FOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 54: Rapporten "Forsvaret i Arktis - Suverænitet, samarbejde og sikkerhed", fra Center for Militære Studier

Denne rapport er en del af Center for Militære Studiers forskningsbaserede myndighedsbetjeningfor Forsvarsministeriet. Formålet med rapporten er at opsummere en række kendte tendenser ogudfordringer i det arktiske område og på den baggrund opstille tre scenarier, der beskriverforskellige krav til dansk forsvars opgaveløsning, afhængigt af om der vil ske en militarisering afArktis, en lejlighedsvis militarisering af Arktis eller ingen militarisering af Arktis.Center for Militære Studier er et forskningscenter på Institut for Statskundskab ved KøbenhavnsUniversitet. På centret forskes der i sikkerheds- og forsvarspolitik samt militær strategi, og centretsarbejde danner grundlaget for forskningsbaseret myndighedsbetjening af Forsvarsministeriet og depolitiske partier bag forsvarsforliget.Denne rapport er et analysearbejde baseret på forskningsmæssig metode. Rapportens konklusionerkan således ikke fortolkes som udtryk for holdninger hos den danske regering, det danske forsvareller andre myndigheder.Læs mere om centret og dets aktiviteter på: http://cms.polsci.ku.dk/.Forfatterne:Ph.d.-kandidat Jon Rahbek-Clemmensen, London School of EconomicsMajor Esben Salling Larsen, Center for Militære StudierProfessor MSO Mikkel Vedby Rasmussen, Center for Militære StudierRahbek-Clemmensen og Salling Larsen er rapportens hovedforfattere.ISBN: 978-87-7393-653-5

AbstractThe Kingdom of Denmark will need more capabilities for surveillance, cooperation andcoordination in the Arctic in order to live up to international obligations and secure the sovereigntyand the security of the Kingdom. Developments in the Arctic region are shaped by technology,climate, natural resources, the global economy and the global balance of power. These factors canshape the civilian and governmental activity in the region in three distinct ways. In the ’coastguardscenario’ the Danish armed forces will need the capability to create mass in time and space in orderto meet the demand from more civilian activity in the area. In the ’crisis management scenario’ thearmed forces will, apart from coast guard duties, need to maintain sovereignty and manage crisesresulting from the competition between states in the region. In the ’confrontation scenario’ it isassumed that a global confrontation between China and the USA once again makes the Arctic atheatre of Great Power confrontation. In this scenario the Danish armed forces will need to maintainsovereignty and security in cooperation with NATO allies.

Dansk resuméUdviklingen i Arktis vil stille krav til mere overvågning, samarbejde og koordination i området,hvis Kongeriget Danmark skal kunne varetage sine internationale forpligtelser og sikre Kongerigetssuverænitet og sikkerhed i området. Udviklingen i Arktis vil blive formet af den teknologiskeudvikling, klimaudviklingen, udvindingen af naturressourcer, den globale økonomi og den globalemagtbalance. Disse forhold kan forme den civile og statslige aktivitet i Arktis frem mod 2025 ogforme kravene til forsvarets opgaveløsning på tre forskellige måder. I kystvagtsscenariet vil dervære et behov for at kunne skabe tyngde i tid og rum for at kunne varetage de ekstrakystvagtsopgaver, som følger af øget civil aktivitet i området. I krisestyringsscenariet skal forsvaret,ud over at udføre kystvagtsopgaver, kunne håndhæve Kongerigets suverænitet og styre og imødegåkriser, som følger af øget konkurrence mellem staterne i området. I konfrontationsscenarietforudsættes det, at en global strid mellem Kina og USA igen gør Arktis til et geostrategiskkonfrontationsområde, hvor Danmark skal kunne yde et troværdigt bidrag til en NATO-indsats iområdet.

IndholdsfortegnelseINDLEDNING..................................................................................................................... 6METODE........................................................................................................................... 10DEL I – SITUATIONSDANNENDE FAKTORER.............................................................. 16Forsvaret i Arktis ............................................................................................................................................................ 16Faktorer for forandring i Arktis ................................................................................................................................... 21Civil aktivitet i Arktis ..................................................................................................................................................... 24Statslig aktivitet i Arktis ................................................................................................................................................ 26Fra faktorer for forandring til scenarier ...................................................................................................................... 32

DEL II – SCENARIER....................................................................................................... 35Kystvagtsscenariet .......................................................................................................................................................... 35Forsvarets opgaver i 2025 i kystvagtsscenariet ............................................................................................................ 38Særlige vilkår og muligheder for forsvarets opgaveløsning i kystvagtsscenariet...................................................... 40Krisestyringsscenariet .................................................................................................................................................... 45Opgaver i 2025 i krisestyringsscenariet ........................................................................................................................ 47Særlige vilkår og muligheder for forsvarets opgaveløsning i krisestyringsscenariet ................................................ 49Konfrontationsscenariet ................................................................................................................................................. 50Forsvarets opgaver i 2025 i konfrontationsscenariet ................................................................................................... 53Særlige vilkår og muligheder for forsvarets opgaveløsning i konfrontationsscenariet ............................................ 55

IndledningFormålet med denne rapport er at opstille scenarier for forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktistil brug for det videre arbejde med at udvikle og sammensætte forsvarets arktiske kapacitet. Dennerapport tager udgangspunkt i de aktiviteter som forsvaret i dag har i Arktis og hvordan de kan ændresig. Rapporten ser på Arktis, som regionen kan tænkes at se ud i 2025, i forskellige scenarier ogundersøger, hvilke krav de forskellige scenarier stiller til forsvarets opgaveløsning: Hvordan serkystvagtsopgaverne ud i 2025, og hvilke konkrete aktiviteter må forventes? Hvordan vil enstormagtsrivalisering påvirke den rent militære opgaveløsning, og hvilke opgaver kan forventes forDanmark som allieret nation i Arktis? Hvordan håndteres kriser, og hvad er forsvarets opgaver ikrisestyringssammenhæng?Ved at opstille tre scenarier for hvordan den sikkerhedspolitiske udvikling i Arktis påvirkerforsvarets opgaveløsning – defineret som henholdsvis kystvagt, krisestyring og konfrontation –søger rapporten at afdække, hvilke militære og sikkerhedspolitiske valg Danmark står over for iArktis. Imidlertid skal Danmark ikke blot træffe valg. Den danske sikkerhedspolitik i Arktis handlerikke blot om, hvorvidt der skal flere skibe eller fly til området. Disse militære kapaciteter ses somelementer i en sammenhængende strategi for Kongerigets indsats i det arktiske område.Netop fordi de militære instrumenter er et element i en samlet strategi, viser scenarierne, at der –uanset hvilken af de tre veje udviklingen går – vil være et behov for at styrke forsvaretskapabiliteter i området. Kongeriget vil således under alle omstændigheder have behov for atudbygge sine arktiske kapabiliteter på følgende områder:Overvågningfor at skaffe et mere komplet billede af den øgede aktivitet i områdetSamarbejdemed allierede for at øge effekten af begrænsede danske kapaciteter i et udstraktgeografisk område, der, selv når isen smelter, vil være vanskeligt at operere iKoordinationmellem militære og civile enheder samt mellem forsvaret og grønlandskemyndighederOvervågning, samarbejde og koordination vil imidlertid fungere på forskellige måder, alt efterhvilken vej udviklingen i Arktis går. Siden rapportens fokus er udviklingen i Arktis, er det vigtigt atklargøre det udgangspunkt, ud fra hvilket udviklingen beskrives.I denne rapport tages udgangspunkt i Forsvarets opgaver som de er beskrevet i KongerigetsArktiske strategi. Forsvaret har således ”vigtigeopgaver i Arktis, herundersuverænitetshåndhævelse”.1

Rapporten beskæftiger sig ikke med ressortfordelingen, eller om denne skal ændres som følge afændringer i opgavernes sammensætning eller tyngde. Rapporten tager udgangspunkt i deneksisterende opgaveportefølje, og ser på scenarier for denne i år 2025, herunder opgaver ogaktiviteter i medfør af Forsvarslovens §4, 7 og 14.2Rapporten tager udgangspunkt i, at der sker en væsentlig afsmeltning af havisen frem mod år 2025,og varierer sine scenarier over udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold og forskellige tilstandeskabt af staternes handlemønstre og af staternes villighed til at bruge internationale organisationertil at løse mellemstatslige problemer. Rapporten tager ikke kun udgangspunkt i de arktiske stater.De globale forhold og den internationale orden vil have en indflydelse på, hvordan Arktis vil se ud i2025. Der findes ingen endelig autoritativ definition af Arktis, men i denne rapport definerer viArktis som det område, der ligger nord for polarcirklen. ”De arktiske fem” er de stater, hvis kystergrænser op til de ufordelte territorier omkring Nordpolen (Canada, Danmark, Norge, Rusland ogUSA). De ”arktiske stater” er de stater, der har territorium i Arktis (de arktiske fem samt Finland,Island og Sverige). Desuden er en række stater og aktører uden direkte territoriel tilknytning tilregionen engageret i områdets forhold. Rapporten følger således definitionerne, der er fremsat iKongeriget Danmarks strategi for Arktis.3Globaliseringen vil også påvirke tilstanden i Arktis. Ikke-statslige aktører, især transnationalefirmaer, spiller en langt større rolle end tidligere.4Samtidig har magtudøvelse fået et mere regionaltfokus. De fleste stormagter koncentrerer sig om problemer i deres nærområde; kun USA er enbetydelig magt i alle klodens afkroge.5Selve systemet er dog også i konstant forandring. Denenorme økonomiske vækst i de asiatiske økonomier kan betyde et magtskifte fra vest mod øst. Ihorisonten lurer en tilbagevenden til en situation, der igen er defineret af den ”hårde” militærmagt,hvor Kina – og muligvis Indien – kan udfordre den amerikanske dominans. Denne rapport haranlagt en lidt usædvanlig vinkel på den mest sandsynlige militarisering af Arktis. En større militærkonfrontation i Arktis vil tage sit udgangspunkt i en rivalisering mellem egentlige supermagter ogdermed en – for nuværende ikke særlig sandsynlig – global konflikt mellem Kina og USA.Konfrontationsscenariet er opstillet som det mest sandsynlige scenarie blandt mindre sandsynligescenarier og ser Kina som en trussel. Det er den logiske følge af en tankegang, hvor det globalesystem er bestemmende for de underliggende dynamikker i de scenarier, som opstilles i dennerapport. At Rusland har størst potentiale til at optræde som regional stormagt, er ikke det sammesom, at Rusland også har potentiale til at optræde som supermagt. Ruslands militære potentiale erstort, men Rusland vil på samme tid være interesseret i på den ene side, at udviklingen er fredelig i7

Arktis, og på den anden side at Rusland fortsat er en arktisk stormagt. Begge dele skal ses i lyset af,at landet i en overskuelig fremtid vil være underlagt de globale politiske forhold i sin ageren.6Deter ikke det samme som, at Rusland ikke kan optræde som en stormagt. Denne rapport håndtererdenne udfordring i krisestyringsscenariet ud fra en betragtning om, at Ruslands relative stilling i detinternationale system kun vil tillade Rusland at optræde som en regional stormagt i fravær af ensupermagtsrivalisering i Arktis. Den primære udfordring er at sørge for, at forandringerne i detinternationale system forløber, uden at konflikter opstår.7I denne rapport skelnes mellem supermagter, stormagter og almindelige stater. En ”supermagt” eren stat, der qua sine magtressourcer er i stand til at projicere magt ind i alle klodens regioner. En”stormagt” er en stat, der har stor indflydelse på en specifik region. Som oftest har stormagter ogsåmulighed for at blive supermagter på lang sigt. Disse kategorier afspejler til dels den terminologi,der benyttes inden for studiet af international politik.8I de sidste to årtier har Danmark forsøgt at finde en rolle i en situation, hvor landet ikke længere stårover for en konventionel trussel mod sin eksistens. Ifølge Forsvarskommissionen af 2008 vil dennesituation ikke ændre sig før eventuelt på den anden side af 2025.9Danmark har derfor haft – og vilfortsat have – stor frihed til selv at fastlægge sine strategiske prioriteter. Global stabilitet og fortsatglobalisering er både i Kongeriget Danmarks snævre interesse og et middel til at skabe en bedreverden.10Globalt har Danmark kun ringe indflydelse på disse forhold, men i Arktis kan Kongerigetspille en stor rolle gennem sin territoriale tilstedeværelse. I de kommende årtier vil samspilletmellem klimaforandringerne og et stigende behov for ressourcer formentlig skabe størrekommerciel og politisk interesse i denne region. Som én af de fem arktiske kyststater kanKongeriget være med til at fremme, at disse forandringer ikke fører til sikkerhedsproblemer. I dethøje nord er Kongeriget medansvarlig for at sikre stabilitet i et hjørne af det internationale system.11I overensstemmelse med dette har de arktiske forhold fået stadig større opmærksomhed iudredninger og konkrete tiltag. Udenrigsministeriet og Grønlands Hjemmestyre tog i 2008 initiativtil et topmøde i Ilulissat mellem repræsentanter for de fem arktiske kyststater.12Det resulterede i enfælles erklæring, som var et vigtigt skridt i tænkningen omkring forholdene i Arktis. Samtidigudgav Hjemmestyret og Udenrigsministeriet et samlet strategiforslag for Arktis13, som kan ses somen forløber for den arktiske strategi, der udkom i sommeren 2011. De sikkerhedspolitiske forhold iArktis blev også behandlet i Forsvarskommissionens beretning fra 2008.14Denne rapport tagerafsæt i dette arbejde. Den vil forsøge at kortlægge de valg, som Kongeriget står over for inden forsikkerheds- og forsvarspolitikken, som følge af de nye udfordringer forandringerne i Arktis skaber.8

MetodeI en omskiftelig verden er forandring et strategisk vilkår. Strategisk tænkning handler om atgennemskue uforudsigeligheden og finde løsninger på de mest sandsynlige udfordringer. Det tagertid at tilpasse sig nye forhold. Jo før man opdager en udfordring, jo større sandsynlighed har manfor at finde en løsning. I den forbindelse er en scenariebaseret metode det optimale værktøj til atskabe klarhed over den horisont af muligheder, som fremtiden kan forme sig efter.15Hvad er et scenarie? Et scenarie er ét blandt flere bud på, hvordan fremtiden kan tegne sig, ud frahvad vi ved i dag. Tilsammen beskriver flere scenarier et udfaldsrum for, hvordan fremtiden vil seud, og hvordan det vil påvirke et givent område. Skal man blive klogere på fremtiden, skal manlæse ikke bare et, men flere scenarier. Et scenarie er en ”hypotetisk begivenhedssekvens skabt for atfokusere opmærksomhed på kausalforhold og beslutningspunkter”.16Det bliver dannet, ved at manopløser nutidens tendenser i faktorer, analyserer sammenhængen mellem disse og på den mådedanner en model, der beskriver de forhold, man vil undersøge.17Ved at fremskrive hvordan udsvingi de forskellige faktorer kan påvirke det forhold, man undersøger, får man en lang række forskellige”fremtider” og en forståelse af, hvilke faktorer der har størst betydning for udviklingen. Man kanbenytte denne vægtning til at udvælge de scenarier, der bedst beskriver mulighedsrummet afforskellige ”fremtider”. På den måde giver få scenarier et overblik over den komplekse horisont afmuligheder, man står over for.18Det er på den måde en metode til at gennemskue, hvilkemuligheder der er mere sandsynlige end andre.Scenarier har været en integreret del af strategisk tænkning siden 1950'erne. Metoden blevoprindelig introduceret af den amerikanske forsvarstænketank RAND til at gennemtænkeSovjetunionens handlemønstre og finde de optimale amerikanske svar herpå. I en verden hvorforkerte handlinger kunne have katastrofale konsekvenser, var det essentielt, at man havde etoverblik over sine handlemuligheder.19Efter murens fald har de omskiftelige betingelser forsikkerhedspolitik i en globaliseret verden gjort tænkning i scenarier til et grundvilkår forsikkerhedspolitikken, og således anbefaler NATO scenarier som et af de vigtigsteforsvarsplanlægningsværktøjer.20I scenarietænkningen ligger blandt andet en anerkendelse af, atselve processen med at opbygge scenarierne kan være lige så nyttig som det endelige produkt. Nårman tænker nuværende forhold ud i fremtiden, får man også en bedre forståelse af de dynamikker,der udspiller sig i nutiden. Med scenarieeksperten Kees van der Heijdens udtryk er scenarier"minder om fremtiden", fordi de demonstrerer fremtidige konsekvenser af nutidige handlinger.21Degiver beslutningstagere et overblik over den situation, de står i i dag, og de konsekvenser, deres valg

kan have i morgen. Scenarier giver mulighed for at tænke over, hvornår man vil træffe beslutninger– om beslutninger skal træffes nu, eller om man skal afvente, at man får et bedre overblik – menviser også, at den måde, man træffer og implementerer beslutninger på, har store konsekvenser.Scenarier skal opstilles, så de repræsenterer væsensforskellige udfordringer med tilhørende krav omnødvendige kapabiliteter.22Den måde, som denne rapport opstiller scenarier på, tager udgangspunkti en række faktorer for forandring inden for et givet område.23Der kan identificeres en rækkefaktorer for forandring (driversfor change).I denne rapport tager vi udgangspunkt i, at dissefaktorer udgøres dels af klimaforandringerne og de muligheder for besejling og ressourceudnyttelse,de åbner, dels af den sikkerhedspolitiske situation i Arktis. Disse faktorer for forandring kan sessom enten generelle udviklingstendenser (basictrends)eller usikkerheden eller forskellige udfald afnogle faktorer for forandring (keyuncertainties).24I denne rapport har vi valgt at seklimaforandringerne og de afledte muligheder som generelle tendenser. Grundlæggende varieresscenarierne over forskellige udfald afkey uncertainties,mens udviklingen inden forbasic trendshardet samme udgangspunkt i de forskellige scenarier. Det er ikke det samme som, at dissebasictrendsvil se ud på nøjagtig samme måde i de forskellige scenarier.25Der vil være en interaktion(rulesof interaction)mellem de faktorer for forandring, der ses som generelle udviklingstendenser,og de faktorer for forandring, som scenarierne varieres over. Det er denne interaktion, som fylderscenarierne ud.

situation. Vil der i 2025 være overlejring af en supermagtsrivalisering ind i det regionale arktiskesikkerhedskompleks? Den anden akse handler om staternes villighed til at bruge internationaleaftaler og organisationer til at løse deres uenigheder. Vil institutionelle løsninger være denfremherskende politiske situation i Arktis i år 2025? Scenarierne er i denne rapport varieret overden politiske situation. Det er ikke det samme som, at alle udfald af den politiske situation i Arktiser lige sandsynlige. De tre scenarier er ikke opstillet som tre ligeværdige og mest sandsynligescenarier. De er derimod opstillet med henblik på at beskrive spektrummet af mulige udfald. Når vieksempelvis beskæftiger os med Kina i konfrontationsscenariet, er det ikke, fordi vi anser det forsærligt sandsynligt, men fordi vi har stillet os selv spørgsmålet: Hvad vil i givet fald være den mestsandsynlige baggrund for militær rivalisering i Arktis?Opstillingen af scenarier kræver et robust kendskab til de faktiske forhold i en konkret kontekst, ogder er derfor behov for en grundig dataindsamling. Denne rapport er baseret på ekspertudsagn,interviews med praktikere, eksperter og beslutningstagere samt et litteraturstudie, som forberedte ostil at stille de rigtige spørgsmål. En del af grundarbejdet blev udført i forbindelse med et tidligerestudie af de arktiske forhold, hvor der blev foretaget 20 interviews med interessenter og eksperter iDanmark, Grønland, USA og Canada.26I forbindelse med nærværende projekt er disse blevetsuppleret med yderligere interviews med personale i forsvaret i Grønland, embedsmænd i Danmarkog i Grønland og eksperter i Danmark. I september 2011 afholdt Center for Militære Studier etekspertseminar i København. En række akademiske eksperter – der kom fra institutioner i USA,Norge, Finland og Sverige – blev bedt om at beskrive, hvordan de kunne forestille sig, at Arktisudviklede sig til henholdsvis en konfliktfyldt og en fredelig region, herunder hvilke faktorer derkunne drive udviklingen i den ene eller den anden retning. Ved seminaret deltog også en rækkebeslutningstagere og administratorer, der alle direkte eller indirekte arbejder med arktiske forhold.Seminaret skabte rammen om en dynamisk og kritisk dialog om arktiske forhold, hvor hypoteserom de arktiske sikkerhedsdynamikker blev testet. Ved at skabe debat mellem praktikere ogakademikere og mellem repræsentanter for forskellige lande og arbejdsområder blev der dannet etoverblik over den fælles forståelse af regionen. Det var måske endda endnu vigtigere, at seminaretogså viste de brudflader, der eksisterer i ekspertmiljøet.Denne rapports forfattere kunne benytte seminaret til at få trykprøvet forskellige argumenteromkring den arktiske regions dynamikker. Det er derfor vigtigt at understrege, at hverkenoplægsholdere eller deltagere ved seminaret kan tages til indtægt for konklusionerne af denne

