Indledning

Finansudvalget har bedt mig om at redegøre for den generelleøkonomiske situation i Forsvarsministeriet og herunder for denøkonomiske styring af ministeriet og tilhørende institutioner.Jeg vil gerne takke udvalget for, at jeg har fået lejlighed til at re-degøre for denne sag.Økonomisk ansvarlighed og bedre økonomisk styring er helt cen-tralt for regeringen. Forsvarsministeriets økonomi og økonomisty-ring er derfor også blandt mine allerhøjeste prioriteter som for-svarsminister.Jeg vil i min redegørelse komme ind på tre hovedtemaer:1. Først vil jeg give en orientering om Forsvarsministeriets gene-relle økonomiske situation.2. Dernæst vil jeg gå lidt mere i dybden med det forventede min-dreforbrug i 2011

3. Endelig vil jeg slutte af med at redegøre for den økonomiskestyring af ministerområdet generelt, men med særlig fokus påforsvaret.Helt overordnet kan jeg sige, at den generelle økonomiske situati-on i Forsvarsministeriet er, at der er en sammenhængende ogfornuftig økonomi.På trods af stor aktivitet i 2011 er det lykkedes flere myndighederunder Forsvarsministeriet at holde igen med forbruget.Forsvarsministeriet forventer derfor nu et akkumuleret mindre-forbrug på ca. 1,6 mia. kr. for det samlede ministerområde i 2011.[1.647 mio. kr. dertil kommer en reserveret bevilling, der ikke errelevant for aktstykket, på 35,6 mio. kr.].Det dækker både mindreforbruget for det såkaldte hovedområde2 – militært forsvar – og for de øvrige områder under Forsvarsmi-nisteriet. Det vender jeg tilbage til om et øjeblik.Som det også fremgår af aktstykket, kan størrelsen på mindre-forbruget først endeligt kunne opgøres i forbindelse med bevil-lingsafregningen for 2011, og vil derfor kunne ændre sig.Mindreforbruget skyldes en række sammenfaldende forhold, dertrækker i samme retning: Effektiviseringer, udskydelser, genereltilbageholdenhed og ikke mindst en strammere økonomistyringunder hele ministerområdet. Det vender jeg også tilbage til.

Jeg ser mindreforbruget som et udtryk for, at de bestræbelser,der er gjort for at få styr på forsvarets økonomi, nu begynder atbære frugt.Hertil kommer, at mindreforbruget er et godt grundlag at arbejdevidere på i forhold til de besparelser, der kommer fra 2015.Så hvis jeg skal opsummere helt overordnet, så er der grundlæg-gende en sammenhængende og fornuftig økonomi i Forsvarsmini-steriet:Hele ministerområdet forventer i 2011 et akkumuleret mindre-forbrug på ca. 1,6 mia. kr.Heraf vedrører størstedelen det såkaldte hovedområde 2 – mili-tært forsvar.Og heraf vedrører ca. 1,4 mia. kr. alene Forsvarskommandoensområde.-o0o-Jeg vil nu redegøre lidt mere specifikt for det forventede mindre-forbrug for hovedområde 2 i 2011, som er baggrunden for akt-stykke 37.Et kort tilbageblik viser, at Forsvarsministeriets område de sidstepar år har haft positive resultater:Forsvarsministeriets samlede resultat for 2009 var et lille mindre-forbrug på knap 60 mio. kr.

Det samlede akkumulerede resultat efter 2010 var et mindre-forbrug på godt 500 mio. kr.Og Forsvarsministeriet forventer at komme ud af 2011 med etmindreforbrug i forhold til bevillingen på 1,1 mia. kr. og dermed etsamlet akkumuleret mindreforbrug på ca. 1,6 mia. kr., svarende tilca. 7 pct. af bevillingen. Og det vel at mærke samtidig med, atder har været højt aktivitetsniveau.På finansloven har Forsvarsministeriet en tekstanmærkning[tekstanmærkning nr. 2], der begrænser opsparingens størrelse.[der kan overføres 3 pct. af bevillingen fra 2011-2012 faldende til2 pct. af bevillingen fra 2012-2013 og fra 2013-2014]Det er særegent for Forsvarsministeriets område, at der er be-grænsning på, hvor meget man må spare op.Det bør også nævnes, at Forsvarskommandoen – ministerietsstørste myndighed – ikke er overgået til omkostningsbaserede be-villinger.Derfor har Forsvarskommandoen heller ikke samme mulighederog fleksibilitet i form af reservering af bevilling mv., som omkost-ningsbaserede institutioner har.Fra 2011 til 2012 må der for hovedområde 2 ifølge tekstanmærk-ningen derfor maksimalt overføres 3 pct. af bevillingen svarendetil ca. 670 mio. kr. [Den aktuelle bevillingsramme ved RAMIII].

