Forsvarsudvalget 2011-12
FOU Alm.del Bilag 49
Offentligt
December 2011PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2012
MELLEM
FORSVARSMINISTERIET
OG
CENTER FOR MILITÆRE STUDIER/KØBENHAVNS UNIVERSITET
Indledning
Der indgås årligt en produktions- og ydelseskontrakt mellem Forsvarsministeriet og Centerfor Militære Studier (CMS), Københavns Universitet vedr. den forskningsbaseredemyndighedsbetjening og eventuelle forespørgsler fra forligskredsen. Bag ved den årligeproduktions- og ydelseskontraktligger der en plan for 2011-2014, hvor der er identificeret enrække overordnede temaer, hvorunder de årlige produkter skal indpasses. Forsvarsministerietog Københavns Universitet finder det afgørende for kvaliteten af centrets produkter og disseprodukters faglige gennemslagskraft, at centrets forskningsbaserede myndighedsbetjeningkoncentreres på færre emner, men i en række flerårige temaer. Parterne lægger vægt på, atder publiceres en række større værker. Under udarbejdelsen af produkter er det ligeledesvæsentligt at inddrage centrets netværk og også ressourcer inden for Forsvarsministerietsområde.Grundforskningen
Ved at arbejde i temaer bliver det i højere grad muligt at sikre, at den forskningsbaseredemyndighedsbetjening udføres på et solidt fundament af grundforskning. Centrets forskereagter at fokusere på fire temaer i den del af deres arbejdstid, som er reserveret tilgrundforskning:Danish Defence Policy: Strategic Choice, Military Effectiveness and DemocraticDiscourse in a Small NATO Country in a Globalising WorldEuropean Armed Forces in a Time of Austerity: Comparative StudiesThe Function and Purpose of Military Capabilities in Global Governance: Civil-MilitaryRelationsExploring the Reflexive Nature of Strategic Choice in an Age of Uncertainty: Strategyand Policy Studies
Forskningsbaseret myndighedsbetjening
Den forskningsbaserede myndighedsbetjening bliver udført efter centrets projekthåndbog, derlægger vægt på kvalitetssikring og inddragelse af ressourcer og interessenter i centretsnetværk.For perioden 2011-2014 planlægges det at gennemføre følgende temaer, der hver indeholder enrække underprojekter. Nye projekter skal som hovedregel kunne placeres inde i disse firetemaer.1.2.3.4.NATO – strategisk koncept, operationelle kapabiliteter og EU/NATO-forholdetSamtænkning, kapacitetsopbygning og global regeringsførelseGlobal Commons1(global infrastruktur – cyber, pirateri, beredskab m.v.)Udviklingstendenser for Kinas sikkerheds- og forsvarspolitik
Udoveranalyserforforsvarsforligskredsen,undervisningogforskningsbaseretmyndighedsbetjening inden for de fire temaer vil centret udføre en række idéudviklingsprojekterfor Forsvarsministeriet.