rapport. Imidlertid har det været en central del af tilblivelsen af denne rapport, at den er blevet til idialog med de personer, der til daglig arbejder med problematikken i Nuuk og København, og idialog med eksperter på området.Netop fordi vores proces har været baseret på en udforskende dialog, er vi blevet opmærksomme påde områder, hvor forskere, der betragter processerne omkring Arktis udefra, har en anden opfattelseend de praktikere, der er i processen. For os blev det således klart, at spørgsmålet om militariseringog institutioners betydning for den statslige ageren særligt havde eksperternes bevågenhed. Dissediskussionspunkter var også afspejlet i den akademiske litteratur og gav os således et skelet, som vikunne bygge scenarierne op omkring. I takt med at scenarierne tog form, blev der afholdt en rækkeseminarer på Center for Militære Studier, hvor de foreløbige konklusioner blev vurderet ogkritiseret. Der blev bl.a. afholdt et ressourcepersonseminar, hvor repræsentanter for forsvaret, andregrene af den offentlige administration og det politiske liv blev forelagt de foreløbige konklusionerog fik mulighed for at vurdere, om konklusionerne stemte overens med deres oplevelse af, hvad derrører sig på området. Endelig har rapporten været igennem en fagfællebedømmelse ved professorNikolaj Petersen.Man kan ikke beskrive alle de forskellige spor, som fremtiden kan følge. Scenarier handler altsåogså om at kunne begrænse sin analyse – men at man gør det således, at de vigtigsteudviklingstendenser bliver reflekteret. Netop derfor har det været vigtigt for os at diskutere deantagelser, der ligger bag scenarierne, så bredt som muligt for at sikre os, at de afspejler bådeforskning og forvaltningens virkelighed. Denne rapport begrænser sig til at beskrive Arktis fremmod 2025. Dette tidspunkt ligger tilpas langt ude i fremtiden, til at regionen vil være anderledes,end den er i dag. 2025 er dog samtidig så tæt på, at man har en realistisk chance for at beskrivedisse forandringer. Desuden svarer det til skæringsdatoen for den seneste forsvarskommissionsberetning. Dette giver en vis sammenhæng i den generelle strategiske tænkning.Rapporten fokuserer desuden især på de forskellige udfordringer, som forsvaret kan stå over for ifremtiden. Rapporten beskriver således tre scenarier, hvor graden og typen af de militæreudfordringer er forskellige. Baggrunden for at rapporten har dette fokus er – udover at densikkerhedspolitisk udvikling har haft stor bevågenhed i debatten om Arktis, både blandt eksperterog i medierne – at Forsvaret er til stede i Arktis som et sikkerhedspolitisk redskab, samt at deafledte opgaver har førsteprioritet i forsvarets opgavekompleks. Desuden er det bredere billede afsamspillet mellem civile og militære opgaver allerede behandlet i et tidligere værk.27Det betyder

ikke, at rapporten ikke behandler de civile opgaver. Kongerigets Arktiske Strategi skriver, at”suverænitetshåndhævelsenudøves af forsvaret ved synlig tilstedeværelse i området, hvor bl.a.overvågning er bærende for opgaven. Herudover spiller forsvaret en vigtig rolle ift. varetagelse afen række mere civilt relaterede opgaver”.28Rapporten vil se på hvordan kerneopgaverne og denmere civilt relateret rolle vil se ud i 2025. Rapporten tager udgangspunkt i, at der kan opstå civilekystvagtsopgaver, som forsvaret skal tage sig af som led i sin tilstedeværelse i Arktis. Scenarierneillustrerer, hvordan disse udfordringer kan håndteres forskelligt alt efter omfanget af de militæreopgaver.Scenarier dannes, ved at en række forhold fremskrives til et punkt i fremtiden – under indtryk afforskellige versioner af varierende strukturelle vilkår. Hvert scenarie er så at sige en strukturelramme, der betinger, hvordan aktørerne kan agere rationelt. Disse strukturelle vilkår bliver dannet,ud fra hvordan staterne reagerer på generelle økonomiske, politiske og materielle forandringer. I detfølgende beskriver vi nogle af disse generelle vilkår og forandringer, der samlet set udgør en model.Scenarierne bliver skabt, ved at vi varierer, hvordan aktørerne reagerer på disse forandringer.Scenarierne illustrerer således, hvordan beslutninger i dag kan få store konsekvenser for fremtidenspolitik.Rapportens fokus er at opstille scenarier, som kan illustrere, hvordan forandringerne i Arktispåvirker det opgavekompleks, som forsvaret i dag varetager i regionen. Forsvarets opgaver består afen kystvagtsopgave, der kan hjemtages af det grønlandske selvstyre, og ensuverænitetshåndhævelsesopgave, der ikke kan hjemtages i henhold til selvstyreaftalen.29Iforlængelse af Kongerigets arktiske strategi tager rapporten det udgangspunkt, at detteopgavekompleks også varetages af Forsvaret i 2025.I dette dokument benytter vi ”Kongeriget” og ”Kongeriget Danmark” til at betegne den enhed, somde tre rigsdele i rigsfællesskabet danner tilsammen. I forskningen om Arktis findes indtil flereartikler om de komplekse politiske spil, der foregår mellem Kongeriget Danmarks tre rigsdele –Danmark, Færøerne og Grønland – herunder spørgsmålet om Færøerne og Grønlandsselvstændighed.30Der er aktuelt en debat på Færøerne og i Grønland om deres fremtidige stilling iforhold til resten af rigsfællesskabet, og tilknytningen til Danmark er langt fra en given ting.Færøernes og Grønlands selvstændighed er en lovfæstet mulighed.31Skulle Grønland og Færøernevælge en fuld selvstændighed, vil det selvsagt ændre forudsætningerne for denne rapport. Enændring af de forfatningsmæssige forhold vil naturligvis ikke ændre scenarierne, men kan forandre

det danske forsvars opgavekompleks i Nordatlanten – også selvom rigsfællesskabets opløsning ikkenødvendigvis ville betyde, at for eksempel det danske søværnikkevil have en tilstedeværelse iområdet. Imidlertid er fokus for denne analyse, hvordan den arktiske region forandrer sig; ikkehvordan Kongeriget eventuelt kunne forandre sig. Denne rapport tager udgangspunkt i, at alle tredele af Kongeriget står bag en fælles arktisk strategi. I opbygningen af scenarierne forudsættes det,at Kongeriget Danmark i hovedtræk består i sin nuværende forfatningsmæssige form og handlersom en enhed.Rapporten består af to overordnede dele. Første del fokuserer på de regionale forhold i Arktis, somde ser ud i dag. Ved at analysere de overordnede processer, der foregår i regionen, dannes en modelfor forsvarets udfordringer i Arktis. Denne del består af tre afsnit. Det første afsnit fokuserer pårammerne for forsvarets arbejde i Grønland i dag og de muligheder, man har for at håndtereudfordringer i fremtiden. Forsvaret beskæftiger sig i dag primært med at overvåge og markereDanmarks tilstedeværelse på havene omkring Grønland samt at løse kystvagtsopgaver forGrønlands Selvstyre. I fremtiden er det forandringer i disse opgaver, man skal være opmærksom på.De næste to afsnit analyserer aktivitetsmønstrene på havene omkring Grønland. Den civile aktiviteter primært drevet af de økonomiske muligheder inden for olie- og gasudvinding, fiskeri og transportgennem Arktis. Den statslige aktivitet er derimod drevet af staternes økonomiske, militære ogpolitiske interesser.Rapportens anden del beskriver selve scenarierne på baggrund af den arktiske model. Den bestårførst af et afsnit, der beskriver analysens forudsætninger, og hvordan modellen bliver brugt til atudlede de tre scenarier. Disse tre scenarier bliver dernæst præsenteret i de tre efterfølgende afsnit. Ikystvagtsscenarieter den største forandring en forøget civil aktivitet på havene omkring Grønland.Forsvarets største udfordring bliver derfor at udføre sine kystvagtsfunktioner som led i sintilstedeværelse. Ikrisestyringsscenariethar forsvaret også travlt med at håndtere en øget civilaktivitet. Samtidig er forholdet mellem de arktiske stater dog præget af mistro, og der opstår medjævne mellemrum kriser, når staterne misforstår hinandens signaler. Ikonfliktscenariethar globalestorpolitiske spændinger forplantet sig til Arktis. Forsvarets primære opgave er derfor at opretholdeKongerigets suverænitet i et militariseret miljø.

Del I – Situationsdannende faktorerForsvaret i ArktisForsvaret varetager to overordnede typer af opgaver i Arktis. Den vigtigste opgave er at opretholdeKongerigets suverænitet i det grønlandske territorium. Desuden fungerer forsvaret også somkystvagt efter aftale med det grønlandske selvstyre.32Dette indebærer, at man bl.a. står forsøredning, miljøbeskyttelse, fiskeriinspektion og søopmåling.33Kystvagtsfunktionen deles med degrønlandske myndigheder, der som tommelfingerregel har ansvaret for søterritoriet (inden for 3sømil fra kysten) og nogle funktioner til havs i forbindelse med råstofudvinding. Reelt set er dissegrænser dog flydende. De danske myndigheder er således primært ansvarlige for området mellem 3og 200 sømil fra kysten.34De to opgaver holdes samlet, fordi der derved opnås betydeligestordriftsfordele. Selvstyreaftalen fra 2009 åbner for, at Grønlands Selvstyre kan hjemtage opgaver,såfremt man ønsker dette.35Forsvarets mere civilt orienterede aktiviteter hviler i dag i store træk på den revision afopgaveløsningen, som blev foretaget i 1977 med indførelsen af en 200-sømiles økonomisk zone, ogen betænkning om redningsberedskabet fra 1984, som beskrev, hvordan redningstjenesten burdeindrettes, efter at amerikanerne neddroslede deres aktivitet på Søndre Strømfjord.36Det var alleredei 1960 besluttet at forstærke redningstjenesten i Grønland.37Det såkaldte ”Vedel-udvalg” varfremkommet med forslag på baggrund af grønlandsskibet Hans Hedtofts forlis i 1959, og enforbedret redningstjeneste var etableret med flere danske helikoptere, inspektionsskibe samt enstørre inddragelse af det amerikanske forsvars enheder på Grønland. Det amerikanske forsvarsradarinstallationer, flyvebåde og operationscentraler blev en integreret del af redningsberedskabetpå Grønland. Med en amerikansk neddrosling af aktiviteterne på Søndre Strømfjord (i dagKangerlussuaq) var der brug for nytænkning, hvilket betænkningen fra 1984 afspejlede. MedDanmarks overtagelse af de opgaver, der hidtil var blevet udført af det amerikanske forsvar,herunder især operationsfaciliteter til ledelse af redningsaktioner, blev redningstjenesten påGrønland fra da af en større del af forsvarets aktiviteter. Fiskeriinspektion på Grønland har været enopgave for forsvaret i mere end hundrede år, men i forbindelse med udvidelsen af det danskeansvarsområde til 200 sømil skete der en tilpasning. Man fordoblede antallet af besætninger tilinspektionsskibene og begyndte at indsætte fly til regelmæssig overvågning. I første omgang C130Hercules og fra 1982 Gulfstream III indkøbt til formålet.38Også dengang blev der lagt vægt på at

løse opgaverne i et internationalt samarbejde, eksempelvis blev der indgået en aftale omforureningsberedskab med Canada.Grønlands Kommando (GLK) har hovedkvarter i Kangilinnguit (Grønnedal) i det sydvestligeGrønland. Forsvaret har en permanent tilstedeværelse på Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) tilstøtte for den luftgruppe, der regelmæssigt opererer herfra. Forsvaret driver desuden en rækkemindre installationer, såsom Forsvarets Vagt i Mestersvig og Station Nord, samt Siriuspatruljen idet nordøstlige Grønland. Hvert år har man rådighed over et inspektionsskib med helikopter i ca.365 dage, inspektionsfartøjer/-kuttere i ca. 800 dage og et Challenger-patruljefly i ca. 120 dage.Forsvarets opgaveløsning i Nordatlanten er nærmere beskrevet i den årlige resultatkontrakt mellemministerium og styrelse.39Man benytter derudover forskellige former for satellitovervågning samtfrivillige meldetjenester.40Thulebasen er på visse områder under amerikansk jurisdiktion ogfungerer som et centralt sikkerhedspolitisk bindeled mellem Danmark og USA.41I forsvarsforligetfor 2010-14 blev det vedtaget, at GLK lægges sammen med Færøernes Kommando til en fællesArktisk Kommando.42I skrivende stund er de nærmere detaljer ikke fastlagt af forligskredsen.43Som mange af de eksperter, vi har talt med, understregede, er Grønlands havterritorium så enormt –og forholdene så ekstreme – at forsvaret kun i begrænset grad kan have direkte indflydelse påbegivenhederne. I tilfælde af en større ulykke er forsvarets primære handlemulighed at koordinereen redningsindsats med de civile skibe, der befinder sig i området. Selvom forsvarets evne til atreagere er vigtig, er forsvarets opgave særligt at overvåge, kontrollere og koordinere aktivitet i detgrønlandske territorium.Fælles for forsvarets opgaver i Grønland er, at de næsten udelukkende består i at håndtere aktivitet idet grønlandske område. Suverænitetshåndhævelsen foregår eksempelvis ved, at Forsvaret markerersin tilstedeværelse i det grønlandske territorium og demonstrerer, at man er i stand til at besvarebrud på Danmarks suverænitet. Dette foregår primært i havet omkring Grønland, idet forsvaretskystvagtsaktiviteter primært handler om at overvåge territoriet, kontrollere, at gældende regleroverholdes, og skride ind over for eventuelle forstyrrelser af den offentlige orden. Der er således tokilder til forandring i forsvarets opgaver og aktiviteter. For det første kan forandringer itrafikmønstrene betyde, at forsvaret skal løse flere eller anderledes opgaver. Disse forandringer kanbeskrives ud fra en analyse af forskellige aktørers interesser i og mulighed for at være til stede på dearktiske farvande. For det andet er det vigtigt at holde sig for øje, at forsvarets opgaveløsning isidste ende afhænger af Kongerigets politiske interesser. I et Arktis i forandring kan Kongerigets

interesser forskubbe sig og dermed ændre formålet med forsvarets tilstedeværelse i regionen. I denarktiske model undersøger vi derfor både, hvordan de forskellige faktorer ændreraktivitetsmønstrene i Arktis, om Kongeriget vil få andre interesser som følge af disse forandringerog, i så fald, hvordan disse interesser vil ændre forsvarets opgavekompleks.Staten kan tilpasse sig ændrede trafikmønstre på mange forskellige måder. Først og fremmest er detet spørgsmål om prioriteter. Der er ikke en fast nøgle for, hvor stor en tilstedeværelse det kræver atopretholde Kongerigets suverænitet. På samme måde er det ikke givet, hvor mangekystvagtsopgaver forsvaret skal løse på et år. Kongerigets arktiske strategi taler eksempelvis om ensynlig tilstedeværelse, et begreb, som det kan være svært at kvantificere.44I sidste ende er det enpolitisk afgørelse, hvor højt forsvaret skal prioritere sine kystvagtsopgaver. Det er derfor vigtigt atunderstrege, at der ikke kan opstilles en entydig formel for, hvad en øget aktivitet og trafikmængdebetyder for forsvarets opgaveløsning. I maj 2011 underskrev medlemmerne af Arktisk råd en aftaleom eftersøgning og redning, der opstillede en række løse retningslinjer for, hvad der anses for etgodt redningsberedskab.45Som udgangspunkt danner disse retningslinjer en nedre grænse forKongerigets prioritering af dette område. Implementeringen af sådanne aftaler sker ikke automatiskog er et rent nationalt anliggende. Omvendt er den praktiske implementering af sådanne aftaler ogdermed den prioritet, opgaverne får, et signal, som afspejler i hvor høj grad staterne ønsker atunderstøtte de fælles arktiske institutioner. Hvilken plads aftalerne og deres implementering får iKongerigets prioriteringer på forsvarsområdet, er med til at forme Kongerigets stilling i forhold tilet internationalt samarbejde i Arktis. Det er i høj grad forsvaret og den praktiske gennemførelse afkystvagtsopgaverne, som i praksis skal demonstrere, om Danmark bakker op om det internationalesamarbejde og de indgåede aftaler.Når den politiske prioritering af forsvarets opgaver er foretaget, skal man finde ud af,hvordanmanønsker at håndtere disse udfordringer. Hvis der er tale om flere opgaver, kan det synes ligetil at øgeforsvarets kapaciteter. Dette kan ske ved at investere i flere af de eksisterende enheder, ved atinvestere i ny teknologi eller ved at omlægge den eksisterende struktur. Det er dog vigtigt atunderstrege, at statens værktøjskasse også indeholder andre redskaber, der kan bruges til at håndterebåde suverænitetshåndhævelses- og kystvagtsopgaven. Forsvaret er ikke den eneste garant forKongerigets suverænitet. Staten kan håndtere sine kystvagtsopgaver på mange forskellige måder.Først og fremmest har man mulighed for at regulere den civile aktivitet gennem love og regler. Somtidligere nævnt er dette redskab særdeles anvendeligt i Arktis, hvor de enorme afstande kan gøre det

svært at påvirke en situation direkte. Forsvaret vil i så fald primært være et kontrolorgan, derovervåger og kontrollerer den civile adfærd i området. Der er især et betydeligt potentiale for, at dearktiske stater bliver enige om regulering gennem regionale og internationale organisationer ogfora. Eksempelvis er det den herskende opfattelse blandt eksperter i arktisk søfart, at bedre reglerfor krydstogtsejlads i Arktis er den bedste måde at undgå en ulykke af katastrofale dimensionerpå.46Disse vil mest hensigtsmæssigt kunne etableres på internationalt niveau i samarbejde medkrydstogtindustriens organisationer. En anden måde at mindske statens byrder på i forbindelse medde nye udfordringer i Arktis er i højere grad at forlade sig på, at de arktiske kystvagter samarbejderom at dele kapaciteter eller deles om opgaveløsningen. Muligheden for at samarbejde vil væreunderlagt de særlige geografiske vilkår i Arktis. De store afstande i Arktis betyder, at der næppe vilvære stort overlap i de enkelte landes rækning med deres kystvagtsenheder, også selvom deretableres en betydelig national kystvagtskapacitet i Arktis i hver af de fem arktiske kyststater. Derer stor forskel på mulighederne for at dele beredskab i Arktis og så eksempelvis i Østersøen.Potentialet i Arktis ligger således snarere inden for overvågningssystemer og gensidig forstærkningved større ulykker end inden for regulære kystvagtsenheder. En række forhold peger i retning af enøget interesse for at samarbejde (poolingand sharing)for at tage højde for en anstrengtfinanspolitisk situation i de fleste vestlige lande og for at få råd til de nye kapaciteter, som enforandret verden vil stille krav om. NATOsSMART defenceer et eksempel på at begrænsederessourcer medfører nye og anderledes initiativer. Det svensk-tyske initiativ og initiativer vedEuropean Defence Agency er andre eksempler på, at de europæiske lande i højere grad er begyndtat tænke i fælles løsninger. De fleste forslag inden for EU og NATO handler dog primært om dehårde militære kapaciteter.47Der kan derfor være en interesse i at holde løsninger i Arktis adskilt frade store europæiske initiativer for ikke at fremme en unødig militarisering af Arktis. Det gør densåkaldte Stoltenberg-rapports anbefalinger særligt interessante i forhold til denne rapports scenarier,da den eksplicit tager stilling til de arktiske udfordringer og fokuserer på de bløderekystvagtsopgaver, som i dag udgør hovedparten af forsvarets opgaveløsning i Arktis, snarere end påhårde militære opgaver. Stoltenberg-rapporten beskriver mulighederne for et øget nordisksamarbejde på en række områder.48Rapporten peger særligt på muligheden for, at de nordiske landesamarbejder om en permanent overvågning af Østersøen og det nordlige Atlanterhav. I forhold tilArktis foreslås det, at de nye kapaciteter, som forandringerne måtte nødvendiggøre, tilvejebringes iet samarbejde mellem de nordiske lande. Dels af hensyn til de begrænsede økonomiske midler, delsaf hensyn til at opnå en samlet størrelse, der kan understøtte en effektiv udvikling og ibrugtagning

af systemet. Konkret går Stoltenbergs idé ud på at have tre fælles nordiske satellitter over Arktis.Stoltenberg-rapporten foreslår endvidere generelt et bredere nordisk samarbejde om Arktis samt enfælles maritim indsatsmulighed, som kan assistere ved større hændelser, eksempelvis medredningskapacitet ved større ulykker. Endvidere foreslås det at etablere en fælles isbryderkapacitet,som også er egnet til arktiske forhold. Umiddelbart valgte Nordisk Råd kun at gå videre med enmindre del af Stoltenberg-rapportens anbefalinger, og der pågår fortsat et arbejde med rapporten iNordisk Råds regi. Men Stoltenberg-rapporten er et eksempel på, at der er en øget villighed til atkigge efter fælles løsninger, ikke mindst i lyset af den finanspolitiske situation i Europa. En småstatsom Kongeriget Danmark må forventes at kunne løse flere af sine opgaver i samarbejde med andrelande, også i Arktis.Der er allerede i dag samarbejde om opgaverne i Arktis på tværs af de arktiske kyststater. Delsuformelt og dels gennem regionale fora såsom North Atlantic Coast Guard Forum, hvor der blandtandet samarbejdes om redningsberedskab.49Der er i dag et grundlag for samarbejde, som realistiskset vil kunne udbygges væsentligt frem mod år 2025. Der er inden for en lang række afkystvagtsopgaver en fælles interesse de arktiske kyststater imellem for at udbygge samarbejdet ogfor at løse opgaverne i fællesskab. Selv Rusland har peget på samarbejdsmuligheden og har blandtandet indgået bilaterale aftaler med Danmark om at udbygge samarbejdet om kystvagtsopgaverne.50Det er også muligt at udlicitere eller privatisere visse kystvagtsfunktioner. Dette kan dog formentligkun være en løsning inden for få områder, da man derved mister den stordriftsfordel, der ligger i, atForsvaret allerede er til stede i forbindelse med suverænitetshåndhævelsen. Det kommercielleudbud af forskellige former for satellitovervågning og Air Greenlands kontrakt med Selvstyret omhelikopterberedskab er andre eksempler på eksisterende ordninger med private virksomheder, somvil kunne benyttes og udbygges i fremtiden for at imødegå de øgede udfordringer. Ud over atsupplere Forsvarets kapacitet med kapacitet, som kan købes ind på kommerciel basis, kan man ogsåforestille sig, at Forsvaret i sin opgaveløsning i øget grad kan trække på frivillige. Der eksisterer idag ordninger på Grønland, hvor befolkningen assisterer myndighederne med meldinger oglignende. Når man ser frem mod år 2025, kunne man også forestille sig disse ordninger yderligereinstitutionaliseret og udbygget i lighed med, hvad der er tilfældet med Marinehjemmeværnet. Nårman ser på forsvarets opgaver i år 2025 i de enkelte scenarier, skal man således holde sig for øje, atder kan være mulighed for at trække på mange forskellige ressourcer.

