller re-præsenterede A under hele sagen. Henset til [advokatens] anmodning om aktindsigt, burde dethave stået Økonomi- og Personalestyrelsen klart, at afgørelserne skulle have været sendt til par-tens repræsentant og ikke direkte til parten selv, hvilket beklages.For så vidt angår advokat […] klagepunkter, har Departementet for Sociale Anliggender og De-partementet for Finanser, økonomi- og Personalestyrelsen følgende kommentarer.Det er Departementet for Sociale Anliggenders vurdering, at mødeindkaldelsen til den tjenstli-ge samtale ikke kan betragtes som mangelfuld, idet A blot var indkaldt til at komme med enredegørelse ud fra de oplistet punkter.Det er såvel Departementet for Sociale Anliggender og Departementet for Finanser, Overens-komstafdelingens opfattelse af den tjenstlige samtale, at der ikke blev indgået en aftale om, atder indledningsvist skulle udarbejdes et udkast til referat, som efterfølgende skulle godkendesaf parterne. Referatet var derimod blot tænkt som dokumentation af mødets indhold.Det er Økonomi- og Personalestyrelsens opfattelse, at begæring om partshøring i sagen ogfristudsættelse er blevet imødekommet. Det har således ikke været Økonomi- og Personalesty-relsens hensigt at omgå en fristforlængelse men blot et forsøg på at undgå, at sagen blev trukketi unødig langdrag.Det er såvel Departementet for Sociale Anliggender og Økonomi- og Personalestyrelsens op-fattelse, at de to skriftlige advarsler ikke blev givet uden rette oplysninger eller på baggrund afforældede oplysninger.Det står Økonomi- og Personalestyrelsen uklart hvortil der henvises til, når advokat […] påstår,at styrelsen har tilsidesat sin undersøgelsespligt.Såvel Departementet for Sociale Anliggender og økonomi- og Personalestyrelsen beklager, atadvarslen af 7. maj 2009 kunne misfortolkes i det omfang som skete.Advarslen må imidlertid betragtes som fuldt forståeligt i sin rette kontekst, hvorfor A’s fortolk-ning af advarslen må betragtes som en bevidst misfortolkning.Departementet for Sociale Anliggender og Økonomi- og Personalestyrelsen mener endvidereikke at have udvist manglende vilje til at forholde sig A’s bemærkninger.Afslutningsvist er det uklart, hvilke sagsbehandlingsfejl advokat […] henviser til skulle værebegået i forbindelse med partshøring af 11. maj 2009 og afgørelse af 26. maj 2009.Departementet for Sociale Anliggender samt Departementet for Finanser, økonomi- og Perso-nalestyrelsen håber hermed at have besvaret Landstingets Ombudsmands henvendelse tilfreds-stillende.”

”Jeg har den 21. oktober 2009 modtaget Departementets høringssvar og ”samtlige sagsaktervedr. A fra såvel Departementet for Finanser og Departementet for Sociale Anliggender”.Ved at sammenholde de modtagne, elektronisk udskrevne, sagsakter med advokat […] klage,kan jeg umiddelbart konstatere, at jeg ikke har modtaget det komplette sagsmateriale.Der henvises således i klagen til følgende dokumenter, som ikke var indeholdt i den fil, som jegmodtog fra Departementet for Finanser:[30 nærmere angivne dokumenter]Hertil kommer, at der i Departementets høringssvar og i sagsakterne er henvist til yderligerekorrespondance mellem Departementet for Sociale Anliggender og Departementet for Finan-ser, Økonomi- og Personalestyrelsen, som heller ikke findes i de sagsakter, som jeg har modta-get:- Bemyndigelsen fra Departementet for Sociale Anliggender til Departementet for Finanser tilat behandle advokat […] ansøgning om aktindsigt, idet jeg også beder om en udtalelse tilspørgsmålet om, hvorvidt Departementet for Finanser anså aktindsigtsbegæringen som omfat-tende akter i begge departementer,- Den indstilling til Økonomi- og Personalestyrelsen, som denne afdeling henviser til i partshø-ring af A af 16. april 2009 og- Den indstilling til Økonomi- og Personalestyrelsen, som denne afdeling henviser til i partshø-ring af A af 11. maj 2009.Jeg bemærker, at Ombudsmandsembedets rekvirering af sagsakter til gennemsyn sker i medføraf landstingsloven om Landstingets Ombudsmand § 7, og omfatter myndighedens komplette ogoriginale sagsmateriale, medmindre andet fremgår af anmodningen.Ombudsmandsembedet ønsker således at modtage al skriftlig dokumentation vedrørende sa-gens behandling, uanset om denne er journaliseret på forskellige sager, og uanset, om denne do-kumentation findes adskilt i forskellige former, herunder en papirsag, en elektronisk sag ellersærskilt opbevaret e-mail-korrespondance.Dette gælder også i den foreliggende sag, hvor jeg ønsker at modtage alt sagsmateriale fra såvelDepartementet for Finanser som Departementet for Sociale Anliggender, herunder også mate-riale som ikke har været videregivet til andre myndigheder eller til sagens parter, vedrørendeA’s ansættelsesforhold og A’s embedsførelse som forstander ved [institutionen].Jeg imødeser således at modtage det komplette sagsmateriale fra de to involverede departemen-ter.Herudover giver det modtagne høringssvar mig anledning til at stille nogle supplerende spørgs-mål:300

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde- Jeg beder om en nærmere redegørelse for årsagen til, at Departementet for Finanser ydede råd-givning til Departementet for Sociale Anliggender i forbindelse med den tjenstlige samtale af23. marts 2009 med A,- Jeg beder Departementet om nærmere at uddybe, hvad der ligger i, at Departementet for Fi-nanser, Økonomi- og Personalestyrelsen ”udelukkende [har] haft en rådgivende funktion forDepartementet for Sociale Anliggender”, idet det fremgår af det sagsmateriale som jeg indtilnu har gennemgået, at de to advarsler til A er meddelt af Departementet for Finanser på egnevegne.- Jeg beder om at få oplyst, om de oplysninger, som fremkom under den tjenstlige samtale den23. marts 2009 er indgået i afgørelsesgrundlaget for den ene eller begge de advarsler, som blevmeddelt A.”

Departementet svarede mig den 26. november 2009:”På baggrund af Landstingets Ombudsmands skrivelse af 28. oktober 2009 skal jeg hermedvende tilbage til sagen.Indledningsvis skal jeg yderst beklage, at Landstingets Ombudsmand ikke modtog det komplet-te materiale i sagen ved første henvendelse.Hermed fremsendes således de efterspurgte sagsakter.I den anledning skal jeg venligst forespørge om, Landstingets Ombudsmand er af den opfattel-se, at al korrespondance i personalesager skal arkiveres uanset deres betydning for en given sag.Landstingets Ombudsmand efterspørger endvidere bemyndigelsen fra Departementet for So-ciale Anliggender til Departementet for Finanser til at behandle advokat […] ansøgning om akt-indsigt.Dertil kan det oplyses, at bemyndigelsen blev givet mundtligt og der foreligger derfor ingensagsakt herom.For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt Departementet for Finanser anså aktindsigtsbegæ-ringen som omfattende akter i begge departementer, kan det oplyses, at dette var tilfældet.Landstingets Ombudsmand efterlyser endvidere de indstillinger som Økonomi- og Personale-styrelsen henviser til i partshøringen af A hhv. den 16. april 2009 og den 11. maj 2009.Dertil kan det oplyses, at begge indstillinger blev afgivet mundtligt til Økonomi- og Personale-styrelsen.Landstingets Ombudsmanden ønsker endvidere en nærmere redegørelse for årsagen til, at De-partementet for Finanser ydede rådgivning til Departementet for Sociale Anliggender i forbin-delse med den tjenstlige samtale af 23. marts 2009 med A og en uddybning af, hvad der ligger301

i, at Økonomi- og Personalestyrelsen udelukkende har haft en rådgivende funktion for Depar-tementet for Sociale Anliggender.Hertil kan det oplyses, at såfremt en enhed i Grønlands Selvstyre ønsker rådgivning i forbindel-se med håndtering af personalemæssige sager, kan Økonomi- og Personalestyrelsen kontaktes.I tilfælde hvor enheden endvidere ønsker bistand i forbindelse med afholdes af tjenstlige sam-taler, er der mulighed for, at en repræsentant fra økonomi- og Personalestyrelsen deltager.Økonomi- og Personalestyrelsen yder imidlertid kun rådgivning og vejledning til Selvstyretsenheder, mens det er enheden som træffer den personalemæssige afgørelse. I princippet kan en-heden vælge ikke at følge Økonomi- og Personalestyrelsens vejledning. De fremsendte advars-ler til A er således udarbejdet efter indstilling til økonomi- og Personalestyrelsen.Afslutningsvist har Landstingets Ombudsmand bedt om at få oplyst, om de oplysninger, somfremkom under den tjenstlige samtale den 23. marts 2009 er indgået i afgørelsesgrundlaget forden ene eller begge advarsler, som blev meddelt A.Departementet for Sociale Anliggender indkaldte A til en tjenstlig samtale den 23. marts 2009med henblik på at drøfte det økonomiske overforbrug for [institutionen], manglende efterlevel-se af tjenstlige ordre og A’s adfærd generelt. Der fremkom imidlertid ikke oplysninger underden tjenstlige samtale den 23. marts, som er indgået i afgørelsesgrundlaget for begge tildelteadvarsler.Departementet for Sociale Anliggender samt Departementet for Finanser, Økonomi- og Perso-nalestyrelsen håber hermed at have besvaret Landstingets Ombudsmands henvendelse tilfreds-stillende.”

Jeg har den 19. januar 2010 telefonisk hørt Departementet for Sociale Anliggen-der om dette departements økonomiske styring af døgninstitutionerne for børn ogunge:Det blev herved oplyst, at institutionernes driftsbevillinger udspecificeres på fi-nanslovskonto 30.10.37., som herudover indeholder en fælleskonto, som kun kandisponeres af departementet.Hvert år modtager institutionerne meddelelse om driftsbevillingen for det kom-mende år.Den enkelte institutions driftsbevilling hviler på en forudsætning om 100 pct. be-lægning, idet der samtidig på kontoen budgetteres med indtægter i form af bru-gerbetaling fra kommunerne, der beregnes ud fra belægningen.Såfremt belægningen ikke er 100 %, sker der en forholdsmæssig reduktion afdriftsbevillingen, hvilket de enkelte institutionsledere er klar over.302

Jeg udtalte herefter:”[…]1. Kompetenceafgrænsningen mellem Departementet for Finanser og Depar-tementet for Sociale Anliggender1.1 Regelgrundlaget1.1.1. GenereltGrønlands Hjemmestyres centraladministration, og nu Grønlands Selvstyrescentraladministration, har siden begyndelsen af 2008 været opdelt i departe-menter med landsstyremedlemmer (medlemmer af Naalakkersuisut) som indi-viduelt og retligt ansvarlige chefer, jf. landstingslov nr. 6 af 13. maj 1993 omlandsstyremedlemmers ansvarlighed §§ 3 og 5:”§3.Ethvert medlem af landsstyret har ansvaret for de afgørelser, som medlemmet hartruffet vedrørende de sagsområder, som er omfattet af vedkommendes politiske ressortområ-de.[...]§ 5.Ved anvendelse af kriminallovens bestemmelser om ansvar for medvirken til en lov-overtrædelse anses et medlem af landsstyret for medvirkende til en underordnets handling,når1) medlemmet har været bekendt med, at den pågældende handling ville blive foretaget, oghar undladt at søge dette hindret,2) handlingen har været et nødvendigt eller naturligt middel til gennemførelse af en beslut-ning, for hvilken medlemmet er ansvarlig, eller3) medlemmet har fremmet handlingens udførelse ved ikke i rimeligt omfang at føre tilsynog fastsætte instrukser.”

Det er udgangspunktet, at såvel delegation som henskydning mellem sideord-nede regeringsmyndigheder kræver lovhjemmel, såfremt delegationen ellerhenskydningen ikke besluttes af formanden for Naalakkersuisut.Uanset dette udgangspunkt antages det, at delegation i et omfang kan ske vedaftale mellem de involverede myndigheder, såfremt delegationen i øvrigt måanses for hensigtsmæssig og ikke giver anledning til retlige betænkeligheder44.Derimod er det tvivlsomt, om henskydning kan ske uden lovhjemmel45.Ovenstående hjemmelskrav tilsiger under alle omstændigheder, at såvel hen-skydning som delegation skal hvile på et klart og veldokumenteret grundlag.Samtidig taler hensynet til borgernes retssikkerhed med selvstændig vægt for,at hvis en sag behandles eller afgøres af en anden myndighed end den oprinde-ligt kompetente, må dette gøres klart for sagens parter, således at de har over-blik over, hvortil spørgsmål eller klager over sagsbehandlingen eller afgørel-sen skal rettes.I det omfang der ved aftale er overladt afgørelseskompetence på et sagsområdeeller i en konkret sag til en anden myndighed, er udgangspunktet samtidig, atder er rekurs til den oprindeligt kompetente myndighed således, at den myndig-hed, der har fået tillagt afgørelseskompetence, skal give klagevejledning i over-ensstemmelse med sagsbehandlingslovens § 25.1.1.2. Regler om personaleadministrativ kompetence i hjemmestyret/selvstyretForskelligt fra spørgsmålet om hjemmel til delegation og henskydning, erspørgsmålet om, hvilken myndighed, som har kompetence til at behandle ensag.Er en myndighed kompetent til at behandle en sag, kan en anden myndighedsmedvirken i form af indstillinger, afgivelse af høringssvar eller meddelelse afoplysninger ikke kvalificeres som delegation eller henskydning.Hjemmestyrets og selvstyrets personaleadministration er ikke af lovgivnings-magten henlagt til særlige myndigheder.44) FOB 1992.292.45) Forvaltningsret, Almindelige emner, 4. udgave, 2004, af Jens Garde m. fl., side 36.304

I forbindelse med omstruktureringen af centraladministrationen i 2008 overgikPersonaledirektoratets bevilling til Departementet for Finanser og Udenrigs-anliggender, Økonomi- og Personalestyrelsen (ASA), konto 20.30.01.Det fremgår af anmærkningerne til konto 20.30.01. på landstingsfinanslovenfor 2009:”ASA står for forhandling af overenskomster og aftaler på tjenestemandsområdet og detoverenskomstdækkede område for Grønlands Hjemmestyres og kommunernes personalesamt for Hjemmestyrets personale i Danmark. Herudover varetager ASA de centrale løn- ogandre personalerelaterede opgaver. Desuden foretages forhandling på konkrete personale-sager samt fortolkning af aftaler og overenskomster. Derudover varetages lovgivning og ret-ningslinier indenfor tjenestemandsområdet, ferielov og sekretariatsfunktion for lønning.”

Det er ikke i finanslovene nærmere beskrevet, hvad der forstås ved ”departe-mentale” eller ”centrale” personaleadministrative opgaver.Spørgsmålet om kompetencen for centraladministrationens personalemyndig-hed har i tidligere sager givet mig anledning til overvejelser:Jeg har således i den sag, som er optaget i min årsberetning for 2000, afsnit 5,sag 32-1, udtalt, at det daværende Personaledirektorat ikke havde kompetencetil at træffe personaleadministrative beslutninger på områder, hvor ansættel-sesmyndigheden ved lov er tillagt en anden myndighed.I den sag, som jeg har optaget i beretningen for 2003, afsnit 5, sag 20-1, har jegudtalt, at det ikke forekom klart ud fra finanslovens beskrivelse af Administra-tionsdirektoratets opgaver, om dette direktorat havde særlige styringsbeføjel-ser i forhold til personaleadministrative beslutninger truffet af andre myndig-heder.I sagen optaget i min årsberetning for 2008, afsnit 5.1.1., udtalte jeg:305

Det er herefter min opfattelse, at Departementet for Finansers (Løn- og perso-nalestyrelsen) kompetence som den centraladministrative personalemyndig-hed, hviler på en kompetencefordeling mellem medlemmerne af Naalakkersu-isut fastsat af Formanden for Naalakkersuisut med hjemmel i landstingslovenom landstinget og landsstyret § 4, stk. 3.Jeg lægger samtidig til grund, at denne kompetencefordeling hidtil har indebå-ret, at Økonomi- og Personalestyrelsen og de tidligere direktorater på områdethar forestået udnævnelse og afskedigelse af hjemmestyrets og selvstyrets per-sonale.Denne kompetencefordeling medfører umiddelbart, at Løn- og Personalestyrel-sen også kan træffe afgørelse om disciplinære sanktioner over for det pågæl-dende personale, idet jeg bemærker at spørgsmålet om valg af sanktionsformsom udgangspunkt ikke kan adskilles fra kompetencen til at afskedige persona-let. Om en ansat skal have en advarsel eller skal afskediges som disciplinærsanktion, beror således på en proportionalitetsvurdering.Jeg kan derfor ikke tilslutte mig Økonomi- og Personalestyrelsens synspunktom, at dens medvirken i konkrete personalesager vedrørende personale ansat iandre departementer sker på den anden myndigheds vegne, såfremt sagen an-går spørgsmål om disciplinære sanktioner mod personale ansat af den central-administrative personalemyndighed.Begge de citerede finansloves anmærkninger fastslår endvidere, at den centralepersonaleadministration kan foretage ”forhandling” i konkrete personalesa-ger.Jeg bemærker i den forbindelse, at Økonomi- og Personalestyrelsen i sit hø-ringssvar af 26. november 2009 blandt andet har anført:”Økonomi- og Personalestyrelsen yder imidlertid kun rådgivning og vejledning til Selvsty-rets enheder, mens det er enheden som træffer den personalemæssige afgørelse. I princippetkan enheden vælge ikke at følge Økonomi- og Personalestyrelsens vejledning.”306

Det er min opfattelse, at den citerede opgavefordeling mellem Økonomi- ogPersonalestyrelsen og øvrige dele af selvstyrets administration ikke udelukker,at Departementet for Finanser, Økonomi- og Personalestyrelsen med hjemmeli landstingsloven om landstinget og landsstyret § 4, stk. 3, kan tillægges kom-petence til at behandle og træffe afgørelser i konkrete sager.Der kan således ikke af Finansloven udledes nogen begrænsninger i adgangentil ved delegation eller henskydning at overlade behandlingen og afgørelsen afkonkrete sager til Økonomi- og Personalestyrelsen, ligesom der ikke ses at fore-ligge kundgjorte regler udstedt af Landsstyreformanden/Formanden for Naa-lakkersuisut, som udelukker denne mulighed.Det er derfor også min opfattelse, at spørgsmålet om karakteren og lovlighedenaf Økonomi- og Personalestyrelsens medvirken i behandlingen af konkrete sa-ger ikke kan besvares ud fra en generel fortolkning af, hvilke opgaver, som Øko-nomi- og Personalestyrelsen er tillagt, men må vurderes konkret i den enkeltesag.Jeg er i nærværende sag som i tidligere sager, som jeg har behandlet, opmærk-som på, at personalet i det daglige arbejde er undergivet instruktion og ledelseaf den myndighed, hvori de forretter tjeneste.Dette må i sagens natur betyde, at den pågældende myndighed, som har de dag-lige ledelsesbeføjelser, kan træffe personaleadministrative beslutninger, somikke har karakter af disciplinære sanktioner.Endvidere må det være udgangspunktet, at overvejelser om iværksættelse afdisciplinære sanktioner udspringer af et initiativ fra den myndighed, hvori denpågældende er ansat. Den omstændighed, at Løn- og Personalestyrelsen skaltræffe afgørelse på grundlag af en indstilling og andre oplysninger fra en andenmyndighed, indebærer imidlertid ikke, at Økonomi- og Personalestyrelsen ikkehar et selvstændigt ansvar for sagens oplysning. Der påhviler således Departe-mentet for Finanser (Økonomi- og Personalestyrelsen) et selvstændigt ansvarfor, at afgørelsen hviler på en forsvarlig sagsbehandling, samtidig med, at derpåhviler det indstillende departement et ansvar for, at Økonomi- og Personale-styrelsen forsynes med retvisende og tilstrækkelige oplysninger. Jeg henviser iøvrigt til mine bemærkninger til dette spørgsmåls betydning for den konkretesag nedenfor i del 1.2.3 og 1.2.4.1.2 Den konkrete sag307

1.2.1. Personaledirektoratets og Økonomi- og Personalestyrelsens medvirken isagenDet foreligger oplyst, at Administrationsdirektoratet46den 21. juli 2004 ansatteA med foreløbig placering ved [institutionen].P har herefter den 11. marts 2009 besvaret advokat […]’ e-mail af samme dagtil Departementet for Familie og Sundhed vedrørende tidspunktet for afholdelseaf tjenestlig samtale.Den pågældende medarbejder i Økonomi- og Personalestyrelsen har herefterforestået den videre kontakt med [advokaten] forud for afholdelsen af samtalenden 23. marts 2009.Det fremgår af referatet fra samtalen, at såvel [Departementet for Familie ogSundhed] som P deltog i samtalen.A blev under samtalen pålagt at indsende en redegørelse til [Departementet forFamilie og Sundhed], hvorefter, ”der vil[le] blive taget en vurdering af sagen”.Det foreligger herefter oplyst, at P besvarede [advokatens] anmodning af 30.marts 2009 og efterfølgende henvendelser om aktindsigt.Endvidere har P underskrevet sagens efterfølgende partshøringer og afgørel-ser vedrørende de to advarsler, som A blev ikendt.Departementet for Finanser, Økonomi- og Personalestyrelsen har i sit hørings-svar af 21. oktober 2009 anført:”[…] forestod den tjenstlige samtale med A i sin egenskab som fungerende styrelseschef i Sty-relsen for Familie- og Forebyggelse. Styrelsen blev imidlertid nedlagt den 31. juli 2009. […]er tilbagevendt til sin stilling som afdelingschef i Handicapafdelingen.Departementet for Finanser, Økonomi- og Personalestyrelsen har under hele forløbet ude-lukkende haft en rådgivende funktion for Departementet for Sociale Anliggender. Direktesvar i sagen fra Økonomi- og Personalestyrelsen er sket efter indstilling fra Departementetfor Sociale Anliggender.46) Administrationsdirektoratets personaleadministrative opgaver blev overtaget af Personaledi-rektoratet ifølge landstingsfinansloven for 2006.308

Det fremgår af det supplerende høringssvar af 26. november 2009, at Departe-mentet for Sociale Anliggender (Departementet for Familie og Sundhed)mundtligt bemyndigede Økonomi- og Personalestyrelsen til at behandle advo-kat […] anmodning om aktindsigt samt sagerne om tildeling af advarsler til A.Jeg gennemgår herefter min opfattelse af kompetencespørgsmålet i de forhold,hvor Økonomi- og Personalestyrelsen har medvirket.1.2.2. Indkaldelsen til - og afholdelsen af - tjenestlig samtale med AJeg lægger efter de høringssvar, som Økonomi- og Personalestyrelsen harsendt mig, til grund, at samtalen blev indkaldt af Departementet for Familie- ogSundhed som led i tilsynet med døgninstitutionerne for børn unge, som er fast-lagt i landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge §§22, stk. 3 og 23, stk. 2:§ 22, stk. 3:”Landsstyret varetager administrationen af landsdækkende institutioner.”

Det kan herefter ikke give mig anledning til kritik, at Departementet for Familieog Sundhed har ønsket, at en repræsentant fra den centrale personaleadmini-strative myndighed deltog i samtalen, som således ikke alene angik tilsynet medinstitutionens drift.Økonomi- og Personalestyrelsens rolle i samtalen må herefter kvalificeres somet led i denne myndigheds kompetence som ansættelsesmyndighed, idet der,som jeg har gjort rede for ovenfor, ikke er holdepunkter for at antage, at Øko-nomi- og Personalestyrelsens kompetence i sagen skulle hvile på delegation el-ler henskydning.Dette indebærer, at Departementet for Familie og Sundhed eller Økonomi- ogPersonalestyrelsen, som indkaldte til mødet, overfor A burde have tydeliggjortsidstnævnte myndigheds rolle i den tjenstlige samtale.For så vidt angår den del af samtalen, som havde hjemmel i Departementet forFamilie og Sundheds opgave som tilsynsmyndighed for [institutionen], har derforeligget en loyalitets- og lydighedspligt for A, som indebar, at han var forplig-tet til at besvare de spørgsmål, som blev stillet ham.For så vidt angår den del af samtalen, som havde til hensigt at afklare, om Ahavde begået tjenesteforseelser, har A derimod ikke haft pligt til at udtale sig.Jeg henviser i øvrigt til mine bemærkninger herom nedenfor i del 4.1.1.2.3. Advokat […] anmodning om aktindsigtDet fremgår af advokat […] klage til mig, at aktindsigtsanmodning angik såvelde dokumenter, som [Departementet for Familie og Sundhed] medbragte til dentjenestelige samtale som ”det øvrige materiale, der måtte vedrøre min klient”.Begæringen blev indgivet med henvisning til sagsbehandlingslovens regler omparters ret til aktindsigt.Det fremgår Økonomi- og Personalestyrelsens høringssvar af 21. oktober2009, at styrelsen behandlede anmodningen ”på vegne af Departementet forSociale Anliggender”, og at baggrunden herfor var at spare tid.Det fremgår af sagsbehandlingslovens § 16, stk. 1:310

Henset til, at aktindsigtsbegæringen angik dokumenter, som indgik i grundlagetfor den tjenstlige samtale, går jeg ud fra, at begæringen, i hvert fald i et omfang,har omfattet dokumenter, som indgik i Økonomi- og Personalestyrelsens be-handling af den disciplinære sag mod A. I dette omfang har Økonomi- og Per-sonalestyrelsen umiddelbart haft kompetence til at behandle begæringen omaktindsigt, og der er i givet fald ikke tale om, at Økonomi- og Personalestyrel-sen behandlede begæringen på vegne af et andet departement.Såfremt aktindsigtsbegæringen også angik dokumenter som ikke har været ud-leveret fra Departementet for Sociale anliggender til Økonomi- og Personale-styrelsen, har Økonomi- og Personalestyrelsens behandling af begæringen forså vidt krævet hjemmel i lov eller aftale, jf. mine bemærkninger herom ovenforunder 1.1.1.Jeg finder det allerede derfor beklageligt, at Økonomi- og Personalestyrelsenikke separat afklarede, hvorvidt aktindsigtsbegæringen angik dokumenter, somikke var tilgået Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender.Jeg finder det også beklageligt, at den bemyndigelse, som Økonomi- og Perso-nalestyrelsen har henholdt sig til ikke foreligger skriftligt, idet der herved op-står tvivl om såvel lovligheden af Økonomi- og Personalestyrelsens medvirkeni sagen og om, hvorvidt den trufne afgørelse kunne påklages til Departementetfor Familie- og Sundhed.Økonomi- og Personalestyrelsens tilkendegivelse om, at den behandlede sagen”på vegne af” Departementet for Familie og Sundhed forekommer umiddelbartikke klar:Som jeg har gjort rede for ovenfor under 1.1.1., følger det landstingsloven omlandsstyremedlemmers ansvarlighed §§ 3 og 5, at medlemmerne af Naalakker-suisut har ansvaret for behandlingen af sager under deres ressort.Efter landstingsloven om Landstinget og Landsstyret § 4, stk. 2, fastsættesLandsstyrets og de enkelte landsstyremedlemmers ansvarlighed ved landstings-lov.311

Det er således ikke muligt for et departement at fraskrive sig ansvaret for enembedshandling med henvisning til, at den foregår på vegne af et andet depar-tementet, idet en sådan konstruktion ville indebære en fravigelse af den an-svarsordning, som er foreskrevet i landstingsloven om landsstyremedlemmersansvarlighed §§ 3 og 5, og som forudsætter, at medlem af Naalakkersuisut eransvarlig for sine egne underordnedes embedsførelse.Jeg lægger derfor til grund, at Departementet for Finanser, Økonomi- og Per-sonalestyrelsen har ansvaret for behandlingen og afgørelsen af advokat […]anmodning om aktindsigt, herunder ansvaret for at Økonomi- og Personalesty-relsen har haft kompetence til at behandle sagen.Henset til, at advokat […], i hvert fald i et omfang, har opnået aktindsigt, ogikke har påklaget aktindsigtens omfang i forhold til dokumenter under Depar-tementet for Familie og Sundheds ressort, foretager jeg mig dog ikke yderligerevedrørende kompetencespørgsmålet i denne del af sagen.1.2.4. Økonomi- og Personalestyrelsens behandling og afgørelser om at tildeleA disciplinære advarslerDet fremgår blandt andet af advarslen af 7. maj 2009:”På denne baggrund er det ledelsens opfattelse, at du har misligholdt dit ansættelsesforhold,og gentagelse vil få yderligere ansættelsesmæssige konsekvenser for dig.”

At sagen er behandlet efter indstilling fra Departementet for Familie og Sund-hed indebærer endvidere ikke, at Departementet for Finanser og Udenrigsan-liggender udelukkende har haft en rådgivende funktion i sagen.Der er samtidig tale om, at Administrationsdirektoratet har truffet afgørelse omat ansætte A. Det fremgår ikke af ansættelsesbrevet, at ansættelse er sket efterbemyndigelse fra en anden myndighed.Når det i den disciplinære advarsel er anført, at gentagelse af forholdet vil fåransættelsesmæssige konsekvenser, er dette udtryk for en stillingtagen til, påhvilket grundlag, A’s ansættelse vil kunne bringes til ophør.Det er herefter min opfattelse, at advarslen må kvalificeres som en afgørelsetruffet af Departementet for Finanser med hjemmel i dette departements opga-ver som ansættelsesmyndighed, og det kan ikke tillægges selvstændig betydningfor departementets ansvar for sagens behandling og afgørelse, at sagen måttevære behandlet efter indstilling fra en anden myndighed.Dette har dog særskilt betydning for begrundelsespligten, jf. min bemærkningerherom nedenfor under pkt. 4.4.Der er herudover tale om, at brevet af 7. maj 2009, samtidig med, at det inde-holder en afgørelse om en advarsel, giver A et tjenstligt pålæg knyttet til hansforpligtelser vedrørende styringen af [institutionens] økonomi, som er knyttettil Landsstyrets/Naalakkersuisuts opgaver som overordnet myndighed ellersom driftsansvarlig for institutionen.Jeg henviser i den forbindelse til mine bemærkninger ovenfor til Økonomi- ogPersonalestyrelsens behandling af anmodningen om aktindsigt.Jeg finder det således uheldigt, at der ikke foreligger en skriftlig bemyndigelsetil, at Økonomi- og Personalestyrelsen kunne meddele et sådant pålæg, menhenset til at et pålæg af denne art utvivlsomt ville kunne meddeles af Departe-mentet for Familie og Sundhed, finder jeg dog ikke, at en eventuel kompetence-mangel for så vidt vil kunne medføre pålæggets ugyldighed.Også advarslen af 26. maj 2009 indeholder et tjenstligt pålæg til A. Mine be-mærkninger om manglende bemyndigelse i tilknytning til det tjenstlige pålæg iadvarslen af 7. maj 2009 gælder derfor også det tjenstlige pålæg i advarslen af26. maj 2009.313

1.3. Mine sammenfattende bemærkninger til kompetencespørgsmålene i sa-genDet fremgår af mine ovenstående bemærkninger, at en bemyndigelse fra et de-partement til et andet departement om at forestå sagsbehandling eller afgørelseaf et sagsområde eller en konkret sag må hvile på en klar og dokumenteret be-myndigelse.En sådan bemyndigelse kan dog ikke uden lovhjemmel indebære, at den bemyn-digede forvaltning frigøres fra ansvaret for sagsbehandlingen eller afgørelsen.Det er min opfattelse, efter de høringssvar, som jeg har modtaget i sagen, at dis-se principper for opgavefordelingen ikke efterleves i forhold til de opgaver, somvaretages af Departementet for Finanser på det personaleadministrative områ-de.Jeg henstiller derfor, at Departementet for Finanser fremover sikrer sig, at derforeligger en skriftlig bemyndigelse, forinden departementet udfører persona-leadministrative opgaver for en anden myndighed.Jeg henstiller videre, at departementet tager initiativ til at gennemføre en lov-regulering af spørgsmålet, såfremt Departementet er af den opfattelse, at de op-gaver, som det udfører efter indstilling fra en anden myndighed, skal udføres påden indstillende myndigheds ansvar.2. Det materielle grundlag for advarslen af 7. maj 2009Det fremgår af Økonomi- og Personalestyrelsens afgørelse, at det faktiskegrundlag for afgørelsen er ”økonomisk uansvarlighed i styringen af institutio-nen […] økonomi i forhold til [A’s] funktion som forstander”.Hvad Økonomi- og Personalestyrelsen nærmere lægger heri er forklaret i detfølgende afsnit i afgørelsen ”sagens faktum”.Det fremgår heraf, at Økonomi- og Personalestyrelsen bebrejdede A følgendeforhold:- At han ikke havde efterkommet et påbud om at holde igen med tjenesterejserog brug af konsulenter.314

- At han ikke havde indberettet sine tjenesterejser og forbruget af konsulentbi-stand.- Overtrædelse af budgetlovgivningen ved at have iværksat et flerårigt uddan-nelsesprojekt uden hjemmel på budgettet.- At institutionens forbrug på tidspunktet for advarslen udgjorde 40,17 % afårets driftsbevilling, hvor normen var 28,49 %.Jeg knytter i det følgende mine bemærkninger til de enkelte forhold:2.1. At A ikke har efterkommet et påbud om at holde igen med tjenesterejserog brug af konsulenterDepartementet for Familie og Sundhed meddelte i brev af 25. august 2008 A, at[…] i årets første 7 måneder havde haft et overforbrug på både løn og drift:”[…] der omgående skal sættes fokus på at minimere udgifterne resten af året, hvor det ermuligt. Især forbrug på tjenesterejser og forbrug af konsulenter skal reduceres kraftigt gerneindstilles helt. Derudover er det op til institutionen selv, at finde områder og poster, hvor derkan spares.”

Et sådant pålæg kan lovligt afgives i medfør af de overordnelsesbeføjelser, somLandsstyret/Naalakkersuisut har i forhold til døgninstitutionerne, jf. ovenforom landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge §§22, stk. 3 og 23, stk. 2.Det kan derfor kvalificeres som et retsstridigt forhold hos den ansatte, hvis det-te påbud ikke er efterlevet.Det fremgår af sagsakterne, at A i det udaterede brev, som jeg har citeret oven-for i sagsfremstillingen, og som Departementet for Familie og Sundhed modtogden 19. september 2008, gjorde rede for […] budgetforbrug og oplyste, hvilketiltag, som [institutionen] havde gjort for at begrænse forbruget, herunder for-bruget til rejser og konsulentydelser.Jeg kan ikke ud fra de foreliggende oplysninger vurdere, om institutionens ini-tiativer var tilstrækkelige i forhold til kravene fra departementet for Familie ogSundhed. Sagen savner imidlertid oplysninger om, hvorvidt Landsstyrets admi-nistrative myndigheder har forholdt sig til redegørelsen, herunder om denne erbesvaret, forud for den tjenestelige samtale den 23. marts 2009.315

Det fremgår af referatet fra samtalen, som er citeret ovenfor i sagsfremstillin-gen, at A gik ud fra, at redegørelsen var tilstrækkelig for at imødekomme de-partementets krav.Det er på denne baggrund min opfattelse, at Departementet for Finanser ogUdenrigsanliggenders Økonomi- og Personalestyrelse ikke har haft grundlagfor at kvalificere A’s opfølgning på den tjenestelige ordre i brevet af 25. august2008 som en tjenesteforseelse uden en nærmere vurdering af det svar, som Asendte Departementet for Familie og Sundhed den 19. september 2008 og afdette departements opfølgning på redegørelsen.Jeg finder det uberettiget og kritisabelt, at Departementet for Finanser ogUdenrigsanliggender, Økonomi- og Personalestyrelsen har kvalificeret forhol-det som retsstridigt uden en nærmere undersøgelse og vurdering af sagsfaktum.2.2. At A ikke havde indberettet sine tjenesterejser og forbruget af konsulent-bistand.Advarslen henviser til den e-mail, som jeg har citeret ovenfor i sagsfremstillin-gen, hvori [Departementet for Familie og Sundhed] den 16. oktober 2008 på-lagde A straks at indberette oplysninger for 2008 vedrørende udgifter til tjene-sterejser, konsulentbistand og vikardækning.Ud fra samme betragtninger, som jeg har anført under udtalelsens del 2.1, me-ner jeg, at et sådant pålæg er lovligt, og at manglende efterkommelse kan be-brejdes den ansatte.A svarede den 20. oktober 2008, at han som følge af sygdom ikke kunne svarestraks, men ville svare hurtigst muligt.[Departementet for Familie og Sundhed] rykkede den 27. oktober 2008 forsvar.A svarede samme dag, at departementet var – eller umiddelbart kunne komme– i besiddelse af oplysninger om tjenesterejserne, og han bad samtidig om at fåpræciseret, hvilke oplysninger departementet ønskede om konsulentudgifter,idet han samtidig oplyste, at han ikke var i besiddelse af egentlige kontrakter,men en række oplysninger om pris med videre.316

[Departementet for Familie og Sundhed] svarede den 27. oktober 2008, at detdrejede sig om kontrakter med samtlige konsulenter, men kommenterede ikkepå oplysningerne om tjenesterejserne.A gentog den 28. oktober 2008, at der ikke var indgået kontrakter, men konkreteaftaler om tidsforbrug og pris med A’s eksterne undervisere.Departementschef […] svarede den 28. oktober 2008, at hvis der ikke var ind-gået skriftlige aftaler, ”kan disse ikke være bindende og kan annulleres.”Departementschefen bemærkede herudover, at departementet skulle have kopiaf kontrakterne, hvis udgiften skulle afholdes over fælleskontoen, og at der ikkekan indgås aftaler ind i et nyt budgetår.Der ses herefter ikke at være fulgt op på ordren om indberetning før den tjene-stelige samtale den 23. marts 2009, hvor A ifølge referatet blev pålagt at sendekopi af kontrakterne med de eksterne konsulenter. Samtidig blev A pålagt atsende en redegørelse for sine tjenesterejser i det seneste halve år.A skrev den 1. april 2009 til [Departementet for Familie og Sundhed], at hansendte de oplysninger, som hun efterlyste.Ved svar samme dag bad [Departementet for Familie og Sundhed] om yderli-gere oplysninger, som A den 13. april 2009 svarede, at han sendte.Der er på denne baggrund efter min opfattelse ikke klart belæg for at kritisereA for ikke at have efterkommet den tjenestelige ordre af 16. oktober 2008.En kvalifikation af forholdet som retsstridigt må således forudsætte en nærmerevurdering af den efterfølgende skriftveksling mellem A og Departementet forFamilie og Sundhed.Da Økonomi- og Personalestyrelsen ikke ses at have foretaget denne vurdering,er det min opfattelse, at Økonomi- og Personalestyrelsen ikke har haft tilstræk-keligt grundlag for at kvalificere forholdet som retsstridigt, og jeg finder derforafgørelsen uberettiget og kritisabel.Jeg finder i øvrigt anledning til at bemærke, at jeg finder det ukorrekt, når De-partementet for Familie og Sundhed over for A har tilkendegivet, at aftaler, derikke er indgået i kontraktform, ikke er bindende og kan annulleres. Det følger317

af aftalelovens § 1, at aftaler er bindende, uanset den form de indgås i, medmin-dre loven foreskriver andet.Kritikken af, at A har indgået flerårige aftaler, behandler jeg straks nedenfor i2.3.2.3 Overtrædelse af budgetlovgivningen ved at A havde iværksat et flerårigtuddannelsesprojekt uden hjemmel på budgettetAdvarslens ordlyd, som også er citeret ovenfor i sagsfremstillingen, er sålyden-de:”Du har iværksat et uddannelsesprojekt for personalet, som forløber over fire år og dermedover flere finansår - et projekt, som økonomisk ikke kan dækkes indenfor institutionens egneøkonomiske rammer. Da der ikke på Finanslovens er afsat midler til uddannelsesprojektet erdette en omgåelse af budgetlovgivningen, da der kun kan disponeres indenfor den afgivne be-villing i det enkelte bevillingsår - derudover er projekt ikke godkendt.”

Der er imidlertid dels tale om, at hjemmel kan tilvejebringes på anden mådeend gennem finanslovsbevilling og dels, at det kan fremgå af forudsætningernefor en bevilling, at der kan disponeres med virkning for et senere finansår. Enretstilstand, som konsekvent forudsatte bevillingshjemmel som betingelse forindgåelse af aftaler, ville eksempelvis umuliggøre myndighedernes indgåelse afflerårige eller løbende servicekontrakter vedrørende rengøring og IT-support.Det vil således være en forudsætning for at bebrejde den ansatte at have indgå-et aftaler med virkning for et senere finansår, at der ikke eksisterer et rets-grundlag for aftaleindgåelsen uden for finansloven, og at aftaleindgåelse medretsvirkning ud over det løbende finansår ikke kan anses for forudsat ved denaktuelle finanslovsbevilling.Såfremt en bevilling afholdes over en forkert finanslovskonto, er der for så vidtikke tale om afholdelse af en udgift uden bevillingshjemmel, men om en bogfø-ringsfejl, ligesom det heller ikke vil være en overtrædelse af bevillingsreglerne,hvis en offentligt ansat disponerer over en bevilling, som vedkommende ikkehar kompetence til at disponere over.Til spørgsmålet om de budgetmæssige rammer for [institutionen] i år 2007 og2008 bemærker jeg:Finanslovsbevillingen til landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge,herunder [institutionen], findes på konto 30.10.37, og har, bortset fra bevil-lingsbeløb, været beskrevet ens i de to finanslove.Bevillingen består dels af individuelle driftsbevillinger til de enkelte institutio-ner og dels af en fælleskonto, hvis disponering i anmærkningerne er beskrevetsåledes:”Over denne hovedkonto afholdes ligeledes udgifter der erfaringsmæssigt varierer sådan atdet ikke er hensigtsmæssigt at budgettere disse udgifter på institutionernes individuelle bevil-linger. Det drejer sig hovedsageligt om udgifter til til- og fratrædelse af personale, stillings-opslag, feriefrirejser for personale, vakantindkvartering, kurser samt uforudsete skader påinstitutionens bygninger og tekniske anlæg, der ikke er dækket af forsikring.”

Udgifterne modsvares af budgetterede indtægter fra kommunal brugerbetaling.Finansloven indeholder ikke nærmere vejledning om, hvilke udgifter, der kanafholdes over de enkelte institutioners driftsbevilling.Institutionerne er, som følge af beskrivelsen af deres opgaver i landstingsfor-ordningen om hjælp til børn og unge og den bevillingsretlige konstruktion, selv-stændige offentlige myndigheder underordnet det departement i Landsstyret/Naalakkersuisut, som er ressortansvarlig for det sociale område.Det må være en konsekvens heraf, at institutionslederne inden for rammerne afgældende ret og med de begrænsninger, der ligger i, at nogle typer af udgifterskal afholdes over en fælleskonto, har dispositionsfrihed over den pågældendeinstitutions driftsbevilling.En kvalifikation af A’s dispositioner i relation til ansættelse af kursuslæreresom en overtrædelse af budgetlovgivningen må derfor forudsætte en undersø-gelse af, både om udgiften har kunnet afholdes over bevillingerne på konto30.10.37. og, om det i givet fald har været forudsat, at der kunne indgås aftalerud over det løbende finansår.Det fremgår af anmærkningerne til konto 30.10.37, at kursusaktiviteter falderind under kontoens formål.Det fremgår ikke af de oplysninger, som jeg har modtaget, at en vurdering afprojektet i forhold til finanslovsbevillingen og til ovenstående forudsætningerhar været foretaget, og jeg finder det på denne baggrund uberettiget og kritisa-belt, at Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, Økonomi- ogPersonalestyrelsen har kvalificeret forholdet som bebrejdelsesværdigt.Hertil kommer, at det er en betingelse for, at det kan bebrejdes A at der er sketen budgetoverskridelse som følge af projektudgifterne, eller at disse har væretafholdt uden bevillingshjemmel, at Departementet for Familie og Sundhed somoverordnet budgetansvarlig myndighed for institutionen ikke har godkendt pro-jektet.Det fremgår af advarslen, at projektet ikke er godkendt.320

A har i sin redegørelse af 13. april 2009 til [Departementet for Familie ogSundhed] gjort gældende, at projektet og finansieringen heraf var godkendt afdøgninstitutionsafdelingen.Det har efter min opfattelse også været nødvendigt at Økonomi- og Personale-styrelsen undersøgte A’s oplysninger herom nærmere, forinden Økonomi- ogPersonalestyrelsen ikendte A en disciplinær advarsel.Jeg finder det ligeledes kritisabelt, at Økonomi- og Personalestyrelsen ikke harforetaget denne undersøgelse.2.4. At [institutionens] forbrug på tidspunktet for advarslen udgjorde 40,17%48af årets driftsbevilling, hvor normen var 28,49 %Jeg bemærker til dette forhold, at jeg er enig med Økonomi- og Personalesty-relsen i, at et uforholdsmæssigt stort bevillingsforbrug kan bebrejdes den bud-getansvarlige embedsmand, også selvom forbruget konstateres på et tidspunkt,hvor bevillingen (endnu) ikke er overskredet.Det må imidlertid forudsætte, at der er grundlag for at antage, at bevillingenvil blive overskredet som følge af det konstaterede forbrug.Hertil kommer, at der skal være tale om en bevilling, hvor bevillingsrammen erbindende. Det vil således ikke være retsstridigt, at en bevilling overskrides somfølge af lovbundne udgifter, som ikke kunne forudses ved finanslovens vedtagel-se, eller hvis Landstinget/Inatsisartut på andet grundlag har forudsat en muligbevillingsoverskridelse.Til spørgsmålet, om der på [institutionens] driftsbevilling indgår lovbundneudgifter, bemærker jeg, at det fremgår af landstingsforordningen om hjælp tilbørn og unge § 24:”§24.Døgninstitutioner, omfattet af denne Landstingsforordning, er forpligtet til at mod-tage børn og unge, der af kommunalbestyrelsen ønskes anbragt i institutionen, for så vidt derer plads, og anbringelsen er i overensstemmelse med institutionens formål. Såfremt der eruenighed mellem kommunalbestyrelsen og institutionen om optagelse, forelægges spørgsmå-let Landsstyret til afgørelse.48) Er i Departementet for Familie og Sundheds brev af 25. august 2008 til A, som jeg har citeretovenfor i sagsfremstillingen, vurderet som et overforbrug på ca. 19 %.321

En kvalifikation af forholdet som retsstridigt vil derfor efter min opfattelse ogsåforudsætte, at der er foretaget en nærmere vurdering af, om et eventuelt forbrugud over bevillingsrammen er af en art, som bør dækkes af kommunerne og omnødvendigt overføres til kommende finansår i overensstemmelse med tekstan-mærkningen.Denne kvalifikation forudsætter også en stillingtagen til, om et overforbrug kanhenføres til nødvendige udgifter til midlertidig indkvartering i forbindelse medombygningen af [institutionen].Disse vurderinger ses ikke at være foretaget, og jeg finder det på denne bag-grund uberettiget og kritisabelt, at det konstaterede forbrug på 40,17 % afdriftsbevillingen er bebrejdet A som et retsstridigt forhold.2.5. Sammenfattende om advarslen af 7. maj 2009Det er min opfattelse, at Økonomi- og Personalestyrelsens sagsbehandling bæ-rer præg af en summarisk og klart utilstrækkelig undersøgelse af sagen, somgør, at det fremstår som ikke dokumenteret i fornødent omfang, at A har begåetde retsstridige forhold, som advarslen er begrundet med.322

Jeg bemærker i den forbindelse, at advarslen ikke fremstår som givet på bag-grund af en skønsmæssig vurdering af A’s adfærd, men har karakter af en di-sciplinær sanktion for konkrete forseelser, jf. i øvrigt mine bemærkninger ne-denfor i afsnit 4.5 om afgørelsens begrundelse, idet der advares om, at en gen-tagelse kan få konsekvenser for ansættelsesforholdet. En advarsel eller andenpåtale som diskretionær reaktion må i øvrigt forudsætte, at reaktionen er frem-adrettet49, det vil sige, at den må gå ud på, at pålægge den ansatte at ændre ad-færd.Jeg henstiller derfor, at advarslen tilbagekaldes, eller at sagen genoptages medhenblik på rettelse af de konstaterede fejl.3. Det materielle grundlag for advarslen af 26. majDet fremgår af advarslen, som jeg har citeret ovenfor i sagsfremstillingen, atadvarslen både er givet for A’s ”adfærd” og ”manglende vilje til positivt sam-arbejde”.Advarslens redegørelse for sagens faktum henviser imidlertid alene til A’s e-mail af 7. maj 2009 til [Departementet for familie og Sundhed], som er citeretovenfor i sagsfremstillingen, hvori A beder om godkendelse af, at [institutio-nen] kan foretage indkøb af dagligdags fornødenheder, foretage optankning afinstitutionens bil, indkalde vikarer ved sygdom i tilknytning til den foreståendeweekend, afholde udgifter til klargøring af institutionens båd, og at [institutio-nen] kan fortsætte med diverse serviceaftaler vedrørende blandt andet IT, tele-fon, vand, el, oliepåfyldning, renovation, slamsugning og medlemskab af båd-laug.I det afsnit af advarslen som angår ”ledelsens begrundelse” fremgår blandt an-det følgende:”Det er stadig ledelsens opfattelse, at du mangler vilje til at medvirke til en fornuftig løsningaf de foreliggende arbejdsopgaver på institutionen.Det er desuden ledelsens opfattelse, at du mangler vilje til et positivt samarbejde, og derud-over fordrer din uhensigtsmæssige adfærd heller ikke for et godt samarbejde mellem dig ogdin nærmeste ledelse.Derudover er det ledelsens opfattelse, at du mangler seriøsitet og ikke har forstået sagens al-vor når du sender en mail af denne karakter til din ledelse.”49) FOB 2005.258.323

De første to afsnit af det første citat indeholder ikke nogen konkretisering af,hvorledes Økonomi- og Personalestyrelsen eller Departementet for Familie- ogSundhed er utilfreds med A’s arbejdsindsats, men må ses i sammenhæng meddet sidst citerede afsnit.Det er derfor min opfattelse, at advarslen både er en disciplinær reaktion påbaggrund af A’s e-mail af 7. maj 2009 til [Departementet for Familie og Sund-hed] og samtidig er en diskretionær advarsel, jf. mine bemærkninger om de tobegreber ovenfor i afsnit 2.5.Det er min opfattelse at unødvendige henvendelser fra medarbejdere til deresoverordnede efter omstændighederne kan kvalificeres som tjenesteforseelser.Såfremt advarslen skal anses for berettiget, må det forudsætte, at A’s e-mail af7. maj 2009 ikke er rimeligt begrundet i den advarsel, som A modtog sammedag.Det fremgår af A’s efterfølgende e-mail af 7. maj 2009 til [Departementet forFamilie og Sundhed] og af advokat […] partshøringssvar af 25. maj 2009, beg-ge citeret ovenfor i sagsfremstillingen, at A har forklaret henvendelsen medusikkerhed om rækkevidden af det pålæg, som fulgte med advarslen af 7. maj2009:"Alle "aftaler" med diverse konsulenter, samt økonomiske tiltag som du nuværende tidspunkthar gang i, skal stoppes med det samme. Herefter skalalleøkonomiske tiltag, samt tjenerejsergodkendes af din nærmeste foresatte, inden de kan sættes i kraft.”