Produkttyper
Centret arbejder med en bred vifte af produkter: undervisning, analyser, seminarer,antologier,monografier,idéudviklingsprojekter,workshop,konference,netværksarrangementer, rapporter og Ph.d.-projekter. Afhængig af det faglige indhold erdet klart, at disse typer produkter kan kombineres i forskellig dosering.Evaluering og kvalitetssikring
Der gennemføres en uvildig, ekstern evaluering af centrets grundforskning ogmyndighedsbetjening i 2013. Det er denne evaluerings kriterier, som den løbendeevaluering af produkterne nødvendigvis må holdes op imod.Konkrete publikationer eller andre produkter både inden for grundforskning ogmyndighedsbetjening kvalitetssikres som udgangspunkt i kraft af fagfællevurdering og skalleve op til Københavns Universitets videnskabelige standarder. Derudover beskriver centretsprojekthåndbog processer, som skal sikre en høj kvalitet af opgaveudførelsen. Centret børløbende evaluere effekten af projekterne med skyldig hensyntagen til de forskelligeinteressenter og modtagergrupper.I fastlæggelsen af centrale, gennemgående evalueringskriterier bør der tages udgangspunkti formålsbeskrivelsen for centret. I denne fastslås, at centret udøver strategisk forskning ogforskningsbaseret myndighedsbetjening med fokus på aktuelle militære og forsvars- ogBegrebet Global Commons dækker traditionelt over områder med global infrastruktur, f.eks.atmosfæren, oceanerne, det ydre rum, cyberspace.1
Side 2/12
sikkerhedspolitiske spørgsmål og er en organisatorisk ramme for et tværfagligtforskningssamarbejde mellem Københavns Universitet, øvrige forskningsinstitutioner ogøvrige relevante aktører.For at sikre en løbende optimering af centrets produkter såvel som den bedste baggrund forevalueringen i 2013 kan der i forhold til formålsbeskrivelsen defineres en rækkefokusområder, som kvaliteten af centrets arbejde blandt andet kan evalueres medudgangspunkt i.På den baggrund bør det vurderes, om:centrets processer og arbejdsgange, herunder samarbejdet med opdragsgiver, erorganiseret på en måde, som løbende styrker og udvikler centrets produkter og giversynergi mellem grundforskning og myndighedsbetjening.opdragsgiver, interessenter og andre inddraget i centrets arbejde vurderer, atcentrets produkter er af høj kvalitet, brugbare og uafhængige.centrets medarbejdere har publiceret grundforskning af høj kvalitet og udviklet feltetinden for de fire temaer.centret faciliterer vidensdeling og innovation på sit område, herunder styrker ogudvikler netværk og forskningssamarbejde.centrets medarbejdere gennemfører forskningsbaseret formidling og undervisning.Produkter og ydelser i 2012
Underprojekterne omfatter følgende:1. NATO – strategisk koncept, operationelle kapaciteter og EU/NATO forholdet
Formålet med det tværgående projekt er på en forskningsmæssig baggrund at analysereAlliancens rolle i en globaliseret verden med nye geopolitiske udfordringer og hvordan hvilkeudfordringer og muligheder det giver dansk sikkerheds- og forsvarspolitik.Projektet tager udgangspunkt i NATO’s strategiske koncept af november 2010 med henblikpå at kaste lys på, hvad det nye koncept kommer til at betyde i forhold til at forbedreNATO’s muligheder for at agere i en verden med kendte og ubekendte farer ogudfordringer. F.eks. i f.t.:oSamtænkning: Hvad betyder det nye strategiske koncept konkret forsamtænkningsideen/ mulighederne i NATO? Er der skabt muligheder for bedresamarbejde med civile aktører og hvordan? Hvad betyder samtænkningsaspekterne istrategisk koncept for NATO som organisation – en mere civil karakter eller alene’plug and play’ med andre internationale organisationer?
Side 3/12
oNATO’s kapacitetsopbygning i Afghanistan og andre steder: Hvad er der lært aftidligere og igangværende operationer, og hvorledes er dette blevet afspejlet i detnye strategiske koncept.oForsvarsbudgetter: Hvordan har den finansielle krise påvirket NATO – både positivtsåvel som negativt set i lyset afLevel of Ambitionsom formuleret i det nyestrategiske koncept?oEU/NATO-forholdet kunne belyses fra flere vinkler: er der plads til beggeorganisationer, vil medlemslandene begge organisationer på samme tid, fremtidigarbejdsdeling m.v.oOutput-faktorer i NATO: Hvorledes virker NATO’susability?Projektets konkrete produkter i relation til forsvarssamarbejde, jf. Punkt 1.1.’Forsvarssamarbejde’ i den overordnede produktionsplan for 2011-2014, vil i 2012 være:Lbnr. 1.1. Et seminar af tværgående karakter med skriftlig afrapporteringLbnr. 1.2. En workshop angående forsvarsbudgetter i kontekst af pooling/sharing/specialization med skriftlig afrapporteringLbnr. 1.3. Etablere og vedligeholde netværk, både nationalt og internationalt i perioden2011-14Lbnr. 1.4.Europæisk forsvarssamarbejde efter Libyen,se nedenfor (tilgået som følge afudviklingen)Lbnr. 1.6.NATO og europæisk Smart Defense,se nedenfor (tilgået som følge afudviklingen).Lbnr. 1.7.’Junior Policy Director’s Meeting’ (’Open Source’-arrangement),se nedenfor(tilgået som følge af udviklingen).