Internationalt samarbejde er ikke kun relevant for kystvagtsopgaverne. En småstat som Danmark vilikke kunne modstå presset fra en stormagt alene. Statens sikkerhed afhænger primært af Danmarksdeltagelse i det vestlige alliancesamarbejde, der er baseret på NATO. Hvis der opstår en direktemilitær trussel mod Kongerigets sikkerhed, vil man være afhængig af støtte fra større allierede.51Isidste instans er den danske sikkerhedspolitiske strategi baseret på, at de andre NATO-medlemmer,særligt USA, vil hjælpe Danmark i en tilspidset situation.52En del af denne strategi handler om, atstormagterne skal se Kongeriget som en vigtig brik i deres egen sikkerhedssituation.53Enmilitariseret situation vil blive håndteret i en alliancesammenhæng, hvor større magter tager denoverordnede strategiske kontrol. Kongerigets største udfordring vil være at vise, at man er dedikerettil alliancen og at finde områder, hvor man kan bidrage med særlige ressourcer, f.eks. legitimitet,specialviden om de lokale forhold, adgang til territorium eller lignende. Det danske forsvarsopgaver i Arktis er således dimensioneret af suverænitetshåndhævelse, kystvagtsopgaver og enrække bredere strategiske overvejelser. Hvordan kan disse forhold forandre sig, og hvilken typeforandringer vil forandre det danske forsvars opgaver og aktiviteter i Arktis?Faktorer for forandring i ArktisTo typer aktører besejler de grønlandske farvande. På den ene side er der civile aktører, somopererer lokalt på det grønlandske område. Størstedelen af disse er drevet af kommercielleinteresser, enten til havs eller til lands. Det kan f.eks. være fiskeri, udvinding af olie og gas,minedrift, krydstogtsejlads, industri eller søtransport gennem de arktiske vande. Forandringer iudfordringerne for det danske forsvar kan derfor forudsiges ud fra samfundets økonomiskestrukturer. På den anden side skal forsvaret også håndtere udenlandske staters ageren i Grønlandsnærområde. Disse staters aktivitet skal forstås ud fra deres overordnede politiske interesser og deresmuligheder for at agere i den arktiske region. Modellen kræver altså en separat analyse af staternesoverordnede strategiske interesser og de politiske vilkår i regionen.Arktis er et enormt, goldt, øde og utilgængeligt område, mestendels dækket af hav og is.Trafikmængden i regionen afhænger derfor af, om der er potentielle gevinster, der er så store, at deer værd at trodse de vanskelige forhold for. Hvis det på sigt bliver nemmere at agere i Arktis, vilflere aktører få mulighed for at gøre dette. På lang sigt afhænger de forskellige aktørers adfærd affem eksogene faktorer: klimaudviklingen i Arktis, udviklingen i isrelaterede teknologier,tilstedeværelsen af naturressourcer, den globale økonomiske udvikling og den globale politiske

udvikling. De tre førstnævnte hænger tæt sammen med regionale forhold, mens de to sidstnævnte erglobale.Den regionale klimaudviklinghar en enorm betydning for, om civile eller statslige aktører harmulighed for at operere til havs. Isens udbredelse varierer betydeligt fra sommer til vinter.54Omvinteren kan store dele af de grønlandske have ikke besejles på grund af havisens udbredelse. Omsommeren trækker isen sig langt tilbage og tillader sejlads langt mod nord. I de seneste årtier harisen trukket sig længere tilbage end tidligere, og meget tyder på, at de globale klimaforandringerstår bag denne udvikling.55De fleste klimaforskere regner med, at den globale opvarmning ifremtiden vil åbne endnu større havområder for sejlads.56Dette vil åbne Arktis for både kommercielog militær aktivitet.På samme måde kanden teknologiske udviklingfå enorm betydning for aktørernes mulighed for atoperere i det arktiske område. Teknologier kan gøre det nemmere at agere under arktiske forhold.Eksperter fremhæver bl.a. bedre og billigere isforstærkning af eksisterende skibe og skibstyper,ubemandede platforme, billigere og kraftigere satellitter og radarudstyr som eksempler påteknologier, der i fremtiden kan gøre regionen mere tilgængelig. Teknologiske investeringer følgergenerelt de overordnede behov, og den teknologiske udvikling tilpasser sig derfor den politiske ogøkonomiske udvikling. Denne tendens har en selvforstærkende effekt, idet nye teknologier på etområde vil fremme nye opdagelser og ny teknologi på andre områder. I de kommende årtier vil manformentlig se betydelige fremskridt i udviklingen af isrelaterede teknologier. Det er dog umuligt atforudsige, hvor store disse fremskridt bliver.Samtidig ertilstedeværelsen af naturressourcerer en anden ubekendt i ligningen. De arktiskeøkonomier er næsten udelukkende drevet af udnyttelsen af naturressourcer.57Fund af nye ressourcerkan gøre det mere interessant for civile og statslige aktører at agere i Arktis. Ifølge United StatesGeological Services (USGS) kan en stor del af verdens uopdagede olie og gas befinde sig i Arktis.58Størstedelen af disse ressourcer befinder sig formentlig inden for de arktiske kyststaters grænser,særligt i områderne nord for Rusland.59F.eks. tyder meget på, at der kan findes betydelige olie- oggasreserver i havene vest og nordøst for Grønland.60Fiskeri og mineraludvinding er også vigtige forden arktiske økonomi, omend potentialet her er langt mindre.61Potentialet i disse industrier er dogmeget uforudsigeligt og afhænger af udviklingen i de andre faktorer.

Globale forhold, ikke mindstudviklingen i den globale økonomi,har stor betydning for udviklingeni den arktiske region. Vi lever i dag i en globaliseret verden, hvor varer og tjenester konstantkrydser landegrænser. Forhold i Asien kan få betydning i Amerika og vice versa. Den arktiskeøkonomi vil formentlig blive bygget op omkring udvinding af naturressourcer, særligt olie og gas.Aktivitetsniveauet i Arktis er derfor følsomt over for udsving i prisen på disse ressourcer. Stigerprisen på olie, vil kommercielle aktører have et større incitament til at udvinde olie i Arktis. Det er idag umuligt at forudsige præcist, hvordan disse priser vil udvikle sig i de kommende årtier. Manskal sætte spørgsmålstegn ved, om globaliseringen bare vil fortsætte uændret.62Men i denne rapportforudsætter vi, at globaliseringen også vil fortsætte i 2025.Ændringer ide globale politiske forholdvil også have betydning for de arktiske forhold. Politisk erverden præget af forholdsvis fredelige forhold mellem de største stater. USA er stadig den enestestat, der kan projicere magt ind i alle verdens regioner. Rusland, EU, Indien, Kina og Japan prøveralle at iscenesætte sig som regionale stormagter.63Samtidig foregår der et globalt magtskifte. Nogleaf de regionale stormagter forsøger at opbygge et magtcenter, der kan blive en global modpol tilUSA.64På lang sigt har Kina og Indien gode kort på hånden på grund af deres dynamiskeøkonomier og store befolkninger. Beijing synes at forfølge en beroligelsesstrategi, hvor man vilholde forholdet til andre magter i ro for i stedet at fokusere på at holde gang i den enormeøkonomiske vækst.65Rusland holdes tilbage af en række strukturelle forhold, herunder demografiskubalance og en ressourcebaseret, udynamisk økonomi. Væksten i Ruslands økonomi stammer frasalg af naturressourcer snarere end en reel industriel udvikling.66En række indenrigspolitiskeforhold samt relativt lave økonomiske vækstrater gør, at Japan og EU næppe vil udfordre statusquo.67Magtskiftet vil dog formentlig tage lang tid. I de kommende årtier vil USA formentligbibeholde sin position som verdens eneste supermagt. Den politiske udvikling vil afhænge af, i hvorhøj grad de nye stormagter er i stand til at koncentrere magt, hvor aggressivt de er villige til atbenytte den, og hvordan USA reagerer på magtforskydningerne. Disse forhold kan sagtens forplantesig til Arktis. På ekspertseminaret i september 2011 i København var der generelt set enighed om, atUSA og Rusland er de to vigtigste aktører i Arktis, mens både Kina og EU har forsøgt at påvirkeregionen. Et land som Indien blev generelt set vurderet at være for langt væk og at have for fådirekte interesser i Arktis til at få en betydning inden for de næste årtier. Globale spændinger, deromfatter USA, Rusland, Kina eller EU, kan således forværre forholdet mellem de arktiske magter.

I den forbindelse er særligt Kina interesseret i at kunne handle i Arktis, hvad der giver vigtigemanøvremuligheder over for Rusland og USA. Man har blandt andet investeret i skibe, der kan sejlei Arktis, hvilket har fået nogle vestlige kommentatorer til at advare mod kinesiskestormagtsambitioner i det høje nord. Vurderingen på ekspertseminaret i København i september var,at der ikke er noget, der tyder på, at kinesiske stormagtsambitioner vil materialisere sig i regionen.Kina er primært optaget af Arktis i økonomisk perspektiv.68På den anden side har Kina etpotentiale for at kunne optræde som en markant stormagt i Arktis i år 2025.Analysemodellen i denne rapport fokuserer på den regionale udvikling i Arktis. De fem eksogenefaktorers påvirkning af den regionale udvikling afhænger af den politiske udvikling i Arktis. Denregionale dynamik har både en civil og en militær dimension, der spiller sammen med de globalefaktorer. Ved at sammenholde disse to dynamikker med de ovennævnte faktorer kan man derefterudlede tre scenarier. Det er her tydeligt, at der er forskel på, om forandringer stammer fraforholdene inden for regionen, eller om de skyldes eksogene chok i de globale processer. I detfølgende vil vi se på, hvordan henholdsvis civile og militære aktiviteter i Arktis kan blive påvirketaf eksogene faktorer.Civil aktivitet i ArktisForsvarets opgaver i forbindelse med den civile aktivitet i Arktis hænger snævert sammen med delokale forhold i Grønland. Denne kommercielle aktivitet kan inddeles i fem overordnede former foraktivitet: fiskeri, energiressourcer, landindustri, turisme og sejlads. I dag er fiskeri denaltoverskyggende ressource for de arktiske økonomier – dette erhverv står for ca. 85 % afGrønlands eksport, og store dele af trafikken omkring Grønland består af fiskerifartøjer.69Der erikke enighed blandt de eksperter, vi har talt med, om, hvordan fiskeriet vil udvikle sig i fremtiden.Fiskebestandenes fremtidige mønstre afhænger af mange forskellige faktorer og er som sådanumulige at forudsige. En del geologer vurderer dog, at klimaforandringer vil bedre forholdene fordet arktiske fiskeri.Potentialet i denne sektor bliver dog overskygget af muligheden for at udvinde naturressourcer,særligt olie og gas. De geologi- og klimaeksperter, vi har talt med, er enige om, at det er usikkert,om og hvor man kan finde disse ressourcer. Det vurderes, at områderne vest og nordøst forGrønland er blandt de steder, der har potentiale. Eksperterne vurderer, at de bedste muligheder påkort sigt er i de vestlige områder, mens udvindingen i nordøst formentlig først vil være mulig påden anden side af 2025.70Isen i disse farvande er den største forhindring for de videnskabelige

undersøgelser og for en eventuel efterfølgende udnyttelse. Man sætter derfor sin lid tilklimaforandringerne og teknologiske landvindinger. Desuden skal olieprisen ligge på et stabilt højtniveau, før det kan betale sig at udvinde olie og gas i Arktis.71Hvis en sådan produktion bliveretableret omkring Grønland, vil forsvaret stå over for betydelige udfordringer. Det grønlandskeselvstyre er ansvarligt for miljøindsatsen i forbindelse med råstofudvinding. Man har blandt andetsørget for, at oliefirmaerne er kontraktligt bundet til selv at stille beredskab til rådighed. I praksis vilforsvaret dog skulle stille med operativ kapacitet i tilfælde af en større ulykke. Alt andet lige viltrafikken omkring Grønland også blive forøget. Man skal her holde sig for øje, at en større ulykkevil kræve en så stor kapacitet, at den vil være uløselig for forsvaret i den konkrete situation. Selvomoperative kapaciteter har en betydning, er det vigtigere, at man forebygger disse ulykker gennemregulering og udvikling af standarder og sikrer, at det er muligt at koordinere en indsats ved hjælpaf civile fartøjer i området. De særlige arktiske klimatiske udfordringer og områdets geografiskeudstrækning vil også i 2025 betyde, at det er et farvand, hvor man skal tage særlige forholdsregler.De særlige forholdsregler er derfor også den vigtigste faktor for, hvor effektivt et statsligtredningsberedskab kan være. Et tilstrækkeligt beredskab i Arktis kan i praksis kun etableres, hvis decivile aktører har taget deres forholdsregler: Det er disse særlige forholdsregler som bør kodificeresi forbedrede fælles normer og standarder.På land er der mulighed for at udvinde mineraler og sjældne jordarter eller etablere energiintensivindustri, f.eks. aluminiumssmeltning, der udnytter vandkraft. Flere af de eksperter, vi har talt med,understregede, at teknologien allerede er til stede til at etablere disse erhverv under arktiske forhold.Den største udfordring er, at disse former for aktivitet har svært ved at konkurrere påverdensmarkedet.72Da disse aktiviteter foregår på land, vil de som hovedregel være uden forforsvarets nuværende opgaveløsning og i stedet være en del af Selvstyrets egenmyndighedsudøvelse. Forsvarets primære udfordring vil være den øgede private skibsfart til og fraeventuelle anlæg, der i omfang vil være langt mindre end udfordringen i forbindelse med olie- oggasudvinding.En betydelig del af trafikken i de grønlandske have er uafhængig af den grønlandske økonomi. I deseneste år er krydstogtsejladsen langs de grønlandske kyster mangedoblet. I takt med at havisen hartrukket sig tilbage, er disse skibe begyndt at sejle længere mod nord. Væksten i disse krydstogter erafhængig af den globale efterspørgsel og af, om klimaforholdene fortsat holder de grønlandskefarvande åbne om sommeren.73På længere sigt kan Nordvestpassagen blive en alternativ rute forkommercielle transportskibe mellem Asien og Europa.74De vanskelige arktiske forhold gør dog, at25

denne rute formentlig primært vil være attraktiv for få rederier, der specialiserer sig i arktisk sejlads.Ifølge rederieksperter vil dette selv for disse aktører kræve, at havisen trækker sig endnu længeretilbage, at der sker betydelige teknologiske landvindinger, at verdensmarkedspriserne er stabile, ogat de arktiske kyststater afholder sig fra at lægge høje afgifter på brug af passagerne.75Igen skalman være opmærksom på, at man risikerer ulykker med mange menneskeliv på spil i sværttilgængelige egne og dermed ulykker af et omfang, hvor antallet af forsvarets operative kapaciteterer mindre afgørende. Realistisk set ligger den vigtigste indsats i at forebygge ulykker og opbyggekoordineringsværktøjer. Efter således at have beskrevet civile aktiviteter vil vi vende os modstatslige aktiviteter i Arktis.Statslig aktivitet i ArktisForsvarets hovedopgave i Arktis er opretholdelse af Kongerigets suverænitet.76Forsvaretsopgavekompleks er derfor afhængigt af, hvordan de politiske forhold mellem de arktiske staterudvikler sig. Sammenfattende kan man sige, at staterne er drevet af økonomiske, militære ogpolitiske interesser.77Økonomisk ønsker staterne at sikre, at deres virksomheder opnår så mange afde ovennævnte økonomiske fordele som muligt. Dette skal som regel ses i et større perspektiv, hvorøkonomisk vækst kan veksles til magt på et globalt plan. På ekspertseminaret blev det fremhævet, atstaterne økonomisk set fokuserer på olie og gas samt den kommercielle adgang til sejlruter. Fra etmilitært perspektiv er Arktis vigtig for stormagterne på grund af regionens placering mellemRusland og USA. De fleste eksperter fremhæver, at Arktis – i det meget lidt sandsynlige tilfælde afkrig mellem stormagterne – vil have stor geostrategisk betydning, blandt andet somaffyringsområde for ubådsbaserede ballistiske missiler. De arktiske territorier kan have stor politiskbetydning som del af de historier om nationalt fællesskab, som holder hver enkelt stat sammen.78Fælles for staternes interesser er, at de er nært forbundne med grænsedragningen i Arktis. Hvis dearktiske fem kan dele det arktiske søterritorium mellem sig, vil de alle få nemmere ved at forfølgederes økonomiske og politiske mål.Staterne kan bruge både diplomatiske og militære værktøjer til at forfølge disse interesser. Iskrivende stund er de politiske forhold i den arktiske region indlejret i et net af internationaleinstitutioner, der gør diplomatiske relationer vigtigere end militære styrkeforhold. Institutionerne errammer for løsning af udfordringer, der er fælles for alle de arktiske stater. De er afhængige af, atstaterne anser dem for at være relevante og overholder de beslutninger, der træffes. På den mådeunderstøtter staternes konkrete handlinger den institutionelle orden.

Som en af eksperterne fremhævede på seminaret i København, vil FN's havretskonvention(UNCLOS) være den vigtigste institution i Arktis, så længe grænsedragningsproblematikken fårførsteprioritet.79UNCLOS definerer ydergrænserne for staternes rettigheder til de arktiskehavområder ud fra, hvordan de såkaldte ydre undersøiske kontinentalsokler geologisk er forbundetmed soklerne inden for 200-sømil-grænsen.80De facto støtter alle fem arktiske stater UNCLOS,omend USA ikke har ratificeret traktaten.81Reglerne inddeler havene i forskellige zoner alt efterafstanden til kysten, og inden for de forskellige zonetyper har staterne forskellige grader afjurisdiktion. UNCLOS giver den enkelte kyststat ret til at regulere skibstrafikken i eget territorialtfarvand, rettigheder til alle naturressourcer i den såkaldte økonomiske zone samt rettigheder tilressourcerne på havbunden (men ikke til vandsøjlen over), såsom olie og gas ud til den ydreundersøiske kontinentalsokkel. Havretseksperter understreger, at grænserne formentlig vil blivedraget gennem bi- eller trilaterale forhandlinger mellem de involverede stater. Kun i tilfælde afuenighed vil staterne trække hinanden for forskellige retsinstanser, hvorved tvisten afgøres ifølgeUNCLOS' regler.82Forhandlingerne mellem staterne vil derfor afspejle UNCLOS' regler (idet manellers risikerer at blive hevet i retten), men i sidste ende også være et resultat af politiskeovervejelser. Fordi processen i sidste ende afhænger af staternes forhandlingsvillighed, er detvanskeligt at sige, hvor længe UNCLOS-processen vil løbe. De første reelle forhandlinger vilformentlig gå i gang i slutningen af det indeværende årti, men kan vare i årtier alt efter staternesvelvilje.Andre institutioner former også samarbejdet mellem staterne i Arktis. På ekspertseminaret iKøbenhavn i september var det den fremherskende opfattelse, at hvisgrænsedragningsproblematikken bliver løst, vil andre udfordringer komme på dagsordenen, og nyeinstitutioner kan komme i forgrunden. Arktisk Råd er et mellemstatsligt forum for de arktiske stater.Dets medlemsskare består af alle otte arktiske stater, mens en række eksterne aktører med interesse iArktis har observatørstatus.83Arktisk Råd fungerer primært gennem løst definerede processer, hvorman forsøger at skabe en fælles bevidsthed om udfordringerne i Arktis.84Nogle af eksperternefremhævede også, at Arktisk Råd på sigt kan udvikle sig til en egentlig regional institution forhåndtering af fælles udfordringer. Den Internationale Maritime Organisation (IMO) er et organunder FN, der fremmer samarbejde og regulering af skibsfart på globalt plan. I Arktis har manblandt andet opstillet en rækkeguidelinesfor skibsfart.85Som en af eksperterne, som vi talte med,understregede, har nogle af de arktiske stater presset på for at få skabt mere regulering gennemIMO, men arbejdet med dette er forholdsvis langstrakt og møder til tider modstand fra enkeltstater,

der vil forsvare særinteresser.86Desuden har nogle stater luftet muligheden for at gøre Arktis tilinternationalt område – en model, man blandt andet har set i Antarktis. Dette har dog mødt så stormodstand fra de arktiske stater – særligt de arktiske fem – at denne mulighed ikke synes realistisk.87Staterne forfølger samtidig deres interesser gennem militær tilstedeværelse. I takt med at de arktiskehave bliver isfri, vil staterne også skulle være militært til stede på et større område.88Den militæredynamik kan have en selvforstærkende effekt på grund af sikkerhedsdilemmaet. Militæreopgraderinger kan blive tolket af andre lande som et forsøg på at forskyde den militære balance,hvilket får de pågældende lande til selv at opgradere deres udstyr. På den måde kan en spiral afgensidige fejltolkninger starte en militarisering.89Der findes allerede nu flere eksempler på dette.Da Danmark i forbindelse med det seneste forsvarsforlig annoncerede, at man ville etablere enArktisk Kommando og en arktisk indsatsstyrke, skabte dette bekymringer i de andre hovedstæder.90Flere af eksperterne på ekspertseminaret nævnte, at enArctic Command(Arktisk Kommando) og enArctic Reaction Force(Arktisk Indsatsstyrke) af mange iagttagere blev tolket som et optrappendeskridt fra dansk side. Også debatten om en dansk udstationering af kampfly i Arktis ogudskiftningen af de udtjente ”Agdlek”-orlogskuttere med mere moderne ”Knud Rasmussen”-inspektionsfartøjer er af nogle iagttagere blevet fejltolket som en dansk militarisering.91Ingen af dearktiske stater ønsker konflikt, men noget, som kan ses som en oprustning, vil kunne giveusikkerhed og svække tilliden hos andre stater og bevirke, at disse ruster op – for en sikkerhedsskyld – hvilket eskalerer en militarisering. Det er derfor ikke uvæsentligt, hvordan forsvaretskonkrete tiltag og kapacitet sammensættes og præsenteres.Den diplomatiske og den militære dynamik hænger til dels sammen. Som nævnt ovenfor er dearktiske institutioner afhængige af, at staterne følger fælles beslutninger i praksis. Hvis detdiplomatiske samarbejde bryder sammen, bliver den militære dimension tilsvarende vigtigere.92I såfald vil Arktis blive en region, hvor det danske forsvar vil skulle være langt mere aktivt for atopretholde Kongerigets suverænitet. Som udgangspunkt er det dog vigtigt at understrege, at decentrale arktiske stater har en interesse i at opretholde det nuværende institutionelle setup. Dennepointe blev understreget på ekspertseminaret i København i september, hvor der generelt set varkonsensus om, at der skulle et betydeligt eksogent chok til at destabilisere regionen.Hvis man ser på regionens aktører enkeltvis, er det tydeligt, at de vigtigste aktører bakker op omden nuværende udvikling. USA og Rusland er regionens vigtigste aktører. Rusland besidder unikkekapaciteter til at agere i Arktis. Selvom den er blevet beskåret betydeligt i forhold til styrkeniveauet