Jeg kan herefter tilslutte mig, at Departementet har fundet det uberettiget, at Ahar anmodet om en formel godkendelse af løbende indkøb, som var nødvendigefor institutionens drift og om tilladelse til at fortsætte institutionens løbendeservicekontrakter, idet uklarheden i aftalen formentlig kunne have været afkla-ret ved anmodning om præcisering af pålæggets rækkevidde.Henset til pålæggets uklare formulering, finder jeg dog også, at det ikke harstået i proportionalt forhold til A’s henvendelse at reagere med en advarsel somdisciplinær sanktion, idet en præciserende instruktion burde have været til-strækkelig.Jeg henstiller derfor, at den disciplinære del af advarslen tilbagekaldes.For så vidt angår advarslens diskretionære del bemærker jeg, at jeg ikke hartilstrækkeligt grundlag for at vurdere berettigelsen heraf, idet denne del af ad-varslen ikke er særskilt begrundet, hvilket jeg kommer nærmere ind på nedenfori afsnittet om mine bemærkninger til advarslens begrundelse.Jeg finder dog grundlag for at udtale, at en advarsel ikke på en gang kan værefremadrettet og bagudrettet for samme forhold. Såfremt advarslen entydigtbygger på A’s e-mail af 7. maj 2009 til [Departementet for Familie og Sundhed]er den disciplinær, det vil sige bagudrettet i den forstand, at dens retsvirkninger knyttet til en gentagelse af det forhold, den er givet for, mens en fremadrettet,diskretionær, advarsel, nødvendigvis må gå på, at den ansatte aktivt skal ændreadfærd.4. Sagsbehandler forud for advarslen af 7. maj 2009, herunder den tjeneste-lige samtale den 23. marts 2009, (advokatens begæring om aktindsigt,partshøringens gennemførelse og afgørelsens begrundlese og afgørelsensmeddelelse4.1. Den tjenestelige samtale af 23. marts 2009Advokat […] har klaget over, at indkaldelsen til den tjenestelige samtale den23. marts 2009 var mangelfuld.Det fremgår af indkaldelsen af 19. februar 2009, som er citeret ovenfor i sags-fremstillingen, at samtalen havde til formål at ”få yderligere oplysninger medudgangspunkt i følgende punkter, - økonomisk overforbrug, - manglende efter-levelse af tjenstlige ordre, din adfærd generelt.”325

Ved e-mail af 10. marts 2009 bad A om at få uddybet emnerne, hvilket [Depar-tementet for Familie og Sundhed] afslog den 11. marts 2009 med henvisning til,at ”overskrifterne er klare nok”.[Advokaten] gentog først den 11. marts 2009 over for [Departementet for Fa-milie og Sundhed] anmodningen om uddybning af emnerne, og igen den 12.marts 2009 over for P. Af en efterfølgende henvendelse af 12. marts 2009 fraadvokat […] til P henviste advokaten til en telefonsamtale med P, hvori dennehavde fastholdt afvisningen af at uddybe emnerne ”manglende efterlevelse aftjenstlige ordre” og ”din adfærd generelt”.Jeg bemærker for det første, at jeg finder det uheldigt, at Økonomi- og Perso-nalestyrelsen i forbindelse med korrespondancen med advokat […] om møde-tidspunktet ikke var opmærksom på, at [Departementet for Familie og Sund-hed] havde accepteret A’s ønske om, at samtalen blev afholdt den 23. marts2009.Jeg bemærker dernæst, at en overordnet myndighed i almindelighed kan kræveoplysninger og forklaringer af en underordnet myndighed som led i den over-ordnede myndigheds styringsbeføjelser, og den overordnede myndighed i denforbindelse kan indkalde den underordnede myndigheds personale til møder.Den underordnede myndighed og dens personale kan herved i almindelighedikke stille krav om, at den overordnede myndighed begrunder sine ønsker nær-mere, idet den underordnede myndighed som hovedregel ikke kan anses sompart i en sådan sag50.Såfremt ønsket om oplysninger eller forklaringer imidlertid har til formål atvurdere, om der skal træffes bebyrdende personalebeslutninger over for enkelteansatte, gælder de forvaltningsretlige regler om partsbeføjelser, herunder prin-cipperne for god forvaltningsskik i forhold til sagens parter.En myndigheds beslutning om at undersøge en klage over en offentligt ansat ud-løser ikke i sig selv partsrettigheder for den ansatte. Hvis klagen derimod giveranledning til at søge fastslået, om der er grundlag for at træffe foranstaltningeraf disciplinær eller diskretionær karakter overfor den ansatte, vil den pågæl-dende opnå partsrettigheder i sagen51. Tilsvarende må gælde, når en myndig-50) FOB 2000.229.51) Hans Gammeltoft-Hansen m. fl., Forvaltningsret, 2. udgave 2002, side 224.326

Det er, som jeg også har gjort rede for ovenfor i udtalelsens del 1.2.2, min op-fattelse, at den disciplinære samtale både havde til formål at afklare styrings-mæssige forhold vedrørende [institutionens] økonomi, hvilket ikke har kunnetgive anledning til at tillægge A partsrettigheder samt mere personrettedespørgsmål.Jeg finder således, at der har været grundlag for at tillægge A forvaltningsret-lige partsrettigheder allerede i tilknytning til afholdelsen af den tjenstlige sam-tale.I den foreliggende situation har der derfor været pligt til at partshøre den an-satte over sagens faktiske og retlige forhold, forinden der blev truffet afgørelsetil ugunst for den ansatte, ligesom den ansatte skulle gøres opmærksom på, atder ikke var pligt til at afgive forklaring.Det er efter min opfattelse ikke foreneligt med disse regler, at der sker indkal-delse til en tjenstlig samtale med det formål at oplyse om en sag om mulige an-sættelsesretlige sanktioner, uden at den ansatte reelt får mulighed for kontra-diktion52.Jeg finder på denne baggrund, at Departementet for Familie og Sundhed ellerØkonomi- og Personalestyrelsen burde have imødekommet A’s og advokatensanmodninger om uddybning af det grundlag, som myndighederne havde forindkaldelsen til den tjenstlige samtale.Jeg finder supplerende grund til at bemærke, at i en situation, hvor en myndig-hed indkalder en medarbejder til en tjenstlig samtale, hvor der både skal be-52) Jf. herved også dommen i UfR 1998.685H.327

handles spørgsmål knyttet til den ansattes arbejdsfunktioner og spørgsmålknyttet til den pågældendes ansættelsesforhold, bør den pågældende myndig-hed være opmærksom på at adskille emnerne under mødet således, at det stården ansatte klart, hvornår samtalen drejer sig om tjenstlige forhold, som på-gældende har pligt til at udtale sig om og forhold vedrørende ansættelsesfor-holdet, som den pågældende ikke har pligt til at udtale sig om.4.1.1. Advokat […] anbringende om, at referatet fra den tjenstlige samtale skul-le godkendes og underskrives af mødedeltagerneØkonomi- og Personalestyrelsen har i sit høringssvar af 21. oktober 2009 gjortgældende, at det ikke blev aftalt, at mødereferat skulle godkendes af mødedel-tagerne.Proceduren for udarbejdelse af mødereferat fremgår ej heller af det referat,som indgår i de sagsakter, som Økonomi- og Personalestyrelsen har sendt mig.Jeg har på denne baggrund ikke mulighed for nærmere at vurdere, hvorvidt dermåtte være givet A eller advokat […] tilsagn om, at de fik lejlighed til at god-kende mødereferatet, og jeg foretager derfor ikke yderligere vedrørende dettespørgsmål, jf. landstingsloven om Landstingets Ombudsmand § 6, stk. 4, jf. in-atsisartutlov om Ombudsmanden for Inatsisartut § 30, stk. 3.Jeg finder dog anledning til at bemærke, at der i et tilfælde som det foreliggen-de, hvor der afholdes en tjenstlig samtale, som blandt andet drejer sig om dis-ciplinære forhold hos den ansatte, som kan resultere i en sanktion, foreliggerder notatpligt i medfør af landstingsloven om offentlighed i forvaltningen § 6,idet det er uden selvstændig betydning for notatpligten, om der i den konkretesag træffes en afgørelse, eller om sagen henlægges uden, at der rent faktisktræffes en realitetsafgørelse53.Jeg bemærker, at notater, herunder mødereferater, som er omfattet af notat-pligten, bør dateres og underskrives for at kunne opfylde deres formål og afkontrolmæssige hensyn.Jeg finder det derfor beklageligt, at dette krav ikke er iagttaget i forbindelsemed udarbejdelse af referatet fra den tjenstlige samtale.4.2. Advokat […] anmodning om aktindsigt53) John Vogter, Offentlighedsloven, 1998, side 152.328

Det fremgår af sagen, at advokat […] den 24. marts 2009 begærede aktindsigtefter sagsbehandlingslovens regler om parters adgang til aktindsigt i såvel dedokumenter, som Departementet for Familie og Sundhed medbragte til dentjenstlige samtale som ”det øvrige materiale, der måtte vedrøre min klient”.Økonomi- og Personalestyrelsen afslog den 30. marts 2009 at give aktindsigtefter sagsbehandlingsloven, men imødekom anmodningen med henvisning tillandstingsloven om offentlighed i forvaltningen § 5, stk. 1.Den 7. april 2009 sendte P 25 sider sagsakter til advokat […].Den 16. april 2009 meddelte advokat […] til P, at hendes begæring om aktind-sigt omfattede samtlige dokumenter, som indgik i hendes klients personalesags-mappe.P fremsendte samme dag en partshøring over en påtænkt advarsel til A.Den 23. april 2009 fremsendte P yderligere sagsakter til advokat […], som den29. april 2009 svarede, at hun efter modtagelsen af akterne ønskede partshø-ringsfristen forlænget med ikke under 14 dage.P svarede den 29. april 2009, at fristen blev forlænget til den 7. maj 2009, kl.12.00.Den 6. maj 2009 svarede advokat […], at hendes ønske om forlængelse af parts-høringsfristen fortsat var aktuelt, og at hun ikke kunne svare før 15. maj 2009.Den 7. maj 2009 traf P afgørelse om at tildele A en advarsel.Økonomi- og Personalestyrelsens beslutning om at afslå at give aktindsigt eftersagsbehandlingsloven og i stedet give aktindsigt efter landstingsloven om of-fentlighed i forvaltningen rejser særlige problemer:For det første er retten til aktindsigt efter landstingsloven om offentlighed i for-valtningen noget snævrere end adgangen til partsaktindsigt efter sagsbehand-lingslovens regler, idet retten til partsaktindsigt navnlig ikke begrænses af reg-lerne om tavshedspligt, jf. sagsbehandlingslovens § 9, stk. 2.For det andet indebærer det forhold, at myndigheden har behandlet sagen efterlandstingsloven om offentlighed i forvaltningen, at advokatens mulighed for at329

Jeg har på denne baggrund følgende bemærkninger til Økonomi- og Persona-lestyrelsens behandling af anmodningen om aktindsigt.Advokat […] anmodning om aktindsigt omfattede umiddelbart samtlige doku-menter, som [Departementet for Familie og Sundhed] havde medbragt til entjenstlige samtale og øvrigt materiale vedrørende A.Allerede derfor må en henførelse af begæringen til landstingsloven om offent-lighed i forvaltningen med den begrundelse, at den ikke vedrørte sager, hvorder var eller ville blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, forudsæt-te en konkret gennemgang af, hvilke sager, de pågældende dokumenter hørte til.Afslag på partsaktindsigt efter sagsbehandlingsloven kan således ikke givesmed henvisning til, at der ikke ville blive truffet afgørelse i forbindelse med dentjenstlige samtale, såfremt sagsakterne indgik i den sagsbehandling, som resul-terede i en advarsel til A.Departementet for Finansers høringssvar af 21. oktober 2009 giver indtryk af,at det afgørende kriterium for ikke at give aktindsigt efter sagsbehandlingslo-vens regler netop har været, at selve den tjenstlige samtale ikke var en afgørel-sessag, hvilket således er en kritisabel misforståelse af reglerne om aktindsigt.Hertil kommer, at anmodningen om aktindsigt – i hvert fald til dels – måtte op-fattes som anmodning om aktindsigt i A’s personalesag.Der er efter gældende regler ikke en almindelig hjemmel til at give aktindsigt ipersonalesager efter landstingsloven om offentlighed i forvaltningen.330

Jeg henviser herved til landstingslov nr. 1 af 31. maj 1999 om ændring af lands-tingslov om offentlighed i forvaltningen § 1, nr. 1, som er sålydende:”1. § 2 affattes således:"§2.Loven gælder ikke for kriminalretlige sager. Sager om lovgivning, herunder bevil-lingslove, er kun omfattet af loven, for så vidt lovforslag er fremsat for Landstinget.Stk. 2. Bortset fra bestemmelsen i § 6 gælder loven endvidere ikke for sager om ansættel-se eller forfremmelse i det offentliges tjeneste. Det samme gælder for andre sager om en-keltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste, jf. dog stk. 3 og § 4, stk. 2.Stk. 3. I sager som nævnt i stk. 2, 2. pkt. gælder loven for oplysninger om den ansattesnavn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. For såvidt angår ansatte i chefstillinger gælder loven endvidere for oplysninger om disciplinærereaktioner af advarsel eller derover. Det gælder dog kun for et tidsrum af 2 år efter, at denendelige afgørelse herom er truffet.Stk. 4. Landsstyret kan bestemme, at loven i sager, der er omfattet af stk. 2, 2. pkt., tilligeskal gælde for andre oplysninger end dem, der er nævnt i stk. 3."”

I forbindelse med den tilsvarende ændring af den danske offentlighedslov (lovnr. 276 af 13. maj 1998) blev ændringens forhold til spørgsmålet om de ansattesadgang til aktindsigt i egne personalesager beskrevet i Retsudvalgets betænk-ning af 30. april 1998, bilaget til betænkningen vedrørende udvalgets spørgs-mål til Justitsministeren og dennes besvarelse:”Spørgsmål nr. 17:"I hvilket omfang har en ansat selv aktindsigt i egen personalesag, herunder en eventueldisciplinærsag?"Svar:Lovforslagets § 2, stk. 2, 2. pkt., indebærer, at sager om enkeltpersoners ansættelsesforholdi det offentliges tjeneste - med de undtagelser, der fremgår af bestemmelsens stk. 3 og 4 -ikke er omfattet af offentlighedsloven.Det indebærer i princippet, at heller ikke bestemmelsen om egenacces i lovens § 4, stk. 2,vil gælde for personalesager, jf. om bestemmelsen nærmere John Vogter, a.st.54, side 91 ff.331

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en begrænsning i offentlighedens adgang tilaktindsigt i personalesager. Det er ikke hensigten at begrænse den ansattes egen adgangtil aktindsigt i sin personalesag. På den baggrund er det forudsat, at der efter princippetom meroffentlighed fortsat gives den ansatte adgang til aktindsigt i vedkommendes egenpersonalesag efter de principper, der gælder i dag. Noget sådant vil efter Justitsministeri-ets opfattelse også følge af principperne om god forvaltningsskik og hensynsfuld persona-leadministration.I det omfang, der i forvaltningslovens forstand er tale om en afgørelsessag, hvori den an-satte er part, f.eks. en disciplinærsag, vil dokumenterne i sagen være undergivet aktindsigtfor den ansatte efter de særlige bestemmelser om partsaktindsigt i forvaltningslovens kapi-tel 4. Disse bestemmelser berøres ikke af lovforslaget, jf. forslagets side 2 f.”

Det er derfor efter min opfattelse under alle omstændigheder en fejl, at Økono-mi- og Personalestyrelsen har henført afgørelsen af advokat […] anmodningom aktindsigt i sagsakter fra A’s personalesag til landstingsloven om offentlig-hed i forvaltningen.Advokat […] anmodning af 24. marts 2009 burde således rettelig være behand-let efter sagsbehandlingslovens regler om parters adgang til aktindsigt eller –såfremt der på dette tidspunkt ikke pågik overvejelser om, hvorvidt A skulleikendes en disciplinær sanktion - efter det princip om meroffentlighed, som gæl-der for ansattes ret til at blive gjort bekendt med oplysninger om eget ansættel-sesforhold.Det har i den forbindelse været nødvendigt, at Økonomi- og Personalestyrelsentog stilling til, hvorvidt der forelå sagsakter, der ville indgå i afgørelsesgrund-laget for tildelingen af en advarsel til A.Advokat […] anmodede den 16. april 2009, samme dag som A blev partshørtforud for tildelingen af den første advarsel, om fuld aktindsigt i A’s personale-sag.Økonomi- og Personalestyrelsen har i hvert fald fra dette tidspunkt været på detrene med, at myndighedens sag var en afgørelsessag omfattet af sagsbehand-lingsloven.Jeg finder derfor, at Økonomi- og Personalestyrelsen på eget initiativ burdehave udsat afgørelsen af sagen, jf. sagsbehandlingslovens § 11, stk. 1, til advo-kat […] havde haft lejlighed til at gennemgå A’s personalesag, og at advokat54) John Vogter, Offentlighedsloven, 1992.332

[…] anmodninger af 29. april og 6. maj 2009 om udsættelse med fristen for af-givelse af partshøringssvar, under alle omstændigheder burde have været imø-dekommet.Jeg bemærker også, at det ikke er retvisende, når der i afgørelsen lægges vægtpå, at, at partsrepræsentanten søgte udsættelse begrundet ”i andre presserendesager og retsmøder”, idet det relevante for myndighedens vurdering af, om ud-sættelse bør gives, er, om parten eller dennes repræsentant har rimelig mulig-hed for at forholde sig til sagen.Anmodninger om fristforlængelse begrundet i aktindsigtsbegæringer bør imø-dekommes, medmindre afgørende hensyn til private eller offentlige interessertaler herimod55.Jeg finder den begåede fejl kritisabel.Retsvirkningerne af den begåede fejl er, at A eller hans partsrepræsentant ikkehaft et tilstrækkeligt grundlag for at afgive partshøringssvar, og dette taler medselvstændig vægt for, at Økonomi- og Personalestyrelsen skal genoptage sagenfor at rette fejlen. Jeg henstiller derfor også, at sagsbehandlingslovens § 11overholdes i forbindelse med sagens genoptagelse med henblik på at rette deøvrige fejl, som jeg har gjort rede for, at departementet har begået.4.3. Gennemførelsen af partshøringenSagsbehandlingslovens § 19 indeholder følgende regel om partshøring:”[…]”

Jeg bemærker, at advarslen til A af 7. maj 2009 har et entydigt disciplinærtpræg, idet den henviser til, at A har misligholdt sit ansættelsesforhold, og atgentagelse vil få (yderligere) ansættelsesmæssige konsekvenser.Advarslen indeholder således en stillingtagen til, hvorvidt der vil kunne ske af-skedigelse af A i gentagelsestilfælde.Det er på denne baggrund min opfattelse, at den udvidede partshøringspligtogså har været gældende i den foreliggende sag, og jeg finder det derfor kriti-sabelt, at Økonomi- og Personalestyrelsen ikke har overholdt den udvidedepartshøringspligt. Jeg går ud fra, at Økonomi- og Personalestyrelsen, hvis sa-gen genoptages, afhjælper denne fejl i sagsbehandlingen.Jeg bemærker i øvrigt, at partshøringen har til formål at give parten mulighedfor at kommentere, korrigere og supplere sagens grundlag, og det må derforkræves, at parten i forbindelse med partshøringen får udleveret de oplysninger,som myndigheden lægger til grund for den påtænkte afgørelse.Det fremgår af partshøringens beskrivelse af faktum, at høringen ikke var ved-lagt de dokumenter, som beskrivelsen henviste til. Jeg finder at det havde væretmest hensynsfuldt over for A, og bedst stemmende med partshøringens formål,såfremt de relevante dokumenter var vedlagt partshøringen i kopi således, at Ahavde haft mulighed for at vurdere sagsmaterialet i sammenhæng.4.4. Afgørelsens begrundelseSagsbehandlingslovens regler om begrundelse er følgende:” […]”

Da en begrundelse naturligvis skal være retvisende, finder jeg det på dennebaggrund meget uheldigt, at der som led i begrundelsen er henvist til samtalenden 23. marts 2009.Jeg bemærker for det andet, at afgørelsen er truffet på baggrund af ”ledelsens”vurderinger. Jeg henviser om dette begreb til mine bemærkninger ovenfor un-der pkt. 1.2.4.Det er min opfattelse, at det hører til en fyldestgørende begrundelse for en af-gørelses retlige forhold, jf. sagsbehandlingslovens § 24, stk. 1, at det klart frem-går, hvilken ansvarlig myndigheds vurderinger, som afgørelsen truffet på bag-grund af.Jeg finder, at den manglende præcision heraf er uheldig.Jeg finder det for det tredje uheldigt, at Økonomi- og Personalestyrelsen i hen-visningen til retsregler har henvist til, at advokat […] havde fået udsat svarfri-sten i henhold til sagsbehandlingslovens § 21, stk. 1.§ 21, stk. 1, angår partshøring på partens initiativ, men i den foreliggende sager der tale om udsættelse af en svarfrist fastsat i medfør af sagsbehandlingslo-vens § 19, stk. 1, 3. pkt., om partshøring på myndighedens initiativ.4.5. Afgørelsens meddelelseAdvarslen af 7. maj 2009 er stilet til A med kopi til partsrepræsentanten, advo-kat […].Jeg bemærker, at hvis en part har ladet sig bistå af en partsrepræsentant underbehandlingen af en sag, bør afgørelsen stiles til partsrepræsentanten, eventueltmed kopi til parten selv.Da Økonomi- og Personalestyrelsen i sit høringssvar af 21. oktober 2009 harbeklaget, at afgørelsen ikke blev stilet til partsrepræsentanten, foretager jegmig dog ikke yderligere vedrørende dette spørgsmål.5. Sagsbehandlingen forud for advarslen af 26. maj 2009, herunder gennem-førelsen af partshøringen og afgørelsens begrundelse og afgørelsens med-delelse335

5.1. Gennemførelsen af partshøringenJeg henviser til mine bemærkninger under pkt. 4.3. om pligten til at foretagepartshøring på ulovbestemt grundlag over sagens retlige forhold.Jeg finder det derfor også kritisabelt, at der i forbindelse med partshøringenden 11. maj 2009 forud for advarslen af 26. maj 2009 alene er sket partshøringefter sagsbehandlingslovens § 19.5.2. Afgørelsens begrundelseAfgørelsens begrundelse indeholder ikke nogen nærmere redegørelse for, hvor-ledes Økonomi- og Personalestyrelsen har forholdt sig til advokat […]’s parts-høringssvar af 25. maj 2009, idet afgørelsen blot gentager den påtænkte be-grundelse fra partshøringen.Selvom der ikke kan antages at være pligt til som led i en begrundelse at skulletage stilling til alle partsanbringender, vil der dog være pligt til nærmere atgøre rede for, hvorledes myndigheden har forholdt sig til anbringender, somikke umiddelbart kan afvises som uvæsentlige eller irrelevante for afgørelsen56.Jeg finder det på denne baggrund beklageligt, at Økonomi- og Personalestyrel-sen i sin afgørelse ikke nærmere har gjort rede for sin vurdering af advokat[…]’s anbringender om uklarheder i formuleringen af advarslen af 7. maj2009.For så vidt angår advarslens diskretionære, fremadrettede del bemærker jeg, atdenne del af advarslen fremstår som aldeles ubegrundet, hvilket jeg finder erkritisabelt, og i sig selv egnet til at berøve afgørelsen sin gyldighed.Jeg henviser i øvrigt til mine bemærkninger ovenfor om benyttelse af beskrivel-sen ”ledelsens” vurderinger.5.3. Afgørelsens meddelelseJeg henviser til mine bemærkninger ovenfor om meddelelsen af advarslen 7.maj 2009.56) John Vogter, Forvaltningsloven, 1999, side 428.336

6. Sammenfattende konklusion og Økonomi- og Personalestyrelsens sagsbe-handlingDepartementet for Finansers afdeling, Økonomi- og Personalestyrelsen, vare-tager Naalakkersuisuts centrale personaleadministrative opgaver, og er såle-des ikke undergivet kontrol af en højere administrativ myndighed.Der påhviler derfor Økonomi- og Personalestyrelsen en klar pligt til i sin sags-behandling at udvise betydelig omhyggelighed og at være særlig opmærksompå, at sagsbehandlingen lever op til grundlæggende regler inden for forvalt-ningsret og personaleadministration.I den aktuelle sag har jeg konstateret, at Økonomi- og Personalestyrelsen harbegået et større antal fejl, hvoraf de alvorligste er mangelfuld sagsoplysning,manglende overholdelse af sagsbehandlingslovens § 11, ukorrekt behandling afen ansøgning om aktindsigt, og utilstrækkelig begrundelse af de trufne afgørel-ser.Endvidere har Økonomi- og Personalestyrelsen ikke i fornødent omfang undersagsbehandlingen sondret mellem, hvornår styrelsen handlede som central an-sættelsesmyndighed, og hvornår styrelsen behandlede spørgsmål, som hørteunder et andet departements afgørelseskompetence, ligesom styrelsen i sidst-nævnte tilfælde ikke har sikret sig den fornødne dokumentation for delegatio-nens eller henskydningens hjemmel.Henset til de krav, som må stilles til kvaliteten af styrelsens sagsbehandling,henstiller jeg, at Departementet for Finanser tager konkret stilling til, hvorle-des kvaliteten af sagsbehandlingen fremover kan forbedres således, at fejl afden type, som er begået i nærværende sag, kan undgås.7. Økonomi- og Personalestyrelsens fremsendelse af sagsakter til migJeg anmodede den 19. august 2009 Departementet for Finanser om at sendemig det komplette sagsmateriale til gennemsyn.I forbindelse med min supplerende høring af 21. oktober 2009 bemærkede jeg,at jeg fortsat ikke havde modtaget det komplette sagsmateriale.337

Departementet for Finanser, Økonomi- og Personalestyrelsen spurgte i sit hø-ringssvar af 26. november 2009, om jeg var af den opfattelse, at al korrespon-dance i personalesager skal arkiveres uanset deres betydning for en given sag.Jeg bemærker til ovenstående, at min adgang til at afkræve myndighederne op-lysninger hviler på den forudsætning, at jeg skal have de samme oplysningertil rådighed ved min kontrol af myndigheden, som myndigheden selv havde vedsagens behandling.Jeg går i den forbindelse ud fra, at myndigheden indjournaliserer oplysninger,hvad enten de findes i papirform eller elektronisk form i det omfang, som de for-valtningsretlige regler kræver.Jeg henviser i den forbindelse til, at landstingslov nr. 22 af 30. oktober 1998 omarkivvæsen blandt andet foreskriver:§ 6:”Alt informationsbærende materiale, som er skabt eller tilvejebragt i forbindelse med offent-lige institutioners virksomhed, skal arkiveres.”

Afskedigelse6.9 Manglende iagttagelse af regler om partshøring og begrundelse iforbindelse med afskedigelse. Utilstrækkelig sagsoplysning i rekurs-myndighedenA klagede på vegne af sin mand B til ombudsmanden over, at B var blevetafskediget fra en stilling i Mittarfeqarfiit, og at Departementet for Boli-ger, Infrastruktur og Trafik, hvortil B havde klaget, som overordnet myn-dighed havde fastholdt afskedigelsen.Ombudsmanden fandt det, for så vidt angår Mittarfeqarfiit’s afgørelse ogsagsbehandling, særdeles beklageligt, at afskedigelsesskrivelsen angav,at eventuelle bemærkninger til afskedigelsen kunne fremsættes inden foren nærmere angiven tidsfrist efter modtagelse af afskedigelsen. Ombuds-manden bemærkede hertil, at partshøring skal foretages forud for en på-tænkt afgørelse.Umiddelbart forud for afskedigelsen havde Mittarfeqarfiit afholdt entjenstlig samtale med B. Mittarfeqarfiit havde ikke udarbejdet notat omsamtalen. Ombudsmanden udtalte, at partshøring burde have været gen-nemført skriftligt, og at Mittarfeqarfiit skulle have givet B tid til at kom-mentere afskedigelsesgrundlaget. Ombudsmanden fandt Mittarfeqarfiitsmanglende overholdelse af henholdsvis notatpligten og partshøringsplig-ten kritisabel.Ombudsmanden kritiserede endvidere på flere punkter afgørelsens be-grundelse.Endelig fandt ombudsmanden det særdeles beklageligt, at Mittarfeqarfiithavde afslået B’s anmodning om aktindsigt i en klage, som indgik i afske-digelsesgrundlaget.For så vidt angår Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafiks af-gørelse og sagsbehandling fandt ombudsmanden det kritisabelt, at depar-tementet ikke havde forholdt sig til Mittarfeqarfiits utilstrækkelige be-grundelse og manglende klagevejledning.339

Ombudsmanden fandt det endvidere meget kritisabelt, at departementetikke havde partshørt B, og ikke i fornødent omfang havde søgt sagen op-lyst forud for departementets afgørelse.Ombudsmanden henstillede derfor, at departementet genoptog behand-lingen af sagen (j.nr. 2009-323-0019).B indkaldtes til en tjenstlig samtale, som blev afholdt den 25. marts 2009. Hanblev samme dag afskediget med sædvanligt opsigelsesvarsel og fritstilledes i op-sigelsesperioden. Afskedigelsen blev meddelt B ved sålydende skrivelse:”Under henvisning til vores samtale den 25. marts 2009, meddeler Mittarfeqarfiit dig hermedopsigelse og frit stilling pr. dags dato fra din stilling som [lokal flyvepladsleder], med opsigelsefra Mittarfeqarfiits side med sædvanlig opsigelsesvarsel på 3 måneder i.h.t. funktionærlovensvarsler, med fratræden fra Mittarfeqarfiit til udgangen af juni måned 2009.Baggrunden for opsigelse fra stilling som [lokal flyvepladsleder], er:• Manglende performance og interesse for at lede [lokal flyveplads], på trods af gentagen hen-stilling fra [den chef, som B refererer til: C]• Massive klager fra medarbejdere over ledelsesmåde og din adfærd og sprogbrug overfor dinemedarbejdere• Klager fra kunder over adfærd og sprogbrug overfor Mittarfeqarfiits kunder• Sexchikane mod en navngiven medarbejder under dig, hvortil skriftlig klage haves som doku-mentation.Du fritstilles i opsigelsesperioden fra dags dato og er således fritaget for at møde på arbejde iresten af opsigelsesperioden.Såfremt du opnår anden beskæftigelse i opsigelsesperioden, skal Mittarfeqarfiit — med henblikpå beregning af feriegodtgørelse og eventuel modregning i henhold til funktionærlovens regler— straks underrettes om tiltrædelsestidspunkt og aflønning. Hvis der ikke opnås anden beskæf-tigelse i opsigelsesperioden vil din løn fortsætte i henhold til kontrakt til udgangen af juni må-ned 2009.Det skal fra Mittarfeqarfiit præciseres, at du efter almindelige erstatningsretlige principper haren forpligtelse til at søge at begrænse dit tab ved at være aktivt jobsøgende, og manglende op-fyldelse af forpligtelse ville kunne føre til, at Mittarfeqarfiit kun ville være forpligtet til at ud-betale dig løn indtil udgangen af juni 2009.Evt. restferie skal afholdes mest muligt i fritstillingsperioden.340

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeVi skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at du i opsigelsesperioden fortsat skal over-holde din loyalitetsforpligtelse overfor Mittarfeqarfiit, ligesom tavshedspligten vedbliver medhensyn til de forhold, som du i stillingens medfør er blevet bekendt med, og hvis hemmelighol-delse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver foreskrevet af din foresatte. Det skal gøres op-mærksom på at tavshedspligten ikke ophører med ansættelsesforholdets ophør.Du bedes aftale nærmere med mig, om de praktiske detaljer for opsigelsen, dvs. aflevering afnøgler, ID-kort og øvrige effekter tilhørende Mittarfeqarfiit.Såfremt du måtte have bemærkninger til din opsigelse har du mulighed for at fremsende disseskriftligt til Personale- og Uddannelsesafdelingen, Postbox 1036, 3900 Nuuk, eller pt. fax 3214 60 senest 8 dage efter modtagelsen af denne skrivelse og senest torsdag den 02. april 2009(Partshøring i henhold til Sagsbehandlingsloven).Du bedes med din underskrift på vedlagte genpart af nærværende skrivelse bekræfte, at du harmodtaget skrivelsen.”

B påklagede den 1. april 2009 afskedigelsen til Mittarfeqarfiit. Mittarfeqarfiitmeddelte ved skrivelse af 14. maj 2009 B, at Mittarfeqarfiit fastholdte afskedigel-sen.B påklagede den 21. maj 2009 afskedigelsen til den daværende Landsstyrefor-mand Hans Enoksen. Klagen havde følgende ordlyd:”VedrørendeklageHallo Hans EnoksenHermed vil jeg afgive en skriftlig henvendelse vedrørende fritstillelse fra min arbejdsplads. Jegblev fritstillet fra min stilling som [lokal flyvepladsleder], i henhold til en beslutning, som minemedarbejdere og [den chef, som B refererer til: C] har taget. Jeg har vedlagt alle breve til frit-stillelsen, men anklagerens brev er ikke med, da [den chef, som B refererer til: C] har nægtetat udlevere det til mig, og vil heller ikke vise mig brevet , da jeg anmodede om at se det for atse, hvad klagen egentlig drejede sig om. Jeg kunne dog forstå på det brev, jeg har modtaget, atdet drejede sig om blufærdighedskrænkelse, som jeg dog kan benægte, trods at der har væretenighed blandt alle medarbejderne.På baggrund af beslutningen har jeg besluttet at overdrage sagen til viderebehandling i AtorfillitKattuffiat. Jeg fik dog ingen reaktion, så jeg henvendte mig til Ombudsmand Vera Leth, der in-struerede mig til at rette henvendelse til landsstyreformanden, og derfor videresender jeg her-med klagen til dig, da jeg føler, at der køres en personlig hetz mod mig. Jeg har vedlagt alt i minklage. Jeg mener ikke, at sagen køres tilfredsstillende, og derfor henvender jeg mig for at fåhjælp til at få sagen vurderet retfærdigt, da årsagen til fritstillelsen ikke vil ændres fra Mittarfe-qarfiits side. Desuden vil jeg henvise til, at man skal have en ren straffeattest, hvis man skalvære ansat i Mittarfeqarfiit, som beviser, at jeg ikke er den slags person, men at på grund af ne-341

Det daværende Departementet for Infrastruktur og Miljø, Klima- og Infrastruk-turstyrelsen, som fra landsstyreformanden modtog B’s klage, meddelte den 10.juni 2009 B, at styrelsen ikke havde kompetence til at ændre Mittarfeqarfiits af-gørelse, idet Mittarfeqarfiit er en selvstændig virksomhed med ledelsesbeføjelser,herunder i forhold til egne personaleforhold.På vegne af sin mand, B, klagede C den 13. juli 2009 til mig i anledning af B’safskedigelse.Med henblik på at afklare, hvorvidt jeg har grundlag for at behandle klagen, badjeg den 23. juli 2010 Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik (herefter:Departementet) om at redegøre for, på hvilket retsgrundlag departementet ansåden administrative rekurs fra Mittarfeqarfiit for at være afskåret.Departementet meddelte mig ved skrivelse af 28. juli 2009, at afvisningen af B’sklage til landsstyreformanden var sket på grundlag af en fejlagtig opfattelse afkompetence- og myndighedsforholdet mellem Naalakkersuisut og den nettosty-rede virksomhed Mittarfeqarfiit, og at Infrastrukturstyrelsen derfor havde genop-taget sagen.Den 12. august 2009 skrev jeg på denne baggrund følgende til A:”Jeg har den 5. august 2009 modtaget i kopi vedlagte svar fra Departementet for Boliger, Infra-struktur og Trafik på mit brev af 23. juli 2009. Departementet meddeler i brevet, at departemen-tet finder, at departementet oprindeligt fejlagtigt afviste at behandle din klage, og at departe-mentet nu vil behandle klagen over afskedigelsen.Efter § 6, stk. 3, i landstingsloven om Landstingets Ombudsmand kan klage over afgørelser, derkan ændres af højere administrativ myndighed, ikke behandles af Ombudsmanden, forindenden højere myndighed har truffet afgørelse.Da departementet nu vil behandle din klage, foretager jeg ikke yderligere i anledning af din hen-vendelse.Jeg beder dig derfor afvente departementets afgørelse. Når du har modtaget afgørelsen, kan dutage stilling til, om du fortsat ønsker at klage til mig.342

Den 3. oktober 2009 modtog jeg fra B en række kommentarer til afskedigelsen. Isin fremstilling afviste B de anførte begrundelser for afskedigelsen.Vedrørende klager fra kunder oplyste B, at han ikke på noget tidspunkt havde seten skriftlig klage. Han var dog bekendt med, at en ansat i sundhedsvæsenet fleregange har klaget over, at han var svær at få fat i. Hertil bemærkede B, at det eralmindeligt kendt, at [to lokale flyvepladser] er lukket for al service om manda-gen, men at han kunne kontaktes på sin mobiltelefon ved akut behov.Hvad angår klager fra øvrige medarbejdere, angav B en række omstændigheder,som gav ham anledning til at formode, at disse tjente usaglige motiver.Vedrørende beskyldningen om sexchikane bemærkede B, at:”Det er kendt, at grønlændere har tradition for, at forskrække og ”tage hurtigt i skridtet”, selvjeg bliver udsat for dette, og det gør alle mine medarbejdere. Det undrer mig, at man alene erefter mig og vil skyde skylden på mig, for at have tendens til det, og at man har anklaget migfor dette, så vidt, at jeg bliver vurderet som at begå en overdrevet uterlighed. Det er som om,jeg bliver vurderet som at forsøge voldtægt, og alt det er noget helt andet. Og jeg har ellersspurgt min chef C om, hvem der har anklaget mig, og dertil svarede han, at han ikke kan oplysemig om dem! Når en arbejdsgiver vil fyre nogen må der ligge en korrekt begrundelse, og ikkefinde forskelsbehandling sted mellem medarbejderne. Selv chefen, der har stået for afskedigelseaf mig, kunne ikke vise mig den dokumentation, som han har brugt. Jeg ved ikke, om jeg kantro på ham, når han ikke engang kan vise mig sin dokumentation.”

Endelig redegjorde B for, hvorledes han har varetaget sine arbejdsopgaver, og op-lyste i den forbindelse, at [den chef, som B refererer til: C] (i forbindelse med af-skedigelsen?) har gjort bemærkninger vedrørende brug af virksomhedens bil tilkørsel af forsendelser til B selv eller dennes familie:”Ja, det bekræfter jeg. Dette er mit ansvar, men jeg ved også, at mine medarbejdere også tagerbilen, når deres familie har behov for hjælp. Jeg giver lov, fordi det er almindeligt kendt, at den-ne tjeneste har været ganske almindelig i mange, mange år indenfor virksomheden her i [By].Det gør C også selv. Selvfølgelig sker det, uden det går ud over virksomheden, og jeg erindrerdem om, at de ikke må køre rundt for sjov. Det er jo min opfattelse, at når vi har lange arbejds-tider i vor virksomhed, så bør vi vel benytte virksomhedens bil til familiære ærinder i mindreomfang, selvfølgelig med begrænsning.”

miliemedlemmer. (Den medarbejder i sundhedsvæsenet, som flere gange havdeklaget over B, var ifølge B i familie med [den chef, som B refererer til: C], og detsamme gjaldt ifølge B en eller flere af B’s medarbejdere).Den 9. december 2009 meddelte Departementet for Boliger, Infrastruktur og Tra-fik B, at departementet fastholdt Mittarfeqarfiits afgørelse. Den af departementettrufne afgørelse havde følgende ordlyd:”Afskedigelse fra Mittarfeqarfiit ved [lokal flyveplads]Sagsforløbet, samt genoptagelse af sagenDepartementets område for Boliger, lnfrastruktur og Trafik, ved Infrastruktur Styrelsen, afsag-de den 10. juni 2009 en afgørelse, hvori vi afviste at behandle klagen over afskedigelsen fra Mit-tarfeqarfiit. Den 28. juli 2009 modtog departementet en skrivelse fra ombudsmanden, der gjor-de os opmærksom på, at sagen var afvist på et fejlagtigt grundlag. På den baggrund har depar-tementet valgt at tage sagen op til fornyet behandling og berigtige afgørelsen.Departementet har herefter kontaktet Mittarfeqarfiit med henblik på at oplyse sagen. Vi hargennemgået klagen og kigget på de relevante forhold i sagen.Begrundelse for afgørelsenB efterfølgende kaldt “Parten” bliver afskediget og fritstillet fra sin stilling den 25. marts 2009.Der er ikke angivet nogen partshøring i sagen, dog bliver der henvist til en samtale i afskedigel-sesskrivelsen den 25. marts 2009.En partshøring jf. § 19 i sagsbehandlingsloven skal anvendes i de situationer, hvor parten måantages ikke at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger ved-rørende sagens faktiske omstændigheder. En partshøring skal fortages inden afgørelsen blivertruffet og der ikke noget formkrav for en partshøring, det vil sige, at en partshøring umiddelbartgodt kan være mundtlig. Det væsentlige er, at parten skal have mulighed for at fremkomme medeventuelle indsigelser i sagen.Udgangspunktet i personalesager er, at hvis der ikke er foretaget partshøring, kan der være enformodning for, at afgørelsen ikke er truffet på et oplyst grundlag - hvorfor afgørelsen kan væreusaglig (grov sagsbehandlingsfejl). Det er en konkret vurdering, hvorvidt sagsbehandlingsfej-len er væsentlig og derfor medfører at afgørelsen skal ændres eller erklæres ugyldig.I den konkrete sag er der flere forhold som gør sig gældende, for det første bliver der henvist tilen samtale i afskedigelsesskrivelsen, hvorfor det må antages at parten er vidende om arbejdsgi-verens hensigt. Mittarfeqarfiit har dog ikke udarbejdet et notat af samtalen jf. offentlighedslo-vens § 6, der er derfor en formodning for, at parten ikke har haft mulighed for at udtale sig isagen. Dette betyder, at partshøringsreglen med sandsynlighed er overtrådt.344

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeI afskedigelsesskrivelsen bliver der anført 4 punkter som begrundelse for afskedigelsen:• Manglende performance og interesse for at lede [lokal flyveplads], på trods af gentagen hen-stilling fra [den chef, som B referer til: C]• Massive klager fra medarbejdere over ledelsesmåde og din adfærd og sprogbrug overfor dinemedarbejdere.• Klager fra kunder over adfærd og sprogbrug overfor Mittarfeqarfiits kunder.• Sexchikane mod en navngiven medarbejder under dig, hvortil skriftlig klage haves som doku-mentation.Afskedigelsen sker på baggrund af arbejdsgivers samlede vurdering af de ovenstående punkter.Til brug for sagsbehandlingen har Mittarfeqarfiit indsendt kopi af medarbejdernes klager somdokumentation. Departementet finder, at Mittarfeqarfiits afskedigelse vedrører væsentlige ogrelevante forhold. Parten har desuden ikke i klagen fremkommet med relevante forhold om-kring opsigelsen.De første 3 punkter i afskedigelsesskrivelsen er ikke tilstrækkelige til, at en arbejdsgiver kanafskedige en ansat uden forinden at have givet en advarsel. Men parten må være bekendt medforholdene for afskedigelsen ved de henstillinger, parten har fået fra C. Advarslen meddelt i2007 til parten, kan ikke antages stadig at være gyldig på afskedigelsestidspunktet i 2009.Det sidste punkt i afskedigelsesskrivelsen vedrørende sexchikane er en meget grov forseelse,som i sig selv kan begrunde en bortvisning, Mittarfeqarfiit vælger dog at afskedige parten medoverenskomstmæssigt varsel.AfgørelsenDepartementet finder at afskedigelsen er sket på et sagligt grundlag. Sandsynligheden for at derikke er sket en partshøring vurderer departementet ikke har påvirket resultatet af afgørelsen, daparten med sandsynlighed har været bekendt med Mittarfeqarfiits hensigt og afskedigelses-grundlaget. Den mulige sagsbehandlingsmangel vurderes derfor at være konkret uvæsentlig forafgørelsens udfald.Mittarfeqarfiits afskedigelse fastholdes.KlagevejledningDenne afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, afgørelsen kan påklagestil domstolene.”

at omfatte den af Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik siden trufneafgørelse om fastholdelse af afskedigelsen.Den 27. april 2010 skrev B en mail til Departementet for Boliger, Infrastruktur ogTrafik, hvori han anmodede om en kopi af klagen vedrørende sexchikane. Detfremgik af den pågældende mail, at B heller ikke var givet lejlighed til at gøre sigbekendt med de øvrige klager, som var omtalt i begrundelsen for afskedigelsen.Den 10. maj 2010 sendte Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Bkopi af klagen vedrørende sexchikane samt kopi af øvrige klager indgivet til le-deren i Mittarfeqarfiit.Klagen vedrørende sexchikane, som var underskrevet af klager og dateret 13. feb-ruar 2009, var sålydende:”Vedrørende B.For det første vil jeg melde ham for sexchikane, som han udviser under arbejdstiden, og det ermeget ubehageligt for mig, at han gør det under arbejdstiden. Han tager mig på skridtet, visersin tunge, blinker med øjnene og siger: “hvor ser du godt ud”, og han siger også “ [Din] lækrerøv” og “hvor er det ærgerligt, at man er blevet født så tidligt”. Mere end en gang har han satsig oven på mig, mens jeg sidder på en 3 personers stol, hvor han prøvede at tage mig på skridtetog fik mig til at skrige, dog for døve ører, selv om jeg prøver at få ham til at stoppe.B har op til mange gange fået mig til at råbe op, for det gør jeg, når jeg er godt og grundig trætaf ham, men han vil ikke høre, og jeg kan end ikke nærme mig B, fordi jeg er bange for ham,for han tager mig på skridtet, når jeg nærmer mig. Jeg [Han?] taler sjofelt til mig og det er megetubehageligt for mig, og i dag kan jeg i forvejen regne med, at B tager mig på skridtet, når jegmøder på arbejde. Han gør forskellige tilnærmelser til mig, og det er kun hovedemner, jeg harnedfældet i det her brev. [4 kolleger] kan bevidne sandheden.”

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeBilag 1• Respekterer ikke tiden• Forlader sin arbejdsplads for tit• Kommer altid sent på arbejde• Der afholdes aldrig et møde• Bruger for meget fornærmende ord/sætninger• Bagtaler for meget• Mangler lederevner• Spreder dårlige rygter i byen om medarbejderne…hører man• Hans dårlige opførsel over [for] kunder/passagerer• Vi arbejder altid bedst, når der er afløsereBilag 2• Nusser med passagerer (ubehageligt opførsel over for kunderne)• Bilen bliver aldrig eftersynet (selvom vi siger det til ham hele tiden)• Bruger for meget fornærmende ord/sætninger• Al fragt til hans bror, […], bliver kørt over til ham• Bagtaler om noget, der ikke vedrører os• Der er altid rodet i trafikken [trafik-kontoret]• Rådgiver aldrig• Kommer næsten aldrig på arbejde om mandagen• Vi får aldrig uniformer, selvom vi ønsker det• Der er ingen af medarbejderne, der kan lide hamBilag 3347

• Sagen om hans opførsel over [for den medarbejder, der har indgivet klage vedr. sexchikane]er IKKE stoppetMedarbejderne vil sige op, fordi de ikke føler sig velkomne og værdsat• De vil gerne sige op pga. ledelsen, IKKE pga. arbejdspladsen. Men bliver forhindret pga. storarbejdsløshed i [By] OG fordi det ER en god arbejdsplads• Der afholdes aldrig et møde• Familie og venner ringer konstantEks: hvis konen ringer efter ham for at købe ind, plejer han at svare: “når helikopteren er tagetaf sted”Eks: tit er familieproblemer årsagen til den konstante opringning• Medarbejderne har mindre prioritet end familien• Hans nysgerrighed er FOR MEGET• Giver ofte skylden videre til medarbejderne• Underviser ikke medmindre man VIRKELIG spørger om det• ROS MANGLER!• Rakker ned på alle andre arbejdspladserBilag 4• Berører andre medarbejdere på deres “private områder”- Det er dog blevet lidt mindre• Vil gerne sige op• Møder for sent på arbejde• Der afholdes aldrig et møde• Vi klager aldrig, fordi der alligevel aldrig sker noget hvis vi klagerBilag 5• Skærer ned på timer fra timesedlen!!!348

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeBilag 6• Kan ikke møde op til tiden, kommer tit for sent på arbejde• Forlader arbejdspladsen for tit, op til flere gange om dagenTit er det mest pga. [at han] skal køre familien i byen• Han er svær at arbejde sammen med, tit er han i dårligt humør, Og det går som regel ud overmedarbejderne [på ansættelsesstedet].• Han prioriterer familien frem for medarbejderne. For eksempel vil han køre sin familie, selv-om han lige bliver spurgt af medarbejderne om de kunne låne bilen• Hans familie og venner får lov til at lave modtager-betaler bygdefragt, selvom firmapolitikkensiger det modsatte.Bilag 7 (2 kunder med 2 skadede bagage)• Ankomst dato: 6. juni 2008• Kunderne ringer hver måned siden da, men fik altid: “jeg har ikke hørt noget fra [trafikkonto-ret i Y-by] endnu”B har aldrig lavet skaderapport på de to skadede bagage• Kunderne er vrede over B’s ligeglad attitude• Måske troede B, at kunderne vil glemme [alt] om deres skadede bagage, hvis han trækker deti længere periode.• Hans dovenskab er for meget• Dejligt at blive betjent nu af en, der ikke er ligeglad.Katastrofale konsekvenser er lige om hjørnet, hvis der ikke bliver forbedringer på arbejdsplad-sen i [Lokal flyveplads].Medarbejderne gider ikke arbejde sammen med B. Det føles forkert at stå passivt og kun kanhøre efter, hvad der skete omkring dem og lederen.Dårlig ledelse har sat [sit] spor på medarbejdernes evner, hvor det giver dårligt psykisk arbejds-miljø. Der har IKKE været en eneste sygedag, bortset fra [at en medarbejders] barn var syg. Demøder endda til tiden nu, fordi de ser frem til at gå på arbejde.349

Den 10. juni 2010 bad jeg Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik omat udlåne sin originale sagsmappe i sin helhed vedrørende afskedigelsessagen.Den 22. juni 2010 tilsendte departementet mig sagsmappen.Jeg skrev herefter den 28. juli 2010 til departementet:”A har på vegne af B kontaktet ombudsmanden for at klage over, at Departementet for Boliger,Infrastruktur og Trafik ved afgørelse af 9. december 2009 har fastholdt Mittarfeqarfiits afske-digelse af B fra en stilling som [lokal flyvepladsleder]. (Departementets afgørelse vedlægges).Jeg har efter gennemgang af departementets sagsmappe besluttet at behandle klagen, og under-søge, hvorvidt Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik i sin afgørelse udtømmendehar gjort op med fejl og mangler i Mittarfeqarfiits sagsbehandling, samt hvorvidt departementethar efterlevet kravene til sagsoplysning og (udvidet) partshøring, samt regler om partsaktind-sigt (§§ 9 og 11 i landstingsloven om sagsbehandling i den offentlige forvaltning) og om ind-holdet af afgørelsens begrundelse (§ 24 i landstingsloven om sagsbehandling i den offentligeforvaltning).Jeg beder derfor departementet om at redegøre for sin opfattelse af sagen.Departementets svar forventes at blive forelagt for klager, før jeg afslutter min behandling afsagen.Jeg anmoder derudover departementet om konkret at oplyse følgende:1. Departementet anfører i begrundelsen af departementets afgørelse følgende vedrørende pro-portionalitet:”I afskedigelsesskrivelsen bliver der anført 4 punkter som begrundelse for afskedigelsen:• Manglende performance og interesse for at lede [lokal flyveplads], på trods af gentagen hen-stilling fra [den chef, som B refererer til: C].• Massive klager fra medarbejdere over ledelsesmåde og din adfærd og sprogbrug overfordine medarbejdere.• Klager fra kunder over adfærd og sprogbrug overfor Mittarfeqarfiits kunder.350

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde• Sexchikane mod en navngiven medarbejder under dig, hvortil skriftlig klage haves som do-kumentation.[…]Departementet finder, at Mittarfeqarfiits afskedigelse vedrører væsentlige og relevante for-hold.[…]De første 3 punkter i afskedigelsesskrivelsen er ikke tilstrækkelige til, at en arbejdsgiver kanafskedige en ansat uden forinden at have givet en advarsel.[…]Det sidste punkt i afskedigelsesskrivelsen vedrørende sexchikane er en meget grov forseelse,som i sig selv kan begrunde en bortvisning.”1.A. Jeg beder departementet oplyse, hvorvidt departementets vurdering af, at punktet vedrø-rende sexchikane i sig selv kan begrunde en bortvisning, vedrører den afskedigedes kon-krete adfærd, eller om departementets vurdering vedrører sexchikane generelt.1.B. Jeg beder endvidere departementet oplyse, hvorvidt de forhold, som departementet harvurderet ikke uden forudgående advarsel har kunnet bære en afskedigelse, indgår i grund-laget for departementets fastholdelse af afskedigelsen, eller om afskedigelsesgrundlagetalene udgøres af forholdet ”Sexchikane mod en navngiven medarbejder”.2. En mail fra [den chef, som B refererer til: C], til personalechef …, Mittarfeqarfiit, afsendt 26.oktober 2009, indeholder bl.a. følgende oplysninger:”Samtalen foregik […] på mit kontor, og samtalen gik ud på de klager der var fremført frapersonalet på [Lokal flyveplads], og især på brev fra en kvindelig ansat, om sexchikane, hvil-ket var hovedårsagen til B’s afskedigelse. B’s manglende loyalitet over for virksomheden,samt hans manglende lederevner medvirkede selvfølgelig også til beslutningen om afskedi-gelsen.”Har departementet undersøgt, hvad bemærkningen vedrørende ”manglende loyalitet over forvirksomheden” dækker over, og overvejet hvorvidt denne medvirkende årsag til Mittarfeqarfi-it’s afskedigelse af B i tilstrækkelig grad er kommet til udtryk i den begrundelse, som Mittarfe-qarfiit har angivet i afskedigelsesskrivelsen?3. Jeg beder departementet oplyse, hvorvidt departementet til brug for sin behandling af sagenhar rekvireret kopi af Mittarfeqarfiit’s sagsmappe i sin helhed?4. Jeg anmoder endelig departementet om at rekvirere og udlåne mig Mittarfeqarfiits originalesagsmappe i dens helhed.351

Den 17. august 2010 besvarede departementet min henvendelse:”Departementet for Boliger, lnfrastruktur og Trafik har modtaget ombudsmandens brev, dateretd. 28. juli 2010, Deres j.nr.: 2009-323-0019.Ombudsmanden beder departementet redegøre for sagen, særligt i forhold til hvorvidt departe-mentet har gjort udtømmende op med evt. fejl og mangler i Mittarfeqarfiits (fremover GLV)sagsbehandling, herunder henvises der særligt til partshøring.Efter at departementet modtog klagen fra B (fremover benævnt parten), sendtes en kopi af kla-gen til GLV, og der indhentedes en kopi af sagens oplysninger. Ved departementets gennem-gang af sagen identificeredes manglende partshøring, som en mulig formel mangel ved afske-digelsen. Der blev derfor stillet uddybende spørgsmål til GLV, og forholdet vedrørende parts-høring blev indgående behandlet i afgørelsen.I forhold til den eventuelt manglende partshøring blev der fra departementets side lagt vægt på,at parten må antages at have været bekendt med sagens faktiske omstændigheder. Dette under-bygges af partens klagebreve, der blandt andet forholder sig til anklagen om sexchikane, se her-til klagebrevet til GLVs ledelse, dateret d. 1. april 2010:“De kender vores samarbejdsforhold, og de ved at medarbejderne indbyrdes laver sjov medhinanden. Vi tager hinanden på skridtet og forskrækker hinanden, og de kender den grønland-ske humor i forvejen, jeg bliver også selv udsat for det, lige som jeg gør det ved de andre. Jeger noget forundret over, klagen kun gælder mig, og at man prøver at fremstille mig for densom den værste forbryder, at det grænser sig til voldtægt, som er noget helt andet i forhold tildette.”Af klagebrevet, dateret d 28. april 2009, til Atorfillit Kattuffiat fremgår ligeledes:“Dog besluttede han at afskedige mig straks efter, personalet kom med en klage, og det blevsåledes kun mig, der blev stemplet for ukorrekt handling, og staben har det med at tage andrepå skridtet (og det blev kun mig, der bliver sigtet for sexchikane), men det var mig, det gikud over på grund af dette forhold, som postmedarbejderne X, Y og Z kan bevidne [...]“De argumenter, som parten fremkom med i klagebrevene, fandtes ikke at tilvejebringe væsent-ligt nyt i sagen eller at give grundlag for en ændret afgørelse. Desuden bestyrker klageren i kla-gebrevet de påstande, som dannede baggrunden for opsigelsen. Den eventuelt manglende parts-høring kan ikke antages at have haft en betydning for sagens udfald, og departementet vurdere-de derfor, at denne mulige retlige mangel var uvæsentlig.Departementet vil dog indskærpe over for GLV, at partshøring fremover bør foretages skriftligt,og at eventuelle medarbejderklager skal udleveres.352

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeOmbudsmanden beder herefter om departementets redegørelse for departementets sagsbehand-ling i forhold til oplysningen af sagen og den udvidede pligt til at partshøre i personalesager.Det skal hertil bemærkes, at departementet konkret på baggrund af sagen vurderer, hvilke sags-behandlings- og oplysningsskridt der skal foretages for at belyse sagen bedst muligt af hensyntil officialprincippet. Departementet har i den foreliggende sag valgt at foretage en gennemgangaf dokumenterne i sagen og stille uddybende spørgsmål til GLV.Departementet er opmærksomt på, at der i personalesager om uanmodet afskedigelse er en ud-videt pligt til at partshøre. Men parten har i klagebrevene henvist til de relevante forhold i sagen,og parten må derfor antages at være bekendt med sagens faktiske omstændigheder. Departe-mentet har derfor skønnet, at der ikke har været behov for at foretage en partshøring i forbin-delse med behandlingen af rekurssagen.Ombudsmanden ønsker desuden departementets redegørelse om sagen i forhold til sagsbehand-lingslovens regler om partsaktindsigt, §§ 9 og 11.Departementet skal hertil oplyse, at departementet d. 27. april 2010 telefonisk og efterfølgendepr. e-mail modtog en anmodning om partsaktindsigt. Departementet fremsendte efterfølgendealle klager fra medarbejderne hos GLV, som parten ønskede. Departementet skal i forhold til §11 blot bemærke, at departementet allerede havde truffet en afgørelse på det tidspunkt, hvorparten begærede aktindsigt.Ombudsmanden beder desuden om departementets redegørelse i forhold til kravene til begrun-delsen af afgørelsen, § 24.Departementet har i sin begrundelse til afgørelsen lagt vægt på forholdet omkring den sandsyn-ligvis manglende partshøring. Der er en henvisning til de regler, der regulerer afskedigelsen (le-delsesretten) og partshøringen.Der har fra departementets side ved behandlingen af sagen været foretaget en vurdering af dematerielle og formelle forhold i sagen og dermed det samlede grundlag for afgørelsen: At derfra arbejdstagers side har været væsentlige misligholdelser i forhold til arbejdsgiveren, og atdette har medført, at ansættelsesforholdet ikke længere kunne opretholdes, samt at GLV heref-ter har valgt at opsige parten, hvilket departementet vurderer, er en proportionel ansættelsesret-lig reaktion fra GLVs side.Det er imidlertid muligt, at denne samlede vurdering ikke på den bedste måde er kommet til ud-tryk i afgørelsen af d. 9. december 2009, hvilket tages til efterretning.Dernæst stiller ombudsmanden en række konkrete spørgsmål, som besvares nedenstående:1.A. Ombudsmanden beder departementet oplyse, hvorvidt departementets vurdering af, atpunktet vedrørende sexchikane i sig selv kan begrunde en bortvisning, vedrører den af-skedigedes konkrete adfærd, eller om departementets vurdering vedrører sexchikane ge-nerelt.353

Departementet skal hertil oplyse, at sexchikane er en væsentlig forseelse, der kan begrunde endirekte bortvisning. Dette afhænger dog af en konkret vurdering af de faktiske forhold. Den ci-terede formulering er en generel væsentlighedsvurdering af sexchikane i personalesager. Detskal samtidig fremhæves, at der ikke sker en bortvisning, idet parten afskediges med normaltopsigelsesvarsel. I den konkrete sag tages der stilling til adfærden i forhold til den mindre ind-gribende ansættelsesretlige reaktion, der vælges fra GLV’s side.1.B. Ombudsmanden beder departementet oplyse, hvorvidt de forhold, som departementet harvurderet, der ikke uden forudgående advarsel har kunnet bære en afskedigelse, indgår igrundlaget for departementets fastholdelse af afskedigelsen, eller om afskedigelsesgrund-laget alene udgøres af forholdet “sexchikane mod navngiven medarbejder”.Det er Departementets opfattelse, at forholdet vedrørende sexchikane har været en væsentlig delaf en samlet afgørelse, der også har inkluderet andre forhold. Dette understøttes af opsigelses-brevet såvel som den af ombudsmanden citerede e-mail fra d. 26. oktober 2009 fra GLV.2. Ombudsmanden beder departementet oplyse, hvorvidt departementet har undersøgt, hvad dermenes med “manglende loyalitet” i e-mail afsendt fra GLV d. 26. oktober 2009, samt hvor-vidt dette forhold er gengivet som begrundelse i GLVs afgørelse.Departementet har ikke undersøgt, hvad der fra GLVs side menes med “manglende loyalitet”.Begrebsmæssigt kan manglende loyalitet dække over forskellige forhold i sagen. Departemen-tet har ikke fokuseret specifikt på dette begreb, der i øvrigt ikke nævnes som en begrundelse foropsigelsen i opsigelsesbrevet, dateret d. 25. marts 2009.3. Ombudsmanden spørger herefter, om departementet har indhentet GLVs sagsmappe i forbin-delse med behandlingen af sagen.Departementet bad GLV om at fremsende relevante dokumenter og oplysninger i forbindelsemed behandlingen af sagen, men har ikke indhentet GLVs sagsmappe. Dette burde fra departe-mentets side have været gjort, og vil blive departementets fremgangsmåde ved personalesagerfremover, hvor sagens karakter i øvrigt giver grundlag herfor.4. Departementet fremsender med dette brev GLVs sagsmappe til ombudsmanden.Departementet håber, at nærværende besvarelse er fyldestgørende.”