Europæisk forsvarssamarbejde efter LibyenOperation Unified Protector har identificeret en række udfordringer og muligheder ieuropæisk forsvarssamarbejde og den transatlantiske byrdedeling inden for alliancen.Udfordringerne dækker blandt andet over, hvilke kapaciteter de europæiske stater fortsat vilhave til militære interventioner i en tid med dramatiske forsvarsbesparelser samt dettransatlantiske samarbejde og inddragelsen af partnere og netværk i NATO’s operationer.Samtidig har operationerne i Libyen vist alliancens evne til at tage hurtige beslutninger påtrods af politisk uenighed og bruge NATO’s kommandostruktur.
Side 4/12
Det konkrete produkt vil i 2012 være:Lbnr. 1.4. En workshop og en skriftlig afrapportering på baggrund af workshoppen
Punkt 1.2. Konventionel og nuklear våbenkontrol/nedrustningHvilke regimer findes der og hvornår udløber de? Hvad er fremtiden for våbenkontrol? Dissespørgsmål er udgangspunktet for dette netværksbaserede projekt, hvor centret inddragerDIIS og andre relevante aktører.Efter den kolde krigs ophør og efterfølgende massive CFE-bestemte reduktioner (herunderWien dokumentet) i europæiske landes militære styrker, har konventionel våbenkontrol ogtillidsskabende foranstaltninger i en årrække i været højt på den politiske dagsorden imange vesteuropæiske lande, bl.a. Danmark.Med baggrund i den igangværende dialog mellem USA og Rusland – og NATO og Rusland –på den ene side og på den anden eksistensen af de latente (herunder, ”de frosne”)konflikter, særligt i Kaukasus og Centralasien, bør det overvejes om det (pan)europæiskeområde fortsat behøver aftaler vedr. konventionel våbenkontrol og tillidsskabendeforanstaltninger. Hvis det er tilfældet, hvad bør de så omfatte og i fald de begge behøves;hvordan skal de vægtes indbyrdes og om muligt integreres/afstemmes?For så vidt nuklear våbenkontrol/nedrustning behandles START-aftale, missilforsvar,herunder relationen mellem USA, Rusland og Europa. Samlet set under tilgangen om ’GlobalZero’.Formålet med projektet vil være at kortlægge dansk og international viden på området ogfremkomme med vurderinger af værdien af CFE-elementerne samt udarbejde en rækkekonkrete skriftlige projekter.Projektets konkrete produkt vil i 2012 være:Lbnr. 1.5. Fortsætte ideudviklingsprojekt (igangsat i december 2011), herunder skriftligtprodukt
NATO og europæisk Smart DefenseNATO har en rolle at spille i udviklingen af Europas militære kapaciteter i en tid præget afstrategisk og politisk uforudsigelighed og med en reduceret økonomisk ramme. Faldendebudgetter, stigende priser på højteknologisk militært udstyr, samt øget efterspørgsel eftermilitære kapaciteter kræver strategisk, økonomisk og organisatorisk nytænkning – nationaltsåvel som i NATO. Dette projekt undersøger, hvordan de eksisterende strukturer i NATO –herunder ACT – yderligere kan bidrage til at understøtte ’Smart Defense’ dagsordenen iEuropa.