under Den Kolde Krig, er den russiske nordflåde i dag stadig regionens største militære magt. Detrussiske militær er generelt tilpasset til at operere under arktiske forhold.93Man har således mangeenheder i området, blandt andet ubåde, omkring ti større overfladefartøjer, indtil flere letterefartøjer, luft- og landkapabiliteter samt den største isbryderflåde. Det er en stor hæmsko for denrussiske manøvredygtighed, at disse enheder er i forholdsvis dårlig stand, og der mangler midler tilvedligeholdelse og opgraderinger.94Ruslands diplomatiske styrker ligger primært i dets tilslutningtil UNCLOS og medlemskabet af Arktisk Råd. Omvendt står Rusland uden for de vestligesikkerhedsalliancer, der binder de resterende aktører sammen. Ruslands overordnede strategi erdefineret af landets enorme energiressourcer, der giver Moskva betydelige økonomiske og politiskeværktøjer i forhold til Vesten.95I Arktis har Rusland derfor særlig interesse i at få rolige forhold tilat udvinde de enorme energiressourcer, der er til stede på det russiske territorium.96Langt de flestekendte ressourcer findes på det territorium, som Rusland allerede har krav på i henhold tilUNCLOS, og Rusland står til at få flere ressourcer, hvis de nye grænser bliver tegnet i henhold tilprincipperne fastlagt i UNCLOS. Samtidig har Rusland betydelig militær interesse i Arktis.Eksempelvis befinder to tredjedele af Ruslands søbaserede atomsprænghoveder sig i perioder påubåde, der opererer fra baser i Arktis.97Endvidere er Thuleradaren potentielt en vigtig geostrategiskbrik i et missilforsvar, som Rusland er stærkt imod, blandt andet fordi russiske interkontinentaleatommissiler potentielt skal passere hen over Arktis. På ekspertseminaret i København i september2011 blev det desuden fremhævet, at Arktis spiller en vigtig rolle i den russiske identitet ogindenrigspolitik. Man ser derfor tit symbolske udmeldinger vedrørende ejerskab til Arktis,eksempelvis da en russisk miniubåd plantede et flag på havbunden omkring Nordpolen.Sammenlignet med Rusland har USA relativt få arktiske enheder. Man har nok betydelige militæreinstallationer i Alaska, men mangler generelt set kapaciteter, der er specielt tilpasset arktiskeforhold, blandt andet har man meget få isbrydere.98Overordnet set er det amerikanske militærderfor mindre tilpasset til at operere under arktiske forhold. USA’s generelle militære, økonomiskeog politiske styrke gør dog, at man kan balancere Rusland. USA er et aktivt medlem af Arktisk Råd,men står samtidig uden for UNCLOS. Man er allieret med næsten alle de stater, der kan operere iArktis (minus Rusland og Kina). Den amerikanske ekspert på ekspertseminaret understregede, atWashington generelt er blevet mere opmærksom på de arktiske problematikker. Man ser primærtArktis i et militært lys, selvom man i stadig højere grad begynder at få øjnene op for de økonomiskemuligheder i området. Man ønsker at undgå at have en svag nordlig flanke i tilfælde af enkonfrontation med en stormagt i fremtiden. Der foregår derfor en debat om, hvordan man skal

opgradere sin operative evne i Arktis. F.eks. er det blevet foreslået, at man skulle stationere 20 % afUSA’s samlede beholdning af det avancerede jagerfly F-22Raptori Alaska, omend det er muligt, atdette bliver blokeret af udgiftsmæssige årsager.99På ekspertseminaret i København i september2011 blev det dog fremhævet, at USA’s arktiske interesser skal ses i en global sammenhæng. USAforsøger at undgå spændinger i forhold til andre magter, og derfor vil man om muligt undgåkonfrontationer i Arktis. Til en vis grænse vil man derfor være eftergivende over for særkrav fraandre stormagter.Kongeriget Danmark, Canada og Norge har en vis diplomatisk indflydelse i kraft af deresterritorielle tilstedeværelse i Ishavet. Militært set kan ingen af disse stater på nogen måde følge medstormagterne. Hvis Arktis bliver militariseret, vil disse stater derfor blive drevet af deres generellestrategiske interesser og konsolidere deres alliance med USA. Så længe internationale institutionerspiller en betydende rolle i regionen, har de dog gode muligheder for indflydelse. De arbejder derforpå at opretholde status quo. Arktis er vigtig for dem af flere årsager. Økonomisk set kan adgangentil ressourcer være med til at skabe vækst. Samtidig har de arktiske områder en vigtig rolle at spillefor den nationale identitet – måske særligt i Canada, men bestemt også i Danmark og Norge.100Selvom Kina befinder sig langt fra Arktis, spiller landet alligevel en birolle i regionen. Dels somaktiv videnskabelig og kommerciel aktør. Dels på grund af andres forventning om, at Kina på langsigt kan blive en militær supermagt. På ekspertseminaret i København i september 2011 blev detfremhævet, at Beijing har svært ved at opnå status i Arktisk Råd på grund af afstanden mellem Kinaog Arktis. Snarere forsøger man at iscenesætte sig selv som en global supermagt, der har interesse ialle regioner. I Arktis er Kina primært drevet af kommercielle interesser, særligt i forhold til kontrolmed de sejlruter, der på sigt kan gøre transport mellem Kina og Europa billigere. Beijing frygter, atde arktiske stater ikke vil dele de økonomiske muligheder med andre. Kina har derfor forsøgt at fåindflydelse gennem Arktisk Råd. På seminaret i København blev det dog fremhævet, at Arktisfylder meget lidt i den kinesiske bevidsthed sammenlignet med andre regioner. Den generellekinesiske strategi fokuserer på at berolige de andre stormagter, hvad angår Kinas intentioner, i taktmed at landet vokser økonomisk. Det er derfor forholdsvis usandsynligt, at Beijing vil risikere atforsure forholdet til de andre magter for at opnå resultater i et område, der står langt nede på denkinesiske prioriteringsliste.101Det er derfor mest sandsynligt, at Kina ikke vil optræde som militæraktør i Arktis.

Desuden har en række europæiske og asiatiske stater en meget begrænset indflydelse på regionengennem deres deltagelse i internationale alliancer og institutioner. Nogle af disse stater ermedlemmer af eller observatører i Arktisk Råd, mens andre kan benytte EU, NATO eller andre forasom indflydelseskanaler. De er primært drevet af en generel bekymring for den militære eskalering iArktis, økonomiske interesser såsom fiskerirettigheder og adgang til sejlruter samt generellemiljøinteresser.102Flere af eksperterne på ekspertseminaret i København i september fremhævede,at især Finland, Island og Sverige er interesserede i at få mere indflydelse i kraft af deres status somarktiske stater og måske derfor er skeptiske over for samarbejdet mellem de arktiske fem (de femkyststater).Hvis man skal sammenfatte de forskellige dynamikker, der fungerer i Arktis, får man et billede afen fredelig region, hvor muligheden for konflikt dog lurer under overfladen. De regionalemellemstatslige forhold er baseret på fredeligt samarbejde i internationale institutioner snarere endmilitær konkurrence. Dette skyldes primært, at USA, Rusland og Kina har interesse i at bevarestatus quo, idet de alle prioriterer globale strategiske mål over regionale interesser. Den størstetrussel mod den nuværende orden er forskydninger i den globale politiske udvikling. Hvis disseforplanter sig til Arktis, vil de overlejre områdets regionale dynamikker. Det er dog vigtigt atunderstrege, at regionen også har sin egen logik, der i sig selv kan skabe uenighed og konflikter. Dearktiske stater bliver styret af økonomiske, militære og politiske interesseforhold, der hver især harderes egen dynamik. For tiden prioriterer staterne deres økonomiske interesser over politiske ogmilitære gevinster. Disse interesser er snævert forbundet med fordelingen af arktisk territorium – enproces, som alle anerkender varetages bedst gennem internationale institutioner, og som samtidigunderstøtter de fleste af staternes politiske interesser. Regionens militære dynamik kan dog forstyrredette billede. Hvis klimaforandringerne får staterne til at investere i nye eller mere avanceredemilitære enheder, er der risiko for, at gensidige misforståelser starter et sikkerhedsdilemma. Dettekan i sig selv starte en proces, hvor det gode samarbejde gennem internationale institutioner brydersammen, på trods af at alle stater er tilfredse med dette samarbejde.Efter således at have beskrevet udviklingstendenser i det ’arktiske normalbillede’ og identificeretfem faktorer for forandring vil vi i det følgende beskrive tre former for forandring i de tre scenarier.

Fra faktorer for forandring til scenarierHvis man kombinerer de fem faktorer for forandring, får man en ide om forandringspotentialet i denarktiske region frem mod 2025. Gennem vores arbejde med faktorerne har vi fået en udvidetforståelse af, hvilke faktorer der især bidrager til den strategiske usikkerhed omkring Arktis. Det erdenne usikkerhed, vi især gerne vil formidle i rapporten. Det er ikke givet, hvad KongerigetDanmark skal gøre i Arktis, og de beslutninger, som tages, vil, bl.a. på grund afsikkerhedsdilemmaet, i sig selv kunne forme udviklingen i Arktis. Modellen giver os mulighed forat identificere kilderne til forandring, mens scenarierne giver et bud på, hvordan disse forandringerkan ændre betingelserne for forsvarets opgavevaretagelse i Arktis. Vi kan på den baggrundforudsætte indholdet af en række af de mindre vigtige faktorer. I dette dokument forudsætter vi, atklimaforandringerne fortsætter, og at Arktis bliver stadig mere isfrit. I 2025 er Arktis således ikkefuldstændig isfrit om sommeren, men isen når ikke så langt sydpå, som den gør nu. Både Nordøst-og Nordvestpassagen er åbne for skibstrafik, omend førstnævnte er den vigtigste trafikåre. Viforudsætter også, at man har fundet betydelige olie- og gasressourcer som projiceret af USGS. Endel af disse ressourcer er fundet ud for Grønlands kyst, omend man endnu ikke har været i stand tilat etablere en fast udvinding. Det forudsættes også, at klimaforandringerne har forbedretmulighederne for fiskeri i Arktis. Den teknologiske udvikling har været støt stigende og følger dengenerelle politiske og økonomiske udvikling. En del nye opfindelser har gjort det nemmere atoperere i Arktis, men der har ikke været en teknologisk revolution. Teknologi har derfor kun haft enmarginal betydning for regionen. Det forudsættes derudover, at den globale efterspørgsel efterarktiske ressourcer har været støt stigende og ligger på et niveau, der gør det rentabelt at udvindeolie, gas og mineraler i Arktis. Som det fremgik ovenfor, har disse faktorer mestendels betydningfor den civile aktivitet. I alle tre scenarier forudsættes det derfor, at vilkårene virker fremmende foret øget kommercielt engagement i Arktis.Den vigtigste kilde til strategisk usikkerhed er den politiske udvikling på regionalt og globalt plan.Dette er ikke den mest usikre faktor, men derimod den faktor, hvor usikkerheden har størstbetydning for udviklingen i den arktiske region. Den politiske udvikling mellem staterne er derforanalysens hovedvariabel. Som det blev beskrevet ovenfor, er forholdet mellem staterne styret afbåde regionale og globale dynamikker. Regionalt er de mellemstatslige forhold drevet af, at staternep.t. prioriterer deres økonomiske interesser, som bedst varetages igennem regionalt samarbejde.Under dette har regionens militære dynamik dog sit eget liv, hvilket kan skabe spændinger mellemstaterne, hvis man ikke forebygger dette aktivt. De regionale dynamikker overlejres af

Scenarierne fremkommer, ved at den globale og regionale dynamik varieres som illustreret i figur 2.”Udfaldstræet” i denne figur skal ikke forstås som, at alle udfald er lige sandsynlige, men snareresom de udfaldsmuligheder, der kan identificeres. Vi anser ikke konfrontationsscenariet som særligsandsynligt på nuværende tidspunkt. Først varieres den globale politiske udvikling. Hvis man påglobalt plan fortsat kan bibeholde et fredeligt forhold mellem stormagterne, vil forholdene i Arktisprimært været styret af de regionale dynamikker. Her kan opstå to forskellige situationer. På denene side kan staterne fortsætte og udbygge det gensidige samarbejde gennem forskelligeinstitutioner. I dette scenarie –kystvagtsscenariet –vil den største udfordring være at håndtere deekstra civile opgaver, som opstår, i takt med at regionen forandres. For at løse disse opgaver harstaterne forøget deres militære tilstedeværelse. Samarbejdet i de arktiske institutioner har dog tagetbrodden af eventuelle tilspidsede situationer, og man har derfor undgået et sikkerhedsdilemma. På

den anden side er det muligt, at man ikke formår at bibeholde og udbygge det institutionellesamarbejde. Ikrisestyringsscenarietmå staterne derfor håndtere de arktiske udfordringer unilateralt.Der opstår med jævne mellemrum spændinger mellem de arktiske stater i forbindelse medbegivenheder, der tolkes som krænkelser af deres nationale suverænitet. Forsvaret står i dettescenarie over for udfordringer i forbindelse med både opretholdelsen af den nationale suverænitetog den civile kystvagtsfunktion.Hvis der er konflikt mellem stormagterne på globalt plan, vil denne udvikling overlejre denregionale udvikling. Derfor resulterer dette i det tredje scenarie –konfrontationsscenariet– hvor derer opstået spændinger mellem USA og en eller flere af de andre stormagter. Ruslands rolle i dettestormagtsspil er helt afgørende for, i hvor høj grad disse spændinger bliver projiceret ind i Arktis.De mindre stater i Arktis har samlet sig omkring alliancen med USA, mens de regionale fora oginstitutioner er blevet betydningsløse. Samtidig foregår der stadig en civil udvikling, hvorkommercielle aktører udnytter de kommercielt rentable ressourcer. Løsningen af kystvagtsopgaverforegår dog i langt højere grad gennem svage og uformelle institutioner. Forsvarets vigtigste opgaveer opretholdelsen af Kongerigets suverænitet, hvilket foregår i tæt militært samarbejde med USA.I det følgende vil vi beskrive de tre scenarier. I gennemgangen af scenarierne vil vi først beskrive,hvordan Arktis og den politiske situation ser ud, for derefter at beskrive, hvilke krav dette stiller tilforsvarets opgaver samt de særlige vilkår og muligheder, det vil give for forsvarets opgaveløsning ihvert tilfælde.

Del II – ScenarierKystvagtsscenarietI kystvagtsscenariet er forholdene i Arktis i 2025 generelt set fredelige. Scenariet er såledeskonsekvensen af det hændelsesforløb frem mod år 2025, som generelt betragtes som det mestsandsynlige. Der er sket betydelige magtforskydninger i det internationale system. Kina og Indienhar vekslet deres betydelige vækstrater til øget indflydelse i det internationale samfund påbekostning af EU, Japan, Rusland og til dels USA. USA er dog stadig systemets eneste reellesupermagt. Disse forskydninger har dog ikke medført en global konflikt. Forholdene i Arktis bliverderfor primært defineret af de regionale dynamikker. Arktis vil have undergået en del forandringer iårene frem mod 2025.På grund af de stigende temperaturer strækker havisen sig ikke så langt sydpå som tidligere, og dearktiske have kan besejles i flere af årets måneder. Udbredelsen af nye teknologier har desuden gjortdet lettere at bevæge sig rundt i området, som dermed er blevet mere tilgængeligt. Dette har betydet,at det høje nord er blevet mere interessant for både civile og statslige aktører, blandt andet på grundaf de betydelige fund af olie og gas, man har gjort i Arktis, bl.a. ud for Grønlands vestkyst. I 2025forventes en egentlig rentabel produktion at være etableret i havene nord for Rusland, mens manandre steder – herunder i Grønland – stadig er ved at udbygge med de nødvendige anlæg. Der harværet forsøg med at etablere forskellige former for minedrift og anden industri, men indtil videre erder kun blevet etableret få permanente produktioner. Specialrederier er begyndt at benytteNordvestpassagen og Nordøstpassagen gennem det Arktiske Ocean, ligesom turismen, herunderkrydstogtsskibe, i stigende grad har fået Arktis som mål. Samarbejdet mellem staterne forventes idette scenarie at etablere tilstrækkeligt ordnede forhold for sejlruter gennem Arktis samt en genereladgang til øvrige arktiske ressourcer på verdensmarkedet. Med relativ ro omkring statsligeinteresser vil opmærksomheden i dette scenarie koncentrere sig om de kommercielle interesser ogstaternes regulering af disse.De arktiske stater er primært drevet af deres økonomiske og militære interesser. I dette scenarie harstaterne anerkendt, at disse interesser bedst bliver varetaget, hvis der etableres et vidtgåendemellemstatsligt samarbejde. Staternes økonomiske interesser er særligt bundet op på udnyttelsen afenergiressourcer og adgangen til sejlruter. Da de fleste af olie- og gasressourcerne befinder siginden for de arktiske staters grænser, har de fem arktiske kyststater interesse i at sikre fredeligeforhold. Det giver dem mulighed for at udvinde og udnytte disse ressourcer. De har derfor været

villige til at gå på kompromis, da grænserne blev forhandlet på plads. Næsten hele det arktiskesøterritorium er på den måde blevet fordelt mellem de fem arktiske kyststater. Arktis er på denmåde karakteriseret af en række regionale institutioner, aftaler og normer, der hver især hjælperstaterne med at håndtere de udfordringer, der opstår i regionen. Disse institutioner, aftaler ognormer er samtidig med til at binde staterne sammen, således at situationen i dette scenarie bedstkan karakteriseres som en samarbejdende orden. Denne orden er karakteriseret ved, at staterne ikkekun har formelle aftaler, som fastsætter ret og pligt, men også har normer for godgovernancei egetansvarsområde. Staterne har i dette scenarie en interesse i at understøtte og udbygge fælles normerog regler for hensigtsmæssig adfærd for de kommercielle aktører (eksempelvis krydstogtsskibe) ogfor den øgede aktivitet, som forventes i Arktis, samt fælles normer for beskyttelsen af det arktiskemiljø.Denne samarbejdende orden vil indebære, at staterne varetager deres kystvagtsopgaver med henblikpå at imødegå de udfordringer, som den øgede tilgængelighed i Arktis medfører, men også medhenblik på at demonstrere og understrege de fælles normer for en god opgavevaretagelse, somudvikles på baggrund af det internationale aftalegrundlag (eksempelvis UNCLOS). Godgovernancehandler om at demonstrere, at de arktiske stater ikke kun forfølger snævre nationale interesser, menogså varetager almene interesser på vegne af verdenssamfundet, såsom at sikre sejlruter og miljø.De arktiske stater forventes derfor i dette scenarie at yde en robust frem for en netop tilstrækkeligkystvagtsindsats for at legitimere deres brug af internationale aftaleregimer (UNCLOS) til at fordeleterritorium og ressourcer imellem sig i Arktis. I stedet for at kræve deres ret med militære midler vilde fem arktiske kyststater i dette scenarie lægge vægt på en øget kystvagtsindsats. I dette scenarie ersåvel politiske som geografiske forhold med til at dimensionere kystvagtsindsatsen.De fem arktiske kyststater vil i 2025 i vidt omfang have fælles interesser over for øvrige aktører. Devil samarbejde om at løse kystvagtsopgaverne med henblik på at dele byrderne og dermed reducerebehovet for at anvende yderligere ressourcer på opgaveløsningen i Arktis. Dette samarbejde vilbygge på gensidigt forpligtigende aftaler. I denne samarbejdende orden vil staternes militæreaktiviteter primært omfatte tillidsskabende aktiviteter med henblik på at vedligeholde de goderelationer mellem staterne.Selvom der er etableret en række velfungerende institutioner, er staterne klar over, at fremtiden ikkenødvendigvis bliver lige så fredelig. De vogter derfor over deres militære interesser i regionen, mensøger samtidig at bevare den eksisterende orden. I takt med at havene er blevet mere tilgængelige,

og at nye grænser er blevet trukket op, har staterne fået et større område, de skal patruljere. Da dersamtidig er kommet mere civil trafik, har de arktiske fem fået et større behov for at markere deressuverænitet i deres territorier. De arktiske forhold er generelt set centreret omkring forholdetmellem Rusland og USA. Begge disse stater har interesse i at bibeholde og styrke status quo. Denrussiske økonomi er afhængig af eksport af energi, som bl.a. udvindes i Arktis. Washington eromvendt mest interesseret i at undgå, at Arktis bliver et potentielt konfliktområde. De to magtervogter stadig over hinanden, og de har begge øjnene åbne for muligheder for at udvide deresindflydelse i regionen. De regionale institutioner fungerer dog som stødpuder, der mindsker dissespændinger.De mindre arktiske stater har tilpasset sig det russisk-amerikanske forhold. Disse stater har genereltset interesse i at sikre status quo, da dette skaber langt større sikkerhed omkring deres egen statussom suveræne stater. Samtidig har de, som USA’s allierede, en interesse i at vise deressamarbejdsvilje ved at fremme USA’s interesser, som netop er en opretholdelse af status quo. Hveraf de arktiske stater har enkeltområder, hvor deres interesser divergerer fra den fælles konsensus. Pådisse særområder kan staterne vælge at forfølge disse interesser, så længe de vurderer, at det ikkevil skade den institutionelle orden.De fredelige globale forhold gør, at udefrakommende stormagter kun har ringe interesse i atforstyrre status quo. De nye stormagter – Kina og Indien – er opmærksomme på, at de fredeligeglobale forhold måske ikke varer ved. De udarbejder derfor planer for, hvordan de vil agere itilfælde af en fremtidig global konflikt. Både Kina og Indien er blevet integreret i det internationalesamfund og har interesse i ikke at forstyrre status quo. De strategiske gevinster, de kunne opnå vedat presse sig ind i Arktis, er ikke engang tæt på at opveje det magttab, de ville opleve ved at rysteden internationale orden.Fra tid til anden opstår enkeltsager, hvor de arktiske stater ser forskelligt på tingene. I nogle tilfældeskyldes disse sager simple misforståelser, hvor en stat misforstår en anden stats signaler. I dissetilfælde hjælper de institutionelle fora med at opklare disse misforståelser og skabe en fællesforståelse af situationen. I andre tilfælde er der tale om direkte interessekonflikter. Da alle staternehar interesse i at bevare status quo, vil de som hovedregel forsøge at undgå konfrontationer. Her kaninstitutionerne fungere som arenaer, hvorigennem et kompromis kan nås. I nogle tilfælde er etkompromis ikke muligt. I så fald vil interessekonflikten blive stående som et uafklaret punkt, sommed jævne mellemrum skaber spændinger i regionen.