I § 19 i landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentligeforvaltning (herefter: ”sagsbehandlingsloven”) er fastsat bestemmelser ommyndigheders pligt til at foretage partshøring, før myndigheden træffer afgø-relse:”§19.Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besid-delse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træf-fes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet dennelejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er tilugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndig-heden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis1) det efter oplysningerne karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt attræffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hen-syn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældendeoplysninger,5) forelæggelsen af oplysningerne for parten vil være forbundet med væsentlige vanskelig-heder, herunder fordi afgørelsen omfatter et meget stort antal personer med partsstatus,eller6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig be-kendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at give en udtalelse til sagen, in-den afgørelsen træffes.Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestem-melserne i stk. 2, nr. 2 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattetaf bestemmelsen i stk. 1.”

Det fremgår klart af sagsbehandlingslovens § 19, stk. 1, at afgørelse ikke måtræffes, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og har gi-vet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Også den ulovbestemtepligt til udvidet partshøring i visse afskedigelsessager gælder forud for, at af-gørelsen træffes.Jeg finder det derfor særdeles beklageligt, at Mittarfeqarfiits afgørelse indehol-der den ovenfor citerede passus.Jeg har noteret mig, at B blev indkaldt til en samtale forud for afskedigelsen.Der henvises således i afskedigelsesskrivelsen til ”vores samtale den 25.marts”. At en samtale mellem B og [den chef, som B refererer til: C] har fundetsted den 25. marts (altså samme dag, som Mittarfeqarfiit afskediger B) bekræf-tes også af B’s klage til Mittarfeqarfiit, dateret 1. april 2009. B skriver heri:”Alt dette sagde jeg til min leder C under vores samtale […] den 25/3-2009, da han fik mighentet ud med en bil over isen. Trods at jeg var kommet til skade med mit ben, og er blevetordineret 6 ugers sygeorlov fra lægen(…)”

Jeg har på den baggrund overvejet, hvorvidt B – uanset den citerede passus iafskedigelsesskrivelsen – kan være blevet (mundtligt) partshørt forud for afske-digelsen.Sagsbehandlingslovens § 19 udelukker ikke i sig selv, at partshøring foretagesmundtligt.I Carl Aage Nørgaard og Jens Garde: Forvaltningsret, sagsbehandling (1995)er imidlertid på side 176 anført bl.a. følgende om fremgangsmåden ved parts-høring:”Herudover er der ikke fastsat regler om fremgangsmåden ved partshøring. I nogle tilfælde,hvor der er tale om få og enkle oplysninger, vil høringen kunne gennemføres mundtligt veden samtale på myndighedens kontor, på den pågældendes bopæl eller eventuelt telefonisk.[…] I lidt mere komplicerede sager vil det dog, for at høringen skal opfylde sit formål, værenødvendigt at forelægge oplysningerne skriftligt ved fremsendelse af kopi af de pågældendedokumenter. Hvis sagen er kompliceret, vil det i nogle tilfælde være mere praktisk, om myn-digheden udarbejder et særligt høringsgrundlag med referat af sagens faktiske omstændig-heder.”

Det er min opfattelse, at der ikke i det foreliggende tilfælde forelå forhold, somkunne begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt. Jeg finder derfor, at parts-høring af B burde have været gennemført skriftligt.Jeg bemærker yderligere, at en myndigheds gennemførelse af skriftlig partshø-ring forud for en uansøgt afskedigelse efter omstændighederne kan have bevis-mæssig betydning. Ved skriftlig partshøring vil den pågældende myndighed så-ledes kunne godtgøre, hvilke oplysninger myndigheden har forelagt parten.Der foreligger ikke i Mittarfeqarfiits sagsmappe vedrørende B oplysninger omindkaldelsen af B til samtale, eller om hvilke oplysninger B under samtalenmåtte være blevet forelagt vedrørende det påtænkte afskedigelsesgrundlag. Ejheller foreligger der oplysninger om B’s eventuelle bemærkninger hertil.§ 6, stk. 1, i landstingslov nr. 9 af 13. juni 1994 om offentlighed i forvaltningen(herefter: ”offentlighedsloven”) fastsætter følgende:”§ 6. l sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myn-dighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder,der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanneoplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, hvis oplysnin-gerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.”

Bestemmelsen må anses som udslag af en almindelig retsgrundsætning om, atoffentlige myndigheder har pligt til at gøre notat om alle væsentlige ekspediti-oner i en sag. Denne pligt er normalt en forudsætning for en effektiv kontrolmed, om myndighederne har handlet korrekt. Jeg henviser herved til FOB1999-161.Jeg finder det særdeles kritisabelt, at Mittarfeqarfiit ikke har udarbejdet notataf samtalen med B den 25. marts 2009.Da Mittarfeqarfiits sagsmappe ikke indeholder oplysninger om hverken samta-len den 25. marts 2009, eller om indkaldelsen hertil, fremstår det endvidere uaf-klaret, hvorvidt Mittarfeqarfiit har oplyst B om, at han var berettiget til at tageen bisidder med til mødet.Det er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, at den, der er part i en sagi den offentlige forvaltning, på ethvert tidspunkt kan lade sig repræsentere ellerbistå af andre. Princippet har fundet udtryk i sagsbehandlingslovens § 8, somgælder direkte i afgørelsessager, men gælder – på ulovbestemt grundlag - også357

i videre omfang, f.eks. ved tjenstlige samtaler. Folketingets Ombudsmand harsåledes i en række tilfælde lagt til grund, at en ansat normalt har ret til at haveen bisidder med til tjenstlige samtaler med ledelsen. Jeg henviser herved tilFOB 2001-574.Det følger af vejledningspligten i sagsbehandlingslovens § 7, stk. 1, at myndig-hederne har pligt til i fornødent omfang at yde vejledning og bistand til perso-ner, der retter henvendelse inden for myndighedens sagsområde. Der er imid-lertid ikke med sagsbehandlingslovens § 7, stk. 1, gjort udtømmende op medvejledningspligten, idet en videregående vejledningspligt kan følge af god for-valtningsskik. Henset til mødets karakter og den påtænkte afskedigelse af B, erdet min opfattelse, at der i henhold til god forvaltningsskik påhvilede Mittarfe-qarfiit en vejledningspligt i relation til mødeindkaldelsen, og at Mittarfeqarfiitsåledes burde have oplyst B om, at han var berettiget til at tage en bisidder medtil mødet. Jeg henviser herved til FOB 2007-132.Hertil kommer imidlertid, at Mittarfeqarfiit samme dag, som samtalen findersted, afskediger B. Uanset i hvilket omfang Mittarfeqarfiit måtte have forelagtB det påtænkte afskedigelsesgrundlag under det samme dag afholdte møde, harMittarfeqarfiit således ikke givet B tilstrækkelig tid til at kommentere afskedi-gelsesgrundlaget.Jeg henviser herved til U 2003.2203 VLD57.Konkluderende må jeg om mødet den 25. marts 2009 konstatere, at Mittarfe-qarfiit ikke har efterlevet sin partshøringsforpligtelse i henhold til sagsbehand-lingslovens § 19 samt retsgrundsætningen om udvidet partshøring. Jeg finderdette kritisabelt.1.2. Afgørelsens begrundelse.I forbindelse med skriftligt meddelte afgørelser gælder bestemmelserne i sags-behandlingslovens §§ 22 og 24:57) En kommune foreholdt på et møde ved oplæsning 2 klager for en af kommunen ansat dag-plejer, som herefter på mødet blev fritaget for tjeneste med øjeblikkelig virkning. VestreLandsret fastslår i dommens præmisser, at kommunen, uanset at dagplejeren på mødet havdemulighed for at drøfte opsigelsen med sin arbejdsgiver, ikke havde givet dagplejeren, somikke fik de skriftlige klager udleveret, tilstrækkelig lejlighed til at komme med en udtalelseom grundlaget for opsigelsen, jf. forvaltningslovens § 19, stk.1. Dette måtte forudsætte, atdagplejeren, som var rystet på mødet, ikke skulle udtale sig om klagerne under mødet, menhavde fået en kortere frist hertil.358

I henhold til sagsbehandlingslovens § 24, stk. 2, skal begrundelsen om fornø-dent indeholde en kort redegørelse for sagens faktum. Omfanget, indholdet ogdetaljeringsgraden af en redegørelse for sagens faktum må bl.a. vurderes påbaggrund af, i hvilket omfang parten har medvirket i sagens behandling (sær-ligt ved partshøring og partsaktindsigt), og hvorvidt sagens faktum i øvrigt ervelkendt for parten eller ej. Herudover må kompleksiteten af sagens faktumogså indgå i vurderingen, ligesom det er er af betydning, om faktum er omtvisteteller ej. I relation til omstridt faktum må begrundelsen ikke blot indeholde enangivelse af, at faktum er omstridt, men også en angivelse af de modstridendeversioner heraf samt en udtrykkelig angivelse af, hvilket faktum myndighedenbevismæssigt lægger til grund i forbindelse med afgørelsen, jf. i det hele FOB1990 p. 359.Begrundelsen i den skrivelse, hvorved Mittarfeqarfiit afskediger B, begrænsersig til følgende:”Baggrunden for opsigelse fra stilling som Helikopterflyvepladsleder er:•Manglende performance og interesse for at lede [Lokal flyveplads], på trods af gentagenhenstilling fra [den chef, som B referer til: C]•Massive klager fra medarbejdere over ledelsesmåde og din adfærd og sprogbrug overfordine medarbejdere•Klager fra kunder over adfærd og sprogbrug overfor Mittarfeqarfiits kunder•Sexchikane mod en navngiven medarbejder under dig, hvortil skriftlig klage haves som do-kumentation.”359

Det er min opfattelse, at den angivne begrundelse uden en redegørelse for sa-gens faktum savner den fornødne konkretisering, hvilket vanskeliggør den af-skedigedes mulighed for ved påklage af afgørelsen at korrigere eller rejse ind-vendinger i forhold til det faktuelle grundlag for afskedigelsen. Jeg har hervedogså lagt vægt på, at B ikke som led i parthøring har modtaget en sagsfremstil-ling, som har kunnet tjene til konkretisering af de i begrundelsen anførte punk-ter.Jeg finder det særdeles beklageligt, at afgørelsens begrundelse ikke er tilstræk-kelig konkret og savner en redegørelse for sagens faktum.Afskedigelsesskrivelsen lever heller ikke fuldt ud op til kravet i sagsbehand-lingslovens § 24, stk. 1, om henvisning til de retsregler i henhold til hvilke af-gørelsen er truffet.Der er således min opfattelse, at der i begrundelsen burde have været henvisttil § 9, stk. 1, landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder ogmænd, samt til den domstolspraksis, som knytter sig hertil.Bestemmelsen har følgende ordlyd:”Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige ved ansæt-telse, forflyttelse, forfremmelse, afskedigelse og give dem lige arbejdsvilkår.”

Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at den i det væsentligstesvarer til § 2 og § 4 i den indtil landstingslovens ikrafttræden gældende lov nr.244 af 19. april 1989 om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til be-skæftigelse og barselsorlov m.v.Folketingsloven (lov nr. 244 af 19. april 1989) blev senere ændret ved blandtandet lov nr. 1385 af 21. december 2005, som imidlertid ikke havde gyldighedfor Grønland, som følge af hovedlovens ophævelse i Grønland ved ikrafttrædenaf landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd.Ved den nævnte ændringslov (lov nr. 1385 af 21 december 2005) indsattes bl.a.en bestemmelse (§ 1, stk. 7), hvorefter ”der foreligger sexchikane, når der ud-vises enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med sek-suelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons vær-dighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygendeeller ubehageligt klima.”360

Med bestemmelsen lovfæstedes det i Danmark, at sexchikane skal betragtessom forskelsbehandling på grund af køn. Det fremgår imidlertid af lovbemærk-ningerne, at sexchikane også forud for lovændringen i retspraksis blev anset forstridende mod ligebehandlingsprincippet:”I dansk retspraksis er begrebet seksuel chikane blevet indfortolket i lovens §§ 2-4, såledesat forskelsbehandling på grund af køn allerede omfatter seksuel chikane og anses i strid medligebehandlingsprincippet. […] I vurderingen af, om der er tale om seksuel chikane, tagerdomstolene stilling til krænkelsens grovhed, passivitet fra den krænkede persons side, chika-nørens gode tro, tonen og omgangstonen på arbejdspladsen m.v. Der er nok en tendens til, atjo grovere adfærd og dermed jo større krænkende virkning, desto mindre rolle spiller de an-dre forhold, herunder tonen og omgangstonen på arbejdspladsen generelt. Allerede i dagindfortolkes det i lovens §§ 2-4, at den beskytter mod sexchikane, idet en arbejdsgiver bl.a.ikke må forskelsbehandle en lønmodtager for så vidt angår arbejdsvilkår. Arbejdsvilkår for-tolkes i den sammenhæng således, at bestemmelsen også indebærer en pligt for arbejdsgive-ren til at stille et chikanefrit miljø til rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligtomfang at sikre sine ansatte mod chikane.”

Lovbemærkningerne til § 9, stk. 1, i landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om li-gestilling af kvinder og mænd giver ikke grundlag for at antage, at lovgiver harhaft til hensigt at ændre ved den i domspraksis indfortolkede pligt for arbejds-giver til at sikre sine ansatte mod sexchikane.Jeg finder derfor, at det havde været relevant i begrundelsen for afskedigelsenat henvise til den nævnte bestemmelse og den domspraksis, som knytter sig her-til.1.3. De klager, som indgår i afskedigelsesgrundlagetI afskedigelsesskrivelsen angives baggrunden for afskedigelsen bl.a. at væreklager fra medarbejdere, klager fra kunder, samt ”Sexchikane mod en navngi-ven medarbejder under dig, hvortil skriftlig klage haves som dokumentation.”Jeg har noteret mig, at Mittarfeqarfiits sagsmappe vedrørende B indeholderdels en klage fra en navngivet medarbejder vedrørende sexchikane, dateret 13.februar 2009, dels et antal udaterede klager fra unavngivne medarbejdere påflyvepladsen, som samlet blev overgivet flyvepladschefen den 24. marts 2009.Yderligere har jeg noteret mig, at der i de klager, som samlet blev overgivet fly-vepladschefen, indgår en omtale af to utilfredse kunder, som gentagne gangehar rykket for behandlingen af en anmeldelse om beskadiget bagage. Det frem-går ikke klart, hvorvidt der er tale om et notat vedrørende mundtligt indgivne361

klager. Det fremgår ikke, hvornår klagerne i givet fald er indgivet, ligesom kun-dernes identitet forbliver uoplyst.Mittarfeqarfiits sagsmappe vedrørende B ses ikke herudover at indeholde nota-ter vedrørende indkomne klager, hverken fra medarbejdere eller kunder. Jegbemærker i den forbindelse, at en myndighed, der modtager mundtlige oplys-ninger af betydning for en sag, hvori der vil blive truffet afgørelse, i henhold til§ 6, stk. 1, i offentlighedsloven har pligt til at gøre notat herom.De udaterede klager fra unavngivne medarbejdere på flyvepladsen giver migendvidere anledning til at bemærke, at en myndighed ikke kan lade anonymeklager indgå i et afskedigelsesgrundlag. Jeg henviser herved til Landstings Om-budsmands beretning for 2003, side 81 ff.Mittarfeqarfiit har således alene kunne lade navngivne klager indgå i afskedi-gelsesgrundlaget, og har i forbindelse med høring af B haft pligt til at oplyse Bom, hvem der har indgivet klagen.For så vidt angår den navngivne klage vedrørende sexchikane, oplyser B i sinklage til Landsstyreformanden, at han har anmodet om få forevist klagen, menat [den chef, som B refererer til: C] har nægtet ham dette. Oplysningen ses ikkeat være tilbagevist af Mittarfeqarfiit.Sagsbehandlingsloven giver (med nærmere fastsatte undtagelser) en part ad-gang til aktindsigt i alle dokumenter, der vedrører sagen (§§ 9-10). Reglerneom tavshedspligt begrænser ikke pligten til at give en part aktindsigt (§ 9, stk.2).Jeg finder det derfor særdeles beklageligt, at Mittarfeqarfiit har afslået B’s an-modning om aktindsigt i klagen vedrørende sexchikane.Det fremgår ikke, af B’s klage til landsstyreformanden, hvornår begæringen omat måtte se sexchikane-klagen er fremsat. Hvis den – hvad der forekommer nær-liggende at antage - er fremsat i forbindelse med samtalen den 25. marts 2009,og dermed forud for afskedigelsen, skulle sagens afgørelse have været udsat,indtil der var givet B adgang til at gøre sig bekendt med det pågældende doku-ment. Dette følger af sagsbehandlingslovens § 11, stk.1:”§ 11. Fremsætter en part under sagens behandling begæring om aktindsigt, og denne begæ-ring efter loven skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten ad-gang til at gøre sig bekendt med dokumenterne.”362

Jeg finder, at dette er særdeles beklageligt.2. Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik’s sagsbehandling ogafgørelse2.1. Pligten for en rekursinstans til at påpege fejl og mangler i underinstansenssagsbehandling og afgørelseDepartementet har som rekursinstans pligt til at påpege fejl og forsømmelser iden underliggende instans sagsbehandling og afgørelse.Departementet har i sin afgørelse påpeget, at Mittarfeqarfiit ”med sandsynlig-hed” har overtrådt partshøringsreglen. Departementet har derimod ikke for-holdt sig til Mittarfeqarfiits utilstrækkelige begrundelse og manglende klage-vejledning.Jeg finder dette kritisabelt.2.2. Har departementet som rekursinstans tiltrådt de begrundelser, som indgiki Mittarfeqarfiits afgørelse?I Mittarfeqarfiits afskedigelsesskrivelse anføres, som tidligere beskrevet, 4punkter som begrundelse for afskedigelsen.Departementet vurderer i begrundelsen for sin afgørelse, at de første 3 af dissepunkter ikke i sig selv udgør et tilstrækkeligt grundlag for afskedigelse, uden atder forinden er givet en advarsel.Jeg har bedt departementet oplyse, hvorvidt de forhold, som departementet harvurderet ikke uden forudgående advarsel har kunnet bære en afskedigelse, ind-går i grundlaget for departementets fastholdelse af afskedigelsen, eller om af-363

Jeg bemærker i relation hertil, at hvert af de 4 forholds relevans forudsætter, atder foreligger et tilstrækkeligt klart og bevismæssigt sikkert grundlag for atlade forholdet indgå i grundlaget for departementets afgørelse.Kravene til partshøring og til sagsoplysning i øvrigt som led i departementetssagsbehandling gælder således i forhold til samtlige de 4 afskedigelsesgrunde,som departementet har ladet indgå i departementets grundlag for fastholdelseaf afskedigelsen. Det forhold, at departementet vurderer, at den 4. afskedigel-sesgrund i sig selv ville udgøre et tilstrækkelig grundlag for afskedigelsen, fri-tager således ikke departementet fra at sikre en tilstrækkelig sagsoplysning iforhold til også de øvrige 3 afskedigelsesgrunde, som departementet har ladetindgå i grundlaget for fastholdelse af afskedigelsen.Jeg har nedenfor under afsnit 2.4. og 2.5. forholdt mig til, hvorvidt departemen-tet i tilstrækkeligt omfang har efterlevet sin partshørings- og sagsoplysnings-pligt.2.3. AktindsigtB skriver i sin klage til Landsstyret (Landsstyreformanden), dateret 21. maj2009, bl.a. følgende:364

Det fremgår ikke udtrykkeligt af B’s klage til Landsstyret (Landsstyreforman-den), hvorvidt denne skal forstås som en klage over ikke blot afskedigelsen menogså afslaget på aktindsigt i den sexchikane-klage, som indgik i grundlaget forafskedigelsen.Den citerede del af klagen kan heller ikke siges at indeholde en udtrykkeligt for-muleret begæring om aktindsigt.Det fremgår dog klart, at B har ønsket at gøre sig bekendt med sexchikane-kla-gen.Jeg henleder opmærksomheden på, at en myndighed, i tilfælde hvor en klage ef-terlader tvivl om, hvorvidt der klages over mere end én afgørelse, kan have pligttil at søge denne tvivl afklaret ved henvendelse til klager.Yderligere henleder jeg opmærksomheden på, at sagsbehandlingslovens § 7,stk. 1, fastsætter en pligt for myndighederne til i fornødent omfang at yde vej-ledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden formyndighedens sagsområde. Denne vejledningspligt kan efter omstændigheder-ne også omfatte en parts adgang til at begære aktindsigt, hvis det af partenshenvendelse til den pågældende myndighed fremgår, at der i en sag indgår do-kumenter, hvis nærmere indhold efter det af parten oplyste ikke er parten be-kendt.Hertil kommer, at departementet som sektortilsynsmyndighed efter omstændig-hederne vil kunne have pligt til at forholde sig til en underordnet instans tilsi-desættelse af væsentlige offentligretlige regler, i tilfælde hvor departementetbliver opmærksomt herpå.Uanset at B’s klage til Landsstyret (Landsstyreformanden) ikke indeholder enudtrykkeligt formuleret klage over afslaget på aktindsigt, og heller ikke inde-holder en udtrykkeligt formuleret begæring om aktindsigt, er det således minopfattelse, at departementet ikke har kunnet bortse fra de i klagen faldne be-mærkninger om, at B forgæves har bedt om at måtte se det pågældende doku-ment.365

Sagsbehandlingslovens § 11, stk. 1, fastsætter, at hvis en part under en sags be-handling fremsætter begæring om aktindsigt, skal sagens afgørelse udsættes, tilder er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med det/de pågældende do-kumenter.Der er derfor min opfattelse, at departementet ikke har haft grundlag for attræffe afgørelse vedrørende afskedigelsen af B, førend departementet har for-holdt sig til B’s begæring om aktindsigt/Mittarfeqarfiits afslag herpå.En pligt til forud for sagens afgørelse at gøre B bekendt med sexchikane-klagenfølger dog allerede af partshøringsreglerne, jf. nedenfor.2.4. SagsoplysningDepartementet har i sit svar af 17. august 2010 oplyst, at departementet til brugfor sin sagsbehandling har indhentet relevante dokumenter og oplysninger fraMittarfeqarfiit, men at departementet ikke har indhentet Mittarfeqarfiits sags-mappe. Jeg finder, at departementet burde have indhentet Mittarfeqarfiits sags-mappe. Jeg har imidlertid noteret mig, at departementet i sit svar oplyser, atdette vil blive departementets fremgangsmåde ved personalesager fremover,hvis sagens karakter i øvrigt giver grundlag herfor. Jeg foretager mig derforikke yderligere i denne anledning.Sager om uansøgt afskedigelse må anses som indgribende, og kravene til un-dersøgelsens udstrækning og til sikkerheden for de relevante oplysningers rig-tighed er derfor relativt høje. Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt fak-tum, hører det med til en fyldestgørende sagsoplysning at søge denne tvivl af-klaret, således at det ved en sædvanlig bevismæssig vurdering kan afgøres, omden pågældende oplysning kan lægges til grund for en eventuel afskedigelse (jf.Gammeltoft-Hansen m.fl. ”Forvaltningsret” , 2, udg. p. 226 ff)Jeg har noteret mig, at departementets sagsmappe indeholder en mail fra [denchef, som B refererer til: C], til personalechef …, Mittarfeqarfiit, afsendt den26. oktober 2009. I denne mail oplyses følgende:”Samtalen foregik […] på mit kontor, og samtalen gik ud på de klager der var fremført frapersonalet på [lokal flyveplads], og især på brev fra en kvindelig ansat, om sexchikane, hvil-ket var hovedårsagen til B’s afskedigelse. B’s manglende loyalitet over for virksomheden,samt hans manglende lederevner medvirkede selvfølgelig også til beslutningen om afskedi-gelsen.”366

Hovedårsagen til afskedigelsen oplyses i mailen at være klager fra personaletog en klage vedrørende sexchikane (svarende til forhold nr. 2 og 4 i afskedigel-sesskrivelsens begrundelse). Der er for så vidt angår disse to forhold klar over-ensstemmelse mellem oplysningerne i mailen og den begrundelse, som er angi-vet i afskedigelsesskrivelsen.Som medvirkende årsag angives i mailen manglende lederevner (hvilket anta-geligt svarer helt eller delvist til det i begrundelsen angivne forhold nr. 1) samtmanglende loyalitet over for virksomheden.Jeg har forespurgt departementet, hvorvidt departementet har undersøgt, hvadbemærkningen vedrørende ”manglende loyalitet over for virksomheden” dæk-ker over, og overvejet hvorvidt denne medvirkende årsag til Mittarfeqarfiits af-skedigelse af B i tilstrækkelig grad er kommet til udtryk i den begrundelse, somMittarfeqarfiit har angivet i afskedigelsesskrivelsen.Departementet har i sit svar af 17. august 2010 oplyst, at departementet ikkehar undersøgt, hvad bemærkningen vedrørende ”manglende loyalitet over forvirksomheden” dækker over:”Departementet har ikke undersøgt, hvad der fra GLVs side menes med ”manglende loyali-tet”. Begrebsmæssigt kan manglende loyalitet dække over forskellige forhold i sagen. Depar-tementet har ikke fokuseret specifikt på dette begreb, der i øvrigt ikke nævnes som en begrun-delse for opsigelsen i opsigelsesbrevet, dateret d. 25. marts 2009.”

i C’s mail. En sådan mulighed forekommer dog ikke så selvindlysende, ellerblot så nærliggende, at dette uden videre kan lægges til grund. Oplysningen om,at manglende loyalitet har medvirket til beslutningen om at afskedige B, er så-ledes efter min opfattelse egnet til at rejse tvivl om, hvorvidt den i afskedigel-sesskrivelsen angivne begrundelse fuldt ud er reel, eller om der har været andre(medvirkende) årsager til ønsket om at afskedige B. Det er derfor min opfattel-se, at departementet netop fordi begrebet ”manglende loyalitet” ikke nævnes iafskedigelsesskrivelsens begrundelse, havde anledning til nærmere at undersø-ge, hvorvidt [den chef, som B refererer til: C] i mail af 26. oktober 2009 refe-rerer til forhold, som ikke kan anses dækket af den officielle afskedigelsesbe-grundelse.I B’s klage til Mittarfeqarfiit, dateret 1. april 2009, anfører B bl.a. at der er:….” postarbejdere, der har deres daglige gang på arbejdspladsen for at aflevere og afhentepost, som kan vidne til fordel for mig. De kender vores samarbejdsforhold, og de ved at med-arbejderne indbyrdes laver sjov med hinanden. Vi tager hinanden på skridtet og forskrækkerhinanden, og de kender den grønlandske humor i forvejen, jeg bliver også selv udsat for det,ligesom jeg gør det ved de andre. Jeg er noget forundret over, klagen kun gælder mig, og atman prøver at fremstille mig som den værste forbryder, at det grænser til voldtægt, som ernoget helt andet i forhold til dette.”

Klagen indgår i departementets sagsmappe.Departementet ses ikke at have taget skridt til – gennem henvendelse til denævnte postmedarbejdere eller til medarbejderne på ansættelsesstedet - at un-dersøge, hvorvidt den af B angivne omgangsform på ansættelsesstedet kan be-eller afkræftes.Omgangsformen på arbejdspladsen må antages at kunne have betydning for,hvorvidt en given adfærd kan betragtes som sexchikane, og i givet fald hvilkedisciplinære tiltag, der i det foreliggende tilfælde kan anses at være i overens-stemmelse med proportionalitetsprincippet. Jeg henviser herved til U 2007-256Ø.Departementet ses heller ikke at have taget skridt til - gennem henvendelse tilden medarbejder, som har indgivet klage vedrørende sexchikane, eller gennemhenvendelse til andre medarbejdere på ansættelsesstedet – at undersøge, hvor-vidt B faktisk har berørt/forsøgt at berøre den pågældende medarbejder i skrid-tet, eller om der alene har været tale om fingerede forsøg (”forsøg” på skrømt)uden seksuelle eller krænkende intentioner; en form for spøg eller spas, som B368

anfører, at der er tradition for her i landet. Også en afklaring heraf må antagesat kunne være af betydning for, hvilke disciplinære sanktioner, der kan anses atvære i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.Jeg har ovenfor under afsnit 1.2. givet udtryk for den opfattelse, at Mittarfeqar-fiits begrundelse for afskedigelsen af B ikke i tilstrækkelig grad konkretisererde forhold, som har givet Mittarfeqarfiit anledning til afskedigelsen. Til trodsherfor synes departementet at have lagt i hvert fald en del af de angivne begrun-delser uprøvet til grund for departementets afgørelse. Det fremgår såledesf.eks. ikke af departementets sagsmappe, at departementet har undersøgt, hvil-ke af Mittarfeqarfiits kunder der har indgivet klager over B’s adfærd og sprog-brug, hvornår klagerne er indgivet, hvad der konkret er klaget over og hvorvidtklagerne fremstår berettigede.Departementet synes ej heller at have undersøgt, hvorvidt de i Mittarfeqarfiitsbegrundelse angivne ”massive klager fra medarbejdere” alene består i anony-me klager, der, som jeg ovenfor har redegjort for, ikke kan indgå i et afskedi-gelsesgrundlag, ligesom departementet ikke synes at have undersøgt, hvadeventuelle navngivne klagere konkret har klaget over, hvornår de har klaget, oghvorvidt klagerne fremstår berettigede.Samlet er det derfor min opfattelse, at departementet ikke i fornødent omfanghar søgt sagen oplyst, før departementet traf afgørelse, hvilket jeg finder megetkritisabelt.2.5. PartshøringKan en part ikke antages at være bekendt med, at en myndighed er i besiddelseaf oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, må myndighedeni henhold til sagsbehandlingslovens § 19 (som jeg i sin helhed har citeret oven-for under afsnit 1.1) ikke træffe afgørelse i sagen, før myndigheden har gjortparten opmærksom på oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkommemed en udtalelse. Dette gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst forparten og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.Som jeg ovenfor i afsnit 1.1. har redegjort for, påhviler der endvidere i kraft afen ulovbestemt grundsætning myndighederne en udvidet partshøringspligt i sa-ger om uansøgt afskedigelse, begrundet i samarbejdsvanskeligheder, uegnet-hed eller disciplinære forhold. Der påhviler i medfør heraf myndighederne enpligt til, inden afgørelse træffes, at give den ansatte en redegørelse for myndig-369

hedens egen (foreløbige) opfattelse af sagens faktum (og herunder myndighe-dens bevismæssige vurderinger, i tilfælde af at sagen rejser bevismæssigespørgsmål) og retlige grundlag.Jeg har ovenfor under afsnit 1.2. gjort opmærksom på, at den i Mittarfeqarfiitsafskedigelsesskrivelse angivne begrundelse uden en redegørelse for sagens fak-tum savner den fornødne konkretisering. Jeg har i tilknytning hertil gjort op-mærksom på, at Mittarfeqarfiit ikke til brug for partshøring har udarbejdet ensagsfremstilling, som har kunnet tjene til konkretisering af de i begrundelsenanførte punkter.Yderligere har jeg ovenfor under afsnit 2.4. gjort opmærksom på, at departe-mentet til trods herfor synes at have lagt i hvert fald en del af Mittarfeqarfiitsbegrundelser for afskedigelsen uprøvet til grund for departementets afgørelse.Til eksempel har jeg anført, at departementet tilsyneladende ikke har under-søgt, hvilke af Mittarfeqarfiits kunder der har indgivet klager over B’s adfærdog sprogbrug, hvornår klagerne er angivet, hvad der konkret er klaget over, oghvorvidt klagerne fremstår berettigede.Jeg bemærker derfor indledningsvist, at en tilstrækkelig sagsoplysning i hense-ende til tilvejebringelse af oplysninger fra underinstansen er en forudsætningfor, at partshøringsreglerne kan bringes i anvendelse og efterleves. Rekursin-stansen kan selvsagt alene høre en part i det omfang, der er tilgået rekursin-stansen oplysninger af betydning for sagens afgørelse.I den konkrete sag er det min opfattelse, at en utilstrækkelig sagsoplysning ihenseende til tilvejebringelse af oplysninger fra underinstansen har svækket ogbegrænset grundlaget for at kunne foretage partshøring.Ydermere bemærker jeg indledningsvist, at der blandt de oplysninger, som harforeligget for departementet, er oplysninger af en beskaffenhed, som gør demuegnet til at indgå i grundlaget for departementets afgørelse, f.eks. oplysningerder indgår i en klage fra en række anonyme medarbejdere, jf. ovenfor under af-snit 1.3. Uanset om sådanne oplysninger er til ugunst for parten, vil partshø-ring i relation hertil ikke have relevans.I et vist omfang har departementet dog været i besiddelse af oplysninger, sombåde er til ugunst for parten og af væsentlig betydning for sagens afgørelse,herunder en klage fra en navngiven medarbejder vedrørende sexchikane. (Jeghar ikke herved taget stilling til, i hvilket omfang departementet var i besiddelse370

Jeg er enig med departementet i, at B i sine klageskrivelser har forholdt sig tilforskellige forhold, som synes at vise, at B er bekendt med i hvert fald visse afsagens faktiske omstændigheder.Jeg bemærker imidlertid, at det som følge af, at Mittarfeqarfiit ikke har udar-bejdet et skriftligt høringsmateriale og ej heller udarbejdet et notat vedrørendesamtalen den 25. marts 2009, samt som følge af den ukonkrete og derfor util-strækkelige begrundelse i Mittarfeqarfiits afskedigelsesskrivelse ikke er muligtat fastlægge, i hvilket omfang B på det tidspunkt, hvor departementet tager hansklage under behandling, har været bekendt med ”sagens faktiske omstændighe-der”.At B på det tidspunkt, hvor departementet tager hans klage under behandling,synes at være bekendt med en del af de forhold, som er indgået i Mittarfeqarfiitsafskedigelsesgrundlag, giver således ikke departementet mulighed for at slutte,at B må være bekendt med samtlige forhold.Hvad særligt angår den sexchikane-klage, som udgør en del af grundlaget forafskedigelsen, angiver B selv i sin klage til den daværende landsstyreformand,at han var blevet nægtet adgang til at se denne. Denne oplysning ses ikke atvære tilbagevist. Jeg må derfor lægge til grund, at B var bekendt med, at denpågældende myndighed var i besiddelse af klagen, og at den omhandler sexchi-kane, men at B ikke kan antages at have haft sikkert kendskab til det eksakte ind-hold af klagen eller kendskab til klagers identitet.371

Jeg finder således ikke, at departementet har haft fornødent grundlag for atundlade partshøring i henhold til sagsbehandlingslovens § 19 under henvisningtil, at sagens faktiske omstændigheder måtte antages at være B bekendt. Tvært-imod er det min opfattelse, at der allerede som følge af, at departementet somrekursinstans konstaterer, at underinstansen ikke har partshørt B, påhviler de-partementet en forpligtelse til at gennemføre den partshøring, som underin-stansen har forsømt og dermed dels sikre partens rettigheder, dels sikre en til-strækkelig sagsoplysning, som grundlag for rekursinstansens afgørelse58.Selv hvis det havde kunnet lægges til grund, at B gennem underinstansen varfuldt informeret om samtlige de oplysninger vedrørende sagens faktiske om-stændigheder, som departementet var i besiddelse af, er det min opfattelse, atdepartementet ville have haft anledning til at overveje at partshøre B om de på-gældende oplysninger. Jeg henviser herved til ”Vejledning om sagsbehand-lingsloven”, Grønlands Hjemmestyre, Lovkontoret, 1994:”Bestemmelserne i sagsbehandlingsloven fastlægger, hvornår en myndighed er forpligtet tilat foretage partshøring. Bestemmelserne er imidlertid ikke til hinder for, at der gennemførespartshøring i videre omfang. Partshøring bør derfor foretages også i tilfælde, hvor partenskønnes at kunne have nogen interesse i at få lejlighed til at se og eventuelt kommentere af-gørelsesgrundlaget, med mindre hensynet til offentlige eller andre privates interesser talerimod.”

Hertil kommer imidlertid, at departementet, også hvis det havde kunnet læggestil grund, at B var fuldt informeret om samtlige de oplysninger vedrørende sa-gens faktiske omstændigheder, som departementet var i besiddelse af, forud fordepartementets afgørelse ville have haft pligt til at partshøre B om departemen-tets retlige kvalifikation af faktum og bevismæssige vurderinger.58) Det fremgår af forarbejderne til den her i landet gældende sagsbehandlingslov, at lovforsla-get er udarbejdet med udgangspunkt i den danske forvaltningslov (Lov nr. 571 af 19. decem-ber 1985 med senere ændringer). I lovbemærkningerne til den danske forvaltningslov er omformålet med reglerne om partshøring anført følgende:”Indførelse af regler om partshøring på myndighedens initiativ har til formål at sikre, at den,der er part i en forvaltningssag, får lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere detfaktiske afgørelsesgrundlag, inden sagen afgøres, ligesom det i sig selv må anses for at væreaf betydning for tilliden til den offentlige forvaltning, at parten får lejlighed til at kontrolleremyndighedens beslutningsgrundlag, inden afgørelsen træffes. En sådan regel er imidlertidikke blot til fordel for parten selv. En ret for parten til at få lejlighed til at påpege, hvad hananser for misforståelser, unøjagtigheder eller ufuldstændigheder i det foreliggende oplys-ningsmateriale, vil også i nogle tilfælde medvirke til at sikre, at forvaltningens afgørelsertræffes på det bedst mulige faktiske grundlag.”372

Egen drift sagerKommunebesøg6.10 Krav om tilbagebetaling af en kommunes udgifter til borgernesbehandlingsophold på alkoholbehandlingscentret QaqiffikOmbudsmanden foretog i juni 2006 et kommunebesøg til den daværendeK1 Kommune og gennemgik i den forbindelse en række sager i kommu-nens socialforvaltning.Denne sagsgennemgang gav Ombudsmanden anledning til at rejse noglespørgsmål over for kommunen59, hvoraf et udestående spørgsmål vedrør-te bevilling af ophold på alkoholbehandlingscentret Qaqiffik og den da-værende K1 Kommunes praksis for at kræve udgifterne til et sådant op-hold tilbagebetalt, hvis en misbrugsramt borger inden for et år efter endtophold undlader at gå til AA-møder eller igen begynder at drikke.Ombudsmanden konkluderede, at der ikke findes særregler om kommu-nernes bevilling af ophold på Qaqiffik, og at spørgsmålet om tilbagebe-taling på baggrund af de oplysninger der blev modtaget i sagen, måttevurderes ud fra reglerne om offentlig hjælp.Ombudsmanden fandt, at hverken den tidligere eller gældende forord-ning om offentlig hjælp gav den daværende K1 Kommune mulighed for atfastsætte et generelt tilbagebetalingskrav som det omhandlede.59) Årsberetning 2007, afsnit 3, side 64 ff. samt afsnit 7, side 310.373

Ombudsmanden henstillede derfor til den nye K260, at det påses, at derikke i kommunen generelt stilles krav om tilbagebetaling af ydet offentlighjælp til et ophold på Qaqiffik, hvor en misbrugsramt borger inden for etår efter endt ophold undlader at gå til AA-møder eller igen begynder atdrikke (j. nr. 2008-901-0002).På baggrund af undersøgelsen af denne sag blev Ombudsmanden endvi-dere opmærksom på, at der består en sådan usikkerhed omkring hjemlentil at opkræve betaling for ophold på Qaqiffik og omkring kommunernesbevilling af sådanne ophold, at Ombudsmanden besluttede at indlede enegen drift undersøgelse af spørgsmålet, jf. ombudsmandslovens § 15, stk.1, se afsnit 4, sag 2010-904-0005.Som opfølgning på mit besøg i K1 Kommune sendte jeg den 11. juli 2006 et brevtil kommunen og skrev følgende vedrørende bevilling af ophold på Qaqiffik:”[…]A, cpr.nr. xxx (B, cpr.nr. xxx).[…]I sagen foreligger et sålydende dokument:”Undertegnede er bekendt med, at min behandling er betalt af K1 Kommune og er også be-kendt med, at såfremt jeg afbryder behandlingen på Qaqiffik i utide eller begynder at drikkeigen efter opholdet i Qaqiffik, vil jeg blive pålagt at betale de afholdte udgifter.Det er K1 Kommunes og den behandlede persons interesse, at behandlingen lykkes fuldt ud,og på den baggrund accepterer jeg også at deltage i AA-møder i 1 år, mindst 2 gange ugentligefter behandlingen.Undertegnede accepterer ovenstående betingelser.”Dokumentet er underskrevet af B den 9. januar 2006. Der ses ikke at findes yderligere materialei sagen vedrørende bevillingen af afvænningsbehandling.[…]Jeg anmoder kommunen om at redegøre for med hvilken hjemmel, behandlingen på Qaqiffik erbevilget.60) Ny storkommune som følge af kommunesammenlægningen.374

Jeg rykkede for svar i sagen ved breve af 11. august 2006 og 26. september 2006,ved telefonsamtale med kommunaldirektøren den 24. oktober 2006, ved brev af16. november 2006 og ved telefonsamtale af 29. november 2006 med socialche-fen.K1 Kommune svarede mig den 4. december 2006 og skrev således vedrørendebevilling af ophold på Qaqiffik:”[…]A xxx (B xxx)I henhold til socialudvalgets beslutning den 2. december 1999, har borgerne i K1 by mulighedfor at søge om behandling for deres alkoholproblemer i Qaqiffik. I 1999 besluttede man, at derkan sendes 5 personer årligt til behandling i Qaqiffik. I 2005 har der været 10 personer til alko-holiske behandling.B blev sendt behandling i henhold til socialudvalgets beslutning herom.Hvis folk ikke gennemfører deres behandling, skal de tilbagebetale beløbet til kommunen, ihenhold til socialudvalget egen beslutning herom.Midlerne til Qaqiffik–behandlingen betales via offentlige hjælp, konto 45-01-00-31-61, i hen-hold til socialudvalgets beslutning herom.[…]”

Når en borger henvender sig med ønske om at blive behandlet for alkoholisme, skal det vurde-res, om pgl. skal sendes afsted med det samme, eller om der først skal stilles et krav om delta-gelse i AA-møder her i byen gennem 1 måned. Pgl. har jo gennem møder i AA mulighed for atindse, at pgl. kan komme over sit problem, uden at komme i behandling i Qaqiffik. Selvfølgeligskal muligheden for behandling på Qaqiffik stå åben, såfremt AA-møderne ikke hjælper. Altsåer det vigtigt, at pgl. selv vurderer mulighederne. I dag er det praksis at lade socialudvalget tagebeslutning i sagen, idet behandling på Qaqiffik koster 15.200 kr. pr. person. Vi ønsker ændringaf praksis for at lette sagsgangen, således socialforvaltningens personale bemyndiges til at tagedenne vurdering.Beslutning:Det vedtages, at såfremt tilbagefald sker under ophold på Qaqiffik eller i løbet afi år efter endt behandling, skal beløbet kræves tilbagebetalt.Denne beslutning meddeles økonomiudvalget med signal om, at udvalgets åbenhed for dennebeslutning ønskes.”

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeEfter nærmere undersøgelse af sagen herom, kan det meddeles, at godkendelsen om finansie-ring af Qaqiffik opholdet, herved B’s ophold, skal finansieres i henhold til Landstingsforord-ning nr. 10 af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige kapitel 7. Hjælp til særlige formål§ 16 stk. 1;"Under de forhold, der er nævnt i kapitel 5 og 6, kan der særskilt eller i forbindelse med un-derholdshjælp ydes engangshjælp til hel eller delvis dækning af rimeligt begrundede udgifter,når egen afholdelse af disse udgifter vil være en alvorlig belastning for pågældende i den ak-tuelle økonomiske situation, og når afholdelse af disse udgifter vil være af væsentlig betyd-ning for pågældendes mulighed for fremover at klare sig selv."Hvad tilbagebetalingsforholdet angår, har socialudvalget forholdet sig til; Landstingsforordnin-gen nr. 10. af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige kapitel 3 § 10 stk. 3. "hvor der måydes en person hjælp på grund af pågældendes uforsvarlige økonomiske eller arbejdsmæssigehandlinger"”

Ved min efterfølgende vurdering af sagen fandt jeg, at der kunne være uklarhederomkring regelgrundlaget for kommunernes bevilling af ophold på Qaqiffik. Jegvalgte derfor ved brev af 13. november 2008 at foretage en høring af det davæ-rende Departement for Familie og Sundhed:”Jeg retter herved henvendelse til Departementet for Familie og Sundhed med henblik på athøre departementets synspunkter vedrørende regelgrundlaget for kommunernes bevilling af op-hold på Qaqiffik inden min endelig stillingtagen i en sag, som jeg har under behandling.[…]2. Behandling på Qaqiffik og kommunernes betalingen herforPå baggrund af ovenstående har jeg iværksat en undersøgelse af forholdene omkring kommu-nernes bevilling af ophold på Qaqiffik.På finansloven for 2008 fremgår følgende vedrørende hovedkonto nr. 32.10.08, alkoholbehand-lingscentre, under driftsbevillinger for sundhedsvæsenet:”Alkoholbehandlingscentrene har til formål at tilbyde mulighed for behandling af alkohol-misbrug i Grønland.Qaqiffik i Nuuk og Ilulissat drives via en enterpriseaftale i samarbejde med FrederiksbergCenteret ApS. Der behandles patienter fra hele Grønland på centrene, hvorfor der er overnat-ningsfaciliteter tilknyttet. Qaqiffik i Nuuk har kapacitet til behandling af ca. 160 patienter påårsbasis, mens Qaqiffik i Ilulissat har en kapacitet på ca. 80 patienter på årsbasis. Frederiks-berg Centeret er forpligtiget til at uddanne grønlandske alkologer. På begge centre tilbydesfamiliemedlemmer samt pårørende, herunder sagsbehandlere, familiebehandling.377

Et offentligt visiteret behandlingsophold, der indbefatter 6 ugers primærbehandling og 1 ugesbehandling af to familiemedlemmer koster 15.200 kr. Herudover er der mulighed for, at pri-vatpersoner kan købe en behandling på centrene. Disse indtægter deles ligeligt mellem Fre-deriksberg Centeret ApS og alkoholbehandlingscentrene.Sundhedsvæsnet er i gang med et analysearbejde, der forventes at munde ud i en ny plan fororganiseringen af behandlingen. Arbejdet er dog indstillet, indtil der foreligger en beslutningom hvorvidt ansvaret for området skal overføres til kommunalt regi.”De 15.200 kr. er det beløb, som en kommune skal afholde, når den bevilliger en borger opholdpå Qaqiffik. Hvis en borger eller eventuelt dennes arbejdsgiver vælger selv at betale for et til-svarende behandlingsophold, vil dette, efter de oplysninger jeg har fået fra Qaqiffik i Nuuk,imidlertid koste ca. 10.000 kr. mere. Hertil kommer, at jeg har fået oplyst, at kommunerne kanfå rejseudgifterne til den misbrugsramte refunderet fra Dronning Ingrids Hospital. Det er lige-ledes til Dronning Ingrids Hospital og ikke direkte til Qaqiffik, som kommunen efter min for-ståelse skal betale for den misbrugsramtes ophold.Det fremstår således ikke umiddelbart som om en kommune, der bevilliger en misbrugsramtborger et ophold på Qaqiffik, herved betaler en enkeltudgift for borgeren, som denne ellers selvskulle have afholdt.Det er derfor ikke klart om en kommunes bevilling af ophold på Qaqiffik kan anses for offentlighjælp til betaling af en enkeltudgift efter § 20 i landstingsforordning nr. 15 af 20. november2006 om offentlig hjælp. Jeg har endvidere ikke umiddelbart kunne finde andre regelsæt indenfor hverken sundheds- eller socialområdet, der udtrykkeligt regulerer spørgsmålet om kommu-nernes bevilling af ophold på Qaqiffik.3. Anmodning om Departement for Familie og Sundheds synspunkterSom følge af denne usikkerhed om regelgrundlaget vedrørende bevilling af ophold på Qaqiffikanmoder jeg om Departementet for Familie og Sundheds synspunkter på spørgsmålet. Det ersåledes af betydning for min vurdering af lovligheden af kommunens sagsbehandling, herundervedrørende tilbagebetalingskravet, med hjemmel i hvilke bestemmelser kommunen afholderudgifter til en misbrugsramt borgers ophold på Qaqiffik. Det samme gælder med hensyn tilspørgsmålet om lovligheden af, at kommunen på forhånd har fastsat et fast antal borgere, somet ophold vil kunne bevilliges til.Jeg ønsker derfor for det første oplyst, om behandling på Qaqiffik efter departementets opfat-telse bevilliges som en ydelse under sundhedsvæsenet eller som en social ydelse. Jeg anmoderendvidere om oplysninger om, efter hvilken specifik hjemmelsbestemmelse kommunerne be-villiger ophold på Qaqiffik, og om departementet finder, at kommunerne har en pligt til at be-villige ophold i visse situationer.”

