FOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 68: Grund- og nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en EU-civilbeskyttelsesordning, fra forsvarsministeren

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALGKommissionens forslag tilEuropa-Parlamentets og Rådets afgørelse om enEU-civilbeskyttelsesordning KOM(2011) 93421. februar 2012Notatet oversendes til orientering for Folketingets Forsvarsudvalg.1. ResuméKommissionen udsendte den 20. december 2011 et forslag til ny EU-civilbeskyttelsesordning, som blev modtaget i dansk sprogversion den 17. januar 2012. For-slaget skal på sigt træde i stedet for de to eksisterende rådsafgørelser om henholdsvis enfællesskabscivilbeskyttelsesordning og om det finansielle beredskabsinstrument. Forhandlin-gerne af forslaget forventes tidligst afsluttet ultimo 2. halvår af 2012 og skal ses i lyset afforhandlingerne om de flerårige finansielle rammer 2014-2020. Kommissionen foreslår enrække ændringer i forhold til den eksisterende civilbeskyttelsesordning: Som noget nyt in-kluderes i Kommissionens forslag forebyggelsesområdet, der blandt andet omfatter, at med-lemsstaterne skal udarbejde og fremsende risikostyringsplaner til Kommissionen inden ud-gangen af 2016, oprettelse af en europæisk beredskabskapacitet i form af en pulje af med-lemslandenes frivilligt tilmeldte kapaciteter (standby pulje) samt forslag om at opbygge fæl-les kapaciteter på EU-niveau. Forslaget lægger herudover op til mulighed for midlertidig op-lagring (forud placering af kapaciteter) af andre medlemsstaters kapaciteter i situationermed forøget risiko, dvs. hvor der er en forventning om, at konsekvenserne af en hændelsevil overstige kapaciteten af en medlemsstats nationale kapaciteter. Kommissionen foreslår,at der afsættes i alt ca. 566 mio. EUR (løbende priser) til civilbeskyttelsesinstrumentet overperioden 2014-2020, hvoraf Danmark finansierer ca. 2 pct. svarende til ca. 11,3 mio. EUR.Det vurderes, at forslaget kan medføre behov for justeringer af beredskabsloven afhængigtaf forslagets endelige ordlyd. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet eller forsvarsforbe-holdet.

artikel 1961og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel294. Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal. Forhandlingerne om forslaget forventestidligst afsluttet ultimo 2. halvår af 2012 og skal ses i lyset af forhandlingerne om EU's fler-årige finansielle ramme 2014-2020.Forslaget skal på sigt træde i stedet for Rådets afgørelse om en fællesskabscivilbeskyttel-sesordning (vedrører styrket samarbejde mellem medlemsstaterne og fællesskabsniveauetpå civilbeskyttelsesområdet), og Rådets afgørelse om det finansielle beredskabsinstrument(vedrører finansiel bistand til foranstaltninger, der gennemføres under civilbeskyttelsesord-ningen, for at beskytte mod naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer)2. Mens fælles-skabscivilbeskyttelsesordningen ikke er tidsbegrænset, er det finansielle beredskabsinstru-ment en del af EU’s flerårige finansielle rammer, der udløber med udgangen af 2013.Baggrunden for Kommissionens forslag er således dels, at alle sektorretsakter under denflerårige finansielle ramme - herunder det finansielle beredskabsinstrument – udløber i2013, dels at civilbeskyttelsesområdet med Lissabon-Traktaten har fået sin egen artikel,TEUF artikel 196. For så vidt angår de overordnede finansielle forhold i forbindelse med for-slaget til EU-civilbeskyttelsesordning bemærkes det, at disse behandles som led i forhand-lingerne om de flerårige finansielle rammer (2014-2020).Det fremgår af forslaget, at det er baseret på Kommissionens meddelelser "Hen imod etstyrket EU-katastrofeberedskab: civilbeskyttelsens og den humanitære bistands rolle"3(2010) og "Fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte ka-tastrofer"4(2009), Kommissionens evaluering i 2011 af civilbeskyttelsesordningen i perioden2007-20095og erfaringer fra tidligere katastrofesituationer. Kommissionen nævner desuden,at forslaget bidrager til Europas 2020-mål og har til formål at øge sikkerheden for borgerne iEU og skabe større modstandskraft over for naturkatastrofer og menneskeskabte katastro-fer, hvilket er en central del af Stockholm-programmet6og Strategien for EU's indre sikker-hed7.