Forsvarets opgaver i 2025 i kystvagtsscenarietIdeelt set er opgaven for Kongerigets forsvar i dette scenarie i 2025 at være en kompetent kystvagt.Forsvarets indsats vil ikke kun skulle dimensioneres af en national opfattelse af, hvad der ertilstrækkeligt for at opretholde suveræniteten og løse de forskellige kystvagtsopgaver, men også afbehovet for at kontrollere ressourceudvindingen i henhold til internationale normer. Forsvaret skalløse sine opgaver på en måde, som demonstrerer godgovernance.I fraværet af en militær konfrontation og med fokus på den civile udnyttelse af Arktis i dettescenarie, vil forsvarets opmærksomhed – udoversuverænitetsopgaver– være rettet mod dekommercielle aktører, og de øvrige arktiske kyststater vil ses som samarbejdspartnere i forhold tilkystvagtsaktiviteterne. Kystvagtsaktiviteterne forventes at falde inden for tre hovedområder:Fiskeriinspektion,miljøovervågning ogredningstjeneste.Fiskeriinspektionen vil skulle håndtere den større flåde af fiskefartøjer, der vil udnytte defiskeressourcer, som sandsynligvis er blevet tilgængelige i 2025 med havisens afsmeltning. Ennaturlig konsekvens af den samarbejdende orden er, at der også på et område som fiskeriinspektionetableres normer de arktiske kyststater imellem. Normerne vil ligge i forlængelse af de rammer,som er etableret af stadig mere vidtgående aftaler i blandt andet Arktisk Råd. Fiskeriinspektionenkan i 2025 forventes at være mere intensiv for at leve op til disse normer. En vigtig del af opgavener at demonstrere, at Kongerigets fiskeriinspektion er i god overensstemmelse med internationaleaftaler om og normer for beskyttelse af fiskeressourcerne, hvorfor synlighed og åbenhed er nøgleordi 2025.Miljøovervågningen vil skulle tage højde for den stadig større efterforskning efter og udnyttelse afolieressourcer, som må forventes i 2025. Opgaven indebærer overvågning og understøttelse af andremyndigheders overvågning af, om kommercielle aktører gennemfører efterforskning og udvinding ihenhold til givne tilladelser og koncessioner. Det er en aktivitet, hvor forsvaret også understøtterSelvstyrets udøvelse af myndighed. Det er en opgave, som er dimensioneret af dels Selvstyrets egnemuligheder, dels den stærkt forøgede olieaktivitet, som må forventes i 2025.Opgaven omfatter også støtte til andre myndighedsopgaver på og omkring olieboreplatforme,herunder beskyttelse mod terrorisme og andre aktioner. Dette vil ske i rammen af de i UNCLOS

beskrevne sikkerhedszoner103, som etableres omkring eksempelvis borerigge. Sikkerhedszonerneforventes i 2025 at være noget, som de kommercielle aktører primært selv håndhæver, eventuelt isamarbejde med private vagtfirmaer. I takt med at flere tilladelser til efterforskning og udvinding erblevet givet frem mod 2025, er det at have egen sikkerhedskapacitet blevet en standardbetingelse.Forsvaret har kun den del af opgaven, som består i at opstille et beredskab med henblik på atassistere Selvstyrets myndigheder i de politimæssige handlinger, som er nødvendige for athåndhæve sikkerhedszonen.Redningstjenesten skal kunne håndtere, at flere skibe besejler de grønlandske have. Dels som følgeaf sejlruternes bedre tilgængelighed, dels fordi transporten af råstoffer væk fra Grønland måforventes at øges, i takt med at bedre besejlingsmuligheder gør det attraktivt at udnytte flereråstofforekomster. Der vil derfor – alt andet lige – være en større sandsynlighed for ulykker.Samtidig er der i 2025 også sket en udvidelse af den aktivitet, man ser på de grønlandske have iform af olieefterforskning, øget fiskeri samt øget turisme (krydstogtsskibe).Redningstjenesten vil i 2025 skulle være i overensstemmelse med SAR-konventionen i forbindelsemed den øgede aktivitet, som må forventes med øget trafik, fiskeri og ressourceudnyttelse. Entilstrækkelig og effektiv redningstjeneste i overensstemmelse med SAR-konventionen sikres, udover af de faste kystvagtsenheder i Arktis, af kodificerede krav til de civile aktører, internationaltsamarbejde samt muligheden for at trække på Kongerigets øvrige ressourcer ved større hændelser.Som en naturlig følge af det arbejde, som i skrivende stund foregår i Arktisk Råd og blandt dearktiske kyststater omkring kodificerede krav til den civile skibsfart, forudsættes det, at der i 2025stilles større krav til den civile skibsfart om, at skibe og redningsudstyr er velegnede til arktiskeforhold og om kodificerede procedurer, som sikrer gensidig hjælp i nødsituationer. I dette scenarieskal forsvaret øve disse procedurer med andre myndigheder med henblik på at være klar tilnødsituationer, men også med henblik på at udpege de civile operatører, som ikke lever op til defastsatte normer.Selv om der sker en væsentlig forøgelse af antallet af kystvagtsenheder i Arktis, vil de geografiskeafstande alligevel betyde, at der i 2025 i dette scenarie vil være tale om relativt få enheder spredtover et relativt stort område, som kan håndtere rutinemæssige SAR-hændelser i det arktiskeområde. Opgaven for forsvaret i 2025 er derfor også at have et indøvet beredskab af ad hoc-kapabiliteter i Syddanmark, som hurtigt kan deployeres til Grønland og assistere ved størrehændelser. Det kan eksempelvis dreje sig om patruljefly, redningsmateriel og transportfly til at

bringe redningsmateriellet frem til ulykkesstedet. Et beredskab med ad hoc-kapabiliteter vil i dettescenarie i 2025 kunne ses i sammenhæng med tilsvarende kapabiliteter i de andre arktiskekyststater.Forudsætningen for at kunne hævde suveræniteten og løse kystvagtsopgaverne er overvågningen afdansk ansvarsområde.104Den væsentligt mere sejlbare økonomiske zone samt de udvidederettigheder til havbunden, som kan forventes i år 2025, giver forsvaret et større ansvarsområde ogdermed også et større område, som skal overvåges. Der forventes ikke kun et større område, menogså en større aktivitet i 2025. Den større aktivitet vil ændre karakteren af overvågningsopgaven.En mere systematisk overvågning vil være nødvendig for at kunne etablere et overblik over denøgede aktivitet i Arktis med henblik på at kunne konstatere systematiske krænkelser af Kongerigetsterritorium og af internationale normer. Det vil kræve en mere kontinuerlig overvågning i 2025 atskulle kunne finde én krænker blandt mange skibe. En mere kontinuerlig og systematiskovervågning vil eksempelvis betyde overvågning med satellitter, ubemandede fly ellerlangtrækkende radar.Selvom der vil ske en væsentlig forøgelse i antallet af kystvagtsenheder i Arktis, vil de geografiskeafstande betyde, at der fortsat vil være tale om få enheder indsat i et meget stort geografisk område.Overvågningen skal i 2025 gøre det muligt at indsætte disse enheder effektivt mod de mange flereskibe og installationer, som følger af den øgede aktivitet i Arktis.Forsvaret vil i dette scenarie i 2025 skulle bidrage til en samarbejdende orden i Arktis ved at deltagei tillidsskabende aktiviteter sammen med andre arktiske stater – aktiviteter, som kan omfatte øvelserog samarbejde om kystvagtsopgaverne. I 2025 vil der også være et behov for regelmæssigøvelsesaktivitet mellem de forskellige landes kystvagtsenheder med henblik på at indøve procedurerfor gensidig støtte i mindre eftersøgnings- og redningsmissioner i hinandens tilstødendeansvarsområder samt for at kunne poole alle tilgængelige ressourcer i de sjældne tilfælde, hvor dersker større forlis eller tilsvarende hændelser. Transportfly og andre relevante kapaciteter, som ikkefast anvendes i Arktis, må også forventes at være en del af øvelserne mellem de arktiske kyststater i2025.Særlige vilkår og muligheder for forsvarets opgaveløsning i kystvagtsscenarietPå mange måder vil opgaverne i dette scenarie i 2025 være en videreførelse af de eksisterendeopgaver i Nordatlanten med en større geografisk udbredelse og større intensitet af de aktiviteter,som dimensionerer kystvagtsopgaverne. På ekspertseminaret i september 2011 i København var der

enighed om, at udfordringen ikke kun bestod af et større område som blev tilgængeligt, men også afet andet aktivitetsniveau. Men der er ikke udelukkende tale om mere af det samme. Denkommercielle aktivitet kan være givet af andre faktorer, end hvor hurtigt isen smelter.Afsmeltningen påvirker primært udbuddet af ressourcer, hvor den økonomiske udvikling påvirkerefterspørgslen efter ressourcer på verdensmarkederne. Dette er principielt set gældende i allescenarier, men får en særlig plads i dette scenarie, da forsvarets indsats primært dimensioneres afden kommercielle aktivitet. Forsvarets operationsmønster vil være givet af den kommercielleaktivitet.Der kan forudses perioder med øget pres på visse naturressourcer, og hvor en øgetkystvagtstilstedeværelse vil være påkrævet i en tid. Der kan forventes perioder, hvor de civileaktørers adfærd lægger et ekstra pres på Kongerigets kystvagtsenheder i Arktis, fordi de vil kunneoptræde i et stort antal spredt over et stort areal. Opgaverne i Nordatlanten kan derfor forudses atvære mindre statiske og variere mere i intensitet over tid, end tilfældet er i dag. En arktiskkystvagtsstyrke bør derfor i dette scenarie være dimensioneret til at kunne danne tyngde ikystvagtsopgaverne i tid og rum, hvilket betyder, at forsvaret skal kunne øge tilstedeværelsen i enbestemt del af ansvarsområdet i en længere periode uden fuldstændigt at nedprioritere det øvrigeansvarsområde. Forsvarets kapacitet i Arktis kan derfor ikke dimensioneres ud fra et netoptilstrækkeligt og fast operationsmønster for forsvarets enheder. Der vil være behov for at kunneskalere forsvarets kapacitet op og ned i Arktis ved dels at have den fornødne redundans i denpermanente kystvagtskapacitet i Arktis, dels at have mulighed for at deployere andre af forsvaretsenheder til det arktiske område og på den måde skabe synergi mellem kystvagtsopgaverne i Arktisog forsvarets øvrige opgaveløsning. En sådan synergi kunne opnås ved at anvende ”almindelige”fartøjer i muligt omfang om sommeren eller tænke Arktis ind i fremtidige kapabiliteter, eksempelvisen isbryderkapacitet eller isforstærkede miljøskibe.En øget synergi kan også skabes mellem forsvarets og de øvrige arktiske kystvagtersopgaveløsning. Et øget samarbejde med de øvrige arktiske nationer vil kunne sikre en mere effektivvaretagelse af kystvagtsopgaverne under anvendelse af færre ressourcer, end det ellers ville værenødvendigt, hvis der var tale om en ren national opgavevaretagelse. I dette scenarie forventessamarbejdet at ligge i forlængelse af og være en udbygning af det samarbejde, som er grundlagt iArktisk Råd med aftalen om eftersøgning og redning. Denne aftale henviser til SAR-konventionenog dermed implicit til IMO. Udgangspunktet for samarbejdet er dermed staternes økonomiske zone,inden for hvilken staterne er ansvarlige for en tilstrækkelig og effektiv eftersøgning og redning.41

Aftalen giver mulighed for at støtte hinanden og arbejde gnidningsløst i hinandens økonomiskezoner. Som det også kom frem på ekspertseminaret, er grundlaget for governance i Arktis’ nationaleterritorier i forlængelse af UNCLOS ikke et fælles overnationalt territorium. Staternes samarbejdeog vilje til at stille kapacitet til rådighed er også med til at legitimere staternes krav til de civileaktører om at leve op til kodificerede krav til udstyr og adfærd i Arktis.Udgangspunktet for samarbejdet er en tilstrækkelig national kapacitet, men det må forventes, atnoget af den ekstra kapacitet, der vil være nødvendig for at dække et større område og gøre detmere intensivt, kan spares ved at undgå overlap af kapacitet og beredskaber. Samarbejde vil dognæppe kunne fjerne behovet for yderligere national kapacitet. Nationerne har i dag relativtbegrænset kapacitet i området, især når man tager i betragtning, at der er tale om kæmpe områder,som bliver tilgængelige for kommerciel aktivitet. I dette scenarie er kystvagtsopgaverne i centrum,og samarbejdet om opgaveløsningen må forventes at være omfattet af en byrdedelingslogik.Muligheden for at kunne drage nytte af samarbejdet og dermed begrænse behovet for ekstraressourcer vil afhænge af villigheden til at investere i en egen rimelig andel af indsatsen og dermedigen opmuntre til, at der indgås flere gensidigt forpligtende aftaler og arrangementer.I dette scenarie må dele af overvågningen i 2025 forudsættes at være tilvejebragt genneminternationalt samarbejde, sådan som det også er anbefalet i Stoltenberg-rapporten105. Kongerigetvil på tværs af myndigheder og rigsfællesskab være med til at finansiere etableringen og driften afinternationale civile overvågningssystemer. Ikke kun fordi det giver mening set ud fra et økonomisksynspunkt, men også fordi det vil ligge naturligt i forlængelse af en samarbejdende orden.Internationale aftaler og normer vil medføre et behov for, at staterne kan verificere deresoverholdelse. Åbenhed og deling af informationer vil fremme et sådant verifikationsregime, og detvil i dette scenarie kunne være en pointe i sig selv, at den overvågning, som understøtter deinternationale aftaler og normer, er tilvejebragt gennem internationalt samarbejde og dermed har enhøj grad af legitimitet.De civile aktører vil også selv i højere grad kunne forventes at bidrage til overvågningen – ogsåfordi det vil være i deres egen interesse. I lighed med hvad der i dag er tilfældet med AIS-systemet106, vil store dele af overvågningen i 2025 kunne basere sig på passive indhentningsmidler,eksempelvis satellitter, som registrerer skibe, der aktivt sender signaler. Men der vil også fortsatvære et behov for en mere kontinuerlig overvågning med aktive indhentningsmidler – sensorer, derogså kan finde frem til skibe og fly, som ikke selv aktivt giver sig til kende. Der kan også være en

interesse i, at overvågningen leverer et biprodukt til forskningsmæssige formål, ved atforskningsprojekter har adgang til relevante data fra forsvarets sensorer, således at forsvaretskapacitet udnyttes maksimalt, samtidig med at Kongerigets fredelige hensigter understreges.Kystvagtsaktiviteterne har en overvejende civil karakter, og dele af opgaverne vil i teorien kunneudbydes af private firmaer. I praksis vil mange opgaver dog skulle løses på samme tid af få ogspredte enheder, herunder også de egentlige myndighedsopgaver. Det vil derfor være megetvanskeligt i dette scenarie at udlicitere dele af opgaverne uden at udlicitere dem alle. Omvendtrummer en fredelig udvikling med mange kommercielle aktiviteter mulighed for at udliciterestøttefunktioner for forsvarets kystvagtsenheder til de samme firmaer, som også udbyder logistik tilde civile aktører, der opererer i Arktis. Markedet for logistik i Arktis må simpelthen forventes atvokse frem mod 2025.Verdenssamfundet vil kunne føle sig berettiget til at udfordre de arktiske landes kontrol medressourcerne, såfremt de ikke lever op til det, som må betragtes som internationale standarder ognormer for god governance i forhold til ressourcerne. Det indebærer for forsvaret denproblemstilling, at hvad der må betragtes som en tilstrækkelig indsats ikke nødvendigvisdimensioneres af en formel tekst i en aftale eller en traktat, men i stedet af andre staters ogorganisationers opfattelse af, hvad der er godt nok. Omvendt kan Kongeriget være normsættende ogmedvirke til, at dets måde at løse opgaverne på bliver opfattet som standarden. Noget tilsvarendegør sig gældende for et internationalt regime som SAR-konventionen107. Den kvantificerer ikke dekapaciteter, der skal være til stede inden for staternes ansvarsområder, men den giver retningslinjer.Implementeringen af disse retningslinjer er med til at sætte normen for, hvordan tingene gøres. Igener dette særligt interessant i dette scenarie, da de civile kystvagtsopgaver i høj grad erdimensionerende for forsvarets kapacitet i Arktis.Betingelserne for suverænitetshåndhævelsen har ændret sig i 2025. I takt med afsmeltningen afhavisen skal forsvaret markere sin tilstedeværelse i et større territorium. Det institutionaliseredeforhold mellem staterne gør, at der ikke umiddelbart er en militær trussel mod det grønlandsketerritorium. Samtidig skal forsvaret være opmærksomt på, hvilke signaler man sender til de andrestater. Regionens militære dynamik har sit eget liv, som kan forstyrre de fredelige forhold mellemstaterne. Hvis forsvaret forøger sine arktiske kapabiliteter som en reaktion på de udvidedekystvagtsopgaver, skal man være opmærksom på disse tiltags signalværdi. Det kan i dette scenarietale imod at anvende kampfly i kystvagtsopgaver eller at betegne muligheden for at benytte andre af

forsvarets relevante kapaciteter som en ”arktisk indsatsstyrke”. I en samarbejdende orden er detikke en passende betegnelse, da man ikke ønsker en militarisering af Arktis. I planlægningen afenheder, som kan styrke det arktiske redningsberedskab, bør man bevidst undgå at indkalkulere de”hårdeste” kampenheder. Danske kampenheder bør i dette scenarie primært befinde sig i detarktiske område som deltagere i bi- eller multilaterale tillidsskabende øvelser.Samlet set vil der i kystvagtsscenariet være flere udfordringer for Kongeriget. Der vil være flerehandlemuligheder over for disse udfordringer. Ikke kun flere kystvagtsenheder, men også nyeteknologier, muligheden for at anvende andre af forsvarets enheder i Arktis, øget samarbejde medde øvrige arktiske kyststater samt øgede krav til de civile aktører i forbindelse med overvågning ogredningsberedskab vil udgøre handlemuligheder for at imødegå de øgede udfordringer i 2025.

KrisestyringsscenarietDette scenarie tager udgangspunkt i, at der ikke sker en permanent militarisering af Arktis. Selv omder i 2025 har fundet store ændringer sted i det globale system, forudsættes det i dette scenarie ikkeat have en væsentlig effekt på forholdene i Arktis. Enten fordi USA fortsat er den eneste supermagt,eller fordi Kinas styrkeposition i det internationale system ikke har medført ensupermagtsrivalisering med implikationer for Arktis. Det er derfor dynamikkerne i det regionalesystem, som er afgørende for de sikkerhedspolitiske forhold i Arktis i dette scenarie. Det er dearktiske kyststater – USA, Rusland, Canada, Norge og Kongeriget Danmark – og deres internerelationer, som driver udviklingen i dette scenarie.Selvom USA i 2025 vil være den stærkeste magt i Arktis i dette scenarie, vil USA ikkenødvendigvis være den stærkeste arktiske magt. Rusland vil have kontrollen med de største områderi Arktis i 2025 samt have de stærkeste arktiske militære kapabiliteter108. Rusland vil fysisk havestørst mulighed for at optræde som stormagt i forbindelse med dette scenaries lejlighedsvise kriser iArktis. Rusland forventes omvendt at have en interesse i at undgå at optræde på en måde, som foralvor får USA til at opruste og optræde som supermagt i Arktis. Rusland kan optræde som enregional stormagt, når der er kriser i forholdet mellem de arktiske stater, men vil generelt undgå atudfordre USA unødigt. Det er en forudsætning for Ruslands status som regional stormagt, atmagten er relativ og givet af, at andre større aktører fravælger at etablere en større militær kapaciteti Arktis.De små stater kan tilsvarende have en interesse i at undgå inddragelse af NATO for ikke at fåRusland til for alvor at optræde som en stormagt. De kan have et samarbejde i forbindelse medkriserne, som bygger på NATO-procedurer, interoperabilitet og samarbejde. I dette scenarie kan desmå arktiske stater i sidste ende have interesse i at undgå, at en egentlig militær alliance som NATObliver inddraget i de lejlighedsvise kriser og dermed optrapper dem.Krisestyringen i dette scenarie er primært et nationalt anliggende, på samme måde som NATO-landet Norges til tider heftige stridigheder om fiskerettigheder i Barentshavet med Rusland harværet fastholdt som et nationalt anliggende. Fraværet af en supermagts- eller stormagtsrivaliseringgør, at det er de enkelte staters interesser, som er i centrum.Staterne forudsættes også i dette scenarie at være drevet af deres økonomiske interesser i adgang tilressourcer og handelsruter. Det interessante i dette scenarie er, i hvor høj grad staterne forlader sigpå internationalt samarbejde og internationale organisationer. Om der etableres internationale

regimerinden for de forskellige opgaver i Arktis. Grundlæggende kan der forventes to forskelligeudviklinger på dette område frem mod år 2025. Enten at samarbejdet mellem staterne går i stå pådet nuværende stade, og staterne derfor primært løser de civilt prægede opgaver i nationalt regi,eller at samarbejdet bliver stadig mere udbygget, herunder udbygget bilateralt. Den førsteudviklingsretning inden for dette scenarie vil medføre, at Kongeriget selv skal tilvejebringe denfornødne kapacitet til at håndtere de udvidede opgaver i Arktis, hvor den anden udviklingsretning, ilighed med kystvagtsscenariet, vil rumme en mulighed for at samarbejde om opgaverne. Fælles forde to udviklingsretninger i dette scenarie vil være, at tilliden til, at institutionerne kan løsestridsspørgsmål, vil have det med at fejle.Der kan være lejlighedsvise kriser i samarbejdet mellem staterne, men selvom det internationalesamarbejde i 2025 til tider vil være skrøbeligt, vil internationale aftaler og organisationer i sidsteende kunne udgøre en tilfredsstillende ramme om staternes interessevaretagelse, blandt andet fordiinternationale aftaler udgør grundlaget for adgangen til ressourcer og dermed for en langsigtet ogfredelig udnyttelse af disse. Adgangen til ressourcer udgør dog et konfliktpotentiale. Normalbilledeter en samarbejdende orden på det nuværende eller et højere niveau, og de lejlighedsvise konflikterforventes derfor at handle om den aftalefastsatte fordeling af areal og ressourcer.En legitim adgang til at sætte spørgsmålstegn ved denne fordeling er at sætte spørgsmålstegn vedstaternes forvaltning af de tildelte ressourcer. Arktiske og udefrakommende nationer vil legitimtkunne udtrykke utilfredshed med andre staters ageren og samarbejde om kommercielle interesser iArktis. Det er ikke kun staternes respektive interesse i samme ressourcer, som rummer etkonfliktpotentiale, men også staternes opfattelse af hinandens evne til at forvalte deres arktiskeressourcer på en hensigtsmæssig måde. Væksten i verdensøkonomien og samhandlen vil også idette scenarie lægge pres på ressourceudnyttelsen og afføde krav om adgang til ressourcerne iArktis. Større skift i den globale efterspørgsel eller mangelsituationer vil kunne udløse delejlighedsvise kriser i dette scenarie, idet staterne ikke altid har tillid til, at lokale institutioner – somArktisk Råd – kan give klare løsninger på udfordringerne. Kampen om ressourcerne behøver derforikke kun at skyldes, at de bliver tilgængelige, den kan også skyldes, at de bliver særligt efterspurgte.Ressourcer kan blive mere efterspurgte i alle scenarier, men det rummer en særlig udfordring i dettescenarie, da det i sig selv kan udløse en eskalering af eksisterende uenigheder mellem staterne. Denafledte konsekvens af det vil være en lejlighedsvis intensivering af staternes kontrol med denkommercielle aktivitet i Arktis i 2025.