Departementet for Familie og Sundhed svarede ved brev af 18. december 2008:”Landstingets Ombudsmand anmoder ved skrivelse af 13. nov. 2008 Departementet for Familieog Sundhed om synspunkter vedrørende regelgrundlaget for kommunernes bevilling af opholdpå om Qaqifflk.Det drejer sig konkret om, efter hvilken specifik hjemmelsbestemmelse kommunerne bevilgerophold på Qaqiffik og om departementet finder, at kommunerne har pligt til at bevilge opholdi visse situationer.Landstingets Ombudsmand anmoder desuden om departementets opfattelse af, om behandlingpå Qaqiffik bør bevilges som en ydelse under sundhedsvæsenet eller som en social ydelse.Departementet for Familie og Sundhed vil indledningsvis nævne, at kommunerne ikke har pligttil at bevilge ophold på Qaqiffik, hvilket fremgår af § 20, stk. 1 i landstingsforordning nr. 15 af20. november 2006 om offentlig hjælp, hvor der står, at kommunalbestyrelsen kan yde offentlighjælp til begrundede enkeltudgifter, såfremt betingelserne i § 4 stk. i og § 8 er opfyldt.I § 4 i samme forordning tales om en ret til at modtage offentlig hjælp og i henhold til § 3 harenhver ret til offentlig hjælp ved akut trang, såfremt den pågældende ikke er i stand til at skaffesig og sin familie det nødvendige til livets ophold. Det drejer sig om tilfælde hvor en personeller familie ellers ville lide nød, og denne ret til hjælp kan ikke overføres til ydelser i henholdtil § 20. Her er det en skønsmæssig vurdering.Departementet for Familie og Sundhed er af den opfattelse, at § 20 om hjælp til rimeligt begrun-dede enkeltudgifter ikke retter sig specielt til bevilling af behandling på Qaqiffik, men at denikke udelukker det.I Hjemmestyrets Bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, hand-leplaner, rådighed mv. § 10, stk. 2, er der nævnt, at der ved opfølgning skal tages stilling til, omen modtager af offentlig hjælp skal tilbydes eksempelvis behandlingsophold. Der er såledesmulighed for at yde offentlig hjælp under behandlingsophold, men denne § giver ikke mulighedfor at bevilge opholdet.”

handlingssteder, jf. landstingsloven om Landstingets Ombudsmand § 6, stk. 5. En sådan under-søgelse vil i givet fald skulle afklare, om der er uklarheder i regelgrundlaget, som jeg bør giveLandstinget og Landsstyret meddelelse om i medfør af landstingsloven om Landstingets Om-budsmand § 11.Jeg ønsker for det første oplyst, om det er Departementet for Sociale Anliggenders opfattelse,at kommunernes bevilling af ophold på Qaqiffik og andre alkoholbehandlingssteder sker medhjemmel i forordningen om offentlig hjælp61og/eller om det sker på andet grundlag.Såfremt ophold bevilliges med hjemmel i forordning om offentlig hjælp ønsker jeg endvidereoplyst, om den ændring af retstilstanden for kommunernes ydelse af offentlig hjælp, som for-ordningen fra 2006 indebar, har haft betydning for kommunernes muligheder for at bevilligeophold på Qaqiffik og andre alkoholbehandlingssteder.Det fremgik således af § 16, stk. 1, i landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om hjælpfra det offentlige:”§ 16. Under de forhold, der er nævnt i kapitel 5 og 6, kan der særskilt eller i forbindelse medunderholdshjælp ydes eengangshjælp til hel eller delvis dækning af rimeligt begrundede ud-gifter, når egen afholdelse af disse udgifter vil være en alvorlig belastning for pågældende iden aktuelle økonomiske situation, og når afholdelse af disse udgifter vil være af væsentligbetydning for pågældendes mulighed for fremover at klare sig selv.”Af § 12, stk. 1, i kapitel 5 fremgik:”§ 12. En person har fra det offentlige krav på hjælp til sit eget og familiens underhold medhenblik på at sikre de pågældende det fornødne til livets opretholdelse eller til kur og pleje itilfælde af sygdom eller fødsel, når1) de normale indkomster mere end rent forbigående er ophørt eller er stærkt formindsket,2) eller ydelse af hjælp vil kunne fjerne eller væsentligt vil kunne nedsætte en alvorlig risi-ko for, at økonomisk trang eller alvorlige tilpasningsproblemer vil opstå.”For så vidt angår den gældende forordning om offentlig hjælp indeholder den i § 20, stk. 1, føl-gende bestemmelse om enkeltudgifter:”§ 20. Kommunalbestyrelsen kan yde offentlig hjælp til betaling af rimeligt begrundede en-keltudgifter, såfremt ansøgeren opfylder betingelserne i § 4, stk. 1 og § 8, og egen afholdelseaf udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre ansøgerens og familiens muligheder for atklare sig selv i fremtiden. Offentlig hjælp til enkeltudgifter kan normalt kun ydes, hvis udgif-ten er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunalbestyrelsen kandog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde offentlig hjælp til en enkeltudgift, der harkunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for ansøgerenseller familiens livsførelse.”Af forordningens § 8 fremgår:61) Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp med senere ændring.380

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde”§ 8. Kommunalbestyrelsen kan yde offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter samttil enkeltudgifter, såfremt ansøgeren opfylder betingelserne i § 7, og er1) ledig og ikke har et rimeligt tilbud om arbejde og aktivt søger at udnytte sine arbejdsmu-ligheder,2) vurderet uarbejdsdygtig på grund af tilpasningsproblemer eller dårligt helbred, eller3) syg eller på barsel og derfor ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.”Det er således en snævrere personkreds, der kan få hjælp til enkelt udgifter efter 2006-forord-ningen, end tilfældet var med hensyn til eengangshjælp efter den tidligere forordning.Jeg har endvidere i forbindelse med min undersøgelse af regelgrundlaget for kommunerne be-villing af alkoholafvænning modtaget det i kopi vedlaget informationsmateriale til kommuner-ne om Qaqiffik. Materialet er fra 1999, men jeg har fået oplyst, at det fortsat er gældende. Jegbeder dog departementet om at bekræfte, om dette er tilfældet.Endelig ønsker jeg oplyst, om der er taget skridt til at overføre ansvaret for alkoholbehandlingtil kommunerne. Jeg kan således forstå, at det i forbindelse med strukturreformen har væretforeslået, at alkoholbehandling overdrages fra Hjemmestyret (nu Selvstyret) til de nye kommu-ner. Et forslag om overførsel af ansvar for alkoholbehandling til kommunerne blev sendt i hø-ring den 16. maj 2008, og jeg vil høre, om der er taget yderligere skridt på området.”

Jeg har vedlagt en kopi af det omtalte informationsmateriale til kommunerne omQaqiffik til dette brev.Departementet for Sociale Anliggender svarede ved brev af 30. marts 2010:”[…]Departementet for Sociale Anliggender tager til efterretning, at svaret af 18. december 2008 fraDepartementet for Sociale Anliggender til Landstingets Ombudsmand ikke har givet Ombuds-manden "... klarhed omkring regelgrundlaget for kommunernes bevilling af ophold på Qaqif-fik…”.Departementet kan oplyse, at der på ressortområdet for sociale anliggender ikke er regler omalkoholbehandling. Dog er der mulighed for at yde offentlig hjælp i forbindelse med alkohol-behandling, hvilket departementet har gjort rede for i brev at 18. december 2008.Vedrørende Ombudsmandens anmodning om uddybning af spørgsmålet om regelgrundlaget,kan henvises til bemærkningerne til § 20, hvori blandt andet er anført, at der er mulighed for atyde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, som er forudsigelige, hvis en modtager af of-fentlig hjælp ikke har haft økonomisk mulighed for at spare op til udgiften. Der kan dog normaltkun ydes hjælp til enkeltudgifter, hvis vedkommende ikke har kunnet tage hensyn til den opstå-ede udgift i sine løbende dispositioner. Endvidere er der i bemærkningerne til § 20 blandt andetanført, at det er en betingelse for at modtage offentlig hjælp til enkeltudgifter, at man opfylderbetingelserne i § 4, stk. 1, samt betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse ogtil faste udgifter jf. § 7. Endvidere at det er en forudsætning for at yde hjælp til betaling af en-381

keltudgifter, at modtageren af offentlig hjælp eller dennes eventuelle ægtefælle, jf. § 2 eller li-gestillet samlever jf. § 12, stk. 6, ikke har økonomiske midler, der kan dække udgiften.Alkoholbehandlingsophold er ikke specifikt nævnt i bemærkningerne til § 20.Vedrørende Ombudsmandens ønske om at få oplyst, om det er Departementet for Sociale An-liggenders opfattelse, at kommunernes bevilling af ophold på Qaqiffik og andre alkoholbehand-lingssteder sker med hjemmel i forordningen om offentlig hjælp og/eller om det sker på andetgrundlag, så har departementet ikke viden om dette.Departementet for Sociale Anliggender har ved tilsyn efter ikrafttrædelsen den 1. april 2007 atLandstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp konstateret ganske få til-fælde, hvor der har været bevilget offentlig hjælp til et behandlingsophold på Qaqiffik, hvorafdet i et enkelt tilfælde har været mod tilbagebetaling. Dette kan indikere, at Landstingsforord-ning nr. 15 at 20. november 2006 om offentlig hjælp har haft betydning for kommunernes mu-ligheder for at bevilge ophold på Qaqiffik og andre alkoholbehandlingssteder, men der kan pådette grundlag ikke drages nogen konklusion.Vedrørende spørgsmålet om det til kommunerne udsendte informationsmateriale fra 1999 omQaqiffik, fortsat er gældende, har Departementet for Sundhed orienteret om og bekræftet, at detfortsat er gældende.Vedrørende eventuel overførsel at alkoholbehandlingen til kommunerne henhører alkoholbe-handlingen ressortmæssigt under Departementet for Sundhed. Departementet for Sundhed haroplyst, at der er igangværende og uafsluttede forhandlinger med KANUKOKA om overførselat alkoholbehandlingen til kommunerne.”

Jeg skrev herefter til den nye storkommune K2:“På baggrund af de informationer, som jeg har modtaget fra det tidligere De-partement for Familie og Sundhed og fra Departementet for Sociale Anliggen-der, og min egen gennemgang af mulige relevante regelsæt, må jeg konkludere,at der ikke findes særregler om kommunernes bevilling af ophold på Qaqiffik.Derimod har departementerne givet udtryk for, at kommunerne har mulighedfor at yde støtte til et sådant behandlingsophold efter reglerne om offentlighjælp, og det var efter dette regelsæt, den daværende K1 Kommune efter det formig oplyste ydede hjælp til misbrugsramte borgeres ophold på Qaqiffik.For så vidt angår min undersøgelse af den daværende K1 Kommunes praksisfor at kræve den ydede støtte tilbagebetalt, såfremt en borger inden for et år ef-ter endt ophold på Qaqiffik undlader at gå til AA-møder eller igen begynder atdrikke, har jeg derfor vurderet, om reglerne om offentlig hjælp giver kommu-nerne mulighed herfor.382

På tidspunktet for mit besøg i K1 Kommune fandt landstingsforordning nr. 10af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige62anvendelse.Forordningens kapitel 3 regulerer kommunernes muligheder for at kræve ydetoffentlig hjælp tilbagebetalt:”Kapitel3Tilbagebetaling§ 9.Det stående udvalg for sociale anliggender træffer beslutning om tilbagebetaling, nåren person har undladt at give oplysninger som krævet i § 8 eller i øvrigt mod bedre videndeuberettiget har modtaget ydelser efter denne forordning.§ 10. Det stående udvalg for sociale anliggender kan endvidere træffe beslutning om tilba-gebetaling:1) Overfor en person, der har unddraget sig sin forsørgelsespligt overfor ægtefælle ogbørn,2) når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholds-bidrag eller lignende, som vedrører samme tidsrum og samme formål som den udbetaltehjælp,3) hvor der må ydes en person hjælp på grund af pågældendes uforsvarlige økonomiske el-ler arbejdsmæssige handlinger,4) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp, foreligger forhold, der viser, at pågældendei løbet af kort tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen.Stk. 2. Hvor forholdene er åbenbare ved hjælpens ydelse, skal vedkommende gøres bekendtmed tilbagebetalingspligten.Stk. 3. Det stående udvalg for sociale anliggender kan under særlige omstændigheder efterforløbet af et år efter hjælpens ydelse beslutte, at tilbagebetalingspligten bortfalder.”

K1 Kommune oplyste i det oven for citerede brev af 15. februar 2007, at tilba-gebetalingskravet i de tilfælde, hvor en misbrugsramt borger inden for et år ef-ter endt ophold på Qaqiffik undlader at gå til AA-møder eller igen begynder atdrikke støttes på forordningens § 10 stk. 3: "hvor der må ydes en person hjælppå grund af pågældendes uforsvarlige økonomiske eller arbejdsmæssige hand-linger”.Jeg bemærker hertil, at jeg ikke er enig i kommunens vurdering af, at forord-ningens § 10, stk. 1, nr. 3, finder anvendelse i de omhandlede tilfælde.Forordningens § 10, stk. 1, nr. 3, omhandler de tilfælde, hvor der må ydes enperson hjælp på grund af pågældendes uforsvarlige økonomiske eller arbejds-mæssige handlinger.62) Som ændret ved landstingsforordning nr. 2 af 11. maj 1993 og landstingsforordning nr. 8 af3. november 1994.383

Ydelsen af hjælp til en misbrugsramt borger må anses for at være kommunensbetaling for opholdet på Qaqiffik. Borgerens uforsvarlige økonomiske eller ar-bejdsmæssige handlinger skal altså være årsag til, at kommunen yder hjælpeni form af opholdet på Qaqiffik. At være afhængig af alkohol kan ikke ud fra enalmindelig sproglig forståelse af begreberne anses for at være en uforsvarligeøkonomisk eller arbejdsmæssig handling, og det er derfor ikke muligt at krævetilbagebetaling at den ydede hjælp til et ophold på Qaqiffik med henvisning tilforordningens § 10, stk. 1, nr. 3.De øvrige bestemmelser i forordningens kapitel 3 giver heller ikke hjemmel tilfastsættelse af et generelt tilbagebetalingskrav som det omhandlede.Jeg bemærker endvidere, at der ved krav om tilbagebetaling af offentlig hjælpskal foretages et konkret skøn i den enkelte sag, og jeg finder derfor ikke, atkommunen kan opstille en generel ufravigelig regel som den omhandlede for,hvornår tilbagebetaling kræves.For så vidt angår den i dag gældende forordning om offentlig hjælp63indehol-der denne følgende bestemmelser om tilbagebetaling:”Kapitel8Tilbagebetaling§ 27.Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om tilbagebetaling af uberettiget mod-taget offentlig hjælp, såfremt modtageren af offentlig hjælp:1) Mod bedre vidende har undladt at meddele kommunalbestyrelsen oplysninger jf. § 26.2) Mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne forordning.3) Senere får udbetalt erstatning, offentlig pension, et underholdsbidrag eller lignende,som vedrører samme tidsrum og formål som den udbetalte offentlige hjælp.§ 28.Kommunalbestyrelsen kan endvidere træffe beslutning om tilbagebetaling af offentlighjælp, såfremt:1) Der må ydes en person hjælp på grund af pågældendes uforsvarlige økonomiske ellerarbejdsmæssige handlinger.2) Der på det tidspunkt, da der søges om offentlig hjælp, foreligger forhold, der viser, atansøgeren i løbet af kort tid vil være i stand til at tilbagebetale den offentlige hjælp.Stk. 2. Træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om offentlig hjælp med tilbagebetalings-pligt i medfør af stk. 1, nr. 2, skal dette meddeles modtageren af offentlig hjælp skriftligt, se-nest samtidig med udbetaling af den offentlige hjælp. Kommunalbestyrelsen kan bevilge hen-stand med tilbagebetalingen, hvis modtageren og dennes ægtefælle eller ligestillede samleverudelukkende modtager offentlig hjælp.63) Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp som ændret ved lands-tingsforordning nr. 5 af 29. maj 2008 og inatsisartutforordning nr. 7 af 31. maj 2010.384

Den gældende forordning indeholder således heller ikke bestemmelser, der mu-liggør fastsættelse af et generelt tilbagebetalingskrav som det omhandlede.Jeg henstiller derfor til K2 Kommune, at det påses, at der ikke i kommunen ge-nerelt stilles krav om tilbagebetaling af ydet offentlig hjælp til et ophold påQaqiffik, hvor en misbrugsramt borger inden for et år efter endt ophold undla-der at gå til AA-møder eller igen begynder at drikke.Jeg kan derudover oplyse, at jeg på baggrund af min undersøgelse i denne sager blevet opmærksom på, at der består en sådan usikkerhed omkring hjemlenfor opkrævning af betaling for ophold på Qaqifik og kommunernes bevilling afsådanne ophold, at jeg har besluttet at indlede en egen drift undersøgelse afspørgsmålet, jf. ombudsmandslovens § 15, stk. 164. Min undersøgelse er rettetimod Departementet for Sundhed, som jeg ved særskilt brev har anmodet om enredegørelse.Jeg foretager mig herefter ikke yderligere vedrørende mit besøg i den daværende K1 Kom-mune og anser sagen for afsluttet for så vidt angår K2 Kommune.

Resultatet af undersøgelsen blev, at Ombudsmanden fandt anledning tilat henstille, at Departementet for Sundhed i forbindelse med forberedel-sen af en grønlandsk psykiatrilovgivning overvejede at tage højde for, atde i dag praktiserede retlige garantier for patienterne, som i er omfanger reguleret i cirkulæreform, indarbejdedes i lovforslaget.Ombudsmanden udtalte videre, at sundhedsvæsenets beslutninger om atanvende tvang i patientbehandlingen er forvaltningsretlige afgørelser, ogOmbudsmanden gik derfor ud fra, at de forvaltningsretlige regler dergælder for afgørelsessager, vil blive overholdt i forbindelse med anven-delse af tvang over for psykiatriske patienter (j. nr. 2009-905-0009).Den 14. december 2007 havde jeg en telefonsamtale med administrerende over-læge ved Dronning Ingrids Hospitals psykiatriske afdeling, L, jf. følgende notataf 15. december 2007:”I forbindelse med min behandling af […]s henvendelse havde jeg den 14. december 2007 ensamtale med administrerende overlæge ved Dronning Ingrids Hospitals psykiatriske afdeling,L, om retssikkerhedsspørgsmål for tvangsindlagte patienter.[…]1) Beskikkelse af tilsynsværgeEfter sindssygelovens § 6, stk. 1, skal politiet straks, når en sindssyg er tvangsindlagt ved poli-tiets foranstaltning, give retten på den indlagtes hjemsted meddelelse om indlæggelsen medhenblik på beskikkelse af en tilsynsværge.L oplyste under samtalen med mig, at det er hovedreglen, at der går mindst en måned fra entvangsindlæggelse er gennemført, til en tilsynsværge er beskikket.Jeg forstod L således, at psykiatrisk afdeling ikke foretager sig andet end at afvente kredsrettensafgørelse.[…]I tilfælde, hvor tvangsindlæggelsen ikke gennemføres med politiets bistand, påhviler det efterlovens § 6, stk. 2, den behandlende læge at foranledige en tilsynsværge beskikket, hvis den ind-lagte anmoder om det.Det er min opfattelse, at denne pligt indebærer, at lægen altid skal vejlede den indlagte om mu-ligheden for at få beskikket en tilsynsværge. Dette hænger sammen med, at beskikkelse af til-synsværge er obligatorisk, hvis den indlagte anmoder om det.386

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeDet blev under samtalen oplyst, at (...) var tvangstilbageholdt med henblik på stabilisering, menat han ikke havde fremsat ønske om at få beskikket en tilsynsværge, og psykiatrisk afdeling ikkehavde vejledt ham om denne mulighed.Min samtale med L pegede alt i alt i retning af, at psykiatrisk afdeling kun efter et konkret skønvejledte om adgangen til at få beskikket en tilsynsværge.[…]2) Behandling af udskrivningsbegæringerL oplyste, at hun ikke var bekendt med tilfælde, hvor hospitalet havde måttet indbringe en ud-skrivningsbegæring for Justitsministeriet, således som det kræves i sindssygelovens § 9.L forklarede, at hvis en tvangsindlagt patient ønsker at blive udskrevet, tager hospitalet en sam-tale med vedkommende.Dette var også tilfældet med […], som ikke var blevet vejledt om adgangen til at klage over til-bageholdelsesbeslutningen, idet psykiatrisk afdeling havde den opfattelse, at han herefter ikkekrævede at blive udskrevet.Vejledning om retten til rekurs efter sindssygelovens § 9, stk. 2, eller om retten til domstolsprø-velse efter retsplejelovens kapitel 3, § 21, stk. 1, jf. stk. 2, gives kun efter et konkret skøn, hvil-ket overlægen forklarede, havde sammenhæng med patientens mentale tilstand, og om der varbeskikket en tilsynsværge.[…]”

Jeg skrev til Direktoratet for Sundhed den 19. december 2007:”I forbindelse med en henvendelse fra en borger, som er administrativt frihedsberøvet på Dron-ning Ingrids Hospitals psykiatriske afdeling, er jeg blevet opmærksom nedenstående problem-stillinger, som jeg har besluttet at undersøge af egen drift, jf. landstingsloven om LandstingetsOmbudsmand § 6, stk. 5.Min beslutning om at indlede en undersøgelse er truffet efter en telefonisk drøftelse mellem ad-ministrerende overlæge L og retschef Michael Mikkelsen i anledning af henvendelsen fra denfrihedsberøvede borger.Beskikkelse af tilsynsværgeEfter lov nr. 259 af 27. maj 1981 om sindssyge personers hospitalsophold § 6, stk. 1, skal poli-tiet straks, når en sindssyg er tvangsindlagt ved politiets foranstaltning, give retten på den ind-lagtes hjemsted meddelelse om indlæggelsen med henblik på beskikkelse af en tilsynsværge.387

Den administrerende overlæge oplyste under samtalen med min retschef, at det er normalt, atder går mindst en måned fra en tvangsindlæggelse er gennemført, til en tilsynsværge er beskik-ket.Jeg beder på denne baggrund direktoratet om en redegørelse for, hvilke forhold, som i praksisforsinker beskikkelsen af tilsynsværger, og hvad sundhedsvæsenet gør for at fremskynde pro-cessen.I tilfælde, hvor tvangsindlæggelsen ikke gennemføres med politiets bistand, påhviler det efterlovens § 6, stk. 2, den behandlende læge at foranledige en tilsynsværge beskikket, hvis den ind-lagte anmoder om det.Jeg beder direktoratet om at gøre rede for, hvorvidt den behandlende læge vejleder de indlagteom muligheden for at få beskikket en tilsynsværge, og hvorledes lægen følger op på sådanneanmodninger.Behandling af udskrivningsbegæringerDen administrerende overlæge oplyste, at hun ikke var bekendt med tilfælde, hvor hospitalethavde måttet indbringe en udskrivningsbegæring for Justitsministeriet, således som det krævesi loven om sindssyge personers hospitalsophold § 9.Den administrerende overlæge oplyste videre, at hvis en tvangsindlagt patient ønsker at bliveudskrevet, tager hospitalet en samtale med vedkommende.Jeg beder direktoratet om at gøre rede for i hvilket omfang, at den behandlende læge vejlederadministrativt frihedsberøvede patienter, som ønsker at blive udskrevet, om retten til at modta-ge en skriftlig afgørelse jf. sagsbehandlingslovens § 23.Jeg beder samtidig direktoratet gøre rede for i hvilket omfang at tilsynsværger, pårørende ogandre, som er bemyndiget til at bistå patienten eller handle på patientens vegne, inddrages i sa-ger om udskrivningsbegæringer.”

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdelæggelsespapirerne, og herefter ledsage patienten til sygehuset, før der er tildelt en tilsynsvær-ge. Hvis der ikke kan findes en tilsynsværge i patientens nærmeste familie eller vennekreds,kontaktes socialforvaltningen, som så stiller en tilsynsværge til rådighed. Der finder såledesikke en indlæggelse sted, før en person har sagt god for at være tilsynsværge.Politiet fremsender herefter en indstilling til kredsretten, om at en given person skal beskikkessom tilsynsværge for en tvangsindlagt person. Kredsretten i Nuuk har meddelt, at sagsbehand-lingstiden for beskikkelser kan vare op til 7-14 dage, alt efter hvor mange sager der ligger, somskal færdiggøres til en bestemt dag, hvor sagerne er berammede, og hvor meget personale derer til rådighed. Hvor lang tid det tager at behandle sagerne i kystbyernes kredsretter er ikke un-dersøgt, og heller ikke hvor lang tid det tager før meddelelsen om, at en bestemt person er be-skikket som tilsynsværge.Departementet for Familie og Sundhed har ikke modtaget nogen klage fra Afd. A1 over, at dettager lang tid, inden der bliver beskikket en tilsynsværge. Problemet har været drøftet under etmøde om en ny psykiatrilov, hvor Politimesteren, Landsdommeren og den administrative over-læge fra Afd. A1 var til stede. Proceduren blev drøftet, og der var accept af, at det kan tage sintid i retterne. Departementet har derfor ikke gjort yderligere for at fremskynde bevillinger af til-synsværger.Overlægen på Afd. A1 har oplyst, at alle tvangsindlagte bliver indlagt ved politiets hjælp, ogderfor får tildelt en tilsynsværge. § 6, stk. 2 omhandler således kun patienter, der er frivilligtindlagt. Ifølge § 6, stk. 2 skal den behandlende læge foranledige en tilsynsværge, hvis patientenselv fremsætter ønske om det. Den behandlende læge eller andre på afdelingen, er altid behjæl-pelig med at skaffe en tilsynsværge, hvis patienten ønsker dette. Hvis der opstår problemer om-kring en frivilligt indlagt patient, gør personalet på Afd. A1 patienten opmærksom på mulighe-den for beskikkelse af en tilsynsværge.Landstingets Ombudsmand anmoder departementet om at gøre rede for i hvilket omfang, at denbehandlende læge vejleder administrativt frihedsberøvede patienter, som ønsker at blive ud-skrevet, om retten til at modtage en skriftlig afgørelse jf. sagsbehandlingslovens § 23.Departementet skal gøre opmærksom på, at der ikke er tale om en forvaltningsretslig afgørelse,men en lægefaglig afgørelse. Hvis patienten nægtes udskrivelse, er det fordi patienten opfylderkravene til tvangsindlæggelse, hvilket vil sige, at de befinder sig i en alvorlig psykotisk tilstand,hvor de som oftest ikke vil kunne forstå eller accepterer, hvad der er grunden til nægtelse af ud-skrivning.Overlægen på Afd. A1 oplyser, at når udskrivning nægtes, vil patienten altid ved en lægesam-tale blive orienteret om de lægefaglige grunde der er til, at patienten nægtes udskrivelse. Patien-ten modtager ingen skriftlig redegørelse om beslutningen. Patienten har ret til aktindsigt i sinjournal, hvor begrundelsen for nægtelse af udskrivning er indføjet. I nogle tilfælde er patientenstilstand således, at videre behandling forværres, hvis de får aktindsigt. I sådanne tilfælde nægtesaktindsigt. Når patienten er rask nok, vil patienten dog få mulighed for at få aktindsigt og læsejournalen og hermed få en skriftlig orientering om udskrivningsnægtelsen.389

Denne fremgangsmåde stemmer overens med de danske regler hvor der i § 3 i Bekendtgørelseom underretning og klagevejledning i forbindelse med anvendelse af tvang i psykiatrien anføresat "Har overlægen besluttet, at tvangstilbageholdelse skal ske, skal underretningen indeholdeoplysning om baggrunden for beslutningen om tvangstilbageholdelse, om formålet hermed ogom udsigterne til en bedring af helbredstilstanden." Her bruges ordet "underretning" hvilket måtolkes som en mundtlig gennemgang af begrundelsen for afslag.Landstingets Ombudsmand anmoder endelig departementet om at gøre rede for i hvilket om-fang tilsynsværger, pårørende og andre, som er bemyndiget til at bistå patienten eller handle påpatientens vegne, inddrages i sager om udskrivningsbegæringer.Overlægen på Afd. A1 oplyser, at afdelingen for langt de fleste patienters vedkommende harpårørendesamtale, såfremt patienten giver tilladelse til det. Under disse samtaler vil man delssøge oplysninger om patienten generelt, men også forklare grundlaget for, at patienten eventueltnægtes udskrivning. Tilsynsværgen kommer også med til samtale, hvis patienten giver tilladel-se til det.De relevante parter bliver således inddraget i orienteringen om udskrivningsnægtelse.”

Jeg anmodede endvidere Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om en redegø-relse for de gældende regler om klageadgang for grønlandske psykiatriske patien-ter.Ministeriet svarede mig den 14. januar 2010:”Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har modtaget Deres mail af 23. april 2009, hvori Despørger til retsgrundlaget for klageadgangen til det psykiatriske patientklagenævn i Region Ho-vedstaden og Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.De har anført i mailen, at klageadgangen er henlagt til Justitsministeriet, jfr. sindssygeloven af1938, som fortsat gælder i Grønland. De ønsker på denne baggrund at modtage en redegørelsefor evt. gennemførte delegationer til Sundhedsministeriet og efterfølgende til de regionale stats-lige myndigheder af klager fra psykiatriske patienter i Grønland.Som De selv anfører, er frihedsberøvelser indenfor psykiatrien i Grønland fortsat reguleret afden tidligere danske sindssygelov (lov nr. 118 af 13. april 1938 om sindssyge personers hospi-talsophold med senere ændringer), som er anordnet for Grønland. Loven blev med enkelte æn-dringer sat i kraft i Grønland i 1981, jf. lov nr. 259 af 27. maj 1981 om ikrafttræden for Grønlandaf lov om sindssyge personers hospitalsophold.Ministeriet kan oplyse, at Statsministeriet ved brev af 7. oktober 2004 til Indenrigs- og Sund-hedsministeriet har resolveret, at der med ressortoverførslen af 23. marts 1998 af psykiatrilovenfra Justitsministeriet til det daværende Sundhedsministerium tillige er sket en overførsel af denfor Grønland gældende lovgivning på området, lov nr. 118 af 13. april 1938 om sindssyge per-soners hospitalsophold. Kopi af Statsministeriets brev vedlægges.390

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdeDet følger af ordlyden af sindssygelovens 9, at såfremt en patients anmodning om udskrivningikke imødekommes, kan denne afgørelse indbringes for justitsministeren, som er tillagt kompe-tence til inden for 1 måned at afgøre, om udskrivning skal finde sted. Denne kompetence er somovenfor nævnt overført til Ministeriet for sundhed og forebyggelse.Ud fra et retssikkerhedsmæssigt hensyn er det ministeriets opfattelse, at klagesagsbehandlingbør finde sted i en organisation, der er kompetent hertil og har erfaring med området.Ministeriet orienterede derfor ved breve af 30. november og 14. december 2004 KøbenhavnsOverpræsidium om, at ministeriet delegerede kompetencen til klagesagsbehandlingen af klagerover frihedsberøvelse til overpræsidiet. Det fremgik bl.a. af det første brev, at det følger af lo-ven, at afgørelser om frihedsberøvelse kan indbringes for retten i overensstemmelse med lovom rettens pleje i Grønland kapitel 4 E, jf. § 9, stk. 3. Kopi af ministeriets breve til KøbenhavnsOverpræsidium vedlægges.Med nedlæggelsen af Københavns Overpræsidium fra 1. januar 2007 overgik kompetencen tilbehandling af disse klagesager til Statsforvaltningen Hovedstaden. Andre afgørelser om anven-delse af tvang, herunder tvangsfiksering og tvangsmedicinering, er ikke reguleret i sindssyge-loven, men betragtes som klager over den sundheds fagligbehandling, og er således undergivetSundhedsvæsenets Patientklagenævns almindelige kompetence.Ministeriet skal for god ordens skyld bemærke, at der ved lov nr. 369 af 6. juni 1991 er sket enoverførelse til Grønlands Hjemmestyre af sundhedsvæsenet i Grønland, således at hjemmesty-ret ved landstingsforordning kan fastsætte regler om sundhedsvæsenet og sundhedsforholdenei Grønland. Ved denne overførelse var tvang i psykiatrien dog ikke omfattet. Ved lov nr. 1406af 27. december 2008 om ændring af lov om sundhedsvæsenet i Grønland skete en overførelsetil Grønlands Hjemmestyre af sagsområdet vedr. anvendelse af tvang i psykiatrien.På denne baggrund kan Grønlands hjemmestyre bl.a. fastsætte regler om grønlandske psykia-triske patienters klageadgang. Ministeriet er imidlertid ikke bekendt med, om Grønlands hjem-mestyre på nuværende tidspunkt arbejder på at fastsætte sådan regler.”

ved Grønlands Hjemmestyre pr. 1. januar 2009 fik kompetence til at fastsætteregler om anvendelse af tvang i psykiatrien.Loven om sindssyge personers hospitalsophold gælder således indtil Inatsisar-tut vedtager nye regler på området.Det fremgår af den psykiatriredegørelse, som Inatsisartut behandlede den 18.maj 2010, at Naalakkersuisut vil fremlægge forslag til en psykiatrilov senest påInatsisartuts forårssamling 2011.Der er ikke i loven om sindssyge personers hospitalsophold taget stilling til, ihvilket omfang forvaltningsrettens almindelige regler finder anvendelse i be-handlingen af psykiatriske patienter, herunder ved anvendelse af tvang.Den patientbehandling, der ikke udføres i form af forvaltningsretlige afgørelserfalder ind under begrebet faktisk forvaltningsvirksomhed.De forvaltningsretlige regler, der ikke er knyttet til afgørelsessager finder der-for umiddelbart anvendelse på behandlingen af psykiatriske patienter.For så vidt angår anvendelsen af det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb i pa-tientbehandlingen bemærker jeg:I forslaget til den danske lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien,som den 1. oktober 1988 i Danmark afløste loven om sindssyge personers hos-pitalsophold, fremgår det af bemærkningerne til § 31 om pligt til at underrettepatienten om påtænkt tvangsanvendelse66:”Beslutninger om at anvende tvang må antages at være afgørelser i forvaltningslovens for-stand, hvilket bl.a. indebærer, at forvaltningslovens regler om efterfølgende skriftlig begrun-delse på begæring finder anvendelse”.

På denne baggrund er det min opfattelse, at sagsbehandlingslovens regler fin-der anvendelse ved anvendelse af tvang i behandlingen af psykiatriske patien-ter, i det omfang, der ikke i anden lovgivning er sket fravigelse af sagsbehand-lingslovens regler.Særligt for så vidt angår patienternes adgang til aktindsigt, bemærker jeg, atlandstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling §§ 19 til22 om aktindsigt finder anvendelse, jf. nærmere herom senere i denne redegø-relse.Direktoratet for Sundhed og Miljø har i cirkulære nr. 10 af 12. juni 1996 fastsatsupplerende forskrifter vedrørende indlæggelse, ophold og behandling påDronning Ingrids Hospital. Disse regler svarer i et omfang til de regler, somgælder efter den danske psykiatrilovgivning.Selvom sådanne interne tjenesteforskrifter ikke kan påberåbes særskilt af bor-gerne er der imidlertid tale om regler, der er bindende for forvaltningen og sup-plerer det retsgrundlag, som følger af love og bekendtgørelser.Ved behandlingen af psykiatriske patienter bør det generelt tilstræbes, at reg-lerne administreres med hensyntagen til, at patienterne sikres mulighed for athave indflydelse på egne forhold.Denne opfattelse er lagt til grund i de almindelige bemærkninger til den danskelov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, og er beskrevet således ide almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 6.468:”Patienternes mulighed for at øve indflydelse og medbestemmelse på egne forhold må anta-ges at spille en ikke uvæsentlig rolle for, hvordan patienterne oplever opholdet på psykiatriskafdeling, og dermed i sidste instans også for behovet for tvangsanvendelse.Udvalget har behandlet spørgsmålet om patienternes medindflydelse i betænkning nr. 1068/1986, s. 404 ff. og i betænkning nr. 1109/1987, s. 94.Udvalget anfører bl.a., at den medindflydelse, som patienterne tillægges, har betydning bådefor patienternes følelse af eget værd og for personalets holdning til patienterne, ligesom pa-tienternes medindflydelse endvidere må tillægges vægt som en kontrolforanstaltning, der kanmedvirke til at forebygge eventuelt misbrug.”68) Folketingstidende 1987 – 1988, Tillæg A, sp. 998.393

I øvrigt sætter reglerne i lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-on, som ved kongelig anordning nr. 814 af 18. september 2001 er sat i kraft forGrønland, grænser for, hvilke indgreb mod patienterne, der kan foretages somled i den psykiatriske behandling.Konventionen indeholder blandt andet i artikel 3 forbud mod tortur, umenne-skelig eller nedværdigende behandling eller straf, og artikel 5 indeholder rets-garantier i forbindelse med frihedsberøvelse.Artikel 5 foreskriver:”Stk. 1. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves friheden undta-gen i følgende tilfælde og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde.a) […]e) lovlig frihedsberøvelse af personer for at hindre spredning af smitsomme sygdomme, afpersoner der er sindssyge, alkoholikere, narkomaner eller vagabonderd) […]”

I det følgende gennemgår jeg de elementer i patientbehandlingen, som har væ-ret genstand for min undersøgelse.2. Beskikkelse af tilsynsværgeSom anført i min høring af Direktoratet for Sundhed, er beskikkelse af tilsyns-værge reguleret i loven om sindssyge personers hospitalsophold § 6.2.A. Beskikkelse af tilsynsværge uden ansøgning ved tvangsindlæggelse,tvangstilbageholdelse og tvangsbehandlingBeskikkelse af tilsynsværge er obligatorisk i forbindelse med tvangsindlæggel-se, jf. lovbestemmelsens stk. 1, og Departementet for Sundhed har i sit hørings-svar anført, at tvangsindlæggelse, som gennemføres ved politiets bistand, ikkeiværksættes, forinden der er taget initiativ til at udpege en tilsynsværge. Vær-gen udpeges af kredsretten, og den sagsbehandlingstid, som kan medgå til be-skikkelsen, beror således på kredsrettens ekspedition af sagen.Jeg har på denne baggrund ikke bemærkninger til fremgangsmåden ved beskik-kelse af tilsynsværge i forbindelse med tvangsindlæggelse.394

Det er herefter spørgsmålet, om der uden en udtrykkelig anmodning herom frapatienten bør ske beskikkelse af en tilsynsværge ved tvangstilbageholdelse ogtvangsbehandling.Efter den i Danmark gældende administration af loven om sindssyge personershospitalsophold, skulle der beskikkes tilsynsværge ved enhver tvangstilbage-holdelse, medmindre patienten udtrykkeligt frabad sig dette, jf. § 5, stk. 2, i jus-titsministeriets cirkulære af 9. juli 1982 om klageadgang og domstolsprøvelseved administrativ frihedsberøvelse af psykiatriske patienter69.Det samme behov for beskikkelse af en tilsynsværge må efter min opfattelseogså gælde i forhold til grønlandske psykiatriske patienter, idet tvangstilbage-holdelse og tvangsbehandling på samme måde som tvangsindlæggelse indebæ-rer frihedsberøvelse af patienten.Direktoratet for Sundhed og Miljø har i øvrigt i cirkulære nr. 10 af 12. juni 1996fastsat i § 23, stk. 2:”Ved tvangstilbageholdelse eller tvangsbehandling på Dronning Ingrids Hospitals psykiatri-ske afdeling påhviler det en overlæge på foranledning af patienten at sørge for, at patientenfår beskikket en tilsynsværge.”

Sondringen mellem tvangsindlæggelse og ”andre tilfælde” er således ikke ensondring mellem tvangsindlæggelse og andre former for tvang i behandlingen,men en sondring mellem obligatorisk beskikkelse af en tilsynsværge for tvangs-indlæggelse og fakultativ beskikkelse af en tilsynsværge for frivilligt indlagte.Spørgsmålet om beskikkelse af tilsynsværge ved andre tvangsindgreb endtvangsindlæggelse får derfor ikke selvstændig betydning i forhold frivilligt ind-lagte, idet disse patienter har et retskrav på beskikkelse af en tilsynsværge, hvisde fremsætter begæring herom, mens der for tvangsindlagte patienter i forvejenvil være beskikket en tilsynsværge.Der opstår derimod et spørgsmål om, hvornår sundhedspersonalet skal vejledepatienter, der ikke er tvangsindlagt, om muligheden for at få beskikket en til-synsværge, jf. herom straks neden for i 2.C.2.C. VejledningspligtHenset til, at det i andre tilfælde end tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelseog tvangsbehandling beror på patientens anmodning, at der beskikkes en til-synsværge, er det væsentligt, at der er klarhed over, hvornår sundhedspersona-let har pligt til at vejlede patienten om adgangen til at få en tilsynsværge be-skikket.Sagsbehandlingslovens § 7, stk. 1, indeholder følgende regel om vejlednings-pligt:”§ 7. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til perso-ner, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.”

Tages der udgangspunkt i, at en beslutning om at anvende tvang over for enpsykiatrisk patient er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, vil der såledesumiddelbart altid foreligge en vejledningspligt over for patienten, når anven-delse af tvang kommer på tale.Bestemmelsen forpligter både til at give vejledning, når en borger direkte an-moder herom, og når det i øvrigt er naturligt og relevant at give borgeren vej-ledning71.Hvis der i lovgivningen er tillagt borgeren en særlig rettighed i tilfælde, hvoren forvaltningsmyndighed træffer afgørelse af en bestemt karakter, vil der i al-mindelighed være pligt for myndigheden til at gøre den pågældende opmærk-som på denne mulighed for at få en særlig retsstilling72.Det er således min opfattelse, at sundhedsvæsenet i alle tilfælde, hvor der op-står uenighed mellem en patient og sundhedsvæsenet om behandlingen, og hvorpatienten ikke i forvejen har fået beskikket en tilsynsværge, har pligt til vejledepatienten om muligheden for beskikkelse af en sådan.Der opstår desuden spørgsmål om, hvornår vejledningen om muligheden forbeskikkelse af tilsynsværge skal gives, og der må i den forbindelse lægges vægtpå, hvilke opgaver, tilsynsværgen skal varetage.Tilsynsværgen har til opgave at holde sig underrettet om den sindssyges til-stand og påse, at patientens ophold på hospitalet ikke udstrækkes længere endnødvendigt73.Tilsynsværgeordningen tjener både et retssikkerhedsmæssigt og et rent menne-skeligt formål74.Det er derfor min opfattelse, at vejledning om muligheden for at få beskikketen tilsynsværge i alle tilfælde, hvor afgørende hensyn ikke taler herimod, børgives inden sundhedsvæsenet anvender tvang.71) Forvaltningsloven, John Vogter, 1999, side 204.72) Forvaltningsloven, John Vogter, 1999, side 206.73) Betænkning nr. 1068 af 14. februar 1986, Principbetænkning om tvang i psykiatrien, side340 f.74) Betænkning nr. 1068 af 14. februar 1986, Principbetænkning om tvang i psykiatrien, side342.397

For at tilsynsværgeordningen kan opfylde sit formål, må patienten så vidt mu-ligt have mulighed for at tage stilling til, om en tilsynsværge ønskes beskikket,inden der anvendes tvang mod patienten.Behovet for beskikkelse af en tilsynsværge opstår også i den situation, at patien-ten ønsker at klage over anvendelse af tvang i behandlingen.Den i Danmark indførte sondring mellem patientrådgiverbeskikkelse uden an-modning fra patienten i tilfælde af tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse ogtvangsbehandling og beskikkelse efter anmodning ved andre tvangsindgreb erbeskrevet således i betænkning nr. 1068 af 14. februar 1986, Principbetænk-ning om tvang i psykiatrien, side 344:”Medens beskikkelse af patientrådgiver bør være obligatorisk i alle tilfælde af tvangsindlæg-gelse, tvangstilbageholdelse og tvangsbehandling, bør beskikkelse i andre tilfælde af tvangs-anvendelse - som ved fiksering, fysisk magtanvendelse eller brug af beskyttelsesforanstaltnin-ger - kun ske efter begæring, idet der i de sidstnævnte tilfælde ikke er behov for bistand fraen patientrådgiver, medmindre patienten ønsker at iværksætte en klage. Når en patient til-ken)degiver, at han vil klage i disse situationer, bør han straks gøres bekendt med, at han kanfå en patientrådgiver stillet til rådighed, hvis han ønsker det.”

Jeg bemærker for det første, at jeg ikke kan tilslutte mig departementets opfat-telse af, at nægtelse af udskrivning ikke er en forvaltningsretlig afgørelse, idetbeslutninger truffet af forvaltningsmyndigheder om at anvende tvang normalter forvaltningsretlige afgørelser, jf, nærmere ovenfor under afsnit 1.Jeg bemærker supplerende, at det forhold, at der indgår et lægefagligt skøn iafgørelsen af, om udskrivning skal nægtes, ikke i sig selv er relevant for vurde-ringen af, om der er tale om en forvaltningsretlig afgørelse.Jeg bemærker dernæst om det retlige grundlag for at nægte udskrivning:Om den behandlende læge kan nægte at efterkomme en udskrivningsbegæring,afgøres efter loven om sindssyge personers hospitalsophold § 8, som lyder så-ledes:”Stk. 1. Når den behandlende læge skønner, at udskrivning er uforsvarlig, enten fordi patien-ten er farlig for sig selv eller for andre, eller fordi udskrivning væsentlig vil forringe udsig-terne for patientens helbredelse, skal udskrivning nægtes.Stk. 2. Uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde må den behandlende læge ikke nægte at efterkommeen anmodning om udskrivning, medmindre den må antages at ville medføre væsentlige ulem-per for patienten selv, og justitsministeren tiltræder nægtelsen.”

Det sidste kriterium indebærer navnlig, at det forhold, at patienten ikke ønskerat tage imod behandling, eksempelvis ved at afvise at tage ordineret medicin,ikke i sig selv kan danne grundlag for en afgørelse om at nægte at udskrive pa-tienten. Det skal således konkret vurderes, om patientens nægtelse af at tagemod et behandlingstilbud vil kunne få de følger, som efter lovens § 8 kan be-grunde, at udskrivning nægtes.Uden for de tilfælde, der er anført i lovens § 8, stk. 1, kan udskrivning, jf. § 8,stk. 2, alene nægtes, hvis det må forventes at medføre væsentlig ulempe for pa-tienten selv, og Justitsministeriet godkender afgørelsen. I dette tilfælde er ad-gangen til at tvangstilbageholde altså videre end adgangen til at tvangsindlæg-ge.3.2. Afgørelsens meddelelse og begrundelseJeg har for det første noteret mig, at Direktoratet for Sundhed og Miljøs cirku-lære nr. 10 af 12. juni 1996 i § 11, stk. 1, foreskriver, at en overlæge snarestmuligt og senest inden 24 timer skal meddele patienten, om begæringen er tagettil følge, eller om frihedsberøvelse skal iværksættes.Denne bestemmelse kan ikke give mig anledning til kritik.Såfremt en tilsynsværge er beskikket, er det min opfattelse, at også tilsynsvær-gen bør have meddelelse om afgørelsen, medmindre patienten frabeder sig det-te. Jeg begrunder denne underretningspligt med, at det følger af almindeligeforvaltningsretlige regler om partsrepræsentation, at partsrepræsentanten børhave meddelelse om sagens afgørelse og, at formålet med beskikkelse af en til-synsværge i særlig grad tilsiger, at denne får meddelelse om afgørelsen.Om afgørelsens meddelelse har departementet for det første anført:”Overlægen på Afd. A1 oplyser, at når udskrivning nægtes, vil patienten altid ved en læge-samtale blive orienteret om de lægefaglige grunde der er til, at patienten nægtes udskrivelse.Patienten modtager ingen skriftlig redegørelse om beslutningen.”

Det sidst citerede fra departementets høringssvar må forstås således, at sund-hedsvæsenet i almindelighed praktiserer begrundelsespligten ved tvangstilba-geholdelser således, at begrundelse udsættes, såfremt begrundelsen vil forvær-re videre behandling.Der er ikke umiddelbart overensstemmelse mellem den oplyste praksis og cir-kulærets § 11, stk. 2, som ikke beskriver nogen undtagelser i pligten til at be-grunde afgørelser om at nægte udskrivelse.Det er herefter spørgsmålet, hvorvidt begrundelsespligten efter sagsbehand-lingslovens § 24, som jo finder anvendelse ved efterfølgende skriftlig begrun-delse, jf. lovens § 23, skal finde anvendelse på begrundelser efter cirkulærets §11, stk. 2.Dette er af betydning, idet sagsbehandlingslovens § 24, stk. 3, foreskriver, atbegrundelsen alene kan begrænses af de hensyn, som kan legitimere en be-grænsning af en parts adgang til aktindsigt, jf. nærmere herom nedenfor.For det første bemærker jeg, at såfremt patienten ønsker en skriftlig begrundel-se jf. sagsbehandlingslovens § 23, skal dette ønske opfyldes, og begrundelsenkan alene begrænses i det omfang, det fremgår af sagsbehandlingslovens § 24,stk. 3, jf. § 15.Neden for i afsnittet om aktindsigt kommer jeg nærmere ind på betingelsernefor at nægte aktindsigt.Vedrørende spørgsmålet om omfanget af den mundtlige begrundelsespligt, somfølger af cirkulærets § 11, stk. 2, bemærker jeg, at der ikke kan stilles sammekrav til detaljering af begrundelsen for en mundtligt meddelt afgørelse som tilskriftlige begrundelser.Dette hænger sammen med, at sagsbehandlingslovens regler netop angårskriftlige afgørelser, jf. sagsbehandlingslovens § 22, og at de specifikke krav isagsbehandlingslovens § 24, stk. 1 og 2, til en redegørelse for retsregler, skønog faktum formentlig ofte vil være uhensigtsmæssige at kræve opfyldt i fuldt om-fang ved mundtlige begrundelser.402

Der gælder imidlertid på ulovreguleret grundlag nogle centrale forvaltnings-retlige krav til begrundelser, der skal overholdes uanset, om en begrundelse gi-ves skriftligt eller mundtligt.En (mundtlig) begrundelse skal således være egnet til at give afgørelsens adres-sat en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold.I sammenhæng hermed må det kræves, at begrundelsen er retvisende.Det forhold, at en begrundelse gives mundtligt, kan således ikke berettige myn-digheden til at tilbageholde væsentlig relevant information om grundlaget forafgørelsen, ligesom der ikke må gives adressaten vildledende eller urigtige op-lysninger.Det er derfor min opfattelse, at sundhedsvæsenet efter cirkulærets § 11, stk. 2,er forpligtet til at begrunde afgørelser om tvangstilbageholdelser i overens-stemmelse med disse principper for mundtlige begrundelser, og at denne be-grundelsespligt alene kan begrænses i samme omfang, som sagsbehandlingslo-vens § 24, stk. 3, kan medføre, at en skriftlig begrundelse begrænses.Cirkulæret indeholder herudover i § 25 følgende regel:”Inden iværksættelse af frihedsberøvelse skal patienten underrettes om den påtænkte tvang,dens nærmere indhold, baggrund og formål.Stk. 2. Underretning kan i hastetilfælde gives efterfølgende.”

Jeg finder derfor, at § 25 ikke får selvstændig betydning i tvangstilbageholdel-sessituationen i forhold til § 11, stk. 2.3.3. KlagevejledningI notatet vedrørende embedets telefonsamtale den 15. december 2007 med ad-ministrerende overlæge ved Psykiatrisk Afdeling på Dronning Ingrids Hospital,L, som også er citeret ovenfor i sagsfremstillingen, fremgår det blandt andet:”L oplyste, at hun ikke var bekendt med tilfælde, hvor hospitalet havde måttet indbringe enudskrivningsbegæring for Justitsministeriet, således som det kræves i sindssygelovens § 9.L forklarede, at hvis en tvangsindlagt patient ønsker at blive udskrevet, tager hospitalet ensamtale med vedkommende.Dette var også tilfældet med […], som ikke var blevet vejledt om adgangen til at klage overtilbageholdelsesbeslutningen, idet psykiatrisk afdeling havde den opfattelse, at han herefterikke krævede at blive udskrevet.Vejledning om retten til rekurs efter sindssygelovens § 9, stk. 2, eller om retten til domstols-prøvelse efter retsplejelovens kapitel 375, § 21, stk. 1, jf. stk. 2, gives kun efter et konkret skøn,hvilket overlægen forklarede, havde sammenhæng med patientens mentale tilstand, og omder var beskikket en tilsynsværge.”

Efter cirkulærets § 26 skal patienten ved enhver anvendelse af tvang have vej-ledning om adgangen til at påklage indgrebet.Det er i øvrigt min opfattelse, at hospitalet efter sagsbehandlingslovens § 7 omfornødent også har pligt til at vejlede patienten om klageadgangen. Dette erforudsat i forarbejderne77til § 32 i den danske lov frihedsberøvelse og andentvang i psykiatrien, om pligt til at give klagevejledning, som blev indsat på bag-grund manglende regler om klagevejledning i loven om sindssyge personershospitalsophold.En praksis, hvorefter hospitalet i de tilfælde, hvor en tilsynsværge ikke er be-skikket, undlader at give klagevejledning med henvisning til patientens tilstand,er på denne baggrund ikke lovlig.Såfremt patientens aktuelle tilstand gør, at patienten skønnes ikke at være istand til at forstå en klagevejledning, kan jeg dog ikke anse det for stridendemod reglerne, at klagevejledningen gives snarest efter afgørelsen, så snart pa-tienten bliver i stand til at forstå betydningen af en sådan vejledning. Der kandog ikke blive tale om, at hospitalet ganske undlader at give klagevejledning.4. AktindsigtDepartementet har i sit høringssvar henvist til, at aktindsigt nægtes patienten,hvis videre behandling forværres, hvis patienten får aktindsigt.Jeg bemærker, at reglerne om patienters adgang til aktindsigt i dag findes ilandstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling.Landstingsforordningens § 20 foreskriver:”§ 20. Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., har ret til akt-indsigt heri.Stk. 2. De nærmeste pårørende til en afdød patient har ret til aktindsigt i afdødes patient-journal, hvis retten udøves i afdødes interesse.Stk. 3. Retten efter stk. 1 kan dog begrænses i det omfang, patientens interesse i at blivegjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågælden-de selv eller til andre private interesser.”