Side 5/12
Det konkrete produkt vil i 2012 være:Lbnr. 1.6. En workshop med inddragelse af Forsvarsministeriet (NATO- og EU-kontoret)og en skriftlig afrapportering på baggrund af workshoppen
’Junior Policy Director’s Meeting’ (’Open Source’-arrangement)Der gennemføres et ‘Junior Policy Director’s Meeting’ som et samarbejde mellemForsvarsministeriet, Atlantsammenslutningen og Center for Militære Studier.Projektet følger i naturlig forlængelse af CMS’ eksisterende NATO-netværk, en række NATO-projekter og de ideudviklingsprojekter, som CMS gennemfører for Forsvarsministeriet.Formålet er at gennemføre et arrangement, der motiverer danske universitetsstuderende tilat inspirere ministeriets fremtidige policy-udvikling (såkaldt ”open-source governance”) påNATO området.Arrangementet giver de studerende mulighed for at komme med input til udarbejdelsen afdansk policy forud for NATO-topmødet i Chicago 20-21. maj 2012 og for at få indsigt i detpraktiske forsvars- og sikkerhedspolitiske arbejde i Forsvarsministeriet.Det konkrete produkt vil i 2012 være:Gennemførelse af et heldagsarrangement samt produktion af ’food for thought’ rapportpå engelsk til evt. anvendelse ved et politisk direktørmøde i København2. Samtænkning, kapacitetsopbygning og global regeringsførelse
Samtænkning har vist sig at være et mål, som det var lettere at sætte sig end atgennemføre. Projekterne inden for dette tema vil kortlægge og analysere de strukturer ogkapaciteter, som er en forudsætning for samtænkte indsatser på nationalt, internationalt ogglobalt niveau, med henblik på at undersøge, hvordan helstøbte kapaciteter til at skaberobuste samfund kan opbygges og udnyttes på en måde, hvor samtænkningskonceptet kangennemføres med succes.
2.1. SamtænkningVi taler varmt for samtænkning af militære og civile indsatser ude i felten, men er vi somnationer gode nok til at samtænke på hjemmebanen mellem hjemlige aktører, inden visender nationale bidrag afsted? Er ”kulturen”, når de militære og de civile skal samarbejde,en hindring for succes? Kan vi tilpasse strukturer? Stiller forskellige typer af indsatser osover for forskellige muligheder og udfordringer?Der kan fokuseres på forskellige aspekter af forsvarets mulige rolle i samtænkning medsærligt fokus på den nye danske samtænkningsstruktur:oHvad er forsvarets rolle/bidrag/komparativ fordel i forhold til den nyenationale samtænkningsstruktur? Hvad kan forsvaret byde ind med af f.eks.
Side 6/12
planlægningskurser for civile, fælles før-udsendelsestræning osv. Hvad ererfaringerne fra andre (sammenlignelige) lande (f.eks. NL, UK)?oRelevansen af Security Sector Reform-indsatser (SSR) og kapacitetsopbygningsom del af samtænkningsopgaven? Muligheder for Danmark? CMS vil fortsatinddrage relevante aktører, herunder FAK og DIISoHvad er forsvarets rolle i forhold til samtænkte indsatser i skrøbelige stater?Projektets konkrete produkter vil i 2012 være:Lbnr. 2.1.1. Netværksdannelse i perioden 2011-14Lbnr. 2.1.2. En monografi om aspekter af forsvarets mulige rolle i samtænkning (fortsatfra 2011, færdiggøres i 2012)
2.2. Samarbejdet mellem internationale organisationer i kriseområderVægt på indsatser, hvor militæret er involveret og belysning af hvordan den militæreindsats bedst muligt kan understøtte civil indsats i kriseområdet og vice versa. Forholdetmellem den civile henholdsvis den militære indsats og hensigtsmæssig samspil herimellem.Hvordan foregår samarbejde mellem civile og militære organisationer reelt på jorden, f.eks.NATO-FN i Afghanistan og i forbindelse med aktionen i Libyen? Begrænser manglendestrategisk partnerskab reelt samarbejde på jorden? Er der behov for øget hovedkvarters-koordination?Projektets konkrete produkter vil i 2012 være:En antologi