Det fremgår af TEUF artikel 196, at målene for Unionens indsats på civilbeskyttelsesområdet er at støtte og supplere medlemssta-ternes tiltag på nationalt, regionalt og lokalt plan med hensyn til risikoforebyggelse, beredskab og indsats i tilfælde af natur- ogmenneskeskabte katastrofer i Unionen, at fremme et hurtigt og effektivt operationelt samarbejde mellem de nationale tjenester påcivilbeskyttelsesområdet, samt at fremme sammenhængen i internationalt arbejde på civilbeskyttelsesområdet.2Rådets beslutning 2007/779/EF, Euratom af 8. november 2007 om indførelse af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning (omarbej-det) (EUT L 314 af 1.12.2007, s. 9.) Rådets beslutning 2007/162/EF, Euratom af 5. marts 2007 om indførelse af et finansielt civilbe-skyttelsesinstrument (EUT L 71 af 10.3.2007, s. 9)3KOM(2010) 600 endelig.4KOM(2009) 82 endelig.5KOM(2011) 696 endelig.6EUT C 115 af 4.5.2010.7KOM(2010) 673 endelig.

3. Formål og indholdDen eksisterende civilbeskyttelsesordning omfatter i dag beredskabs- og indsatselementersåsom identifikation af medlemsstaternes indsatshold og moduler, støtte til medlemsstater-nes transport af katastrofebistand, et uddannelsesprogram og et erfaringsopsamlingspro-gram samt etablering af et monitorerings- og informationscenter m.m. Monitorerings- og in-formationscenteret har særligt til opgave at formidle katastroferamte landes, FN’s m.fl. an-modninger om assistance til de deltagende stater i civilbeskyttelsesordningen og tilsvarendeformidle de deltagende staters tilbud om assistance til rekvirenterne.Det overordnede formål med det nye forslag er at støtte, koordinere og supplere medlems-staternes foranstaltninger på civilbeskyttelsesområdet for at gøre forebyggelse, beredskabog indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer af enhver slags bådeinden for og uden for EU mere effektiv. Det fremgår desuden af forslaget, at et særskiltformål er at sikre øget synlighed af og øget sammenhæng i de europæiske civilbeskyttelses-indsatser uden for EU.Kommissionen foreslår med den nye retsakt, at samarbejdet på civilbeskyttelsesområdetskal videreudvikles på de eksisterende samarbejdsområder, men samtidig også i højere gradskal omfatte forebyggelsesområdet. Forslaget er overordnet set bygget op omkring fire ho-vedelementer: Forebyggelse, beredskab, indsatser (henholdsvis inden for og uden for EU)og finansielle bestemmelser. De væsentligste nye forhold i forslaget fremgår nedenfor struk-tureret efter de fire hovedelementer.Der sigtes med forslaget på:a) at opnå et højt niveau af beskyttelse mod katastrofer ved at forebygge eller reducere de-res konsekvenser og ved at fremme en forebyggelseskulturb) at øge EU’s katastrofeberedskabc) at fremme en hurtig og effektiv indsats i tilfælde af større katastrofer eller overhængendefare herfor.ForebyggelseMedlemsstaterne skal udarbejde risikostyringsplaner og kommunikere disse til Kommis-sionen inden udgangen af 2016.BeredskabOprettelse og forvaltning af et europæisk katastrofeberedskabscenter (European Re-sponse Center (ERC) med udgangspunkt i det eksisterende monitorerings- og informati-onscenter. Centeret skal styrkes, så det har operationel kapacitet døgnet rundt.Kommissionen skal under inddragelse af medlemsstaterne udarbejde referencescenarier,og medlemsstaterne skal kortlægge eksisterende kapaciteter. Herefter skal Kommissio-