Bestemmelsen forudsætter, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret af-vejning af de modstående hensyn. Det betyder blandt andet, at man ikke gene-relt inden for bestemte sygdomstyper på forhånd kan tilrettelægge en admini-strativ praksis, der nægter aktindsigt.Afslag inden for det psykiatriske område på ansøgninger om aktindsigt begrun-det i hensynet til sygdomsbehandlingen, må forudsætte, at der i den konkretesag er et fagligt belæg for at antage, at en videregivelse af oplysningerne til pa-tienten vil være direkte skadelig for det fremtidige patient/behandlerforhold ogfor selve den iværksatte eller påtænkte behandling.Ved afvejningen bør man også være opmærksom på den ængstelse og usikker-hed, der kan opstå hos en patient, når det findes nødvendigt at begrænse akt-indsigten.Den af departementet beskrevne praksis, hvorefter aktindsigt nægtes alene udfra en formodning om, at videre behandling forværres, hvis patienten gives akt-indsigt, må således forudsætte en afvejning i forhold til konsekvensen af at afslåaktindsigt.Såfremt hospitalet giver afslag på aktindsigt, kan denne afgørelse påklagessærskilt til Det Psykiatriske Patientklagenævn i Statsforvaltningen i Hovedsta-den, jf. landstingsforordningen om patienters retsstilling.I det omfang, et afslag meddeles skriftligt, skal der efter sagsbehandlingslovens§ 25 gives vejledning om klageadgangen til patientklagenævnet.Det er i den forbindelse min opfattelse, at sådan vejledning også bør gives vedmundtligt meddelte afgørelser i samme omfang, som der er pligt til at vejledeom adgangen til at klage over tvangsindgreb.5. Mine afsluttende bemærkninger406

Som det fremgår af ovenstående gennemgang af sundhedsvæsenets praksissammenholdt med reglerne på området, er patienternes retssikkerhed i forbin-delse med anvendelse af tvang i patientbehandlingen i væsentligt omfang regu-leret i et cirkulære, som er en tjenestebefaling, som patienterne ikke selv kanstøtte ret på.Dette er efter min opfattelse betænkeligt, idet regler, der hjemler frihedsberø-velse skal forefindes i lovform, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tions artikel 5, stk. 1, ltr. e, som jeg har citeret ovenfor.Det er min opfattelse, at ikke alene reguleringen af tvangsanvendelsens om-fang, men tillige de retsgarantier som borgerne tillægges i forbindelse medtvangsanvendelsen, bør forefindes i lovform.Jeg henstiller derfor, at departementet i forbindelse med forberedelsen af engrønlandsk psykiatrilovgivning, overvejer at tage højde for, at de i dag i cirku-læreform gældende retlige garantier for patienterne indarbejdes i lovforslaget.Jeg er herudover, jf. mine bemærkninger i afsnit 1 og 3.1 af den opfattelse, atsundhedsvæsenets beslutninger om at anvende tvang i patientbehandlingen erforvaltningsretlige afgørelser, og jeg går derfor ud fra, at de forvaltningsretligeregler der gælder for afgørelsessager, vil blive overholdt i forbindelse med an-vendelse af tvang over for psykiatriske patienter.”Jeg havde ikke hørt fra departementet ved beretningsårets udløb.

Ombudsmanden fandt, at instruktionen angik adgangen til at udtale sigpå virksomhedens vegne, og således ikke angik chefernes adgang til atudtale sig på egne vegne.Ombudsmanden fandt herefter ikke anledning til at foretage sig yderlige-re, idet instruktionen fremstod som tilstrækkelig præcis, og idet der ikkesås at være taget usaglige hensyn (j. nr. 2009-905-0012)Jeg bad i brev af 28. oktober 2009 Departementet for Boliger, Infrastruktur ogTrafik om at sende en udskrift af den e-mail til direktørerne for selvstyrets netto-styrede virksomheder, om deres adgang til at svare på henvendelser fra Inatsisar-tuts udvalg og politiske partier, som havde været omtalt i pressen. Jeg bad samti-dig om at modtage andre foreliggende skriftlige instruktioner af de pågældendedirektører om deres adgang til at udtale sig med henblik på, at jeg kunne overveje,om jeg af egen drift skulle undersøge sagen nærmere, jf. landstingsloven omLandstingets Ombudsmand § 6, stk. 5.Departementet sendte mig den 13. november en udskrift af følgende e-mail af 8.oktober 2009 fra departementschefen i Departementet for Boliger, Infrastrukturog Trafik til cheferne for Asiaq, Mittarfeqarfiit og Nukissiorfiit:”Til Cheferne for Asiaq, Mittarfeqarfiit og NukissiorfiitPå foranledning skal jeg hermed pointere at henvendelser fra politiske partier og Inatsisartutud-valg samt andre politisk betonede henvendelser til Asiaq, Mittarfeqarfiit og Nukissiorfiit, somressortmæssigt hører til Naalakkersuisoq-området for Boliger, lnfrastruktur og Trafik, skal gågennem vort Naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen.Dette gøres nemmest ved at henvise sådanne henvendelser til departementet - gerne til under-tegnede.”

Der er således tale om, at sådanne henvendelser til Asiaq, Mittarfeqarfiit ogNukissiorfiit efter instruktionen skal besvares af Naalakkersuisoq for Boliger,Infrastruktur og Trafik.E-mailen pålægger ikke de pågældende chefer begrænsninger i deres adgangtil at udtale sig på egne vegne.Det er derfor min opfattelse, at pålægget til cheferne om at henvendelser til på-gældende nettostyrede virksomheder skal vurderes efter forvaltningsrettens al-mindelige regler om adgangen for forvaltningsmyndigheders ledelse til at in-struere underordnede medarbejdere, og at pålægget ikke angår chefernes ret tilat udtale sig på egne vegne, hvilket reguleres af de almindelige regler for of-fentligt ansattes ytringsfrihed.Retten til at udtale sig på virksomhedens vegneInden for offentlige myndigheder, har myndighedens ledelse som udgangspunktret til at instruere underordnede medarbejdere og underordnede myndighederom, hvorledes medarbejderne og de underordnede myndigheder skal udføre tje-nesten.Denne instruktionsbeføjelse gælder også spørgsmålet om, hvem som kan udtalesig på myndighedens vegne, herunder besvare henvendelser til myndigheden.Instruktionsbeføjelsen forudsætter, at der, sagligt og organisatorisk, foreliggeret retligt instruktionsforhold.De såkaldt ”nettostyrede virksomheder” er i forvaltningsretlig forstand styrel-ser i et administrationshierarki med et politisk valgt organ, Naalakkersuisut,som øverste myndighed. Det fremgår af landstingsfinansloven for 2009, at denettostyrede virksomheder er placeret under landsstyremedlemmet for boliger,infrastruktur og råstoffer.Om de enkelte virksomheder bemærker jeg:Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning indehol-der følgende regel i § 4, stk. 3:”Landsstyret fastsætter regler om styring og organisation m.v. af Nukissiorfiit og om forhol-det mellem virksomheden og Landsstyret.”409

Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavnsvæsen, er ikke særskilt lovreguleret, mendet fremgår af anmærkningerne til driftsbevillingen for Departementet for In-frastruktur og Miljø på landstingsfinansloven for 2009, konto 70.01.01, at de-partementet er øverste myndighed for Mittarfeqarfiit.For så vidt angår ASIAQ, bemærker jeg, at denne virksomhed i landstingsfi-nansloven for 2009, konto 75.02.06, betegnes som ”ASIAQ (Misissueqqaarne-rit/Grønlands Forundersøgelser)”.Det fremgår af blandt andet af landstingsforordning nr. 18 af 28. oktober 1993om Misissueqqaarnerit/Grønlands Forundersøgelser:”§1.[…]Stk. 5. Landsstyret kan udstede bekendtgørelser, hvori reglerne for Misissueqqaarnerit'svirksomhed fastsættes.§ 2.Misissueqqaarnerit er organiseret som en nettostyret virksomhed under GrønlandsHjemmestyre.Stk. 2. De årlige bevillinger til virksomheden fastsættes på finansloven.Stk. 3. Virksomheden ledes af en chef, der udnævnes af Landsstyret.”

Det er på denne baggrund min opfattelse, at der består det fornødne organisa-toriske grundlag for, at Naalakkersuisut kan instruere de pågældende virksom-heder.For så vidt angår kravet om et sagligt grundlag for retlig instruktion, bemærkerjeg, at Naalakkersuisuts instruktion af de pågældende virksomheder naturligvisskal hvile på saglige hensyn.Naalakkersuisut kan således ikke begrænse virksomhedschefernes adgang til atbesvare henvendelser med henblik på at begrænse adgangen til aktindsigt ellermed henblik på at undgå, at de udnytter deres ytringsfrihed som privatpersoner.Der foreligger ikke i e-mailen fra Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur ogTrafik til de tre virksomhedschefer tilkendegivelser, som peger i retning af, atinstruktionen af de pågældende har været båret af usaglige hensyn.Jeg bemærker endvidere, at sagsbehandlingslovens § 27, stk. 1 og 2, indeholderfølgende bestemmelser:”§27.Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. kriminal-lovens § 29, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortro-410

6. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområdelig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hen-syn til offentlige eller private interesser, herunder navnlig til1) rigets sikkerhed eller forsvar,2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet tilfremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,3) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt fuldbyrdelse af kri-minalretlige domme og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om kriminalret-lig eller disciplinær forfølgning,4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller afpåtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretnings-virksomhed,6) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplys-ninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold, eller7) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers økonomiske interesse i at be-skytte oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- ellerforretningsforhold.Stk. 2. Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges tavshedspligt med hensyntil en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hen-syn til bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1.”

Jeg bemærker, at § 27, stk. 2, ikke indskrænker Naalakkersuisuts adgang til vedtjenestebefaling at fastsætte regler om, hvem der kan udtale sig på en myndig-heds vegne, idet lovbestemmelsen regulerer samspillet mellem tavshedspligtenog offentligt ansattes ret til at videregive oplysninger, jf. herved også Lovkon-torets vejledning af december 1994 om sagsbehandlingsloven pkt. 163.Det er imidlertid samtidig min opfattelse, at sondringen mellem udtalelser, derfremsættes af en offentligt ansat på egne vegne og udtalelser på myndighedensvegne i praksis vil være vanskelig at opretholde, for så vidt angår udtalelser,der fremsættes af lederen af en myndighed eller en institution. Sådanne udtalel-ser vil – uanset om de måtte være ment som private tilkendegivelser – ofte bliveopfattet som hidrørende fra institutionen som sådan.Der må derfor, i hvert fald for så vidt angår offentlige institutioner, som har enrelativt selvstændig stilling i forhold til den centrale politiske og administrativeledelse, opstilles et krav om, at eventuelle begrænsninger i styrelseschefens/virksomhedschefens adgang til at ytre sig offentligt på forvaltningens vegne,skal meddeles udtrykkeligt.I det omfang, at en sådan udtrykkelig instruktion ikke er givet, må det antages,at ledelsen af sådant relativt selvstændige offentlige institutioner har en i detvæsentlige fri adgang (i overensstemmelse med hovedsynspunkterne for offent-411

7. Opfølgning på tidligere års beretninger - klagesagerÅrsberetning 2009, afsnit 3, side 41Væsentlige sagsbehandlingsfejl i forbindelse med afskedigelse, herunderudeladt partshøring (j.nr. 2008-323-0007)Efter at have rykket K Kommune for et svar på min udtalelse af 16. december2009 modtog jeg den 10. august 2010 følgende fra kommunen:”Vedr. ovennævnte sag, skal jeg indledningsvis på K Kommunes vegne, beklage at Ombuds-mandens henvendelse ikke er blevet besvaret.På baggrund af ombudsmandens gennemgang af sagen, kan kommunen kun bekræfte, at sags-forløbet omkring fyringssagen lider af visse mangler, hvilket kommunen kun kan beklage.K Kommune har nu oprettet en central HR-afdeling, der fremover vil bistå kommunens enhedermed håndtering af personalesager, herunder sagsbehandlingsmæssige skridt der skal tages, somf.eks. partshøring. Det er kommunens opfattelse, at dette sikrer de af ombudsmanden ønskedetiltag mht. sagsbehandling af især personalesager.Siden A’s fratræden fra sin stilling i (…), er pågældende imidlertid ansat ved (…), og er såledesfortsat i et ansættelsesforhold i K Kommune.”

Behandling af ansøgninger om tilskud til erhvervsjoller efter landstingsfor-ordning om erhvervsfremme af fiskeri og fangst (j.nr. 2008-813-0001)Jeg rykkede ved breve af 12. maj 2010 og 12. november 2010 medlem af Naal-akkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug for svar på de spørgsmål, som jeg rej-ste vedrørende denne sag.Jeg modtog den 23. november 2010 følgende besvarelse:”I Ombudsmandens brev af 12. november 2010 og 12. maj 2010 anmodes i oven for nævnte sagom bemærkninger for så vidt angår en præcisering af lovgrundlaget for de trufne afgørelser ogdet nuværende lovgrundlag med hensyn til prioritering af tilskud, og endeligt om der er over-vejelser om en ændring af de gældende regler på området for så vidt angår Hjemmestyrets be-kendtgørelse nr. 12 af 12. december 1984 om erhvervsstøtte og Landstingsforordning nr. 10 af20. november 2006 om erhvervsfremme af fiskeri og fangst. I Ombudmandens brev henvises iøvrigt til en række opklarende spørgsmål, som De med brev af 18. maj 2009 rettede til mit da-værende Landsstyreområde.Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at jeg lægger stor vægt på, at offentlige midler, som Naa-lakkersuisut forvalter, også forvaltes på en økonomisk forsvarlig måde, ligesom jeg også læggermeget stor vægt på, at borgerne får fyldestgørende forklaringer, oplysninger og begrundelserfor de trufne afgørelser, som de modtager.Jeg har noteret mig, at Ombudsmanden er enig i de afgørelser, som det daværende Direktoratfor Fiskeri, Fangst og Landbrug traf, da Direktoratet meddelte K afslag på hans to ansøgningeraf henholdsvis den 18. april 2007 og den 14. august 2007 vedrørende støtte/tilskud til anskaf-felse af en jolle, efter at K i december 2005 mistede sit fartøj, da det blev skruet ned af isen.I nærværende sag deler jeg fuldt ud Ombudsmandens opfattelse af, at der i afgørelserne burdehave været en klar henvisning til de gældende regler på området, og navnlig en henvisning tilde regler, som blev lagt til grund for afgørelserne. Jeg har i tilknytning til den aktuelle sag be-nyttet lejligheden til over for mine embedsmænd at erindre om, at der såvel ved afslag som vedtilsagn på ansøgninger skal henvises til hjemmelsgrundlaget herfor.For så vidt angår bevillingsrammen for erhvervsfremmelån, er tilskud til erhvervsfremmelånbegrænset til den bevillingsramme, som er afsat på finansloven. Det er korrekt, at der i den gæl-dende lovgivning ikke eksplicit er angivet, at der til nævnte formål er begrænsede midler, somårligt afsættes på Finansloven. Forvaltningen skal dog altid sikre sig, at der er midler til rådig-hed inden der gives tilsagn om støtte, jf. § 16, stk. 1, i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 12. af12. december 1984 om erhvervsstøtte. Dette hensyn har administrationen efterlevet, men jeg erdog enig i, at der i de fremsendte afslag burde havde været en henvisning til ovenfor nævnte §16.For så vidt angår den administrative praksis på området vil jeg gerne oplyse, at den ansvarligeadministration, når de afsatte midler for det pågældende år er disponeret, skriftligt orienterer414

7. Opfølgning på tidligere års beretninger - klagesagerkommunerne herom, således at kommunerne kan videregive denne oplysning til de ansøgere,som efterfølgende retter henvendelse til kommunen.Jeg har noteret mig Ombudsmandens synspunkter om, at nævnte forhold bør præciseres i lov-givning, og jeg vil have dette i erindring, når regelsættet engang skal revideres.Med hensyn til Deres anmodning om bemærkninger vedrørende muligheden for at foretage enprioritering af ansøgninger, således at tilsagn ikke gives efter “først til mølle princippet”, kanjeg oplyse, at administrationen ca. tre måneder henne i det pågældende finansår foretager en op-deling af ansøgninger fordelt på regioner. Der sker således en prioritering af ansøgningerne udfra regionale overvejelser, ligesom der foretages en konkret vurdering af ansøgningerne underiagttagelse af lighedsgrundsætningen i forvaltningen.De til rådighed værende midler kan således være disponeret efter ca. tre 3 måneder i det pågæl-dende finansår. Administration følger imidlertid op på, hvorvidt de ansøger, som har fået tilsagnogså rent faktisk udnytter, de midler, som de har fået stillet til rådighed. Såfremt en ansøger ikkekan anvende midlerne, som for udset, trækkes tilsagnet tilbage, og midler frigøres til brug forøvrige ansøgere. Når ansøgningerne senere på året genvurderes med henblik på fordeling af dis-se frigivne midler, kommer alle indkomne ansøgninger på dette tidspunkt i betragtning.Jeg kan også oplyse, at administrationen normalt telefonisk orienterer kommunerne om, hvor-når midler til særligt tilskud er disponeret, således at kommunerne i deres sagsbehandling kanorientere ansøgere herom. For så vidt angår erhvervsfremmelån, er der praksis for, at admini-strationen skriftligt oplyser kommunerne om, hvornår midler til dette formål er disponeret fordet pågældende finansår.For så vidt angår Ombudsmandens spørgsmål om overvejelser af ændringer af lovgrundlagetkan jeg oplyse, at der ikke umiddelbart er planer om en revision heraf. Dog vil jeg gerne under-strege, at de forhold, som Ombudsmanden har fremført i sine breve af henholdsvis den 18. maj2009 og af 12. maj 2010 vil blive afspejlet i en ny lovgivning på området.Afslutningsvis beklager jeg det lange sagsbehandlingsforløb i denne sag. Jeg står naturligvisgerne til rådighed med yderligere uddybninger, såfremt De skulle have supplerende spørgsmåltil nærværende svarskrivelse.”

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der foretages den i landstingsforordningen om er-hvervsfremme af fiskeri og fangst78forudsatte prioritering af ansøgningerne om tilskud fremfor, at de på finansloven afsatte midler fordeles efter ”først til mølle princippet”, er det min for-ståelse, at der ved administrationen af tilskudsordningen er taget skridt til at sikre dette.Jeg har læst medlemmet af Naalakkersuisuts besvarelse sådan, at alle de modtagne ansøgningerom tilskud omkring 3 måneder inde i hvert finansår gennemgås samlet, og at der herefter fore-tages en prioritering af dem ud fra de kriterier, som er fastlagt i forordningen. Det er også minforståelse, at dette er en fremgangsmåde, som kommunerne er orienteret om, således at de kangive borgerne den fornødne vejledning om reglerne.Jeg tager derfor medlemmet af Naalakkersuisuts bemærkninger til efterretning.Jeg har endvidere taget til efterretning, at der ikke på nuværende tidspunkt er er planer om atudstede en ny bekendtgørelse til erstatning af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 12 af 12. de-cember 1984 om erhvervsstøtte.Jeg finder dog anledning til at bemærke, at det fortsat er min opfattelse, at det er uhensigtsmæs-sigt, at bekendtgørelsen ikke er blevet opdateret i forbindelse med de mange ændringer af lov-grundlaget for ydelsen af tilskud til bl.a. erhvervsjoller, som er foretaget siden bekendtgørelsensudstedelse.Jeg foretager mig ikke yderligere i anledning af K’s klage.”

Årsberetning 2009, afsnit 3, side 55ffAnvisningsregler i landstingsforordning om leje af boliger kan ikke benyttesmed det formål at sikre lejeren adgang til at købe boligen efter landstings-forordning om omdannelse af hjemmestyrets og kommunernes udlejnings-boliger til ejerboliger (j.nr. 2009-711-0003)Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik svarede mig den 29. december2009, og jeg afsluttede herefter sagen ved følgende brev af 7. januar 2010:”Jeg har den 30. december 2009 modtaget Departementets svar af 29. december 2009 på minudtalelse i sagen.Departementet har meddelt, at det vil følge min henstilling om ved behandlingen af ansøgningerom tilladelse til salg af kommunale huse opført før 1. januar 1993 konkret at undersøge, om hu-set er opført med statstilskud eller hjemmestyretilskud, og om rådighedsindskrænkning konkreter fastsat som vilkår for tilskuddet.Departementet har også meddelt mig, at det vil tage mine betragtninger vedrørende landstings-forordningen om leje af boliger § 5, stk. 1, nr. 6, med i overvejelserne ved en lovrevision.Jeg foretager mig herefter ikke yderligere i sagen.”

”Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har gennemgået de omhandledeproblemstillinger i Ombudsmandens skrivelse af 12. august 2009 vedrørende klage fra A overforældrebetalingen ved børnepasningsordningen Tikiusaaq i Nuuk.Det fremgår af Ombudsmandens skrivelse, at Ombudsmanden ikke finder, at der har været detfornødne hjemmelsgrundlag til at kunne opkræve uddannelsessøgende kr. 5000 per måned perbarn for benyttelse af børnepasningsordningen, ligesom Ombudsmanden i sin skrivelse har hen-stillet til, at Naalakkersuisut tager stilling til, hvad den manglende hjemmel til opkrævningenskal medføre. Ombudsmanden har videre anført, at Ombudsmanden i den forbindelse går udfra, at Naalakkersuisut forholder sig til problemstillingen, ikke alene i forhold til A men også iforhold til andre studerende, som er afkrævet betaling uden hjemmel.For så vidt angår anmodningen om en stillingtagen til eventuelle konsekvenser må det antages,at denne også omfatter spørgsmålet vedrørende eventuel tilbagebetaling.Det er i den forbindelse Departementets vurdering, at spørgsmålet om en eventuel tilbagebeta-ling eller efterregulering må bero på en misforståelse, idet hverken børnepasningsordningenTikiusaaq, KAF eller det daværende Hjemmestyre har rettet noget betalingskrav mod de pågæl-dende uddannelsessøgende, ligesom de uddannelsessøgende heller ikke har foretaget indbeta-linger til nogen af de nævnte instanser.Det anførte skal ses i lyset at, at tilbagebetaling som altovervejende hovedregel alene aktuali-seres mellem parter, som umiddelbart har et økonomisk mellemværende.Indbetalingerne til driften af Tikiusaaq har derimod været foretaget af de enkelte kommuner,således at ingen uddannelsessøgende, efter de fra KAF modtagne oplysninger, har foretagetindbetalingerne til Tikiusaaq. Brugerbetaling har med andre ord udelukkende været et anliggen-de mellem det daværende Hjemmestyre i form at Tikiusaaq og kommunerne, og har som nævntikke været rettet mod de enkelte uddannelsessøgende, der har benyttet sig at pasningstilbuddet.Dette understøttes ved, at betalingerne til driften af pasningstilbuddet er sket ved kommunalindbetaling og altså ikke i form af indbetalinger fra de enkelte brugere at pasningstilbuddet.Hertil kommer, at eventuelle brugere at pasningstilbuddet alene har skullet erlægge et beløb,svarende til hvad de skulle have betalt, såfremt pasningen havde fundet sted i hjemkommunen,hvorfor disse altså ikke har skullet betale et beløb på de nævnte 5000 kr. til hjemkommunen.Denne praksis blev dog fraveget i den konkrete sag vedr. A og i nogle få andre sager vedr. stu-derende fra daværende K Kommune. Dette skyldes, at daværende K Kommune efter ikrafttræ-delse af landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp ikke fandt hjem-mel til at støtte kommunens uddannelsessøgende med børn med pasningsbehov, der skal påbrancheskoleophold i Nuuk, således at disse uddannelsessøgende kunne medbringe børneneunder brancheskoleopholdet, dog forstået således, at det har været muligt at medbringe børn,hvis de pågældende uddannelsessøgende har indvilliget i at betale kommunen et beløb svarendetil, hvad kommunen i givet fald skulle betale til Tikiusaaq. Dette kan efter departementets vur-dering imidlertid ikke etablere et aftaleforhold mellem Tikiusaaq, herunder det daværendeHjemmestyre og de af kommunens borgere, der har benyttet sig af pasningstilbuddet.418

7. Opfølgning på tidligere års beretninger - klagesagerDet skal endvidere erindres, at børnepasningstilbuddet Tikiusaaq efter forståelse med kommu-nerne er blevet oprettet som en hjælp til personer bosat i andre kommuner, som i forbindelsemed uddannelsesophold i Nuuk ikke kan finde pasning til deres børn, således at der altså er taleom et tilbud, der bevilges af de enkelte kommuner, ligesom det er overladt til disse at beslutte,i hvilket omfang det kommunale serviceniveau også omfatter denne ydelse.Det er herefter Departementets opfattelse, at der i forhold til de uddannelsessøgende, der hargjort brug af børnepasningstilbuddet, ikke vil være grundlag for at handle bagudrettet, herunderindgå i drøftelser omkring eventuel tilbagebetaling, eftersom der aldrig har foreligget et beta-lingsforhold mellem Tikiusaaq og de pågældende uddannelsessøgende.Departementet kan endvidere oplyse, at Naalakkersuisuts Lovkontor ved skrivelse af 23. no-vember 2009, der vedlægges nærværende skrivelse som bilag, har tilsluttet sig Departementetfor Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirkes vurdering af tilbagebetalingsspørgsmålet.Afslutningsvis finder Departementet anledning til i relation til det af departementet tidligere an-førte om hjemmelsproblematikken supplerende at oplyse, at Inatsisartuts Finansudvalg i forbin-delse med behandlingen af forslag til finanslov for 2009 var oplyst om betalingen for brug afTikiusaaq, herunder i forhold til beløb, hvilket fremgår af side 47 i Finansudvalget betænkningaf 4. november 2008 til finanslovforslag for 2009, som afgivet til forslagets 2. behandling.Sidstnævnte oplysning kan findes på:"http://www.inatsisartut.gl/upload/labu/em2008/bet/pkt65_bet_2beh_dk. pdf”.”

Jeg skrev herefter den 25. april 2010 til Finansudvalget i Inatsisartut med kopi tilLovudvalget:”Den 12. august 2009 afgav jeg udtalelse i en sag vedrørende en borger, som havde klaget overat være blevet opkrævet forældrebetaling på 5.000 kr. pr. barn pr. måned for benyttelse af hjem-mestyrets (nu selvstyrets) kollegieadministrations børnepasningsordning Tikiusaaq i januar2008.Resultatet af min undersøgelse var blandt andet, at jeg fandt, at den fastsatte forældrebetalingpå 5.000 kr. pr. måned pr. barn, svarende til 100 procent af driftsudgiften pr. plads, ikke havdeden nødvendige hjemmel.I den forbindelse vurderede jeg, om Landsstyret gennem sin information af Landstinget og Fi-nansudvalget havde sikret sig hjemmel til at opkræve betaling af denne størrelsesorden.Det fremgår om dette spørgsmål i min udtalelse:”Jeg har […] vurderet de argumenter, som myndighederne i høringssvarene har anført forbrugerbetalingens lovlighed.Myndighederne har lagt vægt på, at Tikiusaaq er nævnt i budgetbidraget.419

Jeg henviser til, at det, som redegjort for ovenfor under punkt 1, fremgår af anmærkningernetil konto 40.90.05, elevindkvartering i Nuuk, på finansloven for 2009, og den enslydende be-skrivelse i anmærkningerne til konto 62.01.05 på finansloven for 2008, at det alene er beskre-vet, hvilken aktivitet Tikiusaaq udfører. Men det fremgår ikke af budgetbidraget, at ordnin-gen forudsættes finansieret gennem brugerbetaling, ligesom udgifter og indtægter ved insti-tutionens drift ikke er specificeret i bevillingen.For så vidt angår tidligere finansår har Tikiusaaq siden 2005 været nævnt under driftsbevil-lingen for elevindkvartering, men med en tilsvarende kort beskrivelse som i de to seneste fi-nansår.I finanslovene for 2004 og tidligere år, har Tikiusaaq ikke været omtalt.Højesteret har i den såkaldte ”gebyr-sag”, der er refereret i UfR 1993, side 757 ff. taget stil-ling til, om der gennem underretning af Folketinget og Finansudvalget kan være tilvejebragthjemmel for opkrævning af gebyrer, som ikke har umiddelbar lovhjemmel.Højesterets flertal, som tiltrådte, at de pågældende gebyrer var opkrævet med hjemmel, ud-talte blandt andet i den forbindelse:”Som i dommen anført har Justitsministeriet stedse gjort Folketinget og Finansudvalget be-kendt med størrelsen af og beregningsgrundlaget for de gebyrer, som sagen vedrører, uden atdette har givet tinget eller udvalget anledning til indskriden.”Folketingets ombudsmand har efterfølgende i den sag, som jeg har henvist til ovenfor (FOB1996.75) på baggrund af Højesterets dom i ”gebyr-sagen” vurderet spørgsmålet om, hvorvidtder gennem finanslovsproceduren var tilvejebragt hjemmel for hastegebyrer i Patentdirekto-ratet.Folketingets Ombudsmand udtalte i den forbindelse:”Den oplysning som på Patentdirektoratets område fremgår af anmærkningerne til finans-lovsforslagene, består alene i en ganske kort angivelse i en omfattende tabel; ingen formfor bemærkninger er knyttet til gebyrerne for hastebehandling.Som følge af disse væsentlige forskelle imellem det foreliggende spørgsmål og den situa-tion der dannede grundlag for Højesterets afgørelse, mener jeg ikke at der i finansloven erfornøden hjemmel til at opkræve gebyr for hastebehandling.”Idet Inatsisartut og Finansudvalget ikke er gjort bekendt med størrelsen af forældrebetalingenog grundlaget for beregningen af denne betaling, finder jeg, af tilsvarende grunde, som Fol-ketingets Ombudsmand har anført i sagen om hastegebyrer i Patentdirektoratet, at der ikke erholdepunkter for at antage, at Landstinget gennem oplysningerne om Tikiusaaq i forslagenetil landstingsfinanslovene stiltiende har accepteret en brugerbetaling som fastsat af Landssty-ret.”420

7. Opfølgning på tidligere års beretninger - klagesagerJeg kan tilføje, at min vurdering omhandlede, hvorvidt Landstinget havde tiltrådt brugerbeta-lingen på det tidspunkt, da den blev opkrævet, det vil sige i januar 2008.Jeg modtog den 22. december 2009 et svar i sagen fra Departementet for Kultur, Uddannelse,Forskning og Kirke, som jeg vedlægger i kopi.Jeg beder navnlig Finansudvalget være opmærksom på svarets sidste afsnit:”Afslutningsvis finder Departementet anledning til i relation til det af departementet tidligereanførte om hjemmelsproblematikken supplerende at oplyse, at Inatsisartuts Finansudvalg iforbindelse med behandlingen af forslag til finanslov for 2009 var oplyst om betalingen forbrug af Tikiussaq, herunder i forhold til beløb, hvilket fremgår af side 47 i Finansudvalgetbetænkning af 4. november 2008 til finanslovforslag for 2009, som afgivet til forslagets 2.behandling. Sidstnævnte oplysning kan findes på:"http://www.inatsisartut.gl/upload/labu/em2008/bet/pkt65_bet_2beh_dk. pdf”.Jeg har på denne baggrund gennemgået Landsstyrets oplysninger til Finansudvalget, som i be-tænkningen er gengivet således:”Finansudvalget har endvidere spurgt til taksterne på kollegieadministrationens børnehavefor uddannelsessøgende med børn fra kysten. Landsstyret har oplyst, at taksten er 5.000 kr.om måneden, hvilket angiveligt er Nuup Kommuneas standardsatser. Udvalget anser dettesom dyrt. Det forekommer udvalget, at en så høj takst kan gøre det vanskeligt for de stude-rende (og andre borgere) at få råd til at få passet deres børn. Landsstyret og Nuup Kommuneabør gå i dialog om disse problemer m.h.p. at finde en mere økonomisk tilgængelig ordning.”Finansudvalgets sekretær har på telefonisk anmodning den 23. april 2010 fra min retschef, Mi-chael Mikkelsen, sendt mig Landsstyrets svar til Finansudvalget, hvoraf det fremgår:”Taksten på børnepasning via Meeqqerivik Tikiusaaq er kr. 5.000 om måneden pr. 1. januar2006.Børneinstitutionen ”Tikiusaaq” er blevet til i slutningen af 1980erne. Det var oprindeligt til-tænkt, at Nuup Kommunea skulle overtage driften efter tilblivelsen. Dengang var prisen pr.måned kr. 2.500.Imidlertid er det efterfølgende i dialog mellem Nuup Kommunea, det daværende Direktoratfor Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og kollegieadministrationen i Nuuk blevet be-sluttet, at kollegieadministrationen fortsat varetager driften samt at satsen følger Nuup Kom-muneas satser på børneinstitutionsområdet.”Med henblik på min stillingtagen til svaret fra Departementet for Kultur, Uddannelse, Forsk-ning og Kirke beder jeg venligst Finansudvalget meddele mig, hvorvidt det citerede fra finans-lovsbetænkningen kan tages som udtryk for, at Finansudvalget på dette tidspunkt har taget stil-ling til lovligheden af forældrebetalingens størrelse.421

Finansudvalget svarede mig 1. juni 2010:”KonkretIngen af Finansudvalgets nuværende medlemmer var medlemmer af Udvalget i efteråret 2008.Udvalgets nuværende medlemmer kan derfor kun med vanskelighed vurdere et tidligere Fi-nansudvalgs politiske intentioner, således som disse kom til udtryk i det daværende Udvalgs be-tænkning til 2. behandlingen af Finanslovsforslaget for 2009.Ud fra en ren ordlydsfortolkning anser det nuværende Finansudvalg imidlertid ikke, at der medbetænkningen synes at være sket en politisk godkendelse af taksten på 5.000 kr. om månedenfor benyttelse af institutionen. Tværtimod angav det daværende Udvalg, at taksten var for dyr,og anmodede følgelig det daværende Landsstyre og Nuup Kommunea om at gå i dialog om det-te.Denne udmelding synes også at være i udmærket harmoni med den i Ombudsmandens skrivelseomtalte på daværende tidspunkt gældende bekendtgørelse nr. 18 af 14. september 2006, somiflg. det oplyste begrænsede forældrebetalingen i fht. forældrenes indkomst, således at betalin-gen maksimalt kunne udgøre 55 procent af driftsudgiften.GenereltVedr. Naalakkersuisuts mulighed for at lovliggøre ulovhjemlede dispositioner gennem infor-mation til Finansudvalget eller andre af Inatsisartuts udvalg, bemærkes følgende:Udvalget er bekendt med den såkaldte "Gebyr-dom" (U 1993.757 H) afsagt af et flertal i Høje-steret.Dommen fastsætter, at skatter skal funderes i egentlig lovgivning, mens dette ikke gælder forgebyrer. Det blev samtidigt afgjort, at gebyrer godt kan dække over udgifter, der ikke er direkteforbundet med sagsbehandlingen. Dog må gebyret ikke få en størrelse, der reelt gør at det blivertil en skat, jfr. § 43 i Grundloven.Højesteret bemærkede i tilslutning hertil, at Justitsministeriet ved flere lejligheder har gjort Fol-ketinget og Finansudvalget bekendt med størrelsen af og beregningsgrundlaget for de gebyrer,som sagen vedrører, uden at dette har givet tinget eller udvalget anledning til indskriden.422

7. Opfølgning på tidligere års beretninger - klagesagerDet er imidlertid Inatsisartuts Finansudvalgs forståelse, at man bør være varsom med at ud-strække dommens præcedensværdi ud over dommens præmisser."Gebyrdommen" kan næppe tages til indtægt for, at den danske regering / det grønlandske Naa-lakkersuisut mere generelt, ved at informere Folketinget / Inatsisartut om ulovhjemlede dispo-sitioner, kan råde bod på en manglende hjemmel til indgriben i borgernes retsforhold. Dette vil-le udgøre et eklatant og bemærkelsesværdigt brud på det almindeligt anerkendte legalitetsprin-cip.Sagt mere enkelt bliver det ikke lovligt for Regeringen / Naalakkersuisut at overskride gælden-de regler, blot fordi man har sagt højt, at det vil man gøre.Dommen angår derudover særligt, som det fremgår, gebyrer hvis størrelse og beregningsgrund-lag ikke blot ved en eller flere enkeltstående lejligheder, men igen og igen (Dommen bruger ud-trykket "stedse") er oplyst over for Folketinget og Folketingets Finansudvalg.For så vidt angår spørgsmålet om et eventuelt retligt (minister-)ansvar for ulovhjemlede dispo-sitioner, er der yderligere grund til at være opmærksom på bemærkningerne til § 4 i Landstings-lov om Landsstyremedlemmers ansvarlighed. Det fremgår heraf, at Finansudvalgets godken-delse af en (bevillings-)sag ikke fritager medlemmerne af Naalakkersuisut for et eventuelt an-svar efter landstingsloven.Tilsvarende antages det i den forfatningsretlige litteratur, at regnskabets godkendelse ikke af-skærer Inatsisartut / Folketinget fra at gøre et retligt ansvar gældende mod en minister / Naa-lakkersuisutmedlem i anledning af dispositioner, som er omfattet af det pågældende statsregn-skab/landskasseregnskab.Finansudvalget har - på samme måde som Inatsisartuts øvrige udvalg - en kontrollerende funk-tion i forhold til Naalakkersuisut. Dette følger af § 14, stk. 2, i Forretningsorden for Inatsisartut,hvorefter et udvalg inden for sit fagområde er forpligtet til, bl.a. gennem spørgsmål til Naalak-kersuisut, at føre tilsyn med, at Naalakkersuisuts forvaltning holder sig inden for de rammer,som følger af lovgivningen eller af hensynet til god forvaltningsskik.Manglende indgriben fra udvalgets side i tilfælde, hvor oplysninger fra Naalakkersuisut udtryk-keligt, direkte og umisforståeligt henleder udvalgets opmærksomhed på, at Naalakkersuisuthandler, har handlet eller agter at handle i strid med de rammer, som følger af lovgivningen elleraf hensynet til god forvaltningsskik, vil efter omstændighederne eventuelt kunne fritage Naa-lakkersuisut fra et politisk ansvar, men ikke (nødvendigvis) fra et retligt ansvar, jf. ovenfor.Dette gælder uanset, om oplysningerne er givet udvalget som en del af finanslovsforslaget/entillægsbevillingsansøgning eller i svar på spørgsmål fra udvalget. Det vil altså konkret sige, athvis Finansudvalget undlader at gøre Naalakkersuisut opmærksom på eventuelle brud på gæl-dende regler kan man overveje, om Finansudvalget bærer et politisk medansvar for fejlen. Mendet er alene Naalakkersuisut, der bærer et eventuelt retsligt ansvar.I tilfælde, hvor Naalakkersuisut lader Udvalget tilgå oplysninger, som indirekte / alene for densærligt juridisk kyndige åbenbarer, at Naalakkersuisut handler, har handlet eller agter at handle423

i strid med de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensynet til god forvaltningsskik,uden udtrykkeligt at gøre Udvalget opmærksom herpå, vil dette efter omstændighederne i sigselv kunne udgøre et brud på § 6, stk. 2 i landstingsloven om landsstyremedlemmers ansvarlig-hed (fortielse af oplysninger, der er af væsentlig betydning for Inatsisartuts bedømmelse af sa-gen).Til illustration kan nævnes, at den kommissionsdomstol, som nedsattes i anledning af sagen omkøb-dansk-klausulen i Storebælt-licitationen, rejste spørgsmålet om, hvorvidt den daværendetrafikminister havde handlet i overensstemmelse med ministeransvarlighedslovens § 5, da hani Folketinget refererede køb-dansk-klausulen ordret uden at gøre Folketinget opmærksom på demulige problemer, klausulen kunne medføre i forhold til Rom Traktatens artikel 7.I overensstemmelse med ovenstående har Finansudvalget gennem årene ment sig berettiget tilat forudsætte, at Naalakkersuisut omhyggeligt har tilsikret, at dispositioner, som Naalakkersu-isut søger bevilling til, fuldt ud holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen elleraf hensynet til god forvaltningsskik, med mindre andet udtrykkeligt er oplyst af Naalakkersu-isut.Heraf følger også, at Finansudvalget ikke anser Udvalgets godkendelse af en bevillingsansøg-ning (eller for den sags skyld manglende indgriben på grundlag af en besvarelse fra Naalakker-suisut) for en legitimation af dispositioner, som måtte savne hjemmel eller i øvrigt være ulov-medholdige.”

Jeg skrev derpå den 7. december 2010 til Naalakkersuisoq for Kultur, Uddannel-se, Forskning og Kirke:”Jeg har nu gennemgået departementets svar af 21. december 2009 (j. nr. 2009-021413) på hen-stillingen i min udtalelse af 12. august 2009.Jeg har noteret mig, at departementet i forbindelse med sagens behandling har indhentet en ud-talelse fra lov- og justitsafdelingen i Departementet for Formanden for Naalakkersuisut. Denneudtalelse svarer indholdsmæssigt til Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kir-kes svar til mig, og jeg vil derfor ikke særskilt kommentere denne udtalelse fra lov- og justits-afdelingen.Jeg kan ikke tilslutte mig departementets opfattelse af, at spørgsmålet om brugerbetaling forTikiusaaq udelukkende er et anliggende mellem kommunerne og hjemmestyret/selvstyret.Jeg bemærker således for det første, at såfremt en kommune har ydet hjælp til dækning af insti-tutionsbetalingen, enten efter landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om hjælp fra detoffentlige med senere ændringer eller landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om of-fentlig hjælp med senere ændring, og uanset om hjælpen er ydet på vilkår om tilbagebetaling,er der tale om en social ydelse med institutionsbrugeren som adressat og klageberettiget.424

7. Opfølgning på tidligere års beretninger - klagesagerDet forhold, at hjælpen i et omfang måtte være blevet udbetalt direkte fra kommunen til Tiki-usaaq vedrører ikke spørgsmålet om, hvem hjælpen er ydet til, men angår alene udbetalingen afden ydede hjælp.Herudover er jeg umiddelbart ikke enig med departementet i, at der ikke er forekommet tilfæl-de, hvor de enkelte brugere selv har måttet finansiere institutionspladser på Tikiusaaq.Jeg har således den 1. oktober 2009 fået en telefonisk henvendelse fra B, som oplyste, at hunselv havde betalt 10.000 kr. til institutionen, som hun ønskede tilbagebetalt. Jeg foretog migikke yderligere vedrørende henvendelsen, idet B selv ville overveje at rejse krav mod departe-mentet om tilbagebetaling.Jeg har endvidere den 4. november 2010 modtaget en henvendelse fra C, som havde modtageten inddrivelsesbegæring fra Skatteforvaltningen for brugerbetaling til Tikiusaaq.Jeg kan desuden ikke umiddelbart tilslutte mig departementets oplysning om, at problemstillin-gen om manglende kommunal medfinansiering alene angik den tidligere K Kommune. Jeg harden 29. september fået en telefonisk henvendelse fra D, som ønskede at klage over, at den tid-ligere K2 Kommune havde fastsat vilkår om tilbagebetaling af 25.000 kr. ydet som hjælp tildækning af institutionsbetalingen. Jeg vejledte D om at klage til Det Sociale Ankenævn overtilbagebetalingsvilkåret eller at afvente Naalakkersuisuts behandling af min henstilling i udta-lelsen af 12. august 2009.Jeg bemærker også, at det forhold, at kommunerne i et omfang alene måtte have krævet tilba-gebetaling fra modtagerne af kommunal hjælp svarende til taksten for kommunale institutions-pladser, alene vedrører retsforholdet mellem kommunerne og de pågældende modtagere afkommunal hjælp.Jeg finder yderligere anledning til at bemærke, at jeg ikke er bekendt med på hvilket grundlag,at departementet er af den opfattelse, at kommunal medfinansiering skulle være aftalt med kom-munerne.Jeg er således i forbindelse med min undersøgelse af A’s klage alene blevet bekendt med, at derfor en del år tilbage har været drøftelser mellem hjemmestyret og Nuup Kommunea om kom-munens overtagelse af institutionen. Jeg har ikke i forbindelse med mine høringer af Departe-mentet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Departementet for Erhverv og Arbejds-marked (tidligere Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) modtaget doku-mentation for, at der var indgået nogen aftaler mellem kommunerne og hjemmestyret eller selv-styret om, at kommunerne skulle betale for driften af Tikiusaaq.Jeg finder herefter ikke, at departementet er fremkommet med nye oplysninger i sagen, som gi-ver mig anledning til at ændre min opfattelse af, at betalingen for brugen af Tikiusaaq har væreten udgift for institutionens brugere.Departementets oplysning om, at Finansudvalget i betænkningen af 4. november 2008 til fi-nanslovsforslaget for 2009 er blevet oplyst om brugerbetalingen, ændrer ikke min opfattelse af,at betalingen er opkrævet uden hjemmel.425

Jeg henviser herved til, at jeg foranlediget af departementets svar af 21. december 2009, sidsteafsnit, hørte Finansudvalget den 26. april 2010. Jeg vedlægger en kopi af Finansudvalgets svaraf 1. juni 2010.Det fremgår af Finansudvalgets svar, at udvalget er af den opfattelse, at det ikke konkret hargodkendt en takst på 5.000 kr. pr. måned pr. barn, og at forelæggelse af en sag for udvalget iøvrigt som udgangspunkt ikke kan opfattes som udtryk for Inatsisartuts godkendelse af Naal-akkersuisuts retlige dispositioner i sagen.Det er derfor fortsat min opfattelse, at opkrævningen af en ugradueret brugerbetaling på 5.000kr. pr. måned pr. barn for benyttelse af Tikiusaaq, svarende til 100 procent af driftsudgiften pr.institutionsplads, ikke har tilstrækkelig hjemmel, og at de borgere, som har måttet betale dennetakst (uanset om de har modtaget offentlig hjælp til betalingen) som udgangspunkt har krav påtilbagebetaling.Jeg fastholder derfor min henstilling til Naalakkersuisut om tage stilling til, hvad den manglen-de hjemmel til betalingen skal medføre.Såfremt Naalakkersuisut fastholder, at A (eller andre studerende) ikke har krav på tilbagebeta-ling, vil jeg overveje at meddele A, at jeg er indstillet på anbefale overfor de procesbevilgendemyndigheder, at hun kan få fri proces til at få prøvet lovligheden af den opkrævede brugerbe-taling ved domstolene, uanset, om hun opfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces.”

Årsberetning 2009, afsnit 5, side 150ffRetsgrundlaget for vederlæggelse af Forbrugerrådets formand og spørgs-mål om kompetencen til at udregne vederlaget (j.nr. 2009-721-0001)Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked svarede mig den 7. december2009:”Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked skal hermed vende tilbage vedr. Ombudsman-dens skrivelse af 20. oktober 2009 vedr. klage fra Forbrugerrådets formand […] over vederlæg-gelsen af formandshvervet, Deres j.nr. 2009-721-0001.Departementet vil tage ombudsmandens henstillinger vedr. administrationen af vederlæggelsenaf Forbrugerrådets formand og rådets medlemmer til efterretning og tilpasse den daglige admi-nistration af vederlæggelsesreglerne.Departementet er endvidere af den opfattelse, at reglerne historisk er administreret efter hensig-ten i ombudsmandens henstilling, og agter derfor ikke tage tidligere udbetalinger af mødediæteri forbindelse med møder i Forbrugerrådet eller rådets forretningsudvalg op til fornyet behand-ling.426

Forbrugerrådets formand skrev herefter den 14. december 2010 til Departementetfor Erhverv og Arbejdsmarked, og gentog sin anmodning om genoptagelse af sa-gerne om vederlæggelse for møderne.Jeg svarede formanden den 26. april 2010:”Jeg vender nu tilbage til sagen, hvor du senest ved e-mail af 29. marts 2010 har bedt om vej-ledning om, hvorledes du kommer videre med dit krav om genoptagelse af sagerne om veder-læggelsen.Jeg henviser i den anledning til vedlagte kopi af mit brev sendt samtidig hermed til Departe-mentet for Erhverv og Arbejdsmarked.Som det fremgår af dette brev, går jeg ud fra, at departementet vil genoptage de tidligere afgjor-te sager om vederlæggelse, såfremt der foreligger oplysninger om, at vederlæggelsen ikke ersket på grundlag af opgørelser af tidsforbruget til møder, mødeforberedelse og nødvendig rej-seaktivitet.Jeg har imidlertid ikke ved min undersøgelse, som resulterede i min udtalelse af 20. oktober2009, taget stilling til, hvorvidt de konkrete udbetalinger af vederlag har været korrekte.Jeg har imidlertid noteret mig, at du ved brev af 14. december 2009 har bedt Departementet forErhverv og Arbejdsmarked om at genoptage sagerne om vederlæggelse, og jeg har bedt depar-tement orientere mig om, hvorledes din henvendelse er blevet besvaret.Jeg bemærker supplerende, at det afgørende for, om du kan kræve yderligere betaling for demøder i Forbrugerrådet, som har deltaget i, som udgangspunkt vil være, at du kan fremlæggeopgørelser over tidsforbrug til mødeforberedelse eller rejseaktivitet, der ikke er blevet honore-ret i forbindelse med den vederlæggelse, som du har modtaget.Når jeg har modtaget departementets svar på mit brev og på din henvendelse af 14. december2009, vil jeg vurdere, om jeg skal foretage mig yderligere i sagen.”

Jeg har noteret mig, at departementet har tilsluttet sig min opfattelse af, hvorledes vederlagsreg-lerne skal administreres.Departementet har herudover vurderet, at reglerne historisk er administreret i overensstemmel-se med hensigten i min henstilling, og at departementet derfor ikke vil tage initiativ til at gen-optage tidligere afgjorte sager om vederlæggelse.Jeg bemærker, at jeg i min udtalelse ikke har forholdt mig til, hvorvidt der konkret er sket fejli tidligere afgjorte sager.Det er dog min opfattelse, at såfremt departementet er opmærksom på tidligere afgjorte tilfælde,hvor der kan være udbetalt for lidt i vederlag som følge af manglende konkret vurdering af råds-formandens og rådsmedlemmernes tidsforbrug til hvervene, bør departementet genoptage dissesager.Det samme er tilfældet, såfremt departementet modtager henvendelser fra Forbrugerrådets for-mand eller medlemmer om genoptagelse af sager om vederlæggelse, hvor der fremlægges do-kumentation for et større tidsforbrug, end det, der er ydet vederlag for.[Forbrugerrådets formand] har orienteret mig om, at han den 14. december 2009 har sendt enanmodning til departementet om yderligere betaling af vederlag for tidligere afholdte møder.Jeg beder på denne baggrund departementet orientere mig om, hvorledes denne henvendelse erbesvaret.Jeg har ved særskilt brev og ved kopi af dette brev orienteret [Forbrugerrådets formand] om, atjeg går ud fra, at departementet vil genoptage sagerne, såfremt han kan dokumentere, at hanikke har modtaget korrekt vederlæggelse i henhold til det opgjorte tidsforbrug for tidligere af-holdte møder i Forbrugerrådet.Departementet har i øvrigt orienteret mig om, at det har igangsat et udredningsarbejde til belys-ning af blandt andet Grønlands Forbrugerråds placering under Styrelsen for Råd og Nævn.Jeg beder departementet oplyse status i dette arbejde, idet jeg går ud fra, at departementet i denforbindelse vil følge op på min henstilling om at overveje det problematiske i placeringen afForbrugerrådets Sekretariat i et departement i centraladministrationen, og at departementetogså vil følge op på min meddelelse efter landstingsloven om Landstingets Ombudsmand § 11om manglende hjemmel til at placere Forbrugerrådets sekretariat i Departementet for Erhvervog Arbejdsmarked.”

7. Opfølgning på tidligere års beretninger - klagesager”Departementet skal hermed vende tilbage angående ombudsmandens breve af 29. oktober og26. april 2010. Det skal indledningsvis beklages at departementet ikke har kun net svare på om-budsmandens henvendelse før nu.Ombudsmanden ønsker en status på det i departementet igangsatte udredningsarbejde vedrø-rende Grønlands Forbrugerråds ressortmæssige placering. Det kan det oplyses, at Naalakkersu-isut forventes på FM2012 at præsentere Inatsisartut for en omfattende revision af landstingslovnr. 10 af 13. november 1986 om forbrugerråd, markedsføring, mærkning, priser og forbruger-klageudvalg med senere ændringer. Revisionen af forbrugerlovgivningen vil blandt andetadressere forbrugerrådets kompetencer og placering.Ombudsmanden ønsker endvidere en orientering om departementets besvarelse af [Forbruger-rådets formands] henvendelse.Departementet vedlægger skrivelse af 13. december 2010 til [Forbrugerrådets Formand], hvoridepartementet oplyser, at man afviser at genoptage behandlingen af mødediæter fra 1. januar2004 til 31. december 2009."