2.3. Maritime Security OperationsMed udgangspunkt i en begrebsafklaring af konceptet Maritime Security Operationsforetages en kortlægning af militære styrkers kompetencer indenfor kapacitetsopbygning(generisk), hvorefter projektet perspektiverer til det danske forsvars evne til at løfteopgaven. Konkret kunne der tages afsæt i maritim kapacitetsopbygning i det østlige Afrikaog Afrikas Horn, herunder en analyse af hvilke tiltag til koordination og arbejdsdeling, dereksisterer mellem forskellige aktører. Analysen vil inddrage en analyse af forsvaretskomparative fordele og samarbejde med andre nationer og civile aktører, herundererhvervslivet, samt internationale organisationers rolle. CMS vil om muligt inddrageekspertise bl.a. fra DIIS, særligt på det sømilitære område.Projektets konkrete produkter vil i 2012 være:1 workshop og en skriftlig afrapportering på baggrund af workshoppen(Projektets tidligere titel var (Oprindelig Kapacitetsopbygning og stabiliseringsindsatser,punkt 2.5. i den overordnede produktionsplan 2010-2014)
Side 7/12
2.4. EffektmålingerEn grundlæggende strategisk udfordring for alliancen og dens medlemslande er, hvordanman etablerer sammenhæng mellem politiske mål og militære midler. I den forbindelse erdet afgørende for den politiske og strategiske debat, om hvilke mål man kan stille sig oghvilke midler som skal til for at opnå dem, at man er i stand til at vurdere effekten afmilitære såvel som civile midler i forhold til de opsatte mål.Fra USA har ideen omEffect Based Operations(EBO) spredt sig til resten af NATO, men derstilles også fra nogle sider spørgsmålstegn ved denne tilgang. Hvilke alternative mulighederfor at indrette den strategiske og operationelle planlægning findes, og hvordan kan disseudvikles til bedst at imødekomme danske behov? Herunder kan diskuteres, hvordan manmåler samspillet mellem kinetiske og ikke-kinetiske effekter.Projektet skal indeholde en analyse af rollen af effektmålinger i militære operationer (medinddragelse af comprehensive approach i NATO-sammenhæng) og hvordan denne rolleforandres i takt med nye operationskrav, teknologier og doktriner. Projektet skal desudenindeholde en redegørelse for forskellige tilgange til effektmålinger og en vurdering afhvordan effektmålinger bedst kan anvendes i implementeringen af danske strategiske mål.Projektets konkrete produkter vil i 2012 være:1 Ph.d.-afhandling i perioden 2011-14
2.5. Hvordan kan redningsberedskabet bidrage til civil genopbygning?Beredskabsstyrelsen råder over en række kapaciteter, der med fordel kan indgå i densamlede danske indsats i internationale konfliktområder (eksempelvis Afghanistan, Afrikam.fl.).Hvordan kan disse kapaciteter i højere grad nyttiggøres og er der andre kapaciteter, der ihøjere grad vil kunne indgå i den samlede danske indsats i internationale konfliktområder?Projektets konkrete produkter vil i 2012 være:En rapport3. Global Commons (global infrastruktur – cyber, pirateri, beredskab m.v.)
I en globaliseret verden er alle nationer i stigende grad afhængige af den transnationaleinfrastruktur i form af f.eks. søveje og internettet. Som et lille land med vidtforgrenedehandelsinteresser og stor integration i den globaliserede verden, er det ikke mindst iDanmarks interesse at bidrage til at sikre robuste nationale og internationale strukturer,som kan modstå trusler og risici. Formålet med dette tema er at analysere både detnationale beredskab og den internationale indsats mod disse trusler og risici under et, fordermed at tydeliggøre den globale ramme om trusler og risici, som Danmark står overfor.