Det er baggrunden for, at Forsvarsministeriet har bedt om hjem-mel til at overføre det forventede mindreforbrug til 2012.Der er flere årsager til, at ministerområdet samlet set får et bety-deligt mindreforbrug i 2011.Jeg vil i det følgende komme ind på de væsentligste årsager. Deter:Effektiviseringer,Udskydelser af materielprojekter,En generel – men grundlæggende sund – økonomisk tilba-geholdenhed i forsvaret, ogEn strammere økonomistyring i koncernen.En del af mindreforbruget er således midler, der skal bruges på etsenere tidspunkt.Lad mig først adressere effektiviseringerne.Vi har et forsvarsforlig, der har stort fokus på effektiviseringer ogrationaliseringer.Effektiviseringer og rationaliseringer var – sammen med reduktio-ner i de operative kapaciteter – en del af den samlede finansieringaf forsvarets samlede opgaveløsning i det gældende forlig og denefterfølgende konsolidering.

På en lang række områder er det derfor aftalt i forligsaften for2010-2014, at forsvaret og hjemmeværnet skal effektivisere ogrationalisere.Det gælder fx på årsværksforbruget [lønsum], øvrig drift og udbe-taling af variable ydelser samt merarbejde.I forbindelse med konsolideringen af forsvarsforliget i juni 2010opgjorde forsvaret et budgetteret merbehov på ca. 3 mia. kr. forden resterende del af forligsperioden. Det budgetterede merbehovblev gennem en række tilpasninger nedbragt til ca. 1,6 mia. kr.Forsvaret og hjemmeværnet skulle søge at finde yderligere effek-tiviseringer og rationaliseringer, således at budgettet for forligetkunne være i balance ved den aftalte midtvejsevaluering af forli-get i 2012.Med 2010 regnskabet var det budgetterede merbehov nedbragtfra 1,6 til 0,8 mia. kr. Den seneste opgørelse fra Forsvarskom-mandoen viser, at det budgetterede merbehov nu er nede på 0,4mia. kr.Det er min forventning, at når vi når frem til midtvejsevalueringenaf forliget inden sommerferien 2012, så er det budgetterede mer-behov væk. Dermed er der skabt økonomisk balance i indeværen-de forlig.

Med andre ord har det altså været en helt bevidst målsætning atnedbringe det budgetterede merbehov, og det slår selvfølgelig udi Forsvarsministeriets regnskabsmæssige mindreforbrug.Men mindreforbruget skyldes ikke kun effektiviseringer og rationa-liseringer.Det skyldes også periodeforskydninger på ca. 0,5 mia. kr. indenfor materielområdet. Der er altså tale om forsinkelser i forsvaretsprojektforløb, forsinkelser fra leverandører og/eller ændringer iaftalte betalingsplaner.I ”gamle dage” – dvs. frem til 2008 – anvendte Forsvarets Materi-eltjeneste et princip, hvor man overbudgetterede på de samledematerielinvesteringer.Det vil sige, man vidste erfaringsmæssigt, at der var projekter,som faldt bort eller måtte udskydes i løbet af året, og derforigangsatte man flere projekter, end man egentlig havde bevillingtil inden for året.Det førte som bekendt til, at forsvaret i 2008 – hvor der pludseligtikke kom det forventede antal forsinkelser og udskydelser – over-skred sin bevilling. Den praksis er selvfølgelig ophørt.Det har så til gengæld den konsekvens, at når projekter fx bliverforsinkede, så opstår der et mindreforbrug.

Det betyder også, at de omtalte periodeforskydninger kan blivestørre end de 0,5 mia. kr.Så har der også i forsvaret – ligesom i resten af samfundet – væ-ret en generel tilbageholdenhed med at bruge penge.Det er jeg som forsvarsminister godt tilfreds med.Man har holdt igen med igangværende projekter,Man har tænkt sig meget godt om, inden man iværksattenyt,Og man er blevet bedre til at vende hver en 5-øre.Dette er også slået igennem på lønområdet, hvor forsvaret for-venter et mindreforbrug på ca. 480 mio. kr.I mindreforbruget er der indeholdt en central reserve til lønsumfor at kunne imødekomme et uforudset behov uden at overskridebevillingen på 200 mio. kr. Den centrale reserve er afsat på bag-grund af Rigsrevisionens anbefalinger.Forsvarets tilbageholdenhed har medført, at man ikke har haftbehov for denne reserve i år.Så hvis jeg skal opsummere, så kan jeg sige, at Forsvarsministeri-ets mindreforbrug er opstået, fordi: 1) Forsvarsforliget stiller kravom effektiviseringer, 2) der er periodeforskydninger på materiel-

området, 3) og så har der været en generel tilbageholdenhed påmange fronter.Man kunne så spørge, om et mindreforbrug i den størrelsesordenalligevel ikke er udtryk for dårlig økonomisk styring i Forsvars-kommandoen og Forsvarsministeriet?Her vil jeg gerne understrege, at det interessante ikke er om pen-gene bruges, men om opgaverne løses. Og opgaverne blev løst i2011.Når det er sagt, så vidste Forsvarskommandoen og Forsvarsmini-steriet allerede før sommerferien, at der ville komme et størremindreforbrug. Mindreforbruget er siden fulgt nøje måned formåned.Og selvom 1,6 mia. kr. er et stort beløb, så er afvigelsen somnævnt på 7 pct. af bevillingen.Ser man på de øvrige ministeriers opsparing på driftsrammen ul-timo 2010, så udgjorde den typisk over 20 pct.Forsvarsministeriets opsparing på ca. 7 pct. af bevillingen er såle-des ikke noget særsyn. Men på grund af forsvarets størrelse bliveropsparingen i sagens natur til et stort beløb i kroner.-o0o-