Årsberetning 2009, afsnit 5, side 2005ff. og afsnit 7, side 356Mangler i retsgrundlaget for afdragsvis betaling af huslejerestancer (j.nr.2008-904-0003)Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik svarede mig den 22. januar2010:”Ombudsmanden anmoder departementet om en supplerende redegørelse til departementetstidligere svar på Ombudsmandens henvendelse vedrørende landstingsforordning nr. 14 af 20.november 2006 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger og landstingsforordningnr. 9 af 5. december 2008 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger. Særligt vilOmbudsmanden have uddybet følgende:- om den påtænkte revision af lejeforordningen omfatter andre spørgsmål end de mangler Om-budsmanden har indberettet- hvornår Naalakkersuisut påtænker at fremsætte et lovforslag med de påtænkte ændringer- hvorledes Naalakkersuisut konkret vil forholde sig til de mangler, som Ombudsmanden hargivet meddelelse om samt- hvorledes Naalakkersuisut vil administrere de aktuelt gældende landstingsforordninger i for-hold til Ombudsmandens meddelelseDepartementet skal hermed komme med en uddybende redegørelse, særligt i forhold til Om-budsmandens spørgsmål.430

8. Opfølgning på tidligere års beretninger - egen drift sagerAd 1) vil den påtænkte revision af lejeforordningen omfatte andre spørgsmål end de manglerOmbudsmanden har indberettetDepartementet kan meddele, at revision af lejeforordningen vil omfatte andre spørgsmål endOmbudsmandens indberettede mangler. Revisionen skal munde ud i en ny lovgivning på leje-området, der afspejler samfundet. Der vil blive taget stilling til hele nugældende lejeforordningog reglernes virkning og funktion.Ad. 2) hvornår påtænker Naalakkersuisut at fremsætte et lovforslag med de påtænkte ændringerDet forventes, at Naalakkersuisut vil kunne fremlægge et forslag til fly lejelovgivning i 2011.Ad. 3) hvorledes vil Naalakkersuisut konkret forholde sig til de mangler, som Ombudsmandenhar givet meddelelse omDepartementet vil anvende reglerne som hidtil, indtil de ophæves eller ændres i medfør af nylovgivning. De eventuelle mangler som Ombudsmanden har givet meddelelse om vil blive tagemed i overvejelserne i udarbejdelse af ny lovgivning.Ad. 4) hvorledes vil Naalakkersuisut administrere de aktuelt gældende landstingsforordningeri forhold til Ombudsmandens meddelelseNaalakkersuisut vil ikke administrere de gældende landstingsforordninger anderledes end hid-til, da Naalakkersuisut ikke er fuldt ud enig med Ombudsmandens betragtninger, særligt ikkeom at landstingsforordning nr. 9 af 5. december 2008 om ændring af landstingsforordning omleje af boliger er retssikkerhedsmæssigt betænkelig.I forbindelse med ny lejelovgivning vil Naalakkersuisut arbejde for at få en sammenhængendeog velfungerende lejelov, der tager højde for sammenhængen mellem lovteksten og bemærk-ningerne, samt forholdet til anden boliglovgivning.”

Samtidig har spørgsmålet betydning for, i hvilket omfang og på hvilket grundlag, at selvstyretsog kommunernes boligadministrative opgaver kan overlades til aktieselskaber.Jeg henviser til mine brev til dit departement af 24. april 2009, 30. september 2009, 29. decem-ber 2009 og senest mit brev af 22. februar 2010 til Finansudvalget i Inatsisartut, som er sendt ikopi til dig.Den 15. maj 2009 har dit departement svaret på mit brev af 24. april 2009, at mine betragtningervil indgå i det videre arbejde med revision af landstingsforordningen om leje af boliger.Den 9. oktober 2009 har du svaret på mit brev af 30. september 2009, at du ville komme meden besvarelse.Den 22. januar 2010 har dit departement svaret på mit brev af 29. december 2009, at revisionenaf landstingsforordningen om leje af boliger ”skal munde ud i en ny lovgivning på lejeområdet,der afspejler samfundet” og at Naalakkersuisut vil ”arbejde for at få en sammenhængende ogvelfungerende lejelov, der tager højde for sammenhængen mellem lovteksten og bemærknin-gerne, samt forholdet til anden boliglovgivning”.Senest har Finansudvalget den 3. marts 2010 skrevet til Formanden for Naalakkersuisut, at ud-valget ønsker, at Naalakkersuisut senest på Inatsisartuts efterårssamling i år fremlægger et lov-forslag, som afklarer de problemer, som jeg har gjort opmærksom på.Henset hertil og til, at jeg fortsat modtager klager og andre henvendelser fra borgerne om bolig-administrative spørgsmål, herunder spørgsmål om boligadministrationen i A/S BoligselskabetINI og Iserit A/S, beder jeg dig oplyse nærmere, hvilke konkrete overvejelser, som Naalakker-suisut har gjort sig om afklaringen af retsgrundlaget for det offentliges boligudlejning.Jeg bemærker således, at dit departements seneste svar af 22. januar 2010 hverken bidrager tilen afklaring af problemstillingen under den gældende lovgivning eller giver svar på, hvorledesNaalakkersuisut vil løse problemerne fremadrettet.Det er væsentligt for min vurdering af, hvorledes jeg, indtil en lovrevision måtte være gennem-ført, skal forholde mig til klager over de offentlige myndigheders boligudlejning, at jeg modta-ger en begrundet redegørelse for Naalakkersuisuts opfattelse af, i hvilket konkret omfang, at bo-ligudlejningen i dag er omfattet af de forvaltningsretlige regler.Jeg beder dig derfor om en redegørelse for Naalakkersuisuts opfattelse af, i hvilket nærmereomfang, at de forvaltningsretlige regler i dag finder anvendelse på det offentliges boligudlej-ning, og i hvilket konkret omfang, at Naalakkersuisut mener, at forvaltningsretten fremover skalanvendes på boligudlejningen.Særligt for så vidt angår spørgsmålet om landstingsforordning nr. 9 af 5. december 2008 æn-dring af landstingsforordningen om leje af boliger (mulighed for at etablere afdragsvis betalingaf huslejerestancer), som jeg den 30. november 2009 gav Inatsisartut og Naalakkersuisut med-delelse om, gav anledning til væsentlig tvivl i forhold til andre lovregler, navnlig de socialret-432

8. Opfølgning på tidligere års beretninger - egen drift sagerlige regler, har jeg noteret mig, at en fuldmægtig i dit departement i brev af 22. januar 2010 hartilkendegivet:”Naalakkersuisut ikke er fuldt ud enig med Ombudsmandens betragtninger, særligt ikke omat landstingsforordning nr. 9 af 5. december 2008 om ændring af landstingsforordning omleje af boliger er retssikkerhedsmæssigt betænkelig.”Jeg kan for det første ikke forholde mig til en så ukonkret tilkendegivelse fra administrationensside.For det andet, beder jeg dig være opmærksom på, at min vurdering af, at reglerne er retssikker-hedsmæssigt betænkelige, er afgivet som led i den kontrol, som jeg fører på vegne af Inatsisartutmed, at lovgivningen ikke indeholder utilsigtede uoverensstemmelser med andre lovregler oggrundlæggende retsprincipper.Jeg henviser i øvrigt til mine bemærkninger om, hvilket administrativt niveau som kan tilken-degive uenighed i min opfattelse, til mit brev af 20. maj 2005 til Direktoratet for Boliger og In-frastruktur, mit j.nr. 11.03.29.01/111-02.Henset til Finansudvalgets ønske om, at Naalakkersuisut senest på efterårssamlingen fremsæt-ter lovforslag, der afklarer retstilstanden, beder jeg dig fremskynde en besvarelse af min hen-vendelse mest muligt.Såfremt du til brug for besvarelsen har behov for at få uddybet de overvejelser, som ligger tilgrund for min opfattelse af problemstillingen, vil jeg gerne stille mig til rådighed for et mødemed mig.”

Årsberetning 2009, afsnit 5, side 256ff.Omfanget af Landsstyrets tilsyn med kommunernes forvaltning af det socia-le område (j. nr. 2008-905-0007)Departementet for Sociale Anliggender sendte mig den 14. juni 2010 kopi af etnotat, som departementet havde udarbejdet, og som indeholdt en redegørelse fordepartementets fortolkning af den gældende tilsynspligt, og hvorledes departe-mentet ville forberede en er revision af de gældende tilsynsbestemmelser.Jeg svarede departementet den 10. oktober 2010, at jeg afsluttede min behandlingaf sagen:”[…]Jeg har noteret mig, at departementet er enig i Ombudsmandens opfattelse af, at det lovregule-rede sektortilsyn ikke indskrænker den tilsynspligt, som følger af almindelige forvaltningsret-lige regler. Departementet har samtidig til hensigt at skabe klarhed i reglerne og dermed bedreretssikkerhed og effektivitet ved udførelsen af tilsynet.Jeg forstår departementets svar således, at konkrete lovgivningsinitiativer afventer nærmere un-dersøgelser, herunder af de eksisterende tilsynsordninger vedrørende børn og unge, herunderbørn anbragt uden for hjemmet, og at departementet vil lade sig inspirere af retsudviklingen iDanmark.Jeg har endvidere noteret mig, at departementet er enig i Ombudsmandens opfattelse, at depar-tementet i dag har en generel pligt til at føre tilsyn med kommunernes behandling af konkretesager, og at denne pligt således ikke er begrænset til stikprøvekontrol af sagsbehandlingen un-der tilsynsbesøg i kommunerne.Herudover har departementet tilkendegivet, at indberetninger til departementet om anbringelseaf børn uden for hjemmet, jf. landstingsforordningen om hjælp til børn og unge § 30, vil indgåi tilsynsarbejdet.Jeg vil herefter lægge til grund, at min opfattelse af Naalakkersuisoq for Sociale Anliggenderstilsyn med kommunernes forvaltning af de sociale regler herefter vil foregå i overensstemmelse434

Årsberetning 2009, afsnit 7, side 341Oprettelse af sager samt udarbejdelse af handleplaner (j.nr. 2008-901-0007)Jeg erindrede ved brev af 26. februar og 2. august 2010 kommunen for svar.Jeg modtog ved mail af den 28. september 2010 svar fra kommunen. Jeg afslut-tede ved brev af 14. oktober 2010 sagen således:”…HandleplanerSocialkontoret oplyser, at sagsbehandlingen ikke har været optimal på grund af stor udskiftningi personalet.Jeg tager til efterretning, at socialkontoret fremover vil udarbejde handleplaner elektronisk samtsørge for, at kommunalbestyrelsen mindst én gang årligt tager beslutningen om anbringelse optil vurdering.Jeg forstår herudover kommunens svar således, at der ikke foreligger mere udførlige formåls-beskrivelser af anbringelsen af barnet eller oplysninger om opfølgning af sagerne i selve børne-og ungesagerne.Dette finder jeg beklageligt, men tager til efterretning, at socialkontoret er i gang med en op-rydning af samtlige sager, herunder med henblik på at konstatere, om disse manglende oplys-ninger foreligger i forældremyndighedsindehavernes sociale sager.(…)435

Årsberetning 2009, afsnit 7, side 341fEn kommunes behandling af førtidspensionssager (j.nr. 2008-901-0019)Da jeg ikke havde modtaget svar anmodede jeg K Kommunes borgmester i brevaf 27. januar 2010 om at udvirke til, at der kommer svar i sagen.Da jeg fortsat ikke modtog svar på min henvendelse, meddelte jeg i brev af 9.august 2010 K Kommune, at jeg, såfremt kommunen ikke besvarer mine henven-delser, vil overveje at indberette til Lovudvalget i Inatsisartut og Naalakkersuisut,at jeg ikke ser mig i stand til at udføre mit hverv i forhold til kommunen.K Kommune meddelte ved mail af 9. september 2010, at jeg kunne forvente atmodtage svar i løbet af den kommende uge.Jeg modtog den 14. september 2010 kommunens første del af besvarelsen påmine bemærkninger.Kommunen meddelte for så vidt angår de generelle bemærkninger, som jeg havdefundet anledning til at medtage i beretningen, at ”alle dokumenter vedr. førtids-pensionssager bliver opbevaret i journalen, og lægges tilbage efter brug.” Jeg togkommunens besvarelse til efterretning i brev af 11. oktober 2010.

Det fremgår af det dokument, som kommunen havde vedlagt:”Udarbejdelseaf ansættelsesbreve:Efter der er afholdt ansættelsesudvalg, laves indstilling om ansættelse.• Den indstillede orienteres herom, og bliver bedt om at udfylde oplysningsskema til brug forudarbejdelse af ansættelsesbrev.• Ved modtagelse af oplysningsskema, skal der laves en ansættelseskontrakt.• Der skal beregnes anciennitet, udefra det uddannelsespapir og dokumentationer fra tidligerearbejdsgivere, den ansatte har fremskaffet.• Anciennitetsberegninger kan findes under overenskomster.• Kontrakten printes, og skal gennemgås af kollega for fejl og mangler.• Kontrakten underskrives af Fagchef (eller borgerforvaltningsleder i byerne på kysten) og sags-behandleren.• Der skal tages 5 kopier, én til institution/afdelingen, fagforening, løn, sagsmappen og én tilvores brevmappe.• Ved modtagelsen af kontrakten med underskrift, skal Lønafdeling have en kopi til brug forbankoplysninger, derefter skal kontrakten i arkiv under ansættes navn.Opbevaring af ansættelsesbreve:• Ansættelsesbreve opbevares i hængemapper i låsbare arkivskabe i et aflåseligt lokale.• Alt personale ansat i K By og tilhørende bygder bortset fra lærerne opbevares i HR-afdelingen.• Hver by, med tilhørende bygder opbevarer lokalt ansættelsesbrevene.• Alle lærernes, for hele kommunen, opbevares i forvaltningen for Udvikling.• Hver personalesag har sin egen hængemappe, der er forsynet med navn og cpr. Nummer437

• I hver hængemappe er journal-ark, hvor det påføres hvem der udtager personalemappen tilsagsbehandling. Her noteres initialer, og hvornår sagen udtages og returneres igen.• Hængemapperne er sorteret efter fortløbende cpr. nummer.• Ved fratræden, rykkes personens hængemappe til et arkivskab for fratrådte.• Arkivskabet for fratrådte tømmes ved årets udgang, og overføres til fjernlager.Håndtering af personalesager:• Personalesager vedrørende inden for ledelsesretten løses af den stedlige leder.• Lederen kan søge råd og vejledning i HR-afdelingen.• De[r]t tages notat i det omfang det er nødvendigt, under hensyntagen til offentlighedsloven ogsagsbehandlingsloven.• I sager hvor der træffes afgørelser i henhold til sagsbehandlingsloven, inddrages HR-afdelin-gen for at sikre, at der sker den fornødne partshøring inden endelig afgørelse træffes.• Dokumenter af relevans for personalesagen arkiveres i personalesage i HR-afdelingen, den lo-kale borgerforvaltning eller Forvaltningen for Udvikling.• Der skal så vidt muligt kun forefindes oplysninger for den pågældende person i personalemap-pen. Er der dokumenter, hvoraf der fremgår navne eller andre personoplysninger, som er sa-gen uvedkommende, skal disse sløres inden dokumentet arkiveres i sagsmappen.Journalisering:Vedørende journalisering: se vejledning fra KANUKOKA, med tilhørende journal og arkiv-plan.Arkivering:For arkivering gælder vejledningen fra Landsarkivet.I øvrigt skal der henvises til kommunens brev af 21. oktober 2009, hvor der er opremset en ræk-ke eksempler på hvordan sagsbehandlingen i enkelte sager er.”

Årsberetning 2009, afsnit 7, side 347Kommunernes administration af dagpenge i arbejdsskadesager (j. nr. 2008-907-0001)Den 22. marts 2010 orienterede Det Sociale Ankenævn mig om, at det havde re-alitetsbehandlet sagen.Jeg afsluttede herefter sagen den 14. september 2010 ved følgende brev til borge-ren med kopi til kommunen og Det Sociale Ankenævn”Jeg vender nu tilbage til den sag, som jeg af egen drift undersøgte på baggrund af din samtalemed retschef Michael Mikkelsen under mit besøg i K Kommune […], om modregning af of-fentlig hjælp i de dagpenge, som du fik udbetalt i forbindelse en arbejdsskadesag.Jeg har besluttet ikke at foretage mig yderligere i sagen, idet Det Sociale Ankenævn den 25.september 2009 har afgjort, at kommunen […] skal tilbagebetale de beløb, som er modregnet idine ydelser i henhold til loven om sikring af følger mod arbejdsskade i Grønland.Jeg bemærker i øvrigt om forløbet af min undersøgelse:Den 14. april 2008 meddelte jeg dig og K Kommune, at jeg havde besluttet at undersøge føl-gende spørgsmål i kommunens sagsbehandling:”1. Kommunens hjemmel til at regulere udbetalingerne til A for udbetalt offentlig hjælp.Jeg beder kommunen gøre rede for med hvilken hjemmel, at kommunen i de to udbetalingerhar fratrukket beløb for offentlig hjælp.Kommunen bedes i den forbindelse oplyse, om kommunen har overvejet, om Kongelig An-ordning nr. 273 af 24. april 2001 om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsska-de i Grønland § 45 udgør hjemmel for de skete fradrag, idet bestemmelsen efter sin ordlydalene giver kommunen ret til at få udgifter til offentlig hjælp refunderet af forsikringsselska-bet.2. Kommunens sagsoplysning i forbindelse med de foretagne reguleringer i dagpengeneKommunen bedes redegøre for, hvorvidt kommunen har undersøgt, om betingelserne for atkræve tilbagebetaling hos A var opfyldt, forinden kommunen regulerede dagpengeudbetalin-gerne for ydet offentlig hjælp.Kommunen bedes endvidere gøre rede for, om kommunen har partshørt A forud for de gen-nemførte reguleringer.440

8. Opfølgning på tidligere års beretninger - egen drift sager3. Kommunens information af AKommunen bedes redegøre for, om kommunen forud for eller samtidig med dagpengeudbe-talingerne har meddelt A en skriftlig eller mundtlig afgørelse af, at kommunen ville reguleredagpengeudbetalingen for ydet offentlig hjælp.Kommunen bedes i den forbindelse gøre rede for, om kommunen har meddelt A en skriftligeller mundtlig begrundelse for, at dagpengene blev reguleret for tidligere ydet offentlig hjælp,idet jeg bemærker, at udbetalingsspecifikationerne til A via kommunens lønsystem alene an-giver fradragene i form af kodebetegnelser.Kommunen bedes også redegøre for, om kommunen skriftligt eller mundtligt i forbindelsemed dagpengeudbetalingerne har orienteret A om klageadgangen til Det Sociale Ankenævnfor afgørelser om tilbagebetaling af offentlig hjælp, eller om kommunen har vejledt A om ind-holdet af Kongelig Anordning nr. 273 af 24. april 2001 om ikrafttræden af lov om sikring modfølger af arbejdsskade i Grønland § 65, som lyder således:"Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring træffer, medmindre andet er fastsat, af-gørelse om alle spørgsmål efter denne lov."”

Jeg besluttede samtidig at anmode Landsstyreformanden om en udtalelse til spørgsmålet om,hvorvidt det havde den fornødne hjemmel, at Nævnet for Arbejdsskadesikring havde overladtdet til kommunerne at udbetale dagpenge i arbejdsskadesager.K Kommune meddelte mig ved brev af 29. august 2008, at kommunen ikke havde vejledt digom klageadgangen til Det Sociale Ankenævn i forbindelse med, at kommunen krævede tilba-gebetaling af den offentlige hjælp, som blev modregnet i dagpengeudbetalingerne fra din ar-bejdsskadeerstatning.Jeg afsluttede på denne baggrund den 20. november 2008 sagen i forhold til K Kommune, idetjeg samtidig videresendte sagen til det Sociale Ankenævn.Det Sociale Ankenævn traf, som nævnt, afgørelse den 25. september 2009 i sagen og gav digmedhold i, at de modregnede beløb skulle tilbagebetales.For så vidt angår spørgsmålet om lovligheden af, at kommunerne administrerede dagpengeud-betalinger i arbejdsskadesager, bemærker jeg, at det grønlandske Center for Arbejdsskadesik-ring ved brev af 15. januar 2009 meddelte mig, at administrationen af dagpengeudbetalinger fra1. januar 2009 var ændret således, at Center for Arbejdsskadesikring fremover står for udbeta-lingen af dagpenge.Jeg finder på denne baggrund, at der ikke er flere spørgsmål i sagen om udbetalingen af dag-penge til dig, som jeg bør undersøge nærmere.Jeg foretager mig derfor ikke yderligere vedrørende dette spørgsmål.441

Årsberetning 2009, afsnit 7, side 347Det Sociale Ankenævns stadfæstelse af et afslag på førtidspension (j. nr.2008-120-0008)Efter at have gennemgået svar, som jeg modtog fra K Kommune den 17. novem-ber 2009, skrev jeg til kommunen:”K Kommune sendte mig udskrift af mødereferater i […] kommunes pensionsudvalg vedrø-rende behandlingen af A’s ansøgninger om førtidspension som svar min høring af kommunenaf 1. oktober 2009.Kommunen oplyste i den forbindelse, at den ville finde A’s sag frem, såfremt de fremsendtereferater ikke besvarede min høring.Jeg er nu ved at afslutte min behandling af sagen, og jeg kan konstatere, at de fremsendte mø-dereferater ikke besvarer følgende spørgsmål, som jeg stillede kommunen i min høring af 21.oktober 2009:”- Har […] kommune forud for vejledningen af A den 8. oktober 2004 vejledt ham om, atgennemførelse af et revalideringsforsøg er en forudsætning for tilkendelse af førtidspensi-on?- Har […] kommune i forbindelse behandlingen af pensionsansøgningen af 26. september2002 fremsat et konkret revalideringstilbud til A?- Hvad er årsagen til, at […] kommune den 6. maj 2003 bad A udfylde en ny ansøgning omførtidspension, og havde […] kommune på dette tidspunkt afsluttet behandlingen af pensi-onsansøgningen af 26. september 2002?- Hvorledes har [...] kommune fulgt op forvaltningens forberedelse af revalidering den 7. juli2003?- Er […] kommunes social- og arbejdsmarkedsudvalgs afgørelse af den 3. september 2003 enafgørelse af pensionsansøgningen af 26. september 2002 eller af pensionsansøgningen af 6.maj 2003.- Da Det Sociale Ankenævn ikke længere er i besiddelse af dokumentation for behandlingenaf A’s klage over […] kommunes afgørelse af 8. januar 2003, beder jeg K Kommune sendemig kopi af det eller de høringssvar, som jeg går ud fra, at […] kommune har sendt til an-kenævnet i forbindelse med sagens behandling der.442

Årsberetning 2009, afsnit 7, side 363 ff.Gennemgang af sociale sager - udarbejdelse af handleplaner ved anbringelseaf børn (j.nr. 2008-901-0010)Jeg erindrede i brev af 20. januar 2010 K2 Kommune om, at jeg ikke havde mod-taget svar på mit spørgsmål af 2. april 2009 til K2 Kommune, som den kommune,der har overtaget ansvarsområdet fra den daværende K Kommune at meddelemig, om hvad kommunen agter at foretage sig i anledning af meddelelsen fra da-værende K Kommunes socialchef om, at vedkommende ”betragter nuværende[personale-]situation som alarmerende og fuldstændig uacceptabel”.Jeg modtog den 27. januar 2010 svar fra K Kommune, der ud over gentagelse afkommunens brev af 2. februar 2009 skrev følgende:”Så vidt jeg kan se, har de forhold jeg havde beskrevet i ovennævnte passus ikke blevet forbed-ret. Jeg synes faktisk at arbejdspres på børneområdet i K by, har været betydeligt større det sid-ste halveår pga. mange tragiske hændelser i K by området og behov for krisehjælpsindsats ogstøttesamtaler. Området er fortsat præget af alarmerende underbemanding (kun 2 medarbejde-445

re; ingen af dem med videregående faglig uddannelse), stor psykisk overbelastning og derfordårligt arbejdsmiljø. Disse forhold blev naturligvis gentagne gange signaliseret af undertegnedebåde ved områdechef i K by og den centrale forvaltning i K2 by.Sidste år havde borgerservicecenteret i K by adskillige gange prøvet at rekruttere ledende so-cialrådgiver til socialkontoret – beklageligt nok uden succes. Nu har centralforvaltningen truffetbeslutning om at ændre den stillingen til en stilling ”teamleder for børn og unge og familier”der stadigvæk er under klassificering. Jeg håber at stillingen vil være attraktiv nok til at tiltræk-ke kvalificerede ansøgere.Samtidig dog har jeg mistanke om at stillinger i de lokale borgerservicecentre uden for storkom-munernes hovedsteder ikke bliver betragtet længere som interessante – måske fordi folk forven-ter, at centralic[s]ering af den politiske og bureaukratiske magt efter kommunesammenlægnin-gen vil resultere i gradvis ansættelsesmæssig degradering af socialområdet på det lokale niveau.Familiecenter i K by er beklageligt nok ikke blevet til virkeligheden endnu pga. manglende be-villing – selvom kommunalbestyrelse i K2 Kommune har for nyligt meldt ud, at man tilsynela-dende har intentioner om at etablere centre i alle 8 områder (/”byer”) i kommunen. Jeg vil op-lyse, at jeg har for nyligt (den 13.01.2010) igen søgt ved kommunalbestyrelsen om tilladelse ogbevilling til etablering af familiecenter i K by.Samtidig vil jeg dog igen understrege, at så vidt jeg kan se, er sagsbehandlere på børneområdeti K by – på trods af den alarmerende underbemanding og store overbelastning de er udsat for –meget opmærksomme på de lovmæssige krav omkring anbringelser og har, mig bekendt, udar-bejdet handleplaner i alle anbringelsessager der har fundet sted [i] K by området siden medio2008. Både centralforvaltning i K2 by og undertegnede i K by prøver konsekvent at opretholdekrav om handleplaner mht. alle nye anbringelser.Yderligere skal der påpeges at borgerservicecentret i K by har for nyligt på socialkontorets op-fordring truffet beslutning om en tidsbestemt ansættelse af en administrativ medarbejder derskal tage sig af sortering og oprydning i socialkontorets arkiv og bl.a. etablering af en bedrestruktur i dokumentation på børneområdet.Jeg takker igen for Ombudsmandens skrivelse og interesse i anbragte børns rettigheder.”

Af mail af 3. marts 2010 fra K2 Kommune fremgår det, at K2 Kommune sammedag havde anmodet K Kommune om at besvare min henvendelse, da sagen ved-rørte sager fra før K2 Kommunes tilblivelse. Det fremgår ligeledes af mailkorre-spondancen, at K Kommune samme dag havde meddelt K2 Kommune, at KKommune ikke havde yderligere.Da jeg fortsat ikke modtog svar fra kommunen bad jeg i brev af 24. juni 2010 De-partementet for sociale Anliggender om at meddele, om departementet ud fra deforeliggende oplysninger finder anledning til nærmere at undersøge, om social-forvaltningen i kommunens afdeling i K by overholder gældende regler i sagerom hjælp til børn og unge.Jeg erindrede ved brev af 9. august 2010 departementet for svar.Jeg modtog ved brev af 23. august 2010 svar fra departementet, der samtidig op-lyste, at departementet genfremsender sit svar af 7. juli 2010, hvilket Embedetdog ikke havde modtaget.Det fremgår af departementets svar:”Inatsisartuts Ombudsmand har i brev den 24. juni 2010 forespurgt Departementet for SocialeAnliggender, om stillingtagen til personalesituationen i K by, og de konsekvenser som dette harpå blandt andet børne- og ungeområdet. Departementet er klar over, at nogle yderområder harsvært ved at få den nødvendige arbejdskraft. Vi må henvise til, at problemet med personalemangel skal løses kommunalt.I henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 16. februar 2006 om tilsyn med det socialeområde, har Departementet i 2010 været på tilsyn i Kommune X og KX by. På nuværende tids-punkt er Departementet i gang med tilsyn i K2X Kommune. Senere føres tilsyn i K3X Kommu-ne og i 2011 i K2 Kommune.Ud fra det foreliggende grundlag finder vi ikke anledning til at fremskynde tilsynet i K by. Dogskal tilføjes, at Departementet har taget oplysningerne om situationen i K by til efterretning, ogderfor vil tilsynet i K by blive foretaget tidligt i 2011.”

Departementet har ved brev af 23. august 2010 svaret, at departementet på det foreliggendegrundlag ikke finder anledning til at fremskynde gennemførelsen af tilsynsbesøg i K1 by og attilsynsbesøg vil blive foretaget tidligst primo 2011.Jeg tager departementets svar til efterretning, idet jeg dog erindrer departementet om, at jeg imin udtalelse af 25. maj 2009 vedrørende omfanget af Landsstyrets tilsyn med kommunernesforvaltning af de sociale regelsæt blandt andet udtalte, at Landsstyrets tilsyn ligeledes omfatteren pligt til at undersøge konkrete sager, også uden for rammerne af de tilsynsbesøg, som depar-tementet foretager i kommunerne, og at denne pligt hverken begrænses af undersøgelsens mu-lige resultat eller af, om klagefristen til Det Sociale Ankenævn er udløbet uden, at klage er ind-givet.Jeg går derfor ud fra, at departementet, såfremt departementet bliver opmærksom på, at kom-munens eventuelle fejl i sagsbehandlingen kan henføres til personalemanglen i socialforvaltnin-gen, nærmere vurderer, hvorledes situationen kan afhjælpes.Jeg foretager mig herefter ikke yderligere i sagen.”til 31. december 2009.”

BilagInatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombudsmanden for Inatsis-artut.Kapitel 1Forholdet til Inatsisartut§ 1.Efter hvert valg til Inatsisartut samt ved embedsledighed vælger Inatsisartuten Ombudsmand.Stk. 2.Nyder Ombudsmanden ikke længere Inatsisartut’s tillid, kan Inatsisartutafskedige Ombudsmanden.§ 2.Afgår Ombudsmanden ved døden, bestemmer Lovudvalget i Inatsisartut,hvem der skal udøve Ombudsmandens funktioner, indtil Inatsisartut har valgt enny Ombudsmand.§ 3.Medlemmer af Inatsisartut, Naalakkersuisut og kommunale råd kan ikkeudføre hvervet som Ombudsmand.Stk. 2.Ombudsmanden skal have bestået juridisk embedseksamen.§ 4.Ombudsmanden kan med 6 måneders varsel forlange sig afskediget til ud-gangen af en måned.Stk. 2.Ombudsmanden afskediges fra udgangen af den måned, hvori Ombuds-manden fylder 65 år.§ 5.Inatsisartut vælger efter hvert valg til Inatsisartut samt ved embedsledigheden Sætte-ombudsmand, som skal fungere, når Ombudsmanden som følge af inha-bilitet er forhindret i at varetage sine opgaver.Stk. 2.Foreligger der i en sag omstændigheder, der er egnede til at vække tvivlom Ombudsmandens upartiskhed, fremsender Ombudsmanden sagen til Lovud-valget i Inatsisartut, der herefter overgiver sagen til den af Inatsisartut valgte Sæt-te-ombudsmand.Stk. 3.Ombudsmanden må ikke uden samtykke fra Lovudvalget i Inatsisartuthave hverv i offentlige eller private virksomheder, foretagender, institutioner el-ler foreninger.§ 6.Ombudsmanden er i udførelsen af sit hverv uafhængig af Inatsisartut.Stk. 2.Inatsisartut kan fastsætte almindelige bestemmelser om Ombudsmandensvirksomhed.449

Kapitel 2Ombudsmandens kompetence§ 7.Ombudsmandens virksomhed omfatter alle dele af den offentlige forvalt-ning under Grønlands Selvstyre og kommunerne.Stk. 2.Ombudsmanden behandler ikke klager over nævn, der i betryggende for-mer træffer afgørelse om tvister mellem private, selv om vedkommende nævn ianden sammenhæng betragtes som tilhørende den offentlige forvaltning.Stk. 3.Såfremt selskaber, institutioner, foreninger m.v. ved lov eller administrativbeslutning helt eller delvist inddrages under de regler eller principper, der gælderfor den offentlige forvaltning, kan Ombudsmanden bestemme, at de pågældendeorganer i samme omfang skal være omfattet af Ombudsmandens virksomhed.§ 8.Ved bedømmelsen af den kommunale forvaltning skal Ombudsmandentage hensyn til de vilkår, hvorunder det kommunale styre virker.§ 9.Folkekirken er, i det omfang Grønlands Selvstyre kan fastsætte bestemmel-ser om kirkelige forhold, omfattet af Ombudsmandens virksomhed, bortset fraspørgsmål, der direkte eller indirekte vedrører kirkens lære eller forkyndelse.§ 10.Ombudsmanden afgiver en årlig beretning til Inatsisartut om sin virksom-hed. Inatsisartut behandler beretningen på sin ordinære efterårssamling. Beret-ningen offentliggøres.Stk. 2.Såfremt Ombudsmanden giver meddelelse om en sag til Inatsisartut, tilNaalakkersuisut eller til en kommunalbestyrelse, jf. § 23, eller Ombudsmandenomtaler en sag i sin årlige beretning, skal Ombudsmanden i meddelelsen eller be-retningen give oplysning om, hvad pågældende, som undersøgelsen har været ret-tet mod, har anført til sit forsvar.§ 11.Bliver Ombudsmanden opmærksom på mangler ved gældende love ved-taget af Inatsisartut, gældende landstingslove, landstingsforordninger eller admi-nistrative bestemmelser, skal Ombudsmanden give Inatsisartut og Naalakkersu-isut meddelelse herom. Med hensyn til mangler ved kommunale bestemmelserskal Ombudsmanden give meddelelse til vedkommende kommunalbestyrelse.§ 12.Klager over de i § 7 nævnte myndigheder med videre kan indgives til Om-budsmanden af enhver. Den, som er berøvet sin frihed, har ret til i lukket skrivelseat rette henvendelse til Ombudsmanden.Stk. 2.Klageren skal angive sit navn og en adresse, hvortil Ombudsmanden kansende meddelelser til klager om klagens behandling.450

Stk. 3.Klage skal indgives inden et år efter, at forholdet er begået.Stk. 4.Ombudsmanden kan i særlige tilfælde forlænge fristen i stk. 3.§ 13.Klager over forhold, som kan påklages til en anden forvaltningsmyndig-hed, kan ikke indgives, før den øverste administrative myndighed har truffet af-gørelse om forholdet.§ 14.Ombudsmanden afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til un-dersøgelse.Stk. 2.Beslutter Ombudsmanden at afvise en klage, skal Ombudsmanden så vidtmuligt give vejledning om andre klagemuligheder.§ 15.Ombudsmanden kan af egen drift tage en sag op til undersøgelse.Stk. 2.Ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndig-heds behandling af sager.§ 16.Ombudsmanden kan undersøge enhver institution eller virksomhed samtethvert andet tjenestested, der hører under ombudsmandens virksomhed. I forbin-delse med en sådan undersøgelse kan Ombudsmanden, ud over hvad der følger af§§ 19-20, bedømme forhold vedrørende en institutions eller myndigheds indret-ning og drift samt forhold vedrørende behandlingen af og aktiviteterne for insti-tutionens eller myndighedens brugere ud fra almenmenneskelige og humanitæresynspunkter.§ 17.Ombudsmanden varetager opgaven som den nationale forebyggende me-kanisme i henhold til valgfri protokol af 18. december 2002 til FN-konventionenom tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling ellerstraf i overensstemmelse med protokollens bestemmelser.Kapitel 3Ombudsmandens sagsbehandling§ 18.Myndigheder, der er omfattet af Ombudsmandens virksomhed, er forplig-tet til at meddele Ombudsmanden de oplysninger samt udlevere de dokumentermed videre, som forlanges af Ombudsmanden.Stk. 2.Ombudsmanden kan afkræve myndigheder, der er omfattet af Ombuds-mandens virksomhed, skriftlige udtalelser.Stk. 3.Ombudsmanden kan indkalde personer til for retten at afgive forklaring omforhold, som er af betydning for Ombudsmandens undersøgelser. Forklaringerneafgives efter reglerne om retsforhør.Stk. 4.Ombudsmanden kan besigtige enhver institution eller virksomhed samt et-451

hvert andet tjenestested, som benyttes af de i § 7 nævnte myndigheder med videretil udførelsen af deres opgaver, og har adgang til samtlige lokaler.§ 19.Ombudsmanden undersøger, om myndigheder eller personer, der er om-fattet af Ombudsmandens virksomhed, handler i strid med gældende ret eller påanden måde gør sig skyldige i fejl eller forsømmelse ved udførelsen af deres op-gaver.Stk. 2.Principperne i landstingsloven om sagsbehandling i den offentlige forvalt-ning finder, med undtagelse af de principper, som ligger til grund for reglerne omaktindsigt, tilsvarende anvendelse for Ombudsmandens sagsbehandling.§ 20.Ombudsmanden kan fremsætte kritik, afgive henstillinger samt i øvrigtfremsætte sin opfattelse af en sag.§ 21.Ombudsmanden må ikke udtale kritik, afgive henstilling med videre, førvedkommende myndighed eller person har haft lejlighed til at udtale sig.Stk. 2.Ombudsmanden kan bestemme, at en høringsskrivelse, en foreløbig udta-lelse, en foreløbig redegørelse eller en foreløbig rapport vedrørende et projekt,som Ombudsmanden har taget op af egen drift, jf. § 15, først er undergivet akt-indsigt efter landstingsloven om offentlighed i forvaltningen og landstingslovenom sagsbehandling i den offentlige forvaltning, dagen efter at den endelige udta-lelse, redegørelse eller rapport er sendt til vedkommende myndighed.§ 22.Ombudsmanden kan henstille, at der meddeles fri proces i anledning afforhold, der er omfattet af Ombudsmandens virksomhed.§ 23.Såfremt Ombudsmandens undersøgelse af en sag viser, at der i den offent-lige forvaltning må antages at være begået fejl eller forsømmelser af større betyd-ning, skal Ombudsmanden give meddelelse om sagen til Lovudvalget i Inatsisar-tut og samtidig enten til Naalakkersuisut eller kommunalbestyrelsen.§ 24.Sager, der anlægges i den borgerlige retsplejes former mod Ombudsman-den i anledning af Ombudsmandens afgørelser, udtalelser med videre, kan efterpåstand fra Ombudsmanden afvises.Kapitel 4Organisatoriske forhold§ 25.Ombudsmanden lønnes som Generalsekretæren for Inatsisartut. Derud-over kan der efter omstændighederne tildeles Ombudsmanden et personligt til-læg. Ombudsmanden har ved til- og fratræden ret til frirejse og flyttegodtgørelse.452

Ombudsmanden har ret til eftervederlag og pension med videre efter de for med-lemmer af Naalakkersuisut gældende regler.Stk. 2.I stedet for at modtage eftervederlag og pension efter stk. 1 kan ombuds-manden begære, at Inatsisartut indbetaler pensionsbidrag til en af Ombudsman-den valgt pensionsordning på grundlag af Ombudsmandens løn. Afgår Ombuds-manden ved døden uden forinden at have taget stilling til sin pensionsordning,vælges den for ægtefællen mest gunstige løsning ved fastsættelsen af ægtefælle-pensionen.Stk. 3.Må Ombudsmanden fratræde uden varsel, bevarer Ombudsmanden sin løni 3 måneder fra udgangen af den måned, hvor Ombudsmanden fratræder. AfgårOmbudsmanden ved døden inden denne periodes udløb, tilkommer den del aflønindtægten, som ikke er udbetalt ved dødsfaldet, Ombudsmandens ægtefælle,eller hvis Ombudsmanden ikke efterlader sig ægtefælle, Ombudsmandens børn,der er berettiget til børnepension. Så længe der udbetales løn, sker der ikke udbe-taling af eftervederlag eller pension.§ 26.Ombudsmanden antager og afskediger selv sine medarbejdere. Disses an-tal, løn og pension fastsættes i overensstemmelse med reglerne i Inatsisartut’s for-retningsorden.Stk. 2.Ombudsmandens budget er en del af budgettet for Inatsisartut.Stk. 3.Regler for Ombudsmandens regnskabsaflæggelse og revision fastsættes iInatsisartut’s forretningsorden.Stk. 4.Ombudsmanden er ansvarlig for sin bogføring og sin økonomiske forvalt-ning.Stk. 5.Såfremt Ombudsmanden til løsningen af sine organisatoriske opgaver re-kvirerer ydelser eller bistand fra myndigheder med videre, som er undergivetOmbudsmandens kontrol, indgår Ombudsmanden aftale med den pågældendemyndighed om opgavens udførelse.§ 27.Ombudsmanden kan bestemme, at en af medarbejderne midlertidigt skaludøve Ombudsmandens funktioner.§ 28.Ombudsmanden har tavshedspligt med hensyn til de forhold, som Om-budsmanden bliver bekendt med under udøvelsen af sin virksomhed, såfremthemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet. Tavshedspligten ophører ik-ke, når Ombudsmanden fratræder sin stilling. Den samme forpligtelse påhvilerOmbudsmandens personale.Stk. 2.Ombudsmanden kan bestemme, at personer, virksomheder og administra-tive myndigheder, som Ombudsmanden indgår samarbejdsaftaler med, har tavs-hedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som ombudsmanden videregiver453

Under forberedelsen af forslaget til den i dag gældende landstingslov nr. 7 af 13.juni 1994 om Landstingets Ombudsmand og de samtidigt behandlede forslag tillandstingslove om sagsbehandling i den offentlige forvaltning og offentlighed iforvaltningen, blev det fra flere sider anført, at de tre landstingslove, som afLandstinget blev betragtet som sammenhængende lovgivning, burde revideres ikraft med udviklingen og indvundne erfaringer.Specielt i relation til landstingsloven om Landstingets Ombudsmand blev detunder 1. behandlingen i Landstinget på efterårssamlingen 1993 fremført, atLandstinget burde holde sig løbende orienteret om de ændringer, som gennem-førtes i den danske ombudsmandslov, som var grundlaget for den grønlandskelov.Den danske ombudsmandslov blevet revideret på en række punkter ved lov nr.473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand.Ombudsmanden har i løbet af sit virke opsamlet en række erfaringer, som viser,at nogle bestemmelser i den gældende landstingslov i praksis fra tid til andengiver anledning til tvivl. Endvidere er det konstateret, at den grønlandsksprogedelovtekst på enkelte punkter ikke svarer til den dansksprogede tekst.Fortolkningstvivl er opstået i forhold til følgende emner i den gældende lands-tingslov:•Afgrænsningen

Endvidere skal det anføres, at ombudsmanden for at imødekomme behovet forsynlighed i samfundet, har gennemført rundrejser til kommunerne og i den for-bindelse gennemført stikprøvekontrol af kommunernes sagsbehandling ved gen-nemgang af tilfældigt valgte sager i forvaltningerne. Det forekommer derforhensigtsmæssigt, at det i loven fastslås, at inspektionsvirksomhed er en del afOmbudsmandens almindelige opgaver. Bestemmelsen vil samtidig videreføreAlmindelige Bestemmelsers § 2, stk. 3.Endvidere har Landsstyret den 14. maj 2009 rettet henvendelse til Ombuds-manden for at høre, om ombudsmanden vil være indstillet på at varetageopgaven som national forebyggende mekanisme i henhold til valgfri protokol af18. december 2002 til FN-konventionen om tortur og anden grusom, umen-neskelig eller nedværdigende behandling eller straf i overensstemmelse medprotokollens bestemmelser.Henvendelsen har sin baggrund i, at Folketingets Ombudsmand i Danmark harfået pålagt denne opgave for Danmarks vedkommende.Folketingets Ombudsmand er imidlertid ikke kompetent til at foretage inspek-tioner hos de myndigheder og institutioner, der hører under Grønlands Selvstyreog Færøernes Hjemmestyre. For at skabe et parallelt system har udenrigsminis-teriet foreslået Grønlands Selvstyre og Færøernes Hjemmestyre, at henholdsvisden grønlandske og den færøske Ombudsmand udpeges til forebyggendemekanisme for de respektive myndigheder og institutioner.Som følge af, at Ombudsmanden for Inatsisartut både har den fornødne uafhæn-456

gige status for at kunne varetage denne opgave, og da Ombudsmanden i etomfang allerede varetager opgaver af en lignende art, som den nationale for-byggende mekanisme skal varetage, skønnes henlæggelse af opgaven tilOmbudsmanden for Inatsisartut at være en nærliggende løsning, som samtidigforekommer hensigtsmæssig – også ud fra et samfundsøkonomisk hensyn – iforhold til, hvis der alternativt skulle etableres et helt nyt kontrolorgan.Funktionen som national forebyggende mekanisme er i henhold til protokollensbestemmelser ikke fuldt ud dækket af den eksisterende landstingslov om Lands-tingets Ombudsmand. Selvom en egentlig inspektionsbeføjelse foreslås indføjeti nærværende lovforslag, forekommer det hensigtsmæssigt, at de særlige forholdfor den nationale forebyggende mekanisme, som protokollen specifikt angiver,herunder kompetence til at kommentere påtænkt lovgivning og til at undersøgeinstitutioner uden for den offentlige forvaltning, indarbejdes som en særligbestemmelse i den grønlandske ombudsmandslov.En bestemmelse herom er foreslået tilføjet som § 17 til lovforslaget.Inddragelsen af selvstyreejede aktieselskaber under Ombudsmandens virksom-hed efter den gældende ombudsmandslovs § 4, stk. 2, har i praksis givet anledn-ing til fortolkningsproblemer.Sagsbehandlingslovens § 1, stk. 2, offentlighedslovens § 1, stk. 2, og loven omoffentlige myndigheders registre § 2 indeholder alle bemyndigelse til, atLandsstyret ved bekendtgørelse kan bestemme, at de pågældende landstingsloveskal gælde helt eller delvist for nærmere angivne selskaber, institutioner,foreninger m.v. som ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning. Bemyndi-gelserne gælder dog kun hvis udgifterne ved de pågældende organers virksom-hed overvejende finansieres af selvstyremidler eller kommunale midler, eller idet omfang de pågældende organer ved eller i henhold til landstingslov ellerlandstingsforordning har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på selvstyretseller en kommunes vegne.Bestemmelsen i § 7, stk. 3, som foreslås at videreføre den gældende § 4, stk. 2,skal ses på baggrund af ønsket om at skabe harmoni mellem anvendelsesom-råderne for ombudsmandsloven og den almindelige forvaltningsretlige lovgiv-ning og således, at ombudsmandskontrollen bliver ensartet uanset, om halvof-fentlige eller private organer inddrages under Ombudsmandens virksomhed vedlov eller ved administrativ beslutning, og uanset om inddragelsen omfatterlovregler eller ikke lovregulerede retsprincipper.457

Med lovforslaget tydeliggøres endvidere Ombudsmandens organisatoriske uaf-hængighed i forhold til såvel Inatsisartut som Naalakkersuisut.Det er ikke fundet nødvendigt at fastsætte regler, som regulerer Ombudsmands-embedets forhold til den dømmende magt, idet området i dag er et rigsan-liggende, uden for selvstyrets og dermed også Ombudsmandens kompetence.I 2000 udarbejdede Landstingets Formandskab, efter en henvendelse fraombudsmanden, et forslag til en revideret landstingslov om LandstingetsOmbudsmand.Dette forslag blev sendt i høring hos en række administrative myndigheder istaten, hjemmestyret og kommunerne, ligesom Grønlands Landsret blev hørt.Herudover blev KANUKOKA og Folketingets Ombudsmand hørt om forslaget.Navnlig de modtagne høringssvar, som repræsenterede kommunernes interesser,pegede i retning af et mere generelt formuleret behov for, at de administrativemyndigheder, navnlig kommunerne, fik et bedre grundlag for at kunne sikre ettilfredsstillende kvalitetsniveau i sagsbehandlingen.På denne baggrund blev en fremsættelse af lovforslaget berostillet med henbliken nærmere vurdering af omfanget af det i høringssvarene formulerede behov.Der er på nuværende tidspunkt tale om, at kommunerne (og de øvrige adminis-trative myndigheder) har haft godt 15 år til at indarbejde sagsbehandlingsreg-lerne i deres arbejde, og det er Ombudsmandens generelle opfattelse, at denadministrative kvalitet løbende er blevet forbedret, ikke blot siden sagsbehand-lingslovens ikrafttræden, men også i den tid, som er forløbet, siden et forslag tilen revideret ombudsmandslov blev sendt i høring i 2000.Der er herudover tale om, at landstingslov nr. 14 af 19. november 2007 omstrukturreform af den offentlige sektor er trådt i kraft således, at landets 18 kom-muner med virkning fra 1. januar 2009 er sammenlagt til 4 store kommuner.Sideløbende hermed er der gennemført en byrde- og opgavefordelingsreform,som indebærer, at selvstyret har overtaget ansvaret for skatteforvaltningen oginddrivelsesmyndigheden fra kommunerne.Ombudsmanden har overfor Formandskabet tilkendegivet, at Ombudsmandenog dennes personale vil være villig til at påtage sig undervisnings- og informa-tionsopgaver i forhold til de nye administrative enheder, som er blevet til som enkonsekvens af strukturreformen.Endelig har loven om Grønlands Selvstyre, som trådte i kraft 21. juni 2009458