Ligesom det er tilfældet i kystvagtsscenariet, er det vigtigt at følge udviklingen iklimaforandringerne i 2025. Især fordi større eller uventede forandringer, som åbner op for adgangtil nye ressourcer, i sig selv kan være faktorer, som udløser lejlighedsvise kriser. Pålideligeprognoser for forandringerne i det arktiske område er i dette scenarie vigtig strategisk efterretningmed henblik på at forudse konfliktpotentiale og dermed i nogen grad være i stand til at forebyggekriser. Tilsvarende er det vigtigt i 2025 at holde øje med staterne, deres hensigter og deresperception af de andre staters positionering for at kunne sige noget om udviklingen i det arktiskeområde. Udviklingen af den kommercielle aktivitet vil i dette scenarie ligne udviklingen ikystvagtsscenariet med øget trafik og øget udnyttelse af råstof- og fiskeressourcer.Normalbilledet for forsvarets opgaveløsning i dette scenarie vil derfor være stort set det samme somi kystvagtsscenariet. Staters overvågning af kommerciel aktivitet er således det overordnede billedei dette scenarie. Der vil være kriser, der vil række ud over normale hændelser for en kystvagt, menikke nødvendigvis store kriser i forholdet mellem staterne. Kriserne kan være konfrontative, menmed et relativt lavt konfliktniveau. De kan eksempelvis have karakter af fiskekrige i stil med denbritisk-islandske torskekrig i 1970’erne. Staternes militære tilstedeværelse i forbindelse medkriserne forudsættes i dette scenarie at være overvejende symbolsk, synlig og midlertidig.Eftersøgnings- og redningssamarbejde vil også være en del af dette scenarie, men ogsåtillidsskabende tiltag, som landene kan iværksætte med henblik på at forebygge og afhjælpekriserne, vil være af stor betydning.Opgaver i 2025 i krisestyringsscenarietIdeelt set er opgaven for forsvaret i dette scenarie at være et redskab i Kongerigets krisestyring, nårdette er nødvendigt, men ellers varetage kystvagtsopgaverne præcist som i kystvagtsscenariet. Detteskal kunne gøres i en national ramme og med en afstemt indsats for ikke at udløse en unødvendigoptrapning af en konflikt.I dette scenarie er det også kystvagtsopgaverne, som er i fokus langt det meste af tiden i 2025.Evnen til at håndtere kriser vil ikke kun være et spørgsmål om at deployere egentlige militæreenheder til Arktis, men også et spørgsmål om situationsbestemt at kunne skalere kystvagtsindsatsenop og ned. Egentlige militære kapaciteter kan være nødvendige, men det er omvendt vigtigt atkunne stille med en afstemt militær kapacitet for at undgå en unødig eskalation af en krisesituation.Forsvarets opgave er at være en synlig kystvagt, som varetager Kongerigets interesser og sikrer, atdets myndigheder kan bevare det kølige overblik i deres krisestyring. Også i dette scenarie vil

forsvarets opmærksomhed være rettet mod de kommercielle aktører. Krisestyringen kan i dettescenarie ses som en selvstændig opgave i forbindelse med hævdelsen af dansk suverænitet i 2025.Opgaverne kan overordnet sammenfattes som følgende:Hævdelse af suverænitet.Krisestyring i forlængelse af suverænitetshævdelsen.Kystvagtsopgaver.Kystvagtsaktiviteterne forventes som i kystvagtsscenariet at falde inden for tre hovedområder:fiskeriinspektion, miljøovervågning og redningstjeneste. Forskellen på fiskeriinspektionen ogmiljøovervågningen i dette scenarie, set i forhold til kystvagtsscenariet, er, at forsvaret ikke kunskal agere i forhold til kommercielle interesser. Andre stater vil kunne følge og overvågeKongerigets kystvagtsaktiviteter, og kommercielle aktører kan komme til at udfordre forsvaretskystvagtsenheder med større eller mindre opbakning/støtte fra andre arktiske kyststater. Forsvaretskal derfor i 2025 i dette scenarie være i stand til at dele fiskeriinspektions- ogmiljøovervågningsopgaverne op i to forskellige måder at gøre tingene på, alt efter om opgaven skalløses rutinemæssigt i de områder, som er ukontroversielle, eller skal løses afstemt i omstridtfarvand.Udgangspunktet for suverænitetshævdelsen vil være en effektiv overvågning. Som ikystvagtsscenariet vil der være brug for en mere konstant overvågning. I dette scenarie skalovervågningen gøre det muligt at dokumentere krænkelser af suveræniteten og internationaleaftaler. Overvågningen skal gøre det muligt tidligt at erkende og følge en situation, som udviklersig. Overvågningen skal kunne danne grundlag for en rettidig indsættelse af inspektionsfartøjer modkrænkelser. Overvågnings- og rekognosceringskapaciteter vil være helt afgørende i dette scenario,herunder evnen til at kunne danne tyngde i tid og rum med overvågningskapaciteter i forbindelsemed de enkelte kriser. Overvågningsopgaven er i dette scenarie i højere grad en national opgave,fordi samarbejdet, herunder et eventuelt samarbejde om overvågning, må forventes at blive ramt afde lejlighedsvise kriser. Forsvaret må forvente at skulle udføre den mest omfattende overvågning påtidspunkter – under de lejlighedsvise kriser – hvor der principielt er mindst mulighed for at støttesig til internationalt samarbejde.Redningsopgaverne vil blive gennemført på samme måde som i kystvagtsscenariet. Opgavensovervejende humanitære karakter ligger langt fra de statslige og kommercielle interesser og må

derfor forventes at blive mindst berørt af de lejlighedsvise kriser i forholdet mellem staterne.Omvendt er fokus på humanitære opgaver en god måde at genetablere tillid og dermed ensamarbejdende orden på. Redningssamarbejdet og deltagelse i tillidsskabende redningsøvelser kanvære Forsvarets konkrete bidrag, når staterne skal forsøge at genetablere en samarbejdende orden.Særlige vilkår og muligheder for forsvarets opgaveløsning i krisestyringsscenarietDet er indlysende, at det er krisestyringskapacitet, som forsvaret særligt skal bidrage med ikrisestyringsscenariet. Der kan her være tale om etablering af specialiseret kapacitet eller en særligsammensætning og dimensionering af forsvarets generelle kapacitet i Arktis.Ligesom i kystvagtsscenariet skal indsatsen kunne skaleres op og ned. Men ud over at kunnejustere, i hvilket omfang man er til stede, skal forsvaret også kunne være til stede på forskelligemåder, alt efter hvordan en situation udvikler sig. Selvom der ikke forventes en hård militærkonfrontation, skal forsvaret kunne optrappe sin magtanvendelse for at imødegå en eventuelkonfrontation. Magtanvendelsen skal omvendt kunne afstemmes for ikke at eskalere en spændtsituation unødigt. Det stiller krav til forsvarets arktiske enheder i dette scenarie om fleksibilitet,således at de kan omkonfigureres, ligesom det må påregnes, at andre enheder, eksempelvisfregatter, skal kunne deployeres til Arktis i en optrappet situation, enten for at frigøre isforstærkedeenheder til et område, hvor kun de kan bidrage til krisestyringen, eller for selv at bidrage tilkrisestyringen.Konfliktpotentialet i dette scenarie udvisker forskellen mellem det militære og det civile, hvilket eren udfordring for Kongerigets kommando og kontrol over forsvarets operationer i Arktis.Krisestyring vil kræve tæt koordination mellem forsvaret og den civile ledelse. Dette vil ogsåforudsætte tæt koordination på tværs af Kongeriget, da forsvaret udfører mange myndighedsopgaverfor det grønlandske selvstyre. Det kan medføre et behov for veletablerede og indøvede kommando-og kontrolprocedurer og -faciliteter, som sikrer en god civil-militær koordination, som kan dannegrundlag for en forudseende håndtering af eventuelle kriser. Det grønlandske selvstyre har i dagallerede regelmæssige møder med Grønlands Kommando109, ligesom der i en kommende arktiskkommando er tænkt på et forbindelseselement til Færøerne og den færøske kystvagt110. Egentligkrisestyring vil stille større krav, og der bør etableres faste kommunikationslinjer ogtilbagevendende øvelsesvirksomhed med henblik på at sikre en relevant, rettidig og hensigtsmæssigindlemmelse af Selvstyret og dets myndigheder i Kongerigets samlede krisestyring. Tillidsskabendeøvelser vil være en vigtig del af indsatsen for at undgå, at uenighed mellem de arktiske stater kanudvikle sig til konflikt i dette scenarie.49

KonfrontationsscenarietDette scenarie bygger på det mindre sandsynlige udgangspunkt, at der sker en militarisering afArktis. I konfrontationsscenariet eksisterer der i 2025 en stormagtsrivalisering mellem Kina ogUSA, som medfører en øget militær tilstedeværelse i Arktis. Mange studier af densikkerhedspolitiske fremtid for Arktis tager udgangspunkt i forholdet mellem Rusland og Vesten.Det er et centralt forhold i regionen, men Arktis er ikke isoleret fra den magtpolitiske udvikling iverden som sådan. Da Arktis var en central scene for opgøret mellem vest og øst under Den KoldeKrig, skyldtes det ikke arktiske forhold, men en generel konfrontation mellem vest og øst, som fiket særligt geostrategisk udtryk i Arktis. På samme måde vil en stormagtskonfrontation i 2025 haveen effekt på Arktis. Det er vores argument, at forholdet mellem staterne i regionen og interessen iregionen fra stater udefra bliver afgjort af den globale magtbalance – og her er forholdet mellemUSA og Kina vigtigere end forholdet mellem Rusland og USA. En øget militær rivalisering mellemUSA og Kina har haft en afsmittende effekt på det arktiske område, så dette bliver ét af flereområder, hvor stormagtsrivalisering udspiller sig. Arktis’ geostrategiske placering gør, at det ikke erden primære scene for rivaliseringen og Arktis vil næppe få samme betydning som under den koldekrigs rivalisering mellem Sovjet og USA. Under Den Kolde Krig var området en scene forsupermagternes magtdemonstrationer, fordi den korteste vej for supermagternes atomvåben tilhinandens befolkningscentre gik over Nordpolen. De første atomubåde under Nordpolen ogstrategiske bombefly i flyvende beredskab med atomvåben er eksempler på magtdemonstrationer påden arktiske scene under den kolde krig. Grønland blev vigtig for USA som støttepunkt foroffensive strategiske enheder, og Thuleradaren etableredes som en uundværlig forpost i USA'svarsling mod Sovjets interkontinentale atommissiler111. I dette scenarie ville de geostrategiskeforhold være anderledes med Kina og USA som aktørerne. Arktis bliver i dette scenarie en relativtmindre betydningsfuld scene for rivaliseringen i 2025. Men Arktis bliver på den anden side hellerikke en uvæsentlig scene for de to rivaler, da det arktiske hav rummer gode muligheder for atdemonstrere militær styrke (eksempelvis atomubåde). Der vil højst sandsynligt være tale om enkonflikt på et lavere niveau alene af den grund, at udgangspunktet for de militære styrkeniveauer idag inden for de relevante militære kapaciteter er forholdsvist lavt, hvilket også begrænser, hvorhøje styrkeniveauer man vil kunne se i 2025.I dette scenarie er det primært en global rivalisering, som får indflydelse på de øvrige faktorer iArktis. Uenighed mellem de arktiske stater vil også være underlagt denne internationale orden.Staternes positionering – Canada, Norge og Danmarks positionering sammen med USA og

Ruslands positionering mellem USA og Kina – vil i dette scenarie have indflydelse påsamarbejdsrelationerne. Rusland kan godt forsøge at agere som en regional stormagt og dermedudfordre de øvrige arktiske kyststater. Men supermagtsrivaliseringen vil udgøre en overliggendefaktor i den regionale sikkerhedspolitiske situation, og Rusland vil i sidste ende skulle forholde sigtil dette i 2025. Rusland vil i dette scenarie kunne skifte egen position, afhængigt af om landet følersig stærkt nok til at udfordre Kinas nye position uafhængigt af USA, eller om Rusland føler signødsaget til at positionere sig sammen med Kina i det internationale system. Det største potentialefor Rusland som problem for NATO i dette scenarie er derfor, at Rusland går sammen med Kina, også er man tilbage ved, at hovedudfordringen i dette scenarie i 2025 vil være Kina som ny ellergryende supermagt.Men selvom situationen vil være karakteriseret af rivalisering, kan forholdet sagtens være udmærketmellem de arktiske kyststater. Konfrontationsscenariet behøver ikke at udelukke samarbejde omeksempelvis eftersøgning og redning og andre opgavetyper, som har en overvejende humanitærkarakter, om end en mulig russisk positionering i supermagtsrivaliseringen fra tid til anden vilkunne give problemer i 2025. Udfordringerne for Kongeriget i dette scenarie behøver ikkenødvendigvis at være en følge af den geografiske udbredelse af afsmeltningen, men kan måske ilige så høj grad være staternes perception af de andre staters positionering og af, hvornår man skalrykke for at komme først og dermed opnå en styrkeposition. I dette scenarie er det vigtigere atovervåge nationerne og deres hensigter end at overvåge havisens afsmeltning for at kunne sigenoget om udviklingen i det arktiske område.Konfrontationsscenariet vil øge Kongerigets afhængighed af militære alliancer, især i Arktis. Veden stormagtsrivalisering vil en småstat som Danmark i højere grad være afhængig af større allieredetil at sikre sin sikkerhed112. Den militære aktivitet kommer i højere grad til at foregå i enalliancesammenhæng i dette scenarie. Den militære aktivitet bliver samlet set større i 2025, ogkystvagtsaktiviteterne og kystvagtssamarbejdet kommer derfor til at fylde mindre i det samledebillede. NATO-samarbejdet antages i konfrontationsscenariet at fylde mere, fordi Canada,Danmark, Norge og USA allerede er medlemmer af denne organisation. Arktis er et periferiområdei NATO, ikke kun geografisk, men også henset til de seneste udvidelser af NATO og de mindrearktiske kyststaters relative stilling internt i alliancen – Norge og Danmark har simpelthen fået flere,de skal overbevise om det hensigtsmæssige i at anvende NATO-midler og -ressourcer i deresområde. Det vil sandsynligvis også udmønte sig i mindre vilje til at investere i fælles

infrastrukturmidler og enheder til forsvaret af Arktis. Det vil derfor primært være de arktiskeNATO-medlemmer, som skal tilvejebringe den nødvendige permanente militære tilstedeværelse.Ikke-arktiske NATO-lande må primært forventes at ville stille forstærkningsenheder til rådighed idette scenarie.Den øgede fokus på NATO i dette scenarie vil give udfordringer i forhold til Rusland. Arktisk Rådvil i dette scenarie have en mere sekundær rolle sammenlignet med i de andre scenarier og vil ikkefor alvor have sikkerhedspolitikken på sin dagsorden, men alene beskæftige sig med emner, som erukontroversielle set i forhold til stormagtsrivaliseringen og kyststaternes positionering i forhold tilden, herunder især Ruslands positionering.Den ændring i det internationale system, som ligger til grund for dette scenarie, er global, og det erderfor ikke kun i Arktis, at vilkårene for dansk forsvarspolitik er væsentligt ændret.Stormagtsrivaliseringen må forventes at ændre prioriteterne for USA og NATO og dermed ogsåvilkårene for den militære aktivisme i den danske udenrigspolitik. Arktis går i dette scenarie fra atvære et randområde til at være et område af betydning. Arktis vil i 2025 i dette scenarie ikke væreen national opgave, som skal prioriteres i forhold til vigtige NATO-missioner. Arktis vil i dettescenarie være vigtig for NATO og central for det transatlantiske forhold, og forsvarets indsats iArktis vil, modsat hvad der er tilfældet i dag, være et væsentligt dansk bidrag til byrdedelingeninden for NATO i 2025.Som i kystvagtsscenariet vil en øget global efterspørgsel efter varer og dermed råstoffer ogfødevarer betyde en øget interesse for kommerciel aktivitet i det arktiske område. Den primæreforskel vil ligge i, at det sker i et mere militariseret miljø. Man kan i nogle tilfælde forestille sig enlavere udviklingstakt i den kommercielle udnyttelse, fordi rivaliseringen kan give større usikkerhedom rettigheder og dermed større risiko ved investeringer og lavere rentabilitet.Når fokus flytter fra kommerciel til militær aktivitet i dette scenarie, flyttes fokus samtidig fraaktiviteter, som primært foregår på havoverfladen, til aktiviteter, som kan foregå på, under og højtover havoverfladen. Et scenarie med øget militær spænding mellem stater i Arktis er et scenarie,hvor militære kapaciteter som ubåde og fly får en øget betydning.113Den militære tilstedeværelse iluften må, henset til Kinas geostrategiske placering i forhold til Arktis og de arktiske kyststater,forventes at være begrænset. Der er stor afstand og meget luftrum mellem Arktis og Kina.Lufttruslen kan derfor i dette scenarie forventes at være meget langtrækkende maritime patruljefly,bombefly samt skibsbaserede fly og helikoptere. I det omfang der måtte være52

hangarskibskampgrupper til stede i Arktis, vil der være et spil om tilstedeværelse ogmodbalancering supermagterne imellem. En kinesisk tilstedeværelse med hangarskibskampgrupperi Arktis skal endvidere ses i lyset af, at der her kan forventes at være tale om et sekundærtoperationsområde i forhold til Stillehavet. At etablere en flåde af en størrelse, der kan afsepermanent tilstedeværelse i Arktis i 2025 med så slagkraftige enheder, vil forudsætte etflådeprogram så omfattende, at det næppe vil være sandsynligt, selv med densupermagtstsrivalisering, som der lægges op til i dette scenarie. En trussel kan derfor i dettescenarie primært forventes fra ubåde. Lufttruslen må forventes at være lejlighedsvis og, når denoptræder, modbalanceret af en amerikansk tilstedeværelse af tilsvarende flådeenheder oghangarskibsbaserede flystyrker samt lejlighedsvise ”air policing”-missioner i lighed med demissioner, som NATO har gennemført i islandsk luftrum.Samlet set vil situationen i konfrontationsscenariet i 2025 kunne betegnes som en koldkonfrontation mellem USA og NATO på den ene side og Kina på den anden og med et Rusland, derpositionerer sig i forhold til denne internationale orden. Der er tale om konfrontation og ikke omkrig eller konflikt, og konfrontationens spændingsniveauer kan veksle, også fordi der vil være taleom en sekundær scene for konfrontationen med Stillehavet som den primære scene.Forsvarets opgaver i 2025 i konfrontationsscenarietIdeelt set er opgaven for Kongerigets forsvar i konfrontationsscenariet at håndhæve landetssuverænitet sammen med allierede stater. Mange af de forhold vedrørende kystvagtsopgaverne, somer beskrevet i kystvagtsscenariet, vil fortsat være gældende i konfrontationsscenariet. Menkystvagtsopgaverne vil fylde relativt mindre, fordi den militære konfrontation naturligt vil fyldemere i Kongerigets forsvar. Den militære opgave vil være dimensionerende, og mangekystvagtsopgaver vil kunne løses som en underopgave af den militære opgaveløsning. I dettescenarie kan ses fire primære delopgaver for forsvaret i 2025 i Arktis:Overvågning af Kongerigets ansvarsområde som led i en fælles NATO-indsats.Beredskab og hævdelse af Kongerigets suverænitet.Regelmæssig deltagelse i NATO´s stående styrker i Arktis.KystvagtsopgaverOvervågningen af Kongerigets ansvarsområde vil være dimensioneret af den aktivitet, som måforventes i 2025. En central opgave for forsvaret i 2025 vil i dette scenarie være at håndhæve