Nu vil jeg gå over til at adressere sidste del af udvalgets spørgs-mål, nemlig den der handler om den økonomiske styring af For-svarsministeriet og underliggende institutioner.Forsvarsministeriet og underliggende institutioners økonomi ersom bekendt en stor og kompleks størrelse. Og det er heller ikkenogen hemmelighed, at især forsvaret gennem tiden har haft ud-fordringer med at styre økonomien.Det har Rigsrevisionen da også for nyligt redegjort for i deres be-retning om forsvarets økonomistyring i perioden 2005-2010.Og det har Finansudvalget bemærket. Bl.a. måtte en af mine for-gængere i 2009 forklare Finansudvalget om det uforudsete mer-forbrug i 2008.Derfor er der arbejdet målrettet på at forbedre økonomistyringen.Udviklingen mod en bedre økonomistyring i forsvaret har straktsig over flere år, hvor forsvaret gradvist har fået bedre og bedrestyr på økonomienJeg vil fortsat følge denne udvikling tæt, og som jeg nævnte tidli-gere, så er den økonomiske styring blandt mine højeste prioritetersom forsvarsminister.Forsvarsministeriets rolle i den økonomiske styring er at sikre eneffektiv økonomisk og bevillingsmæssig styring, en rigtig afrappor-tering, at der gives rigtige tal til bl.a. Folketinget, og at der er engod økonomisk forvaltning ved alle koncernens myndigheder.

I forbindelse med økonomistyringen i Forsvarsministeriet udføresselvsagt en mængde kontroller og tilsyn med hele koncernen.Kontrollerne og tilsynet foregår både i departementet og i For-svarsministeriets uafhængige interne revision.Forsvarsministeriets departement kontrollerer løbende, at allemyndigheder overholder bevillingerne, og at dispositioner skermed rette hjemmel.Og så har departementet ud fra en betragtning om væsentlighedog risiko stor fokus på Forsvarskommandoens og forsvarets øko-nomi.I øvrigt er departementet i færd med at styrke de kontroller ogtilsyn, der foretages af de enkelte fagkontorer. På den måde viltilsynet blive endnu mere struktureret og ensartet i Forsvarsmini-steriets departement.Som nævnt kom Rigsrevisionen i 2011 med en beretning [8/2010]om forsvarets økonomistyring i perioden 2005-2010. I den kunneman læse, at vi fortsat ikke var kommet i mål med aktivitetsopgø-relserne og omkostningsfordelingerne. Til gengæld – og det er envigtig pointe – til gengæld var der styr på regnskaber og bevillin-ger.Rigsrevisionen har konkluderet, at både 2009 og 2010 regnskabetvar korrekte. Og oven på min ministerredegørelse til statsreviso-

rerne fra oktober måned har Rigsrevisionen fundet mine initiativerfor at styrke økonomistyringen for ”tilfredsstillende”.For at vende tilbage til det særlige fokus på Forsvarskommando-en, så mødes jeg personligt med forsvarschefen hver måned, hvorforsvarets økonomi er et fast punkt på dagsordenen.Her gør forsvarschefen rede for den seneste udvikling inden forøkonomi og økonomistyring, og jeg har mulighed for at spørge indtil aktuelle forhold.Denne direkte dialog om økonomi mener jeg er utrolig vigtig, ogjeg er sikker på, at der kommer større fokus på økonomi og øko-nomistyring, når ministeren og forsvarschefen har det på dagsor-denen hver måned.Dialogen og samarbejdet med Forsvarskommandoen vedr. øko-nomi og økonomistyring viser også, at Forsvarskommandoen ogForsvarsministeriets departement med fordel kan knyttes tætteresammen.Den intensive og tætte dialog som Forsvarsministeriet har medForsvarskommandoen om økonomien, har således betydet, atForsvarsministeriet allerede før sommerferien blev opmærksompå, at årets resultat sandsynligvis kunne blive et betydeligt min-dreforbrug.Derfor har Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen og Finans-ministeriet haft tid til løbende at drøfte, hvordan dette skulle

håndteres teknisk. Samtidig har Forsvarsministeriet måned formåned fulgt udviklingen i mindreforbruget.Forsvarskommandoen har udarbejdet en økonomistyringsstrategifor perioden 2011 – 2013 med henblik på at skabe en styret ogsammenhængende udvikling i de kommende års arbejde med vi-dereudviklingen af forsvarets økonomistyring. Til økonomisty-ringsstrategien hører bl.a. 10 udviklingsopgaver.Den form for tilsyn med økonomien kan jeg som minister kun væ-re tilfreds med.Jeg håber, at det er lykkedes mig at give en overordnet forståelsefor den økonomiske styring i Forsvarsministeriet. Jeg håber også,at jeg har efterladt det indtryk, at økonomi og økonomistyring ernoget, som jeg og dermed mit departement tager seriøst.