Systematisk foreslås loven omredigeret således, at loven af overskueligheds-hensyn inddeles i kapitler som følger: Almindelige bestemmelser om Ombuds-mandens forhold til Inatsisartut er samlet i lovens § 1 - 6, regler om Ombuds-mandens kompetence er samlet i § 7 - 17, regler om Ombudsmandenssagsbehandling og reaktionsmuligheder er samlet i § 18-24, regler omOmbudsmandens interne forhold er samlet i § 25 - 29 og endelig ikrafttrædel-sesbestemmelserne i § 30.indrettes efter, at Ombudsmandens undersøgelser som hovedregel rettersig mod myndigheder og ikke mod enkeltpersoner.En regel om tværgående egen drift projekter, inspektioner og tjenestestedsun-dersøgelser som led i Ombudsmandens virksomhed optages i loven.Ombudsmandens opgave som national forebyggende mekanisme i henhold tilvalgfri protokol af 18. december 2002 til FN-konventionen om tortur og andengrusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf indarbejdes iloven.Ombudsmanden får mulighed for at undtage høringsbreve og foreløbigeudtalelser m.v. fra bestemmelserne om aktindsigt i sagsbehandlingsloven ogoffentlighedslovenkan som led i sine reaktionsmuligheder henstille, at der med-deles fri proces.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeEn systematisk gennemførelse af inspektioner og institutionsbesøg med henblikpå forebyggelse af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigendebehandling eller straf forventes at få følgevirkning for omfanget af Ombudsman-dens arbejdsopgaver, dels som følge af, at der skal bruges ressourcer på udarbe-jdelse af rapporter over de udførte inspektioner og institutionsbesøg, dels må detforventes, at der i forbindelse med Ombudsmandens samtaler med, eksempelvisbeboere på en af selvstyrets institutioner, vil fremkomme konkrete klager elleropstartes sager af egen drift.Herudover vil reguleringen af de administrative myndigheders udførelse afopgaver for Ombudsmanden gennem aftaler, jf. lovforslagets § 26, stk. 5,betyde, at Ombudsmanden skal tildeles bevillinger til honorering af de indgåedeaftaler.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget forventes ikke at have konsekvenser for erhvervslivet.5. Miljø- og naturmæssige konsekvenserIngen.6. Administrative konsekvenser for borgerneOmbudsmandens forhold til borgere, virksomheder, foreninger, institutioner ogandre, som kan klage til Ombudsmanden, forudsættes at forblive uændret i for-hold til den gældende lov.7. Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyret§ 12, stk. 1, § 22 og § 24, indeholder regler, som kræver statens samtykke. Dette460

foreligger ved Justitsministeriets udtalelse af 8. marts 2001.8. Høring af myndigheder og organisationer med videreEt lovudkast har i perioden 8. september til 8. oktober 2009 været sendt tilhøring hos:• Kanukoka.• Kommuner:• Kommune Kujalleq• Kommuneqarfik Sermersooq• Qeqqata Kommunia• Qaasuitsup Kommunia• Selvstyrets departementer:• Formandens Departement• Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik• Departementet for Finanser• Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug• Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked• Departementet for Sociale Anliggender• Departementet for Sundhed• Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke• Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø• Rigsombudsmanden• Landsdommeren• Boligselskabet INI A/S• Folketingets OmbudsmandDepartementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø samt Departementet forSundhed havde ikke bemærkninger til forslaget.Formandens Departement erklærer sig enig i hensigterne bag forslaget, og finderdet positivt, at forslaget fremsættes. Departementet opfordrer dog til, at lovud-461

kastets titel bringes i overensstemmelse med den af Formandskabet vedtagneterminologi.Også Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik ser det som positivt, atder udarbejdes en mere tidssvarende lovgivning for Ombudsmandens virksom-hed.KANUKOKA har indhentet bemærkninger fra kommunerne:Kommuneqarfik Sermersooq tilkendegiver sin tilfredshed med forslagets ind-hold.Qaasuitsup Kommunia’s (administrative) høringssvar gengives i det følgende,idet Formandskabets bemærkninger til de enkelte problemstillinger er tilføjet ikursiv:1) Vedr. Ombudsmandens tilkendegivelse om, at være villig til at påtage sigundervisnings- og informationsopgaver i forhold til de nye kommunale enheder:Qaasuitsup Kommunia anerkender det løbende behov for kurser m.v., men stillerspørgsmålstegn ved det passende i, at behovet opfyldes af ombudsmandsinstitu-tionen. Som udgangspunkt bør ombudsmanden anvende sine ressourcer til sinehovedopgaver og kernekompetencer, nemlig kontrol med den offentlige forvalt-ning. Dernæst er det spørgsmålet, om ikke netop kontrol af en offentlig forvalt-ning, der har været undervist af ombudsmandsinstitutionen, vil stilleinstitutionen i en situation, hvor den selv vil kunne udsættes for kritik oganklager om inhabilitet med hensyn til institutionens evt. medansvar for muligefaglige mangler? Hensynet til Ombudsmandens integritet kunne tilsige, at isærundervisning overlades til andre.Som det fremgår af lovbemærkningerne, har Ombudsmanden overfor Formand-skabet tilkendegivet, at Ombudsmanden og Ombudsmandens personale vil værevillig til at påtage sig undervisnings- og informationsopgaver i forhold til de nyeadministrative enheder, som er blevet til som en konsekvens af strukturreformen.Intentionen bag denne tilkendegivelse er at imødekomme et udtrykt behov hosisær kommunerne for en forbedring af forvaltningsmyndighedernes forudsæt-ninger for at kunne sikre et tilfredsstillende kvalitetsniveau i sagsbehandlingen.Dette behov vil naturligvis alternativt (eller tillige) kunne søges dækket gennemprofessionelle kursusudbydere med hvem kommunerne selv kontraherer, eller462

gennem en styrket informations- og vejledningsindsats som led i Naalakkersu-isut’s tilsyn med kommunerne.Ombudsmanden vil imidlertid i forbindelse med sine kommunebesøg, uden atdette i væsentlig grad vil belaste Ombudsmandens ressourcer fortsat kunne til-byde den kommunale administration generel information om forvaltningsretligeregler, og også herigennem yde et bidrag til at forebygge sagsbehandlingsfejl.Det er Ombudsmandens erfaring, at det har været værdifuldt for tillidsforholdetmellem Ombudsmanden og kommunerne, at disse har kunnet kontakte Ombuds-manden og Ombudsmandens personale uformelt om generelle forvaltning-sretlige spørgsmål. Hvis tilbud om kursusvirksomhed i forbindelse medkommunebesøg kan bidrage til yderligere at styrke dette tillidsforhold, talerogså dette for ikke at afskære Ombudsmanden herfra.Som påpeget af Qaasuitsup Kommunia bør undervisnings- og informationsop-gaver imidlertid ikke ressourcemæssigt belaste Ombudsmandens kernefunktion;kontrollen med den offentlige forvaltning. Endvidere bør Ombudsmanden - afprincipielle årsager - ikke varetage disse opgaver på en måde, som har karakteraf en konkret rådgivning af kommunerne.2) Vedrørende krav om juridisk uddannelse (§ 3, stk. 2 i lovudkastet):Ombudsmanden skal i henhold til lovudkastets § 3, stk. 2, ”så vidt muligt skalhave juridisk uddannelse”. Dette er en videreførelse af den gældende retstil-stand.Henset til den øgede kompleksitet i samfundslivet og sagsmængder i denoffentlige forvaltning, finder Qaasuitsup Kommunia det ønskeligt, om man ogsåher lod sig inspirere af lovgivningen for den danske ombudsmand, og lod kravetom juridisk embedseksamen være et ubetinget krav.En tilsvarende opfordring er modtaget fra Lovudvalget. Opfordringen er imøde-kommet i det fremsatte lovforslag.3) Vedr. lovudkastets § 8: Ved bedømmelsen af den kommunale forvaltning skalOmbudsmanden tage hensyn til de vilkår, hvorunder det kommunale styrevirker.Bestemmelsen svarer med en redaktionel omskrivning til den gældende ombuds-mandslovs § 4, stk. 3. Qaasuitsup Kommunia henstiller imidlertid, at bestem-melsen får en mere fremtrædende rolle i Ombudsmandens daglige virke. Enstørre hensyntagen til og forståelse for det kommunale selvstyre og budgetmagt463

er ønskelig, jfr. bemærkningerne til bestemmelsen.Formandskabet forstår de faldne bemærkninger som en opfordring til Ombuds-manden om at lade den pgl. bestemmelse indgå med størst mulig vægt i ombuds-mandsinstitutionens praksis – snarere end et ønske om ændring af lovteksten.4) Vedr. lovudkastets § 10, stk. 2: Formuleringen ”anført til sit forsvar”.Lovudkastets § 10, stk. 2 fastsætter en pligt for Ombudsmanden til i sine ind-beretninger og årsberetninger at oplyse, hvad den myndighed m.v., som harværet genstand for undersøgelse, har anført til sit forsvar.Qaasuitsup Kommunia rejser indvendinger mod anvendelsen af formuleringen”har anført til sit forsvar”. Qaasuitsup Kommunia finder, at ordet ”forsvar”,giver associationer i retning af en domstolslignende prøvelse. Ombudsmandsin-stitutionen er ikke en forvaltningsdomstol og embedets undersøgelse kan ejheller sammenlignes med sådanne retslige instanser. Et ordvalg som f.eks.”bemærkninger”, ”kommentarer” eller lignende, ville være mere passende, jfr.f.eks. § 21, stk. 1.Bestemmelsen er en videreførelse af § 10, stk.3, i den gældende landstingslov, ogden anvendte formulering er identisk med den tilsvarende bestemmelse i dendanske ombudsmandslov (§ 11, stk.2).I ”Ombudsmandsloven med kommentarer” (Jon Andersen, Kaj Larsen &Karsten Loiborg, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1999) anføres det, atbestemmelsen ”må anses for en naturlig videreførelse af kontradiktionsprincip-per og stemmer med almindelige grundsætninger om ’fair trial’”.Lovudkastets § 10, stk. 2, har en naturlig sammenhæng med samme udkasts §21, stk.1, som fastsætter, at Ombudsmanden ikke må udtale kritik, eller afgivehenstilling m.v., før vedkommende myndighed eller person har haft lejlighed tilat udtale sig.Også denne bestemmelse er videreført, med en formulering som er identisk medden tilsvarende bestemmelse i den danske ombudsmandslov (§ 20, stk. 1).I ”Ombudsmandsloven med kommentarer” anføres det, ”at der er tale om enkontradiktionsregel”, hvoraf det følger, at ”Ombudsmanden skal give den modhvem undersøgelsen retter sig lejlighed til at forsvare sig, med mindre ombuds-manden slutter sin undersøgelse uden kritik, henstilling m.v.”Der er på ovenstående baggrund fundet ubetænkeligt at fastholde udkastets for-464

mulering i det fremsatte lovforslag.5) Vedr. lovudkastets § 16: Inspektionsopgaven.Lovudkastets § 16 bemyndiger Ombudsmanden til at undersøge enhver institu-tion/ ethvert tjenestested m.v., som hører under Ombudsmandens virksomhed.Ombudsmanden kan i forbindelse hermed også ud fra almenmenneskelige oghumanitære synspunkter bedømme forhold vedr. indretning og drift, samt behan-dlingen af brugerne, herunder også de aktiviteter, som en institution tilbyderbrugerne.Bestemmelsen giver Qaasuitsup Kommunia anledning til at rejse flerespørgsmål: Har ombudsmandsinstitutionen de fornødne kompetencer og ressou-rcer til at varetage denne opgave? Vil der, til dels, være tale om, at kompetenceri henhold til denne bestemmelse lige så vel, om muligt bedre, kunne varetages afandre instanser, der allerede har de fornødne kompetencer, som f.eks. arbejdstil-synet?Den forslåede bestemmelse viderefører og præciserer § 2, stk. 3, i de ”Almindel-ige bestemmelser for Ombudsmandens virksomhed”, som udgør Ombudsman-dens hjemmel til at besigtige forvaltningens tjenestesteder, herunder foretageinspektion af f.eks. kommunekontorer, undervisningsinstitutioner og socialeinstitutioner på linje med den kompetence, som er tillagt Folketingets Ombuds-mand.Med den foreslåede bestemmelse præciseres det endvidere, at Ombudsmandenunder inspektion af institutioner m.v. også bedømmer, om de forhold (herunderogså fysiske og psykiske forhold), som institutionen byder sine klienter lever optil almindelige krav om retssikkerhed, hensynsfuldhed og menneskeværdigbehandling af borgerne.Bestemmelsen må nødvendigvis også ses i sammenhæng med lovudkastets § 17,som pålægger Ombudsmanden opgaven som national forebyggende mekanismei henhold til den valgfri protokol 18. december 2002 til FN’s konvention om tor-tur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.Artikel 18 i denne protokol pålægger de deltagende stater at garantere de natio-nale forebyggende mekanismers funktionelle uafhængighed, samt uafhængighe-den af deres personale. Allerede af denne grund vil inspektionsopgaven ikkekunne henlægges til eksisterende instanser inden for den offentlige forvaltning.En systematisk gennemførelse af inspektioner og institutionsbesøg til opfyldelse465

af Grønlands forpligtelser i medfør af FN protokollen vil indebære et vist behovfor en forøgelse af Ombudsmandens ressourcer (og i et vist omfang også behovfor opbygning af nye kompetencer / udvikling af eksisterende kompetencer iombudsmandsinstitutionen) men vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt i for-hold til etablering af et helt nyt uafhængigt organ til varetagelse af opgaven.For god ordens skyld skal der i øvrigt gøres opmærksom på, at der - i forhold tildet lovudkast, som er udsendt i høring – i den endelige version af lovforslaget erforetaget en korrektion af paragrafhenvisningen i § 16. Henvisningen til § 20 ersåledes erstattet af en henvisning til §§ 19-20.6) Vedr. lovudkastets § 18, stk. 3:Lovudkastets § 18, stk. 3, bemyndiger Ombudsmanden til at indkalde personertil for retten – og dermed under vidneansvar - at afgive forklaring om forhold afbetydning for Ombudsmandens undersøgelser. Bestemmelsen er envidereførelse af den gældende landstingslovs § 7, stk. 4.Qaasuitsup Kommunia har noteret sig, at det i bemærkningerne til bestemmelsener oplyst, at den aldrig er anvendt og ej heller forventes at blive det. På den bag-grund må bestemmelsen være udtryk for synspunktet: ”hellere have et magtmid-del og ikke få brug for, end at have brug for et magtmiddel og ikke have det”.Spørgsmålet er, om ombudsmandsinstitutionen overhovedet bør have sådannemagtmidler/beføjelser, eller om disse bør henlægges til andre mere passendeenheder?Bestemmelsen (som i sit indhold svarer til den danske ombudsmandslovs § 19,stk.3) skal ses i sammenhæng med de øvrige bestemmelser i § 18: Myndighed-erne er forpligtet til at imødekomme anmodninger fra Ombudsmanden om oplys-ninger, dokumenter og skriftlige udtalelser. Myndighederne er endvidereforpligtet til at give Ombudsmanden adgang til ethvert lokale, som benyttes afden pågældende myndighed. § 18 udgør således et katalog over de mulighederOmbudsmanden har til sin rådighed for at fremskaffe oplysninger, til brug forsin undersøgelse af en sag eller myndighed m.v.Inatsisartut har som lovgivende forsamling givet Ombudsmanden det opdrag atkontrollere, at administrationen holder sig inden for rammerne af lovgivningenog de uskrevne forvaltningsretli-ge regler.En sådan kontrol er kun mulig, hvis Ombudsmanden er sikret adgang til enhveroplysning af mulig betydning for Ombudsmandens bedømmelse.466

Inatsisartut bør ikke kunne bringes i en situation, hvor Ombudsmanden for Inat-sisartut afskæres fra at undersøge en sag, fordi sagsakter er bortkommet, ellerfordi en myndighed nægter Ombudsmanden oplysninger.Vidneafhøringen sker for retten og i henhold til retsplejelovens bestemmelser, ogdermed i fuldt betryggende rammer.7) Vedr. lovudkastets § 24: Civile søgsmål mod Ombudsmanden.Lovudkastets § 24 fastsætter, at civile søgsmål mod Ombudsmanden i anledningaf Ombudsmandens afgørelser m.v., kan afvises af domstolene efter påstand fraOmbudsmanden.Qaasuitsup Kommunia spørger til baggrunden for denne beskyttelse af ombuds-mandsinstitutionen. Domstolssystemet er, anfører kommunen, den øverste ogautoritative instans for efterprøvelse af tvister, og burde ikke også Ombuds-manden i princippet kunne være genstand for søgsmål?Bestemmelsen afskærer ikke muligheden for civile søgsmål mod Ombuds-manden. Domstolene er således ikke forpligtede til at tage en afvisningspåstandtil følge. I formuleringen ”kan efter påstand fra Ombudsmanden afvises” liggerdog en forventning om, at domstolene vil anlægge en restriktiv linje med hensyntil anerkendelse af søgsmålskompetence under retssager mod Ombudsmanden.Det må ved vurderingen heraf forventes tillagt afgørende vægt, hvorvidt sag-søgeren har den fornødne retlige interesse i et søgsmål mod Ombudsmanden.For private sagsøgere vil en sådan retlig interesse sjældent være til stede.Søgsmål fra private kan tænkes anlagt i anledning af, at Ombudsmanden harafvist at indlede en undersøgelse, eller i anledning af at Ombudsmanden ikkehar givet den pgl. borger medhold i en klage over en myndighed.Ombudsmanden afgør selv (jf. lovudkastets § 14), hvorvidt en klage giver til-strækkelig anledning til undersøgelse. I afgørelsen heraf kan bl.a. inddragesovervejelser vedr. Ombudsmandsinstitutionens ressourcer og arbejdsbyrde, ogen bedømmelse af, hvilke problemer der i den aktuelle situation har størst almenbetydning. Sådanne afgørelser er som altovervejende hovedregel ikke egnede tilat underkastes den retlige prøvelse, som domstolene udøver (Jf. også ØstreLandsrets kendelse af 21. december 1992).F.s.v.a. søgsmål i anledning af, at Ombudsmanden ikke har givet en klager med-hold, vil klageren normalt ikke have den fornødne retlige interesse. Klagerensinteresser vil kunne tilgodeses gennem et søgsmål mod det pågældende forvalt-467

ningsorgan, hvis afgørelse eller adfærd den pågældende borger har klaget overtil Ombudsmanden.Også søgsmål, der anlægges af myndigheder eller af personer i offentligt hvervvil normalt være overflødige, for så vidt de angår henstillinger fra Ombuds-manden, som bygger på en retsopfattelse, som den pågældende myndighed ikkedeler. Myndigheden vil i sådanne tilfælde blot kunne nægte at efterkommeOmbudsmandens henstilling – og afvente eventuelle søgsmål fra borgere somfølge heraf.Myndigheder eller enkeltpersoner i forvaltningen vil derimod efter omstæn-dighederne kunne have en retlig interesse i domstolsprøvelse af en ombuds-mandskritik, som den pgl. myndighed eller enkeltperson finder er uberettigeteller for vidtgående i forhold til den begåede fejl.Det må understreges, at bestemmelsen ikke begrænser domstolenes adgang til –i retssager mellem borgere og myndigheder - at prøve en forvaltningsafgørelse,som Ombudsmanden forud for retssagen har taget stilling til.Om bestemmelsen formål og baggrund henvises i øvrigt til forarbejderne til dentilsvarende bestemmelse (§ 25) i den danske ombudsmandslov.Boligselskabet INI A/S har afgivet et høringssvar, hvis hovedpunkter er gengiveti det følgende, idet Formandskabets bemærkninger til de enkelte problemstill-inger er tilføjet i kursiv:1) Vedr. lovudkastets § 5: Ombudsmandens habilitet: Forslag om habilitetsreglerfor Ombudsmandens ansatte.Boligselskabet INI A/S foreslår indføjet en bestemmelse om, at Ombudsman-dens ansatte ikke må behandle sager, som de selv har en personlig interesse i.Endvidere foreslår boligselskabet indføjet en bestemmelse om, at Ombudsman-dens ansatte ikke må behandle sager angående myndigheder, som de befinder sigi en personlig konflikt med.Ombudsmandsinstitutionen er ikke en del af den offentlige forvaltning. § 6 i degældende ”Almindelige bestemmelser for Ombudsmandens virksomhed”fastslår imidlertid, at sagsbehandlingslovens principper finder tilsvarende an-vendelse på Ombudsmandens sagsbehandling – når der bortses fra reglerne omaktindsigt.Lovudkastet indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse. Det har imidlertid ikkeværet intentionen at ændre ved, at principperne om sagsbehandling i den468

offentlige forvaltning finder tilsvarende anvendelse for ombudsmandsinstitu-tionen, i det omfang dette er relevant og foreneligt med Ombudsmandens særligefunktion og virksomhed.Det er valgt at indsætte en bestemmelse herom i den endelige version af lov-forslaget.Bestemmelsen indebærer i relation til inhabilitet, at de almindelige forvaltnings-retlige principper om inhabilitet finder anvendelse for ombudsmandsinstitu-tionen (jf. også § 5 om inhabilitet for Ombudsmanden selv).Disse principper er dog ikke nært så vidtgående, som de bestemmelser, boligsel-skabet efterlyser. At pålægge ombudsmandsinstitutionen inhabilitetsbestem-melser, som er væsentligt mere vidtgående end de inhabilitetsregler der gælderfor forvaltninger (eller for den sags skyld domstolene) forekommer hverken vel-begrundet eller hensigtsmæssigt.2) Vedr. lovudkastets § 7, stk. 3, om Ombudsmandens kompetence i forhold tilselskaber, institutioner og foreninger m.v.Såfremt selskaber, institutioner eller foreninger m.v. ved lov eller administrativbeslutning helt eller delvist inddrages under de regler eller principper, der gælderfor den offentlige forvaltning, kan Ombudsmanden i medfør af lovudkastets § 7,stk. 3, bestemme, at de pågældende organer i samme omfang skal være omfattetaf Ombudsmandens virksomhed.Boligselskabet INI A/S finder det ikke ønskeligt, at Ombudsmanden skal kunnebestemme, om selskaber mv. skal være omfattet af ombudsmandens kompe-tence.Boligselskabet anfører til støtte herfor, at den pris, som borgerne betaler for etselskabs ydelser m.v., vil kunne stige som følge af, at selskabet underlæggesOmbudsmandens kompetence, og at det derfor bør være Naalakkersuisut, sombestemmer, om et selskab skal underlægges Ombudsmandens kompetence.§ 7, stk. 3 i lovudkastet har følgende ordlyd:”Såfremt selskaber, institutioner, foreninger m.v. ved lov eller administrativbeslutning helt eller delvist inddrages under de regler eller principper, dergælder for den offentlige forvaltning, kan Ombudsmanden bestemme, at depågældende organer i samme omfang skal være omfattet af Ombudsmandensvirksomhed.”469

Efter § 4, stk. 2, i den gældende landstingslov er selskaber, institutioner ogforeninger m.v. automatisk omfattet af Ombudsmandens virksomhed, hvisNaalakkersuisut har bestemt, at det pågældende selskab m.v. helt eller delvistskal være underlagt reglerne i sagsbehandlingsloven eller forvaltningsloven.(En hjemmel hertil findes i såvel sagsbehandlingsloven som forvaltningsloven).Hensigten hermed har været, at sikre harmoni mellem anvendelsesområdernefor landstingsloven om Landstingets Ombudsmand og de generelle forvalt-ningslove (sagsbehandlingsloven eller forvaltningsloven).Den gældende bestemmelse indebærer imidlertid dels et principielt problem,dels et mere praktisk betonet problem.Principielt indebærer den gældende bestemmelse det problem, at det dermedbliver Naalakkersuisut, der bestemmer omfanget af Ombudsmandens kompe-tence. De overordnede rammer for Ombudsmandens kompetence bør i sagensnatur fastsættes af Inatsisartut, og ikke af de myndigheder, som Inatsisartut hargivet Ombudsmanden det opdrag at kontrollere.Rent praktisk kan den gældende bestemmelse indebære problemer, i det omfangNaalakkersuisut ikke i den pågældende bekendtgørelse klart har afgrænset,hvilke dele af det pågældende selskabs eller den pågældende institution ellerforenings aktiviteter eller funktioner, som skal være underlagt de forvaltnings-retlige regler og dermed Ombudsmandens kompetence.Den foreslåede bestemmelse i lovudkastet vil medføre, at Ombudsmanden i hvertenkelt tilfælde, hvor et organ efter lov eller administrativ beslutning inddragesunder de regler og principper, der gælder for den offentlige forvaltning, i nød-vendigt omfang må foretage en afgrænsning af sin kompetence i forhold til orga-net. Det forudsættes, at denne afgrænsning foretages i samarbejde med detpågældende organ.En næsten tilsvarende bestemmelse findes i den danske ombudsmandslovs § 7,stk. 4, som dog kun omhandler selskaber, institutioner og foreninger m.v., somadministrativt inddrages under forvaltningsrettens regler. Selskaber, institu-tioner og foreninger m.v., som ved lov inddrages under forvaltningsrettensregler er således ikke omfattet af § 7, stk. 4 i den danske ombudsmandslov.Bestemmelsen afskærer ikke Inatsiartut fra ved lov at fastsætte, at nærmerebestemte selskaber, institutioner og foreninger m.v. skal være unddragetOmbudsmandens kontrol, samtidig med at de underlægges regler og principper,470

der gælder for den offentlige forvaltning. Det må imidlertid forventes, at Inatsi-sartut, som hidtil, vil tilstræbe overensstemmelse mellem anvendelsesområdernefor landstingsloven om Landstingets Ombudsmand og de generelle forvalt-ningslove.3) Forslag om udvidelse af lovudkastets kapitel 3Boligselskabet INI A/S foreslår indføjet regler om Ombudsmandens sagsbe-handling. Særligt efterlyser boligselskabet regler om sagsbehandlingstid, reglerom, at ombudsmandens breve skal være læsbare, samt regler, som pålæggerOmbudsmanden en pligt til at forholde sig til kritik af Ombudsmandensudtalelser.Ombudsmandsinstitutionen er ikke en del af den offentlige forvaltning. § 6 i degældende ”Almindelige bestemmelser for Ombudsmandens virksomhed”fastslår imidlertid, at principperne om sagsbehandling i den offentlige forvalt-ning finder tilsvarende anvendelse på Ombudsmandens sagsbehandling – nårder bortses fra reglerne om aktindsigt.Lovudkastet indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse. Det har imidlertid ikkeværet intentionen at ændre ved, at de overordnede sagsbehandlingsprincipper,og herunder også principperne for god sagsbehandlingsskik, finder tilsvarendeanvendelse for ombudsmandsinstitutionen.Det er valgt at indsætte en bestemmelse herom i den endelige version af lov-forslaget, hvilket efter omstændigheder vil kunne have relevans i forhold til derejste problemstillinger.Hvad særligt angår Ombudsmandens sagsbehandlingstid, er det naturligvis bek-lageligt, at Ombudsmandens sagsbehandling i nogle sager trækker ud, til tiderogså i væsentligt længere tid, end Ombudsmanden selv finder det rimeligt. Idisse tilfælde beklager Ombudsmanden naturligvis sagsbehandlingstiden over-for klageren og i egendrift sager overfor myndigheden.Ombudsmanden er imidlertid kun i begrænset omfang herre over sin egen sags-behandlingstid. Således forekommer det ikke sjældent, at myndigheders svartrækker ud, eller at modtagne svar giver anledning til yderligere spørgsmål ellerandre undersøgelser.Hertil kommer, at tilliden til Ombudsmandens arbejde i sidste ende står ogfalder med den juridiske kvalitet af arbejdet, hvilket forudsætter betydelige res-sourcer til undersøgelsen af sagerne og deres retsgrundlag.471

Hvad angår manglende læsevenlighed bemærkes, at Ombudsmanden ofteudtaler sig om komplicerede juridiske problemstillinger, som det kan være sværtat formidle på en måde, som er let tilgængelig for lægmænd. Ombudsmandenbestræber sig løbende på gøre sine udtalelser umiddelbart forståelige for såvelmyndighederne som borgerne, uden dog at kunne gå på kompromis med kravetom juridiske kvalitet eller undgå brugen at juridiske termer. Som et led i dissebestræbelser udlægges på Ombudsmandens hjemmeside resumeer af Ombuds-mandens indberetninger, i et sprog, som er søgt tilpasset videreformidling i pres-sen.Hvad endeligt angår Ombudsmandens pligt til at forholde sig til kritikbemærkes, at Ombudsmanden i henhold til lovudkastets § 21, stk. 1, ikke måudtale kritik, eller afgive henstilling m.v., før vedkommende myndighed ellerperson har haft lejlighed til at udtale sig. Der ligger heri også en pligt forOmbudsmanden til at forholde sig til den retsopfattelse m.v., som den pågæl-dende myndighed gør gældende.Har Ombudsmanden afsluttet en sag, vil det derimod som udgangspunkt ikkekunne forventes, at Ombudsmanden forholder sig til en eventuel kritik afOmbudsmandens konklusioner. Hvor Ombudsmanden finder det formålstjenligt,vil Ombudsmanden imidlertid forud for sin afslutning af en sag kunne tilsendeden pågældende myndighed en redegørelse for sin foreløbige opfattelse afsagen, hvilket giver myndigheden mulighed for at kommentere Ombudsmandensfremstilling og opfattelse af sagen. Som udgangspunkt vil dette dog formentligtkun være aktuelt i særligt omfattende, komplicerede eller principielle sager, afvidtrækkende betydning eller særlig offentlig interesse.4) Vedr. lovudkastets § 22: Fri proces.Lovudkastets § 22 giver Ombudsmanden mulighed for at henstille, at der med-deles fri proces i anledning af forhold, der er omfattet af Ombudsmandens virk-somhed.Boligselskabet INI A/S opfordrer til, at bestemmelsen udgår. Selskabet anførertil støtte herfor følgende:Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at personer med høje indtægter medhjælp fra en advokat kan anlægge sag imod en myndighed uden selv at skullebetale. Personer med lave indtægter kan allerede i dag modtage fri proces. Denforeslåede bestemmelse er derfor kun til gavn for personer med høje indtægterog medfører, at alle andre borgere vil få mindre gavn af den offentlige sektor.472

Retssager, der føres af advokater, er en voldsom økonomisk belastning for enmyndighed, og medfører, at myndigheden fratages ressourcer til sine egentligeopgaver.I henhold til § 254 i den fra 1. januar 2010 gældende retsplejelov for Grønlandhar en person efter ansøgning ret til fri proces, hvis1) personen skønnes at have rimelig grund til at føre proces,2) juridisk bistand må anses for nødvendig for at føre sagen, og3) personen ikke uden at lide væsentlige afsavn kan betale de omkostninger, derer forbundet med at antage en juridisk uddannet rettergangsfuldmægtig i sagen.Justitsministeren kan imidlertid (i henhold til samme lovs § 255), når særligegrunde taler for det, efter ansøgning meddele fri proces, selv om de nævntebetingelser ikke er opfyldt. Dette gælder navnlig i sager, som er af principielkarakter eller af almindelig offentlig interesse, eller som har væsentlig betyd-ning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation.Den foreslåede bestemmelse i lovudkastet har en naturlig sammenhæng meddenne hjemmel til at meddele fri proces i ”sager, som er af principiel karaktereller af almindelig offentlig interesse”.Bestemmelsen, som svarer til § 23 i den danske ombudsmandslov, formalisererOmbudsmandens hidtidige praksis.Formålet med at henstille fri proces kan være at hjælpe en klager til at opnå sinelovmæssige rettigheder, i tilfælde, hvor Ombudsmanden finder, at den påklagedemyndigheds afgørelse er forkert, men hvor myndigheden har fastholdtafgørelsen trods en henstilling fra Ombudsmanden om at ændre den. Hensigtenkan tillige være at medvirke til en afklaring af en tvivlsom retstilstand, ved atsagen forelægges domstolene.At anlæggelse af sager mod en myndighed udgør en økonomisk og ressour-cemæssig belastning for den pågældende myndighed kan i sagens natur ikkemed vægt tale imod, at tvivlsomme afgørelser gøres til genstand for domstols-prøvelse.5) Vedr. lovudkastets § 25: Ombudsmandens løn.Boligselskabet INI A/S anfører herom følgende: INI er ikke klar over, hvorforOmbudsmanden skal ligestilles med medlemmerne af Naalakkersuisut med hen-syn til eftervederlag og pension, men det må være op til Inatsisartut atbestemme.473

Lovudkastets § 25 fastsætter, at Ombudsmanden har ret til eftervederlag og pen-sion efter de for medlemmer af Naalakkersuisut gældende regler.Efter den gældende landstingslov om Landstingets Ombudsmand aflønnesOmbudsmanden som den administrative direktør i Grønlands Hjemmestyre, medmulighed for, at Ombudsmanden derudover kan tildeles et personligt tillæg.Ombudsmanden har ret til ventepenge og pension efter reglerne om vederlag ogpension m.v. til landstings- og landsstyremedlemmer.Der er således ikke tilsigtet en ændring af Ombudsmandens rettigheder i forholdtil eftervederlag og pension. Det er imidlertid valgt at knytte rettighederne op påNaalakkersuisutmedlemmernes rettigheder (frem for som nu: Naalakkersuisut-OG Inatsisartutmedlemmernes rettigheder) for det tilfældes skyld, at der på ettidspunkt måtte vedtages divergerende regler for henholdsvis Naalakkersuisut-og Inatsisartutmedlemmer.6) Vedr. lovudkastets § 26, stk. 1: Ombudsmandens medarbejdere.Boligselskabet INI A/S finder, at bemandingen hos ombudsmanden er meget høji forhold til det antal sager, som Ombudsmanden behandler. Boligselskabetforeslår derfor, at det, f.eks. i bemærkningerne, fastslås, at Ombudsmandensbemanding skal stå i forhold til arbejdsmængden.Ombudsmanden afgiver hvert år en beretning til Inatsisartut, hvori Ombuds-manden redegør for sin virksomhed i det foregående kalenderår. Det fremgår afOmbudsmandens seneste årsberetning, at embedet ved udgangen af 2008 havdeen medarbejderstab på 1 retschef, tre tolke, tre fuldmægtige og 1 sekretær. 1fuldmægtigstilling var ved årets udgang ubesat.Den bevillingsmæssige ramme for Ombudsmandens ansættelse af medarbejdereer fastsat i Finansloven, og er således vedtaget af Inatsisartut.Inatsisartut har som lovgivende forsamling givet Ombudsmanden det opdrag atkontrollere, at administrationen holder sig inden for rammerne af lovgivningenog de uskrevne forvaltningsretlige regler. Ombudsmanden er dermed et redskabfor Inatsisartut’s kontrol med Naalakkersuisut og den udøvende magt, men ersamtidig en retssikkerhedsgaranti for landets borgere. Bevillingen til Ombuds-manden er fastsat med henblik på at give Ombudsmanden mulighed for påbetryggende vis at løfte denne opgave.7) Vedr. lovudkastets § 26, stk. 5: Ydelser eller bistand fra myndigheder, som erundergivet Ombudsmandens kontrol.474

Såfremt Ombudsmanden til løsningen af sine organisatoriske opgaver rekvirererydelser eller bistand fra myndigheder med videre, som er undergivet Ombuds-mandens kontrol, skal Ombudsmanden i henhold til Lovudkastets § 26, stk. 5,indgå aftale med den pågældende myndighed om opgavens udførelse.Boligselskabet INI A/S hæfter sig ved, at det i lovbemærkningerne til dennævnte bestemmelse oplyses, at der har været ”usikkerhed om, hvorvidt depågældende administrative myndigheder har myndighedsbeføjelser over forOmbudsmanden og Ombudsmandens medarbejdere”.Boligselskabet bemærker hertil, at der for INI’s vedkommende aldrig har væretusikkerhed om, at Ombudsmandens medarbejdere, når de underskriver en lejeaf-tale for en personalebolig, er underlagt samme rettigheder og pligter som alleandre.Den foreslåede aftale imellem ombudsmanden og INI, Nukissiorfiit og andremyndigheder vil efter boligselskabets opfattelse ikke gøre gavn.Ressourcemæssige begrænsninger i ombudsmandsinstitutionen (og hensynet tilen hensigtsmæssig ressourceudnyttelse i Grønlands Selvstyre) bevirker, atombudsmandsinstitutionen har overladt en række organisatoriske opgaver tiladministrative myndigheder. Det gælder bl.a. lønadministration, og (i perioder)bogholderi.Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at de myndigheder, somOmbudsmanden har til opgave at kontrollere, ikke har myndighedsbeføjelser iforhold til ombudsmandsinstitutionen. Dette sikres ved, at rettigheder og forplig-telser i forholdet mellem ombudsmandsinstitutionen og de pågældende myn-digheder alene hviler på privatretligt grundlag, hvilket vil sige på en kontrakt.Bestemmelsen udgør dels en beskyttelse af Ombudsmandens uafhængighed i for-hold til myndigheder, som er underlagt Ombudsmandens kontrol, og dels enbeskyttelse af Ombudsmandsinstitutionens habilitet.Det bemærkes for god ordens skyld, at der ikke med lovforslaget er taget stillingtil, hvorvidt der i givet fald vil være behov for, at ombudsmandsinstitutionenindgår aftale med boligselskabet INI.Der er endvidere modtaget høringssvar fra Rigsombudsmanden i Grønland, hvishøringssvar gengives i det følgende, idet Formandskabets bemærkninger til deenkelte problemstillinger er tilføjet i kursiv:475

1) Vedr. lovudkastets § 7, stk. 1: Afgrænsning af Ombudsmandens kompetenceDet er i lovudkastets § 7, stk. 1, fastsat, at Ombudsmandens virksomhed omfat-ter alle dele af den offentlige forvaltning.Rigsombudsmanden i Grønland finder det ønskeligt, at det i lovudkastets § 7,stk. 1, præciseres, at statens forvaltning i Grønland ikke er underlagt Ombuds-mandens for Inatsisartut’s komptence.Henstillingen er imødekommet i det fremsatte lovforslag.2) Lovudkastets § 29: Beskyttelse af ombudsmands-betegnelsen.Lovudkastets § 29 fastsætter, at betegnelsen Ombudsmand eller anden beteg-nelse, der er egnet til forveksling hermed, ikke må benyttes, medmindre det erhjemlet i en af Inatsisartut vedtaget lov.Rigsombudsmanden i Grønland anmoder om, at det enten i lovteksten eller ilovbemærkningerne præciseres, at denne beskyttelse af ombudsmands-beteg-nelsen ikke gør nogen indskrænkning i anvendelsen af betegnelsen ”Rigsom-budsmand”.Henstillingen er imødekommet i det fremsatte lovforslags bemærkninger.Foruden den ovenfor beskrevne høringsproces, har Formandskabet rådført sigmed Lovudvalget, som (bl.a.) fungerer som Inatsisartut’s Ombudsmandsudvalg.Lovudvalget har principielt tilsluttet sig lovreformen.Lovudvalget har dog (i lighed med Formandens Departement) opfordret til, atlovudkastets titel bringes i overensstemmelse med den af Formandskabet ved-tagne terminologi.Endvidere har Lovudvalget ønsket opretholdt en bestemmelse (svarende til § 12,stk. 2 i de gældende ”Almindelige bestemmelser for Ombudsmandens virksom-hed”) om, at Inatsisartut efter hvert valg til Inatsisartut vælger en Sætteombuds-mand, som skal fungere, når Ombudsmanden, som følge af inhabilitet, erforhindret i at varetage sine opgaver. En procedure, hvor Lovudvalget (eller Inat-sisartut) på ad hoc basis udpeger en Sætteombudsmand, når Ombudsmandenerklærer sig inhabil i behandlingen af en sag, vil efter omstændighederne kunneindebære en unødig forsinkelse af sagens behandling, vurderer Lovudvalget.Endelig har Lovudvalget (i lighed med Qaasuitsup Kommunia) fundet, at det børvære et ubetinget krav, at Ombudsmanden har juridisk embedseksamen.Det fremsatte lovforslag imødekommer samtlige disse henstillinger fra Lovud-476

valget.Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelserKapitel 1 - Forholdet til InatsisartutTil § 1Til stk. 1Forslagets stk. 1 svarer med konsekvensrettelser til den gældende ombudsmand-slovs § 1. Bestemmelsen om, at Ombudsmanden følger valgperioden for Inatsi-sartut foreslås videreført uændret.Følgende tekst i gældende lovs § 1, stk. 1: "som på Landstingets vegne har ind-sigt med Hjemmestyrets forvaltning samt kommunernes forvaltning" foreslåsudeladt således, at bestemmelser vedrørende Ombudsmandens kompetence kansamles i lovforslagets § 7- 17. Der er med udeladelsen ikke tilstræbt en ændringi omfanget af Ombudsmandens kompetence.Gældende lovs § 1, stk. 2 bliver til § 2.Til stk. 2Forslagets stk. 2 svarer, med en omformulering, indholdsmæssigt til den gæl-dende lovs § 1, stk. 3.Bestemmelsen om, at Ombudsmanden afskediges af Inatsisartut, hvis Ombuds-manden ikke længere nyder tillid i Inatsisartut, foreslås videreført uændret.Bestemmelser om fremgangsmåden ved valg og afskedigelse af Ombudsmandener ikke nærmere beskrevet i forslaget, idet sådanne bestemmelser hører hjemmei de regler, der beskriver virksomheden for Inatsisartut, det vil sige forretning-sordenen for Inatsisartut.Til § 2Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 1, stk. 2, dog ændret således, at det erLovudvalget for Inatsisartut, og ikke Formandskabet for Inatsisartut, der bestem-mer, hvem der midlertidigt skal udøve ombudsmandshvervet, indtil Inatsisartutkan samles og vælge en ny Ombudsmand.Ændringsforslaget lovfæster Landstingets beslutning af den 26. oktober 1995,hvorved Landstingets Lovudvalg blev valgt som ressortudvalg for Ombudsman-477

dens virksomhed.Til § 3Til stk. 1Bestemmelsen er udvidet i forhold til den gældende lovs § 2 og præciserer, atOmbudsmanden ikke er afskåret fra valg til Inatsisartut, Naalakkersuisut samtkommunale råd, men at et eventuelt valg udelukker, at Ombudsmanden kanfortsætte hvervet som Ombudsmand.Vælges Ombudsmanden i løbet af valgperioden til sådanne hverv, må pågæl-dende fratræde.Bestemmelsen omfatter såvel kommunal- som bygdebestyrelser.Til stk. 2Stk. 2 fastsætter, at Ombudsmanden skal have bestået juridisk embedseksamen.Bestemmelsen udgør en skærpelse af kravene til Ombudsmandens faglige kvali-fikationer, i forhold til den gældende lovs § 2, hvorefter Ombudsmanden ”så vidtmuligt” skal have juridisk uddannelse.Til § 4Til stk. 1Stk. 1 svarer til den gældende lovs § 13, stk. 1.Til stk. 2Stk. 2 svarer til § 13, stk. 2, dog er forslaget formuleret kønsneutralt. Bestem-melsen indebærer navnlig, at Inatsisartut skal vælge en ny Ombudsmand på densamling, som ligger nærmest forud for Ombudsmandens afskedigelse efteransøgning eller efter alder. Den hidtil gældende tvungne pensionsalder på 65 årfor Ombudsmanden foreslås opretholdt, hvilket indebærer, at en person, som erfyldt 65 år, ikke kan vælges til ombudsmandshvervet.Til § 5Til stk. 1478

Bestemmelsen i stk. 1 viderefører Almindelige Bestemmelsers § 12, stk. 2, idetdet dog præciseres, at en Sætte-ombudsmand ikke alene skal vælges efter hvertvalg til Inatsisartut, men tillige ved embedsledighed. Valg af Sætte-ombudsmandved embedsledighed vil normalt kunne afvente den førstkommende ordinæreinatsisartut-samling.Til stk. 2Baggrunden for bestemmelsen følger af almindelige offentligretlige principperom habilitet, at den, der er inhabil ved behandlingen af en sag, skal afstå fra en-hver ekspedition i sagen. Det er herefter op til den inhabiles hvervgiver, i dettetilfælde Lovudvalget for Inatsisartut, at tage stilling til, hvorledes sagen skal eks-pederes.Som en konsekvens af, at Ombudsmanden erklærer sig inhabil, er Ombudsman-dens personale afskåret fra enhver behandling af den pågældende sag. Ombuds-manden eller dennes personale vil dog fortsat kunne foretage rentekspeditionsmæssige skridt i sagen, såsom oversættelse af dokumenter, indhen-telse af nærmere specificerede sagsakter og lignende.Bestemmelsen lovfæster endvidere den hidtil anvendte praksis, som er aftaltmellem Ombudsmanden og Landstingets Lovudvalg om, at sager, hvoriOmbudsmanden erklærer sig inhabil, fremsendes til Lovudvalget.De gældende Almindelige Bestemmelsers § 12, stk. 2 har følgende ordlyd:”Landstinget vælger efter hvert Landstingsvalg en sætteombudsmand, som skalfungere, når Ombudsmanden som følge af inhabilitet, er forhindret i at varetagesine opgaver."Til stk. 3Stk. 2 svarer til den gældende lovs § 12, stk. 2, idet kompetencen til at meddelesamtykke til ombudsmandens hverv foreslås tillagt Lovudvalget, som er detudvalg i Inatsisartut, som i øvrigt behandler spørgsmål om Ombudsmandensvirksomhed. Bestemmelsen foreslås endvidere udvidet således, at Ombuds-manden skal indhente Lovudvalgets samtykke til at få hverv i en forening.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med kravet til Ombudsmandens uafhæn-gighed.479

Til § 6Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 3, 2. pkt., og indeholder ingen ind-holdsmæssige ændringer.Til stk. 1Ombudsmandens uafhængighed af Inatsisartut har navnlig den konsekvens, atInatsisartut ikke kan pålægge Ombudsmanden at tage en bestemt sag op tilbehandling, forbyde Ombudsmanden at behandle en sag eller pålægge Ombuds-manden, at behandlingen af en sag skal have et bestemt resultat.Uafhængigheden er i praksis blevet understreget af det forhold, at Inatsisartut ogdets udvalg har afholdt sig fra at tage stilling til eller kritisere Ombudsmandensudtalelser.Udover at Inatsisartut udfører kontrol med forvaltningen gennemombudsmandsembedet, foregår kontrollen såvel gennem udvalgene i Inatsisartutved samråd med medlemmerne af Naalakkersuisut som gennem udvalgenesøvrige behandling af sager i henhold til landstingsloven om Landstinget ogLandsstyret og Forretningsordenen for Inatsisartut. Såfremt Inatsisartut skullebeslutte at ikraftsætte lovgivning om undersøgelseskommissioner, vil kontrollenfra Inatsisartut ligeledes kunne gennemføres gennem disse.For at mindske eventuelle tvivlsspørgsmål om, hvorvidt Inatsisartut eller detsudvalg har forholdt sig til en sag på en måde, som afskærer Ombudsmanden fraat tage en sag under behandling eller fortsætte behandlingen af en sag, harLovudvalget og Ombudsmanden i maj 1998 i en samarbejdsaftale aftalt, dels atOmbudsmanden stiler sin forespørgsel herom til Lovudvalget med kopi til detpågældende andet udvalg, dels at Lovudvalget koordinerer formidlingen af deøvrige landstingsudvalgs underretninger til Ombudsmanden om udfaldet afudvalgsbehandling af en sag. Den indgåede samarbejdsaftale mellem Lovudval-get og Ombudsmanden er optrykt i ombudsmandens beretning for 1998, seherved side 11ff i den grønlandske og side 11f i danske udgave.For at understrege ombudsmandsembedets formål og politiske neutralitet forud-sættes det, at Ombudsmanden selv i de enkelte sager vurderer, om Inatsisartuthar forholdt sig til en sag på en måde, som afskærer Ombudsmanden fra atforetage yderligere i sagen.480

Til stk. 2Stk. 2 viderefører med en ændret formulering gældende lovs § 3, 1. punktum.Selvom de gældende Almindelige Bestemmelser foreslås ophævet i dette lov-forslag, foreslås bestemmelsen opretholdt for til sin tid at smidiggøre processen,såfremt Inatsisartut på et senere tidspunkt måtte ønske at fastsætte almindeligebestemmelser for Ombudsmandens virksomhed.Kapitel 2- Ombudsmandens kompetenceGenereltDen gældende § 7, stk. 3, og § 9, stk. 1, om undersøgelse af klager over enkelt-personer foreslås ikke videreført, for derved at tydeliggøre Ombudsmandensopgave, som hovedsageligt er rettet mod myndigheder og ikke mod enkeltper-soner, som handler på myndighedens vegne. Ombudsmanden vil dog fortsat ihelt ekstraordinære tilfælde rette sin undersøgelse mod bestemte personer, derhandler på myndighedens vegne og afgive henstillinger om retsforfølgning,såfremt retsbrud konstateres.Til § 7Til stk. 1Stk. 1 viderefører den gældende lovs § 1, stk. 1, og § 4, stk. 1, og videreførersamtidig Almindelige Bestemmelsers § 1.Bestemmelsen angiver, hvilke organer Ombudsmanden har kompetence i for-hold til. Der er ikke tilstræbt ændringer i Ombudsmandens hidtidige kompetencei forhold til den offentlige forvaltning under selvstyret eller kommunerne.Ombudsmanden har således fortsat ikke kompetence i forhold til Inatsisartut,dets udvalg eller domstolene.Ombudsmanden kan som følge af sin uafhængighed af Inatsisartut ikke tagestilling til den virksomhed, som Inatsisartut udfører, hvorfor de stående udvalgunder Inatsisartut eller ad-hoc udvalg nedsat af Inatsisartut falder uden forOmbudsmandens virksomhed. Administrationen i Inatsisartut falder tilsvarendeuden for Ombudsmandens virksomhed.Statens forvaltning i Grønland er ikke undergivet Ombudsmanden for Inatsisar-481

tut’s kompetence, men er omfattet af Folketingets Ombudsmands kompetence.Til stk. 2Stk. 2 er ny og lovfæster det udgangspunkt, som Ombudsmanden hidtil haranlagt ved afgrænsning af sin kompetence i forhold til udvalg, nævn m.v., derløser konflikter mellem private.I bestemmelsen foreslås en negativ afgrænsning af Ombudsmandens kompe-tence således, at Ombudsmanden ikke har kompetence over for nævn, dertræffer afgørelse i betryggende former, det vil sige eksempelvis domstols-lignende og ofte med dommermedlemskab.Ombudsmanden har, således som det fremgår af Ombudsmandens beretningerog udtalelser, hidtil foretaget sin kompetenceafgrænsning ud fra en konkret vur-dering af det vedkommende organs funktion, sammensætning og organisatoriskeplacering.Således har Ombudsmanden anset sig kompetent i forhold til at behandle klagerover følgende organer:• organer med administrative funktioner, der svarer til forvaltningsmyn-digheders funktioner, eksempelvis at behandle ansøgninger omtilladelse, ydelse af tilskud eller lån, eksempelvis Erhvervsstøtteudval-get (se neden for) og Den Særlige Hjælpefond,• organer med funktion som klageorgan for offentlige myndighedersafgørelser eksempelvis Det Sociale Ankenævn, Klageudvalget forUddannelsesstøtte, og Boligklagenævnet,• organer med den funktion at løse problemer af privatretlig karaktermellem to parter, såfremt organet er tillagt tilsyns- og kontrolbe-føjelser, som hviler på offentligretligt grundlag, eksempelvis For-brugerklageudvalget, der er nedsat i medfør af en landstingslov,organer med funktion som legalitetstilsyn, eksempelvis Tilsynsrådetfor De Grønlandske Kommuner, se også nedenfor.• Kollegiale organer, hvor Landstingets (nu Inatsisartut’s) medlemmer ihenhold til lov eller på andet grundlag besætter hele eller dele af orga-net, udgør ifølge Ombudsmandens beretning for 1995, et specielt prob-lem.Problemet var i 1995 aktuelt i forhold til Erhvervsstøtteudvalget, og Ombuds-manden konkluderede i sin kompetenceafgrænsning, at eftersom udvalget482

udfører funktioner, der svarer til almindelige forvaltningsmyndigheders funk-tioner blandt andet ved at træffe konkrete afgørelser efter ansøgning, og derforopererer på den udøvende magts område og ikke som led i Landstingetsalmindelige virksomhed, er udvalget omfattet af Ombudsmandens kompetence.I 1996 anså Ombudsmanden sig for kompetent i forhold til Forbrugerklageud-valget, hvori deltager 3 medlemmer udpeget af Landstinget (nu Inatsisartut).I en udtalelse fra 1998, som er omtalt i Ombudsmandens beretning for 1998, harOmbudsmanden anset sig for kompetent i forhold til Tilsynsrådet for de Grøn-landske Kommuner, idet Ombudsmanden også har tillagt det betydning, at man istyrelseslovsreformen i 1994 reducerede antallet af Landstingets (nu Inatsisar-tut’s) repræsentanter i tilsynsrådet fra et flertal på 3 medlemmer til et mindretalpå 2 medlemmer, netop med henvisning til kompetenceafgrænsningen i forholdtil den kommende ombudsmandsinstitution.Kompetenceafgrænsningsspørgsmålet har tillige foreligget i forhold til statensmyndigheder:Ombudsmanden har således i 1995 anset sig for kompetent i forhold til DetGrønlandske Nævn for Arbejdsskadeforsikring, idet dette nævn, selvom det ernedsat i henhold til statslige regler, og med rekurs til Den Sociale Ankestyrelse,organisatorisk er placeret i hjemmestyret (nu selvstyret).I henhold til kgl. anordning nr. 991 af 3. oktober 2008 om ikrafttræden af lov omarbejdsskadesikring i Grønland er Nævnet for Arbejdsskadesikring erstattet afCenter for Arbejdsskadesikring, som er en myndighed under GrønlandsSelvstyre.Ombudsmanden har i 1998 anset sig for inkompetent i forhold til Det Grønland-ske Pressenævn, som er en statsmyndighed, hvor samtlige medlemmer udpegesaf justitsministeren.Ombudsmanden har efterfølgende, den 24. marts 2009, anset sig for kompetent iforhold til det pressenævn, som Landsstyret (nu Naalakkersuisut) har nedsat imedfør af landstingslov nr. 17 af 19. november 2007 om medieansvar § 41.Ombudsmandens beslutning er truffet ud fra en samlet vurdering af de fore-liggende oplysninger om det nye pressenævns arbejdsform og organisatorisketilhørsforhold, som gør, at dette nævn ikke fuldt ud kan sidestilles med det stats-lige pressenævn i Grønland, og at der ikke er klare holdepunkter for, at ansenævnet som et tvistløsningsnævn i forvaltningsretlig forstand, som bør undtages483

fra Ombudsmandens virksomhed.Ombudsmanden anså sig i 2000 for kompetent til at behandle klager over hjem-mestyrets (nu selvstyrets) og kommunernes sagsbehandling angående brug afCPR-numre.Ombudsmanden har i 2001 givet Politimesteren i Grønland meddelelse om, atOmbudsmanden har anset sig for kompetent i forhold til den ved landstings-forordningen om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme nedsatteepidemikommission, hvor politimesteren er født formand, idet politimesteren idenne sammenhæng varetager en administrativ opgave for hjemmestyret (nuselvstyret).Stk. 3 er en ændret videreførelse af den gældende lovs § 4, stk. 2, og er affødt afen række mere principielle problemer i afgrænsningen af Ombudsmandenskompetence i forhold til selskaber, institutioner, m.v., der ved lov eller adminis-trativ beslutning inddrages under sagsbehandlings- og offentlighedslovens reglereller forvaltningsrettens ulovregulerede principper.Forslaget har samtidig til hensigt at løse det principielle problem, som den gæl-dende § 4, stk. 2, har medført, nemlig det, at Naalakkersuisut, som jo er omfattetaf Ombudsmandens kompetence, kan træffe afgørelser om Ombudsmandenskompetence i anden sammenhæng. Initiativer, der vedrører beslutninger omomfanget af Ombudsmandens kompetence, bør udgå fra Inatsisartut og ikke fraNaalakkersuisut.Både sagsbehandlingslovens og offentlighedslovens § 1, stk. 2, indeholder enbemyndigelse til Naalakkersuisut til at fastsætte nærmere regler om, at forvalt-ningslovene skal gælde helt eller delvist for nærmere angivne selskaber, institu-tioner, foreninger m.v. som ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning.De kriterier, der er nævnt i både sagsbehandlings- og offentlighedsloven for, atet selskab, institution, forening, m.v. kan inddrages under sagsbehandlingslo-vens og offentlighedslovens regler er, at udgifterne ved organets virksomhedovervejende finansieres af Grønlands Selvstyre eller en kommune, eller at detskal gælde, i det omfang organet ved lov eller i henhold til lov har fået tillagtbeføjelse til at træffe afgørelse på Grønlands Selvstyres eller kommunens vegne.Landsstyret (nu Naalakkersuisut) har benyttet denne bemyndigelse over for A/SBoligselskabet INI, hvilket skete ved Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 37 af19. december 1996.484

Bekendtgørelsen gav, som det fremgår af Ombudsmandens beretning for 1997,anledning til tvivl og usikkerhed om omfanget af Ombudsmandens kompetence iforhold til selskabet, der varetager opgaver af såvel offentligretlig som pri-vatretlig karakter, ligesom det ikke klart fremgik af loven om selskabsdannelsen,på hvilke områder selskabet er tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på Grøn-lands Hjemmestyres (nu Grønlands Selvstyres) eller en kommunes vegne.Ombudsmanden foretog efter drøftelser med selskabet og dets ressortdirektoratden fornødne afgrænsning af sin kompetence ud fra en konkret vurdering af sel-skabets opgaver, hvilket medførte, at Ombudsmanden indberettede mangler vedbekendtgørelsen til Landstinget og Landsstyret i december 1997.Lovforslaget vil medføre, at Ombudsmanden i hvert enkelt tilfælde, når et organefter lov eller administrativ beslutning inddrages under de regler og principper,der gælder for den offentlige forvaltning, i nødvendigt omfang må foretage enafgrænsning af sin kompetence i forhold til organet. Det forudsættes, at denneafgrænsning foretages i samarbejde med det pågældende organ.Landstinget (nu Inatsisartut) fastsatte i den dagældende landstingslov nr. 13 af11. november 2000 om fordeling af tips- og lottomidler § 2 (nu landstingslov nr.7 af 1. juni 2006 § 3), at disse midler fordeles af Grønlands ldrætsforbund ogTeam Grønland. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at Landsstyret(nu Naalakkersuisut) med hjemmel i sagsbehandlingsloven kan sættesagsbehandlingsloven i kraft for disse to organisationer. Dette er endnu ikkesket, og Ombudsmanden har ikke været forelagt spørgsmålet om sin eventuellekompetence i forhold til disse organisationer.Der har herudover været tale om, at Landstinget (nu Inatsisartut) i landstingslovnr. 10 af 14. november 2004 om ændring af landstingslov om erhvervsfremmeinden for turismeerhvervet og landbaserede erhverv har fastslået, at sagsbehand-lingslovens regler finder anvendelse på et sådant privat administrationsselskab.Spørgsmålet om Ombudsmanden har kompetence i forhold til et sådant selskabhar endnu ikke foreligget til afgørelse hos Ombudsmanden.Landstinget (nu Inatsisartut) har endvidere i landstingsforordning nr. 5 af 14.november 2004 om uddannelsesstøtte givet hjemmel til, at Landsstyret (nuNaalakkersuisut) kan delegere administrationen af uddannelsesstøttereglerne tilen privat virksomhed.Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at ved en sådan delegation, vil den485

private virksomhed være omfattet af sagsbehandlingsloven.Ombudsmanden har heller ikke været forelagt spørgsmålet om sin kompetence iforhold til en sådan privat virksomhed.Ombudsmandens afgrænsning af sin kompetence i forhold til det organ, der ind-drages under forvaltningslovgivningens regler, forventes ikke at afvigeafgørende fra Ombudsmandens kompetenceafgrænsning i forhold til nævn,udvalg m.v. Se herved forslagets § 7, stk. 2.Dette indebærer blandt andet, at Ombudsmanden vil foretage en konkret vurder-ing af vedkommende organs administrative funktioner, organisatoriske placer-ing, rekurssystem, m.v. med henblik på at afklare, i hvilket omfang organet kaninddrages under Ombudsmandens kompetence.Efter den for Grønland gældende lov om offentlige myndigheders registre,folketingslov nr. 294 af 8. juni 1978, § 2, kan vedkommende minister efter ind-hentet udtalelse fra registertilsynet bestemme, at loven skal gælde registre, derføres for nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger m.v., som ikke kanhenregnes til den offentlige forvaltning, såfremt udgifterne ved deres virksom-hed overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler.Såfremt privatretligt organiserede organer skal inddrages under ombudsmandensvirksomhed i denne sammenhæng, forudsætter det for det første rigsmyndighe-dernes beslutning om, at organet inddrages under registerloven. For det andetforudsættes det, at organets virksomhed overvejende dækkes af selvstyrets elleraf kommunale midler.Den i Danmark gældende lov om behandling af personoplysninger er ikke sat ikraft for Grønland, men det findes mest hensigtsmæssigt at formulere lovtekstensåledes, at en ændring af ombudsmandsloven ikke bliver påkrævet, såfremtloven måtte blive sat i kraft for de dele af den grønlandske forvaltning, som erundergivet kompetence hos Ombudsmanden for Inatsisartut.Til § 8Bestemmelsen svarer med en redaktionel omskrivning til den gældende lovs § 4,stk. 3.Bestemmelsen er udtryk for et grundlæggende forfatningsretligt princip om, atdet lokale selvstyre skal respekteres.486