Side 8/12
3.1. Visioner for det robuste og sikre samfundEn publikation om forskellige aspekter af civilbeskyttelse nationalt, internationalt, iforbindelse med ulykker og katastrofer, forskellige landes tilgang (filosofi) og redskaber tilsikring af det robuste og sikre samfund (f.eks. Italien i forhold til Danmark) m.v.Aktørinddragelse bør omfatte Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.Projektets konkrete produkter vil i 2012 være:En antologi
3.2. PirateribekæmpelseIkke alene har indsatsen mod pirater i Adenbugten været en demonstration af, hvadsøværnets rolle fremadrettet kan være for at sikre Global Commons, indsatsen mod piraterihar også vist samspillet mellem private og offentlige aktører. En række foranstaltninger eriværksat – både i relation til egentlig bekæmpelse af piraterne, gennemførelse af egneforanstaltninger på de civile handelsskibe (Best Management Practises – BMP) samt tilovervejelser om etablering af supplerende juridiske instrumenter m.v.Ydermere har både EU og NATO haft roller i operationerne i området, så vel som nyestormagter som Indien og Kina har været til stede.På trods af de store risici, som der åbenlyst og gradvist er blevet forbundet med at deltage ipiraterivirksomhed, er potentialet for den økonomiske gevinst tilsyneladende stadig så stor,at den er risikoen værd. En sammenfattende, komparativ beskrivelse aflessons learnedomog effekten af gennemførte foranstaltninger vil kunne anvendes i en fremadrettet, herunderforebyggende, tilgang –way ahead. Beskrivelsen vil omfatte en oversigt over de forskelligetiltag, der er gennemført inden for såvel kapacitetsopbygning som anti-pirateriindsatser afrespektive organisationer og evt. enkeltstater.Dette omfattende emne kræver en samlet præsentation på dansk, der både viser denomfattende indsats, som er gjort, og de lige så store udfordringer, som ligger forude.Projektets konkrete produkter vil i 2012 være:3.2.1 Netværksdannelse i perioden 2011-143.2.2. En monografi (fortsat fra 2011)4. Udviklingstendenser for Kinas sikkerheds- og forsvarspolitik
Et netværksprojekt med inddragelse af relevante aktører, herunder andreforskningsinstitutioner bl.a. DIIS, CBS, Syddansk Universitet, Århus Universitet ogForsvarsakademiet. Kinas position som en af de fire mest markante ”growing economies”belyses ud fra en dansk og europæisk forsvars- og sikkerhedspolitisk optik, såvel globaltsom regionalt.
Side 9/12
Globalt - Kinas militære ambitioner, herunder styrkeprojektion, og forsvarsbudgetterunder stadig vækst.Regionalt - forholdet til Rusland, Japan, Indien – men også mindre lande i regionen.Den tredje verden - det afrikanske kontinent.USA samt de arktiske områder.