suverænitet over for andre staters ubåde og fly og disses eventuelle systematiske krænkelser afKongerigets suverænitet. Områdets udstrækning vil alene betinge, at der ikke kan forventes en højintensitet i de militære aktiviteter i hele området. Opgaven i dette scenarie er derfor at overvåge fåog spredte enheder i et stort område. Det må forventes, at der etableres et NATO-fælles verificeretbillede af, hvad der sker i hele det arktiske område, samt at NATO-landene tildeles ansvarsområder,hvor staterne har ansvaret for at etablere deres del af det samlede billede. Med ensupermagtsrivalisering i dette scenarie kan det forventes, at ubåde kommer til at spille en vigtigrolle. Dels som en platform for atomvåben, dels fordi atomubåde er en effektiv måde at være tilstede på militært i det arktiske klima – også under isen. Supermagterne kan forventes at have dereseget spil med ubåde, angrebsubåde114, overvågningssystemer og overfladeenheder, som skyggerhinanden.Kongeriget vil være en lille spiller i dette spil og primært levere overvågning i eget ansvarsområde.Kongerigets del af det arktiske område vil være interessant som gennemgangsområde for ubåde, derønsker at positionere sig i forhold til mål på den amerikanske østkyst. Men også lytte- ogefterretningsskibe og tilsvarende enheder, som opererer i tilknytning til Kongerigets territorium, vilskulle skygges som en del af en NATO-fælles indsats i dette område.Kongerigets beredskab og hævdelse af suverænitet vil i 2025 være en integreret del af NATO´stilstedeværelse i Arktis. De øvrige arktiske NATO-lande vil have en berettiget forventning om, atKongerigets territorium ikke udgør et område, hvor modstanderens ubåde og overfladeenheder fritog uset kan operere. Omvendt vil NATO-flådeenheder kunne forventes at være til rådighed til atforstærke Kongerigets egen indsats. NATO-flådeenheder vil typisk være standardfartøjer(eksempelvis fregatter) og kan ikke forventes at være særligt forberedt til arktiske forhold(eksempelvis isforstærket), da der vil være tale om enheder, som NATO-landene også vil anvende ianden sammenhæng. Danmark vil i 2025 sammen med de andre arktiske NATO-lande skulle sørgefor specialiserede enheder, så NATOs kapacitet samlet set er tilstrækkelig med en kombination afspecialiserede og ikke-specialiserede enheder.Samlet stiller det krav til Kongeriget om at kunne deployere enheder i hele sit ansvarsområde, der eri stand til at hævde suveræniteten både på og under havoverfladen. I dette scenarie er der enlufttrussel, om end begrænset. Air policing – i stil med NATO´s missioner på Island – vil kunnevære en lejlighedsvis opgave for forsvaret. Under den kolde krig varetog USA luftforsvaret afGrønland med relativt begrænsede styrker. Siden afslutningen af den kolde krig har Kongeriget ikke

fundet det nødvendigt at have en permanent tilstedeværelse af luftforsvar i Grønland. Tilsvarendemå man forvente en begrænset luftforsvarsopgave i 2025.Et vigtigt element i at demonstrere og udøve et troværdigt beredskab vil i 2025 være deltagelse istørre NATO-øvelser med deltagelse af stående enheder (herunder danske) og Kongerigetsberedskab. Kongeriget vil i 2025 som en naturlig konsekvens af et mere omfattende og mereintegreret NATO-samarbejde også skulle etablere lokal kommando og kontrol i sin del af NATOsansvarsområde og bidrage til allieredes kommandoer og stabe og fælles NATO-kommandoer og -stabe med ansvar for Arktis.Regelmæssig deltagelse i NATO-flådestyrker i Arktis må forventes i 2025 som en naturligkonsekvens af, at NATO involveres mere i de arktiske spørgsmål. I indsatsen mod pirater, kampenmod terror og før det under den kolde krig har NATO traditionelt etablerede fælles, integreredeflådestyrker, der har kunnet løse opgaver i et givet farvand.115I dette scenarie forventes det også, atNATO i 2025 opererer med stående flådestyrker i området efter samme principper som NATOsnuværende stående flådestyrker med henblik på at have tilstrækkelige militære kapaciteter tilrådighed i området og med henblik på at demonstrere alliancens solidaritet. Disse stående styrkertilvejebringes gennem nationernes lejlighedsvise bidrag. Kongeriget vil have en interesse i aktivt atstille enheder til rådighed for disse styrker. Disse enheder vil have en meget direkte betydning forKongerigets sikkerhed, og Kongeriget vil have en interesse i at fremme en alliancefælles militærtilstedeværelse i Arktis i dette scenarie.Forsvarets kystvagtsaktiviteter, som de er beskrevet i kystvagtsscenariet, vil fortsat være gældende ikonfrontationsscenariet. Men kystvagtsopgaverne vil fylde relativt mindre, fordi den militærekonfrontation naturligt vil fylde mere i Kongerigets forsvar. Udviklingen i tilgængeligheden afressourcer vil adskille sig fra kystvagtsscenariet, ved at overvågningen af ressourceudvindingen gårfra at være en statslig overvågning af kommercielle interesser til at være en statslig overvågning afandre staters optræden. Konfrontationen behøver i dette scenarie ikke at handle om konkreteressourcer, omvendt kan mindre stridigheder om ressourcer få en stor eksponering, fordi de bliveren del af et større stormagtsspil.Særlige vilkår og muligheder for forsvarets opgaveløsning i konfrontationsscenarietForsvaret vil få et øget behov for at kunne overvåge andre staters ubåde og fly og disses eventuellekrænkelser af Kongerigets suverænitet. Områdets udstrækning vil i sig selv betinge, at der ikke kanforventes en høj intensitet i de militære aktiviteter i hele området. En realistisk vurdering af

overvågningsopgaven er derfor, at der skal overvåges få og spredte enheder i det storeansvarsområde.Sammenlignet med overvågning af farvand og luftrum i Syddanmark er det en kæmpe opgave.Forsvaret skal derfor tænke anderledes, når det i dette scenarie skal finde løsninger frem mod 2025.Det vil simpelthen ikke være en hensigtsmæssig økonomisering med kræfterne, at overføre kendteovervågningsløsninger til det arktiske område. Problemstillingen kan illustreres ved at se på et andetland med en kæmpemæssig overvågningsopgave – Australien. Hvis Australien selv skulle etablereen overvågningskæde om sit interesseområde, ville den være længere end den NAGDE-radarkæde,som NATO etablerede i Europa under den kolde krig. Australien har i stedet valgt at satse pålavfrekvent radar116suppleret med radar- og patruljefly og overvejer endvidere brug af satellitter ogubemandede fly117. Udfordret af enorme områder har Australien være tvunget til at udvikle særligeløsninger. Pointen er ikke, at lige præcis den australske løsning vil være påkrævet i Arktis i 2025.Pointen er, at Danmark, i samarbejde med sine allierede, vil skulle finde egnedeovervågningsløsninger, der, som i Australiens tilfælde, kan danne grundlag for sikkerheds- ogovervågningsopgaver i et endog meget stort område. Eksisterende radar- og overvågningssystemerville blive overmatchet af afstande og områdets udstrækning, hvis de blev deployeret til Grønland.Den militære opgave vil være givet af de militære enheder og platforme, som vil kunne forventes atoperere i Arktis i dette scenarie. Havisens afsmeltning vil have betydning for, at andre militærekapaciteter kan komme i spil, end det var tilfældet under den kolde krig. Men området vil fortsathave en særlig klimatisk beskaffenhed, som vil forudsætte særlige militære kapaciteter og nogengrad af specialisering. Det forhold, at området primært er hav, vil også dimensionere behovet formilitære kapaciteter uagtet forandringerne i klimaet.Overvågningen vil være udgangspunktet for Kongerigets deltagelse i alliancesamarbejdet, fordi denmarkerer dansk suverænitet og giver mulighed for rettidig deployering af allierede militære enhederi en situation, hvor Kongeriget næppe vil have ressourcerne til at opretholde en militær kapacitet,der er tilstrækkelig til en selvstændig dansk rolle. Den egentlige våbenkapacitet vil i dette scenarieskulle ses i en alliancesammenhæng, hvor Kongerigets militære kapacitet vil skulle ses som ettroværdigt alliancebidrag, som også vil være underlagt en byrdedelingslogik, men hvorallianceperspektivet også åbner op for en vis specialisering. Militær tilstedeværelse frem forkommerciel udnyttelse i takt med havisens afsmeltning er en drivende faktor. Det kan betinge størrekrav til forsvarets kapaciteter om at kunne operere, før isen smelter, hvilket konkret kan handle om

øget luftovervågning og flere isforstærkede enheder med egentlig kampkraft. Behovet for at sikreKongerigets interesser gennem alliancer stiller krav om faste kommando- og kontrolarrangementerog enheder. Konfrontationsscenariet kan stille større krav til kommando og kontrol, end tilfældetvar til Grønlands Kommando under Den Kolde Krig, hvor de militære enheder brugte det arktiskeområde som udgangspunkt for strategiske operationer. I konfrontationsscenariet er der behov for atstyre taktiske operationer og enheder, der har Arktis både som udgangsområde og som indsats- ogoperationsområde. Med en større tilgængelighed bliver Arktis i højere grad et ”theatre of operation”i sin egen ret og ikke kun et gennemgangsområde. Der er derfor behov for en mere omfattende ogrobust kommando- og kontrolstruktur, end tilfældet var under den kolde krig. En robustkommandostruktur skal kunne indgå i en allieret kommandostruktur. Det canadisk-amerikanskeprojekt, der udbygger NORAD-strukturen i Nordamerika, kunne tyde på, at dette vil ske i bilateraltsamarbejde i en NATO-kontekst, byggende på at begge parter udbygger deres kommandostruktur ien koordineret indsats.USA må i dette scenarie forventes at have store interesser i Arktis, og Danmark vil blive mødt afforventningen om at tage sin del af byrderne i NATO og det transatlantiske forhold.

KonklusionDenne rapport har beskrevet de situationsdannende faktorer, som vil kunne påvirke udviklingen iArktis i 2025, og har på den baggrund opstillet scenarier, hvor det sikkerhedspolitiskeudgangspunkt for situationen i Arktis er varieret: om den arktiske udvikling vil blive præget af ensamarbejdende orden, af lejlighedsvise kriser mellem staterne eller af en rivalisering mellem Kinaog USA. I de enkelte scenarier er denne generelle situation beskrevet. På den baggrund er der tegnetet billede af forsvarets opgaveløsning i år 2025 i de enkelte scenarier, og der er beskrevet deimplikationer for sammensætningen af forsvarets kapacitet i Arktis, som følger af de enkeltescenarier. Kravene til forsvaret og forsvarets opgaveløsning inden for hvert af de tre scenarier kanopsummeres således:KystvagtsscenarietForsvaret i Arktis bør i dette scenarie kunne danne tyngde i kystvagtsopgaverne i tid og rum, daaktiviteterne i højere grad end nu vil variere over tid. Samarbejde med andre nationer omkystvagtsaktiviteter vil reducere, men næppe fjerne behovet for yderligere national kapacitet.Sammensætningen af Forsvarets kystvagtskapacitet i Arktis skal bidrage troværdigt til samarbejdetog byrdedelingen og ad den vej være med til at fremme en samarbejdende orden. Det gælder iforhold til de eftersøgnings- og redningsaktiviteter, som må forventes som følge af en øgettrafikmængde, og det gælder i forhold til kontrollen med ressourceefterforskningen og -udnyttelsen(fra fisk til olie). Overvågning er en central brik, når Kongeriget skal verificere opretholdelsen afinternationale normer og regimer. Forsvaret skal derfor under alle omstændigheder udbyggeovervågningen i hele den økonomiske zone med henblik på at kunne konstatere systematiskekrænkelser.KrisestyringsscenarietNormalbilledet i dette scenarie og det afledte behov for kystvagtskapacitet vil være stort set identiskmed kystvagtsscenariet. Forsvaret skal herudover kunne danne tyngde i tid og rum med sineovervågningskapaciteter i forbindelse med de enkelte kriser. Der kan forventes kontinuerligudvikling af kystvagtsopgaverne, og nye enheder skal derfor besidde et udviklingspotentiale.Krisestyring vil forudsætte tæt koordination mellem den militære og den civile ledelse, hvilket idette scenarie vil kræve, at der er veletablerede og indøvede kommando- og kontrolprocedurer og -faciliteter, som sikrer en god civil-militær koordination. Forsvaret skal i dette scenarie væreressourcemæssigt dimensioneret til at kunne prioritere tillidsskabende tiltag højt. Dette omfatter

eksempelvis tilbagevendende øvelsesaktiviteter i regi af Arktisk Råd, men også andretillidsskabende aktiviteter bør overvejes.KonfrontationsscenarietI dette scenarie skal forsvaret i Arktis – ud over at råde over en tilstrækkelig kystvagtskapacitet –være i stand til at overvåge overfladeskibe såvel som ubåde og fly. Kapaciteten skal dimensionerestil at overvåge få og spredte enheder i det store område. Overvågningen skal kunne markeresuverænitet og give mulighed for rettidig deployering af danske og allierede militære enheder.Forsvaret skal derfor råde over egentlige kampenheder, der i udrustning og antal kan udgøre ettroværdigt alliancebidrag. Der kan blive tale om en vis specialisering, hvilket konkret kan udmøntesig i øget luftovervågning og flere isforstærkede enheder med egentlig kampkraft. Forsvaret bør idette scenarie etablere en mere robust kommando- og kontrolstruktur, som, ud over at varetageeksisterende kystvagtsopgaver, også kan styre taktiske operationer og enheder, der har Arktis somoperationsområde, herunder foretage den fornødne koordination med og føring af allierede enheder.Forskellige scenarier indikerer forskellige løsninger på forsvarets opgaver og aktiviteter i Arktis,men der er samtidig også fællestræk.Overvågning er en central opgave i alle tre scenarier, men kravene til den varierer. Hvad enten derer tale om en kontinuerlig overvågning af kommerciel aktivitet eller en overvågning af danskansvarsområde i en alliancesammenhæng, så er et fællestræk ved scenarierne, at de indikerer et stortbehov for at kunne overvåge den øgede aktivitet i Arktis. Et andet fællestræk er den rolle, sominternationalt samarbejde vil spille for forsvarets opgaveløsning i 2025. Arktis er et geografiskudstrakt område, hvor en lille stat som Kongeriget Danmark ikke vil kunne løse alle opgaver alene.Kongeriget vil have en interesse i at samarbejde om suverænitetshævdelse og kystvagt, alt efterscenarie. Interessant nok er det krisestyringsscenariet, som stiller de største krav til en selvstændigdansk kapacitet i Arktis, fordi scenariet ikke er militariseret nok til NATO-samarbejdet, og fordilejlighedsvise kriser i forholdet mellem staterne kan lægge en dæmper på kystvagtssamarbejdet.Men internationalt samarbejde om udfordringerne i Arktis vil kunne reducere Kongerigets behovfor ekstra kapacitet til forsvaret til at imødegå de nye udfordringer. Men internationalt samarbejde,som løser opgaverne på tværs af landegrænser, vil have en gensidigt forpligtigende karakter.Kongerigets mulighed for at opnå fordele ved et sådant samarbejde vil også afhænge af, omKongeriget Danmark leverer et troværdigt bidrag, hvad enten det drejer sig om kystvagtsopgavereller om fælles NATO-enheder. Forsvarets sammensætning i Arktis vil skulle ses ud fra enovervejelse om byrdedeling med de arktiske kyststater, som Kongeriget Danmark vil samarbejde59

med i de forskellige scenarier. Konfrontationsscenariets forudsætning om global rivalisering vilendvidere betyde, at forsvarets enheder i Arktis i dette scenarie ikke kun skal ses i relation til enbyrdedeling i Arktis, men også i forhold til fordelingen af byrderne generelt i NATO.Alle tre scenarier indikerer et øget behov for forsvarets tilstedeværelse i Arktis i 2025. Men der erikke nødvendigvis behov for en 1:1-udvidelse af den nuværende kapacitet i Nordatlanten, i takt medat ansvarsområdet udvides. Omvendt vil det være naivt ikke at forvente et øget behov forkystvagtskapaciteter i 2025. Der er ikke noget i de tre scenarier, som indikerer, at de kommercielleaktører vil afholde sig fra at udnytte de muligheder, som en øget tilgængelighed af det arktiskeområde vil indebære. Der vil ganske enkelt være en større kommerciel aktivitet i alle tre scenarier,som vil kræve en større opmærksomhed på kystvagtsenheder, også fordi legitimiteten bag øgedekrav til civile aktører også bunder i en større statslig indsats, og hævdelse af Kongerigetssuverænitet i forhold til kommercielle aktører.

Vores pointe er derfor ikke, at konfrontationsscenariet med Kina er sandsynligt, men derimod at deter et meget farligt scenarie, som illustrerer de store konsekvenser, som det vil have for Kongeriget,som – i modsætning til i de øvrige scenarier – ikke selv vil kunne sætte en udenrigspolitiskdagsorden i dette scenarie. Paradoksalt nok vil Kongerigets hårde militære kapaciteter kun i ringegrad gøre en forskel i konfrontationsscenariet, hvilket illustrerer, at Kongeriget har en klar interessei at undgå en militarisering af Arktis.En vigtig pointe er, at staters forberedelser på et givet scenarie er med til at påvirke andre statersopfattelse af, hvilket scenarie der er det mest sandsynlige. Det er ikke uden konsekvenser, hvisstaterne helgarderer sig og udvikler deres militære kapacitet i forhold til ”worst case”, for så er deren risiko for, at det er det scenarie, som manifesterer sig på grund af den sikkerhedsliggørelse, somhar fundet sted. Scenarier kan på den måde fungere som selvopfyldende profetier. I foregåendeafsnit er opsummeret de væsentligste implikationer, som de enkelte scenarier har for forsvaretsfremtidige opgaveløsning. Man kan ikke se beskrivelsen af forsvarets forskellige opgaveløsningersom en samlet tjekliste over de tiltag, som skal til for at være klar til fremtiden. Hvis man forberedersig på alle tre scenarier, risikerer man at iværksætte initiativer, som er hensigtsmæssige i ét scenarie,men som er uhensigtsmæssige i andre scenarier. Scenarierne illustrerer de strategiske valg, somforsvarspolitikken står over for i det arktiske område.

Det er vigtigt at være opmærksom på signalværdien, når Kongeriget forbereder sig på en arktiskfremtid. At anvende ”hårde” militære kapaciteter i kystvagtsopgaver kan fra et administrativtperspektiv være en måde at udnytte forsvarets kapaciteter bedst muligt på, men kan udefra tolkessom en unødig militarisering. Omvendt kan reduktion af forsvarets tilstedeværelse blive tolket somen manglende dansk vilje til at føre internationale aftaler om kystvagt i Arktis ud i livet og dermedsom en manglende dansk interesse i en samarbejdende orden i Arktis.Kongerigets arktiske strategi fastslår, at der ønskes en fredelig udvikling118. Det maner umiddelbarttil forsigtighed med at dimensionere forsvaret til konfrontationsscenariet og peger i retning afkystvagtsscenariet. Omvendt rummer det også en risiko for ikke at forberede sig på andre scenarier– herunder risikerer man at undergrave en samarbejdende orden, fordi man ikke havde forberedt sigpå, at kriser kunne opstå. Det handler om håndtering af risici. Selvom hovedparten af rapporter oglitteratur peger på en fredelig udvikling i Arktis som det mest sandsynlige, så er konsekvenserneomvendt store ved de scenarier, som betragtes som mindre sandsynlige. Der er derfor tale om etpolitisk valg mellem et sandsynligt scenarie med færrest implikationer og mindre sandsynligescenarier med vidtgående implikationer.

Bilag”Arktiske Scenarier”:Ekspertkonference afholdt 6. september 2011. Kan lokaliseres påhttp://cms.polsci.ku.dk/events/copd_januar2020/.Nedenstående er citeret fra hjemmesiden.Den 6. september afholdt Center for Militære Studier et seminar om Arktis. Seminaret er en del afen proces, der skal føre til en rapport fra Center for Militære Studier vedr. det danske forsvarsfremtidige rolle i Arktis. Ved arrangementet deltog relevante myndigheder, beslutningstagere samtfolketingsmedlemmer.Ved seminaret præsenterede Danmarks ambassadør i Arktisk Råd Lars Møller Rigsfællesskabetsstrategi for Arktis og forklarede Rigsfællesskabets fremtidige interesser i regionen.Professor ved Laplands Universitet Timo Koivurova talte om den fremtidige rolle og de fremtidigeudfordringer for Arktisk Råd.Derefter fulgte dr. Olav Schram Stokke fra Fridtjof Nansen Instituttet med oplæg om UNCLOS ogde juridiske aspekter ved udviklingen i Arktis.Herefter holdt Kristian Åtland fra Forsvarets Forskningsinstitutt (FFI) oplæg om Rusland, Norge ogDet Høje Nord.Bernt Berger fra SIPRI holdt et oplæg om den kinesiske interesse i Arktis og regionens prioritet ikinesisk strategi.Slutteligt blev det amerikanske syn på Arktis vurderet af dr. Heather A. Conley fra Center forStrategic and International Studies.Seminaret afstedkom flere konklusioner, blandt de mere centrale var:- at den kinesiske interesse i Arktis næsten udelukkende er af kommerciel art,- at Arktis i et amerikansk perspektiv (indtil videre) er en sekundær interesse og prioritet,- at retorikken om konfliktpotentiale er stærkt overdrevet, bl.a. eksemplificeret ved den norsk-russiske delimitationstraktat fra 2010,- at en yderligere fokus på at tale om militarisering i forbindelse med Arktis ikke er gavnlig forregionen.