Bestemmelsen har navnlig den konsekvens, at Ombudsmanden skal respektereden kommunale budgetmagt og skal lægge til grund, at det er kommunalbesty-relsen, der inden for rammerne af gældende ret, fordeler kommunens ressourcer.Bestemmelsen indebærer videre, at hvor der er tale om skønsmæssige kommu-nale afgørelser, må Ombudsmanden respektere den lokalpolitiske afvejninginden for gældende rets rammer og den deraf følgende mulige forskellighedmellem kommunerne.Til § 9Bestemmelsen er ny og indeholder en begrænsning i Ombudsmandens bedøm-melsesgrundlag og foreslås derfor optaget i loven.Bestemmelsen tilsigter en tydeliggørelse af den gældende retstilstand, hvorefterkirkens styrelsesmæssige forhold er at betragte som administrativ virksomhed,som er undergivet ombudsmandskontrol, hvorimod folkekirkens forkyndelses-grundlag og trossætninger ikke kan inddrages under Ombudsmandens kontrol,idet reglerne for denne del af folkekirkens virksomhed er forfatningsmæssigtreguleret af grundlovens § 4, og ikke er undergivet lovgivers kompetence eftergrundlovens § 66.I forhold til Grønlands Selvstyre er kirkens styrelse delt mellem staten og Grøn-lands Hjemmestyre (nu Grønlands Selvstyre) i henhold i til lov nr. 264 af 6. maj1993 om kirken i Grønland, hvorefter biskoppen over Grønlands stift udnævnesaf kongen efter indstilling fra kirkeministeren, jf. lovens § 4, stk. 4, hvorimodkirkens øvrige styrelsesforhold, herunder regler om menighedsrepræsentationerog kirkebøger fastsættes af Grønlands Hjemmestyre, jf. lovens § 5 og 6.Ombudsmanden har således kompetence i forhold til den del af den grønlandskekirkes administration, som er reguleret ved landstingsforordning i medfør afloven om kirken i Grønland § 5 og 6.I sager, hvor de kirkelige myndigheder, som er undergivet kontrol hos Ombuds-manden for Inatsisartut, virker efter tjenestebefaling fra biskoppen eller i samar-bejde med denne, forudsættes det, at Ombudsmanden for Inatsisartut i fornødentomfang inddrager Folketingets Ombudsmand i sin undersøgelse.Til § 10Bestemmelsen svarer med redaktionelle omskrivninger til den gældende lovs §487

10, stk. 2 og 3 samt Almindelige Bestemmelsers § 9.Til stk. 1Det er præciseret, at beretningen indgives til Inatsisartut til behandling påefterårssamlingen i Inatsisartut.I forhold til årsberetningen forudsættes det, at Ombudsmanden indgiver års-beretningen til Lovudvalget. Det er i øvrigt op til Inatsisartut at afgøre, hvorledesden årlige beretning skal behandles i Inatsisartut.Inatsisartut har de seneste år taget stilling til årsberetningerne gennem beslut-ningsforslag fremsat af Lovudvalget.Ombudsmanden supplerer den lovpligtige information ved at udlægge deoffentliggjorte beretninger på Ombudsmandens hjemmeside www.ombuds-mand.gl. Endvidere har Ombudsmanden, efter aftale med Lovudvalget, beslut-tet, med virkning fra og med beretningsåret 2009, løbende at udlægge de sagerpå hjemmesiden, som Ombudsmanden påtænker at optage i årsberetningen.Til stk. 2Bestemmelsen viderefører uændret gældende lovs § 10, stk. 3.Til § 11Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 11.Almindelige Bestemmelsers § 7, stk. 2, foreslås ikke videreført, men er inde-holdt i forslagets § 11.Det forudsættes, at Ombudsmanden opretholder sin hidtidige praksis med hen-syn til at gøre opmærksom på uklarheder i bestående lovgivning eller mangler,der har tilknytning til de vurderinger, der indgår i begrebet retssikkerhed, ogikke på grundlag af politiske vurderinger af de vedtagne love og administrativebestemmelser.Det følger af, at Ombudsmanden ikke har indseende med Inatsisartut, atOmbudsmanden ikke kan give meddelelse efter denne bestemmelse, såfremtInatsisartut har taget stilling til forholdet.For så vidt angår Ombudsmandens adgang til at fremkomme med bemærkninger488

til eksisterende eller foreslået lovgivning som national forebyggende mekanismei medfør den valgfri protokol til FN’s torturkonvention, henvises tilbemærkningerne til lovforslagets § 17.Underretninger gives i praksis til Lovudvalget i Inatsisartut samt til Naalakker-suisut.Af typer af mangler ved regler, som Ombudsmanden eksempelvis vil kunne givemeddelelse om, kan anføres:• Uoverensstemmelse mellem reglens grønlandske og danske tekst.• Uklarhed om reglens anvendelsesområde.• En administrativ regels manglende eller tvivlsomme lovhjemmel.• Uoverensstemmelser mellem to sæt administrative regler eller to lovre-gler.• Uoverensstemmelse mellem selvstyrets lovgivning og de generelleregelsæt, som selvstyret er bundet af, herunder selvstyreloven, Grund-loven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.• Uklar rekurs.• Uhjemlet praksis.Til § 12Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 6, stk. 1, og AlmindeligeBestemmelsers § 2, stk. 1, § 3, undtagen stk. 2, nr. 1, og stk. 4, samt § 4.Til stk. 1Stk. 1, 1. punktum svarer til den gældende § 6, stk. 1 og Almindelige Bestem-melsers § 3, stk. 1.Bestemmelsen om, at enhver kan klage til Ombudsmanden, indebærer, at dereksempelvis ikke kan opstilles krav om, at klager er personretligt myndig, hardansk statsborgerskab eller bor i Grønland.Der kræves som udgangspunkt ikke, at klager har partsstatus eller har retliginteresse i sagen. Dog kræver Ombudsmanden i sager, der vedrører enkeltper-soners private forhold, samtykke eller en fuldmagt fra parten i sagen, såfremtklagen er fremsat af en anden person end parten. Ombudsmanden sikrer sig der-489

ved partens indforståelse med, at Ombudsmanden som led i sin sagsbehandlingindhenter oplysninger om partens private forhold, der eventuelt gengives iOmbudsmandens udtalelse.Ombudsmanden vil dog kunne afvise klagere uden væsentlig eller rimelig inter-esse i sagen, se også bemærkningerne til lovforslagets § 14, stk. 1.Myndigheders klager over andre myndigheder vil som udgangspunkt ikke blivebehandlet af Ombudsmanden. Imidlertid har Ombudsmanden, således som detfremgår af Ombudsmandens beretning for 1996, side 21 i den dansksprogedeudgave og side 27 i den grønlandsksprogede udgave, anset sig for kompetent iforhold til behandling af en klage fra en offentlig myndighed over en anden, idetklager i den konkrete sag var at sidestille med en privat part i sagen.Ombudsmanden er ikke forpligtet til at behandle en klage fra Inatsisartut eller etaf dets udvalg, idet det er en konsekvens af, at Ombudsmanden er uafhængig afInatsisartut, at Ombudsmanden ikke er undergivet instruktion af Inatsisartut ogdets organer.Stk. 1, 2. punktum er ny og tager sigte på at sikre, at såvel personer, som eradministrativt frihedsberøvet i henhold til psykiatrilovgivningen som personer,som er frihedsberøvet som led i en kriminalretlig efterforskning eller som enkriminalretlig sanktion, uden censur fra den frihedsberøvende myndighed, kanklage til Ombudsmanden.I forhold til Ombudsmanden for Inatsisartut vil dette betyde, at også friheds-berøvede personer i Grønland eller Danmark vil kunne klage over Selvstyret ogkommunerne, uden det kommer til den frihedsberøvende myndigheds kendskab.Bestemmelsen tilsigter at give frihedsberøvede samme diskretion ved henven-delser til Ombudsmanden for Inatsisartut som til Folketingets Ombudsmand.Den del af bestemmelsen, som er af retsplejemæssig karakter, og som vedrørerden personkreds, der er frihedsberøvet, i en institution, som ikke er omfattet afOmbudsmandens kompetence efter § 7, skal dog først forhandles med rigsmyn-dighederne.Justitsministeriet har i brev af 8. marts 2001 meddelt Inatsisartut, at ministerietikke har bemærkninger til bestemmelsen.Til stk. 2490

Stk. 2 svarer til den gældende § 6, stk. 2, 1. pkt., men er redaktionelt omskrevetsåledes, at det tydeliggøres, at anonyme klager, og klager, som ikke angiver enadresse, hvortil meddelelser om Ombudsmandens behandling af sagen kansendes, ikke kan behandles af Ombudsmanden. Som anført i de almindeligebemærkninger, har den gældende lovs bestemmelser ikke været identiske pågrønlandsk og dansk.Der er videre tale om, at Ombudsmanden i praksis af retssikkerhedshensyn harkrævet, at klager indgivet pr. e-mail, som ikke indeholder en indscannet under-skrift, følges op af en bekræftelse pr. brev eller telefax fra afsenderen om, sombekræfter afsenderens identitet. Denne praksis forudsættes videreført.Til stk. 3Stk. 3 svarer til den gældende § 6, stk. 2, 2. pkt. og § 3 stk. 2, nr. 2 i AlmindeligeBestemmelser for Ombudsmandens virksomhed. Klagefristen på et år skalforstås absolut således, at der ikke er hjemmel til at dispensere fra fristen.Ombudsmanden skal derfor have modtaget klagen senest på etårsdagen for detpåklagede forhold.Ombudsmanden har hidtil anlagt en restriktiv fortolkning af klagefristens påbeg-yndelsestidspunkt således, at klagefristen regnes at løbe fra den dag, hvor derblev truffet endelig afgørelse i sagen.Begrundelsen for en restriktiv fortolkning af klagefristen er hensynet til at skabeensartethed i Ombudsmandens behandling af de indgåede klager fra allegeografiske dele af Grønland. Endvidere tages der hensyn til den myndighed,der har taget stilling i sagen således, at myndigheden skal kunne indrette sig på,at en sag er afsluttet. Endelig skal den restriktive fortolkning ses i sammenhængmed, at Ombudsmanden, såfremt betingelserne herfor er til stede, vil kunneindlede en sag af egen drift på grundlag af en for sent ind kommen klage. Se iøvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 14, stk. 1.Til stk. 4Stk. 4 er ny, og har til hensigt at præcisere, at Ombudsmanden, i tilfælde, hvorden højeste administrative myndigheds stillingtagen er foranlediget af Ombuds-manden, kan fastsætte en længere klagefrist end den 1-årige frist, der følger afstk. 3.491

Præciseringen omfatter de tilfælde, hvor bestemmelsen i § 13 ikke direkte er tilhinder for, at Ombudsmanden behandler en klage, men hvor Ombudsmanden påbaggrund af § 14 mener, at sagen bør behandles af en administrativ myndighed,før Ombudsmanden eventuelt behandler sagen.Dette vil eksempelvis kunne være relevant, hvis Ombudsmanden mener, at ensag bør forelægges den almindelige kommunale tilsynsmyndighed, eller børbehandles af en anden selvstyremyndighed, som er tillagt beføjelse til at føre til-syn med et forvaltningsområde.Hvis omstændighederne tyder på, at en eventuel ny klage ikke kan nå at blivebehandlet inden udløbet af 1-års-fristen fra den afgørelse, den oprindelige klageangår, kan Ombudsmanden i disse tilfælde vælge at meddele klageren, at eneventuel ny klage over den afgørelse, som den første klage angik, vil blive ansetfor rettidig, hvis den modtages af Ombudsmanden inden en individuelt fastsat,kortere frist fra klagerens modtagelse af myndighedens svar.Til § 13Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 6, stk. 3, og AlmindeligeBestemmelsers 3, stk. 2, nr. 1 og stk. 4.Bestemmelsen er udtryk for det principielle synspunkt, at konflikter imellemforvaltningen og en borger bør søges løst parterne imellem, forinden en eksternkontrolinstans som Ombudsmanden for Inatsisartut inddrages i sagen.Den gældende landstingslovs § 6, stk. 3, angår klager over afgørelser. Det erOmbudsmandens praksis, at klager over andre forhold end afgørelser, hvor eneventuel rekurs ikke er udnyttet, på samme måde som med klager overafgørelser, oversendes til rekursinstansen med henblik på dennes stillingtagen.Praksis er, at Ombudsmanden i disse sager anmoder klager om at afventerekursmyndighedens stillingtagen, forinden klager fremsætter klagen over forOmbudsmanden.Nærværende forslag er derfor i overensstemmelse med Ombudsmandens hidti-dige praksis.Den manglende videreførelse af sondringen mellem klager over afgørelser ogklager over andre forhold er således en ny lovregel, som skal sikre det beskrevneprincip om, at administrativ klageadgang altid skal være udnyttet, indenOmbudsmanden behandler en klage.492

Ombudsmanden har i sin praksis fortolket den gældende lovs § 6, stk. 3, således,at klager (også) afvises i de tilfælde, hvor en borger ikke har udnyttet den admi-nistrative rekursmulighed inden for den i loven fastsatte klagefrist, og herefterhar klaget til Ombudsmanden. Denne praksis udspringer af, at en borger ikke børkunne vælge at klage til Ombudsmanden som alternativ til en administrativklagemulighed. Denne praksis forudsættes at fortsætte uændret med det fore-liggende lovforslag.Klagefristen på 1 år i forhold til Ombudsmanden, jf. lovforslagets § 12, stk. 3,regnes først fra det tidspunkt, da den øverste administrative instans har truffetafgørelse om det forhold, som klagen angår.Afvisning på grund af fristoverskridelse, jf. lovforslagets § 12, stk. 3, er såledessubsidiær i forhold til afvisning på grund af manglende udnyttelse af en adminis-trativ klageadgang.Ombudsmanden kan dog, jf. forslagets § 15, stk. 1, tage en sag op af egen driftuanset, om den ulovbestemte administrative rekurs eller den lovreguleredeklageadgang er udnyttet.Til § 14Til stk. 1Stk. 1 svarer til den gældende lovs § 6, stk. 4.Bestemmelsen giver Ombudsmanden mulighed for at afvise at behandle enklage, selvom klagen er indgivet rettidigt, rekursen udnyttet og klagen vedrøreret forhold, som hører under Ombudsmandens kompetence.Bestemmelsen kan anvendes til at afvise sager og til at skære sagen til, således atkun dele af klagen realitetsprøves.Bestemmelsen er hidtil i praksis navnlig blevet anvendt til at afvise:• rene bagatelklager,• klager over forhold, som forudsætter en bedømmelse af det offentligesvirksomhed i henhold til privatretlige regler,• klager, som det ville kræve uforholdsmæssigt mange ressourcer atundersøge,• klager som Ombudsmanden skønner har et politisk formål og493

• klager, som, eksempelvis af bevismæssige årsager, mere naturligt børafgøres af domstolene.Endelig er bestemmelsen anvendt til at afvise sager, som Ombudsmanden harfundet mest hensigtsmæssigt at behandle som egen drift projekter, typisk fordider er indgivet flere klager over ensartede forhold hos den samme myndighed.Ombudsmandens beføjelse til at afvise klager, som i øvrigt opfylder betin-gelserne for at kunne behandles af Ombudsmanden, bør fortsat kunne anvendes,som Ombudsmanden finder det mest hensigtsmæssigt.Til stk. 2Stk. 2 viderefører reglen i Almindelige Bestemmelser, § 3, stk. 3, og lovfæsterOmbudsmandens praksis. Almindelige Bestemmelsers § 3, stk. 3, 2. pkt. om atOmbudsmanden i forbindelse med afvisningen kan oversende sagen tilFolketingets Ombudsmand, foreslås ikke videreført, da bestemmelsen alleredeer indeholdt i bestemmelsen.Til § 15Til stk. 1Stk. 1 svarer til den gældende lovs § 6, stk. 5, og viderefører tillige AlmindeligeBestemmelsers § 2, stk. 2.I praksis tages sager op af egen drift, såfremt sagen er af principiel karakter, ellersagen ud fra de foreliggende oplysninger kan indeholde grove eller væsentligefejl. Anledningen kan være en omtale af en sag i medierne, en for sent indkom-men klage eller klager med et indhold, hvor emnet eller dele af emnet bedstegner sig til en særskilt generel undersøgelse.Til stk. 2Stk. 2 er ny og skal tydeliggøre, at der er hjemmel til Ombudsmandens hidtidigepraksis, hvorefter Ombudsmanden kan iværksætte egentlige egen drift projekteromfattende flere sager hos en myndighed eller typer af sager ved flere myn-digheder.Til § 16494

Hensigten med forslaget om at ændre formuleringen af Almindelige bestem-melser for Ombudsmandens Virksomhed § 2, stk. 3 er at præcisere, at Ombuds-manden under inspektioner af institutioner m.v. – ud over spørgsmål af meretraditionel retlig karakter – også bedømmer de almindelige, humanitære fysiskeog psykiske forhold for institutionens klienter. Ombudsmandens vurdering er iden forbindelse præget af et krav om retssikkerhed, hensynsfuldhed og men-neskeværdig behandling af borgerne. Ombudsmandens bedømmelse kan f.eks.give sig udtryk i forslag og henstillinger om bygningsændringer, bedre vedlige-holdelse eller bedre fritids- og beskæftigelsesforanstaltninger.Bestemmelsen formaliserer og viderefører herudover den i dag gældende hjem-mel i Almindelige Bestemmelsers § 2, stk. 3, for Ombudsmanden til at besigtigeforvaltningens tjenestesteder, herunder Ombudsmandens adgang til at foretageegentlige inspektioner af kommunekontorer, undervisningsinstitutioner, socialeinstitutioner og offentlige kontorer med videre på linie med den kompetence,som eksempelvis er tillagt Folketingets Ombudsmand. Sådanne inspektioner kanefter Ombudsmandens skøn foretages som selvstændige aktiviteter, eller i for-bindelse med, at ombudsmanden i øvrigt besøger en by eller bygd.Ombudsmandens undersøgelse af en institution på baggrund af et institutions-besøg kan eksempelvis omfatte de skriftlige regler af ordensmæssig karakter, dergælder for den pågældende institution eller i forhold til institutionens klienter.Med hensyn til Ombudsmandens besigtigelse af tjenestesteder som led i oplys-ningen af en sag, henvises til bemærkningerne til § 18, stk. 4.Til § 17Bestemmelsen, som er ny, fastslår, at opgaven som national forebyggendemekanisme i henhold til valgfri protokol af 18. december 2002 til FN-konven-tionen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behand-ling eller straf, er en del af Ombudsmandens virksomhed.Opgavens nærmere omfang er beskrevet i den valgfri protokols artikel 17 – 23og artikel 35, som har følgende indhold:”Artikel17.

gelse af tortur på nationalt plan. Mekanismer oprettet af decentrale enhe-der kan udpeges som nationale forebyggende mekanismer med henblikpå denne protokol, hvis de er i overensstemmelse med dens bestem-melser.Artikel 181. De deltagende stater skal garantere de nationale forebyggende meka-nismers funktionelle uafhængighed samt uafhængigheden af deres perso-nale.2. De deltagende stater skal træffe de nødvendige foranstaltninger for atsikre, at eksperterne i den nationale mekanisme har de kvalifikationer ogden faglige viden, der er fornøden. De skal stræbe efter kønsmæssigligevægt og en rimelig repræsentation af landets etniske grupper ogminoriteter.3. De deltagende stater forpligter sig til at stille de nødvendige ressourcertil rådighed for, at de nationale forebyggende organer kan fungere.4. Ved oprettelsen af nationale forebyggende mekanismer skal de del-tagende stater tage behørigt hensyn til principperne vedrørende nationalemenneskerettighedsinstitutioners status.Artikel 19De nationale forebyggende mekanismer skal som minimum have kompe-tence til:a) regelmæssigt at undersøge behandlingen af frihedsberøvede personerpå tilbageholdelsessteder, jf. definitionen i artikel 4, med henblik på omnødvendigt at styrke deres beskyttelse mod tortur, grusom, umenneskeligeller nedværdigende behandling eller straf;b) at fremsætte anbefalinger til de relevante myndigheder med henblik påat forbedre behandlingen af og forholdene for frihedsberøvede personerog for at forebygge tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigendebehandling eller straf under hensyntagen til De Forenede Nationers rele-vante normer;c) at indgive forslag og bemærkninger vedrørende eksisterende ellerforeslået lovgivning.Artikel 20For at gøre de nationale forebyggende organer i stand til at opfylde deresmandat forpligter de i denne protokol deltagende stater sig til at give496

dem:a) adgang til alle oplysninger vedrørende antallet af frihedsberøvede per-soner på tilbageholdelsessteder, jf. definitionen i artikel 4, samt om antal-let af steder og deres beliggenhed;b) adgang til alle oplysninger angående behandlingen af sådanne per-soner samt deres forhold under frihedsberøvelsen;c) adgang til alle tilbageholdelsessteder og de dertil hørende anlæg ogfaciliteter;d) lejlighed til at føre samtaler uden opsyn eller vidner med de friheds-berøvede personer, enten personligt eller med en tolk, hvis det skønnesnødvendigt, samt med enhver anden person, som det nationale fore-byggende organ mener kan give relevante oplysninger;e) frihed til at vælge de steder, de ønsker at besøge, og de personer, deønsker at tale med;f) ret til at have kontakt med forebyggelseskomiteen, at sende den oplys-ninger og mødes med den.Artikel 211. Ingen myndighed eller embedsmand må påbyde, anvende, tillade ellertolerere nogen sanktion mod en person eller en organisation for at havegivet den nationale forebyggende mekanisme oplysninger, hvad enten deer rigtige eller forkerte, og det skal ikke på anden vis komme en sådanperson eller organisation til skade.2. Fortrolige oplysninger, der indsamles af den nationale forebyggendemekanisme, er underlagt tavshedspligt. Oplysninger om personlige for-hold må ikke offentliggøres uden udtrykkeligt samtykke fra vedkom-mende person.Artikel 22De kompetente myndigheder i den pågældende deltagerstat skalbehandle anbefalingerne fra den nationale forebyggende mekanisme ogindgå i en dialog med den om mulige gennemførelsesforanstaltninger.Artikel 23De i denne protokol deltagende stater forpligter sig til at offentliggøre ogudbrede kendskabet til de nationale forebyggende organers årsberet-ninger.497

[…]Artikel 35Medlemmerne af forebyggelseskomiteen og af de nationale fore-byggende mekanismer tilstås de rettigheder og immuniteter, som måttevære nødvendige for den uafhængige udøvelse af deres virksomhed.Medlemmerne af forebyggelseskomiteen tilstås de i stk. 22 i konven-tionen om De Forenede Nationers rettigheder og immuniteter af 13. feb-ruar 1946 anførte rettigheder og immuniteter med forbehold afkonventionens stk. 23.”Navnlig artikel 4 om kompetence i forhold til private og halvoffentlige institu-tioner, artikel 18, stk. 2, om tilknytning af ekspertviden, som kan indebære enpligt til at knytte eksperter fra andre områder end juraen til arbejdet, artikel 19,litra c, om forslag og bemærkninger vedrørende eksisterende eller foreslået lov-givning, artikel 21, stk. 1, om sanktionsfrihed for personer, der giver den nation-ale forebyggende mekanisme oplysninger, artikel 22 om pligt til dialog omgennemførelsesforanstaltninger og artikel 35 om immunitet for den nationaleforebyggende mekanisme, udgør sådanne fravigelser af det almindelige grund-lag for Ombudsmandens virksomhed, at det foreslås, at protokollens bestem-melser inkorporeres i Ombudsmandsloven for ikke at skabe tvivl om opgaven.Kapitel 3 - Ombudsmandens sagsbehandlingTil § 18Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 7, stk. 1, og stk. 4. Stk. 4viderefører Almindelige Bestemmelsers § 2, stk. 3.Det foreslås, at gældende lovs § 7, stk. 2, der vedrører begrænsningerOmbudsmandens krav på oplysninger med henvisning til reglerne herom iretsplejeloven, ikke videreføres. De pågældende regler vedrører retsplejelovensregler om vidneudelukkelse og vidnefritagelse, når vidnet vil udsætte sig selv forstraf eller tab af velfærd eller der er et hensyn at tage til statens sikkerhed ellerstatens forhold til fremmede magter.Bestemmelsen anses for at være overflødig.Ombudsmanden vil kunne benytte adgangen i stk. 3 til at kræve afholdt forhørved kredsretten, eller vil kunne anlægge sag mod en myndighed, såfremt498

Ombudsmanden ikke på anden måde har kunnet formå myndigheden til at udle-vere de udbedte dokumenter eller oplysninger. Denne reaktionsadgang er hidtilikke blevet udnyttet, og forventes fremover alene anvendt i yderst sjældne til-fælde.Til stk.1Stk. 1 vedrører udlevering af allerede foreliggende oplysninger eller doku-menter, herunder interne notater, protokoller, oplysninger på edb m.v.Ombudsmandens praksis er beskrevet i Ombudsmandens beretning for 1996,hvor Ombudsmanden præciserede, at anmodningen om at "udlåne klagers sags-mappe" skal forstås helt bogstaveligt og ikke begrænses til reglerne om aktind-sigt.Det bemærkes i den forbindelse, at det er uden betydning, om dokumenterne erundergivet aktindsigt. Internt materiale, der udleveres til Ombudsmanden, misterikke herved sin interne karakter.Ombudsmanden præciserede endvidere, at myndighederne ikke har kompetencetil at vurdere, hvilke sagsakter der er relevante at fremsende, men at anmodnin-gen skal forstås som en anmodning om udlån af den originale sagsmappe medsamtlige dokumenter, der er indgået i sagen og har dannet grundlag for myn-dighedens sagsbehandling.Bestemmelsen er væsentlig i Ombudsmandens sagsbehandling. Det forekommeri praksis, at Ombudsmanden efter afgivelse af en udtalelse i en sag konstaterer,at en myndighed ikke har udlånt samtlige sagsakter, og at Ombudsmanden der-for må revurdere sit bedømmelsesgrundlag og eventuelt revurdere sin kritik.Til stk. 2Stk. 2 er ny, men er en lovfæstelse af praksis. Bestemmelsen er et supplement tilstk. 1, der alene omhandler Ombudsmandens adgang til allerede eksisterendesagsmateriale. Hensigten med bestemmelsen er at undgå, at Ombudsmandenbegrænses i sin adgang til at indhente oplysninger til udelukkende at indhentefaktiske oplysninger og dokumenter, som myndigheden er i besiddelse af, mentillige kan kræve, at en myndighed fremkommer med en redegørelse af mereprincipiel og/eller generel karakter for myndighedens behandling af denkonkrete sag eller praksis på et sagsområde og den bagvedliggende retsopfat-499

telse.Til stk. 3Stk. 3 viderefører gældende lovs § 7, stk. 4. Bestemmelsen giver Ombuds-manden mulighed for i sager eksempelvis, hvor en sag måtte være bortkommet iforvaltningen, at indkalde personer til indenretlig afhøring. Bestemmelsen hardog aldrig været anvendt i grønlandsk eller dansk ombudsmandspraksis, menforeslås alligevel opretholdt af hensyn til, at Ombudsmandens muligheder for atudføre en effektiv kontrol ikke begrænses.Bestemmelsen i gældende lovs § 7, stk. 4, om, at vidnesbyrd afgives i henhold tilretsplejelovens regler om efterforskningsforhør, at retsmøderne ikke eroffentlige samt at den person, som klagen angår, er berettiget til selv og medbisidder at overvære vidneførelsen, foreslås ikke videreført. Baggrunden er, atindenretlige afhøringer i forbindelse med en ombudsmandsundersøgelse ikkebør være undergivet andre regler end dem, der er fastsat i retsplejeloven.Retsmøderne vil derfor som udgangspunkt være offentlige. Forslaget skal end-videre ses i lyset af, at Ombudsmanden yderst sjældent retter sin undersøgelsemod enkeltpersoner eller enkelte ansatte, men som udgangspunkt mod myn-digheder. Der er derfor ikke grundlag for at opretholde bestemmelsen omadgang til at overvære afhøringer og om bisidderbistand.Det bemærkes, at retsplejeloven for Grønland, lov nr. 305 af 30. april 2008, somtræder i kraft 1. januar 2010, i § 707 viderefører den gældende bestemmelse iretsplejelovens kapitel 8, § 1, om retsforhør til undersøgelse og oplysning af for-hold af retlig betydning.Til stk. 4Stk. 4 overfører med redaktionelle ændringer bestemmelsen i AlmindeligeBestemmelsers § 2, stk. 3. Med bestemmelsen præciseres, at Ombudsmandensinspektioner og besigtigelser også kan foretages i forbindelse med oplysningenaf en sag.§ 16 angår således inspektioner som selvstændige undersøgelser, mens § 18, stk.4, angår besigtigelse af tjenestesteder som led i oplysningen af ombuds-mandssag.

Til § 19Til stk. 1Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 5 og tydeliggør, at Ombudsman-dens bedømmelsesgrundlag er gældende ret, herunder forvaltningslovene ogsagsbehandlingsregler i speciallovgivningen. Herudover vurderes sagsbehan-dlingen på grundlag af ulovbestemte principper om myndighedens sagsbehan-dling og myndighedens overholdelse af god forvaltningsskik, herunder om enpåklaget afgørelse er rimelig. Endelig vurderer Ombudsmanden, om myndighe-den overholder menneskerettighederne i sin regeludstedelse og i sine handlinger.Med hensyn til Ombudsmandens vurderingsgrundlag i forbindelse med sininspektionsvirksomhed henvises til § 16, idet det med henvisningen til dennebestemmelse præciseres, at Ombudsmandens bedømmelsesgrundlag er bredereved inspektioner end det retlige bedømmelsesgrundlag, som gælder forOmbudsmandens undersøgelse af sager.For så vidt angår Ombudsmandens virksomhed som national forebyggendemekanisme i henhold til valgfri protokol af 18. december 2002 til FN-konven-tionen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behand-ling eller straf, henvises til bemærkningerne til § 17.Til stk. 2Bestemmelsen viderefører § 6 i de gældende” Almindelige Bestemmelser forOmbudsmandens virksomhed”, hvorefter principperne i landstingsloven omsagsbehandling i den offentlige forvaltning finder tilsvarene anvendelse påOmbudsmandens sagsbehandling; dog med undtagelse af reglerne om aktind-sigt.Bestemmelsen indebærer, at Ombudsmanden (og Ombudsmandens medarbej-dere) er underlagt principper om inhabilitet (hvilket også følger af bestemmelseni § 5), vejledningspligt, partshøring og begrundelse, samt tavshedspligt (hvilketogså følger af bestemmelsen i § 28). Princippet om pligt til klagevejledning harikke praktisk relevans i forhold til Ombudsmanden.For så vidt angår de ulovbundne forvaltningsretlige grundsætninger (herunderf.eks. forbuddet mod inddragelse af usaglige hensyn) forudsættes det, atOmbudsmanden fortsat vil lade disse finde tilsvarende anvendelse på Ombuds-mandens sagsbehandling, i det omfang dette skønnes relevant og foreneligt med501

Ombudsmandens særlige funktion og virksomhed.Det samme gælder de principper for god forvaltningsskik, som ikke har fundetudtryk i forvaltningslovene, herunder bl.a. kravet om, at forvaltningen skal værevenlig, hensynsfuld, og tillidsskabende samt krav til effektivitet og betryggenderutiner.Principperne i landstingsloven om offentlighed i forvaltningen er ikke omfattetaf bestemmelsen. Alligevel må Ombudsmanden i udgangspunktet antages atvære underlagt et krav om notatpligt, som følge af det ovennævnte krav om”betryggende rutiner”.Ombudsmanden træffer ikke afgørelser i forvaltningsretlig forstand, og en even-tuel tilsidesættelse af bestemmelsen vil således ikke kunne tillægges ugyl-dighedsvirkning i forhold til f.eks. Ombudsmandens indberetninger,henstillinger eller beslutninger om ikke at tage en sag op til undersøgelse.En eventuel tilsidesættelse af bestemmelsen fritager heller ikke en offentligmyndighed fra de forpligtelser i forhold til Ombudsmanden, som følger af inatsi-sartutloven, f.eks. forpligtelsen til at meddele Ombudsmanden de oplysningereller udlevere de dokumenter, som Ombudsmanden forlanger.Hverken myndigheder eller klagere vil således over for Ombudsmanden kunnestøtte ret på bestemmelsen. Tilsidesættelse af bestemmelsen vil derimod kunnefå betydning i forholdet mellem Ombudsmanden og Inatsisartut, som i yderstekonsekvens vil kunne afskedige Ombudsmanden, hvis Ombudsmandenvaretager sine opgaver på en måde, som bevirker, at Ombudsmanden ikke læn-gere nyder Inatsisartut’s tillid.Til § 20Bestemmelsen er omformuleret og viderefører den gældende lovs § 9, stk. 2 ogAlmindelige Bestemmelsers § 7, stk. 1.Bestemmelsen i den gældende lovs § 9, stk. 1, om Ombudsmandens mulighedfor at forlange indledt disciplinærsag mod en embedsmand foreslås ikkevidereført, idet den ikke er i overensstemmelse med princippet om, at Ombuds-manden behandler klager over myndigheder og ikke over personer.Ombudsmanden vil dog ikke være afskåret fra at henstille, at den ansvarligemyndighed rejser disciplinærsag mod en ansat, ligesom ombudsmanden iekstraordinære tilfælde vil kunne indgive politianmeldelse mod ansatte i forvalt-502

ningen. Endvidere vil Ombudsmanden kunne indberette fejl og forsømmelserbegået af borgmestre og kommunale råd til Tilsynsrådet for De GrønlandskeKommuner.Såfremt den ansvarlige selvstyremyndighed ikke vil følge Ombudsmandens hen-stilling om at undersøge, om et personligt ansvar skal gøres gældende, kanOmbudsmanden give Lovudvalget i Inatsisartut meddelelse om forholdet, jf.lovforslagets § 23 og bemærkningerne hertil.Til § 21Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 10, stk. 3, og AlmindeligeBestemmelsers § 5, stk. 1.Den hidtidige regel om, at en tjenestemand kan forlange, at Ombudsmandensklagebehandling overgår til behandling ved en disciplinær undersøgelse eftertjenestemandsloven, foreslås ikke videreført, idet den dels stemmer dårligt medprincippet om, at Ombudsmandens undersøgelser retter sig mod myndighederog ikke mod personer, og dels indebærer bestemmelsen en forskelsbehandling aftjenestemænd i forhold til øvrige personalegrupper, som ofte ikke vil have etalternativt disciplinærsystem.Reglen har i øvrigt i praksis givet anledning til misforståelser hos de myndighe-der og embedsmænd, hvor Ombudsmanden har fundet anledning til at gøreopmærksom på reglen, hvilket er forekommet, når der klages over en enkeltembedsmands optræden i forhold til klageren. Der er således eksempler på, atden indklagede embedsmand og dennes arbejdsgiver fejlagtigt har forståetOmbudsmandens oplysning om reglen i § 7, stk. 3, forinden en realitetsbehand-ling af klagen påbegyndes, som en tilkendegivelse om, at der har været grundlagfor at indlede en disciplinær undersøgelse mod embedsmanden.Til stk. 1Bestemmelsen tydeliggør, at Ombudsmanden har pligt til at høre den indklagedemyndighed og den indklagede person. Høringspligten af den indklagede personpåregnes imidlertid alene at blive foretaget i helt ekstraordinære tilfælde, daOmbudsmandens undersøgelser først og fremmest retter sig mod myndighederog ikke mod personer. Pligten gælder såvel undersøgelser, der er rejst ved klage,som sager, som Ombudsmanden har opstartet som egen drift sag.503

Med bestemmelsen er det tydeliggjort, at der er tale om en kontradiktionsregel,en regel om, at hver af parterne skal have adgang til at blive bekendt med ogudtale sig om, hvad den anden part gør gældende.Ombudsmanden vil fortsat kunne afslutte behandlingen af en sag ud fra en sum-marisk prøvelse, det vil sige uden høring af den indklagede myndighed, eksem-pelvis alene efter en gennemgang af sagens akter, hvis undersøgelsen sluttesuden kritik eller henstilling.Det har imidlertid også under den gældende ombudsmandslov været fast praksis,at man alene undlader at høre den indklagede myndighed, såfremt Ombuds-manden allerede ud fra klagen eller eventuelt efter en gennemgang af sagensakter, beslutter at afvise sagen, eller vurderer, at der ikke er grundlag for atudtale kritik eller afgive henstilling til den indklagede myndighed. Lovforslageter således udtryk for en lovfæstelse af gældende praksis.Til stk. 2Stk. 2 er en ny bestemmelse, der giver Ombudsmanden mulighed for efter enkonkret vurdering at beslutte, at offentlighedens og parters adgang til aktindsigtefter henholdsvis offentlighedsloven og sagsbehandlingsloven ikke skal gældefor så vidt angår dokumenter, der indeholder Ombudsmandens foreløbige opfat-telse i en sag.Bestemmelsen kan eksempelvis anvendes i tilfælde, hvor offentliggørelse af enforeløbig redegørelse må anses for mindre rimelig over for den pågældende for-valtningsmyndighed eller af hensyn til enkeltpersoners retssikkerhed, særligthvis Ombudsmanden vurderer, at der kan blive tale om ændringer mellem denforeløbige og den endelige redegørelse efter høring af myndigheden.Ombudsmanden kan indhente en særskilt udtalelse fra vedkommende myn-dighed om spørgsmålet forud for ophævelse af retten til aktindsigt.Ved afgørelsen af, om foreløbige dokumenter fra Ombudsmandens sagsbehand-ling bør undtages fra aktindsigt, bør der lægges vægt på, at det for alle parter måvære mest forsvarligt, at offentligheden får mulighed for at debattere rapporter,udtalelser, redegørelser m.v. og konklusionerne heri på baggrund af fuldstæn-dige og korrekte oplysninger.Til § 22504

Bestemmelsen er ny og lovfæster hidtidig ombudsmandspraksis, hvorefterOmbudsmanden for Inatsisartut har samme mulighed som FolketingetsOmbudsmand for at henstille, at en klager eller andre meddeles fri proces, uansetom pågældende opfylder de økonomiske betingelser herfor.Bestemmelsen får navnlig betydning, hvis et faktisk eller et retligt forhold alenekan klarlægges ved en bevisførelse, som ikke kan eller bør gennemføres indenfor rammerne af en ombudsmandsundersøgelse.Der vil eksempelvis kunne peges på sager, hvor det afgørende for klager er at fåfastslået et erstatningsansvar hos myndigheden og kun i mindre grad konstate-ring af forvaltningsretlige fejl. Ombudsmanden kan ikke tage stilling til erstat-ningskrav, og sådanne krav mod offentlige myndigheder vil derfor ofte måtteafgøres af domstolene.Bestemmelsen kan også tænkes anvendt i sager med virkelig tvivlsomme retligespørgsmål, som ikke har kunnet afklares eksempelvis ved fortolkning af lovensforarbejder, eller i øvrigt i sager, hvori en borger har en retlig interesse i at få enbindende afgørelse af, om en forvaltning har begået fejl i sagsbehandlingen.Til § 23Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til den gældende lovs § 10,stk. 1, og Almindelige Bestemmelsers § 8.Ved udnyttelsen af denne regel må det forventes, at Ombudsmanden tagerudgangspunkt i sit bedømmelsesgrundlag, nemlig retssikkerheds- og retsbeskyt-telseshensyn, således at væsentlige mangler ved forvaltningen eller alvorligeretskrænkelser i forhold til borgerne vil blive indberettet.Ombudsmandens indberetning af alvorlige fejl og forsømmelser begået af enkommunal forvaltning vil ligeledes ske til Lovudvalget i Inatsisartut, der harmulighed for politisk at rejse sagen over for Naalakkersuisut eller over for for-manden for Naalakkersuisut, som er formand for den øverste kommunale til-synsmyndighed.I Almindelige Bestemmelser for Ombudsmandens virksomhed, som ikkeforeslås videreført i lovteksten, er i § 8 angivet en særlig indberetningspligt tilLandstinget og Landsstyret (nu Inatsisartut og Naalakkersuisut), hvis Ombuds-manden finder, at der bør rejses sag mod et landsstyremedlem (nu medlem afNaalakkersuisut) efter landstingsloven om landsstyremedlemmers ansvarlighed.505

Bestemmelsen foreslås ikke videreført i lovteksten, idet Ombudsmandens under-søgelser efter lovforslaget, jf. § 7 og bemærkningerne hertil, som udgangspunktrettes mod myndigheder og ikke mod enkeltpersoner.Ombudsmanden vil dog fortsat, såfremt det undtagelsesvist måtte skønnespåkrævet, kunne afgive henstilling om, at personer, herunder medlemmer afNaalakkersuisut, retsforfølges for deres embedsførelse, jf. herved ogsåbemærkningerne til lovforslagets § 7 og § 20.En henstilling om retsforfølgning af et medlem af Naalakkersuisut efter landst-ingsloven om landsstyremedlemmers ansvarlighed forudsættes meddelt Inatsi-sartut og Naalakkersuisut efter § 23.Til § 24Bestemmelsen er ny og gælder alene civile sagsanlæg i anledning af en ombuds-mandsudtalelse fremsat i embeds medfør anlagt med det formål eksempelvis atfå underkendt Ombudsmandens udtalelse eller at få pålagt Ombudsmanden ativærksætte en undersøgelse. Civile sager mod Ombudsmanden som privatpersonfalder udenfor. Bestemmelsen vedrører ikke domstolenes efterfølgende prøvelseaf sager, som Ombudsmanden har behandlet.Det fremgår af bestemmelsen ved brug af ordet "kan", at domstolene ikke er for-pligtet til at følge en afvisningspåstand fra Ombudsmanden.Justitsministeriet har i brev af 8. marts 2001 meddelt Landstinget (nu Inatsisar-tut), at ministeriet ikke har bemærkninger til bestemmelsen.Kapitel 4 - Organisatoriske forholdTil § 25Til stk. 1Stk. 1, 1. pkt. afløser gældende lovs § 12, stk. 1, idet det ikke findes hen-sigtsmæssigt, at Ombudsmandens løn, som i dag skal være afhængig af løn-fastsættelsen for embedsmændene i Naalakkersuisut. Bestemmelsen vil ikkeumiddelbart indebære nogen ændring af Ombudsmandens lønmæssige indpla-cering.Der vil fortsat kunne tildeles Ombudsmanden et personligt tillæg. Eventuelle506

personlige tillæg fastsættes af Formandskabet for Inatisisartut efter forhandlingmed Ombudsmanden.Bestemmelsen om til- og fratrædelsesfrirejser har baggrund i ombudsmands-hvervets særlige karakter og sikrer, at Ombudsmanden ved til- og fratræden ikkestilles ringere end medlemmerne af Naalakkersuisut.Mulighederne for en fratrædende Ombudsmand for at kunne omstilles til andenbeskæftigelse vil umiddelbart kunne være vanskelig, idet det må forekommemindre realistisk at Ombudsmanden overgår til beskæftigelse hos en myndighed,som Ombudsmanden under sit virke har kontrolleret, ligesom Ombudsmandensom en konsekvens af lovforslagets § 5, stk. 2, er afskåret fra under sit hverv athave tilknytning til det private erhvervsliv.Det forekommer rimeligt, at Ombudsmanden gennem en ret til flyttegodtgørelseog fratrædelsesfrirejse kompenseres for de beskrevne problemer ved omstillingtil nyt arbejde.Tilsvarende vil den foreslåede regel også være hensigtsmæssig i rekrutte-ringsmæssigt øjemed henset til de meget høje personlige krav som stilles tilOmbudsmanden.Ved formuleringen af bestemmelsen om Ombudsmandens ret til pension ogeftervederlag, foreslås Ombudsmandens ret knyttet specifikt til retten formedlemmer af Naalakkersuisut således, at der ikke hersker tvivl om Ombuds-mandens pensionsmæssige stilling, hvis der på et tidspunkt måtte blive fastsatsærlige regler for Naalakkersuisut.I det omfang, at denne pensionsdækning skal forsikres gennem et privat pen-sionsforsikringsselskab, forudsættes det, at Ombudsmanden afgiver indstillingom valg af pensionsforsikringsselskab til Formanden for Inatsisartut.Til stk. 2Stk. 2 er ny, og har til formål at sikre, at Ombudsmanden kan vælge en pensions-ordning, som ikke følger reglerne om eftervederlag og pension til medlemmer afNaalakkersuisut, idet det forekommer rimeligt, at Ombudsmanden har mulighedfor at knytte pensionsrettighederne fra ombudsmandshvervet til en pensionsord-ning, eksempelvis i en pensionskasse, som Ombudsmanden inden udnævnelsentil ombudsmand eller efter fratrædelsen af hvervet er knyttet til.Bestemmelsen vil også være rimelig i den situation, at Inatsisartut fastsætter507

Ombudsmandens løn til et højere niveau end aflønningen af medlemmer afNaalakkersuisut, og Ombudsmanden genvælges i flere perioder, idet pensione-ring efter reglen i stk. 1 i denne situation ville kunne indebære, at Ombuds-manden blev pensioneret med udgangspunkt i en lavere løn, end den somOmbudsmanden har modtaget.Ombudsmanden skal senest på fratrædelsestidspunktet vælge, efter hvilketregelsæt, som Ombudsmanden ønsker at lade sig pensionere henholdsvis ladepensionen beregne efter.Til stk. 3Stk. 3 svarer med en redaktionel omskrivning til den gældende lovs § 14.Til § 26Bestemmelsen viderefører i ændret form den gældende lovs § 15 og AlmindeligeBestemmelsers § 11.Bestemmelsen er omformuleret og udbygget således, at det klart kommer til atfremgå, at Ombudsmandens administration og bevillinger er et anliggende underden interne forvaltning i Inatsisartut og således ikke længere et anliggende forNaalakkersuisut.Den gældende bestemmelse i Almindelige Bestemmelsers § 10 om, at Ombuds-manden er omfattet af gældende regler for Hjemmestyrets (nu Selvstyrets) arkiv-og journalvæsen foreslås ikke videreført, idet det forekommer uheldigt, at myn-digheder, som Ombudsmanden har kompetence i forhold til, kan træffe beslut-ninger om ombudsmandsembedets interne forhold. Med hensyn til aflevering ogopbevaring af arkivalier forudsættes det, Ombudsmanden indgår en særlig aftaleherom med Grønlands Landsarkiv.Til stk. 1Ombudsmanden er fortsat selv ansættelsesmyndighed for sine medarbejdere.Til stk. 2 og 3Bestemmelserne er nye, men formaliserer praksis.

Til stk. 4Hidtil er Embedets bogføring sket i henhold til bemyndigelse fra Formandskabeti Inatsisartut, se herved Almindelige Bestemmelsers § 11, stk. 2. Ombudsman-dens overtagelse af ansvaret for bogføringen fra Formandskabet foreslås derforoptaget i loven.Til stk. 5Stk. 5 er ny, og har til formål at sikre, at de myndigheder, som Ombudsmandenkontrollerer, ikke har retlige beføjelser over for Ombudsmanden. Dette er envæsentlig forudsætning for, at Ombudsmandens uafhængige status får et reeltindhold.På grund af det grønlandske ombudsmandsembedes begrænsede ressourcer hardet imidlertid i en række tilfælde været nødvendigt for Ombudsmanden at over-lade nogle organisatoriske opgaver til administrative myndigheder.Der er for det første tale om Ombudsmandens lønadministration, som i dagvaretages af lønadministrationen i Departementet for Finanser, Personalesty-relsen, i henhold til en aftale mellem Landstingets Bureau (nu Bureau for Inatsi-sartut) og administrationen.Det drejer sig endvidere anvisning og administration af de personaleboliger, somOmbudsmanden stiller til rådighed for sit personale.Der er, med hjemmel i landstingsforordningen om leje af boliger indgået enaftale mellem Landstingets Bureau (nu Bureau for Inatsisartut) og Direktoratetfor Boliger og lnfrastruktur om anvisning af personaleboliger til Inatsisartut ogtil ombudsmandsembedet.Endvidere har Ombudsmandens bogholderi periodevis, navnlig i forbindelsemed stillingsvakancer, været varetaget af Den Centrale regnskabsafdeling i hen-hold til konkrete aftaler med Ombudsmanden.Denne overladelse af opgaver til myndigheder, som Ombudsmanden fører kon-trol med, har i nogle tilfælde i praksis givet anledning til usikkerhed om, hvor-vidt de pågældende administrative myndigheder har myndighedsbeføjelser overfor Ombudsmanden og Ombudsmandens medarbejdere.Det foreslås derfor, at såfremt Ombudsmanden fortsat finder det relevant atoverlade opgaver, der angår ombudsmandsembedets organisation, til myndighe-509

der med videre, som Ombudsmanden kontrollerer, skal retsgrundlaget herforvære en privatretlig aftale, hvori såvel Ombudsmandens som den pågældendemyndigheds rettigheder og pligter reguleres.Bestemmelsen vil få den umiddelbare konsekvens, at der skal indgås aftaler påområder, som ikke allerede er aftaleregulerede.Til § 27Bestemmelsen afløser med en mindre omformulering Almindelige Bestem-melsers § 12, stk. 1. Adgangen til delegation vedrører situationer, hvor Ombuds-manden eksempelvis på grund af sygdom, ferie, bortrejse eller anden årsag ermidlertidigt ude af stand til at varetage sit hverv. Henset til Embedetsbegrænsede personaleressourcer og til princippet om, at Ombudsmanden selvforestår Embedets interne administration, jf. også § 26, foreslås det overladt tilOmbudsmanden selv at fastlægge omfanget af delegation og de nærmere vilkårherfor.Delegationsadgangen gælder såvel sagernes forberedelse som afgivelse af ende-lig udtalelse samt udøvelse af beføjelserne efter § 26.Til § 28Til stk. 1Bestemmelsen svarer i realiteten til den gældende lovs § 8. Såvel Ombuds-manden som Ombudsmandens personale er omfattet af kriminallovens bestem-melser om tavshedspligt, se herved den gældende kriminallovs § 29.Ombudsmanden er i samme omfang afskåret fra at videregive fortrolige oplys-ninger til offentligheden. De sager, som offentliggøres i Ombudsmandens beret-ning er derfor gengivet i anonymiseret form.Til stk. 2Bestemmelsen i stk. 2 er ny og har til formål at sikre, at Ombudsmanden, somikke omfattet sagsbehandlingsloven, har en tilsvarende mulighed som adminis-trative myndigheder har i sagsbehandlingslovens § 27, stk. 3, for at meddeletavshedspålæg til myndigheder, virksomheder og personer som efter aftale medOmbudsmanden udfører opgaver for ombudsmandsembedet. Bestemmelsen kan510

eksempelvis tænkes anvendt på aftaler med rengøringsfirmaer, IT-firmaer ogforvaltningsmyndigheder, som ombudsmanden indgår aftaler med, jf. lov-forslagets § 26, stk. 5.Stk. 2 forudsættes anvendt på samme typer af oplysninger, som i den offentligeforvaltning er omfattet af sagsbehandlingslovens § 27, stk. 1.Til § 29Bestemmelsen er ny og har til hensigt at sikre, at betegnelsen Ombudsmand for-beholdes stillinger, institutioner, m.v. som er reguleret ved lov vedtaget af Inatsi-sartut.Bestemmelsen, som svarer til den danske ombudsmandlovs § 30, indebærer, atde i Grønland hjemmehørende institutioner, virksomheder, foreninger m.v.,etableret på privatretligt grundlag samt de grønlandske kommuner, ikke udenlovhjemmel er berettiget til at oprette kontrolinstanser med den betegnelse.Bestemmelsen indebærer ingen indskrænkning af statslige myndigheders anven-delse af betegnelsen ”Rigsombudsmand”.Til § 30Til stk. 1Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2010.Til stk. 2Den gældende landstingslov nr. 7 af 13. juni 1994 om Landstingets Ombuds-mand foreslås ophævet. Som en konsekvens heraf ophæves AlmindeligeBestemmelser for Ombudsmandens Virksomhed, som blev vedtaget ved Lands-tingets beslutning den 14. juni 1995, og som har hjemmel i den gældende lands-tingslovs § 3. Det bemærkes, at de Almindelige Bestemmelser er indarbejdet ilovforslaget.Til stk. 3I overgangsbestemmelsen i stk. 3 foreslås det, at klager indgivet til Ombuds-manden inden denne lovs ikrafttrædelse behandles i henhold til bestemmelsernei den gældende ombudsmandslov.511

Rosendahls-Schultz Grafisk