nen under inddragelse af medlemsstaterne udarbejde beredskabsplaner for anvendelsenaf kapaciteterne.Oprettelse af en europæisk katastrofeberedskabskapacitet i form af en pulje af med-lemsstaternes på forhånd bevilgede kapaciteter (standby pulje), som medlemsstaternefrivilligt stiller til rådighed for indsats under civilbeskyttelsesordningen.Kommissionen skal i samarbejde med medlemsstaterne identificere mangler i den euro-pæiske indsatskapacitet og udbedre disse på passende og omkostningseffektiv vis entenved, at enkelte medlemsstater opbygger disse kapaciteter eller ved, at der udvikles enEU-kapacitet i de tilfælde, hvor dette er mere omkostningseffektivt.Styrkelse af de eksisterende initiativer inden for uddannelse på civilbeskyttelsesområdet,herunder ved at etablere et uddannelsesnetværk og diversificere uddannelsesprogram-met.Styrkelse af det eksisterende program for erfaringsopsamling.Mulighed for udsendelse af EU eksperthold til tredje land for at yde vejledning til landetom forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger.Mulighed for at medlemsstater kan oplagre indsatskapacitet i logistiske knudepunkter iEU, dvs. placering af medlemsstaters kapaciteter i fælles lager.

Indsatser inden for EUMulighed for at medlemsstaterne kan anmode om bistand i form af midlertidig oplagringaf kapacitet (forud placering af kapaciteter) i situationer, hvor der er en forventning om,at konsekvenserne af en hændelse overstiger kapaciteten af de nationale indsatskapaci-teter.Medlemsstater, der anmoder om assistance, skal yde støtte som værtsnation til den ind-kommende bistand.Indsatser uden for EUKommissionen skal samarbejde med FN og andre relevante aktører med henblik på atmaksimere synergi, sikre komplementaritet og undgå duplikation, ligesom det katastro-feramte land, FN, FN’s agenturer eller andre relevante internationale organisationer kanrette anmodning om bistand gennem det europæiske katastrofeberedskabscenter.Kommissionen underretter den Fælles Udenrigstjeneste for at kunne sikre konsistensmellem civilbeskyttelsesoperationer og EU's overordnede forbindelser med det berørteland.Finansielle bestemmelserDer lægges fra Kommissionens side generelt op til øget EU-(med)finansiering på civilbe-skyttelsesområdet, herunder på følgende områder:Medlemsstaternes udarbejdelse af nationale risikostyringsplaner.Opretholdelse af det europæiske katastrofeberedskabscenter og dets funktioner.

Etablering og opretholdelse af den europæiske katastrofeberedskabskapacitet(standby pulje af medlemsstaternes kapaciteter, som medlemsstaterne frivilligt hartilmeldt). Identificering af mangler i den europæiske katastrofeberedskabskapacitetog udbedring af disse mangler, dvs. kapacitetsanskaffelser.Logistik- og transportudgifter i forbindelse med indsatser, herunder i visse tilfældemulighed for fuld EU-finansiering af transportomkostninger (f.eks. ved udsendelse afkapaciteter tilmeldt den europæiske katastrofeberedskabskapacitet) samt i nogle til-fælde forskellige satser for EU-medfinansieringen.

4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke. Europa-Parlamentets Miljøudvalg (EN-VI) forventes tidligst at indlede behandlingen af forslaget i marts 2012 under inddragelse afen række af Europa-Parlamentets andre fagudvalg.5. NærhedsprincippetKommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, fordi forslagets mål ikke i til-strækkelig grad kan opfyldes af de enkelte medlemsstater. Kommissionen begrunder dettemed, at civilbeskyttelsesområdet indebærer håndtering af situationer af tværnatio-nal/multinational karakter, som kræver overordnet koordinering og fælles handling ud overdet nationale niveau.Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt, når dermed udgangspunkt i medlemsstaternes ansvar for beskyttelse af egne borgere, lægges optil initiativer, der kan styrke den europæiske evne til på solidarisk vis at håndtere situationerog hændelser, der har grænseoverskridende karakter.6. Gældende dansk retBeredskabsloven fastlægger rammerne og opgaverne for redningsberedskabet og omfatterendvidere planlægningen af redningsberedskabet og det civile beredskab.Efter beredskabslovens § 3 kan forsvarsministeren bestemme, at redningsberedskabet skalindsættes i udlandet i fredstid i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på ellerudgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet.Efter beredskabslovens § 24 skal de enkelte ministre hver inden for deres område planlæg-ge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og kata-strofer. Det fremgår desuden, at forsvarsministeren koordinerer planlægningen vedrørendeden civile sektors beredskab og rådgiver myndighederne, samt at forsvarsministeren gen-nemfører den del af planlægningen, der ikke påhviler andre myndigheder.

Det følger af beredskabslovens § 25, at kommunalbestyrelser og regionsråd skal udarbejdeen samlet plan for kommunen henholdsvis regionens beredskab (beredskabsplaner), samt atdisse planer skal indsendes til Beredskabsstyrelsen. I henhold til beredskabslovens § 27fastsætter de enkelte ministre hver inden for deres område vejledende retningslinjer for re-gionernes og kommunernes beredskabsplanlægning.På en række områder er der endvidere gennemført implementering af EU-direktiver, somindeholder beredskabselementer8i forhold til specifikke sektorer.7. KonsekvenserKonsekvenserne vil afhængecivilbeskyttelsesordning.

Lovmæssige konsekvenserDet vurderes, at forslaget kan medføre behov for justeringer af beredskabsloven afhængigtaf forslagets endelige ordlyd.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet eller forsvarsforbeholdet.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserEn vedtagelse af Kommissionens forslag i dens nuværende form indebærer en udgift påEU's flerårige finansielle ramme 2014-2020 på ca. 566 mio. EUR hvoraf Danmark finansiererca. 2 pct. svarende til ca. 11,3 mio. euro.Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.8. HøringForslaget er hørt i EU-specialudvalget på civilbeskyttelsesområdet.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er ikke kendskab til andre landes specifikke holdninger til forslaget. Det forventes dog,at en række medlemsstater generelt vil opfordre til styrket samarbejde om civilbeskyttelse,mens en række andre medlemsstater vil pege på, at civilbeskyttelsesordningen oprindeligtblev skabt med henblik på at facilitere intern støtte mellem de deltagende stater i civilbe-skyttelsesordningen – altså indsatser inden for EU. Disse medlemsstater vil formentlig sam-tidig påpege, at forslaget i høj grad synes at have fokus på indsatser uden for EU.

10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter et effektivt samarbejde på civilbeskyttelsesområdet. Danmark har bidra-get til og været tilfreds med den nuværende civilbeskyttelsesordning, som er blevet gradvistudviklet over de sidste 10 år. Regeringen finder det generelt hensigtsmæssigt, at der støttesop om eksisterende roller og mandater, f.eks. i forhold til FN’s overordnede koordinerenderolle i forbindelse med internationale humanitære katastrofer og indsatser, og at der byggesovenpå eksisterende systemer og instrumenter for at undgå duplikering, samt at der på be-hørig vis tages højde for sektoransvarsprincippet. I lyset af konsolideringsbehovet på natio-nalt niveau lægger regeringen betydelig vægt på, at der opnås så omkostningseffektive ogenkle løsninger som muligt med henblik på at minimere omkostningerne for medlemsstater-ne. Dette gælder både den del af omkostningerne, der finansieres af medlemsstaterne viaEU's budget, og de omkostninger der finansieres direkte af medlemsstaterne. Regeringenfinder endvidere, at indsatser i forbindelse med katastrofer bør basere sig på en behovsdre-vet tilgang og analyse af de præcise behov i det katastroferamte land frem for en kapaci-tetsdrevet tilgang9. Regeringen ser frem til, at det konkrete indhold af en række forhold iforslaget afklares nærmere.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgKommissionens forslag til ny EU-civilbeskyttelsesordning har ikke tidligere været forelagtFolketingets Europaudvalg.