Undertemaer i projektet kunne være nukleare aspekter, missilforsvar, cyber-angreb/ forsvar(Computer Network Operations) og fredsstøttende operationer.Projektets konkrete produkter vil i 2012 være:4.1. En antologi om Kina som udenrigspolitisk aktør4.2. En workshop (skriftligt oplæg og efterfølgende rapport)4.3. Etablere og vedligeholde netværk, både nationalt og internationalt i perioden 2011-14
5. Ideudviklingsprojekter i samarbejde med forsvarsministeriet
5.1. Forsvars- og sikkerhedspolitisk analyse: Opfølgning på forsvarsforlig 2010-2014CMS bidrager på et forskningsmæssigt grundlagt til Forsvarsministeriets interneanalysearbejde, der har til formål at belyse forsvarets opgaver og mulige internationaleoperationer efter den nuværende indsats i Afghanistan. På denne baggrund belyses detafledte behov for kapaciteter i forsvaret. Dette sammenholdes med den udviklingsretning,der fremgår af beretningen fra Forsvarskommissionen af 2008 samt Forsvarsforlig 2010-2014.CMS bidrag til denne proces fastlægges i samarbejde mellem CMS og Forsvarsministeriet.Processen forventes som udgangspunkt at være centreret omkring en seminarrækkefaciliteret af CMS med deltagelse af repræsentanter fra Forsvarsministeriets Planlægnings-og Operationsafdeling samt eksterne eksperter.Projektets konkrete produkter vil i 2012 være:tre workshops med skriftlig afrapportering på baggrund af workshopskonference eller seminarrække eller offentlig høring om nyt forsvar medefterfølgende rapport(Projektets tidligere titel var ”Forsvarets operationer og kapaciteter post-Afghanistan”)
5.2. Mangfoldighedsprojekt: Forsvarets evne til at rekruttere bredt og mangfoldigt,opfølgende seminar på 2011-projekt.5.3. Bistand til værnepligtsudvalget.CMS vil efter behov bistå værnepligtsudvalgets sekretariat med analyser og faglig sparring.
Side 10/12
5.4. Suverænitet og det danske forsvarPå baggrund af en kortlægning af eksisterende forskning og en række konkrete militæreerfaringer, herunder særligt multinationale samarbejder, udarbejder CMS et baggrundsnotatom suverænitet og det danske forsvar, herunder hvorvidt suverænitetsbegrebet er underforandring. Projektet kan efter aftale fortsættes med henblik på at formidle problematikken,bl.a. i form af workshops.6. Analyser for forsvarsforligskredsen
CMS kan udarbejde rapporter og ’brief’ samt oplæg til seminar, konferencer,rundbordssamtaler m.v. efter ønske fra forsvarsforligskredsen med op til 2.500 timer(specificeres nærmere når eventuelle ønsker foreligger i løbet af 2012).7. Løbende seminarer om aktuelle forsvars- og sikkerhedspolitiske
problemstillinger
CMS gennemfører minimum tre seminarer per år, som omhandler en aktuel forsvars- ogsikkerhedspolitisk problemstilling. Seminarerne inddrager politikere, embedsfolk og andremed ekspertviden om aktuelle sikkerheds- og forsvarspolitiske problemstillinger. Formåletmed seminarerne er at sikre en kvalificeret debat om sikkerheds- og forsvarspolitiskespørgsmål og skabe netværk, også mellem teoretikere og praktikere.8. Undervisning
Undervisning på Forsvarsakademiet: Valgfrit modul på stabskursus, specialevejledning samtårlig konference om forsvarspolitisk emner.Undervisning på Universitetet: Udbud på Institut for Statskundskab, eventuelt i samarbejdemed Forsvarsakademiet samt vejledning af Ph.d.-studerende og specialer.8.1. Undervisning m.v. ved Forsvarsakademiet8.1.1. Valgfrit modul på Stabskursus (STK). 20 konfrontationstimer x forberedelsesnorm på4,5.8.1.2. Vejledning af op til 10 projekter (specialer) med faktor 37,5 timer og censur på op til10 projekter med faktor 15 timer.8.1.3. Årlig seminarrække eller konference om forsvarspolitisk emne, organiseret isamarbejde mellem FAK og CMS. 273,6 timer.8.2. Undervisning ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet8.2.1. Udbud ved Institut for Statskundskab indenfor centrets kerneområde. Undervisningenkan efter nærmere aftale mellem CMS og FAK udbydes i samarbejde med FAK. 28konfrontationstimer x forberedelsesnorm på 4,5, samt eksamination.8.2.2. Vejledning af Ph.d.-studerende eller specialer i op 180 timer, samt eksamination.
Side 11/12
Lars SalquistKontorchefForsvarsministerietDen 20. december 2011
Lars Bo KaspersenInstitutlederKøbenhavns Universitet
Side 12/12