FOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 36: Henvendelse af 5/12-11 vedrørende militære musikkorps i Europa, fra Lars Otto Kristensen, Århus C

Hermed en kort oversigt over hvad der findes af militærmusik i det meste af Europa. Der har været en deltumult paa omraadet de senere aar. Mine ”stamoplysninger” jeg fra landenes forsvarsministerier,musikinspektører m.m. Jeg har efter bedste evne suppleret dem med oplysninger, jeg har fundet ad andenvej.Jeg skal ikke lægge skjul paa, at jeg synes den østrigske organisation ligger langt i top. Den garanterer baadeen lødig koncertvirksomhed i ubrudt tradition og en fortræffelig pleje af den militære tradition i snæverforstand.

I 1971 blev musikerne overført til civil ansættelse i ”Statens Regionmusik” under Rikskoncerter. Dog skulle40% af kapaciteten stadig afleveres som musik i uniform efter de gamle militære principper.Det sidste blev fra allerførste dag systemastisk saboteret af musikerne, der af og til mødte i tennissko ogcowboybukser til uniformsjakke. Ved mindste regndraabe kunne man naturligvis ikke spille. Og lavestespilletemperatur blev hvert aar sat op. Kun Marinens Musikkorps i Karlskrona nægtede at lade sig”civilisere”, brugte demonatrativt sit gamle navn og mødte trodsigt op i uniform. Nogle aar senere blev debelønnet med genansættelse i marinen.Man forsøgte sig derpaa med musikkorps af værnepligtige, 4 musicerende enheder. Bl.a. et beredent 28mands trompeterkorps ved Livgardeeskvadronen. De proifessionelle musikere havde nægtet at vartehestene. I dag er hestene verdens eneste private militære enhed. De ejes af en civil fond, der stiller dem tilraadighed for forsvaret, som til gengæld giver soldaterne!!

Med afskaffelsen af værnepligten er man gaaet over til stampersonel. Arméns Musikkår har 60 mand.Trompeterkorpset som nævnt 28. Marinens professionelle Musikkår 36 (hvoraf 7 er ledere ogadministrativt personel). Til brug om vinteren har man et tambourkorps. Et par civile halvprofessionelleenheder i Göteborg og Malmö kan optræde i Uniform, bl.a. som ”Flygvapnets Musikkorps”. Vagtparaden iStockholm ledsages af disse enheder + af landets 25 hjemmeværnemusikkorps at stærkt varierendekvalitet. Soldatwerne stilles af alle regimenter paa skift. Der gaaes til et ubeboet slot, og ikke om vinteren.Vagten er ubevæbnet.

Her er der 5 professionelle musikkorps tilbage paa 30-40 mand. De bor som regel ikke paa kasernerne, meni byernes koncerthuse. Der er ikke faste dirigenter, men skiftende civile kapelmestre. Jeg har aldrig ifjernsynet set norske musikkorps i andet end siddende stilling. Deltager de endelig i tattoos, er det somledsagemusik til fx motorcykel- eller gymnastikopvisninger. Repertoiret er altovervejende civilunderholdningsmusik.Til gengæld har Hans Majestæt Kongens Garde Europas eleganteste opvisningsenhed: 100 mand, derindkaldes hvert aar efter jul. 55 mand i musikkorpset, et tambourkorps og en ”Drilltropp”, der turnererEuropa rundt hele sommeren.

Bundeswehr havde fra 1956 21 musikkorps. 60 mand hver, lidt flere i Stabsmusikkorps. ”DDR” havde 21militær- og politimusikkorps. I Vesttyskland var er dertil 19 politi- og Grenzschutzmusikkorps. Dertil kom deallieredes og besættelsestroppernes, i alt ca. 45.Fra næste reform i 2012 vil der være 16 Bundeswehrmusikkorps tilbage à 50-55 mand. Politimusikkorpseneer enten opløst eller forvandlet til big bands eller Unterhaltungsorchester. Tyske politiuniformer er nuheller ikke egnet til andet. Der ligger ganske faa amerikanske, britiske og et enkelt fransk musikkorps iTyskland.Min private mening er, at 55 mands musikkorps er fort store. Et gedigent regimentsmusikkorps var iblomstringstiden til omkring 1960 paa 36 mand, det Den Kongelige Livgarde har i dag.

Da Bundesheer blev oprettet i 1956 fik hver ”Militärkommando” sit Musikkorps paa 35 – 40 mand. VedGardebataillonen i Wien dog 70. Ingen har rigtigt kunnet forklare, hvordan det gik til, at de omkring 2005var oppe paa 60 mand hver. En energisk indgriben reducerede dem til 44. Sidst, jeg saa MilitärmusikSalzburg, stillede de med 63! Personellet er en god trediedel fastansatte. Resten er ”paaværnepligtsvilkaar”. Værnepligten for musikere er 14 maaneder. Der er nok, der vil, man rekrutterer fralandets omkring 1600 blæserorkestre. Hvertandet østrigsk skolebarn har jo gaaet til spil fra 6 aarsalderen.Traditionel østrigsk musik, Strauss, operette…., herunder utallige marcher, er kærnen i repertoiret.

SCHWEIZAlle batailloner og regimenter har et ”Spiel”, men paa samme vilkaar som de øvrige indkaldte i militsen. Setfra en traditionel militær synsvinkel er resultatet jammerligt. Kun rytmisk underholdningsmusik. Den enesteprofessionelle Musikkorps ”Schweizer Armeespiel” bærer uniformer, der synes tegnet af en arkitekt til etsporvejsorkester. Og repertoiret er moderne avanceret rytmisk musik.

3 – 4 professionelle musikkorps, deriblandt det berømte ”Marinierskapel” og et par stykker sammensat afstampersonel. De professionelle har været igennem en noget ”svensk” udvikling, man synes at have fundettilbage til rødderne.

Der er nogle meget store professionelle musikkorps, der kan alt, men lægger vægt paa historie og tradition.Efter afskaffelsen af værnepligten er der i stedet for værnepligtige musikkorps opstillet et antal af korps afstampersonel. De er af stærkt varierende kvalitet, nogle af musikerne er civile fra garnisonsbyerne. I altskulle der være omkring 40 musikkorps.

ITALIEN5 enorme professionelle musikkorps 60-120 mand, koncertorkestre i maleriske uniformer. Evnernebegrænser sig dog - rent militært - til at marchere ind, spille noget Verdi og marchere ud igen. Dertil etantal værnepligtige musikkorps i alle størrelser og kvaliteter.GRÆKENLANDI alt ca. 350 aarsværk incl. politi