Danmarks Udenrigsministerium, Grønlands Udenrigsdirektorat & Færøernes Udenrigsministerium KongerigetDanmarks Strategi for Arktis 2011-20 (København, Udenrigsministeriet, 2011) 13.2Lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.3Danmarks Udenrigsministerium, Grønlands Udenrigsdirektorat & Færøernes UdenrigsministeriumKongerigetDanmarks Strategi for Arktis 2011-20(København, Udenrigsministeriet, 2011).4Keohane, Robert O. og Nye, Joseph S., Jr.,Globalization, What‟s New? What‟s Not? (And So What?)iForeignPolicy,nr. 118, 2000) 104-19.5Buzan, Barry & Wæver,Regions and Powers: the Structure of International Security(Cambridge: CambridgeUniversity Press, 2003).6Roi, Michael L., Russia – the greatest Artic Power? (The Journal of Slavic Military Studies, 23:4, 2010) 551-573.7Buzan, Barry,The Inaugural Kenneth N. Waltz Annual Lecture: A World Without Superpowers – DecenteredGlobalism(iInternational Relations,vol. 25, nr. 1 2011) 3-25.8Buzan, Barry & Wæver,Regions and Powers: the Structure of International Security(Cambridge: CambridgeUniversity Press, 2003).9Forsvarskommissionen af 2008,Dansk forsvar. Globalt engagement,beretning fra Forsvarskommissionen af 2008(2009) 36 & 60.10Forsvarskommissionen af 2008,Dansk forsvar. Globalt engagement,beretning fra Forsvarskommissionen af 2008(2009) 38-41.11Danmarks Udenrigsministerium, Grønlands Udenrigsdirektorat & Færøernes UdenrigsministeriumKongerigetDanmarks Strategi for Arktis 2011-20(København, Udenrigsministeriet, 2011).12The Ilulissat Declaration,lokaliseret d. 11. september 2011 påhttp://arctic-council.org/filearchive/Ilulissat-declaration.pdf.13Grønlands Hjemmestyre & Danmarks Udenrigsministerium,Arktis i en brydningstid, forslag til strategi foraktiviteter i det arktiske område(København, Udenrigsministeriet, 2008).14Forsvarskommissionen af 2008,Dansk forsvar globalt engagement,beretning fra Forsvarskommissionen af 2008(2009) 70-72.15Gray, Colin S.,Strategic Thoughts for Defence Planners(iSurvival,vol. 52, nr. 3, 2010), 162.16Kahn, Herman & Anthony J. Wiener:The Year 2000. A Framework for Speculation on the Next Thirty-Three Years(New York, MacMillan, 1967), 6.17Van der Heijden, Kees,Scenarios. The Art of Strategic Conversation(i Chichester: John Wiley & Sons, 2005): 11-18,53-55 & 120-30.18Schoemaker, Paul J.H.,Scenario Planning – a Tool for Strategic Thinking(Sloan Management Review vol. 36, nr. 2,1995) 37-39.19Ghamari-Tabrizi, Sharon,The Worlds of Herman Kahn: The Intuitive Science of Thermonuclear War(Cambridge,Harvard University Press, 2005) 124-37.20NATO long term planning handbook:http://ftp.rta.nato.int/public//PubFullText/RTO/TR/RTO-TR-069///TR-069-$$TOC.pdf.Lokaliseret 18/11 2011. Se ogsåRasmussen, Mikkel Vedby, The Risk Society at War (Cambridge, Cambridge University Press, 2006).21Van der Heijden, Kees,Scenarios. The Art of Strategic Conversation(i Chichester: John Wiley & Sons 2005) 83-107.22Schoemaker, Paul J.H.,Scenario Planning – a Tool for Strategic Thinking( Sloan Management Review vol. 36, nr. 2,1995) 33.23Schoemaker, Paul J.H.,Scenario Planning – a Tool for Strategic Thinking( Sloan Management Review vol. 36, nr. 2,1995).24Schoemaker, Paul J.H.,Scenario Planning – a Tool for Strategic Thinking(Sloan Management Review vol. 36, nr. 2,1995) 35.25Schoemaker, Paul J.H.,Scenario Planning – a Tool for Strategic Thinking(Sloan Management Review vol 36, nr.2,1995) 32.26Rahbek-Clemmensen, Jon og Jørgensen, Henrik Jedig ”Holdhovedet koldt”(Dansk Institut for Militære Studier,2009) 44.27Rahbek-Clemmensen, Jon og Jørgensen, Henrik Jedig ”Holdhovedet koldt”(Dansk Institut for Militære Studier,2009).28Danmarks Udenrigsministerium, Grønlands Udenrigsdirektorat & Færøernes UdenrigsministeriumKongerigetDanmarks Strategi for Arktis 2011-20(København, Udenrigsministeriet, 2011) 20.

Forslag til lov om Grønlands Selvstyre, fremsat den 5. februar 2009 af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen),Bemærkningerne til lovforslaget, punkt 11.30Archer, CliveGreenland, US Bases and Missile Defence. New Two-Level Negotiations(iCooperation and Conflict,vol. 38, nr. 2, 2003) 125-47;Kristensen, Kristian S.,Greenland, Denmark and the Debate on Missile Defense. A Window of Opportunity forIncreased Autonomy(København, Dansk Institut for Internationale Studier, 2004);Gad, Ulrik P.,Post-Colonial Identity in Greenland? When the Empire Dichotomozes Back – Bring Politics back in(iJournal of Language and Politics,vol. 8, nr. 1, 2009), 136-158.Petersen, Nikolaj,The Artic as a New Arena for Danish Foreign Policy(i Nanna Hvidt & Hans Mouritzen, DanishForeign Policy Yearbook 2009, Copenhagen, Danish Institute for International Studies 2009).31Lov om Færøernes Hjemmestyre, lov nr. 137 af 23/3 1948; Lov om Grønlands Selvstyre, lov nr. 473 af 12/6 2009;Danmarks Riges Grundlov,lov nr. 169 af 5/61953.32Arbejdsgruppe Værnsfælles Arktisk Kommando,Dokument Vedrørende Placering af Værnfælles Arktisk Kommando(København, Forsvarsministeriet, 2011) 15-24;Lov om Grønlands Selvstyre,lov nr. 473 af 12/06/2009, § 2 & bilag; Grønlandsk-dansk Selvstyrekommission (2008),26, 50 & 442.33Arbejdsgruppe Værnsfælles Arktisk Kommando,Dokument Vedrørende Placering af Værnfælles Arktisk Kommando(København: Forsvarsministeriet, 2011) 18-24.34Arbejdsgruppe Værnsfælles Arktisk Kommando,Dokument Vedrørende Placering af Værnfælles Arktisk Kommando(København: Forsvarsministeriet, 2011) 15-24.35Lov om Grønlands Selvstyre,lov nr. 473 af 12/06/2009, § 2 & bilag; Grønlandsk-dansk Selvstyrekommission (2008),39-41.36Forsvarsministeriet, Redningstjenesten i Grønland: Betænkning og udkast dertil, Rigsarkivet; Forsvarsministeriet,Redningstjenesten i Grønland: Betænkning og udkast dertil (1983-1984).En kort sammenfatning af tilpasningerne i 1977-1983 fremgår af Tinbox-tillæg til FLYNYT nr. 4/1988, som kan findessamme sted.37Betænkning over forslaget til lov om forsvarets organisation m.v. af 24. februar 1960.38En kort sammenfatning af tilpasningerne i 1977-1983 fremgår af Tinbox-tillæg til FLYNYT nr. 4/1988.392012 Resultatkontrakt. Resultatkontrakt indgået mellem Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets departement.http://forsvaret.dk/FKO/Nyt%20og%20Presse/Publikationer/Documents/Resultatkontrakt%202012.pdf.40Arbejdsgruppe Værnsfælles Arktisk Kommando,Dokument Vedrørende Placering af Værnfælles Arktisk Kommando(København: Forsvarsministeriet, 2011) 16-18.41Kristensen, Kristian S.,Negotiating Base Rights for Missile Defence: the Case of Thule Air Base in Greenland(iHeurlin, Bertel & Sten Rynning:Missile Defence: International, Regional and National Implications,London,Routledge, 2005), 184-85.42Forsvarsministeriet,Forsvarsforliget 2010-14(København, Forsvarsministeriet, 2009), 10.43En del af det bagvedliggende udredningsarbejde er gennemført, se Arbejdsgruppe Værnsfælles Arktisk Kommando,Dokument Vedrørende Placering af Værnfælles Arktisk Kommando(København: Forsvarsministeriet, 2011).44Danmarks Udenrigsministerium, Grønlands Udenrigsdirektorat & Færøernes Udenrigsministerium (2011),Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-20,København.45Agreement on Cooperation and Aeronautical and Maritime Search and Rescue, lokaliseret 18/11 2011 påhttp://arcticportal.org/features/features-of-2011/arctic-search-and-rescue-agreement.46Holm, Erik,Krydstogtskibe leger med livet i Arktis(iIngeniøren,2010) d. 25/8 2010.47Se eksempelvis EDA’s oversigt:http://www.eda.europa.eu/Libraries/Documents/factsheet_-_pooling_sharing_final.sflb.ashx.48Stoltenberg, Thorvald,Nordisk samarbeid om sikkerhets- og utenrikspolitikk(Oslo, 2009) 12-21.49Bertelsen, Rasmus G.,Structural, Environmental, and Political Conditions for Security Policy in the High NorthAtlantic(iStrategic Insights,vol. 9, nr. 2, 2009) 35.50Se Forsvarsministeriets offentliggørelse af bilateral aftale fra februar 2011 påhttp://www.fmn.dk/Nyheder/Pages/BilateralsamarbejdsaftaleunderskrevetmellemDanmarkogRusland.aspx.51Ringsmose, Jens og Rynning, Steen,The Impeccable Ally – Denmark, NATO, and the Uncertain Future of Top TierMembership(i Nanna Hvidt & Hans Mouritzen:Danish Foreign Policy Yearbook 2008,Copenhagen, Danish Institutefor International Studies, 2008) 23-46.52Rynning, Sten,Denmark as a Strategic Actor? Danish Security Policy after 11 September(i Per Carlsen & HansMouritzen (2003):Danish Foreign Policy Yearbook 2003,Copenhagen, Danish Institute for International Studies,2003), 23-46.

Snyder, Glenn H.,Alliance Politics(Ithaca: Cornell University Press, 1997). 165-99;Ringsmose, Jens,Paying for Protection: Denmark‟s Military Expenditure during the Cold War(iCooperation andConflict,vol. 44, nr. 1, 2009) 73-97.54Rahbek-Clemmensen, Jon og Jørgensen, Henrik Jedig,Hold hovedet koldt(København, Dansk Institut for MilitæreStudier, 2009) 13-19.55Rahbek-Clemmensen, Jon og Jørgensen, Henrik Jedig,Hold hovedet koldt(København, Dansk Institut for MilitæreStudier, 2009) 17.56Rahbek-Clemmensen, Jon og Jørgensen, Henrik Jedig,Hold hovedet koldt(København, Dansk Institut for MilitæreStudier, 2009) 14-16.57Duhaime, Gerard & Andree Caron,The Economy of the Circumpolar Arctic(i Glomsrød, Solveig &Iulie Aslaksen (2006):The Economy of the North,Oslo: Statistics Norway, 2009) 18-19.58Gautier, Donald L. et al.,Circum-Arctic Resource Appraisal: Estimates of Undiscovered Oil and Gas North of theArctic Circle(Menlo Park, USGS, 2006).59Johnson, Peter F.,Arctic Energy Resources and Global Energy Security(iJournal of Military and Strategic Studies,2010) 15.60Gautier, Donald L. et al.,Circum-Arctic Resource Appraisal: Estimates of Undiscovered Oil and Gas North of theArctic Circle(Menlo Park, USGS, 2010).61Rahbek-Clemmensen, Jon og Jørgensen, Henrik Jedig,Hold hovedet koldt(København, Dansk Institut for MilitæreStudier, 2009) 16-17.62Altman, Roger C.,Globalization in Retreat: Further Geopolitical Implications of the Crisis(iForeign Affairs,88, nr.4, 2009) 2-7.63Buzan, Barry & Ole Wæver,Regions and Powers: the Structure of International Security(Cambridge, CambridgeUniversity Press, 2003).64Buzan, Barry,The Inaugural Kenneth N. Waltz Annual Lecture: A World Without Superpowers – DecenteredGlobalism(iInternational Relations,vol. 25, nr. 1, 2011) 3-25.65Clarke, Michael,Making the Crooked Straight: China's Grand Strategy of “Peaceful Rise” and its Central AsianDimension(i Asian Security, vol. 4, nr. 2, 2008) 107-42.66Monaghan, Andrew,‟AnEnemy at the Gates‟ or „From Victory to Victory‟? Russian Foreign Policy(iInternationalAffairs,vol. 84, nr. 4, 2008) 730-31.67Howorth, Jolyon,The EU as a Global Actor: Grand Strategy or a Global Grand Bargain(iJournal of CommonMarket Studies,vol. 48, nr. 3, 2010) 457-58;Smith, Michael E.,A Liberal Grand Strategy in a Realist World? Power, Purpose, and the EU‟s Changing Role(iJournal of European Public Policy,vol. 18, nr. 2, 2011) 159;Christopher W. Hughes,Japan‟s Re-Emergence as a „Normal‟ Military Power(London, Adelphi Paper, 368-9, 2005)145-6;Ikenberry, G. John, Michael Mastanduno & William C. Wohlforth,Unipolarity, State Behavior and SystemicConsequences( inWorld Politics,vol. 61, nr. 1, 2009) 1-27.68Jacobson, Linda,As China Prepares for an Ice-free Artic(Stockholm, SIPRI Insights on Peace and Security, 2010).69Danmarks Udenrigsministerium, Grønlands Udenrigsdirektorat & Færøernes Udenrigsministerium,KongerigetDanmarks Strategi for Arktis 2011-20(København, Udenrigsministeriet, 2011) 31.70Rahbek-Clemmensen, Jon og Jørgensen, Henrik Jedig,Hold hovedet koldt(København, Dansk Institut for MilitæreStudier, 2009) 14-15.71Rahbek-Clemmensen, Jon og Jørgensen, Henrik Jedig,Hold hovedet koldt(København, Dansk Institut for MilitæreStudier, 2009) 13-19.72Rahbek-Clemmensen, Jon og Jørgensen, Henrik Jedig,Hold hovedet koldt(København, Dansk Institut for MilitæreStudier, 2009) 13-19.73Arctic Council,Arctic Marine shipping assessment(2009)Shipping Assessment,78-81.74Arctic Council,Arctic Marine shipping assessment(2009)Shipping Assessment,5 & 112-14.75Kronbak, Jacob & Miaojia Liu,The Potential Economic Viability of using the Northern Sea Route (NSR) as anAlternative Route between Asia and Europe(iJournal of Transport Geography,vol. 18, nr. 3, 2010) 434-444.76Arbejdsgruppe Værnsfælles Arktisk Kommando,Dokument Vedrørende Placering af Værnfælles Arktisk Kommando(København, Forsvarsministeriet, 2011) 15-24.77Buzan, Barry, Ole Wæver & Jaap de Wilde,Security. A New Framework for Analysis(Boulder, Lynne Rienner,1997) 49-50 & 141-45.Waltz, Kenneth N.,The Theory of International Politics(Long Grove, Waveland Press, 1979) 118.

Griffiths, Franklyn,Arctic Security – the indirect approach(i Kraka James “Arctic Security in an Age of ClimateChange”, Cambridge University Press, 2011) 10-20.79Stokke, Olav Schram,A Legal Regime for the Arctic? Interplay with the Law of the Sea Convention(i Marine Policy,vol. 31, nr. 4, 2007) 402-408.80United Nations Convention on the Law of the Sea of 10 December 1982 (UNCLOS) lokaliseret 18/11 2011 påhttp://www.un.org/depts/los/convention_agreements/texts/unclos/UNCLOS-TOC.htm.81Koivurova, Timo,Limits and possibilities of the Arctic Council in a rapidly changing scene of Arctic governance(Polar record, 2007).82Stokke, Olav Schram,A Legal Regime for the Arctic? Interplay with the Law of the Sea Convention(Marine Policy,vol. 31, nr. 4, 2007) 402-408.83Koivurova, Timo,The Climate Policy of the Arctic Council(i Koivurova, Timo et al. “Climate Governance in theArctic” (Springer) 51-76.84Koivurova, Timo,The Climate Policy of the Arctic Council,i Koivurova, Timo et al. “Climate Governance in theArctic” (Springer) 51-76.85Jensen, Øystein,The IMO Guidelines for Ships Operating in Arctic Ice-covered Waters.FNI Report 2/2007, FristjofNansen Instituttet. Lokaliseret 18/11 2011 påhttp://www.fni.no/doc&pdf/FNI-R0207.pdf.86Rahbek-Clemmensen, Jon og Jørgensen, Henrik Jedig,Hold hovedet koldt(København, Dansk Institut for MilitæreStudier, 2009) 14-16.87 Koivurova, Timo,Environmental Protection in the Arctic and Antarctic: Can the Polar Regimes Learn From EachOther?(International Journal of Legal Information, volume 33, issue 2, 2005).88Borgerson, Scott G.,Arctic Meltdown(i Foreign Affairs vol. 87, no. 2, 2008).89Herz, John H.,Political Realism and Political Idealism(Chicago, Chicago University Press, 1951).Booth, Kenneth & Nicholas Wheeler,The Security Dilemma: Fear, Cooperation and Trust in World Politics(NewYork, Palgrave, 2008).Robert Jervis,Cooperation Under the Security Dilemma(iWorld Politicsvol. 30, nr. 2, 1978) 167-214.90Huebart, Rob,The Newly Emerging Arctic Security Environment(Calgary, Canadian Defence and Foreign AffairsInstitute 2010).91Huebart, Rob,The Newly Emerging Arctic Security Environment(Calgary: Canadian Defence and Foreign AffairsInstitute, 2010) 10-12.92Bengtsson, R.,Norden in the Arctic and the Baltic Sea Region(i Tiilikainen,T. and Korhonen, K. (eds.)Possibilitiesfor enhanced Nordic cooperation in international affairs,Helsinki: The Finnish Institute of International Affairs, 2011)311.93Roi, Michael L.,Russia – the greatest Artic Power?(i The Journal of Slavic Military Studies, 23:4, 2011) 551-573.94Åtland, Kristian,Russia's Armed Forces and the Arctic(Contemporary Security Policyvolume 32, issue 2, 2011) 278-80.Conley, Heather & Kraut, Jamie,U.S. Strategic Interests in the Arctic(Washington, A Report of the CSIS EuropeProgram, 2007) 9.95Roi, Michael L.,Russia – the greatest Artic Power?(i The Journal of Slavic Military Studies, 23:4, 2011) 551-573.96Åtland, Kristian,Russia's Armed Forces and the Arctic(Contemporary Security Policyvolume 32, issue 2, 2011.97Åtland, KristianRussia's Armed Forces and the Arctic(Contemporary Security Policyvolume 32, issue 2, 2011) 267.98O’Rourke, Ronald,Coast Guard Polar Icebreaker Modernization: Background, Issues, and Options for Congress(Washington, Congressional Research Service, 2010).99Conley, Heather og Kraut, Jamie,U.S. Strategic Interests in the Arctic(Washington, A Report of the CSIS EuropeProgram, 2010) 10.100Se eksempelvis den officielle canadiskeNothern Strategy,lokaliseret 18/11 2011 påhttp://www.northernstrategy.gc.ca/index-eng.asp.101Jakobson, Linda,China Prepares for an Ice-free Arctic(Stockholm, SIPRI, 2010).102Archer, Clive,An EU Artic Policy?(Conference paper, UACES Conference Bruges, september 2010) 6-8.103United Nations Convention on the Law of the Sea of 10 December 1982 (UNCLOS) lokaliseret 18/11 2011 påhttp://www.un.org/depts/los/convention_agreements/texts/unclos/UNCLOS-TOC.htm.104Lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. §4 og 14, samt bemærkninger tillovforslaget fremsat den 29. november 2000 af forsvarsministeren (Hans Hækkerup).105Stoltenberg, Thorvald,Nordisk samarbeid om sikkerhets- og utenrikspolitikk(Oslo, 2009).

Se Farvandsvæsnets beskrivelse påhttp://www.frv.dk/Sejladsinformation/AIS/Pages/Index.aspx.Lokaliseret 18/112011.107SAR-konventionen, lokaliseret 18/11 2011 på:http://www.imo.org/ourwork/safety/radiocommunicationsandsearchandrescue/searchandrescue/pages/sarconvention.aspx.108Såfremt den nuværende udvikling af arktiske kapabiliteter blandt de arktiske kyststater fortsætter uændret frem til2025.109Arbejdsgruppe Værnsfælles Arktisk Kommando,Dokument Vedrørende Placering af Værnfælles Arktisk Kommando(København, Forsvarsministeriet, 2011) 30-34.110Arbejdsgruppe Værnsfælles Arktisk Kommando,Dokument Vedrørende Placering af Værnfælles Arktisk Kommando(København, Forsvarsministeriet, 2011) 60.111Petersen, Nikolaj,Grønland i global sikkerhedspolitik(København, Gyldendal, 1992).112Petersen, Nikolaj,The Artic as a New Arena for Danish Foreign Policy(i Nanna Hvidt & Hans Mouritzen,DanishForeign Policy Yearbook 2009)(Copenhagen, Danish Institute for International Studies, 2009).113Bacon, Lance M.,Icebreaker(Armed Forces Journal, marts 2010).114Hunter/killer submarines – ubåde, som jager andre ubåde, herunder især ubåde, som bærer ballistiske atommissiler.115Eksempler på dette er NATOs Sharp Guard-operationer, Task Force 150 ved Afrikas Horn samt den stående NATO-styrke i Atlanterhavet under den kolde krig: STANAVFORLANT.116Det såkaldte JORN-radarsystem. Se det australske forsvars beskrivelse af systemet påhttp://www.defence.gov.au/dmo/esd/jp2025/jp2025.cfmlokaliseret 18/11 2011.117Se australsk white paper (2009), lokaliseret 18/11 2011 påhttp://www.defence.gov.au/whitepaper/docs/defence_white_paper_2009.pdf.118Danmarks Udenrigsministerium, Grønlands Udenrigsdirektorat & Færøernes Udenrigsministerium,KongerigetDanmarks Strategi for Arktis 2011-20(København, Udenrigsministeriet, 2011) 13.

Nej

Ja

Nej